You are on page 1of 16

25. årgang nr.

1 – marts 2012

Rauker Øland

1

BESTYRELSE:
Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde 46 37 07 68 admoha@vip.cybercity.dk Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk, 59 43 72 30 h-agrarup@dlgtele.dk Sekretær: Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbæk. 59 43 45 85 ingridmols@gmail.com Svend Pedersen, Kærsangervej 31, 4300 Holbæk. 59 43 40 27 svend_p@mail.tele.dk Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv 59 27 55 27 quistjensen@mail.tele.dk

Thorsten Christensen, Lærkevej 1C, 4300 Holbæk. 59 43 43 48 act@post11.tele.dk Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. 46 76 00 85 lizzij@live.dk Suppleant: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbæk 59 43 50 59 ragnhild@post9.tele.dk Redaktør: Lotte Pradel, Lærkevej 10, 4450 Jyderup, 79 37 02 90 steen-pradel@turbopost.dk

Indlæg til næste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel inden den 1. august 2012. Ny adresse, telefonnummer eller mailadresse, send mail til kassereren. Kontingentbetaling: Der blev på generalforsamlingen vedtaget uændret medlemskontingent 170 kr. for 2012. Medlemmer der endnu ikke har betalt, bedes gøre dette snarest. Såfremt man ikke længere vil være medlem, bedes dette meddelt kassereren. Klubbens girokonto: 246 5388, Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbæk) Vi byder nye medlemmer velkommen: Merete Bro, Rønnevej 11, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge. Henry Sørensen, Østervang 5, 4520 Svinninge.

Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk
2

Klubaftener feltture og udstillinger m. v. Turprogrammet er i år af forskellige årsager blevet lidt sammenpresset i perioder. Vi håber, der er noget af interesse for alle medlemmer, også selvom man ikke kan overkomme hele programmet. Turene begynder præcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes de snarest underrette turlederen på dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Deltagelse i turene er på eget ansvar. Hvis transport/samkørsel ønskes, bedes turlederen kontaktet. 8. marts Den Kambriske periode. Niels Hansen, redaktør for Næstveds amatørgeologiske forening. Niels er kendt som den, der i Danmark ved mest om falske fossiler og har tidligere været på besøg i klubben. Vi skal høre om en spændende geologisk periode i Jordens udvikling, Kambrium, ca. 560 -530 mio. år før nu. I Kambrium undergik den biologiske verden en enestående udvikling, idet man antager, at næsten alle moderne dyregrupper opstod inden for et kort tidsrum i tidlig Kambrium. 12. apr. Kæmpeblæksprutter, en udvikling gennem 500 mio. år. Jan Audun Rasmussen, Lektor med særligt henblik på forskning og udvikling. Jan vil fortælle om de skræmmende rovdyr kæmpeblæksprutter,. Dyrene blev længe opfattet som fabeldyr, men vi har i dag fundet sikre tegn på deres eksistens. Dyret kan blive helt op til 18 meter langt og veje op til 900 kg. Søndag den 29. april kl. 10.00: Reersø veststrand. Mødested: Havnen i Reersø. Herfra kører vi til stranden. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. En del af os har ikke været på Reersø efter sten før. Vi håber på spændende sten, søpindsvin og måske fossiler. Vi får hjælp af Vibeke Nielsen. Torsdag den 17. maj kl. 10.00 (Kr. H.fartsdag) til søndag den 20. maj: Øland. Mødested: Første parkeringsplads(rasteplads) efter Øresundsbroen.
3

Vi kører – ca. 5 timer med pauser – til Köpingsvik (ca. 4 km. nord for Borgholm), hvor vi skal bo på Vandrerhjemmet ”Hagaborg”, Pensionatsvägen 1, S-387 50 Köpingsvik, tlf. +46 48 58 29 80, mail: info@hagaborg.se. (i alt 3 overnatninger). Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. På vandrerhjemmet er der 11 dobbeltværelser med håndvask (nogle +WC). Pris 460 SEK pr rum/overnatning for 2 personer (300 SEK hvis kun én person). Hvis man ønsker det, kan der købes morgenmad (70 SEK), linned/håndklæde (80 SEK) samt slut-rengøring (150 SEK). Vi kan også selv medbringe linned/håndklæder samt gøre slutrent. Madpakke kan købes (ca. 70 SEK), eller vi kan selv smøre (egen mad) i fælleskøkken. NB: DER KAN KUN BETALES MED SVENSKE KONTANTER. Program vil senere foreligge og blive oplyst til deltagerne. Vi skal blandt andet til Åleklinte, køre i hjulspor op langs vestkysten og besøge flere gamle stenbrud (Ølandskalksten med fossiler). Herudover skal vi se runesten, kirker, oldtidsgrave, rauker og orkidéer. Tilmelding senest søndag den 1. april. Tirsdag den 22. maj til 15. september: Stenklubben udstiller på Sejerø havn. Udstillingen kan ses i det nye fælleshus på havnen – vi får 2 søjlemontrer til rådighed. (Se i øvrigt tur den 22. juli). Den 20. og 21. juli vil vi forsøge at lave stenslibning på udstillingen, der stilles en maskine til rådighed. Lørdag-søndag den 2.-3. juni: Stenklubben udstiller i Andelslandsbyen Nyvang. Åbningstider: kl. 10-17. Hjemmesideadresse er: www.andelslandsbyen.dk. Ligesom ved tidligere udstillinger på Nyvang vil klubben præsentere et bredt udsnit af vore fund indenfor fossiler, mineraler, sten, heriblandt ledeblokke. Vi udstiller også slebne sten og sten indfattede i sølv, kreeret af vore medlemmer. Fredag den 1.juni skal udstillingen sættes op. Har du lyst til at gi´ en hånd eller være vagt på udstillingsdagene kontakt Mogens, tlf. 46 37 07 68 Søndag den 10. juni kl 10.00: Møn Pomlerende (nordkyst). Mødested: Ved lejrskolen ca. 1 km. vest for Liselund slot. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.
4

Vi kender ikke meget til denne del af Møn, men også her er der kridtklinter op til ca. 40 m høje, så forhåbentlig er der fossiler. Søndag den 8. juli kl. 9.45: Saltholm. Mødested: Kastrup (ny) lystbådehavn. Færgepris ca. 150 kr. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi var på Saltholm for 2 år siden, men der har været ønske om en tur igen. Denne gang vil vi besøge et andet sted end sidst. I Saltholmkalken kan vi finde især søpindsvin og brachiopoder. Tilmelding senest søndag den 1. juli. Søndag den 22. juli kl. 9.35: Sejerø. Mødested: Havnsø ved Sejerøfærgen (afg. Kl. 950 overfart 1 time). Færgepris t/r: 130 kr./pers. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi tager ikke biler med, da vi går til stranden forholdsvis tæt på havnen. Vi begynder dog med at bese vores udstilling i fælleshuset på havnen – se foran. (Der vil for øvrigt også være udstilling af Johannes Larsen-malerier). Tilmelding senest søndag den 15. juli. Søndag den 12. august kl. 11.00: Faxe Geomuseum og kalkgrav. Mødested: Geomuseet i Faxe, Østervej 2, Faxe. Pris: 45 kr. Ved seneste besøg på museet blev vi snydt, idet udstillingen ikke var færdig. Det råder vi bod på nu. Efter museumsbesøget går vi ”i graven”, hvor vi kan finde koralkalk samt fossiler såsom snegle, brachiopoder, krabber, hajtænder m.m. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Søndag den 19. august kl. 9.00: Bernsteinmuseet i Ribnitz-Damgarten. Mødested: ”Velkomstcentret” på Farø. Herfra arrangerer vi samkørsel til Gedser. Færgeafgang til Rostock kl. 1100. Ravmuseet er på mere end 300 m2 og ligger i Ribnitz-Damgarten ca. 30 km. nordøst for Rostock. Pris: museum: 8.50 Euro, seniorer 7.50 Euro, grp (15) 4.00 Euro. Pris færge: 349,50 kr. t/r (1-dags) pr. bil. Hans-Walter Kreisel, som har holdt foredrag i klubben om rav, har lovet at være guide. Forhåbentlig bliver der også tid til en strandtur.
5

Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Tilmelding senest fredag den 10.august. Søndag den 9. september kl. 10.00: Røsnæs sydstrand (Vindekilde/Kongstrup). Mødested: Ved den gamle lecafabrik på venstre hånd efter golfbanen. Det er nogle år siden, vi har været på denne del af Røsnæs. Det skulle være muligt at finde beryl, gravegange, moler og lerjernsten m.m. fra Røsnæsleret. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. ”Geologiens Dag” den 22.-23. september. Klubben har ingen aktiviteter på disse dage, men afventer ”landsprogrammet”. Nærmere vil følge, senest i næste nummer af Spadejen. Søndag den 30. september kl. 10.00: Røsnæs nordstrand/Svenstrup Overdrev. Mødested: Svenstrup by ved vejen mod stranden. Vi kender ikke meget til denne strand, men håber, at den er lige så god som Vollerup. I så fald kan vi udover sten og fossiler generelt også finde kalkstensblokke med trilobitter/orthoceratitter. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. Søndagsaktiviteter:
Vi fortsætter med sten- og sølvarbejde den 11. marts og den 1. april. Efterårssæsonen starter den 9. september fra kl.10 - til ca.15. For yderligere oplysninger ring til Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Geologi - ikke klima - skyld i masseudryddelse Af: Sybille Hildebrandt Kraftige klimaudsving er gang på gang blevet beskyldt for at være årsagen til en markant nedgang i antallet af dyrearter på Jorden. Den forestilling bliver nu udfordret af nye danske forskningsresultater. For 440 millioner år siden skete der en voldsom begivenhed på Jorden, der udslettede 85 procent af alle klodens arter. Hidtil har man troet, at dræberen var klimaforandringer i form af en brat global afkøling. Men nu argumenterer danske forskere for, at forklaringen er en helt anden, nemlig geologiske processer i undergrunden, der sammenføjede undseelige øer med et stort kontinent.

6

Dokumentationen er så vægtig, at den har fået spalteplads i ét af de mest anerkendte internationale tidsskrifter på området, nemlig Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology. ”Det interessante i vores studie er, at det ikke er klimaudsving, men kontinenternes indbyrdes placering, der spiller en afgørende rolle for antallet af dyrearter på Jorden. Dette giver et helt nyt syn på den nuværende nedgang af arter, som meget vel kan skyldes en tilsvarende geologisk mekanisme frem for global opvarmning”, siger postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet Christian Mac Ørum Rasmussen, der har gennemført studiet sammen med professor David A.T. Harper. Brachiopoder sladrer om fortidens katastrofer. Begivenheden skete i slutningen af perioden Ordovicium i den geologiske æra kaldet Palæozoikum. Katastrofen var en istid der udryddede mange dyregrupper, den er i dag fjern fortid, og de to forskere har selvfølgelig ingen mulighed for at studere begivenheden ved selvsyn. Men de har alligevel kunnet danne sig et indtryk af, hvad der i sin tid skete ved at kortlægge forekomsten af et af datidens meget udbredte, levende væsener. De muslingelignende dyr kaldes ”brachiopoder”. Fossilindsamling i Nordgrønland. Christian Mac Ørum Rasmussen og hans kolleger bliver sat af midt ude i Moder Natur, i et område, der er rigt på fossiler af brachiopoder. (Foto: Jisuo Jin)

I Palæozoikum var brachiopoderne ekstremt udbredte på bunden af verdenshavene. Derfor sladrer udsvingene i antallet af arter inden for denne dyregruppe om biodiversiteten på dette tidspunkt i Jordens geologiske historie”, fortæller han. Christian Mac Ørum har fundet masser af fossile brachiopoder ved at lave feltarbejde i Grønland, Rusland og Skandinavien. De mange fund har han og hans kollega siden suppleret op med andre geologers indsamlede skatte, der er beskrevet i detaljer i den videnskabelige litteratur. Pragteksemplarerne af brachiopoder har de to forskere siden sirligt og omhyggeligt lagt ind i en database, der i dag er den mest omfattende og detaljerede samling over datidens globale forekomster af denne dyregruppe. Databasen strækker sig fra 15 millioner år før
7

det voldsomme dyk i biodiversitet til 15 millioner år efter katastrofen fandt sted. Øer, et slaraffenland for liv. Da forskerne begyndte at analysere på databasens mange fossiler, opdagede de til deres overraskelse, at faldet i biodiversitet var koncentreret på små øer, som i sin tid fandtes ud for kontinentet Laurentia - nutidens Nordamerika. Det markante dyk i artsantallet skete i takt med, at øerne på grund af geologiske processer blev skubbet hen til Laurentia og forenet med det. I havene omkring øerne var der oprindeligt en meget stor artsrigdom, fordi der langs øernes kyststrækninger var gemmesteder, som passede til mange forskellige dyr. De store ansamlinger af dyrearter gjorde øerne til et slaraffenland for rovdyr, der her havde masser af muligheder for at finde næring. Da øerne og kontinenterne blev svejset sammen, forsvandt oaserne som ved et trylleslag. Sammenkoblingen ødelagde dyrenes levesteder. For 440 millioner år siden samlede en række øer, såkaldte mikrokontinenter, sig til et stort kontinent. Det var en katastrofe for mange dyrearter, der uddøde. Denne rekonstruktion viser den generelle bevægelse af kontinenterne – ikke mikrokontinenternes bevægelser. Rekonstruktionen underbygger blot, at der sker et stort skift i kontinenternes indbyrdes placering i tiden op til dyrearternes masseuddøen. (Kort: Ron Blakey) Grafen afslører et kraftigt fald i biodiversitet, det vil sige antal brachiopodarter sidst i den geologiske periode Ordovicium.

8

”Den gængse teori har hidtil været, at hele kloden på daværende tidspunkt oplevede en markant nedgang i dyrearter. Men vi kan se, at nedgangen først og fremmest finder sted omkring øerne, og det tyder på, at dykket skyldes en lokal geologisk proces frem for en global klimatisk begivenhed”, siger han. Da øernes dyrearter ikke længere havde noget tilflugtssted, havde de ingen anden mulighed end at tage kampen op mod de arter, der levede langs kontinenternes kyster, men det var en kamp, som de umuligt kunne vinde, set i lyset af, at alle nicher i dette miljø allerede var besat. ”Enkelte dyrearter har været i stand til at tilpasse sig de nye levevilkår, men det er et fåtal. Langt størstedelen af øernes dyrearter uddøde. Det har taget nogle millioner af år, før livet atter kom på fode i områderne, og biodiversiteten igen blomstrede op”, siger Christian Mac Ørum. Historien gentager sig. Den nye viden gør ikke kun forskerne klogere på Jordens geologiske historie, men får også forskerne til at sætte spørgsmålstegn ved, om den nedgang i arter, man oplever i dag nu også skyldes menneskelig aktivitet, som mange forskere argumenterer for. Selv om vi taler så meget om global opvarmning, befinder vi os geologisk set stadig i en istidsperiode. Gennem de sidste 50.000 år har kloden oplevet den sjettestørste uddøen af arter, og nutidens katastrofe har mange ligheder med den masseuddøen, der fandt sted sidst i Ordovicium. Det har fået de to forskere til at lufte den tanke, at de to katastrofer er styret af tilsvarende geologiske processer i form af omrokering af kontinenter. I den videnskabelige artikel drager forskerne en parallel til i dag, og slår fast at betingelserne for de to katastrofer er de samme. I den nuværende geologiske periode har mange store kontinenter samlet sig på den nordlige halvkugle. Denne situation minder påfaldende meget om, hvordan kloden så ud for 440 millioner år siden. ”Selv om vi taler så meget om global opvarmning, befinder vi os geologisk set stadig i en istidsperiode. Vores bud er, at kontinenternes placering gennem istiden kan have spillet den største rolle for arternes uddøen – en udvikling, som siden hen er accelereret af menneskets påvirkning”, siger Christian Mac Ørum. Hver periode sin art brachiopod. Brachiopoderne har ligesom alle andre dyrearter ændret deres udseende over tid, og forskerne har i dag godt styr på, hvordan de forskellige varianter så ud i de respektive perioder. Finder en geolog et fossil af en brachiopod, kan de derfor hurtigt spore sig ind
9

på, hvornår netop dette væsen levede. Brachiopoderne er meget tidsspecifikke, så når man finder en specifik art, ved man, hvor gammel den er i forhold til andre arter. Har man flere eksemplarer fra samme tidsperiode kan man datere dem mere præcist ud fra kemiske analyser (isotopstudier). ”Hele den geologiske tidsperiode er kortlagt ved hjælp af fossiler. Billedet viser brachiopoden Ptychopleurella uniplicata fra Sen Ordovicium. Fossilet er fundet i det sydvestlige Alaska. (Foto: Christian Mac Ørum Rasmussen) Det, der er nyt i vores database er, at vi har haft en ekstremt høj tidsopløsning og at alle fossiler er lokaliseret rent geografisk, så man ved præcist hvor i verden, de hver især stammer fra”, siger Christian Mac Ørum Rasmussen.
(Videnskab.dk 10. 11. 2011- sakset fra Lapidomanen/Margit Johannisson/AGR)

Geologer opdager 'forsvunden verden' under Nordsøen. Kenyon Wallace, Toronto Star. For omkring 55 mio. år siden steg et massivt kontinent op fra bunden af Nordsøen, det gav anledning til en vild og smuk floddal omgivet af stejle bjerge. I løbet af en million år, var dette grønne landskab hjemsted for mangfoldige plante og dyrearter, Brusende, krystalklare floder og vandløb beliggende ca. 200 kilometer nord for Skotland. Men lige så hurtigt, det dukkede op, sank det tilbage under havets bølger for aldrig mere at ses før nu. Seismiske undersøgelser i Nordsøen har gjort det muligt for geologer at genskabe et tredimensionelt kort over et 10.000 kvadratkilometer stort landskab, som de mener, kan være en del af et for længst tabt kontinent. Begravet under to kilometer sedimenter og dækket af yderligere en kilometer havvand, blev den mystiske tabte verden opdaget af Cambridge University geologer efter flere års indsamling af seismiske data og analyser af mudderprøver fra boringer foretaget af olieselskaber ud for det nordlige Skotlands kyst. "Vi begyndte at se på dele af de data, industrien ikke var interesseret i, og det var da, vi tilfældigvis stødte på dette landskab," siger Nicky White, professor i geologi ved Cambridge University og ledende forsker i undersøgelsen. Geologerne var i stand til at genskabe et billede af landskabets toppe og dale ved forarbejdning af de seismiske undersøgelsesdata, der var opnået ved med anvendelse af komprimeret luft at frembringe små eksplosioner i havet og
10

måle de ekkoer, der kommer tilbage fra havbunden. "Dalens sider er ret stejle, og man kan se en hel række på otte floder og bifloder som tilførsel til hovedfloden," siger White.

Illustrationen viser det begravede landskab der er opdaget tre km. under Atlanterhavet ud for Skotlands kyst. Geologer mener, det er en del af et tabt kontinent, der forsvandt for omkring 55 mio. år siden. Ill. Cambridge University. Ved at analysere borehulsprøver taget fra sedimenterne dybt under jorden til toppen af landskabets nu begravede bjerge, blev White og hans team klar over den tabte verdens historie. Marine fossiler fundet i de dybeste borekerner viser at landet opstod under havet. Udtagne prøver højere oppe afslører kulforekomster og spor af terrestriske planter i form af pollen. Over disse lag, ses atter marine fossiler, et tydeligt tegn på landskabets tilbagevenden til havet. Fossilerne har også givet forskerne et fingerpeg om oprindelsen af den tabte verdens opstigning og tilbagefaldet til for omkring 55 mio. år siden, omkring 10 millioner år efter dinosaurernes uddøen. "Det er ligesom en marin sandwich med terrestrisk kød," siger White, og bemærker, at han mener, landskabet er en del af en meget større landmasse, der endnu ikke er udforsket, fordi de seismiske data er strengt bevogtet af olieselskaberne. Men det største mysterium forskerne kæmper med er, hvad der fik dette kontinent til at stige og falde så hurtigt, det svarer til et blink med øjet i geologiske termer. Hypotesen er at en ekstra varm plume af magma steg op mod jordens overflade som udløbere fra det Hotspot der er under Island, ramte den tektoniske plade og sendte bølger af varm magma-materiale ud under Nordsøen. "Disse varme bølger passerede under den tektoniske plade, så overfladen gik i vejret," forklarer White. "Ligesom en krusning der passerer overfladen og forsvinder igen. Det er ligesom rotter, der løber under et tæppe. "Forskerne anslår krusningerne bredte sig udad med en hastighed på omkring 35 centimeter om året, hvilket vil sige, at det
11

tog omkring en mio. år for landmassen at stige, til en højde på omkring en kilometer over havets overflade, for derefter atter på en mio. år at synke tilbage i havet. "Vi har nu håndgribelige beviser på, at hvis du levede for 55 mio. år siden i den region, der nu er Nordsøen, ville du have set et frodigt landskab med masser af bregner og krybdyr løbende rundt," siger White. "Du ville sikkert have troet landskabet var permanent. Men hvis du var taget derfra og kom tilbage et par mio. år senere, ville havet være alt, hvad du så. "Mennesker har en tendens til at tænke på landskaber som permanente. Geologien fortæller os derimod, at landskaber går en hel del op og ned, men de gør det ikke hurtigt set med menneskelig tidsopfattelse." (Cambridge University og Nature
Geoscience 13. juli 2011-sakset fra ”Lapidomanen”/Hans Kloster/AGR).

Da kontinenterne begyndte at røre på sig. Af: Carsten R. Kjær. Sydafrikanske forskere har fremsat en ny banebrydende teori for, hvornår kontinenterne begyndte at bevæge sig fra hinanden. Opdagelsen er kommet ved at nærstudere diamanter. Pladetektonikken fortæller os, at kontinenterne gennem tiden er brudt op, drevet fra hinanden for igen at kollidere i en løbende proces. Men hvornår blev denne kontinenternes vals – kaldet Wilson-cyklussen – egentlig sat i gang? Det skete for omkring 3 mia. år siden, ifølge et studium publiceret i Science. Forskerne bag undersøgelsen, Steven B. Shirey fra Carnegie Institution of Washington og Stephen H. Richardson, fra University of Cape Town, Sydafrika, har brugt urenheder i diamanter til at indkredse tidspunktet. Sådanne indeslutninger af urenheder i diamanters krystalstruktur fungerer nemlig som små tidskapsler, der populært sagt har opsamlet information om den kemiske udvikling af både atmosfæren og jordskorpen over et tidsrum på mere end 3,5 mia. år. Kæmpediamanter fra kontinentkernerne. De største diamanter kommer fra de ældgamle kontinentkerner (såkaldte kratoner), hvorom de yngre kontinentale materialer har samlet sig. I disse stabile kontinentkerner finder man de ældste bjergarter på Jorden, og deres rødder når dybt ned i den under-liggende kappe – ca. 200 km – hvor trykket er tilstrækkeligt højt og temperaturerne samtidig tilstrækkelig lave til, at diamanter kan dannes og bevares i milliarder af år. Over geologisk tid er nogle af disse diamanter kommet op til Jordens overflade i forbindelse med udbrud af magma fra dybt nede i undergrunden, der er størknet til specielle bjergarter kaldet kimberlit. Peridotit og eklogit. Urenhederne i diamanterne findes som to hovedtyper kaldet peridotit og eklogit. 12

Peridotit er den mest udbredte type bjergart i den øvre kappe. Eklogit derimod, menes at være efterladenskaber af havbunds-skorpe, der er blevet ’recirkuleret’, når en tektonisk plade er skudt ned under en anden (det vil sige ved aktiv pladetektonik). Shirey og Richardson har analyseret data fra 4000 urenheder i diamanter. De fandt, at i perioden før 3,2 mia. år dannedes der kun diamanter med urenheder af peridotit, mens de efter 3 mia. år domineres af eklogit. Den mest simple forklaring på denne ændring er, at de pladetektoniske processer inden for dette tidsrum var gået i gang. Under overfladen på denne diamant ses et korn af jernsulfid omgivet af en mørk rand.
(Foto: Jeffrey Harris, University of Glasgow) (Videnskab.dk 12. november 2011) Sakset fra Lapidomanen/AGR)

Nyerhvervelser i biblioteket: Fra Sydsjællands Amatørgeologiske Forening har klubben som jubilæumsgave fået bogen: ”Geologiske Naturperler” (danske brikker til Jordens puslespil). Forfatterne: Bent Lindow og Johannes Krüger - begge kendt af vores klub. Klubben har indkøbt ”Naturen i Danmark”, Bind: Geologien (Gyldendal). Bogen er en beskrivelse af ALT vedrørende geologi i Danmark. ”Skrivekridtets Fossiler” af Palle Gravesen og Sten Lennart Jakobsen. Bøgerne kan hjemlånes fra biblioteket.

13

Røsnæs Havn

Søndag den 2. oktober havde klubben igen en strandtur til Røsnæs, vejret var ideelt. Der var nogle maleriske gamle skure, men strandkanten var delvis dækket med tang, så det var ikke let at finde noget imellem de glatte sten, vi fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var det bedste sted at samle sten. Så vi blev enige om at tage ud til spidsen af Røsnæs, hvor vi kendte stranden, og der blev der indsamlet nogle gode fund af både fossiler og sten.

Mursten - 25 år Papir - 5 måneder Haveaffald – 3 uger Bananskræl – 5 uger

Jeg fandt dette opslag på et skur nede ved Røsnæs Havn som jeg synes, vi alle kan tage ved lære af. Der står: Nedbrydningstid i naturen: Cigaretskod – 1 år Glasflaske med og uden pant – 1 million år Mobiltelefon – 1000 år Batteri - 1000 år Plastikflaske uden pant – 500 år Fyrværkeri - 500 år Rengøringsmiddel – 500 år Indkøbspose – 400 år Legetøj – 400 år Sprayflaske – 200 år Tøj – 5 år Imprægneret træ – 15 år Fastfoodemballage – 10 år Ispapir – 2 år Tyggegummi - 15 år Dødt dyr – 5 uger Hundelort – 2 uger
gqj 14

Hyllingebjergstenen
Fortællingen skrevet af Museumsinspektør Esben Aarsleff Tid / Periode 2010 2015 Den 8,5 tons store stenblok blev fundet for 40 år siden på stranden ved Hyllingebjerg på nordkysten af Halsnæs. Og har siden ført en omtumlet tilværelse med en del flytninger mellem både museer og udstillingssteder, uden nogensinde at finde sin rette plads. Med udstillingen på biblioteket i Frederiksværk synes det dog at være lykkedes. Med et stort arbejde fra Hyllingebjergstenens venner er stenen blevet anbragt i en montre i indgangspartiet og alle kan nu se de smukke helleristninger på Danmarks største fritstående helleristningssten. Helleristningerne forestiller skibe, hjulkors og skåltegn. Skibene er meget naturalistiske og kan tolkes som det de er – skibe. Hjulkorsene og skåltegnene kan tolkes som solsymboler, ud fra sammenligninger med andre helleristninger. Nogle foretrækker dog at tolke skåltegnene som afbildninger af stjernehimlen på et givent tidspunkt. Hvis denne tolkning skulle holde vand, vil det være en helt fantastisk præcis tidsangivelse af, hvornår man har lavet helleristningerne. Ser man på bronzealderfolkets symbolverden, så har både skibet og solen haft en stor betydning, og de to elementer gengives i mange sammenhænge, herunder på datidens rageknive, hvor en længere fortælling om solens gang over himlen fortælles. På solens færd over himlen og under horisonten, spiller skibet en central rolle i denne fortælling.
- Udstillet på biblioteket i Frederiksværk. Adresse: Torvet 41, 3300 Frederiksværk Fundet på nettet under Kulturarvstyrelsen gqj

15

Udvalg: Turudvalg: Mødeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Værkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjørn, Mogens, Jørgen Svend, Inger, Mogens Ole, Birger Lotte, Margaretha, Lizzie Lisbeth, Knud, Ragnhild Mogens, Gerda, Jens Karin, Addy, Hanna, Elli Asbjørn, Gerda, Lotte Karin Lotte Gerda Quist Jensen

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk Fotos til klubbens album: Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted.

Hanna Grarup.

16