You are on page 1of 12

-UGEBREV

Nr. 71
Tirsdag d. 30.1. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Tak til de mange der har skrevet ind med øn-
Kai Pedersen (ansvh.)
sker om godt nytår. På redaktionen har vi lidt
dårlig samvittighed over, at vi ikke altid får Email: AKT4U@webbyen.dk
svaret tilbage hurtigt nok. Telefon: 20 40 80 57
Vi bruger i øjeblikket megen tid på at omre- Website: www.AKT4U.webbyen.dk
gistrere gamle kommunale emailadresser til Postadresse: ”Frederikshøj”,
nye. Der er stor forskel på de nye kommuner.
Banevej 22, 4180 Sorø.
Nogle har, smart nok, bibeholdt de gamle i en
overgangsperiode. Andre har bare slettet de
gamle.
En af vore norske kontakter spurgte forle-
den i en email om vi kendte noget til det dan-
ske forskerteam, som havde fået 8.000.000
kroner til forskning i mobning.
Jeg måtte svare tilbage, at det havde jeg
ikke hørt noget om. Nu har jeg researchet
lidt og fundet ud af, at det er rigtigt. Et for-
Kai Pedersen Charlotte Andersen
skerteam ledet af Dorte Marie Søndergaard
Stillinge skole Supportteam
fra Danmarks Pædagogiske Universitet står
Slagelse Gladsaxe
bag et grundforskningsprojekt. De otte milli-
oner kroner kommer fra TrygFonden. Fonden
udtaler, at man forventer at få konkrete
handlingsforslag fra forskerne til, hvordan
man kan reducere mobningen på de danske
skoler. Det forventes at forskningen tager
fire år.
Vi arbejder i øjeblikket på hjemmesiden. Dels
vil den blive ”slanket” lidt, dels har vi sagt
farvel til de gamle kommuner og goddag til de
nye. Som noget nyt bliver det sådan, at du
kan klikke på en kommune og se hvilke skoler
m.m der er tilsluttet AKT4U. Arbejdet her-
med er først afsluttet i løbet af februar.
Med mange hilsener
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Sammenlægningsmodel, Holme Skole 1
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.
Af Claus Erdei Mogensen og Lisbeth Brammer

Lidt om Holme Skole, Århus kommune.


Skolen er traditionelt 3-sporet fra 0. til og med 9.klasse. Dog har vi 2 6.klasser og har
lige slået 7.klasserne sammen til 2 klasser. Vi har ca. 550 elever, 10 % tosprogede og 50
lærere 20 SFO-er.
Skolen ligger i et område med tæt-lav boligbyggeri, både et nyere og ældre område med
parcelbyggeri. En del af de tosprogede kommer med bus fra andre skoledistrikter i kommu-

I løbet af efteråret blev det klart, at der af - alle har nogle med de kender
forskellige årsager ikke var elever nok til at og vil kunne arbejde godt sammen
opretholde 3 klasser. med
Skolen er afdelingsopdelt: - nye elever
• indskolingen 0.-3.kl samt SFO, mellem- - …………
trinnet 4.-6.kl og udskolingen 7.-9.klasse. - Brikker med elevernes navne i 3
Der var sket et totalt lærerskifte, klasserne farver efter oprindelig klasse
var ikke lige velfungerende og der var ikke lige Klasserne fordeles.
mange i hver klasse. For at danne de mest ho- Alle elever informeres af AKT-
mogene klasser blev proceduren således: lærerne på et fællesmøde om
• Skoleleder og klasselærere indkalder alle klasser og klasselærer. Der
forælde til fælles forældremøde, hvor gives samtidigt et forældre-
planerne om sammenlægningen præsente- brev med hjem.
res. Klassernes lærerressourcer fort- I januar/februar holdes opfølgen-
sætter, d.v.s. mange 2-lærertimer og 3 de møde med forældrene.
klasselærere.
• De to AKT-lærere interviewer alle elver Fra december til januar har AKT deltaget i pi-
ud fra de udleverede skema samt spør- ge/drengemøder, specielt i forbindelse med at
geark (afsat 20 minutter pr elev få pigegrupperne til at kende hinanden. Vi har
• Sammenskrivning af elevernes udtalelser iværksat pigeaftner og biografture. I den ene
(danner senere udgangspunkt for ”være- klase har vi arbejdet med ”larm i klasse.”
regler ” i klasserne
• Møde mellem teamets lærere (ud over de
3 klasselærere er der en lærer mere)
samt AKT-lærere, hvor alle problemstil-
linger ridses op: Bilag:
- hvilke elever kender vi som Svar seddel 7.kl
problematiske fagligt og/eller so- Interviewsprøgsmål 7.kl.
cialt ”larmeundersøgelse 7.kl
- hvilke elevkonstalationer Forældrespørgeseddel, indkaldelse til foræl-
skal undgås dremøde
- hvilke elever har gavn af at
være sammen
- antal piger/drenge

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Sammenlægningsmodel, Holme Skole 2
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

god klassekammerat?
Beskriv dig selv
Marker med et kryds på skalaen.

Hvor flittig synes du selv du er?


0 5 10
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I

Samtaleark for sammenlægning 7. årgang:


Hvor god er du til at deltage aktivt i
timerne? Navn/kl.:

0 5 10 Hvad er vigtigt for dig i den nye klasse?


I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I

Hvor god er du til at lave lektier/ Hvem arbejder du godt med i den nuværende
aflevere opgaver? klasse?

0 5 10
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I Tror du nogle vil få det svært i den nye klasse
– hvem – hvorfor?

Hvor god er du til at arbejde alene?


0 5 10 Hvad kan du gøre for at den nye klasse bliver
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I en god klasse for dig?

Hvad forventer du af lærerne?


Hvor god er du til at arbejde i grup-
pe?
0 5 10 Er det nødvendigt at have sin bedste ven/
I----I----I----I----I----I----I----I----I----I----I veninde i klassen – hvorfor/hvorfor ikke?

Andet du gerne vil sige:

Hvad er vigtige egenskaber hos en

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Sammenlægningsmodel, Holme Skole 3
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

o
Larm i klassen Brev til forældrene:
Udfyld følgende – sæt kun ét kryds ud for
hver og i felterne. Lad som om det er i TV – du
Til forældre i 7.x
trykker på en knap, de andre kan ikke se dit
svar – anonymt.
Nu har den nye 7.x fungeret et stykke tid, og
Ja Nej vi har brug for – det har vi også lovet – at hol-
de et forældremøde.

Torsdag, den 18. januar kl. 17-19


Synes du, der er uro i på skolens fællesrum (lærerværelset)
klassen?
Vi vil gerne, at I som forældre inden mødet
gør jer nogle overvejelser og delagtiggør os
heri. Derfor medsender vi et ark, som vi beder
Bidrager du selv til uro- jer udfylde og aflevere i kuverten.

en? På mødet vil klassen nye matematik/fysiklærer


Niels Christian … præsentere sig.

Med venlig hilsen


Bidrager du til at få
ro? Casper Munkgaard, Bjarne Pedersen,
7.x klasselærere
Jette Bjørn Hansen, Lisbeth Brammer
pædagogisk leder AKT-lærer

Efterfølgende:
Status – tæl op.
Hver elev skriver 10 forslag til måder
man kan forstyrre i timen/klassen. Der må
godt tossede forslag.
Læreren samler forslagene sammen -
læser dem op uden at kritisere.
Evt. en snak (f.eks. om det der er nævnt
oftest. Vi talte om, hvem kan gøre noget – dig
selv!!!)

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Sammenlægningsmodel, Holme Skole 4
Uventet sammenlægning af tre 7. klasser til to.

Skema til forældremødet efter sammenlæg-


ning (inkl. optællingsskema)
I alt I alt
Dato: ja nej

Processen med sammenlægning, interview


m. m fungerede fint

For at klassen kan fungere godt socialt, er det nødvendigt at alle (lærere,
elever, forældre) arbejder positivt

For at klassen kan fungere godt fagligt, er det nødvendigt at alle (lærere,
elever, forældre) arbejder positivt

Det er nødvendigt med åbenhed fra forældres side over for lærere, så
lærere ikke hører ”løse rygter” af elever

Der sker en god information fra skolen

Jeg/vi har følgende forslag/kommentarer – noget jeg/vi ønsker drøftet


på mødet:

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Bøger m.v. 1
oden 1998 til 2002, dvs. at projekterne
NY RAPPORT: Hvordan er iværksat et eller flere år tidligere.
virker indsatsen mod nega- • Projekternes typiske varighed er mellem
et halvt og tre år.
tiv social arv? • Mere end to ud af tre projekter er
Af Morten B. Sivertsen iværksat med baggrund i puljer fra Soci-
alministeriet.
• Projekternes økonomi er ikke oplyst i
Denne rapport sammenfatter de væsentligste halvdelen af evalueringerne.
resultater og konklusioner fra tre arbejdspapi- • Halvdelen af evalueringerne er udarbej-
rer, som er udarbejdet i forbindelse med en det af en ekstern evaluator.
udredningsopgave for Socialministeriet om,
hvordan en række indsatser mod negativ social Metodiske (minimums)betingelser til evalue-
arv virker. Undersøgelsen bygger på beskrivel- ring af projekter for at kunne vurdere de-
ser og evalueringsrapporter fra 54 projekter. res virkning
På grundlag heraf besvarer rapporten følgende I de gennemgåede 54 evalueringer har der væ-
spørgsmål: ret en række fælles karakteristika for den
• Hvilke metodiske (minimums)betingelser anvendte metode:
skal der stilles til evaluering af projekter • Projekterne er primært evalueret med
mod negativ social arv, for at det er mu- brug af kvalitative metoder (interviews
ligt at vurdere projekternes virkning? og fokusgruppeinterviews) og sekundært
• Hvilke barrierer støder projekterne på i med kvantitative metoder (spørgeskema).
forbindelse med deres iværksættelse? • Indsamlingen af data er som oftest ud-
• Hvilke indsatser skal fremover priorite- ført via to forskellige metoder.
res for at bekæmpe negativ social arv? • Der er typisk indsamlet data én gang –
• Hvilke nye områder og indsatser, hvor ved projektets afslutning.
virkningerne endnu er udokumenterede, • Medarbejderne er de primære informan-
vil det være relevant at iværksætte pro- ter i forbindelse med dataindsamling.
jekter inden for? • Data er i to ud af tre evalueringer base-
ret på færre end 50 respondenter.
Materialet, som rapporten og arbejdspapirerne •
primært baserer sig på, omfatter 54 evalue- Generelt indeholder evalueringerne af projek-
ringer af projekter i kommuner og institutio- terne mange relevante oplysninger om projek-
ner til bekæmpelse af negativ social arv hos ternes baggrund, målgruppe, indsats og doku-
børn mellem 0 og 10 år. Herudover er der bl.a. mentation samt resultater og virkninger af
anvendt udvalgt forskning om social arv og eva- projekterne. Oplysningerne er dog i mange til-
lueringsmetode. Til de 54 evalueringer og de fælde upræcise. Derfor er det kun i begræn-
bagvedliggende projekter knytter sig følgende set omfang muligt at vurdere virkningerne af
karakteristika: projekterne. Derfor anbefaler denne rapport,
• Evalueringerne er primært udgivet i peri- at kommuner og institutioner fremover i deres
evalueringer præciserer oplysningerne og ind-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Bøger m.v. 2
samler bedre data for at kunne vurdere virk- jekter sætter ind mod negativ social arv gen-
ningerne af projekterne. Præciseringerne af nem • tværfagligt samarbejde over for børne-
oplysningerne og beskrivelserne ønskes i for- familier med alkoholproblemer
hold til følgende punkter i evalueringerne: • tidlig indsats over for gravide og små-
• formål, programteori og succeskriterier børnsfamilier via henholdsvis
• målgruppe • en tværfaglig, forebyggende og intensiv
• den iværksatte indsats indsats
• dataindsamling, valg af informanter og • flytning af ansvaret for koordinering af
antal respondenter indsatsen fra familiens skuldre
• resultater (nye metoder og redskaber) og • til et professionelt forum
effekter (ændret adfærd hos brugerne i • bearbejdning af forældrenes evne til at
overensstemmelse med projektets pro- rumme forskellige følelser, som barnet
gramteori). aktiverer i dem
• daginstitutionernes fokus på udvikling af
Barrierer i forbindelse med projekternes de svagest stillede børns sproglige evner
iværksættelse og lyst til at lære via systematisk histo-
Barriererne for at iværksætte projekter til rielæsning.
bekæmpelse af negativ social arv knytter sig
især til uklare udgangspunkter for projekter- Hvilke nye områder og indsatser vil det væ-
ne, uklar og manglende ledelse samt manglende re relevant at iværksætte projekter inden
ressourcer. Disse barrierer er generelle og for?
kendte i forbindelse med gennemførelse af Der er stadig områder, hvor der endnu ikke er
projekter. Derfor burde de projektansvarlige i gjort indsatser mod negativ social arv, og hvor
højere grad have taget højde for disse barrie- der således heller ikke er dokumentation for
rer i forbindelse med planlægningen for at op- indsatser på disse områder. Nyere forskning i
nå bedre resultater og effekter af projekter- social arv har således afdækket, at det vil væ-
ne. re særlig relevant med nye indsatsområder
med fokus på læring og uddannelse af udsatte
Hvilke indsatser skal fremover prioriteres 0-10-årige i daginstitutioner og i de mindre
for at bekæmpe negativ social arv? skoleklasser samt blandt anbragte børn. Her-
På baggrund af analysen af de 54 evalueringer udover er der behov for indsatser rettet mod
er det muligt at fremhæve fem perspektivrige udsatte børn (og ikke
projekter. Evalueringerne på de fem projekter kun deres mødre), mod
indeholder både gode kvalitative beskrivelser deres fædre samt mod
af den gennemførte indsats og dokumentation udsatte og anbragte
af adfærdsmæssige ændringer hos brugerne børns sundhed.
som følge af indsatsen. Ydermere opfylder
indsatserne i projekterne væsentlige forhold, Du kan se rapporten i
der kan sikre virkningen af indsatserne eller AKT4U biblioteket.
håndtering af mangler på området i forhold til
bekæmpelse af negativ social arv. De fem pro-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Bøger m.v. 3
meninger om livet om-
NY RAPPORT: Portræt af kring dem. Derfor
5. klasse skal vi lytte til, hvad
børnene fortæller os
– både i det store og i
Børnerådet offentliggør i sidste uge rapporten det små. Når det fx
"Portræt af 5. klasse". Den er skrevet på bag- gælder travle voksne
grund af en spørgeskemaundersøgelse i Børne- er det tydeligt, at
rådets nyetablerede Børne- og Ungepanel, som børn er opmærksom-
består af ca. 1.100 elever fra 5. klasse fra me på sammenhængen
skoler i hele Danmark. mellem et godt ar-
bejdsliv og et velfun-
Glade og socialt bevidste børn gerende familieliv. Det er en indsigt, vi voksne
Rapporten giver et unikt indblik i, hvordan børn kan blive kloge af, når vi selv prioriterer i
oplever sig selv, deres familie, venner, fritid hverdagen.
og deres sociale liv. Undersøgelsen viser, at
børn i 5. klasse er glade og socialt bevidste • Hvert tredje barn i 5. klasse synes, at
børn, som især lægger vægt på de nære rela- deres forældre tit har for travlt. Børne-
tioner: Gode venner og en god og sød familie ne oplever de fortravlede forældre som
med nærværende og fokuserede voksne er et problem når samtalen forstummer, le-
det, som flest børn mener, er vigtige for dem. gen ophører og hyggestunder bliver
sjældne.
Børn vil have tid med deres forældre i • Børnene interesserer sig ikke for presti-
hverdagen gefyldte job i samme grad som voksne. På
Men en tredjedel af børnene synes tit, at en børnenes top-13 over fremtidige job er
eller flere af deres forældre er stressede – det noget med dyr, som er mest attrak-
og den stress smitter af på børnenes oplevelse tivt. På 2. pladsen kommer et job i
af deres egen og familiens tid. Stressede for- sportsverdenen og på 3. pladsen er det
ældre opleves som et problem af børnene, som noget med mennesker som børnene ser
i stedet ønsker prioriteret tid sammen med som et godt jobvalg - fx lærer, pædagog,
forældrene i hverdagen, så der er tid til at sygeplejerske eller læge.
lege, hygge og snakke sammen i familien. • Omkring halvdelen af børnene i 5.klasses
har en profil på en chatside.
Børnerådets formand, Charlotte Guldberg ud- • 91 % har mobiltelefon
taler: • 85 % går til fritidsaktiviteter
Det er vigtigt, at voksne altid lytter til børne- • 75 % har fjernsyn på værelset
ne, for at høre, hvad de selv mener, er vigtigt
for dem. Børnerådets undersøgelse viser, at
børn i 5. klasse er godt rustet til at forstå, Du kan finde rapporten på AKT4U bibliote-
hvad der sker i deres omverden, og vi kan se, ket
at de har tankevækkende - og ofte markante -

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferencer og seminarer 1

pe dem til at få det optimale ud af det, som er


SEMINAR: Hjernemodning deres hjernemæssige potentiale.
Lege- og læringsmiljøer for I Maj 2005 offentliggjorde Evalueringsinsti-
tuttet en stor undersøgelse af, hvordan vores
de 3-10 årige piger og drenge klarer sig igennem folkeskolen
og videre i uddannelsessystemet.
Undersøgelser har vist at drenge og pigers Der tegnede sig et klart men noget skræm-
indlæring foregår på to vidt forskellige måder. mende billede af en benhård sortering af dren-
Legens rolle i form af bl.a. et righoldigt udeliv gene i duer/duer ikke, mens pigerne lander i
på legepladsen, plads til fantasi, leg og kreativ den "pæne ende" af det gennemsnitlige. Hjer-
udfoldelse er alt sammen med til at fremme ner udvikler sig som de bliver påvirket til, så
udviklingen af barnets kompetencer og hjerne- lad os indrette nogle legepladser der, hjælper
mæssige potentialer. Ved tidligt at stimulere både piger og drenge på rette vej.
barnets sansemotoriske udvikling giver vi bar- Foredraget handler om hjernemodning og ud-
net et godt fundament for dets sociale liv, vikling og om hvordan den stimuleres ved hjælp
trivsel, sproglige udvikling, indlæring og kon- af motorisk træning og livsglæde.
centrationsevne.
Benny Schytte, Kultursociolog og forsker på
Vi sætter børnene i centrum og ser bl.a. på, Statens Byggeforskningsinstitut med speciale i
hvordan vi indretter legepladser, der hjælper børn og unges udemiljøer. Forfatter til en
både piger og drenge på rette vej. Vi hører om række bøger om lege- og læringsmiljøer.
hjernemodning og -udvikling og om, hvordan Legepladsens pædagogik – det er ’in’ at væ-
hjernen stimuleres ved hjælp af motorisk træ- re ude!
ning og livsglæde. Med afsæt i børns naturlige Flere og flere undersøgelser peger på, at et
bevægelser, deres legeformer og de voksnes righoldigt udeliv f.eks. på legepladsen fremmer
rolle på legepladsen, ser vi konkrete illustrati- børns udvikling og kompetencer. Man hvordan
oner på nyere lege- og læringsmiljøer. Desuden udformer man legepladsen, så den dels under-
får vi anvisninger på, hvordan legepladsens pæ- støtter børns egen udvikling, og dels er en in-
dagogik kan indskrives i institutionens læreplan tegreret del af det pædagogiske arbejde? Kan
og vi hører om legende læring – om børn der man tale om en legepladsens pædagogik, der
hopper staveord, spiller matematik-kegling og stiller særlige krav til formgivning af legeplad-
har løbelæsning i gymnastiksalen. sen og de voksnes rolle på legepladsen?
Det mener foredragsholderen, som med en
Ann Knudsen, Hjerneforsker, lektor i dansk og række gode eksempler på indretning af lege-
psykologi. pladser og erfaringer fra flere udviklingspro-
Legepladser der stimulerer drenge og pigers jekter vil indkredse legepladsens pædagogik.
hjernemæssige potentiale Endvidere præsenteres en arbejdsmodel for
Det er relevant allerede tidligt at arbejde med udvikling af udendørs lege- og læringsmiljøer
sammenhængen mellem børns sansning, motorik herunder anvisninger på, hvordan legepladsens
og hjerneudvikling, således at vi, mens vi stadig pædagogik kan indskrives i institutionens læ-
er med til at styre børns aktiviteter, kan hjæl- replan.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kurser, konferencer og seminarer 2

Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semi-


Bent Stokholm, Folkeskoleleder, Nymarkssko- narer.dk på telefon 66 15 90 43.
len.
Legende læring
Hvis børn skal lære noget, skal de være tænd-
KURSUS: AKT-området.
te og have det sjovt. Det er mantraet hos sko- En grunduddannelse
leleder Bent Stokholm og hans skole og børne-
have på Fyn.
Derfor skal der i den daglige ”undervisning” Kompetencemål:
være et væld af lege og aktiviteter. Al god læ- Viden om, hvordan barnet/eleven kan lære/
ring må have legens kvaliteter: Er lystbetonet, udvikle sig i skolens almindelige miljø, indsigt i
kræver et medansvar, kræver involvering, op- sociale og emotionelle vanskeligheder i den re-
leves meningsfyldt, kræver fleksibilitet, aner- lationelle kontekst og redskaber til at iagtta-
kendende i forhold til forskellige udviklings- ge, analysere og udarbejde handleplaner til
trin, at den enkelte ”spiller sammen” med an- brug i almen-miljøet.
dre etc.
Børnene hopper staveord, spiller matematik- Indhold:
kegling og har løbelæsning i gymnastiksalen. Kurset tager udgangspunkt i følgende emner:
Faktisk mener Bent Stokholm, at den traditio- - hvad er sociale kompetencer/sociale og emo-
nelle folkeskole taber 20-40 procent af ele- tionelle vanskeligheder?
verne - nemlig de børn, der ikke kan sidde stil- - hvordan bidrager læreren/pædagogen til ud-
le på en stol, og som bliver sendt uden for dø- vikling af sociale kompetencer?
ren og op til inspektøren. De opleves som uroli- - observation, iagttagelse, analyse og udarbej-
ge, urimelige og utrolig irriterende. Men det er delse af handleplaner, nye rammer for og hi-
i virkeligheden skolen, der ikke har fundet en storier om sociale relationer i skolen/
god måde at undervise dem på. En helt grund- institutionen, problem- og konfliktløsning. En
læggende forudsætning for at lære er ifølge relationel tilgang, sparrings- og/eller koordina-
Bent Stockholm, at børnene trives og har det torfunktion.
godt. Derfor har skolen sin egen børnehave og
arbejder målrettet med at give børnene selv- Målgruppe: Lærere og pædagoger med ar-
tillid og lære dem at omgås hinanden, helt fra bejdsområde i almen-miljøet med få eller ingen
de er tre år. forudsætninger på AKT-området.

Tid og sted: 24. maj 2007 på Scandic Roskil- Undervisning af: Konsulent, cand.pæd.pæd.
de, kl. 09.00 til 16.00, eller 30. maj 2007 på Tine Rosenberg Larsen m.fl.
Scandic Århus, kl. 09.00 til 16.00 Timer i alt: 78
Tid:: 13 tirsdage i perioden: 04.09.07-
04.12.07, hver gang kl. 8.45-14.45. Ingen un-
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1.995,- der dæk-
dervisning i uge 42.
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. Sted: Titangade 11, DK-2200 København N
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for- Pris: 10.140 kr.
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. Udbyder: Center for Videregående Uddannel-
ser København & Nordsjælland
moms.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og

Kalenderen psykisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.

20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?”


København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54.
5. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel-
se”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 66. 26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.
5. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Roskilde.
Omtalt i Ugebrev 67. 30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—
barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i
6. februar 2007. Seminar. ”Sårbar fra starten”. Kolding. Ugebrev 69.
Omtalt i Ugebrev 67.
24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
6. februar 2007. Interessegruppemøde. ”AKT”. Roskilde. talt i Ugebrev 71.
Omtalt i Ugebrev 70.
30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
21. februar 2007. Seminar. ”Opmærksomhed og Hukommel- Ugebrev 71.
se”. Høje Tåstrup. Omtalt i Ugebrev 66.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
(Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54. børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.

1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus. 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle. ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
Omtalt i Ugebrev 63.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
Forår 2007. Kursus. ”Social og psykiske vanskeligheder sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
(AKT)”. København. Omtalt i Ugebrev 67. talt i Ugebrev 71.

1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar- 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
bejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64. gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.

7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus. set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
Omtalt i Ugebrev 69. brev 63.

14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger København. Omtalt i Ugebrev 67
være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.
Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets København. Omtalt i Ugebrev 68.
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev
69. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70. daktionen et par linjer eller et link.

Skriv til:
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70. email2kai@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 71 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12