You are on page 1of 10

Holdet 2a ol - Studieplan - Studieplan

Udskrevet fra Lecti o: 16/6-2014 20:33
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2013/14
Institution Ni el s Steensens Gymnasi um
Fag og niveau Ol dti dskundskab C
Lærer(e) Jon Pl oug Jørgensen
Hold 2012a ol (2a ol )
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk hi stori e - "Kri gen som l æremester"
Titel 2 Græsk pol i ti sk hi stori e - om demokrati et
Titel 3 Græsk fi l osofi
Titel 4 Retfærdi g vrede i Il i aden og Ødi pus
Titel 5 Græsk kunst
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk hi stori e - "Kri gen som l æremester"
Dette forl øb har tre formål . Del s det at præsentere el everne for faget ol dti dskundskab ved at
gi ve dem et hurti gt overbl i k over græsk hi stori e. Heri gennem i ntroduceres el everne for
skaberne af sel ve hi stori eskri vni ngen - Herodot, Thukydi d og Xenofon - og får på den måde et
i ndbl i k i , hvi l ke spørgsmål og hvi l ke metoder hi stori kerne har sti l l et l i ge si den det anti kke
Grækenl and. Sel ve det i ndhol dsmæssi ge formål og fokus med teksterne har været at bel yse,
hvordan di sse hi stori kere beskrev og gj orde si g refl eksi oner over de store kri ge, som de var
vi dner ti l - fra Kroi sos og Kyros over Perserkri gene ti l den Pel oponnesi ske kri g - og hvordan
kri gene påvi rkede dati dens moral og fol ks anskuel ser af verden.
El evopl æg: Gruppearbej de med præsentati on over for resten af kl assen af spørsmål i rel ati on
ti l Perserkri gene.
BASISTEKSTER
"Kong Kroi sos": fra "Herodots Hi stori e". Overs. Thure Hastrup og Leo Hj ortsø. Bd.1-2.
(Gyl dendal , 1979).
"Mel i erdi al ogen" af Thukydi d: S. P. Andersen & J. Thi edecke "Kri g" (Pantheon, 2006)
"Kri gens i ndfl ydel se på moral en" (3. bog, kapi tel 82-83) af Thukydi d fra A. Kragel und "Græske
Hi stori kere" (Aschehoug,1968).
"Argi nusser Processen" fra Xenofons :
Pol yb "Roms Hi stori e": A. Kragel und "Græske Hi stori kere" (Aschehoug,1968).
Indhold Kernestof:
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse vi dere i j eres nye bog af Herodot. Denne gang er det hi stori en om
den mytol ogi ske konge over l yderri get Kroi sos og hans skæbne, vi skal høre om.
LEKTIE
Læs fra si de 12 afsni t 29 ("På dette ti dspunkt, da Kroi sos") ti l og med si de 27 i "Herodot i
udval g".
I denne ti me skal I gøre j eres gruppearbej de færdi gt og præsentere det for kl assen. Hvi s I i kke
nåede at l æse j eres Herodot-uddrag færdi gt, så sørg for at få det gj ort ti l denne ti me.
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse Herodots berømte ski l dri ng af sl aget ved Thermopyl ai (forl ægget for
fi l men "300").
LEKTIE
Læs fra si de 59 ti l og med si de 71 i j eres bog "Herodot i udval g".
SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN
1. Hvor stor er grækernes saml ede hær?
2. Hvorfor del tog fl ere i kke i sl aget?
3. Hvordan bl i ver persernes måde at kæmpe på beskrevet?
4. Hvordan bl i ver grækernes måde at kæmpe på beskrevet?
5. Hvad fortæl l er den gravskri ft (epi gram), der bl ev sat over spartanerne, os?
6. Hvi l ken værdi , tror I, fi k sl aget for spartanernes omdømme?
Hej 2a!
I denne ti me skal vi først have hørt de si dste 2 grupper præsentere deres gruppearbej de fra
forri ge ti me om Perserkri gene.
Dernæst skal vi i ntroduceres for den næste store græske hi stori ker, Thukydi d (460-395 f.Kr.). Ti l
at bel yse forskel l en mel l em den første hi stori ker Herodot og hans efterføl ger Thukydi d skal I
prøve at l æse vedhæftede uddrag af Thukydi ds hi stori eværk (efter at have l æst en kort
i ntrodukti on ti l ham), hvori han beskri ver si n metode og formål med si t værk. Prøv at
sammenl i gn dette med, hvad I al l erede nu ved om Herodot og sammenl i gn de to hi stori kere
ti l ti men.
INTRODUKTION
Hej 2a ti l denne ti me skal I prøve at l æse et uddrag af hi stori keren Thukydi d (460-395 f.Kr.).
Uddraget, der er fra hans værk om den Pel oponnesi ske Kri g mel l em Athen og Sparta, hedder
“Mel i erdi al ogen” og er berømt for den kyni ske tone, som athenerne l ægger for dagen i deres
forhandl i nger med den l i l l e bystat Mel os (l i gger på øen Mel os).
- Teksten l i gger under dokumenter. Skri v, hvi s I skul l e have probl emer med at åbne pdf’en.
INTRODUKTION
I den føl gende passage af Thukydi d stopper han op og gi ver si g ti l at refl ektere over de
konsekvenser, som kri gen fi k for de i nvol veredes moral . Især borgerkri gene i nden for de enkel te
bystater var vol dsomme og her så man en markant venden op og ned på moral -begreber.
