Vindsprrer i facader

materialevalg og afdkning i byggeperioden

ERFARINGSBLAD

(21) 131227

FACADEBEKLDNING
VINDSPRRER
MATERIALER
FUGTOPSUGNING
BYGGEPROCESSEN

I flere byggerier har utilstrkkelig beskyttelse af vindsprrer under opfrelsen

medfrt fugtproblemer og skimmelvkst.
Hvis en vindsprre gennem lngere
tid udsttes for fugtbelastning, skal den
kunne modst nedbr indtil facadebekldningen er monteret.
I modsat fald kan fugten trnge gennem vindsprren eller samlinger i
vindsprren, vindueshuller og andre
udsatte facadedele og videre ind i den
bagvedliggende konstruktion. Her kan
opfugtning af organiske materialer, fx et
trskelet, medfre skimmelvkst.
I erfaringsbladet beskrives, hvor der krves opmrksomhed ved projektering og
valg af vindsprremateriale.
Billedet viser en klimaeksponeret vindsprre inden montering af regnskrm.
Indledning
En vindsprres primre funktion er at
beskytte bagvedliggende varmeisoleringsmateriale mod luftindtrngning,
som kan medfre et betydeligt varmetab
i den frdige bygning.
Vindsprren yder kun begrnset beskyttelse af konstruktionen imod klimapvirkninger i byggeprocessen inden
montering af facadebekldning (regnskrm). Det er derfor vigtigt at overholde
producentens oplysninger om tilladelig
tid inden montering af regnskrm.
Det er damp-/luftsprren [1] p indersiden af ydervggen, der skal sikre
vggens lufttthed. Mens de fleste vindsprrematerialer kan beskytte varmeisoleringsmaterialet i den frdige bygning,
medfrer forkert valg af vindsprremateriale og uhensigtsmssig montering erfaringsmssigt alvorlige fugtproblemer.
Bemrk, at en vindsprre uden regnskrm yder meget ringere fugtbeskyttelse af den bagvedliggende vg end kombinationen af vindsprre og regnskrm.

Klimapvirkning
Nr vindsprren (ubeskyttet) udsttes
for vejr og vind i byggeperioden, skal der
anvendes robuste materialer og samlinger, som kan modst pvirkningerne.
En vindsprre kan normalt ikke modst
lngere tids klimapvirkninger. Slagregn
kan eventuelt trnge direkte gennem
vindsprremateriale eller samlinger.
Samlinger ved vinduer og dre i facaden
er srligt udsatte.
Bemrk, at opfugtning af en bagvedliggende trkonstruktion kan medfre
skjult skimmelvkst (figur 1), som senere er bekostelig at udbedre.

Lette facadeelementer
Lette facadeelementer af tr er normalt
opbygget efter to-trins princippet dvs.,
at der mellem vindsprre og regnskrm
er 2025 mm hulrum, som ventileres til
det fri gennem spalter i bekldningen.
Herved skabes trykudligning over regnskrmen, s risiko for vandindtrngning
til vindsprren minimeres. Samtidig kan
fugt som indefra diffunderer gennem
vindsprren ledes til det fri.
I [2] forklares to-trins princippet (trykudligning) og angives spaltedimensioner
i facadebekldningens fuger samt
eksempler p detailudformning.

Projektering
I boksen angives eksempler p diffusionsbne vindsprrematerialer. I hvert enkelt
tilflde anbefales, at valg af vindsprre
suppleres med overvejelser af, om byggeteknik, konstruktioner og beliggenhed [3]
stiller srlige krav til vindsprren, fx:
skivevirkning,
fugtbeskyttelse inden facadebekldning (regnskrm) monteres, dvs.
sikring af vindsprrens vandtthed og
kapillarsugende egenskaber.
Bemrk, at for CE-mrkede produkter
[4] skal de deklarerede egenskaber svare til kravene i det aktuelle byggeri. Der

Blad131227_Vindspaerrer.indd 1

Materialer
Vindsprrer kan vre udfrt af fx:
fiberarmeret gipsplade med overflade
af fugtimprgneret karton eller overfladebehandlet glasfibermtte,
cementbaseret plademateriale,
magnesiumbaseret plademateriale,
let, bitumenimprgneret pap,
plastbaserede mikrofibermaterialer.

skal fx anvendes produkter, som beskrevet i [5] blandt andet med dokumentation af vejrbestandighed, vandtthed og
kapillarsugende egenskaber.
Vindsprrematerialer
Gipsbaserede plader
Pladerne tildannes med kniv. Til samlinger anvendes enten fugebnd [2],
Z-profiler eller H-profiler.
Papoverfladen er fugtimprgneret,
men der kan erfaringsmssigt forekomme skimmelvkst, hvis forkert udformning af samlingsdetaljer i regnskrmen leder vand ind til pladen (figur 2).
Korrekt monteret bidrager vindgipsplader ved skivevirkning til ydervgselementets stabilitet.
Uorganiske pladematerialer
Pladerne bearbejdes med hndvrktj og samles med profiler eller fugebnd efter producentens anvisninger.
Korrekt monteret kan pladerne ved
skivevirkning bidrage til ydervggens stabilitet. Hvor der kan forudses
srligt kraftige klimapvirkninger, er
cementbaserede pladematerialer erfaringsmssigt mest modstandsdygtige.
Banevarematerialer
Banevarer af plastbaseret mikrofibermateriale eller bitumenimprgneret
pap kan tildannes med kniv, og samlinger udfres ved overlapning.
Banevarer medvirker ikke til optagelse af vindkrfter og derfor heller
ikke til bygningens stabilitet. Banevarer m af brandtekniske rsager kun
anvendes i bygninger med en etage.

31/01/14 00.43

Figur 1. Opfugtning og skimmelvkst p trskelet som flge af lngere tids vandbelastning af vindsprren.

Figur 2. Vindgipsplade i et byggeri, hvor

uhensigtsmssig detaljering har medfrt omfattende fugtskader og skimmelvkst [2].

Figur 3. Poseaflb, som er blst i stykker,

s vand har opfugtet vindsprren og den
bagvedliggende trkonstruktion.

Derfor anbefales det, at f relevante

oplysninger fra producent/leverandr,
fx for hvor lang tid vindsprren kan st
uden facadebekldning (regnskrm).
Herved kan vindsprrens egenskaber
sammenholdes med byggeproces og
forventet periode mellem montering af
vindsprre og regnskrm.
Hvis producentens oplysninger om den
periode en vindsprre m st uden
regnskrm ikke kan overholdes, skal
der etableres midlertidig afdkning.

Bemrk, at der skal foreligge detailtegninger, inden montage begyndes.

og vinduer afdkkes, indtil disse monteres, s vindsprre og bne kanter ikke

belastes af regnvand.
Midlertidige nedlb anbefales udfrt
med faste rr. Poseaflb (figur 3) har
begrnset holdbarhed og get risiko
for at store vandmngder ledes til et
begrnset omrde af ydervggen.

Bygninger i mere end en etage

Vindsprren skal udfres som klasse
1-bekldning [12].
Regnskrmens brandtekniske egenskaber afhnger blandt andet af
gulvhjde over terrn i verste etage.
Kravene til brandtekniske egenskaber
skrpes med bygningens hjde.
I [6, 7, 8] findes brandtekniske
detailbestemmelser vedrrende
regnskrmens brandtekniske
klassifikation, fx afhngighed af
bygningshjde, vindpvirkning,
facademateriale, opdeling af facade,
ventilationsspaltens passage ved en
etageadskillelse samt muligheder for
automatisk sprinkling.
Bemrk, at ved anvendelse af isoleringsmateriale som ikke kan klassificeres som klasse A-materiale fx
celluloseisolering skal vindsprren
uanset bygningshjde kunne klassificeres som klasse 1-bekldning [12].
Ud over disse generelle oplysninger
henvises til Eksempelsamling om
brandsikring af byggeri [6] og DBI
notat [13].

Blad131227_Vindspaerrer.indd 2

Lodret eller vandret byggeproces

Den mest hensigtsmssige midlertidige klimaafdkning af facadeelementer i etagebyggeri udfres ved
lodret ikke etagevis montage.
Vindsprrepladers fugtopsugning
orienterende undersgelse
Pladeformede vindsprrer kan enten
vre homogene eller best af et kernemateriale med bekldning p en
eller begge sider. Til sammenligning
af disse vindsprrers fugtopsugende
egenskaber (kapillarsugning) kan fx
anvendes kaffeprven.
Undersgelsen udfres ved at et
stykke vindsprreplade med afskret
bundkant stilles lodret i en lille beholder med et par cm kaffe i bunden.
Efter en time deles pladematerialet
om en lodret akse, og den kapillre
stighjde kan nu mles ud fra kaffefarvens hjde over den skrne kant.
De kapillarsugende egenskaber i en
vindsprre med bekldning bedmmes ogs p hjden af bekldningens farvning over kaffeoverfladen.
P vindsprrematerialer med ringe
kapillarsugende egenskaber konstateres ikke farvning af materialet.

Erfaringsblad udarbejdet af:

Bygningsingenir B.Sc. Peter Thompson
pt@byggeteknik.com
Bygningskonstruktr Jonas Kolbe
jok@byggeteknik.com
Civilingenir Georg Christensen
gc@byggeteknik.com
Bygge- og Miljteknik A/S
www.byggeteknik.com
Henvisninger:
1. Dampsprrer i bygninger. byg-erfa
tema [byg-erfa.dk/dampspaerre].
2. Vindgips i lette ydervgge risiko for
fugtskader. byg-erfa (21) 050928.
3. Bygninger med udsat beliggenhed klimaskrmens tthed mod vind, slagregn og fygesne. byg-erfa (99) 091106.
4. www.byggevareinfo.dk
5. Plane plader af fibercement produktspecifikationer og prvningsmetoder.
DS/EN 12467. Dansk Standard, 2012.
6. Eksempelsamling om brandsikring af
byggeri 2012. Energistyrelsen, 2012.
7. Bygningsreglement BR2010.
Energistyrelsen, 2010.
8. Fugt i bygninger. SBi-anvisning 224.
Statens Byggeforskningsinstitut, 2013.
9. Let byggeri husk afdkning i byggeperioden. byg-erfa (99) 021129.
10. Fugtkriterier og risikovurdering
ved nybyggeri og renovering.
byg-erfa (99) 121228.
11. Vejledning om hndtering af fugt i byggeriet. Statens Byggeforskningsinstitut,
2010.
12. Brandklassifikation det europiske
system og hidtidige danske betegnelser. byg-erfa (99) 121231.
13. Vindsprrer og brandteknik.DBI-notat
2014 [byg-erfa.dk/wiki].

Retningslinjer udstukket af: Byggecentrum

Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrrende Bygningsfornyelse (BvB) Erhvervs- og
Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens
Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut

2013 - BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (21) 131227

Brandtekniske forhold
I en ventileret facade m en brand
ikke kunne brede sig i og gennem
hulrummet mellem vindsprre og
regnskrm til andre dele af facaden
eller op i et tagrum. I bygninger med
en etage kan vindsprren vre en
klasse 2-bekldning [12] med regnskrm af klasse A-materiale.
Desuden kan der i fx enfamiliehuse
[6] uden p en vindsprre af klasse
1-bekldning anvendes en regnskrm af et klasse B-materiale.
Hvis det anvendte isoleringsmateriale fx celluloseisolering ikke er et klasse
A-materiale, skal vindsprren vre
en klasse 1-bekldning.

Byggeperioden
Helt overordnet skal tilstrbes kortest
mulig periode, hvor vindsprren er uden
en beskyttende regnskrm.
Totaloverdkning i byggeperioden yder
bedst beskyttelse.
Hvis ydervgselementer leveres fr
montering, anbefales midlertidig afdkning, som angivet i [9].
I [10, 11] gennemgs forholdsregler mod
fugtskader i byggeprocessen, fx mod
skimmel.
Vindsprren skal monteres omhyggeligt
med egnet tilbehr til samlingerne.
Udsatte konstruktioner fx tagkanter
uden udhng krver midlertidig
afdkning under udfrelse, og omhyggelig fastholdt afdkning, s slagregn
ikke trnger ind i vgkonstruktionen.
Ved strre byggerier er der ofte lang
tid mellem montering af ydervgselementer og afsluttende regnskrm. Her
anbefales, at fx facadebninger til dre

31/01/14 00.43