You are on page 1of 116
Sexualakonomiske meddelelser Det levende 1. del: Orgasme-funktionen af Wilhelm Reich - Privatiryk - Kebenhavn Oktober 1942 En summarisk redegorelse for sexualekonomie Ordet sexualokonomi er dannet i overensstemmelse med f. ex, nationalokonomi og skal betegne leren om sexuslenergiens (libidoens) husholdning, Sexualokonomi er altsaa den videnskab, der undersoger, hvorledes de sexuelle energier bruges, hvornaar de forer til et sundt, og hvornaar de forer til et sygt resultat, Derved kom- mer den fysiologisk, biologisk og psykologisk til at studere ud- viklingen af menneskets struktur, da denne i afgerende grad er afhengig af sexualudvitlingen. I realiteten er det, den her be- skeftiger sig med, i hoj grad udviklingen af det, der i almin- delighed kaldes Konstitution. Psykologisk drejer det sig tilsva- rende om karakterudviklingen, Desuden — her som i det biolo- giske — om neuroseopklaring i dette ords videste betydaing, Som alle andre psykologiske opfattelser medforer vor psy- kologiske viden bestemte predagogiske konsekvenser. Sociologisk afgiver den kliniske forskning grundlaget for vor massepsykologi. Samtidig visor den, hvorledes det ferst og fremmest er gennem sexualudviklingen, at menneskene formes af deres livsbetingelaer. Hovedpunktet i den sexualekonomiske opfattelse er, at or gasmen er den centrale livsproces; for det enkelte menneske afgeres spergsmaalet sund eller syg i vegetativ henseende forst og fremmest af, om det gennem et regelnassigt sexualliv med orgastisk udlosning faar den tilstrekkelige afspending af de vegetative energier. Som folge herat maa vor terapi, den karakteranalytisk-vegetoterapeutiske, gaa ud pea at gore pa- tienterne orgastisk potente, d.v.s. skaife dem evnen til fuld hengivelse og udlesning hos den elskede partner, Tilsvarende maa pedagogiken have til hovedformaal at bevare den fulde hengivelsesevne og dermed oplevelsesevne og arbojdsevne. Massemessigt bliver en sexual- og livsbekraftende ideologi det afgorende, Biologisk bliver sexualekonomien lwren om sexual- livets Jove, Den vigtigste er formuleret i orgasmeformlen; en mekanisk spending medforer en bio-elektrisk opladning, bliver derved en lystspending, mens lystudlozningen har form af en afladning, forbundet med en mekanisk afspending. Denne or- gasmeforme! opfatter vi som en grundformel for alle livepro- cesser, og derved er det lykkedes den sexualokonomiske biologi at trenge ned { biologiske grundsporgsmaal: vi skal blot nevne hele Reichs bionforskning, der har koncentreret sig i en bion- kreeftforskning, Resumerende kan man maaske sige, at sexualekonomien er begyndelsen til den videnskab, der overslt beskwftiger sig med lystprocessernes natur og betydning. SEXUAL@KONOMISKE MEDDELELSER Hefte 3 Forord. Af WILHELM REICH, sexualokonumiens skaber, er der paa dansk hilt kun wdkemmet en lille piece: SEXUEL VIDEN KAMP, idgivet paa vort initiativ af den socialistiske mediciner gruppe. Vi bar folt det som et stont suvn, at ingen af REICH’S be- ger er blevet oversat paa et skandinavisk sprog og saalodes gjort tilgangelig for nordiske Lesere, Det her oversatte viork har vi fanet tilsendt fra Amerika som manuskiipt, Det er malgt, at det i met lemtiden er udkommet paa engeisk, rimoligvis i en udgave, hor nogle kapitler angagende sexnalokooomiens sociale problemer cr mediaget. Disse kapitier er ikke blevet os tilsendt, Ligeledes er dex forsvundet enkelte sider al manuskriptet. Vi har imidlertid ikke Villet atvente tider, hver postforbindelsen med Amerika bliver nor mal igen, og hvor vi kunde vente at fax de manglende dele i haenile 1 Vi har valgt at overawtte dette manuskripl fromfor en al REICH's tidligere udkomne boger, cr det fordi vi mener, at det bedre ond nogen anden uf REICH's boxer er egnet Ul al view bade sexitlokonomiens udvikling og den logiske samumentieng, der fit des mellem alle do tilsyneladende saa lungt fra hinanden liggende problemer, som denne vidensks igor sig mod. Vial n ogeaa for al yiere det vwerk, det 6 kaffe hesern et overbhik over hele sexualokonomiens le Bagi findes en fortegnelse over de fremmedord, som forekor mer i bogen, og en foridaring af disse. Oversiettelse) er forctaget Kollektivt uf den reds, der staan for udgivelsen, under ledelse af linge J. H, LEUNBACH SEXUALOKONOMISKE MEDDELELSER Forord. Af WILHELM REICH, sexualokonomiens skaber, er der paa dansk hidtit kun udkommet en lille piece: SEXUBL VIDEN & KAMP, udgivet pan vort initiativ af den socialistiske mediciner- gruppe. Vi har folt det som et stort savn, at ingen af RUICH’s bo- ger er blevet oversat paa ct skandinavisk sprog og saaledes gjort tilgengelig for nordiske lwsere, Det her oversatte vaerk har vi faact tilsendt fra Amerika som manuskript, Det er muligt, at det i mel- lemtiden er udkommet paa engelsk, rimeligvis i en udgave, hvor nogle kapitler angaaende sexualekonomiens sociale problemer er medtaget. Disse kapitler er ikke blevet os tilsendt. Ligeledes er der forsvundet enkelte sider af manuskriptet. Vi har imidlertid ikke villet afvente tider, hvor postforbindelsen med Amerika bliver nor- mal igen, og hvor vi kunde vente at faa de manglende dele i hende. Naar vi har valgt at oversette dette manuskript fremfor en af REICH's tidligere udkomne beger, or det fordi vi mener, at det bedre ond nogen anden af REICH’s boger er egnet til at vise baade sexualokonomiens udvikling og den logiske sammenheng, der fin- des mellem alle de tilsyneladende saa langt fra hinanden liggende problemer, som denne videnskab beskeftiger sig Vi anser det ogsaa for at vere det verk, der er bedst egnet til at skaffe Ieserne et overblik over hele sexualokonomiens Imrcbygning, Bagi findes en fortegnelse over de fremmedord, som forekom- mer i bogen, og en forklaring af disse. Oversettelsen er foretaget koliektivt af den kreds, der staar for udgivelsen, under ledetse af lage J, H. LEUNBACH, L Indledende oversigt. Denne bog sammenfatter mit Imgelige og videnskabelige ar- bejde med den levende organisme i de sidste 20 aar. Oprindelig var den bestemt for skrivebordsskuffen. Paa den maade kunde jeg ud- tale ting, som ellers maatte forties af hensyn til min existens, mit gode rygte i almindelig forstand og paa grund af mange endnu uafsluttede tankegange. De ferreste kan forstaa, hvorledes det er muligt, at jeg samti- dig kan give mig af med saa forskellige emner som dybdepsykologi, sociologi, fysiologi, og nu i den sidste tid ogsaa biologi. Nogle pay- koanalytikere onsker, at jeg skal vende tilbage til psykoanalysen. Jeg griber derfor gerne lejligheden til at klarlegge, hvad jeg tor gore fordring paa at kalde mit eget, hvad der sammenknytter mit arbejde med de andre arbejdsgebeter, og hvad der gemmer sig bag de tomme rygter angasende min virksomhed. ‘Temaet; »sexualitet< gaar ifglge sit vasen tvers igennem alle videnskabelige forskningsomraader. 1 centralfenomenct, den sexu- elle orgasme medes problemstillinger fra psykologiens omraade saavel som fra fysiologiens, fra biologiens ikke mindre end fra so- ciologiens, Der findes i videnskaben neppe noget andet forsknings- omraade, der bedre egner sig til at fremstille enheden i ali levende og beskytte en imod en snever og isolerende specialisering, Sexualokonomien er blevet en selvstendig disciplin , udstyret med egne forskningsmetoder og nye kendsgerninger. Den er natur- videnskabelig, experimentelt underbygget secualitetsteori. Det er blevet en nedvendighed at fremstille dens udviklingsgang. Sexual- gkonomien udsprang i aarene 1919-23 af FREUD's psykoanalyse. Den saglige losrivelse fra dens ophav fandt sted ca, 1928, min ud- skillelse fra psykoanalytikernes organisation forst i 1934. Dette skrift or ikke nogen lmrebog, snarere en fortelling. En systematisk fremstilling af stoffet vilde paa ingen maade kunne vise leseren hvorledes problemer og lasninger i tobet af disse 20 aar er fulgt efter hinanden — at intet kunde opnaas gennem speku- lationer — og hvorledes det hele er blevet til takket vere den viden- skabelige logiks merkverdige lovmdne fremadskriden. Det er ikke falsk beskedenhed, naar jeg siger, at jeg foler mig som et redskab i denne lugiks tjeneste. Den funktionelle forsknings- metode virker som et kompas i en ukendt egn. Jeg kunde ikke tanke mig et smukkere bevis for rigtigheden af den sexualekonomiske ‘teori om det levende end den omstendighed, at opdagelsen i 1922 3 Sexualshonomiske meddelelsor af den orgastiske potens, det vigtigste stykke i den sexualekonomi- ske lerebygning, i 1935 forte til opdagelsen af orgasmerefleren og 1 1939 orgonstraalingen og saaledes fandt sin naturvidenskabelige begrundelse, Denne logik i sexualekonomiens udvikling er det fa- ste punkt i meningernes virvar i kampen mod misforstaselser og ved overvindelsen af de svere tvivl, der opstaar paa tidspunkter, hvor forvirringen truer med at berave en oversigten. Det er nyttigt at skrive videnskabelige biogrsfier, mens man er ung. Inden man er naaet for hojt op i aarene har man endnu mange illusioner i behold anganende menneskenes villighed til at tage imod oprivende orkendelser, Disse illusioner gor en i stand til at holde fast ved grundleggende erkendelser, at modstaa de mang- foldige fristelser til at indgaa kompromis'er og ofre nojagtige for- muleringer til fordel for tankebekvemmelighed, onsket om at have fred i simlen, eller paa gcund af trykket fra omverden. Derigennem bliver det sverere for overbevisningssvage karak- terer i aarevis at udgive sig for sexualokonomer og vegetoterapeuter og til slut at opdage, at ade sjelelige lidelser alligevel ikke var sexu- elt betingedec eller at kreftsygdommen alligevel ikke havde noget med sexualitet at gore. Fristelsen til at benegte den sexuelle aar- sag til san mange sygdomme er ved sexualokonomien endnu storre end ved psykoanalysen, Det er kun med storste besver lykkedes mig at faa ordet: »sexualokonomia sat igennem. Dette begreb skal dsekke et nyt videnskabeligt omraade: udforskningen af den bio- psykiske energi. »Sexualitete er en anstodssten for don i ojeblik- ket dominerende livsanskuelse, Det er saa alt for narliggende at bringe dens betydning for det menneskelige liv i forglemmelse igen. Det vil rimeligvis kreve mange gencrationers arbejde, forend sexu- aliteten bliver taget alvorligt af den officielle videnskab og af eg- folk, Vel neppe fer, end naar samfundsmessige sporgsmaal paa liv og dod ubsnhorligt tvinger til under beskyttelse af sam/undet at fatte og mestre sexualprocessen. ‘Sexualokonomien er en naturvidenskabelig disciplin. Den skam- mer sig ikke over det sexuelle tema og frabeder sig enhver til- henger, der ikke har overvundet den fra opdragelnon stammende sociale angst for at blive berygtet som »sexualist«. Ordet: veye- toterapi, der betegner den sexualokonomiske helbredelsesteknik, er egentlig en indremmelse til den almindelige skamfolelse overfor alt sexuclt, Jog vilde langt hellere have kaldt helbredelsestekniken for sorgasme-terapi«, for det er det, vegetoterapien er, Man var nodt til at tmnke paa, at dette udtryk vilde betyde alt for stor en social belastning for de unge sexualekonomers praxis, Menneskene er nu engang tilbojelige til at le ondskabsfuldt eller haanligt, naar 4 Sexuslakenomiske meddelelser man taler om eelve kernen i deres naturlige Lengsler eller religiose felelser, Det maa befrygtes, at sexualokonomerne i lobet af et eller to aartier vil spalte sig i to grupper, der bekzemper hinanden heftigt. Den ene gruppe vil kunne erkl#re, at sexualfunktionen er den al- mindélige livsfunktion underordnet — og derfor kan stryges. Den anden gruppe vil heroverfor gore en stormende radikal opposition geldende og forsoge at redde wren for sexualforskningen. Derved kunde sexualprocessens principielle identitet med livsprocessen maaske havne i forglemmelsen. Jeg selv kunde maaske give efter og begynde at afsvaerge de meninger, som i de unge kampaar var en erlig videnskabelig overbevisning, Derfor er det nodvendigt rettidigt at fastslas, hvad der menes, naar der tales om secualokonomi, inden jeg selv under trykket af foreldede sociale forhold begynder at tenke anderledes og med min autoritet besverligger den kommende videnskabelige ungdoms forskning efter sandheden. Den sexualekonomiske livsforsknings teori kan sammenfattes i fam setninger: Den sjelelige sundhed er afhengig af den orgastiske potens, dvs. eynen til at give sig hen og opleve hojdepunktet i den sexuelle op- hidselse under den naturlige kensakt. De sjelelige lidelser er folgerne af en forstyrrelse i den natur- lige evne til at elake, Ved den orgastiske impotens, hvorunder det store: flertal af nutidens mennesker lider, opstaar der stase (opdam- ning) af biosexuel energi, som bliver kilden til irrationelle hand- linger, Helbredelse af sjelelige lidelser krever i forste linie tilveje- bringelsen af den naturlige kerlighedsevne. Den er lige saa af- hengig af sociale som af psykicke betingelser. Mennesker, der opdrages livs- og sexualfornegtende, besettes af en LYST-ANGST, som er fysiologisk forankret i kroniske mu- skelspendinger. Den neurotiske lyst-angst er kwrnen i angsten for at leve frit og salvstsendigt, Den er en bio-fysiologisk angst og dan- ner havedproblemet, paa dei psykosomatiske forskningsomraade Den har hidtit varet don storste hindring ved udforskningen af de uvitkonnlige iiystumktioner, som det neurotiske menneske kun kan opleve angsttyldt, som noget uhyggeligt. Det nutidige mennoskes karakier-struktur, som videreferer en 6000 aar gammel patriarkalsk-autoriter kultur, kendetegnes ved en karaktermessig pansring mod naturen i menneskenes indre og mod den sociale misére t omgivelserne, Den er grundiaget for ensemheds- folelse, ubehjelpsomhed, autoritetstro, angst for at tage ot ansvar, mystiske lengsler, sexuel nod, neurotisk-afmegtig rebellion saavel 5 Sexualekovomlake meddeteiser som for sygelig-naturstridig taalmodighed. Menneskene har fjendt- ligt taget afstand fra det levende i sig sely. Denne afstandtagen er ikke af biologisk men af social oprindelse. Den fandtes ikke i den menneskelige historie for patriarkatets udvikling. Arnestedet for menneskemassens autoritere strukturdannelse er den autori- tere familie, ikke den naturlige kerlighed til foreldrene, Hoved- midlet til denne strukturdannelse er undertrykkelsen af sexualite- ten hos de smaa born og i pubertetsalderen. Natur og kultur, drift og moral, serualitet og arbejdsydelse er bievet uforenelige som folge af menneskestrukturens spaltning, Den modsigelsesfri enighed mellem Kultur og natur, arbejde og el- skov, moral og seaualitet, som menneskene altid har lengtes hen- imod, vedbliver at vere en uopfyldt drom, saa lenge der ikke gives frit lob for den biologiske fordring om naturlig orgastisk tilfreds- stillelse af kensdriften. Paa det psykoterapeutiske omraade har jeg udarbejdet den ka- rakteranalytiske vegetoterapi, Dens grundprincip er at faa den bio-psykiske bevegelighed Ulbage ved at oplose de karaktermassige og muskulese stive pansringer. Denne teknik til helbredelse af neu- roser har faaet en experimentel begrundelse, da det viste sig, at sexualitet og angst er bio-elektriske fenomencr. De er hinanden modsatte funktionsretninger i den levende organisme: lystbetonet expansion og angstfuld kontraktion. ORGASME-FORMLEN, seadan som den sexualokonomiske forskning lwrer os det, lyder: mekanisk spanding — bio-clektrisk opladning — afladning — mekanisk ofspe:nding. Den viste sig sim- pelt hen at vere formlen for det levendes funktion. Den ferte til experimentel udforskning af, hvorledes levende stof organiseres af iktke-levende materiale: den experimentelle bionforskning, og for kort tid siden forte den til opdagelsen at ORGON-straalingen. Sexu- alitets- og bionforskningen aabnede ny adgang til kra:ft-problemet og til undersogelsen af andre forstyrrelser i det vegetative liv. Sexualitetsprocesson, med andre ord: den expansive biologiske Iystproces er simpeithen den produktive tivsproces. Det er meget paa en gang og lyder nesten »for simpelt«. Denne wsimpelhede udger den hemmelighed, som mange sporer i mit ar- bejde. Jeg ekal forssge at frematille, hvorledes den knude, der hid- til har lukket disse problemer ude fra den menfeskelige crkendelse, este sig for mig. Jeg haaber meget, at det vil lyikkes mig ut over~ bevise om, at der ikke foreligger nogen form for trolddom, men at tveertimod min teori er almen menneskelig viden om det levende, som man blot hidtil ikke har turdet indremme rigtigheden af Det ekyldes den almene holden sig fjwrnt fra livet, naar man Sexualskonomiske meddelelser har kunne oyerse og konsekvent tilslore de kendsgerninger og den sammenheng, som jeg har fundet, Det drejer sig om den store opgave at skaffe den naturlige ker- lighedslykke den plads, der tilkommer den, at sikre den socialt — i stedet for den sexuelle uorden, bordelvesenet, den sexuelle smuds- litteratur og skerligheden som handelsvaree. Deri ligger hverken hensigten at vodelegge familienc eller at underminere moralen. Familie og moral bliver undergravede af tvangsfamilien og tvangs- moralen, Jeg staar simpelthen som fagmand overfor den opgave at overvinde de skader, som den sexuelle og familiere uorden har an- stiftet i form af sjelelige lidelser. For at kunne lose denne opgave maa jeg skelne skarpt mellem den naturlige kerlighed mellem born og foreldre og den familiere tvang under enhver form, Den ende- miske sygdom: >familitise odelegger alt, hvad erlige moralske be- streebelser seger at opnaa. VIDEN, ARBEJDE og NATURLIG K/ERLIGHED er vort LIVS KILDER, De skulde ogsaa styre vort liv, baaret i fuldt ansvar af de skabende menneskemasser, Jeg holder pan den virkelige videns magt over uvidenheden, det livenodvendige arbejdes magt over en- hver form for snylteri, det vere sig af okonomisk, aandelig eller filosofisk art. Ene og alene videnskaben kan, naar den tager sig selv alvorlig, ksempe imod de krefter, der legger livet ode, ligeme- get hvor og hvorledes dette end sker, Det ligger i sagens natur, at intet enkelt menneske kan beherske al den viden, som er nodvendig til at sikre livets naturlige funktion. Sexualekonomiske moddelelser 0 Biologi & sexualvidenskab fer Freud. ‘Min nuverende videnskabelige indstilling, som jeg lige kort har skitseret, blev forberedt i Wien i seminaret for sexuologi 1910—22. Intet skema og ingen forudfattede meninger har styret udviklings- gangen i mine anskuelser. Det argument gelder i hvert fald ikke, at det her drejer sig om et menneske med en ejendommelig indivi- duel historie, der ud fra sine komplexer, og stillet udenfor det wr- bare samfund, har til hensigt at paatvinge andre mennesker sine fantasier anganende livet. Sikkert er det, at jeg gennem en fortil- verelse, der var rig paa erfaringer og sterkt liv, havde faaet evnen til at fau oje paa og gaa ind for kendsgerninger og forskningsre- sultater, som for andre forblev et lukket land. Inden jeg i Okt, 1920 blev medlem af »Wiener Psychoanalytische Vereinigung« havde jeg tilegnet mig et lige saa alsidigt kend- skab til sexuologi og psykologi som til naturvidenskab og natur- filosofi, Det iyder maaske ubeskedent. Men forkert anbragt beske- denhed er ingen dyd, Her foreligger intet hexeri. Aandelig udhung- ret gennem en 4-aarig lediggang i krigen, og udstyret med evnen til at studere hurtigt, grundigt og systematisk, styrtede jeg mig les paa alt, som det var verd at kende og som jeg stodte pan paa min vej. Jeg drev ikke meget om i kefeer og i privatselskaber og til- pragte helier ikke min tid med studentersvir og slagsmaal Peykoanalysen lerte jeg tilfeldigt at kende. I Jan. 1919 cirku- lerede der ved en forelesning en lebeseddel, der opfordrede til dan- nelsen af en sexuologisk studiekreds. Jeg gik derhen, Der var ¢, 8 unge medicinere til stede. Jeg fik at here, at et sexuologisk semi- nar for medicinere var nedvendigt, fordi universitetet helt forsemte dette vigtige sporgsmaal, Jeg besogte kursus'et rogelmmssigt men tog ikke del i diskussionerne, Den maade, hvorpea temaet de for- ste gange behandledes, forekom mig underlig og naturfjern. Jes sporede i mig selv en uvilje overfor den. Dog star der i en notite fra 1. Marts 1919: »Maaske taler moralen derimod; men Jeg er gen- nem egen erfaring og ved iagttagelser af andre og mig selv kommet til den overbevisning, at sexualiteten er det centrum, hvorom hele den sociale tilvaerelse og den enkeltes indre aandelige verden . . drejer sigs. ‘Hyorfra stammede den omtalte uvilje og afstandtagen? Jeg for- stod det forst c. 10 aar senere. Jeg havde selv oplevet det sexuelle anderledes end jeg herte det fromsat. I disse ferste foredrag; havde det sexuelle noget bizart og fremmed over sig. Der syntes ikke 8 Sexoalekonomiske meddctelser at existere en naturlig sexualitet, Det ubevidste var kun fuldt af perverse drifter. Den psykoanalytiske lure benmgtede f, ex. existensen af en pri- mer vaginal erotik hos smaapiger og lod den voxne kyindes sexuali- tet fremgaa af en kompliceret sammensetning af andre drifter, Jeg stod senere ikke alene i kampen mod den siags opfattelser, Det blev foreslaaet at indbyde en wldre psykoanalytiker til at holde en fore- dragsserie om sexualitet. Hn beskegget herre med hoj hat modte op og begyndte at tale. Han udgav paa det tidspunkt en bog om per- versionerne. Ha’, .lte godt og interessant, dog den maade, hvorpaa han behandlede det sexuelle, var mig instinktivt imod. Jeg horte meget nyt og interessant, men paa en eller anden maade passede foredragsholderen ikke til emnet. Jeg vilde have veret ude af stand til at begrunde dette. Jeg anskaffede mig nogle sexuclogiske boger: FOREL: Die sexu- elle Frage, BLOCH: Sexusileben unserer Zeit, BACK: Sexuelle Ver- irrungen, TARUFFL: Hermefroditismus und Zeugungsfiihigkeit. Saa lest jeg JUNG: Libido og til slut FREUD.* Jog lwste meget, hurtigt og grundigt, meget af det to eller tre gange. FREUD's »Drei Abaandlungen< og »Vorlesungen zur Bin- fihrung in die Psychoanalysee blev bestemmende for mit valg af lobebane. Jeg inddelte strax den sexuelle litteratur i to grupper: den »al- vorliges og den »moralsk-liderligee. BLOCH, FOREL og FREUD begejstrede mig. FREUD var mig en overordentlig stor aandelig op- evelse, Jeg blev ikke strax udelukkende en FREUD-tiihanger. Jeg til- egnede mig hans opdagelser efterhaanden og samtidig med andre store mands tanker og opdagelser. Inden jeg gav mig psykoanaly- sen helt i vold og gik fuldsteendigt ind for den, forskaffede jeg mig en almen naturvidenskabelig og naturfilosofisk viden. Grundtemact: sexualitet, forte mig i den retning: Jeg este MOLL: Handbuch der Sexualwissenschaft grundigt med nojagtige uddrag. Jeg vilde vide, hvad andre ndtalte om driften. Det forte mig til SEMON. Hans ire om de smnemiske fornemmelser« skaffede mig stof til efter- tanke angaaende hukommelsen og instinktproblemet. SEMON hevdede, at alle de levende organismers ubevidste hand- linger styres af saakaldte engrammer, dvs, historiske indprag- ninger af tidligere oplevelser. Kimplasmaet, der forplanter sig evigt, + At de neynte verker findes pan dansk A. FORE: Det sexuelle Spargs- man] (Gyldenda) 1913) og FREUD: Tre Athandlinger om Sexvalteori (Store Nordlske Videnskabsboghandel 1984). Pao norsk foretigger FREUD: Payio: lyse (Ciyldendal 1929) og Nyt { Psykoanalysen (1934) Soxunlokonomiske meddelelser optager stadig indtryk, der frstes som engrammer og atter kan genfremkaldes (sekforeres<) ved tilsvarende pirringer. Denne bio- logiske lwre passede godt til FREUD’s opfattelse af de ubevidste erindringer: +hukumunelsesspor«. Sporgsmaalet: Hvad er Liv? laa bag ved enhver viden, jeg e hyervede mig. Livet udmerkede sig ved en merkverdig fornuftig- hed og hensigismmessighed i de instinktive uvilkaarlige handlinger, FOREL's forskeinger angaaende myrernes fornuftige organisa- tion henledte min opmerkeomhed paa vitalisme-problemet, 1919— 1921 stiftede jeg bekendtskab med DRIESCH: »Philosofie des Or- ganischen» og »Ordnungslehree. Den forste kunde jeg forstaa, den anden ikke, Det var indlysende, at den maskinmessige opfattelse af livet, der ogsaa beherskede vort medicinske studium, ikke kunde til- fredsstille, DRIESCH’s paastand, at hos det levende danner det hele sig ud af en enkelt del, mon at man dog ikke kan lave en hel ma- skine af en skrue, forekom mig uimodsigelig, Hans forklaring af den levende funktion ved hjelp af begrebet: »entelechi« gjorde de: mod intet indtryk paa mig. Jeg havde folelsen af, at han her gik udenom et kempeproblem ved hjelp af et ord, Saaledes lerte jeg paa en helt primitiy maade at skelne strengt mellem kendsgernin- ger og teorier angaaende kendsgerninger. Jeg grublede meget over hans 8 beviser for, at det levende var noget specifikt og helt ander- ledes end det uorganiske. De stod paa sikker grund. Men et hinsi- digt liveprineip kunde jeg ikke rigtig forsone mig med. 17 sar se- ere lykkedes det mig at lose modsigelsen paa grundlag af en ener- getisk-funktionel formel. Det var altid DRIESCH's lere, der stod for mig, naar jeg tenkte over vitalismen. Min svage fornemmelse af, at hans antagelser ver af irrationel natur, viate sig at veere rig- tig. Han londede senere hos ssandeseernex. Bedre var det med BERGSON. Jeg studerede overordentlig nejag- tigt hans boger: »Materie og Hukommelsee, »Tid og Frihed« og »Den skabende Udvikling«. Jeg folte instinktivt, hvor korrekte hans an- strengelser var, naar han afviste baade den mekeniske materialisme og finalismen. BERGSON's udtalelser om folelsen af avarene i sje- lelige oplevelser og »Jeg’ete helhed< bekraftede mine indre ingtta- gelser angaaende organismens ikke-maskinelle natur. Det var altsammen meget dunkelt og unojagtigt, mere folelse end viden, Min nuverende teori om den paykofysiske identitet og lielhed har sit udspring i BERGSON’s tanker og er bleyen til en ny funktionel legem-sjalsteori. Jeg blev engang anset for en forrykt BERGSON-tilhenger, fordi jog i prineipet var enig med BERGSON, uden dog at vere i stand til at sige, hvor hans Iwre havde sine mangler, Hans selan vitale mindede noget om DRIESCH’s »entele 10 Sexuslekonomiake meddelolser chic, Principet om en skabende kraft, som styrede livet, var ikke til at komme udenom, Dog det var utilfredsstillende, saa lenge den ikke var til at fatte, beskrive og beherske. Den praktiske beherskel- se anses dog med rette for at vere naturvidenskabens hojeste maal. Vitalisterne forekom mig altid at vere nermere ved livets princip end mekanisterne, som sonderdelte livet, inden de forsegte at forstaa det, Paa den anden side var den forestilling, at organismen arbejdede gom en maskine lettere tilgengelig for forstanden. Her kunde man drage analogier til kendsgerninger fra fysiken, I det medicinske arbejde var jeg mekanist og tankemmssigt sna- rest alt for systematisk, Af forstedels-fagene intereaserede jeg mig mest for systematisk og topografisk anatomi. Hjernen og nerve- systemet beherskede jeg til fuldkommenhed, Nervebanernes kompli- cerethed og den hensigtsmassige anordning af centraler faseinerede mig, Saaledes samlede jeg meget mere viden eammen, end der kre- vedes ti} farste del af examen, Men samtidig fengsledes jeg af mo- tafysiken. LANGE: »Geschichte des Meterialismusc tiltalte mig, fordi det blev klart fremstillet, hvorledes den idealistiske filosofi angasende livet kom til kort. Mange kolleger ergrede sig over min tilbojelighed til sidespring og »mangel paa Konsekvent tenkene. Denne tilsyneladende forvirrede indstilling er jeg selv forst naaet til at forstaa 17 aar senere, da dot lykkedes mig experimentelt at op- lose modsigelsen mellem mekanisme og vitalisme. Det er let at twnke korrekt paa kendte omraader. Det er svert, naar man begyn- der at fole sig ind i et ukendt omraade, da ikke at lade sig skrem- me af begrebernes forvirring. Heldigvis erkendte jeg allerede pas et tidligt tidspunkt min evne til at styrte mig midt ind i forvirrende tankeexperimenter og derigennem opnaa nye praktiske resultater. Denne foragtede evne hos mig selv kan jeg f. ex takke for orgono- skopet i mit laboratorium, hvori man kan se den biologiske energi straale. Ud af mine sympatiers mangesidighed udviklede sig senere den grundswtning: venhver har paa et eller andet punkt ret«, det gal- der blot om at opdage, hvor. Jeg studerede to eller tre boger om filosofiens historic, Paa denne maade fik jeg et overblik over den urgamle strid, om hvorvidt legemet eller sjelen er det primere. Disse forstadier i min videnskabelige udvikling er vigtige, for de forberedte mig til den rette forstaaelse af FRBUD's lere. I lere- bagerne { biologi, som jeg forst studerede efter at have taget lege- examens forste del, hvis verdi er moget tvivisom, fandt jeg en rig verden, stof | hobevis baade til exakt bevis-videnskab og til ‘oali- stiske fantasterier. Senere blev jeg gennem mine egne problemer tvunget til at skelne redeligt mellom kendsgerninger og hypoteser. Sexualekonomlske meddelelser HARTMANN: Allgemeine Biologies og »Das Werden des Or- ganismuse bod pea grundig viden, men der savnedes en almen sam- menhang meliem de forskeliige grene af livsforskningen. Dengang kunde jeg ikke formulere det paa den maade, men jeg folte mig utilfredsstillet. Det generede mig i enhver biologi at finde hensigts- messighedsprincippet: f, ex: »En celle har en membran, for bedre at kunne beskytte sig mod ydre paavirkninger.« »Den mand- lige swdcellc or saa vel udstyret, for bedre at kunne opsoge det kvindelige eg.e »De mandlige dyr er sterre og sterkere, har ofte rigere farver, for bedre at kunne gore indtryk paa hundyrene« el- ler sde har horn, for at kunne besejre rivalernes. Ja selv arbejds- hunnerne hos myrerne »var kenslose, for bedre at kunne udfore deres erbejdex. »Svalerne bygger rede, for at varme ungernec og »Naturene har sindrettete det saadan eller saadan, for at opnaa den eller den hensigt. Blandingen af vitalistisk finalisme og kausal materialisme beherskede altsaa ogsaa biologien. Jeg fulgte KAMERER’s meget interessante forelmsninger, hvor han fremferte sin Iere om de erhvervede egenskabers arvelighed Han stottede sig sterkt til STEINACH, der paa den tid traadte frem med sine store arbejder angaaende konskirtlernes hormonpro- ducerende veev, Virkningen paa kennet og de sekundere kanskarak- terer ved implantations- og transplantationsexperimenter, og KA- MERER’s indskrenkning af den mekaniske arvelighedsteori gjorde et stort indtryk paa mig. KAMERER forfegtede den overbevisning, at livet kunde organiseres af uorganisk materiale. Han huevdede ogsaa existensen af en specifik biologisk energi. Jeg kunde naturligvis ikke virkelig bedemme noget af det; men disse videnskabelige anskuelser tiltalle mig. De bragte liv ind i det stof, som man paa universitetet fik fremsat i en tor og kedelig form. Baade STEINACH og KAMERER blev haardt bekwmpede. Engang Jeg opsogte STEINACE, {ik jeg det indtryk, at ban var tret af at kempe, Senere er jeg kommet til bedre forstaaeise af, hvorledes man paa grund af godt videnskabeligt arbejde bliver unodig mis- hundlet, KAMERER har senere begaaet selvmord, Biologiens: +for at« genfandt. jeg i forskellige »Frelser«-lerer. Jeg laste »Buddha« af GRIMM og blev rystet over den indre logik, dor fandtes i I#ren om »Frihed fra lidelsen«, som ogsaa afviste gla- den som en kilde til lidelee, Laren om sjmelevandringen fandt jeg latterlig — men hvorfor holder millioner af menensker fast ved denne lere? Angst for doden kunde ikke vere den eneste grund. RUDOLF STEINER har jeg aldrig lest, men jeg kendte mange teo~ sofer og antroposofer, De var alle mer elier mindre underlige, der- 12 Sexualukonomlake meddetelser imod i reglen folsommere (inderligere) end de torre materialister- Ogsaa de maatte paa et eller andet punkt have ret. I sommersemesterct 1919 holdt jeg i det sexuologiske seminar ct foredrag med titlen: sLibidobegriffe von Forel bis Junge. Jeg havde orienteret mig angaaende de forskellige opfattelser af sexua- liteten hos FOREL, MOLL, BLOCH, FREUD og JUNG, Det var paafaldende, hvor forskelligt disse forskere betragtede sexualiteten Med undtagelse af FREUD troede de alle, at sexualiteten i pubertets- alderen styrtede ind over menneskene, som om den faldt ned fra himmelen, »Sexualiteten vaagner« hed det, Hvor den havde veret far den tid, kunde ingen sige noget om, Sexualitet og forplantning guldt for at veere et og det samme, Bag denne ene forkerte forestil- ling gemte der sig et helt bjerg af psykologiske og sociologiske fejl- tagelser. MOLL talte om en »Tumescens-drift< og en »Detumescens- drifts, Man vidste ikke rigtigt, hvori de var begrundet og hvilken funktion de havde. Den sexuelle spending og den sexuelle afspen- ding var forskellige og blev tilskrevet hver sin drift. I den daveeren- de sexuologi og psykiatriske psykologi gaves der ligesaa mange for- skellige drifter som menneskelige handlinger — eller nesten lige saa menge. Der fandtes en ernmringsdrift, en propagationsdrift for forplant- ningen, en exhibitionsdrift for exhibitionen, en magtdrift, et die- instinkt, en moderdrift, en drift til menneskenes hojere udvikling, en kulturdrift, en hjord-drift og naturligvis en social drift, en egoi- stisk og en altruistisk drift, en serlg drift for algolagni, en for ma- sochisme, en for sadisme og en transvestitisk drift — kort sagt, det var meget simpelt altsammen, og alligevel skreekkelig kompliceret. Man kunde slet ikke finde sig til rete her. Verst var det med den smoralake drifts, Nuomstunder ved de farreste, at moralen blev anset for at vere en fylogenetisk, ja overmenneskelig bestemt drift. Man sagde det i fuld alvor og med megen verdighed, Man var i det hele taget skrakkelig etisk, De sexuelle perversioner var ct slags djsvelens verk, usedelig »degeneratione, ligeledes de sjrlelige lidelser. Hvis man led af depression eller neurasteni, var man »arve- lig belastet«, med et ord: »slete. Sindssyge og forbrydere gjaldt for at vere biologisk-arveligt svert misdannede vesencr, som hyerken kunde reddes eller undskyldes. Det »genialee menneske var aoget i retning af en mislykkket forbryder, i bedste fald et »naturens lune« — og ikke saadan noget som et menneske, der havde trukket sig tilbage fra sine medmenneskers kulturelle skinliv og havde bevaret kontakten med naturcn. Prov at ese WULLFEN's bog om kriminalitet, en paykintri af PILZ, KRAEPEILIN eller en anden fra den tid, Man sporger uvil- 13 Sexualakenomishs meddetolsor kaarligt, om man har med moralteologi eller med videnskab at gore. Man vidste intet om de sjelelige og de sexuelle lidelser, man var se- delig rystet over deres existens og udfyldte hullerne i sin viden med reedselsvtkkende moral At alt bley anset for arveligt og biologisk fastslagt, til trods for al den videnskabelige moje, der var bleven sat ind, tilskriver jeg idag den socialt indifferente holdning hos de videnskabelige pio- nerer. Intuitive afviste jeg al denne metafysik, moralfilosoferen og shakken om etik. Jeg sogte efter kendsgerninger, der kunde bevise disse lerer og fandt ingen. I de biologiske arejder af MENDEL, der hayde studeret arvelighedslovene, fandt jeg meget mere bekraef- telse af varietetsfyldenn i arvegangen end af den treagtige ensfor- mighed, som doceres. At arvelighedsteorien for 99 %'s vedkom- mende er en storslaaet bortforklaring, anede jeg dengang ikke, Derimod syntes jeg godt om DE VRIES mutationsteori, STEI- NACH’s og KAMERER's experimenter, FLIESS og SWOBODA's periodelerer. DARWIN’s selektionsteori svarede til den fornufts- muessige forventning, at ganske vist regeres livet af en grundlov, men der aabnes dog de storste muligheder for, at miliou-paavirk- ninger kan gore sig geldende. Her var intet evigt uforanderligt, in- tet blev forklaret ved hjelp af arvestoffer, som ingen havde set, alt kunde udvikle sig. Det Ina mig fjernt at bringe konsdriften i nogen forbindelse med disse biologiske teorier. Jeg var ikke tilgengelig for spekula- tioner. I videnskaben indtog kensdriften en swerstilling. ‘Man maa have kendt den her skildrede atmosfwere i sexuologien og psykiatrien for FREUD for at kunne forstaa den begejstring og lettelse, som greb mig, da jeg lerte ham at kende. FREUD havde banet vej til klinisk forstaacise af sexualiteten. Den voxnes sexuali- tet fremgaar af sexuelle udviklingstrin i barndommen. Det var strax indlysende: Secualitet og forplantning er ikke det samme. Ordenc: sseruele og »genitale maatte ikke bruges i samme betyd- ning. Det sexuelle omfatter langt mere end den genitale oplevelse; ellers kunde perversioner som f. ex koprofagi, sadisme eller lyst ved smuds ikke kaldes sexuelle, PiEUD afdekkede selvmodsigelser i tankegangen og’ bragte orden i sagen. Forfatteme for FREUD betegnede med ordet: libido simpelthen det bevidsce beger efter sexuelle handlinger. Det. var en betegnelse fra hevidsthedspsykologien. Man vidste like, hvad libido var eller skulde vere, FREUD sagde: Driften kan vi ikke egentlig fatte. Det, vi oplever, er kun felger af driften: sexuelle forestillingor og folel- ser. Driften sel hviler dybt i organismens biologiske grundlag og “4 Seaualekoaviniske meddelelser ger sig gmldende som en folelsesbetonet trang til tilfredsstillelse. Vi feler trangen til afspending; men ikke driften selv. Denne tanke var dyb, den forblev uforstaaet af psykoanalysens venner og fjender og udgjorde det naturvidenskabelige tankefundament, hvorpaa der sikkert kunde bygges. Jeg fortolkede FREUD paa folgende maade: Det er fuldstendig logisk, at driften selv ikke kan vere bevidst, for det er don, der regerer og behersker os. Vi er driftens objekter. Tenk paa elektriciteten: Vi ved ikke, hvad og bvorledes den er. Vi erken- der kun dens ydre virkninger, f. ex. lys og elektrisk slag. Den elek- triske strom kan man ganske vist maale, men ogsaa den er kun en egenskab ved det, som vi kalder elektricitet, og som vi ikke ved, hvad er, Ligesom elektriciteten kun bliver maalelig gennem sine energiytringer, kan vi kun erkende drifterne gennem deres affekt- ytringer. FREUD's »libidoc er ikke det samme som ordet: slibidoe i forskningen for FREUD. Denne beted det bevidste sexualbeger, som man merkede. FREUD’s libido er og kan ikke vere andet end konsdriftens energi. Manske vilde den engang kunne maales, Jeg benyttede sammenligningen med elektriciteten og dens energi helt ubevidst, uden at ane, at jeg selv 16 aar senere skulde vere saa hel- dig at paavise identiteten mellem elektrisk og sexuel energi. Det, der fengslede mig, var FREUD’s naturvidenskabelige energetiske tenkemaade. Den var saglig og redelig. Det sexuologiske studenterseminar tog med glade imod min for- tolkning. De havde om FREUD hort, at han tydede symboler og dremme og gjorde andre markelige ting. Det var lykkedes mig at fremstille en sammenheng med andre sexualteorier, Om efteraaret biev jeg valgt til leder af seminaret. 1 denne stilling lerte jeg at bringe orden i videnskabeligt arbejde, Der bley dannet grupper af kolleger til studium af forskellige grene af sexuologien: Indre se- kretion, almen hormonlere, sexualbiologi, fysiologi og sexualpsyko- logi, fremfor alt psykoanalyse. Sexualsociologi studerede vi farst ud fra MULLER-LYER's beger. Hn mediciner holdt foredrag om so- cialhygiejne i tilslutning til TANDLER, en anden underviste os embryologi, Af de oprindelig 30 deltagere var der kun bleven 8 til- bage, men de arbejdede alvorligt. Vi flyttede over ivet kmiderlokale i HAYBK’s Klinik, HAYEK spurgte i en ejendommelig tone, om vi ogsaa vilde drive »praktisk sexuologi«. Jeg beroligede ham. Univer- sitetsprofessorernes indstilling til sexualiteten kendte vi allerede grundigt, Vi folte udeladelsen af sexualvidenskaben fra vort stu- dium som en stor mangel, og vi forsogte at afbede denne mangel saa godt som muligt, Jeg lerte meget af et kursus i sexualorganernes anatomi og fysiologi, som jeg holdt for medarbejderne i seminaret, Jeg havde stillet det sammen ud af forskellige lereboger. Sexual- 15 Sexunlokonomiske meddetelser remstillet som staaende kun i forplantningens tje- werke til. Forholdet til det til sexualhormoner- organerne blev f neste, Det lagde man slet ikke videre m: autonome nervesystem manglede; og forholdel ne var Ungjagtigt og utilfredsstillende. 1 testiidlens og wggestokkens mellemsubstans — lerte vi — oP stod der vstoffers, som bestemmer de sekundare kenskarakterer 8 etinger den sexuelle modning i puberteten. De blev ogsaa angivet tom aarsag til den sexuelle spanding. Forskerne markede ikke den modsigelse, der laa i, at mennesker efter en kastration for puber- teten faar en nedsat sexualitet, men ved en kastration ef ter pu- perteten ikke mister deres evne til at blive sexuelt ophidsede og er eetand til at udeve Kensakten. At eunuker udvikler en serlig form for sadiame, twnkte man ikke over. Forst mange aar senere forstod jeg disse forhold, da sexualenergiens mekanismer blev Klare for mig, Efter puberteten er sexualiteten fuldt udviklet, 08 kastra- tion kan ikke forandre den ting. Sexualenergien wirker & hele lege- met og ikke kun i konskirtlernes melemuay, Dex sadisme, som eunukerne udvikler, er intet andet end sexual- energien, som man har frataget den normele funktion i genital- organerne og som derfor maa virke i hele legemets muskulatur, For den daverende fysiologi var sexualbegrebet udtomt med erkendel- fen af enkelte arnesteder for den sexuelle mekanisme, som testik- jens eller eggestokKens mellemvaev, og i beskrivelsen af do sekun- dare konskarakterer, Af den grund virkede FREUD's forklaring af sexuatfunktionen befriende, I »Drei Abhandlungen aur Sexualther ries antog han ganske vist stadig »kemiske stoffer«, som skulde petinge den sexuelle ophidselse. Han beskeftigede sig med sexusl- spandingens fenomener og tilskrev enliver celle et eller andet merk- verdigt snogets, som har saa stor indflydelse paa vort liv. Disse PREUD's anelser kunde jeg senere experimentelt bekrafte. Psykoanalysen. vandt efterhaanden overhaand over alle andre retainger. Jeg begyndte min forste analyse med en jaf mee unge bekondte Et af hans hovedsymptomer var en vvang ffi at maatte gaa hurtigt. Han kunde ikke gaa langsomt. Dien @ymiboiik, hans sromme bed paa, forekom mig ikke merkelig. Deo yrejaskeds ofte med sin Jogik. FREUD's symboltydning forekom de fleste menne- sker lojerlig. Jeg kendte den ikke blot fra FREUD's drommetyd- ning men havde selv meget tit tydet mine egne dremme. Jeg ejer endnu en rekke egne drommetydninger. Arbejdet med min forste patient gik udmerkot — for godt, som det altid gaar med Peeyn- dere, Begynderen plejer at overse problemernes mangeartethed og sporer ikke de uvdgrundelige dybder. Jeg var meget stot, da det Iykekedes mig. at. opklare tvangshandlingens mening. Patienten pavde 16 Sexualakonomiske meddotelaer engang som lille dreng stjaalet noget i ik og i angst for at blive forfulgt. Det ae aoe Spee : var brudt igennem i form af at »maatte gaa hurtigte. 1 Clotataing eis eae ses, iit ars hans barnlige angst for at blive abet . Der indtraadte tilmed en bedring i hans tilstand, I dette aie aes Jeg tillige nogle tegn paa en dyb sexuel moderbinding Jeg holdt mig i min teknik nojagtigt til det der var sae 's arbejder. Man analyserede paa folgende maade: Patiated laa fladt paa en sofa, analytikeren sad bag ved ham, Patienten maatte helst ikke se sig om. At se sig tilbage blev regnet for »mod. stande, Han blev opfordret til »frie indfalds, Han maatte she ta bageholde noget, som faldt ham ind. Han skulde sigo alt men intet gore. Det var en hovedopgave at bringe ham sfra handling til drings. Drommene blev i rekkefelge inddelt i afsnit ere tienten maatte til hvert stykke af dremmen bringe de-associationer, om faldt ham ind. Der Ina en logisk opfattelse til grund herfor. nourotiske symptom er udtryk for en fortrengt drift-impuls, som i forvanshet skikkelse har gennembrudt fortrengningen. I sym- Haier maatte man derfor kunne finde det ubevidste sexualenske og = moralske afvergelse deraf, hvis man anvendte den rigtige frem- at a en hysterisk pige er angst for at blive overfaldet - yebnede mand, er det hendes anske om samleje, som er Act hemmet af moralen og er bleven ubevidst ved at fortren- butte ariftsimpals til f. Le it cna m a arate , ere i hemmelighed eller at oa oe Fates forestilier ens egen somvittghedaanst, ee ee ket i at ytre sig direkte, Onsket soger sig derfor ytringsimuligheder, som f, ex, lyst til at stjmele eller angst for at blive overfaldet. Helbrediclsen — saaledes hei det i den tids afhandlinger — fremkommer derved, at den fortrengte drift bliver gjort bevidst og derved tilgangeligt til at blive fordemt af det mod- z a5: Da det er den omstendighed, at onsket er ubevidst, der bees symptomet, saa maa — hed det sig — selve det: at gore et bevidst medfere helbredelse. FRIEUD stillede sig selv nogle aar senere tviviende overfor denne formulering. Men fer den tid var helbredelsen bunden til bevidstgorelsen af de fortrengte driftsimpul vena Soe maatte fordemmes eller sublimeres. ma tte vilde jeg meget gerne understrege steerkt. Da jeg begynd = udvikle min genitalteori i terapien, gjorde man py at ae iNlagde FREUD den eller man afviete den fuldstendigt. Det er vi ‘tigt, naar man vil forstaa det senere brud mellem FREUD og ae at man opseger forbetingelserne allerede i mit tidligste arbejde. 1 ae 2 7 Sexualokonomiske moddelelser forste aar af min psykoanalytiske praxis har Jeg bedret eller helt fjernet mange symptomer. Det skete ved at gore ube- vidste impulser bevidste. Der var i 1920 ikke tale om >karakter« eller skarakterneuroser«, Tvertimod: Det neurotiske enkeltsymptom blev udtrykkelig betragtet som at fremmedlegeme i en iovrigt sund psykisk organisme, Dette er afgerende. Bt stykke af personligheden — hed det — er ikke fulgt med i helhedsudviklingen til en voxen person, men er bleven staaende paa et tidligt barnligt udviklingstrin af sexualiteten. Det bevirkede en ofixering<. Dette stykke af per- sonligheden kom nu i Konflikt med det ovrige Jeg, som sogte at fortrange det. Min senere karakterlere havdede derimod, at der ikke existerer neurotiske symptomer, uden at hele karakteren er lidende. Sympto- merne er kun toppe paa den bjergryg, som forestilier den neuroti- ske karakter. Denne opfattelse udviklede jeg helt i overensstemmelse med den psykoanalytiske neuroselzere. Den stillede bestemte fordringer til behandlingstekniken og forte sluttelig til tankefelger, som bragte den i modswtning til psykoanalysen. Som leder af det sexuologiske studenterseminar maatte jeg frem- skaffe litteratur. Jeg opsogte KAMMERER, STEINACH, STEKEL, BUCURA, en professor i biologi, ALFRED ADLER og FREUD. KAMMERER var klog og clskverdig, dog ikke sarlig interesseret. STEINAOH klagede over sine egne vanskeligheder. STEKEIL for- sogte at vinde, ‘ADLER skuffede. Han skeldte ud paa FREUD. Kgontlig var det ham, der havde ydet noget. Odipuskomplexet var moget nonsens, kastrationskomplexet en vild fantasi og fandtes des- uden langt bedre i hans kere om den mandiige protest. Ud af hans finale svidenskabs udviklede der sig senere en smaaborgerlig re- formmenighed. Jeg vil senere korome tilbage til en fremstilling af, bvor han havde ret, hvilken uret han led, og hvorfor hans lare gik under. ; rs FREUD var helt anderledes, Fremfor alt var han lige til i sin optreden. De andre spillede i deres opforsel en eller anden rolle, som professor, som stor memneskekender, som distingueret viden- skabsmand, FRIOUD talte med mig som et ganske aimindeligt men- neske, og han havde brendende kloge ojne, som skuede egte og sanddru ud i verden, Han forhorte sig angaaende vort arbejde 1 seminaret og fandt det meget fornuftigt. Vi havde ret, mente han. Det var beklageligt, at man ikke interesserede sig for sexvaliteten, og hvia man gjorde det, saa var det kun falsk interesse, Han vilde geme hjelpe os med litteratur. Han knalede ned foran sin bogreol og sogte med ivrige bevagelser nogle boger og brochurer frem, Det 18 Sexualokonomiske meddetelver var sertryk af >Triebschicksalee, »Das Unbewusste« og et exemplar af »Traumdeutunge og af »Psychopathologie des Alltagslebense osv. FREUD talte hurtigt, sagligt og livligt. Hans haandbevegelser var naturlige, Ironi klang gennem al hans tale, Jeg var kommet eng- stelig og gik glad og lykkelig bort. Fra den dag begyndte 14 aars intensivt arbejde med og for psykoanalysen. Til slut oplevede jeg svere skuffelser med FREUD, som — det er jeg glad over — ikke forte til had og afvisning. Tvertimod, idag forstaar jeg langt bedre at verdsette FREUD's ydelser end jeg kunde, dengang jeg var hans elev. Jeg er lykicelig over at have veret hans elev i saa lang tid uden nogen forhastet kritik og i fuld hengivelse til hans sag. ‘Uforbeholden hengivelse til en sag er den fornemste forudset- ning for aandelig uafhmngighed. Jeg har i de svere kampaar om FREUD's ire set mange forskellige slags karakterer optrede pas scenen og forsvinde igen, Som kometer steg nogle op, meget lo- vende, men intet sigende. Andre var muldvarpe, der arbejdede sig gennem det ubevidstes avere problemer uden nogensinde at nyde det vide udsyn, som FREUD bed paa, Atter andre var der, som for- sogte at konkurrere med FREUD uden at forstaa, at FREUD ad- skilte sig fra den sedvanlige akademiske videnskab ved at fastholde temaet: »Sexualitet«, Andre, igen, huggede et stykke af leren og omsatte det i erhverv, Men det drejeie sig saglig set ikke om kon- kurrence eller erhverv, men om videreforeisen af en kempeopda- gelse, Det drejede sig ikke blot om at udbygge det allerede kendte, men veesentligt om libidoteoriens biologisk-experimentelle fundering, Det gjaldt om at bere ansvaret for et stykke vigtig viden, som sted overfor en verden af forfladigelse og formalisme, Det var nad- vendigt at kumne staa alene, hvilket ikke befordrer populariteten. Idag er det klart for mango, der tilhrer denne nye psyko-biologi- ske gren af medicinen, at den karakteranalytiske strukturlare er den legitime viderefarelse af teorien om det ubevidste sjeleliv. Den vigtigete fragt af libido-begrebets konsckvente anvendelse var bio- genesena opdagelee, Videnskabens historie er en lang kede af videreferelse, afbojning og tilrettebojning, nyskabelse, kritik af andre, fornyet afbejning og tilrettebojning, og nye erkendelser. En haard, lang vej, Vi er farst ved begyndelsen af denne udvikling. Den taller kun ¢, 2000 aar med store tomme mellemperioder, Den levende verden er hundrede tu- sinder af aar gammel og vil formodentlig fortstte sin existens 1 endnu langt flere aartusinder. Det gear altid videre fremad og egentlig aldrig tilbage, Livets tempo bliver hurtigere, dets kompli- cerethed voxer ogsaa. Det wrlige videnskabelige pionerarbejde har altid veret livets ferer og vil vedblive at veere det. Elers bliver vi- denskaben kun livsfjendtlig. Det forpligter. 19 Sexualokononiske rmeddetolsor m1. Peer Gynt. En wldre analytiker, som jeg kendte fra det sexuologiske se- minar, interesserede sig for mig. Engang fortalte jeg ham min barndomshistorie, som jeg havde nedskrevet, og et drama »Logns som jeg, i forsog paa at komme bort fra fortiden, ligeledes havde begaaet. Jeg sagde ham ogsaa, at jeg vilde viere psykoanalytiker. Han sendte mig en patient ti] behandling. Det var en psykosexuel hermafrodit. Han kunde have sexuelt forhold saavel med mend som med kvinder. I ham erkendte jeg for forste gang typen »den phalliske narciste, som jeg senere offentliggjorde i »Charakterana- lyse.« Han sendte mig ogsaa et andet tilfwide, En fuldstendig erek- tiv impotent kelner fra en lille estrigsk by. Disse to tilfelde bestem- te retningen for mine specielle psykoanalytiske interesser. Det gik efterhaanden op for mig, at jeg nok var i stand til at mestre kraftige og aggressive naturer, men derimod over for passive mend udvikiede en aversion, som ikke var forenelig med arbejdet. Jeg anede ikke, at dette hang sammen med min kamp mod min egen blodagtighed, som jeg kaldte det. Analytikeren tilbed mig en gra- tisanalyse. Jeg gik derhen i tre maaneder, een time daglig, Han bandt mine ajne til. Jeg skulde associere. Det gjorde jeg godt, Men han tydede omgaaende alle ytringer fra mine ubevidste onaker pan en grov, direkte og umulig maade. Som f. ex. »Naturligvis er det Deres lyst til at pattee. »Det or Klart, at De ensker moderbrystet, men det er ogentlig faderens penis...« Jeg forstod det intellektuelt; temaet var bekendt, men jeg oplevede det ikke. Jeg vidste, at jog holdt af at kysse amukke kvindebryster. Jeg kunde ogsaa forestille mig, at min blodagtighed havde noget at gore med fortrengt fe- miniame, og dette igen med fellatio-onsker. Hans maade at analy- sere paa berorte mig ikke, selv om jeg gjorde mig umage for det. Jeg beviste senere, at jeg ikke var saa fejg at gaa udenom den slags ting. Jeg vilde forst og fremmest tale om mine vanskelige oplevelser for at skaffe mig klarhed. Det interesserede ham dog kun lidt. Han forstod sig ikke paa forst at gennemanalysere en konfliktsituation rent psykisk. Han havde principielt ret i sine tydninger, men man maa have ret i praris. Hvis patienten lober fra behandlingen eller ikke begriber den helt og holdent, saa har man netop ikke ret, Min manglende forstanelse af hang tydninger, holdt han for mod- atand. »De vil ikkes hed det. Men jeg havde lest hos FREUD, at man skulde overvinde modstande, Paa samme maad:, men maaske mindre groft i det sexuelle, analyserede alle analytikere. Det erfa- 20 Sexualokonomiske meddelelser rede jeg senere i det tekniske seminar, Patientens modstand blev simpelt hen betragtet som daarlig opfersel. Den som kender mine kliniske ukrifter vil bemerke, at her ligger oprindelsen til min teori og teknik om den konsekvente modstandsanalyse, Den regel, at gaa direkte ud fra det mest overfladiske materiale og ikke tyde mere, end patienten allerede selv er i stand til at opfatte, var be- tonet af FREUD. Jeg holdt mig noje til hans tekniske anvisninger, fordi de var mig indlysende. Da analysen ikke fik tag i mig, afbrod. jeg efter tre maaneders forlob. Jeg forsegte mu at klare mig pas egen haand, Fra mine patienter lerte jeg at se meget hos mig selv. I lobet af et aar havde jeg befriet mig for nogle passive feminine forestillinger, som jeg tidligere kun havde folt som bledagtighed. De stod i forbindelse med den dybe lngsel efter en ledende ker- lighedsfuld fader, efter anerkendelse og efter ikke at maatte staa uden for, Kampen mod folgerne af disse uopfyldte lengsler lagde beslag pan ca. fomten aar. Jeg vogtede fra nu af strengt paa hver ytring af denne ejendommelighed. Den foranledigede min dybe bin- ding til FREUD. Ligeledes den sterke reaktion paa de senere skuf- felser i mit forhold til ham, efter at han i en halv snes aar virkelig havde varet en ledende fader for mig. Min for vidt gaaende villig- hed til at arbejde for andre, kempe i andres navn, hang sammen med dette, Det havde store fordele, men frigorelsen faldt mig for aver og kostede for store ofre. Afgerende var ikke oproret mod autoriteten, men tvertimod den dybe forventning om til sidst al- ligevel at finde anerkendelse og kerlighed. Det hensatte mig i en entuasiasme og en lettroende offervillighed, som jeg senere angrede meget. Men det hjalp mig til en fuldstendig identificering med den sag, jeg kempede for. Psykoanalysens sag var stor og stmrk, Det var et slag i ansigtet paa den gengse menneskelige tenkning. Du tror, at du bestemmer dine handlinger med fri villie? Forkert. Dine bevidste handlinger er kun en draabe paa overfladen af et hav af ubevidste foreteelser, om hvilke du intet kan vide, og som du er bange for at vide noget om, Du er stolt af din personligheds individualitet og »din aands viddee, Forkert! Du er i grunden kun en bold for dine drifter, som gor med dig, hvad de vil. Det krenker i hej grad din forfengelighed, Sikkert! Dog pas samme maade blev du keanket, da du maatte erfare, at du stammer fra aberne, og at den jord, da kryber rundt pas, ikke er det centrum for stjerneverdenen, som du helst troede. Du tror stadig at jorden mellem milijander af stjerner er den eneste som er beboet uf levende materiale, Du er kort sagt bestemt af processer, som du ikke beber- sker, ikke kender, frygter og udlagger forkert. Der gives en sjele- a Soxunlokonoralsie meddelelser lig virkelighed, som naar langt ud over din bevidsthed. Dit ubevidste er som KANT’s »Ding an siche, Det er selv aldrig til at fatte, det giver sig kun til kende gennem sine ytringer. IBSEN's Peer Gynt folte dette: Atter og fram, det er lige langt. — Ud og ind, det er lige trangt! Der er han! og der! og rundt om svingen! Ret som jeg er ude, staar jeg midt i ringen. Nevn dig! lad mig se dig! Hvad er du for noget? Det er sden store kummer«. Jeg laste Peer Gynt om og om igen. Jeg lmste de mange fortolkninger af den. Kun den af BRANDES, den stode nordiske literaturfilosof, kom mine folelser for det IBSENske Digterverk ner. Den affektive forkastelse af den FREUDske teori om det ube- vidste havde ikke alene sin begrundelse i den traditionelle afvisning af nye store tanker. Mennesket maa eksistere, materielt og psykisk, eksistere i et samfund, som folger foreskrevne veje og maa bevare sammenholdet. Det fordrer det daglige liv. Afvigelse fra det kendte, det tilvante, de gamle baner, kan betyde virvar og undergang. Men- neskets angst for det uvisse, det bundlose, det kosmiske er beretti- get, eller i det mindste forstazeligt. Den, som afviger herfra, bliver let til en Peer Gynt, en fantast, en sindssyg. Peer Gynt syntes mig at ville afslore en stor hemmelighed uden helt at kunne det. Det er historien om et menneske som, udrustet mod utilstraakke- lige midiler, springer ud af denne mennesktchordes marcherende reek- ker. Han bliver ikke forstaact. Man ler af ham, hvis han er harm- los. Man forsoger at odelegge ham, hvis han er sterk, Forataar han ikke uendeligheden, som hans tanker og handlinger er indstillet paa, saa gaar han til grunde pon sig selv. Alt kerte rundt for mig og kom ud af ligevegt, da jeg Imste Peer Gynt og forstod, og da jeg lmrte FREUD at kende og begreb. Jeg stod udenfor ligesom Peer Gynt, Hans skebne forekom mig det sandsynligste resultat af det vovestykke, at springe ud af den lukkede marchkelonnes reekker af anerkendt videnskab og gengs tenkning, Hvis FREUD havde ret med sin lere om det ubevidste — hvilket jeg ikke tviviede om — saa havde man faaet fat paa den indre sjelelige uendclighed. Man blev en orm i strammen af sine egne oplevelser. Alt det felte jeg me- get taaget, slet ikke videnskabeligt. En videnskabelig teori er, set fra det levende live standpunkt, et kunstigt holdepunkt 1 fremtonin- gernes kaos. Den har derved verdi som en sjelelig beekyttelse. Man trues ikke med at synke ned i dette kaos, hvis man pant og ordent- ligt har inddelt, registroret og beskrevet fremtoningerne og dermed 22 Sexualakonomiske meddelelser tror at have forstaact dem. Man kan paa denne maade endog et langt stykke frem mestre kaos’et, Det trostede mig kun lidt, Jeg havde i de sidste tyve aar stadig maattet kmmpe haardt med at be- grense det af mit videnskabelige arbejdes stof, som skulde beher- skes, indenfor det levende livs uendelighed. I baggrunden af hvert detaillearbejde stod felelsen af at vere en orm i universet. Naar man i en flyvemaskine i 1000 meters hojde flyver langs en landevej, kryber bilerne temmelig ynkeligt af sted. Jeg studerede astronomi, clektricitet, den PLANCKske kvanteteori, og den EIN- STHINske relativitetslere. HEISENBERG og BOHR blev levende begreber. Ligheden mellem de love, der styrer elektronernes verden og planetsystemets, var mere end videnskabelige teorier. Hvor vi- denskabeligt det end er, undgaar man intet ejeblik folelsen af ver- densaltet, Den fantasi at sveve ganske alene i verdensrummet er mere end en moderlivsfantasi. De fremad krybende biler og beret- ningerne om kredsende elektroner forekommer en da meget smaa. Jeg vidste, at den sindssyges oplevelse principielt laa i denne ret- ning. Psykoanalysen hevder, at hos sindssyge oversvommer det ube- vidste bevidsthedens system. Derved opheves den afsperring, der ellers findes overfor det kaotiske i ens eget ubevidste, og samtidig ophaves evnen til at afgore, hvad der er realitet. De skizofrenes fan- tasi, at verden gaar under, indleder det sjelelige sammenbrod, Jeg var dybt berert over den alvor, hvormed FREUD forsegte at forstaa de sindssyge. Han stod taarnhojt over de spidsborgerlig overlegne meninger om sindssygdom som psykiatere af den gamle skole gay udtryk for. Det blev holdt for sforrykte. Da jeg som vo- lontar paa psykiatrisk afdeling lerte sporgeskemaet for sindsyge at kende, skammede jeg mig og skrev et lille teaterstykke. Deri skil- drede jeg en sindssygs fortvivielse, som ikke er i stand til at, mestre den steerke oplevelse inde i sig selv, raaber efter hjelp og soger klarhed. Man kan f. ex. tenke paa de katatone stereotype tilstande, lavor fingrene uafbrndt som i grublen trykkes mod panden. Biler man tanke paa disse sindssyges dybe, bortvendte og s9- gende blik og ansigtsudtryk. Men psykiateren spurgte: »Hvor gam- mel er De »Hvad hedder De?« »Hvormeget er tre gange seks ’« >Hivad er forskelien mellem et bam og en dvarg?« Han fastslog desorientering, spaltning af bevidstheden og storkedsvanvid. Punk- tum! Anstalten »Steinhoff« i Wien rummede es. 20.000 af den slags mennesker. Hver enkelt af dem havde oplevet sin egen verdens. un- dergang og havde, for at holde det ud, opbygget on ny verden, i hvil- ken han kunde esistere. Derfor foratod jeg ewrdeles goit FREUD's anskuelse, at vanvid egentlig er et forseg paa at rekonstruere det 23, Sexuatokonomike meddetelser tabte Jeg, Men FREUD tilfredsstillede ikke helt. Hans lmre om skizo- freni forekom mig for tidligt at blive hangende i en forklaring af denne sygdom som en autocrotisk regression. Han mente, at en fixe- ring af spedbarnets sjelelige udvikling i brystbarnets primarnarcist- iske periode dannede en disposition til sindssyge, Det ansaa jeg for rigtigt, men ufuldstendigt. Det var ikke begribeligt. Det forekom mig, at ligheden imellem det mod sig selv vendte pattebarn og den vox- ne skizofrene bestod i den maade, hvorpaa de oplevede omverdenen. For den nyfedte kan omverdenen med de uendelig mange paavirk- ninger kun vere som et kaos { hvilket folelsen af dets eget legeme Klinger med. Jeg og verden wdgor, efter oplevelsen at domme on enhed. Forst og fremmest, tenkte jeg, adskiller det sjelelige appa- rat de lystfulde paavirkninger fra de ulystfulde, Alt lystfuldt tilho- rer det udvidede Jeg, alt ulystfuldt et ikke-Jeg. Med tiden forandrer denne tilstand sig, Dele af Jeg-folelsen, som var lokaliseret i omver- den, bliver forlagt ind i Jeg'et. Og paa samme maade bliver lystfulde dele af omverden som f. ex. den moderlige brystvorte, erkendt som tilhorende yderverden. Saaledes skiller efterhaanden det egentlige Jeg sig ud af inder- og yderverdens kaos og begynder at fole graensen mel- lem Jeg’et og yderverden, Oplever barnet nu, i den tid, da denne ud- skillelsesproces foregaar, et kraftigt chok, bliver greenserne mod ver- den udviskede, uklare eller foles usikre. (Der triebhafte Charakter, 1924, Kap. VI). Indtryk fra yderverden kan da opleves som indre op- levelser eller omvendt, indre legemsfelelser fornemmes som tilhe- rende’ yderverden. 1 forste tilfelde kommer det til melankolske selvbebrejdelser, som engang var blevet reelt, oplevet i form af udefra kommende formaninger. I det andet tilfelde tror patienten £. ex. at vere blevet elektriceret af en hemmelig fjende, medens han i virkeligheden blot foler sine vegetative stromninger. Jeg vid- ste dengang intet om, hvor mgte de sindssyges legemsfolelse i vir- keligheden var. Jeg sogte kun at finde en forbindelse mellem Jeg- oplevelsen og verdensoplevelsen, Der ligger spiren til min senere overbevianing, at de skizofrenes tab af virkelighedssansen begynder med fejitydningen af deres egne gennembrydende organfolelser. Vi er alle kun serligt organiserede elektriske maskiner, som star i vekselvirkning med verdensaltets clektriske energi. Hertil kommer jeg senere tilbage. I hvert fald maatte jez an- tage en sammenklingen mellem verden og Jeg’et. Paa anden maade syntes det mig ikke muligt at komme igennem, I dag ved jeg, at de sindssyge oplever denne sammenklingen wen at skelne mellem Jog og verden, og at spidsborgeren ingen anelse har om nogen harmoni og kun oplever sit kere Jeg skarpt afgrnset, com -verdens centrum. Den helt sindssyge er menneskeligt veerdifuldere end spidsborgeren 24 Soxualstconomiske meddeletser med hans nationale idealer. Den ferste har i det mindste anet, hvad et verdensrum vil sige. Den anden grupperer alle sine forestillinger om stort og smaat om sine egne fordejelsesvanskeligheder og ringe potens. Alt dette fik mig til moje at granske Peer Gynt. Gennem Peer Gynt talte en stor digter om sine felelser om verden og livet. 1 1920 studerede jeg digterveerket og alt hvad der var skrevet om det. Jeg saa stykket i Wiener Burgteater og senore i Berlin. I 1936 saa jeg en opforelse af stykket i Oslo nationalteater med MAURSTAD i hovedrollen. Da forst forstod jeg min interesse og stykkets mening. IBSEN havde simpelt hen skildret det individuelle menneskes mi- sére. Ferst er man fuld af fantasi og kraftfelelse. Man er noget usedvanligt i hverdagens trommerom, en dremmer og lediggenger. De andre gaar pent i skole eller til arbejde og ler ad dremmeren. De er selv Peer Gynt’ er, men i negativ retning. Peer Gynt foler livets puls, som hejst udiseiplineret stormer af sted. Hverdagen er snever og kriever punktlighed. Paa den ene side er der Peer Gynts fantaai, paa den anden side srealpolitikens. Realpolitikeren indkaps- ler sig af angst for uendeligheden paa et lille stykke jord og sikrer sit liv. Hvis han er videnskabsmand, er det et besiedent problem han arbejder med. Det er et beskedent haandverk, hvis han arbejder som skomager. Man tanker ikke over livets gang, Man gear til kon- toret, ud paa marken, i fabrikken, paa sygebesog, i skole. Man gor sin pligt og tier, »Peer Gynt'en« i sig selv har man forlengst under- trykt. Det er saa besverligt og saa farligt, Folk som Peer Gynt er en fare for sjeeleroen. Peer Gynt dirrer af kraftfolelse og legemsglede. De andre har en anelse af clefantungens sindstilstand i KIPLINGs historie. Den lob bort fra sin moder, kom ned til kysten og drillede krokodillen. Den var nysgerrig og livelysten. Krokodilien greb den i nasen, Dengang var den endnu ganske kort, for elefanter havde psa dette tidspunkt endnu ikke lange snabler. Hlefantungen yargede sig saa godt den kunde. Den stemte begge forbenene imod. Néesea blev sta- dig lengere og lengere. Da nesen var blevet meget lang, gav kro- kodillen slip, Men elefantungen raabte fortviviet: »Alt for tung for et elefantbarn< og saa skammede den sig over den lange nee. Det er straffen for frkhed og ulydighed. Sealedes fik elefan- terne deres snabler, Hellere vere storsnudet. Man skal nok faa ret. Peer Gynt vil brakke halsen med sin frelthed. Man han jo sagt det hele i forvejen. Skomager bliv ved din lest! Verden er ond, ellers fandtes der ingen Peer Gyat’er, Der skal nok blive serget for, at han brekker halsen, Han etormer frem, men han bliver rykket tilbage igen, som en lenkehund, der styrter efter en hunhund, Han forla- 25 Sexualakonomiske meddelelser der sin moder og den pige, han skal giftes med. Han forbliver inder- lig bunden til dem begge, kommer ikke fri, Han har daarlig sam- vittighed, kommer i djeviens forforende og farlige omraader, Han bliver et dyr, faar en hale. Han river sig endnu en gang les og und. gaar faren, Han holder sig til sine idealer. Men verden kender kun business. Alt andet er fjollet spleen, Han vil erobre verden, men. den vil ikke lade sig erobre. Man maa mestre den. Den er for kom- pliseret, for brutal, Idealerne har den parat for de dumme. For at mestre dem behover man viden, megen, grundig og kraftig viden. Men Peer Gynt er en drommer, der ikke har lert noget ordentligt. Han vil forandre verden, og beerer den i sig. Han dremmer om stor karlighed til sin kvinde, sin pige, som er ham moder, keereste og kammerat og feder hans born, Men Solveig er som kvinde urerlig. Moderen dadier ham, omend paa en kerlig maade. For hende ligner han for meget sin forrykte fader. Og den anden, Anitra, er ikke an- det end en gemen tojte. Hvor er kvinden, man kan elske, som svarer til ens dromme? Man maa vere Brand, for at kunne naa det, som Peer Gynt vil. Brand er paa den anden side ikke fantasifuld nok. Brand har styrken, Peer fornemmer livet. Fandens ogsaa, at det hele er fordelt saadan. Han lander blandt kapitalisterne. Han taber sin formue paa kerrekt vis. De andre er realpolitiske kapitalister og ikke drommere. De forstaar gesjeften bedre, er ikke stympere i business som Peer. Nedbrudt og udpumpet vender han som ol- ding tilbage til skovhytten, til Solveig, som er ham i moders sted. Han er blevet helbredet for sin vildfarelse, han har lert, hvad livet giver, naar man yover at fole det, Saaledes gaar det de fleste, som ikke star stille. Og de andre vil end ikke risikere at blamere sig. De har veret kloge og overlegne fra begyndelsen, Det var IBSEN og det er hans Peer Gynt. Et drama, der forst holder op med at vere aktuelt, naar folk som Peer Gynt dog vil faa ret til sidst. Indtil da vil de gode og retfeerdige nave grund til at le. Jog forfattede en lang lerd undersogelse over »Peer Gynt’s libi- dokonflikt og vildfarelse« T efteraaret 1919 trandte jeg ind i Wiener Psykoanalytisk for- ening som gest. Det var kort for Haagerkongressen. !REUD ledede moderne. Det var mest foredrag af klinisk art. Man talte sagligt og anstendigt om videnskabelige spergsmaal. FREUD filejede overor- dentlig godt og kort at sammenfatte resultaterne og sit slut sige sin mening i nogle faa swtninger. Det var en stor nydelse at here ham, Han talte udsogt, nden affekt, men med vid, ofte med bidende ironi, Endelig kunde han nyde den succes, som han havde maattet save i mange aar. Den gang sad der endnu ingen officiel psykis- ter i foreningen, Den eneste aktive psykiater, TAUSK, et begavet 26 Sexuaiokonamiske meddeteisor menneske, havde kort for begaaet selvmord. Hans arbejde »Ueber den Beeinflussungsapparat bei der Sehizophreniex var betydeligt. Han paaviste, at paavirkningsapparaterne er projektioner af patien- tens eget legeme, specielt af konsorganerne. Jeg forstod farst dette rigtigt, da jeg i de vegative stromninger opdagede elektriske span- dinger. TAUSK havde ret: den skizofreniforme sindssyge foler sig selv som fortolger. Jeg kan tilfoje: han kan ikke klare de vegetative stromninger, som bryder igennem. Han maa fole dem som frem- mede, som horende til underverdenen og som onde hensigter. Skizo- frenien er blot en grotesk skerpelse af den tilstand, som alminde- ligt kendetegner nutidsmennesket, Han er blevet fremmed for sin egentlige natur, sit vesens biologiske keme, og foler den som fjendtlig og fremmed. Han maa hade enhver, som igen bringer ham den narmere. Den psykoanalytiske forening virkede som en menighed, der samlet maatte kempe mod en verden af fjender, Det var smukt. Man maatte have agtelse for den slags videnskab. Jeg var den ene- ste unge mediciner mellem lutter »voksne«, ja, sterste delen fra 10 til 20 ar eldre. Den 13. Okt. 1920 holdt jeg det foredrag, som forlangtes for at blive optaget som mediem i foreningen. FREUD kunde ikke lide, at man Imste foredragene efter manuskript. Han sagde, at tilhererne folte sig som et menneske, der med tungen ud at halsen leb efter en hurtig korende vogn, i hvilken foredragsholderen kerte magoligt at sted. Han havde ret. Derfor forbereite jeg mig grundigt paa at tale feit, Men jeg holdt klogeligt manuskriptet parat. Ganske rigtigt, jez havde ikke sagt tre swtninger, fer traadene tabtes i en taage af tanker. Jeg fandt heldigvis hurtigt fortsettelsen i manuskriptet. Det gik godt. Ganske vist, FREUD's enske havde jeg ikke opfyldt. Saadanne detailler er vigtige. Mange flere mennesker vilde sige no- get klogt, og mange farre mennesker vilde fremkomme med noget vrovi, hvis den autoritere angst for at tale ikke hemmede. Fri tale med god indre oversigt over det beherskede stof er mulig for en- hhver, Men man vil serlig imponere, endelig ikke blamere sig, man foler mange ejne rettet pan sig og ser derfor hellere ¢ manuskrip- tet. Jeg har senere holdt hundreder af frie taler og var skattet som taler. Dette takket vere at jeg tidligt besluttede ikke mere at ‘tage manuskript med til noget foredrag og hellere at »svommes. Mit foredrag blev udmierket modtaget. Paa det folgende mode blev jeg optaget som mediem af den psykoanalytiske forening, FREUD forstod udmerket at holde afstand og skaffe sig re- spekt. Han var ikke hovmodig, tvertimod meget venlig, men man folte kulde bagved. Kun sjeident tocde han op. Han var stor, maar 27 Sexualskonomiske meddetelser han bidende skarpt svarede en »bedrevidendee, eller naar han tog til genmmle mod psykiaterne, der opforte sig afskyeligt imod ham, Be- rerte han et brendende punkt i teorien, var han urokkelig. ‘Tekniske foredrag forekom nwppe. Denne mangel merkede jog haardt i mit arbejde med patienterne. Der fandtes hverken under- visningsinstitut eller ordnet undervisning, Enhver var henvist til sig selv. Jeg gik ofte til de eldre kolleggr for at faa rad. Det var smaat, hvad de havde at sige. »Analyser De kun tealmodigt videre,« hed det, »Det skal nok gaa.« Hvordan det skulde gaa og hvad det skulde blive til, vidste man ikke rigtig. Det vanskeligste var at komme vi- dere med hemmede eller endog tavse patienter. De, der kom til senere, har aldrig oplevet denne »svommen« i tekniken saa trestes- last. Naar en patient ingen associationer bragte, ikke vilde have no- gen dromme eller ikke havde noget at sige til det, sad man mag- tesios i timevis, Modstandsamalysens teknik var ganske vist teore- tisk begrundet men blev ikke praktiseret. Jeg vidste at hemnin- gerne betod modstand mod afdekningen af ubevidst indhold, og saa, at jeg maatte fjerne dem, men hvordan? Sagde man: »De har en modstand,« saa patienten uforstazende paa een. Det var jo hel- ler ikke nogen serlig intelligent oplysning. Hvis man sagde til ham, at han svegrede sig mod sit ubevidstes, var det ikke bedre, Hvis man segte at overbevise ham om, at hans tavshed eller straben imod var meningslas, at det var angst eller mistro, saa var det no- get bedre og intelligentere, men ikke mere frugtbart. Og analyti- kernes rad led stadig vek: yAnalyser De bare rolig videres. Hele min karakteranalytiske problemstilling er opsteaet i tilslutning til denne »rolig videre analyserenc. Det anede jeg ikke 1 1920, Jeg gik til FREUD. FREUD forstod storartet at lose en kompli- ceret situation teoretisk, Teknisk var det utllfredsstillende. At analysere, sagde han, be- ted forst og fremmest at have taalmodighed, Det ubevidste var tid- lost. Man skulde holde sin terapeutiske ergerrighed i tomme. An- dre gange igen opmuntrede han mig til kraftige indgreb. Jeg for- stod til slut, at arbejdet med at helbrede kun er egte, naar man kan vere tealmodig nok til at vente, til man forstaar helbredelses- processen. Men man vidate endnn alt for lidt om den sjelelige syg- doms vesen. Disse detailler kan maaske synes uvesentlige, naar man skal skildre det levendes funktion. De er meget vigtige: Sporgamaalet om, hvordan det menneskelige folelsestiv inkrusterer, bliver stift, 09 udfra hvilke forudsctninger det sker, kom stadig til at lede mine undorsogelser og forte tit sidst ind paa de problemer, der gjaldt selve det vegetative liv. 28 Sexualokonomlake meddetelser Paa et af de senere meder indskrenkede FREUD den oprindelige helbredelsesformel. Den lod oprindelig: symptomet maa forsvinde, naar den ubevidste mening bliver giort bevidst. Nu sagde FREUD: >Vi maa korrigere. Symptomet kan, det behover ikke at forsyindes, Det gjorde et sterkt indtryk. Hvilken betingelse forer fra kan til ‘maa, Naar det, at det ubevidste bliver bevidst, ikke ubetinget ferer frem, hvad mere skal der saa til for at sikre symptomets forsvin- den? Ingen kendte svaret, FREUD’s indskrenkning af sin formel for symptombelbredelse vakte ikke engang swrlig opmerksomhed. Man tydede fremdcles dromme, fejthandlinger og patienternes as- sociationskeder. Om helbredsmekanismen bekymrede man sig kun lidt, Sporgsmaalet: »Hvorfor helbreder vi ikke?< dukkede ikke op. Det er ud fra psykoterapiens stilling i disse sar forstaaeligt, De sedvanlige neurologiske helbredsmetoder som brom eller: »De er kun nerves, De fejler ellers ikke nogete, virkede saa ned- slaaende pas patienterne, at de felte det som en velgerning at fas Tov til at legge sig roligt hen paa en sofa og overgive sig til sine tanker, De fil tilmed indprentet den regel at sige alt, hvad der faidt dem ind. At ingen virkelig fulgte eller overhovedet kunde felge denne regel, udtalte FERENCZI forst mange aar senere aabent. Nu om stunder anser vi det for saa selvfelgeligt, at vi slet ikke venter andet. 1 1920 troede man at kunne yhelbredee almindelige neuroser i le- bet af 3, hojst 6 maaneder. FREUD sendte mig patienter med fol- gende pastegning: >til psykoanalyse, impotens, 3 maanedere. Jez yred mine hender, Derude rasede suggestorerne og psykiaterne mod psykoanalysens fordervelsee. Man skulde leve af arbejdet. Man var dybt overbevist om, at arbejdet var korrvkt, Hvert enkelt til- feelde viste, i hvor utrolig hoj grad PREUD havde ret. Og de eldre kolleger sagde stadigvek: »Analyser Der bare tsimodigt videre«! Mine forste arbejder var over Klinisk-teoretiske emner, ikke tel niske, Det var givet, at man forst maatte forstaa meget mere, for- end resultaterne kunde blive bedre, Det satte en i en god keemper- og forskerstemning. Man tilhorte en elite af videnskabelige kem- pere og afgrensede sig fra kvaksalveriet i nouroseterapien. Disse historiske detaljer kunde maaske tfene til'at mane nutidens vegeto- terapouter til taalmodighed, naar den sorgastiske potens« lader vente paa sig. 29 Sexualokonomiske meddetelser IV. Mangler ved sexualteorien og psykologien. i. Lyst og drift. Ud fra mine biologiske studier og i tilslutning til FREUD's definition af driften dristede jeg mig til at give mig i lag med en vanskelighed ved lyst-ulyst-problemet. Ifelge FREUD fandtes det merkverdige fenomen, at den sexuelle spending har lystbetonet karakter (i modsetning til spendingens ellers ulystbetonede ve- sen). Spending, sagde den sedvanlige opfattelse, kunde kun vere wlystbetonet. Kun afspendingen skal give lyst. Ved sexualiteten var det anderledes. Jeg tydede sagen saaledes: ganske vist bliver der produceret spending i den forudgaaende lyst, som skulde blive felt som ulystbetonet, hvis tilfredsstillelsen udeblev. Dog tilfredsstillel- sens fantaserede lyst producerer ikke kun spending, men tilfreds- stiller ogsaa et lille kvantum sexuel ophidselse. Denne lille tilfreds- stillelse og udsigten til den store endelige lyst overtoner spandin- gens ulyst for den fuldkomne afladning. Denne oplysning var be- gyndelsen til min senere funktionelle forklaring af den sexuelle drifts- virksomhed, Saaledes kom jeg dertil, i driften ikke at se andet end aden motoriske side af Tystenx. I den moderne psykologiske forsk- ning havde man brudt med den forestilling, at vore sanseindtryk kun skulde vere passive oplevelser uden en aktivitet af Jeg'et. Man tenkte nu rigtigere, naar man sagde, at éthvert sanseindtryk skulde vere bearet af en aktiv vindstillinge til den betreeffende pirring. (»Sansningsintention« eller >-akt<). Dette var et vigtigt skridt fremad. Thi nu kunde man forklare, at de samme pirringer, aom plejede at udigse en lystfolelse, ikke foltes i andre tilfelde ved en anden indre indstilling. For sexualvidenskaben beted det: blid stryg- ning i en sexualzone udleser hos den ene en lystfolelse, mens lyst- folelsen udebliver hos andre; han foler kun en svag berering eller gnidning. Her forberedtes adskillelsen mellem den orgastisk fuld- standige lystoplevelse og den rene beroringsfolelse, altsaa i grunden forskellen mellem orgastisk potens og orgastisk impotens. De, der kender mine elektro-biclogiske arbejder, ved, at organismens mod periferien strommende elektriske ladning manifesterer sig i >Jeg’eta aktive indstilling under iagttagelsen« 30 Sexantekonomivke roeddelolser Jeg skelnede ved lysten mellem en muturisk-aktiv og en senso- risk-passiv del, som begge smelter sammen til et. Samtidig opleves lystens motorik passivt og folelsen tilstraebes aktivt. Man tenkte dengang videnskabeligt temmelig indviklet, men godt. Senere lerte jeg en mere enkel formulering: en drift er ikke lengere noget her, som leder efter en lyst der, men er selve den motoriske lyst, Her var der et tomrum. Hyorledes forklares saa lengslen efter at gen- tage en engang oplevet lyst? Jeg hjalp mig med de SEMONske en- grammer: Sexualdriften er intet andet end den motoriske erindring ‘om allerede oplevet lyst. Driftsbegrebet blev derved reduceret til lystbegrebet. Tilbage bley spergsmaalet om lystens vaesen. Falsk beskedenhed fik mig dengang til at udtale et »wemper ignorabimuse. Alligevel kwmpede jeg fra da af med problemet om forholdet mel- lem kvantiteten sdrifte og kvaliteten >lyst<. olge FREUD var driften bestemt af spendingens kvantitet, Ubidomengden. Men jeg havde netop fundet ud af, at lysten var driftens vieven; denne er en psykisk kvalitet, Dog, kvantitativt og kvalitativt var efter de mig dengang bekendte tenkemaader uforenclige, absolut forskellige om- raader. Jeg vidste ikke, hvorledes jog skulde klare det. Alligevel havde jeg, uden at det var mig bevidst, fundet begyndelsen til min senere funktionelle forening af spendingskvantitet og TystKvalitet. Jeg var med min klinisk-teoretiske driftsoplosning kommet til gren- sen af den mekanistisk skillende tenkning. Modsetninger er mod- setninger og intet andet: de er uforeneligc, Paa samme maade gik det mig senere med begreber som svidenskabe og »politike, eller at det ikke skulde kunne forenes baade at konstatere kendsgerninger og at domme om deres verdi. I dag er dette tilbageblik mig et bevis for. at korrekte kliniske ingttagelser aldrig kan vildiede. Saa er det altsaa filosofien, der bar uret! Korrekt iagttagelse maa altid fore til funktionelle energe- tiske formuleringer, naar man ikke forinden bojer af. Saa mange ndmerkede forskeres angst for funktionel tankning er i sig Selv en gaade. Jeg sammenfattede de nevnte smaa tankeresultater i en lille athandling »Zur Triebenergetik« og refererede den den 8. Juni 1921 i »Wiener Psychoanalytische Vereinigunge. Den udkom i 1923 i sZeitschrift fiir Sexualforschunge. Jeg husker, at man ikke forstod den, Fra nu af holdt jeg mig fra teoretiske afhandlinger og omtalte kun klinik, Jeg erhvervede mig snart et godt nava som psykoanaly- tisk kliniker. Man roste klarheden og nojagtigheden af mine iagtta- gelser saavel com evnen til at sammenfatte dem. Nogle ar senere sagde man, at jeg ved siden af ABRAHAM og FERENC2I var den bedste kliniker. Jeg vidste det og jez var stolt af det. 3r 2 Genital og ikke-genital serualitet. Folgende skemaer anskueligger lystproblemet i driftmekanis- men _,akme Se Skema, der viser driftens og lystens identitet. I kurvens ene ben ser vi, hvorledes afspandingen under forlysten er mindre end spendingen, I den lange del af kurven naar afspsen- dingen den opbyggede spandings sterrelse. Spendingen er reduce- ret til nul. Vi forestiller os det samme skema paa anden maade: 0 Forlystmekanisme. Siutlystmekanlame, Forste figur viser, at tilfredsheden i forlysten altid er mindre end spendingen, og at den kun foroger spendingen. Kun i slutly- sten or afladningen lig med den opbyggede spanding. Denne forestilling ledte mig indtil i dag ved alle sexualokonomi- ske overvejelser og fremstillinger. I den ferste figur vises samtidig den sexualstase, der opstaar, naar tilfredsstillelsen udebliver, og som foraarsager alle slags sjmlelige og vegetative ligevagtator- styrrelser. I den anden figur ser vi skemact for den orgastiske po- tens, der sikrer energiudligningen. 32 Sexualokonomiske meddeietsor De teoretiske overvejelser, som jeg lige har skildret, har veret ledet af bestemte kliniske erfaringer, Jeg behandlede dengang en bondesen, som slet ikke var i stand til erektion. Han havde aldrig oplevet, at lemmet var stift. Den legemlige undersogelase gav intet, resultat. Dengang skelnede man skarpt mellem psykiske og fysiske sygdomme, Hvor man fandt legemlige fenomener, faldt den psyki- ske behandling bort af sig selv, Set ud fra det, vi ved i dag, var dette naturligvis principielt forkert, men rigtigt, naar man antager, at psykiske sygdomme skulde have psykiske aarsager. Der her- skede forkerte foreatillinger om forholdet mellem psykisk og fysisk funktion, Jeg havde overtaget denne patient i Januar 1921, og havde uden regultat behandlet ham i 6 timer om ugen til Oktober 1923. Hans fuldstendige mangel paa genitale fantasier henledte min opmerksomhed paa de forskellige onanistiske manipulationer hos andre, Det var paafaldende, at maaden at onanere paa, var afhen- zig, af bestemte sygelige fantasier. Ikke en eneste patient havde un- der onaniakten forestilling om at opleve lyst ved den naturlige Konsakt. Naar man gik nermere ind paa fantasierne om samleje, viste det sig, at patienterne ikke forestillede sig noget om det. Ud- trykket sat have kensligt samkvem« anvendtes mekanisk, For det meste svarede det til onsket om at havde sig som et mandfolke. Udtrykket daekkede over barnlige onsker om at hvile i en for det meste eldre kvindes arme eller vat stode ind i en kvindec, Kort sagt, det kunde dekke over alt, blot ikke over den genitale sexual- lyst. Dette var nyt for mig. Jeg kunde ikke have tenkt mig til existensen af en saadan forstyrrelse. Nok var der megen tale om potensforstyrrelser i den psykoanalytiske litteratur, men ikke no- get om dette, Fra nu af undersogte jeg nojagtig onanifantasiernes indhold og maaden at udeve den onanistiske akt paa. Der frem- bod sig en uendelig mengde ejendommeligheder. Der skjulte sig de mest markvardige metoder i almindelige intetsigende udtryk som sjeg onanerede igaar« eller »jeg sov med den eller den« Snart kunde jeg skelne to store grupper. Den ene kendetegnedes derved, at lemmet i fantasien fungerede som lem, at der ogsaa fandt sedafgang sted, men lemmet tjente ikke til genital lyst. Det var enten et mordvaaben, eller det kunde »bevisee potensen, Patienter- ne opnaaede sedudtommelsen ved at presee kensorganct mod un- derlaget. Legemet var »som dedt« derved. Penis blev presset med et kimde, den blev presset mellem benene cller gnedet mod patien teng eget laar. Kun en voldtegtsfantasi var i stand til at fremtvinge sadudtommelson, I uhyre mange tilfeide fik sedudtemmelsen enten let ikke loy til at finde sted eller forst efter cn eller flere afbry- 33 Sextalekonomiske meddetelser delser, Men lemmet blev dog i hvert fald erigeret og benyttet. Hos den anden gruppe derimod fandtes der hverken handlinger eller fantasier, som Kunde kaldes genitale, Patienterne af denne anden gruppe pressede (quetschten am Glied herum) los paa et lem, der ikke ver erigeret, De pirrede med fingren i anus. De provede paa at faa lemmot ind i deres mund. De kildede det bagfra mellem laarene. Der fandtes forestillinger om at blive slaaet, bundet eller pint, at spise affering eller at lade lemmet udsuge. Det skulde agere en brystvorte. Kort sagt, det drejede sig om ikke genitalt rettede forestillinger, der betjente sig af genitalorganet. Det fremgik af disse iagttagelser, at aktens form i fantasi og manipulation viste en simpel vej til de ubevidste konflikter. Jeg sammenfattede nogle af disse iagttagelser til en lille meddelelse »Ucber Spezifitit der Onanieformenc, og refererede den den 10. Oktober 1922 (den udkom i Internationale Zeitschrift fiir Psycho- analyse 1922). Meddelelsen indeholdt kun nogle bemerkninger om disse specifike manipulationers mulige prognostiske betydning tor de syges helbredelse. Saaledes kom jeg paa sporet efter genitalite- tens rolle i neuroseterapien, Samtidig interesserede jeg mig for grenserne for patienternes erindringsvirksomhed under analysen. Det var bebandlingens ho- vedopgave at bringe de infantile fortrengte oplevelser til erindring. Ganske vist havde FREUD selv meget indskrenket muligheden af genopdukken af forestillinger, der foles som kendt (>Erinnern<), fra den tidlige barndom, Han mente, man maatte lade sig, noje med, at de tidlige erindringer opdukker i form af fantasier, ud fra hvilke man kunde »rekonstruere ursituatiouens. Med fuld ret blev der lagt megen vegt pan rekonstruktionen af situationer fra den tidlige barndom, Den der aldrig havde paataget sig et saadant aarelangt arbejde, kunde ikke danne sig noget rigtigt billede om msngden af det lille barns ubevidste indstillinger og om maaclen barnet ople- ver paa, Han vedblev at vere fremmed for den analytiske tenke- maade, Dette var i lengden betydelig vigtigere, end at opnaa hur- tige (overfladiske) resultater. Senere kunde man paa den maade ogsaa naa lengere i terapien. Ingen af mine nuverende anskuelser ‘om de biologiske funktioner i det psykiske, vilde vere mulige el- ler tilstrekkeligt begrundede, hvis jeg ikke i aarevis havde udfort forskningsarbejde over det ubevidste fantasiliv. Mit arbejdes maal er forblevet det samme i dag som for 20 aar siden: gennukkelsen af de tidligete barnlige oplevelser. Kun metoden til at opnaa dette har forandret sig betydeligt, saa at man ikke lengere kan kalde den for psykoanalyse. Iagttagelser angasende de genitale manipulati ner pringede mit Kliniske blik, Derved kunde jeg komme tit at se 34 Sexualsonomiske meddolelser nye sammenheng i sjmlelivet. Men jeg arbejdede udelukkende i det almindelige psykoanalytiske erfaringsarbejdes strom, saaledes og- saa angaaende erindringsvirksomheden. Efter ca. 3 aars klinisk arbejde saa jeg, at patienternes erin- dringsvirksomhed var meget daarlig og utilfredsstillende, det var, som om en vesentlig afspserring af serlig karakter blokerede vejen. Jeg berettede derom i foreningen i November 1922. Kollegerne var mere interesserede i mine teoretiske bemerkninger om »déjé vuc, som jeg gik ud fra, end i de teknisk-terapeutiske sporgsmaal. Jeg havde praktisk talt lidet at sige om dette, og det er letkobt blot at opatille problemerne. Grundleggelse af »Wiener Seminar fiir psychoanalytische The- rapies, I Sept, 1922 blev den internationale psykoanalytiske kongres afholdt i Berlin. De tyske analytikere med KARL ABRAHAM i spidsen gjorde sig al mulig umage. Amerikanerne var til stede. Kri- gens saar var ved at leges, Den internationale psykoanalytiske for- ening havde veret den eneste organisation, der saa godt det lod sig gore havde holdt de internationale forbindelser ved lige under keri- gen. FREUD talte om »das Ich und das Exe. Efter >Jenseits des Lustprincipse, der var udkommet lige fer (1921), var det en Klinisk nydelse, Grundideen var felgende: Hidtil har vi kun bekymret os om de fortrengte drifter. De var lettere tilgengelige for os end Jeg’et. Det or meget merkeligt, for man skulde jo mene, at Jeg’et laa neermere til det bevidste. Men markvardigvis er det meget van- skeligere tilgengeligt, end den fortrngte sexualitet. Det ken kun forklarce sualedes, at Jeg’et selv i vesentlige dele er ubevidst, for- trengt. Ike kun det forbudte sexuelle onske er ubevidst, men og- saa de kreefter, hvormed Jeg’et modsetter sig det (Gegenbesetzung). Derfra kom FREUD til antagelsen af ven ubevidst skyldfolelsex. Han gjorde den endnu ikke til det samme som et ubevidst straffe= behov, Det blev forbeholdt ALEXANDER og srlig REIK at gore det, FREUD heskeeftigede sig ogsaa med det murkverdige feno- men, den saakaldte »negative terapeutiske reaktion<, Det var mer- keligt, at saa mange patienter reagerede med forverrelser paa tyd- ningerne, i stedet for med bedringer, som man ventede det, FREUD mente, at der i det ubevidste Jeg, maatte findes en kraft, der ikke tillader helbredelsen. Oa. 8. aar senere afslorede denne kraft sig for mig som fysiologiak lystangt og manglende evne til at producere organisk lyst (organische Lustunfihigkeit). Paa samme kongres udskrev FREUD en prisopgave, Det gensidige forhold mellem teori og terapi skulde undersages noje. Hvorvidt fremmer teorien tera- 35 Soxualokonomisie meddntelser pien? og omvendt! Hvorvidt muligger bedre teknik bedre teoretiske formuleringer? Man ser, at FREUD dengang var meget optaget af den terapeu- tiske misére, Den tvang hem til at soge en lesning. I hans foredrag horte man allerede forstadierne til: den senere dodedriftskere som en central klinisk faktor, den saa afgerende vigtige lwre om de for- trengte Jeg-afverge-fanktioner, og leren om enheden mellem teori og praxis. Denne FREUD's teoretisk-tekniske problemstilling bestemte mit kliniske arbejde i de folgende 5 aar. Den var enkel, klar og svarende til det kliniske behov. Tre kendte analytikere holdt allerede paa den folgende kongres i Salzburg 1924 foredrag, der gik ud paa at lose den opgave, som var stillet, De kom ikke ind paa et eneste praktisk hverdagssporgsmaal og fortabte sig ind i metapsykologiake speku- lationer. Spergsmaalet blev ikke lest, og ingen af deltagerne fik no- gen premie. Skont jeg var overorentlig interesseret, havde jeg ikke indsendt noget prisarbejde. Men der var sat flere undersogelser i gang, der en gang grundigt skulde lose det afgorende spergsmaal, Den karakteranalytiske vegetoterapi af 1940 er svaret paa psyko- analysens sporgsmalsstilling af 1922. Det kreevede 10 aars systematisk arbejde at naa frem til losnin- gen, Arbejdet bragte langt storre resultater, end jeg dengang hayde dromt om. At det til slut kostede mig mit medlemsskab af I, P. V. wergrede mig meget, men den videnskabelige belonning var stor. Jeg opildnede yngre kolleger, som endnu ikke var medlemmer, men som havde begyndt at indove tekniken, til at grundlegge et stelmisk seminars. Vi vilde systematisk studere tilfelde for at op- naa teknisk ferdighed. Kndvidere foreslog jeg et »juniorseminare, vs. regelmessige sammenkomster af rde unge« uden at have >de gamie« med. Her skulde enhver (remlegge sine teoretiske bekym- ringer og tvivi og fremfor alt tale frit. Begge dele kom i gang. Paa ct af Wiener foreningens mader foreslog jeg officielt grundimggel- sen af et teknisk seminar, FREUD gav glad sin tilslutning. Til at pegynde mei var det kun de aktive medlemmer, der samledes, HITSCHMANN overtog officielt ledelsen. Han var chef for det den 22. Maj 1922 grundlagte Wiener Psychoanalytisches Ambulatorium. Jeg havde ikke den @rgerrighed at vere den, der ledede semina- ret. Dertil folte jeg mig ikke tilstrkkeligt erfaren, Et aar senere overtog NUNBERG seminaret, og i efteraaret 1924 jeg. Det stod under min ledelse indtil min flytning til Berlin i November 1930. Det blev den systematiske analytiske terapis fadested, Berlinerne grund- lagde senere et teknisk seminar efter wienermonstret, Ud af wiener- it den generation af unge wieneranalytikere, som Sexunlekonomiske meddelelser var med til begyndelsen af karakteranalysen og overtog et stykke af den i deres praxis uden senere at folge med i dens udvikling, De stod fremmede og ofte fjendtligt overfor den senere udvikling Jeg maa fremlegge de mange kliniske kilder, hvorfra det tek- niske seminar, der senere blev beremt, hentede sin kraft. Her for- mede de psykologiske overbevisninger sig, som til sidst muliggjorde gennembrnddet ind i det levende, 3 Psykiatriske og psykoanalytiske vanskeligheder ved opfattelsen af den psykiske pathologi. I sommeren 1922 blev jeg Dr. med. ved Wiener Universitetet. Jeg havde allerede analyseret mere end 3 aar, var mediem af for- eningen, og deltog i flere kliniske undersogelser. Min interesse vendte sig specielt mod skizofrenien. Psykiatrien giorde ikke andet end at beskrive og klassificere. En behandling fandtes ikke, Eaten blev patienterne spontant raske, eller de over- fortes til anstalten for kronisk sindssyge: »STEINHOF«. I Wien an- vendtes ikke engang metoderne fra BLEULER paa Burghélzi. Dis- ciplinen var streng. Sygepasserne havde henderne fulde af arbejde, swrlig paa den urolige afdeling, hvor jeg gjorde tjeneste som lege iet aar, WAGNER-JAUREGG udarbejdede dengang sin senere sia be- remte malariaterapi mod paralyse, som han fi NOBEL-prisen for. Han var god mod patienterne, var en fortrinlig neurologisk diagno- stiker, men psykologi forstod han sig ikke paa, hvad han forovrigt ikke lagde skjul paa, Man kunde ikke undgaa at faa sympati for hans bondeagtige frimodighed. Den psykoterapeutiske poliklinik kendte jeg kun fra nogle faa besog. De neurotiske patienter behandledes med brom og suggestion. Lederen pralede med at shelbrede« 90 pCt. af patienterne. Da jeg nojagtigt vidste, at han ikke virkelig helbredte en eneste patient, interesserede det mig, hvad »suggestorernec egentlig forestiller sig ved »helbredelse«. Saaledes kom sporgsmaalet om psykoterapiens teori frem i det psykoanalytiske tekniske seminar. Det passede jo ogsaa godt til mine egne telniske vanskeligheder. Som vhelbredte plejede man dengang at betegne en patient, naar han erklerede, at det gik ham bedre, eller naar det enkeltsymptom, for hvis skyid han var kommet i behandling, var foravundet. Det psykoanalytiske begreb: »Helbre- delse« var ikke defineret, Fra den psykiatriske klinik skal kun de indtryk omtales, som fik varige virkninger i retning af sexualokonomien, Dengang kunde 37 Sexualakonomiske meddelelser jeg ikke indordne dem. Men sencre passede de meget godt ind i grund- opfattelsen af min teori om sjalens og legemets enhed, Jeg arbejdede psykiatrisk paa en tid, hvor BLEULER's moderne skizofreni-lere ba- seret paa FREUD, begyndte at gore sig geldende, hvor ECONOMO offentliggjorde sit store arbejde om postencefalitis lethargica, og hyor PAUL SCHILDER leverede sine glimrende bidrag angaaende sdie Entfremdungs, »die Stelirefiexer, de paralytiske sjelelige for- styrrelser osv. SCHILDER. samlede dengang materiale til sin afhandling om das Kérperschemas. Han paaviste, at legemet psykisk opfattes i bestemte form-fornemmelser, og at dette »psykiske skemae omtrent svarer til de virkelige organfunktioner, Han forsegte ogsaa at finde en sammenheng mellem de mange Jeg-Idealer, som mennesket dan- ner, og de organiske forstyrrelser ved afasier og paralytiske for- styrrelser, POTZL har arbejdet i samme retning med hjernetumor, SCHIL- DER paastaar, at det FREUDske ubevidste alligevel i en eller an- den taaget form, saa at sige >i bevidsthedens baggrund«, kunde ingttages. Psykoanalytikerne udtalte sig imod dette, Ogsaa filoso- fisk orienterede Leger som FROSCHELS talte imod, at psykiske forestillinger kunde vere totalt ubevidste. I alle disse forseg laa den hensigt at skaffe teorien om det ubevidste af vejen. Man maatte afverge den af hensyn til den vanskelige situation, der opstod ved videnskabsmendenes afvisning af det sexuelle. Disse meningsdiffe- rencer er vigtige. Det lykkedes nemlig fornylig for det sexualekono- miske experimentelle arbejde at bevise, at det FREUDske >ubevid- Stee reelt er til stede og kan konstateres i form af de vegetative organfolelser og impulser. ‘Min nuverende opfattelse er den, at de psykiske og legemlige fenomener samtidigt er funktionelt identiske og staar i modsmt- ningsforhold til hinandea, Denne opfattelse kom jeg til paa folgen- de maade: En eldre pige blev indlagt med komplet lammelse i armene og og muskular atrofi. Ved neurologiske undersogelser fandtes ingen aarsag dertil. Man plejede dengang ikke at foretage psykis‘* un- dersogelser. Af patienten fik jeg at vide, at lammelsen i armene var begyndt med et chock. Hendes forlovede vilde omfavne hende, og hun havde forskrekket strakt armene frem som »lammets, Bag- efter kunde hun ikke bevege dem mere, Efterhaanden fik hun mu- skelavind. Hvic jeg husker ret, saa har jeg ikke indfort denne epi- sode i sygehistorien. Det vilde dengang paa et offentligt hospital have vakt pinlig opmarksombed. Afdelingslegerne smilede enten haanligt eller blev vrede. 38 Sexuulnkenomiske meddelelser WAGNER-JAUREGG gjorde ved enhver lejlighed grin med sexualsymboliken, Fra det omtalte tilfelde indprentede jeg mig den kendsgerning, at en psykisk oplevelse kan foraarsage en legem- lig spandingstitstand, der forandrer organet varigt. Senere kaldte jeg dette fenomen for fysiologisk forankring af en sjelelig oplevelse, Den adskiller sig fra den hysteriske konver- sion ved at den ikke kan paavirkes psykologisk. I mit senere kli ske arbejie kunde dette synspunkt paa organiske sygdomme ofte anvendes, baade ved mavesaar, ved bronchial astma, ved pylorospas- me, ved reumatisime og ved forskellige hudsygdomme. Ogsaa den sexualokonomiske kreftforskning opstod ud fra ideen om de libi- dinose Konflikters fysiologiske forankring. En kataton patient, der fra en stupor slog om i raseri, gjorde engang stort indtryk paa mig. Det var en magtig afladning af destruktivt raseri, Da raptusen havde fortaget sig, blev patienten Klar og tilgengelig, Han forsikrede mig om, at han havde oplevet raseriet Iystbetonet. Han havde varet lykkelig. Han huskede ikke noget fra den slove fase. Det er bekendt, at stuporase katatone, der pludselig bliver syge og er i stand til raseriudbrud, meget. nemt kan blive normale igen. T modsetning dertil bliver skizofrene for- mer, som hebefrenicn, der udvikler sig langsomt, efterhaanden med sikkerhed haablose, Jeg kendte ingen forklaring paa dette fanomen, men genere forstod jeg det. Da jeg nemlig lerte at hjelpe affekt- sperrede og samtidig hypertone muskulere neurotikere til at faa raseriudbrud, opnaaede jeg regelmassig en sterk bedring af den almene tilstand. I den stuporose katatoni griber den muskuleere pansring juld- kommen om sig. Den energetiske udladning indsnavres stadig mere og mere. Under raptusen bryier en sterrk impuls fra det vegetative centrum, der stadig er bevayeligt, igeunem pansringen og frigor paa denne maade bundet muskelenergi. Det maa ifelge sit vesen op- eves lysthetonet. Det gjorde stort indtryk og kunde ikke forklares ud fra den paykoanalytiske teori om katatonien. Den Jegemlige reak- tion var for sterk til at man kunde nojes med den forklaring, at den katatone sregrederer komplet til moderlivet og til autoerotikens, Den katatoue fantasis payltiske indhold kunde ikke vere aarsagen til den organiske proces. Det psykiske indhold kunde kun vere ak- tiveret ved en markverdig almenvegetativ proces og saa pa sin side fastholde tilstanden. Den psykoanalytiske teori befandt sig nemlig i en alvorlig sely- modsigelse. For sin psykologi af det ubevidste antog FREUD en fy- siologisk basis, der endnu ikke var paavist. Hans driftslere var her kun et forste trin. Psykoanalytikerne segte ogsaa kontakt med den 39 Sexunlekouomiske meddelelser gengse medicinske patologi, Efterhaanden traadte en tendens frem, som jeg forst ca. 10 aar senere kritiserede som en »psykologiseren af det legemliges. Hojdepunktet naaedes i den uvidenskabelige psykolo- gistiske tydning af legemlige processer ved hjelp af teorien om det ubevidste. Naar en kvindes menstruation udeblev, uden at hun var gravid, udtrykte hun derved sin modvilje enten mod manden eller parnet. Saa at sige alle legemlige sygdomme opstod efter denne op- fattelse af ubevidste ensker eller frygt. Man skaffede sig en kreeft- sygdom for at . . .«. Man dode af en tuberkulose, fordi man ube- vidst onskede det. Merkverdigvis fandtes der i den psykoanalytiske klinik en mangde iagttagelser, der syntes at bekrefte dette. De kun- de ikke benmgtes. Alligevel mantte man efter korrekt overvejelse vegre sig mod denne opfattelse. Hvordan skulde et ubevidst onske ‘fremkalde en kraftsvulst? Man vidste ikke noget om kraft og man vidste endnu mindre om dette mzrkelige, utvivisomt existerende ube- vidstes virkelige natur. GRODDECK's »Buch vom Mise er fuldt af saadanne exempler. Det var metafysik, men ogsaa mystiken >har ret paa et eller andet punkte, Det var kun mystik, saalenge man ikke korrekt kunde sige, hvor det havde ret, eller hvor den udtrykte noget rigtigt forkert. Thvertfald kunde vet onskes i den forstand man dengang mente ikke fremkalde dybe organiske forandringer. Det »at onske« maatte man forstaa dybere end den analytiske psykologi var i stand til. Alt tydede hen paa dybe biologiske processer, som det subevidste onskex kun kunde vare udtryk for. Striden mellem den psykoanalytiske og den neurologisk fysio- logiske forklaring af de psykiske sygdomme var ligeledes heftig. aPsykogen« og »somatogen« var absolute modsm#tninger. Den unge psykiatrisk arbejdende psykoanalytiker maatte paa en eller anden maade finde sig til rette med dem. Man trestede sig med oplysnin- gen om, at psykiske sygdomme nu en gang >har flere grunde«. T samme problemkreds faldt ogsaa de posteucefalitiske lammel- ser og epilepsien, I vinteren 1918 herskede der i Wien en ondartet epidemi af den spanske syge, der kreevede talrige ofre. Ingen vidste, hvorfor den var saa ondartet. Endnu verre var sygdommen for mange, som overlovede den. Eftor nogle ars forleb indtraadte der hos dem en almindelig lammelse af livafunktionen, Bevegolserne blev langsommere, Et maskeagtigt stift udtryk benerskede ansigtet, talcevnen aftog, enhver viljesimpuls syntes at veere holdt fast som ved en bremse. De indre psykiske funktioner var intakte. Sygdom- men kaldtes postencefalitis lethargicu. Den var uhelbredelig, Vore hospitalsafdelinger var fulde af patienter med denne lidelse, Det var ydorst deprimerende. Jeg havde nogle af disse patienter. I min raad- loshed kom jeg paa den ide, at lade dem gore nogle muskulere evel- 40 Sexualokonomiske meddelelser ser for at overvinde den extrapyramidale rigor. Man antog, at ryg- marvsbanens sidestrenge havde taget skade og ligeledes bjernens vegetative centrer. ECONOMO formodede endog at »sovecentrete havde noget at gore med det. WAGNER-JAUREGG syntes min plan var fornuftig. Jeg skaffede saa nogle redskaber og lod patienterne ove sig, alt efter den seerlige situation. Derved blev jeg opmerksom paa patienternes merkveerdige ansigtsudtryk, Hos en patient med sforbryderansigts blev dette yderligere uipreget. Tilavarende var der noget forbryderagtigt over den maade, hvorpaa han beveegede sig ved redskabsevelser. En mellemskolelerer havde et strengt slz- reransigte. Han var paa en eller anden maade slereragtige i ovel- sernes ndforelse, Det var paafaldende, at puberile med postencefali- tis havde tendens til hypermotorik. Sygdommen producerede i puberteten mere exalterede og i den senere alder mere lethargiske former. Jeg har ikke publiceret noget om det, men indtrykkene festnede sig. Dengang bedomtes for- styrrelser i de vegetative nervefunktioner helt efter skemaet for forstyrrelser i det vilkaarlige sensomotoriske nervestystem. Bestemte nerveomraader eller nervecentrer skulde vere angrebet af sygdom- men, Impulser skulde vere forstyrrede eller nyskabte. Mekaniske nervelesioner gjaldt som forstyrrelsernes aarsag. Der var ingen der tenkte paa muligheden af en generel forstyrrelse i den vegetative funktion. Spergsmaalet er, tror jeg, ikke lost den dag i dog. Jez kan ikke sige noget om det. Den postencefalitiske sygdom er sand- synligvis en forstyrrelse i legemets hcthedsimpulsfunktion, hvorved nervebanerne kun spiller formidlerrollen, Der er uden tvivl en re- lation mellem den specifike karakterstruktur og den vegetative hemnings swrlige art. At det stammer fra en infektion er udeluk- ket. sLegemets helhedsimpulse og »generel vegetativ funktionsham- hinge var altsaa de to viewentlige og for de senere arbejder afge- rende indtryk, der fwstnede sig. Om de vegetative impulsers vesen vidste man intet. En urokkelig overbevisning om korrektheden af de FREUDske teorier om neurosernes og psykosernes sexuelle aarsager gjorde mig det kiart, at sexualforstyrrelserne var aabenlyse’ved skizofre- nien og besimgtede forstyrrelser i Jeg’et. Hvad man hos tvangsneu- rotikere mejsommeligt maatte arbejde frem og tyde gennem maane- der, blev uden omsveb udtalt af den sindssyge. Des merkeligere var paykiaternes holdning. De tog det simpelthen ikke til efterretning og overbod hinanden i at haane FREUD. Der findes ikke noget tilfelde af skizofreni, der ikke utvotydigt frembyder sexualkon~ flikter, naar blot den ringeste kontakt er opnaaet. Indholdet kan vaore moget forskelligt. Men det groft sexuelle staar altid i for- 41 Sexualekonomiske meddelelsor grunden, Den officielle psykiutri klassifiverer kun og forstyrres derved af konflikternes indhold, For psykiaterne er det vigtigt, om patienten kun er lokalt eller ogsaa tidsmmasigt desorienteret; det er dem ligegyldigt, hvad der bevirkede, at han er desorienteret paa den ene eller anden maade. De sindssyge overveeldes af de ellera meget ombyggelig gemte, ubevidste eller kun halvveja tilladte sex- uelle forestillinger. Konsakten, perverse handlinger, samleje med moder eller fader, smore affering paa kensdelene, forfore vennens kone eller venindens mand, eller at blive forfort af dem, groft sanse- lige suttefantasier o, 1, oversvommer de bevidste tanker. Intet under at mennesket reagerer derpaa med en indre desorientering., Den fremmodartede situation fremkalder angst. : Den der har tilladt den berygtede sexualitet og samtidig holder fast paa afvergelsen maa begynde at fole yderverdenen som mer- kelig. Den stiller jo ogsaa et saadant exemplar af menneskeheden uden for dens velordnede geledder. De sexuelle folelsers verden ryk- ker den sindssyge saa umiddelbart ner, at han maa falde udenfor det sedvanlige liv og tenkningens rammer, Derfor gennemskuer han ofte glimrende omverdenens sexuelle hykleri. Han tilskriver ogsaa Ingen eller slegtningen det, som han selv umiddelbart foler. Og han foler virkeligheder, ingen fantasicr om virkeligheder. Menneskene er apolymorf perverse, og deres moral og deres institutioner er det ogsaa, Der er opbygget sterke damninger imod denne flod af smuds og dissocialitet, de moralske meninger og bremsnin- ger indadtil, smdelighedspolitiet og den offentiige mening ndadtil. For at kunne existere maa menneskene altsaa fornegte sig selv og de maa antage selvskabte kunstige livsformer og anskuelser, Hvad der er dem fremmed og til varigt besveer, oplever de nu som oprin- deligt, som >menneskets evige moraiske vmsen«, som det segentligt menneskeligec, i modsetning til »dyret«. De mange fantasier om den omvendte tingenes orden forklares udfra denne konflikt. De sindssyge indesperrer deres plejere og leger som de egentligt syge. Det er jo dem, der har ret og ikke de andre. Denne forestilling er slet ikke saa fjernt fra sandheden, som man gerne vil tro, Store fornuftige mennesker har beskeftiget sig med dem, saale- des IBSEN i »Peer Gynte. Enhver har ret paa et eller andet punkt. Ogsaa de sindssyge maa principielt have ret et bestemt sted. Men hvor? Sikkert ikke saadan som de selv siger det. Men naar man faar kontakt med sindssyge, er de i stand til at fore meget fornuf- tige og alvorlige samtaler med en om livets saa talrige maerkver- digheder. ‘Den som hidtil opmerksomt har fulgt med, vil have felt en mis- lyd. Han maatte sporge sig selv, om de sindssyges bizarre perverse 42 Sexualoiionomiske meddelelser sexualfolelser da virkelig er det snaturligee gennembrud i dem selv, Er det at spise afforing, homosexuelle fantasier, sadisme o.8.v. na- turlige livafelelser? Det er korrekt at nare betenkeligheder, Hos den skizofrene bryder i forste omgang de perverse drifter igennem Men i baggrunden af den skizofrene oplevelse staar noget andet, der er overdekket af det perverse. Den skizofrene oplever sine or- ganfolelser, den vegetative stramning, i begreber og forestillinger, som han delvis har taget fra yderverdenen, delvis har skaffet sig ved at afverge sin naturlige sexualitet. Ogsaa det normale gennem- snitsmenneske tanker sexuelt i unaturlige perverse begreber. Det udtrykker ord som »végeln« paa tysikt og »to fucke paa engelsk Samtidig med at de naturlige sexuelle organfolelser forsvandt gik ogsaa ord og begreber tabt for mennesket. Hvis blot perversionen vilde bryde igennem hos den skizofrene, fandtes der ingen fantasier om verdensundergang og kosmiske processer, men kun perversioner, Det specifike i skizofrenien er oplevelsen af det levende, vegetative i legemet, sely om det er uforberedt, fremstillet forvirrende og i dagligdags forestillinger om pervers sexualitet. Neurotikeren og den perverse staar, hvad livsoplevelsen angaar, i samme forhold til den skizofrene, som den gerrige kremmer til den stort anlagte penge- skabstyv. Til det navate indtryk af postencephalitis lethargica kom nu indtrykkene fra skizofrenien. Tanken om en langsom eller hurtig ve- getativ udtorring og anskuelsen om sden samiede, ordnede vegeta- tive funktions spaltninge blev til veesentlige kilder for mine senere undersogelser. Skizofren splittethed og raadlashed, forvirring og desorientering, kataton afsperring og hebefren udtorring var kun forskellige arter af een og samme proces, nemlig af den fremadskridende spaltning af livaapparatets normale samlede funktion. Klinisk forstaaelig blev livfunktionernes saralethed forst 12 ar senere i form af orgasme- reflexen. ‘Naar man tvivler paa denne velanstendige verdens absolute for- nuftighed og korrekte tenkemaade, saa finder man lettere tilgan- gen til de psykotisk syges vesen. Jeg iagttog en ung pige, som i mange ast laa i seng paa afdelingen og ikke gjorde andet end at udfore bekkenbeveegelser og guide sig med fingeren paa kensdelene, Hun var fuldstendig afsperret, Sommetider smilede hun stille hen for sig. Kun sjeldent fik man kontakt med hende, Hun svarede ikke paa sporgsmaal, men lejlighedsvis fremkom der i hendes ansigt ot udtryk, som man kunde begribe. Den der virkelig kendor de usige- lige kvaler hos smaabern, der er underkastet onaniforbudet, forstaar ogsaa saadanne holdninger hos sindssyge. De opgiver verden og 43 Soxuatakonomiske meddctelsce gennemforer under forstandens formerkelse, hvad en irrationel sty ret verden engang har negtet dem. De hwvner sig ikke, de straf- fer ikke, de gor ingen noget ondt. De lmgger sig bare i seng og skaf fer sig de sidste sygeligt odelagte rester af lyst. Peyktiatrien begreb ikke noget af alt dette. Den maatte ikke be- wribe det, Den havde veret nodt til at legge sig selv radikalt om, FREUD havde aabnet en tilgang til problemet, man lo af hans »tyd- ninger«, Da jeg takket vere teorien om den barnlige sexualitet og drifternes fortrengning forstod de sindasyge bedre, tog jeg helt FREUD's parti et var mig klart, at den psykiatriske videnskab kun har den Funktion at aflede fra de sexuelle forholds virkelige op- klaring, Dev, bavde den funktion med alle midler at »bevise«, at de sindssyge ey arveligt belastede, odelagte mennesker allerede i kim- plasmaet. Den situlde for enhver pris bevise at forstyrrelser i hjerni funktionen éller i den indre sekretion er aarsag til sindssygdommene. Man triumferede over, at den postsyfilitiske paralyse viste nogle symptomer af egte skizofreni eller melankoli. »Der kan I se, det kommer der af at vere umoralsk«, var ofte holdningen og er det ogsaa den dag i dag, At legemsfunktionernes odeleggelse, ligezy!- dig af hvilken art, ligesaa godt kan vere folger af almindelige for- styrrelser i det vegetative liv, var der ingen der tenkte paa. Der fandtes 3 grundopfattelser om forholdet mellem det legem- lige og det sjzleli 1. Enhver sjwielig sygdom eller foreteelse er fysisk betinget, Det er den mekanistiske materialismes formel. 2, Aile psykiske sygdomme eller foreteclser er udelukende sjeeteligt dotingede, I den religiose tenkning er ogsaa alle legemlige sy; domme af sjelelig oprindelse. Dette er den metafysiske ideali ‘mes formel. Den svarer ti! anskuelsen om, at »aanden skaber materiene og ikke omvendt, . Det sjelelige og det legemlige er to parallelt lobende processer, der gensidig indvirker pan hinanden: »Psykofysisk parallelismes. Der fandtes ikke nogen samlet funktionel opfattelse af forholdet mellem sjel og legeme, Filosotiske sporgsmaal spillede ikke nogen rolle i mit kliniske arbejde. Jeg kom ikke fre filosofien til klini- ken men Jerte gennem Kliniken at udvikle den metode, som jeg for ubevidst havde anvendt. Denne metode krevede klarhed om sam- menhengen mellem det legemlige og det sjelelige. Der var saa mange der havde iagttaget rigtigt. Men i det viden- skabelige arbejde stod man overfor hinanden som modstandere, saa- Jedes ADLER mei sin Imre om den »nervose karakter« overfor FREUD's lere om neurosernes sexuelle oprindelse, Det lyder utroligt igevel: skarakters og »sexualitete dannede to uforligelige po- Sexualakonomiske meddelelner ler i den analytiske tamkning. I den an alytiske forening kunde man ikke lide det, naar der blev talt meget om karakter. Jeg forstod det. Der er ikke meget der bliver talt saa meget om som om >karakte- rene. De ferreste skelner sobert mellem karakterens vurdering (ogode eller »daarlige karakter) og dens naturvidenskabelige wd- forskning, Karakterologi og etik var og er endow i dag nmsten iden- tiske, Heller ikke i psykoanalysen var karakterbegrebet fri for vurdering, Det var pinligt at vere en yanal« karakter. En »orale karakter var mindre slem, men man blev betragtet som pattebarn. FREUD havde vist nogle typiske karaktertreks oprindelse fra tid- lige barnlige drifter. ABRAHAM leverede glimrende undersogelser angaaende melankoliens og det manisk depressive vesens karakter- pestemte egenheder. Des mere forvirrede det, naar man blandede vurderinger og beskrivelser af kendsgerninger sammen, Man sagde ganske vist, at videnskaben skulde arbejde sobjektivts og ofri for vurderinger«; Alligevel var enhver swtning om karakterbestemte re- ‘aktioner en dom, ikke — hvad der maaske vilde have veeret rigtigt — ‘en dom om ssundte eller ssygte, men domme i betydning af »godt« og »ondte. Der fandies den opfattelse, at der existerede bestemte sdaarlige karakterers, der var uognede for den analytiske behand- ling, Denne kreevede, sagde man, en vis hojde at den sjelelige organi- sation hos patienten, Hos mange var arbejdet ikke wlejligheden verd. Desuden var mange saa »narcistiskec, at det ikke var muligt for be- handlingen at gennembryde denne barriere. ‘Ogeaa ringe intelligens blev angivet soi hindring for den psyko- analytiske behandling. Arbejaet var altsaa temmelig, indskrenket til veldefinerede neurotiske symptomer hos intelligente mennesker der er i stand til at associere, og med »korrekt udviklet« karakter. Denne aristokratiske opfattelse af paykoterapien, der efter sit var sen var extremt individualistisk, kom selvfolgelig strax i modset- ning til det legelig2 arbejdes krav, da Wiens psykoanalytiske ambu- latorium for ubemidlede blev aabnet den 22. Maj 1922, FREUD havde pas Kongressen i Budapest i 1918 giort sig til talmand for nodvendigheden af at grundlagge offentlige behandlingsanstalter for ubemidlede. Dog mente han, at psykoanalysens rene guld skulde blandes med sden suggestive behandlings kobber«. Det, vilde masse- behandlingen kreeve. T Berlin hayde der under KARL ABRAHAM veret en poliklinik for ubemidlede i funktion allerede siden 1920. Primarlegerne i Wien, der skulde give tilladelse til behandlingsinstituttet, gjorde ligesom statens sundhedsstyrelse de sterste vanskeligheder. Pykinterne kom med forskellige udflugter imod det og Imgernes fagorganisation var bange for en forringelee af det medicinske erhvervaliv. Kort 45 Sexualokonomiake meddolelser sagt man fandt sagen hojst overflodig. Endelig lykkedes det. Vi flyttede ind i nogle lokaler paa KAUFMANN og MEYER's klinik for hjertesygdomme, Efter 6 maaneders forlob kom der atter forbud ‘mod at fortaette. Saadan gik det frem og tilbage, fordi den officielle medicins reprasentanter ikke vidste, hvad de skulde stille op med den sag. Det passede heller ikke ind i deres forestillingers rammer. HITSCHMANN, ambulatoriets chef, skildrer vanskelighederne i en lille pjece, der blev udgivet i anledning af poliklinikens 10 aars jubl- leum, Jeg vil vende tilbage til hovedsagen. Det psykoanalytiske ambulatorium blev det centrale sted, bvor man fik indsigt i mekaniken i neuroserne hos de ubemidlede men- nesker. Jeg arbejdede der fra den ferste dag som 1. reservelege ialt i 8 aar, sidst som stedfortradende chef, Konsultationerne var altid overfyldte. Der kom industriarbejdere, studenter og bonder fra landet. Tilstremningen var saa stor, at vi ikke kunde klare os, serlig da polikliniken blev kendt blandt publikum, Enhver psykoanalyti- ker forpligtede sig til daglig at stille en gratis time til disposition, men det var ikke nok, Vi maatte udsortere de bedre egnede tilfmlde fra de daarlige. Derved blev vi tvunget til at lede efter orienterings- muligheder for at kunne bedemme behsndlingsudsigterne. Senere fik jeg sat igennem, at analytikerne stillede maanedlige bidrag til disposition. For disse penge vilde jeg ansatte en eller to betalte le- ger. Saa maatte man haabe engang at kunne retferdiggore navnet ypoliklinike, En behandling krwvede efter den tids begreber mindst 6 mdr, med 1 time daglig. Det viste sig straks: psykoanalyse er ikke nogen masseterapi, Neuroseforebyggelsens problem existerede ikke, man vilde heller ikke have haft noget at sige om det, Det polikl ske arbejde viste os umiddelbart folgende kendsgerninger: Neurose er en massesygdom, en folkesygdom af endemisk natur og ikke et lune af forveente damer, som det senere er blevet paa- staaet i kampen mod psykoanalysen, Forstyrreleerne i de genitale kousfunktioner var frem for alle andre former for sjwlelige sygdomme grunden til at folk segte poli- Kliniken, Det var nedvendigt at gore regnskab for udsigterne for den psykoanalytiske behandling i de forskellige tilfelde, hvis man over- hovedet vilde naa lengere. Hvordan forholdt det sig med terapiens prognostiske Kriterier? Man havde ikke gennemtenkt dette fer. Det var ligeledes af allersts ydning at fea klerlagt : maalet om, hvorfor man kunde helbrede i det ene tilfeide og ikke i det andet, For saa kunde man lettere udvelge. Der fandtes dengang ikke nogen terapiens teori. Hyerken i psykiatrien eller i psykoanalysen plejede man at 46 Sexuaiokonomiske meddotelser sporge efter patienternes sociale livsforhold, Man vidste at der fand- tes fattigdom og ned, Men det var paa en eller anden maade sagen uvedkommende, I polikliniken maatte man ustandselig kempe {mod disse forhold, Ofte maatte der forst fremskaffes social hjelp, Paa en gang viste den dybtgaaenie forskel mellem privat og poli- klinisk prasis sig tydeligt. Bfter ca. 2 aars arbejde blev det klart, at den individuelle psyko- terapi kun har en meget begramset betydning. Kun en brokdel af de psykisk syge kunde komme i behandling, Paa denne brokdel spildte man igen i hundredvis af arbejdstimer paa bebandlinger, der slog fejl, paa grund af de uluste teknisk-terapeutiske sporgsmaal. Der blev en lille rest tilovers, som var ulejligheden verd. Psykoanalysen prevede aldrig at lmgge skjul paa praxis-miséren, Dertil kom tilfelde, som man ikke havde lejlighed til at iagttage i privat praxis, tilfelde, der ved deres alvorlige sjelelige edeleg- gelse fuldkommen var stillet udenfor samfundet. Den psykiatriske diagnose plejede at lyde paa »psykopatic, »moral insanity eller vekizoid degenereretx. Sver >arvelig belastning« gjaldt som den eneste vesentlige aarsag, Symptomerne lod sig ikke indordne i no- gen af de kendte Kategorier. Tvangshandlinger, hysteriske dam- Tingstilstande, mordfantasier og mordimpulser rev dem fuldstendig ud af arbejdslivet. Men den slags, hos de velhavende, socialt set ret harmlose, private tosserier, var hos de fattige et grotesk og farligt trek. Som folge af den materielle nod var de moralske hemninger i den grad brudt sammen at de kriminelle og perverse impulser drev dem henimod handling. Jeg har undersogt denne type i min bog Der triebhafte Charaktere (1925), I tre aar havde jeg overvejende at gore med den slags svare tilfelde i ambulatoriet. 1 psykiatrien giorde man kort proces med dem, de blev indlagt paa den urolige afdeling, og de blev der saa lenge, til de var faldet til ro igen. Saa blev de udskrevet eller de komt paa sindssygeanstalt, saa snart der udbrod en psykose, De stammede nasten udelukkende fra arbejder- kredse og smaa handels- og kontorfolk. En dag kom der en ung smuk arbejderske med 2 drenge og et spedt barn til ambulatoriet. Hun kunde ikke tale. Symptomet hed- der »hysterisk mutismec. Hun skrev paa en seddel, at hun for nogle dag siden pludsclig havde tabt taleemnen. En analyse var ikke mu- lig. Jeg provede derfor i forste omgang at bearbejde taleforstyrrel- sen suggestivt og naaede et resultat efter nogle hypnotiske behand- Jingstimer. Hun talte nu ganske sagte, hest og angsteligt. Hun havde i mange sar lidt under en tvangsimpuls til at myrde sine bern. Bornenes fader havde forladt hende, Hun var blevet alene og sultede nu sammen med bernene, Hun emerede sig ubeskriveligt 47 Sexuatalconomiske meddelelser elendigt ved hjemmesyning. Saa kom tanken om mord op i hende. Hun var ner ved at kaste bornene | vandet og blev frygtelig bange. Fra nu af pintes hun af en impuls til at melde sig til politiet for at beskytte bornene mod hende selv. Denne hensigt hensatte hende i dodsangst. Hun var bange for at blive hanyt for forbrydelsen, Ved tanken derom snoredes halsen sammen. Ved hjelp af mutismen be- skyttede hun sig imod at geanemfore sin impuls til at melde sig. Stumheden var i virkeligheden halskrampe (stemmebaandskrampe) indtil den yderste konsekvens, Det var ikke vanskeligt at konstate- re, hvilken barnlig situation der var virksom her. Hun var et forsl- Grelost barn, der havde veret i pleje hos fremmede. De havde levet 6 og flore mennesker i eet verrelse. Som lille pige havde hun veeret tidsat for alvorlige sexuelle angreb fra voxne mends side. Lengslen efter en beskyttende moder, pinte hende, I fantasien var hun et be- beskyttet pattebarn, Svelg og hals havde altid varet smde for den heoelende anyst og for langslen. Nu var hun blevet moder og saa sine born i en lignende situation som hendes egen. De skulde ikke blive i live, Desuden havde hun overfort sit bitre had mod manden paa sine bern, Bn vanvittig indvillet situation. Ingen forstod heade. Hun var total frigid, men gik paa trods af en total genitalangst i veng med mange mand, Jeg hjalp hende saa langt igennem, at hun kcunde mestre nogle af vanskelighederne. Drengene bragte jeg til et ordentligt opdragelseshjem. Hun tog sig sammen til at bestille noget, vi indsamlede penge til hende. I virkeligheden blev elendig- heden bestasende, den var kun noget mildnet, Saadanne menneskers ubchjeelpsomhed driver dem frem til gerninger, der er uberegnelige. Hun opsegte mig hjemme om natten og truede med selvmord og barnemord, hvis jeg ikke gjorde dette eller hint, beskyttede hende her eller der. Jeg besogte hende i hendes lejlighed. Der stod jeg ikke laengere overfor sporgsmaalet om neurosemtiologi, men overfor spergsmaalet om, hvordan en menneskelig organisme kan udholde den slags aar efter aar. Intet! Intet, der pas nogen maade lysate op i dette liv, intet uden elendighed, ensomhed, naboernes sladder, be- kymringer om det daglige bred — og dertil kom: forbryderiske ehi- kaner fra huseferes og arbejdagiveres side, Og samtidig med den mest alvorlige sjzlelige arbejdsforstyrreise blev hendes arbejdskraft udbyttet lige til det yderste, 10 timers dagligt arbejde indbragte ca. 2 schilling. Hun skulde altsaa med born leve af 60 til 80 schilling schilling om maaneden! Det mierkelige var: hun levede virkelig af dem!!! Hvordan hun bar sig ad-med det, kunde jeg aldrig finde ud af. 