You are on page 1of 28

Begivenhedskultur

Forsideformular
Nordisk Institut

Lærer: Dorthe Refslund Christensen

Censor(udfyldes af instituttet):

Afleveringsdato: 11-01-2010

Disciplin/fag: Moderne Identitet/Begivenhedskultur

Opgavens titel: FC Barcelona-fankultur i Danmark

Antal enheder i opgaven inkl. 34.133


blanktegn:

Evt. løse bilag (fx CD):

Afleveret af:

Navn: Årskortnummer: Tlf.:

René Meyer 20052504 61462509

OBS!
3 eksemplarer af formularen udfyldes (hvor de to første hæftes på hver sin opgave og den sidste
afleveres ekstra).
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Begivenhedskultur

Efterårssemester 2009

Eksamensopgave i Moderne Identitet om FC Barcelona-fankultur i Danmark

Af René Meyer

2
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Indholdsfortegnelse:
Forside..........................................................................................................................................side 2
Indholdsfortegnelse.....................................................................................................................side 3
Problemformulering...................................................................................................................side 4
Indledning....................................................................................................................................side 4
Aktualisering...............................................................................................................................side 4
Kontekst....................................................................................................................................side 4-9
Information om FC Barcelona...............................................................................................side 4-5
Bech...........................................................................................................................................side 5-6
Gotved.......................................................................................................................................side 6-9
Kode........................................................................................................................................side 9-14
Hall..........................................................................................................................................side 9-11
Sjørslev..................................................................................................................................side 11-14
Anolacrabcf-affæren............................................................................................................side 14-15
Afsluttende bemærkninger.................................................................................................side 15-16
Litteraturliste............................................................................................................................side 17
Bilag......................................................... ............................................................................side 18-28

3
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Problemformulering:
Med udgangspunkt i semesterplanens teoretiske litteratur og under inddragelse af supplerende
litteratur efter eget valg ønskes en analyse af et eller flere konkrete fanfællesskaber/fankulturer.
Kontekst, kode og aktualisering efter eget valg.

Indledning
Nu er jeg selv stor fan af FC Barcelona (FCB), eller culé, som man siger på spansk. Så det var
meget oplagt for mig at lave en kulturanalyse af det danske fanfællesskab omkring FCB, specifikt
med henblik på forummet på fansiden fcbarcelona.dk. Jeg har dog ikke været culé særlig længe,
hvortil min viden om klubben og fællesskabet har været begrænset i forhold til så mange andres.
Netop derfor har det været ekstra spændende at lave denne analyse, både på et
antropologisk/sociologisk plan og på et personligt plan.
I min analyse af fanfællesskabet vil jeg lægge ud med en præsentation af selve interessen, som
fanfællesskabet drejer sig om, og derefter vil jeg beskrive det postmoderne samfund overfor det
traditionelle mht. Henning Bech, ud fra en teori om at konteksten går ud på, hvordan man
socialiserer sig i det postmoderne samfund. Derudover vil jeg bruge Stine Gotved mht. til
interessefællesskaber og socialitet, både off- og online i forhold til fcbarcelona.dk. Mht. til fælles
sociale koder vil jeg bruge Stuart Hall. Og sidst men ikke mindst vil jeg bruge Inger Sjørslev i
forhold til socialitet og performance/ritualer. Men lad os kaste os ud i det.

Aktualisering
Min aktualisering er hovedsageligt forummet på fcbarcelona.dk, foruden mine egne oplevelser
indenfor denne fankultur. På forummet oprettede jeg en tråd, som jeg brugte til at få respons fra
brugerne omkring specifikke spørgsmål, jeg havde om fællesskabet. Jeg fik rigtig meget god
respons, og især fra, hvad man kan kalde de bærende kræfter i fællesskabet.

Kontekst
Information om FC Barcelona
På dette tidspunkt virker det oplagt at få beskrevet selve den interesse, som interessefællesskabet
drejer sig om. Denne del trækker tråde til flere af de teorier jeg arbejder med. Så her er noget
information om selve klubben. Den blev stiftet i 1899 som Futbol Club Barcelona og kom hurtigt til
at stå for catalansk national identitet, specielt under og efter den spanske borgerkrig (1936-39), som
selve klubben også blev inddraget i. Den sejrrige nationalistiske general, Fransisco Franco forbød

