You are on page 1of 24

RSSKRIFT 2011

DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE I KOLDING

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

Forsiden: Frivillignetvrk i Brndkjr Sommerfest i Munkebo Bestyrelsesarbejde i Skovparken Krolf i Fjordparken Sommersjov i Brndkjr Fritidsjobber p Skovvejen

01
FORORD
Nr jeg taler med virksomheder og borgere, der nsker at sl sig ned i Kolding, ser de ogs p, hvad vi kan tilbyde, nr man har fri. Det betyder noget for dem, at vi har s mange frivillige, der gr en indsats. Det glder, uanset om det er livet i en fodboldklub, teatertrup eller et boligomrde. Det er naturligvis et sprgsml om at engagere sig og bruge tid og krfter p det. Man kan selvflgelig vlge den nemme lsning, stte sig tilbage i stolen, tnde for fjernsynet eller pceren og hbe, at naboen gr en indsats. Men man kunne jo ogs vre den, der tager initiativet og fr naboen med, for at det bliver et lidt bedre kvarter at bo i. 2011 er udnvnt til Europisk Frivillighedsr. Der er derfor ekstra god grund til at rose de beboerdemokrater og andre frivillige, der som aktive medborgere gr en forskel i jeres lokalomrde. Det handler ikke blot om, at man skal gre noget for andre, og at nogle fr noget vrdifuldt, nr frivillige hjlper. Man er strkere, nr man lfter i flok, og derfor giver man ogs noget til sig selv, ved at give til andre. Et boligomrde med mange aktive beboere er med til at skabe tillid naboer imellem og skabe bedre sammenhold. S hvis du har en ide for dit kvarter, eller du savner noget: S start det skab det. Jeg er sikker p, at der ogs er andre i din boligforening, der vil hjlpe dig i gang. For I er alle ejere af omrdets udvikling. Med venlig hilsen Jrn Pedersen Kolding Kommunes borgmester

02
BYLIVKOLDING
Frivilligt engagement, lokalt ejerskab og demokrati er nogle af grundvrdierne i det boligsociale arbejde. Der er i det daglige arbejde i de boligsociale helhedsplaner ikke blot tale om et teoretisk vrdigrundlag, men om en praktisk metodetilgang, der under t kan sammenfattes til medborgerskab.

Jeg har fet ny energi til at forstte med at arbejde med styrkelse af sammenholdet i min afdeling Deltager til ByLivKoldings rskonference 2011

rsskriftet vil i r ikke prsentere de enkelte helhedsplaners indsatser og resultater. I oktober blev vores hjemmeside frdig og status vil fremadrettet vre at finde p www.bylivkolding.dk. Med vores nye hjemmeside har vi styrket formidlingen af det boligsociale arbejde i Kolding og ByLivKoldings rolle. Den vil bde gre det nemmere at f et overblik over det konkrete boligsociale arbejde i de forskellige boligomrder, og samtidig tydeliggre hvordan ByLivKolding giver et kvalitetslft og er bindeled i den boligsociale koordinering i Kolding.

rsskriftet vil i r handle om, hvordan medborgerskab i den bredeste forstand stter rammen om indsatserne i boligomrderne i Kolding. I februar satte rskonferencen fokus p beboerdemokratiet i de almene boligomrder og gav nogle konkrete bud p, hvordan man kan arbejde med at styrke beboerdemokratiet i de lokale afdelingsbestyrelser.

ByLivKoldings rskonference satte i 2012 fokus p beboerdemokrati. Gunnar Grangaard, direktr for Boligselskabet Viborg, gav sine bud p, hvordan beboerdemokratiet bedst fungerer.

ByLivKoldings nye hjemmeside.

I de enkelte helhedsplaner har flere af afdelingsbestyrelserne taget initiativ til at arbejde med styrkelse og udvikling af det lokale beboerdemokrati. Nogle af disse tiltag vil blive prsenteret i dette rsskrift men der er kun tale om et udpluk af de mangeartede indsatser, som lokalt i boligomrderne er sat i gang for at styrke og udvikle demokratiet og det lokale frivillige liv. ByLivKolding arbejder mlbevidst med, at det boligsociale arbejde skal skabe rammerne for, at beboerne fr lyst til at deltage aktivt og vre lokale medborgere. Det glder bde for de voksne beboere, men ogs arbejdet med brn og unge sigter p, at de lrer at deltage i demokratiske processer.

03
MEDBORGERSKAB HVAD ER NU DET?
Boligsocialt arbejde kan vre med til at danne rammerne for aktiv deltagelse i almene boligomrder. Det er dog sjldent, at en ung i Skovparken eller senior i Fjordparken gr rundt i hverdagen og siger: Jeg er en aktiv medborger. Alligevel vil forskere og politikere kunne betegne dem som medborgere, nr de er frivillige i Ambassaden eller deltager i beboerdemokratiet i Fjordparken. Begrebet medborgerskab bliver flittigt brugt i medierne, og professor Ove Korsgaard giver her svar p, hvad medborgerskab er for en strrelse. Hvad er medborgerskab i en dansk kontekst? Der vil jeg frst skelne mellem statsborgerskab og medborgerskab. Statsborgerskab handler om vores rettigheder og pligter. Det er en politisk og juridisk kategori, og vi kan sl op i grundloven eller andre love for at finde svaret p, hvad det er. Medborgerskab er mere subjektivt det handler om, hvorvidt vi fler et tilhrsforhold til samfundet eller p lokalt niveau til en kommune, by eller lokalomrde. Sprgsmlet her er, om man fler et tilhrsforhold, et ansvar og deltager aktivt som borger. Frivilligt arbejde og medborgerskab er strkt knyttet til hinanden Professor Ove Korsgaard Hvor er man medborger henne? Medborgerskab kan vre p mange niveauer: I nationen, i en union eller hele verden, hvor man s er verdensborger. Samtidig kan man vre medborger i en kommune, by eller i et lokalsamfund. Det er p det lokale plan, at folk i hj grad udfolder sig som medborgere: I foreningslivet, beboerforeningen og igennem mange forskellige typer af aktiviteter. Det er derfor, at man har kaldt foreningslivet for demokratiets kravlegrd. Beboerdemokratiet har ogs en formel struktur, der er demokratisk opbygget, og det er ogs en form for lokalt medborgerskab. Hvor smt kan det vre, fr man ikke kan kalde det for medborgerskab? Det er ikke et sprgsml om stort eller smt, men et sprgsml om privat eller offentligt. Vi gr masser af ting for familien - passer et sygt familiemedlem eller arrangerer en familiefest, men der bruger vi ikke begrebet medborgerskab. Jeg vil g hjem og tale med min bestyrelse om, at vi skal blive bedre til at oplyse beboerne om mulighederne i beboerdemokratiet Deltager til ByLivKoldings rskonference 2011 Medborgerskabet begynder, nr man gr ud af det private hjem og agerer sammen med folk, som man ikke har et familiemssigt forhold til. Det kan vre, at man kommer med i skolebestyrelsen eller er aktiv i en forening. Hvad er sammenhngen med frivilligt arbejde og medborgerskab? Frivilligt arbejde og medborgerskab er strkt knyttet til hinanden. Hele feltet, som vi kalder det civile samfund eller den frivillige sektor, er der, man udfolder sig som medborger. Hvis vi deler samfundet op i staten, markedet og det civile samfund, s er staten rettigheder og pligter, markedet er der vi handler, arbejder og tjener penge for at kunne eksistere, mens det er i den civile sektor, at folk udfolder sig som medborgere.

04
Hvilken betydning har det, at folk fler sig som medborgere? Det har stor betydning bde p lokalplan og nationalplan, for hvis ikke man fler sig som medborger og ikke selv vil gre en eller anden form for frivillig indsats, s bliver det jo i stadig stigende grad staten og markedet, det vil sige det juridisk og det konomiske system, der tager over. Det skal staten og markedet ogs p en langt rkke omrder, men et demokrati kan i det lange lb ikke fungere uden lyst og vilje til aktivt medborgerskab.

Et demokrati kan i det lange lb ikke fungere uden lyst og vilje til aktivt medborgerskab Ove Korsgaard, professor

Er det rigtigt, nr nogle siger, at det kniber med at f folk til at deltage og vise medborgerskab lokalt? Hvis man lever i omrder, hvor de unge flytter fra, og lokalsamfundet bliver tmt for mennesker og ressourcer, s kan man bestemt godt have den flelse af, at der var mere engagement og frivilligt arbejde i gamle dage. Flelsen af forfald kan ogs hnge sammen med det faktum, at arbejds- og familielivet har ndret sig drastisk. Begge forldre arbejder, nogen har aften- og natarbejde, brn skal hentes og bringes, s

Temaarrangement med fokus p udviklingen i boligomrdet Skovvejen/Skovparken.

Hvordan har medborgerskab udviklet sig i nyere tid? Hvis vi bruger foreningslivet som indikator, str det stadig ret godt til med medborgerskab. P lokalt plan viser det sig ved, at der stadigvk er et meget omfangsrigt foreningsliv og et stort antal af frivillige aktiviteter. Det er stadigvk et dynamisk omrde. Nogle foreninger forsvinder og andre kommer til. Samtidig er der sket en udvikling fra mere holdningsprgede til mere aktivitetsprgede foreninger. Men uanset om man gr til mde i partiforeningen eller til fodbold i idrtsforeningen, er foreningslivet sikkert med til at styrke og opretholde den hje grad af tillid, vi har til hinanden i Danmark.

det kan vre svrt for alle at mdes kl. 19 hver tirsdag og torsdag til trning. Der er krav om mere fleksibilitet inden for det frivillige arbejde i dag. Samtidig kan det ogs vre, at forfaldsmelodien gennemspiller et klassisk tema, nemlig at det hele var bedre i gamle dage. Det synspunkt stiller jeg sprgsmlstegn ved, for jeg kan se i de historiske studier, jeg har lavet, at den melodi er liges gammel som foreningslivet. Der har altid vret skrevet om, at der er mangel p frivillige ledere i foreninger og andre steder. P det punkt, er der ikke meget nyt under solen. Professor Ove Korsgaard er underviser ved masteruddannelsen i medborgerskab ved Danmark Pdagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

05
SKOVVEJEN
Med midler for Landsbyggefonden er en boligsocial helhedsplan opstartet p Skovvejen i r. Pernille Hansen er den lokale boligsociale medarbejder, og hendes rolle er blandt andet at sttte de beboere, der gerne vil skabe liv og sammenhold p Skovvejen. Det er igennem deres aktive deltagelse, at medborgerskabet kan opst i lokalomrdet. Det er vigtigt, at vi supplerer Skovparken, s vi kan komme til deres ting, og folk fra Skovparken kan komme i vores beboerhus. Erik Andersen, Skovvejens formand Blandt andet var der i r en sommerfest med en ny beboer som brende kraft. Det var en hyggelig dag, og ud fra det arrangement opstod ideen om julehygge fra en anden beboer, og sdan m det begynde i det sm, siger hun og uddyber: Jeg kan mrke, at flere og flere ser mulighederne i at skabe noget lokalt her p Skovvejen, og der er mange ressourcer vi kan stte i spil for at gre omrdet endnu mere attraktivt. VISIONER P SKOVVEJEN Det er en vision i den boligsociale helhedsplan, at det frivillige engagement og fllesskab blandt Skovvejens beboere skal styrkes. I 2011 har 16 frivillige og beboerdemokrater vret aktive p Skovvejen. Nyt beboerhus p vej P Skovvejen glder formand Erik Andersen sig til det nye r, hvor han og resten af beboerne kan indvie deres nye beboerhus. Vi kan stte mange ting i gang, nr vi fr et sted, der er vores, siger han. Sommerfest eller grillaftener p det nye grnne omrde. Jeg hber, der kommer aktiviteter hver dag i huset, for det vil ogs vre godt for det sociale liv i bebyggelsen. Erik Andersen tror p, at beboerhuset kan blive et naturligt samlingspunkt. Der er mange enlige her p Skovvejen, og vi skal skabe noget for dem, siger han og uddyber: Det er vigtigt, at vi supplerer Skovparken, s vi kan komme til deres ting, og folk fra Skovparken kan komme i vores beboerhus.

Byggeriet af det nye beboerhus er get i gang.

Sommerfest skaber sammenhold og grobund for nye aktiviteter.

Som en del af den boligsociale helhedsplan er der skabt fritidsjob til unge, som hjlper omrdets vicevrter. Projektet skal give de unge lokal ejerskab for udviklingen p Skovvejen og samtidig give dem en mulighed for at sge videre til andet fritidsarbejde bagefter.

Det er en vision for det boligsociale arbejde p Skovvejen, at der skal vre strre samarbejde p tvrs af hele boligomrdet.

06
BRNDKJR
I r har der isr vret fokus p at f opbygget et frivilligt netvrk i Brndkjr med sttte fra boligsocial medarbejder Vivi Andersen. Hun arbejder med ressourcebaseret omrdeudvikling, hvor metoden gr ud p at finde og bruge de lokale ressourcer i Brndkjr. VISIONER I BRNDKJR Det boligsociale arbejde skal styrke beboerdemokratiet og det frivillige arbejde i Brndkjr. I 2011 har der vret 45 frivillige og beboerdemokrater i Brndkjr.

Sommerfest i Brndkjr.

Beboere til infomde om bedre varmeforbrug og indeklima.

Det har vret en succes at bruge Kolding Kommunes sundhedsambassadrer i Brndkjr som lftestang til at skabe lokal deltagelse og medborgerskab og bygge videre p frivillignetvrket derfra. Vivi Andersen tller nu godt 20 p hendes liste over frivillige, og det er hendes opgave at understtte deres ideer og danne ramme for, at de kan engagere sig. Gruppen er meget varieret, og folk bidrager med det, de kan. Brndkjr bestr af seks boligafdelinger under AAB Kolding, og cirka i midten p Snerlevej ligger forsamlingsbygningen, som kan bruges af alle beboere. Karen Andersen har vret formand i 10 r i afdeling 51, som tller lige over 100 familie- og ungdomsboliger p Tvedvej. Hun hber, at fllesaktiviteter i forsamlingsbygningen kan bringe folk i omrdet tttere p hinanden. Jeg tror stadig, at der er mange, der sidder meget alene derhjemme, og der er enlige med brn, der ogs kunne have glde af det, siger Karen Andersen. Hun fremhver isr

fllesspisningen, der er en del af den boligsociale indsats, som et stort plus for omrdet. Det boligsociale arbejde skal ogs vre med til at udbrede kendskabet til beboerdemokratiet, og der har vret afholdt en foredragsaften om medindflydelse i lokalomrdet via bestyrelsesarbejde. De frivillige tager teten En rkke frivillige fik ideen til at lave sommersjov for familier i uge 30 og 31, og Vivi Andersen stttede dem i at f det arrangeret. Der var besg i Geografisk Have, fodbold og rundbold. Som afslutning p sommersjov i Brndkjr var den nystartede sommerfest en stor succes med hele 12 frivillige, der var med til at f dagen til at lbe rundt. Frivillignetvrket fik ogs gang i petanquebanen, der ellers var groet til. Alt i alt har det vret et spirende r i Brndkjr for de frivillige, der har sgt indflydelse til gavn for dem selv og omrdet.

07
DET FRIVILLIGE BLOMSTRER I BRNDKJR
Brillerne er p, og jne er stift rettet mod hobbykniven, som skrer igennem det rde pap langs den optegnende linje. Svend Jensen er denne mandag aften i gang med at lave julepynt sammen med seks andre beboere fra Brndkjr. Pynten skal slges til Brndkjrs julemarked, som gruppen af frivillige har fet stablet p benene. Der er endnu flere, der kunne nyde godt af det fllesskab, vi er i gang med at opbygge her i Brndkjr Anna Grethe Jensen, frivillignetvrket Der er bde plads til koncentration og grin, nr gruppen nrkler med deres julepynt. Hvis man kunne hre, at vi koncentrerede os, s vil det knage hjtlydt ved bordet, siger Svend Jensen muntert, og de andre griner med. Vi kommer, fordi det er hyggeligt, siger Aase Julius, som er i gang med at flette sm tasker til mobiltelefoner. Og s er det tt p, fortstter hun. Det er som om, at hyggen og det lokale fllesskab samler de frivillige. De bor alle i almene boliger, og de har ikke langt til Brndkjrs forsamlingsbygning. Lokalet, de sidder i, blev fr sommerferien blot brugt til opbevaring. Nu er der ryddet og nymalet, og lokalet er blandt andet blevet til omrdets nye kreative cafe. Anna Grethe Jensen har vret tovholder p at f lokalet taget i brug, og hun er glad for, at der i kraft af det boligsociale arbejde er blevet skabt nogle nye muligheder. De har vret gode til at sttte op om os, siger hun. Afslutning p et aktivt r For Anna Grethe Jensen og resten af de frivillige er julemarkedet afslutningen p et aktivt r i Brndkjr. Allerede i 2010 blev Anna Grethe Jensen en af flere sundhedsambassadrer i omrdet igennem Kolding Kommune. Sammen har de sat gang i sundhedsfremmende aktiviteter, og nogle er fortsat med det p frivillig basis. I lbet af 2011 har der vret gture hver torsdag, og petanquebanen imellem blokkene p Brndkjrgade er blevet gendannet, s der nu er kommet sving i petanquekuglerne hver mandag. I forsamlingsbygningens store flleslokale er der ogs opstet en ny tradition. En gang om mneden er der fllesspisning, og frste gang kom der 16, s deltog 21, og sidste gang var der 29 beboere.

De frivillige forbereder julemarkedet.

08

Deres indsats har vret forrygende. Folk har taget ansvar og udfrt meget Boligsocial medarbejder Vivi Andersen

Boligsocial medarbejder i Brndkjr Vivi Andersen har dannet rammen for, at frivillignetvrket kunne komme op og st. Hun er imponeret over det frivillige liv med udgangspunkt i lokalomrdet. Deres indsats har vret forrygende. Folk har taget ansvar og udfrt meget, siger hun og er pavestolt over at sttte udviklingen. Hun mener, det er vigtigt, at ideerne og initiativer kommer fra de lokale, og s sttter hun op og hjlper med at skabe lokalt ejerskab for udviklingen. Overskud til nye aktiviteter Tilbage i den kreative cafe fljter Eva Nielsen En Lille Nisse Rejste. Ja, den passer jo meget godt til de nisser, jeg sidder og skrer ud, siger hun, mens Grethe Hansson brer den kage ind, som hun har bagt til gruppen af frivillige.

Materialerne til julepynten har gruppen fet doneret eller selv taget med hjemme fra. De fr ikke noget for deres arbejde, og hbet er, at der er overskud efter julemarkedet, som skal bruges til at kbe materiale til nste rs julemarked. Det er ikke kun kroner og rer, som gruppen fr i overskud. Forberedelserne har ogs givet et udvidet netvrk, mod p nye aktiviteter og en vilje til at styrke omrdet. Anna Grethe Jensen fremhver, at det nemlig er vigtigt, at julemarkedet ikke kun giver konomisk overskud. Jeg hber, at vi igennem julemarkedet kan gre opmrksom p de mange aktiviteter, der er sat i gang i omrdet, siger Anna Grethe Jensen. Der er endnu flere, der kunne nyde godt af det fllesskab, vi er i gang med at opbygge her i Brndkjr.

09
FJORDPARKEN
I Fjordparkens to boligafdelinger har foreningslivet flere r p bagen, end der er etager. I 1993 begyndte det ugentlig bankospil, og siden er der opstet mange aktiviteter, som lokale frivillige medborgere har stet for. Med tiden er nogle aktiviteter stoppet og nye er kommet til. Formand i afdeling 214-0 Kurt Rasmussen synes, at der stadig i dag er mange tilbud i Fjordparken, som beboerne kan tage imod og bidrage aktivt til. VISIONER I FJORDPARKEN Det har vret en vision for det boligsociale arbejde i Fjordparken at sttte netvrk og etablere gode mde- og opholdssteder. Godt 25 frivillige og beboerdemokrater har vret med at arrangere lokale aktiviteter i 2011. gang, og folk kber selv ind og bestemmer menuen, siger hun.

bent Hus i Fjordparken som en del af imageindsatsen.

Der er to kaffeklubber, Danmarks smukkeste krolfbane, banko, dartklubben, fllesspisning en gang om mneden, julehygge og Skt. Hans fest og fllesudflugter. For nyligt er der ogs kommet linedance i aktivitetshuset, og hver tirsdag gr sundhedsambassadrerne ture sammen med dem, der har lyst. Kurt Rasmussen mener, det er vigtigt, at medborgerskab og aktiviteterne bygger p beboernes eget engagement. Vi som bestyrelse kan og vil ikke styre det hele, siger han. Vi kan hjlpe med at f ting i gang, men derfra skal aktiviteterne vre selvkrende, og folk med ideer skal selv tage ansvar for dem. Irene Haar, der er formand i Fjordparkens anden afdeling, nvner fllesspisning som et godt eksempel p en aktivitet, hvor flere bidrager. Vi skiftes til at lave mad fra gang til

Traditioner at bygge videre p Boligsocial medarbejder Charlotte Skibby er imponeret over traditionerne for engagement. De aktive personer gr en klar forskel, siger hun og mrker stoltheden og glden ved samarbejdet med de to afdelingsbestyrelser. Hun kan tro, skal mener, der er basis for, at endnu flere tage del i fllesskabet. Det er utopi at at alle kan og skal vre med, men alle blive ved med at fle sig velkomne.

Mlet med det boligsociale arbejde er ikke, at alle beboere ndvendigvis skal deltage i det lokale frivillige liv. Mlet er, at de beboere, der har behov for og lyst til at lre nye mennesker at kende fr mulighed for det, der hvor de bor. Nr man i et boligomrde har et strkt socialt netvrk, s fler beboerne sig ogs i hjere grad trygge.

10
Sociale netvrk lokalt understtter bde trygheden generelt, trivslen i boligomrdet, og samtidig er det med til at stte rammerne om et godt og aktivt liv for den enkelte. Fjordparken er et rigtigt godt eksempel p, hvordan det gennem fokus p styrkelse af de lokale sociale netvrk og det frivillige liv i omrdet er lykkedes at skabe forandringer. Konkret kan resultaterne af den mangerige indsats i Fjordparken aflses i, at antallet af klagesager og konflikter beboerne imellem er faldet med 41 procent.

I 2009 er andelen af voksne, der oplever at hrvrk er et problem i deres omrde, faldet med en tredjedel. Beboerundersgelse fra Fjordparken

Sger om at fortstte Lejerbo Kolding og Kolding Kommune sger lige nu om at f godkendt en trerig boligsocial helhedsplan fra 2012 og frem. Den trerige indsats skal sikre, at den positive udvikling i boligomrdet fastholdes og forankres. I helhedsplanene er der blandt andet behov for at arbejde med beboernes ejerskab, ansvarsflelse og forstelse for at bo alment. Et strkt og velfungerende beboerdemokrati er en forudstning for en forankring af de boligsociale indsatser og tiltag, og for en velfungerende afdeling i det hele taget.

Fjordparkens krolfhold giver socialt netvrk og trivsel.

11
MUNKEBO
I 2004 stillede Ren Chr. Pedersen op til bestyrelsen i Munkebo for at skabe gode forhold for sine egne brn og resten af omrdets brn og unge. Vi er jo et brnerigt omrde, som han siger i dag. Han har boet 22 r i Munkebo, og selvom foreningslivet i dag ikke er p hjde med de tidlige r, mener han som nuvrende formand for afdelingsbestyrelsen, at Munkebo er styrket ved at fokusere p brn og unge. Selv foreslog han, at de skulle genstarte traditionen med Skt. Hans og gre det til brnenes dag. VISIONER I MUNKEBO Den boligsociale helhedsplan for Munkebo har en vision om get engagement og strre deltagelse i omrdet. I alt har 85 frivillige og beboerdemokrater vret aktive i lbet af 2011. helhedsplan skaber ogs rammen om medborgerskabet hos de unge. Det sker f.eks. i projektet Teenagere tager teten, hvor elevrdet og andre frivillige unge p Munkevngets Skole arrangerer aktiviteter for de andre elever p skolen.

get ejerskab og lokalt engagement igennem uddannelse af beboerdemokrater og sociale aktiviteter.

Vi kbte sodavand og snobrd. Frste r kom der 70, og nu er vi 400-500 hver gang. Vi siger simpelthen, at der kun er snobrd til brn, der kommer med deres forldre, fortller han. Han tror p, at sammenholdet gror, fordi aktiviteterne tager udgangspunkt i gode forhold for brn og unge. Samarbejde styrker indsatsen Boligsocial medarbejder Helle Morillon mener ogs, at folk er mere engagerede, end da helhedsplanen begyndte i 2008. Hun tror p, at samarbejdet mellem daginstitutioner, skolen, afdelingsbestyrelser, de frivillige og resten af lokalomrdet styrker det lokale engagement og medborgerskab. Flere af aktiviteterne under den boligsociale

Samtidig er omrdets aktiviteter, som f.eks. mdregruppen Mamas Munkebo, med til at skabe kontakt til nye beboere, der fr viden om de mange lokale muligheder. Gennem deltagelse i de enkelte projekter spreder engagementet sig som ringe i vandet, og vi ser nye beboere understtte traditionerne i omrdet for eksempel ved at deltage i de praktiske ting omkring fastelavnsfesten, fortller Helle Morillon og fortstter: Forleden var jeg inde i brnehaven, og en af mdrene havde set et opslag til at blive opgangsambassadr, og s sagde hun: Det vil jeg da gerne.

12
Opgangsambassadrer er beboere, der frivilligt melder sig til at tage imod nye naboer i Munkebo og sige velkommen med bolsjer og information om Munkebo. Indsatsen er med til at inddrage nye beboere i den positive udvikling af omrdet. Heller Morillon fremhver de mange lokale ressourcer. Hverdagen i Munkebo bygger i hj grad p samarbejdet mellem de kommunale institutioner, det lokale foreningsliv, boligforeningens ansatte og ikke mindst de mange frivilligt engagerede beboere. Hun fremhver det som en af de vigtigste boligsociale opgaver at tnke i helheder og inddrage alle lokale ressourcer i udviklingen af boligomrdet. Fremtiden bygger p lokalt ejerskab Formand Ren Chr. Pedersen drmmer om, at endnu flere ogs tager del i beboerdemokratiet, kommer til afdelingsmder, stiller forslag og stiller op til bestyrelsen. Han tror p, at folks engagement vokser, hvis aktiviteterne tager udgangspunkt i det, som de har lyst til at bidrage med.

13
MEDBORGERSKAB I KLUBHJDE
Alle ungerne i klubben stimler sammen og gr sig klar til klubmdet. De gamle computeres susen er bragt til ro, bordtennisbordet er ryddet og matadorspillet er forladt. Der er fyldt op i sofaerne og p stolerkken bagved, mens fire fra klubben stadig str op. Det er medlemmerne af Klub 101s klubrd, og de har en vigtig besked, de skal overbringe til resten af klubben. Kathrine Nielsen Thyssen p 14 r stiller sig lidt frem foran de andre og tager ordet. Vi har sendt en ansgning af sted til bestyrelsen, begynder hun, mens der stadig er nogenlunde ro i lokalet. medlemmer, som sammen med klubleder Susanna Arentsen skrev ansgningen om de nye computere. De gamle computere var her ogs, da jeg begyndte som 10-rig, siger medlem af klubrdet Nicolai Vitten Jensen. I dag er han 16 r. Et bindeled mellem brn og voksne For klubben er det rart med nye computere, men ansgningen og processen betyder mere endnu. Det er dejligt at mrke, at de voksne lytter til nogle af vores ideer og forslag, fortller Nicolaj Vitten Jensen, der oplever, at der bliver gjort meget for brn og unge i Munkebo. Til klubmdet bliver der nu snakket om, hvem der egentlig bestemmer i Munkebo. Klubrdet har vret med til mder med afdelings-

Demokrati i brnehjde.

Vi fr fire nye computere og en fladskrm til klubben. S udbryder der jubel i sofahjrnet. Ungerne klapper, griner og hopper p stedet. Snakken bryder ud, og et par drengene snakker om, hvilke spil, der skal prves af, og hvor fedt det bliver at spille p en kmpe skrm. Klub 101 er Munkebos brne- og ungdomsklub, og derfor har klubben sendt ansgningen til afdelingsbestyrelsen. Det er Kathrine Nielsen Thyssen og de tre andre Efter snakken om beboerdemokrati er emnet de nye lokaler, som Klub 101 rykker ind i. Det

bestyrelsen og lrt om beboerdemokratiet. Den viden giver de videre til andre i klubben og fortller, at det er deres forldre, der som beboere har indflydelse p konomien, og hvad der skal ske i Munkebo. Lykke Utsen Christiansen mener, det er godt, at klubrdet er med til nogle af bestyrelsesmderne. P den mde har bestyrelsen nogle unge, der p en eller andet mde reprsenterer de andre unge i omrdet.

14
bliver besluttet at lave en kasse, hvor alle kan komme med forslag, som klubrdet kan se p sammen med klubleder Susanna Arentsen. Vi tager et ansvar, siger 15-rig Mads Erdmann Hansen fra klubrdet. Hvis nogle mindre brn beder os om noget eller har et forslag, s skal vi prve at gre noget ved det. Det er dejligt at mrke, at de voksne lytter til nogle af vores ideer og forslag Nicolaj Vitten Jensen, klubrdet Det er alles ansvar Klubrdet tager ogs snakken med de andre om, hvordan de skal vre med til at holde omrdet pnt og rent omkring deres nye lokaler. Vi har igen og igen fet at vide, at vi ikke skal smide affald p jorden, siger et af klubbrnene. Og alligevel er der nogle, der ikke respekterer det. Jeg forstr det ikke. Flere af brnene fortller, at de har set glasskr p multibanen tt ved det nye beboerhus, og klubleder Susanna Arentsen siger, at klubben mske kan f nogle koste: Hvis der s er affald eller glasskr, s kan vi feje banen. Tankegangen er, at nr omrdets brn og unge fr medindflydelse, s fler de ogs et medansvar for, at omrdet fungerer. Igennem de sidste mange r er hrvrk reduceret i Munkebo, og omrdet er generelt pnt og ryddeligt. Klubrdet har snakket med afdelingsbestyrelsen omkring udviklingen, og Lykke Utsen Christiansen fra klubrdet har rosende ord med til resten af klubben: De er stolte af os.

15
SKOVPARKEN
Nr det kommer til aktiv deltagelse og medborgerskab, tnker Bente Ginnerskov Hansen straks p beboerne i Skovparken. Temaer som medborgerskab og nye metoder fr hurtigt snakken til at falde p det lokale brne- og ungehus, Ambassaden. Initiativet til stedet kom fra omrdets unge, der med sttte fra de boligsociale medarbejdere selv var med til at arbejde for at f et vrested. VISIONER I SKOVPARKEN Den boligsociale helhedsplan i Skovparken arbejder bl.a. med at udvikle og styrke beboerdemokratiet og det frivillige arbejde. Skovparken har i 2011 haft 65 frivillige og beboerdemokrater, der har deltaget aktivt i 2011.

Ung frivillig til familiedagen.

Bydelsmdre fr overrakt diplom i byrdssalen.

Mange af de unge i omrdet har vret en del af Ambassaden i Skovparken. Mlet med Ambassaden er, at de unge bliver styrket ved at f reel medindflydelse og ansvar. Bente Ginnerskov Hansen ser det som sin srlige opgave at understtte de unge i at arbejde som en bestyrelse og inddrage dem i samarbejdet i kvarteret. Vi viser de unge tillid, giver dem et ansvar og de fr lokalt ejerskab og melder sig som frivillige, nr der er brug for dem i omrdet, siger Bente Ginnerskov Hansen. Flere af de unge, som har haft medindflydelse i Ambassaden, har senere deltaget aktivt andre steder i samfundet, fortller Bente Ginnerskov Hansen og nvner et par af dem. En er lige kommet i Skovparkens afdelingsbestyrelse, en anden har vret med i

integrationsrdet og i en skolebestyrelse, og en tredje leder et korps af nydanske rollemodeller fra Kolding. En ny form for deltagelse Skovparken har som mange andre boligomrder en lang og solid tradition for et strkt lokalt frivilligt liv. Anni Damgaard har boet 31 r i Skovparken og er i dag formand for afdelingsbestyrelsen. Hun ser, at mden at lave foreninger og aktiviteter p har forandret sig. Fritidsforeningen er i dag lukket, og tiden, hvor der var fritidsaktiviteter i nsten hver en klder, er slut. Dette betyder dog ikke, at der ikke fortsat er en stor gruppe af frivillige, der bidrager til at gre omrdet til et godt sted at bo.

16

Bydelsmdrene er et plus for omrdet. Projektet giver nydanske kvinder viden om samfund, sundhed og milj, og de bringer den viden videre til andre i omrdet. Anni Damgaard, formand for Skovparken

Nogle af de gamle aktiviteter er fortsat selvstndigt, samtidig med at den boligsociale indsats har vret med til at skabe rammerne for nogle nye projekter. Et eksempel p en anderledes aktivitet er en lokal kvindegruppe, der mdes hver mned og debatterer forskellige samfundsforhold. Bente Ginnerskov Hansen understtter udviklingen af kvindernes samfundsinteresse og arbejder bde med integration og medborgerskab. En stor del af bydelsmdrene, miljambassadrerne og de lokale frivillige kvinder er begyndt med at deltage i debatmderne og har herigennem fet lyst til at bidrage med frivilligt arbejde i boligomrdet. Frivillighed er ikke en uforanderlig strrelse, men tager netop form af de mennesker, der her og nu er engageret. Organisering og forankring Gennem det sidste r er et lokalt caftilbud, Vrestedet, der er startet som et kommunalt

projekt med en lnnet medarbejder, blevet forankret i det frivillige liv. Fra tid til anden fr de frivillige rd eller sttte fra de boligsociale medarbejdere, og p den mde danner samarbejdet mellem ansatte og frivillige en ramme omkring medborgerskabet i lokalomrdet. Vrestedet og Ambassaden er to eksempler p projekter, der har bidraget til at styrke medborgerskabet og skabe lokale forandringer. Det er ogs to eksempler p projekter, der er endt med en anderledes organisering end frst tnkt. Arbejdet med frivillige er kendetegnet ved, at det er ndvendigt at tage udgangspunkt i den organisering, der falder de frivillige naturlig. Kun fordi organiseringen er p de frivilliges prmisser er forankringen af Vrestedet og Ambassaden mulig.

17
BROBYGGER, BYDELSMOR OG BEBOERDEMOKRAT
Det er mandag aften i Skovparken, og mens andre er p vej hjem, er 30-rig Hamdi Mohamed til mde i Skovparkens afdelingsbestyrelse. Uden for er det novembermrkt, men inden for lyser projektoren og stemmerne fylder lokalet med ivrig debat. Snakken gr p, hvilke ture for familier afdelingsbestyrelsen skal sttte i fremtiden, og Hamdi Mohamed har en klar holdning. Turen til Naturama i Svendborg var fantastisk, fordi brnene lrte noget. Alt med lring, som udvider deres horisont er godt, siger hun og nvner ogs Danfoss Universe som et godt udflugtsml. elevrdet p Hansenberg, mens hun tog sin uddannelse som teknisk designer. I 2006 begyndte hendes datter p Munkevngets Skole, og det blev begyndelsen p fire r i skolebestyrelsen. Det var spndende at se, hvordan skolen fungerede og lre om, hvordan beslutninger tages. Jeg har vret med til at anstte lrere, og det var stort ansvar, siger hun. Det er alle beboerne i Skovparken, der har mulighed for at f indflydelse Hamdi Mohamed, afdelingsbestyrelsen Bag hendes lyst til viden gemmer sig ogs en flelse af forpligtelse. Hamdi Mohamed mener selv, at hun er privilegeret, fordi hun taler godt dansk og forstr samfundet. Det kan vre svrt for forldre, der er vokset op uden for Danmark - hun nvner for eksempel forskellen p skolesystemet i Danmark og Somalia. I Somalia er der ikke noget, der hedder medbestemmelse, fortller hun. Og jeg skulle selv lige vre sikker, fr jeg troede p det. Nu gr jeg rundt til forldre og fortller, at de har indflydelse. Ved selv at deltage aktivt, hber hun at vise vejen for andre. Nogle udlndinge har svrt ved at lukke dre op, der kan virke lukket. Vi har det nemmere, hvis der er nogen, der har prvet det fr os, og det virker alts med rollemodeller, siger Hamdi Mohamed. Feje for egen dr Tilbage ved bestyrelsesmdet fremlgger Skovparkens formand Anni Damgaard en ansgning, de har modtaget. En beboer har frivilligt tilbudt at hjlpe ldre naboer af med storskrald. Ordningen er blevet en succes, og nu diskuterer bestyrelsen, om den frivillige skal have en ny trkvogn, s arbejdet bliver nemmere.

Lokal beboerdemokrat og bydelsmor.

Hendes egen lyst til viden er en af grundene til, at hun denne mandag aften sidder til bestyrelsesmdet i Skovparken. Hun har godt nok kun vret beboerdemokrat siden september, men engagementet i samfundet begyndte allerede som ung. Fra Somalia over Aarhus til Kolding I 1992 kom Hamdi Mohamed sammen med sin mor og sskende fra Somalia til Aarhus. I folkeskolen sad hun i elevrdet, og da hun senere kom til Kolding, var hun ogs i

18
Hans initiativ er frivilligt, s det er vigtigt at sttte op om ham, siger Hamdi Mohamed. Resten af bestyrelsen er enige, og vognen bliver bevilget. Det har altid vret lokale bestyrelser og aktiviteter, hun har deltaget i. Jeg vil feje for egen dr og have indflydelse der, hvor jeg bevger mig i dagligdagen, siger Hamdi Mohamed, som har boet sammen med sin mand og brn i Skovparken siden 2008. Fra bydelsmor til beboerdemokrat Udover at vre mor for sine egne brn, er hun ogs blevet bydelsmor i Skovparken. Titlen fik hun i forret, da hun var med i Projekt Bydelsmdre, som Integrationsnet under Dansk Flygtningehjlp stod for. Her lrte hun sammen med andre nydanske kvinder om sundhed, kost, milj, brneopdragelse, uddannelser og meget mere. Deres viden skal de give videre til andre kvinder i lokalomrdet. I perioden januar til oktober 2011 har beboerne sparet 38 procent p vandregningen i Skovparken sammenlignet med tidligere r. En del af besparelsen skyldes, at vandregningen blev individuel for hver husstand pr. 1. januar i stedet for kollektiv for hele Skovparken, men Hamdi Mohamed og de andre bydelsmdre har ogs hjulpet med at sprede viden om vandforbrug og vandregninger. Faktisk har vi i Skovparken allerede sparet godt 500.000 kroner, siger Hamdi Mohamed. Jeg vil feje for egen dr og have indflydelse der, hvor jeg bevger mig i dagligdagen Hamdi Mohamed, afdelingsbestyrelsen Igennem uddannelsen som bydelsmor begyndte hun at blive frivillig til en rkke arrangementer i omrdet, og det inspirerede hende til at sge ind i bestyrelsen. Hun mener, det er vigtigt at skabe bedre forstelse for almene boliger og beboerdemokratiet i afdelingerne. Igen vil jeg bevise, at vi har indflydelse ved selv at vre aktiv, fortller hun og fortstter: Det er alle beboerne i Skovparken, der har mulighed for at f indflydelse.

19
EFTERSKRIFT
Som det fremgr af rsskriftet er medborgerskab en ufravigelig del af en boligsocial indsats. I den enkelte helhedsplan og boligomrde kan tiltagene, der ivrksttes for at fremme medborgerskabet, se meget forskellige ud. I Munkebo har indsatsen rakt fra de traditionelle beboeraktiviteter, til Kulturbreruddannelsen, et uddannelsestilbud til frivillige og lokale aktrer, og endnu videre til et projekt i samarbejde med Munkevngets Skole, hvor lokale unge ptager sig et ansvar for at lave frivillige aktiviteter for andre unge. Med udgangen af 2011 skrives sidste kapitel af den igangvrende helhedsplan i Fjordparken. Meget er net, og der er i et samspil af omfattende renoveringer og en mlrettet boligsocial indsats skabt en positiv udvikling for et boligomrde, der i mange r haft en rkke udfordringer. En del af de boligsociale indsatser er forankret ved de lokale frivillige, men da der stadig er behov for sttte til netvrket i omrdet, er der sgt til en 3-rig helhedsplan med fokus p forankring. Samtidig med afslutningen og fokus p forankring i Fjordparken er en helt ny helhedsplan p Skovvejen startet op, og det grundlggende arbejde med at skabe et lokalt ejerskab af en boligsocial indsats er begyndt. Skovvejen er ikke helt grn i forhold til det boligsociale arbejde, da bestyrelsen gennem en rrkke har deltaget i det lokale arbejde, der er udsprunget af helhedsplanen i Skovparken. Nu skal beboerne p Skovvejen stte rammerne for, hvordan en boligsocial indsats i lige deres boligomrde skal forme sig og komme til udtryk. For at skabe varige forandringer skal det ske med udgangspunkt i beboerne og i kraft af beboerne selv. Arbejdet i Skovparken er fortsat i 2011 med at stte fokus p udviklingen af samarbejdet i kvarteret. Det mangerige samarbejde mellem de lokale frivillige og kommunale aktrer er nu blevet udvidet til ogs at omfatte andre lokale boligafdelinger. Samarbejdet er stadig i udvikling, og herigennem bliver nye ressourcer og muligheder sat i spil. ret 2011 var ogs ret, hvor Socialministeriet og Kolding Kommune indgik en aftale om at skabe en positiv udvikling i boligomrdet Skovparken/Skovvejen. Omrdet er p listen over udsatte boligomrder, og i den forbindelse er der indget en skaldt initiativaftale, der skal supplere de allerede igangsatte tiltag. Blandt andet vil man styrke medborgerskabet i omrdet ved at uddanne en rkke demokratiambassadrer, og ByLivKolding skal vre med til at srge for de nye indsatser kobles sammen med det boligsociale arbejde i byen. ByLivKolding har i 2011 haft fokus p at understtte udviklingen af metoder i de enkelte helhedsplaner og erfaringsudvekslingen mellem de boligsociale medarbejdere. Desuden har vi i ByLivKolding i det forlbne r arbejdet med bde at sikre, at vi opfylder alle krav til lbende evaluering af vores lokale indsatser, men ogs at finde en form for evalueringerne, der giver mening i det daglige arbejde. Vi lgger i ByLivKolding vgt p at evalueringerne ikke blot bliver automatiske indberetninger, men at de skal give mening for den enkelte medarbejder og vre et dagligt arbejdsredskab til projektstyring og projektudvikling. ByLivKolding ligger vgt p, at forankring tnkes ind i enhver indsats allerede i planlgningsfasen, og derfor er involvering af beboer og lokale aktrer essentiel i opstarten af en boligsocialindsats.

20
Forankring af en boligsocialindsats kan vre mangeartet, nogle indsatser forankres ved frivillige eller lokale aktrer der forstter indsatsen, andre indsatser forankres ved, at der bliver skabt en varig forandring i omrdet, og andre igen forankres ved at der anvendes nye metoder. Denne mangfoldighed i forankring vil vi gerne stte fokus p i det nye r, og startskuddet vil blive rskonferencen i februar. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for samarbejdet i det forgangne r. En srlig tak til alle aktrer i kvartnetvrkene, der i det daglige bidrager til ejerskab, involvering og vidensdeling. Vi glder os til at samarbejde om at skabe trivsel og varige forandringer i omrderne i 2012. Med venlig hilsen Mette Hagesen og Jeanette Gade Brandstrup

21
ByLivKolding

KONTAKTOPLYSNINGER

ByLivKolding

ByLivKolding

ByLivKolding

Boligsocial konsulent Jeanette G. Brandstrup Mobil: 30 84 54 34 jgb@lejerbo.dk

Boligsocial konsulent Mette Hagesen Mobil: 23 68 35 72 mmbh@aab-kolding.dk

Kommunikationsmedarbejder Sekretr Thomas Gam Nielsen Mobil: 30 84 05 05 thogam@net.lejerbo.dk

Skovparken (AAB)

Skovvejen (BSK)

Munkebo (Lejerbo)

Munkebo (Lejerbo)

Boligsocial medarbejder Bente G. Hansen Mobil: 61 62 68 58 bgh@aab-kolding.dk

Boligsocial medarbejder Pernille Hansen Mobil: 24 49 14 52 pha@bdk.dk

Boligsocial medarbejder Helle Morillon Mobil: 30 84 59 28 helle.morillon@net.lejerbo.dk

Klubleder Susanna Arentsen Mobil: 30 84 58 03 susanna.arentsen@net.lejerbo.dk

Fjordparken (Lejerbo)

Fjordparken (Lejerbo)

Kolding Kommune

Kolding Kommune

Boligsocial medarbejder Charlotte Friis Skibby Mobil: 30 84 59 87 chaski@net.lejerbo.dk

Opsgende medarbejder Allan Nohr Christiansen Mobil: 30 84 59 27 allchr@net.lejerbo.dk

Boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen Mobil: 20 10 64 73 vioa@kolding.dk

Udviklingschef SBF Kim Hansen Mobil: 24 40 88 06 kimh@kolding.dk