Tekst udplukket fra kapitlet ” Det åndelige væsen”

Mennesket består grundlæggende af tre komponenter. Dette er ikke nyt, da vi allerede har set det i mange gamle skrifter; religioner og filosofier. Det består af en kødkrop, sindet og det åndelige væsen. Heraf er det åndelige væsen det overordnede. Altså det, der så at sige, står som styre- eller kontrolenheden. Dette åndelige væsen er et menneskes egentlige ”jeg”. Kroppen har forskellige drifter eller nødvendigheder, så som spisen, drikken, forplantning; om vinteren har den brug for varmt tøj, den skal ånde, have tag over hovedet, som kan beskytte den mod vejr og vind. Kroppen har et uhyre behov for ting. At sørge for disse ting på daglig basis, kunne hurtigt udstrække sig til at tage al opmærksomhed, så der til-syneladende ikke ville være tid tilovers til det, som personen selv – nemlig det åndelige væsen – vil gøre eller opleve. __________ Sindet er det eneste hjælpemiddel, som kan understøtte os i at udregne de rigtige svar på vore spørgsmål om livet – dog fejler det desværre ofte heri. Her et eksempel: Erna og Emil står ved et bord. På bordet ligger to æbler. Nu spiser hver et æble. Hvor mange æbler er der tilbage? Svar: Mange millioner æbler i verden er tilbage, som de derefter kan spise. Desuden vokser der nye i fremtiden, som måske smager endnu bedre! Din forstand havde et andet svar på lager! Ikke sandt? Den hviskede noget i retning af nul æbler tilbage! Jeg skal betro dig en stor matematisk hemmelighed – måske endda den største overhovedet: Der findes på vor jord ikke noget der hedder: nul æbler! Dette er kun og udelukkende sandt i matematikken! Anvendt i livet er dette udsagn en glat løgn. Altså, i dit sted, ville jeg selv overveje et svar, i stedet for ganske enkelt at overtage det, der af samfundet er blevet indbygget i dit sind og dermed din tænken, af skolen, af bedsteforældre, osv. fordi alle disse anvender et rigtigt svar, som er virkeligt og selvindlysende sandt – eller er det ikke det, længere? _____________

Et åndeligt væsen ligger ikke under for nogen ind-skrænkninger. Faktisk er et åndeligt væsen den korrekte definition på nul, da det hverken har masse, størrelse, ud-strækning, bølgelængde eller bevægelse. Det har ingen position i rum eller tid. Det eksisterer uafhængigt heraf, som rent potentiale. Strengt taget er det en ”intethed” med potentiale til at skabe, hvad det har lyst til, og det har desuden personlighed og individualitet. Et åndeligt væsen kan få den forestilling, at det er i rummet, men det indtager kun denne position, fordi det har ”tænkt sig selv” på denne position. Det behøver ikke engang at rejse gennem rum, for at indtage et bestemt punkt i rummet. Hvis du som åndeligt væsen ville til Kina, behøvede du ikke se på globussen efter vejen. Du ville ganske enkelt beslutte i dette øjeblik at være der, hvor du ønsker at være, og du ville være der, øjeblikkeligt. Einstein var af den mening at ”Intet er hurtigere end lyset” – Han havde ret! Et åndeligt væsen er hurtigere

end lyset, og det er et ”intet”, men dog med potentiale! Sådan mente han det ganske vist ikke. Men man skal som bekendt ikke tale ondt om de døde. Et åndeligt væsen i urtilstanden er uendelig viden, udø-deligt, utabeligt, usårligt og besidder alle de ovenfor lige beskrevne evner. Det besidder potentialet til at forestille sig noget, og så at sanse og at opleve det, som det har forestil-let sig. Du vil gerne genopnå denne urtilstand? Jeg skal betro dig endnu en hemmelighed: Du har aldrig mistet den! Tid er en illusion! En meget tidlig forestilling hos det åndelige væsen. Uden den ville intet være; ingen skønhed, grusomhed, ingen smerte, lidelse eller lykkelig væren havde eksisteret, da hver ”noget” uden tid, helt enkelt ville ophøre med at eksistere! Alle, som gerne vil være selvbestemmende, skal vide, hvad tid er, og hvordan man skaber den, for dermed over-tager man kontrollen med det, som man gerne vil, og det, som man ikke vil have i sit liv. Det være sig besiddelser, genstande, tilstande, karakteregenskaber eller følelser. Da hvert åndeligt væsen i dette øjeblik, er lige så fri og uindskrænket, som det var i sin oprindelsestilstand, er der egentlig ingen grund til at lægge manglende evner for dagen eller have viden som ikke er til disposition, da der virkeligt aldrig er tilstødt det noget. Det stemmer, at noget kunne være sket med dets krop. Men hvad har det at gøre med, at det ikke holder op med at tænke og at bedyre, at det er blevet påvirket af, hvad der er sket tidligere? Du ville jo heller ikke antage, at du nu var håbløst fortabt, blot fordi du havde styret en krop i et computerspil, hvis livspoints var sunket til nul, og der nu stod ”Game Over!” på skærmen. På samme måde forholder det sig nemlig med dig og din krop. Fejlen ligger i at identificere sig med noget, som man ikke egentlig er. Forestil dig, at du ville fremstille en porcelæns kop. Derefter kom du på ideen, at denne kop er vidunderlig, og at du gerne ville være denne kop. Nu be-slutter du som åndeligt væsen at være denne vidunderlige kop. Det virker, du er nu koppen, har indtaget koppens rum, står nu på hylden. Alle beundrer ”din” skønhed, drikker af ”dig”, og en dag siger det pludselig ”Bum!”. Nogen har ladet koppen falde, og du, som denne kop, får ideen ”Jeg er gået i stykker.” Så fejer nogen dig sammen, og du ender i affaldsspan-den. Der er mørkt og stinker desuden temmelig strengt. Der ligger du så de næste tre år, er ”nedbrudt” og er frygte-ligt deprimeret og sørgmodig over din eksistens. Lyder det forrykt?! Jeg har kommunikeret (ikke talt) med åndeligt væsener, der stadig lå i deres grav, mens de tænkte de var døde og følte sig meget utilpas der, efter de var blevet til støv og alt det der. Man kan blive en krop, eller som i ovenstående ek-sempel en kop, så meget, så overbevisende for sig selv, at man helt enkelt ”glemmer”, så det bliver virkelig realistisk. Hvor var ideen en gang morsom, at tage sådan en rolle af væren, for at få lidt sjov! Men hvor er det enkelt, her at se på sandheden, at bemærke at man hverken nogensinde er gået i stykker eller blevet til støv, at udtænke sig noget nyt og lystigt, i stedet for at blive hængende i en gammel legeplads’ tidsrum. Du kan være alt, hvad du ser eller opfatter. Et åndeligt væsen kan skabe ethvert rum, tider, energi, masse, former, objekter for så at træffe beslutning om at være det, som det har skabt, for rigtigt at opleve noget. Deri er der intet forkert, slet intet. Blot har jeg tidli-gere hørt så mange klager fra disse åndelige væsener, over tilstande og livssituationer – at nu synes jeg det er på tide, at hviske åndelige væsener i deres ikke eksisterende øre: ”Du har spillet godt, meget overbevisende; men vær nu dig selv igen!” _______________

Send folk, som er fysisk syge, til lægen, og fortæl andre om Spiritologien, andre som har andre hobbyer, end at demonstrere hvor dybt man som åndeligt væsen kan vikle sig ind i kropslegen. Lægerne vil måske også takke dig, da de så i det mindste kan fortsætte med at betale afdragene på deres dyre biler og huse. For du skal vide at en stor pro-centsats af læger – bestemt ikke alle – har bygget hele deres eksistens på at ernære sig ved andres sygdom, i håbet om at der vil være sygdom længe endnu, og at ingen vil bringe emnet på bane igen – skønt de selv taler om det – nemlig at omkring firs procent af alle sygdomme er psykosomatisk betinget. Og dog behandler de kun kropslige symptomer i op til nioghalvfems procent tilfælde. _______________

Det, der er sandt for dig, er det, som du betragter som sandt. Og når du tillader alle andre omkring dig denne ret, vil du opdage, at du ikke fornærmer nogen og vil falde meget bedre til rette i livet end visse landes ledere, som mener de kan udbrede deres personlige eller natio-nale sandhed meget hurtigere med trusler om kemiske eller nukleare kampstoffer – naturligvis altid til deres eget bedste, for dem der risikerer at få skidtet i hovedet. Har du tænkt på om, at det kunne have noget med de billiarder at gøre, som man kan tjene på krig og våben? Vil du være så venlig … !!! For at udbrede Spiritologien behøver man hverken vold eller våben. Den er noget som mennesket har søgt i evigheder, og som støtter det i sin selvbestemmelse. Derfor kan, skal og bør den ikke påtvinges mod nogens vilje. Hvert forsøg af den art viser, at man ikke har forstået, hvad det egentlig drejer sig om. Den afdækkede grundpille, som denne bog bygger på, lyder i det væsentlige:

”Alt – og dermed mener jeg faktisk præcist det, nemlig alt – hvad du sanser og oplever, er præcist det, som du skaber, ud af dig selv, ved din egen forårsagende tænken; og faktisk præcist … lige nu!”
Med dette kerneudsagn er også det sidste og endelige mål defineret, og jeg forsikrer dig, det er et mål som bærer løn-nen i sig selv: Et åndeligt væsen, som har genopnået den fulde kon-trol over sin forårsagende tænken og dermed har uendelig frihed og selvbestemmelse over hvordan det organiserer sin egen verden, sit personlige Univers eller virkelige hjem. Og som kan beslutte, hvad det vil opleve deri. Måske synes begge disse udsagn i øjeblikket stadig ”usande”, eller frygteligt ”højtravende” og ”urealistiske”. Men frem til slutningen af bogen, venter endnu nogle ka-pitler, hvor der er synspunkter på de berørte emner, som aldrig tidligere er blevet behandlet af en bevidsthed, som nu er opnåelig for alle.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful