Medicinske

fagudtryk
for ambulancemandskab

Forord
Reddernes udviklingssekretariat (forkortet RUS), er et sekretariat i 3Fs transportgruppe, oprettet efter OK2010. Hensigten
med at oprette RUS var at sikre, at der p
et organisatorisk, politisk og strategisk plan
arbejdes med at analysere og fremtidssikre
udviklingen af reddernes arbejdsopgaver og
kompetencer.
Helt konkret arbejder RUS med forskellige
opgaver, som er besluttet af RUS bestyrelse,
der er sammensat af medlemmer af reddernes faglige klubber, samt medlemmer
fra 3F transportgruppen, der organiserer
redderne.

Udgivet af

Kampmannsgade 4
1790 V.
www.3f.dk
Telefon 70 300 300

Redderne i 3F

Denne lille ordbog er tnkt som et

hjlpemiddel i din hverdag som redder,
bde mens du er under uddannelse og
senere i dit arbejdsliv.
Med venlig hilsen
Reddernes Udviklingssekretariat

Medicinske fagudtryk for

ambulancemandskab
Udtale
Det kan vre svrt at finde ud af hvordan de latinske
og grske fagudtryk udtales. Ofte er det prcist, som
det er skrevet, men der er undtagelser.

Redderne i 3F

Bogstav

Udtales som

Ae

Regler

Oe

Au

Aw

Eu

Ew

Nr det str foran e, i, y, ae

eller oe

Nr det str foran a, o, u eller

en konsonant

Cc

Ks

Nr det str foran e, i, y, ae

eller oe

Cc

Kk

Nr det str foran a, o, u eller

en konsonant

Sc

Nr det str foran e, i, y, ae

eller oe

Ch

Ph

Qu

Kv

Th

ks

Forkortelse for arteria; arterie

Abdomen bugen, omrdet fra mellemgulvet og ned til

bkkenet
Abnorm unormal, afvigende
Abortus abort
Abrasio udskrabning af livmoderens slimhinde
Abces byld
Absence kortvarigt tilflde af bevidstheds fjernhed
Absorbere opsuge fra omgivelserne
Abstinens afholdenhed, f.eks. fra medicin eller alkohol
Abstinent prget af symptomer p ophr af f.eks.
alkolhol eller vanedannende medicin
ACE-hmmer forkortelse for angiotensin converting
enzyme-hmmer. Virker blodtrykssnkende og mindsker hjertets behov for ilt.
Acetylkolin se neurotransmitter
Acetylsalicylsyre hmmer dannelsen af blodpropper,
smertestillende, hmmer betndelsesreaktioner og
virker febernedsttende.
Acidose syreophobning. Tilstand hvor blodets pH vrdi
er lav. Det modsatte af alkalose/baseose. Kan opst p
baggrund af f.eks. nedsat respiration eller ved ndret
stofskifte, f.eks. ved diabetes
Adam-Stokes syndrom tilflde af bevidstlshed pga
langsom puls
Adaptation tilpasning. Anvendes specielt om sanserne.
Adeno- kirtelAdenom godartet svulst udgende fra kirtelvv
Adfrdsterapi terapi hvor formlet er at opn en
hensigtsmssig adfrd ved at hmme eller fremme en
given adfrd. Anvendes f.eks. til skizofrene

Redderne i 3F

ADH forkortelse for antidiuretisk hormon. Hormon som

pvirker nyrerne til at mindske udskillelsen af urin. Dannes i hypofysens baglap.
Adhrence sammenvoksning af f.eks. bughinde eller
hjertesk. Kan ses efter infektion eller operation.
Adipositas fedme
Adrenalin binyrebarkhormon. Gr kroppen klar til
kamp ved at ge pulsen, udvide luftvejene og pupillerne og tilfrer ilt til skeletmusklerne. ger desuden
blodgennemstrmning i livsvigtige organer
Adkvat passende, tilsvarende, forventet opfrsel
Aerobe bakterier bakterier, der trives med ilt
Afasi manglende evne til at bruge sproget. Impressiv afasi manglende evne til at forst. Ekspressiv afasi
manglende evne til at udtrykke sig. Global afasi blanding af impressiv og ekspressiv afasi
Afebril feberfri, dvs. med temperatur mellem 36.5 og
37.5 grader celsius
Affektiv sindslidelse sygdomme i sindsstemningen,
f.eks. mani og depression
Afferent afferent nervebane nervebane, der frer
impulser ind mod centralnervesystemet
Agitation uro, oftest psykisk. Kan komme til udtryk
ved rben og sklden ud
Agiteret depression depression som kommer til udtryk ved uro og rastlshed
Agorafobi sygelig angst for bne pladser
Agraf metalklemme, der anvendes til at holde srrandene sammen efter en operation
Agrafi tab af evne til at skrive pga hjerneskade
a-grafi rntgenundersgelse af arterier. En sammentrkning af arteriografi

Aids forkortelse for aquired immune deficiency

syndrome. Infektionssygdom som skyldes humane immunedeficiency virus HIV. Symptomerne er trthed,
vgttab og alvorlige infektioner i f.eks. lunger, hud og
centralnervesystem.
AK-behandling forkortelse for anti koagulations
behandling. Behandling med medicin der hmmer
blodets evne til at strkne. Anvendes til at forebygge
blodpropper.
Akinesi ubevgelighed, ses f.eks. i forbindelse med
Parkinsons sygdom.
Akkomodation jets evne til at stille skrapt ved at
krumme jets linse
Akromegali kmpevkst af specielt hnder, fdder,
hage, nse og pande
Aksil armhule
Akut abdomen pludseligt opstede mavesmerter
Akut delirium akut delir livstruende akut tilstand med
motorisk uro, bevidsthedspvirkning, forhjet blodtryk
som kan fre til kredslbssvigt. Ses f.eks. hos patienter
med mani.
Akut forbigende psykose kaldes ogs for reaktiv
psykose. Psykotisk tilstand fremkaldt af akutte belastninger eller traumer. Symptomer som ved scizofreni,
men personen bliver rask igen i lbet af nogle uger
Akut myocardie infarkt se AMI
Albumin proteinstof i blodet, bidrager til det kolloidosmotiske tryk
Aldosteron binyrebarkhormon. Regulerer vske og
saltbalancen samt blodkarrenes sammentrkning og
pvirker p den mde blodtrykket
Aleksi tab af evnen til at lse pga hjerneskade
Alfa- celler celler i bugspytkirtlen, som producerer
glucagon

Redderne i 3F

Alfa-1-antitrypsin proteinstof i blodet. Ved mangel p

stoffet ses get risiko for lunge emfysem
-algi smerte f.eks. myalgi muskelsmerter
Alimentr vedr. fde. Alimentr smitte smitte gennem fdevarer
Alkalose tilstand hvor kroppen er basisk, dvs at pH
vrdien er forhjet. Det modsatte af acidose. Kan f.eks.
opst p grund af hyperventilation eller store opkastninger, hvor der mistes syre
Allergen allergifremkaldende stof, f.eks. pollen, dyrehr eller fdevarer
Alloplastik operation med indsttelse af kunstig
legemsdel, f.eks. hofte alloplastik
Alnotox en blanding afMedicinsk Dinitrogenoxid(50%) og Medicinsk Oxygen (50%), som anvendes
tilsmertelindring ved akutpleje og mindre indgreb
ALS amyotrofisk lateral sclerose neurologisk lidelse, der
skyldes henfald af nerveceller i centralnervesystemet.
Symptomer: muskelsvkkelse der breder sig til alle
muskelgrupper incl. Respirationsmusklerne
Alveole lungeblre hvor udveksling af ilt og kultveilte
finder sted
Alzheimers sygdom neurologisk lidelse som er den
hyppigste rsag til demens
Ambivalens modsatrettede flelser, gr det svrt at
trffe valg. Ses ofte ved scizofreni
AMI forkortelse af akut myocardie infarkt. Blodprop i
hjertets kranspulsre, som nedstter iltforsyningen til
hjertemuskulaturen. Symptomer: brystsmerter, ndend, angst
Aminosyrer proteinernes byggesten
Amnesi hukommelsestab
Amniocentese fostervandsprve
Ampulla recti nederste del af endetarmen

Amylase enzym fra bugspytkirtlen, medvirker ved

nedbrydning af kulhydrat
Amyotrofisk lateral sclerose se ALS
Anaerobe bakterier bakterier, der lever uden ilt
Anafylaktisk chok kredslbschok p grund af en allergisk reaktion, f.eks. insektstik eller medicin indgift
Analgetika smertestillende lgemiddel
Anamnese sygehistorie, beskrivelse af et sygdomsforlb
Anastomose forbindelse f.eks. mellem blodkar
Anatomi lren om kroppens opbygning
Androgener mandlige knshormoner
Aneurisme udposning p arterie
Angina pectoris brystsmerter, som skyldes nedsat ilttilfrsel til hjertemusklen
Angio- kar
Angiografi rntenundersgelse af kar, f.eks. blodkar,
lymfekar eller galdegange
Angiotensin converting enzyme-hmmer se ACEhmmer
Anoksi manglende ilttilfrsel til vv
Anomali abnormalitet, afvigelse
Anoreksi madlede, appetitlshed
Anoreksia nervosa nervs spisevgring
Antabus lgemiddel der fremkalder ubehagelige
symptomer ved samtidig indtagelse af alkohol
Antacida lgemiddelgruppe der neutraliserer mavesyre
Antebrachium underarm
Anterior legemsretning: fortil
Anti imod
Antibiotika lgemiddelgruppe der drber eller hmmer bakteriers vkst

10

Redderne i 3F

Anticholinergika lgemiddelgruppe. Modvirker det

parasympatiske nervesystem. Hmmer spytproduktion,
udvider pupillen, hmmer rystelser, afslapper bronkiemuskulaturen og ger hjertefrekvensen
Antidepressiva lgemiddelgruppe. Anvendes ved
depression. Virker stemningslftende og aktiverende
Antidiabetika lgemiddelgruppe. Anvendes til behandling af diabetes
Antidiuretisk hormon se ADH
Antiemitika lgemiddelgruppe. Kvalmestillende
Antigen fremmed stof, der fremkalder en reaktion fra
immunsystemet. Kan f.eks. vre en mikroorganisme
Antihistaminer lgemiddelgruppe. Modvirker histamins virkning. Anvendes ved allergi samt transportsyge
Antikoagulantia lgemiddelgruppe. Se AK behandling
Antipsykotika lgemiddelgruppe. Dmper psykotiske
symptomer og uro
Antistoffer kaldes ogs immunglobulin. Proteinstoffer i blodet, der deltager i kroppens immunforsvar. Der
findes forskellige typer, som har hver deres specielle
funktion.
Anuri ophr af urinproduktion
Anus endetarmsbning
Anxiolytika lgemiddelgruppe. Virker angstdmpende
Anmi blodmangel, nedsat indhold af hmoglobin i
blodet
Anstesi narkose, bedvelse. Universel anstesi bedvelse, hvor personen sover.
Lokal anstesi bedvelse hvor et omrde af kroppen
gres smertefri
Aorta legemspulsren, hovedpulsren
Apatisk slv, ligeglad

11

Apatogen ikke sygdomsfremkaldende

Apn respirationsstop
Apoplexi neurologisk lidelse, der skyldes enten blodprop eller bldning i hjernen. Symptomer; lammelser,
fleforstyrrelser, afasi, synsnedsttelse, afasi
Appeleren indtrngende sgen om hjlp til noget.
Kan vre verbalt eller nonverbalt
Appendektomi fjernelse af blindtarmen ved operation
Appendicitis blindtarmsbetndelse. Symptomer; mavesmerter, kvalme, opkastninger, feber
Apraksi tab af evnen til at udfre almindelige dagligdags handlinger pga hjerneskade
Aqua vand
Arachniodea den mellemste hjernehinde, kaldes ogs
spindelvvshinden
Araknofobi angst for edderkopper
Arcus bue
Arrhytmia cordis arytmi, uregelmssig hjerterytme
Arteria carotis halspulsren
Arteria radialis hndledsarterie
Arterie blodkar der frer blod vk fra hjertet
Arteriografi se a-grafi
Arteriole lille arterie
Arteriosklerose reforkalkning
Arthr- ledArtrhitis uica stofskiftesygdom med ophobning af
urinsyre. Symptomer; hvede og smertende led. F.eks.
podagra
Articulatio led
Artroskopi kikkertundersgelse af led
Arytmi uregelmssig rytme

12

Redderne i 3F

a.s.a. forkortelse af anamnese som anfrt. Journaludtryk der betyder at sygehistorien er som tidligere
beskrevet
ASAT forkortelse for asparataminotransferase, enzym
der frigres til blodet ved lever eller hjertesygdom
Ascendens opadstigende
Ascites vskeophobning i bughulen. Ses typisk ved
leverlidelser og svr hjertesygdom
Aseptisk uden bakterier
Aspiration 1. indnding af vske eller faste stoffer i
luftvejene. 2. udtmning af vske fra kroppens hulrum
Associerende tilstand hvor en tanke fder en ny tanke
osv. Sker i hurtig rkkeflge og ses f.eks hos patient
med mani
Astma lungelidelse hvorved slimhinden i bronkierne
svulmer op og musklerne i bronkierne trkker sig sammen. Symptomer; anfald af ndend, hoste og opspyt
Asystoli manglende sammentrkning af hjertemusklen. Hjertestop
Ataksi manglende koordinering af bevgelser
Atelektase sammenfald af lungevv
Aterosklerose reforkalkning der oftest ses i de allerstrste pulsrer
Atlas verste halshvirvel
ATP forkortelse for adenotrifosfat energidepot i cellen
Atresi tillukning af kanal, f.eks. spiserret
Atrieflagren, atrieflimren meget hurtige sammentrkninger af hjertets forkamre, hvorved kun en del af
sammentrkningerne ledes videre til hjertekamrene
Atrioventrikulrknude se AV-knude
Atrium hjertets forkammer
Atrofi svind af vv, f.eks. muskelatrofi hvor muskelmassensvinder pga inaktivitet
Attak anfald

13

Auditiv vedrrende hrelsen

Auskulation undersgelse af patienten ved at lytte
f.eks. med stetoskop
Autisme flelsesmssig distancering fra andre mennesker
Autoimmun lidelse lidelse der skyldes at immunforsvaret gr til angreb mod kroppens egne celler
Autonome nervesystem dendel af nervesystemet der
styrer funktioner vi ikke selv er herre over. F.eks. ndedrt, hjerteaktion, tarmfunktion
AV-knude forkortelse af atrioventrikulrknude. En del
af det system der sammen med sinusknuden regulerer
hjertets rytme
Axon udlber fra nervecelle

Babinskis refleks afprves ved at stryge med en stump

genstand under foden. Hvis storeten trkker opad er
refleksen positiv. Positiv Babinskerefleks er udtryk for
en skade p det motoriske nervesystem, f.eks. ved en
hjernebldning
Bacille bakterie
Bagvgsinfarkt blodprop, som har ramt hjertets
bagvg. Se ogs AMI
Bakteriuri bakterier i urinen
Ballondilatation behandling der udvider en arterie.
Anvendes ved reforkalkning.
Barbiturater lgemiddelgruppe. Anvendes mod epilepsi og abstinenser
Basalganglier samling af nervecellelegemer i bunden
af storhjernen. Her produceres bl.a. dopamin
Basedows sygdom stofskiftesygdom der er kendetegnet ved forhjet stofskifte, forstrret skjoldbruskkirtel
og udstende jne
Redderne i 3F
14

Baseose se alkalose
Behandlingskriteriet hvis en psykotisk persons mulighed for helbredelse eller bedring vil vre vsentlig forringet hvis han ikke behandles, er behandlingskriteriet
opfyldt og tvang kan anvendes (gule papirer)
Bechterews sygdom gigtlidelse, der skyldes kronisk
betndelse i rygsjlens og bkkenets led. Symptomer;
rygsmerter, nedsat bevgelighed af ryggen
Benign godartet
Benzodiazepin lgemiddelgruppe. Anvendes til behandling af angst
Betablokker lgemiddelgruppe. Nedstter hjertets
arbejde og iltbehov
Betastimulerende midler lgemiddelgruppe. Udvider
bronkierne og stimulerer hjertets arbejde
Bilirubin galdefarvestof som stammer fra nedbrydelse
af hmoglobin i leveren. Udskilles som farvestof i affringen
Binyre glandula suprarenalis. Kirtel der ligger oven
p nyrerne og producerer flere hormoner. Binyrebarken
producerer bl.a. knshormoner, aldosteron og kortisol.
Binyremarven producerer adrenalin og noradrenalin
Binyrebark det yderste lag af binyren
Biopsi vvsprve
Bipolar affektiv sindslidelse affektiv sindslidelse, hvor
personen lider af bde mani og depression eller kun
mani
Biskjoldbruskkirtel kirtel p bagsiden af skjoldbruskkritlen. Producerer parathyroideahormoner der styrer
kalkbalancen
Bitestikel se epididymis
Blackout pludselig, kortvarig bevidstlshed
Blandingsmisbrug misbrug af flere forskellige stoffer

15

Blodstyrtning voldsom bldning fra indre organer. Ses

f.eks. i forbindelse med reknuder i spiserret
Blodtryk det tryk blodet laver mod indersiden af blodkarrets vg. Afhnger af blodets volumen, karrenes
tilstand og hjertets pumpekraft
Blokade bedvelse omkring sensitive nerveceller
b-lymfocyt se leukocyt
Blretamponade ophobning af blodkoagler i urinblren
Borderline se emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Borreliose infektion med bakterien Borrelia, som overfres via skovflt. Symptomer; influenzalignende, kan
kompliceres af symptomer fra nervesystemet, hjertet og
evt. leddene
Botulisme plseforgiftning. Symptomer; trre slimhinder, dobbeltsyn, lammelser
Bowmans kapsel en del af nefronet i nyrerne. Se ogs
nefron
Brachium overarmen
Brady langsom
Bradykardi for langsom puls
Bradykinesi langsomme bevgelser
Bronkie luftrrsgren. Der er to hovedbronkier, derfra
forgrener bronkier og bronkioler sig
Bronkiektasi udvidelse af bronkierne, ses f.eks. i forbindelse med kronisk bronkitis
Bronkiole lille luftrrsforgrening
Bronkitis inflammation i bronkiernes slimhinder.
Bronkoskopi kikkertundersgelse af bronkierne
Bronkospasme sammentrkning af musklerne i bronkierne, hvorved vejrtrkningen bliver besvrlig. Ses
f.eks. ved astma
Bulimi nervs spiseforstyrrelse. Anfald af overspisning
med efterflgende opkastning

16

Redderne i 3F

Bulla vskefyldt blre, vabel

Bypass operation operation hvor hjertets kranspulsrer udskiftes pga reforkalkning
Bltefiksering fastholdelse af en urolig, psykotisk
person med blte
Brnelammelse polio

C
c. se cancer
CABG forkortelse af coronary artery by-pass grafting.
Bypass operation
Cadaverositas forrdnelse. Et af de sikre ddstegn
Caecum / coecum blindtarmen. En del af tyktarmen
ved overgangen fra tyndtarmen.
Calcaneus hlben
Calcuimantagonister lgemiddelgruppe. Nedstter
blodtrykket og hjertets arbejde ved at hmme hjertemusklens sammentrkning
Callus nydannet knoglevv, f.eks. efter knoglebrud
Calmette vaccination vaccination mod tuberkulose
Calor varme, et af tegnene p inflammation
Cancer ondartet svulst med indvkst i omkringliggende vv samt dannelse af metastaser
Candida svamp
Cannabis hash
Capsula lgemiddelform kapsel
Caput hoved
Carcinoma se karcinom
Cardia 1. Mavemund 2. Hjerte
Cardio- hjerteCardiomyopati se kardiomyopati

17

Carina det sted hvor luftrret deler sig i de to hovedbronkier

Cartilago brusk
Catgut trd der anvendes til at sy med indvendigt i
kroppen ved operation
Causa rsag
Cave undg, pas p. Bruges for at advare f.eks. ved
penicillinallergi cave penicillin
Cavitas hulrum
Cavum hulrum
-centese punktur. Pleuracentese; punktur af lungehinden
Centralnervesystem se nervesystem
Centralstimulantia psykoaktive stoffer, som pvirker
centralnervesystemet, f.eks. ecstasy, kokain og amfetamin.
Cerebellum lillehjernen
Cerebral vedrrende hjernen
Cerebro- hjerneCerebrospinalvske hjerne-rygmarvsvske
Cerebrum storhjernen
Cervicalis vedr. halsen
Cervix hals. Cervix uteri livmoderhalsen
Cheyne-stokes respiration respirationsform, hvor
respirationen veksler mellem dybe og overfladiske vejrtrkninger, der gr over i kortere episoder af apn. Ses
ved skadelig pvirkning af hjernen
Chol- kol- galdeCholascos galde i bughulen, kan medfre betndelse i
bughulen, periotonitis
Cholecystitis betndelse i galdeblren
Cholelithiasis galdesten i galdegangene
Chorea ufrivillige bevgelser

18

Redderne i 3F

Cikatrice ar opstet ved heling af sr

Cilie 1. fimrehr. 2. jenvipper
Cirrhosis hepatis skrumpelever, lever cirrose. Leversygdom med nedsat leverfunktion. Symptomer; trthed,
vgttab, appetitlshed, kvalme, opkastning evt.
smerter
Claudicatio intermittens vindueskigger syndrom.
Smerter i benene ved gang pga iltmangel i musklerne.
Skyldes reforkalkning
Clavicula kraveben
CNS centralnervesystemet
Corarctatio aortae forsnvring af aorta
COLD se KOL
Colica koliksmerter fremkaldt af kraftige muskelsammentrkninger
Colitis Ulcerosa tarmsygdom med kronisk betndelse
i endetarm og tyktarm. Symptomer: bldning, diare og
smerter
Collum hals. Collum femoris lrbenshalsen
Colon tyktarm
Columna vertebralis rygsjlen
Coma dyb bevidstlshed
Coma diabeticum bevidstlshed pga diabetes
Coma hepaticum bevidstlshed pga leversvigt
Combustio forbrnding
Commotio cerebri hjernerystelse
Computertomografi CT
Conjunktivitis jenbetndelse
Cont. Forkortelse af continuat, medicinordination;
fortst med
Containe modtage, rumme og afgifte psykisk syges
flelser
Continuat se cont.

19

Contusio kvstelse. F.eks. contusio cerebri, kvstelse

af hjernevv efter kranietraume
Cor hjertet. Bestr inderst af endocardiet, herefter
myocardiet og yderst pericardiet.
Cornea hornhinden i jet
Cor pulmonale hjertesygdom med akut eller kronisk
svigt af hjre hjertehalvdel pga. lungesygdom. Symptomer; ndende, cyanose
Corpus krop, legeme
Corpus callosum hjernebjlken. Omrde med axoner,
der forbinder de to hjernehalvdele
Cortex bark
Costa ribben
Coxa hofte
c-peptid-test blodprve, der afgr om en diabetes er
insulinkrvende
C-reaktivt protein se CRP
Cres. Forkortelse af cresendens, medicinordination; giv
i stigende dosis
Creutzfeldt-Jakobs sygdom infektionssygdom. Symptomer; hastigt fremadskridende demens
Crista knoglekam. F.eks. crista iliaca, hoftekammen
Cristabiopsi udtagelse af knoglemarvsprve fra hoftekammen
Crohns sygdom, mb. Crohn tarmsygdom med betndelse af slimhinden i tyndtarmen. Symptomer; smerter i
abdomen, blodig diare
CRP Blodprve der viser om der er infektion i kroppen
Crus underben
CT forkortelse af computer tomografi. Rntgenundersgelse, hvor billederne tages i snit og lagres elektronisk
Cubitus albue

20

Redderne i 3F

Cum med
Curvatura krumning. F.eks. curvatura major, den store
krumning p maveskken
Cushings syndrom hormonel lidelse, der skyldes overproduktion af hormoner fra binyrebarken. Kan ogs
fremprovokeres af indgift af prednisolon som lgemiddel. Symptomer; ndret fedtfordeling p kroppen med
fuldmneansigt, tyre nakke samt forhjet blodtryk,
knogleafkalkning og tynd hud.
Cutis hud
CVP forkortelse for central venous pressure, centralt
venetryk. Blodtrykket mlt i den store hulvene, vena
subclavia
Cyanose blfarvning af hud og slimhinder. Ses frst p
lber, negle og reflipper. Skyldes ophobning af ikkeiltet blod
Cyste hulrum, blre
Cystitis blrebetndelse
Cysto- blreCystografi rntgenundersgelse af urinblren
Cystolithiasis blresten
Cystoskopi kikkertundersgelse af blren
Cyto- celleCytoplasma celleslim, findes inde i cellen og holder
cellevggen udspilet
Cytostatika lgemiddelgruppe. Hmmer cellevkst
eller drber celler. Bruges f.eks. til behandling af cancersygdomme
Cliaki tilstand med nedsat optagelse af gluten fra
fden. Kaldes ogs gluten intolerans

21

D
Debil mindre begavet
Decubitus tryksr. Sr der opstr pga tryk p huden
mellem knogle og underlag
Defense musculaire muskulrt forsvar, reflektorisk
spnding af mavemusklerne, f.eks. ved betndelse i
bughulen
Defibrillator apparat, der anvendes til at ndre en
uregelmssig hjerterytme til normal rytme
Deformitet misdannelse
Defkation at have affring
Degeneration forringelse af funktionsevne, nedbrydning
Dehydrering vskemangel
Dekliv lavtliggende. Deklive demer vskeansamlinger
i lavtliggende dele af kroppen, f.eks. i fdderne
Dekontaminere rengre, fjerne urenheder
Delirium acutum se akut delirium
Delirium tremens livstruende abstinenstilstand.
Prget af motorisk uro, rysten, sved, temperaturforhjelse og evt. hallucinationer. Kan ses hos misbrugere af
medicin og alkohol ved pludseligt ophr.
Demens neurologisk lidelse, oftest i form af multiinfarktdemens (mange sm blodpropper i hjernen) eller
Alzheimers sygdom. Symptomer; hukommelsessvkkelse, indlringsvanskeligheder, orienteringsproblemer,
flelseslabilitet, ndret personlighed og manglende
evne til at kunne klare sig selv
Demyelinisering delggelse af myelinskederne p
nervecellerne. Ses f.eks. ved dissemineret sclerose
Dendrit udlber fra nervecelle
Dens tand

22

Redderne i 3F

Depression affektiv sindslidelse. Symptomer; forsnket stemningsleje, angst, manglende selvtillid

Depressiv psykose psykotisk tilstand som led i depressiv tilstand
Dermatitis betndelse i huden. Anvendes ofte i betydningen eksem
Dermatologi lren om hudsygdomme
Dermis hud, lderhud
Descendens nedadstigende, nedadgende. Colon
descendens den nedadgende del af tyktarmen
Desensibilisering nedsttelse af overflsomhed
Desinfektion uskadeliggrelse af bakterier
Destruktiv delggende
Detrusormusklen urinblrens muskulatur
Devaluering en tilstand hos den psykisk ustabile eller
skizofrene person, hvor personen nedgr andre i alle
forhold
Deviation forskydning
Dexter, dx. Hjre
Diabetes mellitus, D.M. skyldes nedsat eller manglende insulinproduktion i bugspytkirtlen. Kan inddeles
i type 1, insulinkrvende diabetes og type 2, ikke-insulinkrvende diabetes. Symptomer; forhjet blodsukker, trst, hyppige vandladninger, vgttab. Ved svre
forskydninger i blodsukker kan ses syreophobning
(metabolisk acidose) med bevidsthedspvirkning evt.
bevidstlshed (coma diabeticum)
Diafragma mellemgulvsmusklen. Adskiller brysthulen
fra bughulen.
Diagnose faststtelse af sygdom
Dialyse kunstig rensning af blodet ved nyresvigt.
Hmodialyse; blodet ledes ud gennem en kunstig nyre.
Peritonealdialyse; dialysevske ledes ind i patientens
bughule.

23

Diare hyppige, tynde affringer

Diastole hjertets hvileperiode
Differentialdiagnose anden diagnose, der ogs
kunne vre sandsynlig
Diffus spredt
Diffusion udveksling af stoffer gennem en membran
Difteri infektionssygdom. Symptomer; gte strubehoste med hvide belgninger i hals og svlg.
Dilatation udvidelse
Dilatere udvide
Disakkarid sukkerstof
Discus intervertebralis skive mellem ryghvirvlerne.
Bestr af bindevv med en geleagtig kerne
Discusprolaps ryglidelse, hvor den geleagtige kerne i
discus poser ud og trykker p nervebanerne i rygmarven. Symptomer; smerter og nedsat kraft i det omrde
nerven forsyner
Dislokation forskydning
Dissektion det at skre itu, f.eks. vv der dissekeres
mhp undersgelse
Dissemineret sclerose neurologisk sygdom, hvor nerveimpulserne forstyrres pga. svind af myelinskederne
omkring nerve cellens udlbere. Symptomer; lammelser,
spasmer, manglende koordination af bevgelser.
Distal legemsretning; lngst vk fra kroppens midte
Distorsio forstuvning
Diurese urinudskillelse
Diuretika lgemiddelgruppe. Vanddrivende.
D.M. diabetes mellitus
DNA cellens arvemateriale
Dolor smerte
Donor giver

24

Redderne i 3F

Dopamin neurotransmitter, der bl.a. dannes i hjernens

basal gangler. Ved mangel p dopamin ses sygdommen
Parkinsons Syge.
Dorsalis vedr. ryggen, bagtil
Downs syndrom (kaldes ogs mongolisme) kromosomlidelse. Symptomer; intellektuel retardering kombineret med et karakteristisk udseende.
Drn rr der fres fra operationssted til huden for at
udtmme overskydende vvssekreter og blod
Drbeinfektion infektion, der spredes via indnding af
mikroorganismer, spredt ved hoste, nys eller spyt
Ductus gang, kanal
Ductus choledocus galdegangen
Duodenum tolvfingertarmen
Dura mater den yderste hjernehinde, den hrde
hjernehinde
Dx. Dexter, hjre
Dynamisk muskelarbejde muskelarbejde, hvor musklen skiftevis spndes og afspndes
Dys- sygelig, drlig
Dysartri nedsat evne til at tale pga. problemer med at
styre muskulaturen i ansigt og tunge
Dysenteri tarminfektion med med alvorlige, blodige
diareer og evt. smerter
Dysfagi synkebesvr
Dysmenorre smertefuld menstruation, menstruationsbesvr
Dyspepsi fordjelsesproblemer
Dysplasi 1. vkstproblemer 2. celleforandringer
Dyspn ndend
Dyssocial personlighedsstruktur tidligere kaldet
psykopati. Diagnose p person, der udviser en asocial
adfrd, undtagen hvis det betaler sig at vre social.
Har lav frustrationstrskel og er styret af impulser

25

Dystoni ufrivillige, vridende bevgelser. Ses f.eks. som

bivirkning til behandling med antipsykotika
Dysuri svien og smerter ved vandladning
Dgndiurese mngden af urin der udskilles p et
dgn
Dgnvariation symptom p depression. Personen vgner meget tidligt, har det svrt i lbet af dagen, men
bedres ved aftentide

