, , v •

1
• i .
\
. ; ~
2
SELV-
ORGANISERING
pA'
ARBEJDET
oul Skrøder
'I'l'gninger:
lIANNE RODE
3
© Poul Skr.-der
Tegninger : Hanne Rode
Omslag: Luchou
Trykt af forfatteren selv hos:
CMO-ODENSE
Hunderupvej 21 a
5000 ODENSE C
I SBN 87 87509 10 5
ODENSE
1978
4
FORORD
Baggrunden for denne bog er en erkendelse ,
af, at det er svært om ikke umuligt at
I
me til orde i offentligheden
per om at vi arbejdere selv må organisere
os i forhold til vores arbejdssituation,
når en konflikt opstår. Erfaringer fra tid-
l igere arbejdskampe og omkring 30 års poli-
ti sk arbejde har lært mig, at hvis man be-
nytter det etablerede system, så sker der
en demobilisering, fordi man giver
'ine problemer videre til tillidsmænd og
"1 ign. og regner med at de tager sig af res-
Len , eller hvis man bruger et politisk par-
e
Li s om talerør, så sker der nemt det, at
problemerne sættes ind i en større sammen-
ft ng end man umiddelbart selv kan gennem-
fllrue . Man føler sig derfor sat udenfor si-
Il' egne problemer uden muligheder for at
opleve at ens egen indsats er med til at
Inse problemerne." Man bliver tilskuer til
II L eget liv.
jeg på et tidspunkt skiftede arbejds-
p i ds besluttede jeg derfor at jeg ville
1\ L1rnpe for at undgå at skabe en afstand
5
mellem evt. kommende konflikter og deres
løsning. Muligheden for dette var tilstede
fordi der ikke va.r tale om en etableret
arbejdsplads, IDeri at vi alle blev ansat
samtidig og selv måtte igang med at etable-
re os i forhold til hinanden og overfor
virksomheden. Resultatet blev at vi beslut-
tede ikke at vælge nogen tillidsma.nd, men
i stedet på skift at fungere som forhand-
lergruppe overfor ledelsen når problemer
skulle l øses. På denne måde oparbejdede vi
en betydelig grad af selvbevidsthed om, at
det var Q§. der var den drivende kra.ft, at
vi selv kunne handle og opnå resultater.
Dette mener jeg er en væsentlig forudsæt-
ning for overhovedet at gå ind i aktiv po-
litik. En p o ~ i t i s k organisering er nødven-
dig, men kun effektiv hvis den består af
bevidste .aktive arbejdere, som gennem egne
erfaringer har lært nødvendigheden af at
.. -
organisere sig på et højere' plan end ar-
bejdspladsorganiseringen.
Bogens indhold falder i to dele. Første del
er dagbogsoptegnelser fra en arbejdskamp
hvor vi ikke valgte nogen tillidsmand, men
selv på skift forhandlede med ledelsen. An-
6
den del er renskriften af en samtale, hvor
jeg prøver at redegøre for effekten af en
sådan fremgangsmåde, og hvor jeg forsøger
at sætte den ind i en større politisk sam-
menhæng.
Sidst i bogen -er et afsnit om hvorledes det
overhovedet blev muligt for mig at få skre-
ve t og trykt denne bog. For hvad nytter det
at man har noget på sinde, hvis muligheden
for at komme ud til offentligheden med sine
erfaringer er blokeret.
Bogen har således to erklærede formål. For .
de t .første . at j eg med bogen har fået mulig-
hed for at give mine erfaringer videre, end
det har været muligt med mund-til-mund me-
Loden, s amt for det andet i praksis at de-
mons trere at det er muligt med gode venner
og kollegers hjælp selv at producere denne
bog , dvs. at jeg selv i min fritid har
Lrykt og indbundet bogen! Om denne proces
handler bogens efterskrift.
(Iod læsning.
7
"
8
BAGGRUND
En hal skal bygges. Skurvogne og kontorvogn
ankommer. Formændene, som skal lede og for-
del e arbejdet, ansætter mig og mine .kolle-
Ge r. Byggepladsens arbejdere består af jord
og betonarbejdere, tømrere, murere, kran-
Colk osv.
Vi skal være færdig til jul_. Senere, efter
It arbej det skrider fremad, ansættes flere
loJleger. Vi er nu oppe på 12 mand.
Vi er alle sure på formanden og på en nyan-
ammen ingeniør. Intet nyt under solen.
'lss esamfundet virker perfekt. Modsætnin-
r n er "stand by". Den gensidige mistro
vokse r, problemerne bliver ikke løst. Ti-
1111'[ ønnen er for lav! 'Hvor meget er bonus-
"n? Hvor er garantien? osV.
9
. '): ::
Jeg er kendt som forhenværende tillidsmand.
"Du skal være tillidsmand ".' siger de.
nej!
jo du skal. Du kan snakke med dem, du
kender overenskomsten, vi må holde sammen,
vi bliver røvrendt.
Nogle står og griner smøret. Hopper han på
den, så er vi selv fri.
10
Jet gibber i mi g. Nu har du chancen til at
blive til noget og indflydelse, få gjort
noget ved det. De har tillid til dig. Sta-
dig intet nyt under solen.
Det er som om vi i kke tør selv og vælger en
til det grove. Cg ham vi så vælger er hel-
ler ikke selv altid lige begejstret for
j obbet , når han gå i kødet på formæn-
dene.
"Gør d et se Iv", siger jeg, "vi skal ikke
have nogen tillidsmand, han vil røvrende os.
Hagle siger "hørt", "fagforeninger, pis og
pa:Jir" osv. Vi er ikke flere end at vi kan
3nakke Og s4 er alle med. Og ingen
bl iver røvrendt."
Vi er alle usikre, det er noget nyt. Vi
:;kal se Iv tage s tilling og handle.
jl'(JRSTE AKTION
V i havde ikke selv været med til at f2st-
.I."t t e tiderne og priserne. Det var noget
',om var gj art i København. Vi havde ikke
0t Dap irerne, udregningerne osv. (Det er
jf't i kke sikkert, at der findes nogle ud-
I J;ninger. Måske er det simpelthen en stor
1 1
løgn). Når formanden blev spurgt om, hvor
meget bonussen ville give, var hans svar
a Jt id meget upræcise: l kr., 1,25 - 1,50 -
kr., det kommer an på hvor meget I la-
ve r.
I en er næsten alle oppe på
mærkerne aver usikkerheden med hensyn til
præstati onerne, tiderne på arbejdet, for-
mandens jagen med dem, for lidt værktøj
osv. Vi mangler en tillidsmand, som kan
ordne problemerne for os, men ingen vil væ-
re det.
Jeg går over og henter formandeu. Formanden
som hele tiden har været i mine tanker. Til
min store overraskelse invilger han i at
komme.
Han sætter sig ved siden af mig og har, i?a-
pirer med, som ingen før har set, er usik-
ker, men friskfyragtig. Der er ingen, der
noget. Jeg forelægger klagerne. En
enkelt går også til ham. Vi får et grund-
lag at arbejde på, men det viser sig, at
formanden ikke vil godkende ventetiderne.
Grundlaget er for dårligt. Formanden ikke
til at snakke med osv.
12
Et par dage senere forlanger alle at f å ud-
betalt bonus hver 14. dag. En af dem, der
er højest oppe, bliver valgt til at gå over
og forlange formanden og ingeniøren til mø-
de i skuret. Kommer tilbage. "De nægter,
men vi kan vælge to mand til at forhandle."
- Der stod vi så. For at formanden og inge-
niøren ikke skulle få deres vilje, blev vi
enige om at sende tre mand over og forlange
bonus. Jeg blev en af de tre.
Vi forelagde vore krav.
Usikkerheden med
hensyn til, hvad vi fik i bonus, tiderne,
kvalitet på svejsningerne, kranventetider-
ne, for lidt værktøj. Utilfredshed med hvad
fo rmanden selv kaldte "gulerodsprincipperne"
i produktionen. De kunne ikke forstå, at vi
jkke stolede på dem osv.
lte.;ultat af forhandlingerne: udbetalt bonus
? kr . i timen og det resterende (dvs. den
bonus , vi ikke havde fået udbetalt fra vi
var blevet antaget) udbetalt den førstkom-
III nde lønudbetalingsdag.
13
NÆSTE AKTION, NOGLE UGER SENERE
Mandag til torsdag arbejder vi fra 7.00 til
11.30 og fra 12.00 til 16.00. Fredag holder
vi kl. 15.15 på grund af 3/4 times nedsættel-
se f ~ 'a l. oktober. Vi havde snakket meget om
en betalt frokost på lo minutter i skuret
kl. 8.30 men ingen af os turde! En dag blev
vi enige om at gå i skuret. Formanden sagde,
at det var galt, og at ingeniøren havde væ-
ret efter ham. Jeg sagde, at vi var klar o-
ver det, men at vi for eftertiden gik i
sk"ure"t illegalt. Punktum.
14
"Al magt t i l folket !" er j eg nu i kke a lene
om at sige og bruge som hilsen. "Vi får de t
som vi vil have d e t " ~ "Godt sammenhold her".
"Knl" ven på t b d
s ru en, et er sådan de skal
have det". Det er ikke længere mine ord a-
lene.
-;:, . .. ..
TREDIE AKTION
Der var blevet snakket løn i 2-3 uger. "Vi
må se at få noget mere, men hvordan?" Vi
gik til den. Nu kunne det være nok med al
den snak. Men hvem skulle forelægge vore
krav? 2 kr. mere i timen. Nogle foreslog
det gamle udvalg. Jeg sagde, at vi jo leve-
de under et økonomi sk diktat ur, og at in-
15
gen virkelig turde sige deres mening lige-
ud, og hvis nogen gjorde det, blev vedkom-
mende forfulgt, vfyret. "Hørt, h ørt" osv.
Vi va lgte tre nye t il at freml ægge vore
krav .
Onsdag om eftermiddagen. De gik til ingeni-
øren midt på pladsen, mens vi andre hang
rundt omkring på konstruktionerne og holdt
øje med alle fire. - Omkring fyraften blev
1 6
vi orienteret. Han var ikke t stand til a t
give noget, det skulle han snakke med Kø-
benhavn om. De tre syntes han var positiv,
om end forbavset, da vi jo havde fået 2 kr.
på bonussen.
Det blev aftalt, at vi skulle få besked in-
den to dage. Torsdag, ingen besked. Fredag
f ormiddag - alle sure. "Hvad i helvede er
meningen?" Middag. Vi blev eni ge om, at de
tre s kulle gå over og for lange resulta ter ,
el l ers gik vi i kke i a r be jde .
I ngeni øren og formanden blev s ure. Når vi
t og de t på den måde, kunne vi jo kOIDme en
f or ~ n , i følge overenskomstens løftepara-
graf.
