Geography

DISPOSITION
Casper B. Hansen
53.901
Dispositionen er ment som et kortfattet stikordsopslag, dvs. ingen fordybende
forklaringer er at finde i teksten.

Der kan forekomme fejl og unøjagtigheder i teksten.

Indholdsfortegnelse
1 Vejr & Klima..................................................................................................................................... 4
1.1 Højtryk og lavtryk......................................................................................................................4
1.2 Det Globale vindsystem.............................................................................................................4
1.3 Polarfronten............................................................................................................................... 5
1.4 Coriolis-kraften.......................................................................................................................... 5
1.5 ITK zonen.................................................................................................................................. 5
1.6 Luftfugtighedskurven.................................................................................................................5
1.7 Sø- og landbrise......................................................................................................................... 5
1.8 Monsunvinde............................................................................................................................. 6
1.9 Klima- og plantebælter på jorden.............................................................................................. 6
1.9.1 Polarklima.......................................................................................................................... 6
1.9.2 Tempereret klima................................................................................................................6
1.9.3 Subtropisk klima................................................................................................................ 6
1.9.4 Tropisk klima..................................................................................................................... 6
1.10 Nedbørstyper............................................................................................................................7
1.10.1 Konvektionsnedbør.......................................................................................................... 7
1.10.2 Konvergensnedbør / Frontnedbør.....................................................................................7
1.10.3 Stigningsnedbør................................................................................................................7
1.11 Føhn princippet........................................................................................................................ 7
1.12 Hydroterm figur....................................................................................................................... 7
2 Vand................................................................................................................................................... 8
2.1 Vandets kredsløb........................................................................................................................ 8
2.2 Vandbalanceligningen................................................................................................................ 8
2.3 Grundvandets dannelse.............................................................................................................. 9
2.4 Nedbørsfordelingen i Danmark................................................................................................. 9
2.5 Grundvandsforurening............................................................................................................... 9
2.6 Vandindvinding og vandforbrug................................................................................................ 9
2.7 Vandværk................................................................................................................................... 9
2.8 Rensningsanlæg......................................................................................................................... 9
2.9 Punkt- og fladeforurening........................................................................................................ 10
2.10 Vandmiljøplaner..................................................................................................................... 10
2.11 Hovedstilstandslinien............................................................................................................. 10
2.12 Mængde og kvaliteten af grundvand..................................................................................... 10
3 Geologi............................................................................................................................................ 11
3.1 Jordens opbygning................................................................................................................... 11
3.2 Pladetektonik............................................................................................................................11
3.3 Pladerander.............................................................................................................................. 12
3.3.1 Destruktive....................................................................................................................... 12
3.3.2 Konstruktive.....................................................................................................................12
3.3.3 Bevarende.........................................................................................................................12
3.4 Vulkantyper..............................................................................................................................12
3.4.1 Skjoldvulkan.................................................................................................................... 12
3.4.2 Keglevulkan..................................................................................................................... 12
 3.4.2 Eksplosionsvulkan........................................................................................................... 12
3.5 Jordskælv................................................................................................................................. 12
3.6 Tsunami....................................................................................................................................13
3.7 Bjergarter................................................................................................................................. 13
3.7.1 Sedimentære.....................................................................................................................13
3.7.2 Magmatiske...................................................................................................................... 13
3.7.3 Metamorfe........................................................................................................................ 13
4 Miljø, energi & Ressourcer............................................................................................................. 14
4.1 Kulstoffets kredsløb................................................................................................................. 14
4.2 Dannelse af fossile brændstoffer..............................................................................................14
4.3 Efterforskning af olie............................................................................................................... 14
4.4 Reserver og ressourcer.............................................................................................................14
4.5 Alternative energikilder........................................................................................................... 15
4.6 Drivhusgasser...........................................................................................................................15
4.7 Naturlig og menneskeskabt drivhus-effekt.............................................................................. 15
4.8 Global opvarmning.................................................................................................................. 16
4.9 Den globale vandcirkulation.................................................................................................... 16
5 Befolkning, levevilkår og erhverv................................................................................................... 17
5.1 Demografisk transitionsmodel................................................................................................. 17
5.2 Befolkningspyramider............................................................................................................. 17
5.3 Urbanisering.............................................................................................................................17
5.5 Fødsels- og dødsrater............................................................................................................... 17
5.6 Samlet fertilitet........................................................................................................................ 17
5.7 Erhvervsudvikling....................................................................................................................18
5.8 Primære-, sekundære- og tertiære-sektor.................................................................................18
5.9 Fødevareproduktion, handel og forbrug.................................................................................. 18
5.10 Den grønne revolution........................................................................................................... 18
5.11 BNP og HDI...........................................................................................................................19
5.12 Globalisering..........................................................................................................................19
1 Vejr & Klima