Oversættel sen er l i dt gammel , så bær over med at nogl e af ordene vi rker l i dt gammel dags.
LEKTIER
Læs vedhæftede pdf.
Vi afrunder vores gennemgang af Thukydi d. Der er i ngen l ekti e ti l denne ti me, men I kan evt.
ki gge på l ekti en fra si dste gang, hvor vi l æste hans beskri vel se af Den Pel oponnesi ske kri gs
i ndfl ydel se på grækernes moral , da vi vi l starte ti men med at gennemgå denne tekst færdi gt.
INTRODUKTION
Vi skal vi dere og l æse en ny hi stori ker oven på Thukydi d. Den tredj e (og si dste) hi stori ker er
Xenofon, som I skal l æse l i dt om ti l denne ti me samt et berømt uddrag fra hans værk, der
bel yser hans speci fi kke kval i teter som hi stori ker bedst.
LEKTIE
Læs vedhæftede pdf om Xenofon og dernæst uddraget fra hans værk Hel l eni ka, hvor I skal
prøve at l ægge mærke ti l , hvordan Xenofon beretter om Athens fal d i den Pel oponnesi ske
kri g.
Hej 2a. Håber I har haft en god studi etur.
Vi skal i gang i gen oven på to ugers ol d-fri , og vi skal vi dere og l æse en ny hi stori ker oven på
Thukydi d ved navn Xenofon. Denne Xenofon er den tredj e (og si dste) hi stori ker, som vi skal
have om. Ti l denne ti me skal I l æse l i dt i ndl edende i nfo om ham samt et uddrag fra hans
værk "Hel l eni ka."
LEKTIE
Læs vedhæftede pdf om Xenofon og dernæst uddraget fra "Hel l eni ka", hvor I skal prøve at
l ægge mærke ti l , på hvi l ken måde Xenofon beretter om Athens fal d i den Pel oponnesi ske kri g
- hvorfor taber de, og hvad er der så frygtel i gt ved et nederl ag for dem?
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse et andet uddrag af vores nye hi stori ker Xenofon. Denne gang er vi
hoppet l i dt ti l bage i ti den, i nden Athens nederl ag i den Pel oponnesi ske kri g, som vi l æste om
i si dste ti me, ti l den såkal dte Argi nusser-proces, der var en retssag mod 8 af Athens general er
(kri gsøverster). En retssag, der endte i , at de bl ev udsat for j usti tsmord, hvi l ket si den bl ev anset
af mange for at være en af det athenske demokrati s skampl etter.
Samme l ekti e som ti l i fredags:
INTRODUKTION OG LEKTIE
Ti l denne ti me skal I l æse et andet uddrag af vores nye hi stori ker Xenofon. Denne gang er vi
hoppet l i dt ti l bage i ti den, i nden Athens nederl ag i den Pel oponnesi ske kri g, som vi l æste om
i si dste ti me, ti l den såkal dte Argi nusser-proces, der var en retssag mod 8 af Athens general er
(kri gsøverster). En retssag, der endte i , at de bl ev udsat for j usti tsmord, hvi l ket si den bl ev anset
af mange for at være en af det athenske demokrati s skampl etter.
SPØRGSMÅL
1. Hvad er baggrunden for processen - hvorfor er fol ks så vrede på di sse kri gsøverster? (l æs:
“general er/admi ral er”)
2. Hvad si ger di sse general er ti l deres forsvar?
3. Hvem er Theramenes og Thrasybul os?
4. Hvad foresl år Kal l i xei nos på fol keforsaml i ngen - hvordan skal processen mod general erne
føres?
5. Hvordan skal processen mod general erne føres i føl ge Euryptol emos - hvad går hans tal e og
forsl ag ud på?
6. Hvad ender det athenske fol k med at besl utte på fol keforsaml i ngen?
7. Hvad der si denhen - fortryder athenerne?
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse et uddrag af hi stori keren Pol yb, der l evede under den romerske
republ i k og som er en af vores bedste ki l der ti l den peri ode, hvor Rom som republ i k gi k fra at
være en mi nder ubetydel i g bystat ti l at beherske hel e Mi ddel havet. I den passage, I skal l æse,
redegører han for, hvorfor romernes forfatni ng var så overl egen.
LEKTIER
Læs uddraget "Roms forfatni ng på den anden puni ske kri gs ti d" i vedhæftede pdf (s. 117-124 i
sel ve teksten).
SPØRGSMÅL
1. Hvi l ke tre grupper fi nder man i føl ge Pol yb i den romerske forfatni ng
2. Hvi l ke magtbeføj el ser har de hver i sær?
3. Hvordan hol der de hi nanden i skak?
4. Hvordan svarer det ti l vores forfatni ng - har vi l i gnende foranstal tni nger?
Li nks:
https://www.dropbox.com/sh/so9l hw4zz9l 7gz9/nIl 1PH0kfa - Li nk ti l mappe med smartboard
noter og andet godt. Lav et bogmærke ti l l i nket
https://docs.googl e.com/document/d/1Xd9-7FuWD_3j kt-0q1tPX3yxEl bSyul rh2s5A6-A9Ys/edi t?
usp=shari ng - l i nk ti l e-tavl e
https://docs.googl e.com/document/d/1Xd9-7FuWD_3j kt-0q1tPX3yxEl bSyul rh2s5A6-A9Ys/edi t#
- e-tavl e
https://docs.googl e.com/forms/d/1l -XMcAvmpZdKk-bPGQzY4GvHy4ryzaPcySqsJ-
gyfgg/vi ewform - l i nk ti l test
Dokumenter:
Thukydi ds metode og formål .docx
Thukydi d - mel i erdi al ogen.pdf
Xenofon - Argi nuserprocessen.pdf
Thukydi d - mel i erdi al ogen.pdf
Xenofon - Argi nuserprocessen.pdf
Xenophon - i ntro og eks. fra Hel l .pdf
Pol yb - om Rom.pdf
Xenophon - i ntro og eks. fra Hel l .pdf
Thukydi d - kri gens i ndfl ydel se.pdf
Omfang Esti meret: Ikke angi vet
Dækker over: 29 modul er
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbej dsformer
Titel 2 Græsk pol i ti sk hi stori e - om demokrati et
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
Vi a en gennemgang af di vergerende synspunkter i de anti kke ki l der angående monarki et,
ari stokrati et og demokrati ets bevægede vi os hen ti l en egentl i g di skussi on af det anti kke
athenske demokrati . Af ki l der, der bl ev brugt ti l at bel yse det athenske demokrati gennemgi k
vi både den kri ti ske fl øj i form af Pl aton og den mere posi ti ve i form af Peri kl es Gravtal e. Ti l
si dst arbej de vi med den mere kompl ekse i form af Ari stotel es´ ”bl andede forfatni ng”. Vi gi k
derefter vi dere ti l den romerske forfatter Ci cero og l æste teksten "Sci pi os drøm", hvor vi
undersøgte romernes syn på den patri oti ske ånd, der kendetegnede republ i kken. Som
perspekti verende tekst l æste vi The Gettysburg Adress og satte den i forbi ndel se med Peri kl es'
Gravtal e.
BASISTEKSTER:
Herodot, "Forfatni ngsdebatten mel l em de tre persi ske stormænd" (M. H. Hansen, Ki l der ti l
demokrati et i Athen, 2007), si derne 24-27 & 73-77.
Thukydi d, "Peri kl es´ Gravtal e" (Ki l der ti l demokrati et i Athen), s. 77-86.
Pl aton, "Staten" - om demokrati (Ki l der ti l demokrati et i Athen), s. 108-116.
Ari stotel es, "Statsl æren: Om demokrati " (Ki l der ti l demokrati et i Athen) s. 44-49 & 117- 121.
Ci cero, "Om staten - Sci pi os drøm" (B. Chri stensen & Chr. Gorm Tortzen (red.), Romersk
antol ogi , 2007) s. 60-67.
PERSPEKTIVERENDE TEKSTER:
Li ncol n, Tal en ved Gettysburg, (M.H. Hansen, Ki l der ti l demokrati ets hi stori e 1750-2000,
2005) si derne 121-123.
Indhold Kernestof:
INTRODUKTION:
Vi skal i gang med et forl øb om den pol i ti ske tænkni ng i det anti kke Grækenl and. Første tekst
er af den første hi stori ker, Herodot, om en si tuati on i Perserri get efter den gaml e konges død.
LEKTIE
Læs i vedhæftede pdf i ntrodukti onen ti l Herodot og teksten (s. 25-27 øverst. ). Læs derefter
sel ve teksten (s. 73-77).
SPØRGSMÅL
1. Hvad var Perserri get for et ri ge?
2. Hvi l ke tre styreformer di skuterer de persi ske stormænd?
3. Hvi l ke argumenter bruger de tre persi ske stormænd ti l at forsvare deres fortrukne styreform
og ti l at kri ti sere de andre?
INTRODUKTION
Vi færdi ggører Forfatni ngsdebatten af Herodot og går vi dere ti l Gravtal en af Peri kl es. Denne
tekst af Thukydi d (den næste store hi stori ker efter Herodot) gengi ver den berømte gravtal e,
hol dt af statsmanden Peri kl es. Den gi ver en fremragende gengi vel se af athenernes egen
forståel se af deres demokrati .
LEKTIER
Læs først i ndl edni ngen ti l Peri kl es' Gravtal e (s.27-30, øverst) i vedhæftede pdf. Læs derefter
sel ve tal en (s.77-86).
SPØRGSMÅL
1. Hvad er baggrunden for tal en? (kort)
2. Hvem var Peri kl es? (kort)
3. Og vi gti gst af al t: Hvad si ger han hel t præci st om demokrati et i afsni t 37?
4. Hvem er de "modstandere", som Peri kl es omtal er i afsni t 38?
5. Hvordan bl i ver Athenernes i deal er modsti l l et di sse "modstandere" i afsni t 38-41?
6. Hvad opfordrer han de afdødes fami l i e ti l i afsni t 44-45?
Da vi afhol dt karaktersamtal er i si dste ti me er l ekti en den samme ti l denne ti me:
LEKTIER
Læs først i ndl edni ngen ti l Peri kl es' Gravtal e (s.27-30, øverst) i vedhæftede pdf. Læs derefter
sel ve tal en (s.77-86).
SPØRGSMÅL
1. Hvad er baggrunden for tal en? (kort)
2. Hvem var Peri kl es? (kort)
3. Og vi gti gst af al t: Hvad si ger han hel t præci st om demokrati et i afsni t 37?
4. Hvem er de "modstandere", som Peri kl es omtal er i afsni t 38?
5. Hvordan bl i ver Athenernes i deal er modsti l l et di sse "modstandere" i afsni t 38-41?
6. Hvad opfordrer han de afdødes fami l i e ti l i afsni t 44-45?
Da j eg var syg i si dste ti me, er l ekti en den samme som ti l si dste (og si dste ti me) i gen:
LEKTIER
Læs først i ndl edni ngen ti l Peri kl es' Gravtal e (s.27-30, øverst) i vedhæftede pdf. Læs derefter
sel ve tal en (s.77-86).
SPØRGSMÅL
1. Hvad er baggrunden for tal en? (kort)
2. Hvem var Peri kl es? (kort)
3. Og vi gti gst af al t: Hvad si ger han hel t præci st om demokrati et i afsni t 37?
4. Hvem er de "modstandere", som Peri kl es omtal er i afsni t 38?
5. Hvordan bl i ver Athenernes i deal er modsti l l et di sse "modstandere" i afsni t 38-41?
6. Hvad opfordrer han de afdødes fami l i e ti l i afsni t 44-45?
Hej 2a!
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal i l æse et uddrag af Pl atons hovedværk "Staten". I dette uddrag kri ti serer
Pl aton vi a Sokrates demokrati et (Vi formoder, at Pl aton her bruger Sokrates ti l at udtrykke si ne
egne hol dni nger). Dog udtrykker han si g l ettere i roni sk, i ndi rekte og nærmest poeti sk.
LEKTIER
Læs i vedhæftede pdf s. 108-116.
SPØRGSMÅL
1. Hvordan opstår demokrati et i føl ge Sokrates/Pl aton?
2. Hvordan bl i ver demokrati et og ”den demokrati ske mand” beskrevet?
3. Hvordan udvi kl er den demokrati ske mand si g fra den ol i garki ske?
INTRODUKTION
Den næste tekst er fra Ari stotel es store pol i ti ske værk "Statsl æren" (el l er bare "Pol i ti ken"). Heri
beskri ver Ari stotel es bl .a. demkokrati et, men i nteressant nok opererer han i kke kun med en
form, men med fl ere former for demokrati .
LEKTIE
Læs i vedhæftede pdf fra s. 117 ti l s. 121.
SPØRGSMÅL
1. Hvordan kan demokrati er, i føl ge Ari stotel es, vari ere i forhol d ti l hi nanden - så at man kan
tal e om forskel l i ge demokrati er?
2. Hvad er i føl ge Ari stotel es demokrati ets grundpri nci p?
3. Hvi l ke forfatni ngsel ementer nævner Ari stotel es som karakteri sti ske for demokrati et?
Hej 2a.
Da vi i kke nåede l ekti en i fredags, så får I bare den samme l ekti e for i gen:
INTRODUKTION
Den næste tekst er fra Ari stotel es store pol i ti ske værk "Statsl æren" (el l er bare "Pol i ti ken"). Heri
beskri ver Ari stotel es bl .a. demkokrati et, men i nteressant nok opererer han i kke kun med en
form, men med fl ere former for demokrati .
LEKTIE
Læs i vedhæftede pdf fra s. 117 ti l s. 121.
SPØRGSMÅL
1. Hvordan kan demokrati er, i føl ge Ari stotel es, vari ere i forhol d ti l hi nanden - så at man kan
tal e om forskel l i ge demokrati er?
2. Hvad er i føl ge Ari stotel es demokrati ets grundpri nci p?
3. Hvi l ke forfatni ngsel ementer nævner Ari stotel es som karakteri sti ske for demokrati et?
INTRODUKTION
Værket, "Sci pi os drøm" er et uddrag af et større værk ved navn "De Re Publ i ca", skrevet af den
romerske statsmand, tal er og forfatter, Ci cero (106 - 43 f.Kr.).
LEKTIE
Læs vedhæftede pdf.
SPØRGSMÅL (som vi først skal besvare i ti men. I har dem dog her, så I kan bruge dem som
hj æl p ti l l æsni ngen)
1. Hvad er rammen for fortæl l i ngen, hvem fortæl l er den osv?
2. Hvi l ken genre er teksten?
3. Hvordan forhol der det si g med sj æl en når man dør?
4. Sammenl i gn med Pl atons syn på sj æl en
5. Hvordan forkl ares uni versi tets opbygni ng (prøv at l ave en tegni ng)?
6. Hvad er en statsmand - som Sci pi os - mål her i l i vet - i føl ge Sci pi o d. Æl dre?
7. Hvorfor er det uden betydni ng at søge berømmel se her i l i vet?
8. Hvad er den sande bel ønni ng for at bl i ve en stor statsmand?
Samme l ekti e som ti l i mandags (sørg for at ki gge på spørgsmål ene ti l denne gang)
INTRODUKTION
Værket, "Sci pi os drøm" er et uddrag af et større værk ved navn "De Re Publ i ca", skrevet af den
romerske statsmand, tal er og forfatter, Ci cero (106 - 43 f.Kr.).
LEKTIE
Læs vedhæftede pdf.
SPØRGSMÅL
1. Hvad er rammen for fortæl l i ngen, hvem fortæl l er den osv?
2. Hvi l ken genre er teksten?
3. Hvordan forhol der det si g med sj æl en når man dør?
4. Sammenl i gn med Pl atons syn på sj æl en
5. Hvordan forkl ares uni versi tets opbygni ng (prøv at l ave en tegni ng)?
6. Hvad er en statsmand - som Sci pi os - mål her i l i vet - i føl ge Sci pi o d. Æl dre?
7. Hvorfor er det uden betydni ng at søge berømmel se her i l i vet?
8. Hvad er den sande bel ønni ng for at bl i ve en stor statsmand?
Li nks:
http://prezi .com/mwtzzny9crcw/pol i ti sk-hi stori e-det-athenske-demokrati / - Introdukti on ti l det
athenske demokrati
http://prezi .com/l xx8qxhi l tfh/sci pi os-drm/ - l i nk ti l præsentati on af "Sci pi os drøm"
Dokumenter:
Sci pi os drøm - Ci cero.pdf
Thukydi d- Peri kl es gravtal e.pdf
Pl aton - demokrati .pdf
Ari stotel es - Statsl ære.pdf
Ari stotel es - Statsl ære.pdf
Herodot - Forfatni ngsdebat (ocr).pdf
Sci pi os drøm - Ci cero.pdf
forfatni ngsdi skussi on.pdf
Thukydi d- Peri kl es gravtal e.pdf
Thukydi d- Peri kl es gravtal e.pdf
Omfang Esti meret: Ikke angi vet
Dækker over: 22 modul er
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbej dsformer
Titel 3 Græsk fi l osofi
Græsk fi l osofi starter med førsokrati kerne, der erstattede den mytol ogi ske verdensforkl ari ng med
en fi l osofi sk. Fra en overordnet gennemgang af de forskel l i ge førsokrati keres bud på, hvad
verden opstår/består af (arche) undersøgte vi nærmere, hvordan Anaxi mander og
pythagoræerne teoreti serede over verden - hvor de tog fej l og hvor de kom med overraskende
korrekte svar.
Vi dere ti l Sokrates, der sammen med sofi sterne revol uti onerede fi l osofi en ved at ændre fokus
fra de naturvi denskabl i ge spørgsmål ti l eti ske og pol i ti ske. Dette studerede vi ved at l æse
di al ogen "Menon" af Pl aton, der udover at rej se ovennævnte spørgsmål også i nddrager de for
Pl aton mere speci fi kke spørgsmål om mul i ghederne for vi den, sj æl ens udødel i ghed og
generi ndri ng. Ti l si dst studerede vi Pl atons i dél ære, som den udl ægges i Hul ebi l l edet og
di skuterede dens enorme betydni ng for vestens i déhi stori e.
BASISTEKSTER:
Fragmenter fra Anaxi mander og Pythagoræerne, overs. Jørgen Mej er "Fi l osofferne før Sokrates,
Munksgaard, 1971
(https://www.dropbox.com/s/251sydpxxwi yb51/Anaxi mander%20og%20Pythagoras%20-
%20tekster.doc)
Pl aton, "Menon" overs. Chr. Gorm Tortzen, Ai gi s netportal
(http://ai gi s.i gl .ku.dk/2005,1/CGTMen.pdf), si derne 1-21.
Pl aton, uddrag af Staten (Hul ebi l l edet) (Kend di g sel v) si derne 159-170.
Indhold Kernestof:
INTRODUKT ION
Ti l denne ti me skal I l æse uddrag af de to førsokrati kere Anaxi mander og
Pythagoras/pythagoræerne
LEKTIE
Læs s. 1-2 i det dokument med Anaxi mander og Pythagoras, som j eg udl everede i si dste ti me
(også vedhæftet her).
SPØRGSMÅL
1. Gør rede for Anaxi manders og Pythagoræernes argumenter og måde at argumentere på.
2. Pythagoræernes meni nger bl i ver gengi vet af Ari stotel es - hvordan tager de i føl ge Ari stotel es
fej l ?
3. Hvad mener du sel v? - Hvor var de på vi l dspor, og hvor var de i nærheden af sandheden?
INTRODUKT ION
Ti l denne ti me skal I l æse uddrag af de to førsokrati kere Anaxi mander og
Pythagoras/pythagoræerne
LEKTIE
Læs s. 1-2 i det dokument med Anaxi mander og Pythagoras, som j eg udl everede i si dste ti me
(også vedhæftet her).
SPØRGSMÅL
1. Gør rede for Anaxi manders og Pythagoræernes argumenter og måde at argumentere på.
2. Pythagoræernes meni nger bl i ver gengi vet af Ari stotel es - hvordan tager de i føl ge Ari stotel es
fej l ?
3. Hvad mener du sel v? - Hvor var de på vi l dspor, og hvor var de i nærheden af sandheden?
Bekl ager den l i dt sene l ekti e (Håber, I kan nå det ti l i morgen):
INTRODUKTION
I denne ti me skal I præsenteres for Sokrates og Pl aton, to fi l osoffer, der sammen med
Ari stotel es, er de mest berømte og betydni ngsful de i verdenshi stori en.

LEKTIE OG SPØRGSMÅL
Som l ekti e skal I sel v prøve at l æse om Sokrates og Pl aton vi a opsl agsværker på nettet og den
vedhæftede pdf (si derne 6-10).
I kan bruge føl gende spørgsmål som l edetråde ti l forståel sen af dem:
1. Hvornår og hvor bl ev de født?
2. Hvad var deres baggrund?
3. Hvordan var Sokrates som person?
4. Hvordan bedrev Sokrates si n fi l osofi ?
5. Hvordan i ndskri ver Sokrates si g i fi l osofi hi stori en - hvi l ken forskel er der på Sokrates og
Førsokrati kernes fi l osofi ?
6. Hvordan var Pl aton og Sokrates' rel ati on?
7. Hvi l ken l i tterær genre skabte Pl aton, og hvad kendetegner hans værker?
INTRODUKTION
I denne ti me skal vi i gang med at l æse en di al og af Pl aton ved navn Menon (opkal dt efter den
person, som Sokrates di skuterer med i den pågæl dende di al og).
LEKTIER
Læs først i ntrodukti onen (s. 1-3) i vedhæftede pdf. Læs derefter s. 1-2 af sel ve teksten frem ti l
"Jeg tror, at det samme også gæl der kaki a, Sokrates."
SPØRGSMÅL
1. Hvordan bl i ver Menon portrætteret af Pl aton
2. Hvordan bl i ver Sokrates portrætteret?
3. Hvem er Gorgi as
4. Hvordan defi nerer Menon begrebet arete ("dyd")?
INTRODUKTION
I den føl gende passage prøver Menon at fremsætte fl ere forskel l i ge defi ni toner på arete. Al l e
bl i ver dog skudt ned af Sokrates, og Menon ender sål edes i apori a (vi l drede).
LEKTIE
Læs fra s. 2 "Det ser vi rkel i g ud ti l , at j eg har været hel di g, Menon!" ti l s. 13 "Jeg vi l nu
al l i gevel gerne undersøge sagen sammen med di g og l ede efter, hvad den mon er."
SPØRGSMÅL
1. Hvi l ke defi ni ti oner af arete fremsætter Menon i denne passage?
2. Hvorfor hol der di sse defi ni ti oner i kke i føl ge Sokrates?
Samme l ekti e som ti l si dste ti me, hvor vi i kke nåede at gennemgå spørgsmål ene.
LEKTIE
Læs fra s. 2 "Det ser vi rkel i g ud ti l , at j eg har været hel di g, Menon!" ti l s. 13 "Jeg vi l nu
al l i gevel gerne undersøge sagen sammen med di g og l ede efter, hvad den mon er."
SPØRGSMÅL
1. Hvi l ke defi ni ti oner af arete fremsætter Menon i denne passage?
2. Hvorfor hol der di sse defi ni ti oner i kke i føl ge Sokrates?
Eftersom, j eg var syg i fredags, bl i ver de samme l ekti e i gen:
"INTRODUKTION
I den føl gende passage prøver Menon at fremsætte fl ere forskel l i ge defi ni toner på arete. Al l e
bl i ver dog skudt ned af Sokrates, og Menon ender sål edes i apori a (vi l drede).
LEKTIE
Læs fra s. 2 "Det ser vi rkel i g ud ti l , at j eg har været hel di g, Menon!" ti l s. 13 "Jeg vi l nu
al l i gevel gerne undersøge sagen sammen med di g og l ede efter, hvad den mon er."
SPØRGSMÅL
1. Hvi l ke defi ni ti oner af arete fremsætter Menon i denne passage?
2. Hvorfor hol der di sse defi ni ti oner i kke i føl ge Sokrates?"
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse den berømte passage i Pl atons Menon, hvor Sokrates vi a
"sl avebevi set" søger at bevi se, hvor vores vi den stammer fra.
LEKTIE
Læs fra s. 13 "Og hvordan vi l du l ede efter det, du sl et i kke ved hvad er, Sokrates?" ti l s. 21 "det
vi l j eg kæmpe kompromi sl øst for, så godt j eg kan i ord som i handl i ng."
SPØRGSMÅL
1. Hvorfor er det et probl em at l ede efter det, man i kke kender i forvej en?
(Hvordan kan generi ndri ng (anagnori si s) l øse dette probl em?)
2. Prøv at rekonstruer sl ave-bevi set, og se hvordan Sokrates får sl aven ti l at l øse det?
3. Hvad mener du sel v om al t dette - Hvordan opstår ny vi den, og kunne det være medfødt,
som postul eret her?
INTRODUKTION
Vi l ægger "Menon" ti l si de og går vi dere ti l en ny tekst af Pl aton. Ti l denne ti me skal I l æse
Pl atons berømte "Hul ebi l l ede", hvori Pl aton l ader Sokrates fremsætte si n berømte teori om
i deerne og fænomenerne.
LEKTIE
Læs sel ve teksten, s. 3-7 i den i fredags udl everede tekst. og evt. også i ntrodukti onen (s. 1-3, der
omhandl er to andre rel aterede l i gnel ser af Pl aton).
SPØRGSMÅL
1. Hvad svarer skyggerne ti l ?
2. Hvad svarer verden uden for hul en ti l ?
3. Hvad symbol i serer hul en?
4. Hvorfor har vedkommende, der har været uden for hul en, i kke l yst ti l at regere si ne
medmennesker i hul en, og hvorfor skal han tvi nges ti l det?
Li nks:
https://docs.googl e.com/forms/d/1DpULy-UI-
bMWYZrEpBGWsUgj AXBWIX_MQcVQPv6j h9g/vi ewform - Li nk ti l besvarel se af spørgsmål ene
ti l l ekti en ti l ti men.
Dokumenter:
Anaxi mander og Pythagoras.pdf
Pl atons Menon.pdf
Hul ebi l l edet (ocr).pdf
Pl atons Menon.pdf
Fi l osofi - Pai dei a.pdf
Pl atons Menon.pdf
Anaxi mander og Pythagoras.pdf
Anaxi mander og Pythagoras.pdf
Omfang Esti meret: Ikke angi vet
Dækker over: 20 modul er
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbej dsformer
Titel 4 Retfærdi g vrede i Il i aden og Ødi pus
På baggrund af en grundi g l æsni ng af henhol dsvi s 1. sang af "Il i aden" og uddrag af Sofokl es'
"Ødi pus" undersøgte og sammenl i gnede vi , hvordan Achi l l eus og Ødi pus hver i sær reagerer og
handl er i hver deres respekti ve si tuati oner. Ved at tage afsæt i di sse tekster di skuterede vi
grækernes forhol d ti l begreber som vrede og retfærdi ghed og sammenhol dt dem del s med
grækernes syn på guderne og skæbnen og del s med stoi kernes syn på vrede som set i Senecas
værk "Om Vrede".
Endvi dere bl ev tragedi en som genre og dens dramaturgi ske vi rkemi dl er: ”ate”, ”hybri s”, ”nemesi s”
"harmarti a", ”peri peti ” og ”anagnori si s” gennemgået, og i forbi ndel se med l æsni ngen af
"Il i aden" behandl ede vi også de homeri ske sti l træk.
BASISTEKSTER:
Sofokl es' "Kong Ødi pus" ved Al ex Garff og Leo Hj ortsø.
Homers "Il i aden" ved Otto Sten Due.
Indhold Kernestof:
INTRODUKTION
Hej 2a!
Vi har kun 12 ti mer (dvs. 6 modul er) ti l bage, så vi bl i ver nødt ti l at gå hasti gt vi dere ti l vores
næstsi dste forl øb, hvor vi skal l æse uddrag af Homers Il i ade og Sofokl es' Konge Ødi pus for at
bel yse de spørgsmål om retfærdi ghed, der bl i ver rej st i de to værker (henhol dsvi s et epos og en
tragedi e).
Vi l ægger ud med Il i aden, der omhandl er nogl e få begi venheder under den Troj anske kri g, der i
al t varede 10 år og som bl ev udkæmpet af grækerne og troj anerne. Achi l l eus og Agamemnon er
grækere for øvri gt.
INTRODUKTION
For at komme godt i gang med dette nye forl øb, får I en l ekti e for ti l første ti me. Læs sål edes fra
vers 1-56 i Il i adens 1. sang fra si de 1-2 i pdf'en (der er vedhæftet).
SPØRGSMÅL
1. I vers 2. omtal er Homer noget, der vol dte "Achai erne tusi nde kval er" - hvad hentyder han ti l ?
2. Hvem er Chrysei s og hvad går hans tur ti l grækerne ud på?
3. Hvad er Agamemnons reakti on på Chryses bøn?
4. På hvi l ken måde får Chryses straffet Agamemnon for hans handl en?
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse vi dere i 1. sang, hvor Achi l l eus trækker si g fra kampen.
LEKTIE
Læs fra vers 172 ti l 427 i Il i aden 1. sang, som I har fået udl everet.
SPØRGSMÅL (nu som di gi tal t spørgeskema)
- skal besvares vi a det vedhæftede l i nk her:
https://docs.googl e.com/forms/d/1gIxPKGWgUH0j kfxFSj yM3i IUROezIVp0A116If2zzds/vi ewform?
usp=send_form
INTRODUKTION
Vi skal nu vi dere og l æse uddrag af tragedi en Ødi pus. Ti l første ti me skal I l æse l i dt om sel ve
dramaet og om tragedi en.
LEKTIE
Læs fra si de 101 ti l mi dten af si de 111 om det anti kke græske drama, Di onysosfesten, teatret i
Athen og tragedi en og tragedi eforfatterne mere speci fi kt .
SPØRGSMÅL
Li nk:
https://docs.googl e.com/forms/d/1EDdb-
oHnnKi UZi 7OfCfDwS53egAe3buX7i E0vr6ATPk/vi ewform?usp=send_form
INTRODUKTION
Vi skal i gang med at l æse tragedi en Ødi pus af den athenske tragedi eforfatter Sofokl es.
Handl i ngen begynder med, at der er udbrudt pest i byen Theben og deres konge/tyran Ødi pus
spørger en præst, hvad der er gal t. Senere dukker Ødi pus svoger, Kreon, op og de drøfter, hvad
der skal gøres.
LEKTIE
Læs vers 1-150 i vedhæftede pdf - fra begyndel sen frem ti l "KORET" (s. 7-14 i teksten - 6-13 i
sel ve pdf'en).
SPØRGSMÅL:
INTRODUKTION
Ti l denne ti me skal I l æse 3.-4 epei sodi on og 3.-4. stasi mon - hvor al t på en gang bryder
sammen for Ødi pus.
LEKTIE
Læs vers 909 ti l 1224 (s. 58-80 i teksten 57-79 i pdf'en)
SPØRGSMÅL
1. Hvem er Pol ybos, og hvorfor tol ker Jokaste hans død som en god nyhed?
2. Fi nd det sted i teksten, som Freud i høj grad bygger si n teori om et "ødi puskompl eks" på?
3. Hvem er "budbri ngeren" og hvi l ken rol l e spi l l er han i forhol d ti l Ødi pus` skæbne?
4. Hvad er "Ki thai ron"? s. 65 og s. 74?
5. Hvem er den hyrde, som budbri ngeren omtal er?
6. Hvordan tager Ødi pus Jokastes reakti on?
7. Hvad er det for en teori om Ødi pus` fødsel , koret omtal er i v.1083-1106 (s.71-72)?
8. Hvordan opdager Ødi pus sagernes rette sammenhæng: at han har sl ået si n far i hj el og gi ftet
si g med si n mor, og hvor i tragedi en sker det? 
Li nks:
https://docs.googl e.com/forms/d/1gIxPKGWgUH0j kfxFSj yM3i IUROezIVp0A116If2zzds/vi ewform?
usp=send_form - Li nk ti l spørgsmål
https://docs.googl e.com/forms/d/1EDdb-
oHnnKi UZi 7OfCfDwS53egAe3buX7i E0vr6ATPk/vi ewform?usp=send_form - l i nk ti l spørgsmål ene
https://docs.googl e.com/forms/d/1i mj J2Nno959CTEVySEuCxS7FoWAcq0f-h_KGx-
ukG9o/vi ewform?usp=send_form - l i nk ti l spørgsmål
Dokumenter:
Sofokl es - Ødi upus (ocr).pdf
Homer.pptx
Il i aden - 1.sang.pdf
Sofokl es - Ødi upus (ocr).pdf
Seneca Om Vrede Kap 3.pdf
Freud Ødi pus.pdf
Drama - Pai dei a.pdf
Omfang Esti meret: Ikke angi vet
Dækker over: 12 modul er
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbej dsformer
Titel 5 Græsk kunst
OVERSIGT:
Kronol ogi sk gennemgang af den anti kke græske skul pturs hi stori e fra arkai sk ti l hel l eni sti sk/romersk
ti d. Vi a anal yser af berømte værker (Rayethovedet, di skoskasteren, spydbæreren, skraberen etc.)
bl ev el everne trænet i de vi gti gste karakteri sti ka ved de gi vne værker og deres i ndbyrdes rel ati on i
kunsthi stori en. Samti di gt bl ev studi et også brugt ti l at kaste mere l ys over soci al e aspekter ved den
græske kul tur, såsom kl assi sk ti ds i deal i seri ng og hel l eni sti sk i ndi vi dual i seri ng.
FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
At kunne beskri ve og anal ysere en skul ptur og pl acere den i ti d. At kunne redegøre for udvi kl i ngen
fra den arkai ske peri odes sti l i seri ng over den kl assi ske peri odes i deal i sme ti l den hel l eni sti ske
peri odes real i sme. At kunne bruge skul pturerne som ki l de ti l det ski ftende menneskesyn fra arkai sk
ti l hel l eni sti sk ti d.
PENSUM:
Forskel l i ge statuer, som kan ses vi a l i nk-saml i ngen her:
https://docs.googl e.com/document/d/1EaXQj gvBVuhqecj 93ubmdcBgB7n4Li O7DyoOIb7pl Sg/edi t
Indhold Kernestof:
INTRODUKTION
I denne ti me skal vi i gang med at arbej de med den græske kunst, særl i gt skul pturen.
LEKTIE
Læs vedhæftede pdf om den græske skul pturs udvi kl i ng (s. 7-22).
SPØRGSMÅL
1. Hvordan huggede ægypterne skul pturer ud af marmor?
2. Hvi l ke former for symmetri kan man fi nde hos en arkai sk statue?
3. Hvi l ket mønster udvi kl ede den græske kunst si g i i forhol d ti l probl eml øsni ng?
4. Hvi l ke fordel e er der ved bronze, når man skal l ave en skul ptur?
5. Hvad var revol uti onerende ved spydbæreren (s. 18-20)?
6. Hvad begyndte skul ptørerne at i nteressere si g for i afbi l dni ngerne af kvi nder i kl assi sk ti d (s. 20-
22)?
Samme l ekti e med samme dokumenter og l i nk som ti l ti men mandag (d. 19)
Hej med j er. Så skal vi have om kl assi sk og hel l eni sti sk skul ptur.
Genl æs først pdf¨en fra i onsdags (Woodford) om ti dl i g kl assi sk og høj kl assi sk skul ptur. Læs derefter
de to nye vedhæftede pdf¨er om henhol dsvi s senkl assi sk skul ptur og hel l eni sti sk skul ptur.
Li nks:
https://pl us.googl e.com/u/0/photos/113702315302472592624/al bums/5719439441680239201 -
Li nk ti l gal l eri med skul pturer fra arkai sk ti d.
https://pl us.googl e.com/u/0/photos/113702315302472592624/al bums/5719438970011750273 -
Li nk ti l gal l eri med skul pturer fra ti dl i g kl assi sk ti d.
https://pl us.googl e.com/u/0/photos/113702315302472592624/al bums/5719438911477696513 -
Li nk ti l gal l eri med skul pturer fra høj kl assi sk ti d.
https://pl us.googl e.com/photos/113702315302472592624/al bums/5719437544575846481 - Li nk
ti l gal l eri med skul pturer fra senkl assi sk ti d.
https://pl us.googl e.com/photos/113702315302472592624/al bums/5719437137382158865 - Li nk
ti l gal l eri med skul pturer fra hel l eni sti sk ti d.
Dokumenter:
Græsk skul ptur - Woodford.pdf
Skul ptur - Arkai sk, Kl assi sk og Hel l eni sti sk ti d.pdf
Skul ptur - Arkai sk, Kl assi sk og Hel l eni sti sk ti d.pdf
Kl assi sk skul ptur (Græsk kunst).pdf
Hel l eni sti sk skul ptur (Græsk kunst).pdf
Græsk skul ptur - Woodford.pdf
Omfang Esti meret: Ikke angi vet
Dækker over: 6 modul er
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbej dsformer