You are on page 1of 20

rsskrift 2010

DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE I KOLDING

Et samarbejde imellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

01
FORORD
Udviklingen af et boligomrde skabes af mange og forskellige hnder. Det sker bde gennem udviklingstiltag i det nre og i den ttte relation, men ogs gennem tiltag lftet af en strre organisation, der har et beredskab af forskellige ressourcer at trkke p. Det er i krydsfelterne den strste effekt opstr. Og det er netop den effekt der medfrer udviklingen. Jeg tror p at en forankring af udviklingen sker gennem evnen og viljen til at knytte og kombinere de mange tiltag. Og det er netop her udfordringen ligger. Sidste r og ret der kommer, har budt og vil fortsat byde p stor debat omkring boligomrdernes fremtid. En debat der fylder bde p landsplan og lokalt. Lokalt har vi i fllesskab igennem lang tid arbejdet med en stor del af de 32 anbefalinger i Regeringens ghettostrategi, og vi er p den front allerede net langt i arbejdet med at sikre en hel indsats i de efterspurgte tilbud til beboerne. Fokus har igennem tiden vret at sikre en rkke tiltag, der tager hjde for de forskelligartede behov der er i de forskellige boligomrder. Derfor er fokus ghetto eller ej - ogs fortsat p de tiltag, der kan vre med til at skabe en udvikling, der bde gr en forskel for omrdet som helhed og for den enkelte. En stor del af arbejdet hviler som sagt p mange hnder og en stor del af disse er frivillige. Netop frivillighed har fyldt meget i det forgangne r, og i ret der kommer der samtidig er internationalt frivillighedsr kommer den del fortsat til at vre i fokus. Ofte ser vi som sagt den strste effekt i krydsfelterne netop imellem de mange og de forskellige, der bidrager til udviklingen. Med venlig hilsen Tine Roos Nrgaard Social- og sundhedsudvalgsformand

02
BYLIV KOLDING
Med dette rsskrift og med etablering af den kommende hjemmeside og nyhedsbrev nsker vi, at tydeliggre det brede samarbejde, der er ivrksat i Kolding, sledes at de gode erfaringer kan udbredes til andre indsatsomrder indenfor svel kommunen, som p landsplan. ByLivKolding har som sin srlige ambition at synliggre de mange ressourcer og muligheder, der allerede er tilstede i de enkelte boligomrder. Sekretariatet har i de forlbende 2 r sikret lbende supervision og vidensdeling mellem de boligsociale medarbejdere. Der er udarbejdet flles metoder til lbende opflgning p indsatserne i form af halvrlig status. Ligesom sekretariatet mere overordnet er brobygger mellem de enkelte boligsociale medarbejdere og de kommunale indsatser. Der har i det forlbende r vret fokus p at igangstte miljindsatser. Indsatsen blev i januar skudt i gang med en temadag for beboerdemokrater, samarbejdspartnere og ansatte i boligorganisationerne. For at sikre kvalitet i de enkelte projekter og p sigt forankring af projekterne er der oprettet flgegrupper p tvrs af boligomrderne indenfor hovedindsatserne. Flgegrupperne bestr af kommunale specialister indenfor de enkelte indsatsomrder, de tilknyttede boligsociale medarbejdere samt en reprsentant fra sekretariatet. Hvor er det dejligt, at mde andre afdelingsbestyrelses medlemmer og f nye ideer til arbejde i min egen afdeling. Deltager i Milj konference Det har vret et stort behov blandt samarbejdspartnerne for at f skabt overblik over de mange lokale indsatser i de enkelte boligomrder. Sekretariatet har udarbejdet ressourcekort efter ABCD-metoden og arbejder p at f dem gjort tilgngelige p hjemmesiden. Forud for etableringen af sekretariatet var der et nske om, at skabe en samarbejdsplatform, der ville styrke det daglige arbejde i boligomrderne.

rskonference i januar med milj som tema. Christine Feldthaus bidrog med sit foredrag: Feldthaus skruer ned

Et andet fokusomrde har vret opsamling af de frste erfaringer fra forldreinddragelsesindsatserne. P denne baggrund er der udsprunget et nyt flles forldreinddragelsesprojekt i Skovparken og Munkebo: Forldre er vigtige. Erfaringerne er desuden blevet anvendt til videreudvikling af de eksisterende forldreinddragelsesprojekter.

Dette er langt hen af vejen lykkedes, og nye indsatser og muligheder er kommet til. Idet vi finder det vigtigt, at indsatserne opbygges og forankres lokalt, har oprettelse og udvikling af kvarternetvrk haft hj prioritet.

03
Der er oprettet kvarternetvrk med deltagelse af aktrer i omrderne Skovparken/SKovvejen, Munkebo og Fjordparken/ Brndkjr. Kvarternetvrkene bestr af afdelingsbestyrelser, institutioner, skoler og reprsentanter fra frivilligorganisationer. Kvarternetvrkene arbejder med at skabe flles normer og vrdier i omrdet samt at udvikle flles visioner. Kvarternetvrkene skaber bevidsthed om lokale ressourcer og koordinerer igangvrende indsatser og aktiviteter. Opnede resultater: 75 % af Munkebos aktrer deltager i kvarternetvrksmderne. 60 % af Fjordparkens/Brndkjrs aktrer deltager i kvarternetvrksmderne. 76 % af Skovparkens aktrer deltager i kvarternetvrksmderne.

04
MUNKEBO (LEJERBO)
Helhedsplanen
Helhedsplanen lber 2008-2012 med flgende visioner: Et godt sted at vre barn get engagement og strre deltagelse get integration og bedre naboskab Strk omrdeidentitet og styrket image ugen. Klubbens forml er, at give omrdets brn og unge et alternativ til at hnge p gaden samt at give dem bedre kendskab til f.eks. uddannelses-/jobmuligheder, milj, beboerdemokrati.

Indsatsomrder
Kulturbreruddannelse Grundtanken for helhedsplanen i Munkebo er, at ressourcepersonerne i omrdet svel frivillige som professionelle skal vre med til at udvikle og udfre indsatserne. De fleste af indsatsomrderne er derfor ikke givet p forhnd, men udvikles via kulturbrerforlb med uddannelse i ABCD-metoden og AI. Der er gennemfrt 2 kulturbrerforlb i projektperioden. Opnede resultater: Forlbene har forelbig resulteret i 7 forsgsprojekter der bidrager til visionerne i helhedsplanen. Disse projekter er i den efterflgende tekst mrket med Kulturbrer. Flere af indsatserne bidrager til flere af visionerne, men er for overskuelighedens skyld nvnt under den for indsatsen vigtigste vision. Et godt sted at vre barn Det var fritidsjobbet i Munkebo, der gav mig mod p at sge endnu et fritidsjob i Bilka. Sami, fritidsjobber i Munkebo Munkebo er et brnerigt omrde, derfor er en stor del af projekterne/aktiviteterne i helhedsplanen mlrettet hrvrks- og kriminalitets forbyggende arbejde med brn og unge. Klub 101, en klub for omrdets brn og unge i alderen 10-18 r, som har bent 4 gange om

Fastelavnsfest i Munkebos festsal

Opnede resultater: 37 % af omrdets brn og unge benytter klubben. Der er oprettet klubrd, der er med til at bestemme, hvad der skal ske i klubben. Klubrdet deltager desuden af og til i afdelingsbestyrelsesmder, for at ge deres kendskab til beboerdemokrati. 19 piger benytter pigeklubben stabilt. Klub 101 har vret p koloni 2 gange finansieret med fondsmidler og en mindre brugerbetaling. Klubben har bevirket, at udgifterne til hrvrk i omrdet er stabiliseret. Udvidelse af VM-funktionen Det er etableret en aftale med Lejerbos lokale servicecenter om at anstte unge i fritidsjob. De unge knyttes op p en grdmand, der fungerer som mentor. Formlet er bde at ge de unges kendskab til arbejdsmarkedet samt det at bo alment. Efterflgende stttes de unge i at sge fritidsjob andre steder. Opnede resultater: Der har vret ansat 5 unge i fritidsjob, hvoraf 2 efterflgende har fet job andet sted. Der er startet 4 nye unge i fritidsjob.

05
Familiebasen Der er p Lejerbos lokale servicecenter oprette en familiebase en gang om ugen, hvor beboerne har mulighed for at komme og f hjlp med f.eks. oversttelse af brev, klagesager og rdgivning om indgang til Kolding Kommune. artikel "Indvandrerkvinder syr sig til personligt netvrk"). Der er desuden ivrksat et projekt i samarbejde med Dyrehaveskolen og Munkevngets Skole i forhold til at sttte familierne og de unge til bedre uddannelses-/erhvervsvalg. projektet hedder "Forldre er vigtige" og er startet i august 2010. Opnede resultater: Siden start i 2009 har der deltaget 33 kvinder med 36 brn Mamas Munkebo. Kvinderne fordeler sig p 13 forskellige nationaliteter. Siden start i 2009 har 22 forldre deltaget i forldrenetvrket FNIP, primrt kvinder. get engagement og strre deltagelse
Munkebos Piaggio der kan benyttes af beboerne

Opnede resultater: Familiebasen benyttes i gennemsnit af 3 beboere pr. uge. Teenagere tar tten Kulturbrer 1 Den lokale skole, Munkevngets Skoles elevrd trnes i at indg i demokratiske processer og gres parate til at fungere og deltage i frivilligt arbejde og foreningsliv med sttte fra frivillige lrere. Elevrdet motiveres til at planlgge og arrangere aktiviteter for omrdets brn og unge. Opnede resultater: 2 elever er forsat i det frivillige arbejde efter at have afsluttet 9. klasse. Forldreinddragelse En del af aktiviteterne kan samles under overskriften forldreinddragelse. I Munkebo er der forsgt at lave en rd trd i forldreinddragelsesindsatsen, sledes at det er naturligt for forldre at deltage helt fra brnene er sm. Dette sker hovedsageligt gennem frikb af sundhedsplejerske til mdregruppe (Mamas Munkebo Kulturbrer) og frikb af pdagoger til oprettelse af forldrenetvrk (FNIP Kulturbrer - se

For at anvende de ressourcer, der findes blandt unge i omrdet og ge ejerskabet for afdelingen, blev der oprettet en srlig kulturbreruddannelse for unge. Kulturbreruddannelsen for unge er et samarbejde mellem Klub 101 og frikbt personale fra den lokale SFO. Opnede resultater: Det frste kulturbrerforlb blev gennemfrt med 13 drenge. Forlbet resulterede i 2 aktiviteter (fitness og fodboldtrning for omrdets brn i samarbejde med den lokale idrtsforening) Det andet kulturbrerforlb blev gennemfrt med 7 piger. Forlbet resulterede i n aktivitet, Legestue i Munkebo, der er en brnepasningsordning, der er ben, nr der er aktiviteter i omrdet. Der er et nske i kvarteret om at udnytte den lokale skole som medborgerhus. Derfor er projektet "Skolen som medborgerhus" oprettet. Projektet drives af frikbte lrer/pdagoger og har til forml at styrke beboernes tvrkulturelle fllesskab og skabe netvrk. Mlet er p sigt, at beboerne engagerer sig i projektet og udnytter skolens faglokaler og vrige fysiske rammer.

06
Opnede resultater: Sidens projekts start i 2009 har der deltaget ca. 9 voksne og 7 brn pr. gang. Den frste ngleperson er klar til at overtage et faglokale. Udvikling af beboerdemokrati En naboskabsundersgelse i omrdet har vist, at kun 7 % af afdelingens beboere er klar over, at de selv vedtager budgettet for afdelingen. Der er derfor planlagt en indsats, hvor de nuvrende bestyrelsesmedlemmer styrkes via uddannelse/coaching. Mlet er, at bestyrelsen skal styrkes i forhold til udbredelse af kendskabet til beboerdemokrati. For at danne netvrk p tvrs af kultur er der oprettet en genbrugsbutik Musvitten Kulturbreruddannelse, drevet af frivillige beboere. Genbrugsbutikken har desuden til forml at styrke den miljrigtige tankegang blandt beboerne. Overskuddet fra genbrugsbutikken anvendes til aktiviteter for beboerne. Der er oprettet en Seniorcaf Kulturbreruddannelse med henblik p at styrke netvrk blandt ldre i afdelingen. Seniorcafen er drevet af frivillige. Opnede resultater: 15 personer (9,4 % af mlgruppen) benytter cafen. Gruppen af deltagere har forskellig etnisk baggrund. get integration og bedre naboskab FVU undervisning Gennem undervisningstilbud i boligomrdet er det lykkedes, at tiltrkke beboere, der ikke normalt har deltaget i aktiviteter i omrdet. Opnede resultater: Der er gennemfrt t kursusforlb. Aldersspredningen p holdet var meget spredt fra helt unge til 70rige. 10 kursister, hvor i blandt der var analfabeter, gennemfrte forlbet. Der er efterflgende gjort en indsats for at f dem til at benytte vrige aktiviteter i omrdet og byen. Arrangementer Der stttes op om afdelingsbestyrelsen, nr det arrangeres aktiviteter/festdage i omrdet. Tidligere har det srligt vret brn der deltog i arrangementerne uden forldre. Opnede resultater: Ca. 500 har deltaget i arrangementer i afdelingen indenfor det sidste r. Strk omrdeidentitet og styrket image Image Der arbejdes p at skabe en flles forstelse for, at alle i kvarteret har et ansvar for at viderebringe "gode historier" i de lokale medier. I forbindelse med sommerfest, er der afholdt tegnekonkurrence blandt omrdets brn. Vindertegningen er blevet trykt som postkort. Opnede resultater: Munkebo er blevet omtalt positivt i pressen 13 gange siden helhedsplanens start. P trods af indsatsen er der 5 ledige lejligheder i omrdet. Der arbejdes p at kortlgge rsagerne til den manglende interesse for at bo i afdelingen. Den kommende imageindsats vil tage udgangspunkt i rsagerne til udlejningsproblemerne.

07

Forldrenetvrk i Daginstitutionen Palmeall er et projekterne, der er udsprunget fra Kulturbreruddannelsen, og er blevet gjort til virkelighed med sttte fra den boligsociale helhedsplan.

Indvandrerkvinder syr sig til personligt netvrk Hvad laver 15 indvandrerkvinder i en brnehave i Kolding? De syr sengetj og opdyrker deres eget personlige netvrk, mens deres brn bliver passet og fr lavet lektier.

stan, Somalia, Bosnien og Iran. Kun en enkelt er fra Danmark. - Jeg har vret med i et r, og jeg kommer hver gang. Jeg synes, det er fint at komme her. Det har vret gratis, og alle mennesker kan jo lide noget der er gratis.

Der er ofte dyb koncentration at spore blandt kvinderne, nr symaskinerne krer i Projekt FNIP. jeblikket efter lyser de op i smil og latter over bordet. Kvinderne syr ofte sengetj.

Der lyder en lystig brummen fra symaskinerne i baglokalet i Daginstitutionen Palme All. Den overdves dog af latteren fra kvinderne bag maskinerne, alle mdre fra Munkebo, som er i frd med at kreere en ny dug eller et flot gardin. - I griner meget. Jeg kan ikke altid forst, hvad I siger, og hvad I griner ad, men jeg griner bare med. Det smitter jo, siger Betina Lund til kvinderne. De kigger p hinanden og smiler bag trklderne. - Vi driller bare hinanden, lyder det. Betina Lund er en af lederne af projektet FNIP, et frirum for kvinder, der er mdre til brn i vuggestuen og brnehaven. FNIP er en forkortelse for forldrenetvrk i Palme All, og meningen er netop at skabe bedre naboskab og ge integrationen ved at inddrage brnenes forldre i nogle flles aktiviteter. To gange om mneden kommer mdrene derfor for at sy og snakke. Hver anden gang har de deres brn med, som s fr lov at lege eller hjlp til at lave deres lektier. De ca. 15 mdre, der kommer fast er fra Vietnam, Afghani-

Jeg lrte at sy tj i ungdomsskolen og af min mor, s det kunne jeg i forvejen. Jeg synes, det er dejligt at brnene leger eller fr lavet lektier, mens vi mdre snakker og syer, siger Fadumo Abdi p 27 r, der er fra Somalia. Hun har snnen Shuceyb Osman p fire r med. Han sidder og spiller Pacman inde i brnehaven i selskab med en voksen. Kvindernes frirum FNIP startede i april 2009 med penge fra Landsbyggefonden via helhedsplanen i Munkebo. Desuden sttter Kolding Kommune med ekstratimer til de fire-fem ansatte, der er med hver gang. Forldreinddragelsesprojektet er egentlig bde for kvinder og mnd, men kvinderne valgte, at det skulle vre en slags syklub, og det er nok grunden til at mndene bliver vk, mens ca. 40 kvinder har vret aktive i FNIP gennem projektets levetid. - Kvinderne siger selv, det er deres frirum at komme her. Det er deres domne. De ville meget gerne sy, og de har vret mlrettede og gode til selv at stte det i vrk. Nogle kan sy i forvejen, andre er nybegyndere med g-

08
pmod. Der bliver syet nemme ting som sengetj og duge, men ogs flotte gardiner. I starten var stofferne gratis, og det fik nok mange kvinder med. Nu skal de betale et symbolsk belb for stofferne, og det tror jeg ikke bliver noget problem, fortller Betina Lund - Jeg begyndte for tre mneder siden, og jeg synes, det er rgerligt, det kun er to gange om mneden. Det er dejligt og hyggeligt at mde mennesker, lre ting og have det sociale sammen. Hverdagen er meget travl, siger Ifrah Abdi, der har lrt at sy af Betina og er mor til en dreng p fire og en datter p 1 r. - Og jeg kommer ogs fremover, tilfjer Ifrah, der har syet gardiner og sengetj med Spiderman-motiver til brnevrelset. Dagens arrangement er ved at vre forbi. Nu skal der ryddes op i de farvestrlende stoffer p bordet, de nye gardiner skal lgges ordentligt sammen og ungerne skal findes. - Kan I som pdagoger mrke effekten af samvret blandt kvinderne? - Absolut. Kvinderne er blomstret op. Vi har oplevet ensomme og isolerede kvinder, der har fundet samhrighed her. Og private relationer. De taler, smiler og griner meget mere, siger Betina Lund.

09

Nu har jeg fet nogle nye venner i omrdet med brn p alder med mine. Ung mor, deltager i familiehygge

bent 2 gange om ugen og arrangerer desuden ferieaktiviteter samt kulturarrangementer.

FJORDPARKEN (LEJERBO)
Helhedsplanen
Helhedsplanen lber 2008-2011 med flgende visioner: Styrket image Sttte det opsgende arbejde i forhold til brn og unge Sttte etablering af gode mde- og opholdssteder

Opnede resultater: Fjordklubben benyttes p nuvrende tidspunkt af 37 % af omrdets (80) brn og unge. Der arrangeres familiehygge 1 gang pr. mdr., hvor brnefamilier mdes til fllesspisning. Indsatsen er et samarbejde med Kolding Kommunes familieafdeling, der stiller en familierdgiver til rdighed. Der er mulighed for at f rdgivning fra den kommunale familierdgiver. Desuden har der vret oplg med forskellige temaer udvalgt i samarbejde med de deltagende familier f.eks. sundkost og brneopdragelse. Opnede resultater: Ca. 50 % af mlgruppen deltager i familiehygge. Der er via familiehygge skabt bedre kendskab til beboerdemokratiet og en af de deltagende fdre er blevet afdelingsbestyrelsesmedlem. Det er etableret aftale med Lejerbos lokale servicecenter om at anstte unge i fritidsjob. De unge knyttes op p en grdmand, der fungerer som mentor. Formlet er bde at ge de unges kendskab til arbejdsmarkedet samt det at bo alment. Efterflgende stttes de unge i at sge fritidsjob andre steder. Opnede resultater: Der har vret ansat 3 unge i fritidsjob i servicecenteret, hvoraf 2 er kommet videre i andre fritidsjob. Gode mde og opholdssteder Et centralt element i helhedsplanen er en opsgende indsats i forhold til socialt udsatte og sttte til at etablere gode opholds- og mdesteder. Denne indsats koordineres med de kommunale opsgende medarbejdere. Der er oprettet kontortid i afdelingen en gang om ugen, hvor beboerne kan f sttte til at f.eks. sociale klagesager, lsning af breve, kontakt til kommune osv.

Indsatsomrder
Styrket image Der er udarbejdet en imagestrategi P toppen af Kolding med to hovedbudskaber: Fjordparken fastholder den gode udvikling. Fjordparken er et godt sted at blive ldre. Der er lavet en plan for udvikle afdelingens beboerblad ved at uddanne beboerjournalister. Opnede resultater: Fjordparken er i perioden blevet omtalt positivt i pressen med historier, der matcher imagestrategien 9 gange. Opsgende arbejde if. brn og unge Der er ikke s mange brn og unge i omrdet som tidligere, men en stor del af brnene vokser op i srbare familier. En del af helhedsplanen er derfor initiativer mlrettet brn og brnefamilier. Der er oprettet en lektiecaf i samarbejde med Dansk Flygtningehjlp, som har bent en gang pr. uge. Lektiecafen tilbyder i samarbejde med de vrige frivilliggrupper i Kolding forskellige arrangementer. Der er i omrdet oprette en klub for brn og unge, Fjordklubben, der drives med personale frikbt fra Kolding Kommune. Klubben har

10
Kolding Kommunes opsgende medarbejdere i psykiatrien (Kontakten) har oprettet caf i omrdet en gang pr. uge i lokaler stillet til rdighed af boligafdelingen. Opnede resultater Der skabt kontakt til ca. 30 % af de vurderede udsatte beboere i omrdet. Der er etableret samarbejde med kommunale aktrer p omrdet og Lejerbos ejendomsfunktionrer oplever, at de fr strre sttte til at lse sociale problemer i afdelingen. Cafen benyttes af ca. 10 beboere pr. gang og afdelingens bestyrelse er begyndt at komme i cafen, hvorved der skabes strre dialog. Der opleves p nuvrende tidspunkt en stigning i sociale klagesager, men det tilskrives, at der har vret fokus p omrdet, og der opleves, at der er hjlp at hente. Det forventes, at antallet af sociale klagesager vil falde med ca. 50 % bde fordi en del at problemerne vil vre lst, men ogs fordi at indsatserne forventes at give en strre accept af forskellighed. VUC undervisning Gennem undervisningstilbud i boligomrdet er det lykkedes, at tiltrkke beboere, der ikke normalt har deltaget i aktiviteter i omrdet. Opnede resultater: Der er gennemfrt 2 EDB kursusforlb i samarbejde med Brndkjromrdet. Der er lagt vgt p, at kurset skal vre for alle, og at det sociale aspekt i aktiviteten er, ud over lring, ogs i hjsde. Sundhedsambassadrer Omrderne Brndkjr og Fjordparken er blevet udvalgt af Kolding Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og forebyggelse, til at indg i et projekt om uddannelse af sundhedsambassadrer. Formlet med projektet er, at de uddannede sundhedsambassadrer skal arbejde som konsulenter for sundhedsomrdet og fungere som inspiratorer, igangsttere og holdledere p lokale sundhedsfremmende aktiviteter.

Barneleg med udsigt

EDB-kurser trkker mange ldre

Lokale sundhedsambassadrer i Fjordparken

vrige boligsociale indsatser Styrket beboerdemokrati Naboskabsundersgelse i omrdet har vist, at kun 13 % af afdelingens beboer er klar over, at beboerne selv vedtager budgettet for afdelingen. Ligesom i Munkebo er derfor planlagt et uddannelsesforlb for bestyrelsen.

For at deltage i projektet skal sundhedsambassadrerne bo i enten Brndkjr eller i Fjordparken i hb om, at indsatsen p sigt vil blive forankret i omrderne. Opnede resultater: Der er gennemfrt et kursusforlb med i alt 9 borgere - 5 fra Brndkjr og 4 fra Fjordparken.

11
SKOVPARKEN(AAB)
Helhedsplanen
Helhedsplanen lber 2009-2013 med flgende visioner: Flere forldre engageret aktivt i brnenes skole og fritidsliv. De frivillige og bestyrelser afspejler i hjere grad beboersammenstningen Et strkt beboerdemokrati og alsidige fritidstilbud Et velfungerende og trygt kvarter Flere afdelinger i kvarteret deltager aktivt Et miljbevidst kvarter Et styrket image Det er lykkedes at skabe et positivt afst for dialog med forldrene. Forldrene er blevet mdt med interesse i stedet for problemer, nr personalet har henvendt sig. Forldrene opleves som opsgende i forhold til yderligere dialog. Institutionerne og skolen melder generelt set om strre opbakning til arrangementer og mder. Det opleves, at flere forldre engagerer sig frivilligt i forbindelse med aktiviteter i kvarteret.

Kvarternetvrket i Skovparken har vret primus motor i forhold til visioner og ider.

Indsatsomrder
Brn, unge & familier Forldreinddragelse Styrkelse af forldreinddragelsen er afgrende for, at kvarteret fungerer mere hensigtsmssigt. Forldrene nskes generelt inddraget i langt hjere grad i brnenes fritid, ligesom de nskes bevidstgjort i forhold til ansvar for brnenes frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. Forldreinddragelsen er den strste enkelte indsats i helhedsplanen i Skovparken. Denne indsats sker hovedsagligt gennem frikb af kommunale medarbejdere i de lokale institutioner og ved initiativer ivrksat og stttet af den boligsociale medarbejder, der er tovholder p indsatsomrdet. Der er indget aftale med 2 daginstitutioner, skolens SFO og sundhedsplejen om forldreinddragelsesprojekter. Der arbejdes med metodeudvikling indenfor forldreinddragelse. Opnede resultater: Der er gennemfrt hjemmebesg ved 60 ud af 204 familier.

Forldre og frivillige fra Skovparken har taget initiativ til at lave en lokal gruppe af Natteravne

Netvrk for familier Der er ivrksat indsatser, der understtter sociale netvrk for familier og medvirker til get viden om muligheder, forventninger og krav til familier i Danmark, f.eks. Familiecaf og Kvindegruppen. Opnede resultater: I 2010 har 18 forskellige kvinder benyttet Familiecafen. I 2010 har 50 forskellige kvinder deltaget i Kvindegruppens aktiviteter. Integration i foreningsliv/fritidsliv Helhedsplanen har en mlstning om at medvirke til en bedre integration i foreningslivet generelt set, men ogs mere specifikt til en bedre integration af piger med anden etnisk baggrund i fritidstilbuddene i kvarteret. Der blev i den forbindelse i juni 2010 lavet en undersgelse p Dyrehaveskolen. Undersgelsen viser, at 51 % af brnene p skolen del-

12
tager i min. 1 fritidsaktivitet. P denne baggrund vurderes det ikke som afgrende at gre en srlig indsats i forhold til at f brnene til at blive aktive, derimod vurderes det dog fortsat som vigtigt at have get fokus p, at forldrene fr forstelse for det frivillige foreningsliv, som deres brn er en del af, samt at have fokus p at de unge fra omrdet bliver engageret som frivillige i foreningslivet. sted for voksne. Mlet var at vrestedet bredt skulle tiltrkke beboere med behov for at etablere sociale netvrk. Det er ikke til fulde lykkedes at ramme alle beboere i mlgruppen, idet det typisk har vret danske ldre, der har benyttet tilbuddet. Overraskende nok har isr gruppen af ldre danske mnd vret glade for tilbuddet - en gruppe der ellers traditionelt set er rigtigt svre at n. De ldre med anden etnisk baggrund er mdt talrigt op ved srlige arrangementer f.eks. sundhedsforedrag, blodtryksmling og maddage.

Integration af piger med anden etnisk baggrund end dansk i fritidstilbuddene i kvarteret har vret en udfordring igennem de senere r. Ved starten af helhedsplanen var der meget f piger, der deltog i fritidsaktiviteterne, nr de frst nede 10-rs alderen. Gennem en mlrettet og koordineret indsats i kvarteret er det lykkedes at ndre p dette. Fr jeg blev frivillig i Vrestedet havde jeg ingen kontakt til andre i omrdet. Nu har jeg fet mange nye venner fra Opnede resultater: mange forskellige lande, og hver dag glder jeg mig til at 50 piger bruger i 2010 stabilt pigeak- komme i vrestedet. Vrestedet har betydet alt for mig. tiviteter i Ambassaden. Frivillig i Vrestedet Beskftigelse & uddannelse Beskftigelsesindsatsen har fokus p at give beboerne mulighed for opkvalificering og udvikling gennem f.eks. deltagelse i lokale undervisningstilbud, understtte lokale lektiecafer for brn, unge og voksne, samt medvirke til oplysningsinitiativer indenfor job og uddannelsesvalg. Opnede resultater: Gennem undervisningstilbud i boligomrdet er det lykkedes, at tiltrkke beboere, der ikke har vret i gang med uddannelse, til at flge FVUkurser i dansk og matematik. Det er dog kun meget f kursister, der har afsluttet med eksamen. Der er desuden ivrksat et projekt i samarbejde med Dyrehaveskolen og Munkevngets Skole i forhold til at sttte familierne og de unge til bedre uddannelses-/erhvervsvalg. Projektet hedder Forldre er vigtige og er startet i august 2010. Senior - styrkelse af netvrk P baggrund af tidligere erfaringer i kommunen blev der 1. august 2009 oprettet et vreIndsatsen har sledes p nogle punkter overrasket i forhold til, hvad der er lykkedes, men p andre punkter har det vist sig vanskeligt at n hele gruppen af beboere, der har behov for at styrke sociale netvrk. For at sikre, at indsatsen nr ud til flere af beboerne i mlgruppen, er der oprettet alternative tilbud baseret p frivillige og kommunale ressourcer f.eks. strikkecaf og stolegymnastik. Desuden tilbyder Kolding Kommunes opsgende medarbejdere i psykiatrien (Trappen) NADA. Opnede resultater: 8 frivillige fast tilknyttede aktiviteter mlrettet seniorer. I 2010 ansls, at mellem 50 og 75 beboere har deltaget i forskellige aktiviteter for mlgruppen (svarende til 1421%) Der er etablerede 3 frivilligbaserede ugentlige aktiviteter (2 gange ugentlig vrested, 2 gange ugentlig motion/stolegymnastik, 1 gang ugentlig strikkecaf)

13
Beboerdemokrati og det frivillige Skovparken har ligesom mange andre boligomrder haft store problemer med rekruttering af nye frivillige, hvilket har resulteret i en hj gennemsnitsalder blandt de frivillige. Det var ved starten af helhedsplanen tydeligt, at det frivillige liv i meget ringe grad afspejlede beboersammenstningen. Gennem de seneste 5 r har der vret fokus p inddragelse af de unge beboere i det frivillige liv. I forbindelse med at Kolding Kommune modtog sttte til etablering af brne- og ungehuset Ambassaden blev der skudt en indsats i gang, som har resulteret i en fornyelse af det frivillige liv i kvarteret. Opnede resultater: Antallet af frivillige er get Det er lykkedes at tiltrkke lokale unge til at vre frivillige Gruppen af frivillige afspejler i hjere grad beboersammenstningen, hvad angr etnisk baggrund og aldersfordeling Der er fortsat store udfordringer med at f hverdagen i Ambassaden til at fungere. De unge i bestyrelsen har behov for stor sttte til at st ved aftaler og det ansvar, som de har ptaget sig. Det er ikke lykkedes at f skabt en struktur, hvor bestyrelsen udskiftes lbende, derimod har der vret en tendens til, at stort set hele bestyrelsen skiftes p n gang. Hvilket betyder, at vi er startet forfra med en ny bestyrelse flere gange i den relative korte tid huset har fungeret. Samarbejde p tvrs Resultater af samarbejdet p tvrs af boligafdelingerne, frivillige og ansatte i kvarteret er tydelige i den daglige lbende udvikling af de lokale indsatser. Der er i kraft af kvarternetvrket skabt en lbende dialog, hvor der sttes fokus p aktuelle indsatser. Et eksempel p, hvordan samarbejdet kan udmntes er, at helhedsplanens miljindsats er blevet suppleret ved at vrestedet Brnekontakten og den kommunale junior- og ungdomsklub har ivrksat temaer med milj i brnehjde. Kvarternetvrket har indfrt en rlig flles familiedag, hvor de lokale institutioner, skolen, ungdomsskolen, frivillige og forldre i samarbejde stter rammerne for en familiefest i Skovparken. Milj, ressourcer & indeklima I august er der opstartet miljindsats, der har til forml at klde beboerne i afdelingen p til at forholde sig miljbevist til hverdagen.

Som en del af den boligsociale helhedsplan har Skovparken i en forsgsperiode fet sin helt egen milj- og energirdgiver, der underviser og vejleder beboerne.

Image Der er blevet skabt en flles forstelse for, at alle i kvarteret har et ansvar for at viderebringe "gode historier" i de lokale medier. Der er gennemfrt arrangementer f.eks. familiearrangementer og et motionslb, der har haft fokus p tiltrkke borgere fra andre dele af Kolding. Der har vret fokus p at se kvarteret som en helhed, hvor image ikke begrnser sig til markedsfring af gode boliger. Flere beboere har taget opfordringen til at blive borgerjournalist til sig, og har formidlet sm historier fra livet i boligomrdet.

14
P trods af alle de gode intentioner, s har afdelingen i 2010 for frste gang oplevet udlejningsproblemer. Der er ca. 20 ledige lejligheder i afdelingen. Der arbejdes p at kortlgge rsagerne til den manglende interesse f.eks. hvorvidt det skyldes huslejestigningerne i forbindelse med kkkenrenoveringen, der blev i oktober 2010, eller om der i hjere grad er tale om fordomme om, hvordan det er at bo i afdelingen. Den kommende imageindsats vil tage udgangspunkt i rsagerne til udlejningsproblemerne.

15
Dengang Hans Jrgen kom hjem til os Det kan skabe store udfordringer, nr 42 ud af 43 brn i Dyrehaveskolens SFO er tosprogede. Derfor er personalet aktivt begyndt at inddrage forldrene i brnenes hverdag. Det hele begynder med et besg fra SFOens leder hjemme hos barnets forldre. Nr et barn fra AABs afdeling i Skovparken bliver indskrevet i Dyrehaveskolens SFO, dumper der kort efter et brev ind af brevsprkken hjemme hos barnets familie. Der str, at SFOen leder Hans Jrgen Kjr kommer p besg for at klde forldrene p til barnets skolestart. I r var han sledes ude hos 10 brn. Sidste r var det 23. Besgene er en del af den forldreinddragelsesindsats, som helhedsplanen for Skovparken har fet sttte fra Landsbyggefonden til at gennemfre. - Nogen gang er der tolk p, andre gange tegner vi for hinanden. Besget handler kort og godt om at inddrage forldrene helt fra SFO-start, og det er et led i et Projekt Forldreinddragelse, som begyndte i april 2009 og krer frem til april 2011. Brnene gr i 0. til 3. klasse og er i alderen 5 til 10 r. Familierne bor i Skovparken og deres forldre stammer fra Somalia, Afghanistan og Palstina. Hvad forventer skole og SFO? - Det er ikke bare small talk. Jeg gr ogs direkte til biddet og fortller om skolens forventninger til forldrene. Vi taler om ansvar og jeg stiller nogle sprgsml: Hvem har ansvaret for at brnene bliver gjort klar til at mde Kolding? Hvad gr I selv for at integrere jer sprogligt? Ser I fjernsyn? Lser I aviser? Taler I dansk i hjemmet? Hvem bestemmer i jeres hjem? Det er vigtigt at vre lyttende og

Ahmed Ahmed er fra Palstina og har to brn i Dyrehaveskolens SFO. Han er glad for de to-tre hjemmebesg, og brnene husker det stadig.

- Der er dkket op til fest, nr jeg kommer. De vil s gerne vise deres hjem og specialiteter frem. Forldrene fortller med stor respekt deres historie. Det er imponerende, og det prver jeg at efterleve, fortller Hans Jrgen Kjr og tilfjer smilende:

sikker p, at man har afleveret sit budskab rigtigt, s vi forstr hinanden, siger Hans Jrgen Kjr, der ogs fortller om god kommunikation. - Alle forldre har vret positive overfor samtalerne. Nogle meget. Vi har et flles

16
ansvar og opgaverne bliver gjort klare. Hvilke har de selv og hvilke har skole og SFO? Efter samtalerne er vi tttere p hinanden. Der er en forskel efter jeg har vret hjemme hos dem, siger han. - Hvad giver det forldrene? - Det giver i hvert fald et indtryk af, at der er en person, en leder fra en SFO, der gerne vil have det til at fungere. At man tager ud og besger forldrene p hjemmebane. Jeg tager fodtjet af og fr vasket hnder. Viser respekt for deres historie og deres kultur. Giver dem en fornemmelse af at det er ok at de er her. Hjemmebesg er form for anerkendelse Oplevelsen af nrhed er noget forldrene kan genkende. - Det er en god velkomst. Man fler sig taget godt imod af samfundet. Det er ligesom, nr man hilser p en person og giver ham hnden. Det er en form for anerkendelse, siger Muhammed Ali, der har drengen Ali p 7 r i Dyrehaveskolens SFO. - Det kan vre lidt stift at komme til et kvarters mde p skolen. Personalet er meget mere afslappede, nr de kommer hjem til os. S handler det ikke kun om barnet, de kan ogs lre os forldre at kende p en anden mde, og vi snakker lidt om lst og fast. Det handler jo om at skabe et godt indtryk og en imdekommenhed for begge parters vedkommende. At de kommer hjem til os har en meget positiv effekt, det har jeg hrt fra mange forldre, siger Muhammed Ali. - Det var godt at f snakket om brnene og f tingene at vide i en rolig atmosfre. Vi viste vores kultur frem og serverede kiks og kaffe, siger Deqa Saylac, der er mor til to brn, Liban p 8 og Sumaya p 6 r, i Dyrehaveskolens SFO. - Jeg synes, det var godt at f Hans Jrgen p besg. Det skaber et godt forhold fra starten. Det viser engagement og styrker forholdet til personalet. Vi talte om alt muligt, blandt andet hvordan vi skal forholde os til brnene, skolen og SFOen. Det fremmer integrationen, og vi vil gerne have et godt forhold til Danmark, for vi skal jo vre her i fremtiden, siger Ahmad Ahmad. Han har boet 23 r i Kolding og har to drenge, Muhammed p 6 og Wael p 8 r, i Dyrehaveskolens SFO. - Brnene blev vldigt glade og taler stadig om dengang Hans Jrgen kom hjem til os. Jeg tror, de fler, at hans forhold til familien er nrt, det er nsten som om, vi er i familie, siger han. Forldre med i aktiviteter ret rundt Et hjemmebesg kan give flere forldre lyst og mod p at komme mere p skolen. - Ved at have de hjemmesamtaler fler jeg, at de er meget mere indstillede p, at samtalen om deres brn er vigtig. Det er en port til et fremadrettet samarbejde mellem skole og hjem, siger Hans Jrgen Kjr. Det er vigtigt, for Projekt Forldreinddragelse fortstter, nr barnet er startet i skole og SFO. Forldre og ansatte frikbes til ekstra sociale aktiviteter af midler fra Landsbyggefonden, s hele ret rundt er der aktiviteter for brn og forldre. - Vi har en del aktive forldre. Det tnder noget fremadrettet socialt mellem forldrene - ogs mellem nationaliteterne, siger Hans Jrgen Kjr, og uddyber en af hensigterne med Projekt Forldreinddragelse. - Vi skal have forldrene ud og bruge byen og foreningslivet. AAB har gjort et fantastisk arbejde med at forny lejlighederne, og etablere omrder, hvor brnenes behov bliver tilgodeset. De har rammerne for et godt liv, men de skal ogs ud og opleve, hvad der sker i samfundet. Vi vil dem det bedste, men de har selv en opgave der, slutter SFO-lederen.

17

Jeg ville gerne vre bedre til at bruge computeren, og s har jeg lrt andre mennesker fra kvarteret at kende. EDB-kursusdeltager fra Brndkjr

BRNDKJR (AAB)
Brndkjr har ikke modtaget sttte fra Landsbyggefonden til en forebyggende boligsocial indsats i kvarteret. P trods af manglende konomisk sttte, er det AAB, Kolding Kommunes og ByLivKoldings vurdering, at der er et behov for en boligsocial indsats i lokalomrdet. Fokus er derfor et velfungerende og trygt kvarter med tidssvarende boliger samt et aktivt lokalt fritidsliv. VUC undervisning Gennem undervisningstilbud i boligomrdet er det lykkedes, at tiltrkke beboere, der ikke normalt har deltaget i aktiviteter i omrdet.

til kl. 17.00 er der sledes mulighed for at f rdgivning og vejledning i forhold til sociale sprgsml, frivilligt arbejde eller forhold vedrrende at bo alment. Den boligsociale medarbejder arrangerer foredrag med relevante temaer i omrdet. Sundhedsambassadrer Omrderne Brndkjr og Fjordparken er blevet udvalgt af Kolding Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og forebyggelse, til at indg i et projekt om uddannelse af lokale sundhedsambassadrer. Formlet med projektet er, at de uddannede sundhedsambassadrerne skal arbejde, som konsulenter for Sundhedsomrdet.

Der er lagt vgt p, at EDB-kurset i Brndkjromrdet skal vre for alle, og at det sociale aspekt i aktiviteten ogs er i hjsdet.

Opnede resultater: Der er gennemfrt 2 EDB kursusforlb i samarbejde med Fjordparken. Der er lagt vgt p, at kurset skal vre for alle, og at det sociale aspekt i aktiviteten, ud over lring, ogs er i hjsdet. Beboerrdgivning Der har siden den 2. september 2010 vret tilbudt beboerrdgivning i Brndkjr. Den boligsociale medarbejder har fet et lokale stillet til rdighed i Brnehaven Mariekjr p Frederik 7 vej 33. Hver torsdag fra kl. 15.00

Sundhedsambassadrerne skal fungere som inspiratorer, igangsttere og holdledere for lokale sundhedsfremmende aktiviteter. Der er tidligere gennemfrt et kursusforlb for etniske sundhedsambassadrer - med det nye hold af sundhedsambassadrer i FjordparkenBrndkjr har denne del af byen fet sine helt egne lokale sundhedsambassadrer. Opnede resultater: Der er oprettet et hold med i alt 9 borgere - 5 fra Brndkjr og 4 fra Fjordparken.

18
EFTERSKRIFT
ret 2010 har vret karakteriseret af at indsatserne i Munkebo og Skovparken har vret i fuld gang, og i srdeleshed har forldreinddragelsesindsatserne blomstret og ogs bret frugt. Som I har kunnet lse i dette rsskrift er forldreindsatserne i de boligsociale helhedsplaner mangeartede og har forskellige vinkler og udgangspunkter, men det er lykkedes at f skabt en platform, hvorfra der mlrettet og i fllesskab arbejdes med inddragelse af en af de strste lokale ressourcer forldrene. 2010 var ogs ret, hvor Skovvejen fik tilsagn om sttte til en helhedsplan, og i januar 2011 er Boligselskabet Kolding klar til at starte indsatsen op. Indsatsen vil indg i det eksisterende samarbejde med ByLivKolding og de i gangvrende helhedsplaner. I srdeleshed vil der blive et tt og koordineret samarbejde mellem Skovvejen og Skovparken. P trods af manglende direkte sttte fra Landsbyggefonden til en boligsocialindsats i boligomrdet Brndkjr, s er det lykkedes at starte en lokal og helhedsorienteret indsats op i kvarteret, hvor primusmotor er den kommunale boligsociale medarbejder. Der arbejdes tt sammen med den boligsociale indsats i Fjordparken i forhold til fokusomrder som sundhed og sociale netvrk. Hvor Brndkjr str som en nystartet boligsocialindsats, s er fokus for Fjordparken i det kommende r i hj grad forankring af den igangvrende indsats. Fjordparken har i de seneste r vret igennem en positiv udvikling, og forankringen har sledes det bedst mulige udgangspunkt. ByLivKolding vil aktivt understtte forankringsprocessen. I starten af 2011 forventes endeligt tilsagn fra Landsbyggefonden p udvidelse af ByLivKolding, hvilket betyder fokus p kommunikation og analyse. Hvor kommunikationen vil tage udgangspunkt i information til samarbejdspartnere i bred forstand, vil analysen blive mlrettet indsamling af data til effektmling og udarbejdelse af modeller til beskrivelse af boligomrdernes udvikling. I 2011 vil ByLivKolding stte srligt fokus p beboerdemokrati, som sledes ogs vil udgre hovedtemaet ved rsmdet i februarmned. Inddragelse af lokale ressourcer med henblik p at styrke de enkelte boligomrder forudstter at beboerne har viden om, hvilke muligheder de har for at gre deres indflydelse gldende i svel eget boligomrde, som p kommunalt, regionalt og landsplan. Forandringer i boligomrderne skal ikke blot skabes for beboerne, men i allerhjeste grad med beboerne. Vi vil benytte lejligheden til at sige en tak for samarbejdet til Jer alle og samtidig glde os til de nye udfordringer og indsatser vi i fllesskab vil stte i vrk i 2011.

19
Kolding Kommune

KONTAKTOPLYSNING

Kolding Kommune

ByLivKolding

Udviklingschef SBF Kim Hansen Mobil: 24 40 88 06 Mail: kimh@kolding.dk ByLivKolding

Boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen Mobil: 20 10 64 73 Mail: vioa@kolding.dk Skovparken (AAB)

Boligsocial konsulent Jeanette Gade Brandstrup Mobil: 30 84 54 34 Mail: jgb@lejerbo.dk Munkebo (Lejerbo)

Boligsocial konsulent Mette M. Hagesen Mobil: 23 68 35 72 Mail: mmbh@aab-kolding.dk Munkebo (Lejerbo)

Boligsocial medarbejder Bente Ginnerskov Hansen Mobil: 61 62 68 58 Mail: bgh@aab-kolding.dk Fjordparken (Lejerbo)

Boligsocial medarbejder Helle Morillon Mobil: 30 84 59 28 Mail:helle.morillon@net.lejerbo.dk Fjordparken (Lejerbo)

Klubleder Susanna Arentsen Mobil: 30 84 58 03 Mail: susanna.arentsen@net.lejerbo.dk

Boligsocial medarbejder Charlotte Friis Skibby Mobil: 30 84 59 87 Mail: chaski@net.lejerbo.dk

Boligsocial medarbejder Allan Christiansen Mobil: 30 84 59 27 Mail: allchr@net.lejerbo.dk