You are on page 1of 12

Erik Pontoppidan: Det dansk-vestindiske Kreolsprog

(Tilskueren 1887 s. 295-303)

Illustration: Opslag fra Creool A B Buk voor die Deen missioon in Westindien la skrief door Erich Röring Wold, Catechet na St. Jan. Original i det kgl. Bibliotek, København

Digital udgave med tilføjelser til bibliografien ved Peter Jessen, maj 2010 (rettet okt. 2012).

1

Ordet »Kreol«, »kreolsk« (Spansk: criollo, rimeligvis deriveret af criar, at vokse) betyder på Vestindisk omtrent det samme som indfødt; en Kreolneger er en på øerne født Neger og en blank Kreol en indfødt hvid Vestindianer. Også livløse Genstande. kunne være kreolske, så meget mere et Sprog. Kreolsproget er vokset op på vestindisk Jordbund, og er atter efter en kort Levetid i Begreb. med at dø. Om en Menneskealder vil man næppe mere finde nogen, der kan tale det, og selv nu kan det næsten betragtes som et dødt Sprog. Så meget mere Interesse turde det have at frem drage det fra Forglemmelse, medens der endnu findes levende Kilder, og jeg. har tænkt, at også danske Læsere kunde have Lyst til at gøre i det mindste et flygtigt Bekendtskab med et Sprog, der i omtrent hundrede År er blevet talt i vore vestindiske Besidde]ser og som endnu går under Benævnelsen danskkreolsk. For øjeblikket er som bekendt det engelske det herskende Sprog på vore vestindiske øer, ikke alene det officielle Regeringssprog, men også det almindelige Omgangssprog så vel for hvide som for kulørte. Men således har det ingenlunde altid været, og det engelske Sprogs Supremati er endogså af forholdsvis ny Dato. I Begyndelsen af forrige Århundrede vare øerne koloniserede af en meget blandet og broget Befolkning. Hollændere, Franske, Spanske, Englændere og Danske vare til forskellige Tider komne ind i Landet og havde efterhånden opdyrket det ved Hjælp af importerede, afrikanske Slaver. Blandt de hvide Kolonister var ingen Nation særlig prædominerende, og intet Sprog havde almindelig Borgerret;. hver brugte sit eget Modersmål i sin egen Kreds og kunde vel også hjælpe sig med de andres; Vestindianerne have altid været et meget polyglot Folkefærd. Men de sorte Slaver dannede efterhånden imellem sig et eget Blandingssprog, sammensat af alle de forskellige europæiske Elementer, hollandsk, fransk, spansk og dansk, hvori det førstnævnte dog var stærkest repræsenteret. Dette blev udbredt over alle tre øer og blev foruden mellem Slaverne indbyrdes tillige benyttet som Samkvemsmiddel mellem disse og deres hvide Herrer, ja til sidst endog som en Art Lingua franca mellem de hvide Kreoler 2

Omtrent i Midten af det 18de Århundrede bleve Slaverne, der hidtil havde levet i Hedenskab, omvendte til Kristendommen, dels ved Herrnhuter-missionærer, de såkaldte »Moravians« (mæhriske Brødre), dels ved Kateketer, der udsendtes fra Danmark. Disse måtte selvfølgelig sætte sig ind i det kreolske Sprog og ledede i Begyndelsen Undervisningen mundtlig. Snart blev der imidlertid Trang til trykte Hjælpemidler, og der udkom da (1765 og 1770) de første Småbøger på Kreolsk, nemlig Psalmebøger, ABC Bøger og Luthers lille Katekismus. 1781 udkom det ny Testamente, oversat på Kreolsk. Naturligvis var et Sprog, der var dannet af halvvilde Negere til Brug ved daglig Omgang alt for indskrænket og alt for fattigt på Tanker og Udtryk til at kunne gøre Fyldest ved Fremstilling af noget, der gik ud over det allersimpleste og mest dagligdags, og det var derfor nødvendigt at ty til Grundsprogene og navnlig da til det hollandske, for at kunne benytte det i et videre Omfang. Der dannedes derved et Højkreolsk, som var Skriftsprog og Kirkesprog, og et Lavkreolsk som almindeligt Negersprog og til daglig Omgang. Som det vil ses af den vedføjede Litteraturfortegnelse, der er nogenlunde fuldstændig, udkom der indtil et Stykke ind i dette Århundrede adskillige Bøger på Kreolsk, der alle vare af religiøst Indhold, Psalmebøger eller Opbyggelsesskrifter. Gudstjenesten for de farvede Menigheder vedblev at være kreolsk indtil ind i Trediverne. Men imidlertid var der indtrådt et Omslag i Sprogforholdene, det engelske blev især efter den engelske Okkupation 1807-1814 mere og mere fremherskende, medens det kreolske især i Byerne gik i Forglemmelse, navnlig det højkreolske, så at Børnene ved Konfirmationsundervisningen måtte lære det som et fremmed Sprog. Den sidste kreolske Lærebog udkom 1827, og i Midten af Trediverne ombyttedes den kreolske Prædiken med engelsk. For øjeblikket er Kendskabet til Kreolsk så godt som fuldstændigt forsvunden på St. Croix; i Byen St. Thomas finder man kun hist og her nogle få gamle Negerkvinder, som endnu kunne tale det, og af de hvide Kreoler enkelte af den ældre Slægt, der erindre det fra deres Barndom. Ude blandt Land-negrene har det dog holdt sig bedre, og på den mere afsides og uberørte ø St. Jan kan man endnu høre gamle Folk betjene sig af Kreol-Tael som Om3

gangssprog, måske endog med større Forkærlighed og øvelse end Engelsk. Men for den yngre Generation er det selv dér et dødt Sprog, og den Tid er ikke fjern, da det overalt vil være fuldstændig forglemt og kun leve i nogle Stednavne og måske i et Par gamle Ordsprog og Talemåder. Det var derfor allerede for nogle År siden, da jeg under et Ophold på øerne bestræbte mig for at få lidt Kendskab til dette gamle, pudsige og egentlig ret interessante Sprog, forbunden med ikke ringe Vanskelighed at få brugbare Oplysninger, da Kilderne mest vare ældgamle Landnegere, der hverken kunde læse eller skrive, og hvis Ideer og Ordforråd ikke gik ud over den allersnævreste Kreds. Ved Siden af disse Rester af det levende, talte Sprog har man så ganske vist den højkreolske Litteratur at gå til, men dette må ved Siden af det egentlige og oprindelige Negersprog betragtes som noget tillært og tillavet, der af Negerne selv knap nok forstås og som på sine Steder mere bliver til et dårligt Hollandsk. Således siger Oversætteren af det nye Testamente i sin Fortale: »die bin noodsaeklig na geestlige Sacken for volg die hollands Spraek, als die regte Oorsprong van die Creolse, so mi bin verpligt for giev een Waerskowing ookal, dat mi ka volg die selve Regel na deese Oversetting van die Nywe Testament. Mi ka volg die Creolse Spreek-Manier overal, maer mi no ka wil gebryk die gemeene Woorden en Spreeken, vordiemaek die no pas na een geestlig Materie«. Dette er mere hollandsk-dansk end kreolsk; her tales således for blot at nævne én Ting, om »spreeken« og »Spraek«; i almindelig kreolsk vilde: »Tal dit Sprog«, lyde: »Prat ju Tael«. Også siger Magens i sin grammatica, efter at have indført en Kateket talende til en Neger: »Da man ikke ret vel af forestående Samtale kan lære de egentlige kreolske Talemåder, som bruges i den daglige Omgang, af Årsage, at de teologiske Talemåder og de dertil brugelige Ord ere mestendels efter det hollandske, osv. « Jeg skal derfor også i det følgende tage særligt Hensyn til det egentlige kreolske, således som det tales eller måske rettere taltes i almindelig Omgang; og når jeg til Slutning skal give en Prøve af Sproget, vil jeg i Steden for at tage Partier af de foreliggende trykte Ting foretrække at benytte en Samling Ordsprog, som jeg for største Delen selv har fået fat ved mundtlig Overlevering 4

og som ganske anderledes karakteriserer dette naive og ejendommelige Sprogs Natur. Enhver, der har levet imellem Negere, ved også, med hvilken Lethed de lære at benytte et fremmed Sprog. Men Letheden i Tilegnelsen går kun til et vist Punkt. De erhverve hurtigt et lille Forråd af Substantiver, Adjektiver, Verber, og benytte dem med stor Virtuositet, men rigtignok altid uden fjerneste Hensyn til Grammatikkens Regler. Grammatikken gør dem uovervindelige Vanskeligheder, endogså i det så simple og formløse engelske Sprog. Selv Negere født og bårne i engelske Besiddelser komme sjældent eller aldrig helt ud derover, og man hører dem bruge »I is«, »you am«, »me be«, »a teeth« osv., fuldt så ofte, som de rigtige Former. Negeren taler Engelsk, Fransk eller Spansk efter den samme Metode, det vil sige som et Barn og uden smålige Hensyn til Grammatikken; det er derfor intet Under, at det kreolske, som er et oprindeligt Negersprog, opfylder alle berettigede Fordringer i den Henseende; det er for så vidt ideelt, som det vistnok vilde være umuligt at opfinde et simplere Sprog, og det adskiller sig på en hæderlig Måde fra Madvig latinske Grammatik ved næsten ingen Regler at have og slet ingen »Undtagelser«. Et andet Særkende for det kreolske Sprog er dets Rigdom på Ordsprog, af hvilke adskillige ere ret originale og slående. Deres Stof er altid taget fra Negerens snævre Idekreds, og især have Husdyrene leveret meget Materiale dertil. Mange af den vidne om en betydelig Grad af Opfattelsesevne og Iagttagelse overfor disse lavere Medlemmer af Negerens Omgangskreds. De bruges overordentlig meget, og man kan høre to sådanne gamle Negere føre en Samtale, der næsten udelukkende består af Ord sprog og Talemåder. Det synes, som om et ukultiveret Blik, der ikke ser ud over sine snævre Grænser, iagttager Bevægelserne i sin nære, lille Verden særligt skarpt og korrekt, og at Ord sprog og Talemåder, som en stereotyp Form for en Tanke, de let præger sig i Erindringen, ved deres gentagne Benyttelse i foreliggende Tilfælde sparer den uøvede Intelligens for det Arbejde at udforme nye Tanker og Udtryk. Blandt de Sprog, som have givet Bidrag til. det kreolsk Sprogs Dannelse, står det hollandske tydeligt i Spidsen, i de mindste 5

hvad Højkreolsk angår. Men når man kommer til Lav kreolsk, støder Afgørelsen for mange Ords Vedkommende på visse Vanskeligheder. Det må jo nemlig erindres, at Hjemmelsmændene i Reglen ere uvidende Landnegere, der ikke kunne stave, og hvis Udtale ofte varierer efter Lokaliteterne eller endog individuelt. Da nu en stor Mængde Ord danne så at sige en Mellemproportional mellem Hollandsk, Dansk og Engelsk, er det ikke godt at vide, hvilket man skal tilskrive Paterniteten. Ord som »Fes« (Fisk), »pine« (Smerte), »werk« (arbejde) og mange andre kunne lige så godt tages til Indtægt af det ene som de andet Sprog. På den anden Side finder man dog også en Del temmelig rene, hollandske, danske og engelske Ord, og deres Mængdeforhold svarer til den angivne Rækkefølge. Det engelsk Kontingent er i alle Tilfælde mindst, og måske også knap så stort som det, det franske og det spanske Sprog har leveret Disse sidste Elementer ere naturligvis en Del lettere at udskille De franske ere dels sådanne, som have en mere kosmopolitisk Udbredning og genfindes i alle Sprog, som Pardoon, Plesier Creatier, Consciensje, Permissje, Satisfacsje, Condisje og flere. Dernæst en hel Række Verber endende på -eer, som mankeer, respekteer, assisteer, exkyseer, pardonneer, permitteer, trakteer, persoadeer, forceer, obserweer, murmureer. Den samme Endelse kan i øvrigt sættes til ikke-franske Ord som feroneer (fornedre), leweer, vermeer. Det spanske Element er talrigst repræsenteret i Betegnelsen på Dyr, Planter og Husgeråd, og desuden findes spredte Ord som pará (berede), cabá (fuldende), màta (dræbe). I det hele er det vanskeligt at finde noget System i denne Opsamling af Ordforråd, idet de forskellige Sprogs Former bruges imellem hverandre. Således betyder loop gå og kurir løbe. Mærkværdigt nok ere overordentlig få Ord af afrikansk Oprindelse. Dette gælder om Obeah, Jumbi, Mumbo-Jumbi (Betegnelser for Trolddom og Overtro) og måske enkelte andre. Derimod synes nogle flere at være af ren kreolsk, selvlavet Oprindelse, og da ofte onomatopoietisk dannede, som »Gurrugurru« (Strube), »pat-pat« (And). En sådan Dublering eller Gentagelse af Ordet er noget specifikt kreolsk og forekommer ofte, hvor man vil antyde en Forstærkning af Udtrykket eller noget sig hurtigt gentagende i Handlingen, f. Eks. pik pik (samle sammen) 6

war war (sandelig), heel heel (fuldstændig), hoop hoop (stor Hob) gau gau (meget hurtigt) fru fru (tidlig om Morgenen), soo soo (aldeles intet) Voor voor (længe tilforn) gugue (såre meget) Na stik stik (stykkevis). Af alle disse Gloser, samlede sammen alle Vegne fra, er nu dannet et Sprog, der udmærker sig ved aldeles ikke at have nogen Formlære, for så vidt som det er en Generalregel, at intet Ord kan forandre Form. Alt hvad der på andre Sprog hedder Bøjninger og sligt er på det strengeste udelukket, og kan kun gengives ved Artikler og Hjælpeverber. Enkelttal og Flertal ere således ens: Een Kabaj, en Hest, mussie Kabaj, mange Heste. Genitiv udtrykkes ved sie: Een Man sie Kabaj, en Mands Hest (egtl. en Mand sin Hest). Hvis Flertallet ønskes særligt udtrykt, kan tilføjes sender (de): Die Man sender, Mændene. Så vel Substantiver, som Adjektiver og Artikler ere uforanderlige i Køn og Tal: Een maroon Pussie, en vild Kat, twee maroon Neger, to vilde Negere. Komparation sker ved meer og meest. De personlige Pronominer mi, ju, him, ons, ju, die, bruges også som possessive: Mi bang ju hund, Jeg frygter din Hund. Verberne konjugeres enten slet ikke, og Tiden ses da af Meningen, f. Eks. mi kik die Kabaj, jeg ser Hesten; mi kik die Kabaj, wanneer mi cabà, jeg skal se Hesten, når jeg er færdig; eller Konjugationen sker i omhyggeligere Tale på den Måde, at Perfektum udtrykkes ved Hjælp af ha eller ka: mi ha kik, jeg har set, Futurum ved sa eller lo: mi sa kik, jeg skal se. En egentlig Passiv findes ikke i Kreolsk, men sjældent og mest i Højkreolsk kan bruges en Omskrivning med bin: mi bin verfolgt, jeg forfølges. Da Meningen her ikke skal være at skrive en Grammatik af det kreolske Sprog, men kun antydningsvis at vise den yderligt simple Bygning, vil det måske være en heldigere Måde at give en Idé så vel herom som om Sprogets hele Karakter ved nogle Prøver. Jeg skal først meddele de ti Bud på Kreolsk:

7

I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII. IX. X.

Mi bin die Heer, ju Godt, ju no sa ha niet een ander Godt meer as mi. Ju no sa gebryk die Heer ju Godt sie Naem na een wissie-wassie Manier, fordimaek die Heer him sa straf sender, die le gebryk sie Naem voor soso. Dink op die Rest-Dag, dat ju hou him hellig. Respekteer ju Tata mit jo Mama, dat die kan loop ju fraj, en dat ju kan leef lang na bobo die Aerde. Iu no sa matá niet en Volk. Iu no sa Luur. Iu no sa dief. Iu no sa prat fals Getiegen teegen ju Naeste. Iu no sa ha Sin na ju Naeste sie Hus. Ju no sa ha Sin na ju naeste sie Wif, sie Meissie, sie Os, sie Borika en na niet een gut, die bin van him.

Kreolske Ordsprog og Talemåder. Een Finger no kan fang Lus. Kakelak no ha bestel na Hundu sie Kot. Mi bin pober Kakelak, no ha Regt na Hundu-Kot. Hundu suk Makutu, Makutu tu him. Pat mi long, cheambó drog na sie boom. Blau diffie seg, wanneer din Regen cabá, mi sal bau mi eigen hus. Pobre Folk no fo ha Hart bran. Na guj Hart mak Kabrita En Finger kan ikke fange Lus. Kakerlakker have intet at gøre i Hønse huset (Hønsene æder dem nemlig). Jeg er en fattig Kakerlak, har ingen Ret i Hønsehuset. Hønen går efter Kurven, den falder over (dækker) den. Min Vej er lang, Frugten, bliver tør på Træet. Den blå Due (en Fugl, der bygger en stor fælles Rede) siger: Når Regnen er ophørt, bygger jeg mit eget Hus. Fattige må ikke have varmt Hjerte. Dens gode Hjerte gør at Gedens Bag 8

sie Gat bin nabitti. Wanneer die Wind ris, ju fo kik Hundu sie Gat. Pobre no bin fraj. Hundu seg: mi kan sweer fo mi eju, ma no fo mi Kikinsji. Na groot geest mak Krabbo no ha kop. Wanneer Chekké sie Flegon ha breek, him suk fo how Geselskap mit Hundu. Cocro no bang Slang, Slang no bang Cocro. Water kok fo Fes, Fes no weet. Kuj sie Horn nojt sa bin swar fo him drag. Brambi fal na Molassie, da sut him ka find. Bergi mit Bergi no kan tek, ma twee mens sal tek. Mata Mumma, du die fo die Kint, him sa jeet; mata Kint, du die fo Mumma, him no sa jeet; him sal kris. Wat Ple ju Bottel bin, mi Glas bin. Een Man doot een ander Man Brod. No Man suk sie eigen Wif, Man doot, Besjet kurie na sie Door. No fordimak Pussie wan-

er ubedækket. Når Blæsten rejser sig, kan du se Hønsenes Bagdel. Fattig er ikke god. Hønen siger: jeg kan sværge for mit Æg, men ikke for min kylling. Den store Ånd gør, at Krabben intet Hoved har. Når Perlehønen har brækket Vingen, søger den Selskab med Hønsene (ellers flyver den i Træerne) Krokodillen er ikke bange for Slangen, Slangen ikke for Krokodillen. Vandet er i Kog for Fisken, denne ved det ikke. Koens Horn bliver aldrig for svære at bære for den. Myren faldt i Siruppen, fordi han havde fundet den sød. Bjærg kan ikke mødes med Bjærg, to Mennesker må mødes. Dræb Moderen og sæt hende for Barnet, og det vil spise; dræb Barnet, og sæt det for Moderen, hun vil ikke spise, hun vil græde. Hvor din Flaske er, er mit Glas. En Mands Død en andens Brød. Ingen Mand bejler til sin egen Hustru. Når en Mand er død, gror Græsset hurtigt op for hans Dør. Det er ikke fordi Katten strejfer om, 9

der, him fang Rotto. Krabbo no wander, him no kom fet: as him wander attofel, him sal loop na pot Pampuen no kan parie Kalbas. Hundu weet sie Nest. Hundu wil sie Kikintsji altofel. Hogo no ha Door. Leelik Folk ha fraj Gut.

at den fanger Rotter. Hvis Krabben ikke rører sig, kan den ikke blive fed; men når den strejfer alt for meget om, går den i Gryden.

Græskarret kan ikke frembringe (føde) en Kalebas. Hønen kender sin Rede. Hønen elsker sin Kylling alt for meget. Øjne have ikke Dør. Ondt Folk har gode Sager (gode Kår). Hund ha fir Fut, no kan Hunden har fire Ben, kan ikke følge loop twee Pat to Stier. As ju no ha loop na Når du ikke går i Krabbehullet, kan Krabbo Gat, ju no sa hoor du ikke høre Krabbe-Nyt (LandkrabKrabbo Nyws. berne leve i Huller i Jorden). As pober Folk doot, Når Fattigfolk dø, hører Guvernøren Guwerneer no hoor; as rik det ikke; når rige dø, hører han det. Folk doot, Guwerneer ka hoor. No na eenmal alleen Man Man kan bejle mer end én Gang. kan suk Wif. As die Fier ka yt, klein Når ilden er gået ud, hopper små Kint jump na die Børn i Asken. Hassesje. As Pussie ka slaep, Rotto Når Katten sover, løber Musene på le kurie na Flur. Gulvet. As Folk ka quaet na ju, Når Folk ere ildesindede mod dig, sender gif ju Makutu for give de dig en Kurv til at tappe Vand tap Water. i. Twee slem no kan kok To onde Mennesker kan ikke koge Boontje na een Pot. Ærter i én Gryde. Diefman no betrou sie Tyv betror ikke sin Kammerat at Maet drag groot Sak. bære en stor Sæk. As Kukkubak flieg, him Når Kragen flyver, ved den, til hvilweet na welk Boom him ket Træ den vil flyve. 10

sa flieg. Makaku weet, na wat Boom him sa klem. Die gut kan du Stok, kan du Tou. Die gut bin na Slang Bik, bin na Kakketis Bik vookal. Pober Folk no mut ha wil.

Abekatten véd, i hvilket Træ han skal klatre op. Hvad der kan gøre Stok, kan også gøre Toug. Hvad der er i Slangebug er også i Firbensbug. Fattigfolk må ingen ønsker have

Litteratur: [originale kilder til sproget / original sources] Gebeden en Liederen voor die swart Broeder Gemeenten na St. Thomas, St. Croix en St. Jan. 1765. Erich Röring Wold: A B Buk voor die deen Missioon na Westindien. 1770. Erich Röring Wold: Dr. Martin Luther sie klein Catechismus na veif Part. 1770. Erich Röring Wold: Creool Psalm-Buk. 1770. J. M. Magens: Grammatica over det creolske Sprog. 1770. J. C. Kingo: Kreool A B Buk. St. Croix 1770. Psalm-Buk voor die Neger-Gemeenten. 1774. Die Nywe Testament set over na die Creols Tael. 1781 og 1818. Oreool Psalmbuk, flere Udgaver, den sidste 1827, J. N. Oxholm: Bibel voor Kinders of Bibel Spreek met kort Opmuntringen voor opmerksame Kinders. 1822. Dr. Martin Luther sie klein Kathechismus na die Creool Tael. 1827. Prætorius, kort Lærebog i Religionen på Kreolsk. 1827. E. Pontoppidan: Einige Notizen über die Creolensprache der dänisch-westindischen Inseln. Zeitschrift für Ethnologie, 1881.

11

Tilføjede litteraturhenvisninger / Added bibliography - Erik Pontoppidan, Erik "Det dansk-vestindisk Kreolsprog" Translated from Danish by Robin Sabino and Anne-Katrin Gramberg "The Danish West Indian Creole Language" (klik for at gå til engelsk oversættelse af ovenstående tekst / click to go to English version of the above text) In: "Tilskueren" 4 (1887) pp. 295-303 An old essay on Negerhollands, the original creole language, lexically closely related to Dutch, of the Virgin Islands. - Erik Pontoppidan "Einige Notizen über die Creolensprache der Dänish-westindischen Inseln" Translated from German by Anne Gramberg and Robin Sabino Tysk udgave af ovenstående / German translation of the above text. In: "Zeitschrift für Ethnologie" 13, (1881) pp. 130-138 - Sebastian Adorján Dyhr : Grammatik over det creolske sprog” af Joachim Melchior Magens i en lingvistisk og historisk kontekst A research paper on a 1770 grammar of Neger Hollands. - Ole Stig Andersen: Negerhollands (på Sprogmuseet.dk) - Anja Kjærgård (Århus Universitet): Levende forskning om dødt sprog: I år er det 25 år siden, Alice Stevens døde. Hun var den sidste, der talte sproget ”negerhollandsk”. Et sprog, der på en særlig måde er knyttet til Danmark

12