You are on page 1of 15

Sdan lrer dit barn at trffe

gode valg en guide til forldre


Denne bog er opdelt i to dele:
I den frste del af bogen beskriver vi, hvad brn og unges
valg i forhold til uddannelse og erhverv pvirkes af, og hvor-
dan brn og unge kan stttes i deres valgprocesser og de
sammenhnge, der har betydning herfor. Herefter beskriver
vi, hvad det vil sige at have valgkompetence.
I anden del af bogen kommer vi med konkrete ideer til, hvor-
dan forldre kan sttte deres brn og unge i forhold til at
udvikle valgkompetence, og hvordan de kan samarbejde med
vejlederen, fx vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning, og andre forldre om dette.
Som titlen p bogen antyder, har vi lavet en guide til forl-
dre. En guide betragter vi som en inspiration og et bidrag
til at rette opmrksomheden mod forskellige aspekter. Vi
lgger dermed op til, at det er vigtigt at f fokus p de
omrder, bogen behandler, og at dette kan gres p mange
forskellige mder i familierne - hver familie sin mde. Ide-
erne kan anvendes mere eller mindre efter anvisningerne
- det vsentlige er at have opmrksomhed p de mulig-
heder for lring i forhold til at trffe gode valg, der byder
sig i samvret i familien og i andre sociale sammenhnge.
Det gode valg har ikke ndvendigvis en facitliste, som er ens
for alle. Nr vi taler om det gode valg, mener vi det valg,
som er knyttet til den unges og familiens vrdier. Det gode
valg er det valg, som synes meningsfuldt og er prget af
positive forventninger.
Indhold
Sdan lrer dit barn at trffe gode valg
en guide til forldre 3
Brn og unges valg og valgprocesser pvirkes 9
Vi lever i en ny tid ................................................................................... 10
Brn og unges omverden ....................................................................... 11
At vre barn og ung i vores samfund ................................................... 12
At blive kompetent
til at trffe valg 17
Familien som lringsarena .................................................................... 19
At afmysticere det frste
uddannelsesvalg 23
To srlige aspekter 26

IDKATALOG 29
Hvad forldre kan sammen med
deres brn og unge 33
Hvem nder frst quiz p www.ug.dk ............................................... 34
Dagens vrste og dagens bedste .......................................................... 36
Nyheder og andre aktuelle temaer ....................................................... 38
Jobmuligheder i nromrdet og p udugtsmlet ............................ 40
Forldre som praktikvrter
eller vrter for besg p arbejdsplads ................................................. 42
Fritidsjob .................................................................................................. 44
Networking.............................................................................................. 46
Stamtrets job og uddannelser fortid, nutid og fremtid ................ 48
Forldres fortlling ............................................................................... 50
Filososk undringsfllesskab ................................................................ 52
Drmmecartoon ...................................................................................... 54
Hvad forldre og vejleder kan sammen,
og hvad de kan sammen med brn og unge 57
Samarbejdsaftalen forventninger og bidrag ..................................... 60
Perspektivudveksling .............................................................................. 62
Vrdicirkel ............................................................................................... 64
Livsbalancehjulet ..................................................................................... 68
Hvad der kan foreg familier imellem med
og uden deres brn og unge 73
Forldrearrangeret temamde om job og
uddannelses muligheder i forldrenes job ........................................... 76
Shelter-talk .............................................................................................. 78
Forldre-swop forldre som vrter
for besg eller praktik p arbejdsplads ................................................ 80
Networking.............................................................................................. 82
Afrunding 83
Hvordan kommer vi i gang? .................................................................. 84
God fornjelse ......................................................................................... 85
Hvis du vil vide mere 86
DEL I
6
Kre forldre
Denne bog er til forldre. Den er ogs tiltnkt vejlede-
re, men hvis du er bde forlder og vejleder, hber vi, at
den kommer til at tale til dig som forlder frst og siden
til dig som vejleder. Vi forsger sledes at tage forldres
perspektiv, frst og fremmest fordi forldre bidrager
eller kan bidrage med noget meget vigtigt i forbindelse
med brn og unges valg og valgprocesser i forhold til
uddannelse og erhverv. Dette potentiale tages ikke altid
i anvendelse i vejledningssammenhnge, og i nogle til-
flde er der fra vejledningens side mere fokus p, hvad
forldre ikke ved, men burde vide, nr det handler om
unges valg af uddannelse. Der er mske ogs en tendens
til, at forldre bliver betragtet som vejledningsassisten-
ter eller vejledningssgende i stedet for at vre forl-
dre til brn og unge, som modtager vejledning.
Vi vil alts prve at udfolde det, forldre til gavn for
deres brns udvikling af valgkompetence kan bidrage
med hvilket vel at mrke er forskelligt fra det, vej-
ledere skal bidrage med. Vi vil ogs komme med bud
p, hvordan forldre og vejledere kan samarbejde om
at sttte brn og unge i deres udvikling frem mod at
blive kompetente til at trffe valg. Og endelig vil vi
komme med ider til, hvordan ere forldre eller fa-
milier kan samarbejde.
Et srligt perspektiv i denne bog er, at vi vil forsge at
have et bredere fokus end det individuelle og dermed
have blik for fllesskabet og vrdien af dette. Vi er
af den opfattelse, at unge i vores nuvrende samfund
7
lever i en verden, som er prget af individualisering.
Brnene lrer efter individuelle lrerplaner, de tilbydes
individuelle samtaler, og der er et stort fokus p den en-
kelte i forhold til at lykkes bde i skolen og i fritiden.
Dette har selvflgelig nogle positive trk, men det kan
ogs udgre et stort pres p den enkelte for mange
med en utryghed og prstationsangst til flge. Som
vrn mod denne utryghed kan relationer og fllesska-
ber udgre et potentiale til at sttte den enkelte til at f
je p de udfordringer, som er flles. Brn og unge er
meget orienterede mod at hre til, gre noget med ven-
ner og veninder og flges ad eksempelvis bliver uddan-
nelsesvalg tit til p baggrund af et nske om at flges
ad. Vi skal som voksne sledes vre bne og anerkende,
at dette kan have vrdi for barnet eller den unge. Til
tider skal vi udfordre nsket om at flges og sttte den
unge til at f je p, at andre fllesskaber kan vre mu-
lige. Vores pointe er, at det ikke pr. automatik er hverken
godt eller skidt at et valg foretages med henblik p at
flges ad. Dette m undersges i det specikke tilflde.
| '` || '\|'' || |`||\||.|||,'\|`'
'\ |' \|,'`||' ',| | ||\'
||., '| ||||',,|||'
DEL I
8
9 BRN OG UNGES VALG OG VALGPROCESSER PVIRKES
Brn og unges valg og
valgprocesser pvirkes
Lad os indledningsvis opholde os ved brn og unges
valg og valgprocesser og hvad disse er pvirket af.
Forskning viser, at menneskers behov for at hre til og
fle fllesskab med andre er meget afgrende for de-
res mde at trffe valg p. Nogle gr s vidt som at
sige, at valg er et biprodukt af eller underordnet vores
bestrbelser for at vre med i sociale fllesskaber el-
ler grupperinger som fx kn, etnicitet, en vennekreds,
en srlig ungdomsgruppering eller familien og at blive
anerkendt i disse. Denne orientering mod sociale til-
hrsforhold betyder ogs, at interesser bliver prget
af hvem andre, der har eller anerkender den pgl-
dende interesse. Vi m derfor vre opmrksomme p,
at motiverne for at udtrykke og have srlige interesser
kan vre mangfoldige. Interesser bliver skabt og ud-
viklet ad mange veje.
I forhold til uddannelsesvalg viser undersgelser, at
danske forldre er meget optaget af, at deres brns
interesser bliver tilgodeset, nr de skal vlge uddan-
nelse. Nydanske forldre er i hjere grad optaget af at
sikre deres brn en uddannelse, hvilket mske kan ses
som en opfattelse af mindre grad af selvflge i forbin-
DEL I
10
delse med brns uddannelsesmuligheder. Men uanset
om forldre har det ene eller det andet fokus eller for-
ventning til deres brns uddannelsesvalg, s har forl-
dreforventninger en stor betydning for de unges valg.
Det vender vi tilbage til senere.
|\|||\', |\\'``|`''\ ||\ ,\ |''|`|`'
|\ |v\` ' .`'', \||'
En anden vsentlig faktor for menneskers valg er tid-
ligere lringserfaringer. Har man fx frst fet den op-
fattelse, at man ikke er god til tal, s vil man holde op
med at undersge uddannelsesomrder, som har med
tal at gre. Eller er man blevet anset for en af de bog-
lige, ja s kommer en hndvrksuddannelse ikke til at
udgre et interessant alternativ. Har man lrt, hvilke
uddannelser og job som henholdsvis mnd og kvinder
tager, s vil det naturlige valg ofte nde sted indenfor
en knslig afgrnsning. Lringserfaringer er ikke nd-
vendigvis noget, vi tnker p eller taler direkte om,
men noget der stter sig igennem, nr der trffes
valg. Man kan tale om, at vi afgrnser vore valgmulig-
heder og indgr nogle kompromisser, som flge af de
ovennvnte faktorer.
`'``',|'\, ||\|`','\||\|`''\ ||\ ,\
|''|`|`' |\ |'\', \||'
11 BRN OG UNGES VALG OG VALGPROCESSER PVIRKES
Vi lever i en ny tid
Unge har til alle tider stet i valgprocesser. Ikke mange
af os er kommet igennem vores barndom og ungdom
uden p et eller ere tidspunkter at blive spurgt: Hvad
skal du s vre, nr du bliver stor? Nogle af os er mske
ogs blevet skubbet lidt til med bemrkninger som:
Hvis ikke du hnger mere i, s bliver du aldrig til noget!
P den mde er der ikke noget nyt under solen vi har
som voksne erfaringer med valg og valgprocesser, og
med at de voksne i vores barndom var mere eller min-
dre interesserede og behjlpelige med at f os godt i
vej. Der er dog i dag, i kraft af den samfundsudvikling
som har fundet sted henover en generation, nogle v-
sentligt anderledes udfordringer end tidligere forbun-
det med det at blive valgkompetent, ligesom der ogs
er nye muligheder. Lad os derfor opholde os lidt ved
vores nuvrende samfund og dermed ved den omver-
den, som er brn og unges mulighed og udfordring.
Brn og unges omverden
P mange mder har familiens omverden forandret sig
i en sdan grad og med en hastighed, der samlet set
giver meget anderledes betingelser for unges valg og
valgprocesser, end deres forldre og vejledere havde,
da de var brn og unge. Udviklingen og forandringer-
ne har givet mange ere muligheder men ogs mange
ere udfordringer. Teknologiens udvikling har haft stor
betydning for forandringshastigheden. P meget kort
tid er et liv uden mobiltelefon blevet utnkeligt. Ver-
den er p en og samme gang blevet strre og mindre.
DEL I
12
Strre fordi vi s nemt som ingenting kan og forventes
at ytte os efter svel uddannelse som arbejde. Hjem-
egnen er sledes ikke ndvendigvis den omverden,
unge forventes at have i tankerne, nr de trffer valg
om uddannelse. Den kan lige s godt foreg i andre
dele af landet eller i andre lande. Men verden synes
ogs mindre, fordi vi er super mobile bde i fysisk for-
stand og i cyberspace. Vi kan p mange mder vre
tilstede ere steder p en gang og gennem cyberspace
skabe og vedligeholde kontakter med mennesker alle
steder i verden. Vi kan p ingen tid rejse jorden rundt.
\'\|'` '\ '| '` ' ,|``' '|`' ||'\'
,v\\' ' `|`|\'
Med en sdan forandringshastighed bliver en af udfor-
dringerne, nr forldre og vejledere skal sttte unge i
deres valgprocesser, at verden i mindre og mindre grad
ligner den verden, de voksne har truffet deres valg i.
Der vil derfor vre nogle erfaringer, som ikke er di-
rekte anvendelige mellem generationerne, men der er
ogs erfaringer og vrdier, som er s grundlggende,
at de ikke lader sig outdate af en teknologisk og sam-
fundsmssig udvikling. Lad os i det nste afsnit prve
at udfolde noget af det, der kan siges om at vre barn
og ung i det nuvrende samfund.
13 BRN OG UNGES VALG OG VALGPROCESSER PVIRKES
At vre barn og ung i vores samfund
Det danske samfund er nrt forbundet med ikke bare
EU men med et globalt marked. Det trder tydeligt
frem, nr fx nansielle kriser i andre lande ogs stter
sig igennem i dansk konomi. Det er ogs tydeligt, nr
man bevger sig ud og handle. Hvad enten man er i
supermarkedets afdeling for eksotisk frugt og grnt,
kber jordbr i december, eller er i Jysk og tjekker
produktionsland p varerne made in China s tr-
der det globale marked frem. Der er stort fokus p, at
Danmark p alle mder skal mle sig og konkurrere p
et internationalt plan. Dette stter sig ogs igennem
i forhold til krav og forventninger til den kommende
generation. Ufaglrt arbejde ytter til lande, hvis ar-
bejdskraft er billigere end den danske, og det stiller
krav til de, der nsker at arbejde i Danmark ikke bare
om uddannelse, men ogs om hjere uddannelse.
,|`|.`|' ||\ ,\ ||., '| .|||``'|,'
' v'' .|||``'|,',|\|\
Der er blandt politikere enighed om, at alle unge, dvs.
95 % af en rgang, skal have en ungdomsuddannelse
og at 50 % skal have en videregende uddannelse. Ud-
over at f en uddannelse lige efter grundskolen forven-
tes samfundets borgere at videre- og efteruddanne sig
livslangt. Unge skal derfor ogs have lrt at vre mo-
tiveret for at tage uddannelse. Det er alts den globale
omverden i de unges liv, som p en og samme gang
DEL I
14
byder sig til med muligheder, men ogs med store ud-
fordringer. Lad os zoome lidt ind og betragte unges liv
i det nationale samfund.
I kraft af et veludviklet velfrdssamfund tilbydes unge
mange sociale sammenhnge at deltage i. Mange
brn og unge har ikke bare n fritidsinteresse, men e-
re. Brn og unge bevger sig ud og ind mellem skole,
daginstitutioner, klubber, sportstilbud, vennekredse
med ere. I lbet af en uge kan brn og unge have et
travlt program og dermed en udfordring, der handler
om dels at n det hele, og dels om at prioritere mel-
lem tilbud. De udfordres ogs i forhold til at skulle om-
stille sig fra den ene sammenhng til den anden. Den
enkelte unge har ikke ndvendigvis den samme rolle i
alle sammenhnge. Der kan vre store forskelle p,
hvordan den unge opleves eller oplever sig selv fra den
ene sammenhng til den anden. I skolen anses eller
anser han eller hun sig mske ikke for at vre blandt
de dygtigste, men i klubben bliver vedkommende m-
ske anset for eller oplever sig som vrende den seje
blandt kammeraterne. Alle disse sammenhnge og de
forskellige identiteter udgr brikker til den enkeltes
puslespil i livet og fr betydning for de valg, der trf-
fes. Lad os igen zoome og stille ind p familien som en
del af brn og unges liv.
|v\` ' .`'' |`|'|\ | `|`'' ,'|||'
,|``'`||`''
15 BRN OG UNGES VALG OG VALGPROCESSER PVIRKES
Samfundets forandringer indebrer ogs, at familien
forstet som kernefamilie forandrer sig. Flere og ere
brn og unge oplever at have to familier, som de pend-
ler mellem. De oplever at blive en del af en skilsmis-
sefamilie og f to primre familier. Alle brn og unge
oplever om ikke selv s at have kammerater, som er en
del af en sdan familiekonstruktion, og derved at f er-
faringer med at frdes i sdanne sammenhnge. Disse
nye familiemnstre bidrager med mange nye mulighe-
der for den enkelte unge, men ingen er vist uenige i, at
det ogs udgr store udfordringer at vre svel voksne
som brn og unge i en tid, hvor en s grundlggende
institution som kernefamilien er under forandring. Ud-
fordringerne forstrkes naturligvis, hvis der er tale om
koniktfyldte skilsmisser, men selv i de tilflde, hvor
de voksne nder ud af at samarbejde p tvrs, vil der
vre tale om ere sociale sammenhnge at forholde
sig til for brnene.
|||' |v\` ' \|,`' .||\|\', || `''
||`|||'|`,\.||`'\
Samlet set tegner der sig en omverden for brn og unge
i vores tid, som er meget opdelt, og hvis sammenhng
krver stor omstillingsparathed og sociale kompeten-
cer. P svel globalt, samfundsmssigt og familiems-
sigt plan er der tale om store udfordringer men ogs
om mange muligheder. At lykkes med et ungdomsliv i
en sdan sammenhng krver for de este en sttte
fra nogle vigtige voksne i den unges liv. Disse er frst
DEL I
16