Indsigt i terminologi og årsagsforhold omkring

• Årstidernes skiften
• Albedo
• Det globale vindsystem
• Klimazoner
• Klima ændringer

s. 29 – 47, Alverdens Geografi

1.1 Højtryk og lavtryk

Højtryk sker når koldt luft synker (molekyle-tætheden er større end den i varm luft, og er derfor
tungere), det skaber derfor et sug. Modsatte ved lavtryk, som sker når varm luft stiger til vejrs
(lettere end kold luft), hvilket bevæger sig væk fra højtryk. Disse skaber vinde, og kaldes termiske høj-
og lavtryk.

1.2 Det Globale vindsystem

Det globale vindsystem er drevet af de konstante høj- og lavtryksbælter, inddelt over kloden som
følgende;

• Polar højtryk, termisk

• Subpolare dynamiske lavtryk
• Polarfront med vandrende lavtryk
• Subtropiske dynamiske højtryk
• Nordøst passater
• ITK, se punkt 1.5 for yderligere forklaring
• Sydøst passater
• Subtropiske dynamiske højtryk
• Polarfront med vandrende lavtryk
• Subpolare dynamiske lavtryk
• Polar højtryk, termisk

Side 4 af 19
1.3 Polarfronten

Polarfronten er det højtryk der ligger på hhv. nord- og sydpolen. Fronten variere med årstiden, om
sommeren vil den bevæge sig længere mod sin pol, og modsat om vinteren. Denne kan aftegnes i
form af bølger udenom polen, hvor det subtropiske lavtryk og polarfrontens højtryk mødes – disse
bølge bevæger sig øst over kloden, og det er dette der kan give ustadigt vejr i lande der ligger i denne
bølgezone, herunder Danmark.

1.4 Coriolis-kraften

Coriolis-kraften er som sådan ikke en “kraft”, det er en effekt der kommer af jordens rotation.
Effekten er den af displacering af objekter; står du på jorden vil du følge med jordens rotation,
hvorimod hvis du f. eks. flyver i en lige linje i anden retning end med eller modsat jordens rotation,
så vil du have mere øst end du havde i sinde – jo tættere på ækvator du er, desto større vil effekten
være, modsat vil den selvfølgelig være aftagende mod polerne (hvis man står præcis på nord- eller
sydlig akse af jordens rotation vil effekten være ikke-eksisterende).

1.5 ITK zonen

Den InterTropiske Konvergens zone er et lavtryksbælte, som omkranser jorden ved ækvator. Den
dannes i det at varm, fugtig luft fra den nordlige og sydlige halvskugle mødes – eller, konvergerer.
ITK zonen's placering afhænger af årstiden, og vil der derfor svinge frem og tilbage over ækvator.

Regioner i ITK zonen har mere end 200 nedbørs dage om året.

1.6 Luftfugtighedskurven

Luftfugtighedskurven er et udtryk for den maksimale mængde vanddamp en luftmasse kan

indeholde ved en bestemt temperatur – eller som en funktion af temperaturen.

1.7 Sø- og landbrise

Sø- og landbriserne sker ved temperatur og derved også trykforskellene mellem land og vand. Sø-
brisen forekommer når vandet efter natten er blevet afkølet, og lufttemperaturen overstiger
havtemperaturen – det skaber lavtryk på land og højtryk over vandet (dermed vil der være en brise
kommende fra havet ind mod land). Modsat når vandet i havet er blevet varmet op og over aftenen
falder landluftstemperaturen, så vil der opstå højtryk over land og lavtryk over havet, hvilket så giver
en brise fra land mod vandet. Se evt. punkt 1.1 for forklaring på vindretning mht. trykforskelle.

Side 5 af 19
1.8 Monsunvinde

Monsun er arabisk og betyder årstid, hvilket er hvad disse vinde er drevet af. De skyldes en
forstyrrelse i det globale vindsystem af de store termiske sommerlavtryk og vinterhøjtryk.

1.9 Klima- og plantebælter på jorden

Grundet af at solen står tættere på nogle steder af jorden end andre, er der naturligvis også store
forskelle på klima, inddelt i 4 zoner; polar-, tempereret-, subtropisk- og tropisk zone.

Varmeste måned Koldeste måned

1.9.1 Polarklima
ca. 66° N og 66° S

V < 10° C

1.9.2 Tempereret klima

ca. 45° N og 45° S

V > 10° C

Mindre end 4 1/2 mdr. over 10° C.

1.9.3 Subtropisk klima

ca. 33° N og 33° S

V > 20° C
K > 5° C (Europa)
K > 10° C (USA)
K > 3° C (Asien)

1.9.4 Tropisk klima

ca. 20° N og 20° S

K > 15° C

Ingen frost.

Side 6 af 19
1.10 Nedbørstyper

Nedbør dannes når luftmasser indeholdende fugtighed stiger til vejrs og afkøles så meget at luften
afkøles til under dugpunktstemperaturen.

1.10.1 Konvektionsnedbør
Kan opstå når solen har opvarmet jordoverfladen og derved de jordnære luftlag som vil udvides,
blive lettere og begynde at stige til vejrs. Opstigningen af den varme luft danner lavtryk og suger
derfor frisk luft ind og hvis denne tilstrømning af opstigende luft udvikler sig nok, vil der kunne
dannes høje tordenskyer.

1.10.2 Konvergensnedbør / Frontnedbør

Sker når varm og kold luft mødes, det presser den varme luft opad da den er lettere end den kolde –
frontnedbør giver som regel heldagsregn.

1.10.3 Stigningsnedbør
Sker når luftmasser stiger til vejrs pga. terrænet – f. eks. fra hav til land, eller over et bjerg.

1.11 Føhn princippet

Føhn princippet er når varm fugtig luft er tvunget til at stige, f. eks. op over et bjerg. Luften bliver
afkølet på vejen op, og vil derfor begynde at afgive nedbør på vejen op. Når det når en temperatur
på 0° C, vil denne nedbør være i form af sne. Efter luften har noget toppen vil den da synke ned på
den anden side, på denne side vil luften være varm og tør. På hver side af bjerget vil der være en
temperatur forskel på ca. 8° C som følge af Føhn princippet.

1.12 Hydroterm figur

Hydroterm figuren viser den gennemsnitlige temperatur og nedbørsmængde for alle månederne på
et år en given region. Ud fra figuren kan man bla. se hvor langt fra polerne regionen befinder sig, og
om regionen er at finde på nord- eller sydlige halvskugle. Figurens navn indikere også hvad den
viser, hydro betyder vand, og term betyder temperatur.

Side 7 af 19
2 Vand

Indsigt i terminologi og årsagsforhold omkring

• Vandets kredsløb
• Grundvandsdannelse, forurening og vandudnyttelse
• Den globale vandcirkulation

s. 47 – 48, 58 – 61, 65 – 81, Alverdens Geografi

2.1 Vandets kredsløb

Vandets kredsløb renser vandet for urenheder.

Det korte kredsløb foregår over havet, dvs. fordampning af vandet stiger til vejrs, som så falder
tilbage i havet ved nedbør over havet.

Det lange kredsløb er når vand fra havet fordamper og stiger til vejr, men falder først over land,
herfra strømmer det tilbage i havet ved nedsivning.

Det længste kredsløb er når vand fra havet fordamper og stiger til vejr, men først falder som sne
over land hvor afsmeltning er sæsonbetinget, f. eks. et bjerg. Herfra skal det smelte, strømme til land
hvor det kan sive ned i jorden, hvorefter det så kan strømme tilbage til havet.

2.2 Vandbalanceligningen

N =( F e+ F t )+( A d + A g )+(G − K −O)

• Nedbør
• Fordampning fra jordoverfladen (evaporation)
• Fordampning fra planter og dyr (transpiration)
• Afstrømning til havet via søer, vandløb og lign. (dræn)
• Afstrømning til havet via grundvandet
• Grundvandsnedsivning
• Kildedannelse
• Oppumpning til brugsvand

Side 8 af 19
2.3 Grundvandets dannelse

Sker ved nedsivning af vand i jorden gennem;

• Rod-zonen
• Intermediære jordvands-zonen (umættet)
• Kapillar-zonen
• Grundvands-zonen (mættet)

2.4 Nedbørsfordelingen i Danmark

Nedbørsfordelingen i Danmark vil være højere i midtjylland, pga. den jyske højderyg, som danner
stigningsnedbør. Det faktiske tal for området er ca. 900mm. årligt i gennemsnit, hvorimod øst
Danmark kun har 600mm. årlig nedbør i gennemsnit.

2.5 Grundvandsforurening

Når nedbøren siver ned gennem jordlagene, renses den mest effektivt i lerjord. Processen består bla.
i at de øverste jordlags mikroorganismer (bakterier og svampe) under respiration nedbryder
forurenende organiske stoffer.

2.6 Vandindvinding og vandforbrug

Vandforbruget kontra indvinding har bevirket et fald i grundvandsstanden – flere steder sænket op
til 10 – 15m.

2.7 Vandværk

Et vandværk simulere filtrene og processerne som opstår naturligt ved nedsivningen gennem
jordlagene, som renser vandet for uønskede stoffer – men som i senere tid er begyndt at svigte pga.
af menneskeforurening af jorden, som har gjort at disse naturlige filtre ikke længere er så effektive.
Vandværkerne ilter vandet, hvilket bla. fjerner jern og mangan ved at danne tungtopløselige stoffer
med ilten.

2.8 Rensningsanlæg

· Se vedhæftet biologi rapport om rensningsanlæg.

Side 9 af 19
2.9 Punkt- og fladeforurening

Punktforurening er afgrænsede områder, som regel som følge af gamle lossepladser og lign.

Fladeforurening er større områder af land, som regel som følge af landbrugets store forbrug af
gødning og pesticider.

2.10 Vandmiljøplaner

Vandmiljøplaner er politiske indgreb og reguleringer, som har til formål at mindske N (kvælstof) og P
(fosfor) forureningen.

2.11 Hovedstilstandslinien

Hovedstilstandslinien er en 20km. lang strækning mellem Ringkøbing til Viborg og syd derfra.
Zonen, også kaldt den jyske højderyg, markere der hvor gletsjerne under sidste istid stoppede deres
dæk over Danmark – alt nord og øst derfra var dækket af is, og alt vest for var et smeltevandsareal.

2.12 Mængde og kvaliteten af grundvand

Vi har i Danmark noget af det bedste grundvand. I Østdanmark er der kalk i jorden, og det sure i
vandet opløser kalken ved nedsivningen, vandet bliver derved neutralt i sin egenskab – når der er
kalk i vandet kaldes det hårdt. I Vestjylland er jorden til gengæld meget sandet, her indeholder
grundvandet meget mindre kalk – dette kaldes blødt. Ved nedsivning angriber det sure vand jern- og
manganholdige mineraler i Jorden, derfor indeholder vandet jern- og mangansalte. Disse vil dog
udfælde ved udledning i søer, moser og kilder.

Side 10 af 19
3 Geologi

Indsigt i terminologi og årsagsforhold omkring

• Geologiens historie
• Pladetektonik
• Jordens indre
• Vulkaner og jordskælv
• Bjergarternes kredsløb

s. 195 – 197, 200 – 203 – 209, 219, Alverdens Geografi

3.1 Jordens opbygning

• Kernen 2.900-6.370km. – Interaktionen mellem indre og ydre kerne,

skaber Jordens magnetfelt.
◦ Indre kerne 5.140-6.370km. – består af fast materiale
◦ Ydre kerne 2.900-5.140km. – består af smeltet materiale

• Mesosfære 350-2.900km. – består af fast materiale

• Astenosfære 100-350km. – består af blødt men fast materiale
• Litosfære 0-100km. – består af store stenplader

3.2 Pladetektonik

Pladetektonik er teorien der gør rede for jordskælv og vulkansk aktivitet på Jorden, og går ud på at
Jordens yderste lag er inddelt i plader – kontinentplader. Disse plader rykker sig afhængigt af
Jordens indre bevægelser, hvilket skaber jordskævl ved gnidninger mellem disse pladers rander (se
evt. punkt 3.3 Pladerander), og vulkansk aktivitet ved sammenstød og frastød.

Side 11 af 19
3.3 Pladerander

Skilningerne mellem de tektoniske plader, kalder vi for pladerander.

3.3.1 Destruktive
Ved subduktion af oceanbundskorpe under kontinentplade vil der dannes vulkanske ø-buer – f. eks i
Stillehavet nord for Australien, eller Nazca-pladens sammenstød med den Sydamerikanske plade.

3.3.2 Konstruktive
Når to pladerander bevæger sig væk fra hinanden, hvilket får magma til at stige op mellem dem,
som så kreere ny landjord – f. eks. den Midtatlantiske Ryg.

3.3.3 Bevarende
Når to pladerander bevæger sig parallelt af hinanden – f. eks. San Andreas forkastningen.

3.4 Vulkantyper

3.4.1 Skjoldvulkan
Skjoldvulkaner er dannet af tyndtflydende basalt-magma, som kommer fra dybtliggende
magmakamre og er en forholdsvis aktiv type vulkan.

3.4.2 Keglevulkan
Keglevulkanen er den de fleste vil kunne genkende, da den er klassisk kegleformet, som vi alle
kender en vulkan på.

3.4.2 Eksplosionsvulkan
Også kaldet en maar, eksplosionsvulkanen er en vulkan hvor dæklagene forsegler vulkanens top, dvs.
mere og mere tryk bygges op når magma stiger op og størker, hvilket gør at når vulkanen går i
udbrud sker det ved eksplosionen af dæklagene pga. det høje tryk.

3.5 Jordskælv

Et jordskælv er en udløsning af spændinger i Jorden. Disse spændinger opstår ved bevægelser i

Jordens øvre lag, og spændingsopbygningen kan foregå lige indtil bjergartens brudstyrke overskrides.

Side 12 af 19
3.6 Tsunami

Ordet tsunami er Japansk og betyder havn-bølge. Der er indtil flere ting der kan forårsage tsunami,
herunder jordskælv er en af mest almindelige årsager – udover jordskælv kan det være; vulkan
udbrud, undervands eksplosioner, landskred (f. eks. gletsjer), og andre lign. pludselige bevægelser i
Jorden.

Det der sker er at havet bliver af en af ovenstående grunde drevet mod ét sted, hvorefter det
efterfølgende så vil søge tilbage, og det kan skabe enorme bølger ind over land.

3.7 Bjergarter

3.7.1 Sedimentære 3.7.2 Magmatiske 3.7.3 Metamorfe

• Faksekalk • Gnejs • Pegmatit
• Skrivekridt • Glimmerskifer • Basalt
• Moler (Molèr) • Marmor • Granit
• Lersten • Kvartsit • Ryolit
• Konglomerat • Gabbro
• Sandsten • Obsidian
• Grus • Porfyr
• Sand
• Ler
• Lerskifer
• Moræne

Side 13 af 19
4 Miljø, energi & Ressourcer

Indsigt i terminologi og årsagsforhold omkring

• Dannelse og udvinding af fossile brændstoffer og de globale konsekvenser for miljøet,

herunder arbejde med kulstoffets kredsløb og drivhus-effekten.
• Verdens energiforbrug og ressourcer
• Alternative energikilder

s. 10 – 15, 33, 54 – 55, 223 – 241, Alverdens Geografi

4.1 Kulstoffets kredsløb

Kulstoffet cirkulere i et kredsløb, dette kredsløb er forbundet af hhv. atmosfæren, den terrestiske
biosfære, oceanerne, sedimenter (inkl. fossilt materiale) – kulstoffet udveksles mellem disse.

4.2 Dannelse af fossile brændstoffer

Dannelsen af fossile brændstoffer ligger i ordet, fossil. Det er dødt organisk materiale som efter
millioner af år har været udsat for højt tryk og temperatur, sker der en omdannelse af de kemiske
forbindelser. Processen er meget langsom, hvilket er grunden til at vi skal passe på det vi har, da vi
ikke kan lave nyt og ikke har nogen mulig substitution endnu.

4.3 Efterforskning af olie

Ved at sende lydbølger ned gennem lagene hvor en potentiel oliefælde kunne være, og aflytning af
tilbagekastningen (reverberationen) af disse bølger, vil man kunne danne et tre-dimensionelt
seismogram, som fortæller geologerne noget om lagenes struktur. Herud af kan det estimeres hvor
stor en eventuel olie reserve der vil være på undersøgte sted.

4.4 Reserver og ressourcer

Reserver er uopdagede ressourcer, hvor ressourcer er kendte reserver. Samlet udgør disse
Jordens totale ressourcer.

Side 14 af 19
4.5 Alternative energikilder

Der er indtil flere alternative energikilder, som både er rene og effektive;

• Sol-energi
• Vind- og bølge-energi
• Geotermisk energi

4.6 Drivhusgasser

Drivhusgas Kilder Opvarmning Potens

Kuldioxid, CO2 Afbrænding af fossile 50,00% 1
brændsler (kul, olie, gas)
CFC- og HCFC-gasser Anvendes i køleanlæg, 20,00% 12-15.000
til aircondition,
skumplast,
opløsningsmidler,
sterilisation, m.m.
Methan, CH2 Gæringsgasser fra 15,00% 21
rismarker, lossepladser.
Udslip fra gas- og olie-
udvinding.
Lattergas, N2O Kvælstofbaseret 5,00% 200
kunstgødning.
Afbrænding af fossilt
brændsel og biomasse.

4.7 Naturlig og menneskeskabt drivhus-effekt

Der er to forståelser af drivhus-effekten for der indbefatter jorden; den naturlige cyklus af mængden
af drivhusgasser, og den mængde vi mennesker udleder i atmosfæren.

Den naturlige cyklus har at gøre med årstiden, om vinteren vil der være mere CO2 i atmosfæren,
da planter og træer som ellers bruger det til dens respiration ikke kan omdanne det. Om sommeren
vil mængden være mindre da CO2'en bliver optaget og omdannet i planter og træer. En væsentlig
faktor for forøget drivhusgasser i atmosfæren de kommende år er at permafrosten smelter nogle
steder hvor drivhusgasser er fanget i (f. eks. methan) – udslip af disse kan sætte mere gang i den
globale opvarmning end der i forvejen er.

Den menneskeskabte drivhus-effekt er forårsaget af udledte drivhusgasser, f. eks. CO2, hvilket

udledes ved afbrænding af fossile brændstoffer.

Side 15 af 19
4.8 Global opvarmning

Global opvarmning er både en naturlig cyklus Jorden undergår, men også et menneskeskabt
fænomen. Det sker ved forhøjede mængder drivhusgasser i atmosfæren, hvilket fanger varme i
atmosfæren, som gør at Jorden ikke kan nå at afkøle nok. Det gør at som mere og mere varme
opbygges vil temperaturen afvige fra den normale, nok til bla. at smelte isen på polerne – som i
øvrigt forebygger mod den globale opvarmning, da 90% at sollys der rammer is bliver reflekteret,
hvorimod vand absorbere 90% og holder bedre på varmen. Dette skaber ubalance i det globale
økosystem på rigtig mange måder.

· Se 4.7 Naturlig og menneskeskabt drivhus-effekt.

4.9 Den globale vandcirkulation

Cirkulationen af vandet i havet er essentiel for planetens økosystem, idet at det transportere og
fornyer ressourcer for havet og fordeler temperatur som andre systemer på Jorden er afhængige af.

F. eks. Grønlandspumpen, her kommer der varmt overfladevand til fra syd, når vandet fryser
udskilles der salt og salt koncentrationen i det resterende overfladevand øges derfor, hvilket får
vandet til at synke til bunds. Det kolde, saltholdige vand strømmer så fra nord på havbunden.

Side 16 af 19
5 Befolkning, levevilkår og erhverv

Indsigt i terminologi og årsagsforhold omkring

• Befolkningsvækst
• Demografisk transition
• Erhvervsudvikling
• Verdens fødevareproduktion, -handel og -forbrug

s. 83 – 91, 100 – 103, 105 – 129, 153 – 171, Alverdens Geografi

5.1 Demografisk transitionsmodel

Den demografiske transitionsmodel er inddelt i fem faser;

1. Høj fødsels- og dødsrate. – Væksten er lille, evt. negativ

2. Faldende dødsrate, høj fødselsrate. – Stærkt voksende
3. Både faldende fødsels- og dødsrate. – Voksende vækst
4. Fødsels- og dødsrate. Ligevægtig, men lav. – Væksten vil være nogenlunde konstant
5. Fødselsraten faldende, mens dødsraten er stigende. – Stærkt aftagende.

5.2 Befolkningspyramider

Befolkningspyramider er et øjebliksbillede af aldersfordelingen i befolkningen for en given region.

5.3 Urbanisering

Når folk går fra landbrugs-samfund (ruralt), til bymæssigt (urbaniseret) samfund.

5.5 Fødsels- og dødsrater

Fødsels- og dødsraten afgøre om hvorvidt en befolkning er voksende eller aftagende.

5.6 Samlet fertilitet

Et mål angivet af antal levendefødte som 1.000 kvinder vil føde fra de er 15 år til de er 49 år.

Side 17 af 19
5.7 Erhvervsudvikling

Stikord; Teknologisk udvikling, økonomisk system, international magt, kultur og religion, politisk
system, statens rolle, menneskelige kvalifikationer, natur forhold, specialisering, arbejdsfordeling,
befolkningsvækst.

5.8 Primære-, sekundære- og tertiære-sektor

• Primær
◦ Landbrug
◦ Fiskeri
◦ Gartneri
◦ Skovbrug
◦ Minedrift
• Sekundær
◦ Industri
◦ Håndværk
◦ Bygge- og anlægserhverv
◦ Offentlige værker
• Tertiær
◦ Transport
◦ Handel
◦ Omsætning
◦ Service

5.9 Fødevareproduktion, handel og forbrug

Fødevareproduktionen for en region skal kunne understøttes dets befolkning (forbrug). Handlen
med fødevare og andre resurser med andre regioner kan mindske behovet for produktion men som
udgangspunkt skal befolkningen kunne være selvforsynende – hvilket mange steder ikke er i dag,
pga. den vedvarende globalisering.

5.10 Den grønne revolution

Et stor-stilet forsøg på at indføre bedre dyrkningsmetoder i ulandene – har bidraget til at

fødevareproduktionen har holdt trit med befolkningsvæksten.

Side 18 af 19
5.11 BNP og HDI

Det er tidligere antaget at BNP (Brutto National Produkt) var en udemærket metode, hvorpå man
kunne estimere levevilkårene for et givent land. FN (de Forenede Nationer) har dog senere opfundet
en ny formel, kaldet et HDI (Human Development Index), der angiver dette meget mere præcist,
dog spiller BNP'en stadig ind i formlen. Der findes 6 forskellige måder at udregne HDI ud, i den
seneste – udviklet i 2010 – er der 3 faktorer som indgår i formlen;

1. Forventet levetid (LEI)

2. Uddannelses index (EI)
1. År under uddannelse (MYSI)
2. Forventede år under uddannelse (EYSI)
3. Indkomst index (II)

3
HDI = √ LEI · EI · II Normaliseringen af disse 3 faktorer afgiver et HDI.

5.12 Globalisering

Globalisering er den process som foregår i dag, mange steder er vi afhængige af andre for at kunne
klare os, pga. at vi er blevet vant til at lave varebytte med andre regioner, da et område måske har en
bestemt resurse som en anden har brug for, men ikke selv kan udvinde eller producere.

Under globalisering er en region udbyder af en eller flere bestemte vare el. resurse(r), som de da
sælger til andre. I denne process måler vi lande og deres værdi ud fra hvilken indkomst de har fra
andre lande, dvs. solgte produkter og-/eller resurser – dette mål kalder vi for BNP.

BNP har dog intet at sige om en befolknings levevilkår, selvom det tidligere (og til tider stadig)
antaget – for måling af levevilkår bruger vi HDI.

· Se evt. punkt 5.11 BNP og HDI.

Side 19 af 19