You are on page 1of 136

EN FNGSLENDE HISTORIE

R o s k i l d e Un i v e r s i t e t s c e n t e r I n s t i t u t f o r K o m m u n i k a t i o n

NIELS UNI DAM & JOHANNES D. LINDSTRM

Speciale 2004

EN FNGSLENDE HISTORIE
et projekt af

NIELS UNI DAM & JOHANNES D. LINDSTRM

under vejledning af Karsten Pedersen Roskilde Universitetscenter Institut for Kommunikation Speciale 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
.................................................... .......................... ........

5 6 13 14 19 25 48 53 77 81

Vores indledende overvejelser Om metode og opbygning Om produktionen Brugerafprvning Konklusion Perspektivering

Problemformulering og praktiske overvejelser Introduktion til retshndhvelsesarrest Om brugerafprvningen

............................. ...............

....................................... ................................

........................................

............................................... ...........................................

Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

BILAG
Bilag 1: Interview med Ib Hansen Bilag 2: Interview med Morten Poulsen Bilag 3: Interview med Jeppe Srensen
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Bilag 4: Sitemap over hjemmesiden

FORORD
Vi indledte arbejdet p dette speciale i efterret 2000 og arbejdede frem til efterret 2001, da vi valgte at holde en pause. Pausen startede som en slags barselsorlov, Niels skulle vre far og yttede derfor hjem til Frerne, hvor han k fuldtidsstilling som informationsmedarbejder ved Trshavn kommune. Johannes skiftede samtidig sidefag fra datalogi til socialvidenskab. Vi besluttede derfor at stte specialet i bero i et par mneder. De par mneder blev til tre r, men i maj 2004 kunne vi endelig g i gang igen. Arbejdet er selvflgelig besvrliggjort af fuldtidsstillinger, sm brn og det faktum at vi var i hver sin del af riget. Men ved hjlp af e-mail, pakkepost, alenlange telefonregninger og ofret nattesvn er vi kommet til mls. Vores indsamling af teori foregik i 2000-2001, produktet blev udviklet lbende over 2001 og afprvet i efterret 2001. Transskriberingen af optagelserne fra brugerafprvningen blev gjort umiddelbart efter afprvningen. Her i forsommeren 2004 har vi gennemarbejdet det producerede materiale og lavet analyser. Vi har endvidere indsamlet nye data til vores produkt, da visse dele af det var tidsbestemte og vi gerne vil lancere produktet i r.

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

INDLEDENDE OVERVEJELSER
Vi gik ind i dette projektarbejde med den holdning, at brugen af retshndhvelsesarrest krnker vores retsflelse og er imod retssystemets grundlggende principper om, at et menneske er uskyldigt til det modsatte er bevist. Retshndhvelsesarrest er en af re begrundelser for varetgtsfngsling. Ved retshndhvelsesarrest fngsles mistnkte for at almenhedens tiltro til retshndhvelsen skal opretholdes. Dette kan gres i sager, hvor mistanken er srlig bestyrket og straen kan forventes at blive over 60 dage. Med andre ord: Varetgtsfngsles mistnkte uden retssag ud fra tanken om at de sandsynligvis bliver fundet skyldige. Retshndhvelsesarrests begreb om srlig bestyrket mistanke ytter afgrelsen om skyld fra retssagen til grundlovsafhringen. Dette tilsidestter hele domsprocessen ved at idmme forventet straf til mistnkte. Dette kan ske, hvis der foreligger det som kaldes srlig bestyrket mistanke. Simpelt sagt: At dommeren mener, at der er s meget hold i anklagen, at den anklagede liges godt kan pbegynde sin afsoning nu, sledes at oeret og befolkningen fler at retsstaten fungerer og beskytter mod overgreb. Vores holdning var, at hvis retsvsenet skal bevare sin trovrdighed, m retshndhvelsesarrest fjernes fra dansk lovgivning. Vi ville arbejde frem imod en fjernelse af retshndhvelsesarrest som den er formuleret i retsplejelovens 762 stk. 2: En sigtet kan endvidere varetgtsfngsles, nr der foreligger en srligt bestyrket
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

mistanke om, at han har beget 1. en lovovertrdelse, som er undergivet oentlig ptale, og som efter loven kan medfre fngsel i 6 r eller derover, og hensynet til retshndhvelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed sknnes at krve, at sigtede ikke er p fri fod, eller

2. en overtrdelse af straelovens 119, stk. 1, 123, 244-246, 250 eller 252, sfremt lovovertrdelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medfre en ubetinget dom p fngsel i mindst 60 dage og hensynet til retshndhvelsen sknnes at krve, at sigtede ikke er p fri fod (Retsplejeloven, 762 stk. 2). Vi havde sledes en konkret opgave: Vi ville skabe et politisk ertal imod retshndhvelsesarrest og vlge den kommunikationsstrategi der kunne fre os til mlet. Vores overvejelser gik p en politisk kampagne mod 762 stk. 2 sammen med en politisk samarbejdspartner. Vores teoretiske baggrundsarbejde var hovedsagelig lsning af materiale om etik i kommunikation, public relations kompetencer og kvalitativ forskning. Vi undersgte de politiske partiers holdning til retshndhvelsesarrest. Frst sgte vi p partiernes hjemmesider. Derefter kontaktede vi partiernes kontorer for at f oplysninger vedrrende deres retspolitik generelt, og til sidst spurgte vi via e-mail de politiske partier om deres holdning til retshndhvelsesarrest. Der var ikke nogen af partierne der 100 % tilsluttede sig vores holdning om at retshndhvelsesarrest burde fjernes fra dansk lovgivning. De este svar var undvigende, og ere partier vidste ikke hvad retshndhvelsesarrest var og havde derfor slet ikke nogen holdning til det. Andre partier var ligefrem tilhngere af retshndhvelsesarrest. Da vi sledes var uden en benlys politisk samarbejdspartner skiftede vi strategi til overvejelser omkring hvordan vi kunne pvirke politikere til at tage stilling imod retshndhvelsesarrest. Her mtte vi overveje, hvordan vi bedst kunne pvirke politikerne. Vi kom frem til at den bedste strategi vil vre lgge pres p politikerne ved at sge at f danske medier til at tage sagen op.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

AGENDA SETTING I NUTIDENS SAMFUND


I vores arbejde med at nde en ny strategi fandt vi hjlp i Billy Adamsens En enkelt sag. Billy Adamsen var rdgiver for Poul Nyrup i mange r og havde stor erfaring med

agenda setting i den politiske verden. Nutidens samfund bygger iflge Adamsen p et vidensfundament og ikke som feudalsamfundet p et trosfundament. Samfundet bygger p en moderne rationalitet og vrdier som frihed, lighed og individualitet (Adamsen 1998, pp. 59-60). I nutidens samfund har videnskab og rationel tnkning indtaget den plads religionen og troen havde, et menneske lrer samtidig at skrive og lse, og det medfrer, at man bedre kan tnke udover de praktiske rammer og lave teoretiske overvejelser. Man kan p denne mde forholde sig bde til traditionen og den ny viden. Man kan stadigvk vlge at flge traditionen, men nu bliver det fordi, det virker rationelt at gre det (Adamsen 1998, p. 66). Iflge Adamsen har denne udvikling frt til, at folk ikke blot kan tnke diskursivt og tnke diskursivt p ere forskellige niveauer, men ogs kan forholde sig kritisk til den diskursive tnkning. Derfor forholder menneskene sig i dag kritisk til videnskaben og er blevet sm alternative eksperter. Denne metadiskursive tnkning kalder Adamsen den tredje reeksivitet (Adamsen 1998, p. 69). Iflge Billy Adamsen mistede folket overblikket ved storbyernes opsten, men massemediernes udbredelse genskabte dette overblik. Den verden, som en overgang virkede fuldstndig fragmenteret, er nu igen blevet samlet som en helhed gennem massemedierne. Medierne har med andre ord genskabt landsbyen, bare i en strre udgave den globale landsby. Massemedierne er med til dels at give vlgerne indblik i sager, og dels at gre politikerne opmrksomme p vlgernes holdninger. For os er massemedierne en mulighed for at f et budskab ud til de reekterende vlgere. Hvis vi hjlper journalister med at skabe en situation, hvor vlgerne bliver opmrksomme p de problemer som retshndhvelsesarrest medfrer, vil dette iflge Adamsen gre de
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

ansvarlige politikere svar skyldige overfor de kritiske vlgere. Det genskabte overblik gjorde, at folk k indblik i miljet og i krige. De blev mere og mere kritiske mod autoriteterne. Dette ledte til ungdomsoprrene i 1960erne. Den kritiske tnkning skulle vgtes mere i stedet for den praktiske viden, som havde vret i fokus hidtil. Dette blev gennemfrt fra folkeskolen til gymnasiet og til andre

lreanstalter. Det var i denne tid, at den kritiske journalistik s dagens lys (Adamsen 1998, pp. 67-69). Den tredje reeksivitet frer til, at det moderne menneske forholder sig kritisk i forhold til den moderne rationalitet, til det moderne samfund og til de moderne institutioner. Frre og frre melder sig ind i partierne og politikernes autoritet er svkket. Vlgerne er iflge Adamsen blevet mere kritiske. Den rationelle tnkning og reeksivitet er verdensomspndende. Vlgerne bruger massemedierne til at gre politikerne opmrksomme p, nr de er misfornjede med en sag. Det sker i lserbreve og artikler, men ogs i meningsmlinger. De beslutninger politikerne tager, m de bakke op med argumenter for at undg at protesten bliver til reel stemmeugt (Adamsen 1998, pp. 79-81). Det flger heraf, at vi ved at komme ud med vores budskab til oentligheden kan lgge pres p politikerne og tvinge dem til at argumentere for deres synspunkter, fordi politikerne vil vurdere, at en manglende argumentation kan fre til stemmeugt. Derved kommer retshndhvelsesarrest p den politiske dagsorden. Vi tilslutter os Billy Adamsens syn p vlgerne som vrende rationelle og kritiske, det er for s vidt i vores sammenhng ikke afgrende om det faktisk er tilfldet, at vlgerne er kritiske overfor politikerne. Det er blot vigtigt at politikere og deres rdgivere, som f.eks. Billy Adamsen, tror p at de er det. Vores grundantagelse er derfor, at en dkning af retshndhvelsesarrest i pressen kan fre til at den kan komme p den politiske dagsorden, ligesom et udspil fra en politiker imod retshndhvelsesarrest givetvis ville komme under behandling i pressen. Mie Fem Nielsens bog Under lup i oentligheden (Fem Nielsen 2000) beskftiger sig med samspillet mellem parterne i den medieskabte oentlighed. Vi trkker p Nielsens og Adamsens teorier omkring de praktiske rammer for mediernes rolle i samfundet. Deres syn p pressens rolle i den demokratiske proces ser vi ingen strre problemer i at sammenholde.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

DE TRE DAGSORDENER
Fem Nielsen taler om tre overordnede dagsordener i agenda setting teori: 1. Mediedagsordenen De sager som medierne tager op og dkker p et givet tidspunkt, i en given prioritering. 2. Den oentlige dagsorden Det som optager befolkningen p et givet tidspunkt. 3. Den politiske dagsorden De sager politikerne arbejder med p et givet tidspunkt. (Fem Nielsen 2000, pp. 27-28). Politikere har iflge Fem Nielsen en tendens til at tage mediedagsordenen som vrende den samme som den oentlige. Dette stemmer nt overens med Adamsens syn p vlgernes opmrksomhed omkring mediedagsordenen. Adamsen har selv vret en del af det politiske system som rdgiver for Socialdemokratiet, derfor kan han ses som en empirisk bekrftelse af Fem Nielsens pstand. Iflge Fem Nielsen ser politikerne automatisk det, medierne tager op, som noget befolkningen er optaget af. Derfor forholder de sig hurtigt til en sag p mediedagsordenen for at vise befolkningen, at de handler i borgernes interesse. De str ligefrem i k for at udtale sig. Dette samspil mellem politikere og medier virker begge veje, da journalister typisk er hurtige til at placere politisk ansvar og afkrve politikernes kommentar. Dette forhold kan fre med sig, at medier og politikere kan vre meget optaget af en sag uden at strstedelen af borgerne har den mindste interesse i den (Fem Nielsen 2000, pp. 44-45). Dette er ikke helt i overensstemmelse med Adamsens teorier, hvorefter borgeren er meget mere kritisk og interesseret. Adamsens teorier stiller lidt groft sagt et lighedstegn mellem mediedagsorden og den oentlige dagsorden. For os som lobbyister er
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

dette ikke et problem, da det er politikere der kan ndre lovgivningen omkring varetgtsfngsling, og s lnge de ser mediedagsordenen som vrende den samme som den oentlige, s vil de fle sig ndsaget til at tage debatten op, hvis sagen kommer tilstrkkeligt hjt op p mediedagsordenen.

10

En stor del af vores arbejde vil derfor vre centreret om at skae os adgang til massemedierne. At f vores sag sat p mediedagsordenen. Fem Nielsen og Adamsen bekrfter begge, at journalister har den ndvendige adgang til politikerne, som vi ikke har. Hvis vi kan vkke journalisternes interesse for sagen, s kan de konfrontere politikerne med den. Vi er ndt til at udruste journalisterne med den ndvendige viden til kritisk at bearbejde de argumenter, politikerne kommer med. Vi vil fokusere p de journalister, der skriver for morgenaviserne. Morgenaviserne har den ndvendige plads til at kunne dkke et svrt tilgngeligt emne som dette. Derudover stter deres historier tit dagsordenen for de andre medier. Et emne bliver typisk taget op i en morgenavis og indgr derefter i radio- og tv-udsendelser resten af dagen. Vi inds, at hvis vi gik til pressen, s ville sagen blive taget ud af vores hnder og vi ville sidde tilbage uden mulighed for at pvirke, hvad der blev skrevet. Derfor var det vigtigt at overveje vores tilgang til pressen meget grundigt. Her fandt vi rd hos Fem Nielsen, som anbefaler at oprette en hjemmeside. Allerede eksistensen af en hjemmeside begrnser pressens fejlcitater og manipulationer af fakta. P en hjemmeside ville vi kunne f vores side af sagen belyst. Vi kunne opstille modpartens argumenter og imdeg disse. Vi kunne begrnse pressens manipulation af fakta (Fem Nielsen 2000, pp. 324-325). P en hjemmeside kunne vi endvidere f prsenteret vores budskab p en billig og tilgngelig mde. Man kan fra sin hjemmeside lbende kommentere mediernes dkning af sagen og sagens forlb. Selve eksistensen af hjemmesiden vil tvinge medierne til at vre saglige i deres dkning (Fem Nielsen 2000, pp. 324-325). En hjemmeside vil endvidere vre et oplagt medie. Journalister bruger internettet som researchredskab til at nde baggrundsinformationer nyheder p bde nyhedsbureauer og andre nyhedsmedier (AIM 2000).
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

11

OM AFSENDEREN
Windahl og Signitzer skriver, at det er vigtigt for kommunikationsplanlggeren at forst og stte sig mest muligt ind i modtagernes situation (Windahl og Signitzer 2000, p. 174). Fem Nielsen bruger Greimas aktantmodel, et traditionelt tekstanalysevrktj, til at beskrive formidlingssituationen. Denne kan hjlpe os med at f bedre indblik i vores mlgruppes situation og bedre at kunne stte os ind i den. Fem Nielsen ppeger dog, at modellen ikke kan bruges til at forklare hvordan verden er, men den kan forklare, hvordan vi forstr verden. Den kan vise, hvordan aktrer opfatter deres rolle i forhold til hinanden (Fem Nielsen 2000, p. 81). En aktr, i vores tilflde journalisten, stter sig i subjektpositionen. Sledes er det vores opgave at opfylde rollen som hjlper for journalisten, eller i det mindste f journalisten til at opfatte os som hjlpere. Her er det vigtigt at vre rlig for ikke at ende i modstanderkategorien. Vi m lade journalisten vide, at det er rollen som hjlper, vi opfylder. Iflge Fem Nielsen kan vi gre dette ved at stte os i subjektets sted og forsge at udlede, hvad der skal til for, at subjektet skal se os som hjlpere. Vi m derfor forsge at dkke de behov, journalisten har i forbindelse med dkningen af en sag som vores. Dette vil vi gre ved hjlp af den teori og empiri, vi prsenterer senere i specialet. Vi vil bl.a. forsge at dkke de kriterier som journalister traditionelt opstter for en god historie. Derudover vil vi forsge at udforme vores hjemmeside med udgangspunkt i de redelige og sandhedssgende principper Billy Adamsen advokerer for, nr han anbefaler frst at fremlgge sagens fakta, inden afsenderens synspunkt prsenteres.

12

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

PROBLEMFORMULERING OG PRAKTISKE OVERVEJELSER


Ud fra vores indledende overvejelser formulerede vi problemet sledes: Vi vil udvikle en hjemmeside der kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshndhvelsesarrest i en retsstat og overbevise dem om det ndvendige i at skrive om problemerne. Dette produkt skal endvidere virke som et vrktj, journalisten kan bruge i sin dkning af sagen. Vores overordnede strategi er indirekte at f politikerne i tale igennem journalister der dkker retspolitiske emner. Vi vil stte fokus p problemstillingen omkring retshndhvelsesarrest i medierne. Journalister, der beskftiger sig med retspolitisk materiale, har en gatekeeperrolle til vores adgang til den politiske debat. Med baggrund i Fem Nielsen omdenerer vi de politiske journalister fra gatekeepere til mlgruppe. Med andre ord vil vi forsge at f journalister til at overtage sagen og derved lgge pres p politikerne til at ndre lovgivningen. Vi vil benytte pressens rolle som vagthund og debatskaber til at n det overordnede ml. Vi har valgt at fokusere p journalister, der arbejder p morgenaviserne med dkning af retspolitisk stof, da disse har mulighed for at give et svrt tilgngeligt emne som dette den ndvendige plads. Rapporten vil beskrive den proces vi gr igennem for at forberede denne kampagne og udforme vores produkt, en hjemmeside.

13

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

OM METODE OG OPBYGNING
Formlet med dette kapitel er at indvie lseren i vores videnskabelige udgangspunkt og introducere lseren til de metodiske overvejelser, specialet er opbygget om.

VORES GRUNDLGGENDE VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT


Vores grundlggende videnskabsteoretiske udgangspunkt bygger p Feyerabend. I sit vrk fra 1975 Against method skriver han [] the only principle that does not inhibit progress is: anything goes [] (Feyerabend 1975, p. 23). Med andre ord tilslutter vi os det synspunkt, at der grundlggende ikke er faste regler for, hvad der er videnskabeligt arbejde. Vi har derfor valgt ikke at binde os til et metodisk paradigme, men i stedet at bygge p kilder med vidt forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Vi har sledes ikke skelet til vores kilders videnskabsteoretiske udgangspunkt. I stedet har vi vurderet for hver kilde, om den har noget at bidrage med. F.eks. anvender vi bde Jakob Nielsen og Steinar Kvale til at sge svar p vores problemformulering. Jakob Nielsens behavouristiske og funktionalistiske udgangspunkt har vi kombineret med Steinar Kvales hermeneutiske og fnomenologiske tilgang. Vi ser det som mest konstruktivt at kombinere ere teorier og metoder for at besvare vores problemformulering. Selv om vi overvejende bekender os til socialkonstruktivisme og en hermeneutisk fnomenologisk tilgang, erkender vi, at der ndes mere end n vej til Rom.

VORES MOTIVATION
Vi har ladet os lede af en overordnet tro p den sag vi kmper for, og de metoder vi
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

har valgt har vret de metoder, der kunne hjlpe os at n vores ml: At vkke opmrksomhed p problemerne ved retshndhvelsesarrest, og forsge at f lovgivningen ndret. De valg, vi har truet, er baseret p hvordan vi mener, at vi ved hjlp af kommunikationsvrktjer bedst nr dette ml. I det flgende vil vi kort redegre for formlet med de enkelte kapitler. Vores metodiske overvejelser har vi valgt at skrive i hvert enkelt kapitel.

14

Det frste kapitel Om retshndhvelsesarrest giver lseren en indfring i lovgivningen om varetgtsfngsling og den historiske baggrund for dagens lovgivning. Kapitlet gr tt p retshndhvelsesarrest og udstiller de problemer der er med denne form for varetgtsfngsling. Vi vil ogs kort komme ind p Preben Wilhjelms og Hans Gammeltoft-Hansens undersgelser af emnet. Det nste kapitel er Produktionskapitlet, hvor vi prsenterer de overvejelser vi har gjort os i forhold til produktionen af hjemmesiden. Dette kapitel er opdelt i ere underdele, der hver isr reprsenterer dele af vores produktionsovervejelser. Vi starter med et generelt litteraturstudie af mlgruppen: Journalister der dkker retspolitisk stof. Med baggrund i Jan Krag Jacobsens 25 sprgsml (Jacobsen, 1997) ser vi vigtigheden af at kende vores mlgruppe. Vi har baseret denne del af kapitlet p to kilder: En enkel sag, af Billy Adamsen, som beskftiger sig med den demokratiske proces og den politiske journalists rolle i denne og Under lup i oentligheden af Mie Fem Nielsen. Denne del beskftiger sig med journalister og deres virke generelt. Vi ser ikke nogen konikt i at bruge teori der beskftiger sig med journalister generelt sammen med teori om journalister der dkker retspolitisk stof. Der synes ikke at vre nogen synlig forskel p disse to grupper som mlgruppe. Udover at have den samme uddannelse arbejder mange journalister med bredt stof i store dele af deres karriere. Vi arbejder derfor ud fra en prmis om, at der grundlggende ikke nogen forskel p en almindelig nyhedsjournalist og en journalist der dkker retspolitisk stof, nr det kommer til valget af deres generelle tilgang til arbejdet. Udover Adamsen og Fem Nielsen trkker vi i studiet af mlgruppen ogs p Henrik Holms undersgelser af redaktionelle rutiner p de danske nyhedsredaktioner samt p generelle mlgruppeteorier ved Sven Windahl og Benno Signitzer fra bogen Using Communication Theory. Vi tilslutter os uses and gratications teorien. Vi arbejder ud fra den forudstning, at vores mlgruppe vil sge den information, der dkker dens behov. Derfor vil vi forsge at dkke de informationsbehov, journalisten har, nr denne arbejder p en historie om varetgtsfngsling. Ved at gre dette tilfredsstillende br vi kunne vkke journalistens interesse for at skrive om emnet.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

15

I den flgende del af produktionskapitlet beskftiger vi os mere direkte med udformningen af vores produkt. Her trkker vi p Jakob Nielsens vrk Designing Web Usability. Vi vlger at bruge hans generelle teori omkring udformning af hjemmesider. Nielsens teorier bygger p tanken om enkelhed og hurtig tilgang og p at indholdet skal vre det brende. Dette passer godt til bde vores og vores mlgruppes behov. Vores grundlggende antagelse er, at de journalister som dkker retspolitisk stof p de store morgenaviser, foretrkker hurtig og overskuelig tilgang til information frem for layoutmssige og graske nesser. Vi beskftiger os derefter med skrivning til Internettet. Vi redegr for vores overvejelser over form og indhold af teksterne p hjemmesiden med udgangspunkt i Nielsens tekniske henvisninger og vores valg af retoriske virkemidler og argumentationsstrategi. Vi tager udgangspunkt i Jakob Nielsens 50% regel: Man skal skrive 50% kortere tekster til Internettet end p papir. Vi trkker derudover p retoriske virkemidler fra undersgelsen Retorik der ytter stemmer, et vrk, som er baseret p mlinger af effektfuld argumentation i en bred oentlig dansk kontekst, af Charlotte Jrgensen, Christian Kock og Lone Rrbech. Undersgelsen anbefaler nogle generelle strategier og retoriske trk, som vi kan anvende i vores argumentation i forhold til at opn tilslutning fra en mlgruppe af borgere, herunder journalister og politikere, med en heterogen politisk, uddannelsesmssig og social baggrund. Med andre ord, hvordan man argumenterer for en enkeltsag i en bred oentlighed. Vi har derfor valgt at basere vores retorik p undersgelsens resultater. Vi supplerer denne del med hftet Formidlingstekster fra universitetsopgave til artikel af Christian Kock og Lotte Rienecker, udgivet af Formidlingscenteret ved KUA, som videre hjlp i forstelsen af hvordan man udformer tekster til vores mlgruppe. Vi sger naturligvis at tilpasse hjemmesidens indhold til vores mlgruppe. Her nder
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

vi rd hos Billy Adamsen som prsenterer nyhedskriterierne, og Koch og Rienecker der prsenterer interessekriterierne, som begge er journalistiske virkemidler og en indarbejdet del i vores mlgruppes informationsbearbejdning.

16

I den efterflgende del af kapitlet prsenterer vi vores produktovervejelser baseret p Charlotte Jrgensens og Billy Adamsens anbefalinger. Derefter diskuterer vi hvornr den ideelle modtagelsessituation er for vores mlgruppe. I Om brugerafprvning prsenterer vi kort, hvilke teoretiske overvejelser vi har gjort os omkring vores brugerafprvning. Vi har valgt at skabe en simuleret arbejdssituation for vores forsgspersoner, hvor vi lader dem teste produktet, som om det indgik i deres journalistiske arbejdsdag. Derefter interviewer vi dem. Vores teoretiske udgangspunkt for afprvningen er det kvalitative interviews, baseret p Steinar Kvales vrk Interview og artiklen Om Mlgrupper af Robin Cheesman. Det nste kapitel Brugerafprvningen redegr for vores analyse af vores egenproducerede empiri. Vi har valgt kun at lave tre interviews, fordi vores mlgruppe, politiske journalister der arbejder p morgenaviser, er begrnset, der ndes ikke s mange af dem. Da vi ikke nsker at fremvise en prototype for vores primre mlgruppe, vil vi ikke afprve hjemmesiden p disse, men i stedet p journalister der har klare fllestrk med mlgruppen. Derfor skal vi nde journalister der har arbejdet p morgenaviserne eller har indsigt i politisk nyhedsformidling og erfaringer fra aviser. Det er ikke helt nemt at opdrive store mngder af journalister der falder i disse kategorier. Vi vil derfor hellere stte vores indsats ind p at nde nogle f velegnede journalister end mange mindre egnede. Vi mener ogs at tre journalister med den rigtige baggrund kan give os nok empiri til at komme med de ndvendige konklusioner til produktionen af vores frdige produkt. Vi ser det ogs som en fordel at kunne fordybe os i analysen af interviewene, da dette giver os bedre indsigt i hvordan en journalist arbejder og tnker end en overadisk gennemgang af mange interviews ville give os.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I konklusionen opsummerer vi vores analyseresultater og udleder heraf hvordan vi kan forbedre vores produktion for at kunne n mlgruppen p den bedst mulige mde. Efter konklusionen vil vi perspektivere produktet op til dags dato. Der er sket meget i Danmark og hele verden siden vi gik i gang med arbejdet. Vi skabte vores hjemmeside

17

fr den nuvrende regering kom til magten og fr krigen mod terror startede. Vi diskuterer her, hvordan disse hndelser har pvirket relevansen af vores budskab.

18

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

INTRODUKTION TIL RETSHNDHVELSESARREST


FORML
Vi vil kort indfre lseren i den aktuelle lovgivning om varetgtsfngsling samt til de historiske forudstninger, der ligger som grund for dagens lovgivning. Derudover vil vi kort komme ind p de undersgelser der foreligger p omrdet.

VARETGTSFNGSLING I HISTORISK PERSPEKTIV


Ved indfrelsen af Junigrundloven i 1849 blev danske borgere sikret grundlggende rettigheder overfor statsmagtens hidtil vilkrlige anvendelse af anholdelser og fngslinger. Det er disse regler der stadig glder i dag. I al simpelhed gr disse regler ud p, at en sigtet skal stilles for en dommer i grundlovsforhr eller lslades indenfor 24 timer. Dommeren kan i grundlovsforhret tillade at en anholdelse forlnges med op til tre dage, hvis politiet vurderer, at det inden tre dage kan fremskae det ndvendige materiale til at begrunde yderligere tilbageholdelse. Denne yderligere tilbageholdelse kaldes varetgtsfngsling. Varetgtsfngsling indebrer, at den sigtede tilbageholdes fr skyldssprgsmlet er endelig afgjort. Med Retsplejeloven af 1916, der trdte i kraft i 1919, blev danske borgere sikret yderligere rettigheder. Anholdelser og fngslinger skulle nu begrundes yderligere. Flere ledende venstremnd og socialdemokrater var indtil da blevet anholdt og fngslet for deres benmundede kritik af provisiorieregeringen. Borgernes rettigheder i forbindelse med anholdelse og varetgtsfngsling er funderet p datidens borgeres erfaringer med en enevldig statsmagts vilkrlige overgreb.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Iflge loven fra 1919 kunne man fngsle efter tre principper:

Kollusionsfare Flugtfare Fare for gentagelse

19

I 1935 blev loven om varetgtsfngsling ndret og retshndhvelsesarrest blev indfrt. Dette skete efter en voldtgtssag, hvor de anklagede tilstod og derefter blev lsladt. Det medfrte en ophidset folkelig debat, hvorefter retshndhvelsesarrest blev indfrt i lovgivningen med stor hast for at modvirke befolkningens forargelse. Dermed var de re begrundelser, man bruger i dag, formuleret. I Retsplejeloven str der sledes: 762. En sigtet kan varetgtsfngsles, nr der er begrundet mistanke om, at han har beget en lovovertrdelse, som er undergivet oentlig ptale, sfremt lovovertrdelsen efter loven kan medfre fngsel i 1 r og 6 mneder eller derover, og 1. der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forflgningen eller fuldbyrdelsen, eller 2. der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han p fri fod vil beg ny lovovertrdelse af den foran nvnte beskaenhed, eller 3. der efter sagens omstndigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggre forflgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller pvirke andre. En sigtet kan endvidere varetgtsfngsles, nr der foreligger en srligt bestyrket mistanke om, at han har beget 1. en lovovertrdelse, som er undergivet oentlig ptale, og som efter loven kan medfre fngsel i 6 r eller derover, og hensynet til retshndhvelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed sknnes at krve, at sigtede ikke er p fri fod, eller
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

2. en overtrdelse af straelovens 119, stk. 1, 123, 244-246, 250 eller 252, sfremt lovovertrdelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medfre en ubetinget dom p fngsel i mindst 60 dage og hensynet til retshndhvelsen sknnes at krve, at sigtede ikke er p fri fod (Retsplejeloven, 762 stk. 2).

20

Kollusionsfare
Kollusionsfare betyder at den sigtede antages at ville forstyrre sagens efterforskning ved at forhindre politiets arbejde. Denne begrundelse kan bedst forsvares i sager, hvor den anklagedes risiko for at komplicere sin sag yderligere str i ml med gevinsten ved at undg domfldelse. Dette er ikke tilfldet, hvis en anklaget har en strk sag eller svag sag imod sig, da dennes chancer for at blive dmt er henholdsvis stor og beskeden uanset at den anklagede sger at pvirke efterforskningen (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 97).

Flugtfare
Flugtfare betyder, at der er begrundet mistanke om at den anklagede vil unddrage sig dom ved ugt. Hans Gammeltoft-Hansen siger at retspraksis er, at denne begrundelse anvendes allerede ved udsigt til en dom p otte mneder til et r, hvilket han anser for at vre i strid med bde menneskerettighedskonventionen og lovens regel (Gammeltoft-Hansen 1976, pp. 90-91).

Gentagelsesfare
Gentagelsesfare begrundes med muligheden for at den anklagede i fremtiden vil beg forbrydelser, som vil forsinke domsprocessen yderligere, da der s skal udarbejdes ere anklageskrifter. Sat p spidsen vil man alts forhindre en forbryder i at unddrage sig straf ved konstant at ge anklagemyndighedens arbejdsbyrde i det uendelige. Vi har forklaret de tre oprindelige betingelser for varetgtsfngsling for at lseren ikke skal forveksle begrundelserne for retshndhvelsesarrest med disse. Retshndhvelsesarrest har ikke noget at gre med kollusionsfare, ugtfare eller gentagelsesfare.

Retshndhvelsesarrest
Retshndhvelsesarrest afviger grundlggende fra de vrige begrundelser. Formlet
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

med retshndhvelsesarrest er ikke at sikre at retten kan udfre sit arbejde. Formlet er alene at sikre at befolkningen fler, at loven konsekvent slr ned p forbrydere. Nr retshndhvelsesarrest anvendes sker det alts ikke af hensyn til at retfrdigheden skal ske fyldest ved dom, men alene af hensyn til befolkningens retfrdighedsflelse. Retshndhvelse er alts en foregribende straf, hvor det antages, at den anklagede er

21

skyldig og derfor br pbegynde sin afsoning, uanset at sagen endnu ikke er efterforsket til bunds og skyldssprgsmlet ikke er afgjort ved dom. Et vigtigt princip i de diskussioner, der var omkring udformningen af regler for varetgtsfngsling, var nsket om at sikre at uskyldige ikke lngere blev udsat for anholdelser og fngslinger. Et princip som langsomt er blevet udhulet i takt med at rsagen til datidens love fortoner sig i historien.

TIDLIGERE UNDERSGELSER
Trods heftig kritik af Danmarks brug af varetgtsfngsling er der ikke foretaget nogen undersgelser siden 1985. Sledes ndes der ikke nogen oversigt over, hvilke begrundelser folk bliver varetgtsfngslet efter, om de bliver dmt efter samme sigtelse som de er varetgtsfngslet efter, eller om de bliver frikendt.

Preben Wilhjelm
Den seneste undersgelse blev lavet som et forskningsprojekt ved jurastudiet i Kbenhavn. Det var journalisten, forskeren og politikeren Preben Wilhjelm der lavede undersgelsen. Wilhjelms store empiriske undersgelse strakte sig over rene 197685 og resulterede i en stor afhandling i 1988, Tvangsindgreb i straeretsplejen 1976-85 (Wilhjelm, 1988)

Dommerens fejlprocenter ved varetgtsfngsling


Undersgelsens resultater var rystende. Ud af de 5000 der rligt blev varetgtsfngslet, blev omkring 12% eller 600 personer fuldstndig frifundet i retten eller k anklagen mod sig trukket tilbage, omkring 3% eller 150 personer idmtes bde eller hfte, som efter loven ikke giver grundlag for varetgtsfngsling, yderligere 20% eller 1000 personer blev dmt, men ikke for den sigtelse der begrundede varetgtsfngsling. Det
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

vil sige, at i 35% af sagerne, det er 1750 sager om ret, var dommerens beslutning om at varetgtsfngsle i modstrid med resultatet af dommen.

Dommerens fejlprocenter ved retshndhvelsesarrest


Retshndhvelsesarrest stod dengang rligt for omkring 1100 af de 5000 sager. Denne fngslingsgrund var endvidere den der gav lngst gennemsnitlig varetgtsfngsling.

22

Wilhjelm kalder retshndhvelsesarrest der kom ind i lovgivningen i 1935 efter en oprrt stemning: Et typisk eksempel p paniklovgivning. Wilhjelm tager afstand fra politikernes tro p princippet om den srlig bestyrkede mistanke. Han ppeger, at ud af de 1100 sager blev 5%, svarende til 60 personer rligt slet ikke dmt og yderligere 40%, svarende til 500 personer, blev ikke dmt for den forbrydelse de blev sigtet for, men blev dmt for mindre alvorlige forbrydelser. Alts en fejlprocent p 45%. Wilhjelm ppeger, at retshndhvelsesarrest er forventet straf og derfor er imod de to grundlggende principper for en retsstat, at enhver mistnkt skal betragtes som uskyldig til det modsatte er bevist, og at ingen m straes uden dom. Wilhjelms resultater var skrmmende, men trods disse afslringer fres der stadigvk ikke statistik over omrdet. Det undrer os derfor, at politikerne kan forsvare retshndhvelsesarrest ud fra en tiltro til dommerne, nr den sidste undersgelse viste en fejlprocent p 45%. Det er stort set det samme som hvis de havde slet plat eller krone.

Hans Gammeltoft-Hansen om retshndhvelsesarrest


En af de mest grundige gennemgange af den danske varetgtsfngsling er Hans Gammeltoft-Hansens doktordisputats Varetgtsfngsling fra 1976. Gammeltoft-Hansen siger at: [] retshndhvelsesarrest, afkldt alle omsvb, fremtrder som anticiperet straf endog i hovedsagen bret af et repressionsbehov. (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 102)
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Derved er Gammeltoft-Hansen enig med Wilhjelm i, at retshndhvelsesarrest er imod de grundlggende principper for en retsstat: At enhver mistnkt skal betragtes som uskyldig til det modsatte er bevist, og at ingen m straes uden dom.

23

Hans Gammeltoft-Hansen siger ikke at retshndhvelsesarrest er i modstrid med FNs Menneskerettighedskonvention, men mener heller ikke at den ndvendigvis kan sammenholdes med den Han ppeger at den ikke er nvnt eksplicit i erklringen, men siger samtidig at Ministerrdets henstilling af 9. april 1965, hvis forml er at udvide menneskerettighedskonventionens principper om varetgtsfngsling, udelukker retshndhvelsesarrest (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 82). Gammeltoft-Hansen ppeger, at det ikke kan vre straeprocessens opgave at tilfredsstille opinionens vrede, og at erfaringerne fra en politisk ekstrem periode i Tyskland har fremhvet dette synspunkt (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 126).

24

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

OM PRODUKTIONEN
MLGRUPPEN
Vores mlgruppe er journalister der arbejder med dkning af retspolitisk stof p de store morgenaviser, dette er en meget smal mlgruppe, hvilket er en klar fordel, da vi s kan mlrette vores produkt meget specikt. Vi fandt inspiration til vores undersgelser af mlgruppen i Jan Krag Jacobsens 25 sprgsml, hvor Jacobsen ppeger vigtigheden af direkte kontakt med mlgruppen, da dette kan korrigere fejlagtige opfattelser og udvikle vores personlige ressourcer som formidlere til den (Jacobsen 1997 p. 29). Vi havde en antagelse om, at journalister der arbejder med nyhedsformidling p mange omrder er en rimelig homogen gruppe, der arbejder efter de samme rutiner. Dette var ogs noget vi oplevede p redaktionerne. F.eks. bruger de este nyhedsmedier de samme nyhedsbureauer, og de store medier dkker i hj grad de samme historier. Denne forestilling bliver bekrftet i bogen Verden p tilbud, der er baseret p en undersgelse af 2480 avisartikler og indslag fra 16 danske medier. Bogen konkluderer at udlandsdkningen er stort set ens i alle danske medier, og at stort set alle bruger Ritzau og de samme udenlandske medier til at orientere sig i (Holm et al. 2000, pp. 152-155). Undersgelsen beskftiger sig med udenlandske nyheder, men vores oplevelser med journalister bekrfter, at denne ensartede prioritering er gldende for journalister generelt. P en redaktion er det tit samme journalist der dkker ere forskellige omrder. Forskellen mellem journalister, der skriver om retspolitisk stof og andre journalister, ligger groft sagt i deres viden og ikke i deres researchmetoder eller overordnede tilgang.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Jan Krag Jacobsen ppeger vigtigheden af at tale samme sprog som mlgruppen (Jakobsen 1997, pp. 29-30). Da vi har fet indsigt i nogle af de hjemmesider journalister bruger i det daglige arbejde, kan vi vlge at lgge os tt op ad disse i design og indhold. Her er det isr interessant at se Ritzaus nyhedsside, da denne er en af dem danske journalister bruger mest.

25

Mlgruppens kendskab til retshndhvelsesarrest


Vi er klar over, at de journalister, som er vores mlgruppe, beskftiger sig med retspolitik, og derfor har et vist kendskab til retspleje. Men vi mener ikke, at vi kan forudstte et dybere kendskab til varetgtsfngsling, og slet ikke til retshndhvelsesarrest. Vi fandt nyttig information om vores mlgruppe i Billy Adamsens En enkel sag. Billy Adamsen ppeger, at de este journalister ikke besidder den ndvendige ekspertviden for at f den fulde forstelse af en sag. Derfor kommer pressens viden i konkrete sager meget tit fra lobbyister og politikere, der i et forsg p at f deres vinkel p sagen trykt, glemmer at forklare sagens reelle fakta. Dette kan fre til store misforstelser som kun forvrrer situationen for den sag lobbyisten eller politikeren kmper for (Adamsen 1998, p. 100). Denne bekymring deler Windahl og Signitzer, der ppeger, at det at se sin mlgruppe som potentielle sendere medfrer bde fordele og ulemper. En ulempe er at det er svrt at styre hvad disse videresender, og at misforstelser nemt kan indnde sig (Windahl og Signitzer 2000, p. 172). Billy Adamsen anbefaler, at man forklarer den strre sammenhng frst og derefter forklarer sit eget synspunkt, dette giver journalisterne bedre mulighed for at forst budskabet (Adamsen 1998, p. 100). Billy Adamsen argumenterer for, at den forenkling vores mlgruppe journalister bliver beskyldt for,, i hj grad skyldes de mangelfulde oplysninger de fr fra politikere. Det er derfor ikke mediernes valg at forenkle og fokusere p de forkerte ting i en sag, dette skyldes i hj grad misinformation (Adamsen 1998, p. 121). Dette er endnu et argument for at give mlgruppen hele historien i stedet for kun vores synsvinkel.

Den blinde tro


Fem Nielsen siger, at der er en stor forskel p mediernes behandling af de tre statsmagter: Den lovgivende, den udvende og den dmmende. Medierne er hurtige til
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

at kritisere de to frste, men kritiserer sjldent den dmmende. Domstolen bliver set som upartisk og dens arbejde er stort set ikke til debat. Kun engang imellem bliver visse dommeres upartiskhed diskuteret i sammenhng med bijobs og inhabilitet, men aldrig institutionen.

26

Domstolen fr almindeligvis tildelt en rolle som sandhedsinstans. Nr domstolen har talt er sagen afgjort, yderligere kritik af sagen vil g p politisk plan om en mulig lovndring. Man diskuterer ikke domstolenes kompetence. Fem Nielsen konkluderer sprgende: Det ligger selvflgelig i selve institutionen, at den er autoritativ, men skulle det vre et argument for ikke at undersge dens virke, s skulle man jo ogs holde sig fra store dele af den politiske dkning. (Fem Nielsen 2000, p.122). Dette er et stort problem for vores kampagne. Domstolene er en s stor autoritet i samfundet og medierne, at de virker ufejlbare. Derfor er det svrt at rejse vores sag i befolkningen. Den status institutionen har mellem folk, vil gre det meget svrt at f renlyd for vores argument at dommere laver fejl i grundlovsafhringer, mange fejl og at vi br begrnse muligheden for at disse fejl rammer uskyldige. At domstolene er fejlbare gr simpelthen mod pressens og samfundets grundholdning. Det der gr sagen endnu mere kompleks er, at vi ogs bruger domstolene som sandhedsinstanser. De fejl der bliver lavet i grundlovsafhringerne bliver mlt ud fra sagernes endelige domfldelser. Vi er opmrksomme p, at det ikke bliver nemt at overbevise journalister om det ndvendige i at skrive om vores sag, da de antages at have denne nrmest blinde tiltro til dommere. Samtidig formoder vi, at journaliststanden generelt har den kritiske journalistik som et hjt ideal. Vi satser p at vores kritiske stillingtagen til retshndhvelsesarrest kan anspore mlgruppen til at bryde vanetnkningen med at tro p dommeres ufejlbarhed. Med andre ord vil en kritisk journalist vre ndt til at forholde sig til de hje fejlprocenter, som vi kan prsentere. Denne formodning bliver bekrftet i vrket Journalistikkens grundtrin hvor Mogens Meilby ppeger, at den kritiske journalistik er et hjt ideal for journalister, og at dette genspejles i det faktum, at siden Cavling-prisen blev uddelt for frste gang, har mere end halvdelen af prismodtagerne fet den for journalistik, der afslrer magtmisbrug og sager hvor mennesker er kommet i klemme i samfundssystemet (Meilby 1999, p. 28).
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

27

SYSTEMUDVIKLING KONTRA AD HOC TILGANG


Inden vi gr i gang med at fremstille hjemmesiden undersger vi mulighederne for at anvende en stringent metodisk tilgang herfor. Udvikling af hjemmesider er beslgtet med systemudvikling af andet software. Teorierne indenfor systemudvikling for eksempel indenfor Rationel Unied Proces og extreme programming er beregnede til at udvikle mere komplekse systemer, herunder inddragelsen af strre teams af udviklere end vores lille tomandsgruppe. Med mange skiftende medarbejdere p et stort udviklingsprojekt er dokumentation af strategi og udfrelse ndvendig. Men det vil vre at skyde grspurve med kanoner at anvende disse metoder til vores forml. Vi vlger derfor i stedet selv at konstruere en metodisk tilgang specikt beregnet p vores konkrete problemstilling.

VALG AF TEORI
I forbindelse med design af hjemmesider er det vanskeligt at komme uden om Jakob Nielsen, som mere end nogen anden har vret fortaler for usability i design til internettet. Vi vil dog anvende det danske begreb brugervenlighed i stedet for usabilitybegrebet. Nielsens funktionalistiske tankegang, hvor der lgges vgt p enkelhed, eektivitet og information frem for design og stetik, er velegnet til vores brug. Dels fordi vi henvender os til en mlgruppe som ofte er under tidspres og derfor har brug for hurtig adgang til fakta, dels fordi Jakob Nielsen opstiller meget konkrete retningslinier for godt design i forhold til eektiv kommunikation.

Kritik af Jakob Nielsen


Jakob Nielsens position er udfordret fra ere sider. Hans universalistiske tankegang, hvor de samme principper glder for alle slags hjemmesider bliver f.eks. udfordret
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

af genrebegrebet. Crowston og Williams kategoriserede f.eks. i 1997 48 forskellige genrer som blev anvendt p Internettet (Crowston 1997). I vores tilflde ser vi ikke noget praktisk modstningsforhold mellem Jakob Nielsens tilgang og genrebegrebet, da allerede eksisterende hjemmesider med primr mlgruppe journalister i hj grad er kompatible med Nielsens principper. Se f.eks. www.journalisten.dk eller Ritzaus nyhedsside. Andre genrer vil vre betydelig mere inkompatible med Nielsens teorier.

28

Jakob Nielsens grundprincipper harmonerer heller ikke s godt med et evt. brugerkrav om en stetisk oplevelse. Igen er vandene skilte her mellem forskellige positioner. Jakob Nielsens nrmest puritansk eektive tilgang og andre teoretikere som f.eks. Djajadiningrat, Graver og Frens, der argumenterer for at stetik skal vre tnkt ind i designet og har udviklet metoder til dette (Djajadiningrat 2000). Igen vil vi argumentere for at dette ikke sknnes at vre et problem i forhold til udviklingen af vores hjemmeside, da mlgruppen er informationsvant. Vi har dog tnkt en anelse stetik ind vores hjemmeside ved at give den farver p og lade os inspirere af designet p www. jp.dk og www.berlingske.dk. Vores primre ambition er dog ikke at give mlgruppen en stetisk oplevelse, da vi primrt nder Jakob Nielsens tilgang anvendelig til vores forml. Med andre ord er ambitionen i forhold til stetik at mlgruppen bare ikke m opleve siden som s grim, at de ikke vil lse den. Et synspunkt Jakob Nielsen ogs deler.

Jakob Nielsens retningslinjer for brugervenlighed


I dette afsnit vil vi kortfattet beskrive de retningslinjer for design, som vi anvender fra Jakob Nielsen. Vi har tilladt os at fordanske hans begreber og udlgge dem med vores egne ord. Vi har ikke kunne nde p sigende danske ord for begreberne browser og frames, s disse begreber overstter vi ikke.

Jakob Nielsens retningslinjer


Vi har baseret flgende retningslinjer p en syntese af fem artikler af Jakob Nielsen: Alertbox for May 1996: Top Ten Mistakes in Web Design Alertbox, May 2, 1999: Top Ten Mistakes Revisited Three Years Later Alertbox, May 30, 1999: The Top Ten New Mistakes of Web Design Alertbox, July 23, 2000: End of Web Design Alertbox, October 29, 2000: Flash: 99% Bad
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Nul lring: Hjemmesiden skal tage udgangspunkt i at mlgruppen med sin allerede

eksisterende erfaring med hjemmesider umiddelbart kan g i gang med at anvende dens indhold.
Ingen

frames: Frames er forbudt, fordi det kan give problemer for brugeren og

nogle browsere. Vi vlger derfor ikke at anvende frames.

29

Ingen

ny teknologi: Det glder om at s mange brugere som muligt, ogs brugere

med ldre versioner af browsere kan anvende siden, s des ldre teknologien er, des strre er chancen for at brugeren faktisk kan anvende den. I forhold til vores produkt anvender vi derfor ikke scripts, Javaappleter eller Shockwave. Vi anvender dog Cascading Style Sheets (CSS), da dette har vret understttet af de mest udbredte browsere i ere r.
Ingen

komplekse henvisninger: Brugeren skal kunne taste en henvisning ind fra

et papir og s skal det ikke vre besvrligt at taste det ind. F.eks. er det besvrligt at taste henvisningen www.xc.dk/~3245325/makak/s83/d093.htm ind. Vi vlger derfor at alle henvisninger kan skrives uden brug af specialtegn som f.eks. ~. Vores endelige version af siden vil vi placere p et domne kbt til formlet, som har et letgenkendeligt navn: Henvisning til forsiden p alle sider: Brugeren skal altid kunne vende tilbage til hovedsiden, uanset hvor p hjemmesiden brugeren er kommet hen. Dette gr vi ved altid at have en henvisning p hver side der hedder Til hovedsiden.
Undg

s vidt muligt at teksten p skrmen krver at brugeren skal rulle ned for

at lse den, men srg i stedet for at hver tekst s vidt muligt kan lses uden brug af mus til at rulle ned i teksten. Iflge Nielsen s er der grund til at formode at brugere generelt gerne vil lse tekster, hvor det er ndvendigt at bruge rullepanelet (scrolle) for at kunne lse hele teksten. Dette krver dog at de vigtigste visuelle elementer f.eks. overskrifter er synlige. Vi vil tilstrbe at gre vores tekster korte s brug af rullepanelet kan undgs. Da vi ikke kan kontrollere vinduets strrelse hos brugeren, kan vi ikke dog gre mere end dette.
Ensartede

henvisninger: Det er konvention i de este browsere at henvisninger, der

er trykket p bliver lilla eller rde, og henvisninger, der ikke er trykket p, er bl. Der er iflge Nielsen ingen grund til at bryde med dette og dermed mske forvirre brugeren. Vi har ladet os inspirere af Jyllandspostens og Berlingske Tidendes farvee n f n g s l e n d e h i s t o r i e

valg, herunder at henvisningerne p hjemmesiden er grnne for at opn et konsekvent layout. Vi gr dette ud fra den antagelse at journalister i det 21. rhundrede er vant til at lse internetudgaverne af disse to landsdkkende aviser. Vi afviger derfor her fra Nielsens anbefaling, men ser det ikke som et problem.
Hurtig

lsning af sider: Hjemmesiden skal generelt vre s hurtig som muligt at

30

hente ned, s brugeren ikke skal vente lngere end hjst ndvendigt. Da vores pro-

dukt kun kommer til at best af korte tekster og skabelonen til CSS, mener vi dette krav er indfriet.
Ingen

vinduer: Lad vre med at bne nye vinduer, da det kan genere brugeren med Srg for at tilbageknappen virker og lad vre med at irritere bru-

et eller ere bne vinduer. En simpel regel vi blot flger.


Tilbageknappen:

gerne ved at stte den ud af funktion, s de ikke kan g tilbage efter behov. Igen er dette en simpel regel, vi ikke afviger fra.
Opdaterede

sider: Srg for at siden er opdateret i det omfang der kommer nyt og

relevant materiale og fjern forldet materiale. Vi vil forsge at dkke dette behov, og det er givet at kommer der nyere oplysninger imellem brugerafprvningen og lanceringen af siden, vil vi opdatere siden med disse, og derved opfylde dette krav. Der skal vre en sgefunktion. Vi medtager ikke denne sgefunktion, da vi nder den overdig pga. produktets enkle opbygning, og overskuelige strrelse. Vi afviger derfor her fra Nielsens anbefaling. Efter denne udlgning af de basale principper for brugervenlige hjemmesider vil vi nu redegre for vores overvejelser om selve indholdet af siden.

OM AT SKRIVE TIL INTERNETTET


I dette afsnit vil vi redegre for vores overvejelser om svel form som indhold af teksterne p hjemmesiden med udgangspunkt i Nielsens tekniske henvisninger og vores valg af retoriske virkemidler og argumentationsstrategi.

Nielsens tekniske anbefalinger


Nielsen skriver at lsning af en hjemmeside foregr 25% langsommere end lsning fra papir. Bl.a. af denne rsag skimmer lsere som udgangspunkt hjemmesiderne. Helt konkret anbefaler han flgende generelle retningslinier: Skriv ikke mere end 50% af, hvad du ville skrive p papir. Forlang ikke at lsere skal lse tekster i et kontinuerligt forlb. Nedbryd teksten til sm afsnit, evt. i punktform ved opsummeringer og lav hyperlinks til andre tekster i stedet for at skrive lange tekster ud i et (Nielsen 2000, p. 101).
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

31

Disse lst denerede tommelngerregler har vi fulgt som udgangspunkt. I et forsg p at denere mere konkrete retningslinier besgte vi Nielsens egen hjemmeside p www. useit.com ud fra den antagelse at vi her kan nde eksempler der flger hans egen teori i udtalt grad. Her anvender Nielsen i vores jne relativt lange tekster p ca. 1000 ord f.eks www.useit.com/alertbox/20010805.html. Vi vlger derfor at fastlgge 1000 ord som maksimum p en side, men i praksis er vi hjst kommet op p ca. 600 ord p et par enkelte sider. De tekster, vi sknner kan bre det, vil vi opdele i bidder p hjst ca. 200 ord.

Lserne skimmer teksten


Ikke overraskende viser undersgelser Nielsen m.. har foretaget, at brugerne skimmer teksterne p hjemmesiden. Nielsen forklarer det med, at det er for anstrengende for jnene at lse hele tekster stning for stning (Nielsen 2000, p. 104). I forhold til vores tekster betyder det, at de skal vre egnede til at skimme. Dette indebrer iflge Nielsen sm afsnit i teksterne, hvor der kun beskrives en ide pr. afsnit. Vi vlger at flge dette princip som hovedregel.

Retoriske overvejelser
Retorik forsts som kunsten at tale og overbevise tilhrere mundtligt eller skriftligt. Med andre ord beskftiger retorik sig med, hvordan et budskab kan kommunikeres eektivt ud med ordet som det vigtigste redskab. Der ndes mange bger som anbefaler forskellige retoriske teknikker med Becker Jensens Ud af elfenbenstrnet (Jensen 1994) som en af de mest kendte. Disse bger er trods deres brede anerkendelse sjldent funderet p empiriske undersgelser, der kan sandsynliggre eekten af bestemte retoriske trk. Vi har derfor vendt vores blik mod det eneste empirisk baserede vrk, vi har kendskab
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

til, som er baseret p mlinger af eektfuld argumentation i en bred oentlig dansk kontekst Retorik der ytter stemmer. Hvordan man overbeviser i en oentlig debat af Charlotte Jrgensen, Christian Kock og Lone Rrbech udarbejdet ved Kbenhavns Universitets institut for loso, pdagogik og retorik (1994).

32

Generel argumentationsstrategi
I Retorik der ytter stemmer anbefales det at debattrer anvender elefantbsseeekten. Elefantbsseeekten opns ved at tilrettelgge sin argumentation efter flgende princip: I den samlede argumentation er det n betragtning der fremfres som overordnet, og andre betragtninger indordnet under den; der kan vre tale om ere temaer uden at de alle er indordnet under t, men i s fald er t tema det klare hovedtema, og de andre er sidetemaer. Det valgte argument er det tungest mulige, dvs. det handler om at advokatens eget synspunkt har en tungtvejende fordel, eller at modpartens forslag har en tungtvejende ulempe (Jrgensen m.. 1994, p. 292). Hertil kommer at der ikke m vre modstridende argumentation, at argumentet er prciseret og at det undgs at inddrage argumentation, der kan lede diskussionen vk fra det centrale emne. I forhold til at anvende denne strategi til vores forml, har vi gjort os flgende overvejelser.

Vores overordnede betragtning


Retshndhvelsesarrest er i modstrid med en retsstats grundlggende princip om, at en borger er uskyldig til det modsatte er bevist og at ingen skal straes fr dom, jf. kapitlet om retshndhvelsesarrest. Vi nsker at leve i en retsstat. Derfor skal muligheden for retshndhvelsesarrest fjernes fra lovgivningen.

Fordelen ved at afskae retshndhvelsesarrest


Vores tungtvejende fordel er, at uskyldige mennesker ikke mere kan sttes i retshndhvelsesarrest, og at antallet af uskyldige der fngsles efter 762 stk. 2 vil vre nul, hvis muligheden for retshndhvelsesarrest fjernes.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Ulempen ved at fastholde retshndhvelsesarrest


Modpartens, politikernes, tungest vejende ulempe er at retshndhvelsesarrest ikke forhindrer nye forbrydelser eller at retssager kan gennemfres. Med andre ord s sikrer retshndhvelsesarrest ikke samfundet mod ny kriminalitet, og retshndhvelsesarrest sikrer heller ikke at forbrydere bliver straet. Disse forhold er allerede dkket under

33

762 stk. 1. Anklagede kan jo varetgtsfngsles efter 762 stk. 1, hvis dommeren vurderer, de er til fare for samfundet, vil forsge at forhindre efterforskningen eller vil unddrage sig straf. Vi skal derfor afskae retshndhvelsesarrest, da en retsstat ikke kan have som ml at fngsle uskyldige borgere, nr det ikke er ndvendigt i forhold til at sikre samfundet mod forbrydelser eller at retssager mod anklagede gennemfres. Hertil kommer at s lnge ingen ved, hvor stor fejlprocenten er, sidste undersgelse viste 45%, s br man ikke anvende retshndhvelsesarrest.

Vindertrk og tabertrk
En statistisk analyse af det empiriske materiale frte forfatterne frem til flgende konklusioner, der glder for henholdsvis vinderne og taberne af den oentlige debat: [] hvis vi kort skal sammenfatte, hvad der er typisk for en overbevisende debattr lyder karakteristikken: Det glder om at vre fast, uden at blive fjendtlig at markere sin uenighed uden at vre mere ansigtstruende overfor modparten end ndvendigt for at klarlgge hvorfor man mener at have ret i tvivlssprgsmlet. Og det skal gres s man kan mrke at udfaldet har stor betydning for debattren, at det er altafgrende at f ret hos andre. I sidste ende er prcision, fasthed, energi og engagement et sprgsml om i god forstand trovrdighed (Jrgensen m.. 1994, p. 320). Disse konklusioner anvender vi til at fastlgge den form for argumentation, vi skal tilstrbe og undg. I forhold til at opn en rkke konkrete retningslinier for at vinde debatter opstiller forfatterne konkrete vinderproler for debattrer, som vi tilstrber at tilnrme os i strst muligt omfang for at ge vores chancer for tilslutning til vores synspunkt. Vi vil under gennemgangen af retningslinierne knytte kommentarer til, hvorledes vi vil sge at opfylde disse.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Tabertrk vi skal undg


Det mest typiske tabertrk er ideologisk argumentation. rsagen skal ndes i, at en taler, der tydeligt taler ud fra en ideologi mister lydhrhed hos borgere der ikke deler dennes vrdigrundlag. Andre tabertrk er en afvisende og fjendtlig attitude, spredt argumentation, mistnkeliggrelse af modstanderens motiver og humoristiske

34

bemrkninger, der nemt forsts som usaglighed og manglende engagement (Jrgensen m.., 1994, pp. 310-316). Vi vil undg disse tabertrk og sge at undg personlige angreb m.m. og forholde os sagligt til problematikken.

Afsenderens status og valg af strategi har betydning


En afsender med flgende karakteristika vinder generelt debatterne mlt i fremgang for sit synspunkt: Afsenderen er akademiker, anvender elefantbsseeekten, har et relevant og vgtigt uddybet konkret eksempel, prciserer sit synspunkt og tager det sidste ord. Det konkrete, relevante, vgtige eksempel giver debattren fast grund under fdderne og prcisering er godt, fordi al energien s bruges p netop et punkt (Jrgensen m.. 1994, p. 310-316). Vi er afsendere og pr. denition akademikere, da vi frst udsender vores produkt, nr specialet er aeveret. Vi sger at anvende elefantbsseeekten som beskrevet ovenfor.

Vores vgtige eksempel


Vores relevante og vgtige konkrete eksempel er Plejebosagen, hvor en uskyldig almindelig kvinde Dorte Gramkow sad i retshndhvelsesarrest i 65 dage. Vores valg af eksempel illustrerer problemet glimrende og nyder godt af at det er bredt kendt i oentligheden. En kritik der kan rettes mod eksemplet er, at det er fra 1997 og derfor ikke er ideelt i forhold til aktualitetskriteriet. Vi har ledt i avisdatabaser og kontaktet 25 advokater, men det har vret vanskeligt at nde en liges velegnet sag. Det ttteste vi fandt, var en sag om en Bandidosrocker, som skd en attentatmand i selvforsvar. Rockeren sad i retshndhvelsesarrest indtil han blev frifundet, fordi det blev klart, at der var tale om legitimt selvforsvar. Da vi sknner det er vanskeligt at mobilisere sympati for vores sag med udgangspunkt i en person, hvis virke associeres med organiseret kriminalitet fravlger vi dette eksempel. Vi vil derfor njes med at referere til navngivne advokater, der vil citeres for at retshndhvelsesarrest stadig anvendes og dermed bestyrke at retshndhvelsesarrest stadig er en del af retspraksis i det 21. rhundrede. Kritikere kan indvende at vi selv kunne sge at nde eksempler ved at sge i retsafgrelser i byretten. Vi har dog fravalgt dette ud fra et skn om at det vil vre alt for tidskrvende selv at opspore og motivere et oer for retshndhvelsesarrest til at trde frem. Der kan vre meget langt mellem sympatiske ofre. I stedet satser vi p, at vores mlgruppe kan og vil opspore deres egne konkrete eksempler.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

35

Prcisering af problematikken
Vi vil prcisere vores kritik af retshndhvelsesarrest ved at understrege at vi kun kritiserer 762 stk.2. og ikke varetgtsfngsling i almindelighed. Herunder vil vi gre det klart at retshndhvelsesarrest ikke sker af hensyn til sagens opklaring, ugtfare eller gentagelsesfare, men alene af hensyn til retsflelsen. Med andre ord gr vores kritik alene p retshndhvelsesarrest og p at forklare, hvad retshndhvelsesarrest indebrer.

Upersonlig, saglig og fast attitude


Herudover undgr en vinder at bruge kup- og konspirationsargumenter, alts at kritisere modstanderens personlighed og motiv i stedet for synspunktet og konsekvenserne af dette synspunkt. En vinder udviser respekt for modstanderne, men slr sit standpunkt fast og tydeliggr, hvad det er. Han er venlig og nedgr ikke modstanderne. En vinder markerer sin uenighed p en fast og hig mde og bruger sin tid p at argumentere for sit synspunkt og ikke p at markere, hvor modparten har uret, og er ikke s imdekommende overfor modstanderne, at han virker usikker i sin sag (Jrgensen m.. 1994, pp. 314-320).

Vores holdning til modstanderne de politiske partier


Modstanderne af vores synspunkt er de politiske partier, som ikke tager afstand fra retshndhvelsesarrest. Det er deres ansvar, at den stadig eksisterer. Vi vil fokusere p konsekvenserne af retshndhvelsesarrest i det danske samfund og undg at kritisere politikerne for at vre drevet af mindre dle motiver som f.eks. stemmeskeri p bekostning af uskyldige. Ved at gre dette undgr vi at anvende kup- og konspirationsargumentation, som er udtalte tabertrk. Dette vil vi gre ved at rette kritikken generelt mod loven og mod partiernes partiprogrammer m.m. i stedet for mod navngivne personer. Det er ikke muligt at vre
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

fuldstndig upersonlig, da vi f.eks. har modtaget svar fra nogle af partiernes retspolitiske ordfrere og er ndt til at anvende disse breve for at dokumentere partiernes holdninger. Vi tilstrber dog at denne argumentation bliver s upersonlig som muligt og i stedet gr p partiernes holdning til retshndhvelsesarrest og ikke p f.eks. personlig inkompetence. Hertil kommer, at vi anvender en almindelig hig, sober og saglig tone.

36

Ekspertudsagn
Foruden dette sttter en vinder sit synspunkt med ekspertudsagn, gerne fra forskere, hvor det er muligt, da debattrer der sttter sig til forskere har en signikant fordel (Jrgensen m.. 1994, p. 165). Nyere forskning p omrdet sttter dette synspunkt, da eksperter kun overgs af politikere som kilder, nr danske journalister dkker vsentlige omrder som EU og Irakkrigen. Se f.eks. specialet Pressens blinde vinkel af Nielsen og Hermansen for en uddybning af dette (Nielsen og Hermansen 2003, p. 103). Som vores eksperter har vi valgt Folketingets nuvrende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, hvis doktordisputats om varetgtsfngsling udkom i 1976, og Preben Wilhjelm, hvis empiriske undersgelse af varetgtsfngsling i Danmark dkker perioden 1976-1985. Deres undersgelser er den eneste forskning foretaget p omrdet. Foresprgsler til justitsministeriet, kriminalregistret, advokater m.. har bekrftet vores antagelse om, at der ikke ndes andre undersgelser p omrdet. Herudover understtter disse undersgelser vores synspunkter med fakta jf. kapitlet om retshndhvelsesarrest.

NYHEDSKRITERIER OG INTERESSEKRITERIER
Billy Adamsen understreger at nyhedskriterierne er udslagsgivende for om en journalist vil tage en sag op. Disse nyhedskriterier er aktualitet, direkte eller indirekte relevans, identikation, konikt og afslring. Hos Mogens Meilby er nyhedskriterierne de samme; dog er direkte eller indirekte relevans beskrevet som vsentlighed. Vi mener ikke at vores sag er en oplagt nyhedshistorie. Det kan derfor vre problematisk at presse den ind under nyhedskriterierne. Koch og Rienecker uddyber i deres hfte Formidlingstekster fra universitetsopgave til artikel de kriterier journalister bruger til udvlgelsen af artikler. De skriver, at journalister har lrt at bruge interessekriterier nr de ikke skriver direkte nyhedsartikler (Kock og Rienecker 1995 p. 9). Disse interessekriterier minder om nyhedskriterierne. De er: Konikt, menneskelig interesse, vigtighed, prominens, nrhed, dagsaktualitet og usdvanlighed.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

37

Nogle af disse kriterier overlapper nyhedskriterierne, og andre vlger vi at se bort fra. Vi har derfor valgt at syntetisere ovennvnte tre kilders forskellige varianter og tilgange og opskrive dem som nedenstende kriterier.

Aktualitet og dagsaktualitet
Vi m pvise, at retshndhvelsesarrest er et aktuelt problem, enten ved at komme med konkrete eksempler p brug af retshndhvelsesarrest, eller ved at vise at den skader retsbevidstheden i vores samfund, Derudover m vi vise, at den stadig nder sted. Vi har problemer med at henvise til nye tal for brugen af retshndhvelsesarrest, da de ikke eksisterer. Vi har p hjemmesiden henvisning til en nyere sag Plejebosagen, samtidig med at vi citerer en praktiserende advokat for, at man stadigvk benytter retshndhvelsesarrest. Vi har endvidere argumenteret for de problemer der er med at idmme forventet straf i en retsstat.

Vsentlighed, direkte eller indirekte relevans


Journalisterne skal se, at retshndhvelsesarrest er vigtig og har en relevans for lserne af deres aviser enten direkte eller indirekte; direkte ved at ogs uskyldige lsere kan ende i retshndhvelsesarrest, og indirekte ved, at det samfund de bor i ikke opfylder sine forpligtelser som retsstat. Vi m vise at man straer folk uden dom og ser dem som skyldige fr det modsatte er bevist. I forhold til relevans for lserne er vores bedste argument Vilhjelms og Gammeltoft-Hansens undersgelser af emnet.

Nrhed og identikation
Der skal vre identikation, journalisterne skal kunne se, at det har en eekt p borgernes hverdag. De skal fle, at retshndhvelsesarrest berrer dem svel som deres
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

nabo. Vi skal, ved at komme med eksempler, vise at det ikke kun er forbrydere der fngsles, med eksempler om det modsatte, her kan vi henvise til Plejebosagen. I hele Danmarks befolkning blev Dorte Gramkow set som skyldig, og medierne malede billedet af en massemorder. Hendes retshndhvelsesarrest blev set som tegn p skyld,og hun blev dmt uden retssag. Da hun siden viste sig at vre uskyldig, havde hun allerede vret udsat for ere mneders fngselsstraf.

38

Konikt
Den mest oplagte konikt er, at den lovgivning der skal beskytte mod overgreb, selv udfrer overgreb mod uskyldige. Fem Nielsen ppeger, at koniktperspektivet er en stor del af nyhedsdkningen af ere grunde. For det frste er det fngende stof, derudover passer det godt overens med presseidealet: At prsentere begge sider af en sag. Problemet med dette er, at nogle sager har mere end to sider, men alligevel bliver presset ned i den tosidede koniktmodel. Vi er opmrksomme p at det er en forenkling af problemstillingen omkring retshndhvelsesarrest at presse den ned i en tosidet koniktmodel, men vi mener at den ovenfor nvnte konikt er velegnet til formlet.

Afslring
Der ligger en afslring i at politikerne har kendt til problemerne med retshndhvelsesarrest siden Preben Wilhjelm udgav sin bog 1988. Dette har ikke medfrt en afskaelse af retshndhvelsesarrest. De ansvarlige politikere har endvidere heller ikke nsket at holde je med problemets omfang ved at sammenfre registrene. Der ligger endvidere en afslring i konsekvenserne for retsstaten, fordi Wilhjelms undersgelse trak tppet vk under troen p at retssystemet nsten er fejlfrit. Hertil er der en modstning mellem partiernes praksis og ocielle ideologi. Dette er i modstrid med Retorik der ytter stemmer, der siger at mistnkeliggrelse skal undgs. Det er bedre at fokusere p sine egne argumenter end p andres fejl og svagheder, derfor er dette ikke en argumentation, vi vil flge p vores hjemmeside.

Menneskelig interesse og prominens


Dette kriterium handler isr om det flelsesmssige aspekt, her skal der i vores tile n f n g s l e n d e h i s t o r i e

flde lig p bordet. Da vores eksempel er Plejebosagen med en utrolig mediedkning bliver nsket om prominens ogs dkket. Det er et problem, at denne sag allerede er dkket s grundigt. Endnu en vinkel bliver mske overset. Plejebosagen er dog det mest oplagte eksempel vi har fundet. Det, at vi har fet kommentarer til retshndhvelsesarrest fra de este politiske partier, giver ogs sagen prominens.

39

Vigtighed
Lovgivningen berrer mange. Vi har bare ikke tal p hvor mange retshndhvelsesarrest berrer nu. De tal der var gldende i 1980erne var store og kan derfor bruges som argument for, at sagen er af en vis vigtighed. Brugen af retshndhvelsesarrest er faldet, men det er ingen indikation p at fejlprocenten skulle vre faldet. Den var 45% i 1980erne. Det at den nuvrende ombudsmand for folketinget Hans GammeltoftHansen i 1970erne hvdede, at retshndhvelsesarrest var imod de grundlggende principper for en retsstat, er ogs med til at fremhve sagens vigtighed.

Fokuseret formidling
Koch og Rienecker ppeger, at nyheds- og interessekriterierne er journalistiske udvlgelseskriterier. Man kan bruge nogle af de ovennvnte kriterier til at gre sin tekst mere spndende. Men disse kriterier er rundt om emnet kriterier, den fokuserende formidling er den som akademikere er mere rustet til. Det er nt at gre sine lsere nysgerrige. Men med den fokuserede formidling kan lserne for alvor blive klogere (Kock og Rienecker 1995, p. 10). En hjemmeside er ikke bundet af de samme linere begrnsninger som en traditionel artikel, og vi mener derfor ikke at der er problemer med at dkke bde interesse- og nyhedskriterier og samtidig f plads til den fokuserede formidling. Vi har sledes forsgt at f prsenteret alle relevante fakta p siden, samtidig med at vi dkker interesseog nyhedskriterierne.

FORMIDLINGSTEKSTER
Vi vlger at prsentere vores materiale med os som afsendere. Som akademikere vlger vi at skrive vores materiale i kategorien formidlingstekster. En formidlingstekst er en tekst forfattet af en akademiker eller ekspert p et omrde. Vi er klar over problee n f n g s l e n d e h i s t o r i e

matikken ved at fremstille os selv som eksperter og nsker derfor ikke at gre dette. Vi nsker derimod at fremst som akademikere med den ndvendige viden til at fungere som formidlere af andre eksperters viden. Det vil sige, at vi sttter os til andre eksperter end os selv, her Preben Wilhjelm og Hans Gammeltoft-Hansen. I skriftet Formidlingstekster fra universitetsopgave til artikel beskrives en formidlings-

40

tekst som et forsg p at formidle resultatet af et strre projekt til en bredere lsergruppe. Denne form for formidling er bred formidling, det er artikler i brede blade som Ud og Se og Samvirke, men det kan ogs vre i form af kronikker i aviserne, eller som i vores tilflde p en hjemmeside. Alts medier der ikke har fagfolk som primr mlgruppe (Kock og Rienecker 1995, pp. 1-2). Hos os er mlgruppen ganske vist fagfolk, men de er journalister, som har formidling til en bred mlgruppe som fag. Med henblik p vores afsenderrolle som akademiske formidlere af ekspertviden til journalisters brug mener vi, at det vil vre fordelagtigt at bruge de kendetegn som en formidlingstekst har p vores hjemmeside. Formidlingstekster br skrives ganske anderledes end en akademisk opgave, men de br iflge Kock og Rienecker heller ikke vre skrevet journalistisk. En akademiker har nogle helt andre forudstninger end en journalist, derfor er det ikke meningen at akademikeren skal lre at skrive som en journalist, i stedet br akademikeren lre akademisk formidling (Kock og Rienecker 1995, p. 4). Vi skal med andre ord p vores hjemmeside kort og p en let tilgngelig mde prsentere en svrt tilgngelig problemstilling. Iflge Kock og Rienecker er der visse forudstninger, der skal vre til stede for en akademisk formidlingstekst, forudstninger der stemmer godt overens med vores valg af elefantbsseeekten:
Den

forudstter undersgelse af et problem Vi har undersgt retshndhvelsesforudstter at man har et svar Vi har fundet ud af, at retshndhvelsesarrest

arrest.
Den

er problematisk i en retsstat. Den er en forventet straf og fjerner princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. I sidste ende betyder dette at ere uskyldige bliver fngslet. Svaret er at afskae retshndhvelsesarrest, s lses problemet.
Den leverer illustration og forklaring. Vi vil illustrere, at der er folk der bliver fngse n f n g s l e n d e h i s t o r i e

let selvom de er uskyldige, her vil vores eksempel med Plejebosagen som nvnt overfor vre en vgtig illustration. Derudover vil vi forklare det problematiske ved retshndhvelsesarrest (Kock og Rienecker 1995, p.4).

41

Hvor en opgave forudstter at man redegr for hele undersgelsen og teorien, s er formidlingsteksten iflge Kock og Rienecker en helt anden sag. Vi skal ikke redegre for alle tnkemder og detaljer p omrdet. Vores lsere er frivillige og skal derfor underholdes, ellers er der risiko for at lseren ikke gider lse teksten frdig (Kock og Rienecker 1995, p.4). Ud fra uses and gratication teorien vil journalisten vre underholdt, ved at se at dette er materiale som kan bruges i journalistens arbejde. Vi har to hovedopgaver: At forklare den indsigt vi har erhvervet og at holde journalisterne interesserede. Vi vil ikke g nrmere ind p sproget, men vlger med udgangspunkt i formidlingsteksten at skrive som det falder os naturligt med udgangspunkt i at vi ikke er journalister, men akademikere; dog vil vi vre opmrksomme p vores mlgruppes srlige kendetegn og forsge at ramme disse p indholdssiden.

PRIORITERING AF HJEMMESIDENS INDHOLD


Vi vil forsge at give en dkkende prsentation af retshndhvelsesarrest p vores hjemmeside. Men samtidig vil vi forsge at dkke s mange af nyheds- og interessekriterierne som muligt.

Hovedsiden
Hovedsiden, eller the home page som Jakob Nielsen kalder den, er den side som brugeren ser frste gang denne besger siden. Nielsen tager udgangspunkt i store kommercielle hjemmesider, nr han denerer kravene til den. In summary, a home page should oer three features: a directory of the sites main content areas (navigation), a summary of the most important news and promotions
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

and a search feature (Nielsen 2000, p. 168) I forhold til vores produkt, der ikke er kommercielt, er vi ndt til at omformulere kravet. Vi har ikke nogen nyheder eller tilbud, men kun et budskab, vi vil ud med. Sgefunktionen udelukker vi som nvnt ovenfor, da vores produkt er lille og overskueligt og intet stof er mere end et par klik vk fra hovedsiden.

42

P vores hovedside vil vi placere den centrale tekst, som dels skal vkke journalisternes nysgerrighed, og dels skal prsentere hensigten med hjemmesiden, slge budskabet, det er p denne side at vi prsenterer hovedargumentet i vores elefantbssestrategi: At retshndhvelsesarrest skal fjernes fra lovgivningen, da uskyldige bliver fngslet af hensynet til retsvsenets ry. Vi bakker dette argument op med andre delargumenter, f.eks. at retshndhvelsesarrest ikke er ndvendigt for at sikre at forbrydere straes og sager opklares. Vi vlger i vores hovedtekst at trkke p Adamsens krav om at fortlle hele historien; vi forsger derfor at prsentere hvad retshndhvelsesarrest er, og hvad begrundelsen for retshndhvelsesarrest er, og hvilke konsekvenser retshndhvelsesarrest har for mistnkte. Ud fra vores erfaringer med at forklare studiekammerater, venner m.., hvad retshndhvelsesarrest er, har vi konstateret at mange blander de tre andre begrundelser sammen med retshndhvelsesarrest. Derfor mener vi at det er vigtigt allerede i teksten p hovedsiden at vise at retshndhvelsesarrest ikke bygger p de tre andre begrundelser.

Sidens arkitektur
Arkitektur (site structure) betyder i denne forbindelse, hvordan hjemmesidens indhold er organiseret. Med andre ord, hvordan hovedsider og indholdssider refererer til hinanden. Det vigtigste for en hjemmesides arkitektur er, at den er organiseret ud fra brugerens synsvinkel og ikke blot afspejler afsenderens perspektiv. Der ndes ere modeller at organisere en hjemmeside efter, hvoraf den hierarkiske er den mest udbredte. Det vil sige en model, hvor brugeren fra hovedsiden kan arbejde sig dybere og dybere ind i indholdet p hjemmesiden (Nielsen 2000, p. 198). Vi vlger at organisere vores indhold hierarkisk. Det er den mest oplagte model i forhold til mlgruppens behov for frst at f et overblik over den overordnede problemstilling og s derefter kunne bore sig dybere ned i de emner, som har deres srlige interesse. Allerverst i hierarkiet er hovedsiden. P denne side er der adgang til indholdssiderne ved hjlp af to indgange. Der er en artikel der kort redegr for, hvad retshndhvele n f n g s l e n d e h i s t o r i e

43

sesarrest er, og derefter vores budskab, jf. Billy Adamsens anbefaling om frst at fremlgge sagens fakta og derefter sit eget budskab. I artiklen er der placeret brdkrummer, alts henvisninger (links) i teksten, som brugeren kan trykke p. Disse henviser til uddybninger af begreber som f.eks. retshndhvelsesarrest, s brugeren kan vlge at g direkte til en forklaring af et begreb under lsning af artiklen og dermed bore sig dybere ind i stoet.

Indholdssiderne
Begrebet indholdssider, eller the interior pages som Jakob Nielsen kalder dem, dkker alle de sider p hjemmesiden, som ikke er hovedsiden. I venstre side af hovedsiden placerer vi en indholdsfortegnelse med henvisninger til indholdssiderne. Indholdssiderne er opbygget, s de ved lsning oppefra og ned giver brugeren overblik over de vsentligste aspekter af retshndhvelsesarrest. Som nvnt skimmer brugere ofte hjemmesider og vil selv styre forlbet. Vi vlger dette linere forlb for at have et organisationsprincip som bygger p en logik, som vi forventer at de mest systematiske af brugerne kan gennemskue. I de flgende afsnit vil vi redegre for vores overvejelser over hver henvisning.

Hvad er retshndhvelsesarrest?
Denne linere forklaring vil ligesom artiklen vre opbygget efter princippet fra Billy Adamsen, hvor vi frst denerer, hvad retshndhvelsesarrest er. Vi indleder derfor med en henvisning: Hvad er retshndhvelsesarrest?

Konsekvenserne af retshndhvelsesarrest
Herefter ses der p konsekvenserne af retshndhvelsesarrest jf. Charlotte Jrgensens m.. rd om at argumentere ud fra konsekvenserne af en holdning og ikke fokusere p
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

motivet hos modstanderne af argumentet. Her vlger vi at begrnse os til de personlige konsekvenser p baggrund af nyhedskriteriernes krav om mulighed for personlig identikation. Vi lgger vgt p de personlige konsekvenser i hbet om at mlgruppen kan anvende disse som inspiration til en gribende fortlling om ofrenes situation, hvis den vlger at skrive artikler med udgangspunkt i konkrete sager.

44

Eksempler p anvendt retshndhvelsesarrest


Det nste trin er eksempler p brug af retshndhvelsesarrest. Jf. Charlotte Jrgensen m.. kan det vre en god ide med et konkret eksempel for at forklare problemstillingen. Her vlger vi Plejebosagen.

Retshndhvelsesarrest er i strid med menneskerettighederne


Efter eksemplerne henviser vi til de mere principielle indsigelser mod retshndhvelsesarrest. Her vlger vi at fokusere p konikten mellem princippet om, at retshndhvelsesarrest er i modstrid med det grundlggende princip om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og p retshndhvelsesarrestens forhold til menneskerettighederne. Disse sammenfattes i artikel 11 i FNs Verdenserklring om menneskerettigheder: Enhver, der sigtes for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en oentlig retshandling, hvorunder han har fet alle de garantier, der er forndne for hans forsvar. (Forende Nationer 1948) Dels skal vi leve op til nyhedskriteriet om at der skal vre en konikt, men ogs for at mlgruppen har nogle principielle argumenter, som de kan konfrontere politikerne med og bygge en evt. historie baseret p eksempler op p.

Typiske indsigelser mod at fjerne retshndhvelsesarrest


Efter at de principielle problemer omkring retshndhvelsesarrest er fremstillet prsenterer vi argumenter for ikke at fjerne retshndhvelsesarrest fra loven. Dette tjener to forml. Dels for ikke at fremst som unuancerede, men ogs for at lette mlgruppens traditionelle dyd at lytte til begge sider i en sag. Indsigelserne er baseret p vores kontakt med de politiske partier og uformelle samtaler blandt venner, kolleger p arbejdspladser, p universitetet m.m. Hver indsigelse har vi kommenteret med vores modargumenter mod indsigelsen. Det har vi gjort for at f det sidste ord jf. Charlotte Jrgensen m.., s vores argumentation forhbentlig vil fremst som den strkeste i brugerens erindring.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

45

Vi forsger med andre ord at vaccinere mlgruppen mod mikrofonholderi, s den i kontakt med fortalere for retshndhvelsesarrest er rustet med argumenter mod deres indsigelser. En rkke af disse indsigelser baserer sig p uvidenhed og det vil skade vores sag, hvis en politiker uimodsagt kan fremfre disse, s de fremstr som gode grunde for at beholde retshndhvelsesarrest i Danmark.

Konsekvenser ved at fjerne retshndhvelsesarrest fra retsplejeloven


Efter at vi har argumenteret mod indsigelserne understtter vi vores eget synspunkt ved at fokusere p konsekvenserne af at fjerne retshndhvelsesarrest fra lovgivningen. Dette vlger vi at placere sent i den vertikale lsning. Jf. Windahl kan det frst forventes, at skeptiske lsere og modstandere af ens synspunkt kan acceptere et synspunkt efter at argumentationen har taget stilling til modargumenterne.

Partiernes holdning til retshndhvelsesarrest


Vi prsenterer derefter de politiske partiers holdning til retshndhvelsesarrest; da vi taler om problemer med lovgivningen, er det relevant at prsentere, hvad lovgiverne mener om den eksisterende lovgivning.

Hvem str bag siderne


Nederst p vores liste er en prsentation af hvem vi er, her vil vi kort prsentere vores motivation for at lave denne hjemmeside og hvad vores baggrund er. Vi baserer dette p en formodning om, at lserne vil vide hvem det er der skriver, de vil vide hvad du er for en (Kock og Rienecker 1995, p.5).

vrige sider og brdkrummer


Udover disse overordnede indholdssider, laver vi en lang rkke sider der er sttter disse overordnede sider, blandt andet med baggrundsinformation som Wilhjelms og
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Gammeltoft-Hansens undersgelser, varetgtsfngsling i historisk perspektiv, henvisninger til FNs hjemmeside og Retsplejeloven p Internettet. Vi henviser til bilag 4. for en udfrlig oversigt over hjemmesiden

46

MODTAGERSITUATIONEN
Vi er klar over at de journalister, vi vil vende os til, fr mange henvendelser fra interessegrupper og lobbyister, udover at deres arbejdsbyrde er selvflgelig altid er rigelig stor. Derfor er det vigtigt at nde det rigtige tidspunkt for vores henvendelse, sledes at den ikke drukner i mngden af henvendelser. En undersgelse som ugebrevet Mandagmorgen lavede i 2002 af de landsdkkende avisers kulturdkning viste at 80% af artiklerne i kulturredaktionerne omhandler nye produkter, oftest er de skrevet efter opfordring fra producenterne. Vi er klar over at denne undersgelse beskftiger sig med kulturjournalistisk og at der er srlige konomiske interesser i kulturomtalen, som ikke i samme grad er gldende for andre redaktioner, men en s hj procentsats viser at man p avisredaktioner er ben for henvendelser. (Jrgensen 2002, p. 5) Om sommeren i den skaldte agurketid mangler aviserne ofte stof, og vi kan derfor i denne periode have lettere ved at f plads til vores sag og den drukner ikke i mngden af andre henvendelser. En anden mulighed er at vlge modtagersituationen ud fra nyhedskriteriet aktualitet. Ved at vente til en sag med retshndhvelsesarrest dukker op, kan vi f journalisterne til at lave en baggrundsartikel om emnet. I en periode hvor der er fokus p Danmarks hje brug af varetgtsfngsling, vil der ogs vre muligheder for at komme p mediedagsordenen.

47

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

OM BRUGERAFPRVNING
Vi vlger at afprve vores produkt p reprsentanter for mlgruppen, fremover kaldt brugere. Vi hber at afdkke fordele og ulemper ved produktet ved at teste det p brugerne. Disse erfaringer vil s danne grundlag for en videreudvikling af produktet. Vi har valgt at trkke de aspekter frem af vores metodiske overvejelser, som vi nder vsentlige, i de flgende afsnit. Man kan altid diskutere hvilken grad af dokumentation, der er ndvendig for at lseren kan forholde sig kritisk til undersgelsens resultater. Hertil kan man argumentere for at mange kvalitative undersgelser er for ukritiske i forhold til deres egen metodik, jf. Henning Olsens undersgelse af kvalitative undersgelsers kvalitet i sit vrk Kvalitative Kvaler (Olsen, 2002). Vi er af den pragmatiske opfattelse, at vi ikke nje og mjsommeligt vil redegre for hvert eneste trk i undersgelsen. Med andre ord nder vi det tilstrkkeligt at fremhve de aspekter ved vores undersgelse, som vi selv nder relevante. Vi har dog valgt at transskribere vores interview, sledes at lseren selv kan tage stilling til vores konklusioner (se bilag 1, 2 og 3).

METODISKE OVERVEJELSER
Iflge Kvale skal formlet med interviewundersgelsen deneres som det frste (Kvale 1997, p. 95). Konkret er formlet med brugerafprvningen:

At afprve hjemmesidens vrdi for brugerne som vidensgrundlag for at skrive artikler om retshndhvelsesarrest. At afdkke de tekniske aspekter ved siden og afdkke, hvad der ikke virker efter hensigten. At f tilfrt nye ideer fra brugerne der kan gre produktet endnu bedre. I forhold til de tekniske aspekter hviler vores tilgang p Jakob Nielsens og Rolf Molichs tanker om heuristisk evaluering. Med andre ord en rkke tommelngerregler for grnseadedesign, der skal overholdes. Disse principper sammenkder vi med kvalitative interviews, der skal afdkke brugernes erfaringer med produktet.

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Vi anskuer denne tilgang som en syntese mellem to konkurrerende positioner. Jakob Nielsens funktionalistiske og behaviouristiske tilgang til brugerafprvning som den beskrives i hans artikel First rule of Usability? Dont listen to users (www.useit.com/alert-

48

box/20010805.html). Denne str i klar modstning til den grundlggende fnomenologiske og hermenautiske kvalitative tilgang som beskrives i kommunikationsuddannelsens eget arbejdspapir om emnet (Cheesman 1998). Her anbefales det bl.a. at interviewe brugerne ud fra den antagelse, at man kun kan afdkke rsagerne til deres handlinger ved at sprge dem. Begge positioner vil naturligvis kritisere hinandens videnskabelige grundlag, men vi ser det som produktivt at anvende begge tilgange i forhold til vores problemstilling, da de dkker hver deres aspekter af brugerafprvning. Vi anskuer Nielsens tilgang som produktiv i forhold til at vurdere, hvordan produktet bliver anvendt. Derimod anskuer vi Robin Cheesmans tilgang som langt mere dkkende i forhold til at vurdere, hvorfor brugerne gr, som de gr. Som metodisk grundlag og vejledning for de kvalitative interviews vi gennemfrer, baserer vi os p Steinar Kvales tilgang i hans bog Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Gennem vores uddannelsesforlb er vi naturligvis stdt p andre kapaciteter indenfor kvalitativ metode. F.eks. har Krogstrup, Denzin og Lincoln m.. givet deres bidrag med hensyn til at ppege ndvendigheden af en reeksiv indstilling hos den forsker, der anvender kvalitative metoder. Vi anvender dog kun Kvales tilgang, da han tjener vores forml ved at anbefale en konkret metodisk tilgang. Med andre ord er vi mere fokuserede p at opn viden om, hvordan vi kan forbedre vores produkt end p at diskutere forskellige mere eller mindre varierende positioner indenfor den kvalitative metodologiske diskurs

Vores kvalitative tilgang


I interviewene med de enkelte brugere vil vi sge at f opklaret en rkke forskningssprgsml jf. Kvales anbefalinger og denere formlet med disse (Kvale 1997, p. 95). For at undg undige gentagelser vil vi prsentere disse forskningssprgsml i det nste kapitel, hvor vi analyserer vores resultater. Vores undersgelse er opbygget efter Kvales generelle metode, hvor han beskriver en kvalitativ undersgelses syv stadier (Kvale 1997, p. 95). Vi redegr ikke slavisk for alle disse stadier, men fokuserer primrt p at prsentere resultaterne af analysen.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

49

Afprvningssituationen
En afprvningssituation vil nsten altid vre en kunstig situation. Den er kortvarig, hvor virkeligheden ofte vil give mulighed for afprvning under mange forskellige omstndigheder i bde tid og rum. Den vsentlige forstelse af budskabet kommer mske frst mneder efter. Det vigtigste er derfor at afprvningssituationen giver mulighed for at brugeren kan udtale sig uforbeholdent og at afprve produktet under omstndigheder, der er tt p den planlagte modtagelsessituation. Grundige samtaler m s tjene som grundlag for en vurdering af brugerens oplevelse (Cheesman 1998, afsnit 7.2.1).

Rekrutteringsprocessen
Rekrutteringsprocessen af journalister foregik p den mde at vi kontaktede undervisere, venner, gamle kolleger og lrere for at f kontakt med brugerne. Med andre ord benyttede vi os af et bekvemmelighedsudvalg. Det var ret svrt at f kontakt til brugere, men til sidst lykkedes det os dog at f etableret kontakt til emner der opfyldte kriterierne. Af hensyn til deres lovede anonymitet vil vi ikke beskrive deres baggrund i detaljer, da den journalistiske verden er lille og selv ganske f oplysninger kan afslre deres identitet.

Hvor mange personer skal interviewes?


Kvale skriver, at man skal sprge s mange som det er ndvendigt for at f svar p det man vil vide samt at det erfaringsmssigt er bedre med f interviews af god kvalitet, hvor der lgges vgt p forberedelse og analyse frem for dataindsamling der nemt bliver uoverskuelig (Kvale 1997, pp. 108-110). I Om mlgruppeafprvning anbefales det at afprve produktet p mindst 2 personer (Cheesman 1998, afsnit 7.1). Vores egne erfaringer med uoverskuelige datamngder gr at vi vil begrnse os til tre personer og analysere indgende p disse.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

50

GENERALISERBARHED
I forhold til diskussionen om generaliserbarhed er der to vsentlige konkurrerende positioner. Den ene er den hermeneutisk fnomenologiske baserede som antager, at man ved nje at udvlge de rette reprsentanter for en mlgruppe og observere og/eller samtale med disse opnr en vsentlig kerneviden om mlgruppen. Vores undersgelse er baseret p denne antagelse. Den anden position er den positivistisk inspirerede typisk baseret p statistisk reprsentative undersgelser som f.eks. professor Anker Brink Lunds undersgelse fra 2001 om journaliststandens prioriteringer af nyhedsstof (Brink Lund 2001). Vi vil ikke g nrmere ind p et forsvar for disse to positioner, da vi ser fordele og ulemper ved begge. Grundlggende vil vi se det som optimalt med en syntese af begge positioner. Da vores mlgruppe er ganske lille, s mange nyhedsmedier er der heller ikke i Danmark, ser vi det dog ikke som produktivt at gennemfre en statistisk reprsentativ undersgelse af mlgruppen. Vi vil ikke frst sge at prsentere hele mlgruppen for prototypen og s senere igen forsge at kontakte den med henblik p at anvende denne som grundlag for journalistisk arbejde. Vi gr ikke dette, da vi antager dette vil blive anset som rent tidsspilde af mlgruppen, da den i allerede i frste omgang vil have opnet meget viden om vores produkt. I forhold til generaliserbarheden af vores resultater vil vi derfor antage flgende pragmatiske synspunkt: Vores undersgelse kan ikke antages at vre generel for alle journalister, der dkker retspolitiske emner i danske nyhedsmedier. Men man vil altid st bedre ved udsendelsen af et produkt, hvis man har konfronteret produktet med reprsentanter for mlgruppen end ved slet ikke at gre dette.

VORES KONKRETE TILGANG TIL INDSAMLING AF EMPIRI


Kort fortalt interviewer vi frst hver enkelt bruger for at kende deres forudstninger og deres eventuelle kendskab til varetgtsfngsling og isr til retshndhvelsesarrest for at kende deres forudstninger for brug af produktet. Derefter lader vi brugerne afprve produktet uden vores indblanding, mens vi observerer dem for at afdkke, hvorledes produktets design understtter vores budskab. For at sikre at vi husker alt,

51

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

videolmer vi hvert interview og brugerafprvning. Undervejs opfordrer vi brugerne til at tnke hjt og dermed inddrage os i deres reeksioner over anvendelsen af produktet. Nr brugeren er frdig med at afprve hjemmesiden p egen hnd interviewes vedkommende afsluttende om produktet. Mlet med de afsluttende interviews er at evaluere brugernes udbytte af produktet og dets vrdi som journalistisk arbejdsvrktj.

VORES ANALYSESTRATEGI
I det nste kapitel vil vi prsentere og argumentere for de forskningssprgsml, som vi har fundet relevante at sge at besvare. Vores analysestrategi er relativt simpel at beskrive principielt. Efter vi har deneret forskningssprgsmlene, vil vi sge svar p disse ved at gennemlse interviewene. Da vores tilgang er kvalitativ vil vi sge efter udsagn, som vi vurderer kan forbedre vores produkt. Vi anskuer brugerne som reprsentanter for forskellige synsvinkler professionelle journalister kan have p vores produkt. Vi vil derfor ikke tage udgangspunkt i en analysestrategi, hvor vi vurderer vores produkts kvaliteter eller mangel p samme ud fra en ertalsafgrelse blandt brugerne. I tilflde af, at vi vurderer, at brugerne kommer med indbyrdes divergerende holdninger eller argumenter, vil vi sknne, hvilken argumentation vi nder mest holdbar i forhold til at forbedre vores produkt. Helt konkret kan det f.eks. tnkes at en bruger nsker et helt andet grask design, mens en anden bruger synes det er perfekt som det er. I sdanne tilflde vil vi sknne, hvad vi nder mest produktivt i forhold til at udvikle vores produkt.

52

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

BRUGERAFPRVNING
Vi har som beskrevet i det foregende kapitel valgt at besvare vores forskningssprgsml i dette kapitel. For hvert enkelt sprgsml vil vi frst resumere vores rsonnement for at f besvaret sprgsmlet. Herefter vil vi undersge de fnomener, som vi, baseret p vores observation af og samtaler med brugerne, mener, kan besvare vores forskningssprgsml. Endelig vil vi afsluttende for hvert sprgsml konkludere, hvilket svar vi kommer frem til.

HVAD ER BRUGERENS FORUDSTNINGER FOR AT ANVENDE HJEMMESIDEN?


Formlet er at afdkke, hvorvidt brugeren tilhrer mlgruppen og afdkke dennes forudstninger for at anvende vores hjemmeside som et journalistisk vrktj. Vi vil forsge at belyse dette ud fra brugernes journalistiske erfaringer og forudstninger samt deres forhold til Internettet. Vores testpersoner var alle tre mnd i trediverne og de havde alle erfaringer med arbejde i ere forskellige medier. Vi mdte dem p deres kontorer og gennemfrte brugerafprvningen p deres egne computere for at f den mest realistiske arbejdssituation. Vi lovede vores testpersoner anonymitet og har derfor givet dem opdigtede navne. Vi vlger at give dem almindeligt klingende navne for at det skal vre nemmere at skelne imellem dem, og huske dem. Ved at kalde dem f.eks. interviewperson 1, 2 og 3 ville det vre svrere at se dem som virkelige selvstndige personer og fokus ville blive taget fra det de siger (Cooper 1999, p. 128).

Hvad er brugernes udgangspunkt for at skrive om retshndhvelsesarrest?


Alle tre journalister svor til den objektive pressedkning. De s det som deres ml at komme med objektiv dkning af historier og ville ndigt fortlle os om deres politiske holdninger. De sagde alle, at de ikke var politisk farvede i deres pressedkning og derfor ikke kunne se relevansen i at fortlle om deres partipolitiske orientering. Selv med lfte om anonymitet ville ingen af dem bekende politisk kulr.

53

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Jeppe Srensen
Jeppe Srensen var i starten af 30erne. Han blev uddannet som journalist midt i 1990erne ved journalisthjskolen i rhus. Hans praktik var p en TV station og p en informationsafdeling p en teknisk skole. De seneste 2 r havde han arbejdet som freelancejournalist p Christiansborg. Af vrige journalistiske erfaringer kan vi nvne en stor oentlig betalt politisk undersgelse om informationsbehov og informationsarbejde i forhold til borgeren. Han havde vret ferieaser som nyhedsjournalist p en radiokanal. Han havde ogs deltaget i udviklingen af en internetportal med nyhedsdkning for et teleselskab. Han lste jura ved siden af sit freelancearbejde og havde bestet enkelte fag. Hans ml var med tiden at blive kandidat.

Morten Poulsen
Morten Poulsen var i midten af 30erne. Han blev uddannet som journalist i midten af 90erne ved journalisthjskolen i Aarhus. Hans praktik var et r p en TV nyhedsredaktion og et r p en radio nyhedsredaktion. Siden da havde han drevet sit eget nyhedsbureau, der lavede medierdgivning og indslag til TV, radio og aviser. I denne sammenhng havde han arbejdet meget p Christiansborg. For nyligt var han blevet ansat som informationsmedarbejder i en stor juridisk forening. Her var han redaktr p et juridisk tidsskrift. Hans kontakt til dagblade havde overvejende vret i form af rdgivning om politiske forhold samt noget freelance arbejde og job som sommerferieaser p et par mindre dagblade. Han havde 10-11 rs erfaringer som journalist. Morten studerede ogs jura ved siden af sit virke som journalist.

Ib Hansen
Ib Hansen var i slutningen af 30erne. Han blev frdig som journalist i slutningen af
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

1990erne ved journalisthjskolen i Aarhus. Hans praktik var p en stor morgenavis i et r samt et r p en TV-nyhedsredaktion. Siden han var blevet frdig p journalisthjskolen havde han arbejdet p et fagforeningsblad. Han havde arbejdet freelance og som sommerferieaser med nyhedsdkning for radio og TV. Vi konkluderer, at de tre journalister er kvalicerede til at skrive om retshndhvelses-

54

arrest. De har alle uddannelse og erfaring som journalister for landsdkkende medier, hvor vi gerne ser debatten frt. Ydermere antages det, at Morten Poulsen og Jeppe Srensen i kraft af deres faglige interesse for jura er mere kvalicerede end journalister uden nogen form for juridisk baggrund til at dkke retshndhvelsesarrest, herunder f.eks. at forholde sig til vores ekspertundersgelser, dette er en indsigt som vores mlgruppe ogs kan formodes at have.

Hvad er brugernes forhold til Internettet?


Jeppe Srensen
Jeppe Srensen brugte Internettet meget, bde til at sende udsendelser og materiale til kunder og til at sge efter information til journalistisk arbejde. Han surfede ogs rundt af almen nysgerrighed. Han brugte en del sgemaskiner, ogs til privat brug.

Morten Poulsen
Morten Poulsen brugte internettet meget i sit daglige arbejde bde til research og som vrktj. Derudover var han i gang med at udvikle en ny hjemmeside til den juridiske forening, han var tilknyttet.

Ib Hansen
Ib Hansen ans sig selv som almindelig internetbruger. Internettet var en uundvrlig del af hans arbejde. Han brugte det til at sge informationer, nr han researchede og brugte det ellers ere gange dagligt.

Vores brugeres lighed med mlgruppen


Morten Poulsen var den eneste af de tre, der p afprvningstidspunktet beskftigede sig med retspolitisk arbejde, han havde endvidere lang tids erfaringer, som journalist bde p TV og radio. Han havde dkket dansk politik i ere r og havde bevget sig dagligt i det politiske milj p Christiansborg. Jeppe Srensen var ogs politisk journalist, men havde ikke beskftiget sig med retspolitik, dog havde han en vis indsigt i jura og havde personligt kendskab til de politiske processer p Christiansborg. Han havde indget i bde radio og TV redaktioner. Han havde ogs et godt indblik i det politiske milj p Christiansborg.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

55

Bde Poulsen og Srensen var meget tt p vores mlgruppe i form af deres erfaring fra dkning af indenrigspolitiske sager. De havde kendskab til det politiske spil og var erfarne journalister. Ib Hansen derimod havde ikke arbejdet synderlig meget med politisk journalistik og havde ikke arbejdet i det politiske milj, som de to andre havde deres daglige gang i. Omvendt havde han arbejdet p en af de store morgenaviser i et r. Han kendte derfor rutinerne og de redaktionelle linjer p denne. Han havde endvidere indblik i, hvor meget arbejde en journalist p en morgenavis kan og vil bruge p en sag som denne. Han kunne sledes give vores afprvning nogle helt andre input end de to andre. Han kunne supplere med mange af de praktiske input, som de to andre ikke i samme grad havde indblik i. Ud fra interviewet med ham kunne vi sge at f en dybere forstelse af, hvordan de redaktionelle linjer er p den morgenavis, som han har arbejdet p. Disse tre brugere supplerede hinanden meget godt og kunne uden tvivl give os en bred forstelse af journalisters indgang til vores side. De brugte alle tre Internettet som arbejdsredskab dagligt. Jeppe Srensen og Morten Poulsen mtte igennem deres arbejde med internetformidling anses for at have et strre indblik end Ib Hansen i formidling gennem Internetmedier. Det kan endda tnkes at de havde et bedre kendskab til Internettets muligheder end mange i vores mlgruppe. Vi ser dette som en fordel for undersgelsen, de kunne med deres viden om hjemmesider give os meget kvaliceret feedback. Vi mener ikke at deres viden vil forvrnge afprvningen, da hjemmesiden ikke i sig selv indeholder komplicerede funktioner og ikke krver mere end almindelige brugerfrdigheder.

Hvad ved brugerne om varetgtsfngsling og retshndhvelsesarrest?


e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Formlet var at afdkke brugernes paratviden om varetgtsfngsling og retshndhvelsesarrest, da denne forforstelse havde betydning for, hvorledes de forholdt sig til produktet. Ved at afdkke brugernes forhndskendskab kunne vi efterflgende vurdere, hvorvidt vores produkt havde bibragt brugerne ny viden og/eller yttet deres holdninger.

56

Hvad er brugernes kendskab til retshndhvelsesarrest?


Fr vi pbegyndte brugerafprvningen spurgte vi vores testpersoner om deres kendskab til emnet. De blev spurgt Hvad kender du til retshndhvelsesarrest? Ingen af de tre havde noget kendskab til begrebet. Jeppe Srensen svarede Det [retshndhvelsesarrest] kender jeg ikke ikke s vidt jeg ved, det er ikke noget jeg kan huske, alts jeg har taget et fag p jura, det var oentlig ret, s jeg kender ikke s meget til det her. Morten Poulsen forstod ikke ordet og mtte hre det igen. Det er ikke lige noget jeg kan komme i tanke om, svarede han. Ib Hansen smagte lidt p ordet og havde lidt problemer med at udtale det, han sagde Jeg har aldrig hrt om retshndhvelsesarrest. Ingen af dem havde skrevet om varetgtsfngsling, men de var klar over at der havde vret fokus p varetgtsfngsling og isr isolationsfngsling.

AFPRVNINGEN
De fysiske rammer for afprvningen var meget gode. Alle vore testpersoner havde eget kontor, og kunne teste produktet uden at blive forstyrrede. Ib Hansen blev dog forstyrret to gange under afprvningen. Han sad p en travl redaktion og kollegaer stak hovedet ind med sprgsml. Vi regner ikke med at journalister p alle landsdkkende medier vil have samme uforstyrrede milj i modtagesituationen. I forhold til at give brugerne mulighed for at fordybe sig i produktet var det kun en fordel, da deres kommentarer var mere kvalicerede, fordi de kunne give sig tid til at lse indholdet. Omvendt var det en ulempe i forhold til at afprve produktet under realistiske forhold. P en travl avisredaktion med mange daglige henvendelser skal vores produkt kunne konkurrere med disse. I forhold til at vurdere, hvorvidt vores produkt vil opn andet end en meget overadisk lsning hos mlgruppen, var situationen derfor ikke ideel.

Hvordan brugte brugerne hjemmesiden?


Iflge Jakob Nielsen br man ikke lytte til brugerne men i stedet observere dem. Dette er ikke en strategi vi fuldt ud kan tilslutte os, men vi mener at ud fra Windahl og Signitzers Uses and gratication teori kan brugernes adfrd give os et indblik i, hvad de er interesserede i eller nder nyttigt at lse p hjemmesiden. Vi mener dog ikke at man kan konkludere at en side er uinteressant eller unyttig, hvis den ikke bliver besgt i brugerafprvningen. Udover det benlyse at brugerne kan overse en side, er der andre faktorer der pvirker en sides besgstal, f.eks. om siden er et punkt i hovedmenuen,
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

57

eller om den er en brdkrumme p en bagvedliggende side, hvad hedder henvisningen til siden, beskriver det indholdet godt nok? Der er mange faktorer der spiller ind, derfor mener vi ikke at denne behavioristiske analyse kan st alene, men sammen med en kvalitativ interviewundersgelse kan den vre givende. Det kan vise os om sider som sider eller emner de omtaler med interesse i interviewet, er sider brugerne nder vej til p hjemmesiden. Vi ville nu undersge hvilke sider brugerne gik ind p? Hvordan bevgede de sig rundt p siden? Hvornr stoppede de lsningen? Vi opstillede et skema for, hvordan brugerne bevgede sig rundt p siden. De sidenavne som har (HM). skrevet bag navnet er dem der optrder i hovedmenuen, de sider der har (BH) bagved indgr i hovedteksten som en brdkrumme. Vi nummererer deres frden p siden sledes at den frste side de trykker p hedder 1 og den anden 2 osv. Hvis en side bliver besgt ere gange, s skriver vi komma imellem numrene, hvis siden kun besges p vej til en anden side, skriver vi tallet i almindelig skrift, men hvis siden lses skriver vi tallet i fed. For at se et fuldstndigt sitemap over hjemmesiden se bilag 4.
Bruger Hovedsiden (HM) Til journalister (HM) Hvad er retshndhvelsesarrest (HM) (BH) Konsekvenser af retshndhvelsesarrest (HM) Eksempler p anvendt retshndhvelsesarrest (HM) Retshndhvelsesarrest er i strid med menneskerettighederne (HM) Typiske indsigelser mod at fjerne retshndhvelsesarrest (HM) Konsekvenser ved at fjerne retshndhvelsesesarrest fra retsplejeloven (HM) Partiernes holdning til retshndhvelsesarrest (HM)
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Jeppe Srensen 1,3,5, 7,9,12, 14, 28 6 2,4 29 (slut). 8 10 13

Morten Poulsen

Ib Hansen

1, 3, 5, 8, 12, 1, 4, 7, 9,13, 16, 18, 20, 22, 24, 24, 26 (slut). 26, 32, 58 (slut). 4 9, 11, 29 14, 19 13, 15 21 23 25 12 14, 17, 19, 21, 23 25 11 2 3 10 5 8

15, 19, 23, 27

Hvem str bag siden (HM) Retsflelsen (BH) 762 (BH) Mail til os Hvad er argumentet for retshndhvelsesarrest Retshndhvelsesarrest medfrer at est mulige, uskyldige som skyldige borgere bliver fngslet. Vores kommentarer til retshndhvelsesarrest

6, 27, 30, 33, 41, 43, 47, 49, 51, 53, 55, 57 2 10

58

Lovgivningen i dag Vores kommentarer til retshndhvelsesarrest Retsplejeloven p www.familjeadvokaten.dk Sltoft Madsen Tidligere undersgelser Hans Gammeltoft-Hansen om retshndhvelsesarrest FNs verdenserklring om mennesketettighederne p www.unhchr.ch Vi sendte flgende e-mail til alle partierne i folketinget Socialdemokratiet E-mail fra Socialdemokratiet Dorthe Bennedsen Frank Jensen Ret og retfrdighed for alle Fra principprogram Socialdemokratiet om menneskerettigheder Socialdemokratiet om menneskerettigheder i DK www.socialdemokratiet.dk www.folketinget.dk Venstre E-mail fra Venstre Det mener Venstre Fra principprogram www.venstre.dk Konservative Folkeparti E-mail fra Konservative Folkeparti Radikale Venstre Fra principprogram Retspolitisk materiale www.radikale.dk Centrum Demokraterne E-mail fra Centrum Demokraterne Kristeligt Folkeparti E-mail fra Kristeligt Folkeparti Fra principprogram Lovgivningen kan alts ndre moralen
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

16 11 17

20, 22

7, 50

21

56

42 48, 52

22

24, 26 25

28 44, 46 45

15

www.krf.dk Socialistisk Folkeparti Enhedslisten E-mail fra Enhedslisten Svar fra Enhedslisten Retspolitik p www.enhedslisten.dk Dansk Folkeparti E-mail fra Dansk Folkeparti 16, 18 17 54 34, 36, 38, 40 37 35 39 31 18 20

59

Brugerafprvning med Jeppe Srensen


Det virkede ikke som om det var frste gang, Jeppe Srensen sad i denne situation. Han lste hurtigt og kommenterede det han lste grundigt. Hans lsning var ikke liner, men virkede undersgende, som om han ledte efter overblik, mens han borede sig lngere ind i indholdet. Hans lsning startede med hovedsiden som han lste grundigt, for siden at trykke p brdkrummen retshndhvelsesarrest. Under afprvningen trykkede han sig ind p 7 af de 9 hovedpunkter, de to han sprang over var Konsekvenser ved at fjerne retshndhvelsesarrest fra retsplejeloven og Hvem str bag siden Han trykkede nrmest automatisk p Gammeltoft-Hansens navn, da det optrdte, og udtalte sig om Gammeltoft-Hansen som vrende en klog og respekteret gammel mand. Han afsluttede ved at lse om partiernes holdning og lste her tre partiers holdning for siden at stoppe sin afprvning. Han kiggede p to oppositionspartier p hver sin j Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, og det davrende regeringsparti Socialdemokratiet, her trykkede han videre p davrende justitsministers udtalelser. Efter at have set p partierne gik han ind p Konsekvenser af retshndhvelsesarrest og standsede derefter afprvningen. Han og sagde, at han p dette tidspunkt havde lst nok til at tage stilling og ville derfor have stoppet sin lsning for at overveje om han ville tage historien.

Brugerafprvning med Morten Poulsen


Morten Poulsens lsning af siden var meget grundig. Han trykkede sig rundt p ca. dobbelt s mange sider som de to andre, hans grundighed kan skyldes hans position som redaktr p et juridisk tidsskrift. Hjemmesiden beskftigede sig med hans felt og han s en mulig historie.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Han startede med en grundig lsning af hovedsiden og tog derfra p en rundtur p siden, han brugte i ere tilflde brdkrummerne og forsgte tydeligvis at komme rundt om hele siden. Hans lsning var ikke liner, men virkede opsgende og undersgende. Han lste mange sider meget intenst og vendte ere gange tilbage til sider, enten for at gruble over dem eller for at nde brdkrummer som var p siderne. Her kan vi nvne Hvad er retshndhvelsesarrest, Konsekvenser af retshndhvelsesarrest og Eksempler p retshndhvelsesarrest.

60

Han lste samtlige sider i hovedmenuen, til trods for at han ikke gjorde det linert, han virkede til tider irriteret over at ryge tilbage til hovedsiden og syntes til tider lidt forvirret over strukturen og trykkede sig ogs derfor ind p forkerte sider for hastigt at g videre. Morten Poulsen lste om alle partiers holdning og hos ere af partierne s han p deres svar. Denne interesse for de politiske holdninger, kan have noget at gre med hans arbejde p Christiansborg. Dette kan ogs vre rsagen til at han lste siden om Gammeltoft-Hansens kritik meget grundigt.

Brugerafprvning med Ib Hansen


Ib Hansen havde en meget liner lsning af siden og brugte kun sporadisk brdkrummerne. Han startede dog ikke med at lse hovedsiden, men klikkede direkte p Til journalister; efter at have lst de to verste menupunkter, lste han hovedteksten. Han klikkede i nedadgende retning p alle menupunkterne og vendte ikke tilbage til Eksempler p retshndhvelsesarrest efter at have sprunget det over. I to tilflde trykkede han p brdkrummer, det var under Konsekvenser af retshndhvelsesarrest hvor han trykkede p Retshndhvelsesarrest medfrer, at est mulige uskyldige som skyldige bliver fngslet og under Konsekvenser af at fjerne retshndhvelsesarret hvor han trykkede p 762. Under partiernes holdninger trykkede han p Centrum Demokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative. Vi konkluderer at alle tre forsgspersoner forstod funktionerne p siden. De klikkede alle p brdkrummer, og brugte hovedmenuen. De klikkede ogs alle p henvisningen til hovedsiden, udover at de ogs brugte tilbageknappen ittigt. De est af siderne i hovedmenuen blev besgt af alle vore brugere, der var tre punkter i hovedmenuen som kun to af vore brugere besgte, Jeppe Srensen besgte ikke Hvem str bag siden og Konsekvenser af at fjerne retshndhvelsesarrest, mens Ib Hansen ikke besgte typiske indsigelser mod retshndhvelsesarrest. Vi mener dog at to ud af tre er en rimelig hj procentdel, og at det derfor kan konkluderes at vores punkter i
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

61

hovedmenuen havde brugernes interesse, men interessen skyldes uden tvivl delvist at de var i hovedmenuen. Udover disse sider var der et par andre sider som alle brugerne var inde p. Det var under partierne, og siderne var Centrum Demokraterne og Dansk Folkeparti. Vi formoder at rsagen er at Dansk Folkeparti antages altid at vre god for en retspolitisk provokerende holdning, mens Centrum Demokraterne som midterparti har markeret sig som et parti der fokuserer p menneskerettigheder. Generelt er partierne hjemmesider en meget besgt sektion.

HVAD VED BRUGERNE OM RETSHNDHVELSESARREST EFTER AFPRVNINGEN?


Det er et altafgrende kriterium for hjemmesidens succes at journalisterne forstr problematikken omkring retshndhvelsesarrest. Under udviklingen af hjemmesiden havde vi forsgt at give en bred forstelse af, hvad retshndhvelsesarrest var, og at give lseren indblik i hele problemstillingen herunder argumenter for og imod retshndhvelsesarrest.

Hvad fortller brugerne om retshndhvelsesarrest?


Under tnke-hjt-fasen opnede vi flgende kommentarer. Jeppe Srensen omtalte retshndhvelsesarrest som en gummiparagraf. Ib Hansen kommenterede ikke retshndhvlesesarrest i tnke-hjt fasen, mens Morten Poulsen standsede op efter at have lst lidt og tvende og overvejende sagde [] Man kan vel sige (tver lidt), at selve begrebet retshndhvelsesarrest af hensyn til retsflelsen mske er undvendigt, fordi vi har tre andre begreber der ligesom alle sammen dkker det som retshndhvelsesarresten ogs dkker. P en eller anden mde kan man sige, det er en fllesbetegnelse for det som de andre begreber dkker. At retsflelsen skal vre i orden. Der bliver beskrevet, at det typisk bliver brugt for at et voldsoer ikke skal mde sin voldsmand dagen efter, at det er blevet voldtaget eller et eller andet. S kan man liges godt gre det i forhold til, at man er bange
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

for at vedkommende vil lave andre forbrydelser i nrmeste fremtid. P den mde kan man sige at det muligvis er i strid med menneskerettighederne osv., men p den anden side s synes jeg mske at det ogs bliver en strid om begreber. Efter afprvningen spurgte vi brugerne: Hvad er retshndhvelsesarrest? Der svarede Morten Poulsen Retshndhvelsesarrest er, at man varetgtsfngsler folk af hensyn til rets-

62

flelsen. Jeppe Srensen svarede [] det er at man fngsler nogle mennesker p grund af, det her med retsflelsen, ikk? Uden at de har modtaget deres dom [ ] det fremstr som den urimelige rsag til at man skal sidde og ruske i tremmerne, uden at have fet sin dom, det er en del af varetgtsfngslingsinstrumentet man har. Han nvnte ogs, at det var den fjerde begrundelse, men kunne ikke komme i tanker om de tre andre. Poulsen og Srensen syntes at have fet en forstelse af hvad retshndhvelsesarrest var, mens Ib Hansen syntes at have en lidt mere tvetydig forstelse af begrebet. Han havde forstet grundtanken bag retshndhvelsesarrest. Det at man fngsler, for at folk skal fle, at nogen bliver straet. Samtidig nvnte han, at man fngslede oplagte mistnkte uden at have fldende beviser. Der kan selvflgelig argumenteres for, at dette er rigtigt, da mange bliver fejlagtigt fngslet, og at man derfor ikke har de fldende beviser, men [] Hvor der mske er en der er oplagt mistnkt, at man uden de fldende beviser tager og snupper vedkommende og stter ham i spjldet, er lige i overkanten, da retshndhvelsesarrest krver srlig bestyrket mistanke, og ikke kun oplagt mistanke. Da vi spurgte ham om argumenter for at bruge retshndhvelsesarrest, nvnte han argumentet for kollusionsfare, at sikre at den sigtede ikke forhindrer efterforskningen. Men for at gre det hele endnu mere forvirrende, sagde han Jeg mener I konkluderede, at det var den eneste begrundelse at ofret ikke skal mde vedkommende p gaden. At det er den eneste grund til at man hndhver det her retshndhvelsesarrest Han havde sledes lst og forstet vores konklusion, men nvnte samtidig andre argumenter. Om det er en kritisk holdning til os som afsendere der l til grund for hans tvivl, eller om han var forvirret over den kompleksitet, der er i betingelserne for varetgtsfngsling, ved vi ikke. Jeppe Srensen viste at han havde fet et nuanceret syn p problematikken, da vi spurgte ham om argumenter for og imod retshndhvelsesarrest. Af argumenter for nvnte han Ja, det er det her med at man kan sgu ikke have folk rendende rundt, der har beget en eller anden forbrydelse. Alts ude i oentligheden. Om ulemper sagde han bare Det var specielt det her med, som der ogs ppeges p jeres hjemmeside, man er alts uskyldig til man har fet sin dom, [] det krnker vel ogs retsflelsen for dem, eller retsstillingen for dem der er tiltalt eller sigtet. Morten Poulsen viste den samme nuancerede forstelse, da han talte om retsflelsen det der med retsflelsen, det er ret interessant, det er interessant begge veje, der er faktisk to vinkler, bde den, hvor du bliver varetgtsfngslet af hensyn til at voldsoereret ikke skal mde sin voldsmand, men ogs den anden med at,
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

63

jamen bliver man varetgtsfngslet, som Dorte Gramkow og bliver frifundet. Spurgt direkte om, hvad retshndhvelsesarrest var, fokuserede han p tvetydigheden i tanken om at fngsle af hensyn til retsflelsen [] s melder der sig to sprgsml. Det frste er, er det fordi at hele folket skal vre glade, nu har vi fanget en som, vi tror, er en forbryder og nu fr vi folket til at tie stille ved at putte vedkommende i en fngselscelle. Det andet er s, at nr vedkommende kommer ud, og bliver fremsat for en dommer, til sidst og bliver frifundet, hvad s med retsflelsen, s har vi igen et problem og det er jo at man i Danmark bliver fngslet for ikke at lave noget, for at vre uskyldig. Og vi har det problem er det i strid med menneskerettighederne at man kan det og kan vi i Danmark kalde os en retsstat. Vi konkluderer at bde Morten Poulsen og Jeppe Srensen k et godt indblik i problemets kompleksitet. Vi antager dog at det m vre uundgeligt for mere end en journalist i mlgruppen, at de vil reagere som Ib Hansen. Det er et meget komplekst emne. Ib Hansens kommentarer til produktet, anskuer vi derfor som inspirationskilde til at sge at gre budskabet endnu klarere. Med andre ord, s mener vi, at vores produkt kan st distancen i forhold til at formidle kompleksiteten omkring retshndhvelsesarrest, om end det krver en bruger som kan og vil bruge en del energi p at forholde sig til emnet.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL EKSPERTERNE?


Da Jeppe Srensen s Hans Gammeltoft-Hansens navn trykkede han p det, han kendte Gammeltoft-Hansen og lste den side meget grundigt, han kommenterede Det er selvflgelig godt med nogen kloge mennesker der kan udtale sig om det er, fordi Gammeltoft-Hansen er jo en respekteret gammel mand. Ib Hansen udtrykte ikke nogen videre holdning til Gammeltoft-Hansen. Han misforstod det, som vi skrev om
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Gammeltoft-Hansen og troede, at han modsagde Wilhjelm. Morten Poulsen startede efter afsluttet afprvning med at tale om Gammeltoft-Hansen, han eftersgte en mere konkret holdning fra Gammeltoft-Hansen, da han var en gennemslagskraftig person. Morten Poulsen sagde senere, at Gammeltoft-Hansen havde trovrdighed i modstning til Preben Wilhjelm. Han beskrev Wilhjelm som omstridt, farvet og som et generelt problem for juraen. Han fortsatte, at han ville ringe til Gammeltoft-Hansen for at

64

f ham til at sige, at retshndhvelsesarrest er imod de grundlggende principper for en retsstat. Hvis Gammeltoft-Hansen sagde det, ville han kre videre med historien. Srensen kendte ikke til Preben Wilhjelm, men da han k prsenteret Wilhjelms baggrund som VSer, sagde han, at det at han var politiker skadede hans trovrdighed. Han ville vre forsigtig med at bruge Wilhjelm som kilde. Morten Poulsen var meget fokuseret p ekspertudsagn og nvnte ere advokater, som han ville kontakte hvis han skulle skrive om retshndhvelsesarrest. Vores valg af eksperter anskuer vi derfor som gode, om end Gammeltoft- Hansen primrt har vakt interesse fordi han vurderes som objektiv. Preben Vilhjelm vurderes dog som for politisk til at han kan anvendes som hovedkilde p grund af sin tilknytning til VS som gr ham partisk i forhold til at dkke emnet, dog er hans undersgelse for vigtig for vores argumentation til at se bort fra, det er endvidere den eneste undersgelse p omrdet.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL SPROGET P HJEMMESIDEN?


Vi valgte at tage udgangspunkt i den videnskabelige formidlingsartikel i vores skrivning til hjemmesiden, og valgte at bruge et sprog som faldt os naturligt. Vi var dog opmrksomme p ikke at bruge lange stninger, og komplicerede stningskonstruktioner. Da vores mlgruppe arbejder med formidling, vil de sandsynligvis vre opmrksomme p vores formidlingsevner. Det var derfor vigtigt at se, hvordan brugerne forholdt sig til vores sprog p hjemmesiden. Lsningen af hjemmesiden gik relativt hurtigt. Alle tre brugere virkede, som om de var vant til at lse hurtigt, og lsningen virkede let. De syntes ikke at have problemer med sproget, lige bortset fra selve ordet retshndhvelsesarrest som de alle tre havde problemer med, men det er ogs et komplekst ord. Et ord som vi ikke kan omformulere, da det er et centralt juridisk begreb, og selve grundbegrebet i hele vores problemstilling. Spurgt direkte om sproget p hjemmesiden sagde Jeppe Srensen [] jeg synes jeres sprog er rimelig letforsteligt, alts fordi det primrt sproglig synes jeg der ikke er noget galt med. Jeg er ogs vant til at lse mig igennem meget uforsteligt lort, alts lovtekst, alts. S det er meget nt []. Morten Poulsen sagde, at siden fungerede godt som vrktj og havde i vrigt ikke nogen kommentarer til sproget. Ib Hansen var lidt mere
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

65

skeptisk og sagde at teksten kunne vre forkortet visse steder og delt lidt mere op, men sagde samtidig at teksten var nem at lse som sdan. Han ppegede dog at linjerne var for lange, og at dette var i modstning til, hvad han havde lrt p journalisthjskolen, og foreslog brug af spalter. I interviewene gav vores brugere os indtryk af, at de havde forstet de tekster de havde lst, lige bortset fra Ib Hansens problemer med at skelne imellem retshndhvelsesarrest og kollusionsfare. Vi mener dog her, at det ikke i lige hj grad var en sproglig barriere, som det var kompleksiteten i problemstillingen samt Ib Hansens manglende erfaring med politisk journalistik og retspolitik. En enkelt side p hjemmesiden gav dog to af vores brugere forstelsesproblemer. Bde Hansen og Poulsen havde problemer med forstelsen af Gammeltoft-Hansens holdninger. Begge mente, at Gammeltoft-Hansen sagde, at retshndhvelsesarrest ikke var imod principperne for en retsstat, hvilket er forkert. Vi konkluderer derfor at sproget er i orden p hjemmesiden, men at siden om Gammeltoft-Hansens kritik af retshndhvelsesarrest skal gennemskrives, og hans holdning skal gres tydeligere, hans udsagn var det noget som bde Srensen og Poulsen fokuserede p, og da de lignede vores mlgruppe meget, m denne side ses som meget central i vores argumentation.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL POLITIKERNE?


Vores hovedtanke bag vores produkt er at f retshndhvelsesarrest fjernet fra dansk lovgivning. Da politikere er dem der laver lovene, prsenterer vi de politiske partiers meninger om retshndhvelsesarrest for brugerne i produktet. Vi gr dette for at ruste
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

journalisterne til at mde politikerne. Det var derfor interessant at nde ud af hvordan brugerne forholdt sig til denne del af siden, og hvorvidt de var interesserede i at lse om partiernes holdninger. Det, at politikerne forholder sig til emnet, er med til at give sagen prominens. Et af de interessekriterier som Koch og Rienecker prsenterer (Koch og Rienecker 1996, p. 9). Jeppe Srensen, der til dagligt dkkede politiske sager og havde sin daglige gang inde

66

p Christiansborg, gik ret tidligt i afprvningen ind p partiernes holdninger, han sagde S er der selvflgelig partiernes holdning, hvis man skal lave en politisk dkning, s er det selvflgelig, meget smart at se, hvordan de forskellige grupperinger i tinget, stiller sig til det her. Han klikkede sig ind p Dansk Folkeparti og kommenterede, at de nok havde en rimelig forfrdelig holdning til sagen, men ld lidt overrasket da de ingen mening havde. Det er endvidere interessant, at det ogs var Jeppe Srensen, der mente at Preben Wilhjelm havde trovrdighedsproblemer, fordi han var politiker for VS. Han virkede skeptisk overfor politikere p yderjene. Han klikkede videre p Socialdemokratiet, og kommenterede, at det var fordi de var i regering og justitsministeren var socialdemokrat. Til sidst klikkede han sig ind p Centrum Demokraterne. Han klikkede sig videre p brdkrummerne under de forskellige partier, bl.a. ind p justitsministerens holdning, og bagefter kommenterede han Det er sdan ikke helt uforventet svar fordi politikerne de er meget uldne. P den ene side og p den anden side. Som grundlag for at lave en historie, synes jeg det er meget meget nt at have det her, fordi s kan man ligesom f en forhndsfornemmelse af, hvordan partierne str, hvis man skal lave en rent politisk historie p det her, s kunne man bruge det som grundlag for at g videre, for der er ogs kilder nvnt, det er en meget god hjlp. S ved man prcis hvilke personer der har vret inde i sprgsmlet, synes jeg. Han bekrftede vores formodning om at journalister ville nde denne information brugbar, og han sagde mege,t meget nt hvad der viste at det havde vakt hans interesse. Morten Poulsen lste samtlige partiers holdninger og hos mange af partierne lste han ogs undersiderne. Ligesom Srensen virkede han meget interesseret i denne del af siden, hvilket ogs kan konkluderes ud fra hans grundige lsning af den, han nvnte det ogs som en mulig historie, at partierne virkede s undvigende i deres svar. Srensen nvnte, at man kunne g til justitsministeren og sprge ham hvorfor der ikke var lavet nogen undersgelser. Han virkede uimponeret af politikere, og s det ikke som noget problem at stille sprgsml til justitsministeren. Han nvnte ogs muligheden at g til regeringens stttepartier for at lgge pres p ministeren for at f ham til at undersge problemet og f nyere statistik p omrdet [] vi har jo en regering, som ikke har noget absolut ertal, s hver anden dag mangler de en stemme her og der. Srensen bekrftede ikke kun, at han som politisk journalist havde den adgang til politikerne, vi ikke har, men ogs at det faldt ham naturligt at g den vej.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

67

Da vi spurgte ham om, hvad han ville gre, hvis ingen af partierne var interesserede i at ndre lovgivningen eller belyse omrdet, svarede han at det ville vre en historie i sig selv: At partierne ville holde fast i en lovgivning som de ikke kendte eller ville kende konsekvensen af. Poulsen nvnte ligesom Srensen at han ville g efter partierne S det kan ogs vre at man k til sidst en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. Ib Hansen lste ere af siderne om partiernes holdninger, men havde ikke uden videre nogle kommentarer til politikere eller partier. Vi spurgte direkte til, om han kunne bruge partierne i sin dkning. Han nvnte muligheden for at lave en opflgning om partiernes holdninger og inkonsekvensen mellem partiernes holdning til denne sag og deres partiprogram. Ib Hansen havde som fr nvnt ikke samme daglige kontakt med politikere som de to andre. Han havde heller ikke deres erfaringer med politisk dkning. Det var derfor ikke lige oplagt for ham at tnke i de samme baner som de to andre. Vi konkluderer, at politikernes svar og partiernes holdninger er interessante for brugerne i forhold til at dkke emnet, fordi der er et koniktpotentiale mellem principper og praksis. Herunder kan der vinkles historier om populistisk stemmeskeri og inkompetence, da politikerne ikke aner, hvad konsekvenserne af deres lovgivning er. Vi kan derfor konkludere at det var rigtigt at inddrage svarene fra de politiske partier og materiale fra deres ocielle partiprogrammer og lignende.

68

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL OS SOM AFSENDERE?


Vi er selv afsendere af det budskab som hjemmesiden har. Vi har med baggrund i Fem Nielsen forsgt at tildele os selv rollen som hjlpere for de journalister der skal formidle vores budskab. Vi er akademikere, men har ikke nsket at fremstille os selv som eksperter. Vi formodede at vores status som yngre studerende ville gre det problematisk selv at fremst som vgtige eksperter. P den anden side hber vi, at det faktum, at vi skriver speciale om emnet, garanterer for tilstrkkelig serisitet til at mlgruppen vil bruge tid p at forholde sig til vores budskab. Vi mener, at det er realistisk, da vi jo har fet nogle i tale allerede, nemlig vores testpersoner. I forhold til at vi selv er afsendere, er det isr interessant at bemrke, hvorvidt brugerne satte sprgsmlstegn ved vores udsagn eller troede p vores konklusioner. Som nvnt ovenfor var Ib Hansen lidt forvirret omkring argumenterne for retshndhvelsesarrest. Han nvnte kollusionsfare som argument for retshndhvelsesarrest, men sagde samtidig, at vi konkluderede, at retsflelsen var det eneste argument. Her betvivlede han vores konklusion og os som afsendere. Selv om et s grundlggende argument var der tvivl. Jeppe Srensen var meget ben over for teksterne og syntes, at tage vores tekster for gode varer. Han virkede som om han opfattede os som trovrdige, men sagde dog i slutningen af artiklen. Alts jeg ville i hvert fald hvad der er vigtigt fr man ser ud med sdan noget. Det er i hvert fald at jeg fr lov til at gennemtjekke alt kildemateriale. Vi ser dette ikke som et mistillid til os som afsender, men som en seris journalistisk fremgangsmde. Jeppe Srensen ser os som trovrdige formidlere. Han gik ikke ind p punktet Hvem str bag siden. Dette kan skyldes, at han allerede ved at det er os der str bag, da vi har introduceret os til ham under rekrutteringsprocessen.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Morten Poulsen spurgte efter gennemlsningen af teksten p hovedsiden Retshndhvelsesarrest er ikke ndvendigt for at opklare sager og sikre forbrydere straes, hvem er det som siger det? [] Hvis det er en eller anden rebel som altid er utilfreds med alting, s er det ikke s interessant, som hvis det er en hjt anset advokat for eksempel. Det m jeg s undersge, hvem det er. Han anser afsenderen som meget central. Han trykkede som frste punkt ind p Hvem str bag siden og lste hjt med en lidt nedladende tone

69

Det er to studerende p RUC som mener det. Han s os ikke som trovrdige eksperter, hvilket bekrftede vores formodning om at nogle potentielle brugere ikke ville gre det. Dette gav os mulighed for at undersge, om han ogs ville se os som utrovrdige formidlere af andre eksperters viden. Lidt senere i afprvningen viste han, som skrevet ovenfor, stort klarsyn omkring retshndhvelsesarrest, men mistnkte det samtidig for at vre en strid om begreber. Dette kan skyldes en fremherskende fordom overfor akademikere, at de er for teoretisk betonede. Poulsen viste senere at hans manglende tiltro til os som eksperter dels er ud fra brugbarheden af os som sandhedsvidner i dkningen af historien. Han talte om at g til politikerne med problemet Det nytter ikke s meget at jeg selv som journalist kommer og siger, at det der, det duer ikke. Det nytter heller ikke at jeg kommer og siger at to p RUC har fundet ud af det er i strid med menneskerettighederne. Han understregede at hvis Gammeltoft-Hansen kom med en direkte udtalelse mtte de lytte. Han sagde, at han ville ringe til Gammeltoft-Hansen for at f ham til at sige det direkte, som vi konkluderede. Dette kan dels skyldes en tvivl om os som formidlere, men er nok mere forrsaget af Gammeltoft-Hansens lidt uklare udtalelser omkring menneskerettighederne. Morten Poulsen sagde direkte, at han som journalist ville g videre med sagen. Han ville inddrage ere eksperter, samt Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han var kritisk overfor os, men ikke s kritisk at han ikke ville tage sagen, han troede p at det er mere end bare en strid om begreber. Vi konkluderer med andre ord, at sandsynligheden for, at vi bliver betragtet som eksperter af potentielle brugere er beskeden. Vores argumentation er dog tilstrkkelig interessant til at nogle potentielle brugere har et udgangspunkt for at g videre med sagen. Herunder p eget initiativ at kontakte andre eksperter og institutioner.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

HVILKE HISTORIER ELLER VINKLER P HISTORIER SER BRUGERNE?


Vores produkt er lavet ud fra en formodning om at vores mlgruppe tnker i nyhedsog interessekriterier i deres researcharbejde og at dette afspejles i deres anvendelse af produktet. I det flgende vil vi prve at se p, hvilke vinkler de ser i historien, og hvordan de forholder sig til nyheds- og interessekriterierne.

70

Vi forsgte at vise aktualiteten i problematikken omkring retshndhvelsesarrest, ved at vise at retshndhvelsesarrest stadigvk bliver brugt. Vi henviste til Plejebosagen og til den praktiserende advokat Sltoft Madsen, der blev citeret for at sige at retshndhvelsesarrest stadigvk bliver brugt. Alle vores brugere talte om at nde en anden sag end Plejebosagen, da der allerede var skrevet s meget om den. Men sagen levede dog op til sin opgave og viste at retshndhvelsesarrest stadigvk blev brugt mange r efter Vilhelms kritiske undersgelse. At de talte om selv at nde en bedre egnet sag, viser at de mente, at der var aktuelle sager. Ib Hansen sagde Du kan sikkert nde utallige eksempler p det [] I nvner selv de 12 %, der kan du bare g ned i retsbogen og bladre de folk frem og simpelthen kontakte dem og lave en historie p dem. Jeppe Srensen nvnte som en mulig historie Og selvflgelig f fat p nogen af dem, der har siddet der selv, og er blevet frikendt. Hvordan fles det, hvordan har man det bagefter, hvordan er det at sidde der, det kunne vre meget interessant, fordi s bliver der mere identikation i det. Her nvnte han selv et interessekriterium, identikation. Morten Poulsen tnkte i de samme baner bliver man varetgtsfngslet, som Dorte Gramkow og bliver frifundet, det er ogs meget interessant at nde nogle personer der mske har oplevet det p sin egen krop. Ib Hansen sagde, at det er vigtigt at f gode eksempler [] journalistikkens vsen er, eksempler hele vejen [] Hans rd for at vi skal kunne f historien frem er Grav nogen ere eksempler frem, det er det eneste I kan gre, tror jeg, stort set. Jeppe Srensen sagde Det er noget man altid har brug for som journalist, fordi skal man illustrere noget, s er det godt med eksempler. Brugerne eftersprger ere og bedre eksempler som det krver en hel del arbejde at f frem. Vi har selv kontaktet ca. 15 forsvarsadvokater uden at nde et velegnet eksempel. I forhold til at vkke interesse for emnet og gre det nemt at skrive en historie, s mangler der et godt og for oentligheden gerne ukendt eksempel p de negative konsekvenser af retshndhvelsesarrest. I forhold til at gre emnet s attraktivt og nemt tilgngeligt som muligt for den travle journalist er dette en akilleshl. Det kan tnkes, at det manglende eksempel vil bremse lysten til at skrive om emnet, fordi det vil krve meget arbejde at opspore et bedre og friskt eksempel. Det m antages, at der er langt mellem de soleklare eksempler p at retshndhvelsesarrest rammer almindelige borgere, der aldrig har vret straede fr. Omvendt s m man antage, at det kan vre muligt for journalister med et helt andet netvrk end vi selv har. Under
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

71

alle omstndigheder bygger vores produkt p den prmis, at vi vil sge at motivere journalister til at dkke emnet, fordi vi ikke har samme gennemslagskraft, netvrk og ressourcer som erfarne journalister. Sfremt det ikke lykkes at motivere nogle journalister overhovedet, m vi erkende, at vi m fremskae et sdant selv. Alternativt vil sagen blive frasorteret. Hverken Hansen eller Srensen trykkede sig ind p tidligere undersgelser under afprvningen, men efter at vi bad dem om at trykke sig ind p siden, talte de meget om de 12%, der blev frifundet, denne undersgelse viste dem hvor direkte relevansen kan vre for deres lsere. Historien om, hvor stort omfanget af uretmssigt fngslede var en de alle tre nvnte. Srensen nvnte i starten af afprvningen Ja, der ppeges i hvert fald at der er uskyldige der fngsles i Danmark, det giver en indtryk at der er nogle urimelige ting der foregr, det er selvflgelig interessant. I forhold til kritisk journalistik, s synes jeg det er interessant i hvert fald. Undersgelserne var interessante og relevante for brugerne. De 12% frifundne bestyrker den meget essentielle pointe, at retshndhvelsesarrest ogs rammer uskyldige. I forhold til vores prsentation af dem p hjemmesiden skal vi dog gre mere for at fange brugernes interesse. Morten Poulsen foreslog, at vi udvidede hjemmesiden med en faktaboks. Med andre ord en side hvor de essentielle pointer blev opsummeret. P baggrund af at to af brugerne slet ikke af sig selv opdager, disse undersgelser konkluderer vi, at en sdan faktaboks er ndvendig. Isr er det centralt at pointen med at 12% frindes forendes i denne faktaboks. Herudover skal andre essentielle fakta, som at der er en fejlprocent p 45% af dommernes afgrelser m.m., ogs fremhves i denne faktaboks. Jeppe Srensen s en historie i, at der ikke er lavet nogen undersgelser eller statistik
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

for omrdet siden Wilhjelms undersgelse. Hertil s han en historie i at partierne trods de meget alvorlige fejlprocenter gik ind for retshndhvelsesarrest, uden at krve en undersgelse. [] hvorfor der ikke er noget statistisk materiale, hvad er rsagen til det, har man lyst til at gemme noget, eller, og sdan aktuelt, vil man tage nogle skridt til at lave nogen statistik p det, eller hvordan stiller de sig til at lave en undersgelse, det kunne vre en god historie, og den typiske mde at gre det ville vre at g direkte til ministeren, men

72

lidt politisk pres kunne vel altid hjlpe, s kontakt til andre partier, mske stttepartierne til regeringen, hvad mener de om det her. Det kunne man ogs gre, der er mange ting man kunne gre. Senere sagde han om de partier som sttter retshndhvelsesarrest Alts sttte noget, man ikke ved noget om, det lyder underligt. Man vil altid kunne modargumentere ved at sige, at loven ikke mere nder anvendelse p samme mde, som da Wilhjelm gennemfrte sin undersgelse. Iflge advokat Sltoft Madsen er retspraksis nu, at man sger at undg at anvende retshndhvelsesarrest, hvis man kan varetgtsfngsle med henvisning til de tre andre begrundelser for varetgtsfngsling. Med andre ord undgr dommerne s vidt muligt, at tage stilling til retshndhvelsesarrest som grundlag for varetgtsfngsling. Politikerne vil derfor kunne henvise til, at der er en anden retspraksis i dag. Hertil kan der jo altid argumenteres for at man ikke mler og vurderer eekten af al lovgivning, da det vil vre en meget stor og dyr opgave for samfundet. Omvendt s vakte sagen megen furore, da undersgelsens resultater kom frem. Man kan derfor med en vis rimelighed forvente, at omrdet evalueres med henblik p at vurdere eekten af den nye retspraksis, der er jo heller ikke noget der taler for at fejlprocenten er faldet, selvom tallet af fngslede er faldet. Vi sknner dog, at det gode eksempel p at retshndhvelsesarrest rammer uskyldige, er ndvendigt for at sikre stabil grund for et krav om at f gennemfrt en ny undersgelse. Poulsen s ligesom Srensen det som en mulig vinkel at kritisere partierne for at de ikke ville tage retshndhvelsesarrest op til diskussion Jamen, det vil jeg s klart sprge dem om i den artikel. Om de er bange for at tage problemet op. Der kan mske ligge nogle stemmetab i det for bestemte partier. De konservative vil meget gerne holde fast ved det her, Hvis de gr ud og siger at de dropper det her, s mister de garanteret nogle vlgere. S det kan ogs vre at man til sidst k en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. Denne vinkel giver mulighed for den kritiske journalist til at agere som vagthund overfor partierne. Det er ikke et emne de politiske partier har lyst til at debattere og netop derfor appellerer det til afslringen af dem. Denne vinkel antages at vre et interessant emne for ere i mlgruppen, da den korresponderer med de klassiske nyhedskriterier.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

73

Vi konkluderer at denne vinkel kan vre produktiv i forhold til at f udbredt vores budskab om de negative konsekvenser af retshndhvelsesarrest. Alle de ovennvnte historier kan p forskellige planer tilskrives koniktperspektivet. Jeppe Srensen nvnte menneskerettighederne som en anden mulig konikt [] hvis det her er i strid med menneskerettighederne [] s er det meget interessant, fordi vi lever jo i et land hvor man hvder at overholde alle regler, og vre meget god. S det er selvflgelig en historie. Ogs Morten Poulsen s i menneskerettighederne en meget interessant vinkel, og ville gerne have Gammeltoft-Hansen eller andre objektive eksperter til at udtale sig om det Det andet er jo om det er i strid med menneskerettighederne ikke, det skal jeg s have nogle eksperter til at vurdere. Og jeg tror ogs jeg vil prve at kontakte menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg []. Her kan vi ikke overraskende konkludere, at der er en stor sandsynlighed for at vores pstand om, at retshndhvelsesarrest er i konikt med menneskerettighederne, ikke accepteres umiddelbart. Vi sknner at denne vinkel kan vre meget produktiv. Dette forudstter naturligvis, at journalisten nder nogle eksperter, som vil bestyrke vores pstand. Selv om der er divergerende holdninger blandt juridiske eksperter, tror vi at sagen vil vinde ved denne vinkel. Hvis der er tvivl om, at menneskerettighederne overholdes i Danmark, s ges muligheden for at retshndhvelsesarrest kan blive debatteret i medierne og dermed lgge pres p politikerne. Denne formodning bygger vi p, at kritik af Danmarks anvendelse af varetgtsfngsling og konikten med menneskerettigheder tidligere har medfrt debat og ndret retspraksis. Morten Poulsen s retsflelsen som en meget interessant vinkel, her talte han om retsflelsen som det dobbelte begreb, det er i denne sammenhng: Retsflelsen hos oeret der gerne vil se den skyldige straet, og den fngsledes som mske er uskyldig,
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

samt dennes retsflelse efter at vre fngslet uretmssigt. Poulsen fortller, at selve retsstaten er meget interessant det har vret meget oppe i medierne p det sidste, man fokuserer p hjere strae og man glemmer at sprge sig selv, er vi grundlggende en retsstat, det kunne som journalist vre meget interessant. Ib Hansen s selve den principielle diskussion som en nyhed ud fra princippet at En nyhed er jo en nyhed helt til den har vret fremme, selv om den er gammel.

74

Denne vinkel er helt essentiel for en debat om retshndhvelsesarrest og vi nder den meget central. Vi sknner dog at den, eksplicit eller implicit, vil komme frem under alle omstndigheder, da den er central for synet p retshndhvelsesarrest og enhver dialog med partierne, i srdeleshed med Det Konservative Folkeparti, vil medfre, at denne vinkel berres. Fem Nielsen taler om konikter som et fokus point i moderne journalistik, og dette synes vore brugere at bekrfte, da alle deres historier har koniktperspektivet med.

HOLDNING TIL HJEMMESIDEN


Vi har forsgt at skabe en hjemmeside, der sammenfattede vores brugeres krav, ved at lave den informativ, nem og hurtig at nde rundt p. Til slut i vores interview spurgte vi vores brugere, om hvad de syntes om hjemmesiden, for at se hvordan vores mlstning var lykkedes. De var alle tre yderst positive. Jeppe Srensen sagde sledes Alts, nu, det ved jeg ikke, der er selvflgelig i forhold til hvad jeres planer med at lave hjemmesiden har vret, hvis det har vret hensigten at den skal vre, nem og hurtig, s vil jeg sige, at I har gjort rimelig meget. Alts. Den er simpel og man kommer hurtig igennem. Der kunne selvflgelig vre alt muligt, men jeg ved ikke om det ville vre ndvendigt for at f budskabet igennem. Morten Poulsen sagde Jeg synes det fungerer nt som vrktj. Jeg k svar p det jeg skulle. Nr jeg stdte mod et sted, s kunne jeg komme videre og det er det vigtigste. Det synes jeg, det har I klaret nt. Det er nemt at nde rundt i og jeg tror ikke der direkte er noget punkt eller links, som jeg savner i min horisont. Han gr dog videre til at sige, at der dog mske mangler en solid knage at hnge sagen p, sdan en som Gammeltoft-Hansen, en vederhftig person der helt konkret siger, at retshndhvelsesarrest skal fjernes.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Ib Hansen havde samme positive oplevelse af siden Jeg vil sige at jeg blev klogere af denne her side, det m jeg sige og den er faktisk meget logisk opbygget og fungerer godt, den ligger i lag og man kan hele tiden g ind i nye links og f mere at vide om de pgldende emner eller delemner, s den fungerer faktisk meget nt synes jeg. Og linkene de er meget prcise. De fortller, hvad det er som det drejer sig om, s man er aldrig i tvivl om, hvor

75

man er henne. Den er meget brugervenlig p den mde. [] den farer man ikke vild i synes jeg og man fr noget at vide og hvad mere kan man nske sig. Han gr dog videre til at sige at der er tekster der kunne vre forkortet lidt, eller eventuelt sttes op i spalter. Vi kan konkludere at vores brugere generelt var glade for hjemmesiden, og at de k en positiv oplevelse. Efter at vi nu har gennemget de vinkler brugerne har fundet relevante for en dkning af sagen vil vi nu g videre til konklusion og perspektivering.

76

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

KONKLUSION
Vi startede vores projektarbejde med en konkret problemstilling: Vi vil udvikle en hjemmeside der kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshndhvelsesarrest i en retsstat og overbevise dem om det ndvendige i at skrive om problemerne. Dette produkt skal endvidere virke som et vrktj, journalisten kan bruge i sin dkning af sagen. Denne problemstilling kan deles op i tre, vi vil udvikle en hjemmeside der:

kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshndhvelsesarrest i en retsstat kan motivere journalister til at skrive om problemerne kan virke som et vrktj for journalisten under dkningen af sagen

Vi vil i denne konklusion konstatere om disse ml er net.

HAR BRUGERNE INDBLIK I PROBLEMERNE?


To af vore tre brugere forstod problemerne ved at have retshndhvelsesarrest i en retsstat. Dette var de to brugere der lignede vores mlgruppe i viden og baggrund, og det m derfor konkluderes, at siden havde held med at give dem indblik i sagen.

VIL BRUGERNE SKRIVE OM PROBLEMERNE?


Vi kan konkludere at siden delvist lever op til mlstningen om at overbevise journalisterne om betydningen af at skrive om sagen. Bde Jeppe Srensen og Morten Poulsen udtrykte interesse for at g videre, og Morten Poulsen, der var redaktr p et juridisk fagtidskrift, kom med et konkret nske om at f lov til at dkke sagen. Vi aftalte, at vi skulle tale sammen nr produktet var frdigt. Det er endvidere tydeligt, at de to af vore brugere, der havde kendskab til jura og det politiske system, havde en langt mere givende lsning af hjemmesiden end den bruger der ikke havde denne viden. Vores sag er ikke lettilgngelig, og det er ikke sandsynligt at en journalist uden kendskab til retspolitik vil vre interesseret i den.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

77

ER HJEMMESIDEN ET BRUGBART ARBEJDSREDSKAB?


Vi kan konkludere at overordnet fungerede vores valg af teoretisk standpunkt i Jakob Nielsens i forhold til designet af vores hjemmeside meget godt, vores brugere var overordentlig velfornjede med vores produkt. De synes ikke at have synderlige problemer med navigationen. De udtrykte glde over at det gik hurtigt at navigere, og kommenterede, at siden fungerer nt i forhold til at sge information hurtigt. Indholdsmssigt fandt de mange af de ting de nskede, men de efterlyste et nyere og mere brugbart eksempel. Poulsen nvnte, at en mere tydelig udmelding fra en som Gammeltoft-Hansen ville vre god at have. Men de udtrykte samtidig vilje til at trkke p deres kontakter p det juridiske omrde for at f denne viden. De er alts villige til at lave en del arbejde selv. Hjemmesiden virkede som et godt arbejdsredskab. Den mest grundige af vores brugere, Morten Poulsen, var samtidig den journalist der kom med et konkret nske om at skrive om sagen. Vi formoder at hans interesse for at skrive om sagen var motivationen for den grundige afprvning. For at forbedre hjemmesidens egenskaber som arbejdsredskab br vi forsge at lse de problemer han havde. Poulsen virkede til tider lettere irriteret over navigationen under den selvstndige afprvning, han stnnede et par gange over at skulle tilbage p hovedsiden, for at komme videre. Her kan vi forbedre overblikket ved at vise hovedmenuen p alle siderne, dette sparer brugeren for en del mellemstationer. Vi ser endvidere at selv vores mest grundige journalist ikke kommer ind p halvdelen af siderne, derfor kan vi konstatere at vi nok har undervurderet strrelsen af vores produkt. Vores beslutning om ikke at flge Jakob Nielsens anbefalinger om at have en sgefunktion, var en fejl. En sgefunktion skal indfres.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

HVORDAN SKAL SIDEN FORBEDRES?


I de este tilflde forstod brugerne vores tekster, dog var der et par misforstelser som skal ryddes af vejen fr vores produkt kan lanceres. Her er det isr siden om Gammeltoft-Hansens undersgelse af varetgtsfngsling, som skal gennemskrives, og hans hovedbudskaber skal fremhves.

78

Hos bde Srensen og Poulsen, var det isr Gammeltoft-Hansens navn der var interessant. Derfor mener vi, at Gammeltoft-Hansens side skal gres mere synlig. Den ligger for dybt inde p siden. Da denne side er s vigtig br der vre en henvisning til den ude p forsiden. I forhold til at alle punkterne i hovedmenuen blev vel besgt kunne vi vlge at lgge henvisning til siden om Gammeltoft-Hansens kritik der. Men det gr vi ikke, da dette ville fre til en gning af menupunkter i venstre side, og dette ville gre det mindre overskueligt. Vi vlger istedet at lave en faktaboks, som Ib Hansen foreslog. I den skriver vi vigtige fakta som vores brugere fokuserede p, og lader disse fakta vre links til deres respektive sider. Et andet faktum, som ere af vores brugere var meget optaget af, var dommernes fejlprocenter, de talte meget om de hje procenter. Dette bekrfter vores formodning om at mlgruppen vil se
Hans

Gammeltoft-Hansen Retshndhvelsesarrest er i mod de grundlggende

principper for en retsstat (henvisning til siden om Gammeltoft-Hansen).


Der

fres ikke statistik over brugen af varetgtsfngsling (henvisning til Tid-

ligere undersgelser). Der fres ikke statistik over de fejlfngslinger der nder sted(henvisning til Tidligere undersgelser).
Iflge

den sidste undersgelse havde dommerne en fejlprocent p 45%, nr de

idmte retshndhvelsesarrest (henvisning til Tidligere undersgelser).


12%

af dem der blev fngslet i retshndshvelsesarrest blev senere helt frikendt

(henvisning til Tidligere undersgelser). Siden med argumenter for retshndhvelsesarrest har tydelige layoutproblemer. Det er ikke synligt p siden, at vi svarer p disse argumenter. Vi k derfor ikke det sidste ord. Siden er ikke i trd med vores teoretiske udgangspunkt i Jakob Nielsen. Han anbefaler synlige overskrifter og i dette ligger ogs at overskrifterne skal vre forstelige og det var disse overskrifter ikke. Vi skal gre vores modargumenterer tydeligere. Under hvert argument for retshndhvelsesarrest vil vi skrive den frste linje af vores modargument og lave et link der hedder ls mere.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

79

Dette er alt i alt teknisk mindre ndringer som er overskuelige at lave Hjemmesiden lever som et produkt ret godt op til sit forml. Brugerafprvningen har ogs levet op til sin opgave. Vi har fet indsigt i hvordan siden kan gres endnu bedre. Vi s ved at forholde vores brugerafprvning til vores interviews, at Jakob Nielsens behaviouristiske tilgang og en kvalitativ tilgang komplementerer hinanden. Vi mener ikke, at den rent behavioristiske tilgang er brugbar alene, da den viser hvad brugerne gr, men ikke giver svar p hvorfor de gr det. Da der er get ere r siden vi lavede produktet og brugerafprvningen, vil vi i perspektiveringen der flger, forsge at se p hvordan produktet skal tilpasses til dagens samfund, og p hvorvidt det stadigvk er aktuelt, at tale om retshndhvelsesarrest i 2004. Da vi efter brugerafprvningen har truet aftale med en journalist om at arbejde videre med vores materiale er det dog ikke ndvendigt for os at ndre hjemmesidens indhold i forhold til at opn vores ml.

80

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

PERSPEKTIVERING
Vi lavede research til vores hjemmeside i lbet af 2001 og brugerafprvningen i efterret 2001, den sidste brugerafprvning blev lavet den 13. september 2001 to dage efter yangrebene p Twin Towers i New York. Chokket over angrebene var der, men hverken vi eller vore brugere kunne forudse i hvilken grad dette angreb ville forandre verden, og hvordan dette ville pvirke vores problemstilling. Men i dag midsommer 2004, er det nrmest en selvflge at tnke tanken: Hvordan har den 11. september og de efterflgende begivenheder pvirket problemstillingen omkring retshndhvelsesarrest? Er det stadigvk relevant at tale om retshndhvelsesarrest, er det stadigvk relevant at tale om brud p menneskerettigheder og er det stadigvk relevant at tale om en retsstat? Terrorlovgivningen har yttet grnser, i hvert fald i hele den vestlige verden. Vi er i krig, og fjenden er i blandt os, vi lever med frygten. Frygten har iflge lminstruktren Michael Moore gennemsyret det amerikanske samfund i en sdan grad, at alle kber vben og ender med at skyde hinanden (Moore 2002). Nu har den samme frygt spredt sig til verdensplan. Med bombningerne i Madrid og Danmarks rolle i Irakkrigen har frygten endda bidt sig fast i den danske befolkning. Denne frygt er af samme natur som den, der var rsagen til at samfundet nogensinde accepterede retshndhvelsesarrest: Lad os bure dem inde, fordi vi har mistanke om, at de er forbrydere. Svaret er ja, det er stadigvk relevant at tale om en menneskerettigheder, det er stadigvk relevant at tale om retshndhvelsesarrest, og ja, det er stadigvk relevant at bestrbe sig p at skabe en retsstat. Gammeltoft-Hansens overvejelser over straeprocessens rolle i en ekstrem periode i Tyskland er mske ogs gldende i dag (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 126). Det m aldrig vre straeprocessens opgave at tilfredsstille opinionens vrede. I en ekstrem periode som denne er det i endnu hjere grad pressens rolle at ppege uretfrdigheder. Der er endvidere kommet fokus p menneskerettighederne efter torturen af fanger i Abu Graibh fngslet, og det kan derfor vre nemmer at overbevise pressen om sagens relevans.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

81

Udover disse lettere lososke overvejelser om sammenhngen mellem retshndhvelsesarrest og terrorkrigen, s k vi i Danmark en sag hvor sammenhngen blev meget mere direkte. I marts 2003 kastede Lars Grenaa og Rune Eltard-Srensen rd maling p statsminister Anders Fogh Rasmussen i protest mod Danmarks position i Irakkrigen, disse unge mnd blev efterflgende arresteret og fngslet i retshndhvelsesarrest i to og en halv mned, mens de ventede p retssagen (www.stopterrorkrigen. dk). Retshndhvelsesarrest er sledes stadigvk i brug i Danmark, og med de sidste par rs opstramninger i straerammen er muligheden for at benytte retshndhvelsesarrest blevet strre. En ny og opdateret version af hjemmesiden skal forholde sig hertil. Vi vil ogs nde en nyere sag end Plejebosagen, da den nu, udover at vre endnu mere uaktuel, ogs er begyndt at miste sin prominens. Vi har i Danmark oplevet et regeringsskifte i perioden siden hjemmesiden blev lavet. Dette forandrer de forskellige partiers situation, de partier der fr i tiden sad i opposition, er nu i regering, og Socialdemokratiet og Radikale Venstre er i opposition. Dette giver et skift i hele det politiske system. Det er ndvendigt, at nde opdaterede oplysninger om partiernes holdninger til retshndhvelsesarrest. Vores udgangspunkt var, at vi ville sge de forskellige morgenaviser igennem for at konstatere, hvilke journalister der beskftigede sig med retspolitiske emner. Derefter ville vi kontakte dem via e-mail. Vi ville gre dem opmrksomme p eksistensen af vores hjemmeside og flge e-mailen op med et telefonopkald nste dag. Imidlertid viste en af vores brugere fra brugerafprvningen interesse for at skrive om
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

sagen, dette gr at situationen bliver en anden, vi vil frst og fremmest gennemarbejde produktet, for derefter at kontakte Morten Poulsen. Hvis han ikke lngere har interesse i sagen eller mulighed for at dkke den, vil vi vende tilbage til den oprindelige plan om at kontakte journalister fra morgenaviserne.

82

SUMMARY IN ENGLISH
The report describes our work to change the Danish legislation. Based on our conviction that the principle of Retshndhvelsesarrest as described in Retsplejeloven 762 part two, is against the main principles of a judicial society: That everyone is innocent until proven guilty, and that no one should be punished before found guilty by a court of law. In short Retshndhvelsesarrest is a form of custody in which at magistrate imprisons a suspect, to calm the publics need for prompt justice. We produce a website designed to convince crime reporters working at the larger Danish morning papers to write about the problems of using Retshndhvelsesarrest. The website is furthermore a tool in which reporters can nd useful material in their research about Retshndhvelsesarrest. Our theoretical approach is based on the principle put forth by Feyerabend in his work from 1975 Against method [] the only principle that does not inhibit progress is: anything goes [] (Feyerabend 1975, p.23). In other words we believe that there are no eternal rules for what is scientic work, and we have chosen not to let our selves be inhibited by choosing to work inside just one methodical paradigm, but instead we have chosen to use many theories and bits of theories from several dierent scientic standpoints. We have looked at each dierent source to see how they can contribute to our work, instead of analysing the dierent theories to nd their scientic foothold. See the list of literature for a complete list of sources. After creating the website, we test the site on three journalists, afterwards we interview them. Based on the analysis of the interviews and the tests, we conclude how the website can be improved to meet the requirements of our target group.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

83

LITTERATURLISTE
ADAMSEN, BILLY: En enkel sag en tanke om enkeltsager og politik. Forlaget Fremad A/S, Kbenhavn 1998 AIM: Pressemeddelelse 5. maj 2000. www.acnielsen.aim.dk/presse/03052000.htm BECCARIA, CESARE: Om forbrydelse og straf & Voltaires kommentar. Museum Tusculanums Forlag Kbenhavns Universitet, Kbenhavn 1998 JENSEN, LEIF BECKER: Ud af elfenbenstrnet - fortlleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie. Samfundslitteratur 1994. Kbenhavn 2. udgave.1995 BJERRE, SIGNE: Den journalistiske rygrad En analyse af forholdet mellem de redaktionelle rutiner & det frdige produkt. Roskilde Universitetscenter Institut for Journalistik, Roskilde 2003 BRIX, THOMAS: Usability retningslinjer for Internettet. Roskilde Universitetscenter Datalogi, Roskilde 2002 BRO, PETER: Journalisten som aktivist om presse, politik og demokratisk dialog. Forlaget Fremad A/S, Kbenhavn 1998 CHEESMAN,ROBIN & MORTENSEN, ARNE THING: Om mlgrupper, Version 1.1. 24. marts 1998: http://www.komm.ruc.dk/netpub/OM/ COOPER, ALAN: The Inmates are running the Asylum. SAMS, Indianapolis, Indiana 1999 CROWSTON, KEVIN & WILLIAMS, MARIE: Reproduced and emergent genres of communication on the World-Wide Web - To be presented at the Hawaii International Conference on Systems Science, January 1997, Wailea, HI. http://crowston.syr.edu/ papers/webgenres.html DJAJADININGRAT, J.P. et. al: Interaction Relabelling and Extreme Characters: Methods for Exploring Aesthetic Interactions, ACM Press, 2000 www.cs.chalmers.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

se/idc/ituniv/kurser/03/designmetodik/pdf/p66-djajadiningrat.pdf FEYERABEND, PAUL: Against method - outline of an anarchistic theory of knowledge, introduktion (s.17-22) og kapitel 1 (s. 23-28), Humanities Press, London 1975 FOUCAULT, MICHEL: Overvkning og stra Det moderne fengselssystems fremvekst. Oversatt av Dag sterberg. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1995 GAMMELTOFT-HANSEN, HANS: Varetgtsfngsling. Juristforbundets Forlag, Kbenhavn 1976.

84

HOLM, HENRIK et. al: Verden p tilbud om udenrigsjournalistik og mediernes udlandsdkning, Forlaget Ajour, Aarhus 2000 JACOBSEN, JAN KRAG: 25 Sprgsml en moderne retorik til planlgning af kommunikation. Roskilde Universitets Forlag, Roskilde 1997 JRGENSEN, CHARLOTTE et. al: Retorik der ytter stemmer. Hvordan man overbeviser i oentlig debat. Gyldendal. Kbenhavn, 1994 KOCK, CHRISTIAN OG RIENECKER, LOTTE: Formidling fra universitetsopgave til artikel - Formidlingscenterets skrifter 5/1996. Kbenhavns Universitet, Kbenhavn 1996 KVALE, STEINAR: Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Oversat af Bjrn Nake. Hans Reitzels Forlag A/S, Kbenhavn 1997 LUND, ANKER BRINK et. al: Danskernes syn p medier og demokrati. Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, 2001 http://www.journalism.sdu.dk/html/ institut/forskning/Danskernes_syn_paa_medier_og_demokrati/afsnit0.pdf MEILBY, MOGENS: Journalistikkens grundtrin Fra ide til artikel, Forlaget Ajour, Aarhuus 1999 MIKKELSEN, JAN FOGHT: Etik eller eektivitet? Bidrag til en formidlingsetik. Institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter, Roskilde 1998 MOORE, MICHAEL: Bowling for Columbine What a wonderful world, DVD set, MadMan entertainment, USA 2002 NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsens Alertbox for May 1996: Top Ten Mistakes in Web Design, www.useit.com/alertbox/9605.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsens Alertbox May 2, 1999: Top Ten Mistakes, Revisited Three Years Later, www.useit.com/alertbox/990502.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsens Alertbox May 30, 1999: The Top Ten New Mistakes of Web Design, www.useit.com/alertbox/990530.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsens Alertbox for July 23, 2000: End of Web Design, www.useit.com/alertbox/20000723.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsens Alertbox October 29, 2000: Flash: 99% Bad www.useit.com/alertbox/20001029.html NIELSEN, JAKOB: Designing Web Usability: The Practice of Simplicity. USA, New Riders Publishing 2000
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

85

NIELSEN, MIE FEM: Under lup i oentligheden introduktion til public relations. Samfundslitteratur, Kbenhavn 2000 NIELSEN, BENNI BDKER et.al.: Varetgstfngsling i lososk perspektiv. Roskilde Universitetscenter Filoso og Videnskabsteori, Roskilde 2000 NIESTED, MAJA & VON HUTH, CHRISTIAN: Fra borgere til brugertyper om at identicere brugertyper for www.frederiksberg.dk, Speciale i kommunikation, 2003 OLSEN, HENNING: Kvalitative kvaler kvalitative metoder og danske kvalitative interview-undersgelsers kvalitet. Akademisk forlag, Kbenhavn. 2002. RITZAU: Maling-attentat kostede 113.000 kr. p http://ekstrabladet.dk/visartikel. iasp?pageid=256734 - 22. juli 2004 STOPTERRORKRIGEN.DK: Parodi p retshndhvelse: Maleraktivisterne fortsat varetgtsfngslede frem til retssagens start den 27. maj, Pressemeddelelse, link: http://www.stopterrorkrigen.dk/emner/aktioner/030429_maleraktivister_ faengslet%20til_retssagens_start.htm WILHJELM, PREBEN: Tvangsindgreb i straeretsplejen 1976-85. Jurist- og konomforbundets Forlag, Kbenhavn 1988 WILHJELM, PREBEN: Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den. Vindrose, Valby 1991 WINDAHL, SVEN & SIGNITZER, BENNO: Using Communication Theory. Sage Publications, London 2000

86

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

BILAG
1: Interview med Ib Hansen 2: Interview med Morten Poulsen 3: Interview med Jeppe Srensen 4: Sitemap over hjemmesiden

1. INTERVIEW MED IB HANSEN


UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Ib Hansen er i slutningen af 30erne. Han blev frdig som journalist i slutningen af 1990erne ved journalisthjskolen i Aarhus. Hans praktik var p en stor morgenavis i et r samt et r p en TV-nyhedsredaktion. Siden han er blevet frdig p journalisthjskolen har han arbejdet p et fagforeningsblad. Han har arbejdet freelance og som sommerferie aser med nyhedsdkning for radio og TV. Han ser sig selv som almindelig Internet bruger. Internettet er en uundvrlig del af hans arbejde. Han bruger det til at sge informationer, nr han researcher og bruger det ellers ere gange dagligt. Kendskab til retshndhvelsesarrest fr interview Kunne ikke udtale retshndhvelsesarrest. Jeg har aldrig hrt om retshndhvelsesarrest, men jeg kender til varetgtsfngsling

AFPRVING AF PRODUKT/TNKE HJT


Jeg vil som journalist g ind p til journalister, det er klart, Jeg vil vide, hvad I har at byde journalister. TP journalister Retshndhvelsesarrest jeg kan forestille mig, hvad det betyder, jeg har sgu aldrig hrt det ord, det har jeg ikke. N, ja p den mde. Jeg lser, jeg lser Jah, okay, s ved jeg i al fald, hvad formlet er med jeres hjemmeside, s vil jeg g ud igen og se p, hvad I har at byde. Som uvidende journalist er jeg nd til at vide, hvad retshndhvelsesarrest (stammer) drejer De er gode til at lave ord her. Hvad det er for noget
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

TP retshndhvelsesarrest og, men i ved selvflgelig, hvad der str her, s der er ikke grund til at lse hjt. LI. TP hovedsiden. Jeg vil selvflgelig lse det her, som str p jeres forside, det er klart. Okay, s kan man f mere at vide der, ved at trykke p de forskellige links, det er nt nok. Okay, jeg har taget en stilling selvflgelig til dette her sprgsml. S vil jeg gerne se p () De der (peger p de de grnne links p hovedsiden) ved jeg ikke om der er nogen grund til at se p lige her og nu. Der vil jeg lige vide, hvad det her har af konsekvenser som I henviser til TP konsekvenser LI TP uskyldige som skyldige fngsles Politiet har vret temmelig meget kritiseret for de her varetgtsfngslinger, men det har mske mere vret isolationsfngslinger. Det har ikke noget med den at gre vel. I har mange links her, det er nt, det synes jeg. Retsflelsen ja den kan jeg forestille mig, hvad den betyder som oer, s jeg skal lige se. Jo, det er godt delt op, vil jeg sige, med de forskellige links som I har. Man kan komme dybere og dybere ind i sprgsmlet. TP Til hovedsiden TP I strid med Menneskerettighederne Det er fordi LI Okay og s er det modpartens argument her, ja der str argumenterne stort set her i jeres links her, Hvis man skulle g dybere ind i det, men det synes jeg ikke der er nogen grund til (Han ser at det er links med formoder at det er links til
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

uddybninger af argumenterne og ikke svar p dem.) TP hovedsiden TP konsekvenser ved at fjerne det. Lste en smule af det?. TP paragraen. Ja, det var jura. Hmmmm.

TB konsekvenser ved at fjerne og der mener I s, vi skal selvflgelig ikke diskutere, det er jo det som er meningen. Jeg skal selv nde ud af det. S jeg lser med stor lyst. Ja, det er jo kritisk, det er jo nt nok. TP hovedsiden Partiernes holdning, det vil jeg ogs gerne hre. Der kunne jeg forestille mig, det er de SF og de radikale og enhedslisten der var meget enig med jer her. TP partiernes holdning TP centrumdemokraterne Se hvad cd siger, den er ndvendig siger de TP hovedsiden S bliver jeg smidt af her, nej det blev jeg selvflgelig ikke. Den gik lige tilbage her, jeg mener jeg trykkede p pilen her (trykkede 2 gange, derfor hovedsiden). Der kunne i lige rette noget der, rent teknisk. TP partierne TP Dansk Folkeparti (meget kort tid, kort tekst) TB partierne TP enhedslisten Enhedslisten er imod den her - De tager ikke stilling her, okay (lyder overrasket), okay, de er principielt imod, men det kan praktiseres en gang imellem ved grove forbrydelser. TB partierne TP konservative Ja, hmm, hmm TB partierne Jeg gider ikke mere af det her TP hovedsiden TP hvem str bag
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Det m jeg lige se LI.. Jeg synes ikke, jeg har set denne her diskussion nogen steder, alts der har vret meget diskussion om varetgtsfngsling og alt det der, men jeg synes ikke jeg har set Jeg har aldrig skrevet om kriminalitet, det m jeg sige, det er faktisk meget interessant det her, det m jeg sige. TB hovedsiden Men Og jeg vil sige at jeg blev klogere af denne her side, det m jeg sige og den er faktisk meget logisk opbygget og fungerer godt, den ligger i lag og man kan hele tiden g ind i nye links og f mere at vide om de pgldende emner eller delemner, s den fungerer faktisk meget nt synes jeg. Og linkene de er meget prcise. De fortller, hvad det er som det drejer sig om, s man er aldrig i tvivl om, hvor man er henne. Den er meget brugervenlig p den mde. For jeg er ikke specielt, jeg er faktisk slet ikke srlig nrd, hvad det angr, jeg er en almindelig bruger. Hvis der gr kuk i den, s kan jeg vre meget ubehjlpsom. Men den farer man ikke vild i synes jeg og man fr noget at vide og hvad mere kan man nske sig. Jeg synes ikke det var Der var rimelig tilpas med Det kunne mske forkortes lidt, lidt af det, hvis du skal vre meget hurtig og sdan noget, mske kunne I.. Mske der kunne vre nogle sider, hvor teksten var lidt delt lidt mere op.. eller ikke mere delt op, mske forkortet lidt, s var det hurtigere at lse. 20 minutters afprvning.

EFTERFLGENDE INTERVIEW
I: Hvad tnker du p, hvilke sider? Jeg tror det var nogle af de frste (det var nok partierne klikker efter dem uden held). Rent layoutmssigt, s er linjerne for lange. Vi har lrt p journalistskolen, at de skal
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

vre meget korte. Det er meget lettere, nr det str det i spalter, men det er smag og behag. Peger p retshndhvelsesarrestsiden som eksempel p for lange linjer. Som sagt, det er meget logisk opbygget og teksten er nem at ogs lse som sdan. Den er der ikke noget i vejen med, man forstr det, som str der. Det er ogs vigtigt rent formidlingsmssigt.

S kan I stille mig nogle sprgsml, hvis I vil. I: Kan jeg f dig til at lse en enkelt opgave? I: Kan jeg f dig til at undersge, hvilke tidligere undersgelser der tidligere er blevet lavet p omrdet? TP Eksempler TP tidligere undersgelser Der er ikke blevet lavet nogle i femten r, ja, den sidste der er blevet lavet er af Preben Vilhjelm der, s det kunne tyde p, at der er noget at tage fat p der. Scroller ned Det er ogs meget nt at vi fr det at vide, hvordan det rent faktisk ser ud i tal. 12% er fuldstndig frifundet, der er et rimelig stort hjt tal som man m g ud fra, at de 12% har vret uskyldige og det er alt for hjt, det m man sige, s udfra det synspunkt har I sikkert ret i jeres synspunkter der. Ja, den var nem at nde synes jeg. (Det tog ham 22 sekunder at nde det, relativt hurtigt). I: Beder ham trykke p GammelToft-Hansen Han mener lidt p den ene side og lidt p den anden side. P den ene side er enig med Vilhjelm og p den anden side, s er det ikke mod de grundlggende principper for en retsstat, som han skriver (dette er en misforstelse, da han netop siger at det er imod de grundlggende principper for en retstat). S den er mske ikke helt klar i sin det som han siger der kan man ikke drage en ensidig konklusion udfra det synes jeg, udfra det han mener der, det som de este tnker p, det er den grimme historie med Tyskland og alt det der, men det som jeg fr ud fra det, det er at han er imod den, men at det ikke er i modstrid med menneskerettighedskonventionen, s han er ikke enig med det som Vilhjelm mener, og som I mener.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

EFTERFLGENDE INTERVIEW
I: S vil jeg g tilbage til udgangspunktet og sprge dig igen, hvad retshndhvelsesarrest er, bare sdan kort, ved godt,du har lige lst det. Det er nr der er sket en forbrydelse og, ja alts, folk vil have at nogen simpelthen bliver straet for det. Hvor der mske er en der er oplagt mistnkt, at man uden de fldende beviser tager og snupper vedkommende og stter ham i spjldet. Det er det, som det kommer an p. For at ofret skal fle at der bliver gjort noget. At der bliver taget hnd om det, s man ikke skal mde vedkommende p gaden, som man mener har beget den forbrydelse. I: Det lyder som om, vi er rimelig enige. I: Hvilke argumenter er der for retshndhvelsesarrest er der andre end det som du har nvt med ofret ikke skal mde gerningsmanden? Det er for at politiet mske skal have bedre muligheder for at efterforske f.eks. at vedkommende ikke skal have muligheden for at pvirke efterforskningen. Er der andre? Kan ikke lige huske. Det m vre de to hovedargumenter. Det som jeg mener I skrev, nu har jeg mske glemt noget af det frste som jeg har lst. Jeg mener I konkluderede, at det var den eneste begrundelse at ofret skal ikke mde vedkommende p gaden. At der er den eneste grund til at man hndhver det her retshndhvelsesarrest. I: Er der argumenter der taler imod retshndhvelsesarrest?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Det er jo det, at man ikke indenfor de termer der er uskyldige til det modsatte er bevist som selve retsplejeloven. Der bliver man taget selv om man ikke ved(tvivler) Der er man ikke uskyldig til det modsatte er bevist ikke, det er det som det kommer an p. Ja I: Hvad er din personlige holdning? Hvad mener du selv?

Jeg er lidt som alle andre, jeg mener selvflgelig, at man skal gre alt for at, hvad man kan, s uskyldige ikke kommer til at lide. P den anden side, s stter man sig uvilkrligt i ofrenes situation. F.eks. en voldtgtsforbrydelse i en lille landsby, hvad ved jeg ikke. Vedkommende gr rundt omkring dig og de kan risikere pigen kan risikere at mde vedkommende. Som hun ved, som hun mener hun ved, har beget det ikke, men et af argumenterne mod det igen kan vre hvn for eksempel. Der er nogen der kan, mske kan have simuleret et eller andet for at hvne sig p en bestemt person, s vedkommende bliver udpeget som gerningsmand og er uskyldig ikke? S der er Jeg mener, der har sikkert vre gode grunde til at indfre det, hber jeg i al fald. Der har vret nogle grimme eksempler p at nogle forbrydere er get fri, fordi man ikke i tide har forsgt at f fat p dem og de p en alvorlig mde har destrueret nogen beviser eller, hvad ved jeg, der nu kan ske. Jeg har, tror ikke, jeg har nogen klar mening om det er rigtig eller forkert. Det synes jeg ikke, det er meget svrt. I: Udfra en journalistisk vinkel, kan du se en eller ere vinkler p det her stof, her p hjemmesiden, som kan bruges til artikler? Ja, helt sikkert. Det kan jeg sagtens se. Det her begreb eller den her regel bliver ikke srlig meget omtalt, det er mere udfra det modsatte synspunkt, at der er for mange som ikke bliver varetgtsfngslet. Okay politiet har vret kritiseret meget, specielt i Danmark, for at man bruger varetgtsfngsel for meget. Det har der vret debat om. Der har vret mange historier som gr p det modsatte. At man ikke skal bruge det i s udstrakt sammenhng, som man gr det i dag. Men jeg mener ikke at selve begrebet, den principielle situation omkring det her, har vret srlig meget at se i medierne, s der kan man faktisk nde en historie, hvor man behandle dette her emne i et tema eller hvad ved jeg.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Selv om det er en gammel sag, s kan man godt kalde det nyt? En nyhed er jo en nyhed helt til den har vret fremme, selv om den er gammel. Her kan man sikkert hive mange eksempler frem. Jeg ser det som et tema i en avis eller i et magasin eller hvad ved jeg. Og tage det op fra bunden af og eksemplicere det. Jeg

havde f.eks. en, jeg ved ikke, om I kan huske det, som der havde nogle garantier () Israeleren der kbte en ferrari der blev sindssyg() I: Forstr jeg dig ret, nr du ser det som et deltema, som kan komme ind i en lngere serie? Ja, det kan det sagtens I: Kan det st alene, en artikel om det her? Ja, det kan det sagtens. Det er jo en meget principiel diskussion. Du kan sikkert nde utallige eksempler p det, hvor du I nvner selv de 12%, der kan du bare g ned i retsbogen og bladre de folk frem og simpelthen kontakte dem og lave en historie p dem. S bruge det her som anledning til at starte en debat. I: Kan du se nogle konikter? Hvilke modstridende interesser, kan du se? Det er igen det der med ofrene Nu nvner du de der 12%, det kan ogs vre at de alligevel er skyldige, man kan forestille sig at halvdelen af dem alligevel er skyldige. Det er der ingen der ved selvflgelig. () Man kan prve at kre p det der og s skal man selvflgelig vende den p et tidspunkt, hvordan ser s den anden side ud, s man kommer hele vejen rundt om emnet. Der vil sikkert ikke blive nogen facitliste, bortset fra at man kan pvise nogle eksempler eller skbner som gr til grunde eller tager skade af det. Og at man har hndhvet det her eller mske har ventet for lnge p at varetgtsfngsle. Og har yderligere pfrt, hvad
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

hedder det, og man yderligere har pfrt og der er kommet ofre ud af det. I: Mener du at der fra et journalistisk synspunkt er noget i stof i at Venstre gr ind for retshndhvelsesarrest og samtidig gr ind for individets rettigheder og at loven er til for borgeren? At der er en konikt mellem, hvad de skriver, siger og sttter?

Ja, det er klart, hvis det er i modstrid mellem, hvad de mener og hvad de gr, mener du? I: Ja. Kan jeg f dig til at g ind p venstres hjemmeside? Gr ind p venstres hjemmeside p vores site, ville frst p www.venstre.dk LI Lser Hornbechs skrivelse om retssikkerhed Lser lnge og scroller Ja, der har de selvflgelig et problem. De siger her, at individet ikke m ofres for ertallets tarv og det er jo det som retshndhvelsesarrest praktiserer ikke? Der er der nogle tvetydige budskaber der. I: Er det noget man kan lave en historie om? Helt sikkert. Der kan sige at der skal I mske indlede med noget andet frst. Mske prsentere det her frst. Fordi, nr jeg som journalist, nu kender jeg det alligevel et eller andet sted, jeg kendte bare ikke ordet, vel, s skal man frst prsentere det og forklare det og s kunne man tage sdan en delhistorie f.eks. og tage det op med dem for at pvise, at der ikke er overenstemmelse med deres program og de forskellige sider og deres retspolitiske ordfrer hende hornbech der. I: Hvordan tror du lserne vil reagere p det? Hvilke lsere vil synes og hvad s og hvilke lsere vil synes det er for galt. Der skal vre konsekvens i systemet. Det jeg sker efter, det er at vide, hvor meget det betyder at et parti som Venstre er tro mod sine principper? Hvad vil du sige, hvis de siger at det er en afvejning af forskellige principper? Der er en historie i det.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Viser ham svaret fra hende og han griner. I: Hvad kan man bruge det brev til som journalist? Den bliver nok lidt svr, for han gr selv ind og erklrer sig skyldig. Svrere at f for forstelse for i befolkningen. I: Kan du forklare os forskellen p, hvad forskellen er p retshndhvelsesarrest og de tre andre grunde for varetgtsfngsling. Jamen, det er jo.. Frst skal der foreligge en sigtelse. Nu kender jeg ikke lige koblingen mellem. Nu er sprgsmlet kan man varetgtsfngsle uden en sigtelse? I: ikke rigtigt. Skal der altid foreligge en sigtelse? I: Ja, det skal der. S er sprgsmlet om man har noget at have sigtelsen i? I: Nej, heller ikke rigtigt. S har jeg ikke forstet det rigtigt. I: Jo, der er ingen der forstr det. Vi har ikke forklaret det rigtigt. Man skal sige det re-fem gange. Det skal skres helt ud re-fem gange fr folk har forstet det. Alle
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

tror der skal vre en grund til at man skal varetgtsfngsles, men det skal der bare ikke. Anden grund end at det er synd for oeret. En varetgtsfngsling skal igennem en dommer ikke? I: Jo, altid.

10

Altid, hmmm I. Eller rettere sagt i grundlovsforhr Du, kan ikke varetgtsfngsle nogen, uden at rejse sigtelse, eller hvad det kan du selvflgelig godt. I: Politiet kan holde dig i 24 timer maks, 23 timer og 59 minutter S skal du igennem et grundlovsforhr? I: S skal du vre bragt foran en dommer, der skal tage stilling, s kan s sigtelsen s kan han beslutte at varetgtsfngsle dig op til 4 uger ad gangen. Ja I: Er det sdan nogle oplysninger du mangler p hjemmesiden? Ja, det kunne godt vre, at man skulle skre det ud i pap, i en boks eller hvad ved jeg, mske i en anden farve, simpelthen forklare hvad er forskellen p rha og almindelig varetgtsfngsling. I: Kan jeg f dig til at g ind p hovedsiden og s se. Hvad er det, den frste eller hvad I: Ja
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Alts det str her at en dommer kan beslutte at varetgtsfngsle, hvis, puhuhu at puhuu, udelukkende puhuhu, der er en fjerde begrundelse der intet har med de tre ovenstende at gre, den hedder.. ja ja, i forklarer det, det gr I, jeg skal bare holde je med

11

I: Ja, det er netop det der er problemet, vi har prvet det p mange, der er ingen der forstr det frste gang. Der er ikke nogen der tnker sdan, man kan ikke forst. Nej(lidt tvende) I: Der m simpelthen vre en anden begrundelse, fordi vi altid forbinder varetgtsfngsling med noget andet. Ja..(lser) det str jo her. I: Vi mente jo, at vi havde skret det virkelig ud i pap, men stadigvk. Fnis (klikker sig ind p emnet retshndhvelsesarrest) I: Jeg vil gerne g tilbage til noget andet, hvornr vil du tro, at en historie som den her eller sdan noget stof bedst har mulighed for at blive trykt. Hvornr? I: Hvornr, er det heldigste tidspunkt. Om mandagen (griner) (tnker) om sommeren i agurketiden, i og med at den er lidt svr, svr at forklare, som I selv har oplevet. I: Er det fordi der er for meget arbejde i den?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Som s mange andre mennesker er journalister lidt dovne engang imellem, de vil gerne komme nemt til det, s ja Men det burde vre spndende for en kriminalreporter, at skrive om det her. Rent nyhedsmssigt er den ikke s oplagt, som s mange andre ting, medmindre der opstr en konkret sag. I: Hvordan tror du, det ville passe timingsmssigt i forhold til et folketingsvalg hvor

12

de borgerlige partier, krer p en stram retspolitik. Det ved jeg ikke.. I: Er det et nyhedskriterie? Ja, sagtens alts men det kunne ogs vre svrt at f den ind i som et valgtema, fordi at der er s mange der har den modsatte mening. Alts som tager oerets parti. Ikke ogs? Derfor har tilhngerne af den her retshndhvelsesarrest hurtigere med argumenterne, de har s mange gode argumenter for hvor der har vret ofre der er blevet trdt p, p grund af den formodede gerningmand.. I: Kender du nogen eksempler p retshndhvelsesarrest? Det er frst nu jeg har fet prsenteret forskellen. I: Kan jeg f dig til at g ind p hovedsiden og se under eksempler. (klikker sig ind p hovedsiden, og videre p eksempler) Nh ja, hold kft, det er rigtig. I: Hvad var det du sagde hold kft til? Hende fra Plejebosagen.(lser)Ja, ja.(klikker videre p konskekvenser af retshndhvelsesarrest) det er sgu aldrig kommet frem, at det var det. Alts at hun var oer for det, fordi det var nok for svrt at forklare i Ekstra Bladet.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Der ndes et enkelt sted hvor det godt nok er nvnt, vi har en formodning om, at journalister, grundlggende for at gre tingene lidt enklere og for at fortlle historien, s hedder al varetgtsfngsling bare varetgtsfngsling. Uanset begrundelsen, er det ikke korrekt.

13

Jo, det har du sikkert ret i. I: Nu ved jeg ikke lige hvilken model lser en journalist skriver til - Hvordan ville du beskrive inde p den morgenavis du arbejdede p, Der er nogen der gr meget op i model lsere, s er der nogen der bare skriver derudad. Jo Jo, men du kan godt skrive en artikel, og s i en boks, en fakta boks forklare, hvad det er der er forskellen og hvad det er for noget. I: Hvordan ville du beskrive, da du arbejdede p morgenavisen, hvilken mlgruppe, tnkte i p nogen bestemt person, da I skrev. Er det til en 12 rig pige, eller er det til en 68 rig pensionist. Jamen, journalistikkens vsen er, eksempler hele vejen, at du skal hele tiden have eksempler p, ofre, der snakker du ogs om ofre, for retshndhvelsesarrest, du skal hele tiden komme med eksempler, du kan drligt argumentere uden du har eksemplerne, det er meget svrt, at skrive en god fngende journalistisk artikel, du kan ikke skrive den ud fra nogen paragraer, medmindre du har eksemplerne med ogs, det kan simpelthen ikke lade sig gre. Alts det kan godt lade sig gre, men det gider ingen at lse, sdan er det. Desvrre kan man ogs sige, men det er fordi at eksemplerne er argumenterne ogs, kan man sige. I: Ja - men synes du plejebosagen er et godt eksempel? Ja, et utrolig godt eksempel. I: Stadigvk?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Ja, det bliver nok svrt at banke en ny debat op om hende, fordi der er skrevet s meget om hende, alene for at forklare retshndhvelsesarrest, det bliver nok svrt. I: Vi har et andet eksempel, som vi har fravalgt at bruge, det er en rocker, der har skudt en anden rocker i selvforsvar, og er blevet frikendt, efter tre ugers retshndhvelsesar-

14

rest. Det eksempel har vi valgt ikke at bruge, fordi, ville du mene at det var en god ide at bruge det eksempel? Alts hvis jeg skal vre helt personlig, hvad det angr, s er der s lidt sympati for de rockere, at der er ingen, der tnker andet end, og hvad s? Bare lad dem skyde hinanden. I: Har du nogen anbefaling, om hvad vi kan gre for at f denne historie ud? Grav nogen ere eksempler frem, det er det eneste I kan gre, tror jeg, stort set. I: Ja. Eksempler, eksempler, hele tiden, de der 12%, nd nogle grimme eksempler blandt dem, ikke? Specielt hvis man kan nde ud af, at der ligger noget et eller andet hvnmotiv bag det, jo ere ingredienser, jo bedre, jo mere grelt eksemplet er jo bedre, og s f vedkommende til at stille op til det. I: Jeg har et andet sprgsml, nu str der meget p den side, du var ikke inde p alle de politiske partier, s vidt jeg husker. Jo, jeg var inde p nogen af dem I: efter et par stykker s var det nok, tror du ogs du ville have gjort det p arbejde, eller ville du mske vre stoppet endnu tidligere?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Nej jeg ville nok have vret (mobilen ringer), Nej, jeg ville nok have krt det igennem, hvis jeg skulle skrive en artikel om det. (efter telefon samtale) Jeg ville nok have gjort mig mere umage, hvis jeg skulle bruge det i frste omgang det kunne s vre det der at flge op p historien. Det kunne s

15

vre hvad mener partierne, man siger et den ene dag, man nder jo hele tiden nye vinkler p historien, det kunne s vre nste dag eller tredje dag, man skrev historien. Eller ogs hvis man laver det som et tema, kan man have re sider om det, eller et opslag som man siger. I: Et opslag? Det er s to sider, jeg tror at jeg ville behandle det, p den mde, at jeg ville frst pvise den uretfrdighed det er, s ville jeg g, det kunne s vre en sidehistorie at man gr til politikerne, og hvad mener I om det her, og s siger de et Arne Melchior siger et og partiprogrammet siger noget helt andet, s kunne man sige du siger det her, men mener alts det her, eller ogs kan man gre det til en historie, I mener selv ocielt noget andet, men nu siger du det her. S hele tiden, det som man lrer indenfor journalistik, er, det ved ikke sikkert selv, at man stiller sig altid i modpartens synspunkt, det skal man simpelthen gre for at kunne stille kritiske sprgsml. S p den mde kan man mske vre med til at pvirke systemet. I: Synes du der er noget, afslring i det her? Ja, det er der, det afslrende er det, der, nu er der en der mener, at det er imod konventionen der, ham der Preben Wilhjelm, Per Wilhjelm? I: Preben Wilhjelm Mens den anden ikke ndvendigvis, Hans Gammeltoft, ikke ndvenigvis, mener det er imod konventionen.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Nej, han mener det er imod en retsstat. Ja, men ikke imod konventionen. S der er eksperterne heller ikke enige, om hvorvidt det er imod det der ja, hvad var det du spurgte om? I: Om der var nogen afslringer.

16

Ja, afslringer, ja, jeg synes, det er nyt for mig, at der er s mange der tilsyneladende bliver fanget p et forkert grundlag. I: Hvad vil du mene er den bedste mde at f kontakt med en journalist, skulle vi skrive en e-mail, kontakte ham personligt p redaktionen eller skrive et brev? Der vil jeg sige at i skal i hvert fald, alts journalister fr mange henvendelser, ik? Der vil jeg virkelige prve at nde nogle eksempler frem, groteske, for at r vedkommende til at tnde p det, for hvis I kun kommer med sleve begrebet og at det er imod retstaten, kommer I ikke langt. I: Hvor mange journalister ville vre interesseret i det her. Alts alle store aviser har deres kriminalreportere. I: Hvor mange reportere tror du der er p de forskellige aviser der ville vre interesserede, hvor mange er der p den morgenavis du var p ca. To tre stykker. Jeg ville ikke kontakte journalisterne i frste omgang, I skal vre utrolig velforberedte fr I kontakter journalisterne. I: Hvad tror du der er mest eektivt, at ringe til en journalist eller skrive til ham p e-mail, skrive til ham i brev, eller sende anbefalet brev. En mail er da altid god, en mail ikke for lang, de der grimme eksempler, s ringe op f.eks. nste dag. Hvad siger du til det her. Journalisterne er ogs glade for at f henvendelser, der er mange dage hvor de ikke ved hvad de skal skrive, de vil gerne indvies i nye ting, nye ideer, men der kan ogs vre nogen der siger, og hvad s? I skal virkelig arbejde for at f dem til at tnde p det her.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

17

I: Er der lige mange kriminalreportere p de forskellige morgenaviser? Ja, alle aviser har ere, Ekstra Bladet har mange, de skriver meget kriminalstof.

18

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

2. INTERVIEW MED MORTEN POULSEN


UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Morten Poulsen er i midten af 30erne. Han blev uddannet som journalist i midten af 90erne ved journalisthjskolen i Aarhus. Hans praktik var et r p en TV nyhedsredaktion og et r p en radio nyhedsredaktion. Siden da har han drevet sit eget nyhedsbureau der laver medierdgivning og indslag til TV, radio og aviser. I denne sammenhng har han arbejdet meget p Christiansborg. For nyligt er han blevet ansat som informationsmedarbejder i en stor juridisk forening. Her er han redaktr p et juridisk tidsskrift. Hans kontakt til dagblade har overvejende vret i form af rdgivning om politiske forhold, samt noget freelance arbejde og job som sommerferieaser p et par mindre dagblade. Han har ca. 10-11 rs erfaringer som journalist. Morten studerer ogs jura ved siden af sit virke som journalist. Han bruger internettet meget i sit daglige arbejde til research og som vrktj. Derudover er han i gang med at udvikle en ny hjemmeside til den juridiske forening, han er tilknyttet. Kendskab til retshndhvelsesarrest fr interview Forstod ikke ordet og mtte hre det igen. Det er ikke lige noget jeg kan komme i tanke om Heller ikke paragraf 762 stk.2.

AFPRVING AF PRODUKT/TNKE HJT


Lste hjt af titel:Uskyldige fngsles af hensyn til retsvsenets ry... (LI=Lser indenad) *grubler* over teksten. (..) Det lyder da meget interessant at der er nogen har det synspunkt, men jeg bliver alts nd til at sprge, hvem som har det synspunkt (...) LH: Retshndhvelsesarrest er ikke ndvendigt for at opklare sager og sikre forbrydere straes, hvem er det som siger det? (...) Hvis det er en eller anden rebel som altid er utilfreds med alting, s er det ikke s interessant, som hvis det er en hjt anset advokat for eksempel. Det m jeg s undersge, hvem det er.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Trykker p hvem str bag siden. (..) Det er to studerende p RUC som mener det (lidt nedladende?)(...) Trykker tilbage Trykker p til journalister. Trykker tilbage Trykker p partier og s p socialdemokratiet. Scroller helt ned LI TP hovedsiden TP hvad er retshndhvelsesarrest LI TP retsplejeloven TB til retshndhvelsesarrest Tvende og overvejende: (...) Man kan vel sige (tver lidt) at selve begrebet retshndhvelsesarrest af hensyn til retsflelsen mske er undvendigt, fordi vi har tre andre begreber der ligesom allesammen dkker det som retshndhvelsesarresten ogs dkker. P en eller anden mde kan man sige det er en fllesbetegnelse for det som de andre begreber dkker. At retsflelsen skal vre i orden. Der bliver beskrevet at det typisk bliver brugt af en voldsoer ikke skal mde sin voldsmand dagen efter at det er blevet voldtaget eller et eller andet. S kan man liges godt gre det i forhold til at man er bange for at vedkommende vil lave andre forbrydelser i nrmeste fremtid. P den mde kan man sige
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

at det muligvis er i strid med menneskerettighederne osv., men p den anden side s synes jeg mske at det ogs bliver en strid om begreber. Okay. Jeg tror mske at jeg kunne lave historien p, hvis der kunne komme noget andet. Hvis der var nogle andre eksempler p at man har brugt retshndhvelsesarrest uden at der var grundlag for at gre det.

LI retshndhvelsesarrestsiden TB hovedsiden TP EKSEMPLER LI eksempler TP citat fra Slvtoftmadsen og LI TP Hovedsiden TP eksempler p retshnd TP Konsekvenser af retshnd LI TB eksempler TP tidligere undersgelser LI -scroller helt ned TP Gammeltoft-Hansen LI TP Hovedsiden TP konsekvenser TB (fordi vret der)? TB hovedsiden TP menneskerettigheder ( stnner trt) TB hovedsiden TP Indsigelser LI, tnkte ikke over det var links (...) Greb ind pga. lyserde links (..) Jeg var mere interesseret ved at f en hurtig gennemgang (...). TP den verste LI. TP til toppen TB TB hovedsiden TP kons ved at fjerne retshndhv LI TB hovedsiden TP Partierne TP Centrum Demokraterne. LI TP retshndhvelsesarrest TB partiene TP Dansk F TP hovedsiden (lyder lidt irriteret) TP partierne TP Enhedslisten LI TP de skrev (generelle retspolitiske) TB enhedslisten TP Enhedslistens brev LI
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

TB enhedslisten TP deres hjemmeside TB enhedslisten TB partierne TP det konservative LI meget kort TB partierne TP Kristeligt Folkeparti TP deres brev LI TB Kristeligt Folkeparti TB partierne TP Det radikale lser ret kort TB partierne TP Socialdemokratiet (Scroller lidt ned, ikke helt (lser kort?) TB partierne TB radikale TP Socialistisk Folkeparti TB partierne TP Venstre LI hurtigt (scroller ikke hurtigt) TB partierne TB hovedsiden begynder at snakke

EFTERFLGENDE INTERVIEW
ja, Jeg synes faktisk det er en meget interessant problemstilling det her. Problemet for mig er mske mere at f det til en rigtig historie udfra at der er nogen med stor gennemslagskraft der siger noget. Jeg synes GTHansen er en mand der vil have stor gennemslagskraft, men han siger ikke direkte det er i modstrid med menneskerettige n f n g s l e n d e h i s t o r i e

hederne. Som journalist tror jeg at jeg vil arbejde videre med historien. I: Sprgsml: Hvad, hvis han siger det er imod grundlaget for en retsstat? Ja, men det tror jeg ikke at han sagde

I: Jamen, det gr han. Det har jeg ikke lst godt nok TP menneskerettigheder TP GTH LH: ja, er imod de grundlggende principper for en retsstat Han siger det fremtrder som en anticiperet straf Lser citatet hjt. En anden historie som mske ogs ligger i det her er, det er at partierne ikke rigtig ved, hvad de skal gre ved begrebet retshndhvelsesarrest. Jeg synes de undviger faktisk at tale om det, for det er for besvrligt at tage stilling til, men p den anden side s savner jeg stadigvk for at kunne bringe p bane at jeg har en ekspert af format der siger det her gr alts ikke venner og s g til partierne for at hre, hvad de mener. Det nytter ikke s meget at jeg selv som journalist kommer og siger, det der det duer ikke. Det nytter heller ikke at jeg kommer og siger at to p RUC har fundet ud af det er i strid med menneskerettighederne. I: Sprgsml: Hvad med P. Vilhjelm? Vilhjelm er generelt et problem for juraen (smgriner). Han er en meget omstridt person og farvet og jeg tror der mske er et problem med hans trovrdighed, hvorimod GTH er en trovrdig person. Hvis jeg kunne f Gammeltoft. Jeg tror jeg ville ringe til GTH og f ham til at sige det direkte til mig som I konkluderer og nr han s har sagt det, s vil jeg kre videre med historien. I: S vil du gre noget ved det?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

S ville der vre noget ved den I: Er der andre personer du vil foresl? Nu skal jeg lige stte mig ud over min egen plads i mit eget hus derovre i advo-

katsamfundet. Jeg tror godt jeg vil kunne sprge formanden for advokatrdet. Han hedder Jon Stockholm om, hvad han mener om det her. For der er ingen tvivl om, at det er et problem som er meget interessant retspolitisk, men som sagt jeg skal have nogen eksperter p banen, fr jeg tr g rigtig videre med det. Jon Stockholm kunne vre en, en anden kunne vre generalsekretren derovre, han hedder Henrik Rothe, en anden ting kunne ogs vre at jeg fr advokatssamfundets informationsrdgiver muligvis til at lave en lille undersgelse blandt advokaterne eller stte mig i forbindelse med det. Men det mest interessante i det her, det er den mest uafhngige Hans Gammeltoft-Hansen. I: Hvad med slvtoft-madsen? Kender ham ikke, men jeg kunne selvflgelig sprge ham, men for at komme videre med det, for at fle mig som journalist overbevist om at det er et reelt problem, s vil jeg have nogle andre end ham der Slvtoft-Madsen som har prvet det i et nogle sager. Det drejer sig om at f s meget dokumentation p bordet. I: Prv at forklare mig om du ser nogle konikter her som kan vre interessante, hvordan vil du formulere det? Tnker du p nogle overskrifter? BEKRFTER . Ja, hvis jeg nu kommer videre med det her ikke, (I: hvilke vinkler kunne s vre interessante). Der synes jeg nemlig, det som I selv bringer p banen , det der med retsflelsen, det er ret interessant, det er interessant begge veje , der er faktisk to vinkler, bde den, hvor du bliver varetgtsfngslet af hensyn til at voldsoereret ikke skal mde sin voldsmand, men ogs den anden med at, jamen bliver man varetgtsfngslet, som Dorte Gramkov og bliver frifundet, det er ogs meget interessant at nde nogle personer der mske har oplevet
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

det p sin egen krop, det m jeg s i al fald have. Det andet er jo om det er i strid med menneskerettighederne ikke, det skal jeg s have nogle eksperter til at vurdere. Og jeg tror ogs jeg vil prve at kontakte menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg om der dernede er nogle eksperter, i det milj dernede som kunne (pause). De vinkler jeg ser p det nu, det er det der med retsflelsen, retsflelse eller ikke retsflelse, den der med menneskerettighederne, og nr jeg taler retsflelse s tnker jeg ogs p om man kan

gre sdan noget som det her i en retssstat, som I selv henviser til. Men det vil mske ligge i en artikel, det der med retsflelse og retsstat, det andet ville vre menneskerettighederne og det tredje tror jeg vil vre politikerne, hvad gr de ved det problem. I: Vil det vre interessant at sprge politikerne, hvorfor de ikke vil undersge det omrde? Jamen, det vil jeg s klart sprge dem om I den artikel. Om de er bange for at tage problemet op. Der kan mske ligge nogle stemmetab i det for bestemte partier. De konservative vil meget gerne holde fast ved det her, Hvis de gr ud og siger at de dropper det her, s mister de garanteret nogle vlgere. S det kan ogs vre at man k til sidst en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. I: Det er ogs en vinkel vi har.. vi har overvejet om det mon kunne vret motivet. Men vi ville jo ikke skrive det. (griner) sprgsmlet er s om man skal komme med det - (pause) nu bliver det jo snart valg, s jeg tror alle vil helst undg dette emne i jeblikket. Det kunne derfor vre interessant, men de konservative vil meget gerne tror jeg, g ud og fortlle, hvad de mener, de synes de kan score noget p det. I: Hvordan tror du, under valgkampen, at partierne vil forholde sig til det, hvis du kommer med det nu som journalist? Vil de prioritere det lavt for at tie det ihjel? Jeg vil tro de vil stte det meget lavt p dagsordenen. Fordi det er forfrdelig farligt at tage stilling til. I: Hvordan presser man s et parti til at gre det? Der synes jeg, at det bedste pres man kan lgge p dem det er at komme med, som jeg har vret inde p fr, en meget trovrdig ekspert og nogle mennesker som har flt det p sin egen krop. Bde p den ene mde og p den anden mde. Som TV-journalist vil jeg selvflgelig have gjort det, en masse ud af det med noget rekonstruktion, og brugt
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

det i forhold til nogle interviews bagefter med politikerne. I: Hvis du skulle rde os til, hvordan man kunne mest muligt pres p, vi er udmrket klar over vi ikke str med en bestseller. De der eksempler fres der ikke statistik over. Vi har taget kontakt med advokater, men de eksempler de kommer med er ikke s egnede f.eks. bandidosrockere. I har jo nogle tal I: De tal er jo gamle I skal have nogle nye tal I: De tal krver en masse arbejde Det er indenfor hele det retspolitiske arbejde at der er nogle diskussioner omkring hjere strae. Der er noget omkring retshjlp. Der er jo mange mening mand der ikke kan f nok til at klare en frisag. Der er advokater der siger nej til at tage fri proces sagerne. Prcis, hvordan man lgger pres p. Jeg synes at det lgger pres p, hvis man kan dokumentere at det problem, som I skitserer, er reelt. Jeg synes ikke man kan lgge srlig meget pres p fr I har den dokumentation. I: GTH siger dengang at en yderligere stramning vil vre mod menneskerettighederne.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Isr, hvis man kan f nogle ere tal p bordet. Hvis man kan lave noget med advokaterne. Aftalte at han ville tage kontakt til dem.

Jeg vil sige det til dem imorgen. I: Hvornr har sdanne historier bedst mulighed for at blive bragt? Hmm... Det er et godt sprgsml. Tnker du p en tid p ret? I: Ja... Som journalist s har man altid lyst til at vente p et tidspunkt, hvor det ikke drukner, isr hvis man har arbejdet meget med det. S jeg vil ikke sende den ud midt i en valgkamp for eksempel, men jeg tror faktisk at hvis jeg kunne arbejde hurtigt nok, s ville jeg kunne bruge den nu, selv i forhold til at der er diskussioner alle mulige steder p det retspolitiske omrde, s det ville vre en ny vinkel i den diskussion. I: Hvor er de steder? Alts alle de andre steder? Der tnker jeg p - hjere strae, retshjpen som jeg lige har nvnt, salrer til advokaterne en masse sager som drejer sig om retspolitik. Jeg sidder med en masse journaler hver dag som drejer sig om retspolitik, det har vret meget oppe i mederie p det sidste, man fokuserer p hjere strae og man glemmer at sprge sig selv, er vi grundlggende en retsstat, det kunne som journalist vre meget interressant ja. I: Jeg har researchet og set i at det med man ikke m straes fr dom, er fra grundloven. Det er det. I: De siger jo selv at dommerne bliver inhabile... Notater oplst: Jeg har skrevet ned at der er to studerende p RUC der lissom gr opmrksom p problemet og at der er 12% af de varetgtsfnglsede der bliver frifundet og 35%, hvor
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

den oprindelige sigtelse ikke holder. I: Hvad er retshndhvelsesarrest? Hvad taler for og imod retshndhvelsesarrest bare 5 minutter. Hvilke konsekvenser har det for samfundet? Retshndhvelsesarrest er, at man varetgtsfngsler folk af hensyn til retsflelsen. Da I spurgte mig i starten om jeg vidste det, s tnkte jeg i de baner, men jeg tnkte i selskabsretten hvor man foretager arrest i virksomheders aktiver og sdan, s selve begrebet retshndhvelsesarrest, det er jeg blevet meget klogere p ved at lse det her og skal man s sige af hensyn til retsflelsen s melder der sig to sprgsml. Det frste er, er det fordi at hele folket skal vre glade, nu har vi fanget en vi tror er en forbryder og nu fr vi folket til at tie stille ved at putte vedkommende i en fngselscelle. Det andet er s, at nr vedkommende kommer ud, og bliver fremsat for en dommer, til sidst og bliver frifundet, hvad s med retsflelsen, s har vi igen et problem og det er jo at man i Danmark bliver fngslet for ikke at lave noget, for at vre uskyldig. Og vi har det problem er det i strid med menneskerettighederne at man kan det og kan vi i Danmark kalde os en retsstat. I: kan du komme med helt konkrete argumenter for retshndhvelsesarrest? Det er da klart, hvis jeg skal nde et argument, s er det selvflgelig at der er ingen i det her land der skal fle sig bange efter at vedkommende har vret ude for et eller andet grusomt. Man skal sgu selv (...) Hvis der er nogen der har vret udsat for eller vi er ret sikre p at der en sygeplejer der har taget livet af 22 mennesker, s m vi sgu putte hende i arresten. For hvad sker der, hvis sdan en fr lov til at g ls ikk. Der var ogs ere, men jeg kan ikke huske dem allesammen, men det den der str tilbage hos mig.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

(Mumlende sprgsml). Det taler jo s imod at vedkommende ikke er skyldig. S fr man et dobbeltforhold. Generelt sprgsml. I: Hvordan virker hjemmesiden generelt p dig, sdan visuelt, teknisk, som vrktj.

10

Jeg synes det fungerer nt som vrktj. Jeg k svar p det jeg skulle. Nr jeg stdte mod et sted, s kunne jeg komme videre og det er det vigtigste. Det synes jeg, det har I klaret nt. Det er nemt at nde rundt i og jeg tror ikke der direkte er noget punkt eller links, som jeg savner i min horisont. I: S hvis vi skal vre lidt kritiske overfor os selv, s er det ikke hjemmesiden der er fejler noget, men der mangler nogle lig eller udtalelser fra kendte personer? Der mangler nogle, vil jeg sige, en rigtig god solid knage at hnge historien p. Personer, eksperter ham her GTH, som faktisk er en neutral person der skal varetage vores allesammens interesser. De to advokater som jeg har nvnt kan man bruge.

11

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

12

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

3. INTERvIEW MED JEPPE SRENSEN


UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Jeppe Srensen er i starten af 30erne. Han blev uddannet som journalist midt i 1990erne ved journalisthjskolen i Aarhuus. Hans praktik var p en TV station og p en informationsafdeling p en teknisk skole. De seneste 2 r har han arbejdet som freelancejournalist p Christiansborg. Af vrige journalistiske erfaringer nvnte han en stor oentligt betalt politisk undersgelse, om informationsbehov og informationsarbejde i forhold til borgeren. Han har vret ferieaser som nyhedsjournalist p en radiokanal. Han har ogs deltaget i udviklingen af en internetportal med nyhedsdkning for et teleselskab. Han lser jura ved siden af sit freelance arbejde og har bestet enkelte fag. Hans ml er med tiden at blive kandidat. (Atmosfre afslappende, og behagelig, han virker nysgerrig efter at prve produktet, og lytter opmrksom p vores introduktion, hans computer er i uorden, han kan ikke f den til at starte op, s vi bruger den lille gamle pcer i hjrnet, meget lille skrm.) Han bruger Internettet meget, bde til at sende udsendelser og materiale til kunder og til at sge efter information til journalistisk arbejde. Han surfer ogs rundt af almen nysgerrighed. Han bruger en del sgemaskiner, ogs til privat brug. Kendskab til retshndhvelsesarrest fr interview I: Frst vil jeg sprge, hvad kender du til begrebet retshndhvelsesarrest. Det kender jeg ikke, ikke s vidt jeg ved, det er ikke noget jeg kan huske, alts jeg har taget et fag p jura, det var oentlig ret, s jeg kender ikke s meget til det her. Jeg er rimelig blank. I: Hvad er din holdning til varetgtsfngsling? Der har vret en del debat omkring varetgtsfngsling, om at det bliver brugt for meget, og at nogen har taget psykisk skade af det. Jeg har kun fulgt det sporadisk.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

AFPRVING AF PRODUKT/TNKE HJT


(Man ser ikke hele siden p skrmen, da denne er for lille) Ok, det frste indtryk jeg fr er, at det er en rimelig atypisk side, fordi den er sort og hvid, der er ingen farver, der er ingen billeder, den virker rimelig, jeg ved ikke om jeg skal bruge ordet simpel, men den er i hvert fald ukompliceret den er nem at f et overblik over synes jeg. Der er sdan en tekst her. (Scroller, for at f et hurtigt overblik) Ja, der ppeges i hvert fald at der er uskyldige der fngsles i Danmark, det giver en indtryk at der er nogle urimelige ting der foregr, det er selvflgelig interessant. I forhold til kritisk journalistik, s synes jeg det er interessant i hvert fald. (lser hovedtekst grundigt) Det har noget med varetgtsfngsling at gre. Det frste som har lyst til at klikke mig ind p, det er retshndhvelsesarrest, hvad er det for noget, det kan man s se i venstre side, men det indgr ogs i jeres tekst her, s den klikker jeg lige p (klikker p brdkrumme retshndhvelsesarrest) Ja, nu lser jeg lidt srlig begrundet mistanke, det virker som om det er sdan en gummiparagraf man kan bruge, (griner) All right, s har jeg en sdan fornemmelse af hvad det drejer sig om. (bruger tilbage efter grundig lsning) S gr jeg tilbage. S kan jeg undersge yderligere ved at trykke p hvad er retshndhvels
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

(Skimmer bjlke, og trykker p Hvad er retshndhvelsesarrest, ser at det er det samme som brdkrummen, og klikket hurtigt tilbage, kommer til hovedsiden.) Ja det er s den samme, kunne jeg nsten regne ud OK, s bender jeg mig i den situation at jeg er journalist, s jeg vil lige se hvad det er for noget

(Trykker til journalister, lser ret hurtigt, tilbage) Og der opfordres at man tager sprgsmlet op, i forhold til politikerne, det kan vre meget velbegrundet. I forhold til de oplysninger jeg har fet i hvert fald. Eksempler (Trykker Eksempler p varetgtsfngsling) Det er noget man altid har brug for som journalist, fordi skal man illustrere noget, s er det godt med eksempler. S har vi Plejebosagen, hmm(eftertnksomt) Ja, (trykker tilbage, Scroller p hovedsiden) S er der menneskerettigheder, (trykker menneskerettigheder, scroller) alts menneskerettighederne, kender jeg sdan nogenlunde, fordi det er en del af det som jeg har lst her i sommers. Gammeltoft-Hansen, hvad siger han (trykker gammeltoft brdkrumme lser ret grundigt) Det er selvflgelig godt med nogen kloge mennesker der kan udtale sig om det er, fordi Gammeltoft-Hansen er jo en respekteret gammel mand.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

(klikker tilbage til hovedside) Sprgsmlet er s hvorfor man ikke skal fjerne det) (Trykker p Typiske indsigelser mod at fjerne retshndhvelsesarrest, scroller og skim-

mer, trykker p Mde gerningsmanden, skimmer helt ned til bunden af siden) Det der er skide godt er, at det gr rimelig hurtigt, man skal ikke vente p ting. Det er meget nt) (tilbageknappen) Ja ... S er der selvflgelig partiernes holdning, hvis man skal lave en politisk dkning, s er det selvflgelig, meget smart at se, hvordan de forskellige grupperinger i tinget, stiller sig til det her. (trykker partiernes holdning) Jeg kunne forestille mig Der er noget der siger mig at Dansk Folkeparti, de plejer at have en sdan rimelig frygtelig holdning til det her. (Klikker p Dansk Folkeparti) Nh, de har ikke nogen (klikker svar brdkrumme) he he, der var sgu ikke meget. (Klikker tilbage tilbage)
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

S er det ogs interessant at se, hvad regeringspartierne siger (Socialdemokratiet skimmer og scroller) Ja, Frank Jensen han er jo vores justitsminister, s..

(Klikker brd krumme frank jensen, skimmer Han mener at det er ndvendigt at anvende helt ja ok men alts (Tilbage, tilbage) CD (Klikker Centrum Demokraterne, skimmer) Ja, Stig Berthelsen (Klikker E-mail fra CD brdkrumme, scroller og skimmer) Tilbage tilbage tilbage Det er sdan ikke helt, uforventet svar fordi politikerne de er meget uldne. P den ene side og p den anden side. Som grundlag for at lave en historie, synes jeg det er meget meget nt at have det her, fordi s kan man ligesom f en forhndsfornemmelse af, hvordan partierne str, hvis man skal lave en rent politisk historie p det her, s kunne man bruge det som grundlag for at g videre, for der er ogs kilder nvnt, det er en meget god hjlp. S ved man prcis hvilke personer der har vret inde i sprgsmlet, synes jeg. (Klikker Konsekvenser af Retshndhvelsesarrest skimmer) (Tilbage)
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Det der kunne animere at lave en historie p det her, det er det her moment med at man bliver buret inde, fr man har fet sin dom, alts konsekvenser af retshndhvelsesarrest, er det s rimeligt, det er det der er sprgsmlet, det tror jeg. (Afprvning slut)

Samlet set, synes jeg det er informativt, og man kan bruge det som basis for at g videre. Der er baggrundsinformationer samlet p et sted, det synes jeg er meget nt. Ogs det her med, at man har udmeldinger fra politisk side, det synes jeg er meget nt. Der er nok ikke alle der ville synes, at den er s pissefed at se p, siden, men alts som arbejdsredskab, s synes jeg at den er n nok. Det er sdan hvad jeg har. I: Du tror at du ville vre stoppet nu, hvis det nu var Ja det tror jeg. I: Og s taget stilling? S ville jeg nok tage stilling, hvis jeg skulle lave en historie, s har jeg i hvert fald fet grundlaget i orden. Nu har jeg kun brugt 10 minutter- et kvarter, s kan man lave den frste vurdering, om det er noget eller det ikke er noget, det kan man godt

EFTERFLGENDE INTERVIEW
S vil vi vende tilbage til nogle andre sprgsml. Hvad er retshndhvelsesarrest? Det som jeg har fundet ud af, det er at man fngsler nogle mennesker p grund af, det her med retsflelsen, ik? Uden at de har modtaget sin dom, og det var den fjerde begrundelse, der ikke var med i de andre tre. Jeg kan ikke huske prcis hvad de var, men.. Det fremstr som den urimelige rsag til at man skal sidde og ruske i tremmerne, uden at have fet sin dom, det er en del af varetgtsfngslingsinstrumentet man har.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Det lyder som et godt svar- hvad mener du taler for retshndhvelsesarrest? Det er specielt det her Det er det her det her med. Alts hvad taler for? I: Ja argumentet for.

Ja, det er det her med at man kan sgu ikke have folk rendende rundt, der har beget en eller anden forbrydelse. Alts ude i oentligheden. I: Kan du konkretisere det? Skal jeg? I: Kan du komme med et eksempel p en begrundelse? Det kan jeg sgu ikke huske. I: fair nok, hvad vil du s sige taler imod retshndhvelsesarrest, jeg ved du har vret inde p det tidligere. Det var specielt det her med, som der ogs ppeges p jeres hjemmeside, man er alts uskyldig til man har fet sin dom, skal man vente i lang tid kan det alts vre lidt surt. Eller det krnker vel ogs retsflelsen for dem, eller retsstillingen for dem der er tiltalt eller sigtet. I: Hvad synes du s om retshndhvelsesarrest, alts selv? Ja, der er vel bde for og imod, alts er man den der skal sidde derinde i en vis uvished, s er det meget, s ville jeg synes det var meget, meget uretfrdig. Men hvis jeg var oer for en forbrydelse, og jeg kunne mde ham dagen efter, s ville jeg synes det var noget mg, at han ikke sad derinde. S jeg synes det lyder nsten som et politiker svar der kan bde vre fordele og ulemper ved det. I: S det er ikke en helt klar holdning? Nej.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Det er fair nok. I: Jeg kunne tnke mig, at vi prvede en lille opgave, at vi prvede at kigge p Preben Wilhjelms undersgelser. Kan du nde en undersgelse, der har vret tidligere undersgelser? Ja, hvor var den henne? En undersgelse, den var mske der, doktorafhandling, det var Gammeltoft ikke? (Frst tilbage ind til Gammeltoft-Hansen, der er intet link til Wilhjelm(Det m vi huske) Alts det er i hvert fald en, doktordisputats, det m vre en undersgelse. I: Ja, men vi skulle have en undersgelse af Preben Wilhjelm. Nh (Tilbage, Tilbage) S var de ikke der (S ind p indsigelser scroller) Ja, ved ikke hvor det er henne (Tilbage)
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

konsekvenserne (Ind p Konsekvenser) Slvtoft-Madsen

(Eksempler brdkrumme, preben Wilhjelm) Der var Preben Wilhjelm, tidligere undersgelser, var det den der skulle. (ud igen.) Den ligger ikke her ude vel? I: Kan jeg bede dig om at lse Wilhjelm (trykker ind igen, lser, men nederste halvdel af teksten er skjult pga. lille skrm, scroller ikke og tror han er frdig.) Ja, jeg synes at det er drligt, at der ikke er lavet nogen ny undersgelse, fordi den her er gammel, og jeg synes ogs at den er, at 12% af dem der har vret varetgtsfngslet i perioden der er blevet fuldstndig frifundet, det er jo mange mennesker der sidder og rusker tremmer. Uretmssigt, alts de har jo ikke lavet noget forkert. 35% af sagerne i modstrid med resultatet af dommen, der er i hvert fald et eller andet der er forkert her i landet. Kan man sige. (Vi scroller ned) Ok, der var ere ting der. (lser) Paniklovgivning, ok, det er selvflgelig godt at f en undersgelse, fordi der kan man blive mere konkret. Forventet straf. He he plat og krone, den er meget god, ja, det er det samme, alts.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Hvad mener du om Preben Wilhjelm som kilde? Alts, ham kender jeg sdan set ikke specielt meget til. Alts journalist, forsker og politiker, gad vide hvilket parti han tilhrer, he he. I: Vil hvilket parti han tilhrer vre afgrende for hans trovrdighed? Ja, selvflgelig. I: Hvilke partier vil ikke have trovrdighed iflge dig? (Tager en dyb indndning) Jeg, synes, alts jeg mener, det at et menneske er politiker, det er nok til at man, s skulle man mske ikke have rrt ved et s politisk mtleligt billede. Det kan vre lige meget hvilket parti han tilhrer. Objektiviteten i hans forskningsarbejde, bliver i hvert fald tvivlsom, hvis man er politiker. Alts aktiv politiker Hvilket parti er han fra? I: Han er gammel VSer og er forsker ude p RUC nu. Har vret et stort navn i VS. Der skal man i hvert fald vre lidt forsigtig. I: Det er alligevel en undersgelse han har gjort, ville det farve den.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

S ville jeg lige have lyst til at se hvordan undersgelsen var lavet. Her er kun resultaterne? I: Jo

10

Hvis det er den eneste undersgelse der er lavet i nyere tid, havde jeg nr sagt, s er den ikke uinteressant. Men hvis den er lavet af en politiker, s skal folk, i hvert fald have det at vide. S man kan have det i baghovedet. I: Mener du at man kan lave det om til en historie, at der ikke er lavet nogen undersgelser? Det kan man godt, det behver man ikke at hnge om halsen p Preben Wilhjelm. Hvis det er rigtigt, s er det i sig selv en historie, man kan g til justitsministeren og sprge hvorfor det ikke bliver undersgt, det her. Alts hvorfor der ikke er blevet lavet undersgelser af det der. Fordi det har vret meget omdiskuteret, her i lbet af det sidste halve r, eller mske er det lngere siden, jeg kan ikke huske det. I: Hvordan tror du de ville forholde sig til det, justitsministeren? Om hvorfor der ikke bliver lavet undersgelser, ja, de har jo selvflgelig interesse i at beskytte deres egen rv. Det har de jo altid. Og hvis der s skulle laves en undersgelse, s ville jeg gtte p, at de selv ville have lyst til at lave den, fordi s kommer der ikke nogen ubehageligheder. Kan jeg forestille mig. I: Vi har kontaktet dem, der ndes overhoved ikke noget. Der er ingen statistik, nej I: Det kan man godt lave en historie p, i sig selv. Jaaa, hvorfor der ikke er noget statistisk materiale, hvad er rsagen til det, har man lyst til at gemme noget, eller, og sdan aktuelt, vil man tage nogle skridt til at lave nogen statistik p det, eller hvordan stiller de sig til at lave en undersgelse, det kunne vre en god historie, og den typiske mde at gre det ville vre at f direkte til ministeren, men lidt politisk pres kunne vel altid hjlpe, s kontakt til andre partier, mske stttepartierne til regeringen, hvad mener de om det her. Det kunne man ogs gre, der
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

11

er mange ting man kunne gre. I: Har du lyst til at uddybe det, vi mangler de vinkler, vi kommer fra et helt anden uddannelse af en helt anden karakter. Jaaa, alts, vi har jo en regering, som ikke har noget absolut ertal, s hver anden dag mangler de en stemme her og der. Og jeg kunne forestille mig at isr dem p den venstre side af det politiske spektrum, de kunne have lyst til at rejse sprgsmlet. I: Ja Mske CD ogs, det ved jeg ikke, man kunne lave en rundsprge hvordan, er det en god ide at f noget lys over det her omrde eller ej, s kunne man se om der var ertal for det, og s kunne man smide det i hovedet p justitsministeren. Mske, jeg ved det ikke, det kunne man gre. I: Hvad nu hvis man tager den situation at ingen vil snakke om det? Det er jo en historie i sig selv. I: Hvordan vil den blive serveret? Ja, det ville vel, jeg ved ikke hvilken vinkel jeg ville bruge, s ville det vre noget med, at politikerne de, hvis nu resultatet, nu k jeg ikke lst alle partiernes holdning til dette her, men hvis este sttter det, og samtidig siger at de ikke vil vide om omfanget af det, eller f noget faktuelt p bordet, s synes jeg der er noget helt galt, he he, og det ville vre journalistisk interessant i sig selv. Alts at sttte noget, man ikke ved noget
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

om, det lyder meget underligt. I: Det var en god pointe. Kan du se nogen andre vinkler? I det her materiale som helhed, selvflgelig, alts sdan rent grundlggende hvad det er for noget, det er ikke jo nogen god historie, man skal have noget at hnge det p,

12

men hvis man kunne lave noget, alts hvis man kunne undersge nu, p egen hnd indenfor rimelig kort tid, hvordan er omfanget af det her i r, hvis man kunne lave noget undersgende arbejde selv, s kunne man ogs lave en historie p det. Og selvflgelig f fat p nogen af dem, der har siddet der selv, og er blevet frikendt. Hvordan fles det, hvordan har man det bagefter, hvordan er det at sidde der, det kunne vre meget interessant, fordi s bliver der mere identikation i det. I: Hvad mener du om Plejebosagen, hvis Dorthe hun ville udtale sig, ville det vre nok? Hun har allerede skrevet en bog om det, og jeg synes det er mske lidt, hun er mske lidt meget brugt, synes jeg. Men hvis man kunne nde nogle andre interessante personer, det ville vre nt. I: Hvad nu hvis de personer ikke ndes, ikke er nemme at nde? Vi ringet rundt til advokater og de journaliserer jo ikke hvilken paragraf folk er dmt efter. Nej, men, s er der vel, hvis der ikke ndes en eneste advokat der husker sdan en sag, s er det fordi de ikke vil have det frem, S m man vel bare prve, jeg kunne bruge de advokater jeg kender, mske nogen undervisere p universitetet. Som jeg kunne bruge p en eller anden mde. I: Er der nogen nyhed i det her? For at udtale mig om det, s skulle jeg mske have, fulgt bedre med p det her omrde, jeg ville mske lige ringe over til en kollega eller to, der sidder p retsomrdet, mske hos Ritzau, eller mske sge lidt i deres ting, om hvad der er skrevet, alts eller g op p biblioteket for at se hvad ndes der p omrdet. Fr jeg kunne vurdere om jeg kunne slge denne historie for mange penge. I: S du ville kontakte andre for at se..
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

13

Ja, alts jeg ville vre ndt til at lave noget helt grundlggende research p det. Fordi det ikke er mit omrde, s det er lidt svrt at sige. I: Hvad er der for nogen ting, du synes at du mangler? Ja, jeg mangler alts nu har jeg befundet mig udenfor landets grnser i et par mneder, s der er et hul hos mig. Jeg ved ikke hvad der er lavet p det fr, det er kun det der mangler. I: Der er ikke lavet noget, der kommer hjst en enkel artikel ud, hvis man sger p avisdatabasen, og det er artikler, hvor det bare bliver nvnt at en eller anden er sat i retshndhvelsesarrest. Alts, varetgtsfngsling, det er der lavet noget om, i hvert fald p Ritzau, det har jeg der er ogs de eksempler p folk der har fet psykisk skade af det, ik? Men prcis om retshndhvelsesarrest. I: Det er mest om isolationsomrdet der er blevet lavet. Isolationsfngsling, ja, s det jamen alts. I: S du ville kalde det nyt for dig? Ja, ja I: Du nvnte at der var den konikt at partierne, de sttter noget, men de vil ikke have det undersgt, er der andre konikter du kan se?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Ja, alts hvis det er sdan at der er andre steder, alts ikke kun i det politiske, men ogs hos, hos hvad hedder det, alts hvis der i justitsministeriet og andre steder i systemet er modstand mod at lave undersgelser p det her, det er ogs interessant. Andre konikter, selvflgelig, hvis det her er i strid med menneskerettighederne, s er

14

det en konikt som sdan. Ogs et sprgsml der kunne laves noget p. I: Ja Nu er der en stor uklarhed omkring det med menneskerettighederne, alts det er en grzone. Alts i forhold til at bringe det p bane, problemet er at en sdan som Gammeltoft udtrykker sig at det ligger p grnsen nu, hvis der kommer yderligere stramninger, s vil han mene at det er en krnkelse af menneskerettighederne, og der er sket stramninger siden. Mindste grnsen for voldssigtede er nu 60 dage i forhold til 6 r den gang. Er det en historie der er vrd at flge op p. S, hvis der er noget, der tyder p at man er get over den grnse, s er det meget interessant, fordi vi lever, jo i et land hvor man hvder at overholde alle regler, og vre meget god. S det er selvflgelig en historie. Det er det. Vurdering af produkt I: Er der noget du ville sige om hjemmesiden, som skulle gres bedre? Alts, nu, det ved jeg ikke, der er selvflgelig i forhold til hvad jeres planer med at lave hjemmesiden har vret, hvis det har vret hensigten at den skal vre, nem og hurtig, s vil jeg sige, at I har gjort rimelig meget. Alts. den er simpel og man kommer hurtig igennem. Der kunne selvflgelig vre alt muligt, men jeg ved ikke om det ville vre ndvendigt for at f budskabet i gennem. I: Indholdsiden, hvad mener du om den, er der noget med sproget? Nej, jeg synes jeres sprog er rimelig letforsteligt, alts fordi det sproglig synes jeg der ikke er noget galt med. Jeg er ogs vant til at lse mig igennem meget uforsteligt lort, alts lovtekst, alts. S det er meget nt, det har jeg ikke noget p. Overhoved ikke.
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Hvor meget arbejde ligger der i at komme herfra, og til at lave en historie, alts mlt i timer? I timer, det er jeg ikke s sikker p, s skal jeg mske lse lidt grundigere, jeg har kun vret p overaden og skrabet lidt i den. Det ved jeg ikke.

15

I: Det er et meget tungt, emne, og der er mange emner at konkurrere med, tror du at dette er et emne der nemt kunne ende i papirkurven? Ja, det tror jeg godt. Det kunne det godt, men alts uskyldige der fngsles, det er, vil jeg sige, det er selvflgelig ogs et sprgsml om hvordan i p jeres hjemmeside serverer det her. Men, jeg tror der er et meget, selvflgelig an p hvilken redaktion man bender sig p, at der er tendens til, at ting der tager lidt for lang tid, eller er lidt for indviklede, specielt, hvis man bender sig i TV og Radio, hvor tingene skal g meget hurtigt. S, men alts en sdan hjemmeside kunne gre det, at det ikke ryger i papirkurven, som hvis man skulle lave hele arbejdet fra scratch. I: Hvad, skulle der til for at du ville tage denne sag, lad os sige du sidder p en redaktion p en morgenavis f.eks. og er retspolitisk skribent for dem, og vi kontakter dig. Hvad ville du nske dig mere p siden for at du skulle tage den? Alts jeg ville i hvert fald, hvad der er vigtigt fr man ser ud med sdan noget. Det er i hvert fald at jeg fr lov til at gennemtjekke alt kildemateriale. Det er nr. 1. Det skal vre p plads. I: Ville du anskae dig bgerne. Eventuelt. I: Eller ville du foretrkke at ringe til kilderne?
e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

Mske en kombination af de begge to. I: Kan man tre sdan en som Gammeltoft, som journalist, tror du? Nej, he, he

16

Nej, alts alle dem her der skriver alle de her juridiske bger, det kommer selvflgelig an p, hvilket medie, man ringer fra, men alts erfaringerne siger at det kan tage lidt tid. Selvflgelig, hvis det er et stort omrde, s skal det tage noget tid, alting fr man ikke serveret p et slvfad indenfor en time. I: Det er du stadigvk indstillet p indenfor den journalistiske verden? Ja, ja, selvflgelig, he he.

17

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e

18

e n f n g s l e n d e h i s t o r i e