LUTHENDRANK

En hvid- eller rødvin som er tilsat forskellige kryderier. Smager rigtig godt. Er velegnet til et lille glas - som smager helt anderledes end almindelig vin. Luthendrank betyder den lutrede vin. Grunden til, at man lutrede vinen i middelalderen var, at vinen i mange tilfælde var besk og havde en sur smag. Drikken blev brugt både som medicin og til nydelse. Det at komme krydderier i forfinede vinens smag, men signalerede samtidig velstand, idet det var dyrt at importere de her anvendte krydderier fra Østen.

Opskrift 1
1 flaske eller karton vin. Der behøver ikke at være en god årgangsvin. En frikadellevin til 20 kr. fra Netto kan sagtens bruges. Der kan bruges både rød og hvidvin. 90 g sukker eller honning; 1 tsk. Kardemomme; 1 knsp. Ingefær; 1 lille tsk. Kanel; 1 tsk. Muskatnød. De stødte krydderier blandes med 90 g sukker og koges op med ca. 2 dl vin. Blandingen må ikke komme op og koge, men tages af lige før. Dette skal så stå og køle af, hvorefter krydderierne filtreres fra via et kaffefilter eller klæde. Ekstraktet blandes så med den resterende vin og kan serveres både kold og varm. Man kan med fordel bruge stødte krydderier, som er knust groft i morter. Dels giver det en mere fyldig smag og det er desuden nemmere at filtrere fra.

Opskrift 2
5 lod lakrids 3 kvintin peberrod 4 lod kanel 3 kvintin anis 1 lod paradiskorn - til 8 potter vin. Tilpasset version af ovenstående 2-3 tsk lakrids (lakridsrod) 1 knsp peberrod 1-2 tsk kanel 1 knsp anis 1 tsk paradiskorn (er kardemomme) sukker/honning som almindelig opskrift på lutendrank nb. En fordobling af målene, kan anbefales for bedre smag.

GAMLE MÅL 1 pot = 0,95 gram 1 kvintin = 5 gram 1 pund = 500 gram 1 lod = 15,63 gram

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful