You are on page 1of 67

Indledning.................................................................................................. 2 Kapitel 1. Karakteristik af boligafdelingen Skovvejen i Boligselskabet Kolding ....................................................................................................... 5 Kapitel 2. Problemstillingerne i Skovvejen ............................................... 14 Kapitel 3.

Visioner, interessentanalyse og mileplsplan .......................... 20 Kapitel 4. Ressourcer og potentialer i Skovvejen ..................................... 23 Kapitel 5. Den boligsociale indsats ........................................................... 26
Indsatsomrde 1 Tryghed i boligomrdet ................................................................. 28 indsatsomrde 2 Fllesskab og forstelse ................................................................ 34 Indsatsomrde 3 - Juniorpdagoger .......................................................................... 36 Indsatsomrde 4 Opkvalificering af beboerdemokratiet .............................................. 38 Indsatsomrde 5 Image og branding ....................................................................... 40 Indsatsomrde 6 Brn og unge ............................................................................... 42 Indsatsomrde 7 Skovvejen i job ............................................................................ 47 Indsatsomrde 8 Opsgende arbejde i Skovvejen ..................................................... 52 Indsatsomrde 9 Sport p tvrs ............................................................................ 56 Indsatsomrde 10 Flleshus i Skovvejen ................................................................. 58 Indsatsomrde 11 Helhedsplanens integration i afdelingens daglige drift ..................... 60

Kapitel 6. Helhedsplanens organisation ................................................... 62 Kapitel 7. konomi ................................................................................... 66 Kapitel 8. Evaluering ................................................................................ 67

Indledning
Boligselskabet Koldings afdeling 2; Skovvejen bestr af Skovvejen 2-84 og Lrkevej 21-57, og afdelingen har 475 lejeml 1, hvoraf de 84 lejeml er ungdomsboliger.

Boligselskabet Koldings afdeling 2 Skovvejen

Boligafdelingen har netop vret igennem en stor fysisk renovering af opgange, facader og de omkringliggende fllesarealer, og afdelingens bygninger og omgivelser fremstr i dag rigtig flot rent fysisk. Der er dog utvivlsomt brug for en rkke boligsociale tiltag som supplement til denne fysiske renovering, da afdelingen har nogle massive sociale udfordringer, der skal tages hnd om, s den kan komme til at fungere bedre frem for at blive en regulr ghetto 2, som afdelingen desvrre er p vej imod. Skovvejen og boligomrdet omkring afdelingen plages af uro, hrvrk, indbrudsforsg, ildspsttelser, chikane af beboere mm. Der er utallige eksempler p, at der er blevet smadret ruder i bde lejligheder og daginstitutioner p omrdet, der er i flere tilflde blevet sat ild til affaldscon-

Der er uoverensstemmelse mellem Boligkontoret Danmarks og Danmarks Statistiks opgrelser over antallet af husstanVed ordet ghetto forsts her den sande og den frivillige ghetto. Den sande ghetto er den, hvorfra beboerne ikke har

de. Boligkontoret Danmark har opgjort antallet af husstande til 475, mens Danmarks Statistik har opgjort antallet til 455.
2

muligheden for at flytte andre steder hen, mens den frivillige ghetto er den, hvor beboerne kan flytte, men hvor afdelingen er s drligt stillet, at den betegnes som en ghetto ud fra parametre som beboersammenstning, fysik mv. jf. Bauman, Zygmunt (2002): Fllesskaber, Hans Reitzels forlag (s. 10-88, 120-125)

tainere, ligesom der gentagne gange har vret indbrud i lejligheder, hvor dren er blevet sparket ind. Mange beboere fler sig direkte utrygge ved at frdes i og omkring afdelingen, og der er flere eksempler p, at beboere er blevet truet p livet efter at have ptalt hrvrk beget af grupper af unge mennesker i omrdet. Derudover har det i ungdomsboligerne i afdelingen vret ndvendigt at stte panserglas i den verste del af dren, mens den nederste del af dren er i stl. Oprindeligt var det tnkt som glasdre, som vi kender det fra parcelhuse, men det betd hurtigt smadrede dre i boligerne. Det er derfor en ubetinget ndvendighed, at der sttes ind over for de problemstillinger, der ligger til grund for denne kedelige situation, og at der opstartes lngerevarende indsatser, som kan dmme op for denne udvikling p langt sigt, s situationen i afdelingen ikke bliver vrre. En langsigtet indsats skal hjlpe til at styrke afdelingen socialt sledes, at den sociale indsats og nyrenoveringen tilsammen fordrer en god attraktiv almen boligafdeling. I afdelingen bor mange udenfor arbejdsmarkedet, mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk, der er drligt integreret, mange med lave indkomster eller p indkomsterstattende ydelser, mange enlige og mange frtidspensionister. Samtidig har afdelingen en hj fraflytningsprocent og srlig fraflytningen fra afdelingens ungdomsboliger har de sidste r vret massiv, bl.a. grundet utryghed og uheldige episoder i afdelingen. Afdelingen har derfor set sig ndsaget til, i den kommende tid at stte videoovervgning op p ungdomsboligerne for at dmme op for den massive blge af kriminalitet omkring ungdomsboligerne i afdelingen. Nr der ses p afdelingen som helhed, kan den betragtes som det, Programbestyrelsen i Fra udsat boligomrde til hel bydel sammenfatning november 2008 kalder for et udsat boligomrde. Et udsat boligomrde er efter deres definition et boligomrde som prges af lave indkomster, lav arbejdsmarkedstilknytning og en social udelukkelse fra det omgivende samfund, som frer vidtrkkende konsekvenser med sig. (s. 11). Skovvejen i Kolding er et udsat boligomrde set ud fra denne definition. Boligafdelingen Skovvejen er en af de sidste tunge boligafdelinger i Kolding Kommune, der mangler at deltage aktivt i det boligsociale arbejde. Med denne helhedsplan bliver Skovvejen en del af det gode samarbejde, kommunen og de vrige udsatte almene boligomrder i Kolding har opstartet. Omrdesekretariatet i Kolding er et samarbejde mellem AABs afdelinger Skovparken og Brndkjr samt Lejerbos afdelinger Fjordparken og Munkebo. Skovvejen bliver med denne helhedsplan og tillgsansgningen for omrdesekretariatet den sidste og vigtige del af omrdesekretariatet i Kolding. Skovvejens deltagelse i det boligsociale samarbejde i omrdesekretariatet er desuden en ndvendighed, da afdelingen i dag har nogle store sociale problemer, der i hj grad krver en flles indsats og en koordinering af arbejdet med kommunen og de vrige boligomrder. Dette skyldes blandt andet Skovvejens placering i Kolding, hvor Skovparken (AAB) er nrmeste nabo, og de problemer, der er i Skovparken, strkker sig ud over afdelingen og ind i Skovvejen og vice versa. Det er derfor hensigten, at denne helhedsplan for Skovvejen samarbejder med de vrige helhedsplaner og deres organisationer i Kolding Kommune, og indsatserne i denne helhedsplan for Skovvejen vil derfor understtte de allerede planlagte aktiviteter i det boligsociale samarbejde i Kolding Kommune.

Denne boligsociale helhedsplan strkker sig over en periode p fem r, med start ved projektlederens ansttelse. Opstarten af helhedsplanen er planlagt til efterret 2010, og helhedsplanen lber derfor med en femrig periode til efterret 2015. Helhedsplanens r 1 er derfor 2010-2011 mens helhedsplanens r fem er 2014-2015.

Kapitel 1. Karakteristik af boligafdelingen Skovvejen i Boligselskabet Kolding


Bygningsmassen
Boligselskabet Koldings afdeling 2 bestr af Skovvejen 2-84 og Lrkevej 21-57, i alt 475 lejeml, hvoraf de 84 lejeml er ungdomsboliger. Afdelingens boligafsnit bestr af etagebyggeri (primrt i tre plan), og bygningerne er opfrt i flere etaper: Familieboligerne er opfrt i to omgange 1972 og 1982-85 og ungdomsboligerne p Lrkevej er opfrt i 1989. I 1997 blev der desuden opfrt en ekstra etage p fire af boligblokkene. Afdelingens lejeml er fordelt p 21 etvrelses familieboliger, 256 tovrelses familieboliger, 92 trevrelses familieboliger, 18 firevrelses familieboliger, 3 femvrelses familieboliger samt 71 etvrelses ungdomsboliger og 13 tovrelses ungdomsboliger. I omrdet omkring boligblokkene ligger grnne fllesarealer, bl.a. med grillpladser, og mellem boligblokkene ligger store asfalterede arealer med parkeringspladser til brug for afdelingens beboere. Derudover har afdelingen to grnne ubenyttede pladser med grs, en nyrenoveret legeplads, et fllesvaskeri, ejendomsmesterkontorer og mdelokaler samt sm aktivitetslokaler. I bilag 5, faneblad 6 er vedlagt billeder af afdelingen. Fysisk renovering Skovvejen undergik fra maj 2006 til maj 2008 en gennemgribende fysisk renovering til en pris p ca. 80 millioner kr. Renoveringen omfattede en isolering og istandsttelse af boligblokkenes facader og gavle, udskiftning af vinduer og nye nedlbsrr i stl. Der blev lavet nye indgangspartier i blokkene, og ved samme lejlighed blev der etableret drtelefoner. 11 klubvrelser blev nedlagt og lavet om til tovrelses ungdomsboliger. Samtlige ungdomsboliger fik etableret terrasser med fliser, ligesom der blev isat terrassedre. I nogle boligblokke blev der bygget glasskydepartier p altanerne, brnehaverne i afdelingen blev renoveret, og der blev etableret miljhuse. Afdelingens grnne omrder blev forbedret, herunder drning af grsplner, og der blev etableret grillpladser. Der blev ligeledes etableret fortove p omrdet, ligesom parkeringsomrderne blev asfalteret, og der blev opsat nye gadelamper.

Der er p nuvrende tidspunkt en forsknnelsesproces i gang i afdelingen med henblik p at gre fllesomrder og opgange endnu mere indbydende. Ydermere er der i afdelingen blevet gennemfrt flere kriminalprventive tiltag. P fllesarealerne afspejler valget af beplantning, at der skal vre gode oversigtsforhold dette ses eksempelvis i mden hvorp buske beskres, sledes at de ikke bliver s hje, at det er utrygt at frdes der. Derudover er det ndvendigt at etablere videoovervgning ved ungdomsboligerne p Lrkevej 23-57 (30 lejeml), hvilket er igangsat.

Beboersammenstning i afdelingen
Boligafdelingen Skovvejen er kendetegnet ved at have mange unge beboere beboere i alderen 18-35 r udgr sledes 40,7 % af beboerne. Omkring 14 % af afdelingens beboere er brn og unge, og 57,1 % af disse har kun n forsger. En stor del af afdelingens beboere har endvidere anden etnisk baggrund end dansk (38,7 %). Mange af afdelingens beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet arbejdsstyrken udgr kun omkring halvdelen af beboerne over 15 r. Der er desuden en stor gruppe af pensionister i afdelingen (22 %), og 51 % af denne gruppe er frtidspensionister. Herudover er der i afdelingen en stor gruppe af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser. Boligafdelingen Skovvejen er endvidere prget af et hjt antal fraflytninger. I regnskabsret 2008/2009 var fraflytningsprocenten for afdelingens familieboliger sledes 21 %, mens fraflytningsprocenten for ungdomsboligerne var s hj som 71 %. I det flgende redegres mere fyldestgrende for beboersammenstningen i Skovvejen. Analysen vil ske p baggrund af de nyeste KS-tal fra Danmarks Statistik fra januar 2009, men der vil ligeledes blive trukket p tallene fra 2008, sfremt der er sket markante ndringer, der gr en sammenligning relevant.

Beboernes aldersfordeling

Aldersfordeling i Skovvejen ift. Kolding Kommune pr. 1.1.2009


25,0 20,0 Procent 15,0 10,0 5,0 0,0

0-6 r Skovvejen Kolding Kommune 7,1 8,9

7-17 r 6,8 14,2

18-24 r 22,8 8,4

25-34 r 17,9 12,4

35-49 r 19,9 22,0

50-64 r 14,3 19,0

65 r og ldre 11,2 15,1

Figur 1.1. Aldersfordeling i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KS-tal, 2009, tabel 1)

Skovvejens beboere udgres frst og fremmest af unge i alderen 18-24 r, idet nsten en fjerdedel af boligomrdets beboere aldersmssigt befinder sig i denne gruppe (22,8 %). Der er ligeledes en stor andel af beboere i aldersgrupperne 25-34 (17,9 %) og 35-49 r (19,9 %). Som det fremgr af figur 1.1, adskiller aldersfordelingen blandt beboerne i boligafdelingen Skovvejen sig vsentligt fra Kolding Kommune. Der er i boligomrdet markant flere i aldersgruppen 18-24 r end i kommunen, og ogs aldersgruppen 25-34 r er procentvis noget hjere i boligomrdet end i Kolding Kommune. rsagen til dette skal primrt findes i, at knap 20 % af boligerne i afdelingen er ungdomsboliger. Til gengld er der procentvis frre brn og unge i aldersgrupperne 0-6 og 7-17 r i afdelingen end i Kolding Kommune samlet set, og ogs andelen af beboere over 50 r er en del lavere i boligomrdet end i kommunen. Overordnet set er aldersfordelingen i boligomrdet dermed temmelig skvvredet set i forhold til Kolding Kommune, idet der i boligomrdet er en overvgt af beboere i alderen 18-34 r, mens der er relativt f brn og ldre beboere. Eneforsrgere P trods af at boligomrdet, som det fremgr af figur 1.1, ikke har s stor en andel af brn og unge, som det er tilfldet for Kolding Kommune, har det stadig relevans at undersge hvor stor en andel af disse, der forsrges af henholdsvis n og to forsrgere. Det skyldes, at en hj andel af brn og unge med n forsrger ofte kan ses som n af flere indikationer p, at et omrdes beboere ikke er s ressourcestrke.

Brn fordelt efter antal forsrgere pr. 1.1.2009


90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

Procent

n forsrger Skovvejen Kolding Kommune 57,1 16,9

To forsrgere 39,8 81,6

Ikke-hjemmeboende brn under 18 r 3,1 1,5

Figur 1.2. Brn fordelt efter antal forsrgere i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KS-tal 2009, tabel 3)

Som det fremgr af figur 1.2, har hele 57,1 % af brnene i boligafdelingen Skovvejen kun n forsrger, mens 39,8 % brnene har to forsrgere. Til sammenligning har Kolding Kommune en fordeling med 16,9 % brn med enlige forsrgere og 81,6 % med to forsrgere. Boligafdelingen Skovvejen er dermed karakteriseret ved at have over tre gange s mange brn med enlige forsrgere, som det er tilfldet i Kolding Kommune. Ser man p tallene for 2008 fremgr det, at der er sket en kedelig udvikling i Skovvejen, idet antallet af brn med kun n forsrger er steget fra 37,4 % i 2008 til 57,1 % i 2009, hvilket er en stigning p 19,7 %. Til sammenligning er antallet af brn med n forsrger kun steget med 0,3 % i hele Kommunen. Indvandrere og efterkommere

Skovvejen
39% 61%
vrige beboere Indvandrere og efterkommere

Kolding Kommune
9% vrige beboere 91% Indvandrere og efterkommere

Figur 1.3. Indvandrere og efterkommere i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KS-tal 2009, tabel 6)

Af figur 1.3 ovenfor fremgr det, at boligafdelingen Skovvejen procentvis har markant flere beboere, der er indvandrere eller efterkommere, end det er tilfldet i Kolding Kommune. I boligomrdet er 38,7 % af beboerne sledes indvandrere eller efterkommere, hvorimod kun 8,6 % af Kolding Kommunes beboere er indvandrere eller efterkommere. Dermed er boligomrdet vsentligt overreprsenteret hvad angr indvandrere og efterkommere set i relation til Kolding Kommune. Sammenlignet med KS-tallene for 2008 er der sket en lille stigning af indvandrere og efterkommere i boligomrdet med knap 3 %, mens der i Kommunen har vret en stigning p knap 1 %. Ser man dog p antallet af husstande i Skovvejen med indvandrere/efterkommere er tallet undret fra 2008 til 2009. Arbejdsstyrken/arbejdsstilling

Personer over 15 r fordelt efter arbejdsstilling pr. 1.1.2008


80 70 60

Procent

50 40 30 20 10 0 Selvstn dige og medarb. gtefll er 0,3 4

Lnm. hj/mel. niveau 5,3 20,7

Lnm. grundniv eau 19,2 25,9

vrige vrige Arbejdsl Arbejdsst Pensionis uden for lnmodt. se yrken i alt ter erhverv 25 16,6 1,5 0,8 51,4 68 25 24,3 23,6 7,7

Skovvejen Kolding Kommune

Figur 1.4. Personer over 15 r fordelt efter arbejdsstilling (KS-tal 2009, tabel 7)

Som det fremgr af figur 1.4, er arbejdsstyrken procentvis langt mindre i afdelingen, end det er tilfldet i Kolding Kommune. I boligomrdet udgr arbejdsstyrken sledes kun 51,4 %, mens den for Kolding Kommune udgr 68 %. Den mest markante forskel mellem lnmodtagerne i boligomrdet og Kolding Kommune er andelen af lnmodtagere p hjt eller mellem niveau. I boligomrdet er denne andel betydeligt mindre end i Kolding Kommune, idet denne gruppe i Kommunen udgr 20,7 %, mens andelen for boligomrdet kun udgr 5,3 %. Beboernes lnniveau kan give en indikation af deres ressourcer ikke blot konomisk, men ogs socialt og kulturelt. Dette kan dermed vre med til at give et

praj om, hvorvidt beboerne har det overskud, der skal til for blandt andet at yde en indsats i forhold til at f en boligafdeling til at fungere bedre socialt. Der er desuden frre selvstndige og medarbejdende gtefller i boligomrdet (<1 %) end i Kolding Kommune (4 %), og ogs andelen af lnmodtagere p grundniveau er mindre i boligomrdet end i Kolding Kommune her er andelene henholdsvis 19,2 % og 25,9 %. I bde boligomrdet og Kolding Kommune er arbejdslsheden dog lav mindre end to procent. Det er dog plausibelt, at arbejdslsheden er steget siden 1.1.2008, hvor tallene er fra, da der p grund af den finansielle krise har vret en generel stigning i arbejdslsheden i Danmark. Andelen af pensionister i boligomrdet og Kolding Kommune er omtrent den samme og udgr ca. 25 %. I boligomrdet udgr gruppen vrige uden for erhverv desuden 23,6 %, mens denne gruppe kun udgr 7,7 % i Kolding Kommune. Mange af beboerne i denne gruppe i boligomrdet dkker dog over en relativt stor gruppe af uddannelsessgende (17,3 %). Samlet set tegner det et billede af, at beboerne i boligafdelingen Skovvejen konomisk set generelt er noget ringere stillet end beboerne i Kolding Kommune generelt. Boligafdelingen rummer desuden en stor gruppe af beboere omtrent halvdelen af beboerne over 15 r der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og som derfor kan formodes at bruge en stor del af deres tid inden for boligafdelingens omrde. Pensionister For at tegne et lidt mere nuanceret billede af gruppen af pensionister i boligomrdet ses nedenfor en figur over pensionister fordelt p aldersgrupper.

Pensionister fordelt p aldersgrupper pr. 1.1.2008


80 70 60 50 40 30 20 10 0

Procent

0-24 r Skovvejen Kolding Kommune 1,9 0,5

25-34 r 4,5 1,2

35-49 r 14,2 4,7

50-64 r 32,3 25,2

65 r og ldre 47,1 68,5

Frtidspen sionister i alt 51 18

Figur 1.5. Pensionister i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KS-tal 2009, tabel 4)

Generelt set er der i boligomrdet procentvis flere pensionister i aldersgrupperne under 65 r, end det er tilfldet i Kolding Kommune. I aldersgrupperne 25-34 r og 35-49 r er der sledes mere end tre gange s mange pensionister i Skovvejen som i Kolding Kommune, mens gruppen af pensionister i alderen 50-64 r er ca. 7 % strre i boligomrdet. Samlet set har boligomrdet 10

en stor gruppe af frtidspensionister. Frtidspensionisterne udgr 51 % af pensionisterne i Skovvejen, hvilket er mere end dobbelt s mange som andelen af frtidspensionister i Kolding Kommune. Den store andel af frtidspensionister indikerer, at der blandt pensionisterne er tale om en forholdsvis stor gruppe af beboere, der sandsynligvis er relativt ressourcesvage. I forhold til KS-tallene fra 2008 (Pensionister pr.1. 1. 2007) er det desuden vrd at nvne, at antallet af frtidspensionister i boligomrdet er steget med 7,8 % i 2008, mens antallet i Kommunen kun er steget med 0,1 %. Indkomsterstattende ydelser

Personer p 18 r og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1.1.2008


70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

Procent

Arbejdslsh edsdagpeng e Skovvejen Kolding Kommune 11,9 8,9

vrige dagpenge 12,7 25,0

Revalidering Kontanthjl s- og p aktiveringsy delser 22,7 5,6 6,1 2,8

Antal modtagere af midlertidige ydelser 53,5 42,2

Antal modtagere af varige ydelser 46,5 57,8

Figur 1.6. Personer p 18 r og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KS-tal 2009, tabel 11)

Generelt set er der i boligafdelingen Skovvejen en strre andel af modtagere af midlertidige ydelser end i Kolding Kommune. Boligomrdet har sledes procentvis flere modtagere af arbejdslshedsdagpenge, kontanthjlp samt revaliderings- og aktiveringsydelser end det er tilfldet for Kolding Kommune generelt. Srligt gruppen af kontanthjlpsmodtagere er overreprsenteret i boligomrdet, hvor mere end hver femte af personerne, der modtager indkomsterstattende ydelser, modtager kontanthjlp. Til sammenligning er andelen af kontanthjlpsmodtagere blandt kommunens modtagere af indkomsterstattende ydelser kun 5,6 %. I modstning til dette er Kolding Kommune dog overreprsenteret hvad angr personer, der modtager vrige dagpenge (sygedagpenge og barselsdagpenge). Her er andelen for Kommunen 25 %, mens den for boligomrdet er 12,7 %. Sammenlignet med tidligere KS-tal for 2007 er der ikke tale om nogen markante stigninger i andelen af personer, der modtager indkomsterstattende ydelser. Dog m det formodes, at andelen generelt set er steget p grund af den finansielle krise, der har skabt en generel stigning i arbejdslsheden i Danmark.

11

Udlejningssituationen i Skovvejen
Udover den skve beboersammenstning har afdelingens udlejningssituation det ogs vanskeligt, og afdelingen djer med en relativt hj fraflytningsprocent. Afdelingen bestr i dag af 475 husstande fordelt p bde familieboliger og ungdomsboliger, hvoraf ungdomsboligerne udgr ca. 1/5 af husstandene (84 lejeml) 3.

Antal fraflytninger i Skovvejen


160 140

Antal lejeml

120 100 80 60 40 20 0
Familieboliger Ungdomsboliger Fraflytninger i alt 2005/06 94 56 150 2006/07 91 59 150 2007/08 73 58 131 2008/09 81 60 141

Figur 1.7. Antal fraflytninger i Skovvejen

Fraflytningsprocenter for Skovvejen


80 70 60 50 40 30 20 10 0

Procent

2005/06 67 24 32

2006/07 70 23 32

2007/08 69 19 28

2008/09 71 21 30

Ungdomsboligerne Familieboligerne Fraflytning i alt

Figur 1.8 Fraflytningsprocenter for Skovvejen

I forbindelse med renoveringen af Skovvejen blev 11 klubvrelser i afdelingen nedlagt og lavet om til tovrelses ung-

domsboliger.

12

Som det fremgr af figur 1.7 og 1.8 er antallet af fraflytninger i boligafdelingen Skovvejen relativt hjt og har vret det gennem flere r. I regnskabsret 2008/09 var fraflytningsprocenten for familieboligerne sledes 21 %, mens fraflytningsprocenten for ungdomsboligerne var s hj som 71 %. Det giver en samlet fraflytningsprocent p 30 %. Udlejningssituationen for familieboligerne blev fra 2005 til 2008 lidt bedre, idet der skete frre fraflytninger. En rsag til dette er efter al sandsynlighed, at det blev lidt mere attraktivt at bo i afdelingen, efter den blev renoveret men antallet af fraflytninger steg dog en anelse i regnskabsret 2008/09. I modstning til tilfldet med familieboligerne s ser antallet af fraflytninger fra ungdomsboligerne dog ikke ud til at vre blevet vsentligt mindre efter renoveringen af afdelingen. Der er et alarmerende hjt fraflytningstal, hvilket hnger sammen med massive problemer i den del af afdelingen. Dette kan dog hnge sammen med at der for ungdomsboliger generelt set er en strre udskiftning af beboere, og samtidig skal det bemrkes, at ungdomsboligerne ikke er renoveret som den vrige bygningsmasse.

Opsamling
Samlet set er beboersammenstningen i Skovvejen kendetegnet ved at vre meget skv i forhold til Kommunen som helhed, og afdelingen har det socialt vanskeligt og har behov for hjlp til sine problemer. Sammenlignes tallene fra 2008 med dem fra 2009 for en rkke faktorer, ssom antallet af brn med enlige forsrgere, antallet af indvandrere/efterkommere, antallet af beboere p kontanthjlp og fraflytningsprocenten for afdelingen, ser det desuden ud til, at beboersammenstningen i Skovvejen er i en negativ udvikling.

13

Kapitel 2. Problemstillingerne i Skovvejen


I nedenstende afsnit opridses de problemer, der er srligt fremtrdende i Skovvejen, og som den boligsociale indsats tager udgangspunkt i. Der henvises lbende til dokumentationen, der er samlet i bilag 5, faneblad 6. Afdelingens brn og unge mangler vresteder og aktiviteter Mere end en tredjedel af Skovvejens beboere udgres af brn og unge og aldersgruppen 1824-rige udgr alene over 20 % af beboerne. Mange af disse brn og unge benytter ikke de etablerede klub- og fritidstilbud, og det betyder, at de tilbringer en meget stor del af deres fritid rundt omkring i afdelingen. Samtidig er det vurderingen, at en gruppe af de ldste unge bruger meget af deres fritid i afdelingen, og flere i denne gruppe er udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. Det frer i mange tilflde til uhensigtsmssig adfrd som hrvrk p de nyrenoverede facader og smadrede vinduer i afdelingens brneinstitutioner og vrige lejeml, graffiti og kriminalitet i form af blandt andet indbrud. Der er flere eksempler p dette, hvilket der ogs er skrevet om i medierne (jf. dokumentation i bilag 5, faneblad 6). Der er derfor brug for aktiviteter og tilbud, som de unge kan bruge deres tid p, nr de ikke er i skole, og for de lidt ldre unges vedkommende mske p arbejde. Srligt i sommerferieperioden er der brug for aktiviteter i afdelingen til de yngre aldersgrupper, da mange af afdelingens brn og unge ikke har mulighed for at gre brug af de kommunale tilbud om sommerferieaktiviteter. For de ldste unge er der behov for et bedre netvrk omkring dem, sledes at de integreres i uddannelsessystemet eller p arbejdsmarkedet. Endvidere er der behov for tiltag for denne gruppe om eftermiddagen og aftenen. Opgange og klderlokaler bruges som opholdssteder Som en konsekvens af de manglende aktiviteter i afdelingen og sandsynligvis ogs som flge af manglende opdragelse og opsyn fra forldre er der opstet en tendens til, at de unge bruger opgange som samlings- og opholdssteder, ligesom der urineres i opgange eller at disse bruges til hashrygning. Dette er til gene for de vrige beboere og skaber utryghed, ligesom det fysiske milj bliver behandlet forkert som flge af en manglende ejerskabsflelse til afdelingens bygninger og udenomsarealer. Det er rgerligt taget i betragtning af, at afdelingen netop er blevet renoveret. Flere tilflde af hrvrk og ildspsttelser Der er i afdelingen gentagne eksempler p hrvrk og ildspsttelser. Disse omfatter bl.a. flere tilflde af indbrud, adskillige tilflde af smadrede vinduer i lejligheder og i en brnehave i afdelingen, graffiti p murvrket, smadrede tegl p en husgavl, gentagne tilflde af flaskeknusninger der medfrer et hav af glasskr i omrdet, urinering i opgange, afbrnding af reklamer i en opgang, afbrnding af scooter og flere tilflde af afbrndte affaldscontainere (jf. dokumentation i bilag 5, faneblad 6). Hrvrket medfrer dels, at det bliver utrygt for de vrige beboere at frdes i afdelingen og dels, at den sociale kapital og fllesskabsflelsen i afdelingen forringes. Hrvrket skyldes i hj grad en mangel p ejerskabsflelse i afdelingen og sandsynligvis kedsomhed og en reel mangel p konstruktive aktiviteter blandt afdelingens og omrdets unge beboere, men det er ogs vurderingen, at den manglende inddragelse og anerkendelse af de 14

unge gr at de kender sig og fler sig til overs. Det er derfor vigtigt at ivrkstte en indsats p dette omrde herunder alternative aktiviteter til det de unge laver i dag, ligesom det er ndvendigt at inddrage forldrene, hvis problemerne skal lses. Utryghed blandt afdelingens beboere Der er i afdelingen en generel utryghed blandt beboerne som flge af, at grupper af unge tager ophold i og omkring afdelingen. Derudover har de unges mde at frdes p i afdelingen ndret karakter, og grnserne for hvad man kan tillade sig p afdelingens arealer er rykket i den forkerte retning. Nogle af de unges ofte selvcentrerede adfrd virker direkte truende p de andre beboere, og der er ikke lngere tradition for, at de voksne irettestter de unges opfrsel sandsynligvis af frygt for konsekvenserne. Der har i den henseende vret en episode, hvor en lejer, der har prvet at foto-dokumentere, nr de unge har udvet hrvrk, er blevet chikaneret gentagne gange (jf. dokumentation i bilag 5, faneblad 6). Herudover har et overfald p en 92-rig beboer, der blev slet ned og rvet i en cykelklder betydet, at utrygheden er get yderligere. Dette medfrer, at beboerne kun i mindre grad benytter fllesarealerne om aftenen. Endelig er der et eksempel p, at en beboer som en direkte konsekvens af indbrud og flere tilflde af chikane har opsagt sit lejeml, og denne udvikling er ganske enkelt helt uacceptabel. Problemer omkring ungdomsboligerne Omkring ungdomsboligerne p Lrkevej er der srligt store problemer med hrvrk, chikane af beboerne og indbrud. Flere beboere har klaget over, at en gruppe af unge med anden etnisk baggrund gr og laver hrvrk; stter ild til affaldscontainere, smider pizzabakker og andet affald ved boligerne, og i vrigt ofte opholder sig der p trods af, at de ikke bor i ungdomsboligerne. Beboerne bliver ligeledes ofte mdt af tilrb, ligesom deres reklamer og post fjernes fra postkasserne og smides tilfldigt i omrdet. Der har desuden vret flere tilflde af indbrud i boligerne, belejring af tomme boliger og ildspsttelser af affaldscontainere kun 10 meter fra det nrmeste lejeml. Dertil kommer flere episoder med vold og stoffer. Og endelig er det i et enkelt tilflde net s vidt, at en beboer i en af ungdomsboligerne har opsagt sit lejeml som en direkte konsekvens af indbrud og flere tilflde af chikaner. Beboere i ungdomsboligerne har selv taget initiativ og har afholdt et mde omkring den manglende tryghed i omrdet, men det er helt afgrende, at der bliver gjort noget for at forbedre trygheden blandt beboerne i ungdomsboligerne, da konsekvensen i yderste tilflde ellers bliver, at boligerne ikke kan lejes ud, fordi folk ikke tr bo der. Udfordringerne med unge skal ogs ses i et uddannelsesmssigt perspektiv. Der bor i alt 161 unge i alderen 18-24 r, men der er kun 107 i uddannelse i afdelingen. Sammen med kommunen skal vi kortlgge, hvordan vi hjlper den resterende gruppe, og om gruppen bestr af unge i arbejde eller unge, som har brug for hjlp til at komme i uddannelse eller arbejde. Det er p baggrund af beboernes opfattelse vores antagelse, at en del af gruppen hverken er i uddannelse eller i arbejde, hvorfor de vil vre en af mlgrupperne for denne helhedsplan. Affald henkastes tilfldigt i afdelingen Der er i afdelingen adskillige eksempler p, at affald henkastes mere eller mindre tilfldigt i opgange og i omrdet omkring bebyggelsen. Det har den konsekvens, at ejendomsmesteren og hans team bruger mindst 20 timer om ugen p at rydde op og sortere affald ressourcer der med fordel kunne anvendes til andre forml i afdelingen. Samtidig virker denne lemfldige til-

15

gang til renholdning af afdelingen som en negativ spiral, der kun ger problemerne, idet incitamentet til at passe p afdelingens fllesarealer mindskes. Den kedelige indstilling til renholdelse af afdelingen er derfor medvirkende til, at beboerne ikke fler ejerskab til afdelingen, og det kan vre en indirekte medvirkende rsag til afdelingens hje fraflytningsprocent. Der er ikke samme grobund for et sammenhold i afdelingen, som hvis alle ydede en indsats for at holde omrdet pnt og rent. Manglende forldreansvar Mange af de problemstillinger, der er i afdelingen, kan ses som et udslag af manglende ressourcer, mangelfuld opdragelse og en deraf manglende positiv adfrd blandt afdelingens brn og unge. rsagerne til dette kan vre mange, men en af hovedrsagerne er, at der mangler forldreengagement i forhold til afdelingens brn og unge. P trods af gode hensigter i afdelingen har det dog vist sig vanskeligt at engagere forldrene i forhold til deres brns aktiviteter i afdelingen. Flere af de problemer der lige nu er i afdelingen kan muligvis mindskes og i bedste fald afhjlpes, hvis de ressourcer, der er i og omkring afdelingen, forenes. Det krver et samarbejde mellem afdelingen, forldre, kommunen, SSP og de andre aktrer, der inddrages i helhedsplanen (jf. interessentanalysen, bilag 3, faneblad 4). Afdelingen tager gerne et medansvar for de brn og unge, der bor i afdelingen, men det er vigtigt, at forldrene i samarbejde med de vrige relevante aktrer inddrages i lsningen af problemstillingerne. Forldreansvaret er derfor et af de punkter, der skal fokuseres p i helhedsplanen, for der er behov for en konstruktiv dialog med forldregruppen i afdelingen, hvis de problemer, de unges adfrd medfrer, skal afhjlpes. Manglende rollemodeller Skovvejens mange brn og unge mangler i hj grad nogle positive forbilleder, der kan fungere som rollemodeller. Dette glder bde for aldersgruppen 5-13 r, samt de 14-17-rige. Disse rollemodeller skal som gode eksempler p et alternativ til den smkriminelle lbebane, mange af de unge bevger sig imod, g i front og vre med til at inspirere til en mere positiv adfrd blandt afdelingens yngre beboere og p den mde vre med til at afhjlpe nogle af de massive sociale problemer, der pt. plager afdelingen. En intern rollemodel kan p denne mde vre med til at give den pgldende et bedre selvvrd samtidig med, at andre unge kan se, er der er muligheder for fremtiden. Mangel p frivillige Der er i Skovvejen, ligesom det er tilfldet i mange andre almene boligafdelinger landet over, problemer med at engagere folk til at deltage i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingen generelt. Det er formodningen, at afdelingen rummer beboere, der er i besiddelse af hj kapital det vre sig bl.a. social og kulturel men der br opstartes en mere mlrettet indsats for at f disse beboere inddraget i det frivillige arbejde. Som udgangspunkt kan det for mange af beboerne vre begrnset, hvad de kender til beboerdemokratiet, og det er derfor ndvendigt at ge fokus p information om beboerdemokratiet som konstruktion. Det er svrt at engagere nye beboere, ligesom det er svrt at engagere beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er samtidig ofte srligt svrt at engagere de

16

yngre voksne beboere til at deltage i beboerdemokratiet. Dette kan bunde i, at beboerdemokratiet i sin nuvrende form ikke er attraktiv for travle, unge beboere, og der m derfor i beboerdemokratiet i langt hjere grad end i dag bnes op for muligheden for at deltage mere ad hoc og i kortere perioder og projekter. Endelig er det ndvendigt, at de frivillige og beboerdemokraterne, der skal vre med til at fre helhedsplanens indsatser ud i livet, uddannes til dette, s de udover det ejerskab de i dag har til helhedsplanen, ogs har de ndvendige kompetencer til at kre planen. Derfor indeholder helhedsplanen en indsats for at uddanne beboerdemokratiet til rollen som netvrksdemokrat, ligesom vi vil fokusere p at skabe flere frivillige i afdelingen, herunder srligt beboere. Drligt image Afdelingens ry kan i dag betegnes som drligt. Dette skyldes naturligvis de negative hndelser, der sker i Skovvejen, men i hj grad ogs, at Skovvejen ofte forveksles med naboafdelingen, Skovparken, hvor der ligeledes er mange kedelige hndelser. I helhedsplanen skal der derfor opstartes en indsats, der kan skabe positive historier om afdelingen i pressen frem for den negative omtale, der i dag er om afdelingen og omrdet. Der skal derfor laves en strategi for kommunikationen for at sikre, at diskursen om boligafdelingen bliver vendt til noget positivt. I forlngelse heraf skal konkrete kampagner i boligomrdet blandt beboerne og i nromrdet vre med til at skabe et positivt billede af afdelingen. Der skal skabes fokus p de gode elementer, der er ved at bo i omrdet, og dette skal samtidig bidrage til at skabe stolthed blandt beboerne over at bo i afdelingen. Samtidig skal der skabes et bedre samarbejde med pressen, der er med til at skabe det drlige image i afdelingen. Tendenser i NaboSKabet Der er fra november 2007 til januar 2008 gennemfrt en naboskabsundersgelse for at klarlgge, hvordan beboerne i afdelingen har det. Undersgelsen viste flgende tendenser: Tilfredshed: 28 % af beboerne mener, de er meget tilfredse med at bo i afdelingen. Naboskab: 60 % af afdelingens beboere har i hj grad eller i nogen grad tillid til naboer og andre beboere i boligomrdet. Forbindelser: 50 % af beboerne har ikke besgt nogen eller kun nogle enkelte uden for boligomrdet, som ikke er familie, inden for de seneste 12 mneder. Det fysiske milj: 69 % af afdelingens beboere vurderer de grnne omrder i afdelingen som srdeles gode eller gode, men kun 25 % vurderer muligheden for at samles indendrs som gode eller srdeles gode. Lovlydighed: 47 % af beboerne mener, kriminalitet er et problem eller et meget stort problem, og 64 % mener, der i nogen eller i hj grad er behov for at der bliver gjort noget ved kriminaliteten i boligomrdet. Fra id til handling: 57 % af afdelingens beboere mener helt bestemt eller tror nok de ville deltage, hvis der var flere flles arrangementer i boligomrdet, og 59 % mener helt bestemt eller tror nok, de ville vre med til at arrangere et flles arrangement, hvis de blev opfordret til det. Tryghed: 21 % af beboerne mener, det er utrygt eller meget utrygt at bo i boligomrdet. Trivsel: 18 % af beboerne fler sig det meste af tiden eller noget af tiden modlse og nedtrykte, mens 25 % fler sig modlse og nedtrykte lidt af tiden.

17

Plads til alle: Kun 36 % af beboerne mener, der i hj eller meget hj grad er accept af beboere, der har sociale problemer. Samtidig bliver accepten mindre hvis folk er straffet for tyveri eller vold.

Mlingerne i naboskabsundersgelsen bruges blandt andet til at faststte mileple og mlbare succeskriterier for indsatser i helhedsplanen (jf. mileplsplanen, bilag 6, faneblad 7). I helhedsplanens projektperiode gennemfres lbende opflgninger p de enkelte indsatser, hvilket uddybes i kapitel 8. Ved opstart og afslutning af helhedsplanen gennemfres endnu en naboskabsundersgelse med henblik p at kunne sammenligne beboernes opfattelse af afdelingen fr og efter helhedsplanens indsatser, og herunder om mlene i mileplsplanen er net. Aktiviteter til afdelingens mange beboere uden for arbejdsmarkedet Boligafdelingen rummer mange beboere, der er uden for arbejdsmarkedet (ca. 50 % af beboerne), og denne gruppe er det utvivlsomt vigtigt ikke at overse. I naboskabsundersgelsen er en af tendenserne, at strstedelen af beboerne ikke mener, de har et srlig strkt netvrk uden for afdelingen, ligesom mange af afdelingens beboere ikke trives s godt. Dette kan i hj grad hnge sammen med den store andel af beboere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at ivrkstte nogle aktiviteter for disse beboere, s de ikke sidder i hver deres lejlighed dagen lang. Herigennem kan beboernes netvrk styrkes, ligesom det kan vre med til at skabe en get trivsel i afdelingen. Integration Beboerne i Skovvejen har brug for at blive integreret vsentligt bedre, end det er tilfldet i dag. Her tnkes ikke kun p integration af danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund, men i hj grad ogs de etnisk danske beboere imellem. Det er en ndvendighed, hvis man nsker at skabe mere social kapital og bedre trivsel i afdelingen. I dag holder mange af beboerne sig i udprget grad for sig selv, men hvis fllesskabsflelsen og ejerskabet til afdelingen skal forbedres, m beboerne ud i afdelingen og mde hinanden. Dette leder dog til en anden problemstilling, idet afdelingen ikke rder over et samlingssted for beboerne. Det mangelfulde integrationen internt i afdelingen er dog ikke det eneste problem, for afdelingen skal ogs integreres bedre udadtil. Her tnkes isr p, at afdelingen i hjere grad end det er tilfldet i dag skal integreres i Kolding by, s der ikke er en flelse af os i Skovvejen og dem udenfor. Afdelingen skal endvidere vre bedre til at skabe netvrk og samarbejde med eksempelvis skoler, ungdomsskolen, institutioner og sportsklubber uden for afdelingen. Integration handler ogs om, at afdelingen Skovvejen lnge er blevet betragtet som outsider i det boligsociale arbejde. Mens bde Skovparken, der er naboafdelingen og vrige boligomrder, der ligner Skovvejen har drevet boligsocialt arbejde i flere r er Skovvejen frst kommet p den boligsociale bane nu. Der ligger derfor en udfordring i, at de to bestyrelser i boligselskaberne og afdelingerne Skovvejen og Skovparken fr samarbejdet godt om helhedsplanerne og trkker p samme hammel for at lse begge afdelingers udfordringer. Der hersker i dag en diskurs i Skovvejen; at de primre problemer kommer fra Skovparken. Selvom dette ikke er korrekt, er der behov for at arbejde med denne opfattelse. De to afdelinger er ikke modstandere, men der skal arbejdes med integrationen mellem afdelingerne.

18

Intet samlingssted for beboerne Der er i Skovvejen et stort behov for at f etableret et samlingssted for beboerne. Som forholdene er i dag, er der intet flleshus i Skovvejen, hvor beboerne kan mdes, eller hvor der kan laves flles aktiviteter. At der ikke er et samlingssted i afdelingen kan ogs ses som et problem for selve beboerdemokratiet, idet der reelt ikke er noget sted at afholde beboermder. Beboermder afholdes derfor i en anden nrliggende afdeling, Skovvnget. Flles arrangementer for afdelingens beboere og aktiviteter, der kan beskftige de unge efter skoletid, eller et sted hvor ldre beboere kan mdes, kan vre med til at skabe et strre fllesskab i afdelingen og give beboerne et strre netvrk. Herigennem kan ogs den sociale kapital i afdelingen ges. Det bliver dog vanskeligt at skabe rammerne for denne udvikling, hvis der ingen steder er at mdes, og det er derfor ndvendigt med en indsats, der sigter mod at etablere et samlingssted for beboerne. Sagen om flleshuset i Skovvejen er dog en sag for sig selv. Selvom den fr stor betydning for det sociale liv i afdelingen er sagen dog en selvstndig byggesag, som der arbejdes p sidelbende med denne boligsociale helhedsplan.

19

Kapitel 3. Visioner, interessentanalyse og mileplsplan


I startfasen af denne helhedsplan for Skovvejen er beboerdemokratiet en stor del processen og alle beboerdemokrater har vret med hele vejen. Det er blevet drftet med alle bestyrelserne og beboerne, hvilke ml, succeskriterier og mileple helhedsplanen skal have. Der er taget udgangspunkt i SMART-modellen i udarbejdelsen af ml for helhedsplanen, og det er vgtet, at alle ml er mlbare, sledes at vi, nr indsatsen har deadline, kan se, om vi har net de opstillede ml eller ej, som vi satte os for. De enkelte projekter har derfor ml og succeskriterier. Alle disse konkrete mlbare forhold er opstillet i mileplsplanen, der er vedlagt i bilag 4, faneblad 5. Helhedsplanens overordnede visioner og ml Visionerne og mlene for den boligsociale indsats i Skovvejen er flgende: Boligselskabet Koldings afdeling Skovvejen skal vre et attraktivt alment boligomrde, mlt p hvor tilfredse beboerne er med at bo i afdelingen (der skal vre mindst 80 % tilfredshed eller mere efter 5 r). Skovvejen skal vre et sted beboerne bliver boende, uanset om man er barn, ung, voksen, eller ldre beboer (maks. 14 % fraflytning pr. r i 2014-2015). Beboerne skal fle sig trygge ved at frdes i afdelingen p alle tider af dgnet (maks. 5 % af beboerne m have oplevet kriminalitet i afdelingen efter 5 r). Skovvejen skal danne en tryg ramme om beboernes liv i afdelingen (80 % af beboerne skal opleve afdelingen som tryg eller meget tryg efter 5 r). Mindst 20 % af afdelingens brn og unge, der i dag er udenfor foreningslivet skal indsluses i eksisterende klub- og fritidstilbud. Afdelingens brn og unge skal bidrage til at skabe egne aktiviteter, og der skal vres tilbud man kan tage sig til som ung eller barn i afdelingen (mindst 3 aktiviteter pr. r). Afdelingens drift og helhedsplanen er tnkt sammen, og helhedsplanen bidrager til at optimere driften i afdelingen, hvilket mles p udgiftsniveauet, samt niveauet af renholdelse. Helhedsplanen er i 2014-2015 forankret i driften, sledes at personalet i hjere grad end i dag (2010) er i stand til at tnke og arbejde boligsocialt. Kriminelle handlinger blandt Skovvejens brn og unge skal vre reduceret med 75 % efter fem r, og der skal systematisk fres dialog mellem afdelingen, institutioner og skoler, forldre, Kolding Kommune og SSP om udsatte brn og unge. Antallet af mandetimer fra ejendomsmester-teamet til renholdelse og oprydning af ekstraordinrt skrald skal vre nedbragt med 75 % i 2014-2015. 20

Udgifterne til fjernelse af graffiti skal vre reduceret med 75 % i 2014-2015. Fraflytningsprocenten i ungdomsboligerne skal mindskes med 31 %, sledes at fraflytningsprocenten i 2014-2015 er maksimalt 40 % dette r.

Fraflytningsprocenten i afdelingen (ikke ungdomsboliger) er i 2014-2015 nedbragt til under 15 %

I Skovvejen skal kendskabet til beboerdemokratiet vre godt (over 50 % af beboerne i afdelingen skal kende til beboerdemokratiet og egen mulighed for indflydelse efter 5 r).

Det frivillige engagement og fllesskab blandt Skovvejens beboere skal styrkes det vil sige, at der skal skabes flere aktive beboere end i dag (rligt skal gruppen af frivillige, der har deltaget i afdelingen udgre min. 25 personer), og der skal vre et konstant aktivitetsudbud i afdelingen (min. 10 aktiviteter rligt).

Skovvejens drlige image er forbedret (se mileple under Image og branding). Antallet af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser, skal reduceres med min. 5 %.

Der er skabt dynamiske og udbytterige lokale samarbejder og netvrk, som har integreret Skovvejen mere i det lokale samfund, som afdelingen er en del af (der skal som minimum vre opstartet et nyt lokalt samarbejde pr. r mellem afdelingen og en aktr i kommunen, som afdelingen ikke i dag har samarbejde med).

Beboere og beboerdemokrater skal vre reprsenteret i de lokale samarbejder og netvrk, herunder styregruppe og omrdesekretariat.

Der skal i 2011 vre opfrt et flleshus i Skovvejen, med plads til projektleder, beboermder samt brn og unge.

Interessentanalyse Helhedsplanens interessentanalyse er vedlagt i bilag 3, faneblad 4. Heri er helhedsplanens interessenter oplistet samt hvilke motiver de har for at deltage i helhedsplanen og hvilke ressourcer de hver isr har. Det er ligeledes vurderet hvilke risici, der er forbundet med de enkelte interessenter, og hvad der i forbindelse med indsatsen kan gres for at forebygge disse risici. Endelig er det klargjort hvilke afbdende handlinger, der kan blive ndvendige, hvis nogle af de eventuelle problemer, der er nvn under risici, skulle opst.

21

Mileplsplan Helhedsplanens mileplsplan er vedlagt som bilag 4, faneblad 5. Mileplsplanen er helhedsplanens styreredskab, og den er udarbejdet i et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen, boligselskabets bestyrelse, Kolding Kommune og Boligkontoret Danmark. I mileplsplanen er helhedsplanens indsatser specificeret, og det er angivet, hvad der skal opns og hvornr, hvem der er involveret, og hvem der har ansvaret for indsatsen. I mileplsplanen er det tilstrbt, at succeskriterierne er mlbare sledes, at der lbende og ved helhedsplanens afslutning kan evalueres p, om de opstillede ml er net. Mileplsplanen er som udgangspunkt projektets sikkerhed for, at det vi lover Landsbyggefonden efterleves, og at pengene rent faktisk bruges p det, de er givet til. Det skal dog bemrkes, at mileplsplanen ikke er et statisk dokument, og der kan undervejs i processen blive behov for at ndre en mlstning, en deadline eller mske en hel indsats. I s fald skal dette dokumenteres og begrundes. Men der kan vre ganske gode grunde til, at mileplsplanen bliver ndret, idet arbejdet med sociale forhold og med mennesker i almene boligafdelinger er strrelser, der konstant er i forandring. I det tilflde, der afviges fra mileplsplanen, skal det tages op i styregruppen, og det skal begrundes overfor Landsbyggefonden. Intentionen med mileplsplanen er dog i bund og grund, at vi er ambitise men samtidig realistiske i forhold til, hvilke mlstninger vi kan n i praksis. Selve evalueringen af helhedsplanen er beskrevet i kapitel 8, mens organisationen i denne helhedsplan fremgr af kapitel 6. Hvordan mileplsplanen bruges effektivt i styringen af helhedsplanen fremgr af kapitel 8.

22

Kapitel 4. Ressourcer og potentialer i Skovvejen


Boligafdelingen Skovvejen er i dag i besiddelse af en rkke ressourcer, men der er potentiale til at udnytte disse i langt hjere grad, end det er tilfldet i dag. Ressourcer inden for afdelingen Som udgangspunkt har boligafdelingen Skovvejen en velfungerede og engageret bestyrelse, der er meget ben over for at yde en ekstra indsats i mlet p at lse nogle af de sociale problemer, boligomrdet i dag sger at afhjlpe. Samtidig er ogs selskabsbestyrelsen opsat p at arbejde med at f boligomrdet til at fungere mere optimalt, end det gr p nuvrende tidspunkt, og beboerne har p beboermdet den 19. januar tilsluttet sig samme strategi. I boligafdelingen blev der desuden ved afdelingsmdet i efterret 2008 dannet et aktivitetsudvalg, som skal bidrage med ider til aktiviteter i afdelingen. Der er p nuvrende tidspunkt ikke lavet nogle konkrete tiltag i forhold til aktiviteter, men opbakningen og viljen til at yde en indsats er bestemt til stede. Samtidig er den nyrenoverede afdeling og de omkringliggende omrder, der blandt andet rummer nogle store grsarealer, med til at skabe nogle rammer, der giver mulighed for nogle spndende udendrsaktiviteter. I og omkring Skovvejen er ogs flere lokaler, beboerne kan benytte. I Skovparken er eksempelvis et ldrevrested, hvor ogs Skovvejens beboere er velkomne. Vi vil gerne styrke samarbejdet og bidrage til vrestedet i denne helhedsplan. Der er ligeledes huset; Ambassaden, hvor der arrangeres aktiviteter for brn og unge. Vi nsker at sikre, at der er plads og tilbud til de svageste unge i huset, selvom denne gruppe ogs er den der krver de feste ressourcer og den vanskeligste indsats. P trods af at lokalerne ikke er i selve afdelingen, giver det stadig muligheder og er en ressource i forhold til den boligsociale indsats. Som en ekstra ressource har boligafdelingen Skovvejen ogs en ejendomsmester og et ejendomsmester-team, der ud over et srdeles godt kendskab til afdelingen er vldig kompetente i forhold til de sociale aspekter af problemerne i afdelingen. Denne ressource er n, afdelingen i hj grad kan f gavn og glde af, nr den boligsociale indsats i forbindelse med denne helhedsplan for alvor opstartes. Derudover er der i boligafdelingen flere lokale ildsjle, der er mere end villige til at gre deres for, at boligafdelingen bliver mere socialt velfungerende. Ressourcer uden for afdelingen Skovvejen har i dag et godt samarbejde med naboafdelingen Skovparken omkring indsatser for at lse problemerne i boligomrdet. Dette samarbejde kan udvides i og med, at Skovvejen bliver en del af det allerede etablerede omrdesekretariat, der er et samarbejde mellem Kolding Kommune, AABs afdelinger Skovparken og Brndkjr samt Lejerbos afdelinger Fjordparken og Munkebo. Omrdesekretariatet har blandt andet til opgave at skabe sammenhng mellem indsatserne i boligomrderne i Kolding Kommune, ligesom sekretariatet er med til at optimere erfaringsudvekslingerne mellem boligomrderne og understtte de lokale netvrk. Fokus i omrdesekretariatet bliver desuden uddannelse og kommunikation: Et af indsatsomrderne for omrdesekretariatet bliver at arrangere uddannelse om bl.a. forldreinddragelse for bolignetvrk, ejendomsmester og afdelingsbestyrelser, ligesom der med ansgningen om styrkelse af omrdesekretariatet lgges op til en ny stilling i omrdesekretariatet en analyse- og kommunikati-

23

onsmedarbejder, der kan st for at skabe en bedre information om og formidling af omrdesekretariatets indsatser. Derudover er ogs styregruppen for omrdesekretariatet, der kommer til at best af forretningsfrere fra henholdsvis AAB, Lejerbo og Boligkontoret Danmark, medarbejdere fra omrdesekretariatet og udviklingschefen for Social- og beskftigelsesforvaltningen i Kolding Kommune, en ressource Skovvejen kan trkke p i forbindelse med indsatserne i den boligsociale helhedsplan. Endvidere er der en ressource i form af Boligteamet, der har til opgave at sttte udviklingen i lokalomrdet og sikre samarbejde og koordinering i lokalomrderne i Kolding p praktisk plan. Boligteamet bestr af medarbejdere fra omrdesekretariatet, beboerrdgiverne fra boligselskaberne, en reprsentant og en beboerrdgiver fra Kolding Kommune samt projektmedarbejderne tilknyttet de boligsociale indsatser. Udover at Kolding Kommune sidder med som en del af omrdesekretariatet, s er kommunen i sig selv en vigtig ressource i det boligsociale arbejde i Skovvejen. I Kolding Kommune er man meget opmrksom p de boligsociale problemer, der er i boligafdelingerne i kommunen, og der er sledes allerede et godt samarbejde mellem boligafdelingen Skovvejen og kommunen. Der er derfor generelt god opbakning til de forestende sociale indsatser i Skovvejen. Ogs kommunens ungdomsskole er en vigtig ressource i forhold til den boligsociale indsats, idet den kan bidrage til et samarbejde omkring fritidsinteresser og beskftigelse af afdelingens unge beboere i deres fritid. Der er i Kolding Kommune endvidere en somalisk radio, som kan vise sig at blive en stor ressource, nr de mange beboere med somalisk i omrdet skal informeres om eksempelvis arrangementer og andre tiltag i forbindelse med den boligsociale indsats. Slutteligt er det formodningen, at der i og omkring afdelingen Skovvejen eksisterer ressourcer og potentialer, der endnu ikke er klarlagt. Naboskabsundersgelsen (jf. bilag 6, faneblad 7) viste i den henseende, at mere end halvdelen af de beboere, der har svaret p undersgelsen, mener, at de, hvis der var flere flles arrangementer i boligomrdet, ville deltage, og at lige s mange gerne ville arrangere et fllesarrangement, hvis de blev opfordret til det. Strategien i denne helhedsplan er en empowerment-tilgang, hvor det handler om at engagere beboerne og f dem til at deltage i arbejdet, ved at lfte dem og give dem flere ressourcer, frem for at lave alt for beboerne. I vores strategi er beboerne selv med til at definere deres egne behov og nsker til indsatser i helhedsplanen. Behov for at drfte udlejningen med kommunen Som det er i dag udlejes boligerne i afdelingen efter almindeligt ventelistesystem. Der er dog behov for at drfte, om fleksibel udlejning er en mulighed, der kunne bidrage til bedre beboersammenstning og lavere fraflytning i afdelingen. Udover den potentielle fleksible udlejning er der behov for at skabe opmrksomhed p den boligsociale anvisning, hvilket vil sige de 25 %, som kommunen anviser efter reglerne. Fra kommunens side er det vigtigt, at der kommer fokus p, hvordan vi sikrer mere rolige ungdomsboliger i afdelingen, da det lige nu er afdelingens mmeste punkt.

24

Der skal derfor i forbindelse med den boligsociale helhedsplan sttes fokus p, hvordan vi kan lse disse to problemstillinger, og hvordan afdelingen, hovedbestyrelsen og kommunen i fllesskab kan trkke p samme hammel i forhold til udlejningssituationen. Med helhedsplanen skal der derfor nedsttes et udvalg sammen med kommunen, der kan skabe aftalerne og rammerne for at forbedre udlejningssituationen, da beboersammenstningen i det sociale arbejde er et afgrende parameter i udviklingen af boligafdelingen som helhed.

25

Kapitel 5. Den boligsociale indsats


Den boligsociale indsats vil p baggrund af de tidligere nvnte visioner, ml og succeskriterier have fokus p at stoppe den negative udvikling der er i Skovvejen, udvide samarbejder med andre afdelinger og samtidig sttte og opbygge lokale netvrk. Derudover skal der bidrages til omrdesekretariat og det generelle sociale arbejde i Kolding Kommune. I det flgende beskrives de planlagte indsatser i helhedsplanen: Personale i helhedsplanen Der ansttes en fuldtids projektleder til at facilitere gennemfrelse af helhedsplanen. Vedkommende fr ansvaret for at ivrkstte indsatserne i helhedsplanen og koordinere de konkrete aktiviteter bde som de fremgr af den boligsociale helhedsplan, og p baggrund af de beboernsker, der vil fremkomme i processen. Det er projektlederens ansvar, at beboerne involveres i det boligsociale arbejde, og projektlederen skal sikre, at indsatserne sker gennem beboerne. Projektlederen er den daglige tovholder p helhedsplanen og skal forankre planen i afdelingen sammen med beboerdemokraterne, og beboerne og de vrige ansatte i afdelingen. Det vil desuden vre helt centralt for udviklingen af boligomrdet, at det gode samarbejde med Kolding Kommune fastholdes og videreudvikles. I den sammenhng har det afgrende betydning, at centrale netvrkspersoner og professionelle ngleaktrer i omrdet og kommunen inddrages. Her tnkes blandt andet p reprsentanter for erhvervslivet, ungdomsskolen, skoler, dag- og fritidstilbud, SSP, det lokale politi og lokale foreninger. Projektlederen skal samarbejde med disse, styregruppen og de vrige medarbejdere i afdelingen sikre at helhedsplanen bliver en succes. Derudover skal afdelingen integreres i omrdesekretariatet og der skal samarbejdes med de medarbejdere, der allerede er ansat i AAB og Lejerbo Kolding. Der er behov for, at Skovvejen bidrager til det store arbejde sidelbende med, at helhedsplanen i Skovvejen skal implementeres. Projektlederen fr her, ikke bare ansvaret for en helhedsplan, men fr i hj grad ogs en koordinerende rolle, da Koldings boligsociale felt er meget komplekst, men samtidig et sted med ressourcer og udfordringer. I kapitel 6 der omhandler helhedsplanens organisation er det uddybet, hvor projektlederen ansttes, hvor han eller hun har arbejdssted, samt de formelle rammer for projektlederen i helhedsplanen. Tidsplan Det forventes at projektlederen kan ansttes i efterret 2010 alt afhngig af tilsagn fra landsbyggefonden. Helhedsplanen opstartes ved projektlederens ansttelse og lber fem r frem. Der oprettes kontor til projektlederen i forbindelse med ansttelsen. Projektlederen ansttes fra efterret 2010 til efterret 2015, hvilket vil sige alle fem r. 26

Ml og succeskriterier At projektlederen er hovedansvarlig for gennemfrelse af mileplsplanen i samarbejde med boligforeningen, afdelingsbestyrelsen, helhedsplanens styregruppe, kommunen og Boligkontoret Danmark. Projektlederen indgr i omrdesekretariatet p lige vilkr med vrige boligsociale medarbejdere i Kolding. Projektlederen er ansvarlig for den daglige drift af helhedsplanen og refereret til styregruppen vedrrende fremdrift og strategi. De endelige mlstninger for projektlederens ansttes fastlgges i projektlederens kontrakt og funktionsbeskrivelse Projektlederen er ansat i hht. overenskomsterne p omrdet. Projektlederen refererer rent personalemssigt til forretningsfreren p Ribe kontoret. Projektlederen holder lbende (mindst n gang pr. mned) mder med afdelingsbestyrelsen for at sikre koordineringen mellem deres opgaver og helhedsplanen, sledes at disse integreres med henblik p at arbejde i samme retning til gavn for afdelingen. Projektlederen har samarbejdet med ejendomsfunktionren lbende (mindst t mde pr. mned) for at sikre integration mellem helhedsplanens indsatser og driften til gavn for afdelingen. Projektlederen har i ansttelsesperioden modtaget sparring fra udviklingsafdelingen i Boligkontoret Danmark, og har deltaget i Boligkontoret Danmarks ERFA gruppe for projektledere med helhedsplaner. konomi LBF andel Projektleder Transportudgifter Kontorhold, personalepleje og telefon mv. Etablering af kontor Mder i styregruppe I alt 75.000 5.000 2.695.000 10.000 10.000 35.000 85.000 15.000 2.730.000 2.500.000 30.000 85.000 Egenfinansiering 15.000 Budget 2.500.000 30.000 100.000

27

INDSATSOMRDE 1 TRYGHED I BOLIGOMRDET


1.1 Evnen til godt naboskab
Indsatsen Evnen til godt naboskab handler om afdelingens behov for at stte fokus p trygheden og naboskabet mellem beboerne i afdelingen. Derudover handler det ogs om at stte fokus p, hvordan man bor bedst i en almen bebyggelse dvs. evnen til at bo er en strategi. P nuvrende tidspunkt hersker der i afdelingen vidt forskellige normer og holdninger til, hvad eksempelvis god opfrsel er. Det er derfor ndvendigt at finde nogle flles vrdier og normer for, hvordan man bor i Skovvejen for derigennem at skabe en strre tryghed og fllesskabsflelse i afdelingen. Der er samtidig et stort behov for at lave holdningsarbejde i afdelingen, sledes at der arbejdes med begrebet evnen til at bo, og s beboerne fr flelsen af at vre et flles vi, samt fler stolthed over at bo i afdelingen. Indsatsen fokuserer derfor p flgende: Hndtering af skrald, forbrug af ressourcer som vand, el mm. Hvordan opfrer vi os overfor hinanden som naboer? Hvad er godt naboskab? Hvad gr vi i afdelingen, nr vi ser noget mistnksomt? Hvad skal vi have ud af naboskabsundersgelsen? Fokus p Skovvejen som et sted, hvor der er godt naboskab. At skabe stolthed hos beboerne over at bo i afdelingen. Husorden og vedligeholdelse.

Indsatsen skal tage udgangspunkt i en rkke beboermder med henblik p at klarlgge, hvad forskellige beboergrupper (for eksempel unge, brnefamilier og ldre) fler utryghed ved. Det kan i den forbindelse vre ndvendigt at inddrage folk med ekspertise inden for hvordan man griber sdanne projekter an, og hvordan man bedst muligt arbejder med beboerne om dette emne eksempelvis en kommunikationsrdgiver. Til mderne kan der desuden med fordel vre oplg fra eksempelvis politiet, SSP eller Det Kriminalprventive Rd om myter, fakta og forslag til forebyggende handlinger. P baggrund af beboermderne skal det reelle behov for tryghedsskabende tiltag konkretiseres, og efterflgende m det besluttes, hvilke tiltag der skal gennemfres i Skovvejen. For at skabe et bedre fllesskab i afdelingen og en bedre forstelse mellem Skovvejens beboere er det derudover vigtigt, at der stables nogle fllesarrangementer og aktiviteter p benene, s beboerne fr mulighed for at mde hinanden i nogle uformelle rammer. Beboerne skal selv vre med til at beslutte hvilke arrangementer, de gerne vil have gennemfrt, men det kunne vre i form af eksempelvis en musikfestival, g-hjem-mder, fastelavnsfest, Sankt Hans-bl, sommerfest med fllesspisning eller julefest. Det kunne ogs vre etniske

28

aftener, hvor der er tema om t land eller mske en multikulturel buffet, hvor folk medbringer mad fra deres hjemland. En mulighed er ogs at lave en udendrs sommerbio, hvor der en aften vises film p et stort lrred i det fri. Derudover skal der i denne indsats arbejdes med opfattelsen af husordenen, da det vurderes, at mange beboere, srligt dem med anden etnisk baggrund end dansk, ikke forstr husordenen, baggrunden for denne eller vedligeholdelsesreglementet. Som noget nyt kunne afdelingen forsge sig med at overstte husordenen til andre sprog, for p den mde at imdese en eventuel barriere for integration i afdelingen, som hindrer evnen til at bo. For at forbedre evnen til at bo er der behov for at gre en ekstra indsats for nye beboere, s de kan fle sig velkomne. Flere beboere har i processen med tilblivelsen af denne helhedsplan ppeget at velkomsten i afdelingen kunne blive bedre. Isr fler nogle beboere, at der er behov for at f en bedre introduktion som nytilflyttere. Der skal derfor gres en indsats for, at nye beboere fr en rundvisning i afdelingen og fr fremvist aktiviteterne, faciliteterne og de mange projekter, der er i omrdet. Endeligt er Skovvejen med i projektet P den grnne gren et miljprojekt blandt alle afdelinger med helhedsplaner i Kolding. Projektet skal uddanne milj-ambassadrer i afdelingerne, hvilket Skovvejen kan flette ind i denne indsats omkring evnen til at bo. Projektet P den grnne gren sger ekstern finansiering til at igangstte projektet. Tidsplan Indsatserne er lbende fra 2011-2015 Projektet P den grnne gren opstartes, nr det opnr tilskud. Ml og succeskriterier Naboskabet har vret p dagsordenen p beboermder hvert r i projektperioden. Der er dannet to projektgrupper med fokus p naboskab/tryghed. Der er afholdt 2 familiearrangementer hvert r fra 2012. Der er udarbejdet en holdningskampagne om naboskab blandt beboerne, evt. med hjlp fra ekstern konsulent med opstart senest i 2011. Der er i holdningskampagnen udarbejdet informationer og kommunikation p andre sprog end dansk. Skovvejen har vret med til at opstarte projekt P den grnne gren og har fet uddannet beboere til miljambassadrer lbende i projektperioden (sidelbende med helhedsplanen i projektet p den grnne gren ikke stttet af Landsbyggefonden.) Ejendomsmester-teamet har p grund af god beboeropfrsel nedsat deres forbrug af mandetimer til oprydning med mindst 75 % i 2014 (15 timer). Vandforbruget i afdelingen er hvert r reduceret, og vandforbruget er i r 2014/5 faldet med mindst 10 %. Mindst 50 % af tilflytterne til Skovvejen er i projektperioden blevet vist rundt i afdelingen og i lokalomrdet, og indsatsen er planlagt sammen med beboerdemokraterne og medarbejderne i afdelingen. P sigt er det mlet (efter 5 r) at der er etableret en procedure for, at alle nye beboere fr en rundvisning i afdelingen. Afdelingens husorden er senest i 2015 oversat til mindst et andet sprog.

29

konomi LBF Evnen til godt naboskab kampagne og events. Samt ekstern konsulentbistand. Tolkebistand og kommunikation, tryk og papir mv. I alt 100.000 100.000 100.000 Egenfinansiering Budget 100.000

30

1.2 Fdre for ro


Fdre for ro er en indsats, der skal medvirke til at skabe strre tryghed blandt Skovvejens beboere. Projektet er inspireret af Natteravnene, hvis primre forml er at medvirke til at skabe strre lokal tryghed, integration og livsglde. Dette gres ved at boligomrdets fdre frdes i lokalomrdet p tidspunkter, hvor der er behov for det ofte i eftermiddagstimer eller aften- og nattetimer, og ligesom natteravnene skal fdrene i dette projekt vre en slags rollemodeller og g foran i forsget p at skabe et tryggere boligomrde. Det er tanken, at de deltagende fdre skal vre bde danske fdre og fdre med anden etnisk baggrund end dansk, og at disse skal gennemfre et kursus blandt andet om formlet med projektet og hvilke retningslinjer der er for arbejdet. Fdre for ro skal ikke fungere som vagtvrn de skal udelukkende vre til stede og snakke med de unge i afdelingen, hvilket vil sige forebyggende arbejde. De skal give de unge muligheden for af f en fordomsfri snak om eventuelle problemer, hvis det er det, de unge nsker, og i vrigt stimulere til forebyggende ansvarlighed, s hrvrk og smkriminaliteten i omrdet mindskes. Det er samtidig tanken, at fdrene skal vre synlige i afdelingen ved at vre ifrt ens jakker ptrykt Tryghed. Fdrenes indsats skal indg som en del af omrdets samlede forebyggende arbejde, hvorfor det skal ske i samarbejde med de relevante nglepersoner inden for dette felt i Kolding Kommune eksempelvis politiet, AKT-lrere og SSP-medarbejdere. Til gengld for den frivillige indsats fra fdrenes side vil de f stillet et lokale i afdelingen til rdighed, som de kan mdes i i forbindelse med Fdre for ro-projektet, men som ogs kan bruges til andre forml eksempelvis kaffeklub eller kortklub, efter de deltagende fdrenes nske. Tidsplan Projektet er opstartet i 2012. Ml og succeskriterier Beboernes opfattelse af utryghed i afdelingen er faldet med 10 % frem til 2015. Der etableres et tryghedskursus for de deltagende fdre i 2012. Alle fdre der gr med i Fdre for ro skal have gennemget tryghedskursus. Minimum 15 fdre er engageret i projektperioden. At fdrene minimum gr tre sammen ad gangen. At alle fdre i Skovvejen har fet lov at melde sig. At fdrene i Skovparken er inddraget, hvis der er behov. At projektet er opstartet efter dialog med SSP og forvaltningen. At kurset er planlagt efter dialog med Natteravnene. At Fdre for ro har en kontaktperson. At alle fdre har deltaget som frivillige i projektet. Fdrene har get ude i omrdet gennemsnitligt mindst 1 dag om ugen i projektperioden.

31

konomi LBF Fdre for ro I alt 50.000 50.000 Egenfinansiering Budget 50.000 50.000

32

1.3 Graffiti ud af Skovvejen


Boligafdelingen Skovvejen lider, som det blev nvnt under problemstillingerne, meget under hrvrk herunder graffiti p afdelingens facader og i opgangene i afdelingen. Ejendomskontoret bruger mange mandetimer p at f ryddet op, ligesom det koster mange penge at fjerne graffitien, s afdelingen fremstr ren og pn. Dette skal der nu sttes ind over for, s ejendomskontoret kan bruge deres ressourcer p andre punkter. Med opstarten af den boligsociale helhedsplan indfres der derfor en nul-tolerance overfor graffiti, hvilket i praksis vil betyde, at graffiti malet p bygninger skal fjernes senest dagen efter, det opdages. En sdan taktik har med stor succes vret afprvet i flere kommuner, og nogle kommuner er endda kommet graffitihrvrket helt til livs, da graffitimalerne har indset, at det ikke betaler sig at male p bygningerne, nr det alligevel bliver fjernet med det samme. Organisering og tidsplan I 2011 ivrksttes nul-tolerance-kampagnen af projektlederen og ejendomsmesteren, hvor der klart kommunikeres ud til beboerne om projektet med at komme graffitien til livs og den nye nul-tolerance-politik. Ejendomskontoret er drivkraften i den del af projektet, der ligger ud over selve kampagnen. Kampagnen lber i hele projektperioden og det er projektlederen der er tovholder. Ml og succeskriterier At der i 2011 er opstartet en nul-tolerancepolitik mod graffiti. At der er kommunikeret om projektet til alle beboere i afdelingen og i nabobebyggelserne. At indsatsen har skabt integration mellem driften i afdelingen og helhedsplanen. At ejendomsmesteren og hans team aktivt har bidraget til indsatsen, og at de har vret ansvarlige for at opgre udgifterne til graffiti i afdelingen p en srskilt konto. At graffiti i afdelingen er reduceret med mindst 75 % i projektperioden. At udgifterne til fjernelse af graffiti er reduceret med mindst 75 % i 2015. At udgifter og antallet af graffiti-malerier er opgjort systematisk.

konomi LBF Graffiti ud af Skovvejen I alt 25.000 25.000 Egenfinansiering Budget 25.000 25.000

konomien i denne indsats skal primrt anvendes til kampagnen. Indsatsen har til forml at reducere omkostningerne i driften til fjernelse af graffiti, hvorfor der skal mles p indsatsen via udgifterne fra start til slut. Indsatsen integrerer driften i afdelingen i helhedsplanen, hvor udgifterne i dag holdes.

33

INDSATSOMRDE 2 FLLESSKAB OG FORSTELSE


2.1 Venskabsfamilier skaber forstelse
Som nvnt i indledningen har Skovvejen behov for at arbejde med sin kulturforstelse, tolerancen mellem beboerne og egen integration beboerne imellem. Det er en bred indsats, der udover uddannelses- og jobindsatser, aktiviteter og information p flere sprog ogs har et projekt omkring familieforstelse. I Skovvejen bor der 50 familier, der har en meget blandet sammenstning. Nogle har en familie med to voksne og et barn, andre flere brn og nogle familier er blot en voksen og et barn. Samtidig tales der mange sprog i afdelingen. Det er vores antagelse, at der i dag bor mindst 10 forskellige nationaliteter i afdelingen, der hver har en forstelse af egen kultur, men som mske ikke kender s meget til de vrige familiers kultur, traditioner, vaner og normer. I Skovvejen vil vi gerne ge kulturintegrationen mellem familier i afdelingen. Projektet om venskabsfamilier handler derfor om, at man kan f en venskabsfamilie eller en mentorfamilie. Der er ikke tale om, at nogle familier er bedre end andre, men i stedet tale om et barrierenedbrydende projekt, der skal giver forskellige familier en forstelse for hinandens livssituation og vilkr. Det er nsket at stte fokus p, hvad der sker, nr forskelle mdes og dokumentere dette i form af billeddokumentation, videooptagelser eller dagbger, der kan fortlles om til de vrige beboere i nyhedsbreve mv. Tidsplan Information og opstart 2011-2012. Pilotprojekt i 2011-2012 med mindst 2 familier. Viderefrelse af projektet i 2012-2015. Ml og succeskriterier Der er i 2011-2012 udsendt information og fundet familier, der vil deltage i pilotprojektet. At mindst 10 familier har vret involveret i projektperioden. At 1/3 af de familier deltager har anden etnisk baggrund end dansk. At det er dokumenteret, hvordan forlbet har vret, og andre beboere har hrt om projektet. konomi LBF Venskabsfamilie skaber forstelse. I alt 75.000 75.000 75.000 Egenfinansiering Budget 75.000

34

2.2 Opstart med beboerne


Formlet med den positive opstart er fra starten af den boligsociale indsats at engagere og inddrage Skovvejens beboere i arbejdet med at gre Skovvejen til en mere velfungerende boligafdeling. Hvis projekterne i den boligsociale helhedsplan skal lykkes er det en ndvendighed, at beboerne sttter op om projekterne, bidrager med ider og i vrigt deltager, nr der er fllesmder og arrangementer. For at markere, at helhedsplanen og de mange indsatser skydes i gang skal der indledningsvist laves et opstartsseminar. P opstartsseminaret skal beboerne orienteres om forlbet af den boligsociale helhedsplan, og hvad formlet og strategien med de forskellige indsatser er. Samtidig fr beboerne mulighed for at bidrage med ider til eksempelvis nye projekter, og der skal dannes grupper, der skal arbejde med udfrelsen af de forskellige indsatser og projekter. Undervejs i processen skal der desuden afholdes fllesmder for beboerne, s de lbende orienteres om udviklingen. For at f en positiv opstart p gennemfrelsen af den boligsociale helhedsplan er det endvidere ndvendigt, at indsatserne koordineres med Skovparken. Det er sledes vigtigt, at begge afdelingers bestyrelser, forretningsfrere og medarbejdere i projekterne mdes, ligesom der skal udarbejdes en handlingsplan for samarbejdet mellem Skovvejen og Skovparken i projektperioden. Tidsplan S snart afdelingen har fet godkendelsen planlgges og gennemfres opstartsdagen for alle beboere senest i 1. kvartal 2011 (afhngig af tilsagn fra Landsbyggefonden). Ml og succeskriterier Der er skabt kontakt med minimum 30 % af beboerne. Der er oprettet minimum 5 arbejdsgrupper. Der er fremkommet minimum 10 ider til nye projekter eller udvikling af allerede eksisterede projekter. Afdelingsbestyrelserne for Skovvejen og Skovparken, forretningsfrere og medarbejdere i projekterne har mdtes i 1. kvartal 2011 med henblik p at koordinere indsatserne i afdelingerne. At mindst fire andre interessenter end beboerne for helhedsplanen har deltaget i dagen

konomi LBF Opstartsseminar for beboere I alt 20.000 20.000 Egenfinansiering Budget 20.000 20.000

35

INDSATSOMRDE 3 - JUNIORPDAGOGER
3.1 Juniorpdagoger
Projektet Juniorpdagoger opstartes som en del af den boligsociale indsats i Skovvejen med henblik p at give nogle af de unge drenge et alternativ til at hnge ud i afdelingen samtidig med, at de fr nogle arbejdserfaringer og gode oplevelser. Projektet forlber i det frste r som pilotprojekt og bestr i, at 2-3 af afdelingens drenge i alderen 13-16 r skal i en form for praktik i en brneinstitution tt p afdelingen. Her skal drengene et par timer om ugen vre sammen med og lege med brnene i institutionen og fungerer som mandlig rollemodel og lave de vilde lege. Inden drengene kommer ud i institutionerne skal de gennemfre et 24 timers kursus p Ungdomsskolen, hvor de blandt andet lrer om, hvad det indebrer at arbejde i en institution eksempelvis om regler, ansvarsomrder, mdetider, sprogbrug, tavshedspligt og hvordan de skal forholde sig til pdagoger, medhjlpere, brn og forldre. Der gives et kursusbevis efter endt uddannelse. I samarbejde med Kolding Kommune laves et pilotprojekt i r 2011. Hvis pilotprojektet bliver en succes, skal det udvides til at omfatte 5-10 drenge pr. r, ligesom projektet ogs skal tilbydes til drenge i naboafdelingen Skovparken. Pilotprojektet kan derefter samtidig danne skole for en udvidelse af ordningen til at omfatte hele Kolding Kommune, hvis kommunen nsker dette. Juniorpdagog-projektet har vret en stor succes i bl.a. Greve og Vallensbk Kommune. Projektet er godkendt af KL, BUPL, og PMF/FOA, der er glade for ordningen. Det er dog nyt at prve ordningen i forbindelse med boligsociale helhedsplaner, men projektet m siges generelt at vre en succes i praksis, hvor alle parter fr noget ud af ordningen. Det br den almene sektor lre af og i vrigt kan juniorpdagoger i hj grad sammenlignes med lommepengeprojekter, som vi kender den fra helhedsplanerne generelt blot med andre aktrer. Projektet med juniorpdagoger er en gevinst for alle: for drengene, institutionerne og brnehavnebrnene og forldrene. I institutionerne fr de ansatte, selvom drengen og rollemodellen er ny et par ekstra hjlpende hnder, og drengene kan spille fodbold, klatre og lave andre lidt vildere ting med brnehavebrnene, end de ansatte ellers gr. Derudover kommer der en strre ligevgt af kvindelige og mandlige rollemodeller i institutionerne, hvilket erfaringerne fra kommunerne viser er positivt. Brnene i institutionerne er, der hvor projektet krer, meget glade for ordningen de har fet en ny legeonkel og rollemodel der orker alle de vilde lege. Samtidig fr drengene en fornuftig fritidsbeskftigelse et par timer om ugen de lrer at tage ansvar og fr forhjet deres selvvrd i og med at de bliver rollemodeller for brnehavebrnene. Ved at projektet benytter en anerkendende tilgang til den unge juniorpdagog er formlet, at give den uge en succesoplevelse, der hjner de unge drenges egen opfattelse af sig selv. Projektet kan desuden tilbyde drengene en vis form for udannelse, der kan vkke fremtidsperspektiver mht. uddannelse, nr de bliver lidt ldre.

36

Kurset for juniorpdagoger gennemfres i samarbejde med UC SYD, ungdomsskolen og forvaltningen. 16 daginstitutioner er allerede positive i Kolding Kommune og Ungdomsskolen str parat til at ivrkstte projektet. Der allerede flere mandlige pdagoger, der gerne vil undervise juniorpdagogerne. Der er gennemfrt en evaluering af projekt juniorpdagoger fra Vallensbk Kommune. Evalueringen er gennemfrt af Stig Brostrm fra Danmarks Pdagogiske Universitet. Den er yderst positiv. Juniorpdagogerne fr ikke ln. Med fagforeningerne er det aftalt, at de fr en bonus efter endt praktikforlb. Der skrives kontrakt med den unge og forldre i institutionerne skal naturligvis informeres, ligesom institutionen skal nske at have en juniorpdagog. Der hentes inspiration til implementering fra de kommuner, hvor projektet har vret en succes. Tidsplan Pilotprojektet forlber i 2011-2012. Fortsttelsen af projektet krer i 2013-2015. Ml og succeskriterier Der er uddannet 2-3 juniorpdagoger i pilotprojekt-fasen. Alle juniorpdagoger gennemgr et 24 timers kursus inden de starter i institutionen. At kurset varetages af faguddannet personale. For hver juniorpdagog der kommer ud i en institution skrives kontrakt med den unge, jf. erfaringerne fra andre kommuner. Der er sammen med kommunen foretaget en evaluering af projektet efter 1. r. Under forudstning af, at pilotprojektet bliver en succes er der efterflgende uddannet 5-10 juniorpdagoger om ret i projektperioden 2013-2015. Projektet gennemfres i samarbejde med Ungdomsskolen, UC Syd og Kolding Kommune. Pilotprojektet i Skovvejen skal danne skole for projektet i Kolding Kommune, hvis det bliver en succes. Kommunen kan efterflgende udvide projektet. Hvis projektet krer i 2013-2015, skal Skovparkens unge have haft muligheden for at deltage. Skovvejens unge har dog frsteprioritet. konomi LBF Informationsmateriale Kursus og bonusordning til unge Info-mder og koordinering Pdagogisk konsulentbistand I alt 30.000 150.000 20.000 25.000 225.000 Egenfinansiering Budget 30.000 150.000 20.000 25.000 225.000

37

INDSATSOMRDE 4 OPKVALIFICERING AF BEBOERDEMOKRATIET


4.1 Opkvalificering og uddannelse af beboerdemokratiet og projektets ledelse
Den boligsociale helhedsplan bliver som flge af projektets strrelse, varighed og de mange indsatser i planen en stor udfordring for Boligselskabet Kolding og afdelingsbestyrelsen i Skovvejen. Opbakningen til gennemfrelsen af projektet er dog helt klart til stede. Der er i Skovvejen og i boligforeningen en hrd kerne af ildsjle, der synes helhedsplanen er et rigtig spndende projekt, og flere har allerede tilkendegivet, at de gerne vil deltage mere og vre tovholdere i nogle af planens mange indsatser. Beboerdemokraterne har fra starten vret aktive forkmpere for den boligsociale helhedsplan, og det arbejde vil fortstte, selv om der eventuelt kommer en udskiftning i bestyrelsen. Det er dog vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne, der skal bre dette projekt igennem, er kvalificeret til dette arbejde. Derfor er et af indsatsomrderne i helhedsplanen, at beboerdemokraterne og projektlederen skal uddannes, s de er rustet til udfordringerne. Der er sledes behov for, at bde projektlederen og beboerdemokraterne kommer p kursus i gennemfrelsen og ledelsen af helhedsplaner og herunder emner som netvrksdemokratiet, kommunikation og konflikthndtering. Derudover undervises i samspillet mellem helhedsplanens indsatser og den daglige drift, integration af helhedsplanen i afdelingen, beboerinddragelse og kravene til helhedsplaners gennemfrelse. Beboerdemokraterne nsker ogs, at projektlederen, beboerdemokraterne og styregruppen mdes med andre, der er i en lignende situation, s de kan udveksle erfaringer om dt at drive helhedsplaner. Tidsplan Lbende, men med hovedindsatsen i frste halvdel af projektperioden 2010-2012. Ml og succeskriterier At beboerdemokraterne i afdelingen og projektlederen har gennemget et kursus om styring af helhedsplaner samt kursus i kommunikation og konflikthndtering. At beboerdemokraterne, ejendomsfunktionrerne og projektlederne i 2011 sammen har drftet, hvordan helhedsplanen kan sammentnkes med den daglige drift i afdelingen. At der er afholdt mindst t fllesseminar om ledelse af helhedsplaner i Skovvejen for alle nglepersoner i projektet. Beboerdemokraterne i afdelingen og selskabet har i projektperioden deltaget i min 90 % af alle fllesmder med beboerdemokrater fra de vrige helhedsplaner i Kolding. Projektlederen har i lbet af de to frste r gennemget kursus om styring af boligsociale helhedsplaner (projektlederkursus). Den ansvarlige ejendomsmester har deltaget i min. t kursus om helhedsplaner i projektperioden.

38

konomi LBF Uddannelse af beboerdemokrater Uddannelse af projektleder I alt 45.000 25.000 70.000 Egenfinansiering 10.000 10.000 Budget 65.000 25.000 80.000

39

INDSATSOMRDE 5 IMAGE OG BRANDING


5.1 Image og branding
Skovvejen lider i dag under, at mange vurderer omrdet som socialt belastet. En del beboere er selv af den opfattelse, at der er utrygt at bo i Skovvejen sandsynligvis som flge af at de oplevelser de har haft i boligomrdet og mske dt, de lser i aviserne. Mange beboere har antageligt oplevet hrvrk og chikane, og at grupper af unge hnger ud, nr de frdes i afdelingen. Dette sammen med omtalen af Skovvejen som et belastet boligomrde (eller Skovparken som afdelingen ofte forveksles med) kommer til at overskygge, at der i afdelingen ogs bor mange velfungerende beboere, som rent faktisk er glade for at bo der. Som flge af ovenstende er der behov for en indsats, der kan vre med til at brande Skovvejen og herigennem forbedre afdelingens image og nskeligt med det resultat, at beboerne kan blive stolte af at bo i deres afdeling. Der skal derfor ivrksttes en kampagne, der kan stte fokus p de ressourcer afdelingen har og blandt andet p de kvaliteter der ligger i, at afdelingen netop er blevet renoveret. Denne kampagne skal naturligvis understttes af tiltag, der forsger at komme nogle af de problemer til livs, afdelingen har med utilpassede unge og uhensigtsmssig adfrd. For at sikre, at kampagnen fr gennemslagskraft og henvender sig til de rette aktrer, bliver der muligvis behov for at f ekstern konsulenthjlp udefra. Samtidig skal indsatsen i Skovvejen koordineres med de tiltag Omrdesekretariatet Kolding har planlagt i forbindelse med deres indsats inden for information og kommunikation. Den somaliske radio skal indtnkes i kommunikationsstrategien, sledes at flest mulige kanaler bruges til at brande afdelingen. Slutteligt er det vigtigt, at beboerne er med til at definere kampagnens temaer. Tidsplan Nedsttelse af projektgruppe i 2011. Kampagnen er lbende, men er planlagt i 2011. Ml og succeskriterier Der er senest i 2012 ivrksat en imagekampagne, der henvender sig til beboerne, lokalomrdet og Kolding Kommunes borgere. Der er skrevet mindst to positive pressemeddelelser pr. r (2011-2015) vedrrende helhedsplanen, afdelingen eller boligselskabet. Helhedsplanen, afdelingen eller boligselskabet har vret omtalt positivt i lokale medier mindst n gang om ret (2011-2015). Materialet til beboerne har vret udgivet p andre sprog end dansk. Beboerne har vret inddraget i forhold til at definere imagekampagnens temaer. Beboernes stolthed over at bo i afdelingen er steget i 2015 set i forhold til 2009 (mlt p beboernes lyst til at blive boende, hvor mindst 60 % skal svare ja i 2015)

40

konomi LBF Image og branding inkl. konsulentbistand og tolkning I alt 100.000 100.000 100.000 Egenfinansiering Budget 100.000

41

INDSATSOMRDE 6 BRN OG UNGE


6.1 Brn og unge
Skovvejens helhedsplan har et bredt fokus p brn og unge i afdelingen i alderen 6-24 r. Mange brn har ikke noget at tage sig til, mange brn og unge er ikke tilknyttet foreningslivet og der bor generelt mange brn og unge i afdelingen, jf. KS tal i bilag 2, faneblad 3. Erfaringerne viser, at mlrettede aktiviteter til brn og unge kan udvikle sig fra konkrete aktiviteter i boligafdelingen til resten af lokalsamfundet. En enkelt aktivitet kan, nr den planlgges og gennemfres systematisk, vende noget af den negative adfrd, der i dag ses hos mlgruppen i afdelingen. Indsatsen i Skovvejen har flere mlgrupper: 1. Brn i pasningstilbud. 2. Brn af enlige forldre. 3. Brn udenfor foreningslivet. 4. Unge i ungdomsboligerne. 5. Unge uden fritidsjob. 6. Unge uden arbejde. 7. Unge der ikke er i uddannelse Nr der i denne helhedsplan ivrksttes aktiviteter for brn og unge, og nr de er udvalgt som mlgruppe, skyldes det, at 14 % af afdelingens beboere er brn op til 17 r og samtidig udgr gruppen mellem 18-24 r (22,8 %). Derudover har bde afdelingen, boligselskabet og kommunen et stort nske om, at skabe flere muligheder for aktiviteter for brn og unge i og omkring boligomrdet. Som det er i dag tilbyder kommunen en rkke aktiviteter for mlgruppen enten i tilknytning til daginstitutionerne, skolerne, ungdomsskolen eller i foreningslivet. Der er dog et aktuelt behov for at stte fokus p aktiviteter i og omkring boligomrdet, sledes at de brn og unge finder det naturligt at deltage i positive aktiviteter frem for negative, og samtidig vil bidrage til den afdeling de bor i. Strategien i helhedsplanen er derfor, at brnene og de unge i hj grad skal vre medbestemmende i helhedsplanen og i afdelingen. Det skal i forhold til aktiviteter vgtes hjt, at brnene og de unge selv er med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal laves, og hvordan pengene skal bruges. Dette kan ses som en skole i demokrati allerede fra man er barn. Det skulle gerne skabe mere demokratisk forstelse og deltagelse siden hen, og om ikke andet bliver brnene og de unge bekendte med deres muligheder for indflydelse. Den boligsociale indsats deles op som nvnt ovenfor. I de flgende indsatser vil brn og unge vre et fokusomrde i denne helhedsplan. Dette skyldes, at der laves aktiviteter rettet mod brn og aktiviteter rettet mod unge. Dette gres for at sikre, at der tages udgangspunkt i de to gruppers forskellige behov og nsker, ligesom der laves indsatser, der imdekommer de problemer, grupperne hver for sig og sammen har.

42

Aktiviteterne i helhedsplanen skal tnkes holistisk og netvrksorienteret. Det betyder, at der skal vre flere aktrer i samme indsats. Der mangler i dag at blive bygget bro mellem boligafdelingen, daginstitutioner og skolerne, samt mellem boligafdelingen og det eksisterende foreningsliv, samt mellem de unge, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Det skal aktiviteterne i helhedsplanen vre med til. Tidsplan Lbende fokus p brn og unge i helhedsplanen og dennes indsatser Ml og succeskriterier Der er afholdt iddag i 2010-2011 for brn og unge. Alle beboere fr invitation til dagen, der er planlagt af bestyrelserne og projektlederen. Der er skabt kontakt til minimum 40 % af mlgruppen. Der er dannet minimum 2 projektgrupper p id-dagen. Der er fremkommet mindst tre nye ider p baggrund af denne id dag. Der er lavet en kontaktliste til de mest aktive brn og unge, som nsker at vre med i aktiviteterne i helhedsplanen. At aktivitetsmidlerne for brn og unge er forvaltet sledes, at de bde dkker indsatser for brn og unge, ligesom at de er anvendt til sommerferieaktiviteter og aktivitetsmidler generelt. (se indsatsen omkring aktivitetsmidler). De 150.000 kroner har vret anvendt til konkrete aktiviteter, der bidrager til den samlede strategi for helhedsplanen. Midlerne til aktiviteter skal primrt vre anvendt til mlgruppen i denne indsats som angivet ovenfor. Fllesmderne og indsatsen omkring integration med vrige afdelinger med helhedsplaner er sammen med mlet for indsatsen indskrevet under indsatsomrde 2: Fllesskab og forstelse. konomi LBF andel Iddag for brn og unge Aktiviteter for brn (inkl. aktivitetsmidler) Fllesmder med andre helhedsplaner og koordinering med Skovparken I alt 175.000 5.000 180.000 5.000 5.000 10.000 20.000 150.000 Egenfinansiering Budget 20.000 150.000

43

6.2 Aktivitetsmidler til indsatsen for brn og unge


Helhedsplanens vision er at aktivere et bredt udsnit af beboerne i afdelingen. Bde forldre, beboerdemokrater, unge, brn og etniske grupper skal have ejerskab til denne helhedsplan for Skovvejen. Der er i dag mange beboere, som ikke deltager i beboerdemokratiet, hverken ad hoc eller i det lange seje trk som bestyrelsesmedlemmer. Denne landstendens ses ogs i Skovvejen, og der ligger derfor en stor udfordring i at aktivere beboerne uanset hvilken rolle de har. Naboskabsundersgelsen viser, at mange beboere p opfordring vil deltage i enkeltstende aktiviteter, og vi ser derfor et stort potentiale for deltagelse i Skovvejen. Der er derfor i budgettet afsat aktivitetsmidler for i alt 150.000 kroner til fastlagte og ikke fastlagte aktiviteter, srligt under mlgruppen for brn og unge. Nogle af midlerne skal naturligvis indg som projektmidler til indsatsen for omrde 6 Brn og unge, men der kan indenfor budgettet ogs blive behov for at afholde flere endnu ikke planlagte arrangementer. Midlerne her skal sttte den strategi helhedsplanen har; at beboerne undervejs fr ider, som kan realiseres fordi alle midlerne ikke er bndlagt p forhnd. Denne empowermentstrategi skal forstrke beboernes ejerskab, fordi de kan se, at det nytter at deltage, og der er midler til de indsatser, de finder p og brnder for. Dog vil det vre sdan i denne helhedsplan, at midlerne frst og fremmest skal sttte aktiviteter og indsatser indenfor mlgruppen brn og unge. Dernst kan en mindre del af midlerne anvendes til vrige aktiviteter. Tidsplan og forml Aktivitetsmidlerne skal bruges til bde planlagte og ikke planlagte aktiviteter og skal vre dkkende for hele projektperioden p de fem r (2010-2015). Der vil blive evalueret p, hvorledes midlerne er blevet anvendt, samt hvad der er kommet ud af de enkelte projekter, hvortil der er brugt aktivitetsmidler. Styregruppen skal derfor sikre, at der opsttes ml, mileple og succeskriterier for alle de projekter, der fr del i aktivitetsmidlerne. Der skal lbende afrapporteres til styregruppen om brug af midlerne. Ml og succeskriterier At der er gennemfrt aktiviteter, som afdelingens beboere selv er kommet med. At f gennemfrt flere aktiviteter end de i helhedsplanen planlagte. At f gennemfrt projekt sommerferieaktiviteter. At midlerne frst og fremmest er anvendt til indsatsen for brn og unge. At sttte det opsgende arbejde blandt familier, hvis der er behov. Der sttes mlbare ml for de projekter, der ikke fremgr af mileplsplanen, som midlerne anvendes til.

44

konomi Aktivitetsmidlerne i denne helhedsplan er indarbejdet i indsats 6 Brn og unge. Der er i alt afsat 150.000 kroner til omrdet brn og unge og herunder skal aktivitetsmidler findes. Mlgruppen Brn og unge har frsteprioritet. I henhold til Landsbyggefondens forelbige udmelding fremgr det, at tilskud fra fonden udgr 5.000.000 kroner i alt til den endelige helhedsplan, samt at aktivitetsmidlerne skal udg. Jf. bemrkningsbrev fra Landsbyggefonden dateret den 27. januar 2010 fremgr det, at fonden bevilger 200.000 kroner ekstra til helhedsplanen til indsatsen brn og unge, som aktivitetsmidlerne oprindeligt skulle dkke. Der er derfor i alt nu i den endelige helhedsplan 150.000 kroner til indsatsen brn og unge og aktivitetsmidler, 25.000 til sommerferieaktiviteter (indsats 6) og 25.000 til Unge og uddannelse (indsats 7).

45

6.3 Sommerferieaktiviteter
Sommerferierne er for mange af afdelingens brn og unge lang og uden mange aktiviteter. Nr skolen og de kommunale tilbud holder ferie, er der en gruppe unge, der ikke deltager i kommunens sommerferieaktiviteter. Det kan der vre mange grunde til - enten fordi de ikke kan, ikke kender til tilbuddet, ikke m, eller fordi familien ikke har rd. I Skovvejen vil vi gerne give svage familier samt brn og unge en mulighed for positive aktiviteter i afdelingen, sledes at de ikke bruger tiden p negativ adfrd i afdelingen. Derfor vil vi i sommeren med start i 2011 skabe muligheden for, at der sker noget i afdelingen, samt at der opstartes et samarbejde med kommunens sommerferieaktiviteter. Derudover skal der fres dialog med kommunen om, hvordan helhedsplanen kan bidrage til kommunens udbud, ligesom det br drftes med kommunen, hvordan vi sammen kan hjlpe de brn og yngste unge, der lige nu ikke har reel mulighed for at deltage i tilbuddene i kommunen. Tidsplan Det er vigtigt, at styregruppen tager stilling til, hvordan sommerferieaktiviteter kan arrangeres, og at dette drftes det frste r. Ved planlgning af aktiviteter og handleplanen for indsatsen skal der koordineres med kommunen sledes, at der i afdelingen ikke laves parallelle tilbud til de der eksisterer i kommunalt regi. Ml og succeskriterier At sommerferieaktiviteter er planlagt og drftet med kommunen i 2011. At sommerferieaktiviteter er startet op i 2011. De konkrete ml er besluttet i styregruppen sammen med projektlederen. At sommerferieaktiviteter er koordineret med kommunen og de omkringliggende boligafdelinger, sledes at det undgs at have parallelle forlb af samme indsatser i omrdet. konomi LBF Sommerferieaktiviteter I alt 25.000 25.000 Egenfinansiering Budget 25.000 25.000

46

INDSATSOMRDE 7 SKOVVEJEN I JOB


7.1 Skovvejen i job
Voksne i job indgr som n af de fire indsatser under temaet Skovvejen i job. Som det fremgr i kapitel 1 har en stor del af Skovvejens beboere kun en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og 53,3 % af beboerne modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser. Det kan der vre mange rsager til manglende sprogkundskaber, sociale problemer mm. Afdelingens ringe tilknytning til arbejdsmarkedet har en negativ indflydelse p den sociale kapital i Skovvejen, og der er derfor brug for en koordineret beskftigelsesindsats mellem boligafdelingen, erhvervslivet og Kolding Kommunes jobcenter, s flere af afdelingens beboere kan komme i job. Dette skal ske ved at der i forhold til beboerne, der kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet bliver et kontinuerligt fokus p beskftigelsesindsatsen. Beskftigelsesindsatsen i Skovvejen handler udover de helt unge i lommepengeprojektet og juniorpdagogprojektet ogs om de unge og voksne, der er frdige med skolen, p vej ud af skolen eller som blot af den ene eller anden grund er udenfor arbejdsmarkedet. Vi nsker to fokusomrder: 1. Unge i arbejde/uddannelse 2. Voksne i arbejde/uddannelse Unge i arbejde handler om, at unge i alderen 15-25 r hnger ud i afdelingen og jf. kapitel 3 har drlige netvrk og for fleres vedkommende er p vej ud i en kriminel lbebane. Vi tror p, at de unge, gennem kontakt til uddannelsesinstitutioner arbejdsmarkedet, kan hjlpes vk fra den negative adfrd. Indsatsen for de unge gr derfor ud p at give den unge en mentor og formidle kontakten med de to store virksomheder i Kolding tt p afdelingen; BILKA og JYSK. Begge butikskder er kendt for deres evne til at hndtere meget unge i arbejde og ofte i deres frste arbejde. Hver ung skal have en mentor, som han eller hun skal flge op med lbende, og som skal sikre, at den unge kommer godt i gang med at passe et regulrt job. Som led i at skabe en arbejdskultur skal projekt lommepenge og juniorpdagogprojektet indarbejdes i beskftigelsesindsatsen, sledes at etablering af fritidsjob kan fre til varig beskftigelse eller pbegyndelse af uddannelse. Voksne i job handler om, at der i afdelingen bor mange voksne udenfor arbejdsmarkedet. At mange beboere ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes flere faktorer; sociale problemer i familien, manglende kompetencer i det danske sprog mm.. Der er derfor behov for mere koordineret indsats mellem afdelingen og kommunes jobcenter, da den lave tilknytning til arbejdsmarkedet pvirker afdelingens sociale kapital negativt.

47

Beskftigelsesindsatsen skal generelt handle om at: - opkvalificere af gruppen af ledige herunder gruppen af ufaglrte mnd og kvinder, - bidrage aktivt til at flere unge fremover vil f en kompetencegivende uddannelse, og fr et fritidsjob hvis de nsker det. - ge beskftigelsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk mv. - at hjlpe beboere videre i uddannelse eller arbejde ved at formidle hjlp. Tidsplan Det er i lbet af 2011 i samarbejde med jobcentret i Kolding klarlagt, hvordan der kan samarbejdes bde i forhold til voksne ledige og omkring unge, der kan komme i arbejde hos BILKA, JYSK eller andre lokale virksomheder. Ml og succeskriterier De konkrete mlgrupper for indsatserne i dette projekt klarlgges konkret med Jobcenter Kolding i 2011. P baggrund af denne konkretiseres handlingerne i indsatsen i 2011. Der er udarbejdet en konkret handleplan for beskftigelsesindsatsen i samarbejde med Kolding Kommune senest i efterret 2011. Handleplanen skal glde rene 2012-2015. Erhvervslivet har vret inddraget i indsatsen i projektperioden. De lokale uddannelsesinstitutioner er i 2011 kontaktet, og de er inddraget i indsatsen omkring unge ledige, samt opkvalificering af borgerne i mlgruppen. Antallet af ledige med mere end 3 mneders sammenhngende ledighed er i 2014-2015 nedbragt med min. 5 % i forhold til 2009. Antallet af kontant- og starthjlpsmodtagere, der har get passive i mindst et r er nedbragt med 5 % i 2015 i forhold til 2009. Antallet af unge (under 30 r) kontanthjlps-, starthjlps-, introduktionsydelse- og dagpengemodtagere er i 2015 nedbragt med 10 % sammenlignet med niveauet i 2008. Der er i 2011-2012 etableret samarbejde med relevante virksomheder som eksempelvis BILKA og JYSK. Gennem en aktiv beskftigelsesindsats, skal jobcenteret bidrage til at opsge de langvarige og sygemeldte kontanthjlpsmodtagere i omrdet og sammen med os finde den vej, der kan fre dem til beskftigelse eller uddannelse og dermed p sigt selvforsrgelse. Jobcentret skal i samarbejde med afdelingen, projektlederen og ejendomskontoret sikre, at de ledige skal hjlpes og rdgives der hvor de bor, og gennem afholdelse af jobbank-dage, etablering af stttegrupper, flles kontakt til omrdets virksomheder mm. skal de sammen finde egne ressourcer, der kan medvirke til get selvvrd og dermed hjlp til at sikre selvforsrgelse. konomi LBF Voksne i job Unge og uddannelse I alt 125.000 25.000 150.000 Egenfinansiering Budget 125.000 25.000 150.000

48

7.2 Lommepengeprojekt
Som en del af den boligsociale indsats og temaet Skovvejen i job ivrksttes et langsigtet lommepengeprojekt, hvor mlgruppen er boligafdelingens drenge i alderen 13-18 r. Baggrunden for projektet er de gentagne eksempler p hrvrk og den uhensigtsmssige adfrd, der udvises blandt en del af afdelingens unge drenge med bde dansk og anden etnisk baggrund. Afdelingens nylige renovering taget i betragtning er det derfor ekstra vigtigt, at der blandt disse unge skabes en strre ansvarsflelse for afdelingens bygninger og udearealer. Projektet gr helt konkret ud p, at de unge drenge et par timer om ugen hyres af ejendomsmesteren til sammen med hans team at holde afdelingens bygninger og udearealer pne og rene. Formlet med lommepengeprojektet er derfor, at de unge i afdelingen fr et alternativ til at hnge ud i afdelingen samtidig med, at de fr en strre ansvarsflelse for afdelingen som flge af, at de selv er med til at holde den pn. Lommepengeprojektet skal desuden spille sammen med indsatsen mod graffiti i og med, at hvis de unge som en del af lommepengeprojektet er med til at fjerne graffitien, s er lysten til at male graffiti nok ikke lngere s stor. Endvidere kan lommepengeprojektet lre de unge om medansvar og give dem en erhvervsrelateret erfaring, der kan vise sig at vre rigtig god, nr de senere skal finde sig et job. Deltagere og mlgruppe Der ansttes en instruktr, der kan ivrkstte og gennemfre lommepengeprojektet i samarbejde med de unge og ejendomsmesteren og hans team. Instruktren skal varetage den overordnede koordinering af projektet i samarbejde med ejendomskontoret. Endvidere har ejendomsmesteren i afdelingen flere rs erfaring som beboerrdgiver, og han har tidligere bistet i lommepengeprojekter, hvilket er en vigtig ressource i forhold til gennemfrelsen af projektet. I projektperioden vil deltagerantallet ligge p omkring 2-5 deltagere pr. r. Det betyder, at projektet i hele den femrige periode helhedsplanen krer vil kunne beskftige 10-50 unge dog under forudstning af, at der ikke er nogen unge, der falder fra, i lbet af projektet. Projektets primre mlgruppe er Skovvejens drenge i alderen 13-18 r. Pr. 1. januar 2008 var der 52 brn og unge i alderen 7-17 r og i 2009 var antallet 48. P baggrund af dette tal vurderes mlgruppen at udgre omkring 20-25 personer. Da antallet af unge i Skovvejen er lavt i forhold til lokalomrdet som helhed vil projektet blive bent for unge i Skovparken. Den sekundre mlgruppe for projektet er de vrige beboere i afdelingen, da projektet forventes at have et kriminalprventivt sigte, der minimerer skrald, hrvrk og graffiti. Organisering Lommepengeprojektet organiseres af instruktren i samarbejde med projektlederen og ejendomskontoret. Styregruppen har det overordnede ansvar for projektet. Instruktren ansttes af projektlederen i samarbejde med Kolding Boligselskab, forretningsfreren, Boligkontoret Danmarks projektleder og styregruppen. Instruktren fr kontor sammen med

49

projektlederen i afdelingen og vil sammen med projektlederen have det daglige ledelsesansvar for projektet. Tidsplan Lommepengeprojektet vil lbe over alle helhedsplanens fem r med forventet start i r 2011. Tidsplanen for projektet er opdelt i fire faser; etableringsfase, handlings- og driftsfase, forankringsfase og evalueringsfase. Etableringsfase: I denne indledende fase ansttes en instruktr, og der etableres en arbejdsplads i afdelingen. De overordnede rammer for deltagernes arbejdsopgaver fastlgges i samarbejde med ejendomskontoret, og kortlgning af mlgruppen og det opsgende arbejde i afdelingen opstartes. Handlings- og driftsfase: Denne fase lber fra marts til oktober hvert r i projektperioden. I denne fase udvlges og ansttes de unge deltagere, og det planlagte program gennemfres. Forankringsfase: Lommepengeprojektet forankres lbende i samspil med helhedsplanens vrige tiltag i afdelingen. Evalueringsfase: I projektets sidste r opstartes den afsluttende evaluering, og mlstningerne for det videre forlb fastlgges. Hvis lommepengeprojektet har vret en succes, tages der stilling til, om det skal viderefres og eventuelt under andre former. Projektet vil desuden blive evalueret og tilpasset rligt, s det matcher afdelingens behov og udfordringer. Endvidere vil deltagernes videre frd p arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet lbende blive registreret Ml og succeskriterier At der gennemfres lommepengeprojekt hvert r i perioden 2011-2015. At gennemsnitligt 3-5 unge har deltaget i lommepengeprojektet pr r. At 50 % af deltagerne i lommepengeprojektet er sluset ud i andre fritidsjob. At det er vurderet, om lommepengeprojektet skal viderefres efter helhedsplanens femrige forlb, og der skal i givet fald vre lagt en forankringsplan for, hvordan projektet kan viderefres. Ejendomsmesteren og hans team har vret inddraget og medansvarlige for projektet. Projektet er blevet tilbudt til unge i mlgruppen i Skovparken, hvis ikke der kan findes tilstrkkelig mange unge i Skovvejen. De unge er opsgt til projektet.

konomi LBF Lommepengeprojekt lommepenge Instruktr lommepengeprojekt I alt 145.000 345.000 145.000 345.000 200.000 Egenfinansiering Budget 200.000

50

7.3 Samarbejde med Skovparken om uddannelsestiltag i afdelingerne


Formlet med denne indsats er at nedbryde nogle af de barrierer, der er rsag til, at mange beboere i Skovvejen kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gres ved at tilbyde undervisning i eksempelvis dansk eller edb i lokalomrdet med henblik p at gre det muligt for flere beboergrupper at opkvalificere deres kundskaber lokalt. For de beboere, der ikke har tilstrkkelige danskkundskaber til at f et job, kan et tilbud om eksempelvis danskundervisning i lokalomrdet vre medvirkende til, at det ikke er helt s uoverskueligt at erhverve sig de kvalifikationer, der er ndvendige for at blive integreret p det danske arbejdsmarked. Undervisningstilbuddene skal ikke gre det ud for ordinr undervisning, men tilbuddene kan medvirke til, at den enkelte beboer fr mod p at tage en regulr uddannelse. Skovvejens naboafdeling, Skovparken, har allerede p nuvrende tidspunkt et samarbejde med VUC i Kolding om undervisning i afdelingen. Det vil derfor vre en fordel for bde Skovvejen og Skovparken at give Skovvejens beboere mulighed for at deltage i undervisningen, da der s er strre grundlag for deltagere, ligesom det vil ge de konomiske ressourcer til undervisningen, at Skovvejen ogs bidrager til samarbejdet. Indsatsen bestr sledes i at f stablet et samarbejde p benene mellem Skovvejen og Skovparken om en koordineret indsats i forhold til undervisningstilbud til afdelingernes beboere. Tidsplan Planlgning af indsatsen i 2011. Indsatsen er igangsat i 2012. Ml og succeskriterier At Skovvejen har indget samarbejde med Skovparken om uddannelsestiltag i afdelingerne for bde unge og voksne. At der er opstartet et samarbejde med VUC Kolding i 2011-2012. At der er kommet kompetencegivende kurser ud i afdelingen Skovvejen senest i 2012. At beboerne er informeret om muligheden for kompetencegivende kurser i 2012. At mindst 6 beboere om ret har vret p kursus i afdelingen

konomi LBF Samarbejde med Skovparken om uddannelsestiltag i afdelingerne I alt 25.000 25.000 25.000 Egenfinansiering Budget 25.000

Hvis midlerne ikke rkker, kan der fs ekstra midler via aktivitetsmidlerne.

51

INDSATSOMRDE 8 OPSGENDE ARBEJDE I SKOVVEJEN


8.1 Opsgende arbejde i Skovvejen
Der er i Skovvejen brug for indsatser omkring opsgende arbejde p flere fronter: For det frste er der behov for en indsats i forhold til forldreengagement og inddragelse, og for det andet er der behov for en indsats omkring ldre og enlige med f ressourcer. Opsgende arbejde p forldreomrdet Behovet for det opsgende arbejde omkring forldreinddragelse bunder i, at forldreinddragelsen er helt fundamental i forhold til at f en rkke forhold omkring afdelingen til at fungere bedre. Som forholdene er i dag er mange af afdelingens forldre ikke i srlig hj grad involveret i deres brns fritid. Det er et problem, nr brnene eller de unge driver rundt i boligafdelingen om eftermiddagen og aftenen med en uhensigtsmssig adfrd, og forldrene skal derfor gres opmrksomme p, at deres brns frden i boligomrdet er deres ansvar. Af den grund er det ndvendigt med opsgende arbejde p forldreomrdet. Indsatsen bestr i, at der skal samarbejdes om det enkelte barn allerede fra barnet starter i daginstitutionen. Derudover skal der samarbejdes med skolerne, klubber og fritidstilbud, sledes, at de familier med svage brn eller de svage familier stttes via frikb af timer til opsgende medarbejdere. P denne mde skal forldrene inddrages i den forebyggende indsats og bevidstgres i forhold til ansvar og forventninger. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem institutioner mm. og forldrene opstartes p et tidligt tidspunkt i brnenes opvkst, s problemer med uhensigtsmssig adfrd p lang sigt kan forebygges frem for at skulle afhjlpes. Det er ligeledes vigtigt, at kontakten til forldrene er skabt p baggrund af respekt, s forldrene bliver medspillere og ikke modspillere, hvis der opstr problemer med brnene. Det er derudover en fordel, at indsatsen omkring forldreinddragelsen tager afst i daginstitutioner mv., s den frste kontakt til familierne allerede er skabt. Der er p nuvrende tidspunkt tilknyttet en socialrdgiver to timer om ugen pr. skole, samt en konsulent nogle timer om ugen p to af skolerne i omrdet, henholdsvis Dyrehaveskolen og Munkevngets Skole. Disse skoler rummer nogle af kommunens svageste elever og har 80 % tosprogede elever. Dette vil derfor vre et godt udgangspunkt for en indsats omkring opsgende arbejde, da man allerede har tilknyttet personer, der kan hjlpe i opstarten af indsatsen. Opsgende arbejde blandt ldre og enlige Som det fremgr i kapitel 1 er der i Skovvejen mange enlige og ldre beboere og flere af beboerne med f ressourcer. Mange af disse beboere har mske ikke s stort et netvrk, er utrygge og sidder ofte alene i deres lejligheder, og der er derfor behov for en indsats omkring opsgende arbejde p dette omrde. Den opsgende indsats skal ske i samarbejde med ldrerdet i Kolding Kommune og ldre Sagen. Sidelbende med det opsgende arbejde skal der laves nogle aktiviteter, som beboerne kan deltage i. Det kan vre i form af eksempelvis flles indkbsture til Kolding Storcenter, ture til mu-

52

seer, i svmmehallen, sundhedsaktiviteter, foredrag mm. afhngigt af hvad beboerne har af interesser og nsker. Besgsven og motionsven Herudover skal der formidles kontakt mellem beboerne bde de ldre og enlige imellem men ogs blandt andre beboere i afdelingen. Der skal i samarbejde med kommunen og gerne ldresagen og det lokale ldre-rd laves forsg med en besgsvens-ordning, s de beboere, der nsker det, kan f en besgsven, der eksempelvis kan komme til kaffe og lidt hyggesnak nogle gange om mneden. Der skal ogs etableres forsg med en motionsven, som den ldre beboer kan g tur med, spille bold med, tage p ture med eller mske spille petanque med. Denne ordning kendes fra andre kommuner, hvor selv sm aktiviteter gr en forskel p det sundhedsmssige plan for den enkelte borger. Herved kan ogs beboernes sundhed forbedres i og med, de fr rrt sig. Bde besgsvensordningen og motionsvenner er projekter, som let kan arrangeres, og vi satser her p at kre projekterne i samarbejde med kommunen og frivillige foreninger. Mange ldrerd og ldre Sagen har erfaring fra lignende projekter, hvorfor der skal samarbejdes med disse parter. Hvis projekterne bliver en succes i afdelingerne kan de danne skole for resten af kommunen. Tidsplan Projekterne opstartes i 2010/2011 og krer hele projektperioden. Motionsven og besgsven krer som forsg i 2011-2012. Ml og succeskriterier Der er etableret samarbejde med de daginstitutioner, der ligger tt p Skovvejen, og opsgende arbejde til udsatte brn og familier er pbegyndt i samarbejde med institutioner og Kolding Kommune i 2011-2012. Der har i 2015 vret kontakt til mindst 25 % af de brn og familier i afdelingen, der har behov for det. Det er mlet, at besgsvensordningen og motionsvensordningen er krt som et forsg i 2011-2012 og at det, hvis det bliver en succes, kan fortstte til 2014. Der skal vre opstartet et samarbejde med ldre Sagen og ldrerdet i Kolding Kommune med henblik p at samarbejde om opsgende arbejde og de to forsgsprojekter. Projektet om besgsvenner/motionsvenner skal evalueres srskilt i denne indsats. Der skal vre afholdt minimum to aktiviteter om ret for ldre. De ldre skal vre inddraget i processen og vre med til at vlge hvilke aktiviteter, der skal laves.

53

konomi LBF Forldreansvar, herunder opsgende arbejde og frikb af timer i institutioner, klubber og fritidstilbud. ldre og enlige - opsgende arbejde, besgsven og motionsven. Aktiviteter for ldre og enlige I alt 100.000 400.000 100.000 400.000 100.000 100.000 200.000 Egenfinansiering Budget 200.000

54

8.2 Vrested for etniske kvinder


Skovparken, der er naboafdelingen, har sammen med Kolding Kommune et vrested for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Kvinderne der ofte er hjemme i afdelingen i dagtimerne findes ogs i Skovvejen. Vi nsker derfor, at Skovvejens kvinder, uanset om de er ensomme, friske eller bare nsker en sludder med andre i samme situation, skal have muligheden for at deltage i vrestedet og skabe netvrk med andre kvinder i afdelingerne. I vrestedet kan de f kontakt til andre kvinder, f hjlp til kommunikation med kommunen, f hjlp til selvhjlp frem for at sidde alene i lejeligheden, nr resten af familien er ude og i skole eller p arbejde mm. Vrestedet holder til i Skovparken 43 i beboercafen, men der er behov for at flere bakker op om vrestedet rent konomisk, da det endnu ikke er selvkrende. Projektet fik midlerne til opstart af Integrationsministeriet, og Skovparken har siden hjulpet med medarbejdertimer og lokaler, som de har stillet til rdighed. Aldersgruppen er de ldre kvinder, og midlerne der er sat af skal g til medarbejdertimer, samt materialer i vrestedet. Tidsplan Skovvejen kan komme med allerede i 2010 og projektet tilbydes mindst til og med 2012. Ml og succeskriterier At Skovvejens etniske kvinder har fet tilbud om deltagelse i vrested senest i 2010. At mindst 10 % af mlgruppen af etniske kvinder i afdelingen har deltaget og brugt cafen rligt. At indsatsen har bidraget til at der er skabt mere netvrk mellem kvinderne i omrdet i lbet af projektperioden. At vrestedet kan kre videre med tilskud fra denne helhedsplan mindst i 2010-2011. At Skovvejen og Skovparken har samarbejdet med kommunen om tilbuddet.

konomi LBF Vrested for etniske kvinder I alt 40.000 40.000 Egenfinansiering Budget 40.000 40.000

55

INDSATSOMRDE 9 SPORT P TVRS


9.1 Sport p tvrs
Som forholdene er i Skovvejen i dag hnger mange af afdelingens brn og unge ud i boligomrdet om eftermiddagen og aftenen. Dette sker i hj grad fordi de ikke har nogen fritidsinteresser eller andre aktiviteter at tage sig til. For at afhjlpe at de unge blot driver rundt i afdelingen og for at sikre, at de ikke laver drengestreger eller i vrste fald lokkes ud i en kriminel lbebane er der behov for nogle alternativer. Derfor skal der ivrksttes fritidsaktiviteter, der primrt henvender sig til drenge i alderen 6-15 r. Formlet med denne indsats er desuden, at de unge drenge skal introduceres til det lokale klub- og idrtsliv, s de p lngere sigt kan blive indsluset i det organiserede foreningsliv. Herigennem kan de opbygge sociale relationer og skabe et netvrk vk fra kriminalitet og drlige kammerater. Der er ogs i afdelingen behov for at brn og unge kan deltage i sportsaktiviteter i kommunen ad hoc, frem for at vre tvunget til at melde sig ind i en forening i kommunen. Vi er ndt til at erkende, at det for bestemte grupper ikke skal vre et krav, at brnene og de unge skal melde sig ind i eksempelvis fodboldklubben for at deltage. Mange brn og unge med anden etnisk baggrund end dansk har ikke tradition for at skulle betale for at vre med til at dyrke sport. Vi skal derfor med dette projekt skabe en model der gr det muligt at acceptere den mere ad hoc prgede deltagelse og samtidig selv vre omstillingsparate overfor mere ls koblet deltagelse, end den vi kender i forenings-Danmark i dag. I helhedsplanen arbejder vi derfor med et projekt kaldet sport p tvrs. Projektet skal hjlpe med at integrere afdelingen i det lokale foreningsliv ved at opstarte samarbejder mellem afdelingen og det etablerede foreningsliv med aktiviteter inden for sport og aktiv fritid. Herudover skal der arrangeres nogle sportsarrangementer for afdelingens brn og unge, men hvilke og hvordan de skal forlbe skal afklares p et seminar, som de unge indbydes til, sledes at det i strst muligt omfang er de unges egne nsker til arrangementer, der efterkommes. Der er ogs behov for at lave flles sportsarrangementer med naboafdelingen Skovparken for at sikre, at det ikke bliver et sprgsml om dem og os-kultur afdelingerne imellem. Som med mange af deres indsatser, vgter vi i denne helhedsplan, at skabe integration mellem afdelingernes aktiviteter, sledes at brn integreres frem for skilles ad de to afdelinger i mellem. Skovparken har i dag en klub og et flleshus i Ambassaden et nybyget aktivitetshus, der kan danne rammerne for sportsaktiviteter. Der er dog behov for, at Skovvejen bidrager til fllesskabet omkring Ambassaden, hvorfor der er sat midler af til hjlp til medarbejdertimer i Ambassaden. Ved at Skovvejen og Skovparken er flles om flere indsatser, men samtidig ogs har hver deres indsatser, tror vi p, at vi kan ramme en balance mellem samarbejde og selvforstelse, herunder de to afdelingers identitet. Tidsplan Opstart 2010-2011.

56

Ml og succeskriterier Det er mlstningen, at 25 % flere af afdelingens brn og unge er sluset ind i det etablerede foreningsliv i 2015 set i forhold til 2010. At der er afholdt mindst to arrangementer om ret i projektet. At projektet er organiseret sammen med Skovparkens helhedsplan. At der er etableret aftaler med det etablerede foreningsliv i kommunen om ad hoc deltagelse i klubregi i 2011. At der til hvert arrangement deltager mindst 10 brn fra afdelingerne Skovvejen og Skovparken, hvoraf mindst halvdelen er de brn med strst behov. Der er etableret et samarbejde op med Ungdomsskolen, sledes at der tnkes i at supplere hinandens udbud af aktiviteter omkring sport. konomi LBF Integration mellem afdeling og foreningsliv Sportsarrangementer for brn og unge Klubtimer til Ambassaden I alt 60.000 130.000 10.000 60.000 140.000 50.000 10.000 60.000 20.000 Egenfinansiering Budget 20.000

57

INDSATSOMRDE 10 FLLESHUS I SKOVVEJEN


Der er pt. ikke et flleshus i skovvejen, hvor beboerne kan samles. Det er et stort problem for helhedsplanen, at der ikke er et sted til fllesaktiviteter ud over de to mdelokaler, der er i afdelingen. Mdelokalerne bliver dog brugt til helhedsplanens aktiviteter, men nr der skal vre beboermde m det foreg i afdelingen Skovvnget ikke langt fra Skovvejen. Derfor kan et flleshus give beboerdemokratiet et skub ved at tilbyde nye lokaler p afdelingens eget omrde som kan blive de frivilliges sted. Afdelingen er desuden prget af et svagt beboerfllesskab, som med fordel kan styrkes ved et flleshus. Nogle nye attraktive fllesrum kan give et frisk pust i afdelingen og inspirere beboerne til at udvikle og dyrke fllesskabet som pt. lider under manglen af gode indendrsarealer og flles aktiviteter. Beboerne har nsket et flleshus, s der er grund til at tro beboerne vil bruge det. Flleshuset kan vre med til at skabe en ramme omkring samvr mellem beboerne i Skovvejen, hvor de kan mdes og lre hinanden at kende gennem flles aktiviteter. Ved at mde hinanden i flleshuset kan der bygges bro mellem beboere som ellers ikke mdes, og den sociale kapital i Skovvejen kan ges. Ligeledes kan det styrke netvrket i afdelingen og give muligheden for et bedre naboskab, hvor man kommer hinanden mere ved ud fra devisen kendskab gir venskab. De flles aktiviteter i huset kan ogs tnkes mere specifikt for afdelingens forskellige aldersgrupper henholdsvis brn og unge og ldre f.eks. er der, som ogs denne helhedsplan lgger vgt p, behov for steder hvor unge kan opholde sig efter skole, hvilket flleshuset kan vre med til at ndre p. I Naboskabsundersgelsen svarede kun 25 %, at de mente der var gode muligheder for at samles indendrs, mens 57 % svarede, at de helt bestemt mener eller tror de ville deltage i fllesarrangementer, hvis der var flere. Endvidere svarede 59 %, at de helt bestemt mener eller tror de ville vre med til, at arrangere fllesarrangementer, hvis de blev opfordret til det. Dette underbygger ligeledes, at der er et behov for flleshuset, og huset kan derfor blive omdrejningspunkt for det sociale arbejde og en empowermentproces, hvor beboerne selv kan deltage i eller vre med til at arrangere fllesaktiviteter. Forskning 4 ppeger, at ejerskabsflelsen er en afgrende faktor i empowermentprocesser. Et sdant ejerskab for afdelingen kan skabes ved, at beboerne kan udfolde sig og bruge flleshuset aktivt til sociale aktiviteter. Det er ogs helt afgrende for helhedsplanen, at projektlederen vil kunne bruge flleshuset til aktiviteter i forbindelse med den 5-rige indsats med helhedsplanen. Projektlederen og huset kan dermed skabe en samlende identitet for helhedsplanen i afdelingen.

Annika Agger ph.d-afhandling fra 2005 Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv p kvarterlft. Kan

rekvireres p sbi.dk.

58

Tidsplan Der opstartes derfor i r 2010 en skemasag hos Landsbyggefonden, for at afdelingen p sigt kan f et samlingssted for beboerne. Pt. pgr der drftelser om udformningen af huset, sledes at dette kan understtte aktiviteterne og indsatserne i helhedsplanen. Ansgningen hrer ikke direkte med i helhedsplanen, men det vil vre et stort aktiv for afdelingen at f flleshuset hurtigt, med en boligsocial helhedsplan i sigte. Det er mlstningen, at flleshuset skal vre frdigt i 2011.

59

INDSATSOMRDE 11 HELHEDSPLANENS INTEGRATION I AFDELINGENS DAGLIGE DRIFT


Et af de centrale forml med helhedsplanen er at ndre afdelingen til noget bedre. Gennem et konstant fokus p at afhjlpe negative sociale processer og ved at forebygge uhensigtsmssig adfrd, skal helhedsplanen bidrage til at optimere ressourcerne i afdelingen. Det glder de menneskelige ressourcer samt timeforbruget hos medarbejderne i afdelingen til at rette op p den uhensigtsmssige adfrd, og endeligt er formlet, at afdelingens nuvrende afsatte midler rkker til mere end drift. Vi tror p, at en indsats p det sociale omrde kan hjlpe driften i afdelingen, ligesom vi tror p, at en indsats i driften rent boligsocialt kan hjlpe afdelingen med at udvide driften til ogs at omfatte det forebyggende sociale arbejde. Driften og helhedsplanen skal alts tnkes sammen. Dette skyldes endvidere, at et af helhedsplanens centrale aspekter er holdbarhed. Mlet med alle indsatser er, at de s vidt muligt kan vre selvbrende, nr helhedsplanens periode udlber. Med dette for je kommer ejendomsfunktionrerne til at spille en afgrende rolle som dem, der kan bre afdelingens ndrede/forbedrede kultur videre. Det er dem, der er i afdelingen i hverdagen, og det er dem der kender beboerne bedst. Derfor skal de indg i helhedsplanen sledes at driften og helhedsplanen integreres, sledes at driftens medarbejdere i afdelingen kan blive sporet ind p den boligsociale tankegang og indg i det sociale og pdagogiske arbejde, der er en del af helhedsplanen. F.eks. er det oplagt at lade ejendomsfunktionrerne indg i lommepengeprojekter, da opgaven som regel vil dreje sig om renholdelse af de omrder, som er funktionrerne daglige arbejdsplads. Men det er ikke tilstrkkeligt at kunne stte de unge i gang - funktionrerne skal ogs forst og have lyst til at indg i de sociale og opdragelsesmssige aspekter, som indgr i eksemplet med lommepengeprojektet. Det er den ansvarshavende ejendomsfunktionr i afdelingen, der har ansvaret for bidraget til helhedsplanen. Han kan vlge at uddelegere nogle af de timer, der skal ydes, til en af medarbejderne i sin stab, og denne indsats lgger vgt p at driftens medarbejdere arbejder ud fra flgende forhold: 1. De deltagende medarbejdere skal vre dem, der naturligt relaterer sig til den aktivitet, der er tale om at deltage i (i lommepengeprojektet ville man vlge den funktionr, der har mest styr p renholdelsen og affaldshndteringen og samtidig vil de unge) 2. Det skal vre dem, der har lyst til at bidrage til den boligsociale proces (en funktionr, som synes det er relevant med en boligsocial indsats og som synes det kunne vre meningsfyldt at bidrage til den sociale proces for at forbedre forholdene for brnene) 3. Det skal vre dem, der gerne vil videreudvikle sine pdagogiske og sociale evner i forhold til beboerne og det alderssegment, som aktiviteten handler om (godt og naturligt forhold til brnene i afdelingen og gerne vil lre mere) 4. Det skal vre dem, der i overensstemmelse med helhedsplanens forml kan se det fornuftige i at tnke det sociale i helhedsplanen sammen med driften i forsget p at ge den sociale kapital og samtidig optimere ressourcerne, herunder ogs optimere driften 60

(projektet vil hjst sandsynligt reducere uhensigtsmssig bortkastning af affald og emballage p omrdet, og brnenes indsats kan reducere den tid, ejendomsfunktionrerne skal bruge p oprydning) Ejendomsfunktionren(e) skal samarbejde med helhedsplanens styregruppe og ejendomsfunktionren er som nvnt selv medlem af styregruppen. Hans rolle i styregruppen er at tage del i helhedsplanen og vre med til at sikre, at de beboerinitiativer, der igangsttes, er hensigtsmssige ud fra en driftsmssig og beboermssig synsvinkel. Ejendomsfunktionren skal endvidere formidle til sine kolleger, hvor vigtigt det er, at driften i afdelingen har den boligsociale dimension med i det daglige arbejde i afdelingen. Ejendomsfunktionrens indsats skal derfor ikke vre svarende til det praktiske arbejde, han til daglig og i forvejen udfrer. Der skal vre et beboerinddragende aspekt, hvorfor der er tale om en ekstra indsats i helhedsplanen, og sigtet skal ogs vre at skabe strre beboeraktivitet, involvering og trivsel, da dette p lang sigt forventes at smitte af p ejerskabet til afdelingen og dermed den uhensigtsmssige adfrd, der koster afdelingen ekstra ressourcer. Tidsplan Indsatsen glder i hele projektperioden 2010-2015. Ml og succeskriterier Ejendomsmesteren har siddet i styregruppen i hele projektperioden 2011-2015. Der er det frste r og senest i 2011 drftet, hvordan samspillet mellem driften i afdelingen og helhedsplanen skal forlbe. P baggrund af denne drftelse er der senest i 2011 udarbejdet mindst tre mlstninger for arbejdet. Ejendomsmestrene har deltaget i helhedsplanens indsatser som beskrevet i denne plan. Indsatsen her har bevirket, at mlstningerne for driften af afdelingen (skrald, vand, graffiti, hrvrk og ejerskab samt naboskab) er indfriet i 2015. konomi Der er ingen srskilt konomi i denne indsats, da midlerne er placeret i de konkrete indsatser. Denne indsats skal ses som en overordnet forudstning for helhedsplanens succes, fordi der tnkes p tvrs, og fordi helhedsplanen og driften ikke kan adskilles i praksis.

61

Kapitel 6. Helhedsplanens organisation


I helhedsplanen er der etableret en organisation der kan sikre flgende: At der skabes en helhedsorienteret indsats i afdelingen i hele projektperioden. At der i hele projektperioden samarbejdes aktivt med Kolding Kommune, Skovparken, Lejerbo og AAB. At der kan sikres fremdrift i de enkelte delprojekter og aktiviteter, sledes at der arbejdes for at indfri helhedsplanens overordnede ml og succeskriterier. At der sker relevant koordinering og kommunikation om helhedsplanens mange indsatser med relevante samarbejdspartnere. At initiativer og aktiviteter tilpasses hinanden ud fra hvad der er bedst for afdelingen. At alle relevante aktrer inddrages i processen. At beboerne fr relevant information i lbet af hele projektperioden samt at de er inddraget i aktiviteterne. At de lovede indsatser ivrksttes. At helhedsplanen er fleksibel sledes, at hvis et behov ndrer sig, kan indsatsen ndres tilsvarende. Dette betyder ogs, at hvis et nyt behov opstr, kan midler kanaliseres herover. Dette skal altid drftes i styregruppen og tage hensyn til aftalerne med Landsbyggefonden. At beboerne ved, hvordan de kan bidrage, og hvor de kan henvende sig, nr de nsker at bidrage. At indsatserne sker gennem beboerne og i kraft af beboerne og ikke alene p grund af projektlederens handlinger. At lokalomrdet tnkes ind i helhedsplanen og inddrages s netvrksdemokratiet styrkes. At der sker systematisk kvalitetssikring, afrapportering, registrering og evaluering bde lbende og ved projektets afslutning. At der arbejdes p at viderefre projektet efter projektperioden p 5 r. At der efter de frste tre r er udarbejdet en plan for, hvordan delprojekter kan fortstte efter 2015 nr projektets bevilling udlber. At konomien administreres kvalificeret og forsvarligt efter Landsbyggefondens regulativer, ligesom der leves op til rlig afrapportering via reguleringskontoen for den boligsociale helhedsplan. At f strst mulig udbytte af helhedsplanens indsatser og konomi. At give projektlederen mulighed for i samarbejde med beboerne, at tilpasse helhedsplan til den virkelighed de arbejder i til hverdag og de udfordringer, de oplever. Indledende initiativer For at sikre, at helhedsplanen kommer godt fra start, skal beboerne inddrages s hurtigt som muligt. Der skal holdes opstartsmder og idseminarer. Boligselskabet Kolding gr forrest i dette arbejde, og Kolding Kommune er med fra starten af processen. Det vigtigste er, at styregruppen nedsttes hurtigst mulig, samt at projektlederen ansttes. Udviklingsafdelingen er ansvarlig for opstarten af helhedsplanen og forestr alle indkaldelser og mder i forbindelse med dette. Arbejdet sker i tt samarbejde med afdelingskontor Ribe og Kolding. Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe og lokalkontoret i Kolding har til ansvar at sikre en positiv opstart af helheds62

planen ved at sttte projektet og udviklingsafdelingen i at f nedsat styregruppen og ansat projektlederen. Opstart af helhedsplanen regnes efter aftale med Landsbyggefonden fra den dato hvor projektlederen er ansat i sin stilling, og helhedsplanen lber 5 r fra denne dato. Ml og succeskriterier At projektlederen er ansat i 2010 At projektlederens stillings annonceres bredt og i relevante medier. Ansttelsen af projektleder foregr i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og hovedbestyrelsen i boligselskabet. At ansttelsesudvalget sammensttes med beboere, beboerdemokrater, de ansvarlige ledere, ejendomsmesteren og evt. andre relevante aktrer. At der bliver ansat en fagligt kvalificeret person, der bde kan det boligsociale arbejde samt det administrative. At projektlederen fr den ndvendige sparring og hjlp i den frste tid af bde forretningsfreren og udviklingsafdelingen. At der kommunikeres til beboerne om opstart af projektet, bevillingen og ansttelsen af projektlederen Udviklingsafdelingen indkalder til konstitueringsmde af styregruppe og sikrer, at de ndvendige parter fr mulighed for at f sde i styregruppen.

Fremdrift og ansvarsomrder
Helhedsplanens styregruppe er politisk ansvarlig for helhedsplanens gennemfrsel, mens projektlederen er daglig leder af planens indsatser og ansvarlig for helhedsplanens fremdrift og overholdelse af samarbejdsaftaler. Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling er ansvarlig for alt arbejde omkring evaluering, mlinger og kvalitetssikring, jf. mileplsplanen, ligesom udviklingsafdelingen har det overordnede ansvar for at sikre administrationen af bevillingen overfor Landsbyggefonden. Derudover er der flgende ansvarsfordeling i helhedsplanen: Projektlederen er ansvarlig for helhedsplanens fremdrift, gennemfrelse og ledelse af aktiviteter i afdelingen, koordinering af aktiviteter, ideer, arrangementer og skal sikre samarbejde mellem ngleaktrerne i helhedsplanen. Derudover skal projektlederen lbende dokumentere indsatserne i forhold til tilslutning og vrige mlstninger, samt sikre samarbejde og kommunikation om indsatserne. Projektlederen refererer til forretningsfreren, mens forholdet til udviklingsafdelingen er at hjlpe projektlederen med faglig sparring politisk og socialfagligt. Projektlederen er ansvarlig for konomistyringen, alle fremlggelser i styregrupper, bogfring sammen med afdelingskontoret, samt overholdelse af det der i denne helhedsplan er lovet Landsbyggefonden. Ejendomskontoret er ansvarlig for at deltage ekstraordinrt i helhedsplanen og indberette data om udviklingen i hrvrk, indbrud, graffiti mv., hvortil der, om ndvendigt benyttes fotodokumentation. Derudover er kontoret ansvarlig for at indberette udviklingen i tidsforbrug til hndtering af skrald, samt flge op p udviklingen i forekomsten af svineri, forkert placering af 63

skrald, og flge udviklingen af projekterne i afdelingen, herunder srligt, lommepengeprojektet, antigraffiti indsatsen og indsatserne omkring evnen til godt naboskab. For uddybning se indsatsen om helhedsplanens integration i afdelingens daglige drift i denne helhedsplan. Udviklingsafdelingen/Boligkontoret Danmark Boligkontoret Danmark administrerer helhedsplanen for Boligselskabet Kolding og fungerer derfor som ansvarlig overfor Landsbyggefonden og skal derfor sikre, at alle krav efterleves. I praksis vil ansvaret ligge i udviklingsafdelingen, der skal samarbejde med styregruppen og projektlederen samt afdelingskontoret. Styregruppe Der nedsttes en styregruppe for helhedsplanen med reprsentanter fra mindst flgende parter: - reprsentant fra Boligselskabet Kolding. - reprsentant(er) fra afdelingen. - reprsentant(er) fra Kolding Kommune. - forretningsfreren/chefkonsulenten. - beboerreprsentant(er). - reprsentant fra ejendomsmesterteamet. - reprsentant fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling. Derudover kan indkaldes - evt. reprsentant fra skolerne. - evt. reprsentant fra foreningslivet. - evt. reprsentant fra SSP (ad hoc). - evt. reprsentant fra politiet (ad hoc). Styregruppen er den verste ledelse i projektet og skal sikre gennemfrelsen af mileplsplanen og helhedsplanen generelt. Der skal samarbejdes med omrdesekretariatets styregruppe. En hel central rolle i helhedsplanen er projektlederen, der som sekretariatsfunktion sikrer, at styregruppen fungerer, holder relevante mder, nr der er behov, samt sikrer, at styregruppen fr relevante kvalificerede oplg til drftelse og beslutning samt information. Styregruppens rolle er overordnet og skal bestrbe sig p ikke at detailstyre. Sagsbehandlingen af de enkelte punkter ligger i arbejdsgrupper, netvrksgrupper i mellem styregruppemderne. Det forventes, at styregruppen mdes 3-4 gange rligt, dog med flere mder det frste r. Daglig ledelse af helhedsplanen Projektlederen har den daglige styring og arbejder som samlende ngleaktr p tvrs af afdelingsbestyrelsen, hovedbestyrelsen, administrationen, kommunen, omrdesekretariatet samt vrige aktrer.

64

Der etableres kontor til projektlederen, der koordinerer det daglige arbejde og har ansvaret for indsatserne i praksis. Projektlederen har ansvaret for kommunikation til beboerne og skal lbende fre dialog med afdelingsbestyrelsen, som en af helhedsplanens vigtigste medspillere. Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe og til dels i Kolding har til ansvar at bidrage med den administrative hjlp, som projektlederen har behov for, s beboerne ikke oplever projektorganisationen som bureaukratisk. Der skal vre kort fra id til handling, hvilket skal sikre maksimal udnyttelse af ressourcerne. Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling har, sammen med styregruppen, og srligt forretningsfreren hovedansvaret for at styre budget og regnskab forsvarligt i overensstemmelse med ansgningen. Al administration af helhedsplanen sker i henhold til Boligkontoret Danmarks forretningsgang for administration af helhedsplanen. Det er vigtigt at pointere, at helhedsplanens succes afhnger af samarbejdet mellem alle ngleaktrer, styregruppe, administration, kommune og ansatte, samt i srlig grad omrdesekretariatet i Kolding. Til trods for at helhedsplanens styregruppe er verst ansvarlig for helhedsplanen, og i samarbejde med Boligkontoret Danmarks projektkoordinator har til opgave at f gennemfrt helhedsplanen, afhnger succesen af alle involverede aktrer.

65

Kapitel 7. konomi
Den boligsociale helhedsplan har et samlet budget p kr. 6.935.280 kroner. Heraf er 5.200.000 kroner Landsbyggefondens andel, mens egenfinansiering fra kommunen udgr 938.500 kroner, og afdelingen og boligforeningen bidrager med 796.780 kroner i egenfinansiering. Deltagelse i andre projekter Nr afdelingen og selskabet til denne helhedsplan bidrager med en mindre andel end kommunen skal det ses ud fra, at boligselskabet samtidig skal stille medfinansiering til omrdesekretariatet og projektet P den grnne gren. Landsbyggefonden har i sit bemrkningsbrev ppeget, at den nsker uddybning af, hvorfra den erlagte medfinansiering stammer, samt hvordan den spiller sammen med og ind i indsatserne i helhedsplanen. For at svare p dette har vi specificeret den erlagte egenfinansiering for denne helhedsplan i budgetnotat A, der ligger under faneblad 2. I forhold til indsatsen fra ejendomsmestrene i afdelingen har vi ydermere betegnet dette som et srskilt indsatsomrde jf. afsnit 5.20. Ml og succeskriterier At konomien i projektperioden er administreret efter Landsbyggefondens krav og regler. At projektlederen i det daglige er konomiansvarlig, mens forretningsfrer og udviklingsafdelingen frer budgetkontrol. At styregruppen er verst ansvarlig for konomien i helhedsplanen, hvorfor budget fremlgges p alle styregruppemder.

66

Kapitel 8. Evaluering
Helhedsplanens organisation skal opbygges, sledes at indsatserne gennemfres med strst mulig gevinst. Der lgges vgt p en smidig organisation, hvor der er plads til flere tiltag end dem, der er nvnt her, ligesom der kan ndres p de eksisterende indsatser undervejs, s de bliver tilpasset beboernes behov og livet i afdelingen generelt, nr de skal implementeres. Der vil ske en lbende evaluering af alle indsatser, herunder opflgning og registrering. Der er dog i helhedsplanen lagt vgt p at have en evalueringsstrategi, der sikrer, at der mles fr og efter indsatserne, ligesom der er afsat midler til at yde bistand til beboerdemokrater, projektleder og styregruppe, der er de primre drivkrfter i helhedsplanen. De vigtigste delelementer af evalueringen er: At bruge naboskabsundersgelserne til dialog p beboermder, hvilket frer til konkrete ml for afdelingens arbejde. Opsgende arbejde blandt brn og unge samt ldre for at afdkke behovet for aktiviteter. Logbog over hrvrk, vold, trusler og graffiti fra ejendomskontoret og politiet. Lbende evalueringer i styregruppe. Lbende evaluering af, hvordan helhedsplanens implementering forlber, herunder hvordan organisationen bakker op om helhedsplanen. Lbende evaluering af samarbejdet mellem styregruppens parter. Evaluering af alle indsatser og alle aktiviteter jf. de konkrete mlstninger aktiviteterne har i mileplsplanen. Midtvejsevaluering af alle indsatserne til styregruppe. Slutevaluering p alle delprojekter og aktiviteter jf. mileplsplanen. Samlet slutevaluering og undersgelse af social kapital i forhold til frste undersgelse.

Ml og succeskriterier At der gennemfres naboskabsundersgelse to gange i lbet af projektperioden, samt at resultatet indarbejdes i mileplsplanen som tilrettelser. At der i projektperioden er frt logbog over alle aktiviteter. At alle medarbejdertimer i helhedsplanen er registreret p Boligkontoret Danmarks timeregistreringsfiler. At mileplsplanen er brugt som helhedsplanens styringsredskab i hele projektperioden. At mileplsplanen er gennemfrt i projektperioden, samt at det er dokumenteret, hvis der har vret afvigelser. At afvigelser fra mileplsplanen er konkretiseret, begrundet og dokumenteret. At der er udarbejdet en midtvejsevaluering af helhedsplanen senest i januar 2013. At der er gennemfrt en grundig slutevaluering af helhedsplanen i hht. krav fra Landsbyggefonden. At helhedsplanen har bidraget til den nationale evaluering i hht. krav fra Landsbyggefonden. Evalueringsarbejdet udfres i det daglige af projektlederen, men overordnet af Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling. 67