You are on page 1of 25

Nation of Islam

1.0 Indledning ......................................................................................................................................1
2.0 Historisk baggrund.........................................................................................................................2
2.1 Racismen i USA.........................................................................................................................2
2.2 Den sorte nationalismes historie i USA .....................................................................................3
3.0 Grundlæggelsen af Nation of Islam ...............................................................................................6
3.1 Religion......................................................................................................................................8
3.2 Politik .......................................................................................................................................12
3.3 Religion eller politik? ..............................................................................................................14
4.0 Synet på racespørgsmålet og forhold til Borgerrettighedsbevægelsen ........................................16
5.0 Konklusion ...................................................................................................................................21
6.0 Litteraturliste................................................................................................................................23
6.1 Bilag 1 ......................................................................................................................................25

Opgavetekst:

Der ønskes en redegørelse for udviklingen i forholdet mellem religion og politik i den sorte
muslimske bevægelse i USA i 1960erne. Herunder skal der være en diskussion af bevægelsens
stilling i racespørgsmålet og holdning til den amerikanske borgerrettighedsbevægelses kamp for
ligestilling.

1.0 Indledning
Den sorte muslimske organisation Nation of Islam er vanskelig at komme udenom, når man ser på
de politiske kampe, som prægede 1960ernes USA. Sammen med borgerrettighedsbevægelsen var
Nation of Islam med til at sætte dagsordenen i et af de mest fremtrædende politiske temaer i
1950ernes og 60ernes USA, nemlig racespørgsmålet. Nation of Islam er interessant, fordi
organisationen formåede at rekruttere en relativ stor andel af den fattigste del af den sorte
befolkning på et religiøst og politisk grundlag, som på mange områder stod i opposition til den
borgerrettighedsbevægelse, som ellers var særdeles toneangivende på racespørgsmålet i perioden.

I denne opgave vil jeg dels se på forholdet mellem Nation of Islam som henholdsvis religiøs og
politisk bevægelse. Efterfølgende vil jeg diskuterer organisationens forhold til
borgerrettighedsbevægelse og hele racespørgsmålet.

1
2.0 Historisk baggrund
Før vi går i gang med at se på Nation of Islam, er det vigtigt at få et overblik over, hvad det var for
en historisk kontekst, den opererede i, og hvad det er for en historisk baggrund, organisationen
havde.

2.1 Racismen i USA
Racismen i USA har dybe historiske rødder. Det amerikanske samfund er et udpræget
indvandresamfund og race 1 og etnicitet har historisk set været vigtige identitetsskabende faktorer.
Desuden har konflikten mellem de hvide kolonister og den oprindelige indianske befolkning samt
slaveriet været medvirkende til at rodfæste racismen, såvel kulturelt som institutionelt.
Selvom det begyndende opgør med racismen i USA lå næsten 100 år tilbage, var det amerikanske
samfund ved indgangen til 1960erne stadig præget af både institutionel såvel som kulturel racisme.
I tiåret efter Den Amerikanske Borgerkrig, kendt som rekonstruktionsperioden, blev der vedtaget en
række progressive love, som sigtede mod et opgør med den institutionelle forskelsbehandling
mellem racer. I december 1865 blev Den 13. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning 2 vedtaget.
Med denne tilføjelse blev slaveriet ophævet i både nord og syd. Efter slaveriets formelle afskaffelse
blev der i de tidligere sydstater vedtaget nye Black Code love, som havde til formål at begrænse de
frigivne slavers rettigheder. Disse Black Code love blev imødegået med vedtagelsen af
Borgerrettigihedsloven af 1866 3 samt yderligere to tilføjelser til Den Amerikanske Forfatning. Den
14. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning, 4 som blev vedtaget i sommeren 1868, gav alle, der
var født i USA, ret til statsborgerskab og medfølgende borgerrettigheder (dog ikke stemmeret). I
februar 1870 blev den sidste af rekonstruktionsperiodens forfatningstilføjelser vedtaget, nemlig Den
15. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning 5 som gjorde det forbudt at nægte borgere at stemme
pga. deres race, farve eller at de tidligere havde været slaver. Den politiske fraktion i Det
Republikanske Parti, som blev kaldt De Radikale Republikanere, var en af de primære politiske
drivkræfter i rekonstruktionsperiodens opgør med slaveriet og racistisk forskelsbehandling. I 1876
havde Sydstatsdemokraterne 6 , med støtte fra det nystiftede Ku Klux Klan, imidlertid genvundet det
politiske terræn, som var blevet tabt under rekonstruktionsperioden, og de sad på magten i de fleste

1
Jeg er opmærksom på at begrebet race er særdeles uvidenskabeligt, men jeg benytter det alligevel fordi det er dette
begreb der anvendes i størsteparten af den anvendte litteratur.
2
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=40
3
http://www.teachingamericanhistory.org/library/index.asp?documentprint=480
4
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=43
5
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=44
6
En konservativ pro-slaveri fraktion indenfor Det Demokratiske Parti.

2
sydstater. I 1877 indgik Sydstatsdemokraterne en aftale med den republikanske præsidentkandidat
Rutherford Birchard Hayes, som bl.a. indebar at Hayes skulle trække de føderale
besættelsessoldater ud af sydstaterne for til gengæld at få Sydstatsdemokraternes støtte og dermed
adgang til Det Hvide Hus. Troppetilbagetrækningen markerede afslutningen på
rekonstruktionsperioden, og i de efterfølgende årtier blev der i sydstaterne vedtaget en række
såkaldte Jim Crow love, som reelt betød en tilbagerulning af de rettigheder, som var blevet givet til
den afroamerikanske befolkning i sydstaterne. Jim Crow lovene var lokale love, som varierede
meget fra stat til stat, men hovedformålet med de fleste af lovene var at adskille racerne og lægge så
mange forhindringer ud, at det reelt blev næsten umuligt for den afroamerikanske befolkning at
benytte sin stemmeret. Disse raceadskillelseslove gjorde sig stadig gældende i sydstaterne i
1950erne og 1960erne, og det var afskaffelsen af disse love der var et af
Borgerrettighedsbevægelsens vigtigste mål. Raceadskillelseslovene blev som bekendt afskaffet, dels
som resultat af Borgerrettighedsbevægelsens kampagner og dels som resultat af en række
højesteretsdomme. Med vedtagelsen af Borgerrettighedsloven af 1964, 7 Valgloven af 1965 8 og
Borgerrettighedsloven af 1968 (også kendt som Fair Housing Act) 9 blev raceadskillelseslovenes
juridiske grundlag endelig fjernet.

2.2 Den sorte nationalismes historie i USA
Den sorte nationalistiske tradition i USA har sine rødder helt tilbage i perioden før borgerkrigen,
hvor organisationer som American Colonization Society og Negro Convention Movement arbejdede
for etableringen af kolonier af frigivne slaver udenfor USA. Denne tidlige sorte nationalistiske
bevægelse forsvandt imidlertid helt i perioden omkring borgerkrigen og rekonstruktionsperioden.
Det var først i perioden omkring Første Verdenskrig og særligt i mellemkrigstiden, at man igen
oplevede en opblomstring af den sorte nationalisme i USA. Mellemkrigstidens sorte nationalisme
var repræsenteret af to forskellige retninger under ledelse af henholdsvis Marcus Garvey og
Timothy Drew, bedre kendt som Noble Drew Ali.
Garvey blev født i Jamaica i 1887. Efter at han i en årrække havde rejst i Latinamerika og
Storbritannien for at undersøge de sortes forhold der, vendte Garvey tilbage til Jamaica, hvor han i
1914 stiftede organisationen Universal Negro Improvement Association (UNIA). I 1916 rejste
Gravey til New York, hvor han grundlagde den første amerikanske afdeling af UNIA. I løbet af de
7
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=97
8
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=100
9
http://www.usdoj.gov/crt/housing/title8.htm

3
næste fem år lykkedes det Garvey at etablere afdelinger over hele USA og at få en samlet
medlemsskare på over 1 million i USA, Latinamerika, Vestindien og Afrika (størsteparten var i
USA). 10 Hvor den sorte nationalisme, som eksisterede i USA før borgerkrigen, alene havde
fokuseret på de sortes forhold i USA, så Gravey og UNIA problemerne i USA som tæt forbundne
med kolonialismen på det afrikanske kontinent. Således så Garvey afroamerikanernes kamp som en
del af den anti-kolonialistiske kamp i Afrika, og de opfattede afroamerikanerne som en slags
økonomisk, kulturel og intellektuel elite, der skulle spille en vigtig rolle i etableringen af frie sorte
stater i Afrika 11 . I 1922 skrev Garvey således:

”As four hundred million men, women and children, worthy of the existence given us by
the Divine Creator, we are determined to solve our own problem, by redeeming our
Motherland Africa from the hands of alien exploiters and found there a government, a
nation of our own, strong enough to lend protection to the members of our race
scattered all over the world, and to compel the respect of the nations and races of the
earth” 12

Ligesom mange senere sorte nationalister i USA var Garvey og UNIA tilhængere af raceadskillelse,
og de var meget skarpe modstandere af borgerrettighedsorganisationer som f.eks. National
Association for the Advancement of Colored People (NAACP), mens man så hvide racistiske
organisationer som Ku Klux Klan som en slags allierede i kampen for bevarelsen af en ren sort
race. Således brugte Garvey mange kræfter på at bekæmpe NAACP og deres leder W. E. B.
DuBois, og han skrev bl.a. i 1923:

”(…) the other Negro movements in America (…) sought to teach the Negro to aspire to
social equality with whites, meaning thereby the right to intermarry and fraternize in
every social way. This has been the source of much trouble and still some Negro
organizations continue to preach this dangerous “race destroying doctrine” (…). The

10
Der findes ingen sikre oplysninger om medlemstallet, men alt efter hvilke kilder man anvender svinger medlemstallet
mellem 1 og 6 millioner.
11
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 36-43.
12
Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 1)”. Frank Cass and Company Limited,
London, (anden udgave) 1967. S. 38f.

4
Universal Negro Improvement Association on the other hand believes in and teaches
the pride and purity of race.” 13

I 1922 havde Garvey holdt et møde med lederen af Ku Klux Klan, Edward Young Clarke, for at
drøfte et muligt samarbejde og skrev efterfølgende:

”Between the Ku Klux Klan and the Morefield Storey National Association for the
Advancement of “Colored” People group, give me the Klan for their honesty of purpose
towards the Negro. They are better friends to my race, for telling us what they are, and
what they mean, thereby giving us a chance to stir for ourselves, than all the hypocrites
put together with their false gods and religions, notwithstanding. (…) I regard the Klan,
the Anglo-Saxon clubs and White American societies, as far as the Negro is concerned,
as better friends of our race than all other groups of hypocritical whites put together. I
like honesty and fair play. You may call me a Klansman if you will (…).” 14

Efter en bedragerisag mod Garvey i forbindelse med bevægelsens dampskibsselskab Black Star
Line, blev han i 1927 deporteret fra USA som en uønsket udlænding, hvorefter UNIA gik i
opløsning. 15
Timothy Drew blev født i North Carolina i 1886. I 1913 grundlagde han den noget uortodokse
muslimske organisation Moorish Science Temple of American (MSTA) i Newark, og han var
herefter kendt under navnet Noble Drew Ali, og han blev af sine tilhængere opfatte som profet. 16
Organisationens religiøse forestillinger var samlet i bogen ”Holy Koran” 17 som bestod af
forskellige uddrag fra den rigtige muslimske Koran, Bibelen, tekster skrevet af Garvey og anekdoter
fra Jesus liv bundet sammen af Noble Drew Alis egne holdninger og fortolkninger. 18 Ifølge
organisationens egne fortællinger havde kongen af Marokko betroet Noble Drew Ali opgaven med
at formidle Islam til den sorte befolkning i USA. Udover at være en religiøs bevægelse var MSTA

13
Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 2)”. Frank Cass and Company Limited,
London, (anden udgave) 1967. S. 38.
14
Ibid. S. 71.
15
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 40ff.
16
Noble Drew Alis status som profet er ikke foreneligt med de traditionelle retninger indenfor Islam, ifølge hvilke
Muhammed var det sidste profet.
17
Ali, Noble Drew: ”Holy Koran” (ingen yderligere oplysninger). Online udgave:
http://www.hermetic.com/bey/7koran.html
18
Bontemps, Arna Wendell & Jack Conroy: ”They Seek a City”. Doran & Co., USA, 1945. S. 175.

5
også en nationalistisk politisk bevægelse. Noble Drew Ali ønskede at den sorte befolkning skulle
gøre op med den sorte subkultur i USA, at man skulle ligge betegnelser som neger, sort og farvede
bag sig og i stedet etablere en ny national identitet. Alis budskab var, at sorte i USA var maurere og
stammede fra maurernes hjemland, Marokko. Ifølge Noble Drew Ali fandtes der to menneskeracer:
den asiatiske og den europæiske, hvor maurerne tilhørte den asiatiske. Det var altafgørende for
MSTA og Noble Drew Ali at de to menneskeracer hver især påtog sig den religion, som passede til
dem. Først i det øjeblik at alle asiatere var muslimer og alle europæere kristne, ville der blive fred
på Jorden. Noble Drew Alis nationalisme indeholder ikke nogen egentlig raceteori, sådan som man
ser det hos Garvey, og den har ikke raceadskillelse eller en tilbagevenden til Afrika som sit mål. 19
I 1929 opstod der fraktionskampe i organisationen, da Claude Greene udfordrede Noble Drew Ali
ved at etablere sit eget tempel og erklære sig selv som Sheik. Sheik Claude Greene blev myrdet på
sit kontor i marts 1929, og Noble Drew Ali blev efterfølgende fængslet. Ali blev løsladt mod
kaution, mens han afventede retssagen, men få uger senere døde han selv under mystiske
omstændigheder, formentlig myrdet af Sheik Claude Greenes tilhængere.
I årene efter Noble Drew Alis død oplevede MSTA en omfattende fraktionskamp om hvem Alis
retmæssige arvtager skulle være. En række forskellige personer proklamerede, at de var
reinkarnationer af Noble Drew Ali og derfor eneste retmæssige arvtagere. En af disse påståede
Noble Drew Ali reinkarnationer var Wallace Dodd Fard, 20 som senere skulle blive kendt Wallace
Fard Muhammad, grundlæggeren af Allah Temple of Islam i Detroit, den organisation som siden
skiftede navn til Nation of Islam. 21

