Under titlen 1. halvleg bringer F!

i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra re eksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Velkommen til spillet.

Illustration: Naja Jørgensen

Bevægelsen mod målet er alt
Socialdemokratismen er en forvaltningstradition og revolutionen kommer aldrig. En moderne socialistisk idédebat må tage sit afsæt i samfundet som det er, men definere klare principper for, hvordan magtudøvelse kan føre til reel samfundsforandring.
af kasper Bjering søby Jensen
”I det 20. århundrede vidste venstre øjen hvad der skulle gøres, men måtte afvente det rette øjeblik. I dag ved vi ikke, hvad vi skal gøre, men vi er nødt til at handle nu!” Sådan rammede den slovenske losof Slavoj Zizek den socialistiske ideologi-debat godt ind i Dagbladet Information (12/11 2010). Og han rammer lige på kornet. I det 20. århundrede var den socialistiske fortælling ret simpel. Der eksisterer to kvalitativt forskellige måder at organisere samfundet på. Kapitalisme og socialisme. Et skifte fra den ene form til den anden, vil nde sted ved en velafgrænset begivenhed, revolutionen, som altså blev afventet. Fortællingen var nem, fordi vi mod øst