2010

#03
TIGORIANNGUARUK!
TAG SULUK
MED HJEM!
YOUR
PERSONAL
COPY!
TAX
FREE
Kalaallit Nunaata isarukitsua
DEN GRØNLANDSKE PINGVIN
GREENLAND’S PENGUIN
Mittarfiinnaanngitsoq
MERE END EN LUFTHAVN
MORE THAN AN AIRPORT
Aalisakkat itisoormiut nutaat
NYE FISKEARTER I DYBET
NEW FISH SPECIES IN THE DEPTH OF THE OCEAN
I Club Vino arbejder vi på at finde frem
til gode kvalitetsprodukter og samtidig
fremme vinkulturen i Grønland gennem
forskellige tiltag.
Vinavisen udgives hver anden måned
og indeholder artikler, nyheder og op-
skrifter, hvor vin ofte er det generelle
tema.
Læs mere om klubben og dens aktivi-
teter på clubvino.gl...
Nioqqutinik pitsaasunik nassaarniar-
neq aammalu suliniutit assigiinngit-
sut aqqutigalugit Kalaallit Nunaani
viinninik kulturi siuarsarniarlugu, Club
Vino-mi sulissutigaarput.
Viinnit aviisia qaammatit marlukkaar-
lugit saqqummersinneqartarpoq, aviisi
allaaserisanik, nutaarsiassanik ilitsersuu-
tinillu, viinnit sammineqarnerullutik,
imaqartarpoq.
Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillu-
git clubvino.gl-imi atuakkit...
For alle
vinelskere
Viinninik
nuannari-
salinnut
tamanut
nerelle
aktivi-
arniar-
nngit-
unaani
, Club
kkaar-
, aviisi
ersuu-
ullutik,
pillu-
www.clubvino.gl
Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, ciga-
retter, chokolade og parfume til absolut konkur-
rencedygtige priser.
Husk at du kan handle både ved ankomst og
afrejse eller bestille varer inden afrejse på web-
shop’en dutyfree.gl.
Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigarit-
sinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik
akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaa-
teqarpugut.
Eqqaamallugu dutyfree.gl-imut tikinninni aal-
lannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit
piniarsinnaagavit.
Stort udvalg,
lave priser
Qinigassat arlallit,
akit appasissut
www.dutyfree.gl
2
Suluk er grønlandsk og
betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaap-
pavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngor-
torsiorluni nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut
timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit
allaaserisanik malunnartinniarparput.
VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og
det markerer vi blandt andet med en række artikler
om selskabets funktioner og ansatte.
WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
In 2010, we celebrate our 50th anniversary in
Green landic aviation! We celebrate this with a
series of articles about Air Greenland and our
employees. We hope this will give you some extra
insight into our world!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
AIR GREENLAND
Sulu
bety
Sulu
word
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
News 4
Pruffiitioqqusersoq 12
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20
Air Greenland Charter
– issittumi immikkut ilisimasalik 23
Ilusilersuisartoq ingerlarsortoq 31
Allaanerussuteqartitsisinnaavugut 35
Puilasup ernga nunarsuarmi atuisartunut 40
News 48
Anaanap kaagiliai aallarniutaapput 51
Meeqqat quppernerat 58
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 62
Isiginnaagassiaq 66
Nipilersuutit 70
Timmisartumut tikilluarit 71
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 73
Timmisartuutit 75
Ingerlaviit nunap assingani 76
Københavnip mittarfia 77
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77
News 4
Den falske profet 14
Kort nyt om navne 20
Air Greenland Charter – en specialist i Artis 26
Drøn på karrieren 32
Vi kan gøre en forskel 36
Kildevand ti verdensmarkedet 42
News 48
Mors kager satte det hele i gang 54
Børnesiderne 58
Fra Air Greenlands egen verden 62
Film 66
Musik 70
Velkommen ombord 71
Gode råd undervejs 73
Flyflåde 75
Rutekort 76
Københavns lufthavn 77
Toldregler 77
News 4
The false prophet 16
Brief news about names 20
Air Greenland Charter – Arctic specialist 28
Career in full swing 33
We can make a difference 37
Spring water for the world 44
News 48
It all started with mother’s cakes 56
For Kids 58
From Air Greenland’s World 62
Film 66
Music 70
Welcome on Board 71
Good Advice When Flying 73
The Fleet 75
Route Map 76
Copengagen Airport 77
Duty Regulations 77
Imai
Indhold
Contents
SULUK
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenand Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING
Inga Dora G. Markussen
(akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Inga Dora G. Markussen & Christian Schultz-
Lorentzen
NUTSERISUT/
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Maria Holm, Gâbánguaq Johansen
USSASSAARUTIT/
ANNONCER/ADVERTISING
Salgskonsulent Peter S. Rasmusen
E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 40 - telefax 32 24 99
ILUSILERSORNEQARFIA/
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT
Sermitsiaq.AG
ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO
Modelfoto af Lars Maltha Rasmussen
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.SERMITSIAQ.AG
3
News 4
Kalaallit Nunaat silaannakkut 12
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20
Kalaallit Nunaata isarukitsua 24
Inuusuttunut piukkunnartut
timersortartorpalaartullu 31
Mittarfiinnaanngitsoq 35
Aalisakkat itisoormiut nutaat 41
News 46
Tapas Kalaallit Nunaanneersut 52
Meeqqat quppernerat 60
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 64
Isiginnaagassiaq 68
Nipilersuutit 71
Timmisartumut tikilluarit 72
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 74
Timmisartuutit 75
Ingerlaviit nunap assingani 76
Københavnip mittarfia 77
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77
News 4
Grønland i luften 14
Kort nyt om navne 20
Den grønlandske pingvin 26
Ung og sporty 32
Mere end en lufthavn 36
Nye fiskearter i dybet 42
News 46
Grønlandsk tapas 54
Børnesiderne 60
Fra Air Greenlands egen verden 65
Film 68
Musik 71
Velkommen ombord 72
Gode råd undervejs 74
Flyflåde 75
Rutekort 76
Københavns lufthavn 77
Toldregler 77
News 4
Greenland ind the air 16
Brief news about names 20
Greenland’s penguin 28
Young and sporty 33
More than an airport 37
New fish species in the depths of the ocean 43
News 46
Greenlandic tapas 56
For Kids 60
From Air Greenland’s World 66
Film 68
Music 71
Welcome on Board 72
Good Advice When Flying 74
The Fleet 75
Route Map 76
Copengagen Airport 77
Duty Regulations 77
Imai
Indhold
Contents
4
Kuseriarnerit akisuut
Greenland Spring Water AG Qeqertar-
suarmi tunisassiorfini maqitsivinilu
sivisuumik utaqqisaasimasut aqqutigalugit
Kalaallit Nunaanni puilasup ernganik nunar-
suarmut tunisassiornermik siullersaalluni
pilersitsivoq. Maanna tunisassiortumik
nutaamik sassartoqarpoq, akigitinneqartut
ulluinnarni atuinermut kaammattuutaanngik-
kaluartut – puiaasamut igalaaminiusumut
ataatsimut 500 koruunit akigitinneqarmata.
Ingerlatseqatigiiffik nutaaq ateqarpoq Iluliaq-
water ApS Ilulissallu eqqaannit pisunik ser-
mimik aatsitamik tunisassiortuulluni. Imeq
tuniniarneqassaaq ”Iluliaq Original Iceberg”
taaguusiullugu, puiaasanillu igalaaminiusu-
nik ilusilersuisut tassaapput tusaamasat
Valerie Pasmanian aamma Helmut Dippold,
tipigissaatinik tunisassiortunut Chanelimut
aamma Yves Saint Laurentimut puiaasaaq-
qanik arlaleriarlutik ilusilersuisuusimasut.
Kuseriarnerit akisuut – puiaasamut ataatsi-
mut imeq 750 milliliter – taamaallaat Saudi-
Arabiami, De Forenede Arabiske Emiraterini,
Japanimi aamma USA-mi pilimasut niuerfii-
nut nioqqutigineqassapput.
Dyre dråber
Greenland Spring Water AG var med
sit længe ventede produktions- og
tappeanlæg i Qeqertarsuaq de første til at
iværksætte en produktion af grønlandsk
kilde vand til verdensmarkedet. Nu har endnu
en producent meldt sig på banen, om end
prisen ikke appellerer til hverdagsbrug – 500
kroner pr. glasflaske.
Det nye selskab hedder Iluliaq-water Aps og
bruger smeltevand fra isbjergene ved Ilulis-
sat. Kildevandet sælges under navnet ”Iluliaq
Original Iceberg”, og glasflaskerne er desig-
net af berømtheder som Valerie Pasmanian
og Helmut Dippold, der står bag flere flaske-
designs til parfumeproducenterne Chanel og
Yves Saint Laurent. De dyre dråber – 750
milliliter vand pr. flaske – vil kun blive solgt
til luksusmarkederne i Saudi-Arabien, De
Forenede Arabiske Emirater, Japan og USA.
Expensive drops
With its long-awaited production
and bottling plant in Qeqertarsuaq,
Greenland Spring Water AG was the first to
initiate production of Greenlandic spring
water for the world market. Now there is
another manufacturer in the picture,
although the price doesn’t appeal to the
everyday consumer – 500 DKK for one
glass bottle.
The new company is called Iluliaq-water Aps
and it uses melt water from the icebergs in
Ilulissat. The spring water is sold under the
name “Iluliaq Original Iceberg” and the glass
bottles are designed by celebrities such
as Valerie Pasmanian and Helmut Dippold,
who are behind bottle designs for perfume
houses Chanel and Yves Saint Laurent. The
expensive drops – 750 millilitres of water per
bottle – will only be sold on luxury markets
in Saudi-Arabia, the United Arab Emirates,
Japan and USA.
NEWS
Hans Lyngemut
nersorinnissut
Kalaallit Nunaanni kulturikkut
erlinnartuutit assigiinngiiaartor-
passuupput. Oqaluttuarisaanermit pisut
nalitsinneersullu. Eqqumiitsuliortut nuima-
nerpaartaasa ilagaat kulturikkut maligas-
siuisoq Hans Lynge (1906-1988), ukioq
manna siusinnerusukkut kingumut qiviarluni
saqqummersitsinermi Københavnimi Den
Nordatlantiske Bryggemi, Kalaallit Nunaata
Sinniisoqarfiata aamma inissisimaffigisaani,
ingerlanneqartumi nersorniarneqartoq. Hans
Lyngep eqqumiitsuliai kalaallit kulturitoqaata
inuiaqatigiillu suliffissuaqarfiusut akornanni
naapinnermik ilisimasaqalersitsisuusartut
ilisimaneqarput. Tamatuma peqatigisaanik
Hans Lynge allaaserisartakkamigut qalipaga-
risartakkamigullu Kalaallit Nunaata nammi-
neerluni aalajangiisinnaatitaasariaqarneranik
siusissukkulli malunnaatilimmik pingaartit-
sisuuvoq.
En hyldest til Lynge
Grønlands kulturskat er mangfoldig.
Både den historiske og nutidige.
Blandt de største kunstnere er kulturpione-
ren Hans Lynge (1906-1988), som tidligere
i år blev hædret ved en sjælden, stor retro-
spektiv udstilling på Den Nordatlantiske
Brygge i København, der også huser Grøn-
lands Repræsentation. Hans Lynges kunst
er kendt for at give indsigt i mødet mellem
den traditionelle grønlandske kultur og det
industrialiserede samfund. Samtidig var han
både i skrift og via sit maleri en markant og
tidlig fortaler for Grønlands ret til selvbe-
stemmelse.
A tribute to Lynge
Greenland has manifold cultural
treasures – both historic and
contemporary. One of the greatest artists
is culture pioneer Hans Lynge (1906-1988),
who was honoured earlier this year with a
rare, big retrospective exhibition at North
Atlantic House (Den Nordatlantiske Brygge)
in Copenhagen, which is also the domicile of
Greenland’s Representation. Hans Lynge’s
art is known for providing insight into the
meeting between traditional Greenlandic
culture and the industrialized community.
Through his writing and his painting he was
a notable and early advocate for Greenland’s
right to self-governance.
KAL Ilulissat kangerluanni
Kangiani imeq ilulissat
sermitaannit aatsitanit pisoq
puiaasanut igalaaminiusunut
asseqanngitsunut
maqinneqartalerpoq.
DK Smeltevand fra isfjeldene i
Ilulissat Isfjord tappes nu på
eksklusive glasflasker.
GB Melt water from icebergs
in Ilulissat Ice Fjord is now
bottled in exclusive glass
bottles. N
a
j
a

H
a
b
e
r
m
a
n
n
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 5
Kalaallit Nunaata Titanicia
Nalunaarasuartaatilerisup ilisimatit-
sineratut umiarsuaq ilaasunik angal-
lassissut ilulissamit eqqorneqarsimava,
imaluunniit umiarsuup timitaani svejserlugit
katitikkat kaanngarsimappat umiarsuaq im-
malersillugu?
Taakku tassaapput umiiarnernut aqqartartup
Thomas de Richelieup sumiissusersiortartul-
lu soraarninngornerup Claude Enochip Hans
Hedtoftip januaarip 30-ani 1959-imi Nunap
Isuata kujataani issimasut 95-it tamarmik
ajunaarnerannik kinguneqartumik umiiar-
neranut atatillugu akissutissarsiumasaasa
ilaat. Suleqatigiit taakku nunarsuarmi imartat
navianarnerpaartaasa ilaanni aqqartartutut
suliniummik immikkuullarissumik piviu-
sunngortitsiniarlutik Danmarkimi Kalaallit
Nunaannilu katersuiniarnermik pilersitsipput.
Umiiarneq sumiiffissiniarneqaqqaassaaq
ilumullu taannaanersoq paasiniarneqaqqaas-
salluni. Paasiniaalluni misissuineq tamanna
2 millioner koruuninik akeqassaaq, umiar-
suarlu misissorneqassappat misissuineq
tamanna suli 5 millioner koruuninik allanik
akeqassalluni.
Grønlands Titanic
Ramte passagerskibet et isbjerg, som
telegrafisten oplyste, eller sprang en
svejsning i skibets skrog, så vand trængte
ind?
Det er et af de spørgsmål, som vragdykker
Thomas de Richelieu og pensioneret navi-
gatør Claude Enoch gerne vil have besvaret i
forbindelse med Hans Hedtofts forlis den 30.
januar 1959 syd for Kap Farvel, hvor alle 95
ombordværende mistede livet. Makkerparret
har iværksat en landsindsamling i Danmark
og Grønland, som skal muliggøre det usæd-
vanlige dykkerprojekt i et af verdens mest
oprørske og lunefulde farvande. Første fase
bliver at finde vragets position og foretage
en positiv identifikation. En efterforskning,
der vil koste to millioner kroner, mens en
eventuel undersøgelse af skibet beløber sig
til yderligere fem millioner kroner.
Greenland’s Titanic
Did the liner hit an iceberg as the
radio operator reported, or did a weld
on the ship’s hull rupture, letting the water
in?
This is one of the questions which wreck-
diver Thomas de Richelieu and retired
navigator Claude Enoch would like to have
answered in connection with the loss of the
Hans Hedtoft on January 30th, 1959 south
of Cape Farewell. All 95 people on board lost
their lives. The team has started a nationwide
fundraising campaign in Denmark and
Greenlad so they can carry out this unusual
diving project which will take place in some
of the stormiest, most unpredictable waters
in the world. The first phase will be to find
the position of the wreck and make a
positive identification. The search will cost
two million kroner, while any investigation
of the ship will amount to five million kroner
more.
KAL Hans Hedtoft, angalaqqaarnermini 1959-imi
Qaqortumiit Københavniliartilluni kivisoq.
DK Hans Hedtoft, der i 1959 sank på sin jomfrurejse
fra Qaqortoq til København.
GB Hans Hedtoft sank in 1959 on its maiden voyage
from Qaqortoq to Copenhagen.
KAL Hans Lyngep 1966-imi qalipagaa ”Naja”.
DK Hans Lynges maleri ”Naja” fra 1966.
GB Hans Lynge’s painting Naja from 1966.
6
Paasiuminaatsoq
Sermersuarmi qillerinikkut
paasineqartoq
Ukioq 536-mi nunarsuup silaannar-
taa qaammatini 18-ini pujoralammit
ersigunnaarsinneqarpoq tamatumalu kingu-
neranik nunarsuarmi inuit affaat kaanner-
suarmit eqqugaallutik. Tamanna innermik
anitsisartup anitsineranik imaluunniit ulloris-
sap anaata nakkarneranik pissuteqarsima-
nersoq maannamut ilisimaneqarsimanngilaq.
Maannali paasiuminaatsoq paasineqarpoq,
tamatumunngalu akissut ilisimatuunit Kalaal-
lit Nunaata sermersuani qillerinikkut qaqita-
nit pissarsiarineqarpoq.
Sermeq qillerinikkut qaqinneqartoq misis-
sorneqarmat ilisimatuunit New Yorkimi
Columbia Universitymeersunit pujoralaat
nunarsuarmeersut takussutissartaat nas-
saarineqarput, paasinarsivorlu ukiut 1500-it
missingisa matuma siornatigorpiaq ulloris-
sap anaata sakkortoqisumik nunarsuatsinnut
nakkarneratigut pujoralaat silaannarmut
erfagiunneqartut tamakku sinnerigaat.
Ukiuni kingulliunerusuni Kalaallit Nunaata
sermersuani qillerinerit arlallit ingerlanne-
qartarput, pingaartumik siusinnerusukkut
silap pissusaata qanoq allanngoriartorsima-
nera ilisimasaqarfigilerumallugu.
Iskerne løser gåde
I år 536 slørede en kolossal støvsky
atmosfæren i 18 måneder og kastede
halvdelen af kloden ud i hungersnød. Om det
skyldtes et vulkanudbrud eller et meteor-
nedslag har hidtil været ukendt. Nu er gåden
løst, og svaret fandt forskere i en iskerne
boret op fra den grønlandske indlandsis.
Efter en undersøgelse af iskernen afslørede
et forskerhold fra Columbia University i
New York spor af støv fra jorden, der blev
kastet op i atmosfæren i forbindelse med et
voldsomt nedslag fra en meteorit netop for
omkring 1500 år siden.
De senere år har der været gennemført flere
iskerneboringer gennem den grønlandske
indlandsis. Primært for at få viden om tidli-
gere tiders klimaudvikling.
Ice cores solve a riddle
In the year 536 an enormous dust
cloud masked the sky for 18 months
and caused famine over half of the planet.
Whether this was caused by a volcanic
eruption or by a falling meteor has to date
not been known. The riddle has now been
solved and scientists found the answer in an
ice core drilled from Greenland’s inland ice.
After studying the ice core, a scientific team
from Columbia University in New York found
traces of dust from earth which was thrown
up into the atmosphere in connection with
the violent impact of a meteorite about 1500
years ago.
In later years several ice core drilling
projects have been carried out on
Greenland’s inland ice, primarily to acquire
knowledge about climate development in
earlier times.
NEWS
KAL Sermersuarmi qillerinermik suliniummi NGRIP-imi
ilisimatuut qillerummik isumaginnittut.
DK Forskere ved iskerneprojektet NGRIP på indlandsisen
i færd med at håndtere boret.
GB Scientists handling the drill at the ice core project
NGRIP on the inland ice.
K
ø
b
e
n
h
a
v
n
s

U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t

/

C
o
p
e
n
h
a
g
e
n

U
n
i
v
e
r
s
i
t
y
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 7
Tunisaalluartoq
Kalaallit Nunaanni nuusiorfimmik
Atlantic Musicimik piginnittoq, Ejvind
Elsner, nipilersoqatigiit Nanook peqatigalugit
tunisat tupinnaannartumik amerlanerannik
nuannaarutiginnippoq. Decembarimi rocki-
mik nipilersoqatigiit sisamanik inuttaqartut
cd ”Seqinitta Qinngorpaatit” saqqummersip-
paat – taannalu paasinarsivoq nuusiorfiup
oqaluttuarisaanerani cd-t tunisaalluarner-
paartarileraat. Qaammatit pingasuinnaat
ingerlaneranni nuuteeqqat 4000-it tunineqar-
simapput
– Allaammi angutit utoqqaat pisiniarfimmut
isertarput Nanook-kut cd-liaat pisiariartor-
lugu, Ejvind Elsner oqarpoq, ernermilu mar-
luk, Frederik aamma Christian, nipilersoqati-
giinnut nuannarineqarluartunut ilaanerannik
aamma immikkut nuannaarutissaqarluni.
En rigtig sællert
Indehaveren af det grønlandske plade-
selskab Atlantic Music, Ejvind Elsner,
kan sammen med bandet Nanook glæde sig
over en usædvanlig rekord. I december ud-
gav det fire mand store rockband cd’en ”Se-
qinitta Qinngorpaatit” – på dansk ”Vores sol
stråler på dig” – og den har vist sig at være
den bedst sælgende cd i pladeselskabets
historie. På blot tre måneder røg der 4000
eksemplarer over disken.
– Selv gamle mænd kommer ind i butikken
for at købe Nanooks cd, siger Ejvind Elsner,
der ydermere kan glæde sig over, at hans to
sønner, Frederik og Christian, er en del af det
succesrige orkester.
A real hit
The owner of the Greenlandic
recording company Atlantic Music,
Ejvind Elsner and the band Nanook can be
pleased with an unusual record. In December
the four-man rock band released the CD
“Seqinitta Qinngorpaatit” – in English “Our
Sun Shines on You” – and it has proved to
be the best-selling CD in the history of the
recording company. In just three months
4000 copies have been passed over the
counter.
– Even elderly men come into the shop to
buy Nanook’s CD, says Ejvind Elsner. He can
also take pleasure in the fact that his two
sons, Frederik and Christian, are members of
the successful band.
P
a
l
o

S
.

L
u
n
d
KAL Nanook tusarnaariarpassuarnut pisiumassuseqarluar-
tunut appisimaartut.
DK Nanook i musikalsk aktion foran et stort og
købevilligt publikum.
GB Nanook in musical action in front of a large,
eager-to-buy audience.
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration Kantinedrift Lufthavn
Ingeniørafdeling Byggeledere IT
Klinik Brandvæsen Mekanikere
Fritidsaktiviteter Rengøring Indkøb/Lager
Teknikere Miljø Håndværkere
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
MODERNE HOTELLEJLI GHEDER
Eget køkken med opvaskemaskine
Adgang til hurtigt internet
Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler
Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn.
HOTEL HANS EGEDE ∙ SPI SESTEDET SARFALI K · SKYLI NE BAR · A HEREFORD BEEFSTOUW
Tlf. +299 32 42 22
|
booking@hhe.gl
|
www.hhe.gl
HOTEL HANS EGEDE
BUDGETVÆRELSER ∙ STANDARDVÆRELSER ∙ POLARVÆRELSER ∙ JUNI ORSUI TER ∙ SUI TER
141 moderniserede værelser · Værelsespriser fra kr. 1.050,- pr. nat
12 gratis tv-kanaler
3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class
10
Et solidt
fundament
Sparbanks filialer i Grønland
er blevet en del af Føroya Bank
Føroya Bank er en solid nordisk bank med begge ben på
jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din
økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du
får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder.
Føroya Bank er en solid samarbejdspartner for både
privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet
samarbejde baseret på kompetence, engagement og
proaktivitet.
Velkommen i Føroya Bank
www.foroya.dk
+6EJBB>B>JAADG>66H6CC<J>I I6@@JEEJI F6C>AA>BB6I ?JJAA>+
+HBu HI?:GC:G =:G ;JC@A:G >HC::C ¶Hu :G 9:I! 6I ?JA:C :G C¡G +
+
H
I
6
G
"H
=
6
E
:9
H
C
D
L
;A6
@
:H
6
E
E
:6
G
H
L
=
:C
8
=
G
>H
I
B
6
H
>H
C
:6
G
+
+
L
:C
C
>B
H
8
=
C
::@
A:>C
:H
I
:G
C
:;J
C
@
:AC
¶C
6
=
I
L
:>C
6
8
=
I
:C
7
6
A9
+
Schultz Grafsk/577338
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
?jjaa^'%%.
@VaVVaa^i CjcVVi
Det Grønlandske Julemærke
gennem 36 år
Det grønlandske Julemærke 2009
Støt kulturen i Grønland ved at købe
Det Grønlandske Julemærke.
Henvendelse:
www.schultzboghandel.dk
www.christmas-seal.gl · seal@greennet.gl
– Landets største
mediehus
og en samarbejdspartner
med mange muligheder!

Sermitsiaq.AG er det
største uafhængige
mediehus i Grønland,
og vi er i daglig kontakt
med de fleste i Grønland.
NYHEDER · ERHVERV · KULTUR
SPORT · FOTOS · POLITIK
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 11
Internationally respected consultants include, Coffey Mining, Coffey Environments,
NIRAS, AMEC Minproc, Orbicon and Gront Mij Carl Bro.
Committed to world’s best practice for social and
environmental sustainability in accords with the BMP
guidelines and the “Equator principles”.
http://www.equator-principles.com/documents/Equator_Principles.pdf
Yel.: +299 70 1234
www.banken.gl
| o·esseo 'ao v| oa,||,t |ase o¬ '·|se o, o'ooo¬|s'e o·ob|e¬e·
¦o· e·|ve·vs||vet | sto·e oe|e a¦ ve·oeo. |et 'ao v| |''e ¬a·'e |
C·oo|aoos3/||||. | oe |aooe v| o¦test sa¬¬eo||,oe· os ¬eo. e· oe·
| oet seoeste a·s t|o s'et eo v|s oob·e¬so|o, | oeo,e|ost|totte·oes |ao t||
e·|ve·vs||vet. C,sa e·|ve·vs'oooe· e· be,voot at |o|oe o|e ¬eo oe oeo,e.
oe· o|ace·es | bao'eo. /|t sa¬¬eo eo ¦o|,e a¦ oeo o'ooo¬|s'e oeo,ao,.
oe· e· s'et | ·esteo a¦ ve·oeo. C·oo|aoos o'ooo¬| e· so||o o, C·oo|aoos
e·|ve·vs||v |a· eoooo |''e ¬a·'et oeo ,|oba|e oob·e¬so|o, vaseot||,t.
$idder du godtI
- tør du læse det med småt ...
(YIVQIKIXZIPOSQQIRXMPEXVMRKIXMPSW
|eo veo||, |||seo
|·|ve·vsa¦oe||o,eo
T|¦.. =2`` ¯0 +23+
GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank
med mange og store erhvervsengage-
menter og en betydelig privatkundekreds.
Det er BANKENs politik at være tek-
nologisk i front, hvilket sikres i sam-
arbejde med Bankernes EDB
Central, PBS etc..
ddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddd ttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt
GGGGGGGGGGGGGr Grø GGGGGr GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGr GGGG nlandsBANKEN er en ”fullservice” ban annnnnnnnnnnnkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk kkkkkk
mmmmmmmmed me mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm mange og store erhvervsengage ge eeeeeeeeeee--------
mmmmen mmmmmmm ter og en betydelig privatkundekreds ds ssssss.....
Det DDDD er BANKENs politik at være tek- k- k- k- -
nol no ogisk i front, hvilket sikres i sam- m-
j arb a ejde med Bankernes EDB B
Cen C tral, PBS etc.. ..
Va'st e· o¦test ¦o·boooet ¬eo |oveste·|o,e·.
|oveste·|o,e· | bv,o|o,e·. ¬ate·|e|. va·e|a,e·
osv. C·oo|aoos3/|||| oos'e· oato·||,v|s
o,sa va'st ¦o· vo·es 'oooe· o, | sa¬a·be|oe
¬eo 'oooe·oe. ¬eov|·'e· v| t|| at ¦ooe
'oost·o't|ve o, ,ooe ¦oaos|e·|o,s|oso|o,e·.
C·oo|aoos3/|||| |ote·esse·e· s|, ¦o·
'oooe·oe o, ¬eo vo·es sto·e |o'a|'eoos'ab.
¦o|,e· v| ¬eo | |vao oe· s'e· | e·|ve·vs||vet.
V| |a· so¬ ¬a|. at s'abe et ,oot sa¬a·be|oe ¬eo
vo·es 'oooe· o, oe·¬eo s'abe et oa·t 'eoos'ab t||
'oooeo o, oeooes be|ov. C·oo|aoos3/||||s 'eoos'ab
t|| 'oooeos ¦o··eto|o, o, oe ¦o·|o|o ¦o··eto|o,eo o·|ves oooe·.
|e·oooe· sa·||,e ,eo,·a¦s'e ¦o·|o|o ,o· at v| |o·t|,t 'ao satte os
|oo | oeo soec|¦''e s|toat|oo o, beost ¬o||,t oa''e 'oooeos be|ov. |et
,|ve· oeo beoste ·ao,|vo|o, o, oe |o·t|,ste sva·. | C·oo|aoos3/|||| v|| v| |eve oo t|| vo·es ¬a| o¬ 'va||¦ce·et
·ao,|vo|o,. |o·t|,e sva· o, 'oo'o··eoceov,t|,e o·|se·. V| se· oe¬||, vo·es 'oooe· so¬ sa¬a·be|osoa·toe·e o,
|''e ¬oooa·te·.
12
Kalaallit Nunaat silaannakkut
Qulimiguulik S61 timmisartorlu suluusalik DASH-7
Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarluinnarsimapput,
timmisartummi taakku pigineqanngikkaluarpata pissutsit
allaanerulluinnarsimassagaluarmata
Allattoq: Susanne Mailand Lauridsen
Igalaat mikisut tumaasatut ilusillit tungaannut perser-
poq. Sarpiit sisamaasut minutsini arlaqalersuni kaave-
reersimalerput. Allagartaq mikisoq ”fasten seatbelt”-imik allan-
nilik ikinneqarpoq nipimik ilisarnarluartumik malitseqartumik.
Timmisartoq ittuppaluppoq hiistitullu sulisartutut utaqqikatat-
tutut pissuseqarluni saqissaatini sukattaarlugillusooq aallarnis-
saminut piareeqqalluni. Qisuit assakaasunik uninngatitsisut
peerneqarput timmisartorlu mittarfimmut avalappoq. Taava
nipi sakkortusivoq tingilernerpullu paasinarsivoq. Tamatigut
aqajannguummernermik misigisitsisarpoq – rutsjebanemisut
– nuannarigaanni nuannarinngikkaluaraanniluunniit. Suli-
luunniit eqqarsaatigeriartinnagu qangattareertoqararaaq
eqqissiveqannginnerlu qaangiuttarluni. Maanna tunummut
ingilluartitaarluni qaqqanut aputitalinnut isikkivik alutorsaati-
giinnartariaqalerpoq.
Inunnut Kalaallit Nunaanni najugalinnut najugaqarsimasunul-
luunniit qulimiguulik S61 timmisartorlu suluusalik DASH-7
Kalaallit Nunaata iluani angallannermut nalilerneqarsinnaan-
ngitsutut isigineqassapput. Silaannakkoorutilli taakku marluk
nunamut pingaarutaat annertunerujssuuvoq.
1. maj 1962 Air Greenland, taamani Grønlandsflymik taaguu-
teqartoq, nunap iluani ilaasunik angallassilluni timmisartuus-
sisalerpoq. Aallaqqaammut timmisartut attartukkat Catalinat
Otterillu, nunamut immamullu missinnaasut, kisiisa atorlugit
timmisartuussisoqarpoq. Timmisartut taakku silamut malus-
sarissorujussuupput, taamaattumik timmisartut ukioq kaajal-
lallugu ornigassanut tamanut angallassisinnaasut pisariaqartin-
neqarput.
Mittarfiliortiternissamut sanilliullugu heliportinik sanaartornis-
saq naammassiuminarneruvoq. Taamaattumik qulimiguulinnik
pisiortornissamut periarfissanik misissuisoqalerpoq.
”Danmarkimi illersornissaqarfik ukiorpassuarni S61-inik atui-
suusimavoq misilittagaqarluarlunilu” Jørgen Ancher Høy,
taamani Grønlandsflymut pisortaasoq S61-imillu pisinermut
peqataasoq, oqarpoq.
1. juni 1965 qulimiguulik S61 ilisarnarluartoq Kalaallit
Nunaan ni siullerpaamik takuneqarsinnaalerpoq. S61-ip pitsaa-
qutigai 25-t angullugit ilaasoqarsinnaanini 778 km-inillu iso-
rartussusilikkut ingerlaarsinnaanini. Piginnaasat taakku tim-
misartunit allanit allaanerussutigai.
”S61 angisuumik initaqarnermigut ungasissumullu timmisin-
naanermigut asseqanngilaq” timmisartortartoq Arne Fleischer
oqarpoq, tamatumalu saniatigut isumaqarluni S61 ataatsimut
isigalugu Kalaallit Nunaannut pingaarutilerujussuusimasoq.
”Nuna ataatsimut ataqatigiississimavaa. Inuppassuit inuune-
rannik annaassaqarsimavoq inuppassuarnillu nussuisimalluni,
Kalaallit Nunaata iluani angallannermut tunngaviulluinnarsi-
mavoq tunngaviulluinnarlunilu.”
TIMMISARTOQ SULEQATAASOQ
1960-ikkut 70-ikkullu ingerlaneranni Kalaallit Nunaat ineriar-
tupiloorfiuvoq S61-ilu ingerlatsinikkut akisoorujussuulluni.
Taamaattumik pissutsit nalilersoqqinneqartariaqalerput
tamannalu DASH-7-ip Kalaallit Nunaanni siunissaanut aallar-
niutaalerpoq. Naammassisinnaasat, mittarfiit silalu pillugit isu-
maliuterpassuit ingerlanneqarput. Naggataatigut timmisartoq
DASH-7 toqqarneqarpoq.
29. september 1979 timmisartut DASH-7-it siulliit nunatsinnut
tikipput. Timmisartut taakku isorartuumut timmisartornermi
isumannaalluinnartuunertik timmisartunit allanit allaanerus-
sutigaat, timmisartunut allanut sanilliullutik sisamanik motoo-
reqaramik. Taamaattumik qangattarnissamut minnissamullu
inissamik pisariaqartitsinngingajapput.
Ukiut 30-t sinnerlugit timmisartoq suleruluttoq taanna ullut
tamaasa Kalaallit Nunaanni ilaasunik siumut utimullu timmi-
sartuussisarsimavoq.
”DASH-imut aquttutut tamatigut isumannaatsutut misigisima-
nartarpoq. Timmisartoq suleqataasarpoq” DASH-7-imi aquttoq
Jacob N. Sørensen oqarpoq. Taanna aamma isumaqarpoq
DASH-7-ip nuna ataatsimoortilersimagaa: ”DASH-ip nuna
ataatsimut pituttorpaa. Sikorsky aamma taamaaliorsimavoq,
kisiannili isorartussutsit eqqarsaatigalugit isumannaannera
minnerulluni. DASH-7 assartuinermik isumannaartumik su-
kumiisumillu tunniussaqartarpoq.”
Jacob tamanna erseqqissarlugu DASH-7-ip Kalaallit Nunaannut
tikinnera sioqqullugu imaattumik oqaluttuarpoq: ”Ataataga
1972-imi Kalaallit Nunaannut qimmiaqqamik nassarluni tikik-
kami sapaatip-akunnerini pingasuni ingerlariaqqissinnaanani
Kangerlussuarmi uninngasariaqarsimavoq. Ullumikkut DASH-7
timmisartuutigineqartillugu taama sivisutigisumik utaqqinissaq
nalinginnaanngilluinnartuuvoq.”
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 13
MINNERULERLUNILU ANNERULERSIMASOQ
Ukiut kingulliit 50-it ingerlaneranni Kalaallit Nunaat nunani
killerni sumiiffinni allani assingusumik takuneqarsimanngitsu-
mik sukkasoorujussuarmik ineriartorsimavoq. Ineriartornermut
tassunga timmisartoq DASH-7 qulimiguulillu S61 ilaasimapput
tapertaasimallutillu.
Kalaallit Nunaanni ukiut ulapaarfiunerpaartaasa ilaanni S61
suliassatigut atorluarneqarsimavoq. Suliassanik pisariaqarner-
paanik isumaginnissutaasimavoq. Inunnik illoqarfinnit illoqar-
finnut siullermik angallassissutigineqarpoq. Tamatuma saniati-
gut ujaasinernut, avataani uuliasiornermut napparsimasunillu
angallassinermut atorneqarpoq. Kalaallit Nunaata ineriartor-
tinneqarnera timmisartunik nutaanik pisariaqartitsilernermut
pissutaavoq. Kalaallit Nunaat inuiaqatigiittut nutaaliaasutut
ingerlasinnaassappat ornigassanut tamanut ukioq kaajallallugu
angalasinnaaneq attaveqarsinnaanerlu pisariaqartinneqarput.
Pisariaqartitsineq tamanna timmisartumit DASH-7-imit naam-
massineqarpoq.
DASH-7 taamaalilluni Kalaallit Nunaannik ineriartortitseqataa-
simavoq. Timmisartut DASH-7-it siulliit marluk Kalaallit Nunaa-
ta ukioq taanna Namminersornerulernerani pisiarineqarnerat
aamma assersuutitigut takkuitsoorneqarsinnaanngilaq.
”Nuna minnerulersimaqaaq aammali annerulersimaqaluni”
Jacob N. Sørensen oqarpoq nangillunilu ”nuna ataatsimoortun-
ngortinneqarpoq tamatumalu saniatigut ineriartorneq periar-
fissanik aamma nassataqarsimavoq. Ullumikkut sinerissami
inuppassuaqarpoq uteqattaarlutik angalasartunik. Taakku
ulluinnarni inuunerannut DASH-7 patajaatsumillu assartuisin-
naanera isumalluutaalluinnarpoq.”
Timmisartut DASH-7-it qulimiguullillu S61-it tamarmik im-
mikkut atorsinnaassusertik naapertorlugu Kalaallit Nunaannut
pingaaruteqarluinnarsimapput. Assartugassat oqimaatsut an-
gisuulluunniit, ujaasinerit napparsimasunilluunniit angallassi-
nerit pineqaraluarpata suliassanik tamakkuninnga S61
naammassinnissinnaasarsimavoq. Silap pissusaani ilungersu-
nartumi, timmisartut amerlanerpaartaasa uniinnarfissaraluan-
ni, DASH-7 inunnik siumut utimullu angallassinermik isuma-
ginnissimavoq.
”Qulimiguulik S61 timmisartorlu DASH-7 Kalaallit Nunaan-
nut pingaarutilerujussuusimapput. Timmisartut assigiinngitsut
taakku pigineqanngikkaluarpata Kalaallit Nunaat allaanerusi-
massagaluarpoq. Taakku iluaqutigalugit illoqarfiit akornanni
attaveqatigiinneq pilersinneqarsimavoq. Timmisartunit assi-
giinngitsunit marlunnit taakkunannga nuna ataatsimoortun-
ngortinneqarpoq” Jørgen Ancher Høy naggasiivoq.
KAL Air Greenlandip timmisartuutai Dash-7-it – silaannakkut
sulilluartut – Dash-7-it ukiunik 25-liineranut atatillugu
takutitsisut.
DK Air Greenlands flåde af Dash 7 – luftens trækheste
– under en opvisning i anledning af Dash 7-flyenes
25-års jubilæum.
GB Air Greenland’s fleet of Dash 7s – the workhorses of
the air – in a show to celebrate the planes 25 year
anniversary.
L
e
i
f
f

J
o
s
e
f
s
e
n
14
Grønland i luften
S61’eren og DASH-7 har betydet alt for Grønland,
der ikke ville have været det samme uden disse flytyper
Af Susanne Mailand Lauridsen
Sneen fyger mod de små ovale ruder. De fire propel-
ler har snurret i nogle minutter nu. Det lille ”fasten
seatbelt”skilt er blevet tændt med den dertil hørende karak-
teristiske tone. Maskinen brummer og er klar til at komme af
sted som en anden arbejdshest, der utålmodigt står og rykker
i tøjlerne. Klodserne bliver fjernet bag hjulene og maskinen
kører ud på banen. Så begynder larmen og nu er man klar over,
at vi er ved at lette. Det giver altid et sug i maven – ligesom en
rutsjebane – om man kan lide det eller ej. Før man ved af det,
er man i luften og alt uro forsvinder. Nu er det bare at læne sig
trygt tilbage og nyde udsigten over de sneklædte fjelde.
For folk, som bor eller har været i Grønland, vil både S61 heli-
kopteren og DASH-7 flyet blive anset som uvurderlige for den
interne trafik i Grønland. Men de to maskiners betydning for
landet rækker meget længere end det.
Den 1. maj 1962 startede Air Greenland, det daværende Grøn-
landsfly, med at flyve intern passagerflyvning. Til at begynde
med fløj man kun med inchartrede Catalinaer og Ottere, der
kunne lande på vand og land. Disse fly var meget vejrfølsomme,
så man havde behov for en flytype, der kunne beflyve samtlige
destinationer på helårsbasis.
I forhold til at anlægge landingsbaner var det mere overkom-
meligt at anlægge heliporte. Derfor begyndte man at undersøge
mulighederne for indkøb af helikoptere.
”Det danske forsvar havde i mange i år fløjet med S61 og havde
gode erfaringer” siger Jørgen Ancher Høy, som var direktør for
Grønlandsfly på daværende tidspunkt og var med til indkøbet
af S61’eren.
Den 1. juni 1965 kunne man for første gang se den karakteristi-
ske S-61-helikopter i Grønland. S61’erens fordele er, at den kan
rumme op til 25 passagerer og kan tilbagelægge en strækning
på 778 km. De egenskaber adskiller den fra andre flytyper.
”S61’eren er unik med dens store kabine og dens lange ræk-
kevidde” siger pilot Arne Fleischer, der også mener, at S61’eren
har haft en enorm betydning for Grønland i det hele taget. ”Den
har bundet landet sammen. Den har reddet mange menneskeliv
og flyttet mange mennesker, den var og er hele grundstenen
bag den interne trafik i Grønland.”
FLYET SOM MEDSPILLER
Op gennem 1960’erne og 70’erne var Grønland i rivende udvik-
ling og S61’eren var meget dyr i drift. Derfor var man nødt til
at revurdere situationen og dette blev begyndelsen på DASH-7’s
fremtid i Grønland. Man gjorde sig mange overvejelser indenfor
kapacitet, landingsbaner og vejrforhold. Til sidst faldt valget på
DASH-7 flyet.
Den 29. september 1979 kom de første DASH-7 fly til landet.
Flyet adskiller sig fra andre flytyper ved at udvise stor sikker-
hed på lange strækninger, da den har fire motorer i modsæt-
ning til andre flytyper. Derfor behøver den næsten ingen plads
til start og landing.
KAL Dash 7 qangaanerusoq inuppassuarnut
ilisarnarluartunik qalipaatilik.
DK Dash 7 i sine gamle og for mange velkendte farver. GB Dash 7 in its old, and for many people familiar,
colours.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 15
I over 30 år har den flyvende arbejdshest dagligt transporteret
passagerer frem og tilbage i Grønland.
”Man føler sig altid sikker som pilot for DASH’en. Flyet er en
medspiller” siger DASH-7 pilot Jacob N. Sørensen. Han mener
også, at DASH-7 har samlet landet: ”DASH’en binder landet
sammen. Det gjorde Sikorskyen også, men det var mere usik-
kert mht. afstande. DASH’en leverer en sikker og effektiv trans-
port.”
Jacob understreger dette med en historie om før DASH-7 kom
til Grønland: ”Dengang min far kom til Grønland i 1972, stran-
dede han i Kangerlussuaq i tre uger med en lille hundehvalp.
Det er jo uhørt at vente så lang tid i dag, nu da DASH’en er
kommet til.”
MINDRE OG STØRRE
Gennem de sidste 50 år har Grønland gennemgået en udvikling
i en fart, som ikke er set lignende andre steder i den vestlige
verden. Både DASH-7 flyet og S61 helikopteren har været en del
af denne udvikling og bidraget til den.
S61’eren har knoklet sig igennem nogle af de mest travle år i
Grønland. Den klarede de mest fornødne opgaver. Den var først
til at transportere folk fra by til by. Derudover stod den bag
eftersøgninger, offshore operationer og sygetransporter. Grøn-
lands udvikling var årsagen til, at behovet for en ny flytype
opstod. Hvis Grønland skulle fungere som et moderne samfund,
havde man brug for mobilitet og kommunikation til alle desti-
nationer året rundt. Det behov opfyldte DASH-7 flyet.
DASH-7 har dermed medvirket til udviklingen i Grønland.
Det er heller ikke til at overse symbolværdien i, at de to første
DASH-7 fly blev indkøbt samme år, som Hjemmestyret blev ind-
ført i Grønland.
”Landet er blevet meget mindre men også meget større” siger
Jacob N. Sørensen og fortsætter ”landet er samlet og derudover
har udviklingen også ført muligheder med sig. Der er i dag
mange pendlere på kysten. Deres hverdag afhænger af DASH’en
og den yder en stabil transport.”
Både DASH-7-flyene og S61’er helikopterne har på hver deres
måde haft en stor betydning for Grønland. Om det har været at
skulle transportere tunge eller store laster, eftersøgninger eller
sygetransporter har S61’eren løst disse opgaver. DASH’en har
stået for at transportere folk frem og tilbage i et hårdt klima,
hvor de fleste andre fly ville have givet op.
”S61’eren og DASH-7 har betydet alt for Grønland. Grønland
ville ikke være det samme uden disse flytyper. Med deres hjælp
blev kontakten mellem byerne skabt. De to flytyper bandt lan-
det sammen” slutter Jørgen Ancher Høy.
KAL Kalaallit Nunaata ippernaasarsua qanimut:
Sikorskyp siua.
DK Grønlands store insekt tæt på:
næsetippen af en Sikorsky.
GB Close-up of Greenland’s huge insect:
the nose of a Sikorsky.
A
r
n
e

F
l
e
r
i
s
c
h
e
r
16
Greenland in the air
The S61 and the DASH-7 have meant everything to Greenland
and the country would not been the same without these aircraft
By Susanne Mailand Lauridsen
The snow is blowing against the small, oval windows.
The four propellers have been turning for some
minutes now. The little “fasten seatbelt” sign has been turned
on with the accompanying, characteristic sound. The airplane
is humming and ready to leave just like a workhorse, chomping
impatiently at the bit. The chocks are removed from the wheels
and the airplane moves out onto the runway. Then the noise
starts and you realize the airplane is about to take off. It always
makes your stomach lurch – like on a rollercoaster – whether
you like it or not. Before you know it, you are in the air and
all the uneasiness disappears. Now it’s time to lean back
comfortably and enjoy the view of the snow-covered mountains.
For people who live, or have lived in Greenland, both the
S61 helicopter and the DASH-7 airplane are regarded as
indispensable for domestic traffic in Greenland. But the
importance of the two aircraft to the country extends much
further than this.
On May 1st 1962 Air Greenland, then Greenlandair, started
operating domestic flights. In the beginning they only flew with
chartered Catalinas and Otters that could land on water and
land. However, these aircraft were very sensitive to weather
conditions and a type of aircraft was needed that could fly to
all the destinations, all year round.
Compared to building runways, building heliports was more
manageable, so investigations started concerning the possibility
of acquiring helicopters.
“The Danish Armed Forces had flown the S61 for many years
and their experience of it was good,” says Jørgen Ancher Høy,
who was Managing Director at Greenlandair at the time of the
purchase of the S61.
On June 1st, 1965 the characteristic S-61-helicopter was seen
for the first time in Greenland. The advantages of the S61 are
that it can take up to 25 passengers and has a range of 778 km.
These characteristics distinguish it from other types of aircraft.
“The S61 is unique with its large cabin and long range” says
pilot Arne Fleischer, who also believes that the S61 has been
of enormous importance to Greenland. “It has connected the
country. It has saved many lives and moved many people; it was
and is the whole foundation of domestic traffic in Greenland.”
KAL Timmisartortartoq Mark L. Henriksen Ilulissat
kangerluata qulaatigoortoq.
DK Pilot Mark L. Henriksen over Ilulissat Isfjord. GB Pilot Mark L. Henriksen over Ilulissat Ice Fjord
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 17
THE AIRCRAFT AS PARTNER
Up through the 1960s and 70s Greenland was undergoing rapid
development and the S61 was very expensive to operate. It was
therefore necessary to re-evaluate the situation and this was
the beginning of the era of the DASH-7 in Greenland. A lot
of consideration was given to aspects of capacity, runways
and weather conditions. In the end, the DASH-7 airplane was
chosen.
On September 29th, 1979 the first DASH-7 airplane arrived in
the country. The aircraft distinguishes itself from other types
of aircraft by showing a high level of safety over long distances
because, unlike many other aircraft, it has four engines. And it
can make do with very short runways for start and take-off.
For more than 30 years the flying workhorse has transported
passengers back and forth in Greenland on a daily basis.
“You always feel safe as a pilot when you fly the DASH. The
aircraft is a partner,” says DASH-7 pilot Jacob N. Sørensen.
He also believes that the DASH-7 has brought people in
Greenland together: “The DASH connects the country. The
Sikorsky did too, but it was not as reliable with regard to
distance. The DASH provides safe and efficient transport.”
Jacob underlines this with a story that happened before
the DASH-7 came to Greenland: “When my father came to
Greenland in 1972, he was stranded in Kangerlussuaq for three
weeks with a small puppy. A wait this long just doesn’t happen
anymore, now that we have the DASH.”
SMALLER AND BIGGER
Over the past 50 years Greenland has undergone a rapid
development, the likes of which have not been seen in other
parts of the western world. Both the DASH-7 airplane and the
S61 helicopter have been part of this development and have
contributed to it.
The S61 has battled its way through some of the busiest years
in Greenland. It handled all the work that was required of it.
It was the first to transport people from town to town. In
addition, it was used for search and rescues, offshore operations
and transport of patients. Greenland’s development was the
reason why the need for a new type of aircraft arose. If
Greenland was to function as a modern society, it needed to
have mobility and communication to all destinations all year
round. This requirement was fulfilled by the DASH-7 aircraft.
With this, the DASH-7 has assisted in the development of
Greenland. And there is also a symbolic value in the fact that
the first two DASH-7 airplanes were bought in the same year as
Home Rule was introduced in Greenland.
”The country has become smaller, but also much bigger” says
Jacob N. Sørensen and continues “the country is connected and
in addition, development has also brought opportunities. There
are a lot of people who commute on the coast. Their daily lives
are dependent on the DASH and stable transport.”
The DASH-7 airplanes and the S61 helicopters have each made
a great difference to Greenland. Whether it has been to carry
heavy or large loads, to carry out searches or transport patients,
the S61 has done the job. The DASH has flown people back and
forth in a harsh climate where most other airplanes would have
given up.
“The S61 and the DASH-7 have meant everything to Greenland.
Greenland wouldn’t be the same without these aircraft.
They helped to create the links between the towns. These two
aircraft connected the country,” concludes Jørgen Ancher Høy.
KAL Sikorsky pitsaaquterpassuaqarpoq.
Allaammi pisariaqassappat puttasinnaavoq.
DK Sikorskyen har mange fortræffelige egenskaber.
Den kan endda om nødvendigt flyde.
GB The Sikorsky has many outstanding characteristics.
It can even float, if it has to.
20
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES
Ulrikka Holm, Kalaallit Nunaanni
sexologit aappariinnullu siunner-
sortit siullersaat, tusaamasami killissanillu
qaangiipajaarluni siunnersuisartumi Joan
Ørtingimi ilinniartutut ilinniakkaminik naam-
massinnereerluni, Nuummi saaffiginnittarfit-
tut suliffeqarfissaminik ammaanissamut
piareerpoq. Tamatuma saniatigut niaqoq
kisiat piinnarnagu timikkulli najuunnerunissap
nalunartua sammiviginerullugu workshopinik
aaqqissuussisarniarpoq.
Ulrikka Holm, Grønlands første sexolog
og parterapeut, er efter endt uddan-
nelse hos den kendte og for nogen grænse-
overskridende Joan Ørting, parat til at åbne
egen konsultation i Nuuk. Derudover vil hun
arrangere workshop med fokus på kunsten at
være mere tilstede i kroppen end i hovedet.
Ulrikka Holm, Greenland’s first
sexologist and partner therapist is
ready to open her own clinic in Nuuk after
finishing her training with the famous and,
for some people, controversial Joan Ørting.
Furthermore, she will be arranging workshops
that focus on the art of being more present in
body than in mind.
Najannguaq L. Sværd, ilusiler-
suisartoq, ukioq manna siusinne-
rusukkut ilusilersukkaminik nunani allani
takutitser ngaarpoq. Takutitsineq Hollandimi
Amsterdam imi ingerlanneqarpoq, tassanilu
eqqumiitsuliortoq Bolatta Silis-Høegh peqati-
galugu puisit amii nunarsuullu kiatsikkiartor-
nera pillugit aaqqissussinermut saqqummer-
sitani aqqutigalugit tapersiissuteqarluni.
Najannguaq L. Sværd, designer, fik
tidligere på året sin debut med sine
kreationer i udlandet. Opvisningen fandt sted
i Amsterdam i Holland, hvor hun i fællesskab
med kunstneren Bolatta Silis-Høegh bidrog
med et indslag ved et arrangement med fokus
på sælskind og global opvarmning.
Earlier this year, Najannguaq L. Sværd,
designer, debuted with her creations
abroad. The show took place in
Amsterdam in the Netherlands, where she
joined with artist Bolatta Silis-Høegh with a
presentation at an arrangement focusing on
seal skin and global warming.
Ilusilersuisartoq Nauja Lynge
Lyngesen, Ulrik Merrild aamma Hans
Per Poulsen peqatigalugit, suliffeqarfimmik
The Greenland Companymik taaguutilimmik
pilersitsivoq. Suliffeqarfik Uummannami
eqqaanilu eqalussuit amiinik pisiortorlunilu
suliareqqiisarniarpoq ilusilersukkanik tunisas-
sianut assigiinngitsunut atugassanik. Ilaatigut
skuunut timersuutinut Hummelimeersunut.
Designeren Nauja Lynge Lyngesen har
sammen med Ulrik Merrild og Hans Per
Poulsen etableret virksomheden The Green-
land Company. Selskabet skal i Uummannaq-
området indhandle og garve hajskind til
forskellige designprodukter. Heriblandt en helt
ny Hummelsportssko.
Designer Nauja Lynge Lyngesen has
founded The Greenland Company
together with Ulrik Merrild and Hans Per
Poulsen. The company is to buy and cure
shark skins in the Uummannaq region for
various designer products, e.g. Hummel
sports shoes.
Ulrikka Holm, Kalaallit Nunaanni
Ilusilersuisartoq Nauja Lynge
Ulrikka Holm Ulrikka Holm
Najannguaq L. Sværd Najannguaq L. Sværd
Nauja Lynge Lyngesen Nauja Lynge Lyngesen
C
h
r
i
s
t
i
a
n

S
c
h
u
l
t
z
-
L
o
r
e
n
t
z
e
n
C
h
r
i
s
t
i
a
n

S
c
h
u
l
t
z
-
L
o
r
e
n
t
z
e
n
S
ø
r
e
n

M
a
d
s
e
n
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 21
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES
Kuupik Kleist, Naalakkersuisut siulit-
taasuat, Inatsisartunut qinersinermi
kingullermi partiini Inuit Ataqatigiit aqquti-
galugu ajugaarujussuarpoq. Taaguunneqar-
luarneq tamanna tamanit tusaamaneqalerpoq.
Ima tusaamaneqartigilerluni, Kleist Nunani
Avannarlerni partiit saamerliunerit pinngorti-
tamillu pingaartitsisut siuttuisa ataatsimiin-
neranni ”najoqqutarisaminik” nassuiaate-
qaqquneqarluni.
Kuupik Kleist, formand for Naalak-
kersuisut, vandt med sit parti Inuit
Ataqatigiit en overvældende sejr ved sidste
landstingsvalg. En bedrift, der har givet gen-
lyd. Så meget, at Kleist på et møde for ledere
af Nordens venstreorienterede og grønne par-
tier blev bedt om at forklare ”opskriften”.
Premier Kuupik Kleist won a
convincing victory with his party,
Inuit Ataqatigiit at the last elections. This was
an accomplishment that attracted admiration.
So much so, that Kleist has been asked to
reveal the “recipe” at a meeting for leaders of
Nordic left wing and green parties.
Kenneth Høegh, Kalaallit Nunaanni
Nunalerinermut Kiffartuussivimmut
pisortaasimasoq Bangladeshimi najugaqa-
rallartoq, angerlarsinngilaq. Kisianni kaffit
sungiusimalluakkani maqaasivai. Februaarimi
Qaqortumiillatsiarnermini Høegh kaffinnger-
soq Araba kaffinik poortanik 48-nik Asiami
najukkaminut nutaamut nassiussivoq.
Kenneth Høegh, tidligere chef for Grøn-
lands Landbrugstjeneste med midlerti-
dig bopæl i Bangladesh, har ikke hjemve. Men
han savner de velkendte, sorte bønner. Under
et kort ophold i Qaqortoq i februar sendte den
kaffeglade Høegh således 48 pakker Araba
kaffe til sin nye asiatiske adresse.
Kenneth Høegh, former head of
Greenland’s Agricultural Service and
presently temporarily residing in Bangladesh,
isn’t homesick. But he misses his familiar,
brown beans. During a stay in Qaqortoq in
February, coffee-loving Høegh sent 48 packs
of Araba coffee to his new home in Asia.
Inuiaat assigiinngitsut nipilersugaan-
nik immikkut ilisimasalik Michael
Hauser inuunini tamakkerlugu kalaallit
qilaatersortarnerannik inngertarnerannillu
soqutigisaqarluartuusimavoq. Qanittukkut
Avanersuarmi qilaatersortarneq inngertar-
nerlu pillugit atuakkiani 1500-nik quppernilik
saqqummersippaa. Tamatuma peqatigisaanik
nuusiorfik ULO ukioq manna cd-nik tallimanik
qilaatersornernik qanganisaasunik imalinnik
saqqummersitsissaaq – taakkunani immius-
sat pisoqaanersaat 1906-imeersuuvoq.
Musik-etnologen Michael Hauser har
livet igennem været optaget af den
grønlandske trommedans og sang. For nylig
udgav han en 1500 sider bog om traditionen i
Thuleområdet. Samtidig sender pladeforlaget
ULO i år fem cd’er på gaden med gamle trom-
mesange – den ældste lydoptagelse er fra
1906.
All his life, music-ethnologist
Michael Hauser has been interested
in Greenlandic drum dancing and singing.
Recently he published a 1500-page book
about the tradition in the Thule region. Also
this year, the record company ULO is releasing
five CDs with old drum songs – the oldest
recording is from 1906.
Kuupik Kleist Kuupik Kleist
Kenneth Høegh
Michael Hauser c ae ause
C
h
r
i
s
t
i
a
n

S
c
h
u
l
t
z
-
L
o
r
e
n
t
z
e
n
C
h
r
i
s
t
i
a
n

S
c
h
u
l
t
z
-
L
o
r
e
n
t
z
e
n
C
h
r
i
s
t
i
a
n

S
c
h
u
l
t
z
-
L
o
r
e
n
t
z
e
n
22
+VIIRPERH1MRMRK7IVZMGIW%7
Pbone +299 32 79 13 · Pbone +299 64 70 70
www.gms.gl
'SVIHVMPPMRK
'EQTWSPYXMSRW
'SRXVEGXSVWIVZMGI
1EVMXMQIXEWOW
8VERWTSVXEXMSR
'EXIVMRK
'SRWXVYGXMSRERHTPERX
'SRWYPXERG]WIVZMGIW
It is our great pleasure to welcome you to Qaasuitsup Kommu-
nia. After the amalgamation of the municipalities on 1 January
2009 our municipality is the largest in the world in terms of area.
The almost 18,000 inhabitants in the municipality are distributed
across eight towns and 31 villages - from Siorapaluk in the north
to Attu in the south. Did you know that the name Qaasuitsup
means ‘the area that is not always light’? Most of the months
here are light, but a short period of the year is characterised by
darkness. Each of these periods creates its own special
atmosphere. We wish you a pleasant stay in our municipality
and hope that you will have many fantastic experiences that will
make you want to return.
Det er os en fornøjelse at byde dig velkommen til Qaasuitsup
Kommunia. Efter kommunesammenlægningen pr. 1. Januar 2009
er kommunen arealmæssigt den største kommune i verden.
Kommunens godt 18.000 indbyggere er fordelt i otte byer og 31
bygder, fra Siorapaluk i nord til Attu i syd. Ved du, at kommunens
grønlandske betegnelse betyder ‘området, der ikke altid er lyst’?
Hos os er de feste af månederne lyse, men en kort periode er
præget af mørketiden. Hver af disse perioder skaber en speciel
stemning, og vi ønsker dig et godt ophold i vores kommune og
håber, at du får mange skønne oplevelser, der giver dig lyst til at
vende tilbage.
Qaasuitsup Kommunia
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 23
Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq
Trådløs Internet forbindelse
Wireless Internet access
TELEpoint
Her finder du TELEpoint:
• Kangerlussuaq lufthavn
• Nuuk lufthavn
• Sømandshjemmet i Nuuk
• Café Barista i Nuuk
Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq:
• Kangerlussuarmi mittarfik
• Nuummi mittarfik
• Nuummi Sømandshjemmi
• Nuummi Café Baristami
TELEpoint is available here:
• Kangerlussuaq Airport
• Nuuk Airport
• Seamen’s Home in Nuuk
• Café Barista in Nuuk
T
M
A
1
0
0
3
1
0
Aqqusinersuaq 12
Postboks 920
3900 Nuuk
TeleIon 323088 Fax 325188
e-mail: nivi(greennet.gl
hudpleieserie - Ira Holland
100 ° 'gronne¨÷ naturlige råvarer
deraI navnet
GREENLAND
Massageolie
Bodycreme m.v.
Vi har åbent
alle ugens 7 dage
IUD




w
w
w
.
n
i
v
i
.
g
l
Blomster og dekorationer
til enhver anledning Iinder du
selvIolgelig i
Hånddekorerede lys
PR Chokolade
24
Kalaallit Nunaata isarukitsua
Ukiuni millionerpassuarni isarukitsoq timmisinnaanngitsoq
makittaarissorlu Kalaallit Nunaanni pinngortitami pisuussutinut
ilaavoq
Allattoq: Lars Maltha Rasmussen
1815-imi ukiuugaa Kalaallit Nunaanni isarukitsut kingul-
lersaat Qeqertarsuatsiaani Kitaata kujasissuaniittumi ka-
laallimit piniartumit pisarineqarpoq. Tamatuma kingorna ukiut
29-t qaangiummata juulimi 1844-mi isarukitsut aappariit man-
niliortut kingullersaat Islandip kujataani qeqertami Eldeyimi
toqunneqarput, pinngortitamilu isarukitsumik takusoqarsima-
neranik nalunaarut kingulleq New Foundlandip avataani Grand
Banksimit pisuuvoq.
Ukiuni millionerpassuarni timmiarujussuaq timmisinnaanngit-
soq isarukitsoq Atlantikup avannaani uumasuuvoq. Sumiiffiit
ilaanni, Kalaallit Nunaata, Canadap, Islandip, Norgep, Irlandip
Skotlandillu sineriaanni qeqertani qaarsuinnaasuni amerlasoor-
suullutik piaqqiortarsimapput. Kalaallit Nunaanni isarukitsoq
inuit tikinneranniilli piniagarineqarluarsimavoq, neqaa, orsua,
qiviui, amia manniilu iluaqutigineqartarsimallutik. Kisianni isa-
rukitsut inunnit piniarneqarnermik malitsigisaanik 1800-kkut
qiteqqunneranni nungutaapput.
Isarukitsup qallunaatut taaguutaa gejrfuglen norskit oqaasian-
nit ’geirfugl’-imit pisuuvoq. Geir isumaqarpoq qalugiusaq sig-
guata ilusaa malillugu. Linnép ilisimatuussutsikkut latinerisut
atsersimavaa Pinguinus impennis, tamannalu isumaqarpoq
’pingvini timmissutaasinnaasunik meqqoqanngitsoq’. Tassami
isarukitsoq aamma ’pingvin’-imik imaluunniit ’pinguin’-imik
taaneqartartutut ilisimaneqarpoq. Gejrfuglen assingunini tun-
ngavigalugu timmissanut timmisinnaanngitsunut ullumikkut
isarukitsunik taaneqartartutut ilisimaarisatsinnut nunarsuup
affaani kujallerni umiartortunit nassaarineqartunut atsiun-
neqarpoq. Timmissap kalaallisut taaguutaa ’isarukitsoq’ isu-
maqarpoq naatsunik sululik.
PISSUSILERSORIAASIA
Ilisimatuuni kisiartaalluni isarukitsumik pinngortitami misis-
suisimasoq pilattaanernillu ingerlataqarsimasoq tassaavoq Otto
Fabricius (1744-1822), palasi, pinngortitami oqaluttuarisaaner-
mik ilisimasalik, inuiaqatigiinnik pissusaannillu ilisimatooq, fi-
lologi, kiisalu ”Fauna Groenlandica”-mik atuakkiortoq. Allaase-
risai Kalaallit Nunaata kitaata kujasissuani Paamiut pigisaannit,
1770-ip missaani aqutsisuuffigisaanit, pisuupput.
Fabriciusip misissuinermini maluginiarsimavaa, isarukitsup ne-
risarinerusai tassaasut aalisagaaqqat 12-20 cm-nik angissusillit,
aalisakkallu nerisannaavi tassaasut nipisat kanassullu. Isarukit-
soq pinertussutsimigut aqqaamasinnaassutsimigullu aataamut
assersuussimavaa. Suluisa meqqui takinerit taamaallaat 10
cm-inik takissuseqarsimapput, suluilu naatsuinnaagamik qatiilu
nukeqarluartuullutik isarukitsoq immap iluani sukkasoorujus-
suullunilu qasujaatsuusimavoq. Aalisagarniatulli piginnaanini
tamakku pigilersimavai timmisinnaassutsimut taarsiullugit.
Isarukitsoq appakkut allat, soorlu appa apparlullu suli Kalaallit
Nunaanni piaqqiortartutut siammarsimasut, assigalugit ukiu-
mut ataasiinnarmik mannilisarsimavoq. Nissuni timimi tunor-
pasissuani inissisimammata isarukitsut makittaarillutik nunami
ingerlasarnerannut assingusumik nunami ingerlasarsimavoq.
Nunamiinnermini imminut ikiorsinnaarpianngitsutut pissuse-
qartarsimavoq nunaluttukkullu ingerlaniaraangami ilaatigut
suluni iluaqutiginiartariaqartarsimallugit; pisarineqaraangamili
sigguni pukutsiniutigalugit imminut illersorsinnaasarsimalluni.
ITSARNISARSIORNEQ ILALISAATILLU
Qangaanerusoq isarukitsup qanoq siammarsimatigisimanera
itsarnisarsiorluni nassaat malillugit paasineqarsimavoq. Dan-
markimi attakuni nassaat aallaavigalugit isarukitsup Danmar-
kimi uumasuusimanera aamma ilisimaneqarpoq. Canadap
kangimut sineriaani Labradorip avannaani Funk Islandimi
piaqqiorferujussuaqarsimavoq atuipilunnerup kinguneranik
1700-kkut naalerneranni piaqqiorfittut aserorneqartumik.
Tamaani assaanikkut saanikorpassuit qallorneqarsimapput.
Saanikkut saanikkullu sinnikuisa immikkoortitaartut tuu-
sinterpassuit saniatigut ullumikkut nunarsuaq tamakkerlugu
isarukitsup saarngi ilivitsut 24-t, ammit 81-t manniillu 75-it
katersugaasivinni katersugaatigineqarput.
Isarukitsoq ilaqutariit appakkut (alcidae) iluanni timmissanut
immikkuullarissunut Pinguinus-ikkunnut ilaavoq, taakkulu isa-
rukitsunut nunarsuup affaani kujallermi uumasuusunut qanit-
tumik ilaqutaanngillat. Appakkut ukiut 20-30 millionit matuma
siorna Manerassuup avannarpasinnerusortaani ineriartorsima-
nissaat tassaanngaanniillu Atlantikumut siammarsimanissaat
ilimagineqarpoq. Amerpassuit sinnikkullu asiunaveersarneqar-
simasut iluaqutigalugit ilalisaatinik ilisimatusaateqarnermit
nutaanerpaamit uppernarsarneqarsinnaasimavoq maannamut
ilimagineqareersimasutut apparluk, isarukitsumut mikisumut
eqqaanartoq, tassarpiaasoq isarukitsup ilaqutaa qaninnerpaaq.
Uissuummissutaasumik ilisimatusarnikkut aamma takutinne-
qarpoq apparluup isarukitsullu qaniginerpaasaat tassaasoq
appaliarsuk, appakkunni timmissat mikinersaat, illeqqanik im-
mikkut nerisaqartussatut ineriartorsimasoq.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 25
ISARUKITSOQ KALAALLIT NUNAANNI
Ikiariissiternerni qeriuaannartuni attakunik allanngorneqar-
pianngitsunik itsarnisarsiuut assaallutik nassaavini isarukitsup
Kalaallit Nunaata kitaata kujasissuani Kujataanit Maniitsup
avannaatungaanut, ukiuunerani sikusanngitsumi, piniagaa-
sarsimanera takutinneqarpoq. Tunumi isarukitsut pisarine-
qartartut Islandimi piaqqiortuusimanerat Kalaallit Nunaan-
nullu ingerlaartartuusimanerat ilimagineqarpoq; tamaanimi
piaqqiortarsimanerannut takussutissaqanngimmat. Kalaallit
Nunaanni isarukitsut saarnginik nassaat annersaat Nuup Ka-
ngerluata anigguani qeqertani pingasunit pisuupput, taakku-
nani isarukitsut saarngi 100-t sinneqartut nassaarineqarsimam-
mata. Qeqertat nassaarfiusut ilaat tassaavoq Illuerunnerit
(Håbets Ø), ajoqersuiartortut siullersaata Kalaallit Nunaannilu
aqutsisup Hans Egedep ukiuni arfineq-marlunni siullerni naju-
gaqarfigisimasaani. Taamaattumik palasip illuani isarukitsut
akuttunngitsumik sassaalliutigineqartarsimanissaat takorloor-
neqarsinnaavoq.
1980-ikkunni Qeqertarsuup Tunuani Qeqertasussummi isaru-
kitsut saarnginik pingasunik nassaatigut ilaatigut isarukitsut
ukiut 4500-t ingerlaneranni inunnit piniagaasimanerat ilaati-
gullu isarukitsut 1350-imit 1800-mut atuussimasumut sanilliul-
lugu Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani avannarparnerusar-
simagunarnerat takutinneqarpoq. Ukioq 2400 miss. Kr. in.
sioqqullugu Kalaallit Nunaat nunasiffigineqaqqilerpoq inuillu
Saqqaq-kulturimeersut Kitaa tamakkerlugu siaruaatilertorsi-
mapput.
Taamani isarukitsut Kitaani piaqqiortarsimanissaat ilimagisa-
riaqarpoq mianernarluinnartuusimassappullu piniagaanissamut
uumasunullu kiisortunut naleqqussarsimannginnertik pissu-
tigalugu. Piaqqiorfiit tikikkuminartut ilarpassuisa atuipiluffi-
gineqarsimanissaat ilimanarluinnarpoq. Piniarneq tamanna
Europamiut tikinnerisigut ingasaalluinnarlugu ingerlanneqa-
lerpoq. Kisianni Kalaallit Nunaanni piaqqiortartutut imaali-
allaannaq nungutaanngilaq, 1700-kkut naalerneranni suli
Paamiut Sisimiullu eqqaanni amerlanngikkaluanik patajasunilli
piaqqiortoqarsimaneranut toqqaannartuunngitsumik uppernar-
saatissaqarmat.
Kalaallit Nunaanni piaqqiortut nungutaareeraluartut Kalaallit
Nunaanni isarukitsorniartarneq ingerlaannarsinnaasimavoq.
1700-kkunnit 1815 tikillugu Kitaani kujasissuani isarukitsut
pisarineqartartut tassaasimagunarput Labradorimeersut nag-
gataatigullu Islandimeersut ukiisimasut.
KAL Takusassat qaqutigoortut: isarukitsut qaqutigoortut
kiverneqarsimasut.
DK Et sjældent syn: et par sjældne, udstoppede gejrfugle i
samme opstilling.
GB A rare sight: a pair of rare, stuffed great auks in the same
mount.
ISARUKITSOQ PILLUGU PAASISSUTISSAT
Isarukitsoq 85 cm angullugit angissuseqalersinnaasoq 5 kii-
lullu missaanni oqimaassuseqalersinnaasoq apparlummut
angisoorujussuarmut assingusimavoq. Piaqqinermi nalaani
apparluttut qalipaateqartarsimavoq, qaava qernertuulluni
saavatalu ataatungaa qaqortuulluni. Tamatuma saniati-
gut niaqqumi saneraani sigguminiit isimi qulaat tikillugu
qaqortortaqartarsimavoq. Siggui amilimaartuusimapput
portusuut 9 cm-inik takissusillit qanialu sungaartumik
qalipaateqarsimalluni. Niui, isigai kukiilu qernertuup-
put anguffasiilu kajortumik taartumik qalipaateqarlutik.
Ukiorsiutiminik meqqoqaleraangami meqqui qaqortuune-
rusarsimapput, niaquatalu qaqortortaa kajortunik meq-
qoqartitilersarsimalluni. Isarukitsut piaraanerit utoqqaat
ukiorsiutaasa meqquinut eqqaanartunik meqqoqartarsimap-
put.
26
Den grønlandske pingvin
I millioner af år var den flyveløse og opretgående gejrfugl
en del af den grønlandske naturrigdom
Af Lars Maltha Rasmussen
KAL Isarukitsoq timmi sin-
naan nginnini makitta-
rillunilu ingerlasarnini
pillu git Kalaallit Nunaata
isarukitsuanik taaneqar-
poq.
DK Gejrfuglen kunne ikke
flyve, og da den havde
en opret gående gang
blev den kaldt den
grønlandske pingvin.
GB The great auk could not
fly and as it had an erect
posture it was called the
Greenlandic penguin.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 27
En grønlandsk fanger fra Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset)
på Grønlands sydvestkyst fangede i vinteren 1815 den
sidste gejrfugl i Grønland. 29 år senere, i juli 1844, blev det sid-
ste rugende par gejrfugle aflivet på øen Eldey syd for Island, og
den sidste rapporterede observation af en gejrfugl i naturen er
fra 1852 på Grand Banks ud for Newfoundland.
I mange millioner år levede den store og flyveløse gejrfugl i
Nordatlanten. Nogle steder ynglede den i enorme kolonier på
klippeøer ud for kysterne af Grønland, Canada, Island, Norge,
Irland og Skotland. I Grønland var gejrfuglen fra inuits ankomst
et eftertragtet fangstdyr, hvor man udnyttede dens kød, fedt,
dun, skind og æg. Men i midten af 1800-tallet uddøde den på
grund af menneskets forfølgelse.
Gejrfuglens navn stammer fra norsk ’geirfugl’. Geir betyder
spyd efter næbbets form. Linné gav den sit videnskabelige la-
tinske navn Pinguinus impennis, hvilket betyder ’pingvin uden
svingfjer’. Gejrfuglen var nemlig også kendt under navnet ’ping-
vin’ eller ’pinguin’. På grund af ligheden lagde gejrfuglen navn
til den store gruppe af flyveløse fugle, som vi i dag kender som
pingviner, da søfolk opdagede dem på den sydlige halvkugle.
Fuglens grønlandske navn er ’isarukitsoq’, hvilket betyder den
stumpvingede.
ADFÆRD
Den eneste videnskabsmand, der iagttog gejrfuglen i naturen
og foretog dissektioner, var Otto Fabricius (1744-1822), der var
præst, naturhistoriker, etnograf, filolog, og forfatter til ”Fauna
Groenlandica”. Hans beskrivelser stammer fra Paamiut distrikt i
Sydvestgrønland, hvor han var administrator omkring 1770.
Fabricius iagttog, at fuglens føde især var småfisk med en
længde på 12-20 cm, og de foretrukne arter var stenbider og
ulk. Han sammenlignede gejrfuglens udholdenhed og evne til
at dykke med en grønlandssæls. De længste svingfjer var kun
10 cm lange, og med de korte vinger og en kraftig brystmusku-
latur var gejrfuglen meget hurtig og udholdende under vandet.
Men disse egenskaber som fiskejæger var opnået på bekostning
af evnen til at flyve.
Gejrfuglen har, ligesom andre alkefugle som polarlomvie og
alk, der endnu er udbredte som ynglefugle i Grønland, lagt et
enkelt æg om året. På grund af benenes placering langt tilbage
på kroppen har den bevæget sig på land med sin pingvinlignen-
de oprette positur. Den kunne virke hjælpeløs på land og nogle
gange blev vingerne taget til hjælp for at passere vanskeligt ter-
ræn; men blev den fanget kunne den forsvare sig ved at snappe
med næbbet.
ARKÆOLOGI OG GENETIK
Gejrfuglens udbredelse i forhistorisk tid er fastslået ud fra
arkæo logiske fund. Man ved at gejrfuglen også har levet i
Danmark ud fra fund i danske køkkenmøddinger. På Funk
Island nord for Labrador på Canadas østkyst, var der en enorm
koloni indtil den blev destrueret på grund af overudnyttelse
i slutningen af 1700-tallet. Her er der blevet udgravet et stort
materiale af knogler. Foruden de mange tusinde løse knogler og
knogleres ter findes der i dag 24 hele skeletter, 81 skind og 75
æg i museumssamlinger verden over.
Gejrfuglen tilhører sin egen slægt Pinguinus inden for alkefa-
milien (alcidae), og de er ikke nærmere beslægtede med ping-
vinerne på den sydlige halvkugle. Man antager at alkene ud-
viklede sig i den nordlige del af Stillehavet for 20-30 millioner
år siden og spredte sig herfra til Atlanterhavet. Med de mange
skind og præparerede rester har den nyeste genetiske forsk-
ning kunnet bevise, at alken, der minder om en miniudgave af
gejrfuglen, netop er dens nærmeste slægtning, som man hidtil
har antaget. Meget overraskende viser forskningen også, at den
nærmeste slægtning til alk og gejrfugl er den lille søkonge, den
mindste af alkefuglene, som har specialiseret sig i at leve af
vandlopper.
GEJRFUGLEN I GRØNLAND
Arkæologiske fund fra velbevarede køkkenmøddinger i perma-
frosne jordlag viser at gejrfuglen har været jaget i Sydvestgrøn-
land fra Sydgrønland til lidt nord for Maniitsoq, hvor der har
været åbent vand om vinteren. Man formoder at fangst af fugle
i Østgrønland må have været islandske ynglefugle, der har truk-
ket til Grønland; for der er ikke tegn på at de har ynglet der. De
største fund af gejrfugleknogler fra Grønland stammer fra tre
øer i mundingen af Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), hvor
der er fundet over 100 gejrfugleknogler. En af øerne er Illue-
runnerit (Håbets Ø), hvor Hans Egede, der var den første mis-
sionær og kolonisator i Grønland, boede de første syv år. Man
kan derfor sagtens forstille sig, at gejrfugle jævnligt har været
på menukortet i præsteboligen.
Et fund af tre gejrfugleknogler fra Qeqertasussuk ved Disko
Bugt i 1980erne viser dels, at mennesker har fanget gejrfugle
igennem 4500 år, dels tyder fundet på, at gejrfuglen forekom
længere mod nord på Grønlands vestkyst end det var tilfældet
i perioden 1350-1800. Omkring 2400 f. Kr. indvandrede men-
nesker atter til Grønland og meget hurtigt spredte de sig til hele
Vestkysten med Saqqaq-kulturen.
Man må antage at gejrfuglen ynglede i Vestgrønland på dette
tidspunkt og den må have været specielt sårbar pga. sin mang-
lende tilpasning til jagt og rovdyr. Det er sandsynligt at mange
let tilgængelige ynglekolonier blev overudnyttet. En jagt, der
tog helt overhånd med europæernes indtog. Helt udryddet
som ynglefugl i Grønland blev den dog ikke med det samme,
idet der er indirekte beviser for, at der endnu i slutningen af
1700-tallet var en lille men ustabil ynglebestand i Sydvestgrøn-
land på vestkysten nær Paamiut og Sisimiut.
Selv efter at gejrfuglen blev udryddet som ynglefugl i Grønland
kunne den grønlandske fangst imidlertid fortsætte. I 1700-tallet
og frem til 1815 var fangsten i Sydvestgrønland formentlig ba-
seret på overvintrede fugle fra Labrador og til sidst fra Island.
FAKTA OM GEJRFUGLEN
Gejrfuglen lignede en kæmpe alk med en højde på op til
85 cm og en vægt på omkring 5 kg. I yngledragten havde
den grundlæggende samme farver som en alk, med skin-
nende sort overside og hvid underside. Dertil havde den på
begge sider af hovedet et stort hvidt felt fra næbbet og hen
over øjet. Næbbet var smalt, højt og 9 cm langt, sort med
tværgående furer og den var helt gul inde i mundhulen.
Ben, fødder og kløer var sorte og svømmehuden brunsort.
I vinterdragten var de hvide fjer mere udbredte, og der var
isprængt brune fjer i den hvide plet på hovedet. Ungfuglene
lignede de gamle i vinterdragt.
28
Greenland’s penguin
For millions of years, the erect, flightless great auk
was part of Greenland’s richly diverse nature
By Lars Maltha Rasmussen
In the winter of 1815, a Greenlandic hunter from
Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) on the south-western
coast of Greenland caught the last great auk in the country.
29 years later, in July 1844, the last nesting pair was killed
on the island of Eldey, south of Iceland and the last reported
observation of a great auk in the wild is from 1852 on the
Grand Banks off Newfoundland.
For many millions of years, the large, flightless great auk lived
in the North Atlantic. It nested in several places in enormous
colonies on rocky islands off the coasts of Greenland, Canada,
Iceland, Norway, Ireland and Scotland. When the Inuit arrived
in Greenland, the great auk became a favourite bird of prey,
where the meat, fat, down, skin and eggs were used. But in the
middle of the 1800s it was hunted to extinction by humans.
The Norse name for the great auk was geirfugl. Geir means
spear, which is a reference to the shape of the bill. Linné gave
it its scientific Latin name Pinguinus impennis, which means
‘penguin without flight feathers’. The great auk was also known
as ‘pingvin’ or ‘penguin’. Because of the similarity with the
great auk, its Latin name was used by mariners for the large
group of flightless birds known today as penguins when they
were discovered on the southern hemisphere. The bird’s
Greenlandic name is isarukitsoq, which means ‘stump-winged’.
BEHAVIOUR
The only scientist to study the great auk in the wild and
carry out dissections was Otto Fabricius (1744-1822). He was
a clergyman, natural history expert, ethnographer, philologist
and author of Fauna Groenlandica. His accounts come from
the district of Paamiut in south-west Greenland where he was
administrator in about 1770.
Fabricius observed that the bird’s food consisted mainly of
small fish 12-20 cm long and the preferred species were
lumpfish and shorthorn sculpin. He compared the great auk’s
endurance and ability to dive with that of a harp seal. The
longest flight feathers were only 10 cm long and with its short
wings and powerful breast muscles, the great auk was very fast
and enduring under water. But these skills at catching fish were
achieved at the cost of flying.
The great auk laid a single egg each year, as do other auks like
the guillemot and the razorbill, which are still widespread
breeding birds in
Greenland. Because
of the way the legs are positioned far back on the
body, it moved around on land with a penguin-like,
erect posture. It could seem helpless on land and
sometimes the wings were used to help getting over
difficult terrain; if it got caught, it could defend itself by
snapping with its bill.
ARCHAEOLOGY AND GENETICS
The prevalence of great auks in prehistoric times has
been determined from archaeological finds. We know
that the great auk also lived in Denmark from finds in
Danish kitchen middens. An enormous colony existed
on Funk Island north of Labrador on Canada’s east coast
until it was destroyed by overexploitation at the end of
the 1700s. A large amount of material containing bones
was dug out here. In addition to many thousands of lose
bones and bone remains, there are today 24 whole skeletons,
81 skins and 75 eggs in museums and collections around the
world.
The great auk belongs to its own species Pinguinus within the
family of auks (alcidae) and they are not closely related to the
penguins in the southern hemisphere. It is thought that the
auks evolved in the northern part of the Pacific 20-30 million
years ago and then spread to the Atlantic. Using the many
skins and preserved remains, most recent genetic research
has confirmed previous assumptions that the razorbill, which
resembles a miniature great auk, is its closest relative. Most
surprising, studies also showed that the closest relative to the
razorbill and the great auk is the little dovekie, the smallest of
all the auks, which has specialized in living on water fleas.
THE GREAT AUK IN GREENLAND
Archaeological finds from well-preserved kitchen middens
found in layers of permafrost show that the great auk has been
hunted in Southwest Greenland from the south up to just north
of Maniitsoq, where there was open water in the winter. It is
assumed that birds caught in East Greenland must have been
Icelandic breeding birds that migrated to Greenland, because
there is no sign that they nested there. The biggest find of great
auk bones in Greenland comes from three islands in the mouth
of Nuup Kangerlua (Godthåb Fjord), where more than 100 great
auk bones were found. One of the islands is Illuerunnerit (Hope
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 29
Island) where Hans Egede, the
first missionary and coloniser in
Greenland, lived for the first seven
years. It is therefore easy to imagine that
great auks were often on the menu at the
vicarage.
A find of three great auk bones from Qeqertasussuk in Disko
Bay in the 1980s showed that humans had been hunting great
auks for 4500 years. The find also indicated that the great auk
lived further to the north on Greenland’s west coast than
was the case from 1350-1800. Around 2400 B.C. humans
immigrated again to Greenland and they quickly spread to the
entire west coast with the Saqqaq Culture.
It must be presumed that the great auk bred in West
Greenland at this time and it must have been particularly
vulnerable because of its lack of adaptation to hunting and
predators. It is probable that many, easily-accessible breeding
colonies were over-exploited. This exploitation got out of hand,
when the Europeans arrived. The birds were not completely
eradicated as breeding birds at once; there is indirect proof of a
small, but unstable breeding population at the end of the 1700s
in Southwest Greenland on the west coast near Paamiut and
Sisimiut.
Even after the breeding population of the great auk was
exterminated in Greenland it could still be hunted. In the
1700s and up until 1815 hunting in Southwest Greenland was
probably based on overwintering birds from Labrador and, at
the end, from Iceland.

KAL Titartagaq qaqutigoortoq: Isarukitsut imaani mitsimasut.
DK En sjælden tegning: Svømmende gejrfugle.
GB A rare drawing: great auks swimming.
FACTS ABOUT THE GREAT AUK
The great auk resembled a gigantic razorbill with a
height of up to 85 cm and a weight of about 5 kilos. In
the breeding season it was basically the same colour as a
razorbill with a glossy black back and a white stomach.
It also had large white patches on each side of its head from
the bill and up over the eye. The bill was narrow, high
and about 9 cm long, back with grooves and yellow at the
corners of the mouth. Legs, feet and claws were black and
with black-brown webbing. In the winter there were more
white feathers in the plumage and the white patch on the
head was speckled with brown feathers. The winter
plumage of the young birds was the same as that of the
old birds.
30
%/8(:$7(5*5((1/$1'
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk
Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk
Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk
Blue Water Greenland blev etableret i Grønland
i 1988 og er i dag repræsenteret med egne
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
Servicen der tilbydes grønlandske hrmaer og
privatpersoner omfatter transport af fødevarer
og stykgods pr. skib og fy til og fra Danmark
såvel som resten af verden. Desuden tilbydes
toldbehandling, vareforsikring, oplagring
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv
dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for
klarering af trawlere og skibe, som anløber de
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer
lodsassistance, kajplads, stevedoring, cate-
ring, mandskabsskift, bestilling af diverse
forsyninger til skibene såvel som reservation
af fy, hotel, m.v. til ofhcerer og besætning.
Blue Water optræder som agent for Lloyd´s.
Blue Water Greenlands veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
Inuusuttunut piukkunnartut
timersortartorpalaartullu
North Atlantic Fur Group, sulif-
feqarfittut namminersortutut
suliffeqarfik pisortanit pigineqartoq Great
Greenland sinnerlugu puisit amiinik nu-
narsuarmut tamarmut nioqquteqartartoq,
qaatiguunik, meeqqat atisaannik taski nillu
ilusilersoriikkanik namminerisanik misilii-
lerpoq. Suliffeqarfiup qanittukkut ilusiler-
sukkat B-Hamburg Kollektionimik taasat
– ilusilersuisartoq Bente Houmann Ander-
sen ullumikkut Tysklandimi Hamburgimi
najugaqartoq malillugu katitikkamik atser-
neqartut – tamanut saqqummiuppai. Bente
Houmann ukiuni arlalinni Great Greenlandip
ataatsimoortuliaanik aamma ilusiler-
suisuusarsimavoq. Nittarsaassinermili
ilisarnaat nutaaq aqqutigalugu niuernermi
ilusilersukkat allaanerussuteqalaarput.
Tamatumani ilusilersukkat inuusuttunut
piukkunnarnerunissaat timersortartorpa-
laarnerunissaallu siunniunneqarsimasoq
Katrine Pedersen, North Atlantic Fur Group-
imi tuniniaanermut pisortaq, oqarpoq.
31 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Ung og sporty
North Atlantic Fur Group, der som
privat virksomhed sælger sælskind
for det offentligt ejede Great Greenland til
hele verden, forsøger sig nu med sine egne
færdigdesignede kollektioner inden for
jakker, børnetøj og tasker. Virksomheden
præsenterede for nylig sin B-Hamborg
Kollektion – et sammensat navn efter
designeren Bente Houmann Andersen,
som bor i Hamborg i Tyskland. Hun har i
flere år også designet Great Greenlands
kollektioner. Under det nye brandnavn er
stilen dog noget anderledes. Her satses der
på det sporty og mere ungdommelige snit,
lyder det fra Katrine Pedersen, salgschef i
North Atlantic Fur Group.
32
Young and sporty
North Atlantic Fur Group, which is
a private company that sells seal
skins all over the world on behalf of the
publicly-owned Great Greenland, is going
to give its own readymade collections with
jackets, children’s clothes and bags a try.
The company recently presented its
B-Hamburg Collection – named after
designer Bente Houmann Andersen, who
lives in Hamburg in Germany. For several
years she has also designed Great
Greenland’s collections. But the style of the
new brand is different. The focus here is
on sporty and more youthful designs, says
Katrine Pedersen, sales manager at North
Atlantic Fur Group.
33 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
34
Ilulissat
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: conference@hotel-arctic.gl
www.hotelarctic.com
BBQ på terrassen med direkte
udsigt til UNESCO verdensarv
Mandage og lørdage i sæsonen (fra første lørdag i juni) byder
hotellets Restaurant Ulo på 2 specielle gourmetoplevelser, nemlig
den store barbecue på hotellets terrasse (lørdage) samt den store
aftenbuffet med grønlandske specialiteter (mandage).
Begge arrangementer byder samtidig på en meget
appetitvækkende udsigt over isfjorden.
Besøg www.hotelarctic.com og få
en opdateret udsigt over Isfjorden
fra hotellets webkamera.
Vi byder på en eventyrlig
oplevelse for alle dine sanser
Hotel Arctic er på rigtig mange måder det bedste udgangspunkt for
eventyr. Ude i naturen, i dit stille sind eller i fælles flok, når det
gælder.
Vores gæster giver os ret gang på gang, så tag os med i over -
vej elserne næste gang du ønsker en god overnatning i pagt
med naturen - 250 km nord for Polarcirklen. TIKILLUARIT.
D
e
t
e
r
i
k
k
e
u
d
e
n
g
ru
n
d
at
vores hotelvideo i 2010 har vundet prisen
som
verdens bedste - se videoen

w
w
w
.h
o
t
e
l
a
r
c
t
i
c
.
c
o
m
35 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Mittarfiinnaanngitsoq
Allattut : Siw Møller-Kristensen aamma Jesper Kunuk Egede
Kangerlussuaq Kalaallit Nunaata sinneranut isaaffit-
tut pingaarnersaaginnanngilaq. Avatangiiserisaa pis-
sanganarluinnartuuvoq. Ulluni arlalinni ajornanngitsumik
paasisassarsiorluni angalasoqarsinnaavoq. Tulliutut qilanaar-
tuutissatut isigineqarsinnaapput. Kangerlussuarmi eqqaanilu
angalanerit pillugit annertunerusumik atuagassat wogac.
comimi atuarneqarsinnaapput.
KAL Kangerlussuarmi Sermersuaq tiki-
villugu biilertoqarsinnaavoq. Rus-
sellip sermiani sermeq portusooq
takuniagassaqqissuujuaannarpoq.
Ukiup qanoq ilinera apeqqutaa-
tinnagu Russellip sermia taama
qanitsigalugu isiginnaarlugu
alutornarluinnartuuvoq.
DK I Kangerlussuaq kan man køre
med bil helt ind til Indlandsisen.
Den høje ismur ved Russell
gletscheren er altid et besøg værd.
Det er – uanset årstid – en fantas-
tisk oplevelse at opleve Russell
gletscheren på tæt hold.
GB In Kangerlussuaq you can drive all
the way in to the inland ice by car.
The high wall of ice at the Russell
Glacier is always worth a visit.
Regardless of the time of year,
experiencing the Russell Glacier
at close quarters is a fantastic
experience.
C
h
r
i
s
t
i
n
a

L
y
n
g
b
y
e
36
KAL Kangerlussuarmi katersugaasivik alianaatsoq aqqutigalugu Kalaallit
Nunaanni timmisartornerup oqaluttuassartaa kingumut qiviarluni misis-
suataarneqarsinnaavoq. Ilisimasassarpassuit pissarsiarineqarsinnaapput
katersugaasivillu eriagisassarpassuaateqarpoq nuannerluinnartunik.
DK Det hyggelige museum i Kangerlussuaq tager dig med på en tur tilbage
i flyvningens historie i Grønland. Der er en overflod af viden at hente, og
museet er fuld af hyggelige klenodier.
GB The cosy museum in Kangerlussuaq takes you back through
aviation history in Greenland. There is a wealth of knowledge
here and the museum is full of interesting treasures.
Mere end en lufthavn
Af Siw Møller-Kristensen og Jesper Kunuk Egede
Kangerlussuaq er mere end hovedporten til det øvrige
Grønland. Området er vildt spændende. Man kan sagtens
gå på opdagelse i flere dage. Her en smagsprøve.
Læs mere om turene i Kangerlussuaq-området på wogac.com
36
KAL Ka KK
Nu
su
ka
DK D
i
m
GB
gå på opdagelse i flere dage. Her en smagsprøve.
KAL Kangerlussuarmi umimmaat atugarissaarlutik uumasuupput. 60’ikkut
aallartinneranni umimmaat Tunumeersut 27-t timmisartumik Kangerlus-
suarmut nuunneqarput – nuussinerlu iluatsilluarsima qaaq. Ullumikkut
tamaani umimmaat 15.000-it sinnerlugit amerlassuseqarput !
DK Moskusokserne i Kangerlussuaq nyder det gode liv. I starten af 60’erne
fløj man 27 østgrønlandske moskusokser til Kangerlussuaq – og sikke
en succes. I dag er bestanden i området på over 15.000 indvider!
GB The musk-oxen in Kangerlussuaq live the good life. At the beginning
of the 60s, 27 musk-oxen from East Greenland were flown to
Kangerlussuaq – and they were a huge success. Today, the
population consists of more than 15.000 individuals!
N
o
r
d
i
c

A
d
v
e
n
t
u
r
e
T
o
m

N
ø
r
r
e
g
å
r
d

J
e
n
s
e
n
KAL Kangerlussuarmi sermersuaq alutornarluinnartoq
isikkivinnik paasiuminarnerulersitsisarpoq. Ser-
mersuarmiileraanni sermersuaq naassaanngitsutut
misinnarsisarpoq, aamma naassaanngingajattumik
isorartussuseqarpoq. 2009 aallarnerfigalugu issittumi
ilisimasassarsiortartut tumisiorlugit angalasoqarsin-
naalerpoq – piviusorpalaarnerusinnaanngilarlu!
DK Den imponerende indlandsis i Kangerlussuaq sætter
tingene i perspektiv. Når man står inde på den, virker
den uendelig, og det er den jo næsten også. Siden
2009 har man kunnet gå i polarforskernes fodspor og
overnatte i Camp Ice Cap – mere autentisk bliver det
ikke!
GB The impressive inland ice in Kangerlussuaq puts
things into perspective. When you stand on it, it
seems to be endless and it almost is. Since 2009 it
has been possible to follow in the footsteps of the
polar explorers and spend the night at Camp Ice Cap
– it doesn’t get more authentic than this!
W
O
G
A
C
More than
an airport
By Siw Møller-Kristensen and Jesper Kunuk Egede
Kangerlussuaq is more than the main
gateway to the rest of Greenland.
The surroundings are tremendously exciting and
you could easily spend several days exploring.
Here is a little taste of what you can find.
Read more about trips in the Kangerlussuaq
district at wogac.com
37 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
nd
G
T
E
KAL Neriniartarfik Roklubben ukiup qanoq ilinera apeqqutaatillugu illup iluani silamilu nerisassanik pitsavinnik sassaal-
liuteqartarpoq. Roklubben pinngortitarsuup qeqqani alianaalluinnartumik inissisimavoq, taamaammallu uumasut
neriniartarfiup igalaavisigut akuttunngitsumik isiginnaarneqarsinnaasarlutik. Nerisassiassat sassaalliutigineqartartut
ilarpassui Kangerlussuarmit eqqaanillu pisuupput – allaammi naatitat ilanngullugit !
DK Restaurant Roklubben byder på god mad både inde og ude, alt afhængig af årstiden. Roklubben ligger smukt placeret
midt i den store natur, så man kan ofte sidde og holde øje med dyrelivet fra restaurantens vinduer. En stor del af de
råvarer, der serveres, kommer fra Kangerlussuaq-området – selv grønsagerne!
GB Restaurant “Roklubben” offers good food, served inside or out depending on the time of year. Roklubben is beautifully
situated in the middle of the great natural surroundings, so you can often sit and watch the animal life from the
windows of the restaurant. A large part of the ingredients in the food that is served comes from the Kangerlussuaq
region – even the vegetables!
38
NUTAARSIASSAT · INUUSSUTIT · INUIT · TIMERSORNEQ · ASSIT · POLITIKKI
WWW.
Sermitsiaq.AG qaammammut 500.000-it sinnerlugit
pulaarneqartarami Kalaallit Nunaanni websidet
nuannarineqarnerpaartaraat!
Ouííííeríík 2, 6., Foslboks 59, 3900 Nuuk, Crøhíahd
Teí : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Maíí : emaíí@huha·íaw.cí Web : www.huha·íaw.cí
N
u
h
a

A
d
v
o
k
a
l
e
r

A
/
8
,

r
e
c
.
h
r
.

A
/
8

4
5
2
4
7
8
kommaae kajalleq
£a qtøa kommaae med maaqe fatret
oq absolat et besøq rætdI
8esøq rotes kjemmeside fot
aætmete iafotmatioa:
www.kajalleq.ql
HOTEL HVIDE FALK
45 VÆRELSER · 9 HOTEL LEJLIGHEDER · RESTAURANT HVIDE FALK · THAIRESTAURANT LOTUS · PUB FALKEREDEN
POSTBOKS 20 · 3952 ILULISSAT
+299 943343
www.hotelhvidefalk.dk
reception@hotelhvidefalk.dk
HOTELLET I CENTRUM
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 41
Aalisakkat itisoormiut nutaat
Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkat nutaat 57-it
ilisimatuunit nassaarineqarput

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen

Aalisakkat takornartat arlalissuit Kalaallit Nunaata imar-
taani nassaarineqarnerannut itisuumi aalisarnerulersi-
maneq immallu kissatsikkiartornera pissutaagunarput.
1992-imi kingullermik kisitsisoqarneranit aalisakkat takor-
nartat 57-ersuit naatsorsukkanut ilaalersimapput. Tamanna
naatsorsukkani nutaani Pinngortitaleriffimmi ilisimatuut
qallunaat kalaallillu suleqatigalugit Københavnimi Zoologisk
Museumimi aalisakkanik aqutsisup Peter Rask Møllerip inger-
lassimasaani takutinneqarpoq.
Taamaalilluni Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkat ilisi-
maarineqartut katillugit 269-inik amerlassuseqalerput.
– Aalisagarpassuit nutaat takkussimanerannut silap pissu-
saata allanngornera pissutaanerassallugu mianersuutigaarput,
taamaattorli aalisakkat nutaat kiannerulersimanera pissuti-
gigunarlugu takkussimasut tallimat missaanniipput. Tamakku
tassaapput laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske aamma snippe,
Peter Rask Møller oqarpoq.
NUTAARTAAT
Aalisakkat Kalaallit Nunaata imartaani nutaajusut 57-it assi-
giinngitsutigut ”nutaajupput”. Aalisakkat ilaat 47-t nunarsuup
sinnerani ilisimaneqareerput, nunattali imartaani nutaajullutik.
Tamatuma akerlianik qulit nutaarluinnaapput ilisimatuussut-
sikkullu siornatigut allaaserineqarsimanatik.
Aalisakkat ilaat tallimaannaat issittormiuupput – immap naqqa-
ni quassuup Canadap Kalaallit Nunaatalu aamma Kalaallit Nu-
naata Islandillu akornatigoortup avannaani immami nillertumi
taamaallaat uumasuusartut. Sinneri immami kissarnerulaar-
tumi uumasuunerusarput.
Aalisakkat nutaat amerlanersaat itisoormiuupput, 400 me-
terinik itissusilimmit ammullu uumasuusartut. Tamatumani
assersuutigalugu pineqarput eqalussuit nutaat islandsk katte-
haj aamma portugisisk fløjlshaj. Eqalussuit taakku maanna
saqqummernerannut ilisimatusaatigalugu umiarsuit inuussutis-
sarsiutigalugulu aalisartut itisuumi aalisarnerulersimanerat
pissutaasinnaavoq.
Silap pissusaa pillugu ilisimatusarnermi aalisakkat kissassuser-
lu qulequttatut nutaajunngillat. Kalaallit Nunaanni saarulleqas-
sutsip allanngorarnera qangali pisartuuvoq, assersuutigalugulu
1920-40-kkunni saarulleqarujussuarneranut kiannerunera pis-
sutaatinneqartarluni, tamatumalu kingorna saarullikinneruler-
simaneranut nillernerulersimanera pissutaalluni.
KAL Eqalussuit Portugisisk fløjlshaj.
DK Portugisisk fløjlshaj.
GB Portuguese shark.
H
e
n
r
i
k

C
a
r
l
42
Nye fiskearter i dybet
Forskere har opdaget 57 nye fiskearter i havet omkring Grønland
Af Christian Schultz-Lorentzen
Øget fiskeri på dybt vand og stigende havtemperaturer er
formentlig årsag til, at en række nye fiskearter har gjort
sit indtog i grønlandske farvande.
Siden den sidste optælling i 1992 er hele 57 arter kommet til.
Det viser en ny opgørelse foretaget af fiskekurator Peter Rask
Møller fra Zoologisk Museum i København i samarbejde med
danske og grønlandske forskere på Grønlands Naturinstitut.
Dermed er der nu i alt 269 kendte fiskearter i grønlandske far-
vande.
– Vi er forsigtige med at annoncere, at de mange nye arter skyl-
des klimaændringer, men der er dog cirka fem nye arter, som
sandsynligvist er kommet til på grund af øgede temperaturer.
Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snip-
pe, siger Peter Rask Møller.
DE NYE ARTER
De 57 nye grønlandske fiskearter er ”nye” på forskellige måder.
De 47 af arterne er kendte arter på verdensplan, men er nye i
grønlandske farvande. Til gengæld er 10 arter fuldstændig nye
og ikke tidligere beskrevet af videnskaben.
Kun fem af arterne er arktiske – det vil sige, at de kun forekom-
mer i det kolde vand nord for de undersøiske højderygge, der
løber mellem Canada og Grønland og Grønland og Island.
Resten er arter, der trives bedst i lidt lunere vand.
Langt de fleste nye arter er dybhavsfisk, der lever fra omkring
400 meters dybde og nedefter. Det gælder for eksempel to nye
hajarter, islandsk kattehaj og portugisisk fløjlshaj. Årsagen til,
at disse arter dukker op nu, kan skyldes øget dybhavsfiskeri
foretaget af både forskningsskibe og erhvervsfiskere.
Fisk og temperatur er ikke noget nyt tema i klimaforskningen.
Svingningerne i Grønlands torskebestande er en klassiker, hvor
store forekomster i for eksempel 1920-40-erne tilskrives et var-
mere klima, mens nedgangen derefter skyldes koldere klima.
KAL Eqalussuaq Islandsk kattehaj – Kalaallit
Nunaata eqqaani eqalussuit nutaat ilaat.
DK Islandsk kattehaj – en af de nye hajer
ved Grønland.
GB Icelandic cat shark – one of the new
sharks in Greenland.
P
i
n
n
g
o
r
t
i
t
a
l
e
r
i
f
f
i
k

/

G
r
ø
n
l
a
n
d
s

N
a
t
u
r
i
n
s
t
i
t
u
t

/

G
r
e
e
n
l
a
n
d

I
n
s
i
t
u
t
e

o
f

N
a
t
u
r
e
KAL Aalisagaq itisoormioq Dybhavstudse fisk
– 2009-mi Kalaallit Nunaata imar taani
siullerpaamik pisarineqartoq.
DK Dybhavstudsefisk – fanget for første
gang i grønlandske farvande i 2009.
GB Linophryne bicornis – caught for
the first time in the waters around
Greenland in 2009.
New fish species
in the depths of the ocean
Scientists have discovered 57 new species of fish
in the waters around Greenland

By Christian Schultz-Lorentzen
Increased fishing in deep waters and rising sea
temperatures are probably why a series of new species
of fish have made their entry into Greenlandic waters.
Since the last count in 1992 all of 57 species have turned up.
This was shown in a new count carried out by Fish Curator
Peter Rask Møller from Zoological Museum in Copenhagen in
cooperation with Danish and Greenlandic researchers at the
Greenland Institute of Nature.
With this, there is now a total of 269 known species of fish in
Greenlandic waters.
– We are cautious about stating that the many new species are
here due to climate changes, but there are about five new
species that have probably come due to increased temperatures.
They are Mueller’s pearlside, whiting, blackbelly rosefish,
angler and snake pipefish, says Peter Rask Møller.
THE NEW SPECIES
The 57 new Greenlandic fish species are “new” in different
ways. 47 of them are species which are known around the
world, but are new in Greenlandic waters. On the other hand,
10 species are completely new and have not previously been
described by science.
Only five of the species are Arctic fish, i.e. they are not found
in the cold waters north of the sub-marine ridge that runs
between Canada and Greenland and Greenland and Iceland.
The others are species that thrive in somewhat warmer water.
By far the majority of the new species are deep water fish
which live at a depth of 400 metres or more. This applies to e.g.
two new species of shark, the Icelandic cat shark and the
Portuguese shark. The reason why these species are turning up
now is because of increased deep water fishing by scientific
vessels and by the fishing industry.
Fish and temperature are not new themes for climate research.
The fluctuation in Greenland’s cod population is a classic,
where the huge stocks for example in the 1920-40s were
attributed to a warmer climate, while the following decline
was due to a colder climate.
43 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
H
e
n
r
i
k

C
a
r
l

/

P
e
t
e
r

R
a
s
k

M
ø
l
l
e
r
NunaMinerals A/S
Issortarfimmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland
Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10
E-mail: info@nunaminerals.com · www.nunaminerals.com
2010 focus:
• Nuuk Gold Province
• Nanortalik Gold Province
• Thule Iron Province
• Rare Earth Elements
• Diamonds
Photo from Storø Gold Deposit
Qingaaq prospect in the background.
Royal Arctic Line A/S-imi atorfk
suliassallu pissangartut toqqakkit
Få udfordringer og en spændende
karriere i Royal Arctic Line A/S
ral.gl
46
WORLD
OF GREENLAND
World of Greenland
Kussangajaannguaq 7, Postboks 109, 3952 Ilulissat
Tlf. +299 94 43 00, Fax +299 94 43 02, info@wog.gl
Ilulissat isfjord
Unesco verdensarv
-opleves til fods, til
vands og fra luften
Helikoptertur: DKK 2.695,-
Sejltur mellem isfjeldene:
fra DKK 450,-
Guidet vandretur til den
fantastiske udsigt over
isfjorden: DKK 200,-
BOOK ONLINE PÅ: www.worldofgreenland.com
Eqi – den kælvende bræ
Ice Camp Eqi: DKK 1.295 per person per nat i to-perso-
ners hytte. Prisen inkluderer fuld pension i Café Victor,
sengetøj og håndklæder. Udsigt til bræen fra alle hytter.
Sejlturen til og fra Eqi koster DKK 1.595 – også som dags -
cruise med dejlig frokost.
Uovertrufne oplevelser
- lige der hvor Indlandsisen møder havet
SISIMIUT
Mød Indlandsisen og det farverige Grønland
Overnatning
Moskussafari
2 timer kr 215,-
Besøg det farverige Sisimiut, som ligger smukt
omgivet af høje fjelde og dybe fjorde. Her er
masser af muligheder; du kan vandre, tage på
fisketure og opleve livet i en grønlandsk by.
Prøv f.eks.:
Vi kører ud i fjeldet og spejder
efter det spændende arktiske
dyreliv
Polar Lodge - centralt beliggende,
nyistandsat, internet.
Old Camp - vandrehjem i
hyggelige omgivelser.
Læs mere på
www.wogac.com
Assaqutaq og hvaler
Vi besøger den forladte bygd Assaqutaq og
spejder efter hvaler. 3 timer kr 795,-
Indlandsisen
5 timer kr 550,-
2 dage kr 1790,-
Camp Ice Cap
Inkl. alt udstyr, mad og transport
Tur Til Indlandsisen Punkt 660
KANGERLUSSUAQ - Eventyret ved Indlandsisen begynder her
KANGERLUSSUAQ
kontor og shop
Telefon +299 841648
SISIMIUT
Kontor og shop
Telefon +299 863000
info@wogac.com
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 47
NEWS
Nunaqarfinnit illoqarfinnut
Taamatut ingerlasoqarnera sivitsor-
tumi atuussimavoq, ukiunili aggersuni
suli malunnarnerulissalluni: Nunaqarfinnit
illoqarfinnut nutserarneq. Tamanna innut-
taasut nuttarnerannik misissuinermi nutaami
takutinneqarpoq, ineriartornerlu tamanna qa-
noq iliuuseqarfigineqanngippat nunaqarfinni
innuttaasut ullumikkut 9000-inik amerlas-
suseqartut ukiut tulliuttut 20-t ingerlaneranni
affaannanngoratarsinnaanerat misissuiner-
mit eqqoriarneqarpoq.
Pingaartumik inuusuttut 15-init 25-nut ukiul-
lit illoqarfinnut nutserarput. Taakkunani
pingaartumik arnat nuttarsinnaassuseqar-
nerupput. Tamannalu ima annertutigisumik
pisarpoq allaat nunaqarfiit arlallit arnanik
amigaateqalersinnaanerat eqqoriarneqarluni.
Tamatuma peqatigisaanik nunaqarfinni in-
nuttaasut utoqqartaat amerliartussapput,
inuusuttulli inuussutissarsiutinik ingerlat-
sisuuniartussaagaluit ikiliartussallutik.
Fra land til by
Tendensen har været der længe,
men vil de kommende år accelerere:
Flytningen fra bygd til by. Det viser en ny
mobilitetsundersøgelse, som forudser, at
bygdernes nuværende befolkning på 9000
borgere risikerer at blive halveret de næste
20 år, hvis der ikke sættes ind for at vende
udviklingen.
Det er særligt de unge i alderen 15 til 25
år, som søger ind mod byerne. Heraf er det
især kvinderne, som er mobile. Det sker i et
så stort omfang, at flere bygder forudses at
komme i underskud med kvinder. Samtidig
vil ældrebefolkningen i bygderne vokse,
mens gruppen af unge, der skulle være
erhvervsbærende, reduceres.
From countryside to town
The tendency has been there for a
while, but it’s going to accelerate in
coming years: the move from village to town.
This is shown in the results of a new mobility
survey, which predicts that the present
population of the villages, about 9000
citizens, will be reduced by half in the next
20 years, unless steps are taken to turn the
development.
It is particularly young people aged 15 to 25
who are moving to the towns. Especially the
women are mobile. This is happening to
such an extent that a shortage of women
is forecast for several villages. At the same
time, the elderly section of the population in
the villages will increase, while the number
of young people who should be sustaining
the workforce is being reduced.
Kuultisiorfik ammaqqippoq
Kalaallit Nunaanni kuultisiorfiit si-
ullersaat, Nalunaq, Nanortallip
eqqaani Napasorsuup Qooruaniittoq, maanna
ingerlatseqqilerpoq.
Taama pisoqarpoq kuultisiorfimmi piginne-
qataassutit ingerlatseqatigiiffiup Angus &
Rossip 1,5 millioner dollarsinik akilerlugit
Crew Gold Corporationimit, 2004-mi kuul-
timik tunisassiulersumit, kisiannili 2008-mi
taamaatitsiinnartumit, pisiareeraalu. Tamatu-
mani kuultimik mekaniskiusumik tunisassior-
neq pineqarpoq, tassa aatsitassat kuultimik
akullit sumiiffimmi sequtserneqariarlutik
imermik akullugit kaavitinneqartarlutik,
taamalu kuultimernit ajornannginnerusumik
immikkoortinneqarsinnaalersarlutik. Siorna-
tigut aatsitassaq kuultimik akulik Canadami
suliarinnittarfimmut umiarsuit atorlugit as-
sartorneqartaraluarpoq.
Kuultisiorfiup sulisartunut 60-it missaanniit-
tunut suliassaqartitsinissaa naatsorsuutigi-
neqarpoq.
Guldmine genåbner
Grønlands første guldmine, Nalunaq
i Kirkespirdalen ved Nanortalik, kom-
mer nu igen i aktivitet.
Det sker efter, at selskabet Angus & Ross
for 1,5 millioner dollars har købt aktierne
i guldminen af Crew Gold Corporation, der
startede guldproduktionen i 2004, men
smed håndklædet i ringen i 2008. Der er
tale om en mekanisk guldproduktion, hvor
malmen knuses på stedet, iblandes vand og
centrifugeres, hvorved de lettere guldstykker
adskilles fra det øvrige materiale. Tidligere
blev malmen sejlet til et oparbejdningsanlæg
i Canada.
Minen ventes at beskæftige omkring 60 med-
arbejdere.
Gold mine re-opens
Greenland’s first gold mine, Nalunaq
in Kirkespirdalen near Nanortalik, is
to become active again.
This follows the purchase by Angus & Ross
of stocks in the gold mine from Crew Gold
Corporation for USD 1.5 mill. The mine
started gold production in 2004 but threw in
the towel in 2008. The gold will be produced
using a mechanical process, where the ore
is crushed on site, mixed with water and
centrifuged, which separates the gold
particles from the rest of the material.
Previously, the ore was sent to Canada to be
refined.
The mine is expected to employ about 60
people.
KAL Aatsitassarsiorfimmi sulisartut Nalunami sulisut.
DK Minemedarbejdere på arbejde i Nalunaq.
GB Miners at work in Nalunaq.
C
r
e
w

G
o
l
d

C
o
r
p
o
r
a
t
i
o
n
48
Nunarsuarmut tamarmut
Piffissami kalaallisut atuakkiornerup
ajornartorsiortutut inuppassuarnit
nalilerneqarfigisaani Kalaallit Nunaannilu
naqiterisitsisarfiup, Atuakkiorfiup, matul-
luni atuukkunnaarfigisimasaani kalaallisut
oqaatsit qanoq ingerlalluartigisinnaanerat
ernummatigineqalerpoq. Pissutsit atugas-
sarititaasullu ataavalersut taamaakkaluartut
naqiterisitsisarfeeraq ataatsimik piginnittulik
Milik Publishing atuakkianik eqqumiitsulior-
torpalaartunik arlalinnik saqqummersitsivoq.
Naqiterisitsisarfillu eqquilluarsimagunarpoq
meeqqanut atuakkiaq Sila saqqummersikka-
miuk. Atuakkami pineqarpoq nukappiaraq
Tulugaq, nunarsuaq annaanniassallugu
suliassaqalersoq. Atuagaq Kalaallit Nunaanni
1500-nngorlugu tunineqaannarsimanngilaq,
aammali atuakkiortua Lana Hansen nunani
allani ima soqutigineqartigilersimalluni nuna-
nut arlalissuarnut oqalugiariartoqqusaalluni
qaaqquneqarsimalluni, ilaatigut Kinamut.
Taava atuakkap Kinami saqqummersinneqar-
nissaa Kinamilu innuttaasunit milliardinik
amerlassusilinnit atuarneqarsinnaalernissaa
amigaataaginnalissaaq. Tamanna ilumut
nuannerluinnartuussagaluarpoq. Sutigut
tamatigut.
Til hele verden
I en tid hvor mange mener, at den
grønlandske litteratur er i krise, og
Atuakkiorfik, Grønlands Forlag, er lukket og
slukket – har der været bekymring for, hvor-
dan det grønlandske sprog skal klare sig.
Det lille en-mands-forlag Milik Publishing
trodser vedvarende omstændighederne og
har udgivet en række kunstneriske bøger. Og
nu har forlaget tilsyneladende lavet et rent
pletskud med børnebogen Sila om drengen
Tulugaq, der bliver sendt på en mission for at
redde verden. Bogen har ikke blot solgt godt
1500 eksemplarer i Grønland. Forfatteren
Lana Hansens bog har også vakt så meget
opmærksom i udlandet, at hun er blevet
inviteret til en række lande som foredrags-
holder, heriblandt Kina. Så mangler man
bare, at bogen udkommer på det kinesiske
bogmarked og blev tilgængelig for landets
milliardbefolkning. Det ville være et eventyr. I
enhver betydning.
For the whole world
At a time when many people believe
that Greenlandic literature is in crisis
and Atuakkiorfik, Greenland’s Publisher,
has shut up shop, there is concern whether
the Greenlandic language can survive. The
small one-man publisher, Milik Publishing
is defying the enduring situation and has
published a series of art books. And now the
publisher has apparently scored a bull’s-eye
with the children’s book Sila, about a boy
called Tulugaq, who is sent to save the world.
Not only has the book sold 1500 copies in
Greenland, author Lana Hansen’s book has
also attracted so much attention abroad that
she has been invited to hold talks in a series
of countries, amongst them China. All that
remains is for the book to be published on
the Chinese market and become available for
the country’s over one billion inhabitants.
This would really be an adventure – in every
meaning of the word.
NEWS
KAL Atuakkiortoq Lana Hansen atuakkamullu Silamut assiliartalersuisoq, Georg Olsen.
DK Forfatteren Lana Hansen med Georg Olsen, som har lavet illustrationerne til bogen Sila.
GB The author, Lana Hansen with Georg Olsen, who has illustrated “Sila”.
A
n
d
r
e
a
s

R
y
c
b
a
c
k
e
n
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 49
Ukiuni 25-ni EU-p
avataaniilluni
Ukioq manna Kalaallit Nunaata tu-
paallaataasumik EF-imit, ullumikkut
EU-mit, anineranit ukiut 25-nngorput. Taasi-
sitsinermi peqataasut 74,9 procentiupput,
Europamilu suleqatigiiffimmit aninissamik
tapersiillutik taasitut 53 procentiupput. Nu-
natta ilaasortaajunnaarnissaanik suliniute-
qartut tunngavilersuutaasa pingaarnersaan-
nut ilaavoq EF-mi aalisartut Kalaallit Nunaata
imartaani amerlavallaanik aalisagartassinne-
qarnissaannik ernummatiginninneq.
Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaat EF-mut
aalisarneq pillugu iluaqutissartaqarluartumik
isumaqatigiissusiorpoq. Isumaqatigiissut
ukiut pingasut matuma siorna suleqatigiin-
nissaq pillugu isumaqatigiissummik taarser-
neqarpoq, isumaqatigiissummilu ilaatigut
EU-mi aalisartunut aalisagartassiisarnikkut
ilinniartitaanermut tapiissuteqartarnissaq
aamma ilaatinneqarpoq. Piffissami kingul-
lermi partiinit arlalinnit, ilaatigut partiimit
naalakkersuisooqataasumit Demokraatinit,
EU-p avataaniittuarnerup pissusissamisoor-
nera apeqquserneqartalerpoq. Taamaattorli
ilaasortanngoqqittoqassappat pitsaaqutinik
ajoqutinillu qulaajaassutaasinnaasunik suli
pisortatigoortumik misissuisitsisoqalinngi-
laq. Kalaallit Nunaat aatsitassatigut pisuus-
suterpassuaqarmat EU-p qinnuteqaammut
ajunngitsumik qisuariarnissaa politikkikkut
alaatsinaatsut akornanni nalilerneqarpoq.
25 år uden EU
I år er det 25 år siden, at Grønland
overraskende meldte sig ud af EF, det
nuværende EU. Valgdeltagelsen var på 74,9
procent og 53 procent stemte for at forlade
det europæiske fællesskab. Et af udbryder-
gruppens hovedargumenter var frygten for,
at EF-fiskere ville få for store fiskekvoter i
grønlandsk farvand.
Efterfølgende fik Grønland forhandlet en
fordelagtig fiskeriaftale på plads med EF. Den
blev for tre år siden afløst af en partneraftale,
som også omfatter støtte til blandt andet ud-
dannelse mod fiskekvoter til EU-fiskere. Den
seneste tid har flere partier, heriblandt lands-
styrepartiet Demokraterne, stillet spørgs-
målstegn ved det hensigtsmæssige ved
fortsat at stå uden for EU. Der er dog ikke
iværksat officielle undersøgelser, som kan
klarlægge fordele og ulemper ved en eventuel
genindtræden. Det er vurderingen blandt
politiske iagttagere, at EU – med Grønlands
enorme rigdomme i undergrunden – vil stille
sig positiv overfor en ansøgning.
25 years without the EU
This year, it is 25 years since
Greenland surprisingly left the EEC,
the present EU. 74.9 percent of the
population voted and 53 per cent voted to
leave the European Economic Community.
One of the main arguments was the fear that
the quotas EC fishermen would get in
Greenlandic waters would be too high.
Afterwards, Greenland negotiated an
advantageous fishing treaty with the EC.
Three years ago it was replaced by a
partnership agreement which also included
education support in exchange for fishing
quotas for EU fishermen. In recent times,
several parties, including coalition party the
Democrats, have questioned the expediency
of continuing to stand outside the EU. No
official studies to clarify the advantages or
disadvantages of joining again have been
initiated. Political observers evaluate that EU
– with Greenland’s enormous underground
wealth – would be positive regarding an
application.
KAL Kalaallit Nunaat februaarip
aallaqqaataani 1985-imi
taamani EF-iusumit
ilaasortaajunnaarpoq.
DK Grønland udtrådte den 1.
februar 1985 af det
daværende EF.
GB Greenland left what was then
EF on February 1st, 1985.
50
Kalaallit Nunaat
– nunarsuaq kaajallallugu
Claus Meyer, igasoq tv-iikkut ne-
risassiortartoq Københavnimilu
neriniartarfimmik nunarsuarmi tusaa-
masaasumik noma-mik piginneqataasoq,
nerisassiassallu nunatsinneersut pitsaa-
qutaannik pingaartitsisoq, tassaagunarpoq
tv-iikkut aallakaatitassiaq aqqutigalugu
Kalaallit Nunaannik inunnut amerlanerpaanut
nittarsaassisimasoq. TV-ikkut aallakaatitas-
siaq nangeqattaartuliaq New Scandinavian
Cooking, immikkoortut 13-it akornanni
Meyerip Kalaallit Nunaanni mamarsaakkanik
nerisassiornermi periarfissanik naapitsinera-
nik immikkut aallakaatitassiorfiusoq, nunani
assigiinngitsuni 60-it missaanniittuni, ilaati-
gut Kinami USA-milu, takutinneqarsimavoq.
Aallakaatitassiat nangeqattaartut 2006-imi
immiunneqarput inunnillu 100 millionit
missaanniittunit isiginnaarneqarsimasutut
nalilerneqarlutik. Imaanngilarlu tamaanga
killeqartoq. Nerisassat pillugit TV-iikkut
aallakaatitassiat sivi soorsuarmik soqutigi-
naateqartarput, nalinginnaasumillu ukiuni
arfineq-marlunnit qulinut nioqqutigineqarsin-
naasarlutik.
Grønland – verden rundt
Claus Meyer, tv-kok og medejer af
den verdensberømte, københavnske
restaurant noma, der har et godt blik for
grønlandske råvarers fortræffeligheder,
er formentlig den person, som via et tv-
program har markedsført Grønland til flest
mennesker. TV-serien New Scandinavian
Cooking, der blandt sine 13 afsnit har et sær-
ligt om Meyers møde med de gastronomiske
muligheder i Grønland, er blevet vist i cirka
60 forskellige lande, heriblandt Kina og USA.
Serien blev optaget i 2006 og vurderes til at
være blevet set af godt 100 millioner men-
nesker. Og hermed slutter det næppe. TV-
programmer om mad er særdeles langtids-
holdbare. De er typisk salgbare i syv til ti år.
Greenland – around the world
Claus Meyer, TV cook and join-owner
of the world famous Copenhagen
restaurant noma with an eye for the
excellence of Greenlandic ingredients is
probably the one person who, through a TV
show, has ‘sold’ Greenland to most people.
One of the 13 episodes of the TV series
‘New Scandinavian Cooking’ which has
been shown in about 60 different countries
including China and the USA, is a special
episode about Meyer’s meeting with the
culinary selection that Greenland has to
offer. The series was recorded in 2006 and is
thought to have been seen by more than 100
million people. And it probably doesn’t stop
here. TV programmes about food have a very
long shelf life. They are typically marketable
for about seven to ten years.
NEWS
KAL Assagiarsuit Kalaallit Nunaan-
neersut mamarluinnartuupput,
pinngitsoornanilu ooqattaarne-
qartariaqarlutik.
DK Grønlandske krabber er en læk-
kerbisken, som man altid bør
unde sig.
GB Greenlandic crabs are a delicacy
which you should never decline.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 51
Ilisimasanik siammarterineq
Ulloriarsiorfeeqqamik StarLabimik,
meeqqat ullorissanik avataarsuanillu
ilikkagaqarfigiinnarsinnaanngisaannik,
kisiannili aamma cellimik uumassusilimmik
iluanit isiginnaarfigisinnaasaannik, globusip
iluanut ingillutik nunarsuup qalipaanik, im-
map sarfaanik, timmissanik ingerlaartunik
il.il. isiginnaarfigisinnaasaannik, atuinermik
Inerisaavik Kitaani ilinniartitsisunut ukiuni
pingasuni pikkorissaasarsimavoq.
Air Greenlandip assartuinissamut aningaa-
saliissuteqarneratigut Tunumi Tasiilami
atuartut atuartitsinermi atortunik nutaanik
isumassarsinartunillu taakkuninnga misigi-
saqarnissamut aamma periarfissinneqarput.
Ulloriarsiorfeeraq pullattagaq atuarfimmi
atuagaateqarfimmut inissinneqarpoq, tassa-
niitinneqarlunilu pikkorissaanerup kingorna
qaammammi ataatsimi, taamaalillunilu illo-
qarfimmi nunaqarfinnilu ilinniartitsisunit
atuar tunillu alutorsaatigineqarsinnaalerluni.
Videnspredning
I tre år har Inerisaavik, Institut for Ud-
dannelsesvidenskab, holdt kurser for
lærere i Vestgrønland i brugen af miniplane-
tariet StarLab, hvor børn ikke blot kunne lære
om stjernehimlen og planeterne. Men også
se en levende celle indefra, sidde inde i en
globus og kigge ud på kontinentalpladerne,
se havstrømme og fugletræk m.m.
Med et sponsorat af fragten gjorde Air
Greenland det muligt for eleverne i Tasiilaq
på Østkysten også at opleve det nye, inspire-
rende undervisningsmateriale. Det oppuste-
lige miniplanetarium blev placeret i skolens
bibliotek, hvor det forblev en måned efter
kurset, så lærerne og eleverne både i byen og
bygderne kunne få fornøjelse af det.
Knowledge spreading
For three years Inerisaavik,
The Institute for the Science of
Education, has held courses for teachers in
West Greenland on the use of the StarLab
mini-planetarium, where children can learn
about the night sky and the planets. But they
can also see a cell from the inside, sit inside
a globe and look out at the continental plates,
see the ocean currents and the migratory
routes of the birds, etc.
By sponsoring the freight, Air Greenland
made it possible for school children in
Tasiilaq on the east coast to experience
the new, inspiring teaching material. The
inflatable mini-planetarium was placed in
the school library and it stayed there for one
month after the course, so both teachers
and school children in the town and villages
could enjoy it.
I
n
e
r
i
s
a
a
v
i
k
KAL Ulloriarsiorfeeraq Tasiilami. DK Miniplanetariet i Tasiilaq. GB The mini-planetarium in Tasiilaq.
52
Qatanngutigiit marluk, Kalaal-
lit Nunaata Angalatitsiviani
angalasarneq pillugu siunnersorti Lars
Thorning Madsen angajualu Jesper,
”Price”-kkutorluinnaq iggavimmi nerisas-
siulersut, qiimmassimaaqalutik oqaloqa-
tigiipput. Nerisassat ilaat siumoortumik
piareersarneqalereersimapput. Amerla-
nersaalli maannakkorpiaq suliarineqa-
lerput.
Akunnerup aappaa affaq qaangiummat
nerrivik nerisassiassat nunatsinneersut
pingaarnerutillugit tapasinik sassaalliu-
tissanik assigiinngitsunik qulingiluanik
illinnarluinnartunik ilioraaffigineqarsi-
mavoq. Pissangalluta isumalluarlutalu
nerrivik, oqariartaaseq nungullarsimaga-
luarluni eqqortoq atorlugu, neriinnariaa-
soq, ingiffigaarput.
Akunnerni tulliuttuni marlussunni
nerisassat mamarluinnartut tulleriiaa-
ginnaat sassaalliutigineqarput. Lars
Thorning Madsenip isumaa malilluin-
narlugu tapasit annertussusissaannik
annertussusilerlugit: Tamussiussassat
naammalluartut akuutissanik mamarsaa-
sersukkat Italiamiut iffiugaannik illupe-
raagassartallit. Ulluinnaammat rødviinni
ilanngunneqanngilaq. Kisianni pissutsini
allaanerusuni rødviinni Spaniameersoq
Rioja sassaalliutinut naleqqulluinnar-
tuussagaluarpoq, Suluk sinnerlugu neri-
sassiortoq siunnersuivoq.
ALLANNGORASSUTSIP NUANNERSUI
– Nerisassiassat Kalaallit Nunaanneersut
atorneqarpata pitsaaneroqqiffissaqan-
ngitsoq pissarsiarissavat. Suut tamarmik
toqqaannartumik pinngortitaminngaan-
neerput, tamanna mamassusaasigut
malugineqarsinnaavoq, Lars Thorning
Madsen, Kalaallit Nunaat immikkut ilisi-
masaqarfigalugu angalatitsivimmi siun-
nersortitut ukiut 30-t missaanni sulisima-
soq ataatsimullu katillugit ukiuni 15-ini
Ilulissani Nuummilu, angajumi aamma
tikeraarfigillattaarsimasaani, najugaqar-
simasoq, oqarpoq.
Ukiut ingerlaneranni Lars Thorning
Madsen naggueqatigiit assigiinngitsut
nerisassiarisartagaannik misileraasarsi-
mavoq. Aallaavittulli tamatigut nerisas-
siassat Kalaallit Nunaannersut pingaar-
nertut atortarsimallugit. Ingammik
Cataloniamiut immikkut nerisassiarisar-
tagaat pingaartitaraa: Tapas, siuleqqiu-
teerarpassuarnik katitigaasoq.
– Sassaalliutissat mikisut arlalippassuu-
sarnerat nuannarisaraara. Malugalugu
mamassutsimikkut isikkumikkullu
katiterluagaasut – pisariitsuniit pisariu-
nerusunut, ullunik marlunnik sioqqutsil-
luni piareersarneqartartunut. Aamma
allanngorartuusariaqarput. Aalisakkat,
qaleruallit, neqitortuunngitsunut sas-
saalliutissat, neqit immussuillu, taava
mamassutsit assigiinngitsut tamakkerlu-
git ooqattaarneqarsinnaalersarput, Lars
Thorning Madsen, Solrødimi meeraagal-
laramili nerisassanik pitsaasunik mama-
risaqarlualereersimasoq, oqarpoq.
– Ataataga umiarsuarmi naalagaavoq
KGH-milu Kalaallit Nunaanni umiartor-
simalluni, kisianni aamma Kangiani.
Nerisassanik mamarisaqarluartuuvoq
angalanerminillu nerisassiassanik Ka-
laallit Nunaanneersunik nunanillu alla-
neersunik alutornartunik angerlamut
nassataqartarluni. Nerisassat pitsaasut
ilitsoqqussaraakka, angerlarsimaffillu qi-
mallugu nuunnermi nerisassat imminnut
suliarisannginnerat paasinarsisarpoq.
Nammineerluni nerisassiornialertaria-
qarpoq, Lars Thorning Madsen oqarpoq,
sakkortuumillu tatineqarami tuttunik
Kalaallit Nunaanneersunik mamarisaqar-
nerpaagunarnini nassuerutigalugu.
– Tuttut mamassutsimikkut immikkuul-
larissorujussuupput, sorlannillu soorlu
gulerodinik, majroenik naatsiianillu
Kalaallit Nunaanni naatitanik akullugit
sassaalliutigineqaraangamik pitsaanero-
riaqqiffissaaruttarlutik.
SASSAALLIUTIGINEQARTORPASSUIT
Taamaattorli ualeq taanna tuttut neqaat
atorneqanngillat. Akerlianillu allarpassu-
arnik Kalaallit Nunaanneersunik nerisas-
siaqarpoq: Savaaqqap neqaanik kotelet-
tiliat hvidløg imik chilimillu akulimmut
siatat kiisalu umimmaap neqaanik kød-
bolleliat tomatsaucemik mamarsaasikkat,
kapisilik pujuugaq aspargespurélik, qa-
leralik pujuugaq sequtsigaq akuutissanik
mamarsaasigaq, raajat hvidløgimik chili-
millu akulimmut siatat, eqaluk chilimar-
meladelik, uiluiit stjerneanisitallit, auber-
ginerit saattuaranngorlugit kitserlugit
rejeostsaucemik qallerlugit iffiorfikkut
uutat kiisalu Spaniamiut immussualiaat
immikkut toqqakkat.
– Mikisunik arlalinnik sassaalliuteqartar-
nermik ileqqoq nunarsuarmi sumiiffinni
arlalissuarni atorneqartartoq ilisimaari-
neqarpoq. Aamma Kalaallit Nunaanni.
Tamaani neriartoqqusaasarsimavunga
qerititsivik imaqarluartoq iluaqutigalugu
sivisuumik nerinissamut sassaalliutee rar-
passuarnik nerisassiorfiusimasunut, Lars
Thorning Madsen, angajunilu ilaquttat
ikinngutillu nalliuttorsiorpalaartumik
nerisitsissagaangata igasutut taannarine-
qarluartartoq, oqarpoq. Taakku aamma
pisunut allanut atatillugu aggersarneqar-
nissamut killinneqarsinnaasarsimapput.
Lars Thorning Madsen naapertorlugu
tapasinik sassaalliuteqartarnermik ileq-
qup pilersinneqarsimaneranut nassuiaa-
tissat nuannarineqarluartut marluupput.
– Siullermi oqaluttuarineqarpoq, aala-
koorpallaalerumanani viinnisornermut
atatillugu nerinissaq isumatusaarneru-
sartoq. Aappaanilu oqaluttuarineqarpoq,
tapasit mikisut sherrymik imertarfim-
mut matutut atorneqartarsimasut, Lars
Thorning Madsen oqarpoq, nerisassallu
suliarilluakkat mamarluartullu kinguaa-
riit tulliinut ingerlateqqinnissaat isuma-
ginerarlugu. Lars Thorning Madsen nam -
mineq ulluinnarni nerisassiornermik isu-
maginnittuusarpoq, tamatumanilu pania
14-inik ukiulik iluamik ilitsersorneqar-
luni nerisassioqataasarluni.
Tapas Kalaallit Nunaanneersut
Lars Thorning Madsen Kalaallit Nunaata Angalatitsivianeersoq anga -
lanissanik tunisaqaannartanngilaq. Issittumi Europallu kujasissuani
nerisassatigut misigisassanik aamma ooqattaagassaliuussinnaavaatit

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
MATUMANI TAPASINIK NERISASSIAT ILAAT PISARIINNERIT 3,
MAMARINEQARLUARTULLI, SULUK SINNERLUGU NERISASSIORTUP
SASSAALLIUTIGISAI, ILANNGUPPAVUT:
UILUIIT SIAASAKKAT BROCCOLIPURÉTALLIT
Uiluiit nutaat 16-it.
Rapsolie.
Lime ataaseq – issera atorneqassaaq.
Taratsut qasilitsullu.
Kapisissutissat qisumernit sisamat.
Uiluiit saneraanni ameraasamineq nukillu peerneqassap-
put (nerisassiarineqarnerani mattortittarmat). Taava uiluiit
skålimut uuliamik, taratsunik, qasilitsunik limellu isseranik
imalimmut minutsini qulini kininneqassapput. Qisuminernut
kapillugit ikkunneqassapput grillimilu kissartorujussuarmi
minutsip ataat sip missaani siaasarneqassallutik.

BROCCOLIPURÉ PISTACIENIK STJERNEANISIMILLU AKUSAQ:
Broccoli ilivitsoq ataaseq.
Qaqqortarissat pistaciet 30 gr.
Stjerneanis ataaseq.
Citroni ataaseq – issera qalipaalu atorneqassapput.
Olivenolie pitsaasoq dl affaq.
Taratsut qasilitsullu.
Broccoli mikisunngorlugu aggorneqassaaq, kanaartaa qali-
paa jarneqassaaq mikisunngorlugulu aggorneqassalluni
(tamakkerluni atorneqarsinnaavoq), imermut qalaartumut ta-
ratsikkamut ikineqassalluni minutsillu marluk missaanni uun-
neqassalluni. Stjerneanis morteri atorlugu sequtserneqassaaq
qaqqortarissallu pistaciet ilanngullugit siatsivimmi panertumi
siaasarneqassal lutik. Broccoli, qaqqortarissat stjerneanisilu
olivenoliemik, citronip qalipaanik, taratsunik qasilitsunillu
akullugit kinertuliaralugit køkkenmaskiinami sequtserneqas-
sapput. Sassaalliutigineqannginneranni citronip isseranik
mamarsaaserneqassapput. Citronip issera siusinaarluni
akuliunneqarpat kinertuliaq qorsummik nutaarpasissumik
qalipaateqartussaq seernartumit qorsorpaluttumik qalipaate-
qalersinneqassaaq.
Uiluinnik kapisat puremut ilanngullugit sassaalliutigineqas-
sapput.
SAVAAQQAP NEQAANIK KOTELETTELIAT TANITAT
Savaaqqap neqaanik kotelettiliassat arfinillit orsortaajakkat.
TARNGUTISSAQ:
Paprika alussaateeqqat marluk.
Kommen alussaateeraq ataaseq.
Gurkemeje alussaateeraq ataaseq.
Chilipeberi appaluttoq sequtsigaq.
Mynte qilertaq affaq sequtsigaq.
Olivenolie alussaatit sisamat.
SULIARINERA:
Tarngutissamut akuutissat tamakkerlugit akuleriissinneqas-
sapput kotelettillu tarngutissamik naammattorsuarmik tanin-
neqassapput.
Sivikinnerpaamik akunnermi ataatsimi nillataartitsivimmii-
tinneqassapput.
Kotelettit grillip kissartup ataani sianneqassapput imaluunniit
aqilinissaat tikillugu minutsini qulini iffiorfikkut sianneqas-
sallutik.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 53
54
Snakken går lystigt mellem de to
brødre – rejsekonsulent i Grøn-
lands Rejsebureau Lars Thorning Madsen
og storebror Jesper – der i bedste ”Brød-
rene Price-stil” indtager køkkenet. En del
af maden er delvist tilberedt på forhånd.
Men det meste kreeres her og nu.
Halvanden time efter står spisebordet
dækket med ni indbydende tapasretter
med grønlandske råvarer som det bæren-
de element. Vi sætter os med spændt for-
ventning til bordet, der med en slidt, men
ikke desto mindre korrekt kliche – er lige
til at spise.
De næste par timer byder på den ene
himmelske mundfuld efter den anden.
Nøjagtigt, som Lars Thorning Madsen
mener, at tapas skal doseres: Ni solide
og krydrede mundfulde med italiensk
brød som tilbehør. Det er hverdag, så
vi springer rødvinen over. Men under
andre omstændigheder ville en spansk
Rioja rødvin have sat den berømte prik
over i’et, lyder anbefalingen fra Suluks
gæstekok.
VARIATIONENS GLÆDER
– Med grønlandske råvarer får du den
meget, ægte vare. Alt kommer direkte
fra naturen, og det kan smages, siger
Lars Thorning Madsen, der har været
rejsekonsulent med speciale i Grønland i
godt 30 år og sammenlagt har boet 15 år
i Ilulissat og Nuuk, hvor brormand også
har været en flittig gæst.
Gennem årene har Lars Thorning Mad-
sen eksperimenteret med mange etniske
varianter af bordets glæder. Men som ud-
gangspunkt altid med grønlandske råva-
rer som hovedingrediens. Særligt sværger
han til den catalonske specialitet: Tapas,
der udgør et batteri af små forretter.
– Jeg kan godt lide, at der er mange små
retter. Vel at mærke i en
kombination af smag og
udseende – fra det simple
til det mere komplicerede,
der skal tilberedes to dage
i forvejen. Og så skal der
være variation. Alt fra fisk,
skaldyr, vegetarretter, kød
og ost, så man kommer hele
smagsuniverset rundt, siger
Lars Thorning Madsen, der
allerede fra barnsben i Sol-
rød fik smag for god mad.
– Min far Ingvard var kaptajn og sejlede
for KGH på Grønland, men også i Østen.
Han havde en stor passion for mad og
medbragte grønlandske og andre eksotis-
ke råvarer med hjem fra sine rejser. Jeg
voksede op med god mad, og når man
flytter hjemmefra, opdager man jo, at
maden ikke laver sig selv. Man må selv
i krig med potter og pander, siger Lars
Thorning Madsen, der hårdt presset ind-
rømmer, at grønlandsk rensdyr forment-
lig er hans foretrukne spise.
– Rensdyr er meget rustik i smagen, og
serveres kødet med rodfrugter som grøn-
landske gulerødder, majroer og kartofler,
bliver det ikke bedre.
OVERFLØDIGHEDSHORN
Denne eftermiddag er der dog ikke ble-
vet plads til rensdyr. Til gengæld er der
masser af andre tilberedte grønlandske
råvarer: Lammekoteletter stegt i hvidløg
og chili samt kødboller af moskus i kryd-
ret tomatsauce, røget laks med asparges-
puré, hakket, røget hellefisk med kryd -
derurter, hvidløgs- og chilistegte rejer,
ørred med chilimarmelade, kammuslin-
ger med stjerneanis, tynde skiver ovn-
bagte auberginer med gratineret rejeost-
sauce og et udvalg af spanske oste.
– Traditionen med flere små retter ken-
der man ret beset fra mange steder i ver-
den. Også i Grønland. Her har jeg været
til middage, hvor en velforsynet fryser
har leveret mange små retter til et langt
måltid, siger Lars Thorning Madsen, der
med sin bror er efterspurgte kokke, når
familie og venner skal arrangere fest. De
kan også bevæges til at rykke ud i andre
sammenhænge.
Hvordan og hvorfor tapastraditionen blev
opfundet, er der ifølge Lars Thorning
Madsen to populære forklaringer på.
– Den ene fortæller, at det var fornuftigt
at spise noget til vinen, så man ikke blev
for fuld. Den anden, at man brugte de
små tapas som låg, der blev lagt over
typisk et glas sherry, siger Lars Thorning
Madsen, der sørger for, at familietradi-
tionen med veltilberedt og smagfuld mad
holdes i live til næste generation. Det
er således Lars Thorning Madsen, der
sørger for den daglige madlavning, hvor
hans 14-årige datter – under kyndig vej-
ledning – gerne selv tager aktiv del.
Grønlandsk tapas
Lars Thorning Madsen fra Grønlands
Rejsebureau kan andet end at sælge
rejser. Han kan sende dig på en
smagsmæssig oplevelse med både
Arktis og Sydeuropa på tungen
Af Christian Schultz-Lorentzen
HER BRINGER VI OPSKRIFTER PÅ TRE AF DE MERE ENKLE, MEN MEGET
POPULÆRE TAPASRETTER, SOM SULUKS GÆSTEKOK SERVEREDE:
GRILLET KAMMUSLING BROCCOLIPURÉ
16 friske kammuslinger.
Rapsolie.
En lime – saften heraf.
Salt og peber.
Fire træspyd.
Fjern den lille hinde og muskel der sidder på siden af kam-
muslingen (den bliver sej ved tilberedning). Herefter marineres
kammuslingerne i en skål med olie, salt, peber og limesaft i 10
minutter. Sæt dem på spyd og grill dem i godt et minut på en
meget varm grill.

BROCCOLIPURÉ MED PISTACIE OG STJERNEANIS:
En broccolibuket.
30 gr. pistacienødder.
En stjerneanis.
En citron – saft og skal herfra.
En halv dl god olivenolie.
Salt og peber.
Broccolien deles i små buketter, stokken skrælles og skæres
ud i mindre stykker (alt kan bruges), kommes i kogende vand
tilsat salt og koges i cirka to minutter. Stjerneanis knuses i en
morter og ristes på en tør pande sammen med pistacienødder.
Broccoli, nødder og stjerneanis får så en tur i en blender med
olivenolie, citronskal, salt og peber til en grov pure. Smag til
med citronsaft lige inden servering. Hvis citronsaften kommer
i for tidligt, vil syren gøre pureen armygrøn i stedet for den
friske grønne farve.
Kammuslingespyd serveres med pureen.
MARINEREDE LAMMEKOTELETTER
Seks lammekoteletter hvorfra fedt er fjernet.
MARINADEN:
To tsk. paprika.
En tsk. kommen.
En tsk. gurkemeje.
En hakket rød chilipeber.
Et halvt bundt hakket mynte.
Fire spsk. olivenolie.
TILBEREDNING:
Bland alle ingredienser til marinaden og pensl rigelig mari-
nade over koteletterne.
Sæt dem i køleskabet i mindst en time.
Koteletterne grilles under en varm grill eller steges i ovnen i
10 minutter, til de er møre.
55 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
56
There is lively chatter between the
two brothers, travel consultant at
Greenland Travel Lars Thorning Madsen
and big brother Jesper when they take
over the kitchen. Some of the food has
already been prepared, but the main part
is being prepared here and now.
One and a half hours later, the table has
been set with inviting tapas made mainly
with Greenlandic ingredients. We take
our places with great expectation at a
table which, to use a worn, but not less
correct cliché, looks good enough to eat.
The next couple of hours give us one
heavenly mouthful after another. Exactly
the way Lars Thorning Madsen believes
that tapas should be dosed: Nine solid,
spicy mouthfuls accompanied by Italian
bread. It is a weekday, so we dispense
with the red wine. But a Spanish Rioja
would have been the icing on the cake,
recommends Suluk’s guest cook.
THE JOY OF VARIATION
– With Greenlandic ingredients you get
the (very) real thing. Everything comes
from nature and the taste is the proof of
this, says Lars Thorning Madsen, who
has been a travel consultant specializing
in Greenland for more than 30 years. He
lived in Ilulissat and Nuuk for 15 years in
all and his brother was a frequent visitor.
Over the years Lars Thorning Madsen
has experimented with many ethnic
variations of the pleasures of the table,
but always based mainly on Greenlandic
ingredients. In particular he swears by
the Catalonian speciality: Tapas, which is
a battery of small appetizers.
– I like that there are many small dishes.
Mark you, in a combination of tastes and
appearances – from the plain to the more
complex which have to be prepared two
days in advance. And there must be
variation. Everything from fish, shell
fish, vegetarian dishes, meat and cheese
so we travel the entire universe of tastes,
says Lars Thorning Madsen, who
acquired a taste for good food already
as a boy in Solrød.
– My father Ingvard was a sea captain
and he sailed for KGH to Greenland
and also to the Far East. He had a great
passion for food and brought Greenlandic
and other exotic ingredients home from
his travels. I grew up with good food and
when you leave home you find out that
food doesn’t cook itself. You have to get
busy with pots and pans yourself, says
Lars Thorning Madsen. When pressed,
he admits that Greenlandic reindeer is
probably his favourite food.
– Reindeer has a very rustic flavour and
if it is served with root vegetables such as
Greenlandic carrots, turnips and potatoes
– it doesn’t get any better.
HORN OF PLENTY
This afternoon there isn’t room for
reindeer. However, there is plenty of
other food made with Greenlandic
ingredients: Lamb chops fried with
garlic and chilli, meatballs in spicy
tomato sauce, smoked salmon with
asparagus purée, chopped, smoked
halibut with herbs, garlic and chilli fried
prawns, Arctic charr with chilli preserve,
scallops with star anise, thin slices of
oven-baked aubergines with grilled
cheese and prawn sauce and a selection
of cheeses.
– All things considered, the tradition of
serving several small dishes is known
from all over the world, including
Greenland. I have been to dinners here,
where a well-filled freezer has supplied
many small dishes for a lengthy meal,
says Lars Thorning Madsen. He and his
brother are sought-after cooks at parties
arranged by family and friends. They can
also be tempted to respond in other
circumstances.
There are, according to Lars Thorning
Madsen, two popular explanations for
the origin of the tapas tradition.
– One says that it was sensible to eat
something with the wine, so you didn’t
get too drunk. The other is that a small
tapas was used as a lid that typically
covered a glass of sherry, says Lars
Thorning Madsen. He ensures the
family tradition of well-cooked, tasty
food is kept alive for the next generation.
It is Lars Thorning Madsen who handles
the daily cooking and his 14 year old
daughter likes to take an active part –
under skilled supervision.
Greenlandic tapas
Lars Thorning Madsen from Greenland Travel can do more than just
sell tours. He can give you a taste-experience with flavours from the
Arctic and Southern Europe
By Christian Schultz-Lorentzen
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 57
HERE ARE RECIPES FOR THREE OF THE
SIMPLER, BUT VERY POPULAR TAPAS
SERVED BY SULUK’S GUEST COOK:
GRILLED SCALLOPS WITH BROCCOLI PURÉE
16 fresh scallops.
Rape oil/canola.
The juice of one lime.
Salt and pepper.
Four wooden skewers.
Remove the small membrane and
muscle on the underside of the
scallop (they get tough when cooked).
Make a marinade of the oil, salt,
pepper and lime juice, add the
scallops and leave for 10 minutes.
Take the scallops, place them on the
skewers and grill them for just over a
minute under a hot grill.

BROCCOLI PURÉE WITH PISTACHIO NUTS
AND STAR ANISE:
One head of broccoli.
30 g pistachio nuts.
One star anise.
Juice and rind of one lemon.
50 ml good olive oil.
Salt and pepper.
Break the broccoli into florets, peel
the stem and cut into small pieces
(everything can be used), place in
boiling, salted water and boil for
about two minutes. Crush the star
anise in a mortar and toast on a dry
pan with the pistachio nuts. Blend the
broccoli, nuts and star anise together
with olive oil, salt and pepper to a
chunky purée. Season with lemon
juice just before serving. If the lemon
juice is added too early, the acid will
turn the purée khaki instead of a
fresh green colour.
Serve the scallops with the purée.
MARINATED LAMB CHOPS
Six lamb chops with the fat removed.
THE MARINADE:
Two tsp. paprika.
One tsp. caraway.
One tsp. turmeric.
One chopped red chilli.
A half a bunch of mint.
Four tbsp. olive oil.
PREPARATION:
Mix all the ingredients into a
marinade and use plenty to brush the
chops.
Place in the refrigerator for at least
one hour.
Grill the chops under a hot grill or
roast in the oven for 10 minutes until
tender.
Timmiaaraq
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Air Greenland ukiut 50-it matuma siorna Grønlandsflymik
ateqarluni aallartippoq.
Taamani mittarfiit Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu marluinnaapput,
taamaattumik aallaqqaammut timmisartut mikisut Catalinat Ot-
terillu, nunamut immamullu missinnaasut, atorneqarput. Sivit-
sunngitsorli qulimiguulinnut mittarfippassuit kingornalu illoqar-
fiit anginerit amerlaneranni timmisartunut mittarfiit
pilersinneqarput. Ullumikkut Air Greenland timmisartunik
qulimiguulinnillu assigiinngitsunik qulit sinnerlugit amer-
lassusilinnik, qupperneq 75-imi takusinnaaasannik
atuarsinnaasannillu, pigisaqarpoq.
Air Greenland startede for 50 år siden som
Grønlandsfly.
Dengang var der kun de to landingsbaner
i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, så i starten
brugte man små Catalina og Otter-fly, som
både kan lande på land og i vandet. Men
snart kom der mange heliporte til helikoptere
og siden landingsbaner til i de fleste større
byer. Nu råder Air Greenland over 10 forskel-
lige fly og-helikoptertyper som du kan se og
læse om på side 75.
50 years ago, Air Greenland started under
the name Greenlandair.
In those days, there were only the two runways, one
in Kangerlussuaq and one in Narsarsuaq, so in the beginning small
Catalina and Otter aircraft were used. They could land both on land and in water.
Soon there were plenty of heliports for the helicopters and later there were run-
ways in most of the bigger towns. Now, Air Greenland has more than 10 different
airplanes and helicopters. Read more about them on page 75.
USA qatanngutigiit Wright oqalut-
tuarisaanermi siullersaallutik 1903-mi
timmisartumik motoorilimmik tim-
mipput. Timminerat 36 meterinik
takissuseqarpoq sekundinillu 12-inik
sivisussuseqarluni. Timmisartoq nam-
minneq ilusilersorsimavaat, quleriin-
nik suluusalik.
I USA foretog brødrene Wright
historiens første rigtige motordrevne
flyvning i 1903. Turen var på 36
meter og varede 12 sekunder. Flyet
havde de selv konstrueret, et bi-plane
altså en dobbeltvinget flyvemaskine.
In the USA, the Wright brothers
made history’s first real motor-
powered flight in 1903. The flight
was 36 metres and lasted 12
seconds. They had built the aircraft
themselves. It was a bi-plane, or a
twin-winged aircraft.
“Andefly”: Beechcraft Starship
Andefly imaluunniit Canard. Timmisartup
siua oqimaatsoq suluusat siorliit atorlugit
qangatatinneqarpoq, uffa timmisartuni
allani timmisartup siua timmisartup aquanit
oqimaatsumit qangatatinneqartoq.
“Andefly”: Beechcraft Starship
Andefly eller Canard. Den tunge flynæse
holdes oppe af forvinger, modsat på andre
fly, hvor næsen holdes oppe ved den tunge
hales modvægt.
Timmisartut oqaluttuassar-
taat ukiut 100-t sinnerlugit
matuma siorna aallartippoq,
taamanilu nukiit, tukkarfiit
motoorillu atorlugit timmi-
sartuni tupinnarluinnartuni
nunamit qangattarniarluni
misiliisaqattaarnerpassuit in-
gerlanneqaqqaarsimapput.
Flyvemaskinernes historie
begyndte for over 100
år siden med mange
forskellige forsøg på at
lette fra jorden i fantas-
tiske maskiner ved hjælp
af muskel, pedal eller
motorkraft.
The history of airplanes
started more than 100
years ago with lots of
different attempts to
take off from the ground
in fantastic aircraft using
muscle, pedal or motor
power.
Wilbur
Orville
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
©

A
S
T
R
I
D

V
E
B
Æ
K
“Duck plane”:
Beechcraft Starship
Duck plane or Canard. The heavy nose of
the aircraft is supported by forewings, as
opposed to other aircraft, where the nose
is held up by the counterweight of the
heavy tail.
Oqartarput
qeerlutuumut
assingusoq, hmm...!
Man siger den ligner en
and, hmm...!
They say it looks like
a duck – hmm!
1933-mi nunarsuarmi tusaamasaq Charles Lindbergh nulialu Anne
timmisartuminnik “Sirius”-imik Nuup saavani immamut mipput.
Taakku marluullutik nunarsuaq kaajallallugu timmisartorlutik 50.000
km-ingajannik isorartussusilimmut angalapput. Timmisartoq kalaallinit
atserneqarpoq “Tingmissartoq”, timmiarujussuartoq timmisartoq.
I 1933 landede den verdensberømte Charles Lindbergh og hans
kone Anne med deres fly “Sirius” på vandet ud for Nuuk. De to var
på en næsten 50.000 km’s flyvetur verden rundt. Grønlænderne gav
flyet navnet “Tingmissartoq”, den som flyver som en stor fugl.
In 1933 the world-famous Charles Lindbergh
and his wife Anne landed on the sea outside Nuuk
in their aircraft “Sirius”. The couple was on an
almost 50.000 km long flight around the world.
Greenlanders called the aircraft “Tingmissartoq”,
meaning ‘that which flies like a big bird’.
Air Greenlandip timmisartui anginerit marluk, Airbus 330-200
aamma Boeing 757-200, timmisartuupput supoortullit, sinneri
sarpiliupput. Timmisartoq supoortulik timmisartuuvoq motoorit
supoortullit ataaseq arlallilluunniit atorlugit ingerlatinneqartartoq.
Timmisartumut sarpilimmut sanilliulluni timmisartoq supoortulik
sukkanerujussuuvoq qutsissorsuakkullu timmisinnaalluni.
Sukkasoorujussuaq:
SR-71 Blackbird
Timmisartut supoortullit
sukkanerpaartaat tassaavoq
timmisartoq nipimit sukka-
nerulluni timmisinnaasoq.
Timmisartoq taama ittoq
sakkutuunit atorneqartarpoq.
Arriitsuararsuaq: Optica
Timmisartoq alapernaarsuut
arriitsuararsuarmik timmisin-
naasoq (50 km/t).
Super langsom: Optica
Et lille overvågningsfly,
som kan flyve meget
langsomt (50 km/t).
Super slow: Optica
This is a small surveillance
aircraft which is able to fly
slowly (50 km/h).
Air Greenlands to største fly, Airbus 330-200 og Boing
757-200, er jetfly, resten er propelfly. Et jetfly er en fly-
vemaskine, som drives frem af en eller flere jetmotor/-
er. I forhold til propelflyet er jetflyet langt hurtigere og
kan flyve i store højder
Air Greenland’s two biggest aircraft, the Airbus 330-200
and the Boeing 757-200, are jets, the rest of the aircraft
have propellers. A jet is an aircraft that is driven by one or
more jet engines. Compared to an aircraft with propellers,
a jet is much faster and can fly at higher altitudes.
Super hurtig:
SR-71 Blackbird
Det hurtigste jetfly
er overlydsflyet, som
flyver hurtigere end
lydens hastighed.
Militæret benytter sig
af denne flytype.
Super fast: SR-71 Blackbird
The fastest jet is a supersonic
aircraft which flies faster than the
speed of sound. The armed forces
use this type of aircraft.
Oqitsuararsuaq: Pegasus Quantum
Timmisartuaraq ataatsimik marlunnil-
luunniit inuttaqarsinnaasoq Micro-
light, sukkanerpaagaangami 220 km/t.
Super let: Pegasus Quantum
Et lille Micro-light sportsfly til en eller
to personer, max 220 km/t.
Super light: Pegasus Quantum
This is a little, ultra-light sports aircraft
for one or two people, flight speed
max 220 km/h.
TINGMISSARTOQ!
62
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Quiz
1
2
3
Gyroplane
sunaasoraajuk?
a: qulimiguulittut tim-
misartutullu sanaaq?
b: ivigaaralik qulimiguulin-
nut mittarfik?
c: kigaallassaat nutaaliaal-
luinnartoq?
Timmisartut imaanut
mittartut puttaqutaat
qanoq taaneqartarpat:
a: pontoner
b: aqua-tonter
c: puttaqutit
Hvad kaldes de luft-
fyldte beholdere, som
holder et vandfly fly-
dende på vandet:
a: pontoner
b: aqua-tonter
c: flydere
Sorleq timmillaqqinnerua?
a: qatigattuusaq
b: isarukitsoq
c: inuk
Sikorsky
Ukiut 70-it missingisa matuma siorna Igor Sikorsky qulimi-
guuliliorpoq benziinamik ingerlatilimmik. Taanna quli-
miguulimmut amerlasuunngorlugu sanaartorneqartumut,
”Sikorsky”-mut tusaamasaasumut, aallarniutaalerpoq.
Taamaannerani erneri naalanngitsuaqqat sisamat, Sergei,
Nikolai, Igor Jr. aamma George pappialanik timmisartulianik
pinnguarput. Kia timmisartuliaata ataataq Igor pukusua-
tigut eqqorpaa?
For ca. 70 år siden konstruerede Igor Sikorsky en benzindreven
helikopter. Det var starten på den første masseproducerede he-
likopter, den berømte “Sikorsky”. Imens legede hans fire uartige
sønner, Sergei, Nikolai, Igor Jr. og George med papirfly. Hvis fly
ramte fader Igor i nakken?
About 70 years ago, Igor Sikorsky constructed a petrol-fuelled
helicopter. This was the start of the first mass-produced heli-
copter, the famous “Sikorsky”. Meanwhile, his four naughty
sons, Sergei, Nikolai, Igor Jr. and George played with paper
airplanes. Whose plane hit father Igor on the neck?
Hvad er et gyroplane
a: en mellemting mellem en
helikopter og et fly?
b: en græsplæne til at lande
helikoptere på?
c: en højteknologisk fald-
skærm?
What are the inflated containers
that keep a seaplane afloat called:
a: pontoons
b: aqua-tonts
c: floaters
Hvem flyver bedst
a: strudsen
b: pingvinen
c: mennesket
What flies best?
a: an ostrich
b: a penguin
c: a person
Is a gyroplane
a: a cross between a helicopter
and an airplane?
b: a place to land a helicopter?
c: a sophisticated parachute?
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 63
Quiasaarut · Vits · Joke
©

A
S
T
R
I
D

V
E
B
Æ
K
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
Timminerit siulleq
qanoq ingerlava?
Hvordan gik det så i går med din
allerførste flyvetur?
How was your very first flight
yesterday?
Nuannerluinnarpoq, anaana.
Timmillunga qanillinerit tamaasa inuit ulapiinnaq assatik pattattarpaat!
Fantastisk, mor. Folk klappede helt vildt hver gang jeg fløj tæt forbi!
Fantastic, mom. People clapped like crazy every time I flew past!
A k i s s u t : 1 : A , 2 : A , 3 : C , i n u k , a l l a t m a r l u k s u l i t i m m i s a r t o r s i n n a a n e r m u t a l l a g a r t a q a l e r s i m a n n g i l l a t
Q u i z s v a r : 1 : A , 2 : A , 3 : C , m e n n e s k e t , i n g e n a f d e t o a n d r e h a r e n d n u e r h v e r v e t e t fl y c e r t i fi k a t
Q u i z a n s w e r : 1 : A , 2 : A , 3 : C , a p e r s o n , t h e o t h e r t w o d o n o t h a v e p i l o t ’ s l i c e n c e s .
TIMMISARTOQ MOTOOREQANNGITSOQ · SVÆVEFLY · GLIDER
TIMMISARTOQ MOTOOREQANNGITSOQ · SVÆVEFLY · GLIDER
64
50-ikkunni Kalaallit Nunaat suli nunasiaataavoq. 1953-
imi Inatsisit Tunngaviusut allanngortinneqarnerisigut
Kalaallit Nunaat Danmarkip naalagaaffiani amtitut inissisi-
malerpoq, kisianni nunap siunissamut nutaaliaanerusumut
ineriartortinneqarnera aatsaat 60-ikkunni pimoorullugu inger-
lanneqalerpoq – ilaatigut Grønlandsflyp pilersinneqarneranik
iluaquteqarluarluni.
Tamanna nalliuttorsiornermi nittartakkamik pilersitsinik-
kut nalliussineqarpoq, tassanilu takuneqarsinnaapput assit
oqaluttuarisaanermit pisut, assinik unammisitsinerit min-
nerunngitsumillu immikkoortortaq ilaasut nunatsinneersut
nunanillu allaneersut Grønlandsfly – ullumikkut Air Greenland
– aqqutigalugu misigisimasaannik oqaluttuarfigisinnaa saat.
Ukiuni 50-ini oqaluttuarisaanitsinnit pisunik nuannersunik,
quianartunik, alianarlutillu quianartunik puffaammersimaar-
tunillu oqaluttuaqarpoq. Ilaatigut nukappiaqqanik 60-ikkunni
umiatsiaaq qamik aallarussillutik Catalinap putta sortaanut
ornigussimasunik. Taakku aquttumit timmisartumut ikitinne-
qarsimapput, inuunerminnilu aatsaavissuaq tyggegummitugas-
sinneqarlutik sapaatip-akunneranilu tassani Paamiuni kunngia-
raasimallutik. Imaluunniit 70-ikkut qiteq qunneranni ilaasut
sapaatip-akunnerini pingasuni Kulusummi ingerlariaqqissin-
naajunnaaqqasimasunik oqaluttuaq. Imaluunniit arnaq an-
gummi Alzheimer imik nappaataata ajorsilluinnannginnerani
tike raarnissaanik angumersisimasoq pillugu oqaluttuaq. Nittar-
tagaq iserfigeriarlugu tamaasa atuakkit!
Air Greenland Kalaallit Nunaanni illo qarfinnut nunaqarfinnullu
tamanut an nguttarpoq, taamaattumik ukiup ingerlanerani
mittarfiit ilarpassuini aamma kaffillerniarpugut. Tamatuma
saniatigut pisussat ilaat tassaapput illoqarfinni arlalinni Atlan-
tic Music suleqatigalugu nipilersornermik festivali Akisuanerit,
timmisartuni nalliuttorsiornermut atatillugu aaqqissuussinerit
allarpassuillu. Taamaattumik ukiumi nalliuttorsiorfiusumi nal-
liuttorsiornermut ataqatigiissaarisoqarpugut, ataqatigiissaaris-
orlu Karen Borris-Juhl, nalliuttorsiornermi aaqqissuussinerni
tamani isumannaatsumik aqutsisuussaaq.
Nalliuttorsiorneq ingerlaqqippoq
Ukiunik 50-iliilluni nalliuttorsiorneq pisussaaffiliivoq – pingaartumik
Air Greenlanditut ukiuni 50-ini atuussimaneq, Kalaallit Nunaata
nutarterneqarneranut malinnaatinneqartoq, nalliussigaanni

KAL Ilinniartitaaneq ukiuni qulikkuutaani Air Greenlandimut
qitiulluinnarsimavoq. Matumani ilinniartut 1. oktober
1985-imi Suliffeqarfiup Ulloqartitsineranut peqataapput.
Saamerlernit: Naja Nielsen, Ditte Hammeken, Laila San-
der, Susanne Bjerregaard, Erik H.K. Heilmann, Kristian
Skifte, Linda Andreassen, Jørn Sørensen, Josephine
Chemnitz, Charlotte Schmidt, Sofus Mathiassen, Peter
Frederik Lyberth, Amalie Olsen.
DK Uddannelse har i årtier været central for Air Greenland.
Her er det elever til Firmadag 1. oktober 1985. Fra
venstre: Naja Nielsen, Ditte Hammeken, Laila Sander,
Susanne Bjerregaard, Erik H.K. Heilmann, Kristian Skifte,
Linda Andreassen, Jørn Sørensen, Josephine Chemnitz,
Charlotte Schmidt, Sofus Mathiassen, Peter Frederik
Lyberth, Amalie Olsen.
GB For decades, training has been a central issue for Air
Greenland. Here are the trainees on Company Day,
October 1st 1985. From the left: Naja Nielsen, Ditte
Hammeken, Laila Sander, Susanne Bjerregaard, Erik H.K.
Heilmann, Kristian Skifte, Linda Andreassen, Jørn
Sørensen, Josephine Chemnitz, Charlotte Schmidt,
Sofus Mathiassen, Peter Frederik Lyberth and Amalie
Olsen.
L
o
u
i
s
e
-
I
n
g
e
r

L
y
b
e
r
t
h
AI R GREENLANDI P NAMMI NEQ SI LARSUAANI T
65 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Tilbage i 50’erne var Grønland stadig et kolonisamfund.
Med grundlovsændringen i 1953 blev Grønland et amt
i det danske rige, men udviklingen i landet mod en mo-
derne fremtid kom først for alvor i sving i 60’erne – bl.a. hjulpet
godt på vej af oprettelsen af Grønlandsfly.
Dette fejres med en jubilæumshjemmeside, hvor der er histo-
riske fotos, fotokonkurrencer og ikke mindst en sektion, hvor
passagerer fra ind- og udland indsender historier om deres
oplevelser med Grønlandsfly – nu Air Greenland. Der er både
gode, sjove, sørgmuntre og sure fortællinger fra vores 50-årige
historie. Der er drengene, der i 60’erne havde nolet en jolle
ud til pontonen, hvor Catalinaen lagde til. Piloten inviterede
dem ombord, og de fik tyggegummi for første gang og var små
konger i Paamiut den uge. Eller de, som strandede i tre uger
i Kulusuk i midten af 70’erne. Eller hende, der netop nåede at
besøge sin far, inden hans Alzheimer for alvor satte ind. Gå ind
og læs dem alle!
Air Greenland når ud til alle byer og bygder i Grønland, og der-
for vil vi også i løbet af året holde kaffemik på mange af statio-
nerne. Hertil kommer musikfestivalen Akisuanerit i samarbejde
med Atlantic Music i flere byer, jubilæumsaktiviteter på flyene
og meget andet. I jubilæumsåret har vi derfor en jubilæumsko-
ordinator, Karen Borris-Juhl, der skal styre os sikkert igennem
alle jubilæumsaktiviteterne.
Jubilæet fortsætter
Et 50-års jubilæum forpligter – især når man som Air Greenland kan
fejre et 50-års jubilæum, der følges med moderniseringen af Grønland
KAL 80-ikkut qiteqqunneranni
Grønlandsflyp Kalaallit
Nunaata Angalatitsivia
Københavnimi ammarpaa,
tassanilu pujorsuup qeqqani
Marianne Arends kaaginik
sassaalliivoq!
DK I midten af 80’erne åbnede
Grønlandsfly Grønlands
Rejsebureau i København, og
Marianne Arends serverede
kager midt i en røgsky!
GB In the middle of the 80s
Greenlandair opened
Greenland Travel in
Copenhagen, and
Marianne Arends served
cakes in a cloud of smoke!
FRA AI R GREENLANDS EGEN VERDEN
66
Back in the 50s Greenland was still a colony. When the
constitution was changed in 1953 Greenland became a
county within the Danish realm, but the development of the
country into a modern society really took off in the 60s
– helped along the way by the establishment of Greenlandair.
This is celebrated with an anniversary home page where there
are historic photos, photo competitions and not least a section
where passengers from home and abroad can send in stories
about their experiences with Greenlandair – now Air
Greenland. There are good, funny, tragicomic and bitter
stories from our 50-year history. Stories like the one about the
boys who, in the 60s, had nabbed a dinghy and taken it out to
the pontoon where the Catalina was moored. The pilot invited
them on board and they tasted chewing gum for the first time
and were treated like little kings in Paamiut that week. Or
about those, who were stranded in Kulusuk in the middle of the
70s for three weeks. Or the woman who managed to visit her
father just in time, before his Alzheimer really took hold. Go
and read them all!
Air Greenland gets out to all the towns and settlements in
Greenland, so during the year we will be holding kaffemiks
(coffee parties) at many of the stations. Several towns will be
visited by the Akisuanerit music festival in collaboration with
Atlantic Music, there will be anniversary activities on board the
aircraft and much more. During the anniversary year we have
an anniversary coordinator, Karen Borris-Juhl, who is going to
steer us through all the anniversary activities.
More about the anniversary
A 50-year anniversary involves commitments – especially if, like Air
Greenland, you can celebrate a 50-year anniversary that comes with
the modernisation of Greenland
66
pment of the
ety really took off in the 60s
long the way by the establishment of Greenlandair.
This is celebrated with an anniversary home page where there
are historic photo oooos, s, s, s pp pppho ho hhh to competitions and not least a section
where passenge ge ge gg rs from hho ho ho home and abroad can send in stories
about their ex xxxperiences wi wi iiith Greenlandair – now Air
Greenland. TTTThe hhh re are gooood, ddd funny, tragicomic and bitter
stories from our ur uur 50-year ar ar hhhistory. Stories like the one about the
boys who, in the 60s, had nabbed a dinghy and taken it out to
the pontoon where the Catalina was moored. The pilot invited
them on board and d d dd th th th t ey tttas as aa ted chewing gum for the first time
like little kings in Paamiut that week. Or
about those, who were stranded in Kulusuk in the middle of th
70s for three weeks. Or the woman who o o o oo ma mmmm naged d to to to to t visit her
father just in time, before his Alzheime me me mer really took hoooold. Go
and read them all!
Air Greenland gets out to all the towns sss and settlement nnn s in
Greenland, so during the year we will be h hhol ol ol o di di ding ngg k kkaffemiks
(coffee parties) at many of the stations. Several towns will be
visited by the Akisuanerit mus us us usic ic ic ii ffestival in collaboration with
Atlantic Music, there will ll ll ll l bbbe anniveeeers rrr ary activities on board the
aircraft and much moreeeee. During the a aaanniversary year we have
an anniversary coordinnator, Karen Bo ooorris-Juhl, who is going to
steer us through all the aaaanniversaryyy aaactivities.
FROM AI R GREENLAND’ S WORLD
KAL Nalliuttorsiornermi aaqqissuussinernut ataqatigiissaarisoq
Karen Borris-Juhl.
DK Karen Borris-Juhl er jubilæumskoordinator.
GB Karen Borris-Juhl is anniversary coordinator.
MUSIC MUSIC ON FLIGHTS BETWEEN GREENLAND AND DENMARK
CHANNEL 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
Grace Snatam Kaur Ong Namo, Ray
Man Shabad, Hari Har, Ra Ma Da Sa,
By Thy Grace, Long Time Sun.
CHANNEL 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Leona Lewis I See You (The Theme
From Avatar), The Radiohooligans
Happy Valentine, Enya Aniron, The
Soldiers Coming Home, Barbra
Streisand If You Go Away (Ne Me
Quitte Pas), Bryan Ferry I Don’t Want
to Go On Without You, Gurrumul
Gurrumul History, Peter Andre Uncon-
ditional, Rickie Lee Jones feat. Ben
Harper Old Enough, Alesha Dixon To
Love Again, Florence Rawlings Love
Can Be A Battlefield, Susan Boyle
I Dreamed A Dream, Alex Cornish
Untied, Michael Buble Cry Me A River,
Absent Elk Change My World, McEl-
derry The Climb.
CHANNEL 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
Mozart Don Giovanni Vienna Radio
Symphony Orchestra, Cond. Bertrande
de Billy. First Act Ouvertura, Notte e
giorno faticar (Leporello, Donna Anna,
Don Giovanni, Il Commendatore),
Leporelle, ove sei- (Don Giovanni,
Leporello), Ah! del padra in perigolo
(Donna Anna, Don Ottavio), Ma qual
mai s’offre, oh Dei (Donna Anna, Don
Ottavio), Fuggi, crudele, fuggi! (Donna
Anna, Don Ottavio), Giovinette che
fate all’amore (Zerlina, Masetto, Caro
di contadine e contadini), Ah chi mi
dice mai (Donna Elvira, Don Giovanni,
Leporello), Chi é là- Stelle! che vedo!
(Donna Elvira, Don Giovanni, Leporello),
Madamina, il ataloge é questo (Lepo-
rello), In questa forma dunque (Donna,
Elvira), Giovenette che fate all’amore
(Zerlina, Masetto, Coro di contadine
e contadini), Manco mal é parita (Don
Giovanni, Leporello, Zerlina, Masetto),
Ho capito, signor si (Masetto), Alfin
siam liberati (Don Giovanni, Zerlina),
Là ci darem la mano (Zerlina, Don
Giovanni), Fermati scellerato (Donna
Elvira, Zerlina, Don Giovanni), A fuggi, il
traditor (Donna Elvira), Mi par ch’oggi il
demonio di diverta (Don Giovanni, Don
Ottavio, Donna Anna), Non ti fidar, o
misera (Donna Elvira, Donna Anna, Don
Ottavio, Don Giovanni), Povera sventu-
rata (Don Giovanni), Don Ottavio, son
morta! (Don Ottavia, Donna Anna), Or
sai chi l’anore (Donna Anna), Come mai
dreder deggio (Don Ottavio), Lo deggio
ad ogni patto (Don Ottavio), Fin ch’han
dal vino (Don Giovanni), Masetto, senti
un po’l! (Zerlina, Masetto), Batti, batti,
o bel Masetto (Zerlina), Guarda un po’
come seppe (Don Giovanni, Zerlina),
Presto, presto pria ch’ei venga, Ripo-
sate, vezzose ragazze, Ecco il birbo
(Donna Anna, Donna Elvira, Zerlina,
Don Ottavio, Don Giovanni, Leporello,
Masetto). Johann Strauss, Royal
Concertgebouw Orchestra - Amster-
dam, Cond. Nikolaus Harnoncourt, Der
Zigeunerbaron Overture, Kreuzfidel
op.301, Leichtes Blut op.319.
CHANNEL 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Ella Chi Gobstopper, Pet Shop Boys
My Girl, t.a.T.u. White Robe, Saman-
tha Fox Touch Me, Alicia Keys Love
Is Blind, Music Go Music Just Me,
Take That Hold Up A Light, N-Dubz I
Need You, Ocean Colour Scene Magic
Carpet Days, Codeine Velvet Club
Hollywood, Rydell & Quick Everybody
Want’s To Be A Star, Scooter The
Sound Above My Hair, Alexandra
Burke Broken Heels, Aqua My Mama
Said, Robbie Williams You Know Me,
Europe New Love In Town, Madness
Forever Young, Westlife What About
Now, Joss Stone Free Me, UB40 Get
Along Without You Now, Florence
Rawlings Hard to Get, Röyksopp feat.
Karin Andersson This Must Be It,
Xanima The Essence Of Being, Claire
Tchaikowski Undone, Agnes I Need
You Now.
CHANNEL 7
Rock
Rydell & Quick Fly Away From The
Darkness, The Pink Robots Curly, Leif
& the Future Let You Go, Europe New
Love In Town, The Answer Comfort
Zone, Natascha Sohl Fade, One Re-
public Secrets, Skunk Anansie Squ-
ander, Athlete Black Swan Song, Brett
Anderson The Hunted, Biffy Clyro
The Captain, Mumford & Sons Winter
Winds, Natascha Sohl Naked, Newton
Faulkner Over And Out, Empire Of
The Sun Without You, Lostprophets
It’s Not The End Of The World But I Can
See It from Here, Seasick Steve Never
Go West.
CHANNEL 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Thomas Helmig feat. Medina 100
Dage, Hvid Bille Her og herfra, Fede
Finn & Funny Boyz Du må godt få lov,
Bypopgruppen ”&” Blinkende lygter,
Lars B Du er en af de få, Flemming
Bamse Jørgensen Som dug for solen,
Rasmus Seebach Glad igen, Nephew
Sov for satan mand, Hej Matematik
Party i provinsen, Sys Bjerre Den
lille malkeko, Bjarne Druedal Drøm-
mepige, Mads Westfall Min første LP,
Daniel Pop, Kim Olsen mfl Så hold nu
op, Bo Young Jeg vil give dig en rose,
Peter Vesth Stillekupé, Two-Step
Appelsiner i min turban, Crazy Duo
Du var ung, Lis & Per Trækfuglene,
Medina Velkommen til Medina.
CHANNEL 9
60-70-80
10cc I’m Not In Love, Aretha Franklin
I Say A Little Prayer, Barry White Let
The Music Play, Bee Gees You Should
Be Dancing, Billy Joe Royal Hush,
Boney M. Love For Sale, Captain &
Tennille Love Will Keep Us Together,
Crowded House Weather With You, Dr.
Hook A Little Bit More, Elton John &
Kiki Dee Don’t Go Breakin’ My Heart,
Free All Right Now, Gary Puckett
Young Girl, Gloria Gaynor Never Can
Say Goodbye, Hot Chocolate So You
Win Again, Joe Cocker Unchain My
Heart, John Miles Music.

CHANNEL 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Svinedrengen af H.C.Andersen, Dyre-
ne i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn
Egner, Mek Pek and the Pek’a’billies
Den lille frække Frederik, Anne Dorte
Michelse Bjerget i skoven, Michael
Falch Verden Er så stor, så stor, Mor-
ten Remar Jens Hansens bondegård.
CHANNEL 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
GR-7 Isiginninneq, Liima Inui Nam-
mineq Inuuvunga, Nanook Seqinitta
Qinngorpaatit, Inuk Silarsuup Nag-
gataani, Naneruaq Aqqusineq, Among
Relatives Devil’s Work, Peter O. Pe-
tersen Kiguserigama, Kalak Seqineq,
Peand-eL Isitit Oqaluttuassaqaqisut,
Arne Fisker Siuligut Tusaamasarsuit,
Nuunoq Project A:M P:M Blues, Na-
nook Timmissat Taartut, Inneruulat
Inuit Ilannguat.
CHANNEL 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
Nivé Nielsen Room, Ole Kristiansen
Anorersuaq, Liima Inui Meerannguaq,
Nanook Meeraq Kingulleq, Rasmus
Lyberth Ullorissat Ungataanni, Zi-
kaza Seqinersuup Inui, Simon Lynge
London Town, Naneruaq Ikitsisaarni-
annguaq, Sume Eqqaamavara, GR-7
Taarsiorfiup Nalaani, Ulf Fleischer
Takorluulertuarpagit, Karl Sivertsen/
ULO Sinnattoraangama Takusarpagit.
67 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
68
FILM
Ikinngutigiittuarsimasut marluk inuunertik allanngortilluinnartariaqalerpaat
inuunerminni niuernermik pitsaanerpaamik anguniagaqarnerminni marlulis-
sanut arfineq-marlunnik ukiulinnut tassanngaannaq akisussaaffeqaleramik. Ikinnguti-
giinni taakkunani aappaa aveqqammerpoq, kiserliorluni qimataasimallunilu, aappaalu
aappaqanngitsuulluni nuannaartoq. – Angutit kisermaat meeqqanik nuannarisaqarpal-
laanngitsut taakku marluk meerapalaavaqqat aqunniarlugit ulapittorujussuanngorput,
tamatumalu peqatigisaanik inuunertik pitsanngorsarniaraluarlugu. Tupaallaatigeqisa-
minnilli paasilerpaat inuunermi pingaarnerpaat tassaasut pingaartitarisaraluaminnit
allaanerulluinnartut.
To gamle venner får deres liv vendt totalt på hovedet, da de uden varsel får
ansvar for et 7-årigt tvillingepar, mens de forsøger at lave deres livs bedste
handel. Den ene er både nyskilt, ensom-og-forladt, mens den anden er en glad-i-låget
single. De to knap-så-børnevenlige ungkarle får mere end nok at se til med at styre
møgungerne, mens de samtidig forsøger at få deres liv på ret køl. Men til deres store
overraskelse finder de undervejs ud af, at de vigtigste ting i livet er noget helt andet
end det, de ellers har prioriteret.
Charlie and Dan have been best friends and business partners for thirty years;
their Manhattan public relations firm is on the verge of a huge business deal
with a Japanese company. With two weeks to sew up the contract, Dan gets a surprise:
a woman he married on a drunken impulse nearly nine years before (annulled the next
day) shows up to tell him he’s the father of her twins, now seven, and she’ll be in jail for
14 days for a political protest. Dan volunteers to keep the tykes, although he’s uptight
and clueless.
Highschoolimi ilinniartoq quianaatsumik pikkorissusilik Will Burton atuar-
fimmi allami aallartikkami qanoq pisoqarnissaanik takorluugaqanngilaq.
Erininarsinngitsorli rockimik nipilersoqatigiinnut eqqumiikkajaanut neriuuteqarluar-
tunut akuulerpoq: Rockimik nipilersornermi unammisitsinersuarmut Bandslamimut
peqataanissamik ajugaanissamillu neriuuteqartunut. Ilimanaateqanngitsulli taakku
qanoq periarfissarissaartigippat? Aamma anguniakkat pissusiviusuni allarluinnarnik
siunertaqarpat?
Da highschool nørden Will Burton starter på en ny skole, drømmer han ikke om,
hvad der venter. Snart er han involveret i et aparte rockband med ét stort håb:
At stille op og vinde i den store rockkonkurrence, Bandslam. Men hvor store chancer
har outsiderne egentlig? Og ligger der i virkeligheden helt andre intentioner bag ambi-
tionerne?
When gifted singer-songwriter Charlotte asks new kid in town Will to manage
her fledgling rock band, she appears to have just one goal in mind: go head-to-
head against her egotistical musician ex-boyfriend, at the biggest event of the year, a
battle of the bands. Against all odds, their band develops a sound all its own with a real
shot at success in the contest. When disaster strikes, its time for the band to make a
choice: Do they admit defeat, or face the music and stand up for what they believe in?
OLD DOGS
KALAALLIT NUNAANNUT / TI L GRØNLAND / FROM DENMARK TO GREENLAND
BANDSLAM
KALAALLIT NUNAANNI IT / FRA GRØNLAND / FROM GREENLAND TO DENMARK
keep the tykes, alt
JUNI
69 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Eden West aappariinnut asanninnermik uummarissaaqqiffigissallugu naleqqul-
luinnartuuvoq. Aappariilli sisamat kitaata qeqqaneersut tupaallaatissarsipput
paasileramikku Paradisimi pulateriaarsoqartoq, tassalu nunarsuarmi tusaamasaq
Monsieur Marcel. Angalanerminnilu ataatsimoortunngorlugu pisiami immikkut piuma-
saqaateqartoq Marcelip aappariinnik katsorsaasarnerani immikkuullarissumi peqa-
taasariaqalissutigisaminnik. Kiattup alianaatsuanut tikinngikkallaramik aappariittut
katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisimanngikkunik... maanna pisariaqartitsilerput!
Eden West er det ideelle sted for par at finde kærlighedsgløden igen. Men de
fire par fra Midtvesten får sig noget af en overraskelse, da de opdager, at der
er en slange i deres Paradis, den verdensberømte Monsieur Marcel. Og en klausul i
deres pakkerejse, der tvinger dem til at deltage i Marcels noget særprægede parterapi.
Hvis de ikke havde brug for parterapi, da de ankom til det tropiske paradis… så får de
det nu!
Jason and Cynthia announce that their marriage is in trouble, and they beg
their friends to join them on a couples’ retreat, at the package rate, on a
tropical island. The others reluctantly agree, planning to play while Jason and
Cynthia work on their marriage with an island psychologist. To everyone’s surprise,
the package is inflexible: each couple must participate in the couples’ exercises.
Soon fault lines appear in all four relationships. What’s in store for each couple?
Adam Sandlerip inuttaaffigaa Skeeter Bronson, ulluunerani akunnittarfimmi
tamalaanik suliaqartartutut sulisartoq unnuakkullu nuannarivallaanngik-
kaluarlugu soralussaminik nukappiaqqamik niviarsiaqqamillu paarsisariaqartartoq.
Eqqissisarniarlugit oqaluttualianik oqaluttuuttarpai taamaalillunilu – nalusaminik – ta-
korluuisinnaassusiannut uummaarissumut matu ammartarlugu. Skeeterip paasilertor-
paa takorluukkatut silarsuaanni pisartut tupinnaannartumik nammineq inuunerminut
attuumassuteqarluinnartuusut.
Adam Sandler spiller Skeeter Bronson, der arbejder som handyman på et hotel
om dagen, og som modvilligt går med til at passe sin nevø og niece om natten.
For at dysse dem ned, tyer han til at fortælle dem historier og åbner derved – uden at
være klar over det – døren til deres livlige fantasi. Skeeter opdager hurtigt, at begiven-
hederne i deres fantasiverden på forunderlig vis bliver spejlet i hans eget liv.
”Bedtime Stories” is an adventure comedy starring Adam Sandler as Skeeter
Bronson, a hotel handyman whose life is changed forever when the bedtime
stories he tells his niece and nephew start to mysteriously come true. When he tries
to help his family by telling one outlandish tale after another, it’s the kids’ unexpected
contributions that turn all of their lives upside down.
PARTERAPI I PARADIS / COUPLES RETREAT
KALAALLIT NUNAANNUT / TI L GRØNLAND / FROM DENMARK TO GREENLAND
BEDTIME STORIES
KALAALLIT NUNAANNI IT / FRA GRØNLAND / FROM GREENLAND TO DENMARK
JULI
MENU
NANOQ CLASS
Nanoq Class-imut tikilluarit
Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni
sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsi-
mallutit apuunnissat isumagissavarput.
Air Greenlandimi timmisartorninni
ilorrisimaar nissat pingaartipparput.
Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu
timmisartuussinitsinni nerisassat mamar-
luartut, immikkut toqqartukkat nunani
tamalaani igariaatsinut assingusumik piare-
ersakkat, ilaatigut Royal Greenlandimeersut,
sassaalliutigissavagut.
Nerisassanullu imigassat aamma neqero-
orutigaavut. Viinnit nerisassanut naleqqut-
tut immikkut vin-inik misileraasartutsinnit
toqqagaapput.
Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffigis-
arpaatigut, taamaattumik timmisartumi
sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqas-
saguit tusarfigerusuppatsigit. Atuisuttami
kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik
pitsanngorsaasinnaavugut.
Velkommen på Nanoq Class
Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på
Nanoq Class kan være med til at bringe dig
frisk og udhvilet frem til dit bestemmelses-
sted. Det er vigtigt for os i Air Greenland at
få dig til at føle dig godt tilpas ombord.
På vores flyvninger til og fra Grønland kan
du opleve vores menuer, som er sammensat
af delikate og specielt udvalgte råvarer fra
bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af
internationalt islæt.
Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer.
Vores vine er specielt udvalgt af vores team
til at harmonere med menuerne.
Mange af vore passagerer rejser hyppigt
med vores selskab, så har du kommentarer
til vores Inflight Service, så lad os det vide.
Vi bliver kun bedre af at lytte til vore
kunders ønsker.
Welcome to Nanoq Class
We will do our outmost for your journey at
Nanoq Class. We will make every effort to
ensure that you arrive fresh and relaxed
at your destination. It is important for
Air Greenland to make you feel comfortable
onboard.
On flights to and from Greenland you will
enjoy our menu creations of delicious and
special selected ingredients from e.g.
Royal Greenland and blended with a twist
of flavours of other countries.
Complimentary alcoholic and non-alcoholic
beverages are offered. The wine list is
especially selected by our team.
Many of our passengers travel frequently
with our airline. If you wish to provide us
your feedback on the Inflight Service,
please let us know. We can only improve by
listening to our customers.
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- Frankrig
Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaama-
soq mamassuseqarluarluni paarnarsunnil-
lunilu naasorsunnitsoq.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon
blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni
iiuminarluni citrus-isunnila artoq.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Viinni aappalaartoq Pugliameer soq
qalipaataa taartuulluni pikkunartoq
tikkalu akuutissanit assigiinn gitsunit
pinngortoq.
4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon
2007 - Frankrig
Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappa-
laartoq pikkunarlunilu tikka akuutissanit
assigiinngitsunit pinngortoq.
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig
og rig hvidvin med enestående duft af
eksotiske frugter og blomster.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin
fra området sydvest for Rhônedalen.
Frisk hvidvin med god balance og lidt
duft af citrus.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Fra Puglia kommer denne pragt fulde
rødvin, mørk farve med fyldighed og
behagelig kraft samt duft af eksotiske
krydderier.
4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon
2007 - Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. En
fyldig rødvin med kraft og elegance og
duft af krydderier.
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- France
Produced in north Corbières. A full bodied
and rich white wine with an intense
scent of fruits and flowers.
2. Les Terrasses 2009 - France
A Grenache-and Sauvignon blanc white
wine from the Rhône district. A fresh
white wine with good balance and a
scent of lemon.
3. Malnera, Salento 2008 - Italy
From Puglia comes this fantastic red-
wine, dark colour with a full bodied taste
and scent of exotic spices.
4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon
2007 - France
Produced in north Corbières. A full bodied
redwine with power and elegance and
scent of spices.
VIINNIT / VINE / WINE
TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME
1. 2. 3. 4.
70
ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH
ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH
Menu 1.

Paarnat akuleriit
Qingalissuaq pujuugaq
Qingalissuaq chorizo
Immussuit
Manninnik imusaliaq immussualik
Neqit aserortikkat siaasakkat
Naatsiiat pom. rösti
Spinaatit a la creme
Frugt salat
Røget kalkun
Kalkun chorizo
Ost
Æggerulle m/ost
Mini griller
Pommes Rösti
Spinat a la Creme
Fruit salad
Smoked turkey
Turkey chorizo
Cheese
Eggroll w/cheese
Mini meatballs
Pommes Rösti
Spinach a la Creme
Menu 2.

Paarnat akuleriit
Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu
Salaami naatsiianik akulik
Immussuit
Pannakaat ricottamik immussuallit
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat pom. rösti
Tomaatit akuleriit
Frugt salat
Pastrami
Kartoffel spegepølse
Ost
Pandekage m/ricotta ost
Kalvepølse
Pommes Rösti
Tomat mix
Fruit salad
Pastrami
Potato salami
Cheese
Pancake w/ricotta cheese
Veal sausage
Pommes Rösti
Tomato mix
Menu 3.

Paarnat akuleriit
Puulukimineq tarajortigaq
Salami qasilitsulik
Immussuit
Manninnik imusaliaq skinkilik
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat croquette
Tomatinik miseqqiaq kimittooq
Frugt salat
Spegeskinke
Peber spegepølse
Ost
Æggerulle m/skinke
Kalvepølse
Pommes Croquette
Stærk tomat sauce
Fruit salad
Air-dried ham
Pepper salami
Cheese
Eggroll w/ ham
Veal sausage
Pommes Croquette
Spicy tomato sauce
Menu 1.

Salaatit akuleriit
Eqaluk pujuugaq
Nersussuup neqaa
Immussuit
Qaleralik siataq
Naatsiiat aserortikkat broccolillit
Naatitat aspargersit kuuloruujullu
Miseraq citronisunnitsoq
Mixet salat
Røget forel
Okse bresola
Ost
Stegt hellefisk
Kartoffelmos m/broccoli
Grønne asparges og gulerødder
Citron sauce
Mixed salad
Smoked trout
Ox bresola
Cheese
Roasted halibut
Mashed potatos w/broccoli
Green asparagus and carrots
Lemon sauce
Menu 2.

Salaatit akuleriit
Raajat
Tinguliaasaq
Immussuit
Neqi siataq
Naatsiiat aserortikkat persilellit
Naatitat kuuloruujut eertallu
Miseraq timiannilik
Mixet salat
Rejer
Pate
Ost
Tournedos
Kartoffelmos m/persille
Gulerødder og sukkerærter
Timian sauce
Mixed salad
Shrimps
Pate
Cheese
Tournedos
Mashed potatos w/parsley
Carrots and sugar peas
Timian sauce
Menu 3.

Salaatit akuleriit
Qaleralik pujuugaq
Puulukip neqaa tarajortigaq
Immussuit
Kukkukuuaraq siataq
Qaqorteqqasut
Naatitat siaasakkat
Miseraq demi glace
Mixet salat
Røget hellefisk
Spegeskinke
Ost
Stegt kyllingebryst
Hvide og vilde ris
Grillet rød og gul peber
Demi glace sauce
Mixed salad
Smoked halibut
Air-dried ham
Cheese
Roasted chicken
White/wild rice
Grilled red and yellow pepper
Demi glace sauce
71 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
72
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
ILITSERSUUTIT MAKKU
AIRBUS 330-200-MUT ATUUPPUT
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipi-
lersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit video-
kanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsis-
sut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajal-
lugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
FØLGENDE VEJLEDNINGER ER
GÆLDENDE FOR VOR AIRBUS 330-200
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på mu-
sik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
THE FOLLOWING INFORMATION
– APPLIES TO OUR AIRBUS 330-200
The remote control is stowed in the side of the arm-
rest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaa-
sutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suli-
niuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaa-
titaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillaris-
saat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiin-
ngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en ople-
velse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejse-
sæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sok-
ker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfor-
table and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of ma-
gazines and newspapers.
TIMMISARTUMI INISSANI NALINGINNARNI ISSIAVIIT
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
SÆDER PÅ ØKONOMIKLASSE
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
SEATING IN ECONOMY CLASS
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
2
1
3
4
5
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 73
NANOQ CLASSIMI ISIGINNAARUT
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusif-
fiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu
saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaq qissorneqassaaq.
SKÆRM PÅ NANOQ CLASS
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæ-
n ets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retning-
er, frem/tilbage og til siden for at undgå gene-
rende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
SCREEN IN NANOQ CLASS
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two di-
rections, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
NANOQ CLASSIMI ISSIAVIIT
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunum-
mullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsi saatai aaqqissinnaavatit.
SÆDER PÅ NANOQ CLASS
På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her
justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
SEATING IN NANOQ CLASS
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclina tion of the backrest.
NANOQ CLASSIMI NERRIVIK
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qu-
laa tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlun-
nik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqar-
saatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
BORD PÅ NANOQ CLASS
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
TABLE IN NANOQ CLASS
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
NANOQ CLASSIMI
TUSARNAARUTIT
Tusarnaarutit nipip pit-
saassusaa pitsaanerulersin-
niarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaati taqarput. Tusar-
naarutit minnissaq sioqqul-
lugu katersorneqartarput.
HOVEDTELEFONER
PÅ NANOQ CLASS
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hoved-
telefonerne bliver indsamlet
inden landing.
HEADSET
IN NANOQ CLASS
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before land ing.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
2 1 3 4 5
74
Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik
sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartil-
lugu imigassallernerminni inummut ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisar-
tuutitsinni imeq qusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort
personale autoriseret til i visse tilfælde
at begrænse servering af alkoholiske drikke til
to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at
drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på
vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
alcoholic beverages on board our flights.
HUSK AT DRIKKE VÆSKE
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væske balance i orden.
HUSK AT RØRE DIG
Det er en god idé at lave små spænde-, bøje-
og strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mel-
lemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
UTILPAS?
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
pas sagerer ankommer friske og vel oplagte til
deres bestemmelsessted.
REMEMBER TO DRINK
PLENTY OF FLUIDS
It is important to drink plenty of fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
REMEMBER TO MOVE AND STRETCH
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
NOT FEELING WELL?
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
IMERLUARNISSAT EQQAAMAJUK
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi-
samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:
imigassaq aala koornartulik, kaffi tiilu). Inger-
laar ner mi arlaleriarluta imermik juice-mil luun-
niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfis-
sarlu tamanna atorluaq quarput timivit imermik
amigaa te qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
AALALAARNISSAT EQQAAMAJUK
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis-
saat, nissut taliillu peqeqat taar nissaat ta-
sitsaalaartarnissarlu pisaria qarpoq – soorlu
akunnermut ataasiar luni minutsini tallimani.
Ajor nan ngip pat nikuilaarlutit issiaviit akor ni sigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa sulli allat sulisullu
ajoqusersor naveer saarlugit.
ILUAALLIORPIT?
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger-
laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa-
sutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisus saavaat.
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
EUROCOPTER AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
DHC-7 (DASH-7)
Number: 6
Max. no of seats: 44
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DASH 8-200 (starter maj 2010)
Number: 2
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
AIRBUS 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
BOEING 757-200
Number: 1
Max. no of seats: 200
Average speed km/t: 860
Max. altitude m: 14,000
Max. take-off weight kg: 113,400
Max. range km: 7,315
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0 Engines: 2 pcs. Rolls Royce
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Number: 2
Max. no of seats: 14
Average speed km/t: 290
Max. altitude m: 8,113
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 1,435
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-27, Turbo Props
Total engine power HP: 1,240
SIKORSKY S-61N
Number: 2
Max. no of seats: 19
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
BELL 212
Number: 7
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
BEECH SUPER KING AIR 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
BELL 222U
Number: 1
Max. no of seats: 8
Average speed km/h: 240
Max. take-off weight kg: 3700
Max. range km: 684
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38
Rotordiameter m: 12,80
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-
750C-1
Total engine power HP: 2x684
Nammineq timmisartuutit
EGEN FLYFLÅDE FLEET
København
K
øbenh
avn
Nuuk
Paamiut
Maniitsoq
Kangerlussuaq
Sisimiut
Aasiaat
Qaarsut
Upernavik
Uummannaq
Qeqertarsuaq
(winter)
Qaanaaq
Pituffik
Thule Air Base
Ilulissat
Qasigiannguit
(winter)
Ittoqqortoormiit
Nerlerit Inaat
Kulusuk
Tasiilaq
Keflavik
= Boeing 757/Airbus 330
= Dash 7
= Dash 8
= Helicopter
FLYRUTER FLYRUTER ROUTE MAP








Narsarsuaq


Paamiut
Narsarsuaq
Nanortalik
Narsaq
Qaqortoq
Alluitsup Paa






76
26 T
T
1
7 6
8
2
3
11 22
9
10
13
5 4
16 15 17 18 19 20 21
30
28
29
12
23 24 27
25
14
@
@
@
@
@
Gates B2-B19
Gates D1-D6
Gates A2-A17
Gates A18-A23
Gates C15-C40
Gates C2-C9
Gates D101-D103
Gates C10
A
B C
D
Security
Til bagage
Til bagage
Ankomster
Til bagage
Politi
Togstation
Metrostation
Terminal 3 Terminal 2
(B) = Bagageområde
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
AKITSUUTEQANNGITSUMIK PISIARISINNAASAT TOLDREGLER DUTY REGULATIONS
Mittarfimmiittut
17 Europcar Pitzner
2 Issiaartarfik
1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
8 Danske Bank
4 Novia
5 Servisair Billetkontor
6 Meeraaqqanik nangilersuivik
9 Air Greenland kontor
10 Air Greenland Check-in
13 Danske Bank
11 Issiaartarfik
12 Atisaasivik
14 Nordea
15 Sixt
18 Hertz
19 Biilinut inissiisarfik
20 Avis
21 Nordea
22 Issiaartarfik
23 Global Refund
24 Servisair Ankomst Service (B)
25 Told VAT
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
28 SAS-ip bilitseerniarfia
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
T Akunnittut aqqusaartagaat 7 Qasuersaartarfik (1)
16 Budget
29 Naapittarfik
3 Naapittarfik
KØBENHAVNIP MITTARFIA KØBENHAVNS LUFTHAVN COPENHAGEN AIRPORT
DANMARKIMUT
TIKINNERMI
Sikaritsit 200-t
Imaluunniit
Sikaavaqqat
(max 3 gr. stk.) 100-t
Imaluunniit
Sikaat 50-t
Tupat 250 gr.
Imigassaq kimittooq 22%-init
kimittunerusoq 1 literi
Imaluunniit
Imigassaq 22%-init
kimikinnerusoq 2 literi
Viinni 4 literi
Immiaaqqat 16 literi
Tipigissaatit 50 gr.
Tipigissaatit sakkukinnerit
250 ml.

Qulaani pisiat saniatigut
akitsuuteqanngitsumik
pisisoqarsinnaavoq katil-
lugit 1.300 kr-it sinnernagit
nalilinnik.

Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik 17-inik
Imigassanik
viinninillu 17-inik
KALAALLIT NUNAANNUT
TIKINNERMI
Sikaritsit 200-t
Imaluunniit
Sikaavaqqat
(max 3 gr. stk.) 100-t
Imaluunniit
Sikaat 50-t
Tupat 250 gr.
Sikaritsinut imusivissat
iml. immertariaannaat 200-t
Imigassaq kimittooq 22%-init
kimittunerusoq 1 liter
imaluunniit
Imigassaq 22%-init
kimikinnerusoq 2 literi
Viinni 15%-init
kimikinnerusoq 2,25 literi
Immiaaqqat 2 literi
Tipigissaatit 50 gr.
Tipigissaatit
sakkukinnerit 250 ml.
Kaffit imaluunniit tiit 1 kg
Neqi, neqinit nioqqutissiat
imaluunniit timmissat 5 kg
Qulaani allattorsimasut
saniatigut amerissaatit pisia-
rineqarsinnaapput 1.000 kr-it
sinnernagu nalillit.
Sukkulaatit mamakujuillu
katillugit 2 kg.
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Imigassanik
viinninillu 18-inik
ENTERING
DENMARK
Cigarettes 200 pcs.
or
Cigarillos
(max. 3 g. a piece) 100 pcs.
or
Cigars 50 pcs.
Rolling tobacco 250 gram
Spirits above 22% 1 litre
or
Dessert wine
below 22% 2 litres
Table wine 4 litres
Beer 16 litres
Perfume 50 grams
Eau de toilette 250 ml.
In addition, other duty-free
goods not exceeding DKK
1.300 total value.
Age limits:
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
ENTERING
GREENLAND
Cigarettes 200 pcs.
or
Cigarillos
(max. 3 gr. a piece) 100 pcs.
or
Cigars 50 pcs.
Rolling tobacco 250 grams
Cigarette papers 200 pcs.
Spirits above 22% 1 litre
or
Dessert wine
below 22% 2 litres
Table wine
below 15% 2,25 litres
Beer 2 litres
Perfume 50 grams
Eau de toilette 250 ml.
Coffee or tea 1 kilo
Meat, meat products
or poultry 5 kilo
In addition cosmetics and
other toiletries for a total ma-
ximum of DKK 1.000.
Chocolate
and candy 2 kilos total
Age limits:
Tobacco 18 years
Spirits and wine 18 years
VED INDREJSE
TIL DANMARK
Cigaretter 200 stk.
eller
Cigarillos
(max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller
Cigarer 50 stk.
Røgtobak 250 gr.
Spiritus over 22% 1 liter
eller
Hedvin under 22% 2 liter
Bordvin 4 liter
Øl 16 liter
Parfume 50 gr.
Eau de toilette 250 ml.
Værdi af toldfri varer udover
ovennævnte må ikke over-
stige DKK 1.300.
Alderskrav:
Tobak 17 år
Spiritus og vin 17 år
VED INDREJSE
TIL GRØNLAND
Cigaretter 200 stk.
eller
Cigarillos
(max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller
Cigarer 50 stk.
Røgtobak 250 gr.
Cigaretpapir eller
cigarethylstre 200 stk.
Spiritus over 22% 1 liter
eller
Hedvin under 22% 2 liter
Bordvin ikke
over 15% 2,25 liter
Øl 2 liter
Parfume 50 gr.
Eau de toilette 250 ml.
Kaffe eller the 1 kg
Kød, kødvarer eller
fjerkræ 5 kg
Herudover kosmetik og andre
hudplejeartikler til en samlet
maksimal værdi af DKK 1.000.
Chokolade
og slik 2 kg i alt
Alderskrav:
Tobak 18 år
Spiritus og vin 18 år
77 SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010
78
InuitArt.gl
Kalaallit sanalugaannik
assassorlutillu
kusanartuliaannik
internetikkut
pisisinnaalerputit!
Pinnersaaterpassuit,
kalaallit assassorlutik
kusanartuliullaqqissut
suliaat, takukkit.
Netikkut
inniminniissaatit,
taava nioqqutissat
ilinnut nassiutissavagut.
Nu kan du købe
grønlandsk husHid
og brugskunst på
internettet!
Se blandt andet de
mange smykker, der
alle er lavet af
dygtige grønlandske
kunsthåndværkere.
Du bestiller og betaler
på nettet, så sender
vi varerne direkte
hjem til dig.
www.InuitArt.gl
g
Tlf. +299 32 26 30
Inspektørbakken 9
3900 Nuuk
N
U
U
K
N
U
U
K
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2010 79
light style
1\:Iu!1II«)
Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874
Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00
4.396 kr
uden moms
PH 3/2 Bord
Design: Poul Henningsen
www.louispoulsen.com
G
R
A
F
I
S
K

P
R
O
D
U
K
T
I
O
N
Reklamebureau
Produktudvikling
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
Alle slags tryksager
God service
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl
Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.
N
U
U
K
N
U
U
K
I
L
U
L
I
S
S
A
T
M
A
N
I
I
T
S
O
Q
Q
A
Q
O
R
T
O
Q
80
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
OPE N 7 DAYS A WE E K
GREENLANDI C ART, HANDI CRAFT AND FUR
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
CAFÉ SANDWICH-BAR
ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster
Receptioner
Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Få vores menuforslag tilsendt.
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
ANINGAASALEERIAATSIT
KAPITALFORMIDLING
Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutitigut
aningaasaliisarfik
Grønlands Ventureselskab
Kapitalformidling til
erhvervslivet i Grønland
Aqqusinersuaq 48 A
Postboks 1068, 3900 Nuuk
Telefon :32 72 57
Telefax :32 79 21
Email: greenland@venture.gl
Homepage: www.venture.gl
Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Refusion af moms på varer,
købt i Danmark!
Se: www.atuisoq.gl
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K
K>@6C=?¡AE:
9><B:9/
™;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z
jcYZgh©\ZahZg
™;naYc^c\Zg
™IVcY`©YhWZi¨cYZahZ
d\eVgdYdcidhZ
™@gdcZg
™7gdZg
™EgdiZhZg
™Ign`a€hegdiZhZg
™@^gjg\^
™7^YZh`^ccZg
™IVcYha^Y
™7aZ\c^c\
™AViiZg\Vh
™>beaVciViZg/
.FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ͸
UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ
I6C9A¡<:C^ZahCn\VVgY6eH
IjVeVcc\j^i)%q7d`h')%q(.%%Cjj`
Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%'
bV^a5`^\ji^i#\aqlll#`^\ji^i#\a
Imaneq 18, P.O. 2291,
3900 Nuuk, Greenland
Tlf.nr. 31 32 18,
tupilaktravel@greennet.gl
Holder åbent alle
ugens 7 dage.
Tupilak
Greenlandic art,
handicraft and fur
WWW.
NYHEDER · ERHVERV · KULTUR
SPORT · FOTOS · POLITIK
Med mere end 500.000 besøg
om måneden er Sermitsiaq.AG
det mest populære website
i Grønland!
lpinvest@greennet.gl
LP-invest
Postboks 485
Tlf. 55 77 55
Fax 32 38 55
Postboks 1885 • 3900 Nuuk
Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl
Malermester
H. Nørgaard
A R T O F G R E E N L A N D
Galleri Roar Christiansen
Et unikt udvalg af grønlandsk
kunst, litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit,
kobberstik, linoliumstryk, post-
og kunstkort.
Se en del af vores udvalg på
www.galleri.gl
På gensyn i et galleri
af en anden verden.
Gallery Roar Christiansen
A unique selection of Greenlandic
art, lithographs, prints, posters,
watercolours, wood carvings,
copper engravings, linocuts, post-
and art cards.
See some of our selection on
www.galleri.gl
See you in a gallery
of another world.
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl
emories
M M
Bring back Bring back
of Greenland
emories
of Greenland
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K
N
U
U
K

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful