You are on page 1of 16

-UGEBREV

Nr. 64
Tirsdag d. 7.11. 2006
2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Vi er bagud. Der kom over 50 tilmeldinger i og
sidste uge. Enkelte må vente med at blive re- Kai Pedersen (ansvh.)
gistreret til senere i denne uge. Og så kom Email: AKT4U@webbyen.dk
der en tilmelding fra Finland. Man kan undre Telefon: 20 40 80 57
sig over at de i det hele taget kan finde os.
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Rygterne om side effekterne ved kommune- Postadresse: ”Frederikshøj”,
sammenlægningerne er begyndt at rygtes. Banevej 22, 4180 Sorø.
Jeg har hørt, at på min skole er den foreløbi-
ge plan, at specialundervisningstimerne skal
skæres fra 669 til 360. Enten skal man i næ-
ste skoleår bare løbe gevaldigt hurtigt eller
også er der nogen der ikke skal til specialun-
dervisning. Måske er det bare rygter, måske
er politikerne alligevel så kloge at de vælger
at brede de bedste forhold ud i hele den nye
storkommune i stedet for at vælge det rin-
geste. Måske. Men man kan alligevel ikke helt Kai Pedersen Charlotte Andersen
lade være med at tænke på det. Stillinge skole Skolen ved Søerne
Slagelse Frederiksberg
Der kom en email fra en der måske vil være
med i redaktionen. Jeg skriver tilbage i den-
ne uge. Det vil være rart med nogle flere.
Har du fået taget dig sammen? Hold dig ikke
tilbage.

Og så har min medredaktør Charlotte opsagt


sin stilling ved Skolen ved Søerne på Frede-
riksberg. Hun tiltræder 1. december ny stil-
ling, men herom senere. Der er ingen grund til
panik, hun fortsætter på AKT4U.

Jeg var i skoven i går for at hente gran. Det


lader sig ikke skjule længere. Vi er på vej
mod Jul.

Med mange hilsener her i


mørketiden.
Kai

”Mother and child” Fred Mandell (1942- ), Boston,NY, USA

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


greb blandt børn og unge”. Horsens. Omtalt i Uge-

Kalenderen brev 63.

18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser


overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
14. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF?
greb blandt børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge-
Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten
brev 63.
til dem”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 58.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring
16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF?
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev
Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten
54.
til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58.
30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus.
20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummelige
”Eksplosive børn og unge — Hvad gør man i famili-
velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 49.
en? Middelfart. Omtalt i Ugebrev 62.

28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen


1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07.
— om neuropædagogik og barnets læring i daginstitu-
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
tionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58.
børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 63.

30. november 2006. Konference. ”Konference om


1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
problemskabende adfærd hos mennesker med autis-
ret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64.
mespektrumsforstyrrelser (ASF)”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 62.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-
tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
4. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
at bruge konflikten konstruktivt”. Kolding. Omtalt i
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07,
Ugebrev 62.
4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-
bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-
kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i
6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-
Ugebrev 64.
cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-
6. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om
pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-
at bruge konflikten konstruktivt”. Glostrup. Omtalt i
brev 62.
Ugebrev 62.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-
6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcenter
værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-
til ressource– og evalueringscenter”. København. Om-
talt i Ugebrev 63.
talt i Ugebrev 54.

7. december 2006. Konference. ”Piger med autisme-


Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
spektrumstilstande og ADHD”. København. Omtalt i
re. Informer os om kurser, konferencer og
Ugebrev 62.
seminarer i din del af landet. Vær med til
16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske at informere de andre AKT-lærere. Send
dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54. redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser
overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-
email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Nye bøger mv 1
forskning.
NY BOG: Interkulturel pæda-
Bogen henvender sig til alle, som beskæftiger
gogik — Flere sprog - problem sig med undervisning af tosprogede både i teo-
eller ressource? ri og praksis, og som ønsker at tage udgangs-
punkt i den nyeste undervisningsteorier byg-
Af Thor Ola Engen, Anne Holmen, Christi-
gende på anerkendelse af det multikulturelle
an Horst, ,Kenneth Hyltenstam, Thomas
samfund og de tosprogede børn og unges res-
Gitz Johansen, Jan Kampmann, Bergthóra sourcer.
Kristjánsdóttir, Bolette Moldenhawer. Titel: Interkulturel pædagogik — Flere sprog -
problem eller ressource?
Forfattere: Thor Ola Engen m.fl.
Undervisning af tosprogede børn og unge i Pris: Kr. 299
samfund, hvor den etniske sammensætning af Antal sider: 252
befolkningen bliver stadig mere kompleks, er Udgivelses år: 2006
en pædagogisk udfordring. Det kræver genfor- ISBN: 87-624-0830-5
tolkning af de almenpædagogiske erfaring med Forlag: Kroghs Forlag
udgangspunkt i ligestilling, værdighed og lige-
behandling.
I USA er der fokus på interkulturel pædagogik NY BOG: Human Dynamics
med undervisning af tosprogede børn ud fra et Af David Horne og Sandra Seagal.
ressourcesynspunkt. Forskerne Virginia P. Col-
lier og Wayne P. Thomas præsenterede første
gang deres meget lovende forskning på DPU i Human Dynamics tager
september 2002 og efterfølgende på konfe- udgangspunkt i den anta-
rencer ved Högskolen i Hedmark og ved Stock- gelse, at mennesker har
holms Universitet. Disse konferencer har givet forskellige grundmøn-
anledning til bogen "Interkulturel pædagogik" stre, forstået som en
"Interkulturel personlighedsstruktur
pædagogik" in- præget af tre funda-
deholder en mentale principper: det
præsentation af mentale, det emotionelle
Collier & og det fysiske princip.
Thomas’s teori- Human Dynamics har si-
er og bidrag fra den slutningen af
forskere i Dan- 1970’erne bredt sig fra USA, hvor metoden
mark, Norge og blev udviklet af Sandra Seagal og David Horne,
Sverige, som til en lang række andre lande, bl.a. Sverige.
forholder sig til Bogen om Human Dynamics af Sandra Seagal
Collier & Tho- og David Horne er at betragte som grundbogen
mas, men også om Human Dynamics. Bogen indledes med en
til en bredere grundig introduktion til selve begrebet efter-
interkulturel fulgt af en konkret gennemgang af hver af de

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Nye bøger mv 2
fem dominerende grundmønstre. I bogens af-
konfliktmægler i både
sluttende del gives der eksempler på, hvordan
straffesager og civile
Human Dynamics bruges i praksis – både når
konflikter.
det gælder personlig udvikling og organisatio-
ners udvikling. Metoden spænder vidt, idet den Titel:Fra konflikt til
har generel værdi som forklaringsramme for al dialog i skolen
menneskelig kommunikation. Forfatter: Nina Raa-
schou
Titel: Human Dynamics Pris: Kr. 189
Forfattere: David Horne og Sandra Seagal. Antal sider: 144
Pris: Kr. 299 Udgivelses år: 2006
Antal sider: 344 ISBN: 87-624-0863-1
Udgivelses år: 2006 Forlag Kroghs Forlag
ISBN: 87-624-0708-2
Forlag: Kroghs Forlag

NY UDGAVE: Fra konflikt til Fem gode råd til


dialog i skolen
Af Nina Raaschou
forældre
• Snak jævnligt med dit barn om,
hvad der sker på internetsiderne
Bogen omhandler konflikthåndteringsmetoden og på mobil-nettet.
mediation. Bogen viser, hvordan mediation eller
• Prøv selv at surfe på internettet
mægling kan bruges i skolen både af lærere og
elever. Forfatteren redegør også for andre og på mobiltelefonen på de sider,
metoder til at fremme et bedre samarbejds- du ved, dine børn også er inde på.
miljø i klassen, fx aktiv lytning, girafsprog, cir- • Tjek løbende dit barns mobilreg-
kelsamtale og forumspil. 2. udgave rummer ud
ning og snak med barnet om de en-
over en række uddybninger og ajourføringer
nye kapitler om mægling i grupper og om indfø- kelte poster.
relse af mægling i skolen. • Spil spillene og se filmene sammen
Bogen henvender sig til lærere og lærerteam, med dit barn. Lav evt. en konkur-
skoleledere og lærerstuderende, der ønsker at
stå bedre rustet til at møde skolehverdagens
rence om, hvem der kan finde flest
mange modsætningsfyldte situationer. (skjulte) reklamer.
Nina Raaschou er udviklingskonsulent for fol- • Hold styr på, hvor længe dine børn
keskolen i Københavns kommune. Hun er uddan-
er på pc'en, internettet og på mo-
net lærer og har mangeårig erfaring fra folke-
skolen som lærer, leder og konsulent samt med biltelefonen, og diskuter det med
undervisning af både elever og lærere i kon- dem.
flikthåndtering. Hun er desuden en erfaren

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Hej med jer Kære AKT4U.
Jeg kunne da godt tænke mig at vide, om der Så kører mobbemøllen igen. Det er efterhån-
egentlig er noget fast omkring løn i et ansæt- den noget man i folkeskolen løber ind i med få
telses forhold omkring akt. Jeg arbejder selv i års mellemrum. Det er klart, at der ikke skal
akt som pæd., men har kollegaer der er uddan- være mobning og at den mobning der er skal
net lærer og de får væsentlig mere i løn end bekæmpes.
jeg gør. Jeg syntes jeg yder en stor indsat, og Hver gang mobning er oppe at vende er der én
det er til tider hårdt arbejde, så jeg kan ikke ting jeg altid savner. Jeg savner en metode til
se, hvorfor mit arbejde skal aflønnes dårligere at undersøge om der er mobning og hvor meget
fordi jeg ikke har en læreruddannelse, når vi mobning der er. Der er altid forældre der vil
nu udføre det samme job. Er der en debat om- have at vide om der er meget eller lidt mobning
kring dette? Jeg agter faktisk selv, at sige nej i klassen/skolen. Jeg ved egentlig ikke hvad
tak, til videre ansættelse da jeg syntes det er jeg skal svare, og det bliver altid et slag på
urimeligt. Er jeg forkert på den eller? tasken.
Venlig Hilsen Så nu er det jeg vil spørge jer kloge hoveder:
GJ — Vestsjælland Er der en metode således at man kan måle hvor
meget mobning der er, og kan man gentage
Kære GJ. denne måling (hvis den findes) med mellemrum
Der er stor forskel på ansættelsesvilkårene så man kan se om mobningen er stigende eller
når man ser på pædagog/lærer. Det fortaber faldende. Det er jo meget vigtigt at man gri-
sig lidt i historien og de to fagforeningers for- ber ind så tidligt som muligt.
handlinger. Din skole kan vælge at ansætte dig Med mange hilsener og mange tak for Ugebre-
på lærervilkår, eller give dig et tillæg, det vet.
sker flere steder for pædagoger i skolernes Dorrit E. Møller
AKT’er.
Løn indenfor AKT-området er broget selv for
lærerne alene. Der er store forskelle fra kom- Kære Dorrit.
mune til kommune, og der kan også være for- Jeg kan glæde dig med, at i Ugebrev 65 (det
skelle fra skole til skole i samme kommune. Når er det der udkommer d. 14. november) vil der
kommunesammenlægningen er overstået pr. være en beskrivelse m.m. af en metode til må-
1.1.2007 har vi her i AKT4U planer om at ud- ling af mobning i skolen. Det er ikke nogen ny
sende et spørgeskema for at få et overblik metode, men i mangel af bedre er den brugbar.
over arbejds- og lønforholdene. I spørgeske- Jeg har selv anvendt den siden 1999.
maet vil også indgå nogle spørgsmål vedrørende Hilsen
efter/videreuddannelse. Kai
Med hilsen
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Nyt chatroom for børn, der lever i vold 1
Kilde:

Vold i familien er et stort problem for mange nene og de unge føler sig helt trygge i Børne-
børn og unge. Og vold i familien er en af de Linket. Det er moderatorens opgave at holde
største trusler mod et barns udvikling overho- øje med, at det bliver en god oplevelse at
vedet. Vi ved i dag, at børn og unge, der er chatte i BørneLinket, forklarer Bente Boserup.
vokset op med vold, har en betydelig overrisiko
for misbrug, depression, angst, dårlig uddan- BørneLinket er åbent:
nelse samt for selv at blive voldelige eller Tirsdage klokken 18.00 – 21.00
krænkende over for andre mennesker. Onsdage klokken 14.00 – 17.00
Torsdage klokken 14.00 – 17.00
Men børnene beder kun sjældent om hjælp fra
voksne uden for hjemmet. Børn er loyale, og de Hvordan kommer man ind i BørneLinket?
beskytter deres forældre - og de ligger ofte Man går ind på Børns Vilkårs hjemmeside
også under for, at vold i familien er tabu. www.bvdk.dk, her er øverst på siden et link til
BørneLinket.
Derfor har Børns Vilkår i samarbejde med Vi-
dens og Formidlingscenter for Socialt Ud-
Hvem kan chatte?
satte (Vfc) og med støtte fra Minister for
Alle, der har oplevelser med vold, kan chatte i
Ligestilling oprettet et chatroom for børn og
BørneLinket. Alle børn er velkommen i Børne-
unge, der oplever eller har oplevet familievold.
Linket, hvis man selv er udsat for vold, eller
Chatroomet hedder BørneLinket, og formålet
hvis man kender nogen, der er. Det kan eksem-
er at hjælpe disse børn til et netværk og at
pelvis være en forældre eller en ven/veninde.
give dem mulighed for at erfaringsudveksle og
hente støtte hos jævnaldrende i samme situa-
Hvad kan man chatte om?
tion. BørneLinket skal desuden motivere flere
De børn og unge, der er i BørneLinket bestem-
til at hente støtte og hjælp uden for familien,
mer, hvad de vil chatte om. Man kan chatte om
blandt andet i Børns Vilkårs rådgivninger.
stort og småt, godt og dårligt.

- Vi håber, at BørneLinket kan blive en støtte


Kan man være anonym?
for de børn og unge, som går og gemmer på
Alle i BørneLinket er anonyme og ingen må for-
nogle alt for tunge problemer. I BørneLinket
tælle deres navn, telefonnummer, eller hvor de
kan børnene chatte med hinanden, og på den
kommer fra. På den måde er alle børn og unge
måde finde ud af, at de ikke er alene med de-
sikre i BørneLinket.
res problemer. Samtidig er børnene helt ano-
nyme, og derfor vil de ikke opleve, at de er il-
loyale overfor deres familier, fortæller Bente
Boserup, der er leder af Børns Vilkårs rådgiv-
Fakta om vold
ning.
• 9 % af pigerne og 6 % af drengene i 9. klasse
har set deres mor blive udsat for fysisk vold.
- I BørneLinket vil der altid være en børnefag-
Det svarer til, at en til to elever i hver klasse
ligt uddannet moderator, som kan hjælpe bør-
har set eller hørt deres mor blive udsat for
nene og de unge ved eksempelvis at give dem
fysisk vold. Oftest er det faren, der udøver
information om hvor, og hvordan de kan få
volden.
hjælp. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at bør-

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Nyt chatroom for børn, Kurser, konferen-
der lever i vold 2 cer og seminarer
• 3 % af pigerne og 2 % af drengene har set
deres far blive udsat for vold af deres slægt- KURSUS: JEG KAN -
ninge eller kone. løsningsfokuseret arbejde med
• Én ud af ti piger i 9. klasse er blevet udsat børn
for fysisk vold. De fleste er blevet udsat for
fysisk vold af deres forældre eller stedforæl-
JEG KAN er en positiv, sjov og engagerende
dre, oftest af deres biologiske far.
tilgang til at hjælpe børn med at overvinde
dårlige vaner og frygt. Programmet, som er
• Én ud af otte drenge i 9. klasse er blevet ud-
trinopbygget og let at arbejde med, henvender
sat for fysisk vold. Drenge bliver oftere udsat
sig til behandlere, pædagoger, lærere og kan
for vold end piger, men de bliver ikke i samme
tillige anvendes af forældre som ønsker at
grad som piger udsat for vold i hjemmet. Vold
hjælpe barnet til at løse sine vanskeligheder.
mod drenge sker tit i forbindelse med, at de
er uden for deres hjem, fx når de er til fest
eller på diskotek, og oftest bliver de udsat for Undervisningen inkluderer præsentation af et
vold af nogen, de ikke kender. computerbaseret program, som inspirerer og
støtter barnet til ændret adfærd.
• Omkring 2 piger i 9. klasse er blevet ud-
sat for fysisk vold af en fra deres fami- Tid og sted: Vejle d. 1.3.2007 og København d.
lie eller af deres kæreste 3.9. 2007
Underviser: Ben Furman, Institut for Kort-
Yderligere information: Bente Boserup, leder tidsterapi, Finland
af Børns Vilkårs rådgivning, tel. 3618 0063 / Pris: kr. 1.450,- + moms.
30 56 1721
Nærmere oplysninger: Mette Vesterhauge-
Petersen, SOLUTION, Tlf. 45 87 40 35
E-mail: solution@ solutionfocus.dk samt www.
kidsskills.org

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Et eksempel på ”en sag” 1

På AKT-mødet i Roskilde d. 25. oktober var der


et oplæg fra Gundsø kommunes familiecenter.
Dels fortalte man om hvordan man arbejdede
med AKTsager, dels fortalte man om et eksem-
pel på ”en sag”. Materialet er udarbejdet af
Hanne Lykkegaard Nielsen og Sanne Haim Erd-
mann.

Vi bringer her et eksempel på ”en sag”. Inderst


inde genkender vel alle AKT’er problemstillin-
gen.

Et eksempel på ”en sag”


 Denne sag handler om Bo.
 Bo er opdigtet, men hans problematikker
er taget fra nogle af de børn, vi har haft i
Familiecenteret.
 Skolen var først på banen med
bekymringer for Bo.
 Hjemmet følte ikke, at Bo var et problem,
men ville godt for Bos skyld være med.

Bo er 10 år.
 Bor hos mor og papfar (Per)
 Mor går hjemme, Per arbejder.
 Har en storebror på 13 år (6. kl.)
 Går i 4. klasse
 Ser biofar hver 14. dag
 Biofar har yderligere en dreng på 6 år

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Et eksempel på ”en sag” 2

Problemfelter for Bo:


 Får skæld ud i skolen.
 Der er for mange fag i skolen
 De fleste lærere er efter ham.
 Får for lidt PC-tid i klubben.
 Har ikke så mange lommepenge.
 Skal alt for tidlig i seng
 Må ikke have kæledyr hjemme
 Må ikke se det TV, han vil
 Må ikke bruge PC´en, når han vil.

Problemfelter i familien
 Mor er førtidspensionist. (Har ofte smerter)
 Per arbejder 45-55 timer / uge.
 Mor og biofar kan ikke tale sammen.
 Bo vil ikke have kammerater med hjem.
 Bo vil helst være i klubben hele dagen.
 Bo opholder sig meget på sit værelse.
 Bo og broderen skændes meget.
 Bo ”er for vild” når fam. er hos fremmede.

Problemfelter i skolen
 Bo laver ballade
 Bo vil ikke honorere krav
 Driller de andre elever i klassen
 Driller de større elever på skolen.
 Får ikke lavet sine lektier.
 Mor og Per kommer ikke til møder.
 Mor forsvarer altid Bo i konflikter.
 De andre forældre er trætte af Bo

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Et eksempel på ”en sag” 3

Problemfelter i Klubben
 Bo rager ofte uklar med de andre børn
 Bo melder sig til alle aktiviteter, men
deltager ikke aktivt.
 Bo ignorerer pigerne i klubben.

Fokuspunkter.
 Bo er kropssignalsvag.
 Bo bruger ikke voksne til hjælp.
 Bo relaterer ikke erfaringer fra et område
til et andet.
 Bo vil/kan ikke honorere krav.
 Bo mener, at mennesker omkring ham
skal lære, at Bo er som han er.

Indsatspunkter med Bo
 Ugentlige børnesamtaler, hvor
indsatspunkterne berøres.
 Kortlæggelse af Bos status i skole og hjem
(KAT-Kassen)
 Bo skal integreres i familien.
 Bo skal sætte ord på ønsker og behov.
 Bo skal lære- og følge de ”spilleregler”, der
er i de forskellige relationer.
 Bo skal arbejde med Bo og ikke forvente,
at omverdenen retter sig ind efter Bo

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Et eksempel på ”en sag” 4

Indsatspunkter i familien
 Mor skal sætte tid af til lektielæsning med Bo
dagligt.
 Mor skal finde en aktivitet udenfor hjemmet
enten lørdag eller søndag i de weekends, Bo og
hans bror er hjemme.
 Bo skal have en daglig pligt.
 Per skal være sammen med Bo i en ”rigtig far-
søn aktivitet” en gang om ugen.
 Bo og bror skal have ”helle” på deres værelser.
 Bror skal have nogle privilegier som storebror.
 Bo skal dagligt roses af både mor og Per.

Indsatspunkter i skolen
 Vi observerede i en del timer, så vi havde nogle
fælles oplevelser af Bo i relationer med både
elever og lærere.
 Råd og vejledning til lærerteamet om håndtering
af konflikter.
 Lærerne skal i klassen italesætte Bos
forandringsvillighed.
 Klassesamtale om roller og forventninger.
 Deltage på et forældremøde og redegøre for,
hvordan forældrene kunne være med til at bryde
mønsteret i klassen.

Indsatspunkter i Klubben
 Vi undlod Klubben, da Bo skal have ”et
frirum”.
 Klubben blev informeret om
indsatspunkterne og ville informere
Familiecenteret, hvis der skete nogle
markante forandringer med Bo

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Et eksempel på ”en sag” 5

Indsats i Nærmiljøet
 Mor skal informere Bo om, hvad hans rolle
er, når de er hos fremmede.
 Mor skal rose Bo for det, der gik godt.
 Moster skal gribe ind, når Bo bliver ”vild”.
Hun skal tydeligt fortælle, hvad hun
forventer af Bo.
 Moster skal rose Bo for det, der gik godt.

Afsluttende bemærkning om Bo
 Bo er tæt på at skulle i et ”afviklingsforløb”.
 Bo har ikke så mange konflikter i skolen.
 Bo får for det meste lavet sine lektier.
 Mor har fortalt, at fremmede nu nyder, når Bo er
med i byen.
 Bo bruger mere tid sammen med familien.
 Bo har ofte kammerater med hjem.
 Bo og Bos bror kan stadig skændes voldsomt.
 (Bo har fået en rotte. Den hedder Nuser.)

Erfaringer vi har gjort os.


 Hvis man skal forandre sit mønster fra ét
til noget andet, så skal årsagen til
forandring findes i ens eget
værdigrundlag. Eks:
 Hvis både mor og far agerer fint i kaos,
hvorfor er det så vigtigt at strukturere for
sine børn?
 Hvis skolen stiller tåbelige krav, hvorfor
skal vores børn så følge dem?

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Derfor drikker danske teenagers så meget 1
Socialforskningsinstituttet fortæller i sit skrift Socialforskning nr. 3 om en ny undersøgelse
af de unges drikkevaner.

Danske unge drikker mest i Europa. En ny


oftere. Fuldskab bliver generelt opfattet
undersøgelse viser, at det høje alkoholfor-
meget positivt af de unge, samtidig med at
brug er forankret i en særlig livsstil med
mange rapporterer negative personlige oplevel-
fester og fuldskab som omdrejningspunkt.
ser i forbindelse med alkohol. 46 pct. af de un-
Det er in blandt de unge at drikke tæt, og
ge siger fx, at de har “mistet kontrollen”, for-
de forsigtige alkoholforbrugere er udsat for
di de var fulde, 30 pct. har “været sammen
et stærkt drikkepres. Også forældrenes al-
med nogen” og fortrudt det, 15 pct. Er kommet
koholregler – eller mangel på samme – har
alvorligt til skade og 10 pct. har været i slås-
betydning for de unges drikkevaner.
kamp.
Baggrunden for forskningsprojektet Unge, fe-
Alkohol og familiebaggrund.
ster og alkohol var et ønske om at forstå,
Et centralt resultat i undersøgelsen er, at de
hvorfor danske unge drikker mere end deres
unges sociale baggrund – forældrenes uddan-
europæiske
nelse og stilling,
jævnaldrende,
spørgsmålet om
og hvorfor nog-
hvor familien bor
le danske unge
etc. – kun har be-
drikker mere
grænset betyd-
end andre. Ken-
ning for de 15-
detegnende for
åriges drikkeva-
danske teen-
ner. Den eneste
agere er, at de
baggrundsvariabel
drikker ofte,
som er klart rela-
meget og med
teret til de unges
den klare mål-
alkoholforbrug er,
sætning at bli-
om de bor sammen
ve fulde.
med én eller to
Mere end to ud
forældre. Teen-
af tre15-årige i
agere, hvis biolo-
Danmark oply-
giske forældre
ser således, at
ikke bor sammen,
de har prøvet
har en tendens til
at være fulde. Binge-drikning, det vil sige at
at debutere tidligere med at drikke sig fulde
drikke mindst
end andre unge. Der er også en sammenhæng
fem genstande til fx en fest, er en udbredt
mellem forældrenes drikke- og rygevaner og
praksis både blandt drenge og piger. Ca. halv-
de unges alkoholforbrug. Unge med forældre
delen af de unge alkoholforbrugere har binge-
som drikker hyppigt og ryger, debuterer tidli-
drukket mindst én gang i den sidste måneds
gere med at drikke sig fulde end andre unge.
tid, og 10 pct. har gjort det fire gange eller
Og jo mere forældrene drikker, desto oftere

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Derfor drikker danske teenagers så meget 2
går de unge til fester, hvor man drikker sig sten.
fuld. Tilsvarende gælder, at hvis forældrene
er daglige rygere er der også en forhøjet De mest drikkende — en gruppe de andre
sandsynlighed for, at deres 15-årige børn er ser op til.
det.
Opsummerende kan man sige, at forældrenes Undersøgelsen viser, at de mest aktive alko-
drikke- og rygevaner har større forklarings- holforbrugere har en meget stærk social posi-
kraft i forhold til de unges alkoholforbrug tion blandt de jævnaldrende. De er dem, der
end deres uddannelse, stilling og andre sociale har flest venner både i klassen og udenfor, de
faktorer. Fest og fuldskab blandt teenagere er modtager flest sms’er, og de føler sig mere
ikke et fænomen, der “vender den tunge ende accepteret i klassen, end de mere forsigtige
nedad”, som andre former for grænseafprø- alkoholforbrugere gør. Den femtedel af de un-
vende og (til tider) risikabel adfærd har en ge, som drikker mest (går til fest en gang pr.
tendens til at gøre. Det uge eller oftere) er også re-
høje alkoholforbrug lativt ofte rygere, de har
blandt unge forekommer i haft deres fuldskabsdebut i
alle sociale lag. 12-13 års alderen eller tidli-
gere, mange af dem har haft
Fest, fuldskab oh fæl- deres seksuelle debut og de
lesskab. har relativt ofte prøvet at
Festen – det vil sige et ryge hash. Disse unge er en
arrangement i et privat gruppe
hjem, hvor forældrene er de øvrige ser op til og be-
fraværende eller holder tragter som “modne”,
sig på behørig afstand fra aktiviteterne “selvstændige” og interessante at være sam-
– er grundlaget for de unges binge driknings- men med.
kultur. Festen er et rum for afprøvning af Forbindelsen mellem alkoholforbrug og popula-
grænser, og tillige en central arena for udvik- ritet lægger betydelig pres på de forsigtige
ling og vedligeholdelse af venskabsrelationer alkoholforbrugere om at drikke mere. Inter-
og indgåelse af romantiske/seksuelle relatio- viewene tyder på, at de forsigtige alkoholfor-
ner. At fest betyder fuldskab fremgår, når brugere bliver udelukket, ikke kun fra fester,
man analyserer, hvilke oplevelser de unge op- men også fra andre sociale arrangementer. De
fatter som udslagsgivende for, at en fest skal defineres som personer, der ikke er “in”, som
være god. Andelen af unge, som giver topka- “barnlige” og “kedelige”, som personer “ingen
rakter til den seneste fest, de deltog i, er be- kender” og “ingen inviterer”. At lade være med
tydeligt større blandt dem, som drak meget til at drikke, eller kun at drikke ganske
festen end blandt dem, der næsten ingenting lidt, er tydeligvist ikke en let livsstil for dan-
drak. Et interessant og måske noget bizart re- ske 15-årige.
sultat af analysen vedrører det at blive syg af
at drikke alkohol. Den allermest positivt ud- Den upopulære forældrekontrol.
slagsgivende faktor for de unges bedømmelse Mange teenageforældre er af den opfattelse,
af, om den sidste fest, de deltog i var helt i at kontrol ikke betaler sig, men at forældre-
top eller ej, er nemlig, om de kastede op til fe- regler på alkoholområdet kun leder til, at de

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Derfor drikker danske teenagers så meget 3
unge drikker endnu mere. Stik modsat denne og sociale prestigeordener. Disse regler og
opfattelse viser undersøgelsen imidlertid, at normer ser ikke ud til at sætte øvre grænser
det er muligt at mindske teenageres alkohol- for, hvor meget de unge skal drikke, eller
forbrug gennem regler og aftaler. Regler for, hvor aktivt et festliv, de skal leve. Alkoholkul-
hvornår de unge senest skal være hjemme fra turens tyngde viser sig gennem den kollektive
en fest, har en selvstændig og relativ stor ind- sandhed om, at alle skal drikke – og drikke me-
flydelse på, hvor meget de unge binge-drikker. get. De unges fuldskab udformer sig nærmest
Således har tre fjerdele af de unge, som skal som en fejring af det sociale fællesskab, og
være hjemme inden kl. 24, slet ikke binge- hvis ikke man deltager i denne hyldest, risike-
drukket inden for den sidste måned, hvorimod rer man, at man ikke er en del af fællesskabet
dette kun gælder for ca. en tredjedel af de i det hele taget.
unge, som skal være hjemme kl. to eller sene-
re. Regler for hvor mange Om undersøgelsen.
genstande, de unge må drik- Undersøgelsen bygger på tre
ke, begrænser også alkohol- forskellige datasæt. Det før-
forbruget. Blandt de teen- ste er en spørgeskemaundersø-
agere, som har forbud mod gelse om drikkevaner, som blev
at drikke sig fulde, er det udsendt til 2.000 tilfældigt
næsten tre fjerdele, som udvalgte unge, født i 1988
aldrig har binge-drukket. (svarprocent 72)
Omvendt er det blandt de – de fleste var 15 år ved tids-
teenagere, hvis forældrene punktet for dataindsamlingen.
synes det er i orden, at de- Det andet datasæt er en spør-
res børn drikker fem eller geskemaundersøgelse med dis-
flere genstande. Ca. en tred- se unges forældre (svarprocent
jedel af dem har 71), hvor forældrene besvare-
binge-drukket to-tre gange de spørgsmål om deres børns
inden for den sidste måned. alkoholforbrug, familiens alko-
holregler og opdragelsesidealer, forældrenes
Alkoholkulturens lethed og tyngde. egne drikkevaner osv. Det tredje
Spørgsmålet om, hvorfor danske unges alkohol- datasæt består af 28 fokusgruppeinterviews
forbrug er så stort, var som sagt det, som in- med unge. De unge blev interviewet første
spirerede undersøgelsen. I bogen når vi frem gang da de gik i 8. klasse og anden gang et år
til, at forklaringen skal søges i den danske al- senere.
koholkulturs lethed, det vil sige i de positive
forventninger til alkohol, tendensen til ikke at Bogen “Unge, fester og alkohol” er redigeret
fokusere på risici, forældrenes tiltro til, at de af Margaretha Järvinen, professor på SFI og
unge selv kan kontrollere deres alkoholforbrug, Sociologisk Institut, og Peter Gundelach, pro-
og i alkoholens lettilgængelighed. fessor på Sociologisk Institut. Øvrige forfat-
I den betydning er de unges alkoholkultur altså tere i bogen, som netop er udkommet på Aka-
let. På den anden side har alkoholkulturen sin demisk Forlag, er ph.d.- stipendiaterne Jakob
helt særlige tyngde, en tyngde som bliver for- Demant og Jeanette Østergaard. Forsknings-
midlet til de unge via uformelle regler, normer projektet er finansieret af Rockwool Fonden.

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16