'Trods alt var hun ikke legemlig forkommen, Hun leste oveniko- bet boger, ogsaa nogle som hun udbad sig hos mig. Naay mars- ister senere foreholdt mig, at de psykiske sygdommes sexuelle 48 Sexualakonomisie meddolelser oprindelse var en borgerlig fiks idé, at »kun den materielle node foraarsagede neuroserne, saa havde jeg disse tilfelde for oje, Som om den sexuelle ned ikke var smateriele! Ikke »den materielle nade, i den marx’ske okonomis forstand, fremkaldeer neuroseerne, men disse menneskers neuroser edelegger deres evne til i denne nod at udfere noget fornuftigt, at hevde sig bedre, at holde konkur- rencen ud paa arbejdsmarkedet, at komme overens med andre { lignende social situation, overhovedet at holde hovedet Klart til at tanke, Den, som her vilde indvende, at den slags tilfelde er undta- gelser, maa lade sig overbevise af kendsgerninger, og man kan med sikkerhed modbevise den, dér afferdiger neurosen som en ssygdom hos bourgoisiets kvinders. Den arbejdende befolknings neuroser mangler kun de kulturelle finesser, De er grove, utilslorede oprer mod den sjelelige nedtramp- ning, der behersker alle, Den velhavende borger berer neurosen med anatand, eller han udlever den matericlt paa en eller anden maade. T den arbejdende befolkning afslorer dea sig som den tragiske gro- teske, som den i virkeligheden er. En anden patient Jed af en snakaldt nymfomani, Hun kunde al- drig opnaa tilfredsstillelse. Derfor gik hun i seng med alle mand, hun kunde faa fat i, uden at faa tilfredsstillelse. Derfor masturbe- rede hun med et knivskaft og tilmed med knivbladet inden i vagina, indtil den blodte. Den, der kender de lidelser, som kan opstaa af en hojspendt util- fredsstillet sexuel ophidselse, ophorer med at snakke om >die Transvendenz der phinomenalen Geistigkeit«. Ogsaa denne patient afslorede, hvorledes det at tilhore en bernerig, fattig af bekymrin- ger nedtrykt arbejderfamilie virker edeleggende. Den slags modre har hyerken tid til eller muligheder for en omhyggolig borneopdra- gelse Near barnet onanerer og moderen legger marke til det, saa forekommer det altsaa, at hun kaster en kniv efter barnet. Og barnet forbinder kniven med den sexuelle straffeangst og skyld- folelse: det tillader ikke tilfredastillelsen og prover saa senere med ubevidste skyldfolelser at fremkalde orgesme ved hjelp af samme kniv, Dette tifelde blev skildret udforligt i »Der triebhafte Cha- rakter«, Tilfelde som de: lige omtalte laa anderledes end simple neuro- ser og sindssygdomme. De »triebhafte< karakterer syntes at vere et overgangstrin fra neurosen til psykosen, Jeg’et var endnu j orden, men det var opspaltet mellem samtidig at sige ja til drif- terne og at sige nej til morulen og at sige ja til moralen og nej til arifterne, Jeg'et syntes at rase imod sin egen sumvittighed, at ville blive den kvit ved at foretwrke de xtriebhaftes handlinger. Og sam- & 49 ‘Sexualekonominke meddetelser vittigheden kunde entydigt konstateres som en resultat af en bru- tal opdragelse, der var fuld af modsigelser, Tvangsneurotikerne og hysterikerne var blevet konsekvent antigexuelt opdraget fra smaa af, Disse mennesker derimod havde i den tidlige barndom sexuelt set vieret uden opsyn eller var ovenikobet blevet forforte. Men saa var de pludselig blevet udsat for brutale afstraffelser, som fortsatte deres existens i form af sexuel skyldfelelse, Jeg’et vier- gede sig mod den overmmrgtige samvittighed paa samme maade som ellers kun mod sexuelle onsker, nemlig ved fortrengning. Sexual- energiens ophobning var i disse tilfelde betydelig stwerkere og mere virksom end ved de mere driftshammede neuroser. I behandlingen maatte jeg forst og fremmest kempe imod patienternes vesen, de- res karakter, De vanskeligheder, som de frembed, svingede nojag- tigt med storrelsen af den sexuelle spending, henholdsvis den hver gang opnaacde secualtilfredsstillclse. Enhver aflastning af sexuelle spendinger gennem genital tilfredsstillelse virkede umid- delbart nedsettende paa de sygelige driftsgennembrud. Kendere af de sexualokonomiske grundideer vil bemerke, at der hos diase pa- tienter var samlet alt, hvad der senere dannede min grundteori: karaktermodstanden, den genitale tilfredsstillelses helbredende rolle, sexualstasens forsterkning af de asociale og perverse sex- ualdrifter. Jeg kunde forst indordne dette efter at have gjort erfa- ringer af samme slags fra driftshemmede neuroser. Jeg affattede on monografi, hvor jeg for forste gang begrundede nodvendigheden af det skaraktoranalytiske< arbejde med patienterne. FREUD gen- nemleste manuskriptet i lobet af 3 dage og skrev et aneckendende brey til mig, Det var muligt, mente han, at der fra nu af vilde vise sig lignende mekanismer mellem Jeget og Overjeg’et, som hidtil mellem Jeg'et og Es’et. ‘At beskadigelse af den normale konsfunktion bevirkede en stig- ning i de perverse og asociale tendenser var en nyhed. 1 psykoana~ tysen henviste man ved den slags tilfelde til en »konstitutionel driftsstyr‘ex, Ved tvangsneurosen, hed det, var den anale sexuali- tet betinget afset staerkt erogent anleg i anuszonenc, ABRAHAM paastod, at der bestod en ysterk oral dispositions ved melankolien, der a priori betingede tilbojeligheden til den depressive stemnings situation, For de masochistiske prygtefantasiers vedkommende an- tog man en sarlig ostork huderotike. Grunden til exibitioniame tenkte man var en sarlig sterk erogenitet i ojuene, En sforstar- Ket muskelerotiks skulde gares ansvarlig for sadismen. Disee Op- fattelser er afgerende for forstaaelsen af det opklaringsarbejde, som jeg maatte yde, inden jeg kunde swtte de kliniske erfaringer om ge- nitalitetens rolle paa rette plads, Den mangel pas forstaaclse, som 50 Sexualakouomlale meddelelser jeg modte, var i begyndelsen ikke til at begribe. Det var en korrekt iagttagelse at de asociale handlingers intensitet var afhengig af sexualfunktionens forstyrrelse. Men den stod i modsetning til psy- Koanalysens datidige opfattelse om de isolerede »partialdrifter«. Selvom FREUD havde antaget en udvikling af sexualdriften fra pre- xenitiale til genitale trin, fortabte denne anskuelse sig | mekanisti- ske forestillinger, der kunde se saadan ud: hver erogen zone er here- ditert bestemt: enhv=> erogen zone (mund, anus, oje, hud o.8.v.) svarer til en serlig partialdrift: suttelysten, lysten ved afforingen, skuelysten, at blive pryglet o..v. FERENCZI mente ovenikobet, at den genitale sexualitet var sammensat af priegenitale kvaliteter. FREUD holdt fast ved, at der hos pigeborn kunde findes en klitoris- sexualitet, og at de ikke oplever den vaginale erotik i den tidlige barndom, Jeg jonglerede med problemet paa 100 haandskrevne der. Det gik ikke. Mine iagttagelser viste igen og igen, at de pre- genitale sexnalimpulser blev storre med impotensen og mindre med potensen, Under disse forseg paa at bringe orden i begreberne kom jeg pas den ide, at der kunde findes en fuldt udviklet sexuel binding mel- lem born og forwldre pas alle trin af den barnlige sexualudvikling. Masske kunde ogeaa en 5 aars dreng kun begere moderen oralt, en pige Kunde maaske kun begere faderen analt eller orait, de smaa barns forhold til de voksne af begge ken kunde i det hele taget vere komplicerede til alle sider. Det FREUD'ske skema: »jeg elsker fade- ren henholdsvis moderen og hader moderen henholdsvis faderenc, havde kun veeret en begyndelee. Jeg skelnede selv privat mellem de preogenitale og de yenitale bindinger mellem bern og forwldre, De forate viste klinisk langt dybere regressioner og psykiske beskadi- gelser end de sidste. De genitale maatte jeg opfatte som normale for udviklingen, de praegenitale som patologiske. Blskede en dreng mode- ren analt, det vil sige perverst, saa blev det ham senere vanskeli- gere at gennemfore det genitale forhoid til kvinden end hvis ban hang ved moderen med fuld genitel kraft, Her skulde kun fixerin- gen loses, der havde hele hans vesen forskudt sig over i det pas- sive og kvindelige. Ligeledes var det gunatigere fér helbredelsen, naar pigen hang ved faderon vaginelt eller analt, ead hvis hun selv overtoy den sadistiske mandlige rolle. Derfor var hysteriemne med deres genitale incestfixering lettere at helbrede end tvangs- neuroserne med deres pregenitale struktur. Det forblev endnu uklart, Avorfor det var lettere at lose dea genitale fixering end den preegenitale. Jeg vidste endnu intet om den principielle forskel mellem den genitale og den pregenitale sexualitet, I psykoanalysen fandtes der ingen forskel, den findes si Soxtmmlakonomiske meddelelsor der heller ikke den da; lag. Genitaliteten syntes ligesaa vel egnet til sublimering som analiteten og oraliteten. Tilfredsatillelsen var her som der »tilfredsstillelsee. Den »kulturelle undertrykkelse« og »fordommelse« gjaldt her som der. Jeg mas fu gore et sidespring. Psykoanalytikernes paastand, at de har indbefattet genitalitetsteorien i deres neurogelere, er urig- tig. Det er derfor nodvendigt at afgranse sig skarpt, Det er rig- tigt, at mine publikationer angasende emnet siden 1922 delvis er gaact ind i den analytiske tenkning, men dog uden at veekke for- staaclse af det vesentlige. Med Sporgsmaalet om forskellen mellem preegenital og genital lyst begyndte sexualekonomiens sclvstuen- dige udvikling. Med den staar og falder enhver setning af min teori, Sporgsmaalets Korrekte besvarelse forer uveegerligt skridt for skridt ad den vej, som jog maatte gaa og ikke kunde undgan uden at prisgive mit arbejde. V. Orgasmeteoriens udvikling. L De forste erfaringer. I december 1920 sendte FREUD mig en ung student til beband- ling, Han led af tvangsgrublen, tvangsregnen, og anale tvangsfan- tasier, af hyppig onani (overdreven) i forbindelse med alvorlige neurasteniske symptomer: smerter i ryggen og i baghovedet, kvalme og mangel pa koncentration, Jeg behandlede ham i flere maaneder, Hans tvangsgrublen gik strax over i en tvangsagtig associeren, Det san temmelig haablost ud. Saa bred en incestfantasi igennem, og patienten onanerede forste gang med tilfredsstillelse. Alle symptomer forsvandt med ect slag. I lobet af 8 dage vendte de efterhaanden tilbage. Han onanerede en gang til. Symptomerne for- svandt som ferste gang, men viste sig snart igen. Det samme gen- tog sig gennem flere uger. Endelig lykkedes det at afslore hans onaniskyldfolelse og at korrigere nogle skadelige elementer i hans opforvel. Hans tilstand bedrede sig merkbart, Efter ialt 9 maa- neders forleb sluttede jeg behandlingen. Patienten havde faaet det iangt bedre og var nu i stand til at arbejée. I min protokol staar optegnet, at jeg i 6 aar fik beaked om hans tilstand. Senere giftede han sig og forblev sund. Samtidig med dette tilfelde gik analysen af den omtslte kelner videre. Han led af fuldstendig manglende eyne til erektion, Be- handlingen forlob upaaklageligt. I det tredie aar lykkedes det uan- gribeligt at rekonstruere surscenenc. Han var henved 2 aar gam- mel. Hans mor fik et barn. Hun kunde fra veerelset ved siden af nojagtigt folge begivenhedernes gang. Indtrykket af et stort blo- digt bul mellem benene indprentede sig ekarpt. Svarende dertil blev der i hans bevidsthed kun staaende en folelse af stomhed« i hans egne genitalier. Ifvige den daverende paykoanalytiske viden forbandt jeg — uden tvivi rigtigt — kun hana manglende erek- tionseyne med det sterke indiryk af kastrerede kvindelige genita- lier, Forat. for fon aar siden begyndte jeg at iagttage og begribe folelgen af stombed i genitaliernec hos mine patienter. Det svator til en tilbagetreekning af biologisls energi. Jeg bedemte dengang patientens hele vesen forkert, Han var meget rolig, samlet, spen« og gjorde alt, hvad man forlangte af ham. Han blev aldrig ophidset. I lobot af de 8 bebandlingsear havde han ikke on eneste gang vist vrede eller avet kritik, Han var altsaa efter almindelige begreber en fuldstendig samlet »tilpasset: kerakter med eet enkelt alvorligt 53 Sexuslekonomiske meddeleiser symptom (en monosymptomatisi: neurose). Jeg aflagde beretning om tilfeldet i det tekniske seminar. Man roste den korrekte op- klaring af den traumatiske urscene. Jeg havde teoretisk set givet en fuldstendig forklaring paa symptomet: manglende erektion. Da patienten var arbejdssom og samlet, »realitetstilpassete som man sagde, faldt det ingen af oa ind, at netop denne stilstand i affekt- livet, denne urokkelige ligevegt, var det sterkt syge karaktermas- sige grundiag, paa hvilket den erektive impotens kunde oprethol- des. De @ldre kolleger optog mit analytiske arbejde som fuldsten- digt og korrekt. Jeg selv derimod gik utilfreds hjem fra medet. Naar alt var saa storartet i orden, hvorfor skete der saa ikke noget med hans impotens? Her maatte vere et gabende hul, som ingen af os forstod, Nogle maaneder senere sendte jeg patienten uhelbredet jem, Han bar det med lige saa stoisk ro, som han havde taget alt andet roligt under behandlingen. Hos denne patient fik jeg et tyde- tigt indtryk af det vigtige karakteranalytiske begreb: >a/foktepar- rings, Jeg var stadt pan den betydningsfulde sammenhmng imetlem den nuverende menneskelige karakterdannelse gennem folelses- sstivhede og genital afstumpethed. Det var paa det tidspunkt, da psykoanalysen stadig kravede Jengere behandlingstid. Da jeg begyndte, blev 6 maaneder allerede regnet for inug tid. 1928 var et ars behandling blevet en selvfelge. Flere og flere kom til den anskuelse, at to eller flere aars behand- ling slet ikke vilde vere af vejen, Neuroserne var nu engang kom- plicerede og alvorlige sygdomme. PREUDs beremte sygehistoric 2Geschichte einer infantilen Neurosec, omnandler et tilfwlde, hvor behandlingen havde varet i 5 aar. Men FREUD havde ganske vist derudaf uddraget on erkendelse af hele den barnlige verden, Fayko- analytikerne derimod gjorde en dyd af nedvendigheden, ABRAHAM hevdede, at det krevede aar at forstaz en kronisk depression. Den »passive teknike var den eneste rigtige. Indbyrdes morede kol- egerne sig over deres sevnighed under behandlingerne, Hvis en patient time efter time ingen associationer fik, maatte man ryge meget for ikke at falde | sova. Der fandtes analytikere, som endog udledte storartele teorier deraf. Hvis patienterne tav, saa tav og- saa de ely timevis, je ugevis — i overensstemmelse med den »fuld- endte teknik«, Jeg felte fra begyndelsen af, at dette i bund og grund var forkert, Jeg forsegte dog selv at benytte denne »teknike. Men der kom ikke noget ud af det. Patienterne udviklede kun en voldsom hjelpeloshed, daarlig samvittighed og dertil svarende trods, Historien om analytikeren, der vaagnede op fra en dyb sovn midt i en time og fandt sofaen tom, var kun en daarlig vittighed. Lige saa lidt hjalp det, naar man forsegte med dybsindige forkia- 54 ‘Sexualakonomlske meddetotser ringer, som f, ex. et analytikeren roligt kunde sette sig til at sove. Hans ubevidste var jo dog vaagent for at hjelpe patienten paa bedst mulig made. Ikke nok med det — det ubevidste var endog i stand til, naar analytikeren vaagnede op af sevnen under en be- handling, at gaa videre nojegtigt der, hvor patientens ubevidste fortsatte. Det var deprimerende og haablest. FREUD advarede paa den anden side mod terapeutisk wrgerrighed. Jeg forstod ham man- ge aar senere. Paykoterapeuternes paastande var ikke sande, FREUD selv havde oprindelig, efter at have opdaget de ubevidste mekanis- mer, naeret det faste haab nu at kunne slaa ind pas vejen til en sik- rere kausal psykoterapi, Han blev skuffet. Skuffelsen maa have veret stor. Hans konklusion, at man frem for alt maatte forske vi- dere, var korrekt. Airgerrighed om for hurtig helbredelse befor- drer ikke erkendelsen af nye kendageninger. Jeg anode lige saa lidt som enhver anden, hvorhen denne nodvendige forskning maatte fare os, Jeg havde heller ikke nogen anelse om, at det var psyko- analytikernes angst for psykoanalysens sociale konsekvenser, som forte til denne mmrkverdige opforsel i terapisporgsmaalet. Det drojede sig om felgende spergsmaal: 1) Er den FREUDske lecre angaaende neurosernes oprindelse fuld- stendig? 2) Br on naturvidenskabelig teori om teknik og terapi mulig? 3) Er den FREUDske driftslorre korrekt, fuldstendig, og hvor har den mangler? 4) Hoorfra stammor nodvendigheden af seaualfortrangningen? Altsoa hvorfor er-det nodvendigt at neuroserne er saa almin- deligt udbredte? I disse spergsmaal laa kimen til alt det, som senere kom til at hedde sevualokonomi. Disse ordnende sporgemast kan jeg i dag stille, idet jeg ser tilbage paa-en tid, i hvilken hvert af disse sporgs- maal, hvis de havde veret bevidst formuleret, for tid og evighed vilde have hoidt mig tilbage fra al forskning, Jeg er lykkelig over, at Jeg dengang intetanende, uden at begribe konsekvenserne af disse spergsmaal, harmlost forctog psykoanalytiske behandlinger og ar- bejdede pae udbygningen af dén psykoanalytishe lerebygning, 1 troen paa at virke i FREUDs navn og for hans livsarbejde. T dyb tilknytning ti) mit eget livsarbejde fortryder jeg det 1 dag ikke noget gjeblikk, selv om denne iicke videre selvbevidste holdning se- nere bragte mig mange lidelser. Den var forudsw#taingen for mine sunere opdagelser. Sexuatokonomiske meddoielser 2 Komplettering af FREUDs teori om angstneurosen. Jeg minder om, at jeg kom fra sexuologien til FREUD. Det er derfor heller ikke saa merkeligt, at hans teori om saktualneuroser«, af mig kaldet >serualstaseneuroser« forekom mig langt mere sym- patisk og naturvidenskebelig, end »tydningene af symptomemes nindholde ved »psykoneurosers. Som aktualneuroser betegnede FREUD sygdomme, som var opstaaet ved aktuelle forstyrrelses kenslivet. Efter hans opfattelse var angstneurosen og neurastenion sygdomme, som manglede en psykisk wtiologi. De var, mente han, det umiddelbare udtryk for den opdemmede sexualitet. De virkede som toxiske forstyrrelser. FREUD regnede med »kemiske secualstoffer<, som, hvis de ikke blev korrekt »nedbrudte kunde udluse nerves hjertebanken, uregelmmssigheder i hjerteslaget, akute angstanfald, svedanfald og andre symptomer. FREUD var langt fra at forbinde angstneurosen med det vegetative system. Han hevdede paa grundiag af Kliniske er- faringer, at angstneurosen opstod paa grund af sexuel abetinens eller paa grund af afbrudt samleje (coitus interruptus). Angstneu- roserne skulde afgranses fra neurastenien, som i modsetning der- til opstod ved sexuel sebususc, d. v,s, uregelmmssigt sexualliv, f. ex. for hyppig masturbation, og dens symptomer var tyg- og lende- smerter, hovedpine, almindelig irritabilitet, mangler ved hukommel- sen og opmerksombeden o. s. v, FREUD inddelte altsas sygdoms- symptomer, der var uforstasede af den officielle neurologi og psy- kiatri, efter deres oprindelse. Han bley i sin tid angrebet derfor af psykiateren LOWENFELD. Han benagtede som hundrede andre psykiatere, at neuroserne overhovedet havde nogen sexuel etiologi. FREUD stottede sig til den officielle kliniske terminologi. Han mente, at de ovennavnte symptomer ikke gav udtryk for noget psy- risk indhold, som f. ex. ved psykoneuroseme, i aerdeleshed hyste- rien og tvangsneurosen, Diese sygdomme viste i symptomet et kon- kret forstaseligt og ogsaa altid sexuelt indhold. Kun maatte begre- bet sexualitet opfattes fornuftigt og tilstrekkeligt omfattende, Tn- costfantasien stod i centrum for enhver psykoneurose, ligeledes angsten for at faa genitaliorne beskadigede, Det var vel at marke darnlige og ubevidste sexuelle forestillinger, som fandt udtryk i det psykoneurotiske symptom. FREUD skelner meget skarpt mellem aktualneuroser og psykoneuroser. Psykoneuroserne stod begribelig- vis i forgrunden for det psykoanalytiske kliniske arbejde. Altnal- neuroserne kunde man ifelge FREUD helbrede ved at ophore med de skadelige sexuelle handlinger, Saaledes f. ex. angstneurosen vod at ophere med abstinens eller coitus interruptus, og neurastenien 56 Sexualakonomiske meddetelser ved at ophere med den for hyppige onani. Derimod kravede FREUD, at psykoneuroserne skulde behandles psykoanalytisk, Trods denne skarpe adskillelse mente han dog, at der var en forbindelse mellem de to grupper. Han mente antagelig, at enhver psykoneurose dannes udenom en saktualneurotisk kernes. Ud fra denne sidste meget ind- lysende setning begyndte jeg mine undersogelser angaaende stase- angst. FREUD har ikke senere offentliggjort mere derom. I den FREUDske aktualneurose faar den sexuelle energi en bio- fogisk forkert retning. Adgangen til bevidstheden og muskulaturen er sperret. Aktualangsten og de umiddelbart fysiologisk betingede nervose symptomer er saa at sige ondartede nydannelser, som faar deres nering af den ikke rigtigt omsatte sexuelle energi. Men ogeaa de merkveerdige sjelelige dannelser som tvangsneu- rose og hysteri saa nd som ondartede nydannelser uden biologisk mening, Hoorfra hentede de deres energif Dog utvivisomt fra den saktualneurotiske kernec af opdemmet sexualspending. Denne maatte altsan ogsaa vere psykoneurosernes energikilde. Paa anden maade kunde FREUD's antydninger ikke fortolkes. Kun denne for- klaring Kunde vere den rigtige, Forvirrende virkede don indven- ding, som de fleste psykoanalytikere fremforte mod aktualneuro- serne. De havdede, at aktuainewroser overhovedet ikke existerede, Ogeea disse sygdomme var »sjeleligt betingedec. Ogsoa ved den saakaldte sfrit flotterende angste lod ubevidst sjaleligt indhold sig paavise. Ordforeren for denne argumentation var STEKEL. Alle former for angst og nervese forstyrrelser var sjalcligt betinget, og ikke somatisk, som man havde hevdet det om aktualneuroserne. STEKEL, som saa mange andre, saa ikke den fundamentale forskel mellem den psykosomatiske energispending og det sjelelige ind- hold af et symptom, FREUD opklarede ikke modsigelsen, men han holdt fast paa sin adskillelse. Jeg saa de organiske symptomer 1 massevis i det psykoanatyliske ambulatorium, Og det var ikke til at komme udenom, at ogsaa aktualneurosernes symptomer havde en paykisk overbygning, Rene aktuaineuroser ver sjeline. Grensen var ikke saa skarp som FREUD havde antaget. Saadanne special- videnskabelige spargsmaal kan forekomme legfolit uvigtige. Men det vil vise sig, at helt afgorende problemer om menneskelig sund- hed laa skjult i dem. Psykoncurosen havde altsaa bestemt en stase- neurotisk kerne og stusoneurosen havde en psykoneurotisk over: bygning, Var der overhovelet nogen mening i at skille dem fra hinanden? Drejede det sig ikke blot om kvantitative sporgsmaal ? Medens nu de fleste analytikere lagde hele vegten paa de neu- rotiske aymptomers psykiske indhold, saa benmgtede forende psyko- patologer, som f. ex. JASPERS i sin spsykopatologic fuldstsendig, ST Sexualekonomiske meddelelser at den psykologiske symbolbetydning og dermed psykoanalysen overhovedet havde noget med naturvidenskab at gere. Meningen i en sjelelig holdning eller handling kunde kun opfattes udfra et »aandsvidenskabeligt« synspunkt — det var ikke naturvidenskab, Naturvidenkaberne havde kun at gore med kuantiteter og energier, aandsvidenskaberne derimod med sjelelige kvaliteter. Der fandtes ingen bro mellem det kvantitative og det kvalitative, Det drejede sig om absolut afgorende sporgsmaal — om hvorvidt psykoanalysen og dens metoder var af naturvidenskabelig art, Med andre ord: kan der overhovedet existere en naturvidenskabelig psykologi i ordets stren- geste betydning? Kan psykoanalysen gore fordring paa at vere en saadan? Eiler er den kun en af de mange aandsvidenskabe- lige retninger? FREUD bekymrede sig ikke om disse metodiske sporgsmaal og offentliggjorde uanfegtet sine Kliniske iagttagelser. Han kunde ikke lide filosofiske diskussioner, Men jeg maatte kwem- pe mod den slags argumenter hos modstandere, der manglede ind- sigt. Man vilde placere os blandt mystikerne og sualedes gore det af med os. Vi derimod vidste, at vi for forste gang i psykologiens historic ydede naturvidenskab, vi vilde tages alvorligt. I svere kam- pe om opklaringen af disse sporgsmaal, i diskussioner med mod- standerne opstod forst de skarpe vasben, med hvilke jeg senere for min del forsvarede FREUD's sag, Jeg tenkte, at hvis kun den WUNDTske retning, den experimentelle psykologi, er >naturviden- skabs, fordi den maaler reaktioner kvantitativt, og hvis psykoana- lysen ikke yder naturforskning, fordi den ikke maaler det kvanti- tative, men kun beskriver og Konstruerer meningssammenhweng mel- jem splittede psykiske fenomener, saa er naturvidenskaben forkert. ‘Thi WUNDT og hans elever vidste intet om mennesket i dets le- vende virkelighed. De bedomte det efter, hvor mange sckunder det brugte til at associere til ordet: shunde. Det gor de den dag i dag. Men vi bedemte et menneske efter den maade, hvorpaa det Klarede konflikter i livet og efter motiverne til dets handlinger. Bag- disse argumenter stod for mig sporgsmaalet, om det var muligt mere konkret at fatte FREUD's begreb »psykisk energi« eller at indordne det helt under det almene energibegreb, Overfor filosofiske argumenter kommer man ingen vegne med Kendsgerninger, Wienerfilosofen og fysiologen ALLERS vaegrede sig ved at gaa ind paa sporgemaalet om det ubevidste sjeleliv, thi antagelsen af et subevidste vilde apaa forhaand vere filosofisk for- kerte. Jeg herer den dag idag lignende indvendinger. Naar jeg hev- der, at stoffer, der er steriliserede ved hoj varme, kan leve, siger man nej, objekiglasset maa have veret snavset, og forevrigt har det nok veret »Brownske bevegelsec. Det at man meget let kan 58 Soxualokonomiske meddelotner se forskel paa snavset paa et objektglas og bionerne og skelne mel- Jem Brownske beveegelse og vegetativ bevagelse, gelder ikke. Kort sagt; -objektiv videnskabs er i sig selv et problem. T dette virvar kom nogle observationer fra den kliniske hverdag, som den om de ovennevnte to patienter, mig uventet til hjelp. Det blev efterhaanden klart, at styrken af den psykiske forestilling er athengig af den ojeblikkelige legemlige spandingstilstand, som led- sager foreatillingen. Ajfekten stammer fra drifter, altsaa fra det legemlige, Forestillingen derimod er en extrem apsykisicx, ulegem- lig dannelse, Hvilken sammenheng cr der altsaa mellem donne sulegemiligee forestilling og den slegemligee spending? Porestillin- gen om kensakten er ved fuld sexuel ophidselse livlig og paatren- gende. Efter tilfredastillelsen derimod kan man en tid lang ikke reproducere den — den er mat, farvelos, og paa en eller anden maade udvisket. Her maatte man kunne finde losningen paa det gaadefulde forhold mellem den fysiogene angstneurose 0g den psy- Kogene psykoneurose. Min patient havde efter den sexuelle tilfreds- stillelse momentant mistet alle psykiske tvangssymptomer. Kom spendingen igen, saa indtraadte ogsaa symptomerne igen indtil ne ste tilfredsstillelse, Den anden patient derimod havde noje gennem- arbejdet alt paa det sjielelige omraade, men hans sexuelle energi var og blev borte, Behandlingen havde ikke haft nogen indflydelse paa de ubevidste forestillinger som betingede hans manglende erettions- evne. Sagen begyndte at fas liv. Jeg forstod nu, at en forestilling, som er udstyret med en meget ringe mengde spending, kan provokere en storre spending, Denne provekerede spending bevirker nu paa sin side, at forestillingen bliver paatrengende og levende, Falder spendingen bort, evinder ‘ogsaa forestillingen ind, Hvis den bevidste forestilling om kens- akten udebliver, som det er tilfmldet ved staseneurosen, fordi den moralske hemning hindrer det, saa hafter spendingsenergien sig til andre forestillinger, som man frit faar lov til at tenke. Deraf sluttede jeg: staseneurosen er en legomlig lidelse, som fremkaldes gennem en sexuel spandingsenergi, der er afsporet, fordi den er utilfredsstillet. Men uden en sjelelig hamning kunde aecwalenergien aldrig were blovon tedet i forkert retning, Det undrede mig, at FREUD havde kunnet overse denne omstendighed. Naar forst en hmemning en gang har fromkaldt en sexualstase, kan det let ske, at stasen forsterker hemningen og reaktiverer barnlige forestillin- ger i de normale forestillingers sted. Baralige oplevelser, com i sig sely ikke har noget sygeligt ved sig, kunde som folge sf en aktuel hamming saa at sige blive overladet med sexuel energi, Ex det forst ‘aket, tranger oplevelserne sig pas, treder i modsmtningsfor- 59 Sexualokonomiske moddolelser hold til den voxne sjelelige organisation og maa saa igen hol- des nede ved hjelp af fortrengning. Saaledes opstaar den kroniske psykoneurose med sit infantile sexualindhold paa basis af en ak- tuelt betinget, iovrigt »harmlose sexualhemning, Deri bestaar den af FREUD beskrevne neurotiske sregression ti! barnlige mekanis- mers. Alle de tilfelde, jeg behandlede, viste den her beskrevne me- kanisme. Hvis neurosen ikke havde bestaaet lige fra barnealderen men var kommet sent til udbrud, saa var det regelmmesigt en »nor- male sexualhemning eller vanskelighed i sexuallivet, som havde fremkaldt en stase; og denne stase havde aktiveret de barnlige in- cestonsker og former for sexualangst Det neste sporgsmaal var: ved begyndelse af en kronisk lidelse staar der en sexualhemning og den sedvanlige afvisning af sexua- liteten, Er den nu sneurotiske eller »normale? Ingen havde sagt no- get herom. Det saa ud, som om sexualhemningen hos en velopdra- gen borgerlig froken var fuldstendig selvfolgelig. Sadan tenkte jeg ogsaa. Det vil sige: jeg tenkte til at begynde med slet ikke over det. Hvis en ung og liveglad kvinde, som lever i et utilfredsstillende egteskab, havde faaet en staseneurose, f. ex. nervos hjerteangst, saa spurgte ingen efter den hemning, der forhindrede hende i trods alt at forskaffe sig en sexuel tilfredsstillelse. Med tiden kunde der udvikle sig en rigtig hysteri eller tvangsneurose. Dens for- ste anledning var den moraiske hemning, dens drivende kraft var den utilfredsstillede sexcualitet. Herfra udsprang der mange problemer, som efterhaanden blev lost. Der var dog svare hindringer imod at gribe hurtigt og energisk til. Syv aar igennem troede jeg at arbejde helt i overensstemmelse med FREUD's retning. Ingen anede, at med disse problemstillinger begyndte en usalig sammenfletaing af i grunden uforenelige viden- skabelige anskuelser, Min naivitet aavde fanet mig til at hange fast i komplicerede forhold, hvis virkning jeg endnu den dag idag sporer. 3. Den orgastiske potens. Den uhelbredte kelner stillede os overfor sporgsmaalet, om den PREUDske terapiformel var korrekt. Det andet tilfelde afslerede utvetydigt den egentlige helbredelsesmekanisme, Jeg forsogte len- ge at forene moistningerne. FREUD navner et sted en vigtig op- levelse hos CHARCOT, den beromte franske psykiater. Han sagdo engang angaaende en hysteripatient, at hun trengte kun til eon recept: +Recipe penis normalis, dosis pepetature, Det vil sige: Den hysteriske patient bliver syg af, at hun ikke faar nogen genital 60 Sexualokonomiske meddelelser tilfredsstillelse, FREUD blev paa denne maade opmerksom paa hy- steriens sexuelle ztiologi, men han undlod at drage den fulde kon- sekvens af CHARCOT's svttning. Den er banal og lyder vulgert. Jeg vil hvde, at ethvert menneske, der har veret i stand til at bevare et stykke naturlighed, ved, at den sjelesyge kun mangler et: gentagen fuld sexuel tilfredsstillelse. I stedet for nu ganske enkelt at undersoge dette til bunds, at be- vise det, at udtale det og strax at optage kampen, blev jeg i aare- vis heengende fast i de psykoanalytiske teoridannelser, som forte dort fra denne tankegang. De fleste af disse psykoanalytikeres teo- rier, siden udgivelsen af FREUD's »Das Ich und das Es«, havde kun een funktion: at bringe CHARCOT's setning; »penis normatis, do- sis repetature i forglemmelse, Det, at menneskenes konsorganer ikke fungerer normalt og at tilfredsstillelsen derfor er umulig for begge kon, og at den meste sjelelige clendighed opstaar af den aar- sag, ja at man endog par) dette grundiag kunde drage slutninger angaaende kraift, — det var alt for enkelt til at kunne ses. Lad os se, om det imiauske er en monoman overdrivelse fra min side. De samme kendsgerninger fra den legelige erfaring blev stadig pekraftet alle 3 dteder, hvor jeg arbejdede, i min privatpraxis, i det peykoanalytiske anibulatorium og i den psykiatrisk-neurologiske Klinik. Enhver sjelelig sygdoms sverhedsgrad er direkte proportio- nal med, geniteljorstyrrelsens sverhedsgrad. Uasigten til! kelbredelse og\selve, helbredelsen afhanger direkte af muligheden af at genvinde evnen til fuld genital tilfredsstillelse. Blandt hundreder af tilfwlde, som jeg i lobet af nogle ears om- fangsrigt og imtensivt arbejde undersogte og skulde soge at hel- rede, fandtes der ikke en eneste kvinde, som ikke havde ldt af va- ginal-orgastiske forstyrrelser. Af de mandlige patienter led heaved 60—70 % ofte af alvorlige genitale forstyrrelser, enten manglende erektionsevne under konsakten eller for tidlig sedafgang. Forstyr- relse af evnen til genital tilfredsstillelse, altsaa af det naturligste af alt naturligt, viste sig at vere et sygdomsymptom, som aldrig mang- lode hos kvinderne, hos mandene kun i ovennavnte udstrakning, I begyndelsen tenkte jeg slet ikke neermere over resten, de 30-40 % tileyneladende genitalt sunde, men alligevel neurotiske mend. Denne skedesloshed i klinisk overvejelse !aa ganske paa linie med den psy- Koanalytiske anskuelse, at impotens eller frigiditet kun var et symptom blandt mange andre. I Nov. 1922 hiavde jeg stillet et emne til diskussion i Wiener for- eningen: sGrenseme for erindringsvirksomheden i den psykoanaly- tiske behandling«. Poredraget vakte stor tilslutning, for alle ters 61 Sexualokonomiske meddelelser peuterne havde besver med grundreglen, som patienterne ilcke fulgte, og med erindringerne, som de samme patienter skulde bringe men ikke bragte. Urscenen blev i daarlige analytikeres hender til en ikke overbevisende rekonstruktion af vilkaarlig art. Jeg betoner, at FREUD's formulering af traumatiske uroplevelser hos barn i 1—4 aars alderen ikke kan drages i tvivi, Saa meget des vigtigere var det at undersoge manglerne ved metoden. I Januar 1923 forelagde jeg en sygehistorie om et tilfelde af psykogen tic. En wldre kvinde med tie i mellemgulvet, som jeg havde hjulpet ved at frigore den genitale onani. Jeg fik ros og bi- fald. I Oktober 1923 aflagde jeg beretning om: »Introspection ved et titfelde af skizofrenic. Jeg havde gennem et halvt aar studeret en skizofren patient, som havde en serlig Idar indsigt i sine forfelgel- sesideers mekanismer. De bekrwftede TAUSK’s opdagelse af det genitale »Beeinflussungsapparatse role. 28, November 1923 holdt jeg mit fornte sterre fordrag: »Om ge- nitalitet, udfra den psykoanalytiske prognoses og terapis. syns- punkte. Det udkom i 1924 i sZeitschrift fir Pscychoanalysee. Jog havde gjort mine iagttagelser gennem 3 aar. Under foredraget markede jeg, hvoriedes atmosferen i forsam- ingen efterhaanden kolnedes. Jeg plejede at tale godt. Man havde indtil da aitid hort interesseret paa mig. Da jeg sluttede, herskede der en isnende tavshed i lokalet. Efter en pavse begyndte diskus- sionen, Min paastand, at en genitalforstyrerlse var et vigtigt, ja maaske det vigtigste symptom i neurosen, var forkert, og ligeledes min paastund om, at der udfra en bedommelse af genitaliteten kun- de gives prognostiske og terapoutiske vink. To analytikere havdede rent ud, at de Kendte mmngder af kvindelige patienter med »fuld- stendig sundt genitallive. De forekom mig mere ophidsede, end hyad der svarede til deres swavanlige videnskabelige reservation. 1 denne strid yar min stilling ufordelagtig. Havde jeg maaske ikke sely maattet indromme, at blandt de mandlige patienter fand- tes der mange med tilsyneladende sund genitalitet. Hvad de kvinde- lige patienter angik var sagen derimod fri for tvivl. Jeg var paa vej til at finde neurosernes energikilde, deres somatiske kwrne, Den- ne keerne kunde ikke vere andet end opdemmet sexualenergi. Men jeg kunde ikke forstaa, hvorfra denne sexualstase stammede, hvis patienternes genitalitet var i orden. To anskuelser, som behorskede psykoanalysen, ferte paa gale veje. Man kaldte en mand spotente, saa snart han var i stand til at udfore konsakten, Meget potent var man, hed det sig, hvis man kunde gennemfere flere samlejer i lebet af en nat, Samtaler mellem mand i alle kredse drejer sig jo med 62 Sexunlokonomiske meddelelser forkzerlighed om, hvem der kan prestere de fleste samlejer paa en nat, Psykoanalytikeren ROHEIM definerede endog potensen som mandens evne til at omfavne en kvinde paa en saadan maade, at hun blodte i skeden. Den anden vildledende anskuelse var, at en partialdrift, f. ex. driften til at suge ved moderbrystet, kunde vere opdemmet (sta- et) alene. Paa dea maade mente man at kunne forklare existensen af neurotiske symptomer ved »fuldstendig intakt potense. Denne anskuelse avarede fuldstendig til forestillingen om, at de forskel- lige sexuelle legemszoner var uafhengige af hinanden. Endvidere bensegtede psykoanalytikerne min paastand om, at der ikke fand- tes en eneste genitalt sund kvindelig patient. En kvinde blev betrag- tet som sund, naar hun var i stand til at faa Klitorisorgasme. Den sexualokonomiske adskillelse mellem klitoris- og vaginalspending var ulendt. Kort sagt: ingen anede noget om den naturlige or- gasmefunktion. Tilbage blev den tvivisomme rest af genitalt sunde mend, som veltede alle antagelser om genitalitetens prognostiske og terapeu- tiske rolle, For det var klart: Hvis min antagelse slog tit, at geni- talforstyrretsen frembragte de neurotiske symptomers energileilde, saa maatte der ikke findes et eneste tilfelde af neuroso med sund genitalitet, Det gik mig dengang som altid ved videnskabelige erobringer. Ud af en ralkke kliniske iugttagelser afledtes en omfattende for- modning. Her og der havde den huller, den var udsat for indvendin- ger, som syntes berettigede, Og modstanderen forsommer sjeldent ‘at opspore saadanne huller og derudaf udlede en ret ti! at afvise det hele. Som du TELL engang sagde: videnskabelig objektivitet er ikke af denne verden og manske ikke af nogen verden overho- vedet, Sagligt samarbejde om et problem kan man ikke haabe paa. Kritikerne har ofte hjulpet mig videre, uden at have det til hen- sigt, netop gennem de »principicllee indvendinger. Sasledes ogsaa den gang, Den indvending, at der fandtes hobevis af genitalt sunde neurotikere, fikt mig til at se neermere paa den »genitale sundhed«. Det iyder utroligt, men er alligevel sandt, at en nojagtig analyseren af konsforholdene ud over ord som »jeg har sovet med en kvinde, henholdsvis en mande, er meget ilde set i psykoanalysen. Jeg havde mere end to aars erfaring behov for helt at unddrage mig denne kultiverede reservation og erkende, at man forvexlede begreberne: at omfamne i kerlighed og at »hores, Jo nojagtigere mine pa- tienter beskrev deres opfersel og opleven under konsakten desto sikrere tegnede omridset sig ef den kliniake overbevisning, at alle uden undtagelse er steerkt beskadigede. Netop hos de mand, som 63 Sexualokonomiske meddelelser mest hojlydt plejede at optrede storpralende om at Besidde eller mobre aaa mange kvinder som muligt, som paa en nat +kundee den ene gang efter den anden blev det utvetydigt kart: de er erektivt me- get potente, dog oplever de ved seedafgangen ingen lyst, ringe lyst, el- ior ondog det modsatte deraf, vemmelse og ulyst. Den nejagtige ani lyse af fantasierne under akten viste | reglen en sadistisk eller for- fengelig indstilling hos mandene, angst, ti ageholdenhed eller ma- ‘uline fornemmelser hos kvinderne, Akten beted for den efter sigende potente mand en gennemboren, en betvingen eller en erobren at vinden, De vilde netop hevise deres potens, eller beundres for derea erektive udholdenhed, Denne potens tod sig let edelegge ved Sfeloring af motiverne. Derofter Kom der sveere forstyrretser af rektionen og ejakulationen for dagen. T intet af disse tilfrlde. Yar Ger san meget som det ringeste spor af wvilkaarlighed eller bevidst- fedasloring undor akten, Kun idet jeg langsomt famlede mig from, Tarte jeg stykke for stykke kendetegnene pas den orgastiske t¢mpo- tens at kende, Det varede ca, ti aar, for jeg helt foratod denne for- styrrelse, lerte at beskrive den og teknisk Korrekt at overvinde den. Dene ‘udforskning vedbley at vere soxualekonomalens vigtigete omraade og er endnu langtfra afsluttet, Den spiller for sexualokono- mien en lignende rolle som edipuskomplexet for psykoanalysen, Den Yor ikke noje forstaar den, maa give afkald paa anerkendelse som 8% vatokonom, Han vil aldrig rigtig begribe, hvilke konsekveser der folger deraf. Han vil hverken kunne forstas forskellen meliem sund og syg, eller menneskenes lystangst, ej heller barn-foreldre- konfliktens patologiske natur eller wegteskabamiséren, Han vil maa- aeesunne a, bejde for sexualreform, dog aldrig virkeligt rore ved den sexuelle misére, Han vilde maaske beundre bionexperimenterne, mate ke endog gore dem efter, dog aldrig udeve sexualokonomisk forsk- hing af det levende liv. Han vil ikke virkeligt kunne lose et eneste pedagogisk spergemoal, Han vil aldrig kunne fatte sexualproces~ came identitet med liveprocessen og derfor ligesaalidt den sexual Gkonomiske teori om kreeftens aarsag. Han vil anse det for sundt, cae er sygt, og det for sygt, som er sundt. Han vil sluttelig vd- Imgge menneskenes lengsel efter lyktken forkert og overte angsten for iykken, Kort sagt han vil Kunne vere hvad som hele, blot take on sexualokonom, der ved, at mennesket er den eneste biologiske fart, der bar édelagt sin naturlige sexualfunktion og er bleven #76 deraf. “log sea fremstille orgasmeteorien sasledes, som den hes ud- viklet sig, altsun ikke systematisk. Derved bliver dens indre logic vaee fattelig. Man vil indse, at ingen menneskelig hjerne kunde udtenke sig denne sammenheng. 64 Soxualekonomiske meddclelver Indtil 1923, orgasmeteoriens fodselsaar, ‘kendte m: kun den ejakulative og erektive potens. Begrebet seca Solin Fak ingen mening, hvis man ikke inddrager den energetiske, okonomi- ske og oplevelsesmmssige andel. Den erektive og ejakulative po- tens er blot nedvendige betingelser for den orgastiske potens. Den tr evnen til at hongive vig til den biologiake energls strom. udon no- gen hawning, evnen til afladning uf den ophobede sexuelle span- ding gennem uvilkaarlige, lystbetonede rytmiske legemsbevegelser. Ikke en eneste neurotiker har denne evne, og det overvejende flertal af menneskene er karakterneurotiak syge. Lystintensiteten ved orgasme er (ved en konsakt der er fri for ang, ulgat of fantasier) afhangig af den sexualspending, der or mecentreret i kensorganerne; 0 ees ganerne; den er desty intensivere, jo sterre Den felgende beskrivelse af den orgastiak tilfredsstill akt angaar kun forlebet af nogle typiske, af autsdtaie baceeas faser og fremgangemaader. Jeg tager ikke hensyn til det. biologi- ske pirringsspil, som er bestemt of de forekellige individuelle behov og ikke opviser nogen almindelig lovineessighed. 1. Fase, hvor lyststigningen kan beherskes vilieaarligt, 4) Erektionen er ikke smertefuld, men i sig selv lysthetonet, Kensorganet ikke overophidset. Kvindens kensdele bliver blodrige og paa en serlig maade fugtige ved rigelig sekretion af de genitale Kirtler. Skedens slimbinde spilier den forende roile, Et vigtigt ken- detegn pan mandens orgastiske potens er en higen efter at trange ind. Der kan nemlig opstan erektioner, som ikke frembringer denne higen; det er £. ex. tilfldet hos mange erektivt potente narciatiske karakterer og ved satyriasis. 2) Mand og kvinde er keerlige uden indre modsigelse, - gisk afvigen fra denne adferd maa betragtes: Apacs stammer fra sadistiske impulser, som hos mange tvangsneurotikere a can em, og den passiv-feminine karakters inaktivitet. sonanistisk coituse med en uelsket e> mang - heden, Normalt adskiller kvindens Desite ue ikke Sar aie punkt fra mandens, Den vidtudbredte passivitet hos kvinden er sy- gelig, som regel en felge af masochistiske voldtegtsfantasier, 3. Lysten, der under forspillet har holdt sig pa omtrent samme niveau, foroges pludselig meget hos mand og kvinde ved penie’ ind- forelse. Mandens felelse af at blive »suget inde avarer til kvindens fornemmelse af, at hun ssugers penis ind. 4. Mandens higen efter at trenge rigtigt dybt ind, foreges uden dog at antage form af den sadistioke svillen gennemborec, som : 65 Sexuaiokonomiske meddoletser pakterer: Speendingen Koncentrerer sig ved hos tyangsneurotiske kau are widige, langsomme, spontan é oa Sacer (iaden og glans, henholdsvis de bageate dole af skede- slimhinden. Den karakteristiske folelse, sor melder os ee fedeager amdens fremtrengen, manger endnu helt | is nea ved for tidlig ejakulation. Det evrige legeme er tac ig sone hidset end konsorganerne. Bevidstheden er esery uy ast ped at optage de stremmende lystfolelser; Jeg'et or a et tae vide aktiv deltager, vom det forseger st udtarmie alle eee she der og opnaa en rigtig ho} spending, for orgas! set See sker selvfolgelig ikke ved hjelp af bevidst overieg, met c a div forskelligt paa grund af forudganende erfaringer, ved caaanase af Teg (ritoomnasdn) dens rytme ov. mea ‘enastemmende meddelelser fra potente sae 2 where a kere, jo langsommere of ieee eeafitont a er hinancien, Det forudaastter en ikke ringe grad af evne til at kunne identificere sig med partneron. Konsaktons typiske faser med orgastisk potens hos begze ken . Forapil. 3. Immiaion, I. Pase, vor lystatigningen kan behenies en igh og ner det endnu er uskadeligt at Molde ten. Ik (OB. 2a). Tove D8 oe! eariige muskeluontraktioner og automatiek Iystoragelae, Ut City aig og soft signing tf okie (A). IV (8). Organme, Den sits ones Oi for faaon med uvilkanrlige rytmiske legemsbevmEelaer § Br spemdingen. B. Afslappelse. Varighed 5-20 minutter. dertil er trangen til heftige friktioner hos sadistisk tvangsneurotiske karakte- ‘evne til ejaculation) og den nervese seedafgang. Orgaatisk potente Et patologisk modstykke ved penisanmstesi (udpraget rer, som lider af manglonde hast hos dem, der lider af for tidlig 66 Sexunlekonomiake meddelelser mennesker ler og taler aldrig under konsakten — med undtagelse af karlige ord. Begge dele, baade at tale og at le, tyder paa svere for- styrrelser af evnen til hengivelse, som forudsatier udelt hensyn- ken i den strommende lystfolelse. Meend, der feler hengivelsen som skvindelige, er altid orgastisk forstyrrede. 5. I denne fase er en afbrydelse af friktionen i sig selv lystbeto- net, paa grund af de serlige lystfolelser, der indfinder sig i roen, og den kan gennemfores uden sjelelig anstrengelse; derved bliver ekten forlmnget. Under roen aynker ophidselsen igen lidt, uden dog, som i patologiske tilfelde, helt at forsvinde. Afbrydelse af kensakten ved at traekke penis tilbage er ikke ulysthetonet, forsaavidt det sker ef- ter en hvilepause. Ved fortsat friktion forages ophidselsen stadig ud over niveauet for afbrydelsen, breder sig efterhaanden ud over hele legemet, medens kensorganerne selv forbliver mere eller mindre jmvnt ophidsede. Og endelig som folge af at der paany, smdvanlig- via pludselig, sker en stigning af den genitale ophidselse indtrader Hi. Fasen med de uvilkaarlige muskelkontraktioner. 6. I denne fase er den vilkaarlige beherskelse af ophidsetsens for- lob ikke mere mulig. Fasen viser folgende ejendommeligheder; a) Ophidaclsens stigning kan ikke mere reguleres; den behersker snart hele porsonligheden og betinger hurtigere puls og dyb ud- aanden, b) Den legemlige ophidselae koncentrerer sig stadig mere i kens- organerne uden at det evrige legomes ophidselse derved bliver min- dre; der fremkommer en sedlig folelse, der bedst kan beskrives sora ophidselsens bortstrommen fra genitalorganerne. ¢) Denne ophidselse betinger forst og fremmest uvilkaarlige kontraktioner af hele genital- og bekkenbundsmuskulaturen. De for- lober belgeformigt: belgetoppen falder sammen med penis’ fuld- stendige indtrangen, bolgedalen mej tilbagetrackningen. Men saa- snart tilbagetrekningen overskrider en vis griense, setter der straks krampagtige kontraktioner ind, som fremskynder sedafgangen, Hos kvinden trekker i dette tilfwlde skcdone glatte muskulatur sig sam- men, * d) I dette stadium er en afbrydeise af akten absolut ulystbetonet for baade mand og kvinde; muskelkontraktionerne, der bringer or- gasmen saavelsom ejakulationen i stand hos manden forlober ved coitus interruptus krampagtigt i stedet for rytmisk; det bereder den heftigste ulyst og lejlighedsvis ogsaa smertefornemmelser i bekkenbunden og krydset; desuden kommer sxdafgangen paa grund af krampen tidligare end ved den uforstyrrede rytmik, Den vilkaarlige forlengeive af konsaktens forste fase (1—5) er 67 Sexuatekonomiske meddelelser til en vis grad uskadelig og virker lystforogende; derimod er af- brydelse eller en vilkaarlig forandring af ophidselsens foriob i den ‘anden fase skadelig, fordi forlabet allerede foregaar reflektorisk og fordi nervesystemet bliver irriteret. 7) Ved eh yderligere forsterkelse af de uvilkaarlige muskelkan- traktioner og ved en forhojelse af deres hyppighed stiger ophidsel- sen hurtigt og stejit til akme (II tit A j kurven); denne falder nor- malt sammen med de forste sedbefordrende muskelkontraktioner hos manden; nu setter '8) on mere eller mindre stwrk sloring af bevidstheden ind; frik- tionerne forsterrkos spontant, efter at dei det ojeblik, hvor akme ind- traadte, kort her holdt inde, og trangen til at trenge helt ind bliver med hver sedbefordrende muskelkontraktion mere intensiv. Hos kvinden forleber muskelkontraktionerne paa samme maade som hos manden; kun er der psykisk den forskel, at den sunde kvinde under og knap efter akme rhelt vil modtages. 9) Den orgastiske ophidselse meddeler sig til hele legemet og betinger levende rytmiske bewegelser af hele legemsmuskulaturen. Selviagttagelser af sunde personer af begge Kon ligesom ogsaa ana- iysen af visse forstyrrelzer i orgasmen viser, at det som vi kalder spendingens udlasning og foler som motorisk afladning (orgasme- Kurvens nedadstigende ben) overvejende er et resultat af ophidael- sens tilbugestrommen til legemet, Denne tilbagestremning foles som en pludselig dalen af spendingen. ‘akme danner saaledes vendepunktet fra et mod genitalorganerne rettet aflob af ophidselsen til den modsatte retning. Ophidselsens Juldstendige tilbagelod udgor alene tiljredsstillelsen, som betyder to ting: Omsattning af spandingen i legemet og aflastning af geni- talapparatet. 10) For nulpunktet er naaet, Klinger ophidselsen ud i en blid kurve og bliver umiddelbart aflost af en behagelig legemlig og aje- ielig ajspanding; for det meste indfinder der sig ogsaa et storrkt behov efter soun. Den sanselige tilknytning er ophort, men der be- staar en met, karrlig tilinytning til partneren, som blander sig med en folelse af taknemmelighed I modsetning hertil foler den orgastisk impotente biytung trat- hed, vammelse, afsky, lede eller ligegyldighed og lejlighedsvis had mod partneren. ‘Ved satyriasis og nymfomani svinder den sexuelle ophidselse ikke- Orgestisk impotente kvinder reagerer byppigt med sovnloshed, som er ct vesentlig kendetegn pan utilfredsstilleise. Derimod kan man ikke uden videre slutte sig til tilfredsstilletse, hvis patienten beret- ter, at han efter akten strax ‘alder i sovn. 68 Sexualekonomiake meddolelsor Ser vi endnu engang paa de to faser i konsakten, saa viser det sig, at den forste overvejende er keadetegnet ved den sensoriske, den ai ved den motoriske lystoplevelse, rganismens bio-energetiske rytmehevegelser og spanding fuldstendige afladning er de vigtigste randetage ed Semele ske potens, Den skraverede del af orgasmekurven antyder den wvil- kaarlige vegetative afspending. Der findes delvise afladninger af spndingen, som ligner orgasmen; de er hidtil bleven anset for at vere den egentlige udlosning. Den kliniske erfaring lerer, at men- neskene som folge af den almindelige sexualundertrykkelse har mi- stet evnen til den yderste vegetative wvilkaarlige hengivelse. Jeg forstaar ved sorgastisk potens« netop dette sidste stykke stigende ophidselse og spendingsudlosning, som hidtil har veret ukendt. Den orgastiske potens udger den biologiske ur- og grundfunktion, som mennesket har felles med alt levende. Samtlige naturfolelser kan afledes af denne funktion eller lengslen efter den. Hos kvinden forlaber spending og afladning ganske pan samme maade som hos manden. Orgasmen bliver hos begge ken intensi- vere, naar den genitale ophidselses hojdepunkter falder sammen, Det. forekommer serdeles hyppigt hos mennesker, der er i stand til at koncentrere kerligheden og sanseligheden paa eon partner og meder tilsvarende gengeldelse; og det er reglen, naar kerligheds- forholdet hverken udefra eller indefra forstyrres, I saadenne til- falde er i det mindste den bevidste fantaseren fuldstendig udeluk- ket, Jeg’et fatter lystfolelserne og er udelt indstillet herpaa, Hunen til trods forskellige vanskeligheder at indstille sig paa den orgasti- ske oplevelse med den samlede affektive personlighed, er en yderli- gere egenskab ved den orgastiske potens, Hvorvidt ogeaa den ubevidste fantaseren udebliver, Inder sig ticke uden videre afgore. Visse tegn tyder derpaa. Fantasier, som ikke ‘maa blive bevidste, kan kun forstyrre. Blandt de fantasier, der kan ledsage kensakten, maa man skelne mellem dem, der staar i overens- stemmelse med sexualoplevelsen, og dem, der staar i ct modswt- ningsforhold dertil. Hvis partneren er i stand til, i det mindste mo- mentant, at drage alle sexuelle interesser til sig, sia falder ogsaa den ubevidste fantasi bort. Fantasien staar ifolge sit vasen i mod- swtning til den reelle oplevelse, da man kun fantaserer sig til det, man ikke kan faa i virkeligheden. Der findes en egte aUbertragunge fra urobjektet til partneren. Partneren kan erstatte fantasi-objek- tet, fordi han i sine grundtrek helt svarer til dette. Sker der der- imod en »Ubertragunge af de sexuelle interesser, til trods for at partneren i sine grundtrek ikke dekker det fantaserede objekt, men blot paa grund af en neurotisk sogen efter objektet uden den indre 69 ‘Sexualwkonomiske meddolelser evne til egte »Ubertragunge, saa formaar ingen illusion at overdeve en sagte folelse af uegthed i Torholdet, I det forste tilfelde forekom- mer der ingen skuffelse efter kensakten, i det andet tilftelde er skuf- folsen wundgaaelig. Vi mas antage, at fantasivirksomheden her ikke har veret i hvile men snarere har tjent til at opretholde illusionen. I det forste tilfelde tabte urobjektet i Interesse og mistede derved evnen til at satte fantasier i gang. Urobjektet opstod jo paany I partneren, Ved den mgte »bertragung« udebliver overvurderingen ‘af sexualpartneren; de egenskaber, som ikke stemmer overens med urobjektets, bedommes rigtigt og tolereres. Ved den urgte »Uber- tragunge er idealiseringen urimelig stor og illusionerne fremher- skende; de negative egenskaber overses, og fantasivirksomheden maa ikke indstilles, da i saa fald illusionen vilde gaa tabt. ‘Jo mere anstrengt den fantasi, der skal gore partneren lig med idealet, maa arbejde, des mindre bliver sexuainydelsens intensitet og sexualokonomiske verdi. Det kommer ganske an paa arten af de uoverensstemmelser, som plejer at optrede i ethvert langere v rende forhold mellem mennesker, hvorvidt. og i hvor stor udstreek- ning de nedswetter sexualoplevelsens intensitet, Nedswttelsen bliver saa meget snarere til en sygelig forstyrrelse, jo sterkere fixeringen til urobjektet er, og jo mindre evnen til egte »Ubertragung« ex, end- videre jo starre energi der kreves til at overvinde uviljen overfor partneren. 4. Secwalstase som neurosens energikilde. Siden den forste kliniske iagttagelse i 1920 havde Jeg omhygge- lig noteret og samlet de genitale forstyrrelser hos de polikliniske tilfwlde. 1 lobet af omtrent 2 aar havde jeg samlet tilstrekkelig materiale sammen til at kunne drage folgende slutning: forstyrrel- sen i genitalitet er ikke, som man hidtil havde troet, et symptom blandt mange andre, men den er neurosens egontlige symptom. Ef- terhaanden samledes alle de argumenter, der havdede at sjelslideleen ikke blot er en folge af en sexuel forstyrrelse i FREUD's udvidede betydning. Den maa snarere opfattes endnu mere entydigt som folge af en forstyrrelse i den genitale funktion, i strengeste betydning som en folge af den orgastiske impotens. Hvis jeg igen havde indskrenket begrebet: sexualitet til kun at gelde selve det genitale, vilde jeg vere faldet tilbage til den gamle forkerte opfattelse af sexualiteten fra for FREUD, at sexuelt var kun, hvad der var genitalt, Idet jeg udvidede genitalfunktionens begreh med den orgastiske potens og definerede den energestisk, forteatte jeg snarere den psykoanalytiske sexual- og bidoteori i lige retning, Argumenterne var felgende: 70 Soxunlokonomiske meddatelser 1) Hvis enhver sjelelig lidelse har en kerne af ophobet sexual spending, saa kan kun en forstyrrelse i den orgastiske tilfredsstil- lelsesevne betinge denne krerne. Impotens og frigiditet bliver der- med noglen til forstaaelse af neurosernes okonomi, 2) Neurosens energikilde stammer fra forskellen mellem sexuet energiopladning og energiajladning. Det neurotiske sjelelige apparat er forskelligt fra det sunde derved, at der altid forefindes utilfredsstillet sexualspending, Det gelder ikke blot stase-neuroserne (FREUD's aktualneuroser) men alle sjeelelige lidelver med eller uden symptomdannelse, 3) FREUD's formel for neurosehelbredelse er korrekt, men ufuldstendig, Den ferste forudsetning er, at den fortrengte sexua: litet bliver bevidst. Dog dette alene helbreder ikke, Det kan hel- brede, men behover det ikke. Og det helbreder kun, naar det tillige fjerner neurosens energikilde, nemlig sexualstasen. Med andre ord: naar det, at driftsimpulserne bliver bevidste, tiliige medforer evnen til fuld orgastisk tilfredsstillelse, Derved berever man de sygelige simaee misyeexter selve deres energikilde (energiberovelsens prin- cip). 4) Det fornemste og vigtigste maal for den kausale analytiske neuroseterapi er altsaa uden tviv] oprettelsen af den orgastiske po- tens, evnen til at aflade lige saa megen sexualenergi, som man har copladet. : 5) Sexualspendingen er en udtalt legemlig foreteelse. Neurosens konflikter er af sjalelig natur. Det kan ikke vere anderledes, end at en lille konflikt, der i sig sely er normal, maa fremkalde en lille forstyrrelse i den sexuelle energibalance. Denne lille stase forstar- ker konflikten, og denne forsterker igen stasen. Paa denne maade driver psykisk konflikt og legemlig spendingsstase’ hinanden gen- sidig til veirs, Den centrale psykiske konflikt er det sexuelle barn-foreldre- forhold. Det mangler ikke i nogen neurose. Det er det historiske ople- ‘velesmateriale, hvoraf neurosen ernerer sig indhokismessig set, Alle neurotiske fantasier afledes af de ferste leveaars barnligt-sexuelle forhold til formldrene. Alligevel kunde barn-foreldre-konflikten aiene ikke hidfere en varig forstyrrelse af den sjzlelige balance, hvis den ikke bestandig vedligeholdtes af den aktuelle spendings: stage, som den selv fra begyndelsen har skabt. Spendings-slasen er saaledes don stedse aktuelle sygdomsfaktor, som ernerr neurosen, ikke indholdsmessigt, men energetisk. De aygelige incestuase bindinger til foreldre og soskende taber deres kraft, hvis den aktuelle energistase ophaves, med andre ord: naar der i den aktuelle tilverelse opleves fuld orgastiak tilfreds- 7m Sexualekonomiske moddelelsoe stillelse, Odipuskomplexets patogenitet (evne til at fremkalde neu- roser) afhaenger af, i hvor hoj grad sexualenergion aflades, Saale- des fletter aktualneuroserne og psykoneuroserne sig ind i hinanden. Den ene kan ikke tenkes uden den anden, Man ser, at ethvert skridt videre ind i genitalitetens omraade gav FREUD ret, styrkede hans teoretiske position, Skema over forholdet mellem det barnlige oplevelsesindhold 0g sezualstasen 8) social sexuathemning. b) Stase (0) bevirker fixering til formldrene (historisk indhold (()}, c) Incestfantasigr, d) Neurovens onergiicilde, fe) Neurosen opretholder atasen (nktuel energistase) 6) Den preegenitale (orale, anale, muskulrere ete.) sexwalitet er isin dynamik grundforskellig fra den genitale. Hvis man fastholder ikke-genitale sexuathandlinger, bliver genitalfunktionen forstyrret. Denne forstyrrelse driver pregenitale fantasier og handlinger i ve)- ret, De pregenitale fantasier og handlinger, som vi treffer ved neu- roserne og perversionerne, er ikke blot aarsager til genitalforstyrrel- ‘een men mindst { lige saa hoj grad en folge af denne. Man marker, at her forberedes den adskillelse mellem naturlige og sokundare drit- ter, der fandt sted 1 1936. Setningen: Den almene sezualforstyrretse er en folge af en gonitalforetyrrelse, simpolt. hen af en impotens, var med henayn til driftsteorien og kulturteorien af helt afgerende be- tydning. Jeg forstod ved genital scxualitet en funktion, om var ukendt og ikke dekkede de sedvanlige forestillinger angaaende men- neakenes sexualhandlinger. Lige saa lidt som reexuele og sgenitale hetyder det samme, lige san lidt betyder »xenitale i sexualekonomisk betydning det samme som »genitel« i almindelig ordbrug, 7) Desuden lostes paa nimpel vis et spergemaal fra neuroel: ven, soot havde plaget FREUD i de folgende aar. De sjmlelige lidel- 72 Seausiakonondiake ineddelelaer ser frembyder overalt kun kvaliteter, Ailigevel synes de altid at vere afhengige af den saakaldte kvantitative faktor, af styrken og krafton, af de sjevlelige oplovelsers og handlingers energimangde. Paa et mode for en snevrere kreds havde FREUD manet til fortigtig- hed, Vi maa, sagde han, vere forberedt paa, at neurosernes psyko- terapi kan vente en farlig konkurrent i fremtidens organoterapi. Ingen kunde endnu ane, hvordan den vilde komme ti] at se ud, men man kunde allerede here dens udaveres skridt bag sig. Psykoana- lysen maatte vente engang at blive stillet paa et organisk funda- ment. Det var en wgte FREUDsk forudanelse! Da FREUD sagde dette, forstod jeg, at losningen af neurosens kvantiteteproces indebar los- ningen af det organoterapeutiske sporgsmaal, Adgangen hertil Kunde kun aabnes ved at mestre den fysiologiske sexualstase. Jeg var allerede paa vej. For 5 aar siden opnaaede vi de ferste resultater i kampen for at lose disse spergsmaal, karakteranalysen udarbe}- dede de forste grundwetninger i vegeioterapiens teknik. Inden den tid var der gaaet 15 ar fulde af svert arbejde og haarde kampe. I aarene 1922—26 antog orgasmeteorien stykke for stykke form og fasthed, og i tilslutning dertil karakteranalysens teknik, En- ver yderligere erfaring, vellykket saavel som mislykket lmgeligt arbejde, hekrftede den teori, som havde formet sig hos mig pan grundlag af de forste afgerende iagttagelser. For mit arbejde opdeltes problemerne hurtigt og klart. I det kliniske arbejie forte den eno retning lige frem til det sexualokonomiske experimentalarbejdes nuverende stade. En anden retning skilte sig ud med folgende spergamaal: hvor- fra stammer og hvilkon funktion har den sociale undertrykkelse af konslivet? Den forste problemiinie afgav langt senere, forst fra 1933, en biologisk sidegren til sexualskonomien, nemlig bionforskningen, den sexualekonomiske kreftforskning, og undersogelsen af feno- menet: orgonstraaling, Den anden linie spaltede sig ¢. 7 aar senere atter op i den egent- lige serualsociologi paa den ene side, og den politiske paykologt pas den anden, Orgasmeteorien bestemmer sexualokonomiens psykologiske, psy- koterapeutiske, fysiologisk-biclogiske og sociologiske sektorer. Jeg er ikke saa anmassende at passtaa, at denne sexualokonomiens byg- ning skulde kunne erstatte de specialiserede fag af ovennwvnte art, Men sexualokonomien hwvder idag at vere en samiet naturvidenska- belig sexualteori, ud fra hvilken alle sider af den menneskelige til- varelse kan vente fornyelse og befrugtning. Dette forpligter til ud- 3 Sexuaiakonomiske meddelelser forliget at fremlegge alle argumenter j alle sidegrenene. Da livspro- cessen simpelt hen er det samme som sexualprocessen, forstaas spaltningen logisk af sig selv. J alt, som lever, virker sexuel vege- tativ energi, Denne setning er yderst farlig, metop fordi den er simpel og absolut korrekt. For at den kan anvendes rigtigt, mas det forhindres, at den synker ued til at biive en dum banalitet eller et skema. Epigoner plejer at gore sig sagen let. De overtager moj- sommeligt oparbejdet stof og opererer med det saa bekvernt som mu- ligt. De gor sig ikke umage for stadig paa ny at anvende alle me- todiske finesser, De stivner, og problematiken stivner med dem Jog haaber, at det vil lykkes mig at afvende denne skebne for sexualokonomiens vedkommende. Sexualokonomiske meddeleiser VI. Den karakteranalytiske tekniks udvikling. 1 Vanskeligheder og modsigelser. Den psykoanalytiske teknik betjente sig af tankeassociationer for at opspore og tyde de ubevidste fantasier. Det havde vist sig, at tydningens helbredende virkning er begrenset, Der fandtes nappe patienter, com var helt i stand til frie uvilkaarlige tankeindfald. De bedringer, som opnaaedes, var resultater af genitale gennem- brud, De var for det meste tilfeldigt fremkaldt gennem det sjele- lige apparats frigorelse som folge af de frie indfald. Jeg kunde se, at genitale frigorelser frembragte store helbredende virkninger, men jeg magtede ikke at bestemme deres retning og hjelpe dem til at sette sig igennem. Man kunde aldrig rigtig angive, hvilke proceséer hos patienterne der maatte tilskrives tilfeldige gennembrad. Deraf fulgte, at det blev nedvendigt at naa frem til en orientering i den analytiske tekniks lovmessighedeer. Jeg har allerede beskrevet den daverende tekniske situations trestesloshed. Da jeg i efteraaret 1924 overtog det tekniske semi- nar i Wien, havde jeg dannet mig et billede af det nedvendige ar- bejde. I de to foregagende aar havde manglen paa system i syge- historierne vist aig at virke forstyrrende. Jeg udkastede et skema til ordnede referater, Tilfeldene frembed en forvirrende fylde af oplevelser. Jeg foreslog derfor af denne fylde kun at fremfere det, der var nedvendigt for den tekniske problemstilling. Under diskus- sionen vilde sea det ovrige komme frem af sig selv. Tidligere ple} ede man uden at tage hensyn til det terapeutiske problem at frem- stille tilfeldets barndomshistorie fuldstendigt og til slut at give usammenhengende raad. Det forekom mig meningsiest. Hvis psykoanalysen var en videnskabelig, kausal terapi, saa maatte de til enhver tid nedvendige tekniske forholdsregler af sig selv fremgaa af tilfaldenes struktur. Neurosens struktur kunde kun bestemmes ved fixeringerne i barndomssituationer. Det havde end- videre vist sig, at man gik udenom modstandene, dels fordi man ikke erkendte dem, dels fordi man troede, at modstanden var en hindring i arbejdet og derfor saa vidt muligt skulde undgaas, I det forste aar af min virksomhed som seminarleder diskuteredes der derfor udéelukkende modstandssituationer. I begyndelsen var vi fuldstendig hjelpelose, Men vi lerte snart meget, og hurtigt endnu mere, Det vigtigste resultat af forste aars seminar-arbejde var den aggorendo indsigt, at psykoanalytikerne ved »Ubertragunge kun for- 75 Sexualokonominke meddelelser stod den positive, men ikke den negative, skent denne adskillelse teoretisk for lengst var bleven fastslaaet af FREUD, Analyti- kerne undgik at fremdrage patienternes negative meninger og pinlige kritik, undlod at hore paa den, at hekrefte den eller af- krefte den, Man folte sig kort sagt menneskeligt og personligt usik- ker paa grund af det sexuelle stof og den saa problematiake men- neskelige natur. Det viste sig endvidere ,at der fandtes fjendtlige indstillinger hos patienten, som var hjernestene i hele neurosen. Eohver tydning af sammenhsngen i det ubevidste materiale prelle- de af paa denne hemmelige fjendtlige indstilling. Folgelig burde intet ubevidst tydes, for de hemmelige afvisende holdninger var afsloret og fjernct. Det laa ganske vist paa linie med kendte principer i det praktiske arbejde. Men det maatte ferst prak- Liseres, De praktiske problemstillinger ryddede op i mange urigtige og bekvemme holdninger hos terapeuterne. Saaledes ogsan med den sankaldte vafventenc, At afvente skulde have en hensigt. For det meste skyldtes det hjelpeloshed. Vi fordemte den vane, mange havde, simpelthen at komme med bebrejdelser mod patienten, naar han viste modstand mod behandlingen. Det laa ganske i de psyko- analytiske grundsetningers aand, at vi forsogte at forstaa modstan- den og overvinde den med analytiske midler, Man plejede dengang, naar behandlingerne gik i staa, at fastsette begrensninger for deres varighed. Patienten skulde inden en bestemt dato beslutte sig til at opgive »modstanden mod at blive raske. Kunde han ikke det, saa havde han nemlig swovervindelige modstandec, Vi maa ikke glemme, at ambulatoriet stadig stillede store fordringer til vor kunnen. Om saadanne modstandes fysiologiske forankring anede ingen noget. Der fandtes en rekke forkerte tekniske forholdsregler, som maatte afskeffes. Da jeg selv i 5 aar havde begaact disse fejl med de mest mislykkede resultater som felger, kendte jeg dem godt og erkendte dem hos andre. Saaledes ogsaa det usyatematiske arbejde med det tankemateriale, som patienten bragte, Man tydede materia let sefterhaanden som det koms, uden at tage hensyn til dets dybde, ti) de modstande, der var bygget op imod en virkélig forstaaelse. Det forte ofte til groteske situationer. Patienterne fandt meget snart ud af, hvad psykoanalytikeren teoretisk ventede, og leverede de tilsvarende »sassociationers. De bragte materiale for at glede analytikeren. Hvis de var listige karakterer, vildledte de ham haivt bevidst, dromte f. ex. yderst forvirret, saa at ingen kunde finde ud af det. Netop den stadige forvirring i dremmene var det afgorende pro- blem, ikke dremmenes indhold. Eller patienterne producerede sym- 16 Sexualkonomiske moddelelser bol paa symbol. De sexuelle betydninger blev de hurtigt klare over, og de kunde nu Jet arbejde med begreberne. De talte om odipuskom- plexete uden den fjerneste affekt. Inderst inde troede de ikke paa de tydninger af de leverede indfald, som analytikerne plejede at tage for gode varer, Nesten alle behandlinger forleb kaotisk. Der fand- tes ingen ordning i materialet, ingen opbygning i bebandlingen og derfor heller ingen afvikling af en proces. De fleste tilfelde leb ud i sandet efter 2 eller 3 aars behandling. Der forekom hist og her bed- ringer, men ingen vidste, hvorfor. Saaledes pregedes vore begreber om ordnet og systematisk modstandsarbejde. I behandlingen oploser neurosen sig saa at sige i enkelte mod- stande, som man ombyggeligt maa holde ude fra hinanden og over- vinde hver for gig, idet man stadig gaar ud fra den mest overfladi- ske modstand, den, der ligger patientens bevidste folelse parmest. Dette var ikke noget nyt, men kun en konsekvent gennemforelse af FREUD's opfattelse. Jeg fraraadede forsog pas at voverbevisec pa- tienten om, at en tydning var rigtig. Er den modstand, der svarer til en ubevidst tendens, blevet forstaact og fjernet, saa griber patien- ten selv efter tydningen af den. I modstanden findes jo det drifts- element, mod hvilket den er rettet. Erkender patienten atveergelsens betydning, er han allerede paa vej til at forstaa det afviergede. Men dette fordrer nojagtig og konsekvent afslering af sely den sva- geste fornemmelse af mistro og afvisning hos patienten. Der findes ingen patient, som ikke nerer en dyb mistro til behandlingen. De skjuler den blot paa forskellig vis. Jeg refererede engang et tilfelde, hvor patienten paa den behan- digete maade skjulte sin mistro ved at vere overheflig og ved at gaa med til alt, Bag mistroen virkede den egentlige angsthilde. Der- for ofrede han alt, dog uden at forraade sig med sine aggressioner. Dette forhold kraevede, at jeg ikke tydeie hans meget klare dremme ‘om incest med moderen, for han var kommet frem med sine aggres- sioner mod mig. Det var stik modsat den daveerende praxis, som be- stod i at tyde hver detalje i drommene eller hvert indfald, Men det var i oVerensstemmelse med modstandsanalysens grundsetninger. Jeg merkede snart, at jeg kom ud i en konflikt, Da praxis ikke stemte overens med teorien, maxtte mange analytikere blive oprart: De skulde tilpesse deres praxis efter teorien — divs, teknisk lere om igen? Det var temlig meget forlangt! Vi var uden at ane det stedt mod den karakterejendommelighed hos nutidens mennesker: at afveerge wgte sexuelle og aggressive rorelser ved hjelp af uegte forkrampede, vildledende holdninger. Teknikens tilpasning til dette karaktermessige hykleri hos patienterne havde konsekvenser, som ingen anede, men som alle ubevidst frygtede: det gjaldt den virke- 71 Nexunlekonomiske meddelelser lige frigorelse af aggression og secualitet, Det gjaldt den person- lige struktur hos terapeuten, som skulde taale og lede disse folelser. Men vi analytikere var bern af vor tid, Vi havde med ting at gore, som vi teoretisk erkendte men praktisk frygtede. Vi turde ikke op- leve dem, Vi var fastbundne i formel akademisk konvention. De analytiske situationer krevede en meget fordomsfri og fri indstilling tl sexualiteten. Om at faa evnen til at opnaa orgasme bragt i orden var der i de ferste aar af seminarets tilverelse endnu ikke tale. Jeg undgik instinktivt temaet. Man kunde ikke lide det og kom i affekt derved. Jeg var selv ikke helt glad ved det. Det var heller ikke helt lige til at erkende og forstaa patienternes kloset-vaner og sexuelle merk- verdigheder og samtidig korrekt at respektere deres sociale og akademiske verdighed. Derfor talte man hellere om sanal fixering« eller sorale krav«. Dyret rerte man ikke ved. Situationen var ogsaa i andre henseender vanskelig. Jeg havde sammenfattet en rekke Kliniske iagttagelser til en hypotese angaaende neurosernes terapi. Der fordredes megen teknisk dygtighed, hvis det fastsatte maal skulde gennemfores i praxis, Det var som en anstrangende march henimod et maal, der tydelig kan skimtes men for hvert skridt rykker lengere bort. Jo tiere jeg fik bekreftet den kliniake erfa- ring, at neurosen burtigt helbrededes, naar der skaffedes mulig- heder for genital tilfredsstillelse, desto storre vanskeligheder frem- bod de andre tilfelde, hvor det slet ikke eller kun ufuldstendigt lykkedes, Det ansporede til et energisk studium af hindringerne og de mange atationer paa vejen til maalet, Det er ikke let at frem- stille dette overskueligt. Dog vil jeg forsege at tegne et saa levende billede som muligt af, hvorledes efterhaanden neuroseterapiens geni- talitetslere stadig flettede sig twttere sammen med udbygningen af den karakteranalytiske teknik. De blev i lebet af nogle aar til en uadskillelig enhed. Jo klarere og fastere dette arbejdes fundament blev, desto mere voxede konflikterne med psykoanalytikerne af den gamle skole. I de forste to aar gik det uden konflikt. Men saa begyndte en opposition fra de wldre kollegers side at gribe forstyrrende ind. De fulgte simpelt hen ikke med, frygtede deres ry, som »erfarne autoriteter<. De maatte derfor til de nye ting, som vi arbejdede frem, enten sige: sdet er jo altsammen banalt, staar allerede hos FREUD«, elier de paastod, at det var »forkerte, I det lange lob kunde nemlig don rolle, som den genitale tilfredsstillelse spillede i neurosetera- pien, ikke hemligholdes, Den treengte sig uafviseligt frem { diskus- sionen om hvert enkelt tilfelde. Det styrkede min position, men skaffede mig fjender. Maalet: sevnen til orgastisk tilfredastillelse« 18 Soxualekonomiske meddelelaer bestemte teknikken paa folgende maade: samtlige patienter er ge- nitalt lidende, De maa gores genitalt sunde. Derfor skal alle syge- lige holdninger, som staar i vejen for at opnaa den orgastiske po- tens, opspores og nedbrydes. Det var en teknisk opgave for en hel generation af analytiske terapeuter. De ting, der hindrede genitaliteten, var utallige og uen- deligt varierende. De var baade socialt og psykisk forankrede. Jeg lagde forst og fremmest arbejdets hovedvagt paa studiet af de pre- genitale fixeringer, af de afsporede sexuelle tilfredsstillelsesformer og de sociale vanskeligheder, som stod i vejen for et tilfredsstillende scxualliv. Uden at det var min hensigt, traadte efterhaanden spergs- maalene om egteskab, pubertet, sociale hemninger af sexualite- ten, i forgrunden af diskussionen. Det syntes alt sammen endnu at lige indenfor den psykoanalytiske forsknings rammer. De unge kol- leger udviste megen arbejdsvillie og stor arbejdaglede, De lagde in- gen skjul paa deres kaerlighed til mit seminar. Deres senere ulege- messige og uvidenskabelige holdning, da det kom til et brud, kan ikke formindske anerkendelsen af deres ydelser i seminaret. 11923 udkom FREUD’s »Das Ich und das Es«, Dens virkning var til at begynde med forvirrende for den daglige praxis, som uafbrudt beskeftigede sig med patienternes sexuelle vanskeligheder. »Over- Jeg'ete og de ubevidste skyldsfolelsere som var teoretiske formu- leringer over endnu uopklarede fakta, kunde man ikke stille noget op med i praxis, Der var ikke angivet nogen teknik til det, Man opererede hellere med onaniangsten og den sexuelle skyldfolelse. 1920 var sJenseits des Lustprincipss udkommet; her blev dedsdrif- ten til at begynde med kun hypotetisk, ligestillet med sexualdriften, Ja endog betragtet som en endnu dybere drift. De analytikere, som ikke praktiserede og de, som ikke strukturelt kunde begribe sexual- teorien, begyndte at anvende den nye Jeg-lere, Det var meget slemt, Istedet for sexualitet sagde man nu serose. Over-Jeg’et, der var opstillet som en teoretisk hjeipeforestilling om den sjelelige struktur, kunde de daarlige praktikere tage og fole pase. De arbojdede med Over-Jeg’et som med reale fakta. oEse’et var >genstridigts. Over-Jeg’et sad der med’et langt skeg og var sstrengte, og det arme Jeg provede at smugies. I stedet for levende, flydende beretninger om kendsgerainger traadte et meka- nisk skema, som sparede en for al videre eftertanke. De kliniske diskussioner aftog stadig mere og mere, og spekulationen begyndte. Der optraadte snart fremmede, som aldrig havde analyseret, og holdt tankesprudlende foredrag over Jeg'et og Over-Jeg’et eller scizafreni- tilfwlde, som de aldrig havde set. Ved bruddet i 1934 Cungerede de officielt som sgeistig transzendiertes representanter for paykoana- 19 Sexualekenomiake meddctolser lysen imod dybdepsykologiens sexualokonomiske princip. Det klin!- ske arbejde blev mere og mere tomt. Sexualiteten blev uvesentlig, begrebet olibidoe mistede sit sexuelle indhold og blev til en frase. ‘Alyoren i de psykoanalytiske meddelelser gik tabt. Den erstattedes mere og mere af en praktisk indstilling, der min- dede om etikernes. Man begyndte at oversmtte neuroseleren i det sjegpsykologiske« sprog. Atmosferen srensedes«! ‘Den rensedes Iangsomt men sikkert for alt det, som var indvun- det ved og som kendetegner FREUD's arbejde. Psykosnalysens tit pasninger til den verden, som endnu for kort tid siden havde truet den med odeleggelse, foregik i begyndelsen neesten ubemerket. Man talte endnu om sexualitet, men man meyte ikke lengere sexualitet. Man havde samtidig bevaret en del gammel pionerstolthed. Derfor fik man daarlig samvittighed og tilranede sig mine nye erkendelser som gammelirendte bestanddele af psykoanalysen, med den hensigt fat adelegge dem, Formen blev vigtigere end indholiet, organisati- ‘nen vigtigere end opgaven, Nu begyndte den forfaldsproces, som hidtil har adelagt alle store sociale bevegelser i historien: ligesom Jesus’ urkristendom blev forvandlet til kirken saaledes blev snart mange psykoaualytikere deres egen saga varste fjender. Brudot in- den for bevegelsen lod sig iitke mere lege. Det er idag, 15 sar senere, blevet klart for en hver. Jeg blev forst klar over det i 1834, For sent! Tnatil da kempede jeg for min sag inden for LP.V.’s rammer, offi- cielt og efter min egen overbevisning i psykoamalysens navn, men imod min indre overbevisning. ‘Omiring 1925 opstod en spaltning i den psykoanalytiske teori- dannelse, som i begyndelsen ikke blev forstaaet af reprsentanterne for de forskellige retningeer, men i dag tegner sig helt klart, Naar selve sagen mister fodfaste, vinder den personlige intrige i samme grad indpas. Det, som udadtil udgives for sagli ig interesse, er fra nu af ku- lissepolitik, taktik, diplomati. Jeg kan takke denne smertefulde op- levelae af LP.V's udvikling for den maaske vigtigste frugt af mine anstrengelser: forstaaelsen af mekanismen i en hver slags politik { det store sanvel som i det smaa. ringerne af disse fakta er ingenlunde noget sidespring. Jeg vil vise, at netop det kritiske opger med disse oplaselsesfanome- ner i den peykoanalytiske beveegelse, som f. ex. dedadriftsleren, var uundvarlige forudsartninger for det gennembrud ind i det vegeta: tive livs omraade, som lykkedes mig nogle aar senere. REIK havde udgivet en bog »Gestandniszwang und Strafbodiirf- nige i hvilken den oprindelige opfattelse af de sjelelige lidelser blev stillet paa hovedet. At det vandt bifald, var saa meget des verre. 80 Sexustokonomiske meddeleiser Uadtrykt saa enkelt som muligt betyder den ter burnete nget for strof for epcuclefoecdoer. FREUD have sJenseits des Lustprinzipse og i »Das Ich und das Es« antaget 4 ubevidat straffebehov, som skulde begrunde modstanden idk blive rask, Samtidig var sdedsdriftene blevet indfort i teorien, FREUD antog, at den levende substans blev styret af to modsatte driftsretninger. Paa den ene side af livadrifterne, som han liges til lede med sexualdriften, Disse havde efter hans mening den opens at bringe den levende eubstans ud af den uorganiske hviletilstand, at frembringe spending, at sammenfatte livet til stadig storre enhed De a ied larmende og betingede livets brusen. 3 fen bag ved dem virkede den »stummes, men sla: dodsdrift, tendensen til at fore det levende vibes ih ances te sae til intet, til Nirvana. Livet var efter denne opfattelse egentlig un en afbrydelse af den evige tavshed og ikke-existens, T neurosen virkede efter denne opfattelse den fremadstrabende livedrift ell sexualdrift imod dedsdriften, Dodsdriften Kunde man vel ikke paa- vise, Men dens ytringer var for tydelige til at kunne oversea. eed shone viste overait tendensen til seloudslettelse. Dodadriften gev sig udslag i de masochistiske beatrebelser. Patieniarne eatte sig toed at blive helbredt for den neurose, de have paadraget aig, Neuroe blew holdt i live af den ubevidate skylafolelse, som man Kunde kalde aera atiesrares vilde simpeltikke blive raske, fordi dette eine , som fandt sin tilfredsstilielse i neurosen, forbed dem Hvor det var FREUD begyndte at gaa fej, eri Bap phase mrp ry oe a ae pene psykoterapeutiske svaghed med patienternes ae a eorisns rigtige erkendelser, som f, ex, at forbry- dere ‘et forraader: sig selv, eller at mange mennesker toler en ttelse, naar de kan komme til at tilstaa en forbrydelse. Tidii get pee pa resultat af en konflikt mellem Besoiiray oe jst for strat. Nu hed det, at neurosen var én seusllray og ttra/oehov, altaas det lige modastte af Staite atat for sexuelle handlinger. Det var den komplette likvidering af psykoanalytiske neuroselere a Det blev modsagt af enhver klinisk indsigt. ini it ger tillod ikke nogen tvivl om, at FREUD's Sei bandits rigtige. Patienterne var gaaet i stykker paa angsten for straf for seeuelio handlinger, og ikke pas onakot om at blive stratfet. Ud af de komplicerede forviklinger, de var kommet ind i ved at sasaise bremse deres sexualitet, udviklede mange patienter bag- ter den, masochistiske holdning at ville atra/fes, al. beskadige sig . 81 Sexualokonomiske meddelelser selv eller at fastholde sygdommen, Det var utvivisomt behandlin- gens opgave at tilintetgore deres onske om selvstraf som en neuro- tisk nydannelse, at fjerne angsten for straf og frigere sexualiteten; og ikke den at fastslaa selvbeskadigelserne som ytringer af dybe piologiske bestreebelser. Dodsdriftsierens forkmmpere, der stadig optraadte talrigere og vierdigere, da de nu kunde tale om »thanatose i stedet for sexualitet, forklarede den syge sjeelelige organismes neu- rotiske tendens til selvbeskadigelse som udslag af en biologiske ur- rift hos den levende substans, Dette er psykounalysen aldrig korn- met sig af. Bfter REIK fulgte ALEXANDER. Han undersogte nogle for- brydere og fandt ud af, at forbrydelsen simpelthen var felgen af et ubevidst strafbehov, der tenderer til forbryderisk handling. Han spurgte ikke efter oprindelsen til denne livsfornegtende adfard. Han omtalte ikke med et ord det veldige sociale grundlag for for- brydelserne. Det sparede al videre eftertanke, Naar man ikke hel- predte, saa var dodsdriften skyld deri, Naar menneskene myrdede, saa gjorde de det for at kunne Komme i fengsel. Bornene stjal for at frigere sig for ct plagende samvittighedstryk. Jeg undrer mig i dag over den energi, som dengang anvendtes paa at diskutere den slags meninger. Alligevel havde FREUD ment noget, som var store anstrengelser verd. Det vil jeg senere gore rede for, Men psykoanlytikernes magelighed fik dem til at klamre sig til dodadriften og derved odelegge anrtiers bestrebelser. Den snegative terapeutiske reaktion< hos patienterne viste sig senere hen som et simpelt resultat af den tekniske og teoretiske uduelighed til at genoprette den orgastiske potens, med andre ord til at overvinde patientens lystangst. ‘Mea disse bekymringer gik jeg en dag til FREUD. Jeg spurgte ham, om han vilde have indfert dedsdriften som en Hinisk teor, Han solv havde jo benagtet at dedsdriften kunde klinisk konstate- res, FREUD beroligede mig. Det drejede sig >kun om en hypoteses, Den kunde lige sas godt undveeres. Den forandrede intet ved den psykoanalytiske eres grundrids, Han havde blot for engangs skyld tilladt sig en spekulation. Han vidste serdeles godt, at man misbrugte hans spekulation, Jeg skulde ikke bekymre mig om det, men roligt arbojde videre klinisk. Jeg gik lettet bort, men jeg var fast bestemt paa inden for mit. arbejdsomraade at beksempe snaicken om dedsdriften skarpt, og skrev en afhandling om ALEXANDER, i hvilken jeg paaviste wholdbarheden af hang anskuelse. Han sva- redo meget affektivt, RADO gjorde sig som redaktor af »Internatio- hale Zeitschrift fir Psychoanalysee al mulig moje med at stryge det groveste ud af hans evar. Det meddolte han mig skriftligt, Han 82 Soxualakonomlsie meddelelser sendte mig REIK’s bog til anmeldelse. Jeg optraadte sealigt RADO gav mig skriftligt sin tielutning. aaa in afvisende anmeldelse af REIK's i ALEXANDER udkom 1927. ally ate Ss I mit tekniske seminar herte man kun lidt om i om det ubevidste straffebehov som aarsag til niyo agate ske resultater, Dette tillod den pinligt nojagtige kliniske fremstilling af tilfeldene ikke. Kun lejlighedsvia forsegte den ene eller den an- den dedsdriftteoretiker at anbringe sin mening. Jeg undgik om- hyggeligt ethvert direkte angreb paa denne vranglere. Det var klart, at den skulde lide nederlag gennem selve det kliniske arbejde. Jo nojagtigere vi studerede sygdommenes mbkanisme, desto sikrere maatte vi sejre. I foreningen derimod blomstrede den falske udlzeg- ning af Jeg-teorien mere og mere, Spendingen biev stadig storre. Man opdagede paa en gang, at jeg var meget aggressiv, skun red min kepheste og altfor ensidigt overdrev genitalitetens betydning, De temuer, som jeg arbejdede med i disse aar, modbeviser disse paa- stande, Pas. paykoanalytikernes Salzburger kongres i april 1924 havde Jeg udvidet de forste formuleringer over genitalitetens terapeutiske betydning ved at indfore begrebet: den sorgastiske potense. Fore- draget behandlede to fundamentale kendsgerninger: 1) neurosen er et udtryk for en forsturrelse af genitaliteten og ikke kun af sexuali- teten i almindelighed. 2) Bt tilbagefald i nourosen efter en analytisk helbredelse forkindrea i samme wistrackning som don orgastiske tilfredestilielse under konsakten sikres. Jeg havde godt resultat. ABRAHAM lykenskede mig til den velly}rkede formulering af neu- rosens okonomiske faktor, For at tilvejebringe den orgastiske potens hos patient det ikke nck at befti de forhaanden verende puta wendinakt tn deres herninger og fortrengninger. Den sexuelle energi bliver bun- det i symptomerne. Hyert symptoms oplesning udloser derfr en del af cen sjalelige energi, De to begreber »sjelelig energi« og »scxuel energi« var den gang aldeles ikke identiske, Den frigjorte energimangde blev spon- tant overfort paa det genitale system: potensen bedredes, Patiens terne fik mod til at finde en partner, de opgav abstinensen eller de oplevede dybere i den kenslige omfavnelse. Men forventningen om, at derved ogsaa den orgastiske funktion vilde indfinde sig, blev kun \ faa tilfeelde optyldt, En overvejelse sagde: Aabenbart er der ikke frigjort tilstrekkelig cnergi fra de neurotiske bindinger, Pati- enterne blev nok fri for nogle symptomer, Kunde ogsaa nogenlunde udfere et arhejde, men i det store og hele vedbley de at viere af- 83 Sexualakonomiske meddetelser sperrede. Folgende sporgsmaal trengte sig uvilkaarligt pea: hvilke ‘andre steder end i de neurotiske symptomer er der bundet sexwel energi? Dette sporgsmaal var dengang nyt i psykoaualysen, men faldt ikke udenfor dens rammer. Tvertimod. Det beted kun en felge- rigtig anvendelse af den analytiske tankemetode ud over det neuro- tiske enkeltsymptom. Jeg havde til at begynde med intet svar pas dette sporgsmaal.{liniske og terapeutiske sporgsmaal lader sig al- drig lose alene gennem eftertanke. De besvarer sig selv efterhaan- den som man lerer at beherake de praktiske opgaver. Det gelder vist i al almindelighed for enhver form for videnskabeligt arbejde- Hvis man ud af det praktiske arbejde korrekt afleder et sporgamaal drager dette konsekvent andre efter sig, og de fortetter sig til et helhedsbillede af det samlede problem. Paa basis af den psykoanalytiske ueuroselwre laa det ner at soge den energi, der manglede for at faa den fulde orgasmeovne i stand i de ikke genitale, altsaa i den tidlige barndoms pregenitale sexualhandlinger og fantasier. Hvis den sexuelle interesse i vid udstreekning er rettet mod sug- ning, bidning, kun at blive elsket, anale vaner etc., gaa lider den genitale oplevelsesevne derunder. Uvilkaarligt skerpedes derved den anskuelse, at de enkelte sexnelle drifter ikke virker hver for sig, men ligesom en veske i forbundne kar danner en onhed. Der kan kun findes en samlet sexuel encrgi som soger at blive tilfredsstillet ved de forskelliga erogene zoner og sjalelige Jorestillingor. Dette stod i modsetning til anskuelser som netop paa denne tid begyndte at blomstre op. FERENCZI offentliggjorde sin genitalitetsteori, hvorefter den genitale spendingsfunktion cammensattes af pre- genitale spendinger, anale, orale og aggressive, Dette stred imod den kliniske erfaring. Jeg saa, at tvzertimod enbver tilblanding af ik- ke genital spending under konsakten eller ved onanien sv@kkede den ongastiske potens. En kvinde, som ubevidst identificerede sin va- gina med anus, frygtede maaske for under ophidselsen at slippe en. vind (flatus) og derved at blamere sig. En saadan holdning var i stand til at lamme hele livsvirksomheden. En mand som ube- vidst anser sin penis for at vere en kniv eller bruger den som bevis for sin potens, er ude af stand til fuld hengivelse under konsakten. HELENE DEUTSCH offentliggjorde en bog om den kvindelige sexu- alitet, i hvilken hun paastod, at hejdepunktet af kvindens sexuelle Uilfredsstillelse ligger i fodselsakten. Efter hendes opfattelse findes der ingen oprindelig vaginal spending, men den sammensmttes af sprndinger fra munden og anus, som overfores til skeden. OTTO RANK offentliggjorde samtidig sin »Trauma der Geburt«, i hvilken han paastod, at konsakten svarede til en »venden tilbage 84 Soxuslokonomiske meddelolser til moderskedote. Jeg stod pan en god fod med disse psykoanalyti- kere og satte pris paa deres meninger, men mine egne erfaringer og anskuelser kom i den skarpeste konflikt med deres, Hfterhaan- den blev det klart, at det er fundamentait forkert at ville tyde op- levelsen under konsakten psykisk, at soge et indhold i den som f. ex. i det neurotiske symptom. Tvertimod: enhver sjelelig forestilling under konsakten kan kun forhindre ex hengivelse, Endvidere bety- der den slags tydninger af genitaliteten en fornegtelse af dens bio- logiske funktion, Hvis man sammensetter den af ikke genitale spen- dinger, fornegter man dens existens, Jeg havde derimod netop i orgasme-funktionen eritendt den kvalitative grundforskel mellem genitalitet og pregenitalitet, Kun det genitale apparat kan formidle orgasme og afiade den biologiske energi fuldstendigt. Pregenitali- teten kan kun forhoje vegetative spendingcr. Man marker den dybe Haft nom her spat dat peykaaadtyeake sxtoeee Aogasibe De terapeutiske konsekvenser af de to anskuelser kunde ikke forliges. Hvis den genitale spsending blot var en sammenblanding af ikke-genitale spendinger, saa maatte helbredelsen bestaa i en for- skydning af anal- eller oralerotiken til genitalorganerne. Men var min anskuelse rigtig, saa maatte den genitale spending blive be- friet og renset for sammenblandinger med preegenitale spendinger; den maatte saa at sige sudkrystalliserese, Hos FREUD fandtes der intet holdepunkt for afgorelsen af dette sporgsmaal, Han mente, at den libidinose udvikling hos barnet skred rask frem fra det orale til det anale og derfra til det phalliske trim. Den phalliske genitalposition tilskrev han begge ken. Pigens phalliske erotik heeftede sig ved Mlitoris som drengens ved penis. Forst, i puberteten, sagde FREUD, vilde alle infantile sexuelie spendinger blive underordnede under sgenitalitetens primat«. Denne trander mu vet forplantningens tjenestes, Med denne formulering var den gamle identificering af genitalitet og forplantning fastholdt, genitallysten gialdt videre som en funktion af forplantningen. Det havde jog de forste sar overset. Jeg blev forst gjort opmerksom herpaa af en berlinerpsykoanalytiker, da konflikten traadte meget skarpt frem, Naar jeg sea lenge havde kunnet blive i LP.V. med min genitali- tetsteori, var det, fordi jeg bestandig henholdt mig til FREUD. Jeg gjorde derved min teori uret og besverliggiorde mine medarbej- dere lesrivelsen fra psykoanalytikernes organisation. I dag forekommer saadanne anskuelser mig nmulige. Jeg maa undre mig over, hvor alvorligt man dengang diskuterede, om der fandtes en oprindelig genital funktion eller ej, Ingen anede den so- u5 Sexunlekonomiske moddalolser cinle aarsag til denne videnskabelige naivitet. Den videre udvikling af genitalitetsteorien afslorede den med tilstrekkelig krashed. 2. Angatens sexualokonomi, De skarpe modsigelser i den psykoanalytiske teoridannelse fra 1022 kommer ogsaa frem ved centralproblemet: angst. Den oprin- delige antagelse lyder: Hvis vejen til erkendelse og fjernelse af den legomlige sequalspanding er sprerret, saa forvandier den sig til ‘angst. Hvorledes denne sforvandlinge skulde foregaa, blev der ikke sagt noget om. Da jeg uafbrudt havde den opgave at frigore sexualenergi ud af neurotiske bindinger, trengte dette sporgsmaal paa, og maatte klares, Staseangst var sexuel spending, der ikke havde faaet afleb. For at forvandle den tilbage til sexuel spen- ding maatte man vide, hvordan den forste forvandling til angst var gaaet for sig. I polikliniken havde jeg i 1924 to kvindelige patien- ter i behandling for hjerteangstneurose. Da den genitale spending hos dem kom frem, svandt hjerteangsten, I det ene af disse tilfelde kunde jeg i ugevis iagttage en vexlen mellem hjerteangst og genital ophidselse, Hver bremsning af den vaginale spending fremkaldte umiddelbart beklemmelse og angst omkring hjertet<. Dette be- kreftede fortrinligt den oprindelige FREUDske opfattelse af libido- angst-forholdet, Men denne iagttagelse sagde endnu mere, Jeg kun- de nu Iokalisere angstfornemmelsen: dens sede var i egnon omkring hjerte og mellemgudv. I det andet tilfelde var der den samme vexel- funktion, men tillige en urtikaria (neldefeber). Hvis patienten var bange for at lade sin vaginale ophidselse komme frem, saa optraadte enten hjerteangst eller store kloende vabler paa forskellige steder af hhuden, Sexualophidselsen og angsten havde altsaa noget med det vegetative nervesystems funktioner at gore, Dertil svarede lokalisa- tionen til hjertet udmerket. Jeg korrigerede den FREUDske formu- ering saaledes: Der foreligger ingen »forvandlinge af sexualspen- ding. Den samme spending, der viser sig som lystfolelse ved gent- talapparatet, melder sig som angst, naar den griber over pac hjertesystemet, tilmed som lystfolelsens nojagtige modsatning. Det vaso-vegetative spendingssystem kan den ene gang fungere som sexualspending, den anden gang, naar denne bliver hmmet, virke som angat, Denne tanke viste sig at vere meget lykkelig. Derfra forte en lige udviklingslinie til min nuverende anskuelse, at sexualt- tet og angst svarer tit to hinanden modsatte retninger af vegeta- tive spandingsfornemmelser, For det lykkedes at klarlegge disse fornemmelsers og spandingers biologiske natur gik der omtrent 10 aar. 86 Sexunlokonomiske meddeletser FREUD havde ikke navnt det vegetative nervesystem i sam- menhseng med sin angstteor!, Jeg betviviede iltke et ojeblik, at denne tilfojelse vilde virke indlysende pan ham. Men da jeg fremsatte min opfattelse i slutningen af 1926 paa et mede i hans lejlighed, afviste han forholdet mellem angsten og det vaso-vegetative system, Jeg har aldrig kunnet begribe, hvorfor. Det blev stadig tydeligere, at denne overladning af det vaso- vegetative system med ikke afledet sexualspending er angstens keernemekanisme og dermed ogsaa neurosens. Hvert nyt tilfelde supplerede de ferste lagttagelser. Angsten maa altid opstaa, tenkte jeg, naar det vaso-vegetative system paa en bestemt maade er over- ladet, Hjerteangst findes ved angina pectoris, ved astma bronchi- ale, ved nicotinforgiftninger og ved Basedow. Angsten opstaar alt- saa altid i seadanne tilfwlde, hvor en eller anden unormal spending indvirker paa hjertesystemet, Don sexuelle staseangst indordnede sig paa den maade i det al- mene angstproblem, I dette tilfmlde var det blot sexualophidselsen der virkede overbelastende paa hjertesystemet, mens det i de andre tilfelde var nicotin eller andre toxiske stoffer. Tilbage blev det problem, af hvilken art denne overbelastning var. Om modsetningen mellem vagus og sympaticus vidste jeg endnu intet i denne sam- menheng. ‘Jeg adskilte til mit kliniske behov begrebet angst, fra frygt eller forventningsangst, Jeg er »angste for at blive straffet, slaaet eller kastreret, er noget andet end den »angste som man oplever i et oje- blik af virkelig fare. »Frygtx eller sforventningafuld angste bliver forst til en afiektiv »angstoplevelses, naar dertil kommer den legem- lige spendingsstase i det autonome system. Der fandtes patienter som havde kestrationssangste uden nogen som helst angstaffekt. Og der fandtes angstaffekter uden nogen som helst fareforestilling, som hos sexuelt abstinente. Man maatte derfor skelne den angst der var resultat af en spendingsstase fra den angst, der blev aarsag til en sexualfortrengning. Den forste behersker staseneuroserne og den sidste paykoneuroserne. Men begge slags angst var i begge tilfmlde samtidig virksomme. Forst skaber angsten for straf eller social for- dommeise den opdemmede sexuelle sprending. Denne spending for- skydes fre det genitalsensible system til hjertesystemet og fremkal- der staseangst. Ogsaa angsten ved skreek, tenkte jeg, kan ikke vere andet end opdemmet sexualspending ved hjertesystemet. For at opleve forventningsfrygt kreves der en ringe mengde staseangst. Den indfinder sig allerede ved en livagtig forestilling om en mulig, fare, Man tager legemligt den farlige situation saa at sige paa for- skud, idet man fantaserer sig til den. Det passede meget godt med tid- 87 ‘Sexualekonomiske meédelelser ligere overvejelser om, at en sjlelig forestillings styrke, hvad en- ten det nu drejede sig om lyst eller angst, bestemmes af mangden af aktuelt virksom spending i legemet. Ved forestillingen eller for- ventningen om en fare opforer organismen sig paa samme maade, som hvis faren allerede var indtraadt. Muligvis beror den meks- nisme: at forestille sig noget, i det hele taget paa den slags reak- tioner { livsapparatet. T disse aar skrev jeg paa min bog: »Die Funktion des Orgasmuse. I serlige afsnit om den »vaso-motoriske neurose« og sangst og det vago-vegetative system« forelagde jeg de her skildrede forhold. I efteraaret 1926 udkom FREUD: >Hemmung, Symptom und Angste. I den blev meget af de oprindelige formuleringer angaaende aktualangsten taget tilbage. Den neurotiske angst defineredes som Jegiets »signale, Angston var Jeg’ets alarmsignal, naar en forbudt drift rorte paa sig, ligesom ved en reel ydre fare. En forbindelse mel- lem aktualangsten og den neurotiske anget lod sig ikke tilveje- bringe. Det var en sorgelig tingenes tilstand, men . . . . »non liquet«, dermed slutter FREUD sine overvejelser desangaaende. Angsten skulde ikke longer opfattes som on folge af sexualfortrangningen, men som dens egentlige aarsag. Spergamaalet om, af hvilke stoffer angsten fabrikeres, var uden interesse. Den paastand, at det var li- bido, der forvandledes til angst, blev af mindre betydning. FREUD oversaa, at angsten som et biologisk fenomen ikke kan optrede uden at vere forberedt i dybden af det biologiske syatem. Det beted et haardt slag for mit arbejde med angstproblemet, Det var dog lige netop lykkedes mig at lose modsigelserne et stort stykke vej. Fra nu af blev det endnu sverere at hevde det standpunkt, at staseangsten afledes af sexualstasen. FREUD’s formuleringer vejede naturligvis meget starkt til. At have en anden mening end hans, var ikke videre let, serlig ikke, naar det gjsidt centrale sporgsmaal. T orgasme-bogen gik jeg hen over disse vanskeligheder med en harmlos fodnote. Vore ansiuelser stemte overens pa det punkt, at angsten i neurosen er aarsag til sexualfortrengningen. Jeg holdt samtidig fast ved, at den er en folge af scxrwalstagen. Det gik FREUD nu bort fra. Kloften uddybedes uroveckkende og hurtigt. Deaveerre viste det sig, at jeg fik ret, Siden »Hemmung, Symptom und Angate findes der i peykoanalysen ikke lenger nogen angstteori, som svarer til de kli- niske behov. Jeg var dybt overbevist om, at det var korrekt af mig at viderefare FREUD's oprindelige opfattelse af angsten. At jeg sta- dig mere nermede den fysiologiske funktion, var ganske vist gixdeligt men betad samtidig en yderligere skerpelse af konflikten 88 Sexualokonomiske meddeielser I mit kliniske arbejde voxede stadig ovelsen i at forvandle stase- angst tilbage til genitalspending, Hvor dette lykkedes, var resulta- terne gode og sikre, Det lykkedes mig dog ikke at frigore hjerteang- sten i alle tilfeeldene og at hidfore dens vexlen med genitalspending. Det neste sporgsmaal var altsaa: Hvorved forhindres den biologi- ske spending i ut ytz¢ sig som hjerteangst, sausnart genitalspen- dingen bremses, Hvorfor optraeder der ikke staseangst i alle tilfelde af psykoneurose? ‘Ogsaa her kom oprindelige formuleringer fra psykoanalysen til hjelp. FREUD havde paavist, at angsten i en neurose bliver gen- stand for binding, Patienten skaaner sig selv for angst, naar han f ex. udvikler et tvangssymptom. Forstyrrer man tvangssympto- mets funktion, opstaar der strax angst. Dog ikke altid. Smerdeles mange tilfelde af gammel tvangsneurose og kronisk stabil depres- sion lod sig ikke forstyrre. De var paa en eller anden maade util- gengelige. Serlig haardt maatte jeg kempe med de affektsperrede tvangskarakterer. De associerede flinkt, men det var ikke til at faa spor af affekter frem hos dem. ‘Alle bestraebelser prellede af som mod en stat haard murs. Pati- enterne var safpansrede« mod ethvert angreb. I litteraturen kendte man ingen teknisk forholdsregel, der kunde ryste dette forherdede vesen. Det var den samlede karakter, der ydede modstand. Dermed stod jeg ved indgangen til karakteranalysen. Karakter-panseret var aabenbart den mekanisme, der bandt al energi. Det var ogsaa pan- seret, som fik saa mange psykoanalytikere til at hevde, at der ikke existerede nogen staseangst. 3, Karakter-panseret og afvargemekeanismens dynamiske lagdeling. Teorien om skarakter-panserete var et resultat af et til at be- gynde med sogende arbejde, som vilde udkrystallicere patienternes modstande ordentligt, Mellem 1922, hvor genitalitetens terapeutiske rolle blev erkendt, og 1927, hvor »Funktion og Orgasmuse bley ud- givet, gjorde jeg utallige smaa og store erfaringer, som alle viste i €on retning: vanskeligheden ved at blive rask udgores af pationter- nes >hele vesens eller »karakter<. Karakter-panseret ytrer sig i be- handlingen som »karakter-modstands. Jeg maa skildre forarbejderne i deres hovedtrek. Det vil for manges vedkommende gere forstaaelsen af min sexualokonomiske karakter- og struktur-teori lettere end den systematiske fremstil- ling, som jeg har givet i min bog’ »Charakteranalyse«. Her kan den analytiske karakterlere endnu fremtrede som en udvidelse af FREUD's neuroselere. Men de kom snart i modswtningsforhold til 89 Sexualokonomiske moddetelser hinanden. Min teori udviklede sig i kampen mod psykoanalysens mekanistiske opfattelser. Den psykoanalytiske terapi skulde afdaekke og fjerne modstande. Den skulde ikke direkte tyde det ubevidste. Den burde principielt gaa ud fra den sjelelige afvergen af de ubevidste drifter, som udfortes af det moralske Jeg. Der skulde imidlertid ikke blot gennembrydes et enkelt lag af Jeg-afvergen, bagved hvilken saa det ubevidstes store rige laa. Driftsimpulser og Jeg-afvergefunktioner er i virke ligheden indveovede i hinanden og gennemsyror den hele sjatelige atuktur. Heri bestaar den egentlige vanskelighed, FREUD's skema angaa- ‘ende forholdet mellem »ubevidst<, »forbevidst« og sbevidst« og hans skema angaaende den sjelelige opbygning af »Ese, »Jege og »Over- Joge dekkede ikke hinanden. Ofte modsagde de hinanden. FREUD's vubevidstec er ikke identisk med »das Ese, »Es'ete er mere omfat- tende. Det ubevidste indeholder de fortrengte onsker samt vigtige dele af det moralske Over-Jeg. Da Over-Jeg'et afledes af det in- cestuose barn-forsldre-forhold, berer det dette forholds arkaiske trie. Det er selv udstyret med en betydelig driftsintensitet, serlig af aggressiv og destruktiv art. Jeg'et er iltke identisk med systemet: »bevidsthedene, Jeg-afveergelsen af forbudte sexuelle onsker er sely fortrengt. Dertil kommer, at Jeg’et kun er en serlig uddifferentierct del af Es’et, selv om det senere under Over-Jog'ets indflydelse trae der i modsetuing til Eset, som det sely udspringer fra. Forstaar man FREUD rigtigt, saa er heller ikke det tidligt barnlige uden videre identisk med »Es« eller subevidst« og det voxne med »Jegs el- ler sOver-Jege. Jeg vil kun paapege nogle af den psykoanalytiske teoris van- skeligheder uden her at ville diskutere eller afgere dem. Det overla- der jeg gerne til de peykoanalytiske teoretikere. Den sexualokono- miske karakterforskning har i hvert fald bragt enkelte vigtige afgo- elser i sandanne sporgsmaal. Dens opfattelse af det sjelclige appa- rat er ikke af psykologisk men af biologish art: For det kliniske arbejde spillede det den sterste rolle at skelne mellem begreberne: fortrangt og i stand til at blive bevidst. Lige- ledes at skeine mellem sexualitetens enkelte barnlige udvil trin. Dermed kunde man arbejde praktisk. Derimod unde man den- gang ikke arbejde praktisk med »Es'et«, som ikke var haandgribe- ligt, eller med »Over-Jegets, som var en konstruktion, der gav sig praktisk til kende som somvittighedsangat. ‘Man kunde heller ikke operere rigtigt med det ubevidste i stren- geste betydning, for, som FREUD rigtigt sagde, kunde man jo kun faa fat i dets afkom, altsea fenomener, som allerede var bleven be- 90 Sexualakonomiske meddotetser vidste. Det »ubevidstee har for FREUD aldrig veret andet end en yuundverlig antagelsec, Umiddelbart til at tage og fole paa var i praxis patienternes ytringer af pregenitale drifter og de forskellige former af moralsk og sngstelig driftafvergen. Det bidrog sterkt til forvirringen, at psykoanalytikerne dengang i deres teoretiske arbej- der paa ingen maade sorgede for at skelne mellem teori, hypotetisk konstruktion og praktisk synlige og foranderlige kendsgerninger, og at de troede praktisk at kunne tage og fole paa det ubevidste. Det sparrede for udforskningen af +Esc’ets vegetative natur og der- med for adgangen til de sjelelige funktioners biologiske fundament. Det sjelelige apparats lagdannelse oplevede jeg for forste gang i det tidligere nevnte tilfelde: on passiv-feminin ung mand med hysteriske symptomer, uarbejdsdygtig og asketisk impotens. Han var meget hoflig, men hemmeligt paa grund af angst meget snu. Han gav derfor efter paa alle punkter. Hefligheden udgjorde det yderst synlige lag af hans struktur. Han bragte mere end rigelige med- delelser angaaende sin sexuelle binding til moderen. Han »ofrede« helt uden indre overbevisning. Jeg gik ikke ind herpaa men henviste bestandig til hans heflighed som en afvergen af en virkelig folelses- betonet indsigt. I hans dromme tiltog det skjulte had. Da hoflig- heden formindskedes, blev han fornermende, Hofligheden havde alt- saa afverget hail. Jog lod det trede helt frem ved at nedbryde alt, hvad der bremsede det. Hadet havde hidtil varet ubevidst. Had og heflighed var modsetninger. Samtidig var overhofligheden et ka- moufleret udtryk for had. Overheflige mennesker er sedvanligt de mest hensynslose og farlige. Det frigjorte had afvergede paa sin side en sver angst for fade- ren, Hadet havde altsaa samtidig veret et fortrengt stykke drift og en ubevidst Jeg-afveergen overfor angsten. Jo Klarere hadet. kom for dagen, des tydeligere blev ogsaa angstfanomenerne. Tilsidst veg ha- det for en ny angst. Dette had havde ingenlunde veret den oprin- delige barnlige aggression, men en nydannelse fra senere tid. Den nye angst, som var brudt frem, var udtryk for et verrn imoi et dy- bere lag destruktivt had. Det forste lag had havde skaffet sig til- frecigstillelse i spot og foragt. Den dybere destruktive holdning be- stod i mordimpulser imod faderen, Den kom til udtryk i folelser og fantasier, da angsten for den (sdestruktionsangst«) var nedbrudt. Den var altsaa det, der var fortrengt, i forhold til den angst, der holdt den nede, Men den var samtidig identisk med denne destruk- tionsangst. For den kunde ikke rore paa sig uden at fremkalde angst, og destruktionsangsten kunde ikke komme frem for dagen uden sam- tidig at afslore den destruktive aggression. Saaledes blev jeg klar over noget, som jeg ferst $ aar Senere offentliggjorde, nemlig, at of Sexualokonomiske moddetolser det afvergende og det ajveryede samtidig er hinanden modsat og udger en junktionel enhed, Deraf fremgik et betydningsfuldt skema. Skema over driftens og afvergelsens samtidige modsathed og funktionelle eenhed. Samtidig et grundskema for den funktionelle udvikling paa alle omraader 4 naturen. \ yore opforsel: arakterteaek fortrangt drilt — sympton sekundaee deitt reaktiv arbejdsydelse ubevidst afveergen — — opspalining og modswiningsdannelse (den indre kontlikty — den oprindelige driftsenergi Den »indre konflikte er som folge af nutidsmenneskets struktur stedse indskudt imellem den biologiske driftsimpuls og handlingen: mennesket handler »reaktivte og under »konflikte i sit indre. Den impulsive destruktion imod faderen var selv atter Jeg'ets veern imod at blive destrueret af faderen. Da jeg begyndte at nedbry- de destruktionen og atslare dens funktion som vern, kom genital- angsten for dagen. De destruktive hensigter imod faderen havde alt~ saa den opgave at beskytte en sely mod at blive kastreret af fa- ren, Kastrationsangsten, som var bundet ved hjelp af det destruk- tive had mod faderen, var scly en afveergen af et endnu dybere Jag destruktiv aggression, nemlig onsket om at bereve faderea hans phallos oz paa den maade likvidere ham som rival overfor mode- ren. Det andet lag destruktion var kum destruktivt. Det tredje var destruktivt men med et sexucl indhold, Det blev sely holt i tomme af kastrationsangsten, men det afvergede et meget dybt og kraftigt lag af passiv, elskende, feminin holdning overfor faderen. At vere kvinde overfor faderen betod det samme som at vere kastreret, d.v.s. ikke at have nogen penis. Derfor maatte den lille drengs Jeg verge sig mod denne kerlighed (til faderen) ved hjelp af en stark deetruk- tiv aggreasion mod faderen, Det var den lille sunde mand, der veerge- 92 Boxuslakonomiske moddelelier de sig paa denne Maade, Og denne lille mand begerede sin mor meget heftigt. Da hans afvergede kvindelighed, der ogsaa kom overfladisk til syne i hans karakter, blev nedbrudt, kom det genitale incest-onske for dagen, og dermed hans evne til at blive genitalt ophidset. Han blev for forste gang erektivt potent, men var endnu ikke orgastisk potent, Det var forste gang det lykkedes mig at gennemfore en systema- tisk og ordnet modstands- og karakteranalyse, som gik frem efter lagdelingen, Tilfeldet er udforligt gengivet i min bog: »Charakter- analysec. Med begrebet: spanser-lagdelingen« aabnede der sig mange mu- ligheder for det Kliniske arbejde. De + jelelige krefter og modsigel- ser frembod ikke lenger noget kaos, men en ordnet, historisk og strukturelt forstaaclig vevning. Hver enkelt patients neurose afslo- rede en bestemt struktur, Der fandtes en opbygning af neurosen, som gvarede til dens udvikling. Det, som i barndommen var blevet fortrengt paa det seneste tidspunkt, laa mest overfladisk. Men fixe- ringer fra den tidlige barndom, som dekkede over senere konflikt- stadier, var samtidig dynamisk dybe og overfladiske, En kvindes orale binding til hendes mand, som stammede fra en dyb fixering til moderbrystet, kunde f. ex. komme til at tilhere det mest overfladi- ske lag, hvis den skulde afverge geuitalangsten overfor manden. Jeg’ets afvergen er i energetisk henseende ikke andet end en for- trengt drift i bagudvendt funktion, Det gelder for alle moralske holdninger hos nutidens mennesker. Seedvanligvis svarede en neuroses opbygning til dens udvikling i omvendt rakkefolge. Hvis drift og afvergen er hinanden modsatte og samtidigt funktionelt identiske, lod det sig gore ut faa fat pan den aktuelle og den tidligt-baralige optevelse samtidigt. Der bestod ikke mere nogen modsetning mellem det historiske og det. aktuelle. Den hele verden af fortidens oplevelser lever i nutiden 4 form af karak- terholdninger. Et menneskes vesen er den funktionelle sum af alle fortidens oplevelaer. Denne redegarelse lyder maaske lovlig akade~ ‘misk, men den er simpelt hen afgorende for forstaacleen af menne- skenes omstrukturering. Denne struktur var ikke noget skema, som jeg paatvang patien- terne. Den logik, hvormed lag efter lag af afvergemekanismerne ved korrekt oplosning af modstanden kom for dagen og nedbrades, fortalte mig, at lagdelingen er real og objektivt til stede uathengig af mig, Jeg sammenlignede karakterens lagdeling med de geologiske aflejringer, com ligeledes er stivnet historie. En konflikt, der blev ud- kempet i en bestemt levealder, efterlader altid et spor i vedkom- mendes vesen. Dette spor kommer til syne som en karakter- 93 Serualakonomiske meddelelser Skema over panser-strukturen som et resultat af krao[ternes dynamiske spit. Say Ct \ forheerdning. Den fungerer automatisk og lader sig vanskeligt fjer- ne. Patienten foler den ikke som noget fremmed, dog ofte som noget stivnet eller som en mangel paa liv. Ethvert saadant lag af karak- terstrukturen er et stykke livshistorie, der persisterer og virker ak- tuelt, blot ¢ en anden form. Praxis udviste, at hvis denne aktuelle form blev lesnet, lod den gamle konflikt sig mer eller mindre let genopleve. Hvis de stivuede konfliktlag var swrlig talrige og automatiserede, hvis de udgjorde en kompakt enhed, som man vanskeligt kunde trenge igennem, saa folte man dem som et spansere, der Iaz udenom den levende organis- me, Det kunde ligge overfiadisk eller dybt, vere »bledt-svampet« el- ler vbredthaardte. I alle tilfelde havde det samme funktion: at be- skytte mod ulyst. Derved matte organismen ogsaa give afkald pas en de} af sin evne til at fole lyst. De svere konfliktoplevelser ud- jorde pansringens latente indhold. be Det ener worn holdt panseret sammen, var i reglen bunden de- struktivitet. Det viste sig derved, at naar man pillede ved panseret, begyndte der strax at frigeres aggression? Hvorfra stammede den her optredende destruktive og hadfyldte aggression? Hvilken funk- tion havde den? Var det en oprindelig biologisk destruktion? Det varede mange aar, inden saadanne sporgsmaal fandt deres lesning. Jeg saa, at menneskene meder enhver rystelse af deres pansrings neurotiske ligevegt med et dybt had, Det er en af de storste vanske- ligheder ved udforskningen af karakteren og strukturen, Destruktiviteten var aldrig fri, Den var overdmkket af karakter- 94 Sexnalekonomiske moddetelsee holdninger af modsat art. Der, hvor det i livet egentlig var ned- vendigt at vere aggressiv, at handle, at tage afgorelser og tage stil- ling, der herskede hensynsfuldhed, hoflighed, tilbageholdenhed, falsk beskedenhed, kort sagt: lutter dyder, som staar hojt i anseelse, Men der Innde ikke herske nogen tvivi om, at de lammede enhver ratio- nel reaktion, enhver levende handlekraftig rerelse hos menneskene. Hvis engang imellem en naturlig aggression viste sig i handling, saa var den splittet, ikke maalbevidst, diekkede over en dyb falelse af svaghed eller en sygelig egoisme. Det var altsaa en syg, ikke en sund, maalbevidst aggression. Jeg begyndte efterhaanden at forstaa patienternes latente had- holdning, som aldrig manglede. Biev man ikke hangende i en affekt- los associeren, lod man sig ikke neje med drommetydninger, men gik los paa patientens karaktermessige afverge-holdning, saa blev han ond. Det var til at begynde med uforstaacligt. Han klagede over tomhed i det, han oplevede, Men hvis man paaviste ham den samme tomhed i hans maade at give meddelelser, i hans kelighed, i hans hojttravende eller uegte vasen, saa ergrede han sig. Et symptom, f. ex, en hovedpine eller en tie, felte han som noget fremmed. Men hans vesen — det var ham selv! Han folte sig foruroliget, naar man viste ham det. Hvorfor maatte et menneske ikke iagttage sit eget vesen? Det er dog ham eelv! Efterhaanden gik det op for mig, at dette vesen netop udgor den kompakte sejge masse, som hindrer de analytiske anstrengelser, Hele vesenet, karakteren, egenarten, gjorde modstand. Men hvorfor? De maatte vel udfore en hemmolig ajverge- og beskyttelsesfunktion. Jeg kendte godt ADLER's lere om karakteren, Skulde jeg have forvildet mig ind paa ADLER’s af- veje? Jeg saa den selvhevdelse, den mindreverdsfolelse, den magt- syge, som ikke taalte dagens lys. Ogsaa argerrigheden og tilhylnin- gen af svaghederne var til stede. Altsaa havde ADLER ret, Men han havde hevdet, at det var »karakteren« og ikke serualiteten, som var aarsag til sj@lelige lidelser. Hvor fandtes altsaa sammenhengen mellem karakter-mekanismerne og serual-mekanismerne? For jeg tvivlede ikke et ojeblik om, at FREUD's og ikke ADLER’s neurose- teori var den rigtige. Der gik flere aar, inden jeg var naaet til Klarhed: Den 1 karak- teren bundne destruktivitet er intet andet end raseri over at maatte Jorsage i livet og maatte mangle seccuel tilfredastilletse, Gik man i dybden, veg enhver destruktiy rerelse pladsen for en sexuel. Destruk- tionslysten var kun en reaktion paa skuffelse i kerlighed eller tab af kerlighod. Naar man tilstreber kwrlighed eller tilfredsstilleise af et stwritt sexuelt Krav, og man saa stoder pan uovervindelig mod- stand, begynder man at hade. Men hadet kan ikke udleves, det 95 Sexusiokonomiske meddetelser maa bindes, for at man kan undgaa den livsangst, som det vekker. Forsaget kerlighed skaber altsaa angst. Ligeledes skaber brem. set aggression angst; og angsten bremser hadimpulser og keerlig- hedskrav. Jeg kunde nu teoretisk opbygge, hvad jeg ved nedbryd- ning af neurosen analytisk oplevede: nemlig det samme i omvendt orden. Jeg noterede mig det vigtigste resultat: Det orgastisk util- fredsstillede menneske udvikler et uagte vesen og angst for automa- tiske lovende reaktioner, altsaa ogsaa for den vegetative selviagt- tagelse. Paa denne tid begyndte lreren om destruktionsdrifterne at trede i forgrunden i psykoanalysen. I sin afhandling om den primsre ma- sochisme havde FREUD foretaget en vigtig endring i sin tidligere opfattelse. Oprindeligt hed det, at hadet var en biologisk drift, pa- rallel med keerligheden, Destruktiviteten var forst rettet mod omver- den. Under dens paavirkning vendte destruktionen sig imod ens egen person og blev paa den maade til masochisme, altsaa et onske om at lide. Nu syntes det at forholde sig omvendt: oprindelig var den »primsre masochisme< eller »dedsdrifts. Den sad allerede i eellerne. Naar den blev vendt imod verden, opstod den destruktive aggression, som paa sin side atter kunde vende sig imod Jeg’et som sekunder masochisme. Patienternes hemmelige negative indstilling blev angivelig neret af masochismen. Ifelge FREUD ogeaa >den ne- gative terapeutiske rcaktione og den subevidste skyldfolelsec. Jeg ar- bejdede i mange aar med destruktivitet af forskellig art, som foranr- sager skylifolelser og depression, og saa nu dens betydning for ka- rakter-panseret og dens afhengighed af sexualstasen. FREUD havde endelig givet stt minde til, at jeg skulde skrive en bog om tekniken, som SCHILDER havde forlangt. I den maatte jeg tage klar stilling til spergsmaalet om destruktionen. Jeg havde endnu ikke nogen egen mening derom. FERENCZI polemiserede mod AD- LER i en afhandling: »Weiterer Ausbau der aktiven Technik«. Han skrev: »Karakterundeersogelserne vil aldrig nogensinde rykke i forgrunden af vor teknik«. Kun ved behandlingens afshit- ning Kunde de »spille en vis rolle« . . >Man rarer kun ved dem, hvis abnorme trek, der minder om paykoserne, forstyrrer analysens nor- male fortsattelsee, Dermed udtrykte FERENCZI korrekt psyko- analysens stilling til karakterens rolle. Jeg stod paa hovedet i un- dersogelser angaaende karakteren. ADLER havde imidiertid i sin tid fordret karakteranalyse ¢ stedet for Ubidoanalyse. Jeg var i ferd med at udarbojde psykoanalysens udvikling til kerakteranalyse. En virkelig helbredelse kunde kun opnaas, naar man fjernede sympto- mernes karakcterbasis. Vanskeligheden laa i at finde ud af de analy- tiske situationer, som ikke herte ind under symptomanalysen men un- 96 ska ovr oheengmekanismerne oy den rwurotske struklurs Lag Hilf soedbe ks ovat br all es fae a lt rato haan, msto, mnlbxqar pt oy murders ae oceate aggrgpton meek aukorilcler Ce ae es sonpls bl al myede fader schol arg a i ne e ‘rake om of kastrere faderen elle selv ub ble Gee Lt 53 fei lg ppsbenstllsoe angst, for ub vere kuunde Jor of var, tadrant Reels i: 2 & peed feed gl lalighd fl maloon — Sexualekonomiske meddctelsee der karakteranalysen. Fra ADLER’s forsog med karakteren adskilte min teknik sig derved, at den fastholdt forskellen: karakteranalyse ved hjelp af analyse af de sexuelle forhold, og ikke som ADLE! sagde: »/kke libido- men karakteranalyses. ‘Min opfattelse af karakterpanseret har intet til fwlles med AD- LER's enkelte karaktertrek. Enhver paaberaabelse af ADLER ved omtalen af den sexualokonomiske strukturlere tyder paa en dyb misforstaaelse, Karaktertrek som smindrevardsfolelses eller »magt- viljec er kun overfladiske fanomener i pansrings-processen, biologisk set: vegetativ hemning af livsprocesser. I Der triebhafte Charaktere (1925) havde jeg lndet udvidelsen af symptomanalysen til karakteranalyse folge ud fra erfaringerne med de »triebhaftes patienter. Det var logisk — men klinisk og tek nisk ikke tilatrekkeligt begrundet. Jeg kendte endau ingen vej dertil, og holdt mig til FREUD's Imre om Jeg og Over-Jeg. En kurak- teranalytisk teknik kunde ikke udarbejdes med disse psykoanalyti- ske hjelpeforestillinger. Der manglede en funktionel teori om den sjelelige struktur — en teori der kunde stotte sig paa biologiske kendsgerninger. Paa denne tid og paa grundlag af kliniske erfaringer var det ble- vet mig klart at tilvejebringelsen af den fulde sexuelle oplevelsesevne maatte vere neuroseterapiens meal. Jeg kendte maalet og havde og- saa held med mig ved behandlingen af nogle faa patienter, men om ‘en teknik, ved hvis hjelp man kunde naa maalet sikkert, havde jeg intet begreb. Jo sikrere jeg blev i bedemmelsen af behandlingens maal, desto mere maatte jeg indromme manglerne i min tekniske fwr- dighed. Modswtningen mellem maal og kunnen blev sterre i stedet for mindre. De FREUDske skemaer af den sjelelige funktion viste sig te- rapeutisk kun at have indskrenket anvendelighed. At faa ubevidste ensker og konflikter frem til bevidsthed virkede kun tilfredsstillen- de, naar ogsea genitaliteten kom i orden, Med den ubevidste trang til straf kunde man slet intet stille op. For hvis det drejer sig om on biologisk dybt begrundet drift til at blive ved med at vere syg og at lide — saa er terapi haablos. Mange var gaact i stykker paz den terapeutiske elendighed. STE- KEL fornegtede arbejdet med den ajeelelige modstand mod af- derkkelsen af det ubevidste og »fyrede los med tydningen af det ubevidstec, som endnu den dag idag mange svildec psykoanalytikere gor det, En haablos historic. Han fornaegtede aktualneuroserne og kastrationskomplexct. Han vilde opnaa hurtigere helbredelser. Der- for havde han skilt sig ud fra FREUD’s langsomme, men grundigt plojende plov. ADLER kunde ileke komme til rette med sexnalteorien, 98 Soxuatokonomiske meddetelser da han fik oje paa skyldfolelsen og aggressionen, Han endte som rformaals-filosofe og social etiker. FERENCZI, denne hojtbegavede og menneskeligt fremragende mand, saa den terapeutiske misére klart — han sogte losningen i det legemlige. Han udviklede en sak- tiv teknike paa de legemlige spendingstilstande, men han kendte ikke staseneurosen, undiod at tage orgasmeteorien alvorligt og kom kort far sin ded i konflik. med sin wldre ven FREUD. RANK folte ogsaa den terapeutiske misére, Han erkendte lengs- len efter ro, efter tilbagevenden til mors liv. Han opfattede menne- skenes frygt for livet i denne skrekkelige verden forkert og tydede den biologisk som fodselens trauma, (er alene skulde vere neurosens egentlige centralpunkt, Sporgsmaalet om, hvorfor menneskene laen- ges tilbage fra det virkelige liv til det beskyttende moderliv, faldt ham iltke ind. Han kom i konflikt med FREUD, som holdt fast ved libidoteorien, og skilte sig ud. Alle forliste paa det ene sporgsmaal, som bestemmer enhver psy- koterapeutisk situation: Hvor og hvorledes skal patienten anbringe sin naturlige secualitet, agar den er frigjort fra fortramgningen. Hos FREUD er sporgsmaaiet hverken antydet eller, som det senere viste sig, blot taalt. Og til sidst skabte FREUD sely, fordi han und- gik dette centrale spergsmaal, kwmpevanskeligheder ved at opstille den biologiske streben efter lidelse og dod. Saadanne sporgsmaal lod sig ikke lase teoretisk. Exemplet fra RANK, A. ADLER, JUNG o. s. v. afskrekkede en fra paastande, som ikke var Kinisk begrundede indtil den mindste detaille, Jeg var udsat for den fare bekvemt at simplificere hele problemkredsen: lad patienterne have kenslig omgang, i stedet for at leve abstinent, lad dem onanere, og alt er godt! Paa denne maade forsogte analytikere at mistyde min genitalitetsteori. Sazdan talte dengang virkelig mange lwger og psykiatere til deres patienter. De havde hert, at FREUD gay cexualstasen skylden for neurosen, altsaa lod de deres patienter atilireisstille sig«. De forsogte lynbehandlinger. Retninger som f. ex. SMEaMME og NASGAARD i Skandinavien praktiserer stadig den- ne metode. Man oversaa, at neurosen netop karakteriseres ved mang- lentde evne til tilfredsstilelse. I den vorgastiske impotense laa keer- new! nf det ganske vist simpelt lydende, men meget, komplicerede spongsmaal. Min farste iagttagelse sagde, at den genitale tilfreds- stillelse Sjerner symptomer. Klinikken lmrte, at den genitale energi kun undtagelsesvis staar til raadighed i tilstrekkeligt omfang, Man var nodt til at sage efter de steder og de mekanismer, hvor den var bundet eller ledet forkert. Den sygelige destruktion (edelieggel- seslyst), simpelthen menneskenes ondskabsfuldhed, var en suadan biologist forkert rettet genital energi. Der skulde et udforligt teo- 99 Soxuaiskonomiske meddelelser retisk alvorligt ledet arbejde til for at naa til denne slutning. Pa- tienternes aggressivitet var forkert rettet, belastet med skyldfolelse, unddraget den reale virketrang og for det meste sterkt fortrengt FREUD's lere om den oprindelige biologiske destrultion. venskelig. gjorde losningen, Thi, hvis symptomerne: sadisme dg brutalitet, som man ser enten fortrengt eller fri hos menneskene i al jalmindelighed, var udtryk for en biologisk, altsaa naturlig drift, sae. stod det ‘ilde til med neuroseterapien, ogsaa med de hojt vurderéde kulturelle per- spektiver. Og hvis drifterne til selvudslettelse tilmed er\ biologisk givne og uforanderlige, sua bliver kun udsigten til menneskenes gen- sidige nedslagtning tilbage. Og neuroserne vilde saa vere biologiske fonomener, Til hvilket formaal praktiserede vi saa som psykote- rapenter, Jeg maatte have klarhed og gad ikke spekulere. Bag saadanne udtalelser virkede affektbetonede sperringer mod sand- heden, Desuden viste min erfaring en bestemt vej, som forte til et praktisk maal: sexwalstasten er en folae af forstyrrelse i orgasme- funktionen, Neuroserne kan principielt helbredes ved at man fjerner deres energikilde, den sexuelle stase, Denne ve} ferte gennem skjulte og farlige omrander, Den genitale energi var bundet, sisjult, forvand- let mange forskellige steder og paa mangfoldige maader, Den offi- cielle verden havde banlyst dette tema. Forskningens og terapiens teknik skulde hentes frem fra den elen- dighed, den befanit sig i, Kun en brugbar dynamisk psykoterapeu- tisk metode kunde bevate for farlige vildspor. Paa denne maade blev karakteranalysen i lebet af de folgende 10 aar til den teknik, som hjalp til at gare genitalenergiens begravede kilder tilgengelige. Den havde som helbredelsesmetode fire opgaver: 1, Udarbejdelse af detaillerne i den menneskelige vasremaade, o9- saa under konsakten. 2 At magte og forstaaeliggare den menneskelige sadisme. 3. Udforskningen af de vigtigate sjelelige sygdomssymptomer, som har deres rod i perioder for den barnlige genitalfase, Det maatte blive klart paa hvad maade den ikke genitale seawalitet lagde sig i vejen for genitalfunktionen. 4, Udforskningen af de sociale aarsager til de genitale forstyr- relser. Jeg begynder med den anden opgave. 4 Aggression, destruktion og sadisme, I paykoanalysen bley udtryikkene saggressions, ssadismex, ade- struktione og sdadsdrifts brugt ret uklart og ind i binanden. Ag- gression var tilsyneladende identisk med destruktion, denne igen var 100 Sexualekonomiske meddelelser »en mod verden vendt dedsdrift«. Og sadismen var og blev den origi- nale partialdrift, som begyndte at virke paa et bestemt trin af sexual- udviklingen. Jeg begyndte at bedomme de menneskelige handlinger, som alle kan sammenfattes under begrebet »had« efter deres aar: ger og hensigter. Kn dedadrift, en vilje tit at do, har jeg i det klini- ske arbejde aldrig set.som en oprindelig drift, der kunde jevnferes med sexualiteten og erneringstrangen. Alle sjelelige ytringer, der kunde tydes som sdodsdriftx, viste sig at vere produkter af neurosen. Saadan f. ex. selvmordet, som enten var ubevidst hmvn paa en an- den, com man havde identificeret sig med, eller en handling for at undgaa.den enorme ulyst, som en altfor indviklet livssituation be- redte. Patienternes dodsangst kunde man regelmessigt fore tilbage til katastrofeangst og deane igen til genitalangst, Iavrigt forvextede dodsdriftanalytikerne hyppigt angst og drift. At frygten for deden og for at do er identisk mod ubevidst orgasmeangst, og at den for- mentlige dodsdrijt, langslen efter oplosning, efter intet, er wbevidst longsel efter orgastisk spendingsudlosning, blev mig forst kart ca. 8 aar aéneré, Jeg havde altsas ikke altfor hurtigt og skematisk ge- neraliseret orgasmelerens, Et levende vesen udvikler en destruktiv impuis, naar det vil ade- legge en farekilde. Saa er edeleggelsen eller drabet af objektet det biologisk hensigtsmessige maal. Motivet er ikke en oprindelig lyst til destruktion men »livsdriftens> (jeg benytter med vilje det den- gang almindelige udtryk) interesse i at spare angst og oprotholde hele Jeg’et, Jeg adelegger é faresituationen, fordi jeg vil leve og ikke have nogen angst. Odelwggelsesdriften tjener en oprindelig logisk livsvilje, Den har som saadan intet sexuelt sker over sig. Den vil ikke opnaa lyst, selv om befrielse fra ulyst ogsaa er en lystlignende oplevelse. Dette er vigtigt for mange af sexualekonomiens grundopfattelser. Den benegter odéleggelsestrangens oprindelige biologiske karakter. Et dyr draber ikke et andet dyr af lyst til at drebe; det vilde vere et sadistisk mord for at opnaa lyst. Det draber, fordi det foler sult, cller fordi det feler sig truet paa livet. Ogsaa her tjener destruktio- nen altsaa slivsdriftene som en funktion af det levende. Had livs- Griften er, ved vi endnu ikke. Aggression i ordets egentlige betydning, har hverken med sadis- me eller destruktion at gore. Ordet betyder »at gaa i gang meds. Enhver positiv livsytring er aggressiv. Den sexuelle lysthandling lige- saavel sora den destruktive hadhandling, den sa‘istiske handling ligosaavel som neringsfremskaffelsen, Aggressionea er muskulatu- rens, beveegelsessystemets livsytring. Denne nye erkendelses betyd- Vor Sexualokonomiske moddeielsor ning for bedemmelsen af nutidens borneopdragelse er enorm. En stor del af den aggressionsbremsning, som vore bern maa lade gaa ud over sig paa en odeleggende maade, er en felge af at satte »ag- gressive — vondskabsfulde eller »sexuele, Aggressionens maal or altid at fremskaffe mulighed for tilfredsstiltelse af et livsvigtigt be- hov, Aggressionen er derfor ingen drift i egentlig forstand, men et uundveerligt middel for enhver driftsrorelse. Driftsimpulsen er i sig aelv aggressiv, fordi spendingen kraver tilfredsstillelse. Der findes derfor en destruktiv, en sadistisk, en motorisk og en sexuel aggres- sivitet, Bliver der nagtet den aggressive sexualitet tilfredsstillelse, gaa bliver trangen til alligevel at swtte tilfredsstillelsen igennem til- bage. Saa opstaar impulsen til at opnaa den onskede lyst med alle midler, Det aggressive islet begynder at overtone karligheden. Er lystmaalet fuldsteandig udelukket, er det blevet ubevidst eller besat ‘med engst, saa bliver aggressionen, som oprindelig kun var et mid- del, nu til en spendingslosnende handling. Den bliver som hvsytriny Iystbetonet. Saaledes opstaar sadisme. Den et aggression, der er ble- vet sexuel. Ved tabet af det egentlige kerlighedsmaal udvikler der sig samtidig had, altsaa destruktivitet, Man hader sterkest, naar man forhindres i at elske eller blive elsket. Derved kommer der ode laggelseshensigt med sexuelle maal ind i den aggressive handling. Det svarer til f. ex. lystmordet. Dets forudsetning er en fuldstendig: mangel paa evne til at opnaa genital lyst paa naturlig maade, Per- versionen »sadismes er saaledes en blanding af oprindelige sexucile| med sekundere destruktive impulser. Den forekommer ikke i dyre- riget og er en senere erhvervet egenskab hos mennesker, en seltun- dasrt opstaaet drift. Enhver slags selvstendig optradende destruitiv handling er or- ganismens reaktion paa wegtelscn af et livsvigtigt behovs tilfreds- stillelso, iswr sexuelle behov. Jeg fastholdt 1924—27, da disse forhold i grundtrekkene blev mig Klare, alligevel i mine publikationer endnu udtrykket dedsdrif- ten, for ikke at maatte sdanse ud af rmkkenc, I det kliniske arbejde benagtede jeg dedsdriften. Dens biologiske tydning diskuterede Jeg like, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulde sige hertil. I det prakti- ske arbejde forekom den altid som destruktionsdrift. Men jeg formu- lerede allerede destruktionsdriftens afhongighed af sexualstasen, serlig efter hvor intens den var. Spergsmaalet om destruktivitetens biologiske natur lod jeg aabent. Varsomhed var ogsaa paakrevet paa grund af de mangelfulde keudegerninger, Dengang stod det alle- rede fast, at enhver undertrykkelse af sexuelle roreleer bringer bad, aggressivitet, altsaa motorisk uro nden rationelt maal, og faar de- 102 Sexualnkonomiske meddctelaoe struktionstendensen til at stige. Der meldte sig hurtig talrige ex- empler fra klinikken, hverdagslivet og dyrerizet. Man kunde slet ikke undgaa at se de hadefulde impulser aftage hos de patienter, som generhvervede evnen til at fole den naturlige sexuelle lyst. Enhver forvandling af tvangsneurose til en hysteri fulgtes samtidigt af et tab af had, Sadistiske perversioner eller fan- tasier under akten aftog i samme grad, som tilfredsstillelsen tiltog. Det blev forstaaeligere, at mgteskabelige konflikter voxede naar den sexuelle tiltraekning og tilfredsstillelse bley mindre, Ligeledes at den wgteskabelige brutalitet aftog, naar man fandt en anden tilfredsstil- lende partner. Jeg forhorte mig angaaende vilde dyrs opfersel og fik at vide, at de er fredelige, naar de er matte og sexuelt tilfreds- stillede. Tyre er kun vilde og farlige, naar de bliver fort til koen, men ikke naar de bliver fort bort igen. Hunde er meget farlige i lan- ker, fordi motorik og sexuel afspending er hindret. ‘De grusomme karaktertrek ved tilstande af kronisk sexuel utilfredsstillethed blev mig forstaselige. Jeg kunde iagttage dette symptom hos bidske gamte jomfruer og asketiske moralister. I mod- swtning hertil var mildheden og godheden hos mennesker, der kunde tilfredsstilles genitalt, paafaldende. Jeg har aldrig set et menneske, der kunde tilfredsstilles, samtidig vere sadist. Optraadte sadisme hos et sasdant individ, saa kunde man med sikkerhed slutte sig ti] en forstyrrelse, som pludselig var indtraadt og forhindrede den van- lige tilfredsstillelse. Ogsaa kvinders opforsel i overgangsalderen talte for denne semmenhseng. Der findes klimakteriske kvinder, som ikke viserispor af bidskhed og irrationelt had, og andre som i overgangs- aarene bliver ondskabsfulde af karakter, hvis de ikke allerede var det i forvejen. Man kan let overbevise sig om, at de adskiller sig fra hin- anden ved deres genitale fortid, Den anden type bestaar regelmees- sigt af kvinder, som aldrig har haft et tilfredsstillende kerligheds- forhold og nu angrer dette, og som bevidst eller ubevidst faar aske~ sens folgor at marke. Af had eller misundelse bliver de til de mest rasende bekempere af ethvert fremskridt. Sporgsmaalet om den sadistiske destruktionslyst i vor tidsaider besvarer altsaa. sig sely ved den almindelige hemniig af det natu lige keerlighedsliv, En vigtig kilde til genital energi havde aabenbaret sig: ved at nedbryde den destruktive aggressivitet og sadismen lod Yer sig fri- gore energi, som kunde komme det genitale’ spendingssyszem til gode, Det viste sig snart, at orgastisl: potens er uforenelig med sterke destruktive eller sadistiske impulser. Man {kav ikke lyksa- liggere partneren genitalt og samtidig ville odeletgee bam: Al tale om ssadiatisk mandlig og masochistisk’ Kvindolig’ sexualitet« var 103 Sexualskonomiske meddelelser altsaa forkert, Ogsaa den opfattelse, at voldtegtsfantasier horer med til det normale kensliv. Psykoanalytikerne tenkte herved sim- pelthen ikke ud over menneskenes sexuelle struktur i nutiden, Ligesom genitale energier kan forvandles til destruktive, naar de ikke fear udlosning, saaledes kan ogsaa destruktive energier forvandles tilbage til genitale, naar man fremhjelper den natur- lige tilfredsstillelse, Laren om sadismens og destruktivitetens biclogiske oprindelse var Klinisk set uholdbar og i kulturel hen- seende haables. Men hermed var problematikken langtfra endelig est, Det var heller ikke tilstreekkeligt til at opnaa det terape maal: den orgastiske potens. Den destruktive energi var nemlig 1i- geledes bundet paa mange steder og paa mange maader. Den maa sedvanligvis fortranges af de fleste. Det tekniske arbejde var alt- saa nedt til at opsoge hadreaktionens bremsemekanisme for at faa energien fri, Her blev karakterpansringen i form af affektsperring forskningens mest frugtbare jordbund. Udviklingen af den systematiske modstandsanalyse til karalter- analyse skete forst efter 1926, Indtil da koncentrerede jeg arbojdet i det tckniske seminar pa studiet af de latente modstande og de pregenitale forstyrrelser i den neurotiske proces. Tilfwldene viste en typisk reaktion, naar frigjort sexuel energi paavirkede genital- systemet. Naar spendingen tog til, reagerede de fleste patienter med en flugt ind i ikke-genitale holdninger, Det var, som om den sexuelle energi svingede frem og tilbage mellem de genitale og de preegenitale pirringssteder. Jeg kalder dette fenomen »spandingens oscillations. I 1925/26 behandlede jeg en ung amerikaneriade, som fra den tidligste barndom havde lidt af meget sterk astma-bron- chiale. Enhver sexuel spendingssituation fremkaldte et anfald. Det optraadte, naar hun skulde have konslig omgang med sin mand, el- ler naar hun flirtede og bezyndte at blive ophidset. Hun fik da sterk aandenod og kunde kun komme sig ved hjelp af apeciclle spasme-losende midler. Hun var vaginalt ufelsom, svaelget derimod var meget folsomt, Ubevidst led hun af sterke bide- og sugeimpul- ser, som gjaldt moderen. Der var kvelningefornemmelser i halsen. 1 dromme og handlinger traadte den fantasi, at en penis sad fast i halsen, Iart frem, Da disse fantasier biev bevidste, forsvandt ast- maen for forste gang. Men i stedet for kom der sveere vagiske tarm- irritationer i form af diarrhoe. De afvexlede med sympaticoton obstipation. Halsen blev fri, men tarmen derimod overirriteret. Fan- tasien om at have en penis i halsen, veg pladsen for den anden fan- tasi at shave et barn i maven og maatte stode det ude, Med diarrhoen voxede den genitale forstyrrelse, Hun folte vaginalt overhovedet: intet mere og afviste fuldstendigt samleje, Hun fryg- 104 Sexualekonomiske meddelelser tede et diarrhoeanfald under akten. Efterhaanden som de anale tarmfunktioner loste sig, optraadte for ferste gang vaginale for- nemmelser. De naaede dog ikke ud over en bestemt hoje, Paa hver stigning af spendingen evarede patienten med angst eller ogsaa med ct astmaanfald, En tid lang kom astmaen uforandret igen og ‘med den de orale spendinger og fantasier, som om de aldrig havde veret behandiet. Ved hvert tilbagefald blev de udlost paany, og atter og atter trengte spendingen frem til genitalsystemet. For hver gang voxede evnen til at udholde de vaginale lystfolelser. Pav- serne mellem tilbagefaldene blev lengere, Saaledes gik det i nogle maaneder. Astmacn forsvandt ved hvert Jremskridt af vaginal fo- lelse og kom igen her gang lystfolelsen vendte tilbage til aande- draisorganerne, Den sexuelle spendings oscilleren mellem luftror- svalg paa den ene side og bekken paa den anden side gik hand i haand med de tilsvarende fantasier om oral og genital barnlig sexua- litet. Var der spending foroven, blev hun barnlig-begerlig og de- pressiv, Blev hun genital igen, blev hun kvindelig og begerede man- den. Den genitale angst, som hvergang drey hende til at ville traek- ke sig tilbage, viste sig til at begynde med som en frygt for at blive beskadiget ved samlejet. Da denne angst var blevet forarbejdet, duk- kede der en anden angst op, angsten for at forgaa eller sprenges af spending, Efterhaanden veennede patienten sig til den vaginale lyst og oplevede til sidst orgasmen. Denne gang udeblev krampen i hal- sen og med den ogsaa astmaen, Deh forsvandt fuldstendigt. Jeg op- retholdt i flere aar kontakten med patienten, Hun var indtil 1932, hvor jeg sidst herte fra hende, rask, Dette tilfeide bekreftede atter engang inin opfattelse af or- gasmens terapeutiske funktion og afslerede vigtige processer. Jeg forstod nu, at de ikke-genitals spondinger og tilfredestillelacsarter, der frembringer en langt ringere lystfolelse, bliver holdt fast af frygt for de sterke orgastiske sensationer i konsorganerne, Her laa altsaa en vigtig del af driftsangstens guade. Bliver den sexuelle spending bremsct, saa opstaar der en tilta- gende modsigelse: Bremsningen faar sczualstasen til at stige, den forhojede stase nedsatter orgunisinens evne til at afreagere folel- serne, Herigennem erhvervede Jeg’et en angst for spending og lyst- folelse, med andre ord seualangst. Den fremialdes altsua af den yd- re mangel paa driftstilfredsstillelse og forankres indvendigt af ang- sten for den opdammeie sexualspsinding. Herfra starmmer orgasme- angsten, Den er angsten hos et Jeg, som har mistet evnen til at op- eve lyst. Angsten for genitalsystemets overvuldende spending og lyst. Orgasmeangsten danner karnen i den almindelige strukturelle lystangst. (1934) Den ytrer sig i reglen som almindelig anget for 105 Sexualekonomiske meddolelser enhver vegetativ folelse og lyst eller blot at ane en saadan lyst el- ler folelse. Livslyst og orgasmelyst er identiske. Den mest iojnetal- dende ytring af orgasmeangat er den almene livsangst. Orgasmeangsten viser sig pra mange maader og dens mekanis- mer er mangfoldige. Felles for alle formerne er angsten for den overveeldende orgastiske genitallyst, Bremsningens mekanismer er forskellige. At gennemarbejde alle disse former tog omtrent 8 aar. Indtil 1926 afslorede der sig kun faa typiske mekanismer, De kunde bedst studeres hos kvindelige patienter. Hos manden deekker folelsen af seedudtemmelsen ofte over orgasmeangsten. Hos kvin- den trader den rent frem. Hyppigt findes hos dem angsten for i den ophidsede tilstand at grise sig til, slippe en vind, eller uvilkaar- ligt at urinere, Jo averere den vaginele lystfunktion er beskadiget, jo flere ikke-genitale forestillinger og fantasier der beslaglegger det genitale, des sterkere bliver bremsningen og desto sterkere derfor orgasmeangston. Den orgastiske lyst opleves, naar den bli- ver bremset, som en legemlig tilintetgorelse. Kvinder frygter for at komme i smandens magte, at blive beskadiget af ham, at blive indvendig sprengt. Skeden forvandies derfor i fantasien til et bide- organ, som vil uskadeliggere den truende penis. Enhver skede- krampe er bygget op paa denne maade, Optraeder den for akten, betyder det, at der nmgtes det mandlige organ adgang. Optrader den under akten, saa forefindes det ubevidste euske om at beholde phallos, at bide den af. Findes der sterkere destruktive impulser, saa frygter organismen for at lade staa til i oplevelsene af anget for, at et tilintetgorende rasori skal bryde igennem, Kvinderne reagerer forskelligt paa orgasmeangsten. De fleste holder med halvbevidst opmerksomhed kroppen stille. Andre be- veer sig meget forceret, fordi den blide bevegelse bevirker alt for aterke pirringer. Benene presses mod hinanden. Bakkenet trekkes tilbage. For at bremse den orgastiske folelse holdes aandedrattet regelmessigt tilbage. Dette sidste saa jeg, markeligt nok, ferst i 1935. At holde sig stilie under akten er ct vidt udbredt bremenings- symptom, En kvindelig patient med masochistiske pryglefantasier, led af den ubevidste fantasi, at hun under ophidselsen snavaede sig til med exkrementer. Som 4-aarigt barn havde hun ved onanistisie ophidselse udviklet den fentzsi, at hendes seng havde et apparatur som attomatisk fjernede snavset. Orgasmeangsten opleves ofte som dodsungst eller angsten for at de. Bestar der nu en hypokondrisk katastrofeangst, saa bremser enhver stark spending sit eget foriob, At tabe bevidstheden bliver fra at vere en lystbetonet til en angatfyldt oplevelse. Mah mas der- 106 Sexualokonomlske meddetelser for atadig »vere paa vagt« og 2maa ikke tabe hovedete, Man »pas- sor pans. Det ytrer sig i giv agt-holdning { pande og ejenbryn, Enhver neuroseform har sin analoge genitalforstyrrelse. Hyste- rien hos kvinden er sidelobende med lokale vaginale lystforstyrrel- ser ved almen hypersexualitet. Abstinens paa grund af genitalangst er deres typiske genitalforstyrrelse. Hysteriske mand er enten ikke i stand til at faa erektion ved samleje eller de lider af for tidlig swd- udtommelse. Tvangsneuroser er sidelebende med asketisk, stivnet, godt rationaliseret abstinens. Kvinderne er frigide, kan i alminde- lighed ikke hidses op. Mandene er ofte i besiddelse af den erektive potens, men uldrig af den orgastiske. Af neurastenicrnes gruppe kkunde jeg udskille en kronisk form, som felges af swedflod og pre- genital struktur. Her har penis fuldstendig mistet sin rolle som ind- trengende lystorgan. Den er enten et bryst, der bliver rakt et barn, clier et stykke exkrement, som presses ud o.s.v. Som fjerde gruppe kunde jeg udskille de mend, som af angst for kvinden og som veern mod ubevidste homosexuelle fantasier er erektivt overpotente. De vil overbevise sig om deres potens og benytte penis som gennem- boringsorgan med sadistiske fantasicr. Det er de phallisk-narcisti- ske mand, som man alti@ vil finde blandt officerer, nationale stu- denter, mdskejende forforere, og tvangsagtige selvbevidste typer. De er alle sveert orgastisk forstyrrede, Akten er ikke andet end udtomning med efterfolgende ekelhedsreaktion. Saadanne. typer omfavner ikke kvinden, men sknepper< hende, Deres sexuelle op- forsel fremkalder hos kvinden stzrk afsky for samleje. Kvinderne vil ikke slade sig kneppex. En del af disse kliniske kendsgerninger holdt jeg foredrag om pea Hamburg-kongressen 1925 under tit- Ien: »Om den kroniske, hypokondriske neurasteni<. Der behand- lede jeg specielt »den genitale astenic, Den opstaar, naar kens- organerne ikke tillader genitale, men kun preegenitale fantasipirrin- ger. En anden dol af de kliniske iagttagelser udskilte jeg under tilen skilder til neurotisk angete. Arbejdet fremkom i festskriftet til FREUD’s 70’sars fodeclsdag | maj 1926. I dette arbejde forkla- rede jeg forskellen mellem den angst, som stammer fra en under- trykt sggression, samvittighedsangsten og sexualstaseangaten. Skyldfolelsen opstagr af sexualangst ad omvejen over forget de- struktiv aggression. Jeg indfojede altaa destruktivitetens rotle som sarsag for opstaaclsen af angst. FREUD udiedte 6 maaneder senere ligeledes samvittighedsangsten af den forirengte destruk- tionsdrift, men han lesnede samtidig dens sanimenhmng med sexu- alangsten. Det var logisk ifelge hans system, Han ansaa jo de- struktionsdriften for at vere en oprindelig biologisk drift parallel med sexualiteten. Jeg have imidlertid afledt destruktionsdriftens 107 Sexualskonomiske meddetelser intensitet af sexualstasens intensitet og adakilt »aggression« fra adestruktions. Disse saa teoretisk og saa specielt lydende adskillel- ser er af grundleggende betydaing. De forte i en helt anden ret- ning end den FREUDske opfattelse af destruktionen. Sterstedelen af de kliniske kendsgerninger sammenfattede jeg i min bog: »Die Funktion des Orgasmus«. Jeg overrakte manu: skriptet med en tilegnelse til FREUD i hans bolig den 6, maj 1926. Hans reaktion ved at Iese titlen var ubehagelig. Han saa paa ma- nuspript, tovede lidt og sagde saa ligesom i uro: saa tyke? Jeg folte mig ilde berort. Det var ingen rationel reaktion. Han plejede ellers at vere meget hoflig og vilde ikke uden videre have talt saa saarende, Indtil da plejede FREUD at lese alle manuskripter i le- bet af faa dage og saa give skriftlig besked. Denne gang forleb der mere end 2 maaneder, for jeg fik hans brev. Det lod: »Kere Herr Doktor! Jeg har givet mig god tid, men endelig har jog dog lest det manuskript, som De tilegnede mig til fodselsdags- festen. Jeg synes, at arbejdet er verdifuldt, rigt paa iagttagelses- materiale og tankeindhold. De ved, at jeg pan ingen maade staar af- visende overfor Deres forseg paa en losning, der forer neuraste- nien tilbage til en svigten af genitalprimatet.< Om et tidligere arbejde over neurasteniproblemet havde FREUD skrevet til mig: »Jeg har lenge vidst, at min opstilling og opfattelse af aktualneuroserne var overfladisk og trengte til indgaaende korrektur. Hn opklaring maatte forventes af sener forstandige undersogelser. Jog har det indtryk af Deres bestrebelse, at den slaar ind paa en ny og haabfuld vej .. . Om Deres antagelse virkelig loser gaaden, ved jeg ikke, Jeg tvivler derpaa. De lader jo selv nogle af de mest karakteristiske symptomer uopklarede og Deres hele opfattelse af genitallibidoens umplacering, passer mig endnu ikke helt. Men jeg haaber, at De beholder problemet i oje og at De vil fore det frem til en tilfredsstillende lasning . . .« Dette var, hvad han sagde om on delvis losning af neuresteni- sporgsmaalet 1925, oh en udforlig fremstilling af orgasmeproble- met og om den legemlige sexualstases rolle i neurosen. Man maor- ker afkolingen. Jeg begreb det forst ikke. Hvorfor afviste FREUD den af de fleste unge analytikere med gicde hilete losning: or- gasmeteorien? Jeg anéde ilke, at det var felgerne for den samlede neurosel@re, som her virkede afskrekkende, Situationen forver- rede sig burti Paa 70’aarsdagen sagde FREUD tit os, at vi ikke akulde stole paa verden, Festligherlerne beted intet. Psykoanalysen bliver kun accepteret, for at man senere bedre kan faa has paa den, Han mente hermed sexualteorien. Men jeg havde leveret et afgorende bidrag 108 Sexualokonomiske meddeielsor netop til styrkelse af sexualteorien — og FREUD afviste det? Jeg holdt endnu i nogle maaneder orgasme-bogen tilbage til overvejelse. Den gik forst i trykken i januar 1927. Kapitlerne om den karak- termmssige reaktionsbasis var da fjernet. De fremkom 6 aar se nere i bogen »Charakteranalysee. I December 1926 holdt jeg i FREUD's snevrere kreds et referat om den karakteranalytiske teknik. Jeg skildrede det tilfelde, som jeg ovenfor benyttede til fremstilling af den sjelelige struktur, I centrum stillede jeg det problem, om man ved en forhaandenvee- rende latent negativ indstilling hos patienten skulde tyde hans in- cestonsker, eller om det ikke var bedre at vente med det, indtil mis- twnksomheden var bragt af vejen. FREUD afbred mig: »Hvorfor vil De ikke tyde materialet i den rekkefolge, hvori det dukker op? Selv- folgelig skal man analysere og tyde incestdrommene saa snart de optreder.c Det havde jeg ikke ventet. Jeg begrundede nu mit standpunkt fuldstendigt nojagtigt. Det hele var fremmed for FREUD. Han forstod ikke, hvorfor man ikke skulde arbejde paa materialets linie, Dette stemte ikke med forskellige udtalelser an- gaaende teknikken i privatsamtaler. Stemningen i forsamlingen var daarlig. Modstanderne fra seminaret triumferede og ynkede mig. Jeg forblev rotig. ‘Men de to skuffelser med FREUD i dette ene aar, midt i mit saa intensive arbejde for sikringen af sexuslteorien og af de tera- peutiske resultater ramte mig dybt, Allerede i sommeren 1926 havde jeg lidt af depressioner p. gr. a. FREUD’s holdning. Omkring jul 1926—-27 viste der sig en dobbeltsidig apicitis. Jeg saa daarlig ud. Mit mod svandt, Jeg forstod ikke, hvorfor det hele blev saale- des. Jan. 1927 afbred jeg min. praxis og rejate til et sanatorium i Davos. Dette sted var ikke egnet. til at opmuntre mig. Legerne for- langte mindst 1 aars kur, Jeg beslutiede ikke at blive lengere end 4 maander. Efter 314 maaned rejste jeg helbredt hjem. Tidsskriftets redaktion flyttede til Berlin og kom i SANDOR RADO’s hender. Jeg og min kreds stod til at begynde med paa en god fod med ham. Paa et made i Wien aftaite vi en plan om at mod- vVirke apekulationerne gennem de gode kliniske arbejder. Mit semi- nar skulde sumle gode og lererige tilfelde. Fra 1925 arrangerede jeg ved sommersemestrets slutning samlereferater, Serlig vellyk- ket var 2 uf den slags kollektive arbejder, det ene i sommeren 1925. En ung analytiker fik temaet om >Die latente negative Uberira- gung«. Bana ry som god kliniker stammer herfra, Han var ikke lige- frem parat til at gore en indsats, da jeg senere begyndte at spore frugterne af mit arbejde, En kvindelig elev fik temact »/ber maso- chistische, Widerstindec, En anden fik temaet »Uber sadistische 109 Sexunlekonomiake meddeletner Ubertragungawiderstindes. Hun forholdt sig neutral ved bruddet, hvad der dog altid var noget. Jeg talte samnmenfattende om »Uber die Handhabung der Ubertragung und geordnete Widerstandsanalyses. ‘Successen var stor, For forste gang i psykoanalysens historie blev der yéet systematisk klinisk arbejde ved undervisningen. ANNA FREUD, som kort forinden var blevet medlem, holdt fast sammen med os. Ganske vist havde hun som FREUD's datter den vanske- lige opgave at virke formidlende. Fra 1926 traadte problemerne ‘om terapiens tvori i forgrunden. Om dette sagde det officielle am- bulatoriums beretning 1922—32: >Aarsagerne til psykoanalytiske vellykkede og mislykkede til- falde, helbredelsens Kriterier, forcoget med typeinddeling af syg- domsformer med henblik paa modstandene og helbredolsesmulig- hederne, sporgamaalet om Karakteranalyse, om karaktermodstand, om snarcistiske modstandee og om »affektsperringe blev altid un- dersogt klinisk og teoretisk ved hjelp af konkrete tilfwlde. Delvis i sammenheng hermed refereredes en rekke publikationer, som var helliget tekniske sporgemaale. Vi gennemarbejdede altsaa vore nye spergsmaal { tilslutning til de forskellige synspunkter, som havde dannet sig indenfor psyko- analysen. Vort seminars ry steg. RADO indrettede i Berlin en lig- nende institution, Samarbejdet var godt. Temaer, som der paa grund af min sporgsmasisstillen var nok af, uddelte jog uden noget krav paa prioritet. Jeg tog det kollektive arbejde alvorligt. Det var nok for mig, at jeg havde gennemtrumfet sagen paa et af forskningens centralomraader. De folgende sar fremkom der uberettigede originalitetskrav fra nogle medarbejdere ved seminaret, som var ivrige efter succes. Der forelaa ingen grund til at tage hensyn til dem. I almindelighed vid- ste man i den psykoanalytiske verden besked om grundtankernes oprindelse. Af de ca. 20 studenter ved seminaret i Wien har ingen yderligere fortsat pas karakteranalysens vej. FREUD anerkendte i et brev det nye ved mit arbejde overfor sfallesejets. Men dette felleseje var ikke tilstreekkeligt til under- visning i det praktiske arbejde. Jeg paastod, at jeg kun konsekvent anvendte de anslytiske principper pan karakteren. Jeg vidste ikke, at jeg fortolkede FREUD paa en maade, som ban snart vilde afvise. Jeg anede endnu ikke, hvor uforenelig orgasmeteorien og dens kon- sekvenser var med den senere psykoanalytiske neuruseteori 5. Den genitale og den neurotiske karakter. (Selvreguleringsprincippet i det sjelelige). Med mine fysiologiske anelser — og mere var det jo forelobig ikke — kunde jeg paa det tidspunkt ikke rigtig stille noget op hver- ken praktisk eller teoretisk, Jeg gav mig i lag med min karakter- analytiske udbygning. Orgasmeteorien var klinisk tilstreekkelig sikret til at danne et solidt grundiag for den. Min bog »Charakteranalysee udkom i april 1933, 1 1928 offent- ligyjorde jeg i det psykoanalytiske tidsskrift den forste artikel om dette emne under titlen »Zur Technik der Deutung und der Wider- standsanalysee. Den gengav i udarbejdet form et foredrag, som jeg havde holdt ved aarsafslutningen i det tekniske seminar, Det var den ferste af en rekke artikler, som i de felgende 5 aar kom til at udgere den neynte bog. Med udgangspunkt | nogle typiske fejl i den saakaldte alminde- lige »ortodoxee psykoanalyse blev det til et princip at vare konse- kvent. Paykoanalysen fulgte den regel at tyde det materiale, som patienten kom frem med, saadan som det kom, uden hensyn til Ing- deling og dybde. Jeg forestog en systematisk gennemarbejdning fra et centralt aktuelt vigtigt punkt paa den sjelelige overflade. Neu- rosen skulde undermineres fra et sikret punkt. Hvert stykke pey- kisk energi, som gennem ophevelse af afvergefunktionen bley fei, maatte forsterke de ubevidste driftskrav og derigennem gure dem lettere tilgengelige. En aystematisk nedbryining af den kerakter- massige pansrings lagdeling skulde tage hensyn til de neutotiske mekanismers lagdeling, Direkte tydning af ubevidst ziftematerale kunde kun skade dette arbejde og maatte altsaa undgpas | Patiesten maatte forst faa kontakt med sig selv for at begribe samborshrs i det hele, Saalenge pansret var i funktion, kunde patienten i bedste tilfwlde opfatte intellektuelt. Det havde erfaringsmessigt ringe tera- peutist virkning, En yderligere regel var det konsekvent at gaa ud fra modstanden mod det sexuelle og, saalange modstanden ikke var nedbrudt, saa ikke at rere ved forbudte sexuelle onsker, T modstandsanalysen foreslog jeg den strengeste konsekvens, d.v.s. forbliven ved den atviergen, der viste sig som det momentant vigtigste og mest forstyrrende. Da enhver patient havde en ka- vaktermessig pansring, der i sin opbygning svarede til hans in- dividuelie historie, maatte teknikken til nedbrydning af pansret i hvert enkelt tilfielde vere af en sarlig art, og maatte trin for trin genfindes og genudvikies, Det udelulkede en shematisk Sexualekonominke meddelelser teknik, Terapeuten havde den hovedsagelige del af ansvaret for, ‘om behandlingen lykkedes. Da pansret binder patienten, er hans mangel paa evne til at kunne aabne sig en del af hans sygdom og ikke daarlig vilje, som mange dengeng troede, Den korrekte op- losning af det ative sjelelige panser maa til sidst fore til angst- frigerelse. Kr staseangsten gjort fri, saa er hermed alle chancer givet for at fan den fritstrommende energi og med den den geni- tale potens frem. Det var stadig et sporgemaal, naar man havde faaet bugt med den karaktermessige pansring, om man saa ogsaa havde faact fat paa den psykiske energis sidste kilder. Jeg tviviede og fik ret i min tvivl, Den karakteranalytiske teknik var ubetinget et betydoligt fromskridt, naar det gjaldt om at overvinde svare sterknede neuroser. Vegten laa ikke mere paa den neurotiske fan- tasis indhold, men paa energifunktionen. Da den saakaldte psyko- analytiske grundregel, »at sige alt, hvad der falder en inde, i de fleste tilfelde var uigennemforlig, gjorde jeg mig uafhangig af den, idet jeg ikke blot angreb det, som patienten meddelte mig, men alt hvad han frembod, i seerdeleshed den maade, hvorpaa han talte eller tav. Ogsaa tavse patienter meddelte sig, udtrykte noget, som man lidt efter lidt kunde tyde og faa bugt med. Endnu paa dette tids- punkt satte jeg udadtil spergsmealet: hvordan pas linje med den gamle FREUDske tekniks hvad. Jeg vidste allerede, at dette hvor- dan, den maade, hvorpaa patienten opforte sig og gav sine medde- lelser, var meget vesentligere end indholdet af, huad han fortalte. Ord kan lyve, Udtrykket lyver aldrig. Det er det umiddelbare ud- tryk for karakteren, og det. er mennesket selv ubevidst. Jeg lerte i tidens lob at forstaa meddelelsesformen som selve det ubevidstes umiddelbare ytringer. Forsegene paa at overbevise og overtale pa- tienterne tabte i betydning og blev snart overfledige. Hvad patien- ten ikke spontant og automatisk begreb, havde heller ingen tera- De keraktermessige holdninger maatte spontant peutisk verdi. forstaas. Den intellektuelle forstaaelse af det ubevidste blev erstat- tet med dette: at kunne fole sit eget udtryk. Hos mig havde patien- terne i flere aar ikke mere hort de psykoanalytiske fagudtryk. Netop af den grund havde de ingen mulighed for at skjule et affekt- fuldt incestonske bag ord. Patienten talte ikke mere om sit had, han folte det, han kunde slet ikke eormme uden om det, saafremt jeg blot nedbred pansret rigtigt. De nareistiske typer gjaldt for at vaere wegnede for den anslyti- ske behandling. Gennem nedbrydning af pansringen lev ogsea disse ilfwide tilgmngelige. Jeg kunde paa den maade notere mig helbre- delser af cvwre karakterforstyrrelser, der den gang gjaldt for util- gengelige for den almindelige metode. Wiz Scxualokonomiske meddetelser CARL M. HEROLD undervurderede forskellighederne mellem karakter- analyyen og den paykoanalytiske teknik, naar han betegner dem som blot teke aise tne | ateet for som fundamentals leoretiha forshlle. (2A Contre sir wow Techuguee, The Fprehsanayle Quatelf; Vol VT, 199, 16 AVI horer sun ofte pan dette punkt 4 atriden n a cia Inve ce mech bot on fralgeared a eabver avs snaffle Det fon meget elegant mande at hentyde beskedent til, at man selv er en virkelig god analytiker, men den lader det sporgamaal ubesvaret, hvorfor diaso viriclig go- de analytikere ikke glorde alg den wlejlighed at meddele disse ting med samme Klarhed, specielt di de burde have vidst, at der dlandt de yngre analytikers var en aterk trang til saadanne tekniske raad. Denne trang max virkelig have weret meget strerk at domme efter den ivrighed, hvormed de yngre tysicn ana lytikere tog REICH's bog og ideer til aig. De var bievet stoppet med kompli- cerede teorier, men havde faact meget faa vink om, hvorledes man snvender diem | praxis. REICH kom med en Klar fremstilling af de Yroretiake miulighe- der i den praktiske situation, som en ung anaiytiker befinder aig i — maaske like udforlig nok tl at indeholde alle de indviklede enkelthedér —, men iklar nok tit at vere let anvendelig 4 praktisk arbejds.e Overferingen (Wbertragung) af had og kerlighed til analyti- Keren mistede sin mer eller mindre akademiske karakter. Et er at tale om analerotik fra baridommen, men noget helt andet at huske, at man engang har felt saadan og atter noget andet at marke den {en behandlingstime som flatustrang og saa oven i kebet at mantte give efter for den. Her behover man hverken at overbevise eller overtale, Jeg maatte til sidst gore mig fri af den akademiske hold- ning overfor patienten og sige til mig selv, at jeg som sexuallege ikke kan forholde mig anderledes overfor sexualiteten end medici- neren overfor de indre organer. Derved 0} le jeg, hvorme arbejdet hindredes af den regel, som de thats aaltpeiees res nemilig at patienten maatte leve afholdende, saa lenge behandlingen varede. Hvorledes skulde man saa kunne forstas og heve hans geni- talforstyrrelser? Disse tekniske detaljer, som findes udferligt fremstiliet i min >Charakteranalysec, omtaler jeg ikke her af tekniske grunde. Jeg wil kun karakterisere den forandring af grundindatillingen, som satte mig { stand til at opdage det sexuelle selvreguleringsprincip hos dem af mine patienter, der var ved at blive sunde, at formulere det og gore det brugeligt for det senere arbejde. Mange analytiske regler havde udpreget tabukarakter og for- sterkede derved kun patientens neurotiske tabu paa det sexuelle omrasde, F. ex. den regel, at man ikke maatte s¢ analytikeren, han skulde saa at sige vere et ubeskrevet. blad, hvorpaa patienten kunde indtegne sine overforinger. Det fjernede ikke, men festnede tvmrtimod den fornemmelse hos patienten at have med et susyn- ligte, utilnermeligt, overmenneskeligt, altsaa — svarende til den 113 Sexuaiekonomiske meddelelser barnlige tankegang — konslost vesen at gore. Hvordan skulde pa- tienten kunne overvinde sin sexualangst i livet — den, som havde gjort ham syg’ Det sexuelle blev, naar det blev bebandlet paa den maade, nu som for noget djeveisis og férbudt, som under alle om- stendigheder siulde fordommes eller sublimeres. At betragte ana- lytikeren som et sexualvesen var forbudt, Hyorledes skulde patienten turde vove sig frem med sin menne- skelige kritik? Patienterne vidste for resten udmerket god besked om analytikeren, Kun sagde de det sjeldent lige ud ved denne behand- lingsteknik, Hos mig lerte de fremfor alt at, overvinde enhver angst for ai kritisere mig. Patienten skulde vkun huskee og under ingen omstendigheder »gore nogete. FERENOZI og jeg var enige om at forkaste denne metode. Patienten skulde ogsaa »have lov at gore nogete, selvfolgelig. FERENCZI kom i klammeri med foreningen, fordi han fik den gode ide at lade patienterne lege som born, Jeg forsogte paa enhver twakelig maade at befri dem for deres karak- termassige stivhed, De skulde ikke betragte mig autoritativt, men ‘menneskeligt. Det er en af hemmelighederne ved mine resultater, som man ancrkendte. Den anden hemmelighed var, at jeg befriede mine patienter for de genitale hemninger med alle til randighed staaende legelige midler. Jeg udgav under ingen omstandigheder nogen patient for at vere helbredet, som ikke i det mindste kunde onanere uden skyldfolelse. Jeg lagde den allerstorste veegt paa kon- trol af hans genitale konsliv under bebandlingen. At det ikke har nogetsomhelst at gore med saa mange »vilde analytikeres< onani- terapi, forstaar man forhaabentlig. Netop derved lerte jeg forst at skeine skingenitaliteten fra den naturlige genitale indstilling. Paa den maade indprentede den »genitale karakterpenere hjeme, saa var det sikkert en na- turlig sag. Vilde han i seng med hende, saa var det ganske vist ikke vrealitetstilpasset<, men det var sundt. Viste pigen sig sterk og 6und nok til som kammerat at overvinde alle indre og ydre besver- lighedere, saa gik det godt, ganske vist imod den officielle moral, men fuldstendig i retning af en fornuftig for sundheden passende opforsel, Viste pigen sig imidlestid avag, engstelig, inderst inde af- hengig af foreldrenes mening, altsan neurotisk, saa kunde favn- taget kun give besverligheder. Hvis vedkommende unge mand ikke selv var moralsk hildet og ikke opfattede tanken om at gore en pige lykkelig som en krenkelse, san kunde han overveje, om han vilde hjelpe hende til at opnaa sin egen klarhed eller give afkald paa hende. I det andet tilfelde, der vilde vere lige saa rationelt som det forste, vandt han sig med tiden en anden pige, hos hvem der ikke var disse besverligheder. Den neurotiske, i gammeldags forstand moralske, unge mand vilde i samme tilfelde have opfert sig prin- cipielt anderledes, Han vilde have begaret pigen og samtidig givet afkald paa at faa sine onsker sat igennem. Derigennem vilde han have skaffet en vedvarende modsigetsesfuld situation. Den moralske fornmgtelse vilde have modvirket driften, indtil en fortrengning af driften havde gjort ende paa den bevidste konflikt, I dens sted vilde der vere traadt en ubevidst konflikt. Den unge mand vilde vere kommet i en stadig aveerere og averere situation. Han vilde have gi- vet afkald saavel paa muligheden af driftstilfredsstillelse som pag et andet objekt. Deraf maatte med nedvendighed felge en neurose for begge parter. Kloften mellem moral og drift blev stadig ved at be stag, Eller driften vilde ytre sig hemmeligt andre steder eller med uheldige midler. Den unge mand kunde ligesaa godt have produceret 119 Sexualskonomiske meddelolser tvangemassige voldtegtsfantasier, virkelige voldtegtsimpulser el: ler de trek, der svarer til den dobbelte moral. Han vilde vere gaaet til prostituerede og vere blevet udsat for en konssygdom, Der kunde ikke blive tale om nogen indre harmoni, Rent socialt set vilde der Jeun vere forvoldt fortred. »Moralen< vilde i ingen henseender have haft gavn deraf, Dette eksempel lader sig variere efter behag, Det passer paa mgteskabssituationen saavel som paa enhver anden situation i kser- lighedslivet. Lad os nu stille den moralske regulering og den sexualokonomi- ske selvregulering overfor hinanden. Moralen fungerer som pligt. Den or uforenelig mei naturlig driftstilfredsstillelse. Selvreguleringen felger lystens naturlige love og er ikke blot forenelig med naturlige drifter, men snarere funktio- nelt identisk med dem. Den moralske regulering skaber en skarp uleselig sjelelig konflikt, nemlig natur contra moral. Derigen- nem forsterkes driften, hvad der igen gor en forhojet moralsk af- vergen nodvendig. Den udelukker energiens organiske kredslob i mennesket, Selvreguleringen fratager et. uopfyldeligt krav dets ener giladning gennem overfering til andre omraader eller til en anden partner. Den fungerer i en stadig vexlen mellem spending og af- spending paa samme maade som alle andre naturlige funktioner. Den tvangsmoralsk hestemte struktur udferer det sociale arbejde uden indre interesse, paa en Jeg-fremmed befalings bud. Den sexual- okonomisk styrede struktur udforer arbejdet i samklang med de sexuelle interesser ud fra livsenergiens store reservoir. Den moral- ske struktur felger udadtil den moralske verdens stive love, tilpas- ser sig dem i det ydre og ger oprer indvendig. Derigennem er den i hojeste grad udsat for at blive asocial og havne i en ubevidst, tvangs- og driftsmmssig asovialitet. Den sunde, gennem selvregule- ring bestemte struktur tilpasser sig ikke den irrationelle del af ver- den og setter sin naturlige ret igennem. Den anees af den neuro- tiske moralist for at vere syg og asocial, men er i virkeligheden ude af stand til at udfere asociale handlinger. Den udviider en na- turlig selvbevidsthed, baseret paa sexuel potens. Den moralske struktur er regelmessig genitalt svag og derfor nodt til stadig at kompensere, d. v. s, at udvikle en falsk, stiv selvfolelse. Den taaler daarligt andres sexuelle lykke, fordi den bliver provokeret og er ude af stand til at nyde det i samme grad. For den er samlejet vesent- ligst et potensbevis. For den genitale struktur er sexualitet en lyst- oplevelse og intet andet end det, Arbejiet er en gledefyldt liv beskettigelse og ydelse. For den moralske struktur er arbejdet be- svarlig pligt eller blot sikring af existensen, 120 Sexunlekonomiake meddelelser Ogsna den karaktermessige pansring er af en anden art. Den moralske struktur maa udvikle et panser, der indsnmvrer, behersker enhver handling og fungerer automatisk uafhengigt af ydre situa- tioner. Holdningen kan ikke wndres, selyom man gerne vil. Den tvangsmoralske forvaltningsfunktion felger ogsaa med i sgteseri- gen. Den anden type formaar at afsperre paa det ene punkt og dt aabne pa et andet sted. Han raader over sin pansring, fordi han ikke skal holde noget forbudt tilbage. De to typer kaldte jeg den oneurotiskee henholdsvis den »geni- talex karakter. De blev offentliggjort i et swrligt arbejde i det psyko- analytiske tidsskrift, hilst med glade af psykoanalytikerne og 1933 indordnet i bogen »Charakteranalysee. Den terapeutiske opgave be- stod nu iat forvandle den neurotiske karakter til en genital og at erstatte don moralske regulering med den sexualokonomiske selv- regulering. Den moralske bremsnings neuroscbetingende funktion kendte man goat dengang. Man talte om at sslaa Over-Jeg’et i stykker«. Det lykkedes mig ikke at overbevise dem om, at det ikke var til- strekkeligt, og at problemet var mere omfattende og laa dybere. Man kan ikke tilintetgore den moralske regulering, naar man ikke har noget andet og bedre at sm#tte i dens sted. Men netop dette an- dot ansaa mine kolleger for at vere farligt, forkert og tillige »for- luengst bekendts. I virkeligheden frygtede man »polsemaskinene, (die »Wurstmaschinee), det alvorlige sammensted med den verden af i dag, hvor alt, hvad det end er, indrettes og vurderes efter den moralske tvangsregulerings princip. Jeg ver dengang ikke selv klar over de meget vidtgaaende sociale konsekvenser. Jeg fulgte simpelt hen mit kliniske arbejdes spor. Det gjorde jeg ganske vist meget be- slutsomt, Man kan ikke vige uden om en bestemt slags logik, selv- om man gerne vilde det. Jeg begyndte forst for nogle sar siden at begribe, hvorfor fri, selvreguleret opforsel ganske vist begejstrer, men samtidig indja- ger svar angst. Den principielt forandrede indstilling til verden, til sine egne oplevelser, til menneskene 0, s, v., som kendetegner den genitale karakter, er enkel og selvfolglig. Den er strax indlysende, ogsaa for saadanne mennesker, der strukturelt staar langt derfra. Den er for alle mennesker et hemmeligt ideal, som stadig betyder det samme, selv om man bensevner det med forskellige navne. Ker- lighedsduelighed vil ingen sige nej til, heller ikke til sexuel potens. Ingen vilde vove at opstille kwrlighedsuduelighed eller impotensen, resultater ef den autoritwre opdragelse, som formaal for den menne- skelige streben, At man burde vere spontant social og at det jo ikke ligefrem er idealet at tvinge sig selv til at vere social under 121 Soxunlokonominky moddelelyer kamp imod kriminelle impulser, er noget, der er selvfolgeligt. At det er bedre og sundere slet ikke forst at have impulsen til at voldtage og saa at maatte bremse denne impuis moralsk, kan enhver indse. Alligevel har ingen andre punkter i min teori i den grad udsat mit arbejde og min existens for fare som netop den paastand, at selvregulering er mulig, naturligt existerente og alment gennemforlig. Naturligvis, havde jeg blot opstillet en hy- potese derom med forsigtige, elegante ord og pseudovidenskabelige vendinger, saa vilde jeg jo nok kun have hestet heder. Mit lege- lige arbejde fordrede stadig forbedringer i teknikken til menneske- paavirkning, og dermed en bestandig dybere gaaende spergen: Naar den genitale karakters egenskaber er sea selvfolgelige og onskede, hworfor overser man da den saa inderlige forbindelse mellem so- cialitet og sexuel fuldiodighed? Hyvortor behersker den stik mod- satte anskuelse alt, hvad der styrer livet af i dag? Hvorfor er en skarp opfattelse af at natur og kultur, drift og moral, legeme og sjeel, djavel og gud, keerlighed og arbejde er hinandens modsatnin- ger, blevet til et af de markunteste tral: i vor kultur og lvsopfat telse? Hvorfor er den blevet urokkelig og sikret med retslig straf for overtrardelse? Hvorfor fulgte man med saa stor interesse udvik- lingén af mit livs videnskabvlige arbejde for saa, da det begyndte al vorligt af besvare livets egentlige problemer, forferdet at vende sig bort og at gaa bagvaskelsens og mreskenderiets yeje? Oprinde- lig troede jeg, at det maatte vere ond vilje, venskabsforredderi el- ler videnskabelig fejghed. Forst efter mange aar fulde af svere skuffelser lostes gaaden. Her mangler 2\/: side i manuskriptet! Det overraskede altsaa ikke mere, at de absolute modswtninger i samfundets moralske ideologi yar helt analoge med modsigelsen i den menneskelige struktur. FREUD havde hevdet, at kulturens existens overhovedet var af- hengig af den skulturetlee driftsfortrengnings existens. Jeg maat- te give ham ubetinget ret: Kulturen af i dag hviler virkelig paa sexualfortrangningen! Men det naste sporgsmaal led: Br kultur- dannelse overhovedet afhengig deraf? Og: beror denne kultur maa- ske ikke blot paa undertrykkelse af unaturlige, sekundert opstaaede drifter? Ora det, som jeg havde set i menneskets dybde og nu var { stand til at udvikle, havde jo endnu ingen talt, Derom fand- tes der endnu ingen anskuelse. Snart méerkede jeg, at man i dis- kussionen om »sexualitete mente noget andet end jeg. Det. prageni- tale sexualliv er i det store og hele usocialt og i strid med naturlig 122 Sexualakononalake meddetetacr folelse. Men fordemmelsen griber ogeaa over pan kerlighedsakten. Hvorfor felte en far sin datters kwrlighedsliv som en besudling? Ikke blot, fordi han ubevidst er jaloux. Det forklarer ikke den hef- tighed i reaktionen, som kan fore helt til mord, Den genitale sexua- litet er i virkeligheden devalueret, fornedret. For den ganske almin- delige mand er konsakten en udtemmelsesakt eller et erobringsbe- vis, Det verger kvinden sig instinktivt imod og med rete, ligesom datterens far. At veere sexuel betyder under saadanne omstwndighe- der intet gledeligt. Herudfra forklares alt, hvad der i dag verden over skrives om det sexuelles lavhed og farlighed, Men denne »sexua- litet« er et sygt vrengbillede af den naturlige kerlighed. Dette vrengbillede har fuldstendig overgroet den af alle dybest inde lungselsfuldt ventede wgte kerlighedslykke, Folelsen for det natur- lige sexualliv gik tabt for menneskene. Man fordommer ud fra en karikatur, og der gor man det med rette. Derfor er en strid om sexualitetsspergsmaalet, der drejer sig om, hvorvidt man iemper for eller imod sexualiteten, meningsles og ferer ikke til noget. I saa fald kan og maa og skal moralisterne stadig faa ret. Karikaturen kan ikke tillades. Sexualiteten hos mend, som ovede sig i bordeller og erhvervede vammelse hos de prostitue- rede, er den moderne I:vinde afskyelig, At »hore« er skwndigt. Ingen kvinde med folelser vil lade sig shores. Det er det, som odelegger diskussionen og i saa boj grad van- skeligger kampen for et sundt liv. Det lader modstanderne tale i act, naar vi taler i vest. Jeg mener ikke vhore, men kerrlighedsom- favnelse. Ucke det at urinere inde i kvinden, men det at gore hende lykkelig. Huis man ikke skelner mellem den sekundert opstaaede unatur i det sexuelle og de dybe skjulte hos et ethvert menneske lig- gende kerlighedsbehov, kommer man ikke videre. Saaledes opstod det store sporgsmaal: Hvordan kan man kom- mo fra princip til virkelighed, fra de naturlige love, der gelier nogle fan mennesker, til de love, der gmlder for alle, for massen. Det er, Klart: Bn individuel losning af sporgsmaalet er utilfredsstillende og rammer i det vesentligate ved siden af, Den sociale problemstitiing i psykoterapien var dengang noget nyt. Fra tre sider aabnedes der her adgang til det sociale problem: Fra nouroseprofylazon, fra wexualreformen*, som tydeligt hang sammen med forstnevnte og sluttelig fra det almene kultursporgs- maal, De tre grundsporgsmaal fojede sig ind i samfundsvidenska- bens almindelige rammer paa en bestemt maade. Tog har udferligt behandiet problemet om sexuaireformen | min bog »Dle Sexualltht im Bulturkampfe og onsker derfor ikke at, besvmre dette ekrift med det 123 Vill Gennembrudet til det vegetative. Orgasmeteorien havde stillet mig overfor sporgemaalet om, hvad der i helbredelsesprocessen skal ske med den fra fortrangningen vefriede sexualenergi. Verden sagde nej til alt, hvad der fremmede sexuel hygiejne. De naturlige drifter er Liologivke kendsgerninger, der ikke kan bringes ud af verden og principielt ikke kan wndres, Mennesket maa — som alle levende vesener — forst og fremmest have stillet sin sult og have sexuel tilfredustillelse. Vor tids sam- fund vanskeligger det forste og negter det andet. Med andre ord der findes en skarp modsatning mellem naturlige krav og bestemte samfundsinstitutioner. I dette modsetningsforhold lever mennesket og drages snart i den ene retning, snart i den anden, indgaar kom- promiser, der regelmassigt mislykkes, flygter ind i sygdom og ded eller gor meningslost og resultatlost opror mod den herskende sam- fundsorden. I denne kamp opbygges den menneskelige struktur. Den menneskelige struktur rummer saavel de bivlogiske som de samfundsmmeasige krav, Alt, hvad der har rang, navn og anseelse, forfegter de samfundsmessige krav over for de naturlige. Jeg stud- sede over, at man saa grundigt kunde overse den enorme rolle, som de naturlige krav spiller. Selv FREUD, der dog har opdaget en vee sentlig del af dette forhold. For FREUD var drifterne snart ikke andet end »mytiske vasener<, De var for ham »ubestemmeliger, om- end de havde srod i kemiske processers, Modsetningerne var store. I det kiinisk-legelige arbejde bestemte driftskravene alt og sam- fundet saa godt som intet, Det »sainfundsmessige og kulturelle krave var der nu engang med sit »realitetskrav«, Ganske vist be- stemmer drifterne ubetinget og altovervejende ens veremaade, men samtidig maa de tilpasse sig til den sexualfornegtende realitet, Gan- ske vist hidrorer drifterne fra fysiologiske kilder, men samtidig har sdas Ese en eros og en dodsdrift, der bekemper hinanden. Den PREUDske driftsdualisme var absolut. Mellem sexualiteten og dens biologiske modstykke dedsdriften fandte: der oprindelig ingen for- bindelse, men kun mods#tning. FREUD psykologiserede biologien. Paa det levendes omraade fandtes der »tendenser«, der vilde dette eller havde hint i einde. Dette var metafysik i maaden at xe tingene paa, Kritiken af metafysiken er retferdiggjort gennem de senere opnaaede experimentelle heviser for driftsforeteelsernes enkle funk- tionelle natur, Det lykkedes ikke at indordne den neurotiske angst i teorien om eros og dedsdrift, Tilsidst opgav FREUD libido-angst- teorien. »Partialdrifternes udgjorde et vanskeligt punkt i den 124 Sexuniskonomlske meddetelser FREUDske driftsteori, Hver af dem, ogaaa de, der betingede per- versioner, var biologisk fastlagt. Derved gav FREUD til syvende og sidst, hyad enten han vilde eller ej, adskillige af arvelighedsle- rens synspunkter ret. Og fos FREUD selv begyndte konstitutions- lwren efterhaanden at triede i stedet| for den dynamiske opfattelse af de sjelelige lidelser. Hvis et barn slog’ et glas i stykker, saa var det et udtryk for destruktionsdriften, Hvis det tit faldt. omkuld, saa var det den stumme dodsdrift, der virkede, Hvis moderen tog hjemmefra, og barnet saa legede »bortes, skyldtes det en »gentagel- seatvang hinsides lystprineippete. Den biologiske »gentagelsestvang hinsides lystprincippete skulde give en forklaring paa de masochistiske handlinger. Der fandtes en vilje til at lide, Det passede til doddriftsleren. Kort sagt: FREUD overferte love, som han havde fundet i den psykiske funktion, paa dere biologiske grundiag. Da ogsaa samfundet ifelge denne opfat- telse er opbygget som et individ, opstaar der en metodisk overbe- lastning af paykologien, der ikke kunde staa for nogen kritik, og som yderligere slog derene paa vid gab for spekulationerne om ssamfund og thanatos«. Samtidig udviklede psykoanalysen en sta- dig storre fordring paa at forklare hele tilverelsen. Tillige en stadig storre skyhed for den korrekte soviologiske og fysiologiske opfat- telse af mennesket ved siden af den psykologiske opfattelse. Ikke de- sto mindre kunde der ikke herske tvivi om, at mennesket adskilte sig fra dyrene ved en swrlig summenfletning af biefysiologiske, socio- logiske og psykiske processer. Ved lesningen af masochismeproble- met bestod min teori om den stukturelle crundopfattelse sin prove. Fra dette punkt opklares den sjelelige struktur stykke for stykke som en dynamisk sammensmeltning af biofysiologisk og sociologiek. 1. Masochisme-problemets losning. For paykoanslysen var lysten ved at lide smerte simpelthen fol- gen af en biologisk trang, »masochisme« var en drift som enhver anden, kun med et ejendommeligt maal. Udfra dette var der ikke noget at tage fat paa i terapien, For hvis man sagde til patienten, at han saf biologiske grundee vilde lide, saa blev det ogsaa ved det, Den orgasmeterapeutiske opgave stillede mig overfor spergsmealet om, af hvilke grunde masochisten forvandler den ellers saa klart forstaaelige imngsel efter lyst til lengeel efter ulyst. En drastisk oplevelse befriede mig for en falsk problemstilling, der indtil da havde vildledt paykologien og sexuologien, I 1928 behnndlede jeg et komplet edelagt mennoske, der var pervers masochistisk. Hans kla- Ker og hans onske om at faa prygl overdovede ethvert forseg pas 125 Sexualekonominke meddelelser at komme videre. Efter maaneders swdvanligt arbejde tabte jeg taalmodigheden. Da han igen engang krevede af mig, at jeg skulde prygle ham, spurgte jeg ham, hvad han vilde sige, hvis jeg opfyldte hans onske. Han straalede af lyksalighed. Jeg tog en lineal og slog ham to gange sterkt paa bagdelen, Han satte i et vriel, af lyst var der ikke mere noget tilbage, og jeg horte fra da af ikke flere af den slags onsker. Derimod fortsatte det med klager og passiv fremsmet- telse af bebrejdelser. Mine kolleger var blevet forferdede, hvis de havde hort om episoden. Men jeg fortrod det ikke. Paa een gang for- stod jeg, at smerten og ulysten slet ikke er masochistens drifts- maal, saaledes som det ellers bliver havdet. Naar masochisten bliver slaact, foler han smerte som enhver anden dedelig. Der findes en hel industri, som lever af denne falske opfattelse, som den er med til at fremkalde, Tilbage bliver imidlertid spergsmaalet: naar masochisten ikke higer efter nogen wlyst, ikke oplever den lystbetonet, hvorfor har han saa trang til at blive pint? Efter megen moje fandt jeg, hvad det var for en fantastisk forestilling, der ligger til grund for den perverse opforsel. Masochisten fantaserer om at blive pint, for at sprenges. Kun paa denne maade haaber han at opnaa afspon- ding. De masochistiske klager er et udtryk for ulesolig og pinefuld indre spending. De er en aaben eller tilsleret trygien om udlosning af driftsspendingen. Da evnen til selv at fremkalde tilfredsstillelsen er lammet af lystangsten, venter masochisterne dot, de dybest fryg- ter, nemlig trods alt dog en udlesning udefra, gennem en anden. Imod onsket om at sprenges staar den dybe angst for at gare det. Trangen til solufornedrelse fremtraadte nu i et hidtil ukendt lys. Selvforherligelsen er saa at sige en psykisk erektion, en fantastisk udvidelse af det sjelelige apparat. Mange aar senere blev jeg klar over, at der ligger fornemmelser af elektrisk opladning til grund for den, Modsetningen til den er selufornedrelsen, d. v. 8. selufor- mindskelsen. Man gor sig selv mindre af angst for at spramges. Bag den masochistiske selvformindskelse virker magtestos #rgerrighed og en angsthesat storhedstrang. Den masochistiske tendens til at provokere straffe lader sig forklare som udtryk for en dyb lengsel efter imod sin egen vilje at blive bragt til tilfredsstillelse. Kvinder af masochistisk karakter tillader sig ikke at have samleje uden sam- tidig at fantasere om at blive forfort eller voldtaget, Manden skal mod hendes vilje tvinge hende til det, hun fuld af angst lenges efter. At gore det selv er forbudt og velastet med svere skyldfolelser. Ma- aochisten er dybt beskadiget i sin selvfolelse og hvner sig ved at lade den anden — partneren — fremtrwie som en let person eller ved at provokere ham til grusomhed mod sig selv. 126 Sexualokonomiske meddsielser Paafaldende er den masochistiske forestilling, at huden bliver »varme eller »brander«, iser paa sedet. Onsket om at blive skrub- bet med haarde borster eller at blive siaaet til huden brister, er ikke andet end gnsket om at bringe en spending til udlesning gennem sprengning. Smerten var altsaa paa ingen maade maalet, derimod en ubehagelig oplevelse under udlosningen af en utvivisom real spending. Masochismen er prototypen paa en sekunder drift og de- monstrerer eftertrykkeligt folgerne af at undertrykke naturen, Orgasmeangsten er hos masochisten til stede i en serlig form. Andre neurotikere som f. ex. tvangsneurotikerne lader det overho- vedet ikke komme til sexuel ophidselse af konsorganerne, eller de flygter som hysterikerne i rette tid ind i angsten. Masochisten bli- ver staaende ved den pregenitale pirring. Han bearbojder den ikke til neurotiske symptomer. Derved voxer spwendingen, og som folge heraf (ved at evnen til udlosning stadig bliver ringere) ogsaa or- gasmeangsten. Saaledes kommer han ind i den forferdeligste vexel- virkning. Jo mere han vil arbejde sig ud af spandingen, des dybere synker han ned i den. De masochistiske fantasier stiger steerkt i det ejeblik, da orgasmen skulde indtreede. Ofte bliver den forst paa det tidspunkt bevidst. Manden fantaserer saadan noget som, at han med magt bliver trukket gennem ild, kvinden, at hendes mave bliver spreettet op eller at skeden bliver spraengt. Mange er kun paa den maade i stand til at opnaa en vis grad af tilfredsstillelse. At blive tounget til at explodere vil sige at tage imod fremmed hjelp for at opnaa udigsningen, Da nu angsten for den orgastiske ophidselse ikke mangler i nogen neurose, finder man ved ethvert sygdomstil- felde masochistiske fatasier og sholdningers. Det stred direkte imod de kliniske erfaringer at forklare Masochismen som en mani- festation af den indre dadsdrift, som et resultat af dedsangsten. Ma- Sochister producerer meget lidt angst, saa lenge de kan fantasere masochistisk. De faar angst, naar en hysteri eller en tvangsneurose begynder at fortwre de masochistiake fantasier, Den udtalte ma- sochisme er tvertimod et udmerket middel til at undgaa driftsang- sten, da det jo altid er den anden, der gor eller foranlediger det slemme, Det dobbeltsi ‘ede i forestillingen om at sprenges forklarede desuden pas en tilfredsstillende maade alle ejondommelighederne ved den masochistiske holdning. @nsket_ om (henholdsvis frygten for) at spranges eller explo dere, som jeg snart forefandt hos alle mine patienter, stillede mig overfor en gaade, En sjelelig forestilling maa have en funktion og en oprindelse. Vi er vant til at aflede forestillingerne wi tra billed- lige indtrys, Forestillingen stammer fra omverden og bliver for- midlet gennem organismens sanseorganer. Sin energi faar den fra “127 Sexualekoftomiske meddetelser indre drittskilder. En saadan ydre oprindelse til foreatillingen om at explodere fandtes der ikke, Det gjorde det vanskeligt at indordne den, Thvert fald kunde jeg notere nogle vigtige erkendelser: Masochismen svarer ikke til nogen biologisk drift. Den er en falge af en forstyrrelse i evnen til tilfredsstillelse, et stadigt forga- ves forseg paa at reparere denne forstyrreise. Den er neurosen selv, ikke dens aarsag. Masochismen er et umiddelbart udtryk for en serualspending, der ikke kan tilfrodsstilles. Dens direkte kilde er lystangsten, henholdsvis angsten for orga- stisk afladning. Dens vesen er at hidfere netop det, der dybest frygtes: den lyst- fulde udlosning af spendinger, folt som explosion eller sprengning. Forstaselsen af den masochistiske mekanisme aabnede mig vejen ind i biologien. Den gjorde menneskets lystangst forstaaelig ud fra en principiel forandring af den fysiologiske lystopposition. At lide og at udholde lidelser er udtryk for at have mistet evnen til vegeta- tiv lyst. ‘ Dermed havde jeg ramt de forskellige lidelsesreligioners og li- delsesfilosofiers dynamiske vesen, Forst da jeg som sexualraadgiver fik meget at gore med kristelige mennesker, blev jeg klar over sam- menhengen. Den religiese ekstase er opbygget ganske efter den ma- sochistiske mekanismes forbillede: af Gud, et almegtigt vesen venter man den forlosning for de indre synder, d, v. s. for den in- dre sexuaispending, som man ikke selv er i stand til at frembalde. Man ongker det med al mulig biologisk lovmessighed. Det er en synd, Altsaa maa man ikke selv gore det. En anden maa ordne det — i form af en straf, en benaaduing, en forlosning ete. Middelalderens masochistiske orgier: inkvisitionen, de religioses spegelser og pins- ler og den angergivne goren bod etc, afslorede deres funktion: nem- lig masochistishe mislykkede forsog paa sexualtilfredsstillelse, Masochismen adskiller sig i sin orgasmeforstyrrelee fra alle an- dre former derved, at den i det ojeblik, hvor den hojeste ophidselse finder sted, bliver krampagtig, holder fast. Deryed frembringer den en modsretning mellem den tiisigtede maximale udvidelse og den funktion, der gaar i den omvendte retning, nemlig bremsningen. Alle andre former for orgastisk impotens bremser for ophidselsens hojde- punkt, Denne fine og tilsyneladende kun akademisk interessante sondring afgjorde mit naturvidenskabelige arbejdes skebne. Det fremgaar af mine notater fra aarene mellem 1928 og 1934, at alle de kliniske undereogelser og de experimentelie arbejder lige til bionfor- sogene, allerede da blev forberedt. Det er umuligt at skildre det hele. Jeg maa forenkle eller rettere sagt meddele mine ferste fan- 128 Sexunlokonomiske meddelelser tasier, som jeg aldrig havde vovet at publicere, hvis de ikke var ble- vet bekraftet gennem de felgende ti aars strengt videnskabelige ar- bejae 2, En levende bleres funktion, Jeg opdagede angsten for at explodere og onsket om at blive sprengt ved cet masochistisk tilfelde, har derefter fundet det hos alle masochister, og har endelig fastslaact ansatser dertil hos alle sjeleligt syge uden undtagelse, for saa vidt disse havde tilbejelig- hed til masochistiske lidelser, Gendriveisen af den forestilling, at masochismen var en biologisk drift som andre sexualdrifter, forte langt ud over en kritik af den FREUDske dodsdrift. Jeg var som sagt til stadighed optaget af sporgsmaalet: hvorfra stammede fore- stillingen om at sprenges, der regelmessigt satte ind lige fer op- naaelsen af den orgastiske potens, Snart saa jeg, at i de fleste til- fwlde optrader denne forestilling som en kinestetisk folelse af ens eget legemes tilstand. Tydeligt udpraget falder den regelmessigt sammen med forestillingen om en ypamuit blere, Patienterne klager over spendthed, at vere lige ved at revne, at vere overfyldt, ved at springe itu. De foler sig »oppustet«, sudvidetc. De er bange for et- hvert indgreb i deres panser, som om der bliver sstitikket hul paa dems. Mange sagde, at de var bange for at »flyde hens, at gaa i op- losning, at tabe deres sfasthed«, deres skonture. De klynger sig til deres bevergelsers og holdningers stive pansring som en druknende til en redningsplanke. Andre har intet mere breudende enske end at springe itu. Jo haardere de sexuelle spendingstilstande trenger paa, des mere udpreget bliver disse fornemmelser: De forsvinder promp- te, saasnart orgasmeangsten er overvundet, og den sexuelle afspen- ding kan indtrade. Saa taber de haarde karaktertrek deres preg, mennesket bliver >bledte og eftergivende og samtidig elastisk-stzerk. Krisen i enhver karakteranzlyse, som er i ferd med at lykkes, ind- treder netop paa det tidspunkt, hvor de sterkeste praorgastiske fo lelsestilstande gennem angetbetingede muskelkramper hindres i et ordnet afleb. ; Hvis spendingen er kommet op paa sit hajeste og fordrer javn afladning, saa virker bekkenkrampen som naar man trekker haand- bremsen til i hundredekilometerfart: alt velter mellem hinanden. Saadan gaar det ogsaa patienten i en virkelig helbredelsesproces, Han er stillet overfor det.valg, enten helt at opgive bremsemekanis- men eller at falde tilbage i sin neurose, En neurose er intet andot end summen of. de forskellige kronisk automatiserede opbremsninger af den haturlige sexwaltyst. Alt andet, hvad man ellers kan opregne, er resultater af denne oprindelige forstyrrelse. Jeg begyndte i 1929 at : 129 Sexualwkonomiske meddelelscr forstaa, at slutkonflikten i den sjelelige sygdomsudvikling (det loste modsetningsforhold mellem lyststreben og moralsk forsa- gelse) forankrer sig strukturelt i form af muskeiforstyrrelser. Mod- setningen mellem sexualitet og moral virker i organismens dyt som modseetning mellem lystvekkelse og muskelkrampe. Derfor fil de masochistiske holdninger stor betydning for den sexualokonomiske neurose-teori: de fremstiller dette modsatningsforhold i renkultur. ‘Angstneuroserne og hysterierne, som gennem angstudvikling viger udenom de orgastiske sensationer, gennemgaar i helbredelsesproces- sen regelmassigt en masochistisk lidelsesfase. De gennemgaar den paa det tidspunkt, hvor angsten for sexualspending allerede er s35 eget overvunden, at patienten overgiver sig til en praorgastisk ophidselse af kensorganerne, uden dog at lade det Komme til spn dingens hojdepunkt uden bremsning, d. v. 5. wden angst. Masochismen blev desuden et centraiproblem i massepsykologien. Det viste sig at verre af afgerende betydning, hvordan man engang praktiak sirulde lose dette sporgsmaal. De arbejdende millioner lider od af enhver att. De bliver behersket og udbyttet af nogle faa pen- gemagnater. I form af forskellige patriarkalske religioner blomstrer erasochismen som ideologi og handling som ukrudt og kvaler et- hvert livskrav. Den holder menneskene nede i dyb taalmod. Den splitter de- res forseg pas organisatorisk samling og fylder dem med angst for ansvar. FREUD forklarede de kaotiske og efterhaanden kata- strofale sociale tilstande ud fra en dedsdrift, der skulde rase 1 sam- fundet, Psykoanalytikerne hevder, al masserne skulde veere biolo- gisk masochistiske. Mange har sagt, at det straffende politi skulde vere et naturligt udtryk for massemasochiamen. Og i virkeligheden var menneskene faktisk lydige overfor statsautoriteterne ligesom den enkelte er det overfor den overmmgtige fader. Da nu imidlertid pproret mod faderen gjaldt for at vere neurotisk, medens tilpasnin- gon til den herskende orden gialdt for at vere normal, sna matte Ger fores to beviser i marken mod denne Imre: for det forste be Viset for, at der ikke existerer nogen Yiologisk masochisme, for det Andet beviset for, at tilpasningen til forholdene, som de er i vor tid, i sig selv er neurotisk. Jeg. gik ikke til arbejet med dette forsets mem sammenspillet mellem iagttagelser pan mange omraader leve~ rede begge disee beviser — fjernt fra verdensanskuelsernes kamp- tummel, De fremkom ved den simple losning af et nesten taabeligt spergemaal: hwordan vilde en svinebleere opfore sig, hwvis den wr pumpet op med luft og ikke kunde aprenges? Dens hylstor cunde ganske vist udvides men dog ikke gaa i stykker. Delle piliede af Sen momneskelige karakter som et panser uden om Jen levende karne 130 Soxnalekonomiske meddetelser pate Hvis svinebleren blev hensat i en uloselig spendingstilstand og bets den kunde sige noget, vilde den jamre. I sin hjelpelose ti cere eee aarsagerne til sine lidelser ude i omyerer: g gore vrevl. Deu vilde trygle am at blive stukke g 1 iv et hul paa. Ds il fe provokere omgiveleerne san lenge, den troede at nnd eas oe let som den ikke kunde re i ee eoneen faa bragt istand indefra, vilde den La 1S i cei os foreatile 0s den biopaykiske organiome med forstyrret ee i form ae pansret blere. Hylstret svarer til det sige panser. Udvidelsen opataar ir U Bennem den stad Droduktion af indre energi (sexualenergi — eller spent), DO Paper eee trenger paa udefter, det vere sig mod afladning, vere sig for at kunne opnaa kontakt med 4 Derved er expansionstrangen gi nig Ea igen givet som en retning ud n hindrer ikke blot 51 i : ‘ Dae prengningen, men udover desuden et tryk ee billede stemte overens med de fysiske processer, der fore- gar ve indre tryk og overfiadespanding. Med die eynspunktor Pi - ae ee ea en overordentlig betydningsfuld bog : , den berate berliner internist, som jeg anm det psykoanalytiske tidsskrift i 1926. Sang een 9 a) O > 2 ° 0 = Overfladespending. B= Det inare try! Det neurotiske sjmlen enlign pparat kunde udmerket sammenli; ct sua enkelt system sont det, der udgores af ex apendt, mie ae ia pe bimre, Den maykverdige analoyi mellem en fysisk til og den saa velbokendte karaktermessige situation opfyldte 131 ‘Sexualekonomiske meddelelser de kliniske krav, Den sjeeleligt syge er blevet ostiv« i legemsperi- ferien og har samtidig indeni bevaret sin »centrale« fordringsfulde vitalitet. Han foler aig ilde tilpas i sin hud, er hammet, kan ikke sleve rigtig ude, foler sig ligesom somgivet af en murs, »uden kon- takt«, »spandt til bristepunktet+, Han streber med alle midler sud mod verdene, men er »som fastbundet«. Endvidere: anstrengelserne for at komme i kontakt med livet er ofte i den grad smertefulde, og patienten saa dsarligt udrustet til at bere vanskeligheder og skuffelser, at han hellere vil skrybe ind i sig selve. Funktionsretnin- gen sud mod verdens, sud af sig selve staar altsaa som en modsat- ning til den anden »bort fra verden«, sind i sig selv<. Det virkede f¢ seinerende at foretage denne enkle sammenstilling af noget hejst kompliceret med noget hojst enkelt. Den neurotisk pansrede organisme kan hverken spreenges som en almindelig svineblare eller dele sig som en levende celle, der er blevet for stor, og paa den maade blive fri for sin indre spending. Den kan kun blive »masochistisk« eller den kan blive »sunde, d. v. s. tillade den orgastiske afladning af den opdemmede energi. Imidler- tid bestaar denne orgastiske afladning igen ikke i andet end t en forringelse af den indre spending gennem en vafladning udefters. Endnu var det uklart, hvad der blev afladet udefter. Jeg var langt {fra i besiddelse af vor muverende viden om tingene, Fivad jeg tenkte, Jed temmelig forvirret. Jeg har hidtil ilkke publiceret det, skent der foreligger bundroder af Kliniske og experimentelle bekerseftelser. Or- ‘gasmen med dens udtommelee af stoffer fra legemet forestillece jeg mig i form af en hojependt biere, ud fra hvilken der spirede et skud. Efter udsendelsen af dette skud forringedes overfladespen- dingen og samtidig indertrykket. Det var klart, at det ikke blot Grejer sig om sedudtommelse. Hjekulation uden lystfelelse udleser jo ikke spendingen. Jeg har ikke fortrudt disse spelulationer. De forte mig til meget konkrete kendsgerninger. Jeg husker i denne for- bindelse en lille begivenhed fra aaret 1922, der gjorde indtryk paa mig, Det var for psykoanalytikernes berliner kongres. Jeg havde — endnu stadig under paavirkning af SEMON og BERGSON — ud- spundet en naturvidenskabelig fantasi. Man maatte, sagde jeg til hogle venner, tage FREUD's billede af »libidoudsendelsex alvorlig. Han sammenlignede udsendelsen og indtrekningen af sjeelelige in- teresser med udsendelaen og indtrekningen af pseudopodierne hos amoben. Fremstrekningen af den sexuelle energi kommer til syne i erektionen af det mandlige lem. Erektionen maatte vere funktionelt identisk med pseudopodieudstrekningen hos amaben; den erektive impotens, der opstaar som foige af angst, hvorved Jemmet skrumper ind, derimod med plaswnafoddernes indtrekning, Mine venner var 132 Sexualokonomiske meddelelsor forargede over saa meget ukorrekthed i tankegangen. De lo mig ud, og Jeg var kranket. 13 aar senere bekreftede jeg denne antagelse erpinesith Jeg skal nu skildre, hvorhen kendsgerningerne forte mig. 3 Den funktionelle modscetning mellem sexualitet og angst. Den tanke, at erektion er det samme som plasmaudstraekning of at indskrumpning er det samme som inddragelse af pseudopodier, fik mig til at antage et funktionelt modsetningsforhold mellem neal. walitet og angst. Dette modsetningsforhold maatte ligge i ret ning af den biologiske virksomhed. Denne tanke slap ikke sit tag i mig mere, Da alt det, jeg havde lert af FREUD om driftspsykologi var kommet i skred, meldte sig i forbindelse med det neevnte billede sporgsmaalet om det fysiologiske grundlag for den sjelelige proces. FREUD havde krevet et fysiologisk fundament for dybdepsykolo- gien, FREUD's »Det ubevidstes dukkede dybt ned i den biofysiolo- giske proces. Nede i den sjxlelige dybde veg de klare sjelelige ten- denser pladsen for hemmelighedsfulde drifter, der var utilgengelige for paykologisk tankning. FREUD havde foreogt at anvende de pey- kiske hegreber pax livets kilder. Det maatte fore til en personifice- ring af de biologiske processer og bringe metatysiske antagelser til- bage, som FREUD ellers havde jaget ud af psykologien. Jeg havde ved studiet af orgasmefunktionen lert, at det er utilladeligt paa det legemlige omraade at tenke efter et sjeleligt monster. Enhver sjelelig foreteelse har ved sidex af en kausal lovmessighed desuden en betydning i forboldet til omverdenen. Hertil svarede den psyko- analytiake tydning, Imidiertid findes der inden for det fysiologiske ikke nogen saadan betydning. Der kan ikke findes nogen betydning, uuden at man igen indferer en overjordisk magt. Det levende fungerer, det har ingen smeninge. Natucforskningen forsoger at udskyde alle metafysiske antegelser. Hvis man ikke kan forklare, af hvilken grund og hvordan det levende fungerer, soger man efter et »formaal« eller en smenings, som man tillegger funktionen. Jeg befandt mig igen midt i de problemer, som beskmftigede mig ved begyndelsen af mit arbejde, mekanismens og vilalismens problemer, Jeg undgik at hesvare dem ad spekulativ vej. En metode til en korrekt lesning af disse spergsmaal havde jeg endnu ikke. Den dialektiske material- isme kendte jeg, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulde anvende den i den naturvidenskabelige forskning. Ganske vist havde jeg for- tolket de FREUDake opdagelser dialektisk-materialistisk, men ind- dragelsen af det fysiclogiske grundlag stillede mig foran nye spargs- maal om den korrekte metode, At det legemlige betinger det sjele- 133 Sexualpkonomiske meddelelser lige, er rigtigt, men ensidigt. At omvendt det sjelelige betinger det legemlige, kan man se gang paa gang. At udvide det sjelelige saa meget, at dets love ogsaa kommer til at gelde for det legemlige, gaar ikke an. Den opfattelse, at det sjwlelige og det legemlige skulde vere to af hinanden uafhangige processer, der kun staar i vexelvirkning med hinanden, staar i modstrid med den almindelige erfaring, Jeg havde ingen losning. Her greb min nys erhvervede opfattelse af den masochistiske funktion hjelpende, ind i overvejelsen og sagde: det sjelelige er bestemt ved kvalitet, det legemlige ved kvantitet. I det ene gelder arten af en forestilling, af et beger, i det andet gwlder kun mang- den af fungerende energi. For saa vidt var det sjelelige og legemlige forskelligt. Men processerne ved orgasmen viste, at kvaliteten ved en sjelelig holdning, ja, endog selve dens existens, afhanger af ster- relsen af den legemlige spending, som ligger til grund for den. Fo- restillingen om lysten i sexualakten er i en tilstand af stwwrk legem- lig spending intensiv, farverig, levende. Efter tilfredsstillelsen la- der den sig kun vanskeligt reproducere. Jeg havde billedet af en bolge, som stiger og synker og derved indvirker paa et lille tre- stykkes bevegelser paa overfladen. Det var ikke mere end en dun- kel antydning af, at det psykiske hever sig ud af eller senker sig ned i den dybe bio-psykologiske proces, alt efter dennes tilstand. Bevidsthedens opstaacn og forsvinden ved opvaagningen og ind- sovningen syntes mig at ville udtrykke denne belgeproces. Det var dunkelt, ikke tii at fatte. Klart var det kun, at den energetiske belges kvantitet behersiker baade det psykiske og det legemlige, at der alt- saa her hersker funktionel enhed. Ganske vist kan altsaa biologiske love gelde i det psykiske, men ikke psykiske ejendommeligheder i det biologiske. Det nodvendiggjorde en kritisk overvejelse af de FREUDske antagelser angaaende drifterne. Den billedlige forestilling er utvivisomt en psykisk proces. Der findes ubevidste forestillinger, som man kan slutte sig til af ytrin- ger. Selve det ubevidste kan man ikke fatte. Dog hvis det sdykker nede i det bio-fysiologiske system, san maa det kunne fattes ved hjelp af en metode, som kan faa fat paa det forlles, der behersker det samlede bio-psykiske apparat. Det kan ikke varre »meningens. Heller ikke >formaalet«. De er sckundeere funktioner. Set ud fra et konsekvent materialistisk synspunkt gives der i det biologiske intet formaal, men kun wdvikting, som forleber lovmiessigt. Tilbage blev den dynamiske struktur, krarfternes spil. Dette gwlder indenfor alle omraader. Det kunde man holde sig til, Det som psykologien kalder spending og afsprending, er et stykke kraftmodsmtning. Min idé om bleren, saa enkelt den var, svarede fuldtud til forestillingen om det 134 Sexualnkonomiske meddolelaer Skema, der viser den funktionelle identitet og samtidig modset— ningsforholdet mellem det legemlige og det sjalelige. soma nsyke modsatningsforheld dl. soma o, psyke psyko.somaligheenhed den biclogiske energis lalde fysiskes og psykiskes eenhed. Ved siden af eenheden bestaar der samtidig et modsmtningsforhold. Denne tanke var kimen til min nu- verende sexualteori. 1 1924 antog jeg, at ved orgasmen koncentrerede der sig en spending i organismens periferi, iser i konsorganerne; den strom- mede saa tilbage til det vegetative centrum og ebbede ud der. Uven- tet sluttedes en tankekres. Indertrykket og overfladespendingen i en blere er jo intet andet end centrums og periferiens funktioner. De er funktionelt modsatte og modsiger hinanden. Af deres forhold til hinanden afhenger blerens »skwbnec, ligesom den sjelelige sund- hed afhzenger af energiudligningen i det sexuelle. »Sexualitete kunde ikke vere andet end den levende funktion at strekke sig ud stra sig selve fra centrum til periferien. Angsten kunde tilevarends ikke vere andet end den omvendte retning fre periferien til centrum, stilbage i sig selv.« De er modsatte retninger i en og samme spendingsproces. Paa en gang skaffede denne teori sammenheng i en-rakke klini- ske keudsgerninger. Under den sexuelle ophidselse er karrene pe- rifert_udvidede, i angstophidselsen feler man et centralt indre tryk eller on spending som til bristepunktet, De perifere kar traskker sig sammen. I sexuel ophidselse strekker lemmet sig. Por- skraemt ef angst skrumper det ind. I »det biologiske centrumé lig- ger hilden til den fungerende energi. I periferien ligger furktions- omraaderne, i kontakten med verden, i den sexuelle akt, i dem orga~ stiske udladning, i arbejdet, ete, Disse erkendelsesresultater Ina allerede wi over psykoanalysen, 135 Soxusiokonoralske meddcielser De omstyrtede mangt og meget. Psykoanalytikerne kunde ikke folge med og min position var for udsat til, at min mening paa nogen maade havde kunnet trives i denne organisation. FREUD havde afvist forseget paa at indordne libidoprocessen i det autonome livs- system. Som psykoanalytiker i forreste front stod jeg mig ikke serligt godt med de officielle psykiatere og andre klinikere. De vilde heller ikke have begrebet meget af det, jeg fremlagde, paa grund af deres mekanistiske og analytisk uorienterede tenkemaade. Den nyfedte sexualitetsteori stod alene midt i et stort, tomt rum. Den mengde af bekreftelser paa min antagelse, som jeg fandt i den eksperimentelle fysiologi, trostede mig dog. De kendsgerninger, som generationer af fysiologer havde bragt for dagen, syntes den at kunne give en feellesnevner. I centrum stod kalium-calclum-modsat- ningen. Det skal jeg senere fortelle om, 3. Sexualitet og angst som bio-slektriske fanomener. Hvad er sexualitet? Sifter cirka 60 ars sexualforskning, 40 ears psykoanalyso, nm- sten 20 aars eget arbejde med orgasmeteorien stod dette sporgsmaal ubesvaret for klinikeren, som skulde helbrede de menneskelige sexualforstyrrelser. Lad os twnke psa orgasmeteoriens udgangs- punkt, Neurose og funktionel psykose opretholdes ved overskydende, ikke ordentlig afladet sexuel energi. »Sjelelig energie hed det til at begynde med, Hvad det egentlig var vidste man ikke, Roden til de sjelelige sygdomme laa utvivisomt i det »legemlige<. Det maatte vere en energistase, der uerede uhensigtsmessige, sjelelige udvack- ster, Kun hvis denne neurosons energikilde blev fjernet ved at den fulde orgastiske potens blev tilvejebragt, syntes patienten sikret mod tilbagefald. Uden kendskeb til det legemlige grundlag Kunde man ikke tenke pan en masseforebyggelse af de sjelelige sygdomme. Ved den swtning, at rved et ordnet og tilfredastillende karlighedsliv gives der ingen neurotiske forstyrrelser« kunde der ikke rokkes. Denne paastand havde naturligvis baade individuelle og sociale kon~ sekvenser. Sporgsmaalets betydning ligger lige for. Men den offiei- elle naturvidenskab vilde treds FREUD intet hore om at tage hen- syn til sexualiteten. Og psykoanalysen selv veg stadig mere tilbage fra at beskieftige sig med sporgemaalet, Det laa ogsaa altfor tet op til den masse udgydelser af en sygelig, forvrenget, paa en eller an- den maade altid pornografisk klingende »sexualitetc, som behersker livet. Forst den ekarpe adskillelse mellem de naturligs og de sy- gelige, kulturskabte udslag af sexualiteten, mellem primate og 136 Sexunlakonomiske meddalelser sekundere drifter, gjorde det muligt at holde ud og fastholde problemet. Spekulationer alene havde ikke bragt nogen losning. Hel- ler ikke sammenfatningen af de mange udmerkede tillob i den mo- derne fysiologiske literatur, som stadig hypp'gere dukkede op ef- ter 1925 og Kondenseredes | MULLER's samleverk »Dig Lebens- nervens. Som altid ferte ogsaa denne gang de kliniske iayttagelsces| vej korrekt videre. I Kobenhavn (1933) behandlede jég'en mud, som gjorde serlig sterk modstand mod afsloringen af sive passiv-Aomo- sexuelle fantasier, Den viste sig i en overordentlig stiv hals-nakke- holdning, shaardnakkethede! Han gav pludselig efter for et skarpt angreb paa sin modstand, men paa en maade, der forskrekkede, I hele tre dage rystedes han af voldsomme, vegetative chokfenomener. Ansigtsfarven vekslede hurtigt fra hvid over gul til bla, Huden var plettet og forskelligfarvet. Han led af heftige smerter i nakken og baghovedet, Hjertet arbejdede hurtigt og anstrengt hypertonisk. Han havde diarthoe, felte sig tret, som uden stotte. Jeg var urolig. Ganske vist havde jeg ofte set lignende symptomer, men aldrig saa heftige, Her var sket noget, som paa en eller anden maade herte lov- messigt til arbejdet og dog ikke var gennemskueligt. Affekter var brudt legemligt igennem, efter at han under en sjalelig afvarge- holdning havde givet efter. Den stive nakke, som betonede den stramme mandighed, havde aabenbart bundet legemligt-vegetative energier, som nu brod Jes paa ubehersket og uordnet maade. En eaadan reaktion er et menneske med ordnet sexualhusholdning ikke i stand til, Dertil fordres en vedvarende bremsning og ophobning af den sexuelle energi, Kun muskulaturen kunde opfyide bremsningens funktion, Da nakkemusklerae gay efter, bred magtige impulser ‘igennem som siynget ud af en fjeder. Ansigtets afveksiende blegnen og rodmen kunde ikke vere andet end frem- og tilbagestrommende legemsvedske. Karrenes aabnen og lukken sig. Det passede udmeer~ ket til mine tidligere beskrevne anskuelser om den. vegetative ener- gis maade at fungere pas. Retningen sud fra sig selv-ud til verdene vekslede hurtigt og uopherligt med det modsatte »bort fra verden- tilbage i sig selvs, Muskulaturen er i stand til at forhindre blod- stremninger ved hjelp af spendinger, med andre ord til at nedsette bevagelson i legemsveidskerne til ct minimum, Jog kontrollerede sagen paa uogle andre tilfelde og tenkte paa tidligere behandlin- ger. Sagen stemte, Paa kort tid raadede jeg over en mengde kends- gerninger. De samlede sig til en knap formulering: den sezuelle livsenergi kan bindes ved hjelp af vedvarende muskulere spam dinger; ogsaa had og angst kan bremses vet mustulere span- dinger. Hivor jeg end fra nu af loste en muskuler spending, bred en 137 Sexualskonornisks meddclelser af legemets tre grundreaktioner frem: angst, had eller sexuel op~ hidselse, Det havde jeg jo allerede lenge opnaset ved losning af rent karaktermessige hemninger og holdninger. Men den vegetative energis gennembrud var nu fuldstendigere, bedre oplevet, krafti- gere og de indtraf hurtigere. Derved leste de karaktermeasige bremsninger sig hos mange spontant. Jeg maa betone, at jeg ferst publicerede disse i 1933 iagttagne kendsgerninger ufuldstendigt i 1985 og afrundet i 1937. Hurtigt opklaredes nogle afgorende sporgs- maal i forholdet mellem legeme og sjel: De karaktermassige bremsninger og holdninger viste sig nu som funktionelt identiske med muskuler hypertoni, Udtrykket »funktio- nelt identisk«, som jeg maatte nyskabe og indfere, siger intet andet end, at muskulere og karaktermassige holdninger i det sjelelige maskineri har samme funktion, kan erstatte hinanden og paavirke hinanden. 1 grunden kunde de ikke adskilles, de fungerede identisk, Antagelser, som fremgaar af, at forskellige kendsgerninger brin- ges paa ecn nevner, forer straks videre. Naar det karaktermessige panser lod sig udtrykke ved det muskulere panser og omvendt, saa havde man jo i princippet fattet enheden i de sjelelige og legem- lige funktioner og kunde blive i stand til at Jede den i praxis. Fra nw af kunde jeg, saa ofte jeg vilde, praktisk benytte denne enhed. Reagerede en karaktermessig bremsning ikke paa psykisk paavirk- ning, saa tog jeg den tilsvarende legemlige holdning til hjelp og om- vendt. Havde jeg vanskelighed med at lese en forstyrrende legemlig- muskuler holdning, saa arbejdede jeg med dens karaktermessige udtryk og kunde lesne den. Et typisk venligt smil i ansigtet, som hindrede arbejdct, kunde jeg nu ligesaa godt fjerne ved at beskrive udtrykket som direkte ved indgreb i den muskulere holdning, f. ex. ved at trakke underkeben ned. Dette var ct kempefremskridt. Den videre udvikling af den vegetoterapeutiske teknik til det, den er i dag, varede 6 aar. ‘Med nedbrydningen af den stive, muskulere holdning fremkom der markvzrdige kropsfelelser hos patienterne. Uvilkaarlig skel- ven, trekninger her og der, kulde- og varmefornemmelser, kloe, myrekriblen, prikken, gysen og legemlige folelser af angst, raseri og lyst. Jeg maatte bryde med alle gamle forestillinger om forhol- det legeme-sjel, hvis jeg vilde forstaa disse foreteelser. De var ikke ofelgers, yaarsagers, »ledsagefenomener« til »sjelelige< processer, men simpelt hen disse selv pan det legomlige omraade. Jeg sammen- fattede alle legemlige fenomener, som i modswtning til det stive, muskulere panser manifesterede sig 1 bevegeise, under begrebet snegetative stromningers. Straks meldte der sig det sporgsmaal: er disse vegetative stromninger kun vaedskebevegelser, eller or de 138 Sexuulukononsiake meddelelser mere end det? Og hvis — hvad saa? Jeg turde ikke erklere mig til- freds med den forklaring, at det blot drejede sig om mekaniske veedskebevegelser. De kunde forklare varme- og kuldefolelserne, blegnen og redmen, »blodets bolgene ete., men det slog ikke til til forstaaelse af myrekriblen, prikken, gysen, den sedlige fornemmelse ete. Den orgastiske impotens’ store problem var stadig ubesvaret: der forekommer blodfyldning af genitalorganerne uden spor af spendingsfolelse, Den sexuelle spending kan altsaa paa ingen maade vere identisk med blodbevaegelsen alene eller et udtryk for den. Der gives angsttilstande uden serlig bleghed i ansigtet eller huden. Fe- lelsen af stranghed« i brystet (angustia, angst), sbeklemmelsene, kunde altsaa ikke blot fores tilbage til blodstase i de centrale orga- ner. Ellers maatte man fole angst efter et godt maaltid, hvor blo- det er koncentreret i underlivet. Til blodbevagelsen maa der yderli- gere komme noget, som alt efter funktionen skaber angst, rasert eller lyst. Blodbevegelsen kan kun udgore et vesentligt middel der- til, Maaske opstaar dette ubekendte »nogete slet ikke, hvis legems- vadsken beveeger sig daarligt i blodbanerne, Saaledes lod de noget lmgmandsagtige overvejelser. 5. Orgasmeformlen. Det ubekendte noget, som jeg segte, kunde ikke vere undet end den dyriske organelektricitet, Det faldt mig ind en dag, da jeg sogte fysiologisk et forstaa processen ved den sexuelle gnidning mel- lem lem og skedeslimhinde under konsakten, Den sexuelle friktion er en grundleggende biologisk proces. Den forekommer overalt i dyre- riget, hvor forplantningen finder sted ved adakilte kon. To legems- overflader gnider mod hinasden. Derved opstaar spending tillige- med fyldning, strekning, erektion<. Berlinerinternisten KRAUS havde paa grundiag af banebrydende forsag fastslaset, at legemet styres af clektriske processer. Det bestaer af utallige sgrenseflader« mellem membraner og cleKtrolytuwsker af forskellig tethed og sammensetning. Ifolge en kendt fysisk lov opstear der elektriske spandinger ved grenserne mellem elektrisk ledende veesker og fa- ste membraner, Da forholdene ikke er ensartede, opstaer der for- skelle i greensefladespendingernc, og med disse forskelle opstaar der potentialforskelle af forskellig styrke. Potentiaiforskelle betyder £. ex. forskellen i to legemers niveau-energi. Det hojere liggende le- geme kan ved fald yde mere arbejde end det lavere liggende. Den samme vaegt af f. cx. 1 kg slaar { faldet en pal dybere { jorden, naar den suser ned fra tre meters hojde end fra een meters hojde. Ni- 139 Bexuaiokonomlake meddelelser yeauets »potentielle energi« er hojere og derfor blir ogsaa den »kine- tiske energie storre, som opstaar, naar denne potentielle energi fri- gores, Dette princip for »potentialdifferencen lader sig uden van- skelighed overfore paa forskellene i elektriske spendinger. Forbin- der jeg ved hjelp af en traad et sterkt ladet legeme med et mindre sterkt ladet, saa gaar der en strom fra det forste til det andet, Der- ved forvandies den statiske elektriske energi til bevege-energi. Der sker en udligning af de to ladninger, ligesom vandets hojde i to kar ndlignes, naar jeg forbinder dem med et ror. Udligningen af energien forudsetter altid, at det potentielle energiniveau er for- skelligt. Vort legeme bestaar nu af milliarder af saadanne potential- flader af forskellig potentiel energi, Deraf folger at den elektriake energi i legemet er i stadig bevegelse fra steder med hojere til ste- der med lavere potential. Berere af de elektriske Iadninger { den stadige udligningsproces er de smaa partikier i legemsvedsken, jo- nerne. Det er intet andet end atomer og atomgrupper, som indehol- der et bestemt kvantum elektrisk ladning og kaldes katjoner eller anjoner eftersom de vandrer til den negative eller positive pol. Den moderne fysik gar endnu videre og paastaar paa grundiag af expe- rimenter, at atomerne selv igen ikke er aadet end bestemte til- stande og kombinationer af kresende enheder af elektroners og po- sitroners elektriske energi. Hvad har alt dette med sexualitetsproblemet at gore? Meget! Den sexuelle spending markes i hele legemet, dog seerlig aterkt i hjertekulen og i underlivet, Hfterhaanden koncentrerer spendin- gen sig om kensorganerne, De fyldes med blod, elektriske ladninger naar til konsorganernes overflade. Forelobig endnu ubestemt ud- trykt betyder gnidningen af to elektrisk ladede overflader imod hin- anden en udligning af de to spendinger. Vi ved, at ved blid beroring opstaar der ogsa sexuallyst i andre organer end kensorganerne, Un- der gode betingelser naar den hejdepunktet, orgasmen, en tilstand, i hvilken uvilkaarlige trovkninger af konsorganerne og dernast hele legemets muskulatur setter ind. Nu ved vi, at en muskeltrekning forlober med udladning af elektrisk energi. Denne afladning af dirrende muskler er maalelig og kan fo- tograferes i form af en elektrisk kurve. Mange fysiologer mener, ‘at nervespandingen bygger den energi op, som nedbrydes igen i mu- skeltrekninger, Ved den sexuelle gnidning bliver altsaa forst megen energi ophobet i de to legemer og dernest afladet i orgasmen. Or gasmen kan ikke vere andet end ot elektrisk afladningsfenomon. Konsorganernes fysiologiske bygning er serlig indrettet hertil: vide blodkar, tat nervefletverk, evne til erektion, en muskulatur der har serlig let ved at udfore spontane trekninger, 140 Sexuntekonomiske meddolelser Undersoger man processen nojere, saa opdager man en meget maerkverdig firetakt i spendingens forlab. Organerne fyldes ferst med vadske: erektion med mekanisk spending. Dette medferer en sterk spending, efter min antagelse af elektrisk natur: elektrisk ladning, I orgasmen aflader muskel- trekningen den elektriske ladning, henholdsvis den sexuelle ophid- selse: elektrisk afladning. Dette foregaar over en afspending af konsorganerne ved legemvmdskens bortstremning: mekanisk af- spending. Firetakten: mekanisk spending — elektrisk ladning — elektrisk afladning — mekanisk afspanding kaldte jeg orgasmeformlen. Praktisk kan vi forestille os den proces, som formlen diekker, i et simpelt billede. Dermed kommer jeg tilbage til en fyldt og udvi- delig bleres funktion, som jeg havde fantaseret om seks aar for op- dagelsen af orgasmeformlen. Lad os tenke os to kugler, den ene fremstillet stiv af metal, den anden udvidelig, omtrent som en levende organisme, en amobe, en sostjerne, et hjerte. uorganish _mumbraner energiens. Fotalsorle vale appara Bloktrisk enorgi Bleketrisk energt 1 hele Jogemet, ujwevnt fordeit. kun paa overfiaden, jeevnt fordett Goneratoron indvendig. Opladning sker ndefra. Ryne th udvidelse —> de centrale bloiogiske Impul- vera retninger. Vi lader metalkuglen vere hul, svinebleren derimod omgivet af et kompliceret system af veedsker og membraner af forskellig teet- hed og evne til at lede elektricitet. Endvidere faar metalkuglen sin elektriske ladning tilfert udefra, f. ex. ved hjelp af en clektricer- maskine, Svineblmren derimod har et automatisk arbejdende oplade, apparat 4 contrum, oplades altsaa spontant indefra. Tfelge fysiske grundiove bliver meteliuglens elektriake Indning ligeligt fordelt pas 41 Sexuaiskonomiske meddelelser overfladen, og kun paa denne. Den fyldte svineblere derimod bliver helt igennem elektrisk Indet, her mere, der mindre, alt efter for- skelligheder i tethed og indholdets art. De elektriske ladninger er i denne tenkte svineblere i uafbrudt bevegelse fra steder med hejere til steder med lavere potential. Dog bliver i almindelighed een ret- ning den overvejende: fra centrum, hvor kilden til de elektriske lad- hinger ligger, til periferien, Bleren befinder sig fortrinsvis i en til- stand af strekning og udvidelse. Af og til vender den tilbage til eugleformen, i hvilken der ved det samme legemsindhold hersker den mindste spending paa overfladen. Ved for stor indre energi- produktion kan bleren ved nogle tr#kninger afgive energien udadtil, altsaa regulere, Denne energiudladning er yderst lystfyldt, fordi den befrier for indre spending. I en tilstand af langstrakthed kunde blee- ren udfore forskellige rytmiske bevegelser. F, ex. en bolge af af- vexlende udvidelse og saramensnoringer: ormebevgelse, CS” Den kunde beskrive en belgelinie med hele legemet: slangeheve- ae I denne beveegelse vilde den elektriske pleres organisme udgore ‘en enhed, Hvis den havde felelse, vilde den kun fole lyst ved den rytmiske veclen mellem strekning, udvidelse og sammentreekning. Den vilde derved fole sig som ot lille barn, der hopper rytmisk af giede. Under disse bevmgelsers forlob vilde den vegetative elektri ske energi uafbrudt befinde sig i spending-ladning, henholdsvis afladning-afspending. Den vilde kunne omsettes i: varmo, i meka- nisk bevaegelsesenergi, i ydelse, En saadan blere vilde ganske som et lille barn fele sig et med omgivelserne, verden, tingene. Mellem de forskellige blerer vilde der bestan umiddelbar kontakt, alene ved identificering med de andre gennem deres folelse af beveegelse of rytmik, Der vilde ikke vere nogen forstaaelse for foragt overfor na- turlige bevmgelser. Ligesaalidt som for unaturlige handlinger. Gen- nem den vedvatende indre energiproduktion vilde udvikling vere givet og sikret, som blomsterne setter knopper eller som egdelin- gen okriler fremad efter energitilforslen ved befrugtningen. Ja, ‘endau mere, der vilde ikke vere nogen ende paa udviklingen, ¥del- 142 Sexunlokonomiske meddelelser sen vilde sta indenfor den almindelige biologiske aktivitets rammer og ikke imod den, Langstreekning gennem lengere tid vilde fixere tilstanden og mu- ligvis bringe et stotteapparat til udvikling i organismen. Dette vilde ganske vist gore det umuligt at vende tilbage til kugleformen, men traekningerne gennem bojning og strakning vilde forlobe uforstyrret videre, Og dermed ogsaa energiomsetningen. Ganske vist: et saa- dan fixeret stotteapparat vilde allerede danne en af forudsetnin- gerne for en nedsat beskyttelse mod odeleggende bremsninger af bevageligheden. Men den vilde paa ingen maade selv vere en bremsning. Hn saadan vilde kun kunne sammenlignes med det at binde en slange fast paa eet sted af legemet. En paa en eller anden maade fastholdt slange vilde straks ogsaa i de endnu fri legemsom- raader miste sin rytme og enheden i de organiske belgebevegelser. A I a re \ Det dyriske og menneskelige legeme kan i store trek sammen- lignes med den saaledes beskrevne svineblere til forskel fra en ikke levende, stiv metalkugle, For at gore billedet fuldstendigt maa vi blot endnu indfore et automatisk arbejdende pumpeverk, et kunstige hjerte, som lader vedsken stremme i stadig rytmisk kredslob fra centrum til perifert og atter tilbage 9.5.f. Det dyriske legeme raader paa det allernederste udviklingstrin over apparater, som frembringer den centrale elektricitet. Det er de saakaldte vegetative ganglier, nervose celleophobninger, som ordnet med regelmessig, afstand bebersker de uvilkaarlige livsfunktioner og ved de fineste strenge er forbundet med samtlige organer og deres dele. De er or~ ganer for folelser og fornemmelsor, De danner en sammenhengende enhed, et ysyncytiume, og deler sig funktionelt i to modsat fun- gerende grupper: vagus og sympaticus, Vor kunstige blare kan strekke sig og trekke sig sammen. Den maatte kunne udvide sig overordentlig meget og saa afspendes med et par treekninger, Den kunde vere siap, spandt, afspandt eller op- ladet. Den maatte kunne koncentrere de elektriske ladninger sam- men med de vadsker, som leder dem, det ene sted mere, det andet mindre. Den maa kunne holde bestemte dele vedvarende spandt, an- dre vedvarende i bevegelze. Hvie man vilde presse bleren sammen paa et sted, saa vilde der straks indtrede overspanding og overlad- 143 Sexualokonomiske meddelelser ling paa et andet, Hvis man vilde holde den sammenpresset paa over- fladen, forhindre dens udvidelse samtidig med fortsat indre energi- produktion, saa vilde den konstant have angst, det vil sige en fo- lelse af beklemmelse og sneverhed. Kunde den tale, vilde den trygle om sudlosninge af den pinefulde tilstand. Bleren vilde vere fuld- stendig ligegyldig overfor, hvad der skete med den, under en forud- setning: at der fremkom bevargelse, forandring i dens stive, sammen- pressede tilstand, Selv kan den ikke fremkalde det. Det maa en an- den i dens sted gore for den: ved at kaste den omkring 1 rummet (gymnastik), ved @ltning (massuge), ved sprengning hvis det skal vere (Jantasi om at blive spreettet op, at briste), ved beskadigelse (masochistisk pryglefantasi) og hvis intet hjelper ved at forgaa, at oploses (nirwana, offerded, selumord). Et samfund, som bestod af saadanne blerer, vilde kunne skabe den mest ideelle filosofi over den slidelseslose tilstands ideals. Da enhver strekning henimod lyst eller fremkaldt af lystpaavirkninger kun vilde foles smerteligt, vilde bleren kun ndvikle angst for lystfuld ophidselse (sexualspandings- angst) og dertil teorier om det onde, fordomte, tilintetgerende ved lysten. Den vilde kort sagt vere et menneske af det tyvende aar hundrede. Tilsidst vilde den frygte enhver erindring om mulighe- den af den saa heftigt onskede afspending, dernest hade og endelig forfolge den med dadastraf, Den vilde forene sig med ligesindede til markverdigt stive vesener og udtenke stive livsregler. Deres ene- ste funktion maatte vere at garantere den mindst mulige energi- ndfoldelse i det indre, Altsaa ro, sluttet marchrute, fastholden af tilvante reaktioner. Overskud af indre energi, som ikke kunde af- reageres ved naturlig lyst eller beveegelse, vilde de forsege at holde nede pan uhensigtsmessig maade. De vilde f, ex. indfere menings- lose handlinger og ceremonieller med megen automatik og ringe formaal (tvangshandlinger). (Reale formaal udvikler sig selvsten- digt og fylder dem, der arbejder for dem, med stadig beveegelse og uro!) De kunde rystes af pludselig optreedende anfald, bvorunder den ophobede energi momentant udloses. De vilde alteaa kunne faa hysteriske eller epileptiske anfaid. De kunde ogsaa fuldstendig ode- Imgges og stivne som den katatont skizofrene. I hvert tilfwlde vilde denne blere evig og altid fole angst. Og af angsten opstaar alt det andet af sig selv. For exempel mystisk religion, farertro, meningslos dodsforagt. Da alt i naturen beveger sig, forandrer sig, udvik- ler sig, strekker sig og trekker sig sammen, vilde den pansrede blere forholde sig tremmed og fjendtlig overfor naturen. Den vilde vere noget »ganske serligts, snoget racerente, f, ex. med stive flip- per elier § uniform. Den vilde representere den skulture, der ikke kan enés mod naturen, Naturen vilde vere slave, sdemoniske, 144 Sexaalekonomiske meddotelser suhemmet«, subeherskett, sufinc. Men samtidig maatte blaren sverme for naturen, hvis sidste spor den folte i sig, forsimple den £. ex. som sophojet kerligheds, At tenke paa kerligheden og paa legemlge trekninger i samme sandedrwt vilde allerede vere blas- emi. Saadan omtrent var mine blologiske fantasier, da jeg opdagede spending-ladnings-formlen, I den fortsattes gamle tanker, som i sin tid havde vovet sig frem under studiet af den klassiske biologi. Det var nedvendigt at gennempreve dens teoretiske holdbarhed, Fra fysiologien blev min teori stattet af den kendsgerning, at musk- ler beveeger sig spontant, Muskelbevegelserne kan provokeres ved elektrisk irritation. Men de optreder ogsaa, hvis man f, ex, ifolge GALVANI beskadiger musklen paa eet ated og forbinder enden af den gennemskaarne nerve med det beakadigede muskelsted. Med trekningerne felger et maaleligt udslag af den saakaldte elektri- ske aktionsstrom. Ved beskadigede muskler findes der ogsaa en ivilestrom. Den viser sig, naar man forbinder midten af musklens overflade med den heskadigede ende ved hjslp af en elektrisk le- der, f. ex. en kobbertraad. Studiet af muskelbevegelser har i aar- tier vwret et omfattende omraa‘le indenfor fysiologien. Jeg forstod blot ikke, hvorfor muskelfysiologien ikke fandt tilknytning til lm- ren om den almindelige dyriske elektricitet. Hvis man legger to nerve-muske!-praparater over hinanden, sandan at musklen paa det ene berorer nerven pas det andet, og derpaa ved et elektrisk ated gennem nerven bringer den forste muskel til bevwgelse, saa be- veger ogsaa den anden muskel sig. Den forste bevieger aig som svar pea den elektriske irritation og udvikier derved selv en biolo- gisk aktionsstrom, Denne virker igen som elektrisk irritament paa den anden muskel, der svarer med en trekning, hvorved der op- staar en biologisk aktionsstrom nummer to, Da musklerne i det dy- riske legeme ligger op mod hinanden og gennem veevsvedsken er forbundet med den samlede organieme, maa hver muskelaktion virke som irritament paa den samlede organisme. Naturligvis forskellig alt efter musklens beliggenhed, begyndelsespirringen og dens styrke, dog altid med indvirkning paa den samlede or- ganisme. Som monsterezempel herpaa kan de orgastiske traknin« ger i genitalmuskulaturen tjene; de er saa kraftige, at de fores over paa den samiede organisme. Men det fandt jeg ikke noget om i den fitteratur, som jeg stedte paa. Og dog synes det af afgarende vigtighed. En najere betragtning af hjortomuskelaktionskurven bekriftede min antagelse, at spandings-ladnings procession ogsua dirigerer hjerteaktionen, Den forleber vom en elektrisk beige ved hjelp af 4 145 Moxualekonomiske meddeletser hjerteledningssystemet fra forkammer til hjertesplds, Forudsmt- ingen for, at bevageluen kan begynde, er, at forkammeret fyldes med bind. Resultatet af Indningen og afladningen or blodets udtom- ning gennem aorta paa grund af hjertets sammentrwkning ved den clektriske afladning, Kveldende legemidler virker afforende paa tarmen. Kveldnin- gen virker paa musklerne som en elektrisk panvirkning, De spmn- des og afspendes i rytmniske bolger. Derved tommer tarmon sig. Det samme galder for urinbleren. Fyldes den med vedske, saa trekker den sig sammen og udtommer derved indholdet. Ved denne skildring er ubemerket en overordentlig vigtig kends- gerning dulket op. Den kan tjene som grundexempel for gendrivel- sen af den finale »formaaisetenkning i biologien. Urinbleren trek- ker sig ikke sammen sfor at udfore den funktion at udtemme urinen« i kraft af en guddommelig vilje eller hinsidige biologiske kraefter. Den trekker sig sammen ud fra et hojat u-guddommeligt aarsags- prineip: fordi dens mekaniske [yldning bevirker en elektrisk from: ald! sommentrorkning. Det kan overfares paa en hvilkensomhelst anden funktion. Man har ikke konslig omgang »for at avle borne men fordi vedskeoverfyldningen oplader genitalorganerne elektrisk og er til afladning. 1 afspendingen udtemmes sexualstofferne, Sexualiteton staar altsaa ikke >i forplantningens tjenester. Men digt resultat af spendings-lad- nings-processen i genitalomraadet. Det er deprimerende for den eu dog aandt, Tilfwldigt fik jeg pea denne geniske moralfilosofi, men d tid fat i et experimentelt arbejde af berlinerbiclogen HARTMANN. Han paaviste ved specielle sexualitetsforseg med encellede virs- ner, at den mandlige, henholdsvis den kvindelige funktion slet ikke er fastlagt i gameternes kopulation, Hn svagere gamet, selv om det drejer sig om en mandlig, forholder sig som en kvindelig over- for on starkere mandlig gamet, HARTMANN lader det problem staa anbent, hvad det betinger gameternes gruppering, deres *par- ringe om man vil. Han sely antog tilstedevarelsen af bestemte end- nu uvdforakede stoffer. Jeg forstod at det drejede sig om elektri- ke processer, Nogle aar senere kunde jeg ved experiment ad ¢leh- irish vej bekrefte bionernes gruppering. Det er elektriske kreefter, som bevirker at grupperingerne i gametkopulationen bliver saaledes og ikke anderledes, Pas samme tid fik jog sendt et avisudklip, som fortaite om forseg i Moskva. Det var lykkedes en forsker (hans avn har jeg glemt) at paavise, at wg- og smdoellerne alt efter lad- ningens art giver mandlige henholdsvis kvindelige individer Forplantningen er altaaa en funktion af seqwaliteten, Og ikke forplantningen er et nmsten tilfsel 146 Sexualokonomiske meddelelser omvendt som man hidtil har troct, FREUD havde passtanet det f Rares vedkommende, da han adskilte begreberne sas wel og genital, Men han havde tilsidst i e avde gen af en mig ubegribeli emt sea sgeeitalinea'f puberteten § forplantningens asetee ra ANN kom paavisningen i biolo; z ku ie ge ygien. Jeg kunde tilfoj et tredie argument, som stottede ee ’ sig paa forskellige biol . ieeietaial undersegelser: ogsaa wgdelingen, oom dct hele taget celledelingen, er en o1 0 celledelingen, er en orgastisk proces, der felger spending-ladnings- Naar det kvindelige 2 lige wg er blevet befrugtet og har optaget ae sied- Seer meas det forst. Det optager veda, fairs r stram. Det betyder at overfladespeend ser tillige- med trykket inde fra. Jo storre indh Pr ilfec des Weverien . Jo storre indholdets tryk bliver i den blere, He hager, desto vanskeligere bliver det for overfladen at holde . sammen, Den elastiske overflademembr " ‘an begynder at ud- vikle egenskaber omtrent som et gummibaand: paa siivdaion evo: ee et med sammentrekning. Det er endnu overvejende mekaniak- {ysinke procescer; som stammer fra modsetningen meliem trykket elise irerfisdempandingen. En kun fysisk blere vilde, naar yaerligere udvidet, spranyes, Hos « it i es. geellen indtreder -nu aa | Sea val aks Lacy for den levende funktion: udvi- lelson besvares med kontraktion, gcellens vackst i til et bestemt punkt. Det maa tilskri a valeaigiie iskrives den livlige veedsk og denne mas igen paa en endnu ukl i car nad jar maade tilskrives en indi proces, som stammer fra kernen: cellens ke ise ‘i ‘ jens kerrne begynder at »straa- wes det bs sige at udvikle energi. CURWITSCH kaldte fenomenet fem Seen straalinge. Mitose betyder kwrnedeling (smito- ‘ temefigure), Senere larte jeg ved blonkulturerne at iagttage $6 Remo levendeheden pas graden af bestemte straalefenome- ner | dannelsens indre. I cellens inde falder den oxtreme fyidning Ss: sepanaiiy sammen med en elektrisie opladning. Ved et bestemt ‘gynder membranen at trekke sig sammen, iff a 8 , ifelge Fysisk ie ‘aa ie sie or starst af omfang, alteaa hvor der hersker ‘rate spending, Det er altid ved wkvator eller, i om man vil, et ss ie anden af kuglens meridianer. Kontraktionen er, som pa au lngtage, ikke nogen jen og stadig, men en kempende i modsatninger. Membranspending under kontr kt att imod trykket indefra, der netop Jerved vokser. Det er ‘et es wacligt at trykket indefra og overfladespondingen driver hin- ander tit vejes og Rensidig ntvexlende forstarker hinanden. Der- ! pea umer den syilige vibreren, bolgen og skelven. lsnevingen gaar stadig videre. Den indre f : . sponding stiger sta- dig hojere, Kunde wgcellen tale, vilde den rabe angst, Der pe fee 147 Sexualskonomiske meddelelser Indre tryk (B) og overfladespending (O) ved egdelingen. L-ageelle oB TI- indsnorungen begynder 0 ED TL afsludning paa indsnpringen, TZ to datlerelle 7 © = Z > + ler hinanden { igevagt — kvrldningen begynder Fee eSivmer B tee hip af inimorng IH Caineting. 0 og B signee ved at overfladen foratorn IV Afepending. O=B. Det samme volumen er sammen har en terre overflade. i (foruden at. este mulighed for at Ise denne indre spending creuae aiecties af den ene store kugle med spwndt over- ike det samme volumen er omgi- peendt overflade, Bgdelin- sprenges) : flade i to mindre kugler ved hvi ah vet af en langt storre og derfor mindre 8 gen ee ‘aitsaa til en spendingslosning. Keernea gennemgaar den samme proces gennem tendannelsen for den samlede celle. cee nelsen maa auses for at varre en extrem spaitning eller et m ae ninguforhold. Mange biologer anset den for at vere elettris tgrundet. Kunde vi maale ksernens elektriske tilstand lige efter Kerrpe~ delingen, vilde vi hejst sandsynligt Konstatere en afladning. » e Guktionsdelingens hvorved halvdelen af kromosomerne (som tendamnelsen havde fordoblet sig) bliver udstedt, peger hen Lee denne proces, Fiver af de to dattereeller ace nu samme an- mer. Forplantningen er fuldbyrdet. : os asa rola ligeledes firetakten: seenslog adalat: ladning-atspending, altsad orgaemeformlen- Celledelingen ey den betydningsfuldeste proces i. det levende. Ongasmeformien Kunde altssa ogana kaldes afivsformlens. Jeg vilde é de aar thie publicer eller begrunde noget derom. Jeg indskrenkede mig til antyd®in: ger indenfor den Kliniske fremstillings rammer og publicerede, kn fet lille arbejde »Die Fortpflanzung als Funktion der Sexualitiits paa grundlug af HARTMANN's experimenter. Sagen forekom: mig 148 Sexualokonomlske meddclelser san afgorende, at jeg, indtil jeg havde udfert egne experimenter, som skulde bekrafte eller modbevise hypotesen, gav afkald paa at offentliggere den. Jeg maa endvidere sammendrage de erkendelser og kendsgerninger, der hobede sig op for mig i aarene 1933 og 34 for begyndelsen af det experimentelle arbejde. Det var en overor- dentlig beveeget og interesrant tid. Den hjalp mig frelst over mange misérer og ubehageligheder fra ven som fra fjende. De biologiske »fantasiers, som jeg havde, var — det vidate jeg — egnede til at lose vigtige sporgsmaal indenfor biologien og me- dieinen. Jeg tilstaar, at jeg ofte blev bange og vilde give op, Men sta digveek kom der bekreftelser fra den fysiologiske, den biologiske og den medicinske literatur. Og senere kom de fra den mikrobiologi- ske. Vigtigst var den bekreftelse, som mine biologiske fantasier, der allerede stettedes af talrige kendsgerninger, fandt i mit eget kliniske arbejde, Jeg vil kun omtale en af de mange, Jeg havde dannet mig en brugbar forestilling om den menneske- lige (og dyriske) organismes biologiske funktion. Den var, som alle saadanne hjelpeforestillinger, brugbar i det videnskabelige arbejde. Man maa tage dem alvorlig: og tor dog ikke tage dem alt for bogstavelig alvorligt. Man maa vere parat til at korrigere dem stadigvek, ja til at ofre stykker deraf, hvis de ikke passer til gangen i udforsk- ningen af kendsgerninger. Man er let titbojelig til at unddrage sig nedvendigheden af saaledes at vedblive at vere betwegelig. Har man naaet en tilsyneladende sikker position, saa klamrer man sig gerne til den, glemmer at en teori kun er en ledetraad, man stivner og aved« saa alt, tror man. Men derved Iukker man sig ude fra mulig- heden af at udforske det endnu ukendte, at holde skridt med kends- gerningernes selustendige udvikling. Som videnskabelig arbejder er man hovedsagelig henvist til korrekt at iagttage kendsgernin- gernes egen proces, at ordne dem teoretisk, derigennem at slutte sig til nye kendagerninger, at bringe det samlede resultat ned pae et enkelt niveau, men samtidig ikke at forstyrre den fremadskridende komplikation og at vente, indtil teorien moxnes tilstreekkeligt til og- san at fatte det komplicerede. 6, Lyst oy angst — det vegetative tivs urmodsceininger. Biologist expansion og kontraktion i det autonome nervesystem. 1 1933 havde min forestilling om den sjelelige og legemlige funk- tions enhed ogsaa afklaret sig i folgende retning: Det sjelelige, lige saa vel som det legemlige, lod sig indordne 149 Sexualokonomlske meddeletser ioner: kontraktion og expansion. Der vir te sig at vere to rekker af virkninger, som var hinanden “cae Deres clementer representerer forskellige dybdelag i den biologisie funktion, En kritisk overvejelse viser en, at impulser og sanseind tryk ikke frembringes men kun befordres af nerverne. aspalbes 8 sanseindtryk er den samlede organismes biologiske funk Baer er til slede hos de levende systemer, lenge inden der er opstnast © organiseret nervenet. Protozoeme fremviser de samme aktione? 06 impulser som flercellede organismer, skont de ikke Har nog crear TCH KRAUSS & ZONDEK har indlagt sig stor for- tieneste ved at paavise, at det autonome nervesystems fun ikke blot kan settes 1 gang eller hemmes ved hjelp af kemisie stoffer, men at disse ligefrem kan erstatte det autonome ner Fe RAUE Rema paa grundlag af sine experimenter til den op- fattelee, at nervevirkning, giftvirkning og elektrolytvirkning sap sig ombytte med hverandre i det biologiske system med hensynitl vaevenes vandoptagelse henholisvis vandafgivning (der, som ¥i Dat hort det, er grundfunktioner hos det levende). De organiske vat er en komibiration af membraner og vievsveske. Membranerne desuden kolloider, fremfor ait lecithin og cholesterin. Salt-elektrolyter foxsometd de forskelligste former og sammensetninger. Kemisk vinkscn = som pirringsstoffer er de kun i oplost, joniseret form, forst, fremmest katjonere: natrium, kelium, calcium, magnium, jern, fosfor, SO:, jod, CO;. Disse saltelektrolyter ger vandbevegelsen langsommere eller hurtigere, ferst og ane mest vavenes vandoptagelse og -afgivning. Da kveldning ae kveldning staar 1 konkret samvitken med areeriationse mee svingninger, er de af grundleggende betvdning for det bie-pasiem problem om spanding og afspending, »Al fungeren Og @! eical tilpasning bestaar i en vexelvirkning mellem kolloid-el eect visse antagonistike salt-elektrolyter med hensyn til de a ate Zor, at ball (gsea natu) aviste forst, 2 m} away atone logende, perifert udvidende, pan frabjeret, a cium, derimod, systolisk, altsaa forsnavrende, centralt spendents. Det drejer sig hovedsagelig om vaskeboungelser: Bs ot eat forer hjertet vand, den anden afvander. KRAI poe: SON har direkle iagttaget vandbevmgelsen pas det STRAUBske Prsbe rat, og de har ogsaa kunmet aflede den af aktiousstremmns ‘Sint I sammenheng med andre experimenter gav det til resultat, i de biologiske grundfunkti komplexer af wggehvide, fosfatider og steriner; og anjonerne: chlor, virker 150 Sexualukonomiske meddelelser gus virker som tilsetning af kalium til muskelpreparatets narings- vaeske, og sympaticus som calcium-tilswetning, KRAUS kommer til den helt igennem Konsekvente tanke, at nerve og muskel ikke er indbyrdes uathengige dannelser, men at muskel- og nervesystemet danner et »syzygiume, d. v. s. en t sam- menheng fungerende eenhed. I swrdeleshed det »vegetative nerve- apparat faar som protoplasmaforbindelse samspillet mellem forskel- lige organers membraner i stand«. Som sammenhengende plasma- massc er nervesystemet underkastet kolloidelektrolyternes love. Da de hinanden modvirkende K- og Ca-jongrupper altid er til stede i nervesystemet, fortsetter det vegetative nervesystem blot i organiseret form en funktion, som i prineipet allerede findes hos de nervelose dyr, nemlig plasmabevegelsens funktion, hydration og dehydration, kontraktion og expansion, spending og afspanding ved hjelp af saltelektrolyternes joner. Vigtigt er det nu, at det er fastslaaet, at cholesterin og lecithin, aldrig manglende bestanddele af de organiske kolloider, altid virker ligesom Ca. og sympaticus henholdsvis som K. og vagus. Antagonismen mellem lecithin og cholesterin udtrykker sig forst og fremmest deri, at lecithin er ot hydrofilt kolloid, der fremmer vandoptagelsen, hvorimod choleste- rin er et hydrofobt, d. v. s. vanduddrivende kolloid, DRESEL frem- stillede en lecithin-cholesterin-blanding som en fysiologisk model til efterpravning af saltelektrolyternes virkning paa kolloide stoffer. Hvis man til en saadan blanding under bestemte betingelser (til- nesmelsesvis fysiologisk koncentration og en passende molekuler sammensetning af elektrolyterne) tilsetter kalium- henholdsvis caleium-chlorid, ser man jon-antagonismen optriede, for saa vidt som KCI betinger en forhajelse, CaCl, en formindskelse af over- fladespeendingen i lecithin-cholesterin-blandingen, Base forholder sig som Ca, syre som K. Dette bliver vigtigt for forstaaelsen af visse organ-neurotiske fenomener. Lecithin-Ringer-oplsning fremkalder i det STRAUBske fro- hjerte en bjerte-stilstand i diastole, altsaa en vagisk virkning, cho- lesterin-Ringer-vadske fremkalder en stilstand i systole, altsas en sympaticus-virkning. Denne virkning paa hjertemuaklen er imidler- tid modsat virkningen paa de perifere muskler. Kalium bringer den perifere muskel i en tilstand af tonisk kontraktion eller forhojer en elektrisk irritations virkning. Calcium derimod formindsker virk- ningen af elektrisk pirring og bringer musklen til at slappe af, Den- ne modsetning mellem elektrolyternes virkning paa bjertemusklen og de perifere muskler, som KRAUS ikke har givet nogen yderli- gere forklaring paa, faar for vore undersegelser en central betyd- ing. Den viser os umiddelbart modsatningen mellem central hjerte- 151 Sexualokonomiske meddetelser funtion og de muskulere organers perifere junktion. Ogsaa i dette modswiningsforhold virker Ca og K nejagtigt som sympaticus og vagus. Den vagiske innervation forhojer den perifere glatte 0g tverstribede muskels tonus, den sympatiske innervation nedsmtter den, som K og Ca i fro-experimentet, Paa hjertemusklen derimod bevirker vagus (n. depressor) langsommere aktion indtil diasto- lisk hjertelammelse i slap tilstand; sympaticus virker, omvendt af hvad den gor paa den perifere muskel, systolisk paa hjertet, for- hojer altsaa aktivitet og tonus og bringer ved for stark irritation hjertet til systolisk stilstand. Vagusvirkningen lader sig endvidere nedsette eller opheve ved Ca-tilforsel, men forsterkes ved K-til- forsel. Sympaticusvirkningen paa muskler lader sig ophwve ved K-tilszetning, yderligere beviser for det vegetative nervesystems og vise antagonistiske jongruppers funktionelle identitet. Ca-overskud i vevene bevirker H-jon-dissociation, K-overskud bevirker OH-jon- dissociation, H-jon-overskud betyder dod for veevet. Det kan blive meget vigtigt for forstaaclsen af det vegetative liv, at, efter hvad KRAUS har paavist, dominerer K (altsaa det hydrofile jon) i epi- thelet, Ca (altsaa det hydrofobe jon) i bindeveevet, ligeledes K i den voxende alder, Ca i allerdommen, I kreft-vev skal der vere paavist rigeligt baade Ca og K, hvilket maaske kan forklare veevets tendens til at brede sig saa sterrkt (K-rigelighed!). Den slags paavisninger tillader den hypotese, at vi i K-jon-gruppen skal sege de livefrem- mende. virkninger, i Ca-jon-gruppen de odeleggende, Premkommer der ud af den foreliggende tysiologiske forklaring pas ang- sten en bekreettelue paa dedsdrifte-hypotesen, som { vore dage beheraker ‘moanalysen? Bn representant for donne opfattelse kunde sige: Naar én ‘Ophobning af K-jon-gruppevirkning giver den sexuelle funktion, sas maa vel ‘Ca-jon-gruppevirkningen give dodatunktionen, vievenes afdeen? Herimod vilde fog indvende det sainme, som jex har antort ved undersogelaerne over karak~ teren, og endnu et yderligere argument: K-jon-koncentration ger sig inde 1 payken gwldende som en drift, Ca-jon-koneentrationen opieves derimod ikke tom en drift, der svarer til en »yillen dec, men som angat, Dedsdriften er ikke soa at sige stum, men del, som kaldes odsdrift, nemlig Tysenergiens titbage- lovende bevergelse, foles meget tydeligt som angst, Denne overvejelae forer endnu et stykke videre, Det er rigtigt, at Ca-gruppen tromkalder fenomenot saadan som vi iagttager dem ved doden: Kontraktion af de perifere kar, bleg- hed, angat, tremor 0. 4. v. Men disse fenomener er kun objektivt ti! stede, ikke subjektive villede saadan som K-jon-virkningerne, Det er ogsna rigtigt, ft Ge-fongruppen fremviser en funktion, sum fremmer og passkynder wide og dod. Men det vilde vmre en oj! ikke et legge marke Ul, at dette er en folge af hindringen af sexuelle funktioner, og at organismen vaerger sig Imod itigningen af den indre epeending } form af angst. Og selv om endelig kroniske angstprocesser skulde puaskynde deden, waa vilde det tkke bevise dedadriften, tren kan sexualhwemningens Livstjendske virkning, idet en undertrykkelse af yagustumktionen fremmer sympaticuefunktionen, alteaa indterren, afsiappen, 152 Sexualokonomiske meddelolser pleyben ibage | ig ave, Kort sagt: nodsettelen af alle Wvsfunktioner, Her wan man saledes ikke Dente argumenter {il gunst for dodedritaleren, som er pologi til samfundets og sygdommens livshemmende virkning. Muskulaturens tonus er, efter KRAUS, i de i i udtryk for ot eller andet mystiek Sectehialeie | rene Wate tisk elektrolyt-turgor, et udtryk for musklens fugtigheds-spanding. Vaxt og kraftogning maa efter denne opfattelse bero paa betingel- “ hvoreter der ved dynamogenesenindvindes mere end der for Vagus udvider det perifere karsystem og forhojer overflade- spendingen i det, eympaticus forsnzevrer karrene og nedswtter de- res overfladespending. Ogeaa i kirtlerne som £, ex. gl. submaxilla- ris hersker den antagonistiske innervation. Iflg. et forsag af CL, BERNARD fremkalder sympaticus et sparsomt og sejgt sekret (Ca hydrofobt!), vagus derimod rigeligt og flydende slim, Sekretions- forseg har vist, at forhojet. tryk i kirtelparenchymet skyldes va- gus-virkning, nermere bestemt en udvidelse af va-vet og en forhgjet turgor, hvilket efter KRAUS's mening betinger den paaskyndede blodbevegelse — mens det omvendte iltke (eller ikke tdelukkende) er tifeldet. Iflg. et forsog af BERNARD forhajer gennemskerin- gen af halssympaticus vevenes vitalitet, derved at den sympatisk hwmning af vagus falder bort. ee Nu lader — som vi har hort det — samtlige bi og organfalelser sig fere tilbage til expansion - oancening, eile ning) og Kontraktin (indsnevring, sibage ti kugleforme). acest fore staar disse to grundfunktioner til det auto- é Undersoger man organernes meget komplicerede vegetative re- eae Gee —_ at vagus (parasympaticus) altid fus- 3] ler optrac 7 ic ese et Seater on der strakning, udvideleo, blod{yldning, | De sympatiske nerver, derimod, er i funktion overalt, hvor orga- nismen traekker sig sammen, foranmvrer sig, viser bleghed oj amerte, Edn et skridt videre, of vi forstear, at ongus formidler expansionsreiningen: sud af sig selve — »hen til verdenc, lyst glade, sympaticus derimod kontraktionsretningen: »bort ice ion dens — ind 4 sig selv, sorg og lyst. Liveprocessen foregaar i on sot verlen af expansion og kontraktion, lerligere overvejelser viser, at vagus- serait ic ne aide gr ldentiske, ayespaticus. og wlyet eller cagettunrion a den anden side er identiske, Under lyst ser vi, al de perifere kar ud- vider sig, huden bliver rod, der foles lyst helt op til den hojeste sexu- elle ekstase, Ved angst, derimod, gaar bleghed, karsammentrekning 153 Sexuatekonomisko meddolelser og ulyst haand i haand. Ved lyst udvider hjertet sig (vagisk dil tion), pulsen slaar roligt og fyldt. Ved angst indsnwvrer hjertet sig, skramper sammens slaar hurtigt og anstrengt. Hjertet skal i det forste tifelde fylde udvidede, i det andet tilfelde snevre kar med blod. Derfor bliver dets arbejde let i det forste tilfelde, svert i det andet, Ved lyst er blodet overvejende fordelt ud i karrene, ved angst har de sammenpressede kar hobet blodet sammen mod hjertet. Saa- ledes begriber vi umiddelbart, at man ved angst foler trykken ved hijertet og ved trykken ved hjertet foler angst. Saaledes er tilstan- den ved den saakaldte »cardio-vasculare hypertomi«, som den or- ganorlenterede medicin er saa optaget af, Denne hypertoni svarer til ‘on almen sympaticon kontraktionstilstand i organismen. Angst-Syndrom Lyst-Syndeom kontraherede udvidede Hyerteaktionen hurtig, (paaskyndet) Jangaom forhojet nodsat Blodtryikket Pupillerne udvidede fornmvrede (diafrag- macvirkning) foroget toniseret — atslappet Hudkarrene Spytsekretion nedsat Muskulaturen lammet ell. krampag- tigt atlv Pas det hojeste, psykiske niveau opleves den biologiske expan- sion som lystfolelse, kontraktion som ulyst. Paa driftslivets om- raade fungerer expansion og kontraktion som sexualfolelse og ang: Paa dybt fysiologisk omraade er expansion indordnet under vagus, Kontraktion under sympaticus. Ifelge KRAUS-ZONDEK’s opda- gelser lader vagusfunktionen sig erstatte af Kalium-jon-gruppen 0% sympaticusfunktionen af Calcium-jon-gruppen. Saaledes kommer der et overbevisende og indtryksfuldt billede af en ensartet fungeren fra den hojeste psykiske folelse til de dybe- ste biologiske reaktioner. Her opstilles de to funktionsrekker, ordnet svarende til dybden: Uiyst og Angst Angst Sympatious Calcium Cholesteria Cholin ‘Adrenalin Grisoner (kveldnings-tremmende _H-Joner (afvandende syrer) baser)* Expanstons-Funktion Lyst Sexualitet Vagus Kollum Lecitivin Kontraktions- Funktion Neeringosubetrator mas sitid veere basiske (pit ¢. 7,2 — 7.8), Soxualukonomiske moddelelser = Som folge af, at man fandt, at legeme og sjel samtidigt funge- ie en helhed og som hinandens modsetninger, opklaredes nega ators modsigelser i den autonome nerve-inner- syntes organismens autonome nerve-innervati splittet og uordnet. I det ene tilfwlde faar det siag: stem en muskel til at kontrabere sig, { meste lfmlde er det para: . ifelde er a - sympaticus, der gor del. Pan et sted (genitaliere) bliver on Hits funktion innerveret af parasympaticus, et andet sted (svedkirler- ) er det derimod sympaticus. En tabellarisk opstilling af den sym. patiake og parasympatiske innervation af de autonomt virkende or. ganer bringer endnu tydeligere den tilsyneladéende mangel ie messighed til udtryk: hl os om Se ee esenay Iriemusiler | Pupttorsnevring pare viewer = ie Spytkirtler } | Sexretion cretion Bvedkirtler | Hemaing sis ngs |g ina Poa ra ing | i . ; fe re ae ees ding Langsom aktion Kontraktion Pirring Pastas Hjertemuskulaturen ~ Sening + Spiseroret + femning af funktionen || + Mave, Bugspytiir- i tel ‘Tyndtarm, Udvidelse, Afslappelse | + Bronchialmuakler + Forsnevring, spon j Nyre, Tarmkirt- | Jer, Tyktarm, En- Je Saewe arin | Action | sige auntie fat irr | Urttinre + | Kontrattln, Ua Pirring, Luknin; me Lang Rinse tome | mang Opt Slophed af J. mee railata- Meena Sree kensor- | Erektion (xa i Rieger |e Hmcning af rier og | + Kndelge Ronwor. | Puring, kardia ar ganer +} on r Firing, sareten (topes rogue | Hain me Pig < | -Hiehtuags gate hist Heamie {seers Forsoget paa at bringe en mening i pes lovmeeighed Iyltedco dered, a Jog eter undersagee de or ve organers vegetative innervationer med henblik paa den sam- organismes biologiske expansion, henholdsvis kontraktion. Med andre ord: Jeg apurgte mig selv: Hyorledes vilde det paagmldende 155 Sexunlskonomiske meddeletser organ naturligt opfore sig i tilstand af lyst eller henholdsvis angst og pas hvilken maade man den autonome innervation i saa fald finde sted. Set paa baggrund af hele organismens funktion afslerede de tilayneladende modsigelsesrige innervationer sig som helt igennem lovbundne og forstazelige. ‘Allertydeligst kan det paavises ved modsetningsforholdet mel- lem hjertets innervation i centrum og karrenes og musklernes 1 peri- ferien, Vagus fremmer blodstremningen i periferien ved at udvide karrene, men hemmer hjertcaktionen. Sympaticus derimod indsnev- rer karrene og virker hindrende paa blodstrammen i periferien, men fremmer hjerteaktionen. Set i relation til helheden er innervations- modsetningen forstaaelig, for under angsttilstanden maa hjertet overvinde den perifere modstand, under lysttilstanden kan det ar- bejde roligt og langsomt. Der bestaar en funktionel modsatning mellem periferi og cen- trum. ‘Ved den sympatiske angstfunktion faar det en samlet betydning, paar den samme nerve, som hammer spytsekretionen, fremmer ang- sten, dvs. udtomningen af airenalin fra binyrerne. Det samme er tilfeldet med urinbleren, hvor angstnervesystemet faar den muskel, der hindrer udtomningen, til at trekke sig sammen, samtidig med at det afslapper eller hemmer den muskel, der ved sin aktion tommer urinen ud af bleren. Vagus virker modsat. Ligeledes er der, med henblik paa det hele, god mening i, at pupillen ved den lystfyldte spending som en irisblender bliver vagisk forsnevret og forhojer synsskarpheden men derimod ved den angstfyldte lammelse nedset- ter synsskarpheden ved en udvidelse. Det var naturligvis et vigtigt skridt fremad at forklare de auto- nome innervationer ved hjelp af hele organismens biologiske grund- funktioner: expansion og Kontraktion og var tillige en godt be- staaet prave for min biologiske hypoteses brugbarhed. Ifolge denne hypotese er det altid vagus, der innerverer organerne — hvad en- ten dette bevirker en spending eller en afslapning — naar den sam- lede organisme befinder sig i en tilstand af lystfyldt strekning eller aabning. Derimoi er det sympaticus, der innervorer sumtlige organer paa en biologisk forstaaelig maade, naar hele organismen befinder sig t on tilstand af angstfuld kontraktion og tillukning. Livsprocessen, spécielt sandedrattet, lod sig paa den maade begribe som en vedva- rende svingningstilstand, hvor organismen uafbrudt svinger frem og tilbage mellem vagisk expansion (expiration) og sympatink kone traktion (inspiration). Ved disse teoretiske overvejelser havde jeg rytmikten hos en levende vandmand eller et dyrisk hjerte for oje. 156 Sexualoiconoraiske meddelelser Plasmastromning hos en amobe under expansion og under kontraktion. Strakning og bevn ining og bevengelse. vender tilbage til kugleform ved elek- ‘risk irritament, Aandedretsfunktionen er alt drets er alt for kompliceret t fremstilles i overensstemmelse med Seis eave Bie ee den biologiske svingningstilstand forstyrres i den ene eller eee len retning, hvis expansions- eller kontraktionstilstanden bliver den overvejende, saa mas der indtrade en foratyrrene td almene biologake Tigevegt, Vedvarende forbiven i expanstonatl. Standen er enshetydende med en almen vagoton’. Omvendt fremby- en vedvarende forbliven i en angstfyldt kontraktionstilstand bi ledet af sympaticotoni, aa ag Fas den mande blev samiige legemtige tiltande, som i Minken ge Kendt under navnet: seardio-vasculer hypertoni« forstaaclige som tilstande af Mronik fizert sympatioton ungatholdning. 1 a m af den almene sympaticotoni virker o aval rgasmer anerten for at udvide sig og for uvilkaalige gorge eee len fysiologiske litteratur fandtes der ei . : s n migengde undersogel- a ae angaaende de mangfoldige iMbyablgastorio alokonomisike teori har ikke opdaget nye kendsgerninger ye ken: pas dette onruade, men bar frst og fremmest fort alment ends er tilbage til en almen gyldig biologisk ’ grundformel, Or- fasmeteorien kunde rose sig af at have bidraget vasentigt ice taaelsen af organismens fysiologi. Denne enkle sammenfatning forte til nye kendsgerninger, See yay Lortttede en ile monogratt: sDer Ungegenstz des vegets- tiven Leben og offeniliggjorde den i det tideaktt, Jeg ulgav efter bruddet med LP.V.; Zeitschrift ir Sexuilskonomie und Politiche wehologies | Danmark | 1934. Forat flere ar senere vakte den 157 Sexualokonomiske meddelelser opmarksomhed og fandt anerkendelse i biologiske og psykintriske kredge. Under bevisforelsen for den bio-elektriske energis to retninger havde der ubemrket indsneget sig en erkendelse, som vi indtil da havde skwenket liden opmerksomhed. Den vegetative periferi er ble- vet beskrevet med utvivisom tydelighed. Men det sted, hvor den bio- elektriske energi koncentrerer sig, 5aa snart der indtraeder en angst tilstand ,er endnu ikke bestemt. Der maa findes et vegetativt ven- tram, som den bio-elektriske energi udgaar fra og vender tilbage ti Med ‘dette sporgsmasl kommer vi i beroring med kendte forhold fra fysiologien. I bughulen, der er det kendte sede for emotio- nerne, ligger den bio-elektriske energis generatorer. Det er det au- tonome nerveapparats store centre, fremfor alt plewus solaris, plexus hypogostricus og Frankenhdusers gonitalpleus, Ved at se paa den anatomiske tavie over det vegetative nervesystem kan man overbe- vise sig om, at de vegetative netvark er tattest i bughulen og i ge- nitalregionen. Folgende skema viser det funktionelle forhold mel- Jem centrum og periferi Det vegetative Nervesystems Innervationer: Bympaticus-virkning Vagus-virkning rritation af 3, hjernenerve vevirker Kontrakt. af | atineter pupiliae + Irismuskulat. + |Repultat: Sammentrorkn. af pupill, (3. jernenerve) || pupil. Linse — uiatrag- Resultat: udvidede pupit. | ma virkn, = skarpere | syn a = | Stimulering af taarekirtl ‘Taarekirtlor + ennem corda tympanl vakinnende ojnee Depression Glade Heemn, af sfinet, pupil. fra ‘nals-sympaticus) | Stimulering af dilatater| Hamn, af tasrekirtlerne, store ojnes | Stimulering og forhojet se- kretion af spytkirtl ++ Spytktruer + vTorhed 1 mundene sTeendecne lober 1 vande Hamn. af svedkirtierne + ansigt og pas kropper: Hemmer arterlernes sam. Hoorn. af spytiirtlerne Stimulering af evedkirtt, 1) sveduirtier | Sammontraskn, af arterier’ ¥ ansigt og kerop. Laz meise af udvidelsesmusk-| lerne Kold angst-sved, bleghed 158 ansigtet of paa = i | mente, Stimulerer udvi- + Arterier | detsen |aRrisk redmee af huden, forhajet turgor uden sved Sympatious-viriening Haarsekkenes muskulatar stimuleres Haarene rejser sig »Gaase- hude, Keulde Tamuning af den kontraher. suakulatur Stimulerer alle kevatiteter| at hjertereaktionen Hiertedanken, hurtig puts Hemmer alle bevegelser 1 tarmkanalen, Nedsmtter| fordojelseskirtiernes sek- retion ‘Stimulering, torhajer adre- nalinsekretionen Angatreaktion Sexualoiconomiake meddelelser | j___Pagus-viriening | Hemmer piloerekioromne l |) Fluden buver gia [+ Puoerextorer of mentee | > Bronchianic as | skutatur 4. ‘kontrah, | ‘mmusieulatur: Lammer wud [_ | _ videlsen, aa alle ivaliteter) ar hyertereaktlonen splserer til en- dotarm, Lever, + || stimu er, + | Stimulerer alte ne bugspytkirtel, Perielper | og fanktion nyre, alle for |) eS Gojelseskietter | bee | Hemning, nedswtter adre- nalingelcretionen | Lystreaktion + Binyrer Hemmer aebne-mugkulate- ren Lukker for vandladning Strammer den glatte ma skulstue, Nedseetter alle| kkirtelsekretioner. Bevir-) ker biodtomhed Tor vagina Nedsat sezuaifoleise Stramning af scrotum: glatte muskulatur | Stiouerer aabne-muskula: +) tures | Atslapper tnkke-musiulae se tures Aabuer for vandiadning ‘ilapper den giatie mu skalatur. Forhojer al Kodaige sekretioner. Furhajer cunlorgener + blodtstrominingen | rota vagina | sexuatvering | Atsisppeise af dow” aiatte | mumcutetur Urinbleere Nedamttelse af sirtettank-| tioner. Blodtomhed ! Slap penta Nodoat kensérit Mandlige Sexuslorganer + [ tention || Porhejer Konsdrspe | Forhojer alle sekretioner Sexualekonomiske meddelelser I Es “fealdsive - Udvidelse yst vag us| forhojet turgor hho} spendiog pan overfladen jay spaeading i centeum Asbnen sig ~Henimod verden* Sexwalitet Opstemted varme, redme Streming fra ‘centrum ti periferi Vagotont Afstappeise Sumpatces Tntararping Udine la spe peste Jorhojet tryk i angst Siam MCS utes sg Bort favre iad eet Angst Bleghed prembran old sved ‘Stromning 1 pperiferien fi centrum ema over nervesystems en: odsathed. Skema det autonome nervesystems enhed og me ema ov vagus sympaticus aelabsliv Sexualokonomisise meddelelsor Orgasme-reflexen og den karakter- analytiske vegetoterapis teknik. 1, Patienter, it Ge i barndommen har gennemgaaet perioder, 1 hvilke de har ert at undertrykke had-, angst- og kerlighedstilskyndelser ved at Opeve bestemte former for vegetativ adferd (f. ex, at hokde vejret ller trekke maven ind). Den analytiske Psykologi har hidtil kun faistet opmarksomheden ved, hvad det. er bornene undertrykker og hvad der faar dem til at lere at beherske deres affekter. Men den maade, som bornene bekemper denes atfektytrin« mn, paw, Skenkede den ingen opmerksomhed. Netop sporgsmaalet om, hvad der fysiologisk foregaar under fortrengningen, fortjener den storete opmerksomhed. Man bliver stadig overrasket over, hvor- ledes losningew 9! den muskulere forkrampning ikke slene frigar 161 Sexualokonomiske meddetelsor vogetativ energi, men desuden bringer netop dea situation from i trindringen, i hvilken driftsundertrykkelsen har fundet sted. Det forholder sig saadan, at enhver muskuleer forkrampning indcholder sin agen opstaaelacshistorie og vetydning. Tkke paa den mande, at d fra dromme eller indfald maa slutte os til, hvordan den musku- lere pansring opstod, Denne er snarere den form, i hvilken barn- domsoplevelsen fastholder sin skadelige virkning. Neurosen er slt- ua ikke blot et udtryk for en forstyrrelse af den psykiske ligevaegt, men i en langt mere berettiget og dyb betydning selve udtrykket for en kronisk forstyrrelse af den vegetative Tigevegt og af den nu- turlige bevegelighed. Uitrykket spsykisk strukture har i lebet af de sidste aar i vor forskning faaet en serlig betydning. Vi forstaar derved de kpontane reaktioners specielle form. Den tilstand af med og mod hinanden virkende krefter, der er typisk for et menneske, kam ikke let wndres. Den psykiske struktur er altsaa samtidig en bestemt fysiologisk struktur. Den er udtryk for en bestemt tilstand i de vege- tative krafters sammenspil hos individet, Det er utvivisomt, at det meste af, hvad man plejer at betegne som »ankeg< eller »driftskon- stitutions vil vise sig at vere erhvervet vegetativ adferd. Og den omstrukturering, som vi fremkalder, er intet andet end en foran- viu dring i kraftspillet i det vegetative liveapparat. ‘De muskulzre holdninger har ogsaa paa anden maade feset be- tydning for den karakteranalytiske terapi, De giver nemllg mu: lighed for eventuelt at undgaa den komplicerede omve} over de paykiske dannelser og direkte at bryde igennem fra de legemlige holdninger til de sterke affekters omraade, I disse tilfelde optra- der affekten oftest fer den tilsvarende erindring. Pas den maade er affektlesningen godt sikret, forudsat at det lykkes at fatte of lose den kroniske muskelholdning. Naar man forseger at lese affek- terme alene fra den psykiske side, er det noget af et tilfmlde, om det lykkes at fremkalde tilstreekkeligt sterke affekter. Det karak- teranalytiske arbejde med de forskellige lag af den keraktermms- sige skal er desto virksommere, jo mere fuldstendigt det betjener sig af lasningen af den tilsvarende muskulwere holdning. 1 saare mange tilfsdlde viger den psykiske brerasning kun for den direkte muskulere lesning. Den muskulere holdning er identisk med det vi kalder »legems- udirykket«. Meget ofte kan man ikke afgere, om en patient er mu- skulwert hypertonisk eller ej. Men ban sudtrykker< alligevel et eller ‘andet med hele sin krop eller dele deraf. F. ex. kan hans pande Vere oflads, som om han var »slaaet for pandene. Eller hans beek- ken kan vere sexuelt lammet, sdadte, Skuldrene kan vere shaardee 162 Sexusiskonomlske meddelelser eller sblodes. Det er sveert at plodee, afgore, hvad det er, de i stand til saa umiddelbart at fle et menneskes lagonsacdry¥ oe Ee five det vigtge udtryk for denne tole, Vi kan f. ex sears den sbliven kolds, som er det vigtigste symptom ved den detinitive serualundertrykkelte i 4—8 ars alderen, Deane sbliven olde opleves ti at Begynde med som en underig afdaen eller som en uli ven indemuretelorkryben I et panser. Snore kan den devi bos overdarkkend: : enseres af overdakkende paykiske funktioner, f ex. af en over Muskulaturens forkrampni u pning er altsaa forts ir : rangningens legen lige ede 09 grundiaget ioe dose stadige opretholdelse, Det er aldrig r, som spendes, men altid Komplex: borer esmmon i on vegetativenhesfuskion: Ska fe, en rade impuls undertrykkes, saa bliver ikke blot underleben econ x i. spendt, men tillige den samlede mund- og kebemuskulatu: eet Geo Ulavarende halamaskulatur, altaa alle de organer, mente grasden samlet trader i funktion. Det svarer ti det ekendte for. hold at hysterikere ikke afgraenser deres legemlige symptomer ef Ge Sea SE spi funktionelle omraader. En hysterisk a r ikke en bestemt arteriegren, m« i 3 7 , men omfatter f. ex. udeluk- betes halsen eller panden, Vegetative funktioner kender nies is unstige anatomiske afgrensningeer. =, sen ivaaligvie kan legemets vdtryk sammenfattes { oon forma sem for eller senere lige som af sig lv frembommer i lobot af den Karaktoranalytiske behandling, Markvardigvis er det iser form T og betegnelser fra dyreverdenen som »reve, »svi Be tae ; vsvine, sslanges, pee mingsarbejdet slogiske naar frem a det for lex af muskler, afslorer dette sin funkti 1 vere forgeves at forsoge strax i begyndelse, aE kencalinees GE 9 x A n af behandlin lssne f. ex. en bogmuselspending. Loningen af de anlar tae iampninger folger en lov, som det enna ikke or muligt at for jere i alle enkeltheder. Sua vidt man ki Iulere alle ekather. Sta ‘an skanne efter de hidti- , begynder losningen af den musirulmre pansri far 3 ansring sed- vanligvs | de dele, der er lengst vak fre kenndelene, ‘atiaie hore. at sieteboibiainats melder sig allerforst. Ansigtsudtryk og eras t ogsaa de funktioner, som patienten selv i : ; fen selv by) rondigat lngger meres til og virkelig foler, Beekken, inact vpholdaing er de oftest wvidende om eels jeg vil nu beskrive de vigtigete k 1 igste kendete i ved nogle typiske muskelhldninger. Opremsaingen af a eaten fra udtommende. ne ee Hoved og hals: i foved og hals: Hos mange patienter finder vi symptomet: hef- 163 Sexualokonomiske meddelelser tig hovedpine, Smerten sidder meget ofte over nakken, over ejnene og i panden. 1 psykopatologien taler man i reglen om »neurastenisk hovedpinee. Hvordan fremkommer den? Prov gennem lengere tid at spende nakken, som om det gjaldt at afveerge et farligt greb bagfra om halsen, De vil da meget hurtigt marke smerter 1 bagho- vedet, og det netop oven over det sted, hvor De spender musklerne. Demne holdning udtrykker en stadig angst for, at der skulde ske no- get farligt bagfra, at man skulde blive angrehet bagfra, faa et slag i hovedet eller saadant noget. Den pandchovedpine, der er lokaliseret lige over ajenbrynene og ofte foles som en ring om hovedet, opstaar ved at ojenbrynene kronisk traekkes i vejret. Ogssa den kan man producere sely ved i lang tid at have ajenbrynene, Foruden pandemuskulaturen kommer hele skalpens muskulatur derved i en stadig spendt tilstand. Denne holdning udtrykker ved- varende engstelig forventning i ojnene. Fuldt udfoldet vilde dette udtryk svare til den opspiling af ojnene, der forekommer under skracktilstande. Kgentlig herer begge de to navnte hovedpinesymptomer sammen, Ved pludselig skreek rives ojnene helt op og samtidig spendes skalp- muskulaturen, Der findes patienter med et ansigtsudtry, som man nermest vilde betegne som hovmodigt. Lesnes det, viser det sig at dakke over et forakrekket og zngsteligt opmerksomt ansigtsud- tryk. Mange patienter gaar rundt med en »tenkerpande«. Man vil sjeldent finde et saadant tilfeelde, uden at vedkommende i sin barn- dom har haft geni-fantasier. De var igen opstaaet som afveergen af angsttilstande oftest i tilslutning til onani, Af ungsthokiningen blev der altsaa en »tenkerholdninge. I andre tilfelde har vi set en »glate, yflade eller sudtrykslos« pande, som om patienten var >slaaet for pandenc. Angst for at blive slaaet i hoyedet har regelmessigt veret motivet for dette udtryk. Forkrampninger of mund-, hage- og halspartierne er langt vig- tigere og ogsaa hyppigere. Mange menneskers ansigt ser ud, som om de altid bar maske. Hagen er skubbet frem og gor et bredt indtryk. Halsen under hagen synes »uden live. Begge de store muskler der paa siden af halsen ferer ned til brystbenet (sterno-cleido-mastoi- deus) staar frem som tykke strenge. Mundbunden er spwendt, Saa- danne patienter har ofte opkastningstendenser. Deres stemme er sadvanligvis sagte, ensformig eller lyder »tynd«. Ogsaa denne hold- ning kan man prove hos sig sely. Man skal blot forestille sig, at man soger fuldstendigt at undertrykke en lyst til at grade. Sas vil man spende mundbunden stwrkt. Hele skalpen spmndes, hegen skydes frem. og munden gores smal 164 Sexualokonomiske meddelelsor I denne tilstand vil man forgeves soge at tale hojt og klang- fuldt, Sa adanne tilstande erhverver born ofte i en tidlig alder, aaa de tvinges til at undertrykke sterke graadimpulser. Vedvarende koncentration af opmerksomheden paa en bestemt legemsde! fixe- Ter. altid de tilsvarende innervationer. Hvis denne holdning lige indgaar i en anden holdning, saa opstaar der ofte en sam- menkobling af de to funktioner. En saadan sammenkobling fandt Jeg serlig ofte mellem opkastningstendens og graadimpuls, Nor- mere undersegelser viser, at mundbunden ved begge disse tilstande holdes nesten paa samme maade. Det er helt udsigtslest at ville ophave en opkastningstendens, hvis man ikke opdager spendingen i mundbunden, I dette tilfelde er brekningstendensen en folge af bremsningen af en saadan impuls, nemalig af den tilstand, der frem- kommer, naar man vil greede, men ikke maa. Forst naar graaden er blevet helt fri, kan ogsaa kvalmen, som er kronisk, ophaves, x Hvad hoved og ansigt angaar er sprogets udtryksformer af swr- ig betydning. De kan i regien fores tilbage til forkrampninger i kcebe- og svielgmuskulatur. Hos to patienter kunde jeg fastslaa en heftig afveergereflex i halsen, Den optraadte omgazende selv ved den svageste beroring i egnen omkring strubehovedet. I begge tilfelde 1 ee nere at fantasier om at blive beskadiget ved et greb eller Ansigtets samiede udtryk maa man legge meget ms hengigt af udtrykket i dets enkelte dele. Vi kender ee depressive ansigt, Det er markverdigt, hvorledes et ansigt kan se helt slapt ud, samtidig med at muskulaturen er fuldstandig spendt. Der findes mennesker med ot altid kunstlet strsalende ansigt, Kin. derne kan vere sstivec eller shengendee. Patienterne finder ofte selv det rette udtryk, naar man blot bliver ved at vise hen til hold- ningen, stadig beskriver den og ger den efter. En kvindelig patient med ostive kinder< sagde: »det er som om mine kinder er tunge af taarerc. Tilbagcholdt graad forer let til en maskeagtig forkramp- ning af hele ansigtsmuskulaturen, Allerede meget tidligt bliver bor- bornene bange for at lave grimasser, som de tidligere gerne giorde. En bremsning af de tilsvarende impulser forer til, at de holder de- res ansigt stift, »i ordene. Det er ikke nogen tilfwldighed, at spendingstilstande i halsen serligt hyppige og betinger hysteriens righoldigste yates Sverlget er indgangen til mave-tarmkanelen, ligesom endetarmen er aan eae sted vil oe apes at forklare, hvorfor de rampninger netop saa tit optr: tarmkana- Jens indgang og udgang. ties 165 Sexualokonomiske meddetelser 2 Underiivsspeendingon. pare symptomer, som brystet og skuldrene frembyder, vil - lebig eaciins over, fordi det er bedre forst at behandle dem efter omtalen af bugmuskulaturens holdninger. En neurotiker, som ikke har en spendt bugveg, findes ikke. Det vilde vere meningslost at op- remse og beskrive symptomerne her uden at forstaa deres funk- ion i neurotiske sygéomsproces. oe appecnamed een ubegribeligt, hvordan det var muligt blot nogenlunde at helbrede neuroser uden at Kende plexus s0- laris' symptomatik, Saa stor betydning tillegger vi sodellenipem dingen i vort arbejde, De aandedratsforstyrrelser, der findes v alle neuroser, er folger af spendingerne i underlivet, Prov at fore- stille Dem, at De blev forskrackket eller befinder Dem i spendingen foran en stor fare, Saa vil De uvilkaarlig aande ind og holde vejret {denne stilling, Da De ikke helt kan standse vejrtrekningen, vil De snart igen aande ud, men det bliver ikke nogen fuldstendig ud- aanding, ikke en dyb, men en flad, De aander ikke helt ud, kun rykvis, ikke i et drag, I en saadan tilstand af angstfuld venten trek- ker man uvilkaarlig skuldrene fremad og forbliver i en saadan krampagtig holdning. Det kan ogsaa hende, at skuldrene bliver trukket opad, Fastholder man i lengere tid denne stilling, foler man ogsaa et tryk i panden. Jeg har behandlet flere patienter, hos hvem det ikke Iykkedes mig at befri dem for trykeket i panden, for jes opdagede hele den wngsteligt ventende holdning af brystmuskula- en viken funktion har nu den beskrevne holdning med »det flade aandedreete? Hvis vi tager et overblik over de indre organers lejring og deres forhold til plerus solaris, saa begriber vi med et slag, Wad det her drejer sig om. Under skrsk aander men uvilkaarligt ind. Saaledes ander man f, ex. uvilkaarligt ind ved drukning og frem- skynder netop herved doden. Mellemgulvet trekker sig sammen og udaver oppefra et tryk paa plewus solaris. Denne muskulere ak- tions funktion bliver ferst fuldt forstaaelig, naar man samtidig ee tragter resultaterne af den karakteranalytiske gennemforskning al afviergemekanismerne i den tidlige barndom, Naar bern der un- der vedvarende og pinefuld angst, som de foler oppe under mellem- guivet, plejer de at bekempe den ved at holde vejret, Det gor de ® oe saa, naar de fornemmer lystfolelser xi mavens og er bange for dem. ‘At standse vejrtrekningen og holde mellemgulvet i ro i kontre- heret tilstand er aabenbart de forste og vigtigete muskelaktioner, der yaar ud pa saavel at underbinde alle lystfoloiser ¢ underlivet som at kvale angsten { maven i starten. Til denne eandedrstshold- 166 Sexuelakonomiske meddelotser ning kommer nu ogsaa virkningen af at trekke maven ind. De vege- tative folelser i underlivet kender alle, De beskrives forakelligt. Nogle gange horer vi klager over et uudholdeligt stryke i undertivet. Andre gange beskrives det som om et beelte rundt om mayen sneres sammen. Hos atter andre er et bestemt sted i underlivet serlig omt. Alle mennesker er bange for at blive slaaet { underlivet. Denne angst for slag biiver centrum for en masse fantasier. Nogle foler som om et eller andet var lukket inde i maven: »Der er noget i maven, som ikke kan komme ude, »Jeg maa passe paa min mave, 0.8.v., 0.8.v. De allertieste svangerskabs- og fodselsfantasier hos smaa born grup- perer sig om deres vegetative folelser i underlivet. Hvis man, uden at forskrekke patienterne, langsomt trykker bugvmggen ind med to fingre ca. 3 em under den nederste ende af brystbenet, saa vil man fer eller senere stede paa en reflexagtig spenden imod eller en vedvarende modstand, Organerne i underli- vet bliver beskyttet. De patienter, der klager over beltefornemmel- ser eller stadige trykfolelser, har en bredthaardt spendt musku- latur i den averste del af underlivet. Ligesom mellemgulvet fra oven udover altsaa bugveggen forfra et tryk mod plexus solaris, Som jeg andetateds har vist det, synker hudens elektriske potentisle paa dette sted gennemsnitlig 10—30 MV saavel ved direkte tryk, som ved dyb indaanding, Jeg havde en kvindelig patient, som stod paa randen til en sver melankoli. Hun havde fuldkommen haardt spendt muskulatur, var depressiv og i et helt aar ikke til at formas til at lade blot den ringe- ste affektytring komme frem. Lenge forstod jeg ikke, hvordan hun bar sig ad med at mode sely de svereste situationer uden affekt, En- delig begyndte det at blive klart. Saa snart en affekt rorte det mind= ste paa sig, srykkede hun underlivet paa pladss, holdt vejret og stirrede gennem vinduet, som ud i det fjerne. Samtidig fik bun et tomt indadvendt udtryk i ejnene. Bugveggen blev spandt og sedet trukket ind. Senere sagde hun, rjeg gor underlivet dedt, saa mer- ker jeg intet mer, ellers har mit underliv en daarlig samvittighed«. Egentlig mente hun sexuallyst og derfor en daarlig’ samvittighed, Vore bern »sperrer felelserne inde i underlivet« ved hjelp af aandedrattct og bugpressen pas en typisk almengyldig maade, Ve- getoterapien maa kempe svert med denne teknik til beherskelse af affekterne, denne universelle yogakultur, 3. Orgasmerefleksen. ‘Som et exempel paa en direkte losning af de sexuelle (vegetative) energier ud af sygelige muskulere holdninger veelger jeg et tit- 167 Sexuniskonomiske meddelolser felde, i hvilket dot serlig godt og hurtigt lykkedes at tilvejebringe den orgastiske potens, Pas forhaand vil Jeg gore opmerksom paa, at det drejer sig om ct swrlig monstergyldigt tilfelde, som derfor ikke er j stand til at vise, hvor store vanskeligheder, der gennem- snitlig skal overvindes for at ave orgasmeforstyrrelsorne, En 2T-aarig tekniker opsogte mig paa grund af sin excessive Grikfeldighed. Han led under nesten dagligt at maatte give efter for sin trang til at drikke sig plakatfuld, og var bange for fuldsten- .dhed og arbejdsevne, Naar han var i venne- digt at ruinere sin sun selakab, var han redningslost forfalden til drik, Hans mgteskab var yderst ulyltkeligt. Hans kone var en ret Kompliceret hysterica, som ikke just gjorde ham livet let. Det var strax aabenbart, at den egteskabelige misére udgjorde et vigtigt motiv for hans flugt ind { alkoholismen. Desuden Klagede han over, »at han ikke felte livets, Trods det ulykkelige egteskab var han ikke i stand til at soge forbindelse med en anden kvinde Han folte slet ingen glade ved sit arbejde, udferte det mekanisk, ulevende, uden at have nogen som helst interesse i det. Han paastod, at hvis det gik saadan videre, maatte han snart bryde sammen. Denne tilstand havde allerede varet i mange aar og havde i de sidste masaneder forverret sig betydeligt. Han havde den alvorlige patologiske ejendommelighed, at han var ude af stand til at vise nogen form for aggression. Han folte sig altia tvungen til at vere »pan og haflige, at sige ja til alt hvad folk sagde, sely naar det drejede sig om fuldstsendig modsatte og ind- byrdes modsigende meninger. Han led under den overfladiskhed, der beherskede ham, Han kunde ikke hengive sig alvorligt til no- gen sag, nogen tanke, eller noget arbejde. Sin fritid tilbragte han pan kafeer og restauranter med tomme samtaler og intetsigende yvide, Han havde nok en folelse af, at det drejede sig om en syg opforsel, men paa dette tidspunkt var han ikke fuldt Klar over den sygelige betydning af disso trek. ‘Hans fremtoning var paafaldende ved, ut han bevegede sig usikkert, kom bredt forceret ind i stuen, sealedes at gangen fik no- get Klodset over sig, Hans legemlige holdning var ikke stram, men udtrykkte en erbedighed, som om han altid var paa vagt. Hans an- sigtsudtryk var tomt uden noget. swrligt karakteristisk udtryk. An- sigtshuden var let glinsende, stramt udspendt og virkede som en maske, Hans pande syntes »flad«, Munden virkede lille, forkrampet. ‘Naar han talte, bevegede han den nisten ikke. Laberne var smalle, ligesom sammenpressede. @jnene var udtrykslese, "Mil troda for denne aabenbart svere beskadigelse af hans vege- tative beviegelighed merkede man alligevel bagved et levende, in- 168 ‘Soxualekonomiske meddotelner telligent vesen. Dette var vel ogsaa aaraagen til at han med stor energi gennemforte forseget paa at blive sine vanskeligheder kvit Hele behandlingen varede 444 md. med dagli ji tne Jog vl orgs female de igdieee shapes (es fats trax i den ferste time stod jeg overfor spergsmaal ns forst akulde forsoge at gua i gang med leavin af Mae ske tilbageholdenhed eller af hans meget paafaldende ansigtsud- tryk. Jeg besluttede mig til den sidstuevnte mulighed og til at lade behandlingena videre udvilding bestemme, hvornaar og hvordan jeg vilde gennemfere losningen af hans psykiske tilbageholdenhed. Jeg beskrev konsekvent den krampagtige mundholdning, og der frem- i saa en Klonisk sitren i lwberne, forst svag, saa stadig sterkere, ea ee af det uvilkaarlige i denne sitren og vergede Jeg opfordrede ham til at give efter for alle impulse: begyndte Ieberne rytmisk at lave trutmund, og Bade cise holdt sig nogle sekunder som i en tonisk krampe. Derved kom hans ansigt umiskendeligt ti! at antage et spedbarns udtryk, Pa- tienten blev overrasket over det, ban blev engstelig og spurgte mig, vad det kunde fore til. Jeg beroligede ham og bad ham om konse- kvent at give efter for alle impulser og om at meddele mig enhver hemning, som han maatte marke mod sine impulser. I timerne de folgende dage biev disse ansigtsfan i mere tydelige, og efterhaanden vakte de tena eel maatte dog hetyde noget serligt, mente han, Det markverdige ie at han psykisk ikke syntes berort af det hele, meu tvert imod keunde tale roligt med mig efter en saadan klonisk eller tonsk irr tionstilstand i ansigtet. I en af de efterfolgende timer steg treek- ningerne om munden til tilbageholdt graad, samtidig udstedte han lyde, der lignede en frembrydende, lenge tilbageholdt smertelig hulken, Min stadige opfordring til at give efter for alle muskulere impulser, forte til et resultat. Aktiviteten i hans ansigt blev mu mere kompliceret, Hans mund fortrak sig ganske vist til en kramp- agtig graad, men dette udtryk udlostes ikke i en graad, derimod gik det til min store overraskelse over i et udtryk af fortrukket raseri. Det markverdige var nu, at patienten ikke folte den mind- ste vrede, skont han umiddelbart vidste, at det var vrede. cise disse muskulere aktioner steg sariig sterkt, saa ban . ex, blev blaa i ansigtet, blev han engstelig og urolig. Atter of ater vilde han vice, hvor det forte hen, og hvad der vilde ske mal has Nu bogyndte jeg at gore ham opmerksom paa, at angsten for at der kunde ske noget uventet fuldstendig avarede til hele hans 169 Soxunlskonomiske meddetelser karakterholdning, at han helt var behersket af ubestemt angst for, ‘at noget uventet pludselig skulde bryde ind over ham Da jeg ikke vilde opgive konsekvent at fortsette det paabegyndte arbejde med at angribe en bestemt veremagde hop patienten, maat- te jeg derfor forst gore mig Klart)\i hvilket,forhold hans an- sigtsmekanismer stod til hans hele karaktermessige afvergehold- ning. Hvis den muskulere forkrampoipg ikke | ame veret saa tyde- lig, var jeg forst gaaet i gang med hans /karakterafvergen, som fremtraadte i form af hans tilbageiwidvn, Jeg kom nu paa den tanke, at den psykiske konflikt, der beherskede ham, aaben- bart var sammensat af flere dele. Hvad afvergeaktionen an- gik, blev den paa dette tidspunkt udovet af hans generelle psykiske tilbageholden. Det han afvergede, den vegetative ophidselse der- imod, gemte sig i muskelaktionerne i hans ansigt. Endnu i rette tid faldt det mig ind, at allerede i den muskulere holdning fandtes ikke alene den afvergede affekt, mon ogsaa det, der afvergede den. Det, at hans mund var saa lille og saa forkrampet, maatte jo vere udtryk for sin egen modsetning, altsaa en truitet, sitrende, gre- dende mund. Jeg lagde nu veegt paa at forsoge at gennemfore over- vindelsen af afvergekreefterne konsckvent, ike fra den psykiske, men fra den muskulere side, Jeg bearbejdede altsaa samtlige muskelholdninger i ansigtet om hvilke jeg kunde antage, at de var forkrampninger, a. v. s. hy- pertoniske former for afvergen af tilsvarende muskulere aktioner. Efter nogle ugers forlob forsterkedes ansigts- og halsmuskula- turens aktioner, saaledes at folgende billede fremkom: Den forkram- pede mund gav forst efter for kloniske trekninger og blev saa til en tilspidset mund, Den udloste sig i en graad, der dog ikke kom rigtig frit frem, Graaden paa sin side gay saa plads for en megtiz raserireaktion i ansigtet. Under den bley munden helt fortrukket, kebemuskulaturen blev breedthaard, og tenderne knasede, Flere nd- tryksbevegelser kom til. Patienten rettede sig halvt op fra sofaen, rystede af raseri, hevede den hojre haand, der var haardt knyttet, som til et ordentligt neveslag, uden dog at slaa til. Saa sank han udmattet tilbage, fordi han tabte vejret, og det hele ud- iostes i en jamrende graad. Hfter at anfaldet var klinget af, talte han saa ligevegtig om det forefaldne, som om der intet var sket. Bet var klart: Paa et eller andet sted maatte forbindelsen mel- Jem hans vegetative muskulire aktivitet og den psykiske opfattelse af denne aktivitet vere afbrudt, Naturligvis talte jeg til stadighed med ham iltke elene om disse muskulere aktioners rekkefolge og indhold men ogsaa om det markverdige i hans psykiske aflukkethed overfor dem, For os begge var det smrlig paafaldende, at han — 170 ‘Sexunlokonominke meddelolser trods sin psykiske uberorthed — umiddelbart begreb baade anfal- denes funktion og deres betydning, Jeg behovede slet ikke at tyde dem for ham. Tvertimod, han overraskede mig gang paa gang ved at forklare mig ting om sine anfald, som var ham wmiddelbart énd- lysende, Dette forhold var meget gledeligt, Jeg kom til at tenke pea de mange aar, hvor man majsommeligt havde arbejdet med symptomtydning, Udfra indfald og symptomer sluttede man sig til tilstedeverrelsen af en vrede eller angst og forsugte saa maaneder eller war igennem blot nogenlunde at bringe disse folelser ind paa livet af patienten. Hvor sjeldent og hvor lidet effektivt lykkedes det dog dengang at komme ud over en ren intellektuel forstaaclse. Nu kunde jeg altsaa glede mig over, at patienten ganske umiddel- bart merkede betydningen af sine aktioner, uden nogen forklaring fra min side. Han vidste, at han gav udtryk for et uhyre raseri, som han i aartier havde sperret inde i sig. Den bom, der var sat. for hans psykiske folelser, faldt bort, da et anfald frembragte erin- dringen om hans zldre broder, der som barn i hoj grad havde be- hersket og mishandlet ham, Ganske af sig selv forstod han nu, at han dengang havde under- trykt sit raseri mod broderen, som moderen holdt serlig meget af. For at afverge det, udviklede han en penhed og en kerlighed til broderen i heftig strid med sine sande folelser. Han havde ikke villet legge sig ud med moderen. Nu steg det raseri, der dengang ikke var kommet til udbrud, frem i hans aktioner, som om aar- tieme ikke havde kunnet volde noget afbraek heri. _ Pan dette sted maa vi gore holdt et ajeblik og gare os den psy- kiske situation klar, som vi har at gore med. Analytikere, som sta- dig udever den gamle symptomtydningsteknik, ved, at de engriber de psykiske erindringer og mere eller mindre maa overlade det til tilfeldet, om er, 2 ttvarende erindringer om tidligere oplevelser ogsaa duk- er OP, 2) om de oplevelser, der dukker op, ogsaa virkelig er dem, der har fremkaldt de heftigste og for hele det efterfolgende liv ve- sentligste effekter. Det er kendt, at naer man angriber alene ud fra erindringerne, kan man kun i hejst ufuldstendig grad yde dette arbejde. Naar man ved afslutningen af en aarelang behandling af denne art betrag- ter de forandringer, der er sket med patienterne, erkender man, at anstrengelserne ikke har Iennet sig. De patienter, hos hvem det lyk- kes umiddelbart at faa fat i den muskulwre binding af den vegeta- tive sexualenergi, produccter affekten, for de ved, hvilken affekt det drejer sig om. Hertil kommer yderligere, at erindringen om den 171 Sexualekonomlske meddelelser oplevelse, der forst fremkaldte affekten, bagefter indfinder sig au- tomatisk uden nogen som helst anstrengelse — saaledes i vort til- felde erindringen om den situation, hvor broderen blev foretrukket at moderen, Dette forhold kan ikke understreges indtrangende nok. Det er i lige haj grad vigtigt og typisk: Forholdet er ikke det, at en erindring eventuelt drager en affekt efter sig, men Koncentrati- ‘onen af den vegetative energi og dens affektive gennembrud repro- ducerer erindringen, FREUD betonede altid, at i analysen havde man kun med afleggere (Abkimlinge) af det ubevidste at gore det ubevidste forholdt sig som en »Ding an sich<, d.v.s. det var ikke til selv at faa fat paa. Denne paastand var rigtig, dog ikke absolut. Vi maa tilfoje, at med den dengang anvendte metode kunde man kun slutte sig til det ubevidste udfra dets afleggere, og ikke fatte det i dets egentlige skikkelse. Ved direkte at angribe den bundne vegeta- tive energi lykkes det os nu at fatte det ubevidste, ikke i sine af- Imggere, men i sin virkelighed. Det var f, ex. ikke saadan, at vor patient ud fra udviskede, lidet affektbesatte indfald sluttede sig til sit had til broren, men han opforte sig saaledes, som han maatte have opfort sig i hin situation, hvis angsten for at miste morens kerlighed ikke dengang havde stillet sig i vejen for hans bad. Ikke det alene: Vi ved, at der findes barnlige oplevelser, som aldrig har veret bevidst. Af den senere analyse af vor patient fremgaar det, at genske vist havde han intellektuelt veret klar over sin misun- delse overfor broren, men aldrig over, hvor megtigt og intensivt et had, han i virkeligheden havde mobiliseret i sig. Nu er det saadan, at virkningerne af en psykisk oplevelse ikke bestemmes af dens indhold, men af den mengde vegetativ energi, der mobiliseres af oplevelsen. Ved tvangsneurosen f. ex. kan endog incestonsker vere bevidste, men alligevel paastaar vi, at de er subevidstee, fordi de jo har mistet deres affektivitet — og vi har alle gjort den erfaring, fat ved tvangsneurosen lykkes det ikke med den gengse metode at gore incestensket mere end blot intellektuelt bevidst. Mon i virke- ligheden betyder dette, at det ikke lykkedes at have fortrangnin- gen. Vi vender tilbage til skildringen af vor behandling, for der at faa illustreret det her sagte. Jo mere intense de muskulere aktioner i ansigtet blev, desto mere bredte de legemlige fanomener sig i retning af bryst og underliv — endau stadig fuldkommen afsperret fra psykisk bearbejdelse. Da der var gaaet nogle uger, berettede patienten, at mens han felte trekningerne og forkrampningerne i brystet, men seerligt naar disse leste sig, mmerkede han stromninger I ret- ning af underlivet. I de dage flyttede han fra sin kone i den hensigt at knytte sig til en anden kvinde, Men i lobet af de neste 172 Soxusiakonomiske meddetelser uger viste det sig, at det tilsigtede forhold ik i noget ligevel. Det lagde patienten forst slet ikke eee Be ive te jeg gjorde ham opmarksom paa det, foreogte han, efter at vare kommet med nogle tilsyneladende harmlese forklaringer, at inten essere sig for det; men man markede tydeligt, at han var genstand for en indre speerring, der hindrede ham i virkelig eftextivt at be handle dette spergsmaal, I det karakteranalytiske arbejde er de t ikke skik, naar patienterne ikke selv med fuld aktivitet naar til det da at gaa ind pa sporgsmaal, sely om de er moget aktuelle; derfor opsatte jeg hele historien og fulgte videre den linie, som udbrednin. fen of Hans muskulere altioner foreskrev mig > - n toniske krampe, ved hvilken muskulaturen bredte aig alteaa ud over brystet og den eversts del of catine Naar han fik saadanne anfald, var det, som om en indre kraft mod hans vilje hevede ham op fra underlaget og holdt hain heed Det var en uhyre auspsndelse af bug- og brystmuskulatur. Det varede temmelig lenge, for jeg forstod,hvorfor en vdere udbredelse ned- udeblev. Jeg havde ventet, at de vej vilde gribe fra underlivet over pan balkenst, mom det ones iene T stedet for kom der livlige kloniske traekninger 1 benets muskles Of en meget stark stigning af petelarrefiokeen, Ti min storte fr- ier se patenen i at han folte treekningeme i benet é hi com jeg til at tenke tiske Kloniske tistande og blev bekraftet i min opfattelon at na de epileptiske og epileptiforme trekninger i musklerne drejer det sig om angstlesninger, som kun foles behageligt (Iystfyldt ). Under behandlingen af min patient var der tidspunkter, hvor jeg ikke var helt sikker paa, om jeg ikke havde en rigtig epilepsi for mig. Over fladisk set i det mindste var patientens anfald kun meget lidt for. skellige fre. epileptiske anfald; de begyndte tonisk og loste sig af og til klon sk. Jeg fremhaver, at paa dette stadium efter ca. tre maaneders bebandling, var muskulaturen mobiliseret } hovedet, 1 brystet og § den verste dol af underlive, tigeledes i benene — ser- ligt i laarene og omkring kneene —. Den nederste dé] af underli 0g bekkenet var og blev uden bevegelse, Opsaa spaltni ae lem de muskulmre aktioner og hans Jeg’s ingtiagelse af dem hold sig Konatant. Patienten vidsle om anfaldet. Han kunde fatte jets betydning, men han markede ikke affekten i det. Nu som tor var kernesporgsmaalet: hvad staar der i vejen? Det stod st mere kKlart, at patienten vergede sig imod at tole det bole Tate sine dele. Vi vidste begge: hans Jeg var meget forsigtigt. Denne for, sigtighed ytrede sig ikke alene | hans peykiske holdning. Ikke slene deri, at han med hele sin penhed og hele sin tilpsmingsevne ti] ar. 173 Sexualekonomlske meddelelser bejdets krav kun gik til en bestemt greense og paa en eller anden maade gjorde sig kold og afvisende, naar arbejdet overskred denne grense. Denne »forsigtigtighed« indeholdtes ogsaa i hans musku- Inre aktivitet, den blev sea at sige dobbelt. fastholdt. Selv beskrev og forsted han forholdet pas den maade, at han agerede en dreng, der blev forfulgt af en mand, der vilde slaa ham, J denne situation tog han et par undvigende skridt, hvorved han saa sig engsteligt tilbage og trak sedet frem som for at unddrage forfolgeren det, I swdvanlig analytisk sprogurug vilde man dertil have sagt: bag pryglene ligger der vel en angst for et homosexuelt attentat. Faktisk havde patienten veret ea. et aar i en symptom- tydningsanalyse, hvor hans passive homosexualitet stadig var blevet tydet. »I og for sige havde det veret rigtigt, men ud fra vor nuverende viden maa man sige, at denne tyden havde veret uden mening; vi ser nemlig hvor meget i patienten der modsatte sig en virkelig affektiv tilegnelse af denne kendsgerning. Vi ser hans for- sigtige karakter, og hvorledes hans energier er muskulert bundne og endnu langtfra var lest. Nu begyndte jeg at behandle hans for- sigtighed, ikke som ellers i karakteranalysen fra den psykiske side, men ud fra det legemlige, Saaledes viste jeg ham f. ex. gang paa gang, at han ganske vist udtrykte sit raseri i muskulere aktioner, men aldrig fortsatte aktionen, den knyttede og hevede neve lod han aldrig virkeligt suse ned, Nogle gange viste det sig, at i samme ojeblik, hvor naven vilde til at suse ned paa sofaen, var vreden for- svundet, Nu koncentrerede jeg arbejdet paa bremsningen af fuld- forelsen af den muskulwre aktion, idet jeg hele tiden blev ledet af det synspunkt, at netop i denne bremsning bragtes hans forsigtig- tighed til udtryk. Bfter at vi i nogle timer Konsekvent havde bear- pejdet de muskulere aktioners afvergen, kom han pludseligt til at tanke paa felgende episode fra hans 5. leveaar: som lille dreng toede han ved en strand, hvor klipperne faldt stejit ued i havet. Han var yderst livligt beskeftiget med at lave et baal paa randen af en Klippe og gik i den grad op i legen, at han stod i fare for at atyrte i havet, Moren kom frem i deren til huset, der laa nogle meter der- fra, saa hvad han gjorde, blev bange og forsogte at faa ham bort fra klippesiden, Hun vidste, at han var en motorisk meget levende dreng og var netop derfor meget bange. I de venligste toner og med lofte om godter lokkede hun ham nu til sig. Da han saa gav efter, pryglede hun ham frygteligt. Allerede tidligere havde denne oplevelse gjort et stort indtryk paa ham, men nu forsted hun den i sammenheng med sin afveergende holdning overfor kvinder og den forsigtighed, han viste i behandlingen. Men dermed var sagen ikke afgjort. Forsigtigheden forblev den samme. 1 en pavse mellem 174 Sexuslekononalske niedde‘elser to anfald fortalte han en dag spegefuldt folgende: han var en meget dreven forelfisker, Han beskrey meget indtryksfuldt lysten ved at fange foreller. Han gjorde de tilsvarende bevegelser, beskrev, hvor- dan man faar eje paa forellen, hvordan man kaster snoren, of fik derved et meget begerligt, nesten sadistisk udtryk i ansigtet. Det var paafaldende, at han ganske vist beskrev det hele noje, dog med udelukkelse af eon detaille, nemlig det ojeblik, i hvilket forelten bed paa krogen. Jeg forstod sammenhengen, men saa, at han ikke lagde marke til, at der manglede noget. Ved sedvanlig analytisk teknik havde man fortalt ham sammenhengen eller opmuntret ham ‘il selv at finde den. Men mig var det netop om at gore farst at faa den manglende skildring af tilfangetagelsen og motiverne hertil frem, Det varede omtrent fire uger, saa passerede felgende: trek- ningerne i kroppen tabte mere og mere deres krampagtige toniske karakter, Ogsea Kionus'en blev mindre og der fremkom ejendomme- lige trwkningor i underlive: De var ikke aye for mig, for jeg havde set dem hos mange andre pati i fet dem hos mange andre paiete, bt ikke t dex sammenhing, Overkroppen rykkede i traekninger fremad, midten af kroppen forblev rolig og underkroppen rykkede op mod eee T saa- @anne anfald rettede patienten sig pludselig halvt op, samtidig med at underkroppen gik i vejret, Det hele var een organisk sammenhaen- gende bevegelse, Der var timer i hvilke denne bovegelse uafbrudt zentoges, Afvexlende med disse treekminger i hele legemet optrandte stromningsfelelser i kroppen, iswr i benene og underlivet, Han folte dem behagelit. Mund: og ansigtsutrykket forandrede sig. en . Tet lant ant fik i saul ansigtet fuldstsndig samme udtryk Endnu for jeg kunde gore patienten opmierksom sagde hau fuldstendig uopfordret: sJeg feler mig som et pieeice ort efter: »jeg feler mig som en fiske. Hvad var det altsaa for noget ? Uden at ane det, uden at have oparbejdet nogen associativ sammen- heeng, forestillede patienten i sine legemsbeviegelser en — aaben bart fanget — sprallende fick. Udtrykt i analytisk tydningssprog vilde man sige: Han agerede den fangne forel. Alt, hved der kunde sive dette udtryk, var til stede. Munden var krampagtigt strakt fremad, stiv og fortrukket. Det rykkede i kroppen fra skulderen til benene. Ryggen var breedthaard, I denne fase var det ikke ganske forstaacligt, at patienten under rykningerne en tid ang ogsan slog armene fremad, som om han omfavnede nogen. Jeg kan ikke mere huske, om jeg gjorde patienten opmerksom paa sammenhengen ‘med forelhistorien, eller om han selv fik fat iden (det er heller ikke swrligt vigtigt i denne sammenheng). Men han folte umiddelbart 175 Sexuslakonomiske meddeteiser denne sammenhg og var ikke spor i tvivi om, at han forestillede bande forelfangeren og forellen. Naturligvis havde det hele en umid- delbar relation til skuffelserne hos moren. Fra et bestemt tidspunkt i hans barndom havde hun forsemt ham, behandlet ham daarligt, ofte slanet ham, Det ligt og godt af hende, var ofte sket, at han havde ventet noget dej- og at det stik modsatte saa var indtruffet. ‘Nu kunde man begribe hans forsigtighed, Han havde ikke tiltro til nogen, vilde ikke lade sig fange. Det var den dybeste grund til hans bverfladiskhed, hans angst for hengivelse og suglig fordybelse ete. Da vi oparbejdede denne sammenhang, ndrede hans vasen sig pea peafuldende maade, Hans overfladiskhed gav efter, han blev alvorlig. ‘Alvoren optraadte ganske pludselig i en time, Patienten sagde ord ret folgende: »jeg forstaar det ikke. Pludselig er alt blevet saa dod Sens alvorligte. Han havde altsaa ikke f. ex. blot genopfrisket sin alvorlige maade at fele paa fra et bestemt tidspunkt i barndommen, men han forandrede sig faktisk fra at vere overfladisk til al verre aivorlig, Det blev klart, at hans sygelige forhold til kvinder, d.v.s- hans angst for at binde sig til kvinder, hengive sig tit dem, hang sammen med denne angst, der var blevet til struktur. Han var en v meget ombejiet mand og havde alligevel gjort merkverdig lidet brug af det. Fra nu af blev de legemlige stromningsfornemmelser synligt og hurtigt starkere, forst i underlivet, saa desuden | benene og Over iroppen. Han beskrev ikke blot fornemmelserne som stromninger, men ogsaa som vellystige og »sedligee. Dette var serlig tifeldet, naar han havde produceret sine trekninger { underlivet sterkt, le- vende og hurtigt folgende paa hinanden. Pan dette sted maa vi standse et ojebl uation klar, som patienten befandt sig i. ‘Trekningerne i underlivet var blot et udtryk for, at den toniske spending i bugmusklerne loste sig. Det hele arbejdede som en re- flex, Naar man slog let paa underlivet, udlostes trekningerne amid- delbart, Eftor nogle trekninger var underlivet bledt og kunde tryk- kes dybt ind. For havde det veret haardt og vist et fenomen, som jeg forelobig vil kalde bugueern. Det kan paavises hos alle neurotisk Syge mennesker uden undtagelse, naar man lader dem aande dybt ta og samtidig trykker lot ind pua underlivet ca, $ om under bryst- bensbrusken, Saa merker man enten en sterk resistens inde i un- derlivet eller patienten giver udtryk for en smerte som ved tryk pas testiklerne. Et blik paa indvoldene og det vegetative plexus sola- vise’ Iejring viser 0s sammen med nogle andre fenomener, som vi Strax skal omtale, at spsendingerne i bugmuskleme har den funk- tion at lukke plexus aolaris inde, Det drejer sig om et trykt, som like for at gore o8 den si- 176 Sexualokonornisice meddetelser beoaagen sever aa plezus, Samme funktion optylder det spend- ia og et sande te mellempu. Ogsaa dette symptom er typisk a oe alle neurotisk syge mennesker kan man paa jane — traktur af mellemgulvet, Den udtrykker sig i, at betel un kan aande fladt og stodvist ud. Under udaanding . en. mae lemgulvet, trykket paa de underliggende organer, deri- ies plexus, forandrer sig. Naar mellemgulvet e4 bug: ‘usklere bliver mindre spandte, forholder det sig eabenbart sea. fears vegetative plexus lettes for det tryk, der hviler paa det, ' oe: = at den samme folelse fremkommer, som man fear { smavene under gyngning, ved sterk fert ned i elevator eller ved fala. Paa grundlag af mine erfaringer maa jeg antage, at det her drejer sig om et meget vigtigt fnomen, De allerfleste usker, at de som barn har ovet sig i at holde disse tea ae oe nede og undertrykke dem. De optreder serlig clays eee angst. Spontant lerer bernene at holde dem nede den = a a matin al ih es ar eae Ne xt Pe: in at forstaa det videre forleb af behandlingen hos vor patient ei ganske nedvendigt at forstan solarisspendingen, ‘vad der flgte| var fldstandig overemotammende mei sea onesifoe. be Meir bekraftede den, Jo mere intensivt jeg lod pa- tient iagtiage og beskrive boldningen af hans smavemuskulatire a ive bley treekringerne, des sterkere blev stremnings- Danie trekningerne herte ‘op, des mere udbredte blev lege- mee elgetormede, slangeagtige bevegelser. Men bakenct blev rete fade og ki yang med it gore forkrampnin- pat ee pi tulaturen bevidst for patienten. Under treimnin- Sptinteede'nd pttaar Ht st lege marks Wh tea famtat oak var i vojen for bekkenet. Det varede newton tor ban bots faaet ree fati sin muskulere bremsning i ae ie ee aes Efterhaanden lmrte han at faa bekkenet med i ingerne. Nu optraadte der ogeaa ¢ hans konsor, ningsfelelse, som han ikke tidligere havde kendt, I eee tie Mes rept af lemmet og havde meget sterk trang til at naa til Saenh ion. Det var ganske klart, at trekningerne é brkkonet, hrosten ee, nu var de samme, som man Frembringer eae é ie Ss enay Hera ee nu af koncentreredes arbefdet 1 pea dot Det vite ni, so teen lado dot eke lot bon all neuotinars ee . be i peo overvejende flertal af alle oneiee use ken ened Ls es konsakten er kunstigt forceret, uden at vedkommende , Smdvanligvis beveges beekkenet ikke alene, men underliv, a 177 Sexualakonomiske meddetelser bakken og laar samlet. Det svarer ikke til den naturlige vegetative bekkenbevingelse under konsakten, men er tvarrtimod en bremsning af den orgastiske reflex. Bevegelsen er vilkaarlig i modsetning til den reflektoriske akt, Den har den funktion at formindske eller helt standse den orgastiske folelse af stromning i konsorganerne, Idet jeg gik ud fra disse erfaringer, kunde jeg nu hurtigt komme videre med patienten. Det viste sig, at han altid holdt bekkenbunden hej- spendt, Ferst ved dette tilfselde forstod jeg en fejl, jeg hidtil havde gjort. Ved forsogene paa at fjerne de orgastiske hemninger havde jeg hidtil ganske vist behandlet bekkenbundens kontraktur og for- sogt at lose den, men havde gang paa gang faset det indtryk, at det ikke var tilstrekkeligt, at resultatet pa en eller anden maade var ufuldstendigt. Nu forstod jeg det: mellemgulvet trykkede fra oven paa plexus, bugmusklerne forfra og kontraktionen af hele beekken- hunden havde den funktion nedefra i hoj grad at gore bughulen ‘mindre. Jeg kommer senere tilbage til den betydning disse fenome- ner har for neurotiske situationers foraarsagelse og fastholdelse. ¥Bfter endnu nogle ugers forleb lykkedes losningen af patien- tens muskulere pansring fuldkomment. I den udstrekning hvori de strommende felelser i kensorganerne blev sterkere, aftog de isolerede trekninger i underlivet. Alyoren i hans folelsesliv voksede. I den sammenheng erindrede han en oplevelse fra sit andet leve- sar, Han er alene med moren paa sommerophold. Det er lyst stjerne- skin. Moren sover og trekker vejret dybt. Udefra herer han ha- vets bolger slaa regelmessigt mod kysten. Det var den samme al- vorlige, noget sorgeligt-vemodige stemning, som han nu merkede, Vi har lov at sige, at han fra den allertidligate barndom erindrede cen af de situationer, i hvilke han endnu lod sin vegetative (orgasti- ske) lsengsel komme frem. I sit femte leveaar oplevede han skuffel- sen hos moren. Derefter kempede han imod sin vegetative opleven- helt-ud, blev kold, overfladisk, udviklede kort sagt den karakter, som han frembed ved begyndelsen af behandlingen. Fra nu af blev en folelse af >merkverdig kontakt med verdene sterkere. Han for- sikrede mig om, at den felelsesalvor, der nu beherskede ham, var fuldstendig identisk med den folelse, som han som ganske lille barn havde haft hos moren — serlig den omtalte nat. Han be- skrev det som felger: »Jeg er som umiddelbart forbundet med ver- den, Det er, som om alt i mig og udenfor mig vilde svinge. Det er som om alt, hvad der virker paa mig, beveger sig langsommere, som i bolger. Det er som et beskyttende teppe om et barn. Det er utroligt, som jeg marker verdens dybdes. Jeg behovede ikke at meddele ham, hvad han spontant blev Klar over: den maade, hvor- paa han var forbundet med moren, var den samme, som forbandt 178, Sexuslokononiske meddetelser ham med naturen, Identiteten mellem mor og jord eller verdensrum faar en dybere betydning, naar man forstaar den ud fra den vege- tative samklang mellem Jeg og verden, En af de neste dage ople- vede patienten ct svert angstanfeld, Han for op med smertefuld opsperret mund, paa panden stod sveddraaber, hans muskulatur var bredthaardt, spemdt. Han! hallucinerede et dyr, en abe — samtidij holdt han stim) hannid fuldsteendig som en krummet abehaand, og ee frematorite toner dybt nede fra brystet »som uden stemmebaand ai bs hater: Hian folte det, som om nogen koma helt ind pas am og ie ham. See raal i Yt tase eu pe Sata ibte an som i trance: »Vser ikke vred, Angstenfuldet gik over, patienten faldt til ro, og de folgende ti- mer urbdjdede vi det igeniem, Blandt moget andet erindrede han, at hen on, 2 mar gl.—det kunée fastslaas ud fra en bestemt bolig- situation — forste gang havde set Brehms »Dyrelive, Han huskede ikke dengang at have oplevet samme angst. Men angsten svarede utvivisomt til, hvad han havde oplevet: han havde med stor beun- dring og stor forbavselse betragtet on gorilla, Den angst, der dengang ikke var kommet frem, havde alligevet beheraket ham livet igennem. Nu var den brudt frem. Corillaen symboliserede faren, den truende skiktkelse, der vilde forhindre ham i at sutte, Hans forbundethed med moren var altsaa den; blevet fixeret og var strax 1 behandlingens bogyndelse brudt igen nem i form af de sugende mundbevergelser: men furut efter at hele hans muskulsere pansring var gennemarbejéet, forstod han det spon- tant. Det var ikke nedvendigt i 5 aar ved hjelp af erindrings- ey ae sog8 efter sutteoplevelsen fra hin tid. Aktuelt 1 behandlin- each et spedbarn med tilsvarende ansigtsudtryk og angst- Resten af skildringen kan jeg gore kort. Efter losni to hovedtixeringer til barnlige situationer, hans skuffelee | a ren og hans hengivelsesangst, ogedes hans genitale spending hur- tigt. Blot efter nogle faa dages forleb lerte han en smuk ung kvinde i kende og blev let og uden modstand ven med hende. Efter at han Ulrras eller tredie gang havde haft samleje med hende kom han weeitiity glad til behandling og fortalte ganske forbavset, at hans belen under samlejot havde beveget sig ose markeligt of aig ceive, Ved en nejagtig skildring viste det sig, at han endnu havde n let bremaning i det -ejeblik, hvor sedudtomningen fandt sted, Men da biekkenbeveegelsen var loanet, kostede det kun Tidet besver at fjerne ogsaa denne sidate rest. Det kom nu blot an paa, at han ikke stoppede op 1 smdudtommelsesgjeblikket, men helt kunde hen- give sig i den vegetative bevingelse. Tkke et ojeblik tviviede han 179 Sexuaiokonomlake meddolelser at de trakninger, som ban havde produceret i behandlingen, ikke havde veeret andet end de tilbageholdte vegetative orgastiske coitusbovegelser. Men som det senere viste sig, var reflexen dog cndnu ikke helt fri for forstyrrelser. Endnu var treekningerne ner- mest som ryk. Der var sterk skyhed for at lade hovedet synke bag- over, altsaa for at indtage den hengivende holdning. Det varede ikke Iienge, fer patienten opgav sin modstand mod at lade bevegel- sen forlobe blodt og harmonisk. Saa loste den rest af hans ldelse sig, er ikke tidligere var traadt saa sterkt frem. Treckningernes haarde stedende form herte sammen med en psykisk holdning, der sagde: “En mand er haard og ueftergivende, al hengivelse er kvindelige. T tilslutning til denne erkendelse lostes hans gamle, infantile konflikt med faren. Paa den ene side folte han sig sikret og beskyt- tet af faren. Hvor vere situationer han end kom ud 1, kunde han vere sikker pa, at stilbagetogete til hans fedrene hjem sted ham aaben, Men eamtidig strabte han efter selvatendighed og uathsn- gighed af feren. Han felte sin trang til beskyttelse kvindagtlg og vilde gore sig fri af den. Saaledes stod selvstendighodsstraben o€ pansiv-feminin beskyttelsestrang overfor hinanden. Begge fandtes i orgasmereflexens form. Lasningen af den psykiske konflikt gik haand i haand med oplevelsen af reflexens haarde, stedende form, t det var en afvergen af den blide hen- lev dybt bestyrtet, da han sel oplevede pas, og med paavisningen af, at givende hevegelse. Han bl hengivelsen i reflexen. vAldrig havde jeg troet, at en mand ogsaa kunde hengive Ng« sagde han, »Det har jeg altid holdt for en kvindelig kenskarakters. Paa den maade blev hans egen afvergede kvindelighed ‘“nyttet aammen med den naturlige form for orgastisk hengivelse, hvor yed denne sidste blev forstyrret. Det er interessant, hvorledes sam- fundets dobbelte moral havde genspejlet og forankret sig i denne patients struktur, Ogsaa efter det officielle samfunds anskuelse tr hengivelee folelsesmadsigt knyttet sammen med det at vere kyinde og ueftergivelig haardhed med det at vere mondig. 1 sam- fundets ideologi er det ikke til at forestille sig, at et hengivende menneske kunde vere selvstendigt. Paa samme maade som kvin- derme ud fra denne forestilling protesterer mod deres kvindelighed og vil vire mandige, verger mendene sig mod Jeres naturlige sexu- tlle rytme af angst for at synes kvindelige; og herudfra igen faar den forskellige mande at se det sexuelle paa hos mand og kvinde sin tilsyneladende berettigelse. Omstillingen af hans veesen blev fuldstendig i alle trek 1 lebet af de neste maaneder. Han holdt op med at drikke uden maade, men forsagede dog ikke et glas af og til i sclskab. Han blev i stand 180 Sexualekonomiske meddoleleer til ferst at bringe sit forhold til ai in fik et lykkeligt forhold til en oe Detain eee pa for alt interesseret og begejstret et nyt arbejde, Se eae var fuldstendig veget. Han var ikke mere i il at fore tomme samtaler paa kafeer eller til ellers at fore- tage sig noget, der ikke paa en eller anden maade havde saglig i teresse, Jeg vil udtrykkelig betone, at det aldrig var Caket aie td paa nogen maade at lede eller paavirke ham moralsk. Ji ay qh overrasket over hans vesens spontane forandring i eauie af ae lighed og alvor. Naar han nu forstod sexualokonomiens . ioe; tattelae; saa var det mindre ud fra sin jo ikke ret ‘isiasles te handling, end — det kan man roligt sige — ud fra sin Torapaceda struktur, ud fra sin kropsfolelse, wd fra det standpunkt, som den vegetative bevegelighed, han havde opnaaet, gav ham, Han havde slet ikke lest min bog »Die Funktion des ‘Orgasmuse og besk dog nojagtigt den forskel, jeg har beskrevet, mellem den Natatiog vegetative, orgastiske ophidselse og bevegelighed, og hans tidligere aoeee lavede, unaturlige maade at fuldfore samleje paa. anon dette remulh tat hestede jeg megen overbevisning om rig- tie af de hidtidige erkendelser og meget mod til de forestaa- pecbtactawnaes panies vesaellicnsdons heerlen Saint ateieoeeie te automatisk forstaaet, hvad det drejer - I saa svere tilfeide er man ikke vant til resultater Baa, fesarens kan ikke bedemme, om. det er berettiget at ceveey ee handlingerie kan geres vesentlig Kortere ved hjelp at den her be- fremgangsmaade til direkte vegetativ energileaning. Gan- ske vist synes nogle andre tilfelde af samme art at berettige til det, ae vilde Jeg heller. ikke vove at anse det for sikicert at resulta- LatgtiBler al maa gaa nogle aar, for man kan gare sig en sik- Men mere vesentlig er det her skildrede tilfeide ‘orstaael- sen af den funktion, bremsningen af den Senay as specielt de faenomener, der grupperer sig om det vogetative nerve. systems plexus solaris hos neurotisk syge menneaker. 5 Gonfremkaldelue af don naturlige vejrtrakning. Det vil verre nodvendigt kort at sammenfatte . 4 nogle el Kendopetai weer, inden jeg skildrer enkelthederne i den nates ive de senere aar har henyttet mig af, Naar vi kender dem, vil vi Es forstas hver enkelt teknisk forholdsregel, der ikke synes at ve nogen mening, naar man betragter den for sig alene. 181 Sexualekonomiake meddclelser at de trekninger, som han havde produceret i behandlingen, Neko havde veret andet end de tilbageholdte vegetative orgastishe coitusbevegelser. Men som det senere viste sig, var reflexen dog gndnu ikke helt fri for forstyrrelser. Endnu var trekningerne naer- mest som ryk. Der var sterrk skyhed for at Inde hovedet eynke bag- over, altsaa for at indtage den hengivende holdning, Det varede ikke lange, for patienten opgav sin modstand mod at Inde bevsegel- sen forlobe biodt og harmonisk. Saa loste den rest af hans lidelae sig, der ikke tidligere var traadt saa sterkt frem. Trekningernes haarde stodende form horte sammen med en psykisk holdning, der sagde: “En mand er haard og ueftergivende, al hengivelse er kvindelige. T tilelutning til denne erkendelse lostes hans gamle, infantile konflikt med faren, Pas den ene side felte han sig sikret og beskyt- tet, af faren. Hvor svare situationer han end kom ud i, kunde han vere sikker pas, at stilbagetoget« til hans fadrene hjem stod ham aaben. Men samtidig strabte han efter selvatendighed og uafhen- gighed af faren, Han foite sin trang til beskyttelse kvindagtlg og vilde gore sig fri af den. Saaledes stod selvstandighedsstraben og passiv-feminin beskyttelsestrang overfor hinanden. Begge fandtes f orgasmerefiexens form. Losningen af den psykiske Konflikt gik velsen af reflexens haarde, stedende form, haand i haand med oplev: og med paavisningen af, at det var en afvergen af den blide bi givende hevegelse, Han blev dybt hestyrtet, da han selv oplevede hengivelsen i reflexen. sAldrig havée jeg troet, at en mand ogeaa kunde hengive sige, sagde han. 2Det har jeg ultid holdt for en kvindelig kenskarakvers. Paa den maade blev hana egen afvergede kvindelighed knyttet sammen med den naturlige form for orgastisk hengivelse, hvor- ved denne sidste blev forstyrret. Det er interessant, hvorledes sam- fundets dobbelte moral havde genspejlet og forankret sig i denne fier det officiclle samfunds anskuelse patients struktur. Ogeaa ef er hengivelse folelsesmessigt knyttet sammen med det at vere Kevinde og ueftergivelig haardhed med det at vere mandig. I sam- fundete ideologi er det ikke til at forestille aig, at et hengivende menneske kunde vere selvatendigt. Paa samme maade aom kvin- derne ud fra denne forestitling protesterer mod deres kvindelighed om vil vere mandige, verger mendene sig mod deres naturlige sexu- elie rytime af angst for at synes kvindelige; og herudéra igen fear Gen forskellige maade at se det sexuelle pas hos mand og kyinde sin tilsyneladonde berettigelse. Omstillingen af hans vesen blev fuldstendig i alle traek I lebet ‘af de neste maaneder. Han holt op med at drikke uden meade, men forsagede dog ikke et glas af og til i selskab, Han blev { stand paa, 180 Soxuaiokononlake meddctelecr til forst at bringe sit forhold til si r : in Kone ind 1 en fornufti fik et lykkeligt forhold til en anden kvinde i Bl on wae no for alt intereseret og boge)tret et nyt arbeje Shs weak Wverfladiskheden var fuldstendi i i ig veget. Han var ikke stand tl at fere tomme samtaler paa kafeor eller tellers at fore. tage sig noget, der ikke paa en eller andon muade havi sagligin- “ Teen ea, at det aldrig var faldet mig ind a jor paavirke hi averrasket over hans wasens spentene forandring{ rlaine af soe. lignes og alvor. Naar han nu forstod sexualokonomiens ee fattelae, saa var det anindre ui fra sin Jo Ikke ret langyarige be- handling, end — det kan man roligt sige — ud fra ain forondrode ruktur, wd fra sin Kropefolelee, wd fra det standpunkt, som den egetative bewrgelighed; han have opnacet, gov ham, Han havde fest min bog »Die Funktion des Orgasmuse i besk: ioe gnofegtigy den forsicl, jog har beskrevet, mellem den eaturlige, ative, orgastiske ophidselse og bevegelighed, idligere ae ae unaturlige maade at Tuldfore ia eee ees fra dette resultat hestede jeg ienis : aul megen overbev: tigheden af de hidtidige ertendelser og meget mod ‘eige forestan nde erligere undersogeler. Ganske uathangig af mig har et menn automati stskter ease poe isk forstanet, hvad det drejer Tan svere tilfelde er man ikke vant til 5 resultater saa kort 8a, deg kan shee domme, om det er beretiget at focrante 9t he lingerne kan gores vacentlig kortare ved hjelp af den ber be Skreme fremgengemaade til diekte vogelativ energilsning. Gan- vist eynes nogle andre tilfelde af samme art at berettige til det. etic io ete ikke vove at ance det for sikkert at resulta- gt. tet er varigt: Der maa gta nogle ear, far man kan gore sin sik Men mere vmsentlig or det her skildrede ti forstaael- 0 le tilfmlde for fe fen af den funktion, bremsningen af den vogetative energi han specielt de fenomener, der grupperer sig om det vegetative nerve- systems plexus colaris hos neurotisk syge mennesker. 5. ma Genfremialdelse af den naturlige vejrtrekning vil vere nodvendigt kort at ssmmentatte nogle principielle ogle iy kendagerninger, inden jeg skildrer enkelthederne i Ge teatl, wom Ect pomeenp iene antes af, Naar vi kender dem, vil vi e forstaa hver enkelt teknisk forholdsregel, der ikke synes at Wve nogen mening, naar man betragter clen for sig alene, 181 Sexusiokonondske modtelelser Den vegeto-terapeutiske behandling af de muskulere holdninger Metter sig paa en ganske bestemt maade ind i bearbejdelsen af ka- rakterholdningerne. Den udelukker altsaa paa ingen maade den ka- takteranalytiske behandling, Tvzertimod Supplerer den denne, eller ndtrykt anderledes: den betyder det samme arbejde i dybere liggende lag af den biologiske organisme, Ifelge vore terapeutiske anskuelser bestaar der en fuldkommen identitet mellem karakter- og muskel- panaring, Med god ret kunde man altaaa kalde vegetoteraplen for skarakteranalysee paa de biofysiske funktioners omraade, Man kan lige saa godt nedbryde kerakterholninger ved at op- tose muskulsere pansringer, som omvendt lose muskulere holdnin: ger ved at bearbejde karakter-egenskaber. Har man forst oplevet hvor sterkt den muskulsre vegeto-terapeutiske kraft virker, kunde man fristes til til fordel for den at ofre arbejdet paa de karalter- messige holdninger. ‘Men praksis belerer en hurtigt om, at det ike kan gaa an nde- lukkende at arbejde paa enten den ene eller den anden maade. I ‘dot ene tilfeelde vil der fra begyndelsen mere vere tale om den miu- skrulsere holdnings bearbejdelse, i det andet vil der blive lagt mere vegt pea karukter-holdningerne. Vi meder ogsaa en tredie type af patienter, lvor bearbejdelven af karakteren og det muskulmre sker dels samtidig, dels skiftevis. Mon den musiulere pansrings bearbe}- Gelee vinder | baade betydning og omfang ved behandlingens slut- ning. Den naturligt givne orgasmereflex er adelagt hos alle sjeleligt syge, Arbejdet, Koncentreres nu om at bringe den til atter at fun- gere, Dette foregaar paa meget forskellig maade. Naar man erbejder pan at udlese orgasmereflexen, lserer man en mangde detaljer at kende, der forst giver den rigtige forstaselse af den naturlige beveegelse i sammenligning med den unaturlige, neurotisk krampagtige. Den vegetative impuls og dennes vegelative bremsning kan vere lokeliseret i den samme muskelgruppe. Duk- pakkethed f. ex. kan haade indcholde impulsen til at stede hovedet ind i en andens mave, og bremsningen af denne impuls, Der findes i den fysiologiske reaktion nojagtig samme konflikt mellem drift og afvergereaktion, som vi kender saa godt fra det paykiske omreade J andre tilfelde er impuls og bremsning delt op mellem forskellige imuskelgrupper. Den vegetative impuls viser sig saaledes f. ex. hoa nogle pationter ved uvilkaarlige trekninger i den overste bagmu- skulatur. Men bremsningen af disse vegetative impulser ligger pas ‘et andet sted, f. ex. i en forkrampning af livmoderen, der ved en nejagtig palpation af underlivet kan foles som en afgreenset kugle- formet knold, Det drejer sig om vegetativt hypertoniske tilstande af tousiulaturen; knolden forsvinder, efterhaanden som orgasmere- 182 Sexualokonomiske meddelelser flexen kommer til udlosning. Ja, man oplever Beso om Ja, 1 somme tider, at knol- den wer algo forevnder Here ange sabe af en og sume be Det var iser vigtigt at omtale dette, for orgasmeretl leaning foregnar i det vasentige ved ex \orsior talaga den Wess ive bremsning. Patienten ved jo iktke noget om sine muskuliere aa: Han maa ferst komme til at fole dem, fer han er i stad tila at in opmeriscied pes dem. Det ve alivig ume | nog tat, hvis man arbejdede vegetative impulser, inden cas Mts aaa = Vi vil tage et exempel for at lette forstaaelsen, En slanges ell orms Devegelsr forleber jevnt, Walgaformet-ytiniak og” behorsker organismen. Hvis vi nu tenkte os, menter var lammede eller holdt fast paa ecaler elie stl at de ikke kimnde deltage 1 hele logemets bevegeleastytane, ua vilde resten af legoaet ie som hidtil bev sig {sine ekette dele, men samilede rytme vilde vere forstyrret ved at enkelte muskels per var holdt udenfor. Puldstendigheden i legemets harmon i: Yegelighed athenger allaaa af enti, helheden og aforeiyenine: den 4 de lgeligeimpuber. Bt menneske, der holder titage 1 be ‘ rs vere nok saa bevegelig, hans holdning og beves- welser er alligevel bremset. Ongasmercflexen bestaar nut netop deri, at der fra det vegetative centrum over hoved, hals, bryst og under. liv lober en balge af spending og bevaegelse til bekkenet og derfra videre til benene, Standses, bremses eller afsperres belgen paa et eller andet sted, saa yeplintrese reflexen. Vore patienter viser nu i replen ikke on, nin mange af den slags peringer og bremsninger Af orgnamerefieren forskalige ster af legemet. Pan to steer findes bremaningen regelmessg, nemlig: hals og anus. Det kan jormodes, men ikke med cikkerhed passtaas, at dette hanger sazmen med dee to eabningers embryonale ntur. Svalg of gat ren ek aabninger i enderne af den dyriske urtarm. an skal blot opaage orgasmerefiexens enkelte bremsningesteder og gore dem tydelige; sant opseger legemet selv den ve}, som den ve- Bptative bolge foremkriver det, Man bllver forbaveet over, hvor loge legeret fear sant rfleienstmmen, Naar man fe. har leat en tivhed | maken eller har feact en hal llor hagekrampe tydeligt fem, sea optreder der nasten regelm.astigt en eller anden impuls i brystet eller i skuldrene; det varer ikke lenge, fer impul- sen standses ved tilsvarende bremsninger paa disse steder. Leser tao dh opted bel oag Homer. let ae maven, indtil ogsaa denne stoder pas en bremsning; pea snne maade overbeviser man sig om, at det ikke er muligt at lome 188 Sexualekonomiske meddelolsor den vegetative bevengelighed af bakkenet, for de ovenover liggende mmsefunkti ede. Lie ee Ss apf denne fremstilling alt for acpnatie Det er ganake vist saadan, at enhver lesning af bremninges m ie Tt ot stykke vogetativ impuls Jengere nede. Men en aero npe fan ofte forst fuldstendig lesnes, naar en starkere vegeta rime rivet, allerede er brudt igennem. Saa si ° a ‘ireter ae ne akjulte bremsninger tydeligt frem, Svere hale krampetilstande opdager man i nogle tilfedde ikke, for Debisensty i Den storre be- i ighed har udviklet sig et stykke- Relative erste reaten af operremekaninmer, det shar Sees -statningsbevagelserne. ig Vi heng er erstatningsbevagelse Ee Ee Ea, vena rapa hvor der kun foreligger t ofte foregives en vege r te ullert hint vilkaarlig bevegelse. Man udloser ikke den vegeté- i leret og fjernet. rstatningsbeveegelsen ex afsloret fe har f, ex, en vedvarende spending i keebe- vr underansigtet et »bost udtryke, Man ; Naar man prover pas at egelser forst nogen is else, Men man maa farst toven og med tydelig anstreng wats opleve ‘deme kunstige maade at aabne of ose pas, for det lykkes at overbevise patienten om, at hans elighed er bremset. VeAvilkaarlige bevingelser af muskelgrupper res aeeten fies som en afvargen af uvilksarlige bevegelser. Ligeleiss Ht Nt kaarlige muskelaktioner optrade etn uate ey lige muskelaktioner, som f, ex. & 2 af of ‘ (ts) an sfverge en anstrengt ffitzen. Men. pesos vilisscige mi skelaktioner kan ligge helt pea. linie'qoed wvilkaarlige; den bey Ak S sfterligning af en bekkenbevegelse Yan sitess udlase en lige vegetativ bekkenbeveegelae. — ‘Grundprincipperne for orgasmereflexens udlesning er: 1) at finde de ‘premsninger, der hindrer orgasmereflexens tory at forsterke de wvilkearlige bremsemekanismer og, pul bevegelser, som £. ex. ‘bekkenpronation, og herved faa Ee ea Eel udlosning af orgasmereflexen er aande- dratatcknikken; den udviklede sig for mig, efterhaanden som er- bejdet skred ‘rem. Der findes ficke noget neurotiek syzt mente i der er i stand til at udaande dybt og regelmessigt i et tra} ee enterne har udklekket alle tenkeiige metoder, der forhindrer 5 udelte 184 Serualekonoraiske meddetelece at udaande dybt. De udaander stedvist, eller de vender fra udaan- dingsstillingen hurtigt tilbage til indaanding. Nogle patienter be- akriver den bremsning, som de derved foler, som felger: »Det er som om en havbolge steder mod en klippe. Den kan ikke komme len- gere.< Denne bremaning foles i den everste eller midterste del af bu- gen. Der kan med lethed gives en forklaring paa udaandingasper- ringen. Ved dyb udaanding indtreder der livlige lyst- henholdavis angstfornemmelser i maven, Det er netop aandedretespwerringens opgave at undgaa disse. For at forberede og udlose orgasmerefiexen, lader jeg mine patienter forst aande ind og >komme i sving med vejrtreekningens, Opfordrer man patienterne til at trekke vejret dybt, saa presser de i reglen luften ind og ud paa en kunstig maade, Denne vilkaarlige forcerede vejrtrmkning tjener kun til at hindre den naturlige vegetative aandedreterytme. Den afsleres som brems- ning; patienten opfordres til at treskke vejret sganske almindeligts. Efter 5 til 10 aandedret plejer vejrtrekningen at blive dybere og de forste bremsninger treder frem, Ved naturlig dyb udaanding glider til slut hovedet spontant bagover. Patienterne kan ikke spon- tant Inde hovedet glide bagover pa en naturlig maade, De strekker hals for at undgaa at hovedet glider bagover, eller de drejer det til side med et heftigt ryk, i hvert fald anderledes, end den naturlige bevaegelse vilde vere. Ved dyb udaanding bliver skuldrene losnede paa en naturlig maade og bevager sig blidt og let forover. Vore patienter holder skuldrene fast netop ved slutning af udaandingen, de lofter dem, kort sagt, de udferer forskellige skulderbeveegelser for at den spon- tane vegetative bevaegelee ikke skal komme i stand. Bt andet middel til udlesning er et blidt tryk paa underlivet. Jeg lmgger begge henders fingerspidser midt imellem navien og den nederste del af brystbenet, lader patienten indaande dybt og saa udaande lige aaa dybt, Under udaandingen trykker jeg lidt efter lidt bugveggen ind; derved opstaar der meget forskellige reaktioner hos de forskellige patienter, Hos nogle viser der sig en betydelig trykombhed af plexus solaris; hos andre viser der sig en. modbeve- gelse, idet ryggen bojer sig. Det er de samme patienter, der under samleje undertryleker enhver orgastisk ophidselse ved at trekke bak- kenet tilbage og svaje ryggen, Der findes tilfelde, hvor der efter nogen tid optreder belgeformede treekninger inde i underlivet som folge af trykket paa underlivet. Derved udioses leilighedavis or- gasmereflexen. Den tidligere haardt spendte bugveg bliver regel- messig bledere efter forteat dyb udaanding. Bugveggen kan lettere trykikes ind; patienterne siger, at de sfoler sig bedre tilpase, I min praxie anvender jeg en formulering, som patienterne opfatter gan- 185 Sexualskonomiske meddetelser ske spontant, Jeg opfordrer dem til sat give helt efters. Den efter- givende holdning er den samme, som ved hengivelsen: hovedet gi- der bagover, skuldrene skubbes fremad og opad, den midterste del af underlivet traekker sig tilbage, bekkenet strekkes frem og be- rene spredes spontant. Dy udaanding medferer spontant den kans- tige hengivelses holdning, Paa denne maade forklares orgasmens bremsning hos mennesker, der ikke er i stand til at give sig hen, idet de bremser vejrtrekningen, naar ophidselsen er ved at stics til akme. Mange patienter svajer ryggen, saa at bekkenet treder tilbage og underlivet trader frem. Lagger man en haand under krydset, og opfordrer man til at trykke haanden ned, saa opdager man en mod- strwben derimod: eftergivenhed i legemsholdningen udtrykker det samme som hengivelsesholdningen under coitus eller under sexuel ophidselse, Har patienten forst engang opfattet hengiveleesholdnin- gen og iagttaget denne, saa har man opnaact den forste forudat- ning for at kunne vaskke orgasmereflexen. En let aaben mund frem- mer tilvejebringelsen af den hengivende holdning. I lobet af dette arbejde indstiller der sig paa ny talrige bremsninger; f. ex. kniber mange patienter ojenbrynene sammen, de strekker benene og fod- derne krampagtigt ov. Man kan altsas ikke forst faa bremsnin- gerne »pent« til side for saa bagefter at opnas orgasmereflexen, Alle tauskulere aktioner og bremsninger, som i patientens hidtidige liv har hindret ham i hans sexualfunktion og vegetative beveegelighed, kommer for en dag under forsoget paa igen at gore hele legemets op- spaltede organiske rytme til en enhed. Forst i lobet af dette arbejde treder de manipulationer frem, som patienterne har indovet som born for at blive herre over deres drifts. impulser og deres »angst | mavene, Lige san heroisk som de i sin tid har nedkempet »djmvelene d.v.s. sexuallysten i sig, lige saa menings- lost tappert veerger de sig nu imod evnen til at fole lyst. Jeg skal lige omtale nogie hyppige former for legemlige fortrengningsmeka- nismer. Bliver spaindingen i bugen alt for sterk under udlasnings- arbejdet, san er der nogle patienter, der tomt stirrer hen i et hjorne eller ud gennem vinduet. Underseger man denne reaktion nermero, saa husker de, at de som born bevidst indovede den slags, soa snart de maatte lere at beherske deres raseri overfor foreldrene, soskende tller Imrere. Ac holde vejret lenge blev regnet for en heroisk selv- peherskelse. Ligeleden at holde hovedet og skuldrene stive. At bide tenderne sammenc blev til et moralek krav. Sproget gengiver her umiddelbart det, der ved selvbeherskelse foregaar i legemet. En moder, der kendte til disse ting, fortalte mig om sin 11-aarige pige; hun var indtil femaars-alderen blevet opdraget med streenge Seaniforbud, De hun var ca. 9 aar gammel, sea hun en bernefore- 186 Sexualakonomiake moddeietser stilling, hvor der var en troldmand, hvis fingre var kunsti gede og uens formede, Allerede dengang blew hun vphiaast ter aes overdimensionerede pegefinger, og denne troldmand dukkede senere atten og aster frem i hendes angstforestillinger. »Ved du hvade, sagde hun til sin moder, naar san begynder det altid i maven. (Derved krummer Teale sa som om hun havde smerter). Saa maa jeg ikke beveege mig. Jeg maa ikke rore et lem, Jeg maa kun lege med det lille lem dernede (hun mener clitoris), det river jeg saa i som tosset. Trolimanden siger: »Du maa ikke beviege dig, kun der nede, det maa du rore.< fon satan bliver storre og sterre, saz vil jeg tende lys, Men en- Br) x betes ger, at jeg bliver mere bange, Kun naar jeg ud- tov gant beviegelser, bliver det bedre. Men naar lyset saa render, og jeg har revet nok dernede, saa bliver jeg mere rolig, og ane det forbi. Troldmanden han er ligesom Nana. Hun siger ogsaa a »Du maa ikke beveege dig, lig rolige (derved laver hun et rengt ansigt). Hvis jeg blot en enkelt gang havde hamderne under res saa kom hun og tog dem frem.« a hun nwesten hele dagen holder haanden paa konsoi sporger jeg hende, hvorfor hun ger det. Hun vel alot ike, at bun gor det saa tit, og hun skildrer saa for mig de forskellige maader, hun foler pas, +Somme tider har jog lyst til at lege med den, saa. be- hover jeg heller ikke at rive i den. Men hvis jeg er helt stiv af angst aaiey Jeg rive vildt i den demnede. Naat nu alle er gaact, og ‘ee ike har oges, som jeg kan ake med om elt, ata bliver Jes senate ee og maa altid gore noget der nede.< Noget senere i mun: »Naar anguten er der, saa bliver jeg fuldkommen trod- a ae jeg kempe imod et elier andet, men jeg ved slet ikke nee nrae ‘Du skal ikke tro, at jeg vil kampe imod troldmanden (jeg de slet ikke omtalt ham), ham er jeg alt for bange for, Det er ot lle ant; ont Jog nko Bender 4 andet exempel skal vise, hvilken betydning bj ieappa- ratete fanktion hat for eandetretet. Hos en patent operand, Set om pane ae wikenig en sterk folsomhéd i bekkenom- jp le at reagere derpaa med at tilbageholde aande- drmttet. Blot man ganske blidt bererte hans laar eller underliv, for han reflexagtigt sammen, Han reagerede derimod ikke pan berarin- gen, naar Seg Jod ham sande dybt ud nogle gange. Bekkenomraadets ite bilitet optraadte prompte igen, naar aandedrettet paany bley a tilbage. Dette kunde gentages ssa tit det skulde vere, Denne iniske detalje forteller meget. Ved dyb indsanding ophobes den biologiske aktivitet i de vegetative centre, og derfor forges den reflexagtige reaktion. Efter gentagen udsanding nedbrydes ophob- 187 Seruslokonomisko meddetolser den sengstelige irritabilitet. Naar man er ude af stand til at udaande dybt, fremkommer der altsaa et modsat- ningsforhold (Widerepruch): man holder aandedrettet tilbage for at dempe det centrale vegetative apparats lystfulde spendinger og skaber netop derved en forhejet angstberedskab og reflexirritabili- tot, Saaledes er vi naaet til at forstaa yderligere en del af den pro- ces, hvorved undertrykt sexualspending forvandles til angst. Lige- ledes forstaar vi den Kliniske erfaring, at vi ved atter at tilveje- bringe evnen til at fale lyst i forste omgang moder tysiologiske angstreflexer. Angsten er sexualspendingens negativ og samtidig energetisk identisk med denne. Den saukaldte »nervese irritabilitet« cr alteaa simpelt hen kortslutninger i afladningen af veevenes elek- tricitet, betinget af, at der er sperret for enorgiens afladning i or- gasme. Man er »som elektriceret«. Det vegetatives virkning rekker langt ind i det psykiske. Jeg havde en patient, hvis centrale karaktermodstand i lang tid ytrede sig ved at han snakkede meget, Derved foltes munden som afrem- mede og >dod«, som om sden ikise horte mede, Patienten strog sig gentagne gange med haanden over munden, som om han vilde over- bevise sig om, at den etadig var til stede, Gladen ved at fortelle vidtloftige historier afslarede sig derved som et forsog pas at over- yinde felelsen af >den dade munde, Efter at denne afveergefunktion vor blevet ophevet, fik munden spontant et udtryk som hos et barn, der suger, Dette vexlede med et best, haardt ansigtsudtryk. Hovedet senkedes derved skraat til hojre, En dag fik jeg den idé at tage pa- tienten ved halsen, som om jeg vilde overbevise mig om, at det hele var i orden der. Til min storate overraskelse indtog patinten med det samme en holdning som en hmngt: hovedet sank slapt til siden, tungen traadte frem, munden blev staaende stift aaben. Og dette til trods for, at jeg kun havde rert ved halsen. Derfra ferte der en lige vj til hans tidlige barndoms dedsanget: at blive hangt for beganede forbrydelser (onani). Denne reflex kom kun i stand, standset og den dybe udaanding reaktion tabte sig, da patienten ef angsten for at aande ud. Det neurotisk bremsede eandedret er altsaa et centralt stykke i den neurotiske mekanisme overhovedet, og dette i dobbelt henseende: den afsperrer organismens vegutative virksom- hed og skaber derved energikilden til symptomer og neurotiske fan- tasier af enbver art. En anden patient led under en meget daarlig folelse af sig selv. sHun felte sig som et evine, Hans neurose bestod veeentlig 1 mis- Iykkkede foreag pea at overvinde sin ubehagelige Jeg-folelse ved at ningen og derved ogsaa naar vejrtreekningen samtidig blev blev undgaaet. Den reflexagtige terhaanden begyndte at overvinde 188 Sexuntekonomiske meddolelser vere paatrengende. Han patologiske 0; r isthe bass G2 Dees tinetectods base tetoin Sapte hee gyadte nu at gruble over, hvad folk mon sagde om ham, hvortot d var san onde ved ham, bvordan han kunde gore det bedi hay, Dace wed folte han et try i bryste, der lev starkero, Jo mere intensive han ved tvangagrubien proved paa at overvinde sin ubshageligeJeg- folle, Det vuredo Longe, for vi afslrede saramenheagen inllem fans tvangegrublen og »trykken i brystete. Forud for det hele gik der en legematolelse, som aldrig var blevet bevidst for ham: snoget begynder at rore sig i brytet, ant farer det tl hovedet, fog ai ea alelse, som om hovedet vilde gaa i atykker. Det lmgger sig 60 fence inte ojne. Jeg kan ikke mere teenke. Jeg taber folel- hvad der foregaar omkring mig. Det er, i 2 til bunds, miste mig selv og alt uakrlag ‘alge, Desnicge Sis Optraadte nti, naar en spmading ike naaede konsorganerne og blew jdt sopeftere. Det, som psykoanalytikerne forstaar under sVerle- ung sash obene har her sit fyiologiske grandiag, Sammen med lenne neurotiske tilstand indfandt der sig genifantasier, dramme en magtfuld fremtid o.s.v.; de var des mere groteske, jo minive de var J overensatemmelie med de renteySlser. : ~ findes mennesker, der mener aldrig at have merk endte folelse af nagen og lengsel i mellemgul Soap te det mest oa hoard Tsan Soiab ae peas ema leg har haft to patienter, der havde udvil i tvang med det formaal at undertrykice etbidipeee era ea strak til at stopfylde maven, naar der indfandt sig en a abet epreasionsfelelse. Nogle kvinder (Jog havde hidtil ikke kunnet iagt- tage det hos mend) maa eftor en utilfredsstillende kensakt »fyide noget i mavene, som en kvindelig patient engang udtrykte sig. Hos ante indfinder der alg don falolc, at have noget | tarcen, de kan komme ud.e er 6, ques alenea Spalisved? ied boat pla’ed an} den sammensetion san at sige af den sanide funktiona isle, Forst, le un en iystholge fra halsen over brystet og bugen til un- deslvet Bakken holder sig rolgt under aktionn, Mange patenter ynener som felger: »Det er. som - fer ber atandsede pan ct bstemt sted der neds Dakbanct foignr e med. Undersoger man ni nermere den bremaning, der betin- ger dette, saa konstaterer man for det meste, at belekenet bli holat fast i flbagotmuckot stilling, Ofte er denne tilbayetrmknlng af tiskcostdorbucsal Sake aiaiciageat ippratan, wend Rees 189 Sexuatelonomiske meddeleiser treder frem. Der kan f, ex. let skydes en haand ind mellem ryggen og underlaget. Bekkenets mangel paa bevegelse virker ulevende. T de allerfleste tilfelde forbindes dermed en folelse af >tomhed i bek- kenet« eller ssvaghed i konsdelene«, Dette fenomen fremtrader ser- lig tydeligt hos de patienter, der lider af kronisk forstoppelse. Vi forstaar bedre sammenhengen, naar vi tager i betragtning, at den kroniske forstoppelse svarer til en overirritation af sympaticus. Samme aarsag har det tilbagetrukne byekken. Patienterne er ude af stand til at bevege bekkenet. De beveger underliv, bekken og laar samtidig, Det terapeutiske arbejdes opgave er derefter forst og frem- mest at give patienten en fuldkommen folelse af, hvor ode folelserne i bans bekken er bievet. De veerger sig i reglen sterkt imod at be- vege bwkkenet alene serlig mod at fare det fremad og opad. Sam- menligningen med tilfeelde med genital felelsestoshed viser, at folel- seslosheden i kensdelene, folelsen af torahed, kraftlashed o.8.v., er des mere intensiv, jo mere bekkenet har mistet bevagelsesevnen, Kensakten er hos den slags patienter altid alvorlig forstyrret. Kvinderne ligger uden at bevnge sig, eller de overvinder bekkenets vegetative bevegelsesafspwerring ved foreerede krop-baekkenbevargel- ser. Hos mend viser forstyrrelsen sig i hurtige, hastige og vitkaar- lige bevaegelser af hele underkroppen. Lintet af disse tilfelde kan den vegetative orgastiske stromningstolelse paavises. Det er nodvendigt sarligt at fremhwve nogle detaljer i disse fr- nomener: genitalmuskulaturen (musculi bulbo-cavernosus og ischio- cavernosus) er spendt, saa at der ikke fremkommer friktionstreek- ninger. Sedmuskulaturen er Jigeledes spendt, Patienterne prover tit paa at udfore vilkaarlige kontraktioner for derved at overvinde disse musklers manglende evne til at lade sig aktivere. Bekkenbunden er trukket ind, Derved undgaas fri vegetativ strommen i underlivet nedefra, ganske pau samme maade, som det sker ved mellemgulvets fixering oppefra og de spendte bugmuskler forfra. Den her omtalte biekkenholdning opstod regelmassigt i barndom- men foraniediget af to grundieggende udviklingaforstyrrelser. Forst forberedtes den gennem den brutale renlighedsopdragelse, ved at bar- net blev tvunget til at beherske sin afforing allerede meget tidligt. Ligeledes forer strenge straffe for enuresis (ufrivillig vandladning) til en forkrampning af bekkenet, Men langt vigtigere er den for- krampning af bakkenet, som barnet foretager, sa snart det begyn- der at bekxmpe de meget sterke sexuelle spendinger i kanadelene, som foraarsager barnecnanien. Enhver genital lystfolelse kan nemlig dretbes ved kronisk for- krampning af bekkentauskulaturen. Beviset herfor er, at der med 190 Sexuainiconomiake meddetelser det samme begynder at optrede genitale stromnis det lykkes at lasue bekkenforkrampningeme, For Deane er dot forst nodvendigt at fole bekkenholdningen, d.v.s, patienten maa umiddelbart fole, at han sholder bekkenet stillec, Endvidere maa alle vilkaarlige hevegelser, som har til formaal at forhindve de naturlige vegetative bekkenbevaegelser, afslores. Saaledes er f. ex. underlivets, bekkenets og laarenes bevegelse i ct stykke nok det vigtigate og hyppigste middel til, at bekkenbevegelsen alene for ai; selv ikke kommer i stand, Det er helt formaalslost at lade patien. ten lave baikkenovelser, som uogle gymnastiklerere prover det rent intuitivt. Saa lenge de kamuflerende og afvergende muskulere hold. ninger og aktioner ikke er overvundet, kan den naturlige bakkenbe vaegelse ikke korime til udfoldelse, : Jo intensivere der arbejdes paa at lose beck desto fuldstendigere folger batkenet med i fumecnee re begynder at avinge med, og det beveeger sig saa fremad og opad, uden at pacienten selv gar noget til det. Det er, som blev det af en fremmed kraft trukket hen mod navien, Laarene holdes rolige der- ved. Det er overordentlig vigtigt at forstaa forskellen mellem hek- ken-afvergebevegelsen og den naturlige vegetative bekkenbevee- gelse. Leber nu belgen fra halsen over underlivet og tager batkicenet med, sua skifter den samlede reflex karakter, Har den hidtil i det veesentlige veret ulystbetonet, lejlighedsvis endda forbundet med smerter, saa begynder den nu at blive lystbetonet, Var der hidtil op- traadt afvargebevegelser, manske ved at maven bley sku frem og ryggen blev svajet, sea danner f Sigges bee, sraiet pie den samlede krop nu billedet af en Stromningsfolelserne i den samlede organisme og genitallystfe- Telserne, der nu begge bliver starkere og sterkere, Inder en ikke i tvivl om, at det er den naturlige vegetative coitusbevegelse, som vi har for os. Den er i sin karakter absolut forskellig fra alle tidligere reflexer of reaktioner i legemet. Folelsen af genital tomhed viger urtigere eller Iangsommere og gor plads for en folelse af fylde. Derved fremkommer evnen til orgastisk oplevelse under kensakten spontant. Naar denne samme beveegelse fremkommer ved brug af en- kelte muskelgrupper, er det en sygelig reaktion af legemet og tjenor til afvergen af sexuallysten, medens den i sin hethed som det aam- lade legemes bolgebevegelse udgor selve grundlaget for den spontane vegetative evne til at opleve lyst, Hysteriens »arc de corclee, hvorved mave og bryst hvmlves frem og skuldrene og bekkenet treskkes til- bars, seer nu forstaaelig som orgasmereflexens nejagtige mod- aty San lenge disse ting ikke var mig bekendt, var jeg nodt til 191 Sexualakonomiske meddelelser delvis ved vovelser« at faa overvundet bekkenbevegelsens hemning. De mangelfulde resultater fik mig til at give afkald paa de kunstige hjelpemidler og at soge efter hemningen af den naturlige bevegelig- hed, Derved viste det sig, at afvergelsen af orgasmereflexen bevir ker en hel tekke vegetative forstyrrelser, som f. ex, kronisk forstop- pelse, muskelreumatisme, ischias og lign. I mange tilfeelde lesner for- stoppelsen sig samtidig med at orgasmoreflexen udvikler sig, selv om den har existeret i aartier. Kvalme og svimmelhed gaar ofte forud for orgasmereflexen, Ligeledes kramper i halsen, isolerede treeknin- ger i bugmuskulaturen, i mellemguly, bekken o.8.v. Men alle disse symptomer forsvinder, saa snart det lykkes at udfolde orgasmere- flexen helt. angst, virké snark i modsat retning og udtrykker derfor Nipobbeative funk tioner, Den remuellelystproces or alta simpelthen tnoprocssen nogen facon de ‘len i ‘st De oe parler, men en experimentelt paavist Angstens grundretning er modsetni: it ingen til sexualitetens og fal- a fammen med dedens, Angst er ikke identisk med at do: ved do- den udsukkes jo den centrale eoersikide, ladningsviksombeden sme vel angen osemnes eneryien drimod bot eatrum, ved at serne treokkes tilbage fra periferien; m den subjektive folelse af acolo (eagastios eae eae sults ditto kendngeringer faar beerebet »secualokonomis en cure uaturvidenskabolig botydning. Det betyder don aade huo- at den bitslerike ener reguere, lier vad dex er det samme individets husholdning med sin seaualenergi, »Sexualekonomis be. tyes den maade, hvorpaa et individ gor brug af sin bo-lektriske nergy nvormeget af den det diemmer op for, og hvor meget af den orer frem til orgastisk afladning, Her forer vejen frem til en ny forstaaelse af organsygdomme, da vi maa gaz ud fra, at nismens bio-elektriske energi er grundtenomenct. ikea Nu ser vi neuroserne i et princi ; pielt aude lys end psykoan: De er ikke blot saadan noget som reaitatet ui ikke Riiecte wale lige Koufikter og basnligefixeringor. Tvertimoa, chase tieringer og salelge Konfikter giver enledning til prncpielle orstyrceer {den biowlektrake enorgthusholining og fxeres pa den made legen gt. Derfor er en adskilleise mellem sjeleli : sjielelige og legemlige ser hverken mulig eller tilstedeli; is i i PORTE ig. De sielelige lidelser er biologi- ske forstyrrelser, der viser sig lige saavel paa det igeclieg ax Baa det siege omranie, Anrsagen til disse fortyrrlar er den len iske : A den blologske energ! ikke faar det alah den okulde have ter Sjeel og legeme danner on funktionel 0 nd enhed og staar samtidig i mrodaatoing 1 hinanden, Bagge Cungerer pas grundlag af blotoptsle oe P iring, ler sted i disse biologixske | BF idviskningee. try den-spoiala oraverden, Den. peyto-somat ae 207 Sexuaigkonomiske meddeielser atruktur er resultatet af, at de sooiale og de biologiske funktioner stoder sammen, Pordi den biologiske energis funktion udtrykker sig 4 orgasme- funktionen, bliver denne til en maalestok for den payko-fysiske funktion. 2. Den teoretiske losning af striden mellem mekanieme og vitalisme. Da det viste sig, at spending-ladnings-formlen gelder paa alle uvilkarlige funktioner hos levende vesener, laa det ner at sporge ‘om den ogsan er anvendelig paa processer i den ikke levende natur. Hiverken { litteraturen eller i samtaler med fysikere var det muligt at finde en uorganisk funktion, ved hvilken en mekanisk spending (veskefyldning) vilde fortsette sig i elektrisk opledning og me- kanisk afspending (udtomning af veeske). I den uorganiske na- tur findes ganske vist alle formlens fysiske elementer, men kun hver for sig og ikke i den serlige sammenheng som i det le yende, Der findes mekanisk spending ved fyldning og afspending ved udtommelse; ligesaa elektrisk opladning og aftadning. Man mnaatte heraf drage den konsekvens, at den sarlige kombination af mekaniske og elektriske funktioner maa vere spocifik for den maade, hworpaa det levende fungerer. Nu var jeg { stand til at bringe et vesentligt oplysende bidrag tl den urgemle strid mellem vitalister og mekanismer. Vitalisterne har altid panstaset at det levende var principielt forskelligt fra det ikke levende. For at gore de specifikt levende funktioner begribe- lige angav de altid et metafysisk princip som f, ex sentelechi«. Mekanisterne derimod paastod, at det levende fysisk-kemisk ikke paa nogen masde var forskelligt fra det ikke levende og blot ikke var udforsket tilstraekkeligt. Mekanisterne benegtede altsaa, at det Jevende principielt var af anden natur (andersartig) end det ikke jevende. Spending-lndnings-formlen kunde give begge retninger ret, ganske vist paa en anden maade end disse havde tankt sig det. ‘Det levende fungerer faktisk efter de samme fysiske love (auf Grund derselben physiiealichen Funktionen) som det ikke levende, saaledes som mekanisterne paastaer. Samtidigt er det principielt for- skelligt fra det ikke levende, som vitalisterne siger, thi mekantkkens funktioner (spending — afspanding) og clekiricitetens (opladning aevafladning) er kedet sammen paa en specifik maade som ikke fin- dee hos det ikke levende. Men det maa fremhaves, at det der ssr- ender det levende, iki, saadan som vitalisterne troede det, skal fo- res tilbage til et metatysisk princip, der existerer hinsides materie og 208 8. Kontrol paa en vaad Klud. & 9, Lebeslimhtnde: K til X cd faenomen ved kildren: 10. Tunge slimtunde, ® vandring b- frenomen ved kildrens D-tryk, 11, X= reaktion ‘en vaginalstinu- unde es congrelse. 12, Tunge: K-kildren; Qe B — forskraek else 14, Den samme raion 13, En mnges subkersteaision, + 13, Ophidselse ved et Ays. ‘Sexualokonomiske meddetelser energi. Tvertimod lader det sig selv begribe ud ira matertelle og energetiske love. I sine funktioner er det levende paa een gang iden. tisk med det ikke levende og dog anderledes. Man maa vente sig, at vitalisterne og spiritualisterne overfor denne paavisning vil fore det argument i marken at bevidsthed og selviagtiagelse stadig er forblevet uopklaret. Dette er rigtigt, men det siger ikke noget om det berettigede i at forudsmtte et metafysisk princip; og man maa ogsaa regne med, at det til sidst vil blive klar- gjort. Ved de clektriske forsog har det vist sig, at den biologiske fremkaldelse af lyst og angst er funktionel identisk med sin jagtta- gelse. Derfor er det .berettiget at antage, at allerede de mest primi- tive levevmsener er i besiddelse af organfolelser af lyst og angst, 3 Biologisk energi — et aabent sporgsmaai, Jeg er nu naaet til ende med skildringen af orgasmeteorien. Dens udvikling er ikke afsluttet, Resultaterne af de bioelektriske forsog lod nogle svere gaader sta ulost. To merkverdige kendsgerninger, som viste sig ved forsegene, inder sig ikke forklare indenfor de kendte energiformers omraade, 1) Hvis man kilder en legemsoverflade i nerheden af en elek- trode, som er forbundet med en oscillograf, saa fremkommer det. be- skrevne kildefenomen som en svingning i hudens elektriske poten- tiale. 2) Hvis man kilder et fugtigt stykke toj, hvorfra to elektroder er forbundet med en oscillograf, saa fremkommer dette fenomen ikke. Bt fugtigt stykcke toj »levere altsaa ikke. 3) Legger men derimod en haand paa det fugtige kleede, fast- gor man eletroderne i ca 30 om afstand og kilder man nu tejet med on tor tot vat i cirka 2—5 em afstand fra haanden sea fremkoramer kildefanomenet igen. Man kunde nu rask gribe til den forklaring at fenomenet op- trader fordi legemet er indskudt; denne forklaring er ikke tilfreds- stillende. ‘ Hudens kildefenomen kunde forklares ud fra svingningerne i organismens bio-elektriske energi, der optreder som legemets reak- tion paa kildningen. J det tilfelde, vi har at gore med i vort tre- die experiment, overfores denne reaktion, som hidtil kun fandtes indenfor organismens grenser, paa et omraade udenfor disse gram- ser nomlig paa det ikke levende fugtige Klede. Det er som om det fugtige klede slevere, naar det berores af on lovende organisme. Kledet reagerer paa kildningen (antwortet auf der Kitzelreiz) Paa samme maade som den levende organisme. . 209 Sexualekonomiske moddolelsor Nu er det forstaaeligt, at organismens energi ved hjselp af elek- trolyten overfores paa kledet; det er derimod itke forstancligt, at Kledet reagerer paa irritamentet i tredie experiment paa samme maade som den levende organisme, da organismen selv ¢ dette tilfal- de jo slat ikke blev Kildet. Dette fenomen lader sig ileke bringe i samklang med nogen kendt elektromagnetisk teori, Af endnu storre betydning er en anden kendsgerning, som fremkom un- der forlobet af de elektriske forsog. Den elektromagnetiske energi peveger sig med lysets hastighed d.v.s. ca, 300,000 km i sekundet. His man nu ser pan forlebet af kurverne og-de tidsrum, der kende- tegner bevagelsen af den bio-elektriske energi, vil man finde, at den karakter, den bio-elektriske energis bevegelser har, principielt adskiller sig fra den elektromagnetiske energis kendte tempo og maade at bevege sig paa, Den bio-elektriske energi beveger sig overordentlig langsomt med millimeter i sekundet. (Reaktionsti- derne [die Ablaufzeiten] kan afleses ved hjelp af antallet af hjerte- takker). Bevegelsesformen er langsom-bslget. Denne energis be- vagelseskarakter ligner en tarms eller en slanges organise beve- gelser. Bevegelsen svarer ogsaa til en folelses eller en vegetativ affekts langsomme stigning. Man kunde gribe til den forklaring, at det var det dyriske vavs store modstand, der ger organismens elektriske beveegelseshastighed langsom. Denne udvej er ligeledes utilfredsstillende. Irriterer man legemet elektrisk, san foles det oje- blikkeligt og der reageres straks, Problemet er stadigt dunkelt. Kendskabet til den biologiske spending-ladnings-formel forte mig ad en usedvanlig vej til opdagelsen af energetiske foreteelser hos bakterier, i den menneskelige organisme og i solatraalingen. De er stadig under undersogelse. Sommeren 1939 offentliggjorde jeg en kort meddelelse om »Drei Versuche mit Gummi am statischen Elektroskope (i den syvende meddelelse fra det skandinaviske institut for cexualokonomisk livs- forskning »Bion Experiments on the Cancer Probleme, 1930), Ex bestemt bion-kultur, som var fremstillet af havsand, virker pas gum- mi cller vat paa en saadan maade, at disso stoffer fremkalder et kraf- tigt udslag af bladene paa det statiske elektroskop. Paa samme maade puavirker vegetativt ikke odelagte menneskelegemer gummi og vat, sterkest naar det drejer sig om kensorganerne. Gummi og vat giver ikke selv noget udslag paa clek- troskopet, men naar de i ca. 15—20 minutter er blevet paavirket af legemet, fremkommer der et udslag. Bionerne er opstanct af sand ved glodning og kveeldning. Sandet er ikke andet end stivnet solenergi, Det var nu nerliggende at udsette gummi og vat for kraftig solbestraaling efter i forvejen at have fastelaset at de var 210 Sexualekonomisky meddetolser ieee nite eaektroaboptt Det viste sig, at solen udsender 5 paavirker (erregt) gummi og vat paa maade som den neevnte bion-kultur of ¢ Kelige orga: : 1B som den menneskeli - nisme, naar de: oat igen ay n er Vegetativt sund og efter at have aandet godt igen- - os Gette punkt gik undersagelsen af de levende vaesner udover : 4 bene palo og fysiologiens grenser; den betraadte et hi udforsket biologisk omraade. I de sidste fem : 3 har udforsk- ningen af bionerne kravet al den opmerk: ‘ter i t hed, der stod til raa- dighed, »Bionernce er mikroskopiske blerer, der er ladet x a piske blerer, der er ladet med I ma Pe ie aes ved glodning og kveldning af Gircenfoh aie . I mit arbejde over »Die Bione<, 1938 kan i i tydning spending-ladnings-formlen file fo eacieiaeee ike for den i forskning af det Ievendes naturlige organisation. iit - pene, »sexualitete blev eet med temaet det levendee! Det giorde Becense problem tilgengeligt fra en ny side, Paykologien blew ‘il bio-paykologi og wgte experimentel naturvidenskab, Deus entrum bliver ved at vere, hvad den altid har veret: kwrlighedens ‘aade, som ligger til grund for vor tliverelse og tilblivelse. Det ser 1s Bat po opdagelsen af orgonstraalingen og dens oprindelse tra naturvidenskabeligt vil vi persi dt 1k diene ale sintte = Gee In welcher Sprache ich auch schreibe, Persisch und tiirkisch gilt mir gleich. Ein Himmel wilbt sich iber jedem Reich, Und Liebe reimt sich tiberall auf Liebe. Soxualskonoriske meddelelser Overssettelse efler forklaring af em del af de I bogen forekommende fremmedord og fagudtryk. Agholdenhes. Misbrug eller overdrevet. brug, Manglencde eller atierkt deskadiget ene Ul at tale paa grund af en nerves forstyrrelse, Abatinens Abustis Atos Astekt Fotelse Aftektiv Fulelnesbetonet. Hojdepunkt, top. En perveraitet, hyor sexuel ifredastilelse OP: aoas ved solv at lide eller tilfoje andre amerte, kt menneake, er uselvisk arbejder for andrea Anatitet sexuel lyst, der har med endetarmsasbaingen (anus) eller atforingen at gore. Angina pectoris Fo hjertelidelse med smerter og angst, Analogi Noget, der svarer til noget andet, Antagonist Noget, der virker | modsat retning. ‘Anus Pndetarmasabningen, Anmatest ‘Utoisomhed, bedevelse. Aorta Legemeta hovedpulsaare, Apieitis| Botamdelse 1 en lungespids (3 real, Apologi Forsvarstale ell. foravaraskrift. Arkaisk Nope, der stammer fra forhistoriak 14, noget primitivt. ‘At tade tanker opstaa i tilalutning til noget, man horer, ser eller forewitier #g. Aatent svekkelse, Forvaraler for et epileptisk antalé mod en eelv. Akme Algolagnt attrusat tuberkules) Associore Aura ‘Avtoerotiak Nasr sexualdriften er rette’ ‘Autonom, Balvatyrende, Biogenese Livets opstasen, Biologi Loren om det levende og dot funktioner. Hisextte} Ht menneske, der foler aig erotlek tittrukket basde af mand og af kvinder Definerea | fysiken som bevegelser, der direkte ‘akyldes dc molekylaere krafter, Uitrelning og fraatodning, pe muskler, der ved deres samvirken forhejer trykket 1 underiivet. Brown'ake bevengelser Bugpressen coitus interruptus fin motode til at forebynge betrustnlng, 36° Oe ainar 4, at mamiejet afrydes, inden sedudy tommelse har fundet sted. Deshydration ‘Afvanding, veskeufgivelse. Devaluere ‘At berove noget deta verdl, Den tase { hjertets aktion hyor det udvider ig, Dynamiak 1 pevingeiae, Diastole 212 Dynamogenese Blektrolyt Embryonal Encefaiitis Ietargicn Enderntoke Bnergetiake Batelecht Epigon Exektion Bunk Excomely Exhibitioniame ‘Expansion Extrapyramidal rigor Fellatio Finatisme Fleeting rtktion Funktione? Fylogencas Pysiotogs Gomoter Gangiie Generel Genitat Sexuslokonomiskn meddetelser Oprtanen af bovegsiae. Br allposing meer den ine fordi partikierne er elektriek ie. = ‘Miherende fostertiletanden. oa Binion aygdom, der angiber hjenevavet. (Po ain en Atti vg) emai aydom ‘er alld Ul otede 4 be folkxingsn, angrier snark den en, ert don pap rye of aygdomstiitielde er det ene far poa det nerment lige wa ta pe geen slort noun det are cere angie a alge. olvprincps, or akulde alle levende vevener. pe Wi sete mana ie hile ettertlgor,eom any pas den store mi oan me ands fortjonester og efter Rejming, ope, real relming af det mandlige kane tem gennem bdiodfyidning, gins Ba ietoret mand Overordntig. sor En perverse, der bestaar 1a aie sig tt alee epee 0k fremvin,hansorpanerne ae udvidning. E shite (ea ust over ue ee der akyldee en yl , Udelser af dybereliggende Sense! tired ved Ts oa konsorganer med niunden. a enti hypotene, sci Mote, ig Bie. al or rea Yara so na af aati nigereuanings en Gnidning. = Fuoktlonde Helier detineres 1 modiainen som “nme ven ate natomie grind ag — | damtning tt auahalc orguniae redone Lanter om amniena idvi cen kdogshiatorte penned Tueren om de lovende organeryfiktloner. Maactige og kvindaige ee aso iti kena, 60, a stare hotning a? here! Almindelig, aimen. = Hina gor'hat mes konoreanerne at gore. En form af ungdomasiovalnd, Arvelig. Ht vewen, der samtidig er mand og Kvinde, Soxualakonomiske moddetelser Hydration (og deshydration) Hydrotil Hyarofob Hypotese Implantation Incest-onske Irrationel Jon Kastrationsangst Katatont Kinetisk energ) Kinsotetii Kionlak krampe Kollold Konstitution Kontraxtior Konversionshystert Koamisi, Kriterie Kveeldning (om arkveldaing) Vandoptagelse (og vandafgivelse) Vandsugende. Vandukyende. ES En forelobig ubeviat peastand, der kan brug som grundiag for videre forskning: Gore sig ti ot me £ Getouantning af ct syke Tevende vav see genial torhok il forme, 4 sxende clot ena egte DOT Sonn ere far med formutten at ge. Blektrisk ladet atom eller atomgruppe. Bevidet eller (oftest) ubevidet angst for at vere ‘oler blive beskadiget 1 sine konadele ~- #pe~ leit som straf for ena egne Konalige tile dojeligheder og handlinger, Da Konadelene er de lystmeesigt langt verdifuldcate organcr, bliver kastrationsangaten den dominerende 1e- gemsbeskadigelses-angst. kn form af ungdomedevsind, hvor visse apéen- dingatiistande dominerar, saaledes at patien- ten lange tider igennem kan indtage ret markvserdige holdninger. Bevmge-energl. an felelse (eller hallucination), a stilling eller bevmgelse (af personen selv el ler omverdem) at gore. fon krampe, hvor musklerne beveger sig 1 mere citer mindre regelmassige ated. fn oplesning, hvor molekylome (f. ex. @&5®- hvidemolek.) er saa store, at det nermer sig ‘begrebet: opelemning. Indbegrebet af et menneakes paykiske of tysi- ‘ake ogenskaber, aasvel pedarvede som erhver- der har med ede. ; Sammectemkning (spec. af musier). Don form af hyeteri, hvor der finde grove 1e- igemilge aymplomer, som . &, krampe, lain- Mrelser, tiindhed, devhed, manglende taleevne Stammende fru elier horende (i! Kosmos, dvs Tiniverset udenfor jordkioden, Kenidemarke Veskeoptagelse (og veskeudekilelae) kjult, endny tkke Kommet for dagen. Masochieine Mekaniatiai: telse Metatysiak Sexualokonomisice moddolelaer Onake om at de smerte for at opnaa en sexuel tlfredsstilletse, livsoptat- Opfattelse af hele tilvereleen som noget mar skinmanscigt. Noget, der Ugger ud over de almindelige notur- love, Mitogenetisk straaling Hn straaling, som udsencles af levende viev, spe- on Mquet Nymfomant Oratitet Orgasme Orgasmeretiexen Orgon Onginar Oseitiation Paralytinke Parasympatious Parenehym Patriarkat Persistere Phallos clelt af celler pa dolingsstadiet Hukommelse, Uovervindelig hang til bedevende stoffer, Den almindeligate af alle neuroger. »Nervesvack- Kelees. Hovedsymptomeme er oftest irrita- bilitet og trmthed, hovedptne, forstoppelse of daarlig.sevn, En lidelse, hvor der er noget 4 vejen med sner- Verner, suindete og »karakterens uden at det. drojer sig om nogen egentlig sindssygdom el- lor udprmmget grov sorganiake sygdom. Det et altswa en »funktionels Ndelse Sagen er ikke klar. Uovervindelig og umettelig trang ti! sexuel til- fredastilieise hos en kvinde, Sexuel lyat, der har med munden eller nerings- ‘optagelaen at gore. Fuldotezndig kenslig tyst og uttredsotillelse, Ex beokrevet af REICH sOngasmerefiex, Mu- skelbaltung und KSrperausdrucke 1047. Den fromkommer ved dyb udaanding som en ot- wanisk bevegelse af hele legemet: overkrop- Pen beveeger sig fremad, partiet_ omkring mellemgulvet Kgger neesten stille, og bekken- Partict bevieger sig trem mod overkroppen. REICH’s benevnelee af den energi (straaling), som han har paavist, udgaaende tra bioner, vogetalivt frie mennesker og 1 solstraslingen. ‘Orgonstraaterne er antagelig Identiske med de mitogenetiske straaler. Oprindelig, Svingning trem og tlbage mellem to tistande, Lammet. Den ene halydei af det vegetative (sutonome} nervesystem, Bestaar vawentligst af nervus vagus + de parusympatiske nervevey | bak kenet. Kaldes ofte kun vagus, ‘Organernco, serlig: kirtelorganernes specie vee. Familieayatem, hvor faderen er den herskende og ejer magten oevr de ayrige familiemed- iemmer, Blive bestaaende ud over Mandens kensorgan (spec. | erigeret ilstand), 215 ‘Sexnaiskouomiske meddelelser Phalliske nareiat Plasma Primat Prognose Pronation Prototype Protozer Pacudopodte Psykiatel Psykoneurose, Paykopati Paykosomatisle Pylorospasme Rigor Ringer-opiesning (eller -vaske) Sadisine Satyriasis, Selektionsteort Seminar Semper ignorabimus Skizzold wt menenske med en phallisk nareistisk Karak ter, ave, en karakter, der er opstanct ud fra overbetoning af det mandiigt-genitale; ofte sivfolende, selvbevidst, herakende. Blodvesken + blodlegemerne. Vieveveeske i det hele taget Forrang. Forudsigeise af en sygdoms forieb. Revmgelse af armen, hvorved haanden drejes med haandryggen opad freraad. Lageledes en tilavarende beveegelse af benet Den oprindelige type. De primitive dyreformer, Et stykke af on celle, som kan atrekkes ud oF treokkes ind igen 1 cellens Indre, Leeren om sindssygdommene. Neuroserne (se disse) kan — 1 hvert fald teore: tisk — deles 4 aktuealnevroser (FREUD) el- ter stageneuroser (REICH), der er direkte uidslag af af sexualstasen, og Psykonouroser, wor symptomerne samtidig er fixerede til og nar payklak betydning. Detineres forskelligt 1 psykistrien, Det drejer ‘ig 4 det vesentligete om karatermmesige atvigelser fra normen, uden egentlig #inds- sygdom. Sexualexonomisk aot vil de snakald- fe paykopater oftest vere relativt uhseminc- de weraxterer med tendena til driftsresktion Gwldende enavel sjeel som lexede. Vednoigende kramper 4 pylorus (mavemunden). stivhed. En oplesning, der indebolder de samme mine- raisulte som blodet of i nojagtigt samme Inengdeforhold, hvori de forekommer | blodet. pupojelighed Ul at forskatte sig sexucl Ulfrede stillelae ved at tiifele andre smerte. Umttellg og wovervindelig trang Ul sexue! tll fredsatillele hos mend. Darwin's lere, at udviklingen er foreganet en hom en udvelgelse af de bedat tiipassede ind vider. ‘Studiekreds, ‘Vi vil alarig faa det at vide Domineret af trek, som — hvis de ferte tt ‘ogentlig eindssyge — da vilde verre karakto- fatiake for ekizzotrenien, £, ex. indadvendt- ed, explosivitet omy Ungdomsaisvsind, Soctologt Staseneurose Struktur ‘Sublimering Symptom. Sympaticus Syneytium systole ‘Terapi ‘Terminologi Tie ‘Tontsk ‘Topogratt ‘Transplantation ‘Transyestit ‘Sexualekonomlske meddelelser Laren on samfundsforholdenes udvilling og sonora Be aexialekonomiak watrye { Hite aititourwe en Eee ti stand, der direkte er udslay ge t sonel ‘titedantiele, “og, som forever, naar tifredaatieae opnanea Opbymingen af og sammietbwngen 1 alt de Se, konsttationclle, karaktermenige Boo person eller en type. = Bentlg: torvanding tl noget hajere. He om defer, dor ikke lengere er retet mod de res oprindelige inaal men mod et mere, kul tarelt maal, Sexualokonomicn har en anden opfattaine end. paykoanalyeen af, Wad. det Mod ete a Halen en dnenmerng en vr Et idm ere Ro dameae for virkelig sublimering, Den ono halvael af det vegetative nerveyetom a (ininened peaaympatic) st vay af eatumenhorende eller Den fase 4 hjerteta alction, pt , vor det trekker alg ‘som foravinder, Behandling Sling af fugnaur tad gentagen kor, tig, wokaalig be- regelse, enkal eller mere Komplieeret spendt Grontraheret) Beakrivele af Ungenes Deliggenhoa ase r { sormola tu Overforing af at atykke levende vay tll en an- den organiame eler ot andet sted pan eum ‘me organisms, ey - 2s and som fn bender aig vt 1 wine eller en ievinde, der kun soaker at gna kisdt 20m mand. < Beakadigelee, saat. Rysten, kel, Kaldes handlinger eller karakierer, dor domine- fe at defteon (praca at ti ay orunderer dtr) beer igenem de uth smiles henninger Mange otithatae Cmiyhatome Dive betragtet som fyi Vevols veskefylathed trecinenne _ of serves ‘spandingstilstand, Den person, som sexualdriften — spec, genital- >» Ti: Liv og opdragelse. Til leserne: Vi vil vaere meget taknemlige for pas alle maader at komme i forbindelse med leserne. Vi vil ogsea vere taknemlige for kritik og forslag til artikler, seavel om sexual- gkonomiske sporgsmaal, som spergsmaal i det hele taget. ‘Ac tobamnens Boglryrt TH, Ceara 11.557