4
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

efterfølgende det catalanske sprog og flag, hvorved FCB måtte skifte navn til Club de Fútbol
Barcelona og fjerne det catalanske flag fra klublogoet. Herefter blev FCBs stadium et fristed, hvor
man kunne snakke catalansk. Dertil stod kongeklubben Real Madrid som et symbol på det
nationalistiske styre, hvorved de indbyrdes opgør kom til at handle om meget mere end fodbold1.
Ved Francos død i 1974, ændrede man igen klubbens navn til FCB og genindførte det catalanske
flag i klublogoet. Siden hen har klubben opnået store resultater, med et væld af stjernespillere fra
hele verden, men ikke mindst pga. FCBs egen fodboldskole La Masia, som selv har udviklet
stjernespillere2. Klubben er kendt for sit flotte fodboldspil, totalfodbold med det flotte presspil,
pasningsspil og angrebsspil. I den seneste sæson, 08-09, blev FCB det første hold nogensinde, der
vandt alle 6 mulige trofæer (nationalt og internationalt) i den samme sæson, en sæson som bød på
en historisk 2-6 sejr over ærkerivalerne fra Real Madrid på Real Madrids hjemmebane. FCBs
slogan, ”Mes que un club” (mere end en klub), vidner dog på at FCB handler om meget mere end
fodbold, som den officielle FCB hjemmeside skriver: ”Barça has become, for millions of people all
around the world, a symbol of their identity, and not just in a sporting sense, but also in terms of
society, politics and culture.3”

Bech
Nu interessen er blevet beskrevet, kan vi gå videre med nogle grundlæggende teorier, der relaterer
sig til interessefællesskabet.
Bech undersøger forskellige ændringer i måden vi lever sammen på. Mht. til det postmoderne
samfund siger han, at vi lever i life spaces, de rum hvori mennesker lever sammen4. Bl.a. byen som
life space er også noget, som vi skal kigge på hos Gotved. Bech skriver at individet i byen altid
allerede er social, med alle dens regler og koder mht. social interaktion5, noget vi også skal se hos
Hall og Sjørslev. Når han så skriver om tele-city som life space, kunne man tænke at det var
relevant i forhold til det online, men det drejer sig ikke om internettet men om tv-mediet, altså
mangler vi den sociale interaktion som internettet som medie fordrer, og kan ikke bruge det i den
videre sammenhæng, som lægger vægt på relationer imellem mennesker.

1
http://spanish-history.suite101.com/article.cfm/soccer_and_the_spanish_civil_war
2
http://www.fcbarcelona.com/web/english/club/club_avui/territori_barca/la_Masia/lamasia.html
3
http://www.fcbarcelona.cat/web/english/club/historia/introduccio/introduccio.html
4
Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European Conference of Sociology,
Vienna, August 26-28., side 1
5
Bech, side 4

5
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

I forhold til hvordan man lever sammen i det postmoderne samfund, så introducerer Bech
communities of taste, eller smagsfællesskaber, hvor fremmede mennesker føres sammen pga. fælles
smag, fællesskaber som kan opløses som man har lyst6. Dette tema bliver også belyst hos
Sjørslev/Maffesoli.
Men hvad er der sket med det traditionelle samfunds måde at være sammen på? I den forbindelse
skriver Bech at familien har oplevet en de-auraticization, forstået på den måde at den hellige aura
som familien har haft er forsvundet, og dermed dens intimitet og bindekraft, i takt med en
liberalisering af samfundet, mht. f.eks. kvindefrigørelse, seksuel frigørelse og nye måder at leve
sammen på, og hvad Bech kalder en mere afslappet holdning til eksperimentering i det urbane rum7.
Som Bech skriver: the world of strangers of the city [...] is the primary social world. It is the factor
(co-)constitutive of the basic, detraditionalized (i.e. de-auraticized) feature of any form of living
together in the (post)modern world.8” De traditionelle måder at være sammen er nedtonet, og det
primære er socialiteten med fremmede mennesker i byen/det urbane rum.

Gotved
Gotved er interesseret i at afdække socialiteten indenfor online fællesskaber i forhold til
sociologien. I hendes undersøgelser af hvordan net- og bysociologi hænger sammen, kommer hun
frem til at nettet og byen overlapper hinanden: ”Nettet og byen giver og tager betydning til og fra
hinanden – og den urbane socialitet er den synergetiske effekt deraf.9” By skal forstås som det
slagfaste overfor det virtuelle. By og net overlapper hinanden, hvilket bliver relevant, i det vi skal
beskæftige os med Gotveds behandling af Maffesoli (MM), hvis teorier om neo-tribalism hun
fortolker og bygger videre på i forhold til online fællesskaber. Gotved nævner herved en grundtanke
hos MM: ”relationen mellem individet og byens masser hviler på midlertidige tilhørsforhold – fra
mængdens tilsyneladende mangel på distinktioner opstår der i konstante processer forskellige
grupperinger. Flygtigt omend dybt involverende, udkrystalliseres socialiteten som
interessefællesskaber, og smagen er dermed et afgørende element i etableringen af urbane
fællesskaber.10” Smagen er her det der gør fællesskabet distinkt fra masserne i det postmoderne
samfund, og hvor man ellers ville kunne tale om individualisering, så sætter MM gruppens

6
Bech, side 14-15
7
Bech, side 19-20
8
Bech, side 23
9
Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden måde, København:
Sociologisk Institut, Københavns Universitet (Gotved), side 72
10
Gotved, side 85

6
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

betydning over den selvstændige aktør11, men smagen er dog vigtig, da det er her, at de neo-tribale
fællesskaber så at sige manifesterer sig.
Men lad os få defineret neo-tribes: den følelsesmæssige indleven og ladning i stammernes
tilknytningsforhold; også de flygtige fællesskaber bygger på en urviden om det sociales eksistens og
nødvendighed.12” I forhold til tidligere tiders traditionelle fællesskaber, funderet i familien, så kan
man sige at det postmoderne menneske agerer i en slags stammetilværelse, neo-tribes, i flygtige
fællesskaber. Flygtig skal forstås som potentielt flygtig, i interessefællesskaber hvor tilknytningen
mellem aktører sker med et snævert fokus13, og hvor ansvaret overfor andre ikke er lige så stærkt,
som det var f.eks. var overfor familien mht. de traditionelle fællesskaber. Vi har udskiftet de
veldefinerede sociale funktioner med roller, igennem en ”ekspressiv selvpræsentation: gennem
selvfremførelsen transformeres man hele tiden til sig selv14.” Derved er selvet også forankret i det
sociale, og vises i samværet med andre. Dette er Maffesolis æstetiske matrix15, og hvor Maffesoli
taler om ’social kraft’, vælger Gotved at kalde det social tilskyndelse, at den enkelte kun bliver sig
selv i relation til andre16.
Dertil siger Gotved, at det ikke alene er interessen, der fastholder aktiviteten i fællesskabet, men
samværet med andre, hvortil interessen bliver et påskud for samværet, og netop hos Maffesoli
opstår socialiteten i relationerne i samværet17. I forhold til fcbarcelona.dk, er der i høj grad et
nærmest fanatisk tilhørsforhold til klubben blandt forummets brugere, som La Campion udtrykker
det: ”Om så (gud forbyde det) Barca rykker 5 divisioner ned vil jeg bære Logoet stolt på mit bryst!!
se det er Cule.18” Passionen er for klubben, men fællesskabet er mere end klubben, som man kan se
det på Off-topic, hvor brugerne snakker om alt fra bøger, film, politik og tilfældige ting19. Men
passionen for klubben konstituerer og rekonstituerer fællesskabet. Når Gotved snakker om at
interessen er et påskud for at være sammen20, er det ikke for at nedtone betydningen af interessen,
for den lever i bedste velgående, men det ligger ikke intrinsisk i interessen, at den skal deles med
andre. Interessen for FCB kan man have for sig selv, og i den henseende spurgte jeg forummets
brugere, hvorfor de havde valgt at deltage på forummet. Hertil svarede Toure:

11
Gotved, side 86
12
Gotved, side 88
13
Gotved, side 91
14
Gotved, side 88
15
Gotved, side 89
16
Gotved, side 90
17
Gotved, side 92-93
18
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1895 Bilag 1
19
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewforum.php?f=25
20
Gotved, side 93

7
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

”Jeg valgte at bruge forummet, fordi jeg gerne ville diskutere Barca med folk i det ganske land. Jeg
diskuterer meget med en af mine venner (som også er Barca-fan), men jeg ville også gerne diskutere med
folk som har en anden mening. Der findes jo mange forskellige Barca-fans, som har forskellig holdning til
tingene. Men mest af alt kom jeg på forum, fordi jeg var interesseret i at skrive med andre Barca-fans.21”
Der ligger en klar reference til at ville være socialt aktiv, eller en social tilskyndelse til at snakke om
FCB med andre, som man også kan se det i Manders indlæg:
”Det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg antager, at jeg havde lyst til at snakke Barca med folk, som i det
store hele var enige med mig - ikke forstået som, at alle klapper hinanden på ryggen, men at man i det
mindste kan blive enige om, at Barca er klubben. Det er bare mere spændende at snakke om sin yndlingsklub
med andre, der deler samme lidenskab, og derfor har sat sig ind i fx nogle af de store ungdomstalenter,
osv.22”
Om så alt det sociale man foretager sig, er forbundet med FCB, så kan man stadig sige at interessen
FCB er et påskud for at være social. Når man skriver et indlæg, f.eks. om en kamp med FCB, så gør
man det ud fra en forestilling om mulige reaktioner fra andre23, det er relationeringen der kommer i
centrum.
Det Gotved søger at afklare er, at netfællesskaber, medierede fællesskaber, deler de samme
karakteristika som fællesskaber i det urbane rum i det postmoderne samfund, i det at i hvert fald de
interessebaserede fællesskaber også er ”konstitutivt flygtige og emotionelt involverende, løsrevet fra
fysisk rumlighed og tilstedeværelse24.” Selve mediet, internettet er da også berygtet for sin
flygtighed og manglende engagement25. Men vha. begrebet om den sociale tilskyndelse som vi så
før, kan vi få en idé om hvad der holder netfællesskaber sammen, både den konkrete og virtuelle
rumlighed danner mulighed for relationer mellem mennesker. Netfællesskabet er så at sige en
cyberspatiel dimension af bylivet, som betyder at den urbane socialitet kommer til udtryk både
konkret og virtuelt26. Selvfølgelig er der visse præmisser ved det virtuelle, som adskiller sig fra det
konkrete, men iflg. Gotved er der grundlæggende ”tale om den samme nysgerrighed,
udfordringstrang og eventyrlyst, når man kaster sig ud i cyberspaces anonyme horder, som når
man afprøver metropolens ukendte territorier...27”

21
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 2.
22
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 3.
23
Gotved, side 92
24
Gotved, side 93
25
Gotved, side 92
26
Gotved, side 94
27
Gotved, side 95

8
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Vi skal senere se på, hvordan disse teorier endvidere kan bruges på fcbarcelona.dk. Men først skal
vi have introduceret de resterende teorier.

Kode
Hall
Lad os nu kigge på de fælles koder, der er at finde i interessefællesskabet på fcbarcelona.dk. Hertil
har jeg valgt at bruge Stuart Hall (Hall) og hans teori om repræsentation: ”representation is the
production of meaning through language.28” Man danner koncepter om ting, mennesker og
begivenheder i verden, og de ord man bruger om disse koncepter i verden repræsenterer objekterne i
verden29. Hver især har vi systemer eller kort med koncepter, mentale repræsentationer af objekter i
verden30, og det er muligt, at forskellige mennesker har vidt forskellige konceptuelle kort, hvortil
man fortolker verden forskelligt. At vi stadig kan kommunikere og forstå hinanden, skyldes at vi i
samme kultur til en vis grad har de samme konceptuelle kort. Men dertil skal man også have et
fælles sprog, fælles tegn der gør det muligt indbyrdes at udveksle mening, da tegnene repræsenterer
vores konceptuelle kort31. Meningen ligger, iflg. Hall, ikke i objekterne i verden, vi danner
meningen, ”the meaning is constructed by the system of representation32”, de koder vi har mellem
vores konceptuelle kort og sprogsystemer danner og fikserer meningen, så det vi f.eks. ser som et
træ, helt naturligt svarer til vores konceptuelle kort af et træ, og de tegn vi bruger til at repræsentere
konceptet træ33. Dertil skriver Hall, at man netop kan tænke kultur som værende ”these shared
conceptual maps, shared language systems and the codes which govern the relationships between
concepts and signs34” og koderne kan siges at stabilisere meningen inden for en given kultur.
Koderne er ikke naturgivne, men resultat af sociale konventioner, så forskellige mennesker i den
samme kultur, få den samme mening ud af de samme ting35. At tilhøre en kultur vil dermed sige at
man deler de samme konceptuelle kort. Det skal her også siges, at fordi koderne er resultat af
sociale konventioner, er meningen ikke fikseret, det er muligt for koncepter at få en anden
betydning over tid36, f.eks. med bjørnetjeneste som i dag både kan forstås på den oprindelige måde,

28
Hall Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural representations and
signifying practices. London, Sage (Hall), side 16.
29
Hall, side 16-17
30
Hall, side 17
31
Hall, side 18
32
Hall, side 21
33
Hall, side 21
34
Hall, side 21
35
Hall, side 22
36
Hall, side 23

9
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

med at man prøver at hjælpe, men det gør det værre, og den forståelse der opstået, hvor folk opfatter
det som en stor tjeneste. Der er altså ikke nogen absolut fiksering af mening, men for at kunne
forstå hinanden, er der nødt til være en vis fiksering. Jeg kan f.eks. ikke gå ud og kalde en bil for et
træ, og forvente at andre deler den mening. Men sociale og lingvistiske konventioner ændrer sig
over tid, og det Hall her prøver at sætte fast, er at mening ikke er i objekterne, meningen skabes i
social praksis37, hvad Hall kalder den konstruktivistiske tilgangsvinkel38.’
Vi kan så videre binde Hall’s teori om koder sammen med brugen på internettet med et lille citat fra
Gotved: ”den medierede rejse kræver omtrent samme kvalifikationer som en tur i byen; man skal
besidde en vis forhåndsviden og en vis kodeindsigt, for at kunne bedømme andre og begå sig
selv.39”
Nu Hall er blevet præsenteret, og så småt linket til det medierede, skal vi tage et kig på hvordan
fælles koder giver sig til udtryk i fanfællesskabet, man kan finde på fcbarcelona.dk.
Der er mange spændende debatter på forummet, som giver et godt indtryk af kodefællesskabet hos
FCBs fans, hvilket specielt kommer til udtryk i de situationer, hvor brugere går imod den fælles
betydningssammenhæng. F.eks. med hensyn til brugeren anolecrabcf (AN), hvis udtalelser ikke
ligefrem falder i godt jord hos hovedparten af forummets brugere. I en tråd om fodboldspilleren
Messi, som spiller for FCB, skriver Daluigi henvendt til AN:
”Mr. Crap, du påstår at det at du mener Ronaldo40 er bedre end Messi og alle dine andre tåbelige
indlæg herinde, ikke taler for at du er Real-fan. Men dit argument om at du følger barcas kampe
gør dig til barca-fan holder sjovt nok heller ikke helt hvis du læser dette link: http://goal.com/en-
us/news/88/spain/200 ... elona-play (en artikel der handler om at Real Madrid-fans også godt kan
lide at se FCB spille)
Altså skal du finde et lidt bedre argument for hvad der gør dig til fan, eller os så drop dette forum
og pis tilbage til madridista.dk. Er godt træt af den måde du ignorer alle de argumenter der bliver
kastet i hovedet på dig! [...]41”
Det, der bliver diskuteret om, handler bla. om den betydning man tillægger forskellige spillere.
Gennemgående så siger fællesskabets brugere, at Messi er en af de bedste fodboldspillere i verden,
og i hvert fald bedre end Ronaldo, på en del punkter. AN går imod denne opfattelse, og bliver
sammenlignet med en fan af Real Madrid. Et fællesskab som det blandt culés i Danmark, er ikke

37
Hall, side 24
38
Hall, side 25
39
Gotved, side 94
40
En stjernespiller som pt. spiller for ærkerivalerne fra Real Madrid.
41
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=2232&start=495 Bilag 11.

10
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

bare fælles om noget, det er også fælles mod noget, hvad vi kalder den konstitutive anden. Det er
ikke svært at i dette tilfælde, som vi allerede har været inde på i information om klubben, så står
Real Madrid, som symbolet på alt hvad FCB ikke er. Fans af Real Madrid bliver kaldt madridistas,
og blandt visse culés jeg har været sammen med, går benævnelsen putas også, som er spansk og
betyder prostitueret. At kalde nogen for madridista, er noget nær det værste skældsord man kan
bruge om nogen indenfor dette fællesskab. Det er en klar reference til, at en person tilhører fjenden,
og er altså ikke er en del af fællesskabet, og det var netop hvad vi kunne se i Daluigis kommentar
om AN. Vi skal høre mere om AN, men først skal vi have gennemgået Sjørslevs teorier om
socialitet og ritualer.

Sjørslev
Inger Sjørslev (Sjørslev) sammenfatter en del teorier fra forskellige teoretikere, med henblik på at
afdække socialiteten i forhold til den enkelte og fællesskabet42. Det handler her om ritualer og
hvordan man performer identitet, og derigennem er det iflg. Sjørslev muligt at få et indblik i sociale
fællesskabers muligheder og begrænsninger, og hvad der holder dem sammen43.
Iflg. Sjørslev kan man sige at performance-begrebet er en videreudvikling fra ritualbegrebet, men
hvor ritualbegrebet er statisk, med vægt på symbolernes meningskommunikerende egenskaber, så er
performance-begrebet dynamisk, da det lægger vægt på, hvordan der løbende skabes betydning i
den sociale interaktion44. Hvor det rituelle udføres som en gennemspilning af rituel betydning, er
performance en løbende virkelighedskonstruktion, hvor betydningen er ufuldkommen, og åbner op
for at ”tilskuere” kan medvirke i betydningsskabelsen, og derved opstår betydningen i
interaktionen. Med performance-begrebet bliver det også muligt at sætte rammer om den specielle
socialitet, der udspiller sig i begivenheder, der som sådan ikke har noget med ritualer at gøre45:
”ritual og performance er måder at indramme dele af virkeligheden på.46” Rammen kan forstås
som et tegn, hvis kontekst bestemmer, hvordan det indenfor rammen skal fortolkes. Frem for
indholdet af kommunikationen i socialt liv, kommer formen altså i fokus. Iflg. antropologen Wendy
James så formes mennesket i socialiteten gennem ritualer, iscenesættelser og ceremonier, og iflg.

42
Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener for Samvær.
Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag (Sjørslev), side 10.
43
Sjørslev, side 14
44
Sjørslev, side 11
45
Sjørslev, side 12
46
Sjørslev, side 18

11
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Sjørslev kan man slet tale om socialitet uden form47. Rammerne kan give udsagn forskellig
betydning, f.eks. kunne man forestille sig, at man kaldte en ven for idiot, og han ville forstå det var
for sjov, mens en fremmed ikke ville vide, om det var ment alvorligt. I det sidste tilfælde er der tale
om forskellige rammer, og en forskellig forståelse af et ords betydning48. Den rammesatte
performance skal ses i forhold til ”det, der ikke er særlige former og begivenheder, men bare
almindeligt socialt liv, sådan som det foregår på en arbejdsplads, i en families dagligdag eller i et
uindrammet offentligt rum49”, altså er performance rammesat socialt samvær i forbindelse med
50
begivenheder. Ligesom i et teater kan man sige, at man går på scenen og er på , og uden for
scenen øver man sin rolle. I og med at man øver sin rolle, lægger der her en refleksivitet over ens
egen identitet51. Stedet eller scenen kan også have en stor betydning, idet det kan blive mere end et
fysisk sted men et udgangspunkt for social aktivitet. Formen er dog mere end blot scenen, formen
har visse regler og en fælles akse, men er samtidig et mulighedsrum hvor der kan ”forhandles,
sladres, måles, vurderes og kritiseres52”, altså er fælleskabet inden for en ramme ikke sat i sten, det
er fleksibilt og åbent for forhandling. Paradoksalt nok giver formen faktisk frihed53.
Iflg. Roy Rappaport, er ritualet den grundlæggende sociale handling, i og med at formen bliver
selve budskabet54, hvor formen i performancebegrebet påvirker budskabet, da denne form er åben
for forhandling, og det er vigtigt at påpege at både performance og ritualer finder sted, og ikke
negerer hinanden, der er blot tale om forskellige måder for mennesker at være sammen på.
Det rituelle er som sagt statisk, det er genkendeligt og medfører en gennemspilning af betydning,
hvor performance er dynamisk, det er en proces hvor betydning skabes. Så lad os se hvordan vi kan
overføre disse begreber på den sociale interaktion der sker mellem FC Barcelona fans i Danmark.
Lad os starte med det rituelle, som der uden tvivl er at finde i forbindelse med en fodboldklub. Jeg
spurgte forummets brugere, om deres brug af ritualer. Og 10hi skriver følgende:
”Med hensyn til ritualer så er det også sparsomt. Jeg har dog for vane op til hver eneste kamp, at synge med
på Barca-hymnen sammen med de andre jeg ser kampene med. Det giver en skøn følelse i maven, når
samtlige mennesker i selskabet står med hånden på hjertet, og galer med. Ligeledes slutter jeg altid kampene

47
Sjørslev, side 24-25
48
Sjørslev, side 18-19
49
Sjørslev, side 21
50
Sjørslev, side 21
51
Sjørslev, side 24
52
Sjørslev, side 26
53
Sjørslev, side 27
54
Sjørslev, side 30

12
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

af med at høre Freddie Mercurys "Barcelona". Det er en utrolig smuk sang jeg altid vil værdsætte højt,
selvom den ikke umiddelbart har noget at gøre med fodboldklubben FC Barcelona.55”
10hi kalder det en vane når de synger FCB-hymnen, og i vanen ligger der også at det er
genkendeligt, det er gennemspilning af social betydning. Det er også et ritual at slutte kampene af
med en sang, der sker ikke nogen forhandling, som i performancebegrebet, betydningen er fastlagt.
Mht. det at bære en FCB-trøje, så skriver JonasV:
”Jeg har det lidt svært med de fleste former for uniformering, men samtidig er en Barca-trøje - for
mig - også et statement og en måde at definere sig selv på. Lige netop denne klub, og ikke mindst
den fodbold der praktiseres, står for nogle ting jeg gerne agerer reklamesøjle for i ny og næ. Det er
netop mere end en klub.”
JonasV siger direkte, at det er en måde at definere sig selv på, når man bærer en FCB-trøje, i og
med det den står for. Igen er der en fastlagt betydning i selve trøjen, og at bære den i den rigtige
sociale sammenhæng, når man f.eks. ser en kamp på et stadium, eller på en pub, så bliver det så at
sige rituelle klæder. Ingen kan da være i tvivl om, hvilket fællesskab man er en del af.
Også mht. til FCB-trøje skriver Mander:”Har kun trøjen på til el Clásico og dagen derpå, for at
drille Real Madrid-fans blandt vennerne. [...]” Her skinner trøjens betydning også igennem, hvor
den bruges til at drille fans af den konstitutive anden, Real Madrid.
Der er forskellige grader af hvor meget man dyrker ritualerne, hvor hverken JonasV eller Mander
giver udtryk for, at det er til hver kamp, de bærer trøjen, så skriver Toure: ”Jeg bærer Barca trøje
næsten hver dag, men så er det mest træningstrøjer osv. Kamptrøjen tager jeg på på kampdagen, og
dagen efter en kamp er spillet. På den måde viser jeg at jeg støtter holdet i medgang og modgang.
Det synes jeg selv er vigtigt.56”
Der er klart nogle ting som har en fastlagt fælles betydning i fællesskabet, visse symboler som ikke
er til debat. Men der er også plads til forhandling, det kan man se på forskellige fora, især når man
diskuterer nyindkøbte eller unge uerfarne spillere, som endnu ikke har slået sig fast i FCB-
sammenhæng. Her kan fællesskabets kerne også være uenige om betydning, f.eks. hvor god
spilleren Sergio Busquets er, her bla. Diabolito, som følge af en dårlig præstation fra Busquets
side:
Jeg siger ikke at Keita, Henry mm. spillede en god kamp, men Busquets var langt under par som den eneste.
Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor mange nemme fejlafleveringer han laver, hvis du ser kampen igen.

55
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=0 Bilag 10
56
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556

13
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Jeg sad specielt og holdt øje med ham og det var mere eller mindre hver gang Real erobrede bolden på
midten et tab fra hans side.57”
Brugernee kan være uenige om visse ting, og spillerens generelle betydning for brugerne skifter da
også over tid, det er en forhandlingssituation. Modsat klubbens flag, trøje eller ideologi som har en
fast betydning.

Anolacrabcf-affæren
Til sidst vil jeg gerne analysere lidt på en speciel situation, der opstod i fællesskabet på
fcbarcelona.dk, over brugeren AN. Denne analyse undersøger som sådan fællesskabets grænser og
trækker på de teorier, der er blevet brugt i opgaven.
Toure skrev i forhold til, at jeg spurgte, hvorfor og hvordan brugeren var aktiv på forummet:
”Fordi at jeg godt kan lide at sige min meing om alt muligt, og fordi jeg elsker at diskutere.
Forummet ville også være et kedeligt sted hvis alle var enige med hinanden. F.eks. da den store
"anolacrabcf vs. alle andre-diskussion" var der, så steg underholdningværdien meget. Derfor er jeg
aktiv - fordi det er underholdende og det er spændende at høre folks egen mening.58” Toure
kommer her ind på hele affæren med AN, en bruger hvis navn på symbolsk vis netop er klubbens
navn baglæns. Og som han skriver, så er AN mod alle andre, altså AN mod fællesskabet.
I et længere stykke tid var der kontroverser over ANs udtalelser, hvilket kulminerede i en kamptråd,
hvor AN skriver: ”hvis Real (Madrid) ikke vinder imorgen lover jeg at slette min profil og holde
mig væk i lang tid.59”
Dertil skriver Bager: ”Jeg ved ikke med jer andre, men undertegnede siger i hvert fald aldrig nejtak
til en aftale hvor der intet er at tabe. GOOOO OSASUNA60!!!61” Mht. at det er en win-win situation
hvis Real Madrid ikke vinder og AN samtidig forsvinder.
AN skriver endvidere positivt om bredden på Real Madrids hold, hvortil Daluigi bla skriver: ”Ej
okay, hvor åbenlyst Real-fan har man lov at være!? du snakker om dommedags profetier og at i
vinder imorgen samt i har en bredere trup end vores?62” Daluigi bruger ”vi” og ”i”, som relaterer
til fællesskabet, og dem der står udenfor, i dette tilfælde mener Daluigi at AN og andre madridistas
står udenfor.

57
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=3423&start=60 Bilag 12.
58
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556
59
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=75 Bilag 4.
60
Holdet som Real Madrid skulle spille mod, og hvis de sørgede for at Real Madrid ikke vandt, ville AN holde sig fra
forummet.
61
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 5.
62
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 6.

14
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Også Visca El Barca går imod AN, idet han skriver: ”Man kunne jo også bare ignorere hvad han
skriver, så har han jo ingen at diskutere med? Det gør jeg ihvertfald fremover. Gider ikke have flere
advarsler pga ham.63”
Til sidst kvitterer AN med at sige: ”der er ikke noget mere irreterende end at få at vide hvem man
holder med eller ikke holder med. Det ved jeg bedst selv, og at vi så er forskellige former for barca
fans det må du så lære at leve med. At jeg ikke er enige i alt hvad Laporta64 og Pep gør, betyder
ikke jeg er mindre barca fan end dig, det betyder bare at jeg er mere skeptisk og og rent faktisk har
en mening om tingene.65”
En meget rammende kommentar, AN påpeger for det første ubehaget med at blive sat i bås med den
konstitutive anden, men derudover siger han, at der er forskellige måder at være fan af FCB på. Der
er et særligt fællesskab omkring FCB på fcbarcelona.dks forum, som selvfølgelig er fleksibelt, der
er plads til forhandling, men man kan godt komme til at stå udenfor det, hvis vi ikke indretter sig
efter den overordnede ramme. Der er bestemte betydningssammenhænge, som deles af de fleste og
som fællesskabet er båret på. AN har udtalt sig mod fællesskabets betydningssammenhænge, og
kommer i sidste ende til at stå udenfor. Her skal det siges, at meget af kritikken imod AN dog også
går på, at han er dårlig til at argumentere for sine synspunkter, men AN siger selv, at der er
forskellige former af være FCB-fan på, og hans måde passer så tilsyneladende ikke ind i
fællesskabet.

Afsluttende bemærkninger
Der er mange grunde til at holde med FCB, som pcm skriver, så er det spillerne, han ser op til og
”at de (FCB) står for den smukke fodbold. Man vil være et skarn hvis man siger det modsat. At fans
ejer Barca og ikke omvendt. Ikke engang en oliesheik kan købe Barca for 500 mia kr. At de for
første gang valgte at få sponsor på deres trøjer og at det var unicef, der fik lov – og endda får
penge ud af det.66” De andre input jeg fik, mht. hvorfor man holdt med FCB, er i samme dur, og jeg
takker mine respondenter for deres bidrag. Men det er som sagt ikke givet, at man skal dele sin
interesse, men som vist ovenfor, så er der et gennemgående ønske om at være sammen med andre
og dele interressen med andre, hvad Gotved kaldte social tilskyndelse. Fællesskabet på
fcbarcelona.dk manifesterer sig primært på nettet, men netop pcm har mødtes med et par fra siden

63
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=90 Bilag 7.
64
Josep ”Pep” Guardiola og Joan Laporta, er henholdsvis træner og præsident for FCB.
65
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=3549&start=105 Bilag 9.
66
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 13.

15
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

på Golden Lion pub i Århus, som man kan sige er et slags stamsted for culés i Århus. Men en
interessant kommentar jeg fik i dette regi er fra Mander, som skriver: ”Jeg aner slet ikke, hvordan
jeg i det hele taget skulle finde ud af, at folk på Golden Lion er herfra – man går vel ikke op til
fremmede mennesker og spørger, om de er tilmeldt et onlineforum?67” Og rigtig nok, så er de andre
brugere på nettet, stort set fremmede mennesker for hinanden i byrummet. Dog arrangerer siden
ture til Barcelona for at se FCB spille, så der er eksempler på at byen og nettet overlapper hinanden.
Jeg har fået indtryk af, at fællesskabet har en kerne af brugere, som støtter hinanden i debatter og
snakker med en vis form for indforståethed med hinanden. Det er bl.a. brugere som Mander, zqa,
Toure, Visca el Barca , JonasV og mange andre. Der er stærke relationer til hinanden, som når
10hi med et glimt i øjet skriver: ”Nu er det imidlertid også sådan at jeg er enig med flertallet her
på forum. Faktisk er jeg altid enig med f.eks. Mander (jeg har et man-crush på ham, men tys) eller
zqa og derfor føler jeg det ikke partout nødvendigt, at skulle gentage det, der allerede er sagt!68”
Forummet har masser af eksempler på denne måde at tale til hinanden, ofte med små drillerier. Men
10hi nævner en anden vigtig detalje, han er enig med flertallet, der er altså så at sige fælles koder
for, hvordan man skal forstå de samme ting, selvfølgelig med plads til uenighed, som de mange
debatter vidner om. Anolacrabcf-affæren viste dog også, at fællesskabet har sine grænser, der er
nogle rammer, man skal holde sig inden for, hvis man ikke vil stå udenfor.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg ser fcbarcelona.dk som værende et fint eksempel på et
interessefællesskab i det postmoderne samfund, det er konstitutivt flygtigt, det er ikke givet at man
skal skrive hele tiden og deltage i fællesskabet, det er lystbetonet, det er tilskyndelsen til det sociale,
der driver værket.

Antal tegn: 33.531

67
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556&start=15 Bilag 14.
68
http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3556 Bilag 15.

16
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Litteraturliste:
Bech, Henning (1992) »Living Together in the (Post)modern World«, Paper at the European
Conference of Sociology, Vienna, August 26-28.
Gotved, Stine (1999): ”Cyberspace som urbant rum”, i Cybersociologi – det samme på en anden
måde, København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Hall, Stuart (1997): »The work of representation« in S. Hall (ed.): Representation: cultural
representations and signifying practices. London, Sage.
Sjørslev, Inger (2007), ”Ritual, Performance og Socialitet. En introduktion” i Sjørslev (red.) Scener
for Samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag.

17
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag
Bilag 1.

18
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 2.

19
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 3.

20
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 4.

Bilag 5.

21
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 6.

Bilag 7.

22
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 8.

Bilag 9.

23
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 10

Bilag 11.

24
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 12.

25
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 13

26
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 14.

27
Begivenhedskultur, eksamen i Moderne Identitet, René Meyer – hold A, årskortnr.: 20052504

Bilag 15.

28