BvB BYGGETEKNIK • REVIDERET UDGAVE 2004

BvB BYGGETEKNIK
byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

WWW.BVB.DK Denne publikation sammenfatter nogle af BvB’s vigtigste byggetekniske erfaringer og anbefalinger. På vores hjemmeside findes et mere omfattende og løbende ajourført materiale om byggeteknik på renoveringsområdet. Brug www.bvb.dk til at blive opdateret, gå yderligere i dybden eller downloade aktuelle byggetekniske publikationer.

BvB BYGGETEKNIK
revideret 2004

byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

1

BvB BYGGETEKNIK – revideret 2004 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: BvB Illustrationer: Sven Müller Tryk: From & Co Oplag: 2.000 ISBN: 87-91136-07-5 Gengivelse af materiale er tilladt med angivelse af kilde. © BvB • december 2004

2

INDHOLD

Introduktion ........................................................................ 5

BYGNING
logbog................................................................................. 6 her går det især galt .......................................................... 8

TAG
introduktion ...................................................................... 11 typiske svigt ..................................................................... 12 svigt i undertag ................................................................ 14 registrering ....................................................................... 15 projektvalg........................................................................ 16 løsninger........................................................................... 18 dokumentation ................................................................. 20

KÆLDER
introduktion ...................................................................... 23 typiske svigt ..................................................................... 24 registrering ....................................................................... 25 projektvalg........................................................................ 27 løsninger........................................................................... 28 dokumentation ................................................................. 29

FACADER
introduktion ...................................................................... 31 typiske svigt ..................................................................... 32 løsninger........................................................................... 33

VÅDRUM
introduktion ...................................................................... 35 typiske svigt ..................................................................... 36 registrering ....................................................................... 37 projektvalg........................................................................ 38 løsninger........................................................................... 40 dokumentation ................................................................. 41

INSTALLATIONER
introduktion ...................................................................... 43 typiske svigt ..................................................................... 44 projektvalg........................................................................ 45 løsninger........................................................................... 46 dokumentation ................................................................. 47

Checkliste
med oversigt over typiske svigt er indlagt bagest i publikationen.

3

Nielsen 4 .Foto: Jens V.

som er let at gå til. Der er tilstræbt en systematik.INTRODUKTION BvB BYGGETEKNIK – revideret 2004 Dette er 6. et meget begrænset antal lette vådrum og et stigende antal faste undertage i dag i forhold til tidligere. Hovedparten af de byggetekniske problemer er således knyttet til: tage. der har de største problemer med svigt og skader. BvB december 2004 5 . kælder (grundfugt). hvor hvert bygningsemne behandles under overskrifterne: introduktion – typiske svigt – registrering – projektvalg – løsninger – dokumentation. vådrum og installationer. at der på en række områder sker en positiv udvikling. og som samtidig har tæt sammenhæng med BvB’s hjemmeside www. Erfaringerne fra disse sager viser. BvB BYGGETEKNIK er en prioriteret – og dermed afgrænset – erfaringsopsamling med det formål at sætte fokus på de særligt kritiske områder. udgave af BvB’s formidling af byggetekniske erfaringer og anbefalinger på byfornyelsesområdet. at det fortsat er de samme bygningsdele. Erfaringerne fra de sidste år viser samtidig.eks. Det er BvB’s håb.500 eftersyn. og dermed sikre en højere kvalitet i byfornyelsen. BvB BYGGETEKNIK er opbygget efter en struktur. som i forvejen findes på området. at BvB BYGGETEKNIK kan give bygherrer og rådgivere et sammenhængende redskab til at træffe de rigtige valg. som kan udbygges hen ad vejen. Bedre løsninger bliver gradvis til almindelig praksis – der udføres f.bvb.dk BvB’s mål er ikke at etablere et konkurrerende alternativ til de byggetekniske databaser. BvB har nu gennemført mere end 2.

Forenklet dokumentation Logbog er en forenklet metode til dokumentation i byfornyelsessager. Metoden giver bygherrer og rådgivere i byfornyelsen en lille og overskuelig model for udarbejdelse og aflevering af kvalitetssikringsmateriale. Metoden vil være velegnet til at honorere kravene i bekendtgørelsen om kvalitetssikring. downloades eller bestilles fra www. sessager af blandt andre Københavns. Logbogsmetoden er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af BvB og en række rådgivere. Med logbogen kan byggesagens aktiviteter beskrives og opdateres i et gennemgående system fra start til aflevering. Vejledning i driftsplanlægning Som supplement til logbogen findes en vejledning i udarbejdelse af driftsplaner.dk. Århus. at der til BvB afleveres langt færre papirer end ellers. og hvilken udformning det skal have. bvb. downloades eller bestilles fra www. hvilket materiale der skal afleveres til BvB. Mange bygherrer og rådgivere har svært ved at afgøre. der skal i gang med en byfornyelsessag. men at disse papirer til gengæld udarbejdes efter en ensartet systematik. Hovedprincippet i metoden er. Til vejledningen hører en CD-rom med elektroniske paradigmer i forskellige formater til de dokumenter. Også denne kan ses. Frederiksberg. Der er til logbogen udarbejdet et ringbind med skilleblade. Ringbindet kan rekvireres gratis hos BvB af bygherrer.bvb. I stedet for de nuværende 30-40 forskellige typer af dokumenter og papirer afleveres med logbogsmetoden kun 15 faste dokumenter ( 3+5+7) til BvB. som indgår i logbogen. Vejledning med CD-rom og ringbind Logbogsmetoden er beskrevet i en kortfattet vejledning. Metoden anbefales anvendt ved alle byfornyel- BvB Logbog Publikation med vejledning i BvB’s Logbog kan ses.dk. så der er styr på dokumenterne både i ombygningsforløbet og ved afleveringen til BvB. 6 . Odense og Aalborg kommuner.BYGNING logbog Kravene til kvalitetssikring og dokumentation i byfornyelsesombygninger kan virke uoverskuelige. Tanken bag er at lette papirarbejdet og samtidig styrke kvalitetssikringen på de erfaringsmæssigt kritiske områder i byfornyelsen. I mange tilfælde opleves papirarbejdet både forvirrende og meget ressourcebelastende.

Rådgiveraftale Førregistrering Adresseoversigt Dokumentoversigt Bygningsdelsoversigt Fotoregistreringer Entrepriseaftaler Beskrivelser + Kontrolplan Mangelliste Afleveringsprotokol + Beregninger Tegninger Undersøgelser Driftsplan 7 . Byfornyelsesbeslutning Rådgivningsaftale Ejendomsforsikring Bygherreprogram Adresseliste Bygherremødereferater Ejendomsdata Bygningsopmåling Prissat projektforslag Beskrivelser Myndighedsgodkendelser Fællesbetingelser Udbudsgrundlag Tilbudslister Licitationsresultat Godkendelsesskrivelse Projektmødereferater Tilsynsplan KS kontrolplan Tilsynsnotater Mertilsagn Driftsplan Ibrugtagningstilladelse Mangelliste Førregistrering Fotoregistreringer Undersøgelsesrapporter Tegninger Beregninger Godkendelsesnotater Projektrevision Udbudskontrolplan Rettelsesblade Støttetilsagn Byggetilladelse Entrepriseaftaler Aftalesedler Byggemødereferater Afleveringsprotokol Byggeregnskab BvB Logbog 3 + 5 + 7 Det begrænsede materiale.BYGNING logbog Traditionel dokumentation Det materiale. som bygherren afleverer til BvB ved brug af Logbog systemet. som bygherren – helt eller delvist – afleverer til BvB uden brug af Logbog systemet.

BYGNING her går det især galt SVIGTENES TOP 20 De væsentligste svigt og skader. Nogle svigt kan være skæmmende på bygningen eller til gene for brugerne. der enten er udgået under arbejdets udførelse eller som ikke var med i projektet eller driftsplanen. Generelt • • manglende eller utilstrækkelig dokumentation for lukkede konstruktioner (kvalitetssikring) brandkrav er ikke opfyldt 8 . der ofte forekommer i byfornyelsen Tag • • • • • manglende ventilation af tagrum og isolerede tagkonstruktioner for store åbninger i tagdækning med vingetegl fejl ved undertages tilslutning til tilstødende bygningsdele ukorrekt og ustabil opretning af spær utætte inddækninger og tagrender med bagfald Kælder • • utilstrækkelig sikring mod kritisk opfugtning af grundmurede kældervægge opfugtning af træbjælkelag Facader • • sætningsrevner fra bygningsændringer altaner med bagfald – afvanding ind på facaden Vådrum • • • svigt i flisefuger i vådzone manglende fald på gulv overflader uden korrekt vandtætning i hele vådzonen Installationer • • • • • ingen mulighed for inspektion af skjulte rørsamlinger utætheder og sammenblanding af forskellige materialer i installationer forkerte gennemføringer ved rør i vådrum og etageadskillelser funktionssvigt på tekniske anlæg manglende ventilation af boligen Det er ikke alle de opstillede svigt og skader. uden at der er tale om egentlige skader. der hidrører fra det udførte arbejde under byfornyelsen. der dækkes af BvB. Der ses mange svigt på grund af manglende tiltag.

udvalgte bygningsdele Foto: sbs 9 .

TAG 10 .

at de relativt åbne tagdækninger har sikret en god udluftning. Undertaget stiller imidlertid særlige krav til omhyggelig udførelse ved oplægningen. BvB har samtidig noteret sig. Øget opmærksomhed på undertagene Det er BvB’s erfaring. Dette ligger i forlængelse af BvB’s anbefalinger. at der fortsat registreres et meget stort antal svigt i tagene som følge af mangelfuld projektering eller fejlagtig udførelse.og svampeskader med nedbrydning af tagværket som resultat.TAG introduktion Ældre ejendomme er traditionelt forsynet med et tagværk af fuldtømmer og en tagdækning af tegl eller skifer. Men hvor vedligeholdelsen har været forsømt i en årrække ses råd. og at de ubeboede og uisolerede tagrum har givet god adgang for opsyn og vedligehold. institutter og organisationer gør opmærksom på. Herved fjernes mulighederne for let adgang til konstruktionerne indefra. Korrekt udførelse af tagopbygninger – og specielt undertage – er således fortsat et af BvB’s højest prioriterede områder. kviste og trappehuse. Tagetagerne er i et vist omfang udnyttet til beboelse. 11 . Det er derfor blevet almindelig byggeskik at forsyne tagopbygningen med et vandafvisende undertag. Mange tagkonstruktioner har været i stand til at holde i mere end 100 år. Indbygning af tætte membraner i konstruktionen (undertag og dampspærre) stiller særlige krav til ventilering af såvel tagopbygning som tagrum og tagboliger. at det er vigtigt med et robust undertag. installationsgennemføringer. skorstene. Efter renovering stilles større krav I forbindelse med isolering og indretning af tagetagen til boligformål lukkes konstruktionerne inde. Forklaringen på det er især. gennembrudt af brandkamme. at forskellige branchforeninger. og der stilles derfor skærpede krav til tagets tæthed. som brandkamme og kviste. Tagfladerne er ofte karakteriseret ved komplicerede former. samt krav om tæt tilslutning ved tilstødende bygningsdele.

En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste.TAG typiske svigt Problemer og svigt i tage Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer. som BvB registrerer i forbindelse med tage. Tagdækning med utilstrækkelige overlæg som følge af stor lægteafstand. Dette medfører øget påvirkning på taget af sol og vand. 12 . Når inddækninger mangler eller har svigt kan vand trænge ind og opfugte træværket. Utæthed er her forsøgt repareret med korttidsholdbar fugemasse. som er indlagt bagest.

Kraftig opfugtning på grund af kondens. 13 . Fugten stammer i dette tilfælde fra en defekt udluftning. Dette medfører risiko for skadelige kondensdannelser i tagkonstruktionen.TAG typiske svigt Omfattende opfugtning af træværk på grund af utæt tagdækning eller inddækning. Dampspærre i tagets skrå tagflader har utætte samlinger. Dette forringer isoleringsevnen og medfører risiko for synlige sortsværtninger på indvendige overflader ved kuldebroer. Efterisolering opsat med utætte samlinger.

Taget er blevet åbnet for en særlig undersøgelse af undertaget. Svigtene viser sig. 14 . Huller i undertag langs taglægter. Det er vanskeligt at stramme banerne ensartet op. hvor vinden får undertaget til at blafre mod lægter og tagbindere. skorstene.og underkanter. ovenlys osv. • Materialet mangler styrke. Undersøgelsen viser et stort antal perforeringer i det lette undertag . Skimmelvækst på undertage på grund af mangelfuld ventilation. • • • • Huller i forbindelse med udførelsen. Hvor går det galt De største problemer vedrører: • Utætheder fra ukorrekte samlinger mellem baner og ved tilstødende bygningsdele – gavle. hvor der anvendes produkter. • Undertaget er ikke tilstrækeligt bygbart.TAG svigt i undertag Svigt i lette undertage Tagopbygninger renoveret med såkaldte “lette undertage” uden underlag viser ved BvB‘s eftersyn et meget stort antal svigt i projektering og udførelse. og de hænger derfor med åbninger i overlæggene. Hvorfor går det galt Årsagerne til det store antal svigt skal efter BvB’s opfattelse især søges i: • Materialet er for svagt til at modstå de almindelige belastninger ved udførelsen – manglende robusthed ved håndværkernes håndtering.ved tagbindere og langs taglægternes over. som er for svage til at modstå håndværkernes håndtering under udførelsen. Huller i undertag fra tagbindere. Producenternes anvisninger er ofte utilstrækkelige. når det gælder undertagets tæthed ved samlinger med tilstødende bygningsdele.

Tagdækninger og inddækninger. Folderen kan ses. 88 80 80 69 5-års eftersyn 1-års eftersyn Undersøgelser for svampeangreb kræver en særlig systematik og analyser – de udføres af konsulenter fra specialfirmaer. skorstene og gavle. gesimser. De bygningsdele. downloades eller bestilles fra BvB’s hjemmeside. Registreringen bør derudover omfatte en vurdering af : • • • • • • Tagrummets fremtidige anvendelse. Førregistreringen anvendes som grundlag for udarbejdelse af projektforslag og tilsagn. På denne baggrund udarbejdede BvB i maj 2004 en folder med statistiske oplysninger om udviklingen i svigt på tage og i anvendelsen af undertagsmaterialer mv. primært på grund af fejl i oplægningen og fastholdelsen at undertaget er det bygningselement på taget. som befinder sig skjult i konstruktionerne. svamp. Følgevirkninger ved efterisoleringer. der har flest svigt og skader. Adgangsmulighed for opsyn og vedligehold. Grundlaget for en korrekt projektbeslutning er præcise informationer om konstruktioner og materialers tilstand. Svækkelser i murværk. og kan senere i BvB danne grundlag for sammenligning af forholdene før og efter ombygningen. råd. Brandkrav. men kun i 32 % af de faste undertage at anvendelsen af undertage af banevarer er reduceret markant fra 84 til 56 % i perioden. brandkamme. Svigt og skader på tage (i % af 674 ombygninger 1997-2002) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Svigt og skader Udbedres 21 12 2 2 Statistik om tage I forbindelse med eftersyn af ejendomme opsamler BvB statistiske oplysninger om svigt på de forskellige bygningsdele.og økonomitegl. Nogle hovedkonklusioner fra materialet er: • • • • • at vingetegl er den primære tagdækning (51 %) på byfornyede ejendomme at der er svigt og skader i ca. medens faste undertage i samme periode tilsvarende er øget fra 3 til 31 % • at det største problem ved faste undertage er mangelfuld ventilation over isolering (14 %). svækkelser pga. Høje svigtprocenter på tage Diagram 1. Risiko Dækningsberettiget 15 . Behov for dampspærre. at der udføres en såkaldt førregistrering af de byggetekniske forhold før en ombygning. Registreringen bør som minimum omfatte en undersøgelse af: • • • • • Træværkets dimensioner – samlinger og forankringer. Behov for statiske beregninger.TAG registrering Førregistrering Det er et krav. Krav til udluftning. Evt. 34 % af tage med vinge. nemlig 71 % at der er svigt og skader i 79-82 % af undertage af banevarer. udgør et særligt problem.

Lemme og døre skal være tætte. som f. tæthed. bygbarhed. • Udnyttet tagetage til beboelse (opvarmet og med isoleret tagflade). 16 . • Tagets hældning . som inddrager alle relevante forhold: stabilitet. Paralleltag Valg af hele løsninger Det er vigtigt. Ved hanebåndsspær skal der være adgang for opsyn via spidsloft og skunkrum. Her stilles større krav til tagfladens tæthed. sikkerhed.mindre tætte tagdækninger. at projektvalg sker ud fra en helhedsbetragtning.eks. Ved paralleltage er der ingen mulighed for adgang.en høj rejsning giver en bedre og mere sikker vandafvisning end en lav taghældning. så der ikke sker kondensdannelser via indtrængning af luft fra tilstødende opvarmede rum. Hanebåndsspær Tagetagens fremtidige anvendelse En afgørende forudsætning for valg af tagløsninger er tagetagens fremtidige anvendelse.TAG projektvalg Byggetekniske forudsætninger Valget af tagløsninger afhænger i vid udstrækning af de konkrete forudsætninger: • Ejendommens geografiske beliggenhed og højde stiller forskellige krav til tagets stabilitet og tæthed. drift og levetid. samt økonomi. økonomitegl. arbejdsgange. byggepladsforhold. Der skelnes mellem: • Uudnyttet tagetage (uopvarmet og uisoleret i tagfladen). • Tagdækningstype . udførelse. • Tagets form . hvor taget kan holdes under opsyn indefra. Der bør ligeledes foretages en vurdering af restlevetider på de bygningsdele.komplicerede sammenskæringer og gennembrydninger i tagfladen stiller skærpede krav til sikre løsninger. til sikring af ventilering af tagopbygningen samt til udluftning af beboelsesrummene. stiller større krav til undertagets robusthed. som ikke bliver omfattet af byggesagen. Adgang for opsyn og vedligehold Ved efterisolering skjules spærkonstruktionerne i de skrå tagflader.

duko. Se BYG-ERFA blad (27) 99 09 20. hvilke krav man bør stille til undertaget: 1) Tagdækning 2) Taghældning 3) Kompleksitet 4) Tilgængelighed 5) Klimapåvirkning For hvert af de fem forhold beregner man et antal points (et såkaldt kravniveau). Der stilles de største krav til produkter i anvendelsesklasse Høj. De første undertagsprodukter er klassificeret ultimo 2004.tage“ indeholder praktiske erfaringer på byggeskik. Det samlede antal points (det samlede kravniveau) afgør anvendelsesklassen. indeholDiffusionstæt undertag Krav til ventilation og udluftning Taget kræver flere former for udluftning. Samlet kravniveau (points) Anvendelsesklasse 0-2 L 3-6 ML 7-9 MH 10-14 H 17 . De fire anvendelsesklasser er: Lav. som undertaget indgår i. august 1999. Et diffusionsåbent undertag (b) kræver principielt ikke udluftning. som afgør. Middelhøj og Høj. MURO „Tegl 36“. En ny udgave er under udarbejdelse og den indeholder blandt andet revisioner omkring: • • • • afstandslister oplægningstæthed krav til undertag dimension på lægter DUKO DUKO – Dansk Undertagsklassifikationsordning Aps DUKO opdeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser.dk og på BvB’s hjemmeside. Der er fem forhold. TOR Har udgivet Vejledning 3. Der kan læses om DUKO på www. Diffusionsåbent undertag Krav til forskellige undertage Et diffusionstæt undertag (a) kræver udluftning mellem undertag og isolering. der anvisning på oplægning af tegltage.TAG projektvalg Anvisninger og publikationer BYG-ERFA Har udgivet en række vigtige erfablade. tagopbygning og tagrum. der behandler undertage og tagopbygninger. Der er forskellige krav til henholdsvis tagdækning. Middellav. Se BYG-ERFA blad (27) 97 11 24 og 97 11 25. Er etableret med det formål at skabe et klassifikationssystem for undertage. BPS Publikation 103 „Renovering af etageejendomme . tilstandsvurdering og anvisninger på renovering af traditionelle tage. 4. udgave om fast undertag. Hvilken klasse man skal vælge afhænger af det tag.

Størst mulig sikkerhed mod skader i undertag ved vedligeholdelsesarbejder. hvorved den periodiske vedligeholdelse . Konklusionen er. 4. Eksempel: Tegltag har en typisk levetid på 50-60 år. I følge BYG-ERFA bladene (27) 97 11 24 og (27) 97 11 25 om undertage skal alle samlinger mellem undertag og tilstødende bygningsdele sikres med underlag af 18 mm tagkrydsfinér nedfældet mellem spærhoveder. At der udføres tilstrækkelig indbygningshøjde. At vurdering af et undertags bygbarhed indgår ved valg af produkt. At der i uudnyttede tagetager udføres undertag langs tagkant og andre steder. At der ikke isoleres under eksiste- Udførelse af sikkert undertag Undertaget er det mest kritiske element i tagopbygningen.lettes). et let undertag uden underlag måske kun det halve. let banevare. At der ikke anvendes nye ukendte produkter på et udokumenteret grundlag. hvor der mangler adgang til opsyn og vedligeholdelse. 8. Det er uhensigtsmæssigt at have et undertag med kortere levetid end tagdækningen.” Det faste undertag lægges over hele tagfladen som underlag for enten tagsten eller skiferdækning. At der vælges produkter med størst mulig parallel levetid.TAG løsninger BvB anbefaler: 1. af brædder. • • Statisk stivhed på grund af skivevirkning. At der i udnyttede tagetager udføres undertag under såvel tegl som skifertag (kitning af skiferplader kan undlades. Efter BvB’s vurdering opnås det bedste resultat ved anvendelse af et “fast undertag. Et fast undertag består f. 5. 2. specielt ved ventilerede tagopbygninger. 18 . rende tagdækninger uden undertag. at det på langt sigt kan blive meget dyrt at vælge en billig. da dette umuliggør en efterfølgende vedligeholdelse. Billigt kan blive dyrt Med udgangspunkt i de høje svigtprocenter på tag ved BvB’s eftersyn er erfaringer og anbefalinger samlet i “Billigt kan blive dyrt”. At der er en forsvarlig dokumentation (kvalitetssikring) af skjult beliggende dele i tagopbygningen. 7.herunder udskiftning af inddækninger . To projekter med fast undertag og tung banevare blev udarbejdet og prissat.eks. 6. Det traditionelle tags detaljer og samlinger stiller her særlige krav til både produkt og udførelse. Merudgiften ved at bruge et fast undertag modsvares endvidere af en bedre totaløkonomi. • • Størst mulig sikkerhed i håndværkerudførelsen. som kræver adskillelser i tagdækningen. 3. Udførelse af fast undertag Med et fast undertag opnås : • Størst mulig sikkerhed for en vandtæt tagopbygning med tætte samlinger til tilstødende bygningsdele. Parallel levetid for hele tagopbygningen. krydsfinerplader eller anden godkendt plade med belægning af undertag.

fotos og videoklips suppleret med tekniske og administrative anvisninger/henvisninger. og kan fungere uafhængigt af publikationen. • Web-side + cd-rom med gode råd om planlægning. Projektet udføres i samarbejde mellem blandt andre BvB. • Mobil ’mock-up’ (demonstrationsmodel) af et udsnit af en af de udvalgte tagkonstruktioner med fast undertag. sbs. Samlet forventes projektet at resultere i følgende produkter: • Publikation med gode råd om valg af tagløsninger – primært rettet mod bygherrer og tekniske rådgivere.TAG løsninger Gode Tage Projekt Gode Tage er et større formidlingsprojekt. • En række illustrerede overheads i PowerPoint og en videofilm af ‘mock-up’ens udførelse. 19 . ’Mock-up’en vil vise alle væsentlige byggetekniske detaljer. der ved hjælp af blandt andet brochurer. mock-ups. som vil kunne anvendes ved undervisning mv. Illustration: Fogh & Følner Arkitekter. Materialet er baseret på en viden om byggeskader indsamlet gennem mange år af BvB. og vil kunne opstilles i et tidsrum forskellige steder i landet. udførelse og kvalitetssikring af de udvalgte tagløsninger. I projekt Gode Tage anvendes blandt andet demonstrationsmodel i skala 1:1 og 3D-illustrationer. at cd-rom’en kan indsættes som tillæg hertil. multimedia cd-rom’er og internettet vil sætte fokus på god byggeskik ved renovering af tage. illustreret ved hjælp af 3D-illustrationer. Projektet forventes publiceret primo 2005. Web-siden + cdrom’en er målrettet mod tekniske rådgivere og håndværkere. Fogh & Følner Arkitekter og Kvorning Design og støttes af Grundejernes Investeringsfond. men denne udformes således. projektering.

Udførelse • • Tag. I tilfælde af skade kan det blive nødvendigt at adskille store dele af tagopbygningen. • Hvilke svampeangreb.placering. • • • Hvilke fugtkilder. De vigtigste forhold at få dokumenteret er: Afhjælpning af svampeangreb Ved afhjælpning af svampeangreb i tagkonstruktioner udskiftes de angrebne dele af træværket.tæthed og fastholdelse. Driftsplan. uden adgang for opsyn.af tagdækning. • • Dampspærre . råd.konstruktioner. Udluftning .og inddækninger . Førregistrering • Tagværk – tilstandsvurdering. • Hvilke undersøgelsesmetoder (destruktiv eller non-destruktiv). Materialer og detaljer. der er blevet artsbestemt ved laboratorieundersøgelse. at der – ved manglende eller utilfredsstillende dokumentation for skjulte forhold på afleveringstidspunktet – må søges tilvejebragt den nødvendige dokumentation ved åbning af konstruktionen. svamp. Udførelseskontrol svarende til de arbejder. der er anvendt. Undertag med tilstrækkelig robusthed. Ofte befinder svampeangreb sig langs murkronen og i høje trempler . BvB anbefaler. der er anvist i driftsplanen. der er lokaliseret ved førregistrering eller eventuelt senere under arbejdernes gennemførelse . styrke og stabilitet i samlinger og forankringer. tæthed i samlinger og gennemføringer. skal der stilles skærpede krav til kontrol og dokumentation for korrekt udførelse. der er omfattet af afleveringen. Revideret projektmateriale. styrke og tæthed i samlinger og gennemføringer. Undertag . 20 . før fejlen findes. Dokumentation ved aflevering Bygherren anbefales at stille krav til rådgiver og entreprenør om. der er afpasset til tagets kompleksitet. Ved store tagflader med helt lukkede konstruktioner. som efter afhjælpning er skjult i murværk og etageadskillelser. som befinder sig skjult i konstruktioner. at der ved afleveringen foreligger : • • • • • Præcis opstilling af hvilke arbejder. tagopbygning og indeliggende rum. BvB anbefaler. der afleveres. Skærpede krav til dokumentation af skjulte forhold i konstruktioner. Projekt • • • Levetid for hele tagkonstruktionen. der er lokaliseret og fjernet. at der foreligger dokumentation for : • Hvilke angreb.med præcis beskrivelse af lokalitet.vandafledning. eventuelle fugtkilder. tagdækning og undertag. eventuelle statiske beregninger.TAG dokumentation Krav til kvalitetetssikring Dokumentation af kvalitetskontrollen bør være specielt omhyggelig ved de forhold. Udbedringsarbejdernes omfang. før konstruktionerne lukkes inde. Hvilke opfølgende kontrolopsyn.

TAG dokumentation 21 .

KÆLDER 22 .

eller er utilstrækkelige. Undersøgelserne begrænses som regel til en visuel vurdering af fugtforholdene i murværket (“der ses fugtopstigning i den eller den væg”) og er sjældent suppleret med en fugtmåling af tilgængeligt træværk. En fastlæggelse af fugtprofilen i murværket angives ikke. og har derfor ikke haft den forventede effekt. Saltudblomstringer har som oftest kun betydning for udseendet.eller afløbsledninger i jord kan også forårsage opfugtning af fundamentet. etagedæk og kældertrapper). Der kan ofte måles høje fugtprocenter i tilstødende træværk (f. sal. at der opstår råd. Saltene kan være indeholdt i den grundfugt som kan blive transporteret op i væggene. Fugten viser sig i form af større eller mindre skjolder. Salt i murværk I gamle kældre uden vandrette og lodrette fugtspærrer kan man ofte se både udblomstringer og forvitringer. En gennemgang af den foreliggende dokumentation viser. Under visse omstændigheder ses fugtopstigning i ydervægge helt op til 1.eks. traditionelt opført med grundmurede fundamenter og kældervægge. afskalninger eller skruk i pudsede overflader i kældre og på facader over terrænhøjde. I andre tilfælde er de fugtstandsende arbejder ikke udført korrekt. men hvis fuger eller mursten er forvitrede kan det være nødvendigt at udskifte de skadede sten og fuge om. er der i mange tilfælde ikke samtidig udført fugtstandsende arbejder. som kræver meget omfattende og dyre udbedringer. De fleste fugtmålinger udføres utilstrækkeligt BvB registrerer en del ejendomme med fugtbelastet murværk. Fugtkilden kan være grundvand. Grundfugt kan have alvorlige følger Murværk er særligt modtageligt for fugtopstigning på grund af kapillarvirkningen (hårrørsvirkningen) i murstenenes porer.og svampeskader. men kan også være tilført murværket af tøsalte sammen med nedsivende overfladevand. Det ubeskyttede murværk kan derfor ofte være fugtbelastet. Fugtopstigningen kan beskadige murværket i form af frostsprængninger på udvendige overflader eller forvitringer som følge af saltophobning og -udfældning i overfladen. at der ikke er udført grundige registreringer af grundfugtens udbredelse før ombygningen. som er fremkaldt af salte.KÆLDER introduktion Ældre ejendomme. Selv om der er udført en omfattende renovering af de øvrige dele af ejendommen. 23 . er der risiko for. er ikke fugtbeskyttet mod jord. men overfladevand eller utætte forsynings. Hvis grundfugten får mulighed for at opfugte tilstødende træværk.

Vægoverflade med afskallet puds og maling på grund af krystalliseret salt. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste. På grundmurede kældervægge ses tydelige afslag på berappede overflader som følge af fugt i murværket. er der risiko for angreb af råd og svamp. som er indlagt bagest. Hvis opfugtningen går op i træbjælkelaget over kælderen. 24 . som BvB registrerer i forbindelse med kældre.KÆLDER typiske svigt Problemer og svigt i kældre Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer.

og hvor fugtindholdet beregnes ud fra vægten af henholdsvis det fugtige og det tørre materale.KÆLDER registrering Krav om fugtregistrering Det er et krav. om der er fugtproblemer.der kan udføres af den lokale rådgiver og projektansvarlige . En anden metode til fugtmåling er at placere et stykke isoleret træ i konstruktionen.med simpelt måleudstyr for fastlæggelse af. Målemetoder og måleinstrumenter De måleinstrumenter. december 1997). Den mest nøjagtige metode er ‘veje-tørre’-metoden. men instrumentet må kun anvendes af personer med specialuddanelse. Fugtmålinger med neutronkilde anses ligeledes for at være sikker. at der foreligger en registrering af eventuelle fugtproblemer og deres udbredelse (By. kan man bestemme dets fugtindhold. som kræver en særlig undersøgelse. Instrumenterne har den fordel. Som supplement til fugtmålinger er det altid værdifuldt at iagttage. hvor træet ikke har berøring med vægge i det udhuggede hul. Årsagen til opfugtninger kan mange gange findes ved simple visuelle registreringer.. at begge instrumenttyper kan blive påvirket og forstyrret af blandt andet salte. Undersøgelsen skal dokumentere fugtens udbredelse i murværket (yder. så det kan tolkes som om der er et stort fugtindhold i konstruktionen. er kapacitive fugtmålere og stikbensmålere til træ. hvordan kælderen i øvrigt ser ud: • • • • • • • • • er kælderen eksempelvis ventileret. ledende materialer mv. b) En særlig undersøgelse udført af en specialist på området.og rensebrønde? er der fald på terrænnet væk fra bygningen (min 1:50)? er der oplysninger om omfangsdræn? Fugt Fugtundersøgelser kan udføres på to niveauer: a) En simpel undersøgelse . Desuden vil overfladefugt give et stort udslag på den kapacitive fugtmåler. 25 . opvarmet. hvor der udtages en prøve. der typisk anvendes ved fugtregistrering.og Boligministeriets Bekendtgørelse nr. Man skal være opmærksom på.og indervægge) og i tilstødende træværk og fugtkilden. at de er nemme at håndtere og giver svar på målinger med det samme. eller lugter den af fugt? ses der fugtskjolder eller pudsafskalninger? er overfladerne behandlet med diffusionstætte materialer? er utætheder repareret? er overgang mellem terræn og kælder rimelig tæt? er der fugtspærrende belægning på kældergulv? fungerer tag. herunder imprægneringsmidler. 1024 af 17. så måleresultaterne i mange tilfælde kan være misvisende.Målemetoden tager dog op til flere dage. Når træet efter flere dage er kommet i ligevægt med omgivelserne.

bør der iværksættes en mere grundig fugtundersøgelse af specialister på området. Bagfald på terræn kontrolleres ved en opmåling. En hensigtsmæssig måde at vise måleresultaterne på. To positioner på hovedskillevæg. 1/2 meter fra træværk i etageadskillelsen. En position ved hver gavl. 26 . nedboret i kældergulvet. Over etageadskillelsen (i stuen). Simpel fugtundersøgelse Målepositioner og optegnet fugtprofil. opgang. Lige under terræn.KÆLDER registrering Simpel fugtundersøgelse En fugtundersøgelse omfatter i første række en fastlæggelse af mulige fugtkilder: • Grundvandsspejlet kan fastlægges ved etablering af et såkaldt pejlerør. Hvis der måles mere end 18-20 % RF i træværk. er at indtegne fugthøjder på relevante planer og opstalter som vist på illustrationen. Undersøgelse af en kælder kan typisk omfatte fugtmåling af: • • • To positioner mod gade og gård pr. • • Utætte kloakledninger kontrolleres ved en TV-inspektion. Ved hver position afsættes følgende målepunkter: • • • • Ved kældergulv.

reposer. at retableringsudgifterne bliver omfattende. at det at sikre træbjælkelaget mod opfugtning er mindst lige så vigtigt som at sikre en brugbar kælder. Det kan være svært at få fugtige kældre. Genopretning kan blive dyr Ved projektvalget er det meget vigtigt at vurdere den samlede risiko for følgevirkninger og skader.5 meter til træværk i bjælkelag over kælder. Nye BYG-ERFA blade. Renovering af etageejendomme . Det kan. • • • • • SfB (19) erfablad 94 09 12 Fugtige kældre i ældre beboelsesejendomme. som måske har været benyttet til brændselsopbevaring. SfB (21) erfablad 99 11 26 Saltudblomstringer på murværk. SfB (99) erfablad 03 07 25 Fugtindhold i træ – måling og vurdering. vare op til flere år. eksempelvis fællesrum. Man skal være opmærksom på. Saltindholdet kan bevirke. Fugtundersøgelser i grundmurede bygninger BYG-ERFA Tid til udtørring Det kan tage meget lang tid at opnå fuld udtørring af murværket. afhængig af murtykkelsen. Efter BvB’s vurdering bør sikkerhedsafstanden være minimum 0. er der stor risiko for. Murværk • Renoveringshåndbogen mur og tag. Teknologisk Institut. og der er kritisk opfugtet træværk. Et træbjælkelag der opfugtes over 18-20% RF kan blive angrebet af råd og svamp. SfB (29) erfablad 97 12 16 Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre. kan det være nødvendígt med en udskiftning til fugtbestandige materialer. murede bygninger. efter at der er etableret effektive fugtstandsende tiltag.fundamenter og kælder. er det nødvendigt at udføre fugstandsning. som omhandler de seneste erfaringer om fugtige kældre. Hvis fugten i murværket når op til eller over bjælkelaget. til at fremstå som brugbare rum. at fugt fra luften optages. Hvis der ikke anvendes en sikker metode. • Anvisninger og publikationer SBI • Anvisning 17. 27 . Ofte ses istandsatte overflader. opbevaringsrum. og vil være forbundet med stor usikkerhed. BPS • Publikation 100. trapper. målemetoder og udbedringsforslag er under udarbejdelse. Lavere beliggende træværk. hvis der ikke opnås den forventede fugtstandsende effekt. SfB (21) erfablad 99 11 25 Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte.KÆLDER projektvalg Anvendelse og risikovurdering Målsætning om en helt tør kælder kan kræve meget omfattende og omkostningstunge foranstaltninger. at bygherren sammen med rådgiveren i hver enkelt sag realistisk vurderer mulighederne for en ‘tør’ kælder og dens anvendelse. vinduer og vægge i pulterrum bør fugtsikres ved friholdelse fra fugt i mur eller gulv. Hvis det ikke er muligt. Bygningers fugtisolering Anvisning 197. der er beskadiget på grund af manglende udtørring og saltudkrystalliseringer. forretninger mv. Det er derfor vigtigt.

Skiftet udmures efterfølgende. 9. Injeksering med kemikalier Der bores huller i væggene hvor der efterfølgende hældes kemikalier. At der i driftsplanen anvises opsyn og vedligehold af det gennemførte. Der kan være forskel i udførelsen afhængig af hvilket produkt der anvendes. 8. Man skal ved udførelsen være opmærksom på risikoen for sætninger i det ovenliggende murværk. fugtafskærmes eller – hvis det er muligt – i størst muligt omfang erstattes med uorganiske materialer. 7. At der før ombygningen udføres grundige fugtundersøgelser af murog udsat træværk. At der efterfølgende foretages kontrolmåling af. At fugtkilder der har forårsaget svampeskader elimineres. At træværk og konstruktioner. og det er usikkert. som er fugtbelastet. hvis der er en gennemgående lejefuge. som skal standse fugtopstigningen. 28 . og den bliver derfor ofte suppleret med injeksering med kemikalier. Indlæg af pap Der udhugges et skifte ca.KÆLDER løsninger BvB anbefaler: 1. men langsommelig. blandt andet når pladerne skal presses ind ved og omkring murede hjørner. At der afsættes tilstrækkelig tid til udtørring. fugtspærre. en meter ad gangen. At parterne er enige om forventningerne til indgrebets effekt og har en skriftlig aftale herom. At fugtkilder lokaliseres og risikovurderes. som skal danne en vandret Hindring af opstigende fugt Øverst ses eksempel på hindring af opstigende fugt gennem indpresning af stålplade i fuge. 4. som pladerne kan presses ind i (hvilket kun yderst sjældent ses over længere strækninger i ældre kældermurværk). Metoden har sine begrænsninger. 6. 2. om den fugtstandsende effekt er opnået som planlagt. Metoden er enkel. inden overflader lukkes. Nederst ses to eksempler på hindring af opstigende fugt gennem injeksering af kemikalier i borehuller. Afhjælpningsmetoder til hindring af opstigende fugt i kældervægge Indpresning af stålplader Pladerne presses ind i hele væggens tykkelse og skaber en vandret fugtspærre. 5. Metoden kan kun anvendes. Kemikalierne skal så danne en vandret fugtspærre. 3. hvorefter der lægges et lag murpap. hvor fugtstandsende metoden i praksis er. Metoden er vanskelig at kontrollere. At fugtstandsende foranstaltninger altid udføres af specialister.

Desuden foregår der i øjeblikket forsøg med at udvikle teknikker til at save og fræse indvendige og udvendige kældermure igennem. Man skal være opmærksom på. når kældergulvet bliver tætnet. Projekterne vedrører kun fugtstandsning i traditionelt grundmurede ejendomme og omfatter: • • • Afprøvning af udstyr til fugtmåling.KÆLDER dokumentation Udvikling af nye metoder Elektroosmose er foreslået som en måde til at udføre en vandret fugtspærre ved etablering af et elektrisk felt i væggen – en metode som teoretisk kan bremse fugtopstigning. Ved aflevering er det vigtigt. hvor der er opnået fuld udtørring af de opfugtede konstruktioner. Kældergulvet skal desuden være tæt overfor indtrængende vand. Den lodrette fugtsikring skal kombineres med et omfangsdræn. hvor der er blevet udført fugtstandsning ved elektroosmose. • Regn. Det har dog vist sig svært at få efterfyldt rillen uden risiko for sætninger i det ovenliggende murværk. BvB har ikke kendskab til sager. Afprøvningerne omfatter hele forløbet fra fastlæggelse af kilder til opfugtning og frem til det tidspunt. Afprøvning af kendte metoder til fugtstandsning. Metoden er relativt gennemprøvet. at hvis kælderydervæggen bliver tætnet kan eventuel fugt i kælderydervæggen blive ført op i nærheden af træbjælkelaget. Dokumentation er nødvendig Det er et problem. Afhjælpningsmetoder til hindring af opstigende fugt i kældergulve Hvis der er tale om opstigende grundfugt. at der foreligger en plan for driften af de bygningsdele. at opstigende fugt føres op i væggene i stedet. når der mangler dokumentation om fugtens udbredelse før ombygningen. Dokumentation ved aflevering De vigtigste forhold at få dokumenteret er: • Fugtundersøgelser – registrering af opfugtede bygningsdele og fugtkilder. • Fugtstandsende foranstaltninger – dokumentation for kontrol af metode. men man skal være opmærksom på. der er omfattet af fugtstandsning. kan der udføres et kapillarbrydende lag. om der kan stilles berettigede forventninger om en forbedring af fugtforholdene. Afhjælpningsmetoder til hindring af indtrængende fugt gennem udvendige kældervægge under terræn Udvendige kældervægge tætnes ofte med lodrette grundmursplader og/eller 29 . med drænplader. og dermed om grundlaget for bygherrens projektbeslutning. udførelse og effekt.og spildevandsledninger i terræn – sikring af korrekt afledning og tæthed i installationer. der skal beskytte gulvet. hvorefter man kan indlægge enten stålplader eller murpap i rillen. Eventuelt vand i det kapillarbrydende lag under kældergulvet skal ledes til omfangsdrænet og videre til en brønd. Dette vanskeliggør en efterfølgende vurdering af. Nye initiativer på området Grundejernes Investeringsfond støtter en række projekter vedrørende fugtstandsende metoder. Til sidst skal rillen udstøbes med et egnet materiale. at der kan være risiko for. Udvikling og afprøvning af nye metoder til fugtstandsning.

FACADER 30 .

Ved smårevner i pudsede overflader kan der ske frostsprængninger og dermed afskalninger i pudsen. Ved sætningsrevner kan der ske vandindtrængen og opfugtningen kan også her brede sig til det bagvedliggende træværk. 31 . på grund af nedbrydning løber regnvandet ned og opfugter underliggende facadepartier. Årsagerne til misfarvningerne er ofte at det gamle murværk ikke er afrenset tilstrækkeligt.eks. Facader. eller at murstenene ikke er egnede til overfladebehandlingen. I trafikalt belastede områder er der udover en hurtig tilsmudsning risiko for. Manglende afdækning kræver et øget vedligehold. Pudsede facader har altid krævet et større vedligehold end blankt murværk. Hvor de vandafledende kanter på bygningsfremspringene ikke er skarpkantede f. Vandskuring øger risiko for svigt På ældre murværk der vandskures ses ofte misfarvninger fra gamle fugtskjolder. opfugtninger fra byggeperioden og saltudslag. Tillige er der risiko for afskalninger. hvis regnvand ledes effektivt væk fra bygningsfremspring som gesimser og sålbænke. Disse er mere synlige på overfladebehandlet end blankt murværk. Opfugtning og dermed nedbrydning sker først de steder hvor der mangler afdækning. På pudsede og malede facader ses opfugtning hurtigere end på blankt murværk. Bygningsfremspring kræver omhu I Danmark har det ikke været tradition . udsmykninger og bånd er fremhævet i anden farve puds end den øvrige facade kræver også øget vedligehold. at forureningen hurtigt nedbryder den renoverede facade. hvor gesimser.FACADER introduktion Blankt murværk og pudsede facader Blankt murværk udført på fuldbrændte facadesten holder næsten uendeligt. Derfor får facaden et større behov for vedligehold end før ombygningen. Tagrender med bagfald eller defekte tagrender og nedløb kan ligeledes være årsag til opfugtning af facaden og dermed det bagvedliggende træværk.at sikre bygningsfremspring med forsvarlig afdækning mod vejrligets nedbrydning.som i vore nabolande .

En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste. f. 32 .eks. at der sker misfarvning og nedbrydning af overflader på de underliggende facadepartier.FACADER typiske svigt Problemer og svigt i facader Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer. Ukorrekt udformning af vandafledende af-/inddækninger på gesimser og sålbænke medfører meget hurtigt. Revner og afskalninger på bygningsfremspring. ved gesimser uden afdækning. kan være årsag til større skader på tilstødende facadepartier. som BvB registrerer i forbindelse med facader. som er indlagt bagest.

At gesimser. Er murstenene i god stand. med mindre man er indstillet på øgede udgifter til vedligehold. At man er opmærksom på. At vandskuring på gammelt blankt murværk udført af gode facadesten udelades. 3. at gammelt massivt murværk kan opfugtes på grund af manglende eller mangelfuld vandafledning. Fotos: Jens V.FACADER løsninger BvB anbefaler: 1. 2. sålbænke og andre bygningsfremspring udformes. At fuger udfyldes korrekt uden bagvedliggende hulrum. Nielsen 33 . så regnvandet bortledes uden at skade tilstødende facadepartier. 4. bør man i stedet vælge en afrensning og omfugning af murværket.

VÅDRUM 34 .

Nogle ejendomme er i mindre grad i stand til at bære de såkaldte “tunge” vådrumsløsninger med støbte gulve. gips. Små vådrum volder særlige problemer Indpasning af nye vådrum i eksisterende ejendomme er specielt vanskelig i mindre lejligheder. beton. som overgår fra erhverv til boligformål. der er mindre fugtfølsomme. træ. Det nutidige brugsmønster giver store fugtbelastninger. etageadskillelser og trapperum. som har svært ved at klare fugtbelastningerne. De nye konstruktioner forøger vægten på de eksisterende. Derudover er rummene typisk omkranset af vægge og dæk af forskellige typer materiale.eks. Det stiller krav til forenelighed mellem den eksisterende og den tilførte (ny) byggeskik. er den traditionelle byggeskik ikke nødvendigvis velegnet til nyindretning af baderum. Nye vådrum i ældre ejendomme Selvom de ældre ejendomme gennem mere end 100 år har bevist deres funktionalitet til boligformål. 35 . der i visse områder er pælefunderet eller ikke ført til fast bund. murværk. I de ældre ejendomme indgår træ i stort omfang i vægge. som stiller skærpede krav til konstruktionernes vandtæthed og fugtbestandighed. bærende konstruktioner som træbjælkelag og grundmurede kældervægge. Et mindre antal indrettes i nyere ejendomme eller i ejendomme. Resultatet bliver ofte meget små vådrum. Det giver en særlig modtagelighed overfor skadelige fugtpåvirkninger.VÅDRUM introduktion Etablering af nye toiletter/badeværelser foretages fortrinsvis i ældre traditionelt opførte beboelsesejendomme fra før 1930. Heldigvis bliver der i stigende grad anvendt materialer. hvor man forsøger at undgå for store reduktioner i de i forvejen små opholdsarealer. som f.

VÅDRUM typiske svigt Problemer og svigt i vådrum Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer. som er indlagt bagest. Samler vandet sig ved en rørgennemførring er der desuden risiko for fugtskader i selve gulvkonstruktionen. Utætheder ved fugninger kan medføre store følgeskader på underliggende trækonstruktioner. Små vådrum med fugtbelastninger. Bagfald er til stor gene i det daglige. vinduer mv. som udgør en særlig risiko for vandskader på døre. 36 . En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste. som BvB registrerer i forbindelse med vådrum.

Bygningens fundering. Hvis gulvafløbet er placeret for tæt på væg i vådrum. Registreringen bør omfatte: • • • • Pladsforholdene . Bjælkelagets tilstand og bæreevne – anvendelighed som underlag for gulvkonstruktion til vådrum. kan faldet ikke optages hensigtsmæssigt i gulvbelægningen.VÅDRUM registrering Registrering Forud for projektering bør der gennemføres en registrering af den eksisterende bygning for at afdække de konkrete forudsætninger for valg af vådrumsløsning.de mulige lejlighedsdisponeringer. Skillevægges art og tilstand – anvendelighed til vådrum. risiko for bevægelser. 37 .

Armeret beton udstøbt på bjælkelag. Ved vådrum udført på stedet kan konstruktioner og materialer opdeles i fugt. Der bør i projektvalget desuden tages højde for: • Mulighed for placering mod facade – bedre udluftning via vindue. Væg af monierpuds.og fugtbelastning. er følsomme overfor fugtpåvirkninger. fritbærende. Gulvkonstruktioner Ikke fugtfølsomme typer: • • • • • Armeret beton. Belastningsklasser I By og Bygs anvisning 200 om vådrum er der indført en inddeling af vådrum i forskellige belastningsklasser.25 m2 eller med en bredde på 1. og i tilfælde af utætheder er der risiko for opfugtninger. der anvendes i konstruktioner til vægge og gulve. Betonelementer. hvor BvB anbefaler forsatsvæg: • • • • Slaggepladevægge. Uden en fast afskærmning ved bruseniche skal vådzonen tillægges yderligere 50 cm. Den våde zone omfatter hele gulvet inklusive de nederste 10 cm af væggene og væggene helt til loft i bruseniche og ved badekar. Rumdisponering Man skelner mellem vådzone og fugtig zone i badeværelser. Normal belastning med flere daglige bade og eventuelt mangelfuld udluftning. Bræddeskillevæg. så rummene ikke står stabilt. • • Lav belastning med få daglige bade og god udluftning. Det gælder vand. Skeletvæg med kalsiumsilikatplader. I små vådrum med et areal på mindre end 3. Fugtfølsomme typer: • • • Skeletvæg med 2 lag gipsplader. Den fugtige zone er vægge uden for den våde zone. fritbærende. • Hård belastning med hyppig vandbelastning og stor mekanisk belastning – for eksempel i fælles baderum. Letbetonelementer. Betonelementer. kortere og med større krav til vedligehold. Teglvæg (ny og oprindelig). For at opnå en tilstrækkelig fugtstabilitet er der udviklet en række godkendte vandtætningssystemer. Vægkonstruktioner Ikke fugtfølsomme typer: • • • • • Beton støbt på stedet. sammenlignet med de tunge badeværelsestyper. at konstruktioner og materialevalg i den fugtige zone tåler at blive opfugtet. Bindingsværk. Oprindelige vægtyper. 38 . fritbærende. Mange af de lette materialer. Ved projektering er det væsentligt at få fastlagt vådrummets belastningsklasse. Spånplader på bjælkelag. Rustfri stålplader. Letbetonelementer. • Hensigtsmæssig placering af installationsskakte. som kræver omfattende adskillelse og udskiftning.og ikke fugtfølsomme typer: fasen bliver valgt den rigtige kombination af vandtætningssystem og væg-/ gulvkonstruktion. men desuden også mekanisk belastning. at der i projekterings- Konstruktioner og materialer Der skelnes mellem traditionelle vådrum udført på stedet og nye præfabrikerede typer. På grund af den høje luftfugtighed i et badeværelse er det også vigtigt. Træbjælkerne kan være slappe. som er vanskelig at gennemføre i praksis.VÅDRUM projektvalg Byggetekniske forudsætninger Træbjælkelag er ikke den bedste konstruktion til bæring af vådrum. der alle kræver en stor omhyggelighed og en kontrolindsats. Skeletvæg med vandfaste plader. Fugtfølsomme typer: • • Krydsfinerplader på bjælkelag. Holdbarheden bliver. Det er væsentligt. Skeletvæg med 1 lag fibergips.3 m og derunder omfatter vådzonen alle vægoverflader.

Cd-rommen har fokus på udførelsesfasen. Vejledningen består af henholdsvis en cd-rom og en publikation. ingeniører og Tegnestuen Jens V. hvoraf de 15 er afprøvet under ‘Projekt Renovering’.VÅDRUM projektvalg Anvisninger og publikationer BvB Gode vådrum ved bygningsrenovering. Vådrum. samt litteraturoversigter og henvisninger. hvor tilmeldte firmaer efter et specialkursus bliver autoriseret af GVK. Nielsen. BvB temahæfte 2001. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem BvB. 2002. Arne Elkjær. Triarc Arkitekter. 200. Publikationen indeholder 19 eksempler på opbygning af bade. GVK (Gulvbranchens Vådrumskontrol) administrerer kontrolordning. Der er i alle tilfælde tale om enkle og gennemprøvede løsninger med stor sikkerhed og lang levetid. Publikation med cd-rom. der skal træffes ved projektering af badeværelser. DTI Kontrolordning ‘Vådrumsanvisning 97’ Projekt Renovering ‘Vådrum . Ordningen vedrører primært vådrum med vinylbelægning. 3 gode vådrum. Bygningsreglement for småhuse. Gode vådrum – en vejledning Denne vejledning fra 2002 beskriver tre hovedtyper af badeværelser – alle såkaldt tunge konstruktioner med støbt gulv og fliser på overflader. SBi-anvisning 189 ‘småhuse’ jf. udførelse og drift. By og Byg (SBi) By og Byg anvisning 200.bedre brug af totalløsninger’. sbs. Vejledningen kan bestilles gennem Byggecentrums Boghandel.og driftsforhold. I publikationen fokuseres specielt på planlægningsfasen og på de valg. Cd-rommen indeholder også beskrivelse af planlægnings. 39 . hvor brugeren interaktivt kan betragte udførelsesløsninger og knudepunkter fra de ønskede synsvinkler. begge opdelt i tre hovedafsnit: planlægning.og wc-rum. krav efter BR-S 98. som omhandler vådrum i såvel nye som ældre bygninger. rådg. Vejledningen kan ses som et supplement til By og Byg anvisning nr. Det elektroniske medie udnyttes blandt andet gennem udbredt brug af 3D illustrationer. Med udgangspunkt i tre grundtyper af vådrum følges udførelsesprocessen fra start til slut med detaljerede illustrationer af de forskellige trin.

VÅDRUM løsninger BvB anbefaler: 1. hvor det er nødvendigt af hensyn til de gamle konstruktioners bæreevne. 3. bindingsværk og bræddeskillevægge. At brusepladsen udformes med en forsænkning på minimum 10-15 mm i stedet for at være afgrænset af en opkant. 2. 40 . At der vælges sikre overflader. Kun i mindre omfang vælges PVC som gulvbelægning og kun sjældent til vægoverflader. Overflader på vægge og gulve er ofte fliser. som ikke er fugtfølsomme. 5. at der opstår utætheder. 7. Hvordan rummene bæres via fundering og bjælkelag. 8. 6. at brusepladsen har en god afskærmning. dvs. 4. Anvend så vidt muligt samme vægtype til alle vægge. Konstruktioner og materialer Vær opmærksom på følgende forhold ved valg af konstruktion og materialer: • • • • Tilpasningsmuligheder til ejendommens byggeskik. At der vælges den statisk mest stabile gulvkonstruktion.og rengøringsvenlige. At brusepladsen udformes med vinger og bruseforhæng eller udformes som aflukkelig brusekabine. Hvor der er vandtæt lag/membran må der ikke også være en dampspærre. etableres et større luftskifte end forudsat i bygningsreglementet. at der i større omfang end tidligere vælges fugtsikre materialer til gulvkonstruktioner. De lettere konstruktioner vælges primært. Undgå så vidt muligt eksisterende gamle vægtyper som slaggeplader. BvB anbefaler. om behovet for vedligehold (driftsforpligtelser). • Vurder risikoen for følgeskader på tilstødende bygningsdele i tilfælde af. da disse er mindre stabile. ved indeliggende rum uden vindue til det fri. At der sikres tilstrækkelig ventilation. • Prioriter størst mulig sikkerhed ved valg af gulvkonstruktion med stor stivhed og fugtbestandighed. At der. At bygherren er fuldt informeret om konsekvenserne af valg af konstruktioner og materialer. • Vægge mod facade og uopvarmede naborum skal være isolerede. At der i størst muligt omfang vælges materialer. Erfaringer fra de afholdte eftersyn viser. der er drifts.

som har høj kvalitet med hensyn til byggeteknisk sikkerhed. tungt badeværelse med støbt dæk.godkendte systemer til vægge og gulve). Wissenberg A/S og udvalgte producenter i et projekt om Lette Badeværelser. som er mindst 25% lavere end prisen på et traditionelt. og som samtidig kan produceres til en pris. lette badeværelser. 41 . • Kontrol af. Korrekt udførelse af vådrumsmembraner (MK . at der ikke er lunker og bagfald. SBi. Nye initiativer Som led i GI’s handlingsplan for forsøg deltager BvB sammen med sbs. Projektets formål er at udvikle nye præfabrikerede. Korrekt samling af konstruktioner i vægge og gulve.VÅDRUM dokumentation Dokumentation Ved aflevering skal der som minimum sikres dokumentation for: • • • Kontrol af sikkerhed i det bærende underlag/ bjælkelag. funktion og design. KANT Studio. Projektet forventes afsluttet i foråret 2005.

INSTALLATIONER 42 .

at der ofte mangler dokumentation for placering af skjulte rør. og der vil være risiko for. Rørinstallationer har typisk en kortere levetid end bygningen generelt. de skulle forsyne. Der bør derfor. med deraf følgende unødvendigt store udgifter til afhjælpning. i forbindelse med installationernes planlægning og projektering. Flere eftersynsfirmaer har overfor BvB givet udtryk for. hvor installationerne ikke er tilgængelige – dvs. at man for at undgå tæringsskader kun anvender rustfri stålrør eller Pex-plastrør til vandinstallationer. så vidt muligt vælges placeringer med mindst mulig risiko for store følgeskader i tilfælde af rørsvigt. I tilfælde af rørsvigt kan det være vanskeligt at lokalisere vandudslip. så udskiftning er mulig uden store destruktive indgreb.INSTALLATIONER introduktion Tidligere blev installationer ført synlige både vandret og lodret på væggene i de rum. De bør derfor etableres. umiddelbart udskiftelige. der skal forsyne køkkener og badeværelser. Ved renovering af større etageejendomme med etablering af centralvarme og badeværelser samt nyindretning af køkkener er det nu blevet almindeligt at etablere lodrette installationsskakte til de rør. angives. Det er et problem. at der ikke må forekomme rørsamlinger. I norm for vandinstallationer. DIF-norm DS 439 (vandnormen). hvorimod de vandrette rør fortsat føres skjult i loft eller gulv. 43 . at følgeskader når at udvikle sig voldsomt.

Ofte er der ikke tilstrækkelig adgang for opsyn og vedligeholdelse af rør og samlinger.eks til blandingsbatteri i brusepladsen. I mange tilfælde ses tomrør ukorrekt tilsluttet og fordelerrør. så vand fra eventuelle utætheder ikke føres til afløb. Der ses mange forkert udførte rørgennemføringer. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste. som BvB registrerer i forbindelse med installationer. Utæthederne giver risiko for skadelige opfugtninger.INSTALLATIONER typiske svigt Problemer og svigt i installationer Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer. som enten ikke er udført med tætte samlinger eller udformet. f. 44 . som er indlagt bagest.

faldende vandforbrug og hårdere vand med højt saltindhold. • Kobberrør – stive eller bløde. 45 . Rørmaterialet skal være egnet til den aktuelle vandkvalitet og det aktuelle vandforbrug. Der skal sikres god adgang for opsyn og udskiftning. Kobberrør må begrænses til vandtyper med under 240 mg hydrogenkarbonat pr. Lemmen udføres i hele rumhøjden. hvilket udelukker brugen af kobberrør i store dele af Danmark. • • • Pex-rør. liter. PEX-aluminiumkompositrør. Eksempler på velindrettede installationsskakte med god tilgængelighed og plads til fremtidige udvidelser. Lodrette rør bør placeres i skakte med inspektionslem uden for vådrummet. Rørmaterialer til brugsvand • Varmforzinkede stålrør. De vigtigste årsager er mange komponenter af kobberlegeringer.INSTALLATIONER projektvalg Placering af installationsskakte Ved placering og disponering af køkkener og toilet/baderum er det især vigtigt at få en hensigtsmæssig placering af installationernes lodrette føringsveje. Nyere typer af PVC-C. Valg af materialer Ved valg af rørmaterialer er det vigtigt at få kontrolleret den stedlige vandkvalitet. I de seneste 10 år er antallet af hurtigt forløbende skader på installationer af varmforzinkede rør steget meget. Rustfri stålrør.

Eventuelt udsivende vand må ikke kunne skade konstruktioner. Fordelerrør skal være placeret. der passer til den lokale vandkvalitet. I tilfælde af utætheder er der risiko for store følgeskader. Den tilladte minimumsafstand på 250 mm til midte afløb er for lille. Gulvafløb Gulvafløb bør placeres i en afstand fra sidevæg. At lodrette rør ved brusepladsen. I begge tilfælde er der god adgang for inspektion. 2. Rørføringer Ved skjulte rør (tomrør) i lette vægge skal det sikres. 3. så det er let at holde installationen under opsyn. som kan gøre det nødvendigt at adskille og udskifte store dele af konstruktionerne. Det er vigtigt. Der monteres ionfælder ved overgange. installationsskakte også anvendes i mindre ejendomme med få boliger. 5.INSTALLATIONER løsninger BvB anbefaler: 1.eks. at rørene bliver fastholdt. I stedet kan anvendes synlige rørføringer med fordeling fra loftet. så eventuelt udsivende vand straks opdages. skjult bag såkaldt lette vægkonstruktioner. 46 . at: • • Der ikke monteres kobberrør før varmforzinkede rør. som giver tilstrækkelig mulighed for inspektion. Placering af installationsskakt i henholdsvis gang (for oven) og køkken. Der skal som minimum være en lem. uden at gulvfliserne kanter. At alle vandførende installationer med samlinger placeres. En hensigtsmæssig vandinstallation kan udføres med lodrette rør ført i skakte og vandrette fordelerrør ført over loftet og lodret ned til tapstederne. at samledåser er korrekt ophængt og vandtæt samlet i gennemføringerne. at inspektionslemme er let tilgængelige og så store. og det skal sikres. Blandede installationer Ved anvendelse af blandede installationer med kobberrør og varmforzinkede rør skal det sikres. At loft i vådrum er demonterbart. 4. så gulvbelægning kan optage faldet. at rørsamlinger er fuldt tilgængelige. At faste føringsveje i f. At der vælges rørmaterialer. undgås. uden at vægpladerne skades bagfra. men bør ledes til afløb. hvis der føres rør over loftet. hvis der anvendes almindelige gulvfliser.

Der bør som minimum foretages en fotoregistrering. hvor rør og rørsamlinger er placeret.korrekt type og montage. Publikationen er udarbejdet af Teknologisk Institut og indeholder gode råd om disponering og indretning af installationer. Gennemføringer i vådzone – korrekt tæthed. • • • Rørsamlinger – fuld adgang til skjulte rørsamlinger. Denne dokumentation bør indgå i ejerens driftsinstrukser og driftsplan. BYG-ERFA To nye BYG-ERFA blade om rørinstallationer forventes udgivet i første kvartal af 2005. Dokumentation ved aflevering Ved aflevering skal der som minimum foreligge dokumentation for: • Valg af rørmateriel – check af vandkvalitet og korrosionssikring. Anvisninger og publikationer “Er der plads nok?” En vejledning for arkitekter og VVS-installatører. Foto: Michael Harder 47 . før konstruktionerne lukkes. Gulvafløb i vådzone .INSTALLATIONER dokumentation Dokumentation for udførelse I forbindelse med installationernes udførelse skal der foretages en præcis registrering af.

fordi de forekommer hyppigt. 48 . Facader. er der i et vist omfang henvisning til relevante anvisninger eller bestemmelser. De fleste svigt er medtaget. som kun er registreret i et mindre antal sager. Det er hensigten med listen.CHECKLISTE Der vedlægges en liste med eksempler på svigt inden for de omtalte risikoområder: • • • • • Tag. Installationer (vvs). Kælder (grundfugt). Vådrum. Ud over en beskrivelse af de konstaterede problemer og risikoen derved. Listen indeholder ikke løsningsanvisninger. men listen indeholder også væsentlige svigt. at bygherre og rådgiver allerede ved byggeriets planlægning er opmærksomme på de typiske svigt og ved valg af materialer og løsninger søger at undgå disse.

. sbs og GI er at medvirke til at skabe bedre boliger.BvB BvB er sammen med sbs ”datterselskaber” af Grundejernes Investeringsfond (GI). bygninger og byer i Danmark. Den overordnede mission for både BvB.

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 82 32 24 00 Telefax 82 32 24 01 www.bvb.dk .

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful