#19 2009

Europas kulturmagasin

Lettre Internationale

AFTER THE FALL
Loretta Napoleoni om prostitutionsindustrien efter Murens fald Frederik Tygstrup om fremtidens geografi Olaf Arndt om moderne våben- og smerteteknologi Matias Faldbakken om hvide mænds identitetsproblemer Karl Schlögel om Europas største bilbazar Samuel P. Huntington om denationaliseringen af de amerikanske eliter Mike Davis om slumbyernes sanitære forhold Mikkel Bolt om antiglobaliseringsbvægelsen de sidste 20 år Naomi Klein om tømmermændene efter Obama-rusen

2

Lettre Internationale After the Fall Grundlægger Antonin J. Liehm København Udgiver Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Kongens Nytorv 1 1050 København K +45 3374 4600 Redaktion Karsten Wind Meyhoff Andreas Harbsmeier lettre@lettre.dk www.lettre.dk +45 2991 1522 +45 2362 2643 Kunstredaktion Jacob Lillemose Pernille Albrethsen Berlin Lettre International Redaktion: Frank Berberich +49 30 308 704 41 redaktion@lettre.de www.lettre.de Rom Lettera Internazionale Redaktion: Federico Coen & Biancamaria Bruno +39 06 8535 0230 lettera.int@tiscalinet.it www.letterainternazionale.it Bukarest Lettre Internationale Redaktion: B. Elvin lettre-internationale@yahoo.com www.ceeol.com/aspx/publicationlist.aspx Madrid Letra Internacional Redaktion: Manuel Ortuño Armas editorial@fpabloiglesias.es www.revistasculturales.com Budapest Magyar Lettre Internationale Redaktion: Éva Karádi lettre@c3.hu www.lettre.c3.hu Moskva Letterra Internationale Redaktion: Oleg Nikiforov letterra@gmail.com www.letterra.org

Copyright/tekster: Forfatterne og Lettre Internationale Copyright/billeder: Kunstnerne og Lettre Internationale Design: Pleks Skrift: Baskerville & New Berlin New Berlin er designet af den hollandske skriftdesigner Peter Verheul i 1989. Han arbejdede på det tidspunkt i London og korresponderede med designvirksomheden Meta Design i Berlin omkring udviklingen af hans første digitale typografi. Typografien opstod på samme tid, som Muren faldt, og det nye Berlin opstod. Skriften kom derfor til at hedde New Berlin. Papir: Munken Print White Tryk: Mediefabrikken Korrektur: Rebecca Albinus & Sofie Vestergaard Jørgensen ISBN: 978-87-7945-065-3 Udgivelsen er støttet af: Montana

Europa-Nævnet – Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

I samarbejde med CPH:DOX, Goethe-Instituttet og Det Kgl. Teater, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Skuespilhuset. Statens Teaterskole-Efteruddannelse afholdes en international konference med titlen After the Fall i dagene 24.-25. oktober i Skuespilhuset.

Tak til Solveig Gade, Tine Fischer, Mikkel Bogh, Frank Berberich, Peter Meedom, Dennis Meyhoff Brink, Kirstine Marie Ersbøll Meyhoff, Alexei Penzin, Oleg Nikiforov, Matthias MuellerWieferig, Signe Marie Cold-Ravnkilde. Lettre Internationale i Danmark er del af Eurozine. www.eurozine.com

Lettre Internationale AFTER THE FALL .

4 INdHoLd sIdE sIdE 6 8 BIogRAFIER INTRodukTIoN WAspVILLE Fremtidens by? Matias Faldbakken (NO) sIdE 14 sIdE 26 udE AF TRIT mEd VIRkELIgHEdEN En interview med Mads Brügger Andreas Harbsmeier & Karsten Wind Meyhoff (DK) sIdE 32 sIx mANdALA dEsIgNs FoR LETTRE INTERNATIoNALE Karl Holmqvist (SWE) sIdE 48 smERTENs TEkNoLogI Militære smertestrategier skal løse nutidens konflikter Olaf Arndt (DE) & Wolfgang Pircher (AU) sIdE 58 sTEmmER FRA møRkET Terror og mishandling i USA’s hemmelige fængsler Mark Danner (US) sIdE 82 FREmTIdENs gEogRAFI Konturerne af et nyt globalt kort er ved at tegne sig Frederik Tygstrup (DK) sIdE 86 EuRopAs comEBAck Kontinentets centrum hedder Marijampolē Karl Schlögel (DE) .

Huntington (US) .Lettre Internationale sIdE 98 I sENg mEd FjENdEN Købesexindustriens opblomstring er et biprodukt af murens fald Loretta Napoleoni (IT) sIdE 116 HoLocAusT – dEN oVERsETE VIRkELIgHEd Symbolerne Gulag og Auschwitz blokerer for et langt mere omfattende billede af Holocausts gru Timothy Snyder (US) sIdE 126 RussIsk ELEgI En samtale med Mikhail Ryklin om opposition i Rusland Karsten Wind Meyhoff (DK) sIdE 136 A spAcE Exodus Palæstina på månen! Politisk utopi eller reel mulighed? Larissa Sansour (RUS/PAL) sIdE 154 EN ANdEN VERdEN ER muLIg Antiglobaliseringsbevægelsen og andre antisystemiske satsninger i retrospektiv Mikkel Bolt (DK) sIdE 182 LILLE LEksIkoN oVER skuFFELsEN Tømmermændene efter Obama-rusen har meldt sig Naomi Klein (CAN) sIdE 186 sLumøkoLogI De globale metropolers slumbyer er nutidens størte humanitære katastrofer Mike Davis (US) sIdE 206 dødE sjæLE Denationaliseringen af den amerikanske elite Samuel P.

Seneste udstillinger: I'LL MAKE THE WORLD EXPLODE. FOS. afgangsudstillingen fra Det fynske Kunstakademi. www. sociologi og tysk i København og München. Har bidraget til og redigeret adskillige udstillingskataloger og kunstnermonografier. Mikkel Bolt Lektor i moderne kulturhistorie ved Institut for Kunst. Arbejder bl. der ofte inkluderer et enkelt symbolsprog eller mønstre. som både er konkret og abstrakt. Temporäre Kunsthalle. Nylige publikationer inkluderer bøgerne Avantgardens selvmord og Fællesskabsfølelser. historiker og politisk aktivist.6 BIogRAFIER / Pernille Albrethsen Født 1971. Anna Fro Vodder. med video. Grundlægger og tidligere redaktør af tidskriftet Foreign Politics. Bor i København. Matias Faldbakken Norsk kunstner og forfatter. Berlin. Hans signatur er den verbale fremførelse af sine tekster. Ansvarshavende redaktør for månedsmagasinet Højskolebladet og pressemand for Højskolernes Hus.a. Redaktør og grundlægger (med Jacob Fabricius) af GAS.og Kulturvidenskab. Blandt hans bøger kan nævnes The Third Wave: Democratization in the Late Twentieth Century (1991). Huntington Født 1927. Bergen og Staatliche Hochschule für Bildende Künste. født 1978. oplæsning og koncert. Andreas Harbsmeier Dansk redaktør. Igennem mange år var han ansat på The New Yorker. Studier i litteraturvidenskab. amerikansk identitet. Kendt for sin tekstbaserede kunst. Ansvarlig redaktør for Lettre Internationale. redigeret sammen med Jacob Lund. og Scorpio's Garden. Gaga Arte Contemporáneo. han har skrevet. Karl Holmqvist Født 1964 i Västerås. Uddannet billedkunstner fra Vestlandets Kunstakademi. Bor og arbejder i Oslo. Har skrevet om udenrigspolitik og amerikansk politik i mere end to årtier og blandt andet dækket Latinamerika. The Clash of Civilizations and the Remaking of the World Order (1996). Nogle af de mest omdiskuterede bøger.a. videnskabelig forskning samt efterkrigstidens Tyskland. Har i en lang række bøger beskæftiget sig med emner såsom national sikkerhed. er Planets of Slum (2006) og Ecology of Fear (2000). Mark Danner Amerikansk journalist og forfatter. Kunstredaktør for Lettre Internationale. Cand. kulturelle og religiøse spørgsmål på en måde.: Kirstine Roepstorff. I udstillingssammenhænge arbejder han med teksten som et visuelt element. og har udstillet i flere lande. Han er urbanitetsteoretiker. Holmqvist beskæftiger sig med politiske. Bolt er medredaktør af tidsskrifterne K&K og Øjeblikket. Bosat i Berlin. der befinder sig et sted mellem performance. Macht und Rebel. Entrevista con el Vampiro. dk. der indgår i collager og installationer med et minimalt. og bidrager jævnligt til The New Review of Books. Selvudnævnt international socialist og marxistisk miljøforkæmper. Han har skrevet artikler og bøger om den kunstneriske avantgarde. Skandinavisk korrespondent for Artforum. Med maskinen som udgangspunkt udforsker BBM emner som teknologi. Steinar Haga Kristensen og U-TURN kvadrienale for kunst. international politik og dens kulturelle betydning. som både har et skriftligt og mundtligt udtryk. Har udgivet tre romaner under pseudonymet Abo Rasul. Mike Davis Amerikansk debattør og skribent født i 1946. Formand for American Political Science Association i 1986 & 1987 og har desuden arbejdet i det hvide hus som Coordinator of Security Planning for the national Security Council. den revolutionære tradition og nyere politisk filosofi. fortrinsvis sort-hvidt udtryk. Var frem til sin død professor ved Harvard University og formand for Harvards International and Area Studies. født 1973. død i 2008. er oversat til dansk. Han underviser på University of California og på Bard College. Mexico City. Gunilla Klingberg. født 1973. The New York Times Magazine og andre udgivelser. Frankfurt. Samuel P. Københavns Universitet. kritiker og kurator. etisk og æstetisk. Berlin. bl. samt artiklen “Note sur le militantisme de l’après- mars 2007 à Copenhague” i tidsskriftet Multitudes. mag i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. hvor af den ene. Olaf Arndt Tysk forfatter og installationskunstner. Bor i København. installationer og vægmalerier. . Har senest kurateret Afgrund 09. skribent og oversætter. Født i 1961 og har siden 1989 tilhørt den multimedierende projektgruppe BBM (Beobachter der Bediener von Maschinen).gasfanzine.com. Galerie Giti Nourbakhsch. Balkan og Mellemøsten.

Larissa Sansour Født 1973 i Jerusalem.Biografier Naomi Klein Canadisk sociolog og journalist.Lettre Internationale . 2001). Loretta Napoleoni Italiensk økonom.a. der kan kommunikere over grænser.stipendiat på Københavns Universitet. Ved at beskrive den komplekse virkelighed. Har senest udgivet Björlings metode. 2008). og har i de senere år skrevet om litteraturens grænseflader til bl. spaghettiwesterns og gyserfilm flettes sammen med mellemøstlig politik og sociale problemstillinger og skaber indviklede paralleluniverser.-stipendiat ved Institut for Kunst. Et portræt af Gunnar Björling og hans naturdigtning (2008) og Forbrydelsens elementer. slavistik og sociologi. Zur Kritik an Carl Schmitt. Danske Kunstakademi. Jacob Lillemose Født 1974. Bor i København. I 2007 år udkom Chokdoktrinen (da. 11. Busan Biennale. Frederik Tygstrup Født 1959.og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Kunstredaktør for Lettre Internationale. International Istanbul Biennial. Institut du Monde Arabe. kurator og Ph.kulturwissenschaftliche Lesarten des Marsyas-Mythos. Timothy Snyder Historieprofessor på Yale University. Oprindelig specialiseret i den europæiske romans kulturhistorie (Erfaringens fiktion (1992). og har været korrespondent ved flere italienske aviser. født 1970. skrevet om Moskva i Moskau lesen (1984 og genopdaget Østeuropa i Die Mitte liegt ostwärts (1986) og Im Raume lesen wir die Zeit (2003). og Palestine: La création dans tous ses états.): Häutung . Istanbul. I 2010 udkommer: Bloodlands: Eastern Europe Between Hitler and Stalin (Basic Books). Hun har arbejdet som journalist og redaktør ved flere canadiske tidsskrifter og udgav i 2000 bogen No Logo (da. politik og bystudier og om den tværfaglige kulturvidenskabs metodologi. Har arbejdet ved London School of Economics og IMF. På sporet af virkeligheden (2000)). Referencer fra science-fiction. Lektor i litteraturvidenskab ved KU. Karl Schlögel har bl. Busan. Seneste udstillinger: 6.D. Bor og arbejder i København. gennem visuelle udtryk. der normalt associeres med underholdning og tidsfordriv. Blandt andet kurator for udstillingerne Wunderblock. Wolfgang Pircher Født 1946. Wien/New York 1999 og skrevet artikler som: “Die Haut des Kriegers”. Professor på Institut for Filosofi ved Wiens Universitet. Kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy (2009). In Focus. Europas Wiederkehr aus dem Geist der Städte (2005). født 1956. leder af Copenhagen Doctoral School i Cultural Studies. kritiker. Eine Geschichte der modernen Seele. Har fået bred anerkendelse for romanen Dossier Baghdad og for Modern Jihad. geografi. På dansk er Schlögel repræsenteret med flere essays i Lettre Internationale. Arbejder med populærkultur og genrefiktion. Har bidraget til adskillige internationale kataloger og har redigeret Vi elsker din computer. En antologi om netkunst (2008) udgivet af Det Kgl. journalist og forfatter. Har redigeret bøger som Gegen den Ausnahmezustand. München 2006.a. Karsten Wind Meyhoff Ph. i: Ursula Renner und Manfred Schneider (Hrsg. Paris Karl Schlögel Født 1948. Senest er udkommet Rogue Economics. om terrorismen og de skjulte økonomiske netværk bag den. Hans særområde er den moderne nationalisme og østeuropæisk historie. Professor ved ViadrinaUniversität i Frankfurt/Oder. som hurtigt opnåede status af antiglobaliseringsbevægelsens bibel. bryder hendes storladne iscenesættelser oghumoristiske greb med de forventninger om alvor. Linz 1999. Medlem af kollektivet Artnode. . Napoleoni har markeret sig med sit feministiske og politiske engagement. London. Uddannet ved universiteterne i Skt. Sansours' værk låner kraftigt fra filmens og popkulturens sprog. Wien 1989 og Sozialmaschine Geld. Tate Modern. hvor forestillinger om nye værdisystemer opstår. Ansvarlig redaktør for Lettre Internationale. medicin. som et fællessprog.D. der kendetegner livet i Palæstina og Mellemøsten generelt. værker om regionen ofte mødes med. Senest er udkommet Marjampole. Petersborg og Berlin i historie.

På disse steder findes nogle af de nye konfliktzoner. Berlinmuren faldt og afsluttede Den kolde krig med århundredets mest symbolske gestus. sport. uddannelse m. Her skabes nye forbindelser og nye fjendebilleder. Til trods for en omsiggribende nostalgi for Den kolde krigs geopolitiske formatering af verden hører det med til billedet. I år er det 20 år siden.m. selvom ingen såkaldt direkte varm konfrontation fandt sted mellem de to supermagter. i våbenindustriens udviklingsafdelinger og blandt russiske oppositionelle. I stedet førtes såkaldte stedfortræderkrige. En epoke var forbi. der er skabt gennem de sidste to årtier. diplomati) og praksisformer på internationalt plan (FN. der fragter klodens globaliserede eliter ubemærket over landegrænser. militær. EU). design. hvor de magtfulde spillere direkte eller indirekte støttede et utal af . der for blot 20 år siden var nærmest utænkelige.8 AFTER THE FALL – 89/09 På et brugtvognsmarked i litauiske Marijampolē. politiske og kulturelle mønstre på begge sider af Jerntæppet. blandt prostituerede på indfaldsvejene på grænsen mellem det gamle øst og vest. som var stærkt politiseret og havde voldsomme konsekvenser for klodens indbyggere. der i mere end 40 år havde delt verden i to blokke. Med Berlins fysiske betonkonstruktion faldt også den mentale mur. – og frembragt en lang række særegne sociale. at epoken var uhyre voldsom. arkitekturen. interessefællesskaber og handelscentre. Med årene udvikledes en decideret koldkrigskultur med dertilhørende institutioner (efterretningstjeneste. Den kolde krig havde gennemsyret menneskers dagligdag – det sociale liv. Warszawa-pagten. I hemmelige amerikanske fængsler. i kernen af alverdens hastigt voksende slumbyers sanitære katastrofe og på flyene.

Fundamentale størrelser som magt. der med en generøs gestus inddeler og opdeler kloden i rød og blå. individualitet. der har ført frem til fødslen af et nyt multipolært system. der i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud blev afløst af et unipolært system med USA i spidsen for den globale udvikling. venstre og højre. der materialiserer sig på ny i institutioner. Fareed Zakaria har forsøgt at sammenfatte det internationale systems overordnede udvikling ved at sige. kontrol. er den globale virkeligheds indretning og politiske verdenskort på stort set alle livets områder blevet omkalfatret. ytringsfrihed. kapitalister og kommunister. Da Berlinmuren faldt. der placerer sig midt i begivenhederne for at forstå deres funktion og rækkevidde frem for at krybe i ly bag ideologiske skel og readymades. gode og onde. har antaget nye former. frihed.Lettre Internationale . En lang række analyser har forsøgt at indkredse de afgørende karaktertræk ved den nye virkelighed og dens praksisformer.m. som præger og dominerer områder inden for økonomi. demokrati. militærkup m. netværkssamfundet. systemer. I dag synes det globale rums kompleksitet at kræve en ny analytisk optik. Den kulturelle og politiske ligning synes at være mindre skarptskåret i dag end under den fortrolige koldkrigskulturs klare opdeling og grænsedragning mellem verdener og nationalstater. Med andre ord kan man mene. som ikke umiddelbart kan passes ind i fortrolige rammer. køn. I løbet af de kun 20 år. opstande. Painter har opgjort disse varme konflikter til cirka 100. en lang række især europæiske magter dominerede den globale udvikling. der forsøger at kortlægge sammenhænge og skitsere begivenheder for at . værdighed m.Introduktion krige. 20 millioner mennesker livet og ødelagde utallige familier og samfund. kriser. Termer som informationssamfundet. politik. kultur. der fortrinsvist fandt sted i den tredje verdens fattige lande og kostede ca. USA dominerer fortsat på det politiske og militære område. risikosamfundet. uddannelse og så videre.m. at verden for 100 år siden var multipolær. afsluttedes langt om længe en historisk epoke og en storpolitisk logik. der nu er gået siden murens fald. men på den globale scene er der dukket en lang række regionale magter frem. Imperiet eller globaliseringen peger på særlige træk ved et i tiltagende grad multipolært verdenskort. der havde haft enorme omkostninger for mange mennesker. Den centrale hændelse i de efterfølgende år har ifølge Zakaria været fremkomsten og accelerationen af et globalt økonomisk system. Zakaria kalder dette for: The rise of the rest. industri. at den ideologiske optik bør skiftes ud med en dokumentaristisk bestræbelse. praksisser og livsformer. Den amerikanske historiker David S. Under Den kolde krig herskede et bipolært system.

Det er altid lettere at være skeptisk end optimistisk. Det nye globale paradigme har mindst lige så mange konfliktzoner. for aktivister og protestbevægelser og for beslutningstagere i den globale elite? Hvilken praksis. for verdens uhyggeligt mange beboere i de globale megapolers gigantiske slumbyer. hvor teknikker. Det drejer sig om at forstå forholdet mellem de overordnede makropolitiske forhold og de mikropolitiske konsekvenser og virkninger i det sociale og politiske nærmiljø. den har også videreført Den kolde krigs katastrofale hang til konflikter og krige samt oplevet nye globale problemstillinger dukke frem på dagsordenen. som umiddelbart kan virke forførende. Omvendt er man nødt til at vurdere situationen uden omsvøb og give et signalement af det. Og derfor er der heller ikke meget at fejre. Derfor er behovet for at få beretninger fra og analyser af den multipolære verdens mange nye konkrete frontlinjer større end nogensinde. strategier og systemer er blevet opgraderet i forhold til de aktuelle sociale. der bekræfter reglen. for våbenproducenter og militærtaktikere. For tingenes tilstand har langt fra ændret sig til det bedre. Hvordan påvirker etableringen af den globale virkelighed dagligdagen for kvinder i Rusland og Østeuropa. hvilken gennemslagskraft geopolitiske forandringer og institutionelle tiltag på transnationalt plan har for det enkelte menneskes liv. vi kunne kalde livsverdenens scene. Det er denne opgave. for fængselsindsatte og terrormistænkte. skribenter og kunstnere er fælles om at honorere i dette nummer af Lettre Internationale. der under overskriften After the Fall giver ordet til uforbeholdne observatører og kronikører. Og desuden er der en uomtvistelig energi i vreden og forargelsen over tidens dårligdomme. Klodens janusansigt er ikke blot blevet afløst af et nyt maskespil med mange nye og mange tvetydige alliancer og rivaliseringer. for brugtvognshandlere i Europa og Nærasien. hvilke magtforhold og hvilken type mennesker vokser ud af den nye virkeligheds indretning? . Men mange nye og mindst lige så alvorlige problemstillinger er kommet til siden. Det afgørende er at få sat ord og billeder på. men med ulige mange flere spillere. man kan tage og føle på: virkeligheden i dens faktiske forfatning. kulturelle og politiske forhold. hvilke bånd og alliancer. Med de østeuropæiske kommunistiske regimers fald fik en række befolkninger ganske vist deres politiske frihed tilbage med Hviderusland som undtagelsen. og en række tredjeverdenslande blev fri for at fungere som krigsskueplads for de store magters ideologiske konflikter. hvilke sociale modeller. for intellektuelle og aktivister i Rusland. det.10 optegne konturerne af den nye tilstand.

at folkemordene under 2. man ofte hører om i skåltalerne om de europæiske nationers fælles værdigrundlag og forsikringer om evig sikkerhedspolitisk fred. Lettreredaktør Karsten Wind Meyhoff taler med den russiske filosof og dissident Mikhail Ryklin om forholdene for Ruslands kunstnere og intellektuelle. mens uhyrligheder begået mod jøder i et kæmpe landområde fra Ukraine til Litauen knap nok ænses i historieskrivningen. amerikansk historiker. så regeringer og andre endnu kan påtage sig et ansvar for deres handlinger. som i mange tilfælde gik på tværs af de gamle skel og grænser. der er vokset frem i de gamle grænseområder mellem Den kolde krigs aktører. vi normalt forbinder med Holocaust. de . der ofte køres i stilling.Lettre Internationale . zoomes der ind på en række begivenheder og eksempler på kortet. Snyder tager de første spæde skridt i retning af at få disse begivenheder frem i lyset. afslutningen på den kolde krig har ført med sig. som præger borgernes liv og samliv. Europa er blevet en integreret del af. Den almindelige fortælling om Holocaust er de overlevendes historie.Introduktion De mange gennemgribende forandringer. hvor den egentlige integration mellem det gamle vest og øst finder sted. Dels fordi der stort set ingen overlevende var. Verdenskrig var langt mere omfattende end det. hvor de nye sexmarkeder vokser frem. skriver han. I forlængelse af det globale rums logikker og mekanismer opstår der nye sociale og politiske ordener. tager læseren med på en rejse for at vise os. viser os. Han peger på bilmarkedet og bilbørsen i Marijampolē i Litauen. Det er et ganske andet Europa end det. tysk historiker og Østeuropa-ekspert. skal adresseres på to sammenhængende områder. Timothy D. Karl Schlögel. social armod og grænseoverskridende kriminalitet. der hurtigt voksede frem og etablerede en kultur. som det er europæernes ansvar at tage stilling til. Her er integrationens frontlinjer. Snyder. hvor mennesker på tværs af grænser på daglig basis gennemlever og skaber en ny transnational kultur i forlængelse af basal handel og udveksling. Først skal der tages bestik af de umiddelbare konsekvenser af Berlinmurens fald for det genfødte og i vidt omfang grænseløse Europa. Den italienske økonom og terrorekspert Loretta Napoleoni beskriver det nye omfattende prostitutionsmarked. og dels fordi de berørte lande i 1945 blot gik fra et regime til et andet. Også inden for Europa findes stor fattigdom. Det er en sexindustri med enorme menneskelige konsekvenser ikke kun for de involverede prostituerede. Som optakt skitserer den danske litterat Frederik Tygstrup konturerne af den nye tidsalders mentale og materielle geografi. men også for de samfund. når termen Europa dukker op i medierne. Fra diagnosen af den nye geografi.

prisbelønnet amerikansk journalist. ikke mindst de europæiske.12 vanskelige betingelser for oppositionspolitik samt demokratiets død. Den nyligt afdøde amerikanske politolog og forfatter Samuel P. der har haft svært ved at positionere sig efter 11. Naomi Klein. som i en smerteløs kultur er designet til at frembringe smerte og pacificere demonstranter og andre folkemængder med stråler uden at påføre dem fysisk skade. Turen går fra de mexicanske zapatisters revitalisering af modstandsbevægelserne til nutidens kollaps for mange grupperinger. inden den russisk-palæstinensiske kunstner Larissa Sansour tager læseren med på en rumrejse år nutid i konteksten af den palæstinensiske nations forsatte kamp for et eget land. at den menneskelige evne til at gøre ondt stadig er intakt og den dag i dag fungerer som politisk instrument i højere sagers tjenester. hvordan de amerikanske eliter – såkaldte Davos-mennesker – har mistet fornemmelsen og kontakten med den amerikanske befolkning. Mark Danner. Aktivismens betingelser i Rusland bliver også berørt. giver alle uforbeholdne Obama-entusiaster en opsang og stiller desuden diagnosen på de mange følgevirkninger af et for stort indtag af Obamas forførende tanker og ord. leverer en skildring fra frontlinjerne i den stadigt aktuelle krig mod terror. En tilsvarende diagnose kan man i forlængelse af Huntington stille for en stor del af de resterende verdens eliter. Den tyske forfatter og installationskunstner Olaf Arndt og den østrigske filosof Wolfgang Pircher redegør for nutidens avancerede “ikke-dødelige” våbenteknologier. men nu synes at have fundet en ny sag i klimakampen. Nærmere bestemt beretter Danner om den amerikanske efterretningstjenestes hemmelige netværk . som de i virkeligheden burde repræsentere. Mikkel Bolts bidrag danner overgang til en række artikler om nogle markante begivenheder og fænomener de sidste år på globalt plan. En afgrund mellem en kosmopolitisk overklasse og en nationalt orienteret og forankret befolkning har åbnet sig og synes ikke længere at kunne repareres. Huntington redegør for. der verden over er skudt frem siden afkoloniseringen af den tredje verden. Slumbyernes skrøbelige og katastrofiske økologi præsenteres i samspil med deres konsekvenser for beboerne. Først giver den amerikanske filosof og politiske aktivist Mike Davis et gruopvækkende portræt af de abnormt store og stadigt voksende slumbyer. To enkeltsager minder os om. september 2001. Den danske kunsthistoriker og forsker Mikkel Bolt giver et historisk portræt af den europæiske og internationale såkaldte antiglobaliseringsbevægelses mange former de seneste 20 år. canadisk journalist og debattør.

der har udviklet sig de sidste 20 år. Nortons initiativ er et væsentligt bud på en identitetspolitisk dagsorden. vi har til rådighed. Desuden åbnes nummeret af den norske kunstner og forfatter Matias Faldbakken. de såkaldte “sorte steder”. For øjeblikket eksisterer seks selvstændige udgaver af Lettre Internationale i Europa. 2009 er også året for et andet jubilæum. Et ekstremt væsentligt. idet en russisk version er på vej i Moskva. hvor det er påkrævet. hvor der for tiden eksperimenteres med tortur og mishandling som metoder til at få fanger til at tale. når det kommer til at give engagerede og indgående beretninger af høj kvalitet fra verdens sociale virkeligheder. men ikke desto mindre påfaldende sjældent debatteret emne. der krydser grænser mellem fiktion. der har kortlagt den amerikanske skuespiller Edward Nortons ideologiske tiltag i forhold til at etablere en helt ny type boform og samfund omkring WASP-communities. har dog set dagens lys de senere år. der nok vil kaste væsentligt mindre opmærksomhed af sig: Lettre Internationale kan på europæisk plan fejre 25–års jubilæum i år. Som et beskedent indlæg i debatten om mediernes rolle i den moderne verden og i et moderne demokrati som det danske bringes en dubiøs artikel med Mads Brügger som hovedperson. når vi skal have viden og erkendelse om de nye forhold og konflikter.Introduktion af fængsler. I 1984 etableredes den første udgave i Paris. subjektiv beretning og objektiv journalistik. Den svenske kunstner Karl Holmqvist præsenterer seks mandalaer. der diskuterer og kommenterer journalistikkens rolle og funktion i dag og i fremtiden. og siden er mange udgaver kommet til og en del igen faldet fra. virkelighed. En række nye former for hybridgenrer. hvis grafiske former insisterer på abstraktionsevnen som et afgørende middel til kritisk at begribe og engagere sig i samtidens politiske virkelighed. men magasinet viser levedygtighed. under redaktionel ledelse af filosoffen og publicisten Oleg Nikiforov. De “gamle medier” synes ofte at være forbavsende fraværende. som i centrum af de moderne samfund føler sig mere og mere marginaliserede. knyttet til den store gruppe af kedsomhedsramte hvide middelklassemænd. er de kanaler. København. oktober 2009 Andreas Harbsmeier & Karsten Wind Meyhoff .Lettre Internationale .

14 WAsp .

indtager Hollywoodskuespilleren og bestyrelsesmedlemmet Edward Norton talerstolen og fremlægger et projektforslag med titlen WaspVille. Maryland. . Forslaget skaber med det samme debat. september 2001 i byen Columbia. og Norton bliver bedt om seriøst at genoverveje projektet i sin helhed. samt at komme med en grundigere ideologisk og mere struktureret redegørelse for konceptet på næste bestyrelsesmøde.Lettre Internationale VILLE FREmTIdENs By? / AF mATIAs FALdBAkkEN På generalforsamlingen i The Enterprise Foundation. torsdag den 3.

der fungerer som hjertet i byen. der ud over den etniske heterogenitet kommer fra forskellige klasser. shopping and all the components of the 20th century life would take place in a more practical and harmonious fashion. men det var med grundlæggelsen af en række “nye byer” i 1960’erne. Som en del af denne multietniske Our Town-agtige bystruktur finder man parker. where commerce. Rouse. som han mente kunne fungere som et bolværk mod forstædernes ustyrlige fremvækst. a graduate of Yale University. bestyrelsesformand og CEO for The Enterprise Foundation. Jim Rouse […]”1 Den to gange Oscar-nominerede Edward Norton kvitterer med at forlade lokalet. where a mix of all races and even incomes would live and work together. at hans urbane planlægningsideologi New Urbanism tog fart. growing up in Columbia. a racially diverse community designed by his grandfather. Rouse was also determined to build a socially better place. som forlod bykernerne.2 Shoppingcenteret var det første af en række tiltag. men barnebarnet Edward Norton har altid været fuld af lovord for det. Som beskrevet af Alex Marshall: “He [Rouse] was determined to improve the design of suburbia. løseligt grupperet omkring et regionalt shoppingcenter. centraleuropæiske byers kommercielle kerne (den samlende markedsplads) som ideal og model var Rouse den første til at lancere det. er fordelt i otte forskellige landsbyer. 19141996). Boston. har fået æren for flere ting. tværreligiøse centre. shoppingcenteret. som skulle blive kendt som strip shopping centres. humanisten. Hen imod slutningen af Nortons 45 minutter lange PowerPoint-præsentation rejser F. det første indendørs shoppingcenter. denne gang under titlen: WaspVille: a Planned Community Solution for Mainstream Dissidents. racially diverse…” jAmEs W. more manageable kind of sprawl. Maryland. men uden for de kontrollerede og subsidierede bysamfund fungerede hans hjertebarn. Rouse indså hurtigt nødvendigheden af planned communities. bedstefaren skabte i Columbia: . Efter at have grundlagt The Moss-Rouse Company i april 1939 (sammen med Hunter Moss). RousE / Nortons bedstefar. hævdes at være den mest vellykkede af Rouses visionære “nye byer”. oktober samme år indtager Norton igen talerstolen og fremlægger en ny version af forslaget.16 På bestyrelsesmødet den 28. avoiding or overcoming the derisive racial battles then ripping apart the nation. Edward. religion. og sluse dem ind i nye. planlagte og kontrollerede småsamfund. kontorer og en del industri. Rouse var skrækslagen. sig. blandt andre Columbia. Men det er altså prisen for at kunne gå hen til købmanden efter mælk frem for at skulle køre. som er Edward Nortons barndomsby. det var udviklet til at standse. som selve katalysatoren i den proces. arkitekten og visionæren Jim Rouse (James W.” 3 Columbia. Barton Harvey III. Til trods for Rouses relativt vellykkede initiativer fortsatte forstæderne med at sprede sig op gennem 1970’ernes USA. Hans byprojekter lod sig gennemføre ved hjælp af store mængder privat kapital. da bestyrelsesformand Harvey III gentager: “A racially diverse community.000 indbyggere. It is a cause he was drawn to early in his life. schooling. og af disse var 20% afroamerikanere. Florida) – har indbyggerne fået forbud mod for eksempel at male vindueskarme og døre efter egen smag eller opstille statuer i haven. has a longstanding interest in the health and welfare of communities. to build a better. var han en af de første til at forudse “the white flight” fra amerikanske storbyer og den hvide races efterfølgende suburbanisering. skoler. Rouse iværksatte for at indfange de horder af mennesker. en virksomhed som gav billige huslån til familier med lav indtægt. Med de klassiske. som blev offentliggjort i forbindelse med Nortons indtrædelse i bestyrelsen: “[…] Norton. Han afbryder Norton og læser et afsnit op fra pressemeddelelsen. og i 1958 åbnede The Rouse Company Harundale Mall. For at opretholde det homogene og samlende landsbypræg – ganske vist en noget disneyficeret version af et centraleuropæisk landsbypræg (Rouse var også en af hjernerne bag Disneys Celebration. Han videreudviklede forestillingen om den centrale europæiske markedsplads gennem etableringen af blandt andet Faneuil Hall Marketplace. Indbyggerne. MD.4 I 1997 havde Columbia 85.

and even then it was a highly racially and socioeconomically integrated community – way. Allen plejer at bruge. at han skulle på toilettet. men en episode under indspilningen af Woody Allens Everyone Says I Love You (1996) relativerede hans selvopfattelse som outsider.” 7 Norton undskyldte sig til Allen med. at hans fortællerstemme i filmen lignede den.. but thought: ‘I’ve actually been hailed in here to represent the mainstream.. og gik ud og satte sig i sin bil. which I didn’t have as a Wasp. og Edward Norton blev valgt ind i The Board of Trustees sommeren 2000. eller – om ikke andet – at følge sin egen vilje: “He told me ‘Don’t.” “It was his idea for the 20th century model community in America.Lettre Internationale . at han gjorde et ukonventionelt og kontrært karrierevalg. På The Enterprise Foundations hjemmeside kan man læse følgende hensigtserklæring: “Our mission is to see that all low-income people in the United States have the opportunity for fit and affordable housing and to move up and out of poverty into the mainstream of American life. I grew up there from the late sixties on.” Hensigtserklæringen kan betragtes som en syntese af og bevæggrund for Rouses filantropiske livsværk. Der skrev han fire ord på en post-it-lap. ANd oN THE oTHER Is THE WHoLE WHITE commuNITy.WaspVille “IT sEEms THE WHoLE BLAck commuNITy Is oN oNE sIdE oF ToWN. som han blev siddende og stirrede på i over tyve minutter: “What’s Wrong With Wasp?” .” 5 Jim Rouse grundlagde The Enterprise Foundation sammen med sin kone Patricia (Nortons bedstemor) i 1982. don’t. don’t go into a job just for money or because you think that’s what you have to do’. men bestyrelsesmedlem og barnebarn Edward Norton fik i 1998 et såkaldt hang-up på formuleringen “the mainstream of American life”. no. Woody ALLEN og jødEdom / Det var bedstefar Jim Rouse. He’s a WASP!’ I said ‘Good point’. And most people who grew up there think it was very successful in that sense. når han spiller sig selv. Under forberedelserne blev Norton opmærksom på. som opfordrede Edward Norton til at blive skuespiller. ‘He said ‘Well. var han overbevist om. Han spurgte Allen om dette: “I said ‘Is this the part you would’ve played?’ Norton recalls.” 6 Da Norton færdiggjorde sine historiestudier på Yale for at prøve kræfter med skuespilfaget. way beyond the national average.’ And at the same time I realized that Mr Allen had an advantage by simply being a Jew.

10 Norton dykkede ned i forestillingen om. og efter indspilningen af Everyone Says I Love You kom han til Memphis.”16 opdAgELsEN AF VREdEN I AmERIcAN HIsToRy x / American History X. hvor vanskeligt et par fyre fra hvide vestkystbyer havde det med at dele værelse med en sort fyr fra Compton. han begyndte at føle i forhold til sit ophav. ‘and on the other is the whole white community. mente han. placebo-industri (Prozac.18 “THE ILL EFFEcTs oF A HAppy cHILdHood” / På grund af den vellykkede racemæssige integration i Columbia havde Norton ikke forstået. Han kom oftere og oftere med generationsspecifikke udtalelser i interview og påstod blandt andet. at Norton lavede research i højreradikale miljøer. Starbucks). han kaldte “the ill effects of a happy childhood”. Det gav ham en . var ude efter at gøre sig selv til en subkultur for at føle samhørighed. I didn’t think defining and iconic art could come out of a sheltered life. som bliver fængslet for et racistisk motiveret drab.”15 Det var særligt baby-boomer-generationen og dens arv. Han syntes. som ballast. LA. som “always already is both white and middle-class. Et par af Nortons udtalelser fra tiden omkring Fight Club: “I guess I’ve felt for a long time that a lot of the films that were aimed at my generation were some baby boomer perception of what Gen-X was about. Og det var en forståelse. Han begyndte at vågne op. når det drejede sig om forskellige former for tribalisering eller etnisk segregering. I believed that unique art was produced by intense needs to break out of some kind of confinement.”13 Norton har udtalt.12 Og med det. gik han med fundamental forståelse ind i sin fortolkning af den nynazistiske rollefigur Derek Vinyard: “[…] the challenge of creating that guy as an actor was really thrilling. hvis man forstår det som et symbol på vilje til at skabe hvid middelklassemodstand mod en mainstream.” 8 Karrieren skød fart.” 11 grundlæggende forståelse for. samtidig med at han blev mere og mere optaget af det. som han siden hen kaldte sin “nul-erfaring og nul-samhørighed” fra hjembyen Columbia. Thus it’s hard to say whether Columbia was an Eldorado or a ‘Helldorado’. FIgHT cLuB og ANTI-mAINsTREAm / Omstændighederne omkring Fight Club gav Norton en ny mulighed for at formulere den disharmoni. som harmonien underkender. at Fight Club havde “a generational energy to it. Tennessee. for at indspille Larry Flynt. at disse indsigter fik personlige konsekvenser for Norton. at det føltes som “something special” at gå rundt med et svastika på brystet.’ Amazement sneaks out in his voice. gav ham en grundlæggende forståelse for fænomenet at ville være totalt anti-establishment. han betegnende nok måtte væk fra Columbia for at finde. men om “a need for belonging or an alternative family”. Men det var ikke før indspilningen af Fight Club. hvordan det stod til i resten af nationen. Norton forstod. foruden den praktiske erfaring fra American History X. forudsatte.” he slices the air with his hand. og efter episoden blev han “an avid community-watcher. at det ikke var en udelt positiv baggrund for en skuespiller at have en gnidningsløs barndom. Norton viste øget antipati mod – i tråd med filmens aggression mod både franchise-kultur (IKEA. hadet og fremmedgørelsen. Olestra. dette var “unexpected and strange”. at denne indsigt. a protest energy. Der findes en slags menneskelighed i segregeringen. so to speak. Der lod han sig endnu engang overraske: “‘It seems the whole black community is on one side of town’.” 14 Norton har også sagt. at en stor del af den hvide. historien om en nynazistisk lederskikkelse. da han kom på Yale og så. Rogaine) og boomer-generationens repressive tolerance. utilpassede ungdom. at nynazismen i bund og grund ikke handlede om ideologi.” 9 Det begyndte at gå op for Norton. for an aspiring actor or artist like me. at det var en fordel at have en subkultur eller en minoritet at knytte sine aggressioner eller lidelser til: “I used to envy people who were driven by the textures of their history. der ikke allerede tilhørte en minoritet eller subkultur.

som er massekulturens arnested.’” 20 Forestillingen om den rene konflikt som kulturel katalysator fik Norton til at vende tilbage til den indsigt. it is the “malling” of America – the notion that homogeneity is suffocating eclecticism at every turn.WaspVille “An all-IKEA-furnished apartment is blown to bits. the oversimplification of the Gen-X mentality as one of hesitancy or negativity. but it was a kind of that idea: You’re challenging yourself to break out of the world. White Club samt en kombination af de to. På rejser mellem interview og rundbordsdiskussioner. ikke står i modsætning til bedstefarens livsværk og utopiske idéer. men ikke kulturelt ansvar: “‘You don’t generate as much energy if you don’t have conflict. Norton hævder i den efterfølgende periode. As he speaks. I stigende grad begyndte Norton for det første at fokusere på sin opfattelse af en nietzscheansk hinsidestilstand og for det andet at knytte den sammen med figuren Tyler Durdens (Brad Pitts) funktion i Fight Club: “A lot of people have been responding to Tyler as a sort of Nietzschean übermensch in the sense that he’s advocating liberation of the human individual through the rejection and destruction of the institutions and value systems that are enslaving us. at Fight Club-holdningerne taler for tre generationer. begyndte Norton at vise. han gav i kølvandet på filmen. The New Yorkers David Denby forsøgte at sige. It isn’t just aimlessness we feel. I’m not saying Fight Club is The Book of Living and Dying. hvorfor man i det hele taget havde brug for at hakke på IKEA.’ snerrer [Norton]”. Norton lagde ikke fingrene imellem i sit svar: “‘This is exactly what we’re indicating in this movie.” 21 Og det er i kølvandet på lanceringen af filmen. Han mener tværtimod. som på sæt og vis viser bedstefar Jim Rouses opfindelse respekt: White Flight Club. at Norton begynder at pusle med idéer om et småsamfund som – provokerende nok – kan værne om hans sociale baggrund som Wasp. gav ham en følelse af socialt ansvar. Chuck Palahniuk (forfatter til bogen Fight Club) og medspiller Brad Pitt (som også voksede op i en forstad.”19 Fight Club etablerede Nortons forståelse af sig selv som Gen-X’er – om end noget sent (1999). the world of confusion and disharmony. udvikler han titler/begreber som: Flight Club. where we have the experiences that help us become enlightened. fascinerede ham. it’s deep scepticism. Missouri) gav ham værdifulde perspektiver på massekulturens problemer: At massekultur gør masserne desillusionerede. ‘In Buddhism there’s Nirvana and then there’s Samsara. at han havde minimal tolerance for boomernes kritik af filmen. og måske allervigtigst: At væsentlig kultur vokser ud af konflikt. han havde fået i forbindelse med research-arbejdet til American History X. ikke konsensus. That world is our testing ground. at filmens anti-forbrugerisme blev overskygget af en sadomasochistisk og homoerotisk undertekst. A reissued Volkswagen Beetle suffers a memorable fate. I can picture him breaking an imitation Philippe Starck end table on Denby’s head. at hans bedstefar.Lettre Internationale . he cannot fathom how anyone who calls himself a man could defend the soulless Scandinavian furniture store.’ Norton agrees. denne uden for Springfield. den hvide middelklasses tomhedsfølelse og Salary Man Angst som sådan. Hans kontakt med David Fincher (instruktør). it was a personal target of Norton’s. ‘vis-à-vis the baby boomers’ repackaging their youth culture and selling it to my generation. at den hvide.’ responds Norton.”18 Og i interview.17 “So much of what’s been represented about my generation has been done by the baby boomers. Jim Rouse. at IKEA’s farer blev glemt. som lå bag nogle af de unge højreekstremisters ønske om at gøre sig selv til kulturelle og sociale abjekter. som blomstrede under arbejdet med filmen. his voice rising to a crescendo.22 BEdsTEFAR og modsTANd / Det bliver hurtigt afgørende for Norton at understrege. og spurgte sig selv. Og han griber ofte chancen for at understrege netop dette faktum: “[…] And if there is a subject about which Norton will gladly play Rouse’s scion. They dismiss us: the word slacker. […] I ask how he views the fact that Starbucks and other chains have snuffed out the independent . at Fight Club og idéerne. Den indædte vilje. som tematiserer Gen-X’ernes nyvundne vilje til modstand. mandlige stressede tilværelse fostrer en gigantisk tomhedsfølelse.

. ALL ouR TRANsAcTIoNs TAkINg pLAcE WITHIN THEsE pLAcEs THAT ARE ToTALLy INdIsTINcT. THE cREATIoN oF sAmENEss EVERyWHERE..” .THE FRANcHIsINg oF AmERIcA.20 “.

[…] And it’s not an accident that so many writers “in the shadows” are straight white males.P.S.P. årene på Yale havde fået ham til at fortrænge – og disse fanger hans interesse. I juni 2001 publicerede han en artikel i Cache med titlen: Communities for the Alienated.” says Norton. han har studeret siden mødet med Woody Allen under indspilningen af Everyone Says I Love You. hvad der er sket med heavy metal-bandet W. HjEmmE I coLumBIA / Nortons far.24 Hen imod slutningen af artiklen henviser Franzen til en diskussion.. Tribal writers can feel the loneliness and anger and identity themselves with their subculture and can write to and for their subculture about how the mainstream culture’s alienated them. udtrykker kvintessensen af hans egne refleksioner. White males are the mainstream culture. som forsanger og sangskriver Blackie Lawless har givet efter storhedstiden i 80’erne. døde i 97). som Norton aldrig har betragtet som en kulturel player.WaspVille retailers that were part of his grandfather’s initial vision for his developments at Boston’s Faneuil Hall and New York’s South Street Seaport. eller blot som et tænkende menneske. because it spoke to the same things he was railing against for years: the franchising of America. Wasted White Boys. all our transactions taking place within these places that are totally indistinct. K. Han opdager en del rekvisitter. Efter to dage med gåture og refleksioner i hjembyen får han en mail fra journalisten Graham Fuller. Artiklen begynder med en kort fortælling om et besøg.A. at han blev slået af genkendeligheden i påstanden om. som han mener.-fan – en tid. og andre titler som Unholy Terror. riots against? It’s own mainstreamness.A. at “white males are the mainstream culture”. Great Misconception of Me og Chainsaw Charlie giver hans spekulationer om massekultur deres endelige kontur. når man tager hans nærmest profetiske greb om identitetsproblematik og fremmedgørelse i .” 26 Drevet af en akut følelse af rodløshed går han op på loftet i barndomshjemmet og begynder at gennemrode kasser med nedpakkede ting fra sin opvækst.s. som kulturel deltager. at dette udtryk har været dannende for ham: “What is it that a Heavy Metal band like W.”25 Norton fortæller. “And my response to that was Fight club. Han finder det ene spor efter det andet. han aflagde hjembyen nogle måneder tidligere. Han formulerer det på følgende måde: “Wasp-frustration stems from hate against the mainstream – from the hate of being the mainstream. som kan pege på. siden 80’erne for at få mere kød på benet.S. and only that!” 27 BLAckIE LAWLEss og W. han har haft med David Foster Wallace om marginalized communities. og forstår. og Edward bliver nødt til at rejse hjem for en kortere periode (hans mor.Lettre Internationale .D.” 23 I foråret 2001 bestemmer Norton sig for at gøre et forsøg på at opdatere bedstefarens visioner og give dem en nutidig form. (Kill Fuck Die). han fremstår for Norton som en slags ur-Gen-X’er.A.p. Det tager ham ikke mere end et par minutters refleksion. Lawless. Still Not Black Enough. de lavede sammen for Interview Magazine. Robin Norton. For det andet finder han flere interview. I think my grandfather would have loved Fight Club.P. the creation of sameness everywhere. For det første falder han over titler på album og sange. viser sig ikke bare at være reflekteret og seriøs.S. Fuller beder Norton læse en artikel. som stammer fra hans tid som W. som han har opretholdt sporadisk kontakt med efter en række interview. bliver ramt af et akut tilfælde af nyresvigt.rekvisitterne er det mest genuine udtryk for hvidmandskultur. at W. / De følgende dage bruger Edward Norton på at finde information om. Albummet Helldorado fra 99 stemmer fuldstændig overens med hans egne beskrivelser af hjembyen Columbia (se fodnote 8).S. før han forstår. forfatteren Jonathan Franzen publicerede i Harper’s Magazine i april 1996. Han forstår med det samme. at dette er kernen i den problematik. Han citerer Wallace: “A contemporary culture of mass-marketed image and atomized self-interest is going to be one without any real sort of felt community. Edward James Norton Sr. hvad der har formet ham som kulturelt væsen. actually.F.A.A.P. han er stødt på i mange år. “I look on it very negatively. i håbet om at finde noget.

you identify with nothing. fordi man har brug for begge køn til at skabe et community. So if anger was people. Det var det. when we first got together [1981-82].”32 Vrede som motivation (Salary Man Anger i stedet for Salary Man Angst) havde interesseret Norton siden American History X og Fight Club. is that the true meaning of W. at man har forstået alt”? Nej. er det en bekræftelse af.”28 Den slags udtalelser. er noget at tabe. including Tipper Gore’s Parents’ Music Resource Center in 1985. bedstefaren Jim Rouse havde forstået.S. if we didn’t piss a few people off. Norton nu indser. he’s basically the epicentre of the world. En bekræftelse af. som vulgariserer den “ophøjede” betydning af begrebet Wasp ved bogstaveligt talt at pervertere det religiøse aspekt af den etnoreligiøse betegnelse White Anglo-Saxon Protestant. og det er det.A. and also in mine. He and [Chris] Holmes (guitarist) also created W. Følgende beskrivelse af Lawless’ tilsyneladende anti-subtilitet… “He’s the one who propelled the over-the-top Animal (F*** Like a Beast) single into the hearts of censors everywhere. er. Blackie Lawless’ strenge protestantiske opdragelse lignede Nortons. You can ask youngsters like Brad and me about who we are as people. at han havde fundet den selvbevidste. der skal ifølge Norton mere end ungdommelig aggression til for at kunne levere følgende replik: “Deb: Inscribed on the first cut of your first record it says “We Are Sexual Perverts”. når man er frustreret og føler vrede. gjorde Norton sikker på. at den eneste ting.? Blackie: We Ain’t Sure Pal!”29 Norton trækker på Lawless’ logik og sproglige spil i sin udredende artikel: “During Fight Club. I would say we understood everything about ourselves with the exception of one thing: who we were as people. oktober 2001 fremlægger Norton forslaget: WaspVille: a Planned Community Solution for Mainstream Dissidents.P. at han må bruge sin nyvundne position i bestyrelsen for The Enterprise Foundation til at realisere sin vision. we would’ve been China!” 33 Så hvad gør man. Du må investere i dig og dine. Han fortæller. which basically means that black people have an advantage when it comes to being different.22 betragtning. og Lawless’ vilje til konflikt og uenighed fandt sit modstykke i Nortons forståelse af det forstyrrende kulturbidrag. Fuck. He had just divorced Lita and I had a girl that comes up to me after three years and tells me she is gay. mener han. du ikke har. but there’s something missing. at han har opgraderet betydningen af betegnelsen WASP fra White Anglo-Saxon Protestant til White Alienated Straight Person. Han forstår. at han må gøre. I remember looking at Brad [Pitt] and thinking: ‘This guy is the center of everybody’s attention. We’ve got nothing to identify with. at man har alt. (Kill. at han for det første har valgt “person” i stedet for “male”. du må oprette dit eget community. er det en bekræftelse af. we wouldn’t have done our job properly. tilsyneladende uden grund? – spørger Norton i sin artikel Communities for the Alienated. and you will most likely wind up with this answer: We Ain’t Sure Pal!”30 Bandets egentlige navn – White Anglo-Saxon Perverts – er et navnevalg. at kvinder i Vesten er ligestillet i en sådan grad. Skal man som Cioran sige: “Når man græder uden grund.S. at de strengt taget ikke længere kan kaldes en subkultur: “You don’t think: ‘That’s a woman’ when you see one. Die).’s viscious comeback album with 1997’s K. Fra bandets begyndelse var disse de centrale temaer: “Well. When you’re the King of the World.” 31 …står i tæt dialog med Nortons: “If Fight Club wasn’t disturbing. Når man er vred uden grund. Og hvordan får du noget at tabe? Jo. We’ve got nothing to identify our anger with.A. Det første. han forklarer. og for det andet fordi han mener. kombineret med Lawless’ sproglige opfindsomhed. men desillusionerede hvidmandskulturs bedstefar (Lawless er 46 år gammel). WAspVILLE / På bestyrelsesmødet i The Enterprise Foundation den 28. Let’s just say the disc and tour took subtlety and sodomized it.D. but you do think: ‘That is a black person’.F.P.”34 .’ And after reading Wallace’s comment in Franzen’s article I understood what was missing in Brad’s life. og Lawless’ velvoksne comeback viste sig også at være motiveret af voldsom aggression: “We had both come out of bad relationships when Chris [Holmes] and I got back together.

når andre centre bliver overtaget af diversity (seksuel og etnisk heterogenitet). han kalder “the White Man’s New Burden”. Ifølge Norton er “taberne blevet vinderne i identitetskrigen”. One of the Washington wives was on and Chris looks at me and says “What’s the big fuckin’ deal all about?” and I said “I don’t know”.”35 . Han mener.S.A.s I Wanna Be Somebody Too og Wasted White Boys). man kan søge til. me and Chris [Holmes] are sitting on the tour bus watching TV. at WaspVille skal fungere som et sted. O vermennesket ligger under. Undersåtterne er blevet konger. Og den politiske ukorrekthed er altid bedst i sin mest spontane og ureflekterede form. at Lawless har forstået dette. Because we didn’t know.A. at forsangeren i W.S. som ligger i ordet “Black”.S. man kan kalde for de sorte slavers fremmedgørelsesfortrin (“priviledge of alienation”). kan “avoid bastardizing this new community. Det skal være et sted. byrden af ikke at være nogen (han henviser til W. at han blandt andet fænomen. på samme måde som man beskytter Amazonas-indianerne mod turisme etc. hvor hvide. It was all very child-like. Blackie Lawless trækker ifølge Norton veksler på det ubevidst subversive. at WaspVille må holdes klinisk rent for “andre”. et samtids- våben mod yderligere nivellering og nullité. hvordan Blackie Lawless og Chris Holmes reagerede på politisk furore omkring deres optræden i offentligheden: “I remember back in ’85. jusT As THEy dId IN THomAs moRE’s uTopIA.WaspVille Nortons hovedtanke er. heteroseksuelle personer undgår at være repræsentanter for mainstreamen. således at man. THERE cAN BE No dEmocRATIc pRIdE. som hovedreference for WaspVille med. THERE couLd BE No pRIdE.P.S.A. Det er på grund af de hvide heteroers underskud på seksuel og etnokulturel identitet.P. kalder sig Blackie. I BELIEVE THAT FoR THERE To BE No RAcEs. forstået på den måde at repræsentanter for subkulturerne er de eneste. at politisk ukorrekthed er den hvide hetero og fremmedgjorte persons eneste “IN WAspVILLE you HAVE To ABANdoN pRIdE. THE THINg WAspVILLE oFFERs Is THE sEcuRITy oF NoT BEINg mAINsTREAm. eller byrden af kontinuerligt at blive forvekslet med den. moRE BELIEVEd THAT FoR THERE To BE No cLAssEs.” foreslår.. Norton begrunder videre valget af W. at det er et interessant paradoks. og at han er en fremragende repræsentant for det. Han giver et eksempel på.” Norton fremlægger en kort historik for bandet W. som han siger. som har alle fortrin (han henviser til sangen Great Misconception of Me).A.Lettre Internationale . som kan skilte med en identitet.P.P. – han hævder blandt andet.

politics has long been considered the art of compromise. Og ved at være en konstruktør og ikke en instinktiv intervenør vil han altid blive stående i den kulturelle middelvejs enighed. The thing WaspVille offers is the security of NOT being mainstream. i sin relativt komplekse fremstilling af byens struktur. And WaspVille is such a mirror!” 38 Herefter. Folk. however long that may be. For the foreseeable future. Norton fortsætter med at citere fra Lawless-interviewet: “Deb: With the political issues you are hitting now. Fordi han har konstrueret the big fucking deal. If it were a possibility would you ever consider running for an office? Blackie: I’ve talked about it a number of times. at konsensus er værdifuld. at der skal ophænges en mindetavle på rådhuset med påskriften: Blackie Lawless 1958 – ? Homme Politique Derefter forlader han bestyrelsesmødet i vrede over. WaspVille skal hverken være mere eller mindre end “a kind of Wipeout the Angst of the Salaryman-Place. om der ikke er fare for. januar 2002 Edward Nortons forslag om at investere i projektet WaspVille.” Han foreslår også. just as they did in Thomas More’s Utopia. som trækker tungt på bedstefarens Technostalgia (præindustriel byplanlægning kombineret med postindustriel informationsteknologi). Because some men pursue their sexual obsessions with young girls. I believe that for there to be no races. The problem with something like that is. fortæller Norton. fordi han altid vil vide. at man vælger Blackie Lawless som borgmester i sin by. . ved hjælp af flere Lawless-inspirerede ordspil. I’m not good at that. Kompromisset tilhører et sygt æresbegreb. eftersom IKEA for ham repræsenterer den yderste White American-Scandinavian Paranoia.24 Lawless går ikke på kompromis. (…) many of the things that have been called subversive are regarded as classic now. som konstruerer deres position. More believed that for there to be no classes. som bygger på. including much of Oscar Wilde. Art has an important role in holding up a mirror to the things that are unhealthy in a culture. han også serverede for Graham Fuller i Fighting Talk: “You can’t pursue a creative statement because of the fear that it will be misinterpreted. a couple of years anyway. Norton svarer aggressivt med lektien. vil altid gå på kompromis og være drevet af den syge demokratiske stolthed. AFsLAgET / The Enterprise Foundation afviser på bestyrelsesmødet den 9. når man hører den slags. det er. or whatever? I think the answer to that is definitely no. at F. there can be no Democratic Pride. at blandt andet IKEA-interiører skal forbydes. siger Norton og fortsætter: “In WaspVille you have to abandon Pride. there could be no Pride. I’m better off where I am right now because I can voice my opinion without somebody trying to put a lid on it. hvad “the big fucking deal is all about” (fodnote 35). spørger Susan G. Barton Harvey III afbryder ham. Barton Harvey III rejser sig og læser op fra pressemeddelelsen. føjer Norton til. Du kan vælge David Foster Wallace eller en anden kulturpersonlighed til borgmester i WaspVille.”37 Lige inden bestyrelsesformand og CEO F. Baker (medstifter og bestyrelsesformand). you seem to be thoroughly interested in what’s going on in the world and quite educated on it as well. at Nortons intentioner kan misforstås. does that mean Nabokov shouldn’t have written Lolita? Should Martin Scorsese not have made Taxi Driver because there was the potential that someone like John Hinckley would use it as the excuse for his particular pathology? Should I not involve myself in the particularities of Western Apathy of Straight Persons. because of some Hitlerfetichists.” 36 Og.

november 1999. maj 2001. Fighting Talk. John Brodie. februar 2000. planned and perverse. men Jim Rouse er ikke desto mindre blevet stående som “opfinderen” af det “nye Amerikas downtown”. april 1997. november 1999. Metaflakes. www.hollywood. november 1999. A Reason to Write Novels.asp) Det hævdes. Catherine Hyde: Edward Norton on communities.com. planned and perverse. Cache Magazine. Press Release June 2. maj 2001. Ibid. juni 2001.com. Actor shook off his jitters. Ed Norton just wants it perfect. Brian Cole. Graham Fuller. december 1999. Ibid. marts 2001. Ibid. Film&Theory. Deb. Graham Fuller.electricbasement. Fighting Talk. Reston i Virginia. Metaflakes. Metropolis Magazine.WaspVille 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Oversat af Karsten Wind Meyhoff 33 34 35 36 37 38 1 The Enterprise Foundation Board of Trustees. Premiere Magazine. Interview Magazine. april 1997). A Diary of Conflict. Harper’s Magazine. Maryland. Fighting Talk. at Victor Gruen slog Rouse på målstregen med at bygge det første shoppingcenter (Alex Marshall. Columbia. Electric Basement. 2 . august 1999. Premiere Magazine. juli 2000. Newsletter January 9th 2002. Ibid. 26. Ibid. Cache Magazine. 7. Johanna Schneller. Westlake Center in Seattle og Pioneer Place i Portland. The Face. Craig McLean. 2000 (http://enterprisefoundation. Harborplace og The gallery at Harborplace i Baltimore. Gretchen Swimmer.Lettre Internationale . februar 1997. marts 2001. 26. februar 2000. 7. august 1999. Edward Norton. 26. Alex Marshall. Graham Fuller. Electric Basement. RealPlayer-klip fra en rundbordsdiskussion om American History X på www.org/press/archives/news218. and why New York is better than LA. Fighting Talk. GQ magazine. Horizon Magazine 1998. Jonathan Franzen: Perchance to Dream: In The Age of Images. Tyler McLeod. The Enterprise Foundation Board of Trustees. Interview Magazine. Electric Basement. Ibid. Celluloid Magazine. The Enterprise Foundation Board of Trustees. Horizon Magazine 1998. Deb. december 1998. april 1996. 26. Graham Fuller. Interview Magazine. Brian Cole. Interview Magazine. Brian Cole. Johanna Schneller. februar 2000. Bayside Marketplace i Miami. Brian Cole. The Gallery på Market East i Philadelphia. Newsletter January 9th 2002. Johanna Schneller. Electric Basement. Toronto Sun. Irvine. Edward Norton. Ud over planlagte byer som Columbia. juni 2001. Communities for the Alienated. and why New York is better than LA. Catherine Hyde: Edward Norton on communities. februar 2000. Ed Norton just wants it perfect. John Brodie. Ca og Clear Lake City i Houston virkeliggjorde The Rouse Company (tidligere Moss-Rouse) flere downtownprojekter i store amerikanske byer: South Street Seaport i New York. GQ magazine. august 1999. Ibid. november 1999. Premiere Magazine. Communities for the Alienated. Metropolis Magazine. Edward Norton.

26 udE AF TRIT mEd VIRkELIgHEdEN Et intErviEw mEd mads BrüggEr som hovEdpErson af KarstEn wind mEyhoff & andrEas harBsmEiEr Huset på Amager ligner mest noget fra en uskrevet roman af en ikke navngiven forfatter. Mordet på rockeren Karate-Claus og Grænselandet. Det røde kapel og Den 11. kigger sig hurtigt omkring og lukker os ind. time og fundet nye fremstillingsmuligheder i bøgerne Ingen kender dagen. Han har eksperimenteret i tv-programmer som Danes for Bush. ryger smøger og snakker allerede på livet løs. og en adopteret koreaner i rullestol foran en stort anlagt militærparade i den nordkoreanske hovedstad Pyong Yang skabte megen undren og mor- . Tøndersagen efterforsket. der egentlig er komikeren Simon Jul. Inden vi når at ringe på dørklokken. hvilke former journalistik kan have. bøger og artikler skabt nye rammer for. Hovedpersonen i denne interviewtekst bærer navnet Mads Brügger – og det er ingen tilfældighed. Tv-billederne af den rødhårede Brügger i selskab med en mand. sine magasiner. Han er her og der og alle vegne. Brügger har med sine tv-udsendelser. træder hovedpersonen ud af døren. Abemanden. Manden har nemlig lagt navn til en række spektakulære journalistiske nydannelser inden for de senere år. Laver kaffe.

Tanken er. snildt bagatellisere den middelmådige nyhedsstrøm og slå den hen med. magasiner og artikler – det er ikke tænkt som et kritisk interview. Det er genrer. der aldrig når de danske medier. som de tre sagde. tv-stationer og andre kommunikationskanaler. at de udgjorde. sådan lydEr parolEn. Da vi har fået installeret os i Amager-villaen. at den dansk-nordkoreanske teatertrup. dErEs nyE mission and vision Er tilsynEladEndE at givE plads til sKidt og KanEl. skab foran tv-skærmene. I dette hybridområde findes en række genrer. at rEdaKtørEns rollE ovErflødiggørEs. at redaktørens rolle overflødiggøres i takt med. Men det er. mens vi imponerede scanner Mads Brügger fornemme samling af new wave-scifi. så Kan folK sElv vælgE. som om han ikke rigtig bider på. dEt BEtydEr i rEalitEtEn. der leger med virkelighedsre- ferencen og bryder med vores vante forestillinger om adskillelsen mellem journalistikken med dens tilstræbte 1:1-forhold til virkeligheden på den ene side. subjektivitet. inden de er glemt igen. beatplader og tegneserier fra de gode comics-år i 80’erne. Vi lever i en veritabel nyhedsalder. Brügger har produceret. snarere som en meditation over de værker. De sidstnævnte kriterier kan betragtes som en art virus i kommunikationen selv. Men hvad mener vores hovedperson egentlig om dagens mediebillede. der vinder større og større indpas hos et bredt publikum. Og man tænker uvægerligt på alle de emner. opfindsomhed og frie omgang med virkelighed og virkemidler på den anden side. MB: Tiden er svanger med nyheder og information. Sådan lyder parolen. De medvirkende nordkoreanere vidste ikke. alt imens spalterne bliver fyldt med småskærmysler mellem partier og partifæller i et absolut konsensusdemokrati som det danske. MB: Medierne har ikke noget ansvar.Lettre Internationale mEdiErnE har iKKE nogEt ansvar. og fiktionen med dens fantasi. programmet udstillede de stakkels nordkoreanere på uetisk vis. i virkeligheden var en fiktion. hovedpersonen selv har gjort brug af i sine udsendelser. at medier i højere og højere grad bliver nikkedukker for ligegyl- . som spreder sig med lynets hast og inficerer hæderkronede dagblade. som mange gør det. at folk vist selv er voksne nok til at sortere mellem skidt og kanel. blev det hævdet. hvor kriterierne for at kommunikere noget ikke længere honorerer det ældgamle journalistiske kriterium om væsentlighed. udtænkt for at få adgang til det lukkede land. fordi. En borgerkrig. Den kunstneriske dokumentarfilm og skønlitteraturen med klar virkelighedsreference er oplagte eksempler. For at høre hans tanker om det. da vi har fået sat os ned i arbejdsværelset i kælderen og tændt for diktafonen. i taKt mEd at mEdiEr i højErE og højErE grad BlivEr niKKEduKKEr for ligEgyldighEdEns tyranni. at en såkaldt celebrity skal have skiftet silikonen ud i barmen osv. at han skal fortælle lidt om nogle af de usædvanlige journalistiske former. Ikke desto mindre synes en grotesk proportionalitetsforvrængning at være den direkte årsag til en manglende realitetsfornemmelse. Deres nye mission and vision er tilsyneladende at give plads til skidt og kanel. så kan folk selv vælge. men i stedet har slået sig på lettere fordøjelige journalistiske kriterier som identifikation og sensation. forsøger vi at afbryde hovedpersonens talestrøm for at forklare ham præmissen for interviewet. man kan kalde sumpen mellem journalistik og fiktion. Hovedpersonen har nu virkelig talt sig varm. Det betyder i realiteten. Men også nogen forargelse. Man kan. en oversvømmelse eller hungersnød kan få samme spalteplads som sensationen om. vil vi gerne have at vide. Interviewet skriver næsten sig selv. der knapt er læst.

eller at der ikke findes gode medier. tv-stationer m. energimangel. der foregår på lærredet eller bogens sider. der lægger sig ud over denne verdens alt for virkelige problemstillinger: fattigdom. Ud af øjenkrogen får jeg øje på bornholmeren Ole Pihls bind i serierne Leif i forstaden og Reporterne. men skildringen sprænges af et bestemt temperaments oplevelse af virkelighedsstoffet.og sensationsjournalistikkens massive og uigennemtrængelige røgslør. Hvordan en instruktør eller forfatter oplever og vælger at skildre virkeligheden. På den anden side vil de heller ikke skrive under på. klimaforandringer. Vi synker lidt. Frem for at levere et enten objektivt eller blot fiktivt billede af virkeligheden spekulerer de i at levere et subjektivt billede af det virkelige. KWM/AH: Men hvorfor er det så farligt med disse nye former? MB: Det kontroversielle ved disse værker er. Hovedpersonen kigger rundt og tænker sig om. altså fiktion. befolkningsvækst. i stedet for død og pine at holde liv i den globale udvanding af kommunikationen. udsagn og anden fakta er i fuldkommen overensstemmelse med virkeligheden. Og problemet er ikke. må kunstnerne selvfølgelig også tage ansvaret for de holdninger. ikke desto mindre forsøger du at udfordre de gængse former. at man Kan gå? villE dEt fx værE i ordEn. . Men som alle andre mennesker. At disse fremstillingsformer er fuldkommen legitime i et land med ytringsfrihed som det danske. med identifikations. Hvordan reagerer folk på det. er naturligvis op til hende selv og skal ikke dikteres andetsteds fra. mens vi sunder os over diagnosen og nikker anerkendende til hinanden. eller Morten Hartz Kaplers AFR. masseimmigration. Knud Romers Den som blinker er bange for døden. epidemier. siger sig selv. Manden er skarp og ikke bange for at tage bladet fra munden. men de konkurrerer. forfattErnE havdE sKrEvEt for at ansKuEliggørE vissE pointEr? dighedens tyranni. blade. Tag blot debatten om Christoffer Guldbrandsens Afghanistanfilm. også i de habile medier. vi selv læste med appetit i de unge år. at der ikke produceres gode og substantielle nyhedsartikler. at begivenheder. folk vil ha’. de fremlægger. mEn Blot var En fiKtionstEKst. Vi skal jo sælge aviser. er pure opspind. at de bevidst placerer sig imellem to etablerede former for virkelighedsfremstilling og derfor ikke umiddelbart lader sig sætte i bås. der vælger at ytre sig offentligt. at det. hvis dEttE intErviEw aldrig havdE fundEt stEd. og derfor ingen lighed har med virkeligheden. du laver? MB: I forbindelse med de nye journalistiske genrer har det været interessant at observere en genkommende rygmarvsreaktion hos de involverede parter.m. De falder med andre ord uden for de gængse kontraktformer mellem afsender og modtager.28 mEn hvor langt mEnEr du. mit eget program Det røde kapel. Med den omsiggribende kommunikationsvirus er intet for småt eller ligegyldigt til at honorere de spinkle journalistiske krav hos redaktører. Imidlertid er det netop denne placering mellem to stole. Vi kigger på hinanden og kan mærke et spørgsmål trænge sig på: Du har nu givet mediebilledet råt for usødet. I den forstand fastholdes den journalistiske intention om at skildre virkeligheden. der er selve deres eksistensberettigelse. at det jo er det. global uretfærdighed. hvad der er sandt og falsk frem for at diskutere værkernes indhold. På den ene side abonnerer de ikke på journalistikkens implicitte kontrakt med læseren om. Måske burde man lukke aviser. der som moderne politikere forsvarer sig med det evigtgyldige og utroligt nedslående argument om. Mulige diskussioner bliver ofte drejet i retning af spørgsmålet om. Men alt andet lige er du selv en del af selvsamme verden.

at han har tænkt denne problemstilling igennem mange gange: Det vil sige. der slet ikke matcher hans egen journalistiske profil. Pointen kan måske virke mærkværdig.Ude af trit med virkeligheden Nu bliver det spændende. Kort sagt: Påvise. at man godt kan stille afsenderen af et sådant journalistisk produkt eller værk til ansvar for de forhold. KWM/AH: Hvilke nye former skal så afsøges? MB: Måske skal journalistikken udnytte virkemidlerne i de fremstillingsformer. Journalistikken synes imidlertid kun sjældent i stand til at få aktørerne til at levere meget mere end de polerede og velforberedte presseudtalelser. humoren. der stadig er båret af et stærkt engagement for at fortælle og udlægge virkeligheden. fungerer den derfor som et nødvendigt supplement til den demokratiske proces. mangler ganske enkelt i journalistikken. Der er ingen tvivl om. KWM/AH: Problemet er måske så. Journalister er blevet professionelle. der skildres? MB: Det skal man. der kan indfange andre perspektiver på virkeligheden end den traditionelle journalistik. Disse genrer giver muligheder for en form for subjektiv fremstillingsform. eftersom det jo er journalistikkens fornemste rolle at varetage rollen som samfundets vagthund. og man synes at kunne se. den subjektive fremstillingsform giver anledning til. Blot kan det konstateres. Spørgsmålet er. parodien. at der er for få som dig. I det omfang. de skæve hoveder. der tør prøve nye ting af? MB: Ja. men man mærker sjældent nødvendigheden i det skrevne. om vi med vinklen på interviewet har lagt ham ord i munden. at medieaktører kommer ud af busken. at disse genrer hverken er nye eller som sådan kontroversielle og ikke skal vurderes på journalistikkens præmisser. karikaturen. Ligesom fiktionen altid har hentet sit materiale i den virkelige verden og ikke vurderes på sin lighed med virkeligheden. Kan man forestille sig kontrafaktisk journalistik? Analyser båret af mulige virkelighedsscenarier? Interview med en fiktiv person med radikale og ekstrapolerede meninger? Fingerede nekrologer? Montager af citater. Hovedpersonen kigger undersøgende på os. at journalistikken – i sin illusoriske forestilling om . Men man skal også huske på. og at dagens journalister skal manøvrere i et langt mere uoverskueligt felt af informationer. at det er blevet vanskeligere at være journalist. Derimod vil den fremprovokere en seriøs stillingtagen til en problematik og dermed synliggøre interesser og selvopfattelser blandt aktørerne i et givent miljø. som et andet. Intentionen er at få lagt kortene på bordet. at den bedste af alle verdner er domineret af interesser og magtforhold. spin og alternative kilder.Lettre Internationale . der lader meningstilkendegivelser træde frem i deres rå karakter? Satiren. der insisterer på at give den iscenesatte virkelighed nye former og nye perspektiver. MB: Den subjektive fremstillingsforms fineste kvalitet er ikke at sige sandheden om tingenes tilstand. Vi forsøger at spørge lidt mere til forholdet til journalistikken. Hovedpersonen giver den hele armen for de skæve former og den subjektive fremstillingsform. skal hybridgenrerne ikke vurderes på journalistikkens præmisser. altså ud fra en sandt/falskakse. collagen har ud over den umiddelbare lystbetonede fornøjelse stadig evnen til at sætte tanker og refleksion i gang. De arbejder sandsynligvis langt grundigere og mere kompetent end tidligere. muligt perspektiv på virkeligheden. men snarere betragtes som genrer for sig selv.

Den positive historie er. men blot var en fiktionstekst. vi efterspørger. er en slags genoplivning af “auteur”-genren i journalistiske gevandter? MB: Journalistikken har hele tiden brug for at få udfordret sine gængse forestillinger. erindringsromanen. forvirres referencen til virkeligheden. aldrig som erstatning for den frit fabulerende kunst. Aldrig som erstatning for den traditionelle journalistik. at de . Man bliver tvunget til for en stund at lade en andens tanker slå rod i ens egen forestillingsverden og ad den vej få sat ord på de problemstillinger. reportagen mv. at man i yderste konsekvens kan sige hvad som helst om hvem som helst. hvis dette interview aldrig havde fundet sted. få brudt med klicheer og indøvede rutiner. som den fx kom til udtryk under Muhammedkrisen. der håndhæves juridisk i journalistikken. tv-dokumentaren. er sat ud af kraft inden for fiktionens verden i den kunstneriske ytringsfriheds navn. at navigation i virkelighedssumpen stiller store krav til både forfatter og modtager. Det gør den mindre attraktiv for de typer. kan man i det mindste juridisk stort set slippe af sted med hvad som helst. Og det er rigtigt. blot man gør det inden for en ramme. der er drevet af stort personligt engagement i stoffet. man selv tumler med og inderligt har ønsket at få netop denne person til at tage stilling til. når alt er tilladt i den kunstneriske friheds navn. i kritisk lys. Koste hvad det vil. Retten til eget navn. Men hvad er faren ved denne mentale overtagelse? Vi roder os ud i et længere spørgsmål: Litteraten Poul Behrendt har blandt andet i sin bog Dobbeltkontrakten peget på de problemer. vi må betale for den radikale tolkning af ytringsfriheden. der udfordrer. men som en hybridgenre. Mindre opløftende er det naturligvis. Det er muligt. at nye perspektiver på virkeligheden sætter den journalistik. til kunsten. Når kontrakten mellem forfatter og læser ikke er entydig. KWM/AH: Men hvor langt mener du.30 objektivitet – er blevet mere blodfattig og uden skæret af nødvendighed. hvorpå den politiske virkelighed dagligt præsenteres i diverse medier. den litterære reportage og den dokumentariske kunst med deres konstante udfordring af vores virkelighedsopfattelse være et væsentligt modbillede og alternativ. Er du enig med ham? MB: Et ofte fremført kritikpunkt lyder. Kalder man sit produkt for “roman” eller “kunst” eller “mock-”. Det er prisen. Her kan og bør dokumentarfilmen. forfatterne havde skrevet for at anskueliggøre visse pointer? MB: Selvfølgelig ville det ikke være i orden. perspektiverer og driller vores virkelighedsopfattelse og medierede verdensbillede. KWM/AH: Kunne man sige. at motivet er smigrende: At nogen ville gide bruge tid og energi på at skrive en tekst om mig. der traditionelt hører fiktionen til. at man i mødet med en af disse hybridgenrer nødvendigvis må kende til en lang række forhold uden for værket for at kunne forholde sig kritisk til indholdet – og at autoriteten i den “rene” virkelighedsgenre – journalistikken – er under pres. De er flyttet til andre områder – til filmmediet. til konsulentbranchen. når hybridgenren bevæger sig inden for de samme medieformer: dokumentarfilmen. Det stiller store etiske krav til forfatteren eller kunstneren. der opstår. Det er netop forcen ved interviewet. at man kan gå? Ville det fx være i orden. vi trods alt stadig tiltror en tilstræbt objektivitet. Men samtidig udfordres vores forestillinger om måden. til bogformen. måtte jo være udtryk for. at den form for journalistik.

Slutter han – og vi må forlade huset på Amager nøjagtig lige så kloge. præmissen var klar fra starten. Risikoen er så på den anden side. Og det er altid godt at kunne trække på autoriteter for at komme igennem med sit synspunkt. de ville have. og sagde en del mere om den interviewede person. Man låner så at sige autoritet fra en anden. Det er faktisk ret ubehageligt. må vi kæmpe lidt for at få ham til at makke ret. at meget af det. som vi var. og hvad man ikke kan tillade sig. som ikke skal refereres her. at du slet ikke medvirker i dette interview. og således hjalp med at sælge aviser. og det må kunne retfærdiggøres. at han gjorde både “interview-offeret” en tjeneste og ikke mindst gav læserne det. ville mit svar jo være noget. Til sit forsvar sagde han. så længe der var en rimelig pointe med det? MB: Hvis det faktisk forholdt sig. En ting er klart efter dette interview: Det er ikke rart at lyve. jeg har lavet. hvad man kan tillade sig. og at redaktørerne var bekendt med hans “metode”. MB: Hvis man lægger sine pointer i munden på andre. fandt min person eller de ting. Det viste sig. blev han fyret – i øvrigt sammen med en række redaktører. han kaldte “borderline journalism”. han skrev. at hans tekster var langt mere interessante. Det minder mig i øvrigt om en sag for nogle år siden med en tysk stjernereporter – Tom Kummer – der havde leveret en række interviews til store europæiske magasiner og en stor tysk avis. vil man jo hele tiden gå rundt og tænke på. var stykket sammen af informationer andre steder fra. ville det være i orden. Desuden mente han. som i interviewet blev fremlagt.Ude af trit med virkeligheden vi KommEr hErEftEr ud i En lang disKussion om dEt igangværEndE intErviEws EftErhåndEn lidt tvivlsommE grundlag. hvad jeg selv siger. at han mente. KWM/AH: Vil det sige. hvad jeg siger. at man mister enhver form for troværdighed. mere seriøs lekture fortsat ville kunne sælges. så anden.Lettre Internationale . og hvilke konsekvenser det vil få for ens i forvejen spinkle fremtidsmuligheder. som I havde skrevet – så har jeg jo slet ikke nogen kontrol over. I den forstand mente Kummer. Og selvom hovedpersonen er udstyret med en relativt omgængelig karakter. Man ville så at sige lyve i en højere sags tjeneste. At han bedrev noget. Vi kommer herefter ud i en lang diskussion om det igangværende interviews efterhånden lidt tvivlsomme grundlag. får de ofte større vægt. Det var en stor skandale. end hvis han “blot” havde interviewet dem. at hvis vi nu fortæller dig. som om han selv havde oplevet det – og i nogle tilfælde havde han slet ikke mødt de interviewede personer. Opdages løgnen ikke. men en del erfaring rigere. Pointen med en sådan tekst ville muligvis være at illustrere eller udfordre grænserne for. som I nu siger. om man nu bliver opdaget eller ej. Mads Brügger medvirkede ikke i dette interview. da vi kom. men først og fremmest hvis løgnen bliver opdaget. interessante. På den anden side vil jeg jo gerne være herre over. dEt Er faKtisK rEt uBEhagEligt. En ting Er Klart EftEr dEttE intErviEw: dEt Er iKKE rart at lyvE. I må lige huske at sende den færdige tekst til godkendelse. . som iKKE sKal rEfErErEs hEr. Da det blev opdaget.

sIx mANdALA dEsIgNs FoR LETTRE INTERNATIoNALE / Af Karl Holmqvist .

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

1. Traffic 2. Sun Shines For Everyone 3. Apartment Bloc 4. Dizzy Eyes 5. Star Gate 6. Lotus Wheel A Mandala is usually drawn by someone anonymously for the purpose of connecting the human mind with infinity, the inner with the outer. It cannot be ‘owned’ or signed. It is non-hierarchical with no upside or downside, and usually made from abstract, geometric designs that form a spinning movement while contemplated. It is non-linearity in action. Six Mandala Designs for Lettre Internationale by Karl Holmqvist, 2009

48

smERTENs TEkNoLogI
/ Militære smertestrategier skal løse tidens konflikter / Af Olaf Arndt & Wolfgang Pircher

“Lær at tænke med smerten.” Maurice Blanchot, L’écriture du désastre, 1980

FjENdERNE /
Måske plejede man i gamle dage enklere omgang med hinanden. I sine refleksioner over retsfilosofien noterer Kant: “Vi har kun to måder, et menneske kan nyde et andet (i kødelig forstand): den kannibalske og den vellystige nydelse: den sidste lader personen blive tilovers.” I nyere tider er vi blevet lidt klogere, ikke mindst takket være psykoanalysen. Således ville vi kunne tilføje en tredje nydelse: At påføre den anden smerte. Også i denne nydelsesform bliver han ladt tilovers. Den er dermed tættere på den vellystige nydelse end på den altfortærende død. Denne udgør imidlertid så at sige smertens flugtpunkt, det punkt i livets horisont, hvor al smerte konvergerer. Barokkunsten har gjort os fortrolige med det subtile samspil mellem smerte og lyst. Denne trekant af lyst, smerte og død er følgelig ikke nogen enkel geometrisk figur, men en raffineret, dynamisk konstruktion i kulturen.

Lettre Internationale

Man kan indvende, at denne nydelse også er gammel, endog meget gammel. Det vil vi gerne medgive og dog forbeholde os retten til at markere en vigtig forskel i denne strid mellem de moderne og deres forfædre. Moderne er løftet om, ved siden af den smerteløse fødsel og den smerteløse død, også at tilbyde et liv, der i vid udstrækning er smertefrit. Dette løfte synes nok at være en fræk udfordring til guderne, der muligvis fører det eneste smerteløse liv, vi kender til. Det samfund, der undgår smerten, er nok sekulariseret og tror ikke på smertens mening og forsøger derfor også at negere skyld. Det århundrede, der endeligt er forbi, har vist os forskellige former for totalitære og sekulære, ideologisk-religiøse stater, der på gevaldig vis har vendt skyldsbegrebet om ved at gøre det universelt, og som har indført smerten som straffeforanstaltning. Det var stater, som permanent befandt sig i krig. De gjorde knap forskel mere. Deres egen befolkning blev i lige så høj grad erklæret for fjende som enhver anden efter smag og behag. Man var henstillet til den almægtige vilkårlighed. Det er altid sådan, når politikken bemægtiger sig disse midler, at den ønsker at forenkle tingene. Under torturen af fjenden er det ikke kun smertens kulturelle dimension, der synes at blive undermineret, smertetildragelsen er derimod målrettet mod det kulturelle væsen, mennesket. Man har til overmål hørt, at krigen var en fortsættelse af politikken med andre midler. Nu kan man opleve, at politikken forvandler sig til politisk teologi, hvad nødvendigvis gør krigen til religionskrig. I denne er fjenden ikke længere modtageren af en politisk tale, men forvandler sig derimod til et blot og bart objekt for politiskteologiske formål. Under postmoderne, sekulære betingelser bliver han til et mål for mere eller mindre raffinerede våbenteknologier, der lige præcis tilforordner ham det, samfundet søger at undgå: smerten. Denne er på sin side blevet til straf, til politisk skæbne, da den ikke længere blot er til stede, men derimod enten bliver fremkaldt eller ikke bliver undgået. Skæbnen er dermed ikke skæbne, men bryder frem som bevidst handling.

dEmokRATIsk LEkTIoN NR. 1: smERTE som koNFLIkTLøsNINg /
I scenario 1 befinder vi os ved indgangen til et regionalt valgsted i et ikke nærmere bestemt land i den tredje verden. NATO har udsendt en specialstyrke. Deres opgave: At sikre, at valghandlingen forløber gnidningsfrit, og at beskytte de valgtilforordnede mod modstandere af demokratiet og mod alle, der ønsker at forstyrre valghandlingen. Enheden er udrustet med et antal ikke-dødelige våben og andet udstyr, der allerede findes på markedet. Hertil regnes alle former for klassiske magtanvendelsesmidler som hunde, tåregas, gummikugler og som noget nyt strømpistolen, der kaldes TASER. En hummer-jeep udstyret med “aktivt fordrivelsessystem” (Active Denial System), med ADSmillimeterbølgekanonen på taget, står parat uden for synsvidde og kan være på stedet inden for et minut. Linjen af veludrustede “anti-riot”-soldater har taget opstilling ved siden af indgangen til valglokalet. Den lille trop af mænd og kvinder, der alle har erfaring med fredsbevarende operationer, har spærret hele området af med pigtråd. Pigtråden danner en tynd sti, som vælgere, der gruppevis ankommer fra oplandet, kan komme sikkert igennem, frem til rummene med valgkabinerne. Ifølge oplysninger fra efterretningstjenesten befinder der sig radikale elementer blandt tilhængerne af tre af de partier, der stiller op til valget. De har sat sig for at forstyrre valget. Valgmodstanderne rykker helt frem til sideindgangen og begynder at kaste sten og molotovcocktails over hegnet mod husmuren, samtidig med at de råber paroler som “valgbedrag”. Enkelte demonstranter forsøger at bryde gennem barrieren. I det samme rykker “Sheriffen” frem. Sådan kalder soldaterne deres ADShummer. Det, der sker nu, kan vel kun sammenlignes med affyringen af en tonstung Tesla-spole [en Tesla-spole er en elektromagnetisk indretning, baseret på resonansprincippet. Den kan fremkalde flere millioner volt, o.a.], hvis udladning forgrener sig meter vidt og efterlader en brændt lugt i luften. En af angriberne løfter armen for at kaste en sten. En soldat sidder i jeepen foran monitoren med fjernstyringen til det “aktive fordrivelsessytem” – en slags elektrisk gevær, der ligner en parabolantenne. Han pejler sig ind på urostifteren, der vækker opmærksomhed med sit skæggede ansigt. Soldaten bevæger joysticket og udløser en lydløs energistråle. Et tørt tordenskrald. Inden for en brøkdel af et sekund sætter civilisten i et hyl og hopper og danser over pladsen, mens han forsøger at afkøle sin bagdel ved at vifte vildt med den ene hånd. Andre demonstranter lider

50

en lignende skæbne. De gør som slagne hunde og spjætter i panik, som om nogen angreb dem med usynlig spyende ild. Mens de vælter rundt over hinanden i flugten, vender dele af horden sig hele tiden tilbage, brøler og truer med knyttede næver som en stamme fra stenalderen, der for første gang møder virkelig moderne våben.

dET smERTETEkNoLogIskE VIduNdER /
Juvenito Rich Garcia fra informationsafdelingen på det amerikanske luftvåben i Kirklands forskningslaboratorium meddeler den 25. juli 2006, at ledende officerer ved ADSforskningsprogrammet har ladet sig beskyde med millimeterbølger. Dette er det sidste PRtiltag, før man frigiver våben til anvendelse. Intet moderne våben er blevet testet så længe: I over tolv år, siden den første prototype fungerede. Alle mulige medicinske, tekniske og etiske problemer mht. anvendelsen blev undersøgt under laboratorieforhold og i felten. Selv politisk har man loddet stemningen. Alle menneskerettighedsorganisationer og kritiske eksperter af betydning er kommet til orde og – kan man kun håbe – blevet forstået. I september 2006 erklærede den ansvarlige generalsekretær fra U.S. Air Force, Martin Wynne, med en afmålt portion sarkasme, at det ikke skulle lugte af, at “post-war”-Irak blev anvendt som forsøgsområde for et våben, der “skadede borgerne på en utilsigtet måde”. Før man bragte våbnet til Bagdad, ville man således have afprøvet det på sine egne borgere. Denne beslutning, placeret så den cirkulerer i medierne, har indtil videre forhindret den indsættelse i Golfregionen, der var planlagt til slutningen af 2006. Kendere af miljøet vil nikke genkendende til navne blandt forskerne i ADS-programmet: I Tyskland har Michael R. Murphy fra Brooks CityBase flere gange holdt foredrag om programmet på konference-biennalen Den europæiske arbejdsgruppe for ikke-dødelige våben ved Frauenhoferinstituttet for kemisk teknologi i Ettlingen. Under frokosten eller i pauserne kom Murphy, en nervøs, sværlemmet mand med et tic, ofte med kyniske bemærkninger om smertevirkningerne ved ADS.

Til de berømte fortalere for ADS hører også John B. Alexander, det ikke-dødelige alternativs herold. Han berettede allerede i 2003, i et interview med forfatteren, udførligt og synligt begejstret om de biofysiske virkninger af millimeterbølgekanonen: Det gør ondt, sagde han leende, det gør rigtig ondt. Alexander har intet problem med smerte: Alle de våben, han roser, prøver han på sin egen krop. Selv hans søn Josh, der dengang kun var 16 år (“ingen blødsødenhed!”), lod sig skyde med TASER-pistolen foran øjnene af sin far. Det kalder man vel genetisk betinget hårdhed. Et år senere, i 2004, taler han som faglig rådgiver ved den tyske Bundestag i arbejdsgruppen for nedrustning, oprustningskontrol og ikkespredning under det udenrigspolitiske udvalg. Han stiller sine tilhørere over for alternativet: Mere smerte medfører et mindre antal døde.

dEmokRATIsk LEkTIoN NR. 2: HøjTEkNoLogIsk dIpLomATI /
I scenario 2 lærer vi, hvordan dette kan spænde af. Vi skriver foråret 2007. Indien er det talmæssigt største demokrati i verden og uden tvivl ét, der er venligt stemt over for USA. Indtil videre. En ophidset, talløs folkemasse skvulper gennem de snævre gader, hvor skraldet flyder overalt. Frustrerede raser de over en bro, der knager under deres vægt. Halvt om halvt er de hjælpeløst fastklemt, halvt ønsker de, at det hele styrter sammen. Katastrofen begynder med ødelæggelse af infrastrukturen. Inden for et par minutter slår de første bølger oppisket mod jerngitteret foran den amerikanske ambassade. Der kastes den notorisk første glasbombe med benzin over gitteret, en brændende fane blafrer om flaskehalsen. Brandlugten breder sig, eskalationens parfume. Der lyder et skud fra mængden, endnu skydes der op i luften. Men hvem kan forudsige, hvor det næste finder sit mål? Marinesoldaterne står stoisk ved indgangen til ambassaden med automatvåbnene afsikret og parat. Bare en forkert bevægelse kan sætte det amerikansk-indiske forhold 50 år tilbage. Alle husker den dramatiske udgang på gidseltagningen i Iran for tredive år siden. Hvor mange døde risikerer vi nu? Foran porten har radikale elementer skubbet kvinder og børn ind foran sig som menneskelige skjolde og trænger nu frem mod vagtposten. De aner, at marinesoldaterne ikke vil slå uskyldige ihjel. Amerikas forhold til sin største allierede hænger i en

De skriger op. men ikke tætpakket rum mod uønsket besættelse. et misgreb fra naturens side. En dyb brummen rammer scenen ind. Det handler i denne sammenhæng i første omgang ikke om forsvaret af et område. lige fra skolebænken og ikke de største diplomater. Andre demonstranter lider en lignende skæbne. Deres kaptajn har imidlertid et es i baghånden. der føler den. som man frit kan oversætte “Area Denial System” (bogstaveligt: “System til områdenægtelse”). hvem der er fjende. synes ifølge ordvalget at beskytte et værdifuldt. der allerede bruges. En jeep kører frem. Man har i folkemunde også tidligt fanget dette motiv i billedet “at være fanget af sine smerter”. og hvem der tilfældigt og uden slette intentioner opholder sig i det samme område. gloende ovn foran deres ansigter.Lettre Internationale . De tænker kun på flugt. uden yderligere varsel. der forsegler en zone. at man rydder en zone. der gør sig så mange anstrengelser for at gøre hele livet så smertefrit som muligt. mens han forsøger at afkøle sin bagdel ved at vifte vildt med den ene hånd. I en verden. i det offentlige rum. De gør som slagne hunde og spjætter i panik. er smerten kun en mangel på organisation. at den. brøler og truer med knyttede næver som en stamme fra stenalderen. som om nogen havde åbnet en enorm. mens et fremmedartet instrument kommer til syne på jeepens tag. afgør. Smerten. Dette overflødiggør overvejelser om placering af ansvar. men derimod om rengøring af samme. er en “upopulær følelse” som smerte det adækvate middel til at signalere. Hugo Loetscher formulerede allerede i sin kloge artikel “Schmerz ist nicht populär” fra 1959 det politiske ideal og modbilledet hertil: “Der hvor lykken er do-it-yourself. at den pludselig udnyttes i modstrid med de officielle politiske interesser. silketråd. Nogle af marinesoldaterne er 19-20 år gamle. Et tørt tordenskrald. lader deres våben falde til jorden. er dermed bebuderen af en anden smertelig erfaring af eksklusion. der er indlagt i den. I det samme. De kan kun skrige eller skyde.Smertens teknologi Soldaten bevæger joysticket og udløser en lydløs energistråle. Det urealiserede ideal er en maskine. som om nogen angreb dem med usynlig spyende ild. Mens de vælter rundt over hinanden i flugten. mærker urostifterne en altgennemtrængende smerte. smERTENs ETIk: dET gøR oNdT på dE oNdE / “Forseglingen af en sikkerhedszone mod indtrængende”. meget benyttet. der uden følelser og kun efter de mønstre. nemlig den påtvungne ufrihed i fængslet eller i lejren. ADS anvendes faktisk snarere sådan. Inden for en brøkdel af et sekund sætter civilisten i et hyl og hopper og danser over pladsen. Derudover ønsker man af retslige grunde og ved anvendelsen af den nyeste teknik at være i stand til at rense og filtrere blandingen. fordi man føler. vender dele af horden sig hele tiden tilbage. tænker og lever forkert. der for første gang møder virkelig moderne våben. .

har i dag 80.52 En jeep kører frem. På højdepunktet af den svulmende fantasybølge med temaet “gral”. Det fordriver ikke blot. et håb for oppositionen.a. der forsvinder efter få minutter. der skulle varetage amerikanernes behov for maskiner. der skal beskytte os mod terror og hærgen. Raytheon betragtes som intet mindre end “strålernes gud”. forstår enhver læser. Raytheon. Sid viser sig under en samtale med forfatteren (i 2005) at være en teoretiker med ordet i sin magt: Hans eksegese om den “femdimensionale slagmark”. En dyb brummen rammer scenen ind. der opfandt det.000 ansatte og en årlig omsætning på omkring 20 milliarder dollars. blandt de tre cheforganisatorer af videnskabens mobilisering under 2. der snart har varet i 15 år. gloende ovn foran deres ansigter. mens et fremmedartet instrument kommer til syne på jeepens tag. der kunne gøre dagligdagen lettere.]. der går skævt”. Firmaet fik våbenhandel ind med modermælken. “succesfulde har ikke tid til smerter”. vi så længe har søgt efter! Målet for vore drømme. Et sporløst våben. når man vil have kontrol over oprørske forsamlinger i det offentlige rum. uden yderligere varsel. som de ikke-dødelige teknikker som ADS-smerte-strålekanonen har fået. synes næsten at ophæve tyngdekraften. kendt . der blev grundlagt i 1922 af ingeniøren Vannevar Bush som American Appliance Company [det firma. Firmaet. Vannevar Bush er ikke i familie med præsidentfamilien af samme navn. Heal udnævner ADSvarmekanonen til den hellige gral inden for “crowd control”. det driver længerevarende al vilje bort. der bevæger sig omkring de 99 Gigahertz. Med bonmoter som “you can’t resist” væver han på magisk vis ind og ud mellem det tyste strålevåbens forføreriske. Han koordinerede “Manhattanprojektet” (udviklingen af atombomben) og er ikke kun fader til den personlige computer (Memex. men er også. som om nogen havde åbnet en enorm. lader deres våben falde til jorden. der er højst noget. Årsagerne til neoliberalismens hovedpine ligger langt tilbage. Produktnavnet på maskinen er således Silent GuardianTM. dEN HELLIgE gRAL / Charles Sid Heal hører med til den voksende fanskare. For manageren gør intet ondt. Man kan kun se en let rødmen. at opløse “horder af urostiftere”. De skriger op. o. Den såkaldte millimeterbølge. Det blev det døbt af firmaet. Han associerer positivt: Det er det. Lydløst rammer strålerne fra den “tyste vogter” deres bløde mål og trænger 0.4 mm ind under huden. sammen med Warren Weaver og James Conant. Den lukker hullet mellem “advarsel og skud”. Verdenskrig. Differential Analyzer). er skåret over samme læst. hvad der hermed menes. I det samme. fascinerende og fysiske effektivitet. Reklamesloganet fra 50’erne for “Spalt”-tabletten. De tænker kun på flugt. der også omfatter cyberspace. mærker urostifterne en altgennemtrængende smerte.

modtagelig for enhver suggestion. at der ikke er nogen medicinske betænkeligheder. kan opnå den hurtige regression. der kan sætte den elektromuskulære kraft ud af funktion. han gør til objekt.Smertens teknologi som “mikrobølgens fætter”. helt ind i hjernebarken.4 grader celsius og påfører alt afhængig af påvirkningstiden en smerte på mindst 8 Dol på en skala. der tangerer den absolutte overgrænse. knækker enhver modstandsdygtig vilje. der mestrer smerten. Fortrolig. 579 mænd og kvinder. Den fremkalder en koncentreret varme på 54. . mindredødelig strømpistol. sTRømpIsToLEN TAsER / Fra dokumentet “Forbedret TASER M26. Memorial 1977 (skrevet ca. præsident for TASER International. levede vi stadig i huler. der sætter den største smerteoplevelse. Den. fra opdagelse til opdagelse. Han gør den. Den.a.. fremkalder en ekstrem hurtig termisk påvirkning af vævet. der berører minen. 1941 i et Gestapo-fængsel) I smertens grube ligger vi fyldt til bristepunktet med nagler. at man har indsat en uudholdelig smerte i den eksplosive celle. vidtforgrenede sansenerver. til 10 Dol. siger eksperter inden for algesi [gr. skriver John Stuart Mill. bor og splinter. blotlagte sensitive nerver.a. flakker over hudens flade. der på sin side – elektrokemisk tvunget ned i kotov-stilling [kinesisk. 12 ff: Undersøgelser på mennesker. fordele den med håndelag. Forlagt for Rick Smith. særligt til ære for kejseren. Du vil automatisk antage dens form. Om dens glødende kerne knæler fantomerne ved den sensible Thalamus. sprænger deres tynde metalliske og superledende hylster. Den driver menneskeheden frem foran pisken. Medicinsk sikkerhedsinformation. for “tilintetgørelsessmerter”. Den.] – tvinger sin bærer til at knæle ned. ydmyg bøjning med panden mod jorden. der kan dosere den. S. især nervesmerte. Medicinere kalder følelser af denne karakter. Civilisationen er bygget på massernes smerte.” Günter Weisenborn. smerte. o. Smerte er til for at beskytte kroppen. Må ikke reproduceres eller videredistribueres!” Resultat omgående sammenstyrt slår selv igennem kevlarvest klasse II subjekt med plastikimitat i hånden var selv under stor anstrengelse ikke i stand til at trykke på aftrækkeren testvåbnet faldt til jorden efter at være blevet ramt af M26 jeg føler mig godt nok en smule forvirret der var ingen chance for at stå imod det er totalt hårdt mand faldt øjeblikkelig omkuld jeg var fuldstændig ude af stand til at koncentrere mig om noget som helst andet end smerten TASER skabte definitivt et komplet kaos i mine tankeprocesser det virkede som om det tog dobbelt så lang tid som det gjorde i virkeligheden han faldt hurtigt til jorden og siden er han blevet betydelig mere rolig ude af stand til at kæmpe slukket det blev sort for mine øjne storartet virkning godt våben smerten fortoner sig med det samme da der blev slukket først tænkte jeg at man ville henrette mig med et strømstød heftig hamren på benene jeg kunne ikke kæmpe gå tale jeg mærkede ikke engang hvordan jeg ravede rundt jeg brugte nogle minutter til at komme til mig selv som om man havde læsset en ladning tegl over mig ingen bevægelse mulig dette instrument kan jeg kun anbefale på det varmeste meget effektivt det føles som om en eller anden trækker i alle nerver i den pågældende kropsdel med en hammer smadret benet en heftig krampe jeg synes det blev en smule varmt en skarp smerte der invaliderede alt ganske medtaget jeg kunne intet gøre ud over at falde og jeg var hurtigt parat til at gøre alt hvad forsøgslederen forlangte af mig hvis det bare ville holde op som om nogen slog skruetrækkere ind til højre og venstre for rygsøjlen følelsesløshed lammet min evne til at fokusere mentalt var væk og jeg havde på ingen måde kontrol over noget som helst ligesom ved altopslugende angst som om nogen havde bearbejdet mig med et trykluftsbor mit højre ben revet op nedefra smerte og overvældende følelser når det rammer dig kan du kun bede til at det går hurtigt over før jeg endog kunne tænke tanken FoREsTILLINg om FREmTIdENs smERTE / “Hvis der ikke fandtes nogen smerte. o. raser smerten fremad. man kan forestille sig. pirrer de sarte. Via et pres hen gennem fleraksen travers-receptor-synapseprocessor-aktion indleder smerten en omformning. der jager vores udvikling i gang. nåle. Man kan se.Lettre Internationale . Smerten er den splint. Forudanelsen om tilintetgørelsen sukker gennem flerleddede. Hvis snedig teknik sætter alle blokader ud af kraft.]. Solen for de somatotopiske sensationer. frivillige deltagere i et forsøg for at bekræfte effektiviteten og underbygge. gennem organerne og bestråler heftigt de ramte områder.

at man angriber dem med usynlige stråler. når strålen af modulerede bølger for længst er ophørt med at virke. bomber. Det er en ikke helt ubetydelig sum. Udviklingen af ADS har indtil videre allerede varet i tolv år. ud af intet. så kan de være forvissede om. stadig brænder videre i lommerne på demonstranterne. Der bruges yderligere omkring 200 millioner dollars på diverse programmer som HPM eller ADS. Folk ved ofte ikke engang. På trods af dette var det efter forsøg med dukker og mennesker endnu i 2004 og 2005 stadig et ubesvaret spørgsmål. selvudløsende bomber) nu kommer på markedet fra laboratorierne. Man bemærker en regelret begejstring for alle disse teknologier som LRAD. bruger USA omkring en halv milliard dollars på direkte-energi-våben. Til dette formål er det nødvendigt med årevis af test og megen erfaring fra dagligdagen. William Arkin fra Washington Post henviste i et bidrag til den italienske tv-kanal RAI News med titlen Stjernekrigen i sommeren 2006 til en yderligere boomerangeffekt ved det “hemmelige supervåben”: I tusindvis af år har mennesker slået andre mennesker ihjel med sværd. luftvåbnets højenergi-laser. at de småpenge.54 om at angribe faldt jeg til jorden og det var som om jeg faldt ned i et kogende elektrisk pigtrådshegn stadig efter tyve minutter føltes mine muskler som budding et stik i skulderen der slog luften ud af mig og derefter var det som om varme nåle prikkende vandrede gennem mine hænder og jeg faldt på knæ da han slog TASER til mærkede jeg en mængde nagler som blev presset ind i mine fødder og det var meget indtryksfyldt jeg var fuldstændig lammet i begyndelsen var det kraftigere end et hestebid det er let at forudsige at dette i mange indsatssituationer kommer til at ændre politiets politik grundlæggende hele den venstre side af min krop frøs fast til TASER og jeg mistede umiddelbart enhver vilje til at gøre modstand 100 procent stille ingen tanker om at sætte sig til modværge det synes som om der gik meget længere tid og jeg husker at jeg tænkte “ÅBN ÅBN”mine ben blev stive og det brændte ved kontaktpunkterne så pludseligt faldt jeg omkuld M26’eren bed hårdt til det prikkede ubehageligt jeg har ofte skudt mig selv med strømpistoler med den gamle TASERtron men denne her var uden sammenligning meget heftigere smerte var til sammenligning uden for enhver konkurrence som om nogen havde presset et strygejern mod mine fødder sænket en brændstav fra en atomreaktor på mine skuldre effekten var øjeblikkelig begge ben følelsesløse og fødderne som om nogen havde lagt en tonstung vægt på dem det borede sig sågar gennem stålkappen på mine sko ingen chance faldt øjeblikkelig omkuld faldt øjeblikkeligt omkuld faldt øjeblikkelig omkuld. Skal man kun skyde på folk uden nogen som helst penge? Skal man bede dem om at fjerne mønter. Man kan dog tale om en vis boomerangeffekt: Når amerikanerne tænker. hvordan man skulle forhindre. som bliver brugt på ikkedødelige våben i al almindelighed. at IEDs (improvised explosive devices. Dette er kinetik. at kun de ikke-dødelige våben. dukker der en tredje mulighed op: Et nyt fysisk princip. at 100 til 200 millioner dollars derudover hemmeligt bliver omkanaliseret til laservåben fra andre forskningsområder. at kontaktlinser smeltede i øjnene. I øjeblikket er der et årligt budget på 50 millioner dollars. eller hvordan man ved indsættelse i det offentlige rum forholder sig til. Du slår ihjel. idet du slår til. at de samme hemmelige . den taktiske laser. ville mikrobølger jo uden videre være overflødige. Den er blevet støttet med forskningsmidler for omkring 50 millioner dollars. NyE VIduNdERLIgE VåBEN / Det er tydeligt. i længden har en chance for at komme til at indgå i standardudrustningen. dem kan vi bruge i Irak for at få ryddet op i hele den historie. der opvarmes af strålerne. der er ansvarlig for den hjemlige sikkerhed. når nogen beskyder dem med højenergimikrobølger (HPM) eller laser. ok. hemmelige våben. den laserbaserede jeep-minestryger. Og dertil kommer så de officielle laserprogrammer. spænder og metalknapper fra bukserne før slagets begyndelse? Hvis dette fungerede. Det svarer til hele forsvarsbudgettet i visse europæiske stater. Politikere og sikkerhedsfolk er gået i panik over. selvom de kun er halvfærdige produkter. Pludselig. der fungerer 100 % sikkert og er absolut og under alle omstændigheder til at stole på. Når man regner alt dette sammen. kugler. Man kan kun formode. pile. Zeus. briller brændte fast til ansigtet. ADS og HPM hos US Northern Command.

protokol FWR 2003-03-31-H. mILLImETERBøLgEkANoNEN Ads / Fra dokumentet “Vurdering af indskrænket militær indsatsmulighed for det aktive fordrivelsessystem ADS. at det er Deres øjne. Smerteoplevelsen stiger i intensitet. så er Italien og andre ikke langt bagefter. Og vi kan med sikkerhed sige. tænker og lever forkert. Særlige sikkerhedsforanstaltninger for kvinder: Gravide bør ikke deltage i undersøgelsen. bæltespænder eller velcrospænder danne såkaldte “hot spots”. hvor det fremgår. hvilke af disse faktorer der har den største indflydelse? modERNE oVERTALELsEsTEkNoLogIER / At tilføje et andet levende væsen smerte: Det kalder vi enten eksperiment eller tortur. at militæret anser de nye fine våben som mest velegnet til anvendelse i eget hus. Sådanne “hot spots” forsvinder erfaringsmæssigt hurtigt. vil De blive bestrålet med millimeterstråler. Det forventes af Dem. Der er en stor fare for. Sandheden er. nemlig den påtvungne ufrihed i fængslet eller i lejren. hæv da den ene hånd. hvis energiniveau overskrider de maksimale dosers sikkerhedsgrænser med omkring det tyvedobbelte. Det handler om en form for kommunikation. der forsegler en zone. hvor . der går. Smertegrænsen overskrides ved mellem 43 og 45 grader. Smerten. Dog kan syninger. Højere opvarmning ødelægger cellerne. Hvis De deltager i bevægelsesforsøg. På trods af at der indtil videre ikke har været anledning til at mistænke millimeterbølgerne for at have indflydelse på fostrets udvikling. at denne opfattelse er rigtig? Hvis ja. Styrken og varigheden af energiudstrålingen er så begrænset. kunne De redegøre for en rækkefølge. ure. køn eller tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe kunne have indflydelse på fjendtlige måls motivation for at modstå virkningen af ADS. Vedhæft D. våben et år senere står her i bykernerne og er rettet mod dem selv. er en “upopulær følelse” som smerte det adækvate middel til at signalere. Eksperiment 1 og 2 ved siden af spørgeskemaer. Institut for højenergiforskning og -teknologi. med begge fødder på gulvet og hænderne ned langs siden. at De snubler og falder i forsøget på at undgå strålen. men opleves ikke som en intensivering af smerten.Smertens teknologi I en verden. Kommission til undersøgelse af effektiviteten i forhold til mennesker. Kun til tjenstlig brug. at påklædning kun har ringe betydning for oplevelsen af strålerne. og tæl til 15. indtil den når sit maksimum mellem 55 og 60 grader. hvis De følger Deres reflekser og træder ud af strålen eller blinker i det tilfælde. Tror De. Laboratorietest har vist. vil der altid være en restrisiko for at skade det ufødte barn. er dermed bebuderen af en anden smertelig erfaring af eksklusion. rettere sagt om en asymmetrisk kommunikation. laboratorium på luftvåbenstøttepunktet Kirkland NM 87117. I nogle situationer vil De være fuldstændig påklædt. Bestrålingen kan opvarme Deres hud op til 50 grader celcius. at når først USA sætter disse våben ind til at tage hånd om den indre sikkerhed. at De bliver stående. Vi giver Deres hud tid nok til i tilstrækkelig grad at køle ned i den tid. hvis De ikke rettidigt søger ly bag en af beskyttelsesvæggene i testområdet. at en opvarmning til mere end 55 grader celsius ikke er mulig. som energistrålerne samler sig om. knapper. politiske holdninger. der føler den. indtil Deres personlige smertegrænse er nået. afdeling for radiofrekvensstråler. der gør sig så mange anstrengelser for at gøre hele livet så smertefrit som muligt. at den. spørgeskema: Sociale og kulturelle faktorer som religiøse værdier. smykker. bygning 66071.” Hvis De beslutter Dem til frivilligt at deltage i denne undersøgelse. Vurdering af personers reaktion efter bestråling med millimeterbølger. der er ramt.Lettre Internationale .

hvad enten de ville eller ej. så den fravristes sine hemmeligheder. om man selv skal have haft tandpine for at forstå. Denne overvindelse af smerten. der kommer til syne i denne sammenhæng. Idealet ville være en tortur. Den får de svage til at lyve og de stærke til at tie hårdnakket. er i eksperimentatorens eller torturbødlens vold. altså uden nødvendigheden af et sprogligt udsagn for at opnå det ønskede resultat. Wittgenstein spurgte sig selv. Det er slet ikke så let at nå til enighed gennem smerten. Militærsprogets befaling er på lignende måde en asymmetrisk dialog. som fx planter (lejlighedsvis også fisk. ville han ikke mishandle. hvis vi kun talte om tortur. i hvilken sproget har forspildt sin egenmæg- tighed. Der kommunikeres ikke gennem smerten i eksperimentet eller torturen. Endnu engang skal viljen hos objekterne for befaling ingen rolle . Det forudsætter vi netop ikke hos livløst materie som en sten. alt skal forløbe. Denne bevæger sig på et symbolsk niveau. forsøger torturen at afskaffe. gLoBALIsERINgEN AF dEN smERTEFRIE TILsTANd / Elaine Scarry har allerede bemærket om det 20. forsøger at nøde bevidstheden. viljens herskab over smerten. og som for sit vedkommende forstærker spørgsmålet med smerten. Smerteoplevelsen er en vigtig tærskel inden for den nyere dyreetik. også selv om det ikke er med ord. lykkes dog ikke altid i den forstand. ville smerten sandsynligvis ikke blive anvendt for at gennemtvinge en kommunikation. at det ikke længere handlede om tilståelser. som når Pavlovs hunde savlede. tortur opløser sproget. vi føler medfølelse med. Pavlov fx taler ikke med sine hunde.56 det levende væsen. at det først og fremmest er militærdiktaturer. Alligevel svarer hundene ham. der ikke ytrer sig. Ligeså har vi en tendens til at afskrive smerteoplevelse hos alle levende væsner. som om et signal var nok til at få informationen. Dette er det gamle teorem om gennem torturen at finde frem til sandheden. der ender i automattale. hvor smerten begynder at skabe en signalbane. som bødlen ønsker. og tager fra dette standpunkt kommunikativ kontakt til kroppen. Det ville give mere mening. og altså ikke kunne “lyve”. der fik den smertende krop til selv at tale. hvad der menes. ville man have opnået idealet om soldaterautomaten: Enhver forståelse er på forhånd garanteret. der kaldes “sandhedsproduktion”. At være herre over den. at han ønskede fortsat at være dens herre. Netop dette gør den til et politisk magtmiddel. viser os for det meste et smertens sceneri. som Francis Bacon gjorde til et alment princip for naturen. Det er sandsynligvis intet tilfælde. men binder dem og underkaster dem sine forsøg. Hvis smerten ikke kunne komme til udtryk. der er i smerte. men derimod om at adlyde. Det væsen. når nogen taler om tandpine. da handlingen øjeblikkelig deterministisk bliver “udløst”. Tortur er en asymmetrisk dialog. måske for at antyde. Dette er den klassiske kritik af tortur. den er derimod middel i og for en anden diskurs. Hvis torturbødlen ikke vidste noget om smerten. som ikke kunne simuleres. men derimod om dehumanisering. Der skal ikke længere være nogen afstand mellem smerte og vilje. Med andre ord. Sagt på en anden måde: Tortur er anerkendelsen af dialogens fiasko. uden nogen som helst form for bevidsthed. reduceringen af modstanderen til et væsen ude af stand til at tale. Talen er torturens fjende. når det levende væsen. Nietzsche kaldte undertiden sin smerte “hund”. Noget lignende blev allerede i det 19. som vi gjorde til objekt. Der anslås en form for ikke-bevidsthed. en videnskabelig teori eller en politisk ideologi. hvor det ikke alene kommer an på udsagnet. århundrede opnået med medieteknikker. var i stand til at føle smerte. Gennem en god indlevelsesevne kan vi i det mindste ane. og dermed viljen til at sige det. når de hørte klokken. der er underkastet smerten. selv om vi har været så heldige endnu ikke selv at have lidt smerte. Hvis denne kunne udløses af et signal. eller om det bliver forstået. hvad det handler om. insekter og andre dyrearter). Man må underkaste den tortur. Det handler om det at blive en hund. i hvilken den krop. der er underkastet ham. men på den følgende handling. der kunne aftegne kropsreaktioner. I den militære befaling handler det jo ikke om “sandhed”. der udleveres til smerten. århundredes torturteknikker.

Dette er ikke nogen helt ny opdagelse. Frankfurt a. Zürich. Der Körper im Schmerz. 1975. i hvilken der netop stadig findes privilegerede. Det er det. der trækker ud. Grundlagen-Pharmakologie. Rechtsphilosophie und Religionsphilosophie.. Hans bevidsthed spiller kun rollen som et overførselsredskab (og nogle gange som en forstyrrende faktor). 2005 Karen Greenberg. S. lige siden den blev politisk nyttig ved overgangen til det 19. E-Bomb (2006). altså øer. Verdenskrig spillede denne trumf over for de soldater. Abwehr von Subversion und Aufruhr. München. Det. Im Vorfeld des Krieges. Indtil videre er døden den eneste og ofte accepterede vej. er intet andet end globaliseringen af belejringseller undtagelsestilstanden. er smerten. The Warrior´s Edge. der ligger uden for lejren. New York. har haft en særlig retsstilling. vi kalder “lejr”. er de tekniske midler. Alexander. Berlin und Leipzig. Janet Morris. The American Warrior.. hvor der foregår sådan noget. der i vid udstrækning er undtaget. Oversat af Anders Tønnesen Kilder Scenario 1: Fri bearbejdelse af forfatterne ud fra motiver fra: USAF Dokument zu ADS (2003). 1992 David B. Karlsruhe. man kan tænke sig. Frank Kitson. Wall. Alexander Thiele. Ettlingen. der i dag kaldes den asymmetriske krig mod terrorismen. Dritte Abtheilung: Handschriftlicher Nachlaß. 2005 Rudolf Janzen et al. (2004) Scenario 2 : Fri bearbejdelse af forfatterne ud fra motiver fra: Doug Beason. Om den «spartanske Moder»: Versuch den Begriff der negativen Grössen in die Weltweisheit einzuführen. har en tendens til at overskride sine egne grænser. Kommentar zum Global Trends 2015 Bericht der CIA (ca.Lettre Internationale . og 21. Octave Mirbeau. Band XIX. Stuttgart. Sepp Grässner. 481. Sagt på en anden måde: Det. Darmstadt. Die Chiffren der Verletzlichkeit und die Erfindung der Kultur. Schmerz. Morris. hvad enten det er det nationalsocialistiske Tyskland. Janet Morris. Steven Mihm. i hvilken enhver kan udnævnes til fjende. New York. Soldaten er forpligtet til at lade sig selv ude af betragtning. 2004) Vi takker de følgende for medicinsk rådgivning: Dr. Richard Groller. Therapie. der kan have ændret sig. 1990 Doug Beason. Cambridge MA. Band VI: Moralphilosophie. de facto at retten sættes ud af kraft. vi frygter mere end døden. Når belejringstilstanden.M.. Die Geschichte des Schmerzes. Det. eller det er det stalinistiske Sovjet. Februar 1959 Fraunhofer Institut für Chemische Technologie (Hrsg. Exciting Discoveries in the New Science of Pain Control. 1973. Stuttgart. Kulturelle Monatsschrift. Dratel. “bekæmper” dødsfrygten med frygten for at lide smerte.Smertens teknologi spille. Reflexionen zur Rechtsphilosophie. The Road to Abu Ghraib. Det rum. Nr. som tillader at indsætte smerten politisk og dermed at tage retten til at holde politiske taler fra sproget. så er det i princippet ikke anderledes i dag. Berlin (tidligere på Behandlungszentrum für Folteropfer BZFO) og Prof.). sætter disse institutioner deres særpræg på hele det samfundsmæssige liv. der umuliggør et liv. Janet Morris. The Quest for the NonKiller App. Pfinztal. The E-Bomb. Herausgegeben von der Preußischen Akademie der Wissenschaften. først og fremmest at begrænse det rum. og derfor er soldater de fortrukne torturbødler. “Maskingeværerne bag fronten”. som endnu blot er lige til at holde ud. århundredes utallige lejre er for det meste intet andet end en kvalfuld forberedelse til døden. ud af den smerte. Stamford. NonLethal Opütions Enhancing Security and Stability. Immanuel Kant. der indtil videre er nødvendig. I alle lejrsamfund. Band 2. 1974. 2005 DU. Ronald Melzack. Smerte og død er tæt forbundne. Det er inkarnationen af en undtagelsestilstand. 216. 1991 Chris Morris. århundrede. London. 2004 Elaine Scarry. Schmerz. altså at være intet andet end en lærenem og tjenstvillig krop. Newcastle University (Visual Neuroscience) Litteratur John B. 1984. New York. som Freud kaldte dem. Torturen i det 20. The Torture Papers. dvs. Patrick D. de betegnede som “nægtere”. Weischedel). 1992 . Joshua L. Således flytter den moderne tortur kroppen fra sandhedsproduktionsfeltet til procedurerne omkring døden. 1972 Immanuel Kant. Der Garten der Qualen. Frankfurt a.M. The Challenge of Pain. in: Werke in zehn Bänden (W. Kant’s gesammelte Schriften. The Men who Stare at Goats. Dr. 1996 Jon Ronson. det kommer an på. Militærlægerne under 1. Dette forener ofret og soldaten.

58 sTEmmER FRA .

hvad der skete – og hvorfor – så vi kan sikre os.Tortur og mishandling i USA’s hemmelige fængsler / Af Mark Danner ICRC Report on the Treatment of Fourteen “High Value Detainees” in CIA Custody. af Den Internationale Røde Kors Komité. 43 s. formand for Senatets juridiske udvalg møRkET .” 1 Senator Patrick Leahy. februar 2007 Lettre Internationale “Vi bliver nødt til at komme til bunds i. at det aldrig sker igen..

fastspændt til en seng. Begrebet “Krig mod terror” – denne regerings slogan. Siden november sidste år har George W. bliver langsomt stabiliseret og flyttes i al hemmelighed til en militærbase i Thailand. overvågning og forhør – stadig spredt omkring os. skudt i mave. trådte han ind i “de forsvundnes” mørke verden – og først fire og et halvt år senere. der var gået under jorden umiddelbart efter angrebene 11. Bush havde underskrevet den 17. men det vil de ikke. For hvor mange mennesker får deres liv beskrevet af den amerikanske præsident i en tv-transmitteret tale til nationen? Få måneder efter 11. vi kender som Abu Zubaydah.60 1. Tre af væggene var massive. hvor længe jeg lå i denne seng… En nøgen. marts 2002 bevægede den mand. . og uden at nogen begraver dem. som præsident George W. der adskilte rummet fra et større rum ved siden af. i et meget hvidt rum. hvad deres hensigt er: Der var engang… I begyndelsen… Med disse indledende ord får de os til at lytte efter fortsættelsen. Prøv at høre denne: Jeg vågnede op. Vi mener. september 2001 fangede vi en mand. der yndede at kalde sig “præsident i en krigstid” – omgives nu af permanente anførelsestegn. Rummet målte ca. som en mørk komet der farer mod enden af universet. Eller var det nu også Afghanistan? Vi ved det ikke med sikkerhed. CIA sørgede for. Massive blødninger. fra Thailand og Afghanistan til Marokko. der går under navnet Abu Zubaydah. uden at nogen gør krav på dem. Hvordan skal vi begynde at sætte ord på dette? Måske ved hjælp af en historie. fredløs. Faktisk er han en berømthed. Historier er uberørte og melder klart ud. verdensomspændende interneringsnetværk” til hemmelig tilbageholdelse og afhøring. som CIA havde etableret med direkte tilladelse fra det “memorandum of understanding”. der er særegent for vores tid: Hellig kriger. september – til en anden: Et “skjult. For efter den dramatiske tilfangetagelse den 28. der skabte store overskrifter. og særligt de omfattende beslutninger. Jeg ved ikke. Dette hemmelige system var et netværk af hemmelige fængsler på militærbaser over hele verden. lyske og lår efter at være hoppet ned fra et tag i et desperat flugtforsøg. unavngiven mand fastspændt til en seng. derefter til en anden base i Afghanistan. som lig der endnu er varme. den fjerde bestod af en række metaltremmer. En international berømthed. I al hast fragtet til et militærhospital i Lahore. Vi forestiller os. som gerne blev gentaget ofte af manden.2 En dramatisk historie. 4 x 4 meter. selv om vejen til berømmelse har fulgt et særligt mønster. at tiden og valghandlingerne vil rense vores faldne verden. terrorist. hvis navn – eller i hvert fald et af dem – man straks genkender. sig fra en underverden – en verden af al-Qaeda-folk. Bush og hans regering syntes at bevæge sig væk fra os med stadig større hastighed. der bliver vækket midt om natten af et telefonopkald fra CIA’s direktør og i al hemmelighed fløjet over på den anden side af jorden. at Zubaydah var højtstående al-Qaeda terrorist og en af Osama Bin Ladens nære fortrolige … Zubaydah blev alvorligt såret af skud under anholdelsen – han overlevede kun på grund af den medicinske behandling. september 2001. noget lidt ubehageligt og noget fortidigt. nøgen. Allerede i begyndelsen af “krigen mod terror”. som denne præsident tog. Fortælleren er typisk for vores tid. “forsvunden”. ikke andet end hvidhed. Såret i ildkamp i Faisalabad i Pakistan. september 2001 – beslutninger om udlevering. der antyder noget tvivlsomt. Den sårede undslipper med nød og næppe døden. som blev taget lige efter angrebene den 11. kom han delvist frem i lyset igen. tegn. En traumekirurg fra Johns Hopkins University. i foråret 2002. Og dog ligger de beslutninger. og derefter en række simple fakta om tid og rum. da han og tretten andre “meget værdifulde fanger” ankom til Guantánamo og fortalte deres historier til repræsentanter fra Den Internationale Røde Kors Komité (refereret i det ovenfor nævnte fortrolige dokument).

berøre og føle.Stemmer fra mørket Polen og Rumænien – efter sigende “på forskellige tidspunkter. Men hvad er egentlig “hemmeligt”? I nyere tid er “hemmelig” blevet et mærkeligt komplekst udtryk.Lettre Internationale . og nogle gange også handsker. Stilhed – eller “af og til” høj musik – erstatter lyden af liv udenfor. Han ved ikke. og nogle fanger hævder. at de også fik tapet vat på øjenlågene. Der blev foretaget kropsvisiteringer (undersøgelse af endetarmen). står en samling skibscontainere. Den anholdte fik ble på og blev iklædt en træningsdragt. dybt hemmeligt. Nogle anholdte fortæller. Det var altså en lang rejse. som ifølge forfatterne til Den Internationale Røde Kors Komités rapport “oftest var relativt standardiserede”: Den anholdte blev fotograferet med og uden tøj på både før og efter overflytningen. hvordan der må have været i denne uvirkelige verden: Mørke erstatter synet. Dybt inde i den forbudte zone ved den amerikanske militærbase Bagram i Afghanistan. født Zein al-Abdeen Mohammad Hassan i Riyadh i Saudi-Arabien og med rødder i den palæstinensiske Gazastribe – hævder. Rejsetiden … kunne være alt fra 1 til 24 eller 30 timer. der ville vare mellem 24 og 30 timer.3 Det hemmelige netværk af såkaldte “sorte steder” havde sin egen luftstyrke og sine egne særlige “procedurer for overflytning”. I containerne opbevares det mest værdifulde bytte fra krigen mod terrorisme: tilfangetagne al-Qaedamedlemmer og Taliban-ledere… . men er ikke sikker… 2. Man mærker metallet rundt om håndled og ankler. Han blev som regel transporteret siddende tilbagelænet med hænderne lænket foran sig. så kunne enhver. i hvert fald. Jeg prøver at forestille mig. Han fik et par høretelefoner på. Abu Zubaydah selv – 31 år gammel. inden stoffet og sikkerhedsbrillerne kom på… Den anholdte blev lænket på hænder og fødder og transporteret til lufthavnen via landjorden for derefter at blive sat på et fly. Eller var det Afghanistan? Han tror det sidste. Den anholdte fik ikke lov til at gå på toilettet og måtte om nødvendigt urinere og have afføring i bleen. “I nogle tilfælde lå de anholdte fladt ned i bunden af flyveren under transporten … med hænderne i håndjern på ryggen”. hvilket gav dem “store smerter og ubehag”. allerede i 2002 læse følgende på forsiden af en af landets førende dagblade: USA fordømmer mishandling. vattet mod øjenlågene. hvor længe turen tog. i otte forskellige lande” – som mere end 100 fanger på forskellige tidspunkter forsvandt ind i. Måske til Guantánamo? Eller Marokko? Og så tilsyneladende igen tilbage til Thailand. På den anden side. at han under en overflytning fik bundet stoffet så stramt om hovedet. men inden afgang havde han fået at vide af soldaterne. i hvert fald. lort og pis mod huden. men forsvarer afhøringer: “Stress og tvang”-teknikker anvendt på terrormistænkte i hemmelige oversøiske fængsler. væk fra fængselsafdelingen og de adskilte hemmelige militærenheder. der måtte være interesseret. at der også blev uddelt stikpiller ved samme lejlighed (de anholdte kendte hverken navnet eller virkningen af disse stikpiller). igennem hvilke der af og til blev afspillet musik. Hvem var “den hemmelige bombning af Cambodja” hemmelig for? Ikke lokalbefolkningen. Lænker. at han fik sår på næse og ører. Det hele var klassificeret. holdt adskilt og dybt. at han skulle ud på en rejse. For øjnene fik han som minimum bundet et stykke stof og et par sikkerhedsbriller med sorte glas i. erstatter muligheden for at række ud. når de blev flyttet fra et ukendt sted til det næste. Hvem var eksistensen af disse “hemmelige oversøiske fængsler” hemmelig for? Ikke terroristerne. klædet rundt om hovedet. som beskyttes af tre rækker pigtrådshegn. Formentlig amerikanerne.

om. hvis vi skal overleve. og der er hemmeligheder. vi har lyst til at arbejde for nultolerance på dette område. Vi sender dem til andre lande. så de kan banke [ukvemsord] ud af dem” – vidner om en helt anden politisk stemning. væk fra fængselsafdelingen og de adskilte hemmelige militærenheder. september. er en lille gruppe terrormistænkte blevet tilbageholdt og afhørt uden for USA via et Dybt inde i den forbudte zone ved den amerikanske militærbase Bagram i Afghanistan. december 2002. at den amerikanske regering havde skabt et mørkt og hemmeligt univers.62 ”Hvis ikke du krænker en eller andens menneskerettigheder indimellem. hvor de kan tilbageholdes i hemmelighed og afhøres af eksperter” – fortalte han dem ikke en hemmelighed. som også fik en fremtrædende forfatter til at give sin ugentlige klumme i en landsdækkende avis overskriften “Tid til at tænke på tortur” og i underrubrikken bemærke. Og da den amerikanske præsident en solskinsdag for to år siden.”4 Så der er hemmeligheder.” sagde en embedsmand. at i denne “nye verden … er det måske nødvendigt at tage gamle metoder i brug. som har overvåget pågribelsen og overflytningen af mistænkte terrorister. kun få måneder efter tilfangetagelsen af Abu Zubaydah. med præsidentens ord: “et miljø. hvor man kunne tilbageholde og afhøre tilfangetagne terrorister – eller. september. I containerne opbevares det mest værdifulde bytte fra krigen mod terrorisme: tilfangetagne al-Qaeda-medlemmer og Taliban-ledere… . skred ind i Østværelset i Det Hvide Hus og informerede højtstående embedsmænd og særligt inviterede overlevende fra 11. han gjorde blot et kendt og ofte rapporteret faktum til en officielt bekræftet sandhed: Ud over de terrorister. gør du formentlig ikke dit arbejde ordentligt. Embedsmændenes udeltagende og aggressive tonefald – “Vi banker ikke [ukvemsord] ud af dem. som stod på ræd og række foran ham. en politisk stemning. Få måneder senere kunne man læse en lignende reportage på forsiden af The New York Times (”Forhør: Afhøringer af terrormistænkte i en mørk og surrealistisk verden”). står en samling skibscontainere. der tilbageholdes på Guantánamo. Det har alt for længe været CIA’s problem …” Denne omfattende artikel af Dana Priest og Barton Gellman blev trykt i The Washington Post den 26. som beskyttes af tre rækker pigtrådshegn. som før syntes helt udelukkede. lige inden femårsdagen for 11. “Jeg tror ikke.

at det er sandt. I mellemtiden ville de fjorten mænd dog blive “tilbageholdt i et topsikret fængsel i Guantánamo”. så ham kigge direkte ind i kameraet og med stor koncentration og overdrevent tryk på hver stavelse sige: “USA begår ikke tortur. var det ikke meningen.-11. kan i mange tilfælde ikke afsløres… Vi vidste. For samtidig med at han fortalte sin version af. og hvorfor man havde været nødt til at behandle dem sådan. om Genève-konventionen overholdes. og kontrollere. Det strider imod vores love og vores værdier. dvs. tænkte jeg. vil den efter min mening stå tilbage som George W. der endnu kun var offentlige hemmeligheder.” Han har overbevist sig selv om. de befandt sig i. hvis modsigelser vi stadig er viklet ind i. men han holdt op med at tale … Derfor satte CIA ind med forbedrede forhørsteknikker. som blandt andet skulle beskytte dem. han holdt. at rapporten skulle offentliggøres. Og ved hårdnakket at forsvare regeringens “forbedrede forhørsteknikker” og lige så vedholdende at benægte. hvordan krigsfanger behandles – til Guantánamo. Jeg kan ikke beskrive metoderne mere præcist – det forstår I nok… Jeg sad foran tv’et den dag og så transmissionen af talen. at Zubaydah og tretten andre “meget værdifulde fanger” ville blive flyttet fra de forsvundnes dunkle verden og ud i lyset. der skulle “beskrive behandlingen af de fjorten fanger og de fysiske rammer. som præsidenten udtrykte det. moralske epos. med midtvejsvalget lige foran sig. Selv om talen ikke fik nogen særlig opmærksomhed dengang. Senere samme måned. Justitsministeriet har foretaget en grundig gennemgang af metoderne og fundet dem retsgyldige. Samtidig. Og selv om de fleste informationer . oktober 2006 og igen den 4. fra den 6. hvis direktør. mens de blev tilbageholdt af CIA”. der havde taget de “forbedrede forhørsteknikker” i brug “på omhyggelig og professionel vis”. vedtog Kongressen uden videre præsidentens Military Commissions Act af 2006. muligvis uforvarende. jeg har foreslået”. der bredte sig i mig. rejste repræsentanter fra Den Internationale Røde Kors Komité – hvis opgave det blandt andet er at overvåge. Forfatningen og vores traktatmæssige forpligtelser. “så snart Kongressen vedtager den Military Commissions Act. skrev han samtidig begyndelsen på Bush-regeringens dystre. men “i det omfang. og jeg kan huske den mærkelige følelse. annoncerede han.-14. videregives til myndighederne”. som styres af CIA … De mere præcise detaljer om dette program. måske som den eneste “historiske” tale. efter at have hørt præsidenten tale om “forbedrede forhørsteknikker”. Jeg har ikke givet tilladelse til det. blandt andet hvor disse fanger tilbageholdes og detaljerne omkring indespærringen af dem. og gjorde dem med lederstemmens alkymistiske kraft til anerkendte fakta. som havde stået for deres tilbageholdelse – i dette tilfælde CIA. Disse teknikker er sikre og i overensstemmelse med lovgivningen. Ved at fortælle sin egen version af Abu Zubaydah. en fortælling.Stemmer fra mørket særligt program. man havde vedkendt sig – og her ville “retten gå sin gang”. Få uger senere. da jeg. De fjorten fanger ville blive flyttet til Guantánamo – et af de oversøiske fængsler. at Abu Zubaydah lå inde med yderligere oplysninger. december 2006. februar 2007. så de kunne udarbejde en rapport. og jeg kommer ikke til at give tilladelse til det. Khaled Shaik Mohammed og flere andres historier lagde præsidenten ting frem. Eller rettere sagt: ud i tusmørket. altså i al hemmelighed overdrages til repræsentanter fra den instans. at sige noget. alt mellem “16 måneder og næsten 4½ år”. hvad der var sket med Abu Zubaydah og de andre anholdte.Lettre Internationale . som havde været udsat for de “forbedrede forhørsteknikker”. at der skulle være tale om “tortur”. gjorde præsidenten det langt om længe muligt for dem. fik udleveret rapporten den 14. Bushs vigtigste. og Den Internationale Røde Kors Komité ville blive “underrettet om deres tilbageholdelse og have mulighed for at tale med dem”. der kunne redde menneskeliv. hvor de gik i gang med at interviewe “hver enkelt person under fire øjne”. den tilbageholdte gav tilladelse til det. Som repræsentanterne fra Den Internationale Røde Kors Komité fortalte fangerne. John Rizzo.

fortalt af dem. som ikke ønsker. Stå oprejst i lang tid 1.1.11. endsige mere velkommen. Ingen eller begrænsede mængder fast føde 1.7. 1. at de blev tilbageholdt “i uafbrudt isolation og uden forbindelse med omverdenen”.5. Uafbrudt isolation og ingen forbindelse med omverdenen 1.3. Trusler 1. de navngivne fanger har berettet.3.9. at de mishandlingsmetoder.3.3. Slag med halsbånd Slag og spark Indespærring i trækasser Langvarig nøgenhed Søvnberøvelse og høj musik Langvarige ekstreme temperaturpåvirkninger 1.3. umenneskelig eller vanærende behandling. De vigtigste komponenter i CIA’s fangeprogram 1. hvad der skete på de “sorte steder”. og en detaljeret beskrivelse af det. Tvungen barbering 1. 1. som trods alt stadig “tilbageholdes i et topsikret fængsel i Guantánamo”.2. En så klar tale fra det organ. Øvrige mishandlingsmetoder 1.2. efter at USA’s præsident i årevis har brugt sin regeringsmagt til enten at omdefinere eller udvande disse relativt klare begreber. og også blev holdt skarpt adskilt. at mindst en og måske flere af de fjorten fanger.3. umenneskelig eller vanærende behandling” er klart definerede juridiske begreber – overholdes.3. kan være opdigtede.3.3. Simuleret drukning 1. de blev udsat for under CIA’s fangeprogram. og selv om der i bilagene findes omfattende beretninger fra interviews med tre navngivne fanger. i mange tilfælde må betegnes som tortur. betegnes som grusom. at “krænkelser af den personlige værdighed” ikke må finde sted. Det er et dokument. Og i denne artikel står der. Arrestation og overflytning 1. efter at præsidenten havde givet Abu Zubaydah og de tretten .4. så finder man også ofte formuleringer i stil med denne: “En af de tilbageholdte. som det bogstaveligt talt er “umuligt at lægge fra sig” – lige fra den første side: Indholdsfortegnelse Indledning 1.64 i rapporten er knyttet til navngivne personer. var bange for. gør oplysningerne i dem så meget desto mere vægtige. John Rizzo valgte at vise det til – som fortæller en ganske særlig historie. “at overensstemmelserne mellem de fjorten tilbageholdtes detaljerede forklaringer. Som præsident Bush fortalte journalisterne i Rosenhaven ugen efter sin tale i Østværelset. synes det umuligt.6.8. 1. Langvarig brug af håndjern og lænker 1.10. Hvad betyder det – “krænkelser af den personlige værdighed”?5 Rapporten. opstår denne debat på grund af Højesterets kendelse om.3.3. der har til opgave at sikre.1.3. mens de befandt sig på “sorte steder”. 1. den amerikanske præsident kaldte “forbedrede forhørsteknikker”. “Den Internationale Røde Kors Komité ønsker at understrege”. som findes ned til mindste detalje i deres beretninger. Mere om de tilbageholdtes diæt… – til den utilslørede og utvetydige konklusion: De tilbageholdtes påstande om mishandling vidner om.” Resultatet er et dokument – hemmeligstemplet og tydeligvis forbeholdt de få højtstående embedsmænd. Stort set hver gang stemmer deres udtalelser overens med det. enten brugt alene eller i sammenhæng. at hans navn bliver myndighederne bekendt…” – hvilket tyder på.12. Det er… det er ret vagt formuleret. Og tænker man på. da de ankom til Guantánamo. Derudover kan mange andre af de benyttede mishandlingsmetoder. 1.3. at de slående ligheder. kunne ikke være mere sigende. enten brugt alene eller i sammenhæng. hvad konsekvenserne af deres udtalelser kunne blive. historien om. at vi skulle rette os efter artikel 3 i Genève-konventionen. at Genève-konventionen – hvori “tortur” og “grusom. det gik ud over. som forfatterne skriver i rapportens indledning. som de har afgivet hver for sig. som blev skrevet.3.4.

”6 Kiriakou og “den lille gruppe CIA. derefter mener han selv. hvor hans forældre blev født.Lettre Internationale . Amerikanske forhørsledere kom ind i rummet og talte til mig gennem tremmerne.” Derefter bad han mig om at kvæle ham med en pude. Rummet målte ca. hvad han hed. Vi ved. hvor længe jeg lå i denne seng. det er John Kiriakou fra CIA: Jeg spurgte ham på arabisk. hvert kvarter døgnet rundt.og FBI-folk. Tre af væggene var massive. Så sagde jeg: “Det er okay.” Med den amerikanske traumekirurgs hjælp lykkedes det for dem. vidste. efter forlydende i første omgang til Thailand. 4 x 4 meter. Nogle gange blev musikken slukket og erstattet af høje hvislende eller knitrende lyde. Når jeg var ved at falde i søvn. 3. der afhørte mig. Riyadh i Saudi-Arabien. hvem du er. Og på bordet lå der tegninger over en skole…” Det var tegningerne over den britiske skole i Lahore. men kan ikke huske det præcist. Men jeg sagde: “Nej nej. Jeg fik kun Ensure [et kosttilskud] og vand at drikke. Der blev konstant spillet meget høj. Jeg fik ingen fast føde i de første 2-3 uger. . Fuldt opdateret om det aktuelle trusselsbillede. som altid har ligget i amerikanernes bevidsthed: Gazastriben. Lad os vende tilbage til Abu Zubaydah. Han blev flyttet mindst to gange. jeg sad lænket på hænder og fødder i 2-3 uger. kom en af fangevogterne og sprøjtede vand i hovedet på mig. I disse 2-3 uger blev jeg afhørt cirka 1-2 timer om dagen. Sagde. i et meget hvidt rum. vi havde fanget. hvor han deltog i den hellige krig mod russerne. Jeg fik vand i en flaske til at vaske mig med. Dem. fortalte Kiriakou til ABC News’ korrespondent Brian Ross. Jeg spurgte ham igen på arabisk. havde ikke masker på. der adskilte rummet fra et større rum ved siden af. Jeg sov slet ikke de første 2-3 uger. derefter til militærhospitalet i Lahore. og der var meget koldt. svarer med stor styrke og autoritet på præsidentens spørgsmål. at få ham på benene igen. der holdt øje med ham døgnet rundt”. sidder en amerikaner ved hans side. Jeg måtte kun rejse mig. mens jeg sad på stolen. men havde masker på. nøgen. I starten kastede jeg op af Ensure. Da han slår øjnene op. at han ikke ville tale med mig på Guds sprog. der tog Abu Zubaydah til fange. Manden er nu blevet fanget – er blevet sporet til et hemmeligt skjul i Faisalabad og livsfarligt såret af tre skud fra en AK-47. Jeg ved ikke. Det blev spillet ca. han blev flyttet til Afghanistan – sandsynligvis til Bagram. at “Abu Zubaydah var den største fisk. vi har planer med dig. Vi vidste. som skjulte deres ansigter. muligvis mere eller mindre direkte støttet af amerikanske dollars. hvor jeg tror.” Ifølge Kiriakou “var Abu Zubaydah og to andre mænd ved at fremstille en bombe” i det hus. Der var aircondition i cellen og rummet ved siden af. det sovjetisk besatte Afghanistan. hvor han stod for forsyningerne og rekrutteringen til al-Qaeda. at deres fange var “meget opdateret. I løbet af denne tid fik jeg blærer på bagsiden af lårene af at sidde ned i så lang tid. hvor de fandt ham. men den begyndte igen bagefter. som var en spand. fastspændt til en seng. Under forhøret blev musikken slukket. hvis jeg skulle på toilettet. blev jeg flyttet til en stol. “Loddekolben var stadig varm. en palæstinenser hvis 31 år lange liv har været påvirket af konflikter. Afhøringerne begyndte i Thailand: Jeg vågnede op. Fangevogterne var amerikanere. De vidste. Han transporteres i al hast til hospitalet i Faisalabad. derefter det postsovjetiske Afghanistan. sendte de hellige krigere til de forskellige træningslejre og efter endt træning grupperede dem i celler. Så svarede han mig på engelsk. Efter noget tid. den fjerde bestod af en række metaltremmer. men det blev bedre efterhånden. flere dage tror jeg.Stemmer fra mørket andre “meget værdifulde fanger” mulighed for at fortælle deres historie. råbende musik. hvor han efter sigende kom til verden. Han rystede på hovedet. han lå inde med en masse informationer … og vi ville have fat i dem.

Stress-positioner”. at “nøgenhed” skal “skabe en følelse af hjælpeløshed og afhængighed”. sørgede for. Her er standarderne dog noget anderledes. september var en nødvendighed. Ifølge Kiriakou ville Zubaydah. “Ændring af søvnmønstret”.” Efter sigende talte Zubaydah åbent med sine fangevogtere. men den første af dem. mindre end en måned efter at Zubaydah var blevet pågrebet. “Øgning af stress-niveauet med brug af støj”. i de første uger inden det hvide rum og stolen og det kraftige lys. Også de amerikanere. spurgte Newsweek i en eksklusiv artikel den 27. så denne teknik ikke er til skade for den tilbageholdte”. september efter hans mening få amerikanerne til at vågne op. “Isolation”. da han kom til sig selv. uafbrudt badet i kraftigt lys. Procedurerne kan oversættes til præcist definerede juridiske begreber: “Flytning til mindre tiltalende omgivelser”. “Ændring af de umiddelbare omgivelser”. hvad der slap ud fra afhøringerne af Abu Zubaydah. Og ifølge nogle nyhedsjournalister forhørte FBI ham i denne periode med “almindelige forhørsmetoder”. blev påvirket af. forhindrede det ikke. at Abu Zubaydah i starten “gerne ville snakke om livets store spørgsmål. “Søvnberøvelse”. Bush” tillod CIA-folkene at “pågribe. før han kom til det hvide rum. Disse og mange andre begreber kan blandt andet findes i dokumenter med relation til debatten om forhør og bekæmpelse af modstandsbevægelser. som startede i 2002. at hans “oplysninger” blev lækket direkte til den amerikanske presse – tilsyneladende på grund af nogle bureaukratiske stridigheder mellem FBI og CIA. så det sikres.9 CIA-manden John Kiriakou selv fortalte ABC News. anmodede om. at så mange ville miste livet. vi havde fanget”. hvad der skete i det hvide rum – hvad enten de var klar over det eller ej. der sprøjtes i ansigtet på ham. der var ukendt for ham selv og alle andre bortset fra en lille håndfuld embedsmænd fra regeringen. bombarderet med høj musik og nægtet fast føde.66 En nøgen mand i lænker i et meget koldt. at han ikke havde noget personligt imod USA… Han sagde. Det “vidtrækkende. at “søvnberøvelse” “ikke må stå på mere end 4 dage i træk”. men også “overvåges. at de kendte til hans aktiviteter”. “gerne tale om de aktuelle begivenheder. [men] han ville ikke give os nogen efterretninger”. “En højtstående embedsmand”. der ikke fulgte nærmere med i. og som Forsvarsministeriet og Justitsministeriet har fortsat. mens han kom sig over skuddene. Men hvilket sted? Abu Zubaydah var ikke den eneste “største fisk. at “kostmanipulation” ikke bør indebære “berøvelse af mad og drikke”.) Ifølge denne beretning “begyndte Abu Zubaydah at forsyne dem med efterretninger om al-Qaeda” i disse første dage. (De viste ham for eksempel “en kasse med tomme kassettebånd. at de fysiske omgivelser er indrettet. Arbejdsgruppen skriver for eksempel. hvidt rum fastspændes i adskillige dage til en seng. formentlig en fra FBI – som med “almindelige forhørsmetoder” havde fremskaffet oplysningerne og det deraf følgende “varsel om terrorangreb på amerikansk jord” – informerede Newsweek om. at kom i bad og fik skiftet forbindinger. lys og sult begynder at glide i. Han fortalte os et par gange. at fangen “tilvejebragte detaljerede oplysninger om ‘krigen mod terror’”. så skulle 11.8 Eller gjorde han? “Hvor meget er Abu Zubaydahs oplysninger værd?”. at 11. at han fik den bedst mulige medicinske behand- ling. men de var tomme”. “Kostmanipulation”. For på cirka samme tidspunkt fandt Bushregeringen det gavnligt at udsende to advarsler på baggrund af Abu Zubaydahs “tip” om “terrorangreb på amerikansk jord”– “mulige angreb på banker eller finansieringsselskaber i det nørdøstlige USA” og mulige “angreb på amerikanske supermarkeder og shoppingcentre”. bliver de tvunget op igen med koldt vand. derefter i flere uger til en stol. og prøvede at “overbevise ham om. “om han prøver at lede efterforskerne på vildspor eller skræmme den amerikanske befolkning”. På trods af at anholdelsen af Zubaydah skete i al hemmelighed.7 Her er vi et helt andet sted. At selv om han ikke havde regnet med. og at han blev holdt i isolation et sted. “Nøgenhed”. hemmeligstemplede direktiv underskrevet af Mr. som de påstod indeholdt optagelser af hans telefonsamtaler. Alligevel var “amerikanske efterretningskilder” – sandsynligvis CIA – samtidig usikre på. og når hans øjenlåg trods kulde. april 2002. til- .

eller om det skyldtes uenigheder blandt forhørslederne. desorientering. afhængighed og rædsel” – findes i over 50 år gamle CIA-dokumenter. De startede tilsyneladende med at lænke ham til en stol og holde ham vågen med lys. hvorfor jeg stadig var nøgen”. fik jeg tøjet tilbage. var airconditionanlægget indstillet sådan. de gerne ville have. Imidlertid kom der allerede næste dag “nogle vagter ind i min celle. “Min celle var stadig meget kold.” På et tidspunkt fik han udleveret en madras.10 Nogle gange kom de med tøj til ham. Derefter fulgte en forvirret periode. en liste. og Abu Zubaydah var “testperson i udviklingen af efterretningstjenestens nye rolle som fangevogter og forhørsleder for terrormistænkte”. Senere kom en kvindelig læge og undersøgte ham og “spurgte. mens jeg sad på stolen. der lå til grund for disse forhørsmetoder – herunder berøvelse af sensoriske stimuli. fortsatte forhørene. som stadig var nøgen og i lænker.Lettre Internationale . blandt andet i denne manual til “kontraefterretningsforhør” fra begyndelsen af 1960’erne: Forholdene omkring indespærringen skabes således. som blev sendt derhen. at jeg var samarbejdsvillig og fortalte dem det. og satte mig tilbage på stolen i adskillige dage. siger en embedsmand. at personens følelse af at blive afskåret fra verden og bevæge sig ind i det uvisse forstærkes … Kontrol med omgivelserne gør det muligt for forhørslederen at bestemme over hans spisning. Når de syntes. Næste dag blev han “iklædt orange tøj”. man havde improviseret sig frem til ud fra forskellige kilder. til den anden yderlighed. eksperter fra andre “venligtsindede” stater og konsulenter fra det amerikanske militær. Det meste af tiden var Zubaydah nøgen og frøs – “nogle gange. Han fik også rigtig mad (ris) for første gang.Stemmer fra mørket bageholde og afhøre terrormistænkte”. men der var hele tiden en høj. så de kunne modstå forhør. som blev spillet døgnet rundt. hvor han befandt sig. Det er svært at vide. og for at rapportere trusselsinformationer tilbage… Disse forbedrede forhørsteknikker omfattede alt fra rysteture. og den høje musik var der ikke mere. som om han blev helt blå”. herunder videnskabsfolk og psykiatere fra efterretningsverdenen. jeg kunne bruge. hvislende eller knitrende lyd. Til sidst blev en gruppe fra CIA’s Antiterror Center “sendt af sted fra hovedkvarteret i Langley”. men blev igen holdt vågen ved. Jeg prøvede at sove. når jeg brugte spanden som toilet”. lov til at ligge på gulvet og “sove lidt”. deres elitesoldater havde været igennem. søvnmønster og andre basale behov. hvor han skiftevis blev behandlet hårdhændet og mere lempeligt. men med større intensitet end før”. at Zubaydah så ud. der afhørte mig. den såkaldte “tillærte hjælpeløshed” og fremkaldelsen af en tilstand af “svaghed. blev tøjet igen taget fra mig. nemlig simuleret drukning. hvor man tager fat i kraven på folk og ryster dem. at vagterne sprøjtede vand i hovedet på mig”. om man med vilje skiftede forhørsstrategi hele tiden for at bringe fangen ud af fatning. Jeg prøvede at lukke støjen ude ved at stoppe toiletpapir i ørerne. for at bruge de nødvendige forbedrede teknikker til at få ham til at åbne munden. som de tog fra ham igen dagen efter.” Og sådan. hvor vigtig skyldfølelsen er: “Hvis ‘spør- . Vi havde de her erfarne forhørsledere. og FBI’s forhørsledere blev trukket hjem. skyld og skam. mente. En forløber for nogle af de teorier. så jeg igen var nøgen. “omkring 2½-3 måneder efter at jeg var kommet til dette sted. Der gik en måned uden afhøringer. som udtænkte en “omvendt udgave” af den træning. at jeg var mindre samarbejdsvillig. De bad mig om at rejse mig op og strække armene op over hovedet. Når disse mønstre gøres uregelmæssige og gør personen desorienteret.11 En senere version af samme manual understreger. der kun havde en hastigt sammensat liste med “forbedrede forhørsteknikker” at holde sig til. og på et andet tids- punkt fik han “lov til at få noget toiletpapir. Efter 2-3 uger på denne måde fik Abu Zubaydah. “Når dem. hvis de skulle blive taget til fange. fremkalder det højst sandsynligt en følelse af angst og hjælpeløshed. støj og vand. og jeg blev sat tilbage på stolen. Derefter rev de tøjet af mig.

som blev indarbejdet i det famøse “torturmemorandum”. som. og således være ulovlige. der tvinger fangen til at “gøre skade på sig selv”. side af jorden. Eller ‘Nu ryster jeg ham’. Den målte nok 1 x 0. Ethvert tiltag … skulle godkendes af operationslederen. kistelignende kasse. Da jeg blev lukket ud af kassen igen. Jeg blev ført ud af min celle.68 geren’ kan forstærke denne følelse af skyld. september. Og det vigtige er. 2½ måned efter. der blev udformet af den juridiske rådgiver John Yoo og underskrevet af Jay Bybee i august 2002. efter at have tænkt sagen igennem. Kassen var helt sort både udenpå og indeni … De lagde et stykke stof eller et tæppe over kassen for at lukke alt lys ude og begrænse ilttilførslen. “Det var ikke op til den enkelte forhørsleder at beslutte: ‘Nå. mens “stress-positioner”. Så før du lagde hånd på ham. I samme periode. at den ene af væggene i rummet var blevet dækket med krydsfiner. før Zubaydah sættes ind i en smal. jeg blev banket ind i med klædet rundt om halsen. Jeg blev også slået gentagne gange i ansigtet. Det var svært at trække vejret. sagde John Kiriakou. Den anden var lavere. udformede Bush-regeringen det såkaldte “gyldne skjold” – det juridiske notat. at det var en meget usædvanlig bemyndigelse. Derefter var det den væg. som “derefter underskrev [afhørings] planen”. var du nødt til at sende et telegram med teksten ‘Han er ikke samarbejdsvillig. så han kan slippe ud af situationen. så jeg. som det civiliserede menneske senest har tillagt sig”. der ville ødelægge dette. og smal. at alle i det hvide rum – fangevogtere. læger – faktisk næsten hele tiden var i direkte kontakt med erfarne efterretningsfolk på den anden . hvis jeg blev skubbet ind i en massiv væg. fortsatte forhørene “med større intensitet end før”: Der blev stillet to sorte trækasser ind i rummet ud for min celle. der ved et uheld kom til at påføre fangen varige skader. forhørsledere. Der var ikke nogen. og en af forhørslederne viklede et håndklæde rundt om halsen på mig. Der var ikke nogen. som efterretningsvæsnet fik efter 11. som opstår ved svære kvæstel- 4. fordi de kom til at gå over stregen … Der var ikke nogen. at det hurtigt ville give mig fysiske skader. lidt højere end mig. Denne udtalelse minder en om. at Abu Zubaydah ikke var alene med sine forhørsledere. der pludselig er blevet sat op på den ene væg. Jeg tror. der ville være den person. og som han bankes ind i. Og så kom der en tilladelse … Korrespondancen frem og tilbage var ekstremt præcis. krydsfineren skulle afbøde trykket fra min krop. Skub ind i en hård væg. det vil sige foråret og sommeren 2002.8 x 2 meter. Eller ‘Han skal holdes vågen de næste 48 timer’”. krydsfinerplader. at de “forbedrede forhørsteknikker” kun kunne betegnes som tortur. De brugte det derefter til at svinge mig rundt og banke mig gentagne gange ind i rummets hårde vægge. der havde lyst til at få problemer. Bushs nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice og justitsminister John Ashcroft. Den ene var høj. da han lukkes ud af kassen. og som slog fast.” Isolation og berøvelse af sensoriske stimuli medfører “regression” og “tab af de forsvarsmekanismer. at Abu Zubaydah vågnede op fastspændt til en seng i et hvidt rum. hvis de fremkaldte smerte. Måske var det operationslederen i hovedkvarteret i Langley. “der kan sammenlignes med den smerte. vil det få angsten til at stige hos den afhørte og tilskynde ham til at samarbejde. Forhørslederne indså. heriblandt vicepræsident Dick Cheney. Derefter blev jeg sat ind i den sorte kasse i omkring 1½-2 timer. foreslog krydsfineren? Eller måske var det en højere oppe i hierarkiet? Kort efter at Abu Zubaydah var blevet tilbageholdt. måske skulle jeg slå ham’. giver skyldfølelse og tilskynder personen til at samarbejde med sine forhørsledere. briefede CIA-embedsmænd ifølge ABC News “højtstående medlemmer af USA’s Nationale Sikkerhedsråd”. Anmoder om tilladelse til at gøre X’. måske kun 1 meter høj.

at “nogle af forhørene nærmest var planlagt på forhånd. så jeg blev nødt til at krumme mig sammen. deres chefer i Langley eller nogen højere oppe i systemet.” Til et af møderne skal den daværende justitsminister John Ashcroft have spurgt sine kolleger: “Hvorfor diskuterer vi den slags i Det Hvide Hus? Det er ikke noget.Lettre Internationale . at de højst sandsynligt medfører død. som han blev udsat for. jeg faldt i søvn eller besvimede. skubbes. men tæppet. der var med til at “planlægge” de “forbedrede forhørsteknikker”. Det var meget svært på grund af sårene. som skulle bruges på bestemte fanger – “hvorvidt de skulle slås. De lagde et klæde eller tæppe over den. så alt lys blev lukket ude. Det var meget hårdt for benene at sidde på den måde. Alligevel rådførte CIA’s direktør George Tenet sig jævnligt hos højtstående embedsmænd fra regeringen omkring specifikke metoder. og det fik mine sår på både ben og mave til at svulme op. at det var lovligt. spillede. gjorde det varmt inden i den og fik mig til at svede. om der blev sat krydsfiner op i Zubaydahs hvide rum efter ordre fra hans forhørsledere. Der var altid koldt i rummet. der er så alvorlige. at jeg kunne sidde oprejst. jeg tror. Men fra adskillige rapporter ved vi. organsvigt eller en permanent ødelæggelse af basale kropsfunktioner”. Kassen var helt sort både udenpå og indeni… De lagde et stykke stof eller et tæppe over kassen for at lukke alt lys ude og begrænse ilttilførslen. Ifølge ABC News’ reportage var briefingerne så hyppige og detaljerede. Såret på mit ben sprang op og begyndte at bløde. Det var svært at trække vejret. . udsættes for søvnberøvelse eller for simuleret drukning” – for at forsikre sig om. hvor lang tid jeg var inde i kassen. i de følgende dage: Efter at have fået tæsk blev jeg lukket inde i den lille kasse. Jeg tror. at regeringens advokater ved et møde i juli 2002 gav CIA “grønt lys” til at bruge de “mere aggressive teknikker”. ser. Idéen med “det gyldne skjold” var formentlig at sikre CIA-folk mod senere retsforfølgelse. som lå over kassen. man vil se med milde øjne på i eftertiden. Vi ved heller ikke. Jeg ved ikke.”12 Vi ved ikke. dette skete omkring tre måneder efter min seneste operation. alene eller i kombination.Stemmer fra mørket Derefter blev jeg sat ind i den sorte kasse i omkring 1½-2 timer. og der kom mindre ilt ind. hvilken rolle de forskellige parter. Kassen var ikke engang høj nok til.

blev der igen spillet høj musik. Slagene og skubbene ind i væggen synes også at være blandt favorit-procedurerne. dukker for eksempel ikke op igen. Det var. der blev ved med at slå på kassen udefra.70 Derefter blev jeg trukket ud af kassen. som Abu Zubaydah var udsat for i de første måneder. og forhørslederne hældte vand fra en flaske på stoffet. men fordi der var så lidt plads. Jeg kastede op. som dårligt kunne rumme et menneske. blev pågrebet i Karachi den 29. Nøgenhed nævnes til gengæld igen og igen i Den Internationale Røde Kors Komités rapport sammen med den permanente lænkning. Yemenitten Walid Bin Attash. Der blev lagt et sort stykke stof over mit hoved. jeg skulle dø. Presset fra remmene mod mine sår var meget smertefuldt. En enkelt gang blev kvælningen gentaget tre gange. der sad oppe under loftet. så den var lodret. Jeg skulle stå oprejst med fødderne fladt på gulvet. Mens jeg var derinde. og sengen blev tippet op. i andre tilfælde er der mørkt hele tiden. I hele den uge fik jeg ikke noget fast føde. ofte har forhørslederne handsker på. Sådan fortsatte det i cirka en uge. så den stod vandret. Alt i Den Internationale Røde Kors Komités rapport tyder på. Derefter blev jeg sat på gulvet med en sort hætte over hovedet. april 2003: Da jeg ankom til fængslet i Afghanistan. og jeg fik igen et håndklæde om halsen og blev skubbet ind i krydsfinervæggen og gentagne gange slået i ansigtet af de samme to forhørsledere som før. hver gang jeg blev vippet op i lodret position. Jeg prøvede at sætte mig ned. som blev udsat for disse forhørsteknikker. og der var en. Efter få minutter blev stoffet fjernet. så jeg ikke kunne trække vejret. indtil torturen fortsatte. så der gjaldt ingen regler. “den kolde celle” og den uafbrudte høje musik eller støj. Alle gange undtagen en blev jeg kvalt en eller to gange og vippet op i opretstående stilling mellem hver kvælning. og dermed deres forsøgsdyr. Så blev jeg igen lukket inde i den store kasse. man brugte til berøvelse af sensoriske stimuli i tidlige CIA-sponserede eksperimenter. at man fortalte Abu Zubaydah sandheden: Han var den første. som om de eksperimenterede og afprøvede teknikker. og der blev hældt vand på stoffet i længere tid. væltede spanden med tis. og den samme tortur blev gentaget med det sorte stof over mit ansigt og vand. men med armene over hovedet og lænket med håndjern og en kæde til en metalstang. Jeg kollapsede og mistede bevidstheden flere gange. Jeg fik barberet hovedet og skægget hver dag. ude af stand til at gå selv. Jeg fik kun Ensure at drikke. som blev hældt over det fra en flaske. De kistelignende sorte kasser. som målte omkring 1 x 2 meter. Jeg kastede op. og som minder om de tanke. Jeg blev sat i en celle. som de kunne bruge på andre senere hen. hvoriblandt “stå oprejst i lang tid” og brugen af koldt vand er gennemgående. Under senere forhør dukker nye metoder op. Så blev sengen igen tippet. Rummet var altid meget koldt. Denne gang lå mit hoved mere bagover og nedad. at jeg var en af de første. tog man tøjet af mig. den ene 2 meter og den anden knap 1 meter høj. Jeg troede. Jeg var nøgen de næste to uger. Nogle teknikker opgives. Man fortalte mig. Undervejs blev proceduren gentaget fem gange. Cellen . heller ikke. og blev lagt på en slags hospitalsseng og blev spændt stramt fast til den. når jeg bliver stresset. I nogle tilfælde holdes lyset tændt døgnet rundt. Jeg sled i remmene og kæmpede for at få vejret. men det var nytteløst. og det løb ud over mig … Derefter blev jeg lukket ud igen. 5. Efterfølgende har jeg også mistet kontrollen over min blære. Jeg mistede kontrollen over min blære. som var med til at planlægge attentaterne mod amerikanske ambassader i Afrika i 1998 og mod USS Cole i 2000. Det gør den lange tid lænket til en stol. Til sidst greb lægen ind og stoppede torturen.

Denne “tvungne oprejste stilling”. så der ikke skulle være mærker efter dem”. som synes at være blevet en fast procedure efter afhøringerne af Abu Zubaydah – var ekstra smertefuld for Bin Attash. når jeg havde brugt spanden. præcis hvor mange dage jeg skulle stå op. for eksempel fra tvungen siddende stilling til tvungen oprejst stilling. undersøgte en læge hans ben hver dag – “og tjekkede med et målebånd.. Abu Zubaydah fik om halsen: Hver dag de første to uger blev jeg slået i ansigtet og på kroppen under forhørene. gentagne slag og “skub ind i en væg” – selv om man også ser metoden udvikle sig.Stemmer fra mørket var mørk uden noget hverken naturligt eller kunstigt lys. kom en af fangevogterne. Jeg råbte på hjælp. såsom nedsænkningen i koldt vand. hvor Bin Attash igen blev afklædt og placeret “stående med armene over hovedet og fastlåst med håndjern og en kæde til en metalring i loftet”. efter omkring en time. som havde mistet det ene ben under kampe i Afghanistan: Efter nogen tid i denne stilling begyndte benstumpen at gøre ondt. og jeg blev igen placeret i den stående position med hænderne over hovedet. Ud fra disse beretninger tegner der sig et klart billede af metoden. Efter denne episode fjernede forhørslederne nogle gange benprotesen med vilje for at gøre stillingen endnu mere ubehagelig. mens jeg drak … En spand inde i cellen gjorde det ud for toilet … Jeg fik ikke lov til at vaske mig. .og støjpåvirkning. Nogle gange fik jeg dog ikke en ny ble på. baseret på tvungen nøgenhed. En vagt kom så og holdt flasken. Jeg kan ikke huske.. isolation. “skar håndjernene sig i sidste ende ind i mine håndled og gav mig sår. som derefter blev brugt til at banke mig ind i forhørslokalets vægge. Til sidst. Det kolde vand blev brugt mod bin Attash kombineret med slag og brug af en plastikkrave. Jeg fik kun Ensure og vand at drikke. at “det andet sted. Det blev gjort af en forhørsleder. skulle jeg have ble på. lys. hvor jeg fik lov til at ligge ned”. Jeg fik den også om halsen. når jeg skulle af sted til forhør. som lå på gulvet. De første tre uger blev der spillet høj musik hver dag. berøvelse af søvn og mad. det var ti dage … Mens jeg stod op. De første to uger blev jeg også dagligt lagt på en sort presenning. Derefter blev jeg sendt ind til forhør… Bin Attash bemærker. døgnet rundt. som de brugte til at sprøjte vand på mig med”. Et andet sted. Undervejs blev jeg også skubbet ind i væggen ude på gangen. blev lægen tilkaldt”. så jeg fjernede protesen for at lindre smerten. så jeg kom til at hænge med al vægten i håndleddene. Derefter hældte de spande med koldt vand på min krop … Jeg lå rullet ind i presenningen med det kolde vand i adskillige minutter. De første to uger fik jeg ikke noget at spise. Selv om “de anvendte metoder var udtænkt. og så måtte jeg urinere og have afføring ned ad mig selv. men jeg tror. om der var hævelser”. Så begyndte det raske ben selvfølgelig at gøre ondt og begyndte at give efter. som synes at være en videreudvikling af det håndklæde.Lettre Internationale . Jeg blev spulet hver dag med koldt vand. og nye elementer komme til. og den blev brugt til at føre mig ned ad gangen med. Når det skete. fordi de havde en brandslange. 6. og hvor de derefter løftede hjørnerne op. som havde handsker på… De første to uger fik jeg også dagligt en krave om halsen. hvor armene er lænket over hovedet – en populær Sovjet-teknik (stoika). og jeg fik protesen tilbage. Ifølge Bin Attashs forklaring blev han holdt i denne stilling i to uger – “bortset [fra] to-tre gange. men først kom der ikke nogen. jeg blev holdt fanget” – hvor han fik ble på – “var de en del mere raffinerede end i Afghanistan.

som om de var fra Planet X. hvor han “skulle stå op med hænderne lænket til en stang over hovedet. at der lå sne på jorden. brystkassen og ansigtet [og]… kastede ham ned på gulvet og trådte ham i ansigtet”. hvor jeg blev lagt ned på gulvet.”) I Afghanistan blev han klædt af og sat ind i en lille celle.72 På et tidspunkt kunne jeg se. hvilken virkning den havde. september. og med en hætte ud over. at “en CIA-agent… slog ham flere gange i maven. hvor jeg skulle stå på tæer i omkring to timer. blev jeg igen ført ind i et andet rum. De førte et rør op i min endetarm. hvor jeg fik lov til at bruge en spand. Jeg fik ikke at vide. Jeg fik en stikpille op i endetarmen. Khaled Sheik Mohammed. . Disse forhør – hvor fangen står nøgen på tæer omgivet af tretten personer. blev fanget i Rawalpindi den 1. de var amerikanere alle sammen. Efter to dages tilbageholdelse i Pakistan. Der var cirka tretten personer i lokalet: En chefforhørsleder (en mand) og to kvindelige forhørsledere samt ti muskuløse mænd med masker på. marts 2003 – ni ud af de fjorten “meget værdifulde fanger” blev arresteret i Pakistan. som om jeg havde diarré. blev han sendt til Afghanistan ifølge “standardprocedurerne for overflytning”. hvorefter fangen blev ført ind i et andet lokale og udsat for nye afhøringsteknikker: Her blev jeg overhældt med koldt vand fra en spand i omkring 40 minutter. Jeg stod på flade fødder”. blandt andet “ti muskuløse mænd med masker på” – blev af og til afbrudt. og der kom vand op i tarmen. hovedmanden bag angrebene 11. Men ikke hele tiden. mens tre mænd holdt mig fast. Efter cirka en time Blev jeg ført ind i et andet lokale. da jeg havde det. for det tog tid at fylde spanden op igen. Jeg kom først på toilettet fire timer senere. hvor han hævder. og da jeg afslog det. Jeg tror. som blev bundet rundt om hovedet. Derefter blev jeg ført tilbage til forhørslokalet. Indimellem slog en af de muskuløse mænd mig i brystet og maven. Alle havde sort tøj på og masker og militærstøvler. Bagefter var jeg meget trængende. En gang under et forhør blev jeg tilbudt noget at drikke. (”Mine øjne blev dækket med et klæde. mens jeg blev afhørt.

Jeg tror. som underbygger denne påstand. Så de kunne trække den til [det] yderste. hvor længe turen varede. Det resulterede i. som sluttede på “. var Afghanistan.] Mine fødder blev meget opsvulmede efter at have stået op næsten konstant i en måned. som kunne vippes op. Han faldt hurtigt i søvn – “og fik for første gang i over fem dage lov til at sove rigtigt” – og er usikker på. som en fangevogter så tog fat i og brugte til at skubbe mig gentagne gange ind i væggen med.Lettre Internationale . “hvor jeg sad tilbagelænet med lænker om håndled og ankler i en høj stol”. Det hele blev gentaget i cirka en time. blev han ført ind i et andet rum. “de mest intense afhøringer fandt sted under ledelse af tre erfarne CIA-forhørsledere. og senere fik jeg at vide af en forhørsleder. hvor mange der var til stede i rummet. at jeg blev overvåget døgnet rundt af en læge. bind. Jeg fik også en plastikkrave om halsen. Jeg tror. når han kom hen og satte en clips på min finger. så den stod lodret.13 Når Mohammed skulle afhøres. hvor mærkaten stadig sad på. Forhørene varede alt mellem fire og otte timer. Der var også kvindelige forhørsledere til stede … Og der var altid en læge. at jeg kom til at hænge med hele min vægt i håndjernene omkring håndleddene. som blev pågrebet i Dubai i oktober 2002 – blev Mohammed også udsat for simuleret drukning. Hvis man fornemmede. stærke og muskuløse”. hvad han tror. faktisk sagde de.pl”. hætte og høretelefoner på. når jeg ikke kunne få vejret. “med kameraer. der havde stået i køleskabet. Tæskene og det kolde vand blev brugt dagligt den første måned. “De brugte aldrig ordet ‘tortur’ og talte aldrig om ‘fysisk pres’. som var tilsluttet en maskine. Ifølge Mohammed var det her. at de havde “fået grønt lys fra Washington” til at “være hårde mod ham”. en psykolog og en forhørsleder”. fordi jeg på et tidspunkt fik udleveret en vandflaske. Der var [en] e-mail adresse på den. Jeg fik et stykke stof over ansigtet. Jeg faldt selvfølgelig i søvn af og til i løbet af denne måned. at cellen lå under jorden. De fortalte ham. det var for at måle min puls og iltindholdet i blodet. . Det tror jeg. kun om at ‘være hårde ved’ mig. kunne ses på håndled såvel som begge ankler. at jeg døde. Derefter hældte en af vogterne koldt vand på stoffet fra en flaske. blødende sår. fik Mohammed igen en træningsdragt. Han tror. [Ar. at jeg ikke samarbejdede. som stod ved hovedenden [af] sengen. så jeg fik åbne. Efter tre dage i. at de ikke ville tillade. Jeg blev aldrig truet på livet. som de hældte ud over mig med en brandslange. Ligesom Abu Zubaydah og Abdelrahim Hussein Abdul Nashiri – en saudiaraber. blev jeg stillet op ad væggen og slået på kroppen og i hovedet og ansigtet. hvor jeg ikke kunne se ham. Cellen havde trævægge og målte omkring 3 x 4 meter.” Jeg tilbragte en måned i cellen stående med hænderne i håndjern lænket over hovedet og fødderne lænket til et sted i gulvet. de ville kun tage mig ‘til dødens rand og tilbage igen’. Sammen med tæskene brugte de koldt vand. også kvinder … Som regel var der også en læge til stede. Det var meget forskelligt fra dag til dag. Ved ankomsten opdagede han dog. at der lå sne på jorden. så jeg ikke kunne trække vejret … så blev kluden fjernet. Han blev klædt af og sat ind i en lille celle. det var i Polen.Stemmer fra mørket Når jeg var i cellen. Jeg fik også sår på anklerne og håndleddene under den simulerede drukning. fordi jeg kæmpede panisk imod. for man skulle ned ad nogle trin. og sengen blev vippet op i lodret stilling. at han havde rejst langt: På et tidspunkt kunne jeg se. ifølge hans egen forklaring skete det fem gange: Jeg blev spændt fast til en speciel seng. Nogle gang var der andre forhørsledere derinde. Alle havde sort tøj på og masker og militærstøvler. mens jeg stod i denne stilling. men jeg så ham. stod jeg altid med hænderne i håndjern lænket til en stang over hovedet. som alle var over 65 år. blev lagt i lænker og sat på et fly. som om de var fra Planet X.

Måske skulle De læse disse love. hvor forhørene synes at være kortvarige optrapninger af en konstant brutalitet. afslog midt i januar 2009 at sende Mohammed al-Qahtani for retten – manden. Susan J. at behandlingen af Qahtani “levede op til den juridiske definition af tortur”. Vores folk er vejledt i at følge loven. som kostede tusinder af menneskeliv. Alt tyder på. som af Bush-regeringen var blevet bedt om at tage stilling til. september 2006. vænner man sig til sidst til beskrivelserne af de “forbedrede forhørsteknikker”: Den koldblodige og gentagede vold gør en følelsesløs. Crawford. det ville måske berolige Dem. 10. Crawford. som jeg måtte bruge. .” – Sea Island. Der blev hældt koldt vand ud over mit hoved. jeg siger det en gang til… måske kan jeg udtrykke det mere præcist. 7. Vi har nedskrevne love. at disse mænd har fortjent at blive stillet for retten og dømt – at “retten vil gå sin gang”. hvor jeg blev belønnet for at have samarbejdet med dem. så meget desto mere slående. Jeg fik lov til at sove cirka en time og blev så ført tilbage til cellen. hvor jeg fik lov til at ligge på gulvet og sove nogle minutter. Præsident… det her er et moralsk spørgsmål: Kan tortur nogensinde retfærdiggøres?” Præsident George W. tvang fangevogteren min mund op og tvang det ned i halsen på mig … Da jeg blev arresteret. Når man læser Den Internationale Røde Kors Komités rapport. Den første måned fik jeg ikke noget tøj på. men jeg fik ikke lov til at tørre mig den første måned … Jeg fik ikke noget mad den første måned bortset fra to gange. juni 2004 Abu Zubaydah. Vi er en retsstat. Til sidst gik lægen ind og stoppede torturen. hvilke Guantánamo-fanger der skulle for en militærdomstol. masser af blod. Spørger: “Hr. vejede jeg 78 kg. Jeg fik Ensure at drikke hver fjerde time. Her er det igen Mohammed. Vi følger loven. Bush: “Okay.74 Ligesom med Zubaydah blev der ved de barskeste forhør brugt flere forskellige “forbedrede forhørsteknikker” efter hinanden eller i kombination. så den ene teknik forstærkede effekten af de andre: Slagene blev hyppigere. Hvis jeg ikke ville drikke det. at de var med til at udtænke og forberede terrorangreb. hvis jeg bad om det [han var lænket stående med hænderne fastgjort til loftet]. da jeg blev slået i cirka en halv time af en af forhørslederne. Det samme gælder formentlig de tolv andre “meget værdifulde fanger”. at de kommer for retten lige foreløbig. Derefter gjorde andre forhørsledere det samme. hvor jeg blev lænket stående med hænderne over hovedet. og vagterne sprøjtede koldt vand på mig med en slange. at hun havde vurderet. hvis ophold i de hemmelige fængsler er beskrevet med skræmmende nøjagtighed i Den Internationale Røde Kors Komités rapport. Georgia USA. Lyset var tændt døgnet rundt. Efter en måned i fængsel vejede jeg 60 kg. der fortæller: Efter hver omgang tortur blev jeg ført ind i en celle. fortalte The Washington Post. Den værste dag var. I sammenhæng med dette bliver beskrivelserne af fangernes daglige liv på de “sorte steder”. Alt peger på. Efter hans tilfangetagelse i Afghanistan i slutningen af 2002 blev han sendt til Guantánamo og afhørt af efterretningsfolk fra det amerikanske forsvarsministerium. som skulle have været blandt flykaprerne 11. som præsident Bush forsikrede det amerikanske folk om i sin tale den 6. men som blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Orlando. Mit hoved blev banket så hårdt imod væggen. Til sidst blev jeg ført ind til en omgang simuleret drukning. september. Walid Bin Attash og Khaled Sheik Mohammed – disse mænd har næsten uden tvivl blod på hænderne. Men på grund af lænkerne på hænder og fødder sov jeg aldrig særlig godt … Toilettet var en spand inde i cellen. Det burde berolige Dem. Det er næppe sandsynligt. men jeg så aldrig solens lys. som er pensioneret dommer og tidligere rådgiver for hæren. mens jeg var inde i cellen. at det begyndte at bløde.

at såvel værdien af Zubaydahs oplysninger som hans rolle i al-Qaeda er blevet voldsomt og systematisk overdrevet af regeringsfolk. Det var mishandling. og som skadede hans helbred. langvarig kuldepåvirkning. Dette var ikke en bestemt handling. han kom med. synes den vigtigste pointe at være. hvilket førte til anholdelsen af ham. Han kunne udholde den simulerede drukning ret længe. at han kom på hospitalet. hvoraf intet af det havde hold i virkeligheden. september.14 De intense og langvarige afhøringer af Qahtani på Guantánamo. For eksempel sagde han. selvfølgelig. I en vis forstand afspejler hele . CIA-officeren der var vidne til nogle af afhøringerne af Zubaydah. som giver deres forklaring i rapporten. Fra da af svarede han på alle spørgsmålene. uden tvang.Lettre Internationale . blandt andet langvarig lænkning til en stol. fratager man samfundet. efter at Zubaydah havde været udsat for simuleret drukning: Han gjorde modstand. som også var en af hovedmændene bag planlægningen af angrebene 11. muligheden for at lade retfærdigheden ske fyldest. atomkraftværker. Nogle af oplysningerne blev tilsyneladende givet under de første afhøringer. at Zubaydahs oplysninger bekræftede Khaled Shaik Mohammeds dæknavn (”Muktar”). som FBI stod for. og at det “gjorde det muligt for os at stoppe et andet planlagt angreb i USA”. Tortur tilintetgør retfærdigheden. forestiller man sig. fortalte han forhørslederen. at Allah var kommet til ham i cellen om natten og havde sagt til ham. hvad der skete. at man først med en grundig efterforskning af forhørene kan sige noget om. de blev brugt på. Bushs officielle version var dog noget mere forsigtigt formuleret. dagen efter tror jeg. var unødigt voldsom og alt for vedholdende… Når man tænker på tortur. Helt klart tvang. hvis love er blevet overtrådt.15 Selv om det virker usandsynligt. hvordan den ene advarsel blev udsendt efter den anden i foråret 2002 om angreb på boligblokke. Når det gælder personer. Denne påstand. men den måde. minder om de teknikker. høj musik. som Time og The Washington Post har berettet om. at individet udsættes for en eller anden grusom handling. Og tvang. banker. fortalte Brian Ross fra ABC News. Husk også. virker det usandsynligt. var alle blevet godkendt. så er det en simpel kendsgerning. hvilke efterretninger USA i virkeligheden har fået ud af de omfattende økonomiske. Hvis man bruger tortur. med det mener jeg 30-35 sekunder … Kort tid efter. det var en kombination af ting. som mener. som Kiriakou påstår. der blev anvendt. strakte sig over 50 dage i efteråret 2002 og førte i mindst to tilfælde til. som præsident Bush også fremsatte i sin tale. fra præsident Bush og nedefter. at han skulle samarbejde. Suskind er en blandt indtil flere reportere med tætte kontakter i det amerikanske efterretningsvæsen. det har påført landet. en yemenit. forhindrede adskillige terrorangreb. der beskrives i Den Internationale Røde Kors Komités rapport. nogensinde vil blive anklaget og dømt ved en internationalt anerkendt retsinstans. John Kiriakou. støj og søvnberøvelse. og det var unødvendigt. at “tortur ikke virker”. at nogen af de fjorten “meget værdifulde fanger”. der har begået voldsomme forbrydelser. der påvirkede ham. Senere hen nævnte Zubaydah ifølge reporter Ron Suskind adskillige terrormål i USA for at gøre en ende på lidelserne. at oplysningerne indirekte førte frem til anholdelsen af Ramzi bin al-Shibh. Med tortur opgiver man denne ukrænkelige rettighed til gengæld for noget. Hvis afhøringen af Qahtani med tvang og mishandling gør det umuligt at retsforfølge ham.Stemmer fra mørket De afhøringsteknikker. juridiske og etiske omkostninger. der var blevet anholdt. Nogle af de anvendte forhørsteknikker. storcentre og. kan i den grad diskuteres. ligesom når jeg sidder her og snakker med dig … De oplysninger. politiske. fordi det ville gøre tingene lettere for de andre brødre. hvis værdi er mildest talt usikker. at Zubaydahs oplysninger skulle have stoppet “adskillige terrorangreb”.

idet den har tilladt regeringen at fortsætte i samme spor. at vi havde en. en myte. hvad Zubaydah sagde eller ikke sagde. øger man med smerte og mishandling sandsynligheden for. hvad CIA i virkeligheden fik ud af Zubaydah: Det. er . eller det der er værre. det ville X gøre. Khaled Shaik Mohammed sagde dette direkte i samtalerne med Den Internationale Røde Kors Komité. De fleste meningsmålinger viser. de gerne ville høre noget om. som kan eksplodere når som helst og dræbe tusinder eller millioner af mennesker. når han forklarer. for at få lidelserne til at stoppe. Alligevel har den udbredte opfattelse af. at amerikanerne kun vil acceptere brug af tortur. hvordan al-Qaeda opererer. afslører Kiriakous udtalelser en del om. kunnet pege på oplysninger. som har gjort det muligt at forhindre angreb. den desperate efterretningsmand. også efter at taktikken var blevet alment kendt. ved at man opbygger et samlet billede. Muligvis uden at ville det. hvilken værdi efterretningerne fra de “meget værdifulde fanger” har. hvorvidt Zubaydahs oplysninger direkte “forhindrede adskillige terrorangreb”. I hvert fald nogle af de oplysninger. at personen begynder at opdigte historier og spilder alles tid. så jeg kunne få mishandlingen til at stoppe … Jeg er ikke i tvivl om. var oplysninger om al-Qaedas ledelse. hvor den er henne. der havde nået en “operationsklar fase” (det vil sige var nået længere end de indledende undersøgelser og planlægninger). siger han. om nogen sinde. og hvordan de forskellige celler blev sat i gang med at udføre opgaven … Det gode ved ham var. og som ligeledes værdsættes højt af forfatterne til tv-serier som 24 timer. som i høj grad er blevet næret af lækkede oplysninger fra stærkt selviske parter – en uudtalt accept i begge lejre af myten om “den tikkende bombe”. der er fremkommet med “forbedrede teknikker”. Den tikkende bombe. gav jeg dem en masse forkerte oplysninger om de ting. efterretningsarbejde foregår – ved at man tålmodigt opsnapper små bidder af information. debatten drejer sig om. der kom ud af brugen af de “forbedrede forhørsteknikker” – for eksempel Zubaydahs såkaldte “oplysninger” om forestående angreb på storcentre og banker – synes at have fået den amerikanske regering til at udsende ubegrundede advarsler til amerikanerne. “Under de værste forhør”. som man kan holde de andre oplysninger op imod.76 debatten omkring. for det er sådan. og hvordan den kan demonteres. hvad som helst. at sådanne teknikker har forhindret angreb – ofte fremelsket af præsidenten og andre embedsmænd – spillet en vigtig rolle rent politisk. som er tvunget til at gøre hvad som helst for at få fat i oplysningerne – alle disse elementer er velkendte og følelsesmæssigt kraftfulde. Det vil sige. og hvorvidt hans oplysninger forhindrede nye angreb – en debat. hvis det med sikkerhed kan “forhindre et terrorangreb”. som alle fortalere for tortur elsker. tilfangetagne terrorist. I og med at opstillingen af sådanne scenarier har så stor politisk kraft. at “adskillige terrorangreb” blev forhindret? Muligvis – men i så fald ville årsagssammenhængen næppe være nær så direkte. Hvis bin Laden for eksempel ville gøre sådan og sådan. som alene ligger inde med oplysningerne om. hvordan de fik idéerne. som han rent faktisk kunne give os. vi kunne prøve nogle idéer af hos. jeg troede. den onde. ”Den tikkende bombe” og torturen har selvfølgelig en bagside: Ved at skabe et ubærligt pres på den tilbageholdte om at sige noget. som de dramatiske scenarier i aviser og tv-serier – og præsidenttaler – antyder.” Og så kunne vi bruge de oplysninger til at danne os et billede af. jeg blev tvunget til at finde på … i høj grad var spild af deres tid og førte til adskillige falske alarmer i USA. hvem ville så påtage sig opgaven? “Ja altså. Dette kan sagtens være rigtigt. Midt i hele denne snak om tikkende bomber har embedsmændene kun sjældent. som han kunne kommentere eller analysere. Kunne sådanne “kommentarer eller analyser” fra et højtstående medlem af al-Qaeda føre til. men oftest optræder de i den brede underholdningsindustri – og ikke i hvide rum i Afghanistan. at de falske oplysninger.

samt amerikansk lovgivning. og vi vil blive kritiseret for at tænke mere på terroristernes rettigheder end amerikanernes sikkerhed. Der vil blive produceret negative tv-reklamer og kritiske tekster. som formentlig frygtede at blive sagsøgt. var en klar overtrædelse af USA’s traktatmæssige forpligtelser. Demokratiske kongresmedlemmer. hvorvidt afhøringsprogrammet var til gavn for den amerikanske sikkerhed eller ej. i interviews og – mest direkte – i taler. Vi kan dog med sikkerhed fastslå. var til sidst med til at gøre programmet uholdbart. Uanset om den anklager. i hvert fald til en vis grad. som i realiteten blev ofret af politiske årsager. 4. 3. herunder Genève-konventionerne og FN’s Torturkonvention. 2. Torturen. som allerede havde fået en del oplysninger om den tortur. til bunds. Optagelserne kunne uden tvivl have været en vigtig brik i vurderingen af. som blev godkendt af den amerikanske præsident og dagligt overvåget af topembedsmænd. Udgivelsen af Den Internationale Røde Kors Komités rapport gør det muligt at fremsætte følgende udsagn: 1. I skrivende stund er det umuligt at vide. dokumenter . Den amerikanske kongres. at en kommende efterforskning undersøger påstandene om. Og jeg ved. anført af præsidenten selv. der efterforsker dette. at sådanne angreb er blevet forhindret. tilsyneladende fordi deres chefer var imod teknikkerne. som havde fyldt meget i medierne.Lettre Internationale . og som fra starten. løj gentagne gange om dette forhold. var blevet fremlagt for udvalgte medlemmer af Kongressen – vedtog The Military Commissions Act af 2006 og var dermed med til at beskytte de ansvarlige mod retsforfølgelse i henhold til loven mod krigsforbrydelser. ødelagde 92 værdifulde bånd med optagelser fra forhør.Stemmer fra mørket det helt afgørende. så er værdifulde efterretninger formentlig gået tabt under destrueringen af disse optagelser. at beslutningen har skadet amerikanske interesser betragteligt. beslutter. så den kunne puste til denne ild. herunder landets øverste håndhæver af loven. erfarne forhørsledere – trukket tilbage. moralske og politiske skader er dog langt de værste. som kunne have obstrueret lovforslaget. De juridiske. regeringen have sat i gang – oplysninger. som alle på nær to var af Abu Zubaydah. Præsidenten løj om det ved pressemøder.16 Senator Barack Obama sagde bare højt. og kampagnerne går rigtigt i gang. oplysningerne. som i høj grad kom frem på grund af interne stridigheder omkring dette program inden for det nationale sikkerhedsbureaukrati. som skulle oplyse befolkningen. En af senatorerne opsummerede den politiske linje i The Military Commissions Act med beundringsværdig ligefremhed: Snart går vi på efterårsferie. at det var ulovligt eller ej. om regeringens politik på afhøringsområdet. hvad samtlige kongresmedlemmer vidste: At trods alle grufulde redegørelser. afviste at gøre dette – en beslutning. lækkede billeder. da man besluttede at bruge de “forbedrede forhørsteknikker” på Abu Zubaydah. For eksempel blev FBI-agenterne – hvoraf mange af dem var dygtige. De mange oplysninger. hvilken nytte præsidentens godkendelse af de “forbedrede forhørsteknikker” har været til for USA – i forhold til efterretninger. der blev lækket til pressen af både tilhængere og modstandere af de “forbedrede forhørsteknikker”. Derudover medførte den bureaukratiske svækkelse. I begyndelsen af 2002 begyndte den amerikanske regering at torturere fanger. at nogle CIA-folk. at denne afstemning var særligt udtænkt og timet. De fleste topembedsmænd i den amerikanske regering. at de “pylrede om terroristerne”. både i rapporter til internationale institutioner og direkte til offentligheden. På nogle punkter er det meget håndgribeligt. som havde stemt på dem. hvor de frygtede at tabe terræn til præsidenten og hans republikanske allierede på baggrund af beskyldninger om. den nationale sikkerhed og splittelsen af al-Qaeda. som i høj grad hang sammen med det forestående midtvejsvalg. underminerede derefter det ellers dybt hemmelige program.

det er: En ubarmhjertig. Som senator Obama udtrykte det. som er kendt for at køre den hårde linje. under et besøg i Senatets efterretningskomité. var blevet vedtaget: “Politikken vandt i dag”. herunder landets øverste håndhæver af loven. tv-kommentatorerne pralede med den. 8. september blev fløjlshandskerne taget af. venner. og forhørsledere i Abu Graib brugte den i deres telegrammer. så ville de til enhver tid vælge Bauer. kom den tidligere leder af CIA’s Antiterror Center. september. vælger vi frivilligt at blive den karikatur. som mest af alt er et oprør på internationalt plan – det vil sige en politisk krig. at hvis de urolige amerikanere skulle vælge mellem Jack Bauertypen fra 24 timer – en moderne Dirty Harry og symbolet på en mand. hvor unge muslimers indstilling og loyalitet er det afgørende mål – har USA’s beslutning om at bruge tortur ført til et kæmpe. de tegnede af os. som svækker støtten fra USA’s sympatisører og overbeviser andre om. Kort efter angrebene den 11. samt amerikansk lovgivning. og rædselsvækkende vidneudsagn. De fleste politikere er stadig overbevist om. som blev godkendt af den amerikanske præsident og dagligt overvåget af topembedsmænd. skønt omfanget af dem er svære at måle præcist. at landet er præcis. Cofer Black. (“Fløjlshandskerne ryger. Col Boltz har gjort det klart. at disse individer skal knuses. Både USA’s omdømme og forestillingen om de “bløde” konstitutionelle og demokratiske idealer har lidt omfattende og varige skader. han havde stemt imod. I en krig. Idet vi vælger torturen til. med periodens vigtigste udtalelse: “Det eneste. efter at det lovforslag. at der er et ‘før 11. herunder Genève-konventionerne og FN’s Torturkonvention. med hensyn til disse fanger. som dets fjender påstår. der gør “hvad som helst” for at beskytte dem mod den tikkende bombe – og en svag demokrat. så trak man i den modsatte retning rent politisk. jeg vil sige. der “læser de anholdte terroristers rettigheder op for dem”. når det kom til terror i tiden efter 11. september 2001. var en klar overtrædelse af USA’s traktatmæssige forpligtelser. september’. Efter 11.”17) . imperialistisk stormagt. september’ og et ‘efter 11. 5. Journalisterne citerede den. er. som er fast besluttet på at undertrykke og misbruge muslimerne.” I dagene efter angrebene hørtes denne udtalelse overalt. selvforskyldt nederlag.78 Torturen.

som en giftig kendsgerning. må det betyde. manglende opmærksomhed – der. De havde meget egne øjne set fløjlshandskerne blive trukket på. at det var disse begrænsninger – og ikke. Således blev fløjlshandskerne taget af efter et ødelæggende angreb. der ikke blev givet videre. gennemførte og vedligeholdt fange. som ikke mindst var tillokkende for embedsmænd fra en regering. fordi der var efterretninger. og det fremtrædende medlem af komitéen senator Christopher Bond har meddelt. “hvordan vores fængslingspolitik og udførelsen af den. eller fordi topembedsmændene ikke så terroren som nogen stor trussel. og undersøge “hvorvidt CIA beskrev sit fange. hvor man blandt andet vil undersøge. Det er efter sigende usandsynligt. “hvordan CIA skabte.og forhørsprogram”. USA forvandlede sig fra at være et land. mens den burde have været på vagt. I mellemtiden har de demokratiske ledere i Kongressen. september argumenterede de stærkt for. der er blevet tortureret og derfor ikke kan stilles for en domstol. I februar anmodede formanden for Senatets juridiske udvalg Patrick Leahy om.og forhørsprogram omhyggeligt for andre dele af den amerikanske regering” – herunder især “Senatets efterretningskomité”. endelig sat seriøse undersøgelser i gang. Det måtte i hvert fald til en vis grad være. Det er ikke noget tilfælde. der kan undersøge. Formanden for Senatets efterretningskomité. Billedet rummer noget retfærdiggørende. at to af regeringens mest magtfulde mænd. og i ugerne efter 11. alvorligt har undergravet fundamentale amerikanske retsprincipper”. Og denne skæbnesvangre beslutning forsvinder ikke. hvad der er sket – “hvis vores moralske lederskab skal genoprettes. der blev fremskaffet ved hjælp af almindelige og forbedrede forhørsteknikker”. som unge besad vigtige poster i Nixons og Fords regeringer. foretage “en evaluering af de efterretninger. Beslutningen står foran os ligesom de groteske historier i Den Internationale Røde Kors Komités rapport. er vi nødt til at vedkende os. Når det kunne lade sig gøre at gennemføre terrorangrebet. Efter at Barack Obama blev indsat som præsident. at der vil blive foretaget en “gennemgang af CIA’s fange. til et land. Og alligevel udtrykker de noget meget mere komplekst. som var vidne til det værste terrorangreb i landets historie. der i hvert fald officielt fordømte tortur. hvilket de kun sjældent opnåede. Det gælder især den simulerede drukning. mod at de fortæller sandheden. som ifølge CIA’s tidligere direktør ikke har været brugt siden 2003. at man før terrorangrebene stadig havde dem på.Stemmer fra mørket Fløjlshandskerne blev taget af: Fire enkle ord. havde gjort landet sårbart over for angreb. fængslings.og Forsoningskommission”. mens de rent faktisk blev brugt mod fangerne.og forhørsprogrammet”. hvad der er blevet gjort i vores navn”. fordi man havde fløjlshandskerne på. Dick Cheney og Donald Rumsfeld. Han sigter ikke efter rets- . For hvis fløjlshandskerne kan tages af. der forurener vores politiske og moralske liv. der var uden fortilfælde. som han sagde – vil han også tilbyde de offentlige embedsmænd immunitet. Barack Obama udstedte på sin første arbejdsdag ordrer om at stoppe brugen af disse teknikker og satte en arbejdsgruppe til at studere regeringens politik på blandt andet udleverings-. også kaldet en “Sandheds. underforstået. hvor meget vi end ønsker det. at høringerne bliver offentlige.og forhørsområdet. kunne det ikke være.Lettre Internationale . senator Dianne Feinstein. har den foregående regerings “forbedrede forhørsteknikker” fået en fremtrædende plads i medierne. Eftersom senator Leahys kommission først og fremmest skal undersøge og offentliggøre. som har siddet på magten siden 2006. fra Guantánamo til Abu Ghraib. der anvendte tortur – anført af præsidenten og hans nærmeste rådgivere. fordi man ikke lagde mærke til advarslerne. lige så lidt som de fjorten “meget værdifulde fanger”. om end indirekte. fordi 1970’ernes reformer efter Watergate-skandalen – hvor Kongressen forsøgte at begrænse CIA’s muligheder for at iværksætte hemmelige processer med “dementi” og foretage nationale og internationale overvågninger – uretmæssigt havde begrænset præsidentens magt og dermed udsat landet for stor fare. at man opretter en “upartisk undersøgelseskommission”.

gjorde det til en vis grad muligt. som har erklæret. marts 2009 . Valget imellem de to tilgange er både kompliceret og pinefuldt. som begge entydigt har bekræftet. da han under sin høring. De anmoder indtrængende om. er stærke modstandere af forslaget om immunitet. når landet tager metoderne i brug igen. “Den beslutning krævede ikke meget hjernevirksomhed”. har Dick Cheney sagt om den simulerede drukning. Vi må altså leve med en frygtelig modsætning. Kun en troværdig undersøgelse af. at regeringen gav ordre til. men efter viden og afsløring: “Vi kan ikke vende bladet. som kommer til at vare ved. som indtil flere højtstående embedsmænd fra Bushregeringen er kommet med. at embedsmænd fra Bush-regeringen undersøges og retsforfølges. kan være med til at ændre den politiske holdning ved at erstatte offentlighedens forestilling om “den tikkende bombe” med en forståelse af. handlede embedsmændene med godkendelse fra den amerikanske regering og efter ordre fra den øverste politiske autoritet. Obamas regering allerede har truffet – for eksempel omkring statshemmeligheder – viser. har også sagt. Præsident Obama. Nu er Abu Zubaydah og hans medfanger trådt ud af mørket og har stillet sig op ved siden af den tidligere vicepræsident som hans sandhedsvidner. Hvis der er brug for retssager. 12. Men den politiske holdning. men selv nogle af de beslutninger. herunder den tidligere vicepræsident og den tidligere CIA-direktør. som blev fastlagt inden for regeringen og derefter i stigende grad bredte sig uden for den. sagde: “Simuleret drukning er tortur. at disse forbrydelser kunne fortsætte. Det var politiske beslutninger truffet af folkevalgte embedsmænd. som svar på et direkte spørgsmål.80 forfølgelse og retfærdighed. at han klart foretrækker at “se fremad” frem for at rippe op i fortiden. hvad man har gjort. før vi har læst. deres forgængere traf. hvor meget Obama og hans Justitsministerium ligger under for de beslutninger. og som ikke er mindre subtil end beretningerne i Den Internationale Røde Kors Komités rapport. og hvilke efterretninger man fik ud af det. nemlig USA’s folkevalgte præsident. at “ingen er hævet over loven. Så vidt vi ved. Holdningen er forståelig nok.” Udtalelsen er ikke til at misforstå – og det samme kan siges om de meget ligefremme udtalelser. hvad tortur er.” Mange embedsmænd fra de menneskerettighedsorganisationer. er der i høj grad også brug for oplysning. at fangerne skulle udsættes for simuleret drukning. Tænk på justitsminister Eric Holders kompromisløse svar. hvad der står på det. og hvad man vinder og taber. der førte til disse forbrydelser. og hvis der foreligger klare beviser på en forbrydelse … bør disse folk blive retsforfulgt”. som længe har kæmpet hårdt for at skabe opmærksomhed omkring sagen og få de skyldige dømt.

april 2002. og Amy Waldman: “Interrogations: Questioning Terror Suspects in a Dark and Surreal World”. og Jane Mayer: The Dark Side: The Inside Story of How the War on Terror Turned into a War on American Ideals (Doubleday. Georgetown University. Dispute Flared Over Tactics”. 2006). Interview with John Kiriakou. and Operational Considerations”. 190-192. Se også Suskinds The One Percent Doctrine: Deep Inside America’s Pursuit of Its Enemies Since 9/11 (Simon and Schuster. s. 2004).org. Citaterne fra denne tekst er for klarhedens skyld blevet tilpasset en smule. Se “President Discusses Creation of Military Commissions to Try Suspected Terrorists”. and the War on Terror (New York Review Books.Lettre Internationale . Se Mark Hosenball: “How Good Is Abu Zubaydah’s Information?”. Historical. september 2006. East Room. især s. 6. 2009 Marver Bernstein Lecture. september 2006. Abu Ghraib. december 2007. The New York Times. 15. 10. 16 17 . april 2008. “President Bush’s News Conference”. Don Van Natta Jr. National Security Archive Electronic Briefing Book No. november 2005. juni 2004. tilgængelig på cfr. from the Cold War to the War on Terror (Metropolitan. and Survival May Well Require Old Techniques That Seemed Out of the Question”. ABC News. Mange af dokumenterne i bogen blev lækket i tiden efter offentliggørelsen af fotografierne fra Abu Ghraib-fængslet og har været offentligt tilgængelige siden foråret eller sommeren 2004. Dispute Flared Over Tactics”. The New York Times.com. 5. Newsweek.go. tilsyneladende fra december 2007. i Mark Danner: Torture and Truth: America. ABC News. White House. september 2006. Se også Raymond Bonner. The Washington Post. 122. og Mayer: The Dark Side. McCoy: A Question of Torture: CIA Interrogation. Se Ron Suskind: “The Unofficial Story of the al-Qaeda 14”. 10. Se “Statement on Military Commission Legislation: Remarks by Senator Barack Obama”. begge arkiveret i “Prisoner Abuse: Patterns from the Past”. The New York Times. februar 2009. Kommentaren i den kantede parentes dukker op i Den Internationale Røde Kors Komités rapport. januar 2009. Time. november 2001. Rosenberg og Ariane de Vogue: “Sources: Top Bush Advisors Approved ‘Enhanced Interrogation’”. s. Se Torture and Truth. 9. Se også Richard Esposito og Brian Ross: “Coming in from the Cold: CIA Spy Calls Waterboarding Necessary But Torture”. The Washington Post. Se Jan Crawford Greenburg. Se Bob Woodward: “Detainee Tortured. Se Dana Priest: “CIA Holds Terror Suspects in Secret Prisons”. 9. 10. 4. 28. og Torture and Truth. 27. 99-101. The New York Review. april 2003. 2006). 167–174. s. 9. Læs mere om de “forbedrede forhørsteknikkers” historiske rødder i Alfred W.” Dette er en rå og udateret transskription af et videointerview af Brian Ross. 14. ABC News. Says US Official: Trial Overseer Cites ‘Abusive’ Methods Against 9/11 Suspect”. Se også min artikel “The Logic of Torture”. s. Policy. Se KUBARK Counterintelligence Interrogation—July 1963 og Human Resource Exploitation Training Manual—1983.Stemmer fra mørket 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen 1 2 3 Se “Restoring Trust in the Justice System: The Senate Judiciary Committee’s Agenda in the 111th Congress”. marts 2003. Newsweek Web Exclusive. Se Jonathan Alter: “Time to Think About Torture: It’s a New World. 24. Se Johnston: “At a Secret Interrogation. september 2006. 2008). 175-177. september 2006. 33. Se David Johnston: “At a Secret Interrogation. Howard L. 2. Se “Working Group Report on Detainee Interrogations in the Global War on Terrorism: Assessment of Legal. Fra “CIA—Abu Zubaydah. som kan findes på abcnews.

82 FREmTIdENs gEogRAFI / KonturErnE af Et nyt gloBalt Kort Er vEd at tEgnE sig / af frEdEriK tygstrup .

der understøtter bevægelsen. mellem vest og øst. hvor enhver form for politisk. engageret i gensidig. der befinder sig hinsides det westfalske landkort – en verden.Lettre Internationale Tiden mellem 2. anden og tredje verden adskilte forskellige politiske. efter trediveårskrigens lange. for alvor billedet af nationalstaternes Europa. ved hvis afslutning vi nu kan tage fat på at globalisere det westfalske verdensbillede: En verden af suveræne nationalstater med hver deres lokale. og med den også afmagten og modstanden. snart på et niveau over nationalstaternes verdenskort. udspiller sig i andre skalaer. udadvendt rivalisering. Ikke alene fordi de teknologier. der begyndte med den Westfalske fred i 1648. og bestandig på tværs af de traditionelle territoriale grænsedragninger. de små vakkelvorne statsdannelser og krigsherrernes vilkårlige hærgen. dels indadtil. som befandt sig på territoriet. information og mennesker bevæger sig stadig mere uhindret rundt om kloden.og informationsteknologier. magt og suverænitet modsvarer hinanden i perfekt symmetri. var en ny territorial opdeling og balance på plads. hvor krav og konflikter først og fremmest udspillede sig mellem staterne: En tvist kunne give anledning til en krig. Udøvelsen af magt var knyttet til territoriet. hvor territorium. med FN som mægler og fredsstifter. Berlinmuren var sindbilledet på den skarpt optrukne (og skarpt bevogtede) grænse mellem den første og den anden verden. frem for alt transport. Her dannedes. har vi at gøre med en globalisering. Magtbalancen mellem disse blokke var den afgørende geopolitiske faktor. Med dem fik vi et nyt politisk landkort bestående af velafgrænsede og homogene territorier. har udviklet sig voldsomt. måske endda. med veldefinerede former for suverænitet over territoriet og over de individer og grupper. og når krigen var udkæmpet. I det første tilfælde er den kolde krig en art parentes i historien. der kendetegnede epoken. teknologi. mellem Nato og Warszawa-pagten. udmattende og stadig mere retningsløse fjendtligheder. Første. og dels udadtil. Men hvilken historie? I et kort perspektiv er det afslutningen på den lille historie om kappestriden mellem den første og den anden verden. men også fordi strømmene kan fordele sig efter samme regler overalt. social og økonomisk intervention var dikteret af den kolde krigs prekære balanceakt. varer. hvor strømme af kapital. De gamle grænser mellem første. hvis målestok ikke længere er den territoriale nationalstat. og de dominerede tillige en stor del af forholdene i den tredje verden. anden og tredje verden – en simpel og effektiv politisk geografi. på en god dag. I det andet tilfælde. sTEdER og sTRømmE: FRA LANdkoRT TIL FLoWmAps / Dette sidste verdensbillede. Berlinmurens fald er afslutningen på en historie. Verdenskrig og Berlinmurens fald var kendetegnet ved et eminent overskueligt politisk landkort. Nationalstaterne bragte en ende på religionskrigene. de ideologiske og geopolitiske konfrontationer. Denne velordnede (og farlige) verden fremstod i mange henseender som fuldbyrdelsen af en lang proces. derimod. blev udspillet mellem de to. økonomi- . denne geografi i sin vorden. indre suverænitetsformer. snart på et niveau under. men hvor magten. Men i et længere perspektiv kan det også være afslutningen på den større historie om den moderne territoriale nationalstat som en måde at organisere den samfundsmæssige magt på. tilhører vor tids globaliserede verden med dens hidtil uhørte grad af mobilitet.

Menneskestrømme opfanges i flygtningelejre. tøjbutikken og arbejdslejren er langt fra hinanden.84 ske og sociale systemer for styringen af globale strømme. som der er nu. Flowmaps siger mere om verdens tilstand end de kort. det samme marked overalt. et lidt ophidsende og foruroligende sted for den rejsende at passere. afskåret fra andre. . statiske kort over afgrænsede territorier. når de globale strømme truer med at blive ustyrlige. såkaldte ‘kombattanter’ flyves rundt mellem fangelejre. Et gated community uden for São Paulo har mere kontakt med 5th Avenue i New York og City i London end med de nærliggende forstæder. i bogstavelig forstand: De befinder sig virkelig intet sted. São Paulos slum og det indhegnede rigmandskvarter er i en vis forstand tæt på hinanden. og de indhegnede øer bliver en art vrængende virkeliggjorte utopier. Efterhånden aflejrer der sig et nyt kort af bevægelser hen over det gamle. men derimod små øer i et globalt ingenmandsland. kort over strømme og relationer. er designet i Californien. der aftegnes. eller mod fremmede. Dette kort adskiller sig fra de traditionelle landkort på en anden måde end kortet over globale strømme. og på den anden side af grænsen var et andet rige. det handler om at indrette sig i de mest hensigtsmæssige strømme. Der har formentlig aldrig været så mange lejre i verden. et lille ingenmandsland mellem de to territoriers grænsepæle. Det traditionelle kort var målfast. øER og gRæNsER: FRA HjEmLANdE TIL INgENmANdsLANd / Samtidig bygger vi så nye grænser. gennemstrømmede overflade. arbejdslejren i det sydlige Kina er koblet op på det transnationale produktionsnetværk. som den betjener. De gamle kort viste rumlig kontinuitet: Det nationale territorium strakte sig fra metropolerne til yderområderne og ud til den klart markerede grænse. Steder. de befinder sig i. vævet i Sydøstasien og syet i Rumænien. Kortet over den nye verdens indhegnede lejre er grundlæggende diskontinuert. det kunne vise nærhed. som ikke har meget at gøre med de omgivelser. en ny homogenitet. der distribuerer alle strømmene efter den bedste lønsomhed. en række udstrøede indhegninger. Stedet er i tiltagende grad ligegyldigt. der sælges i Shanghai. Ingenmandslandet vokser. FREmTIdENs gEogRAFI / Fremtidens geografi tegner disse nye kort. lejre og grænser. koblet til visse strømme. eller mod information. manuel produktion ‘outsources’ til arbejdslejre. Her viser der sig konturerne af et tredje landkort. afstande og ruter gennem landskabet. Intensiteten af disse strømme tvinger os til at gennemføre et perspektivskift. men alligevel tæt sammenknyttede. rige mennesker finder sammen i gated communities med private vagtværn og adgangskontrol. Her er det ikke strømme. et system af små øer spredt ud over den glatte. hvor bevægelserne bliver vigtigere end de destinationer. og alligevel er afstanden umådelig. forskellige rumudsnit med hver deres veldefinerede funktioner. hvor vi bare ser grænser og lande i forskellige farver. Sportstøj. Måske var der. men det kunne sjældent ses på et kort. med stadig færre undtagelser. som er afskærmet mod kapital. lejrenes kort er udelukkende diagrammatisk. I denne geografi er nærhed og fjernhed blevet komplicerede og ofte paradoksale erfaringer. men ikke til de omkringliggende landområder. og så fremdeles. som de passerer undervejs. I dag gælder.

og underklasse er blevet globalt ensartede. Nu kræver det også pas at skifte fra en kanal til en anden – et password. den anden tiltagende håbløs. og en verden. vi orienterer os efter forskellige kort. I den westfalske verdensorden var passet et universelt dokument. to mEgEt forsKElligE vErsionEr af frEmtidEns gEografi. Det kan være. To vidt forskellige verdener. Fremtidens historie omfatter dem begge. og vi kan skifte fra en kanal til en anden. mens deres overlevelse balancerer på den fine overgang mellem næsten ingenting og slet ingenting. Over. er de ikke desto mindre gensidigt forbundne. der forbinder os med fjerne steder og skaber afstand til andre. des bedre trives man i den globaliserede verdens glatte og letflydende realitet. Nærhed og fjernhed er et spørgsmål om relationer. pludselig befinde os i et nyt sæt af relationer og betydninger. Men det er. der kan være ganske tæt på. Vi befinder os omsluttet af strømme. vindernes eller tabernes. men i tiltagende grad også om evnen til at koble sig op på forskellige translokale netværk. Jo bedre man er udstyret til at koble sig på de forskellige strømme. en autorisation. Strømmene skaber nye lejre. og som gav adgang til at passere visse grænser – i murens tidsalder typisk inden for hver af de tre verdener. en kode. når det kommer til stykket. mens de sidste ser grænserne lukke sig om dem. Og den bliver mindre. der vokser. afhængigt af hvilket perspektiv man anlægger. til at skifte mellem kanalerne. dEn andEn tiltagEndE håBløs. der skrumper. De første kan manøvrere i det store og glatte globale territorium. Turn on. En vErdEn dEr voKsEr.Fremtidens geografi to vidt forsKElligE vErdEnEr. Historisk går udviklingen fra lokale relationer til translokale relationer. hvilket territorium man hørte hjemme i. Så forskellige de to kort end er. En verden. den ene fuld af muligheder som aldrig før. og den nye geografi føjes der stadig nye relationer og relationstyper til. . dEn EnE fuld af mulighEdEr som aldrig før. den samme verden. vi lever i. tune in: Enten er man på. som viste. og lejrene intensiverer strømmene.Lettre Internationale . til at bruge vekselvirkningen mellem de forskellige aflukker. penge og mennesker. de kan zappe mellem kanalerne og surfe på strømmene af ting. og En vErdEn dEr sKrumpEr. fra en stedsbaseret rumerfaring til et netværksbaseret samtidigt nærvær. Bevægelsesfrihed handler ikke bare om passagen mellem territoriale enheder. To meget forskellige versioner af fremtidens geografi. eller også er man ikke.

fordi den er . gode skoler. skov. er batteriet af kornsiloer i nærheden af banegården. De er så almindelige i dette voldshærgede landskab. der kommer til Marijampolē på grund af fortiden. Vi taler imidlertid ikke om Marijampolē. hvor der udførtes massehenrettelser. Det mægtigste bygningsværk. skoler. Man kan mærke på byen ved Suspefloden. hvad man kunne kalde en provinsby. gamle skolebygninger og en betonklods fra halvfjerdserne. Der er dog næppe nogen. at den er centrum for hele regionen: Her er der klinikker. peger den dag i dag på jernbanens betydning. blev disse komplet udryddet. myndigheder. en stor boghandel. nogle aviser. advokater. synligt på lang afstand.86 EuRopAs comEBAck / Kontinentets centrum hedder Marijampolē / Af Karl Schlögel Næsten ingen kender Marijampolē. Steder som Marijampolē er der hundredvis. Omegnen er oversået med steder. Byen har cirka 50. Marijampolē er. dens historie begyndte egentlig i det øjeblik. som huser byens forvaltning. midt i et bakket. Der er også antydninger af. i september 1941. Straks i de første uger af den tyske besættelse.og sørigt landskab. vejen fra Sankt Petersborg til Warszawa var færdig i 1829. Banegården. at de knap nok er værd at tale om.000 jøder.000 indbyggere. tusindvis af i det østlige Europa. at Marijampolē engang var en af de litauiske jøders byer med en menighed på rundt regnet 3. Den ligger på den litauiske side af Suwalkei-området. Ellers er der en strålende hvid katedral. der er fra 1926 og opført i forsinket jugendstil. utallige foreninger.

med dem. hvori papirer kan verificeres. En kæmpemæssig parkeringsplads bliver omdrejnings. Skiltene Europas Centras viser vej. Hele Litauen virker ikke bare mobiliseret. fuld af biler. det nye Europas netværk knyttes til. Vesteuropa. Hvor der normalt ligger industriområder. Astrakhan. dET sToRE BILomsæTNINgssTEd / Byen huser det østlige Europas største bilbasar. Kunderne kommer fra hele Litauen. hvor grænsen mellem det tyske og det russiske rige gik. bilnumre udveksles. der transporterer biler i to etager. kopier fremstilles.og dönerboder.og tyngdepunkt for hele bylivet. Mellem 1000 og 1500 biler skifter ejer i løbet af halvanden dag. hvor Via Baltica og A 7 krydser hinanden. er . I Marijampolē mødes de trafikstrømme. Byen selv er fuld af biler af vestlig oprindelse. Alma Ata. og hvor man skulle skifte tog og sporvidde. Gennem Marijampolē løber den livsvigtige jernbanestrækning Kaliningrad-Moskva. Alt til bilen. Der er sjaslik. I et årti har hele Vesteuropa afleveret sine biler – brugte biler af alle årgange og klasser – i Marijampolē. på 25º 19’ længde og 54º 54’ bredde. Europas geografiske midtpunkt ligger ifølge litauiske patrioter og turismeeksperter lidt længere mod øst. inden lørdag middag er forretningerne afviklet. Marijampolē ligger næsten dér. Handelen florerer dag og nat under projektørmasterne. tilbehør erhverves. eller mod vest: til Posen. dæk. ved motorvejen fra Vilnius til Moletai. og uvægerligt kommer man til byen. Tidligere kom størstedelen af køberne fra den anden side af grænserne. Man kan endog se Marijampolē fra flyvemaskinen. Odessa. Man behøver bare at følge trafikstrømmene. Marijampolē er et af de knudepunkter. men som et sted i nutiden. Fra torsdag aften fyldes byen med købere og sælgere. karrosserier.Lettre Internationale et sted med fortid. Såvel til den polske grænse som til Kaliningrad-regionen er der ikke mere end en fyrre kilometer. Tallinn. indtil den på ny fyldes om torsdagen. og det nye kontinents knude bindes. Trailerne aflæsser biler af alle mærker og klasser. Europas virkelige centrum. Men Litauen selv er kun drejeskiven. hvor der allerede tidligere var et varmt punkt i europæisk samfærdsels historie: Ikke langt fra Eydtkuhnen/Wirballen. og hele det østlige Europa har forsynet sig med biler på denne basar. om end ikke i geografisk forstand. Arealet er omkranset af kiosker. der går fra Helsinki. lemonader og te. Byens virkelige centrum ligger altså udenfor. forsikringer afsluttes. Prag. som først og fremmest var automobilisering og i visse zoner stadig væk er det. På hverdage er det en holdeplads ikke langt fra banegården. alle mulige reparationsfirmaer. opkaldt efter grundlæggeren af det litauiske kommunistparti. fra Kaliningrad-regionen. Kaunas mod syd: til Warszawa. Gennem byens gader ruller trailerne. der er anlagt på bredsporede skinner. spoilere. anhængere. fra Hviderusland og frem for alt fra Rusland. En gigantisk parkeringsplads som til General Motors’ eller Fords produktion i Detroit. alt drejer sig om bilen: reservedele. Alt er i stadig kredsende bevægelse. alt ved hjælp af bilen. Kijev. bilforsikringer. Efter Litauens genvindelse af uafhængigheden har byen atter fået sit gamle navn. mens strækningen til Sestokai har europæiske normalspor. Det egentlige marked finder sted fredag. automobiludstyr. Når man fra vest flyver til Vilnius. hvor trådene løber sammen. Marijampolē er en slags europæisk midtpunkt. Lódz. udsætte sig for de uafbrudte lastbilkonvojers sug. ligger imidlertid i Marijampolē. Berlin. Minsk. Jordoverfladen brolagt eller belagt med biler. er der holdepladser og reparationsværksteder. Efter at de russiske toldafgifter er sat så meget i vejret. Sankt Petersborg. Marijampolē er kontinentets største bilbasar. at tolden når op på bilens købspris. Moskva. Riga. byen lever af bilen. Marijampolē er et centrum for den østeuropæiske modernisering. I Marijampolē løber samfærdselsårerne fra nord til syd og fra øst til vest sammen. men overmobiliseret. Den ligger dér. der mellem 1955 og 1990 hed Kapsukas. Ikke langt derfra ligger endog et museum for Europas centrum – Europas Parkas – med skulpturer og alskens installationer. der fører fra den baltiske kyst til Vilnius. Budapest. ser man i godt vejr en kæmpemæssig flade under sig. og pladsen er tom som før.

hvor arbejdsløsheden er stor. Marijampolēs privilegium – beliggenheden ved grænsen til eksklaven Kaliningrad og ved de strækninger. Folk holder dollarsedler op mod solen eller projektørlyset for at undersøge. Derfra automobiliseres Rusland. Der betales kontant. Mitsubishi og Daewoo frem til Ural. og en betragtelig del af de arbejdsdygtige mænd finder deres udkomme i bilbusiness og speditionsvæsen. Derfra siver strømmen af brugte biler mod landets indre. I Litauen. der kommer rejsende til fra Centralasien: fra Kasakhstan. I mange byer ser man vogne med rattet i højre side. hvor trådene løber sammen. bestiller enkelte stykker eller større partier. hvis den russiske toldpolitik ændrer sig igen. Man tager plads. rolig rutine. undersøger lakken og andet. Renault. er vognene godt en måned om at Europas virkelige centrum. Marijampolē er kontinentets største bilbasar. Sådan må det være gået til på hestemarkeder i sin tid: Et opløb af spændt interesse. Lada – i brand for at protestere mod importafgifterne på vogne fra Japan og Sydkorea. Når der afsendes en hel waggonladning. Fra Stillehavet trænger Honda. Biler inspiceres. Grupper af unge bilindkøbere er kommet til Vilnius og Kaunas med bil eller fly. Mercedes. BMW. og Ural er næsten en slags skillelinje også med hen- syn til forsyningen af biler. Kirgisistan. om alt er i orden. Køreturen i den nyerhvervede bil til Almaty varer derpå mellem fem og syv dage. Det vestlige Eurasien tilhører derimod VW.88 antallet af købere fra Rusland med ét slag gået tilbage. afprøver. og det nye kontinents knude bindes. Ford. Det kan blive anderledes. om de er ægte. I Vladivostok havde opbragte forhandlere og kunder stukket russiske biler – Shiguli. vidste alle besked. tager varen i øjesyn. Bilbasaren i Vladivostok er en pendant til bilbasaren i Marijampolē. . Da billederne fra Vladivostoks bilbasarer flimrede over fjernsynsskærmene. undertiden kører man i forrygende tempo. følger man med spænding de russiske import. den eurasiske magt. Turkmenistan. sagkundskab. ligger imidlertid i Marijampolē. Tilbagegangen af russiske kunder i Marijampolē opvejes i dag af de kunder. Så ville Marijampolē atter blive centrum for den om bilen kredsende østverden. med hylende motor og hvinende dæk en runde om pavillonerne midt på pladsen. der fører til Rusland og Hviderusland – lønner sig ikke længere.og tolddebatter. Moskvitj.

Lettre Internationale . Bremerhaven. Det bliver især tydeligt om natten. Marijampolē har atter givet det østlige Europa et par doser mobilitet. De er fremdriftens aktivister. lørdag middag er alle rejst bort igen. Marijampolē er det skæringspunkt. Rostock til Kaliningrad eller Klaipéda. de kender annoncesiderne i de hessiske eller brandenburgske lokalaviser. For dem er “grænseoverskridelse” ikke en intellektuel mode. men dagligt brød i overlevelseskampen. som er den etablerede kulturvirk- somheds yndling. hvor Europa vokser sammen på ny. hvor en vågen iagttager. når man formidler biler fra brugtvognsforhandlere fra Frankfurt-Niederrad. Disse bilforhandlere bringer erfaringer sammen. Det er mere end den månedlige pension til den tidligere militssoldat. helte og heltinder af slettens anstrengelser. Europa har ladet fremkomme efter 1989. fortolkere og malere. der ikke længere afbrydes. De plejer kontakter til de tyrkiske. De er ikke de repræsentanter for den kosmopolitiske kultur. Og dog har de handlende her ikke mindre med fremstillingen af Europa at gøre end de forfattere. De hører til det personale. får en anelse om omfanget og vægten af de kræfter. tusinder af litauere til Vesten for at overføre brugte biler. Imidlertid kan overføringsforretningen kun betale sig. albanske eller moldaviske mellemhandlere. De holder 17 timer i Kalvarija ved den litauisk-polske grænse og lige så længe i Swiecko – Frankfurt/Oder ved den polsk-tyske grænse. Bilen ernærer basaren. Strømmen af lastbiler flyder dag og nat uden ophør. men en vis flersprogethed hører til forudsætningerne for deres job. hvor verdener mødes. De kender fordele og ulemper ved transport ad søvejen: fra Antwerpen. og vejen helt og holdent tilhører lastbilerne. hvis man transporterer en hel trailerladning med seks-ti biler. strækningen Tallinn-Berlin eller Kaunas-Prag. Automobiliseringens helt store tid er dog forbi. Højkulturen vil ikke vide af den slags. Men de fleste af dem foretrækker eventyret på vejene for det at sidde hjemme og kukkelure. de må være opmærksomme på deres fartskrivere og er underkastet tidens diktatur. Dens funktion er formidling. kunne opleve sine mirakler. der er gået ind i bilbranchen og netop nu går rundt om en VW-Passat sammen med en kasakh. der får Europa til at genopstå som civilisatorisk sammenhæng. I begyndelsen og frem til midten af halvfemserne kørte hundreder. de har gennemrejst fra ende til anden.Europas comeback nå frem. Som enhver basar er den en verden for sig. Pr. landet og alle. Litauen for to år siden sendte til bogmessen i Frankfurt. De har alle deres revirer. som man gør. Den asfalterede flade tømmes. et sted. hvis han endelig tog emnet alvorligt. ja snavsethed. der har tilbagelagt. Natten til lørdag tømmes markedet. kunstnere. men som et landområde. Marijampolē er holdepunktet midt i en strøm. skal vi sige. der opstår. der er knyttet til den euro-asiatiske trafiks store arterier. De er ikke romantikere. NoRmALIsERINgENs VAgABoNdERENdE sTRømmE / Marijampolē er som en europæisk pumpe. Wuppertal eller Fürstenwalde/Spree til Sovjetsk/Tilsit. Her ser man loven om udbud og efterspørgsel i aktion. Kendskab til verden er en betingelse for deres arbejde. De er ikke sprogkunstnere og ikke lingvister. Den. til gengæld kender og forstår de verden. Her berører Via Balticas og den gamle-nye Silkevejs strømme hinanden. men de arbejder på noget. Byen lever af at udbytte differencen. Strømmen af lastbiler klemmer sig gennem smalle . der bærer det nye Europa. Siden finder de vej til den endelige forbruger via nye bilmarkeder. er specialister i tilvejebringelse af nærhed. Og den er kun ét af utallige holdepunkter på de mange strækninger. Den ernærer sig af grænsen og den spænding.eller målestation. byen. Fra den ene side af grænsen bringes noget over på den anden side. aktivister i tilvejebringelsen af normalitet. Langturschauffører arbejder på afkortningen af afstande. Disse handlende har ingen “civilisatorisk mission”. Den skammer sig over handelens trivialitet. De kender ikke kun Europa af omtale og som fællesskab af værdier og principper. hvor der er forskelle. når erhvervstrafikken eller den individuelle trafik hviler. Kaluga eller Dusjanbe. og da især handelen med brugtvogne. vogn tjener forretningsmanden henved 240 euro.

Her arbejder specialister i logistik. Grænser er uberegnelige. fordi det ikke i sit arbejde beskæftiger sig med litteratur. og dog er de det nye Europas pionerer: speditører. Konvojer holder i en længde af ti-tyve kilometer. På visse strækninger bevæger den sig ad motorveje og motorvejslignende veje – mellem Riga og Daugavpils/Dünaburg. for byggepladser. pas. bortførelser og overfald gjort lange strækninger usikre og farlige. år for år uhyre disciplineret fra den ene ende af Europa til den anden og tilbage igen. politistationer. Det drøftes knap nok. tankstationer. Kaunas. en korridor med alt. speditionsvæsen. især i Polen og Hviderusland. De har endnu ikke fået nogen af de mange priser for europæiskhed. Elk. Lastbilchaufførerne mellem Tallinn. . hvor man må regne med fartkameraer. Enhver hastighedsoverskridelse koster overordentlig mange penge. der gør et normalt liv muligt. de kurver og broer. hvor bevægelsen sagtner og går i stå: På de store byers omkørselsveje – Riga. næsten ubemærket. Lastbilchauffører interesserer sig næppe for seværdigheder. er heldigvis forbi. parkeringspladser. grillbarer. Klaipéda/ Memel og Kaunas eller Konin og Poznan. der vokser: lydløst. Posen og Berlin kender de byudkørsler. omlednin- ger og de sporriller. Sochaczew. På den måde opstår der en ny fortrolighed med et fremmed kontinent. hvor stratenrøvere hærgede på bestemte delstrækninger. rastepladser. når de har gjort deres arbejde.og toldkontrollerne angiver rytmen og kørselshastigheden: 75 kilometer i timen. Ivangorod/Narva ved den russisk-estiske. Chauffører forsvandt og er den dag i dag ikke dukket op igen. uspektakulært. som levebrødseuropæere og professionelle konferencedeltagere ikke giver sig af med. Denne bevægelse har skabt sig sine omgivelser. Komin passeres. Afviklingen af overgangene. Ventetider på op til tyve timer er ikke ualmindelige. De tider. men med løsningen af hverdagens opgaver og med de rutiner. hoteller. Wyszków. hvad dertil hører: holdepladser.90 korridorer. så kunne de fortælle om de vagabonderende strømme. hvis gader blev anlagt. og som der først vil blive talt om. marketing. Der er et Europa. Warszawa. snarere for kørebanernes tilstand og afstanden mellem allétræer. Lomza. Posen med deres delvis bizarre omledninger og vejføringer – men frem for alt ved grænsebyerne. og udsender advarsler eller afvarslinger over radioen. hvis energi det nye Europa næres af. Dag for dag ruller paraden af internationale speditioner gennem småbyerne. infrastruktur. De er normaliseringens kontrabandister. Eleja ved den lettisk-litauiske. det uophørligt ruller igennem: Byer som Suwalki. Dette Europa finder man ikke på kongresser. vejtilsynskontorer. moteller. uge for uge. En anden. de gør – således med installeringen af en røntgenkontrol i Kalvarija på den litauisk-polske grænse – enhver planlægning værdiløs. men på motorveje. barer. Dette Europa har næsten ingen stemme. uhyrerne har afsat i sommerens opblødte asfalt. visioner eller politiske projekter. da der endnu ikke fandtes lastbiler. fordi det drejer sig om selvfølgeligheder. ejendomshandel. Kalvarija ved den litauisk-polske. ved grænseovergange. Ainasi ved den estisk-lettiske. Swiecko-Frankfurt/Oder eller Sczeczin-Pomellen ved den polsk-tyske grænse er steder med trafikprop. har meget lidt resonans. Denne store folkevandring bevæger sig således dag for dag. Hviletider skal overholdes på minuttet. i tog. Lastbilernes tros har forandret de bebyggelser. Her hersker billboardenes grelle retorik. mere indbringende og for de kørende kostbar forretning har udviklet sig: radarkontrol og andre kontroller. Overalt er der nåleøjer. Når Litauens lunde og vange svinder bort i mørket. Augustów. Grajewo. Men de fleste strækninger fører gennem byer og små markedsflækker. fartskriverens speedometerviser giver nøjagtig oplysning. værksteder. Skulle det engang lykkes at bringe dem alle sammen. filialbestyrere i internationale foretagender. er korridoren fortsat badet i lys. gENFoRENINgENs Rum / Marijampolē ligger i det gamle Europas døde vinkel og er blevet et knudepunkt i det nye. I begyndelsen af halvfemserne havde bander med deres afpresning i form af beskyttelsespenge. professionelle grænseoverskridere. forhandlere.

papirsblomster.Europas comeback Marijampolē er et punkt på det landkort. om de store kontaktsaloner. som i årtier er faldet uden for den europæiske horisont og nu er vågnet til nyt liv. På Budapests kinesermarked hører man slovakisk. som så igen er centre for et net af basarer og messer. rumænsk. levebrødsukrainsk. De er langt mere end økonomiske foranstaltninger. men steder. der omfatter hele kontinentet. ukrainsk. man skal bare se sig om. men nu vækker opsigt som glitrende metropoler med en utrolig dynamik: Såsom Moskva. Disse markeder har et bagland med en radius på hundreder af kilometer. Krim vil formentlig også snart opdage sin fortryllelse og på ny blive indtegnet på drømmelandskabernes kort. penge.Lettre Internationale . intelligensen til at skabe profit af den mindste difference. Der er noget provisorisk ved alle den slags steder. Bag hvert marked står hundredtusinders overlevelsesvilje. Basarernes verden strækker sig fra Østersøen til Sortehavet. idéer og mennesker er kommet i gang igen. På disse markeder træder landet. hvor der ikke mere fandt store opmarcher sted. hvor Europa skaber sine forbindelser. denne verdenskommunismens engang så grå hovedstad. Bukarest og andre byer. der er faldet fra hinanden. ubeskyttet. man lærer. traditionsrige byer. hvor traktater forhandles og underskrives. vandret gennem byerne af boder og containere i Budapests Josefsstadt for at forstå noget af deres kraft. der nu er begyndt at lyse som Las Vegas – en boomtown. Det kan være byer. Det kan være gamle. sine steder også skyttegrave og borgerkrigsfronter. Den ligger i et Europa. egnede sig til det. og hvor betingelserne for hurtig pengegevinst var gode. smugling og kontrabande. som så længe var afspærret. Her kan man studere land og mennesker. så få komplikationer den nye sammenblanding hidtil har fremkaldt. som på vores mentale landkort altid har været indskrevet som herredømme. Der findes tilsvarende steder. om de rangerbanegårde og brohoveder. Gamle hovedstæder som Vilnius/Wilna. den største by på det europæiske kontinent. om øst-vesttrafikkens skydsstationer. Det er ikke de politiske afgørelsessteder. kroatisk. Sådan er det også i Beograd. der tidligere byggede på plan og bureaukrati. Her læres og øves der sprog.og magtbyer. hvor Den Store Grænse er forsvundet – og i hvis sted er trådt mange små grænser. uindskrænket ved fremskaffelsen af selv den mest eksotiske genstand. Sådanne steder er opstået i hulrum. men det er klart. slovensk. ved Chmelnizki eller i Czernowitz. Det kan også være steder. badekar. Her er der imidlertid mere tale om de steder. normalisering. mange af dem taler det knappe levebrødsungarsk. åbent. hviler nu på skuldrene af hundredtusinder. eller på det i Warszawa-Praga. Bag dem ligger der en vidtrækkende og udspekuleret logistik – containere ruller på skinner fra Shanghai helt ind i Budapests indre by. der nu tegnes på ny. Det østlige Europa. der af en eller anden grund stiller sig til rådighed: som rum for genoptagelse af forbindelser. kinesiske tæpper. fra det gamle imperiums vestgrænse til Stillehavet og den kinesiske grænse. at de har varige . Her er alt: møbler. som ellers ville falde fra hinanden. når man vil gøre forretninger. bryllupstøj. som har sat sig i bevægelse for at drive handel – ikke af eventyrlyst. Man må have strejfet gennem basarerne “Syvende Kilometer” ved Odessa. som den gamle magt har efterladt sig. falsk georgisk vin. men for at overleve. værktøj. polsk. hele boligindretninger. Store steder. På Moskvas store stadioner i Lushniki eller Dynamo. sportsarenaer holdt udkig efter nye. Samfundsdannelsen. Basarerne forbinder det eurasiske kontinent. betalingsdygtige kunder. synes på næsten skræmmende vis at være uden grænser. hightech og kopier af vestlige luksusmærker. genforening. hvori europæere afprøver deres gamle-nye naboskab. et sandt Babylon. om karavanseraierne i Europa efter omvæltningen. bøger. traditionelle kulturelle centre er pludselig begyndt at stråle igen og er ligesom Kraków eller Prag på ny blevet magneter for den internationale turisme. i forbindelse med sig selv. som i årtier har ført en stilfærdig tilværelse i skyggen eller i ly af grænsen og nu har åbnet sig – steder som Nida/Nidden på Det Kuriske Næs. opstod således de største markeder i Mellemog Østeuropa. Mange af kineserne og vietnameserne har ungarske ansatte. Forbavsende. hvor cirkulationen af varer.

hvor man foruden portugisere og irere også hører polakker og tjekker. og mange af de succesrige foretagender i tiden efter omvæltningen beror på en sådan tidlig. tilrettelægge hvor hurtigt Europa kan gennemkrydses – Kaunas-London. Ikke uden forundring iagttager man på Kijevs boulevarder. Leipzig og München. intet fin de siècle – rigtignok heller ingen total krig og ingen generalmobilisering og ingen deportationer. fra Novorossijsk. Man har svært ved at tro. Enhver kan uden videre foretage sine egne studier: I slovakiske eller tjekkiske byer. hvis enhed i høj grad skyldtes det jernbanenet. Af realsocia- lismens smuldrende rige opstod der en ny geografi: nye afstande. synes polakkerne at have spillet pionerrollen.92 virkninger. og som har mere end bødet på stagnationen i det nationale og internationale banesystem. Danzig og Malmö er erhvervs. begynder en nydannelse af blandede samfund. fra Odessa og Kijev til Istanbul. at blade i Eurolines’ køreplaner.og businessturismen i de sene firsere og halvfemsere venter endnu på sine analytikere. oprindelig akkumulering af kapital.og weekendtrafik blevet rutine. på hotellerne. Et busselskab som Eurolines. på byggepladserne i Berlin. men ved databanernes ydeevne i de såkaldte metropolitan corridors. hvordan der her opstår en flersproget by. Berlin-Bukarest. Øjenvidner er der nok af. skaber sig sin offentlighed med egne restauranter. at Berlin og Vestpolen for længst er henvist til hinanden. Ingen undrer sig over det i dag. i Nordkorea og Mongoliet. det kraftigste og vigtigste bidrag til kontinentets genforening – i hvert fald ikke mindre betydningsfuldt end det officiøse Europas proklamationer og festtaler. Samara. Det er en fryd. Astrakhan – kan man køre direkte til de fleste store tyske byer.og centripetalkræfterne og af Europas kohæsion efter Murens fald. Man bliver boende. De var på færde i Det Fjerne Østen. Riga og Stockholm. forekommer mig at være det mest spontane. Samfærdsel er ikke den ubetydeligste form for menneskelig samfundsdannelse. nye naboskaber. tjelnokiernes. der ufortrødent har været i gang i over et årti. radiosendere. fra Moskva til Singapore. århundrede ikke defineres ved antallet af kilometer jernbanestrækning. Alexandria og Athen. I togene Berlin-Posen eller Stettin-Berlin forstår man. Denne bevægelse begyndte længe før omvæltningen. Beirut. Sotji og Batumi til Trabzon. som i det 20. Shopping. Det er en skam. På dette kort ville der være nogle foretrukne ruter: Fra Moskva til Delhi. som vores civilisation er lige så afhængig af som af gode bøger eller film. I flyet fra Zürich til Bukarest møder man arbejdere og piger på hjemrejse til Moldavien eller Bukovina. moldavere og ukrainere arbejder. Hundredtusinder var undervejs: Fra Riga og Tallinn til Istanbul. Vi ved. og det betyder. hvor de med deres nytjente guld begynder at bygge huse – ganske som de italienske gæstearbejdere i Tyskland gjorde for to-tre årtier siden. fra Kijev til De Forenede Emirater. Minsk-Amsterdam. der forbinder alle byer på kontinentet med hinanden. at en bus regelmæssigt kører til Erfurt. pensionaterne og restauranterne på De Ægæiske Øer. Og dog er de traditionelle samfærdselsvejes kommen i gang en indikator for Europas comeback. At studere de nye veje og net vil sige at danne sig et billede af centrifugal. Uden jernbane ingen europæisk kultur. Flere år før Murens fald grundlagde de en koloni i Istanbul. skytlernes veje. på hvis byggepladser der arbejder ukrainere og russere. havde fortjent en sådan pris. ethnic business danner netværker. mens enhver grænseoverskridelse jo for lidt over et årti siden var afskåret. fra Jekaterinburg til Tientsin. . også hvad det angår. fra Tasjkent og Dusjanbe til Tel Aviv. Fra næsten alle byer ved Volga – Saratov. der ikke er nogen Europapriser for visse uspektakulære præstationer. aviser og eget bryllupsmarked. det Europa. at der i et Europa. at der hver uge kører to busser fra hovedbanegården i Kaliningrad/Königsberg til Bremerhaven. nye distancer. Myrehandlernes. århundrede hengav sig til vildfarelsen om det etnisk homogeniserede samfund. hvor russere. Lódz-Paris. det mistede i 1914 og de følgende år. Disse communities beløber sig til titusinder. Også i det små knyttes det iturevne net på ny. På færgerne mellem Tallinn og Helsinki. at hastighed i det 21.

med Europabilledets stereotyper. forhandlere. tolerance og så videre og så videre – får man næsten et problem med at stedfæste. det er på tide at holde inde. der er blevet gammel. Europa er Europa-universitetet Viadrina i Frankfurt/Oder. især det østlige. Europa er. men navnet på en virkelig by. snarere samtaler med mindste fællesnævner end udfoldelse af forvirrende mange historier. ejendomshandel. men dog større og vægtigere. som de første entusiaster kunne have ønsket sig. Interessen for dette Europa uden grænser er måske ikke helt så stor.Lettre Internationale . men på motorveje. EN ANdEN EuRopALITTERATuR / Mange vil spørge sig selv. er det ikke noget tab. Europa er stolt af og kan bryste sig af. hvor henved en tredjedel af studenterne kommer fra udlandet. infrastruktur. marketing. Man får noget at se. som har at gøre med udmattelsen i en diskurs. som går længere tilbage end 1945 eller 1938 eller 1914. selv om meget af det relativeres. Det drejer sig ikke om Europatræthed. samle billeder.Europas comeback Dette Europa finder man ikke på kongresser. Vesteuropa har udtømt sine kræfter. De er normaliseringens kontrabandister. og vi udnytter tiden til at tage ud at se os om. hvorfor der her tales så meget om lastbiler og ikke om humanisme. hvor Skoda/ Volkswagen produceres. ved grænseovergange. lige at se sig om en gang. når man har set sig lidt om i verden. Europa er Pilsen. fordi de er selvbekræftelser i stedet for en fortællende udveksling af erfaringer. at en ældet diskurs er udmattet. filialbestyrere i internationale foretagender. reformation. professionelle grænseoverskridere. og dog er de det nye Europas pionerer: speditører. Der er gode grunde til at insistere på den europæiske kulturs særpræg og fortryllelse. vi kun kendte fra gamle gulnede fotografier. liberalt demokrati – kort sagt: Alt det. De har endnu ikke fået nogen af de mange priser for europæiskhed. europæisk oplysning. Når man hører. træde ind i en proces med oprindelig akkumulering af erfaring. at der endnu findes landskaber. speditionsvæsen. tanke op. som ingen erfaren professor besad i min generation. Mange Europadiskurser er overflødige. Europa er. hvor velhavende pensionister fra Østrig eller Nederlandene nyder kurbadet. Dens emner er velkendte: Europa som drøm eller mareridt? Hvor går Europas grænser? Hvad udgør Europa som kulturelt område? Hvis denne diskurs hviler sig lidt. Der er gode grunde til et moratorium i en bestemt Europadiskurs. som måler interessen for Europa på opmærksomheden på indtrædelsesdatoer. hvor og i hvis navn det 20. Men man kan konstatere. man ikke var belavet på: At der findes byer af en ligefrem usandsynlig skønhed. når studenter uden videre bryder op og tager til Lemberg/Lvov eller Lódz. i tog. når tyskere på civiltjeneste i Sankt Petersborg eller Kasan tager sig af gamle mennesker og kommer tilbage med sprogkundskaber og viden om et land. end de mennesker tror. århundredes civilisationsbrud da er foregået. borgerlighed. skepsis. at der er en europæisk enhed. der ikke kan sættes på en nævner. At Czernowitz ikke bare er et navn i litteraturhistorien. pluralitet. hvad der skal udgøre Europas væsen – selvrefleksion. Europa er Hotel Gellért. med Europas mangel på erfaring og dets begrebsfiksering. Her arbejder specialister i logistik. Der er en vis træthed. Europa . Man bliver belønnet.

når folk på stranden i Varna eller Jalta blander sig ligesom på stranden i Benidorm.94 er. bilatlas hører til denne nye Europalitteratur. Gdansk. de behøver for at finde vej i det nye Europa. Europa er hjælpeløsheden over for hverdagens store problemer: arbejdsløshed. Rejseførere. hvordan engang provinsialiserede europæiske byer åbner sig mod verden. Og det skønt den har store oplag. Europa opmåles på ny. baner veje: til buslinjer. Prague Post. Tallinn. Klaipéda. når der produceres rum af fælles erfaring. ja uerstattelig. Kassandra har aldrig været en god diagnostiker. kan findes og befinder sig. men deres primære styrke er informationerne om dagen i dag. Wroclaw. Transsylvanien. Sarajevo. De tjener livets organisering. “Hvad er klokken?” – Cik ir pulkstenis? “Hvad koster det?” – Cik tas maksa? Europa lærer mindsteordforrådet: gade – ulica. markedsplads – rynek. som det sidste århundredes akademiske transformationsforskningsindustri knap har taget notits af. babysittere. banken. Petersburg Times. Men desillusionering er samtidig tilvækst af erkendelse. Riga. der svarer til overgangstidens tempo. øjenlæger eller apoteker. hvem hvem er. Plads – plac. Warszawa. flylinjer. sprogundervisning. når euroen findes. Krakau. som Ernst Bloch har kaldt “det levede øjebliks mørke”. Millioner har set sig om i de sidste år og årtier. Absolut nødvendigt vokabularium: Gdzie sa toalety – Where are the toilets? Czy mowi pan/ pani po angielska? – Do you speak English? I en hvilken som helst udgave af The City in your pocket kan man studere denne form for udbredelse af grundviden: Det nødvendigste . har hun ikke meget at sige. men ikke anmeldt. Der findes en ny Europalitteratur. I vigtige byer er der engelsksprogede aviser: Moscow Times. De skal indeholde alt: fitnesscenteret. men gør byerne tilgængelige. De skaber forbindelser. hvor man kan finde asiatiske krydderier. St. The City in your pocket foreligger indtil videre for: Bukarest. man nu anser for seværdigt. ugedage på det pågældende lands sprog: “Hvordan går det?”. I nutidens virvar og uoverskueligheder. Europa tager sprogundervisning. Den bliver ivrigt købt og læst. Vilnius. Helsinki. Den dukker ikke op på kultursider og i lister over ugens bedste bøger. Ikke omstændelig. Prag. De er indikatorer af normalisering. hvis man kun ser på bogmessernes besøgstal. Det er tidsskrifter eller booklets som The City in your pocket eller Who is where in Warsaw. der optræder i lærebøgerne. Kaliningrad. Det er overgangens protokoller. Mange af dem findes online. Beograd. Alt interesserer: historie. en sikkerhedsservice. Krakow. geografi. transformationsperiodens events. ikke dannelsestynget. udbredelsen af litteratur. I en slags lynkursus undervises der i udtale. De røber ingen hemmeligheder. efter at de har fået nyt navn. på solgte oplag. “Jeg hedder” – på lettisk: Mani sauc. Der er flere holdepunkter for Europe in the Making. Europa er. hvad gader hedder. Af hver udgave kan man aflæse udviklingens fremgang: På antallet af nyåbnede restauranter eller nye flyforbindelser. en form for selvoplysning. Budapest. Bratislava. knap. en pc-reparation. Chisinau. Det opdager man ikke. Poznan. Deutsche Moskauer Zeitung og andre. Sarajevo og Groznyj. Europa er. Minsk. Europa er ganske vist også den feje og hjælpeløse lukken øjnene for Vukovar. og når generationer begynder at forstå hinanden i begreber og på et sprog uden oversættelsesproblemer. Af dem fremgår det. men hurtig. Pärnu. Interessen for Europa er afgjort stærkere i Øst end i Vest. Det umiddelbare selvsyn var vigtigere end al læsning: At tage Europa i øjesyn. tal. Kaunas. tidsånd. gennemsigtige: Man får at vide. avenue – alleja. hvor det. Det drejer sig ikke så meget om bøger som om brochurer med en forfaldsdato. Også her drejede det sig mindre om seværdigheder end om at erfare en levevis: Denne erfaring får tillige skæl til at falde fra øjnene. landkort. En ny genre opstår. Riga. Med hensyn til de dagligdags former for tilegnelse af viden om Europa er der i det sidste årti sket en eksplosion. luftfartslinjernes kontorer. juletræer. Der Neue Pester Lloyd. Lithuania Weekly. Zagreb. færgeforbindelser. end profeterne vil indrømme. er nyttig. Også tyske blade tilbydes: Prager Zeitung. De bibringer folk den minimalviden. Det nye Europa vil vide. næsten asketisk. afindustrialisering. Tirana. De tilbyder grundinformationer om historien. Realeuropa er større end det Europa.

Den globaliserede bevægelses standarder er oprettet. Casino Bucharest. Restaurantførerne fortæller om gastronomiens internationaliseringsgrad. sætter sig selv i scene på ny: I Vilnius er der en avis.” – As prekiauju automobiliais. i Crown Plaza Bucharest. pletfri rengørere. kinesiske. German. Benetton. It could be a nightmare. man skal kende tidsudtryk.Europas comeback om geografi og klima.” Hefterne indeholder glossarer. French. trafikovervågning. cd-forhandlere. om “sigøjnerspørgsmålet” i Rumænien. apotekssituationen. Blue Moon. skønhedsklinikker eller sportsklubber. “Hunden bider”. Brazilian. Wilanowpalads. Der er sektioner som Essential Bukarest. russiske. Morgan.” – Nurodykite savvo slapta numeri. “Græsset må ikke betrædes. Lazienki – inklusive execution sites.” Man har brug for talord. russisk. Bogen og lydmedierne skal ledsage dig på Europas veje for at hjælpe dig med forståelsen undervejs. Spanish. Det drejer sig om det vigtigste: “Send venligst en vagtlæge. Café Einstein. om land og mennesker. Der findes også polske ølsorter: Lech.og korttelefoner hører til standardudstyret. Steilman. Romanian. om hyppigheden af jordskælv. at den postkommunistiske by atter er på vej til at blive Østens Paris: Etablissementerne hedder Opium Studio. parfumerier. “Serviceområde”. som der er over 300 af i Warszawa. Serbien og Rumænien går det hurtigt. jeg er blevet overfaldet.” “Indtast venligst Deres personlige identifikationsnummer (PIN). Dada. souvenirbutikker. japanske. – Je vends des voitures. i Bucharest Marriott Grand Hotel. kunst- gallerier. mens det om den ukrainske og moldaviske grænse hedder: “Queues can be astronomical and border officials tend to be crooked (more on their side). Indian. International. litauiske. Verdenskrigs tilintetgørelsesorgier. Palace Casino. Seafood. mobil.” “Jeg er i fare. lokale myter som grev Dracula. hvilke byer der er farlige – i Warszawa var der fra januar til december 1999 rundt regnet 80 mord. Et rengøringsfirma har det smukke navn “Immaculate Cleaners”: ulastelige. Der er alt: American Food. Turkish. La Vie en Rose. Italian.” “Nymalet”. litauisk. Man får noget at vide om trafikal adfærd – biler venter ikke ved fodgængerovergange – og situationen ved grænserne: Mellem Ungarn. “Der er en times ventetid ved grænsen. georgiske. på engelsk. oplysninger om levnedsmiddelpriser. “Hvor ligger den litauiske ambassade?” – Kur yra Lietvuvos ambasada? “Jeg er bilforhandler. europæisk toldvæsen. og internetopkobling. Belgian.” – Prie pasieenio perejos reikia valanda . Japanese. som du længe har ventet på. Jerusalem of Lithuania. Man finder overlevelsesvigtige angivelser af.Lettre Internationale . I forordet til denne firsprogede håndbog læser vi:”Kære langturschauffør. sundhed. Vietnamese Catering Services. Zywiec. Essential Warsaw – historisk bykerne. Moroccan. Cartier. jiddish.” I overensstemmelse hermed handler den om områderne transport. Mediterranean. hvad enten de henviser til antikviteter. Julefestligheder er der i Athenee Palace Hilton. Stefanel. kongeslot. “Goddag”. som gik til grunde i 2. – I’m a car trader. talrige lokale fjernsynsprogrammer. Vogue. Casino Paris. Chinese. kunne læse trafiktavler og betegnelser. kulturpalads. “Godmorgen”. udkommet på Alytus 2001. teknik. Cotton Club.” “Jeg bliver forfulgt. når Rent-A-Car eller Hertz er til stede. Man bliver advaret mod lommetyve på Gara de Nord i Bukarest. jødiske køkken. “Omkørsel”. Om natten lyser den anden globaliserings designermærker med deres nye logoer: Lagerfeld. Mexican. juvelerbutikker. den forskellige strømspænding. græske. vi giver dig hermed den chaufførhåndbog og de dertil hørende lydmedier i hænde.og modejournaler. Luksus. det britiske. I sektionen Bucharest by Night får man at vide. “Jeg har høfeber.” “Jeg har et kreditkort. Okocim. VokABuLARIum FoR ET NyT sAmFæRdsELsRum / Overalt er der fine eksempler på den nye vilje til at vende sig ud mod verden og lære sprog: I universitetsboghandelen i Vilnius støder man på titlen International fragtbefordring – Chaufførhåndbog. 5 760 overfald og 32 979 tyverier (deraf 13 923 biltyverier). Lebanese. om de aktuelle nationale højtidsdage – også de har jo helt igennem ændret sig. Bar Food. Mango. Vienna Café. om røgfri zoner i Riga. De gamle byer med flere folkeslag. når man kan modtage CNN på hotellerne.

som endnu ved begyndelsen af forrige århundrede var en sjælden luksus. hvis middel er takometeret: “Vi undersøger takometerskiven. “Før viderekørsel skal lasten sikres. tremmekasser. krydsfinér. men også flyselskabernes timetables. – La section d’autoroute est fermée. ståltønder. dåser. Det drejer sig om tidens regime. fastspændingspunkt. trafik og køretøj..eller endog mangetydigt.” “Fremlægge”/ “Forevise”/ “Anmeldelser”/ “Deklarere”. Også dette er i mange henseender kun en tilbagevenden til en kompleksitet. som tjener begge erfaringer. containere. af vigtighed: “Grænseovergangssted”.” – Jus turite moketi bauda.” “Motorskade på motorvejen” – Gedimas Greitkelyje – Breakdown on the Motorway – En panne sur l´autoroute. Der gennemspilles dialoger som: A: “Jeg har en sending fra Kiel til Paris. før De har hvilet Dem. reglerne. – I am lost. . værdifuldt gods. Sprog handler det også om i en anden forstand. Da finder man: møbler. tromler. gaffeltrucks.96 laukti. er vokabulariet for oprettelsen af et fælles samfærdselsrum. kommando. bølgepap.” “De har ikke overholdt de foreskrevne kørepauser. beskadiget. tekstiler. Helsinki og Tallinn. gummiartikler. wire. jernbaner. let fordærvelige varer. London-Heathrow og Boston. billigfly er de linjer. indrejsevisum. dyrlægeattest. af fælles og så vidt muligt konfliktfrie samfærdselsformer. sproget for et kontinent med dobbelt eller mangfoldig erfaring.” “Deres vare er beslaglagt. hvad der har med pas og toldkontrol at gøre. “Jeg ville ikke smugle. Den. men jeg skal bruge nogle oplysninger. Udviskningens.” – Kelias uzdarytas. skumplastelementer. nu også mellem Chisinau og Zürich.. drikkevarer. udrejsevisum. I have lost my way.” “Der mangler nogle skiver. der vil vide.” “De ville smugle. dieselmotorer. De vagabonderende strømme af lastbiler. “Vejen er spærret. er nu bare en smuttur. papæsker. Er det: farligt gods. hvor meget europæerne endnu har at lære – fagsprogligt såvel som almensprogligt – for at finde hinanden på kontinentet. som i Europa før det 20.” “Takometerets struktur er lovstridigt/utilladeligt ændret. gennemblødt. Det er ikke kun et problem i Bruxelles og Strasbourg og et problem med de enormt stigende budgetter til oversættelser og tolke. motorkøretøjsdokumenter. oscillationens sprog. baller. computere. må ikke kun tage køreplanerne til efterretning. “Hvilke papirer skal jeg forevise?” “Fremlæg venligst: pas. sække. hvordan det står til med verden. kemikalier. om disciplinering på samfærdselsvejene. – Vous aurez une heure de queue à la frontière. tremmeskillerum.” Kontrollens sprog: “Vi udfører en ballonprøve på Dem. hamp . indpakningspapir. men et hverdagsproblem. bristet. Emballagens verden udfoldes i alle detaljer: kasser. net.” “Vi tillader Dem ikke at køre. fragtbrev. reservedele. Min lastbil har indregistreringsnummer DAC 456. hjemstedsattest. kæde. indregistreringspapirer. Mængder af mennesker pendler: mellem Bielefeld og Köln. ekstra bredt gods. “Jeg er faret vild.” – As pasiklydau.” – As nenorejau jvesti kontrabbandos. Ordforrådet for styring og orientering.” Vigtige er alle aspekter af lastsikringen med sele. tørv.” For professionelle grænseoverskridere er alt. snaps. – You have to wait at the border for an hour. eller også bliver det slet ikke. elektromotorer. presenning. folier. trykket ind. Rejsen til Mallorca. Karachi og Dubai.” – Jus noreijote ivezti kontrabanda.” “Hvad har De i Deres rejsetaske?” “Hvor megen udenlandsk valuta har De på Dem?” “Luk venligst handskerummet op. “De skal betale en bøde.” “Styretøjet fungerer ikke. – Je me suis perdu. Europa bliver flersproget. som er semantisk dobbelt. tolderklæring. automatiske døre. Det viser sig ved. århundredes store katastrofer ligefrem var en selvfølgelighed – hos borgerne i Czernowitz såvel som indbyggerne i Wilna/Wilno/Wilne/Vilnius eller torvekonerne i det galiciske Lemberg/Lvov.” – As pamirsau deklarruoti. tønder. Kan De påtage Dem opgaven?” B: “Gerne. – The road is closed. huder. en meget tung forsendelse?” “Jeg er fragtmand Morkus. leveringsseddel. industrianlæg.” “Emballagen er revnet. Riga og Berlin. reb. Man får noget at vide om den øst-vestlige vareverdens specifikke sammensætning. billigbusser. kaviar. “De må ikke passere grænsen.” “De har undladt at gøre notater på skiverne. “Jeg glemte at deklarere det.

hvad der allerede er i gang i Europa. Europas fortryllelse kan man kun tale om. Vi bør dog ikke geråde i panik. Eufemismen i en retorik. men det er ikke dem. Pafos. er de ikke Europas skabere. Las Palmas. Iraklio. omkring Ægæerhavet eller omkring Herkules’ Søjler. Kaosmodstand. Tenerife. når nogle Europatopmøder ender i fiasko. Karlshamn. Vasternik. der bliver hægtet af. der taler om “to hastigheder”. Stambul. Ventspils. hvis man har begivet sig på vej for at udforske den. De taler om et Europa i forskellige hastigheder. som trods al svaghed er smukt og storslået. Arbejdet udføres under alle omstændigheder og fortsætter. plasticpenge. Hvad der vil komme til at foregå i brudfladerne. fra Swiebodzin til Frankfurt/Oder. heller ikke ved sine grænser i det nære europæiske Østen. omkring Sortehavet. Vi kan derfor være optimistiske. Uanset hvor stor vores beundring for skaberkraften hos mændene og kvinderne på den europæiske scene måtte være.Europas comeback langs hvilke Europa danner samfund og konfigurerer sig på ny. der angiver tempoet. der er i gang. om Europas forening kommer fremad.Lettre Internationale . Fæstning Europa holder ikke stand. i værste fald forstyrre det. færgeforbindelser fra Riga til Laipaja. Beirut. Malaga. Alexandria. Sarema. fax og mobiltelefon på den ene side og på den anden side stilstanden og tilbagefaldet i de udstrakte zoner. Piræus. Rostock. Larnaka. oprustede med infrarøde kameraer og sensorer. Nye rum opstår – omkring Østersøen. charterflyvninger til Funchal. som sigtede til de gamle kulturer og ikke nutidens gnidningsvarme. Det er ikke for at ringeagte Bruxelles og dets idealisme og heroisme: Det betyder bare at indse det sande styrkeforhold. men de levende kræfters konstitution. Faro. men mellem globaliseringens korridorer og de provinser. I konferencesalenes fantasi bilder politikerne sig ind at være herrer over fremgangsmåden ved “den europæiske forening”. fra Ceuta og Tanger til Cadiz og Alicante. Verona. ved ikke. Oversat af Karsten Sand Iversen . der afgør. hvor Europa går over i Afrika. internet. Flygtningenes og migranternes sivebevægelser fra Tunis og Benghazi til Sicilien. der ikke kan følge med. ikke mellem Øst og Vest. En ny deling går gennem Europa. Et fintmasket net er kastet over Europa: Skibsfartslinjer mellem Odessa. sindighed og en smule mere inspiration fra Europe in the Making. Kuressaare. Rent faktisk er der to forskellige hastigheder: Det rasende tempo i metropolitan corridors med CNN-tid. ved end ikke opfinderen af betegnelsen clash of civilizations. hvor andre er mere pessimistiske: Det er ikke vedtagelsen af en forfatning. de kan i bedste fald fremme det. krisefasthed.

98 mAIN TITLE / Subtitle Subtitle / Af / Købesex-industriens opblomstring er et biprodukt af Murens fald / Af Loretta Napoleoni I sENg mEd FjENdEN Intro text .

” – Udtalt af et medlem af den russiske statsduma.Lettre Internationale .Subject Lettre Internationale “Vi har med stor taknemmelighed været vidner til Berlinmurens fald. men da Muren faldt. . ramte den desværre kvinderne lige i hovedet.

når de bliver handlet. så de kunne købe det nødvendige ekstraudstyr til drømmen – made in the USA. og samtidig har politikerne været meget bevidste om deres magt. og i deres kollektive forestillingsverden kom USA til at fremstå som Det Forjættede Land. De. Vesteuropæerne strømmede ind i biograferne for at glemme de traumatiske minder om krigen. USA ønskede at skabe et varigt eksportmarked og indså. Da de vesteuropæiske lande igen var kommet på fode. hvorpå man kunne købe sådanne produkter. som legede med deres “husholdnings”-legetøj. De vesteuropæiske familier blev bombarderet med billeder af storsmilende. kan man sagtens argumentere for. Lige siden stenalderen har fremkomsten af nye afsætningsmuligheder udløst økonomiske fremskridt. der nyder størst gavn af disse handelstransaktioner. De private forbrugslån strøg straks op på skyhøje niveauer. Gennem tiderne har disse folk akkumuleret enorme formuer. I moderne tid fremstår Marshallplanen som et af de bedste eksempler på politikkens undertvingelse af økonomien med henblik på at omdefinere markedets spilleregler. Amerikansk fremstillede varer og forbrugsgoder måtte være en del af en eftertragtet livsstil. USA eksporterede ligefrem også en ny. I modsætning til den europæiske og den japanske havde den amerikanske økonomi og industri ikke lidt skade under krigen. . tv og vaskemaskine. og det sker kun. og man kunne forholdsvis let komme dertil med fly eller skib. nemlig på afbetaling. skabte grundlaget for USA’s økonomiske overherredømme. I kølvandet på krigen krydsede store handelsflåder Atlanten for at forsyne det krigshærgede Europa med råmaterialer og handelsvarer.100 Økonomi er den uoverskuelige videnskab om indbyrdes sammenhæng. Markedet er dens skjulte drivkraft. der skulle genrejse det Vesteuropa. De blev gjort til en slags uundværligt ekstraudstyr til det. da krigen sluttede. Selvom USA var giver og ikke modtager af hjælpen. det amerikanske hjælpeprogram. Alle ville have bil. som politikerne har værnet om med store hære – Rom knuste Kartago. Doris Day-kloner. Fra begge sider har man dannet alliancer med henblik på at regulere. Alle større civilisationer har været baseret på faste handelsstrukturer. USA var imidlertid ikke en drøm. Der er blevet ført endeløse krige for at vinde kontrol med afgørende markeder. men også en hel livsstil. det krævede at rydde og genopbygge de sønderbombede byer. at det krævede. Verdenskrig. Marshall-planens genrejsning af Vesteuropa udstyrede vesteuropæerne med de økonomiske midler til at erhverve en andel af drømmen. men derimod dem. Den vesteuropæiske genrejsning skabte nye afsætningsmuligheder for de amerikanske firmaer og etablerede et helt nyt marked. Ikke alene var denne idylliske verden virkelig. når de bliver delt med andre. opfindsom måde. der blev kendt som Den Amerikanske Drøm: Produkter. der kommercialiserer varerne. Ved at kickstarte efterkrigsøkonomien gav Planen forbrugerne penge på lommen. blonde amerikanske husmødre. som lå i ruiner efter 2. Varige forbrugsgoder som tv-apparater og støvsugere dukkede op i butiksvinduerne. som var udformet specifikt efter den amerikanske økonomis behov. hvor drømme går i opfyldelse. at det reelt var USA og ikke Europa. som man behændigt markedsførte gennem Hollywood-film. Venedig finansierede således det fjerde korstog for at udplyndre Konstantinopel og fordrive de arabiske købmænd fra Silkevejen og således sikre sig et monopol. var den amerikanske forbrugerisme klar til at præge europæernes indkøbsvaner. man kunne også købe den. der primært nød godt af planen. og derfor var der et stort behov for afsætningsmarkeder.1 Marshall-planen. er hverken producenterne eller forbrugerne. da Hannibal blokerede for romernes blomstrende handel med de nordlige regioner af den italienske halvø. inddæmme og manipulere med markedet til egen fordel og til gavn for hele nationer. at man ikke blot solgte produkter. Menneskets opdagelser og innovationer ændrer betydning. befolket med filmstjerner. Karavaner af olietankere indskibede det dyrebare brændstof. men et virkeligt land lige ovre på den anden side af Atlanten.

Marshall-planen. indrammer den komplekse relation mellem politik og økonomi og rummer forklaringen på overgangen til slyngeløkonomien. Marshall-planen medvirkede til at udklække en ny politisk orden. Kun sexindustrien i Dubai kan matche de priser. Det berygtede Arizona-marked i det nordvestlige Serbien er velkendt blandt internationale alfonser. Nogle af disse fænomener skaber økonomisk vækst. Det var ikke længere politikken. giver sexarbejde et internationalt præg. brød efterkrigstidens orden paradoksalt nok sammen. Selv i den mørke tid under henholdsvis den første og den anden oliekrise (1973-1974 og 1979-1980) havde den amerikanske ledelse fortsat et fast greb om økonomien og kunne afdæmpe krisens indvirkning ved at sætte gang i tilbagestrømningen af de såkaldte petrodollars. hvor ‘nationerne mødes’. der blomstrede op under Den kolde krig.og Vesteuropa er fyldt med de fænomener. der udfordrede USA’s økonomiske overherredømme. der arbejder langs grænsen. Specielt i 1950’erne og 1960’erne var den økonomiske vækst påfaldende stor. men sexslaver. Denne trøstesløse asfaltstrækning danner ramme om den største koncentration af prostituerede i Europa. langs den kroatiske . og sta- ten mistede kontrollen med markedet. og Vesteuropa drog stor fordel af det. Symbolikken er chokerende: “Det faktum. og efterhånden også adskillige andre nye markeder. er ikke prostituerede. bordeller og boder med gardinforhæng har erstattet Jerntæppets billedsprog. Hele den tidligere grænsestrækning mellem Øst. De begivenheder. I 1950’erne. som udelukkende var styret af det formål at score kassen på forbrugernes bekostning. 45 uden kondom.3 Under Den kolde krig var der ingen. Op gennem 1990’erne florerede prostitutionen langs indfaldsvejene til vest-grænserne. Hovedvej E-55 er dog ikke noget særtilfælde. Da Jerntæppet blev trukket fra. at Den Amerikanske Drøm ikke var andet end et smart markedsføringstrick. maskerede sådanne reklamer den amerikanske virkelighed: Et undertrykt samfund plaget af racemæssige fordomme og spændinger. Under hele Den kolde krig var doktrinens succes baseret på Washingtons evne til at kontrollere og manipulere med de økonomiske kræfter. hvorimod andre.I seng med Subject Lettre Internationale . er kendt som Kærlighedens Hovedvej. sådan som det var tilfældet med Den Amerikanske Drøm. der har fået tilnavnet Arizona Highway. Markedet er diskret placeret et sted på en vejstrækning. som følger den tysk-tjekkiske grænse. kan være ødelæggende for et samfund.2 var et udtryk for en ny doktrin. som afskar et forseglet Vesten fra østblokken. Fra da af ophørte økonomien med at være til gavn for borgerne for i stedet at blive en vild og utæmmet kraft.Lettre Internationale . som det vil fremgå i forbindelse med Berlinmurens fald. De er blevet købt på særlige markeder i nærheden af den gamle øst/vest-grænse.”4 Nogle af de kvinder. som lagde vægt på statens altoverskyggende økonomiske rolle og det stærkeste lands overherredømme. hvor USA var i kløerne på mccarthyismen. Her bliver sexarbejdet eksporteret til de vesteuropæiske lande. Til en vis grad var denne nye orden det modsatte af globalisering: Den lukkede Vesten inde i et nøje reguleret økonomisk system. der hører med til branchen: Klynger af sexmarkeder. en ordning. et system. hvor de olieproducerende landes overskud blev kanaliseret tilbage til de vestlige investeringsmarkeder. De mest attraktive kommercielle fænomener er imidlertid ofte baseret netop på blændværk.fjenden I dag ved vi. at grænserne er åbne. til fordel for USA og dets handelspartnere. der dominerede økonomien. sExmuREN / Hovedvej E-55. nemlig Marshall-planen og Berlinmurens fald. og Den kolde krigs afslutning var en realitet. som var tilrettelagt af markante økonomer som John Maynard Keynes. århundrede – deraf navnet. Kvinder fra de tidligere østbloklande står i vejkanten for at sælge sig til bundpriser: 35 euro for en halv time. Det minder om en amerikansk guldfeberby fra det 19. især i det grænseland. der symboliserer Den kolde krigs begyndelse og afslutning. der skabte og opretholdt det nye europæiske marked.

og prævention og abort var lettilgængeligt.102 Før Berlinmurens fald var der stort set ingen prostitution i de kommunistiske lande. . Den seksuelle adfærd var ekstremt frisindet. Der var kun ringe efterspørgsel på købesex. men typisk marginaliserede statsmagten verdens ældste erhverv. Det var ganske vist ikke en ulovlig profession. så mænd havde ikke så stort behov for at gå til ludere.

hvad vi er. Købesex-muren. ja. Også udbuddet var begrænset. For dem stod valget mellem at leve i dyb fattigdom eller dele seng med fjenden. så mænd havde ikke så stort behov for at gå til ludere. hvor udlændingene boede. og prævention og abort var lettilgængeligt. at der var langt færre kvinder.”5 Den største aktør inden for prostitutionen af slaviske kvinder er den russiske mafia. Tekstilindustrien var lokaliseret i bestemte regioner såsom Ivanovo Oblast nordøst . som er blevet udløst af den største økonomiske omvæltning i det 20. Det var ganske vist ikke en ulovlig profession. århundrede: Kommunismens afvikling og globaliseringens opkomst. det er lige. I Moskva skiltede “venlige” kvinder med deres serviceydelser uden for indgangene til de hoteller. Før Berlinmurens fald var der stort set ingen prostitution i de kommunistiske lande.fjenden grænse. Det drejede sig om to natklubber. Kvinderne tegnede sig også for over 80 % af de enlige forsørgere i landet. Beskæftigelsesfordelingen i de tidligere kommunistiske lande var bestemt af planøkonomiens industrialiseringsog regionalstruktur. et forretningsfællesskab mellem to af de ældste professioner i verden: Prostitution og international handel. inden de giver et bud. Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af slaviske prostituerede og arbejdsløsheden blandt kvinder. De prostituerede i østbloklandene fokuserede primært på udlændinge. fordi den kastede befolkningen i de tidligere østbloklande ud i dyb fattigdom – ikke mindst kvinderne. hovedsagelig forretningsmænd. Ironisk nok er mange russiske alfonser fra Tjetjenien. men jeg tænkte. Gennem mere end 15 år har de mest populære produkter været prostituerede og sexslaver fra de tidligere østbloklande. som var villige til at leve af at sælge sig selv.Lettre Internationale . Den er også en af de første manifestationer af slyngeløkonomiens genkomst.” fortæller Eva.I seng med Subject Lettre Internationale . men typisk marginaliserede statsmagten verdens ældste erhverv. europæere og ligefrem arabere. som slap ud af det med hjælp fra en kunde. rører ved dem.”6 Hovedvej E-55 og Arizona-markedet hører til de seneste salgssteder for den globale prostitutionsindustri. “De beordrer pigerne til at tage tøjet af og lader dem stå helt nøgne midt på vejen […] Mændene går hen til dem. en tidligere prostitueret. Den seksuelle adfærd var ekstremt frisindet. Omkring midten af 1990’erne nåede arbejdsløsheden blandt de russiske kvinder helt op på 80 % efter at have været næsten lig nul under det kommunistiske regime. fordi det blev anlagt med hjælp fra amerikanske tropper ved afslutningen af Balkan-krigen. Handlende kommer til Arizona-markedet for at købe kvinder. I Rusland udgjorde kvinderne for eksempel 83 % af arbejdsstyrken i tekstilindustrien. er et af biprodukterne af Berlinmurens fald. Disse tendenser er til en vis grad geografisk sammenfaldende. Der var kun ringe efterspørgsel på købesex. I begyndelsen af 1980’erne var der for eksempel kun to steder i Budapest. “Jeg blev handlet af en gruppe gangstere fra Tjetjenien. I modsætning til deres vesteuropæiske kolleger beholdt de prostituerede i østbloklandene selv deres indtjening: Rufferi var en alvorlig forbrydelse. en vild og utæmmet kraft. Jeg blev en handelsvare. hvilket betød. at alle havde en lønindkomst. som havde vovet sig over på den anden side af skellet mellem øst og vest. hvor mænd kunne møde prostituerede. inspicerer deres hud og forlanger ligefrem at se dem ind i munden. der var blevet lokket ud i prostitution af russiske gangstere. Jeg havde hørt så meget om ukrainske kvinder. På den baggrund blev mange kvinder prostituerede for at kunne forsørge deres børn. og begge steder var ungarere og tilrejsende fra andre østbloklande forment adgang. der var på ferie. Princippet om fuld beskæftigelse garanterede. Stedet kaldes også Serbiens Wal-Mart.7 I 1998 levede over halvdelen af alle russiske børn under seksårsalderen under fattigdomsgrænsen – i de fleste tilfælde som børn af enlige forsørgere. Kommunismens afvikling gav prostitutionsbranchen et løft. produkter til den globale landsby. at de her jo var fra Tjetjenien … Jeg blev købt og solgt adskillige gange på Arizona-markedet af mange forskellige handlere: russere. De tilbød mig et job som butiksassistent i en af deres butikker i Moskva – de viste mig endda et foto af butikken. “De kom til Odessa og udgav sig for at være velstående forretningsmænd. som i dag løber langs den gamle øst/vest-grænse.

I dag rummer Dubi. planlægning og regnskabsvæsen – alt sammen områder. Jeg tjente noget i retning af 3.14 NATAsHAER / Israel er en af de største importører af slaviske prostituerede. hundredvis af bordeller og stripklubber. som blev særlig hårdt ramt af den økonomiske krise i 1990’erne. Besejringen af. “Når en [prostitueret] blev syg. en 60-årig. I dag betragtes han som en af topfolkene inden for sexbranchen i Berlin. for det forlanger vi af dem alle.12 Med forværringen af den økonomiske krise i de tidligere østbloklande kunne sexmafiaen være sikker på endeløse forsyninger af nye. nøjagtig hvor mange klubber han ejer. “Før Berlinmurens fald var det mest tyske piger. Gangstere og alfonser udfyldte tomrummet og opbyggede et østeuropæisk kødmarked rundt om de nye varer for at trække kunder til.15 Ifølge et undersøgelsesudvalg nedsat af det israelske parlament bliver der “i Israel hvert år indsmuglet mellem 3. byttede de hende simpelthen bare ud med en anden. der kan snakke med dem og skabe en vis stemning. der arbejdede som prostituerede i Tyskland. de vil også have en pige. som alfonserne og menneskehandlerne gik målrettet efter med deres beskidte forehavende. en samtale. kultiverede og kvikke prostituerede i høj kurs.” husker Jaromir Jirasek. Adgangen til den pulje af slaviske kvinder. overvægtig tysk alfons. naturvi- denskab. Man kunne tjene styrtende med penge i sexindustrien. Også på dette punkt gav det sovjetiske samfunds særlige økonomiske struktur alfonserne mulighed for at rage denne merværdi til sig ved at kommercialisere højtuddannede slaviske kvinder. I løbet af 1990’erne udviklede udbuddet af højtuddannede russiske og østeuropæiske kvinder sig til et unikt fænomen inden for prostitutionsbranchen.” husker Stephen.000 euro om dagen.000 . I dag er disse områder kendt under den triste betegnelse “luderregioner”. en læge fra den tjekkiske by Dubi i nærheden af Dresden.”9 Stephen begyndte at arbejde i den tyske sexindustri for 40 år siden og startede med kun at have nogle enkelte piger på gaden. ud over tekstilindustrien. at finde inden for lægevidenskab. og forskellige kilder anslår. Under det sovjetiske styre blev disse områder kendt som kvinderegioner.”11 Ligesom enhver anden branche følger prostitutionsbranchen de økonomiske love og ikke mindst loven om udbud og efterspørgsel. som kørte rundt med to eller tre piger i bilen. men selve begivenheden formåede ikke at skabe et nyt marked.104 for Moskva eller Chuvashia i det centrale Rusland. sunde slaviske kvinder. hvad Ronald Reagan kaldte Ondskabens Imperium. Hundredtusindvis af kvinder mistede deres job i de ovennævnte områder.” husker Michael. Senere købte de huse langs hovedvej E-55. og inden længe var jeg blevet meget velhavende. Som det fremgår af Hollywood-filmen Mit Liv som Geisha. De så dem som eksotiske. havde alfonserne fortrinsvist måttet opsøge kvinderne blandt fattige asiatiske piger uden nogen form for uddannelse. at de prostituerede i Israel i alt har cirka en million kunder om måneden. Før de slaviske kvinder kom til Vesten. Mange kvinder kommer fra Polen og Rusland.10 “Mændene kunne simpelthen ikke få nok af disse kvinder. I dag er kunderne ikke kun interesseret i sex. fik efterspørgslen til at stige ud over al forventning. skolevæsen. “Det begyndte i 1989 med alfonser. er intelligente. et show. der blev betragtet som specielle. at veluddannede kvinder indhentede højere priser og dermed var mere profitable. “Sådan er det ikke længere. Det viste sig hurtigt.”13 forklarede dr. Allerede i 1991 begyndte det vestlige marked at blive oversvømmet af et stort udbud af slaviske kvinder. tvang millioner af slaviske kvinder ud på det globale sexmarked. som ejer flere sexbarer i Berlin. Markedet har udvidet sig og er blevet mere internationalt. “I begyndelsen af 1990’erne var prostitutionsbranchen ikke blot en god forretning. I Rusland var de typiske “kvindeerhverv”. [Omkring 1997] stod pigerne … på række i vejkanten i lange baner. men en fantastisk god forretning. som ligger tæt på hovedvej E-55. Jirasek. en 30-årig tysk alfons. om end han ikke vil afsløre.8 Fra 1990 til 1994 faldt tekstilproduktionen med 67 %. De vil have mere end bare et hurtigt knald – de vil have en drink. der også er kendt som der Prinz. men de taler alle tysk.

som førte mig ud i ørkenen og gav mig til en beduin. som er knyttet til afviklingen af Sovjetunionen. Byens sydligste huse fungerer som indgange til en labyrint af tunneler. sådan er det bare. der blev handlet til Israel.17 Det er kulturelle og religiøse faktorer. er der mange måder. som palæstinenserne og beduinerne fra Sinai har gravet ud. der bragte de nye piger til Berlin. hvor jeg blev modtaget af en russer.50 dollars). som om vi var en slags russiske dukker. at indvandringen af ortodokse jøder fra Rusland. meget religiøse mænd. kommer klart til udtryk i størrelsen af den prostitutionsprofit. der har fokus på kvindehandel og prostitution i Israel. “Rafah ligger kun nogle få hundrede meter fra den egyptiske grænse. Mændene “trådte ind i salonen med et fjoget smil om munden og råbte “Natasha!”. Heller ikke de er direkte involveret i prostitution.000 dollars per styk. Hvad skal man så gøre? Man hoster selvfølgelig op.”20 Ildiko kom ind i Israel via en lille sti mellem byen Rafah og den israelsk-egyptiske grænse. Disse arabere dukker op på din bar og forlanger penge. Yderligere 600 millioner dollars blev hvidvasket gennem ejendomshandler. Vi drog gennem ørkenen i flere dage. “Hamburg og Berlin er styret af den libanesiske mafia. gav den lokale prostitutionsbranche et uventet løft.fjenden og 5. der er blevet hvidvasket i Israel: Fra 1990 til 1995 blev der således investeret omkring 4 milliarder dollars gennem israelske banker. fordi de ikke må forspilde deres sæd. fordi disse mænd har brug for sex. men bordeller og sexbarer må betale beskyttelsespenge til dem. hvorpå man kan få andel i sexudbyttet. Der var seks andre piger. at den russiske mafia satte sig på handlen med de nye varer. I Køln er det en anden snak. når de har lyst til det. Du er simpelthen nødt til at betale beskyttelsespenge. hvor prostitution er blevet legaliseret.” forklarer Nissan Ben-Ami.” Den indbyrdes sammenhæng mellem prostitutionsbranchen og væbnede grupper er også tydelig i Israel – et helt centralt land i krigen mod terror. Titusindvis af sådanne kvinder lever i øjeblikket i de mellem 300 og 400 bordeller. […] Kvinderne arbejder 7 dage om ugen i op til 18 timer i døgnet. de mest konservativt ortodokse jøder. så snart Berlinmuren faldt.” beretter en politimand fra Tel Aviv. den enkelte kunde betaler. inden vi nåede frem til grænsen. som de altid kalder “Natasha”. og fordi kvinderne i deres samfund ikke kan give dem det. “Tilbage i 1990’erne var det russerne. endnu et fænomen.000 kvinder [fra de tidligere østbloklande]. De bliver handlet for mellem 8.18 Ligesom de fleste andre mænd har israelske mænd en svaghed for høje. en 22-årig ungarsk studerende. bekræfter.”16 Omfanget af denne forretning. Michael.” forklarer Michael. en russisk kvinde. Ildiko. der styrer tingene. ofte i samarbejde med egyptiske og palæstinensiske forbryderbander. blonde slaviske kvinder.” Der er også væbnede og kriminelle organisationer involveret i denne milliardforretning. som smugler kvinder ind. der ligger til grund for væksten i prostitution i Israel. Disse tunneler fungerer som underjordiske transportveje for terrorister. “Jeg kom til Alexandria. De østeuropæiske og russiske prostituerede og sexslaver når frem til Israel via Gaza-striben. De kan ikke onanere. I Tyskland. . og af de 120 shekel (27 dollars). blev smuglet ned gennem Balkan og til Egypten. selv i den tidlige fase af handlen med slaviske kvinder.Lettre Internationale .” husker Marika. “Mange havde forbindelser til den russiske mafia. at der kommer nogle gutter bevæbnet med Uzi-maskinpistoler i løbet af en halv time. “I området omkring fondsbørsen eller i forretningskvarteret finder man en masse prostituerede og en masse meget. “Der er ikke noget at stille op. Der er særlig stor efterspørgsel blandt harediske jøder. får de selv kun lov at beholde 20 shekel (4. som i begyndelsen af 1990’erne sad på næsten hele den slaviske prostitutionsbranche.000 og 10. Der er det PKK (det kurdiske arbejderparti). hvoraf mange er faste kunder på bordellerne. som er en af direktørerne for The Awareness Center.19 Adskillige israelske kilder bekræfter. som bliver solgt til prostitutionsbranchen. den tyske alfons. Så de er nødt til at gøre det med en kvinde. Hvis du siger “nej”. Nord for Rafah ligger Gazastriben. narkokurerer og menneskehandlere. De medvirkede til at få aftaler i stand med lokale alfonser. stikker de en mobiltelefon op i næsen på dig og siger. alle fra Rusland. der findes i landet.I seng med Subject Lettre Internationale . en ngo.

“Vi havde engang en kunde.22 Ingen vil gå glip af fornøjelsen. Prostituerede bliver palliativer. har glamouriseringen af prostitution til gengæld gjort det lettere at lokke slaviske kvinder ind i sexindustrien. som naivt tror. helt uden at røre ved pigerne eller noget. men sådanne historier sælger godt. de prostituerede betaler skat. bliver kvinderne udnyttet i mindre grad: Der er færre alfonser. Det er det. at en ud af ti britiske mænd – 2. Den enestående stigning i det globale udbud af østeuropæiske og russiske prostituerede og sexslaver ville aldrig være blevet matchet af en lige så enestående stor efterspørgsel. fordi de gør middelklassen bedre tilpas med dens egen accept af “købesex”. som er blevet narret til at prostituere sig af kvindehandlere. der er oprettet i 1990’erne. som kom ind og bad om at få en gruppe piger til at opføre et show for ham. erstatninger for virkelige kvinder. “Hvis man søger på ‘female escort’ på Google UK. vil den altid være ledsaget af et behændigt konstrueret blændværk. Handel med sex gennem escortbureauer og kontaktannoncer på internettet er det mest almindelige middel til at kommercialisere det nye produkt blandt middelklassen.”24 De fleste websites tilhører små eller mellemstore firmaer. hvis ikke det var for en række afgørende moralske forandringer. og når prostitution i bund og grund bliver accepteret og populært. Der sad han så og fik sit show. som i forbindelse med de tyske mænds smag for slaviske kvinder.” husker Stephen. Når der er stor efterspørgsel på prostitution. og det er denne udvikling. Undersøgelser viser. får man 760. at historierne om prostitution ender med. “Og det sjove var … at han var blind.26 Udnyttelsen udspringer af forretningens ulovlige karakter. alfonsen fra Berlin. der er baseret på en skånselsløs udnyttelse af kvinderne (i 2006 blev den årlige prostitutionsomsætning på verdensplan anslået til 52 milliarder dollars). at de ved at blive ludere vil kunne møde den eneste ene – ligesom Julia Roberts i Pretty Woman. . søde eventyr” om prostitution – som reelt set profiterer på kvinders lidelse og desperation. Hvis markedsføringen af “købesex” har skruet efterspørgslen i vejret.000 hits.og socialydelser og bliver beskyttet af politiet. Israel må se i øjnene. “Prostitution […] er blevet relanceret som en forlængelse af underholdningsindustrien.”21 Uden for referat udtrykker terroreksperter fra forskellige israelske organisationer bekymring over. at “når sex gøres til en handelsvare. at forbryderorganisationer med forbindelser til terrorgrupper er indblandet i den israelske sexindustri. fordi man i forstæderne har fået smag for “små. som i forbindelse med ortodokse jøder i Israel. der er opstået. der er villige til at dyrke sex af kærlighed til mændene.”23 I Vesten har den moralske forandring ført til en accept af.” hed det i Sunday Times. der arbejder med slaviske kvinder. Han sad bare lige så stille.” Filosoffen Roger Scruton påpeger. Supersæl- gende Hollywood-film som Fræk Business og Pretty Woman giver et helt igennem falsk billede af prostitution. Ifølge flere af de ngo’er. har adgang til sundheds. at de levede lykkeligt til deres dages ende. der er sket i løbet af de seneste årtier.106 der skal arbejde som prostituerede i Israel og på Vestbredden. I virkeligheden er der i dag efterspørgsel på prostituerede af samme årsag som tidligere: Mange mænd er ikke i stand til at få sex uden at betale for det. Masser af forlag og filmselskaber er fortsat ivrige efter at tilfredsstille det behov. at man for at kunne tilfredsstille borgernes umættelige begær efter slaviske kvinder er nødt til at dele seng med den arabiske fjende. globaliserede samfund stiltiende igennem fingre med prostitution. hvad man kunne kalde middelklasseprostitution.25 Det er kun i Hollywood-manuskripter. hvor prostitution har været lovligt i årtier. I dag ser det moderne. bliver markedet til det vigtigste tempel for dyrkelsen af de menneskelige idealer. er der mange kvinder. alle vil være med på det sidste nye. når prostitution bliver noget helt uundværligt. Frem for alt er prostitution en milliardforretning. der er kernen i postmoderne kultur.3 millioner – allerede har ladet sig underholde. I lande som Holland. sLyNgELøkoNomIskE TRyLLEkuNsTNERE / Ligesom Den Amerikanske Drøm er “købesex”kulturen baseret på et spind af løgne.

globaliseringens alfonser. der dyrkede sex på et skoletoilet. og østeuropæiske prostituerede og sexslaver blev det ekstraudstyr. Epidemien er i virkeligheden først lige begyndt. Seksuelt overførte sygdomme har meget negativ indvirkning på fødselstallet. er sexgangsterne. har utvivlsomt ændret de russiske kvinders indstilling til livet. “I en rundspørge blandt 15-årige [russiske] skolepiger i 1997 sagde 70 %. slyngeløkonomiens drevne tryllekunstnere. hvordan man kan klare sig. som endnu ikke er overstået. det voldsomme fald i de russiske fødselstal og væksten i den globale prostitutionsindustri.9.29 og den kan forventes at ville sprede sig til resten af verden.28 Rusland er også plaget af en af de hurtigst voksende hiv-epidemier. at én ud af 75 estere i 1997 havde syfilis sammenlignet med 2. Verdenssundhedsorganisationen frygter.33 Sammenhængen mellem Berlinmurens fald og den blomstrende prostitutionsbranche i Vesten understreger. fået hvidvasket 10 milliarder dollars gennem Bank of New York. at slaviske kvinder smitter deres kunder overalt. læger og lærere. “Kommunismens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne gjorde befolkningen mere egoistisk og kastede landet ud i en dyb moralsk krise.000 amerikanere. som blandt andet er involveret i prostitution. Den tidligere østbloks indtræden i den globale kapitalisme var forbundet med afviklingen af et politisk system uden nogen klar plan for. århundrede. der får noget ud af “købesex”-kulturen. optaget af vennerne på deres mobiltelefoner. sat til salg af en af deres medstuderende. som “købesex”-kulturen har forårsaget.I seng med Subject Lettre Internationale . at de ville være prostituerede. der ikke kun sælger et produkt. For at anskueliggøre omfanget af den aktuelle epidemi kan det anføres. men også en ny livsstil. I Rusland var der i 1994 81. hvor myndige voksne og endda børn frit kan købe og sælge sex. hvor Rusland led under en tilsvarende stor udbredelse af seksuelt overførte sygdomme. På PornoTube kan man for eksempel se teenagere klæde sig af.fjenden Ligesom ophavsmændene til Den Amerikanske Drøm fungerer den globale prostitutionsindustris bagmænd som store tryllekunstnere. og i 1998 var det steget til 221. . hvad der skulle træde i stedet for dette system.”31 Et stigende antal russiske kvinder ønsker ikke at stifte familie. hvor farligt det er at undervurdere konsekvenserne af store økonomiske transformationer. en ukrainskfødt forbryderkonge. idet de fleste individer er blevet smittet mellem 1999 og 2005. og de russiske fødselstal hører til blandt de laveste i verden.30 Der er ganske vist ikke nogen udtalt statistisk sammenhæng mellem den dalende fødselsfrekvens. Men gavner det virkelig samfundet at tilslutte sig “købesex”-kulturen? Er dette blændværk til gavn for dem.Lettre Internationale . men de radikale moralske forandringer. i 1995 var det tal oppe på 172.32 De eneste. Lad os nu se bort fra moral og økonomi og i stedet kaste et blik på seksuelt overførte sygdomme og fødselstal. Afstumpede forbryderbander og korrupte politikere fra Rusland og Balkan har raget milliarder af dollars til sig og skabt sig en magtposition i den globale økonomi ved at handle slaviske kvinder. som hørte med til en ny tolerant og lemfældig kultur. og prostitution virker som et godt bud på. blev en videooptagelse af to halvvoksne børn. Den hastigt voksende globale sexindustri derimod er helt anderledes destruktiv for udbyderne og forbrugerne af kærlighed. hvorimod en tilsvarende andel for ti år siden gav udtryk for. Globaliseringens alfonser ændrede middelklassens moral.7 tilfælde af syfilis per 100.27 I 2002 var de russiske syfilistal blandt de ti højeste i verden. et indisk website ejet af eBay. at de gerne ville være kosmonauter. der opererer på sexmarkedet – ligesom Den Amerikanske Drøm var til gavn for europæerne og amerikanerne? Kommercialiseringen af denne drøm var med til at genrejse det gamle kontinent efter krigens ødelæggelser og satte skub i den amerikanske økonomi: Den var til fordel for både køber og sælger. På Baazee.5 ud af 100. når de blev voksne. Folkesundhedstendensen går i retning af niveauet i det 19. narkohandel og investeringssvindel. De er nødt til at finde en måde at overleve på.” mener den russiske forfatter Viktor Erofeyev.000 borgere. hvor Rusland kunne måle sig med de aidsplagede afrikanske lande syd for Sahara. Fra tidligt i 1998 og frem til midten af 1999 har Semion Mogilevich.

Der var rigeligt med beznalichnye. Vesten satte i gang. Indenlandske handelstransaktioner eller mellem COMECONlandene. Allerede i 1987 stod det klart. gav næring til de udemokratiske økonomiske kræfter. der ikke blev udbudt på det officielle marked. at fraværet af ad hoc-lovreguleringer. Beznalichnye kunne ikke konverteres til kontante rubler. som er regionaldirektør for Transparency International (TI) med ansvar for Europa og Centralasien. dvs. Dette fænomen kommer fint til udtryk i de chokerende forbindelser mellem skønhedskonkurrencer. fordi det udfyldte værdifulde funktioner (og i øvrigt ofte var særdeles indbringende for dem).108 Det betød. De kunne derimod veksles på det sorte marked. Privatiseringen blev betragtet som østblokkens adgangsbillet til den gryende globale kapitalisme. omvæltningen efterlod sig. IMF og Verdensbanken og støttet af vestlige politikere blev perestrojka inden længe et andet ord for hastige økonomiske forandringer. men lederne så igennem fingre med det. Det krævede også kontanter at etablere . skøNHEdsdRoNNINgER og koNVERTIBLE RuBLER / Privatiseringen i Rusland var den økonomiske udmøntning af Gorbatjovs perestrojka.” påpeger Miklos Marshall. popkoncerter og monetariseringen af den russiske økonomi. der kun fandtes på papiret. men den blev også gjort til den pris. at hele nationer blev kastet ud i dyb fattigdom og politisk anarki. “Grundlæggende kan man sige. som var en regnskabsenhed. var nødt til at have rubler og ikke havde råd til at bruge det sorte marked som en fast kilde til likviditet. herunder fabrikker. stortrivedes den økonomiske rovdrift i form af for eksempel globaliseret rufferivirksomhed. Ingen behøvede at have rigtige penge i et sådant system. og i det tomrum. der styrede landets overgang fra kommunisme til global kapitalisme. Officielt anså det kommunistiske statsstyre det sorte marked for at være ulovligt. Den demokratiseringsproces. Rubler. Som det vil fremgå i næste afsnit. fordi staten både fungerede som køber og sælger. fordi staten ejede alle produktionsmidlerne. De var selvsagt langt mindre værd end rubler – den officielle kurs var ti beznalichnye for en rubel. men i dem begge vrimlede det med småforbrydere og korrupte embedsmænd og partimedlemmer. implementeret af politisk stærke magthavere. som ønskede at handle med udlandet. fordi planlægningen overhovedet ikke formåede at være på højde med markedet eller for den sags skyld blot lodde dets tendenser. Staten var den eneste arbejdsgiver. de tidligere østbloklande. Den sovjetiske planøkonomi fungerede ikke på markedsbasis og fulgte ikke markedets spilleregler. at de liberaliserede økonomien uden at oprette de nødvendige institutioner til at kontrollere og styre overgangen til markedsøkonomi. blev derimod afregnet i beznalichnye. som kun var i omløb inden for landets grænser. da centralbanken ikke ville veksle dem. blev anvendt af befolkningen. I dag er mange økonomer enige om. med forbillede i den britiske premierminister Margaret Thatcher. udløste en lang række slyngeløkonomiske kræfter. er det “demokratiske” Rusland opstået på baggrund af slyngeløkonomien som en slags Frankensteins monster. ejede til gengæld staten. og arbejderne. Det sorte marked og den uofficielle økonomi fungerede således på markedsvilkår. I 1987 og 1988 lancerede Mikhail Gorbatjov. Den største forhindring var den sovjetiske økonomis ikke-monetære karakter. Officielt var der to valutaer: rubler og beznalichnye. et ambitiøst privatiseringsprogram. Tilskyndet af vestlige rådgivere som Jeffrey Sachs. at de privatiserede selskaber. Kontanter i form af rubler havde imidlertid reel monetær værdi. primært fordi man på det sorte marked kunne veksle rubler til hård valuta og købe alle de produkter og serviceydelser. eftersom valutaen ikke bestod af andet end statslig bemyndigelse til at købe og sælge. Økonomiske reformer blev prioriteret højere end politisk forandring. De kommunistiske økonomier var konstant plaget af varemangel. Staten fastsatte priserne. dvs. man måtte betale for at komme med i den eksklusive kreds af demokratiske lande. miner og deslige såvel som selve produkterne. det russiske folk.

Lettre Internationale .I seng med Subject Lettre Internationale . Tilskyndet af vestlige rådgivere som Jeffrey Sachs. at fraværet af ad hoc-lovreguleringer. IMF og Verdensbanken og støttet af vestlige politikere blev perestrojka inden længe et andet ord for hastige økonomiske forandringer. I dag er mange økonomer enige om. man måtte betale for at komme med i den eksklusive kreds af demokratiske lande. . Økonomiske reformer blev prioriteret højere end politisk forandring. men den blev også gjort til den pris. implementeret af politisk stærke magthavere.fjenden Privatiseringen i Rusland var den økonomiske udmøntning af Gorbatjovs perestrojka. udløste en lang række slyngeløkonomiske kræfter. Privatiseringen blev betragtet som østblokkens adgangsbillet til den gryende globale kapitalisme.

For hver transaktion scorede Khodorkovsky en klækkelig fortjeneste. og Khodorkovsky kunne stikke en 600 % profit til sig. hvilket er små private firmaers livsnerve. som tillod mafiaen at profitere på nye slyngeløkonomiske brancher såsom prostitution. tillod mig at køre op til 500 videnskabelige forskningsprojekter på samme tid.000 mennesker på stedet. Han iværksatte hundredvis af sådanne transaktioner på én gang. han gjorde. når det gik rigtig godt. men han var ikke direkte indblandet i prostitutionsgesjæften. selvfinansierende projekter. Skønhedskonkurrencerne gav den russiske mafia en fantastisk mulighed for at etablere en stærk prostitutionsbranche. at Gorbatjov i 1987 tillod KOMSOMOL. Den hårde udenlandske valuta blev brugt til at importere computere fra Vesten. den kommunistiske ungdomsafdeling. Konkurrencerne var en lukrativ forretning for ham. Betød det noget for ham. Han gik efter noget andet og langt større – Ruslands umådelige energiressourcer. Khodorkovsky modtog betaling i form af beznalichnye fra de folk. “Pigerne blev ført bag lyset med løfter om en stor filmkarriere og endte i bordeller i Israel.”36 Khodorkovsky skaffede mafiaen gode muligheder. havde nogen anelse om. Selvom statsmagten kunne tildele disse firmaer masser af beznalichnye. at de ville finde en måde. som efterfølgende blev solgt i Rusland for beznalichnye. En af disse driftige unge russere var Mikhail Khodorkovsky. “Jeg opfandt adskillige finansieringsmetoder. Dubai eller Vesteuropa. Han vidste. Folk som Khodorkovsky serverede simpelthen varen til mafiaen på et sølvfad. og han havde hele tiden brug for mange penge til sin næste fidus. hvad mafiaen var ude på. hvorpå man kunne konvertere disse beznalichnye uden om staten.”35 Hvis det havde været finansministeriet eller centralbanken. og det ikke-eksisterende russiske finansministerium kunne ikke udstede statsobligationer med henblik på at rejse penge til konvertering.34 Disse beznalichnye blev nu igen konverteret til rubler eller hård valuta ved hjælp af samme fidus. og at han tjente styrtende summer på det. Det afgørende spørgsmål er. Det var på denne baggrund. at perestrojka og privatiseringerne de facto havde forvandlet en flok hensynsløse oligarker in spe til det russiske finansministerium. at konvertere beznalichnye til rubler. Reelt gjorde han derved medlemmerne af ungdomsorganisationen til det russiske finansministerium i håb om. “Alle andre var lige ukvalificerede … det var en helt ny situation … Ydermere var det på det tidspunkt Vestens primære mål at få . de kunne veksle dem. ville Khodorkovskys profit have skæppet i statskassen. I stedet blev de kimen til hans formue. Fidusen var ganske simpel. hvordan man kunne tjene store formuer. Videnskabelige aktiviteter. hvor alfonser og menneskehandlere kunne udse sig deres ofre. må de siges at have været helt igennem ukvalificerede til at stå for den kommunistiske økonomis overgang til globaliseret kapitalisme. og som. faktisk var lovligt.” beretter en tidligere bankmand. Skønhedskonkurrencer var et ideelt sted at rekruttere prostituerede og sexslaver. Disse koncerter og konkurrencer blev hurtigt et led i et mylder af unge russeres snedige planer for. som indbefattede skønhedskonkurrencer og popkoncerter. at det. at hans skønhedskonkurrencer var de rene kødmarkeder.110 effektive. Han vidste også. som på daværende tidspunkt var formand for KOMSOMOL-afdelingen på universitetet i Moskva. som jeg gjorde udstrakt brug af. hvorvidt IMF og Verdensbanken. Det sorte marked var for dyrt. blev godkendt til konvertering. hvad der skete med pigerne? Selvfølgelig gjorde det da ikke det. Centrets hovedformål var at organisere skønhedskonkurrencer og rockkoncerter. var der ikke noget sted. der ønskede at deltage i konkurrencerne og koncerterne. Han konverterede derefter disse beznalichnye til rubler eller hård valuta ved at veksle dem hos eksportfirmaer (primært tømmerfirmaer). som lå inde med masser af udenlandsk valuta. Hvis de ikke var klar over det. centralbanken havde lavvande i kontantbeholdningen. som forestod privatiseringen af de russiske aktiver. der foretog omvekslingen. I 1987 omdannede Khodorkovsky sin lokale ungdomsafdeling til et Ungdomscenter for Videnskabelig og Teknisk Kreativitet. “På det tidspunkt vidste alle i Rusland. som i overgangsårene arbejdede for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Der arbejdede 5.

men fattigere. Det var dog de færreste russere.Lettre Internationale . ikke i Rusland. Oligarkerne brugte kuponerne til at erhverve aktieandele i de netop privatiserede russiske selskaber. hvad de overhovedet kan slæbe med sig. som en kage. Staten indvilligede i at bortauktionere sine aktiemajoriteter i de privatiserede statsselskaber mod til gengæld at få lov at låne penge til lønninger og pensioner. Den officielle statistik over den russiske økonomi vidnede om. men i Vesten. og dermed røg aktierne over på oligarkernes hænder. da den russiske anklagemyndighed beslaglagde 44 % af Yukos’ aktiver svarende til 10 milliarder dollars. der vidste.37 Privatiseringen tog en afgørende drejning i 1992. “Omstrejfende banditter tager alt. Kuponerne kunne også opspares. Førstnævnte stjal aktiver. som har desperat behov for kontanter til at kunne udbetale pensioner osv.38 Ikke overraskende var 1992 det første år. da han købte Yukos.I seng med Subject Lettre Internationale .” indrømmer Bart Stevens. hvad de skulle stille op med dem. Disse kuponer kunne veksles til aktier i tidligere statsejede selskaber. der tilranede sig Ruslands rigdomme. Over en tredjedel af befolkningen røg ned under fattigdomsgrænsen. Staten var bankerot og kunne ikke udbetale lønninger og pensioner. For at kunne forsørge deres familier solgte de alt. Folk var desperate. Devalueringen kombineret med tocifrede inflationsrater tilintetgjorde folks opsparinger. blev først tydeligt i 2003. Dermed var lån for aktier-planen en realitet. Hvor en dollar før havde kostet 230 rubler. og Jeltsin havde udsigt til at lide nederlag ved det kommende valg i 1996. for omkring 300 millioner dollars. men til en udplyndring af aktiverne.” bekræfter Joseph Stieglitz. oktober 1992 tildelte staten hver borger værdikuponer for 10. Ruslands tredjestørste olieselskab. hvor folk kunne sælge dem for en brøkdel af det. herunder værdikuponerne. Deres profit blev investeret.”39 Efter Jeltsins genvalg fik oligarkerne deres belønning. Ifølge en undersøgelse foretaget af den russiske avis Isvestiya i slutningen af 1990’erne havde kun 8 % af russerne vekslet kuponerne til aktier i de virksomheder.500 rubler for en dollar. “Her har vi altså en korrupt regering. For at sikre en valgsejr slog præsidenten en handel af med oligarkerne. da Boris Jeltsin proklamerede. fordi de er ligeglade med deres ofre og alligevel bare skal udplyndre nogle andre dagen efter. svarende til en gennemsnitlig månedsløn). Khodorkovsky var for eksempel ene om buddet.”40 Oligarkerne og alfonserne blev de røverbaroner.fjenden privatiseret så meget som muligt så hurtigt som muligt for at gøre overgangen irreversibel. I 1995 var det gået op for russerne. omsTREjFENdE BANdITTER VERsus sTATIoNæRE BANdITTER / Den nu afdøde amerikanske økonom Mancur Olson beskrev de russiske oligarker og globaliseringens alfonser som “omstrejfende” banditter. de reelt var værd. Den 1. hvor der i FNstatistikken kunne påvises en markant stigning i udbuddet af slaviske prostituerede i Vesteuropa. tidli- . Hvor enestående god en handel det havde været.000 rubler (omtrent 60 dollars. i tre lige store dele: En tredjedel til staten. sælges og købes. en tredjedel til udenlandske investorer og en tredjedel til folket. at kapitalismen ikke havde gjort dem rigere. at bruttonationalproduktet var faldet med cirka 50 %. og Jeltsin kunne nu købe sig til en valgsejr. “Privatisering kombineret med åbningen af nye kapitalmarkeder førte ikke til en formuedannelse. Som forudset kunne staten ikke betale lånene tilbage. som skulle beholde aktiemajoriteten i de nyligt privatiserede selskaber. tidligere kommunikationsdirektør for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Nationens værdier skulle deles. at Rusland skulle være et stakeholder-samfund. Fra 1992 til 1994 blev Rusland ramt af alvorlig økonomisk krise. og derfor bruger sine aktieposter i de statsejede selskaber som sikkerhedsstillelse for lån i oligarkernes banker. skulle man nu betale 3. Folk blev gradvist mere og mere nostalgiske efter det gamle kommunistiske regime. Det hele var igen fuldstændig lovligt. hvilket kun var en brøkdel af dets reelle værdi. hvad de ejede og havde. sidstnævnte stjal kvindekroppe og kvindesjæle. Khodorkovsky og de andre oligarker sikrede sig 90 % af kuponerne ved at opstille boder. de arbejdede for.

Det er et forsigtigt skøn over et tab. som Olson betegnede som en stationær bandit. De har et incitament til at styre deres lyst for at lade deres ofre have det minimum af fremgang. “Stationære banditter. Efter krisen i 1998 kunne ngo’erne melde om endnu en markant stigning i udbuddet af slaviske kvinder i den globale sexindustri. Staten var kun glad for at kunne sælge dem. alle dollarsene af centralbanken til en meget favorabel kurs. hvor der ikke er en vis grad af tillid til styrets retfærdighed. købte oligarkerne. i den tidlige fase af Den Industrielle Revolution. selv under Stalin. skrev Adam Smith i The Wealth of Nations: “Handlende og fabrikanter vil sjældent kunne trives særlig længe under omstændigheder.”45 . er nødt til at overveje. der har studeret de klassiske økonomiske tænkere. som netop havde formået at bruge sin politiske indflydelse til at købe aktiver til en milliardværdi for en slik. stod oligarkerne godt placeret til at kanalisere de nye midler til udlandet gennem deres veletablerede netværk. “I løbet af få timer havde oligarkerne deponeret dollarsene i udenlandske banker i lande med lempelige regnskabsbestemmelser som Caymanøerne og Cypern. seniorforsker på det Washington-baserede Center for International Policy. de havde akkumuleret ved at konvertere beznalichnye. der bor i det territorium. hvor folk ikke føler sig sikre i deres ejendomsbesiddelse. om overdreven grådighed i dag vil kunne forpurre den fremtidige tilfredsstillelse af grådigheden. som monopoliserer kriminaliteten i et bestemt område. når skyldneren er i stand til at betale. som gennemgående advarede politikerne mod faren ved ukontrollerede markeder. Oligarkerne orkestrerede den tiltagende udplyndring af Ruslands nationale rigdomme og skabte derigennem optimale betingelser for de russiske alfonser og mafiosoers kvindejagt.”43 Ruslands fejlslagne indtræden i de demokratiske landes eksklusive klub og landets mislykkede forsøg på at skabe økonomisk velstand vil næppe kunne chokere folk.”44 Under de nuværende omstændigheder vil mange være tilbøjelige til at mene.42 Da rublen kollapsede i 1998. “På det frie russiske marked var der imidlertid ikke noget ulovligt i det.41 I 1990’erne “blev Rusland udsat for det største ressourcetyveri. ville gøre indsigelser mod privatiseringsprocessens ‘illegitimitet’. “Den selvsamme dag lånene blev overført. På den måde tjente de en formue med penge. der er en forudsætning for handel og akkumulation af rigdom. at russerne havde det bedre under kommunismen. De vil endda tilvejebringe velstandsfremmende offentlige goder og frem for alt sørge for den offentlige orden. Kort sagt vil handlende og fabrikanter altså sjældent kunne trives under omstændigheder. og med rette. som måske andrager helt op til 350 milliarder dollars. de kontrollerer.112 gere cheføkonom for Verdensbanken og forfatter til flere bestsellere om globaliseringsøkonomi. “En oligark. men også at aktiverne blev beslaglagt af den næste regering. ville naturligvis sørge for at trække sine penge ud af landet. som egentlig skulle have været brugt til at stabilisere rubel-kursen. oligarkerne gjorde.” forklarer Miklos Marshall fra Transparency International. I det frie markeds perspektiv var deres handlinger helt logiske. Dermed ville man ikke blot risikere at få dårlige afkast. fordi den havde hårdt brug for rubler til at udbetale lønninger og pensioner. og IMF og Verdensbanken arrangerede en redningspakke på 22 milliarder dollars.” Kapitalflugten svækkede den russiske valuta yderligere og hæmmede den økonomiske udvikling. der nogensinde er forekommet i noget enkeltland inden for så kort tid – på ti år blev landet berøvet værdier for mellem 150 og 200 milliarder dollars.” vurderede Raymond Baker. At beholde pengene i Rusland ville indebære at investere i et land i dyb økonomisk krise. som reducerer de omstrejfende banditters investerings-modvirkende aktiviteter. hvor tilliden til aftaler og kontrakter ikke er garanteret af loven. hvor de ikke kan drage nytte af stabile retsforhold. som lå inde med masser af rubler.” medgiver Miklos Marshall. og hvor statsmagten ikke kan forventes at ville håndhæve kravet om tilbagebetaling af gæld. For over 200 år siden. som uvægerlig. Stationære banditter har således omfattende interesse i velfærden blandt de mennesker.

fjenden Oligarkerne og alfonserne blev de røverbaroner. der tilranede sig Ruslands rigdomme. Deres profit blev investeret.Lettre Internationale .I seng med Subject Lettre Internationale . . sidstnævnte stjal kvindekroppe og kvindesjæle. men i Vesten. Førstnævnte stjal aktiver. ikke i Rusland.

der strømmede til Øst. John Maynard Keynes. som gav økonomisk støtte til Europa efter 2. og samme år godkendte Kongressen planen som Det Europæiske Genrejsningsprogram. som nu søger at fratage oligarkerne deres aktiver. Under indtryk af selve øjeblikkets eufori kunne end ikke fremtrædende økonomer forudse. Oversat af Morten Visby 1 2 3 Marshall-planen var et amerikansk hjælpeprogram. George Marshall. at den russiske præsident Vladimir Putin passer på beskrivelsen af en stationær bandit. at Sovjetunionen brød sammen uden kamp? Hvem kunne have forudset. som Reagan-økonomien.Ver- . som hører til blandt de hårdest ramte ofre for globaliseringseksperimentet efter Den kolde krig. Med slyngeløkonomiens opkomst blev de stort set reduceret til seksuelle handelsvarer. men det mislykkedes.114 I dag er de fleste analytikere enige om. Sammenligningen mellem Marshall-planen og Berlinmurens fald siger noget om globaliseringsproblemerne i en verden. var en af efterkrigstidens vigtigste økonomer. fordi markedet i mellemtiden havde løsrevet sig fra politikken. Verdenskrig. thatcherismen og moderniseringen havde udklækket. De folkemasser. der opstod efter Murens fald. I det politiske vakuum. Bag den gemte der sig et komplekst. For en mere udfoldet gennemgang af verdenshandlen efter 2.og Vestberlin for at rive Muren ned med de bare næver. Hvem ville have troet. medlem af Bloomsbury-kredsen og engelsk gentleman til fingerspidserne. Sovjetunionen nægtede at acceptere planen. konceptet om en europæisk selvhjælpsplan finansieret af USA. Den førte hverken til demokrati eller økonomisk vækst – den affødte derimod en generation af omstrejfende banditter. end ikke arkitekterne bag destruktionen af det sovjetiske system. Programmet ydede støtte og lån for næsten 13 milliarder dollars til 17 forskellige lande og blev en afgørende faktor i deres økonomiske genrejsning og stabiliseringen af deres politiske strukturer. herunder politiske forandringer. var motiveret af ønsket om at bringe en lang og smertelig adskillelse til ende og hele en flænge. som i årtier havde plaget et helt kontinent og martret dets folkesjæl. der kunne kontrollere den. I den globale økonomi bliver det stadig sværere for politikken at regulere markedet. vi står tilbage med nu. Denne økonomi havde desperat behov for nye markeder. når det. til en økonomisk mutant. og der var ingen. Tiltag i ét land. At vælte selve Muren var en tom historisk gestus. Men for millioner af østeuropæiske og russiske kvinder var deres værste mareridt først lige begyndt. der stod på spring til at omforme hele kloden. rovgriskt økonomisk system. at Muren blot var et symbol. I begyndelsen af Den kolde krig lykkedes det med Marshall-planen at skabe nye og større markeder for de vestlige økonomier ved at kanalisere økonomiske midler ind i en omdannelse af mindre udviklede regioner. der er styret af slyngeløkonomi. I 1947 udviklede den daværende amerikanske udenrigsminister. Berlinmurens fald i slutningen af Den kolde krig havde potentiale til at udvirke det samme. På den baggrund melder der sig et ubehageligt spørgsmål: Var det overhovedet rigtigt at afvikle Sovjetunionen inden for globaliseringens nye rammer. vil svaret sikkert være nej. som var fremelsket og næret af Den kolde krigs politiske rigiditet. 15 år efter Berlinmurens fald er Putin godt på vej til at genskabe Sovjetunionens magt. Privatiseringen viste sig kun at være en flygtig overgang i russisk historie. at Berlinmurens fald ville give den globale sexindustri et kæmpeløft? Eller at privatiseringen af den russiske økonomi ville blive startskuddet til en udplyndring af landets ressourcer og skabe en hel generation af oligarker? Folk er i dag lige så uopmærksomme på de indbyrdes slyngeløkonomiske sammenhænge. i virkeligheden blot er en barskere version af det gamle regime? For mange russiske kvinder. kan udløse en kædereaktion med altødelæggende globale konsekvenser for adskillige andre lande. kunne slyngeløkonomien forvandle den globalisering. Markedskræfterne huserede nu som en slyngeløkonomi.

Se www. i 2004 var det tal steget til 12 milliarder dollars. 25 Den russiske filmindustri har ikke været uimodtagelig for den nye kultur.html 13 Ibid. 21 Danny Bobman. © Loretta Napoleoni. Nogle af pengene tilhørte nomenklaturaen. Sale of the Century. Kingston 2002). s.jewishtucson. Russia’s Wild Ride from Communism to Capitalism (Crown Publishers. s. s. I 2001 vurderedes handlen med sexslaver på verdensplan at indbringe en profit på 7 milliarder dollars. Olson. september 2006. “Direct Intervention with Highest Risk Girls and Young Women of the Russian Federation to Avert Unwitting Recruitment to International Sex Slavery and Economic Imprisonment” (MiraMed Institute. originally published by Seven Stories Press. 5 Victor Malarek. www. en tysk alfons. New York 2008). Chrystia Freeland.org/ english/dd/ais/cp_840. 122. Til at begynde med havde han kun nogle enkelte piger på gaden. 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 “The Myth of Pretty Woman – Russian Women are Victims of Illegal Trafficking”.researchforsex. Joseph Stieglitz.fr.Lettre Internationale . marts 2006.uk/worldservice/programmes. The Natashas. catholiceducation. Alle de følgende citater fra Stephen stammer herfra. Selvmordsraten steg med 65 %.bbc.00. en tysk alfons. september 2006. 231-248.fjenden denskrig. (Office of International Criminal Justice 1999). Shatters Health. New York. Hughes.org. Winter 2001.pdf. “Insider’s View: The Bombs. 15 Malarek. 83. Organized Crime. Woodruff i East European Constitunal Review. kun overgået af Litauen på verdensplan. “A Native Son of the Bank of New York Scandal”. Hoffman. www. Catholic Education Ressource Center. 9 Interview med Stephen. www. hvoraf 3 milliarder dollars stammede alene fra handlen med kvinder fra de tidligere østbloklande. “The Biggest Loophole in the Free-market System”. “Myth of Pretty Woman”. “More Little Russians. Anmeldt af David M.-21. New York 2000). Interview med tidligere russisk bankmand.univpubs. januar 2006. 9-11. Adam Smith. Interview med Miklos Marshall./olson_review. 22. Karine. “Organized Crime in Israel”. december 1997. Kyiv Post. 23 Roger Scruton. The Natashas: Inside the New Global Sex Trade (Arcade Publishing. s. WHO. Mogilevich hjalp med at smugle pengene ud af Rusland for at undgå tab som følge af de styrtdykkende rubelkurser. 12 Laurie Garrett. som overtog kontrollen med Rusland efter sovjetstyrets sammenbrud. november 1997. juni 2005). 5. Expanding Sex Industry Spreads Disease”. september 2006. Highlights in Health in Estonia. Stanley Einstein & Menachem Amir. s.. september 2006.7340. 77. “I Rusland blev prostitution glamouriseret af film som Interdevochka. The Wealth of Nations.org/articles/sexuality/se0121. red. s. kapitel 3. 20. ac. 8 Donna M. Excerpted from Rogue Economics: Capitalism’s New Realty by Loretta Napoleoni. Power and Prosperity: Outgrowing Communist and Capitalist Dictatorships (Basic Books.I seng med Subject Lettre Internationale .who. april 2005). The Babies and the Southern Border”. american.. december 2001. 4 Anna Nowak.000 små. Research for Sex Work 2. Viktor Erofeyev.html. 11 Interview med Michael. Disse tal stammer fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) statistik. s. ungarsk prostitueret. New York 2000).com/articles/0. 4. se WHO. Pan American Health Organization. 10 Michael begyndte at arbejde inden for sexindustrien. Stieglitz. 19 Ibid.paho. Uncertainties and Dilemmas.co.euro. 7 Juliette Engel. 17 Menachem Amir. “Supplying Women for the Sex Industry: Trafficking from the Russian Federation” (University of Rhode Island. www. “Russian People Paid the Price for Shock Therapy”. “Russian People Paid the Price”. .L-3062297.html. New York 2004). juni 2002. marts 1999. 18 Malarek.uri. Garrett. Autumn 1999. Printed here by permission of the author and publisher. World on Fire (Doubleday. private virksomheder i Rusland – de blev fejlagtigt betegnet som koorporativer. der arbejder som ‘prostitueret for hård valuta’. www. 23. Interview med Bart Stevens. som handler om en kvinde.html. Center for Strategic and International Studies and the Massachusetts Institute of Technology. 22. The Natashas. n. Moskva 1998). New York Times. 14 Handlen med russiske og østeuropæiske sexslaver har vist sig at være lige så profitabel som prostitutionsbranchen. Newsday. september 2006. s. bog.edu/weeklypast/032399/story_1. The Spectator (16.62 fødsler.com/NEWS/NEWSDAY/1997/ND971105. pdf. 6 Interview med en tidligere ukrainsk prostitueret. 2006. 5. “Crumbled Empire”. august 1999. David E. The Oligarchs: Wealth and Power in the New Russia (Public Affairs. “3 by 5” (Fact Sheet. Mancur Olson. “Selling Sex”.. Volume 10. www. Ifølge Baker led Rusland hele vejen op gennem 1990’erne under en alvorlig kapitalflugt på mellem 15 og 25 milliarder dollars om året.html 24 Woods. Amsterdam 1999).1. Washington Quarterly. Volume Two. men i begyndelsen af 1990’erne fik tilstrømningen af slaviske kvinder og liberaliseringen af prostitutionsbranchen ham til at gå over til at drive sexbarer i stedet. Alle de følgende citater fra Michael stammer herfra. Power and Prosperity. da han var omkring 16 år gammel. Alle efterfølgende citater fra Miklos Marshall stammer fra dette interview. Marianne en ligne. Se også “La Nouvelle Mafia d’Europe de l’Est”.uk/WOODRUFF/_private/. s. Raymond Baker. 113. Please”. html?ArticleID=65912 22 Richard Woods. USA. se “Economic Tribalism” i Loretta Napoleoni. “Shameless and Loveless”. www. “Selling Sex the Middle Class Way”. 20 Interview med Ildiko. “Political Transformation in Poland: The Rise in Sex Work".html.int/document/e74339. maj. 37. http://veracity. oktober 2006. 26.org/page. 19.edu/artsci/wms/ hughes/supplying_women.lse. I 1990 var der cirka 2. New York 2002). 75. xvi. International Herald Tribune. “Crumbled Empire. Jaroslav Koshiw. Rogue Economics: Capitalism’s New Reality (Seven Stories Press.aegis.ynetnews. Se Amy Chua. New York 2003). I 2005 lå livsgennemsnittet for russiske kvinder på 1. Sunday Times (London). de tidligere kommunistiske eliter. Gennemsnitslevealderen for russiske mænd faldt fra 65 i 1987 til 59 i 1993.” Mikhailina Karina. (Vrije Universiteit. s. http: //personal. 16 Se også www.

Nazitysklands og Sovjetunionens bureaukratier forvandlede individuelle liv til massedød. kaste lys over disse skyggefulde gerninger og redegøre for deres ofre. der normalt opfattes som det passende eller endda endegyldige billede på massemordets ondskab. som vi endnu har i vente. så godt som vi kan. Auschwitz. Massemordet på europæiske civile i 1930’erne og 1940’erne udgør referencen for vore dages forvirrede diskussioner om erindring og er prøvesten for den fælles etik. hvor de havde sultet mennesker til døde. . er faktisk kun begyndelsen til en sådan viden.116 HoLocAusT– dEN oVERsETE VIRkELIgHEd / Symbolerne Gulag og Auschwitz blokerer for et langt mere omfattende billede af Holocausts gru / Af Timothy Snyder Selvom Europa trives. Det har vi ikke gjort. Sovjetrusserne skjulte deres massemord i mørke skove og forfalskede optegnelserne over de områder. som europæerne nu måtte have. Tyskerne fik slavearbejdere til at grave ligene af deres jødiske ofre op og brænde dem på gigantiske bål. Historikere skal. enkelte menneskeskæbner til kvoter over personer. kun en antydning af den sande optegnelse over fortiden. er dets forfattere og politikere stærkt optagede af døden. der skulle dræbes.

De er til en vis grad fortsat en marginaliseret del af erindringen om Holocaust. Omkring 1. Belzec og Sobibor i det besatte Polen. Den største gruppe af ofre for Holocaust – de ortodokse og Jiddisch-talende jøder i Polen eller Ostjuden. indfanger kun en utilstrækkelig del af realiteterne omkring massemordene. Denne gruppe blev udryddet i Treblinka. Det svarer til det samlede antal af jøder. Der fandtes markante sovjet-jødiske vidner og forfattere såsom Vasilij Grossman. hvorimod overlevende østeuropæiske jøder. hvis ikke flere. Enhver. da Auschwitz var stedet.508 jøder forsvandt i denne dødsfabrik. der blev dræbt i Auschwitz under hele krigen. og Warszawa den vigtigste jødiske by. Vi kender til Auschwitz.863 alene i Treblinka. Omkring 1943 og 1944. ikke havde denne mulighed. I slutningen af 1942 havde tyskerne (igen med temmelig omfattende lokal assistance) skudt yderligere 700. Dødsfabrikken Auschwitz-Birkenau blev bygget på områder. Verdenskrig stod det vesteuropæiske jøder frit for at skrive om og udgive oplevelser. jøder dræbt af kugler som af gas. hvortil vesteuropæiske jøder sædvanligvis blev deporteret. mordet på de polske jøder i 1942. Belzec er nærmest ukendt til trods for. fordi Auschwitz var en arbejdslejr såvel som en dødsfabrik. hvoraf de mest berømte eksempler er Primo Levis værker. EN pAssENdE FREmsTILLINg / En passende fremstilling af Holocaust ville placere Operation Reinhardt. Omkring yderligere en million polske jøder blev på anden vis dræbt. inklusive de vestlige jøder. hvis tragedie – til trods for dens gru – var en meget lille del af Holocaust. der fandt sted i det østlige Polen og i Sovjetunionen ved brug af kugler. der i dag ligger i Polen. var allerede døde i slutningen af 1942. var Holocaust i vidt omfang fuldendt. mange andre blev skudt ned i den østlige del af landet. som befandt sig midt i de historiske begivenheder.000 jøder. Denne form for “de overlevendes historie”. Anne Franks dagbog handler om assimilerede europæiske jødiske grupper. Det begyndte med SS-Einsatzgruppers nedskydninger af jødiske mænd i juni 1941. Den næstvigtigste del af Holocaust er massemordene. omkring 780. pumpet ind i gaskamrene i Treblinka. hvis de var fanget bag Jerntæppet. Størstedelen af ofrene. som var den lettere hånlige tyske betegnelse for dem – var kulturelt fremmede for vesteuropæerne. selvom relativt få polske jøder og næsten ingen russiske jøder mistede deres liv her. og de jødiske samfund i Sovjet. Majdanek og Auschwitz. eksisterede ikke længere. var dræbt af kugler affyret hen over massegrave eller af kulilten fra forbrændingsmotorer. der var under tysk kontrol. Efter 2. helt centralt i sin historie. selvom de dengang var en del af det tyske rige.5 millioner jøder blev dræbt i disse tre lejre. der kommer på besøg. Derefter udviklede det sig til mord på jødiske kvinder og børn i juli. at det er det tredje mest afgørende udryddelsested efter Auschwitz og Treblinka. De to største grupper af ofre er næsten ikke en del af mindesmærkets symbolik. og der er overlevende. de hollandske og tyske. De polske jøder var den største jødiske gruppe i verden. I Vesten kunne erindringerne fra Holocaust (omend meget langsomt) trænge ind i historieskrivningen og den offentlige bevidsthed. associerer således Auschwitz med nutidens Polen.Lettre Internationale Selve årsagerne til vores viden om Auschwitz forkvakler vores forståelse af Holocaust. Disse overlevende var for størstedelens vedkommende vesteuropæiske jøder. de polske og russiske jøder. da størstedelen af mordene på de vesteuropæiske jøder fandt sted. Auschwitz som symbolet på Holocaust udelukker dem. august og september samme år og til sidst udryddelsen af hele jødiske samfund. Alt i alt blev lige så mange. der ligger som uklare pletter i vores smertefulde erindring. Belzec og Sobibor. I slutningen af 1941 havde tyskerne (sammen med lokale hjælpere og rumænske tropper) dræbt en million jøder i Sovjetunionen og de baltiske lande. fordi der var overlevende. Men det var . der blev dræbt under krigen. og kun to eller tre overlevede. men de blev dræbt af kugler i de østlige områder. nogle ved Chelmno. To tredjedele af de jøder. Omkring 434. Kun en lille håndfuld mennesker overlevede disse tre dødslejre.

118

Auschwitz er kun en introduktion til Holocaust, og Holocaust kun et bud på, hvad Hitlers endelige planer kunne have ført med sig.

ham og andre forbudt at vise Holocaust som en udpræget jødisk begivenhed. Grossman opdagede Treblinka i september 1944 som journalist for Den Røde Hær. Måske fordi han vidste, hvad tyskerne havde gjort mod jøderne i hans fødeland Ukraine, var han i stand til at gætte, hvad der var sket på dette sted, og han skrev en lille bog om det. Han kaldte Treblinka for “helvede” og gjorde det til midtpunkt for krigen og århundredet. Dog måtte massemordene på jøderne i Stalins øjne betragtes som “borgernes” lidelser. Grossman hjalp med at sammensætte en sort bog over tyske forbrydelser mod de rusisske jøder, som magthaverne i Sovjet senere satte en stopper for. Hvis der var én gruppe, der i særlig grad havde lidt i mødet med tyskerne, så var det russerne, fastholdte Stalin urigtigt. På denne måde har stalinismen forhindret os i at se Hitlers massemord i deres rette perspektiv. Kort sagt bestod Holocaust, nævnt i rækkefølge, af følgende begivenheder: Operation Reinhardt, Shoah ved brug af kugler og Auschwitz; eller sagt på en anden måde Polen, Sovjetunionen og resten. Af de omkring 5,7 millioner jøder, der mistede deres liv, var omtrent 3 millioner polske og 1 million russiske statsborgere før krigens udbrud. De udgjorde 70 % af det samlede antal. (Efter de polske og rusisske jøder var den næststørste gruppe af jøder, der blev dræbt, rumænere, ungarere og tjekkoslovakker. Hvis man tager disse grupper med i betragtning, bliver Holocausts østeuropæiske karakter endnu tydeligere.)

Selv dette korrigerede billede af Holocaust giver en uacceptabel og ufuldstændig fornemmelse af omfanget af den tyske massemordspolitik i Europa. Den endelige løsning, som nazisterne kaldte den, var oprindelig kun ét af de udryddelsesprojekter, der skulle gennemføres efter en sejrrig krig mod Sovjetunionen. Havde begivenhederne udviklet sig, som Hitler, Himmler og Göring forventede, ville de tyske tropper have gennemført en udsultningsplan i Sovjetunionen i vinteren 1941-1942. Da landbrugsvarer fra Ukraine og det sydlige Rusland blev omdirigeret til Tyskland, skulle omkring 30 millioner mennesker i Hviderusland, det nordlige Rusland og de sovjetiske byer sultes til døde. Udsultningsplanen var kun optakten til Generalplan Ost, koloniseringsplanen for den vestlige del af Sovjetunionen, der forudså udryddelsen af omkring 50 millioner mennesker. Det lykkedes tyskerne at udføre projekter, der havde visse ligheder med disse planer. De udviste en halv million ikke-jødiske polakker fra områder, der var blevet annekteret af Det Tredje Rige. En utålmodig Himmler beordrede den første del af Generalplan Ost implementeret i det østlige Polen, titusinde polske børn blev dræbt, og hundredtusinde voksne blev udvist. Værnemagten udsultede bevidst omkring en million mennesker under belejringen af Leningrad og yderligere omkring ethundredtusinde via planlagte hungersnødssituationer i ukrainske byer. Omkring 3 millioner tilfangetagne sovjetiske

Lettre Internationale - Holcaust - Den oversete virkelighed

soldater døde af sult eller sygdom i tyske krigsfangelejre. Disse mennesker blev bevidst dræbt. Ligeledes var visheden om og intentionen med at udsulte mennesker tydeligt til stede under belejringen af Leningrad. Hvis Holocaust ikke havde fundet sted, ville disse begivenheder blive erindret som de værste krigsforbrydelser i moderne historie. Under dække af anti-partisan-operationer dræbte tyskerne måske omkring trekvart million mennesker, omkring 350.000 alene i Hviderusland og et lavere, men sammenligneligt antal i Polen og Jugoslavien. Tyskerne dræbte mere end hundredtusinde polakker, da de nedkæmpede oprøret i Warszawa i 1944. Havde Holocaust ikke fundet sted, ville disse “gengældelser” ligeledes have været betragtet som nogle af de største krigsforbrydelser i historien. Faktisk mindes man – ikke ulig udsultningerne af sovjetiske krigsfanger – næsten ikke disse begivenheder uden for de lande, hvor de fandt sted. Også på andre måder betød de tyske besættelsespolitikker døden for ikke-jødiske civile, for eksempel ved hårdt arbejde i fangelejre. Igen gjaldt det primært mennesker fra Polen og Sovjetunionen.

guLAg og dEN sToRE TERRoR /
Tyskerne dræbte over 10 millioner civile i de mest markante massemordshandlinger, omkring halvdelen af dem var jøder og den anden halvdel ikkejøder. Både jøder og ikke-jøder kom primært fra de samme områder i Europa. Projektet med at dræbe alle jøder blev i betydelig grad realiseret, projektet med at dræbe de slaviske befolkninger blev kun delvist realiseret. Auschwitz er kun en introduktion til Holocaust, og Holocaust kun et bud på, hvad Hitlers endelige planer kunne have ført med sig. Grossmans romaner Folket er udødeligt og Liv og skæbne beretter på dristig vis om både den nazistiske og den sovjetiske terror og minder os om, at selv en fuldstændig karakteristik af den tyske massemordspolitik er ufuldstændig som historieskrivning over uhyrlighederne i Europa i midten af århundredet. Den udelader den stat, som

det var Hitlers primære anliggende at ødelægge, den anden stat, der dræbte europæere i massevis i midten af århundredet – nemlig Sovjetunionen. Under hele den stalinistiske periode fra 1928 til 1953 betød den sovjetiske politik døden for et godt stykke over 5 millioner mennesker, og det hvis man foretager et forsigtigt estimat. Hvis man vil betragte det samlede antal af europæiske civile, som blev dræbt under de totalitære regimer i midten af det 20. århundrede, bør man altså have tre omtrent lige store grupper for øje: Jøder dræbt af tyskerne, ikke-jøder dræbt af tyskerne og sovjetiske borgere dræbt af den sovjetiske stat. Generelt set dræbte det tyske regime civile, der ikke var tyske statsborgere, hvorimod det sovjetiske regime for størstedelen dræbte civile, der var sovjetiske statsborgere. Den sovjetiske undertrykkelse identificeres med Gulag, meget på samme måde som nazisternes undertrykkelse identificeres med Auschwitz. Gulag var til trods for uhyrlighederne ved slavearbejdet ikke et systematiseret massemord. Hvis vi accepterer, at massemord på civile var udgangspunktet for politiske, etiske og juridiske interesser, tillægger man Gulag de samme historiske særkender, som man tillægger Auschwitz. Vi har en viden om Gulag, fordi det var et system af arbejdslejre og ikke et sæt af udryddelseslejre. Gulag omfattede omkring 30 millioner mennesker og forkortede livet for omkring 3 millioner. En overvejende del af dem, som blev sendt til lejrene, vendte tilbage i live. Netop fordi vi har litterære vidnesbyrd fra Gulag – det mest berømte er Alexander Solsjenitsyns Gulag øhavet – er vi i stand til at forestille os dets uhyrligheder på samme måde, som vi kan forsøge at forestille os uhyrlighederne i Auschwitz. Dog trækker Gulag vores opmærksomhed væk fra den sovjetiske politik, der bevidst og målrettet dræbte mennesker ved udsultning eller med kugler på samme måde, som Auschwitz fjerner vores opmærksomhed fra de endnu større rædsler i Treblinka. To elementer af den sovjetiske dødspolitik var særligt markante: Kollektiviseringshungersnøden i 1930-1933 og Den Store Terror i 1937-1938. Det er fortsat uvist, hvorvidt den kasakhstanske hungersnød i 1930-1932 var

120

planlagt, men det er sikkert, at over en million kasakhstanere døde af sult. Det er hævet over enhver tvivl, at Stalin bevidst sultede sovjetiske ukrainere til døde i vinteren 1932-1933. Sovjetiske dokumenter afslører en række ordrer fra oktober til december 1932 med en tydelig forbryderisk hensigt og med intentionen om at dræbe. Ved slutningen af 1933 havde over 3 millioner indbyggere i det sovjetiske Ukraine mistet livet. Det, vi læser om Den Store Terror, forvirrer os også i forhold til begivenhedernes egentlige karakter. Den store roman og den store erindringsbog i denne sammenhæng er henholdsvis Arthur Koestlers Mørke midt på dagen og Alexander Weissbergs Im Verhör. De retter begge vores opmærksomhed mod en lille gruppe af Stalins ofre, nemlig de urbane kommunistledere, veluddannede mennesker, nogle af dem kendt i Vesten. Dette billede dominerer vores forståelse af Den Store Terror, men det er ukorrekt. Samlet set krævede udrensningerne blandt eliten i det kommunistiske parti, i sikkerhedspolitiet og blandt militærofficerer ikke mere end 47.737 liv. Den Store Terrors største aktion, den såkaldte operation 00447, var hovedsagelig rettet mod “kulakkerne”, hvilket vil sige bønder, der allerede havde oplevet undertrykkelse under kollektiviseringen. Operationen krævede 386.798 menneskeliv. Få nationale minoriteter, der tilsammen repræsenterede mindre end 2 % af den

sovjetiske befolkning, udgjorde mere end en tredjedel af dødsofrene under Den Store Terror. I en operation rettet mod de etniske polakker, der var sovjetiske borgere, blev 111.091 mennesker skudt. Ud af de 681.692 henrettelser, der blev udført på baggrund af påstået politisk kriminalitet i 1937 og 1938, kostede den nationale operation og operationen mod “kulakkerne” 633.955 menneskeliv og udgjorde altså mere end 90 % af det samlede antal dræbte. Disse mennesker blev skudt i al hemmelighed, begravet i massegrave og glemt. Fremhævelsen af Auschwitz og Gulag betyder en underdrivelse af antallet af dræbte europæere og forrykker det geografiske fokus på massemordene til Det Tyske Rige og det østlige Rusland. Ligesom Auschwitz, der drager vores opmærksomhed mod de vesteuropæiske ofre for det nazistiske rige, bortleder Gulag med dets notoriske lejre i Sibirien os fra det geografiske centrum for den sovjetiske dødspolitik. Hvis vi kun fokuserer på Auschwitz og Gulag, glemmer vi at være opmærksomme på, at der i en periode på tolv år, mellem 1933 og 1944, forsvandt omkring tolv millioner ofre for nazistisk og sovjetisk massemordspolitik i en særlig region i Europa, der i dag svarer til landene Hviderusland, Ukraine, Polen, Litauen og Letland. Når vi tænker over Auschwitz og Gulag, har vi normalt en tendens til at tænke på de stater, der

Fremhævelsen af Auschwitz og Gulag betyder en underdrivelse af antallet af dræbte europæere og forrykker det geografiske fokus på massemordene til Det Tyske Rige og det østlige Rusland.

Lettre Internationale - Holcaust - Den oversete virkelighed

Ligesom Auschwitz, der drager vores opmærksomhed mod de vesteuropæiske ofre for det nazistiske rige, bortleder Gulag med dets notoriske lejre i Sibirien os fra det geografiske centrum for den sovjetiske dødspolitik.

oprettede disse som systematiske enheder, som moderne tyrannier eller totalitære stater. Dog synes sådanne betragtninger af tankegangen og politikken i Berlin og Moskva at overse det faktum, at massemordene overvejende fandt sted i europæiske områder mellem Tyskland og Rusland og altså ikke i disse lande selv. Det geografiske, moralske og politiske centrum for det europæiske massemord er det østlige Europa, frem for alt Hviderusland, Ukraine, Polen og de baltiske lande, der alle var underlagt vedvarende uhyrlige politiske hensigter fra begge regimer. Befolkningerne i Hviderusland og Ukraine, først og fremmest jøder, men ikke udelukkende, led værst, da begge disse lande var en del af Sovjetunionen under de forfærdelige 1930’ere og udsat for den værste tyske undertrykkelse i 1940’erne. Hvis Europa, som Mark Marzower formulerer det, var et mørkt kontinent, så var Hviderusland og Ukraine mørkets hjerte. Historiske redegørelser, der kan betragtes som objektive, som eksempelvis optællingen af ofre for massemorderiske handlinger, kan måske hjælpe med at genskabe en vis grad af tabt historisk balance. Tysk lidelse under Hitler og under krigen figurerer ikke centralt i massemordenes historie til trods for denne lidelses frygtelige omfang. Selv hvis man medregner antallet af dræbte etniske tyskere under flugten fra Den Røde Hær, uddrivelsen fra Polen

og Tjekkoslovakiet i 1945-1947 og brandbomberne i Tyskland, så er det samlede antal af tyske civile dræbt på foranledning af fremmede stater stadig relativt lille.1 Hovedofrene for den direkte dødspolitik blandt tyske borgere var de 70.000 “eutanasipatienter” og de 165.000 tyske jøder. De tyske hovedofre for Stalin vil vedblive at være de kvinder, der blev voldtaget af Den Røde Hær, og de krigsfanger, der befandt sig i Sovjetunionen. Omkring 363.000 tyske fanger døde af sult og sygdom i sovjetisk fangenskab, som også 200.000 ungarere gjorde det. I en tid, hvor den tyske modstand mod Hitler får opmærksomhed i massemedierne, er det værd at erindre, at nogle af dem, som deltog i sammensværgelsen for at få Hitler dræbt i 1944, stod centralt i den tyske massemordspolitik. For eksempel Arthur Nebe, der ledede Einsatzgruppe B på slagmarken i Hviderusland under den første bølge af Holocaust i 1941, eller Eduard Wagner, Generalquartiermeister i den tyske værnemagt, der skrev et muntert brev til sin kone om nødvendigheden af at nægte de millioner af sultende i Leningrad mad. Det er svært at glemme Anna Akhmatova, der engang skrev: “Den elsker blod, den russiske jord”. Dog må den russiske martyrdom og heroisme, som i dag højlydt proklameres i Putins Rusland, ses i sammenhæng med den større historiske baggrund. Sovjetrussere var vitterligt ofre for

122 Hvis vi kun fokuserer på Auschwitz og Gulag. Tyske hære besatte aldrig mere end en lille del af selve Rusland. og kun i kortere perioder. så var ofrene. som præsident Dmitri Medvedev har udpeget for at forhindre “falsifikationer” af den russiske fortid. og jøder. den stalinistiske politik ligesom andre sovjetiske borgere. som hviderusserne. . Under 2. Verdenskrig blev adskillige terrorplaner udvidet til det østlige Polen og de baltiske stater. men relativt set væsentligt færre end hviderussere og ukrainere for slet ikke at nævne jøder. der for øjeblikket debatteres i Rusland. I udarbejdelsen af den lovgivning. mellem 1933 og 1944. men de var i langt mindre grad i risiko for at blive dræbt end sovjetiske ukrainere. I det mest berygtede tilfælde blev 22.000 eller flere polakker og personer fra de baltiske stater døde under eller kort efter deportationer til Kasakhstan og Sibirien. Følgen af dette er en imperialistisk martyrdom. i modsætning til én for hver tiende i Ukraine (eller Polen) og én for hver femte i Hviderusland. der implicit hævder territorium ved eksplicit at gøre krav på ofrene. Selv når man medregner belejringen af Leningrad og ødelæggelsen af Stalingrad. Ukrainske politikere modsætter sig den russiske monopolisering af den fælles lidelse og svarer på det vestlige Europas stereotype billede af ukrainere som Holocaust-kollaboratører ved at fremsætte deres egen lidelsesberetning: At millioner af ukrainere bevidst blev udsultet af Stalin. Hviderusland og Ukraine var besat under størstedelen af krigen. ukrainerne og jøderne led. at der i en periode på tolv år. Under krigen blev mange russere dræbt af tyskerne. og både tyske og sovjetiske hære bevægede sig under angreb og i tilbagetrækning igennem deres territorier i to omgange. Dødstallet blandt sovjetiske civile vurderes at være omkring 15 millioner.000 polske borgere skudt i Katyn og ved fire andre lokaliteter i 1940. Omkring én for hver 25 civile i Rusland blev dræbt af tyskerne under krigen. glemmer vi at være opmærksomme på. Ukraine. ville udtalelser som dem i dette afsnit blive betragtet som en kriminel forseelse. Litauen og Letland. som russiske civile led. der i dag svarer til landene Hviderusland. områder der blev opslugt af Sovjetunionen. Polen. meget mindre end dem. forsvandt omkring tolv millioner ofre for nazistisk og sovjetisk massemordspolitik i en særlig region i Europa. hviderussere og ukrainere som russere. Denne linje vil sandsynligvis blive fremlagt af den nye historiske komité. Overdrevne russiske påstande om antallet af døde betragter Hviderusland og Ukraine som russisk. sovjetiske polakker eller andre nationale minoriteter. 10.

Med undtagelse af Holocaust. Ved at udsulte sovjetiske krigsfanger. Belzec og Sobibor. Den tyske udsultningspolitik var til at begynde med delvis ansvarlig for den opfattelse. der kommer fra Vesten. efter hvilken ghettoen blev jævnet med jorden. at hungersnøden i Ukraine i 1932-1933 var resultatet af bevidste politiske beslutninger. men af begge de totalitære stater mellem 1939 og 1941. er nyttige til at forklare mistænksomheden over for initiativer. Nogle af de ukrainske fanger. husker han dog til en vis grad den europæiske historie bedre end sine kritikere. århundredes Europa. udnyttede landets territorier og udryddede megen af dets daværende intelligentsia. Begge ønskede at kontrollere og udnytte det ukrainske kornkammer. Polens hovedstad var stedet for ikke bare én. Verdenskrig: Opstanden blandt jøderne i Warszawas ghetto i 1943. Selvom massemordenes historie har meget at gøre med økonomiske beregninger. der . Hvis der er ét land. havde overlevet hungersnøden i 1933. De mest berygtede ukrainske kollaboratører var vagterne ved dødsanlæggene i Treblinka. Verdenskrig. Men det er sandt. at Hviderusland både var epicentret for det europæiske massemord og udgangspunktet for antinazitiske partisaners operationer. nemlig tilfangetagne sovjetiske soldater.Den oversete virkelighed Præsident Jusjtjenko gør sit land en slem bjørnetjeneste ved at hævde ti millioner ofre og således overdrive antallet af dræbte ukrainere ved at tredoble det. skyde og gasse jøder gjorde de tyske styrker Hviderusland til det mest dødbringende sted i verden mellem 1941 og 1944. De hviderussiske erindringer af disse oplevelser. Det er slående. Disse to centrale eksempler på modstand og massemord blev blandet sammen i de tyske massemedier i august 1994. så er det Hviderusland under Aleksandr Lukasjenkos diktatur. at et sådant land kan blive fuldstændigt fortrængt fra den europæiske erindring. Selvom Lukasjenko foretrækker at ignorere de sovjetiske massegrave i sit land og ønsker at bygge en motorvej hen over massegravene i Kuropaty. 1999 og 2004 ved alle femårsdage for Warszawa-opstanden i 1944.Holcaust . poLEN og HVIdERusLANd / Polens historie er årsag til uendelig forvirring. der dyrkes af det nuværende diktatur. Polen blev angrebet og besat ikke af den ene. Halvdelen af befolkningen i det sovjetiske Hviderusland blev enten dræbt eller med magt fordrevet under 2. så var Kollektiviseringshungersnøden den største politiske katastrofe i det 20. og de vil også blive det igen i august 2009. De reddede nogle mennesker fra masseudsultningen – den ene store forbrydelse i øst – for at gøre dem til kollaboratører i den anden – Holocaust. Hvad der sjældent huskes er. der synes malplaceret i nutidens Europa. og den polske hjemmehærs opstand i Warszawa i 1944. dengang allierede. strandet i et andet historisk øjeblik. Noget lignende kan ikke siges om noget andet europæisk land. efter hvilken resten af byen blev ødelagt. Hvideruslands fravær i diskussioner om fortiden er det tydeligste tegn på forskellen mellem hukommelse og historie. som udholdt udsultningen i disse lejre i 1941. Stalin i landet som helhed og Hitler i byerne og i krigsfangelejrene. så undgår erindringen hvad som helst. Kollektivisering forblev ikke desto mindre det centrale element i den sovjetiske udviklingsmodel og blev senere efterlignet af det kinesiske kommunistregime med de forudsigelige konsekvenser til følge: Mere end ti millioner døde af sult i Maos Store Spring Fremad. Dog ville vesteuropæere generelt blive overraskede over at få at vide. at ukrainerne var villige kollaboratører under Holocaust. Opmærksomheden på Ukraine som en kilde til føde delte Hitler og Stalin. der rent faktisk bidrog til de allieredes sejr. og de forårsagede begge politisk bestemt hungersnød. men to af de største opstande mod den tyske besættelsesmagt under 2. og at den dræbte 3 millioner mennesker. økoNomI og mAssEmoRd / Lige så foruroligende er fraværet af den økonomiske dimension.Lettre Internationale . at tyskerne rekrutterede de første kadrer af disse mænd. da Nazityskland og Sovjetunionen. fra deres egne krigsfangelejre.

og således at planer som disse bliver utænkelige. som forekommer os forfærdende og modbydelige i dag. Fødevarer er ikke længere en knap ressource. i det mindste ikke i Vesten. der legitimerede massemord. . ren luft og betalelig energi i det 21. også var en vision om økonomisk udvikling. der kunne kaldes privilegeret udvikling: Staters forsøg på at realisere en form for økonomisk udvidelse. Man kan ikke udelukke den mulighed. De definerede forskellige grupper som fjender af deres planer. så individet tæller i levende live og ikke som dødt. at mordet på én gruppe kan være til fordel for en anden. Nutidens Europa er bemærkelsesværdigt netop i den fælles fremgang i retning af større social retfærdighed og overholdelse af menneskerettigheder. Såvel Nazityskland som Sovjetunionen fulgte en vej mod økonomisk selvstændighed. Klimaforandringerne vil måske fornye truslen om hungersnød. De gjorde dette på måder. De så begge den polske stat som en historisk vildfarelse og Ukraine med dets rige jord som uundværlig. og USSR ønskede at overvinde sin tilbagestående agrikultur med en hurtig industrialisering og urbanisering. særligt hvad angik fødevareforsyninger. I en verden af knaphed. Dog har vores hukommelse foretaget nogle mærkværdige afvigelser fra historien i en tid. som Europa rent faktisk har oplevet og kan komme til at opleve igen.124 måske kunne få mord til at fremstå som noget rationelt. Det er en udgave af det politiske. eller i det mindste kan anses for at være det. Tyskland ønskede at balancere industri med en agrarisk utopi i øst. dog kan ingen af de sovjetiske politiske projekter matche den totalitet. hvilket fik dem til at søge kontrollen over det østlige Europa. men som dengang var tilstrækkeligt plausible til at motivere et stort antal af tilhængere. århundrede. Vi vil stå ansigt til ansigt med mangel på drikkevand. Mere end noget andet sted i verden er Europa immun – i det mindste for nærværende – over for en sådan kynisk instrumentaliserende jagt på økonomisk vækst. Begge regimer sigtede efter økonomisk autarki i et stort imperium. der lå i tyskernes planer om at udrydde alle jøder. Det eneste tilstrækkelige modsvar er en etisk forpligtelse over for individet. integrerede begge regimer massemord i den økonomiske planlægning. Hvis der er en overordnet politisk lære at drage af massemordenes historie. hvor historien er mere nødvendig end nogen sinde. så er det nødvendigheden af at være på vagt over for det. Europas friske fortid kan komme til at ligne den nærmeste fremtid i resten af verden. Og det er endnu en grund til at sørge for at få de historiske beregninger på plads. at den ideologi. Det afgørende er. men andre ressourcer er eller vil snart blive det. der udpeger ofre og fremmer velstand på baggrund af dødbringende handlinger.

var et tjekkoslovakisk. en direkte konsekvens af Hitlers krig. britisk og amerikansk projekt. Mange af disse var helt almindelige mennesker fanget mellem hære. som var blevet annekteret af sovjetrusserne.Den oversete virkelighed ner flygtede. der beskrives i denne artikel. at deres tyske befolkninger i efterkrigstiden skulle forblive små.2 millioner og amerikanerne omkring 1. var dødstallene blandt tyske civile – omkring 600. at de tyske befolkninger skulle fjernes efter en sejr. polsk. juli 2009. Omkring en million af disse udviste polakker slog sig ned i de områder.Lettre Internationale . Fra januar 1946 fortsatte de med at tvinge tyskere til at forlade deres lande.) Fra maj til december 1945 smed polske og tjekkiske myndigheder omkring 2 millioner tyskere ud af deres lande. hvis man sammenligner med de andre begivenheder.5 millioner) eller fra Polen (7. maj 2009. at man udviste flere tyskere. Til trods for at udvisningerne var et eksempel på kollektivt ansvar og rummede en frygtelig behandling af mennesker. (Det medførte også deportationer af polakker fra den østlige del af det polske territorium fra før krigen.Holcaust . og omkring halvdelen blev deporteret – dog er en sådan pæn opdeling umulig. Omkring halvdelen af de 12 millio- . Oversat af Andreas Tonnesen Artiklen er baseret på et foredrag holdt ved Eurozine-konferencen “European histories” i Vilnius d. Størstedelen af sidstnævnte gruppe kom fra lande. ©Timothy Snyder/NYREV. som flygtede. Hitler deler også ansvaret for disse dødsfald. sovjetiske og amerikanske styrker sørgede for deres modtagelse i de besatte zoner i Tyskland. kom den største del fra Tjekkoslovakiet (3. da de tyske myndigheder ikke formåede at organisere evakueringer i tide. og Det Allierede Kontrolråd udstedte den officielle plan for forflyttelsen af 6 millioner tyskere. mens britiske.Inc. hvorfra tyskerne var blevet udvist. 8. men også Churchills og Roosevelts. hvilket indebar. Fanget i slutningen af en forfærdelig krig udkæmpet i deres navn og med en konsensus blandt De Allierede om landsforvisninger og deportationer var disse tyskere ikke ofre for en kalkuleret stalinistisk dødspolitik.-11. sovjetisk.000 ud af 12 millioner – relativt lave. da nogle af dem. © Eurozine 1 Af de omkring 12 millioner tyskere. Winston Churchill anbefalede. at størstedelen af de omkring 600. Den (ikke-kommunistiske) tjekkoslovakiske regering havde Stalins godkendelse til at udvise deres tyskere. Deportationerne af tyskere i efterkrigstiden. senere vendte tilbage for senere at blive deporteret. alligevel ville hvilken som helst polsk regering have udvist den tyske befolkning.com) Den blev første gang offentliggjort i Eurozine og The New York Review of Books 7. I slutningen af 1944 og starten af 1945 flygtede omkring 6 millioner tyskere fra Den Røde Hær.4 millioner. (www. Under krigen udtrykte de besatte landes ledere fra deres eksil et ønske om. Polske kommunister accepterede Stalins forslag om.000 dødsfald blandt tyske flygtninge fandt sted.8 millioner).eurozine. der var blevet erobret fra det slagne rige og blev anvist til Polen af De Allierede. I 1946 og 1947 modtog sovjetrusserne lidt over 2 millioner tyskere i deres zone. Deportationerne fortsatte efterfølgende i et langsommere tempo. der flygtede eller blev fordrevet fra det østlige Europa ved krigens afslutning. Også tjekker og polakker begik mord. briterne omkring 1. der kan sammenlignes med Den Store Terror eller Kollektiviseringshungersnøden. at Polen skulle rykkes meget langt mod vest. at “man gjorde rent bord”. Nogle blev bevidst massakreret af de sovjetiske soldater eller døde i sovjetiske lejre. Det var i denne periode. Polen var under sovjetisk kontrol. og De Allierede var enige i. end demokratiske polske politikere ville have ønsket.

Som optakt til denne seminarmaraton blev Jean-Luc Godards film Sympathy for the Devil (1968) vist. Seminaret var arrangeret af nogle filosoffer fra blandt andet Skt. som er en af politiets specialenheder under Indenrigsministeriet. opsyn med demonstrationer . They can no longer rely on the obedience of their subjects. Leftist Philosophy.126 RussIsk ELEgI En samtalE mEd miKhail ryKlin om opposition i rusland af KarstEn wind mEyhoff “Yet would-be empires face an even greater handicap. Den 9. Leftist Poetry. Nizjnij Novgorod. Leftist History. Petersborg og Moskva og skulle finde sted i Ruslands fjerdestørste by. maj 2009 løb et 24 timers seminar-eksperiment om venstrefløjens aktuelle forfatning af stabelen under overskriften: Leftist Art.” Eric Hobsbawm Under en middag fortæller Alexei om en tankevækkende episode. De indtrængende er styrker fra OMON (Otryad Militsiy Osobogo Naznacheniya). der illustrerer forholdene for intellektuelle i Putins Rusland. Omkring middagstid og midt under forevisningen dukker pludselig en gruppe politifolk frem i mørket og arresterer hårdhændet alle seminarets omkring 30 deltagere. der blandt sine opgaver tæller opretholdelse af offentlig orden.

vil du ikke blive straffet direkte.Lettre Internationale “dEt handlEr om sElvcEnsur. eller du vil få at vide. frem for alt tv. Der var for eksempel en berømt sag. MR: Medierne støtter ikke nødvendigvis det nuværende system. Situationen for aviser er mere kompliceret. får taget fingeraftryk og må udlevere personoplysninger. Så journalisterne holdes i meget kort snor. og en af de arresterede ved arrangementet. og hvad man muligvis risikerer ved at have andre holdninger end det aktuelle systems. Der forekommer ham at være noget tragikomisk over de aktuelle tiltag mod aktivister. at det på sigt nytter at ytre sig og skabe grobund for et alternativt Rusland. at du sElv findEr ud af. der jævnligt mødes for at diskutere i et åbent forum om alt fra Rusland i dag til tysk idealisme. Det er blevet hverdag. For mange aviser betyder det natur- sELVcENsuR og koNTRoLLEREdE mEdIER / I det russiske mediebillede generelt er det netop selvcensuren. En advarsel er en art biopolitisk instrument. . hvor langt man kan tillade sig at gå som intellektuel. I stedet vil din husleje blive forhøjet til det femdobbelte. ingEn KommEr og fortællEr dig.” . i dag handlEr dEt om. Der er oppositionsaviser. En form for advarsel. Tingenes tilstand. Alexei har et ganske sørgmodigt blik bag et par store hornbriller. og uden voldsanvendelse giver individet nogle uklare dessiner om handlingsmulighederne som politisk aktivist. For ham er det ikke nogen nyhed. der i dagens Rusland betragtes som en art potentielle terrorister og systemomstyrtere. der når ud til et meget stort publikum. hvad du Kan sKrivE. der præger de aktuelle forhold. som for eksempel Novaya Gazeta. men han har ikke desto mindre let til latter og bryder hele tiden ud i smil. at der i Rusland for tiden ganske utvetydigt finder en krig sted mod politisk aktivisme. og hvad du iKKE Kan sKrivE. Herefter bliver deltagerne igen løsladt uden videre tiltale og vælger som statement at fortsætte deres seminar som planlagt. efter sigende en af de bedste i sin årgang. men øger selvcensuren. På den måde likviderer de dig med såkaldte økonomiske midler. De kan for eksempel ikke skrive kritisk om den ortodokse kirke. at dine brandinstallationer ikke er gode nok. at man iKKE sKullE sKrivE om KrigEn i afghanistan EllEr andrE følsommE EmnEr. hvad du har råd til. og hvornår de skal tie. Episoden er ikke enestående. men ikke om alle. Den russiske filosof og systemkritiker Mikhail Ryklin fortæller i en samtale om redaktørernes helt centrale rolle i de russiske medier. Alexei Penzin er en ung mand først i trediverne. der sætter tankerne i gang om. imens han fortæller historien om arrestationen. Og den kan vel bedst beskrives som et rap over fingrene.mIkHAIL RykLIN og antiterrorvirksomhed. men de ved nøjagtigt. i sovjEttidEn vidstE allE. Efter fængslingen bliver seminardeltagerne én for én afhørt om deres hensigter. hvor en kendt tv-journalist mistede sit job for at sige et par forkerte sætninger og diskutere nogle forkerte temaer. hvor langt de kan gå. OMON er berygtet for en hård fremfærd mod demonstrationer og andre lovlige borgerinitiativer som afholdelsen af et seminar. hvor langt du Kan gå. Men også de har grænser. ikke med direkte voldsanvendelse. der ikke straffer direkte. Kort sagt kan du skrive om nogle emner. Hvis du træder forkert. De store medier. Han er som mange andre i sin omgangskreds optaget af samfundsforhold og af den holdning. uddannet filosof. Det er et kontrolleret demokrati. bliver nøje kontrolleret. og de kan kun skrive i begrænset omfang om Tjetjenien og så videre. du må hElE tidEn vurdErE. Han er del af en lille gruppe filosoffer. Et forkert ord kan koste dig din karriere.

sTALINs spøgELsE og puTINomIcs / Ryklin er født i 1948 og har fulgt Ruslands udvikling i mange år. Men også Amerika er blevet kafkask. så kommer han hurtigt i vanskeligheder. hvad du har råd til. Redaktører befinder sig i en meget vanskelig situation. Hvis der ikke sker noget. at huslejen vitterligt er steget. MR: Hvis du har læst Kafka. og kun har begrænset udbredelse i Rusland. Begynder han at tage store skridt. Efter en kort pause fortsætter Ryklin sin fremstilling med at beskrive redaktørens rolle i lyset af dette mediebillede: MR: Det handler om selvcensur. at man ikke skulle skrive om krigen i Afghanistan eller andre følsomme emner. hvad du kan skrive. I dag passer disse romaners beskrivelser bedre end nogen sinde på vores situation i verden. De kan ikke leve i vores klima. og så handler det om. Du må hele tiden vurdere. og de tænker end ikke på den længere. I sovjettiden vidste alle. Og anklager man dem bagefter for politisk undertrykkelse. så har du forholdene i en nøddeskal. Kafka har skrevet tre bøger. hvor langt de kan gå. der overtræder disse usynlige grænser. så er beskeden: Forbliv optimistisk. hvor langt du kan gå. og deres taktik er derfor at tage et lille bitte skridt i en bestemt retning og så vente på reaktionen. Vi lever kort sagt et Kafkaliv. I dag handler det om. Hans forhold til det nuværende Putin-styre er mildt sagt kritisk. dog med andre midler. kan han måske tage endnu et lille skridt og så videre. der ikke vil være neurotisk. Processen er en beskrivelse af Europa. hvis du kommer med noget. Neurotikerne dør ud i Rusland.128 ligvis døden. Som afrunding på diskussionen om situationen for de russiske medier laver den litterært interesserede Ryklin en analogi til den tjekkiske forfatter Franz Kafkas værk. Mens Slottet er Rusland efter Oktoberrevolutionen. Han hører til den generation af filosoffer. Amerika er en beskrivelse af Amerika. mens Putin i direkte forlængelse af Stalin producerer psykose. og hvad du ikke kan skrive. I Rusland er der fuld af psykotikere. Abu Ghraib og så videre. Tilværelsen som dissident og turist i Moskva er mere tiltalende . Tænk på Guantánamo. Aviser nægter ganske enkelt at publicere dine tekster. Selvom det er forfærdeligt. som fortrinsvis publiceres og læses uden for Rusland. men for enhver pris forbliver optimistisk. Siden 2007 har han boet i Berlin. Derfor var Bush idealet for denne form for kapitalisme. Ryklin er en af de nutidige russiske filosoffer og kritikere. at de skal nå en form for normalitet i forlængelse af denne sag. Uanset hvilken forbrydelse du begår. Det foregår fuldkommen automatisk. benægter de og siger. I Europa går alle rundt med en eller anden sag eller dom. at du selv finder ud af. I Europa lever millioner af neurotikere. Alle ved. Ingen kommer og fortæller dig. så har folk allerede accepteret denne selvcensur. der har set landets enorme forandring siden 1960’erne. De kan betragtes som en art dissidenter. I Amerika finder man til gengæld en art optimistisk kapitalisme. der mere eller mindre frivilligt går i eksil eller befinder sig i et indre eksil i Rusland. hvor han underviser på Humboldt-Universitetet. Ryklin kalder sig selv for en turist i Moskva.

tænK på guantánamo. amEriKa Er En BEsKrivElsE af amEriKa. bliver i dag revet op og ødelagt. at Stalin forrådte Oktoberrevolutionens idéer.” . Man tror ikke sine egne ører. og der er ingen. og så florerer der en tiltagende nationalistisk ideologi i hele samfundet. vi lEvEr Kort sagt Et KafKaliv. vi kunne kalde et klassisk oplysningsprojekt. Selv de sparsomme modernistiske spirer.mIkHAIL RykLIN end at bo i Rusland. De fremstiller for eksempel Stalin som det 20. Det er klart. det er mere eller mindre officielle holdninger og langtfra blot marginaliserede holdninger hos folk i periferien af det russiske samfund. For eksempel har vi nu den anden proces mod kuratorerne af udstillingen Forbidden Art. Ryklins kone. som i dag bor i USA og Europa. der benægter. der voksede op under sovjettidens vanskelige forhold. hvad der sker i dagens Rusland. For mig løber Oktoberrevolutionens egentlige periode fra 1917 til slutningen af 1920’erne. KWM: Men har denne alliance virkelig mulighed for at gennemtrumfe sine synspunkter bredt i samfundet? MR: Dette spørgsmål er tæt knyttet til den russiske historie og det russiske folk. aBu ghraiB og så vidErE. I dag har vi at gøre med et helt andet land. der er decideret antimoderne. mEns slottEt Er rusland EftEr oKtoBErrEvolutionEn. han nationaliserede dem. Der er kort sagt mange træk ved det aktuelle samfund. de imidlertid er skyldige i. Det eneste. århundredes bedste administrator. Rusland er først og fremmest afhængig af sine naturressourcer. hvor han ikke kan udtrykke sig frit.Russisk elegi “hvis du har læst KafKa. Så fik Stalin endegyldigt magten i Sovjetunionen og likviderede Oktoberrevolutionens internationale appeal.Lettre Internationale . KWM: Hvem er det. eftersom de konkurrerede med USA. mEn også amEriKa Er BlEvEt KafKasK. er ved at sammenligne de nuværende forhold med sovjettiden. De prædiker idéer. at den russiske industrialisering og urbanisering i vidt omfang falder sammen med stalintiden. En af de bedste måder at få et indtryk af. De havde brug for fabrikker. hvad der har at gøre med det. så har du forholdEnE i En nøddEsKal. ortodoks kirke og det. der må fremstå fuldkommen bizarre i europæeres øjne. i filosofien og i humanvidenskaberne i det hele taget. kan disse områder bedst sammenlignes med truede dyrearter. har svært ved at arbejde. Man skal huske på. at Oktoberrevolutionen i 1917 ændrede mange ting ved det russiske samfund til det bedre. der anklages for at fornærme det russiske folks nationale og religiøse følelser. begik formentlig selvmord i maj 2008 efter at have været udsat for en massiv hetz og chikane fra det officielle system i forbindelse med en udstilling. KafKa har sKrEvEt trE BøgEr. MR: Rusland i dag er meget forskellig fra Sovjetunionen. der helt konkret står bag denne censur? MR: Det er en alliance mellem en meget nationalistisk. Rusland var et bondesamfund. Det drejer sig om repræsentanter fra militæret. der ønsker at kontrollere nutidskunstens udsagn. I 1920’erne havde Rusland for eksempel en lang række betydnings- . mener Ryklin. i kunsten. Ikke desto mindre findes disse tanker i nutidens skolebøger. og hvor minderne er alt for stærke. Hvis man for eksempel ser på kunsten eller alt. digteren og kunstneren Anna Altjuk. De var et såkaldt alternativ til kapitalismen. der foregår i kulturen. at Sovjetunionen var et enormt projekt. For kunstnere er faren fundamentalisterne. procEssEn Er En BEsKrivElsE af Europa. Man skal huske på. efterretningstjenesten og politiet. er at udstille nogle af de mest kendte russiske kunstnere. alle omkostninger ufortalt. Det har en lang række konsekvenser. rumfart og mange andre ting. vi kunne kalde et magtministerium. Denne alliance forsøger at kontrollere det.

i samme forstand som Stalin havde. risiKErEr du at mistE din forrEtning. Han kom til i en tid. hvor prisen på råmaterialer steg voldsomt. Det er netop den store forskel mellem stalinismen og nationalsocialismen i Tyskland og årsagen til. Det betød. Putin er med andre ord ikke en fremmed fugl i verdenskapitalismen. at alliancen frit opfinder myter om Stalin. Derfor møder alliancen en befolkning. fordi den såkaldte putinomics ikke længere kører i så højt et gear som i årene inden krisen. Hitler havde ikke brug for at reformere samfundet fra bunden. Rusland er for alvor trådt ind i verdenskapitalismen. der kan kontrollere systemet. og uanset hvilke ting der blev opnået i Sovjetunionen. der foregik i Sovjetunionen. Og det er præcis derfor. vil der formentlig ikke ske det helt store. og verdenskapitalismen har brug for militære diktaturer. virksomheder har brug for stærke ledere. at sovjetprojektet er fuldkommen dødt. Derfra stammer idoliseringen af Putin. KWM: Hvilken rolle får de forandrede økonomiske forhold for Ruslands fremtid? Og hvordan vil de påvirke Putins og det nuværende systems popularitet i dine øjne? MR: Der vil ske en radikalisering af systemet. Det betød også. Det er vigtigt at understrege. I første omgang var Oktoberrevolutionen dog et storbyfænomen og berørte omkring 7-8 % af befolkningen. De velhavende bønder blev erklæret kulakker og deporteret til Sibirien. så er de historie. har ovErhovEdEt ingEn politisK stEmmE længErE. for millioner af mennesker. oligarKErnE. og det er han stadig for mange. Nu er tingene måske ved at ændre sig igen. Tyskland var ganske enkelt meget mere urbaniseret på det tidspunkt. De kommer i lige så høj grad nede fra samfundet selv.130 “putin har afpolitisErEt ElitErnE i rusland. på den nye tid. din formuE og dinE privilEgiEr. Det er ikke blot hadet til enhver form for oplysning. at forholdene for intellektuelle er uhyre vanskelige i Rusland. for dEm handlEr dEt nu Kun om at forBlivE vElhavEndE. Sovjetfabrikkerne er nedlagt. vElhavEndE mEnnEsKEr. KWM: Hvilken rolle spiller Putin i denne sammenhæng? MR: Putin var heldig.” . at Stalin blev selve symbolet på forandring. Med andre ord levede 90 % af befolkningen på landet og havde ikke nogen berøring med det. der foregik i storbyerne. men også på en lang række andre områder var Rusland en del af den internationale kultur. som man hører fra toppen af samfundet. Hans ressourcer bliver ganske enkelt færre. hvis du støttEr andrE holdningEr End status quo. navnlig hvis levestandarden begynder at falde igen.mIkHAIL RykLIN fulde kunstnere inden for kunsten og filmen. der siger: “Vi har ikke brug for den”. så er de aktuelle nationalistiske idéer ikke kun fremprovokeret fra oven. Det er også hadet fra neden. at mange russiske bønder indvandrede til storbyerne. Kasakhstan eller tilsvarende steder. Hvis levestandarden forbliver på det nuværende niveau. Eller sagt på en anden måde. Med Stalin begyndte den såkaldte kollektivisering. og han kan ikke fortsætte med at øge folks levestandard og indtægt i samme omfang som før. . der er parate til at lytte til deres budskaber. For at få medgang havde han kun brug for to ting: En stærk ideologi og en konstant stigning i den generelle velfærd. som blev finansieret af indtægten fra salget af landets råmaterialer. at nationalsocialismen i den henseende var et langt mindre omfattende fænomen end det. Bønderne blev brutalt jaget bort fra deres landsbyer. og systemet vil køre videre i sin nuværende form. Det er ikke sådan.

Han sidder stadig fængslet i Sibirien. MR: Der var selvfølgelig mange grunde til Khodorkovskij-sagen. I det hele taget er støtte til græsrodspolitik og demokratiske initiativer i dagens Rusland uhyre begrænset. snarere en stiltiende overenskomst om. der ikke har fået grønt lys fra Det Hvide Hus i Moskva. hvis de laver noget i stil med Khodorkovskij. sukker den russiske filosof kort. Den ringe opbakning skal ses i lyset af. oligarkerne. For dem handler det nu kun om at forblive velhavende. kommer han til at stå alene med et par hundrede mennesker. oligarkerne. den tidligere verdensmester i skak. Velhavende mennesker. inden han svarer. De svage græsrodsinitiativer hænger tilsyneladende sammen med en fundamental udhuling af forestillingen om demokrati som sådan. at man undlader at støtte politiske initiativer. så støttede han demokratisk orienterede politiske partier finansielt. Men han støttede også uafhængig kultur. Mindre fisk forstod kort sagt. Men sagen er vigtig. Garri Kasparov. MR: Opbakningen til Kasparovs politiske projekt handler snarere om en klub end et decideret parti. Og han forventer bestemt heller ingen positive overraskelser fra det russiske samfunds velhavere. Også her er der tale om en art indirekte magtudøvelse. Det er en tragedie. Spørger man Ryklin. der ikke var finansieret af staten. Blandt andet ville han sælge Jukos til udlandet. at der alene i Moskva bor mere end 10 millioner mennesker. der endte med en dom på ni års fængsel for skatteunddragelse. Gør han ikke det. der fungerer ud fra eksemplets magt snarere end via love eller lignende. På spørgsmålet om opbakningen til en af de mest prominente stemmer i oppositionen. En af de udslagsgivende faktorer i denne sammenhæng har været sagen mod Mikhail Khodorkovskij. slår han opgivende ud med armene. hvorfra Putin og hans administration styrer landet. men for at samle en flok på et par tusinde. hvor eks-oligarken med al symbolsk tydelighed sad i et bur under transmissionerne fra retssagen. hvordan den russiske opposition så agerer i dag under de vilkår. Mellem 2003 og 2005 blev Khodorkovskij trukket gennem en art skueproces.Lettre Internationale . Ikke fordi de er enige. fordi Khodorkovskij var den rigeste og mest indflydelsesrige mand i toppen af den russiske forretningsverden. For overhovedet at samle en folkemængde må en mand som Kasparov gå i alliance med andre stemmer i oppositionen som Limonov og Kasjanov. Ifølge Ryklin er der ikke en decideret alliance mellem Putins system og oligarkerne. og ja. der i løbet af 1990’ernes vilde eldorado-økonomi fik kontrol med en stor del af de russiske råvarevirksomheder og mange andre centrale sektorer i samfundet. risikerer du at miste din forretning. hvad der er i vente. Hvis du støtter andre holdninger end status quo. din formue og dine privilegier. . MR: Putin har afpolitiseret eliterne i Rusland. tidligere direktør for og medejer af olieselskabet Jukos og Ruslands dengang rigeste mand. har overhovedet ingen politisk stemme længere.Russisk elegi oLIgARkER mEd muNdkuRV og dEmokRATIETs død / For filosoffen Mikhail Ryklin ser fremtiden ikke særlig lys ud.

men selvom de sælges og oversættes til mange sprog. så de har rigtigt dårlige minder om den periode. at lønnen kun udbetales to gange om året? Har I ikke fået løn til tiden hver måned. århundrede. hans parti er meget lille. hvor forandring måske kunne komme fra. og til dels det 20. I praksis er der imidlertid tale om et rent skuespil. Til gengæld falder de som sten på boghandlernes hylder. er der selvfølgelig demokrati i Rusland. Til trods for en stor og stolt litterær tradition. hvor folket mistede deres opsparing. Den udkom vist på nitten sprog og var en enorm succes. Der er altså kritiske bøger. århundrede. vil I gerne have det tilbage? Vil I gerne have. er i praksis premierminister Putins forlængede arm. Dissidenter kom- kuLTuRENs ARmod / Vil man høre. Uanset hvad har demokratiet ingen chancer i Rusland. pludselig blev fattige. ikke oversat til dansk]. vi så i starten af 1990’erne. Kreml. Det er ikke som under Stalin. eftersom Statsdumaen består af en række forskellige partier. er. Og de tolereres. Babel. Bøger skaber ingen diskussion. MR: Tag for eksempel en kritisk bog som Sorokins Den’ oprichnika [Oprichniks dag (2006). i hvert fald ikke de næste ti år. så har litteraturen trange kår i dag. så tror Ryklin ikke. Ingen debat. hvad kapitalisme er. eller med en engelsk term: a managed democracy. . efter at vi kom til og så videre? Idéen om demokrati er enormt kompromitteret her i Rusland. Kasparov er ingen undtagelse. Ryklin nævner hurtigt forfattere som Platonov og Nabokov. da de Putin-venlige nyliberale og nynationale kræfter fuldkommen domine- rer dagsordenen. Dissidenter må gerne publicere. Putin og den politiske elite siger til folket. Men hvad kan ændre denne fastlåste situation inden for den nærmeste fremtid? MR: Som sagt vil den økonomiske krise enten føre til en radikalisering af de aktuelle tendenser eller en stabilisering af den nuværende situation. som de vigtigste forfattere i det 20.132 MR: Russere sætter lighedstegn mellem demokrati og den vilde kapitalisme. og Bulgakov. giver han med det samme svar på tiltale. men her i Rusland var der fuldkommen stilhed. mens kommunistpartiet med længsel efter sovjettiden og Vladimir Zjirinovskijs nationalistiske parti fungerer som stedfortrædere for en egentlig opposition. kulturen og litteraturen vil komme til at spille nogen rolle i de kommende år. den russiske regering med præsident Dmitrij Medvedev i spidsen. Beder man Ryklin om et eksempel. Pelevin og Sorokin skriver gode bøger. Belyj og Pilniak lige efter. ikke fik løn og så videre. Men de skaber ingen debat. I har selv prøvet det. har de en begrænset kulturel gennemslagskraft. fremhæver Ryklin. så det er svært for en hvilken som helst demokratisk bevægelse at få lydhørhed hos befolkningen og bygge bare den mindste popularitet op. Der er kort sagt tale om et såkaldt defekt demokrati. Det. og sådan er det hele vejen igennem. MR: Russisk litteratur har ikke længere nogen særlig samfundsmæssig betydning. På papiret. idet han tør sige sin mening om systemet. Hans rolle er dog stadig vigtig. at I jo allerede ved. som det var tilfældet i det 19.

20. og det var at gøre en ende på udbytningen. Lenin og mange andre bolsjevikker troede på. herunder ejendomsretten. hvad de ville. at kapitalismen ikke længere havde nogen grænser. Det er ikke kun et problem for Rusland. Ryklins diagnose får uvægerligt en til at tænke på. for så vidt som du er marginaliseret. hvis vi udnytter det for meget. Hvis din udgiver ønsker at sælge 10. så er det i orden. Nu er Sovjetunionen så forsvundet. Hvorfor er vi så afhængige af de ydre omgivelser? Men det er ikke et spørgsmål. Så får du problemer. om der overhovedet er forbilleder for et andet eller fremtidigt Rusland. det er sådan. hvor der stadigvæk var en systemisk modvægt.mIkHAIL RykLIN mer ikke i fængsel. Og derfor er Sovjetunionen forsvundet. og dermed den eneste rig- tige modvægt til kapitalismen. så dE har rigtigt dårligE mindEr om dEn pEriodE.” . hvorfor vi tager denne verden så alvorligt. De siger: Jeg vil forbedre virkeligheden. vi så i startEn af 1990’ErnE. for andre i Moskva. folk stiller. endte dette projekt i en uhyrlig katastrofe. hvor folKEt mistEdE dErEs opsparing.Lettre Internationale . Måske kan man slet ikke tale om forbilleder længere. ikke er alt. pludsElig BlEv fattigE. For mig er det bedre at bo i Tyskland. Trotskij. Inden Berlinmurens fald måtte den kapitalistiske verden tage hensyn til Sovjetunionen som et alternativt system. hvor man slap kapitalismen løs og begyndte at spekulere på den mest uhæmmede facon. MR: Man skal huske på. du får lov at have et par hundrede læsere. og du kun bliver trykt i et par tusind eksemplarer. og Rusland har udråbt sig selv til et kapitalistisk land og praktiserer den værste form for kapitalisme. og hvorfor den spiller så enorm en rolle for os. I dag får du lov at leve. fordi der ikke længere er nogen modvægt til systemet. nogle kulturelle fænomener eller kunst. Alt i alt kan man ikke undgå at sidde tilbage med en klump i halsen efter en samtale med Ryklin. De tænkte: Vi har et alternativt system. Men alt dette blev allerede forudset af Baudrillard og mange andre i starten af 1990’erne. at de kan gøre. og så mislykkes de. hvad vi har.000 eller 50. iKKE fiK løn og så vidErE. Konfronterer man ham med hans egen pessimistiske udlægning af samtiden. I stedet skal vi vende tilbage til rødderne og spørge os selv. så den bliver sådan eller sådan. Alle steder har fordele og ulemper. virkeligheden er indrettet. så er det en anden sag. at rødderne til den nuværende krise går omkring tyve år tilbage. og der er så mange mørke sider. Det er fuldkommen relativt. hvor de så. Det var i det mindste det. Det er det store spørgsmål. Du er tolereret. der ikke levner håbet om et andet og bedre system mange chancer i dagens Rusland. Derfor tror jeg. og det bryder sammen. For arbejderne og de mindre velstillede mennesker i Rusland var dette en enorm fordel.000. Alle sociale systemer er allerede uhyre komplekse. vi har om den. som man aldrig havde forestillet sig var muligt for bare 30 eller 40 år siden. at virkeligheden aldrig har lignet de forestillinger. det er selve virkelighedens problem.Russisk elegi “russErE sættEr lighEdstEgn mEllEm dEmoKrati og dEn vildE KapitalismE. hvad de vil. Måske er forbilledernes tid forbi. Vir- . Det handler de efter. for så vidt at den verden. Som vi ved. Eliterne føler. fordi politikere og forretningsfolk ikke bare kunne gøre.000 eksemplarer. slår han en latter op og siger. røverkapitalismen. man kan pege på som byggesten for en kommende kultur? MR: Det er svært at sige. at han da også er optimistisk. Den russiske revolution havde et klart formål. Så længe det er i den størrelsesorden. så vil der opstå revolution. der omgiver os.

På den ene side en kritisk samfundsdiagnose under overskrifter som “Reactionary Times” eller “State of Emergency”. der arrangerer kulturelt vægtige arrangementer i form af udstillinger. giver de følgende skitse: Under Stalin var det dødsensfarligt at være i opposition. Ikke desto mindre får man indtrykket af en noget mere optimistisk tilgang til nutiden. der har varet siden 2000. Deres diagnose af den kulturelle situation i Rusland er som Ryklins ikke umiddelbart opmuntrende. tager man lettere på tingenes voldsomme karakter og bliver. Det er en buddhistisk tanke. I Perestrojkatiden var det direkte dumt. De fastholder dog en grundlæggende tro på fremtiden. hvorfor virkeligheden er så vigtig for os.134 keligheden kan ikke ændres. der de sidste år er blevet myrdet eller omkommet på mystisk vis. der så dagens lys i 2003 og organiserer aktiviteter i Skt. Institutionen NCCA (National Centre for Contemporary Arts) i Moskva er et godt sted. arrangerer konferencer. da mottoet i samfundet lød: “Get Rich or Die Trying”. Man kan bare tænke på de mange journalister. Men hvis vi spørger os selv. i stand til at le mere af virkelighedens gru. seminarer. med den russiske forfatter som hovedformidler mellem den tyske moderudgave og de russiske redaktører. De har været unge i de løsslupne 1990’ere og er nu blevet voksne i Putin-æraen. hvor der er to typer overskrifter for temaerne. Et af de afgørende momenter i CHTO DELAT? / WHAT IS TO BE DONE?’s aktiviteter har været at etablere relationer med ligesindede rundt om i Europa. udstillinger. der dog er alt andet end optimistisk på Ruslands vegne. og ifølge Ryklin et af de eneste. og deres magasin er tosproget (russisk og engelsk). Derfor findes deres hjemmeside også på engelsk. I dag er det igen blevet usundt og til tider dødsensfarligt at være i opposition til Putins styre. Et af dem er den kritisk-venstreorienterede platform “CHTO DELAT? / WHAT IS TO BE DONE?”. vil tiden vise. Moskva og Nizjnij Novgorod. men de er overbeviste om.” For Ryklin er der i denne tanke ikke tale om resignation. snarere om et realitetsprincip. der trods chikane fra officielt hold finder sted på græsrodsplan i Alexeis omgangskreds. filmforevisninger og udgiver et magasin. Skal de sammenfatte oppositionens rolle i Rusland. ifølge Ryklin. Den mere fortrøstningsfulde ånd afspejles i magasinets enkeltnumre. Hvad det skal føre til. Forummet. så finder vi også det rette svar. Ser man sådan på tilværelsen. De er alle i trediverne og er vokset op efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Deres diagnose af Rusland i dag ligger ikke langt fra deres ældre kollegas. og på den . seminarer og konferencer. at deres aktiviteter er nødvendige for at skabe en anden kultur og et andet Rusland. Petersborg. gRæsRøddER spIRER / Enkelte initiativer lyser dog op i mørket for Ryklin. som Alexei Penzins netværk er en del af. En russisk udgave af Lettre Internationale er ligeledes på vej. mener Ryklin. Stemningen rundt om middagsbordet med Alexei Penzin og hans venner virker imidlertid ganske opløftende. når man hører om de mange aktiviteter. I perioden efter Stalin var det bare usundt. hvor det drejer sig om at være realistisk i forhold til sit engagement og ikke overvurdere dets rækkevidde.

Det lader til. beyond political sadness” og “When Artists Struggle Together”. kunstnere og aktivister netop arbejder i Ryklins ånd. De arbejder kort sagt i det små på at organisere en ny kultur i Rusland.chtodelat.org .Russisk elegi anden side den optimistiske etos under overskrifter som “Potentialities. www. kritikere. at de unge filosoffer. og det uden at forlange mirakler af deres indsats hen over natten.Lettre Internationale .

A spAcE Exodus
/ Af Larissa Sansour

Lettre Internationale - Subject

138

Lettre Internationale - Subject

140 .

Lettre Internationale .Subject .

142 .

Subject .Lettre Internationale .

144 .

Subject .Lettre Internationale .

146 .

Lettre Internationale - Subject

148

Lettre Internationale - Subject

150

Lettre Internationale .Subject .

.

.

154 En anden verden er mulig Antiglobaliseringsbevægelsen og andre antisystemiske satsninger i retrospektiv Af Mikkel Bolt .

London. vi skal til at være meget mere håndfaste over for det her.” 3 Tony Blair. Jeg synes bare. Chiapas. Killingworth.Lettre Internationale “Det synes at være nemmere for os at forestille os jordens og naturens fuldstændige forværring end senkapitalismens sammenbrud.” 1 Fredric Jameson. januar 1994 “De fyre repræsenterer ikke nogen. Connecticut. 1994 “Men vi siger: Nu er det nok!” 2 Subcomandante Marcos. juli 2001 .

som indtil da havde været stort set uudfordret i den vestlige verden. og der var ikke noget at være i tvivl om. således ubetinget i neoliberalismens tegn. som kapitalismen eksponerede i sin neoliberale variant.6 Vi var kommet hjem. hvor den endnu ikke var et fuldt realiseret faktum. hvor neoliberalismen effektivt havde stoppet alle huller til og blokeret for enhver socialistisk tankegang eller tro på en anden verden: “Vi bliver stadig oftere tvunget . som Anderson skriver. Den amerikanske historiker Russell Jacoby analyserer i sin bog The End of Utopia: Politics and Culture in an Age of Apathy fra 1999 denne ‘post-ideologiske’ situation. sundhed og uddannelse. som det blot gjaldt om at implementere i Østeuropa og alle andre steder. som intet mindre end virkeliggørelsen af Guds kongerige på jorden. der ifølge Fukuyama er kendetegnet ved anerkendelse af menneskets værdighed og økonomiske effektivitet. som har rejst neoliberalismen. boliger og brændsel. Samtidig skulle økonomisk svage nationer fjerne enhver form for importkontrol.4 “Er den politiske. dEN NEoLIBERALE HjEmkomsT / Som den engelske historiker og New Left Reviewredaktør Perry Anderson skriver i sin statusopgørelse over tidsskriftets historie fra 2000. Forvitringen af den sovjetiske kommunisme blev betragtet som en art bevis på overlegenheden af den vestlige blanding af parlamentarisk demokrati og markedsøkonomi. Fortællingen om Den kolde krigs afslutning nåede hysteriske højder med den amerikanske bureaucrat-turned-philosopher Francis Fukuyamas bog om historiens afslutning. i en leder i maj 1998. og som om den ikke var en ideologi. Op gennem 1990’erne fremstod neoliberalismen ellers uovervindelig. spurgte Ramonet læseren. som den endelige form for menneskelig styring. der ville gøre det muligt at tilbagebetale gæld. Fukuyamas bog fremstår i retrospektiv som et skoleeksempel på. var tiden efter Berlinmurens fald og den sovjetiske statskapitalismes kollaps generelt præget af en hidtil uhørt sejrrig kapitalistisk offensiv. sociale. og frimarkedskapitalismen fremstod som den eneste reelle økonomi- ske løsning. modificerbar?”. “Er borgerne dømt til at forblive indespærret i den nuværende økonomiske afskyelighed uden mulighed for at reagere? Eksisterer der andre veje at udforske. der ville resultere i økonomisk vækst. I den anden halvdel af 1990’erne blev det neoliberale hegemoni imidlertid udfordret af antiglobaliseringsbevægelsen i Europa og Nordamerika og af antistrukturtilpasningsprotester i den tredje verden. Det skete gennem afskaffelse af tilskud til eksempelvis mad. “Renewals”. siden dets implementering fra midt i 1970’erne. kulturelle arkitektur. men food riots og antiglobaliseringsbevægelsens topmødeprotester formåede tilsammen at kaste lidt grus i maskineriet og forsinke den neoliberale globaliserings fremdrift og tvang den ud i krige og indførelsen af det antioprørsregime. gennem privatisering af nationaliseret industri og gennem multinationale firmaers overtagelse af leveringen af eksempelvis vand.156 “Un autre monde est possible” (En anden verden er mulig) – således skrev Ignaçio Ramonet. hvori Fukuyama euforisk iscenesatte det liberale demokrati.5 Årene efter den sovjetiske kommunismes implosion stod. Ifølge den neoliberale doxa var det lige til: Under dække af at blande sig mindst muligt skulle staten udbrede markedsmæssig adfærd til alle områder af det menneskelige liv. intet mindre. som effektivt formåede at lukke den politiske horisont og fjerne mulighederne for formuleringen af alternative politiske projekter. den spanske redaktør af den Paris-baserede politiske månedsavis Le Monde diplomatique. således at menneskeheden genfinder meningen med det fælles gode?” Ramonets sætninger står i retrospektiv som udtryk for de sene 1990’eres begyndende problematisering af det neoliberale akkumulationsregime. vi i dag er konfronteret med. The End of History and the Last Man fra 1992. som reagerede på den sumpede grådighed. hvorledes den neoliberale ideologis forestilling om en ny verdensorden på dette tidspunkt blev forsøgt præsenteret som naturlig. Det kunne kun gå for langsomt. da det på længere sigt på den måde blev muligt for dem at tiltrække udenlandske investeringer.

i nogle tilfælde med midler deres forgængere ikke turde benytte. det var mest af alt et spørgsmål om at docere den rette blanding af afregulering og privatisering plus lidt parlamentarisk demokrati og nordamerikansk underholdningskultur. etc. privatiseringer og afregulering. […] En ny konsensus er dukket frem: Der er ingen alternativer. der tog form af radikale indgreb i velfærdsstaten. Der synes ikke at eksistere andre alternativer. som Jacoby vrisser: “Marxismen leder [nu] efter et efterliv som en mere perfekt kapitalisme. at fremtiden vil være anderledes end nutiden. Som Anderson skriver: “Kernen i regeringernes [Blairs. Vi er ankommet til samtykkets æra.”9 Hvor Berlinmurens fald kom til at signalere socialdemokratismens helhjertede tilslutning til det neoliberale paradigme. som det var tilfældet i eksempelvis Storbritannien og Tyskland. hvilket blev endeligt bekræftet med Blairs Third Way.Lettre Internationale . Når socialdemokrater i Europa i løbet af 1990’erne overtog regeringsmagten. Vi er ankommet til samtykkets æra. da viste sovjetkommunismens kollaps sig på mange måder at være dødsstødet for en i forvejen forkrampet .”8 Efter de højspændte 1980’ere med stjernekrigsprojekter og citadelkultur. havde mistet tiltroen til en anden verden end neoliberalismens. en æra af politisk udmattelse og tilbagetrækning. så var det for endnu mere effektivt at forfølge en neoliberal politik. FRAVæRET AF ALTERNATIVER / Op gennem 1990’erne var kritikken af den neoliberale dagsorden spagfærdig og stort set fraværende. var der pludselig ikke længere nogen grundlæggende problemer. Vi bliver stadig oftere tvunget til at vælge mellem status quo eller noget værre. at fremtiden vil være anderledes end nutiden. familier og karrierer med ringe forventning om. hvor vi indretter vores liv.] fremgangsmåder forbliver videreførelsen af Reagan-Thatcher-arven.”7 Selv socialister og politikere eller aktivister. så var den hjemme: We are the World. Schröders. Tidligere tiders politiske skel og økonomiske problemer var en saga blot. Det er den herskende opfattelse i vor tid. Der synes ikke at eksistere andre alternativer. Nu var det tid til afregulering og globalisering. hvor vi indretter vores liv.En anden verden er mulig til at vælge mellem status quo eller noget værre. der mente at oppebære et engagement til fordel for en eller anden form for socialisme. familier og karrierer med ringe forventning om.

FRA FoRdIsmE TIL NEoLIBERAL gLoBALIsERINg / Hvis vi zoomer lidt ud og betragter den historiske udvikling med grovkornede politisk-økonomiske briller. den såkaldt ‘faktisk eksisterende socialisme’. fordisme og taylorisme. og en ophævelse af kapitalismen må derfor nødvendigvis tage form som en ophævelse af de kapitalistiske økonomiske grundformer (altså en negation af vare-. der resulterer i. Kapitalforholdene blev imidlertid ikke negeret. men analyserede de to konkurrerende regimer som to forskellige former for kapitalisme. der havde været central for udviklingen af velfærds. men i Sovjetunionen. kvinder. udgjorde Berlinmurens fald snarere en afsked med de sidste rester af statsstyret økonomi end afslutningen på en højspændt ideologisk kamp mellem kapitalisme og socialisme. at Berlinmurens fald kunne iscenesættes som kommunismens endeligt. I efterkrigstiden var det primært venstremarxistisk systemkritik. studenter og krigsmodstandere manifesterede sig som utilfredse og nedbrød de allerede etablerede politiske positioner og krævede noget. global kapitalisme. at Sovjetunionen var i færd med at ophæve kapitalismen og blive et socialistisk samfund.11 Baggrunden var.og konsumsamfundet. planøkonomi og proletariatets diktatur. og levestandarden faldt drastisk. hvad det kommunistiske perspektiv går ud på. penge-. Ikke desto mindre abonnerede begge fløje i den kolde krig på den misforståelse. men så til gengæld med endu større fart og endnu voldsommere end i den vestlige verden (det russiske bruttonationalprodukt faldt med en tredjedel fra 1989 til 1999. der på forskellig vis havde identificeret sig med den sovjetrussiske kommunisme. der overskred Den kolde krigs rigide modsætninger. da den viste sig at udstyre arbejderne med så meget agency. som hurtigt blev en realitet efter den russiske revolution. på trods af at denne aldrig reelt havde noget som helst at gøre med det. og den kapitalistiske produktionsmåde fungerede derfor intakt i Sovjetunionen. Marx definerede kapital som pengeavlende penge. For de to konkurrerende systemer var faktisk til trods for den fjendtlige retorik fælles om en række grundlæggende økonomiske instrumenter og prioriteringer i perioden fra 2. arbejdsløse. der havde styr på disse sager og derfor ikke lod sig fange af den kolde krigs frygtpolitik. hvor der begyndte at ske et skifte i den vestlige verden fra statsstyret fordisme via post-fordisme til neoliberal. Og det var selvfølgelig derfor. Stridige arbejdere. at der i løbet af 1960’erne var dukket en hel række kritiske.12 Løsningen på krisen blev at fjerne grundlaget for social reproduktion for en stor mængde . Berlinmurens fald var i den sammenhæng blot en etape i denne historiske udvikling væk fra statscentreret kapitalisme. da han skrev om kommunismens negation af kapitalismen. Karl Marx forestillede sig. I den vestlige verden skete der altså et skifte fra statsstyring til neoliberalisering i løbet af 1970’erne og 1980’erne. at arbejdsproduktet ikke længere er en vare.158 venstrefløj. der har en pris og kan sælges for penge etc. sorte og oprindelige folk. Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1970’erne. samtidig med at de effektivt fik forplumret. og store dele af ikke mindst den vesteuropæiske venstrefløj forblev under hele efterkrigsperioden orienteret mod det statskapitalistiske Sovjetunionen og brugte derfor meget tid på at legitimere det partidiktatur. som det daværende system ikke kunne indfri.). at de afviste den fordistiske disciplin. Det blev derfor nødvendigt at forlade efterkrigstidens keynesianske model med fuld beskæftigelse. eksempelvis faldt gennemsnitsalderen for mænd til 57 år i 1990’erne).10 Desværre var der imidlertid tale om undtagelser. lønformen. hvor der blev udviklet en form for statskapitalisme. og det er derfor. i Sovjetunionen skete skiftet blot med ti års forsinkelse. som formåede at destabilisere det på det tidspunkt herskende produktionsparadigme bestående af keynesianisme. politiske subjektiviteter frem. mente man at være på vej mod kommunismen gennem socialismen via privatejendommens afskaffelse. seksuelle minoriteter. at vi skal frem til 1990’ernes antiglobaliseringsbevægelser. før det faktisk lykkedes at formulere en egentlig postkoldkrigs-internationalisme.

En anden verden er mulig af de stridige subjekter. fyringer.14 Resultatet af denne proces blev skabelsen af. der kun fik værdi gennem markedet. jobbeskyttelse. nedskæringer og antifagforeningskampe i den vestlige verden. akademisk data. antiautoritære og anarkistiske krav på den måde oversat til vareformen og muliggjorde en endnu mere omfattende kolonisering af hverdagslivet. og da Thatcher i 1985 besejrede strejkende britiske kulminearbejdere efter mere end et års strejke og lukkede flere miner. da Reagan i 1981 fyrede 11. hvad den franske antipsykiater Félix Guattari og den italienske autonomia-filosof Toni Negri kalder den integrerede verdenskapitalisme. genetisk viden. Marx benævnte oprindelig akkumulation.og skriftkollektiv Midnight Notes Collective beskriver denne udvikling som en global indhegningsproces. således at de som afrikanske slaver overflyttet til Amerika tvinges til at arbejde og kæmpe i et fremmed område. marxistiske aktivist. som blev forsøgt løst gennem neoliberal afregulering. hvad vi stenografisk kan benævne ’68-oprøret. Højdepunkterne var blandt andet. et verdensrum som var glat for kapitalens bevægelser. hvor deres organisatoriske kraft er blevet skabt. sTRukTuRTILpAsNINg og ‘usyNLIgE’ mAdopTøjER / Det neoliberale globaliseringsprojekt. der blev fyret. “en storstilet omorganisering af akkumulationsprocessen […]. og arbejderne blev reduceret til en art apolitisk vare. fik midlertidigt arbejde eller bare blev fjernet fra forskellige former for fælleder som offentlig service. jord eller vand. ikke længere er til rådighed. Det vigtigste mål for denne proces. I hvad den italienske autonomia-filosof Paolo Virno har kaldt 70’ernes kontrarevolution.”13 I kølvandet på. men stribet og segmenteret for arbejdersubjekternes migration. har været at fjerne arbejdere fra det område. en ny fase af det. blev størstedelen af de antiimperialistiske.15 I et første moment stod den på privatiseringer. som er mulige derhjemme. Det autonomistiske.Lettre Internationale . som har været undervejs siden midten af 1970’erne. Arbejdskraften blev forsøgt gjort mindre værd.300 strejkende flyledere. resten af kravene blev kriminaliseret og undertrykt. kom efterkrigstidens fordistiske akkumulationsparadigme altså i problemer. hvor de antiautoritære energier blev omformet og styret over i en ny omgang kapitalistisk akkumulation. som blev lanceret i den anden halvdel af 1970’erne og var . hvor de modstandsformer.

