Humanitær Folkeret

Regeringens Røde Kors-udvalg · København 2004

Tekstsamling om humanitær folkeret under væbnede konflikter

1

Titel: Humanitær Folkeret Resume: De vigtigste konventioner vedrørende humanitær folkeret under væbnede konflikter som Danmark er bundet af. Udgiver: Regeringens Røde Kors-udvalg Redaktion: Regeringens Røde Kors-udvalg og Folkeretskontoret, Udenrigsministeriet. Tryk: Schultz Grafisk ISBN nr.: 87-7667-062-7 Versionsdato: 1. juni 2004 Udgiverkategori: statslig Emneord: Humanitær folkeret, væbnede konflikter, internationale konventioner

2

Forord
Den humanitære folkeret udspringer fra erkendelsen af, at det internationale samfund har en humanitær forpligtelse til i videst muligt omfang at søge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre. Dette behov for beskyttelse af uskyldige civile, syge og sårede, krigsfanger m.v. er i dag desværre lige så aktuelt, som da den første humanitære Genève-konvention blev vedtaget i 1864. Med henblik på at skabe overblik over reglerne på området og tilvejebringe praktikere og studerende af den internationale humanitære folkeret et vigtigt arbejdsredskab i deres arbejde udgav Regeringens Røde Kors-udvalg i 1985 en samling af de vigtigste tekster vedrørende humanitær folkeret under væbnede konflikter, som Danmark er bundet af. I perioden siden den første tekstsamlings udgivelse er der sket en væsentlig udvikling af den humanitære folkeret. Nye vigtige institutioner, som f.eks. den Internationale Straffedomstol i Haag, er blevet etableret, og væsentlige nye konventioner er blevet vedtaget af det internationale samfund og tiltrådt af Danmark. Regeringens Røde Kors-udvalg - der er sammensat af repræsentanter fra Udenrigsministeriet (formand), Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Dansk Røde Kors – har på denne baggrund besluttet at udgive en revideret og opdateret udgave af tekstsamlingen fra 1985 om Humanitær Folkeret. I forhold til den tidligere udgave er visse i dag mindre relevante tekster udtaget og en række nye tekster tilføjet. Langt hovedparten af de optrykte tekster er Danmark direkte forpligtet af i kraft af dansk tiltrædelse af de omhandlede konventioner, men det er besluttet også at tilføje visse tekster, som Danmark enten endnu ikke har tiltrådt, eller som har en mere sædvaneretlig karakter. Teksterne er gengivet i Udenrigsministeriets oversættelse til dansk. Af hensyn til samlingens omfang er præambulære afsnit, traktattekniske afslutningsbestemmelser og visse tekniske bilag i et vist omfang udeladt. Samtlige tekster, som Danmark har tiltrådt, kan findes på www.retsinfo.dk.

3

Den internationale humanitære folkeret er i fortsat udvikling bl.a. fordi moderne krigsmidler- og metoder skaber et stigende behov for yderligere beskyttelse af krigens ofre. Det er udvalgets håb, at denne opdaterede tekstsamling vil skabe øget klarhed over reglerne på området. Regeringens Røde Kors-udvalg, juni 2004

4

Indledning
Reglernes oprindelse Det teoretiske grundlag for den humanitære folkeret - også kaldet folkeret i væbnet konflikt - blev skabt af “folkerettens fader” Hugo Grotius, der i 1625 udgav sit hovedværk “Om krigens og fredens ret” (“De jure belli ac pacis”). Sammen med 1700-tallets oplysningsfilosofi blev sådanne tanker det idémæssige grundlag for det arbejde med en humanisering af væbnede konflikter, der tog fart i 1800-tallet. Den humanitære folkeret De humanitære beskyttelsesregler tager sigte på at regulere de stridende parters optræden under væbnede konflikter, også kaldet “jus in bello”. Reglerne regulerer kombattanternes adfærd og yder beskyttelse til ofrene for en væbnet konflikt. Parterne er forpligtet efter disse regler, uanset om iværksættelsen af den konkrete væbnede konflikt kan betragtes som folkeretsstridig eller ej i henhold til det internationale regelsæt herom, også kaldet “jus ad bellum”. Haager- og Genève-reglerne På initiativ af Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC), stiftet i 1863 af schweizeren Henry Dunant, blev den første Genève-konvention vedtaget i 1864. Danmark var blandt de underskrivende lande. Konventionen fastsætter bestemmelser om respekt for og beskyttelse af syge og sårede medlemmer af de væbnede styrker, om ambulancer og om militære sygehuse. Samtidig blev kendetegnet på denne beskyttelse - Røde Kors mærket - introduceret. Få år senere blev Skt. Petersborg-deklarationen af 1868 vedtaget ligeledes med Danmark som medunderskriver. Deklarationen indeholder bestemmelser om forbud mod visse typer af våben, som forårsager unødige lidelser. Med udgangspunkt i disse to internationale dokumenter blev de folkeretlige regler om humanisering af væbnede konflikter herefter udformet i to grupper: • Genève-reglerne, der omhandler regler om beskyttelse af ofre for væbnede konflikter • Haag-reglerne, der regulerer de metoder og våben, der kan anvendes under den væbnede konflikt

5

Genève-reglernes grundstamme udgøres af fire konventioner vedtaget i Genève i 1949 på baggrund af erfaringerne fra Den Anden Verdenskrig. Konventionerne omtales normalt som Genève- eller Røde Kors-konventionerne. De tilsigter med deres over 400 artikler at beskytte de syge og sårede under henholdsvis landkrig (konvention I) og søkrig (konvention II), krigsfanger (konvention III) og beskyttelse af civile personer i krigstid (konvention IV). I et forsøg på at regulere staternes optræden i forbindelse med en væbnet konflikt er der derudover indgået internationale aftaler om definitionen af kombattanter, midler og metoder under væbnede konflikter samt forbud mod visse våbentyper. Haag-reglerne består af tretten konventioner fra 1899 og 1907 om land- og søkrigsførelse, Skt. Petersborg-deklarationen af 1868 omtalt ovenfor, Haager-deklarationen af 1899 om forbud mod anvendelse af de såkaldte “dum-dum kugler”, der udfolder sig eller fladtrykkes i det menneskelige legeme samt 1925 protokollen om forbud mod anvendelse til krigsbrug af kvælende, giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigsmidler. Protokollens forbud er blevet suppleret af bestemmelser om besiddelse og destruktion af biologiske og kemiske våben i konventioner fra henholdsvis 1972 og 1993. Til Haag-reglerne henregnes også FN’s Våbenkonvention (se nedenfor) samt Konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt fra 1954 med tilhørende protokol om udførsel af kulturværdier; i 1999 blev der vedtaget endnu en protokol om beskyttelse af kulturværdier (protokol 2), der tager sigte på at tilpasse konventionen til udviklingen af den humanitære folkeret. I skrivende stund afventer dansk tiltrædelse af protokol 2 en analyse af forholdet til dansk lovgivning. Tillægsprotokol I og II Udviklingen siden 1949 affødte et behov for en yderligere folkeretlig beskyttelse af krigens ofre. Eksempelvis er konflikter med hovedsagelig intern oprindelse og karakter kun omfattet af konventionernes fælles artikel 3. Endvidere stod det klart, at beskyttelsen af krigens ofre (Genève-reglerne) kun kunne forbedres gennem en inddragelse og regulering af de midler, metoder og våben, der kan anvendes under en væbnet konflikt. I 1977 blev to tillægsprotokoller til Genève-konventionerne vedtaget. Tillægsprotokol I fastsætter yderligere regler for internationale væbnede konflikter og er i realiteten en sammensmeltning af Genève- og Haagerreglerne, der f.eks. også gælder for luftkrig, mens Tillægsprotokol II om-

6

handler ikke-internationale, dvs. interne væbnede konflikter (borgerkrige), der har nået en vis intensitet. Det grundlæggende princip i den humanitære folkeret om at krigsførelse alene må være rettet mod militære mål, herunder kombattanter, og ikke mod civile personer og genstande er blevet knæsat i Tillægsprotokol I. Udover de skrevne humanitære folkeretsregler er der en række grundlæggende retssædvaner, der gælder for alle stater. Dette blev fastslået i den såkaldte “Martens Clause”, der fremgår af præamblen til den II Haager-konvention fra 1899, hvorefter befolkninger og krigsførende beskyttes af folkerettens principper, indtil egentlige regler måtte være vedtaget. Klausulen er gentaget i Tillægsprotokol I, artikel 1, stk. 2, med følgende ordlyd: “I tilfælde, som ikke falder ind under denne Protokol eller andre internationale aftaler, skal civile og kombattanter fortsat være underkastet den beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger i overensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler, principperne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud”. Forbud mod visse våbentyper I forbindelse med forhandlingerne af de to tillægsprotokoller blev det drøftet, om anvendelsen af visse konventionelle våben skulle reguleres i protokollerne. Der kunne ikke opnås enighed herom, og spørgsmålet blev udskudt og henvist til FN. På baggrund heraf blev Konventionen om forbud eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng vedtaget på en FN-konference i Genève i 1980. Den kaldes også Konventionen om særligt inhumane våben eller blot Våbenkonventionen. Det er en rammekonvention, hvor de konkrete forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse våbentyper indeholdes i de til konventionen knyttede protokoller. De oprindeligt tre tilhørende protokoller indeholder forbud mod visse typer af fragmentationsvåben, begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer samt brandvåben. I 1995 blev en fjerde protokol om blindende laservåben vedtaget. Og i 2003 blev en femte protokol vedtaget, der regulerer oprydning og destruktion af efterladt og ueksploderet ammunition. I 2001 blev en ændring i artikel 1 vedtaget, der udstrækker Våbenkonventionens anvendelsesområde til ligeledes at omfatte interne væbnede konflikter. Protokol II til Våbenkonventionen, der omhandler et forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer, vi-

7

ste sig ikke at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af civilbefolkningen. Ikke mindst i den tredje verden, hvor personelminer er et stadigt voksende humanitært problem. Protokol II blev på den baggrund udbygget i 1996 uden dog at indeholde et absolut forbud. Dette opnåedes i 1997 med vedtagelsen – udenfor FN’s rammer – af en konvention, der helt forbyder de kontraherende lande at bruge, producere, erhverve og overføre personelminer (Ottawa-konventionen). Danmark underskrev i 1997 konventionen sammen med 120 andre lande og har efterfølgende ratificeret konventionen, som trådte i kraft i 1999. Ved udgangen af 2003 havde 141 lande tiltrådt konventionen. Den Internationale Straffedomstol En global dømmende myndighed for krigsforbrydelser blev sat på FN’s dagsorden kort tid efter FN’s oprettelse. Det afgørende gennembrud kom dog først i 1998, hvor Statutten for den Internationale Straffedomstol blev forhandlet på plads. Inden da var vejen blevet banet via FNs Sikkerhedsråds etablering af to særlige krigsforbrydertribunaler vedrørende det tidligere Jugoslavien (1993) og Rwanda (1994). Den Internationale Straffedomstol har jurisdiktionskompetence til at behandle de alvorligste internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Yderligere forbrydelseskategorier såsom international terrorisme vil i medfør af en revisionsklausul i Statutten kunne tilføjes senere. Forbrydelsen angrebskrig/aggression er henvist til nærmere drøftelse og vedtagelse i kredsen af deltagende stater i Statutten. Det er en overordnet betingelse for Domstolens antagelse af en sag, at national strafforfølgning ikke kan effektueres, fordi den pågældende stat er uvillig eller ude af stand til effektivt at gennemføre efterforskning eller retsforfølgning i sagen. Statutten for Den Internationale Straffedomstol trådte i kraft den 1. juli 2002 efter at være blevet ratificeret af 60 lande. Ved udgangen af 2003 havde 92 lande tiltrådt Statutten.

8

Indholdsfortegnelse
Side Forord................................................................................................. Indledning.......................................................................................... Deklaration om kaperi og blokade 1. Deklaration af 16. april 1856 om kaperi, kontrabande og blokade........................................................................................ 13 3 5

Deklarationer om eksplosive-, giftgas- og dum-dum-projektiler 2. 3. 4. Deklaration af 11. december 1868 om minimumsmål for eksplosive projektiler. ................................................................. Deklaration af 29. juli 1899 om forbud mod anvendelse af giftgasprojektiler. .................................................................... Deklaration af 29. juli 1899 om forbud mod anvendelse af dum-dum-projektiler. .................................................................. 15 16 17

Konventioner vedtaget på den anden internationale fredskonference i Haag 5. 6. 7. 8. 9. IV Haager-konvention af 18. oktober 1907 om regler og vedtægter for krig til lands (Landkrigsreglementet). .................. V Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutrale magters og personers rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands.... VI Haager-konvention af 18. oktober 1907 om fjendtlige handelsskibes behandling ved fjendtlighedernes begyndelse. .... VII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om handelsskibes forandring til krigsskibe.............................................................. VIII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om udlægning af undersøiske stødminer. ........................................................... 18 35 41 44 47

10. XI Haager-konvention af 18. oktober 1907 om visse indskrænkninger i udøvelsen af opbringelsesretten under søkrig. ...............................................................................

51

9

11. XIII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutrale magters rettigheder og pligter under søkrig................................ Protokollen om giftgas 12. Protokol af 17. juni 1925 mod anvendelse til krigsbrug af kvælende, giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiske krigsmidler. ................................................................................. Folkedrabskonventionen 13. Konventionen af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab (Folkedrabskonventionen). ...................................

55

62

64

Genève-konventionerne vedrørende beskyttelse af ofre i væbnede konflikter 14. I Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten................. 15. II Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring af sårede, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen. ....................................................................................... 68

97

16. III Genève-konvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger. ................................................................................. 120 17. IV Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid. ........................................................ 201 Konventionen om beskyttelse af kulturværdier med tilhørende protokoller 18. Haager-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ......................................... 270 19. 20. Protokol I af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier ......................................................................... 286 Protokol II af 26. marts 1999 om beskyttelse af kulturværdier1) ....................................................................... 290

1)

Endnu ikke tiltrådt af Danmark.

10

Konventionen om biologiske våben 21. Konvention af 10. april 1972 om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse. .................... 311 Konventionen om fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik 22. Konvention af 18. maj 1977 om forbud mod militær eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik. .. 316 Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne 23. Tillægsprotokol I af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelse af ofre i internationale væbnede konflikter. ............................................................. 321 24. Tillægsprotokol II af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter. ..................................... 401 Våbenkonventionen med tilhørende protokoller 25. Konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng. .......................................................................................... 413 26. 27a. Protokol I af 10. oktober 1980 vedrørende ikke påviselige sprængstykker. ....................................................................... 422 Protokol II af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer. ................................................................. 423 Ændret Protokol II af 3. maj 1996 vedrørende forbud med eller begræsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer.................................................................. 429 Protokol III af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af brandvåben. ................... 447 Protokol IV af 13. oktober 1995 vedrørende forbud mod anvendelsen og overførelsen af blindende laser våben.......... 449

27b.

28. 29.

11

30.

Protokol V af 28. november 2003 vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber1) .......................................................... 450

Konventionen om kemiske våben 31. Konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (uden bilag).............................................. 463 Konventionen om sikkerhed for FN-personel 32. Konvention af 9. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN................................... 506 Ottawa-konventionen om anti-personelminer 33. Konvention af 18. december 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (Ottawa-konventionen). ........................... 518 Statutten for Den Internationale Straffedomstol 34. Statutten for den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998 (Rom-Statutten) .......................................................................... 535 Tekster der generelt anses som udtryk for international humanitær sædvaneret2) 35. Haag-regler om luftkrigsførelse af 1923..................................... 628 36. San Remo manualen om søkrigsførelse af 1994......................... 643 37. FN’s Generalsekretærs direktiv af 6. august 1999 om FN-enheder og krigens folkeret .................................................. 677 Oversigt over beskyttelsesmærker m.v. ...................................... 684 Fortegnelse over de lande, der har tiltrådt konventionerne ........ 687 Links til nyttige hjemmesider vedrørende international humanitær ret .............................................................................. 697 Stikordsregister ........................................................................... 701
1) 2)

Endnu ikke tiltrådt i Danmark De nævnte tekster er ikke tiltrådt af Danmark eller som sådan indarbejdet i dansk ret.

12

Deklaration af 16. april 1856

1.

Deklaration om kaperi og blokade
Deklaration vedtaget i Paris den 16. april 1856 om kaperi, kontrabande og blokade.1) De befuldmægtigede, som har undertegnet Parisertraktaten af 30te marts 1856, forsamlede til rådslagning erkender: At retten på søen i krigstid igennem lange tider har været genstand for beklagelige stridigheder; At sikkerheden angående rettigheder og pligter i så henseende mellem neutrale og krigsførende giver anledning til meningsforskel, som kan fremkalde alvorlige vanskeligheder, ja endog konflikter; At det følgelig vil være fordelagtigt at fastslå en ensartet opfattelse i en så vigtig sag; At de befuldmægtigede, der er forsamlede på kongressen i Paris, ikke på nogen bedre måde kan optræde i overensstemmelse med de hensigter, der besjæler deres regeringer, end ved i staternes indbyrdes samkvem at søge indført faste principper i denne henseende.. Vedbørligt autoriserede er de ovennævnte befuldmægtigede i fællesskab blevne enige om midlerne til at nå dette mål, og efter at have opnået enighed har de affattet følgende højtidelige erklæring: 1. Kaperi er og skal forblive afskaffet 2. Neutralt flag dækker fjendtlig ladning med undtagelse af krigs kontrabande. 3. Neutral ladning, med undtagelse af krigskontrabande, må ikke beslaglægges under fjendtligt flag. 4. Blokade skal, for at anerkendes, være effektiv, d.v.s. håndhæves af en styrke, der er tilstrækkelig til virkelig at hindre adgangen til en fjendtlige kyst. De undertegnede befuldmægtigedes regeringer påtager sig at bringe denne erklæring til de staters kundskab, der ikke har været opfordret til deltagelse i Pariserkongressen, og at opfordre dem til at tiltræde den. Overbevist om, at de grundsætninger, som de her har givet udtryk, kun vil blive modtagne med taknemlighed over hele verden, er de befuldmægti1)

Deklarationens originaltekst er ikke optaget i nogen officiel dansk traktatsamling.

13

1. at deres regeringer vil få held med deres anstrengelser for at få dem almindelig anerkendte. Deklaration af 16. 14 . Nærværende erklæring er og skal kun vær forbindende mellem de magter. april 1856 gede ikke i tvivl om. som har tiltrådt den.

der sættes ud af kampen. den får ikke anvendelse over for magter. Petersborg. Den ophører ligeledes at være bindende fra det øjeblik under en krig mellem kontraherende eller tiltrædende magter. Så forpligter de kontraherende parter sig gensidig til i tilfælde af krig imellem dem at afholde sig fra at lade deres tropper til lands eller til vands anvende noget projektil. De vil opfordre alle de stater. til at tiltræde nærværende overenskomst. som unødigt forstærker lidelserne hos de mænd. der ikke er kontraherende eller har tiltrådt. Petersborgdeklarationen (eksplosive projektiler) 2. hvor en magt. hver gang der måtte blive formuleret et bestemt forslag under hensyn til de fremtidige forbedringer. og anvendelsen af sådanne våben følgelig strider mod humanitetens love. De kontraherende eller tiltrædende magter forbeholder sig. 11. Denne overenskomst er kun bindende for de kontraherende eller tiltrædende magter i tilfælde af krig mellem to eller flere af disse. og for at forlige krigens krav med humanitetens love. december (29. Petersborg den 11. og det eneste lovlige mål.1868 St. da at forhandle yderligere for at hævde de principper. og dette mål overskrides ved at anvende våben. videnskaben vil kunne indføre i troppernes bevæbning. som er under 400 grams vægt og er enten eksploderende eller ladet med eksplosive eller brændbare stoffer. der ikke har været med ved afslutningen eller har tiltrådt overenskomsten. og det for at nå dette mål er tilstrækkeligt at gøre det størst mulige antal mænd ukampdygtige.og dum-dum-projektiler Deklaration vedtaget i Skt. som ikke med delegerede har deltaget i overvejelserne i den internationale militære kommission i Skt. staterne sætter sig under en krig. de har fremsat. giftgas. 15 . eller som gør døden uundgåelig.) 1868 om minimumsmål for eksplosive projektiler Eftersom civilisationens fremskridt bør have den virkning så meget som muligt at mildne krigens rædsler. Deklarationer om eksplosive-. slutter sig til en af de krigsførende magter. bør være at svække de fjendtlige stridskræfter.

hvis eneste øjemed er at udbrede kvælende eller giftige luftarter De undertegnede. december 1868. Petersborg-deklarationen af 11. 16 . der have fundet udtryk i Skt. erklærer: De kontraherende magter forpligter sig til ikke at bruge projektiler. befuldmægtigede for de ved den internationale fredskonference i Haag repræsenterede magter. Den skal ophøre at være bindende fra det øjeblik. Nærværende deklaration er kun bindende for de kontraherende magter i tilfælde af krig mellem to eller flere af dem. De ikke undertegnende magter kunne tiltræde nærværende deklaration. da. en ikke kontraherende magt måtte slutte sig til en af de krigsførende. besjælede af de følelser. som har notificeret den. under en krig mellem kontraherende magter. Hvis det skulle ske. Nærværende deklaration skal ratificeres snarest muligt. rettet til den nederlandske regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende magter. ville sådan opsigelse først få virkning et år efter. juli 1899 angående forbud mod anvendelse af projektiler. 1899 Deklaration (giftgasprojektiler) Deklaration vedtaget på den internationale fredskonference i Haag den 29. behørig bemyndigede hertil af deres regeringer.3. at en af de høje kontraherende parter opsagde nærværende deklaration. hvis eneste øjemed er at udbrede kvælende eller giftige luftarter. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. at skriftlig notifikation derom var rettet til den nederlandske regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende magter. Denne opsigelse skal kun få virkning i henseende til den magt. De ville i dette øjemed have at tilkendegive de kontraherende magter deres tiltrædelse ved en skriftlig notifikation.

at skriftlig notifikation derom var rettet til den nederlandske regering og af denne straks meddelt alle de andre kontraherende magter. 17 . Hvis det skulle ske. befuldmægtigede for de ved den internationale fredskonference i Haag repræsenterede magter. De ikke undertegnende magter kunne tiltræde nærværende deklaration. Nærværende deklaration skal ratificeres snarest muligt. Denne opsigelse skal kun få virkning i henseende til den magt. Petersborg-deklarationen af 11. rettet til den nederlandske regering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende magter. De ville i dette øjemed have at tilkendegive de kontraherende magter deres tiltrædelse ved en skriftlig notifikation. under en krig mellem kontraherende magter. Deklaration vedtaget på den internationale fredskonference i Haag den 29. såsom kugler med hårdt hylster. hvor hylstret ikke helt dækker kærnen eller er forsynet med indskæringer.1899 Deklaration (dum-dum-projektiler) 4. der let udfolde sig eller fladtrykkes i det menneskelige legeme. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. Nærværende deklaration er kun bindende for de kontraherende magter i tilfælde af krig mellem to eller flere af dem. der have fundet udtryk i St. en ikke kontraherende magt måtte slutte sig til en af de krigsførende. ville sådan opsigelse først få virkning et år efter. da. december 1868 erklærer: De kontraherende magter forpligter sig til ikke at bruge geværkugler. juli 1899 angående forbud mod anvendelse af dum-dum projektiler De undertegnede. besjælede af de følelser. som har notificeret den. at en af de høje kontraherende Parter opsagde nærværende deklaration. Den skal ophøre at være bindende fra det øjeblik. behørig bemyndigede hertil af deres regeringer.

som. det være sig for at angive dem med større bestemthed eller for at drage visse grænser for dem. og idet de anse det for vigtigt. 1907 IV. der ikke er indbefattede i de af dem vedtagne reglementariske bestemmelser. i mangel af en skreven bestemmelse. samtidig med at tilstræbe midler til at bevare freden og forebygge våbenstrid mellem nationerne. Indtil der kan udkomme en fuldstændigere. dertil besjælede af ønsket om. har vedtaget bestemmelser hvis genstand er at angive og regulere krigsbrugen til lands. er af vigtighed også at have det tilfælde for øje.5. skulle overlades til hærførernes vilkårlige bedømmelse. der omfattede alle i praksis mødende tilfælde. at en påkaldelse af våbnene hidføres af begivenheder som deres omsorg ikke måtte have kunnet afvende. forblive befolkningerne og de krigsføren- 18 . oktober 1907 om regler og vedtægter for krig til lands Statsoverhovederne for … I betragtning af. at tjene menneskelighedens Interesser og civilisationens stedse voksende krav. Haager-konvention af 18. Det har dog ikke været muligt allerede nu at aftale bindende bestemmelser. På den anden side kunne det ikke stemme med de høje kontraherende parters hensigter. i dette øjemed at revidere de almindelige krigsregler og vedtægter. tjene til almindelig rettesnor for de krigsførende. også i tilfælde af sådan yderlighed. Haager-konvention Konventioner vedtaget på den anden internationale fredskonference i Haag IV. systematisk fremstilling af krigsreglerne. have anset for nødvendigt at fuldstændiggøre og på visse punkter nærmere bestemme den første fredskonferences værk. for således at indskrænke deres strenghed så meget som mulig. at det. i deres forhold indbyrdes og overfor befolkningerne. anse de høje kontraherende Parter det for formålstjenligt at bekræfte. i tilslutning til Brysseler-konferencen af 1874 og besjælet af de af en vis og højsindet forsorg indgivne tanker. at i de tilfælde. Efter de høje kontraherende parters opfattelse skulle disse bestemmelser. hvis affattelse har været ledet af ønsket om at formindske krigens onder så meget som de militære krav tillade. at de ikke forudsete tilfælde.

som måtte krænke bestemmelserne i det nævnte reglement. Konventionen af 1899 forbliver i kraft for forholdene mellem de magter. at navnlig artikel 1 og 2 i det vedtagne reglement skulle forstås. der indeholdes i det i 1ste artikel nævnte reglement så vel som i nærværende konvention.1907 IV. er i givet tilfælde forpligtet til skadeserstatning. de under folkeretsgrundsætningernes varetægt og herredømme. at humanitetens love og af den offentlige menings krav. Da de høje kontraherende Parter ønske at afslutte en ny konvention i dette øjemed. Artikel 4 Nærværende konvention skal. når de krigsførende samtlige er deltagere i konventionen. De erklære. er alene anvendelige mellem de kontraherende magter og kun. således som disse grundsætninger fremgå af de mellem civiliserede nationer bestående vedtægter. Artikel 2 De bestemmelser. Haager-konvention 5. Artikel 3 Den krigsførende part. at det er i overensstemmelsen hermed. for forholdene mellem de kontraherende magter træde i stedet for konventionen af 29. have de udnævnt til deres befuldmægtigede: hvilke … er komne overens om følgende: Artikel 1 De høje kontraherende Parter ville give deres væbnede magt til lands instrukser. når den er behørigt ratificeret. som begås af de til dens væbnede magt hørende personer. 19 . Den er ansvarlig for alle handlinger. som skulle være overensstemmende med det nærværende konvention vedhæftede reglement angående regler og vedtægter for krig til lands. juli 1899 angående regler og vedtægter for krig til lands. der have undertegnet den og ikke måtte have ligeledes ratificeret nærværende konvention.

ledsaget af ratifikationsinstrumentet. 20 . på hvilken den har erholdt meddelelsen. kunne tiltræde nærværende konvention. ved foranstaltning af den nederlandske regering. Bekræftet afskrift af protokollen over den første deponering af ratifikationsinstrumenter. som have tiltrådt konventionen ad diplomatisk vej. Artikel 7 Denne konvention træder i kraft for de magter. og af den nederlandske udenrigsminister. af de i foranstående alinea nævnte meddelelser samt af ratifikationsinstrumenterne skal straks.5. Artikel 6 De magter. til den nederlandske regering rettet meddelelse. 1907 IV. som undertegnes af repræsentanter for de magter der tager del deri. som have taget del i den første deponering af ratifikationsinstrumenter. De senere deponeringer af ratifikationsinstrumenter ske ved en skriftlig. på hvilken dag den har modtaget deres meddelelse. Denne regering skal straks tilsende alle de andre magter bekræftet afskrift af meddelelsen og af tiltrædelsesdokumentet. tresindstyve dage efter dagen på hvilken protokollen over denne deponering er optaget. Den første deponering af ratifikationsinstrumenter skal konstateres ved en protokol. skal skriftlig meddele sin hensigt til den nederlandske regering og samtidig tilstille den tiltrædelsesdokumentet. og for de magter som ratificere senere eller tiltræde. som ikke have undertegnet. Haager-konvention Artikel 5 Nærværende konvention skal ratificeres snarest mulig. meddeles de til den anden fredskonference indbudte magter så vel som de andre magter. Ratifikationsinstrumenterne skulle deponeres i Haag. I de i foranstående alinea nævnte tilfælde underretter nævnte regering dem samtidig om. og tillige angive dagen. tresindstyve dage efter af meddelelsen om deres ratifikation eller om deres tiltrædelse er bleven modtaget af den nederlandske regering. som vil være at deponere i nævnte regerings arkiv. som ønsker at tiltræde. Den magt.

som straks giver alle de andre magter bekræftet afskrift af meddelelsen og tillige gør dem bekendt med. Artikel 8 Skulle en af de kontraherende magter ville opsige nærværende konvention. alinea 3 og 4 stedfundne deponering af ratifikationsinstrumenter så vel som dagen. Artikel 9 Et i det nederlandske udenrigsministerium ført register skal angive dagen for den overensstemmende med artikel 5. Enhver af de kontraherende magter har ret til at gøre sig bekendt med dette register og at forlange bekræftede udskrifter af samme.1907 IV. Opsigelsen er kun virksom i henseende til den magt som har erklæret den. på hvilken dag den har modtaget denne. vil opsigelsen være at meddele skriftlig til den nederlandske regering. 21 . og først et år efter at meddelelsen derom er indkommet til den nederlandske regering. Haager-konvention 5. på hvilken meddelelserne om tiltrædelse (artikel 6 alinea 2) eller om opsigelse (artikel 8 alinea 1) er indkomne.

som. Bilag til 1907 IV. af egen drift griber til våben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden at have haft tid til at organisere sig i overensstemmelse med artikel 1. bliver at betragte som krigsførende. er de indbefattede under betegnelsen hær. når fjenden nærmer sig. At de i deres operationer rette sig efter krigsreglerne og -vedtægterne. 3. have såvel de sidste som de første ret til at blive behandlede som krigsfanger. Artikel 2 Et ikke besat territoriums befolkning. I tilfælde af at de tages til fange af fjenden. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) Bilag til konventionen REGLEMENT ANGÅENDE REGLER OG VEDTÆGTER FOR KRIG TIL LANDS.5. rettigheder og pligter finde anvendelse ikke blot på hæren. 22 . I. At de stå under befaling af en person. der opfylde følgende betingelser: 1. KAPITEL Om begrebet krigsførende Artikel 1 Krigens love. At de have et fast og på afstand synligt kendingstegn. og hvis den overholder krigsreglerne og -vedtægterne. At de bære våbnene åbenlyst og 4. Artikel 3 De krigsførende parters væbnede styrke kan bestå af kombattanter og ikke-kombattanter. hvor militstropperne eller korps af frivillige udgør hæren eller tilhøre denne. 2. men også på militstropper og korps af frivillige. AFSNIT Om de krigsførende 1. der er ansvarlig for sine undergivne. i de lande. dersom den bærer våbnene åbenlyst.

undtagen våben. så længe omstændighederne nødvendiggør denne forholdsregel. fæstning. 23 . De skulle behandles humant. Artikel 6 Staten kan anvende krigsfanger med undtagelse af officerer som arbejdere efter deres tjenestegrad og duelighed. Når arbejderne finde sted for andre offentlige myndigheders regning eller for private. forbliver deres ejendom. at underholde dem. som have gjort dem til fange. Krigsfangernes arbejdsløn skal bidrage til at lindre deres stilling. i hvis magt krigsfangerne befinde sig. II. der står i forhold til de udførte arbejder. som udføre de samme arbejder eller. efter en tarif. hvad der tilhører dem personligt. men de kunne ikke underkastes indespærring uden som uundgåelig sikkerhedsforanstaltning og kun. lejr eller et hvilket som helst andet sted med den forpligtelse ikke at fjerne sig derfra ud over visse bestemte grænser. Artikel 7 Det påhviler den regering. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5.Bilag til 1907 IV. der gælder for militære af den nationale hær. og det overskydende skal udbetales dem ved deres frigivelse efter fradrag af omkostningerne ved deres underhold. De for staten udførte arbejder betales efter den takst. Dette arbejde må ikke være for strengt og må ikke stå i nogen forbindelse med krigsforetagender. KAPITEL Om krigsfanger Artikel 4 Krigsfanger er i den fjendtlige regerings magt. Artikel 5 Krigsfanger kunne undergives internering i en by. Det kan tilstedes krigsfanger at arbejde for offentlige myndigheders eller privates regning eller for deres egen regning. men ikke i de personers eller afdelingers. heste og militærpapirer. Alt. hvis en sådan ikke findes. fastsættes betingelserne derfor med samtykke af den militære øvrighed.

Artikel 8 Krigsfanger skulle være underkastede de love. som overfor den. forpligtede til under garanti af deres personlige ære nøje at overholde de af dem aflagte løfter. der har taget dem til fange. fortaber retten til at behandles som krigsfange og kan stilles for domstolene. hvis han overtræder denne bestemmelse. der efter at være undvegne atter pågribes. I dette tilfælde er deres egen regering forpligtet til hverken af dem at fordre eller modtage nogen mod det givne ord stridende tjeneste. overfor hvilken han havde forpligtet sig på æresord. enhver ulydighed berettiger overfor dem til de nødvendige tvangsforholdsregler. der har taget dem til fange. Artikel 9 Enhver krigsfange er forpligtet til. der er gældende i den stats hær. ej heller er den fjendtlige regering forpligtet til at efterkomme en krigsfanges anmodning om at blive sat på fri fod på æresord. eller før de have forladt det af den fjendtlige hær besatte territorium. og udsætter sig. i hvis magt de befinde sig. Artikel 10 Krigsfanger kunne frigives på æresord. før det er lykkedes dem igen at støde til deres egen hær. straffes ikke for deres forudgående undvigelse. dersom dette er dem tilladt efter deres eget lands love. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) I mangel af særlig aftale mellem de krigsførende. eller mod dennes allierede. Fanger. og i så fald er de såvel overfor deres egen regering. Bilag til 1907 IV. på forespørgsel desangående at opgive sit rette navn og grad. behandles efter samme regler som den regerings tropper. reglementer og befalinger. som atter tages til fange førende våben mod den regering. som tilstås krigsfanger af hans kategori. 24 . skulle krigsfanger. Undvegne fanger som atter pågribes. for så vidt angår forplejning. for indskrænkning i de fordele. Artikel 11 Krigsfanger kunne ikke tvinges til at modtage frigivelse på æresord.5. Artikel 12 Enhver på æresord frigiven krigsfange. natteleje og beklædning. er hjemfaldne til disciplinærstraffe.

samt for interneringen. sår og død ligesom alle særlige bemærkninger. der er blevne udvekslede. Dette bureau. samt disses behørig akkrediterede udsendinge indrømmes der af de krigsførende alle de lettelser for en virksom udøvelse af deres humane hverv. der er frigivne på æresord eller af krigsfanger. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5. er undvegne eller afgående ved døden på hospitaler eller ambulancer. modtager fra de pågældende myndigheder alle de oplysninger angående interneringer. hospitalsindlæggelser samt dødsfald ligesom alle andre oplysninger. lign. der vedrører krigsfangerne. efternavn og fornavn. marketendere. Disse foreningers udsendinge kan det tilstedes at uddele hjælp i interneringsdepo- 25 . Artikel 13 Når personer. som udkræves til at indrette og holde i orden en rubrik over hver enkelt krigsfange.Bilag til 1907 IV. i påkommende tilfælde i de neutrale lande. opbevare samt til rette vedkommende at befordre alle de genstande til personligt brug. undvigelser. som findes på valpladsen eller efterlades af krigsfanger. hjemsted. som det påhviler at besvare alle forespørgsler. forudsat at de er forsynede med et legitimationsbevis fra den militære myndighed i den hær. frigivelser på æresord. Artikel 14 Et oplysningsbureau om krigsfanger vil fra fjendtlighedernes udbrud være at oprette i hver af de krigsførende stater og. Bureauet skal påføre denne rubrik vedkommendes hovednummer. de fulgte. såsom bladkorrespondenter og bladreferenter. sår. afdeling. udvekslinger. Det påhviler ligeledes oplysningsbureauet at samle. der følge en hær uden umiddelbart at høre til den. have de ret til behandling som krigsfanger. dato og sted for tilfangetagelsen. og denne anser det for nyttigt at holde dem tilbage. Rubrikken vil efter fredsslutningen være at overgive til den anden krigsførendes regering. der kunne forenes med de militære krav og de pågældende administrative bestemmelser. grad. personaleforandringer. og hvis formål det er at være et mellemled i veldædighedens tjeneste. som have givet krigsførende adgang til deres territorium. Artikel 15 De i overensstemmelse med deres respektive landes lovgivning retmæssig oprettede foreninger til hjælp for krigsfanger. alder. leverandører falde i fjendens hænder. værdipapirer og breve o.

som i bestemmelseslandet og i mellemliggende lande være fritagne for enhver posttakst. Breve. forudsat alene. ville såvel i afsendelses. imod at de udbetalte beløb refunderes af deres regering. adresserede til eller afsendte af krigsfanger. som gælde for militære af vedkommende lands hær. Artikel 18 Krigsfanger nyde fuld frihed til at udøve deres religion. Artikel 19 Krigsfangers testamenter modtages eller affattes efter de samme regler. når de besidde en personlig tilladelse udstedt af den militære myndighed og skriftlig forpligte sig til at underkaste sig alle de ordens.og politiforskrifter. 26 . derunder indbefattet ret til at overvære den til deres trosbekendelse svarende gudstjeneste. anvisninger og pengeforsendelser samt postpakker. at de iagttage de af den militære myndighed udstedte ordens.5. er berettigede. Ligeledes ville samme regler være at følge ved udstedelsen af dødsattester så vel som ved krigsfangers begravelse. Artikel 20 Efter fredsslutningen skal krigsfangers hjemsendelse finde sted så hurtigt som muligt. idet hensyn tages til deres grad og rang. som denne måtte påbyde. Artikel 17 Fangne officerer erholder den lønning. i hvilket de holdes fangne. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) terne så vel som på hjemsendte fangers raststeder. Artikel 16 Oplysningsbureauerne nyde portofrihed. Bilag til 1907 IV.og politiforskrifter. til hvilken officerer af samme grad i det land. Gaver og hjælp in natura bestemte for krigsfanger er fritagne for indførselstold som for enhver anden afgift så vel som for transportomkostninger på statsbaner.

som efter deres natur forårsage unødvendige lidelser. projektiler eller stoffer. c. som. Artikel 23 Foruden de forbud. at anvende gift eller forgiftede våben. have overgivet sig på nåde og unåde. at erklære. II.Bilag til 1907 IV. d. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5. som høre til den fjendtlige nation eller hær. III. at anvende våben. b. uretmæssig at benytte parlamentærflag. at ødelægge eller beslaglægge fjendtlig ejendom. 27 . g. fjendens nationalflag. f. KAPITEL Om midler til at skade fjenden. at dræbe eller såre fjender. at der ikke vil blive givet pardon. at erklære de modpartiets undersåtter tilhørende rettigheder for bortfaldne eller suspenderede eller afvise de dem tilkommende Retsklager. ved forræderi at dræbe eller såre personer. KAPITAL Om syge og sårede Artikel 21 De krigsførendes forpligtelser med hensyn til syges og såredes pleje er bestemte ved Genferkonventionen. h. undtagen i tilfælde. e. efter at have nedlagt våbnene eller efter at være blevne blottede for forsvarsmidler. militære kendetegn og uniformer eller Genfer-konventionens kendemærker. om belejringer og bombardementer Artikel 22 De krigsførende har ikke ubegrænset frihed i valget af midler til at skade fjenden. der indeholdes i særlige konventioner skal det navnlig være forbudt: a. AFSNIT Om krigsforetagner I. hvor dette ifølge krigsforetagendernes krav måtte vise sig påtrængende nødvendigt.

kunst. Artikel 27 Under belejringer og bombardementer skulle alle nødvendige forholdsregler tages for så vidt muligt at skåne de til gudstjeneste. Artikel 24 Krigslist og anvendelse af de nødvendige midler til at tilvejebringe oplysninger om fjenden og om terrænet anses for tilladelige. såfremt disse ikke samtidig benyttes i militært øjemed.5. boliger eller bygninger. at betegne disse bygninger og samlingssteder. Bilag til 1907 IV. Artikel 26 Den befalingshavende over angrebstropperne. KAPITEL Om spioner Artikel 29 Kun den. med mindre angrebet sker ved stormløb. gøre alt hvad der står i hans magt for at underrette vedkommende myndigheder derom. landsbyer. skal forinden et bombardement begyndes. II. der hemmelig eller ved falske påskud tilvejebringer eller søger at tilvejebringe oplysninger på den krigsførendes operationsfelt med den hensigt at meddele disse til modstanderen kan betragtes som spion. De belejrede er forpligtede til ved særlige synlige kendetegn. der forud ville være at meddele belejrerne. videnskab samt i veldædighedens tjeneste anvendte bygninger. Artikel 25 Det er forbudt at angribe eller ved noget som helst middel at bombardere byer. selv i det tilfælde hvor disse måtte have været i dens tjeneste før krigens begyndelse. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) Det er ligeledes forbudt en krigsførende at tvinge modpartiets undersåtter til at tage del i de mod deres land rettede krigsoperationer. 28 . Artikel 28 Det er forbudt at overgive til plyndring selv en med storm indtagen by eller plads. så vel som historiske mindesmærker samt hospitaler og samlingssteder for syge og sårede. som ikke forsvares.

Således betragtes ikke som spioner de militære. der udsendes i ballon for at overbringe depecher. er ikke pligtig at modtage ham under alle forhold. efter atter at være stødt til deres egen hær. Han så vel som den trompeter. 29 . Han har ret til i tilfælde af misbrug midlertidig at tilbageholde parlementæren. enten til deres egen eller til den fjendtlige hær. og drages ikke til ansvar for deres tidligere spionere. hornblæser eller trommeslager. KAPITEL Om parlamentærer Artikel 32 Som parlementær betragtes den person. Artikel 30 Spioner. og som fremstiller sig med det hvide flag. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5. Artikel 31 Spioner. som af den ene af de krigsførende bemyndiges til at indlede underhandlinger med den anden. Artikel 34 Parlementæren fortaber sin ukrænkelighed. der gribes på fersk gerning kunne ikke straffes uden forudgående dom. som. at parlementæren benytter sig af sin sendelse til at skaffe sig oplysninger. Han kan tage alle nødvendige forholdsregler for at hindre. at han har benyttet sig af sin priviligerede stilling til at fremkalde eller begå en forræderisk handling. behandles som krigsfanger. ej heller de militære eller civile personer. der uden forklædning trænge ind på den fjendtlige hærs operationsfelt for at tilvejebringe oplysninger. fanebærer og tolk. III. Til denne klasse henregnes ligeledes personer. er ukrænkelige. der ledsager ham.Bilag til 1907 IV. og i det hele for at vedligeholde forbindelsen mellem de forskellige dele af en hær eller et territorium. til hvem en parlementær afsendes. hvis det bestemt og uigendrivelig bevises. som åbenlyst udføre deres hverv at overbringe depecher. senere tages til fange af fjenden. Artikel 33 Den anfører.

der afsluttes mellem de kontraherende parter. bør tage hensyn til de militære æresregler. Når de engang er afsluttede. Artikel 39 Det er de krigsførende parters sag at fastslå i våbenstilstandens bestemmelser. den anden kun imellem visse afdelinger af de krigsførende hære og indenfor et bestemt område. KAPITEL Om kapitulationer Artikel 35 Kapitulationer. Artikel 37 Våbenstilstanden kan være almindelig eller stedlig. med befolkningen og mellem dem selv indbyrdes. på krigsskuepladsen. KAPITEL Om våbenstilstand Artikel 36 Våbenstilstanden suspenderer krigsoperationerne ved en gensidig overenskomst mellem de krigsførende parter. Den første suspenderer de krigsførende staters krigsoperationer overalt. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) IV. V. dog kun under forudsætning af. kunne de krigsførende Parter til enhver tid genoptage operationerne. hvilken forbindelse der måtte kunne tilstedes. 30 . at fjenden underrettes i overensstemmelse med våbenstilstandens betingelser. Hvis dens varighed ikke er bestemt. Artikel 38 Våbenstilstanden bør kundgøres officielt og i tide for vedkommende myndighed og tropperne. Fjendtlighederne suspenderes umiddelbart efter kundgørelsen eller til den fastsatte tid. bør de på det nøjeste overholdes af begge parter.5. Bilag til 1907 IV.

begået af private. Artikel 40 Enhver væsentlig krænkelse af våbenstilstanden fra den ene Parts side giver den anden ret til at opsige samme og endog i nødsfald til straks at genoptage fjendtlighederne. som holder landet besat. AFSNIT Om militær myndighed på den fjendtlige stats territorium Artikel 42 Et territorium anses for besat.Bilag til 1907 IV. Artikel 41 Krænkelse af våbenstilstandens bestemmelser. idet de i landet gældende love respekteres. hvor denne myndighed er etableret og i stand til at udøves. giver kun ret til at kræve de skyldiges afstraffelse og. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5. når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. III. tager denne alle de forholdsregler. medmindre dette er absolut umuligt. Artikel 43 Når den lovlige magt faktisk er gået over i hænderne på den. Artikel 44 Det er forbudt en krigsførende at tvinge befolkningen på et besat territorium til at give oplysninger om den anden krigsførendes hær eller forsvarsmidler. hvis der er grund dertil. som bero på den. for så vidt muligt at genoprette og sikre den offentlige orden og det offentlige liv. 31 . Artikel 45 Det er forbudt at tvinge befolkningen på et besat territorium til at aflægge ed til den fjendtlige stat. skadesløsholdelse for lidte tab. der handler af eget initiativ. Okkupationen udstrækker sig kun til de territorier.

Artikel 47 Plyndring er udtrykkelig forbudt. og deraf følger for samme forpligtelsen til at bestride omkostningerne ved det besatte territoriums administration i samme omfang. bom. skal samme så vidt muligt gøre det i overensstemmelse med de gældende pålignings. hverken pekuniær eller anden. En sådan opkrævning skal så vidt muligt ikke foretages uden i overensstemmelse med de for påligning og repartition af skatterne gældende regler. foruden de i foregående artikel betegnede afgifter på det besatte territorium opkræver andre kontributioner i penge. Artikel 51 Ingen kontribution kan opkræves undtagen i kraft af en skreven ordre og på en kommanderende generals ansvar. Artikel 48 Dersom den. Artikel 50 Ingen kollektiv straf. For hver kontribution udleveres en kvittering til yderne.5. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) Artikel 46 Familiens ære og rettigheder. 32 . som den lovlige regering var forpligtet dertil. Artikel 49 Dersom den. Privat ejendom kan ikke konfiskeres. personernes liv og private ejendom så vel som religiøs overbevisning og gudstjenestens udøvelse skulle respekteres. penge fastsatte til fordel for Staten. for hvilke de ikke kunne betragtes som solidarisk ansvarlige. på det besatte territorium opkræver skatter. der holder landet besat. Bilag til 1907 IV.og repartitionsregler.og desl. kan pålægges befolkningen på grund af individuelle handlinger. afgifter samt bro-. kan det kun være til nødvendigt brug for hæren eller administrationen af det pågældende land. der holder landet besat.

enten til lands. statspapirer og forfaldne værdipapirer. skove og landbrug. der har kommandoen i det besatte område. selv om de tilhøre private personer. 33 . kan beslaglægges. som forbinde et besat territorium med et neutralt territorium skulle kun konfiskeres eller ødelægges i absolutte nødstilfælde. undtagen de ved sølovgivningen bestemte tilfælde. Alle midler. Ydelser in natura skulle så vidt muligt betales kontant. De skulle stå i forhold til landets hjælpekilder og være af en sådan beskaffenhed. kan kun lægge beslag på de rede penge. der er egnet til at bruges ved krigsforetagender. eller er brugelige til transport af personer eller ting. Artikel 53 Den hær. magasiner og forråd og i det hele på al statens rørlige ejendom. til søs eller i luften at viderebefordre nyheder. i modsat fald skulle de konstateres ved modtagelsesbeviser. og skadeserstatningen skal fastsættes ved fredsslutningen. på våbenoplag. og betaling af de skyldte summer skal ske snarest muligt. transportmidler. faste ejendomme. der i egentlig forstand tilhøre staten. Den skal bevare disse ejendommes substans og bestyre dem i overensstemmelse med reglerne for brugsret. men de skulle restitueres. ligesom våbenoplag og i det hele alle krigsforråd. der er skikkede til. Artikel 55 Den besættende stat må kun betragte sig som bestyrer og bruger af de offentlige bygninger. Artikel 54 Undersøiske kabler. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5. Artikel 52 Rekvisitioner in natura og tjenester kunne kun fordres af kommunerne og beboerne til besætningshærens behov.Bilag til 1907 IV. Disse rekvisitioner og tjenester kunne kun fordres med bemyndigelse af den. at de ikke for befolkningerne medføre forpligtelse til at deltage i krigsforetagender mod deres fædreland. der holder et territorium besat. der tilhøre den fjendtlige stat og befinde sig i det besatte område. De skulle ligeledes tilbagegives og skadeserstatningen fastsættes ved fredsslutningen.

skulle. behandles som privat ejendom. der er indrettede til gudstjeneste. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) Artikel 56 Kommunens ejendom og sådanne etablissementer. 34 . godgørenhed og undervisning. selv om de tilhøre staten. af kunstens eller af videnskabens værker er forbudt og skal forfølges. Enhver beslaglæggelse.5. Bilag til 1907 IV. til kunst og videnskab. forsætlig ødelæggelse eller forringelse af sådanne etablissementer. af historiske mindesmærker.

Artikel 4 Afdelinger af kombattanter må ikke dannes. b. på neutral magts territorium at oprette station for radiotelegrafi eller anbringe noget som helst apparat bestemt til at tjene til middel for meddelelser med krigsførende stridskræfter til lands eller til søs.1907 V. V. for så vidt angår deres forhold til de krigsførende: have besluttet at afslutte en konvention i dette øjemed. såvel som ledede af ønsket om at bestemme begrebet neutral. Haager-konventionen 6. som følge deraf. nøjere at fastsætte de neutrale magters rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands og at regulere de til en krigsførende magt hørende personers stilling. der have søgt tilflugt på neutralt territorium. indtil den tid måtte komme. Artikel 3 Det er ligeledes forbudt de krigsførende: a. ej heller indrullerings-kontorer åbnes til fordel for de krigsførende på neutral magts territorium. som er indrettet i udelukkende militært øjemed. da det bliver muligt at give regler for neutrale privatpersoners stilling i det hele. udnævnt til deres befuldmægtigede: Hvilke er komne overens om følgende bestemmelser: KAPITEL I Om neutrale magters rettigheder og pligter Artikel 1 Neutrale magters territorium er ukrænkeligt. Artikel 2 Det er forbudt de krigsførende at lade deres tropper eller transporter af ammunition eller levnedsmidler passere over en neutral magts territorium. og som ikke har været åbent for offentligt brug. 35 . og have. at benytte noget af dem før krigen på den neutrale magts territorium oprettet anlæg af denne art. oktober 1907 om neutrale magters og personers rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands Statsoverhovederne for… i den hensigt. Haager-konvention af 18.

og telefonkabler eller indretninger for trådløs telegrafering. gående ud på at indskrænke eller forbyde noget på de i artiklerne 7 og 8 ommeldte områder. Haager-konventionen Artikel 5 En neutral magt må ikke finde sig i.eller telefonkabler ligesom ej heller af indretninger for trådløs telegrafering. der eje telegraf. hvis disse er begåede på dens eget territorium. at selskaber og private personer. overholde samme forpligtelse. som måtte ske for den ene eller den anden af de krigsførendes regning. skulle af denne bringes til anvendelse på ens måde overfor de krigsførende. at nogen af de i artiklerne 2-4 ommeldte handlinger finde sted på dens territorium. 36 . Artikel 6 En neutral magt er ikke ansvarlig for. ammunition eller i det hele af alt. at personer enkeltvis passere grænsen for at give sig i tjeneste hos en af de krigsførende. Den neutrale magt skal passe. at en neutral magt endog ved magt tilbageviser krænkelser af dens neutralitet. som er enten dens egen eller selskabers eller private personers ejendom. Den er kun pligtig at straffe neutralitetskrænkende handlinger. Artikel 10 Det faktum. som tages af en neutral magt. der kan være til nytte for en hær eller en flåde. Artikel 7 En neutral magt er ikke forpligtet til at hindre udførsel eller gennemførsel af våben. Artikel 9 Alle forholdsregler. 1907 V. kan ikke betragtes som en fjendtlig handling. Artikel 8 En neutral magt er ikke pligtig at forbyde eller indskrænke for de krigsførende benyttelsen af telegraf.6.

føres ind på dens territorium. som bringe dem. at togene. som medføres af tropper. Sårede eller syge. Det samme gælder med hensyn til krigsfanger. beklædningsgenstande og den bistand. som tager imod undvegne krigsfanger. Ved fredsslutningen gives der erstatning for de ved interneringen forvoldte omkostninger. om officererne kunne lades i frihed mod på æresord at forpligte sig til ikke at forlade det neutrale territorium uden tilladelse. I slige tilfælde er den neutrale magt pligtig at træffe de i så henseende nødvendige sikrings. kan den anvise dem opholdssted. skal lade dem i frihed. Hvis den finder sig i deres ophold på sit territorium. der høre til de krigsførende hære. under forbehold af. skulle bevogtes af den neutrale magt. Haager-konventionen 6. KAPITEL II Om internering af krigsførende og pleje af sårede hos neutrale Artikel 11 Den neutrale magt. hverken medføre krigspersonel eller krigsmateriel.1907 V. Artikel 12 I mangel af særlig konvention desangående yder den neutrale magt de internerede levnedsmidler. at sårede eller syge. Artikel 13 Den neutrale magt. Den kan bevogte dem i lejre eller endog holde dem indesluttede i fæstninger eller på dertil indrettede steder. der tage deres tilflugt til den neutrale stats territorium. og som høre til modpartiet. således at de ikke på ny kunne tage del i 37 . Artikel 14 En neutral magt kan tillade. Den bestemmer.og kontrolforholdsregler. der på sit territorium modtager tropper. som humanitet påbyder. som under sådanne forhold er bragte ind på neutralt territorium af en af de krigsførende. skal internere dem så vidt muligt langt fra krigsskuepladsen. hørende til de krigsførende hære.

som ydes ved politisyn eller civil administration. tjenester. hvis han begår fjendtlige handlinger mod en krigsførende. Haager-konventionen krigsforetagenderne. 1907 V. som måtte blive den betroede. og at leverancerne ikke hidrører fra disse territorier. b. KAPITEL III Om neutrale personer Artikel 16 Som neutrale betragtes undersåtterne af en stat. Leverancer eller lån. hvis han foretager handlinger til fordel for en krigsførende. forudsat at leverandøren eller långiveren bebor hverken den andens territorium eller det af den besatte territorium. Artikel 17 En neutral kan ikke gøre sin neutralitet gældende: a. som ydes en af de krigsførende. Artikel 18 Følgende handlinger betragtes ikke som foretagne til fordel for en af de krigsførende i den af artikel 17b tagne betydning: a.6. 38 . særlig hvis han frivillig tager tjeneste i en af parternes væbnede magt. som ikke tager del i krigen. end en undersåt af den anden krigsførende stat kunne blive behandlet for den samme gerning. der er internerede på neutralt territorium. b. Denne har de samme pligter med hensyn til sårede eller syge af den anden hær. I så fald må den neutrale ikke behandles strengere af den krigsførende overfor hvilken han har fraveget sin neutrale holdning. Artikel 15 Genferkonventionen kommer til anvendelse på syge og sårede.

der ønsker at tiltræde. Haager-konventionen 6. på hvilken dag den har modtaget meddelelsen. meddeler skriftligt den nederlandske regering sin hensigt og sender den samtidig tiltrædelsesdokumentet. Artikel 22 De magter. som hidrører fra den krigsførende magts territorium. en bydende nødvendighed måtte kræve det.1907 V. kunne tiltræde nærværende konvention. Artikel 21 Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt. og som kan genkendes som sådant. En neutral magt kan på samme måde og i tilsvarende omfang i nødsfald tilbageholde og benytte det materiel. Det skal snarest muligt tilbagesendes til hjemlandet. kan ikke beslaglægges eller benyttes af en krigsførende uden i det tilfælde og i det omfang. som bliver at deponere i den nævnte regerings arkiv. selskaber eller private personer. 39 . Den magt. KAPITEL IV Om jernbanemateriel Artikel 19 Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale magter. KAPITEL V Slutningsbestemmelser Artikel 20 Nærværende konventions bestemmelser er kun anvendelige mellem de kontraherende magter og kun. Skadeserstatning skal udredes fra den ene til den anden i forhold til mængden af det benyttede materiel og varigheden af benyttelsen. hvad enten det tilhører disse magter. Ratifikationsinstrumenterne skulle deponeres i Haag. hvis alle krigsførende Parter have tiltrådt konventionen. Denne regering vil straks tilstille alle de andre magter bekræftet afskrift af meddelelsen og af tiltrædelsesdokumentet. der ikke have undertegnet. og tillige angive.

1907 V. og først et år efter.6. der har erklæret den. at meddelelsen herom er indgået til den nederlandske regering. vil opsigelsen være at meddele skriftligt til den nederlandske regering. Haager-konventionen Artikel 23 Nærværende konvention træder i virksomhed for de magter. Opsigelsen får kun virkning i henseende til den magt. som straks tilstiller de andre magter bekræftet afskrift af meddelelsen og tillige lader dem vide. Artikel 25 (Register over ratifikationsinstrumenternes deponering.) 40 . og for de senere ratificerende eller tiltrædende magter 60 dage efter at den nederlandske regering har erholdt meddelelsen om deres ratifikation eller deres tiltrædelse. på hvilken dag den har erholdt meddelelsen. 60 dage efter den dag på hvilken protokollen over denne deponering er bleven optaget. som have taget del i den første deponering af ratifikationsinstrumenter. Artikel 24 Skulle en af de kontraherende magter ville opsige nærværende konvention.

Haager-konvention af 18. have besluttet på at indgå en konvention i dette øjemed og have til deres befuldmægtigede udnævnt: Hvilke er blevet enige om følgende Bestemmelser: Artikel 1 Når et handelsskib. til sit bestemmelsessted eller anden havn. der som følge af tvingende omstændigheder uafhængige af dets vilje (vis major) ikke har kunnet forlade den fjendtlige havn indenfor den i foregående artikel omhandlede frist. eller for rekvisition eller endog for ødelæggelse mod erstatning. eller som ikke har opnået tilladelse til at sejle. Haager-konvention 7. VI. forsynet med et pas. som har forladt sin sidste afgangshavn før krigens begyndelse og løber ind i en fjendtlig havn uvidende om fjendtlighederne. Det samme gælder om det skib. og bestemte på i overensstemmelse med den nyere praksis så vidt muligt at beskytte de foretagender.1907 VI. De kunne alene gøres til genstand for beslaglæggelse mod forpligtelse til deres tilbagegivelse efter krigen uden erstatning. Artikel 3 Fjendtlige handelsskibe. eller også overtage det mod erstatning. og mod 41 . hørende til en af de krigsførende magter. at det får tilladelse til frit at forlade den straks eller inden udløbet af en tilstrækkelig lang frist. kan ikke konfiskeres. såvel som til at begive sig direkte. der have forladt deres sidste afgangshavn før krigens begyndelse. Artikel 2 Det handelsskib. ved fjendtlighedernes begyndelse befinder sig i en fjendtlig havn. kunne ikke konfiskeres. der i god tro er indledede og under udførelse før krigens udbrud. er det ønskeligt. der måtte blive det opgiven. oktober 1907 om fjendtlige handelsskibes behandling ved fjendtlighedernes begyndelse Statsoverhovederne for… ønskende at sikre den internationale handel mod krigens overraskelser. og som antræffes til søs uvidende om fjendtlighederne. Den krigsførende kan kun beslaglægge det med forpligtelse til at tilbagegive det efter krigen uden erstatning.

og kun når alle de krigsførende er deltagere i konventionen. eller for rekvisition mod erstatning. at de er bestemte til at forandres til krigsskibe. Haager-konvention forpligtelse til at sørge for personernes sikkerhed og skibspapirernes bevarelse. Det samme gælder om varer. Når disse skibe have anløbet en havn i deres eget land eller en neutral havn. være sig sammen med skibet eller særskilt. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. og den nederlandske udenrigsminister. Den første deponering af ratifikationer skal konstateres ved en protokol undertegnet af repræsentanterne for de magter. hvis bygning angiver. Artikel 6 Bestemmelserne i nærværende konvention komme kun til anvendelse i forhold mellem de kontraherende parter. Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af ratifikationer. Artikel 4 Fjendtlige varer. Artikel 7 Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres.7. der findes ombord på de i artikel 3 omhandlede skibe. af de i foregående stykke omtalte notifikationer samt af ratifikationsinstrumenterne skal af den nederlandske regering ad diplomatisk vej straks tilstilles de magter. 1907 VI. er de undergivne søkrigens love og sædvaner. senere deponeringer af ratifikationer foregår ved hjælp af en skriftlig notifikation rettet til den nederlandske regering og bilagt med ratifikationsinstrumentet. der findes ombord på de i artiklerne 1 og 2 omhandlede skibe. Artikel 5 Nærværende konvention angår ikke handelsskibe. der har været indbudte til den anden freds- 42 . kunne ligeledes gøres til genstand for beslaglæggelse og tilbagelevering uden erstatning efter krigen. som deltager deri.

Den magt. der har notificeret den. 60 Dage efter deponeringsprotokollens dato. og først et År efter at notifikationen er kommen den nederlandske regering i hænde. skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske regering. 60 Dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse er kommen den nederlandske regering i hænde. Artikel 8 De magter. der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle de andre magter med angivelse af modtagelsesdagen. der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver. der have deltaget i den første deponering af ratifikationer. skal skriftlig meddele den nederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt. der ratificere senere eller tiltræde konventionen. Artikel 10 Hvis det skulde ske. Artikel 11 (Register over ratifikationsinstrumenternes deponering) 43 . har adgang til at tiltræde den. den har modtaget notifikationen. at en af de kontraherende magter vil opsige nærværende konvention. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag. Artikel 9 Nærværende konvention træder i kraft for de magter. og for de magter. I de i foregående stykke omhandlede tilfælde vil den nævnte regering samtidig meddele dem hvilken dag den har modtaget notifikationen. der måtte have tiltrådt konventionen.1907 VI. konference. der ikke have undertegnet nærværende konvention. såvel som de andre magter. Haager-konvention 7. der ønsker at tiltræde konventionen.

med mindre den stat. Hans navn skal stå opført i fortegnelsen over krigsflådens officerer. fører umiddelbar kontrol med det og bærer ansvaret for det. Artikel 2 Handelsskibe. 44 . skulle føre de ydre kendetegn på krigsskibe af deres nationalitet. have udnævnt til deres befuldmægtigede: Hvilke er blevet enige om følgende bestemmelser: Artikel 1 Intet handelsskib. forandrede til krigsskibe. skal under sin virksomhed iagttage krigens love og vedtægter. der er forandret til krigsskib. kan have de til denne egenskab knyttede rettigheder og forpligtelser. i ønsket om at afslutte en konvention i dette øjemed. er ønskeligt at fastslå de vilkår. Artikel 3 Chefen skal stå i statens tjeneste og være forsynet med behørig udnævnelse af de vedkommende myndigheder. oktober 1907 om handelsskibes forandring til krigsskibe Statsoverhovederne for … i betragtning af at det. Haager-konvention VII. at det dog er meningen. hvis flag det fører. 1907 VII. har direkte myndighed over det. da de kontraherende magter ikke have kunnet komme til enighed om. med henblik på indlemmelsen i krigstid af skibe hørende til handelsflåden i kampflåderne. under hvilke denne handling kan foretages. hvorvidt et handelsskibs forandring til krigsskib kan finde sted i åben sø. Artikel 5 Ethvert handelsskib.8. der forandres til krigsskib. Haager-konvention af 18. at spørgsmålet om stedet for forandringer skal lades ude af betragtning og ikke berøres ved de nedenstående regler. Artikel 4 Mandskabet skal være underkastet reglerne om militær disciplin.

der ønsker at tiltræde konventionen. Artikel 8 Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. der ratificerer senere eller tiltræder konventionen. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag. der har deltaget i den første deponering af ratifikationer. Artikel 9 De magter. har adgang til at tiltræde den. Haager-konvention 8. Artikel 7 Bestemmelserne i nærværende konvention kommer kun til anvendelse i forhold mellem de kontraherende parter. der forandrer et handelsskib til krigsskib. den har modtaget notifikationen. Artikel 11 Hvis det skulle ske. der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle de andre magter med angivelse af modtagelsesdagen. Artikel 10 Nærværende konvention træder i kraft for de magter. 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse er kommen den nederlandske regering i hænde. at en af de kontraherende magter vil opsige nærværende konvention. skal snarest muligt gøre bemærkning om forandringen i fortegnelsen over skibe hørende til dens krigsflåde. Den magt. og for de magter. 45 . der ikke har undertegnet nærværende konvention. der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver.1907 VII. og kun når alle krigsførende er deltagere i konventionen. skal skriftlig meddele den nederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten. skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske regering. 60 dage efter deponeringsprotokollens dato. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. Artikel 6 Den krigsførende.

der har notificeret den. 1907 VII. Artikel 12 (Register over ratifikationsinstrumenternes deponering) 46 . og først et år efter at notifikationen er kommet den nederlandske regering i hænde. Haager-konvention Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt.8.

at. til at henlede opmærksomheden på de farlige 47 . Artikel 3 Ved anvendelsen af forankrede selvvirkende stødminer skal alle mulige forsigtighedsforholdsregler træffes til betryggelse af den fredelige søfart. som den har krav på trods tilstedeværelsen af en krig. da det vil være muligt at ordne forholdet på en måde. at søvejene er frie og åbne for alle nationer. Haager-konvention af 18. som det berører. VIII. der har udlagt dem. at den. og i tilfælde af at kontrollen med dem ophører. have bestemt sig til at afslutte en konvention i dette øjemed og have som følge deraf udnævnt til deres befuldmægtigede: Hvilke … er blevne enige om følgende regler. og så vidt gørligt give den fredelige skibsfart den tryghed. Artikel 2 Det er forbudt at udlægge selvvirkende stødminer udfor modstanderens kyster og havne alene i det øjemed at afbryde handelsskibsfarten. med mindre de er således indrettede.1907 VIII. så snart de rive sig løs fra deres fortøjninger. 2) at udlægge forankrede selvvirkende stødminer. 3) at anvende torpedoer. tagende i betragtning. Haager-konvention 9. enhver ønskelig garanti. der giver de interesser. er det af vigtighed at begrænse og regulere deres anvendelse. der ikke blive uskadelige. at de blive uskadelige i det højeste en time efter. har mistet kontrollen med dem. at disse miner blive uskadelige efter forløbet af en begrænset tid. når man under den nuværende tingenes tilstand ikke kan forbyde brugen af undersøiske selvvirkende stødminer. når de have forfejlet deres mål. der ikke blive uskadelige. afventende en tid. oktober 1907 om udlægning af undersøiske selvvirkende stødminer Statsoverhovederne for… gående ud fra princippet om. De krigsførende forpligter sig til så vidt muligt at sørge for. for at formindske krigens hårdhed.: Artikel 1 Det er forbudt: 1) at udlægge ikke forankrede selvvirkende stødminer.

gennem en bekendtgørelse for søfarende. Den neutrale magt skal ved en forudgående bekendtgørelse give de søfarende underretning om de egne. der også skal meddeles regeringerne ad diplomatisk vej. skal deres beliggenhed meddeles den anden Part af den magt. og kun når alle de krigsførende er deltagere i konventionen. for. udlagte af en af de krigsførende langs med den andens kyster. og som følgelig ikke i øjeblikket kunne efterkomme de i artiklerne 1 og 3 opstillede regler. hvad de kan. hver på sin side. Artikel 7 Bestemmelserne i nærværende konvention komme kun til anvendelse i forhold mellem de kontraherende parter. og hver af magterne skal med mindst muligt ophold skride til bortfjernelsen af de miner. 1907 VIII. Denne bekendtgørelse skal uopholdelig meddeles regeringerne ad diplomatisk vej. der endnu ikke råder over sådanne forbedrede miner. som de have udlagt. Haager-konvention egne. Artikel 4 Når en neutral magt udlægger selvvirkende stødminer udfor sine kyster. For så vidt angår forankrede selvvirkende stødminer. skal den iagttage de samme regler og træffe de samme forsigtighedsforholdsregler. Artikel 6 De kontraherende magter. hvor selvvirkende stødminer ville blive forankrede. Artikel 5 De kontraherende magter forpligte sig til ved krigens slutning at gøre. så snart de militære krav tillader det. 48 . der findes i dens farvande.9. som er foreskrevne for de krigsførende. som nærværende konvention har for øje. at bortfjerne de miner. forpligter sig til snarest muligt at omdanne deres minemateriel og bringe det i overensstemmelse med de fornævnte forskrifter. som har udlagt dem.

Den magt. der ønsker at tiltræde konventionen. Artikel 12 De kontraherende magter forpligter sig til at genoptage spørgsmålet om brugen af selvvirkende stødminer et halvt år før udløbet af den i foregå- 49 . der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle magterne med angivelse af dagen for dens modtagelse. skal skriftlig meddele den nederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse er kommen den nederlandske regering i hænde. Opsigelsen skal skriftlig notificeres til den nederlandske regering. Artikel 9 De magter. 60 dage efter deponeringsprotokollens dato. Opsiges den ikke. Haager-konvention 9. have adgang til at tiltræde den. der have deltaget i den første deponering af ratifikationer. der ratificere senere eller tiltræde konventionen. og for de magter. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt.1907 VIII. der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver. den har modtaget notifikationen. der har notificeret den. forbliver den i kraft også efter udløbet af denne frist. der ikke have undertegnet nærværende konvention. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag. Artikel 11 Nærværende konvention gælder i syv år at regne fra den tresindstyvende dag efter dagen for den første deponering af ratifikationer. Artikel 10 Nærværende konvention træder i kraft for de magter. Artikel 8 Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. og først et halvt år efter at notifikationen er kommen den nederlandske regering i hænde.

50 . Haager-konvention ende artikels første stykke nævnte frist.. Artikel 13 …( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering).9. såfremt det ikke tidligere er blevet genoptaget og løst af den tredje fredskonference. skal straks ved dennes ikrafttræden nærværende konvention ophøre at gælde. Hvis de kontraherende magter afslutter en ny konvention om brugen af miner.. 1907 VIII.

takkelage. er fritagne for opbringelse. er ukrænkelig. oktober 1907 om visse indskrænkninger i udøvelsen af opbringelsesretten under søkrig KAPITEL I Om postkorrespondance Artikel 1 De neutrales eller de krigsførendes postkorrespondance. De i det foregående stykke nævnte bestemmelser komme i tilfælde af blokadebrud ikke til anvendelse på den korrespondance. XI.1907 XI. Denne fritagelse ophører at gælde. så snart de på hvilken som helst måde tage del i fjendtlighederne. skal den besørges videre af anholderen med den mindst mulige forsinkelse. og skal foretages med al mulig skånsomhed og hurtighed. der udelukkende anvendes til kystfiskeri eller til den mindre lokale sejlads. tilbehør og ladning. Artikel 2 Postkorrespondancens ukrænkelighed stiller ikke de neutrale postbåde udenfor søkrigens love og vedtægter med hensyn til neutrale handelsskibe i almindelighed. 51 . når det er nødvendigt. Haager-konvention af 18. tilligemed deres redskaber. De kontraherende magter forpligte sig indbyrdes til ikke at drage fordel af de nævnte fartøjers uskadelige karakter ved at anvende dem i et militært formål med bevarelse af deres fredelige udseende. KAPITEL II Om visse fartøjers fritagelse for opbringelse Artikel 3 Fartøjer. anholdes skibet. der er bestemt til eller stammer fra den blokerede havn. Dog må visitation kun finde sted. være sig officiel eller privat. der findes til søs på neutralt eller fjendtligt skib. Haager-konvention 10.

der er en neutral stats undersåtter. til den anden krigsførende part. der opbringes af en krigsførende magt. når de ligeledes er en neutral stats undersåtter. så længe fjendtlighederne vare. undersåtter af den fjendtlige stat. hvis de afgive et udtrykkeligt skriftligt løfte om ikke at gøre tjeneste på et fjendtligt skib. der står i forbindelse med krigsoperationerne. 1907 XI.10. ikke at tage nogen tjeneste. Det samme gælder kaptajnen og officererne. det er forbudt denne sidste med sit vidende at benytte de nævnte personer i sin tjeneste. blive de til mandskabet hørende personer. 52 . Artikel 7 Navnene på de personer. blive ikke gjorte til krigsfanger. til hvilke religiøse. 2. så længe krigen varer. officererne og mandskabet. der har foretaget opbringelsen. Artikel 6 Kaptajnen. er ligeledes fritagne for opbringelse. der tage del i fjendtlighederne. Artikel 5 Når et fjendtligt handelsskib opbringes af en krigsførende. Artikel 8 De 3 foregående artiklers bestemmelser komme ikke til anvendelse på skibe. stykke og i artikel 6 angivne betingelser. videnskabelige eller filantropiske missioner er overdragne. der frigives på de i artikel 5. meddeles af den krigsførende. hvis de ved et udtrykkeligt skriftligt løfte forpligte sig til. Haager-konvention Artikel 4 Skibe. ikke gjorte til krigsfanger. KAPITEL III Om behandlingen af mandskab på fjendtlige handelsskibe.

der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver.1907 XI. i de i foregående stykke omhandlede tilfælde vil den nævnte regering samtidig meddele dem hvilken dag. af de i foregående stykke omtalte notifikationer samt af ratifikationsinstrumenterne skal af den nederlandske regering ad diplomatisk vej straks tilstilles de magter. den har modtaget notifikationen. Artikel 11 De magter. have adgang til at tiltræde den. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. som deltage deri og den nederlandske udenrigsminister. skal skriftlig meddele den nederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten. Haager-konvention 10. såvel som de andre magter. hvilken dag den har modtaget notifikationen. der have været indbudte til den 2den fredskonference. Den første deponering af ratifikationer skal konstateres ved en protokol undertegnet af repræsentanterne for de magter. Senere deponeringer af ratifikationer foregå ved hjælp af en skriftlig notifikation rettet til den nederlandske regering og bilagt med ratifikationsinstrumentet. Den magt. der ikke have undertegnet nærværende konvention. og kun når alle de krigsførende er deltagere i konventionen. Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af ratifikationer. 53 . Artikel 10 Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. KAPITEL IV Slutningsbestemmelser Artikel 9 Bestemmelserne i nærværende konvention komme kun til anvendelse i forhold mellem de kontraherende parter. der måtte have tiltrådt konventionen. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af. der ønsker at tiltræde konventionen.

der ratificere senere eller tiltræde konventionen. der har notificeret den. 60 dage efter deponeringsprotokollens dato. Artikel 14 … ( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering )… 54 . 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse er kommen den nederlandske regering i hænde. skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske regering. der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle de andre magter med angivelse af modtagelsesdagen.10. Haager-konvention Artikel 12 Nærværende konvention træder i kraft for de magter. at en af de kontraherende magter vil opsige nærværende konvention. og først et år efter notifikationen er kommen den nederlandske regering i hænde. der have deltaget i den første deponering af ratifikationer. 1907 XI. og for de magter. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt. Artikel 13 Hvis det skulde ske.

skal denne magt. anvende de midler. Artikel 5 Det er de krigsførende forbudt at gøre neutrale havne og vande til basis for søkrigsoperationer mod deres modstandere. 55 . XIII.1907 XIII. og at afholde sig på neutralt territorium eller i neutrale lande fra enhver handling. Artikel 2 Alle fjendtlige handlinger. oktober 1907 om neutrale magters rettigheder og pligter under søkrig Artikel 1 De krigsførende er pligtige at respektere de neutrale magters suveræne rettigheder. Er prisen udenfor den neutrale magts jurisdiktion. uden at svigte deres forpligtelser som neutrale. som disse magter ikke vilde kunne tåle. Artikel 4 Ingen priseret må sættes af en krigsførende på neutralt territorium eller på et skib i neutrale vande. hvis prisen endnu er indenfor dens jurisdiktion. der står til dens rådighed. skal på denne magts forlangende. Haager-konvention 11. for at hidføre prisens samt dens officerers og mandskabs frigivelse og den af det opbringende skib ombord satte besætnings internering. Haager-konvention af 18. Artikel 3 Hvis et skib er blevet opbragt på en neutral magts søterritorium. derunder indbefattet opbringelse og udøvelse af visitationsret. begåede af krigsførende orlogsskibe på en neutral magts søterritorium indeholde en krænkelse af neutraliteten og er strengt forbudte. det opbringende skibs regering frigive prisen med dens officerer og mandskab. særlig er det forbudt der at indrette stationer for trådløs telegrafering eller der at anbringe et hvilket som helst apparat bestemt til at tjene som middel til forbindelse med krigsførende styrker til lands eller til søs.

1907 XIII. Den er ligeledes pligtig at føre samme opsigt for at forhindre afgangen fra dens jurisdiktion af ethvert skib bestemt til at krydse eller til at medvirke ved fjendtlige operationer. ammunition eller hvilket som helst krigsmateriel er forbudt. indskrænkninger og forbud.11. der stå til dens rådighed. Haager-konvention Artikel 6 Overgivelsen under hvilken som helst form. Artikel 11 En neutral magt kan tillade de krigsførende orlogsskibe at betjene sig af dens faste lodser. Uanset denne regel kan en neutral stat dog forbyde et krigsførende skib. Artikel 10 En stats neutralitet krænkes ikke ved de krigsførende orlogsskibes og prisers simple passage over dens søterritorium. de vilkår. der har forsømt at rette sig efter dens ordrer og forskrifter eller har krænket neutraliteten. på dens rhede eller søterritorium. for at forhindre indenfor sin jurisdiktion. som det har rimelige grunde til at antage for bestemt til at krydse eller til at medvirke ved fjendtlige operationer imod en magt. Artikel 9 En neutral magt skal i lige grad bringe til anvendelse overfor begge de krigsførende. for en af de krigsførendes regning. med hvilken den lever i fred. fra en neutral magt til en krigsførende magt af krigsskibe. direkte eller indirekte. Artikel 7 Den neutrale magt er ikke forpligtet til at forhindre udførsel eller transit. der kan være en hær eller en flåde til nytte. af våben. som den måtte fastsætte med hensyn til admittering af krigsførende orlogsskibe eller deres priser i dens havne. ekvipering eller udrustning af ethvert skib. ammunition eller overhovedet af noget. når det indenfor dens jurisdiktion helt eller delvis er blevet indrettet til krigsbrug. adgangen til sine havne og rhede. Artikel 8 Den neutrale magt er pligtig at anvende de midler. 56 .

at en krigsførendes orlogsskib befinder sig indenfor dens havne. Reglerne om opholdets begrænsning indenfor neutrale havne. der udelukkende have religiøse.1907 XIII. Artikel 16 Opholde orlogsskibe fra begge de krigsførende Parter sig samtidig i en neutral havn eller på en neutral rhed. Artikel 14 Et krigsførende orlogsskib kan kun forlænge sit ophold i en neutral havn udover den lovlige frist på grund af havarier eller havets tilstand. må i det højeste tre orlogsskibe tilhørende en krigsførende samtidig opholde sig i en af dens havne eller på en af dens rhede. Et krigsførende orlogsskib kan ikke forlade en neutral havn eller rhed mindre end 24 timer efter afsejlingen af et handelsskib førende modstanderens flag. Afsejlingsordenen retter sig efter ankomstordenen. der er underrettet om fjendtlighedernes begyndelse. med mindre det først ankomne skib befinder sig i et tilfælde. Haager-konvention 11. at det vil have at sejle bort inden 24 timer eller inden udløbet af den i den stedlige lov foreskrevne frist. rhede og søterritorium komme ikke til anvendelse på orlogsskibe. Artikel 13 Hvis en magt. skal den meddele skibet. Artikel 12 I mangel af andre særlige bestemmelser i den neutrale stats lovgivning er det de krigsførende orlogsskibe forbudt at forblive i den nævnte magts havne. 57 . videnskabelige eller filantropiske opgaver. Det skal sejle bort så snart som årsagen til forsinkelsen er ophørt. erfarer. Artikel 15 I mangel af andre særlige bestemmelser i den neutrale magts lovgivning. på dens rhede eller søterritorium længere end 24 timer undtagen i de i nærværende konvention nævnte tilfælde. Rhede eller søterritorium. skal der forløbe mindst 24 timer mellem afsejlingen af den ene og den anden krigsførendes skibe. hvor forlængelse af den lovlige opholdsfrist kan indrømmes.

1907 XIII. De kan i øvrigt indtage så meget brændsel. Den skal sejle igen. er ophørt. og de skal udføres hurtigst muligt. Artikel 18 Krigsførende orlogsskibe kan ikke benytte neutrale havne. Den neutrale myndighed fastsætter arten af de reparationer. der have antaget dette princip for beregning af den mængde brændsel. der har berettiget indløbet. der have indtaget brændsel i en neutral magts havn. Artikel 21 En prise kan kun indbringes i neutral havn på grund af usødygtighed. som udkræves til komplettering af deres normale forråd i fredstid. Artikel 20 Krigsførende orlogsskibe. Artikel 19 Krigsførende orlogsskibe kan i de neutrale havne eller på de neutrale rhede kun indtage så meget proviant. retter den sig ikke derefter. som er fornødent til rejse til nærmeste havn i hjemlandet. Ligeledes kan disse skibe kun tage så meget brændsel ombord. havets slette tilstand. skal den neutrale magt meddele den ordre til uopholdelig at afsejle. som det er uomgængelig nødvendigt for sejladsens sikkerhed. så snart den grund. Haager-konvention Artikel 17 I neutrale havne og på neutrale rhede kan krigsførende orlogsskibe kun udbedre deres skader i sådant omfang. der må leveres. såfremt de opholde sig i neutrale lande. som er nødvendigt til efterfyldning af deres egentlige kulkasser. og de kan ikke på nogen som helst måde forøge deres militære styrke.11. eller mangel på brændsel eller forråd. rhede og søterritorium til fornyelse eller forøgelse af deres militære forråd eller udrustning eller til komplettering af deres besætninger. Hvis den ikke gør det. Hvis skibene efter den neutrale stats lovgivning først få kul 24 timer efter ankomsten. det må foretages. skal den neutrale magt bruge de til dens rådighed stående midler for at frigive den med dens of- 58 . kunne først tre måneder efter forny deres forsyning i en havn tilhørende samme magt. forlænges opholdets lovlige varighed med 24 timer.

når de indbringes dertil for at holdes i forvaring indtil priserettens afgørelse. Dog skal man altid lade tilbage på skibet det fornødne mandskab til dets vedligeholdelse. Eskorteres prisen af et orlogsskib. ikke forlader en havn. som det måtte skønnes nødvendigt at pålægge dem. trods den neutrale myndigheds opfordring. så længe krigen varer. Tilbageholdes et krigsførende orlogsskib af en neutral magt. Haager-konvention 11. Artikel 24 Hvis et krigsførende orlogsskib. som den måtte anse som nødvendige for at sætte skibet ud af stand til at gå til søs. Sejler prisen uden ledsagelse. lades i frihed. Den kan lade prisen føre til en anden af dens havne. skal den besætning. Når officerer og mandskab således blive holdte tilbage. Artikel 22 Ligeledes skal den neutrale magt frigive den prise. når de på æresord forpligte sig til ikke uden tilladelse at forlade det neutrale område. og skibschefen skal lette udførelsen af disse forholdsregler. hvor den ingen ret har til at forblive. Artikel 23 En neutral magt kan tillade priser under eller uden eskorte adgang til sine havne og rhede. Artikel 25 En neutral magt er.1907 XIII. der er sat ombord af opbringeren. 59 . i forhold til de midler hvorover den råder. der måtte være indbragt. ficerer og mandskab og internere den besætning. Officererne kan lades i frihed. pligtig at udøve det fornødne opsyn for at forhindre enhver krænkelse af de foregående bestemmelser i sine havne eller på sine rhede og sit søterritorium. og de kan undergives sådanne indskrænkende forholdsregler. have officerer og mandskab satte ombord af opbringeren ret til at gå over på det eskorterende skib. uden at de i artikel 21 forudsatte betingelser have været til stede. opbringeren har anbragt ombord. skal officerer og mandskab ligeledes tilbageholdes. kan de forblive på skibet eller anbringes enten på et andet skib eller i land. er den neutrale magt berettiget til at træffe de forholdsregler.

Den magt. som har antaget de pågældende artikler. Artikel 29 Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Artikel 27 De kontraherende magter skulle i tide meddele hverandre alle de love. der er tillagte den i nærværende konvention. og for de magter. 60 dage efter deponeringsprotokollens dato. der have deltaget i den første deponering af ratifikationer. Artikel 31 Nærværende konvention træder i kraft for de magter. der ratificere senere eller tiltræde konven- 60 . Artikel 28 Bestemmelserne i nærværende konvention komme kun til anvendelse i forhold mellem de kontraherende parter. anordninger og andre bestemmelser. dette sker ved en notifikation. og kun når alle de krigsførende er deltagere i konventionen. skal skriftlig meddele den nederlandske regering sit ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. have adgang til at tiltræde den.11. kan aldrig anses som en lidet venskabelig handling af den ene eller den anden krigsførende. Haager-konvention Artikel 26 En neutral magts udøvelse af de rettigheder. Artikel 30 De magter. 1907 XIII. der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver. der ønsker at tiltræde konventionen. der hos dem ordne krigsførende orlogsskibes behandling i deres havne og vande. der ikke have undertegnet nærværende konvention. der rettes til den nederlandske regering og straks af denne meddeles de andre kontraherende magter. den har modtaget notifikationen. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af Tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag.

Artikel 33 … ( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering )… 61 . og først et år efter at notifikationen er kommen den nederlandske regering i hænde. Artikel 32 Hvis det skulle ske. skal opsigelsen skriftligt meddeles den nederlandske regering. der har notificeret den. tionen. der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle de andre magter med angivelse af modtagelsesdagen. Haager-konvention 11.1907 XIII. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt. 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse er kommen den nederlandske regering i hænde. at en af de kontraherende magter vil opsige nærværende konvention.

der har undertegnet eller tiltrådt. hvis franske og engelske tekster begge er autentiske. som giver hver af de magter. 17. Ratifikations. som flertallet af verdens stater er Parter i. stoffer og midler i krig. at de høje kontraherende parter. der i lige grad binder folkenes samvittighed og handlemåde. giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiske krigsmidler PROTOKOL I deres respektive regeringers navn erklærer de undertegnede befuldmægtigede: I betragtning af. den franske republiks regerings meddelelse finder sted. anerkender dette forbud. at den almindelige mening i den civiliserede verden med rette har fordømt brugen af kvælende. er enige om at udstrække dette forbud til at omfatte brug af bakteriologiske krigsmidler og indgår på at betragte sig som indbyrdes bundne i overensstemmelse med denne deklarations bestemmelser. 1925 Protokol (gas og bakteriologiske krigsmidler) Protokollen om giftgas Protokol af den d. De høje kontraherende Parter vil på enhver måde bestræbe sig for at formå andre stater til at tiltræde denne protokol. juni 1925 mod anvendelse til krigsbrug at anvende kvælende. og i den hensigt at få dette forbud. meddelelse om deponeringen. for så vidt de ikke allerede er Parter i traktater. skal ratificeres snarest muligt.eller tiltrædelsesinstrumenterne forbliver deponeret i den franske republiks regerings arkiver. i betragtning af. Den skal dateres i dag. Denne protokol. Ratifikationerne af denne protokol tilstilles den franske republiks regering. 62 . Tiltrædelsen træder i kraft den dag.12. giftige eller lignende gasarter såvel som alle tilsvarende væsker. at forbud mod sådan brug har fundet udtryk i traktater. Tiltrædelsen skal meddeles den franske republiks regering og skal af denne meddeles alle magter. der forbyder denne brug. der har undertegnet eller tiltrådt. almindelig anerkendt som udgørende en del af folkeretten.

deponeringen af deres ratifikation finder sted. Denne protokol træder i kraft for hver af de undertegnende magter den dag. 63 . Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne protokol.1925 Protokol (gas og bakteriologiske krigsmidler) 12. og fra dette øjeblik er denne magt bunden lige overfor de andre magter. der allerede har deponeret deres ratifikationer. Udfærdiget i Genève i et eksemplar den syttende juni nitten hundrede femogtyve.

hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid. Artikel II I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger. d) forsøg på folkedrab. der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen. der begår folkedrab eller en anden i artikel III nævnt handling. 1948 Folkedrabskonventionen Folkedrabskonventionen Konvention af den 9. beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse. b) sammensværgelse for at begå folkedrab. d) at gennemføre forholdsregler. tjenestemænd eller private personer. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab Artikel I De kontraherende Parter bekræfter. som de forpligter sig til at forhindre og straffe. e) meddelagtighed i folkedrab. c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab. der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national. efter folkeretten er en forbrydelse. e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe. Artikel IV Personer. at folkedrab. Artikel III Følgende handlinger skal være strafbare: a) folkedrab. etnologisk. hvad enten de er forfatningsmæssigt ansvarlige statsoverhoveder. c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår. der er nødvendig for at sætte nær- 64 .13. Artikel V De kontraherende Parter påtager sig i overensstemmelse med deres forfatninger at gennemføre den lovgivning. b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade. racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen. skal straffes.

Artikel VI Personer. hvis engelske. december 1949 stå åben for underskrift for ethvert medlem af De Forenede Nationer og for enhver 65 . der har anerkendt dens jurisdiktion. herunder sådanne som angår en stats ansvar for folkedrab eller en af de andre i artikel III nævnte handlinger. som måtte have jurisdiktion i forhold til de kontraherende parter. Artikel X Nærværende konvention. anvendelsen og gennemførelsen af nærværende konvention. som de anser for egnede til at forhindre og undertrykke de folkedrabsforbrydelser og andre handlinger. Artikel XI Nærværende konvention skal indtil den 31. værende konventions bestemmelser i kraft. eller for en sådan international kriminalret. på hvis område handlingen er begået. kinesiske. De kontraherende Parter forpligter sig til i sådanne tilfælde at indrømme udlevering i overensstemmelse med deres gældende love og traktater. skal bære datoen den 9. der omhandles i artikel III.1948 Folkedrabskonventionen 13. december 1948. Artikel VIII Enhver kontraherende Part kan anmode De Forenede Nationers kompetente organer om at tage de skridt i henhold til De Forenede Nationers pagt. russiske og spanske tekster skal være lige autentiske. Artikel VII Folkedrab og de andre i artikel III nævnte handlinger skal ikke ved spørgsmål om udlevering betragtes som politiske forbrydelser. Artikel IX Tvistigheder mellem de kontraherende Parter om fortolkningen. der anklages for folkedrab eller for en anden i artikel III nævnt handling. skal stilles for en kompetent domstol i den stat. skal forelægges den mellemfolkelige domstol. der er skyldige i folkedrab eller en af de andre i artikel II angivne handlinger. når en af parterne i tvistigheden anmoder derom. franske. og især at foreskrive effektive straffe for personer.

Artikel XIV Nærværende konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 10 år fra den dag. 1948 Folkedrabskonventionen ikke-medlemsstat. Den skal derefter forblive i kraft i efterfølgende tidsrum af fem år i forhold til de kontraherende parter. Enhver ratifikation eller tiltræden. til hvilken plenarforsamlingen har rettet opfordring om at underskrive. Opsigelse skal ske ved en skriftlig meddelelse rettet til De Forenede Nationers generalsekretær. Nærværende konvention skal ratificeres. som ikke har opsagt den mindst seks måneder før den løbende periodes ophør. 66 . da den træder i kraft. skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af ratifikations. der rettes til De Forenede Nationers generalsekretær.eller tiltrædelsesdokumentet. Artikel XIII Generalsekretæren skal på den dag. der finder sted efter sidstnævnte dato. januar 1950 kan nærværende konvention tiltrædes af ethvert medlem af De Forenede Nationer og af enhver ikke-medlemsstat. der som ovenfor nævnt har modtaget opfordring dertil. udfærdige en protokol og oversende et eksemplar af den til hvert medlem af De Forenede Nationer og til hver af de ikke-medlemsstater. udvide anvendelsen af nærværende konvention til alle eller visse af de områder. Efter den 1. der omhandles i artikel XI. hvis udenrigsforhold vedkommende Part leder og har ansvaret for. Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.13. Artikel XII Enhver kontraherende Part kan når som helst ved en notifikation.eller tiltrædelsesdokumenter er blevet deponeret. da de første tyve ratifikations. og ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. Nærværende konvention skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations eller tiltrædelsesdokument.

b) notifikationer.1948 Folkedrabskonventionen 13. der rettes til generalsekretæren. Artikel XIX Nærværende konvention skal indregistreres af De Forenede Nationers generalsekretær den dag. der omhandles i artikel XI. En bekræftet genpart af konventionen skal oversendes til alle medlemmer af De Forenede Nationer og til de ikke-medlemsstater. der modtages i overensstemmelse med artikel XV. d) opsigelser. Artikel XVII De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De Forenede Nationers medlemmer og de i artikel XI omhandlede ikke-medlemsstater om følgende: a) underskrifter. der modtages i overensstemmelse med artikel XII. der modtages i overensstemmelse med artikel XVI. 67 . Artikel XV Hvis opsigelser medfører. da den sidste af disse opsigelser får gyldighed. ratifikationer og tiltrædelser. f) notifikationer. at antallet a deltagere i nærværende konvention bliver mindre end seksten. c) datoen. hvilke skridt der eventuelt skal tages i anledning af en sådan anmodning. Artikel XVIII Originalen af nærværende konvention skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv. Plenarforsamlingen skal afgøre. der modtages i overensstemmelse med artikel XI. da den træder i kraft. skal konventionen ophøre at være i kraft fra den dato. Artikel XVI En anmodning om revision af nærværende konvention kan når som helst fremsættes af enhver af de kontraherende Parter i form af en skriftlig meddelelse. på hvilken nærværende konvention træder i kraft i overensstemmelse med artikel XIII.

selv om en sådan besættelse ikke møder væbnet modstand. er de magter. hvor en krig er erklæret.14. som har nedlagt våbnene. der gælder i fredstid. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt. der ikke er af international karakter. Genève-konvention Genève-konventionerne vedrørende beskyttelse af ofre i væbnede konflikter I. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv at overholde og at drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium. selv om en af disse ikke anerkender. eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De Høje Kontraherende Parter. Genève-konventionen af 12. og personer. Selv om en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention. der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne. Artikel 2 Udover de bestemmelser. finder nærværende konvention anvendelse i alle tilfælde. herunder medlemmer af de væbnede styrker. at der består krigstilstand. der har tiltrådt den. 1949 I. der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom. sår. Artikel 3 Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår en væbnet konflikt. er enhver af de stridende Parter forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmelser til anvendelse: 1) Personer. hvis denne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser. bundet af den i deres indbyrdes forhold. tilbageholdelse 68 .

finder konventionen anvendelse i tidsrummet indtil deres endelige hjemsendelse. lemlæstelse. 2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særlige overenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende konventions øvrige bestemmelser. og henrettelser. fødsel. og som er faldet i fjendens hænder. der betragtes som uundværlige af civiliserede folk. der iværksættes uden en sådan domstols forudgående afgørelse.1949 I. b) udtagelse af gidsler. Artikel 4 Neutrale magter skal på samme måde anvende nærværende konventions bestemmelser på sårede og syge og på medlemmer af det sanitære og gejstlige personel tilhørende de stridende parters væbnede styrker. d) domme. c) krænkelser af den personlige værdighed. eller en hvilken som helst anden omstændighed. som modtages eller interneres på den neutrale stats territorium. der beskyttes af nærværende konvention. Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komite er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. religion eller overbevisning. i særdeleshed mord under enhver form. som yder alle de judicielle garantier. farve. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende parters retlige status. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race. såvel som på opsamlede døde. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og på ethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme. der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol. grusom behandling og tortur. formueomstændigheder eller noget som helst andet lignende forhold. skal under alle forhold behandles humant. Genève-konvention 14. 69 . i særdeleshed ydmygende og nedværdigende behandling. Artikel 5 På de personer. køn.

23. Deres virksomhed må kun indskrænkes. der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 10. medmindre de nævnte eller senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte. kan De Høje Kontraherende Parter afslutte andre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål. som konventionen tillægger disse. Sårede og syge såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige personel skal i hele det tidsrum. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendige krav på sikkerhed fra den stats side. udover deres diplomatiske eller konsulære korps. De nævnte delegerede skal godkendes af den magt. hos hvilken de skal udøve deres virksomhed. 31. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet.14. når dette nødvendiggøres af bydende militære krav. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterne berettiget til. 15. der sikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster. Genève-konvention Artikel 6 Foruden de overenskomster. Artikel 7 Sårede og syge såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige personel kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettigheder. om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfælde overskride de grænser. 37 og 52. Ingen særlig overenskomst må forringe de ved nærværende konvention fastsatte forhold for sårede og syge eller for medlemmer af det sanitære eller gejstlige personel eller indskrænke de rettigheder. 70 . og da kun undtagelsesvist og som en midlertidig foranstaltning. 28. nyde fordel af sådanne overenskomster. at udnævne delegerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere. 1949 I. i hvilket de omfattes af konventionen. Artikel 8 Nærværende konvention skal bringes til anvendelse i samarbejde med og under kontrol af de beskyttelsesmagter. 36. i hvilken de udøver deres virksomhed. der ved nærværende konvention er fastsat for deres virksomhed. hvis pligt det er at varetage de stridende parters interesser. eller gunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter.

ikke nyder fordel af eller ophører at nyde fordel af en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisationers virksomhed. der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. eller til med de begrænsninger. til en organisation. af hvilke den ene. skal handle i bevidstheden om sit ansvar over for den stridende part. er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom Den Internationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver. der beskyttes af nærværende konvention. Enhver neutral magt eller enhver organisation. skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat eller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver. selv om det kun er midlertidigt.1949 I. Artikel 9 Nærværende konventions bestemmelser er ikke til hinder for den humanitære virksomhed. og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem i uvildig ånd. der følger af nærværende artikel. som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld handlefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede. udpeget af de stridende parter. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig overenskomst mellem magter. Når sårede og syge eller medlemmer af det sanitære og gejstlige personel. i særdeleshed i 71 . der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. at modtage tilbud om bistand. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde. under hvilken de personer. der fremkommer fra en sådan organisation. hører. der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed og handlekraft. Artikel 10 De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter. der af den interesserede magt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål. som Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bistand for sårede og syge samt medlemmer af det sanitære og gejstlige personel. uanset af hvilken grund. som i henhold til nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt. Genève-konvention 14.

nationalitet. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring af en af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde. KAPITEL II Syge og sårede Artikel 12 Medlemmer af de væbnede styrker og andre i den følgende artikel nævnte personer. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisationer. der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelsesmagten. politisk anskuelse eller noget som helst andet lignende forhold. religion. som er sårede eller syge. skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bistand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. som stilles dem med dette formål for øje. eller at gøre dem til genstand for tortur eller for biologiske 72 . der er ansvarlige for sårede og syge samt for medlemmer af det sanitære og gejstlige personel. skal under alle forhold respekteres og beskyttes. Genève-konvention tilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller en væsentlig del af dette. i hvis magt de befinder sig. at en person. De skal behandles humant og plejes af den af de stridende parter. eventuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium. Beskyttelsesmagterne kan om fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om. 1949 I. Det er i særdeleshed forbudt at myrde eller udrydde dem. hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesse anser det for tilrådeligt. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af køn. Artikel 11 I tilfælde. race. Ethvert angreb på deres liv eller legeme er strengt forbudt.14. mellem deres repræsentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder. og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem de stridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konventions bestemmelser. der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Internationale Røde Kors Komite. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag. skal indbydes til at deltage i et sådant møde.

73 . at lade en del af sit sanitære personel og materiel blive tilbage med henblik på at bistå ved deres pleje. leverandører. 2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps. som ikke anerkendes af tilbageholdelsesmagten. der ledsager de væbnede styrker uden direkte at være medlemmer af disse.1949 I. forudsat at disse hjemmeværn eller frivillige korps. 3) medlemmer af regulære væbnede styrker. c) at de bærer våbnene åbenlyst. d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner. Kun tvingende lægelige grunde kan berettige en fortrinsstilling med hensyn til behandlingens rækkefølge. som er ansvarlige for de væbnede styrkers velfærd. herunder organiserede modstandsbevægelser. forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker. såsom civile medlemmer af militære luftfartøjers besætninger. Den af de stridende parter. Artikel 13 Nærværende konvention finder anvendelse på sårede og syge. som tilhører en af de stridende parter. Kvinder skal behandles med ethvert skyldigt hensyn til deres køn. er forpligtet til. medlemmer af arbejdsenheder eller tjenestegrene. herunder organiserede modstandsbevægelser. b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn. der udgør en del af de nævnte væbnede styrker. der er ansvarlig for sine undergivne. der nødsages til at efterlade sårede eller syge i fjendens magt. som de følger. krigskorrespondenter. 4) personer. og selvom dette territorium er besat. der adlyder ordrer fra en regering eller en myndighed. så vidt militære hensyn tillader det. opfylder følgende betingelser: a) at de står under kommando af en person. som tilhører følgende grupper: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker. hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium. der er synligt på afstand. ej heller må der skabes betingelser. såvel som medlemmer af hjemmeværn eller frivillige korps. De må ikke forsætligt lades uden lægehjælp eller pleje. Genève-konvention 14. forsøg. der udsætter dem for smitte eller infektion.

Genève-konvention 5) besætninger tilhørende handelsmarinen. Disse optegnelser bør så vidt muligt indeholde oplysning om: a) den magt. der når fjenden nærmer sig af egen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerne uden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder. vil være at anse som krigsfanger. til at sikre dem tilstrækkelig pleje samt til at eftersøge de døde og forhindre. b) militært tjenestenummer. der er efterladt på slagmarken. jævnfør dog bestemmelserne i foregående artikel. skal der træffes aftale om våbenhvile eller indstilling af skydningen eller indgås stedlige overenskomster med henblik på at tillade evakuering. Når som helst omstændighederne tillader det. til at beskytte dem mod plyndring og dårlig behandling. og de folkeretlige bestemmelser vedrørende krigsfanger finder anvendelse på dem. Ligeledes kan der afsluttes stedlige overenskomster mellem de stridende Parter om evakuering eller udveksling af sårede og syge fra et belejret eller omringet område og om passageret for sanitært og gejstligt personel og udstyr på vej til det nævnte område. som tilhører en krigsførende magt. 6) indbyggere i et ikke-besat territorium. Artikel 15 De stridende Parter er stedse og i særdeleshed efter en kamp forpligtet til uden tøven at tage alle forholdsregler til at undersøge og opsamle de sårede og syge. Artikel 14 Sårede og syge. 1949 I. for så vidt de ikke nyder fordel af en gunstigere behandling i medfør af andre folkeretlige bestemmelser. forudsat at de bærer våben åbenlyst og respekterer krigens love og sædvaner. som er faldet i deres hænder. under hvilken vedkommende personer hører. og som falder i fjendens hænder. at disse udplyndres. lodser og lærlinge og besætninger tilhørende et af de stridende parters civile luftfartøjer. der kan bidrage til at identificere sådanne af modstanderens sårede. udveksling og transport af de sårede. syge og døde. herunder skibsførere. 74 .14. Artikel 16 De stridende Parter er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til snarest muligt at optegne alle nærmere omstændigheder.

der er af betydning for de afdødes pårørende. Ligbrænding er kun tilladt.med henblik på at konstatere dødens indtræden. Sådanne genstande tillige med uidentificerede genstande skal fremsendes i forseglede pakker ledsaget af erklæringer.1949 I.om muligt foretaget af en læge . august 1949 om behandlingen af krigsfanger omhandlede oplysningskontor. fødselsdato. som gennem beskyttelsesmagten og centralkontoret for krigsfanger skal videresende dem til den magt. som for så vidt forholdene tillader det skal ske individuelt. Artikel 17 De stridende Parter er forpligtet til at sikre. testamenter eller andre dokumenter. fornavn(e). der fremgår af identitetskort eller -plade. kun finder sted efter en omhyggelig undersøgelse af ligene . der findes på de døde og som har værdi i sig selv eller affektionsværdi. enhver anden omstændighed. som de døde tilhørte. indeholdende alle til identificering af de afdøde ejermænd nødvendige oplysninger såvel som af en fuldstændig fortegnelse over pakkens indhold. De stridende Parter skal tilvejebringe og gennem nævnte kontor tilstille hinanden dødsattester eller behørigt bekræftede dødslister. sygdom eller dødsårsag. Genève-konvention 14. Den ene halvdel af dobbelte identitetsplader. skal forblive på liget. at deres grave respekteres. fastslå identiteten og muliggøre afgivelsen af en redegørelse. hvor tvingende hygiejniske hensyn eller den afdødes religion begrunder dette. De skal ligeledes indsamle og gennem det nævnte kontor tilstille hinanden den halvdel af dobbelte identitetsplader. De stridende Parter er endvidere forpligtet til at sikre. at de døde begraves sømmeligt. 75 . c) d) e) f) g) h) efternavn. om muligt under iagttagelse af et ritual i overensstemmelse med den trosbekendelse. sår. da denne. at begravelsen eller ligbrændingen. De ovennævnte oplysninger skal snarest muligt tilstilles det i artikel 122 i Genève-konventionen af 12. Omstændighederne i forbindelse med og grundene til ligbrændingen skal nøje angives på dødsattesten eller den bekræftede fortegnelse over de døde. eller såfremt identitetspladen er enkelt. under hvilken disse personer hører. penge og i det hele alle genstande. dato og sted for tilfangetagelse eller død.

er denne ligeledes forpligtet til at yde disse personer samme beskyttelse og lempelser. Artikel 18 De militære myndigheder er berettigede til at anmode befolkningen om af humanitære grunde og under de militære myndigheders ledelse frivilligt at opsamle og pleje sårede og syge. Ingen må nogensinde forulempes eller straffes for at have plejet sårede eller syge. samt vedligeholdes og afmærkes på passende måde. Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på asken. således at der ydes personer. som har taget en sådan anmodning til følge. 1949 I. Så snart forholdene muliggør det og senest ved fjendtlighedernes afslutning er de omhandlede forvaltningsorganer forpligtet til gennem det i artikel 16. 2. 76 . der skal træffes derover. Civilbefolkningen er forpligtet til at respektere disse sårede og syge og i særdeleshed til at afholde sig fra at øve vold imod dem. at befolkningen og hjælpeorganisationer af egen drift opsamler og plejer sårede og syge uden hensyn til statsborgerforhold. Såfremt den fjendtlige Part opnår eller genvinder herredømmet over det pågældende område. således at de til enhver tid kan stedfæstes. indtil der fra hjemlandet foreligger ønske om. der angiver gravenes nøjagtige beliggenhed og afmærkning tilligemed nærmere oplysninger om de der begravede døde. stykke nævnte oplysningskontor at udveksle fortegnelser. Nærværende artikels bestemmelser fritager ikke besættelsesmagten for dens forpligtelse til i såvel fysisk som moralsk henseende at drage omsorg for sårede og syge. som skal opbevares af forvaltningsorganet for gravene. den nødvendige beskyttelse og de nødvendige lempelser. hvilke endelige dispositioner. I dette øjemed er parterne forpligtet til ved fjendtlighedernes begyndelse at oprette et særligt forvaltningsorgan for gravene med henblik på at muliggøre senere opgravninger og at sikre ligenes identificering uanset gravenes beliggenhed samt den eventuelle transport til hjemlandet. De militære myndigheder er forpligtet til selv i angrebne eller besatte områder at tillade.14. Genève-konvention om muligt grupperes efter de afdødes statsborgerforhold.

Genève-konvention 14.1949 I. som befinder sig i sådanne indretninger og enheder. syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen. der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist. må ikke angribes fra landjorden. 2) at enheden eller indretningen i mangel af bevæbnede sygepassere beskyttes af en vagt eller af skildvagter eller af en eskorte. som befinder sig i dets varetægt. Såfremt de nævnte indretninger og enheder falder i den fjendtlige Parts hænder. såfremt en advarsel. men skal til enhver tid respekteres og beskyttes af de stridende parter. skal deres personel fortsat frit kunne udøve sine pligter. der har erobret dem. Vedkommende myndigheder er forpligtet til at sikre. KAPITEL III Sanitære enheder og indretninger Artikel 19 Sanitetstjenestens faste indretninger og bevægelige sanitære enheder må under ingen omstændigheder angribes. august 1949 til forbedring af såredes. 3) at der i enheden eller indretningen findes håndvåben og ammunition. ophører ikke med mindre de udenfor deres humanitære opgaver anvendes til udøvelsen af handlinger til skade for fjenden. Artikel 22 Følgende forhold skal ikke betragtes som givende ret til at berøve en sanitær enhed eller indretning den ved artikel 17 garanterede beskyttelse: 1) at det enheden eller indretningen tilhørende personel er bevæbnet. der tilkommer sanitetstjenestens faste indretninger og bevægelige sanitære enheder. Artikel 21 Den beskyttelse. ikke efterkommes. som er frataget de sårede og syge. 77 . Beskyttelsen bortfalder dog først. og at det anvender våbnene i selvforsvar eller til forsvar for de sårede og syge. og som endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren. der er berettiget til beskyttelse i henhold til Genève-konventionen af 12. så længe den magt. at angreb mod militære mål ikke kan bringe deres sikkerhed i fare. Artikel 20 Hospitalsskibe. at de nævnte sanitære indretninger og enheder så vidt muligt er således beliggende. ikke selv har sikret den nødvendige pleje af de sårede og syge.

skal respekteres og beskyttes under alle forhold. transport eller behandling af sårede eller syge eller med forebyggelse af sygdomme. personer der udelukkende er beskæftiget med sanitære enheders og indretningers administration. Artikel 25 Medlemmer af de væbnede styrker. som de skønner nødvendige. udstrækker sig til pleje af civile sårede eller syge. som de har oprettet. Beskyttelsesmagterne og Den Internationale Røde Kors Komite opfordres til at yde deres bistand med henblik på at lette indførelsen og anerkendelsen af hospitalszoner og -områder. der er indrettet med henblik på at beskytte sårede og syge mod krigens følger. 1949 I. KAPITEL IV Personel Artikel 24 Sanitært personel. der udøves af sanitære enheder og indretninger eller af disses personel. sygeplejersker eller frivilli- 78 . såvel som på at beskytte det personel. der har til opgave at organisere og administrere de nævnte zoner og områder samt at drage omsorg for de deri samlede personer. såvel som feltpræster. Artikel 23 De Høje Kontraherende Parter i fredstid og de stridende Parter efter fjendtlighedernes begyndelse er berettigede til på deres eget territorium og i påkommende tilfælde i besatte områder at oprette hospitalszoner og områder. der særligt er uddannede til i påkommende tilfælde at anvendes som sygepassere. tilknyttet de væbnede styrker. Efter fjendtlighedernes udbrud og under disse kan de interesserede Parter afslutte overenskomster om gensidig anerkendelse af de hospitalszoner og -områder. De kan med dette formål for øje bringe bestemmelserne i det nærværende konvention vedføjede overenskomstudkast til anvendelse med de ændringer. 5) at den humanitære virksomhed. opsamling. Genève-konvention 4) at personel og materiel tilhørende dyrlægetjenesten findes i enheden eller indretningen uden at udgøre en integrerende del heraf. som udelukkende er beskæftiget med eftersøgning.14.

åndelige fornødenheder og antal kræver 79 . ge sygebærere til eftersøgning. forinden den gør brug heraf. ligestilles. skal ligeledes respekteres og beskyttes. som de tilhører. for så vidt de anvendes til udførelsen af samme pligter.1949 I. transport eller behandling af sårede og syge. såfremt de udfører disse pligter på et tidspunkt. om sit samtykke. må kun tilbageholdes. Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til enten i fredstid eller ved fjendtlighedernes begyndelse eller under disse. Artikel 26 Personer. der behørigt er anerkendt og autoriserede af vedkommende regeringer. opsamling. som det i artikel 24 nævnte personel. Artikel 28 Medlemmer af det i artiklerne 24 og 26 angivne personel. Genève-konvention 14. Medlemmer af det i første stykke nævnte personel skal behørigt forsynes med de i artikel 40 omhandlede identitetskort forinden afrejsen fra det neutrale land. at underrette de andre kontraherende Parter om navnene på de organisationer. Den stridende part. for så vidt eventuelle krigsfangers helbredstilstand. Sådan bistand kan under ingen omstændigheder betragtes som utidig indblanding i striden. Det nævnte personel og de nævnte enheder skal stilles under denne stridende Parts ledelse. som modtager bistanden. som tilhører nationale Røde Kors-selskaber og andre frivillige hjælpeorganisationer. som falder i den fjendtlige Parts hænder. er forpligtet til at underrette den fjendtlige Part derom. Den neutrale regering skal underrette modstanderen af den stat. som modtager bistanden. hvor de kommer i berøring med fjenden eller falder i fjendens hænder. men i ethvert tilfælde forinden den faktiske anvendelse af sådanne organisationer. Artikel 27 En anerkendt organisation tilhørende et neutralt land kan kun yde en stridende Part bistand i form af sanitært personel og sanitære enheder med sin egen regerings forudgående samtykke og efter bemyndigelse fra den interesserede stridende part. med dette. forudsat at sådanne personer er militære love og anordninger undergivet. som den har bemyndiget til under sit ansvar at bistå sine væbnede styrkers regulære sanitetstjeneste.

Indenfor rammerne af tilbageholdelsesmagtens militære love og anordninger og under dennes kompetente tjenestegren er de forpligtet til fortsat i overensstemmelse med deres faglige etik at udføre deres sanitære og åndelige pligter til fordel for krigsfanger fortrinsvis fra de væbnede styrker. Medlemmer af således tilbageholdt personel er ikke at anse som krigsfanger. 80 . direkte adgang til lejrens militære og sanitære myndigheder. Tilbageholdelsesmagten skal stille de fornødne befordringsmidler til deres rådighed. der er forpligtet til at yde dem de fornødne lettelser med hensyn til brevveksling angående disse spørgsmål. herunder personel tilhørende de i artikel 26 angivne organisationer. er at anse som krigsfanger. som de selv tilhører. der opstår som følge af deres opgaver. Genève-konvention dette. De nyder endvidere under udførelsen af deres sanitære eller åndelige pligter følgende lettelser: a) der skal meddeles dem tilladelse til med regelmæssige mellemrum at besøge krigsfanger i arbejdsenheder eller hospitaler uden for lejren. b) i enhver lejr har den ældste militærlæge af højeste rang overfor lejrens militære myndigheder ansvaret for det tilbageholdte sanitære personels faglige virksomhed. 1949 I. august 1949 om behandling af krigsfanger. Med dette formål for øje er de stridende Parter forpligtet til ved fjendtlighedernes udbrud at træffe aftale vedrørende ligestilling i graderne indenfor deres sanitære personel. der påhviler den med hensyn til krigsfangernes sanitære og åndelige velfærd. Under fjendtligheder skal de stridende Parter så vidt muligt tage forholdsregler med henblik på frigivelse af tilbageholdt personel og skal træffe aftale om fremgangsmåden ved sådan frigivelse. hvor dette er påkrævet.14. Ingen af foranstående bestemmelser fritager tilbageholdelsesmagten for de forpligtelser. c) endskønt tilbageholdt personel i en lejr er den indre lejrdisciplin undergivet. men skal udøve deres sanitære pligter. må det dog ikke pålægges det at udføre arbejde. der falder udenfor dets sanitære eller religiøse pligter. som er faldet i fjendens hænder. Denne sanitære officer og feltpræsterne har vedrørende alle spørgsmål. Artikel 29 Medlemmer af det i artikel 25 angivne personel. Ikke desto mindre skal de som et mindstemål nyde fordel af samtlige bestemmelser i Genève-konventionen af 12.

der skal holdes tilbage. som de tilhører. i hvis tjeneste de befandt sig. Ikke desto mindre nyder de som et mindstemål fordel af samtlige bestemmelser i Genève-konventionen af 12. og militære krav tillader hjemsendelsen.1949 I. der tilhører dem. Ved afrejsen må de medtage de effekter. og som er faldet i den fjendtlige Parts hænder. som de selv tilhører. skal udgøre i forhold til antallet af fanger samt om fordelingen af det nævnte personel i lejren. i hvis tjeneste de befandt sig. religion eller politisk anskuelse og fortrinsvis i overensstemmelse med tilfangetagelsernes kronologiske rækkefølge og de pågældende personers helbredstilstand. Artikel 31 Udvælgelsen af det personel. hvis tilbageholdelse ikke er absolut nødvendig i kraft af bestemmelserne i artikel 28. skal der meddeles dem tilladelse til at vende tilbage til deres land eller. værdigenstande og instrumenter. august 1949 om behandling af krigsfanger. Genève-konvention 14. så snart der frembyder sig en transportmulighed. skal ske uden hensyntagen til race. Artikel 32 Personer. og militære krav tillader det. De skal fortsat udøve deres pligter efter ordrer fra den fjendtlige Part og skal fortrinsvis beskæftiges med pleje af sårede og syge fra den af de stridende parter. der skal hjemsendes i henhold til artikel 30. Artikel 30 Personel. personlige ejendele. så snart der frembyder sig en transportmulighed. I tidsrummet indtil deres frigivelse er de forpligtet til at fortsætte deres arbejde under den fjendtlige Parts ledelse. der er angivet i artikel 27. må ikke tilbageholdes. til den af de stridende parters territorium. skal tilbagesendes til den af de stridende parter. 81 . Fra fjendtlighedernes udbrud er de stridende Parter berettiget til ved særlig overenskomst at træffe bestemmelse om. hvis dette ikke er muligt. Medmindre der træffes anden aftale. hvilken procentdel det personel. I tidsrummet indtil hjemsendelsen er de ikke at anse som krigsfanger. de skal fortrinsvis beskæftiges med pleje af sårede og syge fra den af de stridende parter.

Ikke desto mindre er chefer for styrker i felten berettiget til at gøre brug af disse. godtgørelse og løn. 82 . der nyder fordel af de ved konventionen foreskrevne forrettigheder. så længe de udkræves til såredes og syges pleje.14. der ifølge krigens love og sædvaner tilkommer krigsførende. der plejes heri. er at anse som privat ejendom. kvalitet og afveksling være tilstrækkelig til at opretholde en normal helbredstilstand blandt det nævnte personel. men må ikke anvendes til noget andet formål. 1949 I. Det materiel og de depoter. at sikre dem samme kost. som falder i fjendens hænder. må ikke forsætligt ødelægges. våben og om muligt befordringsmidler. der er defineret i nærværende artikel. De stridende Parter er forpligtet til i det tidsrum. forudsat at de nævnte chefer forinden tager forholdsregler til fordel for de sårede og syge. der tilhører dem. personlige ejendele og værdigenstande samt instrumenter. hvor tvingende hensyn nødvendiggør dette og kun efter forudgående sikring af de såredes og syges velfærd. som tilstås tilsvarende personel tilhørende deres egne væbnede styrker. Kosten skal hvad angår mængde. skal bruges til såredes og syges pleje. Bygninger. KAPITEL V Bygninger og materiel Artikel 33 Materiel tilhørende de væbnede styrkers bevægelige sanitære enheder. Genève-konvention Ved afrejsen må de medbringe deres effekter. må kun udøves. i hvilket det nævnte personel befinder sig i deres magt. Artikel 34 Fast ejendom og løsøre tilhørende hjælpeorganisationer. materiel og depoter tilhørende de væbnede styrkers faste sanitære indretninger forbliver undergivet krigens love. logi. Den beslaglæggelsesret. hvor tvingende militære hensyn nødvendiggør dette.

Har et luftfartøj foretaget en således påtvungen landing. er de sårede og syge såvel som luftfartøjets besætning at anse som krigsfanger. under. Medmindre der er truffet anden aftale.og sidefladerne være tydeligt mærket med det i artikel 38 foreskrevne kendemærke såvel som med de nationale farver. men skal respekteres af de krigsførende parter. i alle tilfælde sikrer de medførte syges og såredes pleje. der erobrer dem. har det efter en eventuel undersøgelse ret til at fortsætte flyvningen med de ombordværende. 83 . hvorom der er truffet særlig aftale mellem de interesserede krigsførende parter. på tidspunkter og ad ruter. det vil sige luftfartøjer. er overflyvninger af fjendtligt eller af fjenden besat territorium forbudt. undergives de krigens love på betingelse af. som udelukkende anvendes til evakuering af sårede og syge og til transport af sanitært personel og udstyr. De skal være forsynet med alle andre mærker eller kendetegn. I tilfælde af ufrivillig landing på fjendtligt eller af fjenden besat territorium. Sanitetsluftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om landing. Civilt personel og alle befordringsmidler. KAPITEL VI Sanitetstransporter Artikel 35 Transporter af sårede og syge eller af sanitetsudstyr skal respekteres og beskyttes på samme måde som bevægelige sanitære enheder. hvorom der måtte være truffet aftale mellem de krigsførende Parter efter udbruddet af eller under fjendtlighederne. Sådanne luftfartøjer skal på over-. Det sanitære personel vil være at behandle i overensstemmelse med artikel 24 og de følgende artikler. når flyvningen finder sted i højder. Såfremt sådanne transporter eller køretøjer falder i den fjendtlige Parts hænder. Artikel 36 Sanitetsluftfartøjer. må ikke angribes. at den af de stridende parter.1949 I. er undergivet de almindelige folkeretlige regler. der er erhvervet ved beslaglæggelse. Genève-konvention 14.

Genève-konvention Artikel 37 Sanitetsluftfartøjer. De skal give de neutrale magter forudgående meddelelse om overflyvning af det nævnte territorium og efterkomme ethvert påbud om landing på landjorden eller på vandet. det røde kors på hvid bund. Medmindre anden aftale er truffet mellem den neutrale magt og de stridende parter. stykke. Sådanne eventuelle betingelser eller indskrænkninger skal bringes til ensartet anvendelse overfor alle de stridende parter. De er kun beskyttet mod angreb under flyvning ad ruter. emblem og kendemærke for de væbnede styrkers sanitetstjeneste. der dannes ved ombytning af forbundsrepublikkens farver. som allerede i stedet for et rødt kors som kendemærke anvender den røde halvmåne eller den røde løve og sol på hvid bund. 84 . hvorom der er truffet særlig aftale mellem de stridende Parter og den interesserede neutrale magt.14. tilbageholdes af den neutrale magt på en sådan måde. at de ikke på ny kan deltage i krigsoperationer. 1949 I. De neutrale magter er imidlertid berettiget til at fastsætte betingelser eller indskrænkninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af eller landing på deres territorium. har ret til at overflyve neutrale magters territorium og til om nødvendigt at foretage landing der eller til at benytte det til mellemlanding. jævnfør dog bestemmelserne i 2. såfremt de folkeretlige regler kræver dette. til hvilken de hører. anerkender nærværende konvention dog ligeledes disse emblemer. Den med deres hospitalsophold og internering forbundne udgift skal bæres af den magt. skal de sårede og syge. i højder og på tidspunkter. For så vidt angår lande. som med de stedlige myndigheders tilladelse landsættes på neutralt territorium fra sanitetsluftfartøjer. KAPITEL VII Kendemærket Artikel 38 Som en opmærksomhed mod Schweiz forbliver det heraldiske mærke. der tilhører de stridende parter.

Identitetskort bør om muligt udfærdiges i mindst 2 eksemplarer. Foruden den i artikel 16 omtalte identitetsplade skal sådant personel tillige bære et særligt identitetskort. Artikel 41 Det i artikel 25 angivne personel skal under udøvelsen af sine sanitære pligter og kun da bære et hvidt armbind. der i midten er forsynet med kendemærket i formindsket gengivelse. I intet tilfælde må kendetegn. som er forsynet med kendemærket. fødselsdato. der er forsynet med kendemærket. at kendemærket rødt kors på hvid bund forefindes på flag. der kan tåle vand. armbind og på alt udstyr. Det skal være affattet på det nationale sprog og mindst indeholde indehaverens efternavn og fornavne. Ved tab af kort eller kendetegn har personellet ret til at erholde genpart af kortene og til at få kendetegnene erstattet. De stridende Parter kan til deres vejledning anvende det udkast.1949 I. 26 og 27 omtalte personel skal på venstre arm bære et armbind. armbindet skal hidrøre fra og stemples af den militære myndighed. der anvendes af sanitetstjenesten. skal nærmere anføre. og som er udstedt og stemplet af den militære myndighed. den midlertidige karak- 85 . Ved fjendtlighedernes udbrud skal de meddele hinanden. der bæres af sådant personel. Genève-konvention 14. Artikel 39 Den kompetente militære myndighed skal påse. Dette kort skal kunne tåle vand og være af en sådan størrelse. identitetskort eller retten til at bære armbind fratages det nævnte personel. hvilken særlig uddannelse. Artikel 40 Det i artiklerne 24. hvilken model de anvender. Det skal bære militærmyndighedens prægestempel. i hvilken han har ret til beskyttelse under nærværende konvention. Militære identitetspapirer. grad og tjenestenummer. Kortet skal være forsynet med et fotografi af ejeren tillige med hans underskrift og/eller fingeraftryk. der som eksempel er vedføjet nærværende konvention. at det kan bæres i lommen. af hvilke det ene skal forblive i hjemlandet. hvorhos det skal angive den egenskab. Identitetskortet skal i hvert land være ensartet for alle de væbnede styrker og skal så vidt muligt være af ens type i De Høje Kontraherende Parters væbnede styrker. det har modtaget.

til at angive eller beskytte de sanitære enheder og indretninger. må dog ikke føre noget andet flag end konventionens. eller søstridskræfter. som enheden eller indretningen tilhører. hvor som helst denne gør brug af den ved artikel 42 hjemlede ret. for så vidt militære hensyn tillader dette. være sig i fredstid eller i krigstid. der hjemler konventionens beskyttelse. De nævnte sanitære enheder er berettiget til ved enhver lejlighed at føre deres nationale flag. Artikel 42 Konventionens kendingsflag må kun hejses over sådanne sanitære enheder og indretninger. 86 . som i henhold til konventionen har krav på at blive respekteret og kun med de militære myndigheders samtykke. Det samme gælder de i artikel 38. luft. at de kendemærker. således at muligheden for enhver fjendtlig handling fjernes. der angiver sanitære enheder og indretninger. foranledige. Genève-konvention ter af de opgaver. personel og materiel. der er faldet i fjendens hænder. stykke 2 nævnte kendetegn med hensyn til de lande. indenfor rammerne af nærværende stykke. De stridende Parter skal. Bevægelige enheder lige så vel som faste indretninger er berettiget til tillige at føre det nationale flag for den af de stridende parter. skal foruden konventionens flag føre denne krigsførende Parts nationale flag. der er beskyttede ved nærværende konvention og andre konventioner omhandlende lignende spørgsmål. Artikel 44 Med undtagelse af de i de følgende stykker nævnte tilfælde må det røde kors på hvid bund og ordene: »Røde Kors« eller »Genève Kors« kun anvendes. 1949 I. Sanitære enheder. medmindre vedkommende militære myndighed udsteder modstående ordrer. hvormed det er beskæftiget og dets hjemmel til at bære armbindet. er klart synlige for de fjendtlige land-. Artikel 43 Sanitære enheder tilhørende neutrale lande. som er bemyndiget til at yde en krigsførende Part deres tjenester på de i artikel 27 fastlagte betingelser.14. De nationale Røde Korsselskaber og andre i artikel 26 angivne organisationer har kun ret til at anvende det kendemærke. selvom de falder i den fjendtlige Parts hænder. der benytter disse.

personel. at det ikke kan opfattes som hjemlende konventionens beskyttelse. bygninger eller udstyr. Det er de internationale Røde Kors-organisationer og deres dertil bemyndigede personel tilladt til enhver tid at gøre brug af det røde kors på hvid bund. Rent undtagelsesvist kan konventionens mærke i overensstemmelse med national lovgivning og med et af de nationale Røde Kors. mærket skal være af forholdsvis lille størrelse og må ikke anbringes på armbind eller på bygningers tage. forbydes. og at uforudsete tilfælde behandles i overensstemmelse med nærværende konventions almindelige grundsætninger. Artikel 47 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst i deres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deres militære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram. KAPITEL VIII Konventionens gennemførelse Artikel 45 Enhver af de stridende Parter skal gennem sine øverstkommanderende sikre. der benyttes som ambulancer og til afmærkning af katastrofeposter. der svarer til de ved de internationale Røde Korskonferencer fastlagte grundsætninger. der er beskyttet af konventionen. røde løve og sol) selskabers udtrykkelige tilladelse i fredstid anvendes til betegnelse for køretøjer. Artikel 46 Repressalier rettede mod sårede.(røde halvmåne.1949 I. røde løve og sol) selskaber berettiget til i fredstid i overensstemmelse med deres nationale lovgivning at gøre brug af Røde Kors-navnet og -kendetegnet vedrørende anden virksomhed. Genève-konvention 14.(røde halvmåne. således at konventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens og i 87 . syge. at det i de foregående artikler indeholdte nøje bringes til udførelse. Når denne virksomhed udøves i krigstid. må mærket kun anvendes på betingelse af. som udelukkende er bestemt til at yde sårede eller syge vederlagsfri behandling. Endvidere er nationale Røde Kors.

der uden at falde ind under de i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nærværende konventions bestemmelser. som de måtte gennemføre med henblik på konventionens anvendelse. Genève-konvention særdeleshed til de væbnede styrkers og det sanitære og gejstlige personels kundskab. Artikel 48 De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsråd og under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinanden den officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love og bestemmelser. under forudsætning af. 1949 I. Under alle forhold skal de tiltalte med hensyn til domstolsbehandling og forsvar nyde garantier.14. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige forholdsregler til bekæmpelse af alle handlinger. KAPITEL IX Bekæmpelse af misbrug og overtrædelser Artikel 49 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love. august 1949 om behandling af krigsfanger artikel 105 og følgende artikler fastsatte. der er sigtet for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen af sådanne grove overtrædelser. der ikke må være ringere end de i Genève-konventionen af 12. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer. 88 . som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. at denne Part har tilvejebragt et tilstrækkeligt bevismateriale. Den kan også i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive sådanne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølgning. der er nødvendige for at skabe effektive straffesanktioner overfor personer.

der beskyttes af konventionen: forsætligt drab. Artikel 51 Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en anden kontraherende Part for ansvar. forbydes det til enhver tid privatpersoner. såfremt denne begås overfor personer eller ejendom. der indbefatter en af følgende handlinger. forstås overtrædelser. Artikel 52 På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersøgelse i en form. omfattende ødelæggelse og tilegnelse af ejendom. der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed. der er en efterligning heraf. der kan opstå mellem det schweiziske våben og konventionens kendemærke. tortur eller umenneskelig behandling. uanset formålet med sådan anvendelse og uden hensyn til tidspunktet for antagelsen. Artikel 50 Ved grove overtrædelser. og under hensyn til den forveksling. skal de stridende Parter bringe den til ophør og snarest muligt bekæmpe den. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen. der ydes Schweiz ved antagelsen af forbundsrepublikkens ombyttede farver.1949 I. vedrørende enhver påstået krænkelse af konventionen. jævnfør artikel 49. Under hensyn til den opmærksomhed. som er berettigede hertil i henhold til nærværende konvention. firmaer eller handelshuse. herunder biologiske forsøg. bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand. end sådanne. som den selv eller en anden kontraherende Part har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædelser. foreninger eller fir- 89 . som skal bestemme. være sig offentlige eller private. foreninger. forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde. Genève-konvention 14. at anvende kendetegnet eller betegnelsen »Røde Kors« eller »Genève Kors« eller noget tegn eller nogen betegnelse. der fastsættes af de interesserede parter. hvilken fremgangsmåde. Artikel 53 Det forbydes til enhver tid andre enkeltpersoner. der skal følges. Når en krænkelse er fastslået.

men som har tiltrådt Genèvekonventionerne af 1864. Genève-konvention maer at anvende den schweiziske forbundsrepubliks våben eller noget mærke. som åbnedes i Genève den 21. De to tekster har samme gyldighed. juli 1929. tegn eller mærker en tidsfrist af ikke over 3 år fra nærværende konventions ikrafttræden til at indstille sådan anvendelse. Artikel 54 De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at tage de forholdsregler. 1949 I. februar 1950 åben for undertegnelse af de magter. Det i stykke 1 fastsatte forbud finder ligeledes anvendelse på de i artikel 38. som bærer denne dags dato. være sig som fabriks. tilstå tidligere brugere af de i første stykke angivne kendetegn. såfremt deres lovgivning ikke allerede er fyldestgørende. der kan såre den schweiziske nationalfølelse. stykke 2. 1906 eller 1929 om forbedring af såredes og syges vilkår ved de væbnede styrker i felten. eller handelsmærker eller dele af sådanne mærker. der er erhvervet ved tidligere brug. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af officielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk. der ikke tiltrådte Genève-konventionen af 27. der har været repræsenteret ved den konference. 90 . Ikke desto mindre kan de af De Høje Kontraherende Parter. der strider mod god handelsmoral. står indtil den 12. der til enhver tid er nødvendige til forebyggelse og bekæmpelse af de i artikel 53 omhandlede misbrug. betegnelser. eller under omstændigheder. eller med et formål. der er en efterligning heraf. at den i krigstid ville fremtræde som hjemlende konventionens beskyttelse. april 1949. såvel som af magter. nævnte kendetegn og mærker. forudsat at den nævnte anvendelse ikke er af en sådan karakter. der ikke har været repræsenteret ved nævnte konference. Nærværende konvention. uden at dette dog gælder rettigheder. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 55 Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk.14.

kunne tiltræde den. som har underskrevet konventionen. Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optages en protokol. Artikel 60 Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhver magt. 91 . der er deponeret. august 1864. Artikel 58 Nærværende konvention træder i kraft 6 måneder efter deponeringen af mindst 2 ratifikationsdokumenter. Artikel 61 Tiltrædelser skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gælder fra 6 måneder efter den dato. hvorom der er givet meddelelse af de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter. Artikel 59 I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværende konvention i stedet for konventionerne af 22. der modtages fra en stridende part. der ikke allerede har underskrevet den. hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsråds foranstaltning skal tilstilles alle de magter. eller som har meddelt. eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelelse. Det schweiziske forbundsråd skal på hurtigste måde sende meddelelse om alle ratifikationsdokumenter eller tiltrædelseserklæringer. øjeblikkelig i kraft. Derefter træder den i kraft for hver enkelt af De Høje Kontraherende Parter 6 måneder efter deponeringen af ratifikationsdokumentet. træder ratifikationer. juli 1906 og 27. Artikel 57 Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt. der har underskrevet konventionen. på hvilken meddelelsen modtages. og ratifikationsdokumenterne skal deponeres i Bern.1949 I. om tiltrædelser. juli 1929. Genève-konvention 14. 6. at de tiltræder den. og tiltrædelser. Artikel 62 Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger.

da den opsigende magt var indblandet i en strid. som de stridende Parter fortsat skal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger. således som disse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner. en bekræftet kopi af denne. Opsigelsen træder i kraft et år efter. underskrevet nærværende konvention. når der er sluttet fred. august 1949 på engelsk og fransk. Genève-konvention Artikel 63 Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværende konvention. Det schweiziske forbundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater. Til bekræftelse heraf har de undertegnede. og når virksomheden i forbindelse med løsladelse og hjemsendelse af de i nærværende konvention beskyttede personer er tilendebragt. der skal videresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regeringer. at meddelelse herom er afgivet til det schweiziske forbundsråd. af menneskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. der har deponeret deres respektive fuldmagter. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd. Den svækker på ingen måde de forpligtelser. 92 . 1949 I. hvorom meddelelse er afgivet på et tidspunkt. Udfærdiget i Genève den 12. træder imidlertid først i kraft. Artikel 64 Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregistrere i De Forenede Nationers sekretariat. Originalen skal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv. En opsigelse. Det schweiziske forbundsråd skal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle modtagne ratifikationer. som har tiltrådt konventionen.14. tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværende konvention.

Artikel 5 Hospitalszoner er undergivet følgende forpligtelser: 93 . og at drage omsorg for de deri samlede personer. må ikke udføre arbejde. Artikel 4 Hospitalszoner må opfylde følgende betingelser: a) de må kun omfatte en lille del af det territorium.1949 I. der har oprettet dem. som med nogen som helst sandsynlighed kan få betydning for krigsførelsen. Artikel 2 Personer. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten samt det personel. får adgang til denne. Genève-konvention 14. der har til opgave at organisere og administrere disse zoner og områder. være sig inden for eller uden for zonen. der opretter hospitalszoner. der har fast bopæl inden for sådanne zoner har dog ret til at opholde sig der. er forpligtet til at tage alle nødvendige forholdsregler med henblik på at forhindre. b) deres befolkning skal være lille i forhold til optagelsesmulighederne. som ikke har ret til at opholde sig eller komme ind i zonen. at ingen personer. der nævnes i artikel 23 i Genève-konventionen af 12. Artikel 3 Den magt. Personer. c) de skal være beliggende i stor afstand fra og må ikke rumme militære mål eller store industri. der står i direkte forbindelse med militære operationer eller med fremstilling af krigsmateriel. d) de må ikke være beliggende i områder. TILLÆG I Overenskomstudkast vedrørende hospitalszoner og -områder Artikel 1 Hospitalszoner er strengt forbeholdt de personer. der ligegyldigt i hvilken egenskab opholder sig i en hospitalszone. der styres af den magt.eller administrationsanlæg.

14.

1949 I. Genève-konvention

a) forbindelsesveje og befordringsmidler tilhørende disse må ikke anvendes til befordring, selv ikke transitbefordring af militært personel eller materiel. b) de må i intet tilfælde forsvares med militære midler. Artikel 6 Hospitalszoner skal betegnes ved hjælp af Røde Kors (røde halvmåner, røde løver og sole) på hvid baggrund anbragt på omkredsen og på bygningerne. Det er tilladt at afmærke dem på lignende måde om natten ved hjælp af passende belysning. Artikel 7 Magterne er forpligtet til i fredstid eller ved fjendtlighedernes udbrud at tilstille samtlige Høje Kontraherende Parter en fortegnelse over hospitalszoner i de områder, der styres af disse. De er ligeledes forpligtet til at fremkomme med meddelelse om alle nye zoner, der oprettes under fjendtlighederne. Så snart den fjendtlige Part har modtaget ovennævnte meddelelse, er zonen at anse som behørigt oprettet. Såfremt den fjendtlige Part imidlertid er af den opfattelse, at nærværende konventions betingelser ikke er opfyldt, er den berettiget til at afslå at anerkende zonen ved omgående meddelelse derom til den part, der er ansvarlig for den nævnte zone; den kan ligeledes gøre sin anerkendelse af en sådan zone afhængig af indførelsen af den i artikel 8 omhandlede kontrol. Artikel 8 Enhver magt, som har anerkendt en eller flere hospitalszoner, der er oprettet af den fjendtlige part, er berettiget til at stille krav om en kontrol ved et eller flere særlige udvalg med det formål at undersøge, om zonerne opfylder de i nærværende overenskomst fastsatte betingelser og forpligtelser. I dette øjemed har de særlige udvalgs medlemmer til enhver tid fri adgang til de forskellige zoner og kan endogså tage fast bopæl der. Der skal ydes dem enhver lettelse ved udførelsen af deres tilsynspligter. Artikel 9 Såfremt de særlige udvalg bemærker nogen kendsgerning, som de opfatter som stridende mod nærværende overenskomsts bestemmelser, er de

94

1949 I. Genève-konvention

14.

forpligtet til straks at gøre den magt, der styrer den nævnte zone, opmærksom på kendsgerningen samt til at fastsætte en tidsfrist af 5 dage, indenfor hvilken sagen skal bringes i orden. De skal behørigt underrette den magt, som har anerkendt zonen. Såfremt den magt, som styrer zonen, ikke ved tidsfristens udløb har efterkommet advarslen, er den fjendtlige Part berettiget til at erklære, at den ikke længere er bundet af nærværende overenskomst med hensyn til den nævnte zone. Artikel 10 Enhver magt, der opretter en eller flere hospitalszoner eller et eller flere hospitalsområder, og de fjendtlige parter, der har modtaget meddelelsen om disse, skal udnævne eller gennem neutrale magter have udnævnt de personer, der skal være medlemmer af de i artiklerne 8 og 9 nævnte særlige udvalg. Artikel 11 Hospitalszoner må under ingen omstændigheder angribes. De skal til enhver tid beskyttes og respekteres af de stridende parter. Artikel 12 Ved et territoriums besættelse skal de der beliggende hospitalszoner fortsat respekteres og udnyttes som sådanne. Deres formål kan imidlertid ændres af besættelsesmagten på betingelse af, at alle forholdsregler tages med henblik på at sikre de deri optagne personer. Artikel 13 Nærværende overenskomst finder ligeledes anvendelse på områder, som magterne udnytter til samme formål som hospitalszoner.

95

14.

1949 I. Genève-konvention

TILLÆG II

96

1949 II. Genève-konvention

15.

II. Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen De undertegnede, befuldmægtigede for de regeringer, der har været repræsenteret ved den diplomatiske konference, som blev afholdt i Genève fra 21. april til 12. august 1949 med det formål at revidere den 10. Hangkonvention af 18. oktober 1907 om anvendelse på søkrigen af grundsætningerne i Genève-konventionen af 1906, er blevet enige om følgende: KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv at overholde og drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention. Artikel 2 Udover de bestemmelser, der gælder i fredstid, finder nærværende konvention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er erklæret, eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De Høje Kontraherende Parter, selv om en af disse ikke anerkender, at der består krigstilstand. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium, selv om en sådan besættelse ikke møder væbnet modstand. Selv om en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention, er de magter, der har tiltrådt den, bundet af den i deres indbydes forhold. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvis denne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser. Artikel 3 Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår en væbnet konflikt, der ikke er af international karakter, er enhver af de stridende Parter forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmelser til anvendelse: 1) Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer,

97

15.

1949 II. Genève-konvention

der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed, skal under alle forhold behandles humant. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race, farve, religion eller overbevisning, køn, fødsel, formueomstændigheder eller noget som helst andet lignende forhold. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og på ethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form, lemlæstelse, grusom behandling og tortur; b) udtagelse af gidsler; c) krænkelser af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende og nedværdigende behandling; d) domme, der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol, som yder alle de judicielle garantier, der betragtes som uundværlige af civiliserede folk, og henrettelser, der iværksættes uden en sådan domstols forudgående afgørelse. 2) Sårede, syge og skibbrudne skal opsamles og plejes. Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komite er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særlige overenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende konventions øvrige bestemmelser. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende parters retlige status. Artikel 4 I tilfælde af fjendtligheder mellem stridende parters land- og søstridskræfter finder nærværende konventions bestemmelser kun anvendelse på styrker om bord på skibe. Landsatte styrker falder øjeblikkelig ind under bestemmelserne i Genèvekonventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. Artikel 5 Neutrale magter skal på samme måde anvende nærværende konventions bestemmelser på sårede, syge og skibbrudne, og på medlemmer af det sa-

98

1949 II. Genève-konvention

15.

nitære og gejstlige personel tilhørende de stridende parters væbnede styrker, som modtages eller interneres på den neutrale stats territorium, såvel som på opsamlede døde. Artikel 6 Foruden de overenskomster, der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 10, 18, 31, 38, 39, 40, 43 og 53, kan De Høje Kontraherende Parter afslutte andre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål, om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Ingen særlig overenskomst må dog forringe de ved nærværende konvention fastsatte forhold for sårede, syge og skibbrudne eller for medlemmer af det sanitære eller gejstlige personel eller indskrænke de rettigheder, som konventionen tillægger disse. Sårede, syge og skibbrudne såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige personel skal i hele det tidsrum, i hvilket de omfattes af konventionen, nyde fordel af sådanne overenskomster, medmindre de nævnte eller senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte, eller gunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter. Artikel 7 Sårede, syge og skibbrudne såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige personel kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettigheder, der sikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster. Artikel 8 Nærværende konvention skal bringes til anvendelse i samarbejde med og under kontrol af de beskyttelsesmagter, hvis pligt det er at varetage de stridende parters interesser. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterne berettiget til at udnævne delegerede ikke alene blandt medlemmer af deres diplomatiske eller konsulære korps, men også blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere. De nævnte delegerede skal godkendes af den magt, hos hvilken de skal udøve deres virksomhed. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfælde overskride de grænser, der ved nærværende konvention er fastsat for deres

99

15.

1949 II. Genève-konvention

virksomhed. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendige krav på sikkerhed fra den stats side, i hvilken de udøver deres virksomhed. Deres virksomhed må kun indskrænkes, når dette nødvendiggøres af bydende militære krav, og da kun undtagelsesvist og som en midlertidig foranstaltning. Artikel 9 Nærværende konventions bestemmelser er ikke til hinder for den humanitære virksomhed, som Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bistand for sårede, syge og skibbrudne samt medlemmer af det sanitære og gejstlige personel. Artikel 10 De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter, der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til en organisation, der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed og handlekraft. Når sårede, syge og skibbrudne eller medlemmer af det sanitære og gejstlige personel, uanset af hvilken grund, ikke nyder fordel af eller ophører at nyde fordel af en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisationers virksomhed, skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat eller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt, udpeget af de stridende parter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde, er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom Den Internationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver, der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, eller til med de begrænsninger, der følger af nærværende artikel, at modtage tilbud om bistand, der fremkommer fra en sådan organisation. Enhver neutral magt eller enhver organisation, der af den interesserede magt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål, skal handle i bevidstheden om sit ansvar over for den stridende part, som de personer, der beskyttes af nærværende konvention, tilhører, og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem i uvildig ånd.

100

1949 II. Genève-konvention

15.

Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig overenskomst mellem magter, af hvilke den ene, selv om det kun er midlertidigt, som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld handlefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede, i særdeleshed i tilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller en væsentlig del af dette. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisationer, der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelsesmagten. Artikel 11 I tilfælde, hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesse anser det for tilrådeligt, og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem de stridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konventions bestemmelser, skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bistand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring af en af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde eventuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium, mellem deres repræsentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder, der er ansvarlige for sårede, syge og skibbrudne samt for medlemmer af det sanitære og gejstlige personel. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag, som stilles dem med dette formål for øje. Beskyttelsesmagterne kan om fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om, at en person, der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Internationale Røde Kors Komite, skal indbydes til at deltage i et sådant møde. KAPITEL II Syge, sårede og skibbrudne Artikel 12 Medlemmer af de væbnede styrker og andre i den følgende artikel nævnte personer, som er på søen, og som er sårede, syge eller skibbrudne, skal under alle forhold respekteres og beskyttes. Ved ordet »skibbrud« forstås skibbrud af enhver årsag, herunder nødlanding på søen af eller fra et luftfartøj.

101

15.

1949 II. Genève-konvention

Sådanne personer skal behandles humant og plejes af den af de stridende parter, i hvis magt de befinder sig. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af køn, race, statsborgerforhold, religion, politisk anskuelse eller noget som helst andet lignende forhold. Ethvert angreb på deres liv eller legeme er strengt forbudt. Det er i særdeleshed forbudt at myrde eller udrydde dem, eller at gøre dem til genstand for tortur eller for biologiske forsøg. De må ikke forsætligt lades uden lægehjælp eller pleje, ej heller må der skabes betingelser, der udsætter dem for smitte eller infektion. Kun tvingende lægelige grunde kan berettige en fortrinsstilling med hensyn til behandlingens rækkefølge. Kvinder skal behandles med ethvert skyldigt hensyn til deres køn. Artikel 13 Nærværende konvention finder anvendelse på sårede, syge og skibbrudne på søen, som tilhører følgende grupper: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker, såvel som medlemmer af hjemmeværn eller frivillige korps, der udgør en del af de nævnte væbnede styrker; 2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps, herunder organiserede modstandsbevægelser, som tilhører en af de stridende parter, hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium, og selv om dette territorium er besat, forudsat at disse hjemmeværn eller frivillige korps, herunder organiserede modstandsbevægelser, opfylder følgende betingelser: a) at de står under kommando af en person, der er ansvarlig for sine undergivne, b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand, c) at de bærer våbnene åbenlyst, d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner; 3) medlemmer af regulære væbnede styrker, der adlyder ordrer fra en regering eller en myndighed, som ikke anerkendes af tilbageholdelsesmagten; 4) personer, der følger de væbnede styrker uden direkte at være medlemmer af disse, såsom civile medlemmer af militære luftfartøjers besætninger, krigskorrespondenter, leverandører, medlemmer af arbejdsenheder eller af tjenestegrene, som er ansvarlige for de væbnede styrkers

102

1949 II. Genève-konvention

15.

velfærd, forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker, som de følger; 5) besætninger tilhørende handelsmarinen, herunder skibsførere, lodser og lærlinge og besætninger tilhørende et af de stridende parters civile luftfartøjer, for så vidt de ikke nyder fordel af en gunstigere behandling i medfør af andre folkeretlige bestemmelser; 6) indbyggere i et ikke-besat territorium, der, når fjenden nærmer sig, af egen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerne uden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder, forudsat at de bærer våben åbenlyst og respekterer krigens love og sædvaner. Artikel 14 Ethvert krigsskib, der tilhører en krigsførende part, er berettiget til at fordre sig udleveret sådanne sårede, syge eller skibbrudne, som er om bord på militære hospitalsskibe eller hospitalsskibe tilhørende hjælpeorganisationer eller privatpersoner, eller som er om bord på handelsskibe, lystbåde eller andre mindre fartøjer, uanset deres statsborgerforhold, under forudsætning af, at de sårede og syge kan tåle flytning, og under forudsætning af, at krigsskibet råder over tilstrækkelige indretninger til den nødvendige lægebehandling. Artikel 15 Såfremt sårede, syge eller skibbrudne personer tages om bord i et neutralt krigsskib eller i et neutralt militært luftfartøj, skal det, hvor de folkeretlige bestemmelser kræver det, sikres, at de ikke på ny kan tage del i krigsoperationer. Artikel 16 Sårede, syge og skibbrudne, som tilhører en krigsførende magt, og som falder i fjendens hænder, vil være at anse som krigsfanger, og de folkeretlige bestemmelser vedrørende krigsfanger finder anvendelse på dem, jfr. artikel 12. Den part, der har taget dem til fange, er berettiget til efter et skøn over omstændighederne at bestemme, om den vil beholde dem eller sende dem til en havn i sit eget land, til neutral eller endog til fjendtlig havn. I sidstnævnte tilfælde må krigsfanger, der således er sendt tilbage til deres hjemland, ikke gøre tjeneste i det tidsrum, i hvilket krigen varer.

103

15.

1949 II. Genève-konvention

Artikel 17 Sårede, syge eller skibbrudne personer, som med de stedlige myndigheders tilladelse landsættes i neutral havn, skal, hvor de folkeretlige bestemmelser kræver det, og der ikke mellem den neutrale magt og de krigsførende magter er truffet modstående aftale, bevogtes på en sådan måde af den neutrale magt, at de ikke på ny kan tage del i krigsoperationer. Omkostninger forbundet med hospitals- og interneringsophold skal bæres af den magt, til hvilken de sårede, syge eller skibbrudne personer hører. Artikel 18 De stridende Parter er efter enhver kamp forpligtet til uden tøven at tage alle forholdsregler til at eftersøge og opsamle de skibbrudne, sårede og syge, til at beskytte dem mod plyndring og dårlig behandling, til at sikre dem tilstrækkelig pleje samt til at eftersøge de døde og forhindre, at disse udplyndres. Når som helst forholdene tillader det, skal de stridende Parter afslutte stedlige aftaler om såredes og syges evakuering ad søvejen fra et belejret eller omringet område og om passageret for sanitært og gejstligt personel og udstyr på vej til det nævnte område. Artikel 19 De stridende Parter er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til snarest muligt at optegne alle nærmere omstændigheder, der kan bidrage til at identificere sådanne skibbrudne, syge og døde tilhørende en fjendtlig part, som er faldet i deres hænder. Disse optegnelser bør så vidt muligt indeholde oplysning om: a) den magt, under hvilken vedkommende personer hører; b) militært tjenestenummer; c) efternavn; d) fornavn(e); e) fødselsdato; f) enhver anden omstændighed, der fremgår af identitetskort eller -plade; g) dato og sted for tilfangetagelse eller død; h) sår, sygdom eller dødsårsag. De ovennævnte oplysninger skal snarest muligt tilstilles det i artikel 122 i Genève-konventionen af 12.august 1949 om behandling af krigsfanger omhandlede oplysningskontor, som gennem beskyttelsesmagten og cen-

104

1949 II. Genève-konvention

15.

tralkontoret for krigsfanger skal videresende dem til den magt, under hvilken disse personer hører. De stridende Parter skal tilvejebringe og gennem nævnte kontor tilstille hinanden dødsattester eller behørigt bekræftede dødslister. De skal ligeledes indsamle og gennem det nævnte kontor tilstille hinanden den ene halvdel af dobbelte identitetsplader eller, hvis identitetspladen er enkel, da denne, testamenter eller andre dokumenter, der er af betydning for de afdødes pårørende, penge og i det hele alle genstande, der findes på de døde, og som har værdi i sig selv eller affektionsværdi. Sådanne genstande tillige med uidentificerede genstande skal fremsendes i forseglede pakker ledsaget af erklæringer, indeholdende alle til identificering af de afdøde ejermænd nødvendige oplysninger, såvel som af en fuldstændig fortegnelse over pakkens indhold. Artikel 20 De stridende Parter er forpligtet til at sikre, at begravelsen til søs, som, for så vidt forholdene tillader det, skal ske individuelt, kun finder sted efter en omhyggelig undersøgelse - om muligt foretaget af en læge - af ligene med henblik på at konstatere dødens indtræden, fastslå identiteten og muliggøre afgivelsen af en redegørelse. Er der anvendt dobbelt identitetsplade, skal den ene halvdel af pladen forblive på liget. Såfremt døde personer udskibes, finder bestemmelserne i Genève-konventionen af 12.august 1949 om forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten anvendelse. Artikel 21 De stridende Parter kan anmode førere af neutrale handelsskibe, lystfartøjer eller andre fartøjer om af humanitære grunde at tage syge, sårede og skibbrudne om bord, om at pleje dem samt om at opsamle døde. Der skal ydes skibe af enhver art, som tager en sådan anmodning til følge, såvel som skibe, der på eget initiativ har opsamlet sårede, syge og skibbrudne personer, særlig beskyttelse og særlige lempelser under udøvelsen af sådan hjælpevirksomhed. De må i intet tilfælde opbringes på grund af sådan transport, men kan dog, medmindre der er givet dem løfte om det modsatte, fortsat gøres til genstand for opbringelse som følge af ethvert neutralitetsbrud, som de måtte have begået.

105

15.

1949 II. Genève-konvention

KAPITEL III Hospitalsskibe Artikel 22 Militære hospitalsskibe, det vil sige skibe, der af magterne er bygget eller udrustet særligt og udelukkende med henblik på at bistå, pleje eller transportere syge, sårede og skibbrudne, må under ingen omstændigheder angribes eller opbringes, men skal til enhver tid respekteres og beskyttes på betingelse af, at deres navne og karakteristik er blevet meddelt de stridende Parter 10 dage, før de pågældende skibe tages i anvendelse. En sådan meddelelse skal indeholde oplysning om følgende data: bruttoregistertons, længden fra for- til agterstavn og antallet af master og skorstene. Artikel 23 Kystetablissementer, der er berettiget til beskyttelse under Genève-konventionen af 12.august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, må ikke bombarderes eller angribes fra søen. Artikel 24 Hospitalsskibe, der benyttes af nationale Røde Kors-selskaber, af officielt anerkendte hjælpeorganisationer eller af privatpersoner, nyder samme beskyttelse som militære hospitalsskibe og kan ikke gøres til genstand for opbringelse, såfremt den stridende part, til hvilken de hører, officielt har autoriseret dem, og for så vidt de i artikel 22 indeholdte bestemmelser om anmeldelse er iagttaget. Sådanne skibe skal være forsynet med certifikater udstedt af de ansvarlige myndigheder, hvoraf det fremgår, at fartøjerne har været under deres kontrol under udrustningen og ved afrejsen. Artikel 25 Hospitalsskibe, der benyttes af nationale Røde Kors-selskaber, officielt anerkendte hjælpeorganisationer eller privatpersoner tilhørende neutrale lande nyder samme beskyttelse som militære hospitalsskibe og skal ikke kunne gøres til genstand for opbringelse, såfremt de efter forudgående tilladelse fra deres egen regering og med vedkommende stridende Parts be-

106

1949 II. Genève-konvention

15.

myndigelse har stillet sig under en af de stridende parters ledelse, alt for så vidt de i artikel 22 indeholdte bestemmelser om anmeldelse er iagttaget. Artikel 26 Den i artiklerne 22, 24 og 25 omhandlede beskyttelse gælder hospitalsskibe af enhver tonnagestørrelse og disses redningsbåde, hvor som helst de opererer. For at sikre størst mulig bekvemmelighed og sikkerhed skal de stridende Parter ikke desto mindre tilstræbe kun at anvende hospitalsskibe på over 2000 bruttoregistertons ved transport af syge, sårede og skibbrudne på lange rejser og på det åbne hav. Artikel 27 Mindre fartøjer, der af staten eller af officielt anerkendte redningsselskaber anvendes til redningsforetagender ved kysten, skal ligeledes respekteres og beskyttes under samme betingelser som de i artiklerne 22 og 24 fastsatte, for så vidt hensynet til de militære operationer tillader dette. Samme regel skal i videst muligt omfang anvendes på faste kyst installationer, der af disse fartøjer udelukkende benyttes i deres humanitære virksomhed. Artikel 28 Såfremt der finder kamphandlinger sted om bord på et krigsskib, skal sygelukaferne så vidt muligt respekteres og skånes. Sygelukafer og deres udstyr forbliver undergivet krigens love. De må dog ikke unddrages deres formål, så længe de udkræves af hensyn til de sårede og syge. Ikke desto mindre kan den militære chef, i hvis magt de er faldet, benytte rummene til andre formål, såfremt det militært er tvingende nødvendigt, når han har draget omsorg for, at de derværende sårede og syge modtager passende pleje. Artikel 29 Der skal meddeles ethvert hospitalsskib, der befinder sig i en havn, der falder i fjendens hænder, tilladelse til at forlade havnen. Artikel 30 De i artiklerne 22, 24, 25 og 27 omhandlede fartøjer er forpligtet til at yde sårede, syge og skibbrudne hjælp og bistand uden hensyn til disses statsborgerforhold.

107

Artikel 33 Handelsfartøjer. når bortses fra deres humanitære opgaver. ikke ligestilles med krigsskibe. hvis eneste opgave er at påse. de har givet hospitalsskibets kaptajn. at nærværende konventions bestemmelser nøje overholdes. kontrollere anvendelsen af deres radiotelegraf og andre meddelelsesmidler og endog tilbageholde dem i et tidsrum af ikke over 7 døgn regnet fra tidspunktet for prajningen. 25 og 27 omhandlede fartøjer kan. Under og efter en kamp handler de på egen risiko. for så vidt angår deres ophold i neutral havn. 25 og 27 nævnte fartøjer. De er berettiget til midlertidigt om bord at anbringe en repræsentant.15. der tilkommer hospitalsskibe og sygelukafer. der gives i medfør af de i første stykke indeholdte bestemmelser. såfremt omstændighedernes vægt kræver det. Genève-konvention De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at anvende sådanne fartøjer til noget militært formål. Artikel 34 Den beskyttelse. som skal overvåge. Sådanne fartøjer må ikke på nogen måde hæmme de kæmpende styrker i deres bevægelser. beordre dem til at fjerne sig. De kan afslå tilbud om hjælp fra sådanne fartøjer. 24. Artikel 32 De i artiklerne 22. medmindre de. at ordrer. udføres. De stridende Parter er berettiget til ensidigt eller i medfør af særlige overenskomster om bord på deres skibe at anbringe neutrale iagttagere. lade dem følge en bestemt kurs. i fartøjets logbog på et sprog. 24. Beskyttelsen bortfalder dog 108 . må ikke anvendes til noget andet formål i det tidsrum. De stridende Parter skal så vidt muligt indføre de ordrer. anvendes til udøvelse af handlinger til skade for fjenden. som er blevet omdannet til hospitalsskibe. i hvilket fjendtlighederne vedvarer. Artikel 31 De stridende Parter har ret til at kontrollere og undersøge de i artiklerne 22. ophører ikke. 1949 II. som kaptajnen forstår.

respekteres og beskyttes. dersom de falder i fjendens hænder. der tilkommer dem: 1) at skibenes eller sygelukafernes besætninger er bevæbnede for derved at kunne opretholde orden samt forsvare sig selv og de syge og sårede. 3) at der om bord på hospitalsskibe eller i sygelukafer opdages håndvåben og ammunition. som udelukkende er bestemt til at lette navigationen eller meddelelsestjenesten. der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist. De skal derefter sendes tilbage. syge eller skibbrudne civile. så snart den øverstkommanderende. KAPITEL IV Personel Artikel 36 Hospitalsskibes gejstlige. under hvis myndighed de 109 . De kan fortsat udføre deres pligter. I særdeleshed må hospitalsskibe ikke være i besiddelse af eller anvende hemmelig kode til deres radiotelegraf eller til andre meddelelsesmidler. lægelige og sanitære personel samt deres besætninger skal respekteres og beskyttes.1949 II. Artikel 37 Medlemmer af det gejstlige. 5) at der udover de normalt fornødne mængder transporteres udstyr og personel. 4) at den humanitære virksomhed. de er i hospitalsskibets tjeneste. skal. der finder sted på hospitalsskibe eller i fartøjers sygelukafer. såfremt en advarsel. 2) at der om bord findes apparater. hvad enten der er sårede og syge om bord eller ej. og som endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren. der har fået til opgave at øve den lægelige eller åndelige forsorg for de i artiklerne 12 og 13 omhandlede personer. som er frataget sårede. Artikel 35 Følgende forhold skal ikke betragtes som givende ret til at berøve hospitalsskibe eller fartøjers sygelukafer den beskyttelse. udstrækkes til pleje af sårede. så længe dette er nødvendigt af hensyn til de såredes og syges pleje. lægelige og sanitære personel. syge eller skibbrudne. de nævnte personer må ikke tages til fange i det tidsrum. eller som udøves af besætningerne. ikke efterkommes. først. som udelukkende er bestemt for sanitære formål. Genève-konvention 15.

men skal respekteres af de stridende parter. Med dette formål for øje skal der gives dem fri adgang til udstyret. på tidspunkter og ad ruter. som udelukkende anvendes til evakuering af sårede. Genève-konvention befinder sig.august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. er berettiget til at transportere udstyr. er de berettiget til at medføre deres personlige ejendele. skal der tages alle forholdsregler i det øjemed snarest at muliggøre personellets udskibning. Når de forlader skibet. Artikel 39 Sanitetsluftfartøjer. Efter udskibningen omfattes tilbageholdt personel af bestemmelserne i Genève-konventionen af 12. anser det for muligt. 1949 II. ej heller til at beslaglægge det medførte udstyr. syge og skibbrudne og til transport af sanitært personel og udstyr.og sidefladerne være tydeligt mærket med det i artikel 41 foreskrevne kendemærke såvel som med de nationale farver. under. Hvis det imidlertid af hensyn til krigsfangers lægelige eller åndelige fornødenheder viser sig nødvendigt at tilbageholde en del af dette personel. De skal være forsynet med alle andre mærker eller kendetegn. men ikke til at opbringe dem. Fjenden bevarer retten til at borde transportskibene. som er fragtet til sanitetstransporter. forudsat at nærmere oplysninger vedrørende rejsen er blevet meddelt den fjendtlige magt og godkendt af denne. det vil sige luftfartøjer. må ikke gøres til genstand for angreb.15. når flyvningen finder sted i højder. hvorom der er truffet særlig aftale mellem de interesserede stridende parter. der udelukkende er bestemt til behandling af sårede og syge medlemmer af væbnede styrker eller til forebyggelse af sygdom. I henhold til overenskomst mellem de stridende Parter kan neutrale iagttagere anbringes om bord på sådanne skibe for at kontrollere det medførte udstyr. KAPITEL V Sanitetstransporter Artikel 38 Skibe. 110 . Sådanne luftfartøjer skal på over-. hvorom der måtte være truffet aftale mellem de stridende Parter efter udbruddet af eller under fjendtlighederne.

er overflyvninger af fjendtligt eller af fjenden besat territorium forbudt. Artikel 40 Sanitetsluftfartøjer. 111 . hvorom der er truffet særlig aftale mellem de stridende Parter og den interesserede neutrale magt. Sådanne eventuelle betingelser eller indskrænkninger skal bringes til ensartet anvendelse overfor alle de stridende parter. Medmindre der er truffet anden aftale. Genève-konvention 15. I tilfælde af ufrivillig landing på landjorden eller på vandet. skal de sårede. på fjendtligt eller af fjenden besat territorium. jævnfør dog bestemmelserne i andet stykke. der tilhører de stridende parter. Den med deres hospitalsophold og internering forbundne udgift skal bæres af den magt. har det efter en eventuel undersøgelse ret til at fortsætte flyvningen med de ombordværende. til hvilken de hører. som med de stedlige myndigheders tilladelse landsættes på neutralt territorium fra sanitetsluftfartøjer. har ret til at overflyve neutrale magters territorium og til om nødvendigt at foretage landing der eller til at benytte det til mellemlanding. i højder og på tidspunkter. De neutrale magter er imidlertid berettiget til at fastsætte betingelser eller indskrænkninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af eller landing på deres territorium. De er kun beskyttet mod angreb under flyvning ad ruter. er de sårede. såfremt de folkeretlige regler kræver dette. De skal give neutrale magter forudgående meddelelse om overflyvning af det nævnte territorium og efterkomme ethvert påbud om landing på landjorden eller på vandet. Medmindre anden aftale er truffet mellem de neutrale magter og de stridende parter. Har et luftfartøj foretaget en således påtvunget landing. at de ikke på ny kan deltage i krigsoperationer.1949 II. tilbageholdes af den neutrale magt på en sådan måde. Sanitetsluftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om landing på landjorden eller på vandet. Det sanitære personel vil være at behandle i overensstemmelse med artiklerne 36 og 37. syge eller skibbrudne. syge og skibbrudne såvel som luftfartøjets besætning at anse som krigsfanger.

som allerede i stedet for et rødt kors som kendemærke anvender den røde halvmåne eller den røde løve og sol på hvid bund. fødselsdato. hvorhos det skal angive den egenskab. hvilken model de anvender. der er forsynet med kendemærket. anerkender nærværende konvention dog ligeledes disse emblemer. Foruden den i artikel 19 omtalte identitetsplade skal sådant personel tillige bære et særligt identitetskort. For så vidt angår lande. Genève-konvention KAPITEL VI Kendemærket Artikel 41 Den kompetente militære myndighed skal påse. i hvilken han har ret til beskyttelse under nærværende konvention. I intet tilfælde må kendetegn. 1949 II. Identitetskortet skal i hvert land være ensartet for alle de væbnede styrker og skal så vidt muligt være af lignende type i De Høje Kontraherende Parters væbnede styrker. grad og tjenestenummer. af hvilke det ene skal forblive i hjemlandet. Identitetskort bør om muligt udfærdiges i mindst 2 eksemplarer.15. der kan tåle vand. der som eksempel er vedføjet nærværende konvention. De stridende Parter kan til deres vejledning anvende det udkast. der anvendes af sanitetstjenesten. som er forsynet med kendemærket. identitetskort eller retten til at bære armbind fratages det nævnte personel. og som er udstedt og stemplet af den militære myndighed. Ved fjendtlighedernes udbrud skal de meddele hinanden. at det kan bæres i lommen. armbind og på alt udstyr. Kortet skal være forsynet med et fotografi af ejeren tillige med hans underskrift og/eller fingeraftryk. 112 . Det skal bære militærmyndighedens prægestempel. Dette kort skal kunne tåle vand og være af en sådan størrelse. Artikel 42 Det i artiklerne 36 og 37 omtalte personel skal på venstre arm bære et armbind. Ved tab af kort eller kendetegn har personellet ret til at erholde genpart af kortene og til at få kendetegnene erstattet. at et rødt kors på hvid bund forefindes på flag. Det skal være affattet på det nationale sprog og mindst indeholde indehaverens efternavn og fornavne.

som i overensstemmelse med artikel 31 midlertidigt tilbageholdes af fjenden. Genève-konvention 15. eller under hvis ledelse de har stillet sig. som om natten og ved nedsat sigtbarhed ønsker at sikre sig den beskyttelse. under hvis ledelse de har stillet sig. træffe de nødvendige forholdsregler til at lade deres maling og kendemærker fremtræde tilstrækkelig tydeligt. Så højt på stormasten som muligt skal føres et hvidt flag med rødt kors. 25 og 27 omhandlede skibe skal være tydeligt afmærket som nedenfor angivet: a) hele den udenbords overflade skal være hvid. Artikel 43 De i artiklerne 22. skal være hvidmalede med iøjnefaldende mørkerøde kors og skal i det hele være afmærket som ovenfor om hospitalsskibe foreskrevet. Herom skal der på forhånd gives alle interesserede stridende Parter meddelelse. og. som benyttes af sanitetstjenesten. 113 . Alle hospitalsskibe skal tilkendegive sig ved at føre deres nationalflag. 24. der med besættelsesmagtens samtykke vedbliver at operere fra en besat base. at føre deres egne nationale farver tillige med et flag med rødt kors på hvid bund. når de befinder sig uden for basen. i hvis magt de befinder sig. Hospitalsskibe. De stridende Parter skal til enhver tid bestræbe sig for at afslutte gensidige overenskomster med henblik på anvendelsen af de mest moderne metoder til lettelse af identificering af hospitalsskibe. Det kan tillades kystredningsbåde. i hvis tjeneste de befinder sig. er forpligtet til at stryge den af de stridende parters flag. såfremt dette godkendes af den af de stridende parter. som de er berettiget til. ydermere den af de stridende parters flag. Sådanne af de ovennævnte skibe og fartøjer. at de i så høj grad som muligt er synlige fra søen og fra luften. Alle de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser vedrørende det røde kors finder ligeledes anvendelse på de andre i artikel 41 nævnte emblemer.1949 II. Hospitalsskibes redningsbåde. kystredningsbåde og alle mindre fartøjer. såfremt de tilhører en neutral stat. b) på begge sider af skroget og på de horisontale flader skal et eller flere mørkerøde kors i størst muligt format være påmalet og anbragt således. skal.

15. KAPITEL VII Konventionens gennemførelse Artikel 46 Enhver af de stridende Parter skal gennem sine øverstkommanderende sikre. såfremt deres lovgivning ikke allerede dækker disse forhold. Artikel 45 De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at træffe de nødvendige forholdsregler til forebyggelse og bekæmpelse på ethvert tidspunkt af ethvert misbrug af de i artikel 43 omhandlede kendemærker. således at konventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens og i særdeleshed til de væbnede styrkers og det sanitære og gejstlige personels kundskab. Artikel 47 Repressalier rettet mod sårede. der er beskyttet af konventionen. Artikel 49 De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsråd og under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinanden den officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love og 114 . forbydes. Genève-konvention Artikel 44 De i artikel 43 omhandlede kendemærker kan i krig som i fred kun benyttes til betegnelse eller beskyttelse af de deri nævnte skibe. Artikel 48 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst i deres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deres militære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram. medmindre andet følger af en anden international konvention eller af en overenskomst mellem alle de interesserede stridende parter. 1949 II. syge og skibbrudne personer eller mod personel. fartøjer og udstyr. at det i de foregående artikler indeholdte nøje bringes til udførelse og at uforudsete tilfælde behandles i overensstemmelse med nærværende konventions almindelige grundsætninger.

tortur eller umenneskelig behandling. der uden at falde ind under de i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nærværende konventions bestemmelser. KAPITEL VIII Bekæmpelse af misbrug og overtrædelser Artikel 50 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love. at denne anden Part har tilvejebragt et tilstrækkeligt bevismateriale. 115 . Genève-konvention 15. der er beskyldt for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen af sådanne grove overtrædelser. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige forholdsregler til bekæmpelse af alle handlinger. såfremt denne begås overfor personer eller ejendom. omfattende ødelæggelser og tilegnelse af ejendom. som de måtte gennemføre med henblik på konventionens anvendelse. jævnfør artikel 50. bestemmelser. der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed. Disse garantier må ikke være mindre gunstige end de i Genève-konventionen af 12. og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde. der indbefatter en af følgende handlinger.august 1949 om behandling af krigsfanger artikel 105 og følgende artikler fastsatte. Den kan også i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive sådanne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølgning under forudsætning af. forstås overtrædelser.1949 II. og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. forsætlig påførelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. der beskyttes af konventionen: forsætligt drab. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantier med hensyn til domstolsbehandling og forsvar. herunder biologiske forsøg. der er nødvendige til skabelsen af effektive straffesanktioner over for personer. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer. Artikel 51 Ved grove overtrædelser.

1949 II. 1906 eller 1929 om forbedring af såredes og syges vilkår ved hære i krig. Artikel 53 På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersøgelse i en form. Haagkonvention af 18. april 1949. som skal bestemme. som åbnedes i Genève den 21.oktober 1907 om anvendelse på søkrigen af grundsætningerne i Genève-konventionen af 1906 eller Genève-konventionerne af 1864. og ratifikationsdokumenterne skal deponeres i Bern. bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af officielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk. såvel som af magter. der ikke har været repræsenteret ved nævnte konference. Genève-konvention Artikel 52 Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en anden kontraherende Part for ansvar.februar 1950 åben for undertegnelse af de magter. hvilken fremgangsmåde der skal følges. der fastsættes af de interesserede parter. vedrørende enhver påstået krænkelse af konventionen. som den selv eller en anden kontraherende Part har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædelser. De to tekster har samme gyldighed. der har været repræsenteret ved den konference. 116 . står indtil den 12. Artikel 55 Nærværende konvention.15. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 54 Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk. Når en krænkelse er fastslået. Artikel 56 Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt. som bærer denne dags dato. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen. skal de stridende Parter bringe den til ophør og snarest muligt bekæmpe den. men som har tiltrådt den 10.

på hvilken meddelelsen modtages. 117 . Artikel 60 Tiltrædelse skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gælder fra 6 måneder efter den dato. der ikke allerede har underskrevet den. Haagkonvention af 18. hvorom givet meddelelse af de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. kunne tiltræde den. Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optages en protokol. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter. Artikel 58 I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværende konvention i stedet for den 10. hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsråds foranstaltning skal tilstilles alle de magter. eller som har meddelt. Derefter træder den i kraft for hver enkelt af De Høje Kontraherende Parter 6 måneder efter deponeringen af ratifikationsdokumentet. der har underskrevet konventionen. der er deponeret. træder ratifikationer. som har underskrevet konventionen. Genève-konvention 15. og tiltrædelser. oktober 1907 om anvendelse på søkrigen af grundsætningerne i Genève-konventionen af 1906. Artikel 59 Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhver magt. Artikel 61 Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger. Artikel 57 Nærværende konvention træder i kraft 6 måneder efter deponeringen af mindst 2 ratifikationsdokumenter. øjeblikkelig i kraft. Det schweiziske forbundsråd skal på hurtigste måde give underretning om alle ratifikationsdokumenter eller tiltrædelseserklæringer. at de tiltræder den. der modtages fra en stridende part. om tiltrædelser. eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelelse.1949 II.

der har deponeret deres respektive fuldmagter. som har tiltrådt konventionen. og når virksomheden i forbindelse med løsladelse og hjemsendelse af de i nærværende konvention beskyttede personer er tilendebragt. da den opsigende magt var indblandet i en strid. hvorom meddelelse er afgivet på et tidspunkt. når der er sluttet fred. 118 .august 1949 på engelsk og fransk. Det schweiziske forbundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater. Genève-konvention Artikel 62 Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværende konvention. at meddelelse herom er afgivet til det schweiziske forbundsråd. således som disse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner. Til bekræftelse heraf har de undertegnede. Originalen skal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv.15. 1949 II. Det schweiziske forbundsråd skal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle modtagne ratifikationer. tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværende konvention. der skal videresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regeringer. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd. som de stridende Parter fortsat skal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger. træder imidlertid først i kraft. Udfærdiget i Genève den 12. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. underskrevet nærværende konvention. Artikel 63 Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregistrere i De Forenede Nationers sekretariat. En opsigelse. af menneskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav. en bekræftet kopi af denne. Den svækker på ingen måde de forpligtelser. Opsigelsen træder i kraft et år efter.

Genève-konvention 15. 119 .1949 II.

der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne. selvom en af disse ikke anerkender. Artikel 3 Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår en væbnet konflikt. Genève-konvention af 12.16. der har været repræsenteret ved den diplomatiske konference. herunder sådanne medlemmer af de væbnede styrker. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium. hvis denne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention. er blevet enige om følgende: I DEL Almindelige bestemmelser Artikel 1 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv at overholde og at drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention. og 120 . august 1949 med det formål at revidere den i Genève den 27. er signatarmagterne bundet af den i deres indbyrdes forhold. som har nedlagt våbnene. finder nærværende konvention anvendelse i alle tilfælde. Artikel 2 Når bortses fra de bestemmelser. august 1949 om behandling af krigsfanger De undertegnede. befuldmægtigede for de regeringer. selvom en sådan besættelse ikke møder væbnet modstand. forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmelser til anvendelse: 1) Personer. at der består krigstilstand. eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De Høje Kontraherende Parter. der skal være gældende i fredstid. selvom konflikten ikke er af international karakter. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt. er enhver af de stridende parter. Genève-konvention III.juli 1929 afsluttede konvention om behandling af krigsfanger. som blev afholdt i Genève fra 21. 1949 III. hvor en krig er erklæret. april til 12.

Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komite er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. 2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og på ethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme. tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed. der betragtes som uundværlige af civiliserede folk. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende parters retlige status. 2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps. Genève-konvention 16. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race. der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom. sådanne personer. køn. grusom behandling og tortur. når de er faldet i fjendens magt: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker. farve. og selv om dette territorium er besat. lemlæstelse. Ved krigsfanger forstås i nærværende konvention personer. herunder organiserede modstandsbevægelser. b) udtagelse af gidsler. der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol. religion eller overbevisning. i særdeleshed ydmygende og nedværdigende behandling. såvel som medlemmer af hjemmeværn eller frivillige korps. Artikel 4 A. i særdeleshed mord under enhver form. som tilhører en af de stridende parter. der tilhører en af følgende grupper.1949 III. hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium. og henrettelser. sår. som yder alle de judicielle garantier. herunder organiserede modstandsbevægelser. d) domme. formueomstændighed eller noget som helst andet lignende forhold. c) krænkelse af den personlige værdighed. forudsat at disse hjemmeværn eller frivillige korps. skal under alle forhold behandles humant. der udgør en del af de nævnte væbnede styrker. der foretages uden en sådan domstols forudgående afgørelse. fødsel. opfylder følgende betingelser: 121 . Herudover bør de stridende Parter tilstræbe indgåelse af særlige overenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende konventions øvrige bestemmelser.

Dette gælder i særdeleshed i tilfælde. hvor de undlader at efterkomme et påbud om at lade sig internere. leverandører. som ikke anerkendes af tilbageholdelsesmagten. der er ansvarlig for sine undergivne. væbnede styrker. som de følger. såfremt besættelsesmagten på grund af sådan troskabspligt anser det for nødvendigt at internere dem. a) 1949 III. og i tilfælde. c) at de bærer våbnene åbenlyst. lodser og lærlinge og besætninger tilhørende et af de stridende parters civile luftfartøjer. besætninger tilhørende handelsmarinen. der adlyder ordrer fra en regering eller en myndighed. som er ansvarlige for de væbnede styrkers velfærd. når fjenden nærmer sig. herunder skibsførere. 2) personer tilhørende en af de i nærværende artikel opregnede grupper. som neutrale eller ikke-krigsførende magter har modtaget på deres territorium. Følgende personer skal ligeledes behandles som krigsfanger under nærværende konvention: 1) personer. af egen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerne uden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder. medlemmer af regulære væbnede styrker. d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner. b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn. forudsat at de bærer våbnene åbenlyst og respekterer krigens love og sædvaner. for så vidt de ikke nyder fordel af en gunstigere behandling i medfør af andre folkeretlige bestemmelser. som den holder besat. da fjendtlighederne foregik udenfor det territorium. selv om den oprindelig har frigivet dem på et tidspunkt. B. personer der følger de væbnede styrker uden direkte at være medlemmer af disse såsom civile medlemmer af militære luftfartøjers besætninger. medlemmer af arbejdsenheder eller af tjenestegrene. som de tilhører. der er synligt på afstand. Genève-konvention 3) 4) 5) 6) at de står under kommando af en person. forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker. og som disse magter efter folkeretlige regler er forpligtet til at 122 .16. der. der tilhører eller har tilhørt det besatte lands væbnede styrker. krigskorrespondenter. og som med dette formål for øje skal forsyne dem med et identitetskort svarende til vedføjede udkast. hvor sådanne personer har gjort et mislykket forsøg på atter at slutte sig til kæmpende. indbyggere i et ikke-besat territorium.

122 og 132. fra de er faldet i fjendens magt. Ingen særlig overenskomst må dog forringe de ved nærværende konvention fastsatte forhold for krigsfanger eller indskrænke de rettigheder. 73. eller gunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter. 60. 58 til 67. 123 . indtil deres status er blevet afgjort af en kompetent domstol. stykke 5. Genève-konvention 16. 109. uden at foranstående er til hinder for. Artikel 5 Nærværende konvention finder anvendelse på de i artikel 4 nævnte personer i tidsrummet. til de endeligt frigives og hjemsendes. nyde fordel af sådanne overenskomster. har den af de stridende parter. som disse Parter normalt udfører i overensstemmelse med diplomatisk og konsulær sædvane og traktater. Skulle der opstå tvivl om. 23. under hvilken disse personer hører. der er udtrykkeligt hjemlede i artikel 10. hvor de stridende Parter har diplomatisk forbindelse med de pågældende neutrale lande eller ikke-krigsførende magter. 33. 119. 92 og 126 samt. Artikel 6 Udover de overenskomster. uden at dette er til hinder for udøvelsen af de funktioner. C. 10. 110. 118. om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. artiklerne vedrørende beskyttelsesmagten. 30. internere.1949 III. 66. 67. i hvilket de omfattes af konventionen. at disse magter kan vælge at yde dem en gunstigere behandling. Nærværende artikel berør på ingen måde sanitetspersonels og feltpræsters status som fastsat ved nærværende konventions artikel 33. 28. Krigsfanger skal i hele det tidsrum. hvorvidt personer. som har foretaget en krigshandling og er faldet i fjendens hænder. 75. medmindre de nævnte eller senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte. tilhører en af de i artikel 4 opregnede grupper. kan De Høje Kontraherende Parter afslutte andre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål. Hvor sådan diplomatisk forbindelse består. 65. omfattes sådanne personer af konventionens beskyttelse. 72. ret til at udøve en beskyttelsesmagts funktioner overfor dem i overensstemmelse med nærværende konvention. 15. som konventionen tillægger dem. og med undtagelse af artiklerne 8.

Artikel 8 Nærværende konvention bringes til anvendelse i samarbejde med og under kontrol af de beskyttelsesmagter. at udnævne delegerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere. hvis pligt det er at varetage de stridende parters interesser. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfælde gå ud over de grænser. Genève-konvention Artikel 7 Krigsfanger kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettigheder. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. af en hvilken som helst grund ikke nyder fordel af eller ophører med at nyde fordel af en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisationers virksomhed. der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. Disse delegerede skal godkendes af den magt. der sikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendige krav på sikkerhed fra den stats side. Når krigsfanger. til en international organisation. udover deres diplomatiske eller konsulære personel.16. Artikel 10 De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter. skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat eller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver. der beskyttes af nærværende konvention. der ved nærværende konvention er fastsat for deres virksomhed. som i henhold til 124 . I dette øjemed er beskyttelsesmagterne berettiget til. i hvilken de udøver deres virksomhed. Artikel 9 Nærværende konventions bestemmelser skal ikke være til hinder for den humanitære virksomhed. hos hvilken de skal udøve deres virksomhed. 1949 III. som Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bistand for krigsfanger. der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed og handlekraft.

der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. der fremkommer fra en sådan organisation. Artikel 11 I tilfælde. af hvilke den ene. Genève-konvention 16. og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem uvildigt. og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem de stridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konventions bestemmelser. der beskyttes af nærværende konvention. som følge af krigsbegivenheder ikke er i besiddelse af fuld handlefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede. hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesse anser det for tilrådeligt. mellem deres repræsentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder. at modtage de tilbud om bistand. eller til med de begrænsninger. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring af en af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde. der er ansvarlige for krigsfanger. udpeget af de stridende parter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde.1949 III. tilhører. nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt. der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelsesmagten. eventuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag. skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bistand med henblik på uoverensstemmelsernes bilæggelse. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig overenskomst mellem magter. Beskyttelsesmagterne kan om fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om. som de personer. Enhver neutral magt eller enhver organisation. selvom det kun er midlertidigt. der af den interesserede magt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål for øje er forpligtet til at handle i bevidstheden om sit ansvar overfor den stridende part. i særdeleshed i tilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller en væsentlig del af dette. der følger af nærværende artikel. at en 125 . Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisationer. er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom Den Internationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver. som stilles dem med dette formål for øje.

I særdeleshed må ingen krigsfange underkastes legemlig lemlæstelse eller medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art. skal indbydes til at deltage i et sådant møde. Uanset enkeltpersoners mulige ansvar er tilbageholdelsesmagten ansvarlig for den behandling. Genève-konvention person. desuagtet tage effektive forholdsregler med henblik på at bringe sagen i orden eller anmode om tilbageførelse af krigsfangerne. eller at vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare. skal den magt. der ydes dem. der ikke er forsvarligt begrundet i læge. tandlæge. forbydes og vil blive betragtet som et groft brud på nærværende konvention. Enhver uretmæssig handling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side. Når krigsfanger overføres under sådanne omstændigheder. og om hvis vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten har forvisset sig. Skulle sidstnævnte magt i nogen vigtig henseende undlade at overholde konventionens bestemmelser. der har overført krigsfangerne. II DEL Almindelige bestemmelser om beskyttelse af krigsfanger Artikel 12 Krigsfanger er i den fjendtlige stats og ikke i de enkeltpersoners eller militære enheders magt. der medfører. Artikel 13 Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant. efter at have modtaget meddelelse herom af beskyttelsesmagten. som har tiltrådt nærværende konvention.eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføres i hans interesse. at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden. påhviler ansvaret for konventionens overholdelse den magt.16. Krigsfanger må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt. Sådanne anmodninger skal efterkommes. der modtager dem. 1949 III. 126 . der har taget dem til fange. medens de er i dens varetægt. der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Internationale Røde Kors Komite.

navnlig mod voldshandlinger. undtagen i det omfang. der ydes krigsfanger på grund af helbredstilstand. skal alle sådanne fanger behandles ensartet af tilbageholdelsesmagten. Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes. Artikel 15 Den magt. der ydes mænd. Tilbageholdelsesmagten må ikke indskrænke udøvelsen. nationalitet. Krigsfanger bevarer ubeskåret den rets. skræmmeforanstaltninger. som de besad på det tidspunkt. alder eller faglige kvalifikationer. der tilbageholder krigsfanger. af de af sådan evne flydende rettigheder. 127 . De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race.1949 III. være sig indenfor eller udenfor dens eget territorium. er forpligtet til vederlagsfrit at drage omsorg for deres underhold og for den lægebehandling. at deres person og ære respekteres.og handleevne. da de blev taget til fange. Artikel 16 Med forbehold af nærværende konventions bestemmelser angående grad og køn samt af enhver fortrinsbehandling. fornærmelser og offentlighedens nyfigenhed. hvori disse personers egenskab af krigsfanger kræver det. religiøs overbevisning eller politisk anskuelse eller noget som helst andet lignende forhold. Kvinder skal behandles med skyldigt hensyn til deres køn og skal i alle tilfælde nyde fordel af en behandling. der er lige så gunstig som den. Artikel 14 Krigsfanger har under alle forhold krav på. som deres helbredstilstand nødvendiggør. Repressalier mod krigsfanger forbydes. Genève-konvention 16.

Så vidt muligt skal kortet måle 6. 1949 III. 128 . Identitetskortet skal på forlangende forevises af krigsfangen. Krigsfanger. fødselsdato samt militært tjenestenummer eller i mangel heraf tilsvarende oplysninger. Afhøring af krigsfanger skal finde sted på et sprog. med et identitetskort. fornavne og grad. udsætter han sig for en indskrænkning af de forrettigheder. Alle til rådighed stående midler skal tages i anvendelse til konstatering af sådanne fangers identitet. der i givet fald kan blive krigsfanger. jævnfør dog bestemmelserne i foregående stykke. der udviser indehaverens efternavn. På identitetskortet kan yderligere anføres indehaverens underskrift og/eller fingeraftryk tillige med alle andre oplysninger. som de forstår. Genève-konvention III DEL Fangenskabet AFSNIT I Fangenskabets begyndelse Artikel 17 Enhver krigsfange er på forespørgsel alene forpligtet til at opgive efternavn. skal overgives til sanitetstjenesten. men må i intet tilfælde fratages ham. ligegyldigt hvilke oplysninger man derved tilsigter at opnå. der nægter at udtale sig. Enhver af de stridende Parter er forpligtet til at udstyre alle under den hørende personer. Der må aldrig anvendes legemlig eller åndelig tortur eller nogen som helst anden form for tvang overfor krigsfanger. Krigsfanger. må ikke trues. fornavne. Hvis han forsætligt overtræder denne regel. grad.5 X 10 cm og udstedes i 2 eksemplarer. der tilstås fanger af hans grad eller status. der på grund af deres legemlige eller mentale tilstand er ude af stand til at redegøre for deres identitet. militære tjenestenummer eller tilsvarende omstændigheder samt fødselsdato.16. fornærmes eller udsættes for nogen som helst form for ubehagelig eller ufordelagtig behandling. som vedkommende stridende Part måtte ønske at tilføje vedrørende personer tilhørende dens væbnede styrker.

der ligger så langt fra kampzonen. så snart som muligt efter deres tilfangetagelse. evakueres til lejre i områder. at fangerne er udenfor fare. finder den for beslaglagte pengebeløb gældende fremgangsmåde anvendelse. 129 . som krigsfanger har på sig. Beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort. skal godskrives fangens konto som fastsat i artikel 64. indeholdende læselige oplysninger om den kvitterendes navn. må kun fratages dem efter ordre af en officer og efter indførelse af beløbets størrelse og nærmere oplysning om ejeren i en særlig protokol og udlevering af en specificeret kvittering. dekorationer og genstande. heste. i forvaring af tilbageholdelsesmagten og tilbageleveres i deres oprindelige form krigsfangerne ved fangenskabets afslutning.1949 III. Kendetegn på grad og nationalitet. som ingen har. der anvendes til beklædning eller bespisning af krigsfanger. Sådanne genstande samt inddragne beløb i enhver anden møntsort end tilbageholdelsesmagtens tages. Artikel 19 Krigsfanger skal. skal ligeledes forblive i disses besiddelse. dersom ejerne ikke har anmodet om konvertering af beløbene. må ikke fratages krigsfanger. der på fangens begæring veksles til sådan møntsort. Kun krigsfanger. gasmasker og lignende genstande beregnet til personlig beskyttelse. når sådanne genstande inddrages. Genève-konvention 16. må midlertidigt tilbageholdes i et farligt område. der på grund af sår eller sygdom ville udsætte sig for større fare ved at evakueres end ved at forblive på stedet. som overvejende har personlig eller affektionsværdi. det samme gælder deres stålhjelme. Tilbageholdelsesmagten må kun fratage krigsfanger værdigenstande af sikkerhedsgrunde. Ejendele og genstande. militær udrustning og militære dokumenter skal forblive i fangernes besiddelse. Artikel 18 Alle ejendele og genstande beregnet til krigsfangernes eget brug med undtagelse af våben. Pengebeløb. og beløb. Tilbageholdelsesmagten skal stille sådanne papirer til rådighed for krigsfanger. grad og enhed. selv om sådanne ejendele og genstande hører til deres regulære militære udrustning. På intet tidspunkt må krigsfanger være uden identitetspapirer.

Såfremt krigsfanger under evakuering skal passere gennemgangslejre. 1949 III. med tilstrækkelige mængder føde og drikkevand samt med fornøden beklædning og lægehjælp. 130 . Med forbehold af nærværende konventions bestemmelser indgående straffe. skal deres ophold i sådanne lejre være så kortvarigt som muligt.16. Sådanne forholdsregler skal navnlig tages i tilfælde. under hvilken de henhører. til at pålægge dem ikke at forlade det indhegnede område. medmindre dette er nødvendigt til sikring af deres helbred. at de kun må fjerne sig i en vis afstand fra den lejr. hvor de er interneret. Krigsfanger kan helt eller delvis frigives på æresord eller mod afgivelse af et løfte. fortsat består.og disciplinærsanktioner kan krigsfangerne ikke underkastes indespærring. Tilbageholdelsesmagten skal træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at garantere krigsfangernes sikkerhed under evakuering og skal snarest muligt oprette en fortegnelse over evakuerede fanger. der nødvendiggør sådan indespærring. der er under evakuering. medens de afventer evakuering fra en kampzone. Artikel 20 Evakuering af krigsfanger skal altid gennemføres humant og under forhold. hvor de kan bidrage til en forbedring af fangernes helbredstilstand. under hvilke tilbageholdelsesmagtens styrker skifter kvarter. for så vidt dette er tilladt efter den magts lovgivning. den er berettiget til at bestemme. og da kun så længe de omstændigheder. der svarer til dem. Tilbageholdelsesmagten skal forsyne krigsfanger. Genève-konvention Krigsfanger må ikke unødigt udsættes for fare. AFSNIT II Internering af krigsfanger KAPITEL I Almindelige bemærkninger Artikel 21 Tilbageholdelsesmagten er berettiget til at underkaste krigsfanger internering. samt. såfremt lejren er indhegnet. Ingen krigsfange er forpligtet til at lade sig frigive på æresord eller mod afgivelse af et løfte.

under hvilken de hører. under hvilken de hører. Med undtagelse af særlige tilfælde. 131 . der er sat på fri fod mod afgivelse af æresord eller løfte i overensstemmelse med de således meddelte love og anordninger. der har taget dem til fange. skal også komme dem til gode. Tilbageholdelsesmagten skal samle krigsfanger i lejre eller afdelinger af lejre efter nationalitet. der tillader eller forbyder dens statsborgere at lade sig frigive på æresord eller mod afgivelse af et løfte. Med undtagelse af personer. de har påtaget sig. Krigsfanger. Artikel 22 Krigsfanger kan kun interneres i rum. i hvilke de gjorde tjeneste på det tidspunkt. forpligtet til hverken at kræve eller modtage nogen tjeneste fra dem. Enhver anden beskyttelsesforanstaltning. hvor dette er forsvarligt begrundet i fangernes egen interesse. Ved fjendtlighedernes udbrud skal enhver af de stridende Parter underrette den fjendtlige Part om de love og anordninger. har fangerne under en alarm lov til snarest muligt at begive sig til beskyttelsesrummene. I sådanne tilfælde er den magt. lige så lidt som hans nærværelse må anvendes til at unddrage bestemte punkter eller områder fra krigsoperationer. hvor han risikerer at blive udsat for kampzonens ild. skal snarest muligt overføres til et gunstigere klima. der er beliggende på landjorden og som opfylder alle hygiejniske og sundhedsmæssige krav. sprog og kulturel baggrund. Artikel 23 Ingen krigsfange kan på noget tidspunkt sendes til eller tilbageholdes i områder. som overfor den magt. der træffes til fordel for befolkningen. som er uforenelig med det givne æresord eller løfte. hvor klimaet er skadeligt for dem. da de blev taget til fange. er såvel overfor den magt. æresforpligtet til samvittighedsfuldt at opfylde de forpligtelser.1949 III. Genève-konvention 16. kan de ikke interneres i straffeanstalter. Der skal stå beskyttelsesrum beregnet på luftbombardement og anden krigsfare til rådighed for krigsfanger i samme omfang som for den stedlige civilbefolkning. idet disse fanger kun efter eget samtykke må adskilles fra krigsfanger tilhørende de væbnede styrker. Krigsfanger. der er interneret i usunde områder eller på steder. der deltager i beskyttelsen af deres kvarterer mod fornævnte farer.

skal der stilles særskilte soverum til rådighed for kvinderne. Genève-konvention Tilbageholdelsesmagterne skal ved beskyttelsesmagternes mellemkomst meddele de interesserede magter alle nyttige oplysninger om krigsfangelejrenes geografiske beliggenhed. 132 . Der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod brandfare. hvori der er anbragt både kvindelige og mandlige krigsfanger. i særdeleshed i tidsrummet mellem mørkets frembrud og lysenes slukning. anbragt således. De lokaler. sengetøj og tæpper. at de tydelig kan ses fra luften. Artikel 24 Gennemgangs. der tilvejebringes til brug for krigsfanger enkeltvis eller samlet. 1949 III. der er lige så gunstige som vilkårene for afdelinger af tilbageholdelsesmagtens styrker. skal på fyldestgørende måde være beskyttet mod fugt og skal være tilstrækkeligt opvarmet og oplyst. KAPITEL II Krigsfangers logi. Kun krigsfangelejre må afmærkes som sådanne. I så henseende skal der tages hensyn til fangernes sæder og skikke og forholdene må i intet tilfælde være skadelige for deres helbred. Når som helst militære hensyn tillader det. Foranstående bestemmelser finder i særdeleshed anvendelse på krigsfangers soverum såvel med hensyn til samlet gulvflade og mindste rumlig udstrækning som med hensyn til de almindelige installationer. I enhver lejr. De interesserede magter kan dog træffe aftale om enhver anden form for afmærkning.eller kæmningslejre af varig karakter skal udstyres på lignende måde som de i nærværende afsnit beskrevne lejre. og de deri anbragte fanger skal have samme behandling som fanger i andre lejre. kost og beklædning Artikel 25 Krigsfanger skal indkvarteres under forhold.16. skal krigsfangelejre om dagen være afmærket med bogstaverne PW eller PG. der har kvarter i samme område.

Ydermere skal krigsfanger. Artikel 27 Beklædning. Artikel 28 Der skal i alle lejre indrettes kantiner. 133 . Det skal endvidere tages i betragtning. væbnede styrkers erobrede uniformer skal. med de ekstrarationer. Genève-konvention 16. anvendes til beklædning af krigsfanger. undertøj og fodtøj skal i tilstrækkelige mængder leveres krigsfangerne af tilbageholdelsesmagten. Kollektive disciplinære foranstaltninger. Tobaksrygning er tilladt. der er påkrævet ved det arbejde. forbydes. der skal i dette øjemed oprettes et særligt fond. kvalitet og sammensætning være tilstrækkelige til at opretholde en forsvarlig sundhedstilstand blandt krigsfangerne og til at forhindre vægttab eller opståen af mangelsygdomme. Priserne må aldrig overstige de stedlige markedspriser. Der skal leveres krigsfanger drikkevand i tilstrækkelig mængde. sæbe. forsynes med passende beklædning. Tilbageholdelsesmagten skal forsyne krigsfanger. Passende lokaler skal stilles til rådighed til spisesale og messer. som herved skal tage hensyn til klimaet i den egn. Fjendtlige.1949 III. de kan i dette øjemed beskæftiges i køkkenerne. Overskud hidrørende fra lejrkantiner skal anvendes til fordel for fangerne. hvor krigsfangerne kan skaffe sig levnedsmidler. Krigsfanger skal så vidt muligt deltage i tilberedelsen af deres måltider. der berører kosten. hvilken kost der er sædvanlig for fangerne. såfremt de egner sig til klimaet. som de er i besiddelse af. der udfører arbejde. Endvidere skal de have mulighed for selv at tilberede sådanne yderligere levnedsmidler. tobak og almindelige varer til daglig brug. Fangerepræsentanten har ret til at deltage i bestyrelsen af kantinen og fondet. Sædvanlig fornyelse og istandsættelse af ovennævnte genstande sikres af tilbageholdelsesmagten. Artikel 26 De til grund liggende daglige levnedsmiddelrationer skal med hensyn til størrelse. hvor fangerne tilbageholdes. hvormed de beskæftiges. hvor arbejdets art kræver det. der udfører arbejde.

skal have adgang til optagelse i enhver militær eller civil sanitær enhed. Krigsfanger. Lukkede afdelinger skal om fornødent forbeholdes patienter. skal der stilles særskilte indretninger til rådighed for disse. 1949 III. selv om det er tanken at hjemsende dem i nær fremtid. og som til stadighed holdes rene. hvor krigsfangerne kan erholde fornøden behandling og passende diæt. KAPITEL III Hygiejne og lægebehandling Artikel 29 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at træffe alle fornødne sanitære foranstaltninger til sikring af renlighed og sundhed i lejrene og til forhindring af epidemier. som skal anvende den til fordel for krigsfanger af samme nationalitet som de. kirurgiske indgreb eller hospitalsbehandling. hvor sådan behandling står til rådighed. med mindre der foreligger modstående aftale mellem de interesserede magter. Krigsfanger skal dag og nat kunne benytte sig af sanitære indretninger. I tilfælde af almindelig hjemsendelse beholder tilbageholdelsesmagten det nævnte overskud. herunder brusebade. Bortset fra de bade. der lider af smitsomme sygdomme og mentale forstyrrelser. Artikel 30 Der skal i enhver lejr forefindes en passende udstyret sygeafdeling. skal det særlige fonds beholdning overgives en international velfærdsorganisation. Der skal ydes særlige lempelser med henblik på behandling af invalider i særdeleshed blinde. hvormed lejrene skal være udstyrede. I alle lejre.16. 134 . der har bidraget til fondet. som opfylder hygiejnens krav. skal krigsfangerne fremdeles forsynes med tilstrækkelige mængder vand og sæbe til personligt toilette og til vask af eget tøj. der skal tilstås dem de fornødne installationer og hjælpemidler og den fornødne tid med henblik herpå. og med henblik på oplæring af disse forinden deres hjemsendelse. Genève-konvention Når en lejr nedlægges. der lider af alvorlige sygdomme. i hvilke der er anbragt kvindelige krigsfanger. eller hvis tilstand nødvendiggør særlig kur.

Krigsfanger må ikke hindres i at fremstille sig for lægemyndighederne til undersøgelse. navnlig tuberkulose. uanset bestemmelserne i artikel 49 fritaget for alt andet arbejde. 135 . forplejning og renlighed blandt fangerne samt at konstatere forekommende smitsomme sygdomme. Genève-konvention 16. der henhører under samme magt som de selv. Omkostninger i forbindelse med behandling. at udøve deres sanitære funktioner til fordel for krigsfanger. som har været underkastet behandling. Artikel 32 Tilbageholdelsesmagten kan pålægge krigsfanger. Artikel 31 Lægetilsyn med krigsfanger skal finde sted mindst een gang om måneden. tandlæger. for eksempel periodiske masse-røntgenundersøgelser med henblik på tidlig konstatering af tuberkulose. som er nødvendige til opretholdelse af en forsvarlig helbredstilstand blandt krigsfanger. der henhører under samme magt som fangerne og om muligt er af samme nationalitet som disse. Formålet hermed skal i særdeleshed være at overvåge den almindelige sundhedstilstand. Behandling af krigsfanger skal fortrinsvis udøves af læger. skal afholdes af tilbageholdelsesmagten. om end ikke tilknyttet deres væbnede styrkers sanitetstjeneste. samt briller. med angivelse af den pågældendes sygdom eller tilskadekomst samt varigheden og arten af den modtagne behandling. herunder kunstige tænder. heri indbefattet alle udgifter til indkøb af genstande. Genpart af denne attest skal fremsendes til Centralkontoret for Krigsfanger.1949 III. sygeplejersker eller sygepassere. der. I så tilfælde er de fortsat krigsfanger. malaria og kønssygdomme. Det skal omfatte kontrol med og optegnelse af hver enkelt krigsfanges vægt. Tilbageholdelsesmyndighederne skal på begæring udstede en officiel attest til enhver fange. men modtager samme behandling som tilsvarende tilbageholdt sanitetspersonel. er læger. De er. I dette øjemed skal de mest effektive metoder tages i anvendelse. særlig proteser.

De stridende Parter skal derfor ved fjendtlighedernes udbrud træffe aftale om ligestilling i grad mellem medlemmer af deres sanitetspersonel. i hvilket de tilbageholdes til bistand for krigsfanger. I dette øjemed skal tilbageholdelsesmagten stille de fornødne transportmidler til rådighed. herunder personel tilhørende de organisationer. De nævnte myndigheder skal yde dem alle fornødne lempelser med hensyn til brevveksling vedrørende disse spørgsmål. Indenfor rammen af tilbageholdelsesmagtens militære love og anordninger og under ledelse af denne stats kompetente tjenestegrene skal de fortsat i overensstemmelse med deres faglige etik udøve deres sanitære og religiøse funktioner til fordel for krigsfanger. der tilbageholdes til bistand for krigsfanger Artikel 33 Medlemmer af sanitetspersonel og feltpræster er i det tidsrum.august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten.16. der følger af nærværende konvention. må medlemmer af sådant personel ikke tvinges til at udføre arbejde. 1949 III. som ikke angår deres sanitære eller religiøse opgaver. ikke selv at anse som krigsfanger. Den højeste sanitetsofficer samt feltpræster har ret til at forhandle direkte med lejrens kompetente myndigheder om alle spørgsmål vedrørende deres opgaver. De nyder fordel af følgende lempelser ved udøvelsen af deres sanitære eller religiøse funktioner: a) Der skal meddeles dem tilladelse til periodisk at besøge krigsfanger. og der skal ligeledes tilstås dem alle fornødne lempelser med henblik på at muliggøre lægebehandling af og sjælesorg blandt krigsfanger. 136 . b) Den højeste sanitetsofficer i enhver lejr har overfor lejrens militære myndigheder ansvaret for alt vedrørende tilbageholdt sanitetspersonels virksomhed. De nyder dog som mindstemål godt af de fordele og den beskyttelse. som befinder sig i arbejdsenheder eller hospitaler udenfor lejren. c) Skønt undergivet den indre disciplin i den lejr. i hvilken de tilbageholdes. Genève-konvention KAPITEL IV Sanitetspersonel og feltpræster. til hvilke de selv hører. fortrinsvis fanger fra de væbnede styrker. der nævnes i artikel 26 i Genève-konventionen af 12.

intellektuel og legemlig beskæftigelse Artikel 34 Krigsfanger er berettiget til i fuld frihed at udøve deres religion. at de overholder de af de militære myndigheder fastsatte rutinemæssige disciplinærbestemmelser. Genève-konvention 16. Der skal derfor tilstås dem samme behandling som tilbageholdte feltpræster. herunder til at deltage i gudstjeneste i overensstemmelse med deres tro. der skal følges. 137 . De skal fordeles mellem de forskellige lejre og arbejdsenheder. lægges til det i artikel 71 hjemlede antal. KAPITEL V Religiøs. Artikel 35 Der skal gives feltpræster. Breve og brevkort. De er ikke forpligtet til at udføre andet arbejde. på betingelse af. til lettelse af besøg hos krigsfanger udenfor lejren. herunder de i artikel 33 omhandlede transportmidler. tilladelse til at yde sådan bistand samt til frit at øve deres gerning blandt krigsfanger af samme trosbekendelse. der falder i den fjendtlige magts hænder. Under fjendtligheder skal de stridende Parter træffe aftale om eventuel afløsning af tilbageholdt personel og fastsætte den fremgangsmåde. som de afsender med dette formål for øje. hvor der findes krigsfanger. men som ikke har forrettet tjeneste som feltpræster ved deres egne styrker. der tilhører samme styrker. der er præster. taler samme sprog eller udøver samme religion. Artikel 36 Der skal gives krigsfanger. alt i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning. De skal bortset fra censur frit kunne brevveksle med de kirkelige myndigheder i tilbageholdelseslandet og med de internationale religiøse organisationer om anliggender i forbindelse med deres religiøse opgaver. Der skal tilstås dem de fornødne lempelser. tilladelse til uanset deres trosbekendelse frit at yde medlemmer af deres trossamfund gejstlig bistand. Passende lokaler skal stilles til rådighed til afholdelse af gudstjenester. og som forbliver her eller tilbageholdes til bistand for krigsfanger.1949 III. Ingen af foranstående bestemmelser fritager tilbageholdelsesmagten for de den fra et sanitært eller religiøst synspunkt påhvilende forpligtelser med hensyn til krigsfanger.

Denne udnævnelse. 138 . skal der på begæring af de interesserede fanger til at beklæde dette embede udnævnes en præst af fangernes eller en lignende trosbekendelse eller i mangel heraf en egnet lægmand. hvor det er nødvendigt. såfremt dette er muligt efter vedkommende trossamfunds lære. han skal drage omsorg for. KAPITEL VI Disciplin Artikel 39 Enhver krigsfangelejr skal ledes af en ansvarlig officer tilhørende tilbageholdelsesmagtens regulære væbnede styrker. og er under sin regerings ledelse ansvarlig for dens overholdelse. sport og spil og træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af sådan beskæftigelse ved at stille passende lokaler og fornødent udstyr til fangernes rådighed. der af tilbageholdelsesmagten fastsættes i disciplinens og den militære sikkerheds interesse. at dens bestemmelser er lejrstaben og bevogtningsmandskabet bekendt. Den således udnævnte person skal overholde alle bestemmelser. samt til at opholde sig udendørs. der er præst indenfor samme trossamfund. fritidssyssel. Genève-konvention Artikel 37 Når krigsfanger ikke erholder bistand af en tilbageholdt feltpræst eller af en krigsfange. skal finde sted i forståelse med vedkommende fangers trossamfund samt. Fanger skal have lejlighed til at deltage i legemsøvelser. der skal godkendes af tilbageholdelsesmagten. Denne officer skal være i besiddelse af et eksemplar af nærværende konvention. Andre krigsfanger end officerer har hilsepligt overfor alle tilbageholdelsesmagtens officerer og skal vise disse de ydre tegn på respekt. herunder sport og spil. der hjemles ved de i deres egne styrker gældende bestemmelser.16. efter indhentet godkendelse fra de stedlige religiøse myndigheder indenfor samme trosbekendelse. I dette øjemed skal der i alle lejre stilles åbne pladser til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Artikel 38 Under hensyntagen til den enkelte fanges personlige ønsker skal tilbageholdelsesmagten opmuntre krigsfangernes beskæftigelse med åndelige og uddannelsesmæssige interesser. 1949 III.

Eksemplarer skal på begæring udleveres fanger. Sådanne forskrifter. KAPITEL VII Krigsfangers grad Artikel 43 Ved fjendtlighedernes udbrud skal de stridende Parter meddele hinanden samtlige de i nærværende konventions artikel 4 nævnte personers titel og grad med henblik på at sikre en ensartet behandling af fanger af tilsvarende grad. Krigsfanger. meddelelser og bekendtgørelser af enhver art angående krigsfangernes forhold skal bringes til disses kundskab på et sprog. påbud. som de forstår. Genève-konvention 16. der er i begreb med at flygte eller forsøger at flygte. Forskrifter. 139 .1949 III. påbud og bekendtgørelser skal opslås på den ovenfor beskrevne måde og genparter overgives fangerepræsentanten. Forud herfor skal der altid gå en efter omstændighederne afpasset advarsel. Artikel 40 Det er tilladt at bære kendetegn på grad og nationalitet såvel som dekorationer Artikel 41 I enhver lejr skal ordlyden af nærværende konvention og de sig dertil sluttende tillæg samt indholdet af enhver i medfør af artikel 6 indgået særlig overenskomst på fangernes eget sprog være opslået på steder. som de forstår. de har dog hilsepligt overfor lejrkommandanten uanset dennes grad. hvor alle kan læse dem. navnlig sådanne. har kun hilsepligt overfor officerer af højere grad i tilbageholdelseslandet. Enhver ordre og ethvert påbud rettet til krigsfangerne enkeltvis skal ligeledes afgives på et sprog. Senere oprettede titler og grader skal gøres til genstand for tilsvarende meddelelser. der er officerer. Artikel 42 Anvendelse af våben mod krigsfanger. må kun finde sted som en sidste udvej. der er afskåret fra at gøre sig bekendt med det opslåede eksemplar.

Artikel 44 Officerer og dermed ligestillede fanger skal behandles med det hensyn. hvorom der er givet behørig underretning af den magt. Sådanne ordonnanser er ikke forpligtet til at udføre andet arbejde. der ikke er officerer eller ligestillet med disse. der så vidt muligt skal tale samme sprog. Overførelse af krigsfanger skal altid gennemføres hensynsfuldt og under forhold som ikke er mindre gunstige end de. Artikel 45 Krigsfanger. Der skal altid tages hensyn til de klimatiske betingelser der er sædvanlige for krigsfangerne. under hvilken disse fanger hører. der skyldes deres grad og alder. Fangernes eget opsyn med messen skal på enhver måde lettes. under hvilke tilbageholdelsesmagtens styrker overføres. Der skal herved tages hensyn til officerernes og de dermed ligestillede fangers grad. Officerernes eget opsyn med messen skal på enhver måde lettes. Genève-konvention Tilbageholdelsesmagten skal anerkende forfremmelser af krigsfanger. skal behandles med det hensyn.16. der skyldes deres grad og alder. KAPITEL VIII Overførelse af krigsfanger efter ankomsten til lejren Artikel 46 Tilbageholdelsesmagten er ved sine afgørelser om krigsfangers overførelse forpligtet til at tage hensyn til fangernes interesser med særligt henblik på ikke at forøge vanskelighederne i forbindelse med disses hjemsendelse. Tilbageholdelsesmagten skal under overførelsen med henblik på opretholdelse af en forsvarlig helbredstilstand blandt krigsfangerne forsyne disse med tilstrækkelige mængder levnedsmidler og drikkevand og ligeledes med de fornødne beklædningsgenstande. 1949 III. og forholdene under overførelsen må i intet tilfælde være skadelige for deres helbred. Tilbageholdelsesmagten er sær- 140 . Med henblik på at sikre betjening af officerslejre skal der anvises et tilstrækkeligt antal andre medlemmer af de samme væbnede styrker. fyldestgørende beskyttelse mod vejrliget og det fornødne lægetilsyn.

Såfremt transportforholdene gør det nødvendigt.1949 III. Omkostninger i forbindelse med overførelser afholdes af tilbageholdelsesmagten. at de kan pakke deres bagage og underrette deres pårørende. der tilhører fangerne i fællesskab. medmindre overførelsen kan ske under iagttagelse af fyldestgørende sikkerhedsforanstaltninger. der er bestemt for dem. hvad hver fange skønnes at kunne bære. der er adresseret til fangernes tidligere lejr. de er ude af stand til at medbringe som følge af de begrænsninger. Artikel 48 I tilfælde af overførelse skal krigsfangerne officielt underrettes om afrejsen og om den nye postadresse. kan vægten af sådan bagage begrænses til. så længe transporten vil kunne bringe deres helbredelse i fare. medmindre hensynet til deres sikkerhed gør overførelse bydende nødvendig. Der skal meddeles dem tilladelse til at medbringe deres personlige ejendele samt de breve og pakker. Breve og pakker. lig ved transport til søs eller i luften forpligtet til at træffe fyldestgørende foranstaltninger med henblik på at garantere fangernes sikkerhed under overførelsen samt til forinden deres afrejse at oprette en fuldstændig fortegnelse over alle overførte krigsfanger. Genève-konvention 16. må krigsfangerne i den nævnte lejr ikke overføres. Såfremt kampzonen nærmer sig en lejr. Artikel 47 Syge og sårede krigsfanger må ikke overføres. som af den bagage. der måtte være pålagt i medfør af stykke 2. hvilket i intet tilfælde må anslås til mere end 25 kg pr. eller det vil udsætte dem for større fare at forblive på stedet end at overføres. skal ufortøvet eftersendes. Lejrkommandanten er forpligtet til i forståelse med fangerepræsentanten at tage alle fornødne skridt til sikring af transport såvel af de ejendele. 141 . Sådanne meddelelser skal gives i så god tid. person.

offentlige arbejder og byggeforetagender. Krænkes ovenstående bestemmelser. der da så vidt muligt skal anvises dem. kan de ansøge om andet passende arbejde. køn. håndværk. vilkårene må ikke være ringere end 142 . skal dette så vidt muligt anvises dem. der falder ind under en af følgende klasser: a) landbrug. Genève-konvention AFSNIT III Krigsfangers arbejde Artikel 49 Tilbageholdelsesmagten er berettiget til at udnytte fysisk egnede krigsfangers arbejdskraft under hensyntagen til fangernes alder. 1949 III. Underofficerer. grad og fysiske anlæg og med særligt henblik på at opretholde en forsvarlig legemlig og åndelig sundhedstilstand blandt dem.og maskinindustrier samt den kemiske industri. som ikke har militær karakter eller militært formål. skal der meddeles krigsfanger tilladelse til at udøve deres klageret i overensstemmelse med artikel 78. beklædning og udstyr. men de må under ingen omstændigheder tvinges til at arbejde. kan kun beordres til at føre opsyn. Artikel 51 Der skal ydes krigsfanger passende arbejdsvilkår. c) befordring og betjening af lagre som ikke har militær karakter eller militært formål. e) husvæsen. som ikke har militær karakter eller militært formål. navnlig for så vidt angår logi. Såfremt de ikke får ordre hertil. Såfremt officerer eller dermed ligestillede personer ansøger om passende arbejde. kost. kunst. fabriksindustrier med undtagelse af metal. d) handel. Artikel 50 Udover arbejde i forbindelse med administration. f) offentlige virksomheder. b) industrier forbundet med produktion eller udvinding af råstoffer. der er krigsfanger. indretning og vedligeholdelse af lejre kan krigsfanger kun tvinges til at udføre arbejde.16.

Artikel 53 Krigsfangers arbejdsdag. at landets lovgivning angående arbejderbeskyttelse og ikke mindst bestemmelserne om arbejdernes sikkerhed behørigt finder anvendelse i områder. der ville blive betragtet som nedværdigende. som er statsborgere i tilbageholdelseslandet og beskæftiges med samme arbejde. for statsborgere i tilbageholdelseslandet. Ved udnyttelsen af krigsfangers arbejdskraft er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at drage omsorg for. og der skal tages passende skridt til at beskytte dem under arbejdet svarende til de foranstaltninger. Såfremt arbejdere i tilbageholdelseslandet har krav på en længere pause. Der må ikke anvises nogen krigsfange arbejde. Genève-konvention 16. 143 . der medgår til transport til og fra arbejdsstedet. hvor sådanne fanger beskæftiges. som disse civile arbejdere løber. ferie i 8 på hinanden følgende dage. hvis det var et medlem af tilbageholdelsesmagtens egne styrker. Krigsfanger skal uddannes. der har arbejdet i 1 år. der træffes for så vidt angår statsborgere i tilbageholdelseslandet. gælder det samme krigsfanger. må ikke være overdrevent lang og må i intet tilfælde overstige den tilladte arbejdstid for civile arbejdere i området. må arbejdstiden ikke derved blive overdrevent lang. De skal herudover kunne holde fri i 24 på hinanden følgende timer hver uge. hvorunder hans arbejdsløn skal komme til udbetaling. der er beskæftiget med tilsvarende arbejde. der skal ligeledes tages hensyn til klimaforhold. Arbejdsvilkårene må i intet tilfælde gøres mere byrdefulde ved disciplinære forholdsregler. som udførte det. Endvidere skal der tilstås enhver fange. fortrinsvis om søndagen eller på hjemlandets hviledag. Fjernelse af miner og lignende er at anse som farligt arbejde. medmindre vedkommende er frivillig. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 52 kan fanger udsættes for den sædvanlige risiko. Krigsfanger er berettiget til at holde en pause på ikke under en time midt på arbejdsdagen. beskæftiges med arbejde af usund eller farlig art. Såfremt en arbejdsform som akkordarbejde tages i anvendelse.1949 III. heri indbefattet den tid. Artikel 52 Ingen krigsfange kan.

der arbejder for privatpersoner. der er pålagt krigsfangerne. Artikel 57 Behandlingen af krigsfanger. Genève-konvention Artikel 54 Krigsfangers arbejdsløn fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konventions artikel 62. Artikel 55 Krigsfangers egnethed til at udføre arbejde skal periodisk og mindst een gang om måneden konstateres ved lægeundersøgelser. Den pågældende lejrs militære myndigheder og kommandanten er under deres regerings ledelse ansvarlig for. Tilbageholdelsesmagten er ydermere forpligtet til at udlevere sådanne krigsfanger en lægeattest. skal der gives ham tilladelse til at fremstille sig for lejrens lægemyndigheder. ikke være ringere end den ved nærværende konvention hjemlede. deres tilstand kræver. fritages herfor. Lægerne kan anbefale. som efter deres skøn er uegnet til at udføre arbejde. som kommer til skade i forbindelse med arbejde.16. Såfremt en krigsfange mener at være ude af stand til at arbejde. Der skal ydes krigsfanger. Den Internationale Røde Kors Komite eller andre til fordel for krigsfanger virkende organer. Undersøgelserne skal særlig tage hensyn til arten af det arbejde. under hvilken de henhører. som besøger lejren. Artikel 56 Arbejdsafdelinger skal indrettes og administreres på tilsvarende måde som krigsfangelejre. eller som pådrager sig en sygdom under eller som følge af arbejdet. at nærværende konventions bestemmelser overholdes i arbejdsafdelinger. som gør det muligt for dem at fremføre deres krav overfor den magt. samt til at sende det i artikel 122 omhandlede Centralkontor for krigsfanger genpart heraf. 1949 III. at de fanger. Lejrkommandanten er forpligtet til at føre en ajourført fortegnelse over de under hans lejr hørende arbejdsafdelinger samt til at overgive fortegnelsen til delegerede for beskyttelsesmagten. den behandling. selvom de private er ansvarlige for bevogtning og beskyttelse af fangerne. Enhver arbejdsafdeling skal forsat kontrolleres og administreres fra en krigsfangelejr. Tilbagehol- 144 . må.

Genève-konvention 16. der i overensstemmelse med artikel 18 fratages krigsfanger ved deres tilfangetagelse. Såfremt krigsfanger har tilladelse til at skaffe sig tjenesteydelser eller varer udenfor lejren mod kontant betaling. Ethvert overskydende beløb. som de retmæssigt var i besiddelse af. De beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort. som fangerne må være i besiddelse af i form af kontanter eller lignende. de militære myndigheder og kommandanten i den lejr. under hvilke de henhører. skal godskrives deres konto tilligemed alle af dem deponerede pengebeløb og må ikke uden deres samtykke konverteres til nogen anden møntsort. 145 . som er frataget krigsfangerne på det nævnte tidspunkt. under hvilken sådanne fanger hører. og som er inddraget eller tilbageholdt.1949 III. pleje. hvis størrelse fastsættes ved konvertering af følgende beløb til den nævnte magts møntsort. Sådanne krigsfanger har ret til at holde sig i forbindelse med fangerepræsentanterne i de lejre. Artikel 59 Kontante beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort. skal sådanne betalinger foretages af fangen selv eller af lejradministrationen og debiteres vedkommende fangers konti. AFSNIT IV Krigsfangers pengemidler Artikel 58 Fra fjendtlighedernes udbrud er tilbageholdelsesmagten i afventen af en herhenhørende aftale med beskyttelsesmagten berettiget til at fastsætte et største beløb for de pengemidler. Tilbageholdelsesmagten skal fastsætte de fornødne regler desangående. Artikel 60 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at yde alle krigsfanger et månedligt forskud på løn. skal ligeledes godskrives de enkelte konti. skal godskrives deres respektive konti i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konventions artikel 64. har det fulde ansvar for sådanne krigsfangers underhold. behandling og aflønning. der fremkommer ved konvertering fra andre møntsorter af summer. delsesmagten.

at de ydes alle under den nævnte magt henhørende fanger indenfor gruppen. Genève-konvention Gruppe I: Fanger under sergenter: 8 schweizerfrancs. eller ligegyldigt af hvilken grund ville sætte tilbageholdelsesmagten i alvorlig forlegenhed. til en rimelig sum. Sådanne tillæg til lønnen fritager ikke tilbage- 146 . Artikel 61 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at supplere krigsfangernes løn med beløb. Gruppe V: Generaler eller dermed ligestillede krigsfanger: 75 schweizerfrancs. Såfremt de i stk. at de beløb. b) berettiget til midlertidigt at begrænse det beløb. Dette gælder dog kun under forudsætning af. der af disse lønforskud udbetales krigsfanger til eget brug. under hvilken fangerne henhører. angivne beløb. Gruppe IV: Majorer. tilbageholdelsesmagten yder medlemmerne af dens egne væbnede styrker. er de samme for alle fanger indenfor samme gruppe. som dog for så vidt angår gruppe I aldrig må være lavere end det beløb. De interesserede stridende Parter kan dog ved særlig overenskomst ændre størrelsen af de lønforskud. under hvilken fangerne henhører. som den magt. om ændring af de ovenfor angivne beløb: a) forpligtet til fortsat at godskrive fangernes konti med de i stykke 1. Gruppe III: Officerer af lavere grad end major eller dermed ligestillede fanger: 50 Schweizerfrancs. og at de snarest indføres på de enkelte fangers konti i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 64. er tilbageholdelsesmagten fremdeles i afventen af en særlig overenskomst med den magt. der tilkommer fanger indenfor førnævnte grupper. 1 angivne beløb ville være urimelig høje i sammenligning med det sold. oberster eller dermed ligestillede fanger: 60 schweizerfrancs.16. Grundene til enhver begrænsning skal ufortøvet meddeles beskyttelsesmagten. måtte sende disse. oberstløjtnanter. Gruppe II: Sergenter og andre underofficerer eller dermed ligestillede fanger: 12 schweizerfrancs. der skal udbetales. der udbetales tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. 1949 III.

i første række. lade penge udbetale i deres eget land som følger: Tilbageholdelsesmagten sender gennem beskyttelsesmagten nævnte magt en meddelelse indeholdende alle fornødne nærmere oplysninger vedrørende krigsfan- 147 . som skal foretage de udbetalinger. om. hans eventuelle rådgiveres og hans medhjælperes arbejdsløn afholdes af det fond. Størrelsen af denne arbejdsløn skal fastsættes af fangerepræsentanten og godkendes af lejrkommandanten. I så tilfælde kommer udbetalinger til personer. Genève-konvention 16. Tilbageholdelsesmyndighederne er ligeledes forpligtet til at udbetale arbejdsløn til krigsfanger. Såfremt et sådant fond ikke forefindes. Det samme gælder fanger. som tilbageholdelsesmagten tillægger afgørende betydning. Artikel 63 Der skal gives krigsfanger tilladelse til at modtage penge. der er beordret til at løse gejstlige eller sanitære opgaver til fordel for deres kammerater. er krigsfanger ligeledes berettiget til at lade penge udbetale i udlandet. indretning eller vedligeholdelse af lejre. der fremkommer ved kantinens overskud. Artikel 62 Tilbageholdelsesmyndighederne er forpligtet til at aflønne krigsfanger efter en rimelig løntarif. der overføres til dem enkeltvis eller kollektivt. Med forbehold af finansielle eller monetære restriktioner. holdelsesmagten for nogen af nærværende konvention følgende forpligtelse. Enhver krigsfange skal kunne trække på den for ham i henhold til den følgende artikel oprettede konto indenfor de grænser. der fastsættes af tilbageholdelsesmagten. under hvilken de henhører. men må på intet tidspunkt være lavere end 1/4 schweizerfranc for en fuld arbejdsdag. der har til fast opgave at udføre særlige opgaver eller helt eller delvist kvalificeret arbejde i forbindelse med administration. under hvilken de henhører. Fangerepræsentantens.1949 III. Tariffen fastsættes af de nævnte myndigheder. der ønskes. er tilbageholdelsesmyndighederne forpligtet til at betale disse fanger efter en rimelig arbejdslønstarif. hvilken daglønstarif den har fastsat. I alle tilfælde kan fanger med samtykke fra den magt. Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til ved beskyttelsesmagtens mellemkomst at underrette krigsfangerne samt den magt. der er afhængige af krigsfangerne.

Tilbageholdelsesmagten debiterer fangernes konti med et tilsvarende beløb. 1949 III. stykke 3. Den nævnte meddelelse underskrives af fangerne og paraferes af lejrkommandanten. som ikke foreligger i tilbageholdelsesmagtens møntsort. der er frataget ham og på hans begæring konverteret til den nævnte magts møntsort. godskrives af tilbageholdelsesmagten den magt. eller som han har modtaget som forskud på løn. følges de af deres personlige konti. 148 .16. Der skal udleveres dem attester vedrørende andre pengebeløb. Når krigsfanger overføres fra en lejr til en anden. de således debiterede summer. beløb. der skal udbetales. Genève-konvention gerne. Ved anvendelsen af foranstående bestemmelser vil tilbageholdelsesmagten med fordel kunne rådføre sig med reglementsudkastet i tillæg V til nærværende konvention. De interesserede stridende Parter kan træffe aftale om med faste mellemrum gennem beskyttelsesmagten at underrette hinanden om størrelsen af de på krigsfangernes konti indestående beløb. pengebeløb frataget ham i tilbageholdelsesmagtens møntsort. Artikel 64 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til for hver enkelt krigsfange at føre en konto. der i det mindste skal udvise 1) beløb. de begunstigede og størrelsen af de pengebeløb. hvilke ligeledes kan kontrolleres af beskyttelsesmagternes repræsentanter. under hvilken fangerne henhører. som arbejdsløn eller fra en hvilken som helst anden kilde. beløb overført i medfør af artikel 63. 2) udbetalinger til fangen i kontante beløb eller under enhver anden lignende form. krigsfangen har til gode. når disse besøger lejren. Der skal til enhver tid ydes krigsfanger rimelige lettelser med henblik på deres adgang til at efterse og erholde udskrift af deres konti. udbetalinger foretaget på hans vegne og efter hans begæring. som er godskrevet deres konti. I tilfælde af overførelse fra en tilbageholdelsesmagt til en anden følges fangerne af de dem tilhørende pengebeløb. angivet i tilbageholdelsesmagtens møntsort. Artikel 65 Enhver postering på en krigsfanges konto skal forsynes med underskrift eller forbogstaver af ham eller af fangerepræsentanten på hans vegne.

Tilbageholdelsesmagten skal ligeledes gennem beskyttelsesmagten sende krigsfangens regering fortegnelser. I overensstemmelse med artikel 54 skal tilbageholdelsesmagten i alle tilfælde forsyne vedkommende krigsfange med en erklæring. hvorunder den er opstået. Genève-konvention 16. og nærmere oplysninger om læge. Denne erklæring skal underskrives af en af tilbageholdelsesmagtens ansvarlige embedsmænd og de lægelige oplysninger bekræftes af en læge. samt artikel 68 skal gøres til genstand for overenskomster mellem de interesserede magter ved fjendtlighedernes ophør.1949 III. Sådanne lønforskud såvel som alle udbetalinger foretaget af den nævnte magt i henhold til artikel 63. under hvilken krigsfangen henhører. Enhver af ovenstående bestemmelser kan ændres efter fælles overenskomst mellem 2 stridende parter. 149 . under hvilken han henhører. der er udbetalt krigsfangerne i overensstemmelse med artikel 60. Sådanne fortegnelser skal på hvert ark bekræftes af en dertil beføjet repræsentant for tilbageholdelsesmagten. stykke 3. flugt. skal gennem beskyttelsesmagten henvises til den magt. der udviser beskadigelsens eller invaliditetens art. de omstændigheder. Artikel 67 Forskud på løn. Artikel 68 Ethvert krav fra en fanges side på skadesløsholdelse i anledning af tilskadekomst eller anden invaliditet opstået som følge af arbejde. indeholdende alle herhenhørende nærmere oplysninger om alle krigsfanger. der er ydet i denne anledning. Artikel 66 Ved fangenskabets ophør i form af krigsfangens løsladelse eller hjemsendelse er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at udlevere ham en erklæring underskrevet af de dertil beføjet embedsmand i nævnte land og udvisende den ham da tilkommende kreditsaldo. under hvilken fangerne henhører.eller hospitalsbehandling. hvis fangenskab er ophørt ved hjemsendelse. løsladelse. dødsfald eller på anden måde og udvisende størrelsen af deres kreditsaldi. er at anse som ydet på den magts vegne. er forpligtet til ved fangenskabets ophør at regulere enhver ham hos tilbageholdelsesmagten tilkommende kreditsaldo. Den magt.

Genève-konvention Ethvert krav fra en krigsfanges side på skadesløsholdelse for tab af personlige ejendele. Genpart af denne erklæring skal gennem det i artikel 123 omhandlede Centralkontor for Krigsfanger fremsendes til den magt. skal ligeledes henvises til den magt. adresse og helbredstilstand. om muligt svarende til det i nærværende konvention vedføjede udkast. 1949 III. Alle sådanne personlige ejendele. under hvilke de henhører. selv om dette er en gennemgangslejr. skal dog fornyes på tilbageholdelsesmagtens bekostning. under hvilken han henhører.16. for hvilke krigsfangerne har brug under fangenskabet. hvilke forholdsregler der er taget til gennemførelse af bestemmelserne i nærværende afsnit. at enhver krigsfange umiddelbart efter sin tilfangetagelse eller højst 1 uge efter sin ankomst til en lejr. der er beslaglagt af tilbageholdelsesmagten i medfør af artikel 18. 150 . eller for tab. under hvilken han henhører. AFSNIT V Krigsfangers forbindelse med omverdenen Artikel 69 Umiddelbart efter at krigsfangerne er faldet i tilbageholdelsesmagtens hænder. angiveligt foranlediget ved fejl fra tilbageholdelsesmagtens eller en af dennes repræsentanters side. Artikel 70 Der skal åbnes mulighed for. De nævnte kort skal fremsendes snarest muligt og må ikke på nogen måde forsinkes. skal denne stat gennem beskyttelsesmagten underrette dem og de magter. indeholdende samtlige foreliggende oplysninger om grundene til. at sådanne ejendele. og ligeledes i tilfælde af sygdom eller overførelse til et hospital eller en anden lejr direkte kan sende sin familie samt det i artikel 123 omhandlede Centralkontor for krigsfanger et kort. Den er ligeledes forpligtet til at underrette de interesserede Parter om alle senere ændringer i sådanne foranstaltninger. pengebeløb eller værdigenstande ikke er tilbagegivet ham. Tilbageholdelsesmagten skal i alle tilfælde forsyne krigsfangen med en af en ansvarlig embedsmand underskrevet erklæring. og som ikke er til stede ved hans hjemsendelse. pengebeløb eller værdigenstande. om. hvori han kan underrette sine slægtninge om sin tilfangetagelse.

Genève-konvention 16. der er vedføjet nærværende konvention. de må ikke forsinkes eller tilbageholdes af disciplinære grunde.1949 III. som dækker deres behov i henseende til religionsudøvelse. genstande. klæder. der gennem lang tid ikke har hørt fra deres pårørende eller ikke har mulighed for ad de normale veje at afsende eller modtage meddelelser fra disse. forsynet med mærkesedler. videnskabeligt materiale. studier eller fritidsbeskæftigelse. der står til tilbageholdelsesmagtens rådighed. kan dette kun påbydes af den magt. og adresseret til bestemmelsesstedets postkontorer. Krigsfanger. der tydeligt angiver indholdet. Dersom det viser sig nødvendigt at indskrænke korrespondance til krigsfanger. Disse breve og brevkort skal så nøje som muligt svare til de udkast. Artikel 72 Der skal meddeles krigsfanger tilladelse til pr. Såfremt tilbageholdelsesmagten skønner det nødvendigt at begrænse det antal breve og brevkort. i særdeleshed forsendelser indeholdende levnedsmidler. skal være omhyggeligt forseglet. skriftlige eksamensopgaver. der indeholder krigsfangepost. samt fanger. der tjener til opbyggelse. der befinder sig i betydelig afstand fra deres hjem. Yderligere begrænsninger kan kun indføres. under hvilken fangerne henhører. at dette ville være i vedkommende krigsfanges interesse. Krigsfangers korrespondance skal som almindelig regel føres på deres eget sprog. post eller på enhver anden måde at modtage individuelle eller kollektive forsendelser. medicinalvarer samt genstande. eventuelt efter begæring af tilbageholdelsesmagten. Sække. De stridende Parter kan tillade brevveksling på andre sprog. Denne bestemmelse kommer dem ligeledes til gode i hastende tilfælde. heri ikke indregnet de i artikel 70 omhandlede tilfangetagelseskort. kan antallet ikke sættes lavere end 2 breve og 4 brevkort om måneden. herunder bøger. således at taksterne modregnes i krigsfangernes konti hos tilbageholdelsesmagten eller betales i den til deres rådighed stående valuta. idet tilbageholdelsesmagten ikke ser sig i stand til at skaffe tilstrækkelig mange kvalificerede sprogkyndige til bestridelsen af den fornødne censur. Sådanne breve og brevkort skal fremsendes på den hurtigste måde. såfremt tilbageholdelsesmagten er overbevist om. Artikel 71 Der skal gives krigsfanger tilladelse til at afsende og modtage breve og brevkort. mu- 151 . der må afsendes af hver krigsfange. skal kunne afsende telegrammer.

eller deres ret til at fordele disse og til at råde over dem i fangernes interesse. i dette sidste tilfælde dog kun for så vidt angår disse organers egne forsendelser. der tilkommer repræsentanter for beskyttelsesmagten. sportsudstyr og materiale. som i intet tilfælde må forsinke modtagelse af hjælpeforsendelser. De ovenfor omtalte særlige overenskomster kan i intet tilfælde medføre indskrænkninger i fangerepræsentanternes ret til at overtage kollektive hjælpeforsendelser. 1949 III. og som er ansvarligt for transport af kollektive forsendelser. Artikel 73 I mangel af særlige overenskomster mellem de interesserede magter angående betingelserne for modtagelse og fordeling af kollektive hjælpeforsendelser skal det nærværende konvention vedføjede reglement om kollektive forsendelser bringes til anvendelse. Sådanne forsendelser fritager på ingen måde tilbageholdelsesmagten for de den i medfør af nærværende konvention påhvilende forpligtelser. til at overvåge disses fordeling blandt modtagerne. Forsyninger bestående af medicinalvarer skal som regel forsendes i kollektive pakker.og andre afgifter. Genève-konvention sikinstrumenter. der yder krigsfanger bistand. told. som gør det muligt for krigsfanger at fortsætte deres studier eller deres kulturelle virksomhed. hjælpeforsendelser og pengeoverførelser. såfremt forslag herom i fangernes egen interesse fremsættes af beskyttelsesmagten eller. Sådanne overenskomster må ej heller indskrænke den ret. Den Internationale Røde Kors komite eller ethvert andet organ. Artikel 74 Alle hjælpeforsendelser. af Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet til bistand for fangerne virkende organ. Korrespondance. der er bestemt for krigsfanger. Betingelserne for fremsendelse af individuelle pakker og kollektive forsendelser skal om fornødent gøres til genstand for særlige overenskomster mellem de interesserede magter. er fritaget for import-. Pakker med beklædningsgenstande eller levnedsmidler må ikke indeholde bøger. Forsendelserne kan kun begrænses.16. der er bestemt for krigsfanger. der er bestemt for krigsfanger eller af fanger er afsendt med posten. være sig direkte eller 152 . hvor der foreligger et ekstraordinært pres på samfærdselsmidler eller forbindelseslinier.

er fritaget for alle postafgifter såvel i oprindelses. afholdes af denne. Sådanne transportmidler kan også benyttes til befordring af: a) breve. Artikel 75 Skulle krigsoperationer forhindre de interesserede magter i at overholde deres forpligtelser med hensyn tilsikring af befordringen af de i artiklerne 70. afholdes af afsenderne.). Dersom hjælpeforsendelser. kan de interesserede beskyttelsesmagter. b) breve og beretninger vedrørende krigsfanger.s. 72 og 77 nævnte forsendelser. De andre magter. De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for så vidt muligt at nedsætte taksterne for telegrammer. der kontrolleres af tilbageholdelsesmagten. der af beskyttelsesmagterne. gennem det i artikel 122 omhandlede oplysningskontor og det i artikel 123 omhandlede Centralkontor for Krigsfanger. der afsendes af eller til krigsfanger. der udveksles mellem det i artikel 123 nævnte Centraloplysningskontor og de i artikel 122 nævnte nationale kontorer. der er bestemt for krigsfanger. navnlig ved i fornødent omfang at give frit lejde. Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet af de stridende Parter behørigt godkendt organisation påtage sig at sikre en hensigtsmæssig befordring af sådanne forsendelser (jernbanevogne. skal omkostningerne ved befordring i alle områder.og bestemmelseslandet som i gennemgangslandene. skal afholde transportomkostningerne indenfor deres respektive områder. Genève-konvention 16. motorkøretøjer. ikke kan fremsendes gennem postvæsenet på grund af deres vægt eller af anden årsag. 71.1949 III. I dette øjemed skal De Høje Kontraherende Parter bestræbe sig for at tilvejebringe sådanne transportmidler samt for at muliggøre disses benyttelse. der har tiltrådt konventionen.v. I mangel af særlige overenskomster mellem de interesserede Parter skal de omkostninger i forbindelse med sådanne forsendelsers befordring. der ikke er fritaget for afgift i medfør af ovenstående. Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet til bistand for fangerne virkende organ udveksles med egne delegerede eller stridende parter. lister og beretninger. skibe eller flyvemaskiner o. 153 .

medmindre det drejer sig om skriftligt eller trykt materiale. må kun være midlertidige og skal være så kortvarige som muligt. Disse skal i alle tilfælde lette krigsfanger udarbejdelsen og udfærdigelsen af sådanne dokumenter. skal undersøgelsen finde sted i adressatens eller en af ham udpeget medfanges nærværelse. Forbud mod brevveksling. I mangel af særlige overenskomster skal udgifter foranlediget ved benyttelse af sådanne transportmidler fordeles forholdsmæssigt mellem sådanne stridende parter. at tilvejebringe andre transportmidler eller til at give sådanne befordringsmidler frit lejde efter fælles overenskomst. i særdeleshed skal de tillade dem at rådføre sig med en sagfører samt tage de fornødne forholdsregler til legalisering af underskriften.og modtagerstaten og kun een gang af hver af disse. der af militære eller politiske grunde udstedes af de stridende parter. Genève-konvention Disse bestemmelser begrænser på ingen måde en stridende Parts ret til hvis den foretrækker det. 1949 III. Breve må kun censureres af afsender. at de deri indeholdte varer udsættes for forringelse. navnlig fuldmagter og testamenter. Artikel 77 Videresendelse gennem beskyttelsesmagten eller det i artikel 123 omhandlede Centralkontor for Krigsfanger af akter. Udlevering af individuelle eller kollektive forsendelser til krigsfanger må ikke forsinkes under påskud af censurvanskeligheder.16. 154 . skal på enhver måde lettes af tilbageholdelsesmagterne. Undersøgelse af forsendelser bestemt for krigsfanger må ikke foregå under sådanne forhold. papirer eller dokumenter bestemt for eller afsendt af krigsfanger. hvis statsborgere drager fordel heraf. Artikel 76 Censurering af breve bestemt for eller afsendt af krigsfanger skal foretages så hurtigt som muligt.

skal fangerne frit ved hemmelig afstemning hver 6. som de er undergivet under fangenskabet. I lejre for officerer og dermed ligestillede personer og i blandede lejre skal den højeste officer blandt krigsfangerne anerkendes som lejrens fangerepræsentant. De skal omgående videresendes. hvor der befinder sig krigsfanger. deres ønsker med hensyn til de vilkår. angående hvilket de har klager at fremføre. kan de ikke give anledning til nogen som helst afstraffelse. Genève-konvention 16. som bistår dem. Den Internationale Røde Kors Komite og enhver anden organisation.1949 III. valgt 155 . AFSNIT VI Krigsfangers forbindelse med myndighederne KAPITEL I Krigsfangers klager angående vilkårene under fangenskabet Artikel 78 Krigsfanger har ret til at meddele de militære myndigheder. være sig gennem deres fangerepræsentant eller. I officerslejre skal han bistås af en eller flere rådgivere. direkte at rette henvendelse til beskyttelsesmagternes repræsentanter for at henlede disses opmærksomhed på ethvert punkt med hensyn til vilkårene under fangenskabet. hvor der opholder sig officerer. De har ligeledes en ubegrænset ret til. såfremt de anser det for nødvendigt. Fangerepræsentanter kan genvælges. dog ikke. måned og ligeledes i tilfælde af ledige poster vælge fangerepræsentanter. Selvom de befindes at være ubegrundede. i hvis magt de befinder sig. Disse ønsker og klager kan ikke begrænses eller betragtes som en del af det i artikel 71 nævnte antal breve. Fangerepræsentanter er berettiget til at sende beskyttelsesmagternes repræsentanter periodiske beretninger om tilstanden i lejrene og krigsfangernes behov. KAPITEL II Krigsfangerepræsentanter Artikel 79 På ethvert sted. der skal have til opgave at repræsentere dem overfor de militære myndigheder. beskyttelsesmagterne.

Artikel 81 Det må ikke pålægges fangerepræsentanter at udføre nogen form for arbejde.s. sprog og kulturel baggrund. 1949 III. såfremt udførelsen af deres opgaver derved gøres vanskeligere. som ikke er officerer. som ikke er officerer. der fordeler sig i forskellige afdelinger af en lejr i overensstemmelse med statsborgerforhold. Krigsfanger. han repræsenterer. Genève-konvention af officererne. tale samme sprog og tilhøre samme kulturelle gruppe som de krigsfanger. 156 . skal den underrette beskyttelsesmagten om grunden til afslaget. forinden han er berettiget til at overtage sine hverv. Artikel 80 Fangerepræsentanter skal fremme krigsfangernes legemlige.v. Når tilbageholdelsesmagten afslår at godkende en krigsfange. modtagelse af forsyninger o. som de behøver. Fangerepræsentanter kan blandt fangerne udnævne sådanne medhjælpere. skal for hver afdelings vedkommende være repræsenteret ved deres egen fangerepræsentant som bestemt i de foregående stykker. der pålægges ham i henhold til andre bestemmelser i nærværende konvention.16.). i blandede lejre skal hans medhjælpere selv være og vælges af krigsfanger. Der skal ydes dem alle materielle lettelser i forbindelse med en sådan begrænset bevægelsesfrihed. Krigsfanger af officersrang af samme nationalitet skal anbringes i arbejdslejre for krigsfanger. I tilfælde. falder en sådan organisation i særdeleshed inden for fangerepræsentantens arbejdsområde udover de særlige opgaver. I alle tilfælde skal fangernes repræsentant være af samme nationalitet. I så tilfælde vælges repræsentanternes medhjælpere blandt de krigsfanger. hvor de skal have til opgave at udføre de hverv i forbindelse med lejradministrationen. Fangerepræsentanter kan ikke blot på grund af deres stilling drages til ansvar for nogen som helst overtrædelse. der begås af krigsfanger. som er nødvendig til udførelsen af deres hverv (tilsyn med arbejdsafdelinger. Sådanne officerer kan ifølge nærværende artikels stykke 1 vælges til repræsentanter for fangerne. der er valgt af sine medfanger. hvor fangerne beslutter indbyrdes at indføre en ordning vedrørende gensidig bistand. åndelige og intellektuelle vel. for hvilke krigsfangerne er ansvarlige. Enhver valgt repræsentant skal godkendes af tilbageholdelsesmagten.

og enhver krigsfange skal frit kunne rådføre sig med sin fangerepræsentant. anordninger og bekendtgørelser. KAPITEL III Straffe. Artikel 83 Tilbageholdelsesmagten skal sikre. der yder krigsfanger bistand. anordninger og bekendtgørelser. medens de samme handlinger ikke er strafbare. der strider mod nærværende kapitels bestemmelser. der begås af en krigsfange i strid med sådanne love. Sådan forbindelse må ikke indskrænkes og ej heller betragtes som udgørende en del af den i artikel 71 nævnte kvota. Genève-konvention 16.1949 III. beskyttelsesmagterne. Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at besøge områder. Såfremt nogen af tilbageholdelsesmagten gennemført lov. Den Internationale Røde Kors Komite og deres delegerede. kan sådanne handlinger kun medføre disciplinærstraffe. når de begås af et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. anordning eller bekendtgørelse betegner visse handlinger som strafbare. Arbejdsafdelinger nyder de samme lettelser med hensyn til forbindelsen med hovedlejrens fangerepræsentanter. I tilfælde af afskedigelse skal grundene hertil meddeles til beskyttelsesmagten. som overføres. om en overtrædel- 157 . hvor krigsfanger tilbageholdes.og telegrafforbindelsen med tilbageholdelsesmyndighederne. at de kompetente myndigheder udviser den højeste grad af lemfældighed ved afgørelsen af. Der skal ligeledes tilstås fangerepræsentanterne alle lettelser med hensyn til post. Tilbageholdelsesmagten er berettiget til at tage retlige eller disciplinære forholdsregler med hensyn til enhver overtrædelse. Der skal gives fangerepræsentanter. et rimeligt tidsrum til at gøre deres efterfølgere bekendt med løbende sager. når de begås af en krigsfange. Almindelige bestemmelser Artikel 82 En krigsfange er underkastet de for tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker gældende love. Det skal dog ikke være tilladt at gennemføre forfølgning eller anvende straf.og disciplinære sanktioner I. de blandede sanitetsudvalg samt de organer.

og at de. herunder falder navnlig domstole. der ikke beror på hans vilje. Artikel 84 En krigsfange kan alene stilles for en militær domstol. Artikel 85 Krigsfanger. mod hvem der i henhold til tilbageholdelsesmagtens love rettes forfølgning i anledning af handlinger begået før tilfangetagelsen. for hvilken krigsfangen er tiltalt. anvender disciplinære forholdsregler frem for retsforfølgning. som ikke frembyder de almindeligt anerkendte nødvendige garantier for uafhængighed og upartiskhed. Tilbageholdelsesmagtens domstole eller myndigheder bør ved straffens fastsættelse i videst mulig udstrækning tage i betragtning. En krigsfange kan under ingen omstændigheder stilles for nogen domstol. 158 . selvom de dømmes. at tiltalte ikke er statsborger i tilbageholdelsesstaten og derfor ikke bundet af nogen troskabspligt. og er derfor ikke forpligtet til at overholde den foreskrevne minimumsstraf. skal. for hvilken krigsfangen tiltales. medmindre allerede bestående love i tilbageholdelseslandet udtrykkeligt tillægger de civile domstole domsmyndighed over et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker med hensyn til den særlige forseelse. som har begået de samme handlinger. Genève-konvention se skal straffes disciplinært eller efter straffelovsbestemmelser. der hjemles med hensyn til medlemmer af nævnte magts væbnede styrker. 1949 III. Artikel 86 Ingen krigsfange kan straffes mere end een gang for samme handling eller på grundlag af samme anklage. fortsat nyde godt af nærværende konventions bestemmelser. og at han befinder sig i dens magt som følge af forhold. hvor det overhovedet er muligt. Artikel 87 Tilbageholdelsesmagtens militære myndigheder og domstole kan ikke idømme krigsfanger andre straffe end sådanne. der ikke yder tiltalte de i artikel 105 omhandlede rettigheder og midler til forsvar. der er foreskrevet for den overtrædelse. De nævnte domstole og myndigheder skal frit kunne nedsætte den straf.16.

indespærring i rum uden dagslys og i det hele enhver form for tortur eller grusomhed er forbudt. der straffes for en tilsvarende overtrædelse. 4) Indespærring. Krigsfanger. 3) Pligtarbejde. brutale eller farlige for krigsfangens helbred. at vedkommende bærer sine distinktioner. som er ifaldet samme straf.1949 III. som krigsfangen i henhold til bestemmelserne i artiklerne 60 og 62 ellers ville modtage for et tidsrum af ikke over 30 dage. Genève-konvention 16. legemlige afstraffelser. Den under 3) omhandlede straf må ikke finde anvendelse på officerer. der som krigsfanger afsoner en disciplinærstraf eller en straf fastsat ved dom. Kollektiv straf for individuelle handlinger. 159 . I intet tilfælde kan en kvindelig krigsfange idømmes strengere straf eller under strafafsoning behandles strengere end et mandligt medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. II. En kvindelig krigsfange kan ikke idømmes strengere straf eller under strafafsoning behandles strengere end et kvindeligt medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. som ikke må overstige 50 pct. kan ikke undergives strengere behandling end den. Disciplinærstraffe må i intet tilfælde være umenneskelige. Disciplinærsanktioner Artikel 89 Følgende disciplinærstraffe kan bringes i anvendelse overfor internerede: 1) Bøder. Artikel 88 Officerer. må ikke behandles anderledes end andre krigsfanger. 2) Bortfald af begunstigelser. der finder anvendelse overfor personer af tilsvarende rang tilhørende tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. der har afsonet disciplinærstraffe eller straffe fastsat ved dom. der straffes for en tilsvarende overtrædelse. underofficerer og menige. der ikke overstiger 2 timer om dagen. af det lønforskud og den arbejdsløn. Tilbageholdelsesmagten kan ikke berøve nogen krigsfange dennes rang eller forhindre. som er indrømmet udover den i nærværende konvention foreskrevne behandling.

3) han på tilbageholdelsesmagtens territorialfarvand har sluttet sig til et skib. Genève-konvention Artikel 90 Den enkelte strafs længde må i intet tilfælde overstige 30 dage. og som på ny tages til fange. hvorunder han hører. som er straffet som følge af et mislykket flugtforsøg. skal der. jævnfør artikel 91. skal ufortøvet overgives til den kompetente militære myndighed. under forudsætning af. Artikel 91 En krigsfanges flugt anses for fuldendt. som forsøger at flygte. underkastes særligt opsyn. Krigsfanger. Uanset reglen i artikel 88. da han idømmes straf. eller en allieret magts flag.16. En krigsfange. Det er dog en 160 . der fører den magts flag. Når en krigsfange på ny ifalder disciplinærstraf. 2) han har forladt et territorium. eller en allieret magts væbnede styrker. forinden han har fuldendt sin flugt. selv ikke når krigsfangen har pådraget sig ansvar for flere overtrædelser på det tidspunkt. skal selv i gentagelsestilfælde kun være hjemfalden til disciplinærstraf herfor. når: 1) han har sluttet sig til den magts væbnede styrker. Der må ikke forløbe mere end een måned mellem afgørelsen vedrørende disciplinærstraffen og straffens fuldbyrdelse. Artikel 92 En krigsfange. at det nævnte skib ikke står under tilbageholdelsesmagtens kontrol. Varetægtsarrest forud for pådømmelsen af en disciplinærforseelse skal fradrages i den en krigsfange idømte straf. Det ovennævnte maksimum på 30 dage må ikke overskrides. der kontrolleres af tilbageholdelsesmagten eller af en med denne allieret magt. som i nærværende artikels forstand har fuldendt deres flugt og som på ny tages til fange kan ikke idømmes straf i anledning af deres tidligere flugt. som på ny tages til fange. hengå mindst 3 dage mellem fuldbyrdelsen af to af straffene. hvorunder han hører. hvad enten sådanne overtrædelser står i indbyrdes sammenhæng eller ej. såfremt straffetiden i noget af tilfældene andrager 10 dage eller mere. 1949 III. kan krigsfanger. stykke 4.

Bestemmelserne i artiklerne 97 og 98 i nærværende kapitel finder anvendelse på krigsfanger. I overensstemmelse med den i artikel 83 fastslåede grundsætning kan overtrædelser. udfærdigelse og anvendelse af falske papirer. der begås af krigsfanger med det ene formål at lette deres flugt. samt at det ikke medfører. 161 . men for eksempel krænkelser af offentlig ejendom. at nogle af de garantier. Artikel 96 Handlinger. underrettes herom på den i artikel 122 bestemte måde. Varetægtsarrest i forbindelse med disciplinærforseelser skal i ethvert tilfælde begrænses til det strengt nødvendige og må ikke overstige 14 dage.1949 III. som tiltales for en disciplinær forseelse. der er indrømmet ved nærværende konvention. ifald der rejses tiltale mod en interneret for overtrædelser. medmindre et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker ville blive indespærret. kan kun idømmes disciplinærstraf herfor. som medvirker ved flugt eller forsøg på flugt. at dette opsyn ikke påvirker deres helbredstilstand. forinden afgørelsen træffes. bortfalder. Krigsfanger. skal øjeblikkelig undersøges. forudsætning herfor. tyveri uden berigelseshensigt. at det udøves i en krigsfangelejr. Artikel 95 En krigsfange. som er undergivet varetægtsarrest i anledning af disciplinærforseelser. skal den magt. Genève-konvention 16. Artikel 94 Såfremt en flygtet krigsfange på ny tages til fange. såfremt han var tiltalt for en tilsvarende overtrædelse. benyttelse af civilt tøj. og som ikke indebærer anvendelse af vold mod liv eller legeme. der udgør brud på disciplinen. eller medmindre det er af afgørende betydning af hensyn til orden og disciplin i lejren. begået under flugten. Artikel 93 Flugt eller forsøg på flugt skal selv i gentagelsestilfælde ikke betragtes som en skærpende omstændighed. kan ikke indespærres. kun begrunde disciplinærstraf. forudsat at der er givet meddelelse om hans flugt. hvorunder han hører.

der er knyttet til hans rang. skal sættes i stand til at holde sig ren. Kvindelige krigsfanger. Hvor en krigsfange idømmes disciplinærstraf.) for der at afsone disciplinærstraf. medmindre disse bestemmelser efter deres natur ikke kan anvendes på grund af forvaringen. der i sin egenskab af lejrkommandant har disciplinær myndighed. der træder i stedet for ham. forbedringshuse. skal opfylde de i artikel 25 foreskrevne hygiejniske krav. jævnfør artikel 29. Genève-konvention Med forbehold af domstoles og højere myndigheders kompetence må disciplinærstraf kun idømmes af en officer.v. Alle rum. I intet tilfælde kan sådan myndighed delegeres en krigsfange eller udøves af en krigsfange. der underkastes forvaring som disciplinærstraf. Forinden idømmelse af disciplinærstraf skal der meddeles den tiltalte nøjagtige oplysninger vedrørende de forhold. kan de forrettigheder. 1949 III. Afgørelsen skal meddeles den tiltalte krigsfange og fangerepræsentanten. der afsoner en disciplinærstraf. for hvilke han er tiltalt. tugthuse o. Officerer og dermed ligestillede personer må ikke anbringes i samme kvarterer som underofficerer og menige. Det skal i særdeleshed tillades han at indkalde vidner samt om nødvendigt at benytte sig af en egnet tolks bistand. skal anbringes adskilt fra mandlige krigsfanger og skal stå under umiddelbart opsyn af kvinder.16. som skal være tilgængelig for beskyttelsesmagtens repræsentanter. skal fortsat nyde de ved nærværende konventions bestemmelser hjemlede fordele. eller til hvem han har delegeret sin disciplinære myndighed. En krigsfange.s. 162 . eller af en ansvarlig officer. ikke berøves ham. Artikel 97 Krigsfanger må i intet tilfælde overføres til straffeanstalter (fængsler. Artikel 98 En krigsfange. I intet tilfælde må han berøves de ved artiklerne 78 og 126 hjemlede fordele. der afsoner straf. Lejrkommandanten skal føre en protokol over disciplinærstraffe. i hvilke disciplinærstraffe afsones. samt gives ham lejlighed til at redegøre for sin adfærd og forsvare sig.

Ingen moralsk eller fysisk tvang må udøves overfor en krigsfange i det øjemed at påvirke ham til at erkende sig skyldig i den handling. Der skal gives krigsfanger. stykke 2 udtrykkeligt er blevet henledt på. Der skal meddeles dem tilladelse til at læse og skrive og ligeledes til at sende og modtage breve. Retsskridt Artikel 99 Ingen krigsfange kan stilles for en domstol eller dømmes for en handling. med mindre rettens opmærksomhed i overensstemmelse med artikel 87. der ikke beror på hans vilje. Genève-konvention 16. som indeholdes i pakkerne. som afsoner disciplinærstraf. for hvilken han tiltales. som ikke er forbudt efter tilbageholdelsesmagtens lovgivning eller folkerettens regler på gerningstiden.1949 III. III. der skal overgive sygeafdelingen de fordærvelige varer. Ingen krigsfange kan domfældes uden at have haft lejlighed til at føre et forsvar og uden at have erholdt bistand fra en kvalificeret forsvarer. 163 . sådanne forsendelser skal i det mellemliggende tidsrum betros fangerepræsentanten. under hvilken krigsfangerne hører. Derimod kan pakker og pengeoverførelser tilbageholdes. lejlighed til at tage motion samt til at opholde sig i fri luft mindst to timer daglig. indtil straffen er udstået. Der skal ydes dem den behandling. hvilke overtrædelser der ifølge tilbageholdelsesmagtens lovgivning kan straffes med døden. deres helbredstilstand kræver. at tiltalte ikke er statsborger i tilbageholdelseslandet og derfor ikke er bundet af nogen troskabspligt overfor dette. Såfremt de udtaler ønske derom. Der kan ikke afsiges dødsdom over en krigsfange. og de skal om nødvendigt overføres til lejrens sygeafdeling eller til et hospital. Artikel 100 Krigsfanger og beskyttelsesmagterne skal snarest muligt underrettes om. Der må ikke senere indføres dødsstraf for andre overtrædelser uden den magts samtykke. og at han befinder sig i dens magt som følge af forhold. skal der gives dem lejlighed til at fremstille sig ved de daglige lægebesøg.

kan dommen tidligst fuldbyrdes ved udløbet af et tidsrum af mindst 6 måneder fra det tidspunkt. hvis han var tiltalt for en tilsvarende overtrædelse. han idømmes.16. Genève-konvention Artikel 101 Såfremt der afsiges dødsdom over en krigsfange. eller hvis varetægtsarrest er af afgørende betydning af nationale sikkerhedsgrunde. En krigsfange kan ikke anbringes i varetægtsarrest.eller forvaringsstedet. og såfremt nærværende kapitels bestemmelser ydermere er iagttaget. som denne tidligere har opgivet overfor tilbageholdelsesmagten. militære tjenestenummer. på hvilket beskyttelsesmagten på en opgivet adresse modtog den i artikel 107 omhandlede detaillerede meddelelse. skal fradrages i enhver fængselsstraf. at retssagen finder sted snarest muligt. medmindre et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker ville blive undergivet sådan arrest. som hvor det drejer sig om medlemmer af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. på hvilken sådan meddelelse kom frem til beskyttelsesmagten på en adresse. såfremt den er afsagt af de samme domstole og efter samme procesmåde. Artikel 104 I alle tilfælde. Artikel 103 Retlig efterforskning vedrørende en krigsfange skal gennemføres så hurtigt forholdene tillader det og på en sådan måde. hvor tilbageholdelsesmagten har besluttet at indlede retlige skridt mod en krigsfange. der af en krigsfange tilbringes i varetægtsarrest. og skal tages i betragtning ved fastsættelse af straffen. fødselsdato og eventuelle stilling. Under ingen omstændigheder kan sådan forvaring overstige 3 måneder. 164 . 1949 III. der befinder sig i varetægtsarrest. Den tid. hans grad. Artikel 102 En dom over en krigsfange er kun gyldig. skal den snarest muligt og senest 3 uger før retssagens begyndelse underrette beskyttelsesmagten. Den nævnte meddelelse skal indeholde følgende oplysninger: 1) Krigsfangens efternavn og fornavne. Bestemmelserne i artiklerne 97 og 98 i nærværende kapitel finder anvendelse på en krigsfange. 2) Internerings. De 3 uger løber fra den dato.

der er kvalificerede til at føre forsvaret. skal en sådan beskikkes ham af beskyttelsesmagten. Samme meddelelse skal af tilbageholdelsesmagten tilstilles fangerepræsentanten. et tidsrum af mindst 2 uger før første retsmøde. Artikel 105 Krigsfangen har ret til at blive bistået af en medfange. Der skal tilstås sagføreren. Der skal tilstås denne mindst en uge til at træffe sit valg. Han skal i god tid før sagens begyndelse af tilbageholdelsesmagten underrettes om disse rettigheder. såvel som af tid og sted for første retsmøde. såvel som de dokumenter. for hvilke krigsfangen vil blive tiltalt. der er nødvendige til forsvarets tilrettelæggelse.1949 III. ligesom han skal nyde de lettelser. 4) Angivelse af den domstol. Enkeltheder vedrørende det eller de forhold. der fører forsvaret for krigsfangen. Tilbageholdelsesmagten skal på opfordring overgive beskyttelsesmagten en fortegnelse over personer. Såfremt der ikke i første retsmøde fremlægges bevis for. at den ovenfor omhandlede meddelelse er modtaget af beskyttelsesmagten. hvis han skønner det nødvendigt. Genève-konvention 16. som han forstår. der finder anvendelse. for hvilken sagen skal føres. 165 . Samme meddelelse skal under samme forhold tilgå den sagfører. kan retssagen ikke finde sted og vil være at udsætte. indenfor hvilken han kan appellere eller søge genoptagelse. er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at tilvejebringe en dygtig sagfører til at føre forsvaret. der sædvanligvis overgives tiltalte i kraft af den for tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker gældende lovgivning. der fører forsvaret. Han er i særdeleshed berettiget til frit at besøge tiltalte og samtale med ham i enrum. herunder krigsfanger. Såfremt krigsfangen ikke vælger nogen forsvarer. Han er ligeledes berettiget til at rådføre sig med ethvert af forsvarets vidner. 3) Angivelse af de lovbestemmelser. skal i god tid før det første retsmøde tilstilles den tiltalte krigsfange på et sprog. Han nyder disse lempelser indtil udløbet af den frist. til at blive forsvaret af en af ham selv valgt kvalificeret sagfører og til at indkalde vidner samt til. at blive bistået af en dygtig tolk. Såfremt krigsfangen eller beskyttelsesmagten undlader at vælge en forsvarer. krigsfangen og vedkommende fangerepræsentant mindst 3 uger før første retsmøde.

medmindre denne i ekstraordinære tilfælde føres for lukkede døre af hensyn til statens sikkerhed. indeholdende: 1) Dommens nøjagtige ordlyd. med henblik på at opnå en fornyet prøvelse af sagen. Denne meddelelse skal ligeledes sendes til vedkommende fangerepræsentant samt til den tiltalte krigsfange på et sprog. der er afsagt over en krigsfange. eller hvis en dom afsagt i første instans over en krigsfange er en dødsdom. han forstår. Han skal modtage alle oplysninger om sin ret til at søge appel eller genoptagelse og om den tidsfrist. Genève-konvention Beskyttelsesmagtens repræsentanter er berettiget til at overvære retssagen. som tillige skal angive. der er afsagt over ham. hvorpå tiltalen og forsvaret bygger. 166 . 2) En kortfattet redegørelse for de stedfundne undersøgelser samt for retssagen med særlig vægt på de momenter. Artikel 106 Enhver krigsfange har på samme måde som medlemmer af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker ret til at begære appel eller genoptagelse vedrørende enhver dom. indenfor hvilken han kan gøre dette. såfremt dommen ikke er afsagt i hans nærværelse. hvor dommen skal afsones. Hvis en krigsfange fremdeles er dømt uden adgang til appel. skal beskyttelsesmagten øjeblikkeligt underrettes i form af en kortfattet meddelelse. der tidligere er meddelt tilbageholdelsesmagten. Artikel 107 Om enhver dom. Tilbageholdelsesmagten skal ligeledes øjeblikkeligt underrette beskyttelsesmagten om krigsfangens beslutning med hensyn til at benytte sig af eller afstå fra denne ret til appel.16. 1949 III. De under 1-3 omhandlede meddelelser skal sendes til beskyttelsesmagten under en adresse. skal tilbageholdelsesmagten snarest muligt rette en detailleret henvendelse til beskyttelsesmagten. I så tilfælde skal tilbageholdelsesmagten underrette beskyttelsesmagten i overensstemmelse hermed. om han har ret til appel med henblik på dommens omstødelse eller sagens genoptagelse. 3) Efter omstændighederne angivelse af det sted.

stykke 3. De kan ikke underkastes straffe. i hvilket fjendtlighederne vedvarer. må mod sin vilje hjemsendes.1949 III. er de stridende Parter i overensstemmelse med artikel 110. deres helbredstilstand gør påkrævet. til at modtage den lægehjælp. at de i artikel 110. der følger af bestemmelserne i nærværende artikels stykke 3. som hvor det drejer sig om medlemmer af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. skal. bevarer i alle tilfælde de i henhold til nærværende konventions artikler 78 og 126 hjemlede goder. stykke 2. der idømmes frihedsstraffe. til at modtage mindst een gavepakke om måneden. Krigsfanger. I hele det tidsrum. Disse vilkår skal i alle tilfælde opfylde hygiejnens og menneskelighedens krav. over hvem der er afsagt en sådan dom. når dommen kan fuldbyrdes. Artikel 108 Straffe. som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 87. forpligtet til at sende alvorligt sårede og alvorligt syge krigsfanger tilbage til hjemlandet uanset disses antal og rang. skal de stridende Parter bestræbe sig for i samarbejde med de interesserede neutrale magter at tage skridt til. skal anbringes i en særlig afdeling og skal stå under tilsyn af kvinder. 167 . som de ønsker. De kan derudover afslutte overenskomster om direkte hjemsendelse eller internering i neutrale lande af raske krigsfanger. De er endvidere berettiget til at modtage og afsende breve. Ingen syge eller sårede krigsfanger. der er idømt krigsfanger. stykke 1. til regelmæssigt at drive legemsøvelser i fri luft. omhandlede syge og sårede krigsfanger anbringes i neutrale lande. afsones i samme anstalter og under samme vilkår. En kvindelig krigsfange. når de efter stedfunden pleje er i stand til at rejse. som opfylder betingelserne for hjemsendelse i henhold til nærværende artikels stykke 1. samt til at modtage den åndelige bistand. IV DEL Fangenskabets ophør AFSNIT I Direkte hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande Artikel 109 Med den begrænsning. hvis fangenskab har strakt sig over et langt tidsrum. medens fjendtlighederne vedvarer. Genève-konvention 16.

der er fastsat i det nærværende konvention vedføjede overenskomstudkast vedrørende sårede og syge krigsfangers direkte hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande samt i de ligeledes vedføjede regulativer vedrørende blandede sanitetsudvalg. hvis helbredstilstand er forværret i en sådan grad. De betingelser. Såfremt der ikke er afsluttet nogen særlig overenskomst mellem de interesserede stridende Parter med henblik på fastsættelsen af. 2) Krigsfanger. men hvis sjælelige eller legemlige sundhedstilstand synes alvorligt og varigt forværret. som er helbredt. hvis sjælelige eller legemlige styrke selv efter behandling forbliver nedsat i betydeligt omfang. at de opfylder de for direkte hjemsendelse fastsatte betingelser. 3) Sårede og syge. Genève-konvention Artikel 110 Følgende personer hjemsendes direkte: 1) Uhelbredeligt sårede og syge. som er anbragt i et neutralt land. skal sådanne tilfælde afgøres i overensstemmelse med de principper. I almindelighed skal krigsfanger. hvis sjælelige eller legemlige sundhedstilstand synes alvorligt forværret. hvis helbredelse kan forventes inden for et år fra tidspunktet for sårets pådragelse eller sygdommens indtræden. skal opfylde for at kunne hjemsendes. der anbringes i et neutralt land. hvis tilstand fordrer behandling. og som tilhører følgende grupper. såfremt behandling i et neutralt land kan tænkes at ville forøge udsigterne for en mere sikker og hurtigere helbredelse. og hvis anbringelse i et neutralt land kan tænkes at ville fjerne en sådan fare. 168 . 2) Sårede og syge. og hvis sjælelige eller legemlige sundhedstilstand synes alvorligt forværret. 1949 III. skal lige så vel som deres status fastsættes ved aftale mellem de interesserede magter. som krigsfanger. hvis sjælelige eller legemlige helbred efter et lægeskøn alvorligt trues af fortsat fangenskab. hjemsendes: 1) Personer. hvis helbredelse inden for et år efter et lægeskøn ikke er sandsynlig. hvilke tilfælde af invaliditet eller sygdom der hjemler direkte hjemsendelse eller anbringelse i et neutralt land. 2) Personer. Følgende personer kan anbringes i et neutralt land: 1) Sårede og syge.16.

der er af samme nationalitet som de fanger. berettiget til at fremstille sig til undersøgelse for de i den foregående artikel nævnte blandede sanitetsudvalg: 1) Sårede og syge. Artikel 113 Foruden de fanger. Om disse udvalgs udnævnelse. Artikel 112 Ved fjendtlighedernes udbrud skal der udnævnes blandede sanitetsudvalg. krigsfangerne tilhører. som ikke tilhører en af de 3 fornævnte grupper. der er foreslået af deres fangerepræsentant. eller af en af nævnte magt behørigt anerkendt organisation. den magt. der skal undersøge sårede og syge krigsfanger. Der skal meddeles den læge. hverv og embedsudøvelse gælder reglerne i det nærværende konvention vedføjede reglement. som udøver sin virksomhed i lejren. kan dog hjemsendes uden at være undersøgt af en blandet sanitetskommission. allieret stridende part. 2) Sårede og syge personer. som gør det muligt for krigsfanger at forblive interneret på nævnte neutrale magts territorium indtil fjendtlighedernes afslutning. er dog berettiget til at fremstille sig til undersøgelse for de blandede sanitetsudvalg.1949 III. samt en af disse to magter udpeget neutral magt skal bestræbe sig for at afslutte overenskomster. hvortil de hører. men undersøges først efter de fanger. der selv fremstiller sig til undersøgelse for de blandede sanitetsudvalg. der er foreslået af den magt. og som er af samme nationalitet. 3) Sårede og syge personer. Krigsfanger. tilladelse til at være til stede ved undersøgelsen. hvortil nævnte krigsfanger hører. der tilhører en af de nedenfor angivne grupper. Genève-konvention 16. Krigsfanger. Artikel 111 Tilbageholdelsesmagten. som ifølge tilbageholdelsesmagtens lægemyndigheder åbenbart er alvorligt sårede eller alvorligt syge. der tilhører de nævnte grupper. og træffe alle behørige afgørelser vedrørende disse. der er foreslået af en læge. der udpeges af tilbageholdelsesmagtens lægemyndigheder. såvel som de nævnte fangers repræsentant. som yder fangerne bistand. eller som er statsborger i en med den magt. er sårede og syge krigsfanger. 169 .

at han ikke har udstået sin straf. Såfremt der i en mellem de stridende Parter afsluttet overenskomst ikke findes bestemmelser herom.16. Artikel 115 Ingen krigsfange. såfremt tilbageholdelsesmagten samtykker heri. De stridende Parter er forpligtet til at meddele hinanden navnene på personer. fordel af de bestemmelser i nærværende konvention. må tilbageholdes under påberåbelse af. medmindre de selv har påført sig skaden. der tilbageholdes i forbindelse med en retsforfølgning eller dom. forinden forfølgningen er afsluttet. nyder. nyde fordel af sådanne foranstaltninger. eller straffen er udstået. Krigsfanger. og som er udpeget til hjemsendelse eller anbringelse i et neutralt land. kan. indtil forfølgningen er afsluttet. eller straffen er udstået. eller i mangel af sådan overenskomst. der er ifaldet en disciplinær straf. Artikel 117 Ingen hjemsendt person må indkaldes til aktiv militærtjeneste. AFSNIT II Frigivelse og hjemsendelse af krigsfanger ved fjendtlighedernes afslutning Artikel 118 Krigsfanger skal ved de aktive fjendtligheders ophør ufortøvet frigives og hjemsendes. der er kommet til skade. som vedrører hjemsendelse eller anbringelse i et neutralt land. som tilbageholdes. 1949 III. skal tilbageholdelsesmagterne hver for sig udarbejde og ufortøvet gennemføre 170 . Genève-konvention Artikel 114 Krigsfanger. og som opfylder betingelserne for hjemsendelse eller for anbringelse i et neutralt land. under hvilken de nævnte fanger hører. Artikel 116 Omkostningerne i forbindelse med hjemsendelse af krigsfanger eller transport af disse til et neutralt land skal fra tilbageholdelsesmagtens grænser bæres af den magt.

under hvilken krigsfangerne hører. skal fremsendes til det i artikel 122 omhandlede oplysningskontor. Det skal i alle tilfælde tillades hver krigsfange at medbringe mindst 25 kg. uanset af hvilken grund. der ikke er konverteret til tilbageholdelsesmagtens møntsort. der ligger nærmest ved den magts territorium. skal den magt. som er frataget krigsfangerne i henhold til artikel 18 samt enhver fremmed møntsort. Genève-konvention 16. Afslutningen af en sådan overenskomst kan på ingen måde retfærdiggøre nogen som helst forsinkelse i krigsfangernes hjemsendelse. og idet der tages hensyn til bestemmelserne i artikel 118 og i det følgende stykke af nærværende artikel. en hjemsendelsesplan i overensstemmelse med den i foregående stykke fastlagte grundsætning. Denne fordeling skal gennemføres på følgende grundlag: a) Såfremt de to magter grænser til hinanden. afholde omkostningerne i forbindelse med hjemsendelse fra tilbageholdelsesmagtens grænser. der er bestemt for dem.1949 III. der er fastlagt i nærværende konventions artikler 46-48 om overførelse af krigsfanger. ikke ved hjemsendelsen er blevet tilbagegivet krigsfangerne. der. b) Såfremt de to magter ikke grænser til hinanden. Såfremt hjemsendelsesforholdene gør det påkrævet kan vægten af personlig bagage begrænses til. Artikel 119 Hjemsendelsen skal foretages på lignende betingelser som de. skal tilbageholdelsesmagten afholde omkostningerne i forbindelse med krigsfangernes transport på dennes eget territorium indtil grænsen eller den udskibningshavn. De interesserede Parter skal indbyrdes træffe aftale om en rimelig fordeling af de resterende hjemsendelsesomkostninger. Værdigenstande og beløb i fremmed mønt. tilbagegives fangerne. Det skal tillades krigsfanger at medbringe personlige ejendele samt alle breve og pakker. 171 . Omkostninger i forbindelse med hjemsendelse af krigsfanger skal i alle tilfælde fordeles efter billighed mellem tilbageholdelsesmagten og den magt. Ved hjemsendelse skal alle værdigenstande. hvad hver fange skønnes at kunne bære. under hvilken fangerne hører. I begge tilfælde skal de vedtagne forholdsregler bringes til krigsfangernes kundskab. under hvilken fangerne hører.

som tilbageholdes. Genève-konvention Den hjemsendte fanges øvrige personlige ejendele skal opbevares af tilbageholdelsesmagten. skal hurtigst muligt fremsendes til det i overensstemmelse med artikel 122 oprettede Oplysningskontor for Krigsfanger. der er vedføjet nærværende konvention eller fortegnelser bekræftet af en ansvarlig officer for og over alle personer. mod hvem der verserer en straffesag vedrørende en strafbar handling. der er nødvendige til stedfæstelse af gravene. En bekræftet genpartskal sendes til centralkontoret. under hvilken fangen hører. har afsluttet en overenskomst herom indeholdende bestemmelser om vilkårene for transporten og afholdelsen af de dermed forbundne omkostninger. medens de er krigsfanger. Efter overenskomst mellem de stridende Parter skal der nedsættes udvalg med den opgave at eftersøge forsvundne krigsfanger og at sikre deres hjemsendelse med mindst mulig forsinkelse. der stilles af lovgivningen i deres hjemland. kan tilbageholdes. at de tilfredsstiller de gyldighedsbetingelser. Dødsattesterne eller dødslisterne skal som foreskrevet i artikel 17. skal der foretages en lægeundersøgelse af liget med henblik på at konstatere dø- 172 . indtil forfølgningen er afsluttet eller straffen udstået. stykke 3. dødsårsagen. Dødsattester af form som det udkast. 1949 III. AFSNIT III Krigsfangers død Artikel 120 Krigsfangers testamenter skal affattes på en sådan måde. og om nødvendigt indtil straffen er udstået. Forinden en krigsfanges begravelse eller ligbrænding finder sted. tid og sted for begravelsen samt alle nærmere enkeltheder. der afgår ved døden. Krigsfanger. som skal fremsende dem til ham. så snart den med den magt. indtil forfølgningen er afsluttet. hvilket sidste skal tage skridt til at oplyse tilbageholdelsesmagten om sine krav i så henseende. Efter krigsfangens begæring og i alle tilfælde efter et dødsfald skal testamentet ufortøvet tilstilles beskyttelsesmagten. Det samme gælder krigsfanger. der allerede er dømt for en strafbar handling.16. udvise nærmere enkeltheder om identiteten og ligeledes om tid og sted for dødsfaldet. Stridende Parter er forpligtet til at meddele hinanden navnene på alle krigsfanger.

skal øjeblikkeligt efterfølges af en af tilbageholdelsesmagten foranstaltet officiel undersøgelse. dens indtræden og muliggøre afgivelsen af en redegørelse samt. Artikel 121 Ethvert dødsfald eller enhver alvorlig tilskadekomst blandt krigsfangerne. begraves på samme sted. som skal opbevares af forvaltningsorganet for gravene. at krigsfanger. Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på asken. samt at deres grave respekteres. der behersker territoriet. Meddelelse herom skal øjeblikkeligt sendes beskyttelsesmagten. Med henblik på at sikre. såfremt denne magt har tiltrådt nærværende konvention. der ønskes inden for den trosbekendelse. medmindre uafvendelige omstændigheder påbyder anvendelsen af fællesgrave. at begravelsen om muligt finder sted efter det ritual. Døde krigsfanger skal begraves i enkeltgrave. begraves sømmeligt. de tilhører. vedligeholdes ordentligt og afmærkes således. under hvilken sådanne krigsfanger hørte. især fra sådanne. og en redegørelse indeholdende sådanne erklæringer skal tilstilles beskyttelsesmagten. indtil der er forholdt dermed i overensstemmelse med hjemlandets ønsker. I tilfælde af ligbrænding skal ligbrændingen samt begrundelsen for denne fremgå af dødsattesten. Der skal indhentes erklæringer fra vidner. hvis årsag er ubekendt. skal døde krigsfanger. 173 . en anden krigsfange eller en hvilken som helst anden person. såvel som ethvert dødsfald. fastslå identiteten. hvor dette er nødvendigt. skal alle nærmere oplysninger om begravelser og grave optegnes af et forvaltningsorgan for gravene. at de til enhver tid kan stedfæstes. på grund af afdødes religion eller i overensstemmelse med hans derom udtalte ønske. der skal oprettes af tilbageholdelsesmagten. som er krigsfanger. Fortegnelser over grave og nærmere enkeltheder over de på kirkegårde og andetsteds jordfæstede skal meddeles den magt. at grave altid kan stedfæstes.1949 III. der afgår ved døden under fangenskabet. Ansvaret for disse grave og for at redegøre for alle senere flytninger af ligene påhviler den magt. Genève-konvention 16. der tilhørte den samme magt. Liget må kun brændes af afgørende hygiejniske grunde. Hvor det er muligt. der er forvoldt eller må formodes at være forvoldt af en vagtpost. Tilbageholdelsesmyndighederne skal sikre.

udstyr og personale i nødvendigt omfang. der skal underrettes. Neutrale og ikke-krigsførende magter er forpligtet til at handle på tilsvarende måde. militære tjenestenummer. hvortil breve til fangen kan sendes. Kontoret skal straks og på hurtigste måde gennem beskyttelsesmagterne og ligeledes gennem det i artikel 123 omtalte centralkontor tilstille de interesserede magter sådanne oplysninger. Genève-konvention Såfremt undersøgelsen peger på en eller flere personer som de skyldige. Den interesserede magt skal til sikring af oplysningskontorets effektive arbejde tilvejebringe lokaler. 1949 III. er forpligtet til at handle på tilsvarende måde for så vidt angår sådanne personer. der følger af artikel 17. navn og adresse på den person. frigivelser. faderens fornavn og moderens pigenavn. Det skal stå den frit for at beskæftige krigsfanger på et sådant kontor under de betingelser. skal meddelelsen. den magt. der virker til bistand for krigsfanger Artikel 122 Ved en strids udbrud og i alle tilfælde af besættelse er enhver af de stridende Parter forpligtet til at oprette et officielt oplysningskontor for krigsfanger. der tilhører en af de i artikel 4 omhandlede grupper. omfatte angivelse af hver enkelt krigsfanges efternavn. fornavne. samt den adresse. Enhver af de stridende Parter skal hurtigst muligt tilstille sit kontor de i nærværende artikels stykke 4. Med de begrænsninger. rang. Oplysningskontoret skal af de pågældende kompetente tjenestegrene underrettes om overførelser. for så vidt angår personer tilhørende en af de nævnte grupper. 5 og 6 omtalte oplysninger vedrørende enhver fjendtlig person tilhørende en af de i artikel 4 nævnte grupper. hjemsendelser. der befinder sig i dens magt. hvortil han hører. som de har modtaget på deres territorium. ind- 174 . der på deres territorium har modtaget personer.16. tilfælde af flugt. som er faldet i dens magt. DEL Oplysningskontorer og organisationer. Neutrale og ikke krigsførende magter. for så vidt oplysninger herom står til oplysningskontorets rådighed. skal tilbageholdelsesmagten træffe alle foranstaltninger til sikring af retsforfølgning af den eller de ansvarlige personer. der er fastsat i nærværende konventions afsnit vedrørende krigsfangers arbejde. Sådanne oplysninger skal gøre det muligt hurtigt at underrette de pårørende. V. fødested og fødselsdato.

samt af en fuldstændig fortegnelse over pakkens indhold. som efterlades af krigsfanger. skal det foretage alle nødvendige undersøgelser med henblik på at fremskaffe sådanne. Genève-konvention 16. Det påhviler ligeledes oplysningskontoret at besvare alle forespørgsler vedrørende krigsfanger. 175 . Den Internationale Røde Kors Komite skal. Sådanne genstande skal af kontoret afsendes i forseglede pakker ledsaget af erklæringer indeholdende klar og fuldstændig angivelse af den persons identitet. samt hurtigst muligt at videregive oplysningerne til krigsfangernes hjemland eller den magt. Såfremt kontoret ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Det påhviler ydermere oplysningskontoret at indsamle alle personlige værdigenstande. skal bekræftes ved en underskrift eller et stempel. Kontoret skal fremsende de nævnte værdigenstande til de interesserede magter. som er afgået ved døden i fangenskab. under hvilken de hører. hvem genstandene tilhører. Der skal ligeledes regelmæssigt og så vidt muligt hver uge gives oplysning om alvorligt syge og hårdtsårede krigsfangers tilstand. hvis den anser det for nødvendigt. læggelser på hospital og dødsfald og skal videresende sådanne oplysninger på den i stykke 3 beskrevne måde. stille de interesserede magter forslag om organisering af et sådant kontor. eller som er flygtet eller afgået ved døden. der er hjemsendt eller frigivet. Andre personlige ejendele tilhørende sådanne krigsfanger skal fremsendes i overensstemmelse med de mellem de stridende Parter derom trufne aftaler. der afgives af et oplysningskontor. Der skal af de stridende Parter ydes kontoret alle lempelser med hensyn til sådanne forsendelser. Artikel 123 Der skal i et neutralt land oprettes et Centraloplysningskontor for Krigsfanger. som det ad officiel eller privat vej måtte kunne indhente vedrørende krigsfanger. herunder pengebeløb i anden møntsort end beskyttelsesmagtens. Alle skriftlige meddelelser. Kontorets opgave er at indsamle alle oplysninger. og dokumenter af betydning for de pårørende. herunder dem.1949 III. opfordres til at yde kontoret den nødvendige finansielle hjælp. hvis statsborgere drager fordel af centralkontorets virksomhed. De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed de parter.

Artikel 124 De nationale oplysningskontorer og centraloplysningskontoret nyder portofrihed med hensyn til post såvel som alle de i artikel 74 omhandlede begunstigelser. Genève-konvention Foranstående bestemmelser kan på ingen måde fortolkes som indskrænkende den humanitære virksomhed. der er beregnet til de ovennævnte formål. alle lettelser med henblik på disse personers adgang til at besøge fangerne. Sådanne selskaber og organisationer kan oprettes inden for tilbageholdelsesmagtens territorium eller i et hvilket som helst andet land. Samtidig med fordeling blandt krigsfanger af hjælpeforsendelser eller udstyr. hjælpeselskaber eller hvilken som helst anden organisation. Artikel 125 Med forbehold af de forholdsregler. hvis delegerede har tilladelse til at udøve deres virksomhed på dens territorium og under dens overopsyn. som tilbageholdelsesmagterne måtte anse for nødvendige af sikkerhedsgrunde eller til opfyldelse af hvilke som helst andre rimelige krav. belærende eller underholdende art samt til at bistå ved disses sysselsættelse i fritiden inden for lejrene. 1949 III. skal de yde repræsentanter (og disses behørigt udnævnte agenter) for religiøse sammenslutninger. 176 . skal samtidig kvittere for de nævnte forsendelser. Tilbageholdelsesmagten kan begrænse antallet af selskaber og organisationer. til at uddele hjælpeforsyninger og al slags materiale af religiøs. eller de kan være af international karakter. der er ansvarlige for opsynet med fangerne. idet en sådan begrænsning dog ikke må hindre den effektive ydelse af tilstrækkelig hjælp til alle krigsfanger.16. en af fangerepræsentanten underskrevet kvittering. som har forestået forsendelsen. eller ganske kort tid derefter. Endvidere skal der så vidt muligt ydes dem fritagelse for telegramgebyrer eller i det mindste stærkt nedsatte takster. De administrative myndigheder. der udfoldes af Den Internationale Røde Kors Komite eller de i artikel 125 omtalte hjælpeorganisationer. der bistår krigsfanger. skal der i hvert enkelt tilfælde sendes det hjælpeselskab eller den organisation. Den Internationale Røde Kors Komites særlige stilling på dette område skal til enhver tid anerkendes og respekteres.

1949 III. Udnævnelser af sådanne delegerede skal godkendes af den magt. som i krigstid varetager opgaver med hensyn til beskyttede personer. Alle civile. hvilket sted de ønsker at besøge. der overføres. således at konventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens kundskab. skal være i besiddelse 177 . hvem besøget gælder. DEL Konventionens gennemførelse AFSNIT 1 Almindelige bestemmelser Artikel 126 Der skal meddeles beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede tilladelse til at færdes overalt. Det skal stå beskyttelsesmagternes repræsentanter og delegerede frit for at vælge. VI. tilbageholdelses. særlig på internerings-. Artikel 127 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst i deres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deres militære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram. være sig direkte eller ved tolk. Den Internationale Røde Kors Komites delegerede nyder samme forrettigheder.og arbejdssteder.og ankomststeder for fanger. gennemrejse.eller andre myndigheder. Tilbageholdelsesmagten og den magt. kan om nødvendigt træffe aftale om adgang for landsmænd af krigsfangerne til at deltage i besøgene. som benyttes af krigsfanger. Sådanne besøgs varighed og hyppighed kan ikke indskrænkes. Genève-konvention 16. Der skal gives dem adgang til alle rum. De skal kunne tale med krigsfangerne og i særdeleshed med fangerepræsentanterne uden vidner. militære. politi. hvor der opholder sig krigsfanger. som tilbageholder de krigsfanger. under hvilken de nævnte fanger hører. Der må ikke nedlægges forbud mod besøg undtagen af bydende nødvendige militære grunde og da kun som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning. og der skal ligeledes gives dem lejlighed til at besøge afrejse-.

forstås overtrædelser. og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. 178 . der er nødvendige til skabelse af effektive straffesanktioner overfor personer. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige forholdsregler til bekæmpelse af alle handlinger. der uden at falde ind under de i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser strider mod nærværende konventions bestemmelser. at denne Part har tilvejebragt et tilstrækkeligt bevismateriale. såfremt denne begås overfor personer eller ejendom. der er fastsat i artikel 105 og følgende artikler i nærværende konvention. som de måtte gennemføre med henblik på sikring af konventionens anvendelse. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer.16. 1949 III. Disse garantier må ikke være mindre gunstige end de. Artikel 128 De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsråd og under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinanden den officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love og bestemmelser. Artikel 130 Ved grove overtrædelser. Genève-konvention af konventionens tekst og have modtaget særlig undervisning i dens bestemmelser. jævnfør artikel 129. der er sigtet for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen af sådanne grove overtrædelser. der indbefatter en af følgende handlinger. Artikel 129 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love. tortur eller umenneskelig behandling. der beskyttes af konventionen: forsætligt drab. forsætlig påførelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred. herunder biologiske forsøg. under forudsætning af. som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantier med hensyn til domstolsbehandling og forsvar. Den kan også i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive sådanne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølgning.

Artikel 135 I forholdet mellem de magter.juli 1899 eller 18. Artikel 132 På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersøgelse i en form. Når en krænkelse er fastslået. Genève-konvention 16. tvangsindrullering af en beskyttet person i en fjendtlig magts styrker. Artikel 134 I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværende konvention i stedet for konventionen af 27. som skal bestemme. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen. eller det forhold forsætligt at berøve en beskyttet person den ved nærværende konvention foreskrevne ret til betryggende og behørig domstolsbehandling. oktober 1907.juli 1929. supplerer sidst- 179 . bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand. der fastsættes af de interesserede Parter vedrørende enhver påstået krænkelse af konventionen. som den selv eller en anden kontraherende Part har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædelser. og som har tiltrådt nærværende konvention. hvilken fremgangsmåde der skal følges. der har tiltrådt Hangkonventionerne vedrørende landkrigens love og sædvaner være sig af 29. Artikel 131 Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en anden Part for ansvar. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af officielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk. De to tekster har samme gyldighed. skal de stridende Parter bringe den til ophør og snarest muligt bekæmpe den.1949 III. AFSNIT II Afsluttende bestemmelser Artikel 133 Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk.

samt af magter. Genève-konvention nævnte konvention kapitel II i de til de ovennævnte Hangkonventioner knyttede regulativer. som ikke har været repræsenteret ved den nævnte konference. der er deponeret. der ikke allerede har undertegnet den. som har underskrevet konventionen.april 1949. Artikel 138 Nærværende konvention træder i kraft 6 måneder efter deponeringen af mindst 2 ratifikationsdokumenter. eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelelse. Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optages en protokol. Artikel 140 Tiltrædelser skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gælder fra 6 måneder efter den dato. der har underskrevet konventionen. at de tiltræder den. 1949 III. som bærer denne dags dato. men som har tiltrådt konventionen af 27.16. Artikel 136 Nærværende konvention. kunne tiltræde den. som åbnedes i Genève den 21. hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsråds foranstaltning skal tilstilles alle de magter.februar 1950 åben for undertegnelse af de magter. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter. og tiltrædelser. eller som har meddelt. hvorom der er givet med- 180 . træder ratifikationer. der har været repræsenteret ved den konference. om tiltrædelser. Derefter træder den i kraft for hver enkelt af De Høje Kontraherende Parter 6 måneder efter deponeringen af ratifikationsdokumentet. Artikel 141 Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger. og ratifikationsdokumenterne skal deponeres i Bern. Artikel 139 Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhver magt. Artikel 137 Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt.juli 1929. står indtil den 12. på hvilken meddelelsen modtages.

181 . Opsigelsen træder i kraft et år efter.1949 III. og når virksomheden i forbindelse med løsladelse og hjemsendelse af de ved nærværende konvention beskyttede personer er tilendebragt. underskrevet nærværende konvention. der skal videresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regeringer. Genève-konvention 16. Den svækker på ingen måde de forpligtelser.august 1949 på engelsk og fransk. Det schweiziske forbundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater. at meddelelse herom er afgivet til det schweiziske forbundsråd. der modtages fra en stridende part. delelse af de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. Udfærdiget i Genève den 12. tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværende konvention. af menneskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav. træder imidlertid først i kraft. hvorom meddelelse er afgivet på et tidspunkt. en bekræftet kopi af denne. Artikel 142 Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværende konvention. Til bekræftelse heraf har de undertegnede. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd. Originalen skal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv. En opsigelse. Artikel 143 Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregistrere i De Forenede Nationers sekretariat. Det schweiziske forbundsråd skal på hurtigste måde sende meddelelse om alle ratifikationsdokumenter eller tiltrædelseserklæringer. som de stridende Parter fortsat skal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger. der har deponeret deres respektive fuldmagter. da den opsigende magt var indblandet i en strid. som har tiltrådt konventionen. øjeblikkeligt i kraft. således som disse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. Det schweiziske forbundsråd skal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle modtagne ratifikationer. når der er sluttet fred.

Genève-konvention TILLÆG I UDKAST TIL OVERENSKOMST VEDRØRENDE DIREKTE HJEMSENDELSE OG ANBRINGELSE I NEUTRALE LANDE AF SÅREDE OG SYGE KRIGSFANGER (se artikel 110) I. eller hvad der svarer til tabet af en hånd eller en fod. Følgende personer hjemsendes direkte: 1) Alle krigsfanger. såfremt invaliditeten mindst består i tabet af en hånd eller en fod.og pegefinger på den ene hånd. selv om patienten underkastes behandling. 2) Alle sårede krigsfanger. hvis tilstand er blevet kronisk i en sådan grad. selvom den blandede sanitetskommission ved sin undersøgelse ikke har kunnet konstatere lokale eller generelle reaktioner. såsom i tilfælde af: a) projektil i hjertet. og såfremt sygdommen sandsynligvis vil 182 . Direkte hjemsendelse. som medfører en alvorlig formindskelse af bevægelighed og bæreevne. Grundsætninger for direkte hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande. b) metalsplint i hjernen eller i lungerne. selvom den blandede sanitetskommission ved sin undersøgelse ikke har kunnet konstatere alvorlige forstyrrelser. aragtig sammentrækning. b) anchylosis. c) osteomyelitis. led. er nedennævnte tilfælde at betragte som svarende til tabet af en hånd eller en fod: a) tab af en hånd eller af samtlige fingre eller tommel. d) misdannelse som følge af brud eller anden skade.eller anden invaliditet. c) pseudarthrosis ossium longorum. lammelse. tab af knoglevæv. tab af en fod eller af samtlige tæer og mellemfodsled på den ene fod. der forhindrer et af de store led eller alle fingerled på den ene hånd i at fungere. at en prognose synes at udelukke muligheden af helbredelse indenfor eet år fra tidspunktet for tilskadekomsten. der som følge af et trauma er ramt af en af følgende former for invaliditet: Mangel af et lem. A.16. 1949 III. Uden at dette er til hinder for en videregående fortolkning. dersom helbredelse ikke kan forudses indenfor et år fra tilskadekomsten.

beskadigelse af nervus medianus eller ischiadicus samt kombineret beskadigelse af nervus radialis og cubitalis eller af nervus peronæus communis og tibialis o.eks. cubitalis. affektion af pericardiet og af blodkarrene (Buergers sygdom. c) alvorlige sygdomme i åndedrætsorganerne af ikke-tuberkuløs oprindelse. 183 . f) beskadigelse eller forbrænding af ansigtet med tab af væv og funktionelle læsioner.eks.: beskadigelse af plexus brachialis eller lumbosacralis. e) beskadigelse af hjerneskallen ledsaget af tab eller forskydning af knoglevæv.s. f. der under fangenskabet har vist tegn på svigtende kredsløb.. medføre anchylosis af et led eller anden svækkelse.s.v. læsioner af hjerteklapperne og hjertemusklen (* 1).eks. d) alvorlige kroniske affektioner af kredsløbet. b) pleuritis excudativa.s. der svarer til tabet af en hånd eller en fod. f. aneurisme af de store blodkar) o. alvorlig udvidelse af lungerne -med eller uden bronchitis -kronisk astma. selv om patienten underkastes behandling.v. 3) Alle syge krigsfanger. bronchiectasia o. der har følger svarende til tab af en hånd eller fod. der formodes at være uhelbredelige. som efter et lægeskøn ikke kan helbredes eller blot vil undergå en betydelig forbedring ved behandling i et neutralt land. Beskadigelse af nervus radialis. såsom i tilfælde af: a) fremadskridende tuberkulose i et hvilket som helst organ. og til hvis helbredelse der vil medgå mere end et år fra tidspunktet for tilskadekomsten. hvis tilstand er blevet kronisk i en sådan grad. der har varet over et år under fangenskabet. h) lædering af de perifere nerver. i) beskadigelse af urinsystemet med alvorlig forstyrrelse af dette til følge. g) beskadigelse af rygmarven.v. peronæus eller tibialis kan dog ikke i sig selv begrunde hjemsendelse undtagen i tilfælde af stivhed eller alvorlig neurotrofisk forstyrrelse. selv om den blandede sanitetskommission ved sin undersøgelse ikke har kunnet konstatere noget sådant tegn. f.1949 III. d) dybt og betændt sår i de store led. Genève-konvention 16. kronisk bronchitis. at en prognose synes at udelukke muligheden af helbredelse indenfor et år fra sygdommens indtræden.

alvorlige kroniske forgiftninger. mærkbart vægttab og almindelig astheni.. der kræver insulinbehandling o.eks. blyforgiftning.. f.v. f.v.v. kroniske nyresygdomme med ledsagende forstyrrelser.eks.eks.: diabetes mellitus. enteritis eller colitis.s. forkalkning af hjernen.v.v. kronisk pyelitis eller cystitis.eks. thyreotoxicosis. f.s. og som alvorligt berører almentilstanden. alle udtalte psykoser og psykoneuroser såsom alvorligt hysteri.. enhver af lejrlægen behørigt konstateret form for epilepsi. alvorlige kroniske affektioner af køns.v. iritis. f. hydroeller pyonephrosis. der behørigt er konstateret af en specialist (* 2). nedsættelse af synsevnen. hypothyreosis.eks. kronisk gastritis. kronisk nervebetændelse. indskrumpning af leveren. alvorlige stofskifteaffektioner. Addison's sygdom. grøn stær.s. nephrectomia i en tuberkuløs nyre. følger af maveoperationer foretaget under fangenskabet.. kroniske alvorlige kvindesygdomme.og urinorganerne.s. mavesår og sår på tolvfingertarmen.s.eks. blindhed på begge øjne eller på det ene øje. morfinisme. f. der ikke kan forøges til 1/2 for i hvert fald det ene øje (* 2). normalt svangerskab og obstetricisk forstyrrelse.:. når synet på det andet øje er under l trods anvendelse af passende briller.. forgiftning forårsaget af gas eller udstrålinger o. choroiditis.s. kokainisme. der ledsages af en betydelig nedsættelse af intellektuel eller legemlig ydeevne.eks.s. alvorlige kroniske sygdomme i systema neurovegetativum. alvorlig fængselsneurose o.. kviksølvforgiftning. alvorlige og kroniske forstyrrelser af systema hæmopoeticum. andre alvorlige øjenaffektioner. der har varet mere end et år. trachoma o. f. Genève-konvention f) g) h) i) k) l) m) n) o) alvorlige kroniske affektioner af fordøjelsesorganerne. 184 . der har varet over et år o. hvis det andet øre ikke opfanger normal tale på en meters afstand (* 2) o. f.s. tetani o. alkoholisme..16.v. alvorlige forstyrrelser af de endokrine kirtler. når anbringelse i neutralt land er udelukket o. kronisk cholicystopathia (* 1) o. såsom fuldstændig ensidig døvhed.s.v. øresygdomme.. alvorlige kroniske sygdomme i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem.v. e) 1949 III. cachexia Simmond.

: malaria med udtalt organisk svækkelse. køns. 185 . Genève-konvention 16. Følgende personer kan anbringes i et neutralt land: 1) Alle sårede krigsfanger. nerve-. hud. 2) Krigsfanger. f. 4) Krigsfanger. f.. p) kroniske affektioner af bevægelsesorganerne med udtalte funktionelle forstyrrelser. der vedvarer et år efter sygdommens indtræden.og urin-. at en sådan behandling ville give bedre resultater i et neutralt land end i fangenskab. der viser sig vanskeligt tilgængelig for behandling. s) alvorlige kroniske infektionssygdomme. eller hvis tilstand eventuelt vil bedre sig i betydelig grad ved anbringelse i et neutralt land.s. Anbringelse i neutrale lande. B. q) alvorlige kroniske hudsygdomme. eller af diabetes mellitus.s. kredsløbs-.1949 III.og bevægelsessystemet o. der er angrebet af en hvilken som helst form for tuberkulose ligegyldigt i hvilket organ. primær og sekundær progressiv polyarthritis chronica. der lider af affektioner. spedalskhed o.eks. som viser tegn på fremskridt eller er latent. fordøjelses-.eller bacillær dysenteri med alvorlige forstyrrelser.v. som udkræver behandling af åndedræts-. reumatisme med alvorlige kliniske symptomer o. såfremt behandling i neutralt land sandsynligvis ville medføre helbredelse eller i det mindste en betydelig bedring.v.. amøbe. som lider af neuroser. tertiær visceral syphilis. der lider af osteomyelitis.eks. 5) Krigsfanger.v.. såfremt det er klart. der er helbredt forinden fangenskabet.s. krigsfanger. sanse-.s. r) enhver ondartet vækst. t) alvorlig avitaminose eller alvorlig underernæring. som er undergået en nephrectomi i fangenskab for en ikketuberkuløs nyreaffektion. der sandsynligvis ikke vil kunne komme sig under fangenskabet. o. osteoarthrosis deformans. der er forårsaget af krig eller fangenskab. men som eventuelt vil kunne helbredes. herfra undtaget primær tuberkulose. 3) Krigsfanger.v. der er uimodtagelige for behandling. som ikke udkræver insulinbehandling.

4) Bestemmelserne i nærværende konvention skal fortolkes og anvendes på ensartet måde i alle de stridende lande. Almindelige bemærkninger. som har pådraget sig adskillige sår. 7) Alle kvindelige krigsfanger. metaller. 1) De fastsatte bestemmelser skal som helhed fortolkes og anvendes så liberalt som muligt. forårsaget af gasarter.v.s. som lider af fængselsneurose. som skyldes sårenes antal. som lider af kronisk forgiftning. 3) Beskadigelser og sygdomme. der er ramt af neuropatiske og psykopatiske lidelser. sjælelig forstyrrelse. herfra undtaget tuberkulose. En sådan fortolkning skal i første række begunstige personer.s. af hvilke intet i sig selv kan begrunde hjemsendelse. 3) Alle smitsomme sygdomme i det tidsrum. 2) Alle patienter. ondartede vækster o. der er udnævnt af tilbageholdelsesmagten. såvel som beskadigelser forårsaget af krigen. II. og som ikke er forværret. åben lungetuberkulose. 2) Alle organiske eller funktionelle nervøse lidelser. skal snarest muligt undersøges og hjemsendes af lejrlægerne eller af militære sanitetskommissioner. Følgende lidelser kvalificerer ikke til anbringelse i et neutralt land: 1) Alle behørigt bekræftede kroniske psykoser. skal hjemsendes. eller som efter et sådant tidsrums forløb ikke klart nærmer sig fuldstændig helbredelse.v. 1949 III. berettiger ikke til direkte hjemsendelse. Vedkommende magter og myndigheder skal tilstå blandede sanitetskommissioner alle fornødne lempelser med henblik på gennemførelsen af deres hverv. alkaloider o. 6) Alle krigsfanger.16. Krigsfanger. som er svangre eller mødre til spædbørn eller små børn. såvelsom tilfælde af tuberkulose på alle stadier. i hvilket de frembyder smitte. skal undersøges i samme ånd med behørig hensyntagen til de psykiske traumer. der ikke er helbredt efter 3 måneders ophold i et neutralt land. for hvem udsigterne til helbredelse ved behandling i et neutralt land er særlig gunstige. Genève-konvention Patienter. der uden tvivl har krav på direkte hjemsendelse på grund af amputation. som var til stede før krigen. der anses for uhelbredelige. 186 . som ikke har været til hinder for senere militærtjeneste. som er forårsaget af krig eller fangenskab. fuldstændig blindhed eller døvhed.

for hvilke nærværende overenskomst giver udtryk. Hvad der ikke nøjagtigt svarer til disse tilfælde. skal bedømmes i den ånd. der kendetegner bestemmelserne i nærværende konventions artikel 110 samt de grundsætninger. Genève-konvention 16. 5) De under 1) anførte eksempler angiver kun typiske tilfælde.1949 III. 187 .

1949 III. der skal underrette Den Internationale Røde Kors Komite og beskyttelsesmagten om godkendelsen. i et hvilket som helst andet neutralt land eller på tilbageholdelsesmagtens territorium. 188 . Efter modtagelsen af sådan underretning er de neutrale medlemmer at anse som gyldigt udnævnt. Artikel 5 Hvis Den Internationale Røde Kors Komite af en hvilken som helst grund ikke kan udnævne de neutrale medlemmer. der beskytter de krigsfanger. De skal udnævnes samtidig med de faste medlemmer eller i alt fald så snart som muligt. Genève-konvention TILLÆG II BESTEMMELSER VEDRØRENDE BLANDEDE SANITETSKOMMISSIONER (se artikel 112) Artikel 1 De i konventionens artikel 112 omhandlede sanitetskommissioner er sammensat af 3 medlemmer. skal dette ordnes af den magt. der i påkommende tilfælde kan afløse de faste medlemmer. Et af de neutrale medlemmer fører forsædet. af hvilke de 2 tilhører et neutralt land. medens det tredje udnævnes af tilbageholdelsesmagten. De kan have bopæl i deres hjemland. Artikel 3 De neutrale medlemmer skal godkendes af de interesserede stridende parter. Artikel 6 Så vidt muligt skal det ene af de to neutrale medlemmer være kirurg og begge være læger. Artikel 2 De to neutrale medlemmer udnævnes på tilbageholdelsesmagtens begæring af Den Internationale Røde Kors Komite i forståelse med beskyttelsesmagten. Artikel 4 Der skal ligeledes udnævnes et tilstrækkeligt antal suppleanter.16. som skal undersøges.

Artikel 9 Den blandede sanitetskommission skal påbegynde sit arbejde snarest muligt efter godkendelsen af de neutrale medlemmer og i alle tilfælde indenfor et tidsrum af 3 måneder fra tidspunktet for sådan godkendelse.1949 III. Artikel 11 De af den blandede sanitetskommission i hvert enkelt tilfælde trufne afgørelser skal inden en måned efter kommissionens besøg meddeles tilbageholdelsesmagten. beskyttelsesmagten og Den Internationale Røde Kors Komite. Artikel 13 Såfremt der ikke findes nogen neutral læge i et land. hvor en blandet sanitetskommissions virksomhed synes påkrævet. Genève-konvention 16. Artikel 7 De neutrale medlemmer skal være fuldstændig uafhængige af de stridende parter. Artikel 12 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at gennemføre de blandede sanitetskommissioners afgørelser indenfor et tidsrum af 3 måneder fra det tidspunkt. Deres afgørelser træffes på grundlag af simpelt flertal. Artikel 8 I forbindelse med de i nærværende reglements artikler 2 og 4 omhandlede udnævnelser fastsætter den Internationale Røde Kors Komite efter aftale med tilbageholdelsesmagten de udpegede personers tjenestevilkår. da den modtager behørig underretning om sådanne afgørelser. og såfremt det af hvilken 189 . med attester svarende til det nærværende konvention vedføjede udkast. der indstilles til hjemsendelse. som er forpligtet til at yde dem alle lettelser under udøvelsen af deres pligter. afvisning eller henvisning til en senere undersøgelse. De afgiver indstilling om hjemsendelse. Den blandede sanitetskommission skal ligeledes underrette enhver undersøgt krigsfange om den trufne afgørelse samt forsyne de fanger. Artikel 10 De blandede sanitetskommissioner undersøger samtlige de i konventionens artikel 113 angivne fanger.

2. Artikel 14 Blandede sanitetskommissioner fungerer permanent og skal besøge enhver lejr med ikke over 6 måneders mellemrum. 190 . 5 og 8 skal varetage samme opgaver som en blandet sanitetskommission. som er bosat i et andet land.16. skal tilbageholdelsesmagten i forståelse med beskyttelsesmagten nedsætte en sanitetskommission. 1949 III. som med forbehold af bestemmelserne i nærværende reglements artikler 1. 4. Genève-konvention som helst grund er umuligt at udnævne neutrale læger. 3.

1949 III. Artikel 4 Der skal gives fangerepræsentanter de fornødne lettelser til undersøgelse af. Artikel 2 Fordeling af kollektive hjælpeforsendelser skal ske i overensstemmelse med givernes anvisninger samt med en af fangerepræsentanterne udarbejdet plan. der administreres fra deres lejr. som er indlagt på hospital eller befinder sig i fængsel eller i øvrigt på en straffeanstalt. at fangerepræsentanter for arbejdsenheder eller de højeste sanitetsofficerer på hospitaler og sygeafdelinger udfylder blanketter eller 191 . blandt alle krigsfanger. Artikel 5 Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at udfylde samt til at foranledige. og på hospitaler og sygeafdelinger behøver disse ikke at tage hensyn til de omtalte anvisninger. der sorterer under dem. Indenfor de således afstukne grænser skal fordelingen stedse ske efter billighed. Udlevering af medicinalvarer bør dog fortrinsvis finde sted i forståelse med de højeste sanitetsofficerer. om fordelingen af kollektive forsendelser i alle underafdelinger og annekser af deres lejre har fundet sted i overensstemmelse med deres anvisninger. såfremt hensynet til deres patienter taler derimod. heri indbefattet fanger. således at de sættes i stand til at undersøge kvaliteten såvel som mængden af de modtagne varer og kan udarbejde detaillerede beretninger herom til giverne. Artikel 3 Der skal gives de nævnte fangerepræsentanter eller deres medhjælpere tilladelse til at begive sig til steder i nærheden af lejren. TILLÆG III BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSENDELSER (se artikel 73) Artikel 1 Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at fordele kollektive hjælpeforsendelser. hvor hjælpeforsyninger modtages. Genève-konvention 16.

). Artikel 9 Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for krigsfangers ret til at modtage kollektive forsendelser forinden deres ankomst til lejren eller under overførelse og ej heller for.s.v. Genève-konvention spørgeskemaer. som er mindre velforsynet. som træffes med henblik på sådanne opkøb. der måtte opstå som følge af nye fangers ankomst. der har fået flest habitter eller mere end 1 af særlige beklædningsgenstande. at repræsentanter for beskyttelsesmagten og Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet til bistand for 192 . Artikel 8 De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed tilbageholdelsesmagterne er i videst muligt omfang og med forbehold af de om befolkningens forsyning gældende bestemmelser forpligtet til at tillade. som ingen har. 1949 III. der er bestemt for giverne og angår kollektive hjælpeforsyninger (fordeling.16. dersom dette er nødvendigt til beklædning af fanger. at der på deres territorier opkøbes varer til uddeling blandt krigsfanger i form af kollektive forsendelser. sokker eller fodtøj. I dette øjemed skal der stå passende lagerbygninger til deres rådighed. skal fangerepræsentanten kunne beslaglægge overskydende tøj hos de fanger. skal der gives fangerepræsentanter tilladelse til at opbygge og vedligeholde tilstrækkelige reservebeholdninger af kollektive forsendelser. mængder o. behov. skal hver krigsfange beholde mindst 1 komplet sæt tøj. De er ligeledes forpligtet til at lette overførelse af fonds og andre finansielle foranstaltninger af teknisk eller administrativ art. medmindre dette er den eneste mulighed for at ekvipere krigsfanger. enhver lagerbygning skal være forsynet med 2 låse således at fangerepræsentanten er i besiddelse af nøglerne til den ene lås og lejrkommandanten af nøglerne til den anden. Han må imidlertid ikke beslaglægge ekstra sæt undertøj. Artikel 6 Til sikring af regelmæssig udlevering af kollektive forsendelser til krigsfangerne i vedkommende lejr og med henblik på at imødegå ethvert krav. Artikel 7 Når kollektive forsendelser indeholdende beklædningsgenstande modtages. Såfremt en fange har mere end 1 sæt tøj. Sådanne blanketter og spørgeskemaer skal i behørigt udfyldt stand ufortøvet fremsendes til giverne.

193 .1949 III. Genève-konvention 16. fanger virkende organ. som er ansvarligt for fremsendelse af sådanne forsyninger. kan sikre forsendelsernes fordeling blandt modtagerne ved ethvert andet middel. de skønner praktisk.

Genève-konvention 194 . 1949 III.16.

Genève-konvention 16. 195 .1949 III.

1949 III. Genève-konvention 196 .16.

Genève-konvention 16.1949 III. 197 .

1949 III. Genève-konvention 198 .16.

1949 III. 199 . Genève-konvention 16.

grad. 200 . c) det beløb. efternavn og fornavn(e).16. 4) Meddelelsen kan have form af fortegnelser. stykke 3. 2) Meddelelsen skal forsynes med krigsfangens underskrift eller. der skal komme til udbetaling. angivet i tilbageholdelseslandets møntsort. DER PÅ FANGERNES VEGNE UDBETALES I DISSES HJEMLAND (se artikel 63) 1) Den i artikel 63. b) modtagerens navn og adresse i hjemlandet. at vedkommende krigsfange har en kreditsaldo. Genève-konvention TILLÆG V UDKAST TIL BESTEMMELSER VEDRØRENDE PENGEBELØB. 3) Lejrkommandanten skal til denne meddelelse føje en bekræftelse af. Ethvert ark af sådanne fortegnelser skal da bevidnes af fangerepræsentanten og bekræftes af lejrkommandanten. jævnfør artikel 17. der skal udbetales. såfremt han ikke kan skrive. nævnte meddelelse skal udvise: a) krigsfangens tjenestenummer. der ikke er lavere end det beløb. med hans bevidnede mærke og skal paraferes af fangerepræsentanten. 1949 III.

der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne. der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom. forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmelser til anvendelse: 1) Personer. og sådanne personer. april til 12.1949 IV. herunder sådanne medlemmer af de væbnede styrker. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid De undertegnede. selvom konflikten ikke er af international karakter. at der består krigstilstand. IV. selvom en sådan besættelse ikke møder væbnet modstand. som blev afholdt i Genève fra 21. Genève-konvention af 12. er enhver af de stridende parter. hvor en krig er erklæret. selvom en af disse ikke anerkender. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention. sår. der har været repræsenteret ved den diplomatiske konference. der skal være gældende i fredstid. august 1949 med det formål at udarbejde en konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid. hvis denne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser. er signatarmagterne bundet af den i deres indbyrdes forhold. som har nedlagt våbnene. Artikel 3 Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår en væbnet konflikt. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium. finder nærværende konvention anvendelse i alle tilfælde. befuldmægtigede for de regeringer. Artikel 2 Når bortses fra de bestemmelser. tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed. skal 201 . eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De Høje Kontraherende Parter. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt. Genève-konvention 17. er blevet enige om følgende: I DEL Almindelige bestemmelser Artikel 1 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv at overholde og drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention.

Artikel 4 Beskyttet ved konventionen er personer. Statsborgere tilhørende en neutral stat. der ikke har tiltrådt konventionen. Genève-konvention under alle forhold behandles humant. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race. grusom behandling. d) domme. religion eller overbevisning. som yder alle de judicielle garantier. i hvilken de er statsborgere. og henrettelser. i særdeleshed ydmygende og nedværdigende behandling. b) udtagelse af gidsler. beskyttes ikke af denne. Statsborgere tilhørende en stat. er ikke at anse som beskyttede personer. i hvis hænder de befinder sig. Bestemmelserne i II. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende parters retlige status. der betragtes som uundværlige af civiliserede folk. i hvilken de ikke er statsborgere. der befinder sig på en krigsførende stats territorium. køn. i særdeleshed mord under enhver form.17. der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol. er normalt diplomatisk repræsenteret i den stat. som angivet i artikel 13. fødsel. 2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. tilhørende en medkrigsførende stat. farve. formueomstændighed eller noget som helst andet lignende forhold. c) krænkelse af den personlige værdighed. der i tilfælde af en strid eller besættelse i et givet øjeblik og under en hvilken som helst form befinder sig i hænderne på en stridende Part eller besættelsesmagt. samt statsborgere. 1949 IV. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særlige overenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende konventions øvrige bestemmelser. Uvildige humanitære organer såsom Den internationale Røde Kors Komite er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. del finder dog anvendelse i videre omfang. 202 . så længe den stat. lemlæstelse. tortur. der foretages uden en sådan domstols forudgående afgørelse. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og på ethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme.

Personer. august 1949 til forbedring af såredes. Genève-konvention 17. Artikel 6 Nærværende konvention finder anvendelse fra begyndelsen af en hvilken som helst i artikel 2 nævnt strid eller besættelse. Hvor en bestemt beskyttet person tilbageholdes på besat område som spion eller sabotør eller som en person. i de tilfælde hvor absolutte militære sikkerhedskrav kræver det. er ikke at anse som beskyttede personer i nærværende konventions forstand. der befinder sig på dens territorium. der i henhold til nærværende konvention tilkommer en beskyttet person. bundet af bestemmelserne i føl- 203 . Artikel 5 Såfremt en af de stridende Parter føler sig overbevist om. hvor dette er foreneligt med henholdsvis statens eller besættelsesmagtens sikkerhed. der er farlig for statens sikkerhed. der beskyttes ved Genève-konventionen af 12.1949 IV. der er farlig for besættelsesmagtens sikkerhed. og i tilfælde af retssag må den ved nærværende konvention foreskrevne ret til betryggende og behørig domsforhandling ikke berøves dem. Besættelsesmagten er dog under besættelsen i det omfang. der med rette mistænkes for virksomhed. med rette mistænkes for deltagelse i virksomhed. For så vidt angår besat område ophører nærværende konvention at finde anvendelse et år efter den almindelige indstilling af krigsoperationer. at betragte som havende forskertset sin ved nærværende konvention hjemlede adgang til at sætte sig i forbindelse med omverdenen. På stridende parters territorium ophører nærværende konvention at finde anvendelse ved den almindelige indstilling af krigsoperationer. som. ved Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen eller ved Genève-konventionen af 12. hvori den udøver regeringsmyndighed på sådant område. er en sådan person. hvis de tillægges en sådan person. i fuldt omfang ydes dem de rettigheder og privilegier. er en sådan person ikke berettiget til at gøre krav på sådanne ved nærværende konvention hjemlede rettigheder og privilegier. at en bestemt beskyttet person. Der skal ligeledes på det tidligste tidspunkt. Sådanne personer skal ikke desto mindre i hvert enkelt tilfælde behandles humant. august 1949 om behandling af krigsfanger. ville udsætte statens sikkerhed for fare.

at udnævne delegerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere. der sikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster. hvis pligt det er at varetage de stridende parters interesser. 29-34. der ved nærværende konvention er fastsat før deres 204 . 47. hos hvilken de skal udøve deres virksomhed. 52. Artikel 8 Beskyttede personer kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettigheder. Artikel 9 Nærværende konvention bringes til anvendelse i samarbejde med og under kontrol af de beskyttelsesmagter. Beskyttede personer skal i hele det tidsrum i hvilket de omfattes af konventionen. eller gunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter. 53. 133 og 149 kan De Høje Kontraherende Parter afslutte andre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål. 15. 59. drager i det mellemliggende tidsrum fortsat fordel af nærværende konvention. der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 11. nyde fordel af sådanne overenskomster. Beskyttede personer. 132. medmindre de nævnte eller senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte. om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfælde gå ud over de grænser.17. Ingen særlig overenskomst må dog forringe de ved nærværende konvention fastsatte forhold for beskyttede personer eller indskrænke de rettigheder. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. hvis frigivelse. 108. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterne berettiget til. 143. 36. Artikel 7 Foruden de overenskomster. hjemsendelse eller tilbagevenden til det civile liv finder sted efter dette tidspunkt. 61-77. 109. 14. 17. udover deres diplomatiske eller konsulære personel. 49. 27. som konventionen tillægger dem. Disse delegerede skal godkendes af den magt. 51. 1949 IV. Genève-konvention gende artikler i nærværende konvention: 1-12.

som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld hand- 205 .1949 IV. der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed og handlekraft. der følger af nærværende artikel. er forpligtet til at handle i bevidstheden om sit ansvar overfor den stridende part. der fremkommer fra en sådan organisation. der beskyttes af nærværende konvention. der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. tilhører og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem uvildigt. som i henhold til nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig overenskomst mellem magter. at modtage tilbud om bistand. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendige krav på sikkerhed fra den stats side. der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne. der beskyttes af nærværende konvention. er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom Den Internationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver. i hvilken de udøver deres virksomhed. Artikel 10 Nærværende konventions bestemmelser skal ikke være til hinder for den humanitære virksomhed. til en organisation. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde. Genève-konvention 17. skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat eller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver. udpeget af de stridende parter. selvom det kun er midlertidigt. som Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bistand for civile personer. af hvilke den ene. af en hvilken som helst grund ikke nyder fordel af eller ophører med at nyde fordel af en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisationers virksomhed. Enhver neutral magt eller enhver organisation. som de personer. virksomhed. Artikel 11 De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter. der af den interesserede magt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål for øje. eller til med de begrænsninger. Når personer.

og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem de stridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konventions bestemmelser. der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelsesmagten. i særdeleshed i tilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller en væsentlig del af dette. Beskyttelsesmagterne kan om fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om. statsborgerforhold. når de opholder sig på besat territorium eller befinder sig på territorium tilhørende en krigsførende stat. der er ansvarlige for beskyttede personer. i hvilken deres hjemland ikke på normal vis er diplomatisk repræsenteret. og tilsigter at lindre de af krigen forårsagede lidelser. at en person. der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Internationale Røde Kors Komite skal indbydes til at deltage i et sådant møde. uden at nogen del heraf må gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race. eventuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium.17. 206 . 1949 IV. skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bistand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesse anser det for tilrådeligt. som stilles dem med dette formål for øje. Genève-konvention lefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede. II DEL Befolkningens almindelige beskyttelse mod visse af krigens følger Artikel 13 Bestemmelserne i II del omfatter alle dele af befolkningen i de stridende lande. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring af en af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde. mellem deres repræsentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder. Nærværende artikels bestemmelser skal udstrækkes til og anvendes på statsborgere fra en neutral stat. religion eller politisk anskuelse. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag. Artikel 12 I tilfælde. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisationer.

skal der afsluttes en skriftlig overenskomst. som ikke deltager i fjendtlighederne og ikke udfører arbejde af militær art under deres ophold i zonerne.1949 IV. børn under 15 år. skal enhver af de stridende Parter lette foranstaltninger.og sikkerhedszoner og -lokaliteter. svagelige personer. som de skønner nødvendige. der er således indrettet. svangre kvinder og mødre til børn under 7 år beskyttes mod krigens virkninger. der tages til eftersøgning af dræbte og så- 207 . Når de interesserede Parter er blevet enige om den foreslåede neutraliserede zones geografiske beliggenhed. i hvilke zoner følgende personer uden forskelsbehandling skal beskyttes mod krigens virkninger: a) sårede og syge kombattanter og nonkombattanter. administration. Artikel 14 De Høje Kontraherende Parter er i fredstid og de stridende Parter efter fjendtlighedernes udbrud berettiget til på deres eget territorium og i påkommende tilfælde i besatte områder at oprette hospitals. hvori militære hensyn tillader det. Beskyttelsesmagterne og Den Internationale Røde Kors Komite opfordres til at yde deres bistand med henblik på at lette indførelsen og anerkendelsen af disse hospitals. I det omfang. Begyndelsestidspunktet for og varigheden af zonens neutralisering skal fastsættes i overenskomsten. Ved fjendtlighedernes udbrud og under disse kan de interesserede Parter afslutte overenskomster om gensidig anerkendelse af de zoner og lokaliteter. syge såvel som svagelige personer og svangre kvinder skal i særlig grad beskyttes og respekteres. forsyning med levnedsmidler samt kontrol med zonen. Artikel 16 Sårede. hvor kamphandlinger finder sted. b) civile personer. Artikel 15 Enhver af de stridende Parter kan enten direkte eller gennem en neutral stat eller en humanitær organisation foreslå den fjendtlige Part at oprette neutraliserede zoner i de områder. De kan med dette formål for øje bringe bestemmelserne i det nærværende konvention vedføjede overenskomstudkast til anvendelse med de ændringer. Genève-konvention 17. der skal underskrives af repræsentanter for de stridende parter.og sikkerhedszoner og -lokaliteter. syge og gamle. at sårede. som de har oprettet.

men skal til enhver tid respekteres og beskyttes af de stridende parter. at de er civile hospitaler.17. Genève-konvention rede. at sådanne hospitaler anbringes i så stor afstand som muligt fra sådanne mål. der ville berøve disse hospitaler den beskyttelse. der omhandles i artikel 38 i Genève-konventionen af 12. svagelige personer og barselspatienter. må under ingen omstændigheder gøres til genstand for angreb. Civile hospitaler skal afmærkes med det kendemærke. Artikel 18 Civile hospitaler. syge. til bistand for skibbrudne og andre personer. således at muligheden for enhver fjendtlig handling fjernes. børn og barselspatienter fra belejrede eller omringede områder samt om passageret for præster tilhørende alle religioner og sanitært personel og udstyr på vej til sådanne områder. der er udsat for alvorlig fare og til beskyttelse af dem mod plyndring og mishandling. henstilles det. der tilkommer dem i henhold til artikel 19. Artikel 19 Den beskyttelse. 1949 IV. at de særlige kendetegn. der er Parter i en strid. og at de af dem benyttede bygninger ikke anvendes til andet formål. skal de stridende Parter tage de fornødne skridt med henblik på at sikre. der er indrettet til pleje af sårede og syge. for hvilke beliggenhed i nærheden af militære mål kan udsætte hospitaler. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. er klart synlige for de fjendtlige land-. på betingelse af at staten meddeler sin tilladelse. hvori militære hensyn tillader det. såfremt en 208 . der angiver civile hospitaler. I betragtning af de farer. medmindre de udover deres humanitære opgaver anvendes til udøvelsen af handlinger til skade for fjenden. Beskyttelsen bortfalder dog først. der tilkommer civile hospitaler. svagelige personer og gamle. I det omfang. Stater. der viser. luftog søstridskræfter. Artikel 17 De stridende Parter skal søge at afslutte stedlige overenskomster om evakuering af sårede. ophører ikke. er forpligtet til at forsyne alle civile hospitaler med dokumentation.

Artikel 20 Personer. evakuering. og som under tjenesten bæres på venstre arm. På besat territorium og i zoner. Dette armbind skal tilvejebringes af staten og være forsynet med det kendemærke. skal respekteres og beskyttes. der regelmæssigt og udelukkende er beskæftiget med drift og administration af civile hospitaler.1949 IV. der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist. hvor krigsoperationer finder sted. der medfører sårede og syge civile. skal ovennævnte personel kunne identificeres ved hjælp af identitetskort. Artikel 21 Konvojer medførende køretøjer eller hospitalstog til lands. og som er forsynet med et fotografi af indehaveren samt med vedkommende myndigheds prægestempel. ikke efterkommes. såvel som ved hjælp af et stemplet armbind. og på søen særligt indrettede fartøjer. der bekræfter vedkommendes stilling. svagelige personer samt barselspatienter. Pleje af syge eller sårede medlemmer af de væbnede styrker på disse hospitaler eller tilstedeværelsen af håndvåben eller ammunition. der omhandles i artikel 38 i Genèvekonventionen af 12. transport og pleje af sårede og syge civile. der påhviler dem. Identitetskort skal angive de opgaver. der omhandles i artikel 38 209 . Genève-konvention 17. der er beskæftiget med eftersøgning. Ethvert hospitals ledelse er til enhver tid forpligtet til at stille en ajourført fortegnelse over sådant personel til de kompetente nationale eller besættelsesmyndigheders rådighed. svagelige personer samt barselspatienter. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. der er frataget sådanne personer. advarsel. herunder personel. skal respekteres og beskyttes på samme måde som de i artikel 18 omhandlede hospitaler og skal med statens samtykke afmærkes med det særlige kendemærke. der tåler vand. Andet personel. er under udførelsen af sådanne opgaver berettiget til respekt og beskyttelse samt til under de i nærværende artikel fastsatte betingelser at bære det ovenfor omhandlede armbind. der er beskæftiget med drift og administration af civile hospitaler. men som endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren kan ikke betragtes som handlinger til skade for fjenden.

på tidspunkter og ad ruter. Artikel 23 Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at tillade fri passage for alle forsendelser bestående af sanitært udstyr og medicinalvarer eller af genstande. når flyvningen finder sted i højder. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående af fornødne levnedsmidler. c) at anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer. der udelukkende benyttes til evakuering af sårede og syge civile. beklædning og styrkende midler bestemt for børn under 15 år. Medmindre der er truffet anden aftale. har det efter en eventuel undersøgelse ret til at fortsætte flyvningen med de ombordværende. som ellers ville 210 . hvorom der er truffet særlig aftale mellem alle de interesserede stridende parter. svangre kvinder og barselspatienter.17. der tilhører en anden af De Høje Kontraherende Parter. må ikke angribes. b) at kontrollen eventuelt ikke er effektiv. Genève-konvention i Genève-konventionen af 12. De kan afmærkes ved hjælp af det særlige kendemærke. tjenesteydelser eller indretninger. Artikel 22 Luftfartøjer. såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile. der er nødvendige til religiøse formål. Sådanne luftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om landing. 1949 IV. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. selvom denne er den førstnævnte magts modstander. svagelige personer samt barselspatienter eller til transport af sanitært personel og udstyr. men skal respekteres. er overflyvninger af fjendtlig eller af fjenden besat territorium forbudt. der er hjemlet i artikel 38 i Genève-konventionen af 12. En kontraherende Part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af. eller frigørelsen af materiel. Har et luftfartøj foretaget en således påtvunget landing. at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte a) at forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted. der ellers skulle tilvejebringes eller fremstilles af fjenden.

hvorledes de dem påhvilende forpligtelser kan opfyldes under de bedst mulige forhold. mulighed for at sende meddelelser af strengt personlig karakter til familiemedlemmer. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt. som tillader passage af de i nærværende artikels første stykke angivne forsendelser. Genève-konvention 17. der som følge af krigen er blevet forældreløse eller adskilt fra deres familie. 211 . gudsdyrkelse og opdragelse under alle forhold lettes. der befinder sig på et territorium. skal de interesserede stridende Parter henvende sig til et neutralt mellemled. er berettiget til at fastsætte forskrifter for den tekniske gennemførelse af passagen.1949 IV. og i samråd med dette træffe bestemmelse om. Sådan korrespondance skal fremsendes hurtigt og uden unødig forsinkelse. De stridende Parter skal lette sådanne børns overførelse til neutralt land i det tidsrum. Røde Løve og Sol) selskaber. at alle børn under 12 år forsynes med legitimation i form af identitetsplader eller på anden måde. at børn under 15 år. Såfremt omstændighederne vanskeliggør eller umuliggør familiekorrespondance med almindelig post. Artikel 25 Der skal gives alle personer. og den magt. at uddelingen til de personer. De skal endvidere søge at gennemføre. der skal nyde godt deraf. ikke overlades til sig selv.(Røde Halvmåne. på stedet overvåges af beskyttelsesmagterne. og der stilles betryggende garantier for iagttagelsen af de i første stykke fastslåede grundsætninger. Den magt. der tilhører en lignende kulturel tradition. hvor de end opholder sig. samt til at modtage meddelelser fra disse. der tilhører en af de stridende Parter eller er besat af en sådan. såfremt den eventuelle beskyttelsesmagt meddeler sit samtykke. Artikel 24 De stridende Parter er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af. Deres opdragelse skal så vidt muligt betros til personer. kan gøre en sådan tilladelse afhængig af. have været fornødne til produktionen af sådanne varer. og at deres underhold. ville betyde en klar fordel for fjendens krigsanstrengelse eller økonomi. i hvilket striden varer. i særdeleshed i samarbejde med de nationale Røde Kors. såsom det i artikel 140 omhandlede centralkontor. der tillader fri passage.

familierettigheder. De skal til enhver tid behandles humant og skal beskyttes særligt mod alle voldshandlinger eller trusler derom og mod fornærmelser og offentlighedens nyfigenhed.17. alder og køn. Genève-konvention Såfremt de stridende Parter skønner det nødvendigt at indskrænke familiekorrespondancen. Kvinder skal særligt beskyttes mod ethvert angreb på deres ære. forudsat at den kan godkende disse. skal alle sådanne personer behandles med samme grad af hensynsfuldhed af de af de stridende parter. I særdeleshed er den forpligtet til at opmuntre organisationer. der beskæftiger sig med denne opgave. tvangsprostitution og enhver form for angreb på deres blufærdighed. III DEL Beskyttede personers stilling og behandling AFSNIT 1 Fælles bestemmelser vedrørende de stridende parters territorier og besatte områder Artikel 27 Beskyttede personer har under alle forhold krav på. De stridende Parter kan dog træffe sådanne kontrol. måned. Artikel 26 Enhver af de stridende Parter er forpligtet til at lette de undersøgelser. i hvis magt de befinder sig. 1949 IV. i særdeleshed mod voldtægt. De må i særdeleshed ikke gøres til genstand for mindre gunstig behandling som følge af race.og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til beskyttede personer. som måtte være påkrævede som følge af krigen. 212 . der er blevet adskilt som følge af krigen. og at de overholder dens sikkerhedsbestemmelser. foretager med det formål på ny at opnå indbyrdes kontakt og om muligt mødes. religiøse overbevisning og religionsudøvelse samt deres sæder og skikke respekteres. religion eller politisk overbevisning. skal en sådan indskrænkning begrænses til tvungen anvendelse af standardformularer indeholdende 25 frit valgte ord. som medlemmer af familier. Der skal være ret til at afsende mindst een standardformular pr. at deres person. Idet bortses fra bestemmelserne vedrørende de beskyttede personers helbredstilstand. ære.

eller besættelsesmagterne i videst mulig udstrækning lette besøg hos beskyttede personer af repræsentanter for andre organisationer. tortur. ganske bortset fra det individuelle ansvar. er ansvarlig for den behandling. Dette forbud omfatter ikke alene mord. Artikel 28 Ingen beskyttet person må benyttes til gennem sin tilstedeværelse at bringe bestemte punkter eller områder i læ mod militære operationer. lemlæstelse og medicinske eller videnskabelige forsøg. der sættes af militære eller sikkerhedsmæssige hensyn. der har til formål at yde sådanne personer åndelig bistand eller materiel støtte.1949 IV. hvori de befinder sig. der befinder sig i deres hænder. de underkastes af dens repræsentanter. Artikel 29 Den af de stridende parter. Røde Løve og Sol) selskab i det land. Fra myndighedernes side skal der med dette formål for øje ydes de nævnte organisationer alle lettelser indenfor de grænser. der måtte kunne yde dem bistand. hvad enten disse begås af civile eller militære agenter. samt til enhver organisation. der ikke nødvendiggøres af en beskyttet persons lægebehandling. at ingen af dem må tage nogen forholdsregel. legemsstraffe. det nationale Røde Kors. Artikel 32 Der er mellem De Høje Kontraherende Parter udtrykkelig enighed om. der kan medføre fysisk lidelse for eller udryddelse af beskyttede personer. Artikel 30 Der skal gives beskyttede personer enhver mulighed for at rette henvendelse til beskyttelsesmagterne. men ligeledes alle andre brutale handlinger. Den Internationale Røde Kors Komite. Udover de i artikel 143 omhandlede besøg af delegerede for beskyttelsesmagterne og for Den Internationale Røde Kors Komite skal tilbageholdelses. i særdeleshed ikke med det formål at opnå oplysninger fra dem eller fra tredjemand. Genève-konvention 17. i hvis magt der befinder sig beskyttede personer. Artikel 31 Der må ikke udøves fysisk eller moralsk tvang mod beskyttede personer.(Røde Halvmåne. 213 .

Genève-konvention Artikel 33 Ingen beskyttet person må straffes for en forseelse. sanitære og ernæringsmæssige forhold. hvem udrejsetilladelse er nægtet. Hvis der nægtes sådanne personer udrejsetilladelse. der befinder sig på en af de stridende parters territorium Artikel 35 Alle beskyttede personer. er berettiget til at forsyne sig med de til rejsen fornødne pengemidler samt til i rimeligt omfang at medtage effekter og genstande til personligt brug. AFSNIT 2 Udlændinge. Artikel 34 Det forbydes at tage gidsler.17. på begæring gøres bekendt med begrundelsen for ethvert afslag på ansøgninger om udrejsetilladelse fra området og hurtigst muligt underrettes om navne på alle personer. hygiejniske.eller terrorforanstaltninger forbydes. og afgørelsen skal træffes hurtigst muligt. Alle omkostninger i forbindelse hermed. er de berettiget til snarest muligt at få et sådant afslag taget op til fornyet behandling af en kompetent domstol eller et administrativt råd. der med dette formål er nedsat af tilbageholdelsesmagten. regnet fra ud- 214 . medmindre sikkerhedshensyn er til hinder herfor. er berettiget hertil. Repressalier mod beskyttede personer og disses ejendom forbydes. eller de pågældende personer gør indsigelse herimod. Afgørelser vedrørende sådanne personers ansøgninger om udrejsetilladelse skal træffes efter behørigt fastsatte retningslinier. Repræsentanter for beskyttelsesmagten skal. Personer. der har erholdt udrejsetilladelse. Kollektive straffe såvel som alle skræmme. Artikel 36 Udrejser. der tillades i henhold til foregående artikel. Plyndring forbydes. 1949 IV. skal foregå under tilfredsstillende sikkerhedsmæssige. medmindre afrejsen strider mod statens nationale interesser. som vedkommende ikke selv har begået. der ønsker at forlade territoriet ved begyndelsen af eller under en strid.

hjemlede særlige foranstaltninger. eller. 2) hvis deres helbredstilstand gør det påkrævet. De praktiske enkeltheder vedrørende sådanne rejser skal om fornødent fastsættes ved særlige overenskomster mellem de interesserede magter. 3) de skal have tilladelse til religionsudøvelse og til at modtage åndelig bistand af præster tilhørende deres egen trosbekendelse. Ovenstående er ikke til hinder for sådanne særlige overenskomster. i særdeleshed de ved artiklerne 27 og 41. Genève-konvention 17. er de berettiget til at anmode om tilladelse til at forlade territoriet i overensstemmelse med de foregående artikler. skal de i samme udstrækning som den pågældende stats egne borgere have tilladelse til at flytte fra dette område. svangre kvinder og mødre til børn under 7 år skal i samme udstrækning som den pågældende stats egne borgere nyde fordel af enhver fortrinsbehandling. der befinder sig i fjendens hænder. skal under deres indespærring behandles humant. Artikel 37 Beskyttede personer. skal de for udlændinge i fredstid gældende bestemmelser principielt fortsat være gældende for beskyttede personer. eller som afsoner en frihedsstraf. Så snart de løslades. hvor det drejer sig om ophold i et neutralt land. 215 . skal afholdes af bestemmelseslandet. Artikel 38 Med undtagelse af de ved nærværende konvention. 5) børn under 15 år. skal der ydes dem lægeog hospitalsbehandling i samme udstrækning som den pågældende stats egne borgere. som måtte blive indgået mellem de stridende Parter angående udveksling og hjemsendelse af de af deres statsborgere. hvis statsborgere nyder fordel deraf. som holdes i varetægtsarrest. som måtte blive sendt til dem.1949 IV. af den magt. rejsestationen på tilbageholdelsesmagtens territorium. 4) såfremt de opholder sig i et for krigens farer særligt udsat område. Der skal i ethvert tilfælde indrømmes dem følgende rettigheder: 1) de skal have adgang til at modtage individuel eller kollektiv hjælp.

I tilfælde af overtrædelse af foranstående bestemmelser skal der gives beskyttede personer adgang til at udøve deres ret til at fremsætte klager i overensstemmelse med artikel 30.17. beklædning. Genève-konvention Artikel 39 Der skal gives beskyttede personer. i særdeleshed med hensyn til løn. og som ikke direkte står i forbindelse med udførelsen af krigsoperationer. beklædning. skal nævnte Part sikre ham og de af ham afhængige personer underhold. I de i de to foregående stykker omhandlede tilfælde skal personer. transport og sundhed. 1949 IV. der tvinges til at arbejde. at vedkommende ikke kan ernære sig selv. i hvis hænder beskyttede personer befinder sig. der medfører. Artikel 41 Såfremt den stat. der gives statsborgere tilhørende den magt. nyde fordel af de samme arbejdsbetingelser og de samme beskyttelsesforanstaltninger som indenlandske arbejdere. anser de i nærværende konvention omhandlede kontrolforanstaltninger for utilstrækkelige. Denne mulighed skal med forbehold af sikkerhedshensyn og af bestemmelserne i artikel 40 være den samme som den. på hvis territorium de befinder sig. Såfremt beskyttede personer er af fjendtlig nationalitet. beskyttelsesmagten eller de i artikel 30 nævnte hjælpeselskaber. kan de kun tvinges til at udføre arbejde. arbejdstidens længde. mulighed for at finde lønnet beskæftigelse. oplæring og erstatning for ulykker under arbejdet og erhvervssygdomme. på hvis territorium de befinder sig. som normalt er nødvendigt for at sikre mennesker ernæring. Såfremt en af de stridende Parter overfor en beskyttet person anvender kontrolforanstaltninger. der som følge af krigen har mistet deres levebrød. Artikel 40 Beskyttede personer kan kun tvinges til at arbejde i samme udstrækning som statsborgere tilhørende den af de stridende parter. kan den ikke tage sin tilflugt til strengere kontrolforanstalt- 216 . udstyr. Beskyttede personer er i ethvert tilfælde berettiget til at modtage understøttelse fra hjemlandet. husly. og i særdeleshed hvis en sådan person af sikkerhedsgrunde forhindres i at finde lønnet beskæftigelse på rimelige vilkår.

der træffes af de i nærværende artikels 1. hvis tilbageholdelsesmagtens sikkerhed gør dette absolut påkrævet. skal domstolen eller det administrative råd med regelmæssige mellemrum og mindst to gange årligt tage sagen op til behandling med henblik på en ændring af den oprindelige afgørelse til fordel for vedkommende beskyttede person. Medmindre vedkommende beskyttede person rejser indvending herimod. såfremt omstændighederne tillader dette. der er blevet interneret eller har fået anvist tvungent opholdssted. der fremstilles i nærværende konventions III del.1949 IV. er tilbageholdelsesmagten forpligtet til hurtigst muligt at meddele beskyttelsesmagten navnene på alle beskyttede personer. Artikel 43 En beskyttet person. ninger end anvisning af tvungent opholdssted eller internering i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 42 og 43. der anviser dem tvungent ophold på et andet sted. Afgørelser. er berettiget til snarest muligt at få en sådan afgørelse taget op til fornyet behandling af en kompetent domstol eller et administrativt råd. der af tilbageholdelsesmagten er nedsat med dette formål. skal han interneres af den magt. Ved anvendelsen af artikel 39.stykke nævnte domstole eller råd. 4. som skal forlade deres sædvanlige opholdssted i kraft af en afgørelse. i hvis hænder han befinder sig. 2. Artikel 42 Der må kun gives ordre til internering af eller anvisning af tvungent opholdssted for beskyttede personer. som er blevet interneret eller har fået anvist tvungent opholdssted. Hvis interneringen eller det tvungne ophold opretholdes.stykke på personer. eller som er sat på fri fod efter internering eller tvungent ophold. og hans forhold gør dette skridt påkrævet. Genève-konvention 17. skal tilbageholdelsesmagten så nøje som muligt lade sig lede af de retningslinier. Artikel 44 Ved anvendelsen af de i nærværende konvention omhandlede kontrolforanstaltninger må tilbageholdelsesmagten ikke behandle flygtninge. som fjendtlige udlæn- 217 . som faktisk ikke står under nogen regerings beskyttelse. skal på samme betingelser ligeledes hurtigst muligt meddeles beskyttelsesmagten. Hvis en person gennem beskyttelsesmagtens repræsentanter frivilligt anmoder om internering.afsnit vedrørende internerede personers behandling.

Såfremt beskyttede personer overføres under sådanne forhold. der har overført de beskyttede personer. for så vidt de ikke er blevet tilbagekaldt på et tidligere tidspunkt. der er afsluttet før fjendtlighedernes udbrud. Indskrænkninger i deres rådighed over personlig ejendom skal snarest muligt efter fjendtlighedernes ophør ophæves i overensstemmelse med tilbageholdelsesmagtens lovgivning. ophæves snarest muligt efter fjendtlighedernes ophør. medens de er i dens varetægt. at de har statsborgerret i en fjendtlig stat.17. skal den magt. hvor vedkommende kan have grund til at frygte forfølgelse på grund af sine politiske eller religiøse anskuelser. 1949 IV. Artikel 46 Indskrænkninger. som ikke har tiltrådt konventionen. Genève-konvention dinge alene på grundlag af den retlige omstændighed. udvises i medfør af udleveringstraktater. Artikel 45 Beskyttede personer må ikke overføres til en magt. påhviler ansvaret for overholdelsen af nærværende konvention den magt. En sådan anmodning skal efterkommes. at beskyttede personer. En beskyttet person må under ingen omstændigheder overføres til et land. som modtager dem. der er foretaget overfor beskyttede personer. Skulle sidstnævnte magt i nogen væsentlig henseende undlade at overholde nærværende konventions bestemmelser. Denne bestemmelse er dog i ingen henseende til hinder for beskyttede personers hjemsendelse eller for deres tilbagevenden til bopælslandet efter fjendtlighedernes ophør. som har tiltrådt nærværende konvention. efter at have modtaget meddelelse herom af beskyttelsesmagten. der er tiltalt for overtrædelse af den almindelige straffelovgivning. skal. Bestemmelserne i nærværende artikel er ikke til hinder for. og kun efter at tilbageholdelsesmagten har forvisset sig om vedkommende magts vilje og evne til at bringe nærværende konventions bestemmelser til anvendelse. Beskyttede personer må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt. tage effektive forholdsregler med henblik på at bringe sagen i orden eller kræve tilbageførelse af de beskyttede personer. 218 .

der iværksætter sådanne flytninger eller evakueringer. Den beskyttelsesmagt. Sådanne evakueringer må ikke medføre. så snart denne har fundet sted. Således evakuerede personer skal umiddelbart efter ophøret af fjendtlighederne i det pågældende område føres tilbage til deres hjem.og ernæringsmæssige forhold. skal i videst muligt omfang sikre. Artikel 48 Beskyttede personer. eller ved sidstnævntes indlemmelse af hele det besatte område eller en del deraf.1949 IV. samt at medlemmer af samme familie ikke adskilles. være sig ved ændringer i et områdes institutioner eller regering som følge af områdets besættelse. som besættelsesmagten i medfør af nævnte artikel har fastsat. der befinder sig i et besat område. kan i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 35 benytte sig af deres ret til at forlade territoriet. Besættelsesmagten kan dog foretage hel eller delvis evakuering af et bestemt område. Afgørelser desangående skal træffes i overensstemmelse med den fremgangsmåde. ved overenskomster mellem det besatte områdes myndigheder og besættelsesmagten. Beskyttelsesmagten skal have meddelelse om enhver flytning eller evakuering. at der skaffes de beskyttede personer passende indkvarteringsforhold. Genève-konvention 17. hvor det af materielle grunde er umuligt at undgå en sådan flytning. Artikel 49 Tvungen overførelse af enkeltpersoner eller tvungne masseoverførelser såvel som deportation af beskyttede personer fra et besat område til besættelsesmagtens eller et andet besat eller ubesat lands område forbydes uden hensyn til begrundelsen herfor. 219 . AFSNIT 3 Besatte områder Artikel 47 Beskyttede personer. må ikke i noget tilfælde eller på nogen som helst måde berøves de dem ved nærværende konvention tillagte fordele. at beskyttede personer flyttes udenfor det besatte områdes grænser undtagen i tilfælde. at flytningen sker under tilfredsstillende hygiejniske. sikkerheds. hvis befolkningens sikkerhed eller tvingende militære grunde gør dette påkrævet. sundheds-. som ikke er statsborgere i det land. hvis territorium er besat.

Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personer til at arbejde. Artikel 50 I samarbejde med nationale og stedlige myndigheder skal besættelsesmagten give alle institutioner. der er 220 . der er nødvendigt for at lette identificering af børn og registrering af deres herkomst. der på fyldestgørende vis kan drage omsorg for dem. Påvirkning eller propaganda. Artikel 51 Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personer til at gøre tjeneste i dens væbnede styrker eller hjælpeenheder. og som med hensyn til levnedsmidler. svangre kvinder og mødre til børn under 7 år. Besættelsesmagten skal tage ethvert skridt. Besættelsesmagten må ikke lægge hindringer i vejen for gennemførelsen af foranstaltninger. om hvis identitet der hersker tvivl. såfremt sådanne oplysninger kan tilvejebringes. de for den forsvarlige udøvelse af deres virksomhed fornødne lempelser. 1949 IV. medmindre de er over 18 år. Besættelsesmagten må ikke deportere eller overføre dele af sin egen civilbefolkning til det område. der tager sigte på at fremkalde frivillig indmeldelse. Besættelsesmagten er forpligtet til at sikre underhold og opdragelse af forældreløse børn eller børn. der er underlagt den. Nærmere oplysninger om deres forældre eller andre nære slægtninge bør altid registreres. Genève-konvention Besættelsesmagten må ikke tilbageholde beskyttede personer i et område. forbydes.17. medmindre befolkningens sikkerhed eller tvingende militære grunde gør dette påkrævet. Den må ikke i noget tilfælde ændre deres personlige retsstilling eller optage dem i enheder eller organisationer. En særlig afdeling af det kontor. sprog og religion. og såfremt der ikke forefindes nære slægtninge eller venner. såfremt de stedlige institutioner måtte vise sig utilstrækkelige til dette formål. der skal oprettes i overensstemmelse med artikel 136. den besætter. som er indført før besættelsen. der som følge af krigen er blevet skilt fra deres forældre. der beskæftiger sig med børneforsorg og opdragelse. lægehjælp og beskyttelse mod krigens virkninger begunstiger børn under 15 år. og de må da kun anvendes til arbejde. så vidt muligt ved personer af børnenes egen nationalitet. der i særlig grad er udsat for krigens farer. skal have til opgave at tage alle fornødne skridt til identificering af børn.

der helt eller delvist har en militær karakter. Artikel 53 Det forbydes besættelsesmagten at ødelægge fast ejendom eller løsøre. hvor de udskrevne personer befinder sig. kommer til anvendelse på beskyttede personer. i særdeleshed med hensyn til løn. sociale eller kooperative organisationer. Alle sådanne personer skal så vidt muligt gøre tjeneste på deres sædvanlige arbejdspladser. andre offentlige myndigheder. Genève-konvention 17. Beskyttede personer må ikke tvinges til at udføre arbejde. overenskomst eller forskrift kan. Artikel 54 Besættelsesmagten må ikke ændre tjenestemænds eller dommeres stilling i de besatte områder eller på nogen som helst måde bringe sanktioner. hvad enten arbejdet udføres frivilligt eller ufrivilligt. oplæring og erstatning for ulykker under arbejdet og erhvervssygdomme. og arbejdet skal være afpasset efter deres fysiske og åndelige evner. Artikel 52 Ingen kontrakt. udstyr. Den i det besatte land gældende lovgivning vedrørende arbejdsforhold og arbejderbeskyttelse. Enhver forholdsregel. Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personer til at anvende voldelige midler med henblik på at sikre de indretninger. Udskrivning af arbejdskraft må i intet tilfælde ske i form af arbejderes indkaldelse til tjeneste i en organisation. forbydes. der anvendes til udførelse af det i nærværende artikel omtalte arbejde. 221 . transport eller sundhed. indskrænke en arbejders ret til. medmindre krigsoperationer gør sådan ødelæggelse absolut påkrævet. at henvende sig til beskyttelsesmagtens repræsentanter for at anmode om denne magts bistand. Arbejdet må kun udføres i det besatte område. arbejdstidens længde. påkrævet enten af hensyn til besættelseshærens behov eller de offentlige værker eller af hensyn til den i det besatte land bosatte befolknings ernæring. Der skal ydes arbejdere en anstændig løn. der særskilt eller samlet tilhører private personer.1949 IV. som ville forpligte dem til at tage del i krigsoperationer. husly. ved hvilke de udfører tvangsarbejde. uanset hvor han befinder sig. der tager sigte på at skabe arbejdsløshed eller på at forværre forholdene for arbejdere i et besat område i det øjemed at få dem til at arbejde for besættelsesmagten. beklædning. staten.

Artikel 56 Besættelsesmagten har pligt til med alle til rådighed stående midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sanitets. Såfremt nye hospitaler oprettes i et besat område og den besatte stats kompetente organer ikke udøver deres virksomhed der. såfremt det besatte områdes hjælpekilder er utilstrækkelige. varer eller medicinalvarer. Artikel 55 Besættelsesmagten har pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer. Med forbehold af bestemmelserne i andre internationale konventioner skal besættelsesmagten træffe foranstaltninger til sikring af. medmindre bydende militære krav nødvendiggør midlertidige indskrænkninger i denne adgang. i særdeleshed ved indførelse og anvendelse af profylaktiske og forebyggende forholdsregler. at der ydes et rimeligt vederlag for alle beslaglagte varer. Besættelsesmagten har til enhver tid fri adgang til at undersøge situationen med hensyn til besatte områders forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer. Besættelsesmagten må ikke beslaglægge levnedsmidler. 1949 IV.17. 2. og da kun efter at der er taget hensyn til civilbefolkningens behov. medicinalvarer og andre varer. Dette forbud er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 51. Genève-konvention tvangsforanstaltninger eller mindre gunstig behandling til anvendelse overfor disse. tilføre dette de fornødne levnedsmidler. påhviler det besættelsesmyndighederne om fornødent at meddele hospitalerne den i artikel 18 222 .og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som den offentlige sundhedstjeneste i de besatte områder. der forefindes i det besatte område. såfremt de af samvittighedsgrunde afholder sig fra at udøve deres opgaver.stykke. som er nødvendige til bekæmpelse af udbredelse af smitsomme sygdomme og epidemier. Der skal gives sanitært personel af enhver art tilladelse til at udføre deres opgaver. i særdeleshed skal den. medmindre dette sker til brug for besættelsesstyrkerne og besættelsesadministrationens personel. Det berører ikke besættelsesmagtens ret til at fjerne offentlige tjenestemænd fra deres poster.

beslaglægge civile hospitaler af hensyn til syge og sårede militærpersoners pleje. Civile hospitalers udstyr og forråd kan ikke rekvisitionernes. og skal lette fordelingen heraf i de besatte områder. Sådanne aktioner. og kun hvor det er tvingende nødvendigt. eller en del af denne. at der i tide drages omsorg for patienternes pleje og behandling såvel som for civilbefolkningens behov for hospitaler. Ved tilrettelæggelsen af sundhedsmæssige og hygiejniske forholdsregler samt ved disses anvendelse skal besættelsesmagten tage hensyn til den moralske og etiske indstilling hos befolkningen i det besatte område. så længe de er nødvendige af hensyn til civilbefolkningen. Artikel 57 Besættelsesmagten kan kun midlertidigt. medicinalvarer og beklædningsgenstande. der kan iværksættes enten af stater eller af uvildige humanitære organisationer såsom Den Internationale Røde Kors Komite skal fortrinsvis omfatte forsendelser bestående af levnedsmidler. Alle kontraherende Parter skal tillade fri passage af sådanne forsendelser og stå inde for disses beskyttelse. Genève-konvention 17. Under tilsvarende omstændigheder påhviler det ligeledes besættelsesmyndighederne at anerkende hospitalspersonel og køretøjer i henhold til bestemmelserne i artiklerne 20 og 21. Artikel 58 Besættelsesmagten skal tillade præster at yde medlemmer af deres menigheder åndelig bistand. Artikel 59 Såfremt hele befolkningen i et bestemt område. Besættelsesmagten skal ligeledes modtage forsendelser bestående af bøger og genstande. omhandlede anerkendelse. der er nødvendige til religiøse formål. der er besat af en fjendtlig part. der er undervejs til et territorium. er besættelsesmagten forpligtet til at tillade hjælpeaktioner til fordel for befolkningen samt til at lette sådanne aktioner med alle til rådighed stående midler. som bevilger fri passage af forsendelser.1949 IV. er utilstrækkeligt forsynet. har imidlertid ret til at undersøge forsendelserne og til at fastsætte forskrifter med hensyn til deres pas- 223 . En magt. og da kun på betingelse af.

Artikel 63 Når bortses fra forholdsregler af ren midlertidig og undtagelsesvis karakter. Artikel 60 Hjælpeforsendelser fritager på ingen måde besættelsesmagten for nogen af de den i henhold til artiklerne 55. Røde Løve og Sol) selskaber kunne udøve deres virksomhed i overensstemmelse med 224 .(Røde Halvmåne. medmindre disse er nødvendige af hensyn til områdets økonomi. samt til gennem beskyttelsesmagten at opnå rimelig vished for. skatter og toldafgifter. Artikel 62 Når tvingende sikkerhedshensyn ikke er til hinder herfor. hvortil de er bestemt. Besættelsesmagten skal muliggøre en hurtig fordeling af sådanne forsendelser. undtagen i yderste nødstilfælde. der er undervejs til besatte områder. til Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver anden uvildig humanitær organisation. Alle kontraherende Parter skal så vidt muligt tillade vederlagsfri transit og transport af sådanne hjælpeforsendelser. at de pågældende forsendelser vil blive anvendt til gavn for den nødstedte befolkning og ikke til fordel for besættelsesmagten. Den må på ingen som helst måde anvende hjælpeforsendelserne til andet formål end det. 56 og 59 påhvilende forpligtelser. når det sker til fordel for befolkningen i det besatte område samt med beskyttelsesmagtens samtykke.17. skal: a) anerkendte nationale Røde Kors. 1949 IV. Genève-konvention sage til bestemte tidspunkter og ad bestemte ruter. I besatte områder er sådanne forsendelser fritaget for alle gebyrer. skal beskyttede personer i besatte områder have tilladelse til at modtage de individuelle hjælpeforsendelser. der fremsendes til dem. der af tvingende sikkerhedsgrunde indføres af besættelsesmagten. Denne opgave kan også efter overenskomst mellem besættelsesmagten og beskyttelsesmagten overdrages til en neutral magt. Artikel 61 Fordelingen af de i de foregående artikler omhandlede hjælpeforsendelser skal ske i samarbejde med og under tilsyn af beskyttelsesmagten.

2. og til at opretholde en ordnet administration i området såvel som til at sikre besættelsesmagten. upolitiske. Artikel 65 De af besættelsesmagten indførte straffebestemmelser træder ikke i kraft. Røde Kors principper. Artikel 64 Det besatte områdes straffelove forbliver i kraft med den undtagelse. før de er blevet offentliggjort og bragt til befolkningens kundskab på det nationale sprog. Besættelsesmagten kan imidlertid underkaste befolkningen i det besatte område bestemmelser. som ville være til skade for den forannævnte virksomhed.stykke bekendtgjorte straffebestemmelser. Med forbehold af det sidstnævnte hensyn og af nødvendigheden af at sikre en effektiv retshåndhævelse skal domstolene i det besatte område fortsat behandle alle de af de nævnte love omfattede forbrydelser. således som disse er fastlagt af de internationale Røde Kors konferencer. hvor de udgør en trussel mod dennes sikkerhed eller er til hinder for anvendelsen af nærværende konvention. der er af afgørende betydning for besættelsesmagtens evne til at opfylde de forpligtelser. som er eller måtte blive oprettet.1949 IV. der i henhold til nærværende konvention påhviler den. 225 . kan besættelsesmagten overgive den anklagede til sine behørigt nedsatte. medlemmerne af besættelsesstyrkerne og . De samme grundsætninger gælder virksomhed udøvet af og personel tilknyttet særlige organisationer af ikke militær karakter. Artikel 66 Hvor der foreligger en overtrædelse af de af besættelsesmagten i medfør af artikel 64. ved fordeling af hjælp og ved tilrettelæggelse af redningsvirksomhed. Andre hjælpeorganisationer skal have tilladelse til at fortsætte deres humanitære virksomhed på lignende vilkår. Der må ikke gives sådanne straffebestemmelser tilbagevirkende kraft. samt de af dem benyttede anlæg og forbindelseslinier. b) besættelsesmagten ikke kunne kræve nogen ændring i disse selskabers personel eller opbygning. og som har til formål at sikre civilbefolkningens levevilkår ved opretholdelse af de vigtige offentlige værker. Genève-konvention 17.administrationen og disses ejendele. at de kan ophæves eller suspenderes af besættelsesmagten i tilfælde.

Artikel 67 Domstolene må kun anvende lovbestemmelser. i særdeleshed med den grundsætning. forudsat at varigheden af en sådan internering eller fængsling står i rimeligt forhold til den begåede strafbare handling. 1949 IV. at den beskyttede person ikke er statsborger i besættelseslandet og derfor ikke er bundet af nogen troskabspligt over for dette.17. men som ikke udsætter medlemmer af besættelsesstyrkerne eller -administrationen for angreb på liv eller lemmer eller skaber en alvorlig kollektiv fare eller alvorligt beskadiger besættelsesstyrkernes eller -administrationens ejendom eller indretninger. De af besættelsesmagten i overensstemmelse med artiklerne 64 og 65 bekendtgjorte straffebestemmelser kan kun foreskrive livsstraf for en beskyttet person i tilfælde. da han begik den strafbare handling. at disse domstole har sæde i det besatte land. at den anklagede ikke er statsborger i besættelseslandet. hvor vedkommende findes skyldig i spionage. der benyttes af disse. Appeldomstole skal fortrinsvis have sæde i det besatte land. der før besættelsens indtræden var gældende i det besatte område. der kan bringes til anvendelse over for beskyttede personer som følge af sådanne strafbare handlinger. der begår en strafbar handling. som alene har til formål at skade besættelsesmagten. Der kan ikke afsiges dødsdom over en beskyttet person. skal kunne interneres eller indsættes i almindeligt fængsel. der var gældende forud for den strafbare handling. og kun under forudsætning af. Artikel 68 Beskyttede personer. Der kan i intet tilfælde afsiges dødsdom over en beskyttet person. 226 . og som er i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger. Det skal tages i betragtning. Genève-konvention militære domstole på betingelse af. at straffen skal stå i forhold til den strafbare handling. at sådanne handlinger kunne medføre livsstraf i henhold til den lovgivning. der var under 18 år på det tidspunkt. medmindre rettens opmærksomhed udtrykkeligt er blevet henledt på. Internering eller fængsling er den eneste form for frihedsberøvelse. alvorlige sabotagehandlinger mod besættelsesmagtens militære anlæg eller forsætlige strafbare handlinger. De i artikel 66 i nærværende konvention omhandlede domstole kan efter frit skøn forvandle fængselsstraf til straf af internering i samme tidsrum. der har forårsaget en eller flere personers død.

som er begået forinden fjendtlighedernes udbrud. Beskyttelsesmagten er derhos berettiget til på begæring at erholde nærmere oplysninger om strafforfølgningen og om alle andre forholdsregler. der af besættelsesmagten træffes mod beskyttede personer. Medmindre der ved domsforhandlingens begyndelse forelægges beviser for. der er udtalt før besættelsen eller under en midlertidig afbrydelse af denne. han måtte blive idømt. Beskyttelsesmagten skal have meddelelse om enhver retsforfølgning. og skal hurtigst muligt stilles for en domstol. når anklagen kan medføre livsstraf eller fængsel i 2 år eller derover. eller handlinger. den skal når som helst kunne indhente oplysninger om det stadium. på hvilket en sådan strafforfølgning befinder sig. Personer. Den i 2. i hvilket en beskyttet person. der er begået. der rejses mod dem.1949 IV. herfra dog undtaget brud på krigens love og sædvaner. der er under tiltale. Artikel 69 Det tidsrum. medmindre der foreligger strafbare handlinger. der sættes under tiltale af besættelsesmagten. skal i alle tilfælde fradrages i den fængselsstraf. må ikke arresteres. der af besættelsesmagten indledes mod beskyttede personer. Statsborgere tilhørende besættelsesmagten. Artikel 71 Domme må kun afsiges af besættelsesmagtens kompetente domstole efter behørig rettergang. der er begået efter fjendtlighedernes udbrud. have skriftlig meddelelse om enkelthederne i de anklager. har hensiddet i varetægtsarrest. eller anskuelser. tiltales. at nærværende artikels be- 227 . Artikel 70 Beskyttede personer må ikke arresteres. skal omgående og på et sprog. som før fjendtlighedernes udbrud har søgt tilflugt på den besatte stats område. der er strafbare efter den almindelige lovgivning. stykke omhandlede meddelelse til beskyttelsesmagten skal afsendes omgående og i alle tilfælde være beskyttelsesmagten i hænde 3 uger før tidspunktet for det første retsmøde. som de forstår. og som efter den besatte stats lovgivning ville have kunnet begrunde udlevering i fredstid. dømmes eller deporteres fra det besatte område. Genève-konvention 17. tiltales eller dømmes af besættelsesmagten for handlinger.

ved hvilken sagen forfølges. der påtales (med angivelse af de straffebestemmelser. Genève-konvention stemmelser er fuldt ud overholdt. Meddelelsen skal omfatte følgende nærmere oplysninger: a) angivelse af tiltaltes identitet. Dersom tiltalen er af alvorlig karakter og beskyttelsesmagten ikke udøver sin virksomhed. finde anvendelse i appelsager. De i nærværende afsnit fastsatte straffeprocessuelle regler skal i det omfang. c) angivelse af det eller de forhold. medmindre de af fri vilje giver afkald på sådan bistand. De har ret til bistand af en af dem selv valgt kvalificeret forsvarer. herunder i særdeleshed til at føre vidner. hvor vedkommende tilbageholdes. hvori det er muligt. kan en sådan beskikkes ham af beskyttelsesmagten. Tiltalte personer skal bistås af en tolk såvel under undersøgelsen som under domsforhandlingen. som er hjemlet i den lovgivning. Såfremt den tiltalte ikke vælger nogen forsvarer. e) angivelse af tid og sted for første retsmøde.17. skal besættelsesmagten under forbehold af tiltaltes samtykke tilvejebringe en forsvarer. Han skal have fyldestgørende oplysninger om sin ret til appel og om den tidsfrist. og som skal nyde de lettelser. kan strafforfølgningen ikke fortsættes. indenfor hvilken kan appellere. at han erstattes af en anden. der anvendes af domstolen. d) angivelse af den domstol. De skal til enhver tid have ret til at afvise tolken og til at forlange. 228 . der er nødvendige til forsvarets tilrettelæggelse. har domfældte ret til at indgive benådningsansøgning til besættelsesmagtens kompetente myndighed. 1949 IV. på hvilke tiltalen støtter sig). Artikel 73 Domfældte har ret til at benytte sig af den adgang til appel. Såfremt de af domstolen anvendte love ikke indeholder bestemmelser om appel. Artikel 72 Tiltalte personer har ret til at fremkomme med de for deres forsvar nødvendige bevisligheder. som frit skal kunne besøge dem. b) angivelse af tiltaltes bopæl eller stedet.

de ernæringsmæssige og hygiejniske forhold skal være tilstrækkelige 229 . Artikel 75 Retten til at indgive benådningsansøgning må i intet tilfælde berøves dødsdømte personer. Denne 6 måneders frist kan afkortes i enkelte tilfælde. Artikel 74 Repræsentanter for beskyttelsesmagten har ret til at overvære domsforhandlingen under enhver sag mod en beskyttet person. der medfører livsstraf eller fængsel i to år eller derover. Ved domme. medmindre retsmødet undtagelsesvis foregår for lukkede døre af hensyn til besættelsesmagtens sikkerhed. eller om afslag på en benådningsansøgning. løber appelfristen først fra det tidspunkt. der er afgivet i henhold til artikel 71. da beskyttelsesmagten modtog meddelelse om den dom. Andre domme end de ovenfor omhandlede skal indføres i rettens protokoller og skal være tilgængelige for beskyttelsesmagtens repræsentanter. hvis de dømmes. Ingen dødsdom må fuldbyrdes forinden udløbet af en periode på mindst 6 måneder fra det tidspunkt. og for fængselsstraffes vedkommende tillige angivelse af det sted. beskyttelsesmagten skal dog altid underrettes om en sådan afkortelse og skal have lejlighed til indenfor en rimelig frist at gøre forestillinger hos de kompetente besættelsesmyndigheder angående sådanne dødsdomme. i hvilket tilfælde denne skal holde beskyttelsesmagten underrettet. mod hvem der rejses tiltale for strafbare handlinger. Genève-konvention 17. skal med angivelse af præmisserne hurtigst muligt meddeles beskyttelsesmagten. Meddelelse om tid og sted for domsforhandlingen skal tilstilles beskyttelsesmagten. der endeligt stadfæstede en dødsdom. Enhver dom. hvor en alvorlig nødstilstand medfører en organiseret trussel mod besættelsesmagtens eller besættelsesstyrkernes sikkerhed. på hvilket beskyttelsesmagten modtog meddelelse om dommen. der medfører livsstraf eller fængsel i to år eller derover.1949 IV. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til den meddelelse. skal tilbageholdes i det besatte land og skal. afsone deres straf der. Artikel 76 Beskyttede personer. De skal om muligt holdes adskilt fra andre tilbageholdte personer. hvor straffen skal afsones.

optages til fornyet behandling af et kompetent organ nedsat af nævnte magt. Artikel 77 Beskyttede personer. Der skal ydes dem lægehjælp i det omfang. Sådanne retningslinier skal indbefatte en ret til appel for de pågældende personer. Genève-konvention til at opretholde en forsvarlig sundhedstilstand og skal som mindstemål svare til forholdene i fængsler i det besatte land. i hvilket deres helbredstilstand gør det påkrævet. der har fået anvist tvungent opholdssted. der af besættelsesmagten skal fastsættes i overensstemmelse med nærværende konventions bestemmelser. 230 . der har været under tiltale eller er blevet dømt ved domstolene i besatte områder. og som således har måttet forlade deres hjem.17. der er passende for mindreårige. Afgørelser vedrørende sådan anvisning af tvungent opholdssted eller internering skal træffes efter retningslinier. 1949 IV. Der skal tages tilbørligt hensyn til den særlige behandling. Der skal træffes afgørelse i appelsager indenfor det kortest mulige tidsrum. Beskyttede personer. kan den ikke træffe videregående forholdsregler end anvisning af tvungent opholdssted eller internering. hver 6. Såfremt afgørelsen opretholdes. Artikel 78 Såfremt besættelsesmagten af tvingende sikkerhedsgrunde anser det for nødvendigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger overfor beskyttede personer. De har ligeledes ret til at modtage den åndelige bistand. skal den med regelmæssige mellemrum.måned. Sådanne personer har ret til at modtage mindst een gavepakke månedligt. om muligt. Kvinder skal anbringes i særlige afdelinger og under direkte tilsyn af kvinder. Tilbageholdte beskyttede personer har ret til at modtage besøg af delegerede fra beskyttelsesmagten og fra Den Internationale Røde Kors Komite i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 143. skal i fuld udstrækning nyde fordel af bestemmelserne i artikel 39 i nærværende konvention. skal ved besættelsens afslutning overgives til myndighederne i det befriede område tillige med sagens akter. hvorom de fremsætter ønske.

medmindre en midlertidig adskillelse nødvendiggøres af beskæftigelsesmæssige eller sundhedsmæssige grunde eller til gennemførelse af bestemmelserne i nærværende afsnits kapitel IX. er forpligtet til vederlagsfrit at drage omsorg for disses underhold og ligeledes til at yde dem den lægehjælp. Artikel 80 Internerede bevarer ubeskåret rets. blot fordi de taler forskellige sprog. Genève-konvention 17. lønninger eller tilgodehavender.og handleevne og er beføjet til at udøve sådanne i forbindelse hermed stående rettigheder. som deres helbredstilstand gør påkrævet. Artikel 81 Stridende parter. 42. såfremt sådanne personer ikke er i besiddelse af tilstrækkelige midler til at underholde sig selv eller er ude af stand til at tjene til livets ophold. Internerede. medmindre dette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 41. som tilkommer de internerede. anbringes sammen og på samme interneringssted. der internerer beskyttede personer. som er forenelige med deres egenskab af internerede. 68 og 78. må ikke adskilles. sprog og kulturel baggrund. Medlemmer af samme familie og i særdeleshed forældre og børn skal i hele det tidsrum. der er statsborgere i samme land. Inter- 231 . 43. Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at drage omsorg for de personers underhold. i hvilket interneringen varer. AFSNIT 4 Bestemmelser vedrørende interneredes behandling KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 79 De stridende Parter må ikke internere beskyttede personer.1949 IV. Der må ikke til afholdelse af disse omkostninger ske fradrag i godtgørelse. Artikel 82 Tilbageholdelsesmagten skal så vidt muligt anbringe de internerede efter statsborgerforhold. der er afhængige af de internerede.

der er usundt. I alle tilfælde. adskilt fra de andre internerede. Kun interneringslejre må afmærkes som sådanne. som fortsat er på fri fod. der af en hvilken som helst anden årsag underkastes frihedsberøvelse. KAPITEL II Interneringssteder Artikel 83 Tilbageholdelsesmagten må ikke indrette interneringssteder i områder. der skal anbringes således. er beliggende i et område. Internerede medlemmer af samme familie skal så vidt muligt indkvarteres i de samme lokaler. Artikel 84 Internerede skal med hensyn til anbringelse og administration holdes adskilte fra krigsfanger og fra personer.17. Tilbageholdelsesmagten skal ved beskyttelsesmagternes mellemkomst meddele de fjendtlige magter alle nyttige oplysninger vedrørende interneringsstedernes geografiske beliggenhed. 1949 IV. interneres sammen med dem. Når som helst militære hensyn tillader det. skal 232 . at de om dagen er klart synlige fra luften. Der skal ligeledes gives den mulighed for et normalt familieliv. der i særlig grad er udsat for krigsfarer. hvor den egn. at beskyttede personer fra interneringens begyndelse anbringes i bygninger og kvarterer. Genève-konvention nerede kan kræve at deres børn. i hvilken en beskyttet person midlertidigt er interneret. eller hvor klimaet er skadeligt for vedkommendes helbred. Faste interneringssteder må i intet tilfælde anbringes i usunde områder eller i egne. skal interneringslejre afmærkes med bogstaverne IC. der opfylder alle hygiejniske og sundhedsmæssige krav og yder effektiv beskyttelse mod strengt klima og krigens virkninger. De interesserede magter kan dog træffe aftale om enhver anden form for afmærkning. Artikel 85 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at tage alle nødvendige og gennemførlige forholdsregler med henblik på at sikre. og således ikke undergivet forældrenes omsorg. hvor klimaet er skadeligt for de internerede.

der skal oprettes for hvert enkelt interneringssted og skal administreres til fordel for de der internerede personer. Når som helst det som en rent undtagelsesvis og tidsbegrænset foranstaltning er nødvendigt at anbringe internerede kvinder. herunder sæbe og tobak. der er egnet til afholdelse af gudstjeneste. som vil kunne forhøje deres personlige velbefindende og velvære. så snart forholdene tillader det. de installationer og hjælpemidler. skal tilvejebringes. der ikke overstiger de stedlige markedspriser. han overføres til et bedre egnet interneringssted. Artikel 87 Der skal indrettes kantiner på ethvert interneringssted. medmindre andre passende indretninger forefindes. Der skal også være adgang til bad.1949 IV. Det i artikel 102 omhand- 233 . skal bestemmelsen om særskilte sovesale og særskilte sanitære indretninger til brug for sådanne internerede kvinder ubetinget overholdes. som ikke er medlemmer af en familieenhed. til rådighed for internerede personer uanset disses trosbekendelse. køn og sundhedstilstand stilles passende sengetøj og et tilstrækkeligt antal tæpper til deres rådighed. Rummene skal på fyldestgørende måde være beskyttet mod fugt samt være tilstrækkeligt opvarmede og oplyste i særdeleshed i tidsrummet mellem mørkets frembrud og lysenes slukning. der er nødvendige med dette formål for øje. De internerede skal dag og nat kunne benytte sig af sanitære indretninger. Formålet hermed skal være at gøre det muligt for internerede til priser. eventuelt brusebad. Sovesalene skal være tilstrækkeligt rummelige og vel ventilerede. Genève-konvention 17. og der skal under hensyntagen til klimaet og de interneredes alder. og som til stadighed holdes rene. Der skal afsættes den nødvendige tid til vask og rengøring. på et interneringssted. De skal forsynes med tilstrækkelige mængder vand og sæbe til dagligt personligt toilette og til vask af eget tøj. Overskud hidrørende fra sådanne kantiner skal godskrives et velfærdsfond. Artikel 86 Tilbageholdelsesmagten skal stille lokaler. der opfylder hygiejnens krav. hvor mænd er internerede. at foretage indkøb af sådanne levnedsmidler og varer til dagligt brug.

der skal stå i rimeligt forhold til arbejdets art. Internerede. Artikel 88 På alle interneringssteder. som de er i besiddelse af. 1949 IV. Når et interneringssted nedlægges. til et centralt velfærdsfond. medmindre der foreligger modstående aftale mellem de interesserede magter. kvalitet og sammensætning være tilstrækkelige til at opretholde en forsvarlig helbredstilstand blandt de internerede og til at forhindre opståen af mangelsygdomme. der udfører arbejde. som fortsat befinder sig i tilbageholdelsesmagtens varetægt. eller såfremt et sådant ikke findes. skal også komme internerede til gode.17. Der skal på interneringssteder tages alle behørige forholdsregler mod brandfare. der sikrer fornøden beskyttelse. KAPITEL III Kost og beklædning Artikel 89 Interneredes daglige levnedsmiddelrationer skal i henseende til størrelse. Det skal endvidere tages i betragtning. der skal administreres til fordel for samtlige internerede. hvilken kost der er sædvanlig for de internerede. Under alarmer skal det tillades de internerede hurtigst muligt at søge tilflugt i sådanne beskyttelsesrum. I tilfælde af almindelig løsladelse beholder tilbageholdelsesmagten det nævnte overskud. Genève-konvention lede lejrudvalg er berettiget til at føre tilsyn med kantinens og det nævnte fonds administration. Der skal leveres tilstrækkeligt drikkevand til internerede. skal modtage ekstrarationer. der deltager i beskyttelsen af deres kvarterer mod fornævnte farer. Enhver beskyttelsesforanstaltning. Tobaksrygning er tilladt. der træffes til fordel for befolkningen. skal der indrettes beskyttelsesrum i tilstrækkeligt antal og af en konstruktion. der er udsat for luftangreb eller anden krigsfare. Internerede skal ligeledes sættes i stand til selv at tilberede sådanne yderligere levnedsmidler. Dette gælder dog ikke internerede. 234 . skal velfærdsfondets beholdning overføres til velfærdsfondet ved et interneringssted for internerede af samme nationalitet.

der lider af alvorlige sygdomme. skal tilbageholdelsesmagten vederlagsfrit forsyne dem dermed. der er tilstrækkelig under hensyn til klimaet. herunder overtrækstøj. 235 . Genève-konvention 17. Internerede må ikke hindres i at fremstille sig for lægemyndighederne til undersøgelse. hvormed internerede forsynes af tilbageholdelsesmagten. Barselspatienter samt internerede.1949 IV. hvor internerede kan erholde fornøden behandling og passende diæt. Såfremt internerede ikke er i besiddelse af beklædning. hvor arten af deres arbejde nødvendiggør dette. Der skal udleveres arbejdere passende arbejdstøj. og ydre kendetegn. der anbringes på deres eget tøj. som ydes befolkningen i almindelighed. der er ydet. Tilbageholdelsesmagtens lægemyndigheder skal på begæring udstede en officiel attest til enhver interneret. der har været underkastet behandling. ledet af en kvalificeret læge. Der skal tildeles vordende og diegivende mødre samt børn under 15 år ekstra levnedsmidler efter deres legemlige behov. Behandlingen af internerede skal fortrinsvis udøves af læger af deres egen nationalitet. Beklædning. Artikel 90 Når internerede tages i forvaring. med angivelse af arten af vedkommendes sygdom eller tilskadekomst samt varigheden og arten af den behandling. der ikke er ringere end den. hvor den fornødne behandling kan ydes. og er ude af stand til at fremskaffe sådan beklædning. skal der gives dem alle lettelser med henblik på deres adgang til at forsyne sig med nødvendig beklædning. må ikke være nedværdigende eller udsætte dem for latterliggørelse. skal have adgang til optagelse i enhver institution. der lider af smitsomme sygdomme eller af mentale forstyrrelser. eller hvis tilstand kræver særlig kur. og der skal gives dem en pleje. fodtøj og skifteundertøj og til senere om fornødent at skaffe sig yderligere forsyninger. kirurgiske indgreb eller hospitalsbehandling. KAPITEL IV Hygiejne og lægetilsyn Artikel 91 På ethvert interneringssted skal forefindes en passende udstyret sygeafdeling. Lukkede afdelinger skal forbeholdes patienter.

er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at træffe de fornødne foranstaltninger til lettelse af deres rejser mellem forskellige interneringssteder. Med dette formål for øje skal tilbageholdelsesmagten sikre en ligelig fordeling af sådanne præster mellem de interneringssteder. Artikel 92 Lægetilsyn med internerede skal finde sted mindst een gang om måneden. Brevveksling af denne art kan ikke anses som udgørende en del 236 . Genève-konvention Genpart af denne attest skal fremsendes til det i artikel 140 omhandlede centralkontor. KAPITEL V Religiøs. og der skal gives sådanne præster tilladelse til at besøge internerede. 1949 IV.17. særlig proteser. forplejning og renlighed blandt internerede samt at konstatere forekommende smitsomme sygdomme. som er nødvendige til opretholdelse af en tilfredsstillende helbredstilstand blandt internerede. skal ydes de internerede vederlagsfrit. Sådant tilsyn skal i særdeleshed omfatte kontrol med hver enkelt internerets vægt samt mindst 1 røntgenundersøgelse om året. der er indlagt på hospitaler. Præster skal frit kunne brevveksle med tilbageholdelseslandets kirkelige myndigheder om anliggender vedrørende deres gerning samt så vidt muligt med internationale religiøse organisationer. heri indbefattet forsyning med alle genstande. Behandlingen. herunder til at deltage i gudstjenester i overensstemmelse med deres tro. navnlig tuberkulose. Formålet hermed skal i særdeleshed være at overvåge den almindelige helbredstilstand. herunder kunstige tænder. Der skal gives internerede præster tilladelse til frit at bistå personer tilhørende deres trossamfund. samt briller. hvor der findes internerede. intellektuel og legemlig beskæftigelse Artikel 93 Internerede er berettiget til i fuld frihed at udøve deres religion. Såfremt der er for få sådanne præster. malaria og kønssygdomme. som taler samme sprog og tilhører samme trosbekendelse. på betingelse af. heri indbefattet tilvejebringelse af befordringsmidler. tilhørende deres trosbekendelse. at de overholder de af tilbageholdelsesmyndighederne fastsatte rutinemæssige disciplinærbestemmelser.

såfremt den under tvang blev pålagt en ikke-interneret beskyttet person. samt beskæftigelse ved arbejde af nedværdigende eller ydmygende karakter forbydes i alle tilfælde. som ville indebære en overtrædelse af nærværende konventions artikler 40 og 51. kan de stedlige kirkelige myndigheder tilhørende samme trosbekendelse i forståelse med tilbageholdelsesmagten udpege en præst tilhørende de interneredes trosbekendelse eller. sport og spil. Der skal gives internerede alle lettelser angående fortsættelse eller påbegyndelse af studier.1949 IV. medmindre disse selv ønsker det. Internerede skal have lejlighed til at deltage i legemsøvelser. der i disciplinens og sikkerhedens interesse fastsættes af tilbageholdelsesmagten. 237 . en præst tilhørende en lignende trosbekendelse eller en egnet lægmand. idet den dog skal stille de internerede frit med hensyn til deltagelse heri. Der skal ydes sidstnævnte de lettelser. sport og spil i det fri. Efter en arbejdsperiode af 6 uger har internerede når som helst ret til med 8 dages varsel at nedlægge arbejdet. han har overtaget. af det i artikel 107 omhandlede antal breve. Således udpegede personer er forpligtet til at overholde alle bestemmelser. Genève-konvention 17. Med dette formål skal der på alle interneringssteder stilles åbne pladser til rådighed i tilstrækkeligt omfang. fritidssysler. eller såfremt der er for få sådanne præster. Artikel 94 Tilbageholdelsesmagten skal opmuntre de interneredes beskæftigelse med åndelige og uddannelsesmæssige interesser. Såfremt internerede ikke har adgang til bistand fra præster tilhørende deres egen trosbekendelse. Undervisning af børn og unge skal sikres. Den skal tage alle praktiske forholdsregler til sikring af sådan beskæftigelse. Der skal gives dem tilladelse til at søge skole såvel inden. i særdeleshed ved at stille passende lokaler til rådighed. Beskæftigelse.som udenfor interneringsstedet. der tilstås den kirkelige funktion. Den omfattes dog af bestemmelserne i artikel 112. dersom det er foreneligt med vedkommende trosbekendelse. Særlige legepladser skal forbeholdes børn og unge. Artikel 95 Tilbageholdelsesmagten må ikke beskæftige internerede som arbejdere.

Arbejdslønnen bliver at fastsætte på retfærdigt grundlag efter særlige overenskomster mellem de internerede. hvortil vedkommende efter et lægeskøn er legemligt uegnet. der er fast beskæftiget ved det i nærværende artikels 3. idet der tages tilbørligt hensyn til den tilbageholdelsesmagten påhvilende pligt til at sørge for vederlagsfrit underhold af internerede samt for lægetilsyn i det omfang. at der ydes alle beskæftigede internerede erstatning for ulykker under arbejdet og for erhvervssygdomme. tilbageholdelsesmagten og -i givet fald.og vedligeholdelsesarbejde på interneringssteder eller anvises dem arbejde i køkkener eller ved andet husligt arbejde.stykke omhandlede arbejde. at der beskæftiges internerede ved administrations. De må i intet tilfælde være ringere end de. Artikel 96 Alle arbejdsenheder skal vedblive at udgøre en del af og være tilknyttet et interneringssted. 1949 IV. over de ham underlagte arbejdsenheder. der til enhver tid skal være a jour. hvori deres helbredstilstand gør det påkrævet. skal modtage en rimelig løn af tilbageholdelsesmagten. Genève-konvention Disse bestemmelser er ikke til hinder for. der finder anvendelse på ensartet arbejde på samme egn. der besøger interneringsstederne. 238 . Den Internationale Røde Kors Komite eller andre humanitære organisationer.17. at nærværende konventions bestemmelser overholdes indenfor sådanne arbejdsenheder. De for ovennævnte arbejdsvilkår og erstatninger fastsatte bestemmelser skal stemme overens med de nationale love og regulativer og med gældende praksis. Internerede. Chefen skal føre en liste. For så vidt angår således beskæftigede internerede må arbejdsvilkårene og omfanget af erstatning for ulykker under arbejdet og for erhvervssygdomme ikke være ringere end ved ensartet arbejde på samme egn.andre arbejdsgivere end tilbageholdelsesmagten. udbetaling af løn og tilsikring af. Det kan dog ikke pålægges nogen interneret at udføre arbejde. at tilbageholdelsesmagten beskæftiger internerede læger. og skal fremlægge listen for beskyttelsesmagtens delegerede. Tilbageholdelsesmagten har det fulde ansvar for arbejdsvilkår. eller at der pålægges dem hverv i forbindelse med interneredes beskyttelse mod luftangreb eller andre krigsfarer. lægetilsyn. tandlæger og andet sanitetspersonel ved arbejde indenfor deres fag til fordel for deres medinternerede. Tilbageholdelsesmagtens kompetente myndigheder og interneringsstedets chef er ansvarlig for.

udleveres disse. KAPITEL VI Personlig ejendom og pengemidler Artikel 97 Der skal gives internerede tilladelse til at beholde genstande til personligt brug. hvor ejeren er interneret. Pengebeløb. Internerede må ikke på noget tidspunkt være uden identitetspapirer. må kun fratages disse mod kvittering. Beløbene skal godskrives den for hver enkelt interneret oprettede konto.eller identitetspapirer. pengebeløb eller andre værdigenstande. herfra dog undtaget alle genstande og ethvert beløb. hvormed de kan foretage indkøb. Internerede er berettiget til at beholde en vis sum penge på sig i form af kontanter eller indkøbskuponer. Hvis de ikke er i besiddelse heraf. En interneret kvinde må kun visiteres af en kvinde. der indestår på de i henhold til artikel 98 oprettede konti. værdipapirer og så videre samt værdigenstande. skal udbetales dem i kontante beløb. der befinder sig i interneredes besiddelse.1949 IV. Hvis en internerets ejendele på denne måde tilbageholdes skal der udleveres ejeren en specificeret kvittering. kræver dette. der befinder sig i deres besiddelse. Ved frigivelse eller hjemsendelse skal alle genstande. der i henhold til tilbageholdelsesmagtens lovgivning forbliver hos denne. Slægts. der skal tjene som identitetspapirer for de pågældende indtil interneringens ophør. medmindre det sker i overensstemmelse med forud fastsatte regler. Genève-konvention 17. der omhandles i artikel 98. skal der af tilbageholdelsesmyndighederne udfærdiges særlige dokumenter. der har overvejende personlig eller affektionsværdi. eller den internerede meddeler sit samtykke hertil. checks. Artikel 98 Der skal regelmæssigt udbetales alle internerede et beløb. må ikke fratages de internerede. der er tilstrækkeligt til at sætte dem i stand til at indkøbe varer og genstande såsom to- 239 . ligesom enhver kreditsaldo. De må ikke konverteres til nogen anden møntsort. Genstande. Der skal i så tilfælde udleveres dem specificeret kvittering. der er frataget internerede under internering. må ikke fratages dem. medmindre gældende lovgivning i det område.

der bistår dem. over hvilke der kan rådes i henhold til gældende lov i det område. indtjente lønninger og modtagne pengeforsendelser samt sådanne inddragne pengebeløb. Der skal ydes internerede alle lettelser med henblik på deres adgang til at overføre penge til deres familie eller andre af dem afhængige personer i det omfang. Indenfor de af tilbageholdelsesmagten foreskrevne rammer kan de på deres konti trække de beløb. hvor dette er foreneligt med lovgivningen i det pågældende område. skal være den samme for alle grupper af internerede (svagelige personer. 1949 IV. toiletartikler og så videre. og så videre). Der skal til enhver tid gives dem rimelige lettelser med henblik på deres adgang til at efterse deres konto og erholde udskrift heraf. der ydes af den magt. På denne konto skal indsættes de i nærværende artikel omhandlede beløb. Sådanne beløb kan ydes i form af kredit eller indkøbskuponer.17. og han er ansvarlig for dens overholdelse. Det personale. Den officer eller tjenestemand. KAPITEL VII Administration og disciplin Artikel 99 Ethvert interneringssted skal ledes af en ansvarlig officer eller tjenestemand tilhørende tilbageholdelsesmagtens regulære militære styrker eller civile administration. der er påkrævet til afholdelse af deres personlige udgifter. Genève-konvention bak. eller af deres familie. Tilbageholdelsesmagten skal åbne en fast konto for hver interneret. En opgørelse over kontoen skal på begæring stilles til rådighed for beskyttelsesmagten og skal ved den interneredes flytning følge denne. svangre kvinder. skal vejledes med hensyn til nærværende konventions be- 240 . syge. Der kan endvidere udbetales internerede beløb af den magt. men må ikke fastsættes af denne magt eller fordeles af tilbageholdelsesmagten på grundlag af en forskelsbehandling af internerede af den i nærværende konventions artikel 27 forbudte art. hvor vedkommende er interneret. Den godtgørelse. af de organisationer. skal være i besiddelse af et eksemplar af nærværende konvention på landets officielle sprog eller et af dets officielle sprog. der fører kontrol med de internerede. såvel som af indtægten af deres formue i overensstemmelse med tilbageholdelsesmagtens lovgivning. i hvilken de er statsborgere. af beskyttelsesmagterne. i hvilken de er statsborgere. der leder interneringsstedet.

de er underkastet. militær eksercits og militære øvelser samt nedsættelse af levnedsmiddelrationer forbydes. Artikel 100 Det for interneringssteder gældende disciplinære system skal stemme overens med humanitære grundsætninger og må under ingen omstændigheder indeholde forskrifter. skal på et sprog. Nærværende konventions ordlyd. der er indført med henblik på at sikre dens anvendelse. der udsætter deres helbred for fare. ligesom langvarige navneopråb. opslås indenfor interneringsstedet eller være i lejrudvalgets besiddelse. stemmelser samt de administrative forholdsregler. Enhver ordre og ethvert påbud rettet til internerede enkeltvis skal ligeledes afgives i et sprog. Forskrifter. De har ligeledes ret til i ubegrænset omfang enten gennem lejrudvalget eller. I særdeleshed forbydes det at holde internerede i langvarig stående stilling. Identificering ved hjælp af tatovering eller stempling af tegn eller mærker på legemet forbydes. Sådanne andragender og klagemål skal straks videregives uændret. meddelelser og bekendtgørelser af enhver art skal meddeles de internerede og opslås indenfor interneringsstedet på et sprog.1949 IV. straffeeksercits. afsluttet i henhold hertil. som de forstår. Artikel 101 Internerede har ret til at forebringe ethvert andragende angående de interneringsvilkår. Genève-konvention 17. og selvom klagerne findes ubeføjede. direkte at henvende sig til beskyttelsesmagtens repræsentanter for overfor disse at fremføre alle klagemål i forbindelse med interneringsforholdene. såfremt de anser det for nødvendigt. i hvis magt de befinder sig. påbud. eller forskrifter tilsigtende legemlig eller åndelig krænkelse. for de myndigheder. 241 . som de forstår. som pålægger internerede nogen form for legemlig anstrengelse. samt ordlyden af særlige overenskomster. der forstås af de internerede. må de ikke give anledning til afstraffelse.

De således valgte internerede overtager deres opgaver. der er dem betroet i henhold til andre bestemmelser i nærværende konvention. Artikel 102 På alle interneringssteder skal de internerede frit og ved hemmelig afstemning hver 6. Udvalgets medlemmer kan genvælges. falder en sådan ordning ind under udvalgenes kompetence ud over de særlige opgaver. Begrundelsen for enhver afsættelse eller nægtelse af godkendelse af udvalgsmedlemmer skal meddeles de interesserede beskyttelsesmagter. Der skal ydes dem alle materielle lempelser. der befinder sig i arbejdsenheder. de behøver blandt de internerede. Der skal ligeledes tilstås medlemmer af lejrudvalg alle lettelser med henblik på post. Artikel 104 Det må ikke pålægges medlemmer af lejrudvalget at udføre andet arbejde. Medlemmer af lejrudvalg kan udpege de medhjælpere. Den Internationale Røde Kors Komite og enhver anden organisation. der er bemyndiget til at repræsentere dem overfor tilbageholdelses.og beskyttelsesmagterne. skal nyde lignende lettelser med henblik på forbindelsen med lejrudvalget på deres hovedin- 242 . der yder internerede bistand. åndelige og intellektuelle velbefindende. dersom løsningen af deres opgaver derved vanskeliggøres. Genève-konvention Periodiske redegørelser angående forholdene på interneringsstederne og de interneredes behov kan af lejrudvalgene fremsendes til beskyttelsesmagternes repræsentanter. beskyttelsesmagterne. der bistår dem. i særdeleshed en sådan bevægelsesfrihed. Den Internationale Røde Kors Komite og disses delegerede samt med organisationer. når deres valg er godkendt af tilbageholdelsesmyndighederne. måned vælge et udvalg. Såfremt de internerede indbyrdes træffer særlig beslutning om oprettelse af en gensidig bistandsordning.17. som er nødvendig for løsningen af deres opgaver (besøg hos arbejdsenheder. 1949 IV. modtagelse af forsyninger og så videre). Artikel 103 Lejrudvalgene skal fremme de interneredes legemlige. Udvalgsmedlemmer.og telegrafforbindelser med tilbageholdelsesmyndighederne.

kan dette kun påbydes af den magt. eventuelt efter begæring af tilbageholdelsesmagten. der om muligt skal svare til det nærværende konvention vedføjede udkast. og ligeledes i tilfælde af sygdom eller overførelse til et andet interneringssted eller et hospital direkte kan sende såvel sin familie som det i artikel 140 omhandlede centralkontor et interneringskort. at enhver interneret umiddelbart efter stedfunden internering og ikke senere end en uge efter sin ankomst til et interneringssted. Såfremt det viser sig nødvendigt at indskrænke korrespondancen til internerede. at de så nøje som muligt svarer til de udkast. der flyttes. Der skal gives medlemmer af lejrudvalg.1949 IV. terneringssted. samt disses beskyttelsesmagt om de forholdsregler. i hvilken disse er statsborgere. og hvori han kan underrette sine slægtninge om sin tilbageholdelse. Genève-konvention 17. såfremt tilbageholdelsesmagten skønner det nødvendigt at begrænse det antal breve og brevkort. der må afsendes af hver interneret. et rimeligt tidsrum til at sætte deres efterfølgere ind i de løbende sager. der er vedføjet nærværende konvention. Artikel 107 Der skal gives internerede tilladelse til at afsende og modtage breve og brevkort. under hvilken vedkommende interneret hører. Sådanne breve og brevkort skal befordres 243 . adresse og helbredstilstand. Artikel 106 Der skal åbnes mulighed for. De nævnte kort skal fremsendes hurtigst muligt og må ikke på nogen måde forsinkes. der er taget til gennemførelse af bestemmelserne i nærværende kapitel. Udvekslingen af sådanne meddelelser må ikke begrænses og kan ikke betragtes som udgørende en del af det i artikel 107 omhandlede antal breve. Tilbageholdelsesmagterne skal ligeledes underrette de interesserede Parter om alle senere ændringer i sådanne foranstaltninger. må antallet ikke sættes lavere end 2 breve og 4 brevkort om måneden. KAPITEL VIII Forbindelser med omverdenen Artikel 105 Tilbageholdelsesmagterne er forpligtet til umiddelbart efter internering af beskyttede personer at underrette den magt. Disse skal udfærdiges således.

som dækker deres behov i henseende til religionsudøvelse. Internerede. Genève-konvention i et rimeligt tempo. Hjælpeforsyninger bestående af medicinalvarer skal som regel fremsendes i kollektive pakker. medicinalvarer samt bøger og genstande. der anerkendes som presserende. Interneredes korrespondance skal normalt være skrevet på deres eget sprog. de må ikke forsinkes eller tilbageholdes af disciplinære grunde. der påhviler den i medfør af nærværende konvention. samt internerede. De stridende Parter kan tillade brevveksling på andre sprog. skal kunne afsende telegrammer mod betaling i den til deres rådighed stående valuta. der gennem lang tid ikke har hørt fra deres slægtninge eller ikke har mulighed for ad de normale veje at afsende eller modtage meddelelser fra disse. der befinder sig i betydelig afstand fra deres hjem. post eller på enhver anden måde at modtage individuelle eller kollektive forsendelser. Artikel 108 Der skal meddeles internerede tilladelse til pr. De skal ligeledes nyde godt af denne bestemmelse i tilfælde. Pakker med beklædning og levnedsmidler må ikke indeholde bøger. 1949 IV. Sådanne forsendelser fritager på ingen måde tilbageholdelsesmagten for de forpligtelser. Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver anden organisation. som i intet tilfælde må forsinke interneredes modtagelse af hjælpeforsendelser. klæder. Såfremt militære hensyn gør det nødvendigt at indskrænke mængden af sådanne forsendelser. studier eller fritidsbeskæftigelse. 244 . i særdeleshed forsendelser indeholdende levnedsmidler. Artikel 109 I mangel af særlige overenskomster mellem de stridende Parter angående betingelserne for modtagelse og fordeling af kollektive hjælpeforsendelser skal det nærværende konvention vedføjede reglement vedrørende kollektiv hjælp bringes til anvendelse. skal behørig meddelelse herom tilstilles beskyttelsesmagten. Betingelserne for fremsendelse af individuelle pakker og kollektive forsendelser skal om fornødent gøres til genstand for særlige overenskomster mellem de interesserede magter. der yder de internerede bistand og er ansvarlig for fremsendelsen af sådanne forsendelser.17.

udstrækkes til at omfatte de øvrige internerede personer. er under samme omstændigheder forpligtet til at indrømme afgiftsfrihed. De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for så vidt muligt at nedsætte taksterne for telegrammer. der ikke dækkes af de ovenstående bestemmelser. Omkostninger i forbindelse med befordring af sådanne forsendelser. Andre magter. der tilbageholdes i lejre eller civile fængsler.1949 IV.og andre afgifter. og som på grund af deres vægt eller af nogen anden grund ikke kan sendes gennem postvæsenet. som ikke har tiltrådt ovennævnte ordninger. der er under tilbageholdelsesmagtens kontrol. 245 . Sådanne overenskomster må ej heller indskrænke den ret. Omkostninger ved befordring af hjælpeforsendelser. told. Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver anden organisation. der er bestemt for internerede. skal afholde transportomkostningerne indenfor deres respektive områder. skal i alle de områder. I dette øjemed skal i særdeleshed den afgiftsfrihed. er fritaget for alle postafgifter. være sig direkte eller gennem de i artikel 136 omhandlede oplysningskontorer eller det i artikel 140 omhandlede centraloplysningskontor.og bestemmelseslandet som i gennemgangslandene. skal afholdes af afsenderne. der afsendes af eller til de internerede. De ovenfor omhandlede særlige overenskomster må i intet tilfælde medføre indskrænkninger i lejrudvalgets ret til at overtage kollektive hjælpeforsendelser bestemt for internerede eller deres ret til at fordele disse og til at råde over dem i modtagernes interesse. afholdes af denne. der tilkommer repræsentanter for beskyttelsesmagterne. som har tiltrådt nærværende konvention. såvel i oprindelses. til at overvåge disses fordeling blandt modtagerne. De lande. Alle postforsendelser. der er hjemlet ved verdenspostkonventionen af 1947 og verdenspostunionens ordninger til fordel for civile personer af fjendtlig nationalitet. der beskyttes af nærværende konvention. som tilstilles de internerede fra andre lande eller afsendes af dem med posten. der yder internerede bistand. herunder gavepakker sendt som postpakker og pengeforsendelser. Artikel 110 Alle hjælpeforsendelser bestemt for internerede er fritaget for import-. og som er ansvarlig for fremsendelsen af kollektive forsendelser. Genève-konvention 17.

lister og beretninger. i forhold til forsendelsernes vigtighed. 108 og 113 omhandlede post. at de deri indeholdte varer udsættes for forringelse. Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden af de stridende Parter behørigt anerkendt organisation påtage sig sikringen af en hensigtsmæssig befordring af sådanne forsendelser (jernbane. Udgifter foranlediget ved brug af sådanne befordringsmidler skal afholdes af den af de stridende parter. der bistår de internerede. kan de interesserede beskyttelsesmagter. Sådanne befordringsmidler kan også benyttes til befordring af: a) brevveksling. Disse bestemmelser begrænser på ingen måde en stridende Parts ret til hvis den foretrækker det. skib eller flyvemaskine og så videre). 107. b) brevveksling og beretninger vedrørende internerede. der udveksles mellem det i artikel 140 omhandlede centraloplysningskontor og de i artikel 136 omhandlede nationale kontorer. 246 . at tilvejebringe andre befordringsmidler eller til at tilstå sådanne befordringsmidler frit lejde efter gensidig aftale. Artikel 112 Censurering af breve bestemt for eller afsendt af de internerede skal foretages hurtigst muligt. Med dette formål for øje skal De Høje Kontraherende Parter bestræbe sig for at skaffe dem sådanne befordringsmidler og tillade disses benyttelse. Udlevering af individuelle eller kollektive forsendelser til internerede må ikke forsinkes under påskud af censurvanskeligheder. Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilken som helst anden organisation. som af beskyttelsesmagterne. 1949 IV. udveksles enten med disses egne delegerede eller med de stridende parter.17. Den skal foretages enten i adressatens eller en af ham behørigt udpeget medinternerets nærværelse. motorkøretøj. Undersøgelsen af forsendelser bestemt for internerede må ikke foregå under sådanne forhold. navnlig ved i fornødent omfang at give frit lejde. hvis statsborgere drager fordel deraf. Genève-konvention Artikel 111 Såfremt krigsoperationer forhindrer de interesserede magter i at opfylde deres forpligtelse med hensyn til sikring af de i artiklerne 106.og hjælpeforsendelsers befordring.

den skal fremdeles i den udstrækning. at hans internering på nogen måde kommer ham til skade ved forberedelsen og behandlingen af hans sag eller ved fuldbyrdelsen af en af retten afsagt dom. Med dette formål for øje kan denne magt meddele dem tilladelse til at forlade interneringsstedet i påtrængende tilfælde. efter hans begæring foranledige. særligt ved dødsfald eller alvorlige sygdomme i familien. Artikel 114 For så vidt det ikke er uforeneligt med betingelserne for interneringen eller med den i betragtning kommende lov. uanset ved hvilken domstol sagen verserer. at alle nødvendige skridt tages til at hindre. Genève-konvention 17. Artikel 115 I alle tilfælde. at retten erholder underretning om hans tilbageholdelse. loven tillader det. I påtrængende tilfælde. fuldmagter. hvor en interneret er Part i en retssag. skal det så vidt muligt tillades de internerede at aflægge besøg i deres hjem. udstedt af de stridende Parter af militære eller politiske grunde. 247 . navnlig af nære slægtninge. være sig gennem beskyttelsesmagten eller gennem det i artikel 140 omhandlede centralkontor eller på anden måde. bestemt for eller afsendt af de internerede. Artikel 113 Tilbageholdelsesmagterne skal på enhver rimelig måde lette videregivelse af testamenter. sikre. Tilbageholdelsesmagterne skal i alle tilfælde lette de internerede udfærdigelsen og den behørige legalisering af sådanne dokumenter i særdeleshed ved at give dem tilladelse til at rådføre sig med en sagfører. Artikel 116 Der skal gives enhver interneret tilladelse til regelmæssigt og så hyppigt som muligt at modtage besøg. skal tilbageholdelsesmagten. Ethvert forbud mod brevveksling. såfremt forholdene tillader det.1949 IV. bemyndigelseserklæringer eller andre dokumenter. skal tilbageholdelsesmagten yde de internerede alle lettelser med henblik på at sætte dem i stand til at bestyre deres formue. må kun være midlertidigt og skal være så kortvarigt som muligt.

kan sådanne handlinger kun medføre disciplinærstraffe. Genève-konvention KAPITEL IX Straffe og disciplinærsanktioner Artikel 117 Den indenfor det territorium. skal det tidsrum. Artikel 119 Følgende disciplinære straffe kan bringes i anvendelse overfor internerede: 1) bøder. når de begås af internerede. der indledes mod internerede. der ikke er internerede. Indespærring i rum uden dagslys og i det hele enhver form for grusomhed er uden undtagelse forbudt. Internerede. og er derfor ikke forpligtet til at overholde den foreskrevne minimumsstraf. for hvilken den internerede er tiltalt. hvor de internerede befinder sig. der forbryder sig under interneringen. 1949 IV. der er foreskrevet for den overtrædelse. jævnfør dog nærværende konventions bestemmelser. som de repræsenterer samt om resultatet af sådanne retsskridt. i hvilket han har været underkastet varetægtsarrest. som den internerede i henhold til bestemmelserne i artikel 95 ville have modtaget for et tidsrum af ikke over 30 dage. Såfremt love. fradrages i straffen. at tiltalte ikke er statsborger i tilbageholdelsesstaten. Lejrudvalg skal holdes underrettet om alle retsskridt. De skal frit kunne nedsætte den straf. må ikke behandles anderledes end de øvrige internerede. der har afsonet disciplinære straffe eller straffe fastsat ved dom. når de begås af personer.17. som ikke må overstige 50% af den løn. medens de samme handlinger ikke er strafbare. anordninger eller bekendtgørelser erklærer visse handlinger for strafbare. gældende lovgivning finder fortsat anvendelse på internerede. 248 . Artikel 118 Domstolene eller myndighederne bør ved domfældelsen i videst mulig udstrækning tage i betragtning. Ingen interneret kan straffes mere end een gang for samme handling eller på grundlag af samme anklage. Såfremt en interneret disciplinært eller ved dom ifalder frihedsstraf.

selvom den internerede på det tidspunkt. som pågribes efter at være flygtet eller under flugtforsøg. bortfalder. 4) indespærring. når arbejdet står i forbindelse med vedligeholdelsen af interneringsstedet. Uanset reglen i artikel 118. at nogen af de garantier. da hans sag kommer til behandling. 3) pligtarbejde højst 2 timer om dagen. skal selv i gentagelsestilfælde kun være hjemfaldet til disciplinærstraffe herfor. Den enkelte strafs længde må i intet tilfælde overstige et maksimum af 30 på hinanden følgende dage. som medvirker ved flugt eller forsøg på flugt. 2) bortfald af begunstigelser som er indrømmet udover den i nærværende konvention foreskrevne behandling. stykke 3. samt at det ikke medfører. at det udøves på et interneringssted. brutale eller farlige for de interneredes helbred. Det er dog en forudsætning herfor. Genève-konvention 17. ifald der rejses tiltale mod en interneret for overtrædelser begået under flugten. Dette gælder navnlig handlinger som foretages i forbindelse med flugt eller forsøg på flugt. Der skal tages hensyn til den interneredes alder. som er straffet på grund af flugt eller forsøg på flugt. Disciplinære straffe må i intet tilfælde være umenneskelige. der er indrømmet ved nærværende konvention. Internerede. De stridende Parter skal sikre. og uanset om der er forbindelse mellem disse eller ej. at dette opsyn ikke påvirker deres helbredstilstand. har gjort sig skyldig i flere disciplinærforseelser. kan internerede. underkastes særligt opsyn. køn og helbredstilstand.1949 IV. Artikel 120 Internerede. 249 . kan kun indrømmes disciplinærstraffe herfor. Artikel 121 Flugt eller forsøg på flugt skal selv i gentagelsestilfælde ikke betragtes som en skærpende omstændighed. hvorvidt en af en interneret begået overtrædelse skal straffes disciplinært eller efter straffelovgivningen. at de kompetente myndigheder udviser lemfældighed ved afgørelsen af.

forbedringshuse. som hensidder i varetægtsarrest på grund af disciplinærforseelser. Forinden idømmelse af disciplinærstraf skal der meddeles den tiltalte internerede udtømmende oplysninger vedrørende de forhold. der træder i stedet for ham. som skal være tilgængelig for beskyttelsesmagtens repræsentanter. Dette gælder i særdeleshed flugt eller forsøg på flugt. Det skal i særdeleshed tillades ham at indkalde vidner samt om nødvendigt at benytte sig af en egnet tolks bistand. hengå mindst tre dage mellem iværksættelsen af to af straffene. tugthuse og så videre) for der at afsone en disciplinærstraf. Varetægtsarrest i forbindelse med disciplinære forseelser skal for alle internerede nedsættes til et absolut minimum og må ikke overstige 14 dage. såfremt straffetiden i noget af tilfældene andrager 10 dage eller mere. skal der. skal øjeblikkelig undersøges. Afgørelsen skal kundgøres i overværelse af tiltalte og et medlem af lejrudvalget. Artikel 124 Internerede må i intet tilfælde overføres til straffeanstalter (fængsler. Der må ikke forløbe mere end een måned mellem afgørelsen vedrørende disciplinærstraffen og straffens fuldbyrdelse. for hvilke han er tiltalt. der udgør brud på disciplinen. samt gives ham lejlighed til at redegøre for sin adfærd og forsvare sig. Genève-konvention Artikel 122 Handlinger. 1949 IV. 250 . Når en interneret på ny ifalder disciplinærstraf. Internerede. Artikel 123 Med forbehold af domstoles og højere myndigheders kompetence må disciplinærstraf kun idømmes af interneringsstedets kommandant eller af en ansvarlig officer eller embedsmand. dens varighed skal i alle tilfælde fradrages i enhver frihedsstraf. Reglerne i artiklerne 124 og 125 finder anvendelse på internerede. der atter pågribes. skal hurtigst muligt overgives til de kompetente myndigheder.17. eller til hvem han har delegeret sin disciplinære myndighed. Interneringsstedets kommandant skal føre en protokol over disciplinærstraffe.

skal der gives dem lejlighed til at fremstille sig ved de daglige lægebesøg. Genève-konvention 17. der skal overgive sygeafdelingen de fordærvelige varer. lejlighed til at tage motion samt til at opholde sig i fri luft mindst to timer daglig. i hvilke disciplinærstraffe afsones. Artikel 125 Der skal gives internerede. og den må i intet tilfælde udsætte dem for overdreven anstrengelse. Såfremt de udtaler ønske derom. Derimod kan pakker og pengeforsendelser tilbageholdes. De ved nærværende konventions artikel 107 og 143 hjemlede fordele må ikke berøves nogen interneret. Internerede kvinder. der opholder sig på tilbageholdelsesmagtens eget territorium. Internerede. skal opfylde hygiejnens krav. skal sættes i stand til at holde sig rene. KAPITEL X Overførelse af internerede Artikel 127 Overførelse af internerede skal altid gennemføres hensynsfuldt. der afsoner en disciplinærstraf. der i det mindste svarer til de. De rum. og de skal om nødvendigt overføres til interneringsstedets sygeafdeling eller til et hospital. der afsoner straf. skal anbringes adskilt fra internerede mænd. deres helbredstilstand kræver. Artikel 126 Bestemmelserne i artiklerne 71 til 76 inklusive finder analogt anvendelse på retsforfølgning imod internerede. Hvis det som en ekstraordinær foranstaltning er nødvendigt. 251 . Den skal som almindelig regel ske med tog eller andre transportmidler og under betingelser. som indeholdes i pakkerne. medmindre de interneredes sundhedstilstand tillader det. Der skal meddeles dem tilladelse til at læse og skrive og ligeledes til at sende og modtage breve.1949 IV. bør den ikke finde sted. sådanne forsendelser skal i det mellemliggende tidsrum betros lejrudvalget. Der skal ydes dem den behandling. under hvilke tilbageholdelsesmagtens tropper skifter opholdssted. som afsoner disciplinærstraf. og skal stå under umiddelbart opsyn af kvinder. der ifalder disciplinærstraf. at en sådan overførelse foregår til fods. indtil straffen er udstået. de skal i særdeleshed forsynes med tilstrækkeligt sengetøj.

17.

1949 IV. Genève-konvention

Tilbageholdelsesmagten skal under overførelsen forsyne de internerede med drikkevand og kost, der med hensyn til mængde, kvalitet og afveksling er tilstrækkelig til at opretholde en forsvarlig helbredstilstand blandt disse, samt endvidere med de nødvendige beklædningsgenstande, fyldestgørende beskyttelse mod vejrliget og det nødvendige lægetilsyn. Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at tage alle rimelige forholdsregler med henblik på at sikre de interneredes sikkerhed under overførelsen og til forinden afrejsen at oprette en fuldstændig fortegnelse over samtlige internerede, der overføres. Internerede, der er syge, sårede eller svagelige samt barselspatienter må ikke overføres, såfremt rejsen kan udsætte deres helbred for alvorlig fare, medmindre hensynet til deres sikkerhed gør overførelsen bydende nødvendig. Såfremt kampzonen nærmer sig interneringsstedet, må de internerede på det pågældende sted ikke overføres, medmindre overførelsen kan ske under iagttagelse af fyldestgørende sikkerhedsforanstaltninger, eller det vil udsætte dem for større fare at forblive på stedet end at overføres. Tilbageholdelsesmagten skal, når den træffer beslutning om overførelse af internerede, tage hensyn til disses interesser og må i særdeleshed intet foretage sig, som kan forøge vanskelighederne ved de interneredes hjemsendelse til deres hjemland eller deres hjem. Artikel 128 Ved overførelse af internerede skal der gives disse officiel underretning om afrejsen og om deres nye postadresse. Sådan meddelelse skal gives så betids, at de forinden kan pakke deres bagage og underrette deres pårørende. Der skal gives dem tilladelse til at medbringe deres personlige ejendele samt de breve og pakker, der er bestemt for dem. Såfremt transportforholdene gør det nødvendigt, kan vægten af sådan bagage begrænses, dog i intet tilfælde til mindre end 25 kilo for hver interneret. Breve og pakker, der er adresseret til deres tidligere interneringssted, skal eftersendes uden forsinkelse. Interneringsstedets kommandant er forpligtet til i forståelse med lejrudvalget at tage alle fornødne skridt til sikring af transporten af såvel de ejendele, der tilhører de internerede i fællesskab, som den bagage, de in-

252

1949 IV. Genève-konvention

17.

ternerede er ude af stand til at medbringe som følge af de begrænsninger, der måtte være pålagt i henhold til stykke 2. KAPITEL XI Dødsfald Artikel 129 De ansvarlige myndigheder er forpligtet til at modtage de interneredes testamenter til opbevaring; i tilfælde af en internerets død skal hans testamente ufortøvet overgives til en person, som han tidligere har udpeget. En internerets død skal attesteres af en læge, og der skal udfærdiges en dødsattest, indeholdende oplysning om dødsårsagen samt om de omstændigheder, hvorunder dødsfaldet fandt sted. Der skal udfærdiges en officiel og behørigt indregistreret dødsattest i overensstemmelse med de regler, der gælder herom på det territorium, hvor interneringsstedet er beliggende, og en behørigt bekræftet genpart af dødsattesten skal ufortøvet tilstilles såvel beskyttelsesmagten som det i artikel 140 omhandlede centralkontor. Artikel 130 Tilbageholdelsesmyndighederne skal sikre, at internerede, der afgår ved døden under interneringen, begraves sømmeligt, at begravelsen om muligt finder sted efter det ritual, der følges indenfor den trosbekendelse, de tilhørte, samt at deres grave respekteres, vedligeholdes ordentligt og afmærkes således, at de altid kan stedfæstes. Døde internerede skal begraves i enkeltgrave, medmindre uafvendelige omstændigheder påbyder anvendelsen af fællesgrave. Lig må kun brændes af afgørende hygiejniske grunde, på grund af afdødes religion eller i overensstemmelse med hans derom udtalte ønske. I tilfælde af ligbrænding skal ligbrændingen samt begrundelsen for denne fremgå af dødsattesten. Asken skal omhyggeligt opbevares af tilbageholdelsesmyndighederne og skal snarest muligt overgives til de pårørende, såfremt disse anmoder herom. Så snart forholdene tillader det og ikke senere end ved fjendtlighedernes afslutning, skal tilbageholdelsesmagten gennem det i artikel 136 omhandlede oplysningskontor fremsende lister over de afdøde interneredes grave til de magter, som de afdøde internerede tilhørte. Sådanne lister skal inde-

253

17.

1949 IV. Genève-konvention

holde alle nærmere oplysninger, der er nødvendige til identificering af de afdøde internerede så vel som til påvisning af deres graves nøjagtige beliggenhed. Artikel 131 Ethvert dødsfald eller enhver alvorlig tilskadekomst blandt de internerede, der er forvoldt eller må formodes at være forvoldt af en vagtpost, en anden interneret eller en hvilken som helst anden person, såvel som ethvert dødsfald, hvis årsag er ubekendt, skal øjeblikkeligt efterfølges af en af tilbageholdelsesmagten foranstaltet officiel undersøgelse. Meddelelse herom skal øjeblikkelig sendes beskyttelsesmagten. Alle vidneudsagn skal nedskrives, og en redegørelse indeholdende sådanne vidneudsagn skal udarbejdes og tilstilles beskyttelsesmagten. Såfremt undersøgelsen peger på en eller flere personer som de skyldige, skal tilbageholdelsesmagten tage alle nødvendige skridt til sikring af retsforfølgning af den eller de ansvarlige personer. KAPITEL XII Frigivelse, hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande Artikel 132 Enhver interneret person skal frigives af tilbageholdelsesmagten, så snart de grunde, der nødvendiggjorde hans internering, ikke længere gør sig gældende. De stridende Parter skal endvidere bestræbe sig for under stridighederne at afslutte overenskomster om, at visse grupper af internerede, først og fremmest børn, svangre kvinder og mødre med spædbørn og små børn, samt sårede, syge og internerede, der har været tilbageholdt i lang tid, frigives, hjemsendes, vender tilbage til deres bopæl eller anbringes i et neutralt land. Artikel 133 Interneringen skal ophøre snarest muligt efter fjendtlighedernes afslutning. Internerede, der befinder sig på en af de stridende parters territorium, og mod hvem der verserer en straffesag vedrørende forseelser, der kan medføre anden straf end disciplinærstraf, kan tilbageholdes, indtil forfølgnin-

254

1949 IV. Genève-konvention

17.

gen er afsluttet, eller, såfremt omstændighederne kræver det, indtil straffen er udstået. Det samme gælder internerede, der tidligere er idømt frihedsstraf. Efter overenskomst mellem tilbageholdelsesmagten og de interesserede magter kan der, efter at fjendtlighederne er afsluttet eller territoriets besættelse ophørt, nedsættes udvalg med henblik på at eftersøge forsvundne internerede. Artikel 134 De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for ved fjendtlighedernes afslutning eller besættelsens ophør at sikre alle interneredes tilbagevenden til deres sidste bopæl eller lette deres hjemsendelse. Artikel 135 Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at afholde udgifterne ved frigivne interneredes tilbagevenden til de steder, hvor de boede, da de blev interneret eller, såfremt den tog dem i forvaring, medens de var på gennemrejse eller befandt sig på det åbne hav, omkostningerne i forbindelse med fuldførelsen af rejsen eller tilbagerejsen. Dersom en tilbageholdelsesmagt nægter at meddele en frigivet interneret, der tidligere har haft fast bopæl på dens territorium, opholdstilladelse, er den forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med en sådan internerets hjemsendelse. Såfremt den internerede på eget ansvar eller efter ordre fra regeringen i det land, hvori han er statsborger, vælger at vende tilbage til dette land, er tilbageholdelsesmagten dog ikke pligtig at betale udgifterne ved hans rejse længere end til det sted, hvor han forlader dens territorium. Tilbageholdelsesmagten er ikke pligtig at betale hjemsendelsesudgifter for en interneret, der er blevet interneret efter eget ønske. Dersom internerede overføres i overensstemmelse med artikel 45, skal den overførende og den modtagende magt træffe aftale om den indbyrdes fordeling af ovennævnte omkostninger. Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for afsluttelsen af overenskomster mellem de stridende Parter vedrørende udveksling og hjemsendelse af sådanne af deres statsborgere, der befinder sig i fjendens hænder.

255

17.

1949 IV. Genève-konvention

AFSNIT 5 Oplysningskontorer og centraloplysningskontor Artikel 136 Ved en strids udbrud og i alle tilfælde af besættelse er enhver af de stridende Parter forpligtet til at oprette et officielt oplysningskontor, der har til opgave at modtage og formidle oplysninger vedrørende de beskyttede personer, der befinder sig i dens magt. Enhver af de stridende Parter skal hurtigst muligt tilstille sit kontor meddelelse om enhver forholdsregel, som den har taget overfor en hvilken som helst beskyttet person, som holdes i forvaring i mere end to uger, som får anvist tvungent opholdssted eller som interneres. Endvidere skal den pålægge sine kompetente administrationsgrene omgående at underrette ovennævnte oplysningskontor om alle ændringer i disse beskyttede personers forhold, såsom overførelser, frigivelser, hjemsendelser, flugt, hospitalsindlæggelser, fødsler og dødsfald. Artikel 137 Ethvert nationalt kontor skal straks på hurtigste måde ved beskyttelsesmagternes mellemkomst og ligeledes gennem det i artikel 140 omhandlede centralkontor fremsende underretning vedrørende beskyttede personer til de stater, hvori disse personer er statsborgere eller på hvis territorium de havde bopæl. Oplysningskontorerne skal ligeledes besvare alle forespørgsler, der modtages vedrørende beskyttede personer. Oplysningskontorer skal videregive oplysninger vedrørende en beskyttet person, medmindre sådan videregivelse kan komme vedkommende person eller hans eller hendes slægtninge til skade. Selv i så tilfælde bør oplysningerne ikke forholdes centralkontoret, som efter at være blevet underrettet om forholdene har at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger som angivet i artikel 140. Alle skriftlige meddelelser, der afgives af et oplysningskontor, skal bekræftes ved en underskrift eller et stempel. Artikel 138 De oplysninger, som det nationale kontor modtager og videregiver, skal være af en sådan art, at de muliggør nøjagtig identificering af den beskyttede person og hurtig underretning af hans pårørende. Oplysningerne ved-

256

1949 IV. Genève-konvention

17.

rørende hver enkelt person skal mindst omfatte angivelse af efternavn, fornavne, fødested og fødselsdato, statsborgerforhold, sidste opholdssted og særlige kendetegn, faderens fornavn og moderens pigenavn, dato og sted for samt arten af de forholdsregler, der er taget med hensyn til den enkelte person og handlingens art, den adresse under hvilken korrespondance kan stiles til ham, tillige med navn og adresse på den person, som skal underrettes. Der skal ligeledes regelmæssigt og så vidt muligt hver uge gives oplysning om alvorligt syge eller hårdtsårede interneredes tilstand. Artikel 139 Det påhviler ydermere ethvert nationalt oplysningskontor at indsamle alle personlige værdigenstande, som efterlades af de i artikel 136 omtalte beskyttede personer, i særdeleshed sådanne personer, der er hjemsendt, frigivet, flygtet eller afgået ved døden; kontoret skal fremsende de nævnte værdigenstande til rette vedkommende direkte eller om fornødent gennem centralkontoret. Sådanne genstande skal af kontoret sendes i forseglede pakker ledsaget af erklæringer indeholdende klar og fuldstændig angivelse af den persons identitet, hvem genstanden tilhørte, samt af en fuldstændig fortegnelse over pakkens indhold. Der skal føres detaillerede fortegnelser over modtagelse og afsendelse af alle sådanne værdigenstande. Artikel 140 Der skal i et neutralt land oprettes et centralt oplysningskontor for beskyttede personer, i særdeleshed internerede. Den Internationale Røde Kors Komite skal, hvis den anser det for nødvendigt, stille de interesserede magter forslag om organiseringen af et sådant kontor, som kan være det samme som det i artikel 123 i Genève-konventionen af 12.august 1949 om behandling af krigsfanger omhandlede. Kontorets opgave er at indsamle alle oplysninger af den i artikel 136 nævnte art, som måtte kunne indhentes af officiel eller privat vej, samt hurtigst muligt at videregive dem til de pågældende personers hjemland eller opholdsland, undtagen i tilfælde, hvor sådan videregivelse kan komme de personer, oplysningerne vedrører, eller deres slægtninge til skade. De stridende Parter skal give kontoret alle rimelige lettelser med henblik på fremsendelse af sådanne oplysninger.

257

17.

1949 IV. Genève-konvention

De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed de parter, hvis statsborgere drager fordel af centralkontorets virksomhed, opfordres til at yde kontoret den fornødne finansielle hjælp. Foranstående bestemmelser kan på ingen måde fortolkes som indskrænkende Den Internationale Røde Kors Komites eller de i artikel 142 omtalte hjælpeorganisationers humanitære virksomhed. Artikel 141 De nationale oplysningskontorer og det centrale oplysningskontor nyder portofrihed med hensyn til al post såvel som den i artikel 110 omhandlede afgifts- og gebyrfritagelse; endvidere skal der så vidt muligt ved telegrafering ydes dem takstfritagelse eller i det mindste meget nedsatte takster. IV DEL Konventionens gennemførelse AFSNIT I Almindelige bestemmelser Artikel 142 Med forbehold af de forholdsregler, som tilbageholdelsesmagterne måtte anse for nødvendige til værn for deres sikkerhed eller til opfyldelse af andre rimelige krav skal de yde repræsentanter (og disses behørigt udnævnte agenter) for religiøse sammenslutninger, hjælpeselskaber eller hvilke som helst andre organisationer, der bistår beskyttede personer, alle lettelser med henblik på deres adgang til at besøge de beskyttede personer, til at uddele hjælpeforsyninger og al slags materiale af belærende, underholdende eller religiøs art, samt til at bistå ved disses sysselsættelse i fritiden indenfor interneringsstederne. Sådanne selskaber eller organisationer kan oprettes indenfor tilbageholdelsesmagtens territorium eller eventuelt i et andet land, eller de kan være af international karakter. Tilbageholdelsesmagten kan begrænse antallet af selskaber og organisationer, hvis delegerede har tilladelse til at udføre deres virksomhed på dens territorium og under dens overopsyn, på betingelse af at en sådan begrænsning ikke hindrer, at der ydes alle beskyttede personer effektiv og tilstrækkelig hjælp.

258

1949 IV. Genève-konvention

17.

Den Internationale Røde Kors Komites særlige stilling på dette område skal til enhver tid anerkendes og respekteres. Artikel 143 Der skal meddeles beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede tilladelse til at færdes overalt, hvor der opholder sig beskyttede personer, særlig på internerings-, tilbageholdelses- og arbejdssteder. Der skal gives dem adgang til alle rum, som benyttes af beskyttede personer, og de skal kunne tale med dem uden vidner direkte eller ved tolk. Sådanne besøg må ikke forbydes, medmindre tvingende militære hensyn kræver det, og da kun som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning. Besøgenes varighed og hyppighed må ikke indskrænkes. Det skal stå sådanne repræsentanter og delegerede frit for at vælge, hvilke steder de ønsker at besøge. Tilbageholdelses- eller besættelsesmagten, beskyttelsesmagten og i givet fald den magt, hvis statsborgere besøget gælder, kan træffe aftale om adgang for landsmænd af de internerede til at deltage i besøgene. Den Internationale Røde Kors Komites delegerede nyder ligeledes ovennævnte forrettigheder. Udnævnelse af sådanne delegerede skal godkendes af den magt, som har herredømmet over de områder, hvor de skal udføre deres hverv. Artikel 144 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst i deres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deres militære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram, således at konventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens kundskab. Alle civile, militære, politi- eller andre myndigheder, som i krigstid varetager opgaver med hensyn til beskyttede personer, skal være i besiddelse af konventionens tekst og have modtaget særlig undervisning i dens bestemmelser. Artikel 145 De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsråd og under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinanden

259

17.

1949 IV. Genève-konvention

den officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love og bestemmelser, som de måtte gennemføre med henblik på konventionens anvendelse. Artikel 146 De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love, der er nødvendige til skabelse af effektive straffesanktioner overfor personer, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer, der er under tiltale for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen af sådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. Den kan også i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive sådanne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølgning, under forudsætning af at denne Part har tilvejebragt et tilstrækkeligt bevismateriale. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige forholdsregler til bekæmpelse af alle handlinger, der uden at falde ind under de i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nærværende konventions bestemmelser. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantier med hensyn til domstolsbehandling og forsvar. Disse garantier må ikke være mindre gunstige end de, der er fastsat i artikel 105 og følgende artikler i Genève-konventionen af 12.august 1949 om behandling af krigsfanger. Artikel 147 Ved grove overtrædelser, jævnfør artikel 146, forstås overtrædelser, der omfatter en af følgende handlinger, såfremt denne begås overfor personer eller ejendom, der beskyttes af konventionen: forsætligt drab, tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig påførelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, ulovlig deportation eller overførelse eller ulovlig indespærring af en beskyttet person, tvangsindrullering af en beskyttet person i en fjendtlig magts styrker, det forhold forsætligt at berøve en beskyttet person den ved nærværende konvention foreskrevne ret til betryggende og behørig domstolsbehandling, udtagelse af gidsler samt omfattende ødelæggelse og tilegnelse

260

1949 IV. Genève-konvention

17.

af ejendom, der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde. Artikel 148 Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en anden kontraherende Part for ansvar, som den selv eller en anden kontraherende Part har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædelser. Artikel 149 På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersøgelse i en form, der fastsættes af de interesserede Parter vedrørende enhver påstået krænkelse af konventionen. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen, bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand, som skal bestemme, hvilken fremgangsmåde der skal følges. Når en krænkelse er fastslået, skal de stridende Parter bringe den til ophør og snarest muligt bekæmpe den. AFSNIT 2 TILLÆG I Udkast til overenskomst om hospitalsog sikkerhedszoner og -lokaliteter Artikel 1 Hospitals- og sikkerhedszoner er udelukkende forbeholdt personer, der er omhandlede i artikel 23 i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten og artikel 14 i Genève-konventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid samt personel, der er beskæftiget med organisation og administration af disse zoner og lokaliteter og med pleje af de der samlede personer. Personer, hvis faste bopæl er beliggende inden for sådanne zoner, har dog ret til at opholde sig der.

261

17.

1949 IV. Genève-konvention

Artikel 2 Personer, der i en hvilken som helst egenskab opholder sig i en hospitalsog sikkerhedszone, må hverken i eller uden for zonen udføre arbejde, der har direkte tilknytning til krigsoperationer eller fremstilling af krigsmateriel. Artikel 3 Den magt, der opretter en hospitals- og sikkerhedszone, er forpligtet til at træffe alle nødvendige forholdsregler med henblik på at forhindre, at personer, der ikke har ret til at komme ind i eller opholde sig i zonen, får adgang dertil. Artikel 4 Hospitals- og sikkerhedszoner skal opfylde følgende betingelser: a) de må kun omfatte en lille del af det territorium, der styres af den magt, der har oprettet dem, b) de skal være tyndt befolket i forhold til indkvarteringsmulighederne, c) de skal være beliggende langt fra - og må ikke indeholde - militære mål eller større industrivirksomheder eller administrationskontorer, d) de må ikke være beliggende i områder, som efter al sandsynlighed kan blive af betydning for krigsførelsen. Artikel 5 Om hospitals- og sikkerhedszoner gælder følgende: a) forbindelseslinier og trafikmidler i disse områder må ikke benyttes til transport af militært personel eller materiel, selv ikke transit; b) de må i intet tilfælde forsvares militært. Artikel 6 Hospitals- og sikkerhedszoner skal afmærkes med røde skråstriber på hvid bund, anbragt på bygningerne og langs zonegrænsen. Zoner, der udelukkende er forbeholdt sårede og syge, kan afmærkes med røde kors (rød halvmåne, røde løve og sol) -mærket på hvid bund. Om natten kan de afmærkes på tilsvarende måde ved hjælp af passende belysning.

262

1949 IV. Genève-konvention

17.

Artikel 7 Magterne skal i fredstid eller ved fjendtlighedernes udbrud sende alle De Høje Kontraherende Parter en fortegnelse over hospitals- og sikkerhedszoner i de territorier, der står under deres herredømme. De skal også give meddelelse om eventuelle nye zoner, der oprettes under fjendtlighederne. Så snart den fjendtlige Part har modtaget ovennævnte meddelelse, er zonen behørigt oprettet. Hvis den fjendtlige Part imidlertid er af den opfattelse, at betingelserne i nærværende overenskomst ikke er opfyldt, kan den nægte at anerkende zonen ved straks at give meddelelse herom til den part, der har ansvaret for den nævnte zone, eller den kan gøre sin anerkendelse af en sådan zone afhængig af indførelsen af den i artikel 8 hjemlede kontrol. Artikel 8 Enhver stat, der har anerkendt en eller flere sikkerhedszoner, som er oprettet af den fjendtlige part, er berettiget til at kræve, at det af et eller flere særlige udvalg kontrolleres, om zonerne opfylder de i nærværende overenskomst fastsatte betingelser og forpligtelser. I dette øjemed har medlemmer af de særlige udvalg til enhver tid fri adgang til de forskellige zoner og kan endogså tage varigt ophold der. Der skal ydes dem alle lettelser ved udførelsen af deres kontrolvirksomhed. Artikel 9 Skulle de særlige udvalg konstatere forhold, som forekommer dem at være i strid med bestemmelserne i nærværende overenskomst, er de forpligtet til omgående at gøre den magt, hvorunder zonen hører, opmærksom herpå, og de skal fastsætte en tidsfrist på 5 dage, indenfor hvilken forholdet skal bringes i orden. Udvalget skal give den stat, der har anerkendt zonen, behørig underretning herom. Hvis den stat, hvorunder zonen hører, ikke ved tidsfristens udløb har rettet sig efter henstillingen, er den fjendtlige Part berettiget til at erklære, at den ikke længere er bundet af nærværende overenskomst med hensyn til den nævnte zone. Artikel 10 Enhver magt, der opretter en eller flere hospitals- og sikkerhedszoner, og de fjendtlige parter, der har modtaget meddelelse om disse zoners eksi-

263

17.

1949 IV. Genève-konvention

stens, skal udpege eller lade beskyttelsesmagten eller andre neutrale magter udpege personer, som er egnede til at være medlemmer af de i artiklerne 8 og 9 nævnte særlige udvalg. Artikel 11 Hospitals- og sikkerhedszoner må under ingen omstændigheder gøres til genstand for angreb. De skal til enhver tid beskyttes og respekteres af de stridende parter. Artikel 12 I tilfælde af, at et territorium besættes, skal de derværende hospitals- og sikkerhedszoner fortsat respekteres og benyttes som sådanne. Besættelsesmagten kan imidlertid gøre indskrænkninger i anvendelsen af disse zoner mod at træffe enhver forholdsregel med henblik på at garantere de der anbragte personers sikkerhed. Artikel 13 Nærværende overenskomst finder også anvendelse på lokaliteterne, som magterne måtte benytte til samme formål som hospitals- og sikkerhedszoner. TILLÆG II Udkast til bestemmelser vedrørende kollektive forsendelser Artikel 1 Der skal gives interneringsudvalgene tilladelse til at fordele kollektive hjælpeforsendelser, der sorterer under dem, blandt alle internerede, der administreres fra det nævnte udvalgs interneringssted, heri indbefattet de internerede, som er indlagt på hospital eller befinder sig i fængsel eller i øvrigt på en straffeanstalt. Artikel 2 Fordelingen af kollektive hjælpeforsendelser skal ske i overensstemmelse med givernes anvisninger samt med en af interneringsudvalgene udarbejdet plan. Udlevering af medicinalvarer bør dog fortrinsvis finde sted i forståelse med de højeste sanitetsofficerer, og på hospitaler og sygeafdelinger behøver disse ikke at tage hensyn til de omtalte anvisninger, såfremt

264

1949 IV. Genève-konvention

17.

hensynet til deres patienter taler derimod. Indenfor de således afstukne grænser skal fordelingen stedse ske efter billighed. Artikel 3 Der skal gives medlemmer af interneringsudvalg tilladelse til at begive sig til jernbanestationerne eller andre steder i nærheden af interneringsstederne, hvor hjælpeforsyninger modtages, således at de sættes i stand til at undersøge kvaliteten såvel som mængden af de modtagne varer og kan udarbejde detaillerede beretninger herom til giverne. Artikel 4 Der skal gives interningsudvalg de fornødne lettelser til undersøgelse af, om fordelingen af kollektive forsendelser i alle underafdelinger og annekser af deres interneringssteder har fundet sted i overensstemmelse med deres anvisninger. Artikel 5 Der skal gives interneringsudvalg tilladelse til at udfylde samt til at foranledige, at medlemmer af interneringsudvalgene for arbejdsenheder eller de højeste sanitetsofficerer på hospitaler og sygeafdelinger udfylder blanketter eller spørgeskemaer, der er bestemt for giverne og angår kollektive hjælpeforsyninger (fordeling, behov, mængder og så videre). Sådanne blanketter og spørgeskemaer skal i behørigt udfyldt stand ufortøvet fremsendes til giverne. Artikel 6 Til sikring af regelmæssig fordeling af kollektive forsendelser til de internerede på vedkommende interneringssted og med henblik på at imødegå ethvert krav, der måtte opstå som følge af nye interneredes ankomst, skal der gives interneringsudvalgene tilladelse til at opbygge og vedligeholde tilstrækkelige reservebeholdninger af kollektive forsendelser. I dette øjemed skal der stå passende lagerbygninger til deres rådighed; enhver lagerbygning skal være forsynet med 2 låse, således at interneringsudvalget er i besiddelse af nøglerne til den ene lås og interneringsstedets kommandant af nøglerne til den anden.

265

de skønner praktisk. Artikel 8 Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for interneredes ret til at modtage kollektive forsendelser forinden deres ankomst til interneringsstedet eller under overførelse og ej heller for. at repræsentanter for beskyttelsesmagten og Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver anden til bistand for internerede virkende humanitær organisation.17. 1949 IV. 266 . kan sikre forsendelsernes fordeling blandt modtagerne ved ethvert andet middel. De er ligeledes forpligtet til at lette overførelse af fonds og andre finansielle foranstaltninger af teknisk eller administrativ art. som er ansvarlig for fremsendelse af sådanne forsyninger. at der på deres territorier opkøbes varer til uddeling blandt de internerede i form af kollektive forsendelser. Genève-konvention Artikel 7 De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed tilbageholdelsesmagterne er i videst muligt omfang og med forbehold af de om befolkningens levnedsmiddelforsyning gældende bestemmelser forpligtet til at tillade. som træffes med henblik på sådanne opkøb.

1949 IV. Genève-konvention 17. 267 .

1949 IV.17. Genève-konvention 268 .

Genève-konvention 17.1949 IV. 269 .

som er defineret i stykke a) ovenfor. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt KAPITEL I Almindelige bestemmelser om beskyttelse Artikel 1 Definition af kulturværdier I denne konventions forstand skal betegnelsen »kulturværdier« uden hensyn til oprindelse og ejendomsret omfatte: a) Flytbare og ikke-flytbare værdier af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv. 270 . såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af de genstande. af arkitektonisk. manuskripter. grupper af bygninger.18. som er beskrevet i stykke a) og b) ovenfor. arkæologiske steder. bøger og andre genstande af kunstnerisk. der rummer et anseligt antal af sådanne kulturværdier. såsom mindesmærker. der som helhed er af historisk eller kunstnerisk interesse. c) Centre. som i tilfælde af væbnet konflikt skal give ly for flytbare kulturværdier af den art.og udstillingssted for flytbare kulturværdier af den art. store biblioteker. b) Bygninger. kunstnerisk eller historisk art. Artikel 2 Beskyttelse af kulturværdier I denne konvention omfatter »beskyttelse af kulturværdier« værn af og respekt for sådanne værdier. og som faktisk tjener dette formål. arkivlokaler og beskyttelsesrum. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) Konventionen om beskyttelse af kulturværdier med tilhørende protokoller Haager-konventionen af 14. historisk eller arkæologisk interesse. som er defineret i stykke a) ovenfor. og som i det følgende kaldes »centre for kulturmindesmærker«. som er beskrevet ovenfor. kunstværker. herunder museer. kirkelige eller verdslige. hvis hovedformål er at tjene som opbevarings.

plyndring eller uretmæssig anvendelse af kulturværdier og enhver vandalisme rettet mod sådanne genstande til ophør. at den anden Part ikke har anvendt de i artikel 3 foreskrevne beskyttelsestiltag. 2. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig endvidere til at forbyde. som er i brug for beskyttelsen af disse. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at respektere kulturværdier inden for eget territorium såvel som inden for andre Høje Kontraherende Parters territorium ved at afholde sig fra at bruge sådanne værdier og deres umiddelbare omgivelser eller indretninger. som er nævnt i denne artikels stykke 1). Artikel 3 Værn af kulturværdier De Høje Kontraherende Parter påtager sig i fredstid at forberede værn af kulturværdier inden for deres territorium mod forudselige følger af en væbnet konflikt ved at tage sådanne forholdsregler. som helt eller delvis har besat en anden Høj Kontraherende Parts territorium. skal så vidt muligt bistå de kom- 271 . til formål. De skal afholde sig fra enhver repressalieaktion rettet mod kulturværdier.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. 3. De forpligtelser. hindre og om nødvendigt bringe enhver form for tyveri. Artikel 5 Besættelse 1. som vil kunne udsætte dem for ødelæggelse eller skade i tilfælde af væbnet konflikt og ved at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet mod sådanne værdier. 4. som befinder sig på en anden Høj Kontraherende Parts territorium. som de anser for passende. De skal afholde sig fra at beslaglægge flytbare kulturværdier. Artikel 4 Respekt for kulturværdier 1. Enhver Høj Kontraherende Part. som påhviler den i henhold til denne artikel under henvisning til. kan kun fraviges i tilfælde. 5. hvor bydende militær nødvendighed kræver en sådan fravigelse. Ingen Høj Kontraherende Part kan over for en anden Høj Kontraherende Part unddrage sig de forpligtelser.

som kan sikre overholdelsen af denne konvention. og de kompetente nationale myndigheder er ude af stand til at tage sådanne forholdsregler. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid inden for de væbnede styrker at planlægge eller oprette en tjeneste eller specialtrænet personel. 2. og i nært samarbejde med sådanne myndigheder. tage de mest nødvendige skridt til bevaring af værdierne. skal besættelsesmagten så vidt muligt. gøre modstandsbevægelsens medlemmer opmærksom på. Artikel 7 Militære forholdsregler 1. hvis regering af en modstandsbevægelses medlemmer betragtes som deres lovlige regering. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid i sine militære reglementer og instrukser at indføre bestemmelser. som befinder sig på besat territorium. 3. skal. som skal have til opgave at sikre respekt for kulturværdier og samarbejde med de civile myndigheder. og fremme de væbnede styrkers respekt for alle folkeslags kultur og kulturværdier. Viser det sig nødvendigt at tage forholdsregler for at bevare kulturværdier. Artikel 6 Mærkning af kulturværdier I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 kan kulturværdier forsynes med et kendemærke. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) petente nationale myndigheder i det besatte land med hensyn til at beskytte og bevare landets kulturværdier. hvis det er muligt. som angår respekt for kulturværdier. så de lettere kan genkendes. 272 . som er ansvarlige for beskyttelsen af disse genstande.18. 2. Enhver Høj Kontraherende Part. at de er forpligtede til at efterleve de bestemmelser i konventionen. og som er beskadiget ved militære operationer.

som normalt er ansvarlige for offentlig ro og orden. Bevogtning af kulturværdier eller ejendom som er nævnt i stykke 1) ovenfor ved bevæbnede og dertil bemyndigede vagter eller tilstedeværelsen i nærheden af sådanne kulturværdier af politistyrker. Et begrænset antal beskyttelsesrum til opbevaring af flytbare kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. foretages i området. 4. 2. der anmoder om sådan beskyttelse. placering af militært personel eller produktion af krigsmateriel. forpligter sig til i tilfælde af væbnet konflikt ikke at gøre brug af nævnte militære mål og særligt. jernbanestation eller flyveplads. Beskyttelsesrum til flytbare kulturværdier kan også tildeles særlig beskyttelse uanset beliggenhed. forudsat: a) at de befinder sig i behørig afstand fra store industriområder eller fra vigtige militære mål. at omdirigere al trafik derfra. som for eksempel flyvepladser. skal ikke anses som anvendelse til militært formål. Det samme er gældende. centre for kulturmindesmærker og andre ikke-flytbare kulturværdier af meget stor betydning kan tildeles særlig beskyttelse.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. dette gælder også transittransport. KAPITEL II Særlig beskyttelse Artikel 8 Tildeling af særlig beskyttelse 1. Et område med kulturmindesmærker anses som brugt til militære formål. foretagender som arbejder for forsvaret. befinder sig nær et vigtigt militært mål af den art. hvis aktiviteter. som udgør sårbare punkter. som er defineret i nævnte stykke. I så fald skal forberedelser til en sådan omdirigering af trafikken træffes i fredstid. at de efter al sandsynlighed ikke vil blive beskadiget af bomber. Hvis sådanne kulturværdier eller ejendom som er nævnt i stykke 1) ovenfor. 273 . 3. radiostationer. 5. hvis det gælder en havn. hvis der færdes militært personel eller transporteres militært materiel. kan de alligevel stilles under særlig beskyttelse. b) at de ikke bliver brugt til militære formål. hvis Den Høje Kontraherende Part. havne og jernbanestationer af en vis betydning eller hovedkommunikationslinjer. hvis de er sådan konstrueret. der er direkte forbundet med militære operationer.

for så vidt angår en kulturværdi under særlig beskyttelse. At sådan nødvendighed foreligger. En sådan indføring skal kun ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og på de betingelser. hvor forholdene tillader det. være løst fra forpligtelsen til at sikre pågældende værdis immunitet. som er beskrevet i artikel 16. at overtrædelsen bringes til ophør inden for en rimelig tidsfrist. skal immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse kun kunne ophæves i ekstraordinære tilfælde. Artikel 9 Immunitet for kulturværdier under særlig beskyttelse De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at sikre immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse ved. at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet mod disse værdier og yderligere. med undtagelse af de tilfælde som er behandlet i artikel 8 stykke 5). Bortset fra det tilfælde som er nævnt i stykke 1) i denne artikel. så længe overtrædelsen varer ved. der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen. således som det er bestemt i Reglement for iværksættelse af konventionen. Artikel 11 Ophævelse af immunitet 1. at afholde sig fra enhver brug af sådanne værdier og deres omgivelser til militære formål. skal modparten. når det er muligt. Særlig beskyttelse tildeles kulturværdier eller ejendom ved at de indføres i »Det internationale register for kulturværdier under særlig beskyttelse«. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) 6. først henstille. og de skal være tilgængelige for international kontrol. I alle tilfælde. skal mod- 274 . kan kun besluttes af chefen for en styrke svarende til en division eller mere.18. 2. Hvis en af De Høje Kontraherende Parter overtræder bestemmelserne i artikel 9. Artikel 10 Identifikation og kontrol Under en væbnet konflikt skal kulturværdier under særlig beskyttelse forsynes med det kendemærke. fra det tidspunkt værdierne er indført i Det internationale register. hvor der foreligger tvingende militær nødvendighed. og da kun så længe denne nødvendighed varer. Ikke desto mindre skal sidstnævnte part.

forudsat at en ansøgning om immunitet som omhandlet i artikel 12 ikke allerede er blevet fremsat og afslået.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. 2. De Høje Kontraherende Parter skal så vidt muligt tage de nødvendige forholdsregler for at undgå fjendtlige handlinger rettet mod transporter. som er omtalt i det nævnte reglement. skal så snart som muligt skriftligt underrette generalkommissæren for kulturværdier. kan transporten forsynes med det mærke. og sagen haster så meget. at de flyttes. Transporter. Så vidt muligt bør modparten have besked om transporten. og skal være forsynet med det kendemærke. specielt ved begyndelsen af en væbnet konflikt. 3. som ophæver immuniteten. Artikel 13 Transport i tvingende tilfælde 1. hvad enten det er inden for én stats territorium eller til en anden stats territorium. der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen. 3. kan dog ikke forsynes med ovennævnte mærke. som er fastlagt i artikel 12. Transporter under særlig beskyttelse skal ske under den internationale kontrol. kan efter anmodning fra den pågældende Høje Kontraherende stat finde sted under særlig beskyttelse i overensstemmelse med de vilkår. ikke kan følges. parten i rimelig tid forud have varsel om beslutningen om at ophæve immuniteten. som bringer kulturværdier til et andet lands territorium. De Høje Kontraherende Parter skal afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet imod transporter. med mindre immunitet udtrykkeligt er indrømmet dem. at visse kulturværdiers sikkerhed kræver. Hvis en Høj Kontraherende Part anser. der udelukkende anvendes til befordring af kulturværdier. som er beskrevet i artikel 16. som er under særlig beskyttelse. at den fremgangsmåde. som er beskrevet i artikel 16. 275 . Transporter. som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen. Den part. KAPITEL III Transport af kulturværdier Artikel 12 Transport under særlig beskyttelse 1. 2. og redegøre for grundene til ophævelsen.

og over kvadratet en trekant i kongeblåt. som nyder godt af en sådan beskyttelse. der udelukkende benyttes til befordring af sådanne kulturværdier 2. Artikel 14 Immunitet fra beslaglæggelse. skal personel. 2.18. og som er forsynet med kendemærket. mens felterne på begge sider udgør to hvide trekanter). skal de kunne fortsætte med at udøve deres pligter. KAPITEL IV Personel Artikel 15 Personel For så vidt det er foreneligt med sikkerhedshensyn. ligeledes er faldet i modpartens hænder. tilspidset nederst. 276 . opbringelse og prise skal gives: a) Kulturværdier. KAPITEL V Kendemærket Artikel 16 Konventionens kendemærke 1. og hvis de falder i modpartens hænder. som de har ansvaret for. som er omhandlet i artikel 12 eller 13 b) Transportmidler. der har til opgave at beskytte kulturværdier. Konventionens kendemærke skal have form af et diagonaldelt våbenskjold i blåt og hvidt. hvis ene hjørne danner spidsen på skjoldet. Immunitet fra beslaglæggelse. (Skjoldet skal have et kvadratisk felt i kongeblåt. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) som er nævnt i denne artikels stykke 1). når de kulturværdier. Intet i denne artikel skal begrænse retten til at foretage visitering og ransagning. på grund af hensynet til disse værdier respekteres. efter de regler som er nævnt i artikel 17. opbringelse og prise 1. Kendemærket kan bruges alene eller gentages tre gange i en trekantet gruppe (et skjold under de to andre).

selv om nævnte besættelse ikke møder væbnet modstand. Kendemærket alene kan kun bruges som kendemærke for: a) Kulturværdier. som træder i kraft i fredstid. Kendemærket gentaget tre gange kan kun bruges som kendemærke for: a) ikke-flytbare kulturværdier under særlig beskyttelse b) transporter af kulturværdier under de forhold der er omhandlet i artikel 12 eller 13 c) midlertidige beskyttelsesrum. som måtte opstå mellem to eller flere af De Høje Kontraherende Parter. 2. Artikel 17 Brug af kendemærket 1. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention. som ikke står under særlig beskyttelse b) de personer. eller til noget formål at benytte et lignende mærke. som kommer ind under bestemmelserne i Reglement for iværksættelse af konventionen. som er ansvarlige for kontrol i overensstemmelse med Reglement for iværksættelse af konventionen c) personel. Bortset fra de bestemmelser. skal denne konvention gælde i tilfælde af erklæret krig eller enhver anden væbnet konflikt. som er sat til at beskytte kulturværdier d) de legitimationskort. 2. 4. KAPITEL VI Konventionens gyldighedsområde Artikel 18 Konventionens anvendelse 1. uden at der samtidig anbringes en dateret og underskrevet tilladelse fra Den Høje Kontraherende Parts kompetente myndigheder. Kendemærket må ikke sættes på ikke-flytbare kulturværdier.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. Konventionen skal også gælde i alle tilfælde af delvis eller total besættelse af en Høj Kontraherende Parts territorium. som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen. 3. der er nævnt i denne artikels foregående stykker. selv om krigstilstand ikke er anerkendt af en eller flere af dem. Under en væbnet konflikt er det forbudt at benytte kendemærket i andre tilfælde end de. er De Høje Kontraherende Parter bundet af den i deres indbyrdes for- 277 . 3.

Artikel 22 Fremgangsmåde ved mægling 1. særligt hvis der er uenighed mellem parterne i konflikten angående anvendelsen eller for- 278 . Artikel 21 Beskyttelsesmagter Denne konvention og reglementet for dens iværksættelse skal anvendes med hjælp fra de beskyttelsesmagter. I tilfælde af væbnet konflikt af ikke-international art. hvor de måtte anse det for nyttigt for beskyttelse af kulturværdier. som indtræffer inden for en af De Høje Kontraherende Parters territorium. Beskyttelsesmagterne skal tilbyde deres tjenester i alle tilfælde. som udgør en integreret del af konventionen. Parterne i konflikten skal gennem særlige aftaler forsøge at iværksætte konventionens øvrige bestemmelser helt eller delvist.18. Artikel 19 Konflikter som ikke er af international karakter 1. som vedrører respekt for kulturværdier. KAPITEL VII Konventionens iværksættelse Artikel 20 Reglement for iværksættelse af konventionen Fremgangsmåden for anvendelsen af denne konvention er fastsat i reglement for dens iværksættelse. Videnskab og Kultur kan tilbyde parterne i konflikten sin assistance. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt. 4. Anvendelsen af de forannævnte bestemmelser skal ikke berøre de stridende parters retlige status. 3. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) hold. i anvendelse. skal parterne i konflikten som et minimum være forpligtet til at bringe de bestemmelser i denne konvention. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. 2. hvis denne anerkender og anvender dens bestemmelser. der er ansvarlige for sikring af de stridende parters interesser.

som er sat til at beskytte dem. Videnskab og Kultur. der indskrænker den beskyttelse. som er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier. der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne konvention eller Reglementet for dens iværksættelse. Der kan ikke indgås specialaftaler. som måtte blive forelagt for dem. 279 . Videnskab og Kultur eller på eget initiativ foreslå de stridende Parter et møde med deres repræsentanter og specielt mellem repræsentanter for de myndigheder. som de måtte anse det ønskeligt at fastsætte særskilte bestemmelser om. som denne konvention sikrer kulturværdier eller ejendom og det personel. tolkningen af bestemmelserne i denne konvention eller i Reglementet for dens iværksættelse. Med dette formål kan hver af beskyttelsesmagterne efter opfordring fra en af parterne fra generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. De Høje Kontraherende Parter kan indgå specielle aftaler vedrørende spørgsmål. De Høje Kontraherende Parter kan henvende sig til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. 2. Beskyttelsesmagterne skal foreslå de stridende Parter at godkende en person fra en neutral stat eller en person anbefalet af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. som skal indbydes til at deltage i et sådant møde i egenskab af formand. De stridende Parter skal være forpligtet til at efterkomme de forslag til et sådant møde. Organisationen skal yde en sådan bistand inden for rammerne af sit program og sine midler. Organisationen har fuldmagt til på eget initiativ at stille forslag om dette til De Høje Kontraherende Parter. Videnskab og Kultur for at få teknisk assistance til at organisere beskyttelsen af deres kulturværdier eller angående ethvert andet problem. 2.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. Artikel 23 UNESCOs medvirken 1. Artikel 24 Specielle aftaler 1. eventuelt på et egnet sted på neutralt territorium. 2.

som de måtte anse det for hensigtsmæssigt at give om de forholdsregler. rapporter 1. Endvidere skal de mindst hvert fjerde år sende generaldirektøren en rapport. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. 280 . som konferencen er tillagt i henhold til konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse. Artikel 26 Oversættelser. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) Artikel 25 Udbredelse af oplysning om konventionen De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til såvel i fredstid som under væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til konventionen og Reglementet for dens iværksættelse i deres respektive lande. Videnskab og Kultur kan med UNESCOs Råds godkendelse sammenkalde repræsentanter for De Høje Kontraherende Parter til konferencer. De Høje Kontraherende Parter skal gennem generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. hvis mindst en femtedel af De Høje Kontraherende Parter anmoder om det. Artikel 27 Møder 1. som er beskæftiget med beskyttelsen af kulturværdier. således at konventionens grundsætninger bliver kendt for hele befolkningen og specielt for de væbnede styrker og for personel.18. 2. skal formålet med konferencen være at studere problemer vedrørende anvendelsen af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse. derved berøres. og formulere anbefalinger i denne henseende. Uden at andre funktioner. forberedt eller påtænkt af de respektive myndigheder med henblik på at opfylde bestemmelserne i konventionen og Reglementet for dens iværksættelse. 2. Specielt forpligter de sig til at lade studiet af konventionens tekst indgå som et led i deres militære undervisningsprogrammer og så vidt muligt også i civile uddannelser. Han er forpligtet til at sammenkalde en sådan konference. der giver de oplysninger. der er taget. Videnskab og Kultur tilstille hinanden de officielle oversættelser af denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse.

der blev afholdt i Haag fra 21.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. fransk. som var indbudt til den konference. som har undertegnet den. Denne konvention skal ratificeres af de stater. som overtræder eller giver ordre til at overtræde denne konvention. maj 1954. Denne konvention er affattet på engelsk. Artikel 30 Undertegnelse Denne konvention skal bære datoen 14. Artikel 28 Sanktioner De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til inden for rammerne af deres almindelige straffelovgivning at tage alle nødvendige skridt til at indlede retsforfølgning mod og træffe strafferetlige eller disciplinære sanktioner mod personer af enhver nationalitet. Konferencen kan endvidere foretage en revision af konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse. 2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. og de fire tekster har samme gyldighed. SLUTBESTEMMELSER Artikel 29 Sprog 1. 3. Videnskab og Kultur skal sørge for oversættelse af konventionen til de øvrige officielle sprog. i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler. Videnskab og Kultur. 281 . der benyttes på organisationens generalkonferencer. hvis flertallet af De Høje Kontraherende Parter er repræsenteret. Artikel 31 Ratifikation 1. 2. december 1954 være åben for undertegning for alle stater. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. og da i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39. maj 1954 og skal indtil 31. april 1954 til 14. russisk og spansk.

at dens ratifikations. som deponerer deres ratifikations. som er nævnt i artikel 18 og 19. som har tiltrådt konventionen på den dato. medfører. Artikel 34 Iværksættelse 1. Enhver stat. Tiltrædelse skal ske ved deponering af tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse.eller tiltrædelsesinstrumenter efter konventionens iværksættelsesdato. hvor den træder i kraft. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) Artikel 32 Tiltrædelse Fra den dato. Derefter skal konventionen for enhver Høj Kontraherende Part træde i kraft tre måneder efter. Videnskab og Kultur sende de meddelelser. Artikel 33 Ikrafttrædelsen 1. 2.eller tiltrædelsesinstrument er deponeret. får øjeblikkelig virkning. Videnskab og Kultur. skal tage alle nødvendige skridt til en egentlig iværksættelse af dens bestemmelser inden seks måneder fra iværksættelsesdatoen. som er deponeret af parterne i konflikten før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. Denne konvention skal træde i kraft tre måneder efter. Stater. at ratifikationer eller tiltrædelser. 3. på hurtigste måde. at ratifikationsinstrumenter fra fem stater er deponeret. som ikke har undertegnet den. 2. og for enhver anden stat. skal den være åben for tiltrædelse for alle de i artikel 30 nævnte stater. som er nævnt i artikel 38. skal tage de nævnte skridt inden seks måneder regnet fra deponeringen. som af UNESCOs Råd indbydes til at tiltræde konventionen. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse.18. De situationer. Artikel 35 Konventionens territoriale udstrækning Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst senere erklære ved bekendtgørelse adresse- 282 . konventionen træder i kraft.

2. der er bundet af Haagerkonventionerne om love og sædvaner i landkrig (IV) og om flådestyrkers bombardement i krigstid (IX) enten konventioner af 29.1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. Hvis vedkommende stat imidlertid ved udløbet af denne perio- 283 . for hvis internationale forbindelse den er ansvarlig. I forholdet mellem magter. som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16. hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke. og historiske mindesmærker (Roerich-pagten). 3. april 1935 om beskyttelse af kunst. og det mærke. En sådan bekendtgørelse får gyldighed tre måneder efter modtagelsesdatoen. hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke. Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan opsige denne konvention på egne vegne eller på vegne af et hvilket som helst territorium. med det mærke. oktober 1907. at denne konvention skal gælde for alle eller et eller flere af de territorier. skal erstattes med det mærke. Videnskab og Kultur. som er beskrevet i pagtens artikel III. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter. skal sidstnævnte konvention supplere Roerichpagten og erstatte det kendingsflag. Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument. I forholdet mellem magter. ret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Videnskab og Kultur. juli 1899 eller af 18. som er beskrevet i artikel 5 i den forannævnte konvention (IX). skal denne sidste konvention supplere den forannævnte konvention (IX) og reglerne i bilaget til den forannævnte konvention (IV). i de tilfælde. Artikel 37 Opsigelse 1. som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16. og som er Høje Kontraherende Parter til nærværende konvention. og som er Høje Kontraherende Parter til denne konvention. som deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Artikel 36 Forholdet til tidligere konventioner 1. der er bundet af Washington-pagten af 15. 2. i de tilfælde.og videnskabsinstitutioner. for hvis internationale relationer vedkommende stat er ansvarlig. at opsigelsesdokumentet er modtaget.

og om de bekendtgørelser og opsigelser. meddeler ham. til alle De Høje Kontraherende Parter. Teksten til alle foreslåede ændringer skal meddeles generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Artikel 39 Revision af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse 1. at de inden fire måneder meddeler. Ændringen skal træde i kraft for alle De Høje Kontraherende Parter halvfems dage efter datoen for en sådan bekendtgørelse. som indløber på spørgsmålene i denne artikels stykke 1). som inden den fastsatte tidsfrist har tilkendegivet deres standpunkt til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. eller godkendelsesinstrumenter. 32 og 39. uden at der holdes nogen konference. at en konference skal sammenkaldes for at behandle ændringsforslaget. Videnskab og Kultur i overensstemmelse med denne artikels stykke 1) b)b). som er nævnt i artikel 31. Generaldirektøren skal oversende de svar. som skal oversende den til alle De Høje Kontraherende Parter med anmodning om. om de: a) ønsker. at de er for godkendelse af ændringen uden konference. skal opsigelsen ikke få virkning før fjendtlighederne er slut.18. 37 og 39. 284 . afhængig af hvilke af de to forhold. som er omhandlet i henholdsvis artikel 35. eller c) ønsker ændringsforslaget forkastet uden konference. Videnskab og Kultur. b) ønsker. eller før repatrieringen af kulturværdierne er fuldført. såvel som De Forenede Nationer om enhver deponering af de ratifikations-. at ændringsforslaget bør godkendes. 2. 1954 Haager-konvention (kulturværdier) de er impliceret i en væbnet konflikt. tiltrædelses. Artikel 38 Bekendtgørelser Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. der er omhandlet i artikel 30 og 32. Hvis alle De Høje Kontraherende Parter. Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan foreslå ændringer i konventionen eller i Reglementet for dens iværksættelse. Videnskab og Kultur skal underrette de stater. skal generaldirektøren sende bekendtgørelse om deres afgørelse i overensstemmelse med artikel 38. der indtræffer sidst. 3.

1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18. Videnskab og Kultur. maj 1954 i et eksemplar. skal konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse kun være åben for ratifikation eller tiltrædelse i en sådan ændret form. Efter at ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse er trådt i kraft. og af hvilket bekræftede kopier skal sendes til alle de stater. Generaldirektøren skal sammenkalde repræsentanter for De Høje Kontraherende Parter til en konference med det formål at behandle ændringsforslaget. Udfærdiget i Haag. den 14. der er omhandlet i artikel 30 og 32 og til De Forenede Nationer. som skal deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Videnskab og Kultur. Artikel 40 Registrering I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers sekretariat på anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. som er nævnt i stykke 4) og 5). som er behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i foregående stykke. De ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse. 285 . skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. der vedtages på en sådan konference. Videnskab og Kultur. skal kun træde i kraft. undertegnet denne konvention. De Høje Kontraherende Parters godkendelse af ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse. efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af De Høje Kontraherende Parter. 7. 5. hvis mere end en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter anmoder om det. som er forsynet med de nødvendige fuldmagter. 4. Til bekræftelse heraf har de undertegnede. 6. som er repræsenteret på konferencen og godkendt af alle De Høje Kontraherende Parter.

II 5. III 6. som må returneres i overensstemmelse med det foregående stykke. 2. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at tage kulturværdier indført til dens territorium direkte eller indirekte fra et besat territorium i forvaring. Den Høje Kontraherende Part. december 1954 være åben for underskrift for alle stater indbudt til den konference. hvis dette ikke er sket. maj 1954. maj 1954. til det tidligere besatte territoriums kompetente myndigheder. således som de er defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. 3. Nærværende protokol skal bære datoen 14. som fandt sted i Haag fra 21. den har besat. der kommer fra en Høj Kontraherende Parts territorium. 286 . Dette skal enten ske automatisk ved værdiernes indførsel eller. 1954 Protokol I (kulturværdier) Protokol I af 14. som befinder sig på dens territorium. maj 1954 til Haager-konventionen af 1954 vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt De Høje Kontraherende Parter er blevet enige om følgende: I 1. skal ved fjendtlighedernes ophør returneres af sidstnævnte til de kompetente myndigheder i det territorium. af kulturværdier. som er fastsat i stykke 1. Kulturværdier. som havde pligt til at hindre udførslen af kulturværdier fra et territorium. hvis værdierne har været eksporteret i strid med det princip. undertegnet i Haag 14. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at hindre udførsel fra et territorium. efter anmodning af det nævnte territoriums myndigheder. 4. maj 1954 og skal indtil 31. der i god tro er indehavere af kulturværdier. hvor de kom fra.19. Sådanne kulturværdier skal aldrig holdes tilbage som krigsskadeserstatning. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ved fjendtlighedernes ophør at returnere kulturværdier. skal betale erstatning til personer. og som denne Part har deponeret i en anden Høj Kontraherende Parts territorium med det formål at beskytte værdierne mod farer under en væbnet konflikt. som den har besat under en væbnet konflikt. april til 14.

9. og for en hvilken som helst stat. som er nævnt i stykke 14. 10.a) Denne protokol skal træde i kraft tre måneder. maj 1954. på hurtigste måde. Videnskab og Kultur.a) Parterne i protokollen skal ved dens ikrafttræden tage alle nødvendige skridt for at sikre dens fulde implementering inden seks måneder fra ikrafttrædelsesdagen. som er deponeret af parterne i konflikten enten før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse. b) Derefter skal den træde i kraft for hver Høj Kontraherende Part tre måneder efter deponeringen af dens ratifikations.eller tiltrædelsesinstrument efter protokollens ikrafttræden.1954 Protokol I (kulturværdier) 19. 7.eller tiltrædelsesinstrument. b) Denne tidsfrist skal være seks måneder fra dagen for deponeringen af ratifikations. som deponerer deres ratifikations. som er nævnt i artikel 18 og 19 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt undertegnet i Haag 14. 12.eller tiltrædelsesinstrument for alle stater. 11. c) Den situation. ratifikationen eller tiltrædelsen erklære. Tiltrædelsen skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. som er nævnt i stykke 6. og som ikke har undertegnet den. Videnskab og Kultur. De stater. 8. at de ikke vil være bundet af bestemmelserne i afsnit I eller II i denne protokol. Videnskab og Kultur sende de meddelelser. som er nævnt i stykke 6 og 8. som er indbudt til at tiltræde den af Rådet for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Hver af De Høje Kontraherende Parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst derefter ved bekendtgørelse til generaldirek- 287 . kan ved undertegningen. efter at fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret. Videnskab og Kultur. Fra datoen for dens iværksættelse skal nærværende protokol være åben for tiltrædelse for alle stater. b) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. a) Nærværende protokol skal ratificeres af signaturstaterne i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler. skal give øjeblikkelig virkning til ratifikationer og tiltrædelser.

Videnskab og Kultur skal underrette de stater. 8 og 15. Den nævnte bekendtgørelse skal have virkning tre måneder fra modtagelsesdatoen. der deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. udsættes opsigelsens virkning indtil fjendtlighedernes ophør. Hvis den opsigende Part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet konflikt. 15.19. og De Forenede Nationer om deponeringen af alle ratifikations. 288 . som er nævnt henholdsvis i stykke 12 eller 13. c) Ændringer i nærværende protokol skal først træde i kraft.tiltrædelses. og om de bekendtgørelser og opsigelser. 14. eller indtil hjemsendelsen af kulturværdier er fuldført. Videnskab og Kultur. hvis internationale forbindelser den varetager. Videnskab og Kultur skal sammenkalde en konference med dette formål. Videnskab og Kultur. opsige denne protokol.a) Hver af De Høje Kontraherende Parter kan på egne vegne eller på vegne af ethvert territorium. d) De Høje Kontraherende Parters godkendelse af ændringer i nærværende protokol. hvis mere end en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter beder om det. skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af De Høje Kontraherende Parter repræsenteret på konferencen og er blevet godkendt af hver af De Høje Kontraherende Parter. som er blevet vedtaget af den i litra b) og c)c) nævnte konference. 1954 Protokol I (kulturværdier) tøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. hvis denne finder sted senere.a) Nærværende protokol kan revideres. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. hvis internationale forbindelser den varetager. b) Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. som er nævnt i stykke 6 og 8. Videnskab og Kultur erklære. som er nævnt i stykke 7. b) Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument.eller godkendelsesinstrumenter. at nærværende protokol skal gælde for alle eller en eller flere af de territorier. 13. c) Opsigelsen får virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet.

som skal deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. Videnskab og Kultur. russisk og spansk tekst. maj 1954 med engelsk. e) Efter ikrafttræden af ændringer i denne protokol skal alene den således ændrede protokol være åben for ratifikation eller tiltrædelse. I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. som er nævnt i stykke 6 og 8. fransk. Udfærdiget i Haag. 289 . underskrevet denne protokol. 14. Til bekræftelse heraf har de undertegnede.1954 Protokol I (kulturværdier) 19. som skal have samme gyldighed. hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle stater. som har behørig fuldmagt til det. Videnskab og Kultur. og til De Forenede Nationer. i et eksemplar.

c) »Konvention«: Konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. g) »ulovlig«: under tvang eller på anden måde i strid med de gældende regler i det besatte territoriums nationale ret eller i international ret. h) »Liste«: den Internationale liste over kulturværdier under forhøjet beskyttelse. 1) Endnu ikke tiltrådt af Danmark 290 . der er fastlagt i artikel 10 og 11. og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse. b) »kulturværdier«: kulturværdier som defineret Konventionens artikel 1. beliggenhed. marts 1999 til Haager-konventionen af 1954 vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt1) KAPITEL 1 Indledning Artikel 1 Definitioner I denne Protokol betyder: a) »Part«: en Stat. formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion. maj 1954. der er Part i Konventionen. 1b). erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel. Artikel 2 Forhold til Konventionen Denne Protokol supplerer Konventionen i forholdene mellem Parterne. der er oprettet i henhold til artikel 27. Videnskab og Kultur. e) »forhøjet beskyttelse«: det system af forhøjet beskyttelse. j) »UNESCO«: De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse. d) »Høj Kontraherende Part«: en Stat. k) »Første Protokol«: Protokol om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt udfærdiget i Haag den 14. som ved sin natur. stk. der er Part til denne Protokol. maj 1954. 1999 Protokol II (kulturværdier) Protokol II af 26. f) »militære mål«: en genstand. i) »Generaldirektør«: Generaldirektøren for UNESCO. udfærdiget i Haag den 14.20.

skal. som anerkender og anvender denne protokol i overensstemmelse med artikel 3. Hvis en af parterne i en væbnet konflikt ikke er bundet af denne Protokol. De skal yderligere være bundet af denne Protokol i forholdet til en Stat. hvis sidstnævnte accepterer bestemmelserne i denne Protokol og så længe den anvender dem. 1 og 2 og artikel 22. KAPITEL 2 Generelle bestemmelser vedrørende beskyttelse Artikel 5 Beskyttelse af kulturværdier Forberedende forholdsregler. stk. dog således at alene bestemmelserne om forhøjet beskyttelse skal finde anvendelse mellem Parterne i denne Protokol eller mellem en Part og en Stat. der skal være gældende i fredstid. der henvises til i Konventionens artikel 18. som ikke er bundet af den. skal denne Protokol gælde i de situationer. stk. Artikel 3 Anvendelsesområde I tillæg til de bestemmelser. b) anvendelsen af bestemmelserne i Konventionens kapitel II. der er Part i konflikten. omfatte udfærdigelsen af fortegnelser. 2. stk. der tages i fredstid til beskyttelse af kulturværdier mod forudselige virkninger af en væbnet konflikt i overensstemmelse med Konventionens artikel 3. hvor det er relevant. 1. 2. skal Protokollens Parter fortsat være bundet af den i deres gensidige forhold. forberedelse til flytning af flytbare kulturværdier eller tilvejebringelse af tilstrækkelig in situ beskyt- 291 . hvor kulturværdier er tildelt såvel særlig beskyttelse som forhøjet beskyttelse.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. planlægning af nødforholdsregler til beskyttelse mod brand eller sammenstyrtning. Artikel 4 Forhold mellem kapitel 3 og andre bestemmelser i Konventionen og denne Protokol Anvendelsen af bestemmelserne i kapitel 3 i denne Protokol er uden præjudice for: a) anvendelsen af bestemmelserne i Konventionens kapitel I og denne Protokols kapitel 2.

skal der gives et effektivt forudgående varsel. der sandsynligvis må udsætte dem for ødelæggelse eller beskadigelse. Artikel 7 Forholdsregler under angreb Uden præjudice for andre forholdsregler. der er beskyttet i medfør af Konventionens artikel 4. hvor forholdene ikke tillader andet. at de mål. b) må en fravigelse på basis af bydende militær nødvendighed i henhold til Konventionens artikel 4. 1999 Protokol II (kulturværdier) telse af sådanne værdier. hvor forholdene tillader dette. stk. skal hver af Parterne i konflikten: a) gøre alt hvad der er muligt for at sikre sig. når og så længe: i) de pågældende kulturværdier gennem deres funktion er gjort til et militært mål. ikke er kulturværdier. samt udpegning af kompetente myndigheder med ansvar for beskyttelsen af kulturværdier. d) i tilfælde af et angreb baseret på en beslutning taget i overensstemmelse med stykke a). der leder en styrke svarende til en bataljon i størrelse eller større. 292 . 2 alene påberåbes for at bruge kulturværdier til formål. der findes at være ved at rette en fjendtlig handling mod det pågældende mål. eller en mindre styrke i størrelse. og ii) der ikke er noget muligt alternativ til stede til at opnå en tilsvarende militær fordel i forhold til den. 2 alene påberåbes for at rette en fjendtlig handling mod kulturværdier. når og så længe det ikke er muligt at vælge mellem en sådan brug af kulturværdierne og en anden mulig metode til opnåelse af en tilsvarende militær fordel. Artikel 6 Respekt for kulturværdier Med det formål at sikre respekt for kulturværdier i overensstemmelse med Konventionens artikel 4: a) må en fravigelse på basis af bydende militær nødvendighed i henhold til Konventionens artikel 4. der kræves af international humanitær ret ved udførelsen af militære operationer. der skal angribes. c) beslutningen om at påberåbe sig en bydende militær nødvendighed skal alene tages af en officer.20. stk.

der er beskyttet i henhold til Konventionens artikel 4. medmindre forholdene ikke 293 . som ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. skal en Part. der er beskyttet i henhold til Konventionens artikel 4. som har til hensigt at skjule eller ødelægge kulturelle. der har besat hele eller dele af en anden Parts territorium. som må forventes at forårsage tilfældig beskadigelse af kulturværdier. forandring af eller ændring i brugen af kulturværdier på et besat territorium skal. der er beskyttet i henhold til Konventionens artikel 4. historiske eller videnskabelige vidensbyrd. c) enhver forandring af eller ændring i brug af kulturværdier. og d) annullere eller afbryde et angreb. Uden præjudice for bestemmelserne i Konventionens artikel 4 og 5. der er beskyttet i henhold til Konventionens artikel 4. b) tage alle gennemførlige forholdsregler i valget af angrebsmidler og metoder med henblik på at undgå. anden flytning eller ejendomsoverdragelse af kulturværdier. tilfældig beskadigelse af kulturværdier. ii) at angrebet må forventes at forårsage tilfældig beskadigelse af kulturværdier. b) undgå at etablere militære mål i nærheden af kulturværdier. i forhold til det besatte territorium forbyde og forhindre: a) enhver ulovlig eksport. og under alle omstændigheder minimere. c) afstå fra beslutning om at iværksætte noget angreb. Artikel 8 Forholdsregler mod virkningerne af fjendtlige handlinger De stridende Parter skal i videst muligt omfang: a) fjerne flytbare kulturværdier fra områder i nærheden af militære mål eller sørge for tilstrækkelig in situ beskyttelse. Artikel 9 Beskyttelse af kulturværdier på besat territorium 1. som ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. registrere eller bevare kulturværdier. 2. bortset fra hvor dette er strengt påkrævet for at beskytte. hvis det bliver åbenbart: i) at målet er kulturværdier.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. b) enhver arkæologisk udgravning. Enhver arkæologisk udgravning af.

for hvilke den agter at anmode om tildeling af forhøjet beskyttelse. skal på nogen måde være til præjudice for de rettigheder. forudsat de opfylder følgende tre betingelser: a) de udgør en kulturarv af største vigtighed for menneskeheden. udføres i nært samarbejde med de kompetente nationale myndigheder for det besatte territorium.20. KAPITEL 3 Forhøjet beskyttelse Artikel 10 Forhøjet beskyttelse Kulturværdier kan placeres under forhøjet beskyttelse. c) de ikke anvendes til militære formål eller for at dække over militære områder og en erklæring er afgivet af den Part. Hver Part bør til Komiteen indgive en liste over kulturværdier. Andre Parter. den Internationale Blå Skjold Komite og andre ikke-statslige organisationer med relevant ekspertise kan anbefale specifikke kulturværdier over for Komiteen. eller dets optagelse. der anerkender deres enestående kulturelle og historiske værdi og sikrer den højeste grad af beskyttelse. I så fald kan Komiteen beslutte at opfordre en Part til at anmode om optagelse af de pågældende kulturværdier på Listen. 1b). der er placeret på et territorium. over hvilket der hævdes suverænitet eller jurisdiktion af mere end én Stat. der er omtalt i artikel 10. Den Part. at den bliver optaget på den Liste. der har kontrol over kulturværdierne. der bekræfter. 294 . Artikel 11 Tildeling af forhøjet beskyttelse 1. 1999 Protokol II (kulturværdier) tillader det. der har jurisdiktion eller kontrol over kulturværdien. kan anmode om. 3. Denne anmodning skal indeholde alle nødvendige oplysninger i relation til de kriterier. Komiteen kan opfordre en Part til at anmode om. at de ikke vil blive anvendt som anført. 4. Hverken anmodningen om optagelse af kulturværdier. 2. at kulturværdier optages på Listen. stk. b) de er beskyttet af tilstrækkelige nationale juridiske og administrative forholdsregler. der skal oprettes i overensstemmelse med artikel 27. som tilkommer tvistens parter.

9. I sådanne tilfælde vil Komiteen behandle indsigelser fra de berørte Parter som hastesag. der er anført i artikel 10. uanset artikel 26. 10. De skal være specifikke og relateres til fakta. ikke kan opfylde kriterierne i artikel 10. 6. der er til stede og stemmer. når Komiteen har bestemt. Komiteen skal omgående fremsende denne anmodning til alle Parterne i konflikten. i nødstilfælde. der anmoder om optagelse af kulturværdier på Listen. 7. uanset artikel 26. forudsat at den anmodende Part indgiver en anmodning om international bistand i henhold til artikel 32. 295 . Generaldirektøren skal ufortøvet sende De Forenede Nationers Generaldirektør og alle Parter meddelelse om enhver af Komiteens beslutninger om at optage kulturværdier på Listen.b). En beslutning om at tildele eller afslå forhøjet beskyttelse kan alene tages på basis af de kriterier. 11. Ved modtagelse af en anmodning om optagelse på Listen skal Komiteen informere alle Parterne om anmodningen. der anmoder om optagelse. I særlige tilfælde. Ved beslutning om en anmodning bør Komiteen anmode om råd fra statslige og ikke-statslige organisationer samt fra individuelle eksperter. Når sådanne erklæringer forelægges Komiteen. Komiteen skal behandle indsigelserne. med et flertal på fire femtedele af de medlemmer. forudsat at bestemmelserne i artikel 10. stk. Midlertidig forhøjet beskyttelse kan tildeles af Komiteen. der er til stede og stemmer. stk. med et flertal på fire femtedele af de medlemmer. at den Part. Forhøjet beskyttelse skal af Komiteen tildeles kulturværdier fra det øjeblik. de bliver optaget på Listen. 8. Beslutningen om at tildele midlertidig forhøjet beskyttelse skal tages så hurtigt som muligt og. der er anført i artikel 10.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. a) og c) er opfyldt. en rimelig mulighed for at svare. skal der tages beslutning om optagelse på Listen. mens man afventer udfaldet af den ordinære procedure for bevilling af forhøjet beskyttelse. 5. anmode om forhøjet beskyttelse af kulturværdier under sin jurisdiktion eller kontrol ved at meddele denne anmodning til Komiteen. før beslutningen bliver taget. idet den giver den Part. Ved udbrud af fjendtligheder kan en Part i konflikten. kan Komiteen beslutte at tildele forhøjet beskyttelse. Sådanne indsigelser skal udelukkende fremsættes på basis af de kriterier. Parterne kan fremsætte indsigelser vedrørende en sådan anmodning til Komiteen inden for 60 dage.

eller i hvert fald minimere. Artikel 13 Tab af forhøjet beskyttelse 1. og iii) rimelig tid er givet til de fjendtlige styrker for at afhjælpe situationen. på grund af krav om umiddelbart selvforsvar: i) angrebet er beordret på højeste operationelle kommandoniveau. Artikel 14 Suspendering og annullering af forhøjet beskyttelse 1. 1b). b) alle mulige forholdsregler er taget i valget af midler og metoder til angreb med henblik på at afslutte en sådan anvendelse og undgå. 2. Kulturværdier under forhøjet beskyttelse skal alene miste en sådan beskyttelse: a) hvis en sådan beskyttelse suspenderes eller annulleres i overensstemmelse med artikel 14. 1999 Protokol II (kulturværdier) Artikel 12 Immunitet for kulturværdier under forhøjet beskyttelse Parterne i en konflikt skal sikre immunitet for kulturværdier under forhøjet beskyttelse ved at afholde sig fra at gøre sådanne værdier til genstand for angreb eller fra enhver anvendelse af værdierne eller disses umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion. 1b) kan sådanne værdier alene være genstand for angreb. kan Komiteen suspendere deres status af forhøjet beskyttelse eller annullere denne status ved at fjerne de pågældende kulturværdier fra Listen. c) medmindre forholdene ikke tillader det.20. 296 . 1b). ii) effektivt forudgående varsel er udstedt til de fjendtlige styrker med krav om afslutning af den anvendelse. I tilfælde som nævnt i stk. Hvor kulturværdier ikke længere opfylder et af kriterierne i denne Protokols artikel 10. hvis: a) angrebet er det eneste mulige middel til at afslutte anvendelsen af værdierne som anført i stk. beskadigelse af kulturværdierne. der henvises til i stk. eller b) hvis og så længe værdierne gennem deres anvendelse er blevet militære mål.

og at gøre sådanne overtrædelser strafbare med passende straf. c) omfattende ødelæggelse eller beslaglæggelse af kulturværdier beskyttet i henhold til Konventionen og denne Protokol. inklusive de regler. Generaldirektøren skal ufortøvet sende De Forenede Nationers Generalsekretær og alle Parter til Protokollen meddelelse om enhver af Komiteens beslutninger om at suspendere eller annullere den forhøjede beskyttelse af kulturværdier. En person begår en overtrædelse i betydningen af denne Protokol. plyndring eller uretmæssig brug af eller hærværk rettet mod kulturværdier beskyttet i henhold til Konventionen. e) Tyveri. I tilfælde af alvorlig overtrædelse af artikel 12 i relation til kulturværdier under forhøjet beskyttelse. Hvis sådanne overtrædelser fortsat finder sted.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. skal Komiteen give Parterne en mulighed for at gøre deres synspunkter kendt. der måtte være nødvendige for at fastslå. 3. der er angivet i denne artikel. Hver Part skal tage sådanne forholdsregler. KAPITEL 4 Strafferetligt ansvar og jurisdiktion Artikel 15 Alvorlige overtrædelser af denne Protokol 1. d) gør kulturværdier beskyttet i henhold til Konventionen og denne Protokol til genstand for angreb. der direkte begår handlingen. er strafferetlige overtrædelser i henhold til national ret. kan Komiteen suspendere deres status af forhøjet beskyttelse. Før en sådan beslutning tages. der opstår ved deres anvendelse til støtte for militær aktion. 297 . der udvider individuelt strafferetligt ansvar til andre personer end dem. kan Komiteen undtagelsesvis annullere deres status af forhøjet beskyttelse ved at fjerne kulturværdierne fra Listen. at de overtrædelser. b) anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion. hvis den pågældende forsætligt og ved krænkelse af Konventionen eller denne Protokol begår en eller flere af følgende handlinger: a) gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb. I forbindelse hermed skal Parterne overholde de almindelige juridiske principper samt international ret. 2. 2. 4.

uden nogen som helst undtagelse og uden unødig udsættelse overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning ved proces i overensstemmelse med dens nationale ret eller. mod hvem der sker retsforfølg- 298 . 2. pådrager medlemmer af de væbnede styrker og statsborgere i en Stat. måtte acceptere og anvende dens bestemmelser i overensstemmelse med artikel 3. Artikel 17 Retsforfølgning 1. på hvis territorium den påståede overtræder med hensyn til en overtrædelse som anført i artikel 15. c) i tilfælde af overtrædelser anført i artikel 15. hvor de måtte være anvendelige. hvor de måtte være anvendelige.20. b) Bortset fra den udstrækning. 1a) til c) viser sig at være til stede. for de relevante regler i international ret. Med hensyn til udøvelse af jurisdiktion og uden præjudice for Konventionens artikel 28: a) hindrer denne Protokol ikke pådragelse af individuelt strafferetligt ansvar eller udøvelse af jurisdiktion under national og international ret. 2 skal hver Part tage de nødvendige lovmæssige forholdsregler for at fastslå sin jurisdiktion over overtrædelser anført i artikel 15 i følgende tilfælde: a) når en sådan overtrædelse bliver begået på den pågældende Stats territorium. når den påståede lovovertræder er til stede på dens territorium. der er Part til denne Protokol. som ikke er Part til denne Protokol. stk. b) når den påståede lovovertræder er statsborger i den pågældende Stat. sig ikke individuelt strafferetligt ansvar i medfør af denne Protokol. a) til c). hvis den ikke udleverer den pågældende person. bortset fra de statsborgere. Uden præjudice for stk. 2. som måtte være gældende. i hvilken en Stat. stk. Uden præjudice. stk. der gør tjeneste i de væbnede styrker i en Stat. skal enhver person. som ikke er Part til denne Protokol. ej heller pålægger denne Protokol en forpligtelse til at fastslå jurisdiktion over sådanne personer eller til at udlevere dem. 2. de relevante regler i international ret. 1999 Protokol II (kulturværdier) Artikel 16 Jurisdiktion 1. skal. Den Part. eller påvirker udøvelsen af jurisdiktion under international sædvaneret.

som gør en udlevering betinget af eksistensen af en traktat. med hvem den ikke har nogen udleveringstraktat. efter eget valg. men også på de Parters territorium. være garanteret retfærdig behandling og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med national ret og international ret i alle faser af retsforfølgningen og skal i intet tilfælde gives garantier. stk. der har fastslået jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 16. der er mindre gunstige for en sådan person. 2.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. der er anført i artikel 15. under de betingelser. Hvis en Part. der er nødvendige for retsforfølgningen. hvor de fandt sted. stk. der senere måtte blive indgået mellem dem. som om de var begået ikke alene på det sted. stk. stk. før denne Protokol træder i kraft. 4. betragte nærværende Protokol som det juridiske grundlag for udlevering vedrørende overtrædelser. modtager en anmodning om udlevering fra en anden Part. 1 a) til c) med henblik på udlevering mellem Parterne behandles. der er anført i artikel 15. Parterne forpligter sig til at medtage sådanne overtrædelser i enhver udleveringstraktat. der gives i international ret. 1a) til c) som udleveringsberettigende overtrædelser mellem dem. der eksisterer mellem nogen af Parterne. 3. der er angivet i artikel 15. Om nødvendigt skal overtrædelser. 1. Artikel 18 Udlevering 1. der udføres med hensyn til overtrædelser som anført i artikel 15. der er anført i artikel 15. stk. Parter. der ikke gør udlevering betinget af eksistensen af en traktat. skal anerkende de overtrædelser. kan den anmodede Part. ning i forbindelse med Konventionen eller denne Protokol. herunder også bistand til at fremskaffe beviser til deres rådighed. Parterne skal yde hinanden den største udstrækning af bistand i forbindelse med undersøgelser eller strafferetlige skridt eller retsforfølgninger om udlevering. 1a) til c). 299 . Artikel 19 Gensidig juridisk bistand 1. end dem. der foreskrives ved lov hos den anmodede Part. 1 a) til c) skal anses for at være medtaget som udleveringsberettigende overtrædelser i enhver traktat om udlevering. De overtrædelser.

administrative eller disciplinære forholdsregler. Følgelig må en anmodning om udlevering eller om gensidig juridisk bistand baseret på sådanne overtrædelser ikke afslås på det ene grundlag. at anmodningen om udlevering for overtrædelser anført i artikel 15. der måtte eksistere mellem dem. stk. Med henblik på udlevering skal overtrædelser anført i artikel 15. Såfremt sådanne traktater eller aftaler ikke eksisterer. Parterne skal udføre deres forpligtelser i henhold til stk. som måtte være nødvendige for at standse følgende handlinger. 300 . 1a) til c). Intet i denne Protokol skal tolkes som pålæggelse af en forpligtelse til udlevering eller til ydelse af gensidig juridisk bistand. Artikel 21 Forholdsregler vedrørende andre overtrædelser Uden præjudice for Konventionens artikel 28 skal hver Part tage sådanne lovgivningsmæssige. 1 i overensstemmelse med eventuelle traktater eller andre aftaler om gensidig juridisk bistand. etniske oprindelse eller politiske overbevisning eller at opfyldelse af anmodningen ville medføre forringelse af den pågældende persons retsstilling af nogle af de nævnte årsager. skal Parterne yde hinanden bistand i overensstemmelse med deres nationale ret. og med henblik på gensidig juridisk bistand. 2. 1 a) til c) eller om gensidig juridisk bistand med hensyn til overtrædelser anført i artikel 15 er fremsat med henblik på retsforfølgning eller straf af en person på grundlag af den pågældende persons race. skal overtrædelser anført i artikel 15 ikke betragtes som politiske overtrædelser eller som overtrædelser i forbindelse med politiske overtrædelser eller som overtrædelser inspireret af politiske motiver. nationalitet. religion. hvis de begås forsætligt: a) en hvilken som helst anvendelse af kulturværdier i strid med Konventionen eller denne Protokol. hvis den anmodede Part har vægtige grunde til at tro. Artikel 20 Grunde til afslag 1. at den vedrører en politisk overtrædelse eller en overtrædelse i forbindelse med politiske overtrædelser eller en overtrædelse inspireret af politiske motiver.20. 1999 Protokol II (kulturværdier) 2. stk.

Intet i denne Protokol skal være til præjudice for den primære jurisdiktion.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. der ikke er af international karakter. Denne Protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændinger. KAPITEL 5 Beskyttelse af kulturværdier under væbnede konflikter. b) en hvilken som helst ulovlig eksport. at opretholde eller genetablere lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale integritet. 6. der finder en væbnet konflikt sted. med alle lovlige midler. Intet i denne Protokol skal kunne påberåbes som en berettigelse til direkte eller indirekte af nogen som helst årsag at intervenere i den væbnede konflikt eller i de interne eller eksterne anliggender hos den Part. 1. på hvis territorium. 5. der udøves af en Part. 7. der ikke er af international karakter 1. anden fjernelse eller ejendomsoverdragelse af kulturværdier fra besat territorium i strid med Konventionen eller denne Protokol. for så vidt angår de overtrædelser. der ikke er af international karakter. på hvis territorium en sådan konflikt opstår. der ikke er af international karakter Artikel 22 Væbnede konflikter. isolerede og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art. Denne Protokol skal finde anvendelse i tilfælde af en væbnet konflikt. 2. der henvises til i stk. optøjer. 3. Anvendelsen af denne Protokol på den situation. Intet i denne Protokol kan påberåbes med henblik på at påvirke en Stats suverænitet eller regeringens ansvar for. og som finder sted inden for en af Parternes territorium.eks. f. 301 . UNESCO kan tilbyde sin bistand til parterne i konflikten. der er anført i artikel 15. 4. skal ikke påvirke den juridiske status for parterne i konflikten.

og de skal bestræbe sig på i samråd med hin- 302 . forsvar eller international ret. Parter. b) godkende retningslinjer udarbejdet af Komiteen i overensstemmelse med artikel 27. der er medlemmer af Komiteen. 4. og fremkomme med anbefalinger. Ved beslutning om medlemskab af Komiteen skal Parterne søge at sikre en ligelig repræsentation af de forskellige regioner og kulturer i verden. 3. Den skal sammensættes af tolv Parter. 1a). Efter opfordring af mindst en femtedel af Parterne skal Generaldirektøren indkalde til et ekstraordinært møde mellem Parterne. 1d). Parternes møde skal indkaldes på samme tid som UNESCOs Generalforsamling og i koordination med de Høje Kontraherende Parters møde. stk. stk. når den finder det nødvendigt. hvis der er indkaldt til et sådant møde af Generaldirektøren. 2. stk. der er kvalificerede inden for områder som kulturarv. der er afgivet af Komiteen i overensstemmelse med artikel 27. 1999 Protokol II (kulturværdier) KAPITEL 6 Institutionelle forhold Artikel 23 Parternes møde 1. 2.20. hvis det er relevant. Komiteen skal mødes en gang om året til ordinær samling og til ekstraordinære samlinger. d) behandle den rapport. e) drøfte ethvert problem i forbindelse med anvendelsen af denne Protokol. Fonden. 1. der skal vælges på Parternes møde. c) sørge for retningslinjer for. skal som deres repræsentanter vælge personer. Parternes møde skal have følgende funktioner: a) at vælge Komiteens medlemmer i overensstemmelse med artikel 24. Artikel 24 Komite til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt 1. Komiteen til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt er hermed nedsat. 3. Parternes møde skal vedtage sin egen Forretningsorden. og føre tilsyn med Komiteens brug af.

Artikel 27 Funktioner 1. der er berørt af en væbnet konflikt. ophøre ved udgangen af den første ordinære samling af Parternes møde efter det. hvori de er parter. og udfærdige sin egen rapport om gennemførelsen af denne Protokol til Parternes møde. hvor de blev valgt. 303 . En Part skal vælges til Komiteen for fire år og skal kun være valgbar til umiddelbart genvalg en gang. 3. at søge eventuelle afklaringer. at Komiteen som helhed besidder tilstrækkelig ekspertise på alle disse områder. d) at behandle og kommentere rapporter fra Parterne. der er valgt på tidspunktet for det første valg. Uanset bestemmelserne i stk. anden at sikre. Komiteen skal have følgende funktioner: a) at udarbejde retningslinjer for denne Protokols gennemførelse. Komiteens beslutninger skal tages med et flertal på to tredjedele af de stemmeafgivende medlemmer. 1 skal funktionsperioden for halvdelen af de medlemmer. Disse medlemmer skal vælges ved lodtrækning foretaget af mødets formand efter det første valg. der vedrører kulturværdier. Medlemmer må ikke deltage i afstemning om nogen beslutning. b) at tildele.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. Artikel 25 Funktionsperiode 1. suspendere eller annullere forhøjet beskyttelse af kulturværdier og at udfærdige. Et flertal af medlemmerne skal udgøre en beslutningsdygtig forsamling. Artikel 26 Forretningsorden 1. c) at overvåge og kontrollere denne Protokols gennemførelse og fremme identifikation af kulturværdier under forhøjet beskyttelse. 2. 2. Komiteen skal vedtage sin egen Forretningsorden. vedligeholde og fremme Listen over kulturværdier under forhøjet beskyttelse.

artikel 8. Komiteen skal samarbejde med internationale og nationale statslige og ikke-statslige organisationer. artikel 5. stk. stk. som har formelle relationer med UNESCO. Til at bistå ved gennemførelsen af sine funktioner kan Komiteen til sine møder indbyde betydende professionelle organisationer. inklusive den Internationale Blå Skjold Komite (ICBS) og dennes medlemsorganisationer. Artikel 28 Sekretariat Komiteen skal bistås af UNESCOs sekretariat. Protokol og denne Protokol. der har formål svarende til Konventionen. artikel 10. der tages med henblik på at beskytte kulturværdier i perioder med væbnet konflikt eller på umiddelbar genopretning efter afslutningen af fjendtligheder i overensstemmelse med bl. midlertidige eller andre forholdsregler. og b) at yde økonomisk eller anden bistand i forbindelse med nød-. g) at udføre enhver anden funktion. 1999 Protokol II (kulturværdier) e) at modtage og behandle anmodninger om international bistand i henhold til artikel 32. dens 1. 2.a. f. der tages i fredstid i overensstemmelse med bl. Repræsentanter for det Internationale center for undersøgelse af bevaring og genopbygning af kulturværdier (Det Danske Institut i Rom) (ICCROM) og for Komiteen for det Internationale Røde Kors (ICRC) kan også inviteres til at deltage i en rådgivende egenskab. b) og artikel 30. sådanne. i en rådgivende egenskab.20. f) at træffe afgørelse om anvendelse af Fonden.eks. som den måtte blive pålagt af Parternes møde. 3. Der nedsættes hermed en Fond med følgende formål: a) at yde økonomisk eller anden bistand til støtte for forberedende eller andre foranstaltninger. a). Komiteens funktioner skal udføres i samarbejde med Generaldirektøren. 304 .a. Artikel 29 Fonden til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt 1. som skal forberede Komiteens dokumentation og dagsorden for dens møder og skal have ansvaret for gennemførelsen af dens beslutninger.

såvel i fredstid som i tider med væbnet konflikt. iii) andre mellemstatslige eller ikke-statslige organisationer. stk. hvor det er relevant: a) inkorporere retningslinjer og instrukser om beskyttelse af kulturværdier i deres militære regulativer. Parterne skal udbrede denne Protokol så meget som muligt. ii) UNESCO eller andre organisationer i De Forenede Nationers system.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. 2. og iv) offentlige eller private organisationer eller individer. i overensstemmelse med reglerne i UNESCOs finansielle bestemmelser. forudsat at Komiteen har truffet beslutning om gennemførelse af et sådant program eller projekt. d) midler. der tilkommer Fonden. som Komiteen beslutter i overensstemmelse med de retningslinjer. der organiseres til fordel for Fonden. der er defineret i artikel 23. 305 . KAPITEL 7 Udbredelse af information og international bistand Artikel 30 Udbredelse 1. Komiteen kan modtage bidrag. Fondens ressourcer skal bestå af: a) frivillige bidrag ydet af Parterne. gaver eller testamentariske gaver ydet af: i) andre Stater.og informationsprogrammer at styrke hele deres befolknings anerkendelse af og respekt for kulturværdier. Til dette formål skal parterne. Alle militære eller civile myndigheder. som under væbnet konflikt påtager sig ansvar med hensyn til anvendelse af denne Protokol. der alene skal anvendes til et bestemt program eller projekt. der gælder for Fonden. Udbetalinger fra Fonden skal alene anvendes til sådanne formål. 2. b) bidrag. 3. 4. der fremkommer fra indsamlinger og beløb modtaget fra begivenheder. c) eventuelle renter. der er godkendt i de retningslinjer. Fonden skal udgøre en bunden formue. skal have fuldt kendskab til dennes tekst. Parterne skal bestræbe sig på med passende midler og i særdeleshed gennem uddannelses. 3c). 3. og e) alle andre ressourcer.

kan anmode om relevant international bistand fra Komiteen. Komiteen skal vedtage regler for forelæggelse af anmodninger om international bistand og skal definere de former. d) så hurtigt som muligt gennem Generaldirektøren meddele hinanden de love og administrative bestemmelser. den internationale bistand kan tage. En Part kan anmode Komiteen om international bistand til kulturværdier under forhøjet beskyttelse samt om bistand med henblik på forberedelse. som anmoder om det. men som accepterer og anvender bestemmelserne i overensstemmelse med artikel 3. som ikke er Part til denne Protokol. udvikling eller gennemførelse af de love. 2. c) gennem Generaldirektøren give hinanden information om de love. administrative bestemmelser og forholdsregler. 1999 Protokol II (kulturværdier) b) i samarbejde med UNESCO og relevante statslige og ikke-statslige organisationer. 2. f. Artikel 32 International bistand 1. der gennemføres i henhold til stk. Artikel 31 Internationalt samarbejde I situationer med alvorlig overtrædelse af denne Protokol forpligter Parterne sig til i fællesskab gennem Komiteen eller individuelt at handle i samarbejde med UNESCO og De Forenede Nationer og i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt. En Part kan rette henvendelse til UNESCO om teknisk bistand til at organisere beskyttelse af sine kulturværdier. 3.20. der henvises til i artikel 10. stk. forberedende handlinger 306 . administrative bestemmelser og forholdsregler. Artikel 33 UNESCOs bistand 1. de måtte vedtage for at sikre anvendelsen af denne Protokol. a) og b). En Part i en konflikt.og træningsprogrammer i fredstid. Parterne opfordres til gennem Komiteen at yde teknisk bistand af enhver art til de Parter eller de Parter i konflikten. 4. udvikle og gennemføre uddannelses.eks.

KAPITEL 8 Gennemførelsen af denne Protokol Artikel 34 Beskyttelsesmagter Denne Protokol skal anvendes i samarbejde med de Beskyttelsesmagter. Parterne i konflikten skal være forpligtet til at imødekomme de forslag til møde. der er fastsat i organisationens program og i forhold til dens ressourcer. 2. i særdeleshed hvis der er uenighed mellem Parterne i konflikten om anvendelsen eller tolkningen af bestemmelserne i denne Protokol. der foreslås af Generaldirektøren. Parterne opfordres til at yde teknisk bistand på bilateralt eller multilateralt niveau. der ikke er Part i konflikten. Artikel 35 Procedure ved mægling 1. for at beskytte kulturværdier. UNESCO er bemyndiget til på eget initiativ at stille forslag om disse forhold til Parterne. 2. der kommer fra en Stat. foreslå Parterne i konflikten et møde med deres repræsentanter. af Generaldirektøren eller på eget initiativ. Beskyttelsesmagterne skal med henblik på godkendelse af konfliktens Parter foreslå en person. der stilles dem. eller i forbindelse med andre problemer. enten på opfordring af en Part. og i særdeleshed med de myndigheder. hvor de finder det nyttigt under hensyn til kulturværdierne. der er ansvarlige for beskyttelse af konfliktens Parters interesser. der ikke er Part i konflikten eller en person. der er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier. Beskyttelsesmagterne skal yde deres bistand i alle tilfælde. hvilken person skal indbydes til at deltage i et sådant møde i egenskab af formand. på territoriet i en Stat. 3. UNESCO skal yde en sådan bistand inden for de grænser. Til dette formål kan enhver af Beskyttelsesmagterne. hvis det findes relevant. 307 .1999 Protokol II (kulturværdier) 20. der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne Protokol. forebyggende og organisatoriske forholdsregler med henblik på nødsituationer og opbygning af nationale fortegnelser over kulturværdier.

kinesisk. russisk og spansk. der er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdierne. KAPITEL 9 Afsluttende bestemmelser Artikel 39 Sprog Denne Protokol er udfærdiget på arabisk. 2. I en konflikt.20. der vedrører individuelt strafferetligt ansvar. på territoriet i en Stat. 1999 Protokol II (kulturværdier) Artikel 36 Mægling i mangel af Beskyttelsesmagter 1. På opfordring af en Part eller af Generaldirektøren kan Komiteens formand foreslå Parterne i konflikten et møde med deres repræsentanter. og de seks tekster skal have lige gyldighed. inklusiv forpligtelsen til at yde erstatning. hvor der ikke er udpeget Beskyttelsesmagter. Parterne skal oversætte denne Protokol til deres officielle sprog og meddele Generaldirektøren disse officielle oversættelser. Parterne skal hvert fjerde år afgive en rapport til Komiteen om gennemførelsen af denne Protokol. skal påvirke ansvaret for Stater i henhold til international ret. kan Generaldirektøren yde bistand eller handle gennem hvilken som helst anden form for mægling eller mellemkomst med henblik på at afslutte uenigheden. og i særdeleshed med de myndigheder. engelsk. Artikel 38 Statens ansvar Ingen bestemmelse i denne Protokol. 2. hvis det findes relevant. 308 . Artikel 37 Oversættelser og rapporter 1. fransk. der ikke er Part i konflikten.

der henvises til i Konventionens artikel 18 og 19. i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler. Artikel 40 Underskrivelse Denne Protokol skal dateres 26. accept-. accepter eller godkendelser af eller tiltrædelser til denne Protokol. som er deponeret af parterne i konflikten 309 . der har underskrevet denne Protokol. Tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Generaldirektøren. december 1999. eller tiltrædelsesinstrumenter er deponeret. godkendelses-. Artikel 42 Tiltrædelse 1. Ratifikations-. accept eller godkendelse 1. Derefter skal den træde i kraft for hver Part tre måneder efter deponeringen af dennes ratifikations-. Den skal være åben for underskrivelse af alle Høje Kontraherende Parter i Haag fra 17. Denne Protokol skal være genstand for ratifikation. accept. 2. 2. januar 2000. maj 1999 til 31. marts 1999. Artikel 43 Ikrafttræden 1. Artikel 41 Ratifikation. 2. accept eller godkendelse af de Høje Kontraherende Parter. skal give øjeblikkelig virkning til ratifikationer.1999 Protokol II (kulturværdier) 20. eller tiltrædelsesinstrument.eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Generaldirektøren. Denne Protokol skal træde i kraft tre måneder efter at 20 ratifikations-. godkendelses-. Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af andre Høje Kontraherende Parter fra 1. Artikel 44 Ikrafttræden i situationer med væbnet konflikt De situationer. accept-.

accept. som skal deponeres i UNESCOs arkiver. der er nævnt i artikel 46. på hurtigste måde. som er nævnt i artikel 41 og 42. 1999 Protokol II (kulturværdier) enten før eller efter starten på fjendtligheder eller besættelse. der deponeres hos Generaldirektøren. der er det seneste. 2. Opsigelsen skal bekendtgøres skriftligt ved et dokument. Artikel 46 Notifikationer Generaldirektøren skal underrette alle Høje Kontraherende Parter såvel som De Forenede Nationer om deponeringen af alle instrumenter vedrørende ratifikation.20. Artikel 47 Registrering hos De Forenede Nationer I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne Protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter anmodning af Generaldirektøren TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede. Enhver Part kan opsige denne Protokol. Opsigelsen skal have virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet. godkendelse eller tiltrædelse. alt efter hvilket tidspunkt. der er nævnt i artikel 45. behørig bemyndiget hertil. UDFÆRDIGET i Haag den 26. hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle de Høje Kontraherende Parter. marts 1999 i et enkelt eksemplar. 3. har opsigelsen først virkning fra fjendtlighedernes ophør. Hvis den opsigende Part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet konflikt. Artikel 45 Opsigelse 1. 310 . eller fra det tidspunkt hvor skridt til tilbageføring af kulturværdier er gennemført. underskrevet denne Protokol. I sådanne tilfælde skal Generaldirektøren sende de meddelelser. og om de opsigelser.

udstyr eller fremføringsmidler indrettet til anvendelse af sådanne stoffer eller toksiner til fjendtlige formål eller under væbnet konflikt.1972 Konvention (biologiske våben) 21. udstyr eller fremføringsmidler. udstyr og fremføringsmidler. våben. oplagre eller på anden måde erhverve eller bibeholde: 1) mikrobiologiske eller andre biologiske stoffer eller toksiner af en hvilken som helst oprindelse eller frembragt ved en hvilken som helst metode. der er nærmere angivet i denne konventions artikel I. fremstille. Konventionen om biologiske våben Konvention af 10. toksiner. som ikke har nogen berettigelse til forebyggende. direkte eller indirekte. beskyttende eller andre fredelige formål. Ved gennemførelsen af denne artikels bestemmelser skal der tages alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af befolkningerne og omgivelserne. at overføre og til ikke på nogen måde at bistå. april 1972 om forbud mod udvikling. toksiner. 2) våben. af arter og i mængder. våben. der er nærmere angivet i denne konventions artikel 1. opmuntre eller foranledige nogen stat. som er i dens besiddelse eller under dens jurisdiktion eller kontrol. fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse Artikel I Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til aldrig under nogen omstændigheder at udvikle. 311 . gruppe af stater eller internationale organisationer til at fremstille eller på anden måde erhverve nogen af de stoffer. Artikel III Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til ikke til nogen som helst modtager. Artikel II Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til snarest muligt og senest ni måneder efter konventionens ikrafttræden at tilintetgøre eller overføre til fredelige formål alle stoffer.

at den pågældende stat har været udsat for fare som følge af et brud på denne konvention. våben. Sikkerhedsrådet skal underrette de i konventionen deltagende stater om resultaterne af undersøgelsen. toksiner. 312 . erhvervelse eller bibeholdelse af de i denne konventions artikel I nærmere angivne stoffer. hvis Sikkerhedsrådet beslutter. såvel som en anmodning til Sikkerhedsrådet om at behandle den. udstyr og fremføringsmidler på dens territorium eller hvor som helst under dens jurisdiktion eller kontrol. En sådan klage skal indeholde ethvert muligt bevis. som måtte opstå i forbindelse med denne konventions mål eller ved anvendelse af dens bestemmelser. som anmoder derom. fremstilling. om Sikkerhedsrådet måtte indlede i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt på grundlag af den af rådet modtagne klage. 1972 Konvention (biologiske våben) Artikel IV Enhver i denne konvention deltagende stat skal i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige fremgangsmåder tage alle nødvendige skridt til at forbyde og forhindre udvikling. der bekræfter dens gyldighed. Artikel V De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at rådføre sig med hinanden og samarbejde om løsningen af alle problemer. Artikel VI 1) Enhver i konventionen deltagende stat. som finder. at en anden deltagerstat handler i modstrid med forpligtelser. 2) Enhver i konventionen deltagende stat forpligter sig til at samarbejde ved udførelsen af enhver undersøgelse. som fremgår af bestemmelserne i denne konvention. oplagring. kan indgive en klage til De forenede Nationers Sikkerhedsråd.21. Samråd og samarbejde i henhold til denne artikel kan også ske ved passende internationale procedurer inden for De forenede Nationers rammer og i overensstemmelse med dens pagt. Artikel VII Enhver i konventionen deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt at yde eller støtte bistand til enhver i konventionen deltagende stat.

at den ikke hæmmer de i denne konvention deltagende staters økonomiske eller teknologiske udvikling eller internationalt samarbejde med hensyn til fredelig bakteriologisk (biologisk) virksomhed. Artikel VIII Intet af det i denne konvention indeholdte skal fortolkes som på nogen måde at begrænse eller svække de forpligtelser. en hvilken som helst stat måtte have påtaget sig i medfør af den i Genève den 17. 313 . juni 1925 undertegnede protokol om forbud mod anvendelsen til krigsbrug af kvælende. Artikel IX Enhver i denne konvention deltagende stat bekræfter det anerkendte mål: et effektivt forbud mod kemiske våben. fremstilling og oplagring af kemiske våben samt om disse våbens tilintetgørelse og om passende forholdsregler vedrørende udstyr og fremføringsmidler specielt indrettet til fremstilling eller anvendelse af kemiske stoffer til krigsformål. giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigsmidler. De deltagere i konventionen.1972 Konvention (biologiske våben) 21. Artikel X 1) De i konventionen deltagende stater forpligter sig til at lette og har ret til at deltage i den størst mulige udveksling af udstyr. skal endvidere samarbejde om at bidrage enkeltvis eller sammen med andre stater eller internationale organisationer til den videre udvikling og anvendelse af videnskabelige opdagelser på bakteriologiens (biologiens) område til forebyggelse af sygdom eller til andre fredelige formål. som er i stand dertil. herunder den internationale udveksling af bakteriologiske (biologiske) stoffer og toksiner og udstyr til bearbejdning anvendelse eller fremstilling af bakteriologiske (biologiske) stoffer og toksiner til fredelige formål i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser. 2) Denne konvention skal føres ud i livet på en sådan måde. materialer og videnskabelige og teknologiske oplysninger vedrørende anvendelsen af bakteriologiske (biologiske) stoffer og toksiner til fredelige formål. og forpligter sig derfor til i god tro at videreføre forhandlingerne med henblik på en snarlig opnåelse af enighed om effektive foranstaltninger til forbud mod udvikling.

der accepterer ændringerne. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder. Artikel XII Fem år efter denne konventions ikrafttræden eller tidligere. når de er blevet accepteret af et flertal af de i konventionen deltagende stater. hvis den fastslår. Ved en sådan gennemgang skal der tages hensyn til enhver ny videnskabelig og teknologisk udvikling af betydning for denne konvention. hvorledes konventionen virker. hvis et flertal af de i konventionen deltagende stater kræver det ved fremsættelse af et forslag herom til depositarmagterne. 1972 Konvention (biologiske våben) Artikel XI Enhver deltagende stat kan foreslå ændringer i denne konvention. som ikke undertegner konventionen før dens ikrafttræden i medfør af denne artikels stk. 2) Denne konvention skal ratificeres af signatarmagterne. der står i forbindelse med denne konventions indhold. Artikel XIII 1) Denne konvention er af ubegrænset varighed. Den pågældende deltager skal med tre måneders varsel give alle de øvrige deltagere i konventionen samt De forenede Nationers Sikkerhedsråd meddelelse om en sådan udtræden. skal der i Genève. her under bestemmelserne vedrørende forhandlinger om kemiske våben. har bragt dens eget lands højeste interesser i fare. Artikel XIV 1) Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater. at ekstraordinære begivenheder. afholdes en konference af de i denne konvention deltagende stater for at gennemgå. og derefter for enhver anden deltagende stat på den dato. Schweiz. Ændringer skal for enhver deltagende stat. med henblik på at sikre. den accepterer dem. 2) Enhver deltager i denne konvention har ret til under udøvelse af sin nationale suverænitet at udtræde af konventionen. føres ud i livet. at præamblens formål og konventionens bestemmelser. kan tiltræde den på et hvilket som helst tidspunkt.21. Ratifikationsinstrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos regerin- 314 . 3. træde i kraft. Enhver stat. som den pågældende deltager anser for at have bragt dens højeste interesser i fare.

der herved udpeges som depositarmagter. 4) For stater. 3) Denne konvention træder i kraft.eller tiltrædelsesinstrument og datoen for denne konventions ikrafttræden samt om andre meddelelser. 6) Denne konvention skal af depositarmagterne registreres i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt. derunder de regeringer. datoen for deponering af hvert enkelt ratifikations. der er udpeget som denne konventions depositarmagter. gerne i Amerikas forenede Stater. 5) Depositarmagterne skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om datoen for hver enkelt undertegnelse. De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.1972 Konvention (biologiske våben) 21. træder den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations. har deponeret deres ratifikationsinstrumenter. efter at 22 regeringer. 315 . der tilgår dem.eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventions ikrafttræden.eller tiltrædelsesinstrumenter. hvis ratifikations.

ved bevidst indgriben i naturprocesser . De stater. 2. 1977 Konvention (miljøpåvirkning) Konventionen om fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik Konvention af 18. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke være til hinder for anvendelsen af miljøpåvirkningsteknik til fredelige formål og præjudicerer ikke de almindeligt anerkendte principper og gældende regler i folkeretten vedrørende sådan anvendelse. skade eller overlast. 1.af jordens dynamik. som anvendt i artikel I. skal enkeltvis eller sammen med andre stater eller internationale organisationer bidrage til det internationale økonomiske og videnskabelige samarbejde om bevarelse. der er deltager i denne konvention. maj 1977 om forbud mod militær eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik Artikel I 1. Artikel II Udtrykket »miljøpåvirkningsteknik«. der strider mod bestemmelserne i denne artikels stk. litosfære. forpligter sig til ikke at hjælpe. forpligter sig til at lette og har ret til at deltage i den størst mulige udveksling af videnskabelige og teknologiske oplysninger om anvendelsen af miljøpåvirkningsteknik til fredelige formål. Enhver stat. forpligter sig til ikke at indlade sig på militær eller nogen anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik. refererer sig til enhver teknik til ændring . der er deltager i denne konvention. hydrosfære og atmosfære. der har udbredte.22. eller det ydre rum. der deltager i denne konvention. 316 . som et middel til at påføre nogen anden deltagerstat ødelæggelse. herunder dens flora og fauna. Artikel III 1. 2. sammensætning eller struktur. langvarige eller alvorlige virkninger. der er i stand dertil. Enhver stat. opmuntre eller tilskynde nogen stat. forbedring og fredelig udnyttelse af det naturlige miljø under behørig hensyntagen til behovene i verdens udviklingsområder. De deltagerstater. gruppe af stater eller international organisation til at indlade sig på handlinger.

Samråd og samarbejde i medfør af denne artikel kan også ske ved passende internationale fremgangsmåder inden for rammerne af De forenede Nationer og i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt. kan indgive en klage til De forenede Nationers sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet skal meddele deltagerstaterne resultaterne af undersøgelsen. forpligter sig til at rådføre sig med hverandre og samarbejde om løsningen af ethvert problem. som sikkerhedsrådet måtte iværksætte i overensstemmelse med bestemmelserne i De forenede Nationers Pagt. indkalde et rådgivende ekspertudvalg. og som har grund til at tro. der er deltager i denne konvention.1977 Konvention (miljøpåvirkning) 22. forpligter sig til at træffe de foranstaltninger. der udgør en integrerende del af konventionen. hvori medtages alle de synspunkter og oplysninger. skal depositaren senest en måned efter modtagelsen af en anmodning fra en stat. Til de formål. der følger af konventionens bestemmelser. der er deltager i denne konvention. En sådan klage bør indeholde alle relevante oplysninger såvel som eventuelle bevisligheder til støtte for dens berettigelse. 2. hvis funktioner og forretningsorden er angivet i tillægget. som er deltager i denne konvention. Enhver stat. der deltager i denne konvention. Enhver deltagerstat kan udpege en ekspert til dette udvalg. Artikel V 1. Udvalget skal til depositaren afgive en oversigt over sine undersøgelser. 4. Disse internationale fremgangsmåder kan omfatte bistand fra vedkommende internationale organisationer såvel som fra et rådgivende ekspertudvalg som fastsat i denne artikels stk. som måtte opstå med hensyn til konventionens mål eller anvendelsen af dens bestemmelser. at en anden deltagerstat overtræder de forpligtelser. Artikel IV Enhver stat. 1. 2. De stater. der er fremlagt for udvalget under dets forhandlinger. rådet har modtaget. 317 . der er deltager i denne konvention. forpligter sig til at medvirke til gennemførelsen af enhver undersøgelse. Enhver stat. på grundlag af den klage. den anser for nødvendige i overensstemmelse med sine forfatningsmæssigt foreskrevne fremgangsmåder til at forbyde og forhindre enhver handling i strid med konventionens bestemmelser overalt. der er angivet i denne artikels stk. 3. Depositaren skal fremsende oversigten til alle deltagerstaterne. hvor den har jurisdiktion eller kontrolmyndighed.

Herefter kan med mindst femårige mellemrum et flertal af deltagerstaterne i konventionen få sammenkaldt en konference med samme formål ved at fremsætte forslag herom over for depositaren. den deponerer sit tiltrædelsesinstrument. Enhver deltagerstat kan foreslå ændringer i denne konvention. at dens formål og bestemmelser gennemføres. Fem år efter konventionens ikrafttræden skal depositaren sammenkalde en konference i Genève af de stater. om deres syn på afholdelsen af en sådan konference. skal depositaren øjeblikkelig tage skridt til at sammenkalde konferencen. Artikel VIII 1. der har tiltrådt det. Artikel VII Denne konvention er af ubegrænset varighed. Såfremt ingen konference til gennemgang af konventionen er blevet sammenkaldt i medfør af denne artikels stk. såfremt sikkerhedsrådet bestemmer. Teksten til ethvert ændringsforslag skal indgives til depositaren. med hensyn til fjernelsen af farerne ved militær eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik. 318 . Artikel VI 1. svarer bekræftende. forpligter sig til i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt at yde eller støtte bistand til enhver deltagerstat. hvorledes traktaten virker for derved at sikre. 1. Enhver stat. 3. stk. der er deltager i denne konvention. alt efter hvilket antal der er det mindste. som anmoder herom. at denne deltager har lidt skade eller sandsynligvis vil komme til at lide skade som følge af brud på konventionen. Herefter træder det i kraft for hver enkelt af de øvrige deltagerstater på den dato. 2. skal depositaren høre alle de stater. og skal navnlig undersøge effektiviteten af bestemmelserne i artikel I. 2 inden ti år efter afslutningen af en forudgående konference til en sådan gennemgang. der er deltagere i konventionen. Såfremt en tredjedel eller ti af deltagerstaterne. som omgående rundsender det til samtlige deltagerstater. 2. når et flertal af deltagerstaterne har deponeret deres tiltrædelsesinstrumenter hos depositaren. der er deltagere i konventionen.22. Konferencen skal gennemgå. Et ændringsforslag træder i kraft for alle de deltagerstater. 1977 Konvention (miljøpåvirkning) 5.

hvis ratifikations. 2. hvis arabiske. Depositaren skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om datoen for hver undertegnelse. Ratifikationsinstrumenter eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter konventionens ikrafttræden. datoen for deponeringen af hvert ratifikations.1977 Konvention (miljøpåvirkning) 22. Artikel X Denne konvention. behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer. Artikel IX 1. engelske. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede. Denne konvention skal af depositaren registreres i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers Pagt. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater. kinesiske. 3. 4. træder den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations eller tiltrædelsesinstrumenter. Denne konvention træder i kraft. russiske og spanske tekster har samme gyldighed. som ikke undertegner konventionen før dens ikrafttræden i medfør af denne artikels stk. 3. (Underskrifter) 319 . 6. Enhver stat. 5. For de stater. skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær. Denne konvention skal ratificeres af signatarmagterne. undertegnet denne konvention åbnet for undertegnelse i Genève den attende maj nitten hundrede og syv og halvfjerds. når tyve regeringer har deponeret deres ratifikationsinstrumenter i overensstemmelse med denne artikels stk. der skal fremsende behørigt bekræftede genparter deraf til de undertegnede og tiltrædende staters regeringer. 2. franske. kan tiltræde den på et hvilket som helst tidspunkt.eller tiltrædelsesinstrument og datoen for denne konventions og alle ændringers ikrafttræden samt om modtagelsen af andre meddelelser.

der rejses i medfør af artikel V. Depositaren eller dennes repræsentant skal være formand for udvalget. 3. at det kan udføre de opgaver. stk. Det rådgivende ekspertudvalg skal påtage sig at iværksætte passende undersøgelser og at afgive ekspertudtalelser vedrørende ethvert problem. Hver ekspert kan på møderne bistås af en eller flere rådgivere. 2. oktober 1978. i denne konvention af den deltagerstat. der anmoder om udvalgets indkaldelse. 5. Det rådgivende ekspertudvalgs arbejde skal organiseres således. men ellers ved et flertal af de tilstedeværende. der er anført i dette bilags punkt 1. der afgiver deres stemme. Udvalget skal afgøre procedurespørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af dets arbejde.22. Der skal ikke stemmes om substansspørgsmål. så vidt muligt ved konsensus. stk. i kraft for Danmark den 5. 320 . 4. 1977 Konvention (miljøpåvirkning) Tillæg til konventionen Rådgivende ekspertudvalg 1. som eksperten anser for ønskelig til udførelsen af udvalgets arbejde. Hver ekspert skal have ret til gennem formanden at anmode stater og internationale organisationer om sådanne oplysninger og bistand. 3. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 19. 1. og konventionen trådte i medfør af artikel IX. april 1978 hos De forenede Nationers generalsekretær.

har aftalt følgende: 321 . august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter PRÆAMBEL De Høje Kontraherende Parter.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der erklærer som deres oprigtige ønske at se fred råde mellem folkene: erindrer om. der beskytter ofrene i væbnede konflikter. i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt. august 1949 kan opfattes som berettigelse eller bemyndigelse til nogen aggressionshandling eller en hvilken som helst anden brug af magt i strid med De forenede Nationers Pagt: bekræfter desuden. og supplere forholdsregler. august 1949 og denne Protokol fuldt ud må overholdes under alle omstændigheder over for alle personer. der har til hensigt at styrke deres anvendelse: udtrykker deres overbevisning om. som er beskyttet af disse traktater. at enhver Stat er forpligtet til. at intet i denne Protokol eller i Genève-konventionerne af 12. Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne Tillægsprotokol I af 18. at bestemmelsen i Genève-konventionerne af 12. uden nogen forskel begrundet i den væbnede konflikts karakter eller oprindelse eller af grunde. i deres internationale forhold at afholde sig fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden Stats suverænitet. som er uforenelig med De forenede Nationers formål: er overbevist om nødvendigheden af desuagtet at bekræfte og udvikle de bestemmelser. territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken som helst anden måde. som Parterne i en konflikt går ind for eller tilskrives. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12.

august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten: Genève-konventionen af 12. »Konventionerne«: de fire Genève-konventioner af 12. 322 . august 1949 om behandling af krigsfanger: Genèvekonventionen af 12. Artikel 2 Definitioner I denne Protokol betyder: a) »Første Konvention«. I tilfælde. som er beskrevet i den fælles artikel 2 i disse konventioner. hvortil der henvises i de forudgående stykker. skal finde anvendelse i de situationer. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre. »Anden Konvention«.23. således som den er nedfældet i De forenede Nationers Pagt og i Deklarationen om folkeretlige principper vedrørende venskabelige forbindelser og samarbejde mellem Stater i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) DEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Almindelige grundsætninger og anvendelsesområde 1. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre. syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen: Genève-konventionen af 12. omfatter væbnede konflikter. De situationer. »Tredje Konvention« og »Fjerde Konvention« henholdsvis: Genève-konventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid. 3. hvorunder folk kæmper mod koloniherredømme og fremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse. som følger af folkerettens grundsætninger i overensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler. 2. august 1949 til forbedring af såredes. 4. principperne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud. Denne Protokol der supplerer Genève-konventionerne af 12. som ikke falder ind under denne Protokol eller andre internationale aftaler. skal civile og kombattanter fortsat være underkastet den beskyttelse og autoritet. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold at overholde og at drage omsorg for overholdelsen af denne Protokol.

Artikel 4 De stridende Parters retlige status De stridende Parters retlige status berøres ikke ved anvendelsen af Konventionerne og af denne Protokol eller ved indgåelse af de deri foreskrevne overenskomster. som Parterne i en væbnet konflikt har tilsluttet sig og almindeligt anerkendte principper og folkeretlige regler. ved besættelsens ophør: herfra undtages dog i begge tilfælde de personer hvis endelige frigivelse. Hverken besættelsen af et territorium eller anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol skal påvirke det pågældende territoriums retlige status. som er blevet udpeget af en af Parterne i en konflikt samt anerkendt af Modparten. 323 . og som har påtaget sig at udøve de funktioner. hjemsendelse eller tilbagevenden finder sted efterfølgende.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. som finder anvendelse under en væbnet konflikt. Disse personer skal fortsat nyde godt af de relevante bestemmelser i Konventionerne og denne Protokol indtil deres endelige frigivelse. hjemsendelse eller tilbagevenden. for så vidt angår besatte områder. Artikel 3 Påbegyndelse og ophør af reglernes anvendelse Uden præjudice for bestemmelser. d) »Stedfortræder«: en organisation. som ifølge Konventionerne og denne Protokol påhviler en Beskyttelsesmagt. b) »Folkeretlige regler anvendelige under væbnede konflikter«: de regler. hvortil der er henvist i artikel i denne Protokol. som har gyldighed til enhver tid: a) skal Konventionerne og denne Protokol finde anvendelse fra begyndelsen af en hvilken som helst situation. b) skal anvendelsen af Konventionerne og af denne Protokol på de stridende Parters territorium ophøre ved den almindelige indstilling af krigshandlinger og. c) »Beskyttelsesmagt«: en neutral eller anden Stat. der ikke deltager i konflikten. og som er indeholdt i internationale aftaler. som træder i stedet for Beskyttelsesmagten i overensstemmelse med artikel 5. der anvendes under væbnede konflikter.

Komiteen skal sammenholde dem og indhente samtykke hos de Stater. tilbyde at bistå de stridende Parter med henblik på ufortøvet at udpege en Beskyttelsesmagt som de stridende Parter kan anerkende. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) Artikel 5 Udpegelse af Beskyttelsesmagter og af disses stedfortrædere 1. som efter behørige konsultationer med vedkommende Parter og under hensyn til resultatet af disse konsultationer. Med henblik herpå kan Komiteen blandt andet anmode hver Part om at forsyne den med en liste på mindst fem Stater. herunder blandt andet udpegelsen af og anerkendelsen af disse magter i overensstemmelse med de efterfølgende stykker. hvortil der er henvist i artikel 1. som kan tilbyde alle garantier for upartiskhed og effektivitet. 4. og ligeledes ufortøvet og i samme øjemed tillade. humanitær organisations ret til at gøre det samme. hvis navne er angivet på begge lister. måtte blive fremsat af Den internationale Røde Kors-Komite eller en hvilken som helst anden organisation. Hvis en Beskyttelsesmagt ikke er blevet udpeget eller godkendt ved begyndelsen af en situation. Beskyttelsesmagterne skal være forpligtiget til at sikre de stridende Parters interesser. Ved påbegyndelsen af en situation. Hvis der. Det påhviler de stridende Parter ved påbegyndelsen af en konflikt at sitre overvågelsen og gennemførelsen af Konventionerne og af denne Protokol ved anvendelse af beskyttelsesmagtsystemet. disse lister skal tilstilles Komiteen inden to uger efter.23. som den har godkendt i denne egenskab efter udpegelse af Modparten. som den kan godkende som den første Parts Beskyttelsesmagt. ikke er udpeget nogen Beskyttelsesmagt. 3. skal Parterne i en konflikt ufortøvet acceptere et tilbud om funktion som Stedfortræder. uanset det i foregående stykke anførte. 2. En sådan Stedfortræders funktion forudsætter de stridende Parters samtykke: de stridende Parter skal gøre deres yderste 324 . skal Den internationale Røde Kors-Komité uden præjudice for en hvilken som helst anden upartisk. at en Beskyttelsesmagt. samt anmode enhver af de øvrige stridende Parter om at udfærdige en liste på mindst fem Stater. hvortil der er henvist i artikel 1. udøver sin virksomhed. at en anmodning herom er modtaget. skal hver Part i konflikten ufortøvet udpege en Beskyttelsesmagt med henblik på at bringe Konventionerne og denne Protokol i anvendelse. som denne Part for sit vedkommende kan godkende som Beskyttelsesmagt på sine vegne over for modparten.

1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Artikel 7 Møder Efter anmodning fra en eller flere af de Høje Kontraherende Parter og efter godkendelse af et flertal heraf skal denne Protokols depositar indkalde til et møde mellem de Høje Kontraherende Parter med henblik på overvejelse af generelle problemer vedrørende anvendelsen af Konventionerne og af denne Protokol. 325 . for at lette Stedfortræderens virksomhed under udøvelse af dens opgaver i henhold til Konventionerne og denne Protokol. 3.besat område. 2. 6. som De Høje Kontraherende Parter måtte have udfærdiget og tilsendt Den internationale Røde Kors-komite. 5. indbefatter dette udtryk også en Stedfortræder. 7. Artikel 6 Kvalificerede Personer 1. skal være til rådighed For De Høje Kontraherende Parter. bestræbe sig på i samarbejde med de nationale Røde Kors (Røde Halvmåne. Vilkårene for beskæftigelsen af sådant personel uden for nationalt territorium skal i hvert enkelt tilfælde afgøres ved særlig aftale mellem de berørte Parter. I overensstemmelse med artikel 4 skal udpegelsen og godkendelsen af Beskyttelsesmagter med henblik på Konventionernes og denne Protokols anvendelse ikke påvirke den retlige status for de stridende Parter eller for noget territorium. Opretholdelse af diplomatiske forbindelser mellem de stridende Parter eller overdragelsen af en Parts og dennes statsborgeres interesser til en tredjestat i overensstemmelse med folkerettens regler om diplomatiske forbindelser er ikke til hinder for udpegelsen af Beskyttelsesmagter med henblik på Konventionernes og denne Protokols anvendelse. Fortegnelser over sådanne uddannede personer. Udpegelsen og uddannelsen af sådant personel er et internt anliggende. Røde Løve og Sol)-selskaber at uddanne kvalificeret personel for at lette anvendelsen af Konventionerne og af denne Protokol og i særdeleshed Beskyttelsesmagternes arbejde. I de tilfælde. hvor der herefter i denne Protokol nævnes en Beskyttelsesmagt. 4. De Høje Kontraherende Parter skal. herunder . også i fredstid.

og personel som er tildelt opgaver i civilforsvarsorganisationer: ii) sanitetspersonel i nationale Røde Kors (Røde Halvmåne. forudsat de stadig afholder sig fra fjendtlige handlinger. stykke 2. som måtte have behov for øjeblikkelig lægehjælp eller behandling. 326 . c) »sanitetspersonel«: personer. sygdom eller anden fysisk eller psykisk forstyrrelse eller handicap har behov for lægehjælp eller behandling. syge og skibbrudne AFSNIT 1 Almindelig beskyttelse Artikel 8 Terminologi 1. Disse personer skal. hvad enten de er militære eller civile. hvad enten de er militære eller civile. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) DEL II Sårede.23. herunder sådant som er beskrevet i Første og Anden Konvention. som de har været ombord i. Sådan udpegning kan være af enten varig eller midlertidig karakter. som er i nød på havet eller i andre farvande på grund af en ulykke. fortsat betragtes som skibbrudne under deres redning indtil de opnår en anden status ifølge Konventionerne eller denne Protokol. og som afstår fra fjendtlige handlinger. Udtrykket dækker også: i) sanitetspersonel tilhørende en af konfliktens parter. Røde Løve og Sol) -selskaber og andre nationale frivillige hjælpeorganisationer behørigt anerkendt og bemyndiget af en Part i konflikten. iii) sanitetspersoner i sanitetsenheder eller sanitetstransporter beskrevet i artikel 9. som af en Part i en konflikt er udpeget til udelukkende at udøve de sanitære opgaver. I denne Protokol betyder: a) »sårede« og »syge«: personer. b) »skibbrudne«: personer. Disse udtryk dækker også barselspatienter. som rammer dem eller det skib eller det fly.. som er nævnt i punkt e) eller at forvalte sanitetsenheder eller gennemføre eller forvalte sanitetstransporter. og som afstår fra fjendtlige handlinger. hvad enten det er militært eller civilt. nyfødte og andre personer. som på grund af traume. såsom svagelige eller gravide kvinder. og som afstår fra fjendtlige handlinger.

til vands eller ad luftvejen af sårede. så som præster. transport. religiøst personel. blodtransfusionscentre.eller civilpersoner. syge. forebyggende medicinske centre og installationer. permanent eller midlertidigt og som udelukkende er anvist til sanitetstransport og under kontrol af kompetent myndighed tilhørende en af de stridende Parter: h) »sanitetskøretøjer«: en hvilken som helst sanitetstransport til lands: i) »sanitetsskibe og -fartøjer«: en hvilken som helst sanitetstransport til vands: j) »sanitetsluftfartøj«: en hvilken som helst sanitetstransport ad luftvejen. permanente eller midlertidige: f) »sanitetstransport«: befordring til lands. »permanente sanitetsenheder« og »permanente sanitetstransporter«: sådanne som udelukkende er anvist til sanitetsopgaver for et ikke nærmere fastsat tidsrum. som udelukkende udøver præstegerning og som er tilknyttet i) en af de stridende Parters væbnede enheder. d) »religiøst personel«: militær. stykke 2.herunder førstehjælp . eller iv) en af de stridende Parters civilforsvarsorganisationer. ii) en af de stridende Parters sanitetsenheder eller -transporter. skibbrudne. »midlertidige sanitetsenheder« og »midlertidige sanitetstransporter« betyder sådanne som udelukkende er tildelt sanitetsopgaver i begrænsede perioder inden for et samlet tidsrum.. Udtrykket indbefatter for eksempel hospitaler og andre lignende enheder. diagnose eller behandling . opsamling. det vil sige med henblik på eftersøgning. e) »sanitetsenheder«: anlæg og andre enheder. Med- 327 . sanitetsdepoter og sanitets. hvad enten de er militære eller civile organiseret til medikale formål. sanitetsudstyr eller sanitetsforsyninger beskyttet af Konventionerne og af denne Protokol. »Midlertidigt sanitetspersonel«. hvad enten det er militært eller civilt. som er beskrevet i artikel 9. Sanitetsenheder kan være enten stationære eller mobile. sanitetspersonel.af sårede. g) »sanitetstransporter«: en hvilken som helst form for transportmiddel. iii) sanitetsenheder eller -transporter. k) »permanent sanitetspersonel«. syge og skibbrudne eller med henblik på sygdomsforebyggelse.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Religiøst personels tilknytning kan være enten varig eller midlertidig og vedkommende bestemmelser i punkt k) finder anvendelse på sådant personel.og farmaceutiske lagre for sådanne enheder.

køn. »sanitetsenheder« og »sanitetstransport« både permanente og midlertidige kategorier. religion eller tro. hvortil der henvises i artikel 1. 2. politisk eller anden anskuelse. national eller social herkomst. syge og skibbrudne respekteres og beskyttes. udstyr eller forsyninger: m) »kendesignal«: et hvilket som helst signal eller tegn anført i denne Protokols annex 1. De skal under alle forhold behandles humant og skal i størst muligt omfang og med mindst mulig forsinkelse modtage den lægelige pleje og behandling. skal alle sårede. 328 . fødsel eller anden stilling eller noget som helst andet lignende kriterium. hudfarve. Artikel 10 Beskyttelse og Pleje 1. skal finde anvendelse på alle. b) af en af en sådan Stat anerkendt og bemyndiget hjælpeorganisation. c) af en uvildig international humanitær organisation. Vedkommende regler i Første Konventions artikel 27 og 32 skal finde anvendelse på permanente sanitetsenheder og -transporter (bortset fra hospitalsskibe. De må ikke være genstand for nogen forskelsbehandling undtagen af lægelige grunde. som ikke er Part i konflikten. syge og skibbrudne. Artikel 9 Anvendelsesområde 1. formueomstændigheder. Dette afsnits bestemmelser.23. som er stillet til rådighed for en stridende Part med henblik på at udføre humanitære opgaver. l) »kendemærke«: Røde Kors. andet er anført. der berøres af en situation. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) mindre. Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol på en hvid baggrund. kapitel III. 2. sprog. der har til formål at forbedre vilkårene for de sårede. når det benyttes som beskyttelse af sanitetsenheder og -transporter eller sanitets. a) af en neutral eller anden Stat. hvor Anden Konventions artikel 25 finder anvendelse) og deres personel. Uanset til hvilken Part de hører.og religiøst personel. uden forskelsbehandling på grund af race. og som udelukkende anvendes til identifikation af sanitetsenheder eller -transporter. som deres tilstand kræver. omfatter udtrykket »sanitetspersonel«.

hvortil der er henvist i artikel 1. 329 . underskrevet eller godkendt af patienten. som er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægelige standarder og kontrolforanstaltninger udarbejdet til gavn for både donor og modtager. tilbageholdt eller på anden måde berøvet deres frihed som følge af en situation. Den fysiske eller psykiske sundhedstilstand og integritet hos personer. at det gives frivilligt og uden nogen tvangsforanstaltninger eller tilskyndelse. har ret til at afslå et hvilket som helst kirurgisk indgreb. 2. som er statsborgere hos den Part. være forbudt at foretage følgende. og da kun for helbredende formål og på betingelser. Det skal i særdeleshed. skal ikke udsættes for fare ved nogen uberettiget handling eller undladelse. a) fysisk lemlæstelse: b) medicinske eller videnskabelige forsøg. og som enten krænker forbudene i stykke 1 og 2. som ikke er begrundet i vedkommende persons helbredstilstand. selv med de pågældende personers samtykke. der er i varetægt hos en Part. der er anført i stykke 1. en lægelig behandling. De personer. 5. Hvor der foreligger et afslag. som er nævnt i denne artikel. 4. Artikel 11 Beskyttelse af Personer 1. skal sanitetspersonale bestræbe sig på at indhente en skriftlig erklæring herom. eller som ikke er i overensstemmelse med kravene i stykke 3. skal betragtes som en grov overtrædelse af denne Protokol. 3. og som ikke er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægelige standarder.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Undtagelser fra forbudet i stykke 2c) kan kun gøres i tilfælde af donorydelse af blod til transfusion eller ar hud til transplantation under forudsætning af. der er omhandlet i stykke 1. Det er derfor forbudt at underkaste personer. som bringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand eller integritet i alvorlig fare hos en hvilken som helst person. Enhver forsætlig handling eller undladelse. der ville blive lagt til grund i lignende tilfælde over for personer. som er i Modpartens magt eller som er internerede. undtagen når disse handlinger er berettiget i overensstemmelse med de betingelser. og som på ingen måde er berøvet deres frihed. c) jernelse af væv eller organer med henblik på transplantation. hvortil han ikke er knyttet. som gennemfører behandlingen.

3. Når som helst det er muligt. ophører ikke. tilbageholdt eller på anden måde berøvet sin frihed som følge af en situation. der er interneret. 2. Sanitetsenheder skal til enhver tid respekteres og beskyttes og må ikke gøres til genstand for angreb. der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist. der tilkommer civile sanitetsenheder. De stridende Parter opfordres til at give hinanden underretning om deres stationære sanitetsenheders beliggenhed. skal Parterne i en konflikt sikre. Artikel 12 Beskyttelse af sanitetsenheder 1. hvis ydelsen er givet under denne Parts ansvar.Disse optegnelser skal til enhver tid foreligge tilgængelige for inspektion af Beskyttelsesmagten. ikke efterkommes. at sanitetsenheder er placeret således. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 6. Enhver stridende Part skal fore en medicinaloptegnelse over hver enkelt donorydelse af blod til transfusion eller af hud til transplantation fra sådanne personer. anvendes til at begå handlinger. 4. Undladelse af at foretage en sådan underretning fritager ikke nogen af Parterne for forpligtelsen til at handle i overensstemmelse med forskrifterne i stykke 1. 330 . forudsat at de: a) hører til en af Parterne i en konflikt: b) er anerkendt og bemyndiget af en af de stridende Parters kompetente myndigheder. Beskyttelsen kan dog først bortfalde. som er taget over for en hvilken som helst person. Stykke 1 skal finde anvendelse på civile sanitetsenheder. eller c) er bemyndiget i overensstemmelse med artikel 9. stykke 2 i denne Protokol eller artikel 27 i Første Konvention.23. hvortil der er henvist i artikel 1. Sanitetsenheder må under ingen omstændigheder benyttes i et forsøg på at værne militære mål mod angreb. Den beskyttelse. udover deres humanitære opgaver. medmindre de. såfremt er en advarsel. Artikel 13 Ophør af beskyttelse af civile sanitetsenheder 1. at angreb imod militære mål ikke bringer deres sikkerhed i fare. Enhver Part i en konflikt skal herudover bestræbt sig på at føre optegnelse over alle lægelige forholdsregler. som er nævnt i stykke 1. der er til skade for fjenden.

der er under behandling. og c) at der omgående træffes forholdsregler til at sikre. vagtposter eller af en eskorte. deres materiel eller personalets tjenesteydelser.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. at de lægelige behov hos den civile befolkning i besat område fortsat bliver tilgodeset. modtage al tilgængelig bistand. som allerede er under behandling. kan Besættelsesmagten rekvirere de nævnte ressourcer under følgende særlige betingelser: a) at ressourcerne er nødvendige for den tilstrækkelige og omgående lægelige behandling af sårede og syge medlemmer af Besættelsesmagtens væbnede styrker eller af krigsfanger: b) at rekvisitionen kun opretholdes. så længe et sådant behov består. Hvor den civile sanitetstjeneste i et område er blevet afbrudt på grund af kamphandlinger. at de lægelige behov hos civilbefolkningen såvel som hos enhver såret og syg. som er i deres varetægt: b) at enheden er beskyttet af en vagt. 3. Civilt sanitetspersonel skal respekteres og beskytte. Artikel 15 Beskyttelse af civilt sanitets Personel og religiøst Personel 1. at den almindelige regel i stykke 2 fortsat overholdes. 2. Følgende anses ikke som handlinger. og som berøres af rekvisitionen. der er til skade for fjende: a) at en enheds personel bærer lette individuelle våben til forsvar for sig selv eller de sårede og syge. fortsat bliver tilgodeset. Artikel 14 Begrænsninger i rekvisitionen af civile sanitetsenheder 1. så længe disse ressourcer er nødvendige for at yde den civile befolkning tilstrækkelig lægelig bistand og for den fortsatte lægelige pleje af enhver såret og syg. 2. 2. Besættelsesmagten må derfor ikke rekvirere civile sanitetsenheder. skal civilt sanitetspersonel. som er frataget de sårede og syge.. og som endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren: d) at medlemmer af de væbnede styrker eller andre kombattanter befinder sig i enheden af lægelige grunde. 331 . c) at der i enhederne findes håndvåben og ammunition. disses udstyr. Under forudsætning af. om nødvendigt. Besættelsesmagten har pligt til at sikre.

Besættelsesmagten skal yde civilt sanitetspersonel i besatte områder enhver bistand for at sætte det i stand til efter bedste evne at udøve sine humanitære opgaver. under iagttagelse af sådanne overvågnings. eller mod bestemmelserne i Konventionerne eller denne Protokol. Regler vedrørende obligatorisk underretning om smitsomme sygdomme skal dog respekteres. 3. skal til nogen tilhørende enten modparten eller egen Part. 4. Det må ikke tvinges til at udføre sådanne opgaver.23. som udforer sanitetsopgaver. 2. at sådant personel i udøvelsen af disse opgaver giver fortrinsret for nogen person undtagen af lægelige grunde. Civilt religiøst personel skal respekteres og beskyttes. som disse regler eller bestemmelser kræver. som strider mod den lægelige etiks regler eller andre lægelige regler. 332 . som ikke er forenelige med dets humanitære hverv. Ingen skal under nogen omstændighed kunne straffes for at udføre sanitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik. som er eller har været under vedkommendes pleje såfremt sådanne oplysninger efter vedkommendes opfattelse ville være til skade for de pågældende patienter eller deres familie. Konventionernes og denne Protokols bestemmelser vedrørende beskyttelse og identifikation af sanitetspersonel skal ligeledes finde anvendelse på sådanne personer. som vedkommende Part i en konflikt anser for nødvendige. 5. som udfører sanitetsopgaver skal ikke kunne tvinges til at foretage handlinger eller udføre arbejde. kunne tvinges til at til at give oplysninger vedrørende de sårede og syge.og sikkerhedsforanstaltninger. der har fordel deraf. Civilt sanitetspersonel skal have adgang til ethvert område. som er givet til beskyttelse af de sårede og syge. Besættelsesmagten må ikke kræve. Ingen. Personer. eller til at afstå fra at foretage handlinger eller udføre arbejde. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 3. Artikel 16 Almindelig beskyttelse af Personer med sanitetsopgaver 1. uanset hvilken person. hvor dets tjeneste er af væsentlig betydning. når undtages at dette kræves af sidstnævntes lovgivning.

2. Den civile befolkning og hjælpeorganisationer. 3. med den kompetente myndigheds indforståelse. have ret til at opsamle og pleje de sårede. Enhver af de stridende Parter skal ligeledes bestræbe sig for at vedtage og gennemføre metoder og fremgangsmåder. til at opsamle og pleje de sårede. Artikel 18 Identifikation 1. Som foreskrevet i kapitel III i annex 1 til denne Protokol. De skibe og fartøjer. at sanitetsog religiøst personel og sanitetsenheder og -transporter er let kendelige. bør civilt sanitetspersonel og civilt religiøst personel kunne genkendes ved hjælp af kendemærket og et identitetskort. 2. Artikel 17 Civilbefolkningen og hjælpeorganisationers rolle 1. så længe som der er behov derfor. Såfremt Modparten opnår eller genvinder kontrol over området. Sanitetsenheder og -transporter skal. der er henvist til i stykke 1. Røde Løve og Sol) -selskaber skal. syge og skibbrudne og til at søge efter de døde og rapportere om deres opholdssted. Enhver af de stridende Parter skal bestræbe sig for at sikre. og også i invaderede eller besatte områder. Den civile befolkning skal respektere de sårede i syge og skibbrudne. syge og skibbrudne. som benytter kendemærket og kendesignaler. I besat område og i områder. Ingen skal lide overlast. der vil gøre det muligt at genkende sanitetsenheder og -transporter. I 333 . også hvis de tilhører modparten. dømmes eller straffes for sådanne humanitære handlinger. Parterne i konflikten kan opfordre den civile befolkning og de hjælpeorganisationer. 5. 4. der reagerer på denne opfordring. hvortil der er henvist i denne Protokols artikel 22. hvor kamphandlinger finder sted eller sandsynligvis vil finde sted. skal denne Part også yde den samme beskyttelse og de nødvendige faciliteter. anklages. og må ikke begå nogen voldshandlinger mod dem. mærkes med kendemærket. skal mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i anden Konvention. de skal yde både beskyttelse og de nødvendige faciliteter til dem.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. kan en Part i en konflikt udover tilladelse til brug af kendemærket give tilladelse til brug af kendesignaler til at identificere sanitetsenheder og -transporter. såsom nationale Røde Kors (Røde Halvmåne. også på deres eget initiativ. der angiver deres status.

Konventionernes og denne Protokols bestemmelser om kontrol med brugen af kendemærket samt om forebyggelse og undertrykkelse af misbrug heraf skal også finde anvendelse på særlige signaler. der er omhandlet i det kapitel. der er beskyttet af denne Del og som er modtaget eller interneret inden for deres område. samt ligeledes over for parternes døde. Denne artikel giver ikke nogen adgang til en videre brug af kendemærket i fredstid end den. skal anvende vedkommende bestemmelser i denne Protokol over for personer. ikke benyttes til andre formål end til at identificere sanitetsenheder og -transporter. medmindre andet er foreskrevet der. 334 . er forbudt. som er angivet i det kapitel. som ikke er Parter i konflikten. der er foreskrevet i artikel 44 i Første Konvention. 8. AFSNIT II Sanitetstransporter Artikel 21 Sanitetskøretøjer Sanitetskøretøjer skal respekteres og beskyttes på samme måde som mobile sanitetsenheder i henhold til Konventionerne og denne Protokol. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) de særlige tilfælde. der i kapitel III i annexet er angivet til udelukkende brug for sanitetsenheder og -transporter må. som ikke er Parter i konflikten Neutrale og andre Stater. De signaler. Anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1 til 5 i denne artikel skal være i overensstemmelse med kapitel 1 til III i denne Protokols annex 1. der er beskyttet af denne Del. 7.23. Artikel 19 Neutrale og andre Stater. kan sanitetstransporter undtagelsesvis gøre brug af kendesignaler uden at benytte kendemærket. som de måtte finde. Artikel 20 Forbud mod repressalier Repressalier imod personer og genstande. 6.

som Konventionerne giver de fartøjer. som er beskrevet i artikel 27 i Anden Konvention. som ikke er Part i konflikten. og d) de ombordværende sårede. Mindre fartøjer. Sanitetsskibe og -fartøjer bortset fra dem. respekteres og beskyttes på samme måde som mobile sanitetsenheder i henhold til Konventionerne og denne Protokol. skal beskyttes. som er opstillet i den nævnte artikel. ikke er blevet foretaget. der er forudset i artiklen. syge og skibbrudne skal også finde anvendelse. Sådanne civile må imidlertid ikke tvinges til at overgive sig til en Part som de ikke selv tilhører. b) deres redningsbåde og mindre fartøjer. der er nævnt i artikel 13 i Anden Konvention. hvis de kan identificeres og genkendes som sanitetsskibe og -fartøjer. Parterne i konflikten opfordres imidlertid til at informere hinanden om alle oplysninger vedrørende sådanne fartøjer for at lette deres identifikation og genkendelse. eller tages til fange på søen. der er beskrevet i artikel 25 i Anden Konvention. skal udstrækkes til hospitalsskibe som til humanitære formål er stillet til rådighed for en Part i en konflikt af: a) en neutral eller anden Stat. som ikke hører til nogen af de kategorier. i begge tilfælde forudsat. 2. Eftersom denne beskyttelse kun kan være effektiv. bør sådanne far- 335 . skal. og de ikke selv tilhører denne Part. selvom den notifikation. c) deres personel og mandskab. Artikel 22 Hospitalsskibe og kystredningsfartøjer 1. Den beskyttelse. 24. at de krav. hvad enten de er på havet eller i andre farvande. eller b) en uvildig international humanitær organisation. 3. Hvis de befinder sig i en stridende Parts magt. 25 og 27 i Anden Konvention omhandlede fartøjer. Artikel 23 Andre sanitetsskibe og -fartøjer 1. syge og skibe brudne. hvortil der er henvist i denne Protokols artikel 22 og i artikel 38 i Anden Konvention. Bestemmelserne i Konventionerne vedrørende: a) de i artiklerne 22.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. efterkommes. når disse fartøjer medbringer civile sårede. skal de være omfattet af Fjerde Konvention og af denne Protokol.

Bestemmelserne i artikel 37 i Anden Konvention gælder for sanitets. forventet afsejlingstidspunkt. skal fortsat være undergivet krigens love. Ethvert krigsskib på overfladen. der er henvist til i artikel 13 i Anden Konvention og i artikel 44 i denne Protokol. eller få dem til at følge en bestemt rute. og i det omfang det er muligt. En klar nægtelse af at adlyde en ordre givet i overensstemmelse med stykke 2. og de skal efterkomme enhver sådan ordre. som er foreskrevet i stykke 1. så længe de er nødvendige for de sårede. De skibe og fartøjer. som er i stand til omgående at håndhæve sin ordre. som kan lette identifikation og genkendelse. hvor det drejer sig om skibe over 2000 bruttoregistertons. syge og skibbrudne civile. beordre dem til at fjerne sig. og som måtte være ombord på sådanne sanitetsskibe og fartøjer. Modparten skal bekræfte modtagelsen af sådanne oplysninger. som ikke tilhører nogen af de kategorier. skal de beskyttes af Fjerde Konvention og af denne Protokol. opfylde bestemmelserne i Anden Konventions artikel 43. når betingelserne i artikel 34 og 35 i Anden Konvention er opfyldt. 336 . der er nævnt i stykke 1. Sådanne skibe og fartøjer må ikke på nogen anden måde afledes fra deres sanitetsopgaver. skal kun ophøre. rute og anslået fart. Den beskyttelse. Bestemmelserne i Anden Konvention skal finde anvendelse på de sårede. som de ikke tilhører eller til fjernelse fra sådanne skibe eller fartøjer. kan beordre dem til at standse. hvis de er i en stridende Parts magt. 5. syge og skibbrudne.23. i særdeleshed. skal betragtes som en handling til skade for fjenden i henhold til artikel 34 i Anden Konvention. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) tøjer mærkes med kendemærket. Sårede. som tilhører de kategorier. Artikel 24 Beskyttelse af sanitetsluftfartøjer Sanitetsluftfartøjer skal respekteres og beskyttes i henhold til bestemmelserne i dette kapitel. 4. de er nævnt i artikel 13 i Anden Konvention. og kan give alle andre oplysninger. andet stykke.og religiøst personel i sådanne skibe og fartøjer. syge og skibbrudne om bord. En Part i en konflikt bør så tidligt som mulig forud for en sejlads underrette Modparten om sanitetsskibets eller -fartøjets navn. skal ikke på havet tvinges til overgivelse til en Part. 2. 6. og de ikke selv tilhører denne Part. 3. type.

1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. som ikke fysisk kontrolleres af en Modpart.eller lignende zoner 1. som uden den i stykke 1 foreskrevne aftale eller ved fravigelse af en sådan aftales vilkår enten på grund af en navigationsfejl eller som følge af en nødsituation. Selvom sanitetsluftfartøjer i mangel af en sådan aftale opererer på eget ansvar. som er fysisk kontrolleret af venligtsindede styrker og i og over sådanne områder. Artikel 25 Sanitetsluftfartøjer i områder. I og over de områder af en kontaktzone. navnlig hvor de er udsat for direkte beskydning fra landjorden. medens de flyver over land eller vandområder. 2. navnlig når sådanne luftfartøjer foretager flyvninger. efter at de er blevet identificeret som sådanne. hvor de fremskudte enheder af modstående styrker har kontakt med hinanden. som fysisk kontrolleres af en Modpart. flyver over et område. Af sikkerhedsgrunde kan imidlertid en Part i en konflikt. Sanitetsluftfartøjer tilhørende en Part i en konflikt skal fortsat ydes beskyttelse. Kontaktzone' betyder et hvilket som helst landområde. under forudsætning af. således som det er foreskrevet i artikel 29. Artikel 26 Sanitetsluftfartøjer i kontakt. hvis sanitetsluftfartøjer opererer i disse områder. Et sanitetsluftfartøj. der påvirker flyvningens sikkerhed. som fysisk kontrolleres af venligtsindede styrker eller i områder på eller over havet. som kontrolleres af en Modpart 1. underrette Modparten herom i overensstemmelse med artikel 29. 2. skal en Parts respekt for og beskyttelse af sanitetsluftfartøjer ikke være afhængig af nogen aftale med Modparten. som ikke kontrolleres af Modparten I og over landområder. der fysiskkontrolleres af en Modpart. kan beskyttelse af sanitetsluftfartøjer kun være fuldt ud effektiv gennem en forudgående aftale mellem de kompetente militære myndigheder hos de stridende parter. at der er opnået forudgående aftale om sådanne beflyvninger med de kompetente myndigheder hos Modparten. Artikel 27 Sanitetsluftfartøjer i områder. der bringer dem inden for rækkevidde af Modpartens overflade-til-luft våbensystemer. skal træffe 337 . hvorover fysisk kontrol endnu ikke er klart fastslået. skal de alligevel respekteres.

syge og skibbrudne ombord. Sanitetsluftfartøjers tilstedeværelse må ikke benyttes til forsøg på at sikre militære mål imod angreb. som ikke omfattes af definitionen i artikel 8. skal denne udfolde alle rimelige bestræbelser med henblik på at beordre landing på landjorden eller på vandet eller træffe andre foranstaltninger for at sikre sine interesser. 28 (stykke 4) eller 31. syge og skibbrudne i deres varetægt. før det angribes. og i begge tilfælde give luftfartøjet tid til at efterkomme ordren. deres flyveplaner og identifikations- 338 . og som endnu ikke er overgivet til vedkommende tjenestegren. 2. Sanitetsluftfartøjer må ikke medbringe nogen bevæbning. må de ikke uden forudgående aftale med Modparten benyttes til eftersøgning af sårede. Det er forbudt at befordre personer eller gods. eller anmodninger om forudgående aftale i henhold til artiklerne 26. som er taget fra de sårede. Artikel 29 Underretning og aftaler vedrørende sanitetsluftfartøjer 1. Så snart et sådant sanitetsluftfartøj er blevet identificeret af Modparten. 3. Artikel 28 Begrænsninger i brugen af sanitetsluftfartøjer 1. når undtages håndvåben og ammunition. som det er beskrevet i artikel 30. syge og skibbrudne.23. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) enhver forholdsregel med henblik på at identificere sig samt underrette Modparten om omstændighederne. 4. samt sådanne lette individuelle våben. stykke 1. skal angive det foreslåede antal sanitetsluftfartøjer. stykke 1 f). som kan være nødvendige for sanitetspersonalet om bord til forsvar for sig selv og de sårede. som er nævnt i artikel 26 og 27. omfattes ikke af forbudet. kommunikationen eller identifikationen. Så længe sanitetsluftfartøjer udfører sådanne flyvninger. der udelukkende bruges til at lette navigationen. Parterne i en konflikt må ikke benytte deres sanitetsluftfartøjer i forsøg på at opnå nogen som helst militær fordel over for en Modpart. Tilstedeværelsen af ombordværendes personlige effekter eller af udstyr. Sanitetsluftfartøjer må ikke anvendes til at indsamle eller videresende efterretningsoplysninger og må ikke medbringe udstyr til sådanne formål. Underretning ifølge artikel 25. 27.

som fysisk kontrolleres af en Modpart eller over områder. Såfremt et luftfartøj lander på jorden eller på vandet. Parterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre. hvor fysisk kontrol endnu ikke er klart etableret. En Part. og disse skal informeres om de identifikationsmidler. skal straks bekræfte modtagelsen heraf. der fremsatte anmodningen. Enhver sådan undersøgelse skal iværksættes straks og skal gennemføres hurtigt. eller om c) rimelige alternative forslag til anmodningen. 339 . Den Part. midler og skal forstås således. accepterer de alternative forslag. at enhver flyvning vil blive gennemført i overensstemmelse med artikel 28. b) at anmodningen er afslået. skal under alle omstændigheder sikre. der foretager undersøgelsen. som modtager underretning i henhold til artikel 25. hvad enten det er beordret dertil eller af andre grunde. Sanitetsluftfartøjer skal adlyde sådanne ordrer. 27. der flyver over områder. at de sårede og syges tilstand ikke forværres ved undersøgelsen eller fjernelsen. 2. der er nævnt i stykke 3 og 4. En Part. der foretager undersøgelsen. som modtager en anmodning om forudgående aftale i henhold til artiklerne 26. at sårede og syge fjernes fra luftfartøjet. Såfremt den Part. 2. kan beordres til at lande på landjorden eller om fornødent på vandet med henblik på undersøgelser i overensstemmelse med de nedenfor anførte bestemmelser. må ikke kræve. 28 (stykke 4) eller 31. Artikel 30 Landing og undersøgelse af sanitetsluftfartøjer 1. 5. Sanitetsluftfartøjer. 3. Den Part. medmindre dette er af væsentlig betydning for undersøgelsen. skal den give den anden Part underretning om sådan accept. Den kan også foreslå et forbud mod eller en begrænsning af andre flyvninger i området inden for den pågældende periode. må det kun underkastes undersøgelse med henblik på at fastslå de forhold. at underretning kan ske og aftales indgås hurtigt.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. 4. skal så hurtigt som muligt underrette den anmodede Part om: a) at anmodningen er imødekommet. Parterne skal også træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigt at videregive indholdet a+ sådanne underretninger og aftaler til vedkommende militære enheder. der vil blive anvendt af de pågældende sanitetsluftfartøjer.

som ikke er deltager i konflikten. som tilhører Modparten eller en neutral eller anden Stat. at luftfartøjet: a) er et sanitetsluftfartøj i henhold til artikel 8. Artikel 31 Neutrale eller andre Stater. Såfremt undersøgelsen godtgør. der påvirker luftfartøjets sikkerhed. og c) ikke har fløjet uden eller i strid med en forudgående aftale. må efterfølgende udelukkende anvendes som sanitetsluftfartøj. må sanitetsluftfartøjer ikke overflyve eller lande på et territorium tilhørende en neutral eller anden Stat. kan luftfartøjet beslaglægges. hvor en sådan var nødvendig. Uanset dette skal de adlyde en hvilken som helst ordre til at lande på landjorden eller om fornødent på vandet. der er foreskrevet i artikel 28. som ikke er Part i konflikten. have tilladelse til ufortøvet af fortsætte flyvningen. skal den pågældende Stat træffe alle rimelige forholdsregler med henblik på at give ordre til landing på landjorden eller på vandet. som ikke er Parter i konflikten 1. 4. skal luftfartøjet og de ombordværende. stykke 1. i mangel af en aftale eller i strid med vilkårene for en aftale. skal det bestræbe sig på at give meddelelse om flyvningen og identificere sig selv. De ombordværende skal behandles i overensstemmelse med vedkommende bestemmelser i Konventionerne og denne Protokol. at luftfartøjet: a) ikke er et sanitetsluftfartøj i henhold til artikel 8. hvor en sådan var nødvendig. enten som følge af en navigationsfejl eller på grund af en nødsituation. Ethvert beslaglagt luftfartøj. der er blevet udpeget som et permanent sanitetsluftfartøj. også så længe et eventuelt ophold på territoriet varer. eller c) har fløjet uden eller i strid med en forudgående aftale. eller træffe andre foranstaltninger med henblik på va- 340 . således som beskrevet i artikel 30. som ikke er Part i konflikten. Såfremt et sanitetsluftfartøj. b) ikke krænker de betingelser. punkt j). Såfremt undersøgelsen godtgør. 2. b) krænker de betingelser. punkt f). der er foreskrevet i artikel 28. Medmindre forudgående aftale herom foreligger. skal der tages hensyn til dem under hele flyvningen. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 3. Så snart et sådant sanitetsluftfartøj er genkendt. overflyver et territorium tilhørende en neutral eller anden Stat. Foreligger en sådan aftale imidlertid.23.

at de sårede og syge tilhørende den Part. medmindre det er af betydning for undersøgelsen. eller andre aftaler er truffet mellem denne Stat og Parterne i en konflikt. og når dette kræves i henhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter. at luftfartøjet ikke er et sanitetsluftfartøj.undtagen dem. og de ombordværende skal behandles i overensstemmelse med stykke 4. at de ikke igen kan tage del i fjendtlighederne. at luftfartøjet er et sanitetsluftfartøj. I begge tilfælde skal nævnte Stat give luftfartøjet tid til at følge instruktionerne. retagelse af dens egne interesser. Udgifterne ved hospitalsbehandling og forvaring skal afholdes af den Stat. skal det tilligemed de ombordværende . De sårede. der fører luftfartøjet. 341 . Inspektionen skal påbegyndes straks og skal gennemføres hurtigt. 4. skal over for alle Parter i en konflikt uden forskelsbehandling anvende alle betingelser og begrænsninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af eller landing på deres territorium. før der iværksættes angreb imod det. Såfremt inspektionen godtgør. som ikke er Part i en konflikt. hvortil disse personer hører. der skal tilbageholdes i henhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter . hvad enten det er beordret hertil eller af andre årsager. Såfremt et sanitetsluftfartøj enten efter aftale eller under de omstændigheder der er nævnt i stykke 2. medmindre der er tale om midlertidig udstigning. at de sårede og syges tilstand ikke forværres ved inspektionen. holdes i forvaring af denne Stat på en sådan måde. som ikke er Parter i konflikten. og der skal ydes rimelige faciliteter til dennes fortsættelse. Den inspicerende Part må ikke forlange. Neutrale eller andre Stater. der er gået fra borde fra et sanitetsluftfartøj med samtykke af de stedlige myndigheder i et territorium. skal det være underkastet inspektion med henblik på at afgøre. skal det beslaglægges.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. 3. Hvis inspektionen godtgør. Den inspicerende Part skal under alle omstændigheder drage omsorg for. hvorvidt det er et sanitetsluftfartøj. syge og skibbrudne. skal fjernes fra dette. der ikke er Part i konflikten. skal.have lov at fortsætte flyvningen. der tilhører en neutral eller anden Stat. lander på landjorden eller på vandet i et territorium tilhørende en neutral eller anden Stat. 5.

b) i videst muligt omfang lette og om nødvendigt foretage efterforskning og indhentelse af oplysninger vedrørende sådanne personer. der er meldt savnede i henhold til stykke 1 og anmodninger om sådanne oplysninger skal videregives enten direkte eller gennem Beskyttelsesmagten eller Den internationale Røde Kors-komités Centrale Eftersøgningskontor eller nationale Røde Kors (Røde Halvmåne. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) AFSNIT III Savnede og døde personer Artikel 32 Almindelige principper Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i dette afsnit skal De Høje Kontraherende Parter. der er nærmere omtalt i artikel 138 i Fjerde Konvention vedrørende sådanne personer. Parterne i en konflikt samt de internationale humanitære organisationer. 3. der ikke er berettiget til større hensyntagen ifølge Konventionerne og denne Protokol: a) registrere de oplysninger. hvis de er døde under andre omstændigheder som følge af fjendtligheder eller besættelse. Artikel 33 Savnede personer 1. søge efter de personer. der vedrører sådanne personer. som har været tilbageholdt. Oplysninger om personer. i deres virksomhed hovedsagelig lade sig tilskynde af familiers ret til at få underretning om deres slægtninges skæbne. 2. For at lette indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med foregående stykke. skal enhver Part i en konflikt for så vidt angår personer. fængslet eller på anden måde holdt i fangenskab i mere end to uger som følge af fjendtligheder eller besættelse. eller som er afgået ved døden under en hvilken som helst periode af tilbageholdelse. Røde Løve og Sol) -selskaber. Enhver Part i en konflikt skal. For at lette eftersøgningen skal Modparten videregive alle relevante oplysninger.23. Såfremt oplysninger ikke videregives gennem Den internationale Røde Kors-komité og dennes Centrale Efter- 342 . som er blevet meldt savnede af en Modpart. så snart omstændighederne tillader det og senest ved ophør af de aktive fjendtligheder. som er nævnt i Konventionerne og i denne Protokol.

der er døde på grund af fjendtligheder. under besættelse eller i forvaring. identifikation af og evakuering af døde fra slagmarken. Artikel 34 Afdødes jordiske rester 1. Eftersøgningsmandskabernes personel skal respekteres og beskyttes.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. i hvis territorier der findes grave og eventuelt andre steder med jordiske rester tilhørende personer. herunder eventuelle passende foranstaltninger med henblik på sådanne eftersøgningsmandskabers ledsagelse af personel fra Modparten. Så snart omstændighederne og forholdene mellem de stridende Parter tillader det. De jordiske rester af personer. som har forbindelse med besættelse. Parterne i en konflikt skal søge at opnå enighed om foranstaltninger. c) at lette tilbagesendelse af afdødes jordiske rester og personlige effekter til hjemlandet på dettes anmodning eller efter anmodning fra de nærmeste pårørende. på hvis territorium gravstederne findes. samt de jordiske rester af personer. eller under forvaring som følge af besættelse eller fjendtligheder. medens de udfører disse opgaver i områder. skal respekteres. b) til stadighed at beskytte og vedligeholde sådanne gravsteder. søgningskontor. og hvis afdødes hjemland ikke er rede til for egen regning at vedligeholde sådanne gravsteder. så længe de udelukkende udfører disse pligter. 3. 2. tilbyde at lette tilbagesendelsen af afdødes jordiske rester til 343 . skal De Høje Kontraherende parter. indgå aftaler med henblik på: a) at lette adgangen til gravstederne for afdødes slægtninge og for repræsentanter for officielle gravregistreringstjenester samt at regulere de praktiske forhold for denne adgang. at sådanne oplysninger også gives til det Centrale Eftersøgningskontor. der kontrolleres af Modparten. medmindre hjemlandet gør indsigelser herimod. vedligeholdes og afmærkes som foreskrevet i artikel 130 i Fjerde Konvention. og alle sådanne personers gravsteder skal respekteres. I mangel af de i stykke 2 b) eller c) omhandlede aftaler. 4. som muliggør eftersøgningsmandskabers søgning efter. der ikke er statsborgere i det land. skal enhver Part i en konflikt drage omsorg for. for så vidt deres jordiske rester eller gravsteder ikke er berettiget til større hensyntagen ifølge Konventionerne og denne Protokol. der er afgået ved døden af grunde.. hvor de er afgået ved døden som følge af fjendtligheder. kan Den Høje Kontraherende Part.

herunder af medicinske og efterforskningsmæssige grunde. i hvilke tilfælde Den Høje Kontraherende Part til enhver tid skal respektere de jordiske rester og underrette hjemlandet om. 2. Det er forbudt at benytte sådanne våben. I enhver væbnet konflikt er de stridende parters ret til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke ubegrænset. Den Høje Kontraherende Part. at man har til hensigt at foretage opgravning samt om nærmere oplysninger om det forventede sted for genbegravelsen. samt metoder i.23. i hvis territorium de i denne artikel nævnte gravsteder er beliggende. anvende de regler. projektiler og materiel til. Kombattantog krigsfangestatus AFSNIT I Metoder og midler i krigsførelse Artikel 35 Grundlæggende regler 1. I de tilfælde. DEL III Metoder og midler i krigsførelse. hvor et sådant tilbud ikke er blevet accepteret. der er indeholdt i dets egne love om kirkegårde og gravsteder. Det er forbudt at benytte metoder eller midler i krigsførelse. eller b) såfremt opgravning er nødvendig af altovervejende samfundshensyn. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) hjemlandet. skal kun kunne opgrave de jordiske rester: a) i henhold til stykke 2 c) og 3. som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser. krigsførelse. 3. 4. som tilsigter eller som må forventes at forårsage udbredt. 344 . kan Den Høje Kontraherende Part efter udløbet af 5 år fra tilbudets dato og efter behørig underretning af hjemlandet. langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø.

Artikel 38 Anerkendte kendemærker 1. og d) foregivelse af at være beskyttet ved brug af tegn. skal betragtes som perfidi (svig). og som har til formål at svige denne tillid. eller forpligtet til at yde. Krigslist er ikke forbudt. Det er ligeledes forbudt under en væbnet konflikt bevidst at misbruge andre internationalt an- 345 .eller ikke-kombattant-status. Artikel 37 Forbud mod perfidi (svig) 1. Handlinger. Det er forbudt at dræbe. og som ikke er svigagtige. Det er forbudt at misbruge Røde Kors. at han er berettiget til at modtage. som ikke er Parter i konflikten. Krigslist er handlinger. fordi de ikke søger at forlede Modparten til at tro. men som ikke krænker nogen bestemmelser i de folkeretlige regler under væbnede konflikter. Følgende handlinger er eksempler på perfidi: a) foregivelse af. som er foreskrevet i Konventionerne eller i denne Protokol. Følgende er eksempler på sådan list: brugen af sløring (kamuflage). 2. som har til hensigt at vildlede en modstander eller formå denne til at handle uforsvarligt. Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol-kendemærket eller andre kendemærker. hvorvidt dets anvendelse under visse eller alle omstændigheder er forbudt i henhold til denne Protokol eller af andre folkeretlige regler. tegn eller signaler. udviklingen. såre eller tage en modstander til fange ved brug af perfidi (svig). kendemærker eller uniformer tilhørende De forenede Nationer eller en neutral eller andre Stater. at man har til hensigt at forhandle under parlamentærflag eller at overgive sig. skinmanøvrer og vildledende oplysninger. Artikel 36 Nye våben Ved udforskningen. at han er berettiget til beskyttelse ifølge disse regler. gældende for den Høje Kontraherende Part.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. c) foregivelse af civil. fælder. der søger at forlede en modstander til at nære tillid til. b) foregivelse af ukampdygtighed på grund af sår eller sygdom. erhvervelsen eller valget af et nyt våben og af metoder eller midler i krigsførelse er en Høj Kontraherende Part forpligtet til at fastslå. beskyttelse i overensstemmelse med folkeretlige regler under væbnede konflikter.

beskytte. herunder parlamentærflag og beskyttelsesmærket for kulturel ejendom. 2. Det er forbudt under en væbnet konflikt at benytte flag eller militære kendemærker. som forhindrer 346 . at der ikke må være overlevende. lette. må ikke gøres til genstand for angreb. tegn eller signaler. hvis: a) han er i en Modparts varetægt. emblemer eller uniformer tilhørende en Modpart. at true en Modpart hermed eller at føre krig på dette grundlag. 3. Artikel 41 Beskyttelse af en fjende. er kommet i en Modparts magt under usædvanlige kampvilkår. at han har til hensigt at overgive sig. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) erkendte beskyttelseskendemærker. der er hors de combat 1. En person er hors de combat.23. En person. b) han klart giver udtryk for. Når personer. Artikel 39 Nationalitetskendemærker 1. medmindre organisationen har givet bemyndigelse dertil. stykke 1 d) skal have indflydelse på eksisterende. emblemer eller uniformer tilhørende neutrale eller andre Stater. almindelig anerkendte folkeretlige regler vedrørende spionage eller vedrørende brugen af flag under væbnet konflikt på søen. militære kendemærker. der er berettiget til beskyttelse som krigsfanger. Intet i denne artikel eller i artikel 37. Artikel 40 Pardon Det er forbudt at beordre. eller vanskeliggøre militære operationer. der er anerkendt som værende hors de combat eller som efter omstændighederne burde anerkendes som sådan. 2. som ikke er Parter i konflikten. Det er forbudt at benytte De forenede Nationers kendemærke. under angreb eller med henblik på at dække over. 2. forudsat han i alle disse tilfælde afstår fra enhver fjendtlig handling og ikke forsøger at flygte. 3. Det er forbudt at benytte flag. eller c) han er blevet gjort bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom og derfor er ude af stand til at forsvare sig.

medens han befinder sig i luften.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. også selv om denne Part er repræsenteret af en regering eller en myndighed. 2. der over for denne Part er ansvarlig for de underordnedes handlemåde. der kontrolleres af en Modpart. at han tager del i en fjendtlig handling. have mulighed for at overgive sig. 3. evakuering i henhold til Kap. skal de løslades. skal håndhæve overholdelsen af de folkeretlige regler under væbnede konflikter. der ikke anerkendes af en Modpart. og alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at garantere deres sikkerhed. 2.a. Artikel 42 Ombordværende i luftfartøjer 1. skal Modparterne i konflikten underrettes herom.og krigsfangestatus Artikel 43 Væbnede styrker 1. hvilket vil sige. Når som helst en Part i en konflikt optager et paramilitært eller bevæbnet retshåndhævelsesorgan i sine væbnede styrker. før han angribes. Sådanne væbnede styrker skal være underkastet et internt disciplinært system. skal. medmindre det er åbenbart. grupper og enheder. AFSNIT II Kombattant. som er omfattet af artikel 33 i Tredje Konvention) er kombattanter. III. 347 . når han lander i et område. Ingen. Luftbårne tropper er ikke beskyttet af denne artikel. som bl. Medlemmer af en stridende Parts væbnede styrker (undtaget sanitetspersonel og feltpræster. der er sprunget ud med faldskærm fra et nødstedt luftfartøj. afsnit 1 i Tredje Konvention. De væbnede styrker tilhørende en Part i en konflikt består af alle organiserede væbnede styrker. 3. der springer ud med faldskærm fra et nødstedt luftfartøj. at de har ret til at tage direkte del i fjendtlighederne. må angribes. som er under en kommando. En person.

og som ikke opfylder de betingelser. Enhver kombattant i henhold til artikel 43. 5. Selvom alle kombattanter er forpligtet til at handle i overensstemmelse med de folkeretlige regler under væbnede konflikter. som på alle områder svarer til den. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) Artikel 44 Kombattanter og krigsfanger 1. forudsat at han i sådanne tilfælde bærer sine våben synlig: a) under hvert enkelt militært engagement og b) i det tidsrum han er synlig for modparten. skal kombattanter kunne skelnes fra civilbefolkningen under et angreb eller under en militær operation forud for et angreb. hvor en sådan person dømmes og straffes for en begået forseelse.23. hvor fjendtlighedernes karakter har til følge. som er i overensstemmelse med betingelserne i dette stykke. 6. hvis han kommer i Modpartens varetægt. som tages til fange af Modparten. retten til at være krigsfange. skal han dog bevare sin status som kombattant. stykke 1 c). mister retten til at blive krigsfange. 3. Denne artikel præjudicerer ikke retten for nogen person til at opnå status som krigsfange i overensstemmelse med artikel 4 i Tredje Konvention. Enhver kombattant. 2. I erkendelse af at der er tilfælde under væbnede konflikter. der ydes krigsfanger i henhold til Tredje Konvention i det tilfælde. For at øge beskyttelsen af civilbefolkningen mod virkningen af fjendtlige handlinger. skal ikke miste retten til at være kombattant og krigsfange på grund af tidligere handlinger. skal krænkelser af disse regler ikke fratage en kombattant retten til at være kombattant eller. når undtages de i stykke 3 og 4 beskrevne tilfælde. således som foreskrevet i artikel 37. skal ikke betragtes som svigefulde. Handlinger. medens han er i færd med en militær deployering forud for iværksættelsen af et angreb. hvor han ikke medvirker i et angreb eller i en militær operation forud for et angreb. der er angivet i andet punktum i stykke 3. men han skal desuagtet gives en sådan beskyttelse. som tages til fange af Modparten på et tidspunkt. 4. Denne beskyttelse omfatter også den. hvori han skal deltage. der ydes krigsfanger i henhold til Tredje Konvention og denne protokol. 348 . skal være krigsfange. som tages til fange af en Modpart. En kombattant. at en bevæbnet kombattant ikke således kan skille sig ud.

skal han have ret til at forfægte sin krigsfangestatus over for en domstol og til at få dette spørgsmål afgjort. uniformerede væbnede enheder. Enhver. som har taget del i fjendtligheder 1. skal formodes at være krigsfange og skal derfor beskyttes af Tredje Konvention. eller hvis den part. Artikel 45 Beskyttelse af personer. eller hvis han synes berettiget til sådan status. I så fald skal Tilbageholdelsesmagten underrette Beskyttelsesmagten herom. 7. 2. hvortil han hører. der tager del i fjendtligheder. skal til enhver tid være berettiget til beskyttelse henhold til artikel 75 i denne Protokol. hvis de er skibbrudne på havet eller i andre farvande. ikke betragtes som krigsfange og derfor af denne Part vil blive anklaget for en forseelse i forbindelse med fjendtlighederne. Den. hvorunder dette spørgsmål afgøres. 8. Denne artikel har ikke til formål at ændre den af staterne almindeligt accepterede praksis for brug af uniformer for kombattanter. være berettiget til beskyttelse i henhold til disse Konventioner. Hvis den. skal han bevare denne status og derfor være beskyttet af Tredje Konvention og denne protokol indtil det tidspunkt. og som ikke er berettiget til krigsfangestatus. hvis han påberåber sig krigsfangestatus. skal en sådan afgørelse finde sted forud for retsbehandlingen af forseelsen. medmindre retshandlingen undtagelsesvis holdes for lukkede døre af hensyn til Statens sikkerhed. eller ikke nyder godt af en mere favorabel behandling i henhold til Fjerde Konvention. I besat område skal en sådan person. Udover de kategorier af personer. hvor hans status er blevet bestemt af en kompetent domstol. Når det er muligt ifølge den anvendelige procedure. 3. skal alle medlemmer af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part således som beskrevet i denne Protokols artikel 43. medmindre han tilbageholdes som spion og uanset reglerne i 349 .1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. påberåber sig en sådan status på hans vegne ved at underrette Tilbageholdelsesmagten eller Beskyttelsesmagten herom. og som bliver taget til fange af Modparten. der er taget til fange af Modparten. Skulle der opstå tvivl om. som har taget del i fjendtligheder. der er nævnt i artikel 13 i Første og Anden Konvention. hvorvidt en sådan person er berettiget til krigsfangestatus. Repræsentanter for Beskyttelsesmagten skal være berettiget til at overvære retshandlingen. hvis de er sårede eller syge eller i henhold til Anden Konvention. der er tilknyttet en stridende Parts regulære.

Yderligere skal han ikke miste retten til krigsfangestatus og må ikke behandles som spion. før han atter er stødt til de væbnede styrker. også være berettiget til at sætte sig i forbindelse med omverdenen i henhold til nævnte Konvention. medmindre han foretager sådan handling under falske påskud eller forsætlig i dølgsmål. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part og som er bosiddende i et af en Modpart besat territorium. skal ikke betragtes som spion. indsamler eller søger. hvis han under sådan virksomhed bærer sine væbnede styrkers uniform. 4. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) artikel 5 i Fjerde Konvention. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part og som ikke er bosiddende i et af en Modpart besat territorium. indsamler eller forsøger at indsamle oplysninger af militær betydning inden for dette territorium.23. og hvis han på vegne af den Part. Uanset andre bestemmelser i Konventionerne eller i denne protokol skal et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part ikke have ret til krigsfangestatus og vil kunne behandles som spion. b) rent faktisk tager direkte del i kamphandlingerne. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part. ikke miste retten til krigsfangestatus og må ikke behandles som spion. 2. skal ikke betragtes som udøvende spionage. 2. hvortil han hører. som på denne Parts vegne og på et territorium. medmindre han tages til fange under udøvelse af spionage. der a) lokalt eller i udlandet er specielt hvervet med henblik på at deltage i kamphandlinger under en væbnet konflikt. han tilhører. 350 . Artikel 46 Spioner 1. hvis han bliver taget til fange af Modparten under udførelse af spionage. 3. at indsamle oplysninger. En lejesoldat er ikke berettiget til status som kombattant eller krigsfange. skal hvis han har udøvet spionage i dette territorium. En lejesoldat er enhver person. medmindre han tages til fange. der kontrolleres af Modparten. Artikel 47 Lejesoldater 1.

Angreb betyder en voldelig handling rettet mod modstanderen. d) hverken er statsborger hos en stridende Part eller bosiddende i et territorium. der væsentligt overstiger det. der ikke deltager i konflikten. DEL IV Civilbefolkningen AFSNIT I Almindelig beskyttelse imod følgerne af fjendtligheder KAPITEL I Grundlæggende regel og anvendelses område Artikel 48 Grundlæggende regel For at sikre respekten for og beskyttelsen af civilbefolkningen og civile genstande. e) ikke er medlem af en stridende Parts væbnede styrker. til tjenstlige opgaver som medlem af dennes væbnede styrker. der kontrolleres af en stridende Part. som er under en Modparts kontrol. Bestemmelserne i denne protokol vedrørende angreb finder anvendelse på alle angreb uanset i hvilket territorium. c) er motiveret til at deltage i kamphandlingerne i alt væsentligt ud fra ønsket om at opnå personlig vinding. Artikel 49 Definition af angreb og anvendelsesområde 1. og som af eller på vegne af en stridende Part rent faktisk har fået tilsagn om et betydelig vederlag. de gennemføres. 2. 351 . herunder det til en stridende Part hørende nationale territorium. der udloves eller betales til kombattanter med tilsvarende rang og funktion i den pågældende Parts væbnede styrker. og f) ikke er blevet udsendt af en Stat. skal de stridende Parter til enhver tid skelne mellem civilbefolkningen og kombattanter og mellem civile genstande og militære mål og skal i overensstemmelse hermed alene rette deres operationer mod militære mål. hvad enten den er offensiv eller defensiv.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23.

Civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civile må ikke gøres til genstand for angreb. som er civile. 3.23. Civilbefolkningen består af alle personer. 4. overholdes under alle omstændigheder. (3) og (6) i Tredje Konvention og i artikel 43 i denne protokol. (2). hvorvidt en person er civil. der kan have indvirkning på civilbefolkningen. Artikel 51 Beskyttelse af civilbefolkningen 1. fratager ikke befolkningen dens civile beskaffenhed. til vands eller i luften. der opstår som følge af militære operationer. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 3. der er bindende for De høje Kontraherende parter. Civilbefolkningen og individuelle civile skal nyde almindelig beskyttelse imod farer. samt i andre internationale aftaler. der ikke tilhører nogen af de kategorier. til vands eller i luften imod følgende af fjendtligheder. Bestemmelserne i dette afsnit supplerer reglerne vedrørende humanitær beskyttelse indeholdt i Fjerde Konvention. For at gennemføre denne beskyttelse skal følgende regler. skal denne betragtes som sådan. i særdeleshed dennes Kapitel II. såvel som andre folkeretlige regler vedrørende beskyttelse af civile og civile genstande til lands. som er nævnt i artikel 4 A l). men berører ikke i øvrigt de folkeretlige regler under væbnede konflikter til søs eller i luften. Tilstedeværelsen blandt civilbefolkningen af enkeltpersoner. I tilfælde af tvivl om. KAPITEL II Civilpersoner og civilbefolkning Artikel 50 Definition af civile og civilbefolkningen 1. Det er forbudt at foretage voldshandlinger eller 352 . De finder endvidere anvendelse på alle angreb fra søen eller fra luften imod mål på land. 2. 2. Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på enhver krigsførelse til lands. individuelle civile eller civile genstande til lands. som ikke omfattes af definitionen af civile. En civil er enhver person. der supplerer de øvrige gældende folkeretlige regler.

Tilstedeværelsen eller flytning af civilbefolkningen eller individuelle civile må ikke benyttes til at gøre visse steder eller områder immune over for militære operationer. fremsætte trusler om vold med det primære formål at sprede rædsel blandt civilbefolkningen. Vilkårlige angreb er: a) sådanne som ikke er rettet mod et udtrykkeligt militært mål. eller c) sådanne som benytter kampmetoder og kampmidler. lette eller hindre militære operationer. 3. De stridende Parter må ikke lade civilbefolkningen eller individuelle civile flytte i et forsøg på at beskytte militære mål mod angreb eller for at beskytte militære operationer. b) sådanne som benytter kampmetoder eller kampmidler. at det vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande. der indeholder en lignende koncentration af civile eller civile genstande og b) et angreb. en landsby eller andet område. herunder forpligtelsen i medfør af artikel 57 til at træffe sikkerhedsforanstaltninger. skade på civile. og følgelig i hvert enkelt tilfælde er af en beskaffenhed. 7. som betydelig vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. 4. i særdeleshed i forsøg på at beskytte militære mål mod angreb eller for at beskytte. Civile skal nyde den i dette afsnit hjemlede beskyttelse. som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv. 8. 353 . uanset metoder og midler. der behandler som et enkelt militært mål et antal klart adskilte og tydelige militære mål beliggende i en storby.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. som ikke kan rettes mod et udtrykkelig militært mål. 5. en by. hvis virkninger ikke kan begrænses således som foreskrevet af denne Protokol. Angreb i form af repressalier mod civilbefolkningen eller civile er forbudt. 6. medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Følgende former for angreb betragtes blandt andre som vilkårlige: a) et bombardement. Vilkårlige angreb er forbudt. ødelæggelse af civile genstande eller en kombination deraf. Enhver krænkelse af disse forbud skal ikke frigøre de stridende Parter fra deres retlige forpligtelser over for civilbefolkningen og civile.

så som et sted. c) at gøre sådanne genstande til genstand for repressalier. hvor gudsdyrkelse foregår. hvor gudsdyrkelse finder sted. Artikel 54 Beskyttelse af genstande. 2. beliggenhed. som er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse 1. hvor gudsdyrkelse finder sted Uden præjudice for bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. Angreb skal strengt begrænses til militære mål.23. I tilfælde af tvivl om. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) KAPITEL III Civile genstande Artikel 52 Almindelig beskyttelse af civile genstande 1. således som beskrevet i stykke 2. 354 . der ifølge deres natur. anvendes med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion skal der bestå en formodning for. at det ikke anvendes i sådant øjemed. et hus eller anden bolig eller en skole. som normalt er bestemt til civile formål. maj 1954 vedrørende beskyttelse af kulturel ejendom under væbnet konflikt og andre relevante internationale aftaler skal det være forbudt: a) at begå en hvilken som helst fjendtlig handling rettet mod historiske monumenter. erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel. 3. formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse. som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv. Civile genstande er alle genstande der ikke er militære mål. For så vidt angår genstande skal militære mål være begrænset til dem. b) at benytte sådanne genstande til støtte for en militær indsats. Artikel 53 Beskyttelse af kulturelle genstande og af steder. kunstværker eller steder. Udsultning af civile som krigsmetode er forbudt. hvorvidt en genstand. Civile genstande må ikke gøres til genstand for angreb eller repressalier.

Denne beskyttelse omfatter forbud mod brug af krigsmetoder eller krigsmidler i krigsførelsen. 2. som tilsiger eller som må forventes at forårsage sådan skade på det naturlige miljø og derved skade befolkningens helbred eller overleven. afgrøder. eller b) hvis ikke til underhold. uanset af hvilken grund. husdyrbestande. 3. 355 . da til direkte støtte for en militær aktion. ødelægge.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Disse genstande må ikke gøres til genstand for repressalier. Artikel 55 Beskyttelse af det naturlige miljø 1. Forbudene i stykke 2 skal ikke finde anvendelse på de deri omhandlede genstande. langvarig og alvorlig skade. dog forudsat. foretages derogationer (ophævelse) af de forbud som er indeholdt i stykke 2. kan der af en Part i en konflikt inden for et sådant territorium under dens egen kontrol. fjerne eller ubrugeliggøre genstande. det være sig med henblik på udsultning af civile. Der skal under krigsførelse drages omsorg for. 2. Det er forbudt at angribe. at der under ingen omstændigheder mod disse genstande må foretages handlinger som må forventes at efterlade civilbefolkningen med så utilstrækkelig føde eller vand. der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse så som fødevarer. Angreb på det naturlige miljø som repressalier er forbudt. med det bestemte formål at hindre dem i at tjene som underhold for civilbefolkningen eller Modparten. som benyttes af Modparten: a) udelukkende til underhold af medlemmer af dens væbnede styrker. 5. når dette er påkrævet af tvingende militær nødvendighed. I anerkendelse af de livsvigtige behov hos enhver stridende Part i forsvaret af dens nationale territorium mod en invasion. drikkevandsinstallationer og -forsyninger samt overrislingsanlæg. for at tilskynde disse til at flytte bort eller af en hvilken som helst anden grund. at det naturlige miljø beskyttes mod udbredt. 4. landbrugsområder for produktion af fødevarer. at det vil forårsage udsultning eller tvinge den til at flytte bort.

må ikke gøres til genstand for angreb. 5. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) Artikel 56 Beskyttelse af værker og anlæg. så som dæmninger. der rummer farlige kræfter. der er nævnt i stykke 1 til genstand for repressalier. skal alle praktiske sikkerhedsforanstaltninger træffes for at undgå frigørelsen af de farlige kræfter. hvorved sådan støtte kan bringes til ophør. der er nævnt i stykke 1.23. hvis det leverer elektricitet til regelmæssig. og hvis et sådant angreb er den eneste mulige måde. b) for så vidt angår et kernekraftværk udelukkende. og hvis et sådant angreb er den eneste mulige måde. Værker eller anlæg. såfremt et sådant angreb kan forårsage frigørelse af farlige kræfter og følgelig alvorlige tab blandt civilbefolkningen. Det er forbudt at gøre et hvilket som helst af de værker. som er placeret ved eller i nærheden af disse værker eller anlæg. 4. diger og kernekraftværker. anlæg eller militære mål. der er placeret ved eller i nærheden af disse værker eller anlæg må ikke gøres til genstand for angreb. De stridende Parter skal bestræbe sig på at undgå at anbringe nogen som helst militære mål i nærheden af værker eller anlæg nævnt i stykke 1. 2. 3. anlæg eller militære mål. hvis de benyttes til regelmæssig. og hvis et sådant angreb er den eneste mulige måde. som tilstås dem i henhold til folkeretten. herunder beskyttelse gennem de sikkerhedsforanstaltninger. betydelig og direkte støtte for militære operationer. betydelig og direkte støtte for militære operationer. I alle tilfælde skal civilbefolkningen og individuelle civile fortsat være berettiget til enhver beskyttelse. der rummer farlige kræfter 1. udelukkende. angribes. hvorved sådan støtte kan bringes til ophør. som er foreskrevet i artikel 57. betydelig og direkte støtte for militære operationer. selv hvor disse genstande er militære mål. Dog er installationer som er opført udelukkende med det formål at forsva- 356 . som er foreskrevet i stykke 1 skal ophøre: a) for så vidt angår dæmninger eller diger udelukkende. c) for så vidt angår andre militære mål. Den særlige beskyttelse mod angreb. hvis et sådant angreb kan forårsage frigørelse af farlige kræfter fra værkerne eller anlæggene og følgelig forårsage alvorlige tab blandt civilbefolkningen. Andre militære mål. hvis de benyttes til andet end deres normale funktion og til regelmæssig. Såfremt beskyttelsen ophører og et hvilket som helst af de værker. hvorved sådan støtte kan bringes til ophør.

En manglende afmærkning fritager på ingen måde nogen stridende Part for dens forpligtelser ifølge denne artikel. 6. og at deres bevæbning er begrænset til våben. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter opfordres indtrængende til indbyrdes at indgå aftaler med henblik på at tilvejebringe yderligere beskyttelse af genstande. Med henblik på at lette identifikationen af genstande. ii) træffe alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger i valget af angrebsmidler og -metoder med henblik på at undgå og under alle omstændigheder at begrænse til det mindst mulige tilfældige tab blandt civile. re de beskyttede værker eller anlæg mod angreb. For så vidt angår angreb skal der træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger: a) de. der er nødvendige for at besvare et angreb mod beskyttede værker eller anlæg. stykke 2. hvad der er muligt for at sikre sig. KAPITEL IV Sikkerhedsforanstaltninger Artikel 57 Sikkerhedsforanstaltninger under angreb 1. hverken er civilpersoner eller civile genstande og ikke genstand for særlig beskyttelse. som må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile. 2. som er beskyttet af denne artikel kan de stridende Parter afmærke disse med et særlig mærke bestående af en gruppe af tre lyse orange cirkler anbragt på samme akse. tilladelige. der rummer farlige kræfter. og at det ikke ifølge denne protokols bestemmelser er forbudt at angribe dem.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. 357 . som alene er i stand til at tilbagevise en fjendtlig handling rettet mod de beskyttede værker eller anlæg. civile og civile genstande. der planlægger eller træffer beslutning om et angreb skal i) gøre. skade på civile. og de skal ikke selv kunne gøres til genstand for angreb. der angribes. 7. skade på civile og skade på civile genstande. at de mål. iii) afstå fra beslutning om at iværksætte noget angreb. men at de er militære mål som beskrevet i artikel 52. Ved udførelse af militære operationer skal der stedse drages omsorg for at skåne civilbefolkningen. forudsat at de under fjendtlighederne alene benyttes til forsvarshandlinger. således som nærmere beskrevet i artikel 16 i denne protokols Annex I.

c) medmindre omstændighederne ikke tillader det. 5. at målet ikke er militært. der opstår som følge af militære operationer. Under gennemførelse af militære operationer til vands eller i luften skal hver stridende part. eller hvis angrebet må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile. der kan have indvirkning på civilbefolkningen. 358 . i overensstemmelse med dens rettigheder og pligter i henhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter. hvis det bliver åbenbart. Ingen bestemmelse i denne artikel må fortolkes således. at den hjemler noget angreb mod civilbefolkningen. Når det for at opnå den samme militære fordel er mulig at vælge mellem flere militære mål. træffe alle rimelige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå tab af civiles liv og skade på civile genstande. eller hvis det er undergivet særlig beskyttelse. 4. som ville overstige den forventede konkrete eller direkte militære fordel. skade på civile genstande eller en kombination deraf. eller skade på civile. vælges det. skal der gives effektivt forudgående advarsel om angreb. c) træffe andre nødvendige forsigtighedsforanstaltninger for at beskytte civilbefolkningen. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) skade på civile genstande eller en kombination deraf. individuelle civile og civile genstande under deres kontrol imod farer. som ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. fra områder i nærheden af militære mål. individuelle civile og civile genstande som er under deres kontrol. Artikel 58 Forsigtighedsforanstaltninger mod virkninger af angreb De stridende Parter skal i videst mulig omfang: a) uden præjudice for artikel 49 i Fjerde Konvention bestræbe sig på at flytte civilbefolkningen. 3.23. hvor et angreb må forventes at forårsage den mindste risiko for civiles liv og civile genstande. b) et angreb skal annulleres eller afbrydes. b) undgå at anbringe militære mål i eller i nærheden af tætbefolkede områder. civile eller civile genstande.

Et sådant område skal opfylde følgende betingelse: a) alle kombattanter. 4. så vel som mobile våben og mobilt militært udstyr skal være evakueret. og når det står åbent for besættelse af en Modpart. Det er forbudt de stridende Parter med hvilket som helst middel at angribe områder. som nyder særlig beskyttelse ifølge Konventionerne og denne protokol. til hvem erklæringen rettes. der ikke forsvares. medmindre de betingelser. 5. hvor væbnede styrker er i kontakt. der ikke forsvares. der ikke forsvares. der er foreskrevet i stykke 2. En stridende Parts behørige myndigheder kan erklære et beboet område for værende et område. 2. c) der må ikke begås nogen fjendtlig handling af myndighederne eller af befolkningen. der ikke forsvares når det ligger nær ved eller i en zone. der ikke forsvares. selvom sådanne områder ikke opfylder de betingelser. KAPITEL V Områder og zoner under særlig beskyttelse Artikel 59 Områder. 3. De stridende Parter kan aftale at oprette områder. Den stridende part. herom. der ikke forsvares 1. og d) der må ikke iværksættes aktiviteter til støtte for militære operationer. der er beskrevet i stykke 2. skal området fortsat nyde den beskyttelse. Tilstedeværelsen i dette område af personer. Erklæringer afgivet i henhold til stykke 2 skal rettes til Modparten og skal afgrænse og beskrive så nøjagtig som muligt grænserne for det område. er ikke i strid med de betingelser. som bibeholdes udelukkende med det formål at opretholde lov og orden.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Aftalen bør afgrænse og beskrive så nøje som muligt grænserne 359 . i hvilket tilfælde den omgående skal underrette den part. skal bekræfte modtagelsen og skal betragte området som et område. der har afgivet deklarationen. der er foreskrevet i andre bestemmelser i denne protokol og i andre folkeretlige regler under væbnede konflikter. b) der må ikke gøres fjendtlig brug af faste militære installationer eller indretninger. og af politistyrker. Selvom betingelserne i stykke 2 ikke er opfyldt. der er angivet i stykke 2 i virkeligheden ikke er opfyldt.

3. der ikke forsvares. og den kan indeholde gensidige og samstemmende erklæringer. 360 . I så fald skal området fortsat nyde den beskyttelse. som ikke forsvares: om nødvendigt kan den fastlægge metoder for overvågning. når det ikke længere opfylder de betingelser. den kan indgås mundtligt eller skriftligt. c) der må ikke begås nogen fjendtlige handlinger af myndighederne eller af befolkningen. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) for det område. hvor de er klart synlige. så nøjagtigt som mulig. der har kontrollen over et område. den demilitariserede zones grænser og om nødvendigt angive metode for overvågning. Artikel 60 Demilitariserede zoner 1. Aftalen kan indgås i fredstid såvel som efter udbrud af fjendtligheder og bør angive og beskrive. Det er forbudt de stridende Parter at udstrække deres militære operationer til zoner. må være bragt til ophør. Den Part. skal markere dette så vidt muligt ved hjælp af sådanne kendemærker. 7.23. og disse kendemærker skal anbringes. og navnlig ved områdets perimeter og grænser samt på hovedveje. som er omtalt i stykke 5. 2. b) der må ikke gøres fjendtlig brug af faste militære installationer eller indretninger. der opfylder følgende betingelser: a) alle kombattanter så vel som mobile våben og mobilt militært udstyr skal være evakueret. hvorom der kan opnås enighed med Modparten. der er fastsat i andre bestemmelser i denne Protokol samt i andre folkeretlige regler under væbnede konflikter. Et område mister sin status som et område. der er fastsat i stykke 2 eller i den aftale. Aftalen skal være en udtrykkelig aftale. Genstand for en sådan aftale skal normalt være en hvilken som helst zone. enten direkte eller gennem en Beskyttelsesmagt eller en uvildig humanitær organisation. og d) enhver aktivitet. som de ved aftale har tillagt status som demilitariserede zoner. der er knyttet til den militære indsats. 6. som omfattes af en sådan aftale. såfremt en sådan udstrækning er i strid med vilkårene i denne aftale.

Såfremt kamphandlinger nærmer sig en demilitariseret zone. Såfremt en af de stridende Parter begår et væsentligt brud på bestemmelserne i stykke 3 eller 6. der skal have adgang til den demilitariserede zone. De stridende Parter skal være enige om den fortolkning. som er anført i punkt d). skal markere denne så vidt muligt ved hjælp af sådanne kendemærker. KAPITEL VI Civilforsvaret Artikel 61 Definitioner og område I denne protokol betyder: a) »civilforsvar«: udførelsen af alle eller nogle af de nedenfor nævnte humanitære opgaver. er ikke i strid med de betingelser. og disse kendemærker skal anbringes. Tilstedeværelsen i denne zone af personer. skal den anden Part være fritaget for sine e forpligtelser ifølge den aftale. 4. og af politistyrker. 6. må ingen af dem benytte zonen til formål. ii) evakuering. som er blevet tilbage udelukkende med det formål at opretholde lov og orden. I så fald mister zonen sin status. som er anført i stykke 3. hvor de er klart synlige. men skal fortsat nyde den beskyttelse. der skal gælde for den betingelse. 5. ud over de i stykke 4 nævnte. som er hjemlet i andre bestemmelser i denne protokol og i de øvrige folkeretlige regler under væbnede konflikter. Den part. som tillægger zonen status som demilitariseret zone. og om hvilke personer. 7. som nyder særlig beskyttelse ifølge Konventionerne og denne Protokol. og navnlig ved områdets perimeter og grænser samt på hovedveje. som har kontrollen over en sådan zone. der har forbindelse med udførelsen af militære operationer.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Disse opgaver er følgende: i) varsling. hvorom der kan opnås enighed med Modparten. og såfremt de stridende Parter har truffet aftale herom. der har til formål at beskytte civilbefolkninger mod de med fjendtligheder eller katastrofer forbundne farer og hjælpe den til at overvinde de øjeblikkelige virkninger heraf samt tilvejebringe de nødvendige betingelser for dens overlevelse. 361 . eller ensidigt tilbagekalde dens status.

Civile civilforsvarsorganisationer og disses personel skal. der er nødvendig for udførelsen af enhver af de ovenfor nævnte opgaver. c) Civilforsvarsorganisationers »personel«: de personer. forvaltning af mørklægningsforanstaltninger. Artikel 62 Almindelig beskyttelse 1. forsyninger og transportmidler. d) Civilforsvarsorganisationernes »materiel«: udrustning. påvisning og afmærkning af farezoner. i særdeleshed bestemmelserne i nærværende afsnit. xiii) nødforanstaltninger til fjernelse af døde. brandslukning. redning. bortset fra tilfælde. respekteres og beskyttes. med forbehold af denne protokols bestemmelser i øvrigt. og som er udpeget til og udelukkende beskæftiger sig med sådanne opgaver. hvor tvingende militær nødvendighed hindrer dette. som af en stridende Part udelukkende er udpeget til at udføre de under a) nævnte opgaver. heri indbefattet førstehjælp og religiøs bistand. tilvejebringelse af nødindkvartering og nødforsyninger. lign. som af en stridende Parts kompetente myndigheder er organiseret eller bemyndiget til at udføre en hvilken som helst af de under a) nævnte opgaver. der anvendes af disse organisationer til udførelsen af de under a) nævnte opgaver. De skal være berettiget til at udføre deres civilforsvarsmæssige opgaver. heri indbefattet. xiv) hjælp til bevarelsen af genstande der er af væsentlig betydning for befolkningens overlevelse. men ikke begrænset til. xii) nødreparation af uundværlige offentlige værker o.23. dekontaminering og lignende beskyttelsesforanstaltninger. bistand i nødstilfælde ved genoprettelse og opretholdelse af orden i nødstedte områder. iii) iv) v) vi) vii) viii) ix) x) xi) 362 . heri indbefattet personel. xv) supplerende virksomhed. som af denne Parts kompetente myndighed udelukkende er tildelt administrative opgaver inden for disse organisationer. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) forvaltning af beskyttelsesrum. planlægning og organisation.. sanitetstjeneste. b) »civilforsvarsorganisationer«: de anlæg og andre enheder.

selvom de ikke er medlemmer af civile civilforsvarsorganisationer. at den i stykke 4 fastsatte almindelige regel fortsat overholdes. tvinge eller formå civile civilforsvarsorganisationer til at udføre deres opgaver på nogen måde. 2. Deres personel må under ingen omstændigheder tvinges til at udføre arbejde. dersom en sådan anden anvendelse eller rekvisition ville være til skade for civilbefolkningen. 5. Besættelsesmagten kan afvæbne civilforsvarspersonel af sikkerhedsmæssige grunde. hvortil de hører. der anvendes til civilforsvarsmæssige formål. og 363 . og beskyttelsesrum bestemt for civilbefolkningen er omfattet af artikel 52. Artikel 63 Civilforsvaret i besatte områder 1. Det må ikke forlanges af disse organisationer.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. kan Besættelsesmagten imidlertid rekvirere disse ressourcer eller anvende dem til andet formål på følgende særlige betingelser: a) at bygningerne eller materiellet behøves til andet brug for civilbefolkningen. Besættelsesmagten må ikke true. der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. I besatte områder skal civile civilforsvarsorganisationer fra myndighederne modtage de hjælpemidler. Genstande. der anvendes til civilforsvarsmæssige formål. der er til skade for civilbefolkningens interesser. der tilhører eller anvendes af civilforsvarsorganisationer. Besættelsesmagten må hverken anvende bygninger eller materiel. til andet formål end deres egentlige eller rekvirere sådanne bygninger eller materiel. imødekommer en opfordring fra de kompetente myndigheder og udfører civilforsvarsopgaver under disses kontrol. 2. 3. Bestemmelserne i stykke 1 finder ligeledes anvendelse på civilpersoner. der måtte bringe den effektive udførelse af deres hverv i fare. Under forudsætning af. 3. der ville være en hindring for den behørige udførelse af disse opgaver. Besættelsesmagten må ikke ændre sådanne organisationers struktur eller personel på nogen måde. må ikke ødelægges eller anvendes til andet formål end deres egentlige undtagen af den Part. der. at de skal give fortrinsret til Besættelsesmagtens egne borgere eller interesser. 4. Bygninger og materiel.

Den beskyttelse. der ikke er Parter i striden. der er bestemt til brug for civilbefolkningen eller som behøves af denne. 3. 65 og 66 finder ligeledes anvendelse på personel og materiel tilhørende civile civilforsvarsorganisationer fra neutrale eller andre Stater. I besatte områder må Besættelsesmagten kun udelukke eller begrænse den virksomhed. der er til skade for fjenden. og de Høje Kontraherende Parter. bygninger. dersom den kan sikre den behørige udførelse af civilforsvarsopgaver ved hjælp af sine egne eller det besatte områdes hjælpemidler. så længe et sådant behov eksisterer. der modtager den i stykke 1 omtalte hjælp. Meddelelse om sådan hjælp skal så hurtigt som muligt gives til vedkommende modstander(e). 2. 63.23. Artikel 64 Civile civilforsvarsorganisationer fra neutrale eller andre Stater. der tilkommer civile civilforsvarsorganisationer og disses personel. I sådanne tilfælde er de pågældende internationale organisationer omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. 6. bør så vidt muligt lette international koordinering af sådan civilforsvarsvirksomhed. Den bør imidlertid udføres med tilbørlig hensyntagen til den pågældende stridende Parts sikkerhedsmæssige interesser. når disse organisationer udfører de i artikel 61 nævnte civilforsvarsopgaver på en stridende Parts territorium med dennes samtykke og under dennes kontrol. der ikke er Parter i striden. Besættelsesmagten må hverken anvende til andet formål eller rekvirere beskyttelsesrum. ophører ikke. der udøves af civile civilforsvarsorganisationer fra neutrale eller andre Stater. Artikel 65 Beskyttelsens ophør 1. Artiklerne 62. medmindre de uden for deres egentlige opgaver begår eller anvendes til at begå handlinger. eller af internationale koordinerende organisationer. der yder den. beskyttelsesrum og materiel. De stridende parter. og internationale koordinerende organisationer 1. der ikke er Parter i striden. Beskyttelsen kan dog først 364 . 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) b) at rekvisitionen eller anden anvendelse kun fortsætter. Sådan virksomhed må under ingen omstændigheder anses som en indblanding i striden.

særlig dem. Selv om civilforsvarspersonel i sådanne områder bærer andre lette individuelle våben. 365 . 3. 2. der vil gøre det muligt at erkende civile beskyttelsesrum samt civilforsvarets personel. 4. Beskyttelsesrum. skal de stridende Parter imidlertid træffe passende foranstaltninger til at begrænse sådanne våben til håndvåben. så længe de udelukkende beskæftiger sig med udførelsen af civilforsvarsopgaver. hvorpå det internationale civilforsvarskendemærke er anbragt. skal heller ikke fratage dem den beskyttelse. der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist. hvor kampe på landjorden finder sted eller sandsynligvis vil finde sted. Enhver af de stridende Parter skal ligeledes bestræbe sig for at vedtage og gennemføre metoder og fremgangsmåder.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. så snart de er blevet identificeret som sådant personel. At civile civilforsvarsorganisationer opbygges efter militære retningslinier. ikke efterkommes. at dens civilforsvarsorganisationer og disses personel. bør ligeledes være let kendelige. Enhver af de stridende Parter skal bestræbe sig for at sikre. b) at civilt civilforsvarspersonel samarbejder med militært personel under udførelsen af civilforsvarsopgaver. Følgende anses ikke som handlinger. I områder. 2. eller at en vis del militært personel er knyttet til civile civilforsvarsorganisation er. Det anses heller ikke som en handling. såfremt en advarsel. der tilkommer dem i henhold til dette kapitel. såsom pistoler eller revolvere. bygninger og materiel er let kendelige. bortfalde. der er bestemt for civilbefolkningen. der er gjort ukampdygtige. for at man bedre kan skelne mellem civilforsvarspersonel og kombattanter. at civilt civilforsvarspersonel bærer lette individuelle våben til opretholdelse af orden eller til selvforsvar. der er til skade for fjenden: a) at civilforsvarsopgaver udføres under militære myndigheders ledelse eller kontrol. bygninger og materiel. skal de alligevel respekteres og beskyttes. der er til skade for fjenden. eller at de omfatter værnepligtig tjeneste. Artikel 66 Identifikation 1. c) at udførelsen af civilforsvarsopgaver lejlighedsvis kan være til fordel for tilskadekomne militærpersoner.

På besat territorium og i områder. 4. der skal være så stort som praktisk muligt. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overvåge anvendelsen af det internationale civilforsvarskendemærke samt forhindre og modvirke ethvert misbrug heraf. b) at sådant personel. eller dettes sanitetsenheder og -transporter omfattes også af artikel 18. der angiver deres status. 5. bygninger og materiel samt på civile beskyttelsesrum. 9. c) at sådant personel tydeligt kan skelnes fra andre medlemmer af de væbnede styrker ved på iøjnefaldende måde at bære det internationale civilforsvarskendemærke.23. 366 . Anvendelse af bestemmelserne i stykke 1-4 reguleres af Kapitel V i Annex I til denne Protokol. 7. når det anvendes til beskyttelse af civilforsvarsorganisationer og disses personel. Identifikationen af sanitetspersonel og religiøst personel. at de foruden kendemærket anvender særlige signaler til civilforsvarsmæssige identificeringsformål. Det kan aftales mellem de stridende parter. hvor kampe finder sted eller sandsynligvis vil finde sted. 8. som indgår i civilforsvaret. I fredstid kan det i stykke 4 beskrevne kendemærke med de kompetente nationale myndigheders samtykke anvendes til civilforsvarsmæssige identificeringsformål. Det internationale civilforsvarskendemærke er en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 3. bør civilt civilforsvarspersonel kunne kendes ved hjælp af det internationale civilforsvarskendemærke og ved hjælp af et identitetskort. Artikel 67 Medlemmer af de væbnede styrker og militære enheder tildelt civilforsvarsorganisationer 1. Medlemmer af de væbnede styrker og militære enheder tildelt civilforsvarsorganisationer skal respekteres og beskyttes under forudsætning af: a) at sådant personel og sådanne enheder permanent er tildelt og udelukkende anvendes til udførelsen af nogle af de i artikel 61 nævnte opgaver. 6. der har fået tildelt disse opgaver. ikke udfører nogen som helst andre militære opgaver under konflikten.

der gør tjeneste ved civilforsvarsorganisation er. hvor militære hensyn gør det bydende nødvendigt. der tildeles civilforsvarsorganisationer. dersom de falder i Modpartens hænder. Materiel og bygninger tilhørende militære enheder. finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde. at de såfremt sådant arbejde er farligt. anvendes til civilforsvarsopgaver i det omfang. fortsat være underkastet krigens love. Bortset fra tilfælde. I et besat område kan de.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Bygninger og større materielgenstande og transportmidler tilhørende militære enheder. Militært personel. at undlade overholdelsen af de ovenfor i punkt e) anførte betingelser. 367 . og at sådant personel er forsynet med identitetskort. dersom de falder i Modpartens magt. e) at sådant personel ikke deltager direkte i fjendtlighederne og ikke uden for deres civilforsvarsopgaver begår eller benyttes til at begå handlinger. der er forpligtet ifølge de ovenfor i punkt a) og b) foreskrevne betingelser. melder sig frivilligt hertil. anses som krigsfanger. 4. medmindre der i forvejen på tilstrækkelig måde er truffet foranstaltninger til imødekommelse af civilbefolkningens behov. Dette kendemærke skal være så stort som praktisk muligt. 2. skal. må de ikke anvendes til andet end civilforsvarsmæssige formål. Det er forbudt ethvert medlem af de væbnede styrker. skal. så længe de behovet til udførelsen af civilforsvarsopgaver. der opstår behov derfor. stk. skal tydeligt mærkes med det internationale civilforsvarskendemærke. der permanent er tildelt civilforsvarsorganisationer og udelukkende beskæftiger sig med udførelsen af civilforsvarsopgaver. der angiver deres status. d) at sådant personel og sådanne enheder kun er udstyret med lette individuelle våben til opretholdelse af orden eller til selvforsvar. der er til skade for Modparten. f) at sådant personel og sådanne enheder kun udfører deres civilforsvarsopgaver inden for deres eget nationale territorium. 3. men kun i dette områdes civilbefolknings interesse. 3. dog kun under forudsætning af. Bestemmelserne i artikel 65.

og medicin. som er af humanitær og uvildig karakter. 368 . sengetøj. 60. samt genstande. Udover de forpligtelser. 59. der er nødvendige til religionsudøvelse. 2. skal hjælpeaktioner. fødende kvinder og mødre med spædbørn. ikke i tilstrækkeligt omfang er forsynet med de i art. Artikel 69 Grundlæggende behov i besatte områder 1. Tilbud om sådan hjælp skal ikke betragtes som indblanding i den væbnede konflikt eller som uvenlige handlinger. skal Besættelsesmagten i videst muligt omfang og uden forskelsbehandling også sikre forsyning af tøj. 61 og 62 og andre vedkommende bestemmelser i Fjerde Konvention. 55. Ved fordelingen af hjælpeforsyninger skal fortrinsret gives til sådanne personer som børn. 108. 60. Artikel 70 Hjælpeaktioner 1. Hjælpeforanstaltninger til fordel for civilbefolkningen i besatte områder reguleres af artiklerne 59. vordende mødre. der kontrolleres af en stridende Part. og som gennemføres uden forskelsbehandling. iværksættes under forudsætning af. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) AFSNIT II Hjælpeforanstaltninger til fordel for civilbefolkningen Artikel 68 Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på civilbefolkningen således som defineret i denne Protokol og supplerer artikel 23. 110 og 111 i Fjerde Konvention og af artikel 71 i denne protokol og skal gennemføres ufortøvet.23. 61. Såfremt civilbefolkningen i et område. 62. der ifølge Fjerde Konvention eller denne protokol tilstås privilegeret behandling eller særlig beskyttelse. når bortses fra besat område. beskyttelsesrum og andre forsyninger. at vedkommende Parter samtykker i sådanne hjælpeaktioner. 69 nævnte fornødenheder. som er af væsentlig betydning for civilbefolkningens overlevelse i det besatte område. som er beskrevet i artikel 55 i Fjerde Konvention vedrørende forsyninger af fødevarer. 109.

De stridende Parter og enhver Høj Kontraherende part. i hvis territorium det udfører sine 369 . hvor dette er tvingende nødvendigt af hensyn til den pågældende civilbefolkning. b) kan gøre sådan tilladelse afhængig af.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. udstyr og personel i overensstemmelse med stykke 2: a) skal være berettiget til at give retningslinier for de tekniske foranstaltninger. Hvor det er nødvendigt. Det skal navnlig tage hensyn til de sikkerhedskrav. hvortil der henvises i stykke 1. Enhver Part. herunder undersøgelse. kan hjælpepersonel deltage i enhver hjælpeforanstaltning. som stilles af den Part. Sådant personel skal respekteres og beskyttes. De stridende Parter skal beskytte hjælpeforsyninger og lette en hurtig fordeling af dem. 4. i særdeleshed ved transport og fordeling af hjælpeforsyninger: sådant personels deltagelse forudsætter godkendelse af den Part. 3. som deltager i hjælpeforanstaltninger 1. at fordelingen af denne bistand foretages under Beskyttelsesmagtens kontrol på stedet. hvortil de er bestemt. udstyr og personel. 2. De stridende Parter og enhver impliceret Høj Kontraherende Part skal opmuntre og lette en effektiv international koordination af de hjælpeforanstaltninger. c) skal under ingen omstændigheder anvende hjælpeforsyninger til andet end det. Artikel 71 Personel. som modtager hjælpeforanstaltninger. som er stillet til rådighed i overensstemmelse med dette afsnit. Hjælpepersonel må under ingen omstændigheder overskride vilkårene for dets opgaver ifølge denne Protokol. hvorunder sådan passage skal tillades. i hvis territorium det udfører sine opgaver. Kun i tilfælde af tvingende militær nødvendighed må hjælpepersonellets aktiviteter begrænses eller deres bevægelsesfrihed midlertidigt indskrænkes. selv hvis sådan bistand er bestemt for Modpartens civilbefolkning. eller sinke deres fremsendelse. 2. som tillader passage af hjælpeforsyninger. 5. 3. skal i videst muligt omfang bistå det i stykke 1 nævnte personel under udførelsen af dets hjælpeopgaver. De stridende Parter og enhver Høj Kontraherende Part skal tillade og lette hurtig og uhindret passage af alle hjælpeforsyninger. 4. når undtages tilfælde.

eller opholdsland. som er i en stridende Parts magt. og III. som udføres af en hvilken som helst person i sådant personel. 370 . der ikke respekterer disse betingelser. således som forstået i I. kan bringes til ophør. Artikel 73 Flygtninge og statsløse personer Personer. og III. der er blevet splittet som følge af væbnede konflikter og skal i særdeleshed hjælpe de humanitære hjælpeorganisationer. eller flygtninge i henhold til vedkommende internationale aftaler. De opgaver. der for fjendtlighedernes begyndelse blev betragtet som statsløse personer. Del. de har påtaget sig denne opgave i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og i denne Protokol samt i overensstemmelse med deres respektive sikkerhedsforskrifter. der er anerkendt af de involverede Parter eller ifølge den nationale lovgivning i deres tilflugts. så vel som andre gældende folkeretlige regler vedrørende beskyttelse af fundamentale menneskerettigheder under internationale væbnede konflikter. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) opgaver. Del i Fjerde Konvention. navnlig dennes I. Artikel 74 Genforening af splittede familier De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal på enhver mulig måde lette genforeningen af familier.23. skal under alle omstændigheder og uden forskelsbehandling være beskyttede personer. der er i en stridende Parts magt KAPITEL I Anvendelsesområde og beskyttelse af personer og genstande Artikel 72 Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette afsnit supplerer reglerne i Fjerde Konvention. AFSNIT III Behandling af personer. vedrørende humanitær beskyttelse af civile og civile genstande.

navnlig ydmygende og nedværdigende behandling. Artikel 75 Grundlæggende garantier 1. herunder navnlig i) mord: ii) tortur af enhver art. at disse forholdsregler er blevet taget. så snart de omstændigheder. skal omgående og på et sprog. 371 . Følgende handlinger er og skal til enhver tid og på et hvilket som helst sted forblive forbudt. og iv) lemlæstelse: b) krænkelser af den personlige værdighed. hvad enten de foretages af civile eller militære myndighedspersoner: a) vold mod personers liv. national eller social oprindelse. der er i en stridende Parts magt.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. tilbageholdelsen eller interneringen. underrettes om grundene til. inder alle omstændigheder behandles humant og skal som et minimum nyde beskyttelse i medfør af denne artikel uden forskelsbehandling på grund af race. ære. køn. er ophørt at eksistere. tilbageholdt eller interneret på grund af handlinger i forbindelse med den væbnede konflikt. skal. religion eller tro. sprog. han forstår. hvad enten fysisk eller mental: iii) korporlig afstraffelse. overbevisninger og religionsudøvelse. der begrundede anholdelsen. hudfarve. 2. herkomst eller anden status eller på grund af noget som helst andet lignende kriterium. helbred eller fysiske eller mentale velvære. og som ikke nyder en gunstigere behandling ifølge Konventionerne eller denne Protokol. hvis de berøres af en situation som nævnt i artikel 1 i denne Protokol. der er anholdt. Enhver person. Hver Part skal respektere alle sådanne personers integritet. Personer. formue. påtvunget prostitution og enhver form for kønsfrihedsforbrydelse: c) gidseltagning: d) kollektive afstraffelser: og e) trusler om at begå nogen af de fornævnte handlinger. politisk eller anden anskuelse. 3. Når undtages tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse på grund af strafferetlige forseelser skal sådanne personer løslades snarest og i alle tilfælde.

der er tiltalt for en forseelse. skal have ret til at afhøre eller få afhørt vidnerne imod sig. der er fundet skyldig i en strafferetlig overtrædelse i forbindelse med den væbnede konflikt. Kvinder. der står i forbindelse med en væbnet konflikt. efter at forseelsen blev begået. medmindre domfældelsen foretages af en upartisk og almindelig domstol. der må heller ikke idømmes en hårdere straf end den. I tilfælde hvor familier er tilbageholdt eller internerede. skal have ret til at få dommen afsagt offentligt. g) enhver. i) enhver. da den blev begået. indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. at en anklaget ufortøvet underrettes om de nærmere omstændigheder vedrørende den forseelse. og skal før og under retssagen give den anklagede alle nødvendige rettigheder og midler med hensyn til hans forsvar: b) ingen må dømmes for en forseelse. f) ingen må tvinges til at vidne imod sig selv eller til at tilstå sin skyld. som ikke udgjorde en kriminel forseelse ifølge national eller international ret. inden for hvilke de kan udøves. samt ret til. der er anklaget for en forseelse. d) enhver. e) enhver. skal have ret til at være til stede under retshandlingen. som vidner imod ham: h) ingen må retsforfølges eller straffes af den samme Part for en forseelse for hvilket en endelig dom. der er anklaget for en forseelse. der respekterer de almindeligt anerkendte principper for sædvanlig juridisk procedure. og ingen straf må iværksættes over for en person. skal indkvarteres i særlige afdelinger adskilt fra mændenes afdelinger. der var gældende da den kriminelle forseelse blev begået. skal lovovertræderen nyde godt heraf . der enten frifinder eller dømmer denne person. skal de 372 . at hans egne vidner er tilstede og afhøres under samme betingelser. som han var undergivet. tidligere er blevet afsagt efter samme lov og samme juridiske procedure. der er anklaget for en forseelse. hvilket omfatter følgende: a) proceduren skal sikre. 5. og j) en dømt person skal ved domfældelsen underrettes om sine juridiske og andre retsmidler og om de tidsfrister. Ingen dom må afsiges. han er anklaget for. skal betragtes som uskyldig.23. hvis frihed er blevet indskrænket af grunde. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 4. De skal være under umiddelbart opsyn af kvinder. med mindre der foreligger et individuelt strafansvar: c) ingen må anklages eller dømmes for en kriminel forseelse på grund af en handling eller undladelse. såfremt en mildere strafbestemmelse er blevet indført ved lov.

3. eller forbrydelser mod menneskeheden. de anklages for. påtvunget prostitution og en hvilken som helst anden form for kønsfrihedsforbrydelse. Kvinder skal være genstand før særlig respekt og skal i særdeleshed beskyttes mød voldtægt. der står i forbindelse med en væbnet konflikt. som ikke nyder en gunstigere behandling ifølge Konventionerne eller denne Protokol. som står i forbindelse med en væbnet konflikt. 7. I størst muligt omfang skal de stridende Parter over for gravide kvinder og mødre. For at undgå enhver tvivl vedrørende anklage mod og retsforfølgelse af personer. skal nyde beskyttelse efter denne artikel indtil deres endelige løsladelse. selv efter afslutning af den væbnede konflikt. skal have deres sager behandlet med højeste prioritet. opholde sig på samme sted og skal indkvarteres familievist. Mødre med mindre børn øg gravide kvinder. repatriering eller tilbageførelse. skal de følgende principper finde anvendelse: a) personer. dog.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Personer. med mindre børn søge at undgå at afsige dødsstraf for en for- 373 . der er anklaget for krigsforbrydelser. og b) alle sådanne personer. der under en hvilken som helst vedkommende folkeretlig regel yder større beskyttelse til personer. 2. som er omfattet af stykke 1. som anklages for sådanne forbrydelser. tilbageholdt eller interneret af årsager. 8. som er anholdt. som er anholdt. tilbageholdt eller interneret på grund af omstændigheder. skal behandles i overensstemmelse med denne artikel. skal udleveres til retsforfølgning og rettergang i overensstemmelse med vedkommende folkeretlige regler. KAPITEL II Foranstaltninger til fordel for kvinder og børn Artikel 76 Beskyttelse af kvinder 1. Ingen bestemmelse i denne artikel må fortolkes som begrænsende eller gørende indgreb i nogen anden mere begunstigende bestemmelse. hvor det er muligt. 6. uden hensyn til om de forbrydelser. udgør grove overtrædelser af Konventionerne eller af denne Protokol.

Dødsstraf for sådanne forseelser skal ikke eksekveres over for disse kvinder. med undtagelse af besat område. 3. der står i forbindelse med en væbnet konflikt. De stridende Parter skal i det omfang. tilbageholdes eller interneres af grunde. de har behov for. der ikke har nået en alder af 15 år. hvor tvingende helbredsmæssige grunde eller lægebehandling af børnene gør det påkrævet. tager direkte del i stridighederne og falder i Modpartens magt. Artikel 77 Beskyttelse af børn 1. som indrømmes ved denne artikel. undtagen hvor familier er indkvarteret familievist. i ganske særlige tilfælde. Artikel 78 Evakuering af børn 1. Dødsstraf for en forseelse. sikre. skal de stridende Parter søge at give prioritet til dem. I tilfælde. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) seelse. således som foreskrevet i artikel 75. stykke 5. skal de anbringes i afdelinger. De stridende Parter skal yde dem den omsorg og hjælp. men som endnu ikke har nået en alder af 18 år. hvad enten de er krigsfanger eller ikke. som har nået en alder af 15 år. der er adskilt fra voksnes afdelinger. eller når det. som ikke havde opnået en alder af 18 år på det tidspunkt. når undtages midlertidig evakuering. hvor forældrene eller de retmæssige værger kan findes. og de skal i særdeleshed afholde sig fra at rekruttere dem til deres væbnede styrker. 5. til et fremmed land. er nødvendigt for deres sikkerhed. Ingen stridende Part må foranstalte evakuering af børn. som står i forbindelse med den væbnede konflikt. som står i forbindelse med en væbnet konflikt. og til trods for bestemmelserne i stykke 2. der er ældst. Såfremt børn. det er muligt. som ikke er fyldt 15 år. at børn. må ikke eksekveres over for personer.23. Ved rekruttering blandt personer. Børn skal være genstand for særlig respekt og skal beskyttes imod enhver form for kønsfrihedsforbrydelse. 4. hvad enten det er på grund af deres alder eller af nogen anden grund. kræves deres skriftlige samtykke til en sådan eva- 374 . ikke tager direkte del i fjendtlighederne. 2. skal de fortsat nyde den særlige beskyttelse. Såfremt børn anholdes. bortset fra egne statsborgere. da forseelsen blev begået.

q) barnets eventuelle religion. l) barnets helbredstilstand. f) moderens fulde navn og hendes pigenavn. som gennemfører evakueringen og.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. n) særlige kendetegn. den Part. For at gøre hjemkomsten til deres familier og land lettere for børn. p) datoen og stedet. efter forældrenes ønske gennemføres med den størst mulige kontinuitet. der modtager børnene og enhver Part. herunder dets religiøse og moralske uddannelse. hvor det er hensigtsmæssigt. Enhver sådan evakuering skal overvåges af Beskyttelsesmagten efter aftale med de involverede Parter. hvor barnet blev fundet. kuering. i) barnets modersmål og et hvilket som helst andet sprog. Såfremt disse personer ikke kan findes. c) barnets køn. skal skriftligt samtykke til en sådan evakuering indhentes hos de personer. Hvert kort skal. skal hvert barns uddannelse. hvis denne dato ikke er kendt. dvs. den Part. o) datoen og stedet. e) faderens fulde navn. medens det er fraværende. Når som helst en evakuering gennemføres i henhold til stykke 1. 375 . det taler. I hvert tilfælde skal alle de stridende Parter tage alle mulige forholdsregler for at undgå at udsætte evakueringen for fare. hvorfra barnet forlod landet. myndighederne i det modtagende land for hvert barn udstede et kort med fotografier. som ved lov eller sædvane først og fremmest er ansvarlig for børnenes pasning. j) adresse på barnets familie. den omtrentlige alder). b) barnets fornavn(e). hvor det er muligt og ikke medfører nogen fare for barnet. skal myndighederne hos den Part. hvis statsborgere bliver evakuerede. g) barnets pårørende. k) barnets eventuelle identifikationsnummer. der foranstalter evakueringen. m) barnets blodtype. d) fødested og -dato (eller. h) barnets nationalitet. som de skal sende til Den internationale Røde Kors-komités centrale Eftersøgningskontor. være påført følgende oplysninger: a) barnets efternavn(e). r) barnets nuværende adresse i modtagerlandet. 2. 3. der er blevet evakueret i henhold til denne artikel.

De skal beskyttes som sådanne ifølge Konventionerne og denne Protokol. der strider imod deres status som civile. DEL V Gennemførelsen af Konventionerne og af denne Protokol AFSNIT I Almindelige bestemmelser Artikel 80 Gennemførelsesforanstaltninger 1. forudsat de ikke foretager handlinger. 2. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) s) såfremt barnet dør før dets tilbagekomst. der er knyttet til de væbnede styrker. 3. KAPITEL III Journalister Artikel 79 Foranstaltninger til beskyttelse af journalister 1. hvor journalisten er statsborger. stykke 1's forstand. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal udstede ordrer og instruktioner for at sikre overholdelse af Konventionerne og denne Protokol og skal overvåge deres gennemførelse. der er hjemlet i artikel 4 A 4) i Tredje Konvention. og uden at præjudicere retten for krigskorrespondenter. eller hvor det nyhedsmedium. De kan få udstedt et identifikationskort. der svarer til det i Anneks II til denne Protokol angivne eksempel. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal ufortøvet træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af deres forpligtelser. til den status. eller i hvis territorium han er bosiddende. hvor han er ansat. 376 . Dette kort. 2. ifølge Konventionerne og denne Protokol.23. er beliggende. datoen og stedet for samt omstændighederne ved dødsfaldet og begravelsesstedet. skal attestere hans status som journalist. Journalister. skal betragtes som civile i artikel 50. der skal udstedes af regeringen i den Stat. der i embedsmedføre er beskæftiget i farlige hverv i områder med væbnet konflikt.

som Røde Kors (Røde Halv måne. der er tillagt den ifølge Konventionerne og denne Protokol. sikre. således som vedtaget på Internationale Røde Kors Konferencer. med henblik på at sætte den i stand til at udføre de humanitære opgaver. og som dels er behørigt bemyndiget hertil af de respektive stridende Parter. dels udfører deres humanitære virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og denne Protokol. under forudsætning af. 3. De stridende Parter skal yde deres respektive Røde Kors (Røde Halvmåne. 4. Røde Løve og Sol) -selskaber og Røde Kors Ligaen yder ofrene i konflikter i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og denne Protokol samt i overensstemmelse med de grundlæggende principper for Røde Kors. De stridende Parter skal yde Den internationale Røde Kors-komite alle de faciliteter. 2. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal så vidt muligt stille faciliteter. således som vedtaget på Internationale Røde Kors Konferencer. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal på enhver mulig måde lette. det er dem mulig. Artikel 81 Røde Kors og andre humanitære organisationers virksomhed 1.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der er nødvendige. gennemførelsen af den bistand. Røde Løve og Sol) -selskaber de faciliteter. hvortil der er henvist i Konventionerne og denne Protokol. for at sikre ofrene i konflikter beskyttelse og bistand. når 377 . Artikel 82 Juridiske rådgivere i de væbnede styrker De Høje Kontraherende Parter skal til enhver tid. Den internationale Røde Kors-komité kan også udføre en hvilken som helst anden humanitær virksomhed til fordel for disse ofre. at juridiske rådgivere er til rådighed. i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og denne Protokol samt i overensstemmelse med de grundlæggede principper for Røde Kors. svarende til de i stykke 2 og 3 omhandlede. til rådighed for de andre humanitære organisationer. og de stridende Parter under en væbnet konflikt. at de stridende Parter i den pågældende konflikt samtykker heri. for at de kan udføre deres humanitære opgaver til fordel for ofrene i konflikten.

der betegnes som grove overtrædelser i Konventionerne. Enhver militær eller civil myndighed. Bestemmelserne i Konventionerne vedrørende bekæmpelse af overtrædelser og grove overtrædelser. som er be- 378 . 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) det er nødvendigt. 2. de måtte have vedtaget for at sikre dens anvendelse. Artikel 83 Udbredelse af oplysning 1.23. skal gøres fuldt ud bekendt med disses tekster. hvis de begås mod de i en Modparts magt værende personer. så vel som de love og reglementer. således at disse dokumenter bliver kendt af de væbnede styrker og af civilbefolkningen. eller mod Modpartens sårede. der skal gives de væbnede styrker om dette spørgsmål. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid såvel som under væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til Konventionerne og denne Protokol i deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet heraf indgå i dets militære undervisningsprogrammer og til at fremme civilbefolkningens studium heraf. skal finde anvendelse på bekæmpelse af overtrædelser og grove overtrædelser af denne Protokol. Artikel 84 Regler for anvendelsen De Høje Kontraherende Parter skal så snart som muligt gennem depositaren og i fornødent omfang gennem Beskyttelsesmagten oversende til hinanden deres officielle oversættelse af denne Protokol. der er beskyttet af artikel 44. syge og skibbrudne. Handlinger. 45 og 73 i denne Protokol. med henblik på at vejlede militære ledere på passende niveau vedrørende anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol og vedrørende den behørige instruktion. suppleret af dette afsnit. AFSNIT II Bekæmpelse af overtrædelser af Konventionerne og denne protokol Artikel 85 Bekæmpelse af overtrædelser af denne protokol 1. er grove overtrædelser af denne Protokol. som under en væbnet konflikt påtager sig forpligtelser vedrørende anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol. 2.

eller deportation eller overførsel inden for eller bort fra dette territorium af hele eller dele af befolkningen i det besatte område i strid med artikel 49 i Fjerde Konvention. Ud over de grove overtrædelser. skal følgende handlinger betragtes som grove overtrædelser af denne Protokol. c) iværksættelse af et angreb mod værker eller anlæg. at et sådant angreb vil forårsage udsædvanlig store tab af menneskeliv. som medfører krænkelser af den personlige værdighed på grundlag af racediskrimination. således som beskrevet i artikel 57. og for hvilke særlig beskyttelse er givet ved særlig aftale. at sådanne angreb vil forårsage usædvanlig store tab af menneskeliv. d) angreb på sådanne klart erkendelige historiske monumenter. stykke 2 a) iii): d) angreb på ikke forsvarede områder og demilitariserede zoner. som er beskrevet i artikel 11. sanitetsenheder eller -transporter. som har indvirkning på civilbefolkningen eller civile genstande med viden om. b) uberettiget udsættelse af repatriering af krigsfanger eller civile. den besætter. eller mod det sanitets. som udgør folkenes kulturelle og åndelige arv. der rummer farlige kræfter. c) udøvelse af apartheid og andre umenneskelige og nedværdigende foranstaltninger.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23.eller religiøse personel. når de begås forsætligt i strid med vedkommende bestemmelser i denne Protokol og forårsager død eller alvorlige skader på legeme eller helbred: a) angreb på civilbefolkningen eller civile enkeltpersoner. i strid med artikel 37. med viden om. således som beskrevet i artikel 57. Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol -kendemærket eller af andre beskyttelsestegn. skade på civilpersoner eller beskadigelse af civile genstande. der er anerkendt af Konventionerne eller af denne Protokol. skyttet af denne Protokol. og som beskyttes af denne Protokol. at han er hors de combat: f) svigagtig brug af Rode Kors. b) iværksættelse af vilkårlige angreb. skal følgende betragtes som grove overtrædelser af denne Protokol. Ud over de grove overtrædelser. for eksempel inden for rammerne af en kompetent inter- 379 . e) angreb på en person med viden om. når de begås forsætligt og i strid med Konventionerne eller Protokollen: a) besættelsesmagtens overførsel af dele af sin egen civilbefolkning til det territorium. kunstværker eller steder. 4. stykke 2 a) iii). hvor gudsdyrkelse finder sted. 3. som kontrolleres af Modparten. der er beskrevet i de forudgående stykker og i Konventionerne. skade på civilpersoner eller beskadigelse af civile genstande.

hvis de vidste eller var i besiddelse af oplysninger. punkt b). og når sådanne historiske monumenter. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal pålægge militære overordnede over for medlemmer af de væbnede styrker under deres kommando og andre personer under deres kontrol at forhindre og om nødvendigt standse overtrædelser af Konventionerne og af denne Protokol samt indberette derom til kompetente myndigheder. at overordnede. alt efter omstændighederne. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal bekæmpe grove overtrædelser og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at standse alle andre overtrædelser.23. når en pligt hertil bestod. Artikel 86 Undladelseshandlinger 1. hvor gudsdyrkelse finder sted. i 380 . og hvis de ikke tog alle mulige forholdsregler inden for deres beføjelser for at forhindre eller bekæmpe overtrædelsen. Med henblik på at forhindre og standse overtrædelser skal De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter kræve. hvor der ikke er bevis for. når sådanne angreb resulterer i omfattende ødelæggelse af disse genstande. som skulle have sat dem i stand til efter forholdene på det pågældende tidspunkt at slutte. såfremt disse overtrædelser er resultatet af en undladelse af at handle. der er beskyttet af Konventionerne. af Konventionerne eller af denne Protokol. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) national organisation. kunstværker eller steder. Uden præjudice for anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol skal grove overtrædelser af disse dokumenter betragtes som krigsforbrydelser. eller hvortil der er henvist i stykke 2 i denne artikel retten til en rimelig og almindelig rettergang. at en overtrædelse af Konventionerne eller af denne Protokol blev begået af en underordnet. 2. fritager ikke hans overordnede for straf eller disciplinært ansvar. ikke er beliggende i umiddelbar nærhed af militære mål: e) fratage en person. at Modparten har krænket artikel 53. 2 Den omstændighed. Artikel 87 Overordnedes pligter 1. at han begik eller var i færd med at begå en sådan overtrædelse. 5.

skal De Høje Kontraherende Parter samarbejde i sager vedrørende udlevering. 3. som følger af bestemmelserne i enhver anden traktat. stykke 1. Artikel 89 Samarbejde I tilfælde af alvorlige krænkelser af Konventionerne eller af denne Protokol forpligter De Høje Kontraherende Parter sig til i fællesskab eller hver for sig af handle i samarbejde med De forenede Nationer og i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt. hvad enten den er bilateral eller multilateral og som helt eller delvis regulere eller vil regulere spørgsmålet om gensidig bistand i straffesager. over for hvem anmodningen fremsættes. Under forbehold af de rettigheder og forpligtelser.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. at underordnede eller andre personer under hans kontrol vil begå eller har begået en overtrædelse af Konventionerne eller af denne Protokol. 3. i hvis territorium den påståede krænkelse har fundet sted. overensstemmelse med deres ansvarsområde. Bestemmelserne i de forudgående stykker skal imidlertid ikke påvirke de forpligtelser. der er fastsat i Konventionerne og i artikel 85. i denne Protokol og når omstændighederne tillader det. sikrer sig. De Høje Kontraherende Parter skal give hinanden størst mulig bistand i forbindelse med straffesager iværksat i anledning af grove overtrædelser af Konventionerne og af denne Protokol. 2. og hvor det er nødvendigt. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal pålægge enhver overordnet. at indlede disciplinær eller strafferetlig forfølgning mod sådanne personer. at tage de nødvendige forholdsregler til at forhindre sådanne krænkelser af Konventionerne eller denne Protokol. skal under alle omstændigheder finde anvendelse. Lovgivningen hos De Høje Kontraherende Parter. De skal behørigt overveje en anmodning fra den Stat. at medlemmer af de væbnede styrker under deres kommando har kendskab til deres forpligtelser ifølge Konventionerne og denne Protokol. der har kendskab til. 381 . Artikel 88 Gensidig bistand i straffesager 1.

f) Depositaren skal stille de nødvendige administrative faciliteter til rådighed for Kommissionen med henblik på gennemførelsen af dens funktioner. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) Artikel 90 International Undersøgelseskommission 1. På mødet skal repræsentanterne ved hemmelig afstemning vælge kommissionsmedlemmerne fra en liste over personer. Kommissionens kompetence til at gennemføre undersøgelser af klager fra en sådan anden Part. eller på et hvilket som helst efterfølgende tidspunkt. som påtager sig den samme forpligtelse. som skal fremsende kopier deraf til De Høje Kontraherende Parter. b) Når mindst tyve Høje Kontraherende Parter har besluttet sig til at anerkende Kommissionens kompetence i overensstemmelse med stykke 2. 2. der bliver valgt til Kommissionen. b) De ovenfor nævnte deklarationer skal deponeres hos depositaren. e) I tilfælde af en tilfældig indtruffet ledighed skal Kommissionen selv udfylde den ledige plads. og at en ligelig geografisk repræsentation i Kommissionen som helhed bliver sikret. a) De Høje Kontraherende Parter kan ved Protokollens undertegnelse.23. hvortil hver Høje Kontraherende Part kan nominere en person. c) Medlemmerne af Kommissionen skal fungere i deres personlige egenskab og skal beklæde deres stilling indtil valget af nye medlemmer ved det påfølgende møde. at de personer. hver især er i besiddelse af de påkrævede kvalifikationer. erklære at de anerkender ipso facto og uden særlig aftale i forhold til enhver anden Høj Kontraherende Part. således som denne artikel giver beføjelse til. d) De Høje Kontraherende Parter skal ved valget sikre. a) Der skal oprettes en international Undersøgelseskommission (herefter benævnt »Kommissionen«) bestående af 15 medlemmer af højt moralsk omdømme og anerkendt uvildighed. under tilbørlig hensyntagen til bestemmelserne i de foregående stykker. ratifikation eller tiltrædelse. 382 . skal depositaren på dette tidspunkt og derefter med 5 års mellemrum indkalde til et møde mellem repræsentanter fra disse Høje Kontraherende Parter med henblik på valg af medlemmer til Kommissionen.

a) Kammeret. b) Ved modtagelsen af anmodningen om en undersøgelse skal Kommissionens formand fastsætte en rimelig tidsfrist for Kammerets oprettelse. Kammeret kan også søge indhentet 383 . artikel 53 i Anden Konvention. der ikke er statsborgere hos nogen af de stridende parter. ii) to ad hoc. således som beskrevet i Konventionerne og denne Protokol. a) Medmindre vedkommende Parter aftaler andet. skal formanden øjeblikkelig udpege et sådant yderligere medlem eller medlemmer af Kommissionen. skal opfordre de stridende Parter til at yde det bistand og til at fremlægge vidneudsagn. skal alle undersøgelser gennemføres af et Kammer bestående af syv medlemmer. som påstås at være en grov overtrædelse. udpeges efter konsultation med disse af Kommissionens formand på grundlag af en ligelig geografisk repræsentation. som det måtte være nødvendigt for at gøre Kammerets medlemskab komplet. c) Kommissionen skal have kompetence til: i) at undersøge enhver kendsgerning. 4. Såfremt der ikke er blevet udpeget noget ad hoc. e) Under forbehold af de forudgående bestemmelser i denne artikel skal bestemmelserne i artikel 52 i Første Konvention. artikel 132 i Tredje Konvention og artikel 149 i Fjerde Konvention fortsat anvendes ved enhver påstået krænkelse af Konventionerne og skal udstrækkes til enhver påstået krænkelse af denne protokol.medlem inden tidsfristen.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der er oprettet ifølge stykke 3 med henblik på undersøgelser. 3. der skal udpeges som følger: i) fem medlemmer af Kommissionen. eller enhver anden alvorlig krænkelse af Konventionerne eller af denne Protokol: ii) gennem venskabelig mellemkomst at lette genoprettelsen af respekt for Konventionerne og denne Protokol. d) I andre tilfælde skal Kommissionen på en stridende Parts vegne kun indlede en undersøgelse. når den anden Part eller de andre Parter samtykker deri. der ikke er statsborgere hos nogen af de stridende parter. således at een udpeges af hver deltager.medlemmer.

1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) sådanne andre vidneudsagn. Artikel 91 Ansvar En stridende Part. skal hver Part indbetale halvtreds procent af de nødvendige midler. I tilfælde. kan udøves til enhver tid. b) Alle vidneudsagn skal forelægges fuldt ud for Parterne.23. 5. De administrative udgifter til Kommissionen skal dækkes af bidrag fra De høje Kontraherende Parter. Disse regler skal sikre. c) Enhver Part har ret til at anfægte sådanne vidneudsagn. og ved frivillige bidrag. skal indbetale de nødvendige midler til dækning af udgifter. skal Kommissionen afgive en begrundelse herfor. og kan gennemføre en undersøgelse af situationen in loco. og at eventuelle undersøgelser foretages af en person. imod hvem anklagerne er rettet. der anmoder om en undersøgelse. at de funktioner. herunder regler for Kommissionens formandskab og for Kammerets formandskab. Kommissionen skal fastsætte sine egne procedureregler. Den eller de stridende Parter. der har afgivet erklæringer i henhold til stykke 2. og skal refunderes med indtil halvtreds procent af Kammerets omkostninger af den eller de parter. som det måtte finde nødvendigt. som afholdes af et Kammer. hvor der indgives modanklager til Kammeret. 6. c) Kommissionen må ikke offentliggøre resultaterne af sine undersøgelser. medmindre alle de stridende Parter har anmodet Kommissionen derom. b) Såfremt Kammeret ikke er i stand til at sikre tilstrækkelige vidneudsagn med henblik på faktuelle og uvildige undersøgelsesresultater. hvis sagen kræver det. skal. 7. der ikke er statsborger hos nogen af de stridende Parter. være forpligtet til at betale er- 384 . som måtte findes hensigtsmæssige. som skal have ret til at fremsætte kommentarer til dem over for Kommissionen. a) Kommissionen skal til Parterne videregive en rapport vedrørende resultatet af Kammerets undersøgelser af de faktiske omstændigheder tillige med sådanne henstillinger. der krænker bestemmelserne i Konventionerne eller i denne Protokol. der er tillagt Kommissionens formand.

Artikel 96 Traktatretlige forbindelser ved denne protokols ikrafttrædelse 1. der udgør en del af dens væbnede styrker. og vil forblive åben for en periode af tolv måneder. statning.eller tiltrædelsesinstrument.eller tiltrædelsesinstrumenter. skal Konventionerne anvendes som suppleret af denne Protokol 385 . Det schweiziske Forbundsråd. der derefter ratificerer eller tiltræder denne Protokol skal denne træde i kraft seks måneder efter. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Konventionernes depositar. Når Parterne i Konventionerne også er Parter i denne protokol. For enhver i Konventionerne deltagende Part. at Slutprotokollen er underskrevet. 2. som ikke har undertegnet den. at en sådan Part har deponeret sit ratifikations. Artikel 93 Ratifikation Denne Protokol skal ratificeres snarest muligt. Artikel 94 Tiltrædelse Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af enhver i Konventionerne deltagende Part.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Artikel 95 Ikrafttræden 1. Denne Protokol skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen af to ratifikations. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren. DEL VI Afsluttende bestemmelser Artikel 92 Undertegnelse Denne protokol skal være åben for undertegnelse af Parterne i Konventionerne seks måneder efter. Den skal være ansvarlig for alle handlinger begået af personer.

Protokols ikrafttræden og derefter med mindst fire års mellemrum skal Den Internationale Røde Kors. 3. kan forpligte sig til at anvende Konventionerne og denne Protokol i forbindelse med denne konflikt ved en ensidig erklæring afgivet til depositaren. hvad enten de har undertegnet denne Protokol eller ikke. Enhver Høj Kontraherende Part kan foreslå ændringer til denne protokol. 386 . Når en af de stridende Parter ikke er bundet af denne protokol. hvis sidstnævnte anerkender og anvender bestemmelserne deri. En sådan erklæring skal ved modtagelsen hos depositaren have følgende virkning med hensyn til konflikten: a) Konventionerne og denne protokol træder med øjeblikkelig virkning i kraft i forhold til den pågældende myndighed som en stridende Part. som efter drøftelser med alle Høje Kontraherende Parter og Den internationale Røde Kors-komité skal afgøre. som ikke er bundet deraf. Artikel 98 Revision af Annex 1 1. Senest fire år efter denne. og c) Konventionerne og denne Protokol er i lige grad bindende for alle parter i konflikten. Teksten til et ændringsforslag skal fremsendes til depositaren. Depositaren skal til en sådan konference indbyde alle De Høje Kontraherende Parter så vel som parterne til Konventionerne. som er erhvervet af en Høj Kontraherende Part til Konventionerne og denne Protokol. om en konference bør indkaldes med henblik på overvejelse af ændringsforslaget. hvis den skønner det nødvendigt. b) Den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og forpligtelser. der er nævnt i artikel 1. Artikel 97 Ændringer 1. Den myndighed. skal Parterne i Protokollen forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold. stykke 4. De skal desuden være bundet af denne Protokol i forhold til enhver af de parter. 2. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 2.23. der kæmper imod en Høj Kontraherende Part i en væbnet konflikt af den karakter.Komité rådføre sig med De Høje Kontraherende Parter vedrørende denne Protokols annex 1 og kan. der repræsenterer et folk. foreslå et møde af tekniske eksperter for at gennemgå annex 1 og foreslå sådanne ændringer.

2. Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter og Parterne i Konventionerne om ikrafttræden af enhver ændring. Depositaren skal underrette De Høje Kontraherende Parter og Parterne i Konventionerne om enhver vedtagen ændring. Den Internationale Røde Kors-komité skal sammenkalde mødet. Artikel 99 Opsigelse 1. der er foreslået på mødet af tekniske eksperter. om hvilke parter. medmindre en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter inden for seks måneder fra meddelelsen om forslaget om et sådant møde har haft indvendinger derimod. om erklæringer om ikke-godkendelse afgivet i overensstemmelse med stykke 4 og om tilbagetrækninger af sådanne erklæringer. kan til enhver tid trække den tilbage. Ændringen skal betragtes som godkendt ved afslutningen af en periode på et år. efter at meddelelse om den er blevet udsendt. der afgiver en sådan erklæring. 3. såfremt Den Internationale Røde Kors-komité eller en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter efter dette møde anmoder derom. som måtte vise sig ønskelige. om ikrafttrædelsesdatoen for hver enkelt part. Enhver Part. der betragtes som godkendt i overensstemmelse med stykke 4. og desuden skal observatører fra vedkommende internationale organisationer inviteres. skal tre måneder efter godkendelsen træde i kraft for alle Høje Kontraherende Parter. Såfremt en Høj Kontraherende Part skulle opsige denne Protokol.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der er bundet deraf. Et sådant møde skal også til enhver tid indkaldes af Den Internationale Røde Kors-Komité efter anmodning fra en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter. der er til stede og deltager i afstemningen. medmindre en erklæring om ikke-godkendelse af ændringen inden for denne periode er blevet Meddelt depositaren af mindst en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter. 5. 4. skal opsigelsen først have virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdoku- 387 . Ændringsforslag til Annex 1 kan på en sådan konference vedtages med to tredjedeles flertal af De Høje Kontraherende parter. 6. En ændring. og ændringen skal derefter træde i kraft for denne Part tre måneder senere. Depositaren skal indkalde til en konference mellem De Høje Kontraherende Parter og parterne i Konventionerne med henblik på at overveje ændringer. undtagen for dem. der har afgivet en erklæring om ikkegodkendelse i overensstemmelse med det foregående stykke.

Hvis imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende Part er engageret i en af de situationer. hjemsendelse eller genanbringelse af personer.23. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) mentet. og e) opsigelser ifølge artikel 99. der er beskyttet af Konventionerne eller af denne Protokol. Artikel 101 Registrering 1. Enhver opsigelse ifølge stykke 1 skal ikke have nogen indflydelse på forpligtelser. tiltrædelser og opsigelser. Depositaren skal også underrette De forenede Nationers sekretariat om alle ratifikationer. skal opsigelsen ikke have virkning før afslutningen af den væbnede konflikt eller besættelse og ikke i noget tilfælde. Opsigelsen skal foretages skriftligt til depositaren. før handlinger i forbindelse med den endelige løsladelse. hvortil der refereres i artikel 1. der allerede som følge af den væbnede konflikt er pådraget i medfør af denne Protokol af den opsigende Part med hensyn til en hvilken som helst handling begået før denne opsigelse har virkning. 388 . der modtages vedrørende denne Protokol. Artikel 100 Notifikationer Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter såvel som Parterne i Konventionerne. om:. er afsluttet. c) kommunikationer og deklarationer modtaget i henhold til artikel 84. Efter ikrafttræden skal denne Protokol af depositaren oversendes til De forenede Nationer med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt. 2.eller tiltrædelsesinstrumenter ifølge artikel 93 og 94: b) datoen for Protokollens ikrafttræden ifølge artikel 95. d) deklarationer modtaget ifølge artikel 96. som skal videregive den til alle de Høje Kontraherende Parter. uanset om de har undertegnet denne Protokol eller ej. 90 og 97:. a) undertegnelser af denne Protokol og deponering af ratifikations. 4. stykke 3. 2. 3. Opsigelsen skal kun have virkning for den opsigende Part. som skal viderebringes på hurtigst mulige måde.

2. i denne Protokol omtalte identitetskort til permanent civilt sanitetspersonel og religiøst personel skal: a) være påført kendemærket og være af en sådan størrelse. Ved fjendtlighedernes begyndelse skal de til hinanden fremsende et eksemplar af den model. fødselsdato (eller. russiske og spanske tekst har samme gyldighed. b) være så holdbart som muligt: c) være affattet på det nationale eller officielle sprog (og kan herudover affattes på andre sprog): d) nævne navn. kinesiske. at det kan bæres i lommen. hvis en sådan dato ikke findes.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. 1. skal deponeres hos depositaren. hvis en sådan model afviger fra 389 . franske. stykke 3. h) angive datoen for kortets udstedelse og udløb. ANNEX I Regulativ vedrørende identifikation KAPITEL I Identitetskort Artikel 1 Identitetskort til permanent civilt sanitetspersonel og religiøst personel 1. g) indeholde den kompetente myndigheds stempel og underskrift. d) indeholde et fotografi af indehaveren såvel som dennes underskrift eller tommelfingeraftryk eller begge dele. Artikel 102 Autentiske tekster Originalteksten til denne Protokol. alderen på tidspunktet for udstedelsen) og indehaverens eventuelle identitetsnummer: e) anføre i hvilken egenskab indehaveren er berettiget til beskyttelse under Konventionerne og denne Protokol. De i artikel 18.. hvis arabiske. Identitetskortet skal være ensartet i hele området for hver Høje Kontraherende Part og så vidt muligt være af samme type for alle stridende Parter. som skal fremsende bekræftede kopier deraf til alle Parter i Konventionerne. de benytter. De stridende Parter kan lade sig vejlede af den ensprogede model vist på fig. engelske.

der er blevet udstedt. idet et eksemplar opbevares hos den udstedende myndighed. der skal holde kontrol med de kort. I tilfælde af. svare til det i artikel 1 i disse bestemmelser be- 390 . Identitetskortet skal om muligt udfærdiges in duplo. Fig. 3.23. 1 viste. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) den på fig. Permanent civilt sanitets.og religiøst personel må under ingen omstændigheder fratages deres identitetskort. skal de have ret til at få en kopi deraf. Identitetskortet til midlertidigt civilt sanitets.og religiøst personel bør. 1: Model til identitetskort (format: 74 mm x 105 mm) Artikel 2 Identitetskort til midlertidigt civilt sanitetspersonel og religiøst personel 1. at et kort bortkommer. når som helst det er muligt.

skrevne. 2. KAPITEL II Kendemærket Artikel 3 Form og beskaffenhed 1.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. Med hensyn til formen på korset. kan det omtalte personel forsynes med et certifikat der er underskrevet af den kompetente myndighed. 1.hvis en sådan dato ikke findes. der svarer til dem. Certifikatet skal nævne indehaverens navn og fødselsdato (eller. til hvem det er udstedt. De stridende Parter kan lade sig vejlede af modellen vist på fig. hans funktion og eventuelle identitetsnummer. Når omstændighederne udelukker fremskaffelsen til midlertidigt civilt sanitets. Kendemærket (rødt på hvid bund) skal være så stort som det efter omstændighederne er mest passende. der er beskrevet i artikel 1 i disse bestemmelser. at den person. Fig. 2: Kendemærker i rødt på hvid bund. 2. alderen på tidspunktet for udstedelsen af certifikatet). er udpeget til tjeneste som midlertidigt personel. Det skal indeholde hans underskrift eller hans tommelfingeraftryk eller begge dele. 391 . og som attesterer. og som om muligt angiver varigheden af en sådan tjeneste og vedkommendes ret til at bære kendemærket. halvmånen eller løve og solmærket kan De Høje Kontraherende Parter lade sig vejlede af modellerne vist på fig. .og religiøst personel af identitetskort.

det kan også fremstilles af materiale. Brugen af samtlige signaler omhandlet i dette Kapitel er valgfri. er indført til brug for sanitets luftfartøjer med henblik på at markere deres identitet. der gør det kendeligt ved hjælp af tekniske sporingsmidler. Den bedste metode til effektiv identifikation og genkendelse af et sanitetsluftfartøj er imidlertid brugen af et synligt signal. 2. Et midlertidigt sanitetsluftfartøj. Andre luftfartøjer 392 . der hjemles i dette Kapitel. eller begge dele. anbringes på en flad overflade eller på flag. enten kendemærket eller lyssignalet. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 2. Under forbehold af bestemmelserne i artikel 6 i dette regulativ må de i dette Kapitel beskrevne signaler til udelukkende brug for sanitetsenheder og -transporter ikke anvendes til andre formål.23. der består af et blåt blinklys. der beskrives i artikel 6. der omhandles i artiklerne 7 og 8 i dette Regulativ. Kendemærket skal når som helst det er muligt. suppleret af de øvrige signaler. KAPITEL III Kendesignaler Artikel 5 Valgfri brug 1. Artikel 6 Lyssignalet 1. Om natten eller når sigtbarheden er nedsat. der er synlige fra så mange retninger og på så lang afstand som muligt. som enten på grund af tidnød eller dets særlige karakteristika ikke kan forsynes med kendemærket. 2. Lyssignalet. Artikel 4 Anvendelse 1. Under forbehold af instruktioner fra den kompetente myndighed skal sanitetspersonel og religiøst personel under udførelsen af deres opgaver i kampområdet så vidt muligt være iført en hovedbeklædning og en beklædning forsynet med kendemærket. kan benytte de kendesignaler. kan kendemærket oplyses eller belyses.

der er fastsat i henhold til stykke 3. flyvehøjde.600y Den anbefalede blinkhastighed for det blå lys er mellem tres og hundrede blink per minut.133 + 0. er brugen af sådanne signaler til andre køretøjer eller skibe ikke forbudt. Artikel 7 Radiosignalet 1. b) sanitetstransporternes position. d) den planlagte rute. at lyssignalet kan ses i så mange retninger som muligt. f) yderligere oplysninger om f. Prioritetssignalet skal udsendes tre gange før kaldesignalet for den pågældende sanitetstransport. Sanitetsluftfartøjet skal udstyres med sådanne lys som måtte være nødvendige for. e) i behørig udstrækning den anslåede rejsetid og tidspunktet for afrejse og ankomst. radiofrekvenser på hvilke der holdes vagt. 2. c) sanitetstransporternes antal og type. sprogforhold og sekundær overvågningsradars transmissionsformer og koder.400 . må ikke bruge dette signal. 3. I mangel af en særlig aftale mellem de stridende parter.065 + 0. Prioritetssignalet skal begrænses til udelukkende brug for sanitetsenheder og -transporter.eks. -skibe og -fartøjer. 393 .805x hvid grænse y = 0. hvorved de reserverer brugen af blåt blinklys til identifikation af sanitetskøretøjer. Radiomeldingen med det forudgående tydelige prioritetssignal omtalt i stykke 1 skal meddele følgende data: a) sanitetstransporternes kaldesignal. Meldingen skal udsendes på engelsk med passende mellemrum på en eller flere frekvenser. Radiosignalet skal bestå af en radiotelefonisk eller radiotelegrafisk melding der følger efter et forudgående tydeligt prioritetssignal. der skal udvælges og godkendes af en konference (World administrative Radio Conference) under Den internationale Telekommunikationsunion (ITU).x purpur grænse x = 0. 2. Den anbefalede blå farve opnås ved at bruge følgende trekromatiske koordinater: grøn grænse y = 0.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23.

29. sanitetsskibe og -fartøjer. 394 . 28. som er nærmere beskrevet i Annex 10 til Chicago Konventionen af 7. 23. For at lette de kommunikationsforhold. 30 og 31 i denne Protokol.transporter under anvendelse af procedurer i henhold til artiklerne 22. de stridende Parter. som kan benyttes af dem til sådanne kommunikationer. Den SSR transmissionsform og kode. 26. 28. KAPITEL IV Kommunikationsformer Artikel 9 Radiokommunikation Prioritetssignalet. Artikel 8 Elektronisk identifikation 1. kan anvendes til at identificere og følge ruten for et sanitetsluftfartøj. der er omtalt i artiklerne 22. 2. 25. 30 og 31 i denne Protokol. der reserveres udelukkende til sanitetsluftfartøjer. i overensstemmelse med listen over frekvenstildelingerne (the Table of Frequency Alllocations) i Radioregulativerne. de stridende Parter eller en af de stridende parter. kan De Høje Kontraherende Parter. 26. efter særlig indbyrdes aftale. 29. så vel som de kommunikationsforhold. der er omtalt i stykke 1 og 2. 25. 27. til eget brug oprette et lignende elektronisk system til identifikation af sanitetskøretøjer. der handler efter aftale eller alene. De stridende Parter kan. Disse frekvenser skal anmeldes til Den internationale Telekommunikationsunion (ITU) i overensstemmelse med fremgangsmåder godkendt af en World Administrative Radio Conference. der omhandles i artikel 7 i dette Regulativ. 23. der handler efter aftale eller alene. i overensstemmelse med fremgangsmåder anbefalet af Den internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO). skal fastsættes af de Høje Kontraherende Parter. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 3. der er knyttet til Den internationale Telekommunikationskonvention. Det sekundære radarovervågningssystem (Secondary Surveillance Radar (SSR)).23. udpege og offentliggøre udvalgte nationale frekvenser. december 1944 om International Civil Luftfart med senere ændringer. kan afgives forud for behørig radiokommunikation af sanitetsenheder og . eller en af de stridende Parter. 27.

der er omhandlet i artikel 29 i denne protokol. eller i vedkommende Annex til Chicago Konventionen af 7. december 1944 om International Civil Luftfart med senere ændringer foreskrevne standard-procedurer for visuel interception og radiointerception anvendes af både interceptorflyet og sanitetsluftfartøjet. kan de signaler anvendes.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der er fastsat af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). vedtaget af Den Interguvernementale Rådgivende Søfartsorganisation. Disse koder og signaler skal anvendes i overensstemmelse med de normer. Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) og Den Interguvernementale Rådgivende Søfartsorganisation. der er fastsat af Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO). skal så vidt muligt formuleres i overensstemmelse med de procedurer. Artikel 11 Andre kommunikationsmåder Når tovejsradiokommunikation ikke er mulig. december 1944 om International Civil Luftfart med senere ændringer. 395 . der er fastsat af disse Organisationer. Artikel 13 Signaler og procedurer ved interception af sanitetsluftfartøjer Hvis et interceptorfly anvendes med henblik på at bekræfte et flyvende sanitetsluftfartøjs identitet eller for at påbyde det at lande i overensstemmelse med artiklerne 30 og 31 i denne Protokol. skal de i Annex 2 til Chicago Konventionen af 7. Artikel 12 Flyveplaner Aftaler og meddelelser om flyveplaner. Artikel 10 Anvendelse af internationale koder Sanitetsenheder og -transporter kan også anvende de koder og signaler. metoder og procedurer. som er omhandlet i International Code of Signals.

Det i denne Protokols artikel 66 stk. 3 viste eksempel. 2. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) KAPITEL V Civilforsvaret Artikel 14 Identitetskort 1. 396 . 3. Identitetskortet for civilforsvarspersonel kan følge det i fig. Dersom civilforsvarspersonel har tilladelse til at bære lette individuelle våben.23. bør kortet være forsynet med påtegning herom. Fig 3: Model til identitetskort for civilforsvarspersonel (Format 74 mm x 105mm) 3. omtalte identitetskort for civilforsvarspersonel er omfattet af vedkommende bestemmelser i dette Regulativs artikel 1.

Det internationale civilforsvarskendemærke. der bærer det internationale kendemærke. Et eksempel vises i fig. der er synlige fra så mange retninger og i så stor afstand som muligt. det kan også fremstilles af materialer. stk. danner hele flaget armbindet eller overtræksskjorten den orangefarvede baggrund.1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. 2. 4. 397 . Om natten eller i tilfælde af nedsat sigtbarhed kan mærket være oplyst eller belyst. Artikel 15 Det internationale kendemærke 1. c) at ingen af trekantens spidser berører kanten af den orangefarvede bund. Fig. Det internationale kendemærke skal være så stort. Under forbehold af instruktioner fra den kompetente myndighed skal civilforsvarspersonel så vidt muligt være iført en hovedbeklædning og en beklædning. der omtales i denne Protokols artikel 66. 3. som det efter omstændighederne er hensigtsmæssigt. 4: Blå trekant på orangefarvet bund. der gør det let genkendeligt ved hjælp af tekniske sporingsmidler. en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund. b) at en af trekantens spidser peger lodret opad. Det anbefales: a) at hvis den blå trekant er anbragt på et flag eller et armbind eller en overtræksskjorte. Kendemærket skal så vidt muligt anbringes på en jævn overflade eller på flag.4.

5 nedenfor. kan det gentages. På et flag skal afstanden mellem mærkets ydre omkreds og flagets tilstødende kanter være som radius i en cirkel. 398 . når som helst det er muligt. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) KAPITEL VI Værker og anlæg. Flaget skal være rektangulært og skal have hvid bund. stykke 7. Om natten. 2. således at det er synligt fra så mange retninger og på så lang afstand som muligt. i denne Protokol omhandlede særlige internationale mærke for værker og installationer. skal bestå af en gruppe af tre klare orangefarvede cirkler af samme størrelse og placeret på en lige linie med en afstand af en radius mellem hver cirkel i overensstemmelse med fig. der rummer farlige kræfter. Det kan også fremstilles af materialer. så ofte det efter omstændighederne er passende. der rummer farlige kræfter Artikel 16 Det særlige internationale mærke 1. kan mærket oplyses eller belyses. der gør det genkendeligt ved hjælp af tekniske sporingsmidler. 5. Det i artikel 56. eller når sigtbarheden er nedsat. afbildes på plane flader eller på flag.23. Mærket skal være af en efter omstændighederne passende størrelse. Når det er afbildet på en vidtstrakt overflade. Særligt internationalt mærke for værker og anlæg. 3. Fig. 4. der rummer farlige kræfter. Det skal.

1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23. der i embeds medfør er beskæftiget i farligt hverv 399 . ANNEX II Identitetskort for journalister.

23. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 400 .

udgør grundlaget for respekten for mennesket i tilfælde af væbnede konflikter. forbliver det enkelte menneske beskyttet af principperne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds krav. der udbygger og supplerer den fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. og som finder sted på en Høj Kontraherende Parts territorium mellem dens væbnede styrker og fjendtlige væbnede styrker eller andre organiserede væbnede grupper. august 1949 vedrørende beskyttelse af ofrene i internationale væbnede konflikter (Protokol 1). understreger behovet for at sikre en bedre beskyttelse af ofrene i disse væbnede konflikter: erindrer om. under ansvarlig kommando. søm ikke omfattes af artikel 1 i Tillægsprotokollen til Genève-konventionerne af 12. Denne Protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af interne uroligheder og spændinger. som. at internationale aftaler vedrørende menneskerettigheder frembyder en grundlæggende beskyttelse for det enkelte menneske.1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. Denne Protokol. udover en sådan kontrol over en del af dens territorium. såsom 401 . august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter PRÆAMBEL De Høje Kontraherende Parter der erindrer om at de humanitære principper. der er nedfældet i den fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. august 1949. at det sætter dem i stand til at gennemføre ved holdende og samlede militære operationer samt til at opfylde denne Protokol 2. at i tilfælde. der ikke er af en international karakter: erindrer yderligere om. Tillægsprotokol II af 18. august 1949 uden at ændre de gældende betingelser for dens anvendelse. har aftalt følgende: DEL I Denne protokols anvendelse Artikel 1 Anvendelsesområde 1. der ikke er omfattet af gældende ret. skal anvendes i alle væbnede konflikter. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12.

national eller social herkomst. fødsel eller anden status eller på grund af noget som helst andet lignende kriterium (herefter benævnt som »forskelsbehandling«). som ikke er væbnede konflikter. 402 . Denne protokol skal anvendes over for alle personer. som vedrører en sådan konflikt. eller hvis frihed er begrænset efter konflikten af samme årsager. Artikel 2 Personkredsen 1. Intet i denne Protokol skal kunne anføres som en motivering for at intervenere. 2. uden forskelsbehandling på grund af race. hudfarve. politisk eller anden anskuelse. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) optøjer isolerede og sporadiske volds handlinger og andre lignende handlinger. tilligemed de personer. formueomstændigheder. af nogen som helst grund. sprog. som er berørt af en væbnet konflikt som beskrevet i artikel 1. Artikel 3 Ikke-indblanding 1. direkte eller indirekte. køn.24. 2. eller hvis frihed er blevet begrænset af grunde. Intet i denne Protokol skal kunne påberåbes med henblik på at anfægte en Stats suverænitet eller regeringens ansvar for ved alle lovlige midler at opretholde eller genoprette lov og orden i Staten eller til at forsvare Statens nationale enhed og territoriale uafhængighed. på hvis territorium konflikten finder sted. der er berøvet deres frihed. religion eller tro. nyde beskyttelse i henhold til artikel 5 og 6 indtil afslutningen af en sådan berøvelse af eller begrænsning i friheden. som er blevet berøvet deres frihed. i den væbnede konflikt eller i de indre eller ydre anliggender hos den Høje Kontraherende Part. Ved en væbnet konflikts afslutning skal alle de personer.

herunder navnlig mord og grusom behandling såsom tortur. h) trusler om at begå nogen af de fornævnte handlinger: 3. ære og overbevisninger samt religionsudøvelse. eller i forældrenes fravær i overensstemmelse med.: b) kollektive afstraffelser. Alle personer. DEL II Human behandling Artikel 4 Grundlæggende garantier 1. der er ansvarlige for deres velfærd. a) vold mod personers liv. f) slaveri og slavehandel under enhver form. de har brug for og navnlig. der er midlertidigt adskilt. e) grove krænkelser af den personlige værdighed. som ikke tager direkte del i. eller som er ophørt med at tage del i fjendtligheder. hvad enten deres frihed er blevet begrænset eller ej. er berettiget til at nyde respekt for deres person. helbred og fysiske eller mentale velvære. 2. b) skal alle nødvendige skridt tages for at lette genforeningen af familier. hvortil der er henvist i stykke 1. 403 . g) plyndring. d) terrorhandlinger. der endnu ikke har nået en alder af 15 år. hverken rekrutteres til de væbnede styrker eller grupper eller have tilladelse til at tage del i fjendtlighederne. Uden præjudice for de ovennævnte almindelige bestemmelser skal følgende handlinger imod personer. De skal under alle omstændigheder behandles humant uden forskelsbehandling af nogen art. voldtægt. a) skal de modtage undervisning. hvad de. Det er forbudt at give ordre til. herunder religiøs og moralsk undervisning i overensstemmelse med forældrenes ønsker.1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. Børn skal nyde den omsorg og hjælp. lemlæstelse eller enhver form for korporlig afstraffelse. påtvunget prostitution og enhver form for kønsfrihedsforbrydelse. herunder navnlig ydmygende og nedværdigende behandling. c) skal børn. c) gidseltagning. at der ikke må være overlevende. ønsker. til enhver tid og på et hvilket som helst sted være og forblive forbudt.

b) de personer. hvad enten de er internerede eller holdt tilbage: a) de sårede og syge skal behandles i overensstemmelse med artikel 7. inden for deres mulige grænser respektere følgende bestemmelser vedrørende sådanne personer. som er ansvarlige for deres sikkerhed og velfærd. hvor fjendtligheder finder sted. Artikel 5 Personer. c) de skal have ret til enkeltvis eller samlet at modtage hjælp. som er nævnt i dette stykke. skal følgende bestemmelser respekteres som minimumsregler med hensyn til personer. der er ansvarlige for interneringen eller tilbageholdelsen af de i stykke 1 nævnte personer. Udover bestemmelserne i artikel 4. til et mere sikkert område i landet. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) d) skal den særlige beskyttelse. a) undtagen i tilfælde. som ved lov eller sædvane først og fremmest er ansvarlige for deres velfærd. præster der udøver religiøse hverv. at modtage åndelig hjælp fra personer som f. e) skal der om nødvendigt. og i muligt omfang med samtykke fra forældrene eller de personer. fortsat have gyldighed over dem. hvis de uanset bestemmelserne i punkt c) deltager i fjendtlighederne og tages til fange. hvis de arbejder. som har forbindelse med den væbnede konflikt. hvis frihed er blevet begrænset 1. eks. skal tillige. 2. skal i samme omfang som den stedlige civilbefolkning forsynes med fødevarer og drikkevand og skal ydes beskyttelse med hensyn til sundhed og hygiejne og beskyttelse mod streng klima og mod den væbnede konflikts farer. hvor mænd og kvinder i en familie er indkvarteret sammen. d) de skal have ret til at udøve deres religion og hvis det ønskes og findes passende. samt at sikre at de bliver ledsaget af personer. der af denne artikel ydes børn. b) de skal have ret til at sende og modtage breve og kort. skal kvinder indkvarteres adskilt fra mænd og være under umiddelbart opsyn af kvinder. nyde godt af de samme arbejdsbetingelser og sikkerhedsforanstaltninger som den stedlige civilbefolkning. hvis antal kan begrænses af en kompetent myndighed. der endnu ikke har nået en alder af 15 år. tages skridt til midlertidigt at fjerne børn fra det område. e) de skal.24. der er blevet berøvet deres frihed af grunde. De. såfremt det skønnes nødvendigt. 404 .

der er berøvet deres frihed. at en anklaget ufortøvet underrettes om de nærmere omstændigheder vedrørende den forseelse han er anklaget for. Det er derfor forbudt at underkaste de personer. Denne artikel vedrører retsforfølgning og straf for kriminelle overtrædelser i forbindelse med den væbnede konflikt. der er beskrevet i denne artikel. nogen lægelig behandling. c) internerings. De personer.og tilbageholdelsessteder må ikke anbringes nær ved kampzonen. der yder de nødvendige garantier for uafhængighed og upartiskhed. Ingen dom må afsiges og ingen straf må iværksættes over for en person. medmindre der foreligger et individuelt strafansvar. a) proceduren skal sikre. skal behandles humant i overensstemmelse med artikel 4 og med stykke 1 a). 3. der træffer beslutning herom. 4. skal de. 2. når de steder. træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at garantere deres sikkerhed. skal evakueres. som ikke er begrundet i den pågældende persons helbredstilstand.1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. men hvis frihed er blevet begrænset på en hvilken som helst anden måde som følge af den væbnede konflikt. som gælder for frie personer under lignende lægelige omstændigheder. e) deres fysiske eller mentale helbredstilstand og integritet må ikke udsættes for fare ved nogen uberettiget handling eller undladelse. såfremt deres evakuering kan gennemføres under rimelige sikkerhedsforhold. og som ikke er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægelige normer. som ikke er omfattet af stykke 1. hvor de er internerede eller tilbageholdt. og skal både for og under retssagen give den anklagede alle nødvendige rettigheder og midler med henblik på hans forsvar: b) ingen må dømmes for en forseelse. Herunder skal navnlig følgende iagttages:. som er fundet skyldig i en forseelse medmindre domfældelsen er foretaget af en domstol. Artikel 6 Straffeforfølgning 1. c) og d) samt 2 b) i denne artikel. Såfremt det besluttes at løslade personer. der er nævnt i stykke 1. 405 . i særlig grad bliver udsat for fare opstået som følge af den væbnede konflikt. Personer. d) de skal nyde godt af lægelige undersøgelser.

da den kriminelle forseelse blev begået. som ikke udgjorde en kriminel forseelse ifølge lovgivningen på det tidspunkt. 5. e) enhver. såfremt mildere strafbestemmelse er blevet indført ved lov. DEL III Sårede syge og skibbrudne Artikel 7 Beskyttelse og pleje 1. hvad enten de har taget del i den væbnede konflikt eller ej. inden for hvilke de kan udøves. d) enhver. Dødsstraf må ikke afsiges over for personer. Alle sårede. og må ikke eksekveres over for gravide kvinder eller mødre med små børn. der har magten. som var under 18 år på tidspunktet. da den blev begået. da forseelsen blev begået. der var gældende på det tidspunkt. Ved fjendtlighedernes ophør skal myndighederne. 406 . De må ikke være genstand for nogen forskelsbehandling undtagen af lægelige grunde. der er anklaget for en forseelse. skal lovovertræderen nyde godt heraf. ingen må tvinges til at vidne imod sig selv eller til at tilstå sin skyld. søge at give videst mulig amnesti til personer. det er praktisk muligt. syge og skibbrudne skal respekteres og beskyttes. hvad enten de er internerede eller tilbageholdt. som har deltaget i den væbnede konflikt eller til dem.24. der må heller ikke idømmes en hårdere straf end den. og med mindst mulig forsinkelse modtage den lægelige pleje og omsorg. 4. indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven:. efter at forseelsen er begået. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) c) ingen må anses for skyldig i en kriminel forseelse på grund af en handling eller undladelse. 2. som deres tilstand kræver. skal have ret til at være til stede under retssagen. der har forbindelse med den væbnede konflikt. der er anklaget for en forseelse. 3. skal betragtes som uskyldig. der er berøvet deres frihed af grunde. En dømt person skal ved domsfældelsen underrettes om sine juridiske og andre retsmidler og om de tidsfrister. De skal under alle omstændigheder behandles humant og skal i det omfang.

på nogen måde straffes for at nægte eller undlade at give oplysninger vedrørende de sårede og syge. syge og skibbrudne. Under udførelse af deres hverv må sanitetspersonel ikke tvinges til at give fortrinsret til nogen person undtagen af lægelige grunde. 2. Artikel 9 Beskyttelse af sanitetspersonel og religiøst personel 1. Artikel 8 Eftersøgning Når som helst omstændighederne tillader det og navnlig efter en træfning skal alle mulige forholdsregler træffes med henblik på ufortøvet at søge efter og indsamle de sårede. der udfører sanitetsopgaver.og religiøst personel skal respekteres og beskyttes og skal ydes al forhåndenværende bistand til udførelse af deres hverv. andre regler udfærdiget til fordel for de sårede og syge eller denne Protokol. der udfører sanitetsopgaver. må hverken tvinges til at foretage handlinger eller udføre arbejde. som er eller har været i hans pleje. der er påbudt af. skal under forbehold af national lovgivning respekteres for så vidt angår oplysninger. De professionelle forpligtelser for personer. eller tvinges til at afstå fra handlinger. forhindre udplyndring af dem og få dem anbragt på en sømmelig måde. Sanitets. samt at søge efter de døde. at beskytte dem mod udplyndring og mishandling. De må ikke tvinges til at udføre opgaver. 407 .1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. den lægelige etik. at sikre den nødvendige pleje af dem. der har fordel heraf. Artikel 10 Almindelig beskyttelse af sanitetsopgaver 1. som ikke er forenelige med deres humanitære hverv. 2. Under forbehold af national lovgivning må ingen person. der udfører sanitetsopgaver. der strider mod. Personer. uanset hvilken person. Ingen skal under nogen omstændigheder kunne straffes for at have udført sanitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik. som de måtte erhverve vedrørende de sårede og syge under deres pleje.

Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol -kendemærket på en hvid baggrund bæres synligt af sanitets. såfremt en advarsel. For at give denne beskyttelse virkning skal følgende regler under alle omstædigheder overholdes. Civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civilpersoner må ikke gøres til genstand for angreb.24. Artikel 12 Kendemærket Efter nærmere bestemmelse fra vedkommende kompetente myndighed skal Røde Kors. DEL IV Civilbefolkningen Artikel 13 Beskyttelse af civilbefolkningen 1. der så vidt muligt skal . 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) Artikel 11 Beskyttelse af sanitetsenheder og -transporter 1. hvis primære formål er at sprede terror blandt civilbefolkningen. medmindre og da så længe de tager direkte del i fjendtlighederne 408 . der tilkommer sanitetsenheder og -transporter ophører ikke.fastsætte en rimelig tidsfrist ikke efterkommes. Beskyttelsen kan dog først bortfalde. Det skal under alle omstændigheder respekteres. Civile skal nyde beskyttelse i medfør af denne Del (IV). Det må ikke anvendes uretmæssigt. Sanitetsenheder og -transporter skal til enhver tid respekteres og beskyttes og må ikke gøres til genstand for angreb. er forbudt. Voldshandlinger eller trusler om vold. Civilbefolkningen og individuelle civilpersoner skal nyde almindelig beskyttelse mod de farer. 2. medmindre de udover deres humanitære opgaver anvendes til at begå fjendtlige handlinger.og religiøst personel og på sanitetsenheder og -transporter. 3. som opstår som følge af militære operationer. 2. Den beskyttelse.

såsom fødevarer. husdyrbestande. Artikel 15 Beskyttelse af værker og anlæg. såfremt et sådant angreb kan forårsage frigørelse af farlige kræfter og følgelig alvorlige tab blandt civilbefolkningen.forsyninger samt overrislingsanlæg. hygiejniske forhold. Det er derfor forbudt med dette formål at angribe. drikkevandsinstallationer og . medmindre de berørte civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde gør det påkrævet. Forflyttelse af civilbefolkningen må ikke beordres af årsager. og at benytte sådanne genstande til støtte for en militær indsats. diger og kernekraftværker. selv hvor disse genstade er militære mål. maj 1954 vedrørende beskyttelse af kulturel ejendom under væbnet konflikt skal det være forbudt at begå en hvilken som helst fjendtlig handling rettet mod historiske monumenter. der har forbindelse med konflikten. Artikel 17 Forbud mod tvangsforflyttelse af civile 1. må ikke gøres til genstand for angreb. Såfremt det bliver nødvendigt at foretage sådanne forflyttelser. kunstværker eller steder. skal der tages alle mulige forholdsregler for at sikre. som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv. der rummer farlige kræfter Værker eller anlæg. der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse. såsom dæmninger. fjerne eller ubrugeliggøre genstande. der rummer farlige kræfter. Artikel 14 Beskyttelse af genstande. afgrøder. landbrugsområder for produktion af fødevarer. at civilbefolkningen kan modtages under tilfredsstillende vilkår med hensyn til husly.1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. ødelægge. sikkerhed og forplejning. hvor gudsdyrkelse finder sted. Artikel 16 Beskyttelse af kulturelle genstande og af steder hvor gudsdyrkelse finder sted Uden præjudice for bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse Det er forbudt at benytte udsultning af civile som kampmetode. sundhed. 409 .

Røde Love og Sol) -selskaber kan tilbyde deres bistand med henblik på udførelsen af deres traditionelle opgaver over for ofrene i den væbnede konflikt. der er beliggende i en Høj Kontraherende Parts territorium. syge og skibbrudne. 2. såsom Røde Kors (Røde Halvmåne. der er depositar for Konventionerne. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det schweiziske Forbundsråd. der er nødvendige for dens overlevelse. også på eget initiativ. der har forbindelse med konflikten. Artikel 21 Ratifikation Denne Protokol skal ratificeres så snart som muligt. 410 . Såfremt civilbefolkningen er udsat for unødige lidelser på grund af mangel på forsyninger. Civile må ikke tvinges til at forlade deres eget territorium af grunde. iværksættes for civilbefolkningen. som udelukkende er af humanitær og uvildig karakter. tilbyde at opsamle og tage vare på de sårede. Artikel 18 Hjælpeorganisationer og hjælpeaktioner 1. Civilbefolkningen kan. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 2. skal hjælpeaktioner. Hjælpeorganisationer. under forudsætning af vedkommende Høje Kontraherende Parts samtykke. Artikel 20 Undertegnelse Denne Protokol skal være åben for undertegnelse af Parterne i Konventionerne seks måneder. såsom fødevarer og medicin. og som gennemføres uden forskelsbehandling. DEL V Afsluttende bestemmelser Artikel 19 Udbredelse Kendskabet til denne Protokol skal udbredes i så vid udstrækning som muligt. efter at Slutakten er blevet underskrevet og skal forblive åben for en periode af tolv måneder.24.

Artikel 24 Ændringer 1. Personer. Denne Protokol træder i kraft seks måneder efter. Enhver Høj Kontraherende Part kan foreslå ændringer i denne Protokol. at en sådan Part har deponeret sit ratifikations.eller tiltrædelsesinstrument. For enhver Part i Konventionerne. skal opsigelsen først have virkning seks måneder efter modtagelsen af opsigelsesinstrumentet. 2. som er blevet berøvet deres frihed. Depositaren skal til en sådan konference indbyde alle de Høje Kontraherende Parter såvel som Parterne i Konventionerne. som ikke har undertegnet den. eller hvis frihed er blevet begrænset af grunde. indtil de endeligt 411 . at to ratifikations. hvad enten de har undertegnet denne Protokol eller ej. som herefter ratificerer eller tiltræder denne Protokol. skal denne træde i kraft seks måneder efter. Såfremt den opsigende Part imidlertid ved udløbet af seks måneder er indblandet i den i artikel 1 beskrevne situation. hvorvidt en konference bør indkaldes med henblik på at overveje den foreslåede ændring. som efter konsultationer med alle de Høje Kontraherende Parter og Deri internationale Røde Kors Komité skal afgøre. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren Artikel 23 Ikrafttræden 1. Artikel 25 Opsigelse 1.eller tiltrædelsesinstrumenter er blevet deponeret.1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24. Såfremt en Høj Kontraherende Part opsiger denne Protokol. Teksten til enhver foreslået ændring skal sendes til depositaren. 2. skal opsigelsen ikke have virkning for afslutningen af den væbnede konflikt. skal desuagtet fortsat nyde godt af bestemmelserne i denne Protokol. der har forbindelse med den væbnede konflikt. Artikel 22 Tiltrædelse Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af enhver Part i Konventionerne.

Efter dens ikrafttrædelse skal denne Protokol af depositaren videresendes til De forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt. franske.24. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) løslades.Opsigelsen skal meddeles skriftligt til depositaren. russiske og spanske tekster har samme gyldighed. b) datoen for denne Protokols ikrafttræden ifølge artikel 23.eller tiltrædelsesdokumenter ifølge artikel 21 og 22. hvad enten de har undertegnet denne Protokol eller ej. engelske. der modtages vedrørende denne Protokol. kinesiske. 412 . om: a) underskrifter til denne Protokol og deponeringen af ratifikations. hvis arabiske. Artikel 28 Autentiske tekster Originalteksten til denne Protokol. som skal videregive den til alle de Høje Kontraherende Parter. skal deponeres hos depositaren. Artikel 26 Notifikationer Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter så vel som Parterne i Konventionerne. Depositaren skal også underrette De forenede Nationers sekretariat om alle ratifikationer og tiltrædelser. c) meddelelser og deklarationer modtaget ifølge artikel 24 Artikel 27 Registrering 1. 2. 2. der skal fremsende bekræftede kopier heraf til alle Parter i Konventionerne.

og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede konflikter af våben. skal civilbefolkningen og kombattanterne til enhver tid forblive under den beskyttelse og autoritet. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben. i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt. som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser. der erindrer om. som tilsigter eller som må forventes at forårsage udbredt. som ikke falder ind under denne konvention og de til den knyttede protokoller eller under andre internationale aftaler. går ud fra det folkeretlige princip. i deres internationale forhold at afholde sig fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet. nærer ønske om anerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse. langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø. som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng De høje kontraherende parter. som følger af folkerettens grundsætninger. bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den fremadskridende udvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet konflikt. Våbenkonventionen med tilhørende protokoller Konvention af 10. at i alle tilfælde. at retten for de stridende Parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ubegrænset. af principperne om menneskelighed samt af den offentlige samvittigheds bud. endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af civilbefolkningen imod følgerne af fjendtligheder. projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse af en art. territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken som helst anden måde. bekræfter deres faste beslutning om. som kan bidrage til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol.1980 Konvention om visse konventionelle våben 25. 413 . at det er forbudt at benytte metoder eller midler i krigsførelsen. således som disse fremgår af almindeligt anerkendte sædvaneregler. desuden erindrer om. som er uforenelig med De forenede Nationers formål. at enhver stat er forpligtet til.

som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-konventionerne af 12. at alle stater bliver deltagere i denne konvention og de til den knyttede protokoller. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre. kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsning af fremstillingen. stk. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre. er blevet enige om følgende: Artikel 1 Anvendelsesområde Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse i de situationer. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse i de situationer. som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng blev det besluttet at udvide konventionens artikel 1 til at gælde ikke alene i internationale væbnede konflikter. tager i betragtning. at de positive resultater. Ændret artikel 11) Anvendelsesområde 1. som er indeholdt i denne konvention og de til den knyttede protokoller. endvidere tager i betragtning. i tillægsprotokol I til disse konventioner. herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1. understreger ønskeligheden af. at De forenede Nationers generalforsamling og De forenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for de forbud og begrænsninger. herunder 1) På revisionskonferencen i Genève den 11. der er opnået på dette område. oplagringen og spredningen af sådanne våben. 1980 Konvention om visse konventionelle våben ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben. 4. 414 . og som mener.25. december 2001 for deltagerstaterne i FN-konvention af 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben. men også i interne væbnede konflikter. – 21. Den ændrede artikel 1 forventes tiltrådt af Danmark i løbet af 2004. at nedrustningsudvalget kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere foranstaltninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben. som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-konventionerne af 12. særlig de militært betydende stater.

enhver situation som beskrevet i artikel 1. som ikke er væbnede konflikter. 2-6 er uden præjudice for tillægsprotokoller vedtaget efter 1. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed. Artikel 2 Forholdet til andre internationale aftaler Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må fortolkes som en indskrænkning i andre forpligtelser. 1. som f. i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende Parts indre eller ydre anliggender. stk. som ikke er af international karakter. 4. på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted. Bestemmelserne i stk. som påhviler de høje kontra- 415 . Anvendelsen af de i denne konvention og de til den knyttede protokoller indeholdte bestemmelser på en konflikts parter. optøjer. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben. ligeledes finde anvendelse i situationer.1980 Konvention om visse konventionelle våben 25. hverken udtrykkeligt eller underforstået. i tillægsprotokol I til disse konventioner. er hver af konfliktens Parter forpligtet til at anvende de i denne konvention og de til den knyttede protokoller indeholdte forbud og begrænsninger. I tilfælde hvor væbnede konflikter. hvortil der refereres i den fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. uanset årsag. ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status. foruden i situationer hvortil der refereres i stk. 7. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer. 4. Denne protokol og de til den knyttede protokoller skal. 3. udelukke eller ændre deres anvendelsesområde i forhold til denne artikel. 6. enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art. som måtte fastlægge. januar 2002. finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium. som ikke er høje kontraherende parter. der har accepteret denne konvention eller de til den knyttede protokoller. 5. 2. august 1949.eks.

eller tiltrædelsesinstrument. godkendelses. 3.25. godkendelses. accept eller godkendelse af denne konvention eller om tiltrædelse heraf notificere depositaren om sit samtykke til at være bundet af en hvilken som helst af de tilknyttede protokoller. accepteres eller godkendes af signatarerne. Artikel 5 Ikrafttræden 1. kan tiltræde den. accept-. Enhver stat. accept. 2. 1980 Konvention om visse konventionelle våben herende Parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under væbnet konflikt. 5.eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren. Denne konvention skal ratificeres. Artikel 3 Undertegnelse Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De forenede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fra den 10. Artikel 4 Ratifikation. godkendelse eller tiltrædelse 1. accept-. som en høj kontraherende Part er bundet af. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af sit instrument om ratifikation. 416 . Denne konvention skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen af det tyvende ratifikations-. 4. En hvilken som helst protokol. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for samtykke til at være bundet af nogen af de til konventionen knyttede protokoller. som ikke har undertegnet denne konvention. skal for denne Part udgøre en integreret del af denne konvention. forudsat at vedkommende stat på tidspunktet for deponeringen af sit instrument om ratifikation. Ratifikations-. accept eller godkendelse af konventionen eller for tiltrædelsen heraf notificerer depositaren om sit samtykke til at være bundet af to eller flere af disse protokoller. april 1981. som staten ikke allerede er bundet af.

accept-. stk.eller tiltrædelsesinstrument. 2. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af en tilknyttet protokol. godkendelses. som notificerer sit samtykke til at være bundet af en til denne konvention knyttet protokol. 3 eller 4. godkendelses. skal de parter. For enhver stat. 2. forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold. efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den. For enhver stat. i deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå i deres militære instruktionsprogrammer. som parterne er bundet af. 417 . Hver af de til denne konvention knyttede protokoller skal træde i kraft seks måneder efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den i overensstemmelse med art. Artikel 7 Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden 1. godkendelseseller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det tyvende ratifikations-. 4. skal protokollen træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har notificeret sit samtykke til at være bundet deraf. accept-. i enhver situation forudset i artikel 1. være bundet af denne konvention og en hvilken som helst dertil knyttet protokol.1980 Konvention om visse konventionelle våben 25. Artikel 6 Udbredelse af oplysning De høje kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid såvel som under væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne konvention og de til den knyttede protokoller. således at disse dokumenter bliver kendt af deres væbnede styrker. 3. som deponerer sit ratifikations-. som ikke er deltager i denne konvention eller bundet af den pågældende tilknyttede protokol. Enhver høj kontraherende Part skal. accept-. i denne konvention. skal denne konvention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations-. i forhold til enhver stat. 4. hvis sidstnævnte anerkender og anvender denne konvention eller den pågældende protokol og notificerer depositaren herom. som er i kraft for parten.eller tiltrædelsesinstrument. som er bundet af denne konvention og den pågældende protokol.

1980 Konvention om visse konventionelle våben 3. som en høj kontraherende Part er bundet af. 4. og forpligter sig til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. har forpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokol I i overensstemmelse med den nævnte protokols art. 3. som er nævnt ovenfor under a). som er nævnt i artikel 1. 418 . denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller og iii) Geneve-konventionerne. i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre: a) når den høje kontraherende Part også er deltager i tillægsprotokol I og en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller er i lige grad bindende for alle Parter i konflikten. påbudene i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne. Den høje kontraherende Part og myndigheden kan også aftale at anerkende og anvende. skal finde anvendelse med hensyn til en væbnet konflikt imod denne høje kontraherende Part af den karakter. som modtages i medfør af denne artikels stk. Denne konvention og de til den knyttede protokoller.25. 3. 2. anerkender kender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i denne konvention og de respektive tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. eller b) når den høje kontraherende Part ikke er deltager i tillægsprotokol og en myndighed af den karakter. på grundlag af gensidighed. 96. En sådan anerkendelse og anvendelse skal have følgende virkning med hensyn til konflikten: i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den knyttede respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkning i kraft for parterne i konflikten. stk. som er deltager i Geneve-konventionerne. ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og forpligtelser. 4. stk. som er erhvervet af en høj kontraherende part. stk. 96. Depositaren skal straks give meddelelse til de berørte høje kontraherende Parter om enhver notifikation.

hvorvidt en konference bør sammenkaldes for at tage stilling til forslaget. med fuld deltagelse af alle stater repræsenteret på konferencen. 3 og 4. hvortil alle stater skal indbydes. som parten er bundet af. som ikke er deltagere i denne konvention. er enige herom. tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter ikrafttrædelsen af denne konvention ikke har været indkaldt nogen konference i medfør af 419 . a) Enhver høj kontraherende Part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille ændringsforslag til konventionen eller en til den knyttet protokol. a) Enhver høj kontraherende Part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben. som skal notificere alle de høje kontraherende Parter om forslaget og indhente deres bemærkninger til spørgsmålet om. skal indbydes til konferencen som observatører. 2. Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til depositaren. Hvis et flertal. som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter. stk. som skal notificere alle de høje kontraherende Parter om forslaget i overensstemmelse med denne artikels stk. som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Hvis et flertal. Ethvert sådant forslag om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren. som er bundet af den pågældende protokol. som skal vedtages på samme måde som denne konvention. dog således at ændringer til konventionen kun kan vedtages af de høje kontraherende Parter og at ændringer til en specifik tilknyttet protokol kun kan vedtages af de høje kontraherende parter. hvortil alle høje kontraherende Parter skal indbydes.1980 Konvention om visse konventionelle våben 25. Stater. 5. 3. skal depositaren straks sammenkalde en konference. aftale yderligere protokoller. som skal vedtages og træde i kraft på samme måde som denne konvention og de til den knyttede protokoller. b) En sådan konference kan aftale ændringer. skal depositaren straks sammenkalde en konference. Artikel 8 Gennemgang og ændringer 1. som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter. er enige herom. 1 a). b) En sådan konference kan.

tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. og i tilfælde. 1. 2. hjemsendelse eller genanbringelse af personer.25. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et år efter at depositaren har modtaget notifikationen om opsigelse. hvortil alle høje kontraherende Parter skal indbydes. om der bør træffes bestemmelse om indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra en høj kontraherende part. stk. 1 b) ovenfor. som er nævnt i art. kan deltage fuldt ud i sådanne forhandlinger. Hvis imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende høje kontraherende Part tager del i en af de situationer. 1 a) eller stk. efter et tilsvarende tidsrum som nævnt i denne artikels stk. kan enhver høj kontraherende Part anmode depositaren om at sammenkalde en konference. Artikel 9 Opsigelse 1. Konferencen kan aftale ændringer. 3 a). Stater. 2 a). c) En sådan konference kan overveje. 5. skal parten fortsat være bundet af forpligtelserne efter denne konvention og de i betragtning kommende tilknyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller besættelsen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i forbindelse med den endelige frigivelse. som skal vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1 a) eller stk. der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet konflikt. 1980 Konvention om visse konventionelle våben denne artikels stk. skal indbydes til konferencen som observatører. Alle stater. Enhver yderligere protokol skal vedtages på samme måde som denne konvention. 3 og 4. b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben. 2 a). hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser om situa- 420 . som ikke er deltagere i denne konvention. Enhver høj kontraherende Part kan opsige denne konvention eller en hvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved notifikation herom til depositaren. som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. til gennemgang af denne konventions og de til den knyttede protokollers omfang og virkemåde og til behandling af ethvert forslag om ændringer af denne konvention eller de eksisterende protokoller. såfremt der. som er repræsenteret på konferencen. ikke har være indkaldt nogen konference i medfør af denne artikels stk.

2.eller lignende funktioner udføres af FN-styrker eller FN-missioner i det pågældende område. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for også at gælde alle tilknyttede protokoller. hvorunder fredsbevarende. på hvilken de får virkning. d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den knyttede protokoller i medfør af art. der som følge af en væbnet konflikt allerede er pålagt en opsigende høj kontraherende Part i medfør af denne konvention og de til den knyttede protokoller med hensyn til en hvilken som helst handling begået før denne opsigelse får virkning. Artikel 10 Depositar 1. engelske. 5. franske. som den opsigende høje kontraherende Part er bundet af. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de forpligtelser. c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede protokoller i medfør af art. overvågnings. 4. accept. kinesiske. tioner. skal deponeres hos depositaren.1980 Konvention om visse konventionelle våben 25. 3. b) deponering af instrumenter om ratifikation. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den opsigende høje kontraherende part. indtil afslutningen af disse funktioner. hvis arabiske. 421 . 9 og om den dato. Artikel 11 Autentiske tekster Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller. 5 og e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 3. De forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne konvention og de til den knyttede protokoller. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren give meddelelse til alle stater om: a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. russiske og spanske tekster har samme gyldighed. som skal fremsende bekræftede kopier deraf til alle stater. 4. 4.

422 . 1980 Protokol I Protokol I af 10. oktober 1980 vedrørende ikke-påviselige sprængstykker Det er forbudt at anvende ethvert våben.26. hvis primære virkning er at skade ved sprængstykker. der ikke lader sig påvise i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler.

Protokol II af 10. »Andre mekanismer« manuelt anbragte ammunitionsgenstande og mekanismer. lureminer og andre mekanismer Artikel 1 Anvendelsesområde Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner. 2. såre eller beskadige. beliggenhed. og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse. og »fjernleveret mine« enhver således defineret mine udlagt ved udskydning med kanon. Artikel 2 Definitioner I denne protokol betyder: 1. lureminer og andre mekanismer defineret i protokollen. erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel. der er bestemt. men gælder ikke anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande. herunder miner lagt for at afskære adgangen til strande og overgange over vandløb og floder. »Militære mål« for så vidt angår genstande enhver genstand. 423 . der er bestemt til at dræbe. og som udløses ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb. og som uventet udløses. 5. konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner. morter eller tilsvarende våben eller nedkastet fra fly. 3. når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling. som ved sin natur. raket. formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion. nærhed eller berøring af en person eller et køretøj. 4. 4. »Mine« enhver ammunitionsgenstand anbragt under. »Luremine« enhver indretning. på eller umiddelbart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at blive udløst eller eksplodere ved tilstedeværelse. »Civile genstande« alle genstande. der ikke er militære mål som defineret i stk.Protokol II (miner) 27a.

er forbudt. b) lureminer og c) andre mekanismer. Protokol II (miner) 6. der var påregnet. defensivt eller som repressalier. »Registrering« en fysisk. miner og lureminer. lureminer og andre mekanismer i befolkede områder 1. på hvilke denne artikel finder anvendelse. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte våben. ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf. når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder. mod civilbefolkningen som sådan eller mod enkelte civilpersoner. tages i betragtning. 3. der kan lette lokaliseringen af minefelter. skade på civile. Den vilkårlige anvendelse af våben. som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel. 4. 424 . som er gennemførlige eller praktisk mulige. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at beskytte civile mod virkningerne af våben. administrativ eller teknisk handling med det formål at indføre i officielle rapporter alle tilgængelige oplysninger. på hvilke denne artikel finder anvendelse. 2. det være sig offensivt. Artikel 4 Begrænsninger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner. herunder humanitære og militære hensyn. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger. Artikel 3 Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner. Denne artikel finder anvendelse på: a) miner. lureminer og andre mekanismer 1. Denne artikel finder anvendelse på: a) andre miner end fjernleverede miner.27a. Vilkårlig anvendelse er enhver placering af sådanne våben: a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler. der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål eller c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv. på hvilke denne artikel finder anvendelse.

Det er forbudt at anvende våben. b) lureminer og c) andre mekanismer. som er beregnet på at uskadeliggøre eller destruere en mine. der rummer en tilsvarende koncentration af civile. 2. for eksempel ved opsætning af advarselsskilte. som tilhører eller er under kontrol af en modstander. i hvilke kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående.s. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner. at minen ikke længere tjener det militære formål. eller som rummer militære mål. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt. når denne ikke længere tjener det militære formål. medmindre sådanne miner alene anvendes inden for et område. for hvilket den var udlagt. købstad. eller en fjernkontrolleret mekanisme anvendes. på hvilke denne artikel finder anvendelse. medmindre de pågældende våben enten: a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål. og medmindre: a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med artikel 7. som i sig selv er et militært mål. en selvudløsende mekanisme. stk. som er beregnet på at uskadeliggøre en mine eller få den til at destruere sig selv. 1 a). postering af vagter. medmindre omstændighederne ikke tillader det. når det forudses.Protokol II (miner) 27a. landsby eller mod andet område. i enhver storby.v. Artikel 5 Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner 1. for hvilket den var udlagt. eller b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civile mod deres virkninger. 2. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende: 425 . Artikel 6 Forbud mod anvendelse af visse lureminer 1. d. som kan berøre den civile befolkning. udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn. eller b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine.

Protokol II (miner) a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig. eller b) lureminer. iii) begravelsessteder eller krematorier eller grave. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen af: a) alle forud planlagte minefelter.27a.eller drikkevarer. kunstværker eller helligsteder. som specielt er beregnet på børns bespisning. iv) medicinske indretninger. a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal: 426 . som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv. 2. når den berøres. -tegn eller signaler: ii) syge. der klart er af religiøs art. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende nogen form for lureminer. viii) genstande. beklædning eller uddannelse. som de har udlagt eller bragt i stilling. Artikel 7 Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter. ix) historiske monumenter. v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter. medicinsk udstyr. miner og lureminer 1. Alle sådanne registreringer skal opbevares af parterne. vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære etablissementer. 2. som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med: i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker. som de har udlagt. miner og lureminer. i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug af lureminer. Parterne skal bestræbe sig på at sikre registreringen af placeringen af alle andre minefelter. medicinske forsyninger eller medicinske transportmidler. hygiejne. som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale og til at detonere. vi) mad. x) dyr eller deres ådsler. transportabel genstand. helbred. 3. som er beregnet på at forårsage overflødig skade eller unødig lidelse. eller når nogen nærmer sig den. militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter. som. sårede eller døde personer. og b) alle områder.

miner og lureminer. skal enhver Part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse af denne mission. som kræves efter denne artikel. tage alle nødvendige og passende forholdsregler. 8 nævnte myndighed sådanne oplysninger. hvor ingen af parternes styrker er på modpartens territorium. stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter. eller iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens territorium har fundet sted. gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse af oplysninger vedrørende placeringen af minefelter. herunder anvendelsen af sådanne registreringer. miner og lureminer på modpartens territorium. og c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i området alle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter. c) hvor det er muligt. der regulerer fjendtlighedernes ophør. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i et område. miner og lureminer 1. skal enhver Part i konflikten. Artikel 8 Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af minefelter. I det tilfælde i) 427 . b) tage sådanne forholdsregler. observation eller lignede funktioner i et område. miner og lureminer. medens den udfører sine pligter. såfremt det kræves af chefen for FN-styrken eller -missionen i det pågældende område. 2. miner og lureminer i det pågældende område. i muligt omfang: a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende område.Protokol II (miner) 27a. for at beskytte civile mod virkningerne af minefelter. b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket som helst område. miner og lureminer på modpartens territorium. især i aftaler. undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. skal stille til rådighed for den i art. Når en FN-styrke eller -mission udfører fredsbevarende funktioner. miner og lureminer. stille til rådighed for modparten og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter. som måtte være nødvendige for at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter. og enten ii) i tilfælde.

miner og lureminer i dette område. som indeholder minefelter. Hvad angår andre minefelter. skitser eller andre optegnelser udføres således. som er udlagt eller bragt i stilling: Så vidt muligt bør de i stk. om tilvejebringelse af oplysninger og teknisk og materielmæssig bistand . at udstrækningen af minefeltet eller området med lureminering angives. miner og lureminer. Artikel 9 Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter. til rådighed for missionens chef. og b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og ved den skønnede udstrækning af området indeholdende miner og lureminer set i relation til dette ene referencepunkt. skal følgende retningslinier tages i betragtning: 1. med andre stater og med internationale organisationer. TEKNISK BILAG til protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner. Protokol II (miner) skal den stille de oplysninger. miner og lureminer. der er bragt i stilling under konflikten.som er nødvendige for at fjerne eller på anden måde uskadeliggøre minefelter. miner og lureminer. lureminer og andre mekanismer Retningslinier for registrering Når som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter. både med hinanden og. hvor det er hensigtsmæssigt. miner og lureminer Efter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på at opnå enighed.efter omstændighederne indbefattet fælles operationer . Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende og forud planlagt brug af lureminer bør: a) kort. miner og lureminer indtræder i henhold til protokollen. 1 angivne relevante oplysninger optegnes med henblik på at muliggøre identifikation af de områder. 428 . 2.27a. som er i dens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter.

på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted. 429 .eks. uanset årsag. august 1949. I tilfælde hvor væbnede konflikter. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben. ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status. defineret i protokollen. som f. hvortil der refereres i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. maj 1996 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner. som ikke er høje kontraherende parter. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed. hverken udtrykkeligt eller underforstået. men gælder ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande. Denne protokol skal. 6. 2. er hver af konfliktens Parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud og begrænsninger. herunder miner udlagt for at hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder. 3. enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art. der har accepteret denne protokol. optøjer. 5. Ændret Protokol II af 3. finde anvendelse i situationer. som ikke er væbnede konflikter. foruden i situationer hvortil der refereres i denne konventions artikel 1. finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer.Ændret Protokol II (miner) 27b. 4. som ikke er af international karakter. lureminer og andre mekanismer. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner. i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende Parts indre eller ydre anliggender. lureminer og andre mekanismer Artikel 1 Anvendelsesområde 1.

hvor miner er blevet udlagt. som ikke er direkte anbragt men leveret med artilleri. 6. og som uventet udløses. og hvis fuldstændige eller delvise destruktion. 9. formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion. 5. erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar militær fordel. på eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en persons eller et køretøjs tilstedeværelse. »Registrering« en fysisk. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og mekanismer. ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb. 4. som er bestemt. nærhed eller berøring. »Militære mål« for så vidt angår genstande. 3. som ikke er militære mål. 7. »Skin-minefelt« et minefrit område. Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter. forudsat at de anvendes i overensstemmelse med artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol. 430 . »Mine« en sprængladning anbragt under. såre eller dræbe én eller flere personer. konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre. 8. Ændret Protokol II (miner) Artikel 2 Definitioner I denne protokol betyder: 1. der ifølge sin art. missil. administrativ eller teknisk handling med det formål i officielle dokumenter at indføre alle tilgængelige oplysninger. 2. »Minefelt« et afgrænset område. som defineret i denne artikels stk.27b. som er bestemt til at dræbe. »Fjernleveret mine« en mine. »Luremine« er enhver indretning. nærhed eller berøring. »Personelmine« en mine. og »mineret område« et område. og som udløses manuelt. som er farligt på grund af tilstedeværelsen af miner. som giver indtryk af at være et minefelt. når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling. enhver genstand. raket. mortér eller tilsvarende midler eller nedkastet fra et luftfartøj. »Civile genstande« alle genstande. placering. 6. Miner leveret fra et landbaseret system på mindre end 500 meters afstand anses ikke for at være »fjernleverede«. herunder improviserede eksplosive mekanismer. som primært er bestemt til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse. såre eller beskadige. og som vil ukampdygtiggøre.

Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner. lureminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sig at rydde. 15. som den er indbygget i eller anbragt på. som sikrer destruktion af den sprængladning. lureminer og andre mekanismer 1. forbundet med. miner. men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte miner. og som udløses. fjerne. at en sprængladning automatisk gøres uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent. »Fjernstyring« kontrol på afstand.eks. og som er en del af. at de forårsager overflødig skade eller unødige lidelser. b) lureminer. Hver høj kontraherende Part eller en Part i en konflikt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle miner. 11. Denne artikel finder anvendelse på: a) miner. uvirksom. 431 . 13. som er af betydning for sprængladningens virke. destruere eller opretholde dem som angivet i denne protokols artikel 10. som gør den sprængladning. f. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk virkende mekanisme. 10. overførsel af ejendomsret til og kontrol med minerne. foruden den fysiske flytning af miner til eller fra nationalt territorium. der kan lette lokaliseringen af minefelter. lureminer eller andre mekanismer. 3. minerede områder. der sikrer minen mod optagning« en mekanisme bestemt til at beskytte en mine. et batteri. 2. den er indbygget i. »Mekanisme. som er bestemt til eller af en sådan art. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt anbragt automatisk virkende mekanisme. lureminer og andre mekanismer.Ændret Protokol II (miner) 27b. Artikel 3 Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner. 12. hvis der gøres forsøg på at optage minen. »Overførsel«. 14. og c) andre mekanismer. fastgjort til eller anbragt under minen. »Selvdeaktiverende«.

som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner eller civile genstande. at mekanismen. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet af denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile enkeltpersoner eller civile genstande. hvad enten dette sker i angrebs. lureminer og andre mekanismer. når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres nærhed under normal brug. skal der bestå en formodning om. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstalt- 432 . Våben. som normalt anvendes til civile formål som f. landsby eller andet område. 9. der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål. betragtes ikke som et enkelt militært mål. I tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand. Ændret Protokol II (miner) 4. som i betydelig grad ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel. Det er forbudt at anvende miner. som denne artikel finder anvendelse på.eks. by. 7. som er udstyret med en mekanisme eller indretning.27b. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i en storby. eller en kombination heraf. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med en mekanisme. eller c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv. Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben: a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål.eller forsvarsøjemed eller som gengældelse. eller b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel. et sted. 6. 5. der sikrer minen mod optagning. der er opregnet i det tekniske bilag med hensyn til hver enkelt kategori. skal nøje opfylde de standarder og begrænsninger. er virksom. og som er konstrueret på en sådan måde. civilpersoners tilskadekomst. hvor gudsdyrkelse foregår. efter at minen er ophørt med at kunne virke som mine. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt. 10. at den ikke anvendes i et sådant øjemed. der sikrer minen mod optagning. bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion. skade på civile genstande. 8. et hus eller anden bolig eller en skole. der er særligt beregnet på at detonere sprængladninger som følge af magnetisk eller anden indirekte påvirkning.

Disse omstændigheder indbefatter. advarsler og overvågning). der 433 . omfattet af denne artikel. Artikel 5 Begrænsninger i anvendelsen af personelminer. medmindre: a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område. indhegning. b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f. tages i betragtning. samt d) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt. men er ikke begrænset til: a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale civilbefolkning. som er praktisk mulige. medmindre området er overgivet til styrker fra en anden stat. så længe minefeltet består. før området forlades. 11. som accepterer ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger. Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for en person. skilte.Ændret Protokol II (miner) 27b. 2. c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra fjernleverede miner. ninger. som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede område. Det er forbudt at anvende våben. at civilpersoner effektivt holdes ude fra området. som overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning eller andre midler for at sikre. og b) der er foretaget rydning af sådanne våben. medmindre omstændighederne ikke tillader det.eks. lureminer og andre mekanismer. når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt. som kan berøre civilbefolkningen. Artikel 4 Begrænsninger i anvendelsen af personelminer Det er forbudt at anvende personelminer. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af miner. 2. der ikke er i overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvdestruktion og selvdeaktivering. herunder humanitære og militære hensyn. der ikke er fjernleverede 1. som ikke er sporbare som angivet i det tekniske bilags stk.

skal denne på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk.eller selvneutraliseringsmekanisme og har en 434 . medmindre de er registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. ukendeliggørelse. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner. Artikel 6 Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner 1. 1. som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeaktivering i det tekniske bilag. 2. kan anvendes uden de forholdsregler. 4. skal sådanne styrker i størst mulig udstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel krævede beskyttelsesforanstaltninger. som anbragte dem. Hvis den pågældende Part genvinder kontrol over området. medmindre de. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område. hvor en sådan overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over området som et resultat af fjendtlig militær aktion. omfattet af denne artikel. litra a) og b). Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af personelminer. hvis: a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre en uautoriseret fjernelse. litra b). 3. 6. hvorpå er udlagt våben. er udstyret med en effektiv selvdestruktions. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer. 3. herunder situationer. 2. der er foreskrevet i denne artikels stk. i det omfang det er muligt. litra a) og b) i situationer. destruktion eller skjul af hvilken som helst mekanisme. indtil våbnene er ryddet. samt for den efterfølgende rydning af de pågældende våben. eller hvilket som helst system eller materiale anvendt for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område. Våben omfattet af denne artikel. og som er anbragt på eller over jordoverfladen. 2. litra a) i en periode på maksimalt 72 timer. 5. Ændret Protokol II (miner) kræves i henhold til denne artikel. som spreder fragmenter i en horisontal bue på mindre end 90°. En Part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af bestemmelserne i stk. at civilpersoner effektivt holdes ude fra området. hvor direkte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde bestemmelsen. 2. og b) området overvåges af militært personel for at sikre.27b.

som kan berøre civilbefolkningen. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende lureminer og andre mekanismer. kunstværker eller steder for gudsdyrkelse. der var grunden til. hygiejne. medmindre omstændighederne ikke tillader det. landsby eller andet område. leverancer og transportmidler til medicinske formål. hvor kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående. at den blev anbragt. -tegn eller -signaler. h) genstande. 4. b) syge. som specielt er beregnet på børns bespisning. selvdeaktiverende reserveindretning. f) mad. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form af tilsyneladende uskadelige. beklædning eller uddannelse. som er konstrueret således. som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med: a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvende våben omfattet af denne artikel i enhver storby. helbred. d) installationer. der klart er af religiøs art. eller j) dyr eller ådsler. militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter. by. udstyr.Ændret Protokol II (miner) 27b. 3. som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv. e) legetøj eller andre transportable genstande. g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg. som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner.eller drikkevarer. transportable genstande. som er specielt bestemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale. når minen ikke længere tjener det militære formål. Artikel 7 Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer 1. at minen ikke længere vil kunne virke som mine. i) historiske monumenter. 2. sårede eller døde personer. c) begravelsessteder eller krematorier eller grave. medmindre: 435 .

For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje kontraherende Parter sig til: a) ikke at overføre miner. Artikel 8 Overførsler 1. som ville være uoverensstemmende med denne artikels stk. lureminer og andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i det tekniske bilag. finder denne artikels stk.eks. Særligt forpligter hver af de høje kontraherende Parter sig til ikke at overføre personelminer til stater. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende Parter afstå fra handlinger. Artikel 9 Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter. Ændret Protokol II (miner) a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål. der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler. litra a) imidlertid anvendelse på disse miner. miner. som ikke er bundet af denne protokol. 3. miner.27b. b) ikke at overføre miner til nogen modtager. at man vil udskyde overholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visse miner som reguleret i det tekniske bilag. c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner. minerede områder. litra a). 2. minerede områder. lureminer og andre mekanismer 1. at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder sted under fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den modtagende stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og de humanitære folkeretlige regler. Alle oplysninger om minefelter. 1. som ikke er en stat eller et statsorgan. eller b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deres virkninger. og d) at sikre. medmindre modtagerstaten accepterer at anvende denne protokol. hvis anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn. 436 . f. ved postering af vagter. som det er forbudt at anvende i henhold til denne protokol. I tilfælde hvor en høj kontraherende Part erklærer. 1.

Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter. som ikke mere er under deres kontrol. miner. lureminer og andre mekanismer udlagt af dem i områder. Artikel 10 Fjernelse af minefelter. 2 har kontrollen over området. indtil begge Parter har forladt modpartens territorium. herunder anvender disse oplysninger for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af minefelter. lureminer og andre mekanismer samt internationalt samarbejde 1. kan begge parter. som straks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og passende forholdsregler. Samtidig stiller de også alle oplysninger. yder en sådan Part den part. minerede områder. 3. 437 . i det omfang dette tillades af sidstnævnte.Ændret Protokol II (miner) 27b. 2. I det sidstnævnte tilfælde skal de tilbageholdte oplysninger frigives. til rådighed for den anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær. 3. miner. 2. lureminer og andre mekanismer udlagt af en Part i områder. minerede områder. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende Parter og parterne i en konflikt med hensyn til minefelter. miner. stk. sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse. undlade at stille sådanne oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden Part i det omfang. miner. miner. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel 10 og 12. minerede områder. hvor imidlertid en konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium. skal konfliktens Parter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så snart som muligt på en måde. som denne ikke længere udøver kontrol over. destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols artikel 3 og artikel 5. lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol. 2. som ifølge denne artikels stk. minerede områder. Hvad angår minefelter. lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol. lureminer og andre mekanismer ryddes. minerede områder. Overalt hvor det er muligt. som er i overensstemmelse med hver Parts sikkerhedsinteresser. under forudsætning af gensidighed. så snart de pågældende sikkerhedsinteresser tillader det. fjernes. miner. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter. minerede områder. som de er i besiddelse af om minefelter.

som er i stand til det. som er nødvendige for at leve op til dette ansvar. Artikel 11 Teknologisk samarbejde og bistand 1. kan fremsendes til FN. og har ret til at deltage i. herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af fælles operationer. Generalsekretæren kan 438 . som er nødvendig for at opfylde dette ansvar. andre internationale organer eller på bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til minerydningsbistand. Hver høj kontraherende Part forpligter sig til at levere oplysninger til den database om minerydning. andre relevante organer eller til andre stater. den størst mulige udveksling af udstyr. 5. især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister over eksperter. der har fremsat anmodningen. 2. Når som helst det er nødvendigt.27b. Særlig må de høje kontraherende Parter ikke. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær. ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til minerydning. med andre stater og med internationale organisationer. træffe afgørelse om den passende ydelse af bistand til minerydning eller gennemførelse af protokollen. både med hinanden og. Hver høj kontraherende Part forpligter sig til at lette. når der er tale om humanitære formål. som han har til rådighed. pålægge leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttede teknologiske oplysninger urimelige begrænsninger. yder bistand til minerydning gennem FN-systemet. der videresender dem til alle høje kontraherende Parter og til relevante internationale organisationer. materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol samt i relation til minerydning. inden for de ressourcer. bestræber parterne sig på at opnå enighed. som er oprettet inden for FN-systemet. tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part. 3. Hver høj kontraherende part. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær. Anmodninger fra høje kontraherende Parter om bistand. støttet af relevante oplysninger. 4. hvor det er hensigtsmæssigt. om tilvejebringelse af teknisk og materiel bistand. 4. Ændret Protokol II (miner) den tekniske og materielle bistand.

vedrørende relevant specifik teknologi. der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.Ændret Protokol II (miner) 27b. der henvises til i stk. 7. som udfører fredsbevarende tjeneste. b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på Parter i en konflikt. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske bestemmelser forpligter de høje kontraherende Parter sig til at samarbejde og overføre teknologi. miner. som er anført i denne protokol. som udfører opgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part. hvor det er passende. med undtagelse af våbenteknologi. observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt. Artikel 12 Beskyttelse mod virkningerne af minefelter. eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd. som virker i overensstemmelse med denne artikel. også rapportere til de høje kontraherende Parter om en sådan vurdering samt om den nødvendige type og omfang af bistand. finder denne artikel kun anvendelse på missioner. som ikke er høje kontraherende parter. 6. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner a) Dette stykke finder anvendelse på: i) enhver FN-styrke eller -mission. 439 . Hver høj kontraherende Part har. der kan lette gennemførslen af de relevante forbud og begrænsninger. Anvendelse a) Med undtagelse af de styrker og missioner. på hvis territorium opgaverne udføres. som måtte finde anvendelse. ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenede Nationers pagt. litra a)i). og som udfører sine opgaver i et konfliktområde. vil ikke ændre deres juridiske status eller et omstridt territoriums juridiske status. med henblik på at reducere de overgangsperioder. c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt. hvor det er nødvendigt og muligt. som måtte yde et højere beskyttelsesniveau for personel. 2. lureminer og andre mekanismer 1. minerede områder. hverken udtrykkeligt eller underforstået. 2. ret til at søge og modtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part.

tage nødvendige forholdsregler til at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner. hvis sådanne oplysninger er tilgængelige. lureminer og andre mekanismer i ethvert område under dennes kontrol. minerede områder. lureminer og andre mekanismer i det pågældende område. hvor styrken eller missionen er i færd med at udføre sine opgaver og. lureminer og andre mekanismer til rådighed for chefen for styrken eller missionen. anmoder derom. b) Såfremt chefen for en mission. eller (bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilvejebringes i overensstemmelse med litra (aa). stille alle oplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter. Ændret Protokol II (miner) b) Hver høj kontraherende Part eller Part i en konflikt skal. miner. lureminer og andre mekanismer i det område. Den internationale Røde Kors-komités missioner 440 . 4. 3. som dette stykke finder anvendelse på. minerede områder. miner. samt iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle kendte minefelter. 2. som dette stykke finder anvendelse på. og ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at yde missionens personel sikker passage til eller gennem det pågældende sted: (aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder. skal hver høj kontraherende Part eller Part i en konflikt: i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels stk. ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel. hvis chefen for en styrke eller mission.27b. fjerne eller uskadeliggøre alle miner. og i det omfang parten kan. så vidt det er nødvendigt og muligt. så vidt det er muligt. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af oplysninger a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger. rydde et spor gennem minefelterne. litra b)i). oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende sted. anmoder herom: i) i det omfang den kan.

disses tillægsprotokoller. august 1949 og. som dette stykke finder anvendelse på. samt ii) træffe de forholdsregler. 2. samt iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelserne i Genève-konventionerne af 12. litra b)i). der er anført i denne artikels stk. således som det er anført i denne artikels stk. som har givet oplysningerne. hvor det er relevant. 3. der er anført i denne artikels stk. hvor det er relevant. anmoder derom. 3. b) Såfremt chefen for en mission. så vidt det er muligt: i) yde beskyttelse til missionens personel. således som det er anført i denne artikels stk.eller Røde Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslutning. skal hver høj kontraherende Part eller Part i en konflikt. skal behandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til nogen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig bemyndigelse fra den. 3 og 4 ikke finder anvendelse. 5. herunder enhver upartisk humanitær minerydningsmission. disses tillægsprotokoller. når de udfører opgaver i et konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt: i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors. litra b)ii). som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel. skal hver høj kontraherende Part eller Part i en konflikt: i) yde beskyttelse til missionens personel.Ændret Protokol II (miner) 27b. samt ii) tage de forholdsregler. således som det er bestemt i Genève-konventionerne af 12. som dette stykke finder anvendelse på. 6. Respekt for love og bestemmelser 441 . anmoder derom. Fortrolighed Alle oplysninger. b) Såfremt chefen for en mission. litra b)i). august 1949 og. a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale Røde Kors-komités missioner. ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation. anvendes dette stykke på følgende missioner. 2. der udøver opgaver med værtsstatens eller staters billigelse. 2. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissioner a) I det omfang denne artikels stk. 7. litra b)ii).

d) lovgivning i forbindelse med denne protokol. som denne protokol stiller. Ændret Protokol II (miner) Uden præjudice for privilegier og immuniteter. b) minerydnings. b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje kontraherende Parter i overensstemmelse med denne artikels stk. som ikke er høje kontra- 442 . 5. c) skridt taget for at opfylde tekniske krav. Artikel 13 Konsultationer mellem de høje kontraherende parter 1. 4. internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisk samarbejde og bistand. e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske oplysninger. samt b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet. samt f) andre relevante anliggender. som er uforenelig med deres tjenestes upartiske og internationale karakter. 2. og alle dertil hørende relevante oplysninger. som rundsender dem til alle høje kontraherende Parter forud for konferencen. årlige rapporter om et hvilket som helst af følgende anliggender: a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker og civilbefolkningen. Konferencens arbejde omfatter: a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status. skal personel. der kan beskytte civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner. der vedtages. eller for tjenstlige krav. De høje kontraherende Parter afgiver til depositaren. 4. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden. som nævnes i denne artikel: a) respektere værtsstatens love og bestemmelser.og rehabiliteringsprogrammer. som deltager i de styrker og missioner. c) forberedelse af gennemgangskonferencer. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende Parter dækkes af de høje kontraherende Parter og af stater. som de nyder. I dette øjemed afholder de høje kontraherende Parter en årlig konference.27b. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. 3. samt d) overvejelse af udviklingen af teknologier.

ii) kort. forholdsmæssigt justeret. minefelter. minerede områder. i forhold til de omtalte referencepunkter. for at løse mulige problemer. som indeholder disse våben. diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på en sådan måde. i forbindelse med en væbnet konflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol. omfatter passende forholdsregler for at sikre. at de angiver placeringen af minefelter. Hver høj kontraherende Part skal tage alle passende skridt. 1. at dens væbnede styrker udsteder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer. bortset fra fjernleverede miner.Ændret Protokol II (miner) 27b. og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende til deres pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser. pålægges strafferetlige sanktioner og retsforfølges. minerede områder samt områder med lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold til koordinaterne for mindst to referencepunkter og den anslåede størrelse af det område. at den som. lureminer og andre mekanismer i forhold til reference- 443 . der er forudset i denne artikels stk. 2. herunder lovgivningsmæssige og andre forholdsregler. De forholdsregler. TEKNISK BILAG 1. med overlæg dræber eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt. 3. lureminer og andre mekanismer skal finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser: i) placeringen af minefelter. Registrering a) Registrering af placeringen af miner. i overensstemmelse med FNs fordelingsskala. til at forebygge og standse overtrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens jurisdiktion eller kontrol. Artikel 14 Overholdelse 1. som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser. gennem FNs generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer. herende parter. minerede områder. Hver høj kontraherende Part sikrer også. 4. men som deltager i konferencens arbejde.

2. Ændret Protokol II (miner) punkter. Hver luremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige placering og af minens funktionsmekanisme. som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr. januar 1997 gælder det. og andre relevante oplysninger om alle de udlagte våben. hvor det er muligt. skal nærmere angives med referencepunkternes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt. Specifikationer vedrørende sporbarhed a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den l. hvorpå fjernleverede miner befinder sig. c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau. som er tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstrækning. bortset fra minefelter udlagt i rækker. der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes). mekanismer. afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Oplysningerne bør være synlige. b) Den anslåede placering samt det anslåede område. Der skal ligeledes ske registrering af det samlede antal og typen af miner. I alle tilfælde hvor det er muligt. med følgende oplysninger: i) navn på oprindelsesland. samt iii) serienummer eller partinummer. på engelsk eller på det eller de respektive nationale sprog. lureminer og andre mekanismer skal kort. holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning. datoen og tidspunktet for udlægningen samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer. tændertype og levetid. og iii) med det formål at spore og rydde miner. medmindre de er mærket. dato og tidspunkt for udlægning. at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et materiale eller en mekanisme. 444 . og disse registreringer skal tillige anføre deres perimetre og udstrækning.27b. diagrammer eller andre registreringer indeholde fuldstændige oplysninger om type. skal registreringen af minefeltet vise den nøjagtige placering af hver mine. ii) fremstillingsmåned og -år. antal. læselige. udlægningsmetode. hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig. samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse. d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden er forbudt.

at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destruere sig selv inden 30 dage efter udlægning. januar 1997 gælder det. skal opfylde kravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra a). som er bestemt til og konstrueret således. c) I tilfælde af at en høj kontraherende Part fastslår. samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse. at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen bevirker. som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr. kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære. at den ikke umiddelbart kan overholde litra a) og/eller b). I mellemtiden skal den så vidt muligt minimere brugen af personelminer. som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden. som ikke opfylder bestemmelserne. og hver mine skal have en selvdeaktiverende reservemekanisme. som anvendes uden for afmærkede områder. som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden. at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde eller før udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme. c) I tilfælde af at en høj kontraherende Part fastslår. der ikke opfylder bestemmelserne. kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære. at ikke mere end én ud af et tusind aktiverede miner vil virke som mine 120 dage efter udlægningen. der ikke let kan fjernes.Ændret Protokol II (miner) 27b. samt ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kravene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for så vidt angår andre personelminer som minimum overholde kravene til selvdeaktivering. 3. som defineret i denne protokols artikel 5. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktivering a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret således. b) Alle ikke-fjernleverede personelminer. at den vil udskyde overholdelse af litra b) i en periode. I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part: i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af personelminer. Internationale skilte til minefelter og minerede områder 445 . at den ikke umiddelbart kan overholde litra b). at den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil udskyde overholdelse af litra a) og/eller b) i en periode. b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den l. 4.

at de kan ses fra et hvilket som helst punkt af en civilperson. eller et andet.27b.9 tommer). c) symbol: det symbol. kinesisk. og d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af konventionens seks officielle sprog (arabisk. som måler mindst 28 cm (11 tommer) x 20 cm (7. og e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det minerede område i en afstand. b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter. at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen: a) størrelse og form: en trekant eller firkant. engelsk. fransk. som er umiddelbart genkendeligt i det område. som er tilstrækkelig til at sikre. russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det pågældende område. og 15 cm (6 tommer) pr. som vises i bilaget. side. Ændret Protokol II (miner) Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenfor skal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for at sikre. der nærmer sig området. når der er tale om en trekant. hvor skiltet skal opstilles for at tilkendegive et farligt område. når der er tale om en firkant.« 446 .

lysspor-. »Civile genstande« alle genstande. 3.1980 Protokol III (brandvåben) 28. men til anvendelse mod militære mål. miner. erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel. røg. såsom lys. tryk. a) Brandvåben kan f. bomber og andre beholdere med et brandstiftende indhold. have form af flammekastere. beliggenhed. sprængbomber eller lignende ammunitionsgenstande med kombineret virkning. ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennemtrængning. 4. raketter. der ikke er militære mål som defineret i stk. springminer. evakuerede eller grupper af nomader. såsom i beboede dele af storbyer eller beboede købstæder eller landsbyer. Protokol III af 10. installationer eller udstyr. granater med sprængstykkevirkning. såsom pansrede køretøjer. 3. som desuden har en brandstiftende virkning. varme eller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof fremført på målet. og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse. 447 . som kan have en tilfældig brandstiftende virkning. formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion. som primært er konstrueret med henblik på at antænde objekter eller at påføre personer brandskader ved udløsning af flammer. granater.eller sprængstykkevirkning. hånd. 2. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben Artikel 1 Definitioner I denne protokol betyder: 1.og geværgranater. »Militære mål« for så vidt angår genstande enhver genstand. »Brandvåben« ethvert våben eller enhver ammunitionsgenstand. »Koncentration af civile« enhver koncentration af civile. såsom panserbrydende projektiler. som ved sin natur. eller i lejre eller kolonner af flygtninge. for hvilke den brandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik på at påføre personer forbrændinger. fly.eller signaleringssystemer. eks. b) Brandvåben omfatter ikke: i) ammunitionsgenstande. det være sig permanent eller midlertidig.

Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med luftleverede brandvåben. lemlæstelse på civile og beskadigelse af civile genstande. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre civilbefolkningen som sådan. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag til genstand for angreb med brandvåben. 3. når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder. medmindre et sådant militært mål klart er adskilt fra den pågældende koncentration af civile og alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er truffet med henblik på at begrænse brandvirkningerne til det militære mål og undgå og under alle omstændigheder begrænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde formindske tilfældige tab af civile liv. 1980 Protokol III (brandvåben) 5. herunder humanitære og militære hensyn. enkelte civile eller civile genstande til genstand for angreb med brandvåben. »Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger« sådanne foranstaltninger. 4. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med andre brandvåben end luftleverede brandvåben. 2. Artikel 2 Beskyttelse af civile og civile genstande 1. som er gennemførlige eller praktisk mulige.28. undtagen hvor sådanne naturforekomster benyttes til at dække. tages i betragtning. skjule eller camouflere kombattanter eller andre militære mål eller i sig selv er militære mål. 448 .

Sådanne forsigtighedsforanstaltninger omfatter bl. hvormed menes det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger. Artikel 3 Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim militær brug af lasersystemer. Artikel 2 Ved brugen af lasersystemer træffer de høje kontraherende Parter alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne. 449 . Protokol IV af 13. Svær synsnedsættelse svarer til en synsstyrke på mindre end 6/60 (20/200) Snellen målt ved brug af begge øjne. er ikke omfattet af forbudet i denne protokol. Artikel 4 I denne protokol betyder »permanent blindhed« uigenkaldeligt og uafhjælpeligt synstab.a. der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne. De høje kontraherende Parter overfører ikke sådanne våben til nogen stat eller ikke-statslig enhed. oktober 1995 vedrørende forbud mod anvendelse og overførslen af blindende laservåben Artikel 1 Det er forbudt at bruge laservåben. undervisning af deres væbnede styrker og andre praktiske forholdsregler. der er svært synsnedsættende uden udsigt til helbredelse.1995 Protokol IV (laservåben) 29. herunder lasersystemer anvendt mod optisk udstyr.

5. stk. De høje kontraherende Parter er i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt og de for dem gældende folkeretlige regler for væbnet konflikt enige om både individuelt og i samarbejde med andre høje kontraherende Parter at overholde de i denne protokol anførte forpligtelser til at minimere risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber i en efterkrigssituation. er blevet enige om følgende: Artikel 1 Almindelig bestemmelse og anvendelsesområde 1. der følger af konflikter som anført i artikel 1. 3. 4. 1-6. Denne protokol gælder for situationer. herunder indre farvande. 2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber) Protokol V af 28. november 2003 vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber1) De høje kontraherende parter. 5 og 8 gælder for andre eksplosive krigsefterladenskaber end eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber som defineret i protokollens artikel 2. stk.30. og er villige til at fokusere på generelle forebyggende foranstaltninger gennem de i et teknisk bilag beskrevne frivillige normer for god praksis for at forbedre pålideligheden af ammunition og dermed minimere forekomsten af eksplosive krigsefterladenskaber. 2. 4. er bevidst om behovet for at vedtage en protokol om afhjælpende foranstaltninger af generel karakter efter en konflikt for at minimere risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber. i konventionen som ændret den 21. Protokollens artikel 3. Denne protokol gælder for eksplosive krigsefterladenskaber på høje kontraherende parters landterritorium. december 2001. der forårsages af eksplosive krigsefterladenskaber efter en konflikt. 1) Endnu ikke tiltrådt af Danmark 450 . der anerkender de alvorlige humanitære problemer.

4. og som den part. Artikel 2 Definitioner I denne protokol betyder: 1. »efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel« eksplosivt våbenteknisk materiel. »eksplosive krigsefterladenskaber« ueksploderet våbenteknisk materiel og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel. ikke udøver kontrol over territoriet. men er det ikke. »eksplosivt våbenteknisk materiel« konventionel ammunition indeholdende sprængstoffer med undtagelse af miner. 5. opsendt eller udskudt og burde være eksploderet. herunder bl. Det kan være blevet affyret. der er blevet forsynet med tændsats eller brændrør. armeret eller på anden måde gjort klar til brug og anvendt i en væbnet konflikt. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt har det i denne artikel anførte ansvar med hensyn til alle eksplosive krigsefterladenskaber på territorium under dens kontrol. fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber 1. »eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber« ueksploderet våbenteknisk materiel og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel. »ueksploderet våbenteknisk materiel« eksplosivt våbenteknisk materiel. 2.a.2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber) 30. som er blevet til eksplosive krigsefterladenskaber. der fandtes på en høj kontraherende Parts territorium. lureminer og andre mekanismer som defineret i konventionens protokol II som ændret den 3. men som en Part i en væbnet konflikt har efterladt eller skaffet sig af med. Artikel 3 Rydning. der efterlod det eller skaffede sig af med det. nedkastet. skal brugeren efter de aktive fjendtligheders ophør om muligt bilateralt eller gennem en gensidigt aftalt tredjepart. Efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel kan være eller er ikke forsynet med tændsats eller brændrør. før denne protokol trådte i kraft for den pågældende høje kontraherende part. ikke længere har kontrol over. armeret eller på anden måde gjort klar til brug. maj 1996. gennem FN-systemet eller andre relevante organisa- 451 . Hvis en bruger af eksplosivt våbenteknisk materiel. 3. der ikke er blevet anvendt under en væbnet konflikt.

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

tioner, yde bl.a. teknisk, økonomisk, materiel eller mandskabsmæssig bistand til at lette afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af disse eksplosive krigsefterladenskaber. 2. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skal snarest muligt efter de aktive fjendtligheders ophør afmærke og rydde, fjerne eller destruere eksplosive krigsefterladenskaber i de berørte territorier under dens kontrol. Områder med eksplosive krigsefterladenskader, som ifølge stk. 3 vurderes til at udgøre en alvorlig humanitær risiko, skal gives prioritet med henblik på rydning, fjernelse eller destruktion. 3. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skal snarest muligt efter de aktive fjendtligheders ophør træffe følgende foranstaltninger i berørte territorier under dens kontrol for at reducere den risiko, som eksplosive krigsefterladenskaber udgør: a) opmåle og vurdere den trussel, som eksplosive krigsefterladenskaber udgør, b) vurdere og prioritere behov for og gennemførlighed af afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion, c) afmærke og rydde, fjerne eller destruere eksplosive krigsefterladenskaber, d) tage skridt til at tilvejebringe midler til at udføre disse aktiviteter. 4. Ved udførelsen af de ovennævnte aktiviteter skal høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt tage hensyn til internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder (IMAS). 5. Høje kontraherende Parter skal i relevante tilfælde samarbejde både indbyrdes og med andre stater, relevante regionale og internationale organisationer og ikke-statslige organisationer om at yde bl.a. teknisk, økonomisk, materiel og mandskabsmæssig bistand, herunder under relevante omstændigheder at påtage sig fælles operationer, som er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i denne artikel. Artikel 4 Registrering, opbevaring og videregivelse af oplysninger 1. Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt skal i størst muligt og praktisk omfang registrere og opbevare oplysninger om brugen af eksplosivt våbenteknisk materiel eller om efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel for at lette hurtig afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber, undervisning i eksplosi-

452

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

30.

onsfare og levering af relevante oplysninger til den part, der har kontrol over territoriet, og til de civile befolkninger i det pågældende territorium. 2. Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt, som har anvendt eller efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel, der kan være blevet til eksplosive krigsefterladenskaber, skal omgående efter de aktive fjendtligheders ophør og så vidt det er praktisk muligt, med forbehold for disse parters legitime sikkerhedsinteresser, bilateralt eller gennem en gensidigt aftalt tredjepart, herunder bl.a. FN, gøre sådanne oplysninger tilgængelige for den eller de parter, der har kontrol over det berørte område, eller efter anmodning for andre relevante organisationer, som den part, der leverer oplysningerne, føler sig overbevist om gennemfører eller senere vil gennemføre undervisning i eksplosionsfare samt afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber i det berørte område. 3. De høje kontraherende Parter bør tage afsnit 1 i det tekniske bilag i betragtning ved registrering, opbevaring og videregivelse af sådanne oplysninger. Artikel 5 Andre forsigtighedsforanstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt skal træffe alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger i det af dem kontrollerede område med eksplosive krigsefterladenskaber for at beskytte civilbefolkningen, civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger kan omfatte advarsler, undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare samt afmærkning, indhegning og overvågning af territorier med eksplosive krigsefterladenskaber, således som det er anført i afsnit 2 i det tekniske bilag.

453

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

Artikel 6 Bestemmelser om beskyttelse af humanitære missioner og organisationer mod virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber 1. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skal a) i videst muligt omfang beskytte humanitære missioner og organisationer, som med den pågældende Parts samtykke opererer eller senere vil operere i det område, der er under kontrol af den høje kontraherende Part eller parten i en væbnet konflikt, mod virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber, b) efter anmodning fra en sådan humanitær mission eller organisation i videst muligt omfang levere oplysninger om placeringen af alle de eksplosive krigsefterladenskaber, som parten har kendskab til i territorier, hvor den anmodende humanitære mission eller organisation opererer eller senere vil operere. 2. Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af FN’s Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere beskyttelsesniveau. Artikel 7 Bistand med hensyn til eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber 1. Enhver høj kontraherende Part har ret til i relevante tilfælde fra andre høje kontraherende parter, fra ikke-kontraherende stater og fra relevante internationale organisationer og institutioner at søge og modtage bistand til håndtering af de problemer, som eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber udgør. 2. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal i nødvendigt og gennemførligt omfang yde bistand til håndtering af de problemer, som eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber udgør. Ved en sådan bistand skal de høje kontraherende Parter ligeledes tage protokollens humanitære målsætninger samt internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder, i betragtning.

454

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

30.

Artikel 8 Samarbejde og bistand 1. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal yde bistand til afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber og til undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare samt dermed forbundne aktiviteter bl.a. gennem FN-systemet, andre relevante internationale, regionale eller nationale organisationer eller institutioner, den Internationale Røde Kors-komité, nationale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber og deres internationale sammenslutning samt ikke-statslige organisationer eller bilateralt. 2. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal yde bistand til omsorg for og revalidering samt social og økonomisk reintegrering af ofre for eksplosive krigsefterladenskaber. En sådan bistand kan ydes bl.a. gennem FN-systemet, relevante internationale, regionale eller nationale organisationer eller institutioner, den Internationale Røde Kors-komité, nationale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber og deres internationale sammenslutning samt ikke-statslige organisationer eller bilateralt. 3. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal bidrage til fonde under FN-systemet samt andre relevante fonde for at gøre det lettere at yde bistand efter denne protokol. 4. Enhver høj kontraherende Part har ret til i størst muligt omfang at deltage i udveksling af udstyr, materiel og videnskabelige og tekniske oplysninger, bortset fra våbenteknologi, som måtte være nødvendig til gennemførelse af denne protokol. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at lette en sådan udveksling i overensstemmelse med national lovgivning og må ikke lægge urimelige begrænsninger på levering af rydningsudstyr og tilhørende tekniske oplysninger til humanitære formål. 5. Enhver høj kontraherende Part forpligter sig til at levere oplysninger til de relevante minerydningsdatabaser, som er oprettet under FN-systemet, især oplysninger om forskellige midler og teknologier til rydning af eksplosive krigsefterladenskaber, lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til rydning af eksplosive krigsefterladenskaber samt på frivillig basis tekniske oplysninger om relevante typer eksplosivt våbenteknisk materiel. 6. Høje kontraherende Parter kan fremsende anmodninger om bistand, støttet af relevante oplysninger, til FN, andre relevante organer eller til an-

455

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

dre stater. Disse anmodninger kan overgives til FN’s generalsekretær, der videresender dem til alle høje kontraherende Parter og til relevante internationale organisationer og ikke-statslige organisationer. 7. I tilfælde af anmodninger til FN kan FN’s generalsekretær inden for de ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat anmodningen, samt andre høje kontraherende Parter med det i artikel 3 anførte ansvar anbefale ydelse af passende bistand. Generalsekretæren kan ligeledes rapportere til de høje kontraherende Parter om en sådan vurdering samt om typen og omfanget af den bistand, der er nødvendig, herunder mulige bidrag fra de fonde, der er oprettet under FN-systemet. Artikel 9 Generelle forebyggende foranstaltninger 1. Under hensyntagen til deres forskellige situationer og midler opfordres enhver høj kontraherende Part til at træffe generelle forebyggende foranstaltninger rettet mod at minimere forekomsten af eksplosive krigsefterladenskaber, herunder bl.a. de i afsnit 3 i det tekniske bilag anførte. 2. Enhver høj kontraherende Part kan på frivillig basis udveksle oplysninger vedrørende bestræbelserne på at fremme og fastsætte god praksis med hensyn til stk. 1. Artikel 10 Konsultationer mellem de høje kontraherende parter 1. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. Med henblik herpå afholdes der en konference af de høje kontraherende parter, såfremt et flertal, dog mindst 18 høje kontraherende parter, er enige derom. 2. Arbejdet på konferencer af de høje kontraherende Parter omfatter: a) gennemgang af denne protokols status og virkemåde, b) behandling af sager vedrørende national gennemførelse af denne protokol, herunder aflæggelse af en national rapport eller opdatering på årlig basis, c) forberedelse af gennemgangskonferencer.

456

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

30.

3. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende Parter dækkes af de høje kontraherende Parter og af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i konferencen, i overensstemmelse med FN’s fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret. Artikel 11 Overholdelse 1. Enhver høj kontraherende Part skal sikre, at dens væbnede styrker og relevante styrelser eller afdelinger udsteder passende instrukser og beskrivelser af arbejdsgange, og at dens personel modtager uddannelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne protokol. 2. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FN’s generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer for at løse eventuelle problemer, som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser. TEKNISK BILAG Dette tekniske bilag indeholder forslag til god praksis for at opnå de i protokollens artikel 4, 5 og 9 anførte målsætninger. Dette tekniske bilag gennemføres af de høje kontraherende Parter på frivillig basis. 1. Registrering, opbevaring og frigivelse af oplysninger vedrørende ueksploderet våbenteknisk materiel (UXO) og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel (AXO) a) Registrering af oplysninger: En stat bør bestræbe sig på så nøjagtigt som muligt at registrere følgende oplysninger vedrørende eksplosivt våbenteknisk materiel, som kan være blevet AXO: i) placering af målområder, hvor der er anvendt eksplosivt våbenteknisk materiel, ii) det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i de i nr. i anførte områder, iii) type og art af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i de i nr. i anførte områder, iv) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO. Hvis en stat har været nødt til at efterlade eksplosivt våbenteknisk materiel under sine operationer, bør den bestræbe sig på at efterlade AXO på en

457

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

sikker og betryggende måde og registrere følgende oplysninger om dette våbentekniske materiel: v) placeringen af AXO, vi) den omtrentlige mængde AXO på hvert enkelt sted, vii) typer af AXO på hvert enkelt sted. b) Opbevaring af oplysninger: Hvis en stat har registreret oplysninger i overensstemmelse med pkt. a, bør de opbevares således, at de kan genfindes og efterfølgende frigives i overensstemmelse med pkt. c. c) Frigivelse af oplysninger: En stat, der har registreret og opbevaret oplysninger i overensstemmelse med pkt. a og b, bør under hensyntagen til sine sikkerhedsinteresser og andre forpligtelser frigive sådanne oplysninger i overensstemmelse med følgende bestemmelser: i) Indhold: Vedrørende UXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljer om: 1) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO, 2) typen og det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i målområderne, 3) en metode til identifikation af det eksplosive våbentekniske materiel, herunder farve, størrelse og form samt andre relevante mærkninger, 4) en metode til sikker bortskaffelse af det eksplosive våbentekniske materiel. Vedrørende AXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljer om: 5) placering af AXO, 6) det omtrentlige stykantal af AXO på hvert enkelt sted, 7) typer af AXO på hvert enkelt sted, 8) en metode til identifikation af AXO, herunder farve, størrelse og form, 9) oplysning om emballagetype og -metode for AXO, 10) beredskabstilstand, 11) placering og art af eventuelle lureminer, som man ved findes i området med AXO.

458

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

30.

ii) Modtager: Oplysningerne bør frigives til den eller de parter, der har kontrol over det berørte territorium, samt til de personer eller institutioner, som den frigivende stat føler sig overbevist om er eller vil blive involveret i rydning af UXO eller AXO i det berørte område samt i undervisning af civilbefolkningen om eksplosionsfaren ved UXO eller AXO. iii) Mekanisme: En stat bør om muligt gøre brug af de internationalt eller lokalt etablerede mekanismer til frigivelse af oplysninger, såsom gennem UNMAS, IMSMA og andre ekspertorganisationer, således som den frigivende stat måtte anse det for hensigtsmæssigt. iv) Tidspunkt: Oplysningerne bør frigives så tidligt som muligt under hensyntagen til forhold såsom eventuelle igangværende militære og humanitære operationer i de berørte områder, oplysningernes tilgængelighed og pålidelighed samt relevante sikkerhedsforhold. 2. Advarsler, undervisning i eksplosionsfare, afmærkning, indhegning og overvågning Nøgleudtryk a) Advarsler er den præcise levering af advarende oplysninger til civilbefolkningen beregnet på at minimere risikoen ved eksplosive krigsefterladenskaber i berørte territorier. b) Undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare bør bestå i undervisningsprogrammer, der letter informationsudveksling mellem berørte samfund, regeringsmyndigheder og humanitære organisationer, så berørte samfund informeres om truslen fra eksplosive krigsefterladenskaber. Sådanne undervisningsprogrammer er sædvanligvis en langsigtet aktivitet. Elementer af god praksis for advarsler og undervisning i eksplosionsfare c) Alle advarsels- og undervisningsprogrammer bør om muligt tage hensyn til gældende nationale og internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder. d) Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til den berørte civilbefolkning, som omfatter civile, der bor i eller omkring områder med indeholder eksplosive krigsefterladenskaber, samt civile, der rejser gennem sådanne områder. e) Advarsler bør gives så hurtigt som muligt, afhængigt af sammenhængen og de tilgængelige oplysninger. Et advarselsprogram bør hurtigst muligt erstattes af et undervisningsprogram om eksplosionsfare.

459

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til de berørte samfund så tidligt som muligt. f) Konfliktparter bør anvende tredjeparter, såsom internationale organisationer og ikke-statslige organisationer, når de ikke har midler og viden til at levere en effektiv undervisning i eksplosionsfare. g) Konfliktparter bør om muligt skaffe yderligere midler til advarsler og undervisning i eksplosionsfare. Dette kunne omfatte ydelse af logistisk støtte, fremstilling af materialer til undervisning i eksplosionsfare, økonomisk støtte og generelle kartografiske oplysninger. Afmærkning, indhegning og overvågning af eksplosive krigsefterladenskaber h) Parterne i en konflikt, som har medført eksplosive krigsefterladenskaber, bør om muligt til enhver tid i løbet af konflikten og ellers derefter så tidligt som muligt og i størst muligt omfang sikre sig, at områder indeholdende eksplosive krigsefterladenskaber afmærkes, indhegnes og overvåges i overensstemmelse med følgende bestemmelser for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude. i) Der bør anvendes advarselsskilte baseret på mærkningsmetoder, der genkendes af det berørte samfund, til afmærkning af områder, der mistænkes for at være farlige. Skilte og anden grænsemarkering af farlige områder bør i størst muligt omfang være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger, og de bør klart identificere, hvilken side af den afmærkede grænse der anses for at ligge inden for området med eksplosive krigsefterladenskaber, og hvilken side der anses for at være sikker. j) Der bør etableres en passende konstruktion, der har ansvar for overvågning og vedligeholdelse af permanente og midlertidige afmærkningssystemer i samordning med nationale og lokale programmer for undervisning i eksplosionsfare. 3. Generelle forebyggende foranstaltninger Stater, der producerer eller anskaffer eksplosivt våbenteknisk materiel, bør i videst muligt omfang, hvor det er relevant, bestræbe sig på at sikre, at følgende foranstaltninger gennemføres og respekteres i det eksplosive våbentekniske materiels livscyklus. a) Styring af ammunitionsfremstilling i) Produktionsprocesserne bør være udformet, så der opnås den størst mulige pålidelighed for ammunitionen.

460

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

30.

ii) Produktionsprocesserne bør underkastes certificerede kvalitetskontrolforanstaltninger. iii) Der bør anvendes certificerede, internationalt anerkendte kvalitetssikringsstandarder ved produktionen af eksplosivt våbenteknisk materiel. iv) Der bør udføres godkendelsesprøvning ved testning med skarp ammunition under en række forskellige betingelser eller ved andre godkendte fremgangsmåder. v) Der bør kræves en høj standard af pålidelighed ved transaktioner med og overdragelse af eksplosivt våbenteknisk materiel. b) Ammunitionsstyring For at sikre den bedst mulige langsigtede pålidelighed af det eksplosive våbentekniske materiel opfordres staterne til at anvende normer og driftsrutiner i overensstemmelse med god praksis for oplagring, transport, feltoplagring og håndtering af det eksplosive våbentekniske materiel i overensstemmelse med følgende vejledning. i) Eksplosivt våbenteknisk materiel skal om nødvendigt oplagres i sikre anlæg eller passende beholdere, der beskytter det eksplosive våbentekniske materiel og dets dele, om nødvendigt under en kontrolleret atmosfære. ii) En stat bør transportere eksplosivt våbenteknisk materiel til og fra produktionsanlæg, lageranlæg og felten på en måde, der minimerer skader på det eksplosive våbentekniske materiel. iii) En stat bør om nødvendigt anvende passende beholdere og et kontrolleret miljø ved oplagring og transport af eksplosivt våbenteknisk materiel. iv) Risikoen for eksplosioner i lagre bør minimeres ved anvendelse af passende lagerordninger. v) Staterne bør til logning, sporing og testning af eksplosivt våbenteknisk materiel anvende hensigtsmæssige procedurer, der bør omfatte oplysning om fremstillingsdatoen for hvert nummer eller parti eller hver sending af det eksplosive våbentekniske materiel samt oplysning om, hvor det eksplosive våbentekniske materiel har befundet sig, under hvilke betingelser det har været oplagret, og hvilke miljømæssige påvirkninger det har været udsat for. vi) Oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør med mellemrum underkastes testning med skarp ammunition for at sikre, at ammunitionen fungerer som ønsket.

461

30.

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

vii) Delkomponenter af oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør, hvis det er hensigtsmæssigt, underkastes laboratorietestning for at sikre, at ammunitionen fungerer som ønsket. viii) Der bør om nødvendigt tages passende forholdsregler, herunder justering af det våbentekniske materiels forventede levetid, som følge af de oplysninger, der fås ved lognings-, sporings- og testningsprocedurerne, for at opretholde pålideligheden af oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel. c) Uddannelse Korrekt uddannelse af alt personel, der er involveret i håndtering, transport og anvendelse af eksplosivt våbenteknisk materiel, er en vigtig faktor i forsøget på at sikre det våbentekniske materiels tilsigtede pålidelige funktion. Staterne bør derfor vedtage og opretholde passende uddannelsesprogrammer for at sikre, at personellet uddannes korrekt med hensyn til den ammunition, som de skal kunne arbejde med. d) Overdragelse En stat, der planlægger at overdrage eksplosivt våbenteknisk materiel til en anden stat, der ikke tidligere har haft den pågældende type eksplosivt våbenteknisk materiel i sin besiddelse, bør bestræbe sig på at sikre, at den modtagende stat har mulighed for at oplagre, vedligeholde og anvende dette eksplosive våbentekniske materiel korrekt. e) Fremtidig produktion En stat bør med henblik på at opnå den højest mulige pålidelighed undersøge måder og midler til forbedring af pålideligheden af det eksplosive våbentekniske materiel, som den har til hensigt at producere eller anskaffe.

462

1993 Konvention (kemiske våben)

31.

Konventionen om kemiske våben
Konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (uden bilag) PRÆAMBEL De i denne konvention deltagende stater, som er besluttet på at søge at opnå effektive fremskridt hen imod almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol, herunder forbud mod og tilintetgørelse af alle typer masseødelæggelsesvåben, ønsker at bidrage til opfyldelsen af formålene og principperne i De Forenede Nationers Pagt, erindrer om, at De Forenede Nationers Generalforsamling gentagne gange har fordømt alle handlinger, der er i modstrid med principperne og målsætningerne i Protokollen om forbud mod anvendelsen til krigsbrug af kvælende, giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigsmidler, undertegnet i Geneve den 17. juni 1925 (Geneve-protokollen af 1925), erkender, at denne konvention bekræfter principperne og målsætningerne i samt forpligtelserne i henhold til Genève-protokollen af 1925 og Konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse, undertegnet i London, Moskva og Washington den 10. april 1972, erindrer om målsætningen i artikel IX i Konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse, er besluttet på for hele menneskehedens skyld fuldstændigt at udelukke muligheden for at anvende kemiske våben ved at gennemføre bestemmelserne i denne konvention og således udbygge forpligtelserne i henhold til Geneve-protokollen af 1925, anerkender forbudet nedfældet i de relevante folkeretlige aftaler og principper mod anvendelse af plantegifte som krigsmiddel, finder, at fremskridt på det kemiske område udelukkende bør anvendes til gavn for menneskeheden,

463

31.

1993 Konvention (kemiske våben)

ønsker at fremme såvel fri handel med kemikalier som internationalt samarbejde og udveksling af videnskabelig og teknisk information, når der er tale om kemisk virksomhed til formål, der ikke er forbudt i henhold til denne konvention, med henblik på at styrke alle de deltagende staters økonomiske og teknologiske udvikling, er overbevist om, at et fuldstændigt og effektivt forbud mod udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse, overførsel og brug af kemiske våben samt påbud om tilintetgørelse af sådanne våben er et nødvendigt skridt for at nå disse fælles mål, er blevet enige om følgende: Artikel I Generelle forpligtelser 1. Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til aldrig under nogen omstændigheder: a) at udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, oplagre eller beholde kemiske våben eller direkte eller indirekte at overføre kemiske våben til nogen; b) at anvende kemiske våben; c) at indlade sig på militære forberedelser med henblik på brug af kemiske våben; d) på nogen måde at bistå andre med eller opmuntre eller forlede andre til at indlade sig på nogen form for virksomhed, som er forbudt for en deltagende stat i henhold til denne konvention. 2. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at tilintetgøre de kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. 3. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at tilintetgøre alle kemiske våben, som den har efterladt på en anden deltagende stats territorium. 4. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at tilintetgøre ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol.

464

1993 Konvention (kemiske våben)

31.

5. Enhver deltagende stat forpligter sig til ikke at anvende kemikalier bestemt til oprørskontrol som krigsmiddel. Artikel II Definitioner og kriterier Inden for rammerne af denne konvention gælder følgende definitioner og kriterier: 1. Ved »kemiske våben« forstås følgende elementer, sammen eller adskilt: a) Giftige kemikalier og deres udgangsstoffer undtagen når de er bestemt til formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention, og såfremt typerne og mængderne er i overensstemmelse med sådanne formål. b) Ammunition og indretninger, som er specielt beregnet til at forårsage død eller anden skade gennem den giftvirkning, som de under a) definerede giftige kemikalier har, og som ville blive frigivet som følge af brug af sådan ammunition og sådanne indretninger. c) Enhver type udstyr, der er specielt beregnet til anvendelse direkte i forbindelse med brug af ammunition og indretninger som defineret under b). 2. Giftige kemikalier' betyder: ethvert kemikalie, som ved sin indvirkning på de biologiske processer kan forårsage død, midlertidig arbejdsudygtighed eller varig skade på mennesker eller dyr. Definitionen omfatter alle sådanne kemikalier uanset deres oprindelse eller fremstillingsmetode og uanset, om de er frembragt i anlæg, i ammunition eller andetsteds. (Med henblik på gennemførelsen af denne konvention er de giftige kemikalier, som skal gøres til genstand for verifikation, opført på lister indeholdt i bilaget over kemikalier.) 3. Udgangsstof' betyder: enhver kemisk reaktionsdeltager, som på noget trin indgår i fremstillingen af et giftigt kemikalie uanset metode. Dette indbefatter enhver hovedkomponent i et binært kemisk system eller et system af multikomponenttypen. (Med henblik på gennemførelsen af denne konvention er de udgangsstoffer, som skal gøres til genstand for verifikation, opført på lister indeholdt i bilaget over kemikalier.)

465

som spiller den vigtigste rolle ved bestemmelsen af slutproduktets giftige egenskaber. der rummer sådant udstyr. og som hos mennesker hurtigt kan fremkalde sensorisk irritation eller invaliderende fysiske virkninger. og som reagerer hurtigt sammen med andre kemikalier i det binære system eller multikomponentsystemet. januar 1946 er konstrueret. Hovedkomponent i binære kemiske systemer eller systemer af multikomponenttypen' (herefter kaldet »hovedkomponent«) betyder: det udgangsstof.31. herunder gamle kemiske våben. men som kan anvendes til kemiske våben. som forsvinder kort tid efter eksponeringens ophør. bygget eller anvendt: i) som en del af den fase i fremstillingen af kemikalier (»afsluttende teknologiske fase«). og som er blevet så forringede. Efterladte kemiske våben' betyder: kemiske våben. at de ikke længere kan anvendes som kemiske våben. efterladt af en stat efter den 1. som er fremstillet inden 1925. herunder blandt andet at fylde kemikalier opført på liste 1 i ammunition. år på en deltagende stats territorium eller et hvilket som helst andet sted under en deltagende stats jurisdiktion eller kontrol ikke har nogen anvendelse til formål. hvor mellemproduktet. 5. eller b) kemiske våben. indeholder: 1) et af de på liste 1 i bilaget over kemikalier opførte kemikalier eller 2) ethvert andet kemikalie. Kemikalier til oprørskontrol' betyder: ethvert kemikalie. som ikke er opført på en af listerne i bilaget over kemikalier. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. indretninger og beholdere til 466 . 1993 Konvention (kemiske våben) 4. 8. ii) til at påfylde kemiske våben. januar 1925 på en anden stats territorium uden sidstnævntes samtykke. som er fremstillet i tiden mellem 1925 og 1946. som i mængder over 1 ton pr. Gamle kemiske våben' betyder: a) kemiske våben. 6. som på noget tidspunkt efter den 1. Anlæg til fremstilling af kemiske våben': a) betyder enhver type udstyr såvel som enhver bygning. når udstyret er i drift. 7.

som indgår i færdigmonteret binær ammunition og tilhørende udstyr. hvor et af de under a) i) anførte kemikalier frembringes eller er blevet frembragt som et uundgåeligt biprodukt af virksomhed til formål. hvis denne ikke foreligger. b) betyder ikke: i) anlæg. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. at fylde kemikalier i beholdere. eller iii) det ene produktionsbegrænsede anlæg til fremstilling af kemikalier opført på liste 1 til formål. forudsat. der indgår i færdigmonteret unitær ammunition og tilhørende udstyr. b) beskyttelsesformål. som har en produktionskapacitet til syntese af de under a) i) anførte kemikalier på mindre end 1 ton. herunder formål i tilknytning til indenlandsk oprørskontrol. og at anlægget er underlagt erklærings. Formål. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention'. medicinske. at kemikaliet ikke overstiger 3% af det totale produkt. 10. som fremstilles under optimale vilkår for højeste produktionsmængde i produktionsanlægget således som godtgjort ved en 467 . betyder: a) industrielle. henholdsvis det tilhørende udstyr. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. eller fylde kemikalier i kemisk subammunition. og som ikke er afhængige af brug af kemikaliers giftige egenskaber som krigsmiddel. som det pågældende anlæg rent faktisk anvender eller. der er nærmere omtalt i del VI i Verifikationsbilaget. forsknings-. samt at montere beholderne og den kemiske subammunition på den tilhørende ammunition. agter at anvende. c) militære formål. det vil sige formål direkte forbundet med værn mod giftige kemikalier og værn mod kemiske våben. som kan fremstilles årligt ved hjælp af den teknologiske fremgangsmåde. d) håndhævelse af lov og orden.1993 Konvention (kemiske våben) 31. bulklagring. 9.og inspektionspligt i henhold til bilaget om konventionens gennemførelse og verifikation heraf (herefter kaldet »Verifikationsbilaget«). som ikke er forbundet med brug af kemiske våben. farmaceutiske eller andre fredelige formål. Produktionskapacitet' betyder: den mængde af et givent kemikalie. såfremt den endnu ikke er taget i brug. ii) anlæg. landbrugs-. den beregnede kapacitet. Den skal anses for at være lig med den nominelle kapacitet eller. Ved nominel kapacitet forstås den mængde.

til Organisationen fremsende erklæringer. i Verifikationsbilaget. 11. den ejer eller besidder. iv) erklære. som ejes eller besiddes af en anden stat. i Verifikationsbilaget. 1 til 3. stk. eller om der befinder sig kemiske våben nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. stk. Ved beregnet kapacitet forstås den tilsvarende teoretisk beregnede fremstillede mængde. januar 1946 direkte eller indirekte har overført eller modtaget kemiske våben. 12. ii) anføre den nøjagtige beliggenhed og den samlede mængde af samt fremkomme med en udførlig opgørelse over de kemiske våben. 5. For så vidt angår artikel VI gælder følgende: a) »Fremstilling« af et kemikalie betyder dets dannelse ved en kemisk reaktion. samt nærmere redegøre for overførslen eller modtagelsen af sådanne våben. Organisation' betyder Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben oprettet i henhold til denne konventions artikel VIII. 4. hvori den: a) for så vidt angår kemiske våben skal: i) erklære. 468 . at denne konvention er trådt i kraft for dens vedkommende. i overensstemmelse med del IV (A). og som befinder sig nogetsteds under en anden stats jurisdiktion eller kontrol. undtagen for så vidt angår de under iii) omtalte kemiske våben. hvorunder et kemikalie ikke omdannes til et andet kemikalie. eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. iii) give oplysning om alle kemiske våben på dens territorium. Enhver deltagende stat skal senest 30 dage efter. stk. c) »Forbrug« af et kemikalie betyder dets omdannelse til et andet kemikalie ved en kemisk reaktion. om den ejer eller besidder kemiske våben. i overensstemmelse med del IV (A). i Verifikationsbilaget. om den efter den 1. b) »Forarbejdning« af et kemikalie betyder en fysisk proces såsom formulering. Artikel III Erklæringer 1. 1993 Konvention (kemiske våben) eller flere prøvekørsler. ekstraktion og oprensning. i overensstemmelse med del IV (A).31.

i overensstemmelse med del IV (A). januar 1946. i Verifikationsbilaget. stk. i Verifikationsbilaget. om den har eller har haft noget anlæg til fremstilling af kemiske våben i sit eje eller i sin besiddelse. om den direkte eller indirekte har overført eller modtaget udstyr til fremstilling af kemiske våben efter den 1. stk. om den har efterladt kemiske våben på andre staters territorium. januar 1946. som den ejer eller besidder. stk. i Verifikationsbilaget. 3 til 5. bortset fra de under iii) omtalte anlæg. om der er efterladte kemiske våben på dens territorium. i Verifikationsbilaget. stk. stk. ii) erklære. i Verifikationsbilaget. eller om et sådant anlæg er eller har været beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol på noget tidspunkt efter den 1. som den har eller har haft i sit eje eller i sin besiddelse. 6. som den ejer eller besidder. c) med hensyn til anlæg til fremstilling af kemiske våben skal: i) erklære. eller 469 . eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. 3. i Verifikationsbilaget.1993 Konvention (kemiske våben) 31. ii) anføre ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben. 10. v) fremlægge sin generelle plan for tilintetgørelse af de kemiske våben. og nærmere redegøre for overførslen eller modtagelsen af sådant udstyr. 8. i overensstemmelse med del V. v) fremlægge sin generelle plan for tilintetgørelse af ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben. iii) erklære. 1. b) med hensyn til gamle kemiske våben og efterladte kemiske våben skal: i) erklære. i overensstemmelse med del V. 2. stk. som en anden stat har eller har haft i sit eje eller i sin besiddelse. i Verifikationsbilaget. iv) erklære. og fremkomme med alle tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med del IV (B). og fremkomme med alle tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med del IV (B). eller som er eller har været beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol på noget tidspunkt efter den 1. og som er eller har været beliggende nogetsteds under en anden stats jurisdiktion eller kontrol på noget tidspunkt efter den 1. januar 1946. om den på sit territorium har gamle kemiske våben. stk. og fremkomme med alle tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med del IV (B). i overensstemmelse med del V. iii) give oplysning om ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben på dens territorium. januar 1946.

som ejes eller besiddes af en deltagende stat. 1 i). d) med hensyn til andre anlæg skal: angive den nøjagtige beliggenhed og arten af samt det generelle omfang af virksomheden i ethvert anlæg eller foretagende i dens eje eller besiddelse. e) med hensyn til kemikalier til oprørskontrol skal: angive kemisk navn. januar 1985. 1993 Konvention (kemiske våben) som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. En deltagende stat træffer selv beslutning om. eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. stk. 7. i overensstemmelse med del V. Bestemmelserne i denne artikel og de nærmere procedurer for dens gennemførelse skal gælde for alle kemiske våben. i overensstemmelse med del V. hvorvidt bestemmelserne i denne artikel og de relevante bestemmelser i del IV i Verifikationsbilaget skal finde anvendelse på kemiske våben. for ethvert kemikalie til oprørskontrol. vii) fremlægge sin generelle plan for enhver midlertidig omstilling af ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben. Sådanne erklæringer skal blandt andet omfatte laboratorier samt forsøgs. som den ejer eller besidder. at en ændring har fundet sted. som den ejer eller besidder. eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. 6. der er nedgravet dens territorium inden den 1. formel og Chemical Abstracts Service (CAS) registreringsnummer. bygget eller har været anvendt hovedsagelig til udvikling af kemiske våben. 2.31. og som forbliver nedgravet. stk. eller som er dumpet i havet før den 1. eller som befinder sig nogetsteds under dens juris- 470 . til et anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben. i overensstemmelse med del V. Artikel IV Kemiske våben 1. vi) angive. januar 1977. Denne erklæring skal ajourføres senest 30 dage efter. januar 1946 er blevet indrettet. hvilke foranstaltninger der vil blive truffet til lukning af ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben. i Verifikationsbilaget. den besidder. i Verifikationsbilaget.og evalueringsområder. i Verifikationsbilaget. stk. og som efter den 1. hvis et sådant er tildelt.

give adgang til de i stk. 1 a). 1 anførte kemiske våben senest 60 dage inden hver årlig tilintetgørelsesperiodes begyndelse. som skal tilintetgøres i løbet af den næste årlige tilintetgørelsesperiode. 1 anførte kemiske våben i overensstemmelse med Verifikationsbilaget og i den aftalte takt og rækkefølge for tilintetgørelse (herefter kaldet »tilintetgørelsesorden«). 1 anførte kemiske våben med henblik på systematisk verifikation af erklæringsindholdet ved inspektion på stedet. De nærmere procedurer for gennemførelsen af denne artikel er indeholdt i Verifikationsbilaget. 1 nævnte kemiske våben senest 60 dage efter udløbet af hver årlig tilintetgørelsesperiode. i overensstemmelse med del IV (A). Enhver deltagende stat skal tilintetgøre alle de i stk. at erklæringsafgivelse i henhold til artikel III. 1 anførte kemiske våben oplagres eller tilintetgøres. Tilintetgørelsen skal påbegyndes senest to år efter. i Verifikationsbilaget. 7. for hvilke del IV (B) i Verifikationsbilaget gælder. Den skal give adgang til sådanne kemiske våben med henblik på systematisk verifikation på stedet. b) afgive årlige erklæringer vedrørende gennemførelsen af sine planer for tilintetgørelse af de i stk. Derefter må en deltagende stat udelukkende fjerne sådanne våben med henblik på transport til et anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben. 29. Enhver deltagende stat skal: a) fremlægge udførlige planer for tilintetgørelsen af de i stk. Alle steder. og 471 . eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. Enhver deltagende stat skal give adgang til ethvert anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben og tilhørende lagerområder. med undtagelse af gamle kemiske våben og efterladte kemiske våben. med henblik på systematisk verifikation gennem inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet. de udførlige planer skal omfatte alle de beholdninger. at en deltagende stat tilintetgør sådanne kemiske våben i et hurtigere tempo. stk. 4. diktion eller kontrol.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Der er i denne konvention intet til hinder for. 5. i overensstemmelse med del IV (A) i Verifikationsbilaget. skal underkastes systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet. Enhver deltagende stat skal straks efter. stk. 3. hvor de i stk. og skal afsluttes senest 10 år efter denne konventions ikrafttræden. at denne konvention er trådt i kraft for den pågældende stat. som den ejer eller besidder. 6. har fundet sted. 2.

8. Kemiske våben. at disse kemiske våben fjernes fra dens territorium senest et år efter denne konventions ikrafttræden for dens vedkommende. 9. Hvis en stat ratificerer eller tiltræder denne konvention efter udløbet af den i stk.eller multilaterale aftaler indgået mellem deltagende stater om verifikation af beholdninger af kemiske våben og disses tilintetgørelse. 1 anførte kemiske våben er blevet tilintetgjort. Hvis de ikke er fjernet inden et år. skal gøre sit yderste for at sikre. anbringes et sikkert sted og tilintetgøres i overensstemmelse med del IV (A) i Verifikationsbilaget. 10. Med henblik herpå skal Eksekutivrådet beslutte at begrænse verifikationen til foranstaltninger. lagring og tilintetgørelse af kemiske våben give sikkerheden for mennesker og beskyttelse af miljøet den højeste prioritet.31. Enhver deltagende stat skal transportere. kan den deltagende stat anmode Organisationen og andre deltagende stater om at yde bistand til tilintetgørelsen af disse kemiske våben. 6 nævnte 10-årige tilintetgørelsesperiode. skal indberettes til Organisationen. som anmoder om oplysninger eller bistand på bilateral basis eller gennem Det Tekniske Sekretariat vedrørende metoder og teknologier til sikker og effektiv tilintetgørelse af kemiske våben. 11. prøvetagning. Enhver deltagende stat.eller multilateral aftale foretagne. 1993 Konvention (kemiske våben) c) senest 30 dage efter afslutningen af tilintetgørelsesprocessen attestere. at alle de i stk. udtage prøver. 12. der ejes eller besiddes af en anden stat. som supplerer de i henhold til en sådan bi. som på sit territorium har kemiske våben. 13. lagre og tilintetgøre kemiske våben i overensstemmelse med sine nationale normer for sikkerhed og udslip. som opdages af en deltagende stat efter afgivelsen af den indledende erklæring om kemiske våben. Enhver deltagende stat påtager sig at samarbejde med andre deltagende stater. skal den snarest muligt tilintetgøre de i stk. eller som befinder sig nogetsteds under en anden stats jurisdiktion eller kontrol. I forbindelse med Organisationens gennemførelse af verifikationsvirksomhed i henhold til denne artikel og til del IV (A) i Verifikationsbilaget skal den søge at undgå unødig overlapning af bi. 1 anførte kemiske våben. Enhver deltagende stat skal under transport. såfremt det finder. at: 472 . For en sådan stats vedkommende skal Eksekutivrådet fastsætte tilintetgørelsesordenen samt procedurer med henblik på streng verifikation.

Såfremt Eksekutivrådet beslutter at begrænse Organisationens verifikationsforanstaltninger i henhold til stk. a) verifikationsbestemmelserne i en sådan aftale er i overensstemmelse med verifikationsbestemmelserne i denne artikel og i del IV (A) i Verifikationsbilaget. 14. 15. januar 1985. 16. som ejes eller besiddes af en deltagende stat. eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol.eller multilaterale aftale. og som forbliver nedgravet. Nærmere procedurer for gennemførelsen af denne artikel er indeholdt i Verifikationsbilaget. Intet i stk. og at c) de i den bi. Enhver deltagende stat skal bære udgifterne til tilintetgørelse af de kemiske våben. Den skal også bære udgifterne til verifikation af oplagringen og tilintetgørelsen af disse kemiske våben. En deltagende stat kan frit vælge at lade eller ikke at lade bestemmelserne i denne artikel og de relevante bestemmelser i del IV i Verifikationsbilaget gælde for kemiske våben. eller som er dumpet i havet før den 1. 13 og 14 skal indvirke på en deltagende stats forpligtelse til at afgive erklæringer i henhold til artikel III. Hvis Eksekutivrådet træffer en beslutning i overensstemmelse med stk. skal udgifterne til supplerende verifikation og overvågning udført af Organisationen betales i overensstemmelse med De Forenede Nations bidragsskala.1993 Konvention (kemiske våben) 31. januar 1977. Bestemmelserne i denne artikel og de nærmere procedurer for dens gennemførelse skal gælde for samtlige anlæg til fremstilling af kemiske våben.eller multilaterale aftale deltagende stater holder Organisationen fuldt ud informeret om deres verifikationsvirksomhed. den er forpligtet til at tilintetgøre. således som anført i artikel VIII. 17. medmindre Eksekutivrådet beslutter noget andet. som er nedgravet på dens territorium før den 1. stk. 473 . 2. b) gennemførelsen af en sådan aftale giver tilstrækkelig sikkerhed for. skal Organisationen have ret til at overvåge gennemførelsen af den bi. 7. 13. 13. denne artikel og til del IV (A) i Verifikationsbilaget. Artikel V Anlæg til fremstilling af kemiske våben 1. at de relevante bestemmelser i denne konvention overholdes.

stk. Enhver deltagende stat skal øjeblikkelig bringe al virksomhed på de i stk. at denne konvention er trådt i kraft. 6. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben efter lukningen med henblik på systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet for at sikre. i overensstemmelse med del V i Verifikationsbilaget. 8. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben til ophør med undtagelse af virksomhed. samt b) give adgang til de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben senest 180 dage inden. 7. give adgang til de i stk. Der er intet til hinder for.31. 4. En sådan tilintetgørelse skal påbegyndes senest et år efter denne konventions ikrafttræden for vedkommende deltagende stat og skal afsluttes senest 10 år efter. 9. 1 c). Enhver deltagende stat skal straks efter. Ingen deltagende stat skal opføre nye anlæg til fremstilling af kemiske våben eller ændre eksisterende anlæg med henblik på fremstilling af kemiske våben eller nogen anden virksomhed. Enhver deltagende skal: a) senest 90 dage efter. at erklæringsafgivelse i henhold til artikel III. at anlæggene forbliver lukket og siden tilintetgøres. har fundet sted. Enhver deltagende stat skal: a) fremlægge udførlige planer for tilintetgørelsen af de i stk. at denne konvention er trådt i kraft for den pågældende stat. som er forbudt i henhold til denne konvention. at en deltagende stat kan tilintetgøre sådanne anlæg i et hurtigere tempo. og give meddelelse om dette. 474 . tilintetgørelsen af hvert enkelt anlæg påbegyndes. som er nødvendig med henblik på lukning af anlæggene. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben samt tilhørende anlæg og udstyr i overensstemmelse med Verifikationsbilaget og i en for tilintetgørelsen vedtaget takt og rækkefølge (herefter kaldet »tilintetgørelsesorden«). 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben med henblik på systematisk verifikation af erklæringsindholdet ved inspektion på stedet. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben. 5. lukke alle de i stk. Enhver deltagende stat skal tilintetgøre alle de i stk. Alle de i stk. 1993 Konvention (kemiske våben) 3. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben skal underkastes systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet i overensstemmelse med del V i Verifikationsbilaget.

men i alle tilfælde senest 10 år efter denne konventions ikrafttræden. Hvis en stat ratificerer eller tiltræder denne konvention efter udløbet af den i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben er blevet tilintetgjort. farmaceutiske eller andre fredelige formål. hvor det måtte være bydende nødvendigt. For en sådan stat skal Eksekutivrådet fastsætte tilintetgørelsesordenen samt procedurer med henblik på streng verifikation. 14. så snart det ikke længere er i brug til tilintetgørelse af kemiske våben. 12. som godkendelsen er afhængig af. afsnit D.1993 Konvention (kemiske våben) 31. som ikke involverer kemikalier opført på liste 1. 475 . i overensstemmelse med del V. Anlægget til fremstilling af kemiske våben skal omstilles på en sådan måde. De i stk. Et sådant omstillet anlæg skal tilintetgøres. i Verifikationsbilaget. anmode om tilladelse til at anvende et i stk. 13. b) fremkomme med årlige erklæringer om gennemførelsen af planerne for tilintetgørelse af alle de i stk. 18 til 25. forsknings-. der anvendes til industrielle. 8 nævnte 10-årige tilintetgørelsesperiode. En deltagende stat kan i undtagelsestilfælde. og c) senest 30 dage efter. Enhver deltagende stat skal give sikkerheden for mennesker og beskyttelse af miljøet den højeste prioritet i forbindelse med tilintetgørelsen af anlæg til fremstilling af kemiske våben. Efter anbefaling fra Eksekutivrådet skal Konferencen af Deltagende Stater afgøre. 10. at det omstillede anlæg ikke i højere grad er i stand til igen at blive omstillet til et anlæg til fremstilling af kemiske våben end noget andet anlæg. om anmodningen kan efterkommes eller ej. og fastsætte de betingelser. 11. Enhver deltagende stat skal tilintetgøre anlæg til fremstilling af kemiske våben i overensstemmelse med sine nationale normer for sikkerhed og udslip. stk. i Verifikationsbilaget. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. at tilintetgørelsesprocessen er afsluttet. attestere. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben kan midlertidigt omstilles til anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben i overensstemmelse med del V. medicinske. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben senest 90 dage efter udløbet af hver årlig tilintetgørelsesperiode. landbrugs-. at alle de i stk. 1 anført anlæg til fremstilling af kemiske våben til formål. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben. skal den snarest muligt tilintetgøre de i stk.

denne artikel og del V i Verifikationsbilaget. I forbindelse med Organisationens gennemførelse af verifikationsvirksomhed i henhold til denne artikel og del V i Verifikationsbilaget skal den søge at undgå unødig overlapning af bi. Alle omstillede anlæg skal underkastes systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet i overensstemmelse med del V. at udvikle. skal udgifterne til supplerende verifikation og overvågning udført af Organisationen betales i overensstemmelse med De Forenede Nationers bidragsskala.31.eller multilaterale aftale. stk. at: a) verifikationsbestemmelserne i en sådan aftale er i overensstemmelse med verifikationsbestemmelserne i denne artikel og i del V i Verifikationsbilaget. Med henblik herpå skal Eksekutivrådet beslutte at begrænse verifikationen til foranstaltninger. og at c) de i den bi.eller multilateral aftale foretagne foranstaltninger. 1993 Konvention (kemiske våben) 15. 16. således som anført i artikel VIII.eller multilaterale aftaler indgået mellem deltagende stater om verifikation af anlæg til fremstilling af kemiske våben og disses tilintetgørelse. Den skal også bære udgifterne til verifikation i henhold til denne artikel. såfremt det finder. fremstille. at de relevante bestemmelser i denne konvention overholdes. Intet i stk. afsnit D. på anden måde erhverve. 16 og 17 skal indvirke på en deltagende stats forpligtelse til at afgive erklæringer i henhold til artikel III. skal Organisationen have ret til at overvåge gennemførelsen af den bi. behol- 476 .eller multilaterale aftale deltagende stater holder Organisationen fuldt ud informeret om deres verifikationsvirksomhed. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention 1. Såfremt Eksekutivrådet træffer en beslutning i overensstemmelse med stk. Såfremt Eksekutivrådet beslutter at begrænse Organisationens verifikationsforanstaltninger i henhold til stk. 18. b) gennemførelse af aftalen giver tilstrækkelig sikkerhed for. som supplerer de i henhold til en sådan bi. med forbehold af bestemmelserne i denne konvention. 19. Artikel VI Virksomhed. 17. 7. medmindre Eksekutivrådet træffer anden beslutning. Enhver deltagende stat skal bære udgifterne til tilintetgørelse af de anlæg til fremstilling af kemiske våben. 16. Enhver deltagende stat har ret til. som den er forpligtet til at tilintetgøre. i Verifikationsbilaget. 16.

2. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. bibeholdelse.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Med henblik herpå og for at kontrollere. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 1 opførte kemikalier (herefter kaldet »liste 1-kemikalier«) de forbud mod fremstilling. 4. 5. overføres eller anvendes inden for dens territorium eller andetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol til formål. 22. overførsel og brug. som er opført på liste 1. at giftige kemikalier og deres udgangsstoffer kun udvikles. på anden måde erhverves. overføre og anvende giftige kemikalier og disses udgangsstoffer til formål. fremstilles. Den skal underkaste liste 1-kemikalier og de i del VI i Verifikationsbilaget anførte anlæg systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet i overensstemmelse med den del i Verifikationsbilaget. i Verifikationsbilaget. anlæg i forbindelse med sådanne kemikalier samt andre anlæg som anført i Verifikationsbilaget. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 3 opførte kemikalier (herefter kaldet »liste 3-kemikalier«) og de i del VIII i Verifikationsbilaget anførte anlæg data-overvågning og verifikation på stedet i overensstemmelse med den del i Verifikationsbilaget. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. erhvervelse. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 2 opførte kemikalier (herefter kaldet »liste 2-kemikalier«) og de i del VII i Verifikationsbilaget anførte anlæg data-overvågning og verifikation på stedet i overensstemmelse med den del i Verifikationsbilaget. 477 . Enhver deltagende stat skal underkaste de i del IX i Verifikationsbilaget anførte anlæg data-overvågning samt eventuelt verifikation på stedet i overensstemmelse med den del i Verifikationsbilaget. medmindre Konferencen af Deltagende Stater træffer anden beslutning i overensstemmelse med del IX. stk. skal enhver deltagende stat underkaste de giftige kemikalier og deres udgangsstoffer. 2 og 3 i bilaget over kemikalier. 3. der befinder sig på dens territorium eller andetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. som er anført i del VI i Verifikationsbilaget. verifikationsforanstaltninger som fastsat i Verifikationsbilaget. Enhver deltagende stat skal træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af. 6. de. beholdes. at den udøvede virksomhed er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til denne konvention.

8. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention.31. Enhver deltagende stat skal afgive årlige erklæringer om relevante kemikalier og anlæg i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. som ikke hæmmer de deltagende staters økonomiske eller teknologiske udvikling og internationalt samarbejde på det kemiske område til formål. Med henblik på verifikation på stedet skal enhver deltagende stat give inspektørerne adgang til sine anlæg. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. herunder international udveksling af videnskabelig og teknisk information samt af kemikalier og udstyr med henblik på fremstilling. 9. således som anført i Verifikationsbilaget. og særligt rette sig efter bestemmelserne i bilaget om beskyttelse af fortrolige oplysninger (herefter kaldet »Fortrolighedsbilaget«). 10. afgive en indledende erklæring om relevante kemikalier og anlæg i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. forarbejdning eller anvendelse af kemikalier til formål. 1993 Konvention (kemiske våben) 7. Det Tekniske Sekretariat skal i forbindelse med gennemførelsen af sin verifikationsvirksomhed undgå unødig indblanding i en deltagende stats virksomhed på det kemiske område til formål. 478 . Bestemmelserne i denne artikel skal gennemføres på en måde. Enhver deltagende stat skal i overensstemmelse med sine konstitutionelle procedurer træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dens forpligtelser i henhold til denne konvention. Artikel VII Nationale foranstaltninger til gennemførelse Generelle forpligtelser 1. som er forbudt for en deltagende stat i henhold til denne konvention. Enhver deltagende stat skal senest 30 dage efter. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. herunder i særdeleshed: a) forbyde fysiske og juridiske personer overalt på dens territorium eller andetsteds under dens folkeretligt anerkendte jurisdiktion at udøve nogen form for virksomhed. samt indføre straffelovgivning vedrørende sådan virksomhed. 11. at denne konvention er trådt i kraft for den.

Enhver deltagende stat skal samarbejde med andre deltagende stater og yde en passende form for juridisk bistand med henblik på at lette gennemførelsen af de i stk. Enhver deltagende stat skal underrette Organisationen om de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger. som er forbudt i henhold til denne konvention. som skal tjene som nationalt kontaktorgan med henblik på at sikre en effektiv forbindelse til Organisationen og andre deltagende stater. For at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne konvention skal enhver deltagende stat udpege eller oprette en National Myndighed. Enhver deltagende stat skal gøre de oplysninger og de data. til genstand for fortrolig og særlig behandling. som den modtager i fortrolighed fra Organisationen i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention. 7. 1 anførte forpligtelser. og som er iværksat et hvilket som helst sted af fysiske personer. Enhver deltagende stat skal underrette Organisationen om sin Nationale Myndighed på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden for dens vedkommende. Forbindelserne mellem en deltagende stat og Organisationen 4. 3. som er statsborgere i den pågældende stat. og c) i overensstemmelse med folkeretten udvide sin straffelovgivning indført i henhold til a) til at omfatte enhver form for virksomhed. 479 . som er forbudt for en deltagende stat i henhold til denne konvention. Enhver deltagende stat skal ved gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne konvention give sikkerheden for mennesker og beskyttelse af miljøet den højeste prioritet og skal i denne forbindelse på passende vis samarbejde med andre deltagende stater. 5. Enhver deltagende stat påtager sig at samarbejde med Organisationen under dennes udførelse af alle sine opgaver og i særdeleshed at bistå Det Tekniske Sekretariat. b) ikke nogetsteds under dens kontrol tillade nogen form for virksomhed. 2.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Den skal alene behandle sådanne oplysninger og data i forbindelse med sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention og i overensstemmelse med bestemmelserne i Fortrolighedsbilaget. 6. som er truffet til gennemførelse af konventionen.

Den skal kun anmode om de oplysninger og data. for at sikre gennemførelsen af dens bestemmelser.31. Organisationens hovedsæde skal ligge i Haag. Den skal træffe alle forholdsregler til beskyttelse af den fortrolige karakter af oplysninger om civil og militær virksomhed og civile og militære anlæg. De i denne konvention deltagende stater opretter herved Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben for at opfylde formålet og hensigten med denne konvention. 3. som er nødvendige for at udføre de opgaver. Alle de i denne konvention deltagende stater skal være medlemmer af Organisationen. samt for at skabe et forum for samråd og samarbejde mellem de deltagende stater. Herved oprettes Konferencen af Deltagende Stater. herunder bestemmelserne om international verifikation af konventionens overholdelse. 7. som er forenelig med rettidig og effektiv gennemførelse heraf. og skal særligt rette sig efter de i Fortrolighedsbilaget indeholdte bestemmelser. som den får kendskab til i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention. Udgifterne til Organisationens virksomhed skal betales af de deltagende stater i overensstemmelse med De Forenede Nationers bidragsskala. Organisationen skal i forbindelse med sin verifikationsvirksomhed søge at gøre brug af de på det videnskabelige og teknologiske område gjorte fremskridt. De deltagende staters finansielle bidrag til Den Forberedende Kommission skal på passende vis fratrækkes deres bidrag til det ordinære budget. Organisationens budget skal omfatte to separate kapitler. som udgør Organisationens organer. En deltagende stat skal ikke fratages sit medlemskab af Organisationen. 4. Organisationen skal udøve sin verifikationsvirksomhed i henhold til denne konvention på den mindst muligt forstyrrende måde. der justeres som følge af forskellen mellem De Forenede Nationers og denne Organisations medlemstal. 2. Nederlandene. 6. der påhviler den i henhold til konventionen. Eksekutivrådet og Det Tekniske Sekretariat. og med forbehold af bestemmelserne i artikel IV og V. 5. 1993 Konvention (kemiske våben) Artikel VIII Organisationen A. 480 . Generelle bestemmelser 1.

procedurer og beslutningstagning 9. at den manglende indbetaling beror på omstændigheder uden for medlemmets kontrol. Konferencen af deltagende stater Sammensætning. 12. medmindre den beslutter noget andet. 481 . 14. medlemmet skal betale for de to foregående hele år. Konferencen skal indkaldes til ekstraordinære samlinger: a) når det besluttes af Konferencen. som er bagud med indbetalingen af sit bidrag til Organisationen. at Generaldirektøren for Det Tekniske Sekretariat har modtaget anmodning herom. 8. 13. som kan ledsages af stedfortrædere og rådgivere. hvordan konventionen virker. B. hvis den samlede restance svarer til eller overstiger det bidragsbeløb. hvoraf det ene vedrører administrative og andre udgifter og det andet udgifter til gennemførelse af verifikation. 11.1993 Konvention (kemiske våben) 31. I Konferencen skal hvert medlem have en repræsentant. Konferencens samlinger skal finde sted i Organisationens hovedsæde. 2. Konferencens første samling skal sammenkaldes af depositaren senest 30 dage efter denne konventions ikrafttræden. medmindre Konferencen træffer anden beslutning. eller d) i henhold til stk. hvis det fastslås. b) efter anmodning fra Eksekutivrådet. c) efter anmodning fra et medlem og med støtte fra en tredjedel af medlemmerne. medmindre andet er anført i anmodningen. Konferencen af Deltagende Stater (herefter kaldet »Konferencen«) skal bestå af samtlige Organisationens medlemmer. Konferencen skal også sammenkaldes i form af en Ændringskonference i henhold til artikel XV. 10. Et medlem af Organisationen. stk. skal ikke have stemmeret i Organisationen. Konferencen af Deltagende Stater kan imidlertid tillade et sådant medlem at stemme. Undtagen i det under d) anførte tilfælde skal ekstraordinære samlinger sammenkaldes senest 30 dage efter. årlige samlinger. Konferencen skal holde ordinære. 22 for at gennemgå.

1993 Konvention (kemiske våben) 15. Beføjelser og opgaver 19. skal Konferencen træffe beslutning med to tredjedeles flertal af de medlemmer. og som er rejst af en deltagende stat eller bragt til dens kundskab af Eksekutivrådet. Konferencen skal vedtage sin egen forretningsorden. som er nødvendigt for beslutninger vedrørende substansspørgsmål. enhver sag og ethvert problem inden for rammerne af denne konvention. og som afgiver stemme. 16. skal dette spørgsmål behandles som et substansspørgsmål. der er til stede.31. indtil en ny formand og nye bureaumedlemmer er valgt på den efterfølgende ordinære samling. når et spørgsmål skal afgøres. som er til stede. Den skal behandle ethvert spørgsmål. Den skal også føre tilsyn med Eksekutivrådets og Det Tekniske Sekretariats virksomhed og kan udstede retningslinier i overensstemmelse med denne konvention for de nævnte to organer for så vidt angår udførelsen af deres opgaver. medmindre andet besluttes af Konferencen med det flertal. Konferencen skal bedømme. Den kan fremsætte anbefalinger og træffe beslutninger for så vidt angår alle spørgsmål. 18. 482 . hvorvidt et spørgsmål er et substansspørgsmål eller ej. hvorledes denne konvention overholdes. Et flertal af Organisationens medlemmer skal udgøre et beslutningsdygtigt flertal for Konferencen. Hvis konsensus ikke kan nås. der vedrører denne konvention. skal formanden udsætte afstemningen i 24 timer og i løbet af denne periode gøre sit yderste for at muliggøre en konsensusbeslutning samt rapportere til Konferencen inden udløbet af perioden. 17. Konferencen skal være Organisationens øverste organ. Beslutninger i substansspørgsmål skal i videst mulig udstrækning træffes ved konsensus. og som afgiver stemme. Konferencen skal overvåge gennemførelsen af denne konvention og medvirke til at fremme dens hensigt og formål. der måtte være behov for. Konferencen skal træffe beslutning om procedurespørgsmål med et simpelt flertal af de medlemmer. Hvis det ikke er muligt at opnå konsensus efter 24 timers forløb. sager og problemer. Disse skal beholde deres hverv. Hvis der opstår tvivl om. I begyndelsen af hver ordinær samling skal den vælge sin formand og sådanne andre bureaumedlemmer. medmindre andet er fastsat i denne konvention. herunder spørgsmål om Eksekutivrådets og Det Tekniske Sekretariats beføjelser og opgaver. 20. Hvert medlem af Organisationen skal have en stemme i Konferencen.

som strider imod denne konventions bestemmelser. som den finder nødvendige for at løse de opgaver. Konferencen skal senest et år efter udløbet af det femte og det tiende år efter denne konventions ikrafttræden samt på andre tidspunkter i løbet af denne periode. f) oprette sådanne underordnede organer. således at han i forbindelse med udførelsen af sine opgaver kan give sagkyndige råd til Konferencen. som er relevante for denne konvention. som er udarbejdet af Den Forberedende Kommission. b) træffe beslutning om. at konventionen overholdes. bestemmelser og retningslinier. c) vælge medlemmerne af Eksekutivrådet. samt til genoprettelse og afhjælpning af enhver situation. hvilken skala der skal gælde for de finansielle bidrag. hvordan konventionen virker. som kunne berøre gennemførelsen af denne konvention. Konferencen skal: a) på sine ordinære samlinger behandle og vedtage Organisationens rapport. 7. og i denne sammenhæng pålægge Generaldirektøren at oprette et rådgivende videnskabeligt råd. h) gennemgå den videnskabelige og teknologiske udvikling. I forbindelse med 483 . ekstraordinært samles med henblik på at gennemgå. der påhviler den i henhold til konventionen. k) træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af. 21. e) godkende Eksekutivrådets forretningsorden. som forelægges af Eksekutivrådet. udnævnt i overensstemmelse med kriterier vedtaget af Konferencen.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Eksekutivrådet eller de deltagende stater på videnskabelige og teknologiske områder. 22. som måtte blive besluttet. Det rådgivende videnskabelige råd skal sammensættes af uafhængige eksperter. d) udnævne Generaldirektøren for Det Tekniske Sekretariat (herefter kaldet »Generaldirektøren«). i overensstemmelse med artikel XII. som er forelagt af dette. program og budget. j) på sit første møde oprette den frivillige bistandsfond i overensstemmelse med artikel X. g) fremme internationalt samarbejde til fredelige formål på det kemiske område. i) på sit første møde behandle og godkende udkast til aftaler. som de deltagende stater skal indbetale i overensstemmelse med stk. ligesom den skal behandle andre rapporter.

Eksekutivrådet skal bestå af 41 medlemmer. der har den betydeligste nationale kemiske industri i regionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. 1993 Konvention (kemiske våben) sådanne gennemgange skal der tages hensyn til relevant videnskabelig og teknologisk udvikling. Medmindre andet besluttes. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af disse fire medlemmer. b) Ni deltagende stater fra Asien skal udpeges af de deltagende stater fra denne region. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af disse tre medlemmer. Eksekutivrådet Sammensætning. at af disse ni deltagende stater skal fire medlemmer som regel være de deltagende stater. der har den betydeligste nationale kemiske industri i regionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data. C. skal Konferencen derefter hvert femte år samles med samme formål. c) Fem deltagende stater fra Østeuropa skal udpeges af de deltagende stater fra denne region. For at sikre en effektiv gennemførelse af konventionen og under behørig hensyntagen navnlig til en ligelig geografisk fordeling. procedure og beslutningsproces 23. Enhver deltagende stat skal i overensstemmelse med rotationsprincippet have ret til at sidde i Eksekutivrådet. der har den betydeligste nationale kemiske industri i regionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til 484 . at af disse fem deltagende stater skal et medlem som regel være den deltagende stat. at af disse ni deltagende stater skal tre medlemmer som regel være de deltagende stater.31. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. til størrelsen af den kemiske industri samt til politiske og sikkerhedspolitiske interesser skal Eksekutivrådet sammensættes som følger: a) Ni deltagende stater fra Afrika skal udpeges af de deltagende stater fra denne region. Medlemmerne af Eksekutivrådet skal vælges af Konferencen for en periode af to år.

Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. 485 . 26. Ved det første valg til Eksekutivrådet skal der vælges 20 medlemmer for en periode af et år. 23 anførte forholdsmæssige fordeling. det er nødvendigt. 23 anførte principper. der har den betydeligste nationale kemiske industri i regionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data. Mellem de ordinære samlinger skal Eksekutivrådet mødes så ofte. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af disse tre medlemmer. 27. e) 10 deltagende stater fra gruppen vesteuropæiske og andre stater skal udpeges af de deltagende stater fra denne gruppe. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse. f) Yderligere en deltagende stat skal udpeges på skift af de deltagende stater fra henholdsvis Asien og Latinamerika og Caraibien. at af disse syv deltagende stater skal tre medlemmer som regel være de deltagende stater.1993 Konvention (kemiske våben) 31. 28. d) Syv deltagende stater fra Latinamerika og Caraibien skal udpeges af de deltagende stater fra denne region. Eksekutivrådet skal udarbejde sin forretningsorden og forelægge den for Konferencen til godkendelse. for at udøve sine beføjelser og udføre sine opgaver. andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af dette ene medlem. Derudover skal data. der har den betydeligste nationale kemiske industri blandt gruppens lande i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data. der ligger til grund for dets sammensætning. Når artiklerne IV og V er fuldt ud gennemført. at denne plads besættes på rotationsbasis af en deltagende stat fra disse regioner. Eksekutivrådet skal vælge sin formand blandt sine medlemmer. den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af disse fem medlemmer. kan Konferencen efter anmodning fra et flertal af medlemmerne af Eksekutivrådet foretage en gennemgang af Eksekutivrådets sammensætning under hensyntagen til udviklingen i relation til de i stk. idet der tages behørigt hensyn til den i stk. Eksekutivrådet skal mødes i ordinære samlinger. at af disse 10 deltagende stater skal fem medlemmer i princippet være de deltagende stater. 24. 25.

og forelægge disse for Konferencen. som kræves for beslutninger vedrørende substansspørgsmål. Det skal overvåge Det Tekniske Sekretariats virksomhed. eller som Konferencen måtte anmode om. hvorvidt et spørgsmål er et substansspørgsmål eller ej.31. b) behandle udkastet til Organisationens rapport om gennemførelsen af denne konvention. Eksekutivrådet skal træffe beslutning om procedurespørgsmål ved et simpelt flertal af det samlede antal medlemmer. Eksekutivrådet skal fremme en effektiv gennemførelse og overholdelse af denne konvention. skal Eksekutivrådet træffe beslutning om substansspørgsmål med to tredjedeles flertal af det samlede antal medlemmer. 34. 33. rapporten om gennemførelsen af dets egen virksomhed samt sådanne særlige rapporter. Når der opstår tvivl om. Hvert medlem af Eksekutivrådet skal have en stemme. herunder udarbejde udkast til dagsorden. 32. som det er blevet tildelt i henhold til denne konvention. Medmindre andet er anført i denne konvention. Eksekutivrådet skal udøve de beføjelser og udføre de opgaver. Eksekutivrådet kan anmode om. c) forberede Konferencens samlinger. 1993 Konvention (kemiske våben) 29. som det finder nødvendige. Eksekutivrådet skal være Organisationens udøvende organ. at Konferencen indkaldes til en ekstraordinær samling. Det skal være ansvarlig over for Konferencen. samt de opgaver. medmindre andet besluttes af Eksekutivrådet med det flertal. Beføjelser og opgaver 30. 31. skal dette spørgsmål behandles som et substansspørgsmål. beslutninger og retningslinier og sikre disses rette og fortsatte gennemførelse. som delegeres til det af Konferencen. Eksekutivrådet skal: a) behandle udkastet til Organisationens program og budget og forelægge dette for Konferencen. Under udførelsen af sine opgaver skal Eksekutivrådet handle i overensstemmelse med Konferencens anbefalinger. samarbejde med enhver deltagende stats Nationale Myndighed samt lette konsultationer og samarbejde mellem de deltagende stater efter anmodning fra disse herom. Eksekutivrådet skal: 486 .

herunder relevante oplysninger og konklusioner. skal det blandt andet træffe en eller flere af følgende foranstaltninger: a) underrette alle deltagende stater om spørgsmålet eller sagen. D. som konventionen foreskriver. b) indgå aftaler med de deltagende stater på Organisationens vegne i forbindelse med artikel X samt overvåge den i artikel X nævnte frivillige fond. herunder blandt andet misbrug af rettighederne i henhold til konventionen. Eksekutivrådet skal i særligt alvorlige og presserende tilfælde forelægge spørgsmålet eller sagen. Det skal udføre 487 . som Det Tekniske Sekretariat har forhandlet med deltagende stater. Det Tekniske Sekretariat skal bistå Konferencen og Eksekutivrådet i udførelsen af deres opgaver. samt efter behov underrette de deltagende stater og henlede Konferencens opmærksomhed på spørgsmålet eller sagen. a) indgå aftaler eller overenskomster med stater og internationale organisationer på Organisationens vegne. Eksekutivrådet skal inden for sit kompetenceområde behandle ethvert spørgsmål eller enhver sag. I forbindelse med sin behandling af spørgsmål vedrørende tvivl og bekymring for så vidt angår konventionens efterlevelse samt af tilfælde af ikke-overholdelse. 35. c) godkende aftaler og overenskomster vedrørende gennemførelsen af verifikationsvirksomhed. c) fremkomme med anbefalinger til Konferencen vedrørende foranstaltninger til afhjælpning af situationen og til sikring af efterlevelse. I det omfang. Eksekutivrådet skal samtidig underrette alle deltagende stater om dette skridt. og tilfælde af ikke-overholdelse. skal Eksekutivrådet rådføre sig med de berørte deltagende stater og efter behov anmode den deltagende stat om at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen inden for en bestemt tidsfrist. efter forudgående samtykke fra Konferencen. der måtte give anledning til bekymring for så vidt angår konventionens overholdelse. herunder sager.1993 Konvention (kemiske våben) 31. som berører denne konvention og dens gennemførelse. direkte for De Forenede Nationers Generalforsamling og for De Forenede Nationers Sikkerhedsråd. b) henlede Konferencens opmærksomhed på spørgsmålet eller sagen. Eksekutivrådet finder det nødvendigt at forfølge sagen yderligere. Det Tekniske Sekretariat skal udføre de verifikationsforanstaltninger. Det Tekniske Sekretariat 37. 36.

som det har fået kendskab til i forbindelse med gennemførelsen 488 . Det Tekniske Sekretariat kan inspicere det oplagrede for at sikre. stk. samle de erklæringer. som er opstået i forbindelse med udførelsen af dets opgaver. der vedrører gennemførelsen af denne konvention. c) administrere den i artikel X nævnte frivillige fond. og forelægge disse for Eksekutivrådet. Det Tekniske Sekretariat skal: a) forhandle aftaler og overenskomster med de deltagende stater vedrørende gennemførelsen af verifikationsvirksomhed. som skal godkendes af Eksekutivrådet. som er indgået mellem deltagende stater eller mellem en deltagende stat og Organisationen til de i artikel X omhandlede formål. herunder tvivl. 7 b) og c). som det pålægges i henhold til denne konvention. 38. b) senest 180 dage efter denne konventions ikrafttræden koordinere etableringen og vedligeholdelsen af permanente beredskabslagre stillet til rådighed af de deltagende stater i henhold til artikel X. 21 i) ovenfor. med henblik på krisesituationer og humanitær bistand. c) yde administrativ og teknisk bistand til Konferencen. Det Tekniske Sekretariat skal underrette Eksekutivrådet om ethvert problem. Lister over de artikler. 1993 Konvention (kemiske våben) de øvrige opgaver. d) sende og modtage meddelelser på Organisationens vegne til og fra de deltagende stater i spørgsmål. at det er brugbart. uklarheder og usikkerhed med hensyn til konventionens overholdelse. 40. samt de opgaver.31. e) yde teknisk bistand til de deltagende stater i forbindelse med gennemførelsen af konventionens bestemmelser samt foretage tekniske vurderinger for disse. Eksekutivrådet og underordnede organer. beredskabslagrene skal indeholde. 39. som er afgivet af de deltagende stater samt efter anmodning registrere bilaterale aftaler. herunder vurdering af listede og ulistede kemikalier. skal gennemgås og godkendes af Konferencen i henhold til stk. Det Tekniske Sekretariat skal: a) forberede udkast til Organisationens program og budget og forelægge dette for Eksekutivrådet. som delegeres til det af Konferencen og Eksekutivrådet. b) forberede udkast til Organisationens rapport om gennemførelsen af denne konvention og sådanne andre rapporter. som Konferencen eller Eksekutivrådet måtte anmode om.

som kan forlænges for en tilsvarende periode. teknisk og andet personale. Det Tekniske Sekretariat skal bestå af en generaldirektør. og som det ikke har kunnet løse eller afklare gennem konsultationer med den berørte deltagende stat. som skal gøre tjeneste i egenskab af privatpersoner. 42. som skal være sekretariatets leder og højeste administrative chef. Kun statsborgere fra de deltagende stater kan gøre tjeneste som generaldirektør. 41. Medlemmerne af rådet skal udnævnes på grundlag af deres ekspertise inden for de enkelte videnskabelige områder. Inspektoratet skal være en del af Det Tekniske Sekretariat og fungere under Generaldirektørens tilsyn. Rekrutteringen skal ske i henhold til princippet om. inspektører samt sådant videnskabeligt. Generaldirektøren skal udnævnes af Konferencen på anbefaling af Eksekutivrådet for en periode af fire år.1993 Konvention (kemiske våben) 31. som inspektører eller som akademisk eller kontorpersonale. som der måtte være behov for. I forbindelse med udførelsen af deres opgaver skal Generaldirektøren. som ville kunne indvirke på deres stil- 489 . som er nødvendigt for. 44. 21 h) nævnte rådgivende videnskabelige råds organisation og funktion. Generaldirektøren skal være ansvarlig for det i stk. af sin verifikationsvirksomhed. som er relevante for gennemførelsen af denne konvention. De skal afstå fra enhver handling. 45. Generaldirektøren skal være ansvarlig over for Konferencen og Eksekutivrådet for udnævnelsen af personale samt for Det Tekniske Sekretariats organisation og virksomhed. Med henblik herpå kan de deltagende stater lade lister over eksperter tilgå Generaldirektøren. Generaldirektøren kan også efter behov i samråd med rådets medlemmer nedsætte midlertidige arbejdsgrupper bestående af videnskabelige eksperter med det formål at fremkomme med anbefalinger om særlige problemer. at Det Tekniske Sekretariat kan udføre sine opgaver på en tilfredsstillende måde. Det vigtigste hensyn ved ansættelsen af personale og fastsættelsen af tjenestevilkår skal være nødvendigheden af at sikre størst mulig effektivitet. at staben skal holdes på det minimum. Generaldirektøren skal i samråd med de deltagende stater udnævne det rådgivende videnskabelige råds medlemmer. kompetence og integritet. 46. inspektørerne og de øvrige ansatte ikke anmode om eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra andre kilder uden for Organisationen. men ikke længere. 43. Behørigt hensyn skal tages til betydningen af at rekruttere personale på en så bred geografisk basis som muligt.

og skal ikke forsøge at påvirke dem i udførelsen af deres opgaver. at Generaldirektørens. Trods stk. som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver. 50. skal defineres i aftaler mellem Organisationen og de deltagende stater samt i en aftale mellem Organisationen og den stat. om ethvert spørgsmål. 49. herunder procedurer etableret inden for rammerne af De Forenede Nationer og i overensstemmelse med FN-pagten. Organisationen skal på en deltagende stats territorium og andre steder under dennes jurisdiktion eller kontrol nyde en sådan retlig status samt de privilegier og immuniteter. Uden præjudice for nogen deltagende stats ret til at kræve en anfægtelsesinspektion skal de deltagende stater. 21 i). afsnit B. hvor Organisationens hovedkvarter er beliggende.31. Den retlige status samt de privilegier og immuniteter. 490 . Generaldirektøren og Organisationens personale skal nyde de privilegier og immuniteter. 51. 47. som måtte blive rejst. Privilegier og immuniteter 48. Enhver deltagende stat skal respektere. 1993 Konvention (kemiske våben) ling som internationale funktionærer. De deltagende staters delegater samt disses stedfortrædere og rådgivere. som er omtalt i denne artikel. repræsentanter udpeget til Eksekutivrådet samt disses stedfortrædere og rådgivere. som er nødvendige for den uafhængige udførelse af deres opgaver i forbindelse med Organisationen. samarbejde og indsamling af fakta 1. 48 og 49 skal Generaldirektøren og personalet i Det Tekniske Sekretariat i forbindelse med gennemførelsen af verifikationsvirksomhed nyde de privilegier og immuniteter. når dette overhovedet er muligt. inspektørernes og de øvrige ansattes ansvar udelukkende er af international karakter. Artikel IX Konsultationer. E. der kun er ansvarlige over for Organisationen og Eksekutivrådet. 2. og som vedrører hensigten og formålet med denne konventionen eller gennemførelsen af dens bestemmelser. som er anført i Verifikationsbilagets del II. Disse aftaler skal behandles og godkendes af Konferencen i henhold til stk. De deltagende stater skal rådføre sig med hinanden og samarbejde enten direkte eller gennem Organisationen eller ved at følge andre passende internationale procedurer.

at en anden deltagende stat muligvis ikke overholder konventionen. En deltagende stat skal have ret til at anmode Eksekutivrådet om at indhente afklarende oplysninger fra en anden deltagende stat om enhver situation. Sådanne aftaler skal ikke berøre nogen deltagen de stats rettigheder og forpligtelser i henhold til andre bestemmelser i denne konvention. 491 . samt forklare. som kan betragtes som uklar. først gøre deres yderste for gennem udveksling af oplysninger og konsultationer sig imellem at afklare og løse ethvert spørgsmål. skal fremkomme med sådanne til Eksekutivrådet snarest muligt og senest 10 dage efter modtagelsen af anmodningen. det råder over af relevans for en sådan bekymring. eller som giver anledning til bekymring for. der kan betragtes som uklart. skal snarest muligt og i alle tilfælde senest 10 dage efter anmodningens fremsættelse give den anmodende deltagende stat oplysninger. som kan betragtes som uklar. eller som giver anledning til bekymring for. I sådanne tilfælde skal følgende gælde: a) Eksekutivrådet skal fremsende anmodningen om afklaring til den pågældende deltagende stat gennem Generaldirektøren senest 24 timer efter modtagelsen. som modtager en anmodning fra en anden deltagende stat om afklaring af et spørgsmål.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Intet i denne konvention skal berøre to eller flere deltagende staters ret til efter fælles overenskomst at aftale inspektioner eller andre foranstaltninger sig imellem med henblik på at afklare og løse spørgsmål. b) Den deltagende stat. Fremgangsmåde i forbindelse med anmodning om afklarende oplysninger 3. En deltagende stat skal have ret til at anmode Eksekutivrådet om hjælp til afklaring af en situation. hvordan disse oplysninger løser spørgsmålet. 4. Eksekutivrådet skal fremkomme med de oplysninger. der er blevet anmodet om afklarende oplysninger. eller som giver anledning til bekymring vedrørende et beslægtet spørgsmål. En deltagende stat. som den anmodende deltagende stat mener skaber en sådan tvivl eller bekymring. der udgør et tilstrækkeligt svar på den rejste tvivl eller bekymring. der kan betragtes som uklart. som kan skabe tvivl om overholdelsen af denne konvention. som kan skabe tvivl om konventionens overholdelse eller giver anledning til bekymring vedrørende et beslægtet spørgsmål. at den deltagende stat muligvis ikke overholder konventionen.

12 c). som ikke er medlemmer af Eksekutivrådet. skal den have ret til at anmode Eksekutivrådet om at indhente yderligere oplysninger fra den deltagende stat. En deltagende stat skal også have ret til at anmode Eksekutivrådet om at afklare enhver situation. som er blevet anmodet om at fremkomme med oplysningerne. og den kan anbefale enhver sådan foranstaltning. Ekspertgruppen skal fremsende en faktuel rapport til Eksekutivrådet om resultatet af dens arbejde. såfremt egnet personale ikke er til rådighed i Det Tekniske Sekretariat. skal have ret til at deltage. og det kan anbefale enhver sådan foranstaltning. skal den have ret til at anmode om en ekstraordinær samling af Eksekutivrådet. d) Hvis den anmodende deltagende stat anser de afklarende oplysninger for utilstrækkelige. 5. 6. På en sådan ekstraordinær samling skal Konferencen behandle sagen. stk.31. Eksekutivrådet skal efterkomme en sådan anmodning ved at yde passende assistance. som har været betragtet som uklar. som det anser for egnet til løsning af spørgsmålet. der giver anledning til bekymring. 1993 Konvention (kemiske våben) c) Eksekutivrådet skal tage de afklarende oplysninger til efterretning og videresende disse til den anmodende deltagende stat senest 24 timer efter modtagelsen. På en sådan ekstraordinær samling skal Eksekutivrådet behandle sagen. fra anden side med det formål at undersøge alle tilgængelige oplysninger og data vedrørende den situation. kan den uagtet dens ret til at kræve en anfægtelsesinspektion anmode om en ekstraordinær samling af Konferencen i overensstemmelse med artikel VIII. 7. Eksekutivrådet skal underrette de deltagende stater om enhver anmodning om afklarende oplysninger fremsat i henhold til denne artikel. f) Hvis den anmodende deltagende stat anser de i henhold til d) og e) indhentede afklarende oplysninger for at være utilstrækkelige. eller såfremt den mener. som den anser for egnet til løsning af spørgsmålet. Hvis en deltagende stats tvivl eller bekymring for så vidt angår et tilfælde af eventuel ikke-overholdelse ikke er fjernet inden 60 dage efter fremsendelse af anmodningen om afklaring til Eksekutivrådet. hvori de berørte deltagende stater. 492 . at dens tvivl berettiger til hastebehandling. eller som har givet anledning til bekymring for dens mulige ikke-efterlevelse af konventionen. e) Med henblik på at indhente sådanne i henhold til d) begærede yderligere oplysninger kan Eksekutivrådet anmode Generaldirektøren om at nedsætte en gruppe af eksperter fra Det Tekniske Sekretariat eller.

1993 Konvention (kemiske våben) 31. For så vidt angår en observatørs deltagelse i inspektionen skal følgende gælde: 493 . og c) ret til at træffe foranstaltninger til at beskytte sensitive installationer og til at forhindre afsløring af fortrolige oplysninger og data. idet der drages omsorg for at undgå misbrug. 12. som ikke vedrører denne konvention. Fremgangsmåde i forbindelse med anfægtelsesinspektioner 8. b) pligt til at give adgang inden for det af anmodningen omfattede område med det ene formål at konstatere kendsgerninger. der er relevante i forbindelse med bekymringen for eventuel ikke-overholdelse. 11. Med det formål at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i denne konvention skal enhver deltagende stat tillade Det Tekniske Sekretariat at gennemføre anfægtelsesinspektionen på stedet i henhold til stk. der har givet anledning til bekymringen for eventuel ikke-overholdelse af konventionen. Enhver deltagende stat er forpligtet til at holde anmodningen om inspektion inden for denne konventions rammer samt til i inspektionsanmodningen at anføre alle de relevante oplysninger. En anfægtelsesinspektion skal gennemføres med det ene formål at fastslå kendsgerninger vedrørende den eventuelle ikke-overholdelse. således som anført i Verifikationsbilaget. Enhver deltagende stat skal afstå fra ubegrundede inspektionsanmodninger. I overensstemmelse med anmodningen om gennemførelse af en anfægtelsesinspektion af et anlæg eller et sted samt i henhold til de i Verifikationsbilaget indeholdte procedurer skal den inspicerede deltagende stat have: a) ret og pligt til at gøre alle rimelige anstrengelser for at bevise sin overholdelse af konventionen og med henblik herpå at gøre det muligt for inspektionsholdet at opfylde sit mandat. Enhver deltagende stat har ret til at anmode om en anfægtelsesinspektion på stedet af ethvert anlæg eller sted på enhver anden deltagende stats territorium eller andetsteds under dennes jurisdiktion eller kontrol med det ene formål at afklare og løse ethvert spørgsmål vedrørende eventuel ikke-overholdelse af bestemmelserne i denne konvention samt til at få inspektionen gennemført hvor som helst uden forsinkelse af et inspektionshold udpeget af Generaldirektøren og i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. 10. 8. 9.

14. skal forberedelserne til anfægtelsesinspektionen begynde. 1993 Konvention (kemiske våben) a) Den deltagende stat. 16. Når Eksekutivrådet har modtaget inspektionsanmodningen. 8. at inspektionsanmodningen opfylder de i del X. Den anmodende deltagende stat skal forelægge anmodningen om anfægtelsesinspektion på stedet samtidigt for Eksekutivrådet og for Generaldirektøren med henblik på øjeblikkelig behandling. som kan være statsborger enten i den anmodende deltagende stat eller i en tredje deltagende stat. Når inspektionsanmodningen opfylder kravene. og om nødvendigt bistå den anmodende deltagende stat med at formulere inspektionsanmodningen i overensstemmelse hermed. der har anmodet om inspektionen. hvis det anser inspektionsanmodningen for at være grundløs. Generaldirektøren skal fremsende inspektionsanmodningen til den inspicerede deltagende stat senest 12 timer før inspektionsholdets planlagte ankomst til indrejsestedet. 494 . men hvis den inspicerede deltagende stat nægter. og der skal ikke tages yderligere skridt til efterkommelse af inspektionsanmodningen. urimelig eller klart at falde uden for rammerne af denne konvention. Generaldirektøren skal øjeblikkelig forvisse sig om. 13. Dets behandling heraf skal imidlertid ikke sinke inspektionsprocessen. skal det tage de af Generaldirektøren til imødekommelse heraf tagne skridt til efterretning samt holde sagen under overvejelse under hele inspektionsforløbet. c) Den inspicerede deltagende stat skal som regel acceptere den foreslåede observatør.31. ligesom de berørte deltagende stater skal underrettes herom. Eksekutivrådet kan senest 12 timer efter modtagelsen af inspektionsanmodningen med tre fjerdedeles flertal af samtlige medlemmer beslutte ikke at udføre anfægtelsesinspektionen. til at overvåge anfægtelsesinspektionens gennemførelse. b) Den inspicerede deltagende stat skal i så fald give adgang til observatøren i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. 4. stk. i Verifikationsbilaget anførte krav. således som beskrevet i stk. skal forberedelserne standses. kan med forbehold af den inspicerede deltagende stats godkendelse sende en repræsentant. Hverken den anmodende eller den inspicerede deltagende stat skal deltage i en sådan beslutning. Hvis Eksekutivrådet modsætter sig gennemførelse af anfægtelsesinspektionen. 15. skal dette anføres i den endelige rapport. 17.

18.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Generaldirektøren skal udstede et inspektionsmandat for gennemførelsen af anfægtelsesinspektionen. som måtte tilgå Generaldirektøren med henblik herpå. Inspektionsholdet skal følge princippet om gennemførelse af anfægtelsesinspektionen på den mindst mulige forstyrrende måde. og behandle enhver bekymring med hensyn til: a) hvorvidt der har været tale om ikke-overholdelse. b) hvorvidt anmodningen er sket inden for konventionens rammer. skal den gøre alle rimelige anstrengelser for gennem konsultationer med inspektionsholdet at nå til enighed om modaliteterne for tilvejebringelse af fakta med det formål at bevise. Generaldirektøren skal endvidere straks til Eksekutivrådet fremsende den anmodende og den inspicerede deltagende stats vurderinger såvel som andre deltagende staters synspunkter. og derefter fremsende dem til samtlige deltagende stater. som er forenelig med en effektiv og rettidig fuldførelse af dets mission. Generaldirektøren skal straks fremsende inspektionsholdets endelige rapport til den anmodende deltagende stat. så snart den foreligger. og det skal være i overensstemmelse med denne anmodning. Den endelige rapport skal indeholde de konstaterede fakta samt inspektionsholdets vurdering af graden og arten af adgang og samarbejde ydet med henblik på en tilfredsstillende gennemførelse af anfægtelsesinspektionen. til Eksekutivrådet samt til alle andre deltagende stater. afsnit C. og c) hvorvidt der har været tale om misbrug af retten til at anmode om en anfægtelsesinspektion. til den inspicerede deltagende stat. 495 . Eksekutivrådet skal i overensstemmelse med sine beføjelser og opgaver gennemgå inspektionsholdets endelige rapport. i Verifikationsbilaget som alternativ til hel og fuld adgang foreslår foranstaltninger til at bevise overholdelse af konventionen. Den inspicerede deltagende stat skal bistå inspektionsholdet under hele anfægtelsesinspektionen og lette dets arbejde. Inspektionsmandatet skal være den i stk. at den overholder konventionen. Hvis den inspicerede deltagende stat i overensstemmelse med del X. 8 og 9 omhandlede inspektionsanmodning formuleret i operative vendinger. 22. 21. 19. 20. Anfægtelsesinspektionen skal gennemføres i overensstemmelse med del X eller. såfremt der er tale om påstået brug. i overensstemmelse med del XI i Verifikationsbilaget.

I tilfælde af misbrug skal Eksekutivrådet undersøge. erhverve. som skal behandles og godkendes af Konferencen i henhold til artikel VIII. Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for en deltagende stats ret til at forske i. Den anmodende deltagende stat og den inspicerede deltagende stat skal have ret til at deltage i undersøgelsesprocessen. skal det træffe de fornødne foranstaltninger til at rette op på situationen og til at sikre overholdelse af konventionen. udvikle. udstyr og midler til rensning. 2. 4. 3. Med henblik på at øge gennemsigtigheden af de nationale programmer til beskyttelsesformål skal enhver deltagende stat årligt sende oplysninger til Det Tekniske Sekretariat om sit program i overensstemmelse med procedurer. 24. 25. beskyttelsesudstyr. Artikel X Bistand og beskyttelse mod kemiske våben 1. stk. samt vejledning om disse beskyttelsesforanstaltninger. Hvis Eksekutivrådet er fremkommet med udtrykkelige anbefalinger til Konferencen. 21 i). Inden for rammerne af denne artikel betyder »bistand« koordinering og levering til deltagende stater af beskyttelse mod kemiske våben. 496 . 1993 Konvention (kemiske våben) 23. skal denne drøfte. der ikke er forbudt i henhold til denne konvention. om den anmodende deltagende stat bør bære nogle af udgifterne i forbindelse med anfægtelsesinspektionen. hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel XII. herunder blandt andet følgende: detektionsudstyr og alarmsystemer. herunder fremkomme med udtrykkelige anbefalinger til Konferencen. Eksekutivrådet skal underrette de deltagende stater og Konferencen på dennes førstkommende samling om udfaldet af undersøgelsen. 22. overføre eller anvende midler til beskyttelse mod kemiske våben til formål. at yderligere skridt kan være nødvendige for så vidt angår stk. fremstille.31. Hvis Eksekutivrådet inden for rammerne af sine beføjelser og opgaver når til den konklusion. Enhver deltagende stat forpligter sig til at lette og skal have ret til at deltage i den videst mulige udveksling af udstyr. medicinske modgifte og behandlinger. materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger vedrørende midler til beskyttelse mod kemiske våben.

eller c) den er truet af en stats handlinger eller virksomhed. indgå aftaler med Organisationen om ydelse af bistand efter anmodning. Enhver deltagende stat har ret til at anmode om og med forbehold af de i stk. Det Tekniske Sekretariat skal også inden for rammerne af de til rådighed for det værende ressourcer og efter anmodning fra en deltagende stat give sagkyndig vejledning og bistå den deltagende stat med at finde ud af. den havde erklæret at ville yde. 6. b) kemikalier til oprørskontrol er blevet anvendt mod den som et krigsmiddel. at denne konvention er trådt i kraft. der anmoder herom. at denne konvention er trådt i kraft for den deltagende stat. c) Senest 180 dage efter. hvorledes dens programmer til udvikling og forbedring af dens muligheder for at beskytte sig mod kemiske våben kan gennemføres. 9. Skulle en deltagende stat imidlertid efterfølgende være ude af stand til at yde den bistand. 497 . b) Om muligt senest 180 dage efter. er den fortsat forpligtet til at yde bistand i henhold til dette stykke.1993 Konvention (kemiske våben) 31. give oplysning om den type bistand. som er forbudt for de deltagende stater i henhold til artikel I. som enhver deltagende stat. kan benytte. at denne konvention er trådt i kraft for den deltagende stat. 8. 5. Enhver deltagende stat forpligter sig til at yde bistand gennem Organisationen og med henblik herpå til at vælge at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger: a) Bidrage til den frivillige bistandsfond. Det Tekniske Sekretariat skal senest 180 dage efter. oprette og administrere en database. som skal oprettes af Konferencen på dens første samling. 10 og 11 indeholdte procedurer at modtage bistand og beskyttelse mod brug af eller truslen om brug af kemiske våben. og som indeholder frit tilgængelige oplysninger om forskellige midler til beskyttelse mod kemiske våben samt sådanne oplysninger. som de deltagende stater måtte give. den måtte kunne yde til imødekommelse af en henvendelse fra Organisationen. såfremt den finder at: a) kemiske våben er blevet anvendt mod den. Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for de deltagende staters ret til at anmode om og yde bilateral bistand samt til at indgå individuelle aftaler med andre deltagende stater om ydelse af krisebistand. 7.

Den kan imidlertid forlænges med yderligere perioder af samme varighed. skal ikke overstige 72 timer. Såfremt yderligere tid er nødvendig for at afslutte undersøgelsen. andre deltagende stater og relevante internationale organisationer. som følger med anmodningen. påvise kendsgerninger af relevans for anmodningen samt fastslå arten og omfanget af yderligere bistand og beskyttelse. skal en foreløbig rapport afgives inden for samme tidsfrist. som i overensstemmelse med stk. 10. De deltagende stater skal gøre deres yderste for at yde bistand. Generaldirektøren skal straks fremsende anmodningen til de deltagende stater. Når det er besluttet af Eksekutivrådet. Anmodningen dokumenteret med relevante oplysninger skal fremsendes til Generaldirektøren. Han skal afslutte undersøgelsen i løbet af 72 timer og fremsende en rapport til Eksekutivrådet. 7 b) og c) har tilbudt at sende krisebistand i tilfælde af brug af kemiske våben eller brug af kemikalier til oprørskontrol som et krigsmiddel eller humanitær bistand i tilfælde af alvorlig trussel om brug af kemiske våben eller alvorlig trussel om brug af kemikalier til oprørskontrol som et krigsmiddel til den berørte deltagende stat senest 12 timer efter modtagelsen af anmodningen herom. som behøves. med henblik på at drøfte situationen og skal inden for de næste 24 timer ved simpelt flertal beslutte. Såfremt de fra den igangværende undersøgelse eller andre pålidelige kilder tilgængelige oplysninger giver tilstrækkeligt bevis for. at det har modtaget en undersøgelsesrapport. hvorvidt Det Tekniske Sekretariat skal instrueres om at sørge for yderligere bistand. Generaldirektøren skal senest 24 timer efter modtagelsen af anmodningen indlede en undersøgelse med henblik på at tilvejebringe grundlaget for yderligere dispositioner. skal Generaldirektøren tilvejebringe bistand omgående. som straks skal videresende torden til Eksekutivrådet og til alle deltagende stater. 1993 Konvention (kemiske våben) 9. Det Tekniske Sekretariat skal øjeblikkelig til alle deltagende stater og relevante internationale organisationer fremsende undersøgelsesrapporten samt Eksekutivrådets beslutning. der yderligere kræves til undersøgelsen. og at øjeblikkelig handling er absolut nødvendig. Med henblik herpå kan Generaldirektøren samarbejde med den anmodende deltagende stat.31. at der er ofre for brug af kemiske våben. Ved afslutningen af hver enkelt yderligere periode skal der rapporteres til Eksekutivrådet. 11. Eksekutivrådet skal træde sammen senest 24 timer efter. skal Generaldirektøren underrette alle deltagende stater og træffe for- 498 . Undersøgelsen skal på passende måde og i overensstemmelse med anmodningen og oplysningerne. Den tid.

beholde. medicinske. Bestemmelserne i denne konvention skal gennemføres på en måde. 499 . herunder restriktioner i internationale aftaler. erhverve. b) forpligte sig til at lette og have ret til at deltage i den videst mulige udveksling af kemikalier. Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention og uden præjudice for folkerettens principper og relevante bestemmelser skal de deltagende stater: a) alene eller sammen have ret til at forske i. som træffes i henhold til dette stykke.1993 Konvention (kemiske våben) 31. der er uforenelige med denne konvention. herunder international udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger samt af kemikalier og udstyr til fremstilling. 2. fremstille. farmaceutiske eller andre fredelige formål. og som ville kunne indskrænke eller hindre handel med samt udvikling og fremme af videnskabelig og teknologisk viden på det kemiske område til industrielle. e) forpligte sig til at gennemgå deres eksisterende nationale bestemmelser inden for området handel med kemikalier for at bringe disse i overensstemmelse med denne konventions hensigt og formål. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. d) ikke anvende denne konvention som begrundelse for at anvende andre foranstaltninger end de i denne konvention foreskrevne eller tilladte eller benytte nogen anden international aftale til at forfølge formål. forarbejdning eller brug af kemikalier til formål. anstaltninger til krisebistand ved at gøre brug af de ressourcer. landbrugs-. udvikle. forsknings-. som Konferencen har stillet til hans rådighed med henblik på sådanne nødstilfælde. der er uforenelige med forpligtelserne i henhold til denne konvention. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. udstyr samt videnskabelige og tekniske oplysninger om udviklingen i og anvendelsen af kemi til formål. Generaldirektøren skal holde Eksekutivrådet underrettet om de foranstaltninger. overføre og anvende kemikalier. som ikke hindrer de deltagende staters økonomiske og teknologiske udvikling og internationalt samarbejde på det kemiske område til formål. Artikel XI Økonomisk og teknologisk udvikling 1. som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. c) ikke sig imellem opretholde nogen restriktioner.

Moskva og Washington den 10. som en stat har påtaget sig i henhold til Protokollen om forbud mod anvendelsen til krigsbrug af kvælende. april 1972. og hvor den deltagende stat undlader at efterkomme anmodningen inden for den fastsatte tidsfrist. Konferencen skal træffe de nødvendige foranstaltninger således som anført i stk. 1993 Konvention (kemiske våben) Artikel XII Foranstaltninger til afhjælpning af en situation samt til sikring af overholdelse. når den overvejer handling i henhold til dette stykke. giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigsmidler. der giver anledning til problemer for så vidt angår dens overholdelse af konventionen. juni 1925. og i henhold til Konventionen om forbud mod udvikling. I tilfælde. tage alle oplysninger og anbefalinger.31. herunder sanktioner 1. Konferencen skal i særligt alvorlige tilfælde forelægge sagen. som er forbudt i henhold til denne konvention. 2. som strider imod denne konventions bestemmelser. I tilfælde. 3 og 4 for at sikre overholdelse af denne konvention og med henblik på at rette op på og afhjælpe enhver situation. kan Konferencen anbefale de deltagende stater kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten. i betragtning. indtil den pågældende stat tager de nødvendige skridt til efterlevelse af sine forpligtelser i henhold til denne konvention. for De Forenede Nationers Generalforsamling og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd. 4. kan være til alvorlig skade for denne konventions hensigt og formål. hvor en deltagende stat af Eksekutivrådet er blevet anmodet om at træffe foranstaltninger til at afhjælpe en situation. 500 . undertegnet i Geneve den 17. herunder relevante oplysninger og konklusioner. undertegnet i London. herunder specielt artikel I. kan Konferencen blandt andet på anbefaling af Eksekutivrådet begrænse eller suspendere den deltagende stats rettigheder og privilegier i henhold til denne konvention. Konferencen skal. Artikel XIII Forholdet til andre internationale organisationer Intet i denne konvention skal fortolkes som på nogen måde indebærende en begrænsning i eller en afvigelse fra de forpligtelser. 2. 3. hvor virksomhed. som er forelagt af Eksekutivrådet i sagen. fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse.

herunder tilbyde sig som mægler og opfordre de i tvisten implicerede Parter til at indlede en forligsprocedure efter deres eget valg samt anbefale en tidsfrist for den valgte procedure. eller overdrage denne opgave til allerede eksisterende organer. Konferencen skal. når den finder det nødvendigt. i overensstemmelse med artikel VIII. der træffes. Når en tvist opstår mellem to eller flere deltagende stater eller mellem en eller flere deltagende stater og Organisationen vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention. som måtte opstå med hensyn til anvendelsen eller fortolkningen af denne konvention. 5. skal de berørte Parter konferere med henblik på en snarlig løsning af tvisten gennem forhandling eller ved hjælp af andre fredelige midler efter parternes valg. Konferencen og Eksekutivrådet er med forbehold af bemyndigelse fra De Forenede Nationers Generalforsamling hver især bemyndiget til at anmode Den Internationale Domstol om et responsum vedrørende ethvert retsligt spørgsmål. 2. Tvister. Eksekutivrådet kan bidrage til løsning af en tvist med alle de midler. som det anser for passende. stk. oprette organer. der opstår inden for rammerne af Organisationens virksomhed. En aftale mellem Organisationen og De Forenede Nationer skal indgås til dette formål i overensstemmelse med artikel VIII. Artikel XIV Bilæggelse af tvister 1. 4. 501 . De berørte deltagende stater skal holde Eksekutivrådet underrettet om de foranstaltninger. 6. herunder sanktioner. 21 f). stk. eller som Eksekutivrådet har henledt dens opmærksomhed på. 3. Denne artikel er uden præjudice for artikel IX eller for bestemmelserne om foranstaltninger til afhjælpning af en situation og sikring af overholdelse. der har til opgave at bidrage til løsning af disse tvister.1993 Konvention (kemiske våben) 31. 34 a). Konferencen skal behandle spørgsmål vedrørende tvister rejst af de deltagende stater. skal afgøres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen og i overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers Pagt. herunder henvendelse til denne konventions rette organer og efter fælles overenskomst til Den Internationale Domstol i overensstemmelse med domstolens statutter.

4 omtalte ændringer skal foretages i overensstemmelse med følgende procedurer: 502 . b) når ændringerne er ratificeret eller godkendt af samtlige de deltagende stater. 5. medmindre de anmodende deltagende stater anmoder om et møde tidligere.eller godkendelsesinstrumenter: a) når ændringerne er vedtaget af ændringskonferencen ved. der stemte for disse på ændringskonferencen. skal ikke gøres til genstand for ændringer i henhold til stk. De i stk. at et flertal af alle deltagende stater har stemt for. I intet tilfælde skal en ændringskonference afholdes mindre end 60 dage efter rundsendelsen af ændringsforslaget. For at sikre denne konventions levedygtighed og effektivitet skal bestemmelserne i bilagene ændres i overensstemmelse med stk. 4 foreslå ændringer til konventionens bilag. 2. Teksten til en foreslået ændring skal fremsendes til Generaldirektøren med henblik på rundsendelse til alle deltagende stater og til depositaren. 5. 1993 Konvention (kemiske våben) Artikel XV Ændringer 1. såfremt de foreslåede ændringer kun er af administrativ eller teknisk karakter. 4 skal fremsættes i henhold til de i stk. som udelukkende vedrører anfægtelsesinspektioner. at de støtter videre behandling af forslaget. Ændringer skal træde i kraft for alle de deltagende stater 30 dage efter. 5. Enhver deltagende stat kan foreslå ændringer til denne konvention.31. En sådan ændringskonference skal sammenkaldes. 4. Enhver deltagende stat kan også således som anført i stk. Ændringskonferencen skal afholdes i umiddelbar forlængelse af en af Konferencens ordinære samlinger. Alle ændringer i Kemikaliebilaget skal foretages i overensstemmelse med stk. del X i Verifikationsbilaget samt de definitioner i del I Verifikationsbilaget. Forslag til ændringer således som anført i stk. såfremt en tredjedel eller mere af de deltagende stater senest 30 dage efter rundsendelsen af ændringsforslaget meddeler Generaldirektøren. Afsnit A og C i Fortrolighedsbilaget. Den foreslåede ændring skal alene behandles af en ændringskonference. 3. Forslag til ændringer skal fremsættes i henhold til de i stk. 5 anførte procedurer. at alle de under b) nedenfor anførte stater har deponeret deres ratifikations. og ingen deltagende stat har stemt imod. 5. 2 og 3 anførte procedurer.

4. g) Ændringer godkendt i henhold til denne procedure skal træde i kraft for alle deltagende stater 180 dage efter den dato. i overensstemmelse med de for afgørelse af substansspørgsmål gældende regler. Eksekutivrådet og depositaren. såfremt ingen deltagende stat gør indsigelse herimod inden 90 dage fra modtagelsen af anbefalingen. hvis ingen deltagende stat gør indsigelse herimod inden 90 dage fra modtagelsen af anbefalingen. at forslaget forkastes. b) Senest 60 dage efter modtagelsen af forslaget skal Generaldirektøren foretage en vurdering heraf med henblik på at fastslå alle dets mulige konsekvenser for bestemmelserne i denne konvention og dens gennemførelse samt sende sådanne oplysninger til alle de deltagende stater og Eksekutivrådet. skal det anses for godkendt. skal det betragtes som forkastet. at forslaget vedtages. medmindre en anden tidsfrist anbefales af Eksekutivrådet eller besluttes af Konferencen. Hvis Eksekutivrådet anbefaler. Denne konvention skal være af ubegrænset varighed. d) Hvis Eksekutivrådet anbefaler alle de deltagende stater. Generaldirektøren skal straks sende alle sådanne forslag og oplysninger til alle de deltagende stater. 503 . herunder om forslaget opfylder kravene i stk. a) Teksten til de foreslåede ændringer skal sammen med de nødvendige oplysninger sendes til Generaldirektøren. c) Eksekutivrådet skal undersøge forslaget i lyset af alle de foreliggende oplysninger. 4. skal Konferencen på sin førstkommende samling træffe beslutning om forslaget. De deltagende stater skal anerkende modtagelsen inden 10 dage. hvor Generaldirektøren gav meddelelse om deres godkendelse. e) Hvis en anbefaling fra Eksekutivrådet ikke accepteres i overensstemmelse med de under d) anførte krav. Senest 90 dage efter modtagelsen af forslaget skal Eksekutivrådet sende sine anbefalinger sammen med relevante forklaringer til alle de deltagende stater til overvejelse. f) Generaldirektøren skal underrette alle de deltagende stater og depositaren om enhver beslutning i henhold til dette stykke.1993 Konvention (kemiske våben) 31. Artikel XVI Varighed og opsigelse 1. Yderligere oplysninger til brug for vurdering af forslaget kan komme fra enhver deltagende stat og Generaldirektøren. herunder hvorvidt det opfylder kravene i stk.

3. de har påtaget sig i henhold til relevante folkeretlige bestemmelser. Enhver henvisning til denne konvention inkluderer bilagene. ARTIKEL XX Tiltrædelse Enhver stat. 1993 Konvention (kemiske våben) 2. ARTIKEL XVII Bilagenes status Bilagene udgør en integreret del af denne konvention. har bragt dens eget lands højeste interesser i fare. at ekstraordinære begivenheder. En deltagende stats opsigelse af denne konvention skal ikke på nogen måde påvirke staternes pligt til fortsat at overholde de forpligtelser. der står i forbindelse med denne konventions indhold. kan tiltræde den på et hvilket som helst senere tidspunkt. Enhver deltagende stat skal under udøvelsen af sin nationale suverænitet have ret til at opsige denne konvention. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder. ARTIKEL XIX Ratifikation Denne konvention skal ratificeres af signaturstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige procedurer. før den træder i kraft. som ikke undertegner denne konvention før dens ikrafttræden. Den pågældende deltagende stat skal med 90 dages varsel give alle de øvrige i konventionen deltagende stater. som den anser for at have bragt dens højeste interesser i fare.31. depositaren og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd meddelelse om en sådan opsigelse. 504 . herunder i særdeleshed Genève-protokollen af 1925. Eksekutivrådet. hvis den fastslår. ARTIKEL XVIII Undertegnels Denne konvention skal være åben for undertegnelse for alle stater.

ratifikationsinstrument.eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventionens ikrafttræden. hvis ratifikations. 505 .eller tiltrædelsesinstrument og datoen for denne konventions ikrafttræden samt om modtagelsen af andre meddelelser. 2. russiske og spanske tekst har samme gyldighed. dag efter datoen for deponeringen af deres ratifikations. ARTIKEL XXIV Autentiske tekster Denne konvention.1993 Konvention (kemiske våben) 31. franske. og c) registrere denne konvention i henhold til artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt. engelske.eller tiltrædelsesinstrumenter. at den åbnedes for undertegnelse. ARTIKEL XXIII Depositar De Forenede Nationers Generalsekretær udpeges hermed som depositar for denne konvention og skal blandt andet: a) omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om datoen for hver undertegnelse. Bilagene i denne konvention skal ikke gøres til genstand for forbehold. datoen for deponering af hvert ratifikations. Denne konvention skal træde i kraft 180 dage efter datoen for deponeringen af det 65. der er uforenelige med dens hensigt og formål. ARTIKEL XXI Ikrafttræden 1. ARTIKEL XXII Forbehold Artiklerne i denne konvention skal ikke gøres til genstand for forbehold. men i intet tilfælde tidligere end to år efter. b) fremsende behørigt bekræftede genparter af denne konvention til regeringerne i alle undertegnende og tiltrædende stater. hvis arabiske. skal den træde i kraft på den 30. kinesiske. skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær. For stater.

i anerkendelse af den betydningsfulde indsats. og til alle andre. i bevidstheden om. er uberettigede og uacceptable. som har udført sådanne angreb. i dyb bekymring over det stigende antal dødsfald og lemlæstelser som følge af overlagte angreb på FN.og dertil knyttet personel er deployeret.og dertil knyttet personel udøver for FN's bestræbelser inden for forebyggende diplomati.og dertil knyttet personel og til afstraffelse af dem. i erkendelse af. at angreb mod. bevidst om de eksisterende forholdsregler til sikring af FN. blevet enige om følgende: 506 . appellerende til alle stater. som af FN's hovedorganer er taget i dette øjemed. som dette personel måtte kunne sætte deres lid til. uanset af hvem de er begået. om at tilvejebringe omfattende støtte sigtende på at lette udførelsen og opfyldelsen af FN-operationernes mandat. i erkendelse af.og dertil knyttet personel ikke desto mindre er utilstrækkelige. herunder de skridt. fredsbevarelse. at effektiviteten af og sikkerheden for FN's operationer forøges. i hvilke FN. fredsskabelse.og dertil knyttet personel. at eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af FN. at der består et påtrængende behov for at vedtage passende og effektive foranstaltninger til forhindring af angreb rettet mod FN. FN. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel Konventionen om sikkerhed for FN-personel Konvention af 9. som handler på vegne af De Forenede Nationer. overbevist om. fredsopbygning samt humanitære og andre operationer.og dertil knyttet personels sikkerhed. hvor sådanne operationer udføres med samtykke fra og i samarbejde med værtslandet.32. at FN-operationer udføres i det internationale samfunds fælles interesse og i overensstemmelse med FN-pagtens principper og formål. i anerkendelse af. eller anden mishandling af personel. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN Deltagerstaterne i denne konvention er.

1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32. iii) personer stillet til rådighed af en humanitær ikke-guvernemental organisation eller institution i medfør af en aftale med De Forenede Nationers generalsekretær eller med en særorganisation eller med Det Internationale Atomenergiagentur. d) »Værtsland« en stat. 507 . Artikel 1 Definitioner I denne konvention betyder: a) »FN-personel«: i) personer ansat eller deployeret af De Forenede Nationers generalsekretær som medlemmer af den militære. hvor en FN-operation er under udførelse. på hvis territorium FNog dertil knyttet personel eller udstyr er under passage eller midlertidigt til stede i forbindelse med en FN-operation. politimæssige eller civile komponent af en FN-operation. som er til stede i officiel kapacitet i det område. eller ii) hvor Sikkerhedsrådet eller Generalforsamlingen har erklæret. som ikke er værtslandet. i denne konventions betydning. dets særorganisationer eller Det Internationale Atomenergiagentur. på hvis territorium en FN-operation udføres. ii) personer ansat af De Forenede Nationers generalsekretær eller af en særorganisation eller af Det Internationale Atomenergiagentur. c) »FN-operation« en operation iværksat af det kompetente FN-organ i overensstemmelse med FN-pagten og gennemført under FN's myndighed og kontrol: i) hvor operationen har til formål at opretholde eller genoprette international fred og sikkerhed. med henblik på at udføre aktiviteter til støtte for fuldførelsen af en FNoperations mandat. b) »Tilknyttet personel«: i) personer tildelt af en regering eller en mellemstatslig organisation efter aftale med det kompetente FN-organ. består en ganske særlig risiko for det i operationen deltagende personels sikkerhed. at der. ii) andre embedsmænd og sagkyndige i særligt hverv under FN. e) »Transitstat« en stat.

2. Artikel 3 Identifikation 1. og i relation til hvilken reglerne om internationale væbnede konflikter finder anvendelse. bestemmelser om forrettigheder og immuniteter for operationens militære og politimæssige komponenter. medmindre andet er bestemt af De Forenede Nationers generalsekretær. 508 . Denne konvention finder ikke anvendelse på en FN-operation autoriseret af Sikkerhedsrådet som en tvangsforanstaltning under FN-pagtens kapitel VII. skibe og luftfartøjer inddraget i en FN-operation skal være passende identificeret. skibe og luftfartøjer skal bære særligt kendetegn. herunder bl. Artikel 5 Transit En transitstat skal lette den uhindrede passage af FN.og dertil knyttet personel skal bære passende identifikationsdokumenter. 2. Denne konvention finder anvendelse over for FN. Artikel 4 Aftaler om status for operationen Værtsstaten og De Forenede Nationer skal så snart som muligt indgå en aftale om status for FN's operation og alt personel inddraget i operationen. Alt FN.og dertil knyttet personel og deres udstyr til og fra værtslandet. Andet personel. i hvilken noget af personellet er inddraget som kombattanter mod organiserede væbnede styrker. De militære og politimæssige komponenter af en FN-operation samt deres køretøjer.og dertil knyttet personel og FN-operationer som defineret i artikel 1. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel Artikel 2 Anvendelsesområde 1. køretøjer.32.a.

I særdeleshed skal de deltagende stater tage alle passende skridt til at beskytte FN. Uden præjudice for sådanne forrettigheder og immuniteter. og hvis identitet er blevet fastslået. eller for de krav. 3. som er uforenelig med den upartiske og internationale karakter af deres pligter. og de skal straks frigives og returneres til De Forenede Nationer eller andre relevante myndigheder. som er deployeret på deres territorium. 2. der er tilfangetaget eller tilbageholdt Medmindre andet fremgår af en gældende statusoverenskomst. skal FNog dertil knyttet personel. som måtte være taget til fange eller tilbageholdt som led i udførelsen af deres pligter. Artikel 7 Pligt til at drage omsorg for FN. Artikel 8 Pligt til at frigive og returnere FN. som følger af deres pligter.og dertil knyttet personels sikkerhed og sikring. De Forenede Nationers generalsekretær skal træffe alle passende foranstaltninger til sikring af. som forhindrer dem i at udføre deres mandat. som de måtte nyde. hvor værtslandet er ude af stand til selv at træffe de krævede foranstaltninger. FN.og dertil knyttet personels sikkerhed og sikring 1.og dertil knyttet personel: a) overholde værtslandets og transitlandets love og bestemmelser. skal FN.1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32. i gennemførelsen af denne konvention. I afventning af deres frigivelse skal det pågældende personel behandles i overensstemmelse 509 . især i tilfælde. 2. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at drage omsorg for FN.og dertil knyttet personel. alt efter omstændighederne. Artikel 6 Overholdelse af love og bestemmelser 1.og dertil knyttet personel. De deltagende stater skal samarbejde med De Forenede Nationer og andre deltagerstater. at disse forpligtelser iagttages. ikke underkastes forhør. deres udstyr og tilholdssteder må ikke gøres til genstand for angreb eller for nogen handling.og dertil knyttet personel. mod de i artikel 9 opregnede forbrydelser. og b) afstå fra enhver handling eller aktivitet.

Følgende forsætlige handlinger a) manddrab. Artikel 10 Tilvejebringelse af jurisdiktion 1. som må antages at bringe hans eller hendes person eller frihed i fare.32. Enhver deltagende stat skal fastsætte passende straffe for de i stk. når den er begået: a) af en statsløs person. bortførelse eller andet angreb på FN. eller b) af en af dens statsborgere. b) voldshandling mod FN. 2. at andre foretager et sådant angreb.eller dertil knyttet personels tjenestested.eller dertil knyttet personels legeme eller frihed. som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnte forbrydelser i følgende tilfælde: a) når forbrydelsen er begået inden for den pågældende stats område eller om bord på et skib eller et luftfartøj. skal gøres strafbare i henhold til hver af de deltagende staters nationale lovgivning. 510 . Artikel 9 Forbrydelser mod FN. der er indregistreret i den stat. b) når den formodede gerningsmand er statsborger i den stat. c) trussel om at foretage et sådant angreb med det formål at tvinge en fysisk eller juridisk person til at udføre eller afstå fra at udføre nogen handling. eller til forsøg herpå eller til organisering eller beordring af. eller c) i et forsøg på at tvinge den pågældende stat til at foretage eller undlade at foretage nogen handling.og dertil knyttet personel 1. som har fast bopæl i den stat. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel med universelt anerkendte menneskerettighedsstandarder samt principperne og ånden i Genève-konventionerne af 1949. og e) medvirken til foretagelse af et sådant angreb. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger. privatbolig eller transportmiddel. 1 nævnte forbrydelser under hensyntagen til deres alvorlige karakter. d) forsøg på at foretage et sådant angreb. En deltagerstat kan også udøve jurisdiktion over for enhver sådan forbrydelse. 2.

direkte eller gennem generalsekretæren. og b) udveksle oplysninger i overensstemmelse med national ret og samordne gennemførelsen af administrative og andre foranstaltninger. såfremt den formodede gerningsmand befinder sig på statens område. på hvis territorium en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået. 2. Enhver deltagerstat.1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32.og dertil knyttet personel De deltagende stater skal samarbejde med henblik på forebyggelse af de i artikel 9 nævnte forbrydelser. Denne konvention udelukker ikke strafferetlig jurisdiktion udøvet i overensstemmelse med national lovgivning. meddele De Forenede Nationers generalsekretær og. 2. 5. som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af stk. og staten ikke i medfør af artikel 15 udleverer den pågældende til en af de deltagende stater. 1 eller stk. der er fore- 511 . skal give meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær. Artikel 11 Forebyggelse af forbrydelser mod FN. at en formodet gerningsmand er flygtet fra dens område. På de betingelser. hvis den har grund til at antage. den eller de berørte stater alle omstændigheder af betydning vedrørende den begåede forbrydelse og alle foreliggende oplysninger om den formodede gerningsmands identitet. at der på deres respektive områder træffes forberedelser til at begå nogen af de nævnte forbrydelser inden eller uden for deres områder. navnlig ved: a) at træffe alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for at forebygge. Når en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået. som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af stk. som gælder i dens nationale ret. der er i besiddelse af oplysninger om ofret og omstændighederne ved forbrydelsen under iagttagelse af de bestemmelser. at der begås sådanne forbrydelser. skal meddelelse herom gives De Forenede Nationers generalsekretær. Hvis den pågældende deltagerstat efterfølgende ophæver denne jurisdiktion. 3. Artikel 12 Videregivelse af oplysninger 1. som er egnede til at forebygge. 2. skal den deltagende stat. som måtte være nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnte forbrydelser. 4. skal enhver deltagende stat. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger.

træffe de fornødne foranstaltninger i henhold til sin nationale ret for at sikre denne persons tilstedeværelse med henblik på strafforfølgning eller udlevering. b) den eller de stater. d) andre interesserede stater. I det omfang de i artikel 9 nævnte forbrydelser ikke er forbrydelser. uden nogen som helst undtagelse og uden unødigt ophold forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med sin egen lovgivning. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel skrevet i dens nationale ret. bestræbe sig for omgående at sende fuldstændige oplysninger til De Forenede Nationers generalsekretær og den eller de berørte stater. Underretning om foranstaltninger truffet i medfør af stk. 1 skal i overensstemmelse med national ret og uden ophør gives til De Forenede Nationers generalsekretær og. hvis den ikke udleverer ham. skal de anses for optaget heri som sådanne. på hvis territorium denne person er bosat. skal den deltagende stat. de måtte af- 512 . inden for hvis område den formodede gerningsmand befinder sig. skal. Disse myndigheder skal træffe deres beslutning på samme måde som i en sag vedrørende en almindelig lovovertrædelse af alvorlig karakter under statens lovgivning. i hvilken forbrydelsen er begået.32. der kan medføre udlevering i henhold til en gældende udleveringstraktat mellem de deltagende stater. hvori ofret er statsborger. Når betingelserne herfor er til stede. hvis den pågældende er statsløs. De deltagende stater forpligter sig til i enhver udleveringstraktat. Artikel 14 Strafforfølgning af formodede gerningsmænd Den deltagende stat. c) den eller de stater. Artikel 13 Foranstaltninger til sikring af strafforfølgning eller udlevering 1. eller. på hvis område den formodede gerningsmand befinder sig. hvori den formodede gerningsmand er statsborger. 2. Artikel 15 Udlevering af formodede gerningsmænd 1. til: a) den stat. enten direkte eller gennem generalsekretæren.

slutte med hinanden. der er nævnt i artikel 9. 4. med hvilken den ikke har afsluttet udleveringstraktat. skal enhver af de nævnte forbrydelser anses som begået ikke blot dér. For så vidt angår udlevering mellem de deltagende stater. at optage disse forbrydelser blandt de forbrydelser. Deltagende stater. 1 og 2. eller som af 513 . hvor den fandt sted. l påvirker ikke forpligtelser om gensidig bistand i henhold til andre traktater. som kun foretager udlevering på grundlag af en traktat herom. For udleveringen gælder i øvrigt de betingelser. og som er nødvendigt for retssagen. i overensstemmelse med de betingelser. stk. der kan medføre udlevering. Den anmodede stats lovgivning skal anvendes i alle sager. der er fastsat i den anmodede stats lovgivning. Artikel 17 Retfærdig behandling 1. der er genstand for efterforskning. hvori den pågældende er statsborger.1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32. skal gensidigt anse de omhandlede forbrydelser som forbrydelser. Der skal sikres enhver. Bestemmelserne i stk. De deltagende stater skal yde hinanden mest mulig bistand i forbindelse med retsforfølgning i anledning af de forbrydelser. en retfærdig behandling. 2. 2. modtager en anmodning om udlevering fra en anden deltagende stat. Artikel 16 Gensidig bistand i strafferetlige sager 1. 3. herunder bistand med henblik på tilvejebringelse af bevismateriale. som ikke gør udlevering betinget af. 2. eller som retsforfølges for nogen af de i artikel 9 nævnte forbrydelser. der kan medføre udlevering. Enhver formodet gerningsmand har ret til: a) snarest at komme i forbindelse med den nærmeste repræsentant for den stat eller stater. der er fastsat i den anmodede stats lovgivning. som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af artikel 10. men også i de stater. Hvis en deltagende stat. som de har rådighed over. kan den efter eget valg betragte denne konvention som det retlige grundlag for udlevering i anledning af disse forbrydelser. en retfærdig rettergang og fuld beskyttelse af den pågældendes rettigheder på ethvert stadium af efterforskningen eller retssagen. at der består en traktat herom.

Artikel 19 Udbredelse af oplysning De deltagende stater påtager sig at udbrede kendskabet til denne konvention videst muligt og i særdeleshed at lade studiet heraf såvel som af den humanitære folkerets relevante bestemmelser indgå i deres militære undervisningsprogrammer. Artikel 18 Meddelelse om retssagens udfald Den deltagende stat. skal give underretning om sagens endelige udfald til De Forenede Nationers generalsekretær.og dertil knyttet personel eller ansvaret for sådant personel til at respektere sådanne love og standarder. der frivilligt bidrager med personel til en FN-operation. b) staternes rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med FN-pagten vedrørende samtykke til personer. Artikel 20 Forbeholdsklausuler Intet i denne konvention skal påvirke: a) anvendelsen af humanitær folkeret og universelt anerkendte menneskerettighedsstandarder som indeholdt i internationale instrumenter i relation til beskyttelsen af FN-operationer og FN. som stater. handicap. lemlæstelse eller sygdom.og dertil knyttet personels forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det for en FN-operation givne mandat. e) retten til en passende erstatning i tilfælde af død. eller hvis den pågældende er statsløs. og som er villig til at varetage denne persons interesser. d) den ret.32. og b) at modtage besøg af en repræsentant for denne stat eller disse stater. som ønsker adgang til deres territorier. c) FN. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel andre grunde er beføjet til at varetage denne persons interesser. som denne person anmoder om. hvor en formodet gerningsmand strafforfølges. som skal videresende oplysningerne til andre deltagende stater. har til at tilbagetrække deres personel fra deltagelse i en sådan operation. der kan tilregnes en fredsbevarende tjeneste for 514 .

1. der har taget et forbehold i medfør af stk. Enhver deltagende stat. Artikel 23 Gennemgangsmøder Efter anmodning fra en eller flere af de deltagende stater og efter godkendelse af et flertal heraf skal De Forenede Nationers generalsekretær indkalde et møde mellem de deltagende stater med henblik på at gennemgå konventionens implementering og problemer. der af stater frivilligt er stillet til rådighed for FN-operationer. ratifikation. som måtte være opstået med hensyn til dens anvendelse. kan når som helst trække dette forbehold tilbage ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32. Artikel 21 Retten til selvforsvar Intet i denne konvention skal kunne udlægges som en fravigelse fra retten til at handle i selvforsvar. De øvrige deltagende stater skal ikke være bundet af stk. 2. accept eller godkendelse af denne konvention eller ved sin tiltrædelse af konventionen erklære. Såfremt der ikke inden for seks måneder fra datoen for anmodningen om voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens sammensætning. Enhver deltagende stat kan ved undertegnelse. at den ikke anser sig for bundet af bestemmelserne eller dele deraf i stk. skal efter en af disse staters anmodning henvises til voldgift. personer. Artikel 22 Bilæggelse af tvister 1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere deltagende stater om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention. 3. 2. kan enhver af parterne henvise tvisten til Den Internationale Domstol ved en anmodning herom i overensstemmelse med domstolens statutter. der har taget et sådant forbehold. der ikke kan afgøres ved forhandling. l eller den relevante del deraf over for en deltagende stat. 515 .

Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. accept-.eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations-.eller tiltrædelsesinstrument. 2. godkendelses. accept. accept-. godkendelses. Artikel 27 Ikrafttræden 1. accepteres eller godkendes. ratifikations-. accept-. accept eller godkendelse Denne konvention skal ratificeres. Denne konvention træder i kraft den 30. En deltagende stat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Artikel 28 Opsigelse 1. Ratifikations-.eller tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær. For enhver stat. dag efter deponeringen af det 22. Artikel 26 Tiltrædelse Denne konvention skal være åben for tiltrædelse af enhver stat. der ratificerer.32. Opsigelsen får virkning 1 år efter den dato. accepterer. godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det 22. december 1995 i De Forenede Nationers hovedsæde i New York. 516 . træder denne konvention i kraft den 30. Artikel 25 Ratifikation. 2. godkendelses. ratifikations-. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel Artikel 24 Undertegnelse Denne konvention står åben for undertegnelse for alle stater indtil den 31. da De Forenede Nationers generalsekretær har modtaget meddelelsen.eller tiltrædelsesinstrument.

franske. der skal sende bekræftede kopier deraf til samtlige stater. kinesiske. engelske. hvis arabiske. russiske og spanske tekst har samme gyldighed. Artikel 29 Autentiske tekster Originaleksemplaret af denne konvention. 517 .1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32. skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

oplagring. til snarest at gøre dette. 518 . der dræber eller lemlæster hundreder af mennesker hver uge. ønsker at gøre deres yderste for at yde bistand til omsorg for og rehabilitering. inklusive social og økonomisk reintegration. hilser velkommen vedtagelsen af protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner. hovedsagelig uskyldige og forsvarsløse civile og børn. som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng. der de seneste år er taget. maj 1996 tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben. umuliggør hjemsendelse af flygtninge og hjemstavnsfordrevne personer. produktion og overførsel af personelminer. september 1997 om forbud mod brug. oplagring. og som i årevis efter deres udlægning har andre alvorlige følger. og opfordrer de stater. og sikre deres destruktion. begrænse eller suspendere brug. anser det for nødvendigt at gøre deres yderste for at bidrage på effektiv og koordineret vis til at møde den udfordring at rydde personelminer udlagt verden over. lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. hilser tillige velkommen De Forenede Nationers Generalforsamlingsresolution 51/45 S af 10. produktion og overførsel af personelminer. der forårsages af personelminer. oplagring.33. der endnu ikke har ratificeret. hindrer økonomisk udvikling og genopbygning. hilser yderligere velkommen de forholdsregler. der er besluttede på at gøre ende på de lidelser og ulykker. med sigte på at forbyde. af mineofre. både unilateralt og multilateralt. juridisk bindende international aftale om et forbud mod brug. der opfordrer alle stater til energisk at arbejde for en effektivt. december 1996. anerkender at et totalforbud mod personelminer også er en vigtig tillidsskabende foranstaltning. produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion PRÆAMBEL De kontraherende stater. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) Ottawa-konventionen om anti-personelminer Konvention af 18.

produktion og overførsel af personelminer. på nogen måde. således som den kom til udtryk i kravet om et totalforbud mod personelminer. at retten for de stridende Parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ubegrænset. opmuntre eller tilskynde. juni 1997. juridisk bindende aftale om forbud mod brug. samt princippet om. der er gjort af Den Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne Bevægelse og Den Internationale Kampagne for at forbyde landminer og talrige andre ikke-statslige organisationer verden over. Hver kontraherende stat forpligter sig til aldrig under nogen omstændigheder: a) at bruge personelminer. oktober 1996 og Bryssel-erklæringen af 27. og anerkender den indsats for at opnå dette mål. projektiler og materiel og metoder i krigsførelse af en art. fremstille. direkte eller indirekte.1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 33. som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng. oplagre. der opfordrer det internationale samfund til at forhandle en international. regionale organisationer og grupperinger samt gennemgangskonferencer vedrørende konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben. understreger det ønskelige i at opnå tilslutning fra alle stater til denne konvention og er besluttede på at arbejde ihærdigt for dens universalitet i alle relevante fora. 519 . b) at udvikle. lægger til grund det princip i international humanitær folkeret. på anden måde anskaffe. oplagring. således blandt andre De Forenede Nationer. er blevet enige om følgende: Artikel 1 Almindelige forpligtelser 1. at der skal skelnes mellem civile og kombattanter. og princippet om forbud mod anvendelse i væbnede konflikter af våben. Nedrustningskonferencen. nogen til handlinger. erindrer om Ottawa-erklæringen af 5. som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser. der under denne konvention er forbudt de kontraherende stater. understreger betydningen af offentlighedens samvittighed til fremme af humane principper. bibeholde personelminer eller overføre personelminer til nogen. c) at bistå.

Overførsel af personelminer til destruktion er tilladt. 2. fastgjort til eller anbragt under minen. en mekanisme. minerydning eller minedestruktionsteknik. »Mineret område« et område. som er farligt på grund af tilstedeværelsen eller mistanken om tilstedeværelsen af miner. hvis der gøres forsøg på at optage eller på anden måde med vilje forstyrre minen. der sikrer minen mod optagning. Artikel 3 Undtagelser 1. anses ikke som personelminer som følge af at være således udstyret. er det tilladt at bibeholde eller overføre et antal personelminer til udvikling af og træning i minesporing. som er bestemt til at beskytte en mine. »Overførsel«. »Mekanisme. Uanset de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 1. 2. forbundet med. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 2. Miner bestemt til at detonere ved tilstedeværelse. foruden den fysiske flytning af personelminer til eller fra nationalt territorium. Hver kontraherende stat påtager sig at destruere eller sikre destruktionen af alle personelminer i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser. som er bestemt til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse. såre eller dræbe én eller flere personer. Artikel 2 Definitioner I denne konvention betyder: 1. nærhed eller berøring. der sikrer minen mod optagning«. og som udløses. 4. overførsel af ejendomsret til og kontrol med minerne. på eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og til at eksplodere ved en persons eller et køretøjs tilstedeværelse. og som vil ukampdygtiggøre. 520 . og som er en del af. 5. nærhed eller berøring af et køretøj i modsætning til en person.33. der er udstyret med en mekanisme. 3. som er bestemt til at blive anbragt under. men omfatter ikke overførselen af et territorium indeholdende udlagte personelminer. »Mine« en sprængladning. Antallet af sådanne miner skal ikke overstige det absolut nødvendige minimum til de ovenfor anførte formål. »Personelmine« en mine. nærhed eller berøring.

at alle personelminer i minerede områder er perimeterafmærket og overvåget samt er beskyttet ved hjælp af hegn eller ved andre midler for at sikre. 1 omhandlede personelminer inden for den deri fastsatte tidsfrist. 3. maj 1996 tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben. Hver kontraherende stat skal gøre sig alle anstrengelser for at identificere alle områder under dens jurisdiktion eller kontrol. at civile personer effektivt holdes ude fra området. der er anført i protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner. at den ikke vil være i stand til at destruere eller sikre destruktion af alle i stk. den ejer eller besidder. Denne afgrænsning skal som et minimum leve op til de standarder. eller som er under dens jurisdiktion eller kontrol så snart som muligt. 2. kan den til et møde mellem de kontraherende stater eller en gennemgangskonference fremsætte en anmodning om en udsættelse af tidsfristen for destruktion af sådanne personelminer. og ikke senere end ti år efter denne konventions ikrafttrædelse for pågældende kontraherende stat. for en periode af op til ti år. at personelminer er udlagt. Artikel 5 Destruktion af personelminer i minerede områder 1. Hver kontraherende stat forpligter sig til at destruere eller sikre destruktionen af alle personelminer i minerede områder under dens jurisdiktion eller kontrol så snart som muligt. 4. indtil alle personelminer i området er blevet destrueret. og skal så snart som muligt sikre. Såfremt en kontraherende stat anser. men ikke senere end fire år efter denne konventions ikrafttrædelse. som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng. hvor der er kendskab til eller mistanke om.1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 33. lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. Artikel 4 Destruktion af oplagrede personelminer Med undtagelse af bestemmelserne i artikel 3. Hver anmodning skal indeholde: a) Angivelse af varigheden af den foreslåede forlængelse 521 . forpligter hver kontraherende stat sig til at destruere eller sikre destruktion af alle oplagrede miner.

c) Oplysning om de humanitære. den kontraherende stat har til rådighed til destruktionen af alle personelminerne. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) b) En detaljeret forklaring på årsagerne til den foreslåede forlængelse. Hver kontraherende stat forpligter sig til at lette udveksling af udstyr. sociale. og om iii) Omstændigheder. 2. ii) De finansielle og tekniske midler. I anmodningen om en yderligere forlængelsesperiode skal den kontraherende stat opgive yderligere relevante oplysninger i henhold til denne artikel om. herunder oplysning om: i) Forberedelser af og status i arbejde udført under nationale minerydningsprogrammer. 5. 6. skal yde bistand til omsorgen for og rehabiliteringen og den sociale og økonomiske reintegration af mineofre samt til mineoplysningsprogrammer. og har ret til i videst muligt omfang at deltage i sådan udveksling. og d) Alle andre oplysninger af relevans i forbindelse med den foreslåede forlængelse. De kontraherende stater skal ikke pålægge anskaffelsen af minerydningsudstyr og dertil hørende teknologisk information med humanitære formål uberettigede restriktioner. træffe beslutning om hvorvidt anmodningen om en forlængelse af perioden skal imødekommes. økonomiske og miljømæssige implikationer af forlængelsen. der er til hinder for at den kontraherende stat kan destruere alle personelminerne i minerede områder. 4 og 5. 3. Sådan bistand kan 522 . hvad der er foretaget i den tidligere forlængelsesperiode. Mødet mellem de kontraherende stater eller gennemgangskonferencen skal. der har mulighed for det. 3. der deltager i afstemningen. materiale og videnskabelige og teknologiske oplysninger. Hver kontraherende stat. under hensyntagen til de i stk. vurdere anmodningen og med et flertal af de tilstedeværende kontraherende stater. Til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne konvention har hver kontraherende stat ret til at søge og til at modtage bistand hvor det er muligt fra andre kontraherende stater i muligt omfang. der vedrører gennemførelsen af denne konvention. Artikel 6 Internationalt samarbejde og bistand 1.33. 4 angivne faktorer. En sådan forlængelse kan blive gentaget efter fremsættelse af en ny anmodning i overensstemmelse med denne artikels stk.

der har mulighed for det. der kræves for at gennemføre programmet. navnlig oplysninger angående diverse midler og teknologi til minerydning samt lister over eksperter. Kontraherende stater kan anmode De Forenede Nationer. 6. den Internationale Røde Kors Komité. bilateralt eller ved bidrag til De Forenede Nationers frivillige fond til minerydning eller andre regionale fonde. e) Bistand til mineofre. Sådan bistand kan bl. 8. der har med minerydning at gøre. c) Det antal år. internationale. der har mulighed for det. der er oprettet inden for De Forenede Nationers system. 7.og Røde Halvmåne organisationer og deres Internationale Forbund. ekspertinstitutioner eller nationale kontaktpunkter inden for minerydning.a. regionale organisationer. at vedtagne bistandsprogrammer gennemføres omgående og fuldt ud. ydes gennem Forenede Nationers system.1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 33.: a) Omfanget og rækkevidden af personelmineproblemet. Hver kontraherende stat. 523 . teknologiske og menneskelige ressourcer. skal samarbejde med henblik på at sikre. der yder og modtager bistand i henhold til denne artikels bestemmelser. skal yde bistand til destruktionen af oplagrede personelminer. b) De finansielle. andre kontraherende stater eller andre kompetente interstatslige eller ikke-statslige fora om at bistå deres myndigheder med udarbejdelsen af et nationalt minerydningsprogram for at fastslå bl. Hver kontraherende stat. blandt andre ydes gennem De Forenede Nationers system. d) Mineoplysningsvirksomhed med det formål at nedbringe antallet af kvæstelser eller dødsfald i forbindelse med miner. Hver kontraherende stat påtager sig at levere oplysninger til den minerydningsdatabase. der skønnes nødvendigt for at destruere alle personelminer i minerede områder under den pågældende kontraherende stats jurisdiktion eller kontrol. ikke-governmentale organisationer eller på bilateral basis. 4. Hver kontraherende stat. f) Forholdet mellem vedkommende kontraherende stats regering og de relevante statslige. regionale eller nationale organisationer eller institutioner. der skal medvirke i gennemførelsen af programmet. interstatslige eller ikke-statslige organer. internationale.a. regionale eller nationale organisationer eller institutioner. nationale Røde Kors. 5. skal yde bistand til minerydning og dermed forbunden virksomhed.

der henvises til i artikel 9. samt for dem.33. e) Status i programmer til omstilling eller nedlæggelse af faciliteter til fremstilling af personelminer. der indeholder eller mistænkes for at indeholde personelminer. fordelt på typer. der vil blive brugt. Hver kontraherende stat skal så hurtigt som praktisk muligt. der vil finde anvendelse. serienummeret på alle personelminer. eller overført med henblik på destruktion såvel som de institutioner. mængden og. eller som er under dens jurisdiktion eller kontrol. oplysning om placeringen af alle destruktionspladserne og om de obligatoriske sikkerheds. g) Typer og samlede antal personelminer. om muligt. h) De tekniske karakteristika for hver enkelt type produceret personelmine i det omfang de kendes. der er destrueret i henhold til henholdsvis artikel 4 og artikel 5 og om muligt tillige med angivelse af numre for hver type personelminer destrueret i henhold til artikel 4. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) Artikel 7 Gennemsigtighedsforanstaltninger 1.og miljøstandarder. b) Det samlede antal oplagrede personelminer. der for nærværende ejes eller besiddes af en kontraherende stat. og om tidspunktet for udlæggelsen. antal og med om muligt serienummer for hver enkelt type af oplagrede personelminer. f) Status i programmer for destruktion af personelminer i overensstemmelse med artikler 4 og 5. c) Så vidt muligt. der af en kontraherende stat er bemyndiget til at opbevare eller overføre personelminer i overensstemmelse med artikel 3. samt hvor det er ikke ufor- 524 . minerydning eller minedestruktionsteknik. d) Typen. beliggenheden af minerede områder under dens jurisdiktion eller kontrol. der er destrueret af vedkommende kontraherende stat efter konventionens ikrafttrædelse for staten inklusive en opdeling på typer af det antal personelminer. for den kontraherende stat til de Forende Nationers generalsekretær aflægge beretning om: a) De nationale gennemførelsesforanstaltninger. med angivelse af så detaljerede oplysninger som muligt om typer og antal af hver enkelt type personelmine i hvert enkelt mineret område. som ejes eller besiddes af staten. og ikke senere end 180 dage efter denne konvention er trådt i kraft. inklusive detaljerede oplysninger om de destruktionsmetoder. der er bibeholdt eller overført til brug ved udvikling af og træning i minesporing.

Hvis den kontraherende stat. der kan bidrage til at afklare sagen. Hvis en eller flere kontraherende stater ønsker at afklare eller løse spørgsmål vedrørende en anden kontraherende stats overholdelse af bestemmelserne i denne konvention. De kontraherende stater er enige om at konsultere og samarbejde med hinanden angående gennemførelsen af denne konventions bestemmelser og i samarbejdets ånd virke sammen for at lette de kontraherende staters overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne konvention. tændsats. De Forende Nationers generalsekretær skal til alle kontraherende stater videregive 525 . Artikel 8 Lettelse og afklaring af overholdelse 1. forsyne den kontraherende stat. ikke gennem De Forenede Nationers generalsekretær modtager et svar inden fristens udløb eller skønner svaret på anmodningen om afklaring utilfredsstillende. En sådan anmodning skal ledsages af alle fornødne oplysninger. En kontraherende stat. 2. og i) De forholdsregler der er taget for at sikre at befolkningen straks og effektivt advares mod alle områder identificeret i henhold til artikel 5. der modtager en anmodning om afklaring skal gennem De Forenede Nationers generalsekretær inden 28 dage. holdsmæssigt besværligt. Fremsættelse af ubegrundede anmodninger om afklaring skal undlades og misbrug undgås. De opdaterede oplysninger skal meddeles De Forenede Nationers generalsekretær senest den 30. De Forenede Nationers generalsekretær skal tilsende de kontraherende stater alle således modtagne oplysninger. som et minimum skal sådanne oplysninger omfatte dimensioner. De kontraherende Parter skal en gang om året på grundlag af seneste kalenderår opdatere de oplysninger. der har anmodet herom. de har givet i medfør af denne artikel. kan den forelægge sagen via De Forende Nationers generalsekretær på næste møde mellem de kontraherende stater. metalindhold. farvefotografier og anden information. kan den gennem De Forende Nationers generalsekretær til den pågældende kontraherende stat fremsætte en anmodning om afklaring af spørgsmålet.1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 33.3. 2. april hvert år. der har fremsat anmodningen. der kan lette identifikation og rydning af personelminer. 2. der kan lette minerydningen. stk. oplysninger. 3. sprængstofindhold. med alle oplysninger.

Såfremt der trods alle anstrengelser ikke er opnået enighed træffes beslutning af et flertal af kontraherende stater. Den stat. kan gennem De Forenede Nationers generalsekretær foreslå indkaldelse af et særligt møde mellem de kontraherende Parter til at overveje sagen. Denne kontraherende stat har ret til at afgive et svar herpå. Et flertal af de kontraherende stater danner quorum på dette møde. Mødet mellem de kontraherende stater henholdsvis det særlige møde mellem de kontraherende stater skal først beslutte om sagen. skal mødet mellem de kontraherende stater eller det særlige møde mellem de kontraherende stater med et flertal af de kontraherende stater. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) forelæggelsen bilagt alle egnede oplysninger vedrørende anmodningen om afklaring.33. skal De Forenede Nationers generalsekretær indkalde et sådant særligt møde mellem de kontraherende stater. Såfremt yderligere afklaring er påkrævet. 4. der meddelt af de pågældende kontraherende stater. der er tilstede og deltager i afstemningen. Mødet mellem de kontraherende stater skal gøre alle anstrengelser for at opnå en afgørelse ved konsensus. Indtil et møde mellem de kontraherende stater træder sammen. Alle sådanne oplysninger skal fremlægges for den kontraherende stat. 7. Den kontraherende stat. Alle kontraherende stater skal samarbejde fuldt ud med mødet mellem de kontraherende stater eller det særlige møde mellem de kontraherende stater samt med undersøgelsesmissioner bemyndiget i henhold til paragraf 8 om at fuldføre gennemgangen af sagen. til hvilken anmodningen er rettet. Såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende stater inden 14 dage efter sådan anmodning tilkendegiver. 5. i betragtning af samtlige oplysninger fremlagt af de pågældende kontraherende stater. der har fremsat anmodningen. der er til stede og stemmer. træffe beslutning om en undersøgelsesmission og fastlægge dens mandat. at de støtter afholdelse af et sådant særligt møde. som anmodningen er rettet til. En sådan mission fin- 526 . med anmodning om at tilkendegive om de støtter afholdelse af et særligt møde med det formål at overveje sagen. kan når som helst indbyde en undersøgelsesmission til sit territorium. skal tages under yderligere overvejelse. De Forenede Nationers generalsekretær skal derpå underrette alle kontraherende stater om forslaget og tilsende dem alle de oplysninger. 8. der skal træde sammen inden yderligere 14 dage. kan enhver berørt Part anmode De Forenede Nationers generalsekretær om ved venskabelig mellemkomst at lette den udbedte afklaring. 6.

Enhver ekspert optaget på fortegnelsen skal anses som udpeget til deltagelse i alle undersøgelsesmissioner. Efter modtagelsen af en anmodning fra mødet mellem de kontraherende stater eller et særligt møde mellem de kontraherende stater skal FN's generalsekretær. I tilfælde af afvisning skal eksperten ikke deltage i undersøgelsesmissioner på territorium eller andre områder under den afvisende stats kontrol eller jurisdiktion. forudsat at erklæring om afvisning er afgivet forud for udpegningen af eksperten til sådanne missioner. FN's generalsekretær skal opstille en ajourført fortegnelse indeholdende navne. Medlemmerne af undersøgelsesmissionen skal ankomme til den anmodede kontraherende stats territorium. som de kontraherende stater har tilvejebragt. kan undersøgelsesmissionen til denne stats territorium medbringe nødvendigt udstyr. 9. til hvilken anmodningen er rettet. efter konsultationer med den kontraherende stat. Uden præjudice for den stats suverænitet. medmindre han skriftligt afvises af en kontraherende stat. Den kontraherende stat. Medlemmerne af undersøgelsesmissionen skal nyde privilegier og immuniteter i henhold til artikel VI i den af de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13. 11. Den er ansvarlig for missionens sikkerhed i videst muligt omfang. til hvilken anmodningen er rettet. herunde