You are on page 1of 16
Kridt – tertiærgrænsen med fiskeler ses tydeligt i Stevns Klint 24. årgang nr. 1 –
Kridt – tertiærgrænsen med fiskeler ses tydeligt i Stevns Klint 24. årgang nr. 1 –

Kridt – tertiærgrænsen med fiskeler ses tydeligt i Stevns Klint

24. årgang nr. 1 – marts 2011

BESTYRELSE:

Formand:

Da ingen ønskede at lade sig vælge som formand, fortsættes arbejdet uden formand.

Næstformand:

Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde 46 37 07 68 admoha@vip.cybercity.dk Mogens Hansen modtager som klubbens næst- formand andre klubbers medlemsblade.

Kasserer:

Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk, 59 43 72 30 h-agrarup@dlgtele.dk

Sekretærer:

Jane Larsen, Vesterbjergvej 3, 4460 Snertinge. 59 26 81 03 Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbæk. 59 43 45 85 ingridmols@gmail.com

Redaktør:

Lotte Pradel, Lærkevej 10, 4450 Jyderup, 79 37 02 90 steen-pradel@turbopost.dk

Svend Pedersen, Kærsangervej 31, 4300 Holbæk. svend_p@mail.tele.dk 59 43 40 27

Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv. 59 27 55 27 quistjensen@mail.tele.dk

Suppleanter:

Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. 46 76 00 85 lizzij@live.dk

Thorsten Christensen, Lærkevej 1C, 4300 Holbæk. 59 43 43 48 act@post11.tele.dk

Indlæg til næste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel på ovenstående adresse inden den 1. august 2011. Alle indlæg skal være til at kopiere ordret og direkte, d.v.s.:

Teksten i indlæggene skal være skrevet i den endelige form (teksten skal ikke renskrives)

o

Word dokument

o

Skriftstørrelse 12

o

Ingen tvungne linjeskift

Billedmateriale skal være indsat de rette steder i teksten.

Hvis disse forhold ikke er på plads, når deadline udløber, vil bladet få det antal sider, der er indlæg til. Jeg rykker ikke for indlæg.

Lotte.

Har du fået ny adresse, telefonnummer eller mail adresse, så send disse til:

Asbjørn Grarup h-agrarup@dlgtele.dk

Klubbens girokonto: 246 5388 Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbæk)

Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

Klubaftener - forår 2011:

Hvor intet andet er nævnt, afholdes foredrag og møder kl. 19.30 på Kildebjergskolen, der ligger på Skam- strupsvej 18, 4440 Mørkøv.

Man kan parkere på skolens legeplads syd for skolen, hvor man også finder indgangen til skolen.

3.

marts

Dinosaurernes forsvinden Lektor, dr.phil. Hans Jørgen Hansen fra Geologisk Institut fortæller om daterin- gen af dinosaurernes forsvinden, samt den øvrige masseuddøen ved kridt/tertiær- grænsen.

7.

april

Stevns Klint Lektor Claus Heinberg fra Roskilde Universitetscenter fortæller bl.a. om ce- rithiumkalken på Stevns, der tilhører Danienperioden (Paleocæn).

Klubbens feltture:

foreligger feltturprogrammet.

Vi

har i år igen søgt at holde turene generelt indenfor rimelige afstande – dog som aftalt med en enkelt lang

tur

(Avernakø).

Denne tur ligger i industriferien, hvor vi håber på godt vejr, og den vil uanset eventuelle manglende fund

være en naturskøn oplevelse.

De fleste af lokaliteterne har vi ikke tidligere været på i stenklubsammenhæng, så mulighederne for fund er ukendte. Til gengæld er det nogle meget smukke steder, - så får vi ikke andet, så får vi en naturoplevelse og godt med frisk luft – og det er jo ikke så værst.

Klubben påtænker at arrangere en tur til Øland i Sverige i Kristi Himmelfartdagene 2012.

Deltagerne bedes/kan tilmelde sig til turlederen senest 2 dage før. Hvis transport/samkørsel ønskes, be- des turlederen underrettet. Han/hun vil da forsøge at arrangere dette, men transport kan ikke garante- res. Turene begynder præcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes man snarest underrette turlederen på den- nes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Del- tagelse i turene er på eget ansvar.

Feltturprogrammet:

Søndag den 8. maj kl. 10 00 :

Stevns Klint – Korsnæb/Boesdal.

Vi mødes på parkeringspladsen ved kroen/jernbanestationen i Rødvig.

Turleder: Mogens Hansen, . 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Turen er en opfølgning på det sidste foredrag (den 7. april). Stevns Klint er især interessant på grund af ”skillelinjen” (fiskeleret) mellem kridt og tertiær. Der skulle være mulighed for at finde fossiler.

Søndag den 19. juni kl. 10 00 :

Overby Strand/Odden.

Vi mødes ved Odden Kirke på vejen mod Overby.

Turleder: Asbjørn Grarup, . 59 43 72 30, mob. 21 56 91 21.

Vi kender ikke stranden, men forventer at kunne finde blandt andet ledeblokke (porfyrer) og søpindsvin.

Søndag den 10. juli kl. 8 00 :

Avernakø.

Vi mødes kl. 8 00 ved afkørsel 43 på E20, hvor evt. samkørsel kan arrangeres.

B: Vi skal køre herfra mod Fåborg senest kl. 8 10 ! I Fåborg skal vi med færgen kl. 10 00 , så vi propper os i færrest muligt antal biler. Hjemturen starter med færgen fra Avernakø kl. 17 30 . Priser (retur) for færgeturen: Pensionist 80 kr., bil 180 kr., mere end 10 pers: 80 kr. pr. pers. (Hertil kom- mer Storebæltsbroen + kørsel). Tilmelding senest den 3. juli til:

Turleder: Mogens Hansen, . 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Vi forventer at kunne finde sten og fossiler fra bælthavsfremstødet.

Søndag den 14. august kl. 10 00 :

Veddinge Strand.

Vi mødes ved kirken i Fårevejle Kirkeby.

Turleder: Jørgen Sørensen, . 59 66 00 85, mob. 50 41 46 05.

Vi kender ikke stranden, men håber på nord-ledeblokke og måske fossiler.

Søndag den 4. september kl. 10 00 :

Store Abildvig/Hestehoved (Korselitzeskoven).

Vi mødes ved Næsgården ca. 4 km. øst for Stubbekøbing.

Turleder: Mogens Hansen, . 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Vi regner med at kunne finde kalksten og fossiler.

Søndag den 2. oktober kl. 10:

Røsnæs ord, øst for Røsnæs havn.

Vi mødes ved Røsnæs havn.

Turleder: Jørgen Sørensen, . 59 66 00 85, mob. 50 41 46 05. Atter et nyt og ukendt sted. Vi håber, at stedet er ligeså godt som Vollerup Strand, d.v.s. kalkstensblokke

med orthoceratitter og trilobitter.

Søndagsaktiviter:

Der er åbent for sten- og sølv- arbejde i klublokalet i kælderen på Kildebjerg-skolen d.13. marts og d.10. april fra kl.10 – til ca.15, og så er der ferie frem til d.11. september. Samme dage er klublokalet åbent for medlemmer, som er velkomne til at bese udstillingerne og evt. låne bøger i biblioteket. For yderligere oplysninger:

Ring Lisbeth . 29 43 60 84

til at bese udstillingerne og evt. låne bøger i biblioteket. For yderligere oplysninger: Ring Lisbeth .

76 skøjteløbere på ordmors (Sensationelle fund i molergraven ved Skarrehage)

Molermuseets leder, Henrik Madsen, har i løbet af sidste vinter fundet 76 skøjteløbere på Nordmors. Der er ikke tale om børn og voksne, der bevæger sig over isen uden døre, men om fossile insekter, der for 55 mil- lioner år siden blev lukket inde og siden fik evigt liv som fossiler i moleret.

76 skøjteløbere er lige så mange, som der i alt er fundet gennem de sidste 50 år, siger Henrik Madsen.

Dertil kommer en række andre fund, som den vinter har gjort gravearbejdet så interessant for Henrik Mad- sen, at han trods sne og kulde ofte har gravet så længe, at mørket mange dage har sænket sig over graven, inden han kunne tage sig sammen til at komme hjem. Han har fundet fire næsten komplette fossile vand- nymfer, hvor der tidligere kun er fundet fragmenter.

Han har fundet ti fossile torskefisk, som er ekstremt sjældne, og hvoraf den ene er en helt ny art. Han har fundet eksemplarer af Skt. Petersfisk og op mod 300 fossiler af strømsild. På bare en måned har han fundet

35 fossile fuglefjer, hvor han tidligere kun har fundet et par stykker.

Og løvblade er meget sjældne at finde i moleret. Men her har jeg fundet 25 stykker. Jeg har haft en ameri- kansk ekspert til at se nærmere på dem. Én af dem havde han aldrig set før. Andre var egeblade, og der er også fundet fossiler af taks, cypres og bambus. Jeg troede, jeg havde set det hele i moleret, men det her har været som at finde en guldåre, siger Henrik Madsen.