Ebrietas beruselse
EBV se Epstein-Barr-virus
E.coli colibakterie. Bakterie i tyktarmen, som ofte er
rsagen til urinvejsinfektion
ECT se elektrostimulation
EEG (forkortelse for elektroencefalografi) undersgelse
af hjernens elektriske aktivitet
Egal lige, ens
Ego (kaldes ogs jeg) egoet er efter Freuds beskrivelse
den del af personligheden, som samordner impulser og
mgler mellem idet og superegoet. Sikrer psykisk stabilitet. Ubalance i strukturen kan fre til psykisk lidelse.
Se ogs id og superego
EKG (forkortelse af elektro kardiografi) undersgelse af
de elektriske impulser ved hjertets arbejde
Ekkokardiografi ultralydsundersgelse af hjertet
Eksantem hududslt f.eks. blredannelse, pletter,
smbldninger osv.
Eksartikulation operativ fjernelse af en legemsdel ved
et led
Eksem dermatitis. Hudlidelse med rde blrer og
afskalning af huden

26

Redderne i 3F

Ekshibitionisme sygelig trang til at blotte sine knsorganer

Ekskretion udskillelse
Eksokrin kirtel kirtel, der frer sekreter til hudens
overflade eller der hvor sekretet skal anvendes. F.eks.
svedkirtler eller bugspytkirtlen, der leverer enzymer til
tolvfingertarmen via en udfrselsgang
Ekspektorat opspyt, slim
Eksploration undersgelse
Ekspressiv afasi se afasi
Ekspiration udnding
Ekssudation udskillelse af vske pga. infektion
Ekstendere strkke
Ekstrasystole ekstraslag i hjertet, oftest uden betydning
Ekstremitet det yderste stykke
Ekstubation fjernelse af en tube. F.eks. ved respiratorbehandlings afslutning
Ektasi udvidelse
-ektomi operativ fjernelse
e.l. 1. (forkortelse for ekstra lectum) ordination der betyder at patienten m komme ud af sengen 2. (forkortelse for egen lge) journaludtryk
Elektivt planlagt, f.eks. planlagt operation i modstning til akut operation
Elektrochok se elektrostimulation
Elektroencefalografi se EEG
Elektrocardiografi se EKG
Elektrostimulation (kaldes ogs ECT, Elektrochok,
NCE) behandling med elektrisk std p kraniet, hvorved
der fremkaldes kramper. Anvendes f.eks. ved depression
og mani med akut delirium
Elephantiatsis se lymfdem

27

Elevation oplftning, f.eks. af sengens fodende

Elimination udskillelse, f.eks. af affaldsstoffer
e.l.s. (forkortelse af ekstra lectum in sede) ordination,
der betyder at patienten m komme op at sidde i en
stol
Emaciatio strk afmagring
Embolus (flertal emboli) prop der tillukker et blodkar.
Proppen dannes et andet sted end der, hvor den forrsager skade, og vandrer via blodbanen. Kan best af en
blodprop, tumorceller eller luft
Embryologi lren om fosterets udvikling
Emesis opkastning
Emfysem luftansamling i vv
Emotionel flelsesbetonet
Emotionelt ustabil personligheds-struktur (tidligere
kaldet borderline) tilstand med skrbelig psyke, s
personen kan udvikle psykose under stress. Symptomer;
angst, ustabil identitetsflelse, svrt ved at rumme
modsatrettede flelser. Personen anvender de primitive
forsvarsmekanismer
Empati evne til at leve sig ind i en anden persons
flelser
Emphysema pulmonum (kaldes ogs lungeemfysem)
for store lunger, udvidelse af bronkierne og nedbrydning af alveolevggene. Medfrer drligere iltning af
blodet. Se ogs KOL
Empyem betndelse med pusansamling, f.eks. i lungevvet
Emulsion lgemiddelform; opslmning af faste stoffer i vske
Encefal- hjerneEncefalitis betndelse i hjernen
Encefalopati sygdom i hjernen

28

Redderne i 3F

Endo- indvendig
Endocarditis betndelse i endocardiet. Se ogs endocardiet
Endogen indefra kommende
Endokardiet det inderste lag i hjertet. Se ogs cor
Endokrin kirtel kirtel, der producerer sekret, f.eks.
hormon, der frigives til blodet. Se ogs eksokrin kirtel
Endokrinologi lren om de hormonproducerende
kirtlers funktion og sygdomme
Endometrium slimhinde inderst i livmoderen
Endoplasmatisk reticulum del af cellen, hvor der
bl.a. produceres proteiner
Endorfiner naturligt forekommende stoffer der pvirker centralnervesystemet og derved virker smertehmmende
Endoskop fiberrr med kikkert til indvendig undersgelse af organer
Endoskopi kikkertundersgelse
Endotel celletype, der beklder slimhinden inderst i
blodkar og hjerte
Enkoprese manglende evne til at holde p affringen
Enteritis betndelse i tyktarmen
Entero- tarmEnterokokker mikroorganismer. En del af den normale
tarmflora, men ogs ofte rsag til urinvejsinfektioner
Enuresis manglende evne til at holde p vandet
Eosinofil granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se
ogs leucocyt.
Epidemiologi lren om sygdommes udbredelse og
rsager
Epidermis overhud
Epididymitis betndelse i bitestiklerne, epididymes
Epidural anstesi rygmarvsbedvelse

29

Epiduralrum rummet mellem knoglen og den yderste

hjerne-rygmarvshinde
Epiduralt hmatom bldning i epiduralrummet
Epifyse rrknoglernes ende
Epigastriet mellemgulv
Epiglottis strubelg
Epiglotittis betndelse i strubelget
Epikrise lgens resume af indlggelsesforlb ved
udskrivelsen
Epilepsi lidelse i CNS pga. for stor elektrisk aktivitet,
hvorved der kan udlses krampeanfald
Epistaxis nsebldning
Epitel den vvstype, der beklder hud og slimhinder.
Findes ogs i kirtler
EPO se erytropoitin
Epstein-Barr-virus (forkortes EBV) virus, der forrsager
mononukleose (kyssesyge)
ERCP (forkortelse af endoskopisk retrograd cholangio
pancreaticografi) kikkertundersgelse af galdegange
og bugspytkirktlens udfrselsgang
Ergonomi arbejdsfysiologi, lren om korrekte arbejdsstillinger
Erysipelas rosen. Infektion i huden pga. streptokokker. Symptomer; rdme og hvelse af det inficerede
omrde, feber
Erythema rdme af huden pga. get blodtilfrsel til et
omrde
Erytrocyt rdt blodlegeme
Erytropoiese dannelse af rde blodlegemer i knoglemarven
Erytropoitin (forkortes EPO) hormon fra nyrerne. Stimulerer knoglemarven til dannelse af rde blodlegemer
Esophagus spiserr

30

Redderne i 3F

Essentielle aminosyrer aminosyrer, der er ndvendige at tilfre kroppen, da den ikke selv kan producere
dem
Eufori opstemthed, overdreven strk flelse af lykke.
Kan f.eks. skyldes indtagelse af stimulerende stoffer
Eustatiske rr kanal fra mellemre til svlg
Eutanasi ddshjlp
Evacuatio udtmmelse af vske fra hulrum
Exacerbation opblussen af sygdom
Excitatio ophidselse
Exophtalmus udstende jne. Typisk symptom p
Basedows sygdom

F
Facialis vedr. ansigtet
Faeces affring
Fagocyt type af hvidt blodlegeme. Se ogs leucocyt
Fantomsmerter smerter i en legemsdel der er amputeret
Farekriteriet hvis en psykotisk person er til fare for sig
selv eller andre, er farekriteriet opfyldt, og tvang kan
anvendes om ndvendigt (rd tvang)
Farmakodynamik lren om hvordan organismen
pvirkes af lgemidler
Farmakokinetik lren om hvad der sker med et lgemiddel der optages i kroppen
Farmakologi lren om lgemidler
Febril feberpvirket
Femoralis vedr. lret
Femur lrben
Fertilitet frugtbarhed

31

Fibrillation flimren. Se ogs atrieflagren

Fibrin proteinstof i blodkar, der medvirker til at blodet
strkner
Fibrom godartet svulst dannet af bindevv
Fibromyalgi lidelse med diffuse smerter i sener og
muskler. Uden kendt rsag
Fibrose tilstand med get bindevvsdannelse
Fibula lgben
Fiksation fastholdelse
Fiksere fastholde, f.eks. nr et knoglebrud fikseres med
gips
-fili tilbjelighed
First pass-metabolisme den omdannelse, medicin
gennemgr, nr den passerer leveren. Ved first pass metabolisme nedbrydes noget af det aktive lgemiddel,
inden den har gjort sin virkning i kroppen
Fissur revne
Fistel kanal, der er dannet under huden, f.eks. efter
operation eller som flge af betndelse
Flapping karakteristisk symptom ved alvorlig leverlidelse, hvor patienten ufrivilligt basker med hnderne
Flatus tarmluft, prut
Flebitis betndelse i en vene
Flegmone betndelse i huden
Fleksion bjning
Fleksur knk, ombjning f.eks. p tarm
Fobi ufarlig sygelig angst for noget
Foetor ubehagelig lugt
Follikel blre
Fontanelle ikke forbenet omrde af det nyfdte barns
kranie
Foramen hul

32

Redderne i 3F

Foramen vertebrale hullet i en ryghvirvel, en del af

hvirvelkanalen, hvori rygmarven lber
Formatio reticularis center i den forlngede rygmarv,
hvorfra svn/vgenhed styres
Forsvarsmekanismer menneskets psykiske ubevidste forsvar, der trder i kraft, nr noget truer sindets
ligevgt. F.eks. forngtelse; man undgr at se, hre,
mrke det der er truende. Fortrngning; traumer lagres ubevidst i underbevidstheden, s de er fuldstndig
glemt
Fossa fordybning
Fragment del, stykke
Fraktur knoglebrud
Frontalis vedr. pandelappen
Frontallap pandelap, del af storhjernen
Fungicid svampedrbende
Fungus svamp
Furunkel betndelse i en hrsk
Fusionsangst angst for at smelte sammen med andre.
Opleves specielt ved skizofreni
Fysiologi lren om kroppens funktioner
Fokromocytom endokrin lidelse der skyldes
overproduktion af noradrenalin i binyren. Symptomer;
hovedpine, hjertebanken, blodtryksfald, svedtendens

G
Gammaglobulin se immunglobulin
Gangrn koldbrand. Vvsdd ofte med efterflgende
infektion
Gasgangrn infektion i huden med udvikling af vvsdd og luftdannelse under huden
Gastr- mave-

33

Gastrektomi operativ fjernelse af maveskken

Gastrin hormon fra maveskkens slimhinde
Gastritis mavekatar. Irritation af slimhinden i maveskken
Gastroskopi kikkertundersgelse af maveskkens
slimhinde
Gemelli tvillinger
Gen se kromosom
Generaliseret angst vedvarende let til moderat angst
Genetik lren om arvelighed
Genitalier knsorganer
Gennemtrngelig permeabel
Gensplejsning sammenstning af kroppens eget DNA
og fremmed DNA med henblik p at ndre arveanlggene. Se ogs kromosom
Genterapi behandling ved hjlp af ndring af generne
Geriatri lren om alderdommens sygdomme
Gerontologi lren om ldre og aldring
Gerontopsykiatri den del af psykiatrien, der omhandler alderdommen
Gestagener kvindelige knshormoner med samme
virkning som progesteron
Gestaltterapi terapi, der hjlper personen med at
opleve sine flelser her og nu, at leve s autentisk som
muligt og tage ansvar for sine flelser, tanker m.m.
Gingiva tandkd
Glandula forkortes gl., kirtel
Glans penis penishovedet
Glaukom grn str. jensygdom, hvor vsketrykket i
jet er for hjt. Symptomer; nedsat syn, smerter i jet,
evt. treflod
Gliaceller sttteceller i hjernen

34

Redderne i 3F

Gliom svulst, der udgr fra gliaceller

Globulin proteinstof, som udgr ca. 30% af blodets
proteinindhold. Visse af globulinerne deltager i kroppens immunforsvar. Se ogs immunglobuliner
Glomerulonefrit betndelse i nyrevvet
Glomerulus karngler i nyrerne. Se ogs nefron
Glossa tunge
Glukagon hormon fra bugsptkirtlen. Deltager sammen
med insulin i regulering af blodsukkeret
Glukokortikoid se kortisol
Glukose druesukker (monosakkarid). Se ogs kulhydrat
Glukosuri forekomst af sukker i urinen. Hyppigt symptom p diabetes
Gluteus maximus sdemuskel
Glykogen glukose (sukker), der er lagret i depot i
lever- og muskelceller
Golgiapparat et omrde af cellen, hvor der bl.a. produceres proteiner
Gonade knskirtel, dvs. testikel og ggestok
Gonadotropin hormon fra hypofysens forlap. Stimulerer knskirtlerne til dannelse af hormoner
Gonor knssygdom, der skyldes infektion med gonokokker. Symptomer; svie ved vandladning, udfld fra
urinrr. Infektionen kan medfre sterilitet
-grafi rntgenundersgelse
Grand mal epilepsiform
Granulat lgemiddelform; pulver
Granulationsvv nydannet vv i sr. Ses i srets
ophelingsfase
Granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se ogs leucocyt
Graves sygdom se Basedows sygdom
Gravis alvorlig
Grenblok hjertelidelse med delvis hmning af nerveimpulserne i hjertet

35

Grundstemning en persons normale stemningsleje

Grnsepsykose se emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Grnsestning princip i den jeg-stttende sygepleje,
det at hjlpe den grnsesvage (psykisk syge) person
med at finde en hensigtsmssig adfrd
Gr substans omrder i nervesystemet, der overvejende bestr af nervecellekroppe. Ses specielt i hjernebarken og det inderste af rygmarven
GU se gynkologisk undersgelse
Gulsot icterus
Gynkologi lren om sygdomme i de kvindelige
knsorganer
Gynkologisk undersgelse (forkortes GU). Undersgelse af kvindens ydre og indre knsorganer. Kan omfatte podning og celleprver foruden visuel inspektion
Gynkomasti vkst af brystkirtler hos mnd. Skyldes
overproduktion eller indtagelse af kvindelige knshormoner
Gyrus cerebri hjernevinding

H
H (forkortelse for hydrogen) brint
Habituel sdvanlig. Habituel tilstand anvendes ofte
om tilstanden hos en person med kronisk sygdom, der
har haft opblussen i sin sygdom, men nu igen er tilbage
i sin vanlige tilstand
Hmoragi se apopleksi
Halisterese knogleafkalkning, der kan ses p rntgenbilleder
Hallucinationer sansebedrag. Kan opleves p alle fem
sanser. Hrehallucinationer er mest almindelige, som
det at hre stemmer

36

Redderne i 3F

Hallucinogen stof, der fremkalder hallucinationer

Hallux storet
hbA1c (kaldes ogs sladreprve) blodprver, der viser
et gennemsnit af blodsukkeret de sidste 2 3 mneder
Helicobacter Pylori bakterie, der er medvirkende
rsag til udvikling af mavesr
-hemi halvsidig
Hemianopsi manglende/nedsat syn i den ene side, dvs.
hjre eller venstre synsfelt
Hemiparese halvsidig lammelse
Hemisfre hjernehalvdel
Henles slynge se nefron
Hepar lever
Hepatitis leverbetndelse. Der er frem typer hepatitis,
som alle bevirker, at levervvet beskadiges. Nogle af
typerne kan udvikle sig til kronisk leverbetndelse.
Symptomer; trthed, nedsat appetit, feber, muskelsmerter, diare, gulsot
Hepatomegali forstrret lever
Hereditet arvelighed
Hermafroditisme tveknnethed
Hernie brok, fremposning af tarmen igennem et svagt
punkt i mavemuskulaturen
Herniotomi brokoperation
Heroin illegalt, psykoaktivt stof, som sniffes, ryges eller
injiceres. Virker udtalt euforiserende og toleransudviklende
Herpesvirus virus, der kan fremkalde forklelsessr p
lber eller knsorganer
Hg (forkortelse for hydrargyrum) kvikslv
Hgb se hmoglobin
Hiatushernie spiserrsbrok. Et glidehernie, hvor det
verste af maveskken poser op igennem hullet til
spiserret

37

Hilus port
Hirsutisme get behring hos kvinder
Hisbundt nerveledningsbundt i hjertet, hvor impulserne lber fra forkammer til hjertekammer
Histamin se mastceller
Histologi lren om celler og vv
HIV (forkortelse for humant immundefekt virus) virus,
der fremkalder aids
Hjerne-rygmarvshinder se meninges
Hjerne-rygmarvsvske vske der omgiver hjerne og
rygmarv. Ved mistanke om sygdom i CNS kan der udtages prver fra vsken, f.eks. ved meningitis
Hjernerystelse commotio cerebri
Hjernestamme del af hjernen. Flles betegnelse for
hjernebroen og den forlngede rygmarv
Hjernevedhnget hypofysen
Hjerteenzym enzym i hjertemusklen, der frigives ved
vvsdd og derfor kan mles i en blodprve, f.eks. ved
blodprop i hjertet
Hjerteinfarkt se AMI
Hjerteinsufficiens (kaldes ogs incompensatio cordis,
mb. Cordis incompensatio) hjertesvkkelse. Hjertelidelse med nedsat hjertefunktion, hvor hjertet ikke kan
sikre en tilstrkkelig ilttilfrsel til cellerne. Symptomer;
ndend, demer, trthed. Kan udvikle sig til akut
lungedem. Se ogs lungedem
Hjertekammer ventrikel
Hjertekrampe se angina pectoris
Hjertestop asystoli
Hjertesk pericardium
Hodgkins sygdom (kaldes ogs malignt lymfom)
lymfeknudekrft. Symptomer; hvede lymfeknuder,
vgttab, feber

38

Redderne i 3F

Holter monitorering ambulant registrering af elektrokardiogram (ekg) over et eller flere dgn. Se ogs EKG
Homopati alternativ behandlingsform med indgift af
meget sm mngder af stoffer, som givet i strre doser
ville fremkalde de symptomer, der behandles for
Homogen ensartet
Horisontal vandret
Hormon stof der hyppigst dannes i kroppens endokrine
kirtler. Kroppen producerer en lang rkke hormoner,
der udver hver deres virkning. Se ogs endokrin kirtel
Hornhinde cornea, den gennemsigtige hinde, der dkker det forreste af jet
Hortons hovedpine neurologisk lidelse med akut
indsttende hovedpine, oftest som daglige anfald i en
periode. Symptomer; halvsidig hovedpine, smerter bag
jet, tre- og nseflod samt rdme i ansigtet
Hospitalsinfektion infektion, som erhverves under
indlggelsen.
Hovedpulsre aorta
Hudturgor vskespnding i underhuden. Er nedsat
ved vskemangel
Humerus overarmsknogle
Hyalinbrusk almindelig brusk, der findes som f.eks.
ledbrusk og ribbensbrusk
Hydr- vandHydramnion get mngde fostervand
Hydrocele vandbrok. Vskeansamling imellem hinderne rundt om testiklerne
Hydrocephalus (kaldes ogs vand i hovedet) vskeansamling i hjernens hulrum, fordi hjerne-/rygmarvsvsken ikke kan drnes vk
Hydrokortison se kortisol

39

Hydronefrose vskeansamling i nyrevvet pga.

hmmet aflb af urinen. Kan medfre beskadigelse af
nyrevvet
Hydrothorax vskeansamling imellem lungehinderne
Hymen mdomshinden
Hyper- for meget, overHyperglykmi for hjt blodsukker. Ses typisk ved
diabetes
Hyperkapni for hjt indhold af kuldioxid i blodet. Ses
f.eks. ved nedsat lungefunktion
Hyperkinesi ufrivillige bevgelser
Hyperlipidmi for hjt indhold af fedt (kolesterol) i
blodet
Hyperplasi get vkst af vv pga. get antal celler. Se
ogs hypertrofi
Hypersensibilitet overflsomhed
Hypertension forhjet blodtryk
Hypertrofi get vkst af vv, pga. get vkst af den
enkelte celle.
hypertrofia prostata forstrret blrehalskirtel. Symptomer; besvret vandladning, hyppig vandladning, slap
strle, manglende evne til at tmme blren (urinretention)
Hypertyreose forhjet stofskifte. Stofskiftelidelse pga.
overproduktion af stofskiftehormoner. Symptomer;
get aktivitetsniveau, vgttab, svedtendens, get puls
og blodtryk, diar, evt. udstende jne
Hyperventilation overfladisk, hurtig vejrtrkning. Ses
f.eks. ved angst
Hypermi ophobning af blod
Hypnotika lgemiddelgruppe. Sovemedicin. Pvirker
den normale svn
Hypo- for lidt, under-

40

Redderne i 3F

Hypofyse hjernevedhnget. Endokrin kirtel p

hjernens underside. Producerer en rkke overordnede
hormoner
Hypoglykmi for lavt blodsukker
Hypokinesi ringe bevgelighed. Ses f.eks. ved Parkinsons sygdom
Hypokondre ider indbildte forestillinger om at fejle
noget
Hypoksi nedsat iltindhold i blodet
Hypomani let lftet stemningsleje
Hyposensibilisering nedsttelse af overflsomhed.
Behandlingen anvendes f.eks. ved hfeber. Patienten indgives sm mngder af det stof han ikke tler.
Mngden ges langsomt, hvorved immunforsvaret
vnner sig til stoffet
Hypothalamus omrde i bunden af hjernen, der
pvirker en rkke hormoner i kroppen ved at udsende hmmende eller fremmende stoffer. Indeholder
desuden centre for regulering af temperatur, vskebalance, sult/mthed samt seksualbehov
Hypstesi nedsat berringssans
Hysterektomi operativ fjernelse af livmoderen
Hystero- livmoderHm- blodHmangiom godartet svulst bestende af blodkar
Hmatemese blodig opkastning
Hmatokrit blodprve, der viser blodets indhold af
rde blodlegemer
Hmatom blodsamling, blt mrke
Hmaturi blod i urinen
Hmodialyse se dialyse
Hmofili bldersygdom. Sygdom, hvor blodets evne
til at strkne er nedsat. Sygdommen ses kun hos mnd.
Symptomer; bldninger

41

Hmoglobin (forkortes hgb) farvestoffet i de rde

blodlegemer. Ilten bindes til hmoglobinet
Hmolyse nedbrydning af de rde blodlegemer
Hmopati blodsygdom
Hmoptyse blodigt opspyt, ophostning af blod fra
lunger/luftveje
Hmoragi hjernebldning
Hmorroide reknude i endetarmen. Symptomer;
kle, smerter, bldning
Hmostase blodstandsning
Hrkar kapillr

I
I.a. (forkortelse for intet abnormt) journaludtryk
-iater lge, specialist
-iatri lre. F.eks. psykiatri, lren om sindssygdomme
Icterus gulsot
Id (kaldes ogs det) en del af Freuds personlighedsmodel, hvor idet reprsenterer vores underbevidsthed,
drifterne. Behov herfra er impulsstyrede. Se ogs ego,
superego
IDDM (forkortelse for insulin dependent diabetes mellitus) se diabetes mellitus
Idealisering tendens til kun at se det gode i en person
og dermed forngte de drlige sider
Identitetsflelse flelsen af, hvem man er og hvad
man str for
Idiopatisk uden kendt rsag
Ig se immunglobulin
Ileostomi stomi fra tyndtarmen. Se ogs stomi
Ileum den sidste del af tyndtarmen

42

Redderne i 3F

Ileus tarmslyng. Tarmlidelse, hvor tarmindholdet ikke

kan komme videre. Symptomer; smerter, opkastning,
ophobning af luft i tarmene. *Mekanisk ileus tarmslyng
pga. affringsknold, svulst eller lignende i tarmen. *Paralytisk ileus tarmslyng pga. lammede tarmbevgelser.
Se ogs peristaltik
Illusion sansebedrag, fejfortolkning af sanseindtryk
Ilt oxygen
Iltmtning udtryk for mngden af ilt i blodet
i.m. (forkortelse for intra muskulr) i musklen
Imbecil ndssvag i middelsvr grad
Immatur umoden
Imminens truende, begyndende
Immobilisere gre ubevgelig, f.eks. ved brug af
spineboard
Immunforsvar kroppens forsvar mod artsfremmede
stoffer f.eks. mikroorganismer. Se ogs mikroorganismer
Immunglobulin (forkortes Ig; kaldes ogs antistoffer,
gammaglobulin) proteinstoffer i kroppens immunforsvar ved at reagere imod artsfremmede stoffer, f.eks.
mikroorganismer. Immunglobuliner dannes af lymfocytter. Der findes forskellige typer af immunglobuliner,
som har hver deres specielle arbejdsomrde. Sledes
er f.eks. IgE meget aktive ved allergiske reaktioner. Se
ogs immunforsvar, leukocyt
Immunitet uimodtagelighed over for smitte, modstandsdygtighed over for en bestemt sygdom
Immunsuppression dmpning af immunforsvaret.
Anvendes bl.a. ved organtransplantation for at hindre,
at kroppens immunforsvar udstder det fremmede
organ. Se ogs immunforsvar
Impressiv afasi se afasi

43

Impulshandlinger handlinger taget p baggrund af

impulser fra det ubevidste
Incest blodskam, seksuelt samvr mellem nrtstende
familiemedlemmer
Incidens statistisk betegnelse for det antal personer,
som pdrager sig en bestemt sygdom inden for en
bestemt tidsperiode, f.eks. et r
Incision kirurgisk snit
Incompensatio Cordis se hjerteinsufficiens
Indikation grund til at give. Anvendes om begrundelse
for at ordinere en bestemt behandling
Infarkt vvsdd pga. iltmangel
Infektion sygdom forrsaget af indtrngen af mikroorganismer. Der optrder typiske symptomer p inflammation samt andre symptomer afhngigt af, hvor
infektionen er. Se ogs inflammation, mikroorganisme
Inferior nedre, lavere
Inficere smitte
Infiltration forttning
Inflammation betndelsesreaktion karakteriseret ved
rdme, varme, smerter og hvelse. Kan skyldes mikroorganismer eller andre irritanter, f.eks. kemiske stoffer
Infusion indfring af strre mngder vske eller
lgemidler, oftest i en vene
Inguen lysken
Inguinalis vedr. lysken
Inhalation indnding af lgemiddel i lungerne via
spray (aerosol), indsugning (pulver) eller forstvning
(vske)
Inhibition hmning, f.eks. af en kirtels sekretion af
hormoner
Initialis indledende
Injectabile lgemiddelform beregnet til indsprjtning

44

Redderne i 3F

Injektion indsprjtning
Inkarceration indeklemning. Se ogs inkarceret hernie
Inkarcereret hernie indeklemt brok, dvs. at blodforsyningen til brokindholdet afskres, hvorved der er risiko
for vvsdd
Inkontinens manglende evne til at holde p udskilleser
af urin eller affring
Inkubationstid tidsrummet fra man bliver smittet, til
sygdommen bryder ud
Innervation nerveforsyning
Inokulation indpodning. Som smittemde forsts at
mikroorganismer fres ind i kroppen f.eks. via kanyle
Inoperabel uden mulighed for operation
Insomnia svnlshed
Insufficiens utilstrkkelighed
Insulin hormon fra bugspytkirtlen. Regulerer sukkerstofskiftet ved at ved at hjlpe glukose fra blodet til
cellerne, hvor det forbrndes eller lagres som glykogen. Hermed falder blodsukkeret. Ved mangel p
insulin ses diabetes
Insult anfald
Interaktion gensidig pvirkning, f.eks. to lgemidler,
der gensidigt pvirker hinanden i positiv eller negativ
retning
Interior indvendig, indre
Interkostal mellem ribbenene
Intermittens vekslende, periodevis
Interstitiel imellem celler
Intervention indgreb
Intestinales vedr. tyndtarmen
Intestinum tenue tyndtarm. Bestr af duodenum, jejunum og ileum
Intima det inderste

45

Intimsfren den private afstand man nsker at have

omkring sig, nr man f.eks. str og taler med et andet
menneske
Intoksikation forgiftning
Intolerans overflsomhed
Intra- inden i
Intracellulrvske vske inden i cellerne
Intramuskulr se i.m.
Intravens se i.v.
Introitus indgang
Inversus omvendt
Invountr ufrivillig
Iris regnbuehinden i jet
Irreponibel ikke til at stte p plads
Irreversibel ikke til at gendanne. F.eks. medicinudlste forandringer i nyrerne, der ikke tilbagedannes ved
ophr af medicinen
Irrigation udskylning, f.eks. af tarmen ved stomi. Se
ogs stomi
Iskias smerter i bagsiden af lret, oftest pga. pvirkning af iskiasnerven
Iskmi iltmangel pga. nedsat blodforsyning. Ses f.eks.
ved reforkalkning og blodpropper
Isotonisk vske vske, der har samme indhold af
salte som blodet
-itis betndelse
i.v. (forkortelse for intra vens) i venen

46

Redderne i 3F

J
Jeg-funktioner den mde, jeget arbejder p, nr det
samordner impulser fra detet og overjeget. Se ogs
ego
Jeg-stttende sygepleje sygepleje, der sigter mod at
sttte og styrke det svage jeg hos den sindslidende
Jeg-svag person person, hvor jeget ikke magter at
samordne impulserne og mgle mellem detet og
overjeget
Jejunum den frste del af tyndtarmen
Jugulum skulderget, dvs. kraveben (ngleben) og
brystben
Juxta- tt ved

K
K (forkortelse for kalium) et salt, som findes naturligt i
organismen
KAD (forkortelse for kateter ademeure) se kateter
Kakeksi tilstand med ekstrem afmagring. Symptom p
svr, kronisk sygdom
Kapillrer hrkar. De allermindste blodkar, hvorigennem ilt og nringsstoffer udveksles med cellerne
-kapni kuldioxidindhold i blodet. Hyperkapni for hjt
indhold af kuldioxid i blodet
Kaposis sarkom svulst der udgr fra karvv. Ses isr
ved aids
Karbamid urinstof. Affaldsprodukt fra nedbrydning af
aminosyrer
Karcinogen krftfremkaldende stof
Karcinom svulst, der udgr fra epitelvv, dvs. hud eller kirtelvv

47

Kardiologi lren om hjertesygdomme

Kardiomyopati sygdom i hjertemusklen
Kardiovaskulr hrende til hjerte og kar
Karngle glomerulus. Det af nefronet i nyrerne. Se
ogs nefon
Kastration fjernelse af knskirtler
Katabolisme nedbrydning af vv
Katalepsi sygelig tilstand af psykisk rsag, hvor den
sindslidende forbliver ubevgelig i samme stilling. Ses
isr ved skizofreni
Katar irritation, overfladisk betndelse af slimhinde
Katarakt gr str. jensygdom med uklar linse. Symptomer; nedsat syn
Katatoni bevgelsesforstyrrelse hos skizofrene, f.eks. i
form af nedsat bevgelighed, strk uro eller stereotype bevgelser
Katekolaminer fllesbetegnelse for hormoner fra
binyremarven
Kateter gummi- eller silikonerr, der fres op i blren
til udtmmelse af urin. Kan vre permanent (kateter
ademeure) eller til jeblikkelig udtmmelse
Kateter ademeure se kateter
Kaudal legemsretning; nedad, vk fra hovedet
Kausal vedr. rsagen
Kemoterapi behandling med celledrbende stoffer.
Egentlig behandling med stoffer, der drber mikroorganismer (antibiotika), men ordet anvendes ogs om
medicinsk behandling af cancer
Keratin hornstof i hud, hr og negle, der giver hrdhed
Ketoacidose syreforgiftning af kroppen pga. ophobning af ketonstoffer. Ses isr i forbindelse med diabetes
Ketonstoffer syrer, der stammer fra nedbrydning af
fedtstoffer

48

Redderne i 3F

Ketonuri forekomst af ketonstoffer i urinen

Ketonmi forekomst af ketonstoffer i blodet
Kirurgi arbejde med hnden. Betyder i praksis behandlingsmetoder, der indebrer operation
Klaustrofobi sygelig angst for sm rum
Kleptomani sygelig trang til at stjle ofte ligegyldige
ting
Klimakterium kvindens overgangsalder
Klysma (kaldes ogs lavement) lgemiddelform beregnet til indhldning i endetarmen
Knoglemarvsbiopsi udtagning af knoglemarv mhp.
Undersgelse
Koagel klump af strknet blod
Koagulation strkning af blodet
KOL (forkortelse af kronisk obstruktiv lungelidelse) betegnelse for lungesygdomme, der er prget af kronisk
nedsttelse af lungefunktionen pga. nedsat passage
gennem luftvejene. I praksis ofte en kombination af
kronisk bronkitis og emfysem
Kolangiografi rntgenundersgelse af galdegangene
Kolestase ophobning af galde i leverens galdegange.
Ses f.eks. ved galdesten, som sprrer for passagen af
galde
Kolesterol fedtstof, der dels dannes i kroppen og dels
tilfres med fden. For stort indhold af kolesterol i
blodet giver get risiko for reforkalkning
Kolinergika stoffer, der fremmer det parasympatiske
nervesystem
Kollagene fibre fibre, der indgr i opbygningen af
bindevv, bl.a. for at give det styrke
Kollateral sidelbende, f.eks. om arterie, hvor blodet
finder en anden, kollateral, arterie ved tilstopning af en
arterie

49

Kolloidosmotisk tryk vsketryk forrsaget af proteinernes evne til at holde p vske. Ses f.eks. i blodbanen, hvor plasmaproteinerne srger for, at vske bliver
inde i blodbanen, selv om blodtrykket arbejder p at
presse det den anden vej
Kolo- tyktarmKolostomi stomi der udgr fra tyktarmen
Kolostrum rmlk, den frste mlk i brystet efter en
fdsel
Koluri galdefarvestof i urinen, hvor urinen bliver mrk
porterfarvet. Opstr, nr galden ikke kan udskilles via
galdegangen til tarmen
Komminut fraktur knoglebrud, hvor knoglen splintrer
Komplikation tilstdelse af nye symptomer / sygdomme
Kompression sammenpresning
Komprimere sammenpresse
Kompulsion tvangshandling hos sindslidende, som gr
visse ting p en helt bestemt mde
Konfusion uklarhed, forvirring
Kongenit medfdt
Konkrement stendannelse, f.eks. galdesten eller
nyresten
Konstriktion sammensnring
Kontamination forurening
Kontinens evne til at holde p udskillelser. Det modsatte af inkontinens
Kontraception svangerskabsforebyggende midler
Kontrahere sammentrkke
Kontraindikation grund til ikke at give f.eks. et bestemt medicinsk prparat
Kontraktion sammentrkning af muskel

50

Redderne i 3F

Kontraktur indskrnkning af et leds bevgelighed.

Ses f.eks. ved lngevarende immobilitet
Kontusion std
Konvulsion krampetrkning
Koronar- hjerteKoronararterie hjertets kranspulsre, som forsyner
hjertemusklen med ilt
Koronarsklerose forkalkning af kranspulsrerne i
hjertet
Korsakoffs psykose demenstilstand forrsaget af lngerevarende alkoholmisbrug. Symptomer; demens
Kortikosteroid fllesbetegnelse for hormoner produceret i binyrebarken
Kortisol (kaldes ogs glukokortikoid, hydrokortison)
hormon fra binyrerne. Pvirker kulhydrat-, fedt- og
proteinstofskiftet. Modvirker desuden inflammation
Kranial vedr. kraniet
Kreatinin affaldsprodukt fra musklernes arbejde.
Udskilles med urinen. Mling af indholdet af kreatinin i
blodet giver et udtryk for nyrernes funktion
Kredslbschok se chok
Krepitation knitrende respirationslyd, der kan hres med
stetoskop. Tyder p lungebetndelse eller lungestase
Kromosom arveanlg, som findes i cellekernen. Kromosomet er opbygget af DNA
Kronisk bronkitis lungelidelse med get antal slimproducerende celler og frre fimrehr i luftvejene.
Symptomer; hoste, slimproduktion, ndend
Kronisk obstruktiv lungelidelse se KOL
Kulhydrat sukkerstof. Opdeles i monosakkarider (f.eks.
glukose), disakkarider (f.eks. mlkesukker) og polysakkarider (f.eks. stivelse)
Kumulation ophobning
Kurativ helbredende

51

Kurvatur se curvatura
Kussmauls respiration vejrtrkning med dybe, hurtige
indndinger pga. ophobning af syrer i kroppen
Kutan vedr. huden
Kyfose den naturlige bagudkrumning af rygsjlen i
brystdelen og ved korsbenet

L
Labil flelsesmssig ustabil
Labium lbe
Laceration snderrivelse, sr
Laesio lsion, beskadigelse
Laksans (flertal laksantia) lgemiddelgruppe. Affrende middel
Langerhansske er omrder i bugspytkirtlen, hvor der
produceres insulin
Lanugobehring fosterets og den nyfdtes behring
Laparo- bughuleLaparocentese punktur af bughulen for at fjerne
vske
Laparoskopi kikkertundersgelse af bughulen
Laryngektomi operativ fjernelse af struben
Laryngo- strubeLaryngoskopi undersgelse af struben
Larynx strube
Lasgues prve undersgelse, der anvendes ved mistanke om diskus-prolaps. Ved prven ligger patienten
p ryggen og benet lftes. Hvis der kommer smerter fr
benet er lftet 80 90 grader, er prven positiv
Latenstid den tid, der gr, fra man forventede en reaktion, til den kommer, f.eks. svar p tiltale. Lang latenstid
er tegn p depression

52

Redderne i 3F

Latent skjult
Lateral legemsretning; til siden, vk fra kroppens
midtlinje
Lavement se klysma
LED (forkortelse for lupus erythematosus disseminatus)
bindevvslidelse. Symptomerne kan vre; nyresvkkelse, hjernebetndelse, epilepsi, psykose, gigt, knoglemarvspvirkning
Letal ddelig
Leuc- hvidLeukocyt hvidt blodlegeme. Kan opdeles i: 1. Granulocytter, som findes overalt i kroppen. Fortrer (fagocyterer) mikroorganismer og andre artsfremmede stoffer.
Der er tre undertyper; Eosinofile granulocytter, som
isr ses ved allergiske lidelser. Neutrofile granulocytter,
ges ved akutte infektioner. Basofile granulocytter ses
ved allergi. 2. Monocytter, som sidder i blodkarrene,
hvor de fagocyterer. Nogle monocytter videreudvikles
til makrofager. 3. Lymfocytter (B- og T-lymfocytter), som
danner antistoffer mod artsfremmede stoffer (antigener). Nogle af B-lymfocytterne omdannes til plasmaceller i mdet mellem antigen og antistof. Mngden af
den enkelte typer af leukocytter mles i en blodprve,
hvor der laves en differentialtlling
Leucocytose get antal hvide blodlegemer
Leukmi blodkrft med forandringer i de hvide
blodlegemer. Der findes forskellige undertyper. Symptomerne afhnger af typen, men ofte ses forstrrede
lymfeknuder, feber, trthed, blodmangel, bldninger
og forstrret milt
Levercirrose se cirrhosis hepatis
Leverinsufficiens nedsat leverfunktion

53

LH (forkortelse for luteiniserende hormon) hormon, der

dannes i hypofysens forlap. Deltager i menstruationscyklus, ved at omdanne den bristede follikel til det gule
legeme. Se ogs progesteron
Libido seksualdrift
Lien milt
Lienalis vedr. milten
Ligamentum ledbnd
Limbiske system et omrde i storhjernen, hvor indgende sanseindtryk passerer og farves, idet de sammenholdes med tidligere erfaringer. Kaldes derfor ogs
porten til bevidstheden
Lingua tunge
Liniment lgemiddelform; flydende lgemiddel til
behandling af huden
Lip- fedtLipase enzym fra bugspytkirtlen, som spalter fedtstoffer
Lipider fedtstoffer
Lipom godartet svulst, udgende fra fedtvv
Lipotymi besvimelsestilflde
Lipmi se hyperlipidmi
Liquor vske
Liquor cerebrospinalis hjerne-/rygmarvsvske
-lith sten
-lithiasis stensygdom
Lithiumsalt lgemiddelgruppe. Anvendes til forebyggelse af depression og mani samt til behandling af mani
Lithotomi fjernelse af sten
Livores mortis ligpletter. Et af de tre sikre ddstegn
Lobotomi (kaldes ogs det hvide snit) tidligere hyppigt
anvendt kirurgisk behandling af sindslidende. Nervebaner
til hjernens pandelap blev skret over, hvorved patienten
blev roligere. Er nu aflst af medicinsk behandling

54

Redderne i 3F

Lobus lap
-logi lren om
Longus lang
Lordose rygsjlens krumning i hals- og lndedelen
Luksation fastlsning, f.eks. af led, ledskred
Lumbago lndesmerter
Lumbal anstesi (kaldes ogs spinal anstesi) se
anstesi
Lumbalhvirvel lndehvirvel
Lumbalis vedr. ryggen, ryghvirvlerne
Lumbalpunktur udtagning af hjerne-/rygmarvsvske
til undersgelse ved indfrelse af kanyle mellem to
lumbalhvirvler
Lumen hulrum, f.eks. i blodkar
Lungeemfysem se emphysema pulmonum
Lungestase ophobning af vske i blodkarrene i lungerne. Typisk symptom ved venstresidigt hjertesvigt
Lungedem livstruende tilstand, hvor vske indtrder
i lungevvet. Skyldes oftest hjerteinsufficiens, hvor
blodet staser op i lungerne. Se ogs hjerteinsufficiens
Lupus Erythematosus disseminatus se LED
Lymf- lymfeLymfatisk vedr. lymfe
Lymfe overskydende vvsvske, der drnes i lymfekar, som lber parallelt med blodkarrene
Lymfeknudekrft se Hodgkins lymfom
Lymfogen spredning spredning af krftceller via lymfekarrene. Se ogs metastase
Lymfografi rntenundersgelse af lymfekar og lymfeknuder
Lymfom svulst i lymfevv
Lymfdem vskeansamling, oftest i benene pga. get
mngde lymfe. Ofte er huden fortykket. Svre tilflde
kaldes elephantiasis

55

Lymphangitis betndelse i lymfesystemet

-lyse oplsning
Lysosym den del af cellen, der rydder op ved at fortre affald

M
m. (forkortelse for musculus) muskel
Maceration oplsning
Macereret oplst
Macula plet
Makro- storMakroangiopati reforkalkning i de store blodkar
Makrocyt rdt blodlegeme, der er for stort
Makrofag type af hvidt blodlegeme. Se ogs leucocyt
Makroskopisk som man kan se med det blotte je
Malabsorption nedsat optagelse af et bestemt nringsstof
Malaria infektionssygdom, der smitter via stik af inficerede myg. Symptomer; feberanfald hver 2. 3. dag,
diar, blodmangel, opkastning, gulsot
Malign ondartet
Malleol ankelknude
Malnutrition underernring
Mamma brystkirtel
Mammografi rntgenundersgelse af brystet
Mandibula underkbe
Mane morgen
Mani affektiv sindslidelse. Symptomer; lftet stemningsleje, get aktivitetsniveau, manglende situationsfornemmelse. En flgevirkning kan vre akut delirium
Manifest stadfstet, pviselig

56

Redderne i 3F

Maniodepressiv psykose se bipolar affektiv sindslidelse

Mantouxtuberkulinreaktion undersgelse af, om en
person har haft eller er vaccineret imod tuberkulose.
Foretages ved at sprjte en meget lille mngde svkkede tuberkelbaciller ind under huden for at afprve
kroppens reaktioner
Manubrium sterni den verste del af brystbenet
Manus hnd
MAO-hmmer (forkortelse for monoaminooxidasehmmer)lgemiddelgruppe. Tidligere hyppigt anvendt
til depressive patienter. Nu i hj grad erstattet af nyere
prparater
Masochist person, der opnr seksuel tilfredsstillelse
ved at fle smerte
Mastceller celler, der findes overalt i kroppen. Cellerne
indeholder histamin, som frigives ved allergiske reaktioner. Histamin fr glat muskulatur til at trkke sig
sammen og kan sledes fremkalde f.eks. astma
Mastektomi operativ fjernelse af brystet
Mater mor
Materie pus. Bestr af dde celler og hvide blodlegemer
Maturus moden
Maxilla overkbe
Maximus strst
Mb. Se morbus
Mb. Cordis incompensatus se hjerteinsufficiens
Mb. Crohn se Crohns sygdom
Meche gazestrimmel beregnet til at lgge I sr
Medial legemsretning; mod midten
Mediastinoskopi kikkertundersgelse af brystskillevggen (omrdet mellem hjertet og lungerne)

57

Mediastinum brystskillevggen, hulrummet i brystkassen. Ligger mellem hjerte og lunger og afgrnses fortil
af brystbenet og bagtil af rygsjlen
Medulla marv
Medulla oblongata den forlngede rygmarv
Megalo- stor
Megalomane forestillinger (kaldes ogs storhedsvanvid) forestillinger om egen storhed og umdelige evner
Meiose knscelledeling
Mekonium det nyfdte barns frste affring
Melaena affring med blod. Har en sdlig lugt
Melanom ondartet modermrkekrft
Menarche den frste menstruation
Menires sygdom relidelse. Symptomer; svimmelhed,
resusen, hrenedsttelse
Meningeom godartet svulst i hjernehinderne
Meninges hjerne-/rygmarvshinder. Der er tre hinder,
som udefra hedder Dura Mater, Arachnoidea og Pia
Mater
Meningitis hjernehindebetndelse. Infektion i hjerne-/
rygmarvshinderne og evt. i hjernevvet. Symptomer;
feber, hovedpine, nakke-/rygstivhed, kvalme, opkastning
Meningocele medfdt udposning af hjerne-/rygmarvshinde i kraniet eller rygmarvskanalen
Meningokok bakterie, der bl.a. kan forrsage meningitis
Menisk bruskskive i knleddet
Menopause tidspunktet for ophr af menstruation
Menstruation mnedlig, hormonstyret bldning fra
livmoderslimhinden, hvorved livmoderslimhindens
yderste lag afstdes
Mentalis vedr. sindet
Meta- efter

58

Redderne i 3F

Metabolisk acidose syreforgiftning (pH <7,4) p

grund af forstyrrelser i cellernes stofskifte
Metabolisk alkalose forskydning af blodets pH vrdi
mod basisk (>7,4) p grund af tab af syre f.eks. ved
opkastninger
Metabolisme stofskifte, omstning af nringsstoffer
Metastase dattersvulst, spredning af cancerceller til
andre organer enten via blod, lymfe eller indvkst
Meteroisme luft i tarmene
Migrans vandrende
Migrne nervelidelse. Symptomer; halvsidig hovedpine, kvalme, opkastninger samt lys- og lydoverflsomhed. Evt. forudget af varslingssymptomer (aura)
Mikro- lille
Mikroalbuminuri proteiner i urinen i sm mngder
Mikroangiopati reforkalkning i de sm blodkar
Mikrobiologi lren om mikroorganismer
Mikroorganisme lille organisme. Fllesbetegnelse for
bakterier, virus og svampe. Nogle mikroorganismer er
naturligt forekommende i kroppen, andre er sygdomsfremkaldende
Mikroskop apparat til forstrrelse
Miktion vandladning
Miljterapi behandlingsform, hvor miljet anvendes i
behandlingen. Det skal vre struktureret, stttende og
socialiserende
Mineralkortikoider hormoner fra binyrebarken
Minor lille
Mitokondrier enheder i cellen, hvor nringsstoffer
omdannes til energi
Mitose celledeling
Mitralinsufficiens utilstrkkelig funktion af mitralklapperne i hjertet. Se ogs mitralklap

59

Mitralklap klap mellem venstre forkammer og venstre

hjertekammer
Mixtura (forkortes mxt. ) lgemiddelform; blandingsprodukt af flydende lgemidler
Momentan jeblikkelig, forbigende
Monitorering elektronisk overvgning af f.eks. hjertefunktion
Mono- en
Monocyt type af hvidt blodlegeme. Se ogs leucocyt
Mononucleosis infektionsa, mononucleose infektionssygdom fremkaldt af Epstein-Barr virus. Kaldes kyssesyge. Symptomer; feber, halsbetndelse, hvede
lymfeknuder, evt. leverpvirkning
Monosakkarider se kulhydrat
Mons pubis venusbjerget, omrdet med knsbehring
over skambenet
Morbiditet sygelighed
Morbili mslinger
Mb. (forkortelse for morbus) sygdom
Moribund dende
Mors dd
Mortalitet ddelighed, statistisk betegnelse
Motoriske nervebaner nervebaner, der frer impulser
ud til musklerne fra hjernen
MR-skanning (forkortelse for magnetisk ressonansskanning) skanning, hvor billeder dannes vha. elektromagnet og herefter lagres elektronisk
Mucin slim
Muco- slimMucosa slimhinde
Multiple mange
Muscularis vedr. Muskler
Muskeldystrofi muskelsvind, muskelsvkkelse

60

Redderne i 3F

Muskelfascie bindevvshinde rundt om en muskel

Mutation vedvarende forandring i cellens arveanlg
Myastenia gravis nervesygdom med nedsat flsomhed overfor neurotransmittere. Symptomer; kraftnedsttelse i muskler
Mycobacterium tyberculosis (kaldes ogs tuberkelbacille) bakterie, der forrsager tuberkulose
Myelinskede fedtskede, der beklder nervecellens
udlbere
Myelitis rygmarvsbetndelse
Myelo- rygmarvMyelografi rntgenundersgelse af rygmarven ved
hjlp af kontraststof
Myelomatose blodkrft med omdannelse af plasmaceller. Symptomer; knoglesvind, frakturer, knoglesmerter, blodmangel, nyresvigt
Myksdem (kaldes ogs hypotereose) for lavt stofskifte. Stofskiftelidelse, der skyldes nedsat produktion
af stofskiftehormoner. Symptomer; nedsat aktivitetsniveau, vgtgning, kuldskrhed, nedsat puls, dejagtige
aflejringer i huden, tr og skllende hud
Myo- muskelMyokardieinfarkt se AMI
Myokardium hjertemuskel
Myologi lren om musklerne
Myom godartet svulst i muskelceller
Myopati muskelsygdom
Myose muskelinfiltration

N
n. (forkortelse for nervus) nerve
Na (forkortelse for natrium) grundstof, der indgr i salt,
som findes naturligt i kroppen

61

Naevus modermrke, farvet hudomrde, ofte med

get blodforsyning
Narcissisme overdreven selvoptagethed
Narkolepsi akut indsttende svntrang
Narkose bedvelse. Se ogs anstesi
Narkotika sovemedicin. Anvendes ogs om euforiserende stoffer
Nausea ssyge, kvalme
NCE (forkortelse for narkocurareelektrostimulation) se
elektrostimulation
Nefrektomi operativ fjernelse af nyre
Nefrologi lren om medicinske nyresygdomme
Nefron den funktkionelle enhed i nyren, dvs. der,
hvor urinen produceres. Et nefron bestr af tilfrende
arterie, karngler (glomerulus) og Bowmans kapsel.
Desucen et rrsystem (tubulus og Henles slynge). Blodet
fres til nyren via den tilfrende arterie, filtreres i karngle og Bowmans kapsel, fres vk via rrsystemet,
hvor der ogs sker en tilbageabsorption af vske og
vigtige stoffer. Hermed er urinen dannet og den fres
til sidst til urinlederen via samlerr
Nefropati nyresygdom
Nekro- dd
Nekrose de forandringer, en celle undergr efter sin
dd. Anvendes om ddt vv
Neo- ny
Neonatal afdeling afdeling for nyfdte
Neoplasi nydannelse, anvendes ofte om en svulst
Neoplasma svulst
Nephr- nyre-

62

Redderne i 3F

Nervesystem nervesystemet bestr af centralnervesystemet (CNS, bestende af storhjernen, hjernebroen,

den forlngede rygmarv og rygmarven) samt det
perifere nervesystem (PNS, bestende af kranienerver
og rygmarvsnerver). Nervesystemet er opbygget af
nerveceller (neuroner) og sttteceller (f.eks. gliaceller).
En del af nervesystemet er viljestyret (somatisk), idet vi
f.eks. selv styrer de tvrstribede muskler. Indre organer
styres dog af det selvstyrende (autonome) nervesystem.
Det autonome nervesystem kan yderligere opdeles i
det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det
sympatiske nervesystem ger kroppens prstationsevne, mens det parasympatiske nervesystem vedligeholder
funktioner
Nervus nerve
Neur- nerveNeuralgi nervesmerter
Neuroblastom ondartet svulst, oftest I binyremarven
Neuroleptika lgemiddelgruppe. Anvendes til behandling af psykoser
Neurologi lren om sygdomme i nervesystemet
Neuropati nervesygdom
Neurose tidligere anvendt psykiatrisk diagnose for
nervs lidelse, der ikke hrer til de egentlige sindssygdomme
Neurotransmitter signalstof i nervesystemet, der overfrer impulser imellem to nerveceller. F.eks. dopamin,
serotonin og adrenalin
Neutrofil granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se ogs
leucocyt
NIDDM (forkortelse for non insulin dependent diabetes
mellitus) se diabetes mellitus
Nihil ingen, intet

63

Nitratprparat lgemiddelgruppe. Anvendes til

behandling af angina pectoris, idet det udvider de
store vener og dermed mindsker blodets tilbagelb til
hjertet, sledes at hjertet belastes mindre
Noct- natNocturnus natlig
Nodulus lille knude
Non ikke, ingen
Nonsteroidt antiinflammatorisk middel se NSAID
Nucleus cellekerne
Nukleinsyre DNA
Nutrition ernring
Nykturi natlig vandladning
Nystagmus rykvise bevgelser af jnene, ses oftest i
forbindelse med hjerneskade

O
O. (forkortelse for oxygen)ilt
obduktion se sektion
obligat tvungen
oblongatus lang, forlnget
obs.pro (forkortelse af observatio pro)observation for
obsession tvangstanke, tvangsid
obstetrik lren om svangerskab, fdsel og barsels
periode
obstipantia lgemiddelgruppe. Modvirker diar
obstruktion tilstopning, f.eks. af luftvejene
obturation tillukning
occipitalis vedr. nakkelappen
oculus je
odont- tandodor lugt

64

Redderne i 3F

OE (forkortelse for overekstremitet) arm

Oesophagus spiserr
Oesophagusvaricer reknuder i spiserret
Oftalmo- jenOftalmoskop instrument til undersgelse af jets indre
Okklusion tillukning, aflukning
Okkult skjult
Oligo- lille, f
Oligofreni mental retardering
Oliguri meget lille diurese, mindre end 200 ml/dgn
-om svulst
Omnipotens flelse af almagt
Onkogen krftfremkaldende
Onkologi lren om krftsygdomme
Opiater lgemiddelgruppe. Strke, smertestillende
midler. Omfatter bl.a. morfin
Opistotonus Krampetilstand med strkt bagudbjet
krop. Symptom ved bl.a. meningitis
Opportun gunstig, egnet
Oralis vedr. munden
Orbita jenhulen
Orificium bning
Orkiektomi operativ fjernelse af testikel
Ortopn ndend selv i siddende tilstand
Ortopd lge med speciale i bevgeapparatet
Ortostatisk hypotension blodtryksfald, nr man rejser
sig til stende stilling
Os 1. knogle 2. mund
-ose sygdom eller sygelig tilstand
Osteo- knogleOsteoartrose (kaldes ogs artrose)slidgigt. Ledlidelse
med svind af ledbrusk og delggelse af knoglen.
Symptomer; smerter, nedsat bevgelighed

65

Osteologi lren om knogler

Osteomyelitis betndelse i knoglemarv
Osteopati knoglesygdom
Osteoporose knogleskrhed, afkalkning af knoglerne
Osteosyntese sammenstning af knogler ved operation
Ostitis betndelse i knoglevv
Ostium bning
Otitis media mellemrebetndelse
Oto- reOtologi lren om resygdomme
Otoskop instrument til undersglese af ret
Ovariecyste blre p ggestokken
Ovarium ggestok
Ovulation glsning
Oxidation iltning
Oxygen ilt
Oxyhmoglobin hmoglobin, der har optaget ilt
Oxytocin hormon fra hypofysebaglappen. Vefremkaldende

P
P. (forkortelse for puls) journaludtryk
pacemaker angiver hjerterytmen. Hjertet har sin egen
pacemaker, men en pacemaker kan ogs vre kunstigt
indopereret
palatum gane
palatum durum den hrde gane
palatum molle den blde gane
palliativ aflastende, lindrende, ikke helbredende
palma manus hndflade
palpation undersgelse ved befling
palpatorisk konstateret ved befling

66

Redderne i 3F

palpere undersge ved befling

palpitation oplevelse af at kunne mrke sit hjerte sl,
oftest i forbindelse med ekstra slag eller hurtig puls
pan- hele-, al
pancreas bugspytkirtel
pancreatitis akut eller kronisk betndelsestilstand
i bugspytkirtlen, ofte p baggrund af et stort alkoholforbrug. Symptomer; smerter, kvalme, opkastning,
diabetes og fejlernring
pancytopeni nedsat mngde af alle blodlegemer i
blodet
papel vable
papil vorteagtig forhjning
papilla mammae brystvorte
papilla nervi optici den blinde plet. Forhjning i nethinden, hvor synsnerven trder ind i jet
papillom svulst bestende af bindevv og epitel
papildem hvelse af papilla nervi optici, kan bla.
skyldes forhjet intrakranielt tryk
Para- ved siden af
Paralyse total lammelse
Paralysis agitans rystelammelse ved Parkinsons sygdom
Paranoia vrangforestillinger, f.eks. i form af forflgelsesvanvid. Ses som symptom p psykotisk tilstand
Paraphimosis tilstand hvor forhuden er trykket tilbage, hvorved penishovedet hver op
Parasympatisk nervesystem del af det ikke-viljestyrede
(autonome) nervesystem
Parathyreoideahormon hormon fra biskjoldbruskkirtlerne. Regulerer kalk- og fosforstofskiftet
Parenkym det funktionelle vv i et organ
Parentaralis uden for fordjelseskanalen
Parese lammelse

67

Parkinsons sygdom (kaldes ogs rystelammelse, paralysis agitans) nervelidelse, der skyldes for lidt dopamin.
Symptomer; nedsat bevgelighed (akinesi, bradykinesi,
hypokinesi), rystelser (tremor), stivhed (rigiditet)
Paroksysmal anfald
Parotis epidemica betndelse i spytkirtel, fresyge
Pars del
Partiel delvis
Partus fdsel
Parstesi fornemmelse af pvirkning af huden, selv
om der ingen pvirkning er
Patella knskal
Pater far
Pato- sygdomsPatofysiologi lren om kroppens funktioner under
sygdom
Patogen sygdomsfremkaldende
Patologi lren om sygdomme
Peak-flow lungefunktionsundersgelse, hvor man mler patientens evne til a tpuste luft ud af lungerne
Pan speciel tang, hvor tnderne kan lses
Pectoralis vedr. brystet
Pectus bryst
Pelvis bkken
Pelvis renalis nyrebkken
Penetration gennemtrngning, f.eks. svulst, der vokser ind i organer
-peni nedsat mngde
Penicillin lgemiddelgruppe. Anvendes ved bakterielle infektioner, idet det hmmer eller standser vkst
af bakterier
Pepsin enzym i mavesaften. Deltager i nedspaltningen
af proteiner til aminosyrer

68

Redderne i 3F

Peptid kde af aminosyrer

Per igennem, via
Perception opfattelse og tolkning af sanseindtryk
Perforanter vener, der forbinder de dybe og de overfladiske vener med hinanden
Perforation bristning
Perforeret appendix bristet blindtarm. Ses ved ubehandlet blindtarmsbetndelse
Perfusion gennembldning af vv
Peri- omkring
Pericarditis betndelse i hjertets bindevvshinde,
perikardiet
Pericardium hjerteskken se cor
Perifere nervesystem se nervesystem
Perineum mellemkdet, dvs. omrdet mellem endetarm og vagina
Periost knoglehinde, benhinde. Bindevvshinde
udenp knoglen
Peristaltik sammentrkning af muskulaturen i rrformede hulorganer, f.eks. tarme og urinleder, med det
forml at presse indholdet videre
Peritonealdialyse se dialyse
Peritoneum bughinden. Bindevvshinde, der beklder organerne i bughulen for at nedstte gnidningsmodstanden
Peritonitis bughindebetndelse, f.eks. i forbindelse
med perforeret blindtarmsbetndelse. Symptomer;
smerter, kvalme, opkastninger, muskel defence, tarmslyng
Perkutan igennem huden
Permeabel gennemtrngelig
Permeabilitet gennemtrngelighed
Persistent vedvarende

69

Perspiration afsondring af vske gennem huden og

lungerne
Pertussis kighoste
Petekkier sm bldninger i huden
Petit mal se epilepsi
pH et udtryk for syre-base forholdet. Ved en pH vrdi i
blodet p ca. 7,4 er blodet neutralt
Pharyngitis betndelse i svlget
Pharynx svlget
Phimosis forhudsforsnvring, s den ikke kan trkkes
tilbage
Proteinuri forekomst af ggehvider i urinen
Protraheret forlnget, langvarig
Protrombin enzym, der findes i blodet og deltager i
blodets strkning
Pruritus kle
Pr- fr, foran
Preklampsi (tidligere kaldet svangerskabsforgiftning) tilstand med vskeansamlinger, forhjet blodtryk
og proteiner i urinen i forbindelse med graviditet
Prkordiet forfladen af brystet over hjerteregionen
Prmatur for tidligt fdt, umoden
Prventiv forebyggene
Pseudo- falsk, ugte
Pseudocroup falsk strubehoste, infektionstilstand med
hvelse af slimhinden i svlget. Symptomer; hoste,
hvsende respiration
Psoriasis kronisk hudlidelse. Symptomer; rdme, skllende hudpartier, evt. kle og blrer
Psyk- sindPsykiatri lren om psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser

70

Redderne i 3F

Psykoaktivt stof (kaldes ogs rusmiddel) middel, som

virker euforiserende, dvs. som giver en form for rus.
F.eks. alkohol eller heroin
Psykoanalyse behandlingsform grundlagt af Freud.
Bestr af udforskning af underbevidstheden
Psykofarmaka fllesbetegnelse for lgemidler, der
anvendes til behandling af psykiatriske lidelser
Psykomotorik den psykiske tilstands indvirkning p
det tempo, vi tnker, handler og bevger os i. Psykomotorikken er f.eks. hmmet ved depression
Psykopati se dyssocial personlighedsstruktur
Psykopatologi lren om sygdomme i sindet
Psykose sindssygdom. Sygdomme prget af psykotiske
symptomer. Se ogs psykotisk, psykotisk tilstand
Psykosomatisk lidelse lidelse, der har fysiske symptomer, men psykiske rsager
Psykoterapi behandling af sjlelivet
Psykotisk sindssyg, jeg-svag, prget af kaos i tankegangen
Psykotisk tilstand tilstand prget af hallucinationer,
vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og psykomotoriske forstyrrelser. Personen oplever ofte virkeligheden
anderledes end andre
pt. (forkortelse for patient) journaludtryk
Ptose nedsynkning af organ
Ptyalin enzym fra mundspytkirtlen. Begynder nedspaltningen af kulhydrater
Pubes knsbehring
Pulm- lungePulmektomi operativ fjernelse af lunge
Pulmones lunger
Pulmonalis vedr. lungen

71

Pulsdeficit forskel p pulsen, nr den hres med stetoskop p hjertet og mles f.eks. i hndleddet. Sygelig
tilstand, der skyldes, at ikke alle hjerteslag forplanter
sig i arterierne
Punktur indstik med kanyle
Pupil hullet i regnbuehinden. Det sorte i jet
Pupildifferens forskel p pupillernes strrelse og/eller
form. Ses bl.a. ved bldning eller forhjet intrakranielt
tryk
Purulent med pus
Pus blanding af bakterier og dde hvide blodlegemer
Pustel blre med pus
Pyel- nyrebkken
Pyelitis nyrebkkenbetndelse
Pyelonephritis betndelse i urinveje og nyrevv
Pylorus maveporten, overgang mellem mavesk og
tolvfingertarm
Pyramidebaner nervebaner, der frer beskeder fra
storhjernen til kroppens muskler. En del af det somatiske nervesystem
Pyreksi hj feber
Pyrogen feberfremkaldende
Pyrosis halsbrand, sure opstd
Pyuri pus i urinen
Pd- brnePdiatri lren om brnesygdomme
Pdofili seksuel forkrlighed for brn

Q
Qrs-kompleks en del af kurven i et EKG. Viser hjertekamrenes arbejde. Se ogs EKG
Quadri- fire

72

Redderne i 3F

Quinkes dem anfaldsvis hvelse af hud og slimhinder, oftest pga. allergi. Hvelsen ses oftest i ansigt og
p hnder, men ogs som livstruende demer i struben

R
Rachitis engelsk syge. Speciel form for knogleskrhed
hos brn, som skyldes mangel p D-vitamin
Radialis legemsregning p armen; tommelfingersiden
Radiculitis nerverodsbetndelse
Radikal operation operation med helbredende effekt,
dvs. hvor alt sygt vv fjernes
Radiologi lren om rntgenundersgelser
Radius spolebenet, knogle i underarmen
Rapid hurtig
Ratingskala anvendelse af et point-system til at mle
en misbrugers abstinensgrad med. Ud fra antallet af
point udregnes behovet for medicin, der modvirker
abstinenser
Rationalisering forsvarsmekanisme. Personen anvender fornuftige forklaringer til at tale sig bort fra
ubehagelige flelser.
Raynauds syndrom anfald af kolde, hvide fingre og
ter pga. sammentrkning af blodkar
Re- igen
Reaktiv psykose se akut forbigende psykose
Realitetsorientering jeg-stttende sygepleje princip,
det at en rask person fortller den psykotiske hvordan
han oplever virkeligheden
Receptor modtagecelle, sansecelle, der modtager specifikke sanseindtryk
Recidiv tilbagefald
Recidiverende tilbagevendende
Recipe (forkortes rp.) medicinordination; modtag

73

Recipient modtager, f.eks. af et organ eller blod

Rectalis vedr. endetarmen
Recto- endetarmsRectum endetarm
Refleks ubevidst nervereaktion, en motorisk reaction
p en sensorisk pvirkning
Reflux tilbagelb, f.eks. fdens tilbagelb fra mavesk
til spiserr
Regeneration gendannelse
Regime behandling, procedure der foreskrives af
lgen
Regression forsvarsmekanisme, hvor personen gr
tilbage til et tidligere udviklingstrin. Man bliver mere
uansvarlig og fr get omsorg fra omgivelserne
Rehabilitere genoptrne til at genoptage normal
livsfrelse
Rejektion afstdning af transplanteret organ
Rekonvalescens genopbygning, det at komme til
krfter
Relaksation afslapning
REM-svn (forkortelse for rapid eye movement-svn)
betegnelse for den periode af svnen, der er prget af
drmme
Ren nyre
Renal vedr. nyrerne
Renin enzym, der dannes i nyrerne. Deltager i reguleringen af blodtrykket ved at igangstte en proces,
der bevirker at karrene trkker sig sammen, og at der
produceres aldosteron fra binyrebarken. Aldosteron
hmmer udskillelsen af urin
Ren intermitterende kateterisation se RIK
Renografi rntgenundersgelse af nyrernes funktion
vha. kontrast
Rep. (forkortelse af repetat) gentag. Medicinordination

74

Redderne i 3F

Reponibel mulig at stte p plads

Reposition det at stte p plads
Resektion operation med delvis fjernelse af et organ
Residual tilbagevrende
Resistens modstandsdygtighed
Resorbere opsuge
Resoriblet lgemiddelform; tablet beregnet til optagelse fra slimhinden under tungen
Respiration vejrtrkning
Respiratorisk acidose se acidose
Restitution generhvervelse af krfter, helbredelse
Retarderet forsinket
Retention tilbageholdelse
Retikulocyt umodent rdt blodlegeme. Ses ved kraftig
nydannelse af rde blodlegemer
Retina nethinde
Retinopati sygdom i nethinden
Retro- bagved
Retrograd amnesi hukommelsestab, f.eks. i forbindelse med et traume, hvor personen ikke husker, hvad
der gik forud for traumet
Retrosternal bag brystbenet
Reumatisme populrt udtryk for gigt
Reumatoid arthritis (forkortes R.A.) leddegigt.
Sygdom i bevgeapparatet, der skyldes inflammation
i leddet. Symptomer; hvede, smertende led, nedsat
ledfunktion, trthed og feber
Reumatologi lren om sygdomme i bevgeapparatet
Reversibel mulig at gendanne, dvs. vende tilbage til
den oprindelige tilstand
Rh. (forkortelse for rhesus) blodtypesystem. Blodtyper
der indeholder rhesusantigenet kaldes rhesuspositive
(rh+)

75

Rhino nseRigid stiv

Rigor mortis ddsstivhed. Et af de tre sikre ddstegn
RIK (forkortelse for ren intermitterende kateterisation)
engangskateterisering hver gang patienten skal lade
vandet. Udfres oftest af patienten selv, under ikkesterile forhold
Ronki rallende, pibende respirationslyd, der kan hres
i stetoskopet ved lungelidelser med get slimdannelse
eller hvet slimhinde
Rosen se erysipelas
Rp. (forkortelse for recipe) medicinordination; tag
Rtg. (forkortelse for rntgen) journaludtryk
Rubella rd

S
Sadist person, der opnr seksuel tilfredsstillelse ved at
pine andre
Sakkarid se kulhydrat
Sakral vedr. korsbenet
Saliva spyt
Salmonella bakterie, der kan fremkalde alvorlige
tarminfektioner, bl.a. tyfus og paratyfus. Symptomer;
diar, feber
Salping- ggelederSalpingitis underlivsbetndelse. Betndelse i ggeleder. Symptomer; smerter, feber, udfld, pletbldning
Salpinx (kaldes ogs tuba uterina) ggeleder
Sanguis blod
Sarkom ondartet svulst (cancer) udgende fra bindevv, brusk, knogle, muskel, fedtvv eller blodkar
Saturation mtning. Anvendes f.eks. om blodets
iltmtning

76

Redderne i 3F

s.c. se subcutan
Scapula skulderblad
Schwannske celler sttteceller i nervesystemet. Omkranser nervecellernes axoner og har dermed samme
funktion som myelinskederne
Sclera jets senehinde, det hvide i jet
Screening masseundersgelse, dvs. undersgelse af
strre befolkningsgruppe f.eks. for at kunne forebygge
sygdom
Scrotum pung
Secernere udskille
Sectio caesarea kejsersnit
Sedativum lgemiddelgruppe. Har en beroligende/
slvende effekt
Sediment bundfald
Sedimentationsreaktion se SR
Sekretin hormon fra tolvfingertarmen. Pvirker bugspytkirtlen til at producere et sekret, der kan neutralisere det sure maveindhold
Sektion (kaldes ogs obduktion) opskring af lig mhp.
undersgelse samt klarlgning af ddsrsagen
Semi- halvSemipermeabel halvgennemtrngelig
Sensibel flsom
Sensorium sanseapparat
Sep. (forkortelse for seponat) medicinordination;
ophre med
Seponere se sep.
Sepsis (kaldes ogs septikmi/
blodforgiftning) bakterier i blodet
Septum skillevg
Sequelae (forkortes sq.) flger efter
Serologi lren om blodet

77

Serotonin hormon. Virker som neurotransmitter

Serum blodvske uden blodceller og fibrin
Shock (kaldes ogs kredslbsshock) akut kredslbssvigt.
Dvs. at der ikke fres blod nok rundt til kroppens celler.
Kan skyldes hjertesvigt, stort vske/blodtab, kraftig udvidelse af blodkar eller allergisk reaktion. Symptomer;
uro/angst, get vejrtrkning, koldsved, cyanose, hurtig
puls, blodtryksfald, bevidsthedsfald
Sibilerende fljtende
Sigmoideoskopi kikkertundersgelse af den nederste
del af tyktarmen
Sigmoideum den S-formede, nederste del af tyktarmen
Signifikans sikkerhed, tydelighed
Simultan samtidig
Sin. (forkortelse for sinister) venstre
Sine uden
Sinuitis bihulebetndelse
Sinus hulhed, bl.a. anvendt om nsens bihuler samt
hulheder i hjernen
Sinusknuden omrde i hjertets hjre forkammer
bestende af nerveceller, der angiver hjerterytmen,
hjertets pacemaker
Skizofreni sindslidelse, psykotisk tilstand. Symptomerne er mange bl.a.; nedsat kontaktevne, tankeforstyrrelser, ndret opfattelse af sig selv, angst, vrangforestillinger, hallucinationer
Sklereose se dissemineret sclerose
Skotom synsdefekt
Smear celleundersgelse. Anvendes isr om celleprve
fra livmoderslimhinden
Socialisering indlring af, hvordan man er sammen
med andre. Det at lre de gngse normer at kende

78

Redderne i 3F

Socialpsykiatri samfundets tilbud til den sindslidende.

Ikke behandling, men sttte, bistand og omsorg
Solitr enkelt
Solublet lgemiddelform; brusetablet
Soma krop
Somatisk fysisk, legemlig
Somatisk nervesystem det viljestyrede nervesystem
Somatisk sygdom fysisk sygdom
Somnolens svkket bevidsthedsniveau, dyb svn. Personen kan vanskeligt vkkes og kun kort tid af gangen
Spasme krampagtig sammentrkning af muskel
Spasmolytika lgemiddelgruppe. Anvendes til lsning
af spasmer (kramper) i musklerne
Speculum rrformet instrument til undersgelse af
kroppens hulheder
Sphincter lukkemuskel
Spider-naevus edderkoppespind. Speciel aftegning af
blodkar, der ses p huden ved svrt leversvigt
Spina iliaca anterior superior fremspringet forrest
p hoftekammen
Spinal anstesi rygmarvsbedvelse
Spinalis vedr. rygmarven
Splen milt
Splenektomi operativ fjernelse af milten
Splenomegali forstrret milt
Splitting forsvarsmekanisme. Personen kan ikke rumme to modsatrettede flelser, hvorved verden opleves
enten sort eller hvid
Spondylitis betndelse i rygsjlens led spondylose
tilstand med forandringer i rygsjlens ledbnd og
bruskskiver
Spongis svampet

79

SR (forkortelse for sedimentations reaktion) snkningsreaktion, blodsnkning. Blodprve, der viser hvor
hurtigt de rde blodlegemer snker sig i en blodprve.
Forhjet vrdi tyder p infektion
St. se stetoskopi
Stafylokok bakterie. Hvide stafylokokker er sjldent
sygdomsfremkaldende, gule stafylokokker er rsag til
bl.a. hus- og srinfektioner og lungebetndelse
Stagnere g i st
Stamceller moderceller. Findes bl.a. i knoglemarven
som forstadium til rde og hvide blodlegemer
Stase opbobning af vske pga. aflbshindring
Staseeksem eksem p huden pga. drligt blodomlb,
f.eks. nr tilbagelb til hjertet er hindret
Stasepapil hvelse af omrdet hvor synsnerven trder
ind i jet. Symptom p lidelse i hjernen f.eks. svulst,
dem eller byld
Stationr vedvarende
Statisk muskelarbejde muskelarbejde, hvor musklen
er under konstant belastning
Status asthmaticus vedvarende astmaanfald, hvor et
anfald gr over i det nste
Status epilepticus vedvarende epilepsi anfald, hvor et
anfald gr over i det nste
St.c. (forkortelse for stetoskopia cordis) undersgelse af
hjertet, bl.a. ved at lytte med et stetoskop
Stenose forsnvring
Stereotyp ensformig
Steril 1. uden bakterier 2. ufrugtbar
Sternal vedr. brystbenet
Sternalpunktur punktur af brystbenet for at tage en
prve af knoglemarven
Sternum brystbenet

80

Redderne i 3F

Steroid kemisk forbindelse opbygget af kolesterol.

Anvendes i daglig tale oftest om binyrebarkhormoner
Stetoskop instrument, der forstrker lyden. Anvendes
bl.a. til at lytte p de indre organer f.eks. lunger og
hjerte
-stomi kunstig bning, f.eks. colostomi; kunstig tyktarmsbning
St.p. (forkortelse for stetoskopia pulmones) undersgelse af lungerne
Strangulation kvlning
Streptokinase enzym, der oplser blodpropper. Findes
naturligt i blodet, eller kan indgives som medicinsk
behandling
Streptokok bakterie, der findes i to undertyper;
ikke-hmalytiske streptokokker, som normalt ikke er
sygdomsfremkaldende, og hmolytiske streptokokker,
som er meget smitsomme og kan fremkalde en lang
rkke infektioner
Stridor hvsen og piben ved vejrtrkning
Striktur forsnvring i hulorgan, f.eks. urinrr og tarme
Struma forstrret skjoldbruskkirtel
Stupor strkt nedsat reaktion p ydre stimuli
Sub- underSubakut sygdomsforlb forlb, der udvikles over relativt kort tid
Subaraknoidalbldning bldning i spalten mellem
den midterste og den inderste hjernehinde, oftest pga.
bristning af udposning p arterie i hjernen. Symptomer; akut indsttende hovedpine, kvalme, nakke- og
rygstivhed samt bevidsthedssvkkelse
Subaraknoidalrummet spalten mellem den mellemste
og den inderste hjernehinde. Se ogs meninges

81

Subclavia kateter kateter (tynd plastikslange) indfrt

i nglebensvenen. Anvendes f.eks. til vsketerapi eller
medicinering, nr dette foretages i en lngere periode
Subcutis underhud
Subduralt hmatom blodansamling i spalten mellem
den yderste og den mellemste hjernehinde (det subdurale rum) se ogs meninges
Subfebril let febril, dvs. med en temperatur mellem
37,5 og 38 grader
Subkutan vedr. underhuden
Sublimering forsvarsmekanisme. Omsttelse af ikkeacceptable flelser til acceptable handlinger
Substitution erstatning
Sufficiens tilstrkkelighed
Suicidal- selvmordsSulcus fordybning, fure
Sulcus centralis centralfuren, den store fure, der adskiller frontallap og isselap i storhjernebarken
Sulfonamider lgemiddelgruppe. En type antibiotika,
der oftest anvendes til behandling af urinvejsinfektioner
Sup. Se superior
Super- over, for meget
Superego (kaldes ogs for overjeg) superegoet er
efter Freuds beskrivelse den del af personligheden, der
indeholder moralen og de regler, vi er opdraget med.
Overjeget er overvejende ubevidst
Superficiel overfladisk
Superior vre, hjere
Supervision personlig vejledning, som indebrer at
man ser p, og arbejder med sig selv
Supination udad drejning af hnder eller fdder
Supp. Se suppositorium

82

Redderne i 3F

Suppositorium lgemiddelform. Stikpille

Supra- over, ovenp
Suprapubisk blrekateter blrekateter, der er frt
igennem huden (over skambenet) til blren
Suspension lgemiddelform. Opslmning af uoplselige partikler i en vske
Suspensorium pose til ophng af pungen, f.eks. ved
hydrocele (vandbrok)
Sutur sting efter operation
Sutura ugte ledforbindelser mellem kranieknoglerne
Syfilis lues, knssygdom. Symptomer; frst sr p
knsdelene, senere udslt med feber, trthed og hvede lymfeknuder. Ubehandlet vil sygdommen fre til
alvorlige symptomer fra nervesystemet
Symfysen leddet hvor skambenet samles
Sympaticus en del af det autonome nervesystem
Sympatolytika se betablokerende midler
Sympatomimetika se betastimulerende midler
Synapse det sted, hvor nerveimpulsen overfres fra en
nervecelle til en anden
Syndrom samling af symptomer
Syngergister to stoffer, f.eks. lgemidler, der arbejder
sammen og dermed ger hinandens effekt
Synkope besvimelsestilflde pga. nedsat blodtilfrsel
til hjernen
Synovialmembran bindevvshinde, der beklder
ledhulens inderside i gte led
Systole hjertets arbejdsfase

T
Tabl. (forkortelse for tabletta) lgemiddelform; tablet
Taky- for meget

83

Takykardi for hj puls, dvs. over 100 slag/minut hos

voksne
Takypn for hurtig vejrtrkning
Tardiv sent optrdende, langsom
Tardive dyskinesier krampagtige muskelbevgelser,
ofte i ansigtet, der kan optrde som bivirkning efter
flere rs behandling med antipsykotiske lgemidler
TB se tuberkulose
TCI (forkortelse for transitorisk cerebral iskmi) tilstand
med nedsat iltforsyning til hjernen med symptomer som
ved apopleksi. Symptomerne svinder fuldstndigt indenfor 24 timer. Tilstanden skyldes ofte reforkalkning
Teleangiektasi udvidelse p sm blodkar
Telemetri monitorering kontinuerlig overvgning af
EKG via et trdlst apparat
Temp. (forkortelse for temperatur) journaludtryk
Temporalis vedr. tindingen
Temporr midlertidig, forbigende
Tendinitis irritation af en sene
Tendo sene
Tenesmi vesicalis smertefuld vandladningstrang
Tension tryk, spnding
Tentamen forsg
Tentativ forsgsvis
Terapeutisk med henblik p behandling
Terapeutisk bredde udtryk for den afstand der er fra
et lgemiddels virkning til dets bivirkning, mlt som
plasmakoncentration af lgemidlet
Terapeutisk forhold forholdet mellem personalet og
den sindslidende, der er kendetegnet ved forstelse,
hvor personalet anerkender den syge som en vigtig
samarbejdspartner

84

Redderne i 3F

Terapeutisk kommunikation mlrettet samtale mhp.

at identificere problemer, finde ressourcer og lsninger
Terminalis vedr. slutning
Tertir tredje
Testicularis vedr. testiklerne
Testis testikel
Testosteron knshormon fra testiklerne
Tetani kramper fremkaldt af nedsat indhold af kalk i
blodet
Tetanus stivkrampe. Infektionssygdom fremkaldt af
tetanus bakterien. Symptomer; get muskelspnding,
der udvikler sig til kramper, oftest frst i ryg/nakke,
herefter ansigt, mave, arme og ben. Kan medfre dden pga. pvirkning af respirationsmuskler og muskler
i struben
Tetra- fire
Tetraplegi lammelse af begge arme og begge ben
Thalamus omrde i mellemhjernen. Modtager sanseindtryk, som sendes videre til relevante centre
Thiazider lgemiddelgruppe. Vanddrivende medicin,
der ger udskillelsen af natrium og vand igennem
nyrerne
Thorax brystkassen
Thymus brissel. Lille organ bag brystbenet, som har
betydning for modning af de hvide blodlegemer
Tibia skinnebens knogle
Tinnitus hylen i rerne, resusen
t.l. (forkortelse for tenat lectum) ordination, der betyder, at patienten skal blive i sengen
T-lymfocyt se leucocyt
Toksin giftstof
Toleransudvikling bivirkning ved visse former for
medicin. Kroppen vnner sig til stoffet og krver mere
og mere for at opn samme virkning

85

-tomi snit
Tomografi rntgenundersgelse, hvor optagelserne
foregr i snit, f.eks. CT
Toniske kramper se epilepsi
Tonsil mandel
Tonsilektomi operativ fjernelse af mandlerne
Tonsilitis halsbetndelse
Tonus muskelspnding
Torkveret drejet
Torso krop uden arme og ben
Trach- luftrrsTrachea luftrr
Tractus digestorius fordjelseskanalen
Trakeostomi kunstig bning i luftrret
Trans- igennem
Transferrin proteinstof i blodet. Transporterer jern
Transitorisk forbigende
Transitorisk cerebral iskmi se TCI
Transkutan igennem huden
Transmitterstoffer stoffer i synapserne i nervebanerne, der medvirker til overfrslen af nerveimpulser
fra celle til celle
Transpiration sved
Transplantation indoperation af nyt organ
Transseksualitet knsidentitets forstyrrelse, hvor personen fler, at han/hun er fdt med et forkert kn
Transuretral resektion (forkortes TUR) operativ
fjernelse af kirtelvv ved forstrret blrehalskirtel. Se
ogs hypertrophia prostata
Transvestisme strkt behov for at klde sig i det
modsatte kns tj, men den grundlggende knsidentitet er ikke forstyrret

86

Redderne i 3F

Traumatisk krise psykisk kaos hos personer, der har lidt

tab eller str foran trussel om tab
Traume fysisk eller psykisk skade
Tremens rystende
Tremor rysten
Trendelenburgs leje lejring, hvor benene er lejret
hjere end hovedet. Anvendes ved kredslbsshock
TRH (forkortelse for thyreotropin releasing hormon)
hormon fra hypothalamus. Pvirker hypofysen til at
udskille TSH, som igen pvirker skjoldbruskkirtlen til at
danne stofskiftehormoner
Tri- tre
Trigemini trillinger
Trigeminusneuralgi smerter i ansigtet i det omrde,
der forsynes af nervus trigeminus (ansigtets flenerve)
Triglycerid fedtstof
Trijodthyronin (forkortes T3) stofskiftehormon fra
skjoldbruskkirtlen. ger stofskiftet i alle celler, dvs. ger
cellernes aktivitet
Trikuspidalklap klap mellem hjre forkammer og
hjertekammer
-trofi vedr. ernring eller vkst
Trombe blodprop bestende af blodplader, fibrin, rde
og hvide blodlegemer
Trombektomi operativ fjernelse af blodprop
Trombin stof i blodet, der medvirker til blodets strkning
Trombocyt blodplade, hvis hoved opgave er at medvirke til blodets strkning. Dannes ud fra en celle kaldet
megakaryocyt
Trombocytopeni nedsat antal blodplader
Trombocytose get antal blodplader

87

Tromboflebit tilstand med blodpropsdannelse i en

vene. Ses oftest i benets vener pga. inaktivitet eller i
vener, der anvendes til infusion
Trombolytisk behandling behandling med blodpropoplsende medicin
Trombose tilstand med dannelse af trombe, blodprop
Truncus krop
Trypsin enzym fra bugspytkirtlen, spalter proteiner
TSH (forkortelse for thyroidea-stimulerende hormon)
hormon fra hypofysen. Stimulerer skjoldbruskkirtlen til
dannelse af stofskiftehormoner
Tuba uterina se salpinx
Tuberkulose (forkortes TB)infektionssygdom pga. tuberkelbakterien. Symptomer; frst infektion med feber
og evt. smerter ved vejrtrkning. Senere evt. ny infektion med ndend, hoste, blodigt opspyt og nattesved
Tumor svulst, hvelse. Svulster kan vre godartede
(benigne) eller ondartede (maligne)
TUR se transurethral resektion
Turgor vskespnding i vv
Tussis hoste
Tvangsbehandling behandling med medicin eller ECT
mod den sindslidendes vilje. Se ogs behandlingskriteriet, ECT, farekriteriet
Tvangsfiksering fastspnding af psykisk syge med
maveblte, hnd- eller fodremme
Tvangsforestillinger tanker og ider uden hold i
virkeligheden. Ses hos sindslidende
Tvangsindlggelse indlggelse af den sindslidende
imod dennes vilje. Se ogs tvangsbehandling
Tvangsprotokol skema til registrering af anvendelse af
tvangsbehandling i psykiatrien
Tvangstanke obsession

88

Redderne i 3F

Tvangstilbageholdelse tilbageholdelse af patient p

psykiatrisk afdeling mod hans vilje
Tyfus infektionssygdom i tarmene pga. Salmonella
bakterien. Symptomer; feber, diar, hoste
Tyreotoksikose se hypertyreose
Tyroksin (forkortes T4) stofskiftehormon fra skjoldbruskkirtlen

U
UE (forkortelse for underekstremitet) ben
Ulceration srdannelse
Ulcus sr
Ulcus duodeni sr i tolvfingertarmens slimhinde, ofte
kaldet mavesr, trods placeringen. Symptomer; svie og
smerter i mellemgulvet, opstd og halsbrand. Symptomerne tager til ved sult og lindres ved spisning
Ulcus ventriculi sr i maveskkens slimhinde. Symptomer; mavesmerter, kvalme, opkastning
Ulna albuebenet, en af underarmsknoglerne
Ultralyd lydblger, der anvendes til behandling eller
diagnosticering
Umbilicus navle
Unilateral ensidig, den ene side
Unipolar lidelse affektiv sindslidelse, hvor den sindslidende lider af depression. Se ogs affektiv sindslidelse,
bipolar affektiv sindslidelse
Ureter urinleder
Urethra urinrr
Urge-inkontinens pludseligt opstet vandladningstrang, der bevirker, at man ikke kan holde p urinen
-uri urin
Urinretention manglende evne til at tmme blren
Urinstof se karbamid

89

Urinsyre nedbrydningsprodukt fra aminosyrer

Urinsyregigt se arthritis urica
Uro- urinUrografi rntgenundersgelse af nyrer, urinblre og
urinveje vha. kontrast
Urolithiasis urinvejssten
Urologi lren om kirurgiske sygdomme urinvejene
Urosepsis bakterier i blodet udgende fra infektion i
urinvejene
Urostase ophobning af vske i urinvejene
Urticaria nldefeber
Urmi ophobning af affaldsstoffer i kroppen pga.
drlig nyrefunktion. Symptomer; kvalme, nedsat appetit, demer, forhjet blodtryk, bevidsthedsslring,
blodmangel
Uterus livmoder
Uvula drbel

V
v. se vene
Vaccination indsprjtning af sm mngder antigen,
f.eks. svkkede eller drbte bakterier, for at aktivere
kroppens eget immunforsvar
Vagina skede
Vagitorium lgemiddelform; stikpiller til placering i
skeden
Vagotomi overskring af nerverne til de syreproducerende celler i maveskken
Validitet plidelighed, gyldighed
Vandbrok se hydrocele
Varice reknude, udvidelse af overfladisk vene
Varicella skoldkopper
Variks prget af reknuder
Redderne i 3F
90

Variola kopper
Vas kar; blod- eller lymfekar
Vasculitis inflammation i blodkar. Kan f.eks. vre en
del af en bindevvslidelse
Vas deferens sdleder
Vasektomi operativ fjernelse af et stykke af sdlederen, f.eks. ved sterilisering
Vaskularisation gennembldning af vv, blodkarforsyning
Vasomotorisk karsammentrkkende
Vasovagalt anfald anfald af lav puls og blodtryk med
besvimelse pga overaktivitet i nervus vagus, nerven, der
forsyner de fleste organer i bryst- og bughule
Vegetationer gevkster
Vene blodkar, der frer blodet tilbage til hjertet
Veneficium forgiftning, ofte anvendt i betydningen
overdosis mhp. at beg selvmord
Venepunktur udtagning af blodprve fra vene
Venerea knssygdom
Venerologi lren om knssygdomme
Venesectio reladning, tapning af blod f.eks. ved forget mngde af rde blodlegemer
Venetrombose se thromboflebit
Venflon tynd plastikslange, der indfres i vene mhp
enten medicinsk behandling eller vsketerapi
Venole lille vene
Ventilere give kunstigt ndedrt vha. maske og ballon
Ventralis legemsretning; ind mod forsiden, fremad
Ventrikel 1. mavesk 2. hulrum i hjernen 3. hjertekammer
Ventrikelaspiration ophentning af maveskkens
indhold, udpumpning
Venyle blodprve fra vene mhp. undersgelse for
bakterier i blodet

91

Vens vedr. vene

Verbalisering princip i den jeg-stttende sygepleje.
Man hjlper den sindslidende med at stte ord p
oplevelser, flelser osv. Se ogs jeg-stttende sygepleje
Verificere bekrfte
Versus imod
Vertebra ryghvirvel
Vertigo svimmelhed
Vertikal lodret
Vesica blre
Vesica fellea galdeblre
Vesica urinaria urinblre
Vesicular seminalis sdblre
Vesikel lille blre
Vesp. Se vespere
Vespere medicinordination; til aften
Villi intestinales tarmtrevler p tyndtarmens slimhinde. Villi ger overfladen betragteligt, hvorved tarmen
lettere kan optage nringsstoffer
Vindueskiggersyndrom se claudicatio intermittens
Violentus voldsom
Virilisering ndring fra kvindeligt til mandligt knsprg
Virologi lren om virus
Virulens smittefarlighed
Virus se mikroorganisme
Viskositet sejhed. Anvendes bl.a. om blodets konsistens
Visuel vedr. synet
Vital indikation ndvendig for at overleve. Anvendes
som begrundelse for et indgreb
Vitiligo manglende farvestof (pigment) i huden. Ses
som hvide pletter p huden

92

Redderne i 3F

Volvulus tarmslyng pga. afklemning af tarmslynge

med tilhrende blodkar. Se ogs ileus
Vomitus opkastning
Voyeur person, der opnr seksuel tilfredsstillelse ved at
iagttage andres seksuelle aktiviteter
Vulnus sr pga. udefrakommende skade
Vulva de ydre kvindelige knsorganer

W
Wassermanns reaktion (forkortes WR) blodprve for
syfilis
Wernickes syndrom akut tilstand pga. mangel p Bvitamin i forbindelse med alkoholmisbrug. Symptomer;
bevidsthedsforstyrrelser, nystagmus, usikre bevgelser.
Ubehandlet kan tilstanden fre til Korsakoffs psykose
Whiplash (kaldes ogs piskesmld) skade, hvor nakken
presses frst bagud og derefter forud, f.eks. i forbindelse med bilulykke. Symptomer; smerter, stivhed,
hovedpine, svimmelhed

X
Xerodermi tr, pergamentagtig hud

Y
Yersinia bakterie. Forrsager tarminfektion med diar,
mavesmerter, feber og evt. ledpvirkning

Z
Zygote befrugtet g, dvs. forening af gcelle og
sdcelle

93


kvivalent lige, tilpas
-mi i blodet
tiologi sygdomsrsag

dem hvelse, ophobning af vske i underhuden, i

rummet imellem vvscellerne
demats prget af demer
sofagus, esophagus, oesophgus spiserr
stradiol knshormon fra ggestokkene. Fremkalder
og vedligeholder de kvindelige knskarakterer og fr
livmoderslimhinden til at vokse i tykkelse i den frste
halvdel af menstruationscyklus
strogen fllesbetegnelse for stoffer, der har samme
effekt som stradiol

reforkalkning arteriosklerose, aterosklerose

94

Redderne i 3F

95

96

Redderne i 3F

97

Medicinske fagudtryk
for ambulancemandskab