You are on page 1of 19

-UGEBREV

Nr. 74
Tirsdag d. 27.2. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Og vinderen er ! ?
Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen og
undervisningsminister Bertel Haarder har søsat et projekt, som
går ud på at kåre ”Månedens Skole”. Velbekomme!
Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
Der var engang en lille skoledreng, som havde og
et hidsigt temperament. En dag gav hans far Kai Pedersen (ansvh.)
ham en æske med ret store søm, og fortalte Email: AKT4U@webbyen.dk
ham, at hver gang han gik bersærk, så skulle Telefon: 20 40 80 57
han slå et søm i plankeværket som var ba-
Website: www.AKT4U.webbyen.dk
gerst i haven.
Den første dag slog drengen 12 søm i planke- Postadresse: ”Frederikshøj”,
værket. Så blev det færre og færre efter- Banevej 22, 4180 Sorø.
hånden som dagene gik. Drengen fandt ud af,
at det var lettere at lægge bånd på sit tem-
perament end at slå disse søm i plankevær-
ket. Og endelig kom dagen hvor drengen ikke
mistede sit temperament.
Han fortalte stolt sin far om det, og faderen
foreslog at drengen nu trak et søm ud af
plankeværket for hver dag han ikke mistede
sit temperament.
Dagene gik og en dag kunne drengen fortælle Kai Pedersen Charlotte Andersen
faderen, at nu var alle sømmene trukket ud Stillinge skole Supportteam
af plankeværket. Slagelse Gladsaxe
Faderen tog sønnen i hånden og gik ned til
plankeværket. Han sagde, ”Du har gjort det
rigtig flot min søn, men se på alle hullerne i Klip firkanten ud og sæt den op på
plankeværket. Plankeværket vil aldrig blive spejlet på lærertoiletttet.
det samme. Når du siger og gør ting i vrede
efterlader du ar ligesom dem i plankeværket.
Man kan stikke en kniv i et menneske og
trække den ud igen. Ligegyldigt hvor mange
gange man siger undskyld, så vil sårene for-
blive der. Et verbalt sår er lige så slemt som
et fysiskt.
Alle børn
Og hvad kan man så lære af det? Godt
spørgsmål - tænk over det til næste uge.
Mange hilsener
vil,
Kai
hvis de
kan...
AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2
Kan Folkeskolen rumme alle børn! 1
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning
Opgave til PD modul. ”Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser”.

Problematikkerne kan blive forstået ud fra et


Disposition. menneskesyn, der anskuer, at børn er dårligt
1. Indledning………………………………...…………… s. 4 opdragede, og at voksne måske kan indtage en
2. Problemformulering……………...…………………... s. 4 nedladende holdning:
3. Metodeovervejelser…………………………………….s. 4
4. Præsentation af de eksekutive funktio- ”Mange forældre og lærere drager imidlertid
ner………………………………………………………………………. s. 4 den slutning, at, barnet kan jo, hvis det vil.” (2)
5. De eksekutive funktioner i forhold til
ADHD………………………………………………………………... s. 5 Hvis barnet møder denne modstand og vitterlig
6. Folkeskolens organisering og kultur………. s. 6 ikke har handlemuligheder eller redskaber til
7. Den inkluderende skole……….…………………….. s. 7 at indgå i den forventede undervisningsform,
8. Casen om Svend………………………………...……….. s. 8 så risikerer barnet at blive mødt med negative
9. Analyse af casen……………………………….……….. s. 9 forventninger, som kan udmønte sig i, at bar-
10. Perspektivering………………………………...…….. s. 10 net føler ringe selvværd, og slet ikke kan ar-
11. Vurdering…………………………...………………..…... s. 10 bejde ud fra de forventninger der kræves:
12. Konklusion………………………………...………………. s. 11
13. Litteraturliste……………………….………… … s. 11 ” Hvor hverdagen i mange børnehaveklasser
14. Citathenvisninger…………………………………….s. 12 tilrettelægges ud fra forestillinger om, at
børnene generelt har tilegnet sig kompetencer,
som gør dem i stand til selv at kunne planlæg-
Indledning. ge, vælge, løse konflikter og tage ansvar.” (3)
Denne opgave handler om den rummelige Folke-
skole. Jeg mener ikke, at alle børn er lige vel- Det vil rumme store udfordringer for et barn,
komne i Folkeskolen. Når børnene starter i der ikke besidder disse kompetencer.
børnehaveklassen, er der fra skolens side en Min påstand er, at næsten alle børn kan rum-
forventning om, at børnene besidder kompe- mes i Folkeskolen. Det vil jeg forsøge at afkla-
tencer, så de kan tage ansvar og ar-
bejde selvstændigt ud fra:

” Den nye Folkeskolelov foreskriver


en individualiseret undervisning, hvor
børnene skal tage ansvar for egen læ-
ring.” (1)

Min påstand er, at ikke alle børn har


disse kompetencer. Jeg vil med denne
opgave vise, at lærere og pædagoger
kan være med til at skabe en bedre
skolegang for netop de børn, der kan
virke forstyrrede og uopmærksomme.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 3


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 2
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

re i besvarelsen af opgaven. Det er den menneskelige evne til at håndtere


og bearbejde viden. Mennesket sorterer i på-
Problemformulering. virkninger, sanseindtryk og impulser, og disse
Jeg antager, at der er børn med ADHD, som er indtryk bearbejdes i hjernen. Der afsluttes en
trængte i forhold til at blive set, støttet og tankevirksomhed, for dernæst at starte på en
forstået i Folkeskolen. ny. Barkley skriver, at de eksekutive funktio-
ner har grundlæggende betydning for regule-
Hvilke overvejelser kan man gøre som lærer og ringen af selvet.
pædagog ud fra Folkeskolens organisering og
kultur i forhold til inklusion af denne børne- ”Selvrettede handlinger, organisering af ad-
gruppe? færd i tid, anvendelse af selvrettet tale, reg-
ler og planer, udsættelse af behovstilfredstil-
Metodeovervejelser. lelse, målrettet, fremtidsoringteret, formåls-
Jeg vil tage udgangspunkt i Russel Barkleys bestemt, indsatskrævende og tilsigtet hand-
teori om de eksekutive funktioner, da teorien ling.” (5)
om disse funktioner har en afgørende betyd-
ning for, hvordan børn med ADHD kan honore- De eksekutive funktioner handler om at kunne
re de krav, der stilles i Folkeskolen. Dernæst klarlægge, planlægge og udføre de tilsigtede
har jeg valgt at beskrive kultur, organisering, - mål.
og inkludering i Folkeskolen. Afslutningsvis
kædes teori og praksis sammen via en anonym ”De eksekutive funktioner ligger bag individets
case, med henblik på at diskutere intentioner tilpasningsevne, dets evne til selvrefleksion og
og tanker bag ”Den inkluderende Folkeskole”. dets evne til at tænke over sin fremtid.” (6)

Præsentation af teorien om de eksekutive Det inddrager altså menneskets evne til at


funktioner. håndtere og inddrage tidligere indlært viden.
Jeg vil begynde med en redegørelse af teorien Selvregulering er noget, der udvikles og mod-
om de eksekutive funktioner, da jeg via denne nes over tid, så evnen videreudvikles til at kun-
teori opnår en præcisering og en dybere for- ne ændre og udbygge en fleksibilitet, og der-
ståelse for et barn med vanskeligheder affødt med at forandre strategier undervejs. Selvre-
af ADHD. gulering lærer man ikke af andre, men kun over
De eksekutive funktioner er et forholdsvis nyt tid gennem egne erfaringer. Mennesket er
begreb indenfor neuropsykologien. samtidigt afhængigt af redskaber til denne
De eksekutive funktioner kan således være adfærdshæmning, så der ikke opstår et vedva-
vanskelige at definere. rende indre kaos.

” Begrebet de ”eksekutive funktioner” henfø- Her vil jeg nævne de forskellige eksekutive
rer her til de selvrettede handlinger, individet funktioner:
udfører med henblik på selvregulering.” (4)
”Nonverbal arbejdshukommelse. Den indre ta-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 3
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

le. Selvregulering af affekt/motivation/ koncentrationen i en planlagt aktivitet.


arousal. Reorganisering” (7)
”Svækkelse af tilbageblik, forudseenhed og
Disse forskellige betegnelser, er hver især forberedende adfærd vil føre til et liv, der er
med til at opnå det fælles mål, at individet har mere kaotisk end andres.” (10)
kontrol over egne funktioner og adfærd, som
derved vil være med til at skåne mennesket Det er svært for personer med ADHD ikke at
for uhensigtsmæssige episoder. kunne forholde sig til fortiden, ikke at være
forudsigelig og forberedende for at styrke
”En første betingelse for rækkefølge er en bevidstheden om sig selv. Samtidig beskrives:
fornemmelse eller viden om hvad der kommer
før, og hvad der kommer efter.” (8) ”Eksekutive funktioner integrerer andre funk-
tioner som motivation, perception, motorik, hu-
Når individet handler, gøres det ud fra et valg, kommelse.” (11)
afhængig af tidligere erfaringer, enten ved at
hæmme en adfærd, eller ved at forstærke en De eksekutive funktioner vil normalt kunne ta-
adfærd. ge sig af planlægning og kontrol af adfærden.
Teorien giver en forståelse af, menneskets ev- Men i stedet er der brug for en hjælp til en
ne til at håndtere viden, og betydningen af at effektiv behandlingsmetode:
kunne kontrollerer adfærd og handlinger.
I næste afsnit vil jeg belyse hvilken betydning, ” Den bedste behandling vil være en behand-
de eksekutive funktioner kan have i forhold til ling, som foregår i de naturlige omgivelser på
ADHD. lige det tidspunkt, hvor den ønskede adfærd
skal finde sted.” (12)
De eksekutive funktioner i forhold til ADHD.
Barkleys teori beskriver, at de eksekutive Det vil sige, den ønskede behandling skal fore-
funktioner, er det samme som ADHD, og at gå nøjagtig i den vante situation for at opnå
betydningen af de eksekutive funktioner, skal den ønskede adfærdsændring, og dermed
forstås som en adfærdshæmning, og ikke kun mindske vanskelighederne for personen med
en opmærksomhedsforstyrrelse. ADHD.
Barkley er fortaler for, at bruge centralstimu-
”At den centrale skade ved ADHD er en man- lerende midler for at bedre personens levevil-
gelfuld responshæmning.” (9) kår.

Denne mangelfulde responshæmning, viser sig ”Som forbedrer eller normaliserer det neurale
ved, at der ikke er et naturligt filter til at fra- grundlag i de præfrontale områder, som ligger
sortere sanseindtryk og stimulationer, som til grund for forstyrrelsen.” (13)
mennesket udsættes for. Der er intet filter,
der hjælper med at styre de indre fastholdte Ifølge Barkeys teori udgør medicin en behand-
aktiviteter, f. eks i forhold til at fastholde lingsform, som vil være med til at forbedre

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 4
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

børnenes evne for adfærdshæmning, og af- derende skolekultur?


hjælpe vanskelighederne. Jeg vil ikke komme
yderlig ind på brugen af medicin, men blot un- ”Den inkluderende kultur er styrende for alle
derstrege, der bør være grundige overvejelser afgørelser, både når det gælder planlægning
på grund af bivirkningerne. Barkleys teori vil og daglig drift. Dette fører til en kontinuerlig
jeg kort sammenfatte i næste afsnit. skoleudviklingsproces, som indebærer, at alle
Ud fra teorien om de eksekutive funktioner i elever får undervisning tilpasset deres forud-
forhold til ADHD, vil jeg se nærmere på hvilke sætninger.” (15)
pædagogiske konsekvenser og metoder, der vil
være hensigtsmæssige ud fra casen Svend. En skoles kultur kan forstås som en historie
Før dette vil jeg undersøge Folkeskolens orga- om netop denne skole. Kulturen giver en tryg-
nisering og kultur, da et barn med ADHD van- hed, hvor man ikke hele tiden skal tænke for-
skeligheder beskrives som følger: fra, analyserer og tage stilling til alting. Tetler
beskriver i Inkluderingshåndbogen, det første
”Ikke sjældent bliver problemerne næsten vigtige skridt er at få fokus på:
uoverstigelige allerede den første måned i sko-
len.” (14) ”At opbygge inkluderende fællesskaber. At
etablere inkluderende værdier.” (16)
Dette udsagn kan næsten synes uvirkelig: Er
Folkeskolens organisering og kultur en medvir- Den tavse viden, som lærere og pædagoger be-
kende årsag til et barns vanskeligheder? sidder, bliver til en fælles viden. Der opnås et
Det følgende afsnit vil omhandle Folkeskolens fællesskab og et fælles værdi sæt. Den enkel-
organisering og kultur. te skoles kultur er altså afhængig af den tavse
viden, som medarbejderne er en del af, bl.a.
Folkeskolens organisering og kultur. myter, vaner, normer og holdninger. Skjulte
Folkeskolen er for alle børn, og for at tilgode- værdier, forskellige arbejdsgange og omgangs-
se alle børn findes der forskellige tiltag som toner er med til at styre skolens virksomhed.
eksempelvis undervisningsdifferentiering, spe- Den enkelte skole besidder en utrolig og unik
cialundervisning og specialpædagogisk bistand. kultur, - skolens værdigrundlag.
Den enkelte skole er organisatorisk ansvarlig
for driften af skolen, med hensyn til ansvars- Kulturen indeholder de kræfter, der skaber
fordeling, beslutningsprocesser, samarbejde forandring og udvikling.” (17)
og ledelse.
Den rummelige og inkluderende folkeskole har i Efterfølgende kan der udvikles strategier for
de senere år været i fokus. Hvordan kan et at sikre, at skolens udvikling handler om inklu-
inkluderingsarbejde udarbejdes, så der opnås dering, så undervisningen tilrettelægges ud fra
synlighed og udvikling? Hvilke redskaber kan elevernes behov. Hvordan ses folkeskolens or-
anvendes i bestræbelserne for, at der kan ske ganisering og kultur i det daglige arbejde i fol-
en ændring, så alle implicerede oplever et keskolen, i forhold til at fastlægge en sådan
ejerskab og medansvar for, at sikre en inklu- undervisning? Dette vil jeg beskrive i følgende

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 5
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

afsnit.
Min påstand er, at skolen kan indrettes, så den
Den inkluderende Folkeskole. tilpasser sig børn med forskellige behov, hvor
Her vil jeg begynde med et spørgsmål: udgangspunktet er, at de professionelle arbej-
der med en bevidsthed om en ændring af orga-
”Er det børnene, der skal tilpasse sig til sko- niseringen og kulturen, altså undervisningsmil-
lens virkelighed? Eller burde det ikke snarere jøet, så der indgår en øget og fornyende un-
være skolen, der tilpasser sig til virkelighe- dervisningsdifferentiering. Der anlægges såle-
dens børn?” (18) des et fælles syn på barnet, ikke ud fra fejl og
mangler, men ud fra barnets individuelle kom-
Ifølge folkeskoleloven er skolen for alle ele- petencer.
ver. Derfor ligger ansvaret for at tilrettelæg-
ge undervisningen, så den tilgodeser alle ele- ” At arbejde med et inkluderingsperspektiv
vers forudsætninger og behov på den enkelte indebærer, at hvis hvert barn skal opnå fuldt
skole. udbytte af de skoleaktiviteter, det indgår i,
må det også modtage en undervisning, som ret-
”Spændingen mellem krav om bedre faglige re- ter sig mod dets evner og interesser.” (21)
sultater og de sårbare elevers position i skolen
er voksende.” (19) Det vil sige, at læringsindholdet efter den in-
dividuelle lærings og udviklingsplan lagt for
Det kan være i den differentierede undervis- den enkelte elev, passer til det enkelte barn,
ningsform, der til gode ser den enkelte elevs og det er fællesskabet, der udgør rammen i
faglige udvikling, - og en undervisning, der rum- samværet med andre børn. Lærere og pædago-
mer alle børn. I tilrettelæggelsen af undervis- ger vil kunne iagttage barnets gode og dårlige
ningen kan overvejes specialundervisning og - funktioner i forhold til problemløsning og pro-
eller specialpædagogisk bistand i forhold til jektorienteret arbejde, og ud fra dette mål-
den enkelte elev. Undervisningen skal tilrette- rette en fælles pædagogisk praksis. Tetler
lægges i meningsfulde helheder tilpasset den beskriver den individuelle lærings- og udvik-
enkelte elev, så målet med undervisninger er, lingsplan som rammen for den inkluderende
at alle elever opnår de bedste udviklingsmulig- skole med tre didaktiske udfordringer:
heder, i forhold til at videreudvikle egne kom-
petencer. ”Afsættet tages i det enkelte barns lærings-
Hvilken pædagogik bør der da anvendes i for- og udviklingsbehov, de pædagogiske tiltag inte-
hold til urolige og forstyrrende børn: greres i den læringsvirksomhed, som barnet
hører til i, og elever og forældre inddrages på
”Struktur, rutiner og regler, læreropmærk- en for dem langt mere meningsfuld måde.” (22)
somhed, lærerinstruktioner, som er til passet
barnet, undervisningsmaterialer, som er struk- Udfordringerne kan virke store i folkeskolen,
turerede og motiverende, samt mulighed for et men også meget positive og udviklende i for-
støttende samarbejde med andre børn.” (20) hold til den enkelte medarbejder, som kan opnå

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 6
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

et større medansvar for at implementere bar- hurtigt som muligt, når vanskelighederne op-
nets individuelle undervisningsplaner i daglig- står.
dagen. I det følgende afsnit vil jeg beskrive en dreng
i Folkeskolen.
”Rummeligheden står og falder med lærerne i
klassen.” (23) Casen om Svend.
Jeg vil indlede med, at præsenterer casen om
Det er den enkelte lærer og pædagog i tea- Svend. Casen er en anonym beskrivelse af en
met, der skal implementere og skrive individu- dreng, der går i en kommunal Folkeskole. Svend
elle undervisningsplaner. Det vil koste ekstra er 9 år, og han går i anden klasse. Han beskri-
tid og kræfter i begyndelsen, men tiden er gi- ves af lærer og pædagog:
vet godt ud på længere sigt i forhold til at
kunne forbedre den daglige praksis. Derfor Svend bliver udredt på børnepsykiatrisk afde-
ønsker lærere og pædagoger ofte, at der ud- ling i første klasse, og får diagnosen ADHD.
arbejdes en indstilling til skolepsykologen med Svend er meget urolig og bestemmende, han
henblik på en udredning. bider og slår de andre børn næsten dagligt.
Svend er impulsstyret og lystbetonet. Svend
”En diagnose bliver her løsningen på en uover- er meget dygtig til at udtrykke og formulere
skuelig hverdagspraksis, hvor de professionelle sig. Svend er kreativ, har humor, og er en me-
ikke føler, at de har de fornødne pædagogiske get kærlig dreng. Han elsker ”ude lege” i sand-
værktøjer eller midler til at tackle klassesitu- kasse, eller at køre mooncar ture i skoven. Han
ationen med dette barn.” (24) er meget arbejdsom, og elsker at hygge sig
med fysisk arbejde sammen med en voksen.
Men kan der foretages testning af de ekseku- Han er ligeledes glad for at skrive og spille på
tive funktioner? computeren. Men gentagne episoder beskriver
en aggressiv og voldelig adfærd, hvor Svend
”Problemet er, at de test, der udnævnes til at igangsætter uro i timerne. Svend har indlæ-
afdække de eksekutive funktioner, er uden ringsvanskeligheder og læse - skriveproblemer.
økologisk validitet i forhold til disse funktio- Megen tid bruges med at forebygge konflikter,
ner.” (25) eller efterbehandle episoder! Svend har det
bedst i mindre enheder og med de samme
Derfor er det ikke altid, barnet får en diagno- kendte voksne.
se, men ofte viser praksis, at det er vejen til
flere ressourcer. Jeg vil beskrive et hændelsesforløb fra hver-
dagen. Svends klasse skal de næste 14 dage
”En diagnose på barnet opleves som en vej til have ”klasselokale” i et åbent kantineområde,
ekstra ressourcer.” (26) da deres klasseværelse er ved at blive malet.
Svends bedste ven Tas er i støttecentret til
Det er en tendens, jeg mener, er uhensigts- sprogundervisning, klasselæreren er syg, og
mæssig i forhold til at sætte ind med tiltag så støttepædagogen er der aldrig om mandagen.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 7
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

hvad det er, de voksne har svært ved, kan give


” Svends klasse starter i kantinen sammen med nogle af svarene. De voksne kan ikke forstå
vikaren, børnene skal sidde på gulvet i en rund- betydningen af at guide og tackle en dreng,
kreds dels for at tale om praksis i forhold til der ikke kan stille sig tilfreds i forhold til
hvordan stole og borde skal stilles op, dels for pludselige ændringer.
at tale om hvor børnene skal have deres plad-
ser. Svend vil ikke sidde i rundkreds, og går Der skulle måske være en plan b., der kunne
tilbage til den gamle klasse. Han kommer tilba- træde i kraft, hvis de faste voksne ikke var
ge og får at vide, hvor han skal sidde. Han væl- der en dag:
ter sit bord, og råber, her vil han ikke sidde.
Svend sparker, slår og spytter efter vikaren. 1. Svend kunne vælge, om han ville være på
Han råber din fede so, og han løber ”gennem” biblioteket eller spille computer.
køen af børn ved kantinen, hvor han skubber og
vælter børn, så mælketasker og mad ligger 2. Vikaren forberedes på, der skulle tages eks-
hulter til bulter. Svend er derefter væk, og tra hånd om Svend fra begyndelsen af timen,
ingen kan finde ham. Samme dag opdager male- så hun kunne have guidet ham gennem regler
ren i anden klasse, at der er væltet to spande for samværet og de nye pladser.
maling, og at værktøjet er smidt rundt. Næste
dag spørger klasselæreren Svend, om det er 3. Pædagogen kunne have forberedt Svend i
ham, der har lavet ulykkerne. Svend svarer, ugen op til, så de kunne have aftalt hvor
det var bare fordi, han ikke måtte få sin gamle Svends plads kunne være i kantinen.
plads.”
Svend lærte ikke noget af situationen, i stedet
Analyse af casen. blev han gjort opmærksom på egne vanskelig-
Hvad har Svend svært ved i forhold til hæn- heder. De andre børns reaktion over Svends
delsesforløbet? Der er nye voksne, og samtidig voldsomme adfærd og handlinger, vil ikke være
er der rigtig mange børn og megen uro i et med til at skabe en yderlig forståelse af
stort og uoverskueligt kantineområde. Søren Svends reaktion og situation. Hvis Svends van-
vil bestemme, hvor han vil sidde, fordi han har skeligheder kan minimeres i en sådan episode,
en tryghed i at vide, hvor hans plads er. Svend vil jeg skildre Svends vanskeligheder ud fra
har ingen tidligere lærte reaktionsmønstre fra forståelsen af de eksekutive funktioner.
en lignende situation, han kan handle udefra,
og der er ingen til at guide ham. 1. Svend har en svigtende arbejdshukommelse,
han har en forringet evne til at imitere kom-
Svends adfærd viser, at der er noget, han ikke plekse sekvenser, og han har en begrænset be-
kan klare, og at han reagerer med en vrede og vidsthed om sig selv.
en aggressiv opførsel. Hvis den uheldige episo-
de skulle have været minimeret, er der flere 2. Den verbale arbejdshukommelse viser en
forskellige tiltag, jeg vil sætte fokus på. Det forringelse af evnen til at reflektere, at pro-
spændende ved at vende problematikken mod blemløse, - og en nedsat moralsk tænkning.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 8
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

3. Ved den umodne selvregulering af affekt skabe forståelse for barnet, i erkendelsen af,
har Svend en mindsket evne til at tage en an- at det ikke er barnets ”skyld,” at det opfører
dens perspektiv, nedsat evne til motivation og sig dårligt. Hvilke metoder kan så anvendes for
målrettet handling. at inkluderer denne børnegruppe? Lærere og
pædagoger kan blive endnu bedre til at tilret-
4. Svend har en begrænset evne til at analyse telægge hverdagene ud fra barnets behov og
en mangelfuld regelproduktion og umoden ad- til at påtage et ansvar for at rumme barnet.
færd. Der vil være en risiko for, at hverdagen ople-
ves som en fiasko, hvis de professionelle ikke
5. Svend kan ikke genkalde tidligere begiven- er på forkant med læringsmiljøet.
heder, der kan hjælpe ham, og samtidig er der
nye ukendte samværsformer. Vanskelighederne kan muligvis også opfattes
som barnets reaktion på, at undervisningen ik-
6. Han kan ikke adskille sine følelser fra hand- ke er særlig struktureret. Denne påstand vil
linger videre til reaktioner. jeg uddybe med:

”Børnene har brug for klare regler, hurtige og ”Flertallet af lærere mener, at disse børn har
klare tilbagemeldinger, opmuntring, støtte og det bedst med en gammeldags pædagogik, dvs.
belønning.” (27) trygge og lidt firkantede hertil og dertil ram-
mer.” (28)
Når teorien belyser casen, bliver vanskelighe-
derne for Svend tydeligere. Svend ville have Måske er Folkeskoleloven slet ikke gearet til
haft glæde af strukturer, og lærerstyrede at tilgodese de børn, der ikke selv kan tage
”kendte” voksne i tilrettelæggelse og udførsel ansvaret for egen læring, i f.eks. et projektar-
af den pædagogiske praksis. Hvis der samtidig bejde. Men fokus kunne også flyttes fra:
fandtes en individuel lærings – udviklings og
evaluering plan, kunne det også have under- ”Elever med særlige behov” til:” Hindringer
støttet de voksnes hjælp til Svend. for læring og deltagelse.”. (29)
I det næste afsnit vil jeg opsummere denne
opgave, og forsøge at besvare mine antagelser For hvilke overvejelser vil der ikke ligge i at
om, at der er børn med ADHD der er trængte anskue alle børn med et positivt blik, og der-
i Folkeskolen. med få flyttet en problemadfærd til et måske
særligt og positivt kendetegn netop hos dette
Perspektivering. barn, så elevens vanskeligheder i stedet bliver
Nyere viden og teori er meget givende i for- til en mangfoldighed.
hold til at arbejde med børn med ADHD van- I næste afsnit vil jeg kort vurdere og sammen-
skeligheder. Selvom der fremkommer nye teo- fatte opgaven.
rier, er det også vigtigt, at den ene teori nød-
vendigvis ikke udelukker den anden. Læren om Vurdering.
de eksekutive funktioner er et redskab til at Denne opgave skal sammenkæde teori og prak-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 9
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

sis, men jeg ser en række problemfelter, - for ver. Der kan være svært at rumme børn med
et er teori, - og et andet praksis. De professi- massive problemer i Folkeskolen. Men ved at
onelle i Folkeskolen kan have et manglende teo- øge opmærksomheden på en større forståelse,
retisk kendskab og viden om børn med ADHD der belyses ud fra indsatser i en inkluderende
vanskeligheder. Der er børn, der er trængte i skole, og ved at udvikle en bevidsthed omkring
Folkeskolen, og der kan via forskellige pædago- et barns vanskeligheder, vil der kunne iværk-
giske tiltag arbejdes målrettet for at kunne sættes en større indsats, for at skabe en
inkludere denne børnegruppe. Det kan være hverdag, hvor barnet kan opnå en værdig sko-
svært at rumme børn med massive problemer i legang. Også den strukturerede og lærerstyre-
Folkeskolen, men ved at øge opmærksomheden de undervisning vil så kunne afhjælpe nogen af
på en større forståelse og bevidsthed omkring, børnenes vanskeligheder ved at minimere de-
at der via en fælles indsigt og et fælles arbej- res indre kaos.
de med den inkluderende Folkeskole kan ska-
bes en mere værdig skolegang. ”Det må erindres, at inkluderende skoleudvik-
ling er et aldrig afsluttende projekt.” (30)
Her vil jeg sammenfatte opgavens overvejelser
for at kunne inkludere denne børnegruppe. Gennem denne opgave er jeg blevet mere be-
De professionelle bør tilegne sig en større teo- vidst om, at der kan arbejdes endnu bedre og
retisk viden og forståelse af ADHD vanskelig- endnu mere bevidst om at kunne rumme et
heder. Den inkluderende skolekultur med fæl- barn med ADHD vanskeligheder.
les værdigrundlag betyder, at inklusion er en Der er tiltag, og der er udviklings-projekter,
stadig udviklende proces for elever, professio- som er med til at fremme den danske skolekul-
nelle, skole og forældre. Skolen tilpasser sig tur, dygtige professionelle, og op bakkende
barnet i forhold til elevens forudsætninger og forældrene, der ønsker og arbejder for, at
behov, og der udarbejdes individuelle undervis- alle børn har ret og krav til et godt skoleliv!
ningsplaner. Der arbejdes med en fælles pæ-
dagogik i en fælles praksis i skoleklassen. Litteraturliste.
Andersen Niels, Petersen Thomas, Gaarsmand
Men er målet i sig selv, at arbejde med en im- Solveig, Mølgård Frede.2000: ”Folkets Skole.”
plementerende skolekultur hvor alle børn skal - Kroghs Forlag. Kolding.
kan rummes? Jeg mener absolut nej, for de
professionelle har et meget stort ansvar for Ayres, Jean. 1994: ”Sanseintegration hos
at sige fra, i forhold til at der kan være tale børn.” Munksgård. København.
om børn med så store kognitive vanskelighe-
der, at barnet ikke kan og ikke skal rummes i Barkley, Russel A: 2001: ” Opmærksomheds-
Folkeskolen. forstyrrelse og udvikling af selvkontrol.”
Munksgaard. Specialtrykkeriet-Viborg a.s.
Konklusion.
Der stillers store krav til og forventninger til, Christiansen, Birgit. Grønvang, Lars. 1999:
at nutidens skole skal, og kan klare alle opga- ”Damp og medicin.” Damp-foreningen. Odense.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Kan Folkeskolen rumme alle børn! 10
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

kutive funktioners struktur og udvikling.” Blå


serie 23. Forlaget Skolepsykologi. 2002. Aka-
Damm, Dorte. 2003: ”Eksekutive funktioner
print A/S, Århus.
hos børn.” Testkompendium. Dansk Psykologisk
Forlag. København.
Schultz Lov Bibliotek.2006: ”Lov om folkesko-
len.” Schultz Lov Bibliotek. Albertslund.
DAMP-foreningen: 1999: ”DAMP OG MEDI-
CIN.” DAMP-foreningen. Bell Print Odense.
Tetler, Susan: 2004: ” Inkluderingshåndbo-
gen.” Danmarks Pædagogiske Universitet. Kø-
Gillberg, Christopher. 2000: ”Urolige og klun-
benhavn.
tede uopmærksomme BØRN.” Jydsk central-
trykkeri A/S Viby J.
Tetler, Susan, 2000: ”Den inkluderende skole.”
Danmarks Pædagogiske Universitet. Køben-
Egelund, Niels. 2004: ”Specialpædagogisk
havn.
praksis indspil og udspil.” Danmarks Pædagogi-
ske Universitet.
Trillinggaard, Anagen: 2000: ”Skolens Blinde
Øje – Urolige og ukoncentrerede børn i Folke-
Fleischer, Anne Vibeke: 2004: ” Eksekutive
skolen.” Dansk Psykologisk Forlag. Narayana
funktioner hos børn.” Blå serie 25. Forlaget
Press, Gylling.
Skolepsykologi. Aka-print A/S.

Trillinggaard, Anagen: 1997: ”Børn der er an-


Freltofte, Susanne. 2003: ”Svag funktion.”
derledes.” Dansk Psykologisk Forlag. Køben-
Forlaget Bakkedal. ApS. Bjerringbro.
havn.

Gade, Anders: 1997: ” Hjerneprocesser.” Fry-


Citathenvisninger
denlund. Formprint, Randers.
(1) Trillingsgaard. 2001. s. 183.
(2) Lauth. 2001. s. 26.
Goldberg, Elkhonon: 2002: ” Hjernens dirigent:
(3) Nicolajsen. 2002. s. 5.
frontallapperne og den civiliserede bevidst-
(4) Barkley 2001 s. 81.
hed.” Psykologisk Forlag. Narayana Press, Gyl-
(5) Barkley 2001 s. 82.
ling.
(6) Trillingsgaard 2001 s. 28.
(7) Barkley 2001 s. 277.
Grillberg, C. 2000: ”Urolige, kluntede, uop-
(8) Gade 1998 s. 442.
mærksomme børn.” Fremad. København.
(9) Barkley 2001, s. 71.
Gravander, Åse. 2000: ” At håndtere livet.”
(10) Barkley 2001 s. 282.
Borgen. København.
(11) Fleischer 2004 s.17.
(12) Barkley 2001 s. 392.
Lov om folkeskolen. 2006. Schultz Lov Biblio-
(13) Barkley 2002 s.393.
tek. Albertslund.
(14) Gillberg 2000 s. 57.
(15) Tetler 2004 s. 11.
Nicolajsen, Ingrid og Swartz, Tove: ”De ekse-
(16) Tetler 2004 s. 21.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


Kan Folkeskolen rum-
me alle børn! 11
Af Pia Kanne, Højboskolen, Hørning

(17) Danmarks lærerforening. 2004.


(18) Andersen. 2000. s. 52.
(19) Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 2005
Hej
s. 250.
Vi er ved at lave nogle procedure omkring AKT
(20) Egelund. 2004. s 138.
her på skolen, og jeg har lige et spørgsmål: Har
(21) Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 2005
I nogle skemaer, der kan anbefales at se på
s. 340.
som inspiration, til det vi skal forberede eks.
(22) Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 2005
indberetningsskemaer, mm. På forhånd
s. 341.
tak!
(23) Egelund. 2004 s.154.
Med venlig hilsen
(24) Egelund. 2004 s.103.
MK
(25) Fleisher.2004 s. 14.
(26) Trillingsgaard 2001 s. 139.
Hej MK.
(27) Trillinggård 2000 s. 209.
Jeg vil benytte lejligheder til at efterlyse så-
(28) Trillingsgaard 2001 s. 140.
danne skemaer. Der er sikkert nogle AKTer
(29) Tetler. 2004 s. 15
hvor man har gennemtænkt problematikken og
(30) Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 2005
kreeret skemaer. Send skemaerne til
s. 264.
akt4u@stofanet.dk. Så bringer vi nogle ek-
sempler her i Ugebrevet.
Hilsen
Kai

Hej AKT4U
Jeg synes det er lidt træls, at Ugebrevene 1-
37 ikke direkte kan ses på hjemmesiden, men
at man er nødt til at købe dem på CD. Kan det
ikke laves om?
Fra det nordjyske.
Jørgen B.N.

Kære Jørgen.
Jeg forstår godt dit synspunkt, men vi har
måtte gøre det sådan fordi vi skal holde om-
kostningerne så lave som muligt. Havde vi pen-
ge kunne vi købe en større hjemmeside hvor
der var plads til flere filer. Derfor må vi hele
tiden smide gamle Ugebreve ud når der lægges
nye ud. Løsningen med CD er vel ok?
Hilsen
Kai

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13


Bøger m.v. 1
hverdag.
NY BOG: Sociologi i bør-
Af indholdet kan nævnes:
nehøjde • Børn, krop og tumult - refleksioner over
- Om daginstitutionens liv og vilkår kompetence og kropskultur i pædagogiske
Red.: Frederik Hertel og Tem Frank An- institutioner
dersen • I mødet med Peter
• Når børnehavebørn og pædagoger mødes
sættes sociale og kulturelle hierarkier i
Denne antologi er desværre hverken skrevet spil
af børn eller for børn, selvom det set i bak- • Institutionskultur
spejlet givet ville være blevet en sjovere bog • Læreplaner som en del af dagtilbuddets
med flere tegninger og andre kulørte indslag virksomhedsplan
fra et liv set i børnehøjde. Jeg taster mig frem på læringens vej -
pædagogik for, om og med computere
I stedet præsenterer bogen en række prak- blandt førskolebørn
tisk og teoretisk orienterede tekster, der alle • Interaktive digitale spil som læringsme-
ser på socialiseringsprocesser, der foregår i die: Pokémon og Pixeline
børnehøjde. Som f.eks. ubevidste/kropslige
socialiseringsprocesser, daginstitutionen som
læringsramme, institutionskultur samt IT og Fra indledningen:
medier i hænderne på førskolebørn. Socialisering i dens mangfoldighed handler om
den proces, der indlemmer os som mennesker i
Bogen bidrager med interessante og nødvendi- det omgivende samfund. Ofte beskrives socia-
ge perspektiver på en sociologi i børnehøjde. lisering som en temmelig ensidig affære. Børn
overtager og forventes at overtage de normer,
Den store udfordring for børnehavebørn er, at værdier og regler, der gælder i samfundet.
de skal lære at skelne mellem acceptabel og Der er altså tale om, hvordan det enkelte barn
uacceptabel adfærd, selv om der er klare for- i interaktion med andre lærer (eller internali-
skelle mellem normer og regler i deres hjem og sere) de værdier og normer, som gælder og
deres børnehave eller daginstitution. Børn må derved bliver indlemmet i samfundet. Når soci-
altså udvikle en evne til at forstå og acceptere alisering kan fremstås som en form envejskom-
skiftet mellem forskellige kontekster, hvor munikation, hvor barnet - nærmest som et
der gælder forskellige regler og normer. For tomt kar - overtager de rette værdier og nor-
at kunne gebærde sig i institutionen må barnet mer skyldes det, at magt indgår som et ele-
tilegne sig den særlige institutionslogik, der ment i socialiseringsprocessen. Indeholdt i so-
hersker i deres børnehave. Det handler både cialiseringsprocessen er altså en lære om, at
om de eksplicitte, men også om de ikke- der grundlæggende er forskel på menneskers
bevidste eller endnu ikke erkendte socialise- status, position og kompetencer. Børn må lære,
ringsprocesser, som er på spil i en institutionel at de voksne har en særstatus med ret til
f.eks. at uddele ris og ros. Men det drejer sig

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 14


Bøger m.v. 2
også om institutioners bidrag til samfunds- kontekster, hvor der gælder forskellige regler
mæssig stratifikation, eller - om man vil - den og normer. I denne kontekst er der altså ikke
samfundsmæssige opdeling i f.eks. socialgrup- bare tale om en socialisering ind i samfundet,
per og sociale lag. I hele denne stratifikations- men også om en socialisering ind i den særlige
proces lærer børn om deres individuelle positi- institutions logik og virkelighed, som kendeteg-
on og derved om egne og andres handlerum, ner en daginstitution - i dens karakter af en
muligheder og begrænsninger for at kunne bi- art mikrokosmos. For at kunne gebærde sig i
drage, overtage og videre- institutionen må barnet altså
føre værdier og normer. lære sig den særlige instituti-
Socialisering foregår som onslogik, der eksisterer i den
proces ikke kun på det ver- pågældende børnehave. Men
balsproglige plan og det det handler også om de ikke-
talte sprogs præmisser. bevidste eller endnu ikke er-
Socialisering indeholder kendte socialiseringsproces-
også et nonverbalt og rent ser, som er på spil i den insti-
kropsligt plan. Dermed teg- tutionelle hverdag. Blandt dis-
ner der sig et billede af en se ikke-bevidste elementer
socialiseringsproces, der kan nævnes forskelle i magt-
både involverer et mani- positioner - som nævnt at
fest, synligt niveau, samt kunne mønstre en accept af,
et latent, og ikke-synligt at de voksne ejer retten til at
niveau. Der er således tale fordele ros og ris. Men børn
om en proces, der både fo- lærer også selve stratifikati-
regår på et erkendt og på onsprocessen eller spillet om
et endnu ikke erkendt ni- position, hvor position og
veau, hvilket gør det både plads i det sociale hierarki
vanskeligt, men netop også afspejler det enkelte barns
vigtigt, at arbejde med so- særegne og skematiske ad-
cialisering, som studerende, som praktiker og færd.
som professionel. Selv for voksne kan disse processer være van-
I denne antologi er et af perspektiverne på skelige at gennemskue. Processer er for en del
socialisering den særlige form for socialise- knyttet direkte til kroppen og til den fysiske
ringsproces, der foregår i børnehaven. Den placering i den institutionelle kontekst, ikke
store udfordring for børnehavebørn er, at de mindst på stuen. Denne kropslighed er på én
skal lære at indgå i forskellige sociale sammen- gang både forudsætning for og objekt for pro-
hænge. De skal udvikle evner til at skelne mel- cessen. Eksempelvis er det at tumle og udvise
lem acceptabel og uacceptabel adfærd, selv om en kropslighed, der ikke bidrager til umiddel-
der er klare forskelle mellem normer og regler bar "ro og orden", et tema som tager konkret
i deres hjem og deres børnehave eller dagin- form i børnehaver. "Røde ører" sættes op for
stitution. Børn må altså udvikle en evne til at at måle støjniveauet, og på den måde tager bå-
forstå og acceptere skiftet mellem forskellige de værdier og normer konkret, teknologisk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 15


Det stod i avisen
Bøger mv.
3
26. februar 2007
Urban, Jyllands-Posten, Dato, Ritzau
form. At dette kan blive til en selvstændig art
"stilleleg" er en anden sag. Men det rejser ”Romabørn har pjækket i to år”
unægteligt spørgsmål om grader af frihed for I to år har romabørn på Nordvestskolen i Hel-
det enkelte barn, og hvordan det enkelte barn singør pjækket fra skolen. Helsingørs borgme-
kan være med til at definere og bidrage til ster Per Tærsbøl siger at flere af eleverne er
rammesætningen for det institutionelle spil. gået glip af så mange timer, at de har udsigt til
Rammesætning for førskolebørnenes læring et liv som funktionel analfabeter. Borgmeste-
tager også form, dog ikke i skikkelse af "røde ren vil have politikerne på Christiansborg til at
ører". Derimod har tankerne om at formalisere lave et lov-indgreb. Undervisningsminister Ber-
og systematisere den læringsmæssige dimensi- tel Haarder påpeger, at der findes redskaber,
on ved livet i en børnehave taget form af læ- som kommunen kan benytte sig af. Vi kan jo
replaner og direkte test af børnenes skolepa- ikke ændre grundloven i anledning af romabør-
rathed. I denne antologi behandles både de nene i Helsingør tilføjer undervisningsministe-
problemer eller risici og de pædagogiske mulig- ren.
heder, som læreplaner kan tilføre institutio-
nerne.
En lidt særegen status i forhold til rammesæt-
ning har IT og nye medier. På den ene side for-
di nye medier bliver tolket som "børnenes" me-
dier. Det handler om spil og digitale legered-
skaber, som for en stadig stor gruppe er
"lukket land" for pædagoger og personale. IT
og nye medier er på den måde en art eksklusivt
rum for børn, hvor netop deres færdigheder
ikke kan måles eller reelt vurderes pædago-
gisk, fordi færdighederne, i sagens natur, ikke
er en kernefaglighed for pædagoger.

Titel: Sociologi i børnehøjde


- Om daginstitutionens liv og vilkår
Red.: Frederik Hertel og Tem Frank Andersen
Antal sider: 128
Pris: Kr 158
Udgivelsesdato: 27. februar 2007
Forlag: Billesø & Baltzer

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 16


Kurser, konferencer og seminarer 1

Arrangør: Videnscenter for Autisme


TEMADAG: Tourette syn-
drom
KONFERENCE: Rusmid-
Temadagen henvender sig til pårørende, lære- delbruk og AD/HD
re, pædagoger, PPR-kontorer m.fl. Hva vet vi, hvor er vi og hvor vil vi?

PROGRAM:
Overlæge Liselotte Skov, Tourette Klinikken: Vi har medtaget en kort omtale af denne inter-
Tourette Syndrom og dets mange ansigter. nationale to-dags konference om stofmisbrug
Indblik i årsager, diagnostik, de relaterede og ADHD, fordi man oftere støder på en sam-
tilstande og behandling. menkobling af disse to ting. Der mangler me-
gen viden på dette område og derfor hilses
Sygeplejerske Judy Greisen, Tourette Klinik- konferencen velkommen.
ken: Konferencen afholdes på Radisson SAS Scan-
En hverdag med et barn, der har Tourette dinavia Hotel i Oslo i dagene 26. og 27. marts
Syndrom. Hvorledes er forløbet og hvordan 2007.
løses problemer i hjem, skole og med kammera- Der vil på konferencen bla være indlæg af:
ter. Professor Howard Scubiner, USA. Professor
Antonio Ramos Quiroga, Spanien. Psykiater
Tom Hansen, Sønderborg. Mirza Kaithadiyil, England og psykiater Pieter
Tom er folkeskolelærer og har Tourette Syn- Jan Carpentier, Holland.
drom: Pris for deltagelse: NKr 3.500
• Mit liv med TS - ”Det forbandet pinlige syn- Du finder flere informationer her:
drom”. www.bergensklinikkene.no
• Hvordan ser han så ud – denne tourettedjæ-
vel ?
• Strøtanker om tourettens væsen
• Stort og småt fra en tourettebærers hver-
dag
• ”Tourette-øvelsen” - mærk for en stund
hvordan det føles!
• En tourettebærer til ansættelsessamtale
• Tourette evner

Kursussted: Touretteklinikken, Amtssygehuset


i Glostrup, Børneafdelingen, Nordre Ringvej
57, 2600 Glostrup
Afholdelsesdato: 23. marts 2007
Pris: Kr. 1.100,00

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 17


De vigtigste pædagogiske fejl
Klip ud — hæng op.

1. At reagere inkonsekvent på elevens adfærd. Dette sker, når den samme adfærd afsted-
kommer vidt forskellige reaktioner hos den voksne afhængigt af humør og sindstilstand. Eller når
den voksne behandler fuldstændig modsat adfærd ens. Dette kan kun desorientere eleven og
modvirke tilegnelsen af en hensigtsmæssig adfærd.

2. At give elevens uønskede adfærd megen opmærksomhed (ved ofte at skælde ud eller straffe
den), samtidig med at det kniber med opmærksomhed (komplimenter og ros), når eleven udviser
ønsket adfærd, selvom det kun forekommer sporadisk.

3. At kræve, at eleven absolut skal gøre, som den voksne forventer, fordi lidet skal det bare",
uden at give tilstrækkelige forklaringer og motivation.

4. At miste besindelsen. Man kan ikke lære andre at bevare roen, hvis man selv mister fatningen.

5. Ofte at true. I bedste fald vænner eleven sig til truslerne, og man opnår derfor ingen eller
ringe effekt, i værste fald ødelægger man sit forhold til eleven.

6. At prøve at opnå noget ved at love en belønning, i samme øjeblik eleven udtrykker en afvisning.
Ved at formilde eleven på denne måde lærer det, at hvis det først modsætter sig noget, følger
der en belønning.

7. At straffe eleven i stedet for adfærden. Når man bruger straf, er det svært for begge par-
ter at undgå en overdreven følelsesmæssig involvering. Ved at straffe adfærden, fremhæver
man, at det er handlingen, der er noget galt med, og ikke eleven som person.

8. At tildele belønning og straf på en forkert måde og på et forkert tidspunkt. Det sker, når man
overdriver belønningen eller straffen, eller når belønningen ikke gives umiddelbart efter en hand-
ling.

9. At bruge straf, der har boomerangeffekt. Det drejer sig om de tilfælde, hvor straffen ud
over at rette på en forkert adfærd (forudsat at det lykkes), også får negative indvirkninger på
anden adfærd. Et eksempel kan være at straffe eleven ved at give det ekstra lektier. Eleven vil
lære at hade at lave lektier i stedet for at opfatte arbejdet som noget lærerigt.

10. At kommunikere med eleven ved at bruge et irrationelt sprog, ved f.eks. at stemple eleven
som doven (eller det, der er værre ...), ved at latterliggøre eller ringeagte det med udtryk som: ”
Jeg kan ikke holde dig ud”, ”Du kan aldrig gøre noget rigtigt”, ”Du hænger mig langt ud af halsen”,
”Du er det sædvanlige rodehoved”. På denne måde slår man skår i elevens selvværd og ødelægger
sit forhold til det.

(Lettere omredigeret efter ide i Mario Di Pietro: Sindets magt.)

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18


AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 18
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa-
strup. Omtalt i Ugebrev 70.

Kalenderen 26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Om-


talt i Ugebrev 72.

7. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har 30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger barnets forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i
være en mulighed?” Århus. Omtalt i Ugebrev 68. Ugebrev 69.

10 marts 2007. Konference. ”Det Lærende Barn”. Århus. 24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
Omtalt i Ugebrev 69. talt i Ugebrev 71.

14. marts 2007. Seminar. ”En mandlig rollemodel? Hvad har 30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i
drenge i daginstitution brug for — og kan juniorpædagoger Ugebrev 71.
være en mulighed?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 68.
3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
19.-20. marts 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
forudsætninger for læring”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
69.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
20. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy- ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
kisk vold”. Lyngby. Omtalt i Ugebrev 69.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
23. marts 2007. Temadag. ”Tourette syndrom”. Glostrup. sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
Omtalt i Ugebrev 74. talt i Ugebrev 71.

26. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
mede barn”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 70. gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.

26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/ 5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74. drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom- 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73. set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
brev 63.
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm-
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70. 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
København. Omtalt i Ugebrev 67
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy-
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69. Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
København. Omtalt i Ugebrev 68.
12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i
Ugebrev 72. Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73. Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informer os
om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet.
20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstrategi?” Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send re-
København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54. daktionen et par linjer eller et link.

Skriv til:
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73. akt4u@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 74 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 19