You are on page 1of 5

Magnus Karoline Malthe

Rapport strling

Fysik

Strling
Strling og radioaktive atomkerner ses mske af mange som noget skadeligt og farligt. Det kan ikke modsiges, men har man tilstrkkelig viden om disse fnomener kan det bruges til rigtig meget, og det bliver det ogs. De fleste tnker ikke over det, men nr de gr p hospitaler, udsttes man for strling. Det skyldes at man ved hjlp af strling kan opdage en masse sygdommer og p anden vis hjlpe med at forebygge nye. Et godt eksempel er at man bestrler operations udstyr. Dette slr bakterier ihjel og er langt mere nyttigt end at varmebehandle dem som man gjorde fr i tiden. Radioaktive atomkerner En radioaktiv atomkerne er ustabil og kan udsende en partikel. Atomkernen ndrer sig hvis det sker. = den henfalder. Alle atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive. Nr antallet af protoner er mere end 83 kan kerne krfterne ikke lngere opveje protonernes frastdning af hinanden. Den bliver alts ustabil. Hvis en atomkerne har for mange eller for f neutroner i forhold til antallet af protoner, bliver den ogs ustabil. Symbolet symboliserer et radioaktivt stof. Mennesket kan slet ikke mrke de partikler de radioaktive stoffer udsender. For at finde partiklerne bruger man en skaldt geigertller. Partiklerne har fart p, og kan g tvrs gennem et atom. Af og til stder partiklen ind i en elektron og stder den ls. S mangler atomet alts en elektron, og der er dannet en positiv ion. Den frie elektron bliver senere fanget af et andet atom, s der ogs dannes en positiv ion.

Hvor befinder strlingen sig? Den naturlige strling kommer fra rummet, jorden, og selv vores egen krop, indeholder eller lille smule radioaktivt stof. Man kan finde baggrundsstrling ved at tnde for en geigertller. Kun en lille del af baggrundsstrlingen er menneskeskabt og er f.eks. hospitalsbehandlinger(f.eks. kemo), prvesprngninger af atomvben og uheld p kernekraftvrker. Strling fra jorden Undergrunden indeholder altid en lille smule radioaktivt uran og thorium. Mngden af dette er dog meget forskellig at efter hvor man befinder sig. I DK er baggrundsstrlingen strst p Bornholm. Det skyldes at undergrunden bestr af forholdsvis meget uran og thorium. P den sandede jord i Vestjylland er strlingen lille.

Magnus Karoline Malthe

Rapport strling

Fysik

Strling fra rummet Jordens atmosfre og magnetfelt beskytter jorden mod den kosmiske strling. Jo hjere man bevger sig op, jo tyndere bliver atmosfren og strling stiger netop derfor. Strlingen fra rummet kaldes ogs kosmisk strling

Radon i boligen Radon er et radioaktivt stof som dannes i undergrunden. Fra jorden bevger den sig op gennem atmosfren og siver ud i atmosfren. Hvis der siver radon op i et hus, kan det ophobe sig i luften. Dette kan ske hvis der er revner i jorden ved rrgennemfringer. Koncentrationen af radon kan stige s meget, at det ger risikoen for at f lungekrft.

Strling fra kroppen I menneskekroppen er der naturligt to radioaktive nuklider: kulstof-14, 14 6C og kalium-40, 40 19K. Kulstof-14 dannes i sm mngder i atmosfren. Herefter indgr det i kulstofs almindelige kredslb og bliver gennem maden optaget i kroppen. Et voksent menneske har omkring 140 g kalium i kroppen, hvoraf kun 0,0017 % eller 2,4 mg er kalium-40. Sammenlagt stammer omkring 20 % af baggrundsstrlingen fra menneskets egen krop.

Tre slags strling


Der eksisterer tre slags ioniserende partikler: Alfa, beta og gamma. De ligner hinanden meget, fordi alle partiklerne stter elektroner i bevgelse og skaber ioner. Alfapartikler Alfapartikler bestr af to protoner og to neutroner = helium kerner. Riss alfa-kilde er americium-isotop med 241 kernepartikler.

EKSEMPEL: Nr 241/95 Am (Americum) udsender en alfapartikel, ndrer atomkernen sig. Grundstofnummeret falder to fordi der forsvinder to protoner fra kernen. Kernetallet falder fire, fordi der ogs forsvinder to neutroner. Der dannes et nyt grundstof nemlig 237/93 Nep. (Neptunium) Ved et radioaktivt henfald er det samlede antal protoner og neutroner altid konstant. Alfapartiklens masse er 4u og dens fart er ca. 19.000 km/sek. Den forholdsvis store masse og den relativt lave fart gr, at alfapartiklen er meget ioniserende. Nr en alfapartikel bevger sig i luft skaber den 40.000 ioner p 1 cm. Hver gang den stder ind i en elektron mister den lidt energi. Den kan hjst bevge sig 10 cm i luft, fr den har mistet al sin energi.
2

Magnus Karoline Malthe

Rapport strling

Fysik

Beta-partikler Riss Betakilde er strontium-isotopen, 87,6 /38 Sr.(Strontium).Kilden udsender elektroner. Betapartikler er elektroner. Betapartikler stammer ikke fra de elektroner, der kredser omkring atomkernen, men de kommer fra selve kernen.

EKSEMPEL: Neutronerne i kernen omdanner sig nemlig til en proton og en elektron. Herefter bliver elektronen skudt ud fra kernen. Grundstofnummeret stiger en, fordi der kommer en proton mere i kernen. => nyt grundstof Kernetallet ndrer sig ikke, nr en neutron omdannes til en proton. Det samlede antal kernepartikler er konstant. Betapartiklen bevger sig med lynets fart 300.000 km/sek. Den store fart bevirker, at betapartiklerne kun skaber f ioner. Alts, en lille fodbold med stor hastighed.

Gamma-partikler Gamma-strler er i familie med rntgen-strler. De kan opfattes som elektromagnetiske blger eller som partikler, der kaldes fotoner. Gamma-fotoner har mere energi end rntgen-fotoner, og de er farligere. Gamma-partikler er energirige fotoner Gamma-kilden udsender energirige partikler, der ogs kaldes fotoner.

Forsg: Man kan undersge, hvor gennemtrngende alfa-, beta-, og gamma-partiklerne er, ved at placere forskellige materialer mellem den radioaktive kilde og geigertlleren. Ca. 2 cm afstand. Alfa-partikler er lette at stoppe ved hjlp af et stykke papir. Beta-partikler kan nemt klare et stykke papir, og stopper frst ved en bog eller en tynd aluminiumsplade. Gamma-partiklerne trnger nsten uhindret gennem alle materialer. Tykke blyplader er dog i stand til at standse dem.

Halveringstid Et radioaktivt stof har en halveringstid, men den er forskellig fra stof til stof. Det er den tid, der gr, fr halvdelen af stoffet er omdannet til at nyt stof. Dvs. at f.eks. uran som har en halveringstid p 4.500.000.000 r, vil st undret efter et dgn hvorimod radon har en halveringstid p 3,8 dgn. I begyndelsen er radons aktivitet meget hjere en urans.

Magnus Karoline Malthe

Rapport strling

Fysik

Evt. fortl om Grauballemanden hvis alder kunne regnes ud ved metoden med halveringstid og hvor meget kulstof-14 han indeholdt: Meget sm mngder kulstof-14 bliver dannet i atmosfren ved kosmisk strling. Ud af 1000 mia. kulstofatomer er der kun t atom som er kulstof-14. Alle levende organismer indeholder en hvis mngde kulstof -14. Efter dden stopper optagelsen af kulstof, og henfalder med tiden helt. Ud fra kun et enkelt hr fra Grauballemanden, 1 mg kulstof er faktisk nok, kunne forskerne bedmme hans alder. I kulstoffet fandt de mngden af kulstof-14, og sammenlignede derefter med levende organismers indhold af kulstof-14. Kulstof-14 har en halveringstid p ca. 5.730 r. Dvs, at efter 5.730 r er halvdelen af stoffet henfaldet. Med denne metode fandt forskerne ud af at Grauballemanden stammer fra 200 f.Kr.

Celler pvirkes Nr levende vv rammes af ioniserende strler, dannes der ioner i cellerne. Ionerne kan pvirke cellernes styring, s de f.eks. begynder at dele sig vildt og ukontrolleret. Cellerne bliver til krftceller. Hvis strlerne pvirker en knscelle, kan der opst genetiske skader i arvemassen, s resultatet bliver misdannede brn. Det kan ogs pvirke testikler og ggestokke, s personen bliver steril. jets hornhinde kan blive beskadiget af bde alfa-, beta-, og gamma-strler. Alfastrler kan ikke trnge igennem huden, men de er meget farlige inden i kroppen, da de har en stor ioniseringsevne. Inden i kroppen er betastrler lidt mildere for kroppen. Alfastrler er s kraftigt ioniserende at de delgger de alle celler som rammes. Gammastrler kan passere tvrs gennem kroppen, s de er farlige uanset om gammakilden, befinder sig uden for eller inden i kroppen. Ioniserende partikler kan delgge celler, men ogs vre med til at helbrede krftpatienter.

Strling skaber nye planter Nulevende dyre- og plantearter har udviklet sig gennem millioner af r. Gang p gang er der pludseligt sket ndringer i arvemassen, det kan vre pga. strling. De fleste bygsorter ar fremavlet ved bestrling af fr. F.eks. bygsorter med stivere str. = planters egenskaber kan ndres ved bestrling. Radioaktiv forurening Atombomber, uheld p kraftvrker og prvesprngninger har flere gange resulteret i alvorlig radioaktiv forurening. Planterne optager jod og csium gennem deres overflade, mens strontium bliver optaget via rdderne. Fra planterne vandrer de radioaktive stoffer videre til mennesker og dyr.

Magnus Karoline Malthe

Rapport strling

Fysik

Strontium er utroligt farligt, fordi det kemisk ligner calcium. Det gr ind og erstatter calcium i knoglerne. Nr strontium sidder i knoglerne, kan beta-strlingen ramme knoglemarven. Cellerne i knoglemarven er meget flsomme overfor den ioniserende strling, s der er stor risiko for at strontium-90 giver krft. Csium gr det samme, dog i plante- og dyrevvet. Csium ligner kemisk mere dyrekalium. Radioaktivt jod bliver nsten udelukket optaget i skjoldbugskirtlen, (det nederste af den forreste hals.) der fungerer som kroppen jod-bank. Hvis banken er mttet med det stabile almindelige jod-127, er der ikke plads til den radioaktive jod-131. Jodtabletter virker mod optagelsen af jod-131. Landmnd fr dem af myndighederne i tilfldet og vi fr det gennem mad eller spiselige tabletter.

Anvendelse af strling Industrien og hospitalerne bruger ioniserende strler til mange nyttige forml. Bl.a. konservering af fdevarer, krftbehandling, undersgning af knogleskader, pfyldning af beholder som f.eks. tandpasta tuber, mling af materialetykkelse osv.