2009

Pladeudfoldning 
  Materialeforståelse, værktøjslære, geometri og udfoldning.   

Teknisk Isolering  AMUSYD  06‐02‐2009 

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse.................................................................................................................................... 2 Historisk oversigt ....................................................................................................................................... 4 Forzinket plade (Galvaniseret)............................................................................................................... 4 Elektrisk Galvanisering.......................................................................................................................... 5 Aluminium. ............................................................................................................................................ 6 Aluminiums egenskaber..................................................................................................................... 6 Anvendelses og handelsformer. ......................................................................................................... 6 Forarbejdning. .................................................................................................................................... 7 Aluminiumslegeringer. ...................................................................................................................... 8 Værktøjslære .............................................................................................................................................. 9 Opmærkning. ..................................................................................................................................... 9 Arbejdsforskrifter for opmærkning.................................................................................................... 9 Måling .............................................................................................................................................. 10 Målepassere...................................................................................................................................... 10 Måling og opmærkning........................................................................................................................ 11 Talmeter ............................................................................................................................................... 11 Talmeterets vigtigste måleegenskaber ............................................................................................. 11 Stikpasseren ..................................................................................................................................... 12 Stangpasser....................................................................................................................................... 13 Ridsestifter ....................................................................................................................................... 13 Stregmål og måleafsætningsstrimler................................................................................................ 13 Skabeloner........................................................................................................................................ 13 PLANGEOMETRISKE FIGURER......................................................................................................... 15 Forord til pladeudfoldning ......................................................................................................................... 1 Værktøjslære ............................................................................................................................................ 26 Målepassere...................................................................................................................................... 27 Stikpassere. ...................................................................................................................................... 27 Målestoksforhold. .................................................................................................................................... 28 Prøvning af vinkler........................................................................................................................... 29 Arbejdsforskrifter for opmærkning.................................................................................................. 30 Klipning. .............................................................................................................................................. 31 Praktiske vink for klippearbejde. ..................................................................................................... 32 Behandling og pasning af sakse. ...................................................................................................... 32 Maskinsakse. ........................................................................................................................................ 33 Boring. ................................................................................................................................................. 36 Bukning................................................................................................................................................ 37 Afkantning på maskine. ........................................................................................................................... 38 Valsemaskinen. ........................................................................................................................................ 40 Sikke- og bertelmaskine........................................................................................................................... 41 Cylindrisk T-stykke med lige store diametre........................................................................................... 43 Cylindrisk T-stykke med ulige store diametre......................................................................................... 45

-2-

Cylindrisk grenstykke med lige store diametre........................................................................................ 47 Cylindrisk grenstykke med ulige store diametre...................................................................................... 49 Lige kegle................................................................................................................................................. 51 90° flerleddet rørknæ................................................................................................................................ 53 Rørknæ ..................................................................................................................................................... 55 Bukserør med cylindrisk forgrening ........................................................................................................ 57 Skæv afstumpet kegle med parallelle grundflader................................................................................... 58

-3-

Pladearbejde.

Historisk oversigt
Menneskets evne til at bearbejde metallerne kan føres tilbage til 4-5000 år f.kr. Således var bronzestøbning højt udviklet i Kina, Japan og Indien. Derefter blev det kendt i Babylon, Egypten og Assyrien. Først flere århundrede senere blev bronzestøbning udført i Hellas og Rom. Man kendte allerede i disse fjerne tider smedning, drivning og cicelering og anvendte både blødt- og hårdlodning, ligesom nitning blev brugt i ret stor udstrækning. Dog indskrænkede metalbearbejdningen sig til fremstilling af våben, huskeråd, smykker og mønter. Allerede 3000 år f.kr. kendte man til legeringer af kobber med tin og bly og med guld og sølv. De ældste Asiatiske folk forarbejdede således messing hvori der var tilsat zink, uden de dog fremstillede zink i ren tilstand. Dette metal blev først kendt af Paracelsus omkring år 1500. Jern blev anvendt langt senere end kobber, tin og bly, men Inderne og Ægypterne kendte dog kunsten at fremstille jern allerede 3-4000 år f.kr. I Britisk Museum i London opbevares endnu et gammelt jernredskab fra den tid. Romerne lærte smedekunsten af Ægypterne og udviklede den til fuldkommenhed, men man kendte endnu ikke kunsten at støbe jern. Støbejern er historisk set et forholdsvis nyt materiale. Først omkring år 1400 fandt man ud af at fremstille støbejern og at udstøbe det i forme. Den store folkevandring omkring år 500 havde til følge at den højt udviklede Græsk-Romerske kultur gik til grunde, hvad der førte til at de opståede håndværk gik i forfald. Da krig og ufreds rådede i landene, havde man brug for smeden til at fremstille våben, men egentlige tekniske fremskridt skete der ingen af. Først flere århundrede senere kom der på ny rigtig gang i metalbearbejdningen. Det første egentlige selvstændige håndværk var smedehåndværket. I tiden omkring år 1000 blev udført vældige bygningsarbejder og deraf opstod murer- og tømmerhåndværket. Ved samme tid blev smedefaget opdelt i guld- kobber-, plade- og jernsmede. De sidste var hovedsaligt våbensmede. Mester og svende begyndte samtidigt at slutte sig sammen i lav. Indtil det attende århundrede skete kun få fremskridt, men ved den tid begyndte de store opfindelser som håndværket forholdsvis hurtigt tilegnede sig og industrien opstod, hvilket havde til følge at lavene opløstes og mestre og svende dannede hver for sig selvstendige sammenslutninger. I vore dage har metalbearbejdningen nået et meget højt stade og det er i rivende udvikling. Fremskridt følger efter fremskridt. Nye mål skimtes stadig forude. Forzinket plade (Galvaniseret). Forzinket (galvaniseret) plade er meget brugt grundet sin holdbarhed og bliver særligt anvendt som materiale ved bygningsarbejde. Pladerne kan normalt fås i samme tykkelse som sortplade, men dog ikke tyndere end 0,44 mm. Tysk plade fås i dimensionerne 1 x 2 m samt 1,25 x 2,50 m. Forzinkningen udføres væsentligt på to forskellige måder, nemlig ved varmeforzinkning og ved hjælp af den elektriske strøm. Varmeforzinkning er den bedste metode. Imellem smede benævnes den gerne galvanisering, men der menes altid forzinkning. Ved forzinkning af en jernplade bliver denne noget tykkere. Man regner med

-4-

at zinklaget er ca. 0,065 mm tykt, men da begge sider af en plade er belagt med et lag zink, bliver en sort jernplade ved forzinkning ca. 0,13 mm tykkere. Til forzinkning af 1m2 jernplade kan regnes at medgå 1 kg Zink. Forzinkning udført af elektrisk vej regnes for at være mindre holdbart end varmgalvanisering. Grunden er den, at laget er meget tyndt og ofte porøst. Belægningens tykkelse bør mindst være 4/1000 mm Som regel angives dette ved det græske bogstav µ (læses my), som skal betegnes 1/1000 mm 4/1000 mm er altså 4 µ Skal genstanden der forzinkes, have særlig holdbarhed, må belægningen mindst være 13µ. Elektrisk Galvanisering. Elektrisk galvanisering er bedst for gevind eller genstande som ikke tåler den høje temperatur ved varmeforzinkning. Ved indkøb af forzinket plade bør man undersøge om pladen har en glat overflade, at den ikke er blæret og at forzinkningen ikke springer af hvis pladen bliver bukket. Ligeledes bør zinklaget være jævnt tykt over det hele og ikke porøst nogen steder. Findes der steder hvor der hænger rester af smeltet zink, er det vanskeligt at bearbejde ved falsning og omkantning. En galvaniseret plades porøsitet kan undersøges ved at afskære et passende prøvestykke, dyppe det ned i en stærk kogesaltopløsning (15-20 %) og derefter trække det op og lægge det hen. Efter nogen tids forløb kan man se om prøvestykket er blevet angrebet af rust. Galvaniseret jernplade udvider sig ikke så meget og er hårdere end zink. Den anvendes derfor af og til som tagbeklædning, hovedsagelig som bølgeplade. Den anvendes også i stedet for zink, særlig på steder nær kyster hvor zinktage ofte angribes stærkt af havluften. Galvaniseret plade er ikke så godt egnet til lodning, den springer som regel op. Ved lodning bør man derfor med passende mellemrum anbringe nagler. Blandt overfladebehandlede jernplader skelnes mellem almindelig varmeforzinket plade, varmeforzinket falsplade med prima zinkovertræk, elektrisk forzinket plade og armcoplade der er fremstillet af specialjern, det såkaldte armco-jern. Foruden de sædvanlige pladedimensioner fås armcoplade fremstillet som bånd på 0,67 cm og 15 m langt og tykkelse fra 0,5 mm og med god zinkbelægning.

-5-

1/3 af jernet hvilket har væsentlig betydning for metallets anvendelse. Aluminiums egenskaber. Det er vanskeligt at befri sig for oxydhinden da det først smelter ved ca. Ae har også fået en stor anvendelse i hjemmet til husholdningsgenstande. Det gennem elektrolyse fremstillede aluminium bliver senere smeltet i en smelteovn og udstøbes i blokke. som under en elektrisk smelteelektrolyse sønderdeles i aluminium og ilt. Dette sker ved at smelte aluminiumsfiltet i et særligt bad og sende en elektrisk strøm gennem badet. bliver det på ny blødt og smidigt. Kryolit fås ca. som senere udvalses til plader og stænger. I husholdningen benyttes det til -6- . som smelte. Dette har særlig betydning for gryder. men gennem legering og senere varmebehandling kan der opnås meget stor styrke der gør det egnet til mange formål. 650o C. men derimod udmærket i lagret tilstand. Men opvarmer man det til omtrent 350-400o C. Ren aluminium har en sølvhvid farve og en stærk glans. Ren aluminium har kun ringe styrke. Bauxit er en jernholdig aluminiumilte som findes i mange lande. at aluminium fremstilles på et sted. mælkejunger. Heraf forstås. Aluminiumskilte og af 200 kg. olie. I den senere tid er man dog gået over til at udnytte kunstig kryolit. Aluminium er en god varmeleder . har i de sidste år fået en stadig stigende betydning og anvendes nu på næsten alle områder inden for teknikken på grund af sin lave vægt. 2000-2500 kilowattimer.Aluminium. De heraf dannede salte er dog ikke giftige.v. der benævnes eloxering. lette bearbejdelighed.ca.og opløsningsmiddel kan bruges kryolit (fra Grønland). Det vejer altså ca. 3½ gang jernets varmeledningsevne. Til beskyttelse mod visse angreb kan aluminium gennem en overfladebehandling gives en kunstig oxydering. bauxit fås 200 kg. smelter det og belægges straks med en svær oxydhinde. som drejning og boring. Aluminium angribes særlig af stærke alkalier som natronlud. men den behøver ikke at findes samme sted som mineralet. Aluminiums ledeevne for elektricitet er ca. Af bauxit fås gennem ret indviklede kemiske rensningsprocesser rent aluminiumspilte. Aluminium (Al) der er det vigtigste af letmetallerne. Ved spåntagende bearbejdning. korrosionsbestandighed og andre gode egenskaber som fx god ledningsevne for varme og elektricitet. Aluminium forbinder sig særligt let med luftens ilt. kan opnås store hastigheder.7. og det er en betingelse. bryggerikar. Ved ca. Den før omtalte oxydhinde er en alvorlig gene ved alt varmebehandling af aluminium. med påfølgende afkøling. der gjorde brug af aluminium. En af de største industrier. chokolade m. 100 kg aluminium. Aluminium fremstilles ved elektricitetens hjælp af mineralet bauxit. og der bruges hertil ca. presning. var næringsindustrien. Lerjord kan dog også komme i betragtning til udvinding af aluminium. fx til mælkekar. Billig elektricitet er en nødvendighed. trykning og smedning. Dets hårhed ligger mellem tin og zink og dets vægtfylde er kun 2. 2050o C. Aluminium lader sig bearbejde ved valsning. Af 400 kg. særlig ved lodning og svejsning. soda og kogesalteopløsninger samt stærk svovlsyre og klor. 2/3 af kobberets. beholdere til margarine. Aluminiumskilte og 10 kg. Ved bearbejdning i kold tilstand bliver det efterhånden stift og der kan opstå revner. Anvendelses og handelsformer. at elektricitetsforbruget er stort. men ved anvendelse af et dertil egnet flusmiddel kan lodning og især svejsning udføres tilfredsstillende. hvor elektriciteten er billig. I ren tilstand egner det sig mindre godt til støbning.

rør og trådvalset i tykkelser fra 0. Aluminium fås i bånd 50-1000 mm brede og i tykkelse fra 0.5-10 mm. En anvendelses af aluminium der efterhånden har antaget betydelige dimensioner. hvor vægtbesparelsen er af økonomisk betydning. presse og trække m. smelter (4200 C. der er stærkt elektronegativt. profiler. Grundet aluminiums ringe vægt og store styrke i legeret tilstand.v. vil det ofte vise sig at være betydelig billigere. må de glødende kul ikke komme i berøring med arbejdsstykket der helst må anbringes på et underlag af ildfaste sten. da godset så revner ved bearbejdning. Da aluminium. hamring og boring og det lader sig let trykke. mælkekapsler og til mellemlagsskive på ølkapsler. og nitningen må foretages med lette slag. der eksporteres forsendes bl. er fremstilling af aluminiumsfolie. Men skal udseendet holde sig smukt på synlige facader. Dersom en zinktråd anbragt på metallet. at bl. Regnes prisen ud efter vægt.5-5 mm eller mere. Lokning bør ved større huller undgås og boring bør foretrækkes.a. Ved nitning og sammenskruning af aluminiumstykker må nitter og skruer være af samme materiale som de stykker der skal sammenføjes. bør metallet overfladebehandles med exolering. Forarbejdning. så de stykker som skal samles ikke strækkes eller på anden måde beskadiges.) er temperaturen rigelig høj. let påvirkes ved galvanisk tæring (elementdannelse). -7- . både ved bukning. Ved ren aluminium dog op til 550o C. Ørstedhus i København har facade beklædt med eloxeret aluminium. er nået når en træspån anbragt på arbejdsstykket ryger. Aluminiumstråd fås i tykkelser fra 0.a. Ved filing forstopper filen let og der må helst bruges en særlig hugget fil. Især stålaluminiumskabler til højspændings kraftlinier over store afstande. Bortlodning er af samme årsag kun lidt holdbart i det lange løb. bånd. Her skal nævnes. som anvendes til indpakning af chokolade. Derfor må der til denne behandling foretrækkes en ovn med pyrometer. 1000 kg. En for ringe varme er farlig for smedning. eller hvis man med en fyrrespån kan tegne en brun streg på metallet. aluminiumsrør i diameter fra 10120 mm med en vægtykkelse fra 0. også til tagbeklædning.kasseroller. Hullerne bores da noget større end nitternes diameter. Ligeledes benyttes det til hermetik-emballage og fade. barnevogne og flyvemaskiner. at aluminium grundet sin ringe vægt strækker meget længere. Pladerne fås i flere hårdheder fra blød til 1/1 hård.5-5 mm. gryder osv. Dansk øl. Opvarmningen kan foretages ved hjælp af en saltbad-ovn eller en anden varmeovn. Mange legeringer tåler heller ikke at overhedes uden at strukturen ødelægges. 4000 C. anvendes det særlig meget til fremstilling af automobiler. Svejsning bør derfor foretrækkes for lodning. Ved opvarmning i åben ild er det vanskeligt at opnå den rette temperatur. Til disse formål bruges alene her i landet ca.1-2 mm. Aluminium lader sig let forarbejde. På grund af sin udmærkede elektriske ledningsevne anvendes aluminium desuden til elektriske kabler. men når det tages i betragtning. Smedning kan ved de fleste aluminiumslegeringer foretages ved en temperatur af 400-450o C. Aluminium fås i handlen som plader. Benyttes smedeesse. må dette undgås. daglig. også i aluminiumsbeholdere. Den ønskede temperatur ca. Eventuelt ved hjælp af isolering mellem de to forskellige metaller. ved berøring med visse andre metaller ved tilstedeværelse af fugtighed. Aluminium er også egnet til udvendig beklædning af bygninger. er aluminium nok noget dyrere end andre metaller.

hvoraf kun de sidste hærdes ved varmebehandling som kendes fra stålet. Disse legeringers antal er meget stort og har deres specielle egenskaber. Inden for disse to hovedgrupper findes en mængde legeringer. hårdhed. Det følgende bogstav betegner hårdhedstilstanden. Legeringerne har forskellige navne og er ofte betegnet med bogstaver og numre. 2 S ½ H = ½ hård plade. I hovedtrækkene kan aluminiumslegeringer deles i 2 hovedgrupper: De smedelige legeringer og støbelegeringer er de vigtigste for pladebearbejderen. 2 S H = 1/1 hård plade. der har deres særlige egenskaber med hensyn til styrke. Ren aluminium (99.Aluminiumslegeringer. Af smedelige legeringer findes især to hovedtyper. bearbejdning. fx 2 S O = blød plade. der er betegnelsen for en smedelig legering. varmebehandling og korrosionsbestandighed. Ved indkøb og anvendelse af aluminium må man kende og tage hensyn til metallets egenskaber og specielle behandling og eventuelt få de nødvendige oplysninger hos leverandøren. Nordisk aluminium A/S anvender fx et nummer efterfulgt af et eller flere bogstaver fx 51 S.5 % al) betegnes ”2 S”. de koldhærdelige legeringer og de varmehærdelige legeringer. Med aluminium som grundmetal er der i den senere tid fremstillet en række legeringer som på mange måder er aluminium langt overlegne. I Tyskland fremstilles flere hundrede legeringer som ofte er patenteret og hvis sammensætning er indregistreret. -8- .

Det opmærkes let med en kørner. dvs. kantninger osv. og hvor. Især må man sørge for at gøre sig klart om. Arbejdsforskrifter for opmærkning. Isolatøren skal først og fremmest udføre opmærkninger af pladeudfoldninger som han selv har konstrueret. (pas på ikke at kørne hul i pladen). Dertil bruger han de viste enkle og praktiske opmærkeværktøjer. Til opmærkning på stålplade med glødeskal (sort plade) som stålridsenålen glider på. -9- . Udfør opmærkningen sådan at der bliver mindst muligt affald og at affaldet så vidt muligt bliver anvendeligt. Stilpasseren bruges til optagning og overførsel af mål til opmærkning af cirkelbuer. Det giver vanskeligheder ved tilskæringen. Ridsenåle med kort spids lader sig ikke trække tæt ind til linealen. skæringspunktet for to midterlinier. Faglig korrekt opmærkning kræver at isolatøren har gode fagkundskaber. Ved opmærkning på aluminiumplade kan der bruges en stangpasser. Dets fire ridsestifter kan udskiftes når de bliver slidt. En forudsætning for en fejlfri opmærkning er et ordentligt underlag. På grundlag af arbejdstegningen skal man først og fremmest gennemtænke hvordan man vil udføre arbejdet. Pladerne må rettes før opmærkningen. Man skal udelukkende gå ud fra de mål der er anført på tegningen. Stregmålet bruges til opmærkning af parallelle linier (der er parallelle med en af pladens kanter). Ved aluminiumsplade må man kun opmærke snitlinier med ridsenål. Før opmærkningen skal pladekanterne vinkles af og kanter der er oxyderet skal renskæres. slank spids. Udfør aldrig opmærkninger på bukkede eller beskadigede plader da det giver unøjagtige opmærkninger. Derfor må man ikke opmærke overflødige linier og hele tiden ridse ganske let. false. kendskab til de forskellige arbejdsmetoder og sikkerhed i at læse tegninger. Undgå at opridse en linie mere end en gang. Til opmærkning af kantning. man vil give bearbejdningstillæg til samlinger. Brug derfor ridsenåle med en lang. Hvor der skal opmærkes cirkler med passer. Ved opmærkning med ridsenål bliver der ridset ned gennem pladens overflade. bertling. bruges en ridsenål af messing. false og sømme bruges ofte skabeloner som man selv laver. Ridsenålen af stål har en hærdet spids. Ved uregelmæssige pladetilskæringer benytter man med fordel tegningen som skabelon. Man må aldrig tage et mål direkte fra en tegning selv om den er udført i 1:1. hvis ene spids er erstattet med en blyant. alle andre opmærkninger udføres med blyant.Værktøjslære Opmærkning. Af andet opmærkerværktøj kan nævnes stållinealer. Det giver anledning til fejltagelser og arbejdet kan blive unøjagtigt. Undgå at støde pladekanterne mod hinanden. Ved opmærkningen går man enten ud fra en fælles kant eller fra en midterlinie hvorfra alle mål afsættes.

hvis der ikke udtrykkeligt er angivet anden måleenhed. der er beregnet til direkte overførelse af et mål fra et emne til en målestok eller omvendt. Målepassere. der skyldes leddene på tommestokken. De gør det muligt at måle krumninger.10 - .Måling Målenheden for længdemålinger er meteren (metersystemet). 1 m = 10 dm = 100 cm = 1000 mm 1 dm = 10 cm = 100 mm Inden for metalbearbejdningsfagene betyder alle mål på en tegning mm. udboringer og tykkelsesmålinger. Streginddelingen er temmelig uregelmæssig. Til måling af større længdemål på bygninger bruges båndmål. Måleværktøjer til længdemålinger Leddelte målestokke af træ eller stål (tommestokke) kan kun bruges til grove målinger. Målepassere er værktøj. De har som den mindste inddeling mm. så målet holdes. . Gode målepassere skal uden kraftanstrengelse kunne indstilles på det ønskede mål og derpå blive stående. Bygningstegninger og situationsplaner for bygninger har alle mål angivet i meter. Man bruger dem til måling af aksler og huller. Båndmål af stål er fri for den unøjagtighed. Stive stålmålestokke er standardiseret og skal opfylde visse forskriftsmæssige tolerancer. bøjninger og højder.

Skalatallene ligger direkte an mod husets aflæsningsmærker. Det tegne mål kan uden mellemliggende aflæsning afsættes med ridseæggene direkte på arbejdsmaterialer.Måling og opmærkning Talmeter I den ydre form adskiller mærkelæren Talmeter sig ikke fra traditionelle målebåndskonstruktioner. at aflæse meget nøjagtigt og om nødvendigt skønne brøkdele af en millimeter.11 - . derfor er de røde tal 100 mm større end de sorte. Talmeterets vigtigste måleegenskaber Et talmeter har tre måle. idet de fasthages på eller berører måleobjektets kanter eller sider. Se fig. 9 og 10. anbragt på enderne af cm skalaen og den udfældbare tunge. Se fig.og indvendig mål fungerer måleog ridseæggene som kontaktorganer. 7. 2. men værktøjet er udstyret med vidtgående automatik. 4 og 5. Når man tager ud. . De sorte cm angivelser ved hvert decimetermærke angiver målet mellem skalaens og husets måleægge. og det er således muligt. 6.og ridsægge. samt på huset.3 mm på hele 2 meter længden. De røde cm angivelser ved hvert decimetermærke angiver målet fra skalaens måleæg til tungens måleæg. Graderingspræcisionen ligger inden for 0. 3. Tungens længde er 100 mm fra husets måleæg til tungens måleæg. også på de hårde materialer som jern. Talmeteret er et præcisionsmåleinstrument.

8. overføring og kontrol af mål. Se fig. Stikpasseren Stikpasseren (fig.5. hvis der skal fremstilles et pladerør. Man kan omvendt aflæse diameteren til en bestemt omkreds. 1 – 3) bruges til opmærkning af cirkelbuer. Men husk kompensationen for pladetykkelsen. skal der trækkes 100 mm fra det aflæste. føres denne bedst ved at indsættes i et lille hul i skalaen på 10/20 stregen. Se fig. 10 Opmærkning med hårdmetalstift. På hårde materialer. 9. Omkredsen er derfor 208. hvor man ønsker at bruge en hårdmetalridsestift.3 mm.3 plus 3. der kan . at den øverste skala – diameterskalaen er indstillet på en diameter på 34. Talmeteret som passer Talmeteret er endvidere en meget nøjagtig passer. Diameter og omkreds Fig. Ønskes en almindelig stikpasser anvendt som blyantpasser fremstilles et lille beslag (fig.). 1 viser. når passeren er lukket.5 mm. altså 108. Den sorte cm skala aflæses direkte til 208.3 – 100 = 108. til afsætning. hvor låsen griber fat i en lille fordybning på skalaen. Passerbenene må kun slibes udvendig således.5 gange pladens tykkelse forudsat at det er indvendig diameter der er opgivet.3 mm.Større længder kan afsættes ved hjælp af et let indstillelig fast 1-m mærke. 4. eller endnu bedre benyttes det lille hul i skalaen på 10/20 stregen. Se fig. Fig.12 - . Skalaens og husets måleægge bruges som passerben. men da diameterskalaen begynder ved 10/20 stregen. at benene ligger helt tæt sammen.

kan der anvendes en ridsestift af hård messing. Fig.m. er det bedst at bruge faste mål – stregmål. rustfri stål og plastikplade bør der bruges en blyant ved opmærkningsarbejdet. Stregmål kan være indstillelige som fig. 9 eller fremstilles af galv. messing-. 12 viser hvordan stregmål og målafsætningsstrimmel anvendes. Målafsætningsstrimler som fig. jernplade. idet pladen let kan revne under bukningen. Til opmærkning af stålplader med glødeskal hvor en stålridsestift vil glide. Til opmærkning af store cirkelbuer bruges en stangpasser. Skabeloner. der efterlader en gul streg. hvoraf der fås flere forskellige med og uden millimeterskala. bly-.m. 11 kan laves af et stykke zinkplade. Hårde pladematerialer som fig. hvor en eller flere linier er parallel med pladekanten. . 10. ridsespids m. kobber-. En meget anvendelig stangpasser kan laves af rør ca. Ridsestifter af stål kan bruges til opmærkning af snitlinier i alle pladematerialer. aluminium-.13 - . Ved opmærkning af mange ens pladestykker m. 15 mm i diameter Fig. ridsesyle. Ridsestifter Ridsestifter kaldes ofte ridsenåle. Stangpasser. En lille samling faste stregmål som fig. 6. Der opmærkes i begge tilfælde kun med korte streger i begge ender af pladestykket. Skal man fremstille et større antal ens dele af plade. rustfri stålplade eller lign. Til Zink-.skubbes ind på det ene passerben og forsynet med holder til blyanten. Stregmål og måleafsætningsstrimler. men bør ikke bruges til opmærkning af skarpe buk i tynde og bløde materialer. 10 tilpasset ofte forekommende mål vil lette arbejdet. bør man fremstille en skabelon. Glidebøsningerne forsynes med stilleskruer og stålspidser.

at ridse gennem papiret med en ridsestift. Man kan ikke ridse efter en skabelon i pap flere gange da pap kanten flænses. 11. Kan være at klippe moddelen ud i pap og ridse efter denne. men linierne viskes let ud under tilklipningen. . der som regel først udføres på et stykke papir. således at man får en skabelon i plade. Et andet eks. nærmest som en punkteret linie – se fig.14 - . skæres ud og efterkontrolleres. En håndværker må ofte selv fremstille en udfoldning. mærkes omhyggeligt op. Vigtige punkter kan fastholdes med en lille kørneprik. Bedre er det. Udfoldningen kan overføres på pladen ved hjælp af kalkerpapir.eller galv.Skabelonen laves som regel af zink. Plade.

Med O som centrum og en vilkårlig radius O . der skal deles.B.B. . og man får punktet E.B.3. Med samme radius og med henholdsvis C og B som centre trækkes buer.15 - . En linie trækkes derpå gennem skæringspunktet C og det givne punkt O.PLANGEOMETRISKE FIGURER. Med vinklens toppunkt A som centrum beskrives en vilkårlig bue C . C . Fremgangsmåden som vist i foregående eksempel. hvorefter man med en vilkårlig radius (A . Fig. Med skæringspunkterne ved C og B som centrum og med samme radius trækkes buer.B er herved delt i fire lige store dele. Halver først buen C . Deling af en vinkel på 90° i tre lige store dele. der skærer hinanden i punktet D. trækkes to buer. og man får punktet D.2. og man får da punktet F. man oprejser derefter den vinkelrette linie gennem punktet O og skæringspunktet C. der skærer hinanden i C. Denne fremgangsmåde beror på. Med en vilkårlig radius O . derpå halveres buen B .D.B er den givne vinkel. dernæst halveres buen C . Linien A .B. at radius altid deler en cirkelbue i 6 lige store dele. Fig.A trækkes cirkelbuen A . der fx kan være 3/4 af afstanden mellem skæringspunkterne A og B.D. Med punkterne A og B som centrer og en vilkårlig radius. der skærer hinanden i C.A .1.B. Fig.A og med O som centrum trækkes buer. Deling af en given vinkel i flere lige store dele. der skærer buen C . Fig. Fig. Deling af en given vinkel. der skærer linien i A og B. Vinklen C .5. Oprejsning af en vinkelret linie gennem et givet punkt O på en given linie A .4. Med toppunkt A som centrum beskrives en vilkårlig bue C .C)og med henholdsvis punkterne A og B som centre trækkes cirkelbuer.D halverer da den givne vinkel. Nedfældning af den vinkelrette fra det givne punkt O.B i D og E.

16 - ..

Træk derefter en diameter gennem O.10. når man skal bruge en ret vinkel. og man får derved skæringspunkterne D og E. Konstruktion af et kvadrat. og med O som centrum trækkes en cirkel. har man vinkelspidserne A og B. der giver c2 = a2+ b2.C. Konstruktion af en ret vinkel ved en pladekant. . derpå trækkes linier. hvor denne skærer cirkelbuen. Fig. Således 30°. Vi har da 52 = 42 + 32 eller 25 = 16 + 9. 90° og 120°. Ved hjælp af stangpasseren afsættes længden L. Afsæt L to gange ud af denne linie. Tegn en ret vinkel ved hjælp af Pythagoras læresætning.7. Tegn en cirkel. som figuren viser.9. Konstruktion af en ret vinkel ved hjælp af en cirkel. hvilket fremgår af figuren. der skærer hinanden i C. oprejs en vinkelret linie i B. Stangpasseren indstilles med en radius R. fx 5 cm. blot den tilfredsstiller foranstående sætning. at en periferivinkel er halv så stor som den bue den spænder over. når siden L er givet.8. Først trækkes linien A . Man ser af denne figur. Man får herved konstrueret en periferivinkel.Fig. som spænder over en diameter og er 90°. Med en stangpasser udvælges centrum O.6. Fig. der skærer hinanden i buen og mellem sig danner den rette vinkel C. som ligger i en passende afstand fra pladekanten. En hvilken som helst måleenhed kan bruges. 60°. Konstruktion af forskellige vinkler. En diameter spænder over 180° Fig. Denne regel er meget anvendelig ved opmærkning. 4 cm og 3 cm. Afsæt 3 liniestykker. og gennem disse trækkes linier. Fig. Tegn diameteren og forbind punkterne A og B med linier.17 - .

18 - ..

C og D som centrum. med henholdsvis punkterne A. Cirkelperiferien deles i 12 dele ved først at tegne diameterne A . som derved deles i 5 lige store stykker. Fig. Deling af en cirkel i 6 eller 12 lige store dele. Fig. så afsættes en vilkårlig valgt længde 7 gange).8. kaldes tangent til cirklen og er altid vinkelret. fx linien S . Fig. derefter tages radius i passeren.2. Cirklens periferi deles i 360 lige store dele eller grader. og den lille cirkels radius sættes da lig 1 cm.B og C .5. Fig.B.E. tillæggene til buernes radier skal være lige store. kaldes et cirkeludsnit. bliver cirklen delt i 12 lige store dele. fx linien D .14. Cirklen tegnes ved hjælp af en passer. Ud ad denne linie afsættes fra A en vilkårlig valgt længde 5 gange (hvis linien A . hvorved man får skæringspunkterne D og E samt F og G.4. Cirklens forskellige linier.5 cm. Fig. afsæt 120° på denne. som forbinder to punkter i periferien. Den store cirkels radius er fx 2. Cirklens omkreds = diameter × 3. der rører vinklens periferi. En af en cirkelbue og to radier begrænset figur. En linie fra centrum til cirklens omkreds eller periferi C benævnes som tidligere nævnt radius og er betegnet R.6. kan den føres 6 gange rundt i periferien. O benævnes centrum. kaldes en korde. PLANGEOMETRISKE FIGURER. En ret linie.O .B er givet. Centrum O for den lille radius bliver da i en afstand af 2.5 + 1 cm fra den store cirkels centrum O. Fremgangsmåden er som for foregående figur. Afsæt hvor centrum O skal ligge og drag cirkelbuen.C. Deling af et givet liniestykke A .7. . Liniestykket mellem centrum og cirklens krumme linie (periferi) er cirklens radius R.3. Hvor halveringslinierne skærer hinanden i O fås centrum for den søgte radius. Linien T. Tegning af en lære eller skabelon til 120°.B og man får punktet C.O.B. Træk gennem A en vilkårlig linie. Fig. tegn O . Tegning af en jævn overgang mellem to cirkelbuer ved hjælp af en tredie cirkelbue. Tages cirklens radius i passeren.B i fx 5 lige store dele.D vinkelret for hinanden. hvor siderne er parallelle. 90° på radius. og derefter vinklens indvendige kontur. hvilket er en betingelse for at opnå nøjagtighed. derved fremkommer punkterne fra 1 til 5. fx B . Begynd fx med at tegne figurens yderste konturer og tegn linien A . Linien A .19.B. Cirklen.14. dvs. og 1 minut deles igen i sekunder.C. Det sidste punkt 5 forbindes til B og gennem de andre 4 delingspunkter trækkes linier parallelle med denne ned til linien A . Cirklens areal = radius × radius × 3. B. Tegning af en jævn overgang mellem to cirkelbuer og en ret linie.1. 1 grad deles i 60 minutter. Konstruktion af radius til en given bue. og ved at trække buer som skærer cirklens periferi. Fig. Ved opmærkning direkte på stålplade skal passer og ridsespids være forsynet med skarpe fine spidser.C og C .19 - . Fig. Buen A .B skal deles fx 7 gange. derpå halveres buerne A .B. Først halveres buestykket A . der går gennem cirklens centrum O. kaldes cirklens diameter og benævnes gerne ved bogstavet D eller d.

.20 - .

men det kræves at to af siderne er nøjagtig i vinkel. hvormed lignende konstruktioner kan udføres. Men særlig inden for pladearbejde betyder kendskabet til fremgangsmåden ved udfoldninger umådelig meget. kan meget ofte komme ud for fremstilling af genstande. 3 til kraftige linier og nr. både og skibe. Blyant nr. Desuden kræves nogle tegneblyanter. er dette meget nemt. Det vil sige at man ønsker at se genstandens overflade lagt ud på en vandret plan. bliver læseren kendt med udfoldning af en mængde forskellige legemer. men skal man være velbevandret i den slags arbejde. at ethvert geometrisk tegneproblem også kan behandles ved beregning og man må ikke forsømme at foretage en tal beregning hvor det er muligt. 4 til linier. Først vises de almindeligste konstruktioner og plangeometriske figurer og almindelig forekommende projektionstegning og derefter går vi over til det mere praktiske arbejde. hvor en udfoldning ikke er hver mands sag. at ved at følge med fra begyndelsen. En god opmærkning betyder det halve arbejde. Håndværkere indenfor metalfagene. Til opmærkning direkte på materialet kræves en samling opmærkningsværktøj. såsom maskinarbejdere. må denne som regel foretages på værkstedet.og sølvsmede. blikkenslagere. men undertiden kan der forekomme vanskeligere arbejde. De almindeligste former er cylindre. er denne vejledning udarbejdet således. pyramider og kegler. en hovedlineal. Sidst men ikke mindst må man huske. isolatører m. Især må man være omhyggelig ved måltagning og opmærkninger. fx cylindriske legemer. Til øvelsestegninger kan bruges almindeligt hvidt papir. kan formes og fremstilles næsten alt lige fra bægere og kedler til flyvemaskiner. Ved alt tegnearbejde.. og derfor må man ikke være bange for at ofre noget her. er det vigtigt at gennemgå det foreliggende problem grundigt før man påbegynder arbejdet. fx nr. der skal stå skarpt. der selv for en erfaren fagmand kan blive svære at konstruere. 2 bruges til frihåndstegning. og især ved udfoldning. I almindelighed er udfoldninger ikke foretaget på arbejdstegninger og dersom man har brug for en sådan. klejnsmede. Af plademateriale.fl. Tegnebrættet behøver blot at være en firkantet træplade af krydsfiner. For at give selv den mere ukyndige læser mulighed for at forstå fremgangsmåden. Næsten alle konstruktioner kan udledes fra udfoldninger af overflader på geometriske legemer. Blyanten må dog her i de fleste tilfælde skifte plads med en god ridsestift.Forord til pladeudfoldning Ved det praktiske arbejde er det undertiden nødvendigt at se den ønskede genstand >udfoldet<. hvis overflade ønskes udfoldet. Til udførelsen af øvelsestegninger kræves et tegnebræt. nr. trin for trin. guld. I mange tilfælde ville det være klogt først at udføre -1- . Hvis det drejer sig om simple opgaver. en trekant og et tegnebestik med forskellige passere og forlængere til disse. enten dette er af metal eller det mere moderne plastic. 2. 3 og 4 samt et viskelæder. og undertiden kan det være kombination af disse. kræves der en temmelig stor viden vedrørende tegning og man skal være klar over hvordan et legeme eller en figur kan ses i de forskellige stillinger. På denne måde kan der fremkomme ret indviklede udfoldninger.

Ved praktisk arbejde fremkommer ofte problemer som man straks skal tage stilling til på værkstedet. fx ved fremstilling af bøjninger. En fejl. Endvidere kan det oplyses at i de fleste tilfælde kan der måles på tegningerne (emne og udfoldning) til sammenligning. I almindelighed er i teksten kun brugt fremmedord og betegnelser.A . Tstykker og lignende hvor der kræves en nøjagtig omkreds eller liniestykke. En veludført udfoldning kan ofte betyde en nemmere metode for arbejdets udførelse og følgelig betyde en økonomisk besparelse. fx buen C B. hvor det skønnes at have praktisk betydning. Eventuelt kan de give en idé ved løsning af lignende opgaver. Disse kan have en vis tilknytning til beregning af omkredsen eller overfladen af et foreliggende arbejdsstykke. som er vanskelig at se på tegningen.D eller vinklen C . vil straks kunne ses på den udførte prøve. -2- . I de tilfælde hvor der arbejdes med tyndplade. For at undgå fejltagelser er der mellem bogstavbetegnelserne anbragt en streg (-). linien A .udfoldningen på et stykke pap eller papir og klippe den ud og derefter forme det ønskede legeme. I dette kompendium er vist en del eksempler som antagelig kan være til hjælp.B. som kendes af de fleste håndværkere fra den tekniske skole. AMU centrene og lignende uddannelsessteder. fx C . skal der huskes at der ikke er tillagt overlæg i de forskellige udfoldninger. I øvrigt er der forsøgt at give fornøden forklaring overalt. bøjninger med By-pass.B skal læses C til B. Stregen angiver altså en afstand mellem bogstaverne.

26 - .Værktøjslære El.saks Lockformer Dangreb Svejsemaskine Locktang til huller Stregmål Krumpasser Dangreb Båndstrammer Syl Hammer .

Stikpassere. til overførelse af et mål fra en målestok til et arbejdsstykke. Man bruger dem til måling af aksler og huller.27 - . Stikpassere skal have hærdede ben. til opmærkningen af cirkelbuer og meget andet. at spidserne ligger helt tæt sammen når passeren er lukket. udboringer og tykkelsesmålinger. Gode målepassere skal uden kraftanstrengelse kunne indstilles på det ønskede mål og derpå blive stående så målet holdes. Til opmærkning af store cirkler bruges en stangpasser.Værktøjslære. der er beregnet til direkte overførelse af et mål fra et emne til en målestok eller omvendt. Målepassere Målepassere er værktøj. Ved slibning af passere må man passe på. Fjederpasser med stilleskrue egner sig ganske særligt til inddeling af linier. Stikpasser . Disse passere er uundværlige værktøjer til efterprøvning af mål.

Inden for metalbearbejdningsfagene betyder alle mål på en tegning mm. Målestoksforhold. = ½ Størrelse. = 50 x mindre end sand størrelse.28 - . = 10 x mindre end sand størrelse. Til måling af større længdemål på bygninger bruges båndmål eller laser. = 5 x mindre end sand størrelse. Bygningstegninger og situationsplaner for bygninger har alle mål angivet i meter. Båndmål (rullebåndmål) af stål er fri for den unøjagtighed. Leddelte målestokke af træ eller stål (tommestokke) kan bruges til grove målinger. Streginddelingen er temmelig uregelmæssig. bøjninger og højder. Stive stålmålestokke er standardiseret og skal opfylde visse forskriftsmæssige tolerancer. Måleværktøj til længdemålinger. 1:10 gange med 10 Feks 1:100 ganges med 100 osv. De har som den mindste inddeling mm. 1:1 1:2 1:5 1:10 1:50 1:100 = Sand Størrelse. 2:1 = 3:1 = 10:1 = Dobbelt så stor som sand størrelse 3 x sand størrelse 10 x sand størrelse Det betyder at: når du tegner en tegning i målestoksforhold skal du (hvis tegningen i virkeligheden er større end den du viser på PC) gange det mål som du har tegnet med målestoksforholdet Feks.Arbejdets forberedelse. hvis der ikke udtrykkeligt er angivet anden måleenhed. = 100 x mindre end sand størrelse. De gør det muligt at måle krumninger. der skyldes leddene på tommestokken. - . 1 m = 10 dm = 100 cm = 1000 mm 1 dm = 10 cm = 100 mm 1 cm = 10 mm. Måleenheden for længdemålinger er meteren (metersystemet).

29 - . Hvis vinklen er ret. Enhver afvigelse viser sig som en kegleformet lysspalte. Så vender man vinklen om. Dertil bruger han de viste. Man lægger vinklen på en skinne eller lineal og tegner en blyantstreg langs dens fire ben. enkle og praktiske opmærkeværktøj. Man kan også foretage prøvningen med en blyant og et stykke papir. Ridsenålen af stål har en hærdet spids. .Prøvning af vinkler. så dens anden side vender ned mod papiret og tegner igen en streg. En forudsætning for en fejlfri opmærkning er et ordentligt underlag. Af andet opmærkeværktøj kan nævnes stållinealer. prøver man den med en normalvinkel på en opmærkerplan. Til opmærkning på stålplade med glødeskal (sort plade). Isolatøren skal først og fremmest udføre opmærkninger af pladeudfoldninger som han selv har konstrueret. kendskab til de forskellige arbejdsmetoder og sikkerhed i at læse tegninger. skal de to streger falde helt sammen. Stilpasseren bruges til optagning og overførsel af mål til mærkning af cirkelbuer. bruges en ridsenål af messing. Opmærkning Faglig korrekt opmærkning kræver. Når man skal undersøge nøjagtigheden af en 90° vinkel. som stålridsenålen glider på. at isolatøren har gode fagkundskaber.

Det giver vanskeligheder ved tilskæringen. Udfør opmærkningen sådan at der bliver mindst muligt affald og så fraklip så vidt muligt bliver anvendeligt.det giver unøjagtige opmærkninger. Pladerne må rettes før opmærkningen. Før opmærkningen skal pladekanterne vinkles af og kanter der er oxyderet skal renskæres.Ved opmærkning på aluminiumsplade bruges en stangpasser. Udfør aldrig opmærkninger på bukkede eller beskadigede plader . false og sømme bruges ofte skabeloner. hvorfra alle mål afsættes. bertling. Undgå at støde pladekanterne mod hinanden. Især må man sørge for at gøre sig klart om og hvor man vil give bearbejdningstillæg til samlinger. hvis ene spids er erstattet med en blyant. Stregmålet bruges til opmærkning af parallelle linier (der er parallelle med en af pladens kanter). Ved opmærkningen går man enten ud fra en fælles kant eller fra en midterlinie. . false og kantninger osv. Ved uregelmæssige pladetilskæringer benytter man med fordel tegningen som skabelon. Arbejdsforskrifter for opmærkning. På grundlag af arbejdstegningen skal man først og fremmest gennemtænke hvordan man vil udføre arbejdet. man selv laver.30 - . Til opmærkning af kantning. Dets fire ridsestifter kan udskiftes. når de bliver slidt.

Undgå at opridse en linie mere end en gang. I modsætning hertil er der de spåntagende arbejdsoperationer som drejning. hjørner osv. alle andre opmærkninger udføres med blyant. Kørneren. Ved opmærkning med ridsenål bliver der ridset ned gennem pladens overflade. udøves af hånden. set i snittets retning. filing osv. Da der ikke opstår spåner ved klipning. Ridsenåle med kort spids lader sig ikke trække tæt ind til linealen. opmærkes let med en kørner. Ved venstresaksen er det omvendt. der er anført på tegningen. Man kan desuden sikre en opmærkningslinie fra at blive udvisket ved en let kørning. ligger til højre. Brug derfor ridsenåle med en lang. Venstresakse egner sig til klipning af den venstre side af fastliggende materialer og til klipning i materialer. Alt efter kæbernes placering. Når man slår på kørneren skal den holdes lodret og den venstre hånds håndballe skal støtte mod den plade. der bruges til kørning. Man skal udelukkende gå ud fra de mål. Klipning. høvling. 2. Derfor må man ikke opmærke overflødige linier og hele tiden ridse ganske let.31 - . borehuller. Saksen er et vigtigt værktøj. De har normalt en længde på mellem 200 og 330 mm og de bruges til klipning af tynd og ikke for hård plade. Hvor der skal opmærkes cirkler med passer. .og venstresakse. slank spids. fræsning. Det giver anledning til fejltagelser og arbejdet kan blive unøjagtigt. skelner man mellem højre. savning. selv om den er udført i 1:1. Den almindeligste er højresaksen hvor den nederste kæbe. man kalder ikke-spåntagende bearbejdning (spånløs bearbejdning). der er formede. Anmærkninger: 1. regnes denne arbejdsoperation til det.). Kørneren sættes med spidsen skråt mod det opmærkede punkt. Håndsakse findes i en række forskellige udførelsesformer alt efter det klippearbejde der skal udføres. Det tryk klipningen kræver. der skal mærkes op. Kørneren er en stålstift med kegleformet spids.Man må aldrig tage et mål direkte fra en tegning. Herved forstås en kraftig markering af vigtige punkter der er bestemt ved skæringspunktet mellem to linier (centrum for cirkelbuer. Ved aluminiumsplade bør man kun opmærke snitlinier med ridsenål. Derpå rettes den op så den står lodret og derefter slår man let på den med en hammer.

der alene kan klippes med håndens kraft. Armen skal ligge ind til kroppen og pegefingeren anbringes mellem saksens arme som en slags fjeder. - . at man ved klipningen ikke bruger saksen helt ud til spidsen. knibetang eller bidetang. Opridset (opmærkningen) skal hele tiden ligge på indersiden af snittet.32 - .Prøv at sammenligne en papirsaks med en pladesaks . Ved runde klipninger må man af denne grund klippe til venstre. Hul. da rust på skæret forringer saksens klippeevne. Praktiske vink for klippearbejde. Med håndsakse må man kun klippe i plader. Den bruges også til at åbne saksen efter klipningen.og figursakse bruges bl. Sakse må hverken bruges til slagværktøj. da man derved får skår i æggen og saksen ødelægges. Det gælder om. Skærene på kæberne skal altid holdes indfedtet. fordi man på den måde nøjagtigt kan se hvor man skærer (klipper).a. Lige pladesaks bruges til udførelse af lige og runde snit. Alle papirsakse er vestresakse Almindelige former for håndsakse. til udklipning af huller. Behandling og pasning af sakse. Ved klipning skal pladen holdes vandret og man skal holde øjet rettet lodret ned mod den opmærkning der klippes efter. da pladen herved bliver flosset op eller revner ved senere bearbejdning.

Slagsaksen betjenes med håndkraft. da man ellers let risikerer at pladen sætter sig i klemme mellem de to knive. Som sakseægge anvendes cirkulære stålskiver. . at de skal hulslibes. 14°. som de såkaldte slagsakse og dels til maskinkraft. For at formindske det meget høje snittryk der ville være nødvendigt hvis de to skær var parallelle (sådan at hele snittet skulle klippes på en gang). Snittrykket ved maskinsakse kan udføres gennem en vægtstangsarm eller ved maskinelt træk. sådan at man kan undgå tomgang. Kun en skarp saks giver et rent snit. retlinede snit og de uføres dels til håndkraft. Det øverste skær danner en vinkel på ca. tjener samtidig som beskyttelse af fingrene. Skære (eller klippe) processen. Disse er forsynet med parallel og skråt indstillelige anslag. er det øverste skær anbragt skråt. Den er tillige en sikkerhedsforanstaltning.- Slibning af sakse er på grund af. Sløve sakse kræver større kraft og giver et flosset snit med grater. som de såkaldte parallelsakse. noget. skal man med håndtaget trykke slagarmen let ind mod underkniven. 14° med det nederste og denne vinkel holdes konstant uanset pladetykkelsen. at overkniven af sig selv falder ned. Den krumme overkniv danner i alle retninger en snitvinkel med underkniven på ca. Ved de saksetyper. således at det først efterhånden skærer sig ind i materialet. idet den forhindrer. Maskinsakse. Den pladetilholder der findes på parallelsaksen. Rundsaksen skærer derimod hele tiden. Pladesakse bruges til skæring af lange. Når man skærer(klipper).33 - . der hidtil er omtalt. er snittets længde begrænset. Kontravægten gør det lettere at åbne saksen efter snittet. kun en fagman kan og må gøre.

.34 - . Det pladestykke der skal skæres til. bliver det midten af det udklippede der deformeres. Ved skæring af bunde og strimler anskæres pladen. Indstiller man på R. at kun en lille del af skivens skærende æg ligger an mod den krumme snitflade. Derved formindskes de kastninger af materialet som ellers er uundgåelige ved skæring af runde snit. mens den fraklippede plade deformeres. Dette sikres ved en kontramøtrik på overknivens stilleskrue. Til opnåelse af rene bund. Ved forskydning af føringsbøjlen kan radius for snittet forandres. centreres i pladeføringsbøjlen ved hjælp af kørner eller spændbakker. Disse to er på Tyske pladesakse betegnet med B (til bundsnit) og R (Ringsnit). så de hele tiden virker under en ægvinkel på 75-85°.Skivernes omkredsflade er skråt afskåret som en enkelt eller dobbelt kegleflade. Desuden opnås ved de skiveformede knive. vil den runde skive blive glat i kanten. Når man indstiller på B. Det gælder så om at den øverste kniv ikke kan forskyde sig fra den rigtige stilling.og ringsnit kan man ved en lille sideværts bevægelse af pladeføringsbøjlen anbringe denne i to forskellige stillinger. mens ringen der skal bruges bliver glat i kanten.

. Maskinsakse må aldrig renses mens de er i gang. da pladen ellers kan trækkes ud af opspændingen. skal den øverste kniv efterhånden forstilles nedad og når snittet er færdigt skal den igen stilles op. Pas på affaldet. - .Hvis indstillingen ikke er rigtig. Hold først og fremmest hænderne væk fra saksens ægge. Regler for arbejde med maskinsaks. Kørneren (pinolen) eller spændebakkerne på skiveaksen skal spændes godt til. Ved skæring med skivesakse skal man først undersøge om tilholderbøjlen er indstillet på B eller R og om det den står på er rigtigt til det arbejde der skal udføres. vil pinolen udvide pladen omkring centerhullet eller pladen bliver beskadiget ved indspændingen mellem bakker. Når der klippes med pladesakse må de størst tilladte pladestykker aldrig overskrides. Det er skarpkantet og kan skade fingrene. man er i gang med. Når der skal skæres omringssnit.Man bør være opmærksom og stadig tænke på det arbejde. Alle vægtstangsarme skal sikres mod at kunne falde ned.35 - . Maskinsakse er en forøget risiko for ulykkestilfælde.

at emnet. men ved diametre på over 10 mm derimod konisk for at opnå en mere stabil omdrejning. man oftest bruger på grund af dets fordele. så der ikke bliver friktion mellem borets flade og hullet. På omkredsen er det bagfræset. nøjagtigt og med et rent snit.Boring. Spidsboret med en spidsvinkel på 90-100° er det mest primitive bor. Gennem spiralboret føres spånerne uhindret op ad borehullet. Normalt udfører selve boret snitbevægelsen og tilspændingen sådan. Hvor man skal udføre et større antal nittehuller.36 - . der skal bores ikke bevæges. såkaldte diamantbor. Spiralbor er normalt fremstillet af legeret stål. . Boring anvender man til fremstilling af nitte. Borets hals er cylindrisk ved mindre bor. Det egner sig derimod udmærket til forsænkning. Spidsvinklen er som regel 116-120°. kan det betale sig at bruge lokketænger med udskiftelige stempler og matricer. så boret kan arbejde hurtigt. Til boring i meget hårde materiale bruger man spiral med skær af hårdmetal. Spiralboret er det.og skruehuller. men på grund af dets dårlige føring kan man ikke bore nøjagtige huller med det.

er normalt den samme som længden af det neutrale lag.5 gange pladens tykkelse. der skal kantbukkes. hvorved der indtræder en ændring i materialets struktur. de såkaldte neutrale lag. De dele af materialer. dvs.Bukning. når man vælger den til 2. er i almindelighed den samme som bøjningsradius i bukningen. Bukning er en bøjeproces. der ligger på den indvendige side. v. E og F: Op.37 - . Benævnelserne på de almindeligst anvendte kantbukninger: A: Opkantning. Ved skarpe kantbukninger lægger det neutrale lag sig nærmere ved indersiden. Hvis bøjepåvirkningen overstiger materialets styrke. Delene i midten. Den forkortning.og afkantning med kantbukningen udad . der kommer for hver kantbukning. den bredde.5 x pladetykkelsen. Afviklingsbredden. mens de. bliver strakt. der ligger på den udvendige side af bøjningen. bliver hverken strakt eller stukket. man får ved at strække en afkantet plade. Erfaringsregel: Afviklingsbredden af et stykke plade. altså: R = 2.og afkantning med kantbukning indad. bliver stukket. B: Afkantning C og D: Op. opstår der revner i den udvendige overflade og tværfolder i den indvendige. er kortere end summen af ydermålene på det færdigbukkede pladestykke. Den bedste bøjningsradius (R) for et pladestykke får man.

Kantbukninger foretages langt hurtigere. Kantbukkemaskinens tre vanger er indstillelige. når man bruger rundstokke som mellemlæg.og undervanger og bøjes med dens bukkevange. Man må kantbukke i flere tempi og hver gang over hele kantens længde. Maskinen er sådan indrettet. hvis man bruger den til bukning af tråd. sådan at de. bliver kanten skæv. Hvis man kantbukker hele vinklen på en gang. kan bruges til oprunding af rør med lille diameter. Overgangen må godt være tilspændt. Bukkevangen må være indstillet sådan at den er parallel med overgangen. Skal man foretage en kantbukning parallel med valseretningen. . Afkantning for hånden foretages med træhammer over omslagsjern eller i en kantpresse der opspændes i en skruestik. Ved bygningsarbejder bruger man til kantbukning afkantningsbræt. at man ved rundearbejde kan fremstille rør af ubegrænset diameter og sådan at man har rundemaskinen bekvemt ved hånden.38 - . På overvangen kan der sidde en skarpkantet eller afrundet stålskinne. bedre og nøjagtigere med en kantbukkemaskine. ellers får man uensartet bøjningsradius.Afkantning for hånden. Praktiske vink ved kantbukning på maskine: For svære plader kan beskadige maskinen. Hvis den er for tæt på. Skal der foretages flere bukninger i samme bredde. Bukningen skal ved zinkplade så vidt muligt være vinkelret på valseretningen. Normale kantbukkemaskiner har en arbejdsbredde på 1010 mm. Dæktang og falsetænger er uundværligt værktøj ved arbejde på tage af metalplade. Afkantning på maskine. falsejern og dækhammer. bruges en kantbukkemaskine med en arbejdslængde på 2030 mm eller længere og man må passe på ikke at vælge en for lille bøjeradius. Pladers valseretning er den samme som pladens længderetning. og det samme gælder. Bukkevangen må indstilles efter pladetykkelsen. kan man have maskinen forsynet med stilleskinne. så pladen ikke kan skride. Pladen fastholdes mellem maskinens over. at man ved kantbukning uhindret kan lade store pladestykker gå bagud gennem maskinen.

og færdig målene kommer ikke til at stemme. Bukkefejl kan undgås. sådan at man kan nøjes med at opmærke en gang. kan en sådan prøvebukning altid betale sig. Når den er mærket op til kantbøjningen. . at opmærkningen lige akkurat forsvinder under overskinnen. Er den for langt fra. i hvilken rækkefølge man vil foretage de forskellige bukkeprocesser.rives pladen. dersom man ved indspændingen sørger for. Hvis man skal kantbukke flere ens dele. bliver bøjningsradius for stor.39 - . Hvis man skal foretage flere ens kantbukninger bør man bruge anslaget på maskinen. Man får det nøjagtigste arbejde. når man først indstiller bukkekantens bredde på en prøvestrimmel. må man gøre sig klart. og bukkevangen bøjes.

40 - . Hvis pladen skal oprundes i begge sider. For at man kan have mere nytte af rundemaskinen er overvalsen forsynet med en langsgående not. Skematisk billede af rundemaskinen. den bliver strakt langs kanterne. føres pladen ikke frem. der bruges til anbukning af førevalsen. Fremføringsvalserne skal indstilles rigtigt i forhold til pladetykkelsen. især overvalsen. Til fremstilling af hurtige og ensartede rundinger bruger man næsten altid en rundemaskine. For at kunne trække ganske snævre rør af overvalsen er maskinen indrettet sådan. Den øverste fremføringsvalse kan svinges ud til siden. kan tages af. A og B: Fremføringsvalser. stiller man bukkevalsen tæt til fremføringsvalserne. Hvis bukkevalsen stilles skråt i forhold til fremføringsvalserne. at det tandhjul. Den nederste og den bageste valse er rillet til runding af tråd og plade med trådindlæg. des større bliver rørdiameteren.Valsemaskinen. så man kan trække rørene ud. der trækker valsen rundt. Hvis de spændes for tæt sammen bliver pladen valset hård. C: Bukkevalse . Den består hovedsalig af de to fremføringsvalser A og B og bukkevalsen C. Spændes de ikke tæt nok sammen. og maskinen bliver for hårdt belastet. Jo længere borte fra fremføringsvalserne man stiller bukkevalsen. kan man oprunde kegleformede dele.

Sikke. ansætning. De to sikkevalser må indstilles. Sker dette. tillige den nederste aksel som drejer den modsatte vej. revner pladen let. ellers bliver pladen overanstrengt. Praktiske vink ved inddrejninger af sikker. sikkehjulene bliver løse. så de står nøjagtigt overfor hinanden. På grund af dette gribes arbejdsstykket af valserne og køres igennem. kan den bruges til bertling. sådan at pladen kan forskydes mellem valserne. tjener til at indstille sikkerullerne nøjagtigt i forhold til hinanden. Ellers bliver pladematerialet ensidigt deformeret og svækket. . Det håndsving der sidder på maskinens øverste aksel driver gennem en tandhjulsudveksling. trådindlæg og opdrejning af sikke af enhver art. Håndtaget skal hele tiden bevæges fremad. Den vandrette bevægelse der ved hjælp af en excentrik kan opnås med den nederste aksel. og resultatet er dårligt arbejde. ellers bliver arbejdet med at holde og føre arbejdsstykket besværligere og tager mere tid. Ved sikkearbejdet må man kun tilspænde den øverste valse langsomt.41 - .og bertelmaskinen er en af de mest anvendelige og uundværlige maskiner i værkstedet. udsvejfning. Ved hjælp af de forskellige valser der hører til den. Den øverste valse kan forskydes både opad og nedad.og bertelmaskine Sikke. Sikkehjulenes spændemøtrikker kan løsne sig. Et stilbart lige eller rundt anslag tjener til føring af emnerne.

Maskinbertling fordrer megen øvelse da pladen trækker sig lige så meget som ved håndbertling.42 - . idet materialet trækker sig lidt i retning af sikken. Til føring af runde bunde med cirkelformede bertelkanter anvendes en svingbar rundføring der. fastspænder bundens centrum så det holdes fast. Bertelbredden indstilles ved hjælp af anslaget. kun på denne måde kan man opnå en fejlfri sikke. . samtidig med at man drejer på håndsvinget. Den vandret indspændte bundplade skal. Bertelvalserne har forskellige faconer. Under sikkearbejdet skal emnet trykkes fast mod anslaget. Hvor som helst det er muligt.og bertelmaskinen til bertelarbejde. Man må ikke dreje falsede sømme gennem sikkevalserne. at pladens anslagskant er klippet helt retlinet af. mens pladen drejer om det. efterhånden hæves med en sikker føringsbevælgelse af den venstre hånd. Sørg for. da man derved risikerer at bøje valseaksen og ødelægge maskinen. ligesom ved skiveaksen. skal man bruge sikke. ellers bliver sikken krum.Ved tilskæring af plader til sikkearbejdet må man eventuelt give bearbejdningstillæg.

c' d'. hvortil det lodrette rør er forbundet. der føres igennem d'. Vi kan begynde med at tegne den vandrette grundlinie af udfoldningen fig. Op ad de lodrette linier afsættes de lodrette højder der måles på fig. Fra ende stykket fig. e. Udfoldningen af dette kan foretages på en noget lignende måde. På fig. 4. Fig. som vist på figuren. d. Hvilket vil sige. 3. Således forbindes punkt 3 i halvcirklen med den vandrette linie. e'. På den lodrette midtlinie fig.rørets vandrette og lodrette diametre er lige store. 2 og 3 er vist en fremgangsmåde. På denne måde får man taget målene hele røret rundt og de herved afmærkede mål forbindes derpå med krumme linier. Længden af udfoldningen vil blive den samme som vist på fig. og de afsættes som vist på udfoldningen. 2. 1 og i alt 12 dele. f og g. 2 er ført lodrette frembringere til skæring med de parallelle og vandrette linier i fig.6 til punktet d. Fig. og punkt 2 forbindes til de vandrette linier. I praksis vil man ved udfoldningen gå ud fra fig. at man får en udfoldning der har form som et rektangel i hvis midte der er en åbning som det lodrette rør skal forbindes til. Rørets snit er blot vist som en halvcirkel der er delt i 6 lige store dele mærket fra 0 til 6. f' og g'. Viser det lodrette billede set fra enden. 1. 2. c. Fig. vises endvidere overlæg og bertelkant .Cylindrisk T-stykke med lige store diametre. og denne afsættes som afstanden 3' . Opgaven bliver dernæst at vise en udfoldning af det vandret liggende rør. 3 er afsat afstandene mellem 6 delepunkter og disse er mærket a'.d på fig. 3 vil da repræsenterer den sande størrelse og form af hullet i den udfoldede rørcylinder. Vanskeligheden består i at udfolde den sande størrelse af denne åbning. 1. Fra delepunkterne oprejses vinkelrette linier og disse mærkes som vist på fig. og denne afsættes som 4' . og hen ad denne afsætter man afstandene mellem delepunkterne fra halvcirklen på fig. der er mærket fra 0 til 3. 4. 3.14 x rørets diameter. 4. og på fig. og disse afstande repræsenterer altså den del af det vandrette rør. Fra delepunkterne føres vinkelrette linier op til skæring af det vandrette cylindriske rør. 1 er ført vandrette projektionslinier ud fra de med bogstaver mærkede punkter til fig. På samme måde afsættes højden fra grundlinien til e. Gennem alle disse delepunkter trækkes parallelle linier. hvor de skærer de lodrette frembringere. og på samme måde bliver resten af udfoldningen tegnet. 2 ses røret fra siden. Viser røret set fra siden. hvor skæringspunkterne er mærket a. 4. Vi tager først højden fra grundlinien 0 . Viser hullet i T-stykket. b'. Viser udfoldningen. 4 og bredden vil være hele den vandrette rørforgrenings længde. 1 ses T-rørets lodrette billede fra enden. Fra halvcirklen fig. Fig. 4. og de to vinkelrette forgreninger har rette vinkler. 1. altså = 3. Man kan derpå foretage udfoldningen af det lodrette rørstykke. fig. hvilket er lig hele rørets omkreds. På fig.e og videre tages på samme måde alle de øvrige mål. På fig. b.43 - . der skærer henholdsvis c' og e'. T.

.44 - .

Det er ikke nødvendig at tegne noget sidebillede. 1. 2. 1. Disse skærer de tidligere tegnede parallelle linier og herved fås en række skæringspunkter hvorigennem der trækkes en kurveformet linie. Viser udfoldningen. 3. 3. 1 er vist set fra den ene ende. 1.6 på fig. 2'' osv. fra fig. c. der mærkes 0''. Igennem de afsatte mærker trækkes parallelle linier. . På samme måde afsættes de øvrige afstande fra den store cirkelbue.Cylindrisk T-stykke med ulige store diametre. 1. Den herved konstruerede udfoldning giver et sandt billede af åbningen i det vandrette rør. som vist på fig. Den skal have samme diameter som halvcirkelen på fig. 2. På den lodrette midtlinie y begynder vi med at afsætte afstanden mellem delepunkterne a. Viser et cylindrisk T-stykke. 1. at det vandrette rørstykke har en større diameter end det lodrette rørstykke. Man ser. Udfoldningen fig. 1''. og på samme måde afsættes alle de øvrige højder fra fig. Viser udfoldningen af hullet. 2 kræver ingen særlig omtale. osv. målingen udføres på cirkelbuen.d på fig. der på fig. og den inddeles i 6 lige store dele. da den kan udføres på samme måde som vist for udfoldningen af det cylindriske T-stykke på tavle 67. Fig. 3. Vi begynder fx med at afsætte højden 3' .45 - . Fra disse delepunkter tegnes lodrette projektionslinier. Udfoldningen foretages altså som en opmåling af de lodrette højder fra grundlinien 0 . Allerførst tegnes en lodret midtlinie y og en vandret midtlinie x. Her er vist et cylindrisk T-stykke. Man tegner derpå en halvcirkel. Fig. b. Udfoldning af åbningen kan også foregå som en slags opmåling. og denne afsættes fra d' til e' på fig. Fig. Vi begynder fx med at afsætte afstanden d e.

.46 - .

2 giver udfoldningen af det lodrette rørstykke og fig. 2. 3. Fig. Viser udfoldningen af hullet i det skrå rørstykke. 1 må man iagttage. 3 konstrueret ved at trække projektionslinier fra skæringspunkterne som skæringslinien A . 2 og fig. 3 giver åbningen i udfoldningen på det skrå rørstykke. at de to rørstykkers akser har den krævede vinkel. I det viste eksempel er udfoldningerne fig. Viser det lodrette billede.C har med de lodrette frembringere fra delingspunkterne på grundcirklen. Ved tegningen af det lodrette billede fig. 1.B . Viser udfoldningen af grenstykket. Fig. Det viste cylindriske grenstykkes to rørstykker danner en bestemt vinkel til hinanden. .Cylindrisk grenstykke med lige store diametre.47 - . Fig. Fig.

.48 - .

3c og 4d og får punkterne b'. 2. Viser udfoldning af studs. 1 finder man. Afstanden mellem de 4 lodrette hjælpelinier tages ikke fra studsens halvcirkel. men selvfølgelig kan den også lægges forinden eller foruden. Viser udskæring i hovedrør. Skæringslinien på fig. 3. men svarer til afstandene mellem punkterne A' til D' under hinanden (på halvcirklen på hovedrøret på fig. Ved udfoldningen på fig. 1 er dog i dette tilfælde ikke nogen ret linie.Cylindrisk grenstykke med ulige store diametre Fig. Fig. 1. og denne skærer halvcirklen om M i punkterne A' til D' I sidstnævnte punkter oprettes vinkelrette på grundlinien og de skærer studsens projektionslinier i punkterne B til F. men en kurve. 1). c' og d'.B giver skæringslinien. Viser et grundrids. når studsdiameteren er mindre end hovedrørets. Forbindelsen mellem punkterne A . Gennem disse punkter trækkes paralleller til grundlinien.Så afsætter man nedad fra punkt M på hovedrørets midterlinie afstandene 2b. Skæringskurven A til G på fig.49 - . Udfoldningen af skråstudsen sker i princippet som beskrevet på tavle 57. idet man tegner den tilsvarende halvcirkel om punkt d og deler denne i 6 (eller flere) lige store dele og gennem punkterne 2 til 6 trækker projektionslinierne parallelt med studens midterlinie. 2 er samlingen lagt på siden på linien dD. Fig. . Dette er altid tilfældet. .

.50 - .

Viser udfoldningen. BA. Viser det lodrette billede. Forbind det sidste fundne punkt med S og den anden bue tegnes med S som centrum og Sa som radius.Lige kegle. om hvilket man med SA fra fig. 1. 1 som radius slår en bue. Fig.51 - . 2 fastlægges et punkt S. Herfra afsætter man 12 gange afstanden 1 til 2 på cirklen i fig. Fig. og så slås den tilhørende halvcirkel over grundlinien AB og cirklen deles i 6 eller flere lige store dele. Ved udfoldningen på fig. Gennem forlængelse af siderne Aa og Bb finder man toppunktet S. . hvorpå man lægger et frit valgt punkt 1. 2. 1. Først tegnes den afskårne tragt ab.

52 - ..

Til grundlinien trækkes så i en afstand af 3 til 5 mm. 1 og forbind de nyfundne punkter med hinanden. der ændres. Ved tilskæringen sparer man såvel blik som klip. Ligeledes laves forbindelsen mellem de enkelte segmenter næsten udelukkende ved sikning. på fig. altså at lægge samlingen på siden. Udfoldning fig. Inddel buen i det ønskede antal segmenter og husk at tage hensyn til. Fig. Viser udfoldning af et halvt segment. Viser udfoldning af et helt segment. 3 og 4 med samling henholdsvis forinden og foruden foretages på lignende måde. 1. altså 4 mm for den halve udfoldning. 1. Fig. Det udfoldede segment har da den såkaldte fiskeform. Ved mindre rør er 3 mm nok. Viser udfoldning af et halvt segment. Tillæg for sikning andrager gennemsnitlig 8 mm. samling foruden. hvorpå punkterne a' til g' ligger (tillæg til sikning). afsæt herpå opad og nedad de tilsvarende længder på projektionslinierne Aa'. 2. Tegn en bue på 90°0 med S som centrum og den på forhånd udmålte krumningsradius S til d på fig.. en parallel. Fig. Oprejs 13 vinkelrette i de fundne punkter a' til g'. Afstanden 3 til 4 på fig. som det er vist under tegningen på fig. 1 afsættes 12 gange på en midterlinie svarende til inddelingen på hjælpecirklen i fig.90° flerleddet rørknæ. . 1. samling på siden. Anmærkning: Inden for isoleringserhvervet er det i dag sædvane næsten kun at foretage udfoldningen efter fig. 2. Ved udfoldningen er det kun rækkefølgen af projektionslinierne. at der ved begge ender kun skal være halve segmentstykker. 3. mens man ved større rør behøver 5 mm. Fig.53 - . Udfoldningen efter fig. 2. hvis man lægger de enkelte segmenter skiftevis under hinanden. Cc' osv. 1. hvormed man finder punkterne A til G og a til g. Viser et rids. samling forinden. Bb'. 4. Tegn så om punkt d den tilhørende halvcirkel og del denne i flere lige store dele (her 6) og oprejs de nødvendige vinkelrette i punkterne 2 til 6.

54 - ..

udfoldes kun den halve studs. 1 12 gange som vist i fig 3. og trækker parallelle gennem punkterne 2 til 6. Man afsætter strækningen 1 til 2 på cirkelbuen i fig.Rørknæ Fig. 1 slår man om punkt d den tilhørende halvcirkel. 2. Fig. Skæringslinien mellem de to rørstudse i fig.55 - . . oprejser de vinkelrette i punkterne a til g og herpå afsætter de tilhørende afstande aA. 1. 1. udvendige samling. Viser en opstalt. Hvis man bruger en todelt kappeform. deler denne i 6 (eller flere) lige store dele. Fig. Viser udfoldningen af nederste studs. indvendig samling. fra fig. Viser udfoldningen af nederste studs. Udfoldningen af den øverste (vandrette) studs sker på tilsvarende måde. Efter at have fastlagt det nøjagtige omrids i fig. bB osv. 1 er ret. 3.

56 - ..

57 - . 1. hvis diametre alle er lige store. 1 tegnes først midtlinien og det ydre omrids. udfoldes som normale rørstudse på sædvanlig måde. På fig.Bukserør med cylindrisk forgrening Fig. . når diametrene er lige store. Fig. så skæringskurverne AD. så en forklaring er overflødig. Bukserør med cylindriske studse. Fig. som altid er lige linier på opstalten. DA og DG. Viser en opstalt. Viser udfoldningen af den hele øvre studs. 3. 2. Viser udfoldningen af hele nedre studs.

Vi ser at fremgangsmåden ved udfoldningen er noget anderledes end ved udfoldningen af en cirkulær kegle. Fig. 2 vil det ses. 1.6. hvor de på vejen gennemskærer den afstumpede kegles øverste grundflade A . 2 og afsættes fra 5'' til 4'' på fig. 2 og afsætter delene til hver side fra 6'' på fig. 1. at der med O som centrum trækkes buer fra delpunkterne til diameterlinien 0 . at dens toppunkt ikke ligger lige over grundfladens centrum og afstumpet vil sige.6' fra fig. . at den er afkortet.4' og afsættes 0'' til 4'' på hver side af midtlinien.Skæv afstumpet kegle med parallelle grundflader. Viser det vandrette billede. 3 og videre tager vi afstanden 0' . derefter tager vi afstanden mellem et af delepunkterne på buen i fig. hvorfra disse punkter projiceres til keglens grundflade 0 . fig.58 - .B. Udfoldningen af den krumme del af keglens overflade er vist på fig. 3 og videre tages afstanden 0' . der skal benyttes ved udfoldningen. Fig. 1 er vist en skæv afstumpet kegle. I det vandrette billede. 3 og på denne afsættes afstanden 0' . at den er skæv vil sige. Dette er nødvendigt for at få den sande længde af frembringerne.6' og videre ved frembringere til keglens toppunkt 0'. 3. Vi begynder med at tegne midtlinien på fig. På fig. 3. På samme måde går man frem ved afsætning af de øvrige mål. Viser det lodrette billede. Derpå tages på ny afstanden mellem delepunkterne fra fig. På fig. 2. Til sidst forbindes de fundne punkter med en krum linie.5' på fig. 2 ses det vandrette billede af begge grundflader. 1 og afsætter denne som 0' .5'' på hver side af midtlinien. Fig. Viser udfoldningen.

59 - ..

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful