You are on page 1of 21

-UGEBREV

Nr. 57
Tirsdag d. 5.9. 2006
2. årgang

Skal vi være
venner?
5. oktober 2006. temadag. ”Børn og unge med til-

Kalenderen knytningsforstyrrelser”. København. Omtalt i Uge-


brev 56.

7. oktober 2006. Seminar. ”Specialcentret som res-


source–og evalueringscenter”. København. Omtalt i
7. - 8. september 2006. Konference. ”10. nationale
Ugebrev 50.
konference om ADHD”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 53.
9. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge
11. - 14. september samt mandag 9. oktober 2006.
pigers selvværd”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 56.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk. Om-
talt i Ugebrev 48.
11. oktober 2006, 12. oktober 2006, 8. novem-
berm2006, 9. november 2006. Kursus. ”Hvordan
11. september 2006. Seminar. ”Indsats for unge med
tackler vi uroen som børn af forandringssamfundet
empatiforstyrrelser”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
oplever?.” Åbenrå. Omtalt i Ugebrev 34.

11. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower


23.—26. oktober samt torsdag d. 23. november.
eller skurk?” Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 54.
Kursus. ”Family First træningskursus”. Holbæk.
Omtalt i Ugebrev 48.
12. september 2006. Seminar. ”Modig whistleblower
eller skurk?” Kolding. Omtalt i Ugebrev 54.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummeli-
ge velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev
13. september 2006. Foredrag. ”Undervisningens Mi-
49.
rakel”. Frederiksberg. Omtalt i Ugebrev 57.
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcen-
13. september 2006. Seminar. ”LP-modellen og akti-
ter til ressource– og evalueringscenter”. København.
onslæring”. København. Omtalt i Ugebrev 57.
Omtalt i Ugebrev 54.

19. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-


16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædago-
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Horsens.
giske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev
Omtalt i Ugebrev 52.
54.

21. sep. 2006. Seminar. ”Også drengene på dagsorde-


26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
nen! Om unges salg af seksuelle ydelser.” Glostrup.
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
Omtalt i Ugebrev 52.
54.

25. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder


20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
dom eller andre tab.” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 53.

26. september 2006. Seminar. ”Når verden bryder


sammen - om børns sorg i forbindelse med død, syg-
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
dom eller andre tab.” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev
Informer os om kurser, konferencer og semina-
53.
rer i din del af landet. Vær med til at informere
de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par
26. september 2006. Fyraftensmøde. ”Det selvdan-
linjer eller et link.
nende individ”. København. Omtalt i Ugebrev 56.
Skriv til:
email2kai@stofanet.dk
3. oktober 2006. Seminar. ”Ta’ hånd om de unge pi-
gers selvværd”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 56.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Redaktørens spalte
Redaktionen:
Charlotte Andersen
”Vi er vant til at gøre det vi altid har gjort,
derfor får vi de resultater vi altid har fået”. og
Kai Pedersen (ansvh.)
Jeg hørte engang den danske nationalsang Email: AKT4U@webbyen.dk
”Der er et yndigt land” i radioen, men med en Telefon: 20 40 80 57
anden melodi. Jeg måtte stoppe op midt i mit
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
arbejde og lytte. Siden da har jeg været på
jagt efter en CD hvor sangen var. Pludselig
Postadresse: ”Frederikshøj”,
en dag lå den der i supermarkedet til 50 kr. Banevej 22, 4180 Sorø.
Jeg skulle bare ha’ den. Det var sommeren
2005. Jeg spillede melodien hele den som-
mer, og første gang måtte jeg endda hen og
slå op i sangbogen for at sikre mig at der
stod det sangeren sang. Hvor er teksten
egentlig smuk. Når noget gøres på en anden
måde kan man være heldig at få chancen for
at se (høre) med friske øjne (øre). Det kan
være en kæmpeoplevelse. Cd'en er Nanna
Lüders ”Pletskud & Vildskud”.
Kai Pedersen Charlotte Andersen
Og så skete det igen sidste weekend. Jeg Stillinge skole Skolen ved Søerne
skulle til den store TV messe i Berlin. For ik- Slagelse Frederiksberg
ke at slumre på turen tog jeg en bog med fra
hylden med de ulæste bøger. Det er en bog
om at se på problemer på en anden måde. Det EFTERLYSNING
var virkelig en bog der virkelig fik mig til at Redaktionen søger flere medarbejdere !
stoppe op og flytte kikkerten fra det blinde Kan du skrive, kan du fotografere, kan du få
øje til det andet. Jeg vil undlade at sige hvad gode ideer, kan du tegne, kan du researche,
bogen hedder, men lover at skrive om den i et kan du ….Vi mangler mange medarbejdere i
af de kommende ugebreve. Jeg tror lige jeg AKT4U. Vi er kun to, men vil meget gerne
vil læse den en gang til. knytte flere til. Vi kan love dig et spændende
arbejdsområde. Arbejdet er ulønnet, og du
Er det efteråret der er kommet, eller er det skal selv betale de omkostninger der er for-
bare tiden hvor æblerne skal plukkes? bundet med arbejdet. Vi har brug for dig!

Glæder mig til at Redaktionen har en intention om at gøre uge-


snakkes ved i næste brevet mere spændende, men vi har ikke selv
uge. Ha’ det godt ind- flere timer at give af — derfor. Skriv til re-
til da! daktøren på :
Kai
email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Nye bøger mv 1
Sociologisk Institut ved Københavns Universi-
NY BOG: Unge, fester og al- tet.
Redigeret af: Peter Gundelach og Margaretha
kohol Järvinen
Titel: Unge, fester og alkohol
Redigeret af Peter Gundelach og Udgivet: 2006
Margaretha Järvinen ISBN: 8750039067
Antal sider: 200
Pris: kr. 199
Danske unges forbrug af alkohol er det høje- Forlag: Akademisk forlag, telefon 33434080
ste i Europa, og debutalderen for fuldskab er
en af de laveste.

Denne bog giver indblik i, hvad det er for nogle


faktorer, der har betydning for, at de unge
drikker så meget, som de gør, og hvilke fakto-
rer der spiller en mindre rolle, end man umid-
delbart kunne tro. Bogens analyser når vidt
omkring og kommer både ind på sociale for-
hold, livsstil, venskaber, forældrenes rolle og
ikke mindst de unges indbyrdes hierarki.

Blandt de mange spørgsmål, der belyses, er:

• Hvilken holdning har unge til indtagelse


af alkohol,
• Hvilken betydning har den officielle alko-
holpolitik,
• Hvilken rolle spiller forældrenes hold-
ning,
• Hvilken rolle spiller de unges familiebag-
grund,
• Hvilke personlige konsekvenser er for-
bundet med et stort alkoholforbrug,
• Hvilke forskelle er der på drenge og pi-
gers drikke kulturer.

