You are on page 1of 13

-UGEBREV

Nr. 77
Tirsdag d. 20.3. 2007
3. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.


Til inspiration, til ideeudveksling, til eftertænksomhed, til dig, til en dejlig kop kaffe.

Når det hele kan være lige meget…


Redaktørens spalte Redaktionen:
Charlotte Andersen
og
Dette nummer af AKT4U ugebrevet er det
Kai Pedersen (ansvh.)
sidste du modtager inden påske. Redaktionen
trænger til ferie. Det gør du vel også? Nyd Email: AKT4U@webbyen.dk
solen, sneen, blæsten, regnen ja nyd det hele. Telefon: 20 40 80 57
Du har alligevel ingen indflydelse på vejret. Website: www.AKT4U.webbyen.dk
Vi kommer tilbage når vi har gættet rigtig Postadresse: ”Frederikshøj”,
mange gækkebreve og spist mange, mange
Banevej 22, 4180 Sorø.
påskeæg. På hjemmesiden under
”Indholdsfortegnelse til alle Ugebrevene”
kan du se de planlagte datoer for Ugebreve-
ne indtil sommerferien.
Mit navn det står med prikker, pas på det
ikke stikker!

... Kai Pedersen


Stillinge skole
Slagelse
Charlotte Andersen
Supportteam
Gladsaxe

Tigerdyrskompetencen
I børnebogsklassikeren "Peter Plys og hans venner” skriver A.A. Milne (2002) "Tigerdyr bliver al-
drig ved med at være bedrøvede", forklarede Ninka Ninus. "Det kommer de over med en forbav-
sende hurtighed”. Tigerdyrskompetencen er faktisk uvurderlig og fortæller om evnen til at pen-
dulere mellem de forskellige følelsesudtryk uden at blive væltet omkuld. Samtidig formår tiger-
dyret at tage et hop op på sit "medfødte lykkeniveau", måske fordi tigerdyret er blevet mødt med
glæde og anerkendelse. Det er ikke sikkert, at det har stået klart for Seligman, men i al sin en-
kelthed kan man sige, at hans arbejde dokumenterer tigerdyrskompetencens fortræffelighed.

Set i dette perspektiv er tigerdyrskompetencen livsforlængende og bidrager til en forhøjet livs-


kvalitet. Det gør den, fordi glade børn - børn, som bliver mødt med anerkendelse og glæde - får
nogle færdigheder, som gør dem mere modstandsdygtige overfor psykiske sygdomme og livets ud-
fordringer. For at give barnet mulighed for at udvikle tigerdyrs-kompetence, må vi skabe facilite-
rende betingelser, så børnene udvikler/træner den følelsesmæssige palet. Dette betyder da også,
at den professionelle omsorgsgiver må være opmærksom på sit eget følelsesmæssige bidrag til
samspillet. Dette involverer evnen til både empati og sensitivering gennem et anerkendende sam-
spil med barnet.

(Fra bogen ”Glædens pædagogik” af Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen. Gyldendals forlag)

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2


Fra Nørrevangsskolen, Randers
Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.
De sidste krampetrækninger
1

Så er det i dag den sidste anstrengelse skal Det er noget pudsigt noget. Jeg kan selv huske
gøres i forsøget på at danne unge mennesker fra dengang jeg gik i FS, at der var nogle børn
og lære dem noget. Jeg har ikke lagt skjult på, og klasser, som fik et overordentligt dårligt ry
at jeg har været på mentalsommerferie i hele - de var nogle møgklasser med nogle møgunger,
denne uge - og jeg regner ikke med at afbryde som ingen gad at have. Jeg gik selv i en af slag-
den ferie i længere tid ad gangen. sen (men da far jo var vicer på en anden skole,
så var jeg ikke en af dem, der rokkede meget
Men det er torsdag. Godt nok kan jeg sidde i med ørerne… du godeste; det turde jeg slet
nattøjet og drikke kaffe og ryge smøger læn- ikke). Og tro mig; der var ikke nogen kollektiv
ge, fordi jeg skal møde skam forbundet med at ha-
sent. Men det er en ringe ve det rygte. Vi var nær-
trøst. For det er torsdag. mest lidt småstolte over, at
Den sidste torsdag i dette vi fik et par lærere til at
skoleår, og gudskelov for skride fra undervisningen
det. (den ene med tårer i øjne-
ne), og at vi havde adskillige
Torsdag er min “ondt i ma- klassekonferencer med vo-
ven dag”. Hver eneste tors- res klasselærer om vores
dag i dette skoleår har jeg opførsel (hvordan han rent
haft ondt i maven. En ma- faktisk holdt os ud, er mig
vepine, der fortager sig en gåde den dag i dag). I
klokken 14.25, når 6.klasse dag skammer jeg mig over
får fri fra musik. Meget den opførsel, vi lagde for
kan man sige om de børn, dagen. Ikke så meget fordi
men behagelige at have jeg var en af dem, der lave-
med at gøre, det er de ik- de en masse ballade - for
ke. Godt nok har jeg fået det turde jeg jo ikke. Men
en anden klasse i det sidste fordi det tavse flertal i
halvår, og dem her er da klassen (som jeg afgjort
også betydeligt rarere at have med at gøre tilhørte) overhovedet ikke gjorde noget for at
end den klasse, jeg boksede med i det første stoppe de uudholdelige elementer, der foruden
halvår. Men de er stadig nogle hoveder, og jeg at være dumme også var forstyrrende. Så me-
befinder mig i totalt alarmberedskab og iført get hungrede man jo heller ikke efter at få
mit mentale combatsuit indtil de har pakket bank efter skoletid. Så de voldelige og dumme
deres tasker og er gået hjem. elementer fik lov til at køre løbet i den klasse.

Og det er det værste ved at være lærer. De Det har ikke ændret sig med årene. Jeg kan se
klasser/børn, der er uudholdelige, og som til- det tydeligt i de 6. klasser, jeg har haft i år til
syneladende kun er i skole for at drive lærerne musik. Her er det også jungleloven, der her-
til vanvid ved konstant at provokere og vade til sker. De dumme og voldelige elever er dem, der
grænsen af normal menneskelig adfærd. lynhurtigt bliver toneangivende. For hvis de
øvrige elever ikke makker ret og lader sig ty-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 4


Lottes notater fra en af de sidste dage inden sommerferien.
De sidste krampetrækninger
2

rannisere til tavshed eller medløberi, så får de dem verbalt igennem, så de gik grædende hjem
et lag tæsk, eller kan forvente en overordent- og hoppede i den nærmeste voldgrav.
lig træls skolegang med mobning og forfølgel-
se. Og det foregår naturligvis i al stilhed, så Jeg kan næsten ikke formulere mig kraftigt
der ikke rigtig kan stilles en masse op. I den nok om min glæde ved at skulle slippe den klas-
ene 6. klasse blev det endda sådan, at resten se. Jeg ser bare frem til at kunne vågne tors-
tillagde sig en ligeså dårlig adfærd for at væ- dag morgen uden at have ondt i maven. Og jeg
re “in”. Den unormale, uacceptable adfærd blev har umådelig sympati for de lærere, der skal
normalen for dem. tage over næste år og bakse videre med de
klasser.
“Hvorfor stiller man så ikke
noget op”, kunne man så Til gengæld kan jeg fryde
spørge sig selv. Jeg har mig over min førsteklasse.
spurgt mig om det samme Ja, de er nogle snakkesmøl-
adskillige gange. Der blev fer, ja de sludrer alt for
da lavet klassearbejde i meget med hinanden i ti-
begge klasser. Et hold merne, ja de er umulige til
“eksperter” fra PPR kom at rydde op efter sig, ja de
anstigende og lavede noget larmer til tider og ja de kan
klassearbejde klasserne, være belastende og trælse.
men ærligt talt havde det Men de slår ikke på hinan-
begrænset effekt. Det den og de opfører sig pænt
ramte primært i de gruppe- overfor hinanden og lærer-
ringer i klassen, som egent- ne. Og det bedste ved dem
lig ikke havde det store er, at de indrømmer når de
behov for det, fordi de vid- har lavet noget lort, og ta-
ste, hvordan de skulle op- ger deres skideballe med
føre sig. Men de virkeligt værdighed - for de ved, at
tunge elever havde det ikke de fortjener den. Som en af
nogen effekt på. De blev ved (og bliver for den mine smølfer sagde (i øvrigt en af banditterne,
sags skyld) med at være dumme og uudholdeli- som man har lyst til at proppe i tasken og tage
ge. Og når de er gået ud af skolen og har væ- med hjem), da vi en dag havde haft en konflikt
ret så heldige at få et eller andet arbejde i frikvarteret og det kneb for et barn at sige
(eller kontanthjælp), så kan de sidde til deres sandheden: “Uhoh.. hvis du ikke fortæller
25 års jubilæum og småfnise over, hvor umuli- sandheden nu, så bliver det bare endnu værre,
ge de var i FS. Jeg ved, at de åndede af dem og så bliver hun bare rigtig sur.”
slet ikke har evner eller empati nok til at se,
hvordan de ikke blot ødelagde dagen for dem Så på trods af torsdagsmavepinen, så er det
selv og deres kammerater, men også for en det hele værd, når de små smølfer kommer fa-
bunke lærer, der var for professionelle og rende og skal have en knuser.
medmenneskelige til een gang for alle at høvle

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 5


Bøger m.v. 1
res der på det pædagogiske miljøs evne til at
NY BOG: Negativ social rumme forskellighed.
arv - Inklusion vs. Assimi-
Med udgangspunkt i en række pædagogiske
lation teoretikeres synspunkter, i en model, der skit-
Af Marianna Estelle Nysom Egebrønd serer tre steder at møde børnene; ude på
hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen,
samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres
institutionernes muligheder for at praktisere
inklusionsperspektivet.
Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet
med at bryde den negative sociale arv? Kan Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet
børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet pro- pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
fitere af at komme i daginstitution? Eller er
det modsat sådan, at den pædagogiske praksis
i institutionerne i værste fald kan bidrage til Titel: Negativ social arv - Inklusion vs. Assimi-
at fastholde socialt truede børn i deres nega- lation
tive sociale arv. Forfatter: Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Antal sider: 84
'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der Pris: 149 kr.
i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. ISBN: 978-87-7887-480-1
Der tages udgangspunkt i to forskellige måder Udgivelse: Marts 2007
at rumme børnene på i institutionerne: Forlag: Frydenlund

Assimilationsperspektivet, der groft sagt si-


ger, at barnet skal tilpasse sig - og når der op-
står problemer,
NY BOG: Narrativ terapi
fokuseres der med børn og deres familier
på det enkelte
Af Michael White og Alice Morgan
barns evne til at
tilpasse sig, el-
ler Michael White og Alice Morgan er begge ind-
flydelsesrige og populære forfattere inden for
Inklusionsper- narrativ metode.
spektivet, der
indebærer, at I denne bog delagtiggør de læseren i deres
institutionen erfaringer fra rådgivningsarbejde med børn og
skal tilpasse sig deres familier og redegør for de tanker, der
barnet, og når former samtalerne i dette arbejde.
der opstår pro-
blemer, fokuse- Forfatterne kommer ind på de konkrete van-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 6


Gode regler for
Bøger m.v. irettesættelse/
negative strokes
2
1. Aldrig til en taber
skeligheder og dilemmaer, der kan opstå, og
2. Aldring i andres nærvær
diskuterer det særlige ansvar, der påhviler
terapeuter. Nogle af de spørgsmål, de tager op 3. Gives med det samme
til overvejelse, er: 4. Vær specifik - aldrig generel
5. Forklar konsekvensen af den
• Hvordan kan terapeuter skabe grundlag
forkerte handling
for samar-bejde, når der er konflikter
mellem forældre og børn? 6. Repeter ikke ”gammel” kritik
• Hvad kan der være grund til at overveje, 7. Gå aldrig efter ”spilleren” - kun
når en terapisession med et barn tilsyne- ”bolden” (Handlingen forkeret -
ladende ikke kommer ud af stedet
• Hvordan kan narrativ praksis være med
personen OK)
til at forme undersøgelsen i sager vedrø- 8. Gives kun på baggrund af selvop-
rende omsorgssvigt? levelser
9. Diskuter og aftal, hvordan gen-
Bogen vil være en stor inspiration for alle pro-
fessionelle, der har kontakt med børn eller fa- tagelser undgås
milier, og som gerne vil fremme en samtale- 10. ”Sagen er nu forbi” - bring den
form, der er med til at opbygge et fællesskab, aldrig op igen
hvor barnets evner, viden, overbevisninger og
ønsker værd-
sættes.

Titel: Narrativ
terapi med børn
og deres familier
Forfattere: Mi-
chael White og
Alice Morgan
Pris: 229 kr
Antal sider: 136
ISBN:
9788750039266
Forlag: Akade-
misk Forlag

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 7


Kurser, konferencer og seminarer 1

fyldord eller har afbrudte sætninger eller


DIALOGSEMINAR: Børns upræcise, langsommelige og forkerte svar.
ordmobilisering Barnet er mere tilbøjelig end dets jævnaldren-
de til at sige noget forkert, når barnet f.eks.
Intervention fra 4 års alderen.
bliver bedt om at benævne en specifik gen-
stand på et billede.
Fagpersoner og forskere herhjemme er i sti-
gende grad opmærksomme på, at ordmobilise- Diane German er professor på National-Louis
ring er en væsentlig specifik del af sproget. University i Illinois. Har gennem de sidste 20
Ordmobiliseringsvanskeligheder ses hos en år forsket og udgivet en lang række af bøger
række ordblinde børn, men også børn med for- og artikler omkring børns ordmobilisering. Hun
skellige tale- og sproglige vanskeligheder og har udfærdiget de anerkendte testværktøjer
diagnoser som autisme og ADHD, samt børn “the Test of Word Finding (TWF)” og “the
med hovedtraumer eller andre neurologiske Test of Word Finding, Second Edition
vanskeligheder er særligt sårbare indenfor (TWF_2)”. Diane German er en af de internati-
ordmobilisering. Disse vanskeligheder har en onalt mest anerkendte forskere indenfor fel-
stor indvirkning på både barnets skriftlige og tet og hun har tidligere holdt foredrag i både
verbale kommunikation. Benævnelseshastighe- USA, Canada og Asien.
den forudsiger ca. 14 % af variationen i senere
læsefærdigheder og benævnelsesproblemer
kan betyde en hindring hos barnet i indlærin- Programming in Word Finding: Deep Asses-
gen af nye ord. sment And Comprehensive Intervention
This seminar will focus on assessment and in-
Børn, der har problemer med ordlyd, har ten- tervention procedures in Child Word Finding.
dens til at udvikle læse- og stavevanskelighe- Specifically, Section 1 will present an explana-
der; stavning og læsning handler om at forbin- tory model of lexical processing to define po-
de ordenes lydbestanddele med bogstaver. Ved tential disruption points in the lexical process.
at finde ud af de præcise årsager til benæv- Section 2 will highlight the Test of Word Fin-
nelsesvanskeligheder får vi derfor bedre mu- ding, Second Edition (TWF-2). Section 3 will
lighed for at hjælpe de børn, der har særlige present a process for the differential diagno-
skriftlige vanskeligheder. Vha. testværktøjer sis of semantic verses phonologically based
udviklet af Diane German kan vi hjælpe barnet word finding errors. Section 4 will present
i dets sprogudvikling. Retrieval Strategy Instruction using mnemonic
strategies for vocabulary instruction. Techno-
Dagen indledes ved audiologopæd og master i logy recommendations will be made throughout.
retorik, Dorte Frellsen, som giver en dansk in- Please visit http://www.wordfinding.com to re-
troduktion til området ordmobilisering hos view introductory material.
børn.
Dorte Frellsen er lektor på Slagelse pædagog-
Kendetegn ved ordmobiliseringsvanske- seminarium. Hun har en baggrund som special-
ligheder er bl.a. at barnet tøver, anvender lære og audiologopæd. og har i en lang årræk-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 8


Kurser, konferencer og seminarer 2

ke beskæftiget sig med børns sprog og motori-


Tid og sted: Den 24. maj 2007 på Scandic
ske udvikling. Dorte Frellsen er Master i Reto-
Hvidovre eller 25. maj 2007 på Scandic Kol-
rik og Formidling fra Århus Universitet og har
ding. Begge dage kl. 9.00-16.00.
herudover suppleringsuddannelser i Semantik, i
Kultur og videnskabsteori, i Organisationsana-
Pris: Pris pr. deltager er kr. 1995,- der dæk-
lyse og informationssystemer, i Medier, kom-
ker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl.
munikation og formidling samt i Retorik, kom-
én øl eller vand, og kaffe/te samt andre for-
munikation og formidling fra Århus Universi-
friskninger dagen igennem. Priserne er ekskl.
tet.
moms.
Introduktion til børns ordmobilisering og
Tilmelding: www.seminarer.dk eller til Semina-
overordnede sprogfunktioner.
rer.dk, telefon 66 15 90 43.
Når vi i hverdagen er sammen med børn, kan vi
opleve, hvor besværlig og kompleks en
proces det kan være for nogle børn, at arbej-
det med at lære og bruge sproglige udtryk. KONFERENCE: Udfordren-
For at kunne støtte og deltage i børns forun-
derlige arbejdsproces med at tilegne sig
de elevadfærd
sprogfærdigheder, er viden om ordmobilisering - styrk din klasseledelse
et væsentligt fagligt område.
I sit oplæg til konferencen om ordmobilisering
vil Dorte Frellsen med den norske sprogfor-
sker Helene Uri beskrive: Hvad er sprog - Den rummelige folkeskole stiller øgede krav til
samt belyse tre overordnende sprogfunktio- klasselederen om at møde og udvikle eleverne
ner: der, hvor de er.
Den ideationelle funktion, den tekstuelle funk- Kurset er affødt af de udfordringer, som pro-
tion og den mellemmenneskelige funktion med vokerende og asocial elevadfærd giver i almin-
tilhørende underordnede sprogfunktioner. delige undervisning, og giver redskaber til at
- som en optakt til at høre om den spændende håndtere elever, der forstyrrer den faglige,
måde Phd., Professor Diane German arbejder sociale og emotionelle læring.
med ordmobilisering på.
Kurset to intensive dage tager udgangspunkt i
pædagogiske relationskompetencer, og i bøger-
ne Systemisk ledelse – Den refleksive prakti-

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 9


Kurser, konferencer og seminarer 3

ker , Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr- og få metoder til at omsætte teorien i praksis
Petersen, Thomas Johansen m.fl., Dansk Psyko- - Ved at anvende en ”selvpsykologisk” forståel-
logisk Forlag 2005 og Fantastiske forbindel- se af elevernes handlinger kan du styrke ele-
ser - Relationer i undervisning og læringssam- vernes udvikling gennem deres relationer med
vær, Kristensen, René (Red.), Dafolo. 2006 , blandt andet klassekammeraterne – hør hvor-
som de to undervisere er medforfattere på. dan
- Brug fortællingen som redskab til at indgå i
1. dag: samkonstruktion af elevernes udvikling af
Kurset tager udgangspunkt i pædagogiske identitet – hør teorien bag og få metoden
relationskompetencer, og giver dig: - Få forståelse af hjernens basale reaktioner,
- Metoder til at spotte tidlige tegn på udfor- der understreger lærerens funktion som rolle-
drende og asocial adfærd model, og samtidig understøtter brugen af
- Indsigt i årsager til adfærden specifikke læringsformer
- Redskaber til at håndtere adfærden i for-
skellige stadier 2. dag:
Vi arbejder ud fra en forståelse af eleven, Dag 2 er bygget op om tre hovedtemaer, hvor
klassen, lærerne og skolen som levende syste- der arbejdes med at forstå og i praksis hånd-
mer og introducerer en anerkendende syste- tere og imødegå udfordrende adfærd på indi-
misk praksis som redskab til ledelse af en klas- vid- og gruppeniveau.
se med udfordrende og asocial elevadfærd.
Skolen, klassen og eleven i systemisk optik
Anerkendende klasseledelse i et relationelt - Få indsigt i klassen som en relationel social
perspektiv konstruktion
Klasseledelse styrkes gennem de anerkendende - Hør, hvorfor det handler om kommunikation
relationer læreren skaber til og imellem sine - Den enkelte elevs forståelse af verden og de
elever, og baggrundsteorien og ideerne bag relationer de indgår i som ramme for samtale
dette gennemgås i samspil med kursisternes og kommunikation
praksis.
- Anvendelse af Appreciative Inquiry i klasse- Udfordrende elevadfærd i relationelt lys
ledelsen – fra konfliktløsning til konfliktopløs- - Hør hvordan mening opstår i relationer og
ning handlinger må koordineres i relationerne
- Øg din kompetence til at spotte elevernes - Sprog skaber virkelighed – om at gå fra at
evner og muligheder tale om at eleven er, til at eleven udviser ud-
- Styrk din tydelige og autentiske ledelse af fordrende adfærd
klassen - Følelser er kulturelle og relationelt tillærte
mønstre og bærere af vigtige budskaber
Anerkendende klasseledelse og lærerens re- - Sådan kan følelser og konflikter håndteres i
lationskompetence praksis
- Hvad styrer elevernes opmærksomhed? Øg
din indsigt i hvilke grundlæggende psykodyna-
miske behov, elevernes adfærd er udtryk for

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 10


Kurser, konferencer og seminarer 4

Klasseledelse – lærerens ret og pligt til at


lede
Konferencen henvender sig til:
- Styrk din professionelle kommunikation om
Skoleledere, skoleinspektører, viceskolein-
det, der er vigtigt
spektører, teamledere, pædagogiske ledere,
- Sådan skabes og udvikles en livgivende og
lærere, fagansvarlige ledere og andre med in-
hensigtsmæssig skolekultur blandt elever, læ-
teresse for emnet
rere, pædagoger og ledelsen
- Relationsorienteret og proaktiv klasseledelse
Tid:
fremmer et godt læringsmiljø og socialt udvik-
Torsdag den 24. og fredag den 25. maj 2007
lende fællesskab
Teknologisk Institut, Taastrup
- Evaluering og opfølgning
Mandag den 24. og tirsdag den 25. september
- Deltagernes vigtigste læringspointer og kob-
2007 Teknologisk Institut, Århus
ling til egen praksis
Sted:
Undervisere:
Teknologisk Institut, Taastrup. Indgang 3, lo-
1. dag
kale 31, Gregersensvej, 2630 Taastrup
René Kristensen, adjunkt ved CVU Lillebælt i
Odense og systemisk uddannet konsulent, er
Teknologisk Institut, Århus. Bygning 1, 5. sal,
forfatter og medforfatter til en lang række
konferencesalen. Teknologiparken (Kongsvang
faglige artikler og bøger inden for sit felt. Han
Allé 29), 8000 Århus C
arbejder med anerkendende pædagogik i sko-
ler og institutioner, AKT-undervisning, special-
Pris:kr. 6.490,- pr. deltager (plus moms).
undervisning, samt pædagogisk supervision og
Prisen inkluderer undervisningsmateriale samt
skoleudviklingsprojekter. Se senest artiklen:
Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-Petersen,
”Klasseledelse i et relationelt perspektiv” i an-
Thomas Johansen m.fl. Systemisk ledelse –
tologien Klasse- og læringsledelse (Red. Peter
Den refleksive praktiker (Dansk Psykologisk
Andersen) Unge pædagoger 2006.
Forlag 2005) og Kristensen, René (Red.): Fan-
tastiske forbindelser - Relationer i undervis-
2. dag:
ning og læringssamvær (Dafolo 2006).
Thomas Johansen, lærer, cand. pæd. Ledel-
ses- og organisationskonsulent, Partner i Mac-
Hvordan tilmelder du dig lettest:
Mann Berg, samt medforfatter til artikler og
• Telefon 72 20 30 00
kronikker. Thomas har arbejdet på Learning
• Konferencer@teknologisk.dk
Lab Denmark og er dertil en erfaren systemisk
• Fax 72 20 29 99
konsulent, underviser, oplægsholder og forfat-
ter. Han har særligt fokus på, hvordan organi-
sationer kan udvikle en refleksiv læringskultur
med ledelsen som den centrale sprog- og kul-
turskaber. Senest har han været evaluator og
ekstern konsulent på Gentofte Kommunes
SKUB-projekt.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 11


Projektbeskrivelser for delprojekter i indsatsområdet
”Inklusion i institutioner og i skoler”
Birkelundskolen — Albertslund

Birkelundskolen – AKT- funktion Medvirkende :


Titel: Internt: berørte klasser, lærere, skoleledelse
AKT-funktion Eksternt: PPR, Rådet, Familiehuset, Familieaf-
snittet
Baggrund:
Flere og flere af vores elever starter skolen i Ressourcetræk:
en tilstand af forvirring og usikkerhed, der gør Internt: 40 timer møder m.v.
de første skoleår til en hård og frustrerende 20 ugentlige lektioner
tid – der ikke levner meget rum til læring, lat- Eksternt: time med skolens psykolog hver 3.
ter og fællesskab. uge til supervision af AKT-lærere

Formål: Interessenter:
At sikre at så mange børn som muligt kan blive Der vil typisk være et udvidet forældresamar-
i klassen, og at lærerne får den støtte og vej- bejde omkring inkluderede børn. Ligeledes vil
ledning der er nødvendig i et daglige og i for- der være et tæt samarbejde med børnepsyki-
bindelse med forældresamarbejdet. atrisk afdeling, Nordvang evt. et samarbejde
med familiens praktiserende læge, sundheds-
Metode: plejen m.fl.
Skolen har pt. en AKT-lærer, som har 15
ugentlige lektioner, der ligger i et bånd fra 9 – Information:
12 hver dag. AKT-læreren kommer i alle klasse Skoleledelsen og tovholder i fællesskab infor-
på skolen, hjælper til ved akut opståede situa- merer de relevante parter
tioner og observerer klasser og enkelt elever i
kortere perioder, med henblik på at beskrive Tidsplan:
klassens/elevens vanskeligheder og supervise- Start august 2007 og foreløbig vil det være en
re lærerne for at eleverne kan forblive i klas- ordning som ikke umiddelbart kan afsluttes.
sen. Herudover deltager AKT-læreren ofte i
det socialpædagogiske samarbejde omkring et Evaluering:
barn i problemer. Succeskriterie – antallet af børn, som inklude-
res succesfuldt.
Styring og organisering: Ved juletid foretages en midtvejsevaluering og
Nuværende AKT-lærer Georg Roldan er tov- en samlet evaluering foretages ved sommerfe-
holder på projektet. rien.
Skoleledelsen er ansvarlig for projektets gen-
nemførelse. Rent praktisk afholder skoleledel- Formidling:
sen, skolepsykolog, AKT-lærere møde 1 gang Artikel i Børn og unge kunne være en mulig
hver 3. uge, hvor der bliver samlet op om en- ekstern formidling ligesom vores hjemmeside
keltelever, klasser og hvor der blive planlagt vil være
mere langsigtet i forebyggende øjemed. en oplagt mulighed for at delagtiggøre omver-
denen i vores resultater.

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 12


24. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Roskilde. Om-
talt i Ugebrev 71.

Kalenderen 30. maj 2007. Seminar. ”Hjernemodning”. Århus. Omtalt i


Ugebrev 71.
26.-27. marts 2007. Konference. ”Rusmiddelbruk og AD/
HD”. Oslo, Norge. Omtalt i Ugebrev 74. 6. juni 2007. Temadag. Den gode samtale med børn i
modvind”. Odense. Omtalt i Ugebrev 76.
27. marts 2007. Fyraftensmøde. ”Læring, dannelse og kom-
petenceudvikling”. Hellerup. Omtalt i Ugebrev 73. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08.
Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med
27. marts 2007. Seminar og workshop. ”Det socialt hæm- børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63.
mede barn”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 70.
3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-
27. marts 2007. Seminar. ”Æreskonflikter—fysisk og psy- ret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64.
kisk vold”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69.
4. september 2007—4. december 2007. 13 tirsdage. Kur-
10. april 2007 (24.4.07, 8.5.07, 22.5.07) Kursus. Odense. sus ”AKT-området. En grunduddannelse”. København. Om-
Omtalt i Ugebrev 76. talt i Ugebrev 71.

12.-13. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Glostrup. Omtalt i 24.-25. september 2007. Konference. ”Udfordrende
Ugebrev 72. elevadfærd - styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt
i Ugebrev 77.
17. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis-
bruger?” Silkeborg. Omtalt i Ugebrev 73.
4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk specialpædago-
20. april 2007. Dialogseminar. ”AKT som læringsstrategi” gisk konference”. København. Omtalt i Ugebrev 62.
København. Omtalt i Ugebrev 76.
5. november 2007—9. november 2007. Kursus. ”De udfor-
24. april 2007. Seminar. ”Weekendforbruger eller stofmis- drende elever”. København. Omtalt i Ugebrev 67.
bruger?” Glostrup. Omtalt i Ugebrev 73.
27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasseværel-
26.-27. april 2007. Konference. ”Tidens teenager”. Taa- set—gør mere af det som virker!” Farum. Omtalt i Uge-
strup. Omtalt i Ugebrev 70. brev 63.

26.-27. april 2007. Seminar. ”AKT 2007”. Horsens. Omtalt 23. januar 2008. Fyraftensmøde. ”Konflikthånd-tering”.
i Ugebrev 72. København. Omtalt i Ugebrev 67

30. april—1. maj 2007. Kursus. ”Kroppen i hjernen—barnets Forår 2008. Kursus. ”Det professionelle samarbejde.”
forudsætninger for læring”. Horsens. Omtalt i Ugebrev 69. København. Omtalt i Ugebrev 68.

8. maj 2007. Debatdag. ”Kroppen — hvem bestemmer?” Forår 2008. Kursus. ”Børn, unge og familier med særlige
København. Omtalt i Ugebrev 75 behov”. København. Omtalt i Ugebrev 67.

24. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”.


Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-
Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 77.
re. Informer os om kurser, konferencer og
24.-25. maj 2007. Konference. ”Udfordrende elevadfærd seminarer i din del af landet. Vær med til
- styrk din klasseledelse”. Taastrup. Omtalt i Ugebrev 77. at informere de andre AKT-lærere. Send
redaktionen et par linjer eller et link.
25. maj 2007. Dialogseminar. ”Børns ordmobilisering”. Kol-
ding. Omtalt i Ugebrev 77. Skriv til:
akt4u@stofanet.dk

AKT4U UGEBREV - Årgang 3,Nummer 77 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 13