3.0 Grundlæggelsen af Nation of Islam
I sommeren 1930 flyttede Wallace Dodd Fard fra Chicago til Detroit, hvor han begyndte sin
missionsvirksomhed som dørsælger. Som sælger fik Fard adgang til private hjem, en adgang som
han ikke kun benyttede til at sælge sine varer, men også til at fortælle om de sortes hjemlande og
traditioner samt at kritisere kristendommen og den hvide race. Der herskede stor forvirring om
Fards identitet efter hans ankomst til Detroit. Fard benyttede over den første tid i Detroit en række

19
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 33ff.
20
Alt tyder på at Fard er identisk med Wallace Dodd Ford, der havde flere domme for svindel og tyveri bag sig. White
Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”. University Press
of Florida, USA, 2001. S. 30f.
I den offentligt tilgængelige del af FBIs internetarkiv finder man hans sagsakter: http://foia.fbi.gov/foiaindex/fard.htm
21
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 35.

6
forskellige navne, som f.eks.: Mr. Farrad Mohammed, Mr. F. Mohammed Ali, Professor Ford, Mr.
Wali Farad og W. D. Fard. Ved et af hjemmemøderne skulle han ifølge en tilhører have præsenteret
sig således:

“My name is W. D. Fard, and I come from the Holy City of Mecca. More about myself I
will not tell you yet, for the time has not yet come. I am your brother. You have not yet
seen me in my royal robes” 22

Der fandtes imidlertid mange forskellige forestillinger om Fards identitet. En forestilling gik ud på
at han var sort jamaicaner, og at hans far var syrisk muslim, en anden at han var palæstinensisk
araber, en tredje at han tilhørte profeten Muhammeds Quraish-stamme, og der var mange andre
forestillinger. Overfor politiet i Detroit præsenterede Fard sig på et tidspunkt som: the Supreme
Ruler of the Universe 23 , og det var faktisk en variant af denne forestilling, der siden blev officiel
teologi i Nation of Islam under den senere leder Elijah Muhammad. I sin bog ”Message to the
Blackman” fra 1965 skrev Elijah Muhammad et program som hed: What do the Muslims want?.
Programmet indeholdt både et politisk og et religiøst afsnit. I det religiøse del af programmet som
hed det bl.a.:

”We believe that Allah (God) appeared in the Person of Master W. Fard Muhammad,
July, 1930 - the long awaited Messiah of the Christians and the Mahdi of the
Muslims.” 24

Fards små forelæsninger blev snart et tilløbsstykke blandt de sorte i ghettoen, og inden længe var
der grundlag for etableringen af det første tempel og organisationen Allah Tempel of Islam, som
nogle år senere skiftede navn til Nation of Islam, blev grundlagt (Jeg vil herefter kun anvende
navnet Nation of Islam). I årene fra 1930 til 1934 lykkedes det Fard, som nu kaldte sig Wallace
Fard Muhammad, at få etableret en meget solid organisation med 8 tusind medlemmer. Udover den
oprindelige organisation var der i perioden også blevet grundlagt en skole under navnet University
of Islam, en husholdningsskole for unge piger under navnet Muslim Girls Training Class, og ikke

22
Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 14.
23
Ibid.
24
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 74). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk74.htm

7
mindst en militær organisation under navnet Fruit of Islam (FoI), som havde til formål at sikre
bevægelsens møder og at udgøre et forsvar mod angreb fra f.eks. politiet og hvide racistiske
grupper. 25 Bevægelsens eksplosive vækst skal dels ses i lyset af den fortsatte eksistens af racistisk
love, samt det forhold at depressionen i 1930erne havde ramt den sorte arbejderklasse i
nordstaternes industribyer særlig hårdt.
Efterhånden som organisationen voksede sig stærkere trak Fard sig mere og mere tilbage fra det
praktiske arbejde i organisationen, og han viste sig stadig sjældnere offentligt. 26 I 1934 forsvandt
Wallace Fard Muhammad helt, og ingen ved tilsyneladende hvad der blev af ham. Ifølge Nation of
Islam vendte han tilbage til Mecca. 27 Forinden var en af Fards tidligste elever, Elijah Muhammad,
blevet udnævnt til Minister of Islam og dermed leder af bevægelsen. Elijah Muhammad, som i
øvrigt var født i Georgia i 1897 og tidligere hed Elijah Poole, 28 skulle blive den helt centrale person
i bevægelsens historie og ophavsmanden til størsteparten af bevægelsens religiøse og politiske
forestillinger. I de efterfølgende år oplevede bevægelsen imidlertid en markant tilbagegang og
talrige interne fraktionsstridigheder. 29
Det var først efter Anden Verdenskrig at bevægelsen fik fodfæste igen, og fra slutningen af
1950erne og op igennem 1960erne oplevede bevægelsen et stort opsving. Det var også først i denne
opsvingsperiode, at bevægelsens religiøse og politiske grundlag fandt en mere endelig form og kom
til udtryk på skrift i form af en række bøger og artikler af Elijah Muhammad, som omhandlede
religiøse og politiske emner eller indeholdte anvisninger til den rette muslimske levevis.

3.1 Religion
Nation of Islam (NoI) var og er, som det fremgår af navnet, en muslimsk organisation, men deres
udgave af islam ligger unægteligt meget langt fra de mere traditionelle retninger indenfor islam.
NoIs teologiske grundlag består i høj grad af tekster skrevet af Elijah Muhammad, som bevægelsen
opfatter som Allahs (i bevægelses optik = Wallace Fard Muhammad) profet eller budbringer. Elijah
Muhammads religiøse tekster består dels af nogle meget fantasifulde Bibel- og Korantolkninger og
dels af hans egne religiøse forestillinger, som Allah ifølge ham selv har åbenbaret for ham. De helt

25
Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 15ff.
26
Ibid. S. 16.
27
White Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”.
University Press of Florida, USA, 2001. S. 31.
28
Ibid. S. 20.
29
En fraktion der så kritisk på Elijah Muhammads lederskab mente at der lå en forbrydelse bag Wallace Fard
Muhammads forsvinden og at Elijah Muhammad var ansvarlig. Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”.
Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 17.

8
centrale tekster til forståelse af NoIs religiøse forestillinger er således Elijah Muhammads bog
Message to the Blackman in America 30 fra 1965, samt hans utallige artikler i bevægelsens avis
Muhammad Speaks 31 , som udkom i perioden 1961-1975.
Når man beskæftiger sig med NoIs teologi er begrebet race meget gennemgående, og det binder de
religiøse og politiske forestillinger tæt sammen.
Ifølge NoI tilhører de sorte i USA den oprindelige menneskerace, den sorte asiatiske race eller
ShaBazz-stammen. Disse oprindelige mennesker beboede indtil for 66 billioner år siden en kæmpe
planet, som blev sprængt i to stykker. Denne ugerning blev begået af en videnskabsmand, der var
frustreret over, at han ikke kunne få alle mennesker til at tale samme sprog og derfor havde besluttet
sig for at slå alle ihjel. Videnskabsmandens forehavende mislykkedes imidlertid, idet den del af
Shabazz-stammen, som sad på den halvdel som blev jorden overlevede (den anden halvdel var
månen). 32 De sorte videnskabsmænd, hvoraf en del er guddommelige, spiller flere steder en meget
central rolle i NoIs religiøse forestillinger. Det er således også nogle af disse videnskabsmænd, der
ved hjælp af bomber skabte bjergene på Jorden 33 , ligesom det er 24 sorte videnskabsmænd, der med
25.000 års mellemrum skriver en hellig bog, der former tiden indtil den næste hellige bog skrives
(en af 24 videnskabsmænd har rollen som Gud og deltager ikke i den praktiske udformning). 34
Ifølge Elijah Muhammad er den nuværende hellige bog Koranen således omkring 16.000 år
gammel. 35 NoIs religion er det man kalder antropomorfistisk, hvilket vil sige, at man opfattede
Allah som et menneske med fysiske former. Denne antropomorfisme ses bl.a. ved at man opfattede
Wallace Fard Muhammad og mange af de sorte videnskabsmænd som værende Allah i menneskelig
form. Det var en af disse videnskabsmænd, nemlig Yakub, der skabte den hvide kaukasiske race
eller djævlene. Skabelsen af det hvide menneske var ifølge Elijah Muhammad en del af en større
guddommelig plan, som gik ud på at det oprindelige sorte menneske først skulle gennemleve 6000
års trældom under den hvide race, hvorefter et stort opgør ville indtræffe og genrejsningen af den
sorte nation og den sorte race som Jordens hersker ville indtræffe. Alt dette kunne Elijah tolke ud af
både Bibelen og Koranen. Skabelsen af den hvide race gik ifølge Elijah ud på, at Yakub ved at
30
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America”. 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blkindex.htm
31
Online arkiv med udvalgte artikler: http://www.muhammadspeaks.com/index2.html
32
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 18). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk18.htm
33
Muhammad, Elijah: “The Fall of America” (kapitel 58). 1973. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfall58.htm
34
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 55). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk55.htm
35
Muhammad, Elijah: “Our Saviour has Arrived” (kapitel 5). 1974. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/our_saviour/saviour5.htm

9
studere sine celler opdagede, at han både rummede et sort og et brunt menneske, og han indså, at
hvis han var i stand til at skabe et brunt menneske, så kunne han også fremavle et hvidt. Yakub
begyndte sit arbejde i Mekka og samlede hurtigt en stor tilhængerskare omkring sig. Yakub
forkyndte en særlig variant af islam, han lovede sine tilhængere rigdom og luksus og at alle andre
mennesker i fremtiden skulle komme til at arbejde for dem. Regeringen i den oprindelige sorte
nation blev mere og mere foruroliget og Yakub og hans tilhængere endte oftere og oftere i fængslet.
Til sidst indgik Yakub en aftale med kongen der indebar, at han selv sammen med 59.999 af sine
tilhængere ville blive frigivet for til gengæld at skulle forlade Paradiset (Asien) og sejle til den
græske ø Patmos. Denne deportation fandt sted for 6600 år siden, og over de næste 600 år lykkedes
det Yakub 36 og hans tilhængere at skabe det hvide menneske på Patmos. Yakubs vrede over at han
var blevet forvist fra Paradis var så stor, at han havde besluttet sig for at tilintetgøre den sorte race.
Den hvide kaukasiske race vendte således for 6000 år siden tilbage til den sorte nation for der med
list og bagtalelse at opløse den sorte race og nation i interne stride og krige. Dette forehavende
mislykkedes, og den hvide race blev forvist til Vest Asien (Europa), hvor den over de næste 2000 år
blev mere og mere uciviliseret, barbarisk og vild. Den hvide race begyndte at kravle i træer og bo i
huler. Både svin og aber blev ifølge Elijah Muhammad til i denne periode, og de nedstammer
direkte fra den hvide race. Efter 2000 år blev Moses, som et led i den guddommelige plan, sendt til
den hvide race for igen at bringe dem ind i civilisationen. Det var et meget vanskeligt arbejde for
Moses og af og til blev han så frustreret, at han slog et par hundrede ihjel. I “Message to the
Blackman in America” skrev Elijah Muhammad således:

“Once they gave Moses so much trouble that he took a few sticks of dynamite, went up
on the mountainside, placed them into the group, and went back to get those who were
giving him the most trouble. He said to them: Stand there on the edge of this mountain
and you will hear the voice of God. They stood there about 300 in number. Moses set
the fuse off and it killed all of them.” 37

Det lykkedes imidlertid Moses at bringe civilisationen tilbage til den hvide kaukasiske race, men
det lykkedes ikke for ham at ændre ved det forhold, at den hvide race er grundlæggende ond. Derfor

36
Yakub selv levede kun i 150 år, men havde inden sin død givet sine tilhængere et detaljeret plan for hvordan arbejdet
skulle fuldføres.
37
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 55). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk55.htm

10
spredte den hvide race sig ud over Jorden og lagde den i lænker. Yakubs løfte til sine tilhængere om
at alle andre skulle arbejde for dem blev opfyldt bl.a. gennem slaveriet i USA, der ifølge Elijah
Muhammad er et af de mest tydelige udtryk for dette. 38
NoIs religion er udpræget eskatologisk, men deres eskatologi minder ikke meget om det, man finder
i andre religioner. Det store opgør, som Elijah Muhammad i midten af 1960erne mente var nært
forestående, 39 skulle ikke tilintetgøre hele verden, som vi kender den, men alene udslette den hvide
kaukasiske race, og dermed genoprette den sorte nation og det sorte herredømme. En helt central
rolle i NoIs eskatologiske forestillinger spilles af et gigantisk rumskib, kaldet The Mother Plane.
Ifølge Elijah Muhammad blev rumskibet bygget i Japan i 1929 af sorte, gule, brune og røde
videnskabsmænd. Udover at være meget stort, skulle rumskibet også være meget hurtigt, og efter
sigende kunne flyve med en hastighed på omkring 14.500 kilometer i timen. Formålet med dette
rumskib var at destruere USA og udslette den hvide race. Til dette formål skulle rumskibet ifølge
Elijah være udstyret med 1500 mindre flyvende tallerkner, der hver var lastet med 3 bomber á 2
tons. Når den nært forestående dommedag ville komme, skulle det ifølge Elijah Muhammad forløbe
således:

“(…) After these bombs explode, a poisonous gas is found to snuff out the remaining
life, if any still exists. The purpose of the Mother Plane is to destroy the most wicked
place ever to be on the planet Earth at any time (america, the Great Mystery Babylon).
(…) At the dropping of the bombs, the flames will reach twelve (12) miles, in all
directions. When the Destruction comes, America will burn 390 years and take 610
years to cool off. The Great Mystery Babylon (America) will perish in the flames of fire.
(…)” 40

Elijah Muhammad mente at denne dommedag var forudsagt I bade Bibelen og Koranen, og han
pegede desuden på de mange rapporteringer om UFOer som bevis for eksistensen af The Mother
Plane. 41

38
Ibid.
39
Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press, USA, 1996.
S. 36-50.
40
Muhammad, Elijah: “Our Mother Plane”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave:
http://www.muhammadspeaks.com/MotherPlaneList.html
41
Muhammad, Elijah: “The Fall of America” (kapitel 58). 1973. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfall58.htm

11
3.2 Politik
Udover at være en religiøs bevægelse, var Nation of Islam også en politisk sort protestbevægelse,
og den havde et politisk program, der ligesom deres teologi er bygget op omkring deres
forestillinger om racer.
NoIs politik var sort nationalistisk og separatistisk bevægelse. NoIs endelige politiske mål var
etableringen af den selvstændig sort nation. I Bevægelsens politiske program kan man i artikel 4
bl.a. læse:

“(…) We want our people in America whose parents or grandparents were descendants
from slaves to be allowed, to establish a separate state or territory of their own - either
on this continent or elsewhere. (…)” 42

Udover dette endelige mål havde NoI også en række andre politiske krav, som sigtede mod at
forbedre den sorte befolknings forhold, mens de endnu levede under det hvide overherredømme I
USA, før de kunne etablere en selvstændig nation. Disse krav kan sammenfattes til: frihed til alle,
retfærdighed og lighed for loven, lige muligheder og rettigheder for alle, stop for al politibrutalitet
og overfald på sorte, lige muligheder på arbejdsmarkedet, lige adgang til uddannelsessystemet.
Desuden krævede organisationen, at alle sorte skulle fritages fra at betale skat, så længe sorte ikke
havde samme rettigheder som hvide. Denne rettighedsdel af NoIs program vil umiddelbart kunne
accepteres af store dele af det politiske spektrum inklusive Borgerrettighedsbevægelsen, hvis ikke
det var fordi, at disse rettighedskrav blev kædet sammen med kravet om raceadskillelse. Det var
således ikke nok for NoI, at der blev lige adgang for alle til uddannelsessystemet, det skulle
samtidig være sådan, at sorte børn gik i sorte skoler og blev undervist af sorte lærere. Mest tydeligt
kommer kravet om raceadskillelse til udtryk i artikel 10 af det politiske program, hvor der står:

“(…)We believe that intermarriage or race mixing should be prohibited.(…)” 43

Raceadskillelsen er helt centralt for NoI, og den bygger dels på religiøse forestillinger og dels på en
grundlæggende mistillid til det hvide samfund i USA. Elijah Muhammad skriver på et tidspunkt,
sandsynligvis umiddelbart før den store March on Washington i 1963:

42
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 74). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk74.htm
43
Ibid.

12
“It is absolutely birthed in their nature to hate Black people and when they are
befriending Black people, it is only to lull Black people to sleep to rob him of himself
and to do their evil upon them. Never to take it for granted that white people want Black
people as members of their own race. No! They don't want you. And we are fools to
think that they want us. (…)Race mixing is shameful. Whether it be the American so-
called Negro with his slave master's children or it be any other race. Even to the yellow
race mixing with Black or the yellow race mixing with the white race or the brown and
white mixing together or the brown and black mixing together or the red and Black
mixing together. All of this is absolutely against the very law of nature, in which
Almighty God has created them.” 44

Det er værd at bemærke, at temaet raceadskillelse fylder meget i bevægelsens politiske propaganda,
mens det endelige mål om at etablere en selvstændig sort nation stort set er fraværende. Det eneste
sted, jeg er stødt på kravet om en selvstændig nation, er i NoIs politiske program. I de artikler fra
Muhammad Speaks og bøger af Elijah Muhammad, som jeg har læst, spiller dette krav næsten
ingen rolle, og det bliver på intet tidspunkt konkretiseret. Jeg mener godt, at man kan gå ud fra, at
NoI i realiteten opfattede kravet om en selvstændig nation, som urealistisk, og at man i stedet
forsøgte at realisere sit nationalistiske program gennem raceadskillelsen. NoI havde sit eget
uddannelsessystem, sin egen militære organisation, sine egne medier, sit eget skattesystem og i de
byer, hvor organisationen etablerede sig, skabte den et net af små og mellemstore virksomheder.
Samtidig var medlemmerne af NoI underlagt et meget strengt regelsæt, som regulerede deres
aktivitet i bevægelsen men også alle andre aspekter af deres liv. Et medlem af NoI beskriver her
hvordan en typisk uge forløber:

“Mondays: 7 to 11 p.m. studying Arabic, English, writing, social science, arithmetric,
and The Supreme Wisdom at the F.O.I. meetings. After that I go home to bed. On
Tuesday nights, I am at the Unity Party. Wednesdays, I attend the regular Temple
meeting. Thursdays, I am on M.G.T.´s Guard Duty. This means that I along with other
members of the F.O.I. to guard the doorways to the Temple and to the University of
Islam in order to protect the Sisters, the divine and righteous Muslim women. Friday
44
Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave:
http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html

13
nights are regular meeting nights. I work eight hours a day. On Saturdays, I work at my
laboratory – a mechanical shop. Sunday afternoon is regular meeting. There is no time
for visiting friends except on Saturdays and Sundays. I usually spend my free time
experimenting on all sorts of things in the laboratory.” 45

Den meget stramme regulering af medlemmernes liv betød, at NoI fik etableret et næsten lukket
økonomisk og socialt system. På denne måde mener jeg, at NoI forsøgte at realiserer deres sorte
nation indenfor rammerne af det amerikanske samfund - ikke i form af et territorielt område men
som dette økonomiske og sociale system.

3.3 Religion eller politik?
Ifølge Lincoln, der skrev det klassiske værk: The Black Muslims in America 46 , skal NoI primært ses
som en politisk, kulturel og social protestbevægelse. Lincoln mente, at det var bevægelsens
politiske side, der var den bærende, og at NoIs islam i princippet kunne udskiftes med et hvilken
som helst anden religiøs lære, uden at dette ville ændre ved bevægelsens grundlæggende karakter.
Denne analyse af NoI står imidlertid ikke uimodsagt. I 2002 skrev Edward E. Curtis IV artiklen:
Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of Islam 47 hvori han
ved hjælp af Foucaults begrebsapparat analyserer NoIs religiøse praksis. Curtis når frem til den
konklusion, at bevægelsens religiøse ritualer og forestillinger spiller en meget central rolle dels i
skabelsen af et meget forpligtende fællesskab, og dels i skabelsen af en fælles og meget markant
identitet. Curtis mener ikke, at NoI skal forstås som enten en religiøs eller en politisk bevægelse,
men at en forståelse af organisationen er afhængig af, at man formår at se de to sider som en
sammenhæng. Jeg mener, at Curtis har nogle vigtige pointer, og med sin analyse indfanger han
nogle aspekter vedrørende NoI, som Lincoln ikke var opmærksom på.
Ser man på den meget voldsomme vækst som NoI oplevede efter 1945 og specielt fra slutningen af
1950erne til midten af 1960erne, er det imidlertid vanskeligt at forklare dette som udslag af en stor
muslimsk religiøs vækkelse. NoI havde i 1945 under 1000 medlemmer 48 , mens organisationen i

45
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 225f.
46
Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973.
47
Curtis IV, Edward E.: “Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of Islam”,
Religion and American Culture, Vol. 12, No. 2, (sommer 2002). S. 167-196.
48
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 70.

14
midten af 1960erne havde et medlemstal som anslås til at være mellem 100.000 49 og 250.000 50
(Elijah Muhammad selv påstod at bevægelsen havde en halv million believers 51 ). Denne
voldsomme vækst kan efter min mening kun forklares som et udtryk for det generelle politiske
klima, og specielt det fokus der kom på racespørgsmålet i USA op igennem 1950erne og 1960erne.
Dette betyder ikke, at man kan se bort fra NoIs religiøse forestillinger. Som jeg har beskrevet
tidligere, var det raceforestillingerne, der gennemsyrede både det religiøse og politiske
verdensbillede, og i praksis var bevægelsens religiøse og politiske argumenter ofte vævet tæt
sammen, idet at deres religiøse verdensbillede i høj grad afspejlede den historiske kontekst, som de
sorte amerikanere befandt sig i. Frem til midten af 1960erne blev bevægelsens profil stadig mere
politisk, hvilket dels kan forklares med det forhold, at Malcolm X 52 kom til at spille en mere og
mere central rolle i organisationen, og han trak den i en mere politisk retning, og dels kan det
forklares med det forhold, at NoI mente, at dommedag var nært forestående. Beviserne for at man i
midten af 1960erne levede i de sidst dage før det endelige opgør fandt NoI i politiske begivenheder
som f.eks. Vietnamkrigen, raceoptøjer (som blev stadig hyppigere efter 1964) og mordet på John F.
Kennedy. NoI så alle disse begivenheder som udtryk for den hvide races vaklende magt og
dommedags komme. Det er sandsynligvis også i denne sammenhæng, at man skal forstå Malcolm
X kommentar til mordet på Kennedy:

”(…) being an old farm boy myself, chickens coming home to roost never did make me
sad; they´ve always made me glad.” 53

Kommentaren faldt på spørgsmålet fra en journalist efter et NoI-arrangement, hvor Malcolm X
havde holdt et længere foredrag, som kredsede om den forestående dommedag. 54 På denne måde
var politik og religion knyttet meget tæt sammen i NoI, og dette er efter min mening nøglen til
forståelse af bevægelsen, specielt fra midten af 1960erne. Jeg mener, at man med rette kan sige, at

49
Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 241.
50
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 71.
51
Hvis man med believers mener personer der er positivt stemt overfor bevægelsen, tilhængere og ikke egentlige
medlemmer, er dette tal nok ikke urealistisk.
52
Fremtrædende medlem af NoI. Født i Nebraska i 1925 som Malcolm Little. Efter sit brud med NoI skiftede han navn
til El-Hajj Malik El-Shabazz.
53
Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press, USA, 1996.
S. 41.
54
Online udgave af foredraget: http://www.malcolm-x.org/speeches/spc_120463.htm

15
NoI blander Marcus Garveys politiske nationalisme med Noble Drew Alis religiøse nationalisme til
en hybrid, der forener de to retninger.

4.0 Synet på racespørgsmålet og forhold til Borgerrettighedsbevægelsen
Som beskrevet i afsnittet om NoIs politik, arbejdede organisationen dels for sortes rettigheder i det
hvide USA og dels for raceadskillelse. Denne dobbelthed placerede organisationen et besynderligt
sted i det politiske spektrum, et sted hvor de oplagte samarbejdspartnere på den ene side kunne være
Borgerrettighedsbevægelsen 55 , og på den anden side kunne være de racistiske hvide organisationer,
som f.eks. Ku Klux Klan og American Nazi Party.
Som beskrevet i afsnittet om NoIs politik, havde organisationen et program, der indeholdte en
række rettighedskrav. Dette kunne foranledige os til at regne NoI og Borgerrettighedsbevægelsen
som oplagte samarbejdspartnere. Det er imidlertid her meget vigtigt at huske på, at NoIs
rettighedskrav var kombineret med kravet om raceadskillelse, og dette lod sig naturligvis meget
vanskeligt kombinere med Borgerrettighedsbevægelsens kamp for raceintegration. For NoI var
raceadskillelse et essentielt krav, og det endelige mål var som nævnt tidligere etableringen af en ren
sort nation. Derfor så NoI naturligvis Borgerrettighedsbevægelsens kamp for raceintegration som
ødelæggende og dette førte til mange meget hårde verbale angreb fra NoIs side. I et nummer af
Muhammad Speaks fra 1959 skrev Elijah Muhammad således om organisationen National
Association for the Advancement of Colored People (NAACP):

”(…) the organization should not at this late date seek intergration of the Negroes and
whites, but rather, separation from this people (…). Seeking love and equal recognition
among this people it the most foolish and ignorant thing that a Negro leader could do in
this late date, and it would eventually prove the total destruction of us, as a people.” 56

Efter at Martin Luther King i 1964 havde modtaget Nobels Fredspris, skrev Elijah Muhammad
bl.a.:

55
Med Borgerrettighedsbevægelsen mener jeg organisationerne CORE, NAACP, SNCC, SCLC samt en række lokale
organisationer, komiteer og kampagner der udsprang af førnævnte organisationer.
56
Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press,
USA, (femte udgave) 1970. S. 306f.

16
“Reverend King has made it clear that he never wants the black man to rule, because he
knows it will be "just as dangerous as white supremacy." This shows that all black
people should disregard anything that a man like that says.” 57

NoI var også meget kritisk stemt overfor Borgerrettighedsbevægelsens metoder. NoI mente, at
Borgerrettighedsbevægelsen var for blød og eftergivende. I stedet for at bede om forbedringer,
skulle man efter NoI mening stille langt flere ultimative krav. Også i denne diskussion blev tonen til
tider meget hård, og på et tidspunkt sammenligner Elijah Muhammad f.eks.
Borgerrettighedsbevægelsen med hunde:

“You cannot achieve anything like success in the way that you are going; laying in, and
standing in, and making yourself a dog. That's exactly what you are doing. I don't want
to call you a dog but I'm using your act, that which resembles a dog's actions.” 58

Læser man Muhammad Speaks og Elijah Muhammads forskellige bøger, vil man opdage, at der
bliver brugt megen energi på at forholde sig til og kritisere Borgerrettighedsbevægelsen og ikke
mindst Martin Luther King. Jeg mener, at en af sandhederne om forholdet mellem NoI og
Borgerrettighedsbevægelsen er, at Elijah Muhammad opfattede Borgerrettighedsbevægelsen og
specielt Martin Luther King som sin nærmeste rival og det største hindring for at NoI ville være i
stand til at organiserer den sorte befolkning under sit muslimske nationalistiske banner. Elijah
Muhammad mente øjensynligt, at NoI bedst kunne udfordre Borgerrettighedsbevægelsens ledende
rolle ved at markerer sig i skarp opposition til denne. Desuden var Elijah Muhammad sandsynligvis
bekymret for den indflydelse, Borgerrettighedsbevægelsen kunne have på NoIs basis og ikke mindst
periferi. Der er da også en del, der peger i retningen af, at NoIs basis og periferi, på trods af
organisationens officielle politik, havde et tættere samarbejde med Borgerrettighedsbevægelsen.
Dette ses bl.a. I forbindelse med Borgerrettighedsbevægelsens store March on Washington i august
1963. I den forbindelse blev det udstedt en advarsel om, at alle NoI medlemmer, der deltog i
marchen, ville blive straffet med en 90 dages suspension, og Elijah Muhammed kom bl.a. med
denne udmelding:

57
Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 105). 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk105.htm
58
Muhammad, Elijah: “Rights Movement, Wrong Way!”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online
udgave: http://www.muhammadspeaks.com/Rightsmovementwrongway.html

17
“Again, I say, I'm not with them in a on the Capitol of our slave master's children for
the purpose of trying to get them to accept us as their equal or to accept us as a people
that they would like to take as their friends and beloved ones as though we were
members of their own race. I'm not in for no such march.” 59

Disse foranstaltninger ville næppe være nødvendige, hvis ikke NoI vidste, at der I organisationen
var kontakter til og sympatier for Borgerrettighedsbevægelsen.
Der findes dog også eksempler på officielle kontakter mellem NoI og Borgerrettighedsbevægelsen.
Der blev således holdt en række møder mellem Elijah Muhammad og borgerrettighedslederne,
herunder flere møder med Martin Luther King. I 1960 arrangerede NoI et offentligt møde, hvor alle
Borgerrettighedsbevægelsens ledende personer var indbudt som talere. De afslog alle at deltage i
arrangementet, hvilket fik Malcolm X til at komme med en opfordring om, at man skulle ligge sine
små forskelligheder til side og samarbejde. Der blev imidlertid aldrig etableret noget formelt
samarbejde mellem NoI og borgerrettighedsbevægelsen.
Som nævnt i indledningen til dette afsnit, placerede NoIs raceadskillelsespolitik organisationen i en
position, hvor et samarbejde med hvide racistiske organisationer ikke ville være ulogisk. Der blev
da også skabt kontakter mellem NoI og racistiske hvide organisationer, både hemmelige og formelle
kontakter.
Midt under Borgerrettighedsbevægelsens store sit-in kampagne, rejste Malcolm X i 1961 til
Georgia for hemmeligt at mødes med repræsentanter fra Ku Klux Klan. På mødet redegjorde
Malcolm X for NoIs syn på racespørgsmålet, og deres antipati mod Borgerrettighedsbevægelsen og
hele tanken om raceblanding. Ifølge FBIs informant blev man på mødet enige om, at jøderne stod
bag hele raceintegrationsbevægelsen. På mødet blev Ku Klux Klan forsikret om, at NoI ikke ville
støtte Borgerrettighedsbevægelsens kampagner, og derved opnåede NoI sikkerhed for at Ku Klux
Klan ikke ville blande sig i organisationens aktiviteter i sydstaterne. 60 Mødet mellem NoI og klanen
havde ikke til formål at få etableret forbindelser eller et samarbejde, formålet var snarere indgåelsen
af en slags ikke-angrebspagt. Om dette lykkedes er tvivlsomt, eftersom Ku Klux Klan allerede i

59
Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave:
http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html
60
FBI dokument nr. NY 105-8999. S. 19. Online udgave: http://foia.fbi.gov/malcolmx/malcolmx6.pdf

18
april samme år sendte et brev til Elijah Muhammed, som netop omhandlede NoIs aktiviteter i
Georgia og kun kan læses som en krigserklæring. 61
Ku Klux Klan var imidlertid ikke den eneste hvide racistiske organisation, som NoI havde kontakt
til. En anden og langt mere formel kontakt fik NoI i årene 1961 og 1962 etableret til American Nazi
Party (ANP) og ikke mindst denne organisations leder og grundlægger George Lincoln Rockwell.
Initiativet til samarbejdet kom fra Rockwell, som kunne se nogle muligheder i et samarbejde
mellem hvide og sorte raceadskillelsestilhængere. Elijah Muhammad syntes om ideen, og ANP og
Rockwell blev i 1961 indbudt til at deltage i et at NoIs store nationale kongresser, som dette år blev
holdt i Washington. Rockwell mødte op til arrangementet i føljeskab med 10 andre nazister og
udtalte bl.a. til pressen at han opfattede NoI som:

“(…) black Nazis. (…) I am fully in concert with their program and I have the highest
respect for Mr. Elijah Muhammad.” 62

Som eneste uenighed pegede Rockwell på at:

”They want a chunk of America and I prefer that they go to Africa.” 63

Året efter blev Rockwell og ANP inviteret til at deltage i Savior´s Day, som er NoI største årligt
tilbagevendende arrangement. Rockwell mødte op til Savior´s Day i Chicago sammen med 10 andre
medlemmer af ANP, alle i fuld uniform. Rockwell og hans tilhængere fik salens ærespladser, på
første række umiddelbart foran talerstolen, og Rockwell blev opfordret til at tale, en opfordring han
tog imod. I sin tale sagde Rockwell bl.a.:

“You know that we call you niggers. But wouldn’t you rather be confronted by honest
white men who tell you to your face what the others all say behind your back? Can you
really gain anything dealing with a bunch of cowardly white sneaks? The yellow-
liberals who tell you they love you, privately exclude you every way they know how. I
am not afraid to stand here and tell you I hate race-mixing and will fight it to the death.

61
Online udgave af brevet: http://www.noiwc.org/images/kkkletter.pdf (side 1) og
http://www.noiwc.org/images/kkkletter2.pdf (side 2).
62
Schmaltz, William H.: “Hate – George Lincoln Rockwell & the American Nazi Party”. Brassey´s, USA, 1999. S.
120.
63
Ibid.

19
But at the same time, I will do everything in my power to help the Honorable Elijah
Muhammad carry out his inspired plan for land of your own in Africa. Elijah
Muhammad is right - separation!” 64

Rockwells tale var en opfordring til samarbejde, men dette samarbejde blev aldrig realiseret, for
talen afslørede også en splittelse i NoI. Mens Elijah Muhammad og den øvrige topledelse af NoI
klappede begejstret fra deres pladser, mens Rockwell talte, lød der fra de andre dele af salen
gentagne gange mishagsytringer. NoIs medlemsbasis var tydeligvis ikke begejstret for forbindelsen
til ANP og Rockwell. Elijah Muhammad var ikke tilfreds med medlemmernes opførsel, og han kom
i den følgende udgave af Muhammad Speaks med denne opsang:

“Mr. Rockwell (American Nazi Party) has spoken well. He has lived up to his name. He
is not asking you and me to follow him. He endorsed the stand for self that you and I are
taking. Why should not you applaud? (…) What right have you to sit there and hold
your hand when you know he is telling the truth. No, the trouble of it is you are scared
to death! You don’t want the white slave master to say “I heard that you were there
listening and enjoying the German Nazis or the White Circle leader.” What do we care
if they are white? If they are speaking the truth for us, what do we care? We’ll stand on
our heads and applaud!” 65

Der blev imidlertid ikke flere lejligheder til at applaudere Rockwell i NoI sammenhænge.
Forbindelsen mellem NoI og ANP gled herefter ud i sandet, sandsynligvis fordi Elijah Muhammad
frygtede konsekvenserne af den utilfredshed, der fandtes i NoIs medlemsbasis. For en god ordens
skyld, skal man måske også nævne, at Malcolm X, som noget af det første efter brudet med NoI,
sendte følgende telegram til Rockwell:

”This is to warn you that I am no longer held in check from fighting white supremacists
by Elijah Muhammad's separatist Black Muslim movement, and that if your present
racist agitation against our people there in Alabama causes physical harm to Reverend
King or any other black Americans who are only attempting to enjoy their rights as free
human beings, that you and your Ku Klux Klan friends will be met with maximum
64
Ibid. S. 134.
65
Ibid. S. 134f.

20
physical retaliation from those of us who are not hand-cuffed by the disarming
philosophy of nonviolence, and who believe in asserting our right of self-defense - by
any means necessary.” 66

NoIs forbindelse til de hvide racistiske grupper var trods alt af kort varighed, og det lykkedes aldrig
at få etableret noget egentligt samarbejde. Ikke desto mindre viser det med al tydelighed, at
organisationens stilling i racespørgsmålet var meget tvetydig og modsætningsfyldt.
Det lykkedes heller aldrig at få etableret et samarbejde med Borgerrettighedsbevægelsen, men
alligevel mener jeg, at NoI fik en afgørende indflydelse på bevægelsens udvikling. NoI spillede
rollen som højtråbende radikal opposition til Borgerrettighedsbevægelsen, og den havde efter min
mening som sådan en afgørende indflydelse på den radikalisering, som Borgerrettighedsbevægelsen
oplevede i sidste halvdel af 1960erne, en radikalisering som endte med bevægelsens splittelse og
opblomstringen af hele Black Power bevægelsen – endnu et skud på den stamme, der hedder sort
nationalisme i USA.

5.0 Konklusion
Nation of Islam var på alle måder en meget sammensat bevægelse. NoI kombinerer den religiøse og
den politiske tradition i den sorte nationalisme, og selvom deres variant af islam er særdeles
uortodoks, spillede den ikke desto mindre en afgørende rolle, også i den periode hvor
organisationens politiske arbejde og engagement i racespørgsmålet tog til. Religionen vedbliver at
være fundamentet, også når det gælder politiske spørgsmål. Dog er jeg af den overbevisning, at
NoIs voldsomme vækst i løbet af 1960erne, primært skyldtes udviklingen i det generelle politiske
klima og det øgede fokus på hele racespørgsmålet.
NoIs holdning til racespørgsmålet var præget af modsætninger og resulterede i, at organisationen
var både bedste venner og værste fjender med de hvide racistiske grupper, hvilket de til dels også
var med Borgerrettighedsbevægelsen. Selvom NoI i et par år først i 1960erne havde venskabelige
forbindelser til American Nazi Party, mener jeg alligevel, at det var Borgerrettighedsbevægelsen,
der udgjorde NoIs mest oplagte alliancepartner, og at det var i denne lejer at organisationen fik
størst indflydelse, om end den var af mere indirekte karakter.
Hvis man skal perspektiverer denne opgave til i dag, så må læren være, at det er værd at se nærmere
på, hvad der er religion, og hvad der er politik, og hvad der kan tolkes som resultat af specifikke
66
Online udgave af telegrammet: http://www.malcolm-x.org/docs/tel_rock.htm

21
historiske omstændigheder, når man skal forstå de bevægelser, der i stigende grad definerer sig som
religiøse. I denne sammenhæng tænkes både på muslimske og kristne bevægelser og organisationer
på den globale scene, som har fået en opblomstring efter terrorangrebet d. 11/9-2001. Disse
bevægelser og i det hele taget det religiøses betydning i politik og i det offentlige rum, er blevet
mere nærværende, men i lyset af denne opgave viser det sig relevant at minde om, at det religiøse
måske nok er religiøst, men det indgår i en historisk og politisk samtid og sammenhæng, som det er
værd at analyserer nærmere på for at kunne forstå deres rolle og betydning.

22
6.0 Litteraturliste

Bøger:

Ali, Noble Drew: ”Holy Koran” (ingen yderligere oplysninger). Online udgave:
http://www.hermetic.com/bey/7koran.html

Bontemps, Arna Wendell & Jack Conroy: “They Seek a City”. Doran & Co., USA, 1945.

Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago
Press, USA, (femte udgave) 1970.

Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 1+2)”. Frank Cass and Company
Limited, London, (anden udgave) 1967.

Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press,
USA, 1996.

Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973.

Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America”. 1965. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blkindex.htm

Muhammad, Elijah: “Our Saviour has Arrived”. 1974. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/our_saviour/saviour.htm

Muhammad, Elijah: “The Fall of America”. 1973. Online udgave:
http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfallindex.htm

Schmaltz, William H.: “Hate – George Lincoln Rockwell & the American Nazi Party”. Brassey´s, USA,
1999.

White Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”.
University Press of Florida, USA, 2001.

Artikler:

Curtis IV, Edward E.: “Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of
Islam”, Religion and American Culture, Vol. 12, No. 2, (sommer 2002). S. 167-196.

Muhammad, Elijah: “Our Mother Plane”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave:
http://www.muhammadspeaks.com/MotherPlaneList.html

Muhammad, Elijah: “Rights Movement, Wrong Way!”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet).
Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/Rightsmovementwrongway.html

Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave:
http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html

23
Diverse dokumenter:

Borgerrettigihedsloven af 1866. Online udgave:
http://www.teachingamericanhistory.org/library/index.asp?documentprint=480

Borgerrettighedsloven af 1964. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=97

Borgerrettighedsloven af 1968. Online udgave: http://www.usdoj.gov/crt/housing/title8.htm

Den 13. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave:
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=40

Den 14. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave:
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=43

Den 15. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave:
http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=44

FBI dokument vedrørende Malcolm X: ”NY 105-8999”. S. 19. Online udgave:
http://foia.fbi.gov/malcolmx/malcolmx6.pdf

FBI dokumenter vedrørende Wallace Fard Muhammad. Online udgave: http://foia.fbi.gov/foiaindex/fard.htm

Malcolm X: “God's Judgement of White America”. Online udgave af foredraget: http://www.malcolm-
x.org/speeches/spc_120463.htm

Malcolm X: “Telegram to George Lincoln Rockwell”. Online udgave af telegrammet: http://www.malcolm-
x.org/docs/tel_rock.htm

Stoner, J. B.: ”Klansman discloses plan to stop muslams” Online udgave af brevet:
http://www.noiwc.org/images/kkkletter.pdf (side 1) og http://www.noiwc.org/images/kkkletter2.pdf (side 2).

Valgloven af 1965. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=100

24
6.1 Bilag 1

George Lincoln Rockwell (i midten) ved NoIs Savior´s Day arrangement i 1962.

25