Unge, fester og alkohol er baseret på en om-


fattende spørgeskemaundersøgelse af 15-16-
årige og deres forældre og et stort antal
gruppeinterview med forskellige grupper af
unge. Bogens fire forfattere er alle tilknyttet

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Skovvangskolens
Specialcenter

Om Skovvangskolens Støttecenter. skolens øvrige lærere.


Fra politisk side vil man i de kommende år ud- • At støttecenteret får en mere opsøgen-
lægge specialundervisningsmidlerne til den en- de funktion.
kelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
udsatte børn sker tidligere og så tæt på bar- Specialcenteret.
nets nærmiljø som muligt. Det betyder bl.a., at Århus kommunale Skolevæsen definerer Spe-
vi ikke længere kan søge timer til enkeltinte- cialcenterets formål således :
grerede elever. Skolen skal i første omgang • Skolens overordnede planlægning og ko-
dække disse behov. Men naturligvis er det ikke ordinering af specialundervisningen og
sådan, at alle børn skal rummes. Der vil stadig fordelingen af specialundervisningsres
være børn, hvis vanskeligheder er af sådan en sourcer.
karakter, at vi ikke kan tilgodese deres behov, • Til faglig drøftelse af lærere/
og disse børn har brug for et andet skoletil- lærerteams i relation til elever, som ikke
bud. udvikler sig som forventet.
Specialundervisningen på Skovvangskolen vil • Pædagogisk udvikling - f.eks. :
fremover blive organiseret på en lidt anderle- - almen undervisning og specialundervis
des måde. Tidligere har timerne til specialun- ning
dervisning været delt mellem støttecenteret, - ændret holddannelse
sprogcenteret og “Transit”. Fra skoleåret - samarbejde med andre.
2003/2004 vil alle timer blive samlet under
støttecenteret for at opnå en større fleksibili- Støttecenteret vil fortsat inddele skoleåret i
tet. tre perioder i forbindelse med den faglige og
Skolen er i færd med at uddanne tre AKT- sproglige støtte. AKT-indsatsen i klasser og
lærere ( HD, MR, og HL ), der får en særlig med enkelte elever vil blive tilrettelagt må-
viden om børn med adfærds-, kontakt- og triv- nedsvis. Men optræder der behov for akut ind-
selproblemer. Disse lærere er tilknyttet støt- sats, finder vi en løsning.
tecenteret.
Som led i den nye struktur afskaffes de så-
Målet med den nye struktur er : kaldte mandagsmøder, og de afløses af et nyt
• At lærerne ved, at der er hjælp at få mødeforum, som kaldes Specialcenteret. Det
uanset problemets omfang og karakter er Specialcenterets opgave at vurdere og tage
- og at det er bedre at komme en gang initiativ til foranstaltninger, der kan hjælpe
for meget end for lidt, så vi fremmer det enkelte barn, ligesom det er dets opgave
en tidlig indsats. at prioritere ressourcerne til specialundervis-
• At udnytte ressourcerne bedst muligt, så ningen. Specialcenteret mødes hver anden
ingen timer går til spilde. mandag.
• At der skabes et tillidsfuldt samarbejde Specialcenterets faste medlemmer er skolele-
mellem støttecenterets lærere og deren, viceinspektøren, psykologen samt lede-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Skovvangskolens
Specialcenter
2

ren af støttecenteret. Skolelæge, sundheds- • Der startes med et kort observations-


plejerske og socialrådgiver indkaldes til første forløb i klassen.
møde i hvert kvartal. I forbindelse med den Et observationsforløb indebærer altid obser-
aktuelle sag indkaldes andre relevante samar- vation af relationer mellem enkelte elever,
bejdspartnere, som kan være en eller flere af grupper af elever og læreren.
følgende : Elevens klasselærer/lærere, AKT- Inden arbejdet går i gang skal der aftales,
lærer, SFO, to-sprogskoordinator, fritids- hvad AKT-læreren hovedsagelig skal observe-
hjem, ungdomsklub/skole, skolevejleder, skole- re.
læge, sundhedsplejerske, socialrådgiver. • Klassens team og en AKT-lærer udarbej-
der sammen en handleplan, der afprøves i
Formål. en aftalt periode. Forældrene orienteres
Formålet med dette lille hæfte er at orientere og inddrages i videst muligt omfang. I
jer om, hvad I gør, når I har et barn, der giver forbindelse med handleplanen træffes
anledning til bekymring, det være sig af faglig, aftaler om, hvorledes og hvornår klassens
sproglig eller social art. Hæftet giver jer et øvrige forældre orienteres og / eller ind-
overblik over procedurerne på Skovvangskolen. drages.
Som oftest er børns vanskeligheder ikke enty- • Handleplanen evalueres ved aftalens slut-
dige. Det kan være svært at skelne mellem ning, - der laves evt. en ny.
sproglige og faglige vanskeligheder. Men vi skal • Specialcenteret holdes løbende oriente-
starte et sted, så derfor har vi lavet denne ret.
opdeling.
Børn med faglige vanskeligheder.
Børn og / eller klasser med adfærds-, kon- Er du eller I bekymret over et barns faglige
takt og trivselsproblemer. udvikling, gør du/I følgende :
Oplever du eller I, at et barn / en gruppe / en • Tag en uformel kontakt til Hanne Liborius
klasse har en bekymrende adfærd, er der (HL) i støttecenteret.
hjælp at hente. • Støttecenteret hjælper med udredning
• Problemstillingen behandles på et special- af problemets karakter og omfang.
centermøde. Skema afhentes hos lederen (F.eks. test)
af støttecenteret ( HL ). • Faglæreren udarbejder handleplan i sam-
• 8 dage før mødet afleveres skemaet på arbejde med en af støttecenterets lære-
kontoret ( B ). re. Forældrene orienteres og inddrages i
• En lærer fra teamet deltager i special- videst muligt omfang. Der aftales, om
centermødet ved fremlæggelsen af pro- henvisning til PPR er relevant på et koor-
blemstillingen. dinerende møde med deltagelse af koor-
• Specialcenteret udarbejder forslag til dinator, relevante lærere samt læsekon-
handlinger / indsatser / møder ( ? ). sulent.
• • Handleplanen evalueres efter en aftalt
Lokal AKT-indsats - hvordan ? periode.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Skovvangskolens
Specialcenter
3

• Der udarbejdes evt. en ny handleplan, • Det opgøres månedligt hvilke elever, der
ligesom det afgøres, om problemstillingen har været i “Stoppestedet”. Overstiger
skal forelægges Specialcenteret. det 3 gange, kontaktes klasselæreren.

Børn med behov for sprog-støtte. Ved et problem af et omfang, som indebærer,
Har du eller I et barn, som ikke behersker at ledelsen straks inddrages, er proceduren
dansk på et alderssvarende niveau, gør du/I således :
følgende : • Skolelederen Anders Bach orienteres af
• Tag en uformel kontakt til to- klassens lærer/lærere.
sprogskoordinatoren Bernard Chapelle • Skolelederen beslutter, hvad der på kort
(BC). sigt skal ske og orienterer skolens lære-
• To-sprogskoordinatoren hjælper med ud- re.
redning af problemets karakter og om- • Skolelederen indkalder hurtigst muligt til
fang. (F.eks. test) et møde, hvor følgende deltager : Skole-
• To-sprogskoordinatoren udarbejder en lederen, klassens lærer/lærere, lederen
handleplan i samarbejde med klassens af støttecenteret og andre relevante
team .( F.eks. sprogstøtte i form af et samarbejdspartnere. På mødet laves en
kursusforløb på hold i eller efter skole- handleplan, hvori indgår aftaler om, hvem
tid). Forældrene inddrages i videst mu- der er tovholder, hvilke tiltag der sættes
ligt omfang. i værk, og hvordan og hvornår evaluering
• Handleplanen evalueres efter en aftalt finder sted.
periode.
• Der udarbejdes eventuelt en ny handle-
plan, ligesom det afgøres, om problem- Møde i Specialcenteret.
stillingen skal forelægges Specialcente- Når man i et klasseteam i samarbejde med
ret. støttecenteret har afprøvet en handleplan og
stadig er bekymret for et barns udvikling sker
Børn, som akut skaber problemer følgende
for sig selv og/eller andre. • Teamet beskriver kort elevens vanskelig-
Får du i forbindelse med undervisningen pro- heder og vedlægger de afprøvede og eva-
blemer med en eller flere elever, kan du benyt- luerede handleplaner. Beskrivelsen afle-
te “Stoppestedet”. ( Findes i støttecenterets veres på kontoret 14 dage før specialcen-
lokaler). termødet.
• Du udfylder en “stoppestedsseddel” og • Skolelederen udarbejder dagsorden for
beder barnet gå i “Stoppestedet”. Du kan det kommende møde i Specialcenteret og
eventuelt via sedlen bede os om at tage indkalder relevante samarbejdspartnere.
en snak med barnet, eller du kan bede os Dagsordenen udsendes til alle mødedelta-
holde barnet tilbage, så du efter timen gere senest en uge før mødet.
kan mødes med barnet. • På specialcentermødet fremlægger klas-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Skovvangskolens
Specialcenter
4

selæreren/lærerne sagen, og der træf- • Klasseteamet udarbejder handleplan - om


fes aftaler om det videre forløb ( f.eks. muligt i et samarbejde med forældrene.
henvisning til PPR, yderligere støtte, Skolevejlederen kan inddrages.
styrket forældresamarbejde, søgning om • Skolelederen underrettes.
nyt skoletilbud mm.). Der aftales endvi- • Elevens fravær drøftes i Specialcente-
dere, hvem der er tovholder, samt hvor- ret.
dan og hvornår aftalerne evalueres. • Der udarbejdes en henvisning til PPR. /
Der laves underretning til socialforvalt-
Skoleforsømmelser ningen. / Der udarbejdes ny handleplan
- et risikosignal med deltagelse af forældre - elev - soci-
Skoleforsømmelser er fravær i længere tid alforvaltningen og skolen.
eller jævnligt fravær med eller uden grund. Ovenstående punkter iværksættes i rækkeføl-
Her er tænkt på ulovligt fravær. ge. Listen under sidste punkt iværksættes
kun, hvis de ovenstående foranstaltninger ikke
Det er : har nogen virkning.
• Forsømmelser pga. ophold i udlandet over
en måned.
• Pjæk = fravær uden forældrenes og sko-
lens viden.
• “Pjæk” = fravær med forældrenes viden,
“hyggepjæk” eller fravær pga. forpligtel-
ser i hjemmet.
• Skolevægren/skoleforbi.

Et fravær over mere end 10 dage over 3 måne-


der eller mere end 3 dage pr. måned er betæn-
keligt.
Et fraværsmønster med gentagne endagsfor-
sømmelser over flere uger bør også vække op-
mærksomhed.

Handleplan.
• Lærerne følger elevernes fremmøde ved
at notere i klasseprotokollen.
• Ved bekymrende fravær kontakter klas-
selæreren forældrene tidligst muligt.
• Elevens fravær og årsagen hertil drøftes
på klasselærerens foranledning i klasse-
teamet.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kurser, konferencer og seminarer

Arbejdet med aktionslæring sættes i gang af


Konference: LP-modellen og
en konkret praksisnær problemstilling. Der-
aktionslæring næst gennemfører man små eksperimenter
(aktioner), der kan være med til at løse pro-
blemstillingen. Aktioner er ikke nødvendigvis
store og forkromede. Ofte er det de mere
En præsentation af 2 praksisnære jordnære tiltag, der har størst effekt på lang
forskningsprojekter. sigt. Oplægget om aktionslæring vil rumme en
generel introduktion til aktionslæring som me-
tode samt fokusere på konkrete erfaringer
LP-modellen. Læringsmål og pædagogisk med aktionslæring. Der vil være særligt fokus
analyse. Thomas Nordsahl, Dr.polit., på arbejdet med at skabe bedre forudsætnin-
forsker - Oslo ger for udsatte børns deltagelse i den alminde-
lige skoles undervisning.
Aktionslæring... om at snyde sin ryg-
marv. Trine Pedersen, KLEO, udviklings- Som oplæg til konferencen anbefales artik-
konsulent, cand. mag. lerne: "Læringsmiljø og pedagogisk analyse" af
Thomas Nordahl, Psykologisk Pædagogisk Råd-
Thomas Nordahl har i perioden 2002-2005 givning Nr. 5-6, 2005 samt "Læreres læring -
gennemført et forskningsprojekt på 14 skoler i aktionsforskning i folkeskolen." Publikationen
Norge. Projektets formål har været at analy- kan ses på www.dlf.org.
sere, forebygge og reducere lærings- og ad-
Tid: onsdag den 13. september kl.8.30 - 15.30.
færdsproblemer på skolerne.
Sted: DPU, Festsalen - A220, Tuborgvej 164,
Projektet anvender en pædagogisk og system- 2400 København NV
teoretisk analysemodel. Det har fokus på de Målgruppe: Lærere, forvaltninger, PPR-
faktorer, som opretholder problemerne. Der medarbejdere, skoleledere og andre med inte-
lægges vægt på grundige analyser og på udvik- resse for området.
ling af handlingsstrategier. Pris: 550 kr. inkl. forplejning
Arrangør: KVIS i Region Hovedstaden indby-
Undersøgelsen har fokus på relationer mellem der til konference
elever, lærere og elever, på klasseledelse, på
undervisningens struktur og indhold samt på
forventninger i skolen.

Trine Pedersen: Grundtanken bag aktionslæ-


ring er, at man bliver klogere på, hvordan man
kan gøre sin pædagogiske praksis bedre ved
løbende at eksperimentere med og reflektere
over konkrete praksissituationer. Det handler
om at udvikle praksis ved at handle i praksis.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10
Det er en ommer!
Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner
af Klaus Henriksen og Helle Rabøl Hansen – fra AMOK, AntiMObbeKonsulenter

Kun hver fjerde handlingsplan mod mobning mobbeaktiviteter. Men beslutningen om og an-
på danske skoler består et kvalitetstjek. svaret for eventuel handling lægges meget op
Resten - 3 ud af 4 - er enten stærkt man- til den enkelte (lærer).
gelfulde eller i værste fald rene alibier på
et område, der kræver en betydelig mere Den sidste gruppe er de ambitiøse handlings-
ambitiøs og systematisk indsats. Det er planer (11 ud af 50). De er alle kendetegnet
konklusionen efter analyse af 50 tilfældigt ved at have en mere sammenhængende strate-
udvalgte handlingsplaner mod mobning på gi for anti-mobbearbejdet. Børnene er taget
danske skoler. med ind i en meget aktiv rolle, der er gennem-
tænkte forebyggelses- og beredskabsdele, og
der er stærke tegn på, at antimobbe tænknin-
Handlingsplanerne - der alle er tilfældigt ud-
gen præger skolens øvrige liv, rutiner og tradi-
valgt af AMOK på nettet - kan overordnet de-
tioner.
les op i tre grupper. De uambitiøse, de mangel-
fulde og de ambitiøse.
Gennemgangen af de 50 handlingsplaner viser i
øvrigt:
De uambitiøse (13 ud af 50) er som oftest re-
ne alibi-planer på knap en A4-side. Det er ty-
På minussiden:
pisk kortfattede hensigtserklæringer uden
• Kun 2 omhandler (endda svagt) initiativer
konkrete aktiviteter eller andre tegn på imple-
i forhold til den digitale mobning (sms,
mentering i skolens liv.
mms og chat)
De mangelfulde (26 ud af 50) har samlet set
• Kun 3 forholder sig til problemstillinger
mange gode tiltag, men enkeltvis fremstår de
vedr. mobning og børnefødselsdage. In-
alt for svage og usammenhængende.
gen af planerne har formuleret en fælles
fødselsdagspolitik for skolen
De mangelfulde handlingsplaner falder igennem
• Kun 15 skoler nævner vigtigheden af at
på meget forskellige områder. Nogle sammen-
aktivere tilskuerne - den afgørende del
blander mobning med andre udfordringer i sko-
af børnegruppen, hvis mobbe-mønsteret
len, som voksne typisk (heller) ikke kan lide:
skal ændres.
Grimt sprog, manglende disciplin og uro i ti-
merne. Nogle målrettes ensidigt mod lærerne
og glemmer forældre og især børnene som vig- På plussiden:
tige målgrupper for arbejdet. Andre har fokus • Halvdelen af skolerne husker samarbejde
på forældre og elever, men kun som objekter, med fritidsordningen.
der modtager information. Nogle er i deres • Mange skoler har både forebyggelses- og
beredskabsplaner (intervention) næsten ude- beredskabsplaner.
lukkende fokuseret på at forfølge mobberen
med en lang række sanktioner. Og endelig er
der en del, der præsenterer en lang række ud- Baggrund for analysen
mærkede forslag og ideer til anti- Analysen er foretaget af antimobbekonsulen-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 2
terne Helle Rabøl Hansen og Klaus Henriksen om det er skolens senest opdaterede plan, vi
fra AMOK. AMOK er et fagligt netværk af får i hånden, eller om det er én plan, som blot
fagpersoner med fokus på mobning, udstødelse ”lever” og ”overlever” på nettet. Vi kan ikke
og andre livsmodsproblemer blandt børn. Net- vurdere planen i en helhed med skolens samle-
værkets hovedaktivitet er skoleforedrag, og de indsats, som kan vise sig at indeholde netop
qua denne opgave besøger vi hvert år omtrent nogle af de elementer, som den skriftlige plan
100 folke- og privatskoler i hele landet. I for- mangler. Vi ved heller ikke, om den ”googlede”
bindelse med disse besøg er det vores klare handleplan suppleres af andre dokumenter, der
indtryk, at stadig flere skoler har indført en bare ikke er nettilgængelige. Omvendt kan vi
mobbepolitik. Det er et vigtigt fremskridt. heller ikke se, om handleplanerne rent faktisk
Desværre er det samtidig vores bliver implementeret i det dag-
indtryk, at kvaliteten af disse lige arbejde eller blot er flotte
mobbepolitikker eller handlings- ord i cyberspace. Undersøgel-
planer er meget svingende. sen er dermed ikke - og kan ik-
Med denne analyse forsøger vi ke være - en samlet vurdering
mere systematisk at gøre sta- af skolernes indsats mod mob-
tus over kvaliteten af de dan- ning. Den er alene en vurdering
ske skolers skriftlige mobbevi- af handleplanen som et redskab
sioner sommeren 2006. Det er i indsatsen. Med andre ord, vi
vores håb, at analysen kan bi- påstår ikke, at handleplanerne
drage til, at kvaliteten af de er en fuldstændig afspejling af
danske skolers handlingsplaner skolernes visioner for arbejdet.
mod mobning løftes. Når det alligevel har sin beret-
tigelse at kigge isoleret på
Undersøgelsens fremgangsmå- mobbeplaners udformning, skyl-
de des det, at planerne er skoler-
Vores empiriske materiale er nes vindue udadtil på den socia-
50 handleplaner, der alle er le mobbearena. Her er de ord,
fundet på nettet - primært via skolerne giver nye forældre og
Google. Fordelene ved denne lærere i hånden. Her er ordene,
måde at indsamle datamateriale er hurtighed den forfulgte elev kan læne sig op af eller for-
og også en vis vilkårlighed, på den vis at hand- vente støtte fra, og her er papiret, skolen ud-
leplanerne ikke er indsamlet via vores skolebe- veksler med andre skoler i kommunen eller an-
søg, men er indsamlet på lige vilkår så at sige. dre skoler i det ganske land.
Vi har dog sikret os, at der i undersøgelsesma-
terialet er skoler fra både København, Jylland I analysen nævnes skolerne ved navn, når vi
og øerne samt såvel privat- som folkeskoler. finder elementer, der kan inspirere andre. Om-
Vilkårligheden betyder dog ikke, at alle skoler- vendt har vi ingen ønsker om at hænge navngiv-
ne er ukendte for os. Enkelte af dem har vi ne skoler ud, når vi citerer fra handlingsplaner,
rent faktisk besøgt. som indeholder kritisable passager.
Svagheden ved denne metode er den begræns-
ning, som en netsøgning kan give. Vi ved ikke, Emnekategorisering og gruppering

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 3
For at have komparative muligheder i analysen primært kendetegnet ved at bestå af ganske
af handleplanerne, har vi i forbindelse med vo- få ord (f.eks. én halv A4 side) og holdt i meget
res gennemgang foretaget en kategorisering i almindelige og generelle vendinger. Der er som
emner. Emnevalget er ikke tilfældigt, men føl- oftest tale om kortfattede politiske hensigts-
ger de mobbefaglige temaer, som vi finder re- erklæringer uden egentlig at konkretisere,
levante, når skoler vil gøre op med et forholds- hvad målsætningerne skal munde ud i. Ordene
vis velkendt men dog komplekst socialt fæno- er ofte kendetegnet ved, at ingen, absolut in-
men som mobning. gen, ville være imod.
Det er emner som: Et eksempel på sådan en type handleplan be-
Hvilke målgrupper for indsatsen? står eksempelvis af tre hovedoverskrifter
Fokus på tilskuere? som: ”Handleplan mod mobning, definition på
Både forebyggelses- og beredskabsplaner? mobning og mål”. Under hver overskrift står 3-
Indsats mod digitale mobbeformer? 4 linjer, om at xx-skolen arbejder for bedre
Fødselsdagpolitik? trivsel mm.
Indført aldersdifferentierede tiltag? Ikke et ord om, hvordan målene så skal nås,
Sanktioner som beredskabstiltag? hvad der konkret skal gøres, og af hvem.
Implementeringsovervejelser? Handleplaner af denne art tyder på, at der en-
SFO/fritidshjem inddraget? ten hersker stor usikkerhed om, hvordan en
Udpeget/valgt nøglepersoner? brugbar strategi skal skrues sammen. Eller og-
Opfølgningsplaner? så er de blot formuleret så uambitiøst, fordi
de nu engang skal skrives – altså et alibi mod
Vores gennemgang af materialet har inspireret potentiel tiltale for passivitet.
til en opdeling af handlingsplanerne i tre over-
ordnede typer fordelt efter ambitionsniveau.
Herunder er der så forskellige tendenser, De mangelfulde handleplaner
strømninger og særtræk, som vi vil gennemgå. De mangelfulde (26 ud af 50) har samlet set
Endelig har vores kategorisering givet anled- mange gode tiltag, men enkeltvis fremstår de
ning til en række interessante punktiagttagel- alt for svage, usammenhængende, ikke-
ser, vi til slut gennemgår. implementerede og/eller mangler helt afgøren-
de elementer. Det går igen i de fleste mangel-
fulde handleplaner, at teksten er collagepræ-
get. Der er sakset tekster fra nettet, bøger
Handlingsplanernes tre ambiti-
og fra naboskoler uden at arbejde med sam-
onsniveauer menhængskraften mellem elementerne. Derfor
ses ofte en noget ”dekorativ” brug af en mob-
Mobbeplanerne, vi har gennemgået, kan over- bedefinition eller mobbeafgræsning. Denne
ordnet opdeles i tre typer efter ambitionsni- ligger typisk i toppen af handleplanen, og der
veau. De uambitiøse, de mangelfulde og de am- bliver den liggende som "topping-pynt" uden, at
bitiøse. den egentlig bruges til noget i resten af tek-
sten. Det hænder endog, at definition og be-
De uambitiøse handleplaner redskabsstrategi taler direkte mod hinanden.
De uambitiøse (13 handleplaner ud af 50) er

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 4
Hvis en skoles definition på mobning ikke er peret forskellige problematiske tendenser el-
gennemtænkt og gennemdiskuteret, risikerer ler strømninger, som vi her kort vil gennemgå.
skolen at overse konkrete mobbesituationer.
Det kan ske, når definitionen tolkes for bog- De sanktionsprægede.
staveligt og dermed bruges til at afvise mob- En del skoler har som beredskabsplan, eller
beproblemer, fordi dele af det komplekse som element i beredskabet, oplistet en række
mobbemønster ikke lige passer ind i definitio- sanktioner gerne i punktform. Sanktionerne -
nen. ofte straffe - er rettet mod elever, der ikke
Vi anbefaler en mere operationel brug af en retter sig ind efter anvisninger (primært ele-
mobbeafgrænsning som inspirator for, hvilken ver der mobber). Flere skoler opstiller lige-
vej arbejdet skal gå. frem flertrins-raketter, for hvordan opdaget
mobning skal håndteres ved hjælp af sanktio-
En skole i København har valgt en god løsning, ner. Eksempel fra en skole:
hvor de kombinerer en gængs anvendt definiti- 1) Samtale med mobberen i enrum,
on med elevernes refleksioner over, hvordan hvor der er to lærere tilstede, her
mobning opleves: ”Når man bliver bagtalt, eller skal mobberen afgive et løfte om, at
mobningen skal stoppe. Det er vigtigt,
at han/hun bliver klar over, at vi ikke
vil acceptere dennes opførsel overfor
NN.

Der skal afholdes opfølgningsmøde i


løbet af 14 dage.

2) Forældrene inddrages. Der afhol-


des møder mellem de to lærere, som
tidligere har været involveret, og
forældrene til mobberen. Lærerne
skal informere om forløbet og der
aftales, hvordan man i fællesskab
løser problemet.

3) Mobberen udelukkes fra frikvar-


tersaktiviteter.

4) Mobberen udelukkes fra undervis-


ning i op til en uge.

5) Mobberen overflyttes til en anden


skole.
folk går fra en, når man kommer hen til dem,
eller de sender blikke eller måske endda hade-
breve eller nedgør en, hvis man er lidt anderle- Sanktionsstraffe - som en del af skolernes er-
des”. klærede mobbepolitik - tyder på en opfattelse
af mobning, som værende betinget af eller til-
I de mangelfulde handlingsplaner har vi grup- knyttet enkeltelevers egenskaber såsom ag-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 5
gressivitet og manglende autoritetstro. En re indviklet og vanskeligt at fokusere på ujæv-
skole skriver ligefrem, at en af forudsætnin- ne størrelser som klassens værdier og voksne
gerne for mobning er, at ” der skal findes no- som rollemodeller.
gen i klassen, som har den baggrund og den ag-
gressive natur, som kendetegner en mobber….” Idékatalogerne
Problemet med denne opfattelse er, at man Nogle handleplaner er knap nok planer, men
underkender eller overser mobning som et snarere en opremsning af ideer, der kan tages i
gruppefænomen, hvor de indbyrdes positioner anvendelse, hvis problemet opstår. I planerne
over tid bliver gensidige afhængige af hinan- er der masser af gode ideer og forslag, som
den. Når en klasse præges af mobbekultur, er ”man” (her tænkes der oftest på lærerne) kan
der sket et værdiskred i gruppen, der river tage fat på. Lærerne kan tage problemer op på
også (socialt set) velfungerende børn med ind i klassemøder, kan tage en snak med forældrene
mønstret. Det er derfor ikke særligt relevant eller kan inddrage eleverne i at formulere soci-
eller rimeligt at gå efter skyld, som det sker ale spilleregler for klassen. Svagheden ved
ved sanktionsprægede mobbeplaner. denne type af mobbeplaner er fraværet af
Beskrivelsen af mobberen som værende ag- strategi og retning. Det er i stedet lagt i hæn-
gressiv er også en noget ensidig fremstilling, derne på den enkelte lærer eller på den enkel-
der let kan få de voksne til at overse, at den te klasse frem for at være et fælles anliggen-
charmerende, lattermilde og kvikke elev også de for hele skolen.
kan være en mobber. Og at der kan mobbes på
indirekte, ”usynlige” eller tavse måder. Gøgeungerne
En del af de sanktionsprægede handleplaner, vi En stor gruppe af de mangelfulde handleplaner
er stødt på, har tendens til at ”dæmonisere” kommer desværre til at sammenblande mob-
elever, der udpeges som mobbere. Disse planer ning med andre problemer i skolen. Skolernes
foreslår handlingsskridt, der bryder med det, irritation over uro i klassen, manglende opryd-
man i de voksnes verden kalder for ”god for- ning, grimt sprog osv. frister måske nogle sko-
valtningsskik”. En skole nævner således, at ler til at liste regler om dette ind i regler, der
”mobberen indkaldes uforberedt til alvorlig skal forhindre mobning. Fx. indgår følgende
samtale”. Hvad ville en tillidsmand eller en HR regler i en anti-mobbeplan:
konsulent på en voksenarbejdsplads mon sige ”Vi skal holde orden på vores skole;
til det? rydde op, ikke ødelægge, ingen mælk
Nogle klasser oplever i øvrigt, at når mobbeak- og mad på gulvet. Ikke spytte, spar-
tører tages ud af klassen (mobbere eller ofre), ke, spille bold, lege eller løbe inden-
er roen kun kortvarig. Snart falder det nega- for på skolen.”
tivt prægede hierarki på plads igen – evt. med
”Vi skal være klar når timen begyn-
nye navne øverst eller nederst. Sanktionen har
der.”
altså ikke reelt løst problemet.
Måske er sanktioner ”populære” i handlepla- ”Vores frikvarterer begynder når
nerne, fordi man her kan være meget håndgri- klokken ringer.”
belige og konkrete. Sanktionerne får skolen til
at fremstå som handlekraftig og beslutsom, Naturligvis skal eleverne passe på deres skole,
når mobningen er en realitet. Det er langt me- rydde op efter sig, komme til tiden m.m. Men

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 6
det er svært at se, hvorfor regler om dette møder, hvor lærerne kan tage problemet op
optræder i en anti-mobbeplan. Spørgsmålet eller søge støtte hos kolleger. De foreslår for-
er, om ikke eleverne gennemskuer, at skolen skellige løsningsmodeller, som lærerne kan ta-
her har en anden agenda end at komme mobnin- ge i brug. Og enkelte af dem kommer også ind
gen til livs. I hvert fald svækker sådanne gø- på, hvordan lærerens egen attitude kan være
geunge-elementer mobbeplanernes troværdig- både en del af mobningens problem og løsning.
hed og dermed gennemslagskraft. Problemet ved disse handlingsplaner er, at de
Den samme tendens ses på løsningssiden, hvor glemmer eller undervurderer betydningen af
mobning og konflikt sammenblandes. Som ud- få børn og forældre som medspillere, når mob-
gangspunkt er konflikt en uoverensstemmelse ningen skal til livs.
og alment forekommende mel- I nogle planer formuleres
lem mennesker. Mobning er et ønske om elevinddra-
derimod et overgreb og en sy- gelse. For eksempel skri-
stematisk udelukkelse i et for- ver en skole som et punkt
melt fællesskab. Der er tale i mobbeplanen, der skal
om to forskellige situationer i gennemføres: Det be-
den sociale interaktion, men handles i elevrådet, hvor-
som af og til i deres udtryk kan dan elevrådet kommer
ligne og overlappe hinanden. med i handlingsplanen.
Konfliktløsning som disciplin, Det er godt, at eleverne
uddannelse af elever og lærere tænkes med. Men det bør
som mediatorer, og indførelse være i omvendt række-
af girafsprog spiller uden tvivl følge, hvis eleverne skal
en positiv rolle i børns udvikling føle ejerskab til og enga-
og relation til hinanden. Men gement i handlingsplanen.
det kan ikke stå alene som be- I andre planer reduceres
redskab, når mobningen er en børn og forældre udeluk-
realitet. Gruppemomentet kende til objekter for
mangler. Desværre er der til- information:
syneladende en del skoler, der Forældrene skal oriente-
tiltænker konfliktløsningen som et ”all-round” res om skolens holdning til mobning.
vidundermiddel. Og endelig er der nogle planer, hvor de to mål-
Samlet set må vi påpege, at det ret uheldigt, grupper slet ikke nævnes. I sådanne tilfælde
at mobning sammenblandes med alle mulige an- er det svært at forstå, hvorfor mobbeplanen
dre problemer. Mobning er i forvejen en kom- er lagt ud på skolens hjemmeside og ikke bare
pleks størrelse. Der er ingen grund til at øge delt ud i lærernes dueslag.
kompleksiteten.

De lærerfokuserede De ambitiøse handlingsplaner


En del mobbeplaner har i uhensigtsmæssig
grad et lærerperspektiv. De er tydeligvis skre- De ambitiøse handlingsplaner (11 ud af 50) er
vet af lærere til lærere. De omtaler en masse

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 7
alle kendetegnet ved at have en mere sammen- vær i klassen. Spillereglerne skrives ned og
hængende strategi for anti-mobbearbejdet. skal være synlige (forfatternes fremhævning)
Planerne er generelt mere omfattende, mindre i klassen.
fokuserede på ét enkelt punkt (sanktioner, Det kan måske fremstå som en selvfølge, at
konfliktløsning etc.) og har mange tegn på, at reglerne skal hænges op bagefter. Men det er
de er implementerede i en helt anden grad end vores erfaring fra skolebesøg, at sociale spille-
de uambitiøse og mangelfulde. regler (og handlingsplaner for den sags skyld)
desværre ofte kan leve et ret hengemt liv, når
Det er svært at opdele de ambitiøse i egentli- de først er vedtaget og ført til protokols.
ge typer. Men man kan forsigtigt pege på for- I både de ambitiøse og de mangelfulde hand-
skellige tendenser i de ambitiøse handleplaner, lingsplaner er der gode råd og opfordringer til
som præger dem i forskellig grad. især lærerne. Men der er stor forskel på, hvor
operationelle de er. I de mangelfulde skriver
De forebyggelsesstærke en skole for eksempel: Lærerne skal fremme
Hvor de mangelfulde ofte var kendetegnet ved elevernes sociale forståelse og rummelighed.
forslag eller hensigtserklæringer om, hvad man Det kan man ikke være uenig i, men hvordan
ville eller kunne gøre, er de forebyggelses- har de tænkt sig, at det skal ske? Det fremgår
stærke mere præcise, konkrete og målbare i ikke. Vammen Skoles derimod giver råd og op-
deres forebyggelsesplaner. Hvor det f. eks. på fordringer til lærerne, der er meget mere kon-
nogle skoler med mangelfulde handlingsplaner krete og dermed anvendelige:
hedder: Læreren kan tage mobning op på for-
ældremøder, hvis det opleves, at der er pro- Lærere og pædagoger skal være gode eksempler for børne-

blemer i klassen, formulerer for eksempel ne og tænke over at bruge en voksen omgangsform og

Asaa Skole deres forventninger til lærerne ikke bruge ironi

mere kontant: Mobning er et fast punkt på Vær ærlig over for dig selv og din relation til hvert eneste

forældremødet. Borte er vilkårligheden. På det barn i klassen


Sørg for at eleverne får gode fællesoplevelser fx via sjove
første sted må de mobbede elever håbe, at
lege og rollespil
deres lærer/e har fingeren på pulsen, og der-
Lad ikke eleverne lave (de samme) grupper, når der laves
for tager mobningen op. På det andet sted skal
gruppearbejde
emnet op hver eneste gang, uanset hvad lære-
Henvendelser fra elever og forældre skal tages alvorligt -
ren/lærerne har observeret. Og ved at gøre
lad være med at bagatellisere problemerne
det til et fast punkt, kan der virkelig blive tale
om reel forebyggelse, idet tilløb til uhensigts-
mæssige mønstre kan tages i opløbet, før de Endelig er de forebyggelsesstærke kendeteg-
rodfæster sig for alvor. net ved, at anti-mobningen ikke bare er et te-
Og det samme blik for den tilsyneladende lille ma, et fokusområde eller en kampagne, der
detalje har Højvangskolen i deres forventnin- slutter eller trappes ned på et bestemt tids-
ger til de spilleregler, som lærere og børn skal punkt. Her er antimobbe-tankegangen tænkt
formulere i fællesskab. De må ikke bare gå i ind i skolens faste cyklus. Skolerne forsøger at
glemmebogen dagen efter, de er vedtaget: Det benytte skolens faste traditioner og begiven-
er klasselærernes ansvar i samarbejde med heder (1. skoledag, skolens fødselsdagsfest,
eleverne at udarbejde "spilleregler" for sam- juleafslutning, forårsfest, afsked med 9. og

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 8
eller 10. klasse osv) til at minde hinanden om, merne bliver for brutale.
hvor vigtigt det er at prioritere børnenes sam- På de skoler, hvor eleverne er taget med på
menhold og venskaber som mobningens stærke kuskesædet, suppleres den elevopsøgende del
modsætning. På Højvangskolen - hvor alle klas- da også eksempelvis med en række andre til-
ser har en venskabsklasse - arbejder elevrådet tag, såsom udpegning af nøglepersoner i lærer-
for eksempel med at gøre skolens fødselsdag gruppen, kursusvirksomhed, forældreinddra-
til en fast venskabsklassedag. På Grindsted gelse mm.
Skole skal de lokale fester på skolen (”Karl
Åge”, julefest, høstfest, fastelavn og Skt. De flerstrengede
Hans) gennemføres på en måde, som gør, ”at Enkelte skoler arbejder med mange forskellige
alle børnene mærker, at de er indsatser, som fungerer
en del af fællesskabet”. parallelt med eller i sam-
spil med hinanden. Fælles
for dem er, at de alle er
De elev-inddragende rettet mod arenaer, hvor
Et mindre antal skoler har med det sociale skoleliv på
inspiration fra Sverige udviklet forskellige måder udspil-
et antimobbearbejde, hvor en les. På Lyshøjskolen har
udvalgt elevskare klædes på til de både en elev-til-elev-
at være opsøgende over for re- gruppe, et antimobberåd,
sten af elevgruppen for at opda- anerkendelsesrunder
ge og afdække mobning og isola- kaldt ”Den gode stol” og
tion. På Lyshøjskolen hedder en såkaldt taktil-massage
gruppen V.E.N (Venner Er Nød- (nakke- og rygmassage,
vendige), på Kulsvierskolen er som elever giver hinanden
navnet på skift). Antimobningen
”AMOR” (Antimobberådet) og er den røde tråd i alle de
på Jellebakkeskolen mange forskellige aktivi-
”Elevmobberådet”. teter. Massagen forkla-
Fordelen ved denne elev-til- res f. eks. i handleplanen
elev-metode er netop anerkendelse af, at ele- med ordene:”Den man rører – mobber man ik-
verne har større føling med, hvad der foregår ke”. Af skolens handleplan fremgår det i øv-
i egne rækker. Den mest effektive hjælp, et rigt, at antallet af mobbeepisoder er kraftigt
mobbeoffer kan få, er netop en håndsrækning reduceret i de seneste par år.
fra en skolekammerat, viser studier i Børnerå-
det (Børnepanelrapport 1999, ”Om venskab,
drilleri og mobning).
I AMOK er det vores erfaring, at elevstrate- Om målgrupper, tilskuere,
gerne (børnene i rådene) ikke alene kan løse
fødselsdage, fritidshjem….
alle udstødelsesproblematikker. De voksne skal
støtte op med gode sociale praksisser, og de
skal også træde til, når udstødelsesmekanis- Hvis vi går på tværs af de tre ambitionsniveau-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 9
er mod mobning, viser der sig en række helt faring, at aktiveringen af tilskuerne indeholder
konkrete styrker og svaghedspunkter. et kolossalt potentiale. På Jellebakke skole
Mange handleplaner indeholder ord og tiltag indgår det som et godt råd til eleverne:
rettet ind mod de tre centrale målgrupper: læ- ”Aftal med hinanden, hvordan I griber ind
rere, elever og forældre. Her har indsatsen overfor mobningen. Giv hinanden gode ideer til
bevæget sig i positiv retning, for da vi i slut- ”Ridderadfærd……”
ningen af 1990’erne besøgte de første skoler, Når der appelleres til ”det gode” eller det
var det ikke velkendt at tænke i målgruppedif- ”ridderagtige” hos tilskuerne, når de opfordres
ferentiering. til at gribe ind og stoppe mobningen, så er to-
Det er tilsyneladende også lykkedes at inspire- lerancen i gruppen igen sat i positiv udvikling.
re skolerne til at tænke både i forebyggelse
og beredskab – altså at gå efter balancen mel- Digital mobning
lem at forhindre mobning i at opstå og samtidig Kun to handleplaner ud af de 50 tager højde
være klar med et beredskab, hvis det sker alli- for, at en del mobning sker via de digitiale
gevel. Rigtig mange skoler nævner begge dele – kommunikationsredskaber (mobiltelefon og
om ikke andet i overskriftsform. chat).
Børnegenerationen er meget fortrolig med di-
Myter om mobning gitale informationsmedier og har ”rykket” en
Rundt omkring i materialet – især i gruppen af del af legeuniverset ud i dette elektroniske
de uambitiøse – ses formuleringer om mobning, ”rum”. De digitale værktøjer giver en masse
som mest af alt bygger på tro, fordomme og spændende stof til aktivitet, men kan altså og-
overleveringer om fænomenet. Det gælder så misbruges, når det kører skævt i elevgrup-
f.eks. påstande og halve fakta’er som: pen. Aktuelle undersøgelser viser, at hver 4.
 at mobning fortrinsvis sker i skolegården skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og
 at mobning kan opstå pludseligt som lyn fra nogle af disse oplevelser har været med skole-
en klar himmel (akut mobning, kaldes fænome- kammerater som afsender. Det kan eksempel-
net i en handleplan) vis være dødstrusler, hacking på personlige
 at mobning er et udtryk for, at der findes profildata mm.
mange enebørn Chat, sms, netspil mm. er rykket ind i børne-
at den, der mobbes, har en uhensigtsmæssig og ungdomsgenerationen i et hastigt voksende
adfærd tempo, og det vil derfor være helt logisk, at
Myter kan være svære at aflive hos alle børn, skolernes mobbepolitik opdateres på dette
forældre, lærere og pædagoger. Men de må felt. Alle klasser fra 4. og opefter kan indføre
naturligvis ikke optræde i en handleplan, så klassesnak, hvor der udvikles fælles sociale
bliver de for alvor svære at få bugt med. færdselsregler for brug af sms, mms og chat,
og emnet lægger også op til stilskrivning og
Tilskuerne glemmes emnerapport.
Der er fortsat for mange skoler, der slet ikke
eller i meget lille målestok indtænker tilskuer- Fødselsdagspolitik
ne i deres antimobbearbejde. Det er en klar Blot tre handleplaner omtaler fødselsdagspoli-
mangel, da denne gruppe udgør flertallet af tik, hvilket er ekstremt få set i lyset af, at
både børn og voksne. I AMOK er det vores er- fødselsdage ofte nævnes som et af de centra-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 10
le punkter, når det kommer til udstødelse og
positionsmarkeringer. I en klasse med en me-
get snæver tolerancekultur går der let lav- og
Konklusion
højstatus i fødselsdagsfester. Nogle børn op-
lever decideret boykot af deres fødselsdags-
arrangement, andre inviteres ikke med, hvis de I 1999 satte Børnerådet for alvor mobning på
har været meget urolige, højtråbende eller den offentlige dagsorden. Det skete med en
bare uønskede. Børnefødselsdage med skole- storstilet kampagne, der indebar gratis mob-
kammerater er ikke en privat sag, det er et be-håndbog til alle skoler, inspirationskonfe-
arrangement, der griber dybt ind i det fælles rencer for lærere i hele landet og massiv me-
skoleliv. Mange skoler lader det være op til de diedækning. Siden har opmærksomheden i of-
enkelte klasser at drøfte fødselsdagsordnin- fentligheden ikke været mindre. Og fra poli-
ger, og det er i og for sig udmærket, hvis der
overordnet set er gjort klart rede for skolens
politik ved skoleårets start. Forældremøde-
snakken kan så herefter gå på, hvordan denne
politik udmøntes konkret i ”vores klasse”.

Samarbejde med fritidsordningen


Det er nogenlunde fifty-fifty om skolerne har
indskrevet samarbejde med SFO’en eller fri-
tidshjemmet i deres planer. Det kan ses som
et fremskridt, at så mange skoler efterhånden
samarbejder med de vigtige fritidstilbud. Det
kan også ses som en alvorlig mangel, at det kun
er halvdelen. Det kommer an på øjnene, der
ser.

Evaluering tisk hold er forventningen til skolerne da også


For at sikre at indsatsen rent faktisk virker, formuleret krystalklart. Med ”Lov om Under-
skal handlingsplanerne naturligvis revideres visningsmiljø” fra 2001 har alle skoler pligt til
løbende. Om det sker er svært at sige. I man- at formulere en plan for, hvordan eleverne kan
ge handlingsplaner - især i grupperne uambitiø- beskyttes mod mobning.
se og mangelfulde - er handleplanen på nettet I dag skriver vi så 2006. Hvad er rimeligt at
vedtaget af skolebestyrelsen eller pædagogisk forvente, skolerne har nået i de syv år, der er
Råd i perioden 2001 - 2004. Der kan naturligvis gået, siden Børnerådet for alvor fik sat fokus
være foretaget revisioner siden, som blot ikke på problemet?
er lagt ud på nettet. Men for at optimere Det er vores indtryk, at mange skoler i denne
chancerne for, at planen bliver revideret og periode har fået formuleret en handleplan mod
justeret, er det bedre at skrive det ind i selve mobning (selv om der ikke findes præcise tal
planen. Men det er der kun enkelte skoler, der på, hvor stor en procentdel skoler, det egentlig
gør. drejer sig om). Men i denne analyses beskedne

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 20


Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
- en analyse af 50 handleplaner 11
udsnit på 50 handleplaner har tre ud af fire så Det opmuntrende islæt i analysen er de ambiti-
alvorlige mangler, at det er tvivlsomt, om de øse handlingsplaner. Her har flere skoler ud-
overhovedet er operationelle. Med andre ord: viklet kreative handleplaner, hvor elever, lære-
Vi tvivler på, at de reelt vil kunne forebygge re og forældre inddrages ligeværdigt, og hvor
mobning, identificere mobningen, før den for eleverne mødes med tolerant adfærd. Her er
alvor får fat i en børnegruppe og endelig gribe der meget inspiration at hente for øvrige sko-
ind over for mobningen på en måde, så børne- ler.
gruppen kommer på ret køl.
Uddybende oplysninger kan fås hos:
Ud over manglerne har nogle handleplaner
yderligere elementer, som risikerer at gøre Klaus Henriksen tlf: 40 54 17 05
ondt værre. Her tænker vi på de planer, der Stig Sørensen tlf: 26 39 05 07
har som hovedsigte at indføre sanktioner med Helle Rabøl Hansen: 26 72 39 00
strafindhold. Vi er overraskede over, at sank-
tioner (især straffe over for mobberne) spil-
ler en så central rolle i mange af handleplaner-
ne (17 ud af 50). Hvis skolerne effektuerer
deres sanktionsskridt - f.eks. at udelukke en-
kelte elever fra frikvartersaktiviteter og lege
- udfører de en form for social eksklusion. Det
er sandsynligvis ikke tænkt således, men her-
ved vil skolen gentage mobningens mønster, nu
blot fra voksen til elev, i stedet for fra elev til
elev.

En del af de foreslåede sanktioner er i øvrigt


næppe forenelige med børns høringsret jfr.
artikel 12 i FN-Konventionen om Barnets Ret-
tigheder, som Danmark ratificerede i 1991.
Her skal barnet have mulighed for at komme
til orde, inden der træffes afgørelser. Er det
mon sket i praksis på de skoler, der giver ka-
rantæne eller bortviser elever pga. mobning?
I AMOK ser vi ingen problemer i at benytte
irettesættelser, krav og samtaler med enkelte
elever, men det skal kun være et delelement i
arbejdet med børnegruppen, og det skal bygge
på anerkendende virksomhed. Mobning skyldes
ikke mobberne – men at gruppen har udviklet
en lav tolerance.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 57 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 21