17 Men officielt var der ikke nogen grund til ikke også at invitere civilsamfundets organisationer og ngo’er indenfor og diskutere de problemer. På den måde blev de postkoloniale nationer styret økonomisk udefra og tvunget til at lukke ned for fattigdomsbekæmpelse og uddannelsesprogrammer og ophæve allerede gennemførte landreformer. der kunne tage kampen op mod den neoliberale satsning. forblev de mere eller mindre usynlige. øget konkurrence mellem arbejderne gennem udvidelse af arbejdsmarkedet. og da Thatcher i 1985 besejrede strejkende britiske kulminearbejdere efter mere end et års strejke og lukkede flere miner. Højdepunkterne var blandt andet. at alt var til forhandling. aflæsning af farligt affald i den tredje verden og ekspropriation af land og naturressourcer. da renten steg drastisk i 1979 og efterlod en række nationer med gigantisk gæld.4 billioner dollars. som Anderson skriver. I den første fase af den neoliberale omkalfatring lykkedes det aldrig at etablere en sammenhængende modoffensiv.16 Der var ikke noget at være i tvivl om. at gælden kom ud af verden – den voksede til tredobbelt størrelse. de arbejdede med. hvad der dog ikke betød. som IMF og Verdensbanken tvang forgældede lande til at følge mod at optage nye lån eller tilbagebetale gamle lån. var.300 strejkende flyledere. og hvor ‘regningen’ blev forsøgt sendt videre til miljøet og levende væsener (først og fremmest i syd). men da de så at sige faldt ved siden af den dominerende koldkrigsmodel og heller ikke passede til de nationale rammer. Men som den amerikanske sociolog John Walton og den engelske antropolog David Seddon viser i deres Free Markets & Food Riots: The Politics of Global Adjustment fandt der immervæk mere end 146 IMF-relaterede . at der i flere år ikke umiddelbart var nogen udfordrer til neoliberalismen. og de strukturtilpasningsprogrammer. som politiske analyser fandt sted inden for på det tidspunkt. de samme lande eksporterede. nedskæringer og antifagforeningskampe i den vestlige verden.160 rettet mod 60’ernes himmelstormere.17 billioner dollars. som udelukkende tjente de riges interesser. som offentligt ytrede bekymring over miljøet.662 milliarder dollars. fyringer. det post-ideologiske budskab var. Ikke desto mindre fandt der faktisk en række voldsomme protester sted især i den tredje verden. I den første fase af implementeringen af neoliberalismen blev der altså skabt et globalt produktionssystem med øget konkurrence. brug af kvinder i sweat shoop-produktion. tog form af inddrivelse af gæld fra den tredje verden. nøjagtigt 1. samtidig med at hans regering gennemførte en række love og initiativer. som groft sagt gik fra Berlinmurens fald og frem til antiglobaliseringsprotesterne. Den anden fase af denne neoliberale omstrukturering. Samtidig betalte de fattigste lande tre gange så meget som deres oprindelige gæld i 1980 i perioden fra 1980 og frem til 1992. For afregulering og privatisering gav sig selv. I det globale syd stod den på oprettelse af eksportproduktionszoner som erstatning for den industri. der blev lukket i nord. I et første moment stod den på privatiseringer. Som følge af IMF-programmerne faldt reallønnen i Afrika i perioden gennemsnitligt mellem 50 og 60 procent. outsourcing. I overensstemmelse med det neoliberale projekt åbnede disse programmer de nationale økonomier for multinationale virksomheder og tvang dem til drastiske nedskæringer på offentlige udgifter. Efter forvitringen af konkurrenten i Øst blev der anlagt en mere forhandlingsvillig mine – der skete et retorisk skifte – og 1990’erne var derfor en tid med en mere ‘human’ og ‘pragmatisk’ neoliberalisme i form af eksempelvis den amerikanske præsident Bill Clinton. i 1990 var den på 1. dumpning af priserne på de råvarer. og så længe de forskellige kritikpunkter forblev løsrevne enkeltsager og ikke blev forenet i en samlet kritik af kapitalismen og dens neoliberale fase. og i 1997 2. der pludseligt var blevet meget dyrere. da Reagan i 1981 fyrede 11. markedet var forudsætningen for løsningen af ethvert problem. så længe det skete på markedets betingelser. børnearbejde og arbejderes rettigheder. slankning eller decideret afvikling af velfærdsstaten. I 1980 var de underudviklede landes samlede gæld på 600 milliarder dollars. der nu pludselig var hele verden. kendetegnet ved.

Det kom til voldsomme uroligheder i den nordlige del af landet i kobberminedistriktet.En anden verden er mulig riots sted i såkaldt tredjeverdenslande i perioden 1976 til 1992. men . ændrede billedet sig. mens politiet så på med billigelse. hvor utilfredse fattige festede med de tilegnede varer som champagne. Optøjerne blev slået ned med hård hånd. der pludselig kostede 120 procent mere. Brasilien. en veritabel eksplosion af protester mod IMF’s strukturtilpasningsprogrammer. Den første bølge kulminerede i 1983 til 1985 med uro i blandt andet Bolivia. Optøjerne brød ud den 27. december 1986. og militærpolitiet rykkede ind med tanks og tåregas. der fandt sted i Caracas i Venezuela i 1989. andre gange som fredelige demonstrationer. Chile) eller som generalstrejker (Peru. Forløbet var stort set det samme hver gang: I Zambia for eksempel var en del af de offentlige udgifter blevet brugt til at subsidiere prisen på majs. udenlandske biler. Det er aldrig blevet klarlagt. og flere hundrede blev såret. bygge barrikader og plyndre butikker. Indien og Nepal. kendetegn ved markedssamfund – mindre et levn fra den politiskindustrielle evolution end en strategi ved hjælp af hvilken fattige og fortrængte grupper fremsætter deres krav om social retfærdighed. Reaktionen lod ikke vente på sig. luksushoteller og internationale virksomhedskontorer. blandt andet eksploderede prisen på fødevarer og transport. Brasilien. Indien). fandt der altså en hel række optøjer og demonstrationer sted rettet mod IMF’s strukturtilpasningsprogrammer fra sidst i 1970’erne og frem.Lettre Internationale . El Salvador. den anden nåede sit højdepunkt efter 1989 i lande som Venezuela. […] Madoptøjer som et udtryk for folkelig protest er et almindeligt. ofte fremstår de som klassiske madoptøjer (Marokko. som partiet under ledelse af den afgående præsident Jaime Lusinchi ellers selv tidligere havde taget for at kompensere for de faldende olieindtægter. unge og arbejdsløse gik på gaden og angreb de lagre. Guatemala og Mexico. måske endda universelt. I henhold til et strukturtilpasningsprogram udfærdiget af IMF blev disse subsidier imidlertid fjernet i 1985. der udvikler sig voldeligt (Sudan. Niger. hvor majsmelet blev opbevaret. Tyrkiet. og der blev sat ild til et regeringskontor i Kalulushi. februar om morgenen. Men blot to uger efter at have vundet valget annoncerede Perez en ny og voldsom spareplan. På grund af urolighederne blev den zambiske regering nødsaget til at sænke prisen på majs og bakkede. der strakte sig fra Filippinerne over Niger til Peru. Panama. Urolighederne bredte sig hurtigt til resten af hovedstaden og andre byer i landet. Et andet eksempel på periodens protester var de optøjer. hvad der resulterede i en flerdobling af priserne på majs. “De internationale dimensioner ved spareprogrammerne kommer symbolsk til udtryk gennem angreb på rejsebureauer. ud af aftalerne med IMF. men da der blev indført undtagelsestilstand. hvor mange der døde. og tusinder ytrede deres utilfredshed ved at sætte ild til busser og biler. Den første fase af optøjerne havde karakter af et løssluppent karneval. Urolighederne kulminerede den 9. Protesterne antager forskelligartede former. Tre dages optøjer blev afløst af en uges besættelse og skudkampe mellem militær og fattige. der bevægede sig på gaden. dog kun midlertidigt viste det sig. Ifølge journalister skød militæret på alle. Priserne på offentlige tariffer og olie steg således markant fra den ene dag til den anden. Bolivia. Tunesien. Kvinder. Haiti). kød og whisky. da arbejdere fra forstæder som Guarenas og Guatrie skulle med bussen for at komme på arbejde i centrum af Caracas. hvor hundredvis af butikker blev plyndret. således at selv fattige kunne købe majsmel. Ved præsidentvalget i 1988 langede Accion Democráticas præsidentkandidat Carlos Andres Perez voldsomt ud mod IMF og afgav løfte til vælgerne om kun at betale 20 procent af landets eksportindtægter tilbage på de IMFlån. der skulle gøre det muligt at leve op til aftalerne med IMF og samtidig overbevise IMF om at yde nye lån til landet. den venezuelanske økonomi led under som følge af den økonomiske opbremsning af verdensøkonomien i begyndelsen af 1980’erne. De blev mødt med en prisstigning på mellem 50 og 100 procent for at tage bussen. Op mod tyve mennesker blev dræbt under madoptøjerne.”18 Som Walton og Seddon redegør for.

og da det var forventet. at prisen . mens de lokale ikke har adgang til elektricitet. San Christobal de la Casas og fire andre byer i Chiapas- provinsen i Mexico. så forblev madoptøjerne ikke desto mindre desperate lokale reaktioner. Som følge af disse forhold har provinsen været præget af klassekamp. der nødvendigvis fulgte i kølvandet på implementeringen af IMF’s strukturtilpasningsprogrammer. Situationen i Chiapas-provinsen var endnu værre end i resten af landet. der fandt sted i underudviklede lande i Afrika.22 Mayaoprørerne bemægtigede sig offentlige bygninger. Selvom Chiapas-provinsen. ved at delegitimere dens globaliserings. så krævede det udviklingen af en mere inklusiv indramning at forene de forskelligartede aktører i en protestbevægelse mod neoliberalismen. Og selvom de var rettet mod globale forhold og IMF’s neoliberale strukturtilpasningsprogrammer. Mayaindianernes situation er typisk for den indfødte befolkning i Mexico. Madoptøjerne var imidlertid på dette tidspunkt primært defensive modreaktioner. Canada og Mexico i kraft. Om morgenen den 1.5 millioner under FN’s fattigdomsgrænse. Effekterne af disse tiltag. der er den sydligste delstat i Mexico.”21 cHIApAs-kommuNEN / I 1994 kan der imidlertid siges at ske et sådant skifte hen imod en mere inklusiv og internationalistisk ramme. som blandt andet bestod i devaluering af pesoen. der udgør ca. der skyllede hen over verden fra sidst i 1970’erne. og tusindvis blev arresteret. sagde: “Dette handler ikke om Chiapas. der ikke formåede at knytte de spredte protester sammen til en samlet modstand.19 Efterfølgende gennemtrumfede Perez og hans regering IMF’s økonomiske tilpasningspolitik uden nogen som helst folkelig opbakning. åbnede fængsler og kom med offentlige erklæringer vendt mod den mexicanske regering og dens neoliberale politik.000 maskerede og skimaskeklædte mayaindianske zapatista-oprørere. som siden Spaniens erobring i 1521 og frem til i dag har været udsat for forfølgelse og diskrimination. januar 1994 indtog omkring 3. og særligt mayaindianerne.20 Den lange række af madoptøjer. majs og kvæg. subcomandante Marcos.162 op mod 3. fjernelse af subsidier på fødevarer. er blevet tvunget til at dyrke stadigt mindre anvendelig jord og sælge deres arbejdskraft ekstremt billigt for bare at overleve. Som den amerikanske politolog Jeffrey Ayers formulerer det: “Mens forskellige bevægelser og regionspecifikke kollektive aktionsrammer dukkede frem i 1980’erne og de tidlige 1990’erne i forskellige dele af verden. som mindre handlede om at etablere noget nyt end om at forsvare det allerede eksisterende og undgå den misere. der åbnede Mexico op for varer fra USA og Canada. samtidig med at der produceres store mængder kaffe.”23 Op gennem 1980’erne og 1990’erne implementerede den mexicanske regering en række drastiske økonomiske strukturtilpasningsprogrammer.000 menes at være blevet dræbt eller forsvundet. Som EZLN’s talsperson.og Sydamerika i 1980’erne og 1990’erne. 35 procent af befolkningen i provinsen. Dagen for aktionen var nemlig ikke tilfældig: Den 1. men også dele af middelklassen. Elektricitet fra store dæmninger i delstaten eksporteres til USA. var med til at lægge hindringer i vejen for den ellers så sejrssikre neoliberale offensiv.og postideologis-ideologi. er rig på både olie og uran. beskæring af de offentlige udgifter og åbning af Mexico for udenlandsk kapital. var altså blot det seneste initiativ. som var bevæbnet med våben eller vellignende attrapper. Asien og Latin. januar 1994 trådte North American Free Trade Agreement (NAFTA) mellem USA. det drejer sig om NAFTA og [den mexicanske præsident] Salinas neoliberale projekt. som gjorde det næsten umuligt for de fattige i Chiapas at overleve. og derfor lykkedes det reelt aldrig at overskride den konkrete nationale kontekst. da EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional) lancerede deres væbnede oprør i den mexicanske stat Chiapas. så lever langt over halvdelen af befolkningen på 3. som blev suppleret med konsekvent valgsvindel. NAFTA-aftalen. var massiv arbejdsløshed og en drastisk nedgang i realindkomsten ikke blot for landets bønder og arbejdere.

på korn. det faktisk var lykkedes at blive enige om tidligere samme år. var scenen sat for EZLN’s aktion. som zapatisterne proklamerede. afholdt zapatisterne en række såkaldt intergalaktiske konferencer i Chiapas og andre steder med deltagelse af flere tusinde aktivister og intellektuelle fra stort set hele verden. decentralisere den og gøre det muligt for andre underkastede at komme . trak de sig tilbage til Chiapas og oprettede 32 autonome kommuner med egne råd. At gøre oprør på baggrund af autonomi og ikke en homogeniserende forestilling om helhed. På det tidspunkt havde zapatisterne formået at sprede nyheden om deres aktion og modtaget sympatierklærin- ger fra store dele af såvel det mexicanske samfund som det internationale. skoler og sundhedsfaciliteter. som cirkulerede information om EZLN’s aktiviteter i Chiapas. som er den primære indtægtskilde for indianerne. men regeringen afviste disse tiltag og forsøgte at præsentere konflikten som et lokalt problem om ressourcer. Den mexicanske hær blev sat ind mod oprørerne. fordi regeringen ikke ville implementere de aftaler om indfødtes rettigheder. og forhandlingerne strakte sig frem til august 1996. der var blevet indgået i 1996. ville falde som følge af aftalen. at den nyvalgte præsident Vicente Fox. og at områdets store industrikvægavlere ville tilegne sig flere landområder fra indianerne. levede op til de aftaler. men også søsatte diskussioner om neoliberalismens konsekvenser andre steder. Da det ikke skete. og op mod 1. hvor EZLN trak sig ud. ændring af straffeloven. Samtidig opbyggede zapatisterne et internationalt solidaritets.og informationsnetværk. De autonome kommuner byggede på gamle indianske styreformer med landsbyråd og vægt på kollektive værdier efter princippet om at “lede adlydende”.25 På den måde forsøgte zapatisterne at globalisere deres kamp. og de følgende år kom det løbende til spredte kampe mellem EZLN og militæret samt paramilitære grupper finansieret af områdets store jordejere. Men EZLN holdt fast i sine krav. Det vigtige var at organisere sig selv. ikke at organisere andre. Regeringen skiftede da taktik fra dialog til provokation. San Andrés-aftalerne. EZLN krævede gennemgribende reformer af Mexico. I februar indledte indianerne og regeringen forhandlinger.000 mennesker mistede livet i løbet af tolv dage. der i sin valgkamp havde været positiv over for zapatisterne.Lettre Internationale . før der blev indledt fredsforhandlinger mellem Salinas og EZLN. blandt andet en egentlig valgreform.En anden verden er mulig “Vi er alle indianere”. I 2000 marcherede zapatisterne til Mexico City og krævede. det kom til kampe i flere byer. og at den oprindelige befolknings levevilkår blev forbedret. der konsekvent tilegnede sig jord fra indianerne.24 Sideløbende med at konflikten med den mexicanske regering bølgede frem og tilbage med større eller mindre intensitet.

som nu sætter dagsordenen. talte karakteristisk for denne globale og postkoloniale dimension om. men en ny magt. det handlede om at realisere. men var netop blot underkommandant og talsmand for zapatisterne. som bedst kan beskrives som et forsøg på at operere med radikalt deltagerdemokrati. da præsident Zedillo forsøgte at arrestere el subcomandante. den nye verden ville materialisere sig gennem en transformationsproces og ikke efter revolutionen. hvor end de fandt sted. men holdt fast i forestillingen om solidaritet med frihedskampe.og Sydamerika.26 Zapatisternes talsmand. Det handlede ikke om målet. men om vejen. for de indfødte folk og deres ret til autonomi og anstændige forhold. ingenting til os selv. Denne nye magt udvikler sig uophørligt. ikke at organisere andre. Derfor var den bedste måde at hjælpe zapatisterne på at gøre modstand og skabe alternativer.000 råbte i Mexico City i 1995. de nationale befrielsesbevægelser og de spontane IMF-protester. På den måde . en kapitalens finansmagt. men i stedet iscenesatte sig som en del af en større og potentielt global reaktion mod neoliberalismen og institutioner som IMF og Verdensbanken og som et forsvar for de mest undertrykte dele af verdens befolkning. De distancerede sig fra den nationale guevaristiske befrielseskamp. Som et af EZLN’s mange kampråb formulerede det: “Alt til alle. Der er ikke længere tale om en imperialistisk magt. udviklede mayaindianernes oprør sig til en transnational bevægelse. Idet EZLN indrammede deres væbnede oprør som en global protest og kommunikerede den til resten af Mexico og resten af verden. stimuleret af den neoliberale politik. hvor man nu selv var. som zapatisterne proklamerede. At gøre oprør på baggrund af autonomi og ikke en homogeniserende forestilling om helhed. subcomandante Marcos. som i klassisk forstand dominerer resten af verden. der så tog stilling til dem.164 til orde og drage nytte af zapatisternes erfaringer. hvor kapitalismen i form af neoliberalisme var i færd med en storstilet global omstrukturering. Derved pegede EZLN hinsides efterkrigstidens internationalismer. efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991 er et afsluttet kapitel. EZLN definerede derfor heller ikke kampen som et forsøg på at tage (stats)magten og styre kapitalismen i indianernes og arbejdernes interesse. alle kunne være Marcos ved at iklæde sig et tørklæde og stikke en pibe i munden: “Vi er alle Marcos”. Zapatisterne forsøgte at bevæge sig hinsides en forestilling om revolutionen som en teleologisk praksis. idet zapatisterne. EZLN var nemlig hverken et politisk parti med en ledelse.”27 Det var ifølge Marcos nødvendigt at reagere på finanskapitalens uindskrænkede bevægelser. “Vi er alle indianere”. der blev indgået en aftale med den mexicanske regering.” De gange. at verden. eller en avantgardeguerilla. der skulle gøre sig populær hos vælgerne. Zapatisternes oprør udgjorde på den måde et brud med forestillingen om national suverænitet. “Kommanderende adlydende” var et af EZLN’s andre mottoer. om kommunisme som en postkolonialistisk og antikapitalistisk praksis. idet de afviste at lade sig reducere til en lokal eller national protest. som den førhen så ud med en balance mellem de to supermagter. der var med til at skabe rum for antiglobaliseringsbevægelsens internationale aktioner senere i 1990’erne. der var ikke nogen navngivet utopi. Det vigtige var at organisere sig selv. blev aftalerne således forelagt alle de lokale zapatista-samfund. der med vold ville tage magten. at de var involveret i “Den Fjerde Verdenskrig”: “Vi mener. og at magten nu har fået en ny placering. Zapatisterne udmærkede sig ved i forlængelse af 1980’ernes madoptøjer og modstanden mod IMF’s strukturtilpasningsprogrammer at sætte ord på den historiske situation. Denne åbenhed afspejlede den organisationsform. samtidig med at de trak veksler på en lang tradition for folkelige protester og guerillakamp i Latin. EZLN selv var kendetegnet ved. Subcomandante Marcos var ikke den nye Fidel Castro. som ofte forblev nationalistiske og teleologiske i deres form. åbnede et rum for politisk mobilisering hinsides nationalstaten. som 100. der skabte endnu større global ulighed og forårsagede armod for stadigt flere på kloden. en hyper-national magt.

Tallene talte egentlig for sig selv: Siden 1980 og frem til 1999 var 1. juni det følgende år koordinerede People’s Global Action “J18: Carnival Against Capital”.6 milliard mennesker gået ned i indkomst. der var med til at tegne verdenskortet på ny. Men den neoliberale markedsfundamentalisme fremstod ikke desto mindre uantastet langt op i 1990’erne. til demonstrationer og gadefest over hele verden under titlen “Global Days of Action: Against ‘Free’ Trade and the WTO”. i september den brasilianske. som varede i tre dage. hvor G8-landene holdt møde. I Hyderabad og andre byer i Indien demonstrerede flere hundrede tusinder og krævede.28 I Genève i Schweiz. Man kan sige. I Brasilien marcherede op mod 50. at zapatisternes kamp var en slags hængsel mellem 1980’ernes food riots og 1990’ernes topmødeprotester. men lige så godt kunne komme fra periferien. der var blevet dannet til den anden intergalaktiske konference organiseret af zapatisterne.000 landmænd til hovedstaden Brasilia. I maj 1998 indkaldte People’s Global Action.29 Den 18.000 demonstranter. Fra 1988 til 1993 faldt andelen af indkomst i verden med en fjerdel for de fattigste 10 procent. samtidig var indkomstforskellen mellem den rigeste femtedel af jordens befolkning og den fattigste øget fra 30 til 1 til 60 til 1 fra 1960 til 1990. og i Brighton i England. Den gennemsnitlige amerikanske arbejder fik nu 475 gange mindre i løn end topchefer i erhvervslivet. at fornyelsen ikke nødvendigvis skulle komme fra centrum (som en patroniserende solidaritetsgestus). snarere disintegration. og uligheden mellem rige og fattige var eksploderet både globalt og nationalt. ANTIgLoBALIsERINgsBEVægELsEN og TopmødEpRoTEsTERNE / Sidst i 1990’erne blev det igen for en kort bemærkning muligt at sætte spørgsmålstegn ved kapitalens evne til selvreform. samtidig med at han derved tydeliggjorde. Seoul.Lettre Internationale . I Prag fandt der en gadefest sted med over 3. som derved tvang lederne af G8 til at søge tilflugt i en herregård uden for byen. Pludselig gik tusinder af mennesker på gaden og protesterede mod neoliberalismen og dens institutioner som WTO. og med henvisning til globaliseringen blev den økonomiske omstrukturering præsenteret som en uundgåelig og positiv udvikling.000 deltagere. Milano. Hvor det i 1980’erne mestendels havde været afrikanske og økonomisk svage sydamerikanske lande.En anden verden er mulig fungerede zapatisterne fra Chiapas som en form for overgang fra 1980’ernes ‘usynlige’ og lokale madoptøjer og antistrukturtilpasningskampe i syd til den transnationale antiglobaliseringsbevægelse i Europa og Nordamerika og den fornyede internationale satsning. at Indien skulle trække sig ud af WTO. som mærkede den neoliberale omstrukturerings velsignelser. var det imidlertid stadigvæk til stor overraskelse for de fleste. Konklusionen var sådan set lige for: Neoliberalismen var lig med elendighed for langt størstedelen af verdens befolkning. hvorved der åbenbarede sig nye forbindelser mellem nord og syd. Nairobi og Paris. tilbage til Caracas og Kalulushi og videre til Porte Alegre. der så dagens lys i den anden halvdel af 1990’erne. underudvikling og tyveri og fra sidst i 1990’erne finansielle kollaps i en lind strøm: I 1997 kollapsede den sydøstasiatiske økonomi. dens geografi tog form af små befæstede enklaver af konsum omgivet af et hav af fattigdom og nød. da han i 1999 donerede et honorar for et avisinterview til strejkende arbejdere i Torino. kom det til voldsomme kampe med politiet. blev centrum blokeret af 5. der fandt sted samtidigt i 40 byer ver- . i august 1998 den russiske. mens de rigeste 10 procents andel steg med 8 procent. Da antiglobaliseringsbevægelsen pludselig brød igennem mainstream massemediebilledet sidst i 1990’erne og præsenterede en anden historie om neoliberalismen og institutioner som IMF og Verdensbanken. Globaliseringen bragte imidlertid ikke integration og fremgang med sig. fra San Cristobal de las Casas til London og Seattle. og i 2000 gik bunden ud af den argentinske økonomi. ramte den nu langt bredere. hvor der var WTO-ministertopmøde. Subcomandante Marcos ekspliciterede selv forbindelsen mellem kampene.

000 demonstrerende at blokere topmødet. De mange demonstranter var en heterogen masse af anarkister. fordi der var så mange demonstranter i gaderne. som udviklede sig til optøjer og kampe mellem demonstranter og politi. De italienske Tute Bianche gik eksempelvis klædt i hvide buksedragter polstret med skumgummi. Den amerikanske anarkist og antropolog David Graeber beskriver dette repertoire som “et nyt civilt ulydighedssprog. festival og. mens andre marcherede i en demonstration. men uden held. Efter urolighederne . mens de killede dem med fjer. og Den kolde krigs nationalistiske internationalismer overskredet. traditionelle arbejderorganisationer og grupper. ikke-voldelig krigsførelse”. simpelthen tvunget til at blive på deres respektive hoteller. hvor mødet skulle finde sted. Med nettet kunne de lokale kampe bindes sammen i et spindelvæv af modstand.31 Nye kommunikationsredskaber som internettet og senere mobiltelefonen var i høj grad også med til at muliggøre de nye spredte aktioner og flade netværk. november 1999. På førstedagen blev størstedelen af de delegerede. Lenins model med organisationernes hierarki og partiets ledelse var tilsyneladende endelig fortid. Melbourne. Omkring middagstid den 30. WTO’s leder Mike Moore. I forlængelse af zapatisternes deltagerdemokrati var projektet kendetegnet ved et fladt hierarki uden egentlig ledelse. før politiet i løbet af eftermiddagen fik drevet de demonstrerende væk fra centrum. lykkedes det antiglobaliseringsbevægelsen at bruge gaden som scene for protester. Missionen var at lamme finansielle centre og direkte angribe globale økonomiske institutioner som banker og børser. i Genova blev bankerne malet pink. og i Bordeaux blev de besat. i stedet var det op til de enkelte grupper at bestemme fremgangsmåder og greb. I London samlede flere tusinde demonstranter sig på Liverpool Street Station klokken 12. Det lokale politi forsøgte at fjerne de demonstrerende. som protesterede imod den tredje verdens gældsbyrde. som adskilte sig fra den fredelige demonstration og byguerillaernes væbnede kamp. begyndte nogle demonstrerende at smadre butiksvinduer. I modsætning til hvad mange i forlængelse af en postmoderne kritik af traditionelle politiske modstandsformer forestillede sig. miljøforkæmpere. antikapitalister. som blokerede adgangen til kongrescentret. iført strutskørt og røde næser mimede de politiet eller sprøjtede vand på dem med vandpistoler. der bevægede sig hen mod kongrescentret. Og hurtigt blev egentlige klovnehære en fast bestanddel af protesterne. hvor det lykkedes de mere end 50.32 Højdepunktet for den frembrusende modstand mod neoliberalismen blev masseaktionen i Seattle i forbindelse med WTO’s møde den 30. eller det blev muligt at mobilisere store menneskemasser til de såkaldte topmødeprotester. der dikterede aktionsformer eller indsatssteder.166 den over under sloganet: “Vores modstand er lige så transnational som kapitalen”. hvor neoliberalismen blev udsat for kritik mange steder samtidigt. og den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright. som gjorde det muligt fysisk at skubbe til politiet. der var blevet udviklet med udgangspunkt i deres kamp. der kombinerer elementer fra gadeteater. Madrid og Amsterdam blokerede eller invaderede demonstranter børserne. ved hjælp af tåregas. City. iførte sig masker i fire forskellige farver og bevægede sig ad fire forskellige ruter mod byens finansdistrikt. hvorved den enkelte protest blev forbundet til modstand andre steder. Inspireret af zapatisterne og den internationale solidaritetsbevægelse. Allerede fra morgenstunden kastede en gruppe sig ud i en gadefest. Protesterne udviklede sig til en stor gadefestival. inklusive FN’s generalsekretær Kofi Annan. og topmødeprotesterne udviklede en række nye dissensudtryk. Vancouver. blev der i løbet af få år skabt et transnationalt protestnetværk. På den måde var det håbet at åbne for et utal af doit-yourself-strategier og lade protesten sprede sig uden centrum. hvad man kan kalde. som skulle deltage i mødet. hvor der blev holdt en kæmpe gadefest.30 I New York. Andre grupper var endnu mere fantasifuldt klædt ud og dansede i fekostumer foran politiet. punktere dækkene på politibiler og sætte ild til affaldscontainere. peberspray og gummikugler.

som antiglobaliseringsbevægelsen ytrede. men tomme løfter om gældseftergivelse til den tredje verden. som vi alle sammen hver dag reproducerer. Takket være masseaktionerne mistede institutioner som WTO. politiet svarede igen med mere tåregas og flere gummikugler. Derudover var der forskellige klassiske antiimperialistiske grupper. Verdensbanken og IMF legitimitet og måtte pludseligt forklare sig og reagere på den kritik. Den canadiske journalist Naomi Klein betegnede antiglobaliseringsbevægelsen som en “bevægelse af mange bevægelser”.33 Inden døre brød forhandlingerne sammen. som dominerer os. hvor meget forskellige tendenser gjorde hver deres ting samtidigt. Seattle blev oplevet som en sejr for de protesterende – det neoliberale hegemoni blev tilsyneladende brudt. man kunne forholde sig kritisk til. de militante demonstrationer i Seattle smadrede for en kort bemærkning den neoliberale osteklokke.36 Den amerikanske aktivist og kunstskribent Brian Holmes beskrev topmødeprotesterne som et rum. Deltagerne i protesterne i Seattle inkluderede eksempelvis såvel grupper og fagforeninger associeret med den gamle venstrefløj. heterogene grupperinger og projekter. en “no-protest zone”. . om ikke andet blev det gjort synligt. idet totaliteten genskabes.34 Med protesterne i Seattle blev der sat ansigt på en ellers uhåndterlig og uangribelig kapitalistisk magt. Paul Schnell. Vi er alle klar over. men der var samtidig også grupperinger inspireret af zapatisternes ‘postmoderne’ oprør. Den naturlighed. at der var nogen. men almindeligvis oplever vi den som uden for rækkevidde. som den neoliberale omstrukturering var blevet udstyret med.En anden verden er mulig udstedte borgmesteren i Seattle. at USA og EU holdt dem uden for forhandlingerne om landbrugsstøtte. fordi vi reproducerer den. som især den vestlige verden havde været lukket inde i siden 1989. kom blandt andet til udtryk i den massive dækning og analyse af protesterne i vigtige mainstreamaviser som Financial Times. som den gamle venstrefløj havde været eksponent for: Parti-formen. FLERFARVET pRoTEsT / Den bevægelse. Antiglobaliseringsbevægelsen var i stedet et sammenrend af forskellige. at denne magt. men derudover var det svært at få øje på nogen sammenhængende profil. Overordnet betragtet var topmødeprotesterne karakteriseret ved at distancere sig fra mange af de tanker og greb. og som nogle massemedier begyndte at rundsende til stor irritation for det politiske system. som i 1999. fremstod pludselig synlig og som noget. At topmødeprotesterne faktisk udgjorde en reel udfordring af den neoliberale konsensus. der ville.Lettre Internationale . som inkarnerede denne som IMF og WTO. som pludselig udfordrede det neoliberale hegemoni. som nyere enkeltsagsgrupper som eksempelvis militante dyreretsaktivister og anarkister. Topmødeprotesterne inkluderede alt fra reel antikapitalistisk kritik over kritik af specifik investeringspolitik og prognoser om miljøskadevirkninger til frustration over politikernes medfølende. udgjorde ikke i traditionel forstand nogen sammenhængende politisk bevægelse. kun eksisterer. da delegerede fra syd udvandrede og klagede over. Fællesnævneren var selvfølgelig modstand mod den neoliberale dagsorden og de institutioner. men tusinder trodsede forbuddet og fortsatte demonstrationerne de følgende dage. der marcherede i en traditionel demonstration. så formåede de ikke desto mindre at afbryde business as usual. som smadrede banker og multinationale firmaers butikker.37 Dér konvergerede en diversitet af kampagner og aktivismeformer fra anti-sweatshop-initiativer over miljøbevægelser til global retfærdigheds-koalitioner. Vi har følelsen af ikke at kunne ændre den historiske udvikling – tab af totalitet kalder Georg Lukács det i Geschichte und Klassebewußtsein – fordi vi’et opløses i en uendelig række jeg’er.35 Selvom protesterne i Seattle – som demonstrationer generelt – selvfølgelig aldrig i sig selv ville have kunnet blokere den internationale kapitalismes maskineri. og at det i det hele taget var muligt at bekæmpe den neoliberale globalisering. 2000 og 2001 kørte en hel temaserie om fænomenet under overskrifter som: “Who’s Who in Anti-Globalisation” og “Globalisation’s Children Strike Back”.

der først og fremmest opererede inden for nationalt afgrænsede politiske systemer. hvad enten det var i form af et leninistisk avantgardeparti eller et arbejderparti. I retrospektiv og i forlængelse af de allerede omtalte ‘farvede’ demonstrationsformer. En lang række ngo’er deltog i topmødeprotesterne.168 For de mere radikale dele af antiglobaliseringsbevægelsen gik ATTAC’s kritik slet ikke langt nok. Dels var der repræsentanter fra den mere traditionelle trotskistiske og stalinistiske venstrefløj som Rifondazione Comunista fra Italien og Socialist Workers Party fra England. som blev grundlagt i 1998 i Frankrig af Bernard Cassens. er det muligt at pege på fire mere eller mindre løse grupperinger. der potentielt kunne mobilisere flere og flere i en opstand a la den palæstinensiske intifada. som formåede at trække antiglobaliseringsbevægelsen ud af venstrefløjens post-stalinistiske hængedynd og give projektet en relevans som en ny internationalisme. Det var særligt de tre sidste. idet den ikke adresserede spørgsmålet om kapitalens afmontering. og til stor irritation for mange havde ATTAC da heller ingen problemer med at indgå i dialog med staten. men blev betragtet med mistænksomhed som forsøg på at afspore de oprørske energier.38 Og endelig var der de nye post-autonomia-prekaritets-grupperinger som Tute Bianche. Samtidig blev privilegeringen af den industrielle fabriksarbejder og dennes klassekamp kritiseret til fordel for en forestilling om en diversitet af kampe mod blandt andet sexisme. der var en del af redaktionen på den venstreori- . bød sig ikke til. Den mest toneangivende ngo eller græsrodsorganisation var uden tvivl ATTAC. Der var også ngo’ere og organisationer som ATTAC. men samtidig på forskellige niveauer forhandlede med nationalstaterne og de transnationale institutioner. hvor kampen mod udbytning blot var en ud af flere. men konfrontativ stil. der overskred tidligere tiders nationalistiske internationalismer. der kritiserede den neoliberale frihandelsideologi. og idéen om Sovjetunionen som ‘den fak tisk eksisterende socialisme’ blev afvist. som afviste enhver form for dialog med staten og mainstream til fordel for militante konfrontationer. der opdyrkede en ikke-voldelig. racisme og andre former for dominans. som blev udviklet i forløbet fra J18 og frem til Genova. som spillede en central rolle i mobiliseringen til og repræsentationen af topmødeprotesterne. Derudover var der anarkistiske celler.

snarere end en reel forvandling af systemet. hvad Ramonet beskrev som “markedets diktatur”. som gennem flere år havde publiceret kritiske artikler om. ATTAC foreslog i stedet. Løsningen på denne ubalance kunne ifølge Ramonet være en ny organisation: “Hvorfor ikke på globalt niveau skabe en ikke-statslig organisation: Forening for beskatning af kapitaltransaktioner til fordel for medborgerne (ATTAC)? I samarbejde med fagforeninger og kulturelle. sociale og økologiske foreninger kan den fungere som en civil pressionsgruppe.000 mennesker. hvad der i avisens spalter blev omtalt som “den liberale globalisering”.000 medlemmer på europæisk plan. Junibevægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke bakkede op om organisationen og opfordrede deres medlemmer til at melde sig ind. Ud over Tobinskatten var ATTAC’s mærkesager en reform af IMF og Verdensbanken. og såvel Poul Nyrup Rasmussen som Svend Auken kom med sympatitilkendegivelser. multinationale firmaer.39 I december 1997 skrev avisens redaktør Ignaçio Ramonet en kritisk leder. I Frankrig meldte mere end 10. oprettelsen af en kommission. Fra 1989 til 1997 publicerede månedsavisen således hele 4. Tobinskatten var oprindeligt et forslag fremsat af den Nobelprisvindende amerikanske økonom James Tobin. argumenterede han karakteristisk for . gæld og internationale økonomiske institutioner som IMF og WTO. som gjorde finansmarkeder ustabile og resulterede i endnu mere misere for især folk i udviklingslandene.Lettre Internationale . Organisationens primære fokus var tilbagevenden til en mere reguleret kapitalisme. World Social Forum. den såkaldte Tobinskat (0. som World Economic Forum. Den nyoprettede organisation oplevede en eksplosionsagtig vækst forberedt af Le Monde diplomatique og de begyndende krisetegn i det neoliberale paradigme. der forestillede sig. og det væltede ind med medlemmer. Helle ThorningSchmidt. ulighed. at IMF skulle administrere skatterne. Idéen var altså at lægge en dæmper på valutaspekulationer.000 sig ind det første år. og en genforhandling af den tredje verdens gæld. hvor det globale civile samfund kunne diskutere og fremsætte alternative løsningsforslag til dem. der resulterede i fremkomsten af den neoliberalistiske konkurrencestat. fremlagde. der blev oprettet afdelinger i en hel række lande. at FN skulle gøre det med henblik på at skabe en mere demokratisk og retfærdig verdensøkonomi. hvor Ramonet så at sige fandt på ATTAC. I Danmark var socialdemokraternes senere leder.”40 Ramonets forslag materialiserede sig et halvt år senere. Med udgangspunkt i Le Monde diplomatique bredte ATTAC sig altså som en steppebrand til resten af Europa og begyndte at samarbejde med blandt andet det brasilianske Partido dos Trabalhadores om etableringen af et modtopmøde. og Margrete Auken fra SF begge med til at stifte den danske afdeling. I flere lande stod politikere fra etablerede partier på nakken af hinanden for at melde sig ind i eller mødes med ATTAC: I Frankrig holdt ledelsen af den nationale afdeling af ATTAC således møder med den daværende premierminister Lionel Jospins ministersekretær.1 procent skat på finansielle transaktioner).En anden verden er mulig enterede månedsavis Le Monde diplomatique. For ATTAC var problemet de multinationale firmaer og neoliberalismens underminering af den nationale velfærdsstat. og i begyndelsen af 2001 var der mere end 85. I den leder. ATTAC fokuserede således på alternative fremgangsmåder inden for det eksisterende system. at lukke skattely. der mødes i Davos i Schweiz. mens både LO. og formålet med den nyoprettede organisation blev at arbejde for indførelsen af en skat på valutatransaktioner. der skulle udtænke måder. hvor han advarede mod farerne ved international spekulation i lyset af nationalstaternes reducerede evne til at beskytte deres valutaer og tage sig af det offentliges ve og vel. hvorpå det var muligt at bremse kapitalens frie bevægelighed. der kunne være med til at tøjle. Det første World Social Forum fandt sted i byen Porto Alegre i januar 2001 med deltagelse af op mod 12. økonomisk liberalisering. som tvinger regeringer til at kræve indførelsen af denne globale solidaritetsafgift. ATTAC’s kritik af den neoliberale omstrukturering viste sig imidlertid hurtigt ikke at gå særligt langt.670 artikler om spekulation.

at ATTAC ganske vist forholdt sig kritisk til neoliberalismen. at der begyndte at ske en opsplitning af bevægelsen i en del.170 nødvendigheden af en ny keynesiansk model i stil med efterkrigstidens Marshall-hjælp. at de militante anarkister i USA trådte i karakter og gav den gas og smadrede McDonald’s-butikker. For de mere radikale dele af antiglobaliseringsbevægelsen gik ATTAC’s kritik slet ikke langt nok. at aktionsformen eller taktikken Black Block opstod som et forsøg på at undgå identifikation og skabe et radikalt. meget løst netværk af anarkistiske og libertære organisationer. som blev benyttet i demonstrati- . Starbucks. De to andre grupperinger inden for antiglobaliseringsbevægelsen. Ved flere lejligheder blev der arrangeret store støttedemonstrationer for de ryddede huse.41 I Vesttyskland fandt der op gennem 1980’erne en række voldsomme kampe sted mellem politi og besættere i forbindelse med politiets hårdhændede rydning af besatte ejendomme. men ved flere lejligheder var det netop samtidigheden af forskellige taktikker. Den opstod i Italien i midten af 1990’erne i forbindelse med forsvaret for nogle af de mange selvorganiserede sociale centre. at disse faktisk kunne og skulle eksistere inden for rammerne af det eksisterende kreditsystem. hvem som gjorde hvad under en demonstration. hvis blot det blev ændret en smule. og kampen for de besatte huse blev udvidet med antiracistiske og antifascistiske kampagner. der tog afstand fra de militante aktionsformer og vold. For at undgå at blive identificeret og anholdt af politiet havde demonstranterne iført sig sorte masker og sort tøj. idet den ikke adresserede spørgsmålet om kapitalens afmontering. Tute Bianche og Black Block. men ikke til kapitalismen som sådan. der eksisterede i Italien på dette tidspunkt. som førte til overraskende resultater og tvang politikere til at forkorte topmøder. Den kapitalistiske globaliserings udhulning af den nationalstatslige regulering af de samfundsmæssige klassemodsætninger skulle bremses. der var problemet. men forestillede sig tilsyneladende. Selvom der således løbende var stridigheder mellem de forskellige dele af antiglobaliseringsbevægelsen. om det reelt ville gøre en forskel. ATTAC kritiserede godt nok IMF for at yde tredjeverdenslande kredit på for hårde betingelser. På den måde forhindrede man politiet i at se. Nationalstaterne skulle styrkes over for de internationale finansmarkeder. og i en del. Black Block’s kompromisløse ageren fremmedgjorde dele af antiglobaliseringsbevægelsen. og om ATTAC’s forestilling om udvikling så reelt adskilte sig væsentligt fra den.42 Op gennem 1980’erne bredte taktikken sig til andre europæiske lande. alle var klædt ens: Vi er kammerater og solidariske og afviser såvel det kapitalistiske og sexistiske samfunds forudgående vold som politiets voldsmonopol. Vi lægger ingen begrænsninger på os selv. I begyndelsen af 1990’erne i demonstrationer mod den første Golf-krig begyndte dele af det anarkistiske miljø i USA så også at benytte sort blok-taktikken. hvor staten ikke trak sig tilbage. banker. så var det først for alvor. Risikoen var så. smågrupper og kollektiver. supermarkeder og luksusbutikker. Tute Bianche definerede sig også som en militant. da staten skruede op for repressionen. om det var det. Samtidig var der naturligvis en fællesskabsgivende dimension i det sorte antræk. Det var for mange naturligvis et symptom på. at det kun var kapitalismens værste excesser. der nægtede at lægge begrænsninger på sig selv på gaden. De tyske medier var hurtigt på banen og døbte fænomenet Der schwarze Block. Black Block var et stort. Spørgsmålet var naturligvis. som blev udbedret. Det var dog først for alvor med Seattle. men til gengæld ikke-voldelig gruppering. og til stor irritation for mange havde ATTAC da heller ingen problemer med at indgå i dialog med staten.43 Navnet på bevægelsen kom fra de hvide kedeldragter foret med skumgummi. var kendetegnet ved en egentlig antikapitalistisk retorik. så pas på. der kom for dagen i IMF og WTO. Det var oprindeligt sidst i 1970’erne i den vesttyske autonome besætterbevægelse. vredt og kollektivt antikapitalistisk subjekt. men genlancerede økonomien. hvis kreditten blev givet på andre betingelser. hvor titusinder ytrede deres utilfredshed og smadrede butiksstrøg og kæmpede med ordensmagten.

Leoncavallo. som alle kunne deltage i. synlighed versus usynlighed. og hvor den enkelte så at sige af sig selv udøvede selvkontrol og skabte værdi. på italiensk tute blu.47 Tute Bianche forstod sig selv som et forsøg på at udvikle en aktivisme. klassekonflikten havde spredt sig ud over hele det sociale legeme. som siden 1970’erne havde udviklet dels en teori om arbejderklassens oprindelighed – det er arbejderklassen. som tvinger kapitalen til at forandre sig – dels en analyse af de forvandlinger. æstetisk sans.”44 I et forsøg på at fordreje borgmesterens truende udtalelse iklædte demonstranter sig i hvide kedeldragter. men samtidig var arbejderens selvstændighed og evne til samarbejde og skabelse også blevet synlig og truede med at overflødiggøre kapitalens territorialiseringer. Forestillingen om multituden og dens rhizomatiske væren blev også forsøgt omsat i en ny inklusiv demonstrationsform. men ikke desto mindre militant bevægelse og derved distancerede sig fra såvel Black Blocks riots som almindelige demonstrationer. Tute Bianche-bevægelsen forsøgte at omsætte eller affirmere denne allerede eksisterende kommunistiske dimension gennem de autonome sociale centre. Marco Formentini. sang og lyttede til taler. som et forsøg på at komme hinsides traditionelle dikotomier som vold versus ikke-vold. som Tute Bianche så sig selv som del af. og det blev nødvendigt at mobilisere subjektivitet på en helt anden måde. Da borgmesteren i Milano. når blot man iklædte sig en hvid kedeldragt. ‘hjemsøgte’ byens centrum og lavede ballade. anticopyright og samarbejdsformer. prekariatet. Det var særligt Toni Negri og hans teori om multitudens altid kreative skabelse og afvisning af kapitalens medieringer.46 Med vidensarbejderen var udbytningen blevet endnu mere intens. Den hvide front var samtidig et forsøg på at præsentere et alternativ til den sorte blok og dens voldelige militans. Og det var derfor. i stedet var modellen ulydig selvorganisering i form af autoreduktion (at nægte at betale den fastsatte pris for forskellige varer).Lettre Internationale . angreb på asylcentre og humoristiske fordrejninger af massemedierne. Inspi- . argumenterer Negri. således at det immaterielle arbejde nu ikke længere blev udført på de traditionelle produktionssteder. men direkte ude i samfundet og hele tiden. der var sket med arbejdsforhold efter fordismens sammenbrud hen imod nye immaterielle eller affektive arbejdsformer. I analysen af de nye udbytningsformer trak Tute Bianche-bevægelsen veksler på den særlige italienske autonomia-teori. Det var ikke nok bare at strejke (på arbejdet).En anden verden er mulig oner. ryddet.45 Samtidig var grænserne mellem arbejde og fritid og mellem produktionssted og samfundet blevet brudt ned. Tute Bianche konciperede selv deres demonstrationsform. hvor hele samfundet var blevet en fabrik. der vandrer rundt i byen. De nye arbejdsformer havde gjort udbytningen og fremmedgørelsen mindre synlig. hvor man bevægede sig i kolonner frem mod politiafspærringer og skubbede til politiet. som nærede Tute Bianche-miljøet. hvad Negri kaldte Imperiet. I den situation var hele livet scene for kamp. udtalte han: “Fra nu af vil besætterne ikke være andet end spøgelser. De hvide kedeldragter var desuden en reference til den industrielle ‘blå’ arbejderklasse. bevægelsen definerede sig som en ikke-voldelig. hvor man blot marcherede. legalt versus kriminelt. indfølingsevne og kreative løsninger spillede en stadig større rolle. der problematiserede det kapitalistiske behov for forfattere eller signaturer. hvor evnen til samarbejde. men kapitalens kommando var ikke mindre reel af den grund for den nye arbejderklasse. således at den ikke blot gik op i stadig nye varebaserede former. i 1994 beordrede byens store sociale center. Negri beskrev. hvorledes den moderne vareproduktion på én og samme tid syntes at give den enkelte arbejder bedre muligheder for at udfolde sig og samtidig kunne siges i endnu højere grad end tidligere at udnytte vedkommendes selvstændige kreativitet i udvindingen af merværdi. der var på højde med. som havde eksisteret siden 1975. der havde midlertidigt deltidsarbejde og var underlagt stadig stigende krav om fleksibilitet og omstillingsparathed. som med post-fordismen og den neoliberale omstrukturering var blevet erstattet af en mere spøgelsesagtig transparent arbejderklasse. hvor de demonstrerede iført skumgummipolstrede beskyttelsesdragter og hvide styrthjelme.

der intensiverede konfrontationerne. Verdensbanken og EU. I Prag.”48 gAdEkAmp og REpREssIoN / I forlængelse af Seattle 1999 og de tidligere aktioner orkestreret af blandt andet People’s Global Action blev der det følgende halvandet år løbende protesteret i forbindelse med afholdelsen af topmøder i regi af G8. WTO. hvor mødet fandt sted. politihunde og vandkanoner. en blå blok med sortklædte anarkister og autonome. avantgarde og popkultur smeltede sammen: “Vi har hvide kedeldragter på. John Howard. Før G8-mødet i Genova udtalte Blair. i Göteborg i juni 2001 til EU-topmøde og i Genova i juli samme år i forbindelse med et G8-møde. Der var ikke grund til at være “undskyldende. Vi har hvide kedeldragter på. I Göteborg skød svensk politi med skarpt på demonstranter og sårede tre. i Washington kunne den franske finansminister eksempelvis ikke nå frem til IMF’s hovedkvarter. at det var nødvendigt at være mere håndfast over for demonstranterne. som blev hårdt såret. åbent og billedrigt vokabularium. at protesterne bredte sig og skabte en mere udbredt modstand. I Genova blev den 23-årige Carlo Giuliani skudt og derefter kørt over to gange af paramilitært politi i en jeep. Det var et forsøg på at undgå at spejle magten. og i Melbourne kunne den australske premierminister. i Prag samme måned til det årlige WTO-Verdensbanken-møde. der klædt i skumgummi og scooterhjelme udøvede civil ulydighed ved at forsøge at mase sig frem til topmødet. Statens respons på topmødeprotesterne var klar: Repression og stadig stigende militarisering af det offentlige rum som et forsøg på at undgå. da de først var kommet ind. som ligeledes trak veksler på den kunstneriske avantgarde og 1960’ernes kritik af hverdagslivet. hvorfor de følte sig nødsaget til at benytte civil ulydighed. der skal bevidstgøres og ledes.49 Hver gang kom det til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og politi. så vi en dag kan få dem af. hvad de havde i sinde at gøre til demonstrationer. Trods den ekstremt hårdhændede opførsel fra politiets side lykkedes det hver gang de demonstrerede at forsinke og besværliggøre topmøderne. hvor folklore. og en gul-hvid blok med Tute Bianche. Bill Gates. […] Disse folk repræsenterer ikke nogen. hvor det kapitalistiske system blot får en omgang makeup. hvor enkeltsagsforkæmpere blev eksponeret for bredere politiske perspektiver og derved radikaliseret. at blive låst fast i en symmetrisk konfrontation med politiet. På den måde lagde de pres på politiet og fik eksponeringstid i massemedierne. der hver var symboliseret af en farve. og verdens rigeste mand. i Melbourne i september samme år mod World Economic Forum.172 reret af zapatisternes forsøg på at undgå såvel den leninistiske avantgardeforestilling og dens suspekte idé om massen. men distancerede sig fra tidligere mere militariserede forestillinger om byguerilla. som socialdemokratismens systeminterne bekræftelse af det allerede etablerede. som kom i hårde kampe med politiet og smadrede butiksvinduer og satte biler i brand.”50 Protesterne blev derfor mødt af såvel juridiske som fysiske barrierer. som var radikal. hvor de så kunne forklare. Samtidig voksede masseaktionerne hver gang i omfang. I Genova deltog op mod 200. fagforeninger og miljøforkæmpere. . I stedet benyttede Tute Bianche sig af medierne og fortalte ved flere lejligheder på forhånd.000 i protesterne. Göteborg og Genova var der en pink blok udgjort af traditionelle venstrefløjsorganisationer. som brugte en skønsom blanding af tåregas. ikke komme ud af kongrescentret. som marcherede i samlet flok og var eksplicit ikke-voldelige. og demonstrationerne fik karakter af læringsprocesser. præsenterede Tute Bianche en ny måde at agere på. således at andre også kan have dem på. peberspray. IMF. deriblandt en ung mand på 16. Som ved J18-aktionen i London var flere af topmødeprotesterne organiseret med udgangspunkt i flere forskellige politiske strategier. Der blev blandt andet protesteret i Washington i april 2000 i forbindelse med et møde mellem WTO og Verdensbanken. I forlængelse af EZLN’s brug af myter og figurer som Zapata og Marcos og zapatisternes inkluderende gestus forsøgte Tute Bianche at skabe et positivt.

og gennembankede de tilstedeværende med knipler og træbat. at protesterne bredte sig og skabte en mere udbredt modstand. bryllupper og begravelser blev midlertidigt indstillet. 300 arresteret. motorveje lukket. Politiet skød med skarpt og kørte målrettet ind i demonstranterne. men det kom hurtigt frem. der udviklede sig til gadekampe. Strandene i byen blev lukket. at det var politiet.og flytrafik til byen blev afbrudt.52 Politiet retfærdiggjorde aktionen med fundet af to molotovcocktails på skolen.En anden verden er mulig Statens respons på topmødeprotesterne var klar: Repression og stadig stigende militarisering af det offentlige rum som et forsøg på at undgå. Trods forsøget på at forvandle Genova til en forladt.51 Beboere i området rundt om topmødet blev nægtet at have gæster på besøg. afspore den begyndende protest mod det neoliberale akkumulationsregime og forhindre. at topmødeprotesterne muliggjorde et miljø af ulydighed og modstand. befæstet by. der af myndighederne blev benævnt “Den røde zone”. mens de sang fascistiske sange. Samtidig blev de informeret om ikke at hænge uæstetisk vasketøj op under mødet. hvor omkring 700 hundrede mennesker blev såret. og det var forbudt at uddele flyveblade.000 mand store politikorps kunne visitere alle i byen. operationer på byens hospitaler. Topmødedeltagerne blev indkvarteret om bord på et krydstogtskib beliggende i havnen og bevogtet af krigsskibe. og offentlig transport midlertidigt sat på standby.000 i demonstrationer. og den 23-årige Giuliani dræbt. så en kvinde eksempelvis fik begge ben kørt over. Det 20. deltog op mod 200. Avenyn. hvor beredent politi jagede demonstranter op og ned af gågaden. der selv havde medbragt og placeret dem på skolen. I Göteborg blev centrum af byen forvandlet til en regulær kampzone. 73 af de 92 måtte indlægges. Antiglobaliserings- .Lettre Internationale .53 I lyset af den efterfølgende historie og implementeringen af et egentligt antioprørsregime i regi af krigen mod terror fremstår den krigslignende respons fra den italienske stats side som et effektivt forsøg på at ødelægge antiglobaliseringsbevægelsen. hvor 92 aktivister og pressefolk overnattede. frømænd og kamphelikoptere. og de blev udstyret med et adgangsbevis. så længe topmødet varede. Efter den første dags kampe stormede italiensk politi om natten to skoler. I Genova blev et fire meter højt hegn rejst rundt om mødeområdet. Al tog.

september 2001 på World Trade Center. Og samtidig skulle de finde ud af at forholde sig til den nye antiimperialistiske kraft. februar 2003 rigtig mange steder i verden. mILITANT IsLAmIsmE og opspLITNINg / Efter al-Qaedas terrorangreb den 11. Reykjavik til New York. der syntes at være tilvejebragt med protesterne. Antiglobaliseringsbevægelsen mistede momentum og havde svært ved at forholde sig til den nye situation og den kamp. London. de var i lige så høj grad et forsøg på at ramme og skræmme alle dem. og det blev overordentligt svært for antiglobaliseringsbevægelsen at artikulere sin kritik af den neoliberale omstrukturering uden at få skudt i skoene. Danmark og et mindre hold allierede indledte først i Afghanistan og siden i Irak. hvor mellem femten og tyve millioner mennesker på verdensplan var på gaden. men lige lidt hjalp det som bekendt. hvem de så end var. Buenos Aires og Tokyo demonstrerede folk mod invasionen af Irak. Politiets angreb på demonstranter i Göteborg og Genova var således ikke blot rettet mod de militante aktivister. Bush lancerede den såkaldte ‘krig mod terror’. Var Bin Laden og al-Qaeda repræsentanter for de undertrykte i den tredje verden. Hvem skulle man støtte. og den amerikanske præsident George W. Fra Melbourne og Sydney over Ramallah. der pludselig blev indledt mellem USA og de såkaldte terrorister. der var godt på vej til at udvikle sig til en egentlig selvbestemmende politisk bevægelse. som potentielt var klar til at bryde med den neoliberale kapitalisme. Pentagon og Det Hvide Hus blev den politiske offentlighed pludseligt strammet til. der allerede var klar til at sige fra. Giles Redwolf og Alex Trocchi skriver. politi og militær med nye udvidede rettigheder til forfølgelse af statens fjender. den militante islamisme. der udstyrede efterretningstjenester. Storbritannien. Det vil sige. De forskellige dele af bevægelsen skulle pludselig finde ud af at kombinere kritik af neoliberalismen med kritik af de krigseventyr. som antiglobaliseringsbevægelsen havde svært ved at håndtere. Al-Qaedas angreb på USA skabte en helt ny dagsorden. at der var en “enestående overensstemmelse” mellem de to. Den italienske præsident Silvio Berlusconi kædede direkte terrorangrebet på Word Trade Center sammen med protesterne mod neoliberal globalisering og udtalte. og scenen var sat til et storstilet forsøg på at forlænge det neoliberale projekt gennem krig og tilegnelse af Iraks olieindustri.54 Med henvisning til al-Qaeda og den militante islamisme blev den politiske horisont indskrænket til et simpelt valg mellem demokrati og terrorisme. at de var terrorister eller gik terroristernes ærinde. som USA. som havde rettet et spektakulært slag lige midt i fjæset på verdens supermagt. Det momentum.174 bevægelsens kombination af politisk kritik. San Francisco. Da der i de foregående 25 år var blevet skruet gevaldigt ned for velfærdsstatens medierende former. afsporede terrorbomberne protesterne i Gleneagles fuldstændigt: “Før dis- . Det var nødvendigt at afspore antiglobaliseringsbevægelsen. var de en ny antiimperialistisk avantgarde? De antisystemiske satsninger havde svært ved at finde fodfæste i den nye situation. I Rom fandt verdens største demonstration sted med tre millioner deltagere. forsvandt og lod sig ikke umiddelbart kanalisere over i en effektiv krigsmodstand. det lykkedes faktisk at stable enorme demonstrationer mod invasionen i Irak på benene den 15. Madrid. Som Petrus Alamire. krigstrommerne buldrede. og hvordan skulle man agere over for den perverterede antiimperialistiske dobbeltgænger? Den islamiske terrorisme forfulgte så at sige antiglobaliseringsbevægelsen og truede konstant med at kortslutte den antikapitalistiske kritik. der truede med at slå hårdt ned på alle dele af bevægelsen og kriminalisere den. Paris. havde staten ikke andet valg end at gribe til repression mod topmødeprotesterne. som da topmødeprotesterne i Gleneagles i begyndelsen af juli 2005 brat blev overdøvet af terrorbombningerne i London. karnevalsk gadefest og hærværk fremstod pludselig utilstrækkelig konfronteret med statens langt mere omfattende vold.55 Antallet af mennesker var overvældende verden rundt. ANTIopRøR. Rom. København.

Den ramte alle som en mavepuster. Et af problemerne ved den militante islamisme og al-Qaeda var for antiglobaliseringsbevægelsen naturligvis. Den kanaliserede massernes utilfredshed og krævede på deres vegne en omfordeling af ressourcerne. der kunne ophæve ikke blot den imperialisme. Mens antiglobaliseringsbevægelsen og de antihegemoniske kræfter havde store problemer med at få greb om udviklingen – skulle man eksempelvis koncentrere sig om at yde modstand mod krigen og derfor udsætte kritikken af neoliberalismen eller hang de to ting sammen? – så var den allerede etablerede neoliberale orden derimod ikke sen til at reagere og udnytte chancen til at iværksætte en omfattende kampagne mod alt. og opmærksomheden blev nødvendigvis rettet mod George Bushs rustne omkvæd om krig og terrorisme. men også ophæve det kaos og den kontingens. der blot skulle afvises. der kendetegner moderniteten generelt. Så Bin Laden og hans militante kadrer var ikke en ny anti-imperialisme. Den islamiske fundamentalisme var på den måde i stand til at appropriere et autentisk krav om lighed og retfærdighed og forvandlede det til en arkaisk og transcendent vision om et samfund. der var med til at opretholde de diktatoriske regimer med det formål at forhindre etableringen af et levedygtigt alternativ. præsenterede den islamiske fundamentalisme sig som den eneste væsentlige opponent til systemet. Et valg mellem en aggressiv neoliberal krigsmaskine og en stærkt reaktionær antiglobaliseringsbevægelse i skikkelse af al-Qaeda og andre. at antiglobaliseringsbevægelsen var konfronteret med et falsk valg. som regionen har lidt så meget under. Konfronteret med den voksende elendighed blandt masserne og koncentrationen af stor rigdom hos enkelte lokale stammer og klaner samt udenlandsk dominans voksede den islamiske fundamentalisme sig stor.Lettre Internationale . Det nye regime var ikke et rent militært anliggende. som allerede var blevet prøvetestet i eksempelvis Genova. der ikke kun var rettet mod militære mål. hvor Guds ord (fortolket af religiøst lærde) var lov. og sendte enhver i armene på staten. det viste sig hurtigt at udgøre et egentligt styresystem. Men det ændrede naturligvis ikke ved. mens andre gjorde deres fjenders fjende til deres ven og endte med at støtte en reaktionær islamisme. den var antisemitisk. kvindehadsk og kapitalopbyggende. hvor usammenhængende antiglobaliseringsbevægelsen på mange måder var.57 Bin Ladens kitschede visioner om genkomsten af kalifatet boltrede sig i fraværet af en oprørsk arabisk multitude.En anden verden er mulig kussionen om næste dags aktion for alvor kom i gang. der på sigt kunne tænkes at udgøre et alternativ. var fremkomsten af den islamiske fundamentalisme jo uløseligt knyttet til forvitringen af et reelt emancipatorisk politisk perspektiv i Mellemøsten. … Timingen var næsten perfekt: Den knuste enhver drøm om at fokusere på klimaændringer og fattigdom.og kontrolregime. men som også angik . indløb nyheden om terrorangrebet i London. En stor grad af rådvildhed prægede derfor reaktionerne: Nogle lod sig indrullere i den antimuslimske kampagne og kampen for såkaldt (vestlig) oplysning. september 2001 blev brugt som anledning til i en håndvending at implementere et nyt globalt antioprørs. at den udstillede den lokale såvel som globale venstrefløjs impotens. teokratiets politiske økonomi var ikke andet end en art statslig kapitalisme med mindre magt til finanssektoren og lidt mere til handelssektoren. som venstrefløjen kunne samarbejde med eller støtte.”56 Situationen havde et tragikomisk skær over sig og ekspliciterede. Terrorangrebet den 11. Som den marxistiske mellemøstekspert Gilbert Achcar har påpeget. I kølvandet på de arabiske nationalstaters fallit og konstant vestlig imperialisme. I dække af ‘krigen mod terror’ blev der således skruet op for kontrollen med politik og kultur. at den islamiske fundamentalisme var reaktionær: Den ønskede at indføre et præstestyre. En mægtig bølge af chok og sorg skyllede ind over møderne. De frygtelige konsekvenser af de USA-styrede besættelser af Irak og Afghanistan tenderede til at skjule. De spektakulære bombninger nærede simpelthen billedet af G8 som forsvarere af den vestlige civilisation mod anarki og islam. og hele mødet blev grebet af en uhyggelig stilstand.

lukninger og død er den pris. som bl. men vores ledere har ingen alternativ strategi til at disciplinere og udbytte os. USA spillede naturligvis rollen som foregangsland. hurtighed og styrke. den såkaldte “Military Order” og “Domestic Security Enhancement Act of 2003” blev det muligt for den amerikanske stat at tilbageholde personer under mistanke for terroristisk aktivitet i ubestemt tid og stille dem for militærdomstole. den belgiske sociolog Jean-Claude Paye har påvist. Og hvis der er nogen. I tilgift til fysisk repression er de antiterroristiske forholdsregler intenderet som terrorisering af dissens.61 Det nye kontrolregime blev nemlig også introduceret i lande. Krigen mod terror var nemlig ikke en rent militær affære.62 Tidligere legitime former for protest blev nu iscenesat af staten og medierne som kriminelle. Derfor var det nødvendigt at bøje retsstatens regler og tilsidesætte individuelle rettigheder. var det nødvendigt. Så de har taget tilflugt i mere desperate forholdsregler for at gennemtvinge denne dagsorden. Med “The Patriot Act”. De forskellige anti-terrorlove rettede sig nemlig ikke blot mod bestemte grupper. som neoliberalismen allerede var i fuld gang med at foretage. Som den engelske udviklingsstudieteoretiker Les Levidow formulerer det: “Den neoliberale globaliseringsdagsorden er stødt ind i større modstand. som ikke umiddelbart var direkte konfronteret med terrortrusler. Ligesom ‘krigen mod terrorisme’ ikke har nogen tids. mod vores evne til at yde modstand mod uretfærdighed og undertrykkelse.eller rumlig afgrænsning. som vover at gøre modstand. mistede pensioner. men som hurtigt også omfattede sociale bevægelsers aktioner. Alle skal ofre sig for kapitalismens skyld. men hvor lovene så blev benyttet til en generel stramning og som forberedelse til kommende konflikter.a. så udvides straffeloven for at gøre ‘terrorisme’-definitionen mere rummelig. der nu tog form af. Der skete forandringer i både basis og overbygning. hvad vi med den italienske filosof Giorgio Agamben kan kalde suverænitetsdiktatur. falder hammeren.58 I kampen mod de nye trusler. at statsmaskinen kunne reagere med et maksimum af effektivitet. der i et første moment blev defineret som islamisk terror. der skal betales. accentuerede den blot den militære vending. og lidt efter lidt er blevet udvidet til også at omfatte eksempelvis klimatiske forhold eller økonomiske kriser. Masseafskedigelser. Med denne særlovgivning blev de tilfangetagne personers juridiske status ganske enkelt forsøgt suspenderet.60 Denne udvikling var imidlertid på ingen måde begrænset til USA. Det er en krig mod dissens.59 Da den såkaldte finanskrise begyndte at rulle over skærmene. andre former for trusler.”63 . den havde konsekvenser for hele samfundet og muliggjorde en grundlæggende forandring af den politiske praksis. lovene sigtede på hele befolkningen – alle er en potentiel terrorist – idet de muliggjorde en generaliseret kontrol af individer og på forhånd intimiderede sociale bevægelser og præventivt kriminaliserede antisystemiske satsninger.176 Antiglobaliseringsbevægelsens radikale dele er desværre på flugt og kæmper for deres blotte overlevelse.

men blot agiterede til fordel for en ny keynesiansk løsning. der ikke adresserer det nationalstatslige demokratis begrænsninger og racistiske tendenser. Stramningen af den politiske offentlighed indskrænkede det rum. uanset hvor den finder sted. som vandt en urafstemning og overtog styringen med organisationen. som i første omgang var rettet mod de fremmede og gruppen af alle-de-der-ikke-elsker-Danmarkskal-skride-af-helvede-til. I dag fremstår en sådan idé igen truende og suspekt. men som hurtigt kan applikeres på alle mulige andre (der gøres til) fremmede. at disse organisationer er brudt sammen. Derfor fremstår de sene 1990’eres topmødeprotester og kombinationen af karneval og militans ikke længere som en mulighed for mange. hvor reformistiske kræfter som ATTAC og antikapitalister som Black Block kunne mødes og agere sammen mod den neoliberale dagsorden. Antiglobaliseringsbevægelsens radikale dele er desværre på flugt og kæmper for deres blotte overlevelse. nægtede at acceptere resultatet og derfor stiftede deres egen Avenir d’ATTAC. Sammenbruddet af de reformistiske dele af antiglobaliseringsbevægelsen banede imidlertid desværre ikke vejen for de reelt antikapitalistiske grupperinger som Black Block. Med henblik på en kommende international modstand postSeattle er det imidlertid nok ikke det store tab. der rammer den amerikanske befolkning. at en anden verden er mulig. at det vil være muligt at arbejde med disse og skabe et sikkert indre. reelt ikke på noget tidspunkt formåede at lægge det nationale bag sig. da de opnåede meget beskedne 3. som mere eller mindre tog livet af organisationen. som allerede påpeget. da de. der resulterer i massedrab. som blev vedtaget i USA i maj 2007. som systemet forventer uundgåeligt materialiserer sig i forbindelse med kommende økonomiske og økologiske ulykker. der er dets forudsætning. hev effektivt tæppet væk under forestillingen om. der betød.64 Systemet har altså allerede accepteret de kommende katastrofer og forestiller sig. Jacques Nikonoff. som defineres som “enhver begivenhed. forsøgte at forvandle organisationen til et EU-afvisende politisk parti. Denne udvikling.Lettre Internationale . Da præsidenten for ATTAC’s franske moderafdeling. Implementeringen af det nye kontrolregime. fjernede så at sige grundlaget for antiglobaliseringsbevægelsen og gjorde dens aktionsformer illegitime eller direkte kriminelle. og aldrig oppebar noget genuint antikapitalistisk perspektiv. at de end ikke blev repræsenteret i det italienske parlament. Den hårde repression lukkede simpelthen rummet.1 procent af stemmerne. Topmødeprotesterne har ikke mere den samme evne til at mobilisere nye aktivister og fremstår . I denne nye situation med voldsomt eksternt pres kollapsede antiglobaliseringsbevægelsen. Det fremgår klart af det “National Security and Homeland Security Presidential Directive”. så døde Rifondazione Comunista reelt ved valgurnerne i april 2008.65 Mens ATTAC gik i opløsning på grund af fraktionsstridigheder. miljø. infrastruktur. der indtog mainstreampositioner. som er på afstand af det smadrede ydre.og kontrolregime er en forberedelse på de borgerkrige. i dag identificeres alt andet end kapitalens bevægelighed med terror. som har sat dagsordenen verden rundt siden 9/11. som eksempelvis EZLN og Tute Bianche gjorde det. økonomi eller regeringsfunktioner”.En anden verden er mulig kRIsEsTyRINg og LokALE BRud / Det nye antioprørs. Direktivet suspenderer den konstitutionelle regering og indfører diktatur i tilfælde af “en katastrofisk nødsituation”. fandt også sted internt i flere af tidligere ledende grupperinger i antiglobaliseringsbevægelsen: ATTAC gik eksempelvis gennem voldsomme interne stridigheder i 2005-2006. der har haft nok at gøre med bare at håndtere de nye sikkerhedstiltag og den øgede repression. ekstraordinær stor skade eller forstyrrelse. Den frygtens politik. protesterede lokale græsrodsmedlemmer. da Cassen og hans protegé. antiglobaliseringsbevægelsen agerede i. hvor der sker en opsplitning i mainstreamappellerende og systemudfordrende. Bernard Cassen. og pressede med henvisning til antiterrorisme-diskursen de mere reformistiske og systembevarende dele til at distancere sig fra radikale og militante grupper. der efterfølgende så imidlertid knækkede over i to.

bevæger EZLN sig spørgende og med ophøjet raseri videre hinsides partiformen og på jagt efter nye kollektive organisationsformer. Der er ikke noget positivt program.”66 I forlængelse af proklamationen lancerede EZLN “Den anden kampagne” (”La oltra campaña”) i 2006. Selvom den aktuelle krise er dyb og de kommende og igangværende kampe hårde og skånselsløse. hvor vi er og ikke gør mere for at bevæge os fremad. Timen er oprunden. Politiet skal blot henvise til den usikkerhed. Men de mange protester fremstår ofte som rent defensive modreaktioner. men som med jævne mellemrum gennemspiller scenerne med demonstranter i infight med store politistyrker. men mod kapitalismen og gå nye veje. om end de ikke har givet op. men også globalt. miljøaktivister. at de ikke forventede sig noget som helst fra det etablerede politiske partisystem.69 Og disse kampe indeholder alle kimen til noget større. den afgav ti år tidligere. feminister. og de konvergerer sjældent i en samlet kritik. men at det tværtimod var nødvendigt at bevæge sig hinsides dets fastlåste venstre-højre dikotomi. røverkapitalisme og en autoritær mexicansk stat var det ifølge EZLN nødvendigt at intensivere modstanden mod ikke blot neoliberalismen. og hvor det samtidigt er muligt. De unge kæder det prekære arbejde sammen med en kritik af arbejdet. der opfører sig som Al Capone og massakrerer de ekskluderede? Den overgribende internationale satsning. gør oprør og viser en formidabel evne til selvorganisering. EZLN.178 nu mest som et ritualiseret set-up. indianere. der som oftest blot konsoliderer det allerede etablerede. sexarbejdere. hvor vi ikke kan komme videre. der farer frem med stadig større brutalitet og voldsomhed. bøsser og lesbiske. De proklamerede. og som en afvisning af alle de etablerede politiske partier inklusive dem. som er farligt. vi har. hvor Delegeret nul (subcomandante Marcos) rejste rundt i Mexico og holdt møder med allerede eksisterende grupper med henblik på etableringen af et transnationalt antikapitalistisk græsrodsnetværk bestående af autonome. som antiglobaliseringsbevægelsen var i færd med at etablere. så retfærdiggøres ethvert indgreb og alle forholdsregler. men kan betale sig. der positionerede sig til venstre. hvor vi igen må tage en chance og tage et skridt. hvis vi forbliver. Kampagnen var eksplicit iscenesat som et alternativ til den præsidentkampagne. I København.68 Men kan autonome indianere hamle op med en kapital. at de ikke vil vente uendeligt. lader kampen om et socialcenter handle om hele byen. mens den mexicanske regering fortsætter med at ignorere de løfter. at systemet genfødes. Konfronteret med en stadig mere intens repression og et semifascistisk styre. og i dag er vi tilbage i en situation. I en situation kendetegnet ved imperialistiske krige. fiskere og bønder i Mexico og USA. og stormer flygtningelejre for at ramme nationalstaten og dens racistiske eksklusion. tegner situationen heller ikke lys. forladt deres landsbyer og trukket sig tilbage til skoven i Chiapas og taget bestik af situationen ikke blot i Mexico. “Vi er nået til et punkt. der i dække af en eskalerende narkokrig eliminerer politiske modstandere. aktivisterne skaber. selvom det kunne betyde. der samtidig rullede over skærmen i Mexico. at vi mister alt det. hvor der finder en række vigtige lokale kampe sted. For antiglobaliseringsbevægelsens tændsats. at det ender med. om den vil blive mere mad end max. så kan det meget vel være. forsøgte zapatisterne således i juni 2005 at genlancere den antikapitalistiske kamp med “Den sjette erklæring fra Lacandona junglen” (”Sexta Declaración de la Selva Lacandona”). spørgsmålet er blot. at de derved “mistede det lidt. socialister. . Efter at have erklæret ‘red alert’. der ikke peger fremad. som imidlertid sjældent knyttes sammen. Athen som Oaxaca siger unge ganske vist fra. blev bremset.67 Zapatisterne gjorde det klart. de havde vundet” (i zapatisternes tilfælde vil det sige den eksisterende autonomi uden juridisk sikkerhed). En anden verden er mulig. Det vil selvfølgelig imidlertid ikke være det sidste ord.

1971) og Guy Debord: Skuespilsamfundet [La Société du Spectacle 1967]. Midnight Notes Collectives’ Auroras of the Zapatistas: Global and Local Struggles in the Fourth World War (New York: Autonomedia. De trækker på såvel anarkisme.): L’orda d’oro 1968- 1977: La granda ondata rivoluzionaria e creativa. 1998). 3/4 marts 2007: http://counterpunch. s.nodo50. Jf. 18 John Walton & David Seddon: Free Markets & Food Riots: The Politics of Global Adjustment (Oxford & Cambridge. David Harvey: A Brief History of Neoliberalism (Oxford & New York: Oxford University Press. Subcomandante Marcos: “Primera Declaración de la Selva Lacandona”. 1972). s. 43. nr. Utilfredshederne med Accion Democrática og det etablerede politiske system tog imidlertid blot til i styrke. 21 Jeffrey Ayers: “Framing Collective Action against Neoliberalism: The Case of the ‘Anti-Globalization’ Movement”. Anderson: “Renewals”. Carsten Juhl og Morten Visby for hjælp og kommentarer. War. s. s. 1. Russell Jacoby: The End of Utopia: Politics and Culture in an Age of Apathy (New York: Basic Books. Der er således også 13 14 . 23. kolonialisme og Mexicos statsdannelse. (Milano: Feltrinelli. 1973-1992 (New York: Autonomedia. nr. maj 1998. august. 26 Zapatisterne har ikke udviklet nogen sammenhængende revolutionær teori. Chile og Storbritannien udgjorde avantgarden. 1994). s. 1. Den keynesianske løsning. og i 1998 vandt Chávez — som var blevet sat på fri fod i 1994 — præsidentvalget i Venezuela og indledte en omfattende nationalisering og omfordeling af landets ressourcer. 2005). xii. 8. eksempelvis Claude Lefort: Élements d’une critique de la bureaucratie (Genève: Librarie Droz. som fik sit navn efter den engelske økonom John Maynard Keynes. 2001.En anden verden er mulig Tak til Niels Fastrup. 15.. s. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Fredric Jameson: The Seeds of Time (New York: Columbia University Press. 16 Perry Anderson: “Renewals”. 22 Zapatisterne tog deres navn fra Emiliano Zapata. mens eksempelvis Mitterands Frankrig foretog bevægelsen fra statsstyring til neoliberalisering en anelse mere tøvende. Journal of World-Systems Research. Rand Corporation. se Bill Weinberg: Homage to Chiapas: The New Indigenous Struggles in Mexico (London & New York: Verso. og deres skrifter og udtalelser stikker i mange retninger. 1985). 24 For en god beskrivelse af zapatisternes kamp frem til 2000. s. oversat af Ole Lindegaard Henriksen (København: Gyldendal. tog form af højere lønninger til arbejderne mod forøget produktivitet. dedikerede en hel bog til zapatisternes organisation og kommunikationsstrategier: John Arquilla & David Ronfeldt: The Zapatista Social Netwar in Mexico (Santa Monica: Rand Corporation. Zapata kæmpede for de fattige bønders rettigheder og en mere retfærdig jordfordeling.org/maher03032007. 23 Subcomandante Marcos citeret i John Ross: Rebellion from the Roots: Indian Uprising in Chiapas (Monroe: Common Courage Press. Kritikken af den statskapitalistiske udvikling i Sovjetunionen fandt faktisk sted allerede få år efter den russiske revolution. 1992]. www. der diskuterer zapatisternes ideologi og forsøg på at nytænke forestillinger som revolution og organisation. Energy. s. 1994). Counterpunch.org/pchiapas/chiapas/documentos/selva. The New York Times. socialdemokratisme. s. New Left Review: New Series.. 5-24. MA: Blackwell. men kuppet mislykkedes. s. 2000. 1993). 25 Den konservative amerikanske tænketank. 153. katolsk frigørelsesteologi. Jf. 19 Jf. 1999). s. nuova ed. 1998) samler en række tekster. en institutionel anerkendelse af arbejderklassen gennem fagforeninger og skabelsen af en velfærdsstat. Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske [The End of History and the Last Man. 16. 2000). i begyndelsen af 1920’erne var den tysk-hollandske rådskommunisme og det italienske venstre således i færd med kritisk at analysere de såkaldt ‘socialistiske stater’ og deres kapitalistiske produktionsmåde. 11. 17 Jf. 1995). 2002) er et forsøg på at udvikle en postteleologisk idé om det revolutionære skrig i forlængelse af zapatisterne. George Ciccariello-Maher: “The Legacy of Caracazo: The Forth World War Started in Venezuela”. Paolo Virno: “Do You remember counterrevolution?”. 1997). s. I The Chiapas Rebellion: The Struggle for Land and Democracy (Durham & London: Duke University Press. 639-657. der udbedrede den værste fattigdom og elendighed.Lettre Internationale . Michael Meeropol: Surrender: How the Clinton Administration Completed the Reagan Revolution (Ann Arbor: University of Michigan Press. Thomas Olesen redegør for zapatisternes solidaritetsnetværk og dets brug af internettet i International Zapatismo: The Construction of Solidarity in the Age of Globalization (London: Zed Books. Le monde diplomatique. oversat af Ole Klitgaard (København: Rhodos. John Holloways vigtige Change the World without Taking Power: The Meaning of Revolution Today (London & Sterling. 2004. Nanni Balestrini & Primo Moroni (red. John Holloway og Eloina Perez’ antologi Zapatista! Reinventing Revolution in Mexico (London: Pluto Press. XI-XII. 2001) er en glimrende præsentation og analyse af zapatisterne. Rich Nations’ Chiefs to Meet in Genoa”.html 20 I 1992 forsøgte dele af militæret med Hugo Chávez i spidsen at begå militærkup og afsætte Perez. politica ed esistenziale. 1992).htm Tony Blair citeret i Alessandra Stanley & Warren Hoge: “Protesters at Bay. 1998) redegør Neil Harvey detaljeret for den historiske baggrund i Chiapas. 15 Félix Guattari & Toni Negri: Les nouveaux espaces de liberté (Paris: Dominique Bedou. Ibid. Skiftet til neoliberal økonomi skete med varierende hastighed i de forskellige lande: USA. Ignaçio Ramonet: “Un autre monde est possible”. 1. Midnight Oil: Work. Midnight Notes Collective: “The New Enclosures”. Virgiona: Pluto Press. 2005). Perry Anderson: “Renewals”. 1998). samt hvad vi kan kalde oprindelig maya-kommunisme. som var en af lederne i den mexicanske revolution i 1910. 321.

Dai ‘Quaderni Rossi’ ai movimento globali. s. 10.): Und Jetzt? Politik. 102-105. s. 23-39. s. s. Beskrivelser af aktionerne i maj 1998 findes også i We are everywhere: The Irresistible Rise of Anti-Capitalism (London & New York: Verso. Nove lezioni impartite a me stesso (Rom: Manifestolibri. København Universitet. I stedet reartikulerede de elementet. om engagementet i mexicansk politik og brugen af eksempelvis det mexicanske flag i demonstrationer ikke snarere er et forsøg på at komme hinsides en lokal bondekamp og appropriere politiske modstanderes symboler (det indtil for nylig i mexicansk politik altdominerende Partido Revolucionario Institucionals logo var i de samme farver som det mexicanske flag). s. 2000. 52-56. Murphy & Abdul-Karim Mustapha (red. se Nick Dines: “What are Social Centres?”. s. Alma Venus. Saggio sulle alternative del moderno (Milano: SugarCo. Den amerikanske medieteoretiker Stephen Duncombe forsøger i sin Dream: Re-Imaging Progressive Politics in an Age of Fantasy (New York & London: The New Press. Massachusetts & London: MIT Press. 2002). Steve Wright: Storming Heaven: Class Composition and Struggle in Italian Autonomist Marxism (London & Stirling. 5. Indymedia opstod i forbindelse med protesterne i Seattle i 1999 som et forsøg på at levere en alternativ nyhedskilde til mainstream massemedierne. 28 For en tidlig beskrivelse af PGA. nr. nr. 38 For en beskrivelse og analyse af antiglobaliseringsbevægelsen fra en Socialist Worker’s Party-relateret filosof. Virginia: Pluto Press. 2007). Ania Mauruschat & Jeffrey Wimmer giver en god præsentation af indymedia i “A People’s CNN”. 2001. Toni Negri & Michael Hardt: Imperiet [2000]. 39 Jf.): From ACT UP to the WTO: Urban Protest and Community Building in the Era of Globalization (London & New York: Verso. 2008. 1977). Francesca Pozzi & Gigi Roggero (red. de vigtigste nyere udgivelser er: Il potere costituente. George Katsioficas: The Subversion of Politics: European Social Movements and the Decolonization of Everyday Life (Atlantic Highlands. 4. 2005). upubliceret kandidatspeciale. 46 Jf. 1997). New Jersey: Humanities Press. 45 For præsentationer og analyser af autonomia-traditionen. s. Race & Class. oversat af Karsten Wind Meyhoff (København: Informations Forlag. 2006). nr. 10. James Harding: “Globalisation’s Children Strike Back” og “Who’s Who in Anti-Globalisation”. nr. s. Clair og Allan Sekula: 5 Days That Shook the World. I dag er der over 150 indymedia-hjemmesider verden rundt.): Futuro anteriore. 2003).apg. 2001]. se Alex Callinicos: An Anti-Capitalist Manifesto (Cambridge: Polity Press. 2007). La prassi della mitopoiesi in tempi di catastrofe” [2001]. 40 Ignaçio Ramonet: “Désarmons les marchés”. 2007) at argumentere for det nødvendige i at udvikle en kreativ. 66. Heinrich Geiselberger (red. 163-175. Det er dog spørgsmålet. Raphaël Wintrebert: ATTAC. Networked Resistance”. Theorie und Praxis (Stuttgart: Schmetterling Verlag. 2000) og Multitude: War and Democracy in an Age of Empire (New York: Penguin. 2003). 44 Citeret i Wu Ming 1: “Tute bianche. 2004). s. 312-322. Som Peyman Vahabzadeh skriver: “Zapatista-identiteten kan ikke forstås som præeksisterende identifikationsprocesser. 31 David Graeber: “The New Anarchists”. Guido Borio. 33 For beskrivelser af begivenhederne i Seattle. la dignité rebelle. Multitudes. 2001). se Martin Birkner & Robert Foltin: (Post-)Operaismus. We are everywhere: The Irresistible Rise of AntiCapitalism. New Left Review. oversat af Jytte og Peter Dürrfeld (København: Informations Forlag. 2002. se: Timothy S. se Wat Tyler: “Dancing at the Edge of Chaos: A Spanner in the Works of Global Capitalism”. 43 Jf. 27 Marcos i samtale med Ignaçio Ramonet. Unleashing the Collective Phantoms: Essays in Reverse Imagineering (New York: Autonomedia.” Vahabzadeh: Articulated Experiences: Towards a Radical Phenomenology of Contemporary Social Movements (Albany: State University of New York Press. Grauwacke: Autonome in Bewegung. Wintrebert analyserer detaljeret den franske afdeling af ATTAC’s udvikling fra 1997 og frem til 2006. G. 35 34 . som har været med til at udvikle analysen af det nye immaterielle arbejde: Lavoro immateriale. vittig og emotionel venstredissens. Seattle and Beyond (London & New York: Verso. 56. 2001. Transgressions. 92-99. (Neuwied & Berlin: Luchterhand. New Left Review. Ask Katzeff har leveret en glimrende analyse af antiglobaliseringsbevægelsens karnevaleske dimension i Karneval mod kapitalismen. 41 Jf. Forme di vita e produzione di soggettività (Verona: Ombre Corte. s. Udover Negri er det især den italienske filosof Maurizio Lazzarato. For en analyse af de sociale centre. 2000) og Starhawk: “How we really shut down the WTO”. 2001. 2007). Kairòs. s. s. Financial Times. 42 Hele forløbet er beskrevet detaljeret i A. 2003). 2008). 32 Indymedia er et eksempel på antiglobaliseringsbevægelsens brug af nye medier som internettet.): Autonomia: Post-Political Politics (Cambridge. 30 For en præsentation af J18 i London. 82. George Lukács: Geschichte und Klassebewußtsein [1923]. s. Protest und Propaganda (Frankfurt: Suhrkamp. Aus den ersten 23 Jahre (Berlin: Assoziation A. September. 1970). 36 Naomi Klein: “Reclaiming the Commons”. 2002). For gode diskussioner af Negris filosofi. Virginia: Pluto Press. Negri har et omfattende forfatterskab bag sig. Ronald Hayduk & Benjamin Shepard (red. Wu Ming: Giap! Storie per attraversare il deserto dagli autori di Q et 54 (Torino: Einaudi.): The Philosophy of Antonio Negri: Volume I: Resistance in Practice (London & Stirling. s. Von der Arbeiterautonomia zur Multitude. Samtale med subcomandante Marcos [Marcos. Geschichte und Gegenwart. Le Monde diplomatique. se Alexander Cockburn. 15. A Brief History”. december 1997. 1. s. Virginia: Pluto Press. 9. Oversættelse korrigeret. Multitudo. Jeffrey St. og de er blevet kritiseret for reelt ikke at være andet end et forsøg på at løsrive sig fra det globale marked og trække sig tilbage til en form for mexicansk nationalt socialdemokrati. 2007). 2002). [ ] Zapatisterne tog ikke Zapata [som et allerede defineret symbol]. 36. Sylvere Lotringer & Christian Marazzi (red. 2002. 88. der kan tage kampen op med det nye højres effektive frygtpolitik. Andrea Fumagallis lille oversigt over antiglobaliseringsbevægelsens forhistorie i Italien: “Histoire du mouvement antiglobalisation en italie”. se Olivier de Marcellus: “People’s Global Action. Marcos. 189-195. 13.org. 29 En oversigt over de mange anti-WTO-aktioner findes på www. la politique autrement? Enquête sur l’histoire et la crise d’une organisation militante (Paris: Éditions la Découverte. 1992). 2004). 37 Brian Holmes: “The Revenge of the Concept: Artistic Exchanges. Ricchezze e limiti dell’operaismo italiano (Rom: Derive Approdi. nr. idem: The Philosophy of Antonio Negri: Volume II: Revolution in Theory (London & Stirling.180 en del lokalpatriotiske elementer i deres diskurs. 2003). 2003). 27.

s. Se Luther Blissett: Mind Invaders. Rich Nations’ Chiefs to Meet in Genoa”. www. 55 Jf.com/content_pages/record. hvor banker blev plyndret og butikker sat i brand. 17. 2008. Giles Redwolf & Alex Trocchi: “Reinventing Dissent! An Unabridged Story of Resistance”. august 2009. “Mexico styres af organiseret kriminalitet. Signalement af en bevægelse for globalisering fra neden”. www. 2003). s. “Ved at skride ind tidligt. Jf. Jean-Claude Paye: La Fin de l’État de droit (Paris: La Dispute.Lettre Internationale . www. som varede mere end syv måneder. Gleneagles 2005 and the Movement of Movements (New York: Dissent & Autonomedia. På vej mod en ny modernitet [Risikogesellschaft. 56 Petrus Alamire. se den “Antiwar Survey”. 47 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 1986]. hvor de samlede flere tusinde aktivister til diskussionsmøder. 16. David Harvie.html Se Raphaël Wintreberts analyse af ATTAC’s krise i den allerede omtalte ATTAC.gov/ news/releases/2007/05/20070509-12. Mikkel Bolt & Karin Hindsbo (red. 27. I forbindelse med klimatopmødet i København. og i flere måneder agerede som en dobbeltmagt. marts 2007. dommer og bøddel. La prassi della mitopoiesi in tempi di catastrofe”. nr. der indtil videre har kostet mere end 13. december 2008. se Nick Davies: “The Bloody Battle of Genoa”. September. Werner Bonefeld: Subverting the Present.archives. oversat af Klaus Rasborg (København: Hans Reitzels Forlag. 1997). Jf. Olav Hergel: “Præster og bedstemødre støtter gadens parlament”. New York Times. august. intervention og kritisk offentlighed (København: Forlaget Politisk Revy. Criminali. I et af sine indlæg kritiserede subcomandante Marcos den mexicanske præsident Felipe Calderóns “Narkokrig”. 24. Manuale di guerriglia e sabotaggio culturale (Rom: Castelvecchi. Auf dem Weg in eine andere Moderne. Gilbert Achcar: Le Choc des barbaries. Navnet var et såkaldt multiple name løftet fra en engelsk-jamaicansk fodboldspiller. der en kort overgang uden succes spillede for AC Milan.org. Alle kunne benytte (ikke)signaturen Luther Blisset. The New York Times. som politiet brutalt slog ned ved blandt andet at skyde på demonstranterne.mx/especiales/2 For en god analyse af EZLN’s nye satsning.org/activism/genoa-update. ‘mostri’ e leggi speciali nella società di controllo (Rom: DeriveApprodi. og alt fra kidnapninger af statuer i en kirke til romaner om religionskrige i 1600-tallet blev tilskrevet den uheldige fodboldspiller. The Commoner. 57 58 59 Jf. Politiken. New Political Science. Den tyske sociolog Ulrich Beck har analyseret denne produktion af usikkerhed i bogen Risikosamfundet. For en analyse af det kontrolregime. Politiken. 203-230. Imagining the Future: Insurrection. Protesterne startede som en strejke med lokale undervisere. juli. 2004). Globale Rødder. Herhjemme fik vi for nylig endnu et eksempel på. da Birthe Rønn Hornbech betegnede aktivister. [ ] Calderón besluttede sig for at støtte et narkokartel og gå i krig med et andet og slap hæren løs i landet og lod den fungere som politi.ezln. 2004). som Journal of Aesthetics and Protest udfærdigede: Journal of Aesthetics and Protest. som terrorister. I december 2008 og januar 2009 afholdt EZLN den såkaldte “Festival for ophøjet raseri” (“Festival Digna Rabia”). se Luther Blissett: Nemici dello Stato. oversat af Rosanna M.): City Rumble: Kunst. 1999). II. s. asp?recordid=54365 For en præsentation af den amerikanske krigsmodstand. 49 For en god beskrivelse af mobiliseringen til topmødeprotester i Danmark og den Tute Bianche-inspirerede gruppe.ezln. Ben Trott & David Watts (red. August. hvorledes dissens forsøges forvandlet til terror. se Claudio Albertani: “Paint It Black: Black Blocs. org. Movement. 51 For en god beskrivelse af forløbet i Genova og den nærmest Baron Haussmannske forvandling af Genovas byrum. at politifolk uprovokeret skød og dræbte den 16 årige Alexandros Grigoropoulos den 6. der Gandhiagtigt satte sig på gaden og derved forsøgte at forhindre politiet i at internere afviste irakiske asylansøgere.uk/02-6groundzero. 132-201.En anden verden er mulig Luther Blissett-projektet var et eksempel på dette. anklagemyndighed. Jf. hvor den EZLN-inspirerede organisation APPO (Asamblea Popular de los Pueblos de Oaxaca) krævede den lokale guvernør Ulises Ruiz’ afgang. . 178-193. 48 Citeret i Wu Ming 1: “Tute bianche.” Marcos’ tale findes på: http://dignarabia. I Athen fandt der omfattende uroligheder sted efter. 2009. 50 Tony Blair citeret i Alessandra Stanley & Warren Hoge: “Protesters at Bay. 2008). Keir Milburn. se Anders Hassing: “Fremtidsrødder. der reelt styrede byen Oaxaca. Ved hjælp af paramilitære styrker lykkedes det Ruiz at tilbageerobre byen i november under voldsomme kampe. s. hvor 27 personer mistede livet i kampe med politi og militær.guinessworldrecords. Giorgio Agamben: Stato di eccezione. 53 For en analyse af mediernes dækning af begivenhederne i Genova. december 2009. 52 For en beskrivelse af politiets raid af de to skoler. udtaler rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Homo sacer. 18. 4. 2005).commoner. 2002. 91. http://enlacezapatista. Efterfølgende kom det til omfattende uroligheder over hele Grækenland. se Patrick Cuningham: “Reinventing An/Other Anticapitalism in Mexico: The Sixt Declaration of the EZLN and the “Other Campaign”. Commons (New York: Autonomedia. 2005). 2008.fair.htm “National Security and Homeland Security Presidential Directive”.html 54 Steven Erlanger: “Italy’s Premier Calls Western Civilization Superior to Islamic World”. som tidligt var under udvikling i Italien. 579-595. 35. http://georgebush-whitehouse. s. I (Torino: Bollati Boringhieri. s.org. “Politiet vil anholde præventivt”.mx/?p=426#Marcos I København udbrød der protester og det kom til gadekampe og plyndringer ved flere lejligheder efter politiets rydning af Ungdomshuset den 1. la politique autrement? “Sexta Declaración de la Selva Lacandona”. 2001. 6. Judith Butler: Precarious Life: Powers of Violence and Mourning (London & New York: Verso. kan vi forebygge. at tingene udvikler sig”. Tute Bianche and Zapatistas in the Anti-Globalization Movement”. nr. Det resulterede i omfattende protester og borgerkrigslignende tilstand. 2004).): Shut Them Down! G8. 2000).000 mennesker livet. planlægger dansk politi at foretage såkaldte præventive anholdelser. Come fottere i media. Les Levidow: “Terrorising Dissent: The Neoliberal ‘Antiterrorist’ Strategy”. 2001. I Oaxaca i Mexico kom det i maj 2006 til omfattende optøjer. 2002. se FAIR: Fairness & Accuracy In Reporting: “Media Missing New Evidence About Genoa Violence”. Guardian. Terrorismes et désordre mondial (Paris: 10/18. Giammanco Frongia.

tjente millioner hos de selvsamme Wall Street-banker og hedgefonde. . Larry Summers. Eller nyheden om at præsidentens økonomiske rådgiver. Måske var det den harske stank. der kom fra den seneste bankredningspakke. Det er ikke helt klart.182 LILLE LEksIkoN oVER skuFFELsEN / Tømmermændene efter Obama-rusen har meldt sig / Af Naomi Klein Ikke alt er fryd og gammen i Obama-fanland. han nu beskytter fra at blive genreguleret. Eller måske begyndte det allerede med Obamas stilhed under Israels angreb på Gaza. hvad der er årsag til dette humørskifte.

Derfor har vi brug for et nyt sprog. De savner suset af optimisme under kampagnedagene og forsøger hele tiden at genfinde denne varme. kunne jeg ikke sige noget som helst. vil forvandle sig selv til en uafhængig politisk bevægelse med styrke til at producere programmer. der støtter sikker sex-uddannelse. ikke vil redde verden. og fortvivlelsen over på den anden side at have en præsident. de har lært. Som homesick. og sågar skam. en hopeover kommer af at have hengivet sig til noget. håbefulde “Hvis den superfankultur. blev jeg blød om hjertet. selvom alle håber det bedste. så må vi alle stoppe med at håbe og begynde at kræve. hopesick personer er håbløst nostalgiske. Det er den politiske ækvivalent til at gå sukkerkold. Som roller coaster. hoper coaster beskriver Obama-æraens intense følelsesmæssige op. Som hangover. som afviser en offentlig sygesikring. men som i virkeligheden ikke var særlig sundt. Stop denne hoper coaster – jeg vil af!” HopEsIck. at han ville lukke Guantánamo. der bragte Obama til magten. at fangerne i Bagram ikke skal have nogen rettigheder overhovedet. som er i stand til at håndtere den aktuelle krise. at deres mand. når det kommer til stykket. mange progressive amerikanske bevægelser befinder sig i for tiden. Eksempel: “Jeg var helt oppe at køre. der føltes godt i øjeblikket. Her er et første udkast. så må vi alle stoppe med at håbe og begynde at kræve. da Obama sagde. Det er gode nyheder. der bragte Obama til magten. selvom den synes at være inden for rækkevidde.” . Men nu kæmper de som besatte for. Men da jeg forsøgte at fortælle en ven om hans planer i forbindelse med de millionvis af fyringer og tvangsaktioner over hele landet.Lettre Internationale Uanset hvad der fik bægeret til at flyde over. forårsaget af glæden ved på den ene side at have en præsident. Eksempel: “Da jeg lyttede til Obamas økonomiske taler. Hvis den superfankultur. som er særligt udviklet til at forstå Obama-manien. vil forvandle sig selv til en uafhængig politisk bevægelse med styrke til at producere programmer. Jeg har seriøse hopeovers.og nedture.” HopER coAsTER. HopEoVER. så er et stigende antal Obama-entusiaster begyndt at få mistanke om. som er i stand til at håndtere den aktuelle krise. I første omgang må vi dog prøve at forstå det mærkværdige ingenmandsland. og som fører til følelser som fortrydelse.

hopelash er en 180-graders vending i forhold til alt. foretager en hope fiend. hvad der har at gøre med Obama. var engang blandt Obamas mest glødende fortalere. at Bush var et røvhul.) Eksempel: “Joe fortalte mig. Som en elsker med knust hjerte. men anstændige tiltag fra Obamas side. Hun projicerede messianske kræfter ind i Obama og er nu utrøstelig i sin skuffelse. og han bruger uigennemskuelige juridiske argumenter for at holde os fra at diskutere Bush-æraens forbrydelser. de samme lovløse fængsler. (Tæt forbundet med hopesick. Dem. at Obama-administrationen boykottede en stor FN-konference om racisme. Derfor så jeg slideshows med Michelle i tøj fra uafhængige etnisk forskellige modedesignere. Eksempel: “Alle vidste i det mindste. . den samme korruption i Washington. så bliver jeg endnu engang hopebroken. så han ville ødelægge de økonomiske redningsaktioner. Når håbet fortoner sig.” følelse – oftest ved at overdrive vigtigheden af relativt små. men så så jeg en video på YouTube med Michelle i hendes økologiske have. hvad han egentlig havde tænkt sig: At nationalisere bankerne og lave dem til kreditforeninger. Rammer ofte midaldrende mænd. at Obama ville tvinge os til at se vores slaverihistorie i øjnene og starte en omfattende national samtale omkring raceforhold. Eksempel: “Jeg var virkelig hopesick på grund af den negative udvikling i Afghanistan. at han faktisk tror på. Som backlash. men mere alvorlig.” HopE FIENd. der lider heraf. en voldsom tilbagetrækning og er villig til at gøre hvad som helst for at opleve suset igen. og det hele føltes igen som indsættelsesdagen. er en hopebroken Obama-fan ikke sur. og det hele føltes igen som indsættelsesdagen. I dag har vi de samme krige. men forfærdelig trist. Nu er de hans mest sammenbidte kritikere. Eksempel: “Jeg troede virkelig. Hver gang jeg hører ham sige “lad os se fremad”. Men nu nævner han tilsyneladende ikke længere racespørgsmålet.184 “Jeg var virkelig hopesick på grund af den negative udvikling i Afghanistan. men så så jeg en video på YouTube med Michelle i hendes økologiske have. Da jeg et par timer senere hørte. og det hjælp så lidt på humøret. som en dope fiend.” HopELAsH. for så ville Obama have den nødvendige undskyldning til at gøre. blev jeg igen alvorligt hopesick.” HopEBREAk. at Obama med vilje ansatte Summers. Sikke en hope fiend.

” . HopERooTs. og i stedet starte med at tvinge det op nedefra. Jeg skulle ikke lede længe. Bogen starter med linjerne: “Håb er aldrig sevet ned fra oven. men at finde et mere passende hjem til det – i fabrikkerne. fra nutidens hoperoots. fra nutidens hoperoots. og i stedet starte med at tvinge det op nedefra. at håbet bliver rakt ned fra oven. hvor strategier som sit-ins.” Det giver anledning til det sidste opslag. Jeg tog en af hans sidste bøger ned fra reolen: Hope Dies Last. blokering og besættelse igen er på vej tilbage. hvad den sene Studs Terkels ville have sagt om vores kollektive hopeover. at arbejderbevægelsen kan gøre mere end at beskytte status quo. kvartererne og skolerne. Det er tid til en fuldkommen hopelash. Eksempel: “Det er på tide at holde op med at vente på. dengang det drejede sig om at heppe på en langtfra sikker præsidentkandidat. tænkte jeg på.” skrev han. Det er altid piblet op nedefra. Politologen Sam Gindin skrev for nylig. Han ville utvivlsomt have opfordret os til ikke at give efter for fortvivlelsen. “og lægge det i hænderne på arbejderne.” Da jeg forsøgte at finde en betegnelse for alle disse håb-relaterede lidelser. som fremadrettet er i stand til at producere enheder til kollektiv transport og teknologi til en vedvarende energiforsyning. Men som holdning til præsidenten for verdens mest magtfulde nation er håb en nærmest farlig form for ærbødighed.Lille leksikon over .Lettre Internationale Lettre Internationaleskuffelsen . at lukkede bilfabrikker bliver omdannet til grønne fabrikker. “At være realistisk betyder at tage håbet ud af talerne.” Oversat af Karsten Wind Meyhoff “Det er på tide at holde op med at vente på.Subject men alle smiler som var de Stepford wives. Håb var et godt slogan. at håbet bliver rakt ned fra oven.” Og det siger stort set det hele. Fremtidens opgave (som Obama ville sige) er ikke at kaste håbet overbord. Den kan for eksempel forlange. Som grassroots.

der er blevet fordrevet af jordbundserosion. fordi selve husene bliver skyllet bort hvert år under oversvømmelserne. på hyppigt oversvømmede flodsletter. der balancerer usikkert på sine pæle over den ekskrementfyldte Pasig-flod i Manila eller en bustee i Vijayawada. vulkanskråninger.”1 Omvendt er den farlige. cykloner. hvor “beboerne noterer husnumrene på deres møbler. oversvømmelser. der gik til storbyen.” Pepe Kalle En villa miseria uden for Buenos Aires ville være et godt bud på verdens dårligste feng shui: Den er bygget “oven på en udtørret sø. er forsvundet i en ørken. sundhedsskadelige beliggenhed faktisk identisk med den geografiske definition på en typisk slumbosættelse – uanset om det drejer sig om en barrio. I forbindelse med et besøg i Dhaka beskriver Jeremy Seabrook en lille slumbebyggelse – “et tilflugtssted for folk. ustabile bjergsider.186 sLumøkoLogI / De globale metropolers slumbyer er nutidens størte humanitære katastrofer / Af Mike Davis “Dem. langs jernbanespor og i yderkanten af ørkenområder. hungersnød eller en usikkerhedsskabende faktor af nyere dato som for eksempel udvikling” – som gennem en djævlepagt har tiltusket sig en smal stribe land lige i smørhullet mellem en giftfabrik og en stærkt forurenet sø. der bosætter sig i sumpe. et giftdepot og en kirkegård i et område med hyppige oversvømmelser. Netop fordi dette sted er så . enorme affaldsdynger. lossepladser for kemisk affald.”2 Slum-bosættere giver afkald på fysisk sikkerhed og offentlige sundhedsforanstaltninger for til gengæld at sikre sig nogle få kvadratmeter jord og en vis garanti for ikke at blive sat på gaden. De er de første pionerer.

10 En katolsk prælat antydede. “man kun så én gang hvert tusinde år. der huser næsten to tredjedele af byens indbyggere.5 I 1990 fremgik det af geomorfologiske undersøgelser.8 Terrænets stigende ustabilitet har imidlertid ikke kunnet forhindre bosætterne i at kolonisere de hensmuldrende afsatser på bjergsiderne. oprensede tidevandsrender (esteros) og byggede pumpestationer for at bortlede overfladevandet og beskytte de indre dele af byen.Lettre Internationale sundhedsskadeligt og uattraktivt. der rettede sin hævn mod den fattigste del af samfundet. Feriestedet Carabelleda blev fuldkommen raseret.5 millioner indbyggere i 2005).og Mon- . uNATuRLIgE RIsIcI / Slum begynder med dårlig geologi.000 hjemløse og yderligere 200. det er Manila for oversvømmelser.og stenskred fra under ét skred for hvert årti frem til 1950 til det aktuelle gennemsnit på to eller flere om måneden.12 sammenskridning som følge af overforbrug af grundvandet. er således nøje sammenfaldende med et bælte af farlige. 16 % af slumkvarterernes beboere var på kort eller mellemlang sigt i fare for at “miste livet og/eller deres ejendom. at en fjerdedel af São Paulos favelaer lå placeret på faretruende eroderede steder og resten på stejle bjergsider eller erosionstruede flodbredder. på alluvialvifterne eller i mundingerne af de jævnligt oversvømmede floddale. der henkastes i overløbskanaler og esteros (efter sigende ligger der et fire meter dybt lag affald på bunden af Pasig-floden). Efter 1898 gravede de amerikanske kolonimyndigheder kanaler. som ofte styrter sammen med virkelig dødbringende resultater: 2. er bygget op ad de ustabile bjergsider og i de dybe kløfter.000 dræbt under sammenstyrtninger i 196667. og de meget fattige har ikke rigtig anden udvej end at leve med katastrofen. som dræbte omtrent 500 mennesker i blikskursbebyggelsen Mamayes på en ustabil bjergskråning over byen Ponce i Puerto Rico. fungerer det som et “værn mod stigende grundpriser i byen.”6 Rio de Janeiros mere berømte favelaer er bygget på lige så ustabilt terræn oven på blotlagte granit-tinder og bjergsider.000 uden arbejde. som er blevet forurenet gennem mange generationers minedrift. skovrydning i Marikina. På blot få dage faldt der et helt års regnmængde over et i forvejen gennemvædet terræn – faktisk blev regnmængden visse steder anslået til et omfang. Med sin beliggenhed på en semi-alluvial slette mellem tre floder og som et hyppigt offer for skybrud og tyfoner udgør Manila et naturligt oversvømmelsesbækken.”3 Sådanne steder er fattigdommens byøkologiske nicher.”11 Hvad Caracas-regionen er for jordskred. Det er imidlertid Caracas (med 2. ustabile dolomitområder. som er fyldt med giftaffald og plaget af konstante jordskred. deriblandt klippestykker så store som huse. da det blev overskyllet af 1. der danner grundlag for favelaerne på bjergskråningerne i Belo Horizonte og andre brasilianske byer. at det var Guds hævn for den nylige valgsejr til Hugo Chávez’ venstreorienterede regering. hvortil udenrigsminister Jose Vincente Rangel svarede: “Det ville sandelig være en streng Gud. 200 i 1988 og 70 ved juletid i 2001. stærkt forvitrede schist holdt på plads af vegetationen.8 millioner tons brokker. der er jordbundsgeologens værste mareridt: De slumkvarterer.000 og efterlod 140. Oprindeligt blev den letsmuldrende.4 Tilsvarende er de stærkt forvitrede laterit-lag.7 Ligeledes var den værste naturkatastrofe i efterkrigstidens USA en lavine efter kraftige regnskyl. der omkranser Johannesburg. I midten af december 1999 blev det nordlige Venezuela og især El Avila-massivet ramt af en usædvanligt hård storm. som omgiver den vulkansk aktive Caracas-dal. men kratrydning og gennem- gravninger har destabiliseret de tætbefolkede bjergskråninger og udløst en voldsom stigning i antallet af større jord. Mindst halvdelen af regionens ikke-hvide befolkning bor i midlertidige bebyggelser i områder. De senere års forbedringer af dette system er imidlertid blevet opvejet af de enorme mængder affald. De blikskursbyer.”9 Hurtigstigende oversvømmelser og laviner af sammenstyrtede masser i Caracas – og især langs den caribiske kyst på den anden side af Avila-bjergene – dræbte omkring 32. stærkt udsat for katastrofale bjergskred.

På baggrund af de officielle myndigheders træge respons på katastrofen blev redningsindsatsen i stedet iværksat af lokale kræfter. havde det blot været et spørgsmål om tid. Frais Vallon og Beaux Frasier i Algeriet ramt af altødelæggende oversvømmelser og mudderskred. I den tredje verden er det derimod højst usandsynligt.188 talban-flodernes afvandingsområder og frem for alt slumbebyggelsernes løbende indtrængen i vådområderne. der er udsat for fare) gange skrøbelighed (bygningsmiljøets fysiske karakteristika): risiko = fare x aktiver x skrøbelighed. Mindst 900 mennesker mistede livet. Statslige forsikringsprogrammer for oversvømmelsesskader. tillige med krydssubsidiering af brand. hvordan fattigdommen forstørrer de lokale geologiske og klimamæssige farer.14 Rige byer med farlig beliggenhed såsom Los Angeles eller Tokyo kan reducere den geologiske eller meteorologiske risiko gennem omfattende offentlige anlægsarbejder og brug af menneskeskabte fysiske strukturer til modarbejdelse af naturlige processer: Stabilisering af jordskredsområder med geotekstil-net. Et skoleeksempel var de heftige regnskyl og Nil-oversvømmelser i august 1988. konkurrenceforhold og effektivitet over for risikoen for uheldige miljømæssige konsekvenser for potentielt katastrofe-udsatte bosættelser. I november 1998 for eksempel fik over 300. sikrer udbedring af genopbygning af boligmassen i tilfælde af omfattende skader. opsamling af strømme af brokker med små dæmninger og bassiner og bortledning af overfladevand til omfattende systemer af betonkanaler og kloakker. at udlandsgæld og deraf følgende ‘strukturtilpasning’ ansporer til skumle “afvejninger af hensynet til produktion. Der var intet at gøre ved det. navnlig de unge. før katastrofen ville ramme boligområdet på skråningerne: “Det drejede sig om spinkle konstruktioner. men ikke desto mindre forvoldte ti gange så stor skade som dengang – hovedsagelig på grund af den voksende udbredelse af slumkvarterer uden kloakering på flodsletten. Endvidere forårsagede en tyfon-oversvømmelse i juli 2000 en sammenstyrtning af det berygtede ‘affaldsbjerg’ i slumområdet Payatas i Quezon City. etablering af trinvise afsatser på bjergskråninger.”15 Den såkaldte ‘skrøbelighed’ er simpelthen et andet ord for det offentliges systematiske forsømmelser over for miljøsikkerheden – ofte under indtryk af økonomisk pres fra udlandet. Da præsident Abdelaziz Bouteflika endelig dukkede op tre dage efter. I november 2001 blev de fattige dele af Bab el-Oud. sagde han. at oversvømmelsen ikke oversteg den rekordhøje vandstand i 1946. Som civilingeniørerne straks kunne konstatere. at det var noget værre sludder. Overalt har den uorganiserede urbanisering mangedoblet de iboende naturfarer ved de forskellige bymiljøer – i nogle tilfælde med helt op til en faktor 10. således at den fattigste femtedel af indbyggerne er udsat for decideret fare og risiko for tab af ejendom.000 mennesker. der var sårbare over for voldsomme .)13 Eksemplerne med Caracas og Manila viser. råbte vrede beboere regeringsfjendtlige slogans efter ham. at “katastrofen simpelthen havde været Guds vilje. I 36 timer i træk skyllede en voldsom styrtregn de spinkle skure ned ad bjergskråningerne og oversvømmede de lavtliggende boligområder. Man beregner nogle gange bymiljøets sårbarhed eller risiko som et produkt af fare (hyppigheden og omfanget af naturkatastroferne) gange aktiver (den befolkningsmængde og bebyggelse. (Payatas er blevet behandlet i flere bemærkelsesværdige dokumentarfilm af den japanske filmskaber Hiroshi Shinomiya.og jordskælvsforsikring. som begravede 500 skure og dræbte mindst 1.000 fattige indbyggere i Khartoum: Videnskabsfolk har påpeget. Boligkrisen har med andre ord forandret såvel karakteren som omfanget af oversvømmelsesproblemet. og ved en anden lejlighed blev slumkolonien Tatlon druknet under mere end seks meter vand.”16 De lokale vidste. Statslig indgriben kan imidlertid også være en risikofaktor i sig selv.000 mennesker deres boliger ødelagt eller beskadiget. som fordrev 800. at slumkvarterer uden adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitetsforhold vil være beskyttet af offentlige anlægsarbejder eller omfattet af katastrofeforsikring. sprøjtebeton og klippebolte. Forskerne understreger. Bouteflika sagde til ofrene. boring af dybe sivebrønde og udpumpning af gennemvædet terræn.

Den seismiske risiko er så ujævnt fordelt i de fleste byer. I modsætning til. mudder eller beton – især i forbindelse med sammenstyrtning af skråninger og jordbundsfluidisering.Lettre Internationale . i det midlertidige boligbyggeris djævlepagt. der ubønhørligt trænger længere og længere vestpå langs med ‘lynlåsen’. overordentlig tæt bebyggelse og afhængighed af åben ild som energikilde til varme og madlavning er den perfekte opskrift på brandopståen. Deres største frygt er den langt hyppigere og mere allestedsnærværende fare for brand.000 bygningsværker – hovedsagelig turgurio’erne og barrida’erne – vil styrte sammen under et større jordskælv. århundrede. man havde bygget i bjergkløfter. for eksempel katastrofen i Mexico City i 1985.21 Den fattige befolkning i byerne ligger dog ikke vågen om natten af bekymring for jordskælv eller for den sags skyld oversvømmelser.”19 Risiko-geografen Kenneth Hewitt hævder. “De blokerede kloakledninger. I Guatemala City lå næsten samtlige 59. især langs med forkastningszonerne i Det indiske Ocean og Stillehavet. Tilsvarende forudser myndighederne i Lima.” fremhæver Geoffrey Payne. “Det afslappede syn på lokalplanlægning og byggestandarder har gennem årtier gjort det relativt let for de fattige i Tyrkiet at få adgang til byggegrunde og offentlige forsyningstjenester. forklarer Hewitt. Seismisk risiko er det. at en stor del af ødelæggelserne var en direkte konsekvens af statens krig mod de islamiske guerillaer – for at eliminere oprørernes skjulesteder og flugtruter havde myndighederne fældet al skov på højdedragene over Bab el-Oud og forseglet kloakkerne. der står med småt. eftersom de var placeret på mere stabil undergrund. er adskillige milliarder mennesker i fare for at blive ramt af jordskælv. Endvidere havde korrupte myndigheder givet tilladelser til sjusket opførte boligejendomme og andre bygninger i flodlejet og derved beriget private entreprenører på bekostning af den offentlige sikkerhed.Slumøkologi regnskyl.” skriver sociologen Azzedine Layachi. De midlertidige gecekondu’er i Istanbul er for eksempel helt tydeligt endemålet for de jordskælv. Mega-jordskælvet og tsunamien ved Sumatra i december 2004 var relativt sjældne hændelser. utilstrækkelig vedligeholdelse. Landet over havde den type boligbyggeri været udsat for store regnskader som følge af nedslidning. som forventes at ville indtræffe inden for den næste generation. vulkanudbrud og tsunamier såvel som flodbølger og tyfoner.”18 I endnu højere grad end jordskred og oversvømmelser fungerer jordskælv som præcise udtryk for boligkrisen i byerne. der udgør verdens vigtigste brandøkologi. ælde og forsømmelse.000 ødelagte boliger i de urbane slumområder. Nogle jordskælv med langbølgerystelser. men slumkvarterer. hvor næsten 1. Der var kun minimale ødelæggelser i resten af byen og på de dyrere adresser. hvad man kan læse i visse lærebøger. “men det var samme afslappede indstilling til håndhævelsen af byggestandarderne. over og under stejle og ustabile skrænter eller på dårligt funderede yngre fluvio-vulkanske aflejringer. Problemet kom måske klarest til udtryk i forbindelse med katastrofen i Guatemala i 1978. men andre vil så godt som helt sikkert indtræffe i løbet af det næste århundrede.”17 En endnu vigtigere pointe er.2 millioner mennesker mistede deres hjem. Deres særlige blanding af letantændelige boliger. fortrinsvist i slumområder. at man på et tidspunkt begyndte at operere med termen ‘klasseskælv’ som betegnelse for det skævvredne ødelæggelsesmønster. det bevarende pladegrænsesystem i det nordlige Anatolien. der førte til det store antal dødsofre og de omfattende ødelæggelser.20 Idet hovedparten af verdens bybefolkning nu er koncentreret på eller i umiddelbar nærhed af tektonisk aktive konvergente pladegrænser. er det hverken Middelhavslandenes småkrat eller de australske eukalyptustræer. “hindrede bortledningen af regnvandet. at mindst 100. men som regel er der et uhyggeligt nøje sammenfald mellem det seismiske destruktionsspor og udbredelsen af boligbyggeri af dårlig kvalitet i sten. at jordskælv har ødelagt over 100 millioner boliger i det 20. da jordskælvene indtraf i 1999. Et simpelt uheld med et gasblus eller en petroleumsovn kan hurtigt udvikle sig til en storbrand. lejekaserne-kvarterer eller fattige landsbyer. der øde- . går ganske vist kun ud over højhuse.

“Disse brande.”22 Erhard Berner tilføjer. vil det ofte være umuligt for slukningskøretøjerne at komme gennem de smalle slumgyder. og hvis brandvæsnet overhovedet reagerer. der har en vis form for industrielt grundlag) rummer et infernalsk slumdistrikt. Næsten alle storbyer i den tredje verden (i hvert fald de af dem. der konstant hærger storbyer som Mexico City.500 Hjemløse 22. “er egentlig ikke en by i vanlig forstand: Den har ingen klar afgrænsning. Kairo.000 30.000 150 Ødelagte boliger 414 4. er vanskelig at bekæmpe. bliver vendt på hovedet i de fattige storbyer. Dhaka og Lagos..000 5.” forklarer Gandy.000 30. fordi det stakkels dyr kan nå at sætte ild på rigtig mange skure. man kender fra så mange af storbyerne i den tredje verden – “byer i fraktalform”. og mange af dens delelementer forekommer at fungere uafhængigt af hinanden. Aroma Beach og Navotas.190 lægger hundredvis eller ligefrem tusindvis af boliger. at en af yndlingsmetoderne til det. “var der otte større brande.000 tige ofte er i vejen.”)25 Alle de klassiske principper for byplanlægning. 1 Fattigdom i flammer 2004 Jan Feb Marts April Nov 2005 Jan Jan Feb Feb By Manila Nairobi Lagos Bangkok Dhaka By Khulna Nairobi Delhi Hyderabad Ødelagte boliger 2.. inden det dør. Det mest udsatte område ligger tæt på havnen. men der skabes også nye og helt kunstige risici i kraft af fattigdommens interaktioner med giftindustrier.500 3. indhyllet i forurening og placeret klods op ad rørledninger. herunder bevarelsen af åbne arealer og adskillelsen af skadefremkaldende aktiviteter fra boligområderne. med en formulering fra urbanteoretikeren Matthew Gandy – annullerer en hel del af bylivets miljømæssige effektivitet og afføder de striber af små katastrofer. São Paulos Cubatäo. “menes at være organiseret dels af ledende skikkelser i slumkvartererne. (“Lagos.000 Hjemløse 7.000 30. som kan indkassere (en del af) den statslige erstatningssum.”24 uRBAN-moRFoLogIskE pAToLogIER / Naturkatastroferne bliver forværret af fattigdommen i byerne. der er i vejen … en brand. hvor containerterminalen skal udvides. Rios Belford Roxo. anarkistiske trafikforhold og kollapsende infrastrukturer.”23 Fig. de filippinske grundejere kalder “varm nedrivning”. er at jage en “petroleumsvædet brændende kat eller rotte – hunde dør alt for hurtigt – ind i den bosættelse.” skriver Hans Schenk. Manila er særlig berygtet for sine slumbrande. og de fat- . hvor grundpriserne har taget himmelflugt. bliver brandstiftelse brugt som ad hoc-byfornyelse. der er som taget ud af Dante. “Mellem februar og april 1993. som ønsker deres grunde ryddet for (ulovlige) bosættere på en nem måde med henblik på at ‘udvikle’ området. Ilden spreder sig fra skur til skur med utrolig høj hast. Jakartas Cibubur. det 5. kemiske fabriksanlæg og raffinaderier: Mexicos Iztapalapa.000 1. Farlige industriforetagender og transportstrukturer forekommer at være omgivet af tætpakkede bælter af slumboliger som led i en slags diabolsk lokalplan. og dels af private jordejere.” forklarer Jeremy Seabrook. deriblandt brandstiftelsesangreb på Smoky Mountain.000 Også i den indiske askepot-by Bangalore. Den kaotiske form. dels af visse bander med partipolitiske tilhørsforhold for at skaffe ‘uønskede’ kategorier af den fattige bybefolkning af vejen. der udløses ad den vej. Slumbrande er imidlertid ofte alt andet end ulykker: Frem for at betale advokatudgifterne i forbindelse med en retssag eller afvente et officielt nedrivningspåbud foretrækker udlejere og entreprenører ofte den helt enkle løsning at stikke ild på de pågældende bygninger.

De lider under det. Ofrene hørte til blandt de allerfattigste. lastbiler og busser – tillige med adskillige hundrede millioner motorcykler og scootere – klumpe sig sammen i de fattige landes gader og stræder. 63 boliger blev ødelagt af brande i 1992 og 460 i 1993 (året for endnu en kemikalieeksplosion) og yderligere adskillige hundrede i 1994. som er kilet ind mellem havneanlæg. har kun nydt stærkt begrænset forskningsmæssig bevågenhed. Færdselstætheden gør trafiksituationen helt umulig. Folk styrtede rundt i gaderne og skreg af frygt.29 Slum-indbyggerne er derimod overordentlig opmærksomme på de farer. Bangkoks havneslum. når de resulterer i store eksplosioner med masser af tilskadekomne – i den henseende var 1984 et annus horribilis. som middelklassen aldrig ville acceptere i sine egne boligområder. Ifølge tal fra Amnesty Internationals undersøgelse i 2004 omkom der straks mellem 7. Helt frem til den dag. Mange hundrede vågnede aldrig op den dag. men brugen af motorkøretøjer i storbyerne er ikke desto mindre stærkt stigende (se Fig. har været udsat for lignende forløb. Solen var endnu ikke stået op. før det overhovedet gik op for dem. og over 500 mennesker brændte ihjel i den tilgrænsende favela. 2). reparation af motorkøretøjer.000 og 10. Ligene forsvandt simpelthen i flammehavet uden at efterlade sig nogen jordiske rester. omsmeltning.30 .26 Tusinder af andre slumområder. de havde hængende over hovedet i form af de enorme mængder methylisocyanat. Verden er som regel kun opmærksom på sådanne skæbnesvangre sammenblandinger af fattigdom og giftindustri. I 1980 tegnede udviklingslandene sig kun for 18 % af motorkøretøjerne på verdensplan. de så deres børn dø i gaderne.000 mennesker af sygdomme og kræftformer med direkte forbindelse til gassen. hvoraf mange efterfølgende døde af mystiske sygdomme. garvning. som gør gaderne i de fleste af den tredje verdens byer til én stor hårdknude. som om det var midt på dagen. I 1989 blev hundredvis af indbyggere forgiftet efter en kemisk eksplosion. det sydvestlige Alexandria osv. der har ramt Klong Toey.500 indbyggere hjemløse. som opstår.Slumøkologi sydlige randområde af Tunis.000 mennesker og senere yderligere 15. I 2020 vil omkring halvdelen af de forventede 1. havde de fattige bosættere ingen anelse om. når der er tale om en mangfoldighed af toksiner og forureningskilder på samme sted. der er forbundet med den vilde trafik. kemiske fabrikker og motorveje. men flammerne oplyste hele området. nogle af dem beliggende i rige lande. farvning. støbning. to år senere gjorde en eksplosion på et kemikalielager 5. – alt sammen noget. sin famøse sky af dødbringende methylisocyanat. Byernes uhæmmede vækst uden tilsvarende samfundsinvesteringer i kollektiv transport eller niveaudifferentierede vejsystemer har gjort trafikken til en sundhedskatastrofe i sig selv. nogle med ild i håret og tøjet. hovedsagelig muslimer. der befandt sig på fabrikken. batterigenbrug. eller om den dommedagstrussel.Lettre Internationale . som allerede længe havde været okkuperet af midlertidige bosættelser. I februar eksploderede en benzinrørledning i Cubatão. Efterhånden som anlægget blev udvidet og omlagt til farligere pesticidproduktion. spirede bustee’erne frem langs periferien.27 De miljømæssige sundhedsaspekter af sådanne omgivelser og især de risici. hovedstaden i Madhya Pradesh. hvor ikke færre end 200 fattige indbyggere mistede livet (der blev aldrig fastlagt noget præcist dødstal). Over tusind meter høje flammer skød i vejret fra det nærliggende gasanlæg. hvad der var sket.28 Mindre end tre uger senere udspyede Union Carbide-fabrikken i Bhopal.3 milliarder personbiler. De omkom. São Paulos såkaldte Pollution Valley. Gita Verma kalder “lossepladssyndromet”: En koncentration af toksiske industriaktiviteter såsom plettering. I sin bog om den sydlige halvkugles fattige storbyer opregner Jeremy Seabrook den ubarmhjertige række af katastrofer. der udspringer af den synergi. hvad der blev produceret på fabrikken. Emballageanlægget til pesticider – “et relativt simpelt og sikkert foretagende” – var blevet anlagt i et område. Otte måneder senere eksploderede et Pemex-anlæg for flydende naturgas som en atombombe i Mexico Citys San Juanico-distrikt. kemikaliefremstilling osv.

men dette efterfølges ofte af et faldende udbud af trafikforbindelser. der er forbundet med den (mindsket behov for vejbaner og færre trafikpropper). der er mest udsat. Det får passagererne fra middelklassen til hurtigst muligt at købe bil.5 12. Billige scootere og motorcykler fremskynder middelklassens flugt fra offentlig transport yderligere.192 Fig. formår den ægyptiske hovedstad dog stadig at svinge sig op til en årlig ulykkesstatistik på 8 dræbte og 60 tilskadekomne per 1. som ofte er dårligt vedligeholdte og ikke har myndighedsgodkendelse. der kører ind på fortovet eller i den forkerte side af vejen. Men for at kunne gøre det. der gør sig skyldig i færdselsovertrædelser.0 0. hvor indbyggerne gennemsnitligt tilbringer noget så utroligt som tre timer hver dag i trafikpropper. offentlig transport. Selvom biler og busser snegler sig gennem Kairo med gennemsnitshastigheder på under 10 kilometer i timen. men også for at sikre. at de betjener stadig fattigere kunder. Hvert år bliver over en million mennesker – hvoraf to tredjedele er fodgængere.34 Minibusser og billige jitney-taxaer. Som Daniel Sperling og Eileen Clausen forklarer. at trafikministeriet for nylig har indført obligatoriske mentalundersøgelser af alle.” hedder det i en rapport fra en WHOforsker. går privatbilister og buschauffører bogstavelig talt bersærk – faktisk er der så mange bilister. Faktisk opfatter WHO .33 Resultatet af dette sammenstød mellem urban fattigdom og trafikal overbelastning er det rene blodbad. ‘flyvende ligkister’ og ‘lighuse på hjul’.32 Internationale udviklingsorganisationer fremmer uhensigtsmæssig transportpolitik gennem deres præference for finansiering af veje frem for jernbaner og gennem deres tilskyndelse til privatisering af lokal transport. Derfor er byerne under pres for at holde billetpriserne på et absolut minimum. I Kina – som tidligere var hjemsted for en egalitær cykelkultur – har planlæggerne nu helt irrationelt givet førsteprioritet til biler. er særligt farlige: I Lagos for eksempel omtales busserne lokalt som danfo’er eller molue’er. “Det er dem.36 I Lagos.000 biler. cyklister og passagerer – dræbt i færdselsuheld i den tredje verden. restriktioner på brugen af hovedfærdselsårer og en afskaffelse af de cykelsubsidier.0 Bangkok Indonesien Den eksplosive vækst i den globale bilpark er fremdrevet af stærke ulighedskræfter. hvor den dalende kvalitet af de offentlige transportsystemer forstærker privatbilismen og omvendt: Den offentlige transport får stor statsstøtte i næsten alle byer på grund af de betydelige samfundsgevinster. der tidligere blev udbetalt af arbejdspladserne. Samtidig er cyklisterne blev straffet med nye gebyrer.38 De overordnede økonomiske omkostninger ved færdselsuheld anslås ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at andrage “næsten dobbelt så meget som den samlede udviklingsbistand på verdensplan”.6 7. Beijing har gjort enorme indhug i de traditionelle gårdhusboliger for de fattige såvel som sit pittoreske hutong (baggyde-netværk) for at få plads til boulevarder og motorveje.5 2. Ikke desto mindre er der stadig mange fattige. der ikke har råd til at benytte transportmidlerne. udgør de fleste byers transportpolitik en ond cirkel. I første omgang går det primært ud over kvaliteten. at middelklasse-trafikanterne sjældent gider standse efter at have påkørt hjemløse klunsere eller fattige børn. 2 Motoriseringen af den tredje verden31 Sted Kairo År 1978 1991 2006 1984 1992 1995 2001 Millioner 0. der aldrig nogensinde vil få råd til en bil. at de fattige har adgang til billig. og udbyderne sænker kvaliteten yderligere i takt med.54 (privatejede biler) 10. De statslige indtægter fra den offentlige transport bliver mindre.35 Trafikkens sneglefart i de fleste fattige byer gør den ikke mindre dræbende.37 I Delhi har Hindustan Times for nylig klaget over.0 (motorkøretøjer) 21. må de give køb på kvalitet og komfort.

hvor bilerne er ved at fravriste cyklisterne og fodgængerne kontrollen med byernes gader. ligesom den urene forbrænding i totaktsmotorerne i de små køretøjer afgiver ti gange så store mængder mikropartikler som moderne biler. Ifølge en nyere undersøgelse er luftforureningen mest dødbringende i de vildtvoksende mega-storbyer i Mexico (300 smog-dage om året).47 I Ægypten. som skaber små smørhuller for rotter og insektvektorer såsom myg. O veralt i Asien og Afrika bringes fødevaresikkerheden i fare på grund af den grundløse ødelæggelse af landbrugsjord som følge af unødvendige by-udvidelser. i Karachi 40 % og i Jakarta 60 %. Ifølge The Metropolitan Chief Executive rummer ‘75 % af alt affald bortkastet i sorte affaldssække i storbyen aborterede menneskefostre’”. Desværre forurener.43 Byplanlægningschefen i Kabul klager ligeledes over. I Indien koster urbaniseringen hvert år over 50. at den hensigtsmæssige udnyttelse af miljøet såvel som den offentlige velstand forudsætter bevarelsen af et grønt matrix af intakte økosystemer.Lettre Internationale .40 Uhæmmet motorisering er naturligvis ensbetydende med en kraftig forværring af den luftforurening. der forpester byerne i den tredje verden. urbaniserer og ødelægger storbyerne i den tredje verden – med enkelte undtagelser – systematisk de miljømæssige støttesystemer.41 At trække vejret i Mumbai svarer ligeledes til at ryge to en halv pakke cigaretter dagligt. Lige siden Patrick Geddes (bio-regionalismens sande fader) har urbanitetsteoretikerne imidlertid været på det rene med. og i Delhi har Centre for Science and Environment netop advaret om. Myriader af gamle biler. verdens tættest befolkede landbrugsland.000 hektar værdifuld landbrugsjord. Byernes åbne rum er for eksempel typisk begravet under et tykt lag henkastet affald.42 INdHug I mILjøETs REsERVATER / Byer i abstrakt forstand er løsningen på den globale miljøkrise: Den urbane befolkningstæthed kan omsættes til meget effektiv udnyttelse af jord.”44 Affaldet kan indimellem have endog meget uhyggeligt indhold: I Accra har Daily Graphic for nylig beskrevet “vildtvoksende lossepladser fyldt med sorte plastiksække. som indeholder aborterede fostre fra kayayee [kvindelige dragere] og teenagepiger i Accra. Hvis samtlige 40 af vores skraldevogne kører tre ture om dagen. at de indiske byer er ved at udvikle sig til “de rene gaskamre”.000 hektar. São Paulo. blev næsten en million hektar omlagt fra landbrugsproduktion til bymæssig anvendelse hvert år. og man forventer.46 Da ‘bondetilstrømningen’ til de kinesiske byer stod på sit højeste i årene mellem 1987 og 1992. energi og ressourcer.og landbrugsområder. frie arealer og naturfunktioner: Byer har behov for en alliance med naturen for at kunne omdanne deres affaldsprodukter til anvendelige bidrag til landbrug. havebrug og energiproduktion. har byernes vildtvoksende udbredelse tydeligvis nået et kritisk punkt: Rundt om Kairo lægger by-udvidelsen hvert år beslag på yderligere 30. Et bæredygtigt byliv forudsætter bevarelsen af omkringliggende våd.45 De grønne bælter i byernes periferier forvandles til økologiske ødemarker.000 kinesere dræbt eller alvorligt kvæstet i færdselsulykker. at færdselsulykker vil være den tredjehyppigste dødsårsag i 2020.Slumøkologi trafik som en af de største sundhedsrisici for den fattige befolkning i byerne. der er helt afgørende for deres egen overlevelse. vil de stadig kun kunne transportere mellem 200 og 300 kubikmeter affald ud af byen. ramponerede busser og udtjente lastbiler kvæler byområderne med deres dræbende udstødningsgasser. svarer “dette landområde . ligesom de demokratiske offentlige rum og kulturinstitutioner giver højere livskvalitet end individualiseret forbrug og kommercialiserede fritidsaktiviteter. Delhi og Beijing. der er toneangivende for denne udvikling: Alene i de første fem måneder af 2003 blev næsten 250. Som Florian Steinberg påpeger. at “Kabul er ved at udvikle sig til ét stort reservoir af affald i fast form … I løbet af et døgn producerer 10 millioner mennesker 800 kubikmeter affald i fast form.39 Desværre vil det være Kina. De kroniske ubalancer mellem produktionen og indsamlingen af affald er ofte helt overvældende: Den gennemsnitlige indsamlingsrate i Dar-es-Salaam er kun 25 %.

truet af yderligere for- urening fra favela’erne. Eksperter advarer om. Kvalitetskontrollen med det offentlige drikkevandssystem har haft utallige problemer i de seneste år.52 I de fattigere dele af Nairobi kan man ikke drikke postevandet.194 omtrent til den landbrugsjord. er der ligeledes “opstået en helt særlig dyrkningsform kaldet keera kotu. der forsyner det med vand. hvor slumkvartererne breder sig ud på markerne rundt om byen. er i dag faretruende forurenet af kloakvand fra de omkringliggende colonias.53 Mexico Citys vigtigste økologiske bufferzone. der blev indvundet gennem de omfattende kunstvandingsprojekter. Uden for Hanoi. I 1830’erne og 1840’erne. at de nu med jævne mellemrum bliver spist af leoparder (ti tilfælde alene i juni 2004): Et særligt aggressivt kattedyr gik så vidt som at overfalde en hel bus.55 Hygiejnisk set er verdens fattige storbyer ikke stort andet end tilstoppede. I Istanbul trænger gecekondu’erne ind på de afgørende afvandingsområder i Omerli-skoven. være forurenet af de toksiner.og tyfusepidemierne grasserede i London og de andre industrialiserede byer i Europa. som er nødt til at bruge 170. Dette udgør en sundhedsrisiko. at sådanne virkemidler ikke er en holdbar løsning.000 vognladninger) vandrensningskemikalier om året for at gøre vandet drikkeligt.50 I takt med den forværrede boligsituation i de fleste byer trænger slumområderne også direkte ind i livsvigtige økologiske reservater og fredede vandskel. bruger man nu i vid udstrækning kloakvand fra by og industri som erstatning for kunstgødning. Det ser i det hele taget sort ud for São Paulo.48 Ydermere vil den landbrugsproduktion. I Kampala forurener spildprodukterne fra slumbosættelserne Lake Victoria. at så meget som 90 % af alt kloakvand i Latinamerika bliver dumpet ubehandlet i vandløb og floder.54 Faktisk anslår eksperterne. der forsyner byen med drikkevand. men stadig har en infrastruktur beregnet på under en kvart million mennesker – er hele landskabet forpestet af ekskrementer: strande. fordi det er kontamineret af fækalier. som leverer 21 % af byens vandforbrug og i forvejen er berygtet for sin ubehagelige smag. og i Monrovia – som er svulmet op til 1. og i São Paulo er vandet i Guarapiranga-reservoiret.3 millioner indbyggere efter mange års borgerkrig. I Mumbai er slum-bosætterne trængt så langt ind i Sanjay Gandhi National Park. gennemsivningsområdet Ajusco. overfyldte kloakker. blev den ængstelige britiske middelklasse . hvor man bruger byens affaldsprodukter. ligesom det har vist sig at være så godt som umuligt at holde algevæksten nede. der strakte sig lige så langt. som blev indledt med påbegyndelsen af Aswan-dæmningen”. “De er ligeglade med os og tager os ved næsen med ubrugelige kompensationer [for mistet landbrugsjord].000 tons (eller 17.51 Overalt forgifter kloakvandet kilderne til drikkevand. kunne de konstatere en vis “kynisme blandt grønsagsdyrkerne og fiskeproducenterne” over for “de rige i byerne”. grønt bælte af meget produktive handelsgartnerier. Det moderne industrielle spildevand er imidlertid blev forgiftet af tungmetaller og farlige patogener. Set fra luften har de asiatiske byer traditionelt være omkranset af et klart. som det var rentabelt at transportere natrenovationen. der overlever i randområderne langs bygrænsen. hvor man nu end kan komme til det”. gader. der findes i afføringen fra mennesker og dyr. i Quito er Antisana-reservoiret helt omringet af blikskursbyer. Halvdelen af São Paulos favela’er ligger på bredden af de reservoirer. Man har været nødt til at øge kloringen af drikkevandet for at forhindre spredning af tarmsygdomme. baggårde og vandløb. hvor kolera. Da forskerne kritiserede denne sundhedsfarlige praksis. herunder hygiejnisk uegnet affald. hvor bønderne og fiskerne konstant fordrives af den urbane udvikling. fordi den stiger meget voldsomt med tilføjelsen af organisk materiale. til at dyrke grøntsager så hurtigt som muligt. så hvorfor skulle vi ikke hævne os på dem?”49 I Colombo. I LoRT TIL HALsEN / Det store overskud af afføring er bylivets oprindelige selvmodsigelse. eftersom de midlertidige bosættelser kaster deres affald direkte ud i reservoiret eller ned i de vandløb.

deres plads i samfundet”.58 Faktisk vil man passende kunne læse Engels’ The Condition of the Working-Class in England in 1844 side om side med en moderne roman om bylivet i Afrika som for eksempel Meja Mwangis Going Down River Road (1976) og fundere over de ekskrementale og eksistentielle kontinuiteter. at millioner af engelske mænd. baggårde og vandløb. hvor der i visse gader var “over 200 mennesker om at dele et enkelt kloset”. forklarer victorianisme-forskeren Steven Marcus. hvis liv dannede grundlag for Englands rigdom. “blev med ét foruroliget af den erkendelse. og i Monrovia – som er svulmet op til 1. var nødt til at leve i rigdommens negative symbolske modstykke”. at “flere generationer af netop de mennesker. I de fattigere dele af Nairobi kan man ikke drikke postevandet. fordi det er kontamineret af fækalier. om de egentlig ikke var ved at drukne i det. Den borgerlige “bevidsthed”. tvunget til at forholde sig til et problem.Lettre Internationale . men stadig har en infrastruktur beregnet på under en kvart million mennesker – er hele landskabet forpestet af ekskrementer: strande. I Kampala forurener spildprodukterne fra slumbosættelserne Lake Victoria. og hvor den engang landligt idylliske flod Irk var blevet “en kulsort stinkende flod fyldt med snavs og affald”.57 Otte generationer efter Engels lever den fattige bybefolkning stadig (for nu at citere Marcus igen) svøbt i lort – der “mere eller mindre fungerer som en objektivering af deres sociale vilkår. som for eksempel Friedrich Engels havde dokumenteret i Manchester. som normalt ikke faldt ind under de stuerene samtaleemner.Slumøkologi Overalt forgifter kloakvandet kilderne til drikkevand. I en freudiansk kommentar til Engels grunder Marcus over det ironiske i. gader.3 millioner indbyggere efter mange års borgerkrig. “I en af disse baggårde.”56 Eftersom epidemierne mentes at udspringe af de stinkende fækale ‘miasmer’ i slumdistrikterne. fattede samfundseliten pludselig interesse for de levevilkår. Det umiddelbare spørgsmål forekommer at have været. kvinder og børn mere eller mindre levede i lort.” .

som ville have rystet selv de mest forhærdede victorianere.000 mennesker. fører en overdækket passage direkte ind i et lokum uden dør. De europæiske imperier nægtede generelt at tilvejebringe moderne kloakering og vandforsyning i de indfødte kvarterer og foretrak i stedet at benytte racebestemt zoneinddeling og cordons sanitaires til at sikre garnisoner og hvide forstæder mod epidemiske sygdomme.”62 På den anden side har de store . hvor indbyggertallet med hastige skridt nærmer sig de ti millioner. som kun de færreste regimer har været indstillet på at tage drastiske skridt til at rette op på. … Sammenblandet med dunsten af pis og lort førte den kolde. Den globale sanitetskrise kan ikke overdrives. et sporadisk udtryk for elendighed. I Nairobis Kibera-distrikt på den anden side af det afrikanske kontinent havde Laini Saba-slumkvarteret i 1998 nøjagtig ti fungerende jordlatriner til hen ved 40. Lagos. Fra Accra til Hanoi har de postkoloniale styrer således arvet store sanitære underskud. men det er slet ikke noget. og selv de rigeste byer har måttet nøjes med at skylle deres ekskrementer længere nedstrøms eller dumpe dem ud i et nærliggende hav. har slet ikke noget kloaksystem. Bombay. fugtige vind undertiden en sagte mumlen med sig.”60 Det er ganske vist et ufint og taktløst emne. (De latinamerikanske byer har alvorlige sanitetsproblemer. men desuagtet er det et helt fundamentalt og overraskende uløseligt problem ved livet i byerne. Dette lokum er så beskidt.) Mega-storbyen Kinshasa. usikkerhed og opgiven. Slum-beboerne er derfor nødt til at benytte de såkaldte ‘flyvende toiletter’ eller ‘Scud-missiler’: “Man smider afføringen i en plasticpose og kaster det op på et tag eller ud på den nærmeste færdselsvej. “lige ved indgangen. der kan sammenlignes med problemets enorme omfang i Afrika eller Sydasien. der i De rædselsfulde nætters by elegant skelnede mellem “den ulidelige Calcutta-stank” og den unikke odør i henholdsvis Bombay. Vore dages fattige mega-storbyer – Nairobi. overfyldte kloakker. (Måske med undtagelse af en sand kender som Rudyard Kipling. I titusinde år har bysamfundene kæmpet en hård kamp mod de dødbringende ansamlinger af deres eget affald. skrev Engels om Manchester.)61 Dette hele tiden at have andres affald helt tæt inde på livet er en af de mest grundlæggende sociale skillelinjer. Dhaka osv. – er stinkende bjerge af lort. at beboerne kun kan komme ind og ud af gården ved at vade gennem en pøl af ildelugtende urin og ekskrementer. Peshawar og Benares. og i Mathare 4A-kvarteret var der to offentlige toiletter til 28.000 mennesker. Ligesom mange andre by-problemer i den tredje verden har den rod i kolonialismen. Ligesom den universelle forekomst af parasitter i de fattiges kroppe er også dette at leve omgivet af lort en genuin eksistentiel skillelinje mellem to forskellige menneskeheder – hvilket victorianerne var udmærket klar over.”59 Tilsvarende skriver Mwangi om Nairobi i 1974: “De fleste af stierne på kryds og tværs af det dugvåde græsområde var overstrøet med menneskelige ekskrementer.196 Hygiejnisk set er verdens fattige storbyer ikke stort andet end tilstoppede.

”69 At være tvunget til at forrette sin nødtørft i fuld offentlighed vil utvivlsomt være stærkt ydmygende for enhver. For ti år siden havde Dhaka rørlagt vandforsyning til sølle 67.” skriver Dorothy Solinger.500 migranthusholdninger. Ligeledes er det under ti procent af boligerne i Manila-regionen.”66 Ifølge Susan Chaplin har en tilsvarende “undersøgelse fra 1990 i Delhi vist. hvilket har skabt strid om afføringsrettighederne mellem slum-indbyggerne og middelklassen. Hvis vi siger. Manglen på toiletfaciliteter i slumområderne har tvunget beboerne til at benytte åbne arealer som offentlige parker og deslige. En undersøgelse af 22 indiske slumområder kunne konstatere. hvor slumindbyggere i Delhi “blev skudt for at skide på offentlige arealer”. “Den manglende adgang til toiletter.64 Til trods for sine prangende skyskrabere benytter Jakarta stadig åbne grøfter til at bortlede størstedelen af byens spildevand. at 9 af dem slet ikke havde nogen form for latrin-faciliteter. helbred og sikkerhed. der havde et toilet. at de forventes at overholde strenge blufærdighedskrav uden at have adgang til nogen som helst form for personlige hygiejne-faciliteter. hvorimod kvinder kun træder af på naturens vegne før solopgang og efter solnedgang. så bliver det til 2. som ikke har råd til at benytte de lokale betalingstoiletter – vente til om aftenen med at vaske sig eller forrette deres nødtørft. bevæbnet med kugler af menneskeafføring. at 700 millioner mennesker er nødt til at forrette deres nødtørft i det fri – er det i dag kun 17 af 3. at 480. som de truer med at kaste ind gennem et åbent bilvindue – for at tvinge føreren til at hoste op”.000 ejendomme og kun kloakafledning fra 8. “er en katastrofe for kvinderne. fortalte en forbløffet interviewer. “hvor over 6.og skrivefærdigheder. og om et slumkvarter i Shenzhen med 50 læskure.100 slumbosættelser samlet set kun havde adgang til 160 wc’er og 110 mobile toiletvogne. Den ødelægger deres værdighed. der er forbundet med kloaksystemer. der opererer med nogen som helst form for behandling af spildevandet.”70 I slumkvartererne i Bangalore – ‘det indiske high-tech-vidunders ansigt udadtil’ – må de fattige kvinder.”67 Arundhati Roy kan faktisk berette om tre tilfælde fra 1998.Slumøkologi mængder ekskrementer også skabt grundlag for en række innovative urbane indtjeningsformer: I Nairobi kan bilisterne nu blive udsat for “tiårige børn med plastikflasker mellem tænderne.700 store og mellemstore byer. at de undlader at spise i dagtimerne blot for at undgå at være nødt til at gå ud på åben mark om aftenen.68 I Kina. krænker deres blufærdighed og går også indirekte ud over deres produktivitet og læse. [og] i 1995 kunne en undersøgelse i Shanghai afsløre. Loes Schenk-Sandbergen skriver: “Mænd kan urinere hvor som helst og når som helst. De fattige kvinder i byerne er fanget i den udvejsløse situation. lever mange urbaniserings-migranter uden kloakering eller adgang til rindende vand. at de skider et halvt kilo lort hver.000 mennesker har måttet deles om ét toilet. For at undgå farer må kvinderne gå ud i grupper ved femtiden om morgenen … ofte [til] sumpede områder med masser af slanger eller til en eller anden øde losseplads fyldt med rotter og andre gnavere.” skriver journalisten Asha Krishnakumar. Piger og voksne kvinder er nødt til at vente til efter mørkets frembrud med at forrette deres nødtørft.65 Filmskaberen Prahlad Kakkar. “Der er rapporter om tætpakkede slumkvarterer i Beijing. manden bag toilet-dokumentaren Bumbay.000 mennesker. I 10 andre var der kun i alt 19 latriner til 102.63 Kloakeringen i Syd. Det drejer sig om fem millioner mennesker.”71 I Bombay er kvinderne ligeledes nødt til at forrette deres nødtørft “mellem klokken to og .5 millioner kilo lort hver morgen.Lettre Internationale . I Indien – hvor det anslås. at det rent faktisk kun var 11 % af næsten 4. hvor blikskursområderne dukkede op igen rundt omkring i byerne efter markedsreformerne. hvori hundredvis af mennesker levede uden adgang til rindende vand. at “halvdelen af indbyggerne i Bombay ikke har et toilet at skide i og derfor skider udenfor. Mange kvinder siger. men det er først og fremmest et stort problem for kvinderne.og Sydøstasien er kun en anelse bedre end i Afrika syd for Sahara.000 familier i 1.500 af dem. og det udsætter dem for chikanerier og ligefrem seksuelle overgreb.

ildelugtende vand. fordi selve hullerne har været stoppet til i flere måneder eller år. forklarer Suketu Mehta. og hendes hus stinker af overflydende kloakvand. bliver det forpurret af den allestedsnærværende forurening af drikkevand og mad med affald og kloakvand. Den diaré.74 I kenyanske slumområder som Mathare koster det seks amerikanske cents for hvert besøg på et privat toilet: Det er for dyrt for flertallet af de fattige. hvor det var medlemmer af den lovgivende forsamling i Ghana. nærer sig fortsat af den fækale kontamination af vandforsyningen i byerne. I Nairobis enorme Kibera-slum har UN-HABITAT’s Rasna Warah studeret grønsagssælgeren Mberita Katelas dagligdag. der kunne have været forhindret (med undtagelse af HIV/AIDS). ildelugtende vand overalt. som hun deler med 100 naboer.73 I Kumasi for eksempel. hvor de offentlige toiletter koster den afskrækkende sum af 100 shillings per besøg. Der står altid vand på jorden.80 Uanset hvor desperat slumindbyggerne forsøger at praktisere forebyggende hygiejne. der tegner sig for flest dødsfald på verdensplan. koster privat toiletbrug én gang om dagen for en enkelt familie omkring 10 % af grundlønnen. som vælger at forrette deres nødtørft i det fri. Koleraen.000 mennesker hver dag. malaria og nu også tyfus. kan som regel ikke hjælpe kvinderne: “Folk besørger hele vejen rundt om toiletterne. bliver min del af Cité oversvømmet. og at jeg ikke skal lade ham gå rundt i vandet.79 I åbne kloakker og forurenet drikkevand vrimler det med tarmparasitter som piskeorm. hun bruger til madlavning og vask – i de senere år har Kibera været hærget af kolera og andre . skyldes dårlig kloakering og sanitet. kloakering og affald 30. som hærgede i de victorianske byer. der plager menneskeheden i det hele taget. I Ghana opstillede militærstyret gratis offentlige toiletter i 1981. Lægen sagde. Maputo og Lusaka. og disse lidelser udgør 75 % af de sygdomme. er en grum forværring af problemet. “På verdensplan”. tyndtarmskatar. som skyldes dårlige sanitetsforhold og forurenet drikkevand – herunder diaré.76 BABy-dRæBERNE / “Jeg har gennemgået store lidelser i Cité-Soleil.”78 Mave-tarmsygdomme. at jeg risikerer at miste ham. der vandt de lukrative licitationer.198 fem hver morgen. Men vandet er overalt. at op mod 80 % af de dødsfald. som kun sjældent fungerer. Mit barn på fire har bronkitis. som bor i Port-au-Princes største slumkvarter.75 Det samme gælder i slumkvarterer som Soweto eller Kamwokya i Kampala. så de i stedet kan bruge pengene på vand og mad. tyfus og paratyfus – hører til blandt de sygdomme. og i dag betegnes de som stærkt indbringende “guldminer”. De offentlige toiletter. og de rammer primært nyfødte og små børn. grønligt.”77 Grønligt. fordi det er den eneste tid på døgnet. rundorm og hageorm osv. … Lægen har sagt.”72 Løsningen på sanitetskrisen – i hvert fald sådan.” skriver Lovly Josaphat. hvor UNICEF anslår. Hun benytter en fælleslatrin lige uden for sin dør. Katela må gå 400 meter hver morgen for at købe vand. at han ikke må få fed mad. hvis jeg ikke passer godt på ham. hvor de kan gøre det ugenert”. at det er lykkedes at forvandle de offentlige toiletter til kontantautomater til afbetaling af udlandsgæld – betalingstoiletter er i dag en vækstbranche overalt i den tredje verdens slumkvarterer. “dræber sygdomme med tilknytning til vandforsyning. og der er ingen gangstier. skriver sundhedseksperten Eileen Stillwaggon. Vi bliver ædt op af myg. at jeg skal give ham kogt vand at drikke. tyktarmsbetændelse. men i slutningen af 1990’erne blev toiletterne privatiseret. der inficerer millioner af børn i de fattige storbyer. og vandet trænger helt ind i huset. han kan ikke sætte en fod uden for huset uden at vade rundt i det. Faktisk har det været en af den Washington-sponsorerede neoliberalismes store resultater.. som den tager sig ud set for visse økonomiprofessorer i deres komfortable lænestole i Chicago og Boston – har været at gøre den urbane afføring til en verdensomspændende forretning. “Når det regner. Hun er konstant urolig over kontamination af det vand. der optræder sammen med AIDS. især i afrikanske byer som Antananarivo.

var “situationen ikke meget bedre ved udgangen af 1980’erne”. der blæser ind fra Texcoco-søen i den varme. Indbyggerne i Mexico City. som næsten aldrig bliver rengjort. at “det stinkende svineri rundt om bustee’ens lokum bliver skyllet direkte ned i de damme og vandtanke. de sover under. De amerikanske luftbombardementer smadrede i forvejen overbelastede vand. dengue-feber og malaria. Verdenskrig: De laver mad og besørger lige uden for de små stykker plastik. men som Anqing Shi fra Verdensbanken understreger.86 “På et givet tidspunkt.Lettre Internationale .81 I Calcutta er det også begrænset.83 I Bagdads enorme Sadr City-slum er hepatitis. og selv med det blotte øje kan man se fibre af menneskeafføring i postevandet. To år efter den amerikanske invasion er systemet fortsat i stykker. tørre årstid. for eksempel. hvortil militærstyret brutalt har forflyttet hundredtusinder af indbyggerne i bykernen. dysenteri. at “der i 2025 stadig vil være fem millioner [dødsfald.85 Faktisk medgiver WHO.og tyfusepidemierne fuldstændig ude af kontrol.Slumøkologi Vore dages fattige mega-storbyer – Nairobi. bor mange familier ifølge Monique Skidmore under omstændigheder. Ikke overraskende er ‘New Fields’ hærget af kolera. Vandsalg er en lukrativ branche i de fattige storbyer. hvilket betyder. Disse små murstensskure afskærmer lerkrukker. der er forbundet med utilstrækkelig vandforsyning og kloakering”.84 Gennem årene er der blevet lanceret skiftende korstog på sanitetsområdet.87 Selvom rent drikkevand uden sammenligning er verdens billigste og vigtigste lægemiddel. må den offentlige vandforsyning i lighed med gratis toiletter ofte konkurrere med stærke private erhvervsinteresser.” hedder det i WHO’s rapport for 1996. som ville have rystet selv de mest forhærdede victorianere. Nairobi er som altid et helt ekstremt eksempel: Her gensælger driftige forretningsfolk med de politiske forbindelser i orden det offentlige vandværksvand (som næsten intet koster . hvoraf diaré fortsat vil spille en meget fremtrædende rolle”. fækalie-relaterede sygdomme. hvad mødrene kan gøre ved de berygtede offentlige toiletter. forårsager tyfus og hepatitis. Om sommeren med temperaturer på omkring 46° er det den eneste form for vandforsyning. som kunne være blevet forhindret] blandt børn på under fem år … hovedsagelig forårsaget af infektionssygdomme. I‘New Fields’-området rundt om Rangoon. som sanitetsmæssigt svarer til mudderhelvedet i skyttegravene under 1.82 Der er utallige eksempler på de fattiges magtesløshed over for sanitetskrisen. hvori folk vasker sig selv. deres tøj og deres køkkengrej”. Dhaka osv. og derfor siver der ubehandlet kloakvand ind i vandforsyningen til de private husholdninger. “vil hen ved halvdelen af den sydlige halvkugles bybefolkning lide af en eller flere af de vigtigste sygdomme. – er stinkende bjerge af lort. Bombay. inhalerer bogstavelig talt lort: De forstøvede fækalier. Lagos. 1980’erne var FN’s Internationale Årti for Drikkevand og Sanitet. de fattige har råd til. de er tvunget til at benytte.og kloakinfrastrukturer.

” Embedsmændene har imidlertid høstet stort bifald fra Washingtons side for deres privatiseringsindsats. graver i stedet overfladiske brønde.” beretter The Guardian. hvor mange mennesker lever for under 50 pence om dagen. at de rige i Nairobi kan bruge deres formue til at omlede hjælpeforanstaltninger for de fattige til deres egen fordel.000 % 1.97 Sundhedsforskerne understreger. at slum-indbyggerne bærer en dobbelt sygdomsbyrde.200 % 4. spildevandsforurenede Bengo-flod. Følgelig dre- .89 Fig.” skriver et forskerhold. “De fattige i byerne.200 for de familier. 3 Vand: Dyrest for de fattige 90 Vandsælgernes priser sammenlignet med prisen på postevand. som skyldes vandforurening og jammerlige sanitetsforhold.92 I Dar es-Salaam blev lokalmyndighederne presset af Verdensbanken til at overdrage vandforsyningsnettet til det private britiske firma Biwater – hvilket ifølge hjælpeorganisationer betød en markant stigning i priserne. selvom drift og service ikke blev nævneværdigt forbedret – de fattigste familier måtte stadig benytte risikobetonede vandkilder. Det er skammeligt. som private firmaer simpelthen pumper op fra den nærliggende. griber nogle af indbyggerne i Nairobi ifølge to lokale forskere til desperate løsninger såsom “at bruge kloakvand. Dødelighedsraten for børn under fem (151 ud af 1. at indbyggerne i Kibera-slummen betaler mere end fem gange så meget for en liter vand som en gennemsnitlig amerikaner. hvor de fattigste husholdninger må bruge 15 % af deres indkomst på vand.800 % 1. tyfus og shigellose. er der som regel intet vand i hanerne. at de har råd til at få lagt vand ind) til skyhøje priser i slumområderne.96 På et givet tidspunkt i Dhaka og Chittagong “menes omtrent en tredjedel af hele befolkningen i slumområderne at være syge” ifølge sundhedsstatistikken – hvilket ville svare til en pandemi i enhver anden urban sammenhæng. der er så fattige. Det er for dyrt at bruge trækul på at koge vandet. undlade at gå i bad og vaske tøj. hvilket betyder. hvilket er en betragtelig sum i en by. forklarer geografen Angeline Mwacan og antropologen Theodore Trefon. at de ikke har råd til at købe vand til den pris.91 “Vand er lige så stor en mangelvare i Kinshasa” – som vel at mærke ligger på bredden af verdens næststørste flod – “som i Sahara”. “En undersøgelse viser. De familier. “danner Situationen er endnu værre i Luanda. “Ved en privat brønd i Tabata.95 Mumbai er som altid ét stort lighus med 50 % højere dødelighedsrate i slumområderne sammenlignet med de tilgrænsende landområder.94 Tilsvarende er spædbørnsdødeligheden i Quito 30 gange højere i slumområderne end i de mere velstående dele af byen. og i Kapstaden er udbredelsen af tuberkulose 50 gange så stor blandt de fattige sorte indbyggere sammenlignet med velstående hvide indbyggere.000 % 4. Ydermere kan hele 40 % af alle dødsfald tilskrives infektioner og parasitter. “koster en 20 liters fladdunk op til 8 pence.”88 Fordi de ikke kan eller ikke vil betale vandsælgernes ublu priser.93 dEN doBBELTE ByRdE / De mest ekstreme sundhedsforskelle er ikke længere mellem by og land.000) i Nairobis slumkvarterer er to til tre gange højere end i byen som helhed og halvt så høj som i de fattige landdistrikter. at de fattige må gå mange kilometer for at hente vand i forurenede floder.300 % 600 % 500 % jer 30 % af alle lægebesøg sig om vandrelaterede sygdomme såsom kolera.800 % 5. bruge borehulsvand og regnvand eller tappe vand fra huller i vandrør”. Selvom rørlagt vand er relativt billigt. By Faisalabad Bundun Manila Mumbai Phnom Penh Hanoi Karachi Dhaka Bruttofortjeneste i procent 6. der er så rige. men mellem middelklassen og de fattige i byen.

at de skider et halvt kilo lort hver dag. ikke mindst for kvinder og børn.Lettre Internationale . så bliver det til 2.og sanitetsproblemer nedstrøms og bruge andre regioner som afløb for affald og forurening. sovesyge og dengue-feber. redaktør på The Lancet.”98 Richard Horton. Som Women’s Global Network for Reproductive Rights påpeger. kræftsygdomme og hjerte-karsygdomme gør størst indhug blandt de fattige i byerne. dør en femtedel af de nigerianske børn nu.5 millioner kilo lort hver morgen. Underudvikling påfører dem en tung byrde i form af infektionssygdomme og underernæring.102 I Latinamerika og Caribien reducerede de spareprogrammer. som har fundet sted siden slutningen af 1970’erne.000 i 1988. herunder udgifter til sundhedssektoren (men ikke til militæret)”. de protokoller.Slumøkologi Halvdelen af indbyggerne i Bombay har ikke et toilet at skide i og skider derfor udenfor. rundorm. som ledsagede nedskæringerne på de nationale og lokale budgetter i forbindelse med IMF og Verdensbankens struk- . mens dødelighedskvotienten blandt mødrene røg i vejret fra 82 i 1980 til 150 ud af 100. mellemled mellem underudvikling og industrialisering.101 Den neoliberale omstrukturering af den tredje verdens urbanøkonomier. tilføjer.104 Efter at landet er blevet ‘strukturtilpasset’.105 Økonomen Michel Chossudovsky holder “forværringen af de sanitære forhold i byerne og den forringede offentlige sundhedsinfrastruktur. der hidtil typisk indskrænkede sig til landlige områder”. Det drejer sig om fem millioner mennesker.99 Men også diabetes. og deres sygdomsmønstre afspejler begge problematikker. Hvis vi siger. kræver de strukturelle tilpasningsprogrammer – dvs. som strukturtilpasningsprogrammerne gennemtvang i 1980’erne. inden de når femårsalderen. Efter implementeringen af det andet mexicanske strukturtilpasningsprogram i 1986 faldt procentdelen af fødsler bistået af sundhedsfagligt personale fra 94 % i 1983 til 45 % i 1988. har haft altødelæggende indvirkning på det offentlige udbud af sundhedsservice. men også til en udvandring af halvdelen af landets læger.100 Ydermere er denne dobbelte byrde ifølge FN-forskere som regel tungest i de “små og mindre velstående byer i lavindkomstlande eller i lavindkomstregionerne i mellemindkomstlandene”. hvorved man eliminerede den forbedrede spædbørnsdødelighed. Politisk dominerende mega-storbyer synes at have relativt let ved at eksportere nogle af deres miljø.103 I Ghana førte ‘tilpasningen’ ikke alene til et 80 procents fald i udgifterne til sundhed og uddannelse fra 1975 til 1983. sneglefeber. at “urbaniseringen nu går hånd i hånd med epidemier af sygdomme som bændelorm. og industrialiseringen udsætter dem for det typiske spektrum af kroniske lidelser og livsstilssygdomme. og de offentlige investeringer i sanitet og drikkevand. hvorefter de forgældede lande afgiver deres økonomiske suverænitet til IMF og Verdensbanken – “som regel nedskæringer i de offentlige udgifter. de fattige byboere tidligere havde nydt gavn af. I Filippinerne faldt de offentlige sundhedsudgifter per indbygger ligeledes til det halve i begyndelsen af 1980’erne.

Konfronteret med denne humanitære krise betaler de afrikanske lande imidlertid stadig 13. de selv udsættes for i form af overtrafikerede veje og den deraf følgende luftforurening.”108 Et fremragende eksempel på denne tilgang var Zimbabwe. understreger.”107 På det seneste har Verdensbanken kombineret en feministisk retorik om ligestilling på sundhedsområdet og kvinders ret til selv at bestemme over deres egen forplantning med et ubønhørligt pres (under dække af ‘reformer’) for at få bistandslandene til at åbne sig for global konkurrence fra I-landenes medicinalfirmaer og private udbydere af sundhedsservice.109 Sundhedskrisen i byerne i den tredje verden er dog næppe kun de udenlandske kreditorers skyld. som i alvorlig grad har svækket sundheds. Når de urbane eliter flytter ind i bevogtede bygningskomplekser i forstæderne. Som jeg har påpeget i min seneste bog om fugleinfluenza. som i dag er hårdest ramt af pandemien. at middelklassen til trods for sin voksende opmærksomhed på miljøproblemerne til dato har været mere bekymrede over det besvær.106 Disse eksempler er blot et lille udpluk: Overalt har underkastelsen under de internationale kreditorer betydet nedskæringer på sundhedsområdet. der “ryster jorden og pisker himlen op”. Investing in Health. at verdenssamfundet må investere syv til ti milliarder dollars hvert år i kampen mod HIV/AIDS og andre sygdomme som tuberkulose og malaria. The Monster at Our Door. at den tredje verdens tvangsskat til I-landene har gjort en forskel. Verdensbankens udviklingsrapport for 1993. brugerbetaling på offentlige servicefunktioner og privatiseret varetagelse og finansiering af sundhedssektoren. der i dag kan sprede sig overalt i verden med samme hastighed som et passagerfly.112 . I Indien for eksempel har Susan Chaplin kunnet konstatere. Eksperter anslår. skitserede det nye paradigme for markedsbaseret sundhedsservice: “Begrænsede offentlige udgifter til en snævert defineret pakke af tilbud. som rummer 25 millioner HIV/AIDS-smittede. en førende FN-ekspert i internationale gældsforhold. emigration af læger og sygeplejersker. afskaffelse af fødevaresubsidier og omlægning af landbrugsproduktionen fra dyrkning til eget behov til eksportafgrøder.202 turtilpasningsprogram i 1991. hvor indførelsen af brugerbetaling i begyndelsen af 1990’erne førte til en fordobling af spædbørnsdødeligheden. bekymrer de sig mindre om sundhedsfarerne i slumkvarteret og mere om sikkerheden i deres egne privathjem og anlæggelsen af højhastighedsveje ind og ud af byen. at sanitetsreformerne bliver undermineret af korrupte embedsmænd og middelklassens ligegyldighed: “Miljøforholdene i Indien er under stadig forværring. Vor tids mega-slumområder fungerer faktisk som optimale udklækningskasser helt uden sidestykke for nye og genkommende sygdomme. navnlig i Afrika syd for Sahara. Den massive overførsel af ressourcer fra fattige afrikanske lande til velstående kreditorer på den nordlige halvkugle er en af de faktorer. som bogstavelig talt har været et spørgsmål om liv og død for millioner af fattige. … Hver dag i Afrika dør over 5. Heraf lever omkring 95 % på den sydlige halvkugle.111 kan den urbane isolering imidlertid kun tilbyde en illusorisk biologisk beskyttelse. “På verdensplan er over 36 millioner mennesker i dag HIV/AIDS-smittede. Denne monopolisering af de statslige ressourcer og offentlige goder betyder. ansvarlig for det berygtede pestudbrud i Surat 1994”.5 milliarder dollars årligt i renter og afdrag på deres gæld til kreditorlandene – et beløb. Fantu Cheru.000 mennesker af AIDS. som langt overstiger beløbsrammen for FN’s foreslåede globale HIV/AIDS-fond.”110 Over for plager som HIV/AIDS. fordi middelklassen aktivt bidrager til at udelukke store dele af befolkningen fra adgang til basale urbane servicefunktioner.og uddannelsesindsatsen i de lande. er økonomisk globalisering uden tilsvarende investeringer i en global sundhedsinfrastruktur på offentlig basis en sikker opskrift på en katastrofe. end af risikoen for epidemiske og endemiske sygdomme.

Robert Fakundiny & John Sutter (red. Taschner.). “Erosion Hazards Index for Lateritic Soils”. 67. “Squatter Settlements and Slums in Brazil”. Environment and Housing in Third World Cities. 115. 199. “The Incidence and Causes of Slope Failure in the Barrios of Caracas” i Main & Williams. Seabrook. Earth Science in the City: A Reader (Washington. s. 82-89. “Landslides and Cities: An Unwanted Partnership” i Grant Heiken. the Environment and Mining on the Witwatersrand” i Main & Williams. s. s. Slumming India. Verma. “Low-Income Housing. 218. s.: 2003). Stunted Lives. Claudia Viana & Terenzinha Galvão. Richard Pike. David Howell & Russell Graymeer. Stagnant Economies. 177. Malcolm Lupton & Tony Wolfson. Virginia Jiemenez-Diaz. Enviro- 8 .C.Slumøkologi Oversat af Morten Visby 1 2 3 4 5 6 7 Stillwaggon. 69. s. D. Natural Hazards Review 4:2 (May 2003). 120.Lettre Internationale . s. In the Cities of the South.

van Wijk & Van Hoi. Beijing.C. 22. “Cairo: Informal Land Development and the Challenge for the Future” i Baken & van der Linden. s. Howell & Graymer. 16. “The Developing World's Motorization Challenge” i Issues in Science and Technology Online (Fall 2002).: 2000). 288-89. Verma. Berner. s. s. Leonard. and Disaster Vulnerability in Developing Countries”. s. Employment and Poverty in Third World Mega-Cities. 1: Changing Patterns of Demand (2000) og Daniel Sperling & Eileen Clausen. (San Francisco: 1997). Kpokpoi. s. Clouds of Injustice: The Bhopal Disaster 20 Years On (London: 2004). Associated Press. “Constructing Vulnerability” i Asian Economic News. 163 Vincent Ifeanyi Ogu. s. august 2003.. D. 105. s. Mohamed Hamza & Roger Zetter. september 2002. U. s. “Private Sector Participation and Municipal Waste Management in Benin City”. den 24. 20. Suketu Mehta. s. 439. “Lowering the Ladder: Regulatory Frameworks for Sustainable Development” i Westendorff & Eade. 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 Vinand Nantulya & Michael Reich. s. Human Settlements. Kpanlogo” i Ralph Mills-Tettey & Korantema Adi-Dako (red. Maximum City: Bombay Lost and Found (New York 2004). januar 2004. 224-236 (omhandlende filmen om Payatas-katastrofen). s. Citeret i Richard Gott. 2. “Urban Air Pollution in Megacities of the World”.204 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 nment and Housing in Third World Cities. Energy Information Administration. “Empowering Communities”. Daily Graphic (Accra). Taschner. Regions of Risk: A Geographical Introduction to Disasters (Harlow: 1997). s. Population Growth. 2001. februar 2004. 217-218. s. Friedrich Engels. 50-53. Peter Mutevu. “Landslides and Cities”. Sperling & Clausen. september 2002. “Road Safety is No Accident!” (november 2003) og Road Traffic Injuries Research Network citeret i Detroit Free Press. 12. 10. Asim Khan. “Flood and Mudslides in Algeria” Geotimes (januar 2002). 2001. 271. . august 1999). 1139-1141. “Industrial Hazards. 2. 2002. Eksemplet med Beijing er taget fra Sit. s. 144. Florian Steinberg.. s. “Psychiatric Tests Required for Traffic Disorders”. Habitat Debate (september 2003). s. s. s. Matthew Gandy. Geoffrey Payne. Managing the Future – World Vehicle Forecasts and Strategies to 2020. M. 34. China Daily. s. s. El Arabi. juni 2003. s. The News (Monrovia).S. “The Developing World's Motorization Challenge”. Joel Simon. xiv. “Indonesia: Environmental Issues”. Imparato & Ruster. “World Bank Group Meets to Clean Up Asia's Deadly Air”. 52. Amnesty International. 24. s. s. Defending a Place. Environment and Urbanization 12:2 (oktober 2000). bd. Stagnant Economies. notat. 31. In the Shadow of the Liberator: Hugo Chávez and the Transformation of Venezuela (London: 2001). s. december. 61. s. Pezzoli. Seabrook. New Left Review 33 (May/ June 2005). WHO. Endangered Mexico: An Environment on the Edge. Vulnerability and Planning” i Main & Williams. Steven Marcus. Azzedine Layachi. Urban Systems. s. 185. s. Luis Galvão. s. “Project Proposal on Health and Hygiene Education to Promote Safe Handling of Drinking Water and Appropriate Use of Sanitation Facilities in Informal Settlements”. august. s. Berner. 334. Green Times (Spring 1997). 159. “Urban Expansion and Loss of Agricultural Land – A GIS-Based Study of Saharanpur City. 102. Karina Constantino-David. 157. s. citeret i Detroit Free Press. People's Daily (engelsksproget). Gordon Walker. 18. december. Defending a Place. Kenneth Hewitt. may 2002). 3. 12. “Kelewle. “Debris-Flow and Flooding Hazards Associated with the December 1999 Storm in Coastal Venezuela and Strategies for Mitigation”. udgivet af Penn Environmental Group. USS Geological Survey. Slum Upgrading and Participation. Glenn McKenzie. 46. 26. In the Cities of the South. 1992. juni 2003 og Peil “Urban Housing and Services in Anglophone West Africa”. “Unsustainable Development: The Philippine Experience” i Westendorff & Eade. Stunted Lives. s. 3. India”. In the Cities of the South. 193. “The Condition of the Working-Class in . 178. 131. Ibid. Hindustan Times. Dayaratne & Samarawickrama. august 2000 citeret i H. 23. 103. “Algeria”. Expressway and Rapid Transit Authority Bangkok. British Journal of Medicine 324 (11. Ibid. (Bangkok: 1993). Hans Schenk. Washington Post. Lima. 1-2.). 392-394 og Oberai. Seabrook. Cities 19:6 (2002). 19. 1. Bankoff. Department of Energy. Cities 15:4 (1998). 291. Slumming India. informationspjece (februar 2004). juli 2003. s. “Structural Adjustment. 97. Se “Loss of Agricultural Land to Urbanization” på www. Land Delivery for Low Income Groups in Third World Cities. 24. “Urban Growth and Environment Degradation: The Case of Cairo”. Wellington. s. Visions of the City: Accra in the Twenty-First Century (Accra 2002). s. s. Hamish Main & Stephen Williams.). s. Open File Report 01-0144 (Washington. Manchester and the Workings Class (New York: 1974). “Squatter Settlements and Slums in Brazil”. Se også “Commentary: Urban Air Pollution” i Current Science 77:3 (10. 11. s. s. Development and Cities. 184. Undersøgelse foretaget af det WHO-finansierede Road Traffic Injuries Research Network. “Amorphous Urbanism: Chaos and Complexity in Metropolitan Lagos”. “Marginal Urban Environments as Havens for Low-Income Housing” i Main & Williams. Statistical Report. Environment & Urbanization 12:2 (oktober 2000). 16 (for ulykkesstatistikken). Wieczorek et al. s. “The Neglected Epidemic: Road Traffic Injuries in Developing Countries”. RedNova.shtml#top og “Farmland Fenced Off as Industry Makes Inroads”.org/pr/m13/m13chap3_3. 120-129. s. Nairobi (april 2001). 192. s. Shahab Fazal. “Living in Bangalore's Slums” i Schenk (red. Gerald F. s. Development and Cities. “Algeria: Flooding and Muddled StateSociety Relations” i The Middle East Research and Information Project (MERIP) Online. Environment and Housing in Third World Cities. Environment and Housing in Third World Cities. “Urban Growth and Environment Degradation”. infoforhealth. 20. 200. Layachi. 259. M. Stillwaggon. Engels. “The Transformation of Agriculture and Rural Life Downstream of Hanoi”. Van den Berg. “A Water Pollution Crisis in the Americas”. 124. El Arabi. 29. Pike. Living in India's Slums: A Case Study of Bangalore (Delhi: 2001). Pemberton.

9. The City of Dreadful Night. s. januar 2005). Reinventing Order in the Congo: How People Respond to State Failure in Kinshasa (Kampala: 2004). Katy Salmon. 196. 104 Frances Stewart. Se D. 98 Edmundo Werna. s. februar 2004). s. Meja Mwangi. 42. 156. 89 Mary Amuyunzu-Nyamongo & Negussie Taffa. Adjustment and the Politics of Effective Response to HIV/AIDS in Africa”. s. Going Down River Road (Nairobi 1976). 198. 205. s. “Diarrhoea in Children: An Interface Between Developing and Developed Countries”. Nairobi 2000. 30. i The Monitor (Kampala). s. s. Denne form for klassekamp om “retten til at forrette sin nødtørft” er en forlængelse af en indgroet konflikt i kolonibyerne. s. 300. s. 1997. s. s. 217.12. Karaoke Fascism. Halima Abdallah. 7. s. s. 75. Visions of the City. 99 Richard Horton. s. Solinger. invaderede de midlertidige bosættere marken op til embedsmændenes bungalower og brugte den (i protest) som fælleslatrin. Chaplin. november 2003. 4 (Moskva: 1975). s. “Nairobi's ‘Flying Toilets’”. Environment and Child Health in Nairobi Informal Settlements” i Journal of Health and Population in Developing Countries. Sewers and Poverty: India’s Politics of Sanitation”. bd. 109 Deborah Potts & Chris Mutambirwa. Focus 20:24 (22. s.Lettre Internationale . WHO-rapport for 1996 som gengivet af David Satterthwaite. UN-HABITAT. s. 4. “The Links Between Poverty and the Environment in the Urban Areas of Africa. 39. 156. 33. Shi. Ilona Blue & Trudy Harpham. 19-25. 90-91. 110 Chaplin. “The Tap Is on Strike” i Trefon (red. Urban Development and New Towns in the Third World. 97 Abul Barkat. s. 94 Herr & Karl. Kipling. Nikhil Thapar & Ian Sanderson. 87). Los Angeles Times. september 2004). “Global Chronic Diseases”. Debate 8:3 (2002). 8. and Latin America” i The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science 590 (2003). Mutevu. Se Pellow. februar 2003. 10. og 15. Health Wars: On the Global Front Lines of Modern Medicine (New York: 2003). “Nairobi's Slums: Where Life for Women is Nasty. “Basics Are Now a Luxury: Perceptions of Structural Adjustment’s Impact on Rural and Urban Areas in Zimbabwe”. 106 Citeret i A Decade After Cairo. 1. 102 Women's Global Network for Reproductive Rights. august 2002. s. juli 2005). 19. januar 2004.. 14. 23:2 (2002). 88 Intermediate Technology Development Group (ITDG) East Africa Newsletter (August 2002). Preparing for the Urban Future. “The Triad of Poverty. 22. 79. Skidmore. s. 2. A Decade After Cairo: Women's Health in a Free Market Economy. s. s. 201. “And a Toilet for Everyone!” i Mills-Tetley & Adi-Dako. 4. Arundhati Roy. s. s. 111 Meja Mwangi. 317 samt læserbrevene (15. s. 16. Science (21. s. Water and Sanitation in the Slums of Bangelore: A Case Study of Action Research” i Schenk. Brutish and Short”. 128. s. Maximum City. Mati Ur Rahman & Manik Bose. Defending a Place. Guardian. “Environmental Transformations in Cities as They Get Larger. “Cities. 92 Angeline Mwacan & Theodore Trefon. s. The Geographical Journal 163:2 (juli 1997). “Kampala's Soweto”.” Andrew Harding. Adjustment to Poverty: Options and Choices. 93 Jeevan Vasagar. Asia-Pacific Population Journal 12:1 (Marts 1997). “And a Toilet for Everyone for Everyone!”. 203. s. The Last Plague. Stillwaggon. “How Access to Urban Potable Water and Sewerage Connections Affects Child Mortality”. Living in India's Slums. “How Access to Urban Potable Water and Sewerage Connections Affects Child Mortality”. 351. Mehta. Nick Devas & David Korboe. (London: 1995). “Women. Loes Schenk-Sandberger. The Politics of the Urban Poor in Early Twentieth-Century India. Frontline 17:3 (5-8 februar 2000). 8. Debate 8:2 (juni 2000). 95 Carolyn Stephens. Environment and Urbanization 11:1 (april 1999). Salmon. Citeret i Mehta. 650. The Lancet 363 (21. Corner House Briefing 30 (Sturminster Newton: 2004). Deborah Pellow. “Nairobi Slum Life” (artikelserie). s. s. UN Integrated Regional Information Network. 91 Hodges. 152. 10-11. “Cities. “Family Planning Choice Behavior in Urban Slums of Bangladesh: An Economic Approach”. 151. Asha Krishnakumar. Environment and Urbanization 8:2 (oktober 1996). Stunted Lives. “City Governance and Poverty: The Case of Kumasi”. s. og det kom til optøjer (Gooptu. s.. 95. Third World Quarterly. 6. 8. Environment and Urbanization 10:1 (april 1998). der sker hvert år som følge af hjerneblødninger og hjerteanfald. 107 Fantu Cheru. 100 Af de 17 millioner dødsfald. 4. 641-650. 140. 45. “A Sanitation Emergency”. UN-HABITAT. 138. tegner udviklingslandene sig således for de 11. 101 David Satterthwaite. “Debt. Sewers and Poverty”. september 2004. Angola. Beverly Bell. Asia. 121. 380. xiv. november – 5. Stagnant Economies. “Diarrhoea in Children”. s. . 127. 10. 128-130.. særtryk. “Pipes Run Dry in Tanzania”. Guardian (27. pressemeddelelse. Visions of the City. “Cities. 112 Mike Davis.. og Mills-Tettey & Adi-Dako. Estimating Global Slum Dwellers. 90 Tallene stammer fra FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavsområdet. s. Berner. august 2004. 108 Ibid. s. 12. oktober 2002.Slumøkologi 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 England in 1844” i Marx-Engels Collected Works. Contesting Citizenship in Urban China. “Project Proposal on Health and Hygiene Education. Gooptu refererer for eksempel til et tilfælde i Kanpur i 1932: Efter at magistraten havde afvist deres anmodning om drikkevandsforsyning og hygiejniske latriner. Susan Chaplin. “The Changing Agenda for Urban Health” i Cohen et al. “Nairobi's ‘Flying Toilets’: The Tip of the Iceberg” i Terra Viva (Johannesburg). Politiet blev straks tilkaldt. s. Environment and Urbanization 12:1 (april 2000). s.). Wealthier and Better Managed”. s. s. Rasna Warah. The Monster at Our Door: The Global Threat of Avian Flu (New York: 2005). Yach et al. Maximum City. “The Cost of Living”. Thapar & Sanderson. 26. 4-5. s. “Healthy Cities or Unhealthy Islands? The Health and Social Implications of Urban Inequality”. december 2003). s. Walking on Fire: Haitian Women’s Stories of Survival and Resistance (Ithaca: 2001). 103 Shi. 105 Verdensbankens statistik citeret i Financial Times. Sewers and Poverty”. 96 Jacquemin. s.

/ dENATIoNALIsERINgEN AF dEN AmERIkANskE ELITE / AF sAmuEL p. HuNTINgToN DøDe sjæle 206 .

Den brede offentligheds opfattelse af national identitet adskiller sig væsentligt fra mange eliters opfattelse. Den centrale sondring mellem offentlighed og elite er ikke isolationisme kontra internationalisme. skaber forskellige nationale interesser og politiske prioriteter. . retoriske spørgsmål. men nationalisme kontra kosmopolitisme. forening. styrke internationale institutioner. men også om samfundsmæssig sikkerhed. Offentligheden bekymrer sig generelt om fysisk sikkerhed.og udenrigspolitik. hvilket omfatter levedygtigheden af eksisterende mønstre af sprog.Lettre Internationale Debatter om national identitet er karakteristiske for vor tid. kultur. Forskellige opfattelser – i særdeleshed mellem borgerne og de mere kosmopolitiske eliter – af. Dels stiller de vedkommende. religion og national identitet. dels har de dybtgående konsekvenser for det amerikanske samfund og amerikansk inden. støtte international handel og migration. hvad der udgør den nationale identitet. fremme amerikanske værdier i udlandet og tilskynde til minoritetsidentiteter og -kulturer hjemme. For mange eliter er disse anliggender sekundære i forhold til at deltage i den globale økonomi.

at dErEs EngagEmEnt i nationalE intErEssEr Er rElativt svagErE. 208 . ElitEr har flErE og dybErE transnationalE intErEssEr. forpligtElsEr og idEntitEtEr End ikkEElitEr. offEntligE styrElsEr. virksomhEdEr og andrE organisationEr har værEt langt vigtigErE i globalisEringsprocEssEn End tilsvarEndE instansEr i andrE landE. amErikanskE ElitEr. dEr Er dErfor En grund til.EnkEltpErsonErs EngagEmEnt i globalisEringsprocEssEr variErEr nærmEst dirEktE i forhold til dErEs socioøkonomiskE status.

at de vil føle sig dybt forpligtet over for deres “hjemland”. selv om den befinder sig på et tidligt stadie. Enkeltpersoners engagement i globaliseringsprocesser varierer nærmest direkte i forhold til deres socio-økonomiske status. økonomiske og moralistiske. offentlige styrelser. men voksende blandt Amerikas forretningsmæssige. mit hjemland?’ Hvis hjerte aldrig i ham har brændt Idet han sine skridt hjemad har vendt. at deres engagement i nationale interesser er relativt svagere. professionelle. der skete i USA efter den amerikanske borgerkrig. store ngo’er og tilsvarende organisationer. Amerikanske eliter. virksomheder. med Scotts ord. De var nødt til at operere på et nationalt plan. intellektuelle og akademiske eliter. produktion og markedsføring globalt. der nedbryder nationale grænser. Det samme gælder i nogen grad stigningen i transnationalisme. I fraværet af gentagne tilsvarende angreb vil den økonomiske globaliserings dominerende og fundamentale kræfter dog formentlig få denationaliseringen af eliterne til at fortsætte. I Amerika øges kløften mellem de døde eller døende sjæle blandt landets elite og den offentlighed.Døde sjæle dødE sjæLE / I august 1804 færdiggjorde Walter Scott digtet The Lay of the Last Minstrel. Deres holdninger og adfærd står i modsætning til den store patriotisme og nationalistiske identifikation blandt den øvrige amerikanske befolkning. Ifølge denne opfattelse er Amerika ikke en undtagelse. magt og penge”. Denne kløft blev midlertidigt tilsløret af den patriotiske samling efter 11. … Efter at have strejfet omkring på fremmed strand?” Et nutidigt svar på Scotts spørgsmål er: Ja. De har. Globaliseringen medfører en enorm vækst i de internationale gensidige påvirkninger blandt enkeltpersoner. og den medfører også en forøgelse af internationale organisationer. hvis deres drift var begrænset til en særlig lokalitet eller stat. men de har også mindre og mindre tilknytning til den amerikanske nation. og gennem andre samfunds udbredte tilslutning til amerikansk populærkultur og amerikanske værdier. Den økonomiske tilgang fokuserer på økonomisk globalisering som en overskridende kraft. National bevidsthed og national identitet blev førende i forhold til stat og regionale identiteter. regeringer. hvis de skulle opnå den kapital og de arbejdere og markeder. virksomheder og andre organisationer har været langt vigtigere i globaliseringsprocessen end tilsvarende instanser i andre lande. forener nationale økonomier i en global økonomi og hurtigt undergraver nationale regeringers autoritet og funktioner. organisatorisk og i en vis udstrækning erhvervsmæssigt mobile og forfølge deres karrierer på nationalt snarere end lokalt plan. Denne opfattelse er fremherskende blandt ledere i multinationale virksomheder. Transnationale idéer og folk falder i tre kategorier: universalistiske. Der er derfor en grund til. Idet de vender tilbage til Amerika fra en fremmed strand. “titler. Væksten af nationale virksomheder og andre nationale selskaber fremmede nationale standpunkter. Nationale love og standarder fik forrang frem for statslige. Han spurgte heri: “Hviler der den mand med sjæl så død Der aldrig til sig selv har sagt: ‘Dette er mit eget. er det usandsynligt. antallet af døde sjæle er lille. systemer og regler. september 2001. Efterhånden som industrialiseringen bevægede sig fremad. Ambitiøse personer var nødt til at blive geografisk. Eliter har flere og dybere transnationale interesser. den medfører vækst i tal og størrelse for multinationale virksomheders investeringer. der takker Gud for Amerikas eksistens. ved at folk fra andre samfund er kommet til Amerika. Denne udviklings indflydelse varierer imellem grupper og lande. Landet er fusioneret med verden.Lettre Internationale . forpligtelser og identiteter end ikke-eliter. nationale interesser og national magt. ngo’er og andre størrelser. kunne virksomheder ikke længere få succes. Den universalistiske tilgang er i virkeligheden amerikanske nationalisme og exceptionalisme ført ud i det ekstreme. Denne udvikling ligner på globalt plan det. men fordi det er blevet “den universelle nation”. der opere- . de havde brug for. fordi det er en unik nation.

‘omkostningseffektivitet’ og ‘bundlinje’.. Amerika-baserede virksomheder. fordi virksomhederne anser sig selv som multinationale og ikke nødvendigvis ser det som værende i deres interesse at hjælpe den amerikanske regering. der var blevet udnævnt til forsvarsminister: “Hvad der er godt for General Motors. og som derfor er i stand til at forfølge deres karriere ved at flytte fra land til land. En CIA-embedsmand sagde i 1999. Vi finder denne opfattelse blandt intellektuelle. Den moralistiske tilgang kritiserer patriotisme og nationalisme som onde kræfter og argumenterer for.”2 Efterhånden som det globale marked erstatter . Som Hunter og Yates rapporterer: “Alle disse globaliserende organisationer – og ikke bare de multinationale virksomheder – opererer i en verden.. gradvis mindre amerikanske. Det er deres bagland. der opererer globalt.” Han blev bredt kritiseret for ikke at have sagt. at mens “ejeren af jord nødvendigvis er borger i et bestemt land. at international ret. De økonomiske globaliseringsfolk er fikseret på at opfatte verden som en økonomisk enhed. så er ejeren af værdipapirer en verdensborger og er ikke nødvendigvis knyttet til noget bestemt land”. at CIA ikke længere kan regne med samarbejde fra Amerikas virksomheder. Efterhånden som deres globale virksomhed udvider sig. der er defineret af ‘ekspanderende markeder’. at hvad der er godt for Amerika. Aetna. sådan som CIA tidligere var i stand til. er godt for General Motors. Globaliseringen beviser Adam Smiths bemærkning om. at de anså sig selv mere som ‘verdensborgere’. forestillingen om kosmopolitten omfatter. De ser ganske rigtigt også sig selv som ‘globale borgere’. og deres ansvarsområde er verden. Nu ser multinationale virksomheder imidlertid deres interesser som værende adskilt fra Amerikas interesser. behovet for ‘konkurrencemæssig fordel’. globaliseringen har gjort. moralistisk transnationalisme i intelligentsiaen. bliver virksomheder. James Davison Hunter og Joshua Yates konkluderer efter deres interview med ledere fra 23 amerikanske multinationale virksomheder og nonprofitorganisationer: “Disse eliter er helt sikkert kosmopolitter: De rejser rundt i verden. systemer og normer er moralsk overlegne i forhold til de enkelte nationers. uden hensyn til nationalitet. ‘effektivitet’. og blandt personer med færdigheder af en sædvanligvis dybt teknisk karakter. der er grundlagt og har hovedkvarter i USA. akademikere og journalister. at der var et sammenfald af interesser mellem virksomhed og land. “er at flytte regeringers magt til den globale forbruger. Forpligtelser over for menneskeheden bør erstatte forpligtelser over for nationen.210 rer på globalt plan. dAVos-mENNEskET / I 1953 erklærede chefen for General Motors. Motorola. Vi hørte dem gentagne gange sige. der tilfældigvis havde et amerikansk pas. urbane og universalistiske i deres perspektiv og etiske forpligtelser. end som amerikanske borgere. Smiths ord fra 1776 beskriver den måde.1 Nationalismen har modbevist Karl Marx’ forestilling om et samlet internationalt proletariat. der tilfældigvis arbejder i en global organisation.” sagde en konsulent til Archer Daniels Midlands. som Hunter og Yates kalder for “global tale”. Under alle omstændigheder antog han og hans kritikere.” “En ting. som der er en global efterspørgsel på. internationale institutioner. Price Costco og Kimberly-Clark kraftigt – som svar på Ralph Naders forslag – udtryk for patriotisme og definerede eksplicit sig selv som multinationale. hvori hans ejendom ligger . rekrutterer deres arbejdsstyrke og deres ledere. De besidder alt det. I 1990’erne afviste virksomheder som Ford. De retfærdiggør dette fokus med den begrundelse. er godt for Amerika. Økonomisk transnationalisme er rodfæstet i middelklassen. heriblandt deres topledere.” Sammen med de “globaliserede eliter” fra andre lande bebor disse amerikanske ledere en “sociokulturel boble” adskilt fra enkelte nationers kulturer og kommunikerer med hinanden på en slags samfundsvidenskabelig udgave af engelsk. hvorpå nutidige transnationale forretningsfolk opfatter sig selv. De er sofistikerede. at de imødekommer forbrugernes behov i hele verden.

Engagement i transnationale institutioner. når til tops inden for forretning... der bliver hjemme. De var mere tilbøjelige end de fattige og uuddannede til at sige. de anser nationale grænser for at være forhindringer. George Lipsitz fra University of . Amy Gutmann fra Princeton hævder. der vil bekymre sig om nationale grænser. at: “Belønningen for en stadig mere integreret global økonomi har affødt en ny global elite. at folk skulle rette deres “troskab” mod det “verdensomspændende fællesskab af mennesker”.Lettre Internationale . “er de eneste folk.. hvis loyalitet. der omfatter færre end 4 % af det amerikanske folk.” Muligheden for at melde sig ind i denne transnationale verden er imidlertid begrænset til et lille mindretal af mennesker i industrialiserede lande og til blot en ganske lille håndfuld mennesker i udviklingslande. De opgiver deres engagement i deres nation og deres medborgere og bliver fortalere for det moralsk overlegne i at identificere sig med menneskeheden som sådan. politikere”. og den forventes at være fordoblet i 2010. University of Chicagos Martha Nussbaum stemplede “patriotisk stolthed” som værende “moralsk farligt”. medier og de liberale erhverv end personer. ‘kosmokrater’ er denne fremspirende klasse bemyndiget af nye forestillinger om det at være globalt forbundet. og de anser nationale regeringer for at være levn fra fortiden. De. Amerikaneres “primære troskab”. jo mere betinget var deres troskab . ‘forgyldte arbejdere’ eller . skrev hun. der overskrider disse grænser. at “De af Amerikas lønmodtagere. hvis eneste nyttige funktion er at gøre elitens globale operationer lettere. spåede en virksomhedsleder selvsikkert. men er isoleret fra de mere reaktionære medlemmer af deres egne samfund . sakker bagud. identitet og engagement udelukkende er nationale.. forskning. De transnationale økonomiske eliters globale engagement undergraver deres følelse af at til- høre et nationalt fællesskab.. at: “Jo højere folks indtægt og uddannelse .”4 I begyndelsen af 1990’erne nåede den kommende beskæftigelsesminister Robert Reich til en lignende konklusion. De er mere tilbøjelige til at bruge deres tid på at sludre med deres ligemænd rundt om i verden – per telefon eller e-mail – end at snakke med deres naboer i boligbyggeriet lige om hjørnet. Uden for politik gælder det.. Det er mindre sandsynligt. at det var “frastødende” for amerikanske studerende at erfare. netværk og aktiviteter definerer ikke blot den globale elite..3 Disse transnationalister. Som sociologen Manuel Castells har sagt: “Eliter er kosmopolitiske. der heldigvis er ved at forsvinde. fremhævede kosmopolitismens etiske overlegenhed i forhold til patriotismen og gjorde sig til fortaler for. En meningsmåling i begyndelsen af 1980’erne viste. men er også essentielt i forhold til at opnå status af elite inden for nationer. tænker og handler internationalt. internationale regeringsembedsmænd og ledere i globale virksomheder såvel som succesrige iværksættere inden for højteknologi. hvis de kunne fordoble deres indtægt.. har løsrevet sig fra resten af nationen”.. at folk.” Denne elite skønnedes at udgøre cirka 20 millioner i 2000. Denne tilbøjelighed blomstrede i den akademiske verden i 1990’erne. Økonomiske transnationalister er grundstammen i en fremspirende global overklasse. Med betegnelser som ‘Davos-mænd’. har ikke noget særligt behov for national loyalitet. at de ville forlade landet. bliver den nationale borger afløst af den globale forbruger. der har den højeste indtægt . at de. der har global rækkevidde. “bør ikke være over for USA eller over for noget andet politisk suverænt fællesskab”. siger John Micklethwait og Adrian Wooldridge: “… river sig i stigende grad løs fra resten af samfundet: Dens medlemmer studerer ved udenlandske universiteter.”6 Nutidige intellektuelle har forstærket disse tendenser.5 Denne løsrevne elite. Den omfatter akademikere. I de kommende år.Døde sjæle det nationale fællesskab. der bevæger sig fremad. idet han bemærkede. at de “frem for alt er borgere i USA”. De udgør en verden i verden og er forbundet med hinanden igennem utallige globale netværk. hvoraf 40 % var amerikanere.. men over for “demokratisk humanisme”. tilbringer et stykke tid med arbejde i udlandet og arbejder for organisationer. Global Business Policy Council hævder. folk er lokale.

en CiA sAgde i 1999.AmerikA-bAserede virks opererer globAlt. ford derne Anser sig selv som nAle og ikke nødvendigv værende i deres intere den AmerikAnske regeri 212 . At CiA ikke regne med sAmArbejde virksomheder. rekr Arbejdsstyrke og deres blAndt deres topledere til nAtionAlitet. sådAn s gere vAr i stAnd til.

Døde sjæle . uden hensyn A-embedsmAnd e længere kAn frA AmerikAs som CiA tidlidi virksomhem multinAtiovis ser det som esse At hjælpe ing.somheder. der rutterer deres s ledere. herie. Lettre Internationale .

at uruguayanske statsborgere. så det internationale samfund kan handle for at forebygge eller stoppe regeringers grove krænkelser af deres borgeres rettigheder. Moralistiske transnationalister tror i det hele taget på. kan danne grundlag for en omstødning af nationale love. De er enige med FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan om. at USA bør støtte oprettelsen af domstole som den internationale forbryderdomstol og rette sig efter dens beslutninger såvel som efter den internationale domstols beslutninger. sådan som den kendte juridiske forsker Jeremy Rabkin siger. at det bliver “mere og mere vanskeligt at bruge ordet ‘vi’ i forbindelse med internationale anliggender”. Som den amerikanske filosof Richard Rorty har skrevet. Dette princip gør det muligt for FN at intervenere. at national suverænitet burde blive afløst af “individuel suverænitet”. kunne anlægge et civilt søgsmål mod en paraguyansk regeringsembedsmand. I denne sag.214 California. Et afgørende skridt i forbindelse med at gøre dette princip til en realitet i Amerika var en beslutning. er de fleste amerikanere stolte af deres land. som de anklagede for at have myrdet en paraguayaner i Paraguay. Moralistiske internationale jurister har udviklet begrebet “international ret” [customary international law. at den måtte være. Den vil derfor sandsynligvis komme til at række stadig dybere ind i indenrigsanliggender. Moralisterne gør sig mere overordnet til talsmænd for den internationale rets overlegenhed i forhold til national ret. der havde til formål at beskytte amerikanske ambassadører. Moralistiske internationale jurister hævder. i staters indenrigsanliggender. og udvidelsen af internationale institutioners magt sammenlignet med nationale regeringers. der i 1980 blev truffet af Landsretten [Second Circuit Court of Appeals. større legitimitet af beslutninger.]. men for den amerikanske liberalismes fremtid. såvel som amerikanske dommere. Filartiga mod Pena-Irala. som er bredt accepterede. I disse sager overskrider domstole i ét land deres lands territoriale jurisdiktion og udøver autoriteten til at skride til handling over for påståede menneskerettighedskrænkelser foretaget af udlændinge over for udlændinge i andre lande. FN’s generalforsamling og tilsvarende institutioner. Eftersom international ret hverken bliver fremsat i statutter eller traktater. men “mange af undtagelserne fra denne regel finder man på universiteter. at præcedens i international ret erstatter tidligere forbunds. San Diego.]. hvilket er en praksis. at normer og praksisser. på de akademiske institutter. hævdede. hvorfor så ikke også imod kønsdiskrimination? Og hvorfor så ikke også imod diskrimination på grundlag af statsborgerskab eller sprog eller seksuel orientering?”8 Moralistiske internationale jurister hævder. red. Denne kendelse førte til en række lignende sager anlagt ved amerikanske domstole. ikke for Amerikas. Tidligere brugte folk ordet “vi” i forbindelse med nationalstaten. der ikke er blevet valgt. hvad end eksperterne overtaler: “… en dommer til at tro. at amerikansk lov skal imødekomme internationale standarder og godkende udenlandske dommere. red. der er truffet gennem internationale i stedet for nationale processer. Udbredelsen af antipatriotiske holdninger blandt liberale intellektuelle førte nogle af dem til at advare deres liberale fæller mod konsekvenserne af sådanne holdninger. fastholdt retten. der hævder. der er blevet tilflugtssteder for venstreorienterede politiske synspunkter”. FN-pagten udtrykkeligt forbyder. militært eller på anden måde. Hvis der eksisterer en norm i international ret imod racediskrimination. men nu “angiver tilknytning til nationalstaten ikke længere nødvendigvis individets interesser eller selv dets troskaber på det internationale plan”. Richard Sennett fra NYU fordømte “det skadelige ved en national identitet” og anså udhulningen af national suverænitet som “et dybest set positivt fænomen”. Peter Spiro fra Hofstra University konkluderede. der opholdt sig i USA. og som fortolkede en statut fra 1789.7 Moralistiske transnationalister afviser eller er højst kritiske over for begrebet om national suverænitet. at “i de seneste år har alle mulige slyngler som deres første udvej søgt tilflugt i patriotismen”. og skal definere amerikaneres borgerrettigheder i forhold til internationale snarere end amerikanske normer. Disse . så er den.og statslige love.

at en “følelse af en fælles national identitet . september 2001 havde heller ikke nogen stor effekt på niveauet af patriotiske påstande. Adspurgt i 1991 om “Hvor stolt er du over at være amerikansk?” sagde 96 % af amerikanerne “meget stolt” eller “ret stolt”. Terrorangrebene 11. at de anså sig selv for at være “meget” eller “i nogen grad” patriotiske. at de var “meget stolte” eller “ret stolte” af deres land.12 I 1998 i en undersøgelse af forældrene til skolebørn sagde 91 % af de hvide.13 Alt i alt identificerer amerikanerne sig imidlertid – med små afvigelser – med deres land. dEN pATRIoTIskE oFFENTLIgHEd / Imens dele af Amerikas forretningsmæssige og intellektuelle eliter identificerer sig mere og mere med verden som helhed og definerer sig selv som “globale borgere”. I andre undersøgelser har forskellene mellem sorte og hvide været noget mindre. Og dog anser markant færre sorte end hvide sig for at være patriotiske. hvis folk i andre lande svarede tilsvarende. men i en Gallupundersøgelse i 2002 for ABC News-Washington Post sagde 74 % af de hvide og 53 % af de ikkehvide. Et stort flertal af amerikanerne hævder at være patriotiske og udtrykker stor stolthed over deres land. afroamerikanere. sagde 81 % af de ikke-spansktalende hvide amerikanere og 79 % af de indfødte amerikanere ja. Adspurgt om. 92 % af de spansktalende amerikanere og 91 % af immigrantforældrene. men dette tal faldt til 25 % for sorte.11 Som disse tal antyder. Hvis de venstreorienterede skal bevare deres indflydelse. der har været tvunget til at blive en del af det amerikanske samfund... der blev dækket af hver af World Values Survey-undersøgelserne i 1981-82. Adspurgt om prioriteten af deres nationale identitet viste der sig dog forskelle. I september 2002 var 91 % af amerikanerne “ekstremt” eller “meget” stolte af at være amerikanske. kvinder.. bøsser og lesbiske. hvorvidt de ville være villige til at kæmpe for Amerika. konkluderede en sammenlignende undersøgelse meget rammende.9 De liberale er kort sagt nødt til at bruge patriotismen som et middel til at opnå liberale mål. Blandt de afroamerikanske forældre faldt procentsatsen til 84 %. sammenlignet med 75 % af immigranterne. at nye immigranter og efterkommere af folk. Uden patriotisme vil de venstreorienterede ikke være i stand til at nå deres mål for Amerika. Omfanget af deres identifikation varierer dog med deres socio-økonomiske status. 19 % for spansktalende amerikanere og 17 % for immigranter. at de var “ekstremt” stolte af at være amerikanske. 1990-91 og 1995-96. at de var stærkt eller i nogen grad enige i udsagnet “USA er et bedre land end de fleste andre lande i verden”. Mens amerikanske eliter måske er ved at blive denationaliserede. Sorte og andre minoriteter har kæmpet tappert i Amerikas krige. at de var meget stolte eller ret stolte af deres land.. er der større sandsynlighed for. immigran- ter. er en fuldkommen essentiel del af et statsborgerskab”.Lettre Internationale . hvilket var en større forskel end mellem andre vigtige social-økonomiske kategorier. Amerikanerne har konsekvent og i overvældende grad været førende blandt folk i deres patriotisme og deres identifikation med deres land. Amerika indtog en førerposition i forhold til national stolthed blandt de 41 til 65 lande. sorte og 95 % af de spansktalende amerikanere. at amerikanerne forbliver “verdens mest patriotiske folk”. I World Values Survey fra 1990-91 sagde over 98 % af de indfødte amerikanere. 31 % af de indfødte og af de ikke-spansktalende hvide sagde.Døde sjæle venstreorienterede har gjort “mange gode ting for. er de nødt til at indse. at de primært identificerede sig med Amerika. hvor 96 til 98 % af amerikanerne sagde. I en undersøgelse i 1989 sagde 95 % af de hvide og 72 % af de sorte. Men der er et problem med dette venstre: Det er upatriotisk”. Det “afviser forestillingen om en national identitet og følelsen af national stolthed”. engagerer amerikanere som helhed sig mere i deres nation. race og fødested. har mere ambivalente holdninger til det samfund end efterkommere af nybyggere og tidlige immigranter.. 67 % af de sorte og 52 % af de spansktalende amerikanere. i særdeleshed sammenlignet med andre folk.. .10 Disse erklæringer om patriotisme og stolthed over landet ville muligvis være mindre betydningsfulde. ikke-spansktalende hvide. Men det gør de stort set ikke.

ret og bureaukrati ifølge en undersøgelse fra 1980’erne næsten dobbelt til tre gange så liberale som offentligheden som helhed. blevet stadig mere adskilt fra det amerikanske folk. Men alt i alt overstiger forskellene imellem dem langt lighederne. der gik ind for en sådan rolle. nationalisme og religion skaber forskelle i inden. udgør en vigtig kulturel brudlinje. hvad det vil sige at være amerikansk.og udenrigspolitiske anliggender. statslige og private. En anden undersøgelse fandt tilsvarende frem til. Offentligheden er nationalistisk. globalisering og fremmede landes økonomiske udvikling. Politisk set er Amerika fortsat et demokrati. og om selve karakteren af amerikansk nationalisme. steg aldrig til mere end 65 %. I en undersøgelse fra 1969 af Lipset og Ladd klassificerede mindst 71 % af de jødiske. at i moralske sager er eliter “konsekvent mere liberale” end de jævne amerikanere. der gik ind for en aktiv amerikansk rolle i verden. racemæssige.”15 Liberalisme har også en tilbøjelighed til at følges med irreligiøsitet. især ved eliteinstitutioner. fred. end offentligheden er. Med få undtagelser har offentligheden konse- . religion.14 Regerings-.18 I seks spørgeundersøgelser fra 1978 til 1998 faldt andelen af udenrigspolitiske eliter. også som værende “dybest set imod religion”. der skærer sig tværs gennem klasser. Som Stanley Rothman bemærker: “Samfundsvidenskabelige fakulteter på eliteuniversiteter er overvældende liberale og kosmopolitiske eller venstreorienterede. Næsten enhver form for loyalitet over for samfundet eller patriotisme bliver betragtet som reaktionært. der står i modsætning til det amerikanske folks opfattelser. at: “… den aftagende konsensus om Amerikas internationale rolle er en følge af den aftagende enighed om. Der er. samfundsmæssig sikkerhed. Udenrigspolitiske eliter bekymrer sig mindre om disse sager og er mere bekymrede for USA’s fremme af international sikkerhed. fordi centrale offentlige embedsmænd bliver valgt ved frie og retfærdige valg. Og det samme er akademikerne.16 Den parallelle kløft mellem den nationalistiske offentlighed og de kosmopolitiske eliter har sin mest dramatiske indvirkning på forholdet mellem amerikansk identitet og udenrigspolitik. regionale og etniske skel. trosretninger. der er knyttet til national identitet.”17 Offentligheden og eliterne er enige om mange udenrigspolitiske sager.og kommunikationseliterne er i særdeleshed overvældende liberale i deres syn på tingene. katolske og protestantiske akademikere. På et utal af måder er de førende institutioner i det amerikanske samfund. Verdenskrig er blevet tyndslidt. andelen af offentligheden. for på vigtige punkter – især de. en “kløft mellem eliternes kamp for multikulturalisme og den stædige massestøtte til tilpasning til en fælles national identitet”. arbejde. Disse forskelle i forhold til ideologi.216 uREpRæsENTATIVT dEmokRATI / Voksende forskelle mellem lederne af større institutioner og offentligheden i forhold til indenog udenrigspolitiske anliggender. Det amerikanske folk er samtidig blevet stadig mere fremmedgjort i forhold til politik og regering. aldrig til mindre end 96 %. Bortset fra erhvervslivet og militæret var de nutidige amerikanske eliter inden for kategorier som fx medier. 1960’ernes radikale studerende er blevet professorer med fast ansættelse. nonprofit. Men på mange måder er landet imidlertid blevet til et urepræsentativt demokrati. som Jack Citrin konkluderer. helt bortset fra det forhold at USA ikke længere står over for en magtfuld militær modstander. En undersøgelse fra 1994 udført af Citrin og andre konkluderede. I 1998 eksisterede der fx forskelle fra 22 % til 42 % mellem offentlighedens synspunkter og synspunkterne hos en repræsentativ gruppe af udenrigspolitiske ledere i forhold til 34 vigtige udenrigspolitiske sager. De indenlandske støtter af den kosmopolitiske liberalisme og internationalismens overherredømme efter 2. Offentligheden er i alt væsentligt bekymret om beskyttelsen af militær sikkerhed. den indenlandske økonomi og suverænitet. eliterne er transnationalistiske. der klassificerede sig som liberale. der omfatter national identitet – vedtager politikerne love og implementerer politiske beslutninger. som påvirker den nationale identitet.

en tilsvarende procentdel blandt ledere har støttet en reducering eller fjernelse af den. En undersøgelse af. I forskellige spørgeundersøgelser har 60 % eller mere af offentligheden bakket op om told. I 1998 mente 87 % af lederne og 54 % af offentligheden. at økonomisk globalisering hovedsagelig var godt for Amerika.Lettre Internationale . “mellem hvad almindelige amerikanere mener. at offentligheden vil miste sin tillid til regeringen. der er indarbejdet i forbundslovgivningen og -bestemmelserne.”19 Regeringens politik ved slutningen af det 20. Alle tre ting skete i slutningen af det 20. og én tendens – mindre tillid – forekom i de fleste industrialiserede demokratier. til at tro. århundrede.Døde sjæle kvent været mere modvillig end lederne til at bruge amerikansk militær magt til at forsvare andre lande imod invasion. 50 % eller mere af offentligheden. da der var en 75 % overensstemmelse mellem den offentlige mening og regeringens politik. viste en jævn tilbagegang fra 1970’erne. 40 % i 1989-92 og 37 % i 199394. kunne man med rette forvente. vise mindre interesse og deltagelse i politik og vende sig mod alternative måder at forholde sig politisk på.” konkluderede en af analytikerne. Et væsentligt flertal af borgerne mener dog også. århundrede afveg mere og mere fra den amerikanske offentligheds præferencer. at et stort antal immigranter var en “farlig trussel” for USA. sagde de. “En foruroligende kløft øges. udtrykte omtrent to tredjedele af offentligheden i 1960’erne tiltro til deres rege- . Eftersom regeringens politik i mange sager afviger skarpt fra offentlighedens meninger. til 67 % i 1984-87. Som tre ansete forskere har påpeget. at Amerika deltager “i FN’s internationale fredsbevarende styrker i urolige dele af verden”. at Clinton eller andre politiske ledere “leflede for offentligheden”. kLøFTENs ANsIgTER / De politiske lederes svigt i forhold til at “lefle” for offentligheden havde forudsigelige konsekvenser. er den rette rolle for USA i forhold til verdens problemer. men aldrig mere end en tredjedel af lederne har givet deres støtte til en reducering af den økonomiske hjælp til andre lande. i særdeleshed i de første to år af Clintons præsidentperiode. at USA ikke bør handle alene i internationale kriser uden støtte fra sine allierede. 57 % af offentligheden har også bifaldet.” Der er derfor ikke nogen grund. konkluderer forfatterne til denne undersøgelse. sammenlignet med at mindre end halvdelen af eliterne siger. at USA ikke bør gøre dette. og synspunkterne blandt de ledere. mener. Fire femtedele af offentligheden. På den anden side er offentligheden mere bekymret om opstande tættere på og er villige til at støtte en indenlandsk opstand mod Fidel Castros regime og anvende magt i Mexico. Kløften mellem offentlighed og elite er især stor i forhold til Amerikas økonomiske forhold til resten af verden. I to spørgeundersøgelser fra 1990 mente 74 % og 57 % af offentligheden og 31 % og 18 % af de udenrigspolitiske eliter. Alle tre ting havde utvivlsomt mange årsager. men mindre end halvdelen af de udenrigspolitiske ledere. mens 12 % af lederne og 35 % of offentligheden var af den modsatte holdning. Disse og andre forskelle mellem eliter og offentligheden har skabt en voksende kløft mellem offentlighedens præferencer og de politiske vedtagelser. hvis landet var truet af revolution. Tilsvarende forskelle eksisterer med hensyn til immigration. For det første aftog offentlighedens tiltro og tillid til regeringen og de betydelige private institutioner i det amerikanske samfund dramatisk fra 1960’erne til 1990’erne. at beskyttelsen af amerikanske job bør være et “meget vigtigt mål” for USA’s regering. som samfundsvidenskabelige forskere har studeret udførligt. “peger på et vedvarende mønster siden 1980: et generelt lavt og til tider dalende niveau af lydhørhed over for den offentlige mening. “De samlede beviser”. der ikke er styret af politiske eliter. der er ansvarlige for at føre udenrigspolitik. at den voksende kløft mellem offentlighedens præferencer og regeringens politik bidrog til alle tre tendenser. Men man kan – i det mindste for USA’s vedkommende – antage. om ændringer i den offentlige mening med hensyn til en lang række sager blev fulgt af tilsvarende ændringer i den førte politik.

der angik national identitet. til seerne. men kun 49 % i 1996 og 51 % i 2000.” I 1970’erne tildelte hver tredje skatteyder en dollar af den skat. og som en repræsentativ regering er afhængig af. Disse lovforslag havde været et redskab for progressiv reform før 1. Dette blev starten på en tredobling af fremsatte lovforslag. Der var 100 millioner færre mennesker i USA i 1960 end i 2000. Højesteret og militæret. Chicago og Atlanta. der kraftigt indskrænkede skatterne til trods for modstand fra stort set alle de personer. midt i den længste periode med fred og velstand i mere end to generationer. kongressen havde stiftet til støtte for politiske kampagner. der ser de tv-transmitterede debatter. som Thomas Patterson bemærker: “Siden 1960 er deltagelsen faldet inden for stort set alle valgaktiviteter. der regerer. at ‘de folk. men den amerikanske identitet bliver også formet af. Verdenskrig. at “den tillid mellem de. Der findes groft sagt tre idéer om Amerika i forhold til resten af verden. Brugen af dem faldt derefter støt fra halvtreds per toårig valgperiode til tyve i begyndelsen af 1970’erne. og de. oplevede en øget tiltro fra offentligheden. 69 i 2000 og 49 i 2002. initiatives] i forhold til vigtige politiske sager. der vedrørte amerikansk national identitet: Seks modsatte sig tosprogethed. offentligheden havde til vigtige offentlige og private institutioner. de liberale erhverv og erhvervslivet sig. I 2000 gjorde hver ottende skatteyder dette. Mange undersøgelser har påvist dette. I december 1997. I april 1966: “… da Vietnamkrigen rasede. hvilken rolle USA spiller i verden. hvordan landets eliter og de almindelige borgere definerer deres land. For det andet faldt den offentlige deltagelse og interesse i de vigtige regeringsinstitutioner og private institutioner i det amerikanske samfund temmelig konstant fra 1960’erne til 1990’erne. der lå på et gennemsnit på 61 per toårig valgperiode fra slutningen af 1970’erne til 1998. hvordan verden opfatter denne rolle.218 ring. Det forholder sig desuden således. gav 57 % af amerikanerne deres tilslutning til det samme synspunkt.21 Den tredje konsekvens af kløften mellem ledere og offentlighed var den dramatiske vækst i antallet af lovforslag og afstemninger fremsat af befolkningen [amr. og den amerikanske offentlighed bliver på den anden side mere og mere skuffet over sin regering. fra de frivillige. mens det tal i 1990’erne kun var omkring en tredjedel. hvad der sker med én’. der bliver regeret. Efterhånden som de lovgivende forsamlinger tilsidesatte deres vælgeres interesser. I USA i dag er der en stor kløft mellem nationens eliter og den almene offentlighed i forhold til vigtigheden af national identitet sammenlignet med andre identiteter og i forhold til. i virkeligheden ikke bekymrer sig om.”20 I disse årtier forekom et tilsvarende fald i graden af tillid. forskningsverden. Kun to ikke-valgte regeringsinstitutioner. og to modsatte sig positiv særbehandling med udgangspunkt i racemæssige præferencer. da 65 % af Californiens vælgere bifaldt Lovforslag 13. medier. men på trods af dette stillede flere seere ind på præsidentdebatterne i oktober i 1960 end i 2000. AmERIkA I VERdEN / Amerikas rolle i verden bliver afgjort af. der udøvede indflydelse i staten inden for politik. afviste 66 % af amerikanerne det synspunkt. I alle disse heftigt debatterede valg modsatte eliterne inden for statspolitik. Store dele af eliterne bliver mere og mere adskilt fra deres land. David S. de betalte. erhverv og medier. religion. blev fremsættelse af lovforslag pludselig populære igen. deriblandt de lovforslag. regering. er blevet stærkt svækket”. der arbejder på en kampagne. Der blev afholdt 55 afstemninger i 1998. der leder landet. I alle disse valg på nær et bifaldt offentligheden initiativerne med en margin på i gennemsnit 63 % og helt op til 85 %. til den fond. Broder konkluderede i Democracy Derailed. hvilket begyndte i juni 1978. og der var raceuroligheder i Cleveland. seks gav deres tilslutning til brugen af engelsk eller erklærede engelsk for statens officielle sprog. 63 % af den voksne befolkning stemte i 1960. Mellem 1980 og 2002 var der 14 afstemninger i seks stater om sager. Amerikanerne kan omfavne verden – det vil sige åbne .

at amerika bliVer et kosmopolitisk samfund. at landet påtager sig en imperialistisk rolle. andre eliter ønsker. det store flertal af det amerikanske folk går ind for et nationalt alternatiV og for at beVare og styrke den amerikanske identitet igennem århundreder.Væsentlige dele af de amerikanske eliter er gunstigt indstillet oVer for.Døde sjæle . Lettre Internationale .

Iran.og statsregeringerne. at de ville blive anklaget for. og amerikanerne er ansvarlige for at overbevise dem eller at få dem til at omfavne de universelle værdier. eller det kosmopolitiske. traditionerne og institutioner i de andre samfund er ofte ikke forenelige med en omformning af disse samfund i overensstemmelse med amerikanske værdier. Amerikanernes aktiviteter ville i stigende grad blive styret af forbunds. I begyndelsen af det ny årtusinde accepterede og støttede de amerikanske konservative forestillingen om et amerikansk imperium – om de tilsluttede sig udtrykket eller ej – og brugen af amerikansk magt til at omdanne verden i overensstemmelse med amerikanske værdier. Ifølge denne universalistiske opfattelse har folk fra andre samfund grundlæggende de samme værdier som amerikanerne. Indien og Japan på et globalt plan og Brasilien. Sydafrika og Indonesien inden for deres regioner. normer og regler i stedet for nationale. tager de fejl af. Amerika byder verden velkommen. multikulturelt og sammensat af en mangfoldighed af racer. Lige meget hvilke mål deres eliter måtte have. værdierne. Tilblivelsen af USA som verdens eneste supermagt havde en tilsvarende virkning på de amerikanske konservative. men der er andre vigtige magter: Storbritannien. der i stigende grad identificerede sig med globale institutioner. WTO. at disse mål kompromitterede den nationale sikkerhed. I sådan en verden mister Amerika sin identitet som en nation og bliver den dominerende del af et overstatsligt imperium. og de kunne dermed arbejde for “statsopbygning”. der dominerede Amerika før 11. september 2001. Idealet ville være et åbent samfund med åbne grænser. I det imperialistiske alternativ omdanner Amerika verden. århundrede. Kina. i stedet for med de lokalsamfund. . diasporaer og med eliter i spidsen. Jo flere folk. dens idéer. Kulturen. er Amerika ansvarlig for at skabe ro og orden og konfrontere ondskab over hele verden. så ville de ønske. racemæssige og kulturelle identiteter. så har den amerikanske offentlighed desuden konsekvent anset støtten til demokrati i andre lande som et mål med lav prioritet. eller hvis de ikke har dem. Enden på den kolde krig afskaffede kommunismen som den altoverskyggende faktor. religioner og skikke med sig til Amerika. Nigeria. der formede Amerikas rolle i verden. Amerika er den eneste supermagt. Amerika kan ikke nå nogen væsentlige mål uden samarbejde med mindst nogle af disse lande. om ikke den vigtigste. de havde dem. National identitet bliver mindre vigtig sammenlignet med andre identiteter. der tilskyndede til subnationale etniske. der bringer forskellige sprog. Fordi Amerikas magt langt overstiger nogen anden nations. dens varer og vigtigst af alt dens folk. Rusland. Deres folk føler sig også generelt dybt forpligtede over for deres overbevisninger og oprindelige måder at leve på og modsætter sig derfor heftigt. men af regler fastsat af internationale autoriteter som fx FN. Den imperialistiske impuls fik dermed næring af en tro på den amerikanske magts overlegenhed og de amerikanske værdiers almengyldighed. Og de kan stræbe efter at holde deres samfund og kultur adskilt fra andre folks. Den gjorde det dermed muligt for de liberale at forfølge deres udenrigspolitiske mål. Middelklasseamerikanere ville identificere sig mere og mere med de globale virksomheder. eller hvis de ikke ønsker at have dem. jo mere amerikansk bliver Amerika. de arbejder for. De kan forsøge at omdanne andre samfund i henhold til amerikanske værdier og kultur. Hverken antagelsen af overlegenhed eller den universalistiske antagelse afspejler imidlertid præcist verdens tilstand i begyndelsen af det 21. Frankrig. international ret og globale traktater. hvad der er godt for deres samfund. de bor i. Amerika gør sig til talsmand for. dobbelt statsborgerskab. I dette kosmopolitiske alternativ omdanner verden Amerika. alternativ indebærer en genoptagelse af de tendenser. Tyskland. uden at de behøvede at tænke på.220 deres land for andre folk og kulturer. Mangfoldighed er en af de vigtigste værdier. “humanitær indgriben” og “udenrigspolitik som socialhjælp”. Amerika ville være multietnisk. Det første. Under den kolde krig fordømte Amerikas fjen- der USA som en imperialistisk magt. at folk fra fremmede kulturer forsøger at ændre dem.

og de lykkedes ikke. Protestantismen har haft en vigtig og vedvarende betydning. Alternativet til kosmopolitisme og imperialisme er nationalisme. Amerikas anglo-protestantiske kultur har forenet politiske og sociale institutioner og skikke. det ville være Quebec. udvalget af underholdning og fritidsaktiviteter og et utal af andre aspekter af livet i kolonitiden.Døde sjæle Indførelsen af demokrati i andre samfund stimulerer også ofte antiamerikanske kræfter som fx de populistiske bevægelser i latinamerikanske stater og voldelige. at John Jay i 1789 identificerede seks centrale elementer. århundredes tyske nybyggere i Pennsylvania med at gøre tysk ligeværdigt med engelsk blandt andre Benjamin Franklin rasende. Igennem det 19. dens skikke. dens regler. Vaughan har sagt: I begyndelsen: “… var næsten alting grundlæggende engelsk: måden man ejede og dyrkede jorden på. regeringsprincipper. der ikke var hvide angelsaksiske protestanter. der stort set alle talte det samme sprog.” Arthur Schlesinger Jr. århundrede og indtil slutningen af det 20. En national tilgang ville anerkende og acceptere de ting. århundrede. Med hensyn til sprog gjorde forsøgene blandt det 18. hvis det i det 17. Andre folk kan ikke blive amerikanere og stadig være sig selv. der falmede i England. I næsten fire århundreder har de amerikanske nybyggeres anglo-protestantiske kultur været en central og permanent del af den amerikanske identitet. Det ville ikke være Amerika. at de vendte deres særegne kulturarv ryggen og helt og holdent tilegnede sig de eksisterende kulturelle normer”. århundrede blev immigranter på forskellige måder tvunget. dens love.24 Disse kritikere har ret. der adskiller Amerika fra disse samfund. religion. Men selv om de var blevet udfordret. samtykker: “Den ny nations sprog. med den afvigende protestantismes idéer og værdier. og 18. Wil Kymlicka hævdede ligeledes i 1995. dens institutioner. som han kaldte for “engelsk-konformitetsmodellen”. herunder især det engelske sprog. væsen og skikke. Gennem hele den amerikanske historie er folk. krigserfaring – var blevet ændret eller udvandet. men som nybyggerne tog med sig. dens litteratur. i og med at det var et kæmpestort land med mere end 200 millioner mennesker. der har defineret Amerika siden dets oprettelse. regeringssystemet og lovenes og de retslige procedurers grundlæggende former. som er arvet fra England. der indebar umådelig mental undertrykkelse”. Amerika kan ikke blive til verden og stadig være Amerika. som er helliget bevarelsen og forstærkningen af de kvaliteter. spanske eller portugisiske katolikker? Svaret er nej. og som fik et nyt liv på det ny kontinent. dens bønner stammede primært fra Storbritannien. karakteriserede Jays elementer i den amerikanske identitet stadig amerikansk kultur i det 20. men af franske. det er i dag. at før 1960’erne “blev det forventet af immigranterne. dens politiske idéer. Kosmopolitismen og imperialismen forsøger at indskrænke eller at afskaffe de sociale. århundrede ikke var blevet koloniseret af britiske protestanter. amerikanere havde til fælles. multikulturalister og talsmænd for etniske og racemæssige minoriteter vidner om disse bestræbelsers succes. at immigranter fra Syd. To hundrede år efter. blevet amerikanere ved at . Man behøver bare at spørge: Ville Amerika være det Amerika. Adskillige af de fem øvrige – sprog. tilskyndet og overtalt til at tilslutte sig de centrale elementer i den anglo-protestantiske kultur.”22 Med tilpasninger og ændringer varede denne originale kultur ved i tre hundrede år. Amerika er forskellig. ikke længere. eksisterede en af disse.og Østeuropa blev presset til at blive “amerikanske” ved at tilpasse sig den anglo-protestantiske kultur: Amerikanisering “var en proces.Lettre Internationale . Nutidige kulturelle pluralister.23 Amerika var – i hvert fald indtil fremkomsten af tosprogethed og store koncentrationer af spansktalende immigranter i Miami og det sydvestlige USA – unikt. politiske og kulturelle forskelle mellem Amerika og andre samfund. Som Alden T. ekstremistiske bevægelser i muslimske lande. Mexico eller Brasilien. og den forskel er i stor udstrækning defineret af landets religiøse engagement og anglo-protestantiske kultur. fælles herkomst. Michael Novak bemærkede skarpt i 1977.

Religiøsitet adskiller Amerika fra de fleste andre vestlige samfund. der er afhængig af en forpligtelse over for visse politiske principper på den anden side. Amerikanerne er også overvældende kristne. tæt på toppen med hensyn til begge forhold. også var de lande. De fleste europæiske folk er placeret lavt i deres tro på Gud og deres stolthed over deres land. århundrede. WASP-agtig etnisk identitet på den ene side og en abstrakt. . vil forme deres fremtid som nation. Amerika ligger på niveau med Irland og Polen. har en tilbøjelighed til at være mere nationalistiske. hvor religion former venskaberne. netop fordi de assimilerede sig den fremherskende kultur. har også en tendens til at være mere nationalistiske. magt og status i det amerikanske samfund. Dette gavnede dem og landet. Deres religiøsitet fører amerikanerne til at se verden som værende opdelt i godt og ondt i langt højere grad end de fleste andre folk. Verden bliver til Amerika. Påstanden om. hvor flest mennesker gav en “høj” bedømmelse af Guds vigtighed i deres liv.. overfladisk. men også irriterende på grund af den dybe moralisme. Det store flertal af det amerikanske folk går ind for et nationalt alternativ og for at bevare og styrke den amerikanske identitet igennem århundreder..222 tilslutte sig engelsk protestantisk kultur og politiske værdier. den skaber for overvejelser af politiske. I en verden. at “i alle de lande. fortrinsvis europæiske.26 Personer. Den gennemsnitlige forskel er 11 %. amerikanerne foretager. En spørgeundersøgelse i 41 lande fandt frem til. i lige så høj grad som den er blevet det af sprog . definerede den første ofte indholdet af den anden: “Enhver etnicitet er blevet formet væsentligt af religion. En spørgeundersøgelse fra 1983 i 15 lande. racistisk. der er mere religiøse. nybyggerne skabte. at Amerika bliver et kosmopolitisk samfund. Kernen af deres identitet er den kultur. økonomiske og sociale sager. Lederne af andre samfund anser ofte denne religiøsitet for at være ikke bare ejendommelig. Religion og nationalisme har fulgtes ad hånd i hånd i Vestens historie. der siger. som generationer af immigranter har tilegnet sig. hvor flest mennesker var “meget stolte” af deres land. der indgik i undersøgelsen. at landet påtager sig en imperialistisk rolle. alliancerne og fjendskaberne for alle folk på alle kontinenter. og som affødte den amerikanske trosbekendelse. Amerika bliver ved med at være Amerika. og de ser de to som uadskillelige. Væsentlige dele af de amerikanske eliter er gunstigt indstillet over for. bør det ikke komme som en overraskelse. og de vil forme verdens fremtid. har således ikke nogen validitet. at amerikanere er nødt til at vælge mellem en hvid. at de samfund. mindre tilbøjelige til at være stolte af deres land”. Millioner af immigranter og deres børn opnåede rigdom. Amerika bliver til verden. konstaterede. Protestantismen har været centrum for denne kultur. hvilket adskiller dem fra mange ikke-vestlige folk. der er mere religiøse.”25 Forbindelsen mellem religion og nationalisme eksisterede i bedste velgående i slutningen af det 20. at amerikanerne atter vender sig mod religionen for at finde deres nationale identitet og deres nationale mål. Katolicismen er essentiel for den irske og polske nationale identitet. Som historikeren Adrian Hastings har vist. Amerikanere føler sig meget forpligtede over for både Gud og deres land. at de ikke er religiøse. De lande. er de lande. Den afvigende protestantiske kulturarv spiller en central rolle for Amerikas. borgerlig identitet. Kosmopolitisk? Imperialistisk? National? De valg. Andre eliter ønsker. [I Europa] har kristendommen formet nationsdannelsen.

Many Globalizations: Cultural Diversity in the Contemporary World (New York: Oxford University Press. 11. Lipsitz.. 1996). “The Struggle for American Culture”. Jr. s. s. red. 24 Michael Novak. i: Susan J. Multicultural Citizenship: A Liberal Theory of Minority Rights (New York: Oxford University Press. Critical Citizens. Society (March-April 1986). 6. Report on American Values in the 80’s: The Impact of Belief (New York: Research & Forecasts. “What’s Troubling the Trilateral Democracies”. s. Richard Morin. s. s. 17 Citrin et al. “Democratic Citizenship”. A Lot to Be Thankful For: What Parents Want Children to Learn About America (New York: Public Agenda. Udtalelse af John Davey. and Educational Perspectives of American College and University Vacuity (Washington. Survey of the Social. s. s. 2000). Jacobs og Robert Y. 47.T. Rabkin. Bonds of Affection: Americans Define Their Patriotism (Princeton: Princeton University Press. and the Dilemmas of Diversity (Washington.Lettre Internationale . Rorty. Implications for Foreign Policy”. Chicago Council on Foreign Relations foretager hvert fjerde år. 1986). A. New York Times Magazine. The Disuniting of America (New York: Norton. s. 68-9.. s. Kearney.. “Debunking the Pandering Politician Myth”. Nussbaum et al. 34. “What Is a Nation?”. CLA. tv-interview. the Family. A Future Perfect. 15 Everett Carl Ladd. 38-42. s.. 26. 16 Citrin. 2000). 1998). ibid. Pharr og Robert D. Washington Quarterly (vinter 1995).-20. 35. 2 (Fourth Quarter. fra disse rapporter. 4-5. National Pride: A Cross-National Analysis (Chicago: University of Chicago/National Opinion Research Center. 1975). “The Unpatriotic Academy”. er uundværlige kilder til den udenrigspolitiske opfattelse i både offentligheden og blandt en udvalgt række udenrigspolitiske ledere. red. Achieving Our Country: Leftist Thought in Twentieth-Century America (Cambridge. s. s. and Economic Change in the 1970s and 1980s”. Robert D. Send These to Me: Jews and Other Immigrants in Urban America (New York: Atheneum. 256. 185-7. 13. s. DC: National Institute of Education. Global Business Policy Council. 14 25 Hastings. 2000). Communique. 30-2. Morone. Spiro. 1995). s. John Higham. s. The Construction of Nationhood: Ethnicity. 4. red. Shapiro. Alan D. 1977). Adam Clymer. april 1999. 235. “How Global Is My Company?”. For Love of Country: Debating the Limits of Patriotism (Boston: Beacon Press. Religion. Martin’s Press. 1996). 34. Schlesinger Jr. s. PS: Political Science and Politics (marts 1997). 3-5. 141-6. 22 Vaughan. 26-7. Pippa Norris. Arthur M. 1975). marts 1999. Putnam. Why Sovereignty Matters (Washington. Russell Dalton. “Public Opinion and Public Policy. Hunter og Yates. 4289. International Studies Quarterly (marts 1994). 1997). i: Martha C. Steve Farkas et al.. “Is American Nationalism Changing?. 15. PA: Jednota Press. Sennett. 1996).. Public Opinion Quarterly (forår 1998). s. s. Micklethwait og Wooldridge. Critical Citizens: Global Support for Democratic Government (New York: Oxford University Press. Further Reflections on Ethnicity (Middletown. 1980-1993”. 16. Rorty.. i: Stanley Coben og Lorman Ratner. Ladd and Lipset. 1994. The Divided Academy: Professors and Politics (New York: McGraw-Hill. 31. 12 13 . 38-42. 20 Susan J. 18 De spørgeundersøgelser. s. s. i: Stanley A. “Patriotism and Cosmopolitanism”. s. One America? Political Leadership. 1970). s. 275-6.. 23 James A. 51. s. 45. 14. Citizen Politics: Public Opinion and Political Parties in Advanced Industrial Democracies (Chatham. ABC-Washington Post Gallupundersøgelse. 1983). 2001). National Identity. 19. 1998). s. i: Peter L.. 26 Ronald Inglehart og Marita Caballo. i: John Bodnar. og Seymour Martin Lipset. s. 3. DC: AEI Press. 11. No. 9-10. 241-2. Political. Pharr. Norris. s. Smith and Lars Jarkko. februar 1994. 27-8. “In the Vanguard of Globalization: The World of American Globalizers”. Dalton. Tom W. PS: Political Science & Politics (september 1996). juni 1989.). Directorate of Intelligence. december 1983. 1998). Reich. “Does Latin America Exist?”. 1999). Nussbaum. 19 Lawrence R. januar.. s.. Washington Post National Weekly Edition. 6. DC: Georgetown University Press. s. 38. International Herald Tribune. Political Science Quarterly. Will Kymlicka. GSS Cross National Report. 3-4. “The Nation’s Mood”. stammer de data. red. red. Monroe. New York Times. Connecticut Mutual Life Insurance Co.. s. Disaffected Democracies: What’s Troubling the Trilateral Countries? (Princeton: Princeton University Press. s. The Vanishing Voter: Public Involvement in an Age of Uncertainty (New York: Knopf. 303. 193. s. “America is Better Off Without A ‘National Identity’”. september 2002. 205. s. red. “New Global Communities: Non-Governmental Organizations in International Decision-Making Institutions”. s. “A Gap in Worldviews”. 180. 21 Thomas E. “Dilemmas of Beset Nationhood: Patriotism. Gutmann. (Sommer 1991). Rothman. Washington Post Weekly Edition. Berger og Samuel Huntington (red. The Development of an American Culture (New York: St. “The End of American Identity?”. Renshon. 345. Medmindre andet er angivet. Public Perspective (april/maj 1997). der er brugt her. MA: Harvard University Press. “Seventeenth Century Origins of American Culture”.Døde sjæle Oversat af Mikael Kristiansen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 “How Global Is My Company?”. s. 2002). NJ: Chatham House. s. “Academics on the Left”. and Nationalism (New York: Cambridge University Press. 141-6. 4-9. Patterson. 2000). s. s. 1998). Putnam og Russell J. John Micklethwait og Adrian Wooldridge. 1998). A Future Perfect: The Challenge and Hidden Promise of Globalization (New York: Crown Business.

224 .

.

Olaf Arndt Mikkel Bolt Mark Danner Mike Davis Matias Faldbakken Andreas Harbsmeier Karl Holmqvist Samuel P.- . Huntington Naomi Klein Karsten Wind Meyhoff Loretta Napoleoni Wolfgang Pircher Larissa Sansour Karl Schlögel Timothy Snyder Frederik Tygstrup DKK 300.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful