You are on page 1of 16
ERFARINGS OPSAMLING FORÆLDREINDDRAGELSE

ERFARINGS

OPSAMLING

FORÆLDREINDDRAGELSE

Forsidebillede: Mamas Munkebo mødes hver tirsdag i deres mødrenetværk.

Forsidebillede: Mamas Munkebo mødes hver tirsdag i deres mødrenetværk.

FORORD

FORORD Overordnet tager det boligsociale arbejde i Kolding udgangspunkt i en anerkendende og ressourcebaseret tilgang. Beboernes

Overordnet tager det boligsociale arbejde i Kolding udgangspunkt i en anerkendende og ressourcebaseret tilgang. Beboernes egne res- sourcer sættes i spil og sammen med de mange lokale ressourcer skabes nye vaner, metoder og traditioner.

Forældreinddragelse

Forældreinddragelse er én af de metoder, der anvendes i det bolig- sociale arbejde i Kolding. Gennem inddragelse af forældrene skabes der forandringer i de enkelte familiers hverdag. Forældrene bliver klædt på til at tage større ansvar i børnenes dagligdag i både institutionslivet og fritidslivet. Inddragelsen og udviklingen af forældrenes handlemuligheder bidrager til, at der skabes bedre bo- og levevilkår i de enkelte boligområder.

Ejerskab og engagement

Siden 2009 har vi i de boligsociale helhedsplaner arbejdet målrettet

med forældreinddragelse gennem frikøb af medarbejdere i lokale institutioner. Metoden sikrer lokal forankring og fastholdelse af viden

og erfaring lokalt. Ved at de enkelte institutioner selv definerer

deres forsøgsprojekt og metodevalg sikres ejerskab og engagement.

Følgegrupper ByLivKolding er ansvarlig for løbende erfaringsudveksling og vidensdeling. Det opnås blandt andet igennem følgegrupper, der

Følgegrupper

ByLivKolding er ansvarlig for løbende erfaringsudveksling og vidensdeling. Det opnås blandt andet igennem følgegrupper, der er oprettet i tilknytning til de overordnede boligsociale indsatser - fx forældreinddragelse og sundhed. De kommunale pædagogiske konsulenter har gennem deltagelse i følgegruppen bidraget med løbende udvikling og kvalitet i de enkelte projekter.

Typer af inddragelse

Der vil altid være forskel på projekter med forældreinddragelse, men

vi har i denne brochure delt dem op i fire hovedmetoder:

  • - Hjemmebesøg

  • - Udvidet skole-hjem-samtale

  • - Netværk for småbørnsmødre

  • - Forældrenetværk

Valget af metode og det konkrete indhold varierer ud fra de lokale behov og erfaringer.

“Det er dejligt at få nogle gode råd og ideer til børneopdragelse. Det er også godt,
“Det er dejligt at få nogle gode råd og ideer til
børneopdragelse. Det er også godt, at Trine som
pædagog kommer og ser, hvordan vi bor.”
Nadia Said Ali
mor til 3-årig datter i Børnehaven Tusindfryd

HJEMMEBESØG

HJEMMEBESØG Hjemmebesøg er et tilbud til forældre med børn i daginstitu- tioner og SFO’er. Metoden bygger

Hjemmebesøg er et tilbud til forældre med børn i daginstitu- tioner og SFO’er. Metoden bygger på, at det er nemmere at samarbejde med forældrene om en fælles forståelse af børne- opdragelse, når samtalen foregår i deres hjem. Metoden bliver bl.a. brugt i Dronning Dorothea Skolens SFO og Børnehaven Tusindfryd.

>

Forældrene får tilbudt hjemmebesøg af én til to pædagoger. Samtalerne skaber gensidig tillid mellem forældre og pædagoger. Når besøget er hjemme hos forældrene, er de på hjemme- bane, og det skaber bedre dialog.

>

Når hjemmebesøgene er hos forældre med børnehavebørn, er der progression i samtalerne. Første møde skaber personlig kontakt og dialog mellem pædagoger og forældre, mens de næste samtaler handler om børneopdragelse og skolestart.

>

Samtalerne skal give forældrene bedre viden om det pædago- giske arbejde i børnehaven eller SFO’en og give pædagogerne bedre indsigt i familiernes hverdag, problemstillinger og handlingsmønstre. Det gør det nemmere at forstå barnets reak- tionsmønstre.

>

Forældrene får at vide, hvad der forventes af dem, for at deres barn får en god oplevelse ved at være i institution. Samtidig sætter forældrene ord på, hvad de forventer af pædagogerne i børnehaven. Det giver færre konflikter omkring forskellige op- fattelser af børneopdragelse og giver helhed i børnenes hverdag.

UDVIDET SKOLE-HJEM- SAMTALE Den udvidede skole-hjem-samtale er til elever i folkeskolens 7-9. klasse og deres forældre.

UDVIDET SKOLE-HJEM- SAMTALE

Den udvidede skole-hjem-samtale er til elever i folkeskolens 7-9. klasse og deres forældre. Lærerne skal igennem den ekstra dialog inddrage forældrene i et realistisk studievalg for eleven efter folkeskolen. Munkevængets Skole bruger metoden i pro- jektet ’Forældre Er Vigtige’.

>

Forældre til elever i 7-9. klasse får tilbudt en udvidet skole- hjem-samtale, der varer en time. En normal skole-hjem-samtale varer 15 minutter på skolen.

>

Samtalen foregår i hjemmet og skal give større fortrolighed og bedre dialog mellem lærerne og forældrene. Forældrene åbner mere op og lytter til, hvordan deres barn fungerer fagligt og socialt.

>

Samtalerne bliver tilbudt både i 7., 8. og 9. klasse, og der er trinvist mere fokus på elevens kommende studievalg. Målet er at skabe balance mellem forældrenes forventninger for deres barns uddannelsesfremtid, og hvor eleven står fagligt og socialt.

>

Forældrene, eleven og lærerne laver konkrete aftaler for, hvad eleven skal gøre for at forberede sig til ungdomsuddannelsen. Målet er, at færre elever dropper ud af deres ungdomsuddan- nelse, når valget af uddannelse bliver styret af faglige og sociale kompetencer frem for forældrenes forventninger.

“Det er mere afslappet, når det er hjemme hos os. Og så er der mere tid
“Det er mere afslappet, når det er hjemme hos os.
Og så er der mere tid til at forstå, hvad Ahmed skal
gøre for komme videre til en ungdomsuddannelse.”
Nayyar Sultana, mor til Ahmed Zawir,
der går i 8.a på Munkevængets Skole
“Kvinderne får netværk med andre mødre i nærområdet, og de kan bruge hinanden og fagpersona- let
“Kvinderne får netværk med andre
mødre i nærområdet, og de kan
bruge hinanden og fagpersona-
let til at få gode råd om mad til
småbørn, børneopdragelse og
meget andet.”
Pernille Hansen
Boligsocial medarbejder, Skovvejen

NETVÆRK FOR SMÅBØRNS- MØDRE

NETVÆRK FOR SMÅBØRNS- MØDRE Nogle mødre kan have brug for et alternativ til den traditionelle mødregruppe.

Nogle mødre kan have brug for et alternativ til den traditionelle mødregruppe. Metoden bygger på at skabe et fællesskab mel- lem mødre i nærområdet, og at sundhedsplejen samtidig giver ekstra støtte til dem. Metoden bliver både brugt i Munkebo og i Skovvejen/Skovparken.

>

Mødrenetværkene er et alternativ til mødregrupper og sund- hedsplejens normale Åbent Hus for nybagte mødre. En sund- hedsplejerske og en boligsocial medarbejder mødes med gravide og småbørnsmødre en gang om ugen.

>

Mødrene kommer som regel ikke i de gængse mødregrupper. Andre familiemønstre, en anden kultur eller manglende ressourcer gør, at de ikke føler sig trygge og hjemme i mødregrupperne. Mødrenetværkene giver kvinderne et nyt sammenhold, og samtidig kan sundhedsplejerskerne yde støtte til dem.

>

Der er fokus på forventninger til forældre i samfundet og børneopdragelse. Samtidig viser sundhedsplejerskerne, hvordan mødrene kan styrke deres børns motorik ved at tage dem med ned på gulvet og lege.

>

Sundhedsplejerskerne inddrager mødrenes ressourcer til at løse den enkeltes udfordringer. Via fællessamtaler byder mødrene ind med spørgsmål og erfaringer, og sundhedsplejer- skerne giver faglige anbefalinger.

FORÆLDRENETVÆRK Forældre kan igennem fællesoplevelser få et styrket netværk og udveksle erfaringer omkring kultur og børneopdragelse.

FORÆLDRENETVÆRK

Forældre kan igennem fællesoplevelser få et styrket netværk og udveksle erfaringer omkring kultur og børneopdragelse. Ved at være sammen om kreative ting som madlavning eller syning, bruger forældrene hinandens ressourcer. Daginstitu- tionen Palmeallé bruger metoden.

>

Forældre mødes en til to gange om måneden i daginstitutionen og laver mad sammen, syr eller laver andre kreative ting. Pædagoger er også med, og der er et anerkendende fokus på forældrenes ressourcer. Det er forældre, der bestemmer, hvad der skal ske, når de mødes i forældrenetværket.

>

Forældrenetværket er en mulighed for at skabe forståelse og viden mellem forældre i daginstititutioner med mange forskel- lige kulturer. De kan lære af hinandens børneopdragelse, og de spejler sig i hinanden.

>

Kontakten mellem forældre kan også forebygge konflikter, hvis to børn har været oppe at skændes i daginstitutionen. Forældrene kan bedre forstå hinandens synspunkter.

>

Pædagogerne er brobyggere, der guider og opfordrer forældrene til at hjælpe hinanden. Ved at mødes omkring de fælles aktiviteter, skabes der en mere personlig kontakt mellem ansatte og forældre – det gør det nemmere også at snakke om de svære ting.

”Det er rart at have nogle at sige hej til og snakke med, når man går
”Det er rart at have nogle at sige hej
til og snakke med, når man går ud.
Det er spændende at møde forældre
med en anden kulturel baggrund. Jeg
har aldrig syet og strikket før, og det
har jeg lært ved at komme her.”
Ifrah Timir, mor til to i
Daginstitutionen Palmeallé
Projekter med forældreinddragelse kan have fokus på mange aldersgrupper - fra småbørn til teenagere.
Projekter med forældreinddragelse kan have fokus
på mange aldersgrupper - fra småbørn til teenagere.

ANBEFALINGER

ANBEFALINGER > Alle metoderne bygger på, at forældre og det faglige personale er ligeværdige partnere, når

>

Alle metoderne bygger på, at forældre og det faglige personale er ligeværdige partnere, når de skal skabe en god hverdag og fremtid for børn.

>

Forældreinddragelse skal være anerkendende over for forældrene og bygge på deres ressourcer.

>

Metoderne skal anvendes forebyggende og opbyggende, og

fokus er ikke at løse konflikter og problemer, men at forhindre

dem.

>

Ved mødrenetværk og forældrenetværk er det vigtigt, at forældrene er med til at planlægge, hvad der skal ske. Det giver bedre samarbejde.

>

Hjemmebesøg anvendes til at give pædagoger, lærere og andre ansatte indsigt i forældre og børns baggrund og historie. Det styrker det pædagogiske arbejde i hverdagen.

>

Hjemmebesøgene skal have klare formål og temaer. Fx er det godt med progression, så der løbende opbygges ny viden i sam- spil mellem forældre og ansatte.

>

Effektmålinger skal både fokusere på barnets trivsel og for- ældrenes engagement i barnets institutionsliv og fritidsliv.

ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk
ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk

ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk