Velfærd gennem reformer

Radikale Venstres udspil til finanslov for 2009 – folketingsgruppen, sept. 2008

Indhold
Indledning – Velfærd gennem reformer ..................................................................... 3 Kapitel 1 – Mangel på arbejdskraft ............................................................................. 5 1.1. Udfordringen......................................................................................................... 5 1.2. Tre modige reformpakker – opgør med overbudspolitik ............................................... 7 1.2.1. En grøn skattereform er ren logik .................................................................. 7 1.2.2. Arbejdsmarkedsreformer .............................................................................. 8 1.2.3. Et nyt dagpengesystem................................................................................ 8 1.2.4. Hellere i arbejde end på dagpenge................................................................. 9 1.2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats ............................................................. 10 1.2.6. Vi skal have verdens mest attraktive rekrutteringssystem ............................... 10 Kapitel 2 - En social 2015-plan ................................................................................. 13 2.1. Radikale Venstre er parat til at prioritere................................................................. 13 2.2. Giv barnet den chance, mor aldrig fik ..................................................................... 13 2.3. Gennem den sårbare ungdom, uden ar på sjælen..................................................... 14 2.4. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov ............................................ 14 2.5. Depression i lykkeland.......................................................................................... 14 2.6. Arbejdsmarkedet - en stoleleg for voksne................................................................ 15 2.7. Bekæmp kriminalitet - ikke de kriminelle................................................................. 16 2.8. Oversigt over forslag fra den sociale 2015-plan ........................................................ 16 Kapitel 3 – De konkrete initiativer ............................................................................ 17 3.1. Sundhed – pengene kan anvendes langt bedre ........................................................ 17 3.1.1. Ventelistegarantien ................................................................................... 17 3.1.2. En fair afregning med de private hospitaler ................................................... 17 3.1.3. Her er der brug for flere penge og flere ressourcer ......................................... 18 3.2. Fremtidens infrastruktur ....................................................................................... 20 3.3. En visionær klimaplan .......................................................................................... 21 3.3.1. En succesfuld global klimaaftale .................................................................. 22 3.4. Globaliseringspuljen – flere penge til forskning og udvikling ....................................... 22 3.5. Et stærkt lokalt selvstyre ...................................................................................... 23 3.6. Konkrete forslag til udgifter................................................................................... 23 3.6.1. Flere midler til uafhængige rådgivere ........................................................... 23 3.6.2. Videnscenter for Ligestilling ........................................................................ 24 3.6.3. Forsvars- og udenrigspolitik ........................................................................ 24 3.6.4. IT ........................................................................................................... 24 3.6.5. Trafik ...................................................................................................... 25 3.6.6. Miljø & natur ............................................................................................ 26 3.6.7. Kulturpolitik ............................................................................................. 27 3.6.8. Motiverede og kreative skolebørn ................................................................ 27 3.6.9. Forbedring af pædagog- og læreruddannelserne ............................................ 28 3.6.10. Flere penge til folkeoplysning .................................................................... 28 3.6.11. Flere penge til forbrugerområdet ............................................................... 29 3.6.12. Retssikkerhed for handicappede ................................................................ 29 3.6.13. Penge til sårbare og handicappede fra satspulje ........................................... 29 3.6.14. Afvisning af regeringens fattigdomsydelser.................................................. 29 3.6.15. Afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge .................................... 30 3.6.16. Bedre forhold for udlændinge .................................................................... 30 3.6.17. Styrkelse af rådgivning og sagsbehandlingen i Udlændingeservice .................. 31 3.6.18. Bryd den onde cirkel ................................................................................ 31 3.6.19. Styrkelse af Danmarks internationale engagement ....................................... 32 3.7. Forslag til indtægter og omprioriteringer ................................................................. 33 3.7.1. Forøgelse af takstbetalingen i daginstitutionerne............................................ 33

1

3.7.2. Udskydelse af anvendelse af reserve i kvalitetsreformen ................................. 34 3.7.3. Nedlægge Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen ........... 34 3.7.4. Fjerne tilskuddet for at passe eget barn........................................................ 34 3.7.5. Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet ............................................. 34 3.7.6. Oprydning i skat ....................................................................................... 34 3.7.7. Øget anvendelse af parallelimporteret medicin .............................................. 35 3.7.8. Omprioritering af reserver og bevillinger i regeringens finanslovsudspil ............. 35 3.7.9. Afgift på tunge køretøjer ............................................................................ 35 3.7.10. Sanering af atp-reglerne........................................................................... 36 3.7.11. Afvisning af regeringens forhøjelse af børnecheck og ældrecheck ................... 36 3.7.12. Flere fartkontroller, større gebyr på pas, kørekort m.m. ................................ 36 3.7.13. Prioritering af eksisterende råderum for investeringer ................................... 36 BILAG 1. SAMLEDE UDGIFTSFORSLAG ...................................................................... 38 BILAG 2. INDTÆGTER OG OMPRIORITERINGER ....................................................... 39 BILAG 3. SOCIAL 2015 PLAN PÅ FINANSLOVEN ....................................................... 40

2

Indledning – Velfærd gennem reformer
Hver dag siger danske virksomheder nej til nye ordrer, fordi der mangler personale. Medarbejdere på sygehusene, i daginstitutionerne og på plejehjemmene må løbe hurtigere fordi kollegaen er gået på pension, og der mangler ansøgere til stillingen. Mangelen på arbejdskraft er nu blevet en virkelighed, som kan mærkes på arbejdspladserne og i familierne. De fleste af os mærker det, fordi det bliver sværere at få en kvalificeret lærer til at undervise i klassen, at få passet børnene, og fordi mange virksomheder simpelthen må notere en lavere omsætning på kasseapparatet, når det ikke er muligt at besætte den ledige stilling som ekspedient eller mekaniker. Regeringens nyeste prognoser viser, at den økonomiske vækst daler til et bundniveau i de kommende år, fordi mangelen på arbejdskraft er akut som aldrig før. Uden vækst er det svært at skabe forandringer. Derfor ønsker Radikale Venstre, at der gennemføres reformer, der gør dansk økonomi stærkere og skaber grundlaget for et moderne Danmark. Vi vil skabe velfærd gennem reformer. Vi ønsker et moderne Danmark, hvor der tages hånd om de udsatte og sårbare mennesker. Det forsømte barn eller den voksne med en psykisk lidelse, som ikke har nogen steder at gå hen. Et samfund, der værner om sit miljø, og hvor der er råd til at investere i den teknologi, der gør os uafhængig af olien og reducerer udslippet af drivhusgasser. Hvor der er råd til at hjælpe udviklingslandene med fattigdomsbekæmpelse og de klimaforandringer, som de vestlige lande har skabt. Et moderne samfund har overskud – i økonomisk og menneskelig forstand. Der skal være plads til, at man som dansk statsborger kan tage sin ægtefælle eller kæreste med til Danmark. De forelskede har brug for et land at bo i, og vi har brug for deres arbejdskraft. *** 2008 og 2009 er arbejdsår for politikerne hvor der skal ryddes op i økonomien. Det er Radikale Venstre parat til at tage et ansvar for. Regeringens udspil til finanslov er præget af, at valgkampen er forbi, at festen er slut, og at der nu er en regning at betale. Med den ene hånd uddeler regeringen skattelettelser, og med den anden hånd indkræver regeringen nu bidrag til den særlige pensionsopsparing. Der er stort set ingen nye initiativer, og de store udfordringer med hensyn til at skaffe flere ud på arbejdsmarkedet bliver ikke besvaret i regeringens udspil. Radikale Venstre fremlægger med dette udspil til finanslov fuldt finansierede og konstruktive forslag til reformer af skat og arbejdsmarked. For at dansk økonomi kan fremtidssikres, skal vi gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen med mindst 50-60.000 personer. Radikale Venstre præsenterer reformforslag, der bidrager til at løse dette problem. Behovet for reformer er måske langt større end de 50-60.000 helårspersoner, som regeringen skønner. Ændringer i forudsætningerne bag regeringens økonomiske 2015-plan kan medføre et større reformbehov. Det kan være ændringer i vækst og danskernes træk på sundhedsydelser. Der kan skaffes ekstra arbejdskraft gennem skånsomme ændringer i efterlønsordningen. Radikale Venstre står ved Velfærdsaftalen fra 2006, men vi opfordrer til, at man på ny ser på ordningerne i lyset af den aktuelle mangel på arbejdskraft.

3

Dertil kommer, at vi byder ind på konkrete prioriteringer til gavn for de mest udsatte i det danske samfund. Vi fremlægger en Social 2015-plan med 109 initiativer, der skal opfylde vores ambitiøse målsætninger om et mere retfærdigt og socialt Danmark. Vi forhøjer ulandsbistanden til de fattigste på kloden og tager klimaudfordringerne mere seriøst end dét, regeringen lægger op til. Og vi fremlægger i øvrigt stribevis af konkrete forslag til indtægter og udgifter. Vores udspil er fuldt finansieret og økonomisk ansvarligt. Radikale Venstre ønsker ikke at spille hasard med dansk økonomi ved at give ufinansierede skattelettelser i en situation, hvor konjunkturerne vender. Vi anbefaler regeringen at stille skattelettelserne i bero, så de kan indgå i de forhandlinger, der skal finde sted om en skattereform i foråret 2009. I den kommende folketingssamling véd vi, at der skal forhandles om reformer af skat og arbejdsmarked. Vi er parate med konkrete forslag og søger indflydelse på forhandlingerne om dette års finanslov. Vi møder op til forhandlingerne og vil søge at påvirke i en retning, så dansk økonomi fremtidssikres. ***

4

Kapitel 1 – Mangel på arbejdskraft
”Der er udpræget mangel på arbejdskraft og tydelige tegn på overophedning i dansk økonomi bl.a. i form af høje lønstigninger" Nationalbankdirektør Niels Bernstein på Berlingske.dk den 5. februar 2008 Nationalbankdirektøren formulerede sig klart og tydeligt, da han advarede om, at mangelen på arbejdskraft ville føre til overophedning. Behovet for arbejdskraft er siden blevet akut og presserende. Virksomhederne siger dagligt nej til nye ordrer. Der mangler personale på sygehusene og i daginstitutionerne. Vi kan ikke tilbyde vores børn en ordentlig skolegang, hvis der ikke er lærere nok. Vi kan ikke gøre os håb om at hjælpe de udsatte selvmordstruede unge, hvis der ikke er en psykolog til rådighed i miles omkreds. Samtidig betyder manglen på arbejdskraft, at et underskud på statens finanser truer dansk økonomi frem mod 2015 og i tiden derefter. I dette kapitel beskriver vi de udfordringer, Danmark står over for, og vi præsenterer en stærk reformpakke, der kan bringe dansk økonomi på ret kurs. 1.1. Udfordringen Der er udsigt til lav vækst i de næste mange år. Samtidig med at mange trækker sig fra arbejdsmarkedet, vil vi opleve en mindre tilstrømning til arbejdsmarkedet på grund af de små generationer. Og selvom ledigheden vil stige på kort sigt, er arbejdsmarkedet stadig presset, fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft inden for stort set alle fag. Desværre har regeringens ekspansive økonomiske politik siden 2003 bidraget til overophedningen og den økonomiske nedtur. Regeringen har ikke evnet at indføre reformer på hverken arbejdsmarkedet eller skatteområdet, som kunne have lettet presset på økonomien. I stedet har regeringen år efter år udskudt strukturelle reformer. Regeringen har udstedt nogle dyre løfter, men tør ikke fortælle vælgerne, at de koster penge. Derfor spiller de hasard med den finanspolitiske holdbarhed. Regeringens økonomiske 2015-plan rummer et underskud på de offentlige finanser på 14 mia. kr. Det betyder, at beskæftigelsen skal øges med ca. 50-60.000 helårspersoner gennem reformer for at sikre, at økonomien er holdbar. Hvis der ikke findes løsninger på holdbarhedsproblemet, vil underskuddet blive omsat enten i massive skattestigninger eller en markant ringere offentlig service. Det er ikke den udvikling, Radikale Venstre ønsker for Danmark. Figur 1 viser et scenario, hvor der ikke gennemføres de nødvendige reformer. Det offentlige underskud vil øges, og det vil blive svært at opretholde den nuværende velfærd. Offentlige institutioner vil mangle både penge og personale. Staten vil begynde at låne for at finansiere de løbende udgifter. Figuren viser også et forløb, hvor der gennemføres de reformer, som Radikale Venstre foreslår.

5

Figur 1. Radikale reformer fremtidssikrer dansk økonomi
Udvikling i strukturelle saldo ved forskellige beskæftigelseskrav i pct. af BNP 2

1,5

1

0,5

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

-0,5

-1 Statens finanser hvis det ikke lykkes at få 50.000 personer ekstra i beskæftigelse Statens finanser under forudsætning af at Radikale Venstre reform forslag gennemføres

Kilde: Regeringens økonomiske 2015-plan og egne beregninger.

Boks 1. Regeringens økonomiske 2015-plan Regeringens økonomiske 2015-plan fastlægger de overordnede linjer for den økonomiske politik. Men planen er underfinansieret og rummer ikke svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Konsekvensen er, at vores børn kommer til at betale for gildet:

• •

• • • • •

Fra 2013 stopper afdragene på statsgælden. BNP-væksten forudsættes i 2015-plan at stige med 1,3 årlig i gennemsnit. Allerede nu forudser regeringen, at BNP-væksten i 2008 og 2009 bliver væsentligt lavere. Det betyder, at råderummet i samfundsøkonomien bliver mindre og velfærdsforbedringer, som er lovet i 2015-planen bliver svære at realisere. Planen holder kun, hvis der kommer 20.000 ekstra i arbejde fra nye tiltag på arbejdsmarkedet. Et yderligere krav i 2015-planen er, at den høje arbejdstid fastholdes. Det betyder altså, at 30.000 helårspersoner skal komme i beskæftigelse. Der er dog i regeringens finanslovsforslag ikke et eneste forslag til, hvordan flere kommer i arbejde eller, hvordan den konstante høj arbejdstid fastholdes. Forudsætningen for planen er en lavere offentlig udgiftsvækst. Det er urealistisk, når befolkningen i samme periode bliver ældre og ældre. Skattelettelser og valgløfter finansieres med forventninger om højere indtægter fra øget beskæftigelse, selv om ledigheden allerede nu er i bund.

6

1.2. Tre modige reformpakker – opgør med overbudspolitik Det var et nødvendigt, men utilstrækkeligt skridt da Radikale Venstre sidste år gennemførte en jobplan sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, der vil øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Radikale Venstre havde da også forslag med til forhandlingerne, der kunne have øget arbejdsudbuddet med det tidobbelte. Siden planens vedtagelse har det vist sig, at virkningen måske kun er 3.000 personer. Radikale Venstre vil gøre op med den overbudspolitik, der føres fra både højre og venstre side af folketingssalen. Vi fremlægger tre ambitiøse reformpakker for arbejdsmarked, skat og udlændinge. De vil tilsammen øge beskæftigelsen med omkring 62.000 personer. Det bidrager til at sikre langtidsholdbare løsninger for de offentlige finanser og giver gode muligheder for at lave velfærdsforbedringer i de kommende år. Samtidig vil planen skabe nye muligheder for de mange tusinde mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Boksen viser reformpakkerne. Radikale Venstres reformpakker • En grøn skattereform får 35.000 flere i beskæftigelse • Arbejdsmarkedsreformer skaffer 20.000 flere i beskæftigelse • En rekrutteringsreform får 7.000 flere i beskæftigelse Samtidig opfordrer vi regeringen til at indkalde partierne bag velfærdsaftalen til en diskussion om efterlønnen og dens virkninger på samfundsøkonomien igen. Vi respekterer naturligvis velfærdsaftalen fra 2006, hvor tilbagetrækningsalderen gradvist forhøjes fra 2019. Men mangelen på arbejdskraft gør, at intet må være et tabu. Vores egne beregninger viser, at hvis efterlønsalderen bliver forhøjet med ½ år hvert år over 4 år, så vil der kunne skaffes ekstra personale til private og offentlige virksomheder i størrelsesordenen 30.000 helårspersoner. Undersøgelser viser, at modtagere af efterløn ikke er mere syge end gennemsnittet af befolkningen. I lyset af hvilke øvrige initiativer, der kan og bør tages for at flere mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, kan en fremrykning af velfærdsforliget vise sig at være en skånsom beslutning. 1.2.1. En grøn skattereform er ren logik Radikale Venstre har fremlagt en detaljeret og grundig grøn skattereform, der letter skatten på arbejde. Den er fuldt finansieret, fordi vi hæver de grønne afgifter, bremser udhulingen af energiafgifterne og rydder op i en række særordninger i skattesystemet. Vi forenkler skatten. Med vores forslag skal man betale 58 pct. i skat, hvis man tjener mere end 425.000 kr. og skatteydere, der tjener mindre end dette beløb skal betale 40 pct. i skat. Vi hæver bundfradraget og øger beskæftigelsesfradraget til 10 pct., så alle får noget ud af vores reform. Vores skatteforslag øger arbejdsudbuddet, fordi lettelsen af skatten på arbejde kan få flere danskere til at arbejde, når der er brug for det. Vores forslag øger samtidig antallet af personer på arbejdsmarkedet, fordi det bedre ville kunne betale sig at arbejde end at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi skønner, at effekten af vores skattereform er en forøgelse af arbejdsudbuddet med 35.000 personer. Figur 2 viser hvordan vores reform vil lette skatten for alle indkomster, sammenlignet med regeringens skattepakke som er fuldt gennemført næste år.

7

Læs mere om Grøn Skat på www.radikale.dk. Figur 2. Det radikale skatteudspil og skattesystemet 2009
Marginal skat 0,7

Beregnet marginal skat

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0 0 49999 99999 149999 199999 249999 Bruttoindkomst Skattesystem 2009 Det radikale skatteudspil 299999 349999 399999 449999 499999

1.2.2. Arbejdsmarkedsreformer Selv om både virksomheder og den offentlige sektor mangler ansatte, er der stadigvæk næsten 45.000 ledige danskere. Det er et paradoks, vi længe har ønsket at gøre op med. Derfor foreslår vi en omlægning af dagpengesystemet, der vil få 5.000 flere i arbejde og en håndholdt beskæftigelsespolitik, der vil give danskerne 15.000 nye kollegaer. Radikale Venstre respekterer naturligvis ’Flere i arbejde’-forliget, som vi indgik i 2002, og som dækker det meste af beskæftigelsespolitikken. Men intet må være et tabu. Vores reformforslag viser, hvilke forbedringer der kunne gennemføres, hvis den politiske vilje er til stede. 1.2.3. Et nyt dagpengesystem Radikale Venstre foreslår, at der indføres et nyt og enkelt dagpengesystem, der motiverer de ledige frem for at fastholde dem på offentlig forsørgelse. I det nye overførselsindkomstsystem skal det være obligatorisk at forsikre sig mod ledighed. Radikale Venstre mener, at alle solidarisk skal bidrage til finansieringen af udgifterne til ledighed.

8

Figur 3. Det Radikale forslag til dagpengereform

Som trappetrinene på figuren viser, er der tale om en årsindkomstlignende model, hvor ydelserne falder jo længere tid en person er ledig. Forsikrede ledige kan få mulighed for en højere dagpengedækning i de tre første ledighedsmåneder. I den periode kan den ledige koncentrere sig om at komme i job uden at bekymre sig om sin privatøkonomi. I dag er der et loft på ca. 15.000 over dagpengesatsen, som dog højest kan udgøre 90 pct. af den hidtidige lønindkomst. En forhøjelse af ydelsen til fx 90 pct. af 30.000 vil betyde, at dagpengesatsen i den første periode kan blive helt op til 27.000 kr. om måneden. Altså en markant forhøjelse. Efter tre måneder falder ydelsen med jævne mellemrum, så den ledige hele tiden får nye incitamenter til at komme i arbejde. Hvis det mod forventning ikke lykkedes den ledige at komme i arbejde efter 2½ år på dagpenge overgår den ledige til kontanthjælpssystemet. For gifte kontanthjælpsmodtagere vil satsen mindst svare til satsen for en enlig ikke-forsørger – uafhængigt af ægtefællens indtægt. Det vil sige, at de er garanteret en indkomst på lidt mere end 9.000 kr. om måneden. Med det nye overførselsindkomstsystem ønsker Radikale Venstre at stå som garant for, at alle ledige borgere får et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Derfor vil vi lempe ægtefælleafhængigheden for de kontanthjælpsmodtagere, der er tættest på arbejdsmarkedet. Ligesom vi vil afskaffe starthjælpen og loftet over kontanthjælpen, som er urimeligt lave ydelser. Vores forslag til en skattereform, der forhøjer beskæftigelsesfradraget, sikrer, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at gå ledig. 1.2.4. Hellere i arbejde end på dagpenge I dag modtager lidt mere end 12.000 personer dagpenge mellem 2½ og 4 år. Radikale Venstres forslag vil betyde, at omkring 5.000 af dem kommer i arbejde. Det fremgår af tidligere beregninger på effekterne af en kortere dagpengeperiode. Velfærdskommissionen dokumenterer samtidig, at kun meget få vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden afkortes til 2½ år. Udsigten til at overgå til kontanthjælp påvirker nemlig den lediges jobsøgning positivt, ligesom A-kasser og jobcentre gør en ekstraordinær indsats for de, der risikerer at miste dagpengeretten. Selv når dagpengeperioden nedsættes til 2½ år vil Danmark have nordisk rekord i dagpengeperiode. I Norge og Finland kan man f.eks. kun få dagpenge i 2 år, mens den svenske dagpengeperiode er på et enkelt år.

9

Gennemføres Radikale Venstres forslag, vil vi lægge op til, at forligspartierne igen drøfter dagpengeperiodens længde, hvis ledigheden overstiger et vist niveau. 1.2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats Det nye overførselsindkomstsystem bør også understøttes af initiativer, der kan støtte de ledige i deres indsats for at komme i arbejde. Derfor foreslår Radikale Venstre en håndholdt beskæftigelsesindsats, der en gang for alle skal gøre op med lange, opslidende ledighedsperioder. Vores forslag baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i 2005 og 2006: Projekt ”Hurtigt i gang”. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. De økonomiske vismænd vurderer, at effekten er så god, at indsatsen alene ville kunne få 15.000 flere i beskæftigelse om året. Det er gode nyheder både for de ledige og for samfundet som helhed. Derfor foreslår Radikale Venstre, at denne indsats udbredes til at gælde alle grupper af ledige. 1.2.6. Vi skal have verdens mest attraktive rekrutteringssystem En del af løsningen på problemet med mangel på arbejdskraft er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men de lande vi konkurrerer med er større, har lavere skatter, har engelsk som hovedsprog og er kendt for at være mere imødekommende og venlige. Derfor har Danmark behov for verdens mest attraktive rekrutteringssystem. I februar indgik Radikale Venstre forliget om jobplanen med Regeringen og Dansk Folkeparti. Det var en klar radikal mærkesag, at den danske indsats for international rekruttering skulle styrkes. Derfor var vi glade for de forbedringer, som jobplanen medførte – herunder udvidelse af positivlisten, en nedsættelse af beløbsgrænsen fra 450.000 til 375.000 kr. og en udvidet green-card ordning. Det var nødvendige reformer, og de er tilsyneladende ved at bære frugt. Men der kan skaffes mere udenlandsk arbejdskraft, hvis viljen er til stede. Radikale Venstre har stærke bud på, hvorledes Danmark får en rekrutteringsordning, som er verdens bedste. Vi skønner at den radikale rekrutteringsreform og en oplysningskampagne rettet mod eksildanskere sammenlagt kan tiltrække 7.000 flere internationale medarbejdere til Danmark. Den indbefatter: • • • En ny model for et konkurrencedygtigt, enkelt og ubureaukratisk system for udenlandsk arbejdskraft. Attraktive ordninger for studerende og ægtefæller. Kulturskifte, når det kommer til modtagelsen og fastholdelse af den værdifulde internationale arbejdskraft.

Inspireret af Det Økonomiske råd foreslår vi et stærkt forenklet rekrutteringssystem for international arbejdskraft. Systemet er så ubureaukratisk, at sagsbehandlingsbehovet reduceres markant. Det er så fleksibelt, at det hele tiden afspejler det aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Og så er det så let at forstå, at det også vil blive brugt. Fremover skal der være to døre til det danske arbejdsmarked – en blå og en grøn: Den blå dør Radikale Venstre vil indføre et Bluecard – hvor arbejdstilladelsen følger et konkret job. Adgangen afgrænses af et indtægtskrav, som justeres efter konjunkturerne. Ingen

10

stillingsbeskrivelser. Ingen høringer i Regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgeren skal bare kunne dokumentere mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse på normale vilkår. Vi foreslår, at indtægtsgrænsen aktuelt fastsættes til 250.000, og at Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at regulere grænsen i dialog med arbejdsmarkedets parter. Opholdstilladelsen udløber 6 måneder efter, at ansættelsesforholdet er ophørt, med mindre arbejdstageren i mellemtiden har fået et nyt job, som kan udløse en ny opholdstilladelse. Den grønne dør Radikale Venstre vil have et Greencard – hvor arbejdstilladelsen følger arbejdstageren. Personer mellem 18 og 59 år kan med en anerkendt bachelorgrad eller tilsvarende kvalifikationer (pointsystem) frit bosætte sig og arbejde i Danmark. Vi foreslår, at alle med Greencard skal kunne benytte forskerskatteordningen, som udvides til fem år, hvor skattesatsen de sidste to år stiger fra 25 pct. til 33 pct.1 Til gengæld skal hverken Green- eller Bluecard give adgang til sociale ydelser, men der kan optjenes dagpengeret ved forsikring mod ledighed. Bedre forhold for iværksættere Udlændinge, som ønsker at slå sig ned som iværksættere i Danmark, har trange kår. Der er flere eksempler på unge idérige mennesker med dansk uddannelse bliver afskåret fra at virke i Danmark. Vi vil undersøge muligheden for at udvide adgangen til opholdstilladelse for iværksættere. Arbejdstilladelse til studerende I dag har udenlandske studerende mulighed for at søge om tilladelse til at arbejde sideløbende med studierne, men de har ikke automatisk ret til at arbejde. Det betyder, at alt for få udenlandske studerende knytter bånd til det danske arbejdsmarked, mens de opholder sig i Danmark. Det medvirker til, at langt de fleste rejser hjem igen efter endte studier. Vi ønsker, at så mange som muligt af de udenlandske studerende vælger at bruge deres danske uddannelse i Danmark. Derfor skal internationale studerende have arbejdstilladelse, og der er behov flere stipendier til udenlandske studerende. Ægtefællen skal med Udenlandske studerende og udenlandske arbejdere kan søge om lov til at medbringe deres ægtefælle, men det er langt fra alle, der slipper igennem nåleøjet. Der er ingen grund til, at udlændinge, som studerer eller arbejder i Danmark, ikke kan have et velfungerende familieliv, mens de er her. Særligt ikke når også den udenlandske ægtefælle kunne bidrage på det danske arbejdsmarked. Derfor skal ægtefællen kunne komme med, uden dog at få ret til offentlig forsørgelse. Opsøgende arbejde Danmark skal aktivt hjælpe virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge. Det kan både ske ved at bruge de danske ambassader i udlandet og ved at støtte globale jobpatruljer, som kan bistå de danske virksomheder med at finde den arbejdskraft, som de desværre ikke kan finde i Danmark. En udadvendt visumpolitik Den danske visumpolitik i dag er indadvendt. Fokus er på at reducere antallet af uanmeldte og uønskede gæster. Halvdelen af klodens befolkning er helt afskåret fra at kunne få et visum til Danmark.

1

Regeringen har foreslået en revision af forskerskatteordningen. I dag kan forskerskatteordningen ikke benyttes af ex. læger rekrutteret til Region Midtjylland.

11

Men danske virksomheder agerer på et globalt marked og lever af internationale gæster. Et besøg i Danmark kan være medvirkende til, at udlændinge inspireres til at søge et længerevarende arbejdsophold. Dertil kommer, at international arbejdskraft – med rette – har forventninger om at kunne få besøg hjemmefra. Danmark skal åbnes for verden. Kun hvor der er begrundet mistanke om at en person vil misbruge sit visum til ulovligt ophold eller ulovlige aktiviteter, skal der gives afslag. Fastholdelse For at fastholde den udenlandske arbejdskraft skal modtagelsen og fastholdelsen styrkes: • • • Der skal udvikles en velkomstpakke til alle, der modtager enten Blue- eller Greencard, som giver introduktion til alle forhold i Danmark. Udenlandske familier skal have ret til at kommunikere på engelsk med det offentlige på alle niveauer. De skal ikke lære dansk for at kunne få børnene i daginstitutioner, styr på skattebilletten eller melde flytning. Udlændingemyndighederne skal systematisk undersøge baggrunden for Blue- eller Greencardholderes eventuelle fraflytning fra Danmark.

Danskere bosat i Malmø er en arbejdskraftsreserve Endelig foreslår vi en oplysningskampagne, rettet mod de danske statsborgere, som er i kærlighedseksil i Malmø. Parrene skal gøres bekendt med EU's regler for arbejdskraftens fri bevægelighed og deres betydning for retten til familiesammenføring i Danmark. Kampagnen skal få danskerne til at vende tilbage til Danmark med deres ægtefælle, så de kan stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Vi skønner effekten til ca. 2-3.000 helårspersoner.

12

Kapitel 2 - En social 2015-plan
Radikale Venstre har en social 2015-plan. Målet er, at samfundets velstand først og fremmest skal komme de udsatte borgere til gode. Kan vi samle flertal for planen i folketingssalen, vil vi i 2015 kunne tilbyde sårbare mennesker bedre vilkår, og der vil være langt færre borgere, der kan betragtes som socialt udsatte. Planens rødder er solidt plantet i Sherwood-skoven, for den kan kun gennemføres ved hjælp af benhårde prioriteringer til fordel for de meste udsatte mennesker. Et af vores forslag er derfor at rulle forhøjelsen af børnechecken tilbage, og i stedet bruge pengene på, at for eksempel alle børn kan gennemføre en folkeskoleuddannelse i 2015. Det synes vi ikke bare er en rimelig prioritering. Det er en helt nødvendig omfordeling. Den Sociale 2015-plan tager hånd om seks forskellige udsatte grupper: børn, unge, udviklingshæmmede, voksne med psykiske problemer, voksne på kanten af arbejdsmarkedet samt kriminelle og deres børn. I alt rummer planen 109 forslag. Vi vil fremsætte forslagene i folketingssalen frem mod 2015. Og allerede i folketingsåret 2008/9 vil vi fremsætte de første beslutningsforslag. Den Sociale 2015-plan kan læses i sin helhed på www.radikale.dk/social2015 2.1. Radikale Venstre er parat til at prioritere Vores plan er ambitiøs og mere end lappeløsninger. Virkningen er langsigtet, og derfor vil den samlede plan blive gennemført over en årrække. Planen koster 4 mia. kr., når den er rullet fuldt ud. Det er mange penge – men de kan skaffes, hvis blot man tør prioritere. Radikale Venstre vil bl.a. rulle forhøjelsen af børnechecken og takstnedsættelserne i daginstitutionerne for de 75 pct. bedst stillede familier tilbage. Til gavn for de mest udsatte borgere. Vi vil foreslå, at dele af planen gennemføres med finansiering fra sats-puljen. Alle forslagene vil være fuldt finansierede, og vi fremsætter dem i et tempo, der både sikrer, at målene nås inden 2015, og at økonomien og de offentligt ansatte kan følge med. 2.2. Giv barnet den chance, mor aldrig fik I det velstående Danmark er der stadig børn, der ikke gennemfører en folkeskoleuddannelse. Det er bl.a. de børn, der er anbragt uden for hjemmet, der falder fra, før folkeskolen er gennemført. Faktisk viser en stikprøve, at det gælder for 25 pct. af de ca. 14.000 børn, der ikke længere bor hos deres forældre. Der er behov for, at vi prioriterer de børn, også selvom det betyder, at nogle af de mere velstående forældre må undvære en del af børnechecken. Vi har derfor opstillet to mål, som vi vil kæmpe for at nå inden udgangen af 2015. Nemlig at: • • Alle børn skal have en folkeskoleuddannelse Alle udsatte børn skal have et tilbud om hjælp med udgangspunkt i barnets behov

Et af de forslag, vi har prioriteret at kunne gennemføre allerede i 2009, er at få socialrådgiverne ud på skolerne. Vi ved nemlig, at samarbejdet mellem skole og socialforvaltningen om de udsatte børn ofte halter, og at netop det samarbejde er afgørende for, om de udsatte børn gennemfører folkeskolen. I dag er det desværre sådan, at hver anden folkeskolelærer kan huske et omsorgssvigtet barn, som han aldrig fik indberettet til kommunen. Når samarbejdet halter og socialrådgiveren ikke får kendskab til problemerne, får moren ikke hjælp til f.eks. at komme ud af sit misbrug. Og det har enorme konsekvenser for barnet. Det er derfor, vi foreslår, at alle folkeskoler får tilknyttet en socialrådgiver, der rykker kontoret ind på skolen en gang om ugen. Sammen med skolepsykologen og skolens lærere skal hun sørge for, at der er et godt og smidigt samarbejde om de udsatte elever. Forslaget koster bare 20 mio. kroner om året.

13

Herudover har vi på finansloven for 2009 finansieret 10 andre forslag, der skal forbedre de udsatte børns vilkår, herunder åbent hus hos skolepsykologen, loft over sagstallet for børnesagsbehandlere og en kampagne, der skal sætte fokus på ytringspligten for bl.a. lærere, pædagoger, læger og almindelige borgere der har kendskab til et barn, der svigtes. 2.3. Gennem den sårbare ungdom, uden ar på sjælen I hver 8. klasse sidder der en elev, der næsten altid føler sig ensom og 1 ud af 5 unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Mange af dem får det også svært i deres voksenliv. Derfor har Radikale Venstre opsat to ambitiøse, men samtidig realistiske mål, som vi med en intensiv indsats kan nå inden 2015. Vi vil: • • Halvere antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge Sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse

Et af de initiativer, som vi ønsker at gennemføre allerede i 2009, er forslaget om at gøre den sociale indsats forskningsbaseret. Vi ved nemlig alt for lidt om, hvad der virker i arbejdet med de udsatte unge. Således er socialrådgiveren ofte overladt til sund fornuft, formodninger og politisk indblanding, mens en læge for eksempel kan læne sig op af resultater fra tusindvis af årlige forsøg, når hun behandler sine patienter. For at rette op på dette åbenlyse misforhold foreslår Radikale Venstre, at der indføres praksisforskning på professionshøjskolerne hvor fremtidens socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og sygeplejersker uddanner sig. Praksisforskerne skal og ud på skolerne, på socialkontorerne og uddannelsesinstitutionerne for at undersøge, hvad der virker. Den viden skal videreformidles til de studerende som senere skal ud og arbejde med de unge. Det kalder vi viden, der virker. Men praksisforskning gør det selvsagt ikke alene. For at nå målene har vi fremsat i alt 16 forslag, og vi har fundet finansiering til at gennemføre 8 af dem allerede i 2009, herunder forslag om tæt at følge unge, der har forsøgt selvmord, og at styrke erhvervsskolelærernes kvalifikationer for at undgå frafald. 2.4. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov Vi ved fra de mange triste historier i medierne, at psykisk udviklingshæmmede er en stærkt udsat gruppe, der er ekstremt afhængige af den hjælp de modtager på bostederne. Mange psykisk udviklingshæmmede kan ikke deltage i samfundslivet uden hjælp, derfor har det enorme konsekvenser, hvis vi svigter deres tillid. Frem mod 2015 vil Radikale Venstre derfor arbejde for, at: • Alle psykisk udviklingshæmmede og andre personer med særlige behov får bedre muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

For de mange udviklingshæmmede, der bor på bostederne, er det helt afgørende, at personalet er omsorgsfuldt og har de nødvendige kompetencer. En god medarbejder kan f.eks. hjælpe den udviklingshæmmede til at opøve de kompetencer, der skal til for f.eks. at varetage et job i en socialøkonomisk virksomhed. Derfor prioriterer vi allerede i 2009 at styrke de medarbejdere, der er sammen med de udviklingshæmmede i det daglige. For at tiltrække nye dygtige medarbejde og opkvalificere de nuværende foreslår Radikale Venstre, at der allerede fra 2009 afsættes en pulje på 20 mio. kr. til efteruddannelse af medarbejderne. 2.5. Depression i lykkeland Rigtigt mange rammes hvert år af en psykisk sygdom. Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, får alt for tit sociale problemer med i købet. Det kan være i form af et misbrug,

14

ledighed, hjemløshed og manglende kontakt til familie og venner. Derfor er det psykiatriske område meget højt prioriteret i Radikale Venstres sociale 2015-plan. Frem mod 2015 vil vi arbejde for, at: • • Psykisk syge får hjælp, præcis som borgere med fysiske lidelser. Halverer antallet af borgere, der tvinges ud i hjemløshed.

Et af de altafgørende problemer for mennesker med psykiske lidelser er, at de ikke er ligestillet med fysiske lidelser i sundhedsvæsenet. Paradoksalt nok er der behandlingsgaranti for alle fysiske lidelser – store som små. Men ikke for selv de mest alvorlige psykiske lidelser. Behandlingsgarantien, som den er udformet nu, kan i praksis medføre det absurde eksempel, at personer med mindre akutte fysiske lidelser får behandling før kvinden med skizofreni. Manden er nemlig omfattet af en behandlingsgaranti, og det er hun ikke. Selvom hendes risiko for alvorlige psykiske og sociale følger er markant større. Det er grunden til, at Radikale Venstre foreslår, at patienter med de alvorligste lidelser får en garanti for at komme hurtigst i behandling. Målet er, at alle alvorligt syge patienter, også dem med en psykisk lidelse, får den behandling, de har behov for. Personalemanglen i sundhedsvæsenet betyder, at det ikke er realistisk at indføre fuldstændig ligestilling allerede fra næste år. Derfor foreslår vi at indfase forslaget med 100 mio. kr. i 2009 og forventer, at det vil koste 225 mio. kr., når forslaget er fuldt ud implementeret i 2015. Udover dette forslag finansierer vi i år 12 andre forslag, der skal forbedre vilkårene for hjemløse og psykisk syge, herunder et tilbud om depressionsskoler, hvor deprimerede kan lære at håndtere deres lidelse, og et tilbud om hjælp til børn og andre pårørende af psykisk syge. 2.6. Arbejdsmarkedet - en stoleleg for voksne Mere end hver tiende dansker har ikke et arbejde. De er enten for syge eller mangler kvalifikationerne. Ikke engang de seneste års enorme efterspørgsel efter arbejdskraft har kunnet integrere dem på arbejdsmarkedet. Derfor er der akut behov for politisk handling. Radikale Venstre stiller 17 forslag, der skal sikre, at der i 2015 vil være: • • • 1.500 færre mennesker, der får behov for at få tilkendt en førtidspension. 20 pct. færre kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Mindre end 10 pct. forskel mellem danskere og nydanskeres erhvervsfrekvens. Det svarer til en halvering.

Et af 2015-målene er, at forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens skal halveres. Her står jobcentrene over for en kæmpe udfordring. For selvom der måske kun er en enkelt kilometer fra ghettoen til jobcenteret, nærmer den mentale afstand sig uendelig. For jobcenteret er måske det sidste sted, en førstegenerationsindvandrer, der ikke har fået velfærdsstaten ind med modermælken, leder efter arbejde. I ghettoen er arbejde noget man får gennem nogen, man kender. Og hvis man ikke lige kender nogen, ja så får man ikke et arbejde. Derfor fastholdes etniske minoriteter på kontanthjælp alt, alt for længe. Hvis vi skal nå målet om at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens, skal afstanden mellem ghetto og jobcenter fjernes. Derfor foreslår Radikale Venstre, at jobcentrene flytter ind i ghettoerne. Gennem en opsøgende indsats skal medarbejderne skabe et tillidsforhold til beboerne og hjælpe dem i arbejde. Samtidig skal de stå klar med hjælp til praktiske problemer, der forhindrer beboeren i at få et arbejde. Det kan være en enlig kvinde, der har behov for en vuggestueplads, eller en handicappet mand, der har behov for hjælpemidler. De mange hjemmegående kvinder, der i dag ikke har ret til uddannelse og jobtræning, skal også opsøges med tilbud, der kan bringe dem i arbejde. På den måde vil de mobile jobcentre også være med til at bane vejen for større ligestilling i ghettoerne.

15

Herudover foreslår Radikale Venstre, at vi allerede fra i år afsætter penge at gennemføre 7 andre forslag, herunder en ”social lods ordning” for udsatte borgere. Det betyder at udsatte borgere får en koordinerende kontaktperson, der følger dem rundt i systemet mellem familieteams, jobkonsulenter og ydelsescenteret. 2.7. Bekæmp kriminalitet - ikke de kriminelle Normalt tænker man ikke på kriminelle som udsatte mennesker. Men tallene taler for sig selv. Mere end 1 ud af 10 indsatte har ikke gennemført en folkeskoleuddannelse, og 2-3 år efter løsladelsen er kun 4 ud af 10 kommet i arbejde igen. Det er altså meget svært for tidligere indsatte at integrere sig i samfundet igen, og derfor er tilbagefaldet til kriminalitet enormt. Mere end 6 ud af 10 har således siddet i fængsel før. For at bryde den onde cirkel sætter Radikale Venstres Social 2015-plan ambitiøse mål, når det handler om at integrere kriminelle og deres børn i samfundslivet igen. Inden 2015 kan vi: • • • Halvere tilbagefaldet til kriminalitet. Sikre, at 4 ud af 5 af de indsatte er i gang med en uddannelse, og at 3 ud af 4 er i arbejde to år efter løsladelsen. Sørge for, at alle børn af indsatte kan bevare en jævnlig kontakt med den indsatte far eller mor.

Et af de forslag, vi forventer meget stor effekt af, er forslaget om at etablere flere udslusningspladser for de indsatte i landets fængsler. Resultaterne fra de 180 nuværende udslusningspladser overstiger nemlig langt forventningerne. Udslusningspladserne er et alternativt afsoningstilbud, hvor der arbejdes målrettet på at hjælpe fangerne med at få fod på tilværelsen og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig får de indsatte hjælp til at tage sig af deres børn, og udslusningspladserne forebygger dermed ikke bare kriminalitet blandt de indsatte, men også blandt deres børn. Vi har afsat midler så etableringen af 500 nye udslusningspladser kan påbegyndes allerede i 2009. Udslusningspladserne skal placeres så tæt på de indsattes bopæl som muligt, og derfor skal de områder, hvor der i dag ikke er nogen pladser, dækkes ind af nye institutioner. Det gælder først og fremmest Nordjylland, trekantsområdet og Sydvestsjælland. Udover dette forslag har vi på dette års finanslov alene finansieret 14 forslag. Gennemføres Radikale Venstres forslag vil vi allerede næste år kunne rykke de første jobcentre ind i fængslerne, ligesom vi kan garantere alle børn af indsatte, at der i løbet af den første uge udarbejdes en plan for, hvornår de kan besøge deres forældre. 2.8. Oversigt over forslag fra den sociale 2015-plan Jo før vi handler, desto bedre chancer har vi for at nå de sociale 2015 mål. Derfor finansierer Radikale Venstre allerede på næste års finanslov 56 af de 109 forslag. Udgiften er i 2009 er i alt ca. 1,5 mia. kr. Forslagene fremgår af bilag 3. De fleste af de forslag, der fremgår af listen kan helt uproblematisk implementeres i 2009. Enkelte af dem har dog et længere perspektiv. Det er f.eks. urealistisk at lave 500 nye udslusningspladser til de indsatte i landets fængsler i løbet af et år. Derfor har vi for enkelte af forslagene udarbejdet en indfasningsmodel. I de tilfælde er det 2009 udgiften, der fremgår af oversigten.

16

Kapitel 3 – De konkrete initiativer
3.1. Sundhed – pengene kan anvendes langt bedre Radikale Venstre vil prioritere de mest syge patienter først, og vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme. Det sker i erkendelse af, at den historiske mangel på sundhedspersonale gør det tvingende nødvendigt at prioritere sundhedsvæsenets knappe personaleressourcer. Regeringens iver efter at udstede garantier skygger for løsningen af grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet. Adgangen til den praktiserende læge er vigtig for borgerens tillid til sundhedssystemet, men især udkantsområder trues af lukning af lægepraksiser fordi mange ældre læger går på pension, men ikke kan sælge deres praksis. Det betyder, at der ikke kommer en ny læge. Økonomien mellem privathospitaler og offentlige sygehuse er problematisk, fordi de private hospitaler tilgodeses med favorable takster. Ressourcer, der kunne gøre langt bedre nytte i den offentlige sundhedsøkonomi. Den udvidede ventelistegaranti skelner ikke mellem patienter med kritiske sygdomme og patienter med sygdomme, der ikke kræver akutbehandling. Svaret på disse udfordringer er prioriteringer af pengene og de knappe personaleressourcer. Vi anviser her områder, hvor der kan prioriteres. Regeringen agter at suspendere ventelistegarantien frem til midten af 2009, mens sygehusene arbejder på at få nedbragt ventelistepuklen fra strejken i foråret. Det finder Radikale Venstre fornuftigt, og vi håber, det kan blive begyndelsen til et konstruktivt samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og privathospitalerne, f.eks. gennem udbud af behandlinger. Nedenstående forslag ønsker vi forberedt, mens der arbejdes for at hjælpe alle de patienter, der blev ramt af strejken. 3.1.1. Ventelistegarantien Regeringen prioriterede ikke de mest syge patienter først, da den i 2007 valgte at indføre en udvidet ventelistegaranti på 1 måned for alle patienter. Garantien betyder, at man som borger kan vælge behandling på et privathospital, hvis der går mere end 1 måned før det offentlige sygehus tilbyder behandling. Det betyder, at der bruges enorme summer og kostbare personale ressourcer på at turbobehandle patienter med sygdomme og skavanker, der ganske vist er problematiske for patienten, men som ikke er kritiske. Samtidig anvendes pengene ikke optimalt, fordi pengene klattes væk på et hav af dyre aftaler, som det offentlige sundhedsvæsen er tvunget til at indgå med privathospitalerne. Imens lades patienter med de mest kritiske sygdomme i stikken. En kræftpatient kunne behandles langt hurtigere, hvis blot lægerne fik lov til at tilbyde en patient med søvnapnø en behandling inden for 2-3 måneder i stedet for én. Det er aldrig blevet kendt, hvor meget regionerne egentlig har betalt for det gyldne løfte om maksimalt 1 måneds-ventelistegaranti for alle. I 2007 blev regionerne tilført 1 mia. kr. ekstra i forbindelse med regeringens udvidede ventelistegaranti med indbygget frit valg. Den dækker formentlig slet ikke regionernes og sygehusenes omkostninger forbundet med garantien. Men det Radikale Venstre vil begynde med at øremærke denne milliard, så den alene anvendes til de mest kritiske sygdomme. 3.1.2. En fair afregning med de private hospitaler Der gennemføres i dag ca. 100.000 ambulante behandlinger og 10.000 indlæggelser under det udvidede frie sygehusvalg. Det koster det offentlige sygehusvæsen ca. 1 mia. kr. om året.

17

Radikale Venstre synes, at valgmuligheder er godt, og at privathospitaler kan være et godt supplement til behandling på offentlige sygehuse. Men privathospitaler skal ikke favoriseres af indviklede prisaftaler, der gør det muligt at tiltrække sygeplejersker og læger fra offentlige sygehuse til skyhøje lønninger. De offentlige sygehuse er tvunget til at betale dyrt for privatbehandlinger, som de selv kunne foretage billigere. Samtidig overlades de mest komplicerede behandlinger og de sværeste sygdomme alene til det offentlige sundhedsvæsen, mens privathospitalerne har en god økonomi i at kunne gennemføre de lette behandlinger. Regeringen har bestemt, at når private hospitaler behandler en patient inden for ventelistegarantien, skal det henvisende sygehus betale en pris for behandlingen, der svarer til det offentlige sundhedsvæsen gennemsnitsomkostninger (de såkaldte DRG-takster). Det er en klar overbetaling, fordi: • • • Private og offentlige sygehuse har forskellige omkostningsstrukturer. I DRG-taksterne indgår udgifter til bl.a. akutforpligtelser, forskning og uddannelse af personale. Udgifter som de private sygehuse ikke har i samme omfang. Patienttyngden er forskellig. DRG-taksten er et gennemsnit for både svære og nemme behandlinger. Men privathospitalerne vælger ofte at indgå aftaler om patienter, der er lette at behandle (”den såkaldte ”cream skimming”). Regionerne kan ikke opnå ”mængderabatter” på afregningen med de private hospitaler, selv om de samler store grupper patienter med samme behandlingsbehov til behandling på et privathospital. Dermed kan regionerne ikke høste de stordriftsfordele og effektiviseringsgevinster, som de kan opnå ved behandling af mange patienter på et offentligt sygehus2. Mange patienter modtager flere forskellige typer behandling. På et privathospital skal regionerne betale for hver enkelt behandling af en patient med flere sygdomme. På et offentligt sygehus kan spares penge med hensigtsmæssig planlægning af patientforløbet.

Radikale Venstre skønner, at hvis der gennemføres en reform af den tvungne afregning af DRG-takster til private sygehuse, vil der kunne spares 30 - 45 pct. af de midler, som det offentlige sygehusvæsen overfører til privathospitalerne. Det svarer til besparelser på 400 mio. kr. Besparelserne kan opnås, såfremt det bliver muligt for regionerne at udbyde opgaver til de private sygehuse på markedsvilkår. 3.1.3. Her er der brug for flere penge og flere ressourcer Kræft Vi ønsker, at kræftbehandlingen styrkes med flere midler. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til, at regioner og sygehuse kan indfri regeringens løfte om akut behandling og klar besked til kræftpatienter. Vi mener, at kræftbehandlingen skal prioriteres, så der anvendes personale og penge til at sikre, at der ikke er ventetid på undersøgelse eller behandling. Der skal ske en hurtig afklaring med hensyn til sygdomme og dens behandlingsforløb. Hjerter Hjertekarpatienter risikerer livet, hvis de venter for længe på behandling. Derfor er det afgørende at få undersøgt disse patienter hurtigt og straks få stillet den rigtige diagnose. Radikale Venstre indgik i foråret 2008 en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om et ”pakkeforløb” i behandlingen, der sikrer, at patienterne får den rette behandling og information på rette tid.

2

”Frit valg og kvalitet”, Finansministeriet, 2003.

18

Men nye tal viser, at der er 5-10.000 personer, der venter på diagnostik og behandling. Denne pukkel skal afvikles. Vi ønsker at indsatsen styrkes med mere personale og nyt apparatur og afsætter flere midler til hjertepatienterne. Kritisk syge patienter Landets intensivafdelinger mangler plads. Det koster liv og helbred. Undersøgelser om kapaciteten på de danske intensivafdelinger viser, at patienter hvert år flyttes rundt alene på grund af pladsmangel på intentivafdelingerne. Vi ønsker at investere i mere kapacitet på landets intensivafdelinger. Folkesundhed og social ulighed i sundhedsvæsenet Det er en god investering at forebygge sygdomme. Alligevel har forebyggelse og folkesundhed været nedprioriteret alt for længe. Det koster sundhedsvæsenet milliarder, når en forkert livsstil viser sig som svære sygdomme, der medfører krævende behandlinger. En undersøgelse fra Dansk Sundheds Institut viser, at sygdomme i kølvandet på arbejdsløshed, sociale problemer og lav uddannelse koster sundhedsvæsenet 27,2 mia. kr. 3 En målrettet opprioritering af forebyggelse og folkesundhed kan altså spare sundhedsvæsenet for mange udgifter, samtidig med at livskvaliteten øges for mange mennesker. Derfor ønsker Radikale Venstre, at udgifterne til forebyggelse og folkesundhed følger den almindelige udvikling på sundhedsområdet. Vi ønsker, at en tredjedel af ”nye penge” til sundhedsvæsenet fremover øremærkes til forebyggelse og folkesundhed. I 2009 afsætter vi 475 mio. kr. til formålet. Bedre hygiejne Har stor betydning for forebyggelse af mange sygdomme. Det vurderes, at dårlig hygiejne i dag er skyld i, at mere end 3.000 liv går tabt hvert år, og der anvendes mange ressourcer til behandling af de ca. 100.000 patienter, der erhverver en infektion på sygehuset og de ca. 100.000 personer, der rammes af en fødevarebåren sygdom. Det anslås, at infektioner pådraget under indlæggelsen koster sundhedsvæsenet op til 1 mia. kr. hvert år. Socialministeriet har beregnet, at alene i børneinstitutioner kan sygdomme reduceres med 30 % blandt børn og 20 % blandt pædagoger – svarende til en besparelse på 200 mio.kr. og 780 fuldtidsstillinger blandt personalet. Radikale Venstre ønsker, at der afsættes 25 mio. kr. til en forebyggende hygiejneindsats på hospitaler, plejehjem, klinikker, i daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og i fødevaresektoren. Tandsygdomme er også alvorlige sygdomme Brugerbetaling i sundhedsvæsenet er kommet for at blive. Men den brugerbetaling vi har i dag rammer skævt – både socialt og sundhedsmæssigt. Specielt giver den høje egenbetaling på tandbehandling problemer, især for patienter med alvorlige tandsygdomme. Derfor vil vi omlægge den nuværende brugerbetaling uden at øge den samlede brugerbetaling. Vi afsætter til 100 mio. kr. til at sætte en reform af brugerbetalingen i gang. Ligestil fysiske og psykiske lidelser Radikale Venstre ønsker som led i vores Social 2015-plan at ligestille patienter med fysiske og psykiske lidelser i behandlingssystemet. Læs mere i kapitel 2.

3

Dagens Medicin, august 2008.

19

Global jobpatrulje Radikale Venstre foreslår en jobpatrulje på sundhedsområdet, der skal sikre de ledige hænder, der mangler i sundhedsvæsenet. Patruljen skal målrettet rekruttere fagligt personale som læger, sygeplejersker, assistenter m.fl. i udlandet. Patruljen kan finansieres inden for de gevinster, der opnås ved gennemførelse af arbejdsmarkedsreformer.
PRIORITEREDE MIDLER TIL SUNDHED Mio. kr. Besparelser og omprioritering i alt Besparelse ved prioritering af de mest syge patienter Besparelse ved mere retfærdig afregning til privathospitaler Prioriterede initiativer i alt Flere penge til behandling af de mest syge patienter – kræft, hjerter og intensiv Ligestilling mellem fysiske og psykiske lidelser Gratis behandling af alvorlige tandlidelser Styrket forebyggelse og folkesundhed En styrket hygiejne indsats Samlet styrkelse af sundhedsøkonomien (netto) 2009 1.400 1.000 400 1.450 750 100 100 475 25 50

Som det fremgår af oversigten, afsætter Radikale Venstre 50 mio. kr. samlet af til sundhedsområdet. Ud over de 1.400 mio. kr. som tilvejebringes gennem besparelser og omprioriteringer. 3.2. Fremtidens infrastruktur Der skal ske noget med trafikken i Danmark. Trafikkens CO2-udslip vokser hvert år, og luftforureningen i byerne stiger til stor skade for menneskers sundhed. De øgede trafikmængder skaber trængsel, og vi spilder millioner af timer og milliarder af kroner i køer på vejene. I januar 2008 fremlagde Infrastrukturkommissionen en række bud på, hvordan Danmarks infrastruktur kan forbedres frem mod 2030. Infrastrukturkommissionen forudser, at trafikken vokser yderligere 70 pct. i de kommende år, og den anbefaler blandt andet, at transportbehovet imødekommes ved at bygge flere og bredere veje. Men al erfaring tyder på, at flere og bredere veje skaber øget behov for transport. Radikale Venstre vil ikke blot udbygge eksisterende løsninger, men reformere trafikken. I de kommende forhandlinger i trafikforligskredsen vil vi arbejde for, at trafikinvesteringspuljen anvendes målrettet til at styrke den kollektive trafik markant. Kun herved kan vi for alvor gøre transporten grønnere og mere effektiv og i sidste ende skabe større mobilitet på de eksisterende veje. Vi skal have langt mere person- og godstransport fra veje over på sø og bane. Det kræver massive investeringer i jernbanenettet, der skal udbygges og elektrificeres, så togene kan køre hurtigere og hyppigere. Desuden spiller reduktion af rejsetid og ventetid en afgørende rolle, når der skal tiltrækkes flere rejsende til den kollektive trafik. Derfor har Danmark brug for en sammenhængende infrastruktur, hvor den kollektive trafik forbinder tætbefolkede områder med pendlingsoplade og fjernstrækninger.

20

Endelig vil Radikale Venstre bruge afgifterne aktivt til at reformere trafikken. Prisen for transporten bør afspejle dens miljøbelastning, således at vi alle motiveres til at vælge den mindst miljøbelastende transportform. Vi foreslår ”roadpricing”, hvor det er de kørte kilometer der beskattes, og hvor det bliver muligt at indføre ekstraafgifter i områder med stærk trængsel, så trafikken lettes, til gavn for ventetid, nærmiljø og sikkerhed. Til gengæld ønsker vi registreringsafgiften sænket på de energieffektive biler, så det kan betale sig for familier og erhvervsliv at køre klimavenligt. Vi har allerede foreslået en afgiftsrabat på 50.000 kr. på hybridbiler. Afgiftsomlægningen skal være provenuneutral, og bilejere med et fornuftigt og klimavenligt forbrug skal ikke rammes af reformen. Hvorfor roadpricing? • Bilister og cyklister vil opleve større mobilitet, fordi der er mindre trængsel på vejene. • Det samfundsøkonomiske tab ved trængslen reduceres. I dag koster trængslen samfundet 5,7 mia. kr. om året i ventetid alene i hovedstadsområdet. • Den kollektive trafik får flere passagerer og bedre driftsøkonomi, hvilket øger antallet af afgange for busser og tog. • Borgerne får et bedre bymiljø med renere luft og mindre støj. • Der udledes mindre CO2 fra trafikken. • Indtægterne fra roadpricing muliggør en afgiftslettelse på miljøvenlige biler. 3.3. En visionær klimaplan Radikale Venstre indgik i februar 2008 en aftale om dansk energipolitik med regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Aftalen er fireårig og sikrer handling på kort sigt, men vi har langt mere ambitiøse visioner på langt sigt. Med Radikal Klimaplan har vi fremlagt vores langsigtede mål for Danmarks klimaindsats. Vi vil bruge 50 mia. kr. over ti år på at sikre Danmark ren og billig energi i det næste århundrede samtidig med, at vi tjener penge på det. Vi forslår, at Danmark nedbringer sit CO2-udslip med 80 pct. i 2030. Det skal dels ske ved energibesparelser på 2 pct. om året, og dels ved udbygning af vedvarende energi, så andelen udgør 75 pct. i 2030. Klimaplanen giver konkrete forslag til energibesparelser, herunder at erstatte kondensdriften på kulkraftværkerne og på platformene i Nordsøen med vindkraft, at satse på elbiler, indføring af roadpricing samt investering i kollektiv trafik og cyklisme. Resten af CO2-reduktionen skal ske ved overgang til vedvarende energi. Det handler især om vindkraft og biomasse, men også om solvarme, solceller, geotermisk varme og måske bølgeenergi. Vindkraften skal f.eks. erstatte kondensdriften, levere strøm til nye hybridbiler og varmepumper. Radikal Klimaplan er meget ambitiøs, men vi foreslår blot det FN’s klimapanel beder os om. FN’s klimapanel konkluderer, at vi ikke kan holde den globale opvarmning under de kritiske to grader, hvis ikke vi hurtigt stabiliserer koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Om ti år er det for sent. I dag udleder en amerikaner ca. tyve ton CO2 om året, en dansker ti ton og en inder et ton. Ifølge FN’s klimapanel burde vi alle udlede mindre end to ton. Det betyder, at Danmark bør reducere udledningen af CO2 med 80 pct. Klimaplanen kræver betydelige investeringer, men det kan vise sig at være de bedste investeringer i dette århundrede. Vi foreslår, at der afsættes over 50 mia. kr. over ti år. Hvis den nuværende oliepris holder, kan vores plan ende med et kæmpe overskud - udover at give dansk erhvervsliv store muligheder på fremtidens eksportmarkeder. Hvis prisen på de fossile brændstoffer skulle falde så meget, at der bliver stor forskel på den konventionelle pris på energi og den bæredygtige energi, forslår vi at anvende en del af de

21

ekstraordinære indtægter fra Nordsøen som buffer, så forbrugerne ikke rammes urealistisk hårdt. Danmark er et af de lande i verden med det største drivhusgasudslip per indbygger, og vi har det teknologiske forspring, der muliggør udvikling af intelligente og bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer. Jo før vi går i gang, jo bedre kan vi begrænse de negative effekter af drivhusgasserne, og vi kan opnå en økonomisk fordel ved at være hurtigere end de andre. Vi har intet at tabe. 3.3.1. En succesfuld global klimaaftale Klimatopmødet i København i 2009 er ikke blot et anliggende for officielle regeringsrepræsentanter. En succesfuld global klimaaftale kræver også engagement og ideer fra borgere og organisationer. Uden et aktivt civilsamfund vil selv nok så progressive vedtagelser under klimatopmødet have svært ved at blive omsat til handling. Desuden findes der i civilsamfundet konkrete erfaringer og ideer, der vil kunne bidrage til en løsning af de alvorlige problemer, vi står overfor. En række organisationer, foreninger og enkeltpersoner har igennem længere tid arbejdet for en organiseret ramme, hvor græsrødder og engagerede borgere fra såvel Danmark som resten af verden kan mødes og udveksle erfaringer, synspunkter og fremadrettede visioner. Initiativet kaldes Civilsamfundets Klimaforum. Problemet er imidlertid, at der i den officielle planlægning indtil videre ikke er taget højde for eller afsat midler til denne dimension under klimatopmødet. Vi ønsker at bakke dette og andre initiativer op og afsætter 50 mio. kr. fra den Globale Ramme (se nedenfor).
KLIMATOPMØDET I 2009 Mio. kr. Civilsamfundets Klimaforum og andre initiativer 2009 50

3.4. Globaliseringspuljen – flere penge til forskning og udvikling I 2009 skal Radikale Venstre sammen med de øvrige partier bag globaliseringspuljen udmønte 1 mia. kr. ekstra til forskning og udvikling. Radikale Venstre har seks hovedønsker til udmøntningen af puljen. Desuden forventer vi at blive indkaldt til drøftelse af anvendelse af uforbrugte midler jf. velfærdsaftalen og aftalen om globaliseringspuljen. For det første skal basismidlerne opprioriteres og tendensen til politisk detailstyring af forskningsindsatsen bremses. Forskningsfrihed er en nødvendighed fordi god forskning i sit væsen er uforudsigelig. Samtidig er basismidlerne grundlaget for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne i perioder hvor man vinder færre midler. Endelig ved vi, at de konkurrenceudsatte midler ikke kan dække alle udgifter. En god basisbevilling er derfor forudsætningen for at vinde konkurrenceudsatte midler. Vores mål er, at universiteternes basismidler skal udgøre 70 pct. af de offentlige forskningsmidler. For det andet har vi nogle forslag til prioriterede forskningsområder. Det gælder forskning inden for miljø og vedvarende energi. Vi vil afsætte midler til professions- og praksisforskning på professionshøjskolerne og dermed bl.a. bidrage til, at den sociale indsats bliver evidens- og forskningsbaseret. Det vil betyde, at undervisningen af fremtidens socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger og lærere vil hvile på et fundament af viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi vil i forhold til de nye fusionerede uddannelsesinstitutter, som professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, vurdere behovet for en styrkelse af midlerne til at sætte en dynamisk udvikling i gang til fordel for bl.a. rekruttering til og uddannelse af medarbejdere til velfærdssamfundets kerneopgaver.

22

For det tredje ønsker vi fokus på mulighederne for at fremme kvindelige forskeres karrierer efter deres forskeruddannelse. For det fjerde ønsker vi at se på hvordan de tilbageværende sektorforskningsinstitutter kan få deres andel af relevante midler. For det femte vil vi se på et muligt behov for at øge antallet af godkendte teknologiske servicevirksomheder (GTS) og muligvis til styrkelse af innovationsinitiativer. Endelig vil vi arbejde for, at der afsættes midler til internationalisering og udveksling på bl.a. erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser.
GLOBALISERING Mio. kr. Flere basismidler, satsning på det voksende uddannelsesmarked Udmøntning af Globaliseringspuljen 2009 1.075 - 1.075

3.5. Et stærkt lokalt selvstyre Radikale Venstre ønsker et stærkt lokalt selvstyre, hvor beslutninger træffes tæt på borgeren. Men kommunerne har det svært med regeringens trusler om sanktioner og nej til investeringer, der skal hindre uhumske toiletter, nedslidning og forfald i offentlige bygninger og institutioner. Regeringen har lovet en række kostbare velfærdsforbedringer, som borgerne nu forventer, at kommunerne leverer. For Radikale Venstre er det vigtigt, at der er en styring af kommunernes økonomi og at den offentlige aktivitet holder sig inden for en ansvarlig ramme. Men det nås ikke ved at bryde et klart løfte om penge til kommunale investeringer. Radikale Venstre vil afskaffe det kommunale anlægsloft, som regeringen i strid med sin egen aftale med kommunerne, indførte i 2007. Vi vil ikke straffe hver enkelt kommune for at bryde med sit eget budget, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet. Radikale Venstre vil derimod indføre flerårige aftaler – fx over 4 år – som giver kommunerne bedre mulighed for at lægge budgetter og planlægge opgaver i overensstemmelse med de lokale ønsker. Aftalerne skal samtidig rumme klare og på forhånd kendte konsekvenser ved manglende aftale overholdelse. Vi ønsker økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner, der foregår i en atmosfære af tillid. Kommunerne skal have tillid til, at de får de penge som det koster at yde den lovede velfærd. Og regeringen skal kunne have tillid til, at kommunerne opfører sig ansvarligt. 3.6. Konkrete forslag til udgifter 3.6.1. Flere midler til uafhængige rådgivere Det er blevet sværere for mange borgere at følge debatterne om økonomi, velfærd, miljø osv., og det er ofte svært at få styr på fakta i de hede politiske debatter. Regeringen har centraliseret alt økonomisk analysearbejde i Finansministeriet, og der er brug for modspil. Derfor ønsker Radikale Venstre at styrke de uafhængige instanser, der giver uafhængige råd om emner inden for økonomi, velfærd og viden.

23

Derfor afsætter vi ekstra 2 mio. til vismændene, så institutionen styrkes i en tid, hvor der er brug for de gode råd. Der afsættes også ekstra midler til Teknologirådet, som er et vigtigt samspil mellem eksperter, interessenter, borgere og beslutningstagere, som det danske videnssamfund skal bygge på.
FLERE MIDLER TIL VISMÆND OG TEKNOLOGIRÅD Mio. kr. Vismændene Teknologirådet 2009 2 2

3.6.2. Videnscenter for Ligestilling Regeringen har i strid med et EU-direktiv ikke etableret et uafhængigt organ for ligebehandling. Det ønsker Radikale Venstre og afsætter 2 mio.kr. til formålet.
UAFHÆNGIGT CENTER Mio. kr. Oprettelse af et Videnscenter for Ligestilling 2009 2

3.6.3. Forsvars- og udenrigspolitik Etablering af mindesmærke for faldne i international tjeneste Radikale Venstre er stor tilhænger af forsvarets internationale indsats. Danske soldater yder en vigtig og respektindgydende indsats for demokrati og menneskerettigheder i internationale brændpunkter. For at mindes de faldne i international tjeneste foreslår vi, at der afsættes midler til et mindesmærke. Udformning og placering aftales med relevante parter. Til formålet afsættes 5 mio. Undersøgelseskommission af Irak-krigen Regeringen valgte at gå i krig i Irak uden at have en bred koalition i Folketinget bag sig. Det var en stor beslutning med store konsekvenser. Især for irakerne - men også for det internationale retssamfund, som regeringen var med til at sætte ud af kraft. Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Vi gik altså i krig på en løgn. Det må aldrig ske igen. Derfor ønsker Radikale Venstre, at der nedsættes en uafhængig undersøgelseskommission, der skal undersøge processen bag beslutningen om at gå i krig. Vi vil vide, hvad der gik galt. Så vi kan lære af det. Undersøgelseskommission af Irak-krigen: 4 mio.
FLERE MIDLER TIL UDENRIGS Mio. kr. Etablering af mindesmærke for faldne i international tjeneste Undersøgelseskommission 2009 5 4

3.6.4. IT Bredbånd til alle danskere Radikale Venstre har som målsætning, at alle danskere får adgang til bredbåndsinternet så hurtigt som muligt. For at øge konkurrencen vil vi overvåge, om det er muligt, at el-

24

selskaberne kan rulle deres højhastigheds fibernetværk ud til forbrugerne. Vi vil se på, om det i fremtiden bør skrives ind i bygningsreglementet for offentligt byggeri, at bredbånd lægges ind som udgangspunkt. Digitalisering i den offentlige sektor Den offentlige sektor skal være frontløber, når det gælder digitalisering og forenkling af adgangen til information. Vi ønsker, at offentlige bygninger skal være såkaldte hotspots, det vil sige steder, hvor man trådløst og gratis kan koble sig på internettet. Vi foreslår derfor en ITInnovationsbank, hvor kommuner, som vil forsøge sig med nye arbejdsgange og systemer i forbindelse med digitaliseringen, kan låne midler. Det vil være helt i forlængelse af Strukturkommissionens og den såkaldte Digitale Taskforce’s anbefalinger. Hvis ikke kommunerne får mulighed for at eksperimentere, risikerer vi at gå glip af de store muligheder, der ligger i digitaliseringen.
DIGTIALISERINGSPAKKE Mio. kr. Bredbånd til alle danskere og digitalisering af den offentlige sektor 2009 50

3.6.5. Trafik Radikale Venstre ønsker at fremme en bæredygtig trafik. Der er behov for at fremme cyklismen, bl.a. ved etablering af nye cykelbyer, en pulje til fremme af cykling og forbedrede muligheder for kombineret brug af kollektiv trafik og cykler. Der afsættes 100 mio. kr. Desuden afsættes en generel trafikpulje til trafiksikkerhed, handicaptilgængelighed samt forbedrede omstignings- og parkeringspladser ved stationer for cyklister og bilister. Radikale Venstre sikrede under et delforlig om trafik med regeringen og Dansk Folkeparti i februar 2008, at der blev udmøntet en pulje på i alt 27 mio. kr. i perioden 2009-2011 til at gøre togstationer mere tilgængelige for ældre og handicappede, og vi afsætter yderligere 30 mio. kr. på finansloven 2009. I alt afsættes 200 mio. kr. til en grønnere trafik. Hver tiende bus risikerer at forsvinde. De stigende oliepriser har givet busselskaberne så store ekstraomkostninger, at de må skære kraftigt ned i busdriften, hvis økonomien skal hænge sammen. Det er især et problem for de billøse, der overvejende findes blandt lavtlønnede og personer på overførselsindkomst. Og det er et problem for vores kollektive trafiksystem, at en del af fødekæden svækkes så væsentligt. Regeringen har dog afvist at yde økonomisk hjælp til de betrængte busselskaber. Radikale Venstre mener, at vi har pligt til at sørge for gode transportmuligheder for de, som ikke har bil, og sikre arbejdskraftens mobilitet. Og vi har stærkt brug for et attraktivt kollektivt trafiksystem, hvis vi skal løse de stigende miljø- og klimaproblemer. Derfor afsætter vi 200 mio. kr. til at dække trafikselskabernes ekstraordinere udgifter til busdriften.
FLERE MIDLER TIL TRAFIK Mio. kr. Cyklisme Trafiksikkerhed, handicaptilgængelighed og parkeringspladser Styrkelse af den regionale bustrafik 2009 100 200 200

25

3.6.6. Miljø & natur Et renere miljø Et rent miljø er forudsætningen for vores sundhed og velfærd. Alle skal trygt kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften og færdes i naturen uden frygt for skadelige stoffer. Radikale Venstre afsætter 100 mio. kr. til bedre kontrol med kemikalier, sikring af rent vand og øget indsats mod jordforurening. Udvikling af ny miljøteknologi er nøglen til et rent miljø i fremtiden. Radikale Venstre mener, at Danmark og danske virksomheder skal gå i front med udvikling af miljøteknologi og omstilling til en bæredygtig produktion. Investeringerne i miljøteknologi har i mange år været stagnerende. Vi afsætter 100 mio. kr. til et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram og en opprioritering af forskningen inden for miljøteknologi.
MILJØINITIATIVER Mio. kr. Bedre kontrol med kemikalier, rent vand og indsats mod jordforurening Udvikling af miljøteknologi 2009 100 100

En smukkere natur Danmarks natur er under voldsomt pres fra f.eks. landbrug. Der er behov for en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af Danmarks natur. Vi har en ambition om, at arealet af ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder inden 2025 skal udgøre 30 pct. af Danmarks areal. Derfor afsætter vi 200 mio. kr. til opkøb af områder, naturgenopretning og aftaler med landbrugere om skånsom drift osv. Herved sikres ikke kun smuk natur, stor mangfoldighed af dyr og planter, men også sikring af drikkevandsressourcer.
FLERE MIDLER TIL NATUR Mio. kr. Yderligere naturarealer 2009 200

Mere økologi i Danmark Radikale Venstre ser et kæmpe potentiale i økologi. En økologisk landbrugsproduktion sikrer danskerne sundere fødevarer, rent drikkevand, bedre natur og miljø samt dyrevelfærd. Samtidig er der et stort vækstpotentiale i den økologiske fødevaresektor, hvor efterspørgslen på økologiske fødevarer har været i kraftig vækst i både Danmark og på verdensmarkedet. Derfor har Radikale Venstre fremlagt et udspil, Radikal Økologiplan, der skal sikre Danmark en bæredygtig landbrugsproduktion, som er økonomisk fremadrettet. Ved at satse strategisk på den økologiske fødevareproduktion er visionen, at Danmark skal være verdens førende økologiske fødevareproducent. Vi skal producere de sundeste, mest velsmagende og mest bæredygtige fødevarer. Målsætningen for år 2023 er, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk, markedsandelen for økologiske fødevarer skal udgøre 25 pct. og eksporten af økologiske fødevarer skal udgøre 2-3 mia. kr. Hertil investeres mere end 13 mia. kr. Økologiplanen skal primært finansieres via EU’s landdistriktsmidler, hvor der fra 2010 forventes at være flere midler til rådighed som følge af øget modulation af landbrugsstøtten. Radikale Venstre vil endvidere øge omfanget af

26

naturpleje, miljøvenlig afgræsning mv., og vi vil arbejde for, at økologiske principper indføres overalt i den offentlige sektor. For at indfase forslagene i økologiplanen mv. afsættes 200 mio. kr. i finansloven 2009.
DANMARK SOM ØKOLOGISK FOREGANGSLAND Mio. kr. Indfasning af Radikal Økologiplan 2009 200

3.6.7. Kulturpolitik En lokal kulturpakke Radikale Venstre ønsker at styrke vilkårene for det lokale kulturliv. Det lokale teaterliv, biograferne og livet på bibliotekerne har fået stadigt sværere vilkår siden 2001. Vi afsætter en pulje på 50 mio. kr., der skal anvendes til at forbedre vilkårene og skabe bedre rammer om det lokale kulturliv. Frihed til kulturlivet Radikale Venstre ønsker et blomstrende kulturliv i Danmark, hvor kreativitet og kunst kan udfolde sig frit. For at øge friheden i kulturen foreslår vi blandt andet flere frie kulturmidler, en styrkelse af armslængdeprincippet og at flere skal kunne udøve kunst uden frygt for økonomiske repressalier. Desuden ønsker vi at styrke DR og det lokale kulturliv. Vi afsætter 40 mio. kr. til formålet. Ytringsfrihedspakke Ytringsfriheden har været central i den offentlige debat i de seneste år, og Radikale Venstre vil sørge for at debatten udvikler sig til andet en bragsnak og talerstolsretorik. Derfor foreslås bl.a. et center for global ytringsfrihed, støtte til biblioteker i den tredje verden samt at den ny forfatterfribyordning støttes økonomisk af staten og udvides til også at gælde andre kunstarter.
FLERE MIDLER TIL KULTUR Mio. kr. Lokal kulturpakke Frihed til kulturlivet Ytringsfrihedspakke 2009 50 40 15

3.6.8. Motiverede og kreative skolebørn Lysten og viljen til at lære og videreuddanne sig bliver skabt i folkeskolen. En god folkeskole er en del af fundamentet for den enkelte og for Det Kreative Danmark. Folkeskolen skal forbedres og videreudvikles, så der både bliver taget hensyn til den enkelte elev og fællesskabet. Faglighed er vejen til hver elevs personlige udvikling. Og et undervisningsmiljø uden mobning og med sund kost og idræt giver gode betingelser. Men det helt centrale er lærernes og elevernes samarbejde med forældrene. Regeringens vision for folkeskolen er en centralt styret folkeskole, som er præget af viden, der kan måles, og statens kontrollerende test. Vi ønsker at gå en anden vej end regeringen. Vi ønsker skolebørn, som forholder sig kritisk og stiller spørgsmålstegn ved det etablerede. Børn som er nytænkende og kreative med en solid faglig ballast. Men nytænkning og kreativitet stimuleres ikke af statslig kontrol.

27

Vi lægger derfor op til en videreudvikling af den danske folkeskole, som vi kender den i dag. Der er behov for en skole baseret på tillid og ansvar – ikke på test og kontrol. Muligheden for at gå i 10. klasse spiller en afgørende rolle for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Året i 10. klasse skal ikke kun være for de fagligt svage elever, men et tilbud til alle – også dem som har behov for mere tid til at modnes eller til at vælge uddannelsesretning. Forbedringen af folkeskolen skal ske gennem: En kreativ grundskole med høj faglighed sikres bedst ved, at lærerne er godt uddannede. Det netop indgåede forlig om læreruddannelse skal have tilført flere penge. Lærernes efteruddannelse skal opprioriteres, så lærerne løbende kan tilegne sig nye pædagogiske og faglige værktøjer. Hver enkelt skole har en handlingsplan med 5-årigt perspektiv, der skal sikre mere rummelighed i skolen og bedre muligheder for de socialt udsatte elever. Den nuværende 10. klasse skal løftes og videreudvikles, så vi sikrer en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Vi afsætter 600 mio. kroner til en handlingsplan for videreudvikling og modernisering af den danske folkeskole. Puljen indfases gradvist med 120 mio. kroner årligt over de kommende 5 år.
INITIATIVER I FOLKESKOLEN Mio. kr. Handlingsplan for videreudvikling og modernisering af folkeskolen 2009 120

3.6.9. Forbedring af pædagog- og læreruddannelserne Radikale Venstre indgik 28. marts 2006 aftale med regeringen, DF og S om forbedring af pædagog- og læreruddannelserne. Der er tale om en grundliggende ændring af pædagog- og læreruddannelserne, så der reelt er tale om helt nye uddannelser. Bl.a. er der færre og større liniefag, en styrkelse af naturfagene og en forbedring af samspillet mellem faglighed og pædagogik. Radikale Venstre finder ikke at, der blev afsat nok midler til disse forbedringer af uddannelserne. Vi ønsker derfor afsat 50 mio. til udmøntningen af aftalen, så seminarierne kan få ressourcer til de gennemgribende omlægninger af uddannelserne.
FOREBEDRING AF PÆDAGOG- OG LÆRERUDDANNELSERNE Mio. kr. Pulje til forbedringer 2009 50

3.6.10. Flere penge til folkeoplysning Radikale Venstre ønsker at styrke folkeoplysningen i Danmark. Vi afsætter 20 mio. kr. til formålet.

28

FOLKEOPLYSNING Mio. kr. Styrkelse af folkeoplysningen 2009 20

3.6.11. Flere penge til forbrugerområdet Radikale Venstre ønsker at styrke forbrugerpolitikken i Danmark. Vi afsætter 20 mio. kr.
FORBRUGERPOLITIK Mio. kr. Styrkelse af forbrugerpolitikken 2009 20

3.6.12. Retssikkerhed for handicappede Kommunalreformen medførte store ændringer på opgavefordelingerne mellem de tidligere amter - nu regioner - og kommunerne. I dag kan vi konstatere at der skæres i økonomien til handikap-støtte og handikappede borgere får ikke den nødvendige hjælp fra kommunerne. Derfor afsætter Radikale Venstre følgende midler til en styrket indsats: • • • 5 mio. kr. til styrkelse af de regionale udviklingsråds arbejde (1 mio. kr. til hver) 10 mio. kr. til en gennemgribende undersøgelse af vilkårene for handicappede. 5 mio. kr. til uddannelse af konsulenter, der kan rådgive borgerne om de handicappedes retsstilling i forhold til kommunerne.

BEDRE HJÆLP TIL HANDICAPPEDE Mio. kr. Penge til udredninger og rådgivning 2009 20

3.6.13. Penge til sårbare og handicappede fra satspulje Radikale Venstre ønsker, at forbedre forholdene for personer med handicaps via satspuljen. Vi fremlægger de konkrete forslag vedr. ordbog og tegnsprogstolkning, bedre løn- og ansættelsesvilkår for medhjælpere i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen. Satspuljen er i 2009 på i alt 846 mio. kr. Heraf afsætter vi 643 mio. kr. til finansiering af vores Social 2015-plan, herunder vores ghetto plan, og 203 mio. kr. til handicappede og sårbare mennesker.
BEDRE HJÆLP TIL HANDICAPPEDE MV. Mio. kr. Satspulje initiativer, handicappede og sårbare mennesker 2009 203

3.6.14. Afvisning af regeringens fattigdomsydelser Både starthjælp, kontanthjælpsloft og 300-timers regel betyder, at mennesker i Danmark bliver fattige. Så fattige, at deres levevilkår ikke kan sammenlignes med resten af befolkningens. Det skaffer kun ganske få i arbejde at svinge denne økonomiske pisk, som

29

fattigdomsydelserne er et udtryk for. Det skaffer derimod fattige. Det er uværdigt, og der er mange, mange børn, der lider under denne økonomiske fattigdom. Afskaffelse af starthjælpen Personer, der inden for de seneste 8 år, har opholdt sig uden for Danmark i mere end et år, har ikke ret til kontanthjælp hvis de bliver ledige, eller for syge til at arbejde. De modtager i stedet starthjælp, der er en ydelse på ca. 5.000 kr. om måneden eller ca. halvdelen af kontanthjælpen.
STARTHJÆLP Mio. kr. Afskaffelse af starthjælpen 2009 150

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet Når en kontanthjælpsmodtager har været på kontanthjælp i mere end seks måneder nedsættes hjælpen for at motivere den ledige til at komme i arbejde. Adskillige undersøgelser har påvist, at de lave ydelser ikke motivere – men kun skaber fattigdom.
KONTANTHJÆLPSLOFT Mio. kr. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet 2009 150

Afskaffelse af 300-timersreglen 300-timersreglen betyder, at ægtepar på kontanthjælp, der ikke begge arbejder 300 timer i løbet af to år, skal have frataget den enes kontanthjælp. Med mindre de tilhører den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere - matchgruppe fem.
AFSKAFFELSE AF 300-TIMERS REGEL Mio. kr. Afskaffelse af 300 timers-reglen 2009 25

3.6.15. Afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge Radikale Venstre ønsker at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. I dag mistes retten til sygedagpenge, når man har været sygemeldt i 52 uger. Med mindre man falder ind under reglerne for forlængelser. Det betyder, at mange mennesker med længerevarende sygdomsforløb henvises til et liv alene på kontanthjælp.
AFSKAFFELSE AF VARIGHEDSBEGRÆNSNINGEN FOR SYGEDAGPENGE Mio. kr. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpenge 2009 300

3.6.16. Bedre forhold for udlændinge Radikale Venstre ønsker at forbedre forholdene for de ca. 1.700 personer, som i dag er indkvarteret i 9 asylcentre. Vi ved, at ubehandlede traumer i flygtningefamilier kan føre til kriminelle unge. Vi foreslår derfor, at der afsættes penge til psykologbehandling af voksne asylansøgere og til

30

familiebehandlinger. Vi foreslår også, at alle børn i asylcentre får en årlig samtale med en skolepsykolog. Radikale Venstre ønsker, at de 400 børn, som bor i de danske asylcentre, skal have lov til at gå i en dansk folkeskole og ikke en asylcenterskole. Vi afsætter en pulje på 10 mio. kr. til en særlig indsats i skolerne over for asylbørnene. Endvidere ønsker vi, at asylansøgeres mulighed for uddannelse, særligt en ungdomsuddannelse, styrkes. I dag er det kun de 16-21-årige, der har muligheden. Vi skønner merudgifterne til 10 mio. kr. Endelig afsætter vi penge til sundhedsbehandlinger til afviste asylansøgere. I dag afvises alt for mange behandlinger med henvisning til at den afviste asylansøgers lidelse enten var medbragt, ikke er smertefuld eller blot en sundhedsudredning. Vi ønsker, at alle mennesker i Danmark, også afviste asylansøgere, får den behandling for sygdomme, de har brug for.
BEDRE VILKÅR FOR ASYLANSØGERE OG AFVISTE ASYLANSØGERE Mio. kr. I alt Familiebehandlinger og psykologtilbud til asylbørn Særlig indsats i folkeskolerne til asylbørn Styrket uddannelsesindsats for afviste asylansøgere Sundhedsbehandlinger til afviste asylansøgere 2009 40 5 10 10 15

3.6.17. Styrkelse af rådgivning og sagsbehandlingen i Udlændingeservice Udlændingeservice er mange udlændinges første møde med Danmark. Og det er Udlændingeservice som sikrer at de rettigheder, som danske statsborgere har - både jævnfør de danske love og EU-reglerne - indfries. Derfor er det vigtigt at Udlændingeservice både sagsbehandler og vejleder effektivt, korrekt og venligt. Udlændingeservice er imidlertid med jævne mellemrum genstand for stor kritik for sin sagsbehandling og Udlændingeservice lever ikke op til egne servicemål, når det gælder sagsbehandlingstid. Radikale Venstre ønsker at der er penge nok til forbedringer i styrelsen.
STYRKELSE AF UDLÆNDINGESERVICE Mio. kr. Ressourcer til bedre rådgivning og sagsbehandling 2009 20

3.6.18. Bryd den onde cirkel I foråret oplevede vi unge med indvandrer- og flygtningebaggrund sætte ild til containere, biler, daginstitutioner og skoler. Der er tale om unge – i mange tilfælde børn – som er født og opvokset i Danmark, og som har sat ild til deres egne skoler. Intet retfærdiggør disse handlinger. Det er de unges eget ansvar, og politiet må gøre det nødvendige for at standse urolighederne. Det fritager dog ikke det danske samfund fra vores ansvar for at forebygge gentagelser. Derfor foreslår vi en langsigtet indsats, der skal bryde den onde cirkel i de belastede boligområder. Hvis vi ikke handler nu, så må vi påtage os ansvaret for, at problemerne bliver større og vedvarende. Radikale Venstre fremsatte allerede i efteråret 2007 en handlingsplan mod ghettoisering. Vi foreslår, at der igangsættes et boligsocialt udviklingsprojekt i alle belastede områder til 400 mio. kroner over 4 år. Målsætningen er, at ingen belastede områder kan kaldes ”ghettoer” i 2015.

31

Siden har vi uddybet den overordnede handlingsplan mod ghettoisering med 10 konkrete forslag til styrket integration af næste generation; herunder de unge som i februar 2008 har ladet deres frustrationer kamme over i hærværk.
HANDLINGSPLAN GENERATION Mio. kr. Handlingsplan mod ghettoisering MOD GHETTOISERING OG FOR INTEGRATION AF NÆSTE

2009 100

3.6.19. Styrkelse af Danmarks internationale engagement I dag afsætter regeringen kun 0,81 pct. af BNI til ulandsbistand til verdens fattigste. Regeringen praler af, at den i 2009 vil hæve ulandsbistanden til 0,82 pct. af BNI. Men denne mikroskopiske stigning er slet ikke nok. I de seneste finanslovsaftaler er der penge til både lavere skat på arbejde, bedre velfærd samt nye skoler og plejehjem. Radikale Venstre mener også, at Danmarks overskud skal komme verdens fattigste til gode. Radikale Venstre vil, at udviklingsbistanden igen skal udgøre 1 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). Derfor afsætter vi 600 mio. kroner til gradvist at øge Danmarks bistand til verdens fattigste lande.
MERE UDVIKLINGSBISTAND TIL VERDENS FATTIGSTE LANDE Mio. kr. Øget udviklingsbistand 2009 600

I dag udhuler regeringen Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden. Det sker, fordi de bruger udviklingsbistanden til alle mulige andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig om bl.a. modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til udviklingslandene og indsats imod terror. Ikke-fattigdomsbekæmpende tiltag finansieret via udviklingsbistanden udgør omkring 3 mia. kr. Det vil Radikale Venstre gøre op med. Ikke fattigdomsbekæmpende projekter skal ikke længere betales via udviklingsbistanden. Sammen med hævelsen af dansk udviklingsbistand fra 0,81 til 1 pct. BNI, giver det flere penge til verdens fattigste. Ved siden af den fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand vil Radikale Venstre oprette en Global Ramme. Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen. Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 500 mio. kroner årligt. Pengene skal bidrage til at løse en række globale udfordringer, som ikke kun vedrører udviklingslandene. Det drejer sig bl.a. om global sundhed, det globale miljø samt fred, stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund. Inden for den Globale Ramme vil Radikale Venstre oprette en Demokratifond for udviklingslande og lande, der er i færd med en demokratiseringsproces. Demokratifondens formål skal være at styrke udviklingen af demokratiske bevægelser og partier i lande, der er i færd med en demokratiseringsproces. Derudover skal den styrke disse aktørers internationale engagement og samarbejde med danske partier og politiske, sociale og faglige bevægelser. Radikale Venstre vil afsætte 20 mio. kroner til Demokratifonden i 2009 og efterfølgende lade bevillingen stige til 80 mio. kroner. Radikale Venstre afsætter 250 mio. kr. af den Globale Ramme til klima-initiativer i 2009. Det er vigtigt, at verden handler nu, inden klimaproblemerne bliver så enorme, at vi ikke længere kan afhjælpe dem. Derfor mener Radikale Venstre, at Danmark skal indgå klima-partnerskaber med ét eller flere udviklingslande. Her skal Danmark i dialog med udviklingslandet investere i projekter som bl.a. solceller, vindmøller og andre alternative energikilder. Der er ingen grund til, at udviklingslandene skal begå de samme fejltagelser som vi, før de begynder at anvende

32

bæredygtige energikilder. Det skal vi hjælpe dem med – til glæde for verdens klima og dermed os alle sammen. Terror er blevet et grundvilkår ved globaliseringen. I stedet for uigennemtænkte rygmarvsreaktioner vil Radikale Venstre have mere viden om terrortruslen, så svaret på truslen ikke undergraver retssikkerheden og giver falsk tryghed. Derfor vil vi inden for den Globale Ramme afsætte 30 mio. kroner til at oprette en Terrorkommission. Derudover vil vi gribe fat om terrorismens livsnerve ved at styrke indsatsen mod terror og terrornetværk i udviklingslande, som terroristerne i dag bruger som skjul. En effektiv terrorbekæmpelse forudsætter, at vi anvender ressourcerne bedst muligt. Derfor ønsker Radikale Venstre, at budgettet til Politiets Efterretningstjeneste klart fremgår af finansloven, som det allerede i dag sker med Forsvarets Efterretningstjeneste. Endelig vil Radikale Venstre bruge 50 mio. kr. ekstra til Det Arabiske Initiativ. Der er brug for mere dialog mellem Danmark og landene i Mellemøsten, ikke mindre. Dansk diplomati arbejder på højtryk for at sikre et ordentligt dansk ry og omdømme i regionen, og der er brug for yderligere indsatser. Radikale Venstre er sympatisk indstillede over for Det Arabiske Initiativ, der søger at understøtte reformprocesser i regionen, bl.a. inden for god regeringsførelse, mediefrihed og ligestilling. Derfor foreslår Radikale Venstre, at Det Arabiske Initiativ tilføres yderligere midler til næste år.
ETABLERING AF GLOBAL RAMME TIL AT LØSE GLOBALE UDFORDRINGER Mio. kr. Global ramme i alt Klima initiativer Klimaforum Styrkelse af Det Arabiske Initiativ Terrorkommission Øvrige initiativer 2009 500 250 50 50 30 120

3.7. Forslag til indtægter og omprioriteringer 3.7.1. Forøgelse af takstbetalingen i daginstitutionerne Regeringen har i 2006 nedsat takstbetalingen i daginstitutionerne for de 0-3 årige til 25 procent af institutionens omkostninger og i 2007 en takstnedsættelse for øvrige børn. Regeringen har i 2008 hævet forældrebetalingen til 28 pct. for at finansiere sine initiativer i den såkaldte kvalitetsreform. Radikale Venstre ønsker, at taksterne igen fastsættes til 33 pct. af omkostningerne, som de var tidligere. Det er de 75 pct. bedst stillede familier, der har fået en rabat, og vi tror på, at pengene bedst anvendes til forbedringer for de dårligst stillede familier.
TAKSTBETALINGEN I DAGINSTITUTIONER Mio. kr. Takstbetalingen fastsættes igen til 33 pct. 2009 500

33

3.7.2. Udskydelse af anvendelse af reserve i kvalitetsreformen Regeringen har afsat en reserve på 100 mio. kr. til udmøntning til sin såkaldte kvalitetsreform i 2009. Vi foreslår, at reserven annulleres i lyset af den økonomiske situation i 2009.
UDSKYDELSE AF UDGIFT Mio. kr. Reserven i kvalitetsreformen 2009 100

3.7.3. Nedlægge Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Regeringen har oprettet en styrelse, der skal føre tilsyn med skolerne på baggrund af de kvalitetsrapporter, som alle skoler er blevet pålagt at udarbejde og sende til undervisningsministeren. Rapporterne skal danne baggrund for, at ministeriet kan blande sig i de forskellige skolers arbejde. Radikale Venstre mener, at den danske folkeskole bliver bedre, hvis ansvaret overlades til kommuner og forældre. Kvalitetsrapporter er et redskab, der blot belaster skolerne og ikke forsyner borgere med relevant eller brugbar viden.
AFBUREUKRATISERING I UNDERVISNINGSMINISTERIET Mio. kr. Nedlæggelse af Styrelsen for Grundskolen 2009 33

3.7.4. Fjerne tilskuddet for at passe eget barn Radikale Venstre ønsker ikke at betale for forældre for at passe egne børn i hjemmet. Den nuværende ordning med tilskuddet afskaffes.
TILSKUDSSANERING Mio. kr. Intet tilskud til at passe eget barn 2009 50

3.7.5. Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Fundamentet for et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Danmark er uddannelse og viden og ikke selektive støtteordninger som favoriserer udvalgte brancher. Erhvervsstøtte svækker og forvrider konkurrenceforholdene og kan medvirke til at fastholde dele af den danske arbejdsstyrke i virksomheder og brancher, hvor værdiskabelsen er lav. Derfor ønsker vi, at starte en oprydning i de forskellige støtteordninger til erhvervslivet.
TILSKUDSSANERING Mio. kr. Afskaffelse af erhvervsstøtteordninger 2009 850

3.7.6. Oprydning i skat Det har tidligere været skønnet, at en særlig indsats i forhold til de såkaldte retskraftige skattefordringer kan inddrive store ekstra beløb. Vi regner forsigtigt med 200 mio. kroner.

34

Endvidere har staten en del restancer til gode hos borgere og virksomheder. En ekstra indsats bør kunne give et ekstra provenu på 50 mio. kr. Ved at droppe afrunding af skattebetalinger indhentes et ekstraprovenu på 75 mio. kroner. Afrunding kan ikke begrundes sagligt.
FORBEDRINGER I SKATTEINDTÆGTER Mio. kr. Indsats i forhold til retskraftige skattefordringer Ekstra indsats i forhold til statens restancer Droppe afrundinger i skattebetalinger 2009 200 50 75

3.7.7. Øget anvendelse af parallelimporteret medicin Vi ønsker, at borgerne i op til 3 måneder efter en hospitalsudskrivning får mulighed for at købe medicin direkte hos hospitalerne gennem hospitalsapotekerne. Hospitalerne kan købe billigere ind, og dermed bliver borgernes udgifter og medicintilskuddet mindre. Samtidig skal parallelimport fra andre EU-lande forbedres, således at medicinudgifterne og udgifter til tilskud falder.
REDUCERET MEDICINTILSKUD Mio. kr. Øget anvendelse af sygehusmedicin og parallelimporteret medicin 2009 100

3.7.8. Omprioritering af reserver og bevillinger i regeringens finanslovsudspil Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat 500 mio. kroner til nye bevillingsforslag. Vi ønsker at anvende reserven til de beskrevne forslag og initiativer. Desuden rummer finansloven en lang række andre reserver og skjulte bevillinger, som oftest ser dagens lys, når regeringen ønsker nye initiativer finansieret. Vi ønsker et kasseeftersyn i ministerierne, så alle reserver er på bordet fra begyndelsen af udarbejdelsen af finansloven. Vi forventer et sådant eftersyn kan give ekstra 100 mio. kr.
PRIORITERING AF REGERINGENS RESERVER Mio. kr. Regeringens reserve til nye forslag Andre reserver 2009 500 100

3.7.9. Afgift på tunge køretøjer Radikale Venstre foreslår, at der indføres en ekstra afgift på tunge køretøjer, så det samlede afgiftsniveau hæves 100 mio. kr. for køretøjer over 12 t. Transportsektoren er en af de helt store syndere, hvad angår belastning af klima og miljø, og derfor er det helt essentielt, at der overflyttes transport fra vej til jernbane, der er en mindre energikrævende transportform. Hensigten med forslaget er at styrke brugen af jernbane ved at gøre vejtransporten relativt dyrere for tunge køretøjer. Flere lande i Europa har allerede indført en vejafgift, som opkræves på grundlag af tilbagelagt kilometer og køretøjskarakteristika, og erfaringerne herfra har været positive. Tyskland er et af de europæiske lande, der har valgt at indføre en vejafgift, og det udgør et selvstændigt

35

problem, at tysk vognmandskørsel i Danmark er mildt beskattet i forhold til dansk vognmandskørsel i Tyskland. Ved at indføre en tilsvarende dansk vejafgift kan der rettes op på skævheden mellem de to lande. Det vil naturligvis kræve en nærmere undersøgelse af trafikmønstrene i Danmark, før man beslutter, hvilken afgiftsmodel der skal indføres her.
MILJØVENLIGE AFGIFTER Mio. kr. Afgifter på tunge køretøjer 2009 100

3.7.10. Sanering af atp-reglerne Efterlønsmodtagere kan vælge at indbetale bidrag til atp. I dette tilfælde betaler staten halvdelen af bidraget. Radikale Venstre foreslår, at efterlønsmodtagere selv betaler det fulde bidrag. Helårsudgifterne udgør 98 mio. kr. Virkningen i 2008 er 66 mio. kr.
REGELSANERING Mio. kr. Efterlønsmodtagere betaler selv atp-bidrag 2008 95

3.7.11. Afvisning af regeringens forhøjelse af børnecheck og ældrecheck Regeringen forhøjede i 2008 børnechecken med 400 mio. kr. på en ekstra stor børnecheck til alle forældre med børn under 3 år. Vi mener, at børnechecken er passende, og pengene kunne i stedet anvendes der, hvor der er behov. Radikale Venstre ønsker ikke at forhøje ældrechecken næste år med 505 mio. kr. sådan som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt. Pengene kan anvendes langt bedre på forbedringer for de sårbare og udsatte grupper.
OMPRIORITERING AF REGERINGENS PULJER Mio. kr. Afvise den større børnecheck Afvise forhøjelse af ældrechecken 2008 400 505

3.7.12. Flere fartkontroller, større gebyr på pas, kørekort m.m. Radikale Venstre foreslår, at antallet og hyppigheden af fartkontroller på vejene øges, særligt på steder hvor der sker mange ulykker. Endvidere foreslår vi, at betalingen for udstedelse af pas, kørekort og andet forhøjes. Vi synes. det er en rimelig prioritering, at borgere betaler for udstedelse af kort og for at bryde de lovgivne fartgrænser.
REGELSANERING Mio. kr. Flere fartkontroller, højere gebyr for pas og kørekort m.m. 2009 375

3.7.13. Prioritering af eksisterende råderum for investeringer Radikale Venstre har indgået aftaler med regeringen, der medfører fornuftige trafikinvesteringer, der trækker på det eksisterende råderum for trafikinvesteringer. Medio 2008 udgjorde råderummet ca. 1,6 mia. kr. Radikale Venstre ønsker, at ca. 300 mio. kr. anvendes til de foreslåede initiativer vedr. trafik, cyklisme m.m.

36

TRAFIKINVESTERINGER Mio. kr. Råderum til trafikinvesteringer 2009 300

37

BILAG 1. SAMLEDE UDGIFTSFORSLAG
ET RADIKALT UDSPIL TIL FINANSLOV 2008 – UDGIFTSFORSLAG Mio. kr. Merbevilling til Det Økonomiske Råd Merbevilling til Teknologirådet Mindesmærke for faldne i international tjeneste Digitaliseringspakke Nedsættelse af Irak Kommission Videnscenter for Ligestilling Styrkelse af folkeoplysningen og folkehøjskoler Handlingsplan for folkeskolen Styrkelse af pædagoguddannelsen Hjælp til asylansøgere og flygtningebørn Bevilling til styrkelse af rådgivningen i 20 200 200 200 500 1.100 150 150 25 300 20 100 50 40 15 20 1.544 100 1.350 203 1.075 7.657 Udlændingeservice Miljøinitiativer Flere penge til natur Indfasning af den radikale økologiplan Trafikpulje til cyklisme, trafik og kollektiv trafik Forøgelse af ulandsbistanden og etablering af Global Ramme Afskaffelse af starthjælpen Afskaffelse af kontanthjælpsloftet Afskaffelse af 300 timers reglen Ophæve varighedsbegrænsningen for sygedagpenge Retsstilling for handicappede Ghetto handlingsplan Lokal kulturpakke Frihed til kulturlivet Ytringsfrihedspakke Styrkelse af forbrugerpolitikken Social 2015-plan Sidestille fysiske og psykiske patienter Sundhedsinitiativer Initiativer for handicappede og sårbare Udmøntning af globaliseringspuljen I alt 2 2 5 50 4 2 20 120 50 40

38

BILAG 2. INDTÆGTER OG OMPRIORITERINGER
ET RADIKALT UDSPIL TIL FINANSLOV 2008 – FINANSIERING Mio. kr. Udskyde kvalitetsreform reserven Takstnedsættelser i daginstitutioner ophæves Nedlægge Styrelsen for Grundskolen Fjerne tilskuddet for at passe eget barn Støtteordninger i erhvervslivet Mere aktiv inddragelse af skattegæld Afskaffelse af afrunding i skattebetalinger Inddrivelse af statslige restancer Parallelimporteret medicin Annullere regeringens forhøjelse af børnecheck i 2008 Annullere regeringens forhøjelse af ældrecheck Anvende finanslovens reserve samt kasse eftersyn Kørselsafgifter for tunge køretøjer Afskaffe statens bidrag til efterlønsmodtageres atp Flere fartkontroller, højere gebyr på pas og kørekort Omprioritere regeringens ekstra midler til kultur Besparelser gennem mere fair afregning til privathospitaler Omprioritering af sundhedsmidler Globaliseringsreserven Satspuljen Anvende råderummet for trafikinvesteringer I alt 100 500 33 50 850 200 75 50 100 400 505 600 100 95 375 21 400 1.000 1.075 846 300 7.675

39

BILAG 3. SOCIAL 2015 PLAN PÅ FINANSLOVEN
FORSLAG FRA DEN SOCIALE 2015 PLAN PÅ FL09 Mio. kr. Sagsbehandlere skal i mesterlære Loft over sagsantallet for børnesager Rådgivningsnetværk børnesager skal hjælpe kommunerne i svære 10 30 50 10 20 10 10 25 10 5 200 Finansieres over globaliseringspuljen 10 10 20 10 20 12 160 med 20 10 10 20 10 50 10 20 20 Finansieres over globaliseringspuljen Finansieres over globaliseringspuljen 7 10 67 7 4 25 100 uddannes på

Sociale nøglepersoner på skolerne Socialrådgiverne flytter kontorerne ud på skolerne Kampagne for borgernes ytringspligt Civilsamfundet skal hjælpe med at opspore udsatte mødre Åbent hus hos skolepsykologen Samarbejde om børn, som har været på krisecenter Vi skal lære af de frivillige organisationer Daginstitutioner og skoler skal tilbyde et økologisk måltid mad, gratis for de, der ellers ville have haft friplads Praksisforskning ind på professionshøjskolerne Efteruddannelse i selvmordsforebyggelse Unge, der forsøger selvmord, skal tilbydes intensiv opfølgning Gratis psykologbistand til unge, der har forsøgt selvmord Efteruddannelse af de frivillige organisationer og hjælpelinjer Smidige overgange mellem uddannelser og arbejdsmarked Erhvervsuddannelseslærere grundkursus Efteruddannelse af udviklingshæmmede skal have pædagogisk

Længerevarende tilbud på produktionsskolerne personale, der arbejder

Nyt beskæftigelsespolitisk råd Forskning i udsatte borgeres vilkår Social lods til udsatte borgere Ret til tilbud fra jobcentrene for hjemmegående Bedre rammer for god ledelse i det offentlige Mangfoldighedsledelse i offentlige institutioner Mere og bedre danskundervisning Mentorer i private virksomheder skal hjælpe udsatte borgere Fængselsfunktionærer professionshøjskolerne Forskning i straffens effekt Styrket studievejledning i fængslerne Jobcentrene ind i fængslerne Uddannelsesgaranti for indsatte Bedre undervisningsfaciliteter i fængslerne Bedre folkeskole på de sikrede institutioner Fængslerne skal åbnes mod omverdenen Flere udslusningspladser forhindrer tilbagefald skal

40

Pulje til bedre indretning og placering af fængslerne og renovering af nedslidte lukkede fængsler Tidligere indsatte skal forebygge kriminalitet Der skal udarbejdes en besøgsplan for indsatte med børn efter en uge Minimumsstandarder for besøgsfaciliteter i fængslerne Forsøg med kontakt mellem de indsatte til omverdenen Væk med fordommene om psykiske lidelser Kommunernes indsats for at forebygge psykiske lidelser skal undersøges Ny Uddannelse i udsatte voksnes problemer Opkvalificering af praktiserende læger i psykiske lidelser Ligestilling af psykisk og fysisk sygdom Praktiserende læger skal uafhængig af diagnose kunne henvise til psykolog Finansieret af sundhedsinitiativer

250 10 10 3 3 2 2 40 30

100 12 15 20 15 10 10 1.544

Meningsfuld aktivering af ledige med psykiske lidelser Hjælp til håndtering af psykiske lidelser på arbejdspladserne Færre udsættelser af lejere giver færre hjemløse Depressionsskoler, der sætter mennesker i stand til at håndtere deres depression Hjælp til pårørende til psykisk syge Selvhjælpsgrupper for psykisk syge og pårørende I alt

41

/

Velfærd gennem reformer

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful