You are on page 1of 16

Storkredsen

Konser vative K benhavn Frederiksberg Trnby Dragr

www.storkredsen.dk Nr.

oktober

2012 rgang 6

Fredriksberg
100.637 frederiksbergere
med 73.446 stemmer p 8 km

For fremgang for


Konservative ved
Folketingsvalg,
Regionsvalg,
Kommunalvalg,
EU Parlamentsvalg

Kbenhavn
551.900 kbenhavnere med 384.861 stemmer p 75 km

Trnby
41.247 trnbyboere med 30.556 stemmer p 66 km
Storkreds Kbenhavn omfatter
707.591 indbyggere med 498.350
stemmer fordelt p 167 km
(Danmarks Statistik 2012K3)

Dragr
13.807 dragrboere med 9487 stemmer p 18 km

Ls inde i bladet bl.a.


Kbenhavnertunnel ja tak 
Det konservative kompas Lars Barfoed 
Vejen ind i fremtiden Lars Barfoed 
Danmarks hovedstad Kbenhavn Lars Barfoed 
Barfoeds debatkreds Marina Willems 
Sundhed i Kbenhavn Susanne Mller 
Kristne helligdage Rasmus Jarlov 
Gstfri Kbenhavn? Jakob Nsager 

side 2
side 3
side 4
side 5
side 6
side 7
side 7
side 8

Kbh. Vlgerforening Andreas Boisen 


Seminar og valg Nishandan Ganesalingam 
Finanslov med flere
arbejdspladser? Mike Legarth, MF 
Kampagneleder Andreas Hedensted 
Arktisk Per Stig Mller 
Status i Region H Karsten Skawbo-Jensen 
Aktivitetskalender 

side 9
side 11
side 12
side 13
side 14
side 15
side 16

Kbenhavn skal have en havnetunnel!


Kbenhavn har brug for en stlig omfartsvej, der leder en stor del af trafikken uden om det
indre Kbenhavn.
Fordelene ved en stlig trafikforbindelse i form af en biltunnel der leder trafikken udenom Kbenhavn er mange. For det frste lettes trngslen og de mange spildtimer for bde
pendlere og varetransport. Iflge Transportministeriet vil en havnetunnel trafikalt kunne
aflaste indre by med godt 20 pct. svarende til 60.000 biler om dagen.
Erik Ross Pedersen
Formand i Kbenhavnertunnelgruppen

Dernst vil det vre til gavn for miljet, sundheden og trafiksikkerheden i Kbenhavn, at
alt den trafik, der ikke har rinde i selve byen, ledes udenom.
Der er flere forslag til tunnelfring. Lige fra en tunnel gennem selve havnelbet i Kbenhavn til en boret tunnel, der i strre eller mindre udstrkning gr gennem Amager.
Prisen ansls at ligge et sted mellem 20 40 mia. kr. alt efter lsningsmodel. Det kan i
den sammenhng ogs overvejes forskellige former for offentlig-privat samarbejde. Bl.a.
har flere pensionskasser vist interesse for medfinansiering af projektet. Nogle af de mere
spektakulre forslag indebrer ogs delfinansiering af projektet ved i tilslutning til tunnelen at anlgge et kmpe parkeringsanlg i havnen, der vil lette adgangen til Kbenhavn
yderligere.

Jette Nhr
Dansk Industri,
bestyrelsesmedlem i
Kbenhavnertunnelgruppen

For Kbenhavnertunnelforeningen er linjefringen ikke et kardinalpunkt. Det vsentligste


er, at der fra national side tages beslutning om en stlig omfartsvej, der leder trafikken
udenom centrum i Kbenhavn.
Kbenhavn er Danmarks vkstmotor nr. 1 og vil vre det i rerne fremover. I prognoserne
ansls en vkst i Kbenhavn p 100.000 indbyggere frem til 2025. Hovedstaden er
samtidig indgangsporten for langt hovedparten af de udenlandske investeringer i Danmark.
Derfor er det vsentligt, at infrastrukturen fungerer i landets hovedstad. Til gavn for bde
Kbenhavn og resten af landet.

Kbenhavnertunnelgruppen, der er en

privat, tvrpolitisk forening, arbejder for

Orientbassinet

at f truffet en politisk beslutning om at


bygge en biltunnel, der leder trafikken

Tilslutning ved Refshaleen

fra E20, Amagermotorvejen og resundsmotorvejen, uden om vejene i det


indre Kbenhavn til omrdet omkring

Lyngbyvejen og Helsingr-motorvejen.

Tilslutning ved Langebro

Formlet er at f fjernet den gennemkrende trafik over navnlig Rdhuspladsen og Kongens Nytorv, s store
boligomrder og bydele i Kbenhavn
undgr undig gennemkrende trafik.
2

Sjllandsbroen

Kbenhavnertunnelen ApS- P.Wimmelmann

Nordhavn med videre forbindelse til

Det konservative kompas

Lars Barfoed
Formand for Det
Konservative
Folkeparti

I den konservative folketingsgruppe, har vi tre


vrdier, vi styrer efter
i vort daglige politiske
arbejde p Christiansborg.
Det er de ledetrde, vi
tager udgangspunkt i, nr
vi diskuterer lovforslag,
de andre partiers beslutningsforslag og vores
egne forslag. Vi kalder det
vores konservative kompas. Det indeholder tre
grundvrdier: Vi vil styrke
den personlige frihed og
det ansvar, vi har overfor
os selv og hinanden. Vi vil
skabe bedre vilkr for det
private initiativ. Og vi vil
fremme vore flles nationale og kulturelle vrdier.
Disse konservative grundvrdier er hverken banebrydende eller nyskabende, men de er rigtige. Det
er de konservative vrdier,
vi i Det Konservative Folkeparti altid har haft, men
de stter en klar retning
for den politik, vi hele
tiden udvikler.
Vi vil styrke den
personlige frihed og det
ansvar, vi har overfor
os selv og hinanden.
Vi skal styrke den personlige frihed. Men det kan
ikke st alene. Med friheden flger ogs et ansvar,
ikke kun overfor os selv,
men ogs overfor andre.
Vi Konservative mener, at
ikke nok med at man skal
tage ansvar for sit eget liv,
s skal man ogs hjlpe
dem, der ikke selv kan.
Den frste del af lftet
om mere frihed er nsten
gratis, hvem nsker ikke
mere frihed? Det er kombinationen med den anden
del af frihedslftet, nemlig
ansvaret, der kendetegner
en konservativ.

Vi vil et samfund, hvor


flere er selvforsrgende
og kan forme deres egen
tilvrelse. Og vi vil et
samfund, hvor det altid
kan betale sig at gre en
ekstra indsats, spare op og
investere. Dermed bliver
der ogs bedre rd til at
mlrette ydelserne til de,
som ikke kan klare sig selv.
Vi vil skabe bedre vilkr
for det private initiativ
Det er det private initiativ,
der udvikler et samfund,
skaber velstand og arbejdspladser. Men det er ogs
det private initiativ gennem den frivillige indsats,
hvor borgere tager ansvar
for hinanden, der skaber
et varmt og menneskeligt
samfund og fllesskab.
For at ivrkstteren kan
starte en virksomhed,
mentoren i mdrehjlpen
kan give en hnd og for
at frivillige generelt kan
hjlpe, krver det rum og
plads til det private initiativ. Det private initiativ
kendetegner nemlig alt, der
blomstrer i det private. Det
vre sig den selvstndige indretningsarkitekt,
landmanden, slagteren
eller den frivilligansvarlige
i f.eks. Rde Kors. Vi har
brug for at styrke det private initiativ i Danmark.
Desvrre har staten efterhnden fet opsat s mange
regler og s meget bureaukrati, at det er nsten
umuligt at vre selvstndig
eller yde en ekstra frivillig
indsats. Tnk p de mange
timer, der gr med at
udfylde skemaer og forst
nye regler. Timer der kunne
vre brugt p at banke
sin virksomhed op, kunne
vre brugt til at besge sin
gamle mor eller spise en
god middag med vennerne,

man ikke har set lnge. Det


er den anden konservative
grundvrdi, vi i gruppen
arbejder med dagligt.
Fremme vore
flles nationale og
kulturelle vrdier
Uden flles vrdier og kultur kunne Danmark vre
et hvilket som helst andet
land i verden, et tilfldigt
bofllesskab, og det er vi
ikke. Det er der partier, der
nsker at gre Danmark til,
men ikke os tvrtimod.
Vi skal ikke vre nok i os
selv, men vi skal kende
os selv. Det er ogs det
bedste grundlag for at
forholde os bent til omverdenen og deltage i det
europiske og internationale virke og samarbejde.
I en tid med intens globalisering, med strke
kulturpvirkninger p tvrs
af landegrnser og verdensdele, og med internettet og elektroniske medier,
der fokuserer p hurtige og
usammenhngende glimt
af virkeligheden, er der
mere end nogensinde behov for, at vi kender vores
ststed og vores rdder.
Derfor er det vores tredje
grundvrdi, at vi skal
fremme vore flles nationale og kulturelle vrdier.
Med udgangspunkt i kompasset, alts disse grundvrdier, er det muligt selv
i mrke stunder at finde de
farbare veje i dansk politik.
Vi er nemlig ikke et taktisk
parti, vi er et konstruktivt
parti. Og i tider, hvor form
er blevet vigtigere end indhold, er det vigtigt at have
et fundament. Et fundament, der sikrer indflydelse
og tyngde frem for rodlshed og vven.

Lars Barfoed prsenterer det konservative folkepartis vej ind i fremtiden

Lars Barfoed
Formand for Det
Konservative
Folkeparti

Som et led i en strre


formandsrundrejse til alle
egne af landet med det
forml at prsentere det
politiske grundlag, som skal
flytte Det Konservative Folkeparti ind i fremtiden, var
Lars Barfoed den 5. september net til Kbenhavns
Omegns Storkreds. Denne
aften havde han inviteret
til et offentligt mde p
Stengrd Skole i Gladsaxe
Kommune, og hertil var
ca. 100 tilhrere - omfattende bde medlemmer og
interesserede borgere uden
for partiet mdt op.
Det var en veloplagt partiformand, som efter at formanden for Gladsaxe Konservative Vlgerforening
havde budt velkommen,
tog fat p mdets emne.
Han indledte med at omtale
formlet med mderkken,
som er at yde et bidrag til
udbredelsen af kendskabet
til partiets holdninger og politik. Det er p denne mde,
at vi opnr en strre tilslutning til vort parti og dermed
forget indflydelse. Ganske
vist er denne i jeblikket ret
s stor, men den kan godt
blive strre.
Strkere markering
af konservativ politik
er i fuld gang
Han kastede herefter et
historisk tilbageblik til
valget i september 2011 og
udtalte, at tilbagegangen
ved dette var forudset,
men den blev desvrre
langt strre end forventet.
Alligevel var han stadig
optimist og troede p,
at en ny fremgang l og
ventede forude. Han var
imidlertid p det rene med,
at i fremtiden bliver en klarere markering af partiets
politik ndvendig. Arbejdet

hermed var allerede i gang


i Folketinget, og som gode
eksempler herp nvnte
han omlgningen af frtidspensionen og forliget
om skattereformen.
Han kritiserede regeringen for, at den gennem
sin politik tager mere og
mere ansvar fra borgerne.
Her pegede han p forslaget om at tvangsopdele
barselsorloven mellem
forldrene, forsget p at
skabe knskvoteordninger
i selskabsbestyrelser og at
plgge de handlende at
gemme cigaretter bag disken for at undg fristelser
af de unge kunder.
Alt tegner til et
finanslovforlig til venstre
Derefter kom han ind p
finansforhandlingerne, som
han troede ville ende med
et forlig mellem regeringen
og Enhedslisten. I omtalen heraf havde han ogs
nogle bemrkninger til
de vrige borgerlige partier.
Venstre vil gerne vre enige med alle andre partier,
og derfor havde vi oplevet,
at partiet skiftede standpunkt m.h.t. strrelsen af
den offentlige sektor, hvor
man nu godt kan acceptere
en forgelse. Det samme
gjaldt skattepolitikken, hvor
skattelettelser frst i sommerens lb var kommet
ind i varmen hos Venstre.
Dansk Folkepartis konomiske politik er identisk
med Socialdemokraternes,
medens Liberal Alliance
ingen vrdipolitik har overhovedet men alene optrder som et protestparti.
Folketingsgruppen p vej
med nye reformforslag
Sluttelig redegjorde han
for den nuvrende akti-

vitet i Den Konservative


Folketingsgruppe, som
bliver indrettet efter et
kompas omfattende tre
hovedml nemlig 1. Personlig frihed og personligt
ansvar. 2. Privat initiativ 3.
Flles nationale vrdier
og flles kultur.
I denne sammenhng
nvnte han partiets nrt
forestende 100-rs jubilum og dets slogan lige
fra dets fdsel: At forandre for at bevare. Dette
gik netop p bevaringen af
bl.a. disse ml.
Men vi vil ogs forandre,
og her str vi over for en
rkke udfordringer. Han
illustrerede dette ved p
storskrm at skildre sine
besg hos nogle virksomheder, der var startet
som sm, men som flge
af stifternes g-p-mod
havde udviklet sig til at f
ansat et stort antal medarbejdere og endog oparbejdet en betydelig eksport.
Denne vej skal vi videre af,
og han nvnte flgende
delml:
1. Flere borgere skal frigres for offentlige ydelser og sttes i stand til
at klare sig selv.
2. Det skal vre lettere at
drive privat virksomhed.
3. Undvendigt bureaukrati skal afskaffes.
4. Der skal ydes bedre
hjlp til de mest udsatte borgere ved strre
satsning p frivillig
arbejdskraft.
5. Brn skal lre mere i
skolerne.
6. Alvorlig kriminalitet skal
bekmpes effektivt.
forstter side 10

Kbenhavn - kbenhavnernes by
og alle danskeres hovedstad

Lars Barfoed
Formand for Det
Konservative
Folkeparti

Danmark er velsignet med


mange smukke gamle
byer. De er grundlagt i
ofte dejligt beliggende ofte
ud til vandet, hvor der er
adgang med skib. Byerne
er udviklet og vokset ud af
historien om et land, der
siden sine tidligste tider
har stolte traditioner inden
for handel og sfart, og
hvor kontakten til verden
uden for Danmarks grnser har beriget os danskere
bde konomisk og kulturelt.
Samtidig har byerne udviklet sig i en stadig balance
med et strkt landbrug,
der har vret afgrende
for vores velstand og
naturligvis har forsynet
bybefolkningen med fdevarer. Siden har industrialiseringen og endnu senere
en voksende servicesektor
med den urbanisering, der
fulgte med, sat sit prg
p byernes udvikling.
Det er afgrende, at vi
politisk sikrer de bedst mulige rammer for byernes
udvikling og dermed for
borgernes og virksomhedernes vilkr. Det er frst
og fremmest kommunalpolitikernes opgave. Men
ogs landpolitiske beslutninger er med til at stte
rammer for byudviklingen.
Det glder ikke mindst
de strre byer herunder
hovedstaden.
Danmarks hovedstad er
ikke blot en by for de mennesker, som bor, lever og
arbejder i den. Kbenhavn
skal fungere som hovedstad for alle borgere i
Danmark.
Det handler bl.a. om at
udnytte vkstpotentialet

i hovedstadsomrdet til
gavn for hele landet.
Derfor skal vi arbejde
videre ikke mindst med
at styrke vksten i resundsregionen, hvor synergien mellem den svenske
og danske side uden tvivl
kan udnyttes endnu bedre,
end vi gr det allerede.
Der er stadig grnsehindringer mellem Sverige
og Danmark, der hindrer
os i at udnytte det vkstpotentialet, der samlet set
er i regionen, der vurderes
at koste over en milliard
kroner i tabt vkst.
Derfor har vi p Christiansborg en forpligtelse til at
bidrage til at sikre frst og
fremmest infrastrukturen
i og omkring hovedstaden
ogs sdan, at borgere i
hele landet s hurtigt og
effektivt som muligt kan
komme til og fra hovedstaden.
Gennem rene har vi udviklet hovedstadens infrastruktur massivt i hj grad
baseret p den skaldte
fingerplan.Alligevel kan vi
se et stigende trafikpres i
og omkring Kbenhavn. I
VK regeringens regi indgik
jeg som transportminister
en rkke aftaler med alle
Folketingets partier om
investeringer i jernbaner
og veje. I alt besluttede vi
at investere 95 milliarder
kr. I infrastruktur. Dertil
kommer investeringerne i
den nye metrocityring og i
Femern Blt broen.
Metrocityringen med
stationer i City, sterbro,
Nrrebro og Frederiksberg vil i sig selv blive et
kmpe lft for mobiliteten
i byen. S m vi leve med,

at boring, gravearbejde
og jordkrsel i de nrmeste r er besvrlige men
ndvendige forhindringer
for at f Metrocityringen
kreplan til 2017.
Den nye jernbane mellem
Kbenhavn og Ringsted vil
p een gang gavne kbenhavnerne og mennesker
i hele landet, som skal til
og fra Kbenhavn. Den
skaber grundlag for flere
og hurtigere tog ud og ind
ad byen.
Dertil kommer forbedringer, udvidelser og nybyggeri af motorvejssystemet
omkring hovedstaden, der
vil skabe langt strre mobilitet for bilisterne.
Og mobilitet skal vre
ngleordet for de kommende nye landspolitiske
initiativer for udviklingen af
hovedstadens infrastruktur.
Her skal vi isr satse p
den skaldte kbenhavnertunnel i et forlb fra
Nordhavn og enten under
havnelbet p tvrs over
Revshalven og videre via
en vejfring over Amager
eller en tunnel gennem
havneforlbet frem til motorvejen p Amager.
Der er strkt brug for denne stlige vejforbindelse
rundt om Kbenhavn, der
kan aflaste trafikken gennem byen og i den vestlige
bue rundt om byen. Det
vil gre hovedstaden mere
tilgngelig for alle - bde
kbenhavnerne selv og
de, som gerne vil besge
Kbenhavn.
Der er ogs brug for, at vi
lbende bidrager til at udforstter side 10
5

Nyt fra Konservative i Dragr


Planlgning og aktiviteter
i forbindelse med kommunevalg 2013 er i fuld gang.
Processen for opstilling
af kandidater har vret
i gang igennem lngere
tid. Kandidatprocessen er
opdelt i to faser, hvor vi
frst i efterret 2012 vlger vores spidskandidat og
dernst i 2013 opstiller de
vrige kandidater.
I den forbindelse har gruppeformand Asger Larsen
meddelt, at han ikke genopstiller som spidskandidat
og gruppeformand ved
KV13. Asger Larsen har
anfrt at tiden er moden til
at foretage et generationsskifte, da han har vret
gruppeformand i 18 r og
spidskandidat i 16 r. Kenneth Gtterup vil vre et
godt valg for en ny spidskandidat og gruppeformand. Asger Larsen bliver

gerne i lokalpolitik mange


r endnu, men med en
mere tilbagetrukken rolle
hvor han kan vre til gavn
og sttte for en ny og
strk byrdsgruppe.
Kandidatudvalget har
indstillet Kenneth Gtterup
som ny spidskandidat og
dermed Borgmesterkandidat til KV13. Bestyrelsen
har tilsluttet sig indstillingen og anbefaler denne
over for opstillingsgeneralforsamlingen.
Vlgerforeningen i Dragr
har modtaget henvendelse
fra Asger Larsen om at
han gerne vil stille sig til
rdighed som kandidat til
regionsrdsvalget i 2013
for Region Hovedstaden.
Asger Larsen har en god
og solid erfaring i det kommunal og regional politiske

forum. Han er tidligere


borgmester i Dragr Kommune og er for nuvrende
gruppeformand. Han har
vret medlem af Regionsrdet i 2006 til 2009 og
er for nuvrende 1. suppleant til Regionrdet.
Vlgerforeningen i Dragr bakker op om Asger
Larsen op som en mulig
kandidat til Regionsrdet.
I forhold til vores folketingskandidat Helle Bonnesen, s ser vi frem til
et forsat godt samarbejde
som kredsens folketingskandidat frem mod nste
valg. Helle har i den grad
levet op til vores forventninger ved sidste valg og vi
ser frem til et forsat godt
samarbejde.
P vlgerforeningens
vegne Kurt Christensen

Invitation til Lars Barfoeds debatkreds

Lars Barfoed
Formand for Det
Konservative
Folkeparti

Kre medlemmer af Kbenhavns storkreds, Lars


Barfod forstter traditionen med en debatkreds for
alle storkredsens medlemmer. Fra Lars` tidligere
debatkreds i Nordsjlland
og Per Stigs debatkreds i
Kbenhavns storkreds har
vi taget det bedste og lancerer derfor en nytnkende debatkredseform. Det
er mdeformen og den
kommunikative platform
der fornyes.
Debatkredsens 3 rlige
mder er bne for alle
storkredsens medlemmer.
Traditionen tro er debatkredsens forml at have en
ben debat, hvor emner,
sprgsml og nye ider
kan vendes i fortrolighed.

To af mderne 24. oktober


og 27. marts afholdes p
Christiansborg kl. 19 21
med mulighed for at spise
dagens ret i snapstinget
fra kl.18. Naturligvis efter
forudgende tilmelding.
Mdernes indhold vil p
Christiansborg vre en
times up-date om rigets
tilstand for at vi i den
sidste times tid kan have
en temadebat.
Det tredje mde afholdes
22. maj som g-hjem
mder fra kl. 17.30 19.30,
f.eks. med et besg i Hjesteret, hos en virksomhed
eller p en kulturinstitution.
Gode ideer og forslag til
denne mdeform modtages, og denne mderkke
sges afholdt s mderne

over tid bliver afholdt i hele


storkredsens omrde.
Mderne afholdes over
ret sledes at vi i oktober
en orientering om forventninger til folketingsret, i
marts som g- hjem mde
ude i byen og i maj hvor vi
igen er p Christiansborg.
Frste mde afholdes den
24. oktober 2012 p Christiansborg.
Husk tilmelding og angiv med eller uden spisning: debatkredsen@
storkreds.dk
Med venlig hilsen
Marina Willems

Konservative Kommunalpolitiske
prioriteringer

Susanne Mller
Sundhedspolitisk
ordfrer for
Konservative i
Kbenhavn, medlem
af BR

Som sundhedspolitisk
ordfrer i Kbenhavn for
Konservative sttes der
her i budgetforhandlingerne for alvor fokus p
prioriteringerne. Det er
her jeg skal ind og mrke
efter, hvor de konservative
prioriteringer skal vre.
I Sundhedsudvalget i
Kbenhavn har vi flere
gange drftet prioriteringer
mellem praktisk hjlp og
pleje til syge og srligt
svage ldre. Der skal ikke
herske tvivl om at jeg som
konservativ vgter den
sundhedsfaglige kvalitet i
plejen hjt.
I en tid hvor hospitalerne
fokuserer p frre liggedage er det ndvendigt,
at man fr opgraderet
den kommunale pleje
og rehabilitering. Efter
kommunalreformen blev
indfrt udskrives meget
syge borgere til pleje og
genoptrning i kommunerne. Kommunerne har
dermed fet nogle nye
opgaver, og der har vret
brug for et lft i sundhedsfaglige kompetencer
for at kunne udfre disse
opgaver p det niveau, vi
nsker. Samtidig er det en
succes for vores sundhedsvsen at flere borgere

lever lngere med deres


kroniske sygdomme. Flere
med krft overlever ogs
lykkeligvis. En del af disse
borgere har brug for pleje i
en eller anden grad.
Hvad er det s vi taler om?
For at illustrere det kan
man stte valgene lidt
p spidsen: Vi skal vlge
mellem om syge borgere
fr liggesr eller om man
som ldre kan f kbt ind.
Vi skal vlge mellem om
en syg borger der efter
blodprop i hjernen ikke kan
spise selv, kan plejes professionelt med sondemadning eller srlig kost, eller
om man kan f en badetaburet fra det offentlige,
fordi benene er lidt svage.
Ernringsrigtig mad til
ldre er vigtigt, men skal
der vre den udstrakte
valgmulighed for offentlige midler? Skal man
have bragt maden varm
hver dag eller kan man f
mad til flere dage, der kan
varmes op? Transportudgifterne fylder en del af
budgettet. I USA er det
frivillige der krer maden
ud. Man kan ogs tage debatten om, hvad der skal
til, for at man fr hjlp til
indkb og rengring holdt
op mod plejestandarden p
vores plejehjem. Mulig-

heden for at indfre og


skrue p brugerbetaling
er tilstede. Og hvorfor har
man ikke bagatelgrnse
p hjlpemidler?
Der skal ikke herske tvivl
om, at jeg vgter en
sundhedsfaglig kompetent
pleje, genoptrning og
rehabilitering til borgere,
der har brug for dette efter
sygdom. De borgere der
p grund af svr sygdom
ikke kan selv. Til gengld
mener jeg, at man i hjere
grad skal tnke civilsamfundet ind i forhold til den
praktiske hjlp til ldre
borgere, der i vrigt kan
klare sig selv. Et argument er ogs, at det er
nemmere som familie,
naboer og frivillige at tage
over i forhold til praktisk
hjlp. Er det helt utnkeligt at barnebarnet kom
forbi og tog en tjans? I
Kbenhavn har vi yderligere det argument, at vores
service p omrdet for
praktisk hjlp ligger noget
hjere end de vrige store
byer i Danmark.
Lad os fokusere p, hvor
civilsamfundet kan tage
over og hvor brugerbetaling i hjere grad kan styre
eftersprgslen.

Kristne helligdage har forrang i skolen


Rasmus Jarlov
Medlem af BR og 1.kons
supp.til Folketinget i
Storkredsen

For en mneds tid siden


havde vi en offentlig debat
om, hvorvidt kbenhavnske folkeskoler p Nrrebro skal have lov at lukke
p muslimske helligdage.
Det mener bde de socialistiske og liberale partier, at
de skal have lov til.

Som frihedsorienterede
konservative har vi den
holdning, at man m leve
fuldstndigt, som man vil,
og dyrke den religion og
kultur, som man vil. Men
man har ikke krav p, at
samfundet skal indrette
sig efter det, og der er ikke

nogen offentlige interesser i at gre Nrrebro til et


parallelsamfund, hvor ogs
offentlige institutioner krer efter en anden kalender
end resten af samfundet.
forstter side 8
7

Kbenhavn mangler gstfrihed

Jakob Nsager
Medl. Af Borgerreprsentationen, trafikordfrer

Der bliver mere og mere


kaos i trafikken i Kbenhavn, og det er p trods
af, at antallet af biler
falder. Desvrre er byens
problemer selvskabte. Vi
konservative kmper for
bedre fremkommelighed i
Kbenhavn det skal vre
bde lettere og hurtigere
at komme frem i og gennem Kbenhavn.
Kulrte lamper
Byens lyssignaler er gamle
og slidte, og det betyder,
at de alt for ofte kommer
ud af trit, s der oftere er
rd blge end grn blge.
Det er derfor en konservativ prioritering, at vi fr nye
digitale lyssignaler, s de
ikke skal justeres manuelt,
men at vi fr skabt flow
med nye digitale signaler,
der kan programmeres til
grn blge gerne indrettet efter myldretidstrafikken henholdsvis ind til og
udad byen.
Huller i vejen
Kbenhavn er prget af
ekstremt mange grave- og
byggearbejder. Alene byggeriet af 14 nye metrostationer til City-metro-ringen
giver en masse afsprringer. Det er surt, mens
det str p, men det bliver

godt nr det er frdigt.


Der foregr ogs vejarbejder rigtig mange andre steder, og der er desvrre en
tendens til, at der gr lang
tid, inden hullerne i vejen
bliver lukket igen. Plads
foran sterport-station har
vret gravet op i knap ti
r, og nu er den gravet op
igen. Det samme glder
Kgs. Nytorv. Vejarbejdet
i Vester Voldgade langs
Rdhuset har varet mere
end 2 r. Det kan gres
bedre. Vi konservative har
sat fokus p, at der ikke
m vret sprret af lngere end hjst ndvendigt.
Blandt har vi taget initiativ
til, at der kan arbejdes i
toholdsskift, s vejarbejderne kan blive frdige p
den halvtid.
Smutveje
Det er ogs vigtigt, at man
ikke lukker hele Kbenhavn af p en gang. Nu
hvor Nrreport Station
renoveres, er Nrre Voldgade lukket for de daglige
ca. 18.000 bilister. En af
byens vigtige veje er lukket
totalt for biler. Og det er
sket uden at skabe alternative veje. Det samme
glder andre steder i Kbenhavn. Vi konservative
har stillet forslag om, at

Kristne helligdage har forrang i skolen


De liberale mener, at skolebestyrelserne skal have
lov at indrette folkeskolerne efter det vrdist,
som de selv nsker. Det er
vi konservative ikke enig
i. Alle vrdier og kulturer
skal ikke vre lige i Danmark. Vi er imod kulturrelativismen, hvor alting skal
gres lige lidt vrd. S
lnge der er tale om offentlige institutioner betalt
af skatteyderne, skal folkeskolen bakke op om danske
8

der altid skal sikres alternative veje smutveje,


s vejarbejder ikke lukker
byen, men sikrer et fortsat
flow gennem byen.
Fremkommelighed giver
vkst og velstand
De rde partier har glemt,
at man er afhngige af
en bil i hverdagen for at f
familieliv og arbejdsliv til
at hnge sammen. Ingen
gider kre bil ind gennem
Kbenhavn, hvis ikke det
er ndvendigt. Derimod
er der mange, der er ndt
til at bruge sin bil gennem
Kbenhavn for at passe sit
arbejde. Trafik giver liv og
vkst. Med en bilfjendtlig
politik jager Kbenhavn
bde omstning, investeringer og arbejdspladser
ud af byen i vrste fald
til udlandet, ikke mindst
Malm.
Der skal ikke herske tvivl
om, at vi konservative
nsker og arbejder for
bedre fremkommelighed
i Kbenhavn, og vi har
konkrete svar p, hvordan
man p en simpel mde
hurtigt kan skabe bedre
flow og mindre spildtid i
den kbenhavnske trafik.

fra side 7

traditioner og vrdier. Det


er den kultur, som vores
samfund bygger p og som
binder danskerne sammen.
Den skal vi naturligvis
vrne om, og det m man
acceptere, nr man befinder sig i Danmark.
Vi har ikke noget nske om
at lave en stor konflikt ud
af smting, som en helligdag p en lokal folkeskole.
De lokale folkeskoler har
nppe haft drlige hensig-

ter med at lukke p Eidfesten og de skal ikke hre


kritik for det. Men nr man
som jeg sidder i brne- og
ungeudvalget, som har
ansvaret for folkeskolerne
i Kbenhavn, s siger jeg
naturligvis stille og rolig
stop, nr kulturrelativismen
stikker sit ansigt frem. Vi
har brug for at f indvandrerne integreret. Ikke for
at understtte opbyggelsen
af parallelsamfund.

Nyt fra Kbenhavns Vlgerforening

Andreas Boisen
Formand for
Kbenhavns
Konservative
Vlgerforening

Her efter sommerferien


er vi startet med vores
rlige politiske seminar
i starten af september
med efterflgende opstillingsmde, hvor vi valgte
de tre verste kandidater
til kommunalvalget 2013.
Senere i samme uge,
var der erhvervspolitik p
programmet, en aften
som var planlagt og gennemfrt med konservative
hovedkrfter.
Efter et forr hvor vi bde
har debatteret nyt politisk
program, vedtgter og
arbejdet med valgoplgget forud for kommunalvalget i november 2013,
var det tiltrngt med
en sommerpause. Men
selvom vi har fet nydt
sommeren, er tankerne
om fremtidens vlgerforening ikke stoppet og det
ses blandet andet ved, at
det af Forretningsudvalget
nedsatte strukturudvalg
har gennemfrt en rkker mder med henblik p
at finde en struktur som
gr, at vlgerforeningen
str strkere fremover
og samtidigt ger medlemsinddragelsen.
Isr medlemsinddragelsen anser jeg for at vre
vigtig, bde hvad angr
det organisatoriske arbejde
men i hj grad ogs i det
politiske.
Vi skal sikre en organisation som bygger p aktiv
deltagelse, hvor der er
kort fra tanke over beslutning til handling, en
organisation hvor man
bliver budt velkommen og
fr mulighed for at byde
ind med sin viden, tanker
og ider. Tilsvarende skal
organisationen understtte
kommunikationen, sledes
at den ndvendige viden
bliver spredt hurtigt og

effektivt til alle medlemmerne. Hvilket desvrre


ikke altid sker i dag.
At have en konservativ
tillidspost skal forudstte,
at man arbejder aktivt for
at understtte vlgerforeningens/partiets udvikling
og arbejde samt sikre
medlemsinddragelsen. En
konservativ tillidspost har
vi alle kun til lns, og vores
forpligtelse er, at mens vi
lner den, skal vi bruge
den rigtig og konstruktivt.
Og en konservativ tillidspost m aldrig vre noget
man sger, for at indfri
egne snvre personlige
ml p bekostning af partiet, men en post hvor man
er villig til at ofre lidt af
sig selv til gavn for partiet.
Det betyder ogs, at vi til
alle tider skal sikre, at det
er de rigtige kompetencer
vi vlger til de enkelte
tillidsposter, sledes at vi i
alle tilflde stiller med det
bedste hold.
Tilsvarende skal vi sikre en
politisk organisation, hvor
talenterne kan identificeres, modnes, uddannes,
plejes og videreudvikles
sledes at de er klar til
kommende valgkampe.
Vi kan, groft sagt, ikke f
for mange talenter og kun
gennem gode politiske
debatter, en aktiv politisk
uddannelse og et udviklingsfremmende milj, vil
vi kunne tiltrkke talenterne og vi er alle ansvarlige
for, at finde dem.
Hovedprioriteten for vlgerforeningen fra nu af og
frem til november 2013 er
og bliver kommunalvalget.
Det kan der ikke herske nogen tvivl om og heller ikke
om, at valget er utroligt
vigtigt for bde Kbenhavn og for vores parti.
Det bliver, formentligt,

frste gang vi skal mde


vlgerne efter valgkatastrofen i efterret 2011, s
alle mand skal af huse og
bidrage til et godt valgresultat. Ikke kun af hensyn
til vores parti, som skal
vise at nok er vi slet, men
vi er ikke slet hjem. Men
ogs for Kbenhavns skyld,
hvor det rde LO-flertal p
Rdhuset i den grad misforvalter vores penge.
Det er p gader og strder, i klubber og foreninger
samt alle andre steder
hvor vi mder mennesker, at vi skal holde den
konservative fane hjt og
fortlle, hvorfor man skal
stemme p os.
Og grunden til at man skal
stemme konservativt er,
blandt andet:
at vi nsker et bedre erhvervsklima i Kbenhavn
s vi kan tiltrkke jobs.
at vi nsker en bedre
fremkommelighed s
man kan komme rundt i
Kbenhavn.
at vi nsker en ordentlig
skole s skolebrnene
rent faktisk lrer noget af de timer, som de
tilbringer i skolen.
at kommuneskatten skal
sttes ned og den kommunale administration
skal slankes.
Man skulle tro at alle var
enige om sdanne tre mlstninger, men nr man
ser hvordan det rde flertal
af LO-partierne p Rdhuset agere, finder man ud af
at sdan er det desvrre
langt fra. I stedet bliver der
lagt yderligere hindringer
i vejen for erhvervslivet
gennem afgifter, trafikken
bliver blokeret via drlig
planlagt vejarbejde (fx var
Vester Voldgade sprret
forstter side 10
9

Lars barfoed prsenterer det konservative folkepartis vej


Han oplyste, at folketingsgruppen i den senere tid
har arbejdet med forslag til
reformer p 8 politikomrder, og understregede,
at disse alle vil vre fuldt
finansierede.
Mange emner bragt p
banen i sprgerunden
Lars indlg blev efter en
pause fulgt op af en rkke
indlg og sprgsml fra
deltagerne. Emnerne her

var bl.a. finansiering af


kommunale vejarbejder via
ejendomsskatter, hashhandel i fngsler, rockerfngsel i stjylland, indfrelse
af samfundsfag i folkeskolen, flyforbud i Syrien,
jobordning for seniorer,
ungdomsarbejdslsheden
set i relation til ansttelse af gstearbejdere,
gennemfrelse af en reel
skattereform (ikke kun lapperier), manglende prak-

fra side 4

tikpladser samt klima- og


energipolitik.
Lars besvarede alle disse
og sluttede mdet med at
understrege vigtigheden
af, at det konservative
budskab kommer ud til
borgerne. Det har vi ikke
vret gode nok til at
befordre. Fremover m vi
i hjere grad gre brug af
vore medlemmer hertil!

Kbenhavn - kbenhavnernes by og alle danskeres hovedstad


vikle hovedstadens kulturtilbud. Ogs her er det frst
og fremmest kommunen
og andre lokale krfter, der
m vre initiativtagende.
Men landpolitisk skal vi
sikre de kulturbrende
institutioner, vi har i Kbenhavn. Og vel at mrke
sikre, at disse institutioner
kommer alle danskere til
gode Det drejer sig bl.a.
Statens Museum for Kunst
og Det Kongelige Teater.
Desvrre vil regeringen nu
spare p Statens Museum
for Kunst ved at indfre

betaling for adgangen. VKregeringen gjorde for nogle


r siden entreen gratis, s
alle, der kommer til byen
har fri adgang til denne
pragtfulde samling. Det vil
i arbejde for at holde fast i.
Det er ogs en konservativ mrkesag at sikre Det
Kongelige Teaters grundlag.
Derfor er vi tilfredse med
den aftale, der blev indget
om teaterets konomi sidste r, selvom konservative
havde nsket en strre bevilling, end resultatet blev.
I den forbindelse lgger vi

Nyt fra Kbenhavns Vlgerforening


i 6 mneder pga. arbejde
med ny belgning et
arbejde som kan laves p
1 mned) og senest med,
at man afviser nogle af de
resultatfremmende tiltag i
folkeskolen.
Mens den overordnet planlgning af kommunalvalget foregr, gennemfres
der henover efterret de
sidste kandidatinterviews,
sledes at opstillingen af
de resterende kandidater
kan ske p vlgerforeningens generalforsamling i
februar 2013. Det er derfor
ikke for sent at byde sig til,
hvis man nsker at vre
kandidat og hvis der er
10

fra side 5

vgt p, at Det kongelige


Teater kommer ud i landet
med deres forestillinger, s
de kommer mennesker i
hele landet til glde.
Sdan er det med Kbenhavn. Kbenhavn er
en hovedstad. Og netop
derfor skal kbenhavnerne
dele deres by med alle
andre danskere. Og vi
politikere skal bidrage til,
at hovedstaden og dens
institutioner kan fungere
netop sdan til gavn bde
for kbenhavnerne og alle
andre danskere.

fra side 9

sprgsml vedr. kandidatur


til kommunalvalget eller
regionsrdet, s tag fat i
mig p kbh@konservative.
dk. Vi arbejder dog med en
frist som hedder 1. november, sledes at interviewet
kan blive gennemfrt inden 1. december 2012. S
hold dig ikke tilbage, hvis
du vil vide mere.
For at fremme medlemskommunikationen bliver
vores hjemmeside og
facebook-side jvnligt
opdateret med nye aktiviteter flg derfor med
p www.konservative.
dk/kbh eller p facebooksiden www.facebook.com/

groups/kbhvf/ som kun er


ben for medlemmer af
Kbenhavns Konservative
Vlgerforening.

Martin Andresen
Skder Testamenter Lejesager
Andelshandler Byggestyring
Ejendomsadministration

Ring eller mail for


sprgsml og tilbud.
Telefon: 33 25 34 60
Mail: mma@adv-dahl.dk
Web: www.adv-dahl.dk

P. Knudsensgade 1
2450 Kbenhavn SV
ADVO K AT IRENE DA H L

Politisk seminar og valg


af BR-kandidater

Nishandan
Ganesalingam
Formand for
DetKonservative
Folkeparti i Amager
Vest

Lrdag den 8. september


blev der afholdt politisk
konference og efterflgende ekstraordinr generalforsamling med opstilling
af de 3 frste kandidater
til nste rs BR-valg. Det
foregik p Peder Lykke
skolen og dagen startede
med en tale af partiformand Lars Barfoed og
efterflgende debat. Lars
benyttede lejligheden til at
tale om det Konservative
kompas, som gr ud p at
styrke den personlige frihed og ansvar, fremme det
private initiativ og virkelyst
samt fremme nationale
vrdier. Lars fortalte at
han og resten af Folketingsgruppen benytter
kompasset som et vigtigt
vrktj nr der skal trffes politiske beslutninger.
Skolepolitikken var nste
emne p programmet
og Rasmus Jarlov fremlagde det oplg, som
en arbejdsgruppe havde
udviklet over det foregende r. De overordnede
tanker i skoleoplgget
er at give skolerne friere rammer, s lnge de
leverer gode resultater.
Vi ser gerne at der bliver
mulighed for niveaudeling
p tvrs af klasser samt
bedre idrtsfaciliteter i
de Kbenhavnske skoler.
Rasmus orienterede ogs
om erhvervspolitikken i
Kbenhavn, som gr ud
p at skabe bedre rammer
for erhvervsdrivende i byen
gennem bl.a. lavere skat
og mindre bureaukrati.
Der blev ogs tid til en
kort orientering om de
budgetforhandlinger der
i skrivende stund foregr
p Kbehavns Rdhus.
Generelt har kommunen en

exceptionel god konomi.


Det skal understreges at
det skyldes en gunstig
demografisk udvikling,
hvor der bliver frre ldre
og flere skattebetalende i
kommunen. Det skyldes
alts ikke det rde flertals
evner til at styre kommunen. Den Konservative
gruppe i Borgerreprsentationen arbejder i deres
oplg med en snkning af
kommunalskatten. Om det
lykkes at komme igennem
med dette m tiden vise.
Efter frokost var Jakob
Nsager p banen med
trafik- og miljpolitik.
Nogle af visionerne i det
oplg er bl.a. at vi skal
have mere metro, bedre
kr for byens bilister samt
en renere by. Vi vil gerne
have at Kbenhavn, som
andre storbyer, kan have
dgnbent. Dvs. kommunen skal skabe gode rammer for at museer, butikker, restauranter osv. kan
have sent bent. Der var
en livlig debat om cyklisme. Nogle mente at kommunens fokus p cyklisme
havde taget overhnd,
mens andre understregede
at nsket om bedre kr
for bilister ikke m stille
cyklister ringe. Det Konservative Folkeparti er ikke
et parti kun for bilister. Vi
er ogs cykel-fans. Men
det er selvflgelig p bilomrdet at vi har kant til
venstrefljen p Rdhuset.
Susanne Mller fortalte
om social- og sundhedspolitikken samt kultur- og
fritidspolitikken. Susanne
ser gerne at frivillige organisationer fr bedre forhold
og inddrages i socialomrdet. Hun ser ogs gerne
at grnserne for hvornr

ldre anses for at vre


svage flyttes, sledes at
vi kan tage midler fra de
ldre der kan klare sig
selv og give til de allersvageste. Susanne understregede at Det Konservative
Folkeparti er et kulturbrende parti, og det betyder
at vi gerne vil fremme kulturtilbud i byen, herunder
ogs sttte til biblioteker
og idrt.
Der var en klar linje fra
Lars Barfoeds kompas
over til de oplg, der
blev prsenteret for de
forskellige politikomrder.
Dette er positivt for os, da
det sikrer konsistens og
vlgerne s ved hvor Det
Konservative Folkeparti
str. Der var ogs god
sprgelyst og spndende
debat undervejs. Alt i alt
var seminaret en stor succes og mon ikke vi kommer til at have et lignende
nste r ogs.
Efter seminaret var der
ekstraordinr generalforsamling med valg af
de frste 3 kandidater til
nste rs BR-valg. P
forhnd havde Vlgerforeningens hovedbestyrelse
indstillet Rasmus Jarlov
som spidskandidat og
Jakob Nsager og Susane
Mller, som henholdsvis
nr 2 og 3 til listen. Der var
ikke vrige kandidater, der
stillede op, og efter en kort
motivation og sprgerunde
blev Rasmus, Jakob og
Susanne til store klapsalver fra salen valgt som de
3 frste kandidater p den
konservative liste til nste
rs BR-valg.

11

Finansloven skal sigte mod


flere arbejdspladser

Mike Legarth
Finans-, energi-. kommunal- og integrationsordfrer

Job, flere job og reelle


job. S kort og prcist
kan udfordringerne under
forhandlingerne om nste
rs finanslov beskrives. Ligesom beliggenhed iflge
ejendomsmglere er altafgrende ved prisfaststtelsen af en ejendom, er
sprgsmlet om arbejdspladser helt centralt for
Danmarks fremtid. Vi skal
ikke blot fastholde job. Vi
skal gre alt for at skabe
flere job og dermed sikre
danskerne arbejdspladser.
Reelle arbejdspladser vel
at mrke og ikke job, der
opfindes til lejligheden og
betales af lnte penge.
Regeringens forslag til
ny finanslov P vej mod
et strkere Danmark
indeholder en dyster fremtidsudsigt. Nste r vil
158.000 vre arbejdslse
- 6.000 flere end i det seneste skn. Kickstarten har
ikke virket, der er desvrre
stigende ledighed.
Ny erhverspakke og
fjernelse af skadelige
afgifter er vejen frem
Vi har behov for en erhvervspakke, der kan stte gang i vksten og gre
det lettere og billigere at
drive virksomhed. Vi skal
sige farvel til fedtafgiften
og sukkerafgiften, som
blot ger grnsehandelen.
Vi skal i stedet harmonisere afgifterne i forhold til
Tyskland og Sverige. Vi vil
stoppe de konomiske for-

dele ved at handle p den


anden side af den danske
grnse. Vi vil beholde arbejdspladserne herhjemme
og afgiftskronerne i den
danske statskasse - det er
sund fornuft.
Vi foreslr endvidere boligjobordningen udvidet som
i Sverige, hvor den har
vret en stor succes. Den
skal omhandle bde renovering og hjemmeservice.
Et bredt spektrum
skal skaffe flere
arbejdspladser
Vi vil snke skatten og
omkostningerne ved at
drive virksomhed, og det
skal vre billigere og
lettere at skabe arbejdspladser. Vk med undig
administration og bureaukrati. Strre frihedsgrader
til erhvervslivet. Vi vil
levere bedre lnemuligheder, som desvrre er
udtmte for mange mindre
virksomheder i dagens
Danmark. Vi skal sledes
tage nye redskaber i brug
for at skabe opsving, gang
i hjulene og tro p fremtiden. Det krver markante
tiltag og initiativer. Kun
ved at skabe nye job kan vi
sikre tryghed i familierne.
Uddannelsen skal
have et kraftigt lft
p alle niveauer
Der er behov for en get
satsning p uddannelse,
og det glder bde de
teoretiske og praktiske

fag og de hjere lreanstalter. Ikke alle kan tjene


til dagen og vejen ved at
lse i bger. Vi har brug
for en effektiv produktion
og dygtige hndvrkere.
Alle de mange forskellige
erhvervsrettede uddannelser skal forbedres.
Ogs vores folkeskole skal
gre strkere. Vores skoleelever skal gives de bedste
forudstninger for at kunne realisere deres drmme.
Derfor vil vi indfre flere
undervisningstimer her. Og
vi vil investere i en meget
bedre lreruddannelse,
hvor ogs faget undervisningsteknik opprioriteres
samtidigt med, at de faglige niveauer styrkes over
hele linjen. Til gengld
skal lrerne have en hjere ln, og lrergerningen
skal bringes tilbage som et
hjt respekteret hverv.
Vi kan p dette punkt lre
noget af vort nordiske broderland Finland. Her er lreruddannelsen den mest
efterspurgte af alle, og
den fremtrder ogs som
den vigtigste. For det er
erkendt, at det er lrerne,
som uddanner brnene til
at matche konkurrencen
om de bedste frdigheder
med andre landes brn,
og dette er uhyre vigtigt,
nr arbejdslivet starter.
Sdan br det ogs vre i
Danmark!

Mdested for alle over 60 r


OK-KBENHAVN/FREDERIKSBEG
www.frederiksberg.ok-klubberne.dk
12

Andreas Hedensted kampagneleder


for Lars Barfoed

Andreas Hedensted er blevet udpeget som kampagneleder for Lars Barfoed,


nyvalgt folketingskandidat
p Frederiksberg. Andreas
arbejder til daglig som
Senior Account Manager
hos Lund Public Relations,
hvor hans primre arbejdsopgaver er at varetage
presserelationer herunder
udarbejdelse af handlingsog strategiplaner samt
krisehndtering i forhold
til presse. Tidligere har
Andreas arbejdet hos andre
reklamebureauer, ligesom
han ogs har vret forbi
BT og DR. S Andreas har
en flot praktisk baggrund i
forhold til rollen som kampagneleder. Uddannelsesmssigt er Andreas cand.
mag. i Nordisk & Anvendt
Visuel Kommunikation.
Andreas har vret aktiv i
KU og Det Konservative
Folkeparti siden 1992, herunder i KUs forretningsudvalg. S der er ogs en
god politisk ballast.

Andreas vil nu g i gang


med at samle teamet
omkring Lars Barfoeds
kampagnegruppe. Her har
Erika Linnemann nsket at
deltage som bestyrelsesreprsentant og Marina
Williems som ansvarlig
for Larss debatkreds.
Bde Peter Kastoft - som
storkredsformand - og
vlgerforeningsformand
Claus Wagenblast-Franck
vil sttte op omkring Andreas, s han fr al mulig
sttte til at samle den rigtige gruppe, der naturligvis
vil kre tt parlb med
Larss politiske rdgiverer

m.m., ligesom Andreas


ogs er i direkte kontakt
med generalsekretr Martin Dahl.

Amager Autolakering

Tre rtier med styr p kvaliteten


Bjrnbaksvej 14 2770 Kastrup
TLF. 3250 2300
www.amagerautolakering.dk
Hugo Andersen Direktr

13

Fred og fairness i Polarhavet

Per Stig Mller


Tidligere
udenrigsminister

Det arktiske omrde


har i overordentlig hj
grad tiltrukket sig verdens opmrksomhed og
interesse. Med klimandringerne aner man store
muligheder for endelig
at komme til de rstoffer
og vrdier, som fr var
utilgngelige. I Polarhavet
bliver sejlruter bne, som
fr var lukkede, og et mere
bent hav gr bl.a.olieindvendig mulig, i fald
der er olie. For blot f r
siden kom politiske ledere
kun derop for ved selvsyn
at studere klimandringerne. F .eks. var Hans
Enoksen, Connie Hedegaard og jeg i 2007vrter
for prsidentkandidaten
McCain plus to senatorer,
og p Svalbard havde jeg
tidligere mdt premierministerkandidat David
Cameron. Nu kommer
man helt fra Asienfor
at smiske for Grnland
og skaffe sig adgang til
Grnlands sjldne jordarter. For netopat undg at
alle uden for det arktiske
omrde skulle blande sig
i og vedtage henstillinger
til de arktiske stater, satte
jeg gang i den ndring af
spillereglerne for Arktisk
Rd, som Lene Espersen
frte igennem under vores
formandskab for dette rd.
I august 2007 slog det
mig, at den nste konflikt

ADVOKATFIRMAET

HAGEN HAGENSEN
Arv Testamenter
Skifte Bodeling
Advokat
Frants Hagen Hagensen
Frederiksberg All 51 1820 Frederiksberg C
Tlf. 33 31 10 30 hagensen@mail.dk

14

kunne udspille sig omkring


Polarhavet. For at undg
en sdan satte jeg gang
i den proces, som i maj
2008 endte med oprettelsen af the Arctic Five,
Polarhavets fem kyststater, Canada, USA, Rusland, Norge og Grnland/
Danmark. I enighed vedtog
vi Iluissat-erklringen.
I den forpligter alle fem
stater sig til at lse alle
konflikter fredeligt i overensstemmelse med Havretskonventionen og FN`s
sokkelkommission. Denne
tager efter videnskabelige
datastilling til, hvem der
ejer hvilket sterritorium.
Mske ejer Rigsfllesskabet Nordpolen? USA`s
Senat har ganske vist mod
prsidentens indstilling
afvist at underskrive Havretskonventionen, men til
gengld lovet at respektere denne.
Da jeg i 2005 grundet
problemer med flyetmed
tre timers forsinkelse
landede i Igaliku for at underskrive en amerikanskgrnlandsk-dansk samarbejdsaftale, blev jeg p
helikopterens landingsbane
modtaget af USA`s udenrigsminister Colin Powell
med ordene: Velkommen
til USA`s 51. stat! Det var
selvflgelig en joke. men
bag ved ligger den kendsgerning, at det kan blive

etproblem for et selvstndigt og uafhngigt


Grnland reelt at bevare
sin autonomi. Der er store
spillere, som af enten
geostrategiske eller konomiske grunde meget gerne
vil sikre sig Grnland eller i
det mindste, at andre ikke
sikrer sig Grnland. Derfor
er Rigsflleskabets paraply den bedste langtidssikringfor Grnland, ligesom
det er den bedste langtidsaftale for Danmark at bevare Grnland i Rigsflleskabet. Derfor underskrev
jeg i 2003 Itellek-aftalen
p Hans Enoksens , Itellek. ret efter underskrev
jeg en tilsvarende i bygden
Famjin p Frerne. Disse
aftaler inddrager Grnland og Frernei Rigets
udenrigspolitik, nr denne
vedrrer dem. Rigsflleskabet skal udvikles, s
det passer alle tre dele af
det. Det er en enestende
konstruktion til gavn for os
alle, men detskal skrddersys til fremtiden, s alle
synes, tjet passer. Ellers
vil de skille sig af med det
og skaffe sig et andet.
Rigsfllesskabet fik vi
aftilfldige, historiske
grunde overdragetaf historien, og vi m ikke tilfldigvislade det glide ud af
historien. Derfor fremhver vi det i forslaget til et
nyt partiprogram.

Redaktion
Peter Kastoft og Henrik Murmann
CVR 34435200 Bank Nordik: 6511 3060167655
Tryk: SH Grafik.dk
Oplag: 2.400 - Sept. 2012
formand@storkreds.dk www.storkredsen.dk

Status i Region H

Karsten
Skawbo-Jensen
Medlem af
regionsrdet

Konservative i Region Hovedstaden har valgt at st


uden for budgetforliget for
2013. Der er flere grunde
til dette. For det frste betyder et eklatant lftebrud
fra Socialdemokraterne, at
Frederiksberg Hospital og
hospitalerne i Helsingr og
Frederikssund skal lukkes
trods lfter om det modsatte. Det kommende nye
supersygehus ved Hillerd
bliver ikke s super endda.
P tegnebrttet er det
allerede nu skrumpet med
en tredjedel i strrelse.
Konservative foruds og
advarede imod, at der ikke
var penge nok til projektet,
men der blev ikke lyttet.
For det andet er lukningen af Helsingr Hospital
nu fremrykket og er nrt
forestende, og vi mener
ikke, at man har fundet en
tilfredsstillende lsning p
de akuttilbud, som der br
vre for borgerne i omrdet. For det tredje lader
regionsrdsformand Vibeke
Storm Rasmussens mde
at hndtere demokrati og
samarbejde p en del tilbage at nske, hvilket gr
det svrt at mdes. Hun
genopstiller ikke ved nste
regionsrdsvalg, og hendes
exit kan bne op for nye
samarbejdsmuligheder.
Borgerlige stemmer,
der arbejder
P trods af de vanskelige
forhold er Konservative
i Region Hovedstaden
absolut borgerlige stemmer, der arbejder. Vi sidder
ikke p hnderne, men
deltager aktivt og engageret i udvalgsarbejder,
mder og idudvikling, og
hele tiden presser vi p
for bedre kvalitet, hjere
patientsikkerhed og mere
sammenhng i patientforlb. Samtidig er vi meget
opmrksomme p, at der
skal vre bedre trafikale

forhold i regionen. Letbanen, som skal flge Ring


3, vil st frdig i 2020
og vil give fine transportmuligheder p tvrs,
s man slipper for at
skulle ind over Kbenhavn.
Desuden har vi fokus p,
at der er gode offentlige
transportmuligheder til
uddannelsesstederne. Vi
ved, at transporttiden skal
vre rimelig, ellers falder
eleverne fra. Alt for mange
fr aldrig en uddannelse
og dermed muligheden
for at forsrge sig selv i
voksenlivet, og det skal
der ndres p.
Orden p konomien
For frste gang i mange
r er der styr p konomien, s hospitalerne ikke
skal ud i store spare- og
fyringsrunder i 2013. Det
er meget tilfredsstillende.
Den tidligere stop-andgo-politik har tret p
arbejdsmiljet, og har gjort
patienterne utrygge. Selv
om sundhedsvsenet i
disse r fr frre midler
end under VK-regeringen,
har den acceptable konomi bnet mulighed for
mange indsatser. Vores
eget forslag om udvikling
af bedre kvalitet i kontaktpersonordningen er blevet
imdekommet, hvilket vi
er meget tilfredse med.
Patienten fr p hospitalet
tildelt en kontaktperson
- en tovholder - som har
potentialet til at kunne
forhindre fejl og utilsigtede
hndelser og sikre et sammenhngende behandlingsforlb. Men dette er
et potentiale, som endnu
ikke er udfoldet ret mange

steder. Kontaktpersonordningen er i stedet for mere


et smart visitkort, som
ikke gr den store forskel.
Regionen stter nu midler
af til at kvalitetssikre, differentiere og udvikle ordningen, s logistikken og
ansvarsfordelingen kommer i orden, og s kontaktpersonerne i praksis lfter
sikkerhed og kvalitet.
Krftpakkerne har fet
kritik af Rigsrevisionen
Et andet omrde, som
trnger til at blive bedre,
er de skaldte krft- og
hjertepakker. Pakkerne
sikrer, at de forskellige
behandlinger ligger som
perler p en snor uden
undig forsinkelse. Rigsrevisionen har udtalt kritik
af den manglende styring
p krftomrdet, fordi der
mangler et plideligt overblik over, om krftpakkerne nu ogs overholdes. Jeg
har fulgt udviklingen nje
i Region Hovedstaden, og
jeg har vret bekymret
over, at servicemlene i
pakkerne i en del tilflde
ikke blev overholdt. Det
skal dog siges, at overskridelserne som regel har
drejet sig om f dage, og
at der samtidig er blevet
behandlet mange flere
patienter. Alligevel er det
ikke helt tilfredsstillende.
Konservative nsker, at der
afsttes midler, s vi kan
hjlpe de hospitalsafdelinger, der har flaskehalse.
Men den fremstrakte
hnd kommer naturligvis
frst, nr afdelingerne via
LEAN og ledelsestiltag har
arbejdet serist p at lse
problemet.

Afprv din kreteori Torsdag den 11. oktober


2012 kl 19. Storkbenhavns Kretekniske Anlg A/S, Trafiksikkerhedshallen, Tmmerupvej
31, 2770 Kastrup. Det koster ingenting at deltage. Du er velkommen
bde som medlem af FDM, og selv om du ikke er medlem, men der
er begrnset plads. Tilmelding p 7013 3040 fdm@fdm.dk
15

Aktivitetskalender
SEPTEMBER

JANUAR 2013

Weekend d. 29.-30.
Det konservativt Landsrd Herning
Nyt partiprogram og nye vedtgter forelgges

Torsdag d. 31. kl. 19.30


Frederiksberg Generalforsamling
Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg
Ordinr generalforsamling for Frederiksberg Konservative Vlgerforening.

OKTOBER
Torsdag d. 4. kl. 19
Ivrkstter, direktr Alexander Wulff
Haveselskabetsvej 3 A, Frederiksberg
Alexander Wulff fortller om udfordringer omkring
at vre ivrkstter, at starte op og om det politiske
klima samt funding mm.
Onsdag d. 24. kl. 19
Lars Barfoeds Debatkreds
Christiansborg
nskes Spisning i Snapstinget s er mdetid kl. 18.
Tilmelding senest 22.
debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)
Tirsdagd. 30. kl. 19
ProvstKarl Erik Wienberg
Haveselskabetsvej 3 A, Frederiksberg
Engagementet i Afghanistan ligger tidl. provst i Hellerup og nu frederiksberger Karl Erik Wienberg meget
p sinde. Talibanerne er ikke internationale terrorister,
der vil gre os fortrd. De ved ikke noget om os og har
ikke noget imod os. Man m skelne mellem al Quaeda
og taliban, det gr politiker og massemedierne meget
sjldent siger Karl Erik Wienberg. Tilmelding til kontoret senest d. 24. oktober
NOVEMBER
Onsdag d. 21. kl. 17
Adm. direktr Mads Lebech og Industriens Fond
Metronom, Godthbsvej, Frederiksberg
Tidl. frederiksberger & borgmester Mads Lebechgiver
os indblik i sit arbejde, som direktr i Fonden og kommer med indspark om det politiske klima mv.

FEBRUAR 2013
Tirsdag d. 26. kl 18.30
Politik & gule rter
Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg
Partileder Lars Barfoed og borgmester Jrgen Glenthj
taler og diskuterer. Pris 150 kr., husk kontanter. Tilmelding til kontoret senest 22. febr.
MARTS 2013
Onsdag d. 27 kl. 19
Lars Barfoeds Debatkreds
Christiansborg
nskes Spisning i Snapstinget s er mdetid kl. 18.
Tilmelding senest 25.
debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)
Torsdag d. 21. kl. 19
Storkreds Kbenhavn generalforsamling
MAJ 2013
Onsdag d. 22 kl. 17.30-19.30
Lars Barfoeds Debatkreds
G-Hjem-mde
Tilmelding senest 17.
debatkredsen@storkreds.dk (se omtale side 6)
I VRIGT
Der er Regionsvalg og Kommunalvalg den
19. november 2013. Der vil i anledning af
kommunalvalget vre mange gadeaktiviteter

DECEMBER
Tirsdag d. 4. kl. 18.30
130 r Fdselsdagsfest i Den Konservative Klub
Odd Fellow Palet
Find festtjet frem, levende musik, Festtaler se omtalen side 10. Tilmelding p kirsten@moldam.dk eller tlf.
3331 1946 (aften) eller til kontoret

SH Grafik

www.shgrafik.dk shg@shgrafik.dk
Edvard Glsels Vej 6 DK - 2000 Frederiksberg
Tel. 2142 6465 Fax 3811 6765
Etiketter Forretningstryksager RFID labels Forlag Grafisk kompetence
Certificeret af Nato & Finansrdet & PBS & Post Danmark

Flg altid med for ndringer, aflysninger, flytninger m.v. p: www.storkredsen.dk

Tlf. Frb. Kontor 3331 9410