Al le talte i munden på hinanden. Nogle men-
Le , a t v.i skull e gå over· og s tille o s i kø
og for l ange 2 kr. m e ~ e i timen. Man måtte
.jo rette sig efter overenskomsten. "Demo-
krat isk". Nogle sagde: "Jeg har sgu aldrig
I l mt "ja" til nogen overenskomst." Jeg
dfSde , at 75%-reglen var udemokratisk, og
IL de nu var ude på at s plitte os. Og at
I r nu s kulle være for s kel på lønnep: det
vI Ile gå ud over solida r i teten. Men at vi,
17
når der nu var tvivl om, hvad vi skulle gø-
re, må tte s temme om det.
3 var for at stille op i kø
8 var for at fastholde kravet på 2 kr. i
timen til alle
l undlod at stemme
Derefter blev vi alle enige om at strej ke
resten af dagen og holde strejkemøde man-
dag morgen.
. Ingeniøren og formanden gloede noget da vi"
pludselig kørte . hjem.
\
18
Mandag morgen kl. 7.00 - Nogle ville gå
hjem igen.
Det er for dyrt.
Tag den nu med ro.
Lad os snakke om det.
Hvor meget er boden?
Er det indberettet?
Vi kan forlange den tilbagekaldt.
Pludselig stod formanden der.
- Nå , skal vi nu se at komme igang?
Tavshed.
- Vi holder møde, og du bliver nødt til at
gå .
Han skred.
Kl okken 8 blev vi enige om at snakke med
dem igen. Jeg blev valgt til at· gå med, på
grund af at den ene af de tre havde været
Qde og brække sig.
Ingeniøren var meget alvorlig. "Det er en
Ineget alvorlig ting", sagde han. Vi sagde ,
IL vi ikke var kommet for at stå skoleret,
III n a t vi fas tholdt vores krav, og spurgt e,
nm der var noget i posen, og om s trejken
vnr i ndberettet. Det havde han været nødt
L 1. Vi : "Det var ttkiogt". Ingeni øren havde
19
kunnet komme i forbindels€ med direk-
tøren.
- Hvornår?
- Klo 8.30.
kommer vi igen kl. 8.35.
Han invi lgede i at forsøge at stoppe indbe-
retningen til arbejdsgiverforeningen.
Vi forel asde det for gutterne og spiste fro-
kost i en festlig stemning.
Kl. 8.35 fik vi tilbudt 50 øre mere i timen
til alle. Efter en masse drastiske manøvrer
og megen snak stillede vi ham direkte
spørgsmålet, om det var alt, hvad han havde
fået lov til at give os.
Vi snakkede sammen og blev enige om, at det
mindste, vi overhovedet kunne gå med til,
var l kr.
Postbudet havde imidlertid været der med et
brev som indeholdt en kopi af det brev, som
var blevet sendt til arbejdsgiverforeningen
om strejken og vores krav.
Vi forelagde derefter tilbuddet for gutter-
ne, og vi blev enige om at gå igang under
protest.
Aftalte møde me4 ingeniøren igen kl. 13.30,
2 O
om der var mere at hente og forlangte at
informere gutterne efter mødet.
Kl. 13.30 igen ingen tilbud. Ingeniøren og
direktøren turde ikke give mere på grund af
indberetningspligten til arbejdsgiverfore-
ningen, men mente dog, at det skulle være
at få de sidste 50 øre på en anden måde,
som man kunne forsvare. En eller anden form
for produktivitetsfremmende slumpakkord.
Megen snak om underskud og for megen kran-
tid. - Borgerlig indoktrinering, filantropi,
en snak man skal holde sig langt fra, fordi
vi jo ikke kan sige vores virkelige mening
undtagen sammen med kammeraterne.
14.30 orientering om ovenstående. Forslag
om 50 øre mere i timen blev godkendt, samt
50 øre i tillæg til bonussen - slumpakkor-
der blev forkastet. ville vi
i kke for de 50 øre. Der kom forskellige
.forslag. Kørepenge, paptimer. - Det drejer
sig blot om at få grunkerne.
Vi tre var nu blevet trætte af alt det ren-
deri. To af os forelagde ovenstående. Inge-
iøren var tydeligt nervøs for mere uro, og
lovede at formanden og han ville se at fin-
21
de ud af et eller andet i løbet af ugen.
Da ugen var gået og uge sedIen skulle skri-
ves, snakkede vi hvad der skulle skri -
ves på af timer. Vi blev eni ge om at skrive
fuld tid på
9
så kunne vi jo afvente reakti-
onen fra d'herrer. Vi ville prøvekøre dem.
Mandag blev vi underrettet at vi ville
blive trukket for 4 timer of kun få udbetalt
timelønnen. De to timer Vår p- rund af
. ,:o
storm og regnvejr, hvor yi sidde t i
skuret, og de to andre timer var på grund
af strejkemødet mandag morgen .
Tremands-udvalget var igen nødt til at gå i
forhandling. Vi fastholdt timel ønskravet -
det var dem, der havde forårsaget uroen.
Ingeniøren fastholdt, at der ifølge overens-
komsten ikke kunne betales mere end mindste-
betaling minus dyrtidstillæ
r
<, 6 kr . i timen.
"Den f orbandede overenskoms t"? var replikken
senere. Vi gjorde opmærksom på, at hvis vi
skulle sidde til disposition for 6 kr. i ti-
men, vill e vi for fremtiden gå hjem, når det
begyndte at regne. Så blev han til at snakke
med. Men han fastholdt, at han ifølge over-
hverken kunne eller måtte give
22.
dyrtidstillæget. Vi blev enige om timelønnen
minus dyrtiden. Derefter forlangte vi resul-
tatet angående de sidste 50 øre. Vi fik fo-
relagt et brev fra arbejdsgiverforeningen
angående et berammet mæglingsmøde fredag den
20. november på kontoret kl. 11.00 angående
strejken og lønkravet. Følgende ville give
møde: DSMF, DASF og Arbejdsgiverforeningen.
Vi var lidt forbavsede. Han foreslog, at vi
skulle afvente resultatet af mæglingsmødet.
Det var jo en neutral instans, og det var
såre godt. Vi undlod at diskutere emnet, men
fastholdt, at mødets resultat måtte være med
tilbagevirkende kraft.
Efter at have orienteret, og alle - om end
med en vis skepsis - havde godkendt resulta-
tet, blev vi enige om ikke at deltage i mæg-
lingsmødet. Der var ingen, som ville være
med i det gedemarked - med fagforeninger og
arbejdsgiverforeningen, statistikker, ro og
orden, overenskomsternes overholdelse osv.
- De vil skide os et stykke.
2 3
MANDAG DEN 8. NOVEMBER
Vi gik til den som vi plejede kl. godt 7.00.
Efter vores illegale frokost, som varede
lidt længere end den plejede, henvendte for-
. manden sig til mig.
- Det går ikke. I overholder ikke tiden, som
I lovede. Kurt har siddet derinde i en 1/2
time'- Det går ikke. Så må I selv betale den
halve time.
- Lad være og kigge så meget på den klokke.
Det er sgu koldt 'i dag.
Gu er· det ej.
Det må du selv sige · til Kurt.
Lr op og går i gang. ~ e r formanden ga hen
til Kurt. Fem minutter efter ser jeg Kurt gå
omklædt hen til sin bil. Jeg var næsten klar
over hvad der var sket. Ned af. lejderen. Hen
til formanden.
- Har du fyret Kurt?
- Ne j, men han ville ikke trækkes for den hal-
ve time •.
Videre hen til Kurt. Ganske rigtigt. Kurt
\ille ikke finde sig i at blive trukket, og
I 'vde sagt op .
25
- Hvorfor går du bare. Du kunne godt have
sagt det tilos. - Du har bare at blive i
kammeratskabet. Du tror vel ikke, at det
bliver bedre det næste sted du kommer hen.
Kom nu med op igen, så finder vi ud af det
til middagsfrokosten.
- Nej, jeg gfder ikke. Han jagter mig. Jeg
finder noget andet arbejde. Det er et prin-
cip jeg har. Jeg vil ikke finde mig i det.
Jeg kommer og går som det passer mig. - Men
ok, hvis vi kan få det ordnet med det samme,
så prøver vi.
"Vi skal Jeg ordner det. Op til gutterne.
have et møde". I løbet af lo minutter er vi
alle samlet i skuret. Jeg forelægger proble-
met. Kurt vil ikke. "Det er du bedre til".
Vi taler om sammenholdet. Hvem er den næste
som bliver jagtet? Kontrol fra formanden ik-
ke nødvendigt. Vi ville lave mere, hvis han
ikke var her. Nogle siger: "Vi går hjem".
Det er for dyrt. Det må udvalget ordne.
- Lad os få ham her ind.
26
Vi bliver enige om at ville have ham ind i
skuret, men hvem skal hente ham? Alle er u-
trygge. Jeg siger intet • . "Karl", foreslår
en, .men han vil ikke. En ny kollega siger:
"Jeg kan sgu da godt gå ud og hente ham"
- Gutterne vil snakke med dig.
Fem minutter. Formanden kommer. ~ t stort
spørgsmålstegn. Stilhed. Vi er godt opdra-
ge t.
- Hvad er der nu galt?
- Det ved du jo godt, men jeg kan godt sige,
at vi er skide utilfredse med dig. Vi vil
ikke finde os i, at du driver menneskejagt,
og at du har trukket Kurt for en halv time.
For øvrigt får du ikke lavet mere, tvært-
imod.
Bør han indfandt sig, var vi blevet enige om
a t nu måtte alle give personligt udtryk for
deres utilfredshed. Alt for mange vælger at
hol de kæft. For at sikre sig.
Kol leger, som ikke havde sagt noget før, tog
bladet fra munden og gav udtryk for, at han
fod t kunne være noget mere på sit kontor, og
tt det var irriterende at have ham stående
-
ng glo på sig, samt at de var voksne menne-
27
sker. Det gav luft og stivede selvrespekten ,
af;
Formanden:
- Jeg vil da gerne have et godt forhold til
jer, men jeg er nødt til at være der for at
sørge for, at I får det hele med. I overhol-
der jo heller ikke, de lo minutter, som i
havde lovet. osv.
- Det er ikke det det drejer sig om, siger
jeg, men du forfølger enkelte og udfritter
andre om, hvem der laver ballade. Vil du
trække eller ikke?
- Vi slår en streg over d ~ t .
Og vi fik det igen som vi ville have det.
En del var sure. - Det hjælper ikke, han
bliver ved.
Vi fik en længere' diskussion om magtesløs-
hed, umynddiggørelsen og om, at vi ikke kun-
ne lave revolution i dag, men at det trods
alt var væsentlig, at vi holdt sammen osv.
Derefter gik vi i arbejde igen. ,
Al magt til folket.
28
29
MÆGLINGSM0DE
Mæglingsmødet, som vi mere eller mindre hav-
de lovet at deltage i under forhandlingerne
om de sidste 50 øre, var berammet til fredag
den 20. november kl. 11.00.
Vi var stadig enige om ikke at deltage.
Nogle dage før mødet havde formanden for den
lokale afdeling af DSMF ringet til arbejds- O
formanden . Hvad de talte om vides ikke, men
~ n af udvalgets tre medlemmer blev af ar-
bejdsformanden opfordret til at ringe til
fagforeningsformanden. Han havde et mellem-
værende med fagforeningen og ville ikke
straks ringe. Var altså i tvivl om, hvad man
ville tale med ham om. Han kunne ikke få det
at vide af arbejdsformanden.
Næste dag tog han ind på fagforeningen, og
drog et lettelsens suk, han erfarede at det
var mæglingsmødet det drejede sig om. Det er
ikke meget jeg har fået ud af ham vedrørende
samtalen, men han sagde at han havde nævnt
mit ,havn, og at formanden havde været ved at
gå bag over i stolen. Han havde lovet for-
manden at få skrevet navnene op på samtlige
3Q
Ifld'nd , s om havde del tage't i strejken af hen-
yn t il kontrol.
fJogle var sure, både på ham og på formanden.
IIvad fanden skulle han der ind efter?
II'ormanden fik for øvrigt aldrig listen med
III vnene.
I"redag den 20. november. Jeg var spænd t på,
hvordan det ville forløbe. Havde indtryk af,
IL mange var ligeglade.
1';1., kvarter før mødet kom fagforeningsforman-
len og gik ind i ingeniørens vogn. Inden kl.
11 .00 var alle 5 ankommet. Et stykke tid ef-
Le r kom ingeniøren op efter mig. Jeg skulle
komme n e d ~ man ville snakke med mig. Jeg var
ikke mege't for d e ~ , men talte mea
kol legerne om det og gik derned.
l,<'andens osse!
nogle af
Fagforeningsformanden vinkede mig ind i in-
geniørens vogn.
- Nej, sagde jeg, kom her ud.
Han gav hånd (vi er gamle tillidsmandskamme_
rater) og sagde:
- Kom nu med ind.
- Nej.
31
De andre kom også ud og hilste.
- Vi kan gå over i vores skurvogn, sagde jeg.
- OK.
De futtede med.
De ville gerne hjælpe os med at få bo-
den sat ned og høre lidt om, hvad det hele
drejede sig om. De ville også gerne vide hvor
listen var, men det vidste jeg ikke.
Der sad jeg så med pamperne og var sgu ikke
særlig opsat på at tale med dem. Men som det
gode menneske jeg er, gav jeg dem en kort
redegørelse for aktionen. Sagde, at vi sgu
godt var klar over, at vi fik en bod, og at
de ikke skulle beklage nogen som helst, for-
di vi ikke var skyld i strejken, og at vi sgu
ikke havde fået andet end utak for at have
bygget den hal.
- I har da fået jeres løn, sagde fagfore-
ningsformanden(Sød dreng, sagde kollegerne
bagefter). Derefter jeg, og
gik til ingeniørvognen. En time senere kør-
te alle og omkring fyraften spurgte ingeni-
øren mig, om jeg havde fået resultatet.
Næh.
I får ingen bod, sagde han og grinede over
32
ll( le hovedet.
De t var satans, det er løgn! '
Ne j.
Det har jeg sgu aldrig været ude for før.
/lvorfor?
På grund af vejret. Det er en udsat arbejds
plads, og det er jo gået meget godt - det er
.lo en ekstra julegave. Arbe jdsgi verforeningen
holdt ellers stædigt på, at I skulle have
bod .
l øvrigt var han forbavset over at fagfore-
II i ngerne ikke havde orienteret os.
,l cg spekulerede meget over, hvorfor han var
:d\. glad. Jeg var selv lidt ærgerlig over,
Ilt vi ikke fik boden - og (log.
fik jeg at vide, at direktøren også
havde været til mæglingsmødet. Jeg tror, at
[runden til at ingeniøren var så glad, må-
nke var, at vi ikke havde deltaget i mæg-
Lingsmødet og således ikke havde afsløret .
og kritiseret ingeniøren og formanden, hvad
man jo havde let ved, f.eks. dårlig tirette-
lægning, sikkerhed osv.
33
f '
34
II' lN I\.KTIONEN, FORTSAT
V i r n efter diskuterede vi resultaterne.
AI le var tilfredse. Men hvad så med de sid-
lL 50 øre? Der blev debat om, hvem der
kull e forhandle. Vi tre gamle mente, at der
kul le tre nye med. Nogle mente, at vi var
I'.ode nok. Jeg mente, at to nye og en af de
1' • .Iml e var godt. Da de to andre gamle katego-
" ok nægtede, blev det mig, der gik med. Jeg
vJlle også gerne, men der var jo stor fare
ror at blive forfulgt yderligere.
V gik til den. Ingeniøren var som sædvanlig
~ L stort spørgsmålstegn •
. 1 r , så var det j o tiden med de sidste 50 øre.
I,:rter mange taktiske manøvrer gav han sig,
III n først fra førstkommende lønningsuge • Vi
I '"i orde ham opmærksom på, at vi j o tidl i ge r e
l u vde tal t om, a t det skulle være med t il ba-
" "vi rkendekraft - fra vi indgav lønkravet •
f)flt ville han ikke og henviste til, at VI ,jo
v r sluppet for bod. Vi sagde, at nu var det
.lo,ham, der stillede sig på bagbenene. Han
agde, at han kunne ordne de 50 øre uden o:n
35
firmaet, men ikke hvis det skulle være med
tilbagevirkende kraft. Vi sagde, at nå r han
kunne give 50 øre lokalt, så kunne han jo
også give 70 øre. Det kunne han ikke for-
svare.
Vi gik derefter ud til gutterne og referere-
de forhandlingernes forløb. Mange var sure
over ikke at få med tilbagevirkende kraft,
det havde han jo lovet. Vi blev enige om, at
de 50 øre trods alt var hjemme, og kunne vi
få 60 øre, var det i orden.
Vi forelagde ingeniøren, at man var sure o-
ver, at han ikke holdt ord, og at vi for-
langte 70 øre mere i timen, når vi ikke kun-
ne få 50 øre med tilbagevirkende kraft.
Nu var han blevet stædig og sagde, at han ·
så ville ringe til firmaet med det samme.
Vi tre snakkede sammen udenfor og gav ham
tilbuddet 60 øre i timen.
Han slog til, og dermed var den pot ude. In-
den døren smækkede bag os hørte jeg hq.m dog
lige mumle: Hvad det næste?
2. 6
;1 DSTE AKTION
'I' I rsdag den 22. december om aftenen ringede
n koll ega til mig privat, han havde ikke væ-
r't' t på arbe jde i nogle dage, fordi hans søn
I':"t 6 år havde været syg med mæslinger.
It.! vde ikke kunnet få nogen til a t passe ham,
(l{'" samleversken var nød t til at gå på arbe j-
li • Han havde meddelt formanden årsagen og
ll ,lvde ringet og sagt, at han kom igen onsdag.
37
Formanden svarede, at det ikke var nødvendigt
at komme, der skulle jo være julefrokost og
alle have fri kl. 13.00. Endvidere var
der en anden, som havde overtaget hans
arbejde.
Kollegaen spurgte derefter, om det betød at
han var fyret, for så skulle han bare sige,
det ligeud. Formanden sagde, at det kunne
han jo ikke, når han ikke var der. Dermed
havde af dem lagt røret på. Kollegaen
spørger nu mig, hvad han skal gøre. Jeg si-
ger:
- Bare tag det roligt. Du kommer bare i mor-
gen tidlig. Jeg tror ikke han tør fyre dig,
"
og dermed slut.
Onsdag morgen blev han sat i arbejde efter
en halv times tid, og vi regnede med, at det
var ude af verden.
I løbet af dagen fik alle på pladsen nogle
bajere, men ellers passede alle deres arbej-
de. Ved 12-tiden var vi i skuret og holdt
julefrokost - en enkelt halv og resten af
øllet satte stemningen. Vi sang slagsange
og havde det rart og festligt.
Kl. 13.00 begyndte vi at gå ned til forman-
38
cl n for at få vores løn og en cerut. Kolle-
l',' en kommer hen.
- Så gik det som jeg havde regnet med. Jeg
r fyret.
- Det var satans.
- Slyngel!
I'; t par andre kolleger, som også havde fået
,
cl t at vide, foreslog, at vi skulle få det
ordnet med det samme. Samtidig var andre gå-
til' formanden for at spørge, hvorfor han
v r blevet fyret. Formanden svarede, at han
1kke passede sit arbejde, ikke kommer hver
da osv. Arbejdskøbermoral! Jeg foreslog, at
v ordnede problemet mandag morge i!, da vi j o
r
39
holdt fri nu og ingen magt havde før end man-
dag. Det blev accepteret. Alle kørte hj em.
Mandag morgen. Mørkt og koldt. Rimtå ge. Ved-
kommende kollega er ikke kommet. Han havde
ellers lovet det. Formanden er syg. Stemnin-
gen er på nul. Alle er sure. Kan ikke se
hinanden i øjnene. Vi går i arbejde. Et pqr
stykker af os bliver. En siger:
_ Røvhuller! Skal vi ikke se at få gjort no-
get ved det.
Vi bliver enige om at snakke om det til vores
illegale frokost ca 8.30.
Frokost. Alle er samlet på nær den fyrede.
Stemningen bliver bedre efter at vi har spist
og drukket termokaffen. Alle giver udtryk for,
at der er en svinestreg osv. Nogle finder
fejl hos kollegaen (arbejdskøbermoraII). Prin-
cipielt kan vi alle blive udsat for det samme,
umenneskelig behandl ing, diktatur, vold, sla-
veri.
En halv time er gået. Ingeniøren gå r ude på
pladsen og er sur over, at vi ikke er kommet
i gang . Pludselig står han i døren. Se nu at
komme i gang.
Det var godt du kom. Vi er skide utilfred-
40
:le med at han er blevet fyret - lige før jul
og på grund af, at han har været syg, siger
en kollega, som aldrig før har sagt noget
til ingeniøren.
Ingeniøren sagde, at han ikke passede sit
rbejde, var ustabil, at formanden og kolle-
gaen ikke kunne sammen, at de ikke kunne ta-
le s ammen, at han ikke kunne gå i højden,
og at der ikke var mere arbejde på jorden.

I':n arbejdskammerat sagde, at formanden jag-
de ham, og at han var god nok og lige s å
god som os andre. Jeg sagde, at det med høj-
den ikke var rigtigt. Der var meget arbejde
på jorden, som andre jo arbejdede med. Og
hvi s man ville tage menneskelige hensyn,
kunne det sagtens have været ordnet. For øv-
rigt ved vi alle, at han har haft influenca
g ikke er rigtig rask, sidder tit og hoster.
I) r efter sagde ingeniøren, at han ikke havde
III r e at sige, og gik.
Vi valgte nu tre nye kammerater til at fore-
loogge vore krav om at få kollegaen genanta-
t . Til frokost kl. 11.30 blev vi informe-
r'C t. Intet nyt - ar'bejdskøbermoral. Ingeniø-
4 1
ren kunne ikke, det var formanden, der antog
og afskedigede. Kunne hverken f å et "ja" el-
ler et "nej". Smart lavet. Sætter sig', selv
ud af spillet, fordi han ikke tør tage stil-
ling. Der stod vi så med håret ned ad nak-
ken. Vi snakkede om, hvad vi skulle gøre, og
blev enige om, at enten måtte vi have fat i
direktøren eller også måtte vi have et klart
svar fra ingeniøren. Ja eller nej. Endelig "
ville vi holde igen kl. 14.00 for at få be-
sked.
42
Vi fik et klart "nej" fra ingeniøren. Han
v'lle ikke genantage og var forbavset over,
a t vi blev ved. Det var jo dem som ledte og
I'ordelte arbejdet. Nogen mente, at der ikke
v r mere at gøre. Andre mente, at vi skulle
(J tre jke, gå hj em. Mange sagde ikke noget.
- Dengang vi havde lønkravet inde, kunne vi
nok blive eni ge. Nu da det drejer s ig om no-
{e t menne s keligt, kan vi ikke. Det er ikke
oå godt.
- Jamen han er her jo ikke, sagde en eller to,
v i ved jo slet ikke, om han i det hele taget
vil begynde igen!
- I formiddags blev vi enige om, at det er
vores allesammens problem; og det er det jo
t adig. Du manipulerer lige s å meget som in-
eniøren. Det er da ok hvis du ikke vil
t rejke, men så sig det rent ud. Men jeg kan
e at vi er uenige, så lad os stemme om det.
I ' ~ n forlanger skriftlig afstemning. 16 små
1 pper. Plus for strejke. Minus for ikke at
ntrejke.
l for at strejke.
I . i mod.
Vl gik alle 16 hjem.
43
TIRSDAG
Om morgenen var alle samlet. De tre gik igen
til ingeniøren og fremsatte vores krav. Fem
minutter efter kom de tilbage. - Atter nej.
Jeg var forbavset, andre ikke. Der var ikke
stemning for at fortsætte strejken. Nogle
mente, at det ikke var muligt at presse in·-
geniøren længere, men at de tre skulle gå
ned igen og sige, at vi gik i arbejde under
protest. Og at vi ville tage sagen op igen,
når formanden kom tilbage. Ingeniøren ville
vide, hvad protesten indeholdt. Det fik han
ikke noget at vide om.
44
45
NEDENSTÅENDE ER EN BÅNDAFSKRIFT AF EN SAM-
TALE MED EN UDDYBNING AF TEKSTEN OG DE PRO-
BLEMER DEN REJ SER.
I din indledning siger du, at I alle er su-
re på formanden. Hvorfor er I det? Er der
tale om en konkret konflikt?
Næh, det er der ikke, men man har jo lige
været inde og er blevet ansat, og har mere
eller' mindre måttet tale arbejdskøberens ,
sprog. Man føler, at man er blevet under-
trykt, når man har været ude for at sælge
sin arbejdskraft. Man må ændre sin egen må-
de at snakke på. Hvis man snakkede som
normalt snakker, kolleger og kammerater i-
46
me llem, så blev man sgu aldrig ansat nogen
.. teder. Man må simpelthen sæl ge sig selv
også , for at f å arbejde. Det giver
noget godt startgrundlag. Når man så
r blevet ansat, så render formanden i hæ-
lene for at kontrollere at man laver
noget. Det er også ham som kontrollerer om
man møder til tiden om morgenen. Det kommer
al t sammen af, at det er ham som skal lede
og fordele arbejdet. Det er ikke noget sær-
ligt for denne arbejdsplads. Sådan er det
alle steder.
Der opstår en konflikt vedrørende udbetaling
af bonus og garanti. Dine
vælge en tillidsmand og peger på dig.
Som de bemærker, så har du jo været tillids-
mand før. Hvorfor vil du så ikke denne gang?
De t kan virke lidt underligt, men for det '
første blev jeg fyret fra min tidligere ar-
bejdsplads netop fordi jeg var tillidsmands
og for det andet følte jeg, at jeg i den 4-
hrs periode jeg var tillidsmand umærkeligt
havde fJernet mig fra reine kamms raters måde
l t opfatte tingene på - altså på en måde
var blevet fremmed i min egen
i mit eget
'l .
mL.L.J0.
47
Er det det du mener med at sige, at man bli-
ver røvrendt af en tillidsmand?
Jo, det kan man godt sige. Hans funktion er
jo netop at forhandle med ledelsen om løn-
krav, om forbedring af arbejdsforholdene.
Og hans konkrete situation er den, at han
hele tiden må høre på deres manipulering
væk fra den virkelighed, han som tillids-
mand skal repræsentere. Denne borgerlige in-
doktrinering og man bli-
ver udsat for dagligt, gør at man bliver
skizofren, bliver to personer inde i hove-
det. Det kan en nok s å robust, nok s å klas-
s ebevidst arbejder simpelthen ikke klare i
længden. Han vil mere eller mindre blive en
forræder over for sine arbejdskammerater.
Man er så præget af det borgerlige samfund
man lever i, at man straks øjner en chance
til at "blive til noget", når ens kammera-
ter vil vælge en til tillidsmand. Man bliver
jo ikke regnet for noget som almindelig ar-
bejder, og derfor ser man straks en chance
for at blive og andet. Vi er jo alle
flasket op med egoisme, med borgerlig indi-
vidualisme. Det at man er svag
i en sådan er en skide
48

'>( /"'-,,'.
,//
farlig situation. Det er vejen væk fra en
kol lektivarbejderbevidsthed, og svækker
l ys ten til at kæmpe sammen med arbejdskam-
meraterne for lønarbejdets afskaffel s e.
Du s iger at det skaber en ny situation, for-
di du ikke vil være tillidsmand. En situa-
tion præget af usikkerhed.
IIvis jeg nu var hoppet på, havde sagt ja
til det grove arbejde, altså taget chancen
for at "blive til noget" - så havde der ik-
ke været noget nyt under solen. Men jeg hop-
pede jd ikke på den, og det skaber en ny og
usikker situation. Ingen andre ville være
Lil lidsmand. Arbejdskammeraterne er jo vant
49
til at en eller anden lader sig v:J:;'6e ti l
det grove arbejde , s om det er a t ti l -
lidsmand. Men jeg ville ikke mere. Jeg ville
have, at vi i fælle s skab skulle løse vore
problemer. Hvis jeg havde ladet mi g vælge,
havde jeg umynddiggjort mine arbejdskammera-
ter, havde hindret dem i selv at handle for
at ændre deres, dvs. vores, situation. Egent-
lig ville jeg gerne være tillidsmand, men til
gengæld vidste j eg godt hvad det var for no-
get lort, jeg s å var blevet blandet ind i.
Arbejdskammeraterne ved det sgu ogSQ godt .
Fagforeninger, pis og papir, som den ene af
dem siger. Sagen er blot at vi er vant ti l
at handle på den måde. Det forventes af os ,
at vi vælger en tillidsmand. Både fra fagfor-
eningens side og fra arbejdskøberens side.
Vi forventer det også s elv. Men vi skal ikke
vælge nogen til at gøre tingene for os. Vi
skal sgu selv gøre tingene i fællesskab. Vi
løser problemerne meget bedre på den måde.
Det er en usikker situation, for hverken de
såkaldte arbejderpartier eller fagforeninger-
ne har bygget deres politik på tilliden til
at arbejderne godt selv kan hvis de får lov.
De har ikke støttet arbejderklassen i dens
50
fors øg på selvstændiggørelse og egen frigø-
rel se. De har istedet, groft sagt, bygget
på det modsatte. Det er derfor vi er usikre.
Vi har ikke noget at støtte os til. Vi er
nødt til kun at stole på os selv.
er baggrunden for at kræve en lo-minut

ters frokostpause om morgenen.
Næs ten alle arbejdere spiser en bid brød ved
halv-ni-tiden. Mange har ikke fået noget at
pise før de tog hjemmefra. Og vi har altid
gj ort det. Det er ganske almindeligt, at man
tager en bid brød på det tidspunkt. Men vi
havde udtrykkeligt fået at vide, da vi blev
ansat, at det måtte vi ikke! Vi måtte ikke
gå' ned i skuret. Det tog for lang tid, sagde
de ! Vi havde fået at vide, at vi blev fyret,
hvis vi gjorde det. De havde allerede regnet
ud , hvor meget tid, der ville gå til spilde
L løbet af både lo, 20 og 30 år. Det er de
sgu dygtige til, sådant noget. Men det var
nedværdigende for os, at skulle stå rundt om-
kring på pladsen i al slags vejr og æde sit
brød . Hvem har nogensinde hørt om en formand
,lIer anden funktionær, er blevet fyret,
r'ordi han satte sig ind og drak en kop kaffe
og tog en bid brød i 1eg har
51
"-I
sgu aldrig. Personligt følte jeg, at vi alle
helst ville ned i skuret, og jeg foreslog
derfor, at vi mødtes der kl. halvni. Det
gjorde vi så. Alle var glade. Vi følte, at vi
havde gjort noget, som var rigtigt. Det var
skide dejligt. Jeg tror, at denne situation
skabte noget af det sammenhold, som vi havde
fremover. Det 'er meget vigtigt, at finde
nogle ting, som man er enige om, og som kan
gennemføres. Uanset hvor reformististisk det
umiddelbart kan synes. Den 'bevidsthed, det
skaber om eget værd, det er det primære i så-
dan en situation. Det er væsentligt at opda-
ge, at man selv kan skabe ændringer i sin ar-
bejdssituation. Det er fremmed for de fleste
arbejdere. Men det er vejen til en revolu-
tionær bevidsthed. Det sætter arbejderne i
bevægelse.
Men kunne en tillidsmand ikke have skaffet
jer den pause?
Nu må du fan'me holde op. Du har jo ikke fan-
get pointen. Selvfølgelig kunne en tillids-
mand, som en artig skoledreng og med hatten
i hånden have bedt om en forhandling. Han vil
le sikkert også have fået positivt resultat.
52
I
I
Men det ville ikke have lært os, at vi selv
kan gøre tingene. Det ville ikke have styr-
ke t vores tro på os selv; Det ville ikke ha-
ve skabt bevidstheden om, at vi selv kunne
kabe forandringerne. Det er jo det der var
fi dusen!
Hvorfor vil i pludselig have 2 kr mere i ti-
men?
Det er jo en økonomisk nødvendighed. Dyrtids-
reguleringen giver jo kun ca. halv dækning for
de prisstigninger, som forekommer mellem over-
enskomsterne. Vi ville sakke endnu mere agter-
ud, hvis vi ikke hele tiden gennemtrumfede en
lønglidning. Kapitalisterne vil hele tiden gø-
re , hvad de kan for at hæve profitten. Arbejd-
erne må hele tiden være på mærkerne for at det
ikke sker. Det er et led i klassekampen. Hvis
vi ikke kæmpede boede vi sgu endnu i jordhuler
Men det er ikke fordi vi forbedrer vores leve-
vilkår væsentlig ved hele tiden at få mere i
l øn. Hvis ikke kapitalisterne selv tager løn-
forhøjelsen tilbage ved at hæve priserne på
varerne eller forringer kvaliteten
9
så ta.ger
s'taten sgu for dem, og leverer dem ti11)age f.
-
eks. i form af ydelser.
53
Men der findes mange andre og mere tilsløren-'
de måder at gøre det på. Vi må hele tiden kæm-
pe for at ballancepunktet ikke skal forrykkes
til fordel for kapitalisterne, og derfor bl.a.
hele tiden kræve mere i løn. Man skal bare væ-
re sig bevidst, at det ikke løser det store
problem. Nemlig arbejdernes frigørelse. Af-
skaffelsen af lønarbejdet.
I den konkrete situation, vi stod i, var det
meget nødvendigt at handle. Lige fra den dag,
vi var blevet ansat, havde vi talt om, at vi
skulle have noget mere i løn. Vi kunne ikke
blive ved med kun at snakke om det. Det sløver
bevidstheden. Det er som med vejret, alle
snakker om det, ingen gør noget ved det. Vi
valgte så tre nye kammerater til at forhandle
vores krav. Det er vigtigt hele tiden at have
nye forhandlere. Det gør at alle på et eller
andet tidspunkt har været aktiv og fulgt med
i hvad der foregår. Og det lærer os, at vi
godt selv kan handle. Det bliver til gengæld
sværere for arbejdskøberne at iværksætte en
systematisk forfølgelse af nogle enkelte ak-
tive kammerater. Nu var vi alle aktive, og det
svækkede arbejdskøberens situation.
Som jeg vist før har sagt, er det nødvendigt
54
med lønkamp hele tiden. Men det er farligt,
hvis kampen mod arbejdskøberne hele tiden kun
r en lønkamp. Så bliver det 5-øres politik.
, De t bliver på den måde ikke en kamp mod umyn-
diggørelsen, afskaffelsen af lønarbejdet. En
ktion for en lønforhøjelse er altså ikke et
mål i sig selv. Det er en nødvendig, men un-
derordnet aktion. Det skal man være sig be-
vidst, ellers ender man i den rene reformisme.
Hvis man kører aktionen som vi gjorde, er det
en god situation til at skabe et sammenhold.
Vi ' havde ikke en tillidsmand og et tungt -fag-
retslig system til at umyndiggøre os, gøre os
s løve og passive. Vi lærte at sætte os i ste-
det for disse, og at gøre tingene selv. Vi
blev ikke fremmedgjorte over for det, som fo-
regik omkring os. Vi vidste jo alle hele ti-
den, hvad der skete. Det bliver således et
l ed i skabelsen af en revolutionær bevidst-
hed.
Formanden tilbyder jer, at I kan komme over
og forhandle jeres lønkrav ~ n af gangen,
hvilket er i overensstemmelse med løftepara-
grafen. Det er lige ved at bryde enheden i
aktionen. Hvad er årsagen til det?
55
-_o ..
Traditioner, du. Vi var ved at blive et offer
for traditioner. Man plejer jo at gøre det på
den måde. Nogle syntes, at det var helt i or-
den. Men det ville jo bryde solidariteten,
hvis nogle opnåede mere i timen end andre. Og
du kan bande på at arbejdskøberen ville have
udnyttet situationen til at give os forskel-
lige lønforhøjelser. Man må nemlig ikke begå
den fejl at tro, at de er dumme. De er nemlig
skide smarte. Vi lavede en afstemning, hvor
flertallet var for, at vi fastholdt en ensar-
tet lønforhøjelse til alle. Arbejdskøbernes
gamle fidus, med at splitte arbejderne ved
hjælp af individuelle fedterøvstillæg lykkedes
ikke denne gang.
Der bliver indkaldt til et mæglingsmøde. Du
kalder det et gedemarked. Hvorfor det?
Vi havde jo besluttet os til at køre aktionen
uden om hele det udemokratiske fagretlige sy-
stem. Vi ville gøre det på vore betingelser.
Vi ville ikke bindes af nogle regler, som byg-
ger på et nederlag i forrige århundrede. Du
ved, septemberforliget. Det er da helt i
den, at man dengang ikke kunne køre aktionen
56
I a:ngere, ikke havde kræfter til.. det. Men det
pr sgu en forbrydelse, når man gør nederlaget
il en sejr. Man skulle have indrømmet, at det
var et nederlag, og så senere, når man stod
Gcdre og stærkere, have forkastet det og skabt
·t nyt og ;bedre grundlag. Men som sagt ville
vi udnytte den gunstige situation, vi stod' i,'
og ikke hæmmes af et 70 år gammelt nederlag.
Det der sker i den konkrete situation er, at
arbejdskøberen selvfølgelig havde helvedes
travlt med at indberette vores lille strejke.
Netop for at få os kørt ind i hele det fag-
retslige system. Det er jo et udmærket system
for ham. Nu skulle altså fagforening m.m. til
at køre hele konflikten for os. Umyndiggørel-
sen var godt i gang. Der ville sandsynligvis
3ke det; at ville betragte hele ak-
ti onen ensidigt som en lønaktion. Som 5-øres
politik. Både arbejdskøberne og fagforeninger-
ne har jo afskrevet klassekampen. Men vi må
være klar over, at klassekampen ikke kan af-
skaffes i et kapitalistisk samfund.
I';n af arbejdskammeraterne bliver fyretl
Ja , han overskred jo frokost-tiden. Det ville
selvfølgelig blive opdaget med det samme. Dp
57
havde jo et godt øje tilos. Det var jo et
nederlag for dem, at vi havde taget os den
ekstra frokost. De havde jo forbudt os det.
Formanden og Kurt kommer selvfølgelig op at
skændes, og han bliver fyret. Men det er jo
noget lort. For det første fordi det er en
sejr for arbejdskøberen, og for det andet er
det en dårlig løsning, set fra vores synspunkt
Han ville jo ikke få det bedre andre steder.
Man må så vidt muligt blive på stedet og
kæmpe der. Ikke løbe fra det ene sted til
det andet. Det løser ingen problemer på lang
sigt. Det er en fejl mange yngre arbejdere
begår. Når noget går dem imod bliver de straks
sure og siger selv op, eller provokerer til
at blive fyret. Det er en forståelig reak-
tion, men et individualistisk flip. Det løser
ingen problemer, og i løbet af nogle år re-
signererde, opgiver troen på, at det kan nytte
at kæmpe mod de utålelige arbejdsforhold, de
bliver budt. De falder til patten. Man skal i
fællesskab med sine arbejdskammerater ~ r ø v e
at ændre sin arbejdssituation. De fleste er
sgu godt klar over, at der er noget galt. De
· må blot ikke flippe ud. Vi må vinde troen på,
at .vi i fællesskab ~ a n løse problemerne.
58
Du skriver et sted, at vi lever under et øko-
nomisk diktatur. Kan du ikke uddybe det lidt
mere?
Jo, det er ikke så svært. Der er jo sket det,
at kapitalisterne har tilranet sig produktions-
midlerne. De har lavet grundloven, der sikrer
dem ejendomsretten. Hvis ikke arbejderen vil
dø af sult, så er han tvunget til at sælge
sin arbejdskraft til dem, som ejer maskinerne,
a ltså til kapitalisterne. De , får således også
e j endomsretten til de værdier, som arbe jderer.
59
skaber. Arbejderen får altså ikke det fulde
udbytte af sit arbejde. Han skal nemlig også
brødføde de uproduktive kapitalister. Som ar-
bejdere sælger vi jo vor arbejdskraft f.eks.
8 timer om dagen. Dvs. at kapitalisten har e-
jendomsretten over de produkter, som vi frem-
bringer i den tid. Men hvis vi kun er 4 timer
om at producere varer til en værdi, som sva-
rer til den dagløn vi får, ja så har kapitalis-
ten vores arbejdskraft i 4 timer uden at be-
tale for den. Det er det merarbejde, som ar-
bejderen frembringer, når hans løn er tjent
ind, som kapitalisten lever af. Det er hans
profit. Men de er sgu inderst inde bange for
arbejderen. De er bange for, at han skal fin-
de ud af, at han selv kan organisere produk-
tionen af sine vare'r. Det er derfor, man har
opsplittet arbejdsprojekterne i mindre stykker
arbejde, med en formand til at lede og fordele
arbejdet. De tilslører sammenhængen. Arbejder-
ne er sgu godt klar over, at de bliver snydt.
Det er derfor de ikke gider lave noget hele
tiden, men prøver at snyde sig fra så meget
som muligt. Hvis arbejderne selv bestemte, hvad
der produceres og hvornår, kunne de la-
ve det på den halve tid. Vi har ikke brug for
60
de upr,oduktive kapitalister og deres funktio-
nærer. De har brug for os, men vi har ikke
brug for dem. Som det er for øjeblikket har
den ene halvdel af befolkningen skide travlt
me d at fare rundt og kontrollere, at den an-
den halvdel bestiller noget. Det er skide u-
produktivt. Det er et spildsamfund, vi lever i.
Kapitalens indre logik, hvis man kan kalde det
logik, kræver at der hele tiden skal produceres
mere og mere, ellers kan den ikke forøges. Det
er ikke blot på det nationale plan, at dette
finder sted. Vi er som danske arbejdere sammen
med kapitalisterne også med til at udbytte ar-
bejderne i de lande i f.
eks. Afrika. De fleste lande i Afrika er fatti-
ge lande, og er man er det begrænset,
hvor meget magt man har i en. forhandlingssitu-
ation med de rige. Når de rige landes kapita-
lister forhandler med de fattige lande, falder
forhandlingerne altid ud til fordel for de rige,
som ud over pengenes magt også besidder militær
magt, og de fattige lande må tit og ofte sælge
deres råstoffer til en uhyre lav pris. På den
måde bliver overført værdier fra de fattige
l ande til de rige, værdier som også danske ar-
be jdere ga.VTI af, idet kapitalister og ar-
' 61
1
bejdere i de rige lande derved får en større
"kage" at dele. Derfor må vi, når vi har skabt
en stærk solidaritetsfølelse blandt os selv, uo
vide denne til også at gælde de fattige landes
arbejderklasse. De må støttes økonomisk og mo-
ralsk når som helst de har brug for det. Vi kan
ikke alene afskaffe det kapitalistiske system,
vi må gøre det på globalt plan sammen med an-
dre landes arbejdere. Vi må afskaffe det kapi-
talistiske system. Det er et økonomisk diktatur,
fordi vi, sålænge vi bevarer det, er tvunget ti]
at handle efter dets indre "logik".
62
I havde et møde med fagforenings formandenog
fagforeningens mæglingsmænd. Fagf6reningen var
godt tilfreds med den lønforhøjelse i fik.
Det er jo karakteristisk for sådan nogen at de
kun tænker på løn. Det var jo ikke ~ det det
dre.jede sig om. Men han er jo netop kommet der
hen, hvor det for ham drejer sig om bare at få
det til at glide. Vi havde jo fået vores løn.
Hvad fanden brokkede vi os så for? Det er jo et
forsvar for arbejdskøberne blot at slå konflik-
t en hen til at dreje sig om en krone mere eller
mindre i timen.
Fagforeningsformanden fik forhandlet sig frem
t il, at I skulle slippe for at betale bod. Har
du nogen kommentar til det?
Nå ja. Både fagforeningen og arbejdskøberen var
j o interesseret i at få det til at glide. Hallen
s kulle jo være færdig til en bestemt dato, ellers
vankede der bøder til arbejdskøberen. Der var to
t ing der gjorde, at vi stod i en gunstig situati-
on, nemlig datoen, og det at de ikke vidste hvor
de havde os. Det er den bedste form for pression
overfor en arbejdskøber. Han må ikke vide, hvor
63
han har arbejderne. De t ved han især ikke, når
vi ikke har valgt nogen tillidsmand. Og når vi
arbejdede s å utraditionelt som vi gjorde, s å vid
ste de til sidst ikke, hvad fanden de skulle gø-
re. De kunne ikke udfritte nogen, de kan ikke
påvirke nogen. Det er også en helt ny situati-
on for dem. Og formanden havde det ad h •• til
når han skulle aflægge beretning til ingenøren
om dagens arbejde.
I fik ikke hele den lønforhøjelse, I havde kræ-
vet?
Nej, men skide være med det. Det vigtigste var,
at vi havde aktioneret, og at vi hele tiden hav-
de holdt sammen. Der var ingen grund til at ri-
sikere at splitte gruppen op på det spørgsmål.
Det primære i alle former for aktioner er at man
kan holde sammen på gruppen.
En sejr er kun en sejr sålænge man St8T s am-
men om den og værner den i fællesskab. For det
vigstigste var jo netop ikke selve lønforhø j el-
sen, men netopdet, at vi havde lært at holde
sammen, at vi havde tilkæmpet os noget på vore
egne betingelser. Vi havde skabt noget af den
solidari tet, ' som vi i så mange år kun havde
\
snakket om, men sjældent prøvet i praksis.
64
Der opstår til slut endnu et problem, med en
Irbe jder som bliver hjemme for at være børne-
passer.
',Ja, arbejdet var jo efterhånden ved at være
færd igt. Situationen va,y' ikke mere så pres-
Je t for arbejdskøberen. Samtidig var der jo
Ike t det at han havde fået frigjort nogle af
line faste arbejdssjak fra andre byggerier,
Jorn nu var blevet færdige. Nu havde vi jo gå-
I t der og knoklet i flere måneder med alt det
/rove arbejde, og så kom jo altså alle disse
t1.ye folk, sågar i deres egen skurvogn, og skul-
le være med til at "finpudse" det vi havde la-
vet. Det var vi måske nok lidt sure over. Vi
begik nok den store fejl, at vi ikke fortalte
dem hvad det var for nogle aktioner vi havde
Rået og lavet og således inddraget dem i vores
('ælIesskab og vores kamp. Der opstod derfor et
Ikel mellem de nye folk og så os . Det er i hvert
-----
fald een af de t ing jeg har lært noget af, Det
Ir meget vigtigt at alle nye som kommer ind i
nådan en gruppe de skal orienteres meget grun-
digt om hvad vi har gjort og hvor vi står. Det
var blot svært i dette tilfælde far de faste
I'olk er svære at trækkes med. De har deres tra-
ti5
ditioner. Situationen vendte sig derfor efter-
hånden til arbejdskøberens gunst. Og grebet
blev strammet om os, og der blev indledt en
systematisk forfølgelse af os.
Det lykkedes således at få splittet arbejder-
gruppen. Bl.a. fordi de nye arbejdere havde an
dre traditioner. De gjorde som de var vant til
og var ikke bekendte med vores aktionsformer.
De benyttede af tradition det gammelkendte sy-
stem med vatgte tillidsmænd til at tage sig af
problemerne. Hvor vi andre ordnede tingene i
fællesskab. Senere opstod der en strejke p.g.a.
at 5 mænd var blevet fyret. Den strejke har
ikke skrevet noget om. Men ved den lejlighed
lykkedes det os st få inddraget halvdelen af
de nye folk. Og hvis vi havde været dygtige
nok og fra starten af havde informeret dem om
vores aktionsformer, så var det sgu' lykkedes
os at få alle med i strejken.
Har du senere erfaret, om de utraditionelle ak-
tionsformer har betydet noget for de andre som
i
deltog?
Ja ja da. Det bemærkede jeg allerede 'mens ak-
tionerne stod på. Vi havde nogle helt fantasti s-
ke konkrete diskussioner. Det var ganske t yde-
66
Ligt hvilke bevids"tgørende funktion vores ak-
ti onsformer førte med sig. Vi havde pludseiig
noget konkret at snakke om. Vi var. jo nødt til
t sankke, for at kunne løse vores problemer.
Vi havde jo netop ikke valgt nogen til at kla-
re ærterne for os. Vi kunne både snakke om øko-
nomisk umyndiggørelse, om økonomisk diktatur,
og vi kunne sankke om revolution på en helt
l mindelig måde, når vi stod midt i en diskus-
i on om hvad vi skulle gøre og ikke gøre.
Senere har jeg af og til snakket med 3-4 af
de som deltog. Og det er så ganske tydeligt
at det har haft en bevidstgørende funktion på
dem. Som den ene af dem sagde til mig: "Jeg har
fanden æde mig gået i femten år og tænkt
på hvad helvde
på hvad helvede det var for noget jeg gik og
og jokkede rundt i. Men efter at jeg har del-
taget i de her aktioner, så har jeg fået en
hel t anden måde at se tingene på." Det er for
mig et ganske tydeligt bevis på at skal vi ænd-
re vores bevidsthed, så skal vi selv ændre den
konkrete si tua tion Vl står i. · ..
M n handle Slg til en ny bevidsthed.
{r s om ledetråd for handling kan man så benyt-
I. t eorier som er udledt af tidligere'hand-
67
linger. De havde allesammen opdaget at den u-
myndiggørelse de var udsat for på arbejdsplad-
serne, den foregik sgu også andre steder fx. i
Qoligområder, i klubber, i byråd, i skoler.
Det fattede de lige Tilværelsen var
ikke noget for en gang givet. Den var menne-
skeskabt, og derfor til at forandre. Og de
de fået troen på at de selv kunne .forandre den.
Kan jeg lige få præciseret dit forhold til
teori og praksis?
Jeg mener at teorien først får betydning, når
man begynder at realisere den i praksis. Så
først får teorien en betydning. Men det er jo
teori det hele efterhånden. Det er derfor jeg
har skrevet det her ned. Nu skulle der
vejebringes nogle praktiske erfaringer i forhold
til al den teori vi nu har gået og puslet med
i mange mange år.
Vi er nu ved at nå til det punkt hvor det vil
være på sin plads at snakke mere generelt om
arbejderorganisation. Hvordan skal vi organi-
sere os?
Den måde vi gjorde det på er et af alterna-
tiverne til den traditionelle fagorganisation
68
på den enkel"te arDejdsplads.':!i ma væk fra del;
Lraditionelle, væk fra tvangen, væk fra neder-
laget, men prøve at organisere os selvstændigt.
prøve at selvstændiggøre os selv som arbe j,der--
klasse.
Mener du at fagforeningerne som de er opbyg-
let for øjeblikket hæmmer arbejderne i deres
frigørelse?
Ja, selvfølgelig gør de det. Arbejdrenes fri-
Gørelse skal være arbejdernes egen sag, som
Karl siger.
Ketn vi undvære fagforeningerne?
Nej: . Fagforeningerne er et nødvendigt
Lat af den kendsgerning at lønarbejde og kapi-
L l står overfor hinanden som udbyttet og ud-
byt tende klasse. Det kan lyde ret så ban,alt og
Indlysende, men er meget vigtigt at huske på
f'or di det indebærer at når vi skal bedømme fåg
foreningernes virke historiske tilstand så
111' vi gå ud fra denne forudsætning, altså ud
j'ra en undersøge-lse af klassemodsætningernes
Iltiviklingstrin s åvel som den retning den ud-
vikl er sig i. Først når kan man
69
stille spørgsmålet om hvorledes fagbevægelsens
nuværende måde at organisere sig på er i stand
til at videreføre udviklingen i klassekampen
el ler om den tværtimod hæmme r den .
Fagf oreningerne er opstået som en nødvendig or-
, ganisering af lønarbejderne i et kapi talistisk
system. Arbejderen skal sælge sig selv som ar-
bejdskraft, og i forsøget på at komme til at
arbejdsmarkedet måtte arbejderne nød-
vendigvis organisere sig i fagforeninger. Den-
ne k om til at af eksper ter som var mere
eller mindr e dygt i ge til at koncent r er e og le-
de den s amlede en sådan måde
a t det s i krede et eks i s tensmi-
nimum over for kapita lens umætt elige kapital-
ophobning.
Fagforeningerne kom til a t en mege t
stor procentdel af arbejderne, s om s å ledes
gav sig ind under f a gforeningens diciplin.
Og fagbevægel sen fik samlet hele s i n s t yr ke
i et centralt lede lsesorgan. På den måde er
der blevet l angt mellem ledere og ledede . Det
har vi s et fl ere eks empler på de s i ds te. Ar. . ...
Fagbevæge l s ens ledere er næsten umul i ge at r å-
be op når man s t ,gr ne de Då fabriks gulvet .
70
Ved det berygtede s ept emberforlig 1899 anerken-
dte fagbevægelsen det faktum at vi står i et
underordnet forhohl over for kapitalen. Denne
indrømmelse har vi så fået betalt ved at vores
mat erielle levevilkår er blevet forbedret. Vi
har altså i en svag situation indgået et kompro-
mis som indeholder en anerkendelse af kapita-
l ens magt til at lede og fordele arbejdet og
besidde ejendomsretten over de produktionsmid-
l er vi s elv har skabt. Dette må vi finde os i
sålænge styrkeforholdet mellem kapital cg løn-
arbe jde er til kapitalens gunst. Men -selvfølge-
lig skal vi ikke forholde os passive ' i den si- o
tuati on.
Vi Må derfor lave kampformerne om på selve ar-
bejdspladserne. På den måde vil fagbevægelsen
ændre sig. Ændringerne skal påtvinges dem ude-
f ra . I det øjeblik man udvikler en selvstændig-
gør else af arbejderne på arbejdspladsen, så vil
der på et eller andet tidspunkt komme en kon-
f rontation arbejdere og fagforening, og så vil
fagforeningen få en nyorganisations struktur
s om passer til de kampformer som er blevet ud-
viklet på arbejdspladserne og ikke udenfor ar--
be jdsfællesskabet.
71
Det vi skal frem til er at de arbejdere som er
utilfredse med noget selv tager initiativet til
en aktionsform og selv vælger den form som de
mener er bedst velegnet til deres formål. Dvs.
at man skal vælge kampformen efter de lokale
forhold og ikke efter nogle regler som for det
første bygger på september-nederlaget og for
det andet er udarbejdet (sågar i en skøn sam-
drægtighed med arbejdskøberne) inde på ~ t eller
andet tilfældigt kontor, og som man mener er
lige velegnede over hele landet og på alle ar-
bejdspladser, store som små. Det er vigtigt at
arbejderklassens frigørelse begynder ude på
æbejdspladserne. Vi står' i øjeblikket i enl
fantastisk afmagtssituation. Det første der
er brug for, det er, troen på sig selv, troen
på at man selv kan gøre noget ved tingene, u-
den at man skal spørge både Per og Poul. Det
er vigtigt at man kommer i gang med sådanne
former for aktioner, som kan lære os indhol-
det af ordet solidaritet. Når vi først har
lært det så kan vi give os til at koordinere
aktionerne rundt omkring i Danmark. Forudsæt-
ningen er at vi selv har været med til at or-
ganisere, selv har været med til at skabe en
ny struktur i den basis vi selv står i. Hvis
72
i kke det foregår på denne måde, s å kan man kun
anpellere til arbejderne om at aktionere. De
er så blevet passive og ligeglade med fagor-
ganisationerne.
Sidst har vi set dette ved konflikterne ved
I NFO og Bækkelund Papirværk. Mange arbejdere
er holdt op med at tro på fagbevægelsen. Nog-
l e skrider til højre, over til Glistrup og
hans venner. Andre ud på yderste venstrefløj
og ender dermed også i sidste ende at støtte
r eaktionens angreb på fagbevæglesen. Fagfor-
eningerne skal ikke bare brydes ned for ned-
brydningens egen skyld, men skal overflødig-
gøres ved arbejdrenes selvorganisering og det
kapi talistiske systems afskaffelse.
Kan du give en redegørelse for hvorledes du
kunne tænke dig at arbejdere skal organisere
sig som arbejdsklasse på?
Det kunne jeg vel nok men det er sgu ikke mit
job. Den nye organisering vil udvikle sig un-
der kamp og i vekselvirkning med den både ar-
bejderne vil organisere sig på under kampen.
De t er den samlede arbejderklasse der i fælles-
s kab 'skal gøre det. Og vi skal sgu nok ~ i n d e
73
ud af at gøre det godt, når blot vi får lov til
det. Men det er jo det som er kernepunktet. De
forskellige partibosser og fagforeningsbosser
tør sgu ikke arbejderne gøre tingene selv.
Nej uha, hvad ville der ikke ske hvis det var
arbejderne der bestemte?
Nu er det jo ikke første gang i dansk historie
I
at man hører om behovet for en fagopposition!
Det er et svært spørgsmål, det med en fagoppo-
sition. Det jeg forstår ved en fagoposition,
det er 'mange gange idag blevet tilat vi bare
skal have nogle andre til at lede
gerne. Og dem som gerne vil være ledere i en
fagforening, det ikke nogen som har tillid
til arbejderklassen, men de har mistillid til
lederne. De tror at de kan gøre det bedre end
de ledere vi har. Men vi har sgu ikke brug for
ledere, konger og al den slags ting. Vi har
brug for en selvstændiggørelse af arbejderklas
sen. De går hele tiden den anden vej, de der
fagopposionelle; De skaber bare nye kongedøm-
mer.
Det er det de tre såkaldte gamle arbejderpar-
tier ikke har forstået. De tror at alting bli-
ver godt når bare de kommer op at sidde på ta-
74
buretterne , men det giver ikke den store for-
skel, at der sidder andre mennesker på dem.
Det har selv kapitalisterne opdaget.De er sgu
ikke bange for nogle af de tre partier. De har
jo også gang på gang og sværget at de
vil respektere kapitalisternes ejendomsret og
magt. Det er ikke fra den side fjenden kommer.
"Et parti er ikke et arbejderparti, fordi det
selv kalder sig sådan. Det parti er et arbejder-
parti, som for det første fører en politik som
skaber mulighed for arbejderklassens egen fri-
gørelse, og som for det andet er frygtet af
kapitalisterne. Man kan bl.a. måle det på effek-
ten. Det parti som kapitalisterne sætter mest
ind på at bekæmpe. Det er det som er arbejder-
partiet . Og hvis nogle af de såkaldte
partier er lige så ivrige som kapitalisterne
med fordømmelser og beskyldninger om splittel-
se i arbejderklassen, ja, så afslører det med
uhygge lig klarhed på hvilken side de står i
klass ekampen.
75
76
EFTERSKRIFT.
- om hvorledes det er lykkedes at få denne
bog erfaringer ud til en større offentlig-
hed.
Da jeg for nogle år siden begyndte at no-
tere mine oplevelser fra min arbejdsdag ned,
skete det uden at jeg havde gjort mig klart
om det overhovedet var muligt at få det of-
fentliggjort. Engang, da jeg på et møde
havde fortalt lidt om mine erfaringer, hen-
vendte en bekendt sig til mig for at drøfte
muligheden for at få dem på tryk. Det blev
til at han hjalp mig med at rette stavefej-
lene (jeg er ikke født med den grønne ret-
skrivningsordbog i baglommenl), og skrive
det hele ned på en stencil. Dernæst produ-
cerede vi nogle snese eksemplarer, som så
til diskussion blandt venner og
bekendte.
77
Senere opstod behovet for endnu et optryk.
En dublikator kunne selvfølgelig have væ-
ret brugt igen, men ønsket om at få det
trykt i et reol-venligt format gjorde at
valget faldt på offset-trykning. På en tog-
tur til hbvedstaden mødte jeg tilfældigt en
pige, som viste sig at.være proffessionel
tegner. Hun lovede at sende mig nogle
ninger fra arbejdslivet. Det .er dem du har
set i denne bog. Da jeg ikke selv i dag-
. bogsnotaterne ·havde fået sagt al t det j eg
Runnlerede jeg disse med en
tale med en bekendt, hvori jeg fik mulig-
hed for at sætte erfaringerne ind i en
større sammenhæng.
Gennem en bekendt kom jeg i forbindelse med
mennesker Rom disDonerede over PT lil-
le forenings-offsettrykkeri. Dette blev
sammen med sagkyndig rådgivning og ar-
bejdskraft stillet til min rådighed. På
denne måde har jeg selv været med til he-
le bogens tilblivelse, og i de af
arbejdsprocesserne selv lagt min arbejds-
kraft i ·resultatet. Derfor er bogen ikke i
enhver henseende at sammenligne med en
fuldt professionelt udført bogproduktion.
78
Men hvad udad tabes skal indad vindes. Ved
netop at denne produktionsproces
har jeg selv lært at anvende en simpel
proces, med dens hjælpemidler til samling,
heftning og indbinding. Det cetyder at jeg
for eftertiden selv er istand til at få mi-
ne meninger og erfaringer mangfoldiggjort '
på en læseværdig måde. Det mener jeg er me-
get vigtigt. Havde jeg henvendt mig til et
stort etableret forlag, eller sågar også
ti l nogle af politiske for-
Lag , var mine erfaringer aldrig blevet
trykt. Og dette fordi der enten ikke var
profit nok at hente i bogen eller også for-
indholdet var for politisk kontroversielt.
Nu er jeg jo nok ikke den eneste sore ligger
lnde med dagbogsnotater eller andre former
f'or upubliceret viden og erfaring. Derfor
har jeg besluttet mig til at st ille mine
erfaringer fra produktionen af denne bog
11 rådighed for andre. Så hvis du også er
l den situation jeg var i i sin tid, at du
lltså ikke kan få formidlet dine erfaringer
I Ll andre , kan jeg og mine bekendte måske
11,jælpe dig. Hvis du henvender dig til neden-
"Lående adresse kan du måske f å hj æl p til
79
renskrivning, fotografering, tegning, tryk-
ning, indbinding og hvad der ellers er af
problemer. Du kan også ringe personligt til
mig på tlf. (09) 97 43 24, ,så finder vi ud
~ f et eller andet.
Det største problem vil nok blive det øko-
nomiske. Men der er nogle muligheder for
at søge økonomisk støtte hos nogle af ven-
strefløjens fonds. Denne bog er udgivet
med økonomisk støtte fra l.maj fondet. Om
dette fond kan du læse nærmere på de næste
sider.
med kammeratlig hilsen
Poul Skrøder
c/o
CMO-Odense, Hunderupvej 2lA kld.
5000 Odense C
privat tlf. (09) 97 43 24
80 81
. ,oksende mobilisering med flere ar-
bejdskampe, aktioner og basisgrupper
blev svaret på krise og nedskæringer.
.. 1 var de første, der virke-
ligt støttede os, og netop
det var af afgørende be-
tydning«. 1 M ~ fondens S
, års praksis vurderes
: sådan fra mere end 2S ar·
~ .
i bejdspladser .
!: .
1 maj fonden er en solidaritetsfond til
støtte for arbejdskampe og kritisk
forskni ng. der skal styrke arbejdernes
kamp imod udbytning og umynddig-
gøreise . Den blev stiftet 1 maj 1972,
og er nu kendt af et stort antal danske
arbejdspladser og aktivgrupper. Fon-
dens arbejde er bestemt 'udfra disse
gr undlæggende præmisser:
1. Støtter. til en arbejdskamp må
være hurtig for at være virkelig effek-
tlV .
2. Støtten skal følge en klart defi-
neret linie. og den skal ikke være
bundet til bestemte partiers eller
gruppers politik.
3. Stotten skal gå til arbejdskampe,
der er organiseret og ledet solidarisk
af arbejderne selv . Til kampe. der
derfor ikke kan få støtte fra fagbe-
vægelsen
4. Stotten skal også gå lil de aktiv-
grupper. der har organiseret udad-
vendte aktiViteter til styrkelsen af
sådanne kampe.· •
5. Stotte skal vise. at der er realitet
bag "al den snak om socialisme«. Den
skal vise en mulighed for praksis for
de mange teorellkere.
83
I de første 5 år , der er gået siden
fonden startede på bar bund har den
været i stand til at støtte en meget
stor del af alle de arbejdskampe, der
har fundet sted i disse år. Det gælder
såvel de store og mere kendte strejker,
som de mindre aktioner, og vi skal
blot at nævne nogle af dem: Den kgl.
porcelænsfabrik (2 strejker), Politi-
ken, OTA, Uniprint, Sabroe ØB, Stor-
no, Skråen, HT, B&W, Nilfisk, DVI,
Herlev sygehus , Runtal , Lindø, Meat-
cut, Benzinchaufførerne, BT -kl ubben ,
Stilladsarbejderne, B&W-damp, Ra-
diameter, Greenex, Dannebrog værft,
m.m.fl. (pr. 1. nov. 77).
I samme tidsrum har fonden støttet
en lang række andre projekter, der
sigter imod at styrke arbejdernes
kampe, blandt andet bøger, pjecer,
arbejdspladsblade og film. Fonden
har også støttet antikapitalistiske ba-
sisgrupper samt en række aktiviteter
og aktioner.
1. Maj fonden er
uafhæng ig af alle
partier og grupper.
1 Maj fonden har formået at fastholde
en tværsocialistisk , ikke reformistisk
kurs. uafhængig af alle partier og
grupper.
Dette er en af de væsentligste
grunde til. at progressive arbejdere nu
støtter fonden .
De mener . at fondens fundats og
dens praksis viser, at den er helt selv-
stændig og har formået at sejle uden-
om de mange stridigheder og kup, der
hærger venstrefløjen.
Næsten alle søger straks 1 .. Maj fonden,
den eneste støttef1lulighed ved starten.
Fondens opbygning og dens kontakter
på arbejdspladserne og i aktivgrupper-
ne har gjort det muligt for fonden at
støtte med få timers varsel, når dette
har været nødvendigt.
At hurtig hjælp er dobbelt hjælp,
har vi fået bekræftet fra hver eneste
arbejdsplads der er gået i strejke.
Mange konflikter tabes fordi støtten
fra indsamlinger ikke når frem i tide.
Kommer støtten ved konfliktens start,
hvor usikkerheden kan være stor,
bliver den desuden en ekstra hånds-
rækning til de aktive.
Hjælp os med at mobili-
sere alle, der kan og vil
videreføre denne omgåen-
de, kontante kampstøtte.
Vi er alt for få!
Fonden har i dag (okt. 77) en opbak-
ning af aktive, der har sikret den ca.
150.000 kr. årligt i 10 år, men disse
penge er alene kommet fra en /ille
kreds på ca 150 med/emmer. Vi mener
der må være flere socialister her i
landet, der kan og vil støtte arbejds-
pladsernes kamp imod statens og
kapitalens forsøg på at vælte krisens
byrder over på lønarbejoerne.
Foruden disse faste bidrag, får
fonden mange - og ofte store -
bidrag fra enkeltpersoner, kollektiver,
uddannelsessteder, bogcafeer. Bidrag
der ofte stammer fra arv, overskud ved
salg, indsamlingsfester m.m.
Fra en række arbejdspladser, der
har været i kamp og fået støtte
kommer der nu mange beløb til
fonden, som skal sikre andre strejker
en hurtig støtte. På denne måde bliver
medlemmernes bidrag næsten doblet
op med støtten fra andre sider.
84
~ e n . Jondens penge · rækker ikke langt
nok, . flere aktioner' får nu ingen-' støtte,
... derfor denne henvendelse! '
Støttebehovet stiger nu kraftigt
Først og fremmest på grund af den
voksende mobilisering på arb.ejds-
pladserne imod den ' øgede udbytning
af arbejdskraften. Imod reallønsned-
gangen og arbejdsløsheden. Imod
fyringer og virksomhedslukninger.
Imod stigende leveomkostninger og
soc iale nedskæringer .
Men også undertrykkelser som
f.eks. radio og TV's ensretning, an-
greb på undervisning og forskning .
Workshoppens ændring og teater-
gruppernes udsultning, gør det nød-
vendigt for den revolutionære venstre-
fløj, at der akkumuleres penge til en
effektiv indsats.
Mængden at ansøgninger om støtte
vokser nu så kraftigt i forhold til til-
gangen af medlemmer og bidrag ude-
fra, at fonden ofte ikke er istand til at
yde mange betydningsfulde aktioner
og aktiviteter en rimelig støtte.
Netop i denne situation ville det
være urimeligt, hvis størsteparten af
akademikere og ligestillede, der taler
og skriver så meget om klassekamp,
fortsat forholder sig passive overfor
de relativt få muligheder, der findes
for effektiv og hurtig støtte til ar-
bejdskampe og kritisk forskning.
Mindstehidraget på JOO kr/ år/o sl'a-
rer til 2 pakker cigaretter i kvartalet ,
når skattefradraget er udnyttet!
H"(Jrdan kan man 5tøtte fonden?
Man kan enten indsende engangsbi-
drag over giro 2 '21 07 89, eller man
kan blive medlem og fast bidragsyder .
Bestemmelsen I omstående bi-
dragsdekl aration om den lO-årige for-
plig telse og om mindstebeløbet på
300 kr/årligt. samt om bestyrelsens
kon trolpiigI. skyldes skattevæsnets
815
regler, der skulle sikre bidragsyderne
ret til at fradrage beløbene på selv-
angivelsen. Denne ret, som af høje-
steret er tilkendt andre tilsvarende
mere eller mindre pOlitiske støttefon-
der, bl.a ... Moralsk Oprustning(((I;,
ønsker statens ligningsråd nu at fra-
tage 1 Maj fondens bidragsydere med
den begrundelse at fonden er politisk,
fordi den støtter overenskomststridige
strejker:
1. Maj fonden har nu indstævnet
'skatt-erådet for landsretten .
Arbejdspladsernes
opbakn i ng, støtte
og samarbejde.
I de seneste år har en række borger-
lige aviser, institutioner og partier
søgt at angribe fondens at<tive støtte-
arbejde. Et tegn på at den så småt be-
gynder at være effektiv.
Men fra alle de arbejdspladser, der
har været i strejke, får 1 maj fonden i
dag støtte og opbakning. En af de
vigtigste grunde til dette er at fonden
siden sin start, ubetinget har støttet
de strejker, hvor arbejderne selv or-
ganiserede kampen, uafhængigt af de
forskellige politiske partier og grupper
der skiftevis har været involveret.
Mange af de arbejdspladser, fonden
har været i kontakt med , samler nu
selv ind til 1. Maj fonden, og støtter
den i et aktivt arbejde.
Solidaritet· er
andet end ord
,
Fondens fundats med bestyrelsens kommentarer
I. Navn. /rjemsted og leapital
I. Fonden er en selvejende institution. Dens.
navn er -Støttelonden af I. maj 1972 •. Fondens
hjemsted er København.
§2. Fondens kapital tilvejebringes ved gaver.
legater m.v .. herunder ogs! ved løbende bidrags-
ydelser.
II. Formål
§ 3. Fondens formål er at yde økonomisk støtte.
even)Uelt ved ydelse af løn til personer. foreninger
eilef institutioner,
stle . I) der uafhængigt af enkelte politiske
partier virker for ligeberettigelse mellem alle
grupper i samfundet. og som arbejder for de i
FN' s charter nedfældede principper om alle
menneskers ubetingede ligeberettigelse.
stle. 2) der modarbejder udbytning og umyn-
diggørelse set i større politisk perspektiv. herun-
der lønsystemer og anden
fysisk eller psykisk undertrykkelse.
Kommentar: Bestyrelse og plenumforsamling
har vedtaget at dette formål i øjeblikket skal
prioriteres højst og realiseres i form af støtte til
strejker. der er organiseret og ledet solidarisk af
arbejderne selv. Støtten kan også ydes til enkelt-
personer. der forfølges som følge af aktiv indsats.
l tilfælde af overskud ved strejkeindsamlingen.
skal støttebeløbet gå tilbage til fonden, til brug
for andre strejker.
stle 3) der arbejder for udbredelse af faglig
viden og udadvendt aktivitet til støtte for de un-
der pkt. I og 2 nævnte formål.
Kommentar: Bestyrelse og plenum har be-
stemt. at denne støtte fortrinsvis skal gives som
en produktionsgaranti eller et delvist tilskud til
pjecer. bøger. film m.m. eller andre udadvendte
aktiviteter og
,III. Fondens bestyrelse
. § 4. Fonden administreres af en bestyrelse på S
medlemmer. den første bestyrelse er udpeget af
stifterne. idet 2 bestyrelsesmedlemmer er udpeget
fra stifternes egen kreds. medens 3 er udpeget
efter samråd med andre.
Bestyrelsen fastsætter selv forretningsorden og
't'ælger blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Efter tur afgår hvert år I bestyrel-
sesmedlem. kan finde sted. Ved afgang
.Ira bestyrelsen foretages valget af nyt bestyrel-
sesmedlem ved en afstemning, hvori det afgående
bestyrelsesmedlem deltager. Forud for denne af-
stemning påhviler det bestyrelsen at rådføre sig
med organisationer og kredse, svarende til dem
hvem stifterne har rådført sig med ved l. besty-
relsessammensætning. Bestyrelsen er ulønnet.
Kommentar:
Bestyrelsen har protokolleret, at den omtalte
årlige rAdføring skal foregå hvert Ar inden udgan-
gen af juni mAned gennem indkaldelse af en ple-
numforsamling af bidragsyderne og dem, der har
fået støtte.
§5. Bestyrelsen forvalter fordens midler på
betryggende mAde og træffer afgørelse om an·
vendelse af disse, alt i overensstemmelse med
forskrifterne i nærværende fundats. Bestyrelsen
er beslutningsdygtig, nAr formanden eller i
dennes forfald næstformanden samt mindst 2
andre bestyrelsesmedlemmer er til stede på et
møde, hvortil hele bestyrelsen er indkaldt. Be-
slutninger om vedtægtsændringer jvf. § 7, samt
bevillinger på samme møde svarende til over 1/4
af fondens formue kan dog kun vedtages, dersom
hele bestyrelsen er til stede.
IV. Regnsleab og revision
§ 6. Fondens regnskabsår er kalenderåret. Ars-
regnskabet, der ikke ml offentliggøres, revideres
af en af bestyrelsen udpeget revisor, der skal være
en regnskabsmæssigt kvalificeret person udenfor
bestyrelsens kreds. Hver af bestyrelsens medlem·
mer fAr tilsendt et fortroligt eksemplar af regn-
skabet og en afskrift af revisors eventuelle
bemærkninger hertil. Et eksemplar af regnskabet
og status underskrives af samtlige bestyrelses·
medlemmer og opbevares af bestyrelsens for·
mand.
Kommentar: Det kan i givet fald være vigtigt
for såvel bidragsyderne som modtagerne at v.ære
anonyme. Bortset fra sådanne særlige tilfælde vil
det øvrige regnskab blive forelagt plenumforsam·
lingen.
V. Fundatsens ændring
§ 7. Ændringer i nærværende fundats kan fore-
tages ved eenstemmig vedtagelse af bestyrelsen
med godkendelse af en forsamling af bidrags-
ydere på pågældende tidspunkt indkaldt med
10 dages varsel. Godk'endelse kan ske ved almin-
deligHtemmel1ertal blandt de fremmødte.
86
§!EfLV=
(Q)!R?([)JAW IT
pA ARBEJDET
Vi må handle os til en ny bevidsthed:
Så kort kan det siges. Til gengæld er mine
erfaringer resultatet af en lang politisk
læreproces. Jeg startede for omk. 30 år si-
den i DKP, gik med over i SF i 1956 og over
i VS i 1968, for til sidst at stille mig u-
den for partierne. Både som
ret og som faglig tillidsmand har jeg erfa-
ret at arbejderklassens bevidsthed og forsøg
på selvudvikling er blevet undertrykt i så-
vel parti som fagforening.
Vi arbejdere må befri os selv:
Vi må tænke selv, og selv erobre vores hi-
storiske erfaringer, og selv finde frem til
. en metode, så vi kan erkende hvad der er rig-
tigt og godt. Den forståeTse vi arbejdere
har brug for til opbygning af et nyt samfund
kan ikke opnås gennem undervisning udefra af
bedrevidende personer. En ny bevidsthed får
vi heller ikke ved at den bliver bragt
os udefra, mens vi selv forholder os passive.
Vi må selv tænke, selv handle, selv organise-
re 6s:

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful