You are on page 1of 3

Dansk Folkepartis hykleri

kernevlgerne fres bag lyset


Dansk Folkeparti er det parti i Folketinget, som ogs konomisk stemmer
lngst til hjre; lngere til hjre end Liberal Alliance. DF har gang p gang
stemt ja til at skre i velfrdsydelser f.eks. ldrepleje og samtidig stemt
ja til skattelettelser til de rigeste. Det viser en omfattende analyse af partiernes stemmer udarbejdet af analysefirmaet Buhl & Rasmussen.
Valget 18. juni 2015 viste om noget, at trovrdighed er en afgrende faktor. Lars Lkkes trovrdighed eller mangel p samme var direkte rsag til Venstres historisk store tilbagegang, og
sledes indirekte rsag til Dansk Folkepartis fremgang. Derfor er det vigtigt, at man som parti
stemmer, som man lover sine vlgere.
Dansk Folkepartis lfter til kernevlgerne
Dansk Folkeparti har overordnet slet sig op p to mrkesager:
1) Stramninger p udlndingeomrdet
2) velfrdsforbedringer for danske statsborgere.
De fleste er ikke i tvivl om, at Dansk Folkeparti har vret succesfulde i forhold til at gre det svrere og mere ubehageligt at vre fremmed i Danmark. Men hvordan gr det egentlig med Dansk
Folkepartis andet kerneomrde: Velfrdsydelser og beskyttelsen af de svageste i samfundet?
Besvarelsen af dette sprgsml starter med et citat.
Dansk Folkeparti og Venstre den ene hnd vasker den anden
Den form for krmmermentalitet, hvor regeringen betaler DF for at stemme for finansloven, skal vi
vk fra Davrende Retsordfrer, Venstre, Kim Andersen, 2011.
(http://politiken.dk/indland/politik/ECE1374775/loekke-afviser-opgoer-med-dfs-magt/)
Citatet er ofte trukket frem som en kritik af Venstre: At de gik med til adskillige, massive stramninger p udlndingeomrdet i 2001-2011 som betaling for, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til
Venstres finanspolitiske udspil.
Men der skal to til tango, og ofte glemmer man at vende det citat om: Hvis Venstre har solgt ud p
udlndingeomrdet for at f stemmer til konomiske tiltag, s m Dansk Folkeparti jo ogs have
solgt ud for at f Venstres stemmer til de pgldende udlndingestramninger: Nemlig, p velfrdsomrdet.
Tallene lyver ikke
Analysefirmaet Buhl og Rasmussen har gennemfrt en omfattende analyse af mere end 300 afstemninger i Folketingssalen. Billedet er klart: Dansk Folkeparti stemmer lngere til hjre end noget andet parti ikke blot p udlndingeomrdet, men ogs konomisk.

(http://www.information.dk/504207)
(http://www.hvemstemmerhvad.dk/analyse/positioner/samling2011-12.php)
Det mnster gjorde sig isr gldende i perioden 2001-2011, hvor Dansk Folkeparti var regeringsbrende sttteparti for Venstre og Konservative. Her har Dansk Folkeparti stemt stort set identisk
med Venstre og Konservative, nr det kom til konomi og finanspolitisk (jf. nedenstende figur).

http://www.information.dk/databloggen/473960
Sagt p en anden mde: Alle skattelettelser og velfrdsnedskringer, som Venstre og Konservative lagde frem i den periode, er blevet gennemfrt med stemmer fra Dansk Folkeparti. Og de har
sledes stemt ja til skattestoppet i 2001, Forrspakken i 2004, Skattereformen i 2007 samt Forrspakken 2.0 i 2009. I 2010 bliver netop disse politiske tiltag beskrevet i en kronik i Berlingske, hvor
administrerende direktr for tnketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, undersgte Dansk Folkepartis stemmeafgivelse under VK-regeringen:

Det har vret reformer, som har belnnet de rigeste p bekostning af de svageste i landet. Og
her vil DFs kernevlgere tilhre sidstnvnte gruppe, idet prototypen p en DFer m beskrives
som en ufaglrt mand fra provinsen p over 60 r. Srligt denne gruppe har betalt prisen og udgr den befolkningsgruppe, der har fet allermindst ud af de skattelettelser og nedskringer, som
DF har stttet gennem de sidste ni r.
Dansk Folkepartis store succes skyldes dermed ikke dets sociale indsats eller kampen for samfundets svageste, men tvrtimod dets populistiske fokus p en rkke nicheomrder, som har gjort
det muligt at fre en fordelingspolitik, der gr stik imod dets egne vlgeres interesser og levevilkr. DFs symbolpolitik reprsenterer sledes et af de allerstrste fupnumre i dansk politik.
(http://www.b.dk/kronikker/df-fupper-sine-egne-vaelgere)
Der er alts tale om, at Dansk Folkeparti lbende har lagt stemmer til en borgerlig-liberal politik,
som i hj grad har vret med til at skabe konomiske fordele for de rigeste, p bekostning af samfundets lavindkomstgrupper. Det vil sige ufaglrte, arbejdssgende, frtidspensionister og andre
p overfrselsydelser: Dansk Folkepartis kernevlgere.
(http://politiken.dk/indland/politik/ECE2271960/her-er-vaelgerne-der-goer-df-rekordstort/)
Dansk Folkepartis hykleri har bredt sig til kommunerne
Det er ikke kun i Folketinget, at Dansk Folkeparti slger ud i forhold til deres ellers stort opreklamerede rolle som det parti, der arbejder for velfrd og de svageste danskere. Ogs i de kommunale byrd stemmer Dansk Folkepartis politikere ja til at skre i velfrd som f.eks. ldrepleje.
FOA og Ekstrabladet har gennemfrt en undersgelse af en rkke af landets kommuner. Undersgelsen viser, at i 8 ud af 9 kommuner hvor Dansk Folkeparti endda har en politiker som udvalgsformand for ldreomrdet har DF vret med til at vedtage besparelser p ldreomrdet.
Undersgelsen konkluderer flgende:

P trods af centrale udmeldinger, er Dansk Folkeparti med til at spare store summer p de
ldre i landets kommuner.

Dansk Folkeparti er med til at vedtage besparelser p de ldres mad og rengring, store
rammebesparelser p plejecentre, get brugerbetaling for de ldre og stigende fokus p
rehabilitering.

(Kilde 1) (Kilde 2)
Konklusion
Dansk Folkeparti prver at slge sig selv som et velfrdsparti, der strber efter at beskytte de
svage danskere, som f.eks. ldre. Det er et budskab, som de ved enhver lejlighed skriger ud til
alle Danmarkshjrner gennem medierne. Men nr det kommer til at afgive stemmer, s bliver der
stemt ja til at skre i velfrden og give skattelettelser til de rigeste. Dansk Folkeparti har sledes
igen og igen handlet i strid med det billede, som de forsger at tegne af sig selv i medierne.
Det efterlader to sprgsml:
1) Hvordan lykkes det DF at slippe afsted med at sige et og gre noget andet?
2) Hvor lang tid gr der fr DFs kernevlgere finder ud af, at de er blevet udsat for et af
dansk politiks strste svindelnumre?