EN FÆNGSLENDE HISTORIE

R o s k i l d e Un i v e r s i t e t s c e n t e r · I n s t i t u t f o r K o m m u n i k a t i o n

NIELS UNI DAM & JOHANNES D. LINDSTRØM

Speciale 2004

EN FÆNGSLENDE HISTORIE
et projekt af

NIELS UNI DAM & JOHANNES D. LINDSTRØM

under vejledning af Karsten Pedersen Roskilde Universitetscenter Institut for Kommunikation Speciale 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
.................................................... .......................... ........

5 6 13 14 19 25 48 53 77 81

Vores indledende overvejelser Om metode og opbygning Om produktionen Brugerafprøvning Konklusion Perspektivering

Problemformulering og praktiske overvejelser Introduktion til retshåndhævelsesarrest Om brugerafprøvningen

............................. ...............

....................................... ................................

........................................

............................................... ...........................................

Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

BILAG
Bilag 1: Interview med Ib Hansen Bilag 2: Interview med Morten Poulsen Bilag 3: Interview med Jeppe Sørensen
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Bilag 4: Sitemap over hjemmesiden

4

FORORD
Vi indledte arbejdet på dette speciale i efteråret 2000 og arbejdede frem til efteråret 2001, da vi valgte at holde en pause. Pausen startede som en slags barselsorlov, Niels skulle være far og flyttede derfor hjem til Færøerne, hvor han fik fuldtidsstilling som informationsmedarbejder ved Tórshavn kommune. Johannes skiftede samtidig sidefag fra datalogi til socialvidenskab. Vi besluttede derfor at sætte specialet i bero i et par måneder. De par måneder blev til tre år, men i maj 2004 kunne vi endelig gå i gang igen. Arbejdet er selvfølgelig besværliggjort af fuldtidsstillinger, små børn og det faktum at vi var i hver sin del af riget. Men ved hjælp af e-mail, pakkepost, alenlange telefonregninger og ofret nattesøvn er vi kommet til måls. Vores indsamling af teori foregik i 2000-2001, produktet blev udviklet løbende over 2001 og afprøvet i efteråret 2001. Transskriberingen af optagelserne fra brugerafprøvningen blev gjort umiddelbart efter afprøvningen. Her i forsommeren 2004 har vi gennemarbejdet det producerede materiale og lavet analyser. Vi har endvidere indsamlet nye data til vores produkt, da visse dele af det var tidsbestemte og vi gerne vil lancere produktet i år.

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

5

INDLEDENDE OVERVEJELSER
Vi gik ind i dette projektarbejde med den holdning, at brugen af retshåndhævelsesarrest krænker vores retsfølelse og er imod retssystemets grundlæggende principper om, at et menneske er uskyldigt til det modsatte er bevist. Retshåndhævelsesarrest er en af fire begrundelser for varetægtsfængsling. Ved retshåndhævelsesarrest fængsles mistænkte for at almenhedens tiltro til retshåndhævelsen skal opretholdes. Dette kan gøres i sager, hvor mistanken er særlig bestyrket og straffen kan forventes at blive over 60 dage. Med andre ord: Varetægtsfængsles mistænkte uden retssag ud fra tanken om at de sandsynligvis bliver fundet skyldige. Retshåndhævelsesarrests begreb om særlig bestyrket mistanke flytter afgørelsen om skyld fra retssagen til grundlovsafhøringen. Dette tilsidesætter hele domsprocessen ved at idømme forventet straf til mistænkte. Dette kan ske, hvis der foreligger det som kaldes ’særlig bestyrket mistanke’. Simpelt sagt: At dommeren mener, at der er så meget hold i anklagen, at den anklagede ligeså godt kan påbegynde sin afsoning nu, således at offeret og befolkningen føler at retsstaten fungerer og beskytter mod overgreb. Vores holdning var, at hvis retsvæsenet skal bevare sin troværdighed, må retshåndhævelsesarrest fjernes fra dansk lovgivning. Vi ville arbejde frem imod en fjernelse af retshåndhævelsesarrest som den er formuleret i retsplejelovens § 762 stk. 2: En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

mistanke om, at han har begået 1. en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller

6

2. en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, §§ 244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod (Retsplejeloven, § 762 stk. 2). Vi havde således en konkret opgave: Vi ville skabe et politisk flertal imod retshåndhævelsesarrest og vælge den kommunikationsstrategi der kunne føre os til målet. Vores overvejelser gik på en politisk kampagne mod § 762 stk. 2 sammen med en politisk samarbejdspartner. Vores teoretiske baggrundsarbejde var hovedsagelig læsning af materiale om etik i kommunikation, public relations kompetencer og kvalitativ forskning. Vi undersøgte de politiske partiers holdning til retshåndhævelsesarrest. Først søgte vi på partiernes hjemmesider. Derefter kontaktede vi partiernes kontorer for at få oplysninger vedrørende deres retspolitik generelt, og til sidst spurgte vi via e-mail de politiske partier om deres holdning til retshåndhævelsesarrest. Der var ikke nogen af partierne der 100 % tilsluttede sig vores holdning om at retshåndhævelsesarrest burde fjernes fra dansk lovgivning. De fleste svar var undvigende, og flere partier vidste ikke hvad retshåndhævelsesarrest var og havde derfor slet ikke nogen holdning til det. Andre partier var ligefrem tilhængere af retshåndhævelsesarrest. Da vi således var uden en åbenlys politisk samarbejdspartner skiftede vi strategi til overvejelser omkring hvordan vi kunne påvirke politikere til at tage stilling imod retshåndhævelsesarrest. Her måtte vi overveje, hvordan vi bedst kunne påvirke politikerne. Vi kom frem til at den bedste strategi vil være lægge pres på politikerne ved at søge at få danske medier til at tage sagen op.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

AGENDA SETTING I NUTIDENS SAMFUND
I vores arbejde med at finde en ny strategi fandt vi hjælp i Billy Adamsens En enkelt sag. Billy Adamsen var rådgiver for Poul Nyrup i mange år og havde stor erfaring med

7

agenda setting i den politiske verden. Nutidens samfund bygger ifølge Adamsen på et vidensfundament og ikke som feudalsamfundet på et trosfundament. Samfundet bygger på en moderne rationalitet og værdier som frihed, lighed og individualitet (Adamsen 1998, pp. 59-60). I nutidens samfund har videnskab og rationel tænkning indtaget den plads religionen og troen havde, et menneske lærer samtidig at skrive og læse, og det medfører, at man bedre kan tænke udover de praktiske rammer og lave teoretiske overvejelser. Man kan på denne måde forholde sig både til traditionen og den ny viden. Man kan stadigvæk vælge at følge traditionen, men nu bliver det fordi, det virker rationelt at gøre det (Adamsen 1998, p. 66). Ifølge Adamsen har denne udvikling ført til, at folk ikke blot kan tænke diskursivt og tænke diskursivt på flere forskellige niveauer, men også kan forholde sig kritisk til den diskursive tænkning. Derfor forholder menneskene sig i dag kritisk til videnskaben og er blevet små alternative eksperter. Denne metadiskursive tænkning kalder Adamsen den tredje refleksivitet (Adamsen 1998, p. 69). Ifølge Billy Adamsen mistede folket overblikket ved storbyernes opståen, men massemediernes udbredelse genskabte dette overblik. Den verden, som en overgang virkede fuldstændig fragmenteret, er nu igen blevet samlet som en helhed gennem massemedierne. Medierne har med andre ord genskabt landsbyen, bare i en større udgave − den globale landsby. Massemedierne er med til dels at give vælgerne indblik i sager, og dels at gøre politikerne opmærksomme på vælgernes holdninger. For os er massemedierne en mulighed for at få et budskab ud til de reflekterende vælgere. Hvis vi hjælper journalister med at skabe en situation, hvor vælgerne bliver opmærksomme på de problemer som retshåndhævelsesarrest medfører, vil dette ifølge Adamsen gøre de
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

ansvarlige politikere svar skyldige overfor de kritiske vælgere. Det genskabte overblik gjorde, at folk fik indblik i miljøet og i krige. De blev mere og mere kritiske mod autoriteterne. Dette ledte til ungdomsoprørene i 1960’erne. Den kritiske tænkning skulle vægtes mere i stedet for den praktiske viden, som havde været i fokus hidtil. Dette blev gennemført fra folkeskolen til gymnasiet og til andre

8

læreanstalter. Det var i denne tid, at den kritiske journalistik så dagens lys (Adamsen 1998, pp. 67-69). Den tredje refleksivitet fører til, at det moderne menneske forholder sig kritisk i forhold til den moderne rationalitet, til det moderne samfund og til de moderne institutioner. Færre og færre melder sig ind i partierne og politikernes autoritet er svækket. Vælgerne er ifølge Adamsen blevet mere kritiske. Den rationelle tænkning og refleksivitet er verdensomspændende. Vælgerne bruger massemedierne til at gøre politikerne opmærksomme på, når de er misfornøjede med en sag. Det sker i læserbreve og artikler, men også i meningsmålinger. De beslutninger politikerne tager, må de bakke op med argumenter for at undgå at protesten bliver til reel stemmeflugt (Adamsen 1998, pp. 79-81). Det følger heraf, at vi ved at komme ud med vores budskab til offentligheden kan lægge pres på politikerne og ’tvinge dem’ til at argumentere for deres synspunkter, fordi politikerne vil vurdere, at en manglende argumentation kan føre til stemmeflugt. Derved kommer retshåndhævelsesarrest på den politiske dagsorden. Vi tilslutter os Billy Adamsens syn på vælgerne som værende rationelle og kritiske, det er for så vidt i vores sammenhæng ikke afgørende om det faktisk er tilfældet, at vælgerne er kritiske overfor politikerne. Det er blot vigtigt at politikere og deres rådgivere, som f.eks. Billy Adamsen, tror på at de er det. Vores grundantagelse er derfor, at en dækning af retshåndhævelsesarrest i pressen kan føre til at den kan komme på den politiske dagsorden, ligesom et udspil fra en politiker imod retshåndhævelsesarrest givetvis ville komme under behandling i pressen. Mie Femø Nielsens bog Under lup i offentligheden (Femø Nielsen 2000) beskæftiger sig med samspillet mellem parterne i den medieskabte offentlighed. Vi trækker på Nielsens og Adamsens teorier omkring de praktiske rammer for mediernes rolle i samfundet. Deres syn på pressens rolle i den demokratiske proces ser vi ingen større problemer i at sammenholde.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

9

DE TRE DAGSORDENER
Femø Nielsen taler om tre overordnede dagsordener i agenda setting teori: 1. Mediedagsordenen − De sager som medierne tager op og dækker på et givet tidspunkt, i en given prioritering. 2. Den offentlige dagsorden − Det som optager befolkningen på et givet tidspunkt. 3. Den politiske dagsorden − De sager politikerne arbejder med på et givet tidspunkt. (Femø Nielsen 2000, pp. 27-28). Politikere har ifølge Femø Nielsen en tendens til at tage mediedagsordenen som værende den samme som den offentlige. Dette stemmer fint overens med Adamsens syn på vælgernes opmærksomhed omkring mediedagsordenen. Adamsen har selv været en del af det politiske system som rådgiver for Socialdemokratiet, derfor kan han ses som en empirisk bekræftelse af Femø Nielsens påstand. Ifølge Femø Nielsen ser politikerne automatisk det, medierne tager op, som noget befolkningen er optaget af. Derfor forholder de sig hurtigt til en sag på mediedagsordenen for at vise befolkningen, at de handler i borgernes interesse. De står ligefrem i kø for at udtale sig. Dette samspil mellem politikere og medier virker begge veje, da journalister typisk er hurtige til at placere politisk ansvar og afkræve politikernes kommentar. Dette forhold kan føre med sig, at medier og politikere kan være meget optaget af en sag uden at størstedelen af borgerne har den mindste interesse i den (Femø Nielsen 2000, pp. 44-45). Dette er ikke helt i overensstemmelse med Adamsens teorier, hvorefter borgeren er meget mere kritisk og interesseret. Adamsens teorier stiller lidt groft sagt et lighedstegn mellem mediedagsorden og den offentlige dagsorden. For os som lobbyister er
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

dette ikke et problem, da det er politikere der kan ændre lovgivningen omkring varetægtsfængsling, og så længe de ser mediedagsordenen som værende den samme som den offentlige, så vil de føle sig nødsaget til at tage debatten op, hvis sagen kommer tilstrækkeligt højt op på mediedagsordenen.

10

En stor del af vores arbejde vil derfor være centreret om at skaffe os adgang til massemedierne. At få vores sag sat på mediedagsordenen. Femø Nielsen og Adamsen bekræfter begge, at journalister har den nødvendige adgang til politikerne, som vi ikke har. Hvis vi kan vække journalisternes interesse for sagen, så kan de konfrontere politikerne med den. Vi er nødt til at udruste journalisterne med den nødvendige viden til kritisk at bearbejde de argumenter, politikerne kommer med. Vi vil fokusere på de journalister, der skriver for morgenaviserne. Morgenaviserne har den nødvendige plads til at kunne dække et svært tilgængeligt emne som dette. Derudover sætter deres historier tit dagsordenen for de andre medier. Et emne bliver typisk taget op i en morgenavis og indgår derefter i radio- og tv-udsendelser resten af dagen. Vi indså, at hvis vi gik til pressen, så ville sagen blive taget ud af vores hænder og vi ville sidde tilbage uden mulighed for at påvirke, hvad der blev skrevet. Derfor var det vigtigt at overveje vores tilgang til pressen meget grundigt. Her fandt vi råd hos Femø Nielsen, som anbefaler at oprette en hjemmeside. Allerede eksistensen af en hjemmeside begrænser pressens fejlcitater og manipulationer af fakta. På en hjemmeside ville vi kunne få vores side af sagen belyst. Vi kunne opstille modpartens argumenter og imødegå disse. Vi kunne begrænse pressens manipulation af fakta (Femø Nielsen 2000, pp. 324-325). På en hjemmeside kunne vi endvidere få præsenteret vores budskab på en billig og tilgængelig måde. Man kan fra sin hjemmeside løbende kommentere mediernes dækning af sagen og sagens forløb. Selve eksistensen af hjemmesiden vil tvinge medierne til at være saglige i deres dækning (Femø Nielsen 2000, pp. 324-325). En hjemmeside vil endvidere være et oplagt medie. Journalister bruger internettet som researchredskab til at finde baggrundsinformationer nyheder på både nyhedsbureauer og andre nyhedsmedier (AIM 2000).
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

11

OM AFSENDEREN
Windahl og Signitzer skriver, at det er vigtigt for kommunikationsplanlæggeren at forstå og sætte sig mest muligt ind i modtagernes situation (Windahl og Signitzer 2000, p. 174). Femø Nielsen bruger Greimas’ aktantmodel, et traditionelt tekstanalyseværktøj, til at beskrive formidlingssituationen. Denne kan hjælpe os med at få bedre indblik i vores målgruppes situation og bedre at kunne sætte os ind i den. Femø Nielsen påpeger dog, at modellen ikke kan bruges til at forklare hvordan verden er, men den kan forklare, hvordan vi forstår verden. Den kan vise, hvordan aktører opfatter deres rolle i forhold til hinanden (Femø Nielsen 2000, p. 81). En aktør, i vores tilfælde journalisten, sætter sig i subjektpositionen. Således er det vores opgave at opfylde rollen som hjælper for journalisten, eller i det mindste få journalisten til at opfatte os som hjælpere. Her er det vigtigt at være ærlig for ikke at ende i modstanderkategorien. Vi må lade journalisten vide, at det er rollen som hjælper, vi opfylder. Ifølge Femø Nielsen kan vi gøre dette ved at sætte os i subjektets sted og forsøge at udlede, hvad der skal til for, at subjektet skal se os som hjælpere. Vi må derfor forsøge at dække de behov, journalisten har i forbindelse med dækningen af en sag som vores. Dette vil vi gøre ved hjælp af den teori og empiri, vi præsenterer senere i specialet. Vi vil bl.a. forsøge at dække de kriterier som journalister traditionelt opsætter for en god historie. Derudover vil vi forsøge at udforme vores hjemmeside med udgangspunkt i de redelige og sandhedssøgende principper Billy Adamsen advokerer for, når han anbefaler først at fremlægge sagens fakta, inden afsenderens synspunkt præsenteres.

12

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

PROBLEMFORMULERING OG PRAKTISKE OVERVEJELSER
Ud fra vores indledende overvejelser formulerede vi problemet således: Vi vil udvikle en hjemmeside der kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshåndhævelsesarrest i en retsstat og overbevise dem om det nødvendige i at skrive om problemerne. Dette produkt skal endvidere virke som et værktøj, journalisten kan bruge i sin dækning af sagen. Vores overordnede strategi er indirekte at få politikerne i tale igennem journalister der dækker retspolitiske emner. Vi vil sætte fokus på problemstillingen omkring retshåndhævelsesarrest i medierne. Journalister, der beskæftiger sig med retspolitisk materiale, har en gatekeeperrolle til vores adgang til den politiske debat. Med baggrund i Femø Nielsen omdefinerer vi de politiske journalister fra gatekeepere til målgruppe. Med andre ord vil vi forsøge at få journalister til at overtage sagen og derved lægge pres på politikerne til at ændre lovgivningen. Vi vil benytte pressens rolle som vagthund og debatskaber til at nå det overordnede mål. Vi har valgt at fokusere på journalister, der arbejder på morgenaviserne med dækning af retspolitisk stof, da disse har mulighed for at give et svært tilgængeligt emne som dette den nødvendige plads. Rapporten vil beskrive den proces vi går igennem for at forberede denne kampagne og udforme vores produkt, en hjemmeside.

13

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

OM METODE OG OPBYGNING
Formålet med dette kapitel er at indvie læseren i vores videnskabelige udgangspunkt og introducere læseren til de metodiske overvejelser, specialet er opbygget om.

VORES GRUNDLÆGGENDE VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT
Vores grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt bygger på Feyerabend. I sit værk fra 1975 Against method skriver han […] the only principle that does not inhibit progress is: anything goes […] (Feyerabend 1975, p. 23). Med andre ord tilslutter vi os det synspunkt, at der grundlæggende ikke er faste regler for, hvad der er videnskabeligt arbejde. Vi har derfor valgt ikke at binde os til et metodisk paradigme, men i stedet at bygge på kilder med vidt forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Vi har således ikke skelet til vores kilders videnskabsteoretiske udgangspunkt. I stedet har vi vurderet for hver kilde, om den har noget at bidrage med. F.eks. anvender vi både Jakob Nielsen og Steinar Kvale til at søge svar på vores problemformulering. Jakob Nielsens behavouristiske og funktionalistiske udgangspunkt har vi kombineret med Steinar Kvales hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Vi ser det som mest konstruktivt at kombinere flere teorier og metoder for at besvare vores problemformulering. Selv om vi overvejende bekender os til socialkonstruktivisme og en hermeneutisk fænomenologisk tilgang, erkender vi, at der findes mere end én vej til Rom.

VORES MOTIVATION
Vi har ladet os lede af en overordnet tro på den sag vi kæmper for, og de metoder vi
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

har valgt har været de metoder, der kunne hjælpe os at nå vores mål: At vække opmærksomhed på problemerne ved retshåndhævelsesarrest, og forsøge at få lovgivningen ændret. De valg, vi har truffet, er baseret på hvordan vi mener, at vi ved hjælp af kommunikationsværktøjer bedst når dette mål. I det følgende vil vi kort redegøre for formålet med de enkelte kapitler. Vores metodiske overvejelser har vi valgt at skrive i hvert enkelt kapitel.

14

Det første kapitel Om retshåndhævelsesarrest giver læseren en indføring i lovgivningen om varetægtsfængsling og den historiske baggrund for dagens lovgivning. Kapitlet går tæt på retshåndhævelsesarrest og udstiller de problemer der er med denne form for varetægtsfængsling. Vi vil også kort komme ind på Preben Wilhjelms og Hans Gammeltoft-Hansens undersøgelser af emnet. Det næste kapitel er Produktionskapitlet, hvor vi præsenterer de overvejelser vi har gjort os i forhold til produktionen af hjemmesiden. Dette kapitel er opdelt i flere underdele, der hver især repræsenterer dele af vores produktionsovervejelser. Vi starter med et generelt litteraturstudie af målgruppen: Journalister der dækker retspolitisk stof. Med baggrund i Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål (Jacobsen, 1997) ser vi vigtigheden af at kende vores målgruppe. Vi har baseret denne del af kapitlet på to kilder: En enkel sag, af Billy Adamsen, som beskæftiger sig med den demokratiske proces og den politiske journalists rolle i denne og Under lup i offentligheden af Mie Femø Nielsen. Denne del beskæftiger sig med journalister og deres virke generelt. Vi ser ikke nogen konflikt i at bruge teori der beskæftiger sig med journalister generelt sammen med teori om journalister der dækker retspolitisk stof. Der synes ikke at være nogen synlig forskel på disse to grupper som målgruppe. Udover at have den samme uddannelse arbejder mange journalister med bredt stof i store dele af deres karriere. Vi arbejder derfor ud fra en præmis om, at der grundlæggende ikke nogen forskel på en almindelig nyhedsjournalist og en journalist der dækker retspolitisk stof, når det kommer til valget af deres generelle tilgang til arbejdet. Udover Adamsen og Femø Nielsen trækker vi i studiet af målgruppen også på Henrik Holms undersøgelser af redaktionelle rutiner på de danske nyhedsredaktioner samt på generelle målgruppeteorier ved Sven Windahl og Benno Signitzer fra bogen Using Communication Theory. Vi tilslutter os uses and gratifications teorien. Vi arbejder ud fra den forudsætning, at vores målgruppe vil søge den information, der dækker dens behov. Derfor vil vi forsøge at dække de informationsbehov, journalisten har, når denne arbejder på en historie om varetægtsfængsling. Ved at gøre dette tilfredsstillende bør vi kunne vække journalistens interesse for at skrive om emnet.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

15

I den følgende del af produktionskapitlet beskæftiger vi os mere direkte med udformningen af vores produkt. Her trækker vi på Jakob Nielsens værk Designing Web Usability. Vi vælger at bruge hans generelle teori omkring udformning af hjemmesider. Nielsens teorier bygger på tanken om enkelhed og hurtig tilgang og på at indholdet skal være det bærende. Dette passer godt til både vores og vores målgruppes behov. Vores grundlæggende antagelse er, at de journalister som dækker retspolitisk stof på de store morgenaviser, foretrækker hurtig og overskuelig tilgang til information frem for layoutmæssige og grafiske finesser. Vi beskæftiger os derefter med skrivning til Internettet. Vi redegør for vores overvejelser over form og indhold af teksterne på hjemmesiden med udgangspunkt i Nielsens tekniske henvisninger og vores valg af retoriske virkemidler og argumentationsstrategi. Vi tager udgangspunkt i Jakob Nielsens 50% regel: Man skal skrive 50% kortere tekster til Internettet end på papir. Vi trækker derudover på retoriske virkemidler fra undersøgelsen Retorik der flytter stemmer, et værk, som er baseret på målinger af effektfuld argumentation i en bred offentlig dansk kontekst, af Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech. Undersøgelsen anbefaler nogle generelle strategier og retoriske træk, som vi kan anvende i vores argumentation i forhold til at opnå tilslutning fra en målgruppe af borgere, herunder journalister og politikere, med en heterogen politisk, uddannelsesmæssig og social baggrund. Med andre ord, hvordan man argumenterer for en enkeltsag i en bred offentlighed. Vi har derfor valgt at basere vores retorik på undersøgelsens resultater. Vi supplerer denne del med hæftet Formidlingstekster − fra universitetsopgave til artikel af Christian Kock og Lotte Rienecker, udgivet af Formidlingscenteret ved KUA, som videre hjælp i forståelsen af hvordan man udformer tekster til vores målgruppe. Vi søger naturligvis at tilpasse hjemmesidens indhold til vores målgruppe. Her finder
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

vi råd hos Billy Adamsen som præsenterer nyhedskriterierne, og Koch og Rienecker der præsenterer interessekriterierne, som begge er journalistiske virkemidler og en indarbejdet del i vores målgruppes informationsbearbejdning.

16

I den efterfølgende del af kapitlet præsenterer vi vores produktovervejelser baseret på Charlotte Jørgensens og Billy Adamsens anbefalinger. Derefter diskuterer vi hvornår den ideelle modtagelsessituation er for vores målgruppe. I Om brugerafprøvning præsenterer vi kort, hvilke teoretiske overvejelser vi har gjort os omkring vores brugerafprøvning. Vi har valgt at skabe en simuleret arbejdssituation for vores forsøgspersoner, hvor vi lader dem teste produktet, som om det indgik i deres journalistiske arbejdsdag. Derefter interviewer vi dem. Vores teoretiske udgangspunkt for afprøvningen er det kvalitative interviews, baseret på Steinar Kvales værk Interview og artiklen Om Målgrupper af Robin Cheesman. Det næste kapitel Brugerafprøvningen redegør for vores analyse af vores egenproducerede empiri. Vi har valgt kun at lave tre interviews, fordi vores målgruppe, politiske journalister der arbejder på morgenaviser, er begrænset, der findes ikke så mange af dem. Da vi ikke ønsker at fremvise en prototype for vores primære målgruppe, vil vi ikke afprøve hjemmesiden på disse, men i stedet på journalister der har klare fællestræk med målgruppen. Derfor skal vi finde journalister der har arbejdet på morgenaviserne eller har indsigt i politisk nyhedsformidling og erfaringer fra aviser. Det er ikke helt nemt at opdrive store mængder af journalister der falder i disse kategorier. Vi vil derfor hellere sætte vores indsats ind på at finde nogle få velegnede journalister end mange mindre egnede. Vi mener også at tre journalister med den rigtige baggrund kan give os nok empiri til at komme med de nødvendige konklusioner til produktionen af vores færdige produkt. Vi ser det også som en fordel at kunne fordybe os i analysen af interviewene, da dette giver os bedre indsigt i hvordan en journalist arbejder og tænker end en overfladisk gennemgang af mange interviews ville give os.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I konklusionen opsummerer vi vores analyseresultater og udleder heraf hvordan vi kan forbedre vores produktion for at kunne nå målgruppen på den bedst mulige måde. Efter konklusionen vil vi perspektivere produktet op til dags dato. Der er sket meget i Danmark og hele verden siden vi gik i gang med arbejdet. Vi skabte vores hjemmeside

17

før den nuværende regering kom til magten og før krigen mod terror startede. Vi diskuterer her, hvordan disse hændelser har påvirket relevansen af vores budskab.

18

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

INTRODUKTION TIL RETSHÅNDHÆVELSESARREST
FORMÅL
Vi vil kort indføre læseren i den aktuelle lovgivning om varetægtsfængsling samt til de historiske forudsætninger, der ligger som grund for dagens lovgivning. Derudover vil vi kort komme ind på de undersøgelser der foreligger på området.

VARETÆGTSFÆNGSLING I HISTORISK PERSPEKTIV
Ved indførelsen af Junigrundloven i 1849 blev danske borgere sikret grundlæggende rettigheder overfor statsmagtens hidtil vilkårlige anvendelse af anholdelser og fængslinger. Det er disse regler der stadig gælder i dag. I al simpelhed går disse regler ud på, at en sigtet skal stilles for en dommer i grundlovsforhør eller løslades indenfor 24 timer. Dommeren kan i grundlovsforhøret tillade at en anholdelse forlænges med op til tre dage, hvis politiet vurderer, at det inden tre dage kan fremskaffe det nødvendige materiale til at begrunde yderligere tilbageholdelse. Denne yderligere tilbageholdelse kaldes varetægtsfængsling. Varetægtsfængsling indebærer, at den sigtede tilbageholdes før skyldsspørgsmålet er endelig afgjort. Med Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, blev danske borgere sikret yderligere rettigheder. Anholdelser og fængslinger skulle nu begrundes yderligere. Flere ledende venstremænd og socialdemokrater var indtil da blevet anholdt og fængslet for deres åbenmundede kritik af provisiorieregeringen. Borgernes rettigheder i forbindelse med anholdelse og varetægtsfængsling er funderet på datidens borgeres erfaringer med en enevældig statsmagts vilkårlige overgreb.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Ifølge loven fra 1919 kunne man fængsle efter tre principper:
  

Kollusionsfare Flugtfare Fare for gentagelse

19

I 1935 blev loven om varetægtsfængsling ændret og retshåndhævelsesarrest blev indført. Dette skete efter en voldtægtssag, hvor de anklagede tilstod og derefter blev løsladt. Det medførte en ophidset folkelig debat, hvorefter retshåndhævelsesarrest blev indført i lovgivningen med stor hast for at modvirke befolkningens forargelse. Dermed var de fire begrundelser, man bruger i dag, formuleret. I Retsplejeloven står der således: § 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og 1. der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller 2. der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller 3. der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre. En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået 1. en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

2. en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, §§ 244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod (Retsplejeloven, § 762 stk. 2).

20

Kollusionsfare
Kollusionsfare betyder at den sigtede antages at ville forstyrre sagens efterforskning ved at forhindre politiets arbejde. Denne begrundelse kan bedst forsvares i sager, hvor den anklagedes risiko for at komplicere sin sag yderligere står i mål med gevinsten ved at undgå domfældelse. Dette er ikke tilfældet, hvis en anklaget har en stærk sag eller svag sag imod sig, da dennes chancer for at blive dømt er henholdsvis stor og beskeden uanset at den anklagede søger at påvirke efterforskningen (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 97).

Flugtfare
Flugtfare betyder, at der er begrundet mistanke om at den anklagede vil unddrage sig dom ved flugt. Hans Gammeltoft-Hansen siger at retspraksis er, at denne begrundelse anvendes allerede ved udsigt til en dom på otte måneder til et år, hvilket han anser for at være i strid med både menneskerettighedskonventionen og lovens regel (Gammeltoft-Hansen 1976, pp. 90-91).

Gentagelsesfare
Gentagelsesfare begrundes med muligheden for at den anklagede i fremtiden vil begå forbrydelser, som vil forsinke domsprocessen yderligere, da der så skal udarbejdes flere anklageskrifter. Sat på spidsen vil man altså forhindre en forbryder i at unddrage sig straf ved konstant at øge anklagemyndighedens arbejdsbyrde i det uendelige. Vi har forklaret de tre oprindelige betingelser for varetægtsfængsling for at læseren ikke skal forveksle begrundelserne for retshåndhævelsesarrest med disse. Retshåndhævelsesarrest har ikke noget at gøre med kollusionsfare, flugtfare eller gentagelsesfare.

Retshåndhævelsesarrest
Retshåndhævelsesarrest afviger grundlæggende fra de øvrige begrundelser. Formålet
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

med retshåndhævelsesarrest er ikke at sikre at retten kan udføre sit arbejde. Formålet er alene at sikre at befolkningen føler, at loven konsekvent slår ned på forbrydere. Når retshåndhævelsesarrest anvendes sker det altså ikke af hensyn til at retfærdigheden skal ske fyldest ved dom, men alene af hensyn til befolkningens retfærdighedsfølelse. Retshåndhævelse er altså en foregribende straf, hvor det antages, at den anklagede er

21

skyldig og derfor bør påbegynde sin afsoning, uanset at sagen endnu ikke er efterforsket til bunds og skyldsspørgsmålet ikke er afgjort ved dom. Et vigtigt princip i de diskussioner, der var omkring udformningen af regler for varetægtsfængsling, var ønsket om at sikre at uskyldige ikke længere blev udsat for anholdelser og fængslinger. Et princip som langsomt er blevet udhulet i takt med at årsagen til datidens love fortoner sig i historien.

TIDLIGERE UNDERSØGELSER
Trods heftig kritik af Danmarks brug af varetægtsfængsling er der ikke foretaget nogen undersøgelser siden 1985. Således findes der ikke nogen oversigt over, hvilke begrundelser folk bliver varetægtsfængslet efter, om de bliver dømt efter samme sigtelse som de er varetægtsfængslet efter, eller om de bliver frikendt.

Preben Wilhjelm
Den seneste undersøgelse blev lavet som et forskningsprojekt ved jurastudiet i København. Det var journalisten, forskeren og politikeren Preben Wilhjelm der lavede undersøgelsen. Wilhjelms store empiriske undersøgelse strakte sig over årene 197685 og resulterede i en stor afhandling i 1988, Tvangsindgreb i strafferetsplejen 1976-85 (Wilhjelm, 1988)

Dommerens fejlprocenter ved varetægtsfængsling
Undersøgelsens resultater var rystende. Ud af de 5000 der årligt blev varetægtsfængslet, blev omkring 12% eller 600 personer fuldstændig frifundet i retten eller fik anklagen mod sig trukket tilbage, omkring 3% eller 150 personer idømtes bøde eller hæfte, som efter loven ikke giver grundlag for varetægtsfængsling, yderligere 20% eller 1000 personer blev dømt, men ikke for den sigtelse der begrundede varetægtsfængsling. Det
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

vil sige, at i 35% af sagerne, det er 1750 sager om året, var dommerens beslutning om at varetægtsfængsle i modstrid med resultatet af dommen.

Dommerens fejlprocenter ved retshåndhævelsesarrest
Retshåndhævelsesarrest stod dengang årligt for omkring 1100 af de 5000 sager. Denne fængslingsgrund var endvidere den der gav længst gennemsnitlig varetægtsfængsling.

22

Wilhjelm kalder retshåndhævelsesarrest der kom ind i lovgivningen i 1935 efter en oprørt stemning: Et typisk eksempel på paniklovgivning. Wilhjelm tager afstand fra politikernes tro på princippet om den særlig bestyrkede mistanke. Han påpeger, at ud af de 1100 sager blev 5%, svarende til 60 personer årligt slet ikke dømt og yderligere 40%, svarende til 500 personer, blev ikke dømt for den forbrydelse de blev sigtet for, men blev dømt for mindre alvorlige forbrydelser. Altså en fejlprocent på 45%. Wilhjelm påpeger, at retshåndhævelsesarrest er forventet straf og derfor er imod de to grundlæggende principper for en retsstat, at enhver mistænkt skal betragtes som uskyldig til det modsatte er bevist, og at ingen må straffes uden dom. Wilhjelms resultater var skræmmende, men trods disse afsløringer føres der stadigvæk ikke statistik over området. Det undrer os derfor, at politikerne kan forsvare retshåndhævelsesarrest ud fra en tiltro til dommerne, når den sidste undersøgelse viste en fejlprocent på 45%. Det er stort set det samme som hvis de havde slået plat eller krone.

Hans Gammeltoft-Hansen om retshåndhævelsesarrest
En af de mest grundige gennemgange af den danske varetægtsfængsling er Hans Gammeltoft-Hansens doktordisputats Varetægtsfængsling fra 1976. Gammeltoft-Hansen siger at: […] retshåndhævelsesarrest, afklædt alle omsvøb, fremtræder som anticiperet straf − endog i hovedsagen båret af et repressionsbehov. (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 102)
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Derved er Gammeltoft-Hansen enig med Wilhjelm i, at retshåndhævelsesarrest er imod de grundlæggende principper for en retsstat: At enhver mistænkt skal betragtes som uskyldig til det modsatte er bevist, og at ingen må straffes uden dom.

23

Hans Gammeltoft-Hansen siger ikke at retshåndhævelsesarrest er i modstrid med FNs Menneskerettighedskonvention, men mener heller ikke at den nødvendigvis kan sammenholdes med den Han påpeger at den ikke er nævnt eksplicit i erklæringen, men siger samtidig at Ministerrådets henstilling af 9. april 1965, hvis formål er at udvide menneskerettighedskonventionens principper om varetægtsfængsling, udelukker retshåndhævelsesarrest (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 82). Gammeltoft-Hansen påpeger, at det ikke kan være straffeprocessens opgave at tilfredsstille opinionens vrede, og at erfaringerne fra en politisk ekstrem periode i Tyskland har fremhævet dette synspunkt (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 126).

24

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

OM PRODUKTIONEN
MÅLGRUPPEN
Vores målgruppe er journalister der arbejder med dækning af retspolitisk stof på de store morgenaviser, dette er en meget smal målgruppe, hvilket er en klar fordel, da vi så kan målrette vores produkt meget specifikt. Vi fandt inspiration til vores undersøgelser af målgruppen i Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål, hvor Jacobsen påpeger vigtigheden af direkte kontakt med målgruppen, da dette kan korrigere fejlagtige opfattelser og udvikle vores personlige ressourcer som formidlere til den (Jacobsen 1997 p. 29). Vi havde en antagelse om, at journalister der arbejder med nyhedsformidling på mange områder er en rimelig homogen gruppe, der arbejder efter de samme rutiner. Dette var også noget vi oplevede på redaktionerne. F.eks. bruger de fleste nyhedsmedier de samme nyhedsbureauer, og de store medier dækker i høj grad de samme historier. Denne forestilling bliver bekræftet i bogen Verden på tilbud, der er baseret på en undersøgelse af 2480 avisartikler og indslag fra 16 danske medier. Bogen konkluderer at udlandsdækningen er stort set ens i alle danske medier, og at stort set alle bruger Ritzau og de samme udenlandske medier til at orientere sig i (Holm et al. 2000, pp. 152-155). Undersøgelsen beskæftiger sig med udenlandske nyheder, men vores oplevelser med journalister bekræfter, at denne ensartede prioritering er gældende for journalister generelt. På en redaktion er det tit samme journalist der dækker flere forskellige områder. Forskellen mellem journalister, der skriver om retspolitisk stof og andre journalister, ligger groft sagt i deres viden og ikke i deres researchmetoder eller overordnede tilgang.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Jan Krag Jacobsen påpeger vigtigheden af at tale samme sprog som målgruppen (Jakobsen 1997, pp. 29-30). Da vi har fået indsigt i nogle af de hjemmesider journalister bruger i det daglige arbejde, kan vi vælge at lægge os tæt op ad disse i design og indhold. Her er det især interessant at se Ritzaus nyhedsside, da denne er en af dem danske journalister bruger mest.

25

Målgruppens kendskab til retshåndhævelsesarrest
Vi er klar over, at de journalister, som er vores målgruppe, beskæftiger sig med retspolitik, og derfor har et vist kendskab til retspleje. Men vi mener ikke, at vi kan forudsætte et dybere kendskab til varetægtsfængsling, og slet ikke til retshåndhævelsesarrest. Vi fandt nyttig information om vores målgruppe i Billy Adamsens En enkel sag. Billy Adamsen påpeger, at de fleste journalister ikke besidder den nødvendige ekspertviden for at få den fulde forståelse af en sag. Derfor kommer pressens viden i konkrete sager meget tit fra lobbyister og politikere, der i et forsøg på at få deres vinkel på sagen trykt, glemmer at forklare sagens reelle fakta. Dette kan føre til store misforståelser som kun forværrer situationen for den sag lobbyisten eller politikeren kæmper for (Adamsen 1998, p. 100). Denne bekymring deler Windahl og Signitzer, der påpeger, at det at se sin målgruppe som potentielle sendere medfører både fordele og ulemper. En ulempe er at det er svært at styre hvad disse videresender, og at misforståelser nemt kan indfinde sig (Windahl og Signitzer 2000, p. 172). Billy Adamsen anbefaler, at man forklarer den større sammenhæng først og derefter forklarer sit eget synspunkt, dette giver journalisterne bedre mulighed for at forstå budskabet (Adamsen 1998, p. 100). Billy Adamsen argumenterer for, at den forenkling vores målgruppe journalister bliver beskyldt for,, i høj grad skyldes de mangelfulde oplysninger de får fra politikere. Det er derfor ikke mediernes valg at forenkle og fokusere på de forkerte ting i en sag, dette skyldes i høj grad misinformation (Adamsen 1998, p. 121). Dette er endnu et argument for at give målgruppen hele historien i stedet for kun vores synsvinkel.

Den blinde tro
Femø Nielsen siger, at der er en stor forskel på mediernes behandling af de tre statsmagter: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Medierne er hurtige til
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

at kritisere de to første, men kritiserer sjældent den dømmende. Domstolen bliver set som upartisk og dens arbejde er stort set ikke til debat. Kun engang imellem bliver visse dommeres upartiskhed diskuteret i sammenhæng med bijobs og inhabilitet, men aldrig institutionen.

26

Domstolen får almindeligvis tildelt en rolle som sandhedsinstans. Når domstolen har talt er sagen afgjort, yderligere kritik af sagen vil gå på politisk plan om en mulig lovændring. Man diskuterer ikke domstolenes kompetence. Femø Nielsen konkluderer spørgende: Det ligger selvfølgelig i selve institutionen, at den er autoritativ, men skulle det være et argument for ikke at undersøge dens virke, så skulle man jo også holde sig fra store dele af den politiske dækning. (Femø Nielsen 2000, p.122). Dette er et stort problem for vores kampagne. Domstolene er en så stor autoritet i samfundet og medierne, at de virker ufejlbare. Derfor er det svært at rejse vores sag i befolkningen. Den status institutionen har mellem folk, vil gøre det meget svært at få ørenlyd for vores argument at dommere laver fejl i grundlovsafhøringer, mange fejl og at vi bør begrænse muligheden for at disse fejl rammer uskyldige. At domstolene er fejlbare går simpelthen mod pressens og samfundets grundholdning. Det der gør sagen endnu mere kompleks er, at vi også bruger domstolene som sandhedsinstanser. De fejl der bliver lavet i grundlovsafhøringerne bliver målt ud fra sagernes endelige domfældelser. Vi er opmærksomme på, at det ikke bliver nemt at overbevise journalister om det nødvendige i at skrive om vores sag, da de antages at have denne nærmest blinde tiltro til dommere. Samtidig formoder vi, at journaliststanden generelt har den kritiske journalistik som et højt ideal. Vi satser på at vores kritiske stillingtagen til retshåndhævelsesarrest kan anspore målgruppen til at bryde vanetænkningen med at tro på dommeres ufejlbarhed. Med andre ord vil en kritisk journalist være nødt til at forholde sig til de høje fejlprocenter, som vi kan præsentere. Denne formodning bliver bekræftet i værket Journalistikkens grundtrin hvor Mogens Meilby påpeger, at den kritiske journalistik er et højt ideal for journalister, og at dette genspejles i det faktum, at siden Cavling-prisen blev uddelt for første gang, har mere end halvdelen af prismodtagerne fået den for journalistik, der afslører magtmisbrug og sager hvor mennesker er kommet i klemme i samfundssystemet (Meilby 1999, p. 28).
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

27

SYSTEMUDVIKLING KONTRA AD HOC TILGANG
Inden vi går i gang med at fremstille hjemmesiden undersøger vi mulighederne for at anvende en stringent metodisk tilgang herfor. Udvikling af hjemmesider er beslægtet med systemudvikling af andet software. Teorierne indenfor systemudvikling for eksempel indenfor Rationel Unified Proces og extreme programming er beregnede til at udvikle mere komplekse systemer, herunder inddragelsen af større teams af udviklere end vores lille tomandsgruppe. Med mange skiftende medarbejdere på et stort udviklingsprojekt er dokumentation af strategi og udførelse nødvendig. Men det vil være at skyde gråspurve med kanoner at anvende disse metoder til vores formål. Vi vælger derfor i stedet selv at konstruere en metodisk tilgang specifikt beregnet på vores konkrete problemstilling.

VALG AF TEORI
I forbindelse med design af hjemmesider er det vanskeligt at komme uden om Jakob Nielsen, som mere end nogen anden har været fortaler for usability i design til internettet. Vi vil dog anvende det danske begreb brugervenlighed i stedet for usabilitybegrebet. Nielsens funktionalistiske tankegang, hvor der lægges vægt på enkelhed, effektivitet og information frem for design og æstetik, er velegnet til vores brug. Dels fordi vi henvender os til en målgruppe som ofte er under tidspres og derfor har brug for hurtig adgang til fakta, dels fordi Jakob Nielsen opstiller meget konkrete retningslinier for godt design i forhold til effektiv kommunikation.

Kritik af Jakob Nielsen
Jakob Nielsens position er udfordret fra flere sider. Hans universalistiske tankegang, hvor de samme principper gælder for alle slags hjemmesider bliver f.eks. udfordret
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

af genrebegrebet. Crowston og Williams kategoriserede f.eks. i 1997 48 forskellige genrer som blev anvendt på Internettet (Crowston 1997). I vores tilfælde ser vi ikke noget praktisk modsætningsforhold mellem Jakob Nielsens tilgang og genrebegrebet, da allerede eksisterende hjemmesider med primær målgruppe journalister i høj grad er kompatible med Nielsens principper. Se f.eks. www.journalisten.dk eller Ritzaus nyhedsside. Andre genrer vil være betydelig mere inkompatible med Nielsens teorier.

28

Jakob Nielsens grundprincipper harmonerer heller ikke så godt med et evt. brugerkrav om en æstetisk oplevelse. Igen er vandene skilte her mellem forskellige positioner. Jakob Nielsens nærmest puritansk effektive tilgang og andre teoretikere som f.eks. Djajadiningrat, Graver og Frens, der argumenterer for at æstetik skal være tænkt ind i designet og har udviklet metoder til dette (Djajadiningrat 2000). Igen vil vi argumentere for at dette ikke skønnes at være et problem i forhold til udviklingen af vores hjemmeside, da målgruppen er informationsvant. Vi har dog tænkt en anelse æstetik ind vores hjemmeside ved at give den farver på og lade os inspirere af designet på www. jp.dk og www.berlingske.dk. Vores primære ambition er dog ikke at give målgruppen en æstetisk oplevelse, da vi primært finder Jakob Nielsens tilgang anvendelig til vores formål. Med andre ord er ambitionen i forhold til æstetik at målgruppen bare ikke må opleve siden som så grim, at de ikke vil læse den. Et synspunkt Jakob Nielsen også deler.

Jakob Nielsens retningslinjer for brugervenlighed
I dette afsnit vil vi kortfattet beskrive de retningslinjer for design, som vi anvender fra Jakob Nielsen. Vi har tilladt os at fordanske hans begreber og udlægge dem med vores egne ord. Vi har ikke kunne finde på sigende danske ord for begreberne browser og frames, så disse begreber oversætter vi ikke.

Jakob Nielsens retningslinjer
Vi har baseret følgende retningslinjer på en syntese af fem artikler af Jakob Nielsen: Alertbox for May 1996: Top Ten Mistakes in Web Design Alertbox, May 2, 1999: Top Ten Mistakes Revisited Three Years Later Alertbox, May 30, 1999: The Top Ten New Mistakes of Web Design Alertbox, July 23, 2000: End of Web Design Alertbox, October 29, 2000: Flash: 99% Bad
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

 Nul læring: Hjemmesiden skal tage udgangspunkt i at målgruppen med sin allerede

eksisterende erfaring med hjemmesider umiddelbart kan gå i gang med at anvende dens indhold.
 Ingen

frames: Frames er forbudt, fordi det kan give problemer for brugeren og

nogle browsere. Vi vælger derfor ikke at anvende frames.

29

 Ingen

ny teknologi: Det gælder om at så mange brugere som muligt, også brugere

med ældre versioner af browsere kan anvende siden, så des ældre teknologien er, des større er chancen for at brugeren faktisk kan anvende den. I forhold til vores produkt anvender vi derfor ikke scripts, Javaappleter eller Shockwave. Vi anvender dog Cascading Style Sheets (CSS), da dette har været understøttet af de mest udbredte browsere i flere år.
 Ingen

komplekse henvisninger: Brugeren skal kunne taste en henvisning ind fra

et papir og så skal det ikke være besværligt at taste det ind. F.eks. er det besværligt at taste henvisningen www.xc.dk/~3245325/makak/s83/d093.htm ind. Vi vælger derfor at alle henvisninger kan skrives uden brug af specialtegn som f.eks. ’~’. Vores endelige version af siden vil vi placere på et domæne købt til formålet, som har et letgenkendeligt navn: Henvisning til forsiden på alle sider: Brugeren skal altid kunne vende tilbage til hovedsiden, uanset hvor på hjemmesiden brugeren er kommet hen. Dette gør vi ved altid at have en henvisning på hver side der hedder Til hovedsiden.
 Undgå

så vidt muligt at teksten på skærmen kræver at brugeren skal rulle ned for

at læse den, men sørg i stedet for at hver tekst så vidt muligt kan læses uden brug af mus til at rulle ned i teksten. Ifølge Nielsen så er der grund til at formode at brugere generelt gerne vil læse tekster, hvor det er nødvendigt at bruge rullepanelet (scrolle) for at kunne læse hele teksten. Dette kræver dog at de vigtigste visuelle elementer f.eks. overskrifter er synlige. Vi vil tilstræbe at gøre vores tekster korte så brug af rullepanelet kan undgås. Da vi ikke kan kontrollere vinduets størrelse hos brugeren, kan vi ikke dog gøre mere end dette.
 Ensartede

henvisninger: Det er konvention i de fleste browsere at henvisninger, der

er trykket på bliver lilla eller røde, og henvisninger, der ikke er trykket på, er blå. Der er ifølge Nielsen ingen grund til at bryde med dette og dermed måske forvirre brugeren. Vi har ladet os inspirere af Jyllandspostens og Berlingske Tidendes farvee n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

valg, herunder at henvisningerne på hjemmesiden er grønne for at opnå et konsekvent layout. Vi gør dette ud fra den antagelse at journalister i det 21. århundrede er vant til at læse internetudgaverne af disse to landsdækkende aviser. Vi afviger derfor her fra Nielsens anbefaling, men ser det ikke som et problem.
 Hurtig

læsning af sider: Hjemmesiden skal generelt være så hurtig som muligt at

30

hente ned, så brugeren ikke skal vente længere end højst nødvendigt. Da vores pro-

dukt kun kommer til at bestå af korte tekster og skabelonen til CSS, mener vi dette krav er indfriet.
 Ingen

vinduer: Lad være med at åbne nye vinduer, da det kan genere brugeren med Sørg for at tilbageknappen virker og lad være med at irritere bru-

et eller flere åbne vinduer. En simpel regel vi blot følger.
 Tilbageknappen:

gerne ved at sætte den ud af funktion, så de ikke kan gå tilbage efter behov. Igen er dette en simpel regel, vi ikke afviger fra.
 Opdaterede

sider: Sørg for at siden er opdateret i det omfang der kommer nyt og

relevant materiale og fjern forældet materiale. Vi vil forsøge at dække dette behov, og det er givet at kommer der nyere oplysninger imellem brugerafprøvningen og lanceringen af siden, vil vi opdatere siden med disse, og derved opfylde dette krav. Der skal være en søgefunktion. Vi medtager ikke denne søgefunktion, da vi finder den overflødig pga. produktets enkle opbygning, og overskuelige størrelse. Vi afviger derfor her fra Nielsens anbefaling. Efter denne udlægning af de basale principper for brugervenlige hjemmesider vil vi nu redegøre for vores overvejelser om selve indholdet af siden.

OM AT SKRIVE TIL INTERNETTET
I dette afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser om såvel form som indhold af teksterne på hjemmesiden med udgangspunkt i Nielsens tekniske henvisninger og vores valg af retoriske virkemidler og argumentationsstrategi.

Nielsens tekniske anbefalinger
Nielsen skriver at læsning af en hjemmeside foregår 25% langsommere end læsning fra papir. Bl.a. af denne årsag skimmer læsere som udgangspunkt hjemmesiderne. Helt konkret anbefaler han følgende generelle retningslinier: Skriv ikke mere end 50% af, hvad du ville skrive på papir. Forlang ikke at læsere skal læse tekster i et kontinuerligt forløb. Nedbryd teksten til små afsnit, evt. i punktform ved opsummeringer og lav hyperlinks til andre tekster i stedet for at skrive lange tekster ud i et (Nielsen 2000, p. 101).
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

31

Disse løst definerede tommelfingerregler har vi fulgt som udgangspunkt. I et forsøg på at definere mere konkrete retningslinier besøgte vi Nielsens egen hjemmeside på www. useit.com ud fra den antagelse at vi her kan finde eksempler der følger hans egen teori i udtalt grad. Her anvender Nielsen i vores øjne relativt lange tekster på ca. 1000 ord f.eks www.useit.com/alertbox/20010805.html. Vi vælger derfor at fastlægge 1000 ord som maksimum på en side, men i praksis er vi højst kommet op på ca. 600 ord på et par enkelte sider. De tekster, vi skønner kan bære det, vil vi opdele i bidder på højst ca. 200 ord.

Læserne skimmer teksten
Ikke overraskende viser undersøgelser Nielsen m.fl. har foretaget, at brugerne skimmer teksterne på hjemmesiden. Nielsen forklarer det med, at det er for anstrengende for øjnene at læse hele tekster sætning for sætning (Nielsen 2000, p. 104). I forhold til vores tekster betyder det, at de skal være egnede til at skimme. Dette indebærer ifølge Nielsen små afsnit i teksterne, hvor der kun beskrives en ide pr. afsnit. Vi vælger at følge dette princip som hovedregel.

Retoriske overvejelser
Retorik forstås som kunsten at tale og overbevise tilhørere mundtligt eller skriftligt. Med andre ord beskæftiger retorik sig med, hvordan et budskab kan kommunikeres effektivt ud med ordet som det vigtigste redskab. Der findes mange bøger som anbefaler forskellige retoriske teknikker med Becker Jensens Ud af elfenbenstårnet (Jensen 1994) som en af de mest kendte. Disse bøger er trods deres brede anerkendelse sjældent funderet på empiriske undersøgelser, der kan sandsynliggøre effekten af bestemte retoriske træk. Vi har derfor vendt vores blik mod det eneste empirisk baserede værk, vi har kendskab
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

til, som er baseret på målinger af effektfuld argumentation i en bred offentlig dansk kontekst Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i en offentlig debat af Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech udarbejdet ved Københavns Universitets institut for filosofi, pædagogik og retorik (1994).

32

Generel argumentationsstrategi
I Retorik der flytter stemmer anbefales det at debattører anvender elefantbøsseeffekten. Elefantbøsseeffekten opnås ved at tilrettelægge sin argumentation efter følgende princip: I den samlede argumentation er det én betragtning der fremføres som overordnet, og andre betragtninger indordnet under den; der kan være tale om flere temaer uden at de alle er indordnet under ét, men i så fald er ét tema det klare hovedtema, og de andre er sidetemaer. Det valgte argument er det tungest mulige, dvs. det handler om at advokatens eget synspunkt har en tungtvejende fordel, eller at modpartens forslag har en tungtvejende ulempe (Jørgensen m.fl. 1994, p. 292). Hertil kommer at der ikke må være modstridende argumentation, at argumentet er præciseret og at det undgås at inddrage argumentation, der kan lede diskussionen væk fra det centrale emne. I forhold til at anvende denne strategi til vores formål, har vi gjort os følgende overvejelser.

Vores overordnede betragtning
Retshåndhævelsesarrest er i modstrid med en retsstats grundlæggende princip om, at en borger er uskyldig til det modsatte er bevist og at ingen skal straffes før dom, jf. kapitlet om retshåndhævelsesarrest. Vi ønsker at leve i en retsstat. Derfor skal muligheden for retshåndhævelsesarrest fjernes fra lovgivningen.

Fordelen ved at afskaffe retshåndhævelsesarrest
Vores tungtvejende fordel er, at uskyldige mennesker ikke mere kan sættes i retshåndhævelsesarrest, og at antallet af uskyldige der fængsles efter § 762 stk. 2 vil være nul, hvis muligheden for retshåndhævelsesarrest fjernes.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Ulempen ved at fastholde retshåndhævelsesarrest
Modpartens, politikernes, tungest vejende ulempe er at retshåndhævelsesarrest ikke forhindrer nye forbrydelser eller at retssager kan gennemføres. Med andre ord så sikrer retshåndhævelsesarrest ikke samfundet mod ny kriminalitet, og retshåndhævelsesarrest sikrer heller ikke at forbrydere bliver straffet. Disse forhold er allerede dækket under

33

§ 762 stk. 1. Anklagede kan jo varetægtsfængsles efter § 762 stk. 1, hvis dommeren vurderer, de er til fare for samfundet, vil forsøge at forhindre efterforskningen eller vil unddrage sig straf. Vi skal derfor afskaffe retshåndhævelsesarrest, da en retsstat ikke kan have som mål at fængsle uskyldige borgere, når det ikke er nødvendigt i forhold til at sikre samfundet mod forbrydelser eller at retssager mod anklagede gennemføres. Hertil kommer at så længe ingen ved, hvor stor fejlprocenten er, sidste undersøgelse viste 45%, så bør man ikke anvende retshåndhævelsesarrest.

Vindertræk og tabertræk
En statistisk analyse af det empiriske materiale førte forfatterne frem til følgende konklusioner, der gælder for henholdsvis vinderne og taberne af den offentlige debat: […] hvis vi kort skal sammenfatte, hvad der er typisk for en overbevisende debattør lyder karakteristikken: Det gælder om at være fast, uden at blive fjendtlig − at markere sin uenighed uden at være mere ansigtstruende overfor modparten end nødvendigt for at klarlægge hvorfor man mener at have ret i tvivlsspørgsmålet. Og det skal gøres så man kan mærke at udfaldet har stor betydning for debattøren, at det er altafgørende at få ret hos andre. I sidste ende er præcision, fasthed, energi og engagement et spørgsmål om – i god forstand – troværdighed (Jørgensen m.fl. 1994, p. 320). Disse konklusioner anvender vi til at fastlægge den form for argumentation, vi skal tilstræbe og undgå. I forhold til at opnå en række konkrete retningslinier for at vinde debatter opstiller forfatterne konkrete vinderprofiler for debattører, som vi tilstræber at tilnærme os i størst muligt omfang for at øge vores chancer for tilslutning til vores synspunkt. Vi vil under gennemgangen af retningslinierne knytte kommentarer til, hvorledes vi vil søge at opfylde disse.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Tabertræk vi skal undgå
Det mest typiske tabertræk er ideologisk argumentation. Årsagen skal findes i, at en taler, der tydeligt taler ud fra en ideologi mister lydhørhed hos borgere der ikke deler dennes værdigrundlag. Andre tabertræk er en afvisende og fjendtlig attitude, spredt argumentation, mistænkeliggørelse af modstanderens motiver og humoristiske

34

bemærkninger, der nemt forstås som usaglighed og manglende engagement (Jørgensen m.fl., 1994, pp. 310-316). Vi vil undgå disse tabertræk og søge at undgå personlige angreb m.m. og forholde os sagligt til problematikken.

Afsenderens status og valg af strategi har betydning
En afsender med følgende karakteristika vinder generelt debatterne målt i fremgang for sit synspunkt: Afsenderen er akademiker, anvender elefantbøsseeffekten, har et relevant og vægtigt uddybet konkret eksempel, præciserer sit synspunkt og tager det sidste ord. Det konkrete, relevante, vægtige eksempel giver debattøren fast grund under fødderne og præcisering er godt, fordi al energien så bruges på netop et punkt (Jørgensen m.fl. 1994, p. 310-316). Vi er afsendere og pr. definition akademikere, da vi først udsender vores produkt, når specialet er afleveret. Vi søger at anvende elefantbøsseeffekten som beskrevet ovenfor.

