You are on page 1of 16

Stevns Klint, UNESCO verdensarv ml for en af forrets ture

28. rgang nr. 1


marts 2015 til og med september 2015

Bestyrelsen:
Formand:
Posten ubesat

Gerda Quist Jensen,


Elvigvej 2, 4440 Mrkv
( 59 27 55 27
: quistjensen@mail.tele.dk

Kasserer: Asbjrn Grarup,


Strandmllevej 80, 4300 Holbk,
( 59 43 72 30
: h-agrarup@dlgtele.dk

Suppleant: Vera Haubjerg,


Godthbsvej 92, 4300 Holbk
( 25 84 43 42
: verahaubjerg@yahoo.dk

Sekretr: Ragnhild Hansen


Blomsterhaven 43, 4300 Holbk
( 59 43 50 59
: ragnhild@post9.tele.dk

Suppleant: Else Eriksen


Nyvej 3, 4440 Mrkv
( 31 69 46 49
: elserixen@gmail.com

Susanne Quist Jensen


Kildeparken 7, 4440 Mrkv
( 30 64 74 80
: susannequist@msn.com

Redaktr: Else Eriksen


Nyvej 3, 4440 Mrkv
( 31 69 46 49
: elserixen@gmail.com

Thorsten Christensen
Lrkevej 1C, 4300 Holbk.
( 40 47 40 01
: act@post11.tele.dk

Indlg til nste nummer af Spadejen

modtages MEGET
gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2015.
Ny adresse, telefonnummer, mail-adresse? Send mail til kassereren!

Kontingent:

170 kr for 2015. Indbetales senest 1.februar 2015 p


girokonto 246 5388, el. overfres til konto 1551 2465388 (Danske Bank,
Holbk).

Velkommen til de nye medlemmer:


Hanne Jensen, Bispehjen 144, 4300 Holbk
Frode Rasmussen, Langsen 20, 4450 Jyderup

se Urup Jensen er dd:


Vi har desvrre mistet et mangerigt medlem, idet se Urup Jensen, Havnebyen, Sjllands Odde, dde i begyndelsen af December 2014. se var indtil
det seneste r aktiv og hjlpsom i klubben, bl.a. i en lang rrkke eneste
medlem af kaffe-/kageudvalget. Vi vil savne hendes gode humr.
2

Hvor ikke andet er anfrt, afholdes foredrag / mder kl. 19.30 p


Tornvedskolen, Afd. Kildebjerg, Skamstrupvej 18, 4440 Mrkv.
Man kan parkere p skolens legeplads (syd for skolen) og g ind ad
dren lngst til venstre.

Torsdag d.12. marts:

Mineraler og ledeblokke

Ole Allan Jensen fra Fyns Stenklub vil fortlle om hvilke mineraler. Der
er at finde i ledeblokke, og hvilke sten, det kan betale sig at bne med
chance for at se dem.

Torsdag d. 9. april:

Klubbens samling

Vi gennemgr klubbens egen samling af fossiler, ledeblokke og


mineraler. Tag gerne selv sten med, som du er i tvivl om!

Turene begynder prcist! OBS: starttidspunkt kan variere!


Forsinkede deltagere bedes kontakte turlederen p mobiltelefon!
En tur vil normalt vare til kl. 15. Enhver deltager kan dog afslutte
turen, nr det nskes. Deltagelse i turene er p eget ansvar.
Hvis transport/samkrsel nskes, bedes turlederen kontaktet.

Sndag d. 26. april kl. 10.00:

Strandegrd Dyrehave

ved Faxe Ladeplads

Mdested: ved kirken i Faxe Ladeplads


Tur-info: Turen er et flles-arrangement med stenklubben
Trilobitten fra Falster, og vi vil blive guidet af Karl Jrgen Ovesen.
Omrdet rummer meget af naturmssig og historisk interesse. I kystklinten
er der mulighed for at se lag fra tre forskellige isfremstd i sidste istid, og
enkelte steder spor efter sidste mellemistid i form af hav- og s-aflejringer.
Stranden er en rigtig god stenlokalitet. (Se evt. hjemmesiderne
www.museum-online.dk/geologi/lokalitet-data.asp?ID=39 og
www.kalklandet.dk/sites/default/files/strandegd.pdf )
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826
3

Tirsdag d. 19. til fredag d. 22. maj:

BORNHOLM
Tur-info: I samarbejde med Team Bornholm arrangerer vi en 4-dages tur
(med 3 overnatninger i feriehuse i Hasle), hvor vi skal rundt og opleve ens
spndende geologi. Lige fra 1,7 milliarder r gammelt grundfjeld til de
yngste sedimentaflejringer p kun 89 millioner r. Der bliver rig mulighed for
indblik i forskellige geologiske perioders specialiteter, og ikke mindst vil vi f
lejlighed til selv at g p skattejagt efter fossiler og spndende spor af
fortidens dyre- og planteliv. Unge spor i landskaberne, i form af
skurestriber, vandreblokke og ledeblokke fra istiderne vil vi naturligvis ogs
mde. Det er ikke frste gang, Nordvestsjllands Stenklub tager p tur til
Bornholm, og vi tr love gode oplevelser!
Det prcise program vil vre klar til deltagerne i lbet af april.
Turens pris p ca. 2000 kr inkluderer:
frgebillet Ystad-Rnne tur/retur (4 pers. i alm bil) 3dage med fuld pension,
sengelinned, hndkl., slutrengring og el. Den njagtige pris vil afhnge af
antal deltagere og evt. pensionistrabatter p frgen.
Der er forhndsreserveret frgebilletter og feriehuse til 16 personer,
og vi vil gerne have tilmelding snarest!
Bindende tilmelding senest sndag d. 12. april til:
Else Eriksen, tlf. 3169 4649

Sndag d. 31. maj kl. 10.00:

Stevns Klint
Mdested: Vi mdes ved Hjerup Kirke
Tur-info: P vejen ned ad trappen lige syd for Hjerup Kirke, foretager man
en rejse tilbage i tiden p over 65 millioner r. P frste del af nedstigningen
passerer man gennem lag fra istiden for omkring 13.000 r siden. Under det
passerer man ned igennem millioner af r gamle kalklag, og kommer ned til
grnsen mellem Tertirtiden og Kridttiden. Her finder man det centimeter
tykke lag af fiskeler, der markerer et radikalt skift i miljet p jorden. P
denne 65 millioner r gamle grnse uddde nsten 2/3 af Jordens dyreliv,
hvoraf dinosaurerne er de mest kendte.
Der er gode muligheder for at finde fossiler i kalken ved Stevns Klint.
Teksten ovenfor stammer fra hjemmesiden www.geus.dk/DK/populargeology/out_in_nature/geol_perler/sjaelland/Sider/stevns_klint.aspx
Herfra kan man downloade en folder om Stevns Klint som pdf-fil (0,3 MB)
Turleder: Mogens Hansen tlf. 2866 8826
4

Sndag d. 14. juni kl. 10.00:

Bjergeneved Nexelbugten
Mdested: Kr nordp ad Vindekilde Strandvej, 4550 Frevejle. Ved nr.
38 fortsttes ca. 50 meter hvor Krupvej stder til fra hjre og ca.20 m
lngere fremme findes en nedkrsel til venstre, til p-mulighed.
Tur-info: Med ryggen mod vest, hvor Vejrhj kroner en af Odsherreds
markante randmorner, ser vi ud over bugten mod Neksel sydvest for os
og Sejer lngere ude mod nordvest. P stranden er der mulighed for
mange gode fund.
For de, som har lyst, slutter vi turen af med at kre og g op p Vejrhj
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Sndag d. 5. juli kl. 9.30:

Drej

i Det Sydfynske hav

Mdested: ved afkrsel 42 p E20 ved Korsr. Kr under motorvejen og


parker ved Trnborgvej 170 (Dansk Outlet). Her aftaler vi samkrsel videre
frem! OBS: mdetid skal overholdes, da vi skal med en frge fra
Svendborg kl. 11.10! (overfartstid 1 t.15 min., billetpris 100 kr.)
Tur-info: Drej er ca. 5 km lang og 2 km bred. Vi ptnker at medbringe en
enkelt bil, s ogs deltagere med mindre gode vandreben kan f fornjelse af
turen. Vi sejler tilbage fra Drej kl. 16.25.
P hjemturen vil der blive mulighed for at se Danmarks strste sten,
Dammestenen, ved Hesselager mellem Svendborg og Nyborg.
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Sndag d. 9. august kl. 9.30:

Neksel

i Sejerbugten

Mdested: Havns, ved frgen til Neksel, afgang kl. 10.00. (Overfartstid
ca. 20 min., billetpris 65 kr).
Tur-info: Neksel er ca. 4 km lang og 1 km bred. Vi kan ikke medbringe bil,
og alts kun komme frem til fods. Der findes gode vandrestier p en, og da
vi kommer efter yngletiden, er der ogs mulighed for at g helt ude i
vandkanten!
Vi sejler tilbage til Havns kl. 16.10
Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 2445 9041
5

Lrdag d. 5. september kl. 10.00:


Spindsvinejagt i

de Hastrup grusgrav

Mdested: de Hastrupvej 48, 4000 Roskilde


Tur-info: Igen i r inviterer Sydsjllands Amatrgeologiske Forening en
rkke stenklubber til Danmarksmesterskab i spindsvinejagt. Sidste r
samledes rigtig mange til et tilsvarende arrangement.
Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826

Sndag d. 6. september:

Det store Theselskab p Holbk Museum


Vi deltager igen i museets arrangement med en lille stand, hvor klubmedlemmer fortller om klubbens aktiviteter. Se www.holbmus.dk

Sndag d. 20. september kl. 10.00

Stranden ved Nostrup, Rsns


Mdested: P-pladsen for enden af Klintegrdsvej
Tur-info: Den sydvendte strand er let tilgngelig p dette sted, og der skulle
vre muligheder for gode fund det er et nyt sted for os, s velkommen p
opdagelsesrejsen!!
Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 2445 9041

Vi fortstter anden sson med sten-og


slvarbejdet i klublokalerne i klderen p
Kildebjergskolen
den 8. marts og den 12. april.
Efter sommerferien starter vi frste sson den
13. september.
Deltagelse i smykkevrkstedet koster 100
kr. pr. sson + medlemskab.
Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Samme dage er
klublokalet bent for medlemmer og andre, som
er velkomne til at bese udstillingerne og for de
medlemmer der evt. vil lne bger fra klubbens bibliotek eller bruge
mikroskopet. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak.
For yderligere oplysninger ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84
6

Alternativ brug af fund fra samleture


Pia Rosenstjerne, medlem af Stenvennerne:
P vores Stenvennerture har vi det jo med at f slbt diverse sten og mineraler med hjem. Dette er ikke helt forgves for mit eget vedkommende. Min
datter Dina Rosenstjerne, der er guldsmed, har brugt mine fund til udstilling af
hendes smykker. En meget flot og naturlig eksponering.
Se evt. mere p hendes hjemmeside: www.drdesign.dk

restikker og ring med antrakonit


fra Rbck skiferbrud, fundet p
tur til Vstergtland i 2013.

Armring med granitbrud fra


Ylamaa, fundet p Finlandstur i
2014.
(fra Lapidomanen/AGR)

Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra


rummet strre end antaget
Risikoen for et meteornedslag som det, der ramte Rusland i r 2013,
er strre end hidtil antaget, viser ny forskning. Samtidig laver
forskerne en opgrelse over skaderne efter den russiske meteor.
15. februar 2013 vgnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nr
Uralbjergene op til hje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste
himlen over dem, ildkuglen var en strre meteor, som blev knust i sammenstdet med Jordens atmosfre, og det udlste en eksplosion, omkring 33
gange s kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945. Lyset fra eksplosionen var endda s kraftigt, at mindst 25 mennesker blev solskoldede, og
hundredvis af russere mrkede varmen fra meteoreksplosionen over dem. I
videnskabelige artikler gr forskerne skaderne op efter Tjeljabinsk-meteoren,
og samtidig gr de status over, hvad vi kan lre af meteornedslaget, som er
det strste i nyere tid. Man kan bl.a. lse, at 3.613 lejlighedsbygninger i byen
Tjeljabinsk fik smadret glas og vinduer p grund af trykblgen fra eksplosionen, og det svarer til omkring 44o/o af bygningerne i byen. Videnskab.dk
har bedt den danske meteoritekspert Henning Haack om at lse de nye
7

undersgelser, og han hfter sig srligt ved, at Tjeljabinsk-meteoren betyder, at gldende teorier for meteornedslag skal justeres. Meteornedslaget i
Tjeljabinsk var en fuldstndig unik begivenhed af en strrelse, som vi kun ser
omkring hvert 100. r. Det positive er, at vi denne gang har fet begivenheden fuldstndig dokumenteret med video- og lydoptagelser, satellitbilleder,
og meget andet. Det betyder, at man meget prcist kan rekonstruere, hvad
der egentlig skete, og p den mde se, at vores modeller over meteornedslag
faktisk ikke passer, siger Henning Haack, lektor ved Statens Naturhistoriske
Museum p Kbh. Universitet. Han forklarer, at den nye undersgelse viser, at
gngse modeller har undervurderet antallet af meteorer i strrelsesordenen
p omkring 10-50 m i diameter. Nye undersgelser viser, at der er flere af
disse end hidtil antaget.
Truslen er op mod 10 gange strre end ventet
Nu kan vi f nogle modeller, som har bedre styr p, hvad der sker, nr sdan
et objekt kommer ned mod Jorden. Det er vigtigt at have denne her
videnskabelige forstelse for, hvad der vil ske, for det er jo begivenheder, som
har potentiale til at sl folk ihjel, siger Henning Haack.
I undersgelsen i Nature anslr forskerne, at antallet af meteorer i samme
strrelsesklasse som Tjeljabinsk-meteoren udgr en trussel som kan vre op
til 10 gange strre end tidligere antaget. Ole J. Knudsen, som er leder af
planetariet ved Steno Museet, Aarhus Universitet, understreger dog, at det
ikke betyder, at man skal begynde at frygte, at en stor meteor ramler ned i
baghaven. Der er blevet skruet op for risikovurderingen, men det er stadig
ikke noget, man skal ligge vgen over om natten. Det er stadig ekstremt
sjldent, at den her slags meteorer rammer Jorden, siger Ole J. Knudsen.
Sidste gang Jorden blev ramt af himmelobjekt, der eksploderede liges
voldsomt som Tjeljabinskmeteoren, var i 1908 ved
den skaldte Tunguskabegivenhed i Rusland.
Strstedelen af mete-oren,
som eksplode-rede over
Rusland den 15. februar 2013,
smeltede. Her ses et stort
stykke af meteo-ren, som ikke
smel-tede, men derimod
landede i sen Chebarkul i
Rusland. (Foto: Science/AAAS)

I nye og grundige undersgelser har forskerne ogs revideret p oplysningerne om, hvor stor og kraftig den nye Tjeljabinsk-meteor var.
Inden meteoren eksploderede anslr forskerne, at den var omkr. 19 m i
diameter, og den kom susende ned mod Jorden med en svimlende hastighed
8

p 19,16 km i sekundet. I omkring 83 km.s hjde over Jorden begyndte


meteoren at eksplodere, og varmeudlsningen var s kraftig, at strstedelen
af meteoren smeltede iflge de nye undersgelser var det kun omkring 0,05
procent af meteorens 12.000 tons tunge masse, som ramlede ned p Jorden i
form af mindre meteorfragmenter. Resten af meteoren smeltede og blev til
stv som dalede ned p Jorden.
1,5 meter stor meteorit ramlede ned i s
Det er nok en jenbner for mange, at der produceres s meget varme, at vi
ser sten, som fordamper i lbet af brkdele af sekunder og falder ned som
stv i omrdet. Der er flere, som har rapporteret, at der lugtede svovlagtigt i
omrdet, og det kan netop vre p grund af stvrester fra meteoren. Der er
ret ofte svovl i sten-meteorer, siger Ole J. Knudsen.
Nogle dele af meteoren ramlede dog ogs ned som strre klippestykker skaldte meteoritter og for nyligt kunne
nogle dykkere eksempelvis fiske en
meteorklump p 1,5 meter op af den
russiske s Chebarkul. Bde Henning
Haack og Ole J. Knudsen ppeger, at
selvom meteoren medfrte omfattende
skader i omrdet, s var det et stort
held, at ingen trods alt blev slet ihjel.
De russiske myndigheder har tidligere
oplyst, at knap 1.500 mennesker sgte
lgehjlp i dagene efter meteoreksplosionen. Det strste stykke af
meteoren faldt ned i Chebarkul-sen i
Rusland.
Krateret, hvor meteorstykket landede.
En del kom til skade, fordi de blev ramt af glas, som splintrede p grund af
trykblgen fra meteor-eksplosionen. Iflge de nye undersgelser udlste den
en energi svarende til en sprngning af 500.000 tons dynamit. Skaderne fra
den eksploderende meteor skete hovedsageligt i et omrde p landjorden,
som mlte omkring 60 gange 120 kilometer iflge de nye undersgelser.
Tjeljabinsk-meteorit er havnet i Kbenhavn
Forskere og andre interesserede har efterflgende fundet adskillige sm
stykker meteorit i omrdet, og et lille stykke Tjeljabinsk-meteorit p to gram
er havnet p Henning Haacks bord p Statens Naturhistoriske Museum. Der
er fundet ret mange stykker i omrdet, og prisen for et stykke meteorit er p
fem Euro per gram. Vi arbejder p at f et stort stykke p omkring et kilo
hjem, s vi kan udstille det omkring juletid, siger Henning Haack. I Danmark
ramler der ogs med jvne mellemrum sm meteorit-stykker ned i mulden.
Det seneste meteorit-fund blev gjort i Maribo i 2009, og her kunne ildkuglen
ses over 600 kilometer vk, da den flj ned mod Jorden.
(Uddrag fra Videnskab.dk)
9

Da Stevns Klint blev


UNESCO verdensarv
En rejsebeskrivelse om turen hvor relang spnding
og usikkerhed blev forlst, da verdensarvskomiteen
mandag den 23. juni 2014 vedtog at optage Stevns
Klint p UNESCOs liste over verdensarv.
Af Tove Damholt, museumsdirektr
Spndingen var stor, da den lille danske delegation i slutningen af juni drog til
rkenstaten Qatar, hvor rets mde i UNESCOs verdensarvskomit skulle
afholdes. Det var mdet, hvor sprgsmlet om Stevns Klints optagelse p
verdensarvslisten var med som punkt p komiteens lange dagsorden.
Kufferterne var tunge af materiale til omdeling, og computerne fulde af
godkendte procedurebeskrivelser og svar p alle tnkelige og utnkelige
sprgsml, som kunne blive ndvendige hurtigt at kunne svare p. Ugerne
inden afrejsen havde vret prget af hektisk aktivitet. Alt var blevet
overvejet og tnkt igennem, s vi kunne vre sikre p, at vi virkelig havde
gjort alt, hvad vi kunne, for at vre klar til alt.
En af opgaverne var at srge for, at alle derhjemme fik besked, s snart der
var nyt. S mange mennesker har vret engageret og ydet en indsats for
verdensarvsprocessen, og vi ville vre sikre p, at vi kunne n ud til s
mange som muligt hvis nu resultatet blev, som vi hbede. Heldigvis stod
Thomas Meyhoff fra Stevns Kommune og Ingeborg Kofoed Brodersen fra
museet klar derhjemme og det viste sig at blive en strre opgave, de kom
ud for.
Efter ankomsten i Doha var det med at komme ud til konferencecenteret, og
allerede under indtjekningen blev det frste radiointerview givet det var til
DRs Kulturnyt. Dengang vidste vi slet ikke, hvad der ventede. Vi begav os
videre i det kmpestore, skinnende og fantastisk flotte konferencecenter for
at finde den store sal, hvor over 1.000 mennesker fulgte med i komiteens
drftelser. Der myldrede af aktivitet ved de mange borde, hvor delegationer
fra over 150 forskellige nationer fulgte med og havde travlt med at f talt
sammen p tvrs af landene. Mange var mdt op i karakteristiske
kldedragter fra deres egn, og det gav rummet en farvestrlende stemning af
internationalt kulturmde. Stemningen under mdet var varm og familir vi
var der alle, fordi vi brndte for at sikre verdens natur- og kulturarv.
S fulgte ellers arbejdet med at blive tryg ved alle procedurerne, med at flge
med og vre klar til at kunne forst, hvad der skete, nr Stevns Klint skulle til
behandling. Men det trak ud og trak ud. Komiteen havde meget, de skulle
diskutere, og vi mtte begynde at sende besked hjem om, at beslutningen
blev udskudt. Tiden blev brugt til at afpudse takketale og svar p eventuelle
10

sprgsml og til at lodde stemningen for vores egen ansgning. Var der mon
nogen, som ville stille kritiske sprgsml. Heldigvis havde vi bde Bolette Lehn
Petersen fra Kulturstyrelsen og ogs den danske UNESCO-ambassadr Klavs
A. Holm til at tage fat og til at hjlpe med formuleringer. Det var meget
lrerigt.
Museumsdirektr Tove Damholt og
leder af Stevns Kommunes Natur og
Milj Berith Burkandt arbejdede i
Qatar koncentreret med at f Stevns
Klint p Unescos liste for verdensarv.
Her ses Berith Burkandt lngst til
venstre mens Tove Damholt er til hjre
for hende. Site manager Naja
Habermann tog billedet, som blev
sendt hjem til sn.dk

Vi opdagede, at nogle
danske medier meldte ud,
at Stevns Klint var blevet
optaget
p
verdensarvslisten. Og s
steg
aktivitetsniveauet.
Mens
vi
forberedte
takketale og finpudsede svar p alle mulige sprgsml, mtte vi svare
negativt p de lyknskninger, som strmmede ind, samtidig med at vi
forsgte at f sendt nye signaler tilbage til medierne hjemme.
Pludselig var DR klar til et indslag i Nyhederne. S var det med at f det
arrangeret. Det kunne kun blive sndag ogs selvom vi ikke havde nogen
afklaring. DR skaffede kontakt til en lokal kameramand, og midt i, at Kina fik
en lokalitet optaget, fik vi hevet den flinke kameramand ud og fik kontakt til
Danmark. Vi var kun p i halvandet minut, s det var med at vre skarp med
svarene. Men godt det ikke var lngere, for s snart Erkan zden sagde
farvel, lb telefonen, som sendte til Danmark, tr for strm. Det er ikke
kedeligt at lave TV!
Da dagen var get, var Stevns Klint stadig ikke behandlet, men vi havde set
de mest fantastiske steder blive indskrevet: Silkevejen, hulemalerier, det
store Oka-wango-indlandsdelta. Det er virkelig storslet verdensarv. Aftenen
blev brugt p at knytte forbindelser til andre verdensarvssteder det er
vigtigt, at vi lrer af hinanden. Den nordiske gruppe er en rigtig god gruppe
og har allerede hjulpet os i processen med at n hertil, og her kan vi helt
sikkert lre mere. Det er med at udnytte chancen med at f knyttet
kontakterne.
Natten var ikke den letteste, men lidt svn blev det da til, inden dagen
startede med det frste interview direkte til P4Sjlland, som kunne fortlle
os, at Stevns sydede. Det gav virkelig en stemning helt til Qatar at mrke, at
der var s mange der fulgte os.
11

Da vi mandag morgen sad i bussen ud til konferencecenteret, vidste vi, at


afgrelsen ville falde samme dag. Vores UNESCO-ambassadr havde ihrdigt
forsgt at f rykket behandlingen frem, s det kunne ske, mens han stadig
kunne vre hos os, men mange andre lande havde nsket det samme, s
komiteen sagde konsekvent nej. Heldigvis nede ambassadren at give os en
rkke gode rd til, hvordan vi kunne hndtere sprgsml og i vrigt berolige
os med, at han havde fuld tillid til, at vi kunne klare alt. Det var en god sttte
at have og godt at blive klogere af.
Og pludselig gik det strkt. Mdelederen Madam Chair som hun officielt
betegnes, havde bedt komiteen om at stte tempoet op, ikke gentage ting,
som allerede var blevet sagt og ikke udtale sig om andet end direkte
ndringer til indskrivnings-papirerne. Og det ndrede tempoet. S var det
med at f gjort sig klar.
Vi ryddede vores bord, testede at vi vidste, hvilken knap vi skulle trykke p for
at tnde mikrofonen, hentede vand og ryddede stolene foran, s UNESCOs
kamera-mand kunne f et godt billede. Og s var vi klar. Og s skete det.
Prsidenten for IUCN Tim Badman, som vi kendte bl.a. fra det konsulterende
besg, vi havde i Paris i januar, gik i gang med at prsentere Stevns Klint! At
sidde der i salen bag skiltet med DENMARK og se Stevns Klint p de store
skrme, mens Tim Badman fortalte, hvorfor IUCN mener, klinten er vrdig til
verdensarv og forklarer komiteen det, vi har fortalt om, hvordan vi passer p
klinten, og hvordan vi har sikret, at vi vil gre det fremover det var stort. At
se sine egne billeder og hre vores egne ord og pointer gentaget. Pulsen var
oppe. Og s kom skemaet op, hvor der var flueben i alle de fire emner, som
IUCN evaluerer p. Madam Chair spurgte, om der var sprgsml. Et kort gys.
Men nej. Ingen sprgsml. S slog Madam Chair et slag med sin lille hammer,
og Stevns Klint var verdensarv. Og s var ordet vores. Vrsgo.
Heldigvis var vi forberedte det var nu, vi havde chancen for at takke
verdens-arvskomiteen, IUCN, verdensarvscenteret og alle, som havde hjulpet.
Nu vi havde chancen for at fortlle, at vi var mange, som stod bag dette
arbejde, hvorfor vi mener Stevns Klint er vigtig, og at vi har tnkt os at passe
p klinten fremover. I fllesskab. Det var vanvittigt stort at f lov til. Mange
tanker lb gennem hovedet. Tanker om de mange som lige nu sad i Danmark
og fulgte med. Flelsen af at vre reprsentant for et stort fllesskab. Det
var meget, meget stort. Og s var det slut. Eller rettere. S startede det.
Frst lyknskningerne, som strmmede ind. Kendte og ukendte ansigter som
lyknskede p vegne af deres nationer. Og s begyndte pressen. Jeg kan
nrmest ikke huske mere, fr det var aften, og de eneste, som var tilbage i
konferencecenteret, var vagter og rengring, Naja og mig. Mere end 10
direkte interviews til tv og radio og nogle til den skrevne presse. Uanede
mngder af aftaler om tidspunkter og sprgsml og nye kontaktpersoner og
ndrede tidspunkter og ndrede sprgsml. Og hele tiden huske tidsforskel
og huske at skrive +45 foran nummeret, s man ikke fik en arabisk talende
telefonsvarer i stedet for et dansk studie.
S var det ellers for fuld fart til den middag den danske stat gav for at fejre de
12

to flotte indskrivninger. Vi nede frem lige efter champagnen var drukket,


men heldigvis tidsnok til at hre talerne fra de nordiske lande med ros til det
danske arbejde. Vi takkede selv nede en hurtig bid mad fik tanket lidt
strm p telefonen, og s var det ellers tid til at hoppe i taxaen til lufthavnen.
Flyve til Kbenhavn og s direkte til Tivoli, hvor borgmester Mogens Haugaard
stod klar til at g direkte p i Go'morgen Danmark p TV2. Og s
overraskelsen: I lufthavnen kl. 7 blev vi mdt af en lille delegation fra
stsjllands Museum, der under ledelse af Ilse Srensen var udrustet med
buketter og flag. Flelserne fik
frit lb, men det er jo ogs det
verdensarv
handler
om:
Sammenhold og fllesskab. Og
nr vi str sammen kan vi
ndre verden.
Stor tak til alle, som har bakket
op under hele forlbet. Der
venter os en stor opgave fremad
men bare vi holder sammen,
skal det nok lykkes godt.
Tove, Naja og Berith er jublende
lykkelige.
Foto: Stevns Kommune

(Sakset fra Lapidomanen/AGR)

Fotos til klubbens album:


Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre
arrangementer) i rets lb, vil jeg vre meget glad for, om du vil give
nogle af dem til klubbens album. Skriv dato og sted bag p hvert billede!

Hanna Grarup

Klubbens hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

Biblioteket: Vi bringer en efterlysning!


Disse to gode bger er ikke lngere at finde i samlingen:
Mineraler, en bestemmelsesbog l og
Mineraler, en bestemmelsesbog ll, af Chr. W. Bauditz,
De er mrket henholdsvis bl 9 og bl 9a
Hvor mon de er blevet af??? Det vil vre dejligt, hvis lneren vil hjlpe dem
hjem til klub-biblioteket, s ogs andre kan f glde af dem!!!
13

Mineralsamlernes bedste hjemmeside er


blevet udvidet
Af Hans Kloster
Mineralsamlernes bedste hjemmeside er blevet udvidet, navnlig med en
afdeling om Best Minerals. Man slr op p www.mindat.org, derefter
Messageboard, hvor overskrifterne er: General (generelt), How To (hvordan
bestemmes..), Talk Pages (debat), Maintenance (vedligeholdelse), Other
Languages (andre sprog end engelsk) og endelig Best Minerals (oplysninger
om mineralarter og -grupper).
Se f.eks. under feldspatten albit, en plagioklas oftest fundet i pegmatit.
Skarpe krystaller kan mle op til 20 cm. Albit kan vanskeligt skelnes fra
oligoklas.

Oligoklas: (Na,Ca)[Al(Si,Al)Si2O8]
Fundet p www.mindat.org

Albit : NaAlSi3O8
Fundet p www.mindat.org

Store og fine krystaller af feldspat kan kbes for mindre end 500 kr. og er
dermed billigere end de fleste andre mineraler. Det er overraskende for mig,
at Arne Noe-Nygaard p side 169-170 i Mineralogi fra 1966 skrev, at
veludviklede krystaller af plagioklas ikke er almindelige. Derimod er massiv
plagioklas meget udbredt som vsentlig bestanddel i svel magmatiske som
regional metamorfoserede bjergarter.
Et andet eksempel p Best Minerals er amfibolgruppen p over 100
mineralarter, der ofte er vanskelige at skelne fra hinanden. Artiklen inddeler
dem i 8 undergrupper og beskriver mineralerne med gode illustrationer af
hver art.
P nste side ses 4 eksempler p mineraler som hrer under amfibolgruppen.
14

Richterit:{Na}{CaNa}{Mg5}
(Si8O22)(OH)2 (Fra www.mindat.org )
Byssolit: AX2Z5((Si,Al,Ti)8O22)
(OH,F,Cl,O)2 (Fra www.mindat.org )

Actinolit:{Ca2}{(Mg,Fe2+)5}(Si8O22)
(OH)2 (Fra www.mindat.org )

Tremolit: {Ca2}{Mg5}(S i8O22)


(OH)2 (Fra www.mindat.org )

Under Talk Pages krer ogs en debat om amfiboler. B.Cannon skriver, at silikater med en kantvinkel p 56o=amfiboler og p 90o=pyroxener. Amfiboler
med hvid stregfarve: tremolit/aktinolit, grn: hornblende/ arfvedsonit og bl:
riebeckit. Pyroxener med grn stregfarve: augit, mellemgrn: hedenbergit og
lysgrn: diopsid/omphacit. Jeg har ikke tillid til denne forklaring, da disse sten
som regel kun viser farvels streg. Derfor vender jeg tilbage til Best Minerals.
Debatten fortstter, og selv om vi er kede af ny navngivning af gamle mineraler, s m vi bje os for de stadig mere avancerede analyser, der er rsagen
til justeringerne. Videnskabelige tidsskrifter er fyldt med data og ganske f
forklaringer hertil. Derfor er Mindat-hjemmesiden en fantastisk ngle til
forstelse af mineralernes udvikling og tilstand for alle, der er interesserede i
mineraler. Megen tekst kan udelades og mange fotos kan i sig selv fryde jet
og sindet. Det bedste er dog at betragte mineralerne ved selvsyn i alle tre
dimensioner. Smukkere genstande findes ikke og derfor kan jeg ikke f nok af
mineraler.
(Sakset fra Lapidomanen/Agr)
15

Nordvestsjllands Stenklub
Er en aktiv og velfungerende forening med ca. 70 medlemmer, hvis flles
interesse for STEN strkker sig lige fra den umiddelbare glde over
sknheden og mangfoldigheden - til nysgerrigheden efter mere viden om
geologi, om mineralernes tilblivelse og landskabernes opsten, om fossiler,
spor af levende vsner fra jordens forskellige tidsaldre .
Vi mdes til foredrag, og sociale arrangementer, tager p ekskursioner ,
samler og bestemmer vore fund. Og nogle af os gr i vort smykkevrksted
for at skre og slibe, pudse, polere og indfatte sten i egne kreationer.
Deler du vores fascination og lyst til at g p opdagelse i geologiens verden?
Der er ogs plads til dig!
Du kan jo starte med at lse vores program inde i bladet, komme til foredrag,
tage med p tur og se om det er noget for dig, inden du evt. bestemmer dig
for at melde dig ind. VELKOMMEN!

Stenklubbens udvalg:
Tur-udvalg:
Mdeudvalg:
Lokaleudvalg:
Festudvalg:
Udstillingsudvalg
Kaffe/kage-udvalg
Redaktionsudvalg:
Bibliotekar:
Pressemeddeler:
Hjemmesideansv.

Mogens, Else
Birger, Mogens
Susanne, Birger
Hanna, Tove, Flemming
Mogens, Lizzie
Vibeke, Hanna, Elli, Else
Asbjrn, Else
Susanne
Hanna
Thorsten

Andre klubbers blade bedes sendt til:

Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde,


: adogmo@gmail.com

Dette blad er trykt hos

16