You are on page 1of 16

Stevns Klint, UNESCO verdensarv – mål for en af forårets ture

28. årgang nr. 1
marts 2015 til og med september 2015
 

Bestyrelsen:
Formand:
Posten ubesat

Gerda Quist Jensen,
Elvigvej 2, 4440 Mørkøv
( 59 27 55 27
: quistjensen@mail.tele.dk

Kasserer: Asbjørn Grarup,
Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk,
( 59 43 72 30
: h-agrarup@dlgtele.dk

Suppleant: Vera Haubjerg,
Godthåbsvej 92, 4300 Holbæk
( 25 84 43 42
: verahaubjerg@yahoo.dk

Sekretær: Ragnhild Hansen
Blomsterhaven 43, 4300 Holbæk
( 59 43 50 59
: ragnhild@post9.tele.dk

Suppleant: Else Eriksen
Nyvej 3, 4440 Mørkøv
( 31 69 46 49
: elserixen@gmail.com

Susanne Quist Jensen
Kildeparken 7, 4440 Mørkøv
( 30 64 74 80
: susannequist@msn.com

Redaktør: Else Eriksen
Nyvej 3, 4440 Mørkøv
( 31 69 46 49
: elserixen@gmail.com

Thorsten Christensen
Lærkevej 1C, 4300 Holbæk.
( 40 47 40 01
: act@post11.tele.dk

Indlæg til næste nummer af Spadejen

modtages MEGET
gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2015.
Ny adresse, telefonnummer, mail-adresse? Send mail til kassereren!

Kontingent:

170 kr for 2015. – Indbetales senest 1.februar 2015 på
girokonto 246 5388, el. overføres til konto 1551 2465388 (Danske Bank,
Holbæk).

Velkommen til de nye medlemmer:
Hanne Jensen, Bispehøjen 144, 4300 Holbæk
Frode Rasmussen, Langåsen 20, 4450 Jyderup

Åse Urup Jensen er død:
Vi har desværre mistet et mangeårigt medlem, idet Åse Urup Jensen, Havnebyen, Sjællands Odde, døde i begyndelsen af December 2014. Åse var indtil
det seneste år aktiv og hjælpsom i klubben, bl.a. i en lang årrække eneste
medlem af kaffe-/kageudvalget. Vi vil savne hendes gode humør.
2

 

 

Hvor ikke andet er anført, afholdes foredrag / møder kl. 19.30 på
Tornvedskolen, Afd. Kildebjerg, Skamstrupvej 18, 4440 Mørkøv.
Man kan parkere på skolens legeplads (syd for skolen) og gå ind ad
døren længst til venstre.

Torsdag d.12. marts:

Mineraler og ledeblokke

Ole Allan Jensen fra Fyns Stenklub vil fortælle om hvilke mineraler. Der
er at finde i ledeblokke, og hvilke sten, det kan betale sig at åbne med
chance for at se dem.

Torsdag d. 9. april:

Klubbens samling

Vi gennemgår klubbens egen samling af fossiler, ledeblokke og
mineraler. Tag gerne selv sten med, som du er i tvivl om!

Turene begynder præcist! OBS: starttidspunkt kan variere!
Forsinkede deltagere bedes kontakte turlederen på mobiltelefon!
En tur vil normalt vare til kl. 15. Enhver deltager kan dog afslutte
turen, når det ønskes. Deltagelse i turene er på eget ansvar.
Hvis transport/samkørsel ønskes, bedes turlederen kontaktet.

Søndag d. 26. april kl. 10.00:

Strandegård Dyrehave

ved Faxe Ladeplads

Mødested: ved kirken i Faxe Ladeplads
Tur-info: Turen er et fælles-arrangement med stenklubben
“Trilobitten” fra Falster, og vi vil blive guidet af Karl Jørgen Ovesen.
Området rummer meget af naturmæssig og historisk interesse. I kystklinten
er der mulighed for at se lag fra tre forskellige isfremstød i sidste istid, og
enkelte steder spor efter sidste mellemistid i form af hav- og sø-aflejringer.
Stranden er en rigtig god stenlokalitet. (Se evt. hjemmesiderne
www.museum-online.dk/geologi/lokalitet-data.asp?ID=39 og
www.kalklandet.dk/sites/default/files/strandegd.pdf )
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826
3

 

Tirsdag d. 19. til fredag d. 22. maj:

BORNHOLM
Tur-info: I samarbejde med Team Bornholm arrangerer vi en 4-dages tur
(med 3 overnatninger i feriehuse i Hasle), hvor vi skal rundt og opleve øens
spændende geologi. Lige fra 1,7 milliarder år gammelt grundfjeld til de
yngste sedimentaflejringer på kun 89 millioner år. Der bliver rig mulighed for
indblik i forskellige geologiske perioders specialiteter, og ikke mindst vil vi få
lejlighed til selv at gå på skattejagt efter fossiler og spændende spor af
fortidens dyre- og planteliv. “Unge” spor i landskaberne, i form af
skurestriber, vandreblokke og ledeblokke fra istiderne vil vi naturligvis også
møde. Det er ikke første gang, Nordvestsjællands Stenklub tager på tur til
Bornholm, og vi tør love gode oplevelser!
Det præcise program vil være klar til deltagerne i løbet af april.
Turens pris på ca. 2000 kr inkluderer:
færgebillet Ystad-Rønne tur/retur (4 pers. i alm bil) 3dage med fuld pension,
sengelinned, håndkl., slutrengøring og el. Den nøjagtige pris vil afhænge af
antal deltagere og evt. pensionistrabatter på færgen.
Der er forhåndsreserveret færgebilletter og feriehuse til 16 personer,
og vi vil gerne have tilmelding snarest!
Bindende tilmelding senest søndag d. 12. april til:
Else Eriksen, tlf. 3169 4649

Søndag d. 31. maj kl. 10.00:

Stevns Klint
Mødested: Vi mødes ved Højerup Kirke
Tur-info: På vejen ned ad trappen lige syd for Højerup Kirke, foretager man
en rejse tilbage i tiden på over 65 millioner år. På første del af nedstigningen
passerer man gennem lag fra istiden for omkring 13.000 år siden. Under det
passerer man ned igennem millioner af år gamle kalklag, og kommer ned til
grænsen mellem Tertiærtiden og Kridttiden. Her finder man det centimeter
tykke lag af fiskeler, der markerer et radikalt skift i miljøet på jorden. På
denne 65 millioner år gamle grænse uddøde næsten 2/3 af Jordens dyreliv,
hvoraf dinosaurerne er de mest kendte.
Der er gode muligheder for at finde fossiler i kalken ved Stevns Klint.
Teksten ovenfor stammer fra hjemmesiden www.geus.dk/DK/populargeology/out_in_nature/geol_perler/sjaelland/Sider/stevns_klint.aspx
Herfra kan man downloade en folder om Stevns Klint som pdf-fil (0,3 MB)    
Turleder: Mogens Hansen tlf. 2866 8826
4

 

Søndag d. 14. juni kl. 10.00:

“Bjergene”ved Nexeløbugten
Mødested: Kør nordpå ad Vindekilde Strandvej, 4550 Fårevejle. Ved nr.
38 fortsættes ca. 50 meter – hvor Kårupvej støder til fra højre – og ca.20 m
længere fremme findes en nedkørsel til venstre, til p-mulighed.
Tur-info: Med ryggen mod vest, hvor Vejrhøj kroner en af Odsherreds
markante randmoræner, ser vi ud over bugten mod Nekselø sydvest for os
og Sejerø længere ude mod nordvest. På stranden er der mulighed for
mange gode fund.
For de, som har lyst, slutter vi turen af med at køre og gå op på Vejrhøj
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Søndag d. 5. juli kl. 9.30:

Drejø

i Det Sydfynske Øhav

Mødested: ved afkørsel 42 på E20 ved Korsør. Kør under motorvejen og
parker ved Tårnborgvej 170 (Dansk Outlet). Her aftaler vi samkørsel videre
frem! OBS: mødetid skal overholdes, da vi skal med en færge fra
Svendborg kl. 11.10! (overfartstid 1 t.15 min., billetpris 100 kr.)
Tur-info: Drejø er ca. 5 km lang og 2 km bred. Vi påtænker at medbringe en
enkelt bil, så også deltagere med mindre gode vandreben kan få fornøjelse af
turen. Vi sejler tilbage fra Drejø kl. 16.25.
På hjemturen vil der blive mulighed for at se Danmarks største sten,
Dammestenen, ved Hesselager mellem Svendborg og Nyborg.
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Søndag d. 9. august kl. 9.30:

Nekselø

i Sejerøbugten

Mødested: Havnsø, ved færgen til Nekselø, afgang kl. 10.00. (Overfartstid
ca. 20 min., billetpris 65 kr).
Tur-info: Nekselø er ca. 4 km lang og 1 km bred. Vi kan ikke medbringe bil,
og altså kun komme frem til fods. Der findes gode vandrestier på øen, og da
vi kommer efter yngletiden, er der også mulighed for at gå helt ude i
vandkanten!
Vi sejler tilbage til Havnsø kl. 16.10
Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 2445 9041
5

 

Lørdag d. 5. september kl. 10.00:
Søpindsvinejagt i

Øde Hastrup grusgrav

Mødested: Øde Hastrupvej 48, 4000 Roskilde
Tur-info: Igen i år inviterer Sydsjællands Amatørgeologiske Forening en
række stenklubber til Danmarksmesterskab i søpindsvinejagt. Sidste år
samledes rigtig mange til et tilsvarende arrangement.
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Søndag d. 6. september:

“Det store Theselskab” på Holbæk Museum
Vi deltager igen i museets arrangement med en lille stand, hvor klubmedlemmer fortæller om klubbens aktiviteter. Se www.holbmus.dk

Søndag d. 20. september kl. 10.00

Stranden ved Nostrup, Røsnæs
Mødested: P-pladsen for enden af Klintegårdsvej
Tur-info: Den sydvendte strand er let tilgængelig på dette sted, og der skulle
være muligheder for gode fund – det er et “nyt” sted for os, så velkommen på
opdagelsesrejsen!!
Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 2445 9041

Vi fortsætter anden sæson med sten-og
sølvarbejdet i klublokalerne i kælderen på
Kildebjergskolen
den 8. marts og den 12. april.
Efter sommerferien starter vi første sæson den
13. september.
Deltagelse i smykkeværkstedet koster 100
kr. pr. sæson + medlemskab.
Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Samme dage er
klublokalet åbent for medlemmer og andre, som
er velkomne til at bese udstillingerne og for de
medlemmer der evt. vil låne bøger fra klubbens bibliotek eller bruge
mikroskopet. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak.
For yderligere oplysninger ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84
6

 

Alternativ brug af fund fra samleture
Pia Rosenstjerne, medlem af ”Stenvennerne”:
På vores Stenvennerture har vi det jo med at få slæbt diverse sten og mineraler med hjem. Dette er ikke helt forgæves for mit eget vedkommende. Min
datter Dina Rosenstjerne, der er guldsmed, har brugt mine fund til udstilling af
hendes smykker. En meget flot og naturlig eksponering.
Se evt. mere på hendes hjemmeside: www.drdesign.dk

Ørestikker og ring med antrakonit
fra Råbäck skiferbrud, fundet på
tur til Västergötland i 2013.

Armring med granitbrud fra
Ylamaa, fundet på Finlandstur i
2014.
(fra Lapidomanen/AGR)

Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra
rummet større end antaget
Risikoen for et meteornedslag som det, der ramte Rusland i år 2013,
er større end hidtil antaget, viser ny forskning. Samtidig laver
forskerne en opgørelse over skaderne efter den russiske meteor.
15. februar 2013 vågnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nær
Uralbjergene op til høje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste
himlen over dem, ildkuglen var en større meteor, som blev knust i sammenstødet med Jordens atmosfære, og det udløste en eksplosion, omkring 33
gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945. Lyset fra eksplosionen var endda så kraftigt, at mindst 25 mennesker blev solskoldede, og
hundredvis af russere mærkede varmen fra meteoreksplosionen over dem. I
videnskabelige artikler gør forskerne skaderne op efter Tjeljabinsk-meteoren,
og samtidig gør de status over, hvad vi kan lære af meteornedslaget, som er
det største i nyere tid. Man kan bl.a. læse, at 3.613 lejlighedsbygninger i byen
Tjeljabinsk fik smadret glas og vinduer på grund af trykbølgen fra eksplosionen, og det svarer til omkring 44o/o af bygningerne i byen. Videnskab.dk
har bedt den danske meteoritekspert Henning Haack om at læse de nye
7

 

undersøgelser, og han hæfter sig særligt ved, at Tjeljabinsk-meteoren betyder, at gældende teorier for meteornedslag skal justeres. »Meteornedslaget i
Tjeljabinsk var en fuldstændig unik begivenhed af en størrelse, som vi kun ser
omkring hvert 100. år. Det positive er, at vi denne gang har fået begivenheden fuldstændig dokumenteret med video- og lydoptagelser, satellitbilleder,
og meget andet. Det betyder, at man meget præcist kan rekonstruere, hvad
der egentlig skete, og på den måde se, at vores modeller over meteornedslag
faktisk ikke passer,« siger Henning Haack, lektor ved Statens Naturhistoriske
Museum på Kbh. Universitet. Han forklarer, at den nye undersøgelse viser, at
gængse modeller har undervurderet antallet af meteorer i størrelsesordenen
på omkring 10-50 m i diameter. Nye undersøgelser viser, at der er flere af
disse end hidtil antaget.
Truslen er op mod 10 gange større end ventet
»Nu kan vi få nogle modeller, som har bedre styr på, hvad der sker, når sådan
et objekt kommer ned mod Jorden. Det er vigtigt at have denne her
videnskabelige forståelse for, hvad der vil ske, for det er jo begivenheder, som
har potentiale til at slå folk ihjel,« siger Henning Haack.
I undersøgelsen i Nature anslår forskerne, at antallet af meteorer i samme
størrelsesklasse som Tjeljabinsk-meteoren »udgør en trussel som kan være op
til 10 gange større end tidligere antaget. «Ole J. Knudsen, som er leder af
planetariet ved Steno Museet, Aarhus Universitet, understreger dog, at det
ikke betyder, at man skal begynde at frygte, at en stor meteor ramler ned i
baghaven. »Der er blevet skruet op for risikovurderingen, men det er stadig
ikke noget, man skal ligge vågen over om natten. Det er stadig ekstremt
sjældent, at den her slags meteorer rammer Jorden,« siger Ole J. Knudsen.
Sidste gang Jorden blev ramt af himmelobjekt, der eksploderede ligeså
voldsomt som Tjeljabinskmeteoren, var i 1908 ved
den såkaldte Tunguskabegivenhed i Rusland.
Størstedelen af mete-oren,
som eksplode-rede over
Rusland den 15. februar 2013,
smeltede. Her ses et stort
stykke af meteo-ren, som ikke
smel-tede, men derimod
landede i søen Chebarkul i
Rusland. (Foto: Science/AAAS)

I nye og grundige undersøgelser har forskerne også revideret på oplysningerne om, hvor stor og kraftig den nye Tjeljabinsk-meteor var.
Inden meteoren eksploderede anslår forskerne, at den var omkr. 19 m i
diameter, og den kom susende ned mod Jorden med en svimlende hastighed
8

 

på 19,16 km i sekundet. I omkring 83 km.s højde over Jorden begyndte
meteoren at eksplodere, og varmeudløsningen var så kraftig, at størstedelen
af meteoren smeltede – ifølge de nye undersøgelser var det kun omkring 0,05
procent af meteorens 12.000 tons tunge masse, som ramlede ned på Jorden i
form af mindre meteorfragmenter. Resten af meteoren smeltede og blev til
’støv’ som dalede ned på Jorden.
1,5 meter stor meteorit ramlede ned i sø
»Det er nok en øjenåbner for mange, at der produceres så meget varme, at vi
ser sten, som fordamper i løbet af brøkdele af sekunder og falder ned som
støv i området. Der er flere, som har rapporteret, at der lugtede svovlagtigt i
området, og det kan netop være på grund af støvrester fra meteoren. Der er
ret ofte svovl i sten-meteorer,« siger Ole J. Knudsen.
Nogle dele af meteoren ramlede dog også ned som større ’klippestykker’ – såkaldte meteoritter – og for nyligt kunne
nogle dykkere eksempelvis fiske en
meteorklump på 1,5 meter op af den
russiske sø Chebarkul. Både Henning
Haack og Ole J. Knudsen påpeger, at
selvom meteoren medførte omfattende
skader i området, så var det et stort
held, at ingen trods alt blev slået ihjel.
De russiske myndigheder har tidligere
oplyst, at knap 1.500 mennesker søgte
lægehjælp i dagene efter meteoreksplosionen. Det største stykke af
meteoren faldt ned i Chebarkul-søen i
Rusland.
Krateret, hvor meteorstykket landede.
En del kom til skade, fordi de blev ramt af glas, som splintrede på grund af
trykbølgen fra meteor-eksplosionen. Ifølge de nye undersøgelser udløste den
en energi svarende til en sprængning af 500.000 tons dynamit. Skaderne fra
den eksploderende meteor skete hovedsageligt i et område på landjorden,
som målte omkring 60 gange 120 kilometer ifølge de nye undersøgelser.
Tjeljabinsk-meteorit er havnet i København
Forskere og andre interesserede har efterfølgende fundet adskillige små
stykker meteorit i området, og et lille stykke Tjeljabinsk-meteorit på to gram
er havnet på Henning Haacks bord på Statens Naturhistoriske Museum. »Der
er fundet ret mange stykker i området, og prisen for et stykke meteorit er på
fem Euro per gram. Vi arbejder på at få et stort stykke på omkring et kilo
hjem, så vi kan udstille det omkring juletid,« siger Henning Haack. I Danmark
ramler der også med jævne mellemrum små meteorit-stykker ned i mulden.
Det seneste meteorit-fund blev gjort i Maribo i 2009, og her kunne ildkuglen
ses over 600 kilometer væk, da den fløj ned mod Jorden.
(Uddrag fra Videnskab.dk)
9

 

Da Stevns Klint blev
UNESCO verdensarv
En rejsebeskrivelse om turen hvor årelang spænding
og usikkerhed blev forløst, da verdensarvskomiteen
mandag den 23. juni 2014 vedtog at optage Stevns
Klint på UNESCOs liste over verdensarv.
Af Tove Damholt, museumsdirektør
Spændingen var stor, da den lille danske delegation i slutningen af juni drog til
ørkenstaten Qatar, hvor årets møde i UNESCOs verdensarvskomité skulle
afholdes. Det var mødet, hvor spørgsmålet om Stevns Klints optagelse på
verdensarvslisten var med som punkt på komiteens lange dagsorden.
Kufferterne var tunge af materiale til omdeling, og computerne fulde af
godkendte procedurebeskrivelser og svar på alle tænkelige og utænkelige
spørgsmål, som kunne blive nødvendige hurtigt at kunne svare på. Ugerne
inden afrejsen havde været præget af hektisk aktivitet. Alt var blevet
overvejet og tænkt igennem, så vi kunne være sikre på, at vi virkelig havde
gjort alt, hvad vi kunne, for at være klar til alt.
En af opgaverne var at sørge for, at alle derhjemme fik besked, så snart der
var nyt. Så mange mennesker har været engageret og ydet en indsats for
verdensarvsprocessen, og vi ville være sikre på, at vi kunne nå ud til så
mange som muligt – hvis nu resultatet blev, som vi håbede. Heldigvis stod
Thomas Meyhoff fra Stevns Kommune og Ingeborg Kofoed Brodersen fra
museet klar derhjemme – og det viste sig at blive en større opgave, de kom
ud for.
Efter ankomsten i Doha var det med at komme ud til konferencecenteret, og
allerede under indtjekningen blev det første radiointerview givet – det var til
DR’s Kulturnyt. Dengang vidste vi slet ikke, hvad der ventede. Vi begav os
videre i det kæmpestore, skinnende og fantastisk flotte konferencecenter for
at finde den store sal, hvor over 1.000 mennesker fulgte med i komiteens
drøftelser. Der myldrede af aktivitet ved de mange borde, hvor delegationer
fra over 150 forskellige nationer fulgte med og havde travlt med at få talt
sammen på tværs af landene. Mange var mødt op i karakteristiske
klædedragter fra deres egn, og det gav rummet en farvestrålende stemning af
internationalt kulturmøde. Stemningen under mødet var varm og familiær – vi
var der alle, fordi vi brændte for at sikre verdens natur- og kulturarv.
Så fulgte ellers arbejdet med at blive tryg ved alle procedurerne, med at følge
med og være klar til at kunne forstå, hvad der skete, når Stevns Klint skulle til
behandling. Men det trak ud og trak ud. Komiteen havde meget, de skulle
diskutere, og vi måtte begynde at sende besked hjem om, at beslutningen
blev udskudt. Tiden blev brugt til at afpudse takketale og svar på eventuelle
10

 

spørgsmål og til at lodde stemningen for vores egen ansøgning. Var der mon
nogen, som ville stille kritiske spørgsmål. Heldigvis havde vi både Bolette Lehn
Petersen fra Kulturstyrelsen og også den danske UNESCO-ambassadør Klavs
A. Holm til at tage fat og til at hjælpe med formuleringer. Det var meget
lærerigt.
Museumsdirektør  Tove  Damholt  og  
leder  af  Stevns  Kommunes  Natur  og  
Miljø  Berith  Burkandt  arbejdede  i  
Qatar  koncentreret  med  at  få  Stevns  
Klint  på  Unescos  liste  for  verdensarv.  
Her  ses  Berith  Burkandt  længst  til  
venstre  mens  Tove  Damholt  er  til  højre  
for  hende.  Site  manager  Naja  
Habermann  tog  billedet,  som  blev  
sendt  hjem  til  sn.dk    

Vi opdagede, at nogle
danske medier meldte ud,
at Stevns Klint var blevet
optaget

verdensarvslisten. Og så
steg
aktivitetsniveauet.
Mens
vi
forberedte
takketale og finpudsede svar på alle mulige spørgsmål, måtte vi svare
negativt på de lykønskninger, som strømmede ind, samtidig med at vi
forsøgte at få sendt nye signaler tilbage til medierne hjemme.
Pludselig var DR klar til et indslag i Nyhederne. Så var det med at få det
arrangeret. Det kunne kun blive søndag – også selvom vi ikke havde nogen
afklaring. DR skaffede kontakt til en lokal kameramand, og midt i, at Kina fik
en lokalitet optaget, fik vi hevet den flinke kameramand ud og fik kontakt til
Danmark. Vi var kun på i halvandet minut, så det var med at være skarp med
svarene. Men godt det ikke var længere, for så snart Erkan Özden sagde
farvel, løb telefonen, som sendte til Danmark, tør for strøm. Det er ikke
kedeligt at lave TV!
Da dagen var gået, var Stevns Klint stadig ikke behandlet, men vi havde set
de mest fantastiske steder blive indskrevet: Silkevejen, hulemalerier, det
store Oka-wango-indlandsdelta. Det er virkelig storslået verdensarv. Aftenen
blev brugt på at knytte forbindelser til andre verdensarvssteder – det er
vigtigt, at vi lærer af hinanden. Den nordiske gruppe er en rigtig god gruppe
og har allerede hjulpet os i processen med at nå hertil, og her kan vi helt
sikkert lære mere. Det er med at udnytte chancen med at få knyttet
kontakterne.
Natten var ikke den letteste, men lidt søvn blev det da til, inden dagen
startede med det første interview direkte til P4Sjælland, som kunne fortælle
os, at Stevns sydede. Det gav virkelig en stemning helt til Qatar at mærke, at
der var så mange der fulgte os.
11

 

Da vi mandag morgen sad i bussen ud til konferencecenteret, vidste vi, at
afgørelsen ville falde samme dag. Vores UNESCO-ambassadør havde ihærdigt
forsøgt at få rykket behandlingen frem, så det kunne ske, mens han stadig
kunne være hos os, men mange andre lande havde ønsket det samme, så
komiteen sagde konsekvent nej. Heldigvis nåede ambassadøren at give os en
række gode råd til, hvordan vi kunne håndtere spørgsmål og i øvrigt berolige
os med, at han havde fuld tillid til, at vi kunne klare alt. Det var en god støtte
at have og godt at blive klogere af.
Og pludselig gik det stærkt. Mødelederen – Madam Chair – som hun officielt
betegnes, havde bedt komiteen om at sætte tempoet op, ikke gentage ting,
som allerede var blevet sagt og ikke udtale sig om andet end direkte
ændringer til indskrivnings-papirerne. Og det ændrede tempoet. Så var det
med at få gjort sig klar.
Vi ryddede vores bord, testede at vi vidste, hvilken knap vi skulle trykke på for
at tænde mikrofonen, hentede vand og ryddede stolene foran, så UNESCOs
kamera-mand kunne få et godt billede. Og så var vi klar. Og så skete det.
Præsidenten for IUCN Tim Badman, som vi kendte bl.a. fra det konsulterende
besøg, vi havde i Paris i januar, gik i gang med at præsentere Stevns Klint! At
sidde der i salen bag skiltet med DENMARK og se Stevns Klint på de store
skærme, mens Tim Badman fortalte, hvorfor IUCN mener, klinten er værdig til
verdensarv og forklarer komiteen det, vi har fortalt om, hvordan vi passer på
klinten, og hvordan vi har sikret, at vi vil gøre det fremover – det var stort. At
se sine egne billeder og høre vores egne ord og pointer gentaget. Pulsen var
oppe. Og så kom skemaet op, hvor der var flueben i alle de fire emner, som
IUCN evaluerer på. Madam Chair spurgte, om der var spørgsmål. Et kort gys.
Men nej. Ingen spørgsmål. Så slog Madam Chair et slag med sin lille hammer,
og Stevns Klint var verdensarv. Og så var ordet vores. Værsgo.
Heldigvis var vi forberedte – det var nu, vi havde chancen for at takke
verdens-arvskomiteen, IUCN, verdensarvscenteret og alle, som havde hjulpet.
Nu vi havde chancen for at fortælle, at vi var mange, som stod bag dette
arbejde, hvorfor vi mener Stevns Klint er vigtig, og at vi har tænkt os at passe
på klinten fremover. I fællesskab. Det var vanvittigt stort at få lov til. Mange
tanker løb gennem hovedet. Tanker om de mange som lige nu sad i Danmark
og fulgte med. Følelsen af at være repræsentant for et stort fællesskab. Det
var meget, meget stort. Og så var det slut. Eller rettere. Så startede det.
Først lykønskningerne, som strømmede ind. Kendte og ukendte ansigter som
lykønskede på vegne af deres nationer. Og så begyndte pressen. Jeg kan
nærmest ikke huske mere, før det var aften, og de eneste, som var tilbage i
konferencecenteret, var vagter og rengøring, Naja og mig. Mere end 10
direkte interviews til tv og radio og nogle til den skrevne presse. Uanede
mængder af aftaler om tidspunkter og spørgsmål og nye kontaktpersoner og
ændrede tidspunkter og ændrede spørgsmål. Og hele tiden huske tidsforskel
og huske at skrive +45 foran nummeret, så man ikke fik en arabisk talende
telefonsvarer i stedet for et dansk studie.
Så var det ellers for fuld fart til den middag den danske stat gav for at fejre de
12

 

to flotte indskrivninger. Vi nåede frem lige efter champagnen var drukket,
men heldigvis tidsnok til at høre talerne fra de nordiske lande med ros til det
danske arbejde. Vi takkede selv – nåede en hurtig bid mad – fik tanket lidt
strøm på telefonen, og så var det ellers tid til at hoppe i taxaen til lufthavnen.
Flyve til København og så direkte til Tivoli, hvor borgmester Mogens Haugaard
stod klar til at gå direkte på i Go'morgen Danmark på TV2. Og så
overraskelsen: I lufthavnen kl. 7 blev vi mødt af en lille delegation fra
Østsjællands Museum, der under ledelse af Ilse Sørensen var udrustet med
buketter og flag. Følelserne fik
frit løb, men det er jo også det
verdensarv
handler
om:
Sammenhold og fællesskab. Og
når vi står sammen kan vi
ændre verden.
Stor tak til alle, som har bakket
op under hele forløbet. Der
venter os en stor opgave fremad
– men bare vi holder sammen,
skal det nok lykkes godt.
Tove, Naja og Berith er jublende
lykkelige.
Foto: Stevns Kommune

(Sakset fra Lapidomanen/AGR)

Fotos til klubbens album:
Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre
arrangementer) i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give
nogle af dem til klubbens album. Skriv dato og sted bag på hvert billede!

Hanna Grarup

Klubbens hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

Biblioteket: Vi bringer en efterlysning!
Disse to gode bøger er ikke længere at finde i samlingen:
Mineraler, en bestemmelsesbog l og
Mineraler, en bestemmelsesbog ll, af Chr. W. Bauditz,
De er mærket henholdsvis blå 9 og blå 9a
Hvor mon de er blevet af??? Det vil være dejligt, hvis låneren vil hjælpe dem
hjem til klub-biblioteket, så også andre kan få glæde af dem!!!
13

 

Mineralsamlernes bedste hjemmeside er
blevet udvidet
Af Hans Kloster
Mineralsamlernes bedste hjemmeside er blevet udvidet, navnlig med en
afdeling om Best Minerals. Man slår op på www.mindat.org, derefter
Messageboard, hvor overskrifterne er: General (generelt), How To (hvordan
bestemmes..), Talk Pages (debat), Maintenance (vedligeholdelse), Other
Languages (andre sprog end engelsk) og endelig Best Minerals (oplysninger
om mineralarter og -grupper).
Se f.eks. under feldspatten albit, en plagioklas oftest fundet i pegmatit.
Skarpe krystaller kan måle op til 20 cm. Albit kan vanskeligt skelnes fra
oligoklas.

Oligoklas: (Na,Ca)[Al(Si,Al)Si2O8]
Fundet på www.mindat.org

Albit : NaAlSi3O8
Fundet på www.mindat.org

Store og fine krystaller af feldspat kan købes for mindre end 500 kr. og er
dermed billigere end de fleste andre mineraler. Det er overraskende for mig,
at Arne Noe-Nygaard på side 169-170 i Mineralogi fra 1966 skrev, at
veludviklede krystaller af plagioklas ikke er almindelige. Derimod er massiv
plagioklas meget udbredt som væsentlig bestanddel i såvel magmatiske som
regional metamorfoserede bjergarter.
Et andet eksempel på Best Minerals er amfibolgruppen på over 100
mineralarter, der ofte er vanskelige at skelne fra hinanden. Artiklen inddeler
dem i 8 undergrupper og beskriver mineralerne med gode illustrationer af
hver art.
På næste side ses 4 eksempler på mineraler som hører under amfibolgruppen.
14

 

Richterit:{Na}{CaNa}{Mg5}
(Si8O22)(OH)2 (Fra www.mindat.org )
Byssolit: AX2Z5((Si,Al,Ti)8O22)
(OH,F,Cl,O)2 (Fra www.mindat.org )

Actinolit:{Ca2}{(Mg,Fe2+)5}(Si8O22)
(OH)2 (Fra www.mindat.org )

Tremolit: {Ca2}{Mg5}(S i8O22)
(OH)2 (Fra www.mindat.org )

Under Talk Pages kører også en debat om amfiboler. B.Cannon skriver, at silikater med en kantvinkel på 56o=amfiboler og på 90o=pyroxener. Amfiboler
med hvid stregfarve: tremolit/aktinolit, grøn: hornblende/ arfvedsonit og blå:
riebeckit. Pyroxener med grøn stregfarve: augit, mellemgrøn: hedenbergit og
lysgrøn: diopsid/omphacit. Jeg har ikke tillid til denne forklaring, da disse sten
som regel kun viser farveløs streg. Derfor vender jeg tilbage til Best Minerals.
Debatten fortsætter, og selv om vi er kede af ny navngivning af gamle mineraler, så må vi bøje os for de stadig mere avancerede analyser, der er årsagen
til justeringerne. Videnskabelige tidsskrifter er fyldt med data og ganske få
forklaringer hertil. Derfor er Mindat-hjemmesiden en fantastisk nøgle til
forståelse af mineralernes udvikling og tilstand for alle, der er interesserede i
mineraler. Megen tekst kan udelades og mange fotos kan i sig selv fryde øjet
og sindet. Det bedste er dog at betragte mineralerne ved selvsyn i alle tre
dimensioner. Smukkere genstande findes ikke og derfor kan jeg ikke få nok af
mineraler.
(Sakset fra Lapidomanen/Agr)
15

 

Nordvestsjællands Stenklub
Er en aktiv og velfungerende forening med ca. 70 medlemmer, hvis fælles
interesse for STEN strækker sig lige fra den umiddelbare glæde over
skønheden og mangfoldigheden - til nysgerrigheden efter mere viden om
geologi, om mineralernes tilblivelse og landskabernes opståen, om fossiler,
spor af levende væsner fra jordens forskellige tidsaldre ……….
Vi mødes til foredrag, og sociale arrangementer, tager på ekskursioner ,
samler og bestemmer vore fund. Og nogle af os går i vort smykkeværksted
for at skære og slibe, pudse, polere og indfatte sten i egne kreationer.
Deler du vores fascination og lyst til at gå på opdagelse i geologiens verden?
Der er også plads til dig!
Du kan jo starte med at læse vores program inde i bladet, komme til foredrag,
tage med på tur – og se om det er noget for dig, inden du evt. bestemmer dig
for at melde dig ind. VELKOMMEN!

Stenklubbens udvalg:
Tur-udvalg:
Mødeudvalg:
Lokaleudvalg:
Festudvalg:
Udstillingsudvalg
Kaffe/kage-udvalg
Redaktionsudvalg:
Bibliotekar:
Pressemeddeler:
Hjemmesideansv.

Mogens, Else
Birger, Mogens
Susanne, Birger
Hanna, Tove, Flemming
Mogens, Lizzie
Vibeke, Hanna, Elli, Else
Asbjørn, Else
Susanne
Hanna
Thorsten

Andre klubbers blade bedes sendt til:

Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde,
: adogmo@gmail.com

Dette blad er trykt hos

16