Noter til øvelserne i klinisk Laboratoriediagnostik for V6 Urinundersøgelse, exfoliativ cytologi, hæmatologi, klinisk kemi, vomsaft Asger Lundorff

Jensen, J. S. Dirch Poulsen, Lars Iversen, Thomas Kongstad Petersen Centrallaboratoriet, KVL 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion Velkomst, planer, sikkerhedsinstruks, skemaer Urinundersøgelse Kortfattet oversigt over urinundersøgelse ....................................................12 Historiske betragtninger ............................................................................13 Exfoliativ cytologi ..........................................................................................15 Unormale kutane hævelser ........................................................................15 Exfoliativ cytologisk undersøgelse af leverbiopsi............................................19 Exfoliativ cytologisk undersøgelse af pleura- og peritonealvæske, ...................22 ledvæske og spinalvæske Udtagning og opbevaring af blodprøver ........................................................24 Hæmatologi ...................................................................................................26 Indledning ...............................................................................................26 Erythrocytter............................................................................................26 Hæmatokrit .....................................................................................27 Hæmoglobin ....................................................................................27 Erythrocyttal (RBC)...........................................................................27 Anæmiformer...................................................................................28 Regenerativ og non-regenerativ anæmi...............................................28 Anæmi klassificeret ved hjælp af erythrocytindex .................................29 Polycytæmi......................................................................................29 Leukocytter..............................................................................................31 Neutrofile granulocytter.....................................................................31 Lymfocytter .....................................................................................32 Monocytter ......................................................................................32 Eosinofile granulocytter .....................................................................32 Basofile granulocytter .......................................................................32 Bestemmelse af det totale leukocyttal (WBC) .......................................32 Differentialtælling af leukocytter .........................................................33 Bestemmelse af hæmatologiske parametre hos Hund, Kat og Hest ved QBCVet-systemet ............................................35 Farvemetoder og differentialtælling.....................................................36 Thrombocytter .........................................................................................37 Metoder til påvisning af inflammation ..........................................................38 Blodsænkning ..................................................................................38 Formolgel ........................................................................................40 Glutaraldehyd ..................................................................................40 Fibrinogen .......................................................................................41 Oversigt over hyppigt forekommende årsagsforhold ved ændring af hæmatologiske parametre ...................................................42

Klinisk Kemi...................................................................................................46 Indledning ...............................................................................................46 Procedure ved anvendelse af Reflotron-apparatet .........................................46 Vurdering af nyrerne.................................................................................47 Carbamid (urinstof; BUN) og Creatinin ................................................47 Phosphat, Calcium og Hæmatokrit ......................................................47 Vurdering af leveren .................................................................................48 Kort om enzymer .............................................................................48 ALAT (alanin aminotransferase; GPT)..................................................49 ASAT (asparaginsyre aminotransferase; GOT)......................................49 BASP (basisk phosphatase; alkalisk phosphatase; AP; ALP) ...................50 GGT (gamma-glutamyltransferase).....................................................50 Galdesyre ........................................................................................51 Bilirubin...........................................................................................51 Bronsulphthalein-retentionstesten ......................................................51 Vurdering af pankreas ...............................................................................52 Amylase og Lipase............................................................................52 Trypsin-like-immunoreagent (TLI) ......................................................52 Vurdering af muskler.................................................................................53 CK (creatin kinase; creatin phosphokinase; CPK)..................................53 ASAT ..............................................................................................53 Vurdering af proteinstatus .........................................................................54 Protein og albumin............................................................................54 Vurdering af kulhydratstatus ......................................................................54 Glucose ...........................................................................................54 Serum-fruktosamin...........................................................................55 Vurdering af lipid-stofskiftet .......................................................................56 Inspektion af plasma.........................................................................56 Cholesterol og triglycerid ...................................................................56 Ketonstof ........................................................................................56 Vurdering af syre-basebalancen..................................................................57 Indledning .......................................................................................57 Forstyrrelse i blodets syre-basebalance ...............................................58 Acidose ...........................................................................................59 Metabolisk acidose....................................................................59 Respiratorisk acidose ................................................................59 Alkalose ..........................................................................................60 Metabolisk alkalose...................................................................60 respiratorisk alkalose ................................................................60 Blandede syre-base forstyrrelser ........................................................61 Måling af bldets syre-base status........................................................61 Eksempler på vurdering af syre-base målinger .....................................62 Vurdering af endokrine organer ..................................................................64 Appendix .......................................................................................................72 Klinisk kemisk og mikrobiologisk undersøgelse af vomindhold Analyseteori Ældre analysemetoder Totaltælling af leukocytter og erythrocytter Omregningsfaktorer

KUM-kursus for V6 i Klinisk laboratoriediagnostik Velkommen til KUM-kurset i klinisk laboratoriediagnostik. Vi håber, at du må få et stort udbytte af kurset, som du kan anvende i de praktiske øvelser i Hospital for Store Husdyr og i Hospital for Mindre Husdyr. Vedlagt findes en kursusbeskrivelse, en dagsplan for kurset, og foreløbigt kursusmateriale. I løbet af kurset udleveres eventuelt supplerende kursusmateriale. Som det fremgår, vil undervisningen typisk indledes med en teoretisk gennemgang efterfulgt af praktiske øvelser. Er der nogle uklare punkter, så spørg endelig. Undervisningen begynder kl. 08.30 hver dag, og varer til kl. 12.00 - 12.30 MÅL: Målet med kurset er at give et basalt kendskab til klinisk patologiske undersøgelsesprocedurer, idet der lægges særlig vægt på procedurer, der kan udføres i klinisk praksis. EMNEASPEKT: 1. kursusdag: Introduktion til kursus, exfoliativ cytologi, urinanalyse. 2. og 3. kursusdag: Hæmatologi. Klinisk kemi, herunder syre-basebestemmelse. 4. kursusdag: Ekspektorat-, hudskrabs- og mælkeundersøgelse, vomsaftundersøgelse. 5. kursusdag: Fæcesundersøgelse, kursusevaluering. STUDIE- OG UNDERVISNINGSFORM, SAMT DELMÅL: 1. kursusdag: holdundervisning, så vidt muligt kasuistisk baseret. Introduktion til kursus; gennemgang af kursusindhold - og afvikling, gennemgang af kursusmaterialet (litteraturmaterialet), og laboratoriesikkerhed. Exfoliativ cytologi: Efter kursusdagen skal man have kendskab til principper for udtagelse, fiksering, farvning og tolkning af cytologiske præparater, herunder kendskab til transsudat, modificeret transsudat og ekssudat. Urinanalyse: Efter denne kursusdag skal man kunne bestemme urinens vægtfylde, undersøge urinprøver ved hjælp af urinsticks (pH, protein/albumin, glucose, bilirubin, hæmoglobin/myoglobin, ketonstof), samt have kendskab til fremstilling og vurdering af urinsediment. 2. kursusdag: holdundervisning (½ hold dag 2 og ½ hold dag 3), så vidt mulig kasuistisk baseret. Hæmatologi: Efter denne kursusdag skal man kunne foretage fremstilling og farvning af blodudstrygning, foretage differentialtælling af leukocytter, foretage bestemmelse af hæmoglobin og totalt leukocyttal på automatisk analyseapparatur (p.t. QBCVet)., foretage hæmatokritbestemmelse, foretage glutaraldehyd- og formolgeltest, samt have kendskab til bestemmelse af blodsænkning og klassifikation af anæmi (både efter hæmatologiske index og i form af regenerativ og non-regenerativ anæmi).

3

3. kursusdag: holdundervisning (½ hold dag 2 og ½ hold dag 3), så vidt mulig kasuistisk baseret. Klinisk kemi: Efter denne kursusdag skal man kunne fremstille serum og plasma, kunne foretage bestemmelse af klinisk kemiske komponenter (f.eks. glucose, carbamid, creatinin, enzymer og metalioner) ved hjælp tør-kemisk analyseudstyr (p.t. Reflotron og VetTest), samt have kendskab til syre-base- og elektrolytbestemmelse på syrebaseapparater (p.t. Radiometer ABL og NovaStat). 4. kursusdag: holdundervisning, demonstration i Hospital for Store Husdyr. Efter denne kursusdag skal man havde kendskab til udtagelse af hudskrab, ekspektorat, vomsaft (herunder have kendskab til undersøgelse af vomsaft ved visuel bedømmelse, flotation, sedimentation, methylenblåttest, pH og infusorieindhold) og mælk (herunder bakteriologisk hurtigdiagnostik og katalasetest). Endvidere skal man kunne foretage undersøgelse af hudskrab for skabmider og hudsvampe, samt kunne foretage undersøgelse af mælk ved hjælp af mælkekop, CMT-test og thybromolpapir. 5. kursusdag: holdundervisning. Efter denne kursusdag skal man kunne undersøge fæces for forekomst af blod, kunne foretage undersøgelse for parasitter i fæces ved hjælp af McMaster teknik og sedimentation, samt have kendskab til parasitisolation ved hjælp af Baerman teknik, samt kendskab til larvekulturer. Til brug for selvstudierne kan følgende litteratur benyttes: A. L. Jensen et al.: Noter til øvelser i klinisk laboratoriediagnostik for V6. L. Eriksen (1984): Klinisk Undersøgelsesmetodik og Journalskrivning (Jordbrugsforlaget). J. Koch, A. L. Jensen & A. Flagstad (1996): Mindre Husdyrs Medicinske Sygdomme. Klinisk Undersøhelses og Diagnostik.

Supplerende litteratur: N. C. Jain (1986): Schalm's Veterinary Hematology 4th ed. Lea & Fibiger, Philadelphia. E. C. Feldman & R. W. Nelson (1996): Canine and Feline Endocrinology and Reproduktion 2nd ed., W. B. Saunders Company, Philadelphia S. J. ettinger & E. C. Feldman (1995) Textbook of Veterinary Internal Medicine, W. B. Saunder Company, Philadelphia (volume 2) M. D. Willard, H. Tvedten & G. H. Turnwald (1989): Small Animal Clinical Diagnosis by Laboratory Methods, W. B. Saunders Company J. J. Kaneko (1989): Clinical Biochemistry of Domestic Animals 4th. ed., Academic Press, San Diego. C. H. Sodikoff (1995): Laboratory profiles of Small ANimal Diseases 2nd. ed., Mosby, St. Louis.

4

LI) Teori(serum/plasma. Thomas Kongstad Petersen. Asger Lundorff Jensen 08. farvning. Mindre Husdyr Hold B: Klinisk Kemi (ALJ. udtagelse af prøver. Inddeling i 2 hold. dag: Undervisere: Lars Iversen. forklaring af de enkelte analyser og profiler) Praktik(udtagelse af blodprøve fra 1 egnet patient og efterfølgende analyse på Reflotron) Det gamle auditorium. Annette Pedersen. tolkning) Praktik (1 kadaver eller en egnet patient) Det gamle auditorium. præparation. Dirch Poulsen.30-12.45-11. introduktion til kursus. uddeling af laboratorie-sikkerhedsvejledning.00-12. uddeling af kursusmateriale. S. dag Undervisere: J. udtagning.45:Velkomst.00:Pause 11. Mindre Husdyr Hold B: Urinundersøgelse: Studenterlaboratoriet.45:Hold A: Urinundersøgelse: Studenterlaboratoriet. farvning. Mindre Husdyr Underviser: ALJ 08. Thomas Kongstad Petersen. Mindre Husdyr 10. Sted: Det gamle auditorium. tolkning) Praktik (1 kadaver eller en egnet patient) Det gamle auditorium. udtagning. uddeling af undervisningsplan og målbeskrivelse.30-08. gennemgang af rekvisition. præparation.45-10. Mindre Husdyr (LI/TKP) 2.30: Hold A: Hæmatologi (JSDP. udlevering af kursusevaluering. AP.DAGSPLAN FOR UNDERVISNINGEN I KLINISK LABORATORIEDIAGNOSTIK 1. årsager til varians. Lars Iversen. Hospital for Mindre Husdyr 5 . Asger Lundorff Jensen 08. TKP) Studenterlaboratoriet. Mindre Husdyr (LI/TKP) Hold B:Exfoliativ cytologi (ALJ) Teori (indikationer.30: Hold A:Exfoliativ cytologi (ALJ) Teori (indikationer.

Hospital for Mindre Husdyr Hold B: Hæmatologi (JSDP. Mindre Husdyr 4. gennemgang af rekvisition. dag Undervisere:Jesper Mondrad.30-12. 2. sal. Mikrobiologi. 6 . S. TKP) Studenterlaboratoriet.00: 12.og mælkeundersøgelse (JM) Undervisningslokalet. sal. Annette Pedersen.30: Vomsaftundersøgelse (JSDP) Ekspektorat-. Thomas Kongstad Petersen. dag Undervisere: J. dag Undervisere:J. Asger Lundorff Jensen 08. Mikrobiologi.30-12. AP. hudskrabs.00-12.30-12. 5. udtagelse af prøver. forklaring af de enkelte analyser og profiler) Praktik(udtagelse af blodprøve fra 1 egnet patient og efterfølgende analyse på Reflotron) Det gamle auditorium.3. 2. Dirch Poulsen. Jesper Mondrad 08. LI) Teori(serum/plasma. S. årsager til varians. Asger Lundorff Jensen 08. Dirch Poulsen. Lars Iversen.30: Fæcesundersøgelse (JM) Kursusevaluering (ALJ) Undervisningslokalet.30: Hold A: Klinisk Kemi (ALJ.

afsprittes. Glasaffald opsamles ligeledes i særlige beholdere. så spøg. evt. Mundpipettering er ikke tilladt. dels for at beskytte sit personlige tøj. at de bliver det. Oplysninger om særlig bortskaffelse kan findes i arbejdspladsbrugsanvisninger. så spørg en vejleder istedet for at forsøge selv. Beklædning: Ved alt laboratoriearbejde skal der bæres kittel. der sendes til destruktion på Kommune Kemi. men skal ophældes i særlige dunke. Efter endt arbejde rydder man selv op efter sig. Det er derfor nødvendigt iagttage visse sikkerhedsregler ved arbejdet i laboratoriet. dels for at undgå spredning af materialer fra laboratoriet til omgivelserne. borde. Ved arbejde med nogle stoffer er det nødvendigt at anvende beskyttelses-handsker. Analyseforskrifter: Analyseforskrifter skal følges. og hænderne vaskes. 7 . Er en sådan anvisning ikke vedlagt/fremlagt. og det er dit ansvar. hvordan stoffet behandles ved evt. Affaldsbortskaffelse: Af miljøhensyn må ikke alt flydende affald hældes i vasken. så spøg din vejleder inden arbejdet påbegyndes. PVC eller gummi sædvanligvis være tilstrækkelige. Handsketypen afhænger af. Som bilag til en analyseforskrift findes i mange tilfælde en arbejds-pladsbrugsanvisning. Oplysning om bedst egnede handsketyper findes i arbejdspladsbrugsanvisningen (der også beskriver. Ovennævnte regler skal følges.SIKKERHDESREGLER PÅ LABORATORIET (V6-Kurser) Arbejdet i laboratoriet omfatter også omgang med sundhedsskadelige stoffer og eventuelt smittefarligt materiale fra dyrene. uheld). I forbindelse med dette kursus vil almindelige beskyttelseshandsker af plastic. inden man forlader laboratoriet. Det er ikke tilladt at spise. Er man i tvivl. forskrækkende bevægelser. Opførsel på laboratoriet: Før og efter arbejde rengøres. drikke eller ryge i laboratoriet. hvilke stoffer der arbejdes med. Som udgangspunkt skal kitlen skal altid tages af. Husk: Er du i tvivl. Det er ej heller tilladt at foretage pludselige.

8 .

9 .

. Pædagogiske forhold: Ne j 1......................................................... 5... . .... Tager kurset i tilstrækkelig grad hensyn til forudsætningsfagenes indhold ? 3............... Fremlægges stoffet på en forståelig måde? 2.... Var dine forudsætninger for kurset tilstrækkelige? 025 2550 5075 7590 90100 Acceptabelt Ja 10 ................................ at et kursus med dette indhold indgår i din uddannelse? Acceptabelt Ja 2........ Kursets indhold: Ne j 1................ ......... ................................................ 4......................... Er kursets faglige niveau tilfredsstillende? 4.............. Stemmer kurstes indhold til dine forventninger? 2........ 2................... Er kursets struktur tilfredsstillende? 3................. 3..............EVALUERING AF KURSUS I KLINISK LABORATORIEDIAGNOSTIK 1. Er de praktiske øvelser tilfredsstillende? 5.......................... Acceptabelt God 4..... Havde undervisningen en tilfredsstillende virkning på dit faglige engagement? Acceptabelt Ja 3...................... Finder du det velbegrundet.... Er tempoet i undervisningsforløbet tilfredsstillende? 4........... Er dit udbytte af kurset tilfredsstillende i forhold til din egen indsats? 2.... Er undervisningsmaterialet velegnet til kurset? 5...................... Hvorledes var dit udbytte af undervisningen de enkelte dage? Rin ge 1....................... Egen indsats Ne j 1...... ..............

Vi vil derfor på forhånd takke for din hjælp.1. Hvor mange timer arbejdede du med faget ud over selve kurset? På bagsiden kan evetuelle kommentater samt forslag til forbedringer noteres. 2-4 4-6 6-8 >8 11 . Dine svar og kommentarer vil indgå i udviklingen af kurset. Hvor stor en procentdel af kurset fulgte du? < 2 1.

Myoglobinuri ses især hos heste akut rhabdomyolysis (disse har da oftest en porterfarvet urin). 2) Måling af vægtfylden. b)Farvet. 1. Spor af protein kan dog ses ved normal.og nyreepitelceller.h. nedbrudt hæmoglobin) og gul-orange (bilirubin). Alternativt placeres en dråbe sediment centralt på objektglasset.015. Manglende fund af urobilinogen er kun konklusivt. Urinen centrifugeres i et spidsbundet centrifugeglas (de små eppendorf-kuvetter) i urincentrifugen (Stat-spin). 3)Undersøgelse med urinstick Undersøgelse af urinen med urinstick har i det store hele erstattet analysemetoder á la "den lille kemiker" (f. i nogle tilfælde umulig. 1. og et dækglas pålægges. brunlig. f)Urobilinogen: påvises som regel ikke. men det er oftest hæmoglobin. 3) Undersøgelse med urinstick. lufttørres. d)Glucose: Skal normalt ikke findes i urin. Der fremstilles 2 præparater på 2 objektglas: a)Ufarvet. blære. Normale hanhunde kan dog have op til +1 i urinen. urinstick). Såfremt der ikke efter centrifugering kan ses noget sediment. selv hos normale dyr.og kønsorganerne. Refraktometeret kan kun måle op til ca. Fund af urobilinogen viser. og i basisk urin. planteædere basisk urin (pH 7. 5% af legemsvægten. Hæmoglobinuri skyldes oftest lidelser i urin.5-8) og omnivorer (svin) varierende (pH 5-8) b)Hæmoglobin/myoglobin: Forekommer ikke normalt i urinen. mellem 1. græs. I så tilfælde undersøges urinsupernatanten efter centrifugering. Den er normalt klar og gul.035. babesiose) og ved lidelser i lever og galdegange. skal vægtfylden mindst være 1. En dråbe udstryges. Vægtfylden varierer meget. Urinen bør opsamles enten ved hjælp af urinkateter eller vec cystocentese. Undersøgelse af spontant afsat urin kan give falske fund (protein. ved pollakiuri og stranguri.og kønsorganerne.eks. er videre undersøgelse som oftest ikke nødvendig. Efter en tørsteperiode.5). hvis det gøres over flere dage i træk (og i den tid har man som oftest ad anden vej diagnosticeret patienten). Ved undersøgelse af det ufarvede præparat sænkes kondensoren på mikroskopet. En vægtfylde på ca. kraftigt koncentreret urin. og lyset reduceres.035. men noteres altid. c)Protein/albumin: Skal normalt ikke forekomme i urinen.015 efter tørst. Urinundersøgelsen omfatter 1) Makroskopisk vurdering. Begge præparater mikroskoperes ved ca.010 benævnes isosthenuri. 500 ganges forstørrelse (olielinse 50). Feltet på urinsticks er ikke pålidelig ved undersøgelse af urin fra dyr. hæmobartonellose. eller gullig urin). krystaller. men kan også ses i forbindelse med andre lidelser såsom Cushing´s syndrom og ved kronisk pyodermi. og sedimentet opslemmes i den resterende urin. Glucosuri ses især ved diabetes mellitus. Urinen over sedimentet afhældes (eller analyseres igen v. Ved sticksundersøgelsen (husk at holde sticken rigtigt) noteres følgende: a)Urinens pH. og ved observation af makroskopisk forandret urin (rødlig. og farves med Hemacolor. brunlig (myoglobin. og endelig lægges et dækglas over den blandingen. pollen. Husk at glucose og protein kan øge vægtfylden. at det enterohepatiske kredsløb fungerer. blandt andet ved udredning af polyuri/polydipsi. 4)Undersøgelse med urinsediment Mikroskopisk undersøgelse af urinsediment foretages med henblik på påvisning og identifikation af celler.a. ved mistanke om urinsten og -krystaller. og 4) Mikroskopisk underøgelse af urinsediment. 12 . hvorefter der tilsættes en dråbe Bie's urinfarvevæske. og krystaller). grus) og bør almindeligvis ikke benyttes. Sticken kan ikke skelne mellem disse. Urinen skal undersøges indenfor ½ time efter opsamling. samt intravaskulær hæmolyse. Fehlings-prøve). Efter farvning aftørres undersiden af objektglasset og på den fugtige overside pålægges et dækglas. kan nyrerne af en eller anden grund ikke koncentrere urinen tilfredsstillende. Proteinuri/albuminuri indikerer oftest lidelse i urin. Såfremt vægtfylden ikke er mere end 1. Bilirubinuri indikerer enten intravaskulær hæmolyse (autoimmun hæmolytisk anæmi. Mængde og udseende noteres. cylindre og bakterier. 1) Makroskopisk vurdering Urinens farve noteres. 2)Måling af vægtfylde Vægtfylden måles på refraktometer. Kødædere har normalt sur urin (pH 5-6.001 til over 1. ej heller efter normal fodring. Der lægges en dråbe på objekglasset. Uklar urin indeholder ofte celler (erythrocytter.KORTFATTET OVERSIGT OVER URINUNDERSØGELSE Undersøgelse af urinprøver er ofte indiceret. når dyret har tabt ca. efter kraftig motion. e)Bilirubin: Skal normalt ikke findes i urinen. Såfremt urinen er uklar eller misfarvet er aflæsningen af urinsticken besværlig. men kan også findes ved Cushing's syndrom og Fanconi's syndrom. Unormale farver er rødlig (hæmoglobin og erythrocytter).

ammonium-biurat og amorfe fosfater).og blæreepitelceller (store runde eller mindre trekantede celler). hvis der er tale om en aktiv infektion (ellers er det bare forurening) og neoplastiske celler (sjældne). Husk. prostataceller (meget kraftigt farvede celler med stor kærne). Ca-oxalat. bakterier (skal også ligge i de neutrofile granulocytters cytoplasme. lymfocytter). spermier. Der ses efter erythrocytter (små brune uden kærne). at man ofte ser artefakter. leukocytter (neutrofile. cylindre og krystaller (struvit. 13 .Der ses efter erythrocytter. Ved det farvede præparat hæves kondensoren igen. nyre. og lysstyrken øges.

Den udtagne urin må opsamles og opbevares i rene. Allerede 1550 f. Klinisk relevant følsømhed således at fysiologisk tilladelige koncentrationer kun i ringe grad påvises. mikrobiel vækst. Betegnelsen Diabetes blev første gang anvendt af von Apollonius von Memphis (3.) eller af von Demetrius von Apameia (2. urat og celler i sediment. kr. hvor det nu ved simple metoder er muligt rutinemæssigt og hurtigt at bestemme en række udskillelsesprodukter med stor sikkerhed.Schmidl: Labordiagnostik: Eine historische Betrachtung der Entwicklung moderner labordiagnostischer Methoden. idet en vis grad af utilsigtet tilblanding dog må forventes. Den første interesse for undersøgelse af urinen har været forbundet med undersøgelse for sukkersyge. Dette krav begrundes med.eks. medens andre urinprøver ikke interesserede hvepsene. der kunne minde om diabetes.eller serumbestanddele er fikseret på et lille område og stabiliseret. 34.eller serum må ikke indvirke på reaktionen. blod. hvor ovenstående procedurer ikke kan anvendes kan istedet anvendes opsamling af spontant afsat urin (midtstråle urin). f. Således iagttog man i Indien (ca.W. medens patologiske koncentrationer viser en tydelig reaktion ved farveomslag. Trommer (1806-1879). der dermed indskrev deres navne i diabetes forskningens historie.kr.G. præcipitation af mineraler etc. Den praktiske urinundersøgelse: Den praktiske undersøgelse af den opsamlede urin omfatter organoleptisk undersøgelse. er der angivelser om sygdomsbilleder. Analyse af urinen bør foretages umiddelbart efter udtagning og opsamling af urinen. Det var 3 forskere. f. 2) Udtagning af urin ved cystocentese. hvor utilsigtet tilblanding undgås. Der er siden sket en voldsom udvikling indenfor den kliniske kemi. De hyppigst anvendte metoder er: 1) Udtagning af urin ved hjælp af urinkateter. 135-136). udover hvad der findes i urinen. når den er i urinblæren. c. Udtagning af urinen må derfor foretages ved hjælp af procedurer. helst sterile beholdere indtil de ønskede analyser foretages. var det muligt ved kemiske prøver at påvise sukker med sikkerhed i urinen.: M. at den opsamlede urin ikke er tilblandet andre forbindelser. Imidlertid er der ikke påvist sukkerstoffer i urinen. blod. Med udvikling af testsstrips eller -stiks er der udviklet metoder. idet de i urinen forekommende forbindelser da ellers vil ændres (f.) (ref.v. bør den urinen opbevares under køling (2-8°C) i maksimalt 12 timer. Opfyldelsen af dette krav. hvilket også gælder for medikamenter eller metabolitter). kr. at målet med urinopsamlingen er at fremskaffe en urin. må den undersøgte urin derfor være opsamlet og opbevaret under betingelser. Først i midten af det 19. De fleste opdagelser kan føres tilbage til mennesker med naturvidenskabelig interesse. H. Forstyrrelser fra andre produkter i urin.Historiske betragninger Undersøgelse af urinprøver har gennem tiderne været snævert forbundet med udviklingen i den uorganiske og organiske kemi. årh. Udtagelse og opsamling af urin Med henblik på fremskaffelse af urin til diagnostiske analyser er det absolut nødvendigt. sprængning af erythrocytter. kr. der kunne påvise oxalat. Høj specificitet (Kun de søgte analysater ønskes undersøgt. hvorved reagenser til påvisning af specifikke urin.A.H. Umschau 1979. klinisk- 14 . Garanti for holdbarhed. årh.Som egentlig fagdisciplin blev urin-diagnostikken først etableret i 1848 af Mark-Aurell Hoefle. varede en bestemmelse af urinstof efter Liebig ved titrering med salpetersur kviksølvoxyd 30 timer. Såfremt urinen ikke analyseres umiddelbart efter udtagelsen. at ved nogle urinprøver fandtes der mange hvepse. 3) I enkelte tilfælde. der sikrer at urinen ikke forurenes med uønskede forbindelser. Tierärztl. blot en stor diurese.eks. Fehling (1811-1885) og C.årh. således at opfyldelsen af en række betingelser omfattende: a. hvis in-vitro karakteristika er lig med urinens in-vivo karakteristika. Hylander (18351907). Det var dengang meget omstændelige undersøgelsesmetoder. Ved smags-prøver fandt man at hvepsene interesserede sig for de urinprøver. De 3 var C. Der gik mere end 1200 år før F. Herved fandt man de første undersøgelsesmetode og den anvendte man i mange år-hundreder som eneste mulighed for at bestemme sukker i urinen.). som smagte sødt.). Ved siden af de kemiske undersøgelsesmetoder af urin blev der allerede i 1775 udført mikroskopiske urinundersøgelser af von Tichy. 500 år e. b. Homé i 1780 udviklede en gæringsprøve til eftervisning af sukker. F.

der ved en slange er forbundet til en opsamlingsbeholder. og kan selv hos det normale dyr variere fra 1001 til over 1060. Små hunde 40-250 ml.5-1-2 l. Opsamling af døgndiuresen er vanskelig i den daglige klinik. Får og ged 0. som følge af indtagelse af store mængder væske eller længere tids tørst. Kaniner 120-440 ml. Svin 2-6 l. Store hunde 0. 5% dehydreret) dog mindst være : Hest 1025-1060 Kvæg 1030-1045 Får 1015-1045 Svin 1010-1050 Hund 1015-1065 Kat 1020-1040 15 . Ad vægtfylde: Urinvægtfylden er underlagt store variationer. Til handyr kan anvendes en beholder som anbringes under bugen eller at anvende et tyndt ballonkateter. Sædvanligvis skal urinvægtfylden hos de forskellige dyrearter efter en 12 timers tørsteperiode (dyret er da ca. Organoleptisk undersøgelse: Urinens beskaffenhed med henblik på følgende noteres Volumen Vægtfylde Farve Klarhed Udfældninger Spontant sediment Lugt Ad volumen: Døgnurinmængden hos vore huspattedyr udgør tilnærmelsesvis Hest 3-6-10 l.5-1-2 l. Kvæg 6-12-25 l. Katte 75-200 ml. Klinisk kemisk er det muligt udfra creatinin koncentrationen i blod og urin at vurdere døgndiuresen hos kvæg (se blandt Dirch Poulsens disputats 1973).kemisk undersøgelse og sedimentundersøgelse. Under forsøgsbetingelser er det muligt at hægte en opsamlingsbeholder der slutter tæt til vulva eller at anvende et ballonkateter.

Man taler om hæmaturi når urinen tilblandes ubeskadigede erythocytter. ved væsketab s.eller myoglobinuri. Melanuri skyldes udskillelse af farvestoffet melanin i urinen. honning-. phosphater. prostatatitis og urolithiasis. malaria eller ved forgiftninger med klorsurt kali. hvor urinens bliver lakfarvet. Ved lipuri består farven også efter filtrering. hvorved urinen bliver blodrød til sortbrun. Ad klarhed: Urinens klarhed kan variere for enkelte dyrearter.f. der resulterer i en blodlignende farvet urin. medens der ved blodtilblanding til den sidst afsatte eller hele urinmængden må være tale om lidelser i blære og/eller nyre. Hesteurin er allerede ved afsætningen uklar.a. Den blege vandige farve findes også ved diabetes mellitus og insipidus. som følge af indhold af galdefarvestoffer. Den røde farve opstår ved tilblanding af blod. svovl-. strå-. Abnorme urin farver kan desuden iagttages efter indtagelse af medicin og der henvises til farmakologien. Ved tilblanding af fedt i større mængde (Lipuri) eller fedt og protein (Chyluri) bliver urinen mælkehvid.Ved et indhold af hæmoglobin eller myoglobin i urinen taler man om hæmoglobin. Farven er ensartet fordelt i urinen og der dannes ikke noget sediment af erythrocyter ved henstand. Urinen kan efter rystning med æter eller kloroform og tilsætning af kaliiumhydroxyd blive klaret så den kan analyseres.a øget nedbrydning af erythrocyter. I normal hundeurin kan findes fedt i små mængder at urinens klarhed ikke påvirkes. Lipuri kan iagttages ved parenchymatøs nephritis (Regenbogen 1909). Den mørke farve ses efter nedsat væske. som kan forekomme i tilslutning til blærekatarrh og ved urinretention. Ikterisk farvning findes. Melanuri kan ses hos patienter med melanosarkom. Som farvebetegnelser kan anvendes bleg-. når urinen. medens urin fra hunde har en ubehagelig lugt mindende om kødsuppe og/eller hvidløg.a. okker-. Urinen har ved udskillelsen en mørk farve eller kan få det ved henstand.Ad farve: Urinens normale farve er gul. kronisk interstitiel nephritis.f. Har urinen ved afsætningen en stikkende lugt af ammoniak tyder det på en reaktion i blæren. Ved tilsætning af oxydationsmiddel (jernkloridopløsning) fældes melaninet ud i sorte flager.f. men kan forekomme i alle afskygninger af den gule farve fra lys til mørk endog med rødlig eller brunlig schattering. 16 . Frugtagtig eller kloroformlignende lugt tyder på diabetes mellitus. og opbevaringstid for urinen i blæren. svedudskillelse. fibrinudfældninger såvel som krystallinske udfældninger som karbonater. får og geder er klar ved afsætningen. øget væskeoptagelse eller behandling med diuretika.l. Ad lugt: Urins lugt er afhængig af kosten. cystin og oxalater.f. vin-. s. hæmoglobin eller myoglobin. bliver gulgrøn til grøn-brun. Farvedybden er ofte proportional med koncentrationen. Ved beskadigelse af nyre og blære kan forekomme blødning. rav-. mørk-. vandoptagelse. Uklarheden når sjældent samme grader som for hesteurin og må vurderes som patologisk hvis den allerede ved afsætningen er uklar. Urin fra kat og svin er skarp i lugten. efter længere tids tilbageholdelse i blæren s. fosfor o. hvide og røde blodlegemer. ægge-. Disse bestanddele kan være slim. Isosthenuri: Urin med vægtfylde og osmolalitet lig plasma. Chyluri er set hos hest med blodfilarier. Urin fra kødædende dyr (hund og kat) og som regel også fra svin er klar og danner ved henstand også kun ringe mængder uklarhed. Termini technici: Urinkoncentrationen: Den tubulære modifikation af det glomerulære urinfiltrat. celler fra urinorganerne. Ved blodtilblanding til den første uringfraktion kommer blødningen sandsynligvis fra de udførende uringveje (urethra). acetonagtig lugt (sød og let vammel) hos ko på acetonæmi. men bliver uklar ved længere tids henstand som følge af udskillelse af kalciumkarbonat under afspaltning af kuldioksyd og vand. epithelceller. og specielt det ved omrystning fremkomne skum. ved feber s. orangegul. hvorved urin fra plante og kødæedere kan let adskilles. Planteæderes urin og frem for alt hesteurin har en aromatisk lugt. ved anæmiske og kakektiske hunde med hundesyge (Fröhner 1923).a. der igen er afhængig af fodring. urater. lys-. idet hesteurin bliver tilblandet slim fra kirtler udmundende i urethra. Hypersthenuri: Urin med høj vægtfylde og høj osmolalitet. væsketab. Den blege farve kan iagttages ved store urinmængder. diarré. mekaniske hindringer som obstipation. Derudover kan tilblanding af krystallinske eller celleformige bestanddele resultere i en uklar urin. Urin fra kvæg. polyuri.og foderoptagelse.

Urinmængden i et givent tidsrum. Dråbevis afsætning af urinen under stærk smerte og trængen. Abnormt ringe diurese. Hyppig vandladning. 17 . Patologisk forøgelse af urinmængden. et døgn.Hyposthenuri: Osmolalitet: Osmolaritet: Diurese: Polyuri: Oliguri: Anuri: fraførende urinveje blokeres Stranguri: Pollakisuri: Urin med lavere vægtfylde og osmolalitet end plasma. Koncentrationen af osmotisk aktive forbindelser per liter opløsningsmiddel. f. Koncentrationen af osmotisk aktive forbindelser per kilo opløsningsmiddel.eks. nedsat urinudskillelse. kan dog også optræde såfremt de (postrenal anuri). Ophævet urindannelse.

Der kan også ses stromale binde-vævs-strukturer. Efter kanylen er trukket ud af massen.6 gange for at opnå en repræsentativ biopsi. ved at gnide 2 objektglas let mod hinanden. Afhængig af volumet af det opsamlede materiale. Der ses ofte en høj cellularitet i præparatet.EXFOLIATIV CYTOLOGI Undersøgelse af vævsaspirater gør det ofte muligt at fastslå karakteren af en unormal hævelse eller proces. det udtagne materiale stammer. Før kanylen trækkes ud af massen. knoglemarv.4 Objektglas Farvevæske (f.3 dimensionel cellestrukturer).10 mL sprøjte 2 . Hemacolor) Teknik: Huden over hævelsen klargøres som til operation. Undgå om muligt blodkontaminering. Det er altid klogt at lave 2 . lymfeknuder. benign neoplasme (vævshyperplasi) og malign neoplasme. Kirtelceller indeholder ofte cytoplasmatiske granula (vakuoler). Epitheliale celler har en rund nukleus med rigeligt cytoplasma og distinkte cellegrænser.eks. kan det være nødvendigt at fordele prøvematerialet udpå objektglasset. er det nødvendigt at ophæve vacuum indeni sprøjten. inflammation. histiocyter og makrofager hører også til denne katogori. milt og thymus. Det opsamlede materiale i kanylen pustes derefter udpå et objektglas.2 ml. Størrelsen kan variere fra små celler (basalceller) til meget store celler (sqvamøse epithelceller). Der skelnes mellem hæmatopoetisk væv.eks. at differentiere mellem en cyste. dvs. Efter lufttørring fixeres og farves materialet i f. dvs. 18 .eks.3 præparater med det samme. Dette gøres f. I enkelte tilfælde kan det være en fordel blot at anvende kanylen alene. Dette gøres ved at lade stemplet returnere til udgangs-positionen eller ved at adskille kanyle og sprøjte. Uden at trække kanylen ud af massen skiftes der retning 5 . Vævskarakteristika Ved mikroskopi af vævsaspiratet søges det først at afklare fra hvilket væv. uden brug af sprøjte. Instrumentarium: 21 . Med den anden hånd føres kanylen påført sprøjten ind i hævelsen. Hemacolor. hvorefter der kun findes nuklei uden cytoplasma. Mastceller. Under processeringen kan cellerne gå i stykker. suges der nogle mL luft ind i sprøjten (uden kanyle).25 G kanyle 5 . Cellulariteten er sædvanligvis mindre end ved hæmatopoietisk væv. Følgende karakteristika kan anvendes: Hæmatopoietisk væv: Individuelle celler fra blodet. Der skabes et vacuum ved at trække stemplet i sprøjten tilbage 1 . hæmatom. hvorefter kanylen igen påmonteres sprøjten. Cellerne er sædvanligvis runde med distinkt cellemembran og sparsomt cytoplasma. Epithel-kirtelvæv Ofte ligger cellerne i cluster (2 . hvorefter hævelsen fixeres med den ene hånd. epithel/kirtelvæv og mesenchymalt væv. men de kan dog også ligge enkeltvis.

fremmedlegeme m. .Mesenchymal væv Celler hidrørende fra binde. . I disse tilfælde kan det være en fordel at iværksætte en antiinflammatorisk behandling (f. den stærke cohæsion mellem disse celler. Eksempelvis spytcyster.Plasmaceller kan ses efter 1 . Hæmatomer Præparatet indeholder mange erythrocytter og andre celleformer fra blodet. -Makrofager udviser sædvanligvis mindre grad af fagocytose end ved purulent inflammation.og benvæv. men er som regel oval.overvejende neutrofile granulocyter (PMN) . Eosinofil inflammation -Eosinofile granulocyter Ses ved eosinofil granulom hos kat eller slikkegranulom hos hund.Et mindre antal PMN end ved purulent inflammation. Celleformen varierer ligeledes. udviser oftest celler separeret fra hinanden. Granulomatøs inflammation . . . Cyste Amorft materiale med lav cellularitet. epitheloid. type af inflammation (purulent. Ætiologi kan f. Inflammatoriske processer klassificeres på basis af varighed af inflammationen (akut eller kronisk).Kronisk inflammation < 30 . f. den dominerende celletype stammer. Neoplasi Ved samtidig inflammation i en neoplastisk proces kan det være meget svært at afgøre. allergi. en benign eller malign neoplasma.Større antal makrofager. men sædvanligvis hæmmes fortolkningen af præparatet af stor blodtilblanding. Purulent inflammation . 19 . mykoser.Makrofager ses i varierende antal allerede indenfor nogle timer.eks. Husk at skelne mellem hæmatom og blodkontaminering af præparatet. Det kan også være en sekundær inflammation associeret med en neoplastisk proces (f. Cytologiske præparater fra sådanne væv. og cellegrænser er ofte diffuse. men tenformen synes at være den mest almindelige. bakterier eller fremmedlegeme.og muskelvæv. Inflammation Et præparat. Nukleusformen varierer. være mykoser. og kan derfor ofte ikke genfindes på præparatet. Hæmangiosarkomer og hæmangiopericytomer kan lejlighedsvis diagnosticeres. der hovedsagelig består af inflammationsceller (især neutrofile granulocytter) kan indikere akut.a.m. . der ikke kan lufttørres og ved fixering kan materialet opløses. pyogranulomatøs. et hæmatom. en inflamatorisk proces. parasitter.eks.2 uger (kronisk). søges det fastlagt. Actinomyces eller lign.Karyolyse af PMN indikerer en sværgradig inflammation. 8 dage. eosinofil). at det er svært at aspirere fra sådanne strukturer p.Pyknose og karyorrhexis er karakteristisk for en mindre agressiv inflammation. og så gentage den cytologiske undersøgelse efter ca. Fedtvæv (lipomer) er glasklart vævsmateriale.og kæmpeceller.Ved kroniske tilstande ses lymfocyter og plasmaceller. Cytoplasmamængden varierer. mastocytomer med eosinofile infiltrationer). Når det er fastlagt fra hvilket væv.eks. nonsteroid antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID. subakut eller kronisk inflammation. og i forhold til ætiologi (bakterier.).50% PMN . brusk. Det skyldes.eks. hvorvidt der er tale om reaktiv vævshyperplasi eller malign neoplasma. acetylsalicylsyre) og systemisk antibiose).Akut inflammation > 85% PMN . hvorvidt der er tale om materiale fra en cyste.g.

blod eller inflammatorisk.epithel-kirtelvæv? c. pladecellekarcinom ? 20 .benign neoplasme ? b. Celletype et "forkert sted" f. da de ofte udviser samme cellulære og nukleære karakteristika. basalcelletumor. 3 .Er materialet blod ? (dvs.Hvis materialet ikke er fedtvæv.4 af ovenstående nukleusforandringer er ofte stærk indikative for malign neoplasma. hvorvidt der desuden er reaktiv vævshyperplasi eller en malign neoplasme) 4. da fedtet fjernes ved farvningen) 2. mastocytom. f. epithelcelle i lymfeknude. clusterdannelse 3-dimensionel cellevækst uden normal organisering). kan der så etableres en mere specifik diagnose.hæmatopoetisk væv ? b. I praksis kan det dog være svært at differentiere mellem malignitet og hyperplasi især ved tilfælde af mesenchymale proliferationer. Generel fremgangsmåde ved exfoliativ cytologisk undersøgelse 1.Når oprindelsesvævet er fastlagt. Unormale cytoplasmatiske inklusioner Irregulær og fortykket nukleusmembran.eks. er der mange neutrofile granulocytter ? I givet fald er det ofte svært at bedømme.malign neoplasme ? 6. Atypisk vacuolisering Abnorme nuklei. Malign neoplasi Kriterier for malignitet: Uniform cellepopulation med høj cellularitet og pleomorfi (forskellig udseende). Basofili i cytoplasmaet (høj RNA-aktivitet) Mange nuklei. er der så tale om: a.eks. Abnorme cellesammenhænge (f. Cytoplasma Nukleus Anisocytose (uens cellestørrelse) Gigantiske nuklei.Er der inflammation ? (dvs.Benign neoplasi Benigne neoplasier og vævshyperplasi er ofte vanskelige at adskille fra hinanden ved exfoliativ cytologisk undersøgelse. er der da tale om: a. Makrocytose (abnorm store celler) Uens kernestørrelse.Når punkterne 1-5 er afklarede. ligner det en blodudstrygning) 3. Abnorme cytoplasmatiske inclusioner Irregulært kromatin mønster Høj nukleus/cytoplasma (N/C) ratio Store nukleoli Variabel N/C ratio Øget mitotisk indeks Abnorme mitotiske figurer.reaktiv vævshyperplasi ? c.eks.Er materialet fedtvæv ? (der ses intet i præparatet.mesenchymalt væv? 5. Dog udviser de som regel ikke de samme nukleære karakteristika som maligne neoplasier.

21 .

Kun i enkelte tilfælde vil det dog være muligt at foretage en endelig diagnostik. fedt (Sudan III) og glycogen (per-iod-Schiff). Hoved og thorax løftes lidt. Teknik 1. Vaccumet hæves ved at lade stemplet i sprøjten langsomt/passivt gå til bage til udgangspositionen. ASAT. mastcellegranula (toluidin blåt). creatinin. bakterier (Gram's farvning). carbamid. eksempelvis diagnostik af protisystemisk shunt ved hjælp af galdesyreindholdet før og 2 timer efter oral indgift af majsolie. Wright´s stain. Det cellulære materiale udstryges på samme måde som blod til en blodudstrygning. Efter tørring af det farvede præparat monteres præparatet med dækglas og eukitt eller depex. Finnålsbiopsi af levervævet er let at udføre. total protein. kræver ofte ikke sederet eller anæsteseret patient. og er meget lidt risikofyldt. 2. Herefter samles sprøjte og kanyle. eller også afbrydes udstrygningen halvvejs på objektglasset.Lejring af patienten: Patienten lejres i rygleje og området omfattende processus xiphoideus centralt og begge ribbensbuer lateralt klargøres som til kirurgisk intervention.Exfoliativ cytologisk undersøgelse af leverbiopsi (Finnålsbiopsi) Indledning Klinisk patologisk diagnostik af leverlidelser hos hund og kat omfatter traditionelt bestemmelse af enzymerner ALAT. albumin. 22 . Det kan dog i mange tilfælde være en fordel forinden den histologisk undersølse at foretage mikroskopi af et finnålsaspirat af levervævet. og der fyldes lidt luft i sprøjte. hvorefter der dannes vaccum ved at trække stemplet i sprøjten lidt tilbage. eller New Methylene Blue. Patientens krop drejes lidt til højre. hvorefter kanylen trækkes ud af abdomen.kes. Kanyle og sprøjte adskilles. ammoniak. GGT og BASP samt bestemmelse af hæmatokrit. Anvendelse af disse målinger er værdifulde med hensyn til at lokalisere sygdommens årsag til leveren. og kanylen stikkes ind i abdomen i området mellem enden af processus xhipoideus og venstre ribbensbue i en vinkel på 30-45 grader hos hund (og næsten lodret hos kat). hvorefter det cellulære indhold i kanylen sprøjtes ud pået eller flere objektglas. galdesyrer og evt. således at der fremkommer et lineært område i hvilket cellerne er koncentreret. I langt de fleste tilfælde må en endelig diagnostik baseres på histologisk undertsøgelse af en leverbiopsi enten udtaget perkutant eller i forbindelse med en explorativ laparotomi.Finnålsbiopsi: Finnålsaspirationen foretages ved hjælp af en 5 eller 10 mL sprøjte og en 21G til 23G kanyle. Kanylen føres ind i leveren. Efter lufttørring af objektglassene fixeres og farves disse enten i Hemacolor. Proceduren kan desuden gentages flere gange uden større besvær. I sjældne tilfælde kan der anvendes farvnings-metoder til specifik påvisning af f. Kanylen påsættes sprøjten. Kanylens længde afgøres af patientens størrelse. Herved flyttes leveren lidt længere ned i abdomen og er lettere tilgængelig.

Normalt væv 2. De normale hepatocytter er store.Cholestase. her hepatocytter.Degeneration. oftest neutrofile granulocytter og monocytter/makrofager. 6. sammen med et forøget antal inflammationsceller. Der er mange binukleære celler. Inflammation: Som i andre væv med inflammation findes her normale og reaktive vævsceller. Der skelnes mellem følgende tilstande: 1.Neoplastisk væv.Nekrose. Kernen er lille. ovoide epithelceller med basofilt cytoplasma. Lymfocytter kan iagtages ved lymfocytær cholangiocyctitis. Herudover erkendes enkelte steder galdepigment mellem cellerne.Inflammtion. 23 . Akut aseptisk inflammation kendetegnes ved mange intakte neutrofile gramulocytter og fravær af bakterier. Kerne:Cytoplasma-ratio er forøget. Kronisk aktiv inflammation kendetegnes ved. 3. men Kerne:Cytoplasma-ratio er nogenlunde kostant. Akut septisk inflammation kendetegnes ved mange degenererede neutrofile granulocytter og forekomst afbakterier bådi i og udenfor de neutrofile granulocytter. placeret perifert i cellen og indeholder oftest 1-3 nukleoli. 9.Ikke konklusivt. 8. Hepatocytterne er udtalt basofile. Normalt væv: Der ses ofte klumper af leverceller. 4. men dog rimelig konstant over hele præparatet. Nogle gange iagttages desuden tydeligt neoplastiske celler. Cellestørrelsen kan variere.Andre fund.Hyperplastisk væv. Hyperplastisk væv: I det hyperplastiske væv findes reaktive hepatocytter og hyperplastiske galdegangs-epithelceller. 7. Degeneration: I tilfælde af degeneration iagttages vakuoler i hepatocytternes cytoplasma. Dernæst anvendes 40x eller 50x objektivet til nærmere undersøgelse af de udtagne celler. Nekrose: I præparater med nekrose påvises store mænger cellulært debris og en del inflammationsceller. Vakuoler kan variere i størrelse og antal. at de fleste inflammationsceller er monocytter og makrofager. 4. I enkelte leverceller findes 2 kerner. og enkelte mesothelceller.Cytologisk undersøgelse Præparatet undersøges først ved hjælp af 4x eller 10x tørlinse med henblik på at finde områder indeholdende leverceller (blå cellerøer). Det hyperplastiske cellebillede erkendes oftest ved tilfælde af chirrhose og nodulær hyperplasi hos hund. Påvises især ved fedtlever hos kat. enkelte leukocytter. kernen er stor og indeholder i enkelte celler mitosefigurer. diabetes mellitus og Cushing's syndrom hos hund.

Neoplasi: I tilfælde af neoplasi findes ofte en ensartet population af celler med tydeligt neoplastiske tegn (anisocytose. at der er for få celler i præparatet. 24 . hyperplastiske galdegangsepithelceller og cholestase angives at være særligt indikativt for nodulær hyperplasi eller chirrhose. eller at cellerne er gået i stykke runder processeringen. inflammation. f. Det kan anbefales at udtage en ny finnålsbiopsi. Kombinationen af hyperplastiske hepatocytter. irregulære celler og cellekerner. Ikke konklusivt: I de fleste tilfælde skyldes det ikke-konklusive fund.Cholestase: Cholestase kendetegnes ved forekomst af fine eller grove mørkebrune til sorte granula i og mellem hepatocytterne. men er oftest et uspecifik fund. De hyppigst identificerede neoplasmer er malignt lymfom (karakteriseret ved maligne lymfocytter) og cholangioadenocarcinoma. mnage nukleoli). Cholestase kan forekomme alene.eks. basofili. Andre fund: Denne gruppe omfatter fund som ekstramedullær myelopoesis. der forekommer i forbindelse med andre leverlidelser. hæmosiderinaflejring og amyloidose. mitosefigurer.

og brysthule er unormalt. monocytter. Såfremt væsken er lymfe. Såfremt væsken er blod.Exfoliativ cytologisk undersøgelse af pleura. Mikroskopi af væsken afslører lymfocytter. Lymfe (chylus) vil variere i udseende lige fra hvid. Analyse af væsken skal mindst omfatte: 1) Bedømmelse af væskens udseende (farve og klarhed). et proteinindhold på over 25 g/L og et stort indhold af celler. Transsudat. Vægtfylde og proteinindhold kan variere i forhold til blodets. 3) Måling af væskens proteinindhold. at væsken ligner blod. transsudat. Med henblik på at kunne gennemføre nedenstående analyser skal væsken stabiliseres. men et symptom på en eller flere sygdomme. Det skal samtidigt pointeres. transsudat. modificeret transsudat eller exudat. er ved bestemmelse af væskens indhold af triglycerid. lymfe (chylus). hvilket angiver. mesothelceller og erythrocytter. Ved mikroskopi findes overvejende mesothelceller (celler. der dannes ved stase af blodet. lyserød til tomatsuppelignende. 25 . vil den have et udseende som blod. er en klar gullig væske karakteriseret ved en vægtfylde under 1.025 og et proteinindhold mellem 25 og 50 g/L. Såfremt exudatet ikke stabiliseres. og ved mikroskopi af et udstrygningspræparat vil et billede lignende en blodudstrygning observeres. vil væskens triglyceridindhold være større end blodets triglyceridindhold. 2) Måling af væskens vægtfylde. Den sikreste måde at afgøre. idet der nogle gange findes lymfocytter og andre gange neutrofile granulocytter. lymfe. Væsken er i givet fald karakteriseret ved en vægtfylde mellem 1. men observeres hyppigst i forbindelse med hjertelidelser. Ekssudat dannes ved betændelsestilstande.og peritonealvæske. leverlidelser og kræftsvulster. at væsken indtil andet er bevist. Rutinemæssigt anvendes både EDTA og heparin. specielt neutrofile granulocytter. modificeret transsudat eller exudat. Ved hjælp af disse analyser kan væsken ofte karakteriseres som værende blod. 4) Mikroskopi af et udstrygningspræparat af væsken før og efter centrifugering. altid skal opfattes som værende inficeret og smitsom.016 og med et proteinindhold under 26 g/L. Mikroskopisk undersøgelse er ikke diagnosesikrende. og ofte benyttes da også betegnelsen sero-hæmorrhagisk væske. vil det let koagulere.og bughule). der beklæder overfladerne af organer og væv i bryst. Herudover anvendes i specielle tilfælde andre analyser såsom bestemmelse af carbamid eller creatinin i peritonealvæske med henblik på diagnosticering af frit urin i abdomen (sprængt urinblære). hvorvidt væsken er lymfe eller ej. men at det ikke er rent blod. Modificeret transsudat dannes ligeledes ved stase af blodet.017 og 1. Det er karakteriseret ved et uklart gulligt udseende med en vægtfylde over 1. Formålet med klinisk kemisk analyse af væsken er at karakterisere væsken som værende enten blod. Vægtfylde og proteinindhold kan variere en del. Væskeophobningen er ikke en sygdom i sig selv.025. ledvæske og spinalvæske Ophobning af væske i bug.

idet et forøget proteinindhold næsten altid er ensbetydende med en betændelsestilstand. kan i nogle tilfælde give oplysning om cellesammensætningen i spinalvæsken. og et proteinindhold større end 1 g/L regnes da for at være unormalt. nærmest slimet og trådtrækkende. Den hyppigste farveændring skyldes blodtilblanding i forbindelse med udtagelsen. Unormal ledvæske kan indeholde blod.80 4 .280 90 .3 < 10 1-5 0 . hvilket ofte ikke kan måles ved hjælp af de normalt anvendte fotometriske analysemetoder. gennemskinnelig med en vandagtig karakter. hvorvidt der er betændelse eller ej. Analyse af ledvæske bør mindst omfatte: 1) Bedømmelse af ledvæskens udseende. gennemskinnelig. Bestemmelse af proteinindholdet er af afgørende betydning. Mikroskopi af spinalvæsken før centrifugering. I praksis kan måling af proteinindholdet ved hjælp af en urinsticks benyttes. Ledvæskens cytologi WBC (x 109/l) % neutrofile granulocytter 0. 2) Bestemmelse af proteinindholdet. Undersøgelse af spinalvæsken bør derfor mindst omfatte: 1) Bedømmelse af spinalvæskens udseende. Normal spinalvæske er klar. 2) Mikroskopi af ledvæsken før og efter centrifugering. eller det kan i forbindelse med degenerative ledsygdomme som gigt og osteo-chondrose være tyndt. ikke slimet. hvorved væsken bliver lyserød til rød. Det afgørende spørgsmål. Normal ledvæske er klar. at celleindholdet ofte er meget lavt.99 6 . hos hvilke der er mistanke om lidelse i centralnervesystemet. 26 . Det skal dog erindres. være betændt (og da indeholde en del neutrofile granulocytter).12 variabel < 25 40 . af nærmest vandagtig karakter og med et varierende celleindhold.95 Normal Degenerativ Traumatisk Septisk Rheumatisk artritis (erosiv) Nonerosiv immunmedieret Estimeret celleantal i synovialvæske kan beregnes efter formlen: WBC i blod x Antal WBC per mikroskop-felt i ledvæsken antal WBC per mikroskop-felt i blodprøve SPINALVÆSKE Spinalvæske analyseres især på dyr. Normalt er proteinindholdet i spinalvæske meget lavt. og at det af den grund kan være svært at opnå tilstrækkeligt materiale til mikroskopisk undersøgelse.2 . under 0. og af et sediment efter centrifugering. som analysen af spinalvæsken skal afgøre er.370 15 .80 20 .LEDVÆSKE Forinden analyse af ledvæske bør denne opsamles i glas uden stabiliseringsmedium og i glas indeholdende EDTA og heparin.3 g/L.

f. specielt v. bestemmelse af enzymer. X. hvorfra det indenfor 1 minut overføres blodprøveglasset. julularis og v. hvilket umuliggør rutinemæssig klinisk patologisk undersøgelse. Der findes flere forskellige fabrikater af blodprøveglas. for at undgå fordampning og bakteriel vækst).eks. kalium og calcium.21G kanyle. og hos heste polycytæmi. et antikoagulantium.). og man vil senere i de kliniske øvelser få rig lejlighed til at øve sig på denne vigtige disciplin. Heparinstabiliseret fuldblod eller heparinstabiliseret plasma anvendes i de fleste af praksislaboratoriets klinisk kemiske analyser. For at undgå mekanisk hæmolyse udtages blodet med en 18G . hvilket i praksis vil sige op til den øverste kant af mærkatet. Stabilisering: Når blodet er udtaget vil det koagulere. EDTA (ethylendiamintetraacetat) (vacutainerglas med lilla prop) Dette stof binder de for koagulationen nødvendige calcium-ioner. hæmatokrit.UDTAGNING OG STABILISERING AF BLODPRØVER Det hyppigst undersøgte legemsprodukt er blod.eks. idet heparin bindes til antithrombin III. for derefter at opsamle det udskilte serum. at patienten ikke har været ophidset. XI og XII. I forbindelse med udtagelse af blodprøver er det vigtigt. Udtagning: Blodprøver fra husdyr udtages oftest fra vener. idet denne ophidselse ofte resulterer i frigivelse af betydelige mængder blodceller fra milten. Hos ophidsede hunde ses således betydelig neutrofili. og man har derfor blodprøveglas. men her skal man også passe på. For at sikre dette. Den praktiske procedure ved udtagelse af blodprøver gennemgåes og afprøves i andre dele af KUMkurset. hvilket fremskynder blodets koagulation og serumudskillelse. både fordi det er let tilgængeligt. ledvæske og pleuralvæske kan ligeledes stabiliseres med EDTA. medetomidin (Domitor) og detomidin (Domosedan) øges blodets glucoseindhold ganske hurtigt (ikke så få katte er af den grund blevet diagnosticeret som havende diabetes mellitus). og efterfølgende centrifugering. specielt ved undersøgelse af syre-basebalancen. at blodet ikke før analysen ændrer karakter eller sammensætning. er det nødvendigt dels at have faste procedurer for. vugges det fyldte glas forsigtigt fra side til side. Andre legemsvæsker. dvs. Anvendes α2-agonister som xylazin (Rompun). medmindre man er interesseret i at undersøge det serum. Blodet opsamles enten direkte i et blodprøveglas eller i en plasticsprøjte.eks. men på Klinisk Institut anvendes generelt vacutainerglas indeholdende de relevante stabiliseringsmedier. I særlige tilfælde. Heparin (vacutainerglas med grøn prop) Heparin hæmmer direkte blodkoagulationen. For at undgå koagulation tilsættes et stabiliseringsmedie. udtages blod fra arterier. 27 . og så vente 24 timer. Eftersom den udtagne blodprøve jo gerne skulle vise. er det en forudsætning. hvorledes blodet udtages. etc. hæmoglobin. Når glasset er fyldt. I nogle situationer udtages blodet dog bedst fra halevenen (kvæg) og den marginale ørevene (kat. Serum kan udvindes ved at opsamle blodet i et glas uden antikoagulantium. Blodprøver stabiliseret med heparin anvendes oftest til fremstilling af plasma. vil det ofte være fristende at sedere/anæstesere patienten. og dels at kunne opbevare blodprøven korrekt (f. natrium. I praksis ønsker man dog ikke at vente så længe med at få serumprøven. hos katte lymfocytose. hvorfor EDTA-stabiliseret fuldblod anvendes til de fleste hæmatologiske analyser (f. Er patienten ophidset. urin. dvs. Det er meget skånsom overfor blodcellerne. oftest EDTA og heparin. for at sikre en optimal opblanding af stabiliseringsmediet i det udtagne fuldblod. blodsænkning. og i denne form hæmmer de aktiverede former af faktorerne IX. der indeholder en geleklump og lidt silicium. hvad er foregår inde i patienten. Efter opsamling af blod i et sådant glas. cholesterol. kanin). såfremt væskens indhold af celler ønskes undersøgt. at blodet har en rimelig konstant sammensætning i modsætning til f. og fordi legemets homeostatiske mekanismer bevirker. den væskemængde der udvindes ved centrifugering (700 G i 5 minutter. kan man typisk have en serumprøve klar efter 4-5 minutter. der udskilles i forbindelse med blodkoagulationen. dels at kunne stabilisere det udtagne blod. såsom spinalvæske.eks. 3500 rpm i 5 minutter) af heparinstabiliseret fuldblod. Clot-activator (vacutainerglas med gul prop) På de fleste større laboratorier foretages den klinisk patologiske undersøgelse på serumprøver. cephalica.

Fluorid binder de fleste metal-ioner. f. hvor man ønsker blodets indhold af glucose og laktat bestemt på et andet (større) laboratorium. kan fluorid-stabiliseret blod ikke anvendes til klinisk-patologisk undersøgelse i praksislaboratoriet. og da disse metal-ioner jo ofte er ko-faktorer for diverse enzymatiske processer. Fluorid virker således ikke som et antikoagulantium. 28 . Centrallaboratoriet.eks.Fluorid (vacutainerglas med grå prop) Fluorid anvendes oftest i kombination med heparin med henblik på at hindre nedbrydning af glucose i blodprøven. men som et stabiliseringsmedium for glucose og laktat. Den eneste anvendelse vil være de tilfælde.

forinden man igangsætter andre klinisk patologiske undersøgelser.og plasticvarer. Til den hæmatologiske undersøgelse anvendes EDTA-stabiliseret fuldblod. I praksis undlades ofte bestemmelse af det totale erythrocyttal. leukæmi). 29 .). være.eks. anæmi kan bevirke betydelige ændringer i andre klinisk patologiske komponenter såsom ALAT. Babesia spp. hvor man følger behandlingen af diabetes mellitus ved glucosebestemmelser. stromaet. og indtil analyse er mulig. dog max. der alle kan foretages uden brug af sofistikeret analyseapparatur andet end mikroskop og enkle glas. dannes i knoglemarven.eks. såsom granulæcytær leukæmi og malingt lymfom (også kaldet lymfatisk leukæmi. der altid må foretages indenfor 1 time efter udtagelse af blodet.HÆMATOLOGI Indledning Hæmatologiske undersøgelser omfatter undersøgelse af blodets formede bestanddele (erythrocytter. etc. differentialtælling. Ved centrifugering af blod fremkommer 3 distinkte fraktioner: A) blodplasma.eks. der også danner den omgivende semipermeable membran. Ifald man stadig ønsker at bestemme det totale erythrocyttal vil man oftest være henvist at sende blodprøven til et større laboratorium. må blodet da opbevares i køleskab (ikke i fryser). hæmoglobin og totalt erythrocyttal.eks. Hæmatologisk undersøgelse foretages oftest for at påvise. C) et rødt område nederst bestående af erythrocytterne. men i de fleste tilfælde dog brugbare. ved bestemelse af hæmatokrit ved hjælp af QBCVet-maskinen. medmindre man får analysen "gratis" i forbindelse med andre analyser. 1 døgn. Erythrocytter: Erythrocytterne. Området kaldes packed cell volume (PCV). Blodet analyseres straks efter udtagelsen. Undtagelser kan f. Bestemmelse af hæmoglobin foretages også kun lejlighedsvist.og formolgelprøve (store husdyr) og blodsænknig (mindre husdyr). da f. Undersøgelse af de røde blodlegemer omfatter bestemmelse af hæmatokrit. Området kaldes buffy-coat. ligesom forskellige blodparasitter også vil kunne identificeres (f. krinein. Ved opbevaring af blodprøver udover 1 time. Undtaget herfra er dog blodsænkning. Indholdet er flydende og indeholder bl. Haemobartonella felis. Som udgangspunkt må det anbefales altid at foretage en hæmatologisk undersøgelse. f. ASAT og BASP. blodudstrygning. helst indenfor 1 time. karakterisere og følge en anæmitilstand. Erythrocytternes vigtigste funktion er at optage ilt under blodets passage af lungerne. at analyseresultaterne ikke er helt præcise. hæmoglobin. B) et lille grå-hvidt lag bestående af leukocytter og thrombocytter. og derefter at afgive ilt til kroppens celler. glutaraldehyd. og exfoliativ cytologisk undersøgelse af en unormal proces i huden. der ligger øverst. netagtigt væv. da det kun er de færreste der stadig har de specielle tællekamre. leukocytter og thrombocytter) og undersøgelse af forskellige markører for akut/kronisk inflammatorisk reaktion (betændelse). en væsentlig del af stromaet er lipider. idet hæmoglobin da omdannes til oxyhæmoglobin. I enkelte tilfælde vil det kunne lade sig gøre at diagnosticere forskellige neoplastiske blodlidelser. leukose. HK og Ht) Ordet hæmatokrit er afledt af to græske ord (haima. De er opbygget af et fast.a. Eperythrozoon suis. Hæmatokrit (også kaldet PCV. I praksislaboratoriet vil de hyppigste undersøgelser være bestemmelse af hæmatokrit. blod. at adskille) i betydningen at adskille blod. I praksis kan det til tider være svært at overholde dette. karakterisere og følge en universel inflammatorisk reaktion (betændelsesreaktion) samt påvise. de røde blodlegemer. må man som udgangspunkt regne med.

Ordet hæmatokrit benyttes. må man sende blodprøven til et større laboratorium eller anvende den gamle metode. organsygdomme. SLE. tilvoksede. Vurdering af hæmatokrit skal altid foretages i lyset af patientens hydreringsgrad. Ved hæmatokritværdier højere end referenceintervallet taler man om polycytæmi. For den praktiske udførelse.Den samlede længde af alle 3 fraktioner måles i mm. I praksislaboratoriet bestemmes hæmatokrit enten ved hjælp af en mikrokapillærmetode eller ved hjælp af et automatisk analyseudstyr (pt. teoretisk set ukorrekt. hvis det samtidigt er dehydreret. Erythrocyttal (RBC) Det totale erythrocyttal bestemmes næsten aldrig i praksislaboratoriet. 6.min (rpm). har patienten hyperlipæmi. der er beskrevet i appendix: Ældre analysemetoder. i praksislaboratoriet enten ved hjælp af QBCVet-maskinen eller ved hjælp af en en sticks i Reflotronen.Den frie ende af mikrohæmatokritrørene lukkes med voks (bank evt. Hæmoglobinværdierne anvendes ligesom det totale totale erythrocyttal næsten udelukkende i beregningen af forskellige erythrocyt-index (MCV.2 mikrokapillærrør fyldes 3/4 med blodet. synonymt med ordet packed cell volume (PCV). ende udad. hvilket bl. QBCVet): Fremgangsmåde ved bestemmelse af hæmatokrit ved mikrokapillærmetoden: 1. Bestemmelse af hæmatokrit ved hjælp af QBCVet: Se side . Er farven gul. 7. Såfremt man er interesseret i det totale erythrocyttal. Hgb) Hæmoglobin er det røde farvestof i erythrocytterne. infektioner. ses ved autoimmun hæmolytisk anæmi. 8.Der anvendes en EDTA-stabiliseret frisk udtagen blodprøve. 3. 5. Hæmoglobin (Hb. 2. Plasmassøjlens udseende iagttages. den tilvoksede ende ganske let mod bordpladen). er der ofte tale om hæmolyse.Hæmatokrit er lig den røde fraktion i mm divideret med den samlede længde i mm. 30 . der alle kan anvendes ved karakteristik af anæmitilstande. Dets funktion er at transfortere ilt fra lunger til væv. Er farven mælkehvid. se siderne . idet et anæmisk dyr godt kan have normal hæmatokrit. Vurdering: Ved hæmatokritværdier lavere end referenceintervallet taler man om anæmi. har patienten ikterus. Er farven rødlig. MCHC og MCV).Der centrifugeres i 5 minutter ved 12. Hæmoglobin måles fotometrisk.Kapillærrørene anbringes overfor hinanden eller parvis i hæmatokritcentrifugen med den lukkede.000 omdr. 4.Længden af den nederste røde fraktion måles i mm. hvilket kan ses ved kraftig dehydrering og polycytæmia vera..a. (NB: Gedeblod skal centrifugeres i mindst 10 minutter).

MCHC. ved autoimmun hæmolytisk anæmi. Anæmi kan klassificeres ved hjælp at erythrocytindex (MCV. SLE. sættes i en vinkel på 30° ned mod det første objektglas og føres langsomt hen mod bloddråben.Det udstrøgne præparat lufttørres. er et symotom på en underliggende lidelse. nogle er kraftigt rødbrune.Et andet objektglad. 3. og der lægges et dækglas på den våde overflade. MCH). Ved mikroskopien ser man på de røde blodlegemer. Dette foretages dog forholdsvis sjældent. også kan give blege slimhinder) eller klinisk patologisk (hæmatokrit under referenceintervallet). c)Normoblaster (dvs. 9. er karakteriseret ved: a) Anisocytose (dvs. Det er ofte let at identificere årsagen til den regenerative anæmi.Idet man stadig holdes en vinkel på 30° føres det andet objektglas henover det første objektglas. mund. således at bloddråben udstryges til en tynd jævn film på det første objektglas. men den kuglerunde kærne afslører normoblasten). eller tørres med en hårtørrer. Blødning fra rumperet milt) og ved intravaskulær hæmolyse (f. kærneholdige røde blodlegemer. Ved at klassificere anæmien er det ofte muligt at komme den underliggende lidelse nærmere. 6.Præparatet mikroskoperes ved 400-1000x. 31 . er mere blålige). hvor knoglemarven udskiller store mængder umodne erythrocytter til det perifere blod. om anæmien er regenerativ eller non-regenerativ. forskellig størrelse af de røde blodlegemer. men dog indeholder en del DNA og RNA (såkaldt retikulin). 8. polykromasi og normoblaster. er man tilfreds. og knoglemarvsdepression (f. at det er lymfocytter. specielt de store celler. og cytoplasmaet ofte blåligt. andre små).eks. Til brug herfor laves en blodudstrygning. dvs. husk dog at et forøget sympatico-adrenergt respons. anæmi. 1-2 synsfelter væk fra spidsen af udstrygningen. Man kan i begyndelsen tro. der ikke længere er røde. b)Polykromasi (dvs. En regenerativ anæmi. vil denne spredes langs kanten af det andet objektglas. I nogle tilfælde vil man specifikt undersøge for forekomsten af retikulocytter i blodprøven.Blodudstrygningen farves med Hemacolor (5 gange 1 sekund i hver af de 3 opløsninger). I nogel tilfælde må man endog ty til undersøgelse af en knoglemarvsbiopsi.Den færdige udstrygning skal fyldes ca. 5.Anæmiformer: Blodmangel. ernæringsbrist. Det er ofte et større detektivarbejde at identificere årsagen til en non-regenerativ anæmi. der siden mikroskoperes. eller et dækglas.En lille dråbe EDTA-stabiliseret fuldblod placeres i den ene ende af et objektglas. 2. Når det andet objektglas rammer bloddråben. ved Sertolicelletumorer hos hanhund). andre. NMB). men brunlige ("brunocytter"). Kærnen er kuglerund. Non-regenerativ anæmi ses oftes ved kroniske inflammatoriske sygdomme. Anæmi diagnosticeres enten klinisk (blege slimhinder. tarm. kønsorganer. nogle er store.Det farvede udstrygningspræparat skylles i opløsning 4 (vand). der netop har mistet kærnen. specielt ved hund og kat. 4. forskellig farve af de røde blodlegemer. 1. De kan farves ved hjælp af metylblåt (new methylene blue. 7. Man skal kun se på det sted. Såfremt man ikke hos den anæmiske patient finder anisocytose. og malignt lymfom). halvdelen af det første objektglas.eks. dvs.Undersiden af objektglasset aftørres. men i langt de fleste tilfælde. Retikulocytter er umodne røde blodlegemer. hvor cellerne ligger enkeltvis. Regenerativ anæmi ses ved blodtab (blødning fra næse. om man blot kan afgøre. som kan ses ved shock. vil man karakterisere anæmien som non-regenerativ.

5 pg) MCV benyttes til at klassificere erythrocytternes størrelse som henholdsvis normal (normocytær).5x1012/L. MCH benyttes har som oftest ikke nogen diagnostisk værdi. MCV = 69 fL) MCHC (mmol/L) = Hæmoglobin (mmol/L) / Hæmatokrit (f. formindsket (hypokrom) og forøget (hyperkrom).eks. For at kunne beregne disse index. Hæmatoktrit 0.45. nyrelidelser (forøget erythropoietinudskillelse) og ophidselse. hæmoglobin og det totale erythrocyttal. MCH = 1.eks. MCHC = 14. taler man om polycytæmia vera. 32 .35.3 mmol/L) MCH (pg) = Hæmoglobin (mmol/L) / erythrocyttal (x1012/L) (f. De enkelte index beregnes således: MCV (fL) = Hæmatokrit x 1000 / erythrocyttal (x1012/L) (f. formindsket (mikrocytær) og forøget (makrocytær). På basis af disse værdier beregnes Middelcellevolumen (MCV). Andre årsager er hypoxi (f. må man kende både hæmatokrit. hvorfor især MCV og MCHC anvendes.eks. eksempelvis vil kliniske raske Greyhounds have en betydeligt højere hæmatokrit (0.65) end andre hunde.5x1012/L. Middelcellehæmoglobinkoncentration (MCHC) og Middelcellehæmoglobin (MCH).60-0. Hæmoglobin 5 mmol/L. Såfremt disse årsager kan udelukkes. Polycytæmi Ved polycytæmi er patientens hæmatokrit forøget i forhold til referenceintervallet.eks. Den hyppigste årsag til polycytæmi er dehydrering. Hæmoglobin 10 mmol/L. erythrocyttal 6. erythrocyttal 6. Klassifikation af anæmiformer og forskellige årsager til anæmi er angivet i tabellen side 30. der er en meget sjælden neoplastisk lidelse i de røde blodlegemer. MCHC benyttes til at klassificere hæmoglobinindholdet i den cirkulerende mængde røde blodlegemer som henholdsvis normal (normokrom). som følge af hjerteinsufficiens. lungelidelser). Man må dog tage hensyn til racen.Anæmi klassificeret ved hjælp af erythrocytindex: Erythrocytindex kan i nogle tilfælde også være til hjælp ved udredning af en anæmi. hæmatokrit 0.

FeLV anoreksi. malignt lymfom hypothyroidisme. B6 eller kobbermangel Normocytær-hyperkrom Normocytær-normokrom Normovytær-hypokrom Mikrocytær-hyperkrom Mikrocytær-normokrom Mikrocytær-hypokrom 33 . hunger knoglemarvsdepression kronisk infektion Tidlig jernmangel Perakut svær spherocytosis Tidlig jernmangel Jernmangel i behandling Postosystemisk shunt (hund) Japansk Akita Jern.Klassifikation af anæmi ved hjælp af MCV og MCHC samt nogle årsager til de forskellige anæmityper Klassifikation Makrocytær-hypokrom Makrocytær-normokrom Årsag Regenerativ anæmi FeLV-infektion (kat) Leverinsufficiens B12/folinsyremangel Defekt erythrogenesis Makrocytosis hos Pudel Lipæmi Intravaskulær hæmolyse Mekanisk hæmolyse (in-vitro) Heinz bodies Analysefejl Tidlig regenerativ anæmi (2-3 dage) Regenerativ anæmi hos heste Non-regenerativ anæmi i forbindelse med: nyrelidelse.

men har paralelle sider. der kan være segment. De enkelte leukocytter Der skal ikke her redegøres i detailler for de enkelte leukocytter og deres funktionen. Den relative fordeling af de forskellige leukocytter bestemmes i praksislaboratoriet ved mikroskopi af en farvet blodudstrygning (differentialtælling). Generelt kan man dog opstille følgende skelet: Neutrofile granulocytter: Dannes i knoglemarven. Der kan ses enkelte lyse (ufarvede) granula.eller stavkærnede. fysiologi og immunologi. evt. evt. dobbelt så store som de røde blodlegemer). der er afgået lidt tidligt fra knoglemarven.Neutrofile granulocytter kan opdeles i unge (stavkærnede) og modne. QBCVet). Deres væsentligste funktion er fagocytose af invaderende agens og mediering af den inflammatoriske proces. og de har deres navn efter den grå-hvide buffy-coat. Kærnen farves til tider lidt kraftigere blåviolet. men virker ude i vævene. Undersøgelse af leukocytterne omfatter bestemmelse af det totale leukocyttal og en differentialtælling af leukocytterne. histologi. Cytoplasma er ufarvet. Normalt ses kun et par stykker i en blodudstrygning. taler man om en venstre-forskydning (som oftest er tegn på en akut inflammatorisk reaktion). Blandt de i blodet normalt forekommende leukocytter skelnes mellem: Neutrofile granulocytter. 12-15 µ store (dvs. ca. hvortil de transporteres med blodet. ganske svagt blåligt. eller ved hjælp af et automatisk analyseapparatur (pt.Leukocytter: Leukocytterne er de hvide blodlegemer. Kærnen er ikke lappedelt. aktive celler (segmentkærnede) celler. De stavkærnede celler er celler. Cytoplasma er ufarvet. istedet henvises til lærebøger i anatomi. Hos de segmentkærnede celler er den blåviolette kærne delt i lapper. 34 . der iagttages efter centrifugering af blod. De er ca. svagt gråt. Ses flere (mere end 3%). Lymfocytter Monocytter Eosinofile granulocytter Basofile granulocytter (meget sjældne).

I enkelte tilfælde kan granula smelte sammen. Funktionen er stort set ukendt. ved virusinfektioner. i senforløbet af en kronisk inflammatorisk reaktion. ophidselse. Den er uregelmæssig. bl. Leukocyttal større end referenceintervallet benævnes leukocytose. Procedure ved bestemmelse af det totale leukocyttal ved hjælp af QBCVet (se side 35). Eosinofile granulocytter: Dannes i knoglemarven. De store (aktiverede) lymfocytter er ca. og ved nogle leukæmiformer. der kan fylde meget. hos heste meget store. og indeholder ofte 1-3 store nukleoli. Monocytten er generelt den største leukocyt. evt. De små lymfocytter er ca. granula i cytoplasmaet. Den basofile granulocyt ligner den neutrofile granulocyt. Den eosinofile granulocyt ligner den neutrofile granulocyt. Kærnen er stor. Det kan til tider være meget svært at skelne en stor aktiveret lymfocyt fra en monocyt. 5-8 µ (på størrelse med en erythrocyt). der stadig har de specielle tællekamre (er beskrevet i Appendix: Ældre analysemetoder).a.Lymfocyter: Dannes i knoglemarven. QBCVet). rød-brune. lyseblåligt. hvor de siden bliver til vævsmakrofager. stress og leukæmi. og virker både i blod og i væv. Cytoplasmaet er ensartet. Deres væsentligste funktion er fagocytose og mediering af det inflammatoriske respons. Bestemmelse af det totale leukocyttal (WBC) Til bestemmelse af det totale leukocyttal anvendes i praksislaboratoriet et automatisk analyseapparat (pt. hvor knoglemarven er sat ud af spillet. men der er tydeligt sorte granula i cytoplasmaet. og transporteres med blodet til kroppens væv. Kærnen er ofte bønneformet. Leukocyttal lavere end referenceintervallet benævnes leukopeni. og ses især ved systemisk inflammatorisk reaktion. Hos katte er de røde granula granula små. med en mørkeblå rund kærne omgivet af en smal bræmme af cytoplasma. og ses især ved starten af akutte inflammatoriske reaktioner. uregelmæssig. fagocytose og aktiv deltagelse i kroppens immunrespons. ved allergi. Cytoplasmaet. 12-15 µ store. Kan inddeles i T. lagres i lymfoid væv (lymfeknuder og milt).eks. De har en mangeartet funktion.og B-celler. modnes i Peyer pletter og thymys. 35 . Lumfocytter kan inddeles i små lymfocytter og store (aktiverede) lymfocytter. da det kun er de færreste. Basofile granulocytter: Dannes i knogelmarven. er "glat". men der er tydeligt rød-oragne. evt. f. hvorved hele cytoplasmet bliver rødbrunt. evt. "glat" og let lyseblåt. med ufarvede vakuoler. hvoraf T-cellerne indgår i det cellullære immunrespons. og Bcellerne indgår i det humorale immunrespons (antistofproduktion). med en uregelmæssig kærne og uregelmæssigt cytoplasma indeholdende mange vakuoler. Monocytter: Dannes i knoglemarven.

og glassene bliver hurtigt ubrugelige ved forkert opbevaring.Blodudstrygningen farves med Hemacolor (5 gange 1 sekund i hver af de 3 opløsninger).Det udstrøgne præparat lufttørres. Når det andet objektglas rammer bloddråben. hvor mange procent af disse.Et andet objektglas. hvor cellerne ligger enkeltvis. men det bedste resultat opnår man fortsat med den klasiske MayGrünwald-Giemsa farvemetode.Den færdige udstrygning skal fyldes ca. 3. sættes i en vinkel på 30° ned mod det første objektglas og føres langsomt hen mod bloddråben.Man tæller 100-200 leukocytter. eller tørres med en hårtørrer. må man dog altid lave et blodudstrygningspræparat. der er henholdsvis neutrofile granulocytter.En lille dråbe EDTA-stabiliseret fuldblod placeres i den ene ende af et objektglas. 2. dvs. idet denne farvemeode er hurtig. 2. 3.Idet man stadig holdes en vinkel på 30° føres det andet objektglas henover det første objektglas.Ved 1000x forstørrelse noterer man sig det gennemsnitlige antal thrombocytter per synsfelt. monocytter. mononukleære celler (monocytter og lymfocytter) og eosinofile granulocytter (for den praktiske procedure. Der findes mange gode farvemetoder til farvning af et udtrygningspræparat. og der lægges et dækglas på den våde overflade. 9. halvdelen af det første objektglas.Når monocytten er identificeret begynder man at lave en differentialtælling. 6. knoglemarvsbiopsier og cytologiske præparater. Istedte vil man ofte benytte en af de hurtige metoder. 8.Først ser man præparatet igennem. vil denne spredes langs kanten af det andet objektglas. lymfocytter. 5.Præparatet mikroskoperes ved 100-400-1000x. Procedure for manuel differentialtælling af leukocytter: A: Fremstilling af blodudstrygningspræparat 1. eosinofile granulocytter og ikke-identificerbare leukocytter. 1-2 synsfelter væk fra spidsen af udstrygningen. således at bloddråben udstryges til en tynd jævn film på det første objektglas. se side 35).Den egentlige differentialtælling foregår ved 400-1000x forstørrelse. 6. og efter behørig farvning foretage en differentialtælling af leukocytterne.Det farvede udstrygningspræparat skylles i opløsning 4 (vand). For at få et bedre indblik i leukocytternes fordeling. I de fleste praksislaboratorier anvendes ofte Hemacolor.Differentialtælling af leukocytter: QBCVet analyse af en EDTA-stabiliseret blodprøve giver en foreløbig vurdering af antallet af neutrofile granulocytter. eller et dækglas. Denne metoder er dog ret tidskrævende. 7. 5. Kvaliteten af farvningen er dog ikke altid imponerende. 4. 36 . 4. Leukocytterne ses ved dene forstørrelse som små blå enkeltliggende celler imellem alle de rødbrune erythrocytter. Man skal kun se på det sted. (Vurder i 3-5 forskellige synsfelter).Undersiden af objektglasset aftørres. hvor cellerne ligger enkeltvis. idet man lægger særlig vægt på at identificere monocytten (den store uregelmæssige celle med den uregelmæssige kærne og det uregelmæssige cytoplasma). Blandt disse kan nævnes de præfarvede Testsimplet-udstrygningsglas. og man angiver.Ved 100 x forstørrelsen finder man det sted. B: Mikroskopi og differentialtælling: 1. og kan anvendes til farvning af både blodudstrygninger. og man vil i praksis ofte af den grund vige tilbage for at benytte metoden.

Er der indholdet af den enkelte leukocyttype større end referenceintervallet. hvorvidt patienten har for mange eller for få af en given leukocytform. monocytose og eosinofili. Man skal dog være opmærksom på. Dette karakteriserer den kronisk inflammatoriske reaktion med vævsnekrose. udtage en ny blodprøve eller henvise til en specialist. lymfopeni. lave et nyt præparat. monocytose og eosinopeni. Såfremt der er over 5-10% ikke-identificerbare celler. Den hyppigste afvigelse i en differentialtælling vil som oftest være samtidig neutrofili. Dette gøres på følgende måde: Neutrofile granulocytter: % neutrofile granulocytter x WBC Lymfocytter: % lymfocytter x WBC Monocytter: % monocytter x WBC Eosinofile granulocytter:% eosinofile granulocytter x WBC Er der indholdet af den enkelte leukocyttype lavere end referenceintervallet. lymfopeni. komme med udtalelser om. For at vurdere differentialtællingen korrekt må man først udregne. lymfocytose. at monocytopeni og eosinopeni er særdeles sjælden. må man enten foretage en ny differentialtælling. monocytopeni og eosinopeni. at ophidsede hunde har neutrofili. men kan også ses ved sygdoms-stress og ved Cushings syndrom. og ophidsede katte har lymfocytose.C: Vurdering af differentialtællingen: Man kan ikke udfra den procentvise fordeling (dvs. taler man om henholdsvis neutrofili. 37 . taler man om henholdsvis neutropeni. hvor mange celler der er af hver enkelt leukocyttype. Ved vurdering af en differentialtælling skal man huske på. den manuelle differentialtælling) alene. og at man oftest ikke lægger vægt på disse fund.

38 . Følgende hæmatologiske parametre kan bestemmes ved QBCVet apparaturet: Hæmoglobin (Enheden er angivet i g/dL.og Monocytter (L/M) x 109/L Procent Granulocytter (Gran%) Procent Lymfo. Den gennemsigtige “flyder” indføres helt i rørets frie ende (undgå at berøre flyderen). Det sikres. Derefter centrifugeres ved 12. Luk pipetten. Skal derfor multipliceres med 0. Monter QBC-pipetten med det specielt præparerede glasrør med de grønne linier nærmest pipetten. Blodet skal helst analyseres inden 4 timer efter udtagning.6205 for at blive omsat til mmol/L) Hæmatokrit og MCHC. per min. Check at blodet er fyldt op til +/. at enden af røret er godt lukket. hvorefter røret frigøres fra pipetten. Der skal være hæmolysefrit og uden koagler. der er blandet godt ved langsom. Efter centrifugering lægges røret i analysatoren. Derefter monteres en “sko” på enden af røret. der indstilles til analyse af blod fra det specifikke dyr. Glasrøret tørres af for blod med et støvfrit materiale. i 5 minutter (Husk kontravægt og montering af låget på centrifugen). Stemplet på pipetten føres i bund og glasrøret suges fyldt med blod ved hurtigt at udløse stemplet.1mm i forhold til den sorte linie. Antal Thrombocytter (PLT) x 109/L Antal Leukocytter (WBC) x 109/L Total antal Granulocytter (neutrofile og Eosinnofile) x 109/L Total antal Lymfo. hyppig vending. Kat og Hest ved QBCR VetTM System.stabiliseret fuldblod.og Monocytter (L/M%) Der anvendes EDTA. Blodet blandes ved at rulle røret ca 10 gange mellem tommel og pegefinger. Evt. Fingeraftryk på røret aftørres.Bestemmelse af hæmatologiske parametre hos Hund.000 omdr.

Kort skyl i st¢dpudeopl¢sning pH 6.Farvemetoder og differentialtælling af leukocytter May-Grünwald-Giemsa Udstyr: Objektglas. Færdig st¢dpudeopl¢sning fremstilles ved at tilsætte 19 dele destilleret vand til 1 del koncentreret st¢dpude. 3. Med et 18 x 18 mm dækglas foretages udstrygningen. 4. 24 x 24 mm 39 . Ved hjælp af et kapillærr¢r anbringes en lille bloddråbe på et objektglas. May-Grünwald's farvevæske. Farvning*: 1. 1 monteres med 1 dråbe st¢dpudeopl¢sning pH 6.75 g 49. 6. 3. Reagenser: a.25 g Færdig farvevæske fremstilles af 40 ml May-Grünwald's farvevæske + 60 ml fortyndet st¢dpudeopl¢sning (se ovenfor). 5. c. Giemsa's farvevæske Giemsa's reagenspulver Merck 9203 Glycerol 85% Metanol 0. vand ad 1000 ml. Præparatet viftes t¢rt (hurtigt).4. St¢dpudeopl¢sning pH 6.16 g KH2PO4 6.5 ml 49. Blodpr¢ven blandes omhyggeligt (stabiliseret Na-EDTA-blod) 2.Præparat nr. et 18 x 18 mm dækglas.63 g Dest. methylalkohol.5 ml Færdig farvevæske fremstilles af 7 ml Giemsa's farvevæske + 93 ml fortyndet st¢dpudeopl¢sning (se ovenfor).4 og 1 stk. Blodfilmen skal trækkes bagefter dækglasset. May-Grünwald's farvevæske: May-Grünwald's farvepulver Merck 1352 Metanol ad 500 ml 1. d. Procedure: 1. Farvning i 5 minutter i Giemsa's væske. Farvning i 12 minutter i May-Grünwald's væske. Fiksering i methylalkohol i 3-4 minutter.4. st¢dpudeopl¢sning. 4. 12 H2O 6. Afskylning af farve i st¢dpudeopl¢sning pH 6. Giemsa's farvevæske. b.4 (koncentreret): Na2HPO4. Methylalkohol. 2.

2 monteres med 1 dråbe Eukit og ligger til næste dag (afdampning af xylol).dækglas. Mikroskopering: Præparatet unders¢ges ved 400 x forst¢rrelse. Præparat nr. idet det k¢res i sik-sak. og deres procentvise fordeling noteres. 7. Der tælles ialt 100-200 celler. som vist på skitsen fra side til side af udstrygningen. 40 .

Ved thrombocyttal over referenceintervallet. og på basis heraf kan det totale thrombocyttal estimeres som følger: Antal per synsfelt > 20 5-7 3-4 0-2 sjældne Thrombocyttal x 109/L >450 150 100 50 15 Ved thrombocyttal under referenceintervallet. f¢r der fortsættes. Thrombocytterne spiller en vigtig rolle ved blodets koagulation.eks.Hemacolor farvemetode.2 (opl¢sning 4) Reagenserne er anbragt i lukkede beholdere mærket 1-4. Undersøgelse af thrombocytterne omfatter væsnetligst vurdering af thrombocyttallet. Farveopl¢sninger skal fornyes. Udstrygningen dyppes 5 gange 1 sekund i opl¢sning 3 og drypper af. der afviger fra det normale. Udstrygningen dyppes 5 gange 1 sekund i opl¢sning 2 og drypper af. 2. Dette kan gøres enten ad elektronisk vej (QBCVet-analyse) eller ved at vurdere thrombocyttallet i en blodudstrygning. Præparatet skylles et par gange i opl¢sning 4. Ved 100x forstørrelse vurderes det gennemsnitlige thrombocyttal i 5-10 synsfelter. Undgå at få væskerne på fingrene (læs Metanol-forskrift). Der fremstilles et udstrygningspræparat. 7. Reagenser: Fikservæske: Metanol (opl¢sning 1) Hemacolor farvevæske 1 (opl¢sning 2) Hemacolor farvevæske 2 (opl¢sning 3) St¢dpudeopl¢sning pH 7. NB. NB. ved jernmangel og kroniske infektioner). 18 x 18 mm dækglas. når der kommer et farvebilede. atler man om thrombocytose (ses f. Udstyr: Objektglas. 41 . også kaldet platelets eller PLT) dannes i knoglemarven ved "afknapning" af megakaryocyttens cytoplasma. Det t¢rrede præparat dyppes 5 gange 1 sekund i opl¢sning 1 og drypper af. Præparatet t¢rres og monteres. 3. taler man om thrombocytopeni (ses oftest ved autoimmun thrombocytopeni og ved SLE). 5.Mikroskopi og differentialtælling som angivet. Thrombocytter Blodpladerne (thrombocytterne. 6. 4. Procedure: 1.

Ved hjælp af pipetten afpipetteres 240 µL EDTA-stabiliseret fuldblod i plastikkoppen. Ved iagttagelse af sænkningshastigheden per time kan der fås et indtryk af tilstedeværelsen eller ikke tilstedeværelsen af en inflammatorisk reaktion. Årsagen hertil er. der hver har deres egen form og størrelse. 5. man afløser da blodsænkningen efter den hurtigste erythrocytfraktion. og 2 pipetter (240 µL og 60 µL). Dette kaldes flerfasisk sænkning. Der skal evt. Samtidigt skal man lave en bldoudstrygning med henblik på morfologiske vurdering af erythrocytternes udseende og form. mistænkes sædvanligvis inflammation. 4. Man skal dog være opmærksom på.Der anvendes engangsudstyr bestående af et gradinddelt plasticrør og en plastickop. 7. hvorved blodet kommer op i røret. at de i blodet værende erythrocytter tilhører forskellige fraktioner. Vurdering: En sænkning på op til 10 mm per time regnes for normalt. og det vil altid være hensigtsmæssig at korrelere den fundne blodsænkning til patientens hæmatokritværdi (se figuren side 39).Tidspunktet noteres. er afhængig af serumproteinernes sammensætning og antallet af erythrocytter. Glutaraldehyd. 3.og differentialtælling af leukocytter kan man anvende følgende analyser til påvisning af en systemisk inflammatorisk reaktion: Blodsænkning. Blodsænkning anvendes hos mindre husdyr (hund og kat). men ikke hos store husdyr. at der er flere fraktioner af de røde blodlegemer i sænkningsrøret.Det gradinddelte plastikrør presse ned i plastikkoppen. ofte helt op i vattet. til grænsen af de sedimenterede erythrocytter). Man kan til tider komme ud for. Den hastighed.Ved hjælp af pipetten tilsættes 60 µL citratoplsning til plastickoppen. Hos de store husdyr anvendes istedet Glutaraldehyd. Er blodsænkningen større end 10 mm/h. Formolgel og Fibrinogen. hvormed sænkningen sker. at erythrocytterne synker erythrocytterne mod bunden. og man noterer at der er tale om flerfasisk sænkning. at erythrocyttallet også spiller ind.Efter 60 minutter aflæses længden af den klare plasmasøjle (i mm) (dvs. 42 .Den fyldte plastikkop rystes let. og plasma danner en klar søjle øverst i røret. korrigeres for hæmatokrit (se figuren side 39). Således forventes en forøget blodsænkning ved anæmiske tilstande.Metoder til påvisning af inflammation Foruden total. citratopløsning. 2. maligne neoplasmer og anæmi. og dermed deres egen særlige sedimentationsrate. Procedure: 1. Blodsænkning Princip: Ved henstand af citratstabiliseret fuldblod fra hund og kat i et lodretstående gennemsigtigt rør kan der ses. 6. Formolgel og Fibrinogen.

43 .

4 g. Fibrinogen Fibrinogen er et akut-faseprotein (en akut-fase reaktant). Der er en nær korrelation mellem gammaglobulinkoncentrationen og gelatineringstiden. Gelatineringstid: Immunoglobulinkonc. at det tager som regel flere uger før gammaglobulinkoncentrationen er stærkt forøget. og det kan derfor bestemmes (noget unøjagtigt) som 44 .5 ml glutaraldehydreagens 8består af glutaraldehyd 1. da det alene er akut-fasereaktantene man måler på. 2. Gelatineringshastigheden er proportional med immunoglobulin. 3. Procedure: I et blodprøveglas afpipetteres 2. Man har med dette forhold en metode. Prøven i indtil 48 timer. Aflæsning: Positiv reaktion: Glasset kan vendes uden at gelen glider ned og gelatineringstiden noteres.Formolgel: Ved kroniske infektioner med dannelse af en forøget mængde gammaglobulin i serum vil der ske en gelatinering af serum ved tilsætning af formaldehyd. Kan anvendes til: Kvæg.2 g og isotoisk NaCl til 100mL). hvilket vil sige. Men husk. Procedure: 1.5 mL EDTA-stabiliseret fuldblod. Gelatineringstid Immunglobulinkonc. at det er et af de mange proteinstoffer. om den inflammatoriske reaktion er akut eller kronisk. idet glasset hældes let hvert eller hvertandet minut. og mærkes med dato og klokkeslet. Glasset vendes forsigtigt nogle gange og observeres derefter i 15 minutter. og dermed et groft mål for graden og omfanget af de kroniske betændelsesprocesser. som det pågældende dyr står med. der kan give et mål for gammaglobulinkoncentrationen i blodet. Fibrinogen indgår i blodets koagulation. Tilsæt 2 dråber neutraliseret formaldehydopløsning (36%). hest og gris. Andre akut-faseproteiner er ceruloplasmin og haptoglobin. Aflæsning: Glasset vendes med mellemrum og tiden til gelatinering indtræder noteres. Gelatineringen indtræffer jo hurtigere des højere gammaglobulinkoncentration i serum fra det pågældende dyr er. En akur inflammation vil vise sig ved en positiv glutaraldehyd og en negativ formolgel. man måler på. Ved en kronisk inflammation vil begge tests være positive. Afmål 1 ml serum i et reagensglas. Hvis gammaglobulinkoncentrationen er normal. da det nu er immunoglobulinerne.og/eller fibrinogenkoncentrationen. der øges i inflammationens akutte fase. Prøven blandes. Kommentar Ved samtidigt at lave en formolgel og en glutaraldehydprøve kan man i mange tilfælde få en vurdering af. < 1 time stærkt forhøjet 1-6 timer forhøjet 6-12 timer let forhøjet observeres Glutaraldehyd Som formolgelprøven. men der anvendes EDTA-stabiliseret fuldblod i stedet for serum. indtræffer der ikke nogen gelatinering af serum. Gelatinering af immunoglobuliner og fibrinogener mellem NH2-grupper og aldehydgrupper (polymerisering af proteinerne). < 3 minutter stærkt forhøjet 3-6 minutter forhøjet 6-15 minutter let forhøjet. Hertil sættes 2. NaEDTA 0.

6. v. Et forhøjet fibrinogenindhold benævnes hyperfibrinogenæmi.Total protein måles på b's serumsøjle.forskellen mellem proteinindholdet i serum og plasma. 2.Differencen mellem de 2 målinger er fibrinogenmængden.000 omdr/min. Et mere nøjagtigt resultat får man. og indikerer sædvanligvis an akut inflammatorisk reaktion. og fyldes med EDTA-stabiliseret fuldblod. Et for lavt fibrinogenindhold (hypofibrinogenæmi) er meget udæsvanligt. 7. 4.Centrifuger a og b i 5 minutter ved 12.000 omdr/min. såfremt man varmebehandler blodprøven ved 56°. 3. 45 .Mål total protein refraktometrisk på a's plasmasøjle. og vil prompte henlede opmærksomheden på en leverlidelse. Procedure: 1. da fibrinogenet ved denne temperatur denatureres og udfældes.b-røret centrifugeres i 5 min. 5. 12.b-røret sættes i vandbad ved 56-58°C i 3 min.To mikrohæmatokritrør mærkes a og b.

Oversigt over hyppigt forekommende årsagsforhold ved ændringer af hæmatologiske parametre SÆNKNINGSREAKTION Forøget sænkningsreaktion: 1) Inflammation. akut. kronisk internt. externt b) Hæmolyse intravaskulær bakterielle infektioner hæmoparasitter immunmedieret hypoosmolalitet extravaskulær immunmedieret 2)Nedsat erythrocytproduktion a) Nedsat erythropoiesis erypoietinmangel kronisk inflammation maligne neoplasmer infektioner endokrine lidelser hypothyrodisme myelophitisis knoglemarvsdepression b) Defekt erythropoiesis myeloproliferative lidelser defekt hæmoglobin-syntese 46 . diarré polyuri nedsat væskeoptagelse b) chock 2) Absolut polycytæmi a) Primær polycytæmia vera b) Sekundær kronisk lungelidelse hjertelidelse nyrelidelser kronisk hypoxi Formindskede værdier: 1) Accelereret tab af erythrocytter a) Blodtab. kronisk 2) Maligne neoplasmer 3) Anæmi ERYTHROCYTTER Forøgede værdier: 1) Relativ polycytæmi a) dehydrering vomitus. akut.

parasit) b) maligne neoplasmer c) endotoxæmi d) uræmi e) fremmedlegemer f) immun-komplex udfældninger g) hæmolyse h) infarkter i) thromboser 4) Granulocytær leukæmi Neutropeni: 1) Forøget forbrug a) forbrug/sekvestrering perakutte bakterielle infektioner endotoxæmi viræmi hæmolyse b) destruktion immunmedieret 2) Nedsat produktion a) infektioner virus protozooer b) lidelser i knoglemarven aplastisk/hypoplastisk anæmi myeloproliferative lidelser myelophitisis c) genetiske faktorer grey collie neutropenia 3) Defekt granulopoiesis a) myeloproliferative lidelser LYMFOCYTTER Lymfocytose: 1) Unge dyr 2) Kroniske inflammationer 3) Hypoadrenocorticisme 4) Lymforeticulære neoplasier Lymfocytopeni: 1) Hypercorticisme a) endogent release stress i forbindelse med sygdom hyperadrenocorticisme b) corticosteroidterapi 2) Virale infektioner 3) Tab af lymfe a) chylothorax b) protein-tabende enteropati 47 . svampe.NEUTROFILE GRANULOCYTTER Neutrofili: 1) Fysiologisk (adrenergt respons) a) ophidselse 2) Stress (cortisol respons) a) frigivelse fra marginale cellepulje 3) Vævsbeskadigelse (behov for fagocyterende celler) a) infektioner (bakterier. virus.

MONOCYTTER Monocytose: 1) Kronisk inflammation 2) Vævsnekroser 3) Hæmolyse 4) Immunmedierede lidelse 5) Granulomatøse lidelser 6) Hypercorticisme a) stress b) hyperadrenocorticisme c) glucocorticosteroid-terapi EOSINOFILE GRANULOCYTTER Eosinofili: 1) Hypersensitivitets-reaktioner 2) Parasitære lidelser med vævsmigration 3) Hypereosinofile syndromer a) eosinofile granulomer b) eosinofile gastroenteritis c) eosinofil myositis d) eosinofil panosteitis e) eosinofil leukæmi 4) Mast-celle neoplasi 5) Vævsnekroser 6) Hypoadrenocorticisme Eosinopeni: 1) Hypercorticisme a) stress ved sygdomme b) hyperadrenocorticisme c) glucocorticosteroid-terapi 48 .

BASOFILE GRANULOCYTTER Basofili: 1) Hypersensitivitets-reaktioner 2) Hyperlipoproteinæmi a) diabetes mellitus b) hypothyrodisme c) nefrose d) leverlidelser 3) Basofil leukæmi THROMBOCYTTER Thrombocytose: 1) Forøget produktion a) reaktiv thrombocytose neoplasmer inflammationer jern-mangel hæmolyse b) neoplastisk thrombocytæmi myeloproliferative lidelser Thrombocytopeni: 1) Forøget forbrug a) blødninger b) septikæmi c) viræmi d) vaskulitis e) dissimineret intravaskulær koagulation f) immunmedieret destruktion 2) Nedsat thrombocytproduktion 49 .

I praksis opfatter de fleste klinisk kemi som de analyser. Magnesium. Sticksen anbringes herefter i prøvekammeret. 2 Ved reflektansfotometri belyses sticksen via en lille reflekterende halvkugle. HDL-cholesterol1. hæmoglobin. der afrives umiddelbart inden analysen foretages. carbamid samt kalium. Efter analysens udførelse. der varer fra 2 til 4 minutter. Der kan for øjeblikket udføres analyser for amylase. Procedure ved anvendelse af Reflotron-apparatet: Reflotron®-apparaturet er omkranset af en lille praktisk plade med huller til opbevaring af en 32 µl-pipette samt beholdere indeholdende sticks. På sticksenes bagside er anbragt et magnetlæsefelt indeholdende oplysninger om analysens art og udførelse til brug for apparatets mikroprocessor-system. hvor der anvendes plasma). Analyserne skal foregå ved 37°C. pancreas-amylase1. gammaglutamyl-transferase (GGT). creatin kinase (CK). På VetTest kan man til forskel fra Reflotron blandt andet analysere for Calcium. vises resultatet på et digital-display valgfrit i konventionelle enheder eller SI-enheder. Før en analyse må sticksens analysefelt ved hjælp af pipette påføres 32 µL heparinstabiliseret fuldblod (undtagen ved bestemmelse af kalium. cholesterolTotal. Reagenserne er indeholdt i et komplekst system af puder og membraner. og VetTestsystemet vil blive demonstreret i den udstrækning tiden tillader det. alanin-aminotransferase (ALAT). glucose. creatinin. der kan udføres ved hjælp af små praksisegnede analyseapparaturer. temperaturkontrol. specifik testprocedure. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. Analyserne udføres ved hjælp af reflektansfotometri2.KLINISK KEMI Indledning Klinisk kemi omfatter applikation og tolkning af biokemiske analysemetoder og -principper på sygelige tilstande hos dyr. Blandt andet kan man ved hjælp af Reflotron analysere heparinstabiliseret fuldblod (hvorfor man så ikke behøver at centrifugere blodprøven). Reflotron-apparatet kan analysere 1 komponent ad gangen. Phosphat. og analysen udføres automatisk. I dette kursus vil alene Reflotronsystemet blive anvendt ved de praktiske øvelser. 50 . og det tilbagekastede lys måles i en fotocelle. Lipase og Basisk phosphatase. Alle funktioner såsom automatisk kalibrering. der for de fleste analysetypers vedkommende er dækket af en folie-strimmel. låget lukkes. hvilket i Danmark overvejende vil sige Reflotron og VetTestsystemerne. medens man må anvende serum eller plasma til analyserne på VetTest. 1 Pancreas-amylase og HDL-Cholesterol anvendes ikke i dette kursus. triglycerid. evaluering og beregning af resultater kontrolleres af et mikroprocessorsystem. bilirubinTotal. For beskrivelse af princippet i de enkelte analyser henvises til pakningsindlæggene. aspartat-aminotransferase (ASAT). Hver enkelt sticks indeholder alle nødvendige reagenser for udførelse af analysen. medens man ved VetTest kan analysere op til 12 forskellige komponenter på en og samme gang.

at carbamid og creatinin kan være normale. I de svære tilfælde af nyreinsufficiens nedsættes desuden produktionen af erytropoietin. såkaldt sekundær renal hyperparathyreoidisme).eks. urinvægtfylde på 1. og i slutstadiet falde igen. urinsten). og at blodets calciumindhold falder. 50%. hvorved calcium i stor grad frigives fra knoglerne (hvilket senere kan lede til afkalkning af knoglerne. og ved nyreinsufficiens stiger blodets phosphatindhold. fodring med protein). men udskilles gennem nyrerne til urinen. Dette betyder. en renal uræmi (nyrelidelse) og i en post-renal uræmi (obstruktion. så stige.008-1. vil den tillige afhænge af kropsvægten. Phosphat udskilles ligeledes via nyrerne.012) Carbamid og Creatinin forøget Phosphat forøget og Calcium for lav Non-regenerativ anæmi > 50% tab af funktionelt nyrevæv > 66% tab af funktionelt nyrevæv > 75% tab af funktionelt nyrevæv > 85% tab af funktionelt nyrevæv > 90% tab af funktionelt nyrevæv 51 . For at vedligeholde blodets calcium-indhold øges udskillelsen af parathormon. når nyrefunktionen er reduceret med ca. calcium og hæmatokrit En af følgevirkningerne af nyreinsufficiens er en nedsættelse af vitamin D-omsætningen. Forøgelse af carbamid og creatinin benævnes under et som uræmi (eller azotæmi). BUN) og Creatinin Disse kvælstofholdige forbindelser dannes henholdsvis i lever og muskulatur. Calcium vil således i første omgang falde. Eftersom muskelmassen er relativt konstant.og proteinreabsorption reduceres. En hund på 10 kg vil således have et normalt creatinin-indhold på op til 72 µmol/L. calcium og hæmatokrit. at nyrefunktion skal være reduceret med mere end 75% førend carbamid og creatinin forøges. hvilket reflekteres i en nedsat hæmatokrit. Urinen undersøges som tidligere beskrevet. Dette har betydning for referenceintervallet for creatinin.012. Creatinin er derfor mere pålidelig ved diagnostik af nyreinsufficiens. til trods for at nyrerne ikke kan tilbageholde vand og protein. Når der tages hensyn til kropsvægten. og proteinuri.2⋅kg. Man kan på basis af disse analyser groft bedømme sværhedsgraden af en nyrelidelse: Polyuri og polydipsi Isosthenuri (Vf 1.Vurdering af nyrerne Klinisk-kemisk vurdering af nyrerne baseres altid på samtidig undersøgelse af urin og blodprøver. sekundært phosphat. Dette medfører.008-1. Det er derfor vigtigt altid at sammenholde bestemmelse af carbamid og creatinin med resultatet af urinundersøgelsen. hvorimod nyrernes evne til vand. Eftersom creatinin afhænger af muskelmassen. Phosphat. Idet carbamid og creatininudskilles via nyrerne. der ved nærmere undersøgelse viser sig at være en nonregenerativ anæmi. og dette kan som nævnt inddeles i en præ-renal uræmi (dehydrering). Den typiske nyre-patient afsløres ved forhøjede værdier af carbamid og creatinin. er creatinin ikke så påvirkelig som carbamid af andre ikke-renale faktorer (f. I blodprøverne undersøges primært komponenterne Carbamid (BUN) og Creatinin. vil man ofte få forhøjede analyseresultater ved dehydrering (præ-renal uræmi) og ved obstruktion af de udførende urinveje (post-renal uræmi). kan det normale creatinin-indhold bedømmes at være 60 µmol/L+1. at calcium-optagelsen nedsættes. Det skal bemærkes. Carbamid (urinstof. medens en hund på 30 kg vil have et normalt indhold på op til 96 µmol/L.

men fælles for disse komponenter er.Vurdering af leveren Klinisk-kemisk vurdering af leveren baseres hos mindre husdyr på bestemmelse af enzymerne ALAT. og i særlige tilfælde sende blodprøver til et større laboratorium til analyse for sorbitoldehydrogenase (SDH) og laktatdehydrogenase (LDH). at man får forøgede analyseresultater. koagulationsfaktorer. Kort om enzymer Et enzym er et katalytisk aktivt protein. at hypoxiske tilstande (hjerteinsufficiens. protein. der vides at produceres i leveren. Bromsulphthalein-retentionstesten anvendes ikke længere hos mindre husdyr. anæmi). som er den mængde enzym. Forholdet mellem U og Katal er således: 1 µkat/L = 60 U/L. halveringstid. da de findes i mange andre organer. Hos heste er bilirubin uanvendelig. oprindelsesvævets blodgennemstrømning. der kan omdanne et mol substrat per sekund. ASAT og BASP ikke velegnede. Enzymaktiviteten i serum/plasma er afhængig af flere faktorer . dehydrering og shock kan bevirke. der øger hastigheden af den katalyserede kemiske proces.5 µkat/L (mikrokatal/Liter). samt på bestemmelse af galdesyreindholdet i serum før og efter fodring. ASAT og BASP (i mindre grad på GGT). påvirkning af inhibitorer etc. da heste efter blot få dage med ringe til ophørt ædelyst bliver tydeligt klinisk ikteriske (såkaldt Gilbert syndrom. glucose og carbamid.a. der i sig selv er ganske ufarligt). Man kan selvfølgelig også bestemme andre komponenter. og derved bliver enheden for enzymaktivitet Katal/Liter. Galdesyreindholdet er endnu ikke brugbart hos de store husdyr. f. For så vidt angår enzymerne ALAT. Enzymaktiviteten måles i Katal.eks. BASP og GGT skal man huske. Denne aktivitet sættes i relation til prøvevolumnet. albumin. at de først afviger fra det normale i slutstadiet af en leverlidelse (og da bør man kunne diagnosticere en leverlidelse på anden vis). Optimal enzymaktivitet forudsætter bl. Enzymindholdet i serum/plasma kan kun vanskeligt måles direkte i gram enzym per liter serum/plasma. der kan omdanne 1 µmol substrat per minut. Oftest ligger enzymaktiviteten i serum/plasma på mellem 0. det rette pH og den rette temperatur. 52 . hvori enzymet indgår.bl. substrat i rigelig mængde. produktion og frigivelseshastighed fra oprindelsesvævet.5 . Istedet må man benytte GGT og bilirubin (samt bromsulphthalein-retentionstesten). ingen/minimal inhibitor-påvirkning. Bilirubin benyttes kun lejlighedsvist. Som udtryk for enzymindholdet i serum/plasma anvendes derfor måling af enzymaktiviteten i en bestemt mængde serum/plasma under standardiserede betingelser. Enzymaktiviteten måles ved mængden af forbrugt substrat eller dannet produkt per tidsenhed. Hos de store husdyr er enzymerne ALAT. ASAT. Enheden U (unit) er den mængde enzym.a.

132 U/l) Svin: 0.53 µkat/l (13. ASAT.43 µkat/l (19. Øget ASAT-aktivitet indikerer sædvanligvis en kraftig cellulær beskadigelse. shock).32-0.0.1.9. Halveringstid i blod er under 24 timer.0 .1 . at det er leverspecifikt for disse dyrearter.7 µkat/l (6. Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes hos mindre husdyr: hepatocellulær necrose.1. Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især lever-.8 U/l) Kvæg: 0.1 .1 µkat/l (6.38 . asparaginsyre aminotransferase (også kaldet GOT): Enzymet indgår i det intermediære stofskifte ved katalysen af reaktionen: asparaginsyre + α-ketoglutarsyre <=> L-glutaminsyre + oxaleddikesyre Enzymet findes i alle væv. Enzymet er derfor en markør for generel vævsbeskadigelse. alanin aminotransferase (også kaldet GPT): Enzymet indgår i det intermediære stofskifte ved katalysen af processen: L-alanin + α-ketoglutarsyre <=> L-glutaminsyre + pyrodruesyre.57. hypoxi (anæmi. Persisterende forhøjet enzym-aktivitet indikerer persisterende enzymfrigivelse fra hepatocyterne. dehydrering.53 . og kun lidt i cytoplasma. Hæmolyse vil bevirke falsk forhøjede analyseresultater. men i så stor koncentration i leveren hos hund og kat. beskadigelse af hepatocytmembranen sfa.31. Cushungs syndrom eller corticosteroidbehandling (hund).80 . muligvis 2. 50% fald i aktiviteten over 2 dage er et godt prognostisk tegn. Efter en enkelt beskadigelse øges aktiviteten i løbet af den første uge.96 µkat/l (28.46. Ved øget ASAT måles ofte creatin kinase (CK) med henblik på at vurdere mere specifikt at påvise muskellidelser.10 µkat/l (228 .0 .5 time. og i takt med de regenerative processer aftager CK først.23-0.6.8 .582 U/l) Tolkning af analyseresultat: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning.1 . nyrer og lever. grundet enzymets overvejende intramitochondrielle placering.84 U/l) Hest: 0. Hos store husdyr vil forøget ALAT give mistanke om muskelbeskadigelse. dernæst ASAT. hepatisk regeneration.0 U/l) Kat: 0. fedtlever og kongestion. 53 .0 U/l) Kat: 0.2 U/l) Hest: 3. cholestase.ALAT.77 µkat/l (22.70 µkat/l (31. Ved bestemmelse af ALAT vil hæmolyse bevirke falsk forhøjede værdier.2. I cellerne findes ASAT overvejende i mitochrondrier.20 µkat/l (78 . muligvis 2. behandling med antikonvulsiva.8 U/l) Svin: 0.2 .6 U/l). I de enkelte celler findes enzymes overvejende i cytoplasma. Enzymet findes i alle væv. Tolkning af analyseresultat: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning.102. nyre-.30 .5 time.og hjertemuskellidelse.4 µkat/l (6.0 . skelet. dagen og når normalområdet indenfor 2-3 uger. når et maximun omkring 3.1.66.8 .2 . Referenceinterval: Hund: 0. men specielt i hjerte.47-0. Halveringstiden er under 24 timer. dernæst ASAT.og skeletmuskulatur. Referenceinterval: Hund: 0.25.366 U/l) Kvæg: 1. Ved muskelbeskadigelser stiger CK først.8 .

der deltager i protein og aminosyreomsætningen. Referenceinterval: Hund: UKENDT Kat: UKENDT Hest: 0. GGT fra nyre.366 U/l) Svin: 2.32.2 . Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især knogle. men den BASP-aktivitet. herunder fedtlever. knogle og lever.<9. Da de forskellige isoenzymer har forskellige halveringstider. Hest: <2 år. Bestemmelse af enzymet benyttes især ved diagnostik af leverlidelser. er det sædvanligvis kun isoenzymerne fra lever og knogler.10 µkat/l (1.360 U/l) Tolkning af analyseresultat: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning.BASP. Kat: 0. men specielt i nyre. gamma-glutamyltransferase: Enzymet.60 µkat/l (25.02 .og leverlidelser.0. hvor det er placeret på cellemembranerne.54 µkat/l Kvæg: UKendt Svin: Ukendt (4. end referenceintervallet angiver. BASP findes i alle væv. og lever. Hos hunde mistænkes også Cushings syndrom og forudgående behandling med glucosorticosteroider.8 .96 U/l).33 .00 . Generelt har unge voksende dyr et lidt højere BASP-niveau. hvorfor GGT fra disse organer ikke giver anledning til forøgelse af GGT-aktiviteten i blodprøver.2 . pancreas og tarm. Eftersom knoglerne giver et betydeligt bidrag til BASP-aktiviteten i blodet. er den samlede BASP-aktivitet (dvs.4 U/l) 54 .42 .00 µkat/l (120 . summen af alle isoenzymernes aktivitet). GGT.6. især hos heste.6.4 µkat/l (< 564 U/l).1 µkat/l (< 786 U/l). basisk phosphatase (også kaldet alkalisk phosphatase. er BASP meget afhængig af alder. der giver et målbare resultater.174.2 . tarm og pancreas udskilles sandsynligvis via urin og tarmindhold.1. men specielt i nyrer. Hos hunden kan cortisol og behandling med glucocorticosteroider (i mindst 8 dage) inducere et "steoid-isoenzym" (steroid-BASP). Hest: >2 år. findes i alle væv. hvor det katalyserer hydrolysen af monofosfatestre og ATP. ALP): Enzymet virker sandsynligvis ved transportprocesserne over cellemembraner.2. Halveringstiden menes at være 3 dage hos hund.<13.0 U/l).07 . AP. Referenceinterval: Hund: 0. Hvert væv har sit "eget" BASP (isoenzymer). der måles i blodet.90 µkat/l (19. at der kun lejlighedsvist måles forøgede BASP-aktiviteter hos denne dyreart. tarm. Hos katte er halveringstiden af samtlige BASP-isoenzymer så kort. Kvæg: 0.

I en undersøgelse af Simesen et al. Efter udskillelsen til galden føres BSP til tarmkanalen. (1973) steg GGT-aktiviten i serum hos kalve 4-8 uger efter infektion med metacercariae af Fasciola hepatica. der andrager ca. bindes bilirubinet til albumin. idet man her udnytter det entero-hepatiske galdesyrekredsløb. der vil være lav ved den hæmolytiske anæmi. Indholdet af galdesyre i serum vil derfor øges ved leverlidelser. således at det ikke kan udskilles via nyrerne. Det er desuden muligt at foretage dynamiske tests af leverfunktionen ved hjælp af galdesyrerne. hvor der sker en destruktion af det i galden udskilte BSP. Hos katte er galdesyreindholdet før fodring normalt under 5 µmol/L og efter fodring under 10 µmol/L. I leveren konjugeres bilirubin.a. 6. Hos klinisk raske dyr er T½ ofte 2-4 minutter. Efter dets dannelse i blodet. Der er mange fejlkilder i testen (bl. Hos mindre husdyr har GGT nogen anvendelse hos katte. Når leverens funktionelle kapacitet nedsættes i forbindelse med leverlidelser. Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især kroniske leverlidelser. De hyppigste årsager til forøgelse af blodets bilirubinindhold (og til gulfarvning af plasma. idet katte med fedtlever (hepatisk lipidose) ofte har forøget ALAT. Galdesyre Galdesyre-indholdet i serum afspejler leverens funktionelle kapacitet. men kvantitativt uden betydning for omsætningen af BSP. hypoalbuminæmi. 55 . BSP optages herefter af leveren. Entero-hepatisk recirkulation af BSP er mulig. 9 og 12 minutter efter indgift af BSP. Bromsulphthalein-retentionstesten Bromsulfalein (BSP) forekommer ikke naturligt i kroppen. Galdesyre-indholdet måles således i serumprøver udtaget før og 3 timer efter oral indgift af majsolie (3 mL/kg). ødemer. formodentlig ved bakteriel nedbrydning. Forlængede værdier tyder på leverinsufficiens. Bilirubin Bilirubin dannes ved nedbrydningen af hæmoglobin. I blodet bindes BSP væsentligst til albumin og fordeles herefter i kroppens plasmavolumen. men normal GGT. hvorefter det udskilles til galden. og udskilles siden i galden. og der udtages heparinstabiliserede fulblodsprøver til tiderne 3. Tidligere tiders skelnen mellem konjugeret og ukonjugeret bilirubin anvendes ikke længere. Som nævnt er bilirubin-målinger ikke særligt anvendelige til diagnostik af leverlidelser hos heste. Mikroskopi af finnålsaspirat af leveren er dog mere velegnet til diagnostik af fedtlever hos katte. Ved andre leverlidelser hos katte er begge enzymer forøgede. Blodprøverne sendes til Centrallaboratoriet.2 mmol) bromsulphthalein intravenøst. men istedet optages af leveren. omsættes galdesyrerne i et betydeligt mindre omfang end normalt. Forøgelsen var persisterende i mere end 9 måneder. fejlberegning). Hos hunde er galdesyre før fodring normalt under 10 µmol/l og efter fodring normalt under 20 µmol/L. hud og slimhinder. såkaldt ikterus) er: 1)Hæmolytisk anæmi (forøget nedbrydning af de røde blodlegemer) 2)Leverlidelser (hvor bilirubinet enten ikke optages fra blodet eller ikke udskilles i tilstrækkelig mængde til galden).Tolkning af analyseresultater: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning. Galdesyreindholdet i serum måles på Centrallaboratoriet. 5 % af den fedtfri legemsvægt. En hurtig måde at påvise hæmolytisk anæmi er at måle hæmatokrit. fejldosering. men tilføres oftest kroppen i diagnostisk øjemed ved intravenøs injektion af en opløsning indeholdende BSP. Hos store husdyr ingives 1 gram (1. der analyseres indholdet af BSP i de enkelte prøver og på basis heraf beregner halveringstiden T½.

Måling af amylase og lipase anvendes især hos hund til diagnostik af akut pankreatitis. Måling af amylase og lipase hos katte giver ofte ikke noget brugbart diagnostisk resultat.0 . Trypsin-like-immunoreagent (TLI) Ved TLI-målinger (der foretages ved hjælp af en RIA-metode) fåes et udtryk for indholdet af trypsin i blodet. Ved akut pankreatitis vil der være en forøget overførsel af trypsin til blodet. Til diagnostik af lidelser i pankreas hos mindre husdyr anses TLI for indeværende at være den mest sensitive og mest specifikke klinisk-kemiske markør. ej heller ved diagnostik af akut pankreatitis. og en stigning i enzymerne vil ofte henlede opmærksomheden på akut pankreatitis. Referenceinterval (Amylase): Hund: 10.Vurdering af pankreas Lidelser i pankreas er især et problem hos mindre husdyr.798 U/l) Kat: 10. 56 . og Lipase spalter fedt. I praksislaboratoriet vurderes pankreas væsentligst ved hjælp af enzymerne Amylase og Lipase.3 µkat/l (600 . i udlandet. Der findes specifikke RIA-metoder til bestemmelse af hundens og kattens TLI.3 µkat/l (0. Da trypsin jo er et fordøjelsesenzym. Her anvendes idag bestemmelse af Trypsin-likeimmunoreagent (TLI).3 µkat/l (600 . Sekundære analyser til vurdering af pankreas inkluderer bl.0 . Ved kronisk eksokrin pankreasinsufficiens overføres næsten intet trypsin til blodet. Amylase og Lipase Amylase spalter kulhydrater. førend diagnosen akut pankreatitis mistænkes. Begge analyser foretages pt. vil det i blodet være bundet til forskellige inhibitorer.1 -8. Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især akut pankreatitis.798 U/l) Hest: Ukendt Kvæg: Ukendt Svin: Ukendt Referenceinterval (Lipase): Hund: 0. calcium. og indholdet af TLI vil være meget lavt. Ved diagnostik af akut pankreatitis hos hunde er det derfor en tommelfinger-regel.13. dehydrering og tarmlidelse. Begge enzymer findes især i pankreas og tarmepithel. og TLI værdien vil blive meget høj. Erfaringsmæssigt kan enzymerne kun anvendes hos hund.498 U/l) Kat: < 8. at amylase og gerne også lipase) skal være mere end 3 gange højere end referenceintervallet.3 µkat/l (< 498 U/l) Hest: Ukendt Kvæg: Ukendt Svin: Ukendt Tolkning af analyseresultater: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning. Måling af amylase og lipase kan ikke anvendes til diagnostik af kronisk pankreatitis hos hunde. Kronisk pankreatitis og kronisk eksokrin pankreasinsufficiens (KEP) kan ikke diagnosticeres ved hjælp af Amylase og Lipase. og det er selve disse komplekser man måler på (deraf navnet TLI).6 .a. og de udskilles med fæces og via urin.13.

8 µkat/l) Kat: < 5. Sekundære analyser omfatter påvisning af myoglobin i urinen. vil CK hurtigt normaliseres igen. som i så fald også fortyndes. ofte til sådanne aktiviteter. Ved muskelbeskadigelser stiger CK hurtigt.og skeletmuskulatur). Ved samtidigt at måle ASAT fåes et vist indtryk af muskelbeskadigelsernes omfang og varighed. inaktivitet og nervelidelse) almindeligvis ikke afsløres ved den klinisk kemiske analyse. Imidlertid indeholder blodet nogle inhibitorer for CK. at serum/plasmaprøven må fortyndes. Referenceinterval: Hund: < 5. og er som sådan en følsom indikator for akut muskelskade. CPK) Enzymet er hos de fleste dyr et typisk muskelspecifikt enzym (hjerte. Dette har betydning derhen.8 µkat/l) Hest: < 5. laktatdehydrogenase (LDH) og ALAT. Creatin Kinase (også kaldet creatin phosphokinase. Ved akut muskelbeskadigelse stiger CK hurtigt. men benyttes dog ikke til diagnostik af hjernelidelser. ASAT Se under Vurdering af leveren. og såfremt der ikke forekommer nye beskadigelser. Analyserne tager væsentligst sigte på at identificere egentlige beskadigelser af musklerne. Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især muskelbeskadigelse (traume.8 µkat/l) (< Kvæg: < 5. CK. hvorfor muskelatrofi (sfa. betændelse). at CK aktiviteten i fortyndede prøver overestimeres.8 µkat/l) Svin: Ukendt (< 348 U/l) (< 348 U/l) 348 U/l) (< 348 U/l) Tolkning af analyseresultater: Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning. Enzymet findes endvidere i hjernevæv. infarkt. 57 .Vurdering af muskler Klinisk kemisk vurdering af muskler baseres primært på bestemmelse af enzymerne ASAT og Creatin Kinase (CK).

Vurdering af proteinstatus Klinisk kemisk vurdering af proteinstatus baseres primært på bestemmelse af protein og albuminindholdet i serum. Ved analyse ved hjælp af Reflotron og VetTest benyttes den generelle vejledning. ses udelukkende ved dehydrering. medens α-. Ved mave-tarmlidelser er både albumin. blandt andet transport af forskellige forbindelser (f.og proteinindholdet nedsat. Proteinindholdet i serum kan i praksislaboratoriet bestemmes ved hjælp af et refraktometer (dvs. α. Til brug i praksislaboratoriet anvendes heparinstabiliseret fuldblod. Man skal dog huske på. at væskebehandling kan være årsag til hypoproteinæmi Et forhøjet albuminindhold. Det tilføres kroppen enten via foderet eller ved nedbrydning af glykogen i leveren. såkaldt hyperalbuminæmi.dette er reserveret til Centrallaboratoriets analyser). men man kan også foretage bestemmelse af albumin og protein ved hjælp af et analyseapparatur (pt. der anvendes til bestemmelse af urinens vægtfylde). eller ved hjælp af simple glucosesticks (semikvantitative analyser. kobber). blodkoagulation. 58 . Sekundære analyser omfatter bestemmelse afprotein i urin og serumproteinelektroforese. tarm. Eliminering af glucose sker enten ved forbrug i kroppens celler.eller RIA-analyse. medens γ-globulin produceres af plasmacellerne (lymfocytter). og deltagelse i kroppens immunforsvar. Der må ikke benyttes fluoridstabiliseret fuldblod eller plasma . Protein og albumin Blodets proteinindhold er sammensat af mange forskellige proteinforbindelser. β-globulin og γ-globulin). og det ses især ved dehydrering og kronisk inflammatorisk reaktion For lavt proteinindhold benævnes hypoproteinæmi. og det ses især ved proteintabende nyre-. det refraktometer. hormoner. Dextrosticks og Hæmoglucotest). Vurdering af kulhydratstatus Klinisk kemisk vurdering af kulhydratstatus benyttes sædvanligvis ved diagnostik af diabetes mellitus og hypoglykæmi.og tarmlidelser. Ved lever.og nyrelidelser skyldes det nedsatte totale proteinindhold som oftest et nedsat albuminindhold. der groft inddeles i albumin og globulin (α-globulin. Proteinerne har mangeartede funktioner i kroppen. VetTest). ved oplagring som glycogen i leveren. og sædvanligvis omfatter vurderingen bestemmelse af blodets glucoseindhold og fruktosaminindholdet i serum. Indholdet afhænger af dog af mange faktorer.og γ-globulin-indholdet oftest er normalt.og leverlidelser. når nyrernes tærskeværdi (ca. Måling af blodets glucoseindhold: Glucoseindholdet i blodet kan i praksislaboratoriet måles ved hjælp af Reflotronen og VetTest. Proteinstofferne fjernes sædvanligvis ved nedbrydning i leveren. eventuelt let forøget. Albumin. Glucose Efter faste er blodets glucoseindhold sædvanligvis mellem 3 og 6 mmol/L.og β-globuliner produceres i leveren. og ved udskillelse i urinen. cortisol og adrenalin (der alle øger blodets glucoseindhold). Sekundære analyser omfatter bestemmelse af blodets insulinindhold ved ELISA. For lavt albuminindhold (hypoalbuminæmi) ses især ved lever-. β. nyre. Regulering af blodets glucoseindhold varetages væsentligst af insulin (der nedsætter blodets glucoseindhold) og af glucagon.eks. 10-15 mmol/L) overskrides. Vurdering af analyseresultater: For højt proteinindhold benævnes hyperproteinæmi. opretholdelse af det kolloid-osmotiske tryk.

og behandling med steroider. analysefejl. Vurdering af analyseresultater: Et forhøjet glucoseindhold benævnes hyperglykæmi. Ved begge sticks-metoder bestemmes glucoseindholdet i en prøve efter følgemde princip: Glucose i prøven oxideres af glucoseoxidase under dannelse af gluconsyre og hydrogen peroxid. Bantz og J. hvorpå der er fastgjort en lille pude indeholdende de for analysen nødvendige reagenser. Mængden af disse farvede kromogener resulterer i en farveændring. Serum-fruktosamin anvendes om supplement ved diagnostik og af Diabetes mellitus hos hund og kat. Peroxidase. Haemosticks: Denne sticks har 2 reaktionsfelter med hver sin følsomhed. reducerer den dannede hydrogen peroxid til vand og oxiderer en blanding af kromogener til oxiderede kromogener med karakteriske farver. Serum-fruktosamin Serum-fruktosamin er en kemisk forbindelse mellem albumin og glucose.eks. at serum-fruktosamin da skal ligge melle 400 og 500 µmol/L. 59 . Reaktionstiden er 60 sekunder for begge sticks.og insulinindholdet efter faste. sedering og fodring). Dextrosticks: Der anbringes en dråbe prøvemateriale uden luftbobler på sticksens reaktionsfelt. M. ophidselse. 1063-1069). et fluorid-rør). og dette ses efter fodring. Et for lavt glucoseindhold benævnes hypoglykæmi. (Se: A. Efter 60 sekunder aftørres bloddråben med rent bomuldsvat og efter yderligere 60 sekunder aflæses reaktionen ved sammenligning med farveskalaen på pakningen. at prøven har været opbevaret for længe (erythrocytterne har da "spist" glucosen). Poulsen: Bestemmelse af glucose. at det ikke pvirkes af akutte ændringer i blodets glucoseindhold (f.S. Begge reaktionsfelter dækkes med blod.Jensen. Akromegali. I fald disse forhold kan udelukkes vil man sædvanligvis mistænke et insulinom. vægttab. der sammenlignes med en på pakningen anbragt reference-farveskala. såfremt patienten har polyuri. Man kan også benytte serum-fruktosamin som supplerende markør ved behandling af diabetes mellitus hos hund og kat. En fordel ved serum-fruktosamin er.D.og carbamidindholdet i blod og plasma fra hund. Domitor. Ved diagnostik af Diabetes mellitus anser man sædvanligvis diagnosen for sikret. 73. blodglucose over 25 mmol/L og glukosuri. så dette er fuldstændigt dækket. ophidselse. Dansk VetTidsskr.Bestemmelse af glucoseindholdet ved hjælp af sticks-metoder: Dextrostix TM (Ames) og Haemo-Glukotest 1-44 (Boehringer Mannheim) består begge består af en plaststrimmel. Man må dog stadig udelukke de andre årsager. en oxidoreductase.eks. Serumfruktosamin måles ikke i praksislaboratoriet. i første omgang på basis af anamnesen og den kliniske undersøgelse. Påvises dette må man først og fremmest udelukke. og at man har anvendt et forkert prøverør (f. Dette diagnisticeres sidenhen ved samtidig måling af glucose. men kan analyseres på Centrallaboratoriet.L. 20. sedering/anæstesi med α2-agonister (Rompun. og vil ved normal albuminomsætning. 1990. afspejle blodets glucoseindhold gennemde seneste 2-3 uger. polydipsi. Cushings syndrom. Dextrosticksen skylles ren for blod med almindeligt vand. Diabetes mellitus. idet man tilstræber. aftrykkes på en fnugfri papirserviet og aflæses umiddelbart herefter ved sammenligning med den på pakningen værende referenceskala. Det dannes kontinuerligt i blodet. hvor serum-fruktosamin sædvanligvis er stærkt forhøjet (over 500 µmol/L mod normalt 250-350 µmol/L). Domosedan).

og prøven fortyndes yderligere. Ved henstand af en lipæmisk plasmaprøve vil man i nogle tilfælde se. der indeholder: Natriumnitroprussid g 3 Natriumkarbonat.Vurdering af lipid-stofskiftet Klinisk kemisk vurdering af lipidstofskiftet omfatter inspektion af plasma. Een dråbe serum pådryppes reagenset. akut pankreatitis.a. hyperlipæmi og ketose Årsager til hypertriglyceridæmi (triglycerid over 5 mmol/L) inkluderer bl. Årsager til hypercholesterolæmi (cholesterol over 7 mmol/L) inkluderer bl. For høje analyseresultater benævnes henholdsvis hypercholesterolæmi og hypertriglyceridæmi. Dette lag består væsentligst af triglycerider. Diabetes mellitus. at der indenfor 1-2 timer dannes et flødelag. og påvisning af ketonstof i urinen (ketonuri).a. og fænomenet ses især ved hyperlipæmi som følge af Diabetes mellitus og akut pankreatitis. Cholesterol og triglycerid Begge komponenter bestemmes ved hjælp af Reflotron og VetTest. Er reaktionen positiv fortyndes 1:2 (5 dråber serum + 10 dråber vand) og prøven gentages. Årsagerne til hyperlipæmi er mange. Der anvendes heparinstabiliseret fuldblod. bestemmelse af cholesterol. vandfrit g 50 Ammoniumsulfat g 100 Udførelse: 2-3 g af reagenset ophældes i en lille skål og klappes fast. og bestemmelse af specifikke ketonstoffer i serum (acetoacetat og β-hydroxysmørsyre). hyperlipæmi og ketose. Sidstnævnte foregår på større laboratorier. Reagens: Acetonreagens. Diabetes mellitus. Andre tests omfatter påvisning af ketonstoffer i urin ved hjælp af urinsticks. Cushings syndrom. der er specifik for aceteddikesyre. så overfladen bliver jævn. Er reaktionen nu negativ er koncentrationen 100-200 mg/L. men såfremt der er et forhøjet indhold af lipider i plasma (hyperlipæmi). Er prøven positiv kan den fortyndes 1:1 (5 dråber serum + 5 dråber vand) og gentages. 60 . Ketonstof Ketonstof kan bestemmes semikvantitativt på serum ved hjælp af nitro-prussid-reagens. Hypothyreoidisme. De mest pålidelige resultater opnås ved at udtage blodprøven fra fastet patient. fodring. Ved positiv reaktion er der 200-300 mg/L. bliver plasmaet grå-hvidt. Diabetes mellitus. Hypothyreoidisme og akut pankreatitis. Analysen udføres lejlighedsvis på serum fra kvæg i forbindelse med diagnostik og monitorering af ketode (husmandssyge). idiopatisk hypertriglyceridæmi (chylomikronæmi) hos dværgschnauzer og kat. Aflæsning: Hvis der findes over 100 mg/L ketonstof i serum. Cushings syndrom. triglycerid og ketonstof i blod. vil der dannes en forbindelse af violet farve i løbet af 2-3 minutter. Hyperlipæmi hos pony. For lave analyseresultater tillægges i de fleste tilfælde ingen betydning. Inspektion af plasma Plasma er normalt klart og gennemsigtigt. men især skal nævnes fodring.

og at bikarbonat-kulsyre buffersystemet er det buffersystem. 61 .Standard bikarbonat (SBC). 3. 1 og på det forhold.Vurdering af syre-basebalancen Indledning Måling af blodets syre-base status er. er pH 7. iltmætning og iltkoncentration. Dette skyldes.03 kan Henderson-Hasselbalch ligningen nu omskrives til click here to view equation. at der dagligt som følge af den oxidative metabolisme produceres store mængder af CO2. Base excess kan således være positiv (alkalose) negativ (acidose). da hæmoglobin er en vigtig buffer for H+. hvorover kroppen har den største kontrol.0°C. et vigtigt element i forståelsen af mange medicinske og kirurgiske sygdommes patofysiologi. Denne værdi er totalmængden af CO2 og inkluderer derfor opløst CO2 og HCO-3. Denne værdi er ligeledes et in-vitro udtryk for. Bikarbonat-kulsyre buffersystemets anvendelse i vurdering af blodets syre-base status baseres på Install Equation Editor and doubleHenderson-Hasselbalch ligningen click here to view equation. at HCO-3 er tilstede i relativt store mængder i kroppen. total CO2. baseres bestemmelse af blodets H2CO3-indhold på måling af CO2-partialtrykket (pCO2) i blodet.kulsyre (H2CO3) buffersystemet det vigtigste. Af disse anvendes især standard base excess.Total CO2 (TCO2). 2.Base excess (ABE eller BE-B).40 ved pCO2 på 40 mmHg og en temperatur på 37°C med syre eller base.Standard base excess (SBE eller BE-ECF).4. 2. pCO2 29-44 mmHg. idet HCO3 indholdet kan beregnes ud fra pH og pCO2. Sædvanligvis. Bedømmelse af pH. I beregningen indgår blodprøvens hæmoglobinindhold. Eftersom opløseligheds-konstanten for CO2 i blodet er Install Equation Editor and double0. Vurdering af blodets syre-base status baseres således på måling af pH og pCO2 i blodet. Imidlertid måler og beregner de anvendte apparater også andre værdier såsom base excess. 4. hvad HCO-3 indholdet ville være i blodprøven. Blodets syre-basestatus holdes normalt indenfor ganske snævre grænser af mange buffersystemer. standard base excess. 1. pCO2 var 40 mmHg. Disse noter skitserer i korte træk tolkningen af blodgasanalyser og proceduren ved udtagelse af blodprøver til blodgas-analyse. pCO2 og HCO-3 er udgangspunktet for bedømmelse af et dyrs syre-base status. pO2 var 100 mmHg. Denne værdi er et in-vitro udtryk for forskellen i koncentrationen af base i en blodprøve før og efter titrering til pH = 7.4. Noget enklere kan base excess opfattes som det aktuelle overskud eller underskud af base i forhold til det forventede baseindhold i en blodprøve. men dog afhængigt af det anvendte måleudstyr.3-7. foruden at være et uvurderligt redskab ved induktion og monitorering af anæstesi og væsketerapi hos syge og raske dyr. men set fra en praktisk synsvinkel er bikarbonat (HCO-3) . og HCO-3 17-30 mmol/L. standard bicarbonat. og temperaturen 37. Denne værdi er et mål for base excess i ekstracellulærvæsken og er en korrigeret udgave af base excess. såfremt pH var 7. partialtrykket af CO2 opløst i blodet og blodets indhold af H2CO3. at karboanhydrase enzymet i de røde blodlegemer påvirker reaktionen CO2 + H2O _ H2CO3 _ H+ + HCO-3. Idet der normalt er ligevægt mellem partialtrykket af CO2 i alveoleluften.

at der i princippet kan være tale om 4 primære syre-base forstyrrelser. især luftvejene (udskillelse af CO2) og nyrerne (udskillese af H+ og tilbageholdelse af HCO-3). hvormeget ilt der findes i blodprøven i opløst form og bundet til hæmoglobin. I skemaform kan dette sammenfattes som følger: Forstyrrelse pH Primær Kompensatorisk ubalance respons ↓ [HCO-3] ↑ [HCO-3] ↓ pCO2 ↑ pCO2 ↑ [HCO-3] ↓ [HCO-3] Metabolisk acidose Metabolisk alkalose Respiratorisk acidose Respiratorisk alkalose ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ pCO2 ↓ pCO2 For de kompensatoriske mekanismer kan følgende "tommelfingerregel" opstilles: 1.5. der totalt kan bindes i blodprøven. hæmoglobin og plasma-proteiner.Iltmætningen (SAT eller O2SAT). er meget labile for nye forskydninger i syre-base balancen. Ligeledes skal det understreges.Iltindhold (O2CT). Iltindholdet angiver. 6. Iltmætningen angiver det procentvise forhold mellem ilt bundet til hæmoglobin og den mængde ilt. 62 . at dyr.Respirationsfrekvensen kompenserer på minutter og virker effektivt et par dage. Forstyrrelse i blodets syre-base status Unormale forskydninger i blodets syre-base status kan overordnet set enten være en sænkning af pH (acidose) eller en forøgelse af pH (alkalose). 3. Betydelige mænger af H+ og HCO-3 omsættes ligeledes dagligt i henholdsvis ventrikelsekreter og spyt.Blodets buffersystemer kompenserer på sekunder og virker kun i kort tid. der har en kompenseret syre-base forstyrrelse. Disse forhold medfører. Angives enten som vol% (ABL-systemet) eller mg/dL (Nova Statprofile). 2. foruden forskellige buffer-systemer som HCO-3.Nyrerne kompenserer i løbet af dage og virker i længere tid. Reguleringsmekanismerne for blodets syre-base status omfatter. der hver især kan have et kompensatorisk respons.

der påvirker respirationscentret kan ligeledes medføre respiratorisk acidose. Acidosen udvikles som følge af en nedsat alveolær ventilation. Kompensatorisk reaktioner Den metaboliske acidose erkendes ganske hurtigt af kroppen. 63 . hvorfor der vil være en kraftig påvirkning af de intracellulære buffersystemer (H+ udveksling med K+). og da dette direkte påvirker bikarbonatkulsyre buffersystemet. hvor H+ føres intracellulært. Komplet kompensatorisk korrektion af en metabolisk acidose kan derfor være uopnåelig for dyr med nyrelidelser. hvor nyrerne ikke længere kan udskille tilstrækkelige mængder af H+ og ej heller kan tilbageholde tilstrækkelige mængder af HCO-3. absorption af store syremængder (f. Det respiratoriske respons kan. Årsager til metabolisk acidose De hyppigste årsager til metabolisk acidose omfatter shock og nedsat perifer blodcirkulation (forøget anaerob oxidation). Det relative syreoverskud påvirker først de ekstracellulære buffersystemer. laktat-acidose og keto-acidose (tilførsel af H+ fra mælkesyre og βhydroxysmørsyre). hos menneske. hvorfor dette respons alene ses ved tilfælde af kronisk respiratorisk acidose. Årsager til respiratorisk acidose Enhver tilstand. pneumothorax og kronisk obstruktiv lungelidelse være oplagte årsager til respiratorisk acidose. der påvirker den normale alveolære ventilation. og nyresvigt.eks. Lidelser eller lægemidler. maksimalt nedsætte pCO2 til 10-15 mmHg. og det kompensatoriske respiratoriske respons i form af hyperventilation (forøget fjernelse af CO2) iværksættes indenfor få minutter. kan forårsage respiratorisk acidose. herunder anæstetika. En længerevarende kompensatorisk reaktion opnås ved en forøget renal H+ udskillelse og HCO-3 tilbageholdelse. Det kompensatoriske respons reducerer faldet i pH. gastrointestinalt tab af HCO-3 ved diarrhoe og kraftig salivation. hvilket kan resultere i hyperkaliæmi. Således vil primære lungelidelser som pneumoni. kan dette buffersystem ikke regulere den opståede acidose. Metabolisk acidose Metabolisk acidose karakteriseres ved fald i pH og HCO-3. Dette respons udvikles dog først i tilstrækkeligt omfang efter et par dages forløb. især bikarbonat-kulsyre buffersystemet. og kan således skyldes for kraftig tilførsel af H+ eller et forøget tab af HCO-3. grutforgiftning).ACIDOSE Acidose er antagelig den hyppigst forekommende syre-base forstyrrelse og kan som angivet i skemaet være enten metabolisk eller respiratorisk betinget. Kompensatoriske reaktioner Det kompensatoriske respons ved respiratorisk acidose udgøres næsten udelukkende af en forøget renal tilbageholdelse af HCO-3. Respiratorisk acidose Den respiratoriske acidose er karakteriseret ved et nedsat pH og en forøgelse af pCO2. Senere påvirkes de intracellulære buffersystemer. men virkningen heraf er kortvarig og varer ofte kun få dage. idet H+ udveksles med det intracellulære K+.

specielt dehydrering. og sekvestrering af H+ (og Na+ og Cl-) ved højresidig løbedrejning hos kvæg. der jo ofte er en følge til de udløsende årsager. Dette ændrer dog ikke på det forhold. Hyperventilation udløses ved flere patologiske tilstande såsom kongestiv hjerteinsufficiens.ALKALOSE Metabolisk alkalose Den metaboliske alkalose er karakteriseret ved en forøgelse af pH og HCO-3. 55 mmHg. nedsættes respirationsfrekvensen. at pH i blodet kan blive normal igen. Endvidere øges den renale natrium-reabsorption. at indholdet af HCO-3 indholdet i ekstracellulærvæsken nedsættes. og hypertermi. Når de udløsende årsager har induceret den metaboliske alkalose. er nyrernes kompensatoriske effekt så kraftig. idet den renale HCO-3 reabsorption nedsættes. Årsager til respiratorisk alkalose Årsagen til respiratorisk alkalose er hyperventilation med deraf følgende forøget udskillelse af CO2. 64 . hvorved pCO2 øges. Kompensatorisk reaktion Såsnart kemoreceptorerne i respirationscentret registrerer den alkalotiske tilstand. anæmi. og såfremt dyret er dehydreret vil denne indledende kompensation ikke erstattes sufficient af de renale kompensationsmekanismer. Tab af H+ kan ligeledes forekomme ved behandling med diuretika (specielt loop-diuretika som furosemid). at patienten stadig lider af den udløsende sygdom. I løbet af et par dage overtager nyrerne den kompensatoriske rolle. afhænger det videre forløb væsentligst af andre faktorer. og tilstanden skyldes enten et uforholdsmæssigt stort tab af H+ eller forøget HCO-3 tilbageholdelse. endotoksæmi. dernæst at andre faktorer kan vedligeholde den alkalotiske tilstand. Såfremt den respiratoriske alkalose har varet flere uger. Kompensatoriske reaktioner Indledningsvis medfører den forøgede pulmonale udskillelse af CO2. Scenen er hermed sat for en vedligeholdelse af den metaboliske alkalose. Intravenøs infusion af store mængder bikarbonatopløsning kan også inducere metabolisk alkalose. og altså dermed et tab af H+. Respiratorisk alkalose Den respiratoriske alkalose er karakteriseret ved en forøgelse af pH og en formindskelse af pCO2. Hos mennesket kan denne respiratoriske kompensation maksimalt forøge pCO2 til ca. Årsager til metabolisk alkalose De hyppigste årsager til metabolisk alkalose er et forøget tab af H+ (og Na+ og Cl-) ved opkastning hos mindre husdyr. Det kompensatoriske respons er relativt kortvarigt (få dage). smerte. øges den renale vandreabsorption. I forsøget på at opretholde et sufficient væskevolumen. hvorved den renale HCO-3 reabsorption også øges. Udvikling af metabolisk alkalose forudsætter en udløsende årsag. hvilket sker på bekostning af en udveksling med H+ i de distale tubuli (aldosteron-effekt). feber. der er i stand til at inducere metabolisk alkalose.

Den samtidige tilstedeværelse af to eller flere primære syrebase forstyrrelser vanskeliggør tolkningen af de foretagne syre-base målinger. specielt hvis dyret har et respiratorisk problem. og at kanylen skal være intravenøst placeret førend blodprøven udtages. Generelt måler Nova Statprofile 5 højere pHværdier end ABL-apparatet.0°C som udgangspunkt for beregningerne. vil dette indikere tilstedeværelsen af en blandet syre-base forstyrrelse. skal den udtagne blodprøve stabiliseres med heparin. og Nova Stat-profile 5 på Hospital for Mindre Husdyr). eller ved at anvende de specielle "syre-base" sprøjter. Blodprøven vendes flere gange for at sikre en optimal sammenblanding med heparinet. Efter udtagelsen af blodprøven forsegles blodprøven ved enten at bøje kanylen eller ved at sættes stopprop på sprøjten. Blodprøver til blodgasanalyse skal i sagens natur udtages anaerobt. når et dyr lider af en enkelt primær syre-base forstyrrelse.). MÅLING AF BLODETS SYRE-BASE STATUS Apparatur Måling af blodets syre-base status foretages på specielle apparaturer designet til måling af blodgasser. På Klinisk Institut forefindes for tiden 2 sådanne apparaturer (Radiometers ABLsystem på Sektion for Kirurgi. at opløseligheden af gasser i væske er temperatur-afhængig. der netop indeholder heparin som tørstof. 65 . Udtagning af blodprøve Blodprøver til blodgasanalyse udtages fra arterier eller vener. medens venøst blod afspejler forholdene ude i vævene. hvorved forstås. Dyrets rektaltemperatur på blodprøvningstidspunktet noteres derfor. Såfremt de to komponenter afviger i hver sin retning. Udtagelse af både en arteriel og en venøs blodprøve giver således et mere komplet billede af dyrets syre-base status. For at forhindre det udtagne blod i at koagulere i sprøjten eller endu værre i analyseapparatet. men kan dog uden væsentlige problemer opbevares i isvand i indtil 4-6 timer. Imidlertid resulterer de kompensatoriske reaktioner aldrig i overkompensation. eftersom blodets iltindhold afspejles bedst her. Arterielt blod er at foretrække. De 2 apparater er endnu ikke kalibrerede til hinanden. anvender apparaterne 37. Dette kan gøres ved enten at fylde og dernæst tømme sprøjte og kanyle med en heparinopløsning (5000 i. Blodprøven bør herefter straks undersøges. Fra fysikkens verden vides det. og de resulterer sjældent i normalisering af pH. at et dyr på samme tid lider af to eller flere primære syre-base forstyrrelser.BLANDEDE SYRE-BASE FORSTYRRELSER Ved en blandet syre-base forstyrrelse forstås det forhold.e. Som det fremgår af skemaet afviger HCO-3 og pCO2 i samme retning. Beregningsmodulerne i apparaterne anvender derefter den indtastede temperatur i de efterfølgende beregninger. at sprøjte og kanyle skal være samlet. Såfremt rektaltemperatur ikke inddateres. og giver derfor ikke identiske resultater ved analyse af den samme blodprøve på de 2 apparater. og anvendes senere ved indtastning af patientoplysningerne i analyseapparaterne.

19 287 .9 7. hanhund med kronisk nyreinsufficiens.0 7.3 40.16. Patienten søger at kompensere herfor ved at hyperventilere.25.45.5. som skyldes den acidotiske tilstand. hvilket vil reducere pCO2.5 14.5 13.45.302 Patienten har acidose.EKSEMPLER PÅ VURDERING AF SYRE-BASE MÅLINGER Metabolisk acidose Patienten er en 9 år gammel. som erkendes ved den lave pH-værdi. Der er således tale om et betydeligt tab af bikarbonat. nedstemt og ca.7 39 . en tilstand der dog må verificeres ved andre målinger.0 . og blodets carbamidindhold er 56 mmol/L.0 -1. Der foreligger endvidere hyperkaliæmi. 8% dehydreret. at pH og pCO2 afviger i samme retning.7 .0 .6 10. Komponent pH pCO2 pO2 Hct Na+ K+ Cl+ Ca++ Glu Hbc BE-ECF BE-B SBC HCO-3 TCO2 O2Sat O2Ct nCa++ An Osm Patient 7.60 3.160 19.2 -21.7.0 22.4 .7 22.9 69.6 .8 44.8°C.5 .2 30 147 5.+1. anæmisk.41 14 .1 1.8 -3.5 .7 110 1.5 76. pCO2 og TCO2 er lave.02 19 303 Referenceinterval 7.34 . 66 .3 .11.5 .115 1. Ved den kliniske undersøgelse findes hunden afmagret.1.7 6.360 . Rektaltemperaturen er 37.8 .0 . BE-B og BE-ECF.77.159 3. skulle patienten være alkalotisk.415 36.3 105 .1.8 6. Hunden er blevet tiltagende sløj igennem de sidste 8 dage.59 139 .3 1. At der ikke er tale om en blandet syre-base forstyrrelse erkendes ved. Videre verificeres den anæmiske tilstand (Hct og Hbc). og såfremt dette var den primære årsag.25 .+2.26. og dermed også SBC. ligesom det erkendes at calciumindholdet er lavt (nCa++).6 -18.15 4.6 23. Imidlertid er HCO-3 meget lavt. Dette kunne indikere sekundær renal hyper-parathyreoidisme.1 .24.5.

360 . kapillærfyldningstid 2 sekunder.415 36.7 39 .4 +3.115 1.0 .1 . medens pO2 er lavere end normalt.16.302 Det ses. at base excess (BE-B) og standard base excess (BE-ECF) er højere end normalt.7 26. hvilket finder sin forklaring i de let forhøjede værdier for HCO-3 og standard bikarbonat (SBC).5 13.7 . Komponent pH pCO2 pO2 Hct Na+ K+ Cl+ Ca++ Glu Hbc BE-ECF BE-B SBC HCO-3 TCO2 O2Sat O2Ct nCa++ An Osm Patient 7.5.8 -3.45. hunhund med tiltagende hosteanfald af 5 dages varighed.5 .33 17 299 Referenceinterval 7.34 4. begge dele forenelige med lungelidelse.41 14 . hvilket indikerer acidose.3 +4.59 139 .1.0 22.11. Samtidigt ses det. Temperaturen er 38.26.6 .4 .5°C. nok korrigerer.5.24.6 1.0 7.25 .60 3.8 . og ved den kliniske undersøgelse påvises forstærket vesikulær respiration over hele lungefeltet. her nyrerne.0 .354 50.9 69.3 40. Konklusionen herpå må derfor være kompenseret respiratorisk acidose.45.6 29. 67 . men ikke fuldstændigt kompenserer for den primære syrebaseforstyrrelse.6 23. Dette indikerer en for lav udskillelse af pCO2 og en for lav optagelse af O2.4 11.7.159 3. at de kompensatoriske mekanismer. Der erkendes 2 klare veladskildte hjertetoner uden bilyde.19 287 . pulsfrekvens 90 slag/minut. Røntgenoptagelse af thorax indikerer enten lungeødem eller pneumoni.+1.9 13.+2.7 22.8 31.34 . pCO2 er højere end normalt.3 .77.5 .0 -1.Respiratorisk acidose Patienten er en 12 år gammel.7 55 152 4.1 1.3 29.3 105 .5 . at pH er lavt.0 .4 53.1 110 1. Eksemplet illustrerer herudover.1.25.

hvor sandsynlig den mistænkte endokrine lidelse er. hypo. eventuel efter forudgående måling af basale klinisk patologiske parametre. 68 .og hyperadrenocorticisme. måling af relevante hormoners koncentrationer i blod og/eller urin evt. På basis heraf foretages. og dels fordi det ikke altid på forhånd er klarlagt. I diagnostisk henseende er det centrale element den kliniske undersøgelse. Tolkningen af hormonmålinger er imidlertid ofte vanskelig dels på grund af hormonernes ofte betydelige døgnvariation. For flere af de endokrine lidelser findes således forskellige undersøgelsesprotokoller. diabetes mellitus og væksthormonrelaterede lidelser) vedlægges en skematisk oversigt over kliniske og klinisk kemiske forhold ved de vigtigste endokrine lidelser hos hund og kat. hypo. førend den diagnostiske test appliceres.VURDERING AF ENDOKRINE ORGANER Indledning Endokrine sygdomme er ofte blandt differentialdiagnoserne ved diagnostik af sygdomme hos mindre husdyr. Samtidigt vedlægges diverse tabeller vedrørende kliniske og kliniske kemiske fund. For at bidrage til tolkningen og forståelsen af klinisk kemisk analyse ved diagnostik af de almindeligst forekommende endokrine sygdomme hos hund og kat (f.og hyperthyreoidisme.eks. dels på grund af at analysernes diagnostiske sensitivitet og specificitet ofte ikke er almindeligt kendt. hvor mistanken om en eller flere endokrine lidelser kan opstå og bestyrkes. i forbindelse med funktionstests.

dehydreret Hyperthyroidisme (kat) Ældre katte Sertolicelletumor Ældre hunde alopeci. tumor testis evt. komedoner. alopeci.100. ↑ Glucose evt. calcinosis cutis. akut abdomen. ↑ (12-18 mmol/L) Natrium ↓ Kalium ↑ (> 5 mmol/L) Urin vægtfylde ↓ (1001-1009) Carbamid ↑ (> 18 mmol/L) ALAT ↑ (variabel forøget) ASAT ↑ (variabel forøget) Hæmatokrit ↓ (0. åndenød Midaldrende til ældre hunde PU/PD. shock. vægttab Midaldrende til ældre hunde PU/PD (i forb. anæmi. vægttab evt. træthed.tynd hud. anæmi. ↑ (12-18 mmol/L) Fructosamin ofte normal Low-dose dexamethasonsuppressionstest ACTHstimulationstes t Urin cortisol:creatini Glucose ↑ ( > 20 mmol/L) Glucosuri Ketonuri Fructosamin ↑ (> 450 µmol/L) Kliniske fund Hyperglycæmi BASP evt. vægtforøgels e.31-0. polyfagi. Addison Diabetes insipidus central renal Ofte unge Ofte ældre PU/PD evt. med lørbetid og Pspørjter). chryptorchi d Alder Alle aldre Midladrende til ældre hunde PU/PD. tachycardi Laborat oriefun d Cholesterol ↑ (> 7 mmol/L) Hæmatokrit ↓ (0. savlen.6 ng/L) T4 ↓ (< 15 nmol/L) Kliniske fund evt. uplejet pels. hængebug. kan ligne mange andre sygdomme vægttab. snorken.38) Nonregenerat iv anæmi BASP oftest ↑ Lymfopeni Glucose evt. stakittænder Unge til midaldrend e hunde Træthed. IGF-1 Klinisk mistanke ACTHstimulation stest Tørsteprøve: ingen stigning i urin vægtfylde Central: ADH-test (minirin) Renal: Kliniske fund Fund af tumor i sulcus jugularis T4 ↑ ( > 65 nmol/L) Kliniske fund Laparotomi 69 . kraftigt hjertestød.Primær hypothyroidisme Cushing Diabetes mellitus Akromegali Mb. polyfagi Cataract. evt.39) Nonregener ativ anæmi Diagnos e cTSH ↑ (> 0. kan ligne alle andre sygdomme Væsentl ige sympto mer alopeci.

7 ie/kg x 2 dgl.5-0. behandling af persisterende diabetes mellitus Væskebeha ndling Prednisolo n Fluorinef Central: Minirinnæse-dråber som øjendråber Renal: Thiazider Ekstirpation af tumor i gl.n-ratio Thiazidkur Behandl ing Eltroxin 0. T4 måling Kliniske symptomer Hæmatokrit Hyppigh ed hyppig hyppig Hyppig Rimelig hyppig Sjælden Sjælden Hyppig ? Sjælden 70 . Diæt Sterilisation Ophør med progesteronte rapi Evt. propylthiour acil Kastration Kontrol Kliniske symptomer Evt. thyreoidea Propanolol før operation Evt.1 mg per 5 kg daglig Lysodren 25 mg/kg. 2 x ugentlig Insulin 0. cortisolmåling Kliniske symptomer Glukosuri skal mindskes Faste-glucose skal mindskes Fructosamin skal aftage Kliniske symptomer Kliniske symptomer Kalium (skal aftage) Vurdere graden af PU/PD Kliniske symptomer Evt. T4 bestemmelse Kliniske symptomer BASP (skal aftage) Evt.

Udvalgte kliniske og klinisk-patologiske fund samt forslag til diagnostisk test ved hypo.og hyperadrenocorticisme hos hund Hypoadrenocorticisme Hyperadrenocorticisme Kliniske symptomer Anoreksi Vægttab Dehydrering Sløvhed/depression Vomitus Svaghed Diarré Bradykardi Melæna Polyfagi Fedme Polyuri/polydipsi Tynd hud Alopeci Komedoner Muskelatrofi Hepatomegali "Hængebug" Åndenød Calcinosis cutis Klinisk-patologiske fund Lymfocytose Eosinofili Hyperkalæmi Hyponatriæmi Forøget carbamid Lymfopeni Eosinopeni Neutrofili Leukocytose Forøget BASP Forøget ALAT Hypercholesterolæmi Hyperglykæmi Glukosuri Diagnostisk test ACTH-stimulationstest Urinen cortisol:creatinin-ratio ACTH-stimulationstest Low-dose-dexametasonsuppressionstest .

Udvalgte kliniske og klinisk-patologiske fund samt forslag til diagostisk test ved hypo- og hyperthyreoidisme hos hund og kat Hypothyreoidisme (hund) Hyperthyreoidisme (kat)

Kliniske symptomer Mental sløvhed Fedme Alopeci Fortykkelse af huden Seborré Pyodermi Konstipation Nedsat libido Anøstrus Gynækomasti Galaktorré Bradykardi Rastløshed/irritabilitet Vægttab trods polyfagi Takykardi Kraftigt hjertestød Polyuri Uplejet, strittende hårlag Diarré Vomitus Hævelse ventralt på halsen

Klinisk-patologiske fund Lav hæmatokrit Non-regenerativ anæmi Hypercholesterolæmi Polycytæmi Leukocytose (neutrofili) Forøget carbamid Forøget ALAT Forøget BASP

Diagnostisk test Bestemmelse af T4 og TSH Bestemmelse af T4

T4 Thyroxin TSH Thyreoidea-stimulerende hormon

Udvalgte kliniske og klinisk-patologiske fund samt forslag til diagnostisk test ved væksthormonforstyrrelser hos hund Væksthormon-responsiv dermatose

Hypofysær-dværgvækst

Akromegali

Kliniske symptomer Unormal tilvækst Polyuri, polydipsi Blødt hårlag Polyfagi Retention af udlhår Åndenød Mangel på dækhår Alopeci Hyperpigmentering af huden Pyodermi Seborré Tab af dækhår Alopeci Hyperpigmentering af huden Snorken Savlen Fortykket hud Hepatomegali Øget interdentalt mellemrum Hurtig vækst af kløerne Degenerativ arthropati

Klinisk-patologiske fund Ofte ingen unormale fund Evt. Evt. Evt. Evt. hypophosphatæmi hypoalbuminæmi lav hæmatokrit forøget carbamid Ofte ingen unormale fund Forøget ALAT Hyperglykæmi Hyperphosphatæmi Glukosuri

Forøget BASP

Diagnostisk test Xylazin-stimulationstest Bestemmelse af GH Bestemmelse af IGF-1 Evt. xylazin-stimulationstest Glucose-suppressionstest Bestemmelse af IGF-1

IGF-1 GH

Insulin-like growth factor-1 Væksthormon

Testprotokoller til diagnostik af hypo- og hyperadrenocorticisme hos hund Test Vejledende testresultat (cortisol)

Klinisk raske hunde ACTH-stimulationstestA 170 - 470 nmol/L Low-dose-dexametasonsuppressionstestB

Før stimulation: Efter stimulation:

< 195 nmol/L

Før suppression: Efter suppression:

< 195 nmol/L < 30 nmol/L Cortisol målt ved ELISA:

Urinens cortisol:creatinin ratioC < 40 x 10-6 Cortisol målt ved RIA:

< 10 x 10-6

Hypoadrenocorticisme (Morbus Addison) ACTH-stimulationstestA

Før stimulation: Efter stimulation:

< 50 nmol/L < 50 nmol/L

Hyperadrenocorticisme (Cushings syndrom) ACTH-stimulationstestA

Før stimulation: Efter stimulation: Før suppression: Efter suppression:

50 - 300 nmol/L > 470 nmol/L 50 - 300 nmol/L > 40 nmol/L Cortisol målt ved ELISA:

Low-dose-dexametasonsuppressionstestB

Urinens cortisol:creatinin ratioC > 40 x 10-6 Cortisol målt ved RIA: Iatrogen Cushings syndrom ACTH-stimulationstestA

> 10 x 10-6

Før stimulation: Efter stimulation:

< 195 nmol/L < 195 nmol/L

A

ACTH-stimulationstest:

Cortisol målt i serumprøve udtages før og 1 time efter intravenøs indgift af 0,25 mg Synacthen(R) (Ciba)

B

Low-dose-dexametasonsuppressionstest:Cortisol målt i serumprøver udtaget før og 8 timer efter

intravenøs indgift af 0,01 mg dexametason per kg. Urinens cortisol:creatinin ratio:Ejeren opsamler 2 morgen-urinprøver fra hunden. Cortisol og creatinin-indholdet måles i hver prøve, og forholdet mellem cortisol og creatinin bestemmes for hver prøve. Gennemsnittet af cortisol:creatinin ratio i begge prøver beregnes.
C

Klinisk Institut.45 g/L Katte: Klinisk raske katte* Serum T4 Hyperthyreoidisme Serum T4 10-26 nmol/L >65 nmol/L T4: Thyroxin TSH: Thyreoidea-stimulerende hormon * De angivne referencerintervaller skal betragtes som vejledende og henviser til de for tiden på Centrallaboratoriet.og hyperthyreoidisme hos hund og kat Sygdomsstatus Vejledende testresultat Hunde: Klinisk raske hunde* Serum T4 Serum TSH Primær hypothyreoidisme Serum T4 Serum TSH Primær hypothyreoidisme med autoantistoffer mod T4 Serum T4 Serum TSH "Euthyroid-sick-syndrome" Serum T4 Serum TSH 20-45 nmol/L <0.6 g/L <15 nmol/L <0.6 g/L >15 nmol/L >0. KVL anvendte analysemetoder. .Vejledende testresultater ved diagnostik af hypo.45 g/L <15 nmol/L >0.

500 500 .Vejledende serum-fruktosaminværdier (µmol/L) hos hund og kat Klinisk status Hunde Katte Klinisk raske Diagnostik af insulinkrævende diabetes mellitus Hyperglykæmi sfa.650 > 650 .600 Dårligt reguleret diabetes mellitus > 600 < 400 400 .450 Nogenlunde velreguleret diabetes mellitus 450 . diabetes mellitus > 380 Hyperglykæmi af anden årsag < 350 258 .341 > 400 < 400 Vurdering af insulinterapi Særdeles velreguleret diabetes mellitus < 350 Velreguleret diabetes mellitus 350 .344 221 .

APPENDIX Klinisk kemisk og mikrobiologisk undersøgelse af vomindhold Analyseteori Ældre analysemetoder Totaltælling af leukocytter og erythrocytter Omregningsfaktorer 78 .

og antallet af leukocytter bestemmes ved hjælp af et Bürker-Türk tællekammer. Princip: En stabiliseret blodpr¢ve fortyndes 1:20 med metylviolet-eddikesyreopl¢sning. og pipettens indre skylles nogle gange ved. at fortyndervæsken suges op og pustes ud igen. som på den udleverede skitse er farvet med blå farve. 2. lidt spyt.Totaltælling af leukocytter. vand ad 100 ml Fortynding: 1.eks. Fra den velblandede og stabiliserede blodpr¢ve tilsættes 100 ul blod (pipettens spids aft¢rres omhyggeligt efter opsugningen). (3 felter på den ene side af gr¢ften og 2 på den anden). Derefter fyldes de to tælleflader på hver sin side af "gr¢ften" ved hjælp af en pasteurpipette. sugebold. I denne fortyndervæske sprænges erythrocytterne som f¢lge af en osmotisk virkning. 2. . Glasset tilproppes. hvorefter tællekammeret forsynes med det specielle dækglas (NB. Undgå luftblærer samt overfyldning (intet i gr¢ften). og vendes forsigtigt.Tællekammeret anbringes på mikroskopet pg lades herefter i ro i 1 minut for at cellerne kan sedimentere til samme niveau. til der ses "Newtonske ringe" mellem dækglas og tællekammerets rand.05 g Iseddikesyre 0. Bürker-Türk tællekammer.5 g Dest.Fugt tællekammerets volde med f. Udstyr: 1900 ul pipette. 1.Ved den svage t¢rlinse (100 x forst¢rrelse) tælles 5 af de indrammede felter. Fortyndervæske: Metylviolet 0. lille reagensglas. Tælling: 1. Dækglassene til Bürker-Türk tællekamre er kostbare). 3. 100 ul pipette.9 ml metylviolet-eddikesyreopl¢sning afpipetteres i et lille reagensglas. 3. Dækglassene trykkes fast.

1 mm er: Antal leucocytter i de 5 felter x 40 x 106 = antal leukocytter/liter X x 10 x 20 5 x 106 = antal leukocytter / liter X = antallet af leukocytter i 5 felter (5 mm2). og fortyndingen blandes ved forsigtig vending. 10 ul pipette. Fortyndingsgrad: 1:20.Glasset tilproppes. 3.Fra den velblandede og stabilisere blodpr¢ve tilsættes 10 ul blod (pipettens spids aft¢rres omhyggeligt efter opsugningen) og pipettens indre skylles nogle gange ved at fortyndervæsken suges op forbi 10-mærket og pustes ud igen. et lille reagensglas.5 ml 3% Natriumcitratopl¢sning ad 100 ml Procedure: 1. Büker-Türk tællekammer. og antallet af erythrocytter bestemmes ved hjælp af et Büker-Türk tællekammer.1990 ul fortyndingsvæske til erythrocyttælling afpipetteres i et lille reagensglas.Beregning: Ved den anvendte kammerh¢jde påå 0. Totaltælling af erythrocytter. 2. Fortyndervæske: Eosin 0. pasteurpipette. Udstyr: 1990 ul pipette. . sugebold.3 g Formalin 36% 0.10 mm. Tællekammerets h¢jde er 0. 1 felt = 1 mm2. Princip: En stabiliseret blodpr¢ve fortyndes 1:200 med fortyndervæske til erythrocyttælling.

Nederst tilh¢jre ses feltet ved den stærke t¢rlinse.000 x 106 = antal erythrocytter per liter (a x 1012/l).10 mm Antal små felter i 1mm x 1mm = 400 Fortyndingsgrad: 1:200. Beregning: Ved den anvendte kammerh¢jde på 0. 3. (Det er 5 af de r¢dfarvede felter på den udleverede skitse.1 mm er: Antal erythrocytter i de 5 felter x 10. Tæl 3 felter på den ene side af gr¢ften og 2 felter på den anden). tællekammerets h¢jde: 0.Tælling: 1. til der ses "Newton's ringe") og fyldes ved hjælp af en pasteurpipette.000 x 106 = erythrocytter per liter.Tællekammeret forsynes med det specielle dækglas (der sættes fast. 2.Ved den stærke t¢rlinse tælles nu 5 felter á 16 små kvadrater.Tællekammeret lades i ro i ca. X = summen af erythrocytter i 5 store felter (ialt 80 små felter). 1 minut. . X x (400) x 10 x 200 80 (= a x 1012/l) x 106 = X x 10. de 16 små kvadrater ses afgrænset af en tredobbelt linie.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful