You are on page 1of 4
Lerestreg om egoisme, stat, mennesker, Max Stirner, og mig selv. Af Ruddi Welzel. A£ filosoffer og fulde folk skal man hére sandheden? - Hvorom alting er, messer de ofte enstemmigt: Enhver handling er i virkeligheden egoistisk. Den af bajere berusede ved godt - i sine lysere djeblikke -— at der er tale om en overdrivelse. Han ved godt, at mennesker jevnligt hjelper hinanden uden bagtanker. Maske ville han selv ganske uegennyttigt springe i det iskolde vand for at redde et druknende barn. Bitter erfaring har imidlertid lert ham, at man kommer lengst i, dette samfund, hvis man handler egoistisk og altid gar ud fra, at andre ogs4 ggr det. Hvor tit har vi ikke opdaget, at der bag smukke ord og fagter 1a en skummel hensigt? Den omtagedes overdrivelse kan ses som et ngdskrig: Han kunne godt tenke sig, at det var anderledes. Den af begreber besatte - filosoffen - gar sa vidt som til at havde, at det er logisk umuligt at tenke sig, at det kunne vere anderledes. Han gér sig interessant med den paradoksale pastand: Enhver handling - selv den mest uegennyttige - er ngdvendigvis egoistisk. Hvad vil han sige med det vrdvl? At der bag enhver handling ligger et motiv, som er personens eget. At vi med enhver handling forsdger at tilfredsstille et af vore egne behov. Det er sa evig sandt. Men man ma sgu stadig vek skelne. Ikke alle motiver og behov kan betegnes som egoistiske. Et menneske i ngd kan hos andre fremkalde et umiddelbart behov for, trang til at hjelpe. Det er noget vrdvl at sige, at det er egoistisk at tilfredsstille sadan et behov. Et behov er kun egoistisk, hvis tilfredsstillelsen af det sker pa andres bekostning eller uden hensynstagen til andres behov. Idealerne skolemestrer os Anarkister er frekke - ikke kun i sengen, men ogsa f.eks. pa papiret. Tag nu bare Max Stirner, som i sin djevelske bog, "Den Eneste og Hans Ejendom"’, uden at blinke forteller os, at vi er alt for lidt egoistiske. Det strider mod al god tone, selv blandt anarkister Han opfordrer os imidlertid ikke til at vere mere griske, men derimod til helt og holdent at vere os selv. Vek med alle autoriteter! Vi skal ikke lade os tvinge til at gere ting, som vi ikke har behov for eller lyst til. ‘Max Stirner: Der einzige und sein Eigentum (1644). Phi- lipp Reclam jun., Stuttgart 1972. Bearbejdet, forkortet over- sattelse: Den Eneste og Hans Ejendom (1902), indledning af Georg Brandes. De verste autoriteter er ikke de ydre, men de indre. staten - autoriteten over alle autoriteter - opretholdes ikke primert ved hjelp af politivold, men i kraft af vor tro pa dens n¢dvendighed. Man har bildt os ind, at vi ikke selv er i stand til at regulere vore forhold til andre mennesker, men at det ma overlades til folk som Schliter, Weidekamp, Eefsen og alle de andre overdyr. Vi er besatte af staten. Nar vi gennemskuer statens hellighed som historiens storste illusionsnummer, nar vi kommer til os selv, har staten og alle dens vesener kun f& timer igen. I stedet for staten - dette massive system af tvungne aftaler - setter Stirner de frivillige aftaler mellem individerne, mellem dig og mig. Lad de sma bra komme til sig selv - og hverken til Herren eller Staten! Vek med alle moralforestillinger og idealer! Der er noget skvattet og usundt ved at hjelpe andre mennesker, fordi man mener, det er ens pligt, og fordi man, hvis man ikke hjalp dem, derefter ville lide af darlig samvittighed. At ligge under for samvittighed er at ligge under for behov, som egentlig ikke er ens egne, men som gennem opdragelsen er blevet til en indre autoritet. Det er bedre at hjelpe andre udfra medf¢lelse (som viser at vi deler deres f¢lelser) eller ud fra lyst til at have glade mennesker omkring sig. Idealerne skolemestrer os, siger Stirner. Han ville aldrig selv have kaldet sig anarkist. Putter man sig selv i denne kasse, sa vil der uvergeligt opsta en situation, hvor man spgrger: Hvad ber jeg som anarkist mene om det og det? Man har opgivet sin selvbestemmelse. Sp¢rg i stedet: Hvad mener jeg om det! Individualiteten Ikke blot skal vi ikke ligge under for alle de falske behov, som ydre og indre autoriteter pafgrer os, vi skal heller ikke ligge under for og beherskes af en del af os selv, vi skal ikke vare ensidige. Vi har materiale og sanselige behov, og dem skal vi gdre alt for at tilfredsstille, men vi ska} ikke lade os beherske af dem. Den griske f.eks. ser bort fra en rekke andelige og sociale behov, og er dermed egentlig ikke sig selv. Vi bliver frst os selv ved en alsidig udfoldelse af hele vores individua- litet. Nar Stirner siger, at vi skal vere mere egoistiske, s& mener han ikke, at vi i hgjere grad skal trade hinanden over teerne, at vi skal vere endnu mere griske. Derfor kan man godt sige, at hans brug af begrebet egoisme er lidt vildledende. PA den anden side er det som om, at han, hvis det, at vi blev os selv, medfgrte alles krig mod alle, var villig til at betale prisen. Hvad er livet verd, nar man ikke kan vere sig selv? te Springbret: Dyrene - maske lige bortset fra hunden og andre dresserede - er sig selv. Der fdres ikke en alles krig mod alle inden for de enkelte arter. Er vi mennsker mindre sociale end de andre dyr? Svaret pa det spérgsmal er en teori om mennesket. En sAdan rummer Stirners bog ikke. Det gér derimod en anden bog: “Det anarkisti- ske menneske"', som jeg i al beskedenhed selv har skrevet. Hvem er jeg? Det kan du finde ud af ved at kaste dig ud i den ene mere vilde handling end den anden, svarer Stirner. Vi mennesker er meget forskellige, og vi ville vere langt, langt mere forskellige, hvis vi ikke lod os ensrette af staten og alle dens institutioner. At finde frem til sin identitet, sin individuali- tet ma overlades til hiin enkelte, som selv mA leve sig ud Vi har dog en hel del til felles. Stirner mener, det er noget lort at opstille en teori om Mennesket, en teori om det felles. En sadan teori kommer til at virke som et begrenset ideal. I stedet for at vere os selv, n¢éjes vi med at vere mennesker. Jeg mener, at en teori om de falles, fundamentale behov er en ngdvendig forudsetning for en kritik af den galeanstalt, som staten gér samfundet til, og for en kritik af de af autoritet forkrgblede mennesker - af os selv. Vi skal ikke bruge teorien som spendetrgje, men som et springbret til at komme videre med opréret og os selv. Organiseret_tyveri Lad mig 1éfte en flig af min opfattelse af mennesket - mellem- regningerne springer jeg over. Hvis vi var os selv, dvs. fri for autoriteterne, sa ville vi ikke vere endnu mere egoistiske og asociale. Tvertimod, det er netop autoriteterne, der gér os umenneskelige. Vi har et fundamentalt behov for autonomi, for at tage vores egne beslutninger, for at vere fri for autoriteterne. Det er dette behov, der giver os verdighed som mennesker. Behovet er dynamisk. Bliver det tradt ned, s& bliver det ikke liggende, men rejser sig igen, som regel i en forvrenget form. Det menneske, som ikke har magten over sit eget liv, fors¢ger som kompensation at £4 magten over andre mennesker og alverdens ting og ragelse. Det gér sig geldende som egoist. Som erstatning for de beslutninger, autoriteterne stjeler fra os, forséger vi at stjzle beslutninger fra andre mennesker. I stedet for at tage vore egne beslutninger, konkurrerer vi om andres beslutninger. Staten er organiseret tyveri - af beslutninger. Vort samfund bygger pa at man franarrer mennesker deres vardighed. I sandhed et umenneskeligt samfund! Den aggresivitet, som autoriteterne fremkalder hos os, retter egoisten mod sine medmennesker. Andre retter den mod sig selv og far et mindrevardskompleks. Oprgreren retter den tilbage mod autoriteterne. Hans behov for autonomi kommer til udtryk pa den naturligste made. Han er den mest menneskelige. Oprér og selvmord Ofte opdager vi, at egoistiske og selvhevdende adferd dekker over et stort mindreverdskompleks. Vi har alle et mindreverdskompleks. Det er opdragelsens fornemste formal at indprage et sadant i os. Uden dette kompleks ville vi ikke acceptere, at vi ikke er verdige til at treffe vore egne beslutninger. Vi forséger at fortrenge vort kompleks, at opna stérre vardighed ved at stjale “‘Ruddi Welzel: Det anarkistiske menneske. Berlingske Forlag, Kbenhavn 1979.