"Imperialisme i praksis

"
Uddrag af Blaabjerg, Morten : Uhyret der sagde puh! puh!
Maxim maskingeværets logistik i det mørkeste Afrika, fra
Gordons fald til slaget ved Omdurman 1885-1898
Speciale, Center for Historie, Syddansk Universitet, 2007
!"#$%&'(&)"$*&*#%'+)&)
,-.'%/*&*0-.'1/'
Endnu Ior nogen i Europa kendte til Emin Pasha-ekspeditionens udIald. grundlagde Mackinnon
uIortrodent selskabet Imperial British East AIrica Company. hvilket Iandt sted 18. april 1888.
Selskabet medvirkede over de Iolgende år til at opbygge britisk indIlydelse og inIrastruktur i
OstaIrika under mandat Ira den britiske regering. Da Stanley vendte hiem til Europa. eIterlod han sit
Maxim maskingevær i selskabets varetægt i Bagamoyo i OstaIrika. Denne selvsamme prototype
blev nu. eIter sin iomIrureise tusinder aI mil tværs over det aIrikanske kontinent. bragt tilbage til
AIrikas indre aI eventyreren Frederick Lugard (1858-1945).
190
og våbenet kom til at spille en
central rolle i Iorberedelserne til et britisk protektorat i Buganda.
Lugard blev Iodt i Madras i Indien. som son aI en præst tilknyttet det britiske East India Company. I
1877 gik han som 19-årig ind i hæren. tog en uddannelse som oIIicer ved Sandhurst i England og
blev udstationeret i Indien. Da Gordon Ialdt i Khartoum i 1885. blev et indisk kontingent sendt til
Egypten Ior at beskytte Ilådehavnen Suakin. Lugard blev tilknyttet denne styrke som
transportoIIicer.
191
Senere hiemsendt Ira hæren modte han oberst Charles Bean Euan-Smith (1841-
1910) ombord på et skib til Zanzibar. Euan-Smith var repræsentant Ior Mackinnons East AIrican
Association. og lovede at bruge sin indIlydelse til at skaIIe Lugard et iob ved det nye selskab.
Lugard blev dog Iorst i 1890 engageret aI Mackinnons selskab eIter Ilere års arbeide Ior The Lakes
Company i Nyasaland (det nuværende Malawi). Han skulle nu reise til Buganda som spydspids Ior
selskabets aktiviteter. med blot omkring 300 bærere og en lille irregulær styrke på 50 sudanesiske
og somaliske soldater og et Maxim maskingevær.
192
Lugards aktiviteter i Buganda de eIterIolgende år er som taget ud aI en håndbog i praktisk
imperialisme. Han slog sig ned og byggede sit hovedkvarter på et hoidedrag nær ved Mengo.
Mwangas hovedstad. HereIter sogte han at mægle i lokale konIlikter og at tilbyde sin beskyttelse`
til stammer. som ellers var udsat Ior plyndringer aI rivaliserende stammer. Han etablererede en lang
række Iorter i hele regionen som bastioner Ior denne indIlydelse. Det lykkedes bl.a. Lugard at
lokalisere nogle aI Emin Pashas tilbageblevne. loyale garnisoner og at rekruttere dem under
Iorudsætning aI. at den egyptiske khediv ville Irigive dem til hans tieneste. Lugards motivation Ior
hele dette gigantiske proiekt. illustrerer imperialismen Ira dens mest idealistiske side :
190
Ellis. s. 88
191
Thomson og Middleton. s. 15
192
PulIord. s. 130
-67-
With an era oI peace and vaccination. the two destructive agents. war and smallpox. will
disappear. and. as the people increase. there is no reason why they should not produce large
quantities oI grain. cotton. etc.. Ior export. (...)
To replace this by sound cloth at Iair rates. to supply the household utensils. the coinage
even writing paper (which they really want) is a Iair aim Ior commerce; and. in return. the
starving civilization oI our cities may well take oI their superIluity oI Iood. and the grain the
country can provide.
193
Imperialismen stillede med andre ord nye muligheder i udsigt Ior også at lose de problemer
industrialiseringen skabte i Europas storbyer. eksempelvis sult og Iattigdom. Med sådanne
storslåede ambitioner Ioragtede Lugard selvsagt den solle uddeling aI glasperler. tarveligt
tingeltangel og kvartpenny briller` til indIodte i AIrika. som var almindelig skik blandt
opdagelsesreisende.
Lugard garanterede sin beskyttelse ved henvisning til briternes reelle hensigter om Iremskridt. lov
og orden. og ved sin hyppige demonstration aI den overlegne våbenmagt han havde til sin rådighed.
I virkeligheden havde Lugard kun Iå ressourcer Maxim maskingeværet blev dermed et aI hans
væsentligste redskaber til at demonstrere sin og briternes overlegenhed og skabe den Iornodne tillid
til proiektet blandt rivaliserende stammer.
I ianuar 1891 sluttede kaptain W. H. Williams sig til Lugard. Han medbragte et yderligere Maxim
maskingevær sammen med andre Iorsyninger Ira deres Iælles arbeidsgiver på ostkysten. Våbenet
gik i baglås. da Lugard aIprovede det. men disse indledende problemer blev tilsyneladende
overvundet.
194
IhvertIald kom begge våben Ilittigt i brug.
!"#$%&'()*+(,#-.+*)(&,%)(-(//($,
Lugard anvendte Maxim maskingeværets præventive eIIekt på en uhyre bevidst måde. Mwangas
onkel Mbogo var anIorer aI den store muslimske Iraktion i Buganda. Mbogo og hans Iolk var blevet
Iordrevet og havde sogt tilIlugt i Bunyoro. hvorIra de hærgede grænseområdet til Buganda. I marts
1891 sogte Lugard med en stor baganda-styrke at gore en ende på plyndringerne. og sendte den
Iolgende besked til Mbogo :
I have come to settle the country. not to make war. Mwanga is your lawIul king. You must
thereIore surrender Mbogo. your unlawIul king. to me. and I will guarantee his good
treatment and saIety. All who will come over will be pardoned and allowed to return to their
own place. to serve with their own chieIs and Iollow their own religion (...) I have a very
strong Iorce and a maxim gun.
195
193
Lugard. Diary. 18. mai 1891. cit. Thomson og Middleton. s. 80
194
Pakenham. s. 417
195
Cit. Thomson og Middleton. s. 77
-68-
Intensive IredsIorhandlinger Iulgte. men Mbogo nægtede at imodekomme kravet om at overgive
sine våben. KonIlikten endte 7. mai. hvor de to hære tornede sammen. Maxim maskingeværet
kunne ikke anvendes i slaget på grund aI det hoie græs.
196
men Mbogos styrke blev overraskende
hurtigt iaget på Ilugt.
Et endnu klarere eksempel på våbenets præventive eIIekt Iandt sted i august samme år. Lugard var
sogt nordpå med en lille styrke. Ior at opnå kontakt til Emins gamle garnisoner ved Albertsoen.
Ekspeditionen modte ved MokiaIloden en stor banyoro-styrke. I lyset aI den vedvarende konIlikt
med Bunyoro beordrede Lugard straks et angreb. og Maxim maskingeværet sendte en kugleregn
aIsted mod en lille hoi 870 meter væk. Dette spredte udbredt panik blandt de Iiendtlige krigere.
Angreb Ira Lugards disciplinerede somaliere og baganda sendte banyoro-styrken sendtes på Ilugt.
Senere horte Lugard at skud Ira maskingeværet havde dræbt ikke Iærre end 20-30 banyoro-krigere.
Da Lugard med sine 300 mand tre uger senere (26. august 1891) modte en styrke. som Iormodedes
at udgore en betydelig del aI Kabba Regas hær. valgte banyoroerne at Iortrække eIter Iorlydenderne
om baganda-styrkens terrible shooting at incredible ranges`. |T|hey did not dare to await us at
close quarters. and we actually deIeated this great army without Iiring one single cartridge. and
without the loss oI one single liIe!`
197
!"#$%&'()"#*&#!"#+,"%-"
Da Lugard i begyndelsen aI 1892. eIter næsten et år på Iarten. nærmede sig sit hovedkvarter ved
Kampala. Iik han eIterretninger om ogede spændinger imellem de to kristne` Iraktioner i Buganda.
Der lå også et brev med ordrer Ira OstaIrikaskompagniet om at trække sig ud aI landet. da selskabet
havde opbrugt sine sidste ressourcer og ikke længere kunne Iinansiere tilstedeværelsen i Buganda.
Men Iorelobig var der mere presserende sager at tage sig aI Ior Lugard.
De to kristne missioner som på Stanleys Ioranledning havde etableret sig i Buganda havde de
Iorlobne 15 år Iået erhvervet sig hver sin tilhængerskare aI konvertitter. grupperinger der
eIterhånden Iik tilnavnene Wa Ingleza og Wa Fransa;
198
The two Iactions called Wa Ingleza (English) and Wa Fransa (French) were led by chieIs oI
the Protestant and Roman Catholic creeds respectively. These chieIs were the rulers oI the
country. and the lesser chieIs and peasantry. who Iollowed them in war as their retainers or
serIs. declared themselves. oI course. oI the same Iaction as their lords. The two parties were
thus composed largely oI men oI no religion. nor were they religious in their designation. But
196
Lugard. Bd. II. s. 132
197
Lugard. cit. PulIord. s. 139
198
Også kaldet ba-Ingleza og ba-Fransa
-69-
religious diIIerences had embittered the leaders and a large portion oI the rank and Iile against
each other. and their animosity was taken up and intensiIied by their respective Iollowers.
199
Lugards beskrivelse aI de to Iraktioner giver et lille indtryk aI AIrikareisendes måder at
anskueliggore aIrikanske Iorhold på. ud Ira let genkendelige europæiske kategorier. Stanley skrev
om aIrikanske konger og paladser. men hans reiseledsagere Iandt kun Iandt usle hytter og ækle
menneskeædere.
200
Lugard skrev om Iæstebonder og herremænd på en måde. der gav mindelser om
en middelalderlig Ieudal samIundsstruktur. Sådanne beskrivelser var med til at beIæste den
udviklingstanke. der placerede AIrika som noget tilbagestående i Iorhold til det moderne.
industrielle Europa. I citatet nuancerede Lugard samtidig de Iorestillinger om hundredtusinder aI
kristne konvertitter i det indre AIrika. som en uIorsigtig omgang med kategorierne let kunne
manipulere en europæisk oIIentlighed til at Iorestille sig.
Lugard måtte gentagne gange soge at inddæmme og mægle i konIlikter imellem de to kristne`
Iraktioner. Det skete hyppigt med Maxim maskingeværet som en demonstrativ trussel. der kunne
vises Irem. både i dets kapacitet som våben. men også som et meget konkret eksempel på europæisk
industriel magt. Ved op til Ilere leiligheder Iorhindrede Lugard stridigheder i at bryde ud i lys lue.
Lugards losning aI konIlikten med den muslimske Iraktion i 1891 havde nu givet anledning til
ogede spændinger imellem Iraktionerne.
!"#$%&'()'*%+$(
Dråben. der Iik bægeret til at Ilyde over. var da en katolik skod og dræbte en protestant under et
skænderi i Mengo over et gevær. Drabsmanden blev Irikendt aI Mwanga. som hældede til at
Iavorisere Wa Fransa. Lugard krævede at Iå manden udleveret Ior at retssagen kunne gå om. For
Lugard var det en nodvendighed at opretholde lov og orden`.
201
dvs. leve op til de loIter om
retIærdighed han havde givet på briternes vegne. Briterne onskede ikke blot at Iore krig og hærge
AIrika. men at bringe Ired. Iremskridt og Iri handel. Et andet væsentligt hensyn var. at hvis den
skrobelige Ired imellem de to Iraktioner blev brudt. risikerede hans egen tilstedeværelse i Buganda
at blive truet; iI the ba-Ingleza went down. the threat to his expedition which was sustained not
by overwhelming Iorce but by disciplined movement and the Maxim gun would be immediate`.
202
Mwanga nægtede at eIterkomme Lugards krav. Som et svar på dette besluttede Lugard at udlevere
våben til Wa Ingleza. som var den svageste Iraktion. Forst 40 Iorladegeværer og 5 pund krudt. Dette
skete primært aI propagandahensyn. da Lugard vidste. at antallet aI våben ville blive overdrevet aI
199
Lugard. cit. PulIord. s. 137
200
Jephson. s. 127
201
Thomson og Middleton. s. 108
202
PulIord. s. 146
-70-
Wa Fransas spioner; the number oI guns were oI course excaggerated to hundreds. (...) The
aggressive party saw that I really meant business`.
203
Senere. da Wa Fransa begyndte at slå på
krigstrommerne. udleverede Lugard yderligere 300 Iorladegeværer og 150 Snider-riIler. seeing that
a Iight was imminent at any moment`.
204
Storstedelen aI disse våben var blevet overladt i Lugards
varetægt aI Stokes Ior et storre togt ind i Congo. Hertil kom Iorstærkninger i Lugards 200
sudanesiske soldater. hvilket legitimerede Mwangas bevæbning aI Wa Fransa. HereIter gik det los.
Da endnu en dræbt Wa Ingleza blev bragt ind. gik Iorhandlingerne i hårdknude. og Wa Fransa gik
til angreb. Pakenham Iormulerer situationens tilspidsning med passende dramatik :
Soon a strange new sound could be heard. louder than the war-drums and the war-cries. more
terriIying than the rattle oI the Sniders and the crash oI the muzzle-loaders. It was the heavy.
intermittent beat oI the Maxim. Lugard`s most costly victory. the battle oI Mengo. had
begun.
205
Wa Fransas styrke ved Mengo-bakken blev oplost aI det ene aI Lugards Maxim maskingeværer.
Det andet. som anvendtes aI Williams. gik i stykker nærmest ved Iorste skud. De skræmte baganda
sogte tilIlugt i en bananplantage. IndenIor Iå minutter havde Wa Ingleza lanceret et modangreb på
den Iranske mission i Rubaga. og snart stod de Iranske missionærers tommerbyggede native style`
katedral i Ilammer. Missionærerne undslap på en hårsbredde med livet i behold; we regret one
thing not to have been held worthy oI martyrdom`.
206
!"#$%&%'()*(+,-."#,#/%
Mwanga sogte tilIlugt på oen Bulingugwe i Victoriasoen. 11 kilometer Ira Mengo og blot ca. 400
hundrede meter Ira kysten. En uge eIter slaget om Mengo blev oen på Lugards ordre angrebet aI
Williams. Maxim maskingeværet beskod oen Ira Iastlandet. mens Wa Inglezaerne sogte at angribe
oen i kanoer. IIolge Lugard var dette aldeles ineIIektivt. da de knapt turde lande på oen selv under
dække aI Maxim maskingeværets kugleregn. Williams` oIIicielle rapport anslog antallet aI dræbte
og sårede på oen til ca. 25 mand og hertil kom 60 Wa Fransa i kanoer.
207
Flere dode da de i panik
sogte at slippe væk i kanoer og druknede. Den Iranske biskop Jean-Joseph Hirth (1854-1931). der
også havde sogt til oen. beskrev begivenhederne anderledes dramatisk;
All oI a sudden the bullets began to rain upon the royal hut. making a terrible noise in the
copse that surrounded us; it was the Maxim mitrailleuse. which ioined its Iire to that oI the
boats loaded with soldiers. The king seized me by the hand and dragged me away; iI we were
not riddled it was the Lord who shielded us. A crowd oI women and children Iled with us.
How many Iell! We had soon gained the other shore oI the island; the bullets could no longer
203
Lugard. Bd. II. s. 338-339
204
Ibid.. s. 340
205
Pakenham. s. 425
206
Hirth. i CMS Intelligencer. iuli 1892. s. 514. cit. Pakenham s. 425
207
Lugard. Bd. II. s. 355
-71-
reach us. But what a sight! Just a Iew canoes. and a crowd oI 3.000 or 4.000 throwing
themselves into the water to cling to them; it was heart-breaking. What shrieks! What a
Iusillade! What deaths by drowning!
208
Hirth sendte en lang polemisk beretning hiem til Europa om Iorbrydelserne` imod Wa Fransa under
borgerkrigen. og gav Lugards magtmisbrug hele skylden Ior konIlikten. Denne blev trykt i en række
katolske udgivelser i 1892 og 1893. også i England. De Iranske eIterretninger skabte politisk rore
og pres på den britiske regering. giving this obscure tribal Ieud in AIrica the character oI an
international incident`.
209
Den Iranske ambassador William Henry Waddington (1826-1894)
opregnede overIor Salisbury de Iransk-katolske tab under konIlikten til 1 katedral. 60 kapeller. 12
skoler. og 50.000 katolikker solgt til slaveri... Tilsidst indvilgede Salisbury i at bestille en
uaIhængig rapport om konIlikten. OstaIrikakompagniets kaptain James MacDonald. der i Iorveien
var reist Ira Mombasa Ior at undersoge mulighederne Ior en iernbane til Uganda. Iik denne opgave.
!"#$%&$'()"(#)*+*%$,"-'(
KonIlikten Iorte eIIektivt til indIorelsen aI et britisk protektorat i Uganda (et såkaldt indirekte
kolonistyre`). Mwanga blev genindsat som kabaka. men på Lugards betingelser;
From now on. his power would be what the British gave him. This was set out in the general
treaty oI April 11. 1892. The kabaka recognised the Company`s suzerainty and would Ily its
Ilag. Final authority no longer rested with the king or the chieIs. but with the British Resident.
The consent oI the Resident was needed in all grave and serious aIIairs and matters oI the
state`. like raising taxes and appointments oI the higher chieIs.
210
Mwanga blev den marionetIigur. der samlede landet. Den reelle magt var nu briternes og de britisk-
tro Wa-Ingleza. De katolske hovdinge kunne Iortsat praktisere deres tro og bosætte sig hvor de
ville. men måtte aIlevere deres våben. hvis de bosatte sig uden Ior det område. hvor de var
dominerende.
211
Mbogos muslimske Iraktion Iik muligheden Ior at overtage tre mindre provinser
nær Mengo. lokaliseret imellem de kristne Iraktioners provinser. Mbogo selv indvilgede i at komme
til Mengo og Irasagde sig alle krav på tronen. Gensynsglæden var overraskende stor imellem
Mwanga og Mbogo. og Iredsslutningen Iik karakter aI ren IolkeIest.
Den store medieopmærksomhed som konIlikten gav anledning til. skabte bred opbakning til den
britiske regerings vedtagelse 12. april 1894 aI et protektorat over Buganda og tilstodende territorier.
Samme år invaderede en britisk styrke Bunyoro. Kabba Rega undslap tilIangetagelse og giorde
senere Iælles Iront med Mwanga. der startede en storre opstand mod kolonimagten i iuli 1897.
208
Hirth. i CMS Intelligencer. iuli 1892. s. 514. cit. Pakenham s. 426
209
Pakenham. s. 426
210
PulIord. s. 150
211
Ibid.. s. 150
-72-
!"#$%&'()*+"$",,"+-
Ligesom Stanley i 1890 havde udgivet In Darkest Africa. om Emin Pasha-ekspeditionen. udgav
Lugard i 1893 et digert 1200-siders væk om sit arbeide i Nyasaland og Uganda. The Rise of Our
East African Empire. Bogen bærer til dels præg aI at være skrevet som et IorsvarsskriIt imod de
Iranske anklager eIter Lugards hiemkaldelse til England. og Lugard gor derIor meget ud aI at
anskueliggore Maxim maskingeværets moralske eIIekt`. For Lugard var våbenets eIIekt aI
overveiende psykologisk karakter. hvilket Ialder overbevisende i Iorlængelse aI de eksempler vi har
set på Stanleys anvendelse aI våbenet. Blot et halvt dusin mennesker blev dræbt i slaget om Mengo;
The moral eIIect oI this long-distance shooting. and oI the apparent ubiquity oI the Maxim.
was incalculable to such people as the Waganda. (...) And thus I maintain. that the Maxim
saved a great deal oI bloodshed. as it had also done in Unyoro. On the West Coast. in the
Jebu` war. undertaken by Government. I have been told that several thousands` were mowed
down by the Maxim. There was absolutelv nothing of the kind in Uganda or previouslv in
Unvoro.
212
Maxim maskingeværets skrækindiagende eksempel` blev således anvendt uhyre bevidst aI Lugard
i en målrettet kolonial indsats. Alene den panik som våbenet skabte i konIlikten imellem de to
kristne Iraktioner i Buganda Iorte indirekte til etableringen aI et britisk kolonistyre i hiertet aI
AIrika.
212
Lugard. Bd. II. s. 343 (Lugards egen kursivering)
-73-