Den fossile guldåre opdagede han i oktober måned (2009) i molergraven ved Skarrehage, hvor der blev gravet moler med en gravko. Som så ofte før var jeg oppe og kigge på graveriet, da jeg opdagede et lag med en helt speciel farve, som jeg aldrig tidligere havde set i moleret. Så jeg bad gravemester Jørgen Aggerholm, der styrede gravkoen, om at grave udenom, og så fjernede han 500 tons, så jeg kunne komme til at kigge nærmere på det specielle område, fortæller Henrik Madsen. Og han fandt hurtigt ud af, at det var noget ganske særligt, der var duk- ket frem. Laget ligger under det askelag, der hedder minus 13. Nogle steder er det kun nogle få centimeter tykt, men på det tykkeste sted er området 39 cm tykt. Dette område er seks meter langt og tre meter bredt, mens hele laget strækker sig over 16 meter. Det har ikke bare en helt speciel farve, men også en helt speciel struktur. Blandt andet er der glimmer i laget. Det har vi aldrig tidligere fundet i moleret, siger Henrik Mad- sen, som allerede har valgt et navn til den dyrebare klump. Jeg har givet den navnet Skarrehage Lagpakken efter stedet, hvor den er fundet. Den skal jo have et navn, så vi ved, hvad vi snakker om, siger han.

Hvordan den fossilrige klump er opstået, har han ingen anelse om. Det kan måske have været en fordybning i bunden, eller et område med en speciel udvaskning mod floden, som løb længere borte. Men måske kan der også være tale om et område med udsivende gas, som har fået dyr og planter til at synke ned og lægge sig på bunden. Jeg ved det ikke, men jeg håber, at en nærmere un- dersøgelse kan kaste lys over det mysterium, siger Henrik Madsen.

Han har allerede pakket et stykke af det dyrebare område ind med isoleringsmåtter. Jeg vil have to store stykker med hjem til molermuseet. Det ene skal udstilles, og det andet skal undersøges nærmere, siger Henrik Madsen, som regner med, at konserveringsværkstedet i Skive skal hjælpe til med de nærmere undersøgelser.

Det skal undersøges lige så minutiøst som en arkæologisk udgravning, siger han.

Men at få transporteret to store stykker fossilrigt moler fra molergraven og op til museet bliver ikke så let en opgave. Måske skal stykkerne pakkes ind i skum og træ, inden de kan flyttes, ligesom vi gjorde, da vi skulle have flyttet den fossile træstamme for nogle år siden. Nu må vi se, siger Henrik Madsen, som er overbevist om, at der gemmer sig endnu flere fossile overraskelser i Skarrehage Lagpakken. Dette sted er så rigt på fossiler, at uanset hvor man spalter moleret, så dukker der et eller andet frem, siger Henrik Madsen.

Han regner også med, at fossilerne fra det nyopdagede lag kommer til at indgå som en del af det materiale, som forskere fra ind- og udland får del i, når de deltager i det internationale symposium om molerets geo- logi, som Morslands Historiske Museum og Fur Museum er ved at planlægge. Kulturarvsstyrelsen har net- op givet 58.000 kr. til det forberedende arbejde. Symposiet skal finde sted i 2011, fortæller Henrik Madsen.

Symposiet skal finde sted i 2011, fortæller Henrik Madsen. Limfjordens molerklinter godkendt af Unesco Processen er

Limfjordens molerklinter godkendt af Unesco

Processen er lang, men Limfjordens molerlandskab er nu nået et skridt nærmere en plads på Unescos liste over verdensarv. Unesco har således godkendt, at molerlandskabet i Limfjorden er et værdigt dansk bud til listen over ver- densarv. Den samme karakter har fire andre danske lokaliteter opnået, nemlig Stevns Klint, parforcejagt-landskabet i Dyrehaven i Nordsjælland og vikingeborgen Trelleborg. Oprindelig var 24 danske lokaliteter i forslag til at opnå en plads på Unescos såkaldte tentativliste. Heraf udvalgte Kulturarvsstyrelsen ti lokaliteter, som blev videresendt til godkendelse hos Unesco. Den 8.januar 2010 fik de fire nye danske lokaliteter så en fast plads på Unescos hjemmeside, som viser ten- tativlisten sammen med de fem, der i forvejen stod på listen. Det er Amalienborg, Christiansfeld, kirkerui- nen i Hvalsø, Vadehavet og områderne Aasivissuit, Arnangarnup og Qoornua i Grønland. De to første har haft plads på tentativlisten siden 1993, mens de tre andre kom på listen i 2003. I forvejen står tre danske lokaliteter på Unescos liste over verdensarv. Det er Jellingehøjene og Jellingeste- nene, Roskilde Domkirke og Illulissat Isfjord i Grønland.

Hvilken af de danske lokaliteter fra tentativlisten, der bliver optaget på Unescos liste over verdensarv, skul- le efter Kulturarvsstyrelsens oprindelige plan have været afgjort i juli 2011. Men processen er blevet for- sinket med et år. Det oplyser vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbek. Selvom der bliver ar- bejdet meget fint og seriøst med forberedelserne alle steder, så har man ikke kunnet nå at blive færdig med at udarbejde det krævede materiale inden 1.februar 2010.

Så nu har Kulturarvsstyrelsen en frist til 1.februar 2011 til at udpege to forslag fra tentativlisten. Derefter skal Unescos eksperter have god tid til at gennemgå landenes forslag, og den endelige afgørelse om hvilke lokaliteter, der bliver udpeget til optagelse på Unescos liste over verdensarv, vil så blive truffet i løbet af sommeren 2012, siger Anne Mette Rahbek. Hun besøgte i øvrigt selv for første gang molerklinterne ved

Limfjorden og Molermuseet på Mors sidste sommer. Det var en fantastisk oplevelse, og ligesom de øvrige steder i landet bliver der også på Mors arbejdet rigtig godt med at lave de analyser og planer, der kræves, ligesom der er et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med kommunen, siger Anne Mette Rah- bek.

(af Gerda Buhl Andersen/sakset fra ”Stenhuggeren” 2010/2)

Moleret på Fur

(Moleret er spændende, men hvad er det egentlig – her er en artikel af Eskild Aagaard ”sakset” fra ”Natur- viden”).

Hvad er moler? Moleret består af 1/3 ler og 2/3 skaller fra kiselalger. Kiselalger hedder også diatomeer, og man kalder der-

for også moleret for diatomit.

Der findes mere end 110 forskellige arter af diatomeer i moleret, og de er mellem 0,04 og 0,2 mm store.

Der er formet som kugler eller runde plader og består af en skal af opal, som er porøs og luftig. Moleret ve-

jer ca. 0,8 g/cm3, hvilket betyder, at det kan flyde på vand, hvis det er tørt.(Vand har et massefylde på 1

g/cm3).

Opal er det samme stof, som nogle muslinger danner på indersiden af skallen, eller som flintesten indehol- der. Kiselsvampe kan danne opal under nogle specielle forhold.

Kiselsvampe kan danne opal under nogle specielle forhold. Mikroskopisk billede af diatomeer. Hvorfor finder vi moler

Mikroskopisk billede af diatomeer.

Hvorfor finder vi moler på Fur ? Moleret er aflejret i subtropisk hav for 54-55 mio. år siden. Det var generelt varmere på jorden, og ver- denshavene var ca. 200 meter dybere end nu, fordi vandet var bundet i havene i stedet for i isen, som vi kender det fra istiderne.

Det subtropiske klima er defineret ved, at temperaturen normalt ikke kommer under 5 grader C. i den kol- deste måned. Det varme vejr dengang på vore breddegrader skyldtes ikke vor pladetektoniske placering, da den var stort

set som i dag, men i stedet en global opvarmning på grund af en anden solaktivitet, naturlig forurening af

atmosfæren (drivhusgasser fra vulkanudbrud, skovbrande osv.) eller andre ikke helt klarlagte årsager.

Vi ved, at der var subtropisk hav i Danmark, da man finder fossiler efter havskildpadder, hajer og planter,

som normalt hører til i Middelhavsområdet.

i Danmark, da man finder fossiler efter havskildpadder, hajer og planter, som normalt hører til i

7

Her i dette hav, hvor Fur engang var havbund, var der nogle særlige forhold, som gjorde det muligt at aflej- re et op til 60 meter tykt lag moler. Danmark var under vand, og samtidig var det delt i 3 store aflejringsbassiner – se ovenfor. De hedder cen- tralgraven, det dansk-norske bassin og det dansk-tyske bassin. Centralgraven ligger midt i Nordsøen og har

i dag op til 6 km tykke havaflejringer. Det dansk-norske bassin, som ligger i en del af Nordsøen, Kattegat

og Nord- og Vestsjælland har 3-5 km aflejringer. Det tysk-danske bassin, som ligger i den sydlige Nordsø, Sønderjylland og Nordtyskland, den vestlige Østersø og Lolland-Falster, har 2-4 km aflejringer. Med ha- vaflejringer menes generelle havaflejringer, som dækker flere geologiske perioder med forskellige fore- komster.

Bassinerne er skabt som resultat af kontinentforskydning uden for de pladetektoniske linjer. Det er nærme- re en slags lokale forskydninger. Moleret er tydeligst i den vestlige del af Limfjordsområdet og særligt på Fur, Salling og Mors. Dog findes der sandsynligvis moler i undergrunden så langt som til England, hvor der er forekomster – men ikke i nær så stor udstrækning som i Limfjorden.

Det dansk-norske og dansk-tyske bassin var adskilt af Ringkøbing-Fyn ryggen, og denne adskillelse var sammen med nogle specielle havstrømme og temperaturforhold årsagen til, at man ikke finder moler i det dansk-tyske bassin. Det særlige ved det dansk-norske bassin var en kombination af temperaturforholdene i Norge og Sverige og kolde havstrømme. Det subtropiske klima gjorde, at de norske og svenske floder tørrede ud, og de aflej- rede ikke så mange sedimenter til Skagerrak. (Normalt kommer sedimenter ud i havene fra bjergene via floder). Der var altså grundlag for et blandingsforhold mellem ler og kisel, hvor kisel var dominerende. Samtidig var der kolde havstrømme, som kom ned langs den norske vestkyst fra Polarhavet med masser af næring til de kiselalger, som levede i overfladen. De døde og faldt til bunds, hvorefter kiselskallerne blev blandet op med ler, og moler blev skabt.

Man kalder princippet opvældning, når det kolde vand kommer fra flere km dybde til et indhav på 50-200 meter, som man mener var dybden i havet over Fur i eocæntiden. Kiselalger stortrivedes, og når de døde og faldt til bunds, skabte forrådnelsen et iltsvind på bunden. Det re- sulterede i, at fossiler af dyr og planter kunne bevares i moleret, da ingen bunddyr kunne rode i aflejringer- ne – der kunne jo ikke leve bunddyr i det iltfattige miljø. Samtidig foregik nedbrydningen af dyr og planter så langsomt, at de kunne nå at lave fine aftryk og forsteninger, som vi finder i dag.

Et tydeligt bevis for den kolde havstrøm er fundet af mineralet ikait, som kun dannes ved temp. mellem 3 og 7 grader C. Hvis temp. stiger, bliver ikait til kalsit. Det er en krystalform af ikait, som kaldes en ikait pseudomorf. De kan blive alt fra få millimeter til over en meter store.

De kan blive alt fra få millimeter til over en meter store. Forstørret ikait pseudomorf Man

Forstørret ikait pseudomorf

Man kan undre sig over sammenhængen mellem de kolde havtemperaturer og så tilstedeværelsen af sub- tropiske dyr og planter, men der kan være stor forskel på temp. i forskellige vandlag. Typisk søger det kol- de vand nedad, men i den beskrevne opvældningszone kunne det kolde vand muligvis skydes op imod overfladen og derfra varmes op af solen, sådan at subtropiske dyr kunne leve i vandet – det er dog et uklart område, og biologerne argumenterer med, at alting ikke foregik samtidigt, men mere som en dynamisk proces. Om alt er, så blev der aflejret et op til 60 meter tykt lag moler på en periode omkring 1-1,4 millio- ner år. Moleret har mange farver, som går fra grå til mørk grå – og ved forvitring til lys grå, gul til hvid. Man ser sorte askelag, der vidner om store vulkanudbrud, som har sendt aske ind over Fur fra nordvest.

Andre aflejringer i eocænperioden

I denne periode er der ud over moleret aflejret vulkansk aske, plastisk ler, skifer og cementsten (kalk). Der er 179 nummererede askelag i forbindelse med de forskellige aflejringer på Fur.

Det plastiske ler (pottemagerler) er en fed grøn, rød eller grå lerart, som findes flere steder på Fur blandet op med moleret eller liggende i særskilte lag. Det kendes ved, at det kan strækkes og formes. Skifer er en bjergart, der har en lagdelt tæt struktur. Der er flere typer skifer – den bløde lerskifer og den hårde glimmerskifer. Endvidere findes der også slamskifer, som er sedimenter af slam fra havbunden, der kittes sammen. På Fur ses primært den relativt bløde skifer, som indeholder mange kiselalger. Det er en sedimentær bjerg- art, hvorimod glimmerskifer er en metamorf bjergart, som er dannet i karbon- og silurperioden for hen- holdsvis 290 og 410 millioner år siden. Metamorfe bjergarter dannes under højt tryk og høj temp. Dette er ikke tilfældet for sedimentære bjergarter, som dannes under lavere tryk og lavere temperaturer. Den sedimentære skifer på Fur kan for det utrænede øje forveksles med den metamorfe skifer. Det skyldes, at den er hårdere end normal ler-sedimenteret skifer på grund af det høje indhold af kiselalger. Kiselalger er som sagt omsluttet af en hård skal af siliciumdioxid (Si2O/ kisel), der svarer til opal i nogle muslingeskal- lers inderside og i flint.

Cementsten er betegnelsen for linseformede kalksten i moleret, som kan være op til ½ meter tykke og flere meter i diameter. Cementsten dannes lige under havbunden, hvor kalk udfældes til de hulrum, som er mel- lem diatomeerne. Her findes de mest velbevarede fossiler. Det er fossilerne, som fortæller noget om klima og havmiljø på den tid.

Her findes de mest velbevarede fossiler. Det er fossilerne, som fortæller noget om klima og havmiljø
Her findes de mest velbevarede fossiler. Det er fossilerne, som fortæller noget om klima og havmiljø

Stolle Klints aflejringer indeholder forskellige mineraler. De gule områder er svovlforbindelser og de røde områder jernforbindelser. Stolle Klint er 150 meter lang og 20 meter høj, og her finder man flest fossiler. Her er der repræsenteret askelag fra minus 34 til plus 55. Ved Knudeklinten, som repræsenterer selve Furformationen, og hvor man

i øvrigt har fundet en fossil havskildpadde, er der nederst 40 meter ensartet moler med positive askelag.

Derunder er der 2 lag skifer á 30 cm tykkelse. Under disse er der igen 18 meter sort moler. Den øvre del af formationen – Silstrup Led – har 25 meter moler og indeholder de negative askelag. I alt er der askelag fra minus 39 til plus 140. Fra askelag +19 ligger lagene så tæt, at moleret ikke kan udnyttes industrielt.

lagene så tæt, at moleret ikke kan udnyttes industrielt. Knudeklinten Forfatteren henviser til følgende kilder:

Knudeklinten

Forfatteren henviser til følgende kilder:

Palle Gravesen: Danske forsteninger. Troels Tunebjerg: Geografi, fag og undervisning. Tidsskriftet Geografisk Orientering. ”Geologisk set”: Det nordlige Jylland. Per Noe m.fl.: Moleret på Mors. Ole Johnsen: Mineralernes verden Niels Bonde: Fiskefossiler, diatomiter og vulkanske askelag.

Vi skal endvidere henvise til den artikelserie, som Henrik Madsen fra Molermuseeet på Nordmors har haft

i ”Stenvennernes” blad ”Lapidomanen”.

Bladet kan lånes i klubbens bibliotek.

Kvarts

Fakta: Formel SiO, Krystalsymmetri Tri- gonal Hårdhed 7 Massefylde 2,65

Kvarts er, efter mineralet feldspat, det mest almindelige mineral på Jordens overflade, Det findes i stort set alle geologiske miljøer og i både sedimentære, metamorfe og mag- matiske bjergarter.

i både sedimentære, metamorfe og mag- matiske bjergarter. Kvartsvarieteter Ren Kvarts er farveløs, men

Kvartsvarieteter Ren Kvarts er farveløs, men tilstedeværelsen af små mængder af andre grundstoffer, som f.eks. titan, nikkel og jern, kan farve mineralet. Kvarts deles op i forskellige varieteter, afhængig af om de er mikro- eller makrokry- stalline og

afhængig af hvilken farve de har. De mikrokrystaline varieteter kaldes under ét for kalcedon.

Mikrokrystalline varieteter (kalcedon):

Karneol: Orangerød uigennemsigtig

Chrysopras: Grøn uigennemsigtig varietet

Heliotrop: Mørk og grøn varietet

Agat: Båndet fibrøs varietet – ofte med bånd i vekslende farver (foto)

Mosagat: Varietet med blå og grønne farver

Onyx: Sort og ofte båndet agatvarietet

Sardonyx: Båndet agat med vekslende røde og hvide bånd

Flint: Kornet mikrokrystallinsk sort og grå kvarts

Jaspis: Som flint, men i brune, røde eller grønne farver

Båndjaspis: Båndet varietet af jaspis med vekslende farver

Tigerøje: Gulbrun fibrøs varietet

Makrokrystalline varieteter:

Bjergkrystal (farveløs og transparent)

Mælkekvarts (mælkehvid uigennemsigtig)

Ametyst(violet varietet) (foto)

Citrin (gul kvartsvarietet)

Røgkvarts (grå varietet)

Rosakvarts (rosa varietet)

Katteøje (gulligbrun fibrøs varietet)

Aventurin (grøn uigennemsigtig varietet)

Rutilkvarts (bjergkrystal med indeslutninger af rutil- nåle)

Geologisk Miljø

med indeslutninger af rutil- nåle) Geologisk Miljø I Danmark kender vi især kvarts som strandsand, både

I Danmark kender vi især kvarts som strandsand, både fra nuværende strandmiljøer og fra fossile strandvolde og kystzoner forskellige steder inde i landet.

Mange andre steder findes kvarts i magmatiske bjergarter som i granit og granodio- rit. Desuden findes det i hydrothermale årer, som dannedes ved at den fluidrige restsmelte fra magmaintrusioner, steg op i den omgivende bjergart, og krystallisere- de ved afkøling.

Når kvartsholdige bjergarter efterfølgende nedbrydes ved Jordens overflade, bliver resultatet aflejringer af kvartssand og kvartsgrus Det skyldes mineralets hårdhed og at det er stabilt ved de tryk og temperaturer der hersker ved Jordens overflade. Mi- neralet nedbrydes derfor langsomt mekanisk til mindre og mindre fraktioner.

Kvarts fra Grønland

I de senere år er der gjort et stort arbejde ud af at undersøge kvartsgange-

ne i Grønland, da det har vist sig at nogle af dem indeholder guld. Guld op-

koncentreres nemlig i restsmelter fra magmaer, fordi guld passer dårligt ind

i strukturen hos næsten alle mineraler. Nogle af disse guldfund er overor-

dentligt rige og har gjort det rentabelt at bryde kvartsårene på trods af de- res, til tider, afsides beliggenhed i forhold til transportmuligheder.

Et eksempel på sådan en guldforekomst er Nalunaq guldminen i Sydgrøn- land.

Anvendelsen af kvarts

Mange kvartsvarieteter bruges som smykkesten, men dette er kun et meget lille område indenfor anvendelsen af kvarts. På grund af dets store hårdhed, dets høje indhold af silicium, dets optiske egenskaber og dets piezoelektriske egenskaber er det meget brugt i indu- strien til alt fra glas, slibemiddel og cement, over kvartsure, computere, fjernsyn og kikkertsigter, til radarer og sonarsystemer.

Kvartsglas: Kvarts indgår i næsten af slags glas i forskellige mængder. Fra blyglas med et indhold på 35 % kvarts, til rent kvartsglas med 100 % kvarts. Kvarts er me- get velegnet i glasproduktionen fordi det udover at være et meget hårdt materiale, er transparent i ren form, og smelter ved relativt lave temperaturer, hvilket gør det nemt at arbejde med. Samtidigt er det som sagt et af de mest almindelige materia- ler på Jordens overflade, og derfor let at udvinde i store mængder.

Piezoelektriske krystaller: Når en kvartskrystal udsættes for sammenpresning el- ler stræk, opstår en situation hvor krystallen polariseres elektrisk. Retningen af den elektriske strøm er afhængig af om krystallen udsættes for stræk eller sammenpresning. Denne egenskab kan man vende om, ved at sende veksel- strøm gennem krystallen, så krystallen udvider sig eller trækker sig sammen. Dette bruges i industrien – blandt andet til meget præcise kvartsure, til sonarer til lydbøl- ger under vand og til oscillatorer. Nu til dags bruges oftest syntetisk kvarts, da man så kan kontrollere krystallise- ringsprocessen og undgå de tvillingedannelser som oftest opstår i naturlige kvarts- krystaller. Derved fås et materiale, hvis fysiske egenskaber er let at kontrollere.

Kvarts og computere: Kvarts i sin reneste form, kan være mere værd end guld. Man udvinder nemlig metallet silicium fra kvarts og bruger det til processorer og an- dre delkomponenter i computere, og jo renere ens kvarts er til at begynde med, jo billigere er det at udvinde silicium.

Byggebranchens favoritmineral Den største aftager af kvarts som materiale, er nok byggebranchen. Man bruger bå- de bjergarterne kvartssandsten og kvartsit som byggesten og som bestanddele i be

ton, og samtidigt bruger man kvartssand i cement og mørtel.

Populær smykkesten: Selv om det kun er en lille del af anvendelsesområdet for kvarts, så bruges adskillige kvartsvarieteter som smykkesten. De fleste tilhører gruppen af halvædelstene, men ædelopal er en rigtig ædelsten. Den adskiller sig i øvrigt fra de andre kvartsvarieteter ved ikke at være en ægte kvartsvarietet. Den har nemlig et stort indhold af vand. De fleste mikrokrystalline varieteter cabochon-slibes traditionelt, og det samme gør mange makrokrystalline varieteter, Undtagelserne er bjergkrystal, røgkvarts, ame- tyst og citrin som oftest facetslibes.

Af andre smykkevarieteter kan nævnes aventurinkvarts, mosagat, Chrysopras, ti- gerøje, rosakvarts, heliotrop, plasma, karneol, kalcedon, jaspis og onyx.

Tekst: Udstillingsmedarbejder Christine Marvil, Geologisk Museum Foto: Lektor Ole Johnsen, Geologisk Museum

Fra klubaften den 13. januar 2011 afholdt hos Lene Gurli Rasmussen i Højby.

Vi var 10 deltagere, selv om det blev et forfærdeligt vejr !!

var 10 deltagere, selv om det blev et forfærdeligt vejr !! Mogens undersøger et af Lenes

Mogens undersøger et af Lenes fossiler mens Karin og Lene ser til.

vejr !! Mogens undersøger et af Lenes fossiler mens Karin og Lene ser til. En samling

En samling af Lenes små søpindsvin

Fotos til klubbens album:

Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted.

HannaHannaHannaHanna Grarup.Grarup.Grarup.Grarup.

Nyt fra bibliotekaren

Evolution – den forudsigelige vilkårlighed Freddy Bugge Christiansen & Tom Fenchel. Aarhus Universitetsforlag 2009.

Bogen giver et overblik over evolutionsteorien og beskriver især de seneste års resultater indenfor den mo- lekylære genetik. Bogen er meget interessant, men den er ikke let læst. God læselyst!

Regler for udlån af bøger fra klubbens bibliotek:

Det lånte skal registreres i ”Den røde Bog”, der ligger i reolen.

Om efteråret skal de bøger, der lånes, afleveres senest den sidste klubaften

inden jul.

Om foråret skal de bøger, der lånes, afleveres senest den sidste klubaften in- den feltturene begynder.

Bøger eller genstande markeret med ”IKKE TIL HJEMLÅN” kan selvfølgelig ikke lånes.

Reklame for klubben:

Vil du gøre lidt reklame for vor klub, så kan du købe en T-shirt forsynet med vor logo. I Holbæk er der overfor Venstrebladet en kopiforretning, som for ca. 120 kr. kan lave en så- dan. Du kan vælge mellem en hvid og en grå eller evt. selv komme med en T-shirt, hvorpå der så kan trykkes vort logo. Adressen på Kopiservice er Ahlgade 6E, 4300 Holbæk, . 59 44 17 98

T-shirt, hvorpå der så kan trykkes vort logo. Adressen på Kopiservice er Ahlgade 6E, 4300 Holbæk,

Udvalg:

Turudvalg:

Asbjørn, Mogens, Jørgen.

Mødeudvalg:

Svend, Inger, Mogens.

Lokaleudvalg:

Ole, Lizzie, Birger.

Festudvalg:

Knud, Lotte, Margaretha.

Værkstedssudvalg:

Lisbeth, Knud, Jane.

Udstillingsudvalg:

Mogens, Gerda, Jens.

Kaffe/kageudvalg:

Karin, Addy, Hanna, Elli.

Redaktionsudvalg:

Asbjørn, Svend, Lotte.

Bibliotekar:

Karin.

Pressemeddeler:

Lotte.

Hjemmesideansvarlig:

Gerda Quist Jensen

quistjensen@mail.tele.dk

Frida Quist Rasmussen

webmaster@nordvestsj-stenklub.dk

Velkommen til nye medlemmer:

Lisbeth & Henning Andersen Else Eriksen Elsebeth Kjellberg Mark Nicolajsen Kate Westy Bech

Munkholmvej 72, 4300 Holbæk Nyvej 3, 4400 Mørkøv Øvej 14, 4540 Fårevejle Grønneparken 7 st.th. , 4500 Nykøbing Sj. Stokkebjergvej 41, 4450 Jyderup.

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens næstformand:

Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk

blade bedes sendt til klubbens næstformand: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk 15

KA’ DU LI’ STE ?

- kan du li’ at færdes i naturen?

- har du efter en strandtur lommerne fulde af sten eller fossiler?

- vil du gerne dele glæden over fundne sten og fossiler med andre? -vil du gerne skære/slibe sten og lave smykker?

så er

ordvestsjællands Stenklub

lige noget for dig !

Hvad er ordvestsjællands Stenklub ?

- ca. 80 sten- og naturinteresserede mennesker

- 6-8 feltture på søndage i sommerhalvåret til strand, grus- og kalkgrave m.m.

- 6-8 klubaftener i vinterhalvåret med foredrag ved geologer og andre

- 6-8 søndage i vinterhalvåret med stenskæring og – slibning samt isætning i smykker

- medlemsblad i marts hhv. september med bl.a. sommer - hhv. vinterprogram

- kontingent kun 170kr. årligt

- www.nordvestsj-stenklub.dk

Ring eller mail til vores kasserer:

Asbjørn Grarup 59 43 72 30 mail:h-agrarup@dlgtele.dk

- og meld dig ind !

Rate