Vores vægtige eksempel
Vores relevante og vægtige konkrete eksempel er Plejebosagen, hvor en uskyldig almindelig kvinde Dorte Gramkow sad i retshåndhævelsesarrest i 65 dage. Vores valg af eksempel illustrerer problemet glimrende og nyder godt af at det er bredt kendt i offentligheden. En kritik der kan rettes mod eksemplet er, at det er fra 1997 og derfor ikke er ideelt i forhold til aktualitetskriteriet. Vi har ledt i avisdatabaser og kontaktet 25 advokater, men det har været vanskeligt at finde en ligeså velegnet sag. Det tætteste vi fandt, var en sag om en Bandidosrocker, som skød en attentatmand i selvforsvar. Rockeren sad i retshåndhævelsesarrest indtil han blev frifundet, fordi det blev klart, at der var tale om legitimt selvforsvar. Da vi skønner det er vanskeligt at mobilisere sympati for vores sag med udgangspunkt i en person, hvis virke associeres med organiseret kriminalitet fravælger vi dette eksempel. Vi vil derfor nøjes med at referere til navngivne advokater, der vil citeres for at retshåndhævelsesarrest stadig anvendes og dermed bestyrke at retshåndhævelsesarrest stadig er en del af retspraksis i det 21. århundrede. Kritikere kan indvende at vi selv kunne søge at finde eksempler ved at søge i retsafgørelser i byretten. Vi har dog fravalgt dette ud fra et skøn om at det vil være alt for tidskrævende selv at opspore og motivere et offer for retshåndhævelsesarrest til at træde frem. Der kan være meget langt mellem sympatiske ofre. I stedet satser vi på, at vores målgruppe kan og vil opspore deres egne konkrete eksempler.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

35

Præcisering af problematikken
Vi vil præcisere vores kritik af retshåndhævelsesarrest ved at understrege at vi kun kritiserer § 762 stk.2. og ikke varetægtsfængsling i almindelighed. Herunder vil vi gøre det klart at retshåndhævelsesarrest ikke sker af hensyn til sagens opklaring, flugtfare eller gentagelsesfare, men alene af hensyn til retsfølelsen. Med andre ord går vores kritik alene på retshåndhævelsesarrest og på at forklare, hvad retshåndhævelsesarrest indebærer.

Upersonlig, saglig og fast attitude
Herudover undgår en vinder at bruge kup- og konspirationsargumenter, altså at kritisere modstanderens personlighed og motiv i stedet for synspunktet og konsekvenserne af dette synspunkt. En vinder udviser respekt for modstanderne, men slår sit standpunkt fast og tydeliggør, hvad det er. Han er venlig og nedgør ikke modstanderne. En vinder markerer sin uenighed på en fast og høflig måde og bruger sin tid på at argumentere for sit synspunkt og ikke på at markere, hvor modparten har uret, og er ikke så imødekommende overfor modstanderne, at han virker usikker i sin sag (Jørgensen m.fl. 1994, pp. 314-320).

Vores holdning til modstanderne – de politiske partier
Modstanderne af vores synspunkt er de politiske partier, som ikke tager afstand fra retshåndhævelsesarrest. Det er deres ansvar, at den stadig eksisterer. Vi vil fokusere på konsekvenserne af retshåndhævelsesarrest i det danske samfund og undgå at kritisere politikerne for at være drevet af mindre ædle motiver som f.eks. stemmefiskeri på bekostning af uskyldige. Ved at gøre dette undgår vi at anvende kup- og konspirationsargumentation, som er udtalte tabertræk. Dette vil vi gøre ved at rette kritikken generelt mod loven og mod partiernes partiprogrammer m.m. i stedet for mod navngivne personer. Det er ikke muligt at være
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

fuldstændig upersonlig, da vi f.eks. har modtaget svar fra nogle af partiernes retspolitiske ordførere og er nødt til at anvende disse breve for at dokumentere partiernes holdninger. Vi tilstræber dog at denne argumentation bliver så upersonlig som muligt og i stedet går på partiernes holdning til retshåndhævelsesarrest og ikke på f.eks. personlig inkompetence. Hertil kommer, at vi anvender en almindelig høflig, sober og saglig tone.

36

Ekspertudsagn
Foruden dette støtter en vinder sit synspunkt med ekspertudsagn, gerne fra forskere, hvor det er muligt, da debattører der støtter sig til forskere har en signifikant fordel (Jørgensen m.fl. 1994, p. 165). Nyere forskning på området støtter dette synspunkt, da eksperter kun overgås af politikere som kilder, når danske journalister dækker væsentlige områder som EU og Irakkrigen. Se f.eks. specialet Pressens blinde vinkel af Nielsen og Hermansen for en uddybning af dette (Nielsen og Hermansen 2003, p. 103). Som vores eksperter har vi valgt Folketingets nuværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, hvis doktordisputats om varetægtsfængsling udkom i 1976, og Preben Wilhjelm, hvis empiriske undersøgelse af varetægtsfængsling i Danmark dækker perioden 1976-1985. Deres undersøgelser er den eneste forskning foretaget på området. Forespørgsler til justitsministeriet, kriminalregistret, advokater m.fl. har bekræftet vores antagelse om, at der ikke findes andre undersøgelser på området. Herudover understøtter disse undersøgelser vores synspunkter med fakta jf. kapitlet om retshåndhævelsesarrest.

NYHEDSKRITERIER OG INTERESSEKRITERIER
Billy Adamsen understreger at nyhedskriterierne er udslagsgivende for om en journalist vil tage en sag op. Disse nyhedskriterier er aktualitet, direkte eller indirekte relevans, identifikation, konflikt og afsløring. Hos Mogens Meilby er nyhedskriterierne de samme; dog er direkte eller indirekte relevans beskrevet som væsentlighed. Vi mener ikke at vores sag er en oplagt nyhedshistorie. Det kan derfor være problematisk at presse den ind under nyhedskriterierne. Koch og Rienecker uddyber i deres hæfte Formidlingstekster fra universitetsopgave til artikel de kriterier journalister bruger til udvælgelsen af artikler. De skriver, at journalister har lært at bruge interessekriterier når de ikke skriver direkte nyhedsartikler (Kock og Rienecker 1995 p. 9). Disse interessekriterier minder om nyhedskriterierne. De er: Konflikt, menneskelig interesse, vigtighed, prominens, nærhed, dagsaktualitet og usædvanlighed.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

37

Nogle af disse kriterier overlapper nyhedskriterierne, og andre vælger vi at se bort fra. Vi har derfor valgt at syntetisere ovennævnte tre kilders forskellige varianter og tilgange og opskrive dem som nedenstående kriterier.

Aktualitet og dagsaktualitet
Vi må påvise, at retshåndhævelsesarrest er et aktuelt problem, enten ved at komme med konkrete eksempler på brug af retshåndhævelsesarrest, eller ved at vise at den skader retsbevidstheden i vores samfund, Derudover må vi vise, at den stadig finder sted. Vi har problemer med at henvise til nye tal for brugen af retshåndhævelsesarrest, da de ikke eksisterer. Vi har på hjemmesiden henvisning til en nyere sag Plejebosagen, samtidig med at vi citerer en praktiserende advokat for, at man stadigvæk benytter retshåndhævelsesarrest. Vi har endvidere argumenteret for de problemer der er med at idømme forventet straf i en retsstat.

Væsentlighed, direkte eller indirekte relevans
Journalisterne skal se, at retshåndhævelsesarrest er vigtig og har en relevans for læserne af deres aviser enten direkte eller indirekte; direkte ved at også uskyldige læsere kan ende i retshåndhævelsesarrest, og indirekte ved, at det samfund de bor i ikke opfylder sine forpligtelser som retsstat. Vi må vise at man straffer folk uden dom og ser dem som skyldige før det modsatte er bevist. I forhold til relevans for læserne er vores bedste argument Vilhjelms og Gammeltoft-Hansens undersøgelser af emnet.

Nærhed og identifikation
Der skal være identifikation, journalisterne skal kunne se, at det har en effekt på borgernes hverdag. De skal føle, at retshåndhævelsesarrest berører dem såvel som deres
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

nabo. Vi skal, ved at komme med eksempler, vise at det ikke kun er forbrydere der fængsles, med eksempler om det modsatte, her kan vi henvise til Plejebosagen. I hele Danmarks befolkning blev Dorte Gramkow set som skyldig, og medierne malede billedet af en massemorder. Hendes retshåndhævelsesarrest blev set som tegn på skyld,og hun blev dømt uden retssag. Da hun siden viste sig at være uskyldig, havde hun allerede været udsat for flere måneders fængselsstraf.

38

Konflikt
Den mest oplagte konflikt er, at den lovgivning der skal beskytte mod overgreb, selv udfører overgreb mod uskyldige. Femø Nielsen påpeger, at konfliktperspektivet er en stor del af nyhedsdækningen af flere grunde. For det første er det fængende stof, derudover passer det godt overens med presseidealet: At præsentere begge sider af en sag. Problemet med dette er, at nogle sager har mere end to sider, men alligevel bliver presset ned i den tosidede konfliktmodel. Vi er opmærksomme på at det er en forenkling af problemstillingen omkring retshåndhævelsesarrest at presse den ned i en tosidet konfliktmodel, men vi mener at den ovenfor nævnte konflikt er velegnet til formålet.

Afsløring
Der ligger en afsløring i at politikerne har kendt til problemerne med retshåndhævelsesarrest siden Preben Wilhjelm udgav sin bog 1988. Dette har ikke medført en afskaffelse af retshåndhævelsesarrest. De ansvarlige politikere har endvidere heller ikke ønsket at holde øje med problemets omfang ved at sammenføre registrene. Der ligger endvidere en afsløring i konsekvenserne for retsstaten, fordi Wilhjelms undersøgelse trak tæppet væk under troen på at retssystemet næsten er fejlfrit. Hertil er der en modsætning mellem partiernes praksis og officielle ideologi. Dette er i modstrid med Retorik der flytter stemmer, der siger at mistænkeliggørelse skal undgås. Det er bedre at fokusere på sine egne argumenter end på andres fejl og svagheder, derfor er dette ikke en argumentation, vi vil følge på vores hjemmeside.

Menneskelig interesse og prominens
Dette kriterium handler især om det følelsesmæssige aspekt, her skal der i vores tile n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

fælde lig på bordet. Da vores eksempel er Plejebosagen med en utrolig mediedækning bliver ønsket om prominens også dækket. Det er et problem, at denne sag allerede er dækket så grundigt. Endnu en vinkel bliver måske overset. Plejebosagen er dog det mest oplagte eksempel vi har fundet. Det, at vi har fået kommentarer til retshåndhævelsesarrest fra de fleste politiske partier, giver også sagen prominens.

39

Vigtighed
Lovgivningen berører mange. Vi har bare ikke tal på hvor mange retshåndhævelsesarrest berører nu. De tal der var gældende i 1980’erne var store og kan derfor bruges som argument for, at sagen er af en vis vigtighed. Brugen af retshåndhævelsesarrest er faldet, men det er ingen indikation på at fejlprocenten skulle være faldet. Den var 45% i 1980’erne. Det at den nuværende ombudsmand for folketinget Hans GammeltoftHansen i 1970’erne hævdede, at retshåndhævelsesarrest var imod de grundlæggende principper for en retsstat, er også med til at fremhæve sagens vigtighed.

Fokuseret formidling
Koch og Rienecker påpeger, at nyheds- og interessekriterierne er journalistiske udvælgelseskriterier. Man kan bruge nogle af de ovennævnte kriterier til at gøre sin tekst mere spændende. Men disse kriterier er rundt om emnet kriterier, den fokuserende formidling er den som akademikere er mere rustet til. Det er fint at gøre sine læsere nysgerrige. Men med den fokuserede formidling kan læserne for alvor blive klogere (Kock og Rienecker 1995, p. 10). En hjemmeside er ikke bundet af de samme lineære begrænsninger som en traditionel artikel, og vi mener derfor ikke at der er problemer med at dække både interesse- og nyhedskriterier og samtidig få plads til den fokuserede formidling. Vi har således forsøgt at få præsenteret alle relevante fakta på siden, samtidig med at vi dækker interesseog nyhedskriterierne.

FORMIDLINGSTEKSTER
Vi vælger at præsentere vores materiale med os som afsendere. Som akademikere vælger vi at skrive vores materiale i kategorien formidlingstekster. En formidlingstekst er en tekst forfattet af en akademiker eller ekspert på et område. Vi er klar over problee n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

matikken ved at fremstille os selv som eksperter og ønsker derfor ikke at gøre dette. Vi ønsker derimod at fremstå som akademikere med den nødvendige viden til at fungere som formidlere af andre eksperters viden. Det vil sige, at vi støtter os til andre eksperter end os selv, her Preben Wilhjelm og Hans Gammeltoft-Hansen. I skriftet Formidlingstekster – fra universitetsopgave til artikel beskrives en formidlings-

40

tekst som et forsøg på at formidle resultatet af et større projekt til en bredere læsergruppe. Denne form for formidling er bred formidling, det er artikler i brede blade som Ud og Se og Samvirke, men det kan også være i form af kronikker i aviserne, eller som i vores tilfælde på en hjemmeside. Altså medier der ikke har fagfolk som primær målgruppe (Kock og Rienecker 1995, pp. 1-2). Hos os er målgruppen ganske vist fagfolk, men de er journalister, som har formidling til en bred målgruppe som fag. Med henblik på vores afsenderrolle som akademiske formidlere af ekspertviden til journalisters brug mener vi, at det vil være fordelagtigt at bruge de kendetegn som en formidlingstekst har på vores hjemmeside. Formidlingstekster bør skrives ganske anderledes end en akademisk opgave, men de bør ifølge Kock og Rienecker heller ikke være skrevet journalistisk. En akademiker har nogle helt andre forudsætninger end en journalist, derfor er det ikke meningen at akademikeren skal lære at skrive som en journalist, i stedet bør akademikeren lære akademisk formidling (Kock og Rienecker 1995, p. 4). Vi skal med andre ord på vores hjemmeside kort og på en let tilgængelig måde præsentere en svært tilgængelig problemstilling. Ifølge Kock og Rienecker er der visse forudsætninger, der skal være til stede for en akademisk formidlingstekst, forudsætninger der stemmer godt overens med vores valg af elefantbøsseeffekten:
 Den

forudsætter undersøgelse af et problem − Vi har undersøgt retshåndhævelsesforudsætter at man har et svar − Vi har fundet ud af, at retshåndhævelsesarrest

arrest.
 Den

er problematisk i en retsstat. Den er en forventet straf og fjerner princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. I sidste ende betyder dette at flere uskyldige bliver fængslet. Svaret er at afskaffe retshåndhævelsesarrest, så løses problemet.
 Den leverer illustration og forklaring. Vi vil illustrere, at der er folk der bliver fængse n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

let selvom de er uskyldige, her vil vores eksempel med Plejebosagen som nævnt overfor være en vægtig illustration. Derudover vil vi forklare det problematiske ved retshåndhævelsesarrest (Kock og Rienecker 1995, p.4).

41

Hvor en opgave forudsætter at man redegør for hele undersøgelsen og teorien, så er formidlingsteksten ifølge Kock og Rienecker en helt anden sag. Vi skal ikke redegøre for alle tænkemåder og detaljer på området. Vores læsere er frivillige og skal derfor underholdes, ellers er der risiko for at læseren ikke gider læse teksten færdig (Kock og Rienecker 1995, p.4). Ud fra uses and gratification teorien vil journalisten være underholdt, ved at se at dette er materiale som kan bruges i journalistens arbejde. Vi har to hovedopgaver: At forklare den indsigt vi har erhvervet og at holde journalisterne interesserede. Vi vil ikke gå nærmere ind på sproget, men vælger med udgangspunkt i formidlingsteksten at skrive som det falder os naturligt med udgangspunkt i at vi ikke er journalister, men akademikere; dog vil vi være opmærksomme på vores målgruppes særlige kendetegn og forsøge at ramme disse på indholdssiden.

PRIORITERING AF HJEMMESIDENS INDHOLD
Vi vil forsøge at give en dækkende præsentation af retshåndhævelsesarrest på vores hjemmeside. Men samtidig vil vi forsøge at dække så mange af nyheds- og interessekriterierne som muligt.

Hovedsiden
Hovedsiden, eller the home page som Jakob Nielsen kalder den, er den side som brugeren ser første gang denne besøger siden. Nielsen tager udgangspunkt i store kommercielle hjemmesider, når han definerer kravene til den. In summary, a home page should offer three features: a directory of the site’s main content areas (navigation), a summary of the most important news and promotions
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

and a search feature (Nielsen 2000, p. 168) I forhold til vores produkt, der ikke er kommercielt, er vi nødt til at omformulere kravet. Vi har ikke nogen nyheder eller tilbud, men kun et budskab, vi vil ud med. Søgefunktionen udelukker vi som nævnt ovenfor, da vores produkt er lille og overskueligt og intet stof er mere end et par klik væk fra hovedsiden.

42

På vores hovedside vil vi placere den centrale tekst, som dels skal vække journalisternes nysgerrighed, og dels skal præsentere hensigten med hjemmesiden, sælge budskabet, det er på denne side at vi præsenterer hovedargumentet i vores elefantbøssestrategi: At retshåndhævelsesarrest skal fjernes fra lovgivningen, da uskyldige bliver fængslet af hensynet til retsvæsenets ry. Vi bakker dette argument op med andre delargumenter, f.eks. at retshåndhævelsesarrest ikke er nødvendigt for at sikre at forbrydere straffes og sager opklares. Vi vælger i vores hovedtekst at trække på Adamsens krav om at fortælle hele historien; vi forsøger derfor at præsentere hvad retshåndhævelsesarrest er, og hvad begrundelsen for retshåndhævelsesarrest er, og hvilke konsekvenser retshåndhævelsesarrest har for mistænkte. Ud fra vores erfaringer med at forklare studiekammerater, venner m.fl., hvad retshåndhævelsesarrest er, har vi konstateret at mange blander de tre andre begrundelser sammen med retshåndhævelsesarrest. Derfor mener vi at det er vigtigt allerede i teksten på hovedsiden at vise at retshåndhævelsesarrest ikke bygger på de tre andre begrundelser.

Sidens arkitektur
Arkitektur (site structure) betyder i denne forbindelse, hvordan hjemmesidens indhold er organiseret. Med andre ord, hvordan hovedsider og indholdssider refererer til hinanden. Det vigtigste for en hjemmesides arkitektur er, at den er organiseret ud fra brugerens synsvinkel og ikke blot afspejler afsenderens perspektiv. Der findes flere modeller at organisere en hjemmeside efter, hvoraf den hierarkiske er den mest udbredte. Det vil sige en model, hvor brugeren fra hovedsiden kan arbejde sig dybere og dybere ind i indholdet på hjemmesiden (Nielsen 2000, p. 198). Vi vælger at organisere vores indhold hierarkisk. Det er den mest oplagte model i forhold til målgruppens behov for først at få et overblik over den overordnede problemstilling og så derefter kunne bore sig dybere ned i de emner, som har deres særlige interesse. Allerøverst i hierarkiet er hovedsiden. På denne side er der adgang til indholdssiderne ved hjælp af to indgange. Der er en artikel der kort redegør for, hvad retshåndhævele n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

43

sesarrest er, og derefter vores budskab, jf. Billy Adamsens anbefaling om først at fremlægge sagens fakta og derefter sit eget budskab. I artiklen er der placeret brødkrummer, altså henvisninger (links) i teksten, som brugeren kan trykke på. Disse henviser til uddybninger af begreber som f.eks. retshåndhævelsesarrest, så brugeren kan vælge at gå direkte til en forklaring af et begreb under læsning af artiklen og dermed bore sig dybere ind i stoffet.

Indholdssiderne
Begrebet indholdssider, eller the interior pages som Jakob Nielsen kalder dem, dækker alle de sider på hjemmesiden, som ikke er hovedsiden. I venstre side af hovedsiden placerer vi en indholdsfortegnelse med henvisninger til indholdssiderne. Indholdssiderne er opbygget, så de ved læsning oppefra og ned giver brugeren overblik over de væsentligste aspekter af retshåndhævelsesarrest. Som nævnt skimmer brugere ofte hjemmesider og vil selv styre forløbet. Vi vælger dette lineære forløb for at have et organisationsprincip som bygger på en logik, som vi forventer at de mest systematiske af brugerne kan gennemskue. I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser over hver henvisning.

Hvad er retshåndhævelsesarrest?
Denne lineære forklaring vil ligesom artiklen være opbygget efter princippet fra Billy Adamsen, hvor vi først definerer, hvad retshåndhævelsesarrest er. Vi indleder derfor med en henvisning: Hvad er retshåndhævelsesarrest?

Konsekvenserne af retshåndhævelsesarrest
Herefter ses der på konsekvenserne af retshåndhævelsesarrest jf. Charlotte Jørgensens m.fl. råd om at argumentere ud fra konsekvenserne af en holdning og ikke fokusere på
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

motivet hos modstanderne af argumentet. Her vælger vi at begrænse os til de personlige konsekvenser på baggrund af nyhedskriteriernes krav om mulighed for personlig identifikation. Vi lægger vægt på de personlige konsekvenser i håbet om at målgruppen kan anvende disse som inspiration til en gribende fortælling om ofrenes situation, hvis den vælger at skrive artikler med udgangspunkt i konkrete sager.

44

Eksempler på anvendt retshåndhævelsesarrest
Det næste trin er eksempler på brug af retshåndhævelsesarrest. Jf. Charlotte Jørgensen m.fl. kan det være en god ide med et konkret eksempel for at forklare problemstillingen. Her vælger vi Plejebosagen.

Retshåndhævelsesarrest er i strid med menneskerettighederne
Efter eksemplerne henviser vi til de mere principielle indsigelser mod retshåndhævelsesarrest. Her vælger vi at fokusere på konflikten mellem princippet om, at retshåndhævelsesarrest er i modstrid med det grundlæggende princip om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og på retshåndhævelsesarrestens forhold til menneskerettighederne. Disse sammenfattes i artikel 11 i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: Enhver, der sigtes for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. (Forende Nationer 1948) Dels skal vi leve op til nyhedskriteriet om at der skal være en konflikt, men også for at målgruppen har nogle principielle argumenter, som de kan konfrontere politikerne med og bygge en evt. historie baseret på eksempler op på.

Typiske indsigelser mod at fjerne retshåndhævelsesarrest
Efter at de principielle problemer omkring retshåndhævelsesarrest er fremstillet præsenterer vi argumenter for ikke at fjerne retshåndhævelsesarrest fra loven. Dette tjener to formål. Dels for ikke at fremstå som unuancerede, men også for at lette målgruppens traditionelle dyd at lytte til begge sider i en sag. Indsigelserne er baseret på vores kontakt med de politiske partier og uformelle samtaler blandt venner, kolleger på arbejdspladser, på universitetet m.m. Hver indsigelse har vi kommenteret med vores modargumenter mod indsigelsen. Det har vi gjort for at få det sidste ord jf. Charlotte Jørgensen m.fl., så vores argumentation forhåbentlig vil fremstå som den stærkeste i brugerens erindring.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

45

Vi forsøger med andre ord at vaccinere målgruppen mod mikrofonholderi, så den i kontakt med fortalere for retshåndhævelsesarrest er rustet med argumenter mod deres indsigelser. En række af disse indsigelser baserer sig på uvidenhed og det vil skade vores sag, hvis en politiker uimodsagt kan fremføre disse, så de fremstår som gode grunde for at beholde retshåndhævelsesarrest i Danmark.

Konsekvenser ved at fjerne retshåndhævelsesarrest fra retsplejeloven
Efter at vi har argumenteret mod indsigelserne understøtter vi vores eget synspunkt ved at fokusere på konsekvenserne af at fjerne retshåndhævelsesarrest fra lovgivningen. Dette vælger vi at placere sent i den vertikale læsning. Jf. Windahl kan det først forventes, at skeptiske læsere og modstandere af ens synspunkt kan acceptere et synspunkt efter at argumentationen har taget stilling til modargumenterne.

Partiernes holdning til retshåndhævelsesarrest
Vi præsenterer derefter de politiske partiers holdning til retshåndhævelsesarrest; da vi taler om problemer med lovgivningen, er det relevant at præsentere, hvad lovgiverne mener om den eksisterende lovgivning.

Hvem står bag siderne
Nederst på vores liste er en præsentation af hvem vi er, her vil vi kort præsentere vores motivation for at lave denne hjemmeside og hvad vores baggrund er. Vi baserer dette på en formodning om, at læserne vil vide hvem det er der skriver, de vil vide hvad du er for en (Kock og Rienecker 1995, p.5).

Øvrige sider og brødkrummer
Udover disse overordnede indholdssider, laver vi en lang række sider der er støtter disse overordnede sider, blandt andet med baggrundsinformation som Wilhjelms og
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Gammeltoft-Hansens undersøgelser, varetægtsfængsling i historisk perspektiv, henvisninger til FNs hjemmeside og Retsplejeloven på Internettet. Vi henviser til bilag 4. for en udførlig oversigt over hjemmesiden

46

MODTAGERSITUATIONEN
Vi er klar over at de journalister, vi vil vende os til, får mange henvendelser fra interessegrupper og lobbyister, udover at deres arbejdsbyrde er selvfølgelig altid er rigelig stor. Derfor er det vigtigt at finde det rigtige tidspunkt for vores henvendelse, således at den ikke drukner i mængden af henvendelser. En undersøgelse som ugebrevet Mandagmorgen lavede i 2002 af de landsdækkende avisers kulturdækning viste at 80% af artiklerne i kulturredaktionerne omhandler nye produkter, oftest er de skrevet efter opfordring fra producenterne. Vi er klar over at denne undersøgelse beskæftiger sig med kulturjournalistisk og at der er særlige økonomiske interesser i kulturomtalen, som ikke i samme grad er gældende for andre redaktioner, men en så høj procentsats viser at man på avisredaktioner er åben for henvendelser. (Jørgensen 2002, p. 5) Om sommeren i den såkaldte agurketid mangler aviserne ofte stof, og vi kan derfor i denne periode have lettere ved at få plads til vores sag og den drukner ikke i mængden af andre henvendelser. En anden mulighed er at vælge modtagersituationen ud fra nyhedskriteriet aktualitet. Ved at vente til en sag med retshåndhævelsesarrest dukker op, kan vi få journalisterne til at lave en baggrundsartikel om emnet. I en periode hvor der er fokus på Danmarks høje brug af varetægtsfængsling, vil der også være muligheder for at komme på mediedagsordenen.

47

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

OM BRUGERAFPRØVNING
Vi vælger at afprøve vores produkt på repræsentanter for målgruppen, fremover kaldt brugere. Vi håber at afdække fordele og ulemper ved produktet ved at teste det på brugerne. Disse erfaringer vil så danne grundlag for en videreudvikling af produktet. Vi har valgt at trække de aspekter frem af vores metodiske overvejelser, som vi finder væsentlige, i de følgende afsnit. Man kan altid diskutere hvilken grad af dokumentation, der er nødvendig for at læseren kan forholde sig kritisk til undersøgelsens resultater. Hertil kan man argumentere for at mange kvalitative undersøgelser er for ukritiske i forhold til deres egen metodik, jf. Henning Olsens undersøgelse af kvalitative undersøgelsers kvalitet i sit værk Kvalitative Kvaler (Olsen, 2002). Vi er af den pragmatiske opfattelse, at vi ikke nøje og møjsommeligt vil redegøre for hvert eneste træk i undersøgelsen. Med andre ord finder vi det tilstrækkeligt at fremhæve de aspekter ved vores undersøgelse, som vi selv finder relevante. Vi har dog valgt at transskribere vores interview, således at læseren selv kan tage stilling til vores konklusioner (se bilag 1, 2 og 3).

METODISKE OVERVEJELSER
Ifølge Kvale skal formålet med interviewundersøgelsen defineres som det første (Kvale 1997, p. 95). Konkret er formålet med brugerafprøvningen:

At afprøve hjemmesidens værdi for brugerne som vidensgrundlag for at skrive artikler om retshåndhævelsesarrest. At afdække de tekniske aspekter ved siden og afdække, hvad der ikke virker efter hensigten. At få tilført nye ideer fra brugerne der kan gøre produktet endnu bedre. I forhold til de tekniske aspekter hviler vores tilgang på Jakob Nielsens og Rolf Molichs tanker om ’heuristisk evaluering’. Med andre ord en række tommelfingerregler for grænsefladedesign, der skal overholdes. Disse principper sammenkæder vi med kvalitative interviews, der skal afdække brugernes erfaringer med produktet.

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Vi anskuer denne tilgang som en syntese mellem to konkurrerende positioner. Jakob Nielsens funktionalistiske og behaviouristiske tilgang til brugerafprøvning som den beskrives i hans artikel First rule of Usability? Don’t listen to users (www.useit.com/alert-

48

box/20010805.html). Denne står i klar modsætning til den grundlæggende fænomenologiske og hermenautiske kvalitative tilgang som beskrives i kommunikationsuddannelsens eget arbejdspapir om emnet (Cheesman 1998). Her anbefales det bl.a. at interviewe brugerne ud fra den antagelse, at man kun kan afdække årsagerne til deres handlinger ved at spørge dem. Begge positioner vil naturligvis kritisere hinandens videnskabelige grundlag, men vi ser det som produktivt at anvende begge tilgange i forhold til vores problemstilling, da de dækker hver deres aspekter af brugerafprøvning. Vi anskuer Nielsens tilgang som produktiv i forhold til at vurdere, hvordan produktet bliver anvendt. Derimod anskuer vi Robin Cheesman’s tilgang som langt mere dækkende i forhold til at vurdere, hvorfor brugerne gør, som de gør. Som metodisk grundlag og vejledning for de kvalitative interviews vi gennemfører, baserer vi os på Steinar Kvales tilgang i hans bog Interview − en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Gennem vores uddannelsesforløb er vi naturligvis stødt på andre kapaciteter indenfor kvalitativ metode. F.eks. har Krogstrup, Denzin og Lincoln m.fl. givet deres bidrag med hensyn til at påpege nødvendigheden af en refleksiv indstilling hos den forsker, der anvender kvalitative metoder. Vi anvender dog kun Kvales tilgang, da han tjener vores formål ved at anbefale en konkret metodisk tilgang. Med andre ord er vi mere fokuserede på at opnå viden om, hvordan vi kan forbedre vores produkt end på at diskutere forskellige mere eller mindre varierende positioner indenfor den kvalitative metodologiske diskurs

Vores kvalitative tilgang
I interviewene med de enkelte brugere vil vi søge at få opklaret en række forskningsspørgsmål jf. Kvales anbefalinger og definere formålet med disse (Kvale 1997, p. 95). For at undgå unødige gentagelser vil vi præsentere disse forskningsspørgsmål i det næste kapitel, hvor vi analyserer vores resultater. Vores undersøgelse er opbygget efter Kvales generelle metode, hvor han beskriver en kvalitativ undersøgelses syv stadier (Kvale 1997, p. 95). Vi redegør ikke slavisk for alle disse stadier, men fokuserer primært på at præsentere resultaterne af analysen.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

49

Afprøvningssituationen
En afprøvningssituation vil næsten altid være en kunstig situation. Den er kortvarig, hvor virkeligheden ofte vil give mulighed for afprøvning under mange forskellige omstændigheder i både tid og rum. Den væsentlige forståelse af budskabet kommer måske først måneder efter. Det vigtigste er derfor at afprøvningssituationen giver mulighed for at brugeren kan udtale sig uforbeholdent og at afprøve produktet under omstændigheder, der er tæt på den planlagte modtagelsessituation. Grundige samtaler må så tjene som grundlag for en vurdering af brugerens oplevelse (Cheesman 1998, afsnit 7.2.1).

Rekrutteringsprocessen
Rekrutteringsprocessen af journalister foregik på den måde at vi kontaktede undervisere, venner, gamle kolleger og lærere for at få kontakt med brugerne. Med andre ord benyttede vi os af et bekvemmelighedsudvalg. Det var ret svært at få kontakt til brugere, men til sidst lykkedes det os dog at få etableret kontakt til emner der opfyldte kriterierne. Af hensyn til deres lovede anonymitet vil vi ikke beskrive deres baggrund i detaljer, da den journalistiske verden er lille og selv ganske få oplysninger kan afsløre deres identitet.

Hvor mange personer skal interviewes?
Kvale skriver, at man skal spørge så mange som det er nødvendigt for at få svar på det man vil vide samt at det erfaringsmæssigt er bedre med få interviews af god kvalitet, hvor der lægges vægt på forberedelse og analyse frem for dataindsamling der nemt bliver uoverskuelig (Kvale 1997, pp. 108-110). I Om målgruppeafprøvning anbefales det at afprøve produktet på mindst 2 personer (Cheesman 1998, afsnit 7.1). Vores egne erfaringer med uoverskuelige datamængder gør at vi vil begrænse os til tre personer og analysere indgående på disse.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

50

GENERALISERBARHED
I forhold til diskussionen om generaliserbarhed er der to væsentlige konkurrerende positioner. Den ene er den hermeneutisk fænomenologiske baserede som antager, at man ved nøje at udvælge de rette repræsentanter for en målgruppe og observere og/eller samtale med disse opnår en væsentlig kerneviden om målgruppen. Vores undersøgelse er baseret på denne antagelse. Den anden position er den positivistisk inspirerede typisk baseret på statistisk repræsentative undersøgelser som f.eks. professor Anker Brink Lunds undersøgelse fra 2001 om journaliststandens prioriteringer af nyhedsstof (Brink Lund 2001). Vi vil ikke gå nærmere ind på et forsvar for disse to positioner, da vi ser fordele og ulemper ved begge. Grundlæggende vil vi se det som optimalt med en syntese af begge positioner. Da vores målgruppe er ganske lille, så mange nyhedsmedier er der heller ikke i Danmark, ser vi det dog ikke som produktivt at gennemføre en statistisk repræsentativ undersøgelse af målgruppen. Vi vil ikke først søge at præsentere hele målgruppen for prototypen og så senere igen forsøge at kontakte den med henblik på at anvende denne som grundlag for journalistisk arbejde. Vi gør ikke dette, da vi antager dette vil blive anset som rent tidsspilde af målgruppen, da den i allerede i første omgang vil have opnået meget viden om vores produkt. I forhold til generaliserbarheden af vores resultater vil vi derfor antage følgende pragmatiske synspunkt: Vores undersøgelse kan ikke antages at være generel for alle journalister, der dækker retspolitiske emner i danske nyhedsmedier. Men man vil altid stå bedre ved udsendelsen af et produkt, hvis man har konfronteret produktet med repræsentanter for målgruppen end ved slet ikke at gøre dette.

VORES KONKRETE TILGANG TIL INDSAMLING AF EMPIRI
Kort fortalt interviewer vi først hver enkelt bruger for at kende deres forudsætninger og deres eventuelle kendskab til varetægtsfængsling og især til retshåndhævelsesarrest for at kende deres forudsætninger for brug af produktet. Derefter lader vi brugerne afprøve produktet uden vores indblanding, mens vi observerer dem for at afdække, hvorledes produktets design understøtter vores budskab. For at sikre at vi husker alt,

51

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

videofilmer vi hvert interview og brugerafprøvning. Undervejs opfordrer vi brugerne til at tænke højt og dermed inddrage os i deres refleksioner over anvendelsen af produktet. Når brugeren er færdig med at afprøve hjemmesiden på egen hånd interviewes vedkommende afsluttende om produktet. Målet med de afsluttende interviews er at evaluere brugernes udbytte af produktet og dets værdi som journalistisk arbejdsværktøj.

VORES ANALYSESTRATEGI
I det næste kapitel vil vi præsentere og argumentere for de forskningsspørgsmål, som vi har fundet relevante at søge at besvare. Vores analysestrategi er relativt simpel at beskrive principielt. Efter vi har defineret forskningsspørgsmålene, vil vi søge svar på disse ved at gennemlæse interviewene. Da vores tilgang er kvalitativ vil vi søge efter udsagn, som vi vurderer kan forbedre vores produkt. Vi anskuer brugerne som repræsentanter for forskellige synsvinkler professionelle journalister kan have på vores produkt. Vi vil derfor ikke tage udgangspunkt i en analysestrategi, hvor vi vurderer vores produkts kvaliteter eller mangel på samme ud fra en flertalsafgørelse blandt brugerne. I tilfælde af, at vi vurderer, at brugerne kommer med indbyrdes divergerende holdninger eller argumenter, vil vi skønne, hvilken argumentation vi finder mest holdbar i forhold til at forbedre vores produkt. Helt konkret kan det f.eks. tænkes at en bruger ønsker et helt andet grafisk design, mens en anden bruger synes det er perfekt som det er. I sådanne tilfælde vil vi skønne, hvad vi finder mest produktivt i forhold til at udvikle vores produkt.

52

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

BRUGERAFPRØVNING
Vi har som beskrevet i det foregående kapitel valgt at besvare vores forskningsspørgsmål i dette kapitel. For hvert enkelt spørgsmål vil vi først resumere vores ræsonnement for at få besvaret spørgsmålet. Herefter vil vi undersøge de fænomener, som vi, baseret på vores observation af og samtaler med brugerne, mener, kan besvare vores forskningsspørgsmål. Endelig vil vi afsluttende for hvert spørgsmål konkludere, hvilket svar vi kommer frem til.

HVAD ER BRUGERENS FORUDSÆTNINGER FOR AT ANVENDE HJEMMESIDEN?
Formålet er at afdække, hvorvidt brugeren tilhører målgruppen og afdække dennes forudsætninger for at anvende vores hjemmeside som et journalistisk værktøj. Vi vil forsøge at belyse dette ud fra brugernes journalistiske erfaringer og forudsætninger samt deres forhold til Internettet. Vores testpersoner var alle tre mænd i trediverne og de havde alle erfaringer med arbejde i flere forskellige medier. Vi mødte dem på deres kontorer og gennemførte brugerafprøvningen på deres egne computere for at få den mest realistiske arbejdssituation. Vi lovede vores testpersoner anonymitet og har derfor givet dem opdigtede navne. Vi vælger at give dem almindeligt klingende navne for at det skal være nemmere at skelne imellem dem, og huske dem. Ved at kalde dem f.eks. interviewperson 1, 2 og 3 ville det være sværere at se dem som virkelige selvstændige personer og fokus ville blive taget fra det de siger (Cooper 1999, p. 128).

Hvad er brugernes udgangspunkt for at skrive om retshåndhævelsesarrest?
Alle tre journalister svor til den objektive pressedækning. De så det som deres mål at komme med objektiv dækning af historier og ville nødigt fortælle os om deres politiske holdninger. De sagde alle, at de ikke var politisk farvede i deres pressedækning og derfor ikke kunne se relevansen i at fortælle om deres partipolitiske orientering. Selv med løfte om anonymitet ville ingen af dem bekende politisk kulør.

53

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Jeppe Sørensen
Jeppe Sørensen var i starten af 30’erne. Han blev uddannet som journalist midt i 1990’erne ved journalisthøjskolen i Århus. Hans praktik var på en TV station og på en informationsafdeling på en teknisk skole. De seneste 2½ år havde han arbejdet som freelancejournalist på Christiansborg. Af øvrige journalistiske erfaringer kan vi nævne en stor offentlig betalt politisk undersøgelse om informationsbehov og informationsarbejde i forhold til borgeren. Han havde været ferieafløser som nyhedsjournalist på en radiokanal. Han havde også deltaget i udviklingen af en internetportal med nyhedsdækning for et teleselskab. Han læste jura ved siden af sit freelancearbejde og havde bestået enkelte fag. Hans mål var med tiden at blive kandidat.

Morten Poulsen
Morten Poulsen var i midten af 30’erne. Han blev uddannet som journalist i midten af 90’erne ved journalisthøjskolen i Aarhus. Hans praktik var et år på en TV nyhedsredaktion og et år på en radio nyhedsredaktion. Siden da havde han drevet sit eget nyhedsbureau, der lavede medierådgivning og indslag til TV, radio og aviser. I denne sammenhæng havde han arbejdet meget på Christiansborg. For nyligt var han blevet ansat som informationsmedarbejder i en stor juridisk forening. Her var han redaktør på et juridisk tidsskrift. Hans kontakt til dagblade havde overvejende været i form af rådgivning om politiske forhold samt noget freelance arbejde og job som sommerferieafløser på et par mindre dagblade. Han havde 10-11 års erfaringer som journalist. Morten studerede også jura ved siden af sit virke som journalist.

Ib Hansen
Ib Hansen var i slutningen af 30’erne. Han blev færdig som journalist i slutningen af
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

1990’erne ved journalisthøjskolen i Aarhus. Hans praktik var på en stor morgenavis i et år samt et år på en TV-nyhedsredaktion. Siden han var blevet færdig på journalisthøjskolen havde han arbejdet på et fagforeningsblad. Han havde arbejdet freelance og som sommerferieafløser med nyhedsdækning for radio og TV. Vi konkluderer, at de tre journalister er kvalificerede til at skrive om retshåndhævelses-

54

arrest. De har alle uddannelse og erfaring som journalister for landsdækkende medier, hvor vi gerne ser debatten ført. Ydermere antages det, at Morten Poulsen og Jeppe Sørensen i kraft af deres faglige interesse for jura er mere kvalificerede end journalister uden nogen form for juridisk baggrund til at dække retshåndhævelsesarrest, herunder f.eks. at forholde sig til vores ekspertundersøgelser, dette er en indsigt som vores målgruppe også kan formodes at have.

Hvad er brugernes forhold til Internettet?
Jeppe Sørensen
Jeppe Sørensen brugte Internettet meget, både til at sende udsendelser og materiale til kunder og til at søge efter information til journalistisk arbejde. Han surfede også rundt af almen nysgerrighed. Han brugte en del søgemaskiner, også til privat brug.

Morten Poulsen
Morten Poulsen brugte internettet meget i sit daglige arbejde både til research og som værktøj. Derudover var han i gang med at udvikle en ny hjemmeside til den juridiske forening, han var tilknyttet.

Ib Hansen
Ib Hansen anså sig selv som almindelig internetbruger. Internettet var en uundværlig del af hans arbejde. Han brugte det til at søge informationer, når han researchede og brugte det ellers flere gange dagligt.

Vores brugeres lighed med målgruppen
Morten Poulsen var den eneste af de tre, der på afprøvningstidspunktet beskæftigede sig med retspolitisk arbejde, han havde endvidere lang tids erfaringer, som journalist både på TV og radio. Han havde dækket dansk politik i flere år og havde bevæget sig dagligt i det politiske miljø på Christiansborg. Jeppe Sørensen var også politisk journalist, men havde ikke beskæftiget sig med retspolitik, dog havde han en vis indsigt i jura og havde personligt kendskab til de politiske processer på Christiansborg. Han havde indgået i både radio og TV redaktioner. Han havde også et godt indblik i det politiske miljø på Christiansborg.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

55

Både Poulsen og Sørensen var meget tæt på vores målgruppe i form af deres erfaring fra dækning af indenrigspolitiske sager. De havde kendskab til det politiske spil og var erfarne journalister. Ib Hansen derimod havde ikke arbejdet synderlig meget med politisk journalistik og havde ikke arbejdet i det politiske miljø, som de to andre havde deres daglige gang i. Omvendt havde han arbejdet på en af de store morgenaviser i et år. Han kendte derfor rutinerne og de redaktionelle linjer på denne. Han havde endvidere indblik i, hvor meget arbejde en journalist på en morgenavis kan og vil bruge på en sag som denne. Han kunne således give vores afprøvning nogle helt andre input end de to andre. Han kunne supplere med mange af de praktiske input, som de to andre ikke i samme grad havde indblik i. Ud fra interviewet med ham kunne vi søge at få en dybere forståelse af, hvordan de redaktionelle linjer er på den morgenavis, som han har arbejdet på. Disse tre brugere supplerede hinanden meget godt og kunne uden tvivl give os en bred forståelse af journalisters indgang til vores side. De brugte alle tre Internettet som arbejdsredskab dagligt. Jeppe Sørensen og Morten Poulsen måtte igennem deres arbejde med internetformidling anses for at have et større indblik end Ib Hansen i formidling gennem Internetmedier. Det kan endda tænkes at de havde et bedre kendskab til Internettets muligheder end mange i vores målgruppe. Vi ser dette som en fordel for undersøgelsen, de kunne med deres viden om hjemmesider give os meget kvalificeret feedback. Vi mener ikke at deres viden vil forvrænge afprøvningen, da hjemmesiden ikke i sig selv indeholder komplicerede funktioner og ikke kræver mere end almindelige brugerfærdigheder.

Hvad ved brugerne om varetægtsfængsling og retshåndhævelsesarrest?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Formålet var at afdække brugernes paratviden om varetægtsfængsling og retshåndhævelsesarrest, da denne forforståelse havde betydning for, hvorledes de forholdt sig til produktet. Ved at afdække brugernes forhåndskendskab kunne vi efterfølgende vurdere, hvorvidt vores produkt havde bibragt brugerne ny viden og/eller flyttet deres holdninger.

56

Hvad er brugernes kendskab til retshåndhævelsesarrest?
Før vi påbegyndte brugerafprøvningen spurgte vi vores testpersoner om deres kendskab til emnet. De blev spurgt Hvad kender du til retshåndhævelsesarrest? Ingen af de tre havde noget kendskab til begrebet. Jeppe Sørensen svarede Det [retshåndhævelsesarrest] kender jeg ikke − ikke så vidt jeg ved, det er ikke noget jeg kan huske, altså jeg har taget et fag på jura, det var offentlig ret, så jeg kender ikke så meget til det her. Morten Poulsen forstod ikke ordet og måtte høre det igen. Det er ikke lige noget jeg kan komme i tanke om, svarede han. Ib Hansen smagte lidt på ordet og havde lidt problemer med at udtale det, han sagde Jeg har aldrig hørt om retshåndhævelsesarrest. Ingen af dem havde skrevet om varetægtsfængsling, men de var klar over at der havde været fokus på varetægtsfængsling og især isolationsfængsling.

AFPRØVNINGEN
De fysiske rammer for afprøvningen var meget gode. Alle vore testpersoner havde eget kontor, og kunne teste produktet uden at blive forstyrrede. Ib Hansen blev dog forstyrret to gange under afprøvningen. Han sad på en travl redaktion og kollegaer stak hovedet ind med spørgsmål. Vi regner ikke med at journalister på alle landsdækkende medier vil have samme uforstyrrede miljø i modtagesituationen. I forhold til at give brugerne mulighed for at fordybe sig i produktet var det kun en fordel, da deres kommentarer var mere kvalificerede, fordi de kunne give sig tid til at læse indholdet. Omvendt var det en ulempe i forhold til at afprøve produktet under realistiske forhold. På en travl avisredaktion med mange daglige henvendelser skal vores produkt kunne konkurrere med disse. I forhold til at vurdere, hvorvidt vores produkt vil opnå andet end en meget overfladisk læsning hos målgruppen, var situationen derfor ikke ideel.

Hvordan brugte brugerne hjemmesiden?
Ifølge Jakob Nielsen bør man ikke lytte til brugerne men i stedet observere dem. Dette er ikke en strategi vi fuldt ud kan tilslutte os, men vi mener at ud fra Windahl og Signitzers Uses and gratification teori kan brugernes adfærd give os et indblik i, hvad de er interesserede i eller finder nyttigt at læse på hjemmesiden. Vi mener dog ikke at man kan konkludere at en side er uinteressant eller unyttig, hvis den ikke bliver besøgt i brugerafprøvningen. Udover det åbenlyse at brugerne kan overse en side, er der andre faktorer der påvirker en sides besøgstal, f.eks. om siden er et punkt i hovedmenuen,
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

57

eller om den er en brødkrumme på en bagvedliggende side, hvad hedder henvisningen til siden, beskriver det indholdet godt nok? Der er mange faktorer der spiller ind, derfor mener vi ikke at denne behavioristiske analyse kan stå alene, men sammen med en kvalitativ interviewundersøgelse kan den være givende. Det kan vise os om sider som sider eller emner de omtaler med interesse i interviewet, er sider brugerne finder vej til på hjemmesiden. Vi ville nu undersøge hvilke sider brugerne gik ind på? Hvordan bevægede de sig rundt på siden? Hvornår stoppede de læsningen? Vi opstillede et skema for, hvordan brugerne bevægede sig rundt på siden. De sidenavne som har (HM). skrevet bag navnet er dem der optræder i hovedmenuen, de sider der har (BH) bagved indgår i hovedteksten som en brødkrumme. Vi nummererer deres færden på siden således at den første side de trykker på hedder 1 og den anden 2 osv. Hvis en side bliver besøgt flere gange, så skriver vi komma imellem numrene, hvis siden kun besøges på vej til en anden side, skriver vi tallet i almindelig skrift, men hvis siden læses skriver vi tallet i fed. For at se et fuldstændigt sitemap over hjemmesiden se bilag 4.
Bruger Hovedsiden (HM) Til journalister (HM) Hvad er retshåndhævelsesarrest (HM) (BH) Konsekvenser af retshåndhævelsesarrest (HM) Eksempler på anvendt retshåndhævelsesarrest (HM) Retshåndhævelsesarrest er i strid med menneskerettighederne (HM) Typiske indsigelser mod at fjerne retshåndhævelsesarrest (HM) Konsekvenser ved at fjerne retshåndhævelsesesarrest fra retsplejeloven (HM) Partiernes holdning til retshåndhævelsesarrest (HM)
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Jeppe Sørensen 1,3,5, 7,9,12, 14, 28 6 2,4 29 (slut). 8 10 13

Morten Poulsen

Ib Hansen

1, 3, 5, 8, 12, 1, 4, 7, 9,13, 16, 18, 20, 22, 24, 24, 26 (slut). 26, 32, 58 (slut). 4 9, 11, 29 14, 19 13, 15 21 23 25 12 14, 17, 19, 21, 23 25 11 2 3 10 5 8

15, 19, 23, 27

Hvem står bag siden (HM) Retsfølelsen (BH) §762 (BH) Mail til os Hvad er argumentet for retshåndhævelsesarrest Retshåndhævelsesarrest medfører at flest mulige, uskyldige som skyldige borgere bliver fængslet. Vores kommentarer til retshåndhævelsesarrest

6, 27, 30, 33, 41, 43, 47, 49, 51, 53, 55, 57 2 10

6

58

Lovgivningen i dag Vores kommentarer til retshåndhævelsesarrest Retsplejeloven på www.familjeadvokaten.dk Søltoft Madsen Tidligere undersøgelser Hans Gammeltoft-Hansen om retshåndhævelsesarrest FNs verdenserklæring om mennesketettighederne på www.unhchr.ch Vi sendte følgende e-mail til alle partierne i folketinget Socialdemokratiet E-mail fra Socialdemokratiet Dorthe Bennedsen Frank Jensen Ret og retfærdighed for alle Fra principprogram Socialdemokratiet om menneskerettigheder Socialdemokratiet om menneskerettigheder i DK www.socialdemokratiet.dk www.folketinget.dk Venstre E-mail fra Venstre Det mener Venstre Fra principprogram www.venstre.dk Konservative Folkeparti E-mail fra Konservative Folkeparti Radikale Venstre Fra principprogram Retspolitisk materiale www.radikale.dk Centrum Demokraterne E-mail fra Centrum Demokraterne Kristeligt Folkeparti E-mail fra Kristeligt Folkeparti Fra principprogram Lovgivningen kan altså ændre moralen
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

16 11 17

20, 22

7, 50

21

56

42 48, 52

22

24, 26 25

28 44, 46 45

15

www.krf.dk Socialistisk Folkeparti Enhedslisten E-mail fra Enhedslisten Svar fra Enhedslisten Retspolitik på www.enhedslisten.dk Dansk Folkeparti E-mail fra Dansk Folkeparti 16, 18 17 54 34, 36, 38, 40 37 35 39 31 18 20

59

Brugerafprøvning med Jeppe Sørensen
Det virkede ikke som om det var første gang, Jeppe Sørensen sad i denne situation. Han læste hurtigt og kommenterede det han læste grundigt. Hans læsning var ikke lineær, men virkede undersøgende, som om han ledte efter overblik, mens han borede sig længere ind i indholdet. Hans læsning startede med hovedsiden som han læste grundigt, for siden at trykke på brødkrummen retshåndhævelsesarrest. Under afprøvningen trykkede han sig ind på 7 af de 9 hovedpunkter, de to han sprang over var Konsekvenser ved at fjerne retshåndhævelsesarrest fra retsplejeloven og Hvem står bag siden Han trykkede nærmest automatisk på Gammeltoft-Hansens navn, da det optrådte, og udtalte sig om Gammeltoft-Hansen som værende en klog og respekteret gammel mand. Han afsluttede ved at læse om partiernes holdning og læste her tre partiers holdning for siden at stoppe sin afprøvning. Han kiggede på to oppositionspartier på hver sin fløj Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, og det daværende regeringsparti Socialdemokratiet, her trykkede han videre på daværende justitsministers udtalelser. Efter at have set på partierne gik han ind på Konsekvenser af retshåndhævelsesarrest og standsede derefter afprøvningen. Han og sagde, at han på dette tidspunkt havde læst nok til at tage stilling og ville derfor have stoppet sin læsning for at overveje om han ville tage historien.

Brugerafprøvning med Morten Poulsen
Morten Poulsens læsning af siden var meget grundig. Han trykkede sig rundt på ca. dobbelt så mange sider som de to andre, hans grundighed kan skyldes hans position som redaktør på et juridisk tidsskrift. Hjemmesiden beskæftigede sig med hans felt og han så en mulig historie.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Han startede med en grundig læsning af hovedsiden og tog derfra på en rundtur på siden, han brugte i flere tilfælde brødkrummerne og forsøgte tydeligvis at komme rundt om hele siden. Hans læsning var ikke lineær, men virkede opsøgende og undersøgende. Han læste mange sider meget intenst og vendte flere gange tilbage til sider, enten for at gruble over dem eller for at finde brødkrummer som var på siderne. Her kan vi nævne Hvad er retshåndhævelsesarrest, Konsekvenser af retshåndhævelsesarrest og Eksempler på retshåndhævelsesarrest.

60

Han læste samtlige sider i hovedmenuen, til trods for at han ikke gjorde det lineært, han virkede til tider irriteret over at ryge tilbage til hovedsiden og syntes til tider lidt forvirret over strukturen og trykkede sig også derfor ind på forkerte sider for hastigt at gå videre. Morten Poulsen læste om alle partiers holdning og hos flere af partierne så han på deres svar. Denne interesse for de politiske holdninger, kan have noget at gøre med hans arbejde på Christiansborg. Dette kan også være årsagen til at han læste siden om Gammeltoft-Hansens kritik meget grundigt.

Brugerafprøvning med Ib Hansen
Ib Hansen havde en meget lineær læsning af siden og brugte kun sporadisk brødkrummerne. Han startede dog ikke med at læse hovedsiden, men klikkede direkte på Til journalister; efter at have læst de to øverste menupunkter, læste han hovedteksten. Han klikkede i nedadgående retning på alle menupunkterne og vendte ikke tilbage til Eksempler på retshåndhævelsesarrest efter at have sprunget det over. I to tilfælde trykkede han på brødkrummer, det var under Konsekvenser af retshåndhævelsesarrest hvor han trykkede på Retshåndhævelsesarrest medfører, at flest mulige uskyldige som skyldige bliver fængslet og under Konsekvenser af at fjerne retshåndhævelsesarret hvor han trykkede på § 762. Under partiernes holdninger trykkede han på Centrum Demokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative. Vi konkluderer at alle tre forsøgspersoner forstod funktionerne på siden. De klikkede alle på brødkrummer, og brugte hovedmenuen. De klikkede også alle på henvisningen til hovedsiden, udover at de også brugte tilbageknappen flittigt. De flest af siderne i hovedmenuen blev besøgt af alle vore brugere, der var tre punkter i hovedmenuen som kun to af vore brugere besøgte, Jeppe Sørensen besøgte ikke Hvem står bag siden og Konsekvenser af at fjerne retshåndhævelsesarrest, mens Ib Hansen ikke besøgte typiske indsigelser mod retshåndhævelsesarrest. Vi mener dog at to ud af tre er en rimelig høj procentdel, og at det derfor kan konkluderes at vores punkter i
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

61

hovedmenuen havde brugernes interesse, men interessen skyldes uden tvivl delvist at de var i hovedmenuen. Udover disse sider var der et par andre sider som alle brugerne var inde på. Det var under partierne, og siderne var Centrum Demokraterne og Dansk Folkeparti. Vi formoder at årsagen er at Dansk Folkeparti antages altid at være god for en retspolitisk provokerende holdning, mens Centrum Demokraterne som midterparti har markeret sig som et parti der fokuserer på menneskerettigheder. Generelt er partierne hjemmesider en meget besøgt sektion.

HVAD VED BRUGERNE OM RETSHÅNDHÆVELSESARREST EFTER AFPRØVNINGEN?
Det er et altafgørende kriterium for hjemmesidens succes at journalisterne forstår problematikken omkring retshåndhævelsesarrest. Under udviklingen af hjemmesiden havde vi forsøgt at give en bred forståelse af, hvad retshåndhævelsesarrest var, og at give læseren indblik i hele problemstillingen herunder argumenter for og imod retshåndhævelsesarrest.

Hvad fortæller brugerne om retshåndhævelsesarrest?
Under tænke-højt-fasen opnåede vi følgende kommentarer. Jeppe Sørensen omtalte retshåndhævelsesarrest som en gummiparagraf. Ib Hansen kommenterede ikke retshåndhævlesesarrest i tænke-højt fasen, mens Morten Poulsen standsede op efter at have læst lidt og tøvende og overvejende sagde […] Man kan vel sige (tøver lidt), at selve begrebet retshåndhævelsesarrest af hensyn til retsfølelsen måske er unødvendigt, fordi vi har tre andre begreber der ligesom alle sammen dækker det som retshåndhævelsesarresten også dækker. På en eller anden måde kan man sige, det er en fællesbetegnelse for det som de andre begreber dækker. At retsfølelsen skal være i orden. Der bliver beskrevet, at det typisk bliver brugt for at et voldsoffer ikke skal møde sin voldsmand dagen efter, at det er blevet voldtaget eller et eller andet. Så kan man ligeså godt gøre det i forhold til, at man er bange
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

for at vedkommende vil lave andre forbrydelser i nærmeste fremtid. På den måde kan man sige at det muligvis er i strid med menneskerettighederne osv., men på den anden side så synes jeg måske at det også bliver en strid om begreber. Efter afprøvningen spurgte vi brugerne: Hvad er retshåndhævelsesarrest? Der svarede Morten Poulsen Retshåndhævelsesarrest er, at man varetægtsfængsler folk af hensyn til rets-

62

følelsen. Jeppe Sørensen svarede […] det er at man fængsler nogle mennesker på grund af, det her med retsfølelsen, ikk’? Uden at de har modtaget deres dom [… ] det fremstår som den urimelige årsag til at man skal sidde og ruske i tremmerne, uden at have fået sin dom, det er en del af varetægtsfængslingsinstrumentet man har. Han nævnte også, at det var den fjerde begrundelse, men kunne ikke komme i tanker om de tre andre. Poulsen og Sørensen syntes at have fået en forståelse af hvad retshåndhævelsesarrest var, mens Ib Hansen syntes at have en lidt mere tvetydig forståelse af begrebet. Han havde forstået grundtanken bag retshåndhævelsesarrest. Det at man fængsler, for at folk skal føle, at nogen bliver straffet. Samtidig nævnte han, at man fængslede oplagte mistænkte uden at have fældende beviser. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at dette er rigtigt, da mange bliver fejlagtigt fængslet, og at man derfor ikke har de fældende beviser, men […] Hvor der måske er en der er oplagt mistænkt, at man uden de fældende beviser tager og snupper vedkommende og sætter ham i spjældet, er lige i overkanten, da retshåndhævelsesarrest kræver særlig bestyrket mistanke, og ikke kun oplagt mistanke. Da vi spurgte ham om argumenter for at bruge retshåndhævelsesarrest, nævnte han argumentet for kollusionsfare, at sikre at den sigtede ikke forhindrer efterforskningen. Men for at gøre det hele endnu mere forvirrende, sagde han Jeg mener I konkluderede, at det var den eneste begrundelse at ofret ikke skal møde vedkommende på gaden. At det er den eneste grund til at man håndhæver det her retshåndhævelsesarrest Han havde således læst og forstået vores konklusion, men nævnte samtidig andre argumenter. Om det er en kritisk holdning til os som afsendere der lå til grund for hans tvivl, eller om han var forvirret over den kompleksitet, der er i betingelserne for varetægtsfængsling, ved vi ikke. Jeppe Sørensen viste at han havde fået et nuanceret syn på problematikken, da vi spurgte ham om argumenter for og imod retshåndhævelsesarrest. Af argumenter for nævnte han Ja, det er det her med at man kan sgu ikke have folk rendende rundt, der har begået en eller anden forbrydelse. Altså ude i offentligheden. Om ulemper sagde han bare Det var specielt det her med, som der også påpeges på jeres hjemmeside, man er altså uskyldig til man har fået sin dom, […] det krænker vel også retsfølelsen for dem, eller retsstillingen for dem der er tiltalt eller sigtet. Morten Poulsen viste den samme nuancerede forståelse, da han talte om retsfølelsen det der med retsfølelsen, det er ret interessant, det er interessant begge veje, der er faktisk to vinkler, både den, hvor du bliver varetægtsfængslet af hensyn til at voldsoffereret ikke skal møde sin voldsmand, men også den anden med at,
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

63

jamen bliver man varetægtsfængslet, som Dorte Gramkow og bliver frifundet. Spurgt direkte om, hvad retshåndhævelsesarrest var, fokuserede han på tvetydigheden i tanken om at fængsle af hensyn til retsfølelsen […] så melder der sig to spørgsmål. Det første er, er det fordi at hele folket skal være glade, nu har vi fanget en som, vi tror, er en forbryder og nu får vi folket til at tie stille ved at putte vedkommende i en fængselscelle. Det andet er så, at når vedkommende kommer ud, og bliver fremsat for en dommer, til sidst og bliver frifundet, hvad så med retsfølelsen, så har vi igen et problem og det er jo at man i Danmark bliver fængslet for ikke at lave noget, for at være uskyldig. Og vi har det problem er det i strid med menneskerettighederne at man kan det og kan vi i Danmark kalde os en retsstat. Vi konkluderer at både Morten Poulsen og Jeppe Sørensen fik et godt indblik i problemets kompleksitet. Vi antager dog at det må være uundgåeligt for mere end en journalist i målgruppen, at de vil reagere som Ib Hansen. Det er et meget komplekst emne. Ib Hansens kommentarer til produktet, anskuer vi derfor som inspirationskilde til at søge at gøre budskabet endnu klarere. Med andre ord, så mener vi, at vores produkt kan stå distancen i forhold til at formidle kompleksiteten omkring retshåndhævelsesarrest, om end det kræver en bruger som kan og vil bruge en del energi på at forholde sig til emnet.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL EKSPERTERNE?
Da Jeppe Sørensen så Hans Gammeltoft-Hansens navn trykkede han på det, han kendte Gammeltoft-Hansen og læste den side meget grundigt, han kommenterede Det er selvfølgelig godt med nogen kloge mennesker der kan udtale sig om det er, fordi Gammeltoft-Hansen er jo en respekteret gammel mand. Ib Hansen udtrykte ikke nogen videre holdning til Gammeltoft-Hansen. Han misforstod det, som vi skrev om
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Gammeltoft-Hansen og troede, at han modsagde Wilhjelm. Morten Poulsen startede efter afsluttet afprøvning med at tale om Gammeltoft-Hansen, han eftersøgte en mere konkret holdning fra Gammeltoft-Hansen, da han var en gennemslagskraftig person. Morten Poulsen sagde senere, at Gammeltoft-Hansen havde troværdighed i modsætning til Preben Wilhjelm. Han beskrev Wilhjelm som omstridt, farvet og som et generelt problem for juraen. Han fortsatte, at han ville ringe til Gammeltoft-Hansen for at

64

få ham til at sige, at retshåndhævelsesarrest er imod de grundlæggende principper for en retsstat. Hvis Gammeltoft-Hansen sagde det, ville han køre videre med historien. Sørensen kendte ikke til Preben Wilhjelm, men da han fik præsenteret Wilhjelms baggrund som VS’er, sagde han, at det at han var politiker skadede hans troværdighed. Han ville være forsigtig med at bruge Wilhjelm som kilde. Morten Poulsen var meget fokuseret på ekspertudsagn og nævnte flere advokater, som han ville kontakte hvis han skulle skrive om retshåndhævelsesarrest. Vores valg af eksperter anskuer vi derfor som gode, om end Gammeltoft- Hansen primært har vakt interesse fordi han vurderes som objektiv. Preben Vilhjelm vurderes dog som for politisk til at han kan anvendes som hovedkilde på grund af sin tilknytning til VS som gør ham partisk i forhold til at dække emnet, dog er hans undersøgelse for vigtig for vores argumentation til at se bort fra, det er endvidere den eneste undersøgelse på området.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL SPROGET PÅ HJEMMESIDEN?
Vi valgte at tage udgangspunkt i den videnskabelige formidlingsartikel i vores skrivning til hjemmesiden, og valgte at bruge et sprog som faldt os naturligt. Vi var dog opmærksomme på ikke at bruge lange sætninger, og komplicerede sætningskonstruktioner. Da vores målgruppe arbejder med formidling, vil de sandsynligvis være opmærksomme på vores formidlingsevner. Det var derfor vigtigt at se, hvordan brugerne forholdt sig til vores sprog på hjemmesiden. Læsningen af hjemmesiden gik relativt hurtigt. Alle tre brugere virkede, som om de var vant til at læse hurtigt, og læsningen virkede let. De syntes ikke at have problemer med sproget, lige bortset fra selve ordet retshåndhævelsesarrest som de alle tre havde problemer med, men det er også et komplekst ord. Et ord som vi ikke kan omformulere, da det er et centralt juridisk begreb, og selve grundbegrebet i hele vores problemstilling. Spurgt direkte om sproget på hjemmesiden sagde Jeppe Sørensen […] jeg synes jeres sprog er rimelig letforståeligt, altså fordi det primært – sproglig synes jeg der ikke er noget galt med. Jeg er også vant til at læse mig igennem meget uforståeligt lort, altså lovtekst, altså. Så det er meget fint […]. Morten Poulsen sagde, at siden fungerede godt som værktøj og havde i øvrigt ikke nogen kommentarer til sproget. Ib Hansen var lidt mere
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

65

skeptisk og sagde at teksten kunne være forkortet visse steder og delt lidt mere op, men sagde samtidig at teksten var nem at læse som sådan. Han påpegede dog at linjerne var for lange, og at dette var i modsætning til, hvad han havde lært på journalisthøjskolen, og foreslog brug af spalter. I interviewene gav vores brugere os indtryk af, at de havde forstået de tekster de havde læst, lige bortset fra Ib Hansens problemer med at skelne imellem retshåndhævelsesarrest og kollusionsfare. Vi mener dog her, at det ikke i lige høj grad var en sproglig barriere, som det var kompleksiteten i problemstillingen samt Ib Hansens manglende erfaring med politisk journalistik og retspolitik. En enkelt side på hjemmesiden gav dog to af vores brugere forståelsesproblemer. Både Hansen og Poulsen havde problemer med forståelsen af Gammeltoft-Hansens holdninger. Begge mente, at Gammeltoft-Hansen sagde, at retshåndhævelsesarrest ikke var imod principperne for en retsstat, hvilket er forkert. Vi konkluderer derfor at sproget er i orden på hjemmesiden, men at siden om Gammeltoft-Hansens kritik af retshåndhævelsesarrest skal gennemskrives, og hans holdning skal gøres tydeligere, hans udsagn var det noget som både Sørensen og Poulsen fokuserede på, og da de lignede vores målgruppe meget, må denne side ses som meget central i vores argumentation.

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL POLITIKERNE?
Vores hovedtanke bag vores produkt er at få retshåndhævelsesarrest fjernet fra dansk lovgivning. Da politikere er dem der laver lovene, præsenterer vi de politiske partiers meninger om retshåndhævelsesarrest for brugerne i produktet. Vi gør dette for at ruste
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

journalisterne til at møde politikerne. Det var derfor interessant at finde ud af hvordan brugerne forholdt sig til denne del af siden, og hvorvidt de var interesserede i at læse om partiernes holdninger. Det, at politikerne forholder sig til emnet, er med til at give sagen prominens. Et af de interessekriterier som Koch og Rienecker præsenterer (Koch og Rienecker 1996, p. 9). Jeppe Sørensen, der til dagligt dækkede politiske sager og havde sin daglige gang inde

66

på Christiansborg, gik ret tidligt i afprøvningen ind på partiernes holdninger, han sagde Så er der selvfølgelig partiernes holdning, hvis man skal lave en politisk dækning, så er det selvfølgelig, meget smart at se, hvordan de forskellige grupperinger i tinget, stiller sig til det her. Han klikkede sig ind på Dansk Folkeparti og kommenterede, at de nok havde en rimelig forfærdelig holdning til sagen, men lød lidt overrasket da de ingen mening havde. Det er endvidere interessant, at det også var Jeppe Sørensen, der mente at Preben Wilhjelm havde troværdighedsproblemer, fordi han var politiker for VS. Han virkede skeptisk overfor politikere på yderfløjene. Han klikkede videre på Socialdemokratiet, og kommenterede, at det var fordi de var i regering og justitsministeren var socialdemokrat. Til sidst klikkede han sig ind på Centrum Demokraterne. Han klikkede sig videre på brødkrummerne under de forskellige partier, bl.a. ind på justitsministerens holdning, og bagefter kommenterede han Det er sådan ikke helt uforventet svar fordi politikerne de er meget uldne. På den ene side og på den anden side. Som grundlag for at lave en historie, synes jeg det er meget meget fint at have det her, fordi så kan man ligesom få en forhåndsfornemmelse af, hvordan partierne står, hvis man skal lave en rent politisk – historie på det her, så kunne man bruge det som grundlag for at gå videre, for der er også kilder nævnt, det er en meget god hjælp. Så ved man præcis hvilke personer der har været inde i spørgsmålet, synes jeg. Han bekræftede vores formodning om at journalister ville finde denne information brugbar, og han sagde mege,t meget fint hvad der viste at det havde vakt hans interesse. Morten Poulsen læste samtlige partiers holdninger og hos mange af partierne læste han også undersiderne. Ligesom Sørensen virkede han meget interesseret i denne del af siden, hvilket også kan konkluderes ud fra hans grundige læsning af den, han nævnte det også som en mulig historie, at partierne virkede så undvigende i deres svar. Sørensen nævnte, at man kunne gå til justitsministeren og spørge ham hvorfor der ikke var lavet nogen undersøgelser. Han virkede uimponeret af politikere, og så det ikke som noget problem at stille spørgsmål til justitsministeren. Han nævnte også muligheden at gå til regeringens støttepartier for at lægge pres på ministeren for at få ham til at undersøge problemet og få nyere statistik på området […] vi har jo en regering, som ikke har noget absolut flertal, så hver anden dag mangler de en stemme her og der. Sørensen bekræftede ikke kun, at han som politisk journalist havde den adgang til politikerne, vi ikke har, men også at det faldt ham naturligt at gå den vej.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

67

Da vi spurgte ham om, hvad han ville gøre, hvis ingen af partierne var interesserede i at ændre lovgivningen eller belyse området, svarede han at det ville være en historie i sig selv: At partierne ville holde fast i en lovgivning som de ikke kendte eller ville kende konsekvensen af. Poulsen nævnte ligesom Sørensen at han ville gå efter partierne Så det kan også være at man fik til sidst en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. Ib Hansen læste flere af siderne om partiernes holdninger, men havde ikke uden videre nogle kommentarer til politikere eller partier. Vi spurgte direkte til, om han kunne bruge partierne i sin dækning. Han nævnte muligheden for at lave en opfølgning om partiernes holdninger og inkonsekvensen mellem partiernes holdning til denne sag og deres partiprogram. Ib Hansen havde som før nævnt ikke samme daglige kontakt med politikere som de to andre. Han havde heller ikke deres erfaringer med politisk dækning. Det var derfor ikke lige oplagt for ham at tænke i de samme baner som de to andre. Vi konkluderer, at politikernes svar og partiernes holdninger er interessante for brugerne i forhold til at dække emnet, fordi der er et konfliktpotentiale mellem principper og praksis. Herunder kan der vinkles historier om populistisk stemmefiskeri og inkompetence, da politikerne ikke aner, hvad konsekvenserne af deres lovgivning er. Vi kan derfor konkludere at det var rigtigt at inddrage svarene fra de politiske partier og materiale fra deres officielle partiprogrammer og lignende.

68

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

HVORDAN FORHOLDER BRUGERNE SIG TIL OS SOM AFSENDERE?
Vi er selv afsendere af det budskab som hjemmesiden har. Vi har med baggrund i Femø Nielsen forsøgt at tildele os selv rollen som hjælpere for de journalister der skal formidle vores budskab. Vi er akademikere, men har ikke ønsket at fremstille os selv som eksperter. Vi formodede at vores status som yngre studerende ville gøre det problematisk selv at fremstå som vægtige eksperter. På den anden side håber vi, at det faktum, at vi skriver speciale om emnet, garanterer for tilstrækkelig seriøsitet til at målgruppen vil bruge tid på at forholde sig til vores budskab. Vi mener, at det er realistisk, da vi jo har fået nogle i tale allerede, nemlig vores testpersoner. I forhold til at vi selv er afsendere, er det især interessant at bemærke, hvorvidt brugerne satte spørgsmålstegn ved vores udsagn eller troede på vores konklusioner. Som nævnt ovenfor var Ib Hansen lidt forvirret omkring argumenterne for retshåndhævelsesarrest. Han nævnte kollusionsfare som argument for retshåndhævelsesarrest, men sagde samtidig, at vi konkluderede, at retsfølelsen var det eneste argument. Her betvivlede han vores konklusion og os som afsendere. Selv om et så grundlæggende argument var der tvivl. Jeppe Sørensen var meget åben over for teksterne og syntes, at tage vores tekster for gode varer. Han virkede som om han opfattede os som troværdige, men sagde dog i slutningen af artiklen. Altså jeg ville i hvert fald – hvad der er vigtigt før man fiser ud med sådan noget. Det er i hvert fald at jeg får lov til at gennemtjekke alt kildemateriale. Vi ser dette ikke som et mistillid til os som afsender, men som en seriøs journalistisk fremgangsmåde. Jeppe Sørensen ser os som troværdige formidlere. Han gik ikke ind på punktet Hvem står bag siden. Dette kan skyldes, at han allerede ved at det er os der står bag, da vi har introduceret os til ham under rekrutteringsprocessen.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Morten Poulsen spurgte efter gennemlæsningen af teksten på hovedsiden Retshåndhævelsesarrest er ikke nødvendigt for at opklare sager og sikre forbrydere straffes, hvem er det som siger det? […] Hvis det er en eller anden rebel som altid er utilfreds med alting, så er det ikke så interessant, som hvis det er en højt anset advokat for eksempel. Det må jeg så undersøge, hvem det er. Han anser afsenderen som meget central. Han trykkede som første punkt ind på Hvem står bag siden og læste højt med en lidt nedladende tone

69

Det er to studerende på RUC som mener det. Han så os ikke som troværdige eksperter, hvilket bekræftede vores formodning om at nogle potentielle brugere ikke ville gøre det. Dette gav os mulighed for at undersøge, om han også ville se os som utroværdige formidlere af andre eksperters viden. Lidt senere i afprøvningen viste han, som skrevet ovenfor, stort klarsyn omkring retshåndhævelsesarrest, men mistænkte det samtidig for at være en strid om begreber. Dette kan skyldes en fremherskende fordom overfor akademikere, at de er for teoretisk betonede. Poulsen viste senere at hans manglende tiltro til os som eksperter dels er ud fra brugbarheden af os som sandhedsvidner i dækningen af historien. Han talte om at gå til politikerne med problemet Det nytter ikke så meget at jeg selv som journalist kommer og siger, at det der, det duer ikke. Det nytter heller ikke at jeg kommer og siger at to på RUC har fundet ud af det er i strid med menneskerettighederne. Han understregede at hvis Gammeltoft-Hansen kom med en direkte udtalelse måtte de lytte. Han sagde, at han ville ringe til Gammeltoft-Hansen for at få ham til at sige det direkte, som vi konkluderede. Dette kan dels skyldes en tvivl om os som formidlere, men er nok mere forårsaget af Gammeltoft-Hansens lidt uklare udtalelser omkring menneskerettighederne. Morten Poulsen sagde direkte, at han som journalist ville gå videre med sagen. Han ville inddrage flere eksperter, samt Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han var kritisk overfor os, men ikke så kritisk at han ikke ville tage sagen, han troede på at det er mere end bare en strid om begreber. Vi konkluderer med andre ord, at sandsynligheden for, at vi bliver betragtet som eksperter af potentielle brugere er beskeden. Vores argumentation er dog tilstrækkelig interessant til at nogle potentielle brugere har et udgangspunkt for at gå videre med sagen. Herunder på eget initiativ at kontakte andre eksperter og institutioner.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

HVILKE HISTORIER ELLER VINKLER PÅ HISTORIER SER BRUGERNE?
Vores produkt er lavet ud fra en formodning om at vores målgruppe tænker i nyhedsog interessekriterier i deres researcharbejde og at dette afspejles i deres anvendelse af produktet. I det følgende vil vi prøve at se på, hvilke vinkler de ser i historien, og hvordan de forholder sig til nyheds- og interessekriterierne.

70

Vi forsøgte at vise aktualiteten i problematikken omkring retshåndhævelsesarrest, ved at vise at retshåndhævelsesarrest stadigvæk bliver brugt. Vi henviste til Plejebosagen og til den praktiserende advokat Søltoft Madsen, der blev citeret for at sige at retshåndhævelsesarrest stadigvæk bliver brugt. Alle vores brugere talte om at finde en anden sag end Plejebosagen, da der allerede var skrevet så meget om den. Men sagen levede dog op til sin opgave og viste at retshåndhævelsesarrest stadigvæk blev brugt mange år efter Vilhelms kritiske undersøgelse. At de talte om selv at finde en bedre egnet sag, viser at de mente, at der var aktuelle sager. Ib Hansen sagde Du kan sikkert finde utallige eksempler på det […] I nævner selv de 12 %, der kan du bare gå ned i retsbogen og bladre de folk frem og simpelthen kontakte dem og lave en historie på dem. Jeppe Sørensen nævnte som en mulig historie Og selvfølgelig få fat på nogen af dem, der har siddet der selv, og er blevet frikendt. Hvordan føles det, hvordan har man det bagefter, hvordan er det at sidde der, det kunne være meget interessant, fordi så bliver der mere identifikation i det. Her nævnte han selv et interessekriterium, identifikation. Morten Poulsen tænkte i de samme baner bliver man varetægtsfængslet, som Dorte Gramkow og bliver frifundet, det er også meget interessant at finde nogle personer der måske har oplevet det på sin egen krop. Ib Hansen sagde, at det er vigtigt at få gode eksempler […] journalistikkens væsen er, eksempler hele vejen […] Hans råd for at vi skal kunne få historien frem er Grav nogen flere eksempler frem, det er det eneste I kan gøre, tror jeg, stort set. Jeppe Sørensen sagde Det er noget man altid har brug for som journalist, fordi skal man illustrere noget, så er det godt med eksempler. Brugerne efterspørger flere og bedre eksempler som det kræver en hel del arbejde at få frem. Vi har selv kontaktet ca. 15 forsvarsadvokater uden at finde et velegnet eksempel. I forhold til at vække interesse for emnet og gøre det nemt at skrive en historie, så mangler der et godt og for offentligheden gerne ukendt eksempel på de negative konsekvenser af retshåndhævelsesarrest. I forhold til at gøre emnet så attraktivt og nemt tilgængeligt som muligt for den travle journalist er dette en akilleshæl. Det kan tænkes, at det manglende eksempel vil bremse lysten til at skrive om emnet, fordi det vil kræve meget arbejde at opspore et bedre og friskt eksempel. Det må antages, at der er langt mellem de soleklare eksempler på at retshåndhævelsesarrest rammer almindelige borgere, der aldrig har været straffede før. Omvendt så må man antage, at det kan være muligt for journalister med et helt andet netværk end vi selv har. Under
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

71

alle omstændigheder bygger vores produkt på den præmis, at vi vil søge at motivere journalister til at dække emnet, fordi vi ikke har samme gennemslagskraft, netværk og ressourcer som erfarne journalister. Såfremt det ikke lykkes at motivere nogle journalister overhovedet, må vi erkende, at vi må fremskaffe et sådant selv. Alternativt vil sagen blive frasorteret. Hverken Hansen eller Sørensen trykkede sig ind på tidligere undersøgelser under afprøvningen, men efter at vi bad dem om at trykke sig ind på siden, talte de meget om de 12%, der blev frifundet, denne undersøgelse viste dem hvor direkte relevansen kan være for deres læsere. Historien om, hvor stort omfanget af uretmæssigt fængslede var en de alle tre nævnte. Sørensen nævnte i starten af afprøvningen Ja, der påpeges i hvert fald at der er uskyldige der fængsles i Danmark, det giver en indtryk at der er nogle urimelige ting der foregår, det er selvfølgelig interessant. I forhold til kritisk journalistik, så synes jeg det er interessant i hvert fald. Undersøgelserne var interessante og relevante for brugerne. De 12% frifundne bestyrker den meget essentielle pointe, at retshåndhævelsesarrest også rammer uskyldige. I forhold til vores præsentation af dem på hjemmesiden skal vi dog gøre mere for at fange brugernes interesse. Morten Poulsen foreslog, at vi udvidede hjemmesiden med en faktaboks. Med andre ord en side hvor de essentielle pointer blev opsummeret. På baggrund af at to af brugerne slet ikke af sig selv opdager, disse undersøgelser konkluderer vi, at en sådan faktaboks er nødvendig. Især er det centralt at pointen med at 12% frifindes forefindes i denne faktaboks. Herudover skal andre essentielle fakta, som at der er en fejlprocent på 45% af dommernes afgørelser m.m., også fremhæves i denne faktaboks. Jeppe Sørensen så en historie i, at der ikke er lavet nogen undersøgelser eller statistik
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

for området siden Wilhjelms undersøgelse. Hertil så han en historie i at partierne trods de meget alvorlige fejlprocenter gik ind for retshåndhævelsesarrest, uden at kræve en undersøgelse. […] hvorfor der ikke er noget statistisk materiale, hvad er årsagen til det, har man lyst til at gemme noget, eller, og sådan aktuelt, vil man tage nogle skridt til at lave nogen statistik på det, eller hvordan stiller de sig til at lave en undersøgelse, det kunne være en god historie, og den typiske måde at gøre det ville være at gå direkte til ministeren, men

72

lidt politisk pres kunne vel altid hjælpe, så kontakt til andre partier, måske støttepartierne til regeringen, hvad mener de om det her. Det kunne man også gøre, der er mange ting man kunne gøre. Senere sagde han om de partier som støtter retshåndhævelsesarrest Altså støtte noget, man ikke ved noget om, det lyder underligt. Man vil altid kunne modargumentere ved at sige, at loven ikke mere finder anvendelse på samme måde, som da Wilhjelm gennemførte sin undersøgelse. Ifølge advokat Søltoft Madsen er retspraksis nu, at man søger at undgå at anvende retshåndhævelsesarrest, hvis man kan varetægtsfængsle med henvisning til de tre andre begrundelser for varetægtsfængsling. Med andre ord undgår dommerne så vidt muligt, at tage stilling til retshåndhævelsesarrest som grundlag for varetægtsfængsling. Politikerne vil derfor kunne henvise til, at der er en anden retspraksis i dag. Hertil kan der jo altid argumenteres for at man ikke måler og vurderer effekten af al lovgivning, da det vil være en meget stor og dyr opgave for samfundet. Omvendt så vakte sagen megen furore, da undersøgelsens resultater kom frem. Man kan derfor med en vis rimelighed forvente, at området evalueres med henblik på at vurdere effekten af den nye retspraksis, der er jo heller ikke noget der taler for at fejlprocenten er faldet, selvom tallet af fængslede er faldet. Vi skønner dog, at det gode eksempel på at retshåndhævelsesarrest rammer uskyldige, er nødvendigt for at sikre stabil grund for et krav om at få gennemført en ny undersøgelse. Poulsen så ligesom Sørensen det som en mulig vinkel at kritisere partierne for at de ikke ville tage retshåndhævelsesarrest op til diskussion Jamen, det vil jeg så klart spørge dem om i den artikel. Om de er bange for at tage problemet op. Der kan måske ligge nogle stemmetab i det for bestemte partier. De konservative vil meget gerne holde fast ved det her, Hvis de går ud og siger at de dropper det her, så mister de garanteret nogle vælgere. Så det kan også være at man til sidst fik en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. Denne vinkel giver mulighed for den kritiske journalist til at agere som vagthund overfor partierne. Det er ikke et emne de politiske partier har lyst til at debattere og netop derfor appellerer det til afsløringen af dem. Denne vinkel antages at være et interessant emne for flere i målgruppen, da den korresponderer med de klassiske nyhedskriterier.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

73

Vi konkluderer at denne vinkel kan være produktiv i forhold til at få udbredt vores budskab om de negative konsekvenser af retshåndhævelsesarrest. Alle de ovennævnte historier kan på forskellige planer tilskrives konfliktperspektivet. Jeppe Sørensen nævnte menneskerettighederne som en anden mulig konflikt […] hvis det her er i strid med menneskerettighederne […] så er det meget interessant, fordi vi lever jo i et land hvor man hævder at overholde alle regler, og være meget god. Så det er selvfølgelig en historie. Også Morten Poulsen så i menneskerettighederne en meget interessant vinkel, og ville gerne have Gammeltoft-Hansen eller andre objektive eksperter til at udtale sig om det Det andet er jo om det er i strid med menneskerettighederne ikke, det skal jeg så have nogle eksperter til at vurdere. Og jeg tror også jeg vil prøve at kontakte menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg […]. Her kan vi ikke overraskende konkludere, at der er en stor sandsynlighed for at vores påstand om, at retshåndhævelsesarrest er i konflikt med menneskerettighederne, ikke accepteres umiddelbart. Vi skønner at denne vinkel kan være meget produktiv. Dette forudsætter naturligvis, at journalisten finder nogle eksperter, som vil bestyrke vores påstand. Selv om der er divergerende holdninger blandt juridiske eksperter, tror vi at sagen vil vinde ved denne vinkel. Hvis der er tvivl om, at menneskerettighederne overholdes i Danmark, så øges muligheden for at retshåndhævelsesarrest kan blive debatteret i medierne og dermed lægge pres på politikerne. Denne formodning bygger vi på, at kritik af Danmarks anvendelse af varetægtsfængsling og konflikten med menneskerettigheder tidligere har medført debat og ændret retspraksis. Morten Poulsen så retsfølelsen som en meget interessant vinkel, her talte han om retsfølelsen som det dobbelte begreb, det er i denne sammenhæng: Retsfølelsen hos offeret der gerne vil se den skyldige straffet, og den fængsledes som måske er uskyldig,
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

samt dennes retsfølelse efter at være fængslet uretmæssigt. Poulsen fortæller, at selve retsstaten er meget interessant det har været meget oppe i medierne på det sidste, man fokuserer på højere straffe og man glemmer at spørge sig selv, er vi grundlæggende en retsstat, det kunne som journalist være meget interessant. Ib Hansen så selve den principielle diskussion som en nyhed ud fra princippet at En nyhed er jo en nyhed helt til den har været fremme, selv om den er gammel.

74

Denne vinkel er helt essentiel for en debat om retshåndhævelsesarrest og vi finder den meget central. Vi skønner dog at den, eksplicit eller implicit, vil komme frem under alle omstændigheder, da den er central for synet på retshåndhævelsesarrest og enhver dialog med partierne, i særdeleshed med Det Konservative Folkeparti, vil medføre, at denne vinkel berøres. Femø Nielsen taler om konflikter som et fokus point i moderne journalistik, og dette synes vore brugere at bekræfte, da alle deres historier har konfliktperspektivet med.

HOLDNING TIL HJEMMESIDEN
Vi har forsøgt at skabe en hjemmeside, der sammenfattede vores brugeres krav, ved at lave den informativ, nem og hurtig at finde rundt på. Til slut i vores interview spurgte vi vores brugere, om hvad de syntes om hjemmesiden, for at se hvordan vores målsætning var lykkedes. De var alle tre yderst positive. Jeppe Sørensen sagde således Altså, nu, det ved jeg ikke, der er selvfølgelig i forhold til hvad jeres planer med at lave hjemmesiden har været, hvis det har været hensigten at den skal være, nem og hurtig, så vil jeg sige, at I har gjort rimelig meget. Altså. Den er simpel og man kommer hurtig igennem. Der kunne selvfølgelig være alt muligt, men jeg ved ikke om det ville være nødvendigt for at få budskabet igennem. Morten Poulsen sagde Jeg synes det fungerer fint som værktøj. Jeg fik svar på det jeg skulle. Når jeg stødte mod et sted, så kunne jeg komme videre og det er det vigtigste. Det synes jeg, det har I klaret fint. Det er nemt at finde rundt i og jeg tror ikke der direkte er noget punkt eller links, som jeg savner i min horisont. Han går dog videre til at sige, at der dog måske mangler en solid knage at hænge sagen på, sådan en som Gammeltoft-Hansen, en vederhæftig person der helt konkret siger, at retshåndhævelsesarrest skal fjernes.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Ib Hansen havde samme positive oplevelse af siden Jeg vil sige at jeg blev klogere af denne her side, det må jeg sige og den er faktisk meget logisk opbygget og fungerer godt, den ligger i lag og man kan hele tiden gå ind i nye links og få mere at vide om de pågældende emner eller delemner, så den fungerer faktisk meget fint synes jeg. Og linkene de er meget præcise. De fortæller, hvad det er som det drejer sig om, så man er aldrig i tvivl om, hvor

75

man er henne. Den er meget brugervenlig på den måde. […] den farer man ikke vild i synes jeg og man får noget at vide og hvad mere kan man ønske sig. Han går dog videre til at sige at der er tekster der kunne være forkortet lidt, eller eventuelt sættes op i spalter. Vi kan konkludere at vores brugere generelt var glade for hjemmesiden, og at de fik en positiv oplevelse. Efter at vi nu har gennemgået de vinkler brugerne har fundet relevante for en dækning af sagen vil vi nu gå videre til konklusion og perspektivering.

76

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

KONKLUSION
Vi startede vores projektarbejde med en konkret problemstilling: Vi vil udvikle en hjemmeside der kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshåndhævelsesarrest i en retsstat og overbevise dem om det nødvendige i at skrive om problemerne. Dette produkt skal endvidere virke som et værktøj, journalisten kan bruge i sin dækning af sagen. Denne problemstilling kan deles op i tre, vi vil udvikle en hjemmeside der:

kan give journalister indblik i de problemer der er ved at have retshåndhævelsesarrest i en retsstat kan motivere journalister til at skrive om problemerne kan virke som et værktøj for journalisten under dækningen af sagen

 

Vi vil i denne konklusion konstatere om disse mål er nået.

HAR BRUGERNE INDBLIK I PROBLEMERNE?
To af vore tre brugere forstod problemerne ved at have retshåndhævelsesarrest i en retsstat. Dette var de to brugere der lignede vores målgruppe i viden og baggrund, og det må derfor konkluderes, at siden havde held med at give dem indblik i sagen.

VIL BRUGERNE SKRIVE OM PROBLEMERNE?
Vi kan konkludere at siden delvist lever op til målsætningen om at overbevise journalisterne om betydningen af at skrive om sagen. Både Jeppe Sørensen og Morten Poulsen udtrykte interesse for at gå videre, og Morten Poulsen, der var redaktør på et juridisk fagtidskrift, kom med et konkret ønske om at få lov til at dække sagen. Vi aftalte, at vi skulle tale sammen når produktet var færdigt. Det er endvidere tydeligt, at de to af vore brugere, der havde kendskab til jura og det politiske system, havde en langt mere givende læsning af hjemmesiden end den bruger der ikke havde denne viden. Vores sag er ikke lettilgængelig, og det er ikke sandsynligt at en journalist uden kendskab til retspolitik vil være interesseret i den.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

77

ER HJEMMESIDEN ET BRUGBART ARBEJDSREDSKAB?
Vi kan konkludere at overordnet fungerede vores valg af teoretisk standpunkt i Jakob Nielsens i forhold til designet af vores hjemmeside meget godt, vores brugere var overordentlig velfornøjede med vores produkt. De synes ikke at have synderlige problemer med navigationen. De udtrykte glæde over at det gik hurtigt at navigere, og kommenterede, at siden fungerer fint i forhold til at søge information hurtigt. Indholdsmæssigt fandt de mange af de ting de ønskede, men de efterlyste et nyere og mere brugbart eksempel. Poulsen nævnte, at en mere tydelig udmelding fra en som Gammeltoft-Hansen ville være god at have. Men de udtrykte samtidig vilje til at trække på deres kontakter på det juridiske område for at få denne viden. De er altså villige til at lave en del arbejde selv. Hjemmesiden virkede som et godt arbejdsredskab. Den mest grundige af vores brugere, Morten Poulsen, var samtidig den journalist der kom med et konkret ønske om at skrive om sagen. Vi formoder at hans interesse for at skrive om sagen var motivationen for den grundige afprøvning. For at forbedre hjemmesidens egenskaber som arbejdsredskab bør vi forsøge at løse de problemer han havde. Poulsen virkede til tider lettere irriteret over navigationen under den selvstændige afprøvning, han stønnede et par gange over at skulle tilbage på hovedsiden, for at komme videre. Her kan vi forbedre overblikket ved at vise hovedmenuen på alle siderne, dette sparer brugeren for en del mellemstationer. Vi ser endvidere at selv vores mest grundige journalist ikke kommer ind på halvdelen af siderne, derfor kan vi konstatere at vi nok har undervurderet størrelsen af vores produkt. Vores beslutning om ikke at følge Jakob Nielsens anbefalinger om at have en søgefunktion, var en fejl. En søgefunktion skal indføres.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

HVORDAN SKAL SIDEN FORBEDRES?
I de fleste tilfælde forstod brugerne vores tekster, dog var der et par misforståelser som skal ryddes af vejen før vores produkt kan lanceres. Her er det især siden om Gammeltoft-Hansens undersøgelse af varetægtsfængsling, som skal gennemskrives, og hans hovedbudskaber skal fremhæves.

78

Hos både Sørensen og Poulsen, var det især Gammeltoft-Hansens navn der var interessant. Derfor mener vi, at Gammeltoft-Hansens side skal gøres mere synlig. Den ligger for dybt inde på siden. Da denne side er så vigtig bør der være en henvisning til den ude på forsiden. I forhold til at alle punkterne i hovedmenuen blev vel besøgt kunne vi vælge at lægge henvisning til siden om Gammeltoft-Hansens kritik der. Men det gør vi ikke, da dette ville føre til en øgning af menupunkter i venstre side, og dette ville gøre det mindre overskueligt. Vi vælger istedet at lave en faktaboks, som Ib Hansen foreslog. I den skriver vi vigtige fakta som vores brugere fokuserede på, og lader disse fakta være links til deres respektive sider. Et andet faktum, som flere af vores brugere var meget optaget af, var dommernes fejlprocenter, de talte meget om de høje procenter. Dette bekræfter vores formodning om at målgruppen vil se
 Hans

Gammeltoft-Hansen – Retshåndhævelsesarrest er i mod de grundlæggende

principper for en retsstat (henvisning til siden om Gammeltoft-Hansen).
 Der

føres ikke statistik over brugen af varetægtsfængsling (henvisning til Tid-

ligere undersøgelser). Der føres ikke statistik over de fejlfængslinger der finder sted(henvisning til Tidligere undersøgelser).
 Ifølge

den sidste undersøgelse havde dommerne en fejlprocent på 45%, når de

idømte retshåndhævelsesarrest (henvisning til Tidligere undersøgelser).
 12%

af dem der blev fængslet i retshåndshævelsesarrest blev senere helt frikendt

(henvisning til Tidligere undersøgelser). Siden med argumenter for retshåndhævelsesarrest har tydelige layoutproblemer. Det er ikke synligt på siden, at vi svarer på disse argumenter. Vi fik derfor ikke det sidste ord. Siden er ikke i tråd med vores teoretiske udgangspunkt i Jakob Nielsen. Han anbefaler synlige overskrifter og i dette ligger også at overskrifterne skal være forståelige og det var disse overskrifter ikke. Vi skal gøre vores modargumenterer tydeligere. Under hvert argument for retshåndhævelsesarrest vil vi skrive den første linje af vores modargument og lave et link der hedder læs mere.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

79

Dette er alt i alt teknisk mindre ændringer som er overskuelige at lave Hjemmesiden lever som et produkt ret godt op til sit formål. Brugerafprøvningen har også levet op til sin opgave. Vi har fået indsigt i hvordan siden kan gøres endnu bedre. Vi så ved at forholde vores brugerafprøvning til vores interviews, at Jakob Nielsens behaviouristiske tilgang og en kvalitativ tilgang komplementerer hinanden. Vi mener ikke, at den rent behavioristiske tilgang er brugbar alene, da den viser hvad brugerne gør, men ikke giver svar på hvorfor de gør det. Da der er gået flere år siden vi lavede produktet og brugerafprøvningen, vil vi i perspektiveringen der følger, forsøge at se på hvordan produktet skal tilpasses til dagens samfund, og på hvorvidt det stadigvæk er aktuelt, at tale om retshåndhævelsesarrest i 2004. Da vi efter brugerafprøvningen har truffet aftale med en journalist om at arbejde videre med vores materiale er det dog ikke nødvendigt for os at ændre hjemmesidens indhold i forhold til at opnå vores mål.

80

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

PERSPEKTIVERING
Vi lavede research til vores hjemmeside i løbet af 2001 og brugerafprøvningen i efteråret 2001, den sidste brugerafprøvning blev lavet den 13. september 2001 to dage efter flyangrebene på Twin Towers i New York. Chokket over angrebene var der, men hverken vi eller vore brugere kunne forudse i hvilken grad dette angreb ville forandre verden, og hvordan dette ville påvirke vores problemstilling. Men i dag midsommer 2004, er det nærmest en selvfølge at tænke tanken: Hvordan har den 11. september og de efterfølgende begivenheder påvirket problemstillingen omkring retshåndhævelsesarrest? Er det stadigvæk relevant at tale om retshåndhævelsesarrest, er det stadigvæk relevant at tale om brud på menneskerettigheder og er det stadigvæk relevant at tale om en retsstat? Terrorlovgivningen har flyttet grænser, i hvert fald i hele den vestlige verden. Vi er i krig, og fjenden er i blandt os, vi lever med frygten. Frygten har ifølge filminstruktøren Michael Moore gennemsyret det amerikanske samfund i en sådan grad, at alle køber våben og ender med at skyde hinanden (Moore 2002). Nu har den samme frygt spredt sig til verdensplan. Med bombningerne i Madrid og Danmarks rolle i Irakkrigen har frygten endda bidt sig fast i den danske befolkning. Denne frygt er af samme natur som den, der var årsagen til at samfundet nogensinde accepterede retshåndhævelsesarrest: Lad os bure dem inde, fordi vi har mistanke om, at de er forbrydere. Svaret er ja, det er stadigvæk relevant at tale om en menneskerettigheder, det er stadigvæk relevant at tale om retshåndhævelsesarrest, og ja, det er stadigvæk relevant at bestræbe sig på at skabe en retsstat. Gammeltoft-Hansens overvejelser over straffeprocessens rolle i en ekstrem periode i Tyskland er måske også gældende i dag (Gammeltoft-Hansen 1976, p. 126). Det må aldrig være straffeprocessens opgave at tilfredsstille opinionens vrede. I en ekstrem periode som denne er det i endnu højere grad pressens rolle at påpege uretfærdigheder. Der er endvidere kommet fokus på menneskerettighederne efter torturen af fanger i Abu Graibh fængslet, og det kan derfor være nemmer at overbevise pressen om sagens relevans.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

81

Udover disse lettere filosofiske overvejelser om sammenhængen mellem retshåndhævelsesarrest og terrorkrigen, så fik vi i Danmark en sag hvor sammenhængen blev meget mere direkte. I marts 2003 kastede Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen rød maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen i protest mod Danmarks position i Irakkrigen, disse unge mænd blev efterfølgende arresteret og fængslet i retshåndhævelsesarrest i to og en halv måned, mens de ventede på retssagen (www.stopterrorkrigen. dk). Retshåndhævelsesarrest er således stadigvæk i brug i Danmark, og med de sidste par års opstramninger i strafferammen er muligheden for at benytte retshåndhævelsesarrest blevet større. En ny og opdateret version af hjemmesiden skal forholde sig hertil. Vi vil også finde en nyere sag end Plejebosagen, da den nu, udover at være endnu mere uaktuel, også er begyndt at miste sin prominens. Vi har i Danmark oplevet et regeringsskifte i perioden siden hjemmesiden blev lavet. Dette forandrer de forskellige partiers situation, de partier der før i tiden sad i opposition, er nu i regering, og Socialdemokratiet og Radikale Venstre er i opposition. Dette giver et skift i hele det politiske system. Det er nødvendigt, at finde opdaterede oplysninger om partiernes holdninger til retshåndhævelsesarrest. Vores udgangspunkt var, at vi ville søge de forskellige morgenaviser igennem for at konstatere, hvilke journalister der beskæftigede sig med retspolitiske emner. Derefter ville vi kontakte dem via e-mail. Vi ville gøre dem opmærksomme på eksistensen af vores hjemmeside og følge e-mailen op med et telefonopkald næste dag. Imidlertid viste en af vores brugere fra brugerafprøvningen interesse for at skrive om
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

sagen, dette gør at situationen bliver en anden, vi vil først og fremmest gennemarbejde produktet, for derefter at kontakte Morten Poulsen. Hvis han ikke længere har interesse i sagen eller mulighed for at dække den, vil vi vende tilbage til den oprindelige plan om at kontakte journalister fra morgenaviserne.

82

SUMMARY IN ENGLISH
The report describes our work to change the Danish legislation. Based on our conviction that the principle of ”Retshåndhævelsesarrest” as described in Retsplejeloven §762 part two, is against the main principles of a judicial society: That everyone is innocent until proven guilty, and that no one should be punished before found guilty by a court of law. In short Retshåndhævelsesarrest is a form of custody in which at magistrate imprisons a suspect, to calm the publics need for prompt justice. We produce a website designed to convince crime reporters working at the larger Danish morning papers to write about the problems of using Retshåndhævelsesarrest. The website is furthermore a tool in which reporters can find useful material in their research about Retshåndhævelsesarrest. Our theoretical approach is based on the principle put forth by Feyerabend in his work from 1975 Against method […] the only principle that does not inhibit progress is: anything goes […] (Feyerabend 1975, p.23). In other words we believe that there are no eternal rules for what is scientific work, and we have chosen not to let our selves be inhibited by choosing to work inside just one methodical paradigm, but instead we have chosen to use many theories and bits of theories from several different scientific standpoints. We have looked at each different source to see how they can contribute to our work, instead of analysing the different theories to find their scientific foothold. See the list of literature for a complete list of sources. After creating the website, we test the site on three journalists, afterwards we interview them. Based on the analysis of the interviews and the tests, we conclude how the website can be improved to meet the requirements of our target group.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

83

LITTERATURLISTE
ADAMSEN, BILLY: En enkel sag – en tanke om enkeltsager og politik. Forlaget Fremad A/S, København 1998 AIM: Pressemeddelelse 5. maj 2000. www.acnielsen.aim.dk/presse/03052000.htm BECCARIA, CESARE: Om forbrydelse og straf & Voltaires kommentar. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet, København 1998 JENSEN, LEIF BECKER: Ud af elfenbenstårnet - fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie. Samfundslitteratur 1994. København 2. udgave.1995 BJERRE, SIGNE: Den journalistiske rygrad – En analyse af forholdet mellem de redaktionelle rutiner & det færdige produkt. Roskilde Universitetscenter Institut for Journalistik, Roskilde 2003 BRIX, THOMAS: Usability retningslinjer for Internettet. Roskilde Universitetscenter Datalogi, Roskilde 2002 BRO, PETER: Journalisten som aktivist – om presse, politik og demokratisk dialog. Forlaget Fremad A/S, København 1998 CHEESMAN,ROBIN & MORTENSEN, ARNE THING: Om målgrupper, Version 1.1. 24. marts 1998: http://www.komm.ruc.dk/netpub/OM/ COOPER, ALAN: The Inmates are running the Asylum. SAMS, Indianapolis, Indiana 1999 CROWSTON, KEVIN & WILLIAMS, MARIE: Reproduced and emergent genres of communication on the World-Wide Web - To be presented at the Hawaii International Conference on Systems Science, January 1997, Wailea, HI. http://crowston.syr.edu/ papers/webgenres.html DJAJADININGRAT, J.P. et. al: Interaction Relabelling and Extreme Characters: Methods for Exploring Aesthetic Interactions, ACM Press, 2000 www.cs.chalmers.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

se/idc/ituniv/kurser/03/designmetodik/pdf/p66-djajadiningrat.pdf FEYERABEND, PAUL: Against method - outline of an anarchistic theory of knowledge, introduktion (s.17-22) og kapitel 1 (s. 23-28), Humanities Press, London 1975 FOUCAULT, MICHEL: Overvåkning og straff – Det moderne fengselssystems fremvekst. Oversatt av Dag Østerberg. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1995 GAMMELTOFT-HANSEN, HANS: Varetægtsfængsling. Juristforbundets Forlag, København 1976.

84

HOLM, HENRIK et. al: Verden på tilbud – om udenrigsjournalistik og mediernes udlandsdækning, Forlaget Ajour, Aarhus 2000 JACOBSEN, JAN KRAG: 25 Spørgsmål – en moderne retorik til planlægning af kommunikation. Roskilde Universitets Forlag, Roskilde 1997 JØRGENSEN, CHARLOTTE et. al: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat. Gyldendal. København, 1994 KOCK, CHRISTIAN OG RIENECKER, LOTTE: Formidling fra universitetsopgave til artikel - Formidlingscenterets skrifter 5/1996. Københavns Universitet, København 1996 KVALE, STEINAR: Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Oversat af Bjørn Nake. Hans Reitzels Forlag A/S, København 1997 LUND, ANKER BRINK et. al: Danskernes syn på medier og demokrati. Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, 2001 http://www.journalism.sdu.dk/html/ institut/forskning/Danskernes_syn_paa_medier_og_demokrati/afsnit0.pdf MEILBY, MOGENS: Journalistikkens grundtrin – Fra ide til artikel, Forlaget Ajour, Aarhuus 1999 MIKKELSEN, JAN FOGHT: Etik eller effektivitet? Bidrag til en formidlingsetik. Institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter, Roskilde 1998 MOORE, MICHAEL: Bowling for Columbine – What a wonderful world, DVD set, MadMan entertainment, USA 2002 NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsen‘s Alertbox for May 1996: Top Ten Mistakes in Web Design, www.useit.com/alertbox/9605.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsen‘s Alertbox May 2, 1999: Top Ten Mistakes, Revisited Three Years Later, www.useit.com/alertbox/990502.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsen‘s Alertbox May 30, 1999: The Top Ten New Mistakes of Web Design, www.useit.com/alertbox/990530.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsen‘s Alertbox for July 23, 2000: End of Web Design, www.useit.com/alertbox/20000723.html NIELSEN, JAKOB: Jakob Nielsen‘s Alertbox October 29, 2000: “Flash: 99% Bad” www.useit.com/alertbox/20001029.html NIELSEN, JAKOB: Designing Web Usability: The Practice of Simplicity. USA, New Riders Publishing 2000
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

85

NIELSEN, MIE FEMØ: Under lup i offentligheden – introduktion til public relations. Samfundslitteratur, København 2000 NIELSEN, BENNI BØDKER et.al.: Varetægstfængsling – i filosofisk perspektiv. Roskilde Universitetscenter Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde 2000 NIESTED, MAJA & VON HUTH, CHRISTIAN: Fra borgere til brugertyper – om at identificere brugertyper for www.frederiksberg.dk, Speciale i kommunikation, 2003 OLSEN, HENNING: Kvalitative kvaler – kvalitative metoder og danske kvalitative interview-undersøgelsers kvalitet. Akademisk forlag, København. 2002. RITZAU: Maling-attentat kostede 113.000 kr. på http://ekstrabladet.dk/visartikel. iasp?pageid=256734 - 22. juli 2004 STOPTERRORKRIGEN.DK: Parodi på retshåndhævelse: Maleraktivisterne fortsat varetægtsfængslede frem til retssagens start den 27. maj, Pressemeddelelse, link: http://www.stopterrorkrigen.dk/emner/aktioner/030429_maleraktivister_ faengslet%20til_retssagens_start.htm WILHJELM, PREBEN: Tvangsindgreb i strafferetsplejen 1976-85. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 1988 WILHJELM, PREBEN: Vor retskulturelle arv – og hvordan vi forvalter den. Vindrose, Valby 1991 WINDAHL, SVEN & SIGNITZER, BENNO: Using Communication Theory. Sage Publications, London 2000

86

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

BILAG
1: Interview med Ib Hansen 2: Interview med Morten Poulsen 3: Interview med Jeppe Sørensen 4: Sitemap over hjemmesiden

1. INTERVIEW MED IB HANSEN
UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Ib Hansen er i slutningen af 30’erne. Han blev færdig som journalist i slutningen af 1990’erne ved journalisthøjskolen i Aarhus. Hans praktik var på en stor morgenavis i et år samt et år på en TV-nyhedsredaktion. Siden han er blevet færdig på journalisthøjskolen har han arbejdet på et fagforeningsblad. Han har arbejdet freelance og som sommerferie afløser med nyhedsdækning for radio og TV. Han ser sig selv som almindelig Internet bruger. Internettet er en uundværlig del af hans arbejde. Han bruger det til at søge informationer, når han researcher og bruger det ellers flere gange dagligt. Kendskab til retshåndhævelsesarrest før interview Kunne ikke udtale retshåndhævelsesarrest. ”Jeg har aldrig hørt om retshåndhævelsesarrest, men jeg kender til varetægtsfængsling”

AFPRØVING AF PRODUKT/TÆNKE HØJT
”Jeg vil som journalist gå ind på ’til journalister’, det er klart, Jeg vil vide, hvad I har at byde journalister. TP journalister ”Retshåndhævelsesarrest jeg kan forestille mig, hvad det betyder, jeg har sgu aldrig hørt det ord, det har jeg ikke. Nå, ja på den måde. Jeg læser, jeg læser… Jah, okay, så ved jeg i al fald, hvad formålet er med jeres hjemmeside, så vil jeg gå ud igen og se på, hvad I har at byde. Som uvidende journalist er jeg nød til at vide, hvad retshåndhævelsesarrest (stammer) drejer… De er gode til at lave ord her. Hvad det er for noget
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

1

TP retshåndhævelsesarrest og, men i ved selvfølgelig, hvad der står her, så der er ikke grund til at læse højt. LI. TP hovedsiden. Jeg vil selvfølgelig læse det her, som står på jeres forside, det er klart. Okay, så kan man få mere at vide der, ved at trykke på de forskellige links, det er fint nok. Okay, jeg har taget en stilling selvfølgelig til dette her spørgsmål. Så vil jeg gerne se på (…) De der (peger på de de grønne links på hovedsiden) ved jeg ikke om der er nogen grund til at se på lige her og nu. Der vil jeg lige vide, hvad det her har af konsekvenser som I henviser til TP konsekvenser LI TP uskyldige som skyldige fængsles Politiet har været temmelig meget kritiseret for de her varetægtsfængslinger, men det har måske mere været isolationsfængslinger. Det har ikke noget med den at gøre vel. I har mange links her, det er fint, det synes jeg. Retsfølelsen ja den kan jeg forestille mig, hvad den betyder som offer, så jeg skal lige se. Jo, det er godt delt op, vil jeg sige, med de forskellige links som I har. Man kan komme dybere og dybere ind i spørgsmålet. TP Til hovedsiden TP I strid med Menneskerettighederne Det er fordi… LI Okay… og så er det modpartens argument her, ja der står argumenterne stort set her i jeres links her, Hvis man skulle gå dybere ind i det, men det synes jeg ikke der er nogen grund til (Han ser at det er links med formoder at det er links til
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

uddybninger af argumenterne og ikke svar på dem.) TP hovedsiden TP konsekvenser ved at fjerne det. Læste en smule af det?. TP paragraffen. Ja, det var jura. Hmmmm.

2

TB konsekvenser ved at fjerne ”og der mener I så, vi skal selvfølgelig ikke diskutere, det er jo det som er meningen. Jeg skal selv finde ud af det. Så jeg læser med stor lyst. Ja, det er jo kritisk, det er jo fint nok. TP hovedsiden Partiernes holdning, det vil jeg også gerne høre. Der kunne jeg forestille mig, det er de SF og de radikale og enhedslisten der var meget enig med jer her. TP partiernes holdning TP centrumdemokraterne Se hvad cd siger, den er nødvendig siger de TP hovedsiden Så bliver jeg smidt af her, nej det blev jeg selvfølgelig ikke. Den gik lige tilbage her, jeg mener jeg trykkede på pilen her (trykkede 2 gange, derfor hovedsiden). Der kunne i lige rette noget der, rent teknisk. TP partierne TP Dansk Folkeparti (meget kort tid, kort tekst) TB partierne TP enhedslisten Enhedslisten er imod den her - De tager ikke stilling her, okay (lyder overrasket), okay, de er principielt imod, men det kan praktiseres en gang imellem ved grove forbrydelser. TB partierne TP konservative Ja, hmm, hmm TB partierne ”Jeg gider ikke mere af det her” TP hovedsiden TP ’hvem står bag’
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

3

Det må jeg lige se… LI.. Jeg synes ikke, jeg har set denne her diskussion nogen steder, altså der har været meget diskussion om varetægtsfængsling og alt det der, men jeg synes ikke jeg har set… Jeg har aldrig skrevet om kriminalitet, det må jeg sige, det er faktisk meget interessant det her, det må jeg sige. TB hovedsiden Men… Og jeg vil sige at jeg blev klogere af denne her side, det må jeg sige og den er faktisk meget logisk opbygget og fungerer godt, den ligger i lag og man kan hele tiden gå ind i nye links og få mere at vide om de pågældende emner eller delemner, så den fungerer faktisk meget fint synes jeg. Og linkene de er meget præcise. De fortæller, hvad det er som det drejer sig om, så man er aldrig i tvivl om, hvor man er henne. Den er meget brugervenlig på den måde. For jeg er ikke specielt, jeg er faktisk slet ikke særlig nørd, hvad det angår, jeg er en almindelig bruger. Hvis der går kuk i den, så kan jeg være meget ubehjælpsom. Men den farer man ikke vild i synes jeg og man får noget at vide og hvad mere kan man ønske sig. Jeg synes ikke det var… Der var rimelig tilpas med… Det kunne måske forkortes lidt, lidt af det, hvis du skal være meget hurtig og sådan noget, måske kunne I.. Måske der kunne være nogle sider, hvor teksten var lidt… delt lidt mere op.. eller ikke mere delt op, måske forkortet lidt, så var det hurtigere at læse. 20 minutters afprøvning.

EFTERFØLGENDE INTERVIEW
I: Hvad tænker du på, hvilke sider? Jeg tror det var nogle af de første (det var nok partierne klikker efter dem uden held). Rent layoutmæssigt, så er linjerne for lange. Vi har lært på journalistskolen, at de skal
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

være meget korte. Det er meget lettere, når det står det i spalter, men det er smag og behag. Peger på retshåndhævelsesarrestsiden som eksempel på for lange linjer. Som sagt, det er meget logisk opbygget og teksten er nem at også læse som sådan. Den er der ikke noget i vejen med, man forstår det, som står der. Det er også vigtigt rent formidlingsmæssigt.

4

Så kan I stille mig nogle spørgsmål, hvis I vil. I: Kan jeg få dig til at løse en enkelt opgave? I: Kan jeg få dig til at undersøge, hvilke tidligere undersøgelser der tidligere er blevet lavet på området? TP Eksempler TP tidligere undersøgelser Der er ikke blevet lavet nogle i femten år, ja, den sidste der er blevet lavet er af Preben Vilhjelm der, så det kunne tyde på, at der er noget at tage fat på der. Scroller ned Det er også meget fint at vi får det at vide, hvordan det rent faktisk ser ud i tal. 12% er fuldstændig frifundet, der er et rimelig stort højt tal som man må gå ud fra, at de 12% har været uskyldige og det er alt for højt, det må man sige, så udfra det synspunkt har I sikkert ret i jeres synspunkter der. Ja, den var nem at finde synes jeg. (Det tog ham 22 sekunder at finde det, relativt hurtigt). I: Beder ham trykke på GammelToft-Hansen Han mener lidt på den ene side og lidt på den anden side. På den ene side er enig med Vilhjelm og på den anden side, så er det ikke mod de grundlæggende principper for en retsstat, som han skriver (dette er en misforståelse, da han netop siger at det er imod de grundlæggende principper for en retstat). Så den er måske ikke helt klar i sin… det som han siger der kan man ikke drage en ensidig konklusion udfra det synes jeg, udfra det han mener der, det som de fleste tænker på, det er den grimme historie med Tyskland og alt det der, men det som jeg får ud fra det, det er at han er imod den, men at det ikke er i modstrid med menneskerettighedskonventionen, så han er ikke enig med det som Vilhjelm mener, og som I mener.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

5

EFTERFØLGENDE INTERVIEW
I: Så vil jeg gå tilbage til udgangspunktet og spørge dig igen, hvad retshåndhævelsesarrest er, bare sådan kort, ved godt,du har lige læst det. Det er når der er sket en forbrydelse og, ja altså, folk vil have at nogen simpelthen bliver straffet for det. Hvor der måske er en der er oplagt mistænkt, at man uden de fældende beviser tager og snupper vedkommende og sætter ham i spjældet. Det er det, som det kommer an på. For at ofret skal føle at der bliver gjort noget. At der bliver taget hånd om det, så man ikke skal møde vedkommende på gaden, som man mener har begået den forbrydelse. I: Det lyder som om, vi er rimelig enige. I: Hvilke argumenter er der for retshåndhævelsesarrest er der andre end det som du har nævt med ofret ikke skal møde gerningsmanden? Det er for at politiet måske skal have bedre muligheder for at efterforske f.eks. at vedkommende ikke skal have muligheden for at påvirke efterforskningen. Er der andre?… Kan ikke lige huske. Det må være de to hovedargumenter. Det som jeg mener I skrev, nu har jeg måske glemt noget af det første som jeg har læst. Jeg mener I konkluderede, at det var den eneste begrundelse at ofret skal ikke møde vedkommende på gaden. At der er den eneste grund til at man håndhæver det her retshåndhævelsesarrest. I: Er der argumenter der taler imod retshåndhævelsesarrest?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Det er jo det, at man ikke indenfor de termer der er uskyldige til det modsatte er bevist som selve retsplejeloven. Der bliver man taget selv om man ikke ved…(tvivler) Der er man ikke uskyldig til det modsatte er bevist ikke, det er det som det kommer an på. Ja… I: Hvad er din personlige holdning? Hvad mener du selv?

6

Jeg er lidt som alle andre, jeg mener selvfølgelig, at man skal gøre alt for at, hvad man kan, så uskyldige ikke kommer til at lide. På den anden side, så sætter man sig uvilkårligt i ofrenes situation. F.eks. en voldtægtsforbrydelse i en lille landsby, hvad ved jeg ikke. Vedkommende går rundt omkring dig og de kan risikere – pigen kan risikere at møde vedkommende. Som hun ved, som hun mener hun ved, har begået det ikke, men et af argumenterne mod det igen kan være hævn for eksempel. Der er nogen der kan, måske kan have simuleret et eller andet for at hævne sig på en bestemt person, så vedkommende bliver udpeget som gerningsmand og er uskyldig ikke? Så der er… Jeg mener, der har sikkert være gode grunde til at indføre det, håber jeg i al fald. Der har været nogle grimme eksempler på at nogle forbrydere er gået fri, fordi man ikke i tide har forsøgt at få fat på dem og de på en alvorlig måde har destrueret nogen beviser eller, hvad ved jeg, der nu kan ske. Jeg har, tror ikke, jeg har nogen klar mening om det er rigtig eller forkert. Det synes jeg ikke, det er meget svært. I: Udfra en journalistisk vinkel, kan du se en eller flere vinkler på det her stof, her på hjemmesiden, som kan bruges til artikler? Ja, helt sikkert. Det kan jeg sagtens se. Det her begreb eller den her regel bliver ikke særlig meget omtalt, det er mere udfra det modsatte synspunkt, at der er for mange som ikke bliver varetægtsfængslet. Okay politiet har været kritiseret meget, specielt i Danmark, for at man bruger varetægtsfængsel for meget. Det har der været debat om. Der har været mange historier som går på det modsatte. At man ikke skal bruge det i så udstrakt sammenhæng, som man gør det i dag. Men jeg mener ikke at selve begrebet, den principielle situation omkring det her, har været særlig meget at se i medierne, så der kan man faktisk finde en historie, hvor man behandle dette her emne i et tema eller hvad ved jeg.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Selv om det er en gammel sag, så kan man godt kalde det nyt? ”En nyhed er jo en nyhed helt til den har været fremme, selv om den er gammel.” Her kan man sikkert hive mange eksempler frem. Jeg ser det som et tema i en avis eller i et magasin eller hvad ved jeg. Og tage det op fra bunden af og eksemplificere det. Jeg

7

havde f.eks. en, jeg ved ikke, om I kan huske det, som der havde nogle garantier (…) Israeleren der købte en ferrari der blev sindssyg(…) I: Forstår jeg dig ret, når du ser det som et deltema, som kan komme ind i en længere serie? Ja, det kan det sagtens… I: Kan det stå alene, en artikel om det her? Ja, det kan det sagtens. Det er jo en meget principiel diskussion. Du kan sikkert finde utallige eksempler på det, hvor du… I nævner selv de 12%, der kan du bare gå ned i retsbogen og bladre de folk frem og simpelthen kontakte dem og lave en historie på dem. Så bruge det her som anledning til at starte en debat. I: Kan du se nogle konflikter? Hvilke modstridende interesser, kan du se? Det er igen det der med ofrene … Nu nævner du de der 12%, det kan også være at de alligevel er skyldige, man kan forestille sig at halvdelen af dem alligevel er skyldige. Det er der ingen der ved selvfølgelig. (…) Man kan prøve at køre på det der og så skal man selvfølgelig vende den på et tidspunkt, hvordan ser så den anden side ud, så man kommer hele vejen rundt om emnet. Der vil sikkert ikke blive nogen facitliste, bortset fra at man kan påvise nogle eksempler eller skæbner som går til grunde eller tager skade af det. Og at man har håndhævet det her eller måske har ventet for længe på at varetægtsfængsle. Og har yderligere påført, hvad
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

hedder det, og man yderligere har påført og der er kommet ofre ud af det. I: Mener du at der fra et journalistisk synspunkt er noget i stof i at Venstre går ind for retshåndhævelsesarrest og samtidig går ind for individets rettigheder og at loven er til for borgeren? At der er en konflikt mellem, hvad de skriver, siger og støtter?

8

Ja, det er klart, hvis det er i modstrid mellem, hvad de mener og hvad de gør, mener du? I: Ja…. Kan jeg få dig til at gå ind på venstres hjemmeside? Går ind på venstres hjemmeside på vores site, ville først på www.venstre.dk LI Læser Hornbechs skrivelse om retssikkerhed Læser længe og scroller Ja, der har de selvfølgelig et problem. De siger her, at individet ikke må ofres for flertallets tarv og det er jo det som retshåndhævelsesarrest praktiserer ikke? Der er der nogle tvetydige budskaber der. I: Er det noget man kan lave en historie om? Helt sikkert. Der kan sige at der skal I måske indlede med noget andet først. Måske præsentere det her først. Fordi, når jeg som journalist, nu kender jeg det alligevel et eller andet sted, jeg kendte bare ikke ordet, vel, så skal man først præsentere det og forklare det og så kunne man tage sådan en delhistorie f.eks. og tage det op med dem for at påvise, at der ikke er overenstemmelse med deres program og de forskellige sider og deres retspolitiske ordfører hende hornbech der. I: Hvordan tror du læserne vil reagere på det? Hvilke læsere vil synes og hvad så og hvilke læsere vil synes det er for galt. Der skal være konsekvens i systemet. Det jeg fisker efter, det er at vide, hvor meget det betyder at et parti som Venstre er tro mod sine principper? Hvad vil du sige, hvis de siger at det er en afvejning af forskellige principper? Der er en historie i det.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

9

Viser ham svaret fra hende og han griner. I: Hvad kan man bruge det brev til som journalist? Den bliver nok lidt svær, for han går selv ind og erklærer sig skyldig. Sværere at få for forståelse for i befolkningen. I: Kan du forklare os forskellen på, hvad forskellen er på retshåndhævelsesarrest og de tre andre grunde for varetægtsfængsling. Jamen, det er jo.. Først skal der foreligge en sigtelse. Nu kender jeg ikke lige koblingen mellem. Nu er spørgsmålet kan man varetægtsfængsle uden en sigtelse? I: ikke rigtigt. Skal der altid foreligge en sigtelse? I: Ja, det skal der. Så er spørgsmålet om man har noget at have sigtelsen i? I: Nej, heller ikke rigtigt. Så har jeg ikke forstået det rigtigt. I: Jo, der er ingen der forstår det. Vi har ikke forklaret det rigtigt. Man skal sige det fire-fem gange. Det skal skæres helt ud fire-fem gange før folk har forstået det. Alle
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

tror der skal være en grund til at man skal varetægtsfængsles, men det skal der bare ikke. Anden grund end at det er synd for offeret. En varetægtsfængsling skal igennem en dommer ikke? I: Jo, altid.

10

Altid, hmmm I. Eller rettere sagt i grundlovsforhør Du, kan ikke varetægtsfængsle nogen, uden at rejse sigtelse, eller hvad – det kan du selvfølgelig godt. I: Politiet kan holde dig i 24 timer maks, 23 timer og 59 minutter Så skal du igennem et grundlovsforhør? I: Så skal du være bragt foran en dommer, der skal tage stilling, så kan så sigtelsen – så kan han beslutte at varetægtsfængsle dig op til 4 uger ad gangen. Ja I: Er det sådan nogle oplysninger du mangler på hjemmesiden? Ja, det kunne godt være, at man skulle skære det ud i pap, i en boks eller hvad ved jeg, måske i en anden farve, simpelthen forklare hvad er forskellen på rha og almindelig varetægtsfængsling. I: Kan jeg få dig til at gå ind på hovedsiden og så se. Hvad er det, den første eller hvad I: Ja
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Altså det står her at en dommer kan beslutte at varetægtsfængsle, hvis, puhuhu at puhuu, udelukkende puhuhu, der er en fjerde begrundelse der intet har med de tre ovenstående at gøre, den hedder.. ja ja, i forklarer det, det gør I, jeg skal bare holde øje med…

11

I: Ja, det er netop det der er problemet, vi har prøvet det på mange, der er ingen der forstår det første gang. Der er ikke nogen der tænker sådan, man kan ikke forstå. Nej(lidt tøvende) I: Der må simpelthen være en anden begrundelse, fordi vi altid forbinder varetægtsfængsling med noget andet. Ja..(læser) det står jo her. I: Vi mente jo, at vi havde skåret det virkelig ud i pap, men stadigvæk. Fnis (klikker sig ind på emnet retshåndhævelsesarrest) I: Jeg vil gerne gå tilbage til noget andet, hvornår vil du tro, at en historie som den her eller sådan noget stof bedst har mulighed for at blive trykt. Hvornår? I: Hvornår, er det heldigste tidspunkt. Om mandagen (griner) (tænker) om sommeren i agurketiden, i og med at den er lidt svær, svær at forklare, som I selv har oplevet. I: Er det fordi der er for meget arbejde i den?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Som så mange andre mennesker er journalister lidt dovne engang imellem, de vil gerne komme nemt til det, så – ja – Men det burde være spændende for en kriminalreporter, at skrive om det her. Rent nyhedsmæssigt er den ikke så oplagt, som så mange andre ting, medmindre der opstår en konkret sag. I: Hvordan tror du, det ville passe timingsmæssigt i forhold til et folketingsvalg hvor

12

de borgerlige partier, kører på en stram retspolitik. Det ved jeg ikke.. I: Er det et nyhedskriterie? Ja, sagtens altså men det kunne også være svært at få den ind i som et valgtema, fordi at der er så mange der har den modsatte mening. Altså som tager offerets parti. Ikke også? Derfor har tilhængerne af den her retshåndhævelsesarrest hurtigere med argumenterne, de har så mange gode argumenter for… hvor der har været ofre der er blevet trådt på, på grund af den formodede gerningmand.. I: Kender du nogen eksempler på retshåndhævelsesarrest? Det er først nu jeg har fået præsenteret forskellen. I: Kan jeg få dig til at gå ind på hovedsiden og se under eksempler. (klikker sig ind på hovedsiden, og videre på eksempler) Nåh ja, hold kæft, det er rigtig. I: Hvad var det du sagde hold kæft til? Hende fra Plejebosagen.(læser)Ja, ja.(klikker videre på konskekvenser af retshåndhævelsesarrest) det er sgu aldrig kommet frem, at det var det. Altså at hun var offer for det, fordi det var nok for svært at forklare i Ekstra Bladet.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Der findes et enkelt sted hvor det godt nok er nævnt, vi har en formodning om, at journalister, grundlæggende for at gøre tingene lidt enklere og for at fortælle historien, så hedder al varetægtsfængsling bare varetægtsfængsling. Uanset begrundelsen, er det ikke korrekt.

13

Jo, det har du sikkert ret i. I: Nu ved jeg ikke lige hvilken model læser en journalist skriver til - Hvordan ville du beskrive inde på den morgenavis du arbejdede på, Der er nogen der går meget op i model læsere, så er der nogen der bare skriver derudad. Jo Jo, men du kan godt skrive en artikel, og så i en boks, en fakta boks forklare, hvad det er der er forskellen og hvad det er for noget. I: Hvordan ville du beskrive, da du arbejdede på morgenavisen, hvilken målgruppe, tænkte i på nogen bestemt person, da I skrev. Er det til en 12 årig pige, eller er det til en 68 årig pensionist. Jamen, journalistikkens væsen er, eksempler hele vejen, at du skal hele tiden have eksempler på, ofre, der snakker du også om ofre, for retshåndhævelsesarrest, du skal hele tiden komme med eksempler, du kan dårligt argumentere uden du har eksemplerne, det er meget svært, at skrive en god fængende journalistisk artikel, du kan ikke skrive den ud fra nogen paragraffer, medmindre du har eksemplerne med også, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Altså det kan godt lade sig gøre, men det gider ingen at læse, sådan er det. Desværre kan man også sige, men det er fordi at eksemplerne er argumenterne også, kan man sige. I: Ja - men synes du plejebosagen er et godt eksempel? Ja, et utrolig godt eksempel. I: Stadigvæk?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Ja, det bliver nok svært at banke en ny debat op om hende, fordi der er skrevet så meget om hende, alene for at forklare retshåndhævelsesarrest, det bliver nok svært. I: Vi har et andet eksempel, som vi har fravalgt at bruge, det er en rocker, der har skudt en anden rocker i selvforsvar, og er blevet frikendt, efter tre ugers retshåndhævelsesar-

14

rest. Det eksempel har vi valgt ikke at bruge, fordi, ville du mene at det var en god ide at bruge det eksempel? Altså hvis jeg skal være helt personlig, hvad det angår, så er der så lidt sympati for de rockere, at der er ingen, der tænker andet end, og hvad så? Bare lad dem skyde hinanden. I: Har du nogen anbefaling, om hvad vi kan gøre for at få denne historie ud? Grav nogen flere eksempler frem, det er det eneste I kan gøre, tror jeg, stort set. I: Ja. Eksempler, eksempler, hele tiden, de der 12%, find nogle grimme eksempler blandt dem, ikke? Specielt hvis man kan finde ud af, at der ligger noget et eller andet hævnmotiv bag det, jo flere ingredienser, jo bedre, jo mere grelt eksemplet er jo bedre, og så få vedkommende til at stille op til det. I: Jeg har et andet spørgsmål, nu står der meget på den side, du var ikke inde på alle de politiske partier, så vidt jeg husker. Jo, jeg var inde på nogen af dem I: efter et par stykker så var det nok, tror du også du ville have gjort det på arbejde, eller ville du måske være stoppet endnu tidligere?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Nej – jeg ville nok have været (mobilen ringer), Nej, jeg ville nok have kørt det igennem, hvis jeg skulle skrive en artikel om det. (efter telefon samtale) Jeg ville nok have gjort mig mere umage, hvis jeg skulle bruge det i første omgang det kunne så være det der at følge op på historien. Det kunne så

15

være hvad mener partierne, man siger et den ene dag, man finder jo hele tiden nye vinkler på historien, det kunne så være næste dag eller tredje dag, man skrev historien. Eller også hvis man laver det som et tema, kan man have fire sider om det, eller et opslag som man siger. I: Et opslag? Det er så to sider, jeg tror at jeg ville behandle det, på den måde, at jeg ville først påvise den uretfærdighed det er, så ville jeg gå, det kunne så være en sidehistorie at man går til politikerne, og hvad mener I om det her, og så siger de et Arne Melchior siger et og partiprogrammet siger noget helt andet, så kunne man sige du siger det her, men mener altså det her, eller også kan man gøre det til en historie, I mener selv officielt noget andet, men nu siger du det her. Så hele tiden, det som man lærer indenfor journalistik, er, det ved ikke sikkert selv, at man stiller sig altid i modpartens synspunkt, det skal man simpelthen gøre for at kunne stille kritiske spørgsmål. Så på den måde kan man måske være med til at påvirke systemet. I: Synes du der er noget, afsløring i det her? Ja, det er der, det afslørende er det, der, nu er der en der mener, at det er imod konventionen der, ham der Preben Wilhjelm, Per Wilhjelm? I: Preben Wilhjelm Mens den anden ikke nødvendigvis, Hans Gammeltoft, ikke nødvenigvis, mener det er imod konventionen.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Nej, han mener det er imod en retsstat. Ja, men ikke imod konventionen. Så der er eksperterne heller ikke enige, om hvorvidt det er imod det der – ja, hvad var det du spurgte om? I: Om der var nogen afsløringer.

16

Ja, afsløringer, ja, jeg synes, det er nyt for mig, at der er så mange der tilsyneladende bliver fanget på et forkert grundlag. I: Hvad vil du mene er den bedste måde at få kontakt med en journalist, skulle vi skrive en e-mail, kontakte ham personligt på redaktionen eller skrive et brev? Der vil jeg sige at i skal i hvert fald, altså journalister får mange henvendelser, ik? Der vil jeg virkelige prøve at finde nogle eksempler frem, groteske, for at rå vedkommende til at tænde på det, for hvis I kun kommer med sleve begrebet og at det er imod retstaten, kommer I ikke langt. I: Hvor mange journalister ville være interesseret i det her. Altså alle store aviser har deres kriminalreportere. I: Hvor mange reportere tror du der er på de forskellige aviser der ville være interesserede, hvor mange er der på den morgenavis du var på ca. To tre stykker. Jeg ville ikke kontakte journalisterne i første omgang, I skal være utrolig velforberedte før I kontakter journalisterne. I: Hvad tror du der er mest effektivt, at ringe til en journalist eller skrive til ham på e-mail, skrive til ham i brev, eller sende anbefalet brev. En mail er da altid god, en mail ikke for lang, de der grimme eksempler, så ringe op f.eks. næste dag. Hvad siger du til det her. Journalisterne er også glade for at få henvendelser, der er mange dage hvor de ikke ved hvad de skal skrive, de vil gerne indvies i nye ting, nye ideer, men der kan også være nogen der siger, og hvad så? I skal virkelig arbejde for at få dem til at tænde på det her.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

17

I: Er der lige mange kriminalreportere på de forskellige morgenaviser? Ja, alle aviser har flere, Ekstra Bladet har mange, de skriver meget kriminalstof.

18

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

2. INTERVIEW MED MORTEN POULSEN
UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Morten Poulsen er i midten af 30’erne. Han blev uddannet som journalist i midten af 90’erne ved journalisthøjskolen i Aarhus. Hans praktik var et år på en TV nyhedsredaktion og et år på en radio nyhedsredaktion. Siden da har han drevet sit eget nyhedsbureau der laver medierådgivning og indslag til TV, radio og aviser. I denne sammenhæng har han arbejdet meget på Christiansborg. For nyligt er han blevet ansat som informationsmedarbejder i en stor juridisk forening. Her er han redaktør på et juridisk tidsskrift. Hans kontakt til dagblade har overvejende været i form af rådgivning om politiske forhold, samt noget freelance arbejde og job som sommerferieafløser på et par mindre dagblade. Han har ca. 10-11 års erfaringer som journalist. Morten studerer også jura ved siden af sit virke som journalist. Han bruger internettet meget i sit daglige arbejde til research og som værktøj. Derudover er han i gang med at udvikle en ny hjemmeside til den juridiske forening, han er tilknyttet. Kendskab til retshåndhævelsesarrest før interview Forstod ikke ordet og måtte høre det igen. »Det er ikke lige noget jeg kan komme i tanke om« Heller ikke paragraf §762 stk.2.

AFPRØVING AF PRODUKT/TÆNKE HØJT
Læste højt af titel:Uskyldige fængsles af hensyn til retsvæsenets ry... (LI=Læser indenad) *grubler* over teksten. (..) Det lyder da meget interessant at der er nogen har det synspunkt, men jeg bliver altså nød til at spørge, hvem som har det synspunkt (...) LH: Retshåndhævelsesarrest er ikke nødvendigt for at opklare sager og sikre forbrydere straffes, hvem er det som siger det? (...) Hvis det er en eller anden rebel som altid er utilfreds med alting, så er det ikke så interessant, som hvis det er en højt anset advokat for eksempel. Det må jeg så undersøge, hvem det er.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

1

Trykker på ‚hvem står bag siden‘. (..) Det er to studerende på RUC som mener det (lidt nedladende?)(...) Trykker tilbage Trykker på til journalister. Trykker tilbage Trykker på ‚partier‘ og så på socialdemokratiet. Scroller helt ned LI TP hovedsiden TP hvad er retshåndhævelsesarrest LI TP retsplejeloven TB til retshåndhævelsesarrest Tøvende og overvejende: (...) Man kan vel sige (tøver lidt) at selve begrebet retshåndhævelsesarrest af hensyn til retsfølelsen måske er unødvendigt, fordi vi har tre andre begreber der ligesom allesammen dækker det som retshåndhævelsesarresten også dækker. På en eller anden måde kan man sige det er en fællesbetegnelse for det som de andre begreber dækker. At retsfølelsen skal være i orden. Der bliver beskrevet at det typisk bliver brugt af en voldsoffer ikke skal møde sin voldsmand dagen efter at det er blevet voldtaget eller et eller andet. Så kan man ligeså godt gøre det i forhold til at man er bange for at vedkommende vil lave andre forbrydelser i nærmeste fremtid. På den måde kan man sige
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

at det muligvis er i strid med menneskerettighederne osv., men på den anden side så synes jeg måske at det også bliver en strid om begreber. Okay. Jeg tror måske at jeg kunne lave historien på, hvis der kunne komme noget andet. Hvis der var nogle andre eksempler på at man har brugt retshåndhævelsesarrest uden at der var grundlag for at gøre det.

2

LI retshåndhævelsesarrestsiden TB hovedsiden TP EKSEMPLER LI eksempler TP citat fra Sølvtoftmadsen og LI TP Hovedsiden TP eksempler på retshånd TP Konsekvenser af retshånd LI TB eksempler TP tidligere undersøgelser LI -scroller helt ned TP Gammeltoft-Hansen LI TP Hovedsiden TP konsekvenser TB (fordi været der)? TB hovedsiden TP menneskerettigheder ( stønner træt) TB hovedsiden TP Indsigelser LI, tænkte ikke over det var links (...) Greb ind pga. lyserøde links (..) Jeg var mere interesseret ved at få en hurtig gennemgang (...). TP den øverste LI. TP til toppen TB TB hovedsiden TP kons ved at fjerne retshåndhæv LI TB hovedsiden TP Partierne TP Centrum Demokraterne. LI TP retshåndhævelsesarrest TB partiene TP Dansk F TP hovedsiden (lyder lidt irriteret) TP partierne TP Enhedslisten LI TP de skrev (generelle retspolitiske) TB enhedslisten TP Enhedslistens brev LI
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

3

TB enhedslisten TP deres hjemmeside TB enhedslisten TB partierne TP det konservative LI meget kort TB partierne TP Kristeligt Folkeparti TP deres brev LI TB Kristeligt Folkeparti TB partierne TP Det radikale læser ret kort TB partierne TP Socialdemokratiet (Scroller lidt ned, ikke helt (læser kort?) TB partierne TB radikale TP Socialistisk Folkeparti TB partierne TP Venstre LI hurtigt (scroller ikke hurtigt) TB partierne TB hovedsiden begynder at snakke

EFTERFØLGENDE INTERVIEW
„ja, Jeg synes faktisk det er en meget interessant problemstilling det her. Problemet for mig er måske mere at få det til en rigtig historie udfra at der er nogen med stor gennemslagskraft der siger noget. Jeg synes GTHansen er en mand der vil have stor gennemslagskraft, men han siger ikke direkte det er i modstrid med menneskerettige n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

hederne. Som journalist tror jeg at jeg vil arbejde videre med historien. I: Spørgsmål: Hvad, hvis han siger det er imod grundlaget for en retsstat? »Ja, men det tror jeg ikke at han sagde«

4

I: Jamen, det gør han. »Det har jeg ikke læst godt nok« TP menneskerettigheder TP GTH LH: »ja, er imod de grundlæggende principper for en retsstat« »Han siger det fremtræder som en anticiperet straf« Læser citatet højt. »En anden historie som måske også ligger i det her er, det er at partierne ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved begrebet retshåndhævelsesarrest. Jeg synes de undviger faktisk at tale om det, for det er for besværligt at tage stilling til, men på den anden side så savner jeg stadigvæk for at kunne bringe på bane at jeg har en ekspert af format der siger det her går altså ikke venner og så gå til partierne for at høre, hvad de mener. Det nytter ikke så meget at jeg selv som journalist kommer og siger, det der det duer ikke. Det nytter heller ikke at jeg kommer og siger at to på RUC har fundet ud af det er i strid med menneskerettighederne. I: Spørgsmål: Hvad med P. Vilhjelm? »Vilhjelm er generelt et problem for juraen (smågriner). Han er en meget omstridt person og farvet og jeg tror der måske er et problem med hans troværdighed, hvorimod GTH er en troværdig person. Hvis jeg kunne få Gammeltoft. Jeg tror jeg ville ringe til GTH og få ham til at sige det direkte til mig som I konkluderer og når han så har sagt det, så vil jeg køre videre med historien. I: Så vil du gøre noget ved det?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

»Så ville der være noget ved den« I: Er der andre personer du vil foreslå? »Nu skal jeg lige sætte mig ud over min egen plads i mit eget hus derovre i advo-

5

katsamfundet. Jeg tror godt jeg vil kunne spørge formanden for advokatrådet. Han hedder Jon Stockholm om, hvad han mener om det her. For der er ingen tvivl om, at det er et problem som er meget interessant retspolitisk, men som sagt jeg skal have nogen eksperter på banen, før jeg tør gå rigtig videre med det. Jon Stockholm kunne være en, en anden kunne være generalsekretæren derovre, han hedder Henrik Rothe, en anden ting kunne også være at jeg får advokatssamfundets informationsrådgiver muligvis til at lave en lille undersøgelse blandt advokaterne eller sætte mig i forbindelse med det. Men det mest interessante i det her, det er den mest uafhængige Hans Gammeltoft-Hansen. I: Hvad med sølvtoft-madsen? »Kender ham ikke, men jeg kunne selvfølgelig spørge ham, men for at komme videre med det, for at føle mig som journalist overbevist om at det er et reelt problem, så vil jeg have nogle andre end ham der Sølvtoft-Madsen som har prøvet det i et nogle sager. Det drejer sig om at få så meget dokumentation på bordet. I: Prøv at forklare mig om du ser nogle konflikter her som kan være interessante, hvordan vil du formulere det? »Tænker du på nogle overskrifter?« BEKRÆFTER . »Ja, hvis jeg nu kommer videre med det her ikke, (I: hvilke vinkler kunne så være interessante). Der synes jeg nemlig, det som I selv bringer på banen , det der med retsfølelsen, det er ret interessant, det er interessant begge veje , der er faktisk to vinkler, både den, hvor du bliver varetægtsfængslet af hensyn til at voldsoffereret ikke skal møde sin voldsmand, men også den anden med at, jamen bliver man varetægtsfængslet, som Dorte Gramkov og bliver frifundet, det er også meget interessant at finde nogle personer der måske har oplevet
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

det på sin egen krop, det må jeg så i al fald have. Det andet er jo om det er i strid med menneskerettighederne ikke, det skal jeg så have nogle eksperter til at vurdere. Og jeg tror også jeg vil prøve at kontakte menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg om der dernede er nogle eksperter, i det miljø dernede som kunne (pause). De vinkler jeg ser på det nu, det er det der med retsfølelsen, retsfølelse eller ikke retsfølelse, den der med menneskerettighederne, og når jeg taler retsfølelse så tænker jeg også på om man kan

6

gøre sådan noget som det her i en retssstat, som I selv henviser til. Men det vil måske ligge i en artikel, det der med retsfølelse og retsstat, det andet ville være menneskerettighederne og det tredje tror jeg vil være politikerne, hvad gør de ved det problem. I: Vil det være interessant at spørge politikerne, hvorfor de ikke vil undersøge det område? Jamen, det vil jeg så klart spørge dem om I den artikel. Om de er bange for at tage problemet op. Der kan måske ligge nogle stemmetab i det for bestemte partier. De konservative vil meget gerne holde fast ved det her, Hvis de går ud og siger at de dropper det her, så mister de garanteret nogle vælgere. Så det kan også være at man fik til sidst en vinkel ud af det om at man ofrer retsstaten for stemmerne. I: Det er også en vinkel vi har.. vi har overvejet om det mon kunne været motivet. Men vi ville jo ikke skrive det. (griner) spørgsmålet er så om man skal komme med det - (pause) nu bliver det jo snart valg, så jeg tror alle vil helst undgå dette emne i øjeblikket. Det kunne derfor være interessant, men de konservative vil meget gerne tror jeg, gå ud og fortælle, hvad de mener, de synes de kan score noget på det. I: Hvordan tror du, under valgkampen, at partierne vil forholde sig til det, hvis du kommer med det nu som journalist? Vil de prioritere det lavt for at tie det ihjel? Jeg vil tro de vil sætte det meget lavt på dagsordenen. Fordi det er forfærdelig farligt at tage stilling til. I: Hvordan presser man så et parti til at gøre det? Der synes jeg, at det bedste pres man kan lægge på dem det er at komme med, som jeg har været inde på før, en meget troværdig ekspert og nogle mennesker som har følt det på sin egen krop. Både på den ene måde og på den anden måde. Som TV-journalist vil jeg selvfølgelig have gjort det, en masse ud af det med noget rekonstruktion, og brugt
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

7

det i forhold til nogle interviews bagefter med politikerne. I: Hvis du skulle råde os til, hvordan man kunne mest muligt pres på, vi er udmærket klar over vi ikke står med en bestseller. De der eksempler føres der ikke statistik over. Vi har taget kontakt med advokater, men de eksempler de kommer med er ikke så egnede f.eks. bandidosrockere. I har jo nogle tal I: De tal er jo gamle I skal have nogle nye tal I: De tal kræver en masse arbejde Det er indenfor hele det retspolitiske arbejde at der er nogle diskussioner omkring højere straffe. Der er noget omkring retshjælp. Der er jo mange mening mand der ikke kan få nok til at klare en frisag. Der er advokater der siger nej til at tage fri proces sagerne. Præcis, hvordan man lægger pres på. Jeg synes at det lægger pres på, hvis man kan dokumentere at det problem, som I skitserer, er reelt. Jeg synes ikke man kan lægge særlig meget pres på før I har den dokumentation. I: GTH siger dengang at en yderligere stramning vil være mod menneskerettighederne.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Især, hvis man kan få nogle flere tal på bordet. Hvis man kan lave noget med advokaterne. Aftalte at han ville tage kontakt til dem.

8

Jeg vil sige det til dem imorgen. I: Hvornår har sådanne historier bedst mulighed for at blive bragt? Hmm... Det er et godt spørgsmål. Tænker du på en tid på året? I: Ja... Som journalist så har man altid lyst til at vente på et tidspunkt, hvor det ikke drukner, især hvis man har arbejdet meget med det. SÅ jeg vil ikke sende den ud midt i en valgkamp for eksempel, men jeg tror faktisk at hvis jeg kunne arbejde hurtigt nok, så ville jeg kunne bruge den nu, selv i forhold til at der er diskussioner alle mulige steder på det retspolitiske område, så det ville være en ny vinkel i den diskussion. I: Hvor er de steder? Altså alle de andre steder? Der tænker jeg på - højere straffe, retshjæpen som jeg lige har nævnt, salærer til advokaterne en masse sager som drejer sig om retspolitik. Jeg sidder med en masse journaler hver dag som drejer sig om retspolitik, det har været meget oppe i mederie på det sidste, man fokuserer på højere straffe og man glemmer at spørge sig selv, er vi grundlæggende en retsstat, det kunne som journalist være meget interressant ja. I: Jeg har researchet og set i at det med man ikke må straffes før dom, er fra grundloven. Det er det. I: De siger jo selv at dommerne bliver inhabile... Notater oplæst: Jeg har skrevet ned at der er to studerende på RUC der lissom gør opmærksom på problemet og at der er 12% af de varetægtsfænglsede der bliver frifundet og 35%, hvor
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

9

den oprindelige sigtelse ikke holder. I: Hvad er retshåndhævelsesarrest? Hvad taler for og imod retshåndhævelsesarrest bare 5 minutter. Hvilke konsekvenser har det for samfundet? Retshåndhævelsesarrest er, at man varetægtsfængsler folk af hensyn til retsfølelsen. Da I spurgte mig i starten om jeg vidste det, så tænkte jeg i de baner, men jeg tænkte i selskabsretten hvor man foretager arrest i virksomheders aktiver og sådan, så selve begrebet retshåndhævelsesarrest, det er jeg blevet meget klogere på ved at læse det her og skal man så sige af hensyn til retsfølelsen så melder der sig to spørgsmål. Det første er, er det fordi at hele folket skal være glade, nu har vi fanget en vi tror er en forbryder og nu får vi folket til at tie stille ved at putte vedkommende i en fængselscelle. Det andet er så, at når vedkommende kommer ud, og bliver fremsat for en dommer, til sidst og bliver frifundet, hvad så med retsfølelsen, så har vi igen et problem og det er jo at man i Danmark bliver fængslet for ikke at lave noget, for at være uskyldig. Og vi har det problem er det i strid med menneskerettighederne at man kan det og kan vi i Danmark kalde os en retsstat. I: kan du komme med helt konkrete argumenter for retshåndhævelsesarrest? Det er da klart, hvis jeg skal finde et argument, så er det selvfølgelig at der er ingen i det her land der skal føle sig bange efter at vedkommende har været ude for et eller andet grusomt. Man skal sgu selv (...) Hvis der er nogen der har været udsat for eller vi er ret sikre på at der en sygeplejer der har taget livet af 22 mennesker, så må vi sgu putte hende i arresten. For hvad sker der, hvis sådan en får lov til at gå løs ikk‘. Der var også flere, men jeg kan ikke huske dem allesammen, men det den der står tilbage hos mig.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

(Mumlende spørgsmål). Det taler jo så imod at vedkommende ikke er skyldig. Så får man et dobbeltforhold. Generelt spørgsmål. I: Hvordan virker hjemmesiden generelt på dig, sådan visuelt, teknisk, som værktøj.

10

Jeg synes det fungerer fint som værktøj. Jeg fik svar på det jeg skulle. Når jeg stødte mod et sted, så kunne jeg komme videre og det er det vigtigste. Det synes jeg, det har I klaret fint. Det er nemt at finde rundt i og jeg tror ikke der direkte er noget punkt eller links, som jeg savner i min horisont. I: Så hvis vi skal være lidt kritiske overfor os selv, så er det ikke hjemmesiden der er fejler noget, men der mangler nogle lig eller udtalelser fra kendte personer? Der mangler nogle, vil jeg sige, en rigtig god solid knage at hænge historien på. Personer, eksperter ham her GTH, som faktisk er en neutral person der skal varetage vores allesammens interesser. De to advokater som jeg har nævnt kan man bruge.

11

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

12

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

3. INTERvIEW MED JEPPE SØRENSEN
UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING
Jeppe Sørensen er i starten af 30’erne. Han blev uddannet som journalist midt i 1990’erne ved journalisthøjskolen i Aarhuus. Hans praktik var på en TV station og på en informationsafdeling på en teknisk skole. De seneste 2½ år har han arbejdet som freelancejournalist på Christiansborg. Af øvrige journalistiske erfaringer nævnte han en stor offentligt betalt politisk undersøgelse, om informationsbehov og informationsarbejde i forhold til borgeren. Han har været ferieafløser som nyhedsjournalist på en radiokanal. Han har også deltaget i udviklingen af en internetportal med nyhedsdækning for et teleselskab. Han læser jura ved siden af sit freelance arbejde og har bestået enkelte fag. Hans mål er med tiden at blive kandidat. (Atmosfære afslappende, og behagelig, han virker nysgerrig efter at prøve produktet, og lytter opmærksom på vores introduktion, hans computer er i uorden, han kan ikke få den til at starte op, så vi bruger den lille gamle pc’er i hjørnet, meget lille skærm.) Han bruger Internettet meget, både til at sende udsendelser og materiale til kunder og til at søge efter information til journalistisk arbejde. Han surfer også rundt af almen nysgerrighed. Han bruger en del søgemaskiner, også til privat brug. Kendskab til retshåndhævelsesarrest før interview I: Først vil jeg spørge, hvad kender du til begrebet retshåndhævelsesarrest. Det kender jeg ikke, ikke så vidt jeg ved, det er ikke noget jeg kan huske, altså jeg har taget et fag på jura, det var offentlig ret, så jeg kender ikke så meget til det her. Jeg er rimelig blank. I: Hvad er din holdning til varetægtsfængsling? Der har været en del debat omkring varetægtsfængsling, om at det bliver brugt for meget, og at nogen har taget psykisk skade af det. Jeg har kun fulgt det sporadisk.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

1

AFPRØVING AF PRODUKT/TÆNKE HØJT
(Man ser ikke hele siden på skærmen, da denne er for lille) Ok, det første indtryk jeg får er, at det er en rimelig atypisk side, fordi den er sort og hvid, der er ingen farver, der er ingen billeder, den virker rimelig, jeg ved ikke om jeg skal bruge ordet simpel, men den er i hvert fald ukompliceret den er nem at få et overblik over synes jeg. Der er sådan en tekst her. (Scroller, for at få et hurtigt overblik) Ja, der påpeges i hvert fald at der er uskyldige der fængsles i Danmark, det giver en indtryk at der er nogle urimelige ting der foregår, det er selvfølgelig interessant. I forhold til kritisk journalistik, så synes jeg det er interessant i hvert fald. (læser hovedtekst grundigt) Det har noget med varetægtsfængsling at gøre. Det første som har lyst til at klikke mig ind på, det er retshåndhævelsesarrest, hvad er det for noget, det kan man så se i venstre side, men det indgår også i jeres tekst her, så den klikker jeg lige på (klikker på brødkrumme retshåndhævelsesarrest) Ja, nu læser jeg lidt – særlig begrundet mistanke, det virker som om det er sådan en gummiparagraf man kan bruge, (griner) All right, så har jeg en sådan fornemmelse af hvad det drejer sig om. (bruger tilbage efter grundig læsning) Så går jeg tilbage. Så kan jeg undersøge yderligere ved at trykke på hvad er retshåndhævels…
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

(Skimmer bjælke, og trykker på Hvad er retshåndhævelsesarrest, ser at det er det samme som brødkrummen, og klikket hurtigt tilbage, kommer til hovedsiden.) … Ja det er så den samme, kunne jeg næsten regne ud OK, så befinder jeg mig i den situation at jeg er journalist, så jeg vil lige se hvad det er for noget

2

(Trykker til journalister, læser ret hurtigt, tilbage) Og der opfordres at man tager spørgsmålet op, i forhold til politikerne, det kan være meget velbegrundet. I forhold til de oplysninger jeg har fået i hvert fald. Eksempler (Trykker Eksempler på varetægtsfængsling) Det er noget man altid har brug for som journalist, fordi skal man illustrere noget, så er det godt med eksempler. Så har vi Plejebosagen, hmm(eftertænksomt) Ja, (trykker tilbage, Scroller på hovedsiden) Så er der menneskerettigheder, (trykker menneskerettigheder, scroller) altså menneskerettighederne, kender jeg sådan nogenlunde, fordi det er en del af det som jeg har læst her i sommers. Gammeltoft-Hansen, hvad siger han (trykker gammeltoft brødkrumme læser ret grundigt) Det er selvfølgelig godt med nogen kloge mennesker der kan udtale sig om det er, fordi Gammeltoft-Hansen er jo en respekteret gammel mand.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

(klikker tilbage til hovedside) Spørgsmålet er så hvorfor man ikke skal fjerne det) (Trykker på Typiske indsigelser mod at fjerne retshåndhævelsesarrest, scroller og skim-

3

mer, trykker på Møde gerningsmanden, skimmer helt ned til bunden af siden) Det der er skide godt er, at det går rimelig hurtigt, man skal ikke vente på ting. Det er meget fint) (tilbageknappen) Ja ... Så er der selvfølgelig partiernes holdning, hvis man skal lave en politisk dækning, så er det selvfølgelig, meget smart at se, hvordan de forskellige grupperinger i tinget, stiller sig til det her. (trykker partiernes holdning) Jeg kunne forestille mig – Der er noget der siger mig at Dansk Folkeparti, de plejer at have en sådan rimelig frygtelig holdning til det her. (Klikker på Dansk Folkeparti) Nåh, de har ikke nogen (klikker svar brødkrumme) he he, der var sgu ikke meget. (Klikker tilbage tilbage)
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Så er det også interessant at se, hvad regeringspartierne siger (Socialdemokratiet skimmer og scroller) Ja, Frank Jensen han er jo vores justitsminister, så..

4

(Klikker brød krumme frank jensen, skimmer Han mener at det er nødvendigt at anvende helt – ja ok men altså – (Tilbage, tilbage) CD (Klikker Centrum Demokraterne, skimmer) Ja, Stig Berthelsen (Klikker E-mail fra CD brødkrumme, scroller og skimmer) Tilbage tilbage tilbage Det er sådan ikke helt, uforventet svar fordi politikerne de er meget uldne. På den ene side og på den anden side. Som grundlag for at lave en historie, synes jeg det er meget meget fint at have det her, fordi så kan man ligesom få en forhåndsfornemmelse af, hvordan partierne står, hvis man skal lave en rent politisk – historie på det her, så kunne man bruge det som grundlag for at gå videre, for der er også kilder nævnt, det er en meget god hjælp. Så ved man præcis hvilke personer der har været inde i spørgsmålet, synes jeg. (Klikker Konsekvenser af Retshåndhævelsesarrest skimmer) (Tilbage)
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Det der kunne animere at lave en historie på det her, det er det her moment med at man bliver buret inde, før man har fået sin dom, altså konsekvenser af retshåndhævelsesarrest, er det så rimeligt, det er det der er spørgsmålet, det tror jeg. (Afprøvning slut)

5

Samlet set, synes jeg det er informativt, og man kan bruge det som basis for at gå videre. Der er baggrundsinformationer samlet på et sted, det synes jeg er meget fint. Også det her med, at man har udmeldinger fra politisk side, det synes jeg er meget fint. Der er nok ikke alle der ville synes, at den er så pissefed at se på, siden, men altså som arbejdsredskab, så synes jeg at den er fin nok. Det er sådan hvad jeg har. I: Du tror at du ville være stoppet nu, hvis det nu var Ja det tror jeg. I: Og så taget stilling? Så ville jeg nok tage stilling, hvis jeg skulle lave en historie, så har jeg i hvert fald fået grundlaget i orden. Nu har jeg kun brugt 10 minutter- et kvarter, så kan man lave den første vurdering, om det er noget eller det ikke er noget, det kan man godt

EFTERFØLGENDE INTERVIEW
Så vil vi vende tilbage til nogle andre spørgsmål. Hvad er retshåndhævelsesarrest? Det som jeg har fundet ud af, det er at man fængsler nogle mennesker på grund af, det her med retsfølelsen, ik? Uden at de har modtaget sin dom, og det var den fjerde begrundelse, der ikke var med i de andre tre. Jeg kan ikke huske præcis hvad de var, men.. Det fremstår som den urimelige årsag til at man skal sidde og ruske i tremmerne, uden at have fået sin dom, det er en del af varetægtsfængslingsinstrumentet man har.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Det lyder som et godt svar- hvad mener du taler for retshåndhævelsesarrest? Det er specielt det her – Det er det her – det her med. Altså hvad taler for? I: Ja argumentet for.

6

Ja, det er det her med at man kan sgu ikke have folk rendende rundt, der har begået en eller anden forbrydelse. Altså ude i offentligheden. I: Kan du konkretisere det? Skal jeg? I: Kan du komme med et eksempel på en begrundelse? Det kan jeg sgu ikke huske. I: fair nok, hvad vil du så sige taler imod retshåndhævelsesarrest, jeg ved du har været inde på det tidligere. Det var specielt det her med, som der også påpeges på jeres hjemmeside, man er altså uskyldig til man har fået sin dom, skal man vente i lang tid kan det altså være lidt surt. Eller det krænker vel også retsfølelsen for dem, eller retsstillingen for dem der er tiltalt eller sigtet. I: Hvad synes du så om retshåndhævelsesarrest, altså selv? Ja, der er vel både for og imod, altså er man den der skal sidde derinde i en vis uvished, så er det meget, så ville jeg synes det var meget, meget uretfærdig. Men hvis jeg var offer for en forbrydelse, og jeg kunne møde ham dagen efter, så ville jeg synes det var noget møg, at han ikke sad derinde. Så jeg synes – det lyder næsten som et politiker svar der kan både være fordele og ulemper ved det. I: Så det er ikke en helt klar holdning? Nej.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

7

I: Det er fair nok. I: Jeg kunne tænke mig, at vi prøvede en lille opgave, at vi prøvede at kigge på Preben Wilhjelms undersøgelser. Kan du finde en undersøgelse, der har været tidligere undersøgelser? Ja, hvor var den henne? En undersøgelse, den var måske der, doktorafhandling, det var Gammeltoft ikke? (Først tilbage ind til Gammeltoft-Hansen, der er intet link til Wilhjelm(Det må vi huske) Altså det er i hvert fald en, doktordisputats, det må være en undersøgelse. I: Ja, men vi skulle have en undersøgelse af Preben Wilhjelm. Nåh (Tilbage, Tilbage) Så var de ikke der (Så ind på indsigelser scroller) Ja, ved ikke hvor det er henne (Tilbage)
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

konsekvenserne (Ind på Konsekvenser) Sølvtoft-Madsen

8

(Eksempler brødkrumme, preben Wilhjelm) Der var Preben Wilhjelm, tidligere undersøgelser, var det den der skulle. (ud igen.) Den ligger ikke her ude vel? I: Kan jeg bede dig om at læse Wilhjelm (trykker ind igen, læser, men nederste halvdel af teksten er skjult pga. lille skærm, scroller ikke og tror han er færdig.) Ja, jeg synes at det er dårligt, at der ikke er lavet nogen ny undersøgelse, fordi den her er gammel, og jeg synes også at den er, at 12% af dem der har været varetægtsfængslet i perioden der er blevet fuldstændig frifundet, det er jo mange mennesker der sidder og rusker tremmer. Uretmæssigt, altså de har jo ikke lavet noget forkert. 35% af sagerne i modstrid med resultatet af dommen, der er i hvert fald et eller andet der er forkert her i landet. Kan man sige. (Vi scroller ned) Ok, der var flere ting der. (læser) Paniklovgivning, ok, det er selvfølgelig godt at få en undersøgelse, fordi der kan man blive mere konkret. Forventet straf. He he plat og krone, den er meget god, ja, det er det samme, altså.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

9

I: Hvad mener du om Preben Wilhjelm som kilde? Altså, ham kender jeg sådan set ikke specielt meget til. Altså journalist, forsker og politiker, gad vide hvilket parti han tilhører, he he. I: Vil hvilket parti han tilhører være afgørende for hans troværdighed? Ja, selvfølgelig. I: Hvilke partier vil ikke have troværdighed ifølge dig? (Tager en dyb indåndning) Jeg, synes, altså jeg mener, det at et menneske er politiker, det er nok til at man, så skulle man måske ikke have rørt ved et så politisk ømtåleligt billede. Det kan være lige meget hvilket parti han tilhører. Objektiviteten i hans forskningsarbejde, bliver i hvert fald tvivlsom, hvis man er politiker. Altså aktiv politiker Hvilket parti er han fra? I: Han er gammel VS’er og er forsker ude på RUC nu. Har været et stort navn i VS. Der skal man i hvert fald være lidt forsigtig. I: Det er alligevel en undersøgelse han har gjort, ville det farve den.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Så ville jeg lige have lyst til at se hvordan undersøgelsen var lavet. Her er kun resultaterne? I: Jo

10

Hvis det er den eneste undersøgelse der er lavet i nyere tid, havde jeg nær sagt, så er den ikke uinteressant. Men hvis den er lavet af en politiker, så skal folk, i hvert fald have det at vide. Så man kan have det i baghovedet. I: Mener du at man kan lave det om til en historie, at der ikke er lavet nogen undersøgelser? Det kan man godt, det behøver man ikke at hænge om halsen på Preben Wilhjelm. Hvis det er rigtigt, så er det i sig selv en historie, man kan gå til justitsministeren og spørge hvorfor det ikke bliver undersøgt, det her. Altså hvorfor der ikke er blevet lavet undersøgelser af det der. Fordi det har været meget omdiskuteret, her i løbet af det sidste halve år, eller måske er det længere siden, jeg kan ikke huske det. I: Hvordan tror du de ville forholde sig til det, justitsministeren? Om hvorfor der ikke bliver lavet undersøgelser, ja, de har jo selvfølgelig interesse i at beskytte deres egen røv. Det har de jo altid. Og hvis der så skulle laves en undersøgelse, så ville jeg gætte på, at de selv ville have lyst til at lave den, fordi så kommer der ikke nogen ubehageligheder. Kan jeg forestille mig. I: Vi har kontaktet dem, der findes overhoved ikke noget. Der er ingen statistik, nej I: Det kan man godt lave en historie på, i sig selv. Jaaa, hvorfor der ikke er noget statistisk materiale, hvad er årsagen til det, har man lyst til at gemme noget, eller, og sådan aktuelt, vil man tage nogle skridt til at lave nogen statistik på det, eller hvordan stiller de sig til at lave en undersøgelse, det kunne være en god historie, og den typiske måde at gøre det ville være at få direkte til ministeren, men lidt politisk pres kunne vel altid hjælpe, så kontakt til andre partier, måske støttepartierne til regeringen, hvad mener de om det her. Det kunne man også gøre, der
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

11

er mange ting man kunne gøre. I: Har du lyst til at uddybe det, vi mangler de vinkler, vi kommer fra et helt anden uddannelse af en helt anden karakter. Jaaa, altså, vi har jo en regering, som ikke har noget absolut flertal, så hver anden dag mangler de en stemme her og der. Og jeg kunne forestille mig at især dem på den venstre side af det politiske spektrum, de kunne have lyst til at rejse spørgsmålet. I: Ja Måske CD også, det ved jeg ikke, man kunne lave en rundspørge hvordan, er det en god ide at få noget lys over det her område eller ej, så kunne man se om der var flertal for det, og så kunne man smide det i hovedet på justitsministeren. Måske, jeg ved det ikke, det kunne man gøre. I: Hvad nu hvis man tager den situation at ingen vil snakke om det? Det er jo en historie i sig selv. I: Hvordan vil den blive serveret? Ja, det ville vel, jeg ved ikke hvilken vinkel jeg ville bruge, så ville det være noget med, at politikerne de, hvis nu resultatet, nu fik jeg ikke læst alle partiernes holdning til dette her, men hvis fleste støtter det, og samtidig siger at de ikke vil vide om omfanget af det, eller få noget faktuelt på bordet, så synes jeg der er noget helt galt, he he, og det ville være journalistisk interessant i sig selv. Altså at støtte noget, man ikke ved noget
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

om, det lyder meget underligt. I: Det var en god pointe. Kan du se nogen andre vinkler? I det her materiale som helhed, selvfølgelig, altså sådan rent grundlæggende hvad det er for noget, det er ikke jo nogen god historie, man skal have noget at hænge det på,

12

men hvis man kunne lave noget, altså hvis man kunne undersøge nu, på egen hånd indenfor rimelig kort tid, hvordan er omfanget af det her i år, hvis man kunne lave noget undersøgende arbejde selv, så kunne man også lave en historie på det. Og selvfølgelig få fat på nogen af dem, der har siddet der selv, og er blevet frikendt. Hvordan føles det, hvordan har man det bagefter, hvordan er det at sidde der, det kunne være meget interessant, fordi så bliver der mere identifikation i det. I: Hvad mener du om Plejebosagen, hvis Dorthe hun ville udtale sig, ville det være nok? Hun har allerede skrevet en bog om det, og jeg synes det er måske lidt, hun er måske lidt meget brugt, synes jeg. Men hvis man kunne finde nogle andre interessante personer, det ville være fint. I: Hvad nu hvis de personer ikke findes, ikke er nemme at finde? Vi ringet rundt til advokater og de journaliserer jo ikke hvilken paragraf folk er dømt efter. Nej, men, så er der vel, hvis der ikke findes en eneste advokat der husker sådan en sag, så er det fordi de ikke vil have det frem, Så må man vel bare prøve, jeg kunne bruge de advokater jeg kender, måske nogen undervisere på universitetet. Som jeg kunne bruge på en eller anden måde. I: Er der nogen nyhed i det her? For at udtale mig om det, så skulle jeg måske have, fulgt bedre med på det her område, jeg ville måske lige ringe over til en kollega eller to, der sidder på retsområdet, måske hos Ritzau, eller måske søge lidt i deres ting, om hvad der er skrevet, altså eller gå op på biblioteket for at se hvad findes der på området. Før jeg kunne vurdere om jeg kunne sælge denne historie for mange penge. I: Så du ville kontakte andre for at se..
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

13

Ja, altså jeg ville være nødt til at lave noget helt grundlæggende research på det. Fordi det ikke er mit område, så det er lidt svært at sige. I: Hvad er der for nogen ting, du synes at du mangler? Ja, jeg mangler – altså – nu har jeg befundet mig udenfor landets grænser i et par måneder, så der er et hul hos mig. Jeg ved ikke hvad der er lavet på det før, det er kun det der mangler. I: Der er ikke lavet noget, der kommer højst en enkel artikel ud, hvis man søger på avisdatabasen, og det er artikler, hvor det bare bliver nævnt at en eller anden er sat i retshåndhævelsesarrest. Altså, varetægtsfængsling, det er der lavet noget om, i hvert fald på Ritzau, det har jeg – der er også de eksempler på folk der har fået psykisk skade af det, ik? Men præcis om retshåndhævelsesarrest. I: Det er mest om isolationsområdet der er blevet lavet. Isolationsfængsling, ja, så det jamen altså. I: Så du ville kalde det nyt for dig? Ja, ja I: Du nævnte at der var den konflikt at partierne, de støtter noget, men de vil ikke have det undersøgt, er der andre konflikter du kan se?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Ja, altså hvis det er sådan at der er andre steder, altså ikke kun i det politiske, men også hos, hos hvad hedder det, altså hvis der i justitsministeriet og andre steder i systemet er modstand mod at lave undersøgelser på det her, det er også interessant. Andre konflikter, selvfølgelig, hvis det her er i strid med menneskerettighederne, så er

14

det en konflikt som sådan. Også et spørgsmål der kunne laves noget på. I: Ja – Nu er der en stor uklarhed omkring det med menneskerettighederne, altså det er en gråzone. Altså i forhold til at bringe det på bane, problemet er at en sådan som Gammeltoft udtrykker sig at det ligger på grænsen nu, hvis der kommer yderligere stramninger, så vil han mene at det er en krænkelse af menneskerettighederne, og der er sket stramninger siden. Mindste grænsen for voldssigtede er nu 60 dage i forhold til 6 år den gang. Er det en historie der er værd at følge op på. Så, hvis der er noget, der tyder på at man er gået over den grænse, så er det meget interessant, fordi vi lever, jo i et land hvor man hævder at overholde alle regler, og være meget god. Så det er selvfølgelig en historie. Det er det. Vurdering af produkt I: Er der noget du ville sige om hjemmesiden, som skulle gøres bedre? Altså, nu, det ved jeg ikke, der er selvfølgelig i forhold til hvad jeres planer med at lave hjemmesiden har været, hvis det har været hensigten at den skal være, nem og hurtig, så vil jeg sige, at I har gjort rimelig meget. Altså. den er simpel og man kommer hurtig igennem. Der kunne selvfølgelig være alt muligt, men jeg ved ikke om det ville være nødvendigt for at få budskabet i gennem. I: Indholdsiden, hvad mener du om den, er der noget med sproget? Nej, jeg synes jeres sprog er rimelig letforståeligt, altså fordi det –sproglig synes jeg der ikke er noget galt med. Jeg er også vant til at læse mig igennem meget uforståeligt lort, altså lovtekst, altså. Så det er meget fint, det har jeg ikke noget på. Overhoved ikke.
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

I: Hvor meget arbejde ligger der i at komme herfra, og til at lave en historie, altså målt i timer? I timer, det er jeg ikke så sikker på, så skal jeg måske læse lidt grundigere, jeg har kun været på overfladen og skrabet lidt i den. Det ved jeg ikke.

15

I: Det er et meget tungt, emne, og der er mange emner at konkurrere med, tror du at dette er et emne der nemt kunne ende i papirkurven? Ja, det tror jeg godt. Det kunne det godt, men altså uskyldige der fængsles, det er, vil jeg sige, det er selvfølgelig også et spørgsmål om hvordan i på jeres hjemmeside serverer det her. Men, jeg tror der er et meget, selvfølgelig an på hvilken redaktion man befinder sig på, at der er tendens til, at ting der tager lidt for lang tid, eller er lidt for indviklede, specielt, hvis man befinder sig i TV og Radio, hvor tingene skal gå meget hurtigt. Så, men altså en sådan hjemmeside kunne gøre det, at det ikke ryger i papirkurven, som hvis man skulle lave hele arbejdet fra scratch. I: Hvad, skulle der til for at du ville tage denne sag, lad os sige du sidder på en redaktion på en morgenavis f.eks. og er retspolitisk skribent for dem, og vi kontakter dig. Hvad ville du ønske dig mere på siden for at du skulle tage den? Altså jeg ville i hvert fald, hvad der er vigtigt før man fiser ud med sådan noget. Det er i hvert fald at jeg får lov til at gennemtjekke alt kildemateriale. Det er nr. 1. Det skal være på plads. I: Ville du anskaffe dig bøgerne. Eventuelt. I: Eller ville du foretrække at ringe til kilderne?
e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Måske en kombination af de begge to. I: Kan man træffe sådan en som Gammeltoft, som journalist, tror du? Nej, he, he

16

Nej, altså alle dem her der skriver alle de her juridiske bøger, det kommer selvfølgelig an på, hvilket medie, man ringer fra, men altså erfaringerne siger at det kan tage lidt tid. Selvfølgelig, hvis det er et stort område, så skal det tage noget tid, alting får man ikke serveret på et sølvfad indenfor en ½ time. I: Det er du stadigvæk indstillet på indenfor den journalistiske verden? Ja, ja, selvfølgelig, he he.

17

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

18

e n fæ n g s l e n d e h i s t o r i e

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful