You are on page 1of 1

MILJ OG POLITIK

Foto: Alv Arne Lyse

Laksedrber. Norske havdambrug er bde en stor miljbelastning i Norge men ogs en gigantisk trussel mod atlanterhavslaks i hele verden. Faktisk er problemet s stort, at BBC udarbejdede en dokumentar om konsekvenserne i efterret 2011.

Lakseopdrt truer atlanterhavslaksen


Verdens vilde laksebestande er strkt truede p grund af lakseopdrt. Men har det nogen betydning for de danske vildlaks?
Af Jakob Srensen js@sportsfiskeren.dk

For r tilbage troede man, at opdrtslaksen var vildlaksens redning. I dag ved man, at det er dens vrste fjende. Det tragiske eventyr startede i Norge, hvor gigantiske havdambrug skd frem i et utal af fjorde. Havdambrugene er i dag en belastning for miljet i fjordene, da udledningen af nringsstoffer og medicin er massivt. Herudover virker opdrtsanlggene som magneter p havlus og andre parasitter. Havlusen findes i s store mngder, at det er ddeligt for de udvandrende smolt. Herudover undslipper et utal af laks fra burene. De undslupne laks vandrer herefter op i elvene, hvor de blander sig med de vilde laks med en genetisk forurening og kamp om gydebankerne til flge. Som om skaderne ikke var store nok i Norge, s gik det norske opdrtserhverv for r tilbage i offensiven og startede anlg op uden for landets grnser. I dag findes de samme store problemer bde i Chile og i Canada.
De danske vildlaks

Hvert r fanges der undslupne burlaks i de danske lakseer, som reelt har muligheden for at formere sig med de unikke, danske laksestammer. Vi kender ikke det prcise omfang af, hvor mange burlaks der vandrer op i erne, men nogle r er det ret s mange. I 2006 var omkring 10 % af opgangen i Skjern norske burlaks, og dermed er der alts risiko for, at de kan blande sig med den vilde bestand, siger Sren Larsen, der er fiskemester p Danmarks Center for Vildlaks. Da mange af burlaksene er sluppet ud som smolt, er de svre at skelne fra de vilde laks, hvorfor man ofte er ndt til at genteste fiskene for at f et korrekt svar. Sren Larsen vurderer desuden, at andelen af burlaks, der trkker op i Skjern , ligger omkring 2-3 % i disse r. Risikoen for genetisk forurening er dermed mindre end tidligere, men han fastslr, at man stadig skal vre meget opmrksom p problemet.
Luskede lus

ridie er en encellet, sporedannende snylte. Sporidien kan overfres til laks og rred og menes at vre vksthmmende i vrste fald ddelig for laksene. Vi har fet undersgt 20 laks fra Skjern , og det viser sig til vores store overraskelse, at alle laksene er smittede med microsporidien. Nogle af dem endda i alvorlig grad, siger Sren Larsen. Prcis hvilke konsekvenser det har for de danske laks er endnu usikkert, og derfor fortstter arbejdet med at indsamle havlus. Vi fortstter med at indsamle havlus, s vi kan f afklaret, hvor lusene stammer fra, og hvor og hvornr de angriber de danske laks. Teorien gr p, at lusene udveksles i laksens opvkstomrder, hvor de norske burlaks og de danske laks mdes, siger Sren Larsen. n

Indsend dine havlus


Du kan bakke op om undersgelsen ved at indlevere havlus fra laks og havrreder fanget i Skjern . Lusene skal vre friske og kan indleveres hos Danmarks Center for Vildlaks og Korsholm i Skjern.

Der er ingen tvivl om, at flere af verdens vilde laksestammer er hrdt pressede p grund af havdambrugene. Men hvordan forholder det sig i Danmark, hvor laksebestandene generelt er i fremgang, og hvor der ikke er et tilsvarende antal havdambrug?

Der er derimod mistanke om, at de havlus, der sidder p laksene, kan have en negativ indvirkning. I maj 2011 startede indsamlingen af lakselus fra danske laks og havrreder. Undersgelsen er et samarbejde mellem Skjern Sammenslutningen, Danmarks Center for Vildlaks og Kbenhavns Universitet. I fllesskab vil de undersge, hvorvidt havlusene er mellemvrt for en microsporidie, der hedder P. Theridion. En microspo-

Vil du vide mere


F viden om opdrtserhvervets pvirkning p miljet og laksene. www.sportsfiskeren.dk/opdrtslaks

April 2012 // 3

Sportsfiskeren

19