Allersidstehjælp i matematik

6y-8y og 7x-9x 2005-08

Steen Ehlers

Matematisk hjælp 50 øre

Professoren er fortsat ledig

Side 1 af 44

Allersidstehjælp i matematik

6y-8y og 7x-9x 2005-08

Steen Ehlers

Side 2 af 44

Allersidstehjælp i matematik

6y-8y og 7x-9x 2005-08

Steen Ehlers

INDHOLDSFORTEGNELSE EMNE SIDE

Forord til Sidstehjælp....................................................................4 Forord til Allersidstehjælp...............................................................5 Addition – at lægge sammen..............................................................6 Subtraktion – at trække fra.............................................................7 Multiplikation – at gange..................................................................8 Division – at dele.........................................................................10 Brøker.....................................................................................11 Decimaltal.................................................................................12 Procentregning............................................................................13 ............................................................................................... ............................................................................................... Omregning mellem brøk – decimaltal – procent.........................................14 Koordinatsystemet.......................................................................16 Geometri..................................................................................17 Flytningsgeometri: Spejling..............................................................19 ............................................................................................... ............................................................................................... ............................................................................................... Flytningsgeometri: Drejning.............................................................20 Flytningsgeometri: Parallelforskydning..................................................21 Areal og arealberegning.................................................................22 (Omsætning i) metersystemet...........................................................23 Masse, rumfang og massefylde.........................................................24 Algebra...................................................................................25 Formler....................................................................................27 Løsning af ligninger.......................................................................28 Løsning af uligheder......................................................................29 Potens.....................................................................................30 Kvadratrod................................................................................32 Perspektivtegning.........................................................................33 Statistik..................................................................................36 Kombinatorik..............................................................................38 Sandsynlighedsregning....................................................................40 Regneark..................................................................................42

Side 3 af 44

Allersidstehjælp i matematik

6y-8y og 7x-9x 2005-08

Steen Ehlers

FORORD TIL SIDSTEHJÆLP De fleste er klar over, at det med tiden bliver sværere at følge med i et fag som matematik, hvis de forudgående emner eller ”discipliner” ikke er forstået eller lært. Her opstår så problemet, hvis man som forældre ikke ved hvor, hvornår eller hvordan eleverne har lært det, der nu måtte trænge til at blive samlet op. Undervisningen i matematik er spiralt organiseret: De enkelte emner ”vender tilbage” en del gange i skoleforløbet – hver gang på et lidt højere niveau. Dette er en svaghed og en styrke. Af den grund er det nemlig ikke så let at gennemskue (heller ikke altid for læreren), hvornår præcist er gået galt med indlæringen af et eller andet elementært. Omvendt er det aldrig helt for sent at hoppe på vognen, fordi det pågældende emne som konsekvens af ”spiralen” altid vender tilbage, senest faktisk på 8-9 klassetrin. Men hvad gør man så, hvis man eksempelvis har brug for akut hjælp til barnets besvær med brøker, procenter, geometri…? Efter flere forældrehenvendelser har jeg besluttet mig til selv at gøre noget for at imødekomme et sådant behov. Så vidt som jeg kan skønne, er det nemlig ikke muligt her på 6-7 klassetrin at finde det færdige materiale, der rammer elever (og forældre), hvor de står lige nu. Den autoriserede formelsamling, som elever har med til folkeskolens afgangsprøve er eksempelvis ikke dybtgående nok i sine forklaringer og instruktioner. ”Matematisk Opslagsbog 7-10 klasse” af Susanne Damm (forlaget alinea) er derimod en fremragende bog; til gengæld er den alt for omfattende og svær for langt hovedparten af eleverne lige nu (!). En klar fordel ved selv at gå i gang er så også, at man som de pågældende klassers matematiklærer alligevel må have den bedste mulighed for at vide, hvor skoen trykker. Yderligere ville det være rart, hvis et sådant målrettet materiale kunne tilvejebringe en vis konsensus (i forklaringer, i metoder, i opstilling) mellem skole og hjem. Jeg føler mig herunder overbevist om, at eleverne vil kunne genkende mange af undertegnedes (ordrige) forklaringer i det nu foreliggende kompendium. Og hvilke emner behandles så? Helt elementært de fire regningsarter, som elever (og ind imellem forældre) såmænd stadig kan have deres problemer med. Herudover en række emner, som jeg ved de senest afviklede tests har kunnet konstatere alvorlige ”huller” i for de fleste (arealberegning, ligninger, omsætning af måleenheder, geometri). Endelig har jeg medtaget et par emner, som ikke var med i pensum, dengang forældrene selv sad på skolebænken: Perspektivtegning og sandsynlighedsregning. Side 4 af 44

Det er dog mit håb. der rigtignok har arbejdet med emnet i deres egen folkeskoletid. Endelig kan også kompendiets tilkomne sider omhandlende statistik og kombinatorik ses som en slags udvidelse af det hermed relaterede emne. Dette gælder for eksempel geometrien. marts 2006 Steen Ehlers FORORD TIL ALLERSIDSTEHJÆLP Der er nu gået to år. i tilgangen til begreberne samt i ordvalg og forklaringer søger at lægge sig op ad den daglige ”klassepraksis”. at elever i andre klasser samt deres lærere også vil kunne få glæde af ”vores måde” at arbejde med matematikken på. siden 6y’s og 7x’s såkaldte sidstehjælpskompendium så dagens lys for første gang. for den officielle formelsamling og for Susanne Damms grundige fremstilling (se forrige side) – disse kan nok ikke helt erstatte et materiale som nærværende. Det betyder så igen.afløser til Sidstehjælp. at kompendiet netop skal være til her-ognu-brug – altså hvor man sidder med en opgave (fra bogen) og tænker ”hvordan var det nu lige…? Hvis nogen alligevel føler behov for en grundig omgang træning af bestemte områder. Afsnittene om algebra. 7x er blevet til 9x – og i hvert fald for sidstnævnte klasses vedkommende er der virkelig snart tale om ”sidste udkald”. jeg nu har besluttet at udarbejde efterfølgeren. der i prioriteringen af stoffet. potens og kvadratrod fremstår – nødvendigvis – som nye. at graden af genkendelighed og dermed anvendelighed nok vil være størst for netop 8y og 9x. er allerede eksisterende emner blevet udvidet. herudover behandles for første gang (og i al beskedenhed: grundigere end andetsteds) emnet massefylde. Herme håber jeg at kunne imødegå kommentarer fra de unge forældre. Al respekt for FAKTORs begrebsbog. Dette skyldes min forestilling om. Sankt Knuds Skole. I Allersidstehjælp. der med fare for inflation i begreberne alligevel må hedde Allersidstehjælp. der er tænkt som en . Nye stofområder. hvis eleverne skal have mere matematik med fra Sankt Knuds Skole.stærkt forøget . som pladsen typisk er brugt på. er siden sidst blevet introduceret/repeteret – og har dét ikke ligefrem skabt nye huller i den elementære viden.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Man vil undervejs bemærke. eller ”discipliner”. er behovet for en mere samlet gengivelse af ”hele” pensum i hvert fald opstået hos mange. at det ikke er stribevis af opgaver. hvor der nu er mere at ”hente” om liniestykker ved trekanter – og for perspektivtegningen. kan jeg til gengæld her henvise til www. sandsynlighedsregning. idet ikke to lærere eller klasser formentlig forholder sig fuldstændig ens til stoffet.matematikbogen. hvor der introduceres et nyt begreb. elever og kolleger. 6y er blevet til 8y. ”Formler” er ikke blot nyt i nærværende sammenhæng – her Side 5 af 44 . I den forløbne tid har jeg haft den glæde at få mange positive tilbagemeldinger på materialet – fra forældre. Det er med et sådant rygstød.dk. som i det mindste jeg ikke er stødt på andre steder overhovedet.

hundreder over hundreder etc. at indholdet af Allersidstehjælp som helhed afspejler flere klassers matematik-dagligdag.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers systematiseres desuden opstillinger og beregninger. Nedskrevet ”med blyant og papir” kan det tage sig således ud: Læg cifrene sammen i højre kolonne. 10419 + 36324 + 53257 f. hundreder-søjlen etc. Opstil og udregn følgende additionsstykker: a. april 2008 Steen Ehlers ADDITION – AT LÆGGE SAMMEN Når to eller flere tal skal lægges sammen (adderes). så enere står over enere. 609 + 1365 + 21 + 42 e. ikke mindst i forbindelse med aktier/ obligationer og fremmed valuta. overføres menten til næste kolonne.. Læg cifrene sammen i den sidste kolonne Øvelse. 71101 + 68133 + 59758 i. 4135 + 960 + 11433 Tip: Tænk gerne på talhuset. når cifrene skal anbringes på de rigtige pladser: Side 6 af 44 . 39009 + 96198 + 14793 h. denne gang i regneark. 41666 + 37125 + 21222 c. Sankt Knuds Skole. 55 + 832 + 563 + 196 d. Læg cifrene sammen i den næste kolonne Husk at medregne menten – hvis der var en. 4968 + 380 + 76 + 61 b. skal man først og fremmest stille tallene op. 9998 + 7983 + 6 + 88 g. Hvis summen er større end 10. indtil vi er færdige. tiere over tiere. Om ikke før skulle det her for alvor være tydeligt. På kompendiets sidste side arbejdes ligeledes med formler. hvor den siden hen lægges til. Vi starter fra højre med ener-søjlen og tager dernæst tier-søjlen.

Imidlertid indebærer et lån. tiere fra tiere.. Dette går helt uproblematisk. idet vi husker at sætte en streg over 8tallet. i hvilken rækkefølge tallene nævnes. tiere under tiere… og ved decimaltal desuden tiendedele under tiendedele. Side 7 af 44 . 7 – 4 = 3. Resultat: 2346. så længe det nederste ciffer ikke er større end det øverste. at man betaler tilbage.. der skal stå nederst. Det er heller ikke ligegyldigt. 9 – 5 = 4. tiere fra tiere etc. og den nu manglende tier symboliseres ved en streg hen over cifferet (her et 3-tal). hundrededele under hundrededele etc. så må vi – ”låne”. Eksempel på subtraktion med tierovergang: 4832 – 2954 Vi arbejder igen ”fra højre mod venstre” og trækker enere fra enere.1452 Tallene stilles op under hinanden: Enere står under enere. Vi får hermed (10 + 2) – 5 = 7 7 minus 9: Vi veksler 1 tusinder til 10 hundreder (streg over 4-tallet) og får 17 – 9 = 8. plejede vi at sige.. vi trækker fra. Eksempel på subtraktion uden tierovergang: 3798 . idet vi naturligvis altid trækker det ene tal fra det andet. 1 tier veksles til 10 enere. Dette er imidlertid ikke helt korrekt. Når vi benytter en opstilling/algoritme som den herunder foreslåede. Her får vi således: 8 – 2 = 6. er det i øvrigt også det tal. Vi arbejder ”fra højre mod venstre” og trækker enere fra enere. derfor foretrækker vi nu betegnelsen ”at veksle”. 2 minus 4: Det kan man ikke. 3 minus 2: 3 – 2 = 1. 100 – 7 er for eksempel ikke det samme som 7 – 100. Vi får alt i alt som resultat: 4832 – 2954 = 1878. 3 – 1 = 2.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers SUBTRAKTION – AT TRÆKKE FRA I det daglige taler vi tit om at ”trække to tal fra hinanden”. Vi får heraf (10 + 2) – 4 = 8 2 minus 5: Vi veksler 1 hundreder til 10 tiere.

men sådan at et hvilket som helst produkt af to tal .sidder på rygmarven.7. for eksempel: 7·3 = ? 4·3 = ? 6·3 = ? 3·3 = ? 2·3 = ? 5·3 = ? 8·3 = ? 1·3 = ? 9·3 = ? 6·3 = ? 7·3 = ? 6·3 = ? Øvelse: Alle produkter i 4.op til 10 gange 10 .AT GANGE For at kunne operere fornuftigt.9.og 10-tabellerne øves på samme vis – mere end én gang! Øvelse: Alle produkter af to tal – op til 10 gange 10 – øves i tilfældig rækkefølge – mange gange!: 3·2 = ? 5·7 = ? 8·4 = ? 6·8 = ? 5·2 = ? 4·5 = ? 8·7 = ? 3·5 = ? 9·3 = ? 7·6 = ? 3·8 = ? 4·9 = ? Side 8 af 44 . for eksempel: 7·2 = ? 4·2 = ? 6·2 = ? 3·2 = ? 2·2 = ? 5·2 = ? 8·2 = ? 1·2 = ? 9·2 = ? 6·2 = ? 7·2 = ? 6·2 = ? Øvelse: Alle produkter i 3-tabellen øves i tilfældig rækkefølge. Opstillingen af den lille tabel kender vi fra bagsiden af regnehæftet: Øvelse: Alle produkter i 2-tabellen øves i tilfældig rækkefølge.8.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Øvelse: Færdiggør nedenstående subtraktioner MULTIPLIKATION . når man ”med blyant og papir” skal gange to tal med hinanden. Ikke bare på remse.6. skal man være helt sikkert hjemme i den lille tabel.5.

hvordan man skridt for skridt bevæger sig gennem løsningen af en stillet opgave. også når det drejer sig om multiplikation. Den valgte algoritme fører eleven til det rigtige resultat – hver gang! Algoritmen skal være universel – det vil sige. Mange operationer i regning og matematik udføres efter en såkaldt algoritme – altså en slags opskrift eller køreplan for. Som ofte nævnt for eleverne må kravet til en algoritme være. TIP 2: Der øves både ”forlæns” og ”baglæns”: 8·7 = ? 7·8 = ? 4·9 = ? 9·4 = ? etc. så de tilsvarende divisionsstykker fremkommer: 72:8 = ? 36:9 = ? 63:7 = ? 27:3 ? 48:6 = ? 49:7 = ? 56:8 = ? etc. TIP 3: Som udbygning kan startes man regne ”indefra og ud”. Eleverne kan have tilegnet sig forskellige algoritmer. at:    Den pågældende elev er tryg ved algoritmen og fortrolig med at bruge den. der opfylder kriterierne. kan nedenstående anbefales – prøv den på opgaverne til højre: Side 9 af 44 . den skal kunne bruges på alle opgaver (indeholdende alle ”slags” tal) af den pågældende art. Hvis en elev på nuværende tidspunkt ikke har tilegnet sig en multiplikationsalgoritme. På næste side skal så vi have fat i blyant og papir.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers TIP 1: Brug (en kopi af) ovenstående opstilling og kryds af efterhånden – så er der lynhurtigt overblik over 100-200 multiplikationsopgaver.

Træningen af denne færdighed foregår på samme måde som beskrevet i afsnittet ”multiplikation”.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers TIP 1: Regn eventuelt nogle stykker ad gangen (for eksempel en ”søjle”) i stedet for at se dig overvundet af alle stykker på én gang. skal man også være helt sikkert hjemme i den lille tabel. kan man sagtens selv finde på – husk blot at komme rundt om alle tallene i den lille tabel. Division kan med fordel foregå efter følgende algoritme: 1) Dele 2) Gange 3) Trække fra 4) Trække ned Side 10 af 44 . TIP 2: Hvis der er behov for flere opgaver. DIVISION – AT DELE For at kunne operere fornuftigt. ligesom herover. når man ”med blyant og papir” skal udføre en division.

man får besked på. altså: Hvor mange er der? Nævneren benævner. 3/4 – 1/4 = 2/4. Det. 3·4/5 = 12/5 = 2 2/5 (idet facit angives som blandet tal) Side 11 af 44 . To eller flere ensbenævnte brøker (brøker med samme nævner) subtraheres (trækkes fra) ved at subtrahere tællerne og beholde nævneren: 6/7 – 3/7 – 1/7 = 2/7. 2/7 + 4/7 = 6/7. at brøken til venstre skal læses ”to femtedele”. som det godt kan være en fordel også at kende den sproglige formulering af: To eller flere ensbenævnte brøker (brøker med samme nævner) adderes (lægges sammen) ved at addere tællerne og beholde nævneren: 1/4 + 2/4 = 3/4. der rummer alle udregninger – og gør opgaven mere overskuelig ved at regne på ternet papir. TIP 3: Hvis der er behov for lidt sværere opgaver. kan man bare tage multiplikationsstykkerne på foregående side og ”vende dem om”: 21 · 146 = 3066 bliver til 3066 : 21 = ? BRØKER Også i forbindelse med brøker er der brug for nogle ”fagudtryk”. 2/8 – 1/6 = 6/24 – 4/24 = 2/24 2/5 + 2/7 = 14/35 + 10/35 = 24/35. 3/8 = 3/8 · 3/3 = 9/24. 4·2/9 = 8/9. må denne fremskaffes ved at forlænge eller forkorte den ene eller begge brøker: 1/2 + 1/4 = 2/4 + 1/4 = 3/4. som ses herunder: Huskeregler: Tæller i Toppen. 6/8 = 6/8 : 2/2 = 3/4. 5/8 – 2/8 – 1/8 = 2/8. 3/5 – 3/15 = 3/5 – 1/5 = 2/5. Man forlænger en brøk ved at gange den med samme tal i tæller og nævner: 3/4 = 3/4 · 2/2 = 6/8. altså: Hvilken ”slags” er det? Heraf fås. men alene på dens ”udseende”. Man forkorter en brøk ved at dividere den med samme tal i tæller og nævner: 6/12 = 6/12 : 6/6 = 1/2. men alene på dens ”udseende”. er altså at udføre divisionen 2 : 5. Har man ved addition og subtraktion ikke samme nævner i brøkerne. 8/9 – 3/9 = 5/9. TIP 2: Regn eventuelt nogle stykker ad gangen (for eksempel en ”søjle”) i stedet for at se dig overvundet af alle stykker på én gang. 3/9 = 3/9 : 3/3 = 1/3. 3/4 . Ovenstående operation ændrer ikke på brøkens værdi. 3/9 + 2/9 + 2/9 = 7/9. Endelig er en brøkstreg det samme som et divisionstegn. 1/5 + 2/5 + 1/5 = 4/5. Nævner er Nedenunder. Tælleren tæller op. Ved regning med brøker følger af ovenstående en række regler. Man ganger en brøk med et tal ved at gange tæller med tallet og beholde nævner: 2 ·3/7 = 6/7. 2/7 = 2/7 · 4/4 = 8/28.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers TIP 1: Bemærk den foreslåede opstilling. Ovenstående operation ændrer ikke på brøkens værdi.1/8 = 6/8 – 1/8 = 5/8.

0 Øvelse Omskriv til ét decimaltal: a.2 – 34. I ovenstående talhus har vi altså følgende tal illustreret: 7.5 Øvelse På hvilken plads står 7-tallet i tallene: 17. I det sidste eksempel måtte brøken først forlænges. hvor det tal.87 – 347. på fjerde plads titusinde-delene etc.21 – 6579.05 – 105. 1/3 : 5/8 = 1/3 · 8/5 = 8/15.09 – 34. man er tryg ved. Alternativt kan man i sådanne tilfælde udregne: 3/4 : 2 = 3/(4 · 2) = 3/8.0 – 555.01 – 2.1 – 8. 5 tiere + 1 ener + to tiendedele + 3 hundrededele + 7 tusindedele c.85 – 56. Anden decimal (anden plads efter kommaet) viser antal hundrededele etc. 3/4 : 2 = 6/8 : 2 = (6 :2)/8 = 3/8.50 – 24.78 – 0.67 – 7.67 – 64. Modellen kan naturligvis udvides.1 – 0.) også se. Begge veje er farbare i alle opgaver. ikke umiddelbart går op i brøkens nævner – nu som før drejer det sig om at gøre det. så man på tredje plads efter kommaet finder tusindedelene. Første decimal (altså første plads efter kommaet) viser antal tiendedele.10 Øvelse Hvor mange tiendedele.25 – 76. 6 hundreder + 2 enere + 4 tiendedele + 1 tusindedel Side 12 af 44 . Man dividerer en brøk med en brøk ved at gange med ”den omvendte”: 1/6 : 1/2 = 1/6 · 2/1 = 2/6 = 1/3. 1/7 : 1/5 = 1/7 · 5/1 = 5/7 DECIMALTAL Kommatal kaldes også decimaltal.98 – 9.125 – 88. Cifrene efter kommaet hedder decimaler. så tælleren kunne deles med 2.004 – 0. I et ”udvidet talhus” som nedenstående (flere gange anvendt i FAKTOR) kan man ud over placeringen af de hele tal (enere – tiere – hundreder etc.35 – 2. 2 tiere + 7 enere + 3 tiendedele + 1 hundrededel b. 6/7 : 2 = (6:2)/7 = 3/7.07 – 708. hundrededele og tusindedele er der i tallene: 7.45 – 150.007 – 2. der divideres med.9 – 45. hvor decimalerne skal stå.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Man dividerer en brøk med et tal ved at dividere tæller med tallet og beholde nævner: 6/8 : 2 = (6:2)/8 = 3/8.257 – 4.21 – 23.

når man i udregningen trækker tiendedelen ned. 40 procent findes ved at gange det fundne tal med 40. at der er 80 % tilbage af varens oprindelige pris) Eksempel på ”beregning af procentdel”: Stigning fra 120 til 150 kr. Eksempel på ”trække procentdel fra”: 20 % moms på en vare til 200 kr. (Idet 20% rabat må betyde. Pris med moms: 250.25*250 = 62.50 kr.00 kr.50 kr. Procent betyder således 1/100 eller 1 ud af 100. Procentvis stigning : 150 − 120 stigning = * 100 % = 25 % det oprindelig e beløb 120 ”beregning af procentdel”: Fald fra 150 til 120 kr.40 (se positionssystemet). vedkommende er mest tryg ved. Da 40 hundrededele imidlertid også kan skrives som 0. at procent betyder hundrededel. Moms: 0. Eksempel på ”lægge procentdel til”: 25 % moms på en vare til 250 kr.50 kr. Samlet antal decimaler i de to faktorer giver antal decimaler i facit. tiendedele over tiendedele etc. fås: 40 % af 250 = 0. Måske er det til at gennemskue. Man kan også betragte prisen med moms som (100 + 25)% af beløbet uden moms. Ved multiplikation kan man stille op og regne ud som sædvanligt og sætte komma til sidst. at de udførte regneoperationer i de to tilfælde dybest set er de samme – men det kan altså gøre en forskel for den enkelte elev – igen – at vælge den algoritme. PROCENTREGNING Ordet procent kommer af latin: pro centum – for hver hundrede. Pris uden moms: 250. skal man huske at stille komma over komma – og dernæst tiere over tiere. Rabatpris: 0.50 = 312. enere over enere. I én opstilling giver dette: 40 % af 250 = (250/100)*40 = 100. Procentvis t fald : 150 − 120 fald = * 100 % = 20 % det oprindelig e beløb 150 Eksempel på Side 13 af 44 . Eksempel på ”beregn procentdel”: 40 % af 250 Idet vi udnytter.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Når decimaltal skal adderes eller subtraheres. fås 1 procent ved at dividere med 100. For procent benyttes symbolet %: 50 procent = 50 %. Deraf fås prisen med moms ved blot én udregning: Pris med moms: 250*1.00 + 62.8*200 = 160 kr. Ved division skal der komma i facit.15 = 312.40*250 = 100.

11. med blyant/papir på lommeregner: 3/5 = 3 : 5 = 0. Der kan ikke gives en éntydigt svar på dette.375 = 0. 2/7 = 2 : 7 ≈ 0.5 %. hvad enten det nu er i hovedet. idet de tre måder at angive et tal på har hver deres fordele – og de er da også alle nyttige at kende. Ellers siger den generelle regel ”omskriv til procent ved at gange med 100”: 7/8 = (7·100/8) % = 700 : 8 % = 87. 0. 1/4 = 1: 4 = 0.20 = 20%. Følgende regler gælder ved omregning: Brøk til decimaltal: Vi udnytter. 1/3 = 1 : 3 ≈ 0. Sådan står der i FAKTOR for sjette under overskriften ”Er decimaltal bedre end brøker?”.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Eksempel på ”beregn hele beløbet”: 15 % svarer til 750 kr. 0. hvor sammenhængen er så kendt. 2/4 = 2 : 4 = 0.125.29.31 · 100 % = 31%. 1/8 = 1 : 8 = 0.375 · 100 % = 37. Decimaltal til brøk: Her omskriver vi decimaltallet til tiendedele eller hundrededele og forkorter herefter: 0.07 · 100 % = 7%. 7/10 = 70/100 = 70%. 75% = 75/100 = 15/20 = 3/4. så nævneren bliver til hundrededele: 2/5 = 40/100 = 40%.31 = 0.5. Brøk til procent: Nogle gange går det an at forlænge brøken. at brøkstregen er det samme som et divisionstegn og udfører blot divisionen. 0.5%.125 = 125/1000 = 25/200 = 5/40 = 1/8. hvorefter der forkortes: 40% = 40/100 = 4/10 = 2/5. 3/25 = 12/100 = 12%. 1%: 750 : 15 = 100%: 50 * 100 = I én (generelt anvendelig) opstilling: 100% = 15 * 100 = 5000 750 50 5000 OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT 1/5 = 0. 0. 3/4 = 75/100 = 75%. at man næsten kan den udenad og altså ikke behøver at regne noget ud. For at få det fulde udbytte af dette kendskab skal man imidlertid frit kunne omregne mellem de tre skrivemåder – og ikke bare i et tilfælde som ovenstående.07 = 0.6. I et decimaltal realiseres dette ved at flytte kommaet to pladser til højre: 0. Procent til decimaltal: Side 14 af 44 . 1/9 = 1 : 9 ≈ 0.09. Decimaltal til procent: ”Omskriv til procent ved at gange med 100”.6 = 6/10 = 2/5. 1/11 = 1 : 11 ≈ 0. Procent til brøk: Procenten omskrives til hundrededele.25. 3/15 = (3·100/15) % = 300 : 15 % = 20 %.25 = 25/100 = 5/20 = 1/4. 12% = 12/100 = 6/50 = 3/25.33.

som blandet tal) .5 : 100 = 0. 7% = 7 : 100 = 0.5% = 37. 37. hvorved kommaet flyttes to pladser til venstre: 31% = 31 : 100 = 0.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Her divideres med 100. Øvelse På næste side findes et skema til omregning mellem brøk. der findes i FAKTOR for sjette på side 100. decimaltal og procent – mere omfattende end det. der er gennemgået herover – herefter vil man gøre sig selv en tjeneste.375. hvis man lærer hele herligheden udenad! OMREGNING MELLEM BRØK – DECIMALTAL – PROCENT Brøk 1/10 1/8 2/10 = 1/5 2/8 = 1/4 3/10 1/3 Decimaltal Procent (afrundet) 3/8 4/10 = 2/5 5/10 = 4/8 = 1/2 6/10 = 3/5 5/8 2/3 (afrundet) 7/10 6/8 = 3/4 8/10 = 4/5 7/8 Side 15 af 44 (angives evt.07. som blandet tal) (angives evt.31. Udfyld skemaet ved hjælp af de metoder.

Hver af delene kalder vi en kvadrant.5 1 2 6 .+) 30000 3. II = 2. op ad trappen”). vi har indført den fjollede huskeregel med ”hen ad gaden. Generelt gælder om koordinaternes fortegn: til in g s t æ k s t J a p a n Be Samlet torskefangst i 1979 og 2000 1. og det andet tal aflæses på yaksen (det er her. eller papiret. indbyggere 1999 2002 2003 2004 2005 2006 2000 2001 25000 Antal ton 20000 ud over at afsætte enkeltpunkter (typisk i kvadrant I) 15000 to forskellige størrelser.Allersidstehjælp i matematik 9/10 10/10 = 8/8 = 1/1 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Ekstraopgave Hvilke tyvendedele mangler (og hvor?) i skemaet? Hvad bliver disse tyvendedele til ved omregning til decimaltal og procent? KOORDINATSYSTEMET Et koordinatsystem dannes sædvanligvis af to tallinier. kvadrant.4) og (-2. kvadrant: (-. som herunder: 10000 5000 0 Januar Maj Juni Juli Februar August Marts April November September December Oktober Å r sta l 2000 1979 Side 16 af 44 . Den lodrette tallinie kaldes yaksen eller anden-aksen. Eksempelvis er koordinaterne til de tre afmærkede punkter i systemet heroverf o lk nhøjreilv(3.0 afbilde sammenhænge mellem 1 2 6 . Hvert punkt i koordinatsystemet kan angives med et koordinatsæt. kvadrant (+. kvadrant.0 Mio.-) 1 2 8 . kvadrant: (-. IV = 4. der står vinkelret på hinanden. På denne måde deles ”planen”. kvadrant: (+. III = 3.-) 4. i fire dele.+) 2.0 1 2 7 .5 1 2 8 .0) i (-2.-2).5 I koordinatsystemet kan man 1 2 7 . kvadrant. II I III IV Den vandrette tallinie kaldes x-aksen eller første-aksen. hvor det første tal aflæses på x-aksen. som benævnes med romertal: I = 1. kvadrant.

Side 17 af 44 . det andet ben viser vinklen. kaldes en stump vinkel. der er mindre end 90º. der er lig med 90º. kaldes en spids vinkel. En vinkel.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers GEOMETRI Vinklers størrelse En vinkel. En vinkel. der er større end 90º. Tegning af vinkel Vinklens toppunkt skal ligge midt i vinkelmåleren. Det ene vinkelben skal gå gennem 0. kaldes en ret vinkel.

Hvad mon vinkelsummen er i en firkant? Tegn og klip som før – eller. nemlig 60 º.. Alle tre vinkler i sådanne trekanter har samme størrelse. I retvinklede trekanter falder to af højderne sammen med trekantens korte sider. Side 18 af 44 . Del trekanten i tre efter de stiplede linier som på tegningen til venstre. der har to lige lange sider. kaldes ligebenede trekanter. det vil netop sige en vinkel på 180º. De vil nu til sammen danne en lige vinkel. kaldes ligesidede trekanter.? Vinkelstørrelser i trekanter Alt efter vinkelstørrelser deles trekanter efter omstående ind i tre hovedtyper: Spidsvinklede trekanter: Den største vinkel er mindre end 90 º. Højde Højden i en trekant er liniestykket fra en vinkelspids vinkelret på den modstående side. der har tre lige lange sider.. Sådanne trekanter har også to lige store vinkler (vinklerne ved grundlinien) Trekanter. Stumpvinklede trekanter: Den største vinkel er større end 90 º. Alle trekanter har således tre højder.Allersidstehjælp i matematik Vinkelsum saltid 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers linier De det vil sige Tegn og klip som Vinkelsummen i en tilfældig trekant vil altid være 180º: Tegn en trekant og klip den ud. ”Specielle” trekanter Trekanter.. og de skærer hinanden i ét og samme punkt. Læg de tre vinkler ved siden af hinanden. Retvinklede trekanter: Den største vinkel er netop lig 90 º.

Bemærk: I ligesidede trekanter er højder. Figuren (en trekant) skal spejles i den viste linie 2. Gentag proceduren fra 2 med så mange punkter som nødvendigt – i dette tilfælde trekantens tre vinkelspidser. FLYTNINGSGEOMETRI: SPEJLING 1. Median Steen Ehlers Median Medianen er liniestykket fra en vinkelspids til midtpunktet af modstående side. Side 19 af 44 . og de skærer hinanden i ét og samme punkt. Alle trekanter har naturligvis tre medianer. så dens lange side står vinkelret på spejlingsaksen.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 I stumpvinklede trekanter falder to af højderne uden for trekanten. Tegnetrekanten lægges på. medianer (foruden vinkelhalveringslinier og sidernes midtnormaler) i alle tilfælde sammenfaldende. Mål fra A på trekanten afstanden ned til aksen og afsæt så spejlbilledet af A lige så langt på den anden side (dette kan også gøres præcist med en passer) som nødvendigt 3.

2. Figuren (en trekant) skal drejes 100º med uret omkring punktet F. 100º. 3. Afsæt A’s billedpunkt og gentag herefter proceduren med så mange punkter som nødvendigt – her trekantens tre vinkelspidser. FLYTNINGSGEOMETRI: DREJING 1. Side 20 af 44 . afsættes med F som top-punkt og FA på vinkelmålerens 0-streg. og hele spejlbilledet tegnes. Vi bemærker. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser) forbindes. Drejningsvinklen. at figuren og dens spejlbillede ligger symmetrisk om spejlingsaksen. at den ”samlede figur” ved spejling i en sådan symmetriakse netop føres over i sig selv (halvdelene ”bytter plads”).Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers 4. En cirkelbue tegnes med F som centrum og FA som radius. På billede 4 herover ser vi.

der hører højere klassetrin til. Det er dog en disciplin. Et sådant punkt kalder man et fixpunkt. der ikke flytter sig ved en drejning. Parallelforskydning af linie: Parallelforskydning af plan figur: Side 21 af 44 . når man sædvanligvis udfører parallelforskydning. hvor alle figurens punkter skubbes lige langt og i samme retning. FLYTNINGSGEOMETRI: PARALLELFORSKYDNING For fuldstændighedens skyld skal herunder beskrives metoden. Vi bemærker.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers 4. Billedpunkterne (her: trekantens vinkelspidser) forbindes og hele drejebilledet tegnes. når man på et ”blankt” stykke papir skal foretage en parallelforskydning – en flytning. er der nemlig et kvadratnet eller et koordinatsystem at støtte sig til – som vist nederst på siden. at det kun er omdrejningspunktet F.

Imidlertid er det nok at flytte de fire vinkelspidser. når der dels er tale om elementære geometriske figurer. Læg ikke mindst mærke til. Herunder en række eksempler på formler til udregning af areal. der definerer de forskellige typer firkanter: Sammensatte figurer: Side 22 af 44 . at hele figuren hermed skal flyttes ”to tern hen. For eksempel cm2 (kvadratcentimeter). Endnu nemmere vil det være. Så kan man nøjes med at flytte ét punkt og herudfra tegne en ny figur magen til den gamle. dels om sammensatte figurer. m2 (kvadratmeter) eller km2 (kvadratkilometer). idet de jo tilsammen ”definerer” den pågældende firkant. når man udnytter. at figur og billedfigur er kongruente. fire tern op”. Vi ser. AREAL OG AREALBEREGNING Areal angiver størrelsen af en flade og måles i antal kvadrater med sidelængden 1. hvad det er for egenskaber.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Parallelforskydning af figur i kvadratnet: Opgaven vil typisk være at forskyde den pågældende figur (her: en firkant) i pilens længde og retning.

1 d dm dg dl Centi 1/100 = 0.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Arealet findes ved at opdele figuren i to eller flere kendte figurer og finde de enkelte figureres arealer hver for sig.01 c cm cg cl Milli 1/1000 = 0.000 cm3 2 1 cm 1 cm2 1 cm3 = = = 10 mm 102 mm2 103 mm3 = 100 mm2 = 1. 1 tern svarer til 1 cm2. a: ____ + ____ = ____ cm2 b: ____ + ____ = ____ cm2 c: ____ + ____ = ____ cm2 d: ____ + ____ = ____ cm2 e: ____ + ____ = ____ cm2 f: ____ + ____ = ____ cm2 (OMSÆTNING I) METERSYSTEMET For”navn” Betyder Forkortes Længde Masse Rumfang Kilo 1000 k km kg kl Hekto 100 h hm hg hl Deka 10 da dam dag dal Enhed 1 m g l Deci 1/10 = 0.000 cm = 1.000. Specielt kan man finde arealet af trekanter tegnet i kvadratnet ved at finde de to retvinklede trekanters arealer og lægge dem sammen. hvis man lærer denne remse udenad: kilo – hekto – deka – (bum) – deci – centi – milli(um) Side 23 af 44 . Øvelser: Find arealet af hver af trekanterne a – f ved at bruge metoden ovenfor.001 m mm mg ml Ovenstående betyder for metersystemets længdemål følgende omsætninger: 1m = 10 dm 1 dm = 10 cm 2 2 2 2 2 1m = 10 dm = 100 dm 1 dm = 102 cm2 = 100 cm2 1m3 = 103 dm3 = 1000 dm3 1 dm3 = 103 cm3 = 1000 cm3 1m 1m2 1 m3 = = = 100 cm 1002 cm2 1003 cm3 = 10.000 mm3 Omsætning bliver endnu nemmere.

Da det er et rummål. og altså: 5m2 = 50.. Da det er et flademål (areal). kasser.... hvor mange pladser der er hen til ”enhed”: 1 plads til venstre. og altså: 100 dm3 = 0. at vi med udgangspunkt i FAKTOR i syvende’s ”Hvad kan du måle” da også arbejdede tværfagligt med emnet – blandt andet med nedenstående opstilling/systematik: ILLUSTRATION METODE ”GENSTANDE” Finde dimensioner +) (”længde. Hvis der er tale om flade.. Eksempel: 100 dm3 skal omsættes til m3.1 m3. Måske vil enkelte kunne huske. højde”) Udregne med formler Finde genstandens opdrift ved nedsænkning i vand..Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Find den benævnelse. I tabellen herover findes ”enhed”. søm. skal man huske at gange antallet af pladser med 2.. der skal omsættes fra. og der tælles. kugler.(for eksempel m2) eller rummål (for eksempel m3). der direkte giver facit i den ønskede rumfangsenhed: Længdemål i: Rummål/volumen i: Side 24 af 44 .000 cm2. cylindre. Kommaet flyttes 3 pladser til venstre. RUMFANG OG MASSEFYLDE Med begrebet massefylde tangerer vi faget fysik. henholdsvis 3. +): Fidus: Brug den længdemålsenhed. gram og liter) Tæl det antal pladser. bredde. og der tælles. skal antallet af pladser ganges med 2: (2 · 2 = 4). sten. hvor mange pladser der er hen til ”centi”: 2 pladser til højre. Eksempel: 5 m2 skal omsættes til cm2. Mindre (uregelmæssige) legemer: Cementklump. Kommaet flyttes 4 pladser til højre. I tabellen herover findes ”deci”.. og flyt kommaet samme antal pladser i samme retning. jernlod. skal antallet af pladser ganges med 3: (3 · 1 = 3). der skal omsættes til. Små (uregelmæssige) legemer: Bolte. Måle stigningen i vandstand ”Regulære” legemer: Terninger. MASSE. samt den benævnelse. Benytte Arkimedes’ lov ++) Nedsænke i måleglas (mm) med vand. før kommaet flyttes det tilsvarende antal pladser. (”Bum” svarer til henholdsvis meter. der er imellem de to benævnelser.

(Distribuere – dele ud) Eksempel med bogstaver: a · (b + c) = ab + ac Eksempel med tal: 2 · (4 + 2) = 2 · 4 + 2 · 2 = 8 + 4 = 12 (2 · 6 = 12) Man ganger – selvfølgelig . så gange og dividere – til sidst plus og minus..kan hæves og sættes.når minusparentesen hæves. Dette kalder vi den distributive lov. 25 : 10 + 8 = 100 : 10 + 8 = 10 + 8 = 18 Plusparentes: .? Side 25 af 44 .. når vi skal vise.. som det er nødvendigt at kende.to flerleddede størrelser med hinanden ved at.. Eksempel med bogstaver: a + (b + c – d) = a + b + c –d Eksempel med tal: 9 + (2 + 4 – 3) = 9 + 2 + 4 – 3 = 12 (9 + 3 = 12) Minusparentes: . Vi bruger algebra.Allersidstehjælp i matematik Spring på 10 m (meter) dm (decimeter) cm (centimeter) 1000 l 1l 6y-8y og 7x-9x 2005-08 (tusind liter) = 1 m (kubikmeter) 3 Steen Ehlers 1000Spring på (liter) = 1 dm3 (kubikdecimeter) 1 ml (milliliter) = 1cm3 (kubikcentimeter) ++): Arkimedes’ lov: En genstand... ALGEBRA Algebra er ”bogstavregning”. Når vi efter ovenstående rumfangsbestemmelser også har fundet den pågældende genstands masse. når vi reducerer – skriver på kortere form: Regne-hierarki: Først potenser og rødder. For algebra – men altså også for regnearbejdet med ”almindelige” tal . får man imidlertid brug for en tabel over forskellige stoffers massefylde.. er vi klar til at arbejde med Massefylde (vægtfylde) = masse : rumfang (volumen) Massefylde angives i: g/cm3. 52 : 10 + 8 = 4 .gælder en række regler. uden at leddene inde i parentesen skifter fortegn. Eksempel: 4 .. at udregninger af og sammenhænge mellem forskellige størrelser gælder for alle talværdier. kg/dm3 eller t/m3. Hvis masse eller volumen er den ukendte størrelse.. så parenteser. taber lige så meget i vægt som massen af det vand. der nedsænkes i vand. genstanden fortrænger... (3 + 2)2 : 10 + 8 = 4 . Sammenhængen mellem de tre variable kan opstilles i en formeltrekant (side 27). skifter leddene inde i parentesen fortegn Eksempel med bogstaver: a – (b + c – d) = a – b – c + d Eksempel med tal: 9 – (2 + 4 – 3) = 9 – 2 – 4 + 3 = 6 (9 – 3 = 6) Flerleddede størrelser: Man ganger en flerleddet størrelse med et tal ved at gange hvert af leddene med tallet.

Her gælder det netop om at finde den almene formel.b)2 = a2 + b2 . Udfyld således: x 4 -4 -12 5½ -2 0 x 3 4 8 50 y 10 14 2 15 y : 2 2x – 3y 3x x + 4 10 – x 2x + 4 -x + 3 Flere klasser har haft glæde af at udarbejde sådanne opgaver i regneark.b2 Vis selv hvordan: _____________________________________________________ En praktisk anvendelse af ovenstående – hovedregning (?) i ”den store tabel”: 19 · 19 = (20 – 1)2 = 202 + 12 – 2 · 20 · 1 = 400 + 1 – 40 = 361 23 · 23 = (20 + 3)2 = 202 + 32 + 2 · 20 · 3 = 400 + 9 + 120 = 529 Hvis man ikke netop bliver bedt om at reducere bogstavudtryk.Allersidstehjælp i matematik Eksempel med bogstaver: Eksempel med tal: 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers (a + b) · (c + d) = ac + ad + bc + bd (2 + 3) · (5 + 4) = 2 ·. hvis begge parenteser rummer de samme tal – bortset fra fortegn. 5 + 2 · 4 + 3 · 5 + 3 · 4 = 10 + 8 + 15 + 12 = 45 (5 · 9 = 45) Man dividerer en flerleddet størrelse med et tal ved at dividere hvert af leddene. Eksempel med bogstaver: (a + b) : c = a : c + b : c Eksempel med tal: (6 + 2) : 2 = 6 : 2 + 2 : 2 = 3 + 1 = 4 (8 : 2 = 4) Specielle tilfælde. som talværdierne bagefter kan indsættes i: Side 26 af 44 . når de indsættes forskellige værdier i stedet for de ”ubekendte” bogstaver.2ab Vis selv hvordan: _____________________________________________________ ”To tals sum gange de samme to tals differens”: (a + b)(a – b) = a2 . ”Kvadratet på en toleddet sum”: (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab Vis selv hvordan: _____________________________________________________ ”Kvadratet på en toleddet diffferens”: (a . kan arbejdet med algebra bestå i at finde det pågældende udtryks størrelse.

om du får de samme resultater som vist i dump’et. hastighed og tid: Sammenhængen mellem spænding.  Regn nedenstående opgaver .  Indret endnu et regneark og opstil tabel plus formler også til det andet skema.ved hjælp af alt andet end konkrete talværdier. vandret linie (brøkstreg) betyder division. B2. D2. stil gerne op i Word som vist: 12a – 6(3 – a) + 8 = 12a – 18 + 6a + 8 = 18a – 10 40 + 3(9 – x) + 6x =_______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ 3a + 4(9 – 2a) – 6 + a =_______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ =_______________________________________________ _________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ =_______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ 2(x + 4) – (x + 5) 5(7y + 5) – ½(50 + 10y) FORMLER Specielt finder vi – som allerede nævnt . Forhåbentlig vil nedenstående eksempler vække en vis genkendelse: Sammenhængen mellem vejlængde. modstand og strømstyrke: Sammenhængen mellem masse. Dét er reduktion. rumfang og massefylde (se også side 22) s = v · t U = R · I m = V · d En sådan sammenhæng mellem tre størrelser kan med fordel illustreres ved hjælp af nedenstående trekanter. Her går opgaven jo netop ud på at fastlægge en sammenhæng mellem forskellige.en meget nyttig anvendelse af algebra ved opstilling af formler. man ønsker at finde – og den aktuelle omformning af formlen vil umiddelbart fremgå. C2. Man lægger fingeren over den variable. Side 27 af 44 . variable størrelser . E2 og F2  ”Træk ned” og læg mærke til.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Opgaver:  Find selv de tilsvarende formler og indsæt dem i cellerne A2. Lodret linie betyder multiplikation.

som lighedstegnet jo udsiger – og som vi tit illustrerer i en figur som nedenstående: På en sådan gammeldags skålvægt bevares ligevægten ved hele tiden at lægge samme vægt på eller fjerne samme vægt på begge skåle. der erstatter ”per”.000 kroner? b) Hvor mange norske kroner kan du få for 2000 danske kroner. som vist nok ikke findes andetsteds.dk – eller man kan (eventuelt på klassebasis) investere i forlaget degne-distribs tilsvarende ”matematiske formler og tabeller” . kan den ”officielle” formelsamling til brug for afgangsprøverne nedlades (!) fra www. Den skråstreg. betyder egentlig division . Det drejer sig om Fremmed valuta: DKK = (Valuta : 100) · Kurs Valuta = (DKK : Kurs) · 100 Kurs = (DKK : Valuta) · 100 Aktier og obligationer: Pris = (Pålydende : 100) · Kurs Pålydende = (Pris : Kurs) · 100 Kurs = (Pris : Pålydende) · 100 (kr) (kr) Opgaver: a) Kurs: 120.uvm. skal imidlertid anføres til slut. Hvis man ikke vil nøjes med den udgave. To sæt formler. Side 28 af 44 . hastighed angives som meter per sekund (m/s) eller kilometer per time (km/t).Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers s v t V m d Vi kan ved algebraens hjælp faktisk selv opstille formler. der er aftrykt i FAKTOR. og som flere klasser har arbejdet en del med. Pålydende: 100 kroner. Med ovenstående betegnelser v = s : t Andre formler: De fleste formler (og vi bruger dem ofte!) kan slås op i forskellige formelsamlinger.78? c) Hvor meget koster 1700 Euro til kurs 744. når kursen er 83.og dermed har vi den generelle formel: Hastighed = vejlængde divideret med tid. Den koster ikke meget – og så har man lov til at gøre notater. som vi er kommet i tvivl om: Hvad er formlen for udregning af hastighed? Jo.92? LØSNING AF LIGNINGER Den mest ”holdbare” metode ved ligningsløsning bygger på den ”ligevægt”. Hvor mange aktier kan du købe for 60.

x + 7 = 4. Løs følgende ligninger under anvendelse af regel 4: 2x = 12. 9 = 3x. ganger eller dividerer. Dette kan – igen – gøres ved hele tiden at operere med samme tal på begge sider. -2x = 14. 8 + x = 2x. trækker fra. Dette giver os fire regneregler: Man 2) Man 3) Man 4) Man 1) må må må må lægge samme tal til på begge sider af lighedstegnet trække samme tal fra på begge sider af lighedstegnet gange med det samme tal (bortset fra 0) på begge sider af lighedstegnet dividere med det samme tal (bortset fra 0) på begge sider af lighedstegnet Øvelse Løs følgende ligninger (find x) under anvendelse af regel 1: x – 3 = 5. der undervejs i løsningen skal bevares. gælder nemlig specielt: Side 29 af 44 . uanset om vi lægger til. 4x = 2. x – 3 = -1. -1 + x = -2. x : 4 = -2. x – 1 = -2. at hvis der på en skålvægt én gang er etableret uligevægt .ja så skal der også holdes fast i denne. x + 1 = -2.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers I ”tal og bogstaver” svarer dette til. Når vi løser uligheder. x + 3 = -1. Altså: Man 2) Man 3) Man 4) Man 1) må må må må lægge samme tal til på begge sider af ulighedstegnet trække samme tal fra på begge sider af ulighedstegnet gange med det samme positive tal på begge sider af ulighedstegnet dividere med det samme positive tal på begge sider af ulighedstegnet Bemærk dog en indskrænkning i gyldigheden af ovenstående (markeret med fede typer). x : 2 = -4. x – 2 = 1. Løs følgende ligninger (find x) under anvendelse af regel 2: x + 3 = 5. Øvelse. 3x = 6. hvad der sker undervejs i ligningsløsningen: 3x +12 = 24 x:7+1=2 3x + 24 = 12 3x = 12 x:7 = 1 3x = -12 x = 4 x = 7 x = -4 LØSNING AF ULIGHEDER Skålvægten på foregående side illustrerer. x – 7 = 4. Løs følgende ligninger under anvendelse af regel 3: x : 4 = 1. 5x = 10. x : -4 = -1. -7 + x = 4. 7 + x = 4. Skriv i skemaet. 8 – x = 0. x : 3 = 2. 4x = 1. x : 1 = 0. 1 + x = -2. at vi undervejs i ligningsløsningen (hvor det handler om at ”isolere” den ubekendte) bevarer venstre side af lighedstegnet lig med højre side af lighedstegnet ved kun at foretage de samme regneoperationer på begge sider. –x = 4. På samme måde kan man måske tænke sig. x : -2 = 2. 4x = 2. at lighedstegnet i en ligning er udtryk for en ligevægt. x + 2 = 1. 2x = -8. indtil vi har isoleret den ubekendte på højre eller venstre side og dermed løst uligheden. x : 5 = 3.

2] Notation med ulighedstegn -1 < x < 2 -1 < x ≤ 2 -1 ≤ x < 2 -1 ≤ x ≤ 2 Interval Åbent Halvåbent (fra venstre) Halvåbent (fra højre) Lukket POTENS Vi bruger potens og de regneregler. undgår man helt at skulle gange eller dividere med negative tal. Eksempler: x + 4 < 6 <=> x + 4 – 4 < 6 – 4 <=> x < 2 Her trak vi 4 fra på begge sider af ulighedstegnet x – 2 < 8 <=> x – 2 + 2 < 8 + 2 <=> x < 10 Her lagde vi 2 til på begge sider ½x > 4 <=> 2 • ½x > 2 • 4 <=> x > 8 Her gangede vi med samme positive tal på begge sider 3x > 12 <=> 3x : 3 > 12 : 3 <=> x > 4 Her dividerede vi med samme positive tal -4x > 20 <=> -4x : (-4) < 20 : (-4) <=> x < (-5) Her dividerede vi med (-4) og måtte altså vende ulighedstegnet. 2[ [-1 . for nemheds og overskueligheds skyld. hvor der i forvejen er flest. hvis man samtidig vender ulighedstegnet 6) Man må dividere med samme negative tal på begge sider af ulighedstegnet. Notation. bare læst fra den anden side. er det også her nødvendigt at kende et vist mål af ”fagudtryk”: Potens: Rod 8 4 Eksponent Side 30 af 44 . hvis man samtidig vender ulighedstegnet Ovenstående specielle regler kan dog ”omgås” ved hjælp af et lille fif: Hvis de ubekendte (x-erne) samles på den side. Notation med potenser er nemlig først og fremmest en kortere måde at skrive bestemte (meget store eller meget små) tal på.Allersidstehjælp i matematik 5) 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Man må gange med samme negative tal på begge sider af ulighedstegnet. men facit er jo det samme. For at kunne håndtere sådanne regler. kan dette foregå på forskellig vis: Notation med parenteser ]-1 . 2[ ]-1 . 2] [-1 . Hvis man yderligere kender potensregnereglerne. der knytter sig hertil. Her udgik at skulle vende ulighedstegnet. kan man slippe lettere og sikrere om ved ikke så få trivielle udregninger. der bygger på angivelse af uligheder Hvis man vil illustrere bestemt talintervaller. Alternativ metode: -4x > 20 <=> -4x + 4x – 20 > 20 – 20 + 4x <=> -20 > 4x <=> -5 > x Her lagde vi 4x til og trak 20 fra på begge sider af ulighedstegnet.

Betragtes a4 : a6 som en brøk. Formuleret i ord: Man ganger to potenser med samme rod ved at beholde roden og addere eksponenterne Eksempel: 23 • 24 = 23 + 4 = 27 = 128. at meget talmateriale kan bringes på en overskuelig form og blive lettere at regne (videre) med. Kontrol: 64 : 8 = 8 an • bn = (a • b)n. Se selv efter. når der er tale om multiplikation eller division: an • am = am + n. Side 31 af 44 . der ikke kan give resultatet 1 ved opløftning til ”nul’te potens”. Regnereglerne for potenser kan sættes i værk. Formuleret i ord: Man ganger to potenser med samme eksponent ved at gange rødderne og beholde eksponenten. Denne skrivemåde kan underbygges logisk ud fra vort kendskab til potensregnereglerne på foregående side: a4 : a4 = a4 – 4 = a0. får vi herefter: a4 : a6 = a4 – 6 = a-2. hvilket generelt kan formuleres som a-n = 1 : an Tierpotenser Det er specielt ved anvendelse af potenser af tallet 10.og 84 betyder altså 8 ganget med sig selv 4 gange: 84 = 8•8•8•8.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers . får vi: a0 = 1 Bemærk: Med ovenstående ”bevis” er der ét tal. Kontrol: 8 • 16 = 128 an : am = am . Formuleret i ord: Man opløfter en potens til en ny potens ved at beholde roden og gange eksponenterne Eksempel: (32)2 = 32•2 = 34 = 81. Altså får vi. hvordan det skal forstås. kan resultatet skrives 1 : a 2. Kontrol: 9 • 9 = 81 Definitioner og skrivemåder Tallet a0 vil altid være lig 1.n. Eksempel: 35 : 33 = 35 – 3 = 32 = 9. Formuleret i ord: Man dividerer to potenser med samme eksponent ved at dividere rødderne og beholde eksponenten. Formuleret i ord: Man dividerer to potenser med samme rod ved at beholde roden og subtrahere eksponenterne. Kontrol: 25 • 16 = 400 NB: De to sidste regneregler vil i de fleste formelsamlinger være formuleret ”fra højre mod venstre”. Men da et tal divideret med sig selv (a4 : a4) er lig 1. Kontrol: 243 : 27 = 9 an : bn = (a : b)n. (an)m = an•m. Eksempel: 52 • 42 = (5 •4)2 = 202 = 400. at a-2 = 1 : a2. Eksempel: 43 : 23 = (4 : 2)3 = 23 = 8. Hvilket tal er det? Bevæger vi os videre ad ovenstående spor.

Vi vil i tilfældet kvadratrod derfor anvende den rigtige definition straks fra starten(?): Definition: For a ≥ 0 gælder: a = b <=> b ≥ 0 ∧ b2 = a At kvadratroden af et ikke-negativt tal a er lig med tallet b. Skrevet som tal gange tierpotens får vi: 1 u ≈ 1. Efter den gennemgåede systematik og skrivemåde kan tabellen udvides i begge retninger: Tal Potens (Brøk) 1000 103 100 102 10 101 1 100 1/1 0.000 – 100 = 99.7 .04 = 2 • 10-6 : 4 • 10 -2 = (2 : 4) • 10-6-(-2) = 0. 10-24 gram. klasse ved (!?).000 000 000 000 000 000 000 0017 gram. kommaet er rykket til venstre. I atomfysikken opereres tilsvarende med meget små tal. der enten er mindre korrekt – eller at man eksempelvis tilegner sig en metode/algoritme.900 Afslutningsvis en tabel over tierpotenser og ”almindelige tal”.anderledes med addition og subtraktion: 104 + 102 + 101 = 10.00006 = 7 • 10-4 • 6 • 10-5 = 7 • 6 • 10-4-5 = 42 • 10-9 = 4. Hvis man ikke vælger at benytte en anden længdeenhed (1 astronomisk enhed er netop lig 150 mio.1 10-1 1/10 0. hvor det kan være svært at aflæse det korrekte antal nuller. kaldet u. hvis man ”for nemheds skyld” lærer noget.000 km. er ensbetydende med. Her har man valgt at bruge en meget lille masse-enhed. Eksempler: 9 = 3 da 3 ≥ 0 og 32 = 9.001 -2 10 10-3 1/100 1/1000 KVADRATROD En gang imellem viser det sig på længere sigt at være til mere skade end gavn.2 • 10-8 6000000 : 300 = 6 • 106 : 3 • 102 = (6 : 3) • 106-2 = 2 • 104 0.000 + 100 + 10 = 10110. km). 0. Vi har her allerede at gøre med et tal.000 = 5 • 103 • 12 • 104 = 5 • 12 • 103+4 = 60 • 107 = 6 • 108 0. 2 1 / 4 = 1/2 da 1/2 ≥ 0 og 1/2 = 1/4. som er en forkortelse af unit (enhed). og 9.5 • 10-4 = 5 • 10-5 . der så viser sig ikke at ”holde” hele vejen. idet eksponenten 8 angiver det antal pladser.01. Vi kan altså operere med multipikation og division . at massen af en kernepartikel er 0.som for eksempel: 5.1 da 0.0 1 = 0.0007 • 0. at kommaet er rykket 24 pladser til højre.000.12 = 0.1 ≥ 0 og 0.000 • 120.000002 : 0.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Afstanden fra Jorden til Solen er cirka 150 millioner kilometer.5 • 108km. Skrevet på normal vis ser dette tal sådan ud: 150. For regning med kvadratrødder gælder følgende regler (beskrevet ved taleksempler): Side 32 af 44 . Her angiver den negative eksponent. Der gælder (naturligvis) samme regneregler for (tal gange) tierpotenser som for potenser i øvrigt. at b er ikke-negativt og b opløftet til anden potens giver a. 105 – 102 = 100. Elever i både 8.01 0. kan tallet skrives på kortere form således: 1.

løber sammen i et punkt. er det også ved hjælp af Pythagoras vi indser. hvis vi ved hjælp af primfaktoropløsning fremskaffer det samme tal under begge kvadratrodstegn: 175 + 252 = 5 ⋅5 ⋅7 + 2 ⋅2 ⋅3 ⋅3 ⋅ 7 =5 7 +2·3 7 =5 7 +6 7 = 11 7 For retvinklede trekanter gælder Pythagoras’ sætning: a2 + b2 = c2 Her betegner a og b kateterne og c betegner hypotenusen i en retvinklet trekant: B c a C b A Hvis man ikke kender en katetes længde. må regelen formuleres således: a2 = c2 .b2 Længden af hypotenusen fås som c = a 2 + b 2 . at et tal som 2 eksisterer (er reelt). 12 = 3 Steen Ehlers Kvadratrod divideret med kvadratrod: 12 = 3 4 = 2. Reduktion af kvadrat plus (eller minus) kvadratrod – kan kun lade sig gøre.Allersidstehjælp i matematik Kvadratrod ganget med kvadratrod: 6y-8y og 7x-9x 2005-08 2 • 8 = 2 ⋅ 8 = 16 = 4. der er i samme højde som iagttagerens øjenhøjde. som fjerner sig fra iagttageren. Katetens længde fås som a = c 2 −b 2 Som man måske husker. parallelle linier. Da vi ikke i vores decimalsystem kan angive tal som 2 med 100 procents nøjagtighed. Med 1 forsvindingspunkt: Horisontlinie Forsvindingspunkt Side 33 af 44 . idet et kvadrat med sidelængden 1 jo netop må have en diagonallængde på 2 . kalder vi sådanne tal for irrationale (NB: Dette betyder ikke ”ufornuftige tal”) PERSPEKTIVTEGNING Regler: 1) Vandrette. forsvindingspunktet. 2) Forsvindingspunktet/-punkterne ligger på horisontlinien.

fortsat: Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt Midtpunkt AB Fugleperspektiv: Horisontlinie over figuren Side 34 af 44 .Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Vandret frontlinie Steen Ehlers Med 2 forsvindingspunkter: Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt Normalperspektiv: Horisontlinie ”gennem” figuren Forsvindingspunkt Frøperspektiv: Horisontlinie under figuren Forsvindingspunkt Med 2 forsvindingspunkter.

der i mangel af bedre betegnelse kaldes en forsvindingsakse. at tegningen ikke bare er korrekt udført. TIP: På en tegning med 2 forsvindingspunkter placeres figuren således i forhold til disse. men også ser ”rigtig” ud. klasse Forsvindings”akse” Perspektivtegning – introduktion af nyt(?) begreb I andre fremstillinger1 af perspektivtegningens grundbegreber beskrives en ganske kompliceret fremgangsmåde til konstruktion af den ”bagerste tagkant” (angivet med pil): Konstruktion af husets ”usynlige” ydervægge – tegning af diagonaler til bestemmelse af bagerste gavls midtpunkt – tegning af en lodret linje gennem midtpunktet – denne linjes skæring med tagrygningen forbindes med tagrandens højre endepunkt. at man ved tegning med 1 forsvindingspunkt kigger ind i en flade. Således sikrer man. Med 3 forsvindingspunkter: (aktuelt ved tegning af meget høje objekter. Hermed er den perspektivisk korrekte hældning af bagerste tagkant allerede fastlagt. kigger man derimod ind mod et hjørne. for eksempel skyskrabere) Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt 1 Se for eksempel Opgaveforlagets ”FÆRDIGHEDSREGNING . Denne akses skæringspunkt med forreste tagkants forlængelse forbindes dernæst med tagrandens højre endepunkt. at ovennævnte hjørnevinkel (på tegningen herover: ved A) bliver større end 90º. Når tegningen har 2 forsvindingspunkter.& perspektivtegning” 8.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Bemærk. Side 35 af 44 . Herunder et forslag til en nemmere fremgangsmåde: Fra venstre forsvindingspunkt (FP) tegnes en lodret halvlinje.

De anvendte eksempler vil forhåbentlig vække genkendelse hos nogle af dette kompendiums læsere. Aldersprofil i Danmark 1999 2000000 Antal personer 1500000 1000000 500000 0 0-14 15-66 67Aldersinte rvalle r Drenge/mæ nd Piger/kvinder Længde i meter 15.0 14. Betegnelsen søjlediagrammer vil vi (selv om altså Excel og FAKTOR mener noget andet) fortsat reservere til illustration i forbindelse med grupperede observationer.5 13.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers STATISTIK OG DIAGRAMMER Horisontlinje Herunder er der plads til dit forsøg. kaldes nedenstående for pindediagrammer.5 14. Stolper eller søjler? I modsætning til. Tegn for afvekslingens skyld et hus med højre gavl synlig – og/eller vælg for eksempel fugleperspektiv frem for normalperspektiv: STATISTIK Herunder følger en præsentation af forskellige diagramtyper.0 13. hvad man kan læse sig til i andre fremstillinger. der vil være velegnede til at illustrere bestemte data-sammenhænge. eventuelt stolpediagrammer.0 1 3 5 7 9 11 13 15 Forsvindingspunkt Trespring kvinder OL 2000 Bedste forsøg Gennemsnit Side 36 af 44 .

der forekommer flest gange. vil det være let at få cirkeldiagrammet til at udregne og vise. U ngdom lade sb 12% 13% 20% 17% U n g e s a lde r s for d e ling 100% 23% 90% 80% 70% 60% 50% 619 71 15% 602 66 560 28 556 12 536 93 15 Ch ili Tje k c N t& a a Dg Vi U g ne Mix G ffa a 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling over tid Hvis det pågældende data-materiale beskriver variationen af de målte størrelser inden for et bestemt tidsrum.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Bemærk. der også kaldes middeltallet: Sum af observationer divideret med antal observationer. ikke bare ”lagkagestykkerne”. Kurven kan vise simple sammenhænge mellem tid og vejlængde (enheder på x-aksen sekunder. minutter eller timer) – eller som herunder udvikling over måneder og hele år. Diagrammet til højre afbilder sportsresultater – deltagernumre langs x-aksen. Samlet torskefangst i 1979 og 2000 30000 25000 Antal ton 20000 15000 10000 5000 0 Januar Maj Juni Juli Februar August Marts April November September December Oktober 2000 1979 29500 Side 37 af 44 29000 . længden af de pågældendes spring på op ad y-aksen. Bruger man regnearkets faciliteter. mens pågældende måleresultater afsættes op ad y-aksen. Procentfordeling Cirkeldiagrammet og den ”stablede” procentsøjle har begge deres fordele. at diagrammet til venstre illustrerer hyppighed – men at en tilsvarende afbildning af frekvensen havde taget sig ud på samme måde. Her skal – uden undtagelse – tiden afbildes hen ad x-aksen. Her er yderligere indtegnet gennemsnittet. Højeste stolpe angiver typetal (eller her: typeinterval) – den observation. men også de tilhørende procenter. vil det være oplagt i stedet for omstående at illustrere dette ved hjælp af en kurve.

www. søjlediagram og sumkurve viser sig at være utilstrækkeligt som ”tegneredskab” Herunder en antydning af. Særligt interesserede kan hente en demo-version til videre beskæftigelse med emnet på nedenstående internet-adresse. ”Enten eller” Det klassiske eksempel handler om mad. at Excel i det mindste ved arbejde med trappediagram. har jeg 4 · 5 = 20 valgmuligheder. Dermed har jeg 5 + 4 = 9 valgmuligheder. ”Enten eller” hænger altså sammen med ”plus”. står valget mellem en forret eller en hovedret. hvordan det kan gøres i et ”rigtigt” program til deskriptiv statistik. Tælletræ Side 38 af 44 . skal man kende visse principper for antalsbestemmelse.kan arbejde med beregning af sandsynligheder.dk/statistik.html KOMBINATORIK Inden man – som det bliver gennemgået i det følgende afsnit .eh-mat. ”Både og” Hvis jeg på det samme menukort derimod må vælge både en forret og en hovedret.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Andre diagramtyper – på computer Det vil være kendt for nogle. Hvis jeg må vælge én ret og har 5 hovedretter og 4 forretter at vælge imellem. ”Både og” hænger altså sammen med gange.

i hvilken rækkefølge bøgerne vælges. BCA. CBA). Den først valgte bliver nemlig formand. 567 er eksempelvis ikke det samme tal som 765. Hvis bøgerne vælges fra et katalog med 45 titler.betyder udtagelse af tilfældigt valgte delmængder af en mængde. eksempelvis 557 eller 888. Tælletræet vil denne gang svulme tilsvarende op: 20 gange 19 gange 18 ”forgreninger”. hvilket alt sammen har indflydelse på det pågældende antal muligheder for forskellige udtag. I dette tilfælde vil der i alt kunne dannes 5 3 = 125 forskellige tal. ”Uordnet uden”: Gyldendals Bogklub tilbyder nye medlemmer 3 bøger til en fordelagtig pris.8. kan valget i første omgang foretages på 45 · 44 · 43 = 85140 måder. CAB. ”Med tilbagelægning” indebærer. selv om cifrene er ens. ACB. Man skelner imellem ”ordnede” og ”uordnede” stikprøver ”med” og ”uden” tilbagelægning. Vi får altså 85140 : 6 = 14190 forskellige sammensætninger af velkomstbogpakken. få valgmuligheder – skabe sig et overblik ved hjælp af tælletræet. Et tælletræ til illustration vil ligeledes have 5 gange 5 gange 5 = 125 ”forgreninger” (Tegn ikke dette) ”Ordnet uden”: Hvor mange bestyrelser á 3 personer kan der sammensættes ud af en forsamling på 20? ”Ordnet” betyder igen. 4 valgmuligheder i første valg kombineres med 5 muligheder i andet valg – i alt 4 gange 5 = 20 ”forgreninger”. må der herefter divideres med 3 · 2 · 1 = 6 – det antal rækkefølger som hvert enkelt udvalg kan stilles op i (ABC. at rækkefølgen ikke er ligegyldig.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Man kan i ovenstående tilfælde – få valgprocesser. idet den i de fleste tilfælde kræver en kompliceret formel. at samme ciffer desuden må bruges flere gange. I dette tilfælde vil der i alt kunne sammensættes 20 · 19 · 18 = 6840 bestyrelser. For specielt interesserede: Skema med dobbelt indgang Side 39 af 44 .6. Tegn selv færdig: Stikprøver . nummer to bliver kasserer – mens den sidste er sekretær.9? ”Ordnet” betyder. Hardhittere henvises dog til afsnittet herunder. ”Uden tilbagelægning” medfører. at rækkefølgen ikke er ligegyldig. ”Ordnet med”: Hvor mange forskellige trecifrede tal kan skrives med cifrene 5. Men da det her er ligegyldigt. BAC. ”Uordnet med”: Denne stikprøvetype er noget sværere at få hold på. at hver person (selvfølgelig) kun kan vælges én gang.7.

Eksperimentet består i det ganske enkle: Drej lykkehjulet og se.2) (5.5) (3. kan faktisk præsenteres ved gennemgang af et enkelt eksperiment: Tegningen herunder forestiller et lykkehjul med tallene 1-12. Antal: 6 · 5 / 2 · 1 + 6 = 21.1). at felterne med lige tal er hvide. SANDSYNLIGHEDSREGNING Næsten alt.6) (2.5) (5.6) (5. ”P” betyder permutation (latin for rækkefølge) og kan netop huskes som ”På række” Hvis vi betragter de to ”halvdele” på hver side af diagonalen. mens felterne med ulige tal er sorte. hvad man helt op til og med 9.6) (3. Hvorfor mon? Én skemahalvdel plus diagonalen kunne i et givet terningespil illustrere antal forskellige muligheder for parkombinationer. Det gammelkendte eksperiment to kast med en terning kan illustreres således: 1 1 2 3 4 5 6 (1. Antal: P (6.5) (4.2) (4.3) (6.2) 3 (1. ”K” betyder kombination og kan huskes som ”Klump” (altså hvor rækkefølgen er ligegyldig).Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Ved udtag af 2-stikprøver kan man have god nytte af et sådant skema.1) (5.4) (3. illustrerer de hver især ”uordnet uden” – bortset fra rækkefølgen er det jo de samme øjental: {1.1) (2. Antal: K(6. da hvert øjental her kun kan forekomme én gang.5) (2.6) Skemaets i alt 62 = 36 udfald illustrerer ”ordnet med”.1}.5) 6 (1.5) = 6 · 5 = 30. der er indrettet således.1) (4. klasse skal kunne inden for dette emne.1) 2 (1. NB: 5 + 4 + 3 + 2 + 1 = 15. ”Ordnet uden” illustreres af de ordnede talpar minus diagonalen.3) (3.1) (3. og alle øjental kan forekomme to gange (markeret diagonal).6) (4.5) = 6 · 5 / 2 · 1 = 15.2} er lig med {2.2) (2. der i nogle fremstillinger kaldes et tællerektangel.4) (2. Rækkefølgen har betydning: (1.1) (6.2) (6.2) er forskellig fra (2.4) (5. Side 40 af 44 .3) (2. Dette er ”uordnet med”.3) 4 (1.6) (6.3) (4.2) (3.4) (6. hvilket tal/felt det standser på.3) (5.4) (4.5) (6.4) 5 (1.

4.8.10.12} En hændelse defineres som en delmængde af udfaldsrummet. at alle tal er lige sandsynlige ”vindertal”. På samme måde vil hændelsen Tallet går op i 12 og feltet er sort bestå af elementerne {1.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Da alle felter er lige store. at denne sandsynlighed for et hvilket som helst af tallene må være én ud af tolv.12}.3}. Dette angives med mængdelærens skrivemåde således: U = {1.2. kan man sikkert hurtigt indse.11. altså 4 ”farver” á 13 kort.3. Ligeledes per intuition kan man sikkert indse.8. Sandsynligheden (P for ”Probability”) for en bestemt hændelse finder man af brøken: gunstige mulige P(hvidt felt.10.6. Man taler her om jævnt fordelt sandsynlighed. Eksempelvis vil hændelsen Hjulet standser på et hvidt felt med et tal større end 5 bestå af elementerne {6. vi kalder for eksperimentets udfaldsrum.5. tal større end 5) P(sort felt.9. ingen jokere) at udtage to kort a) På hvor mange måder kan dette valg foretages? (dvs: Hvor mange mulige udfald har eksperimentet? ”Uordnet uden” – ”klump”) Side 41 af 44 . De tolv tal udgør tilsammen den mængde.7. tal går op i 12) = = 4/12 2/12 12/12 0/12 = = = = 1/3 1/6 1 0 9/12 ≈ ≈ = = = 33 % 17 % 100 % 0 % 75 % Den sikre hændelse: P(hjulet standser på et tal fra 1-12) = Den umulige hændelse: P(hjulet standser på tallet 13) = Komplementær sandsynlighed: P(hjulet standser ikke på et tocifret tal) = 1 – (3/12) = Eksempel: kombinatorikkens antalsbestemmelse inddraget i sandsynlighedsberegning Et tilfældigt eksperiment består i fra et almindeligt spil kort (52 stk. altså 1/12.

der lader et aktivt regneark foretage udregningerne. Brøker Side 42 af 44 . hvor det netop ikke er de fine figurer.og et eksempel på en sikker hændelse . hvor megen anstrengelse er udfoldet for at fremstille – især – diagrammer. Det er derimod FORMLERNE. at ingen af de valgte kort er ottere e) Find et eksempel på en umulig hændelse ved udførelse af eksperimentet -? f) . at de to valgte kort er et ”nummerkort” og et billedkort? d) Find sandsynligheden for.? g) Sandsynligheden i e) og f) ? REGNEARK Intet emne uden en afsluttende behandling i computerlokalet – det har i hvert fald været flittigt besøgt i matematiktimerne. De fire regningsarter Opstil i kolonne E de formler. Som afrunding af kompendiet må det være passende at stille et par repetitionsopgaver. som omstående sider da også giver smagsprøver på.Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers b) Beregn sandsynligheden for følgende hændelse: Der udvælges 2 billedkort (find først: Hvor mange gunstige udfald er der her af eksperimentet?) c) Sandsynligheden for. der er i fokus.

decimaltal og procent? Og hvilke formler i kolonne D og E? Potens Varierende formatering af kolonne D og E. Hvor kan der bruges formler – og hvilke? Kvadratrod/Pythagoras Hvilke formler bruges i kolonne E for at udregne længden af hypotenusen/kateten? Side 43 af 44 .Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Der skal formateres (kolonne C.D og E) – og opstilles formel (kolonne E) Omregning Hvordan formateres til brøk.

Allersidstehjælp i matematik 6y-8y og 7x-9x 2005-08 Steen Ehlers Side 44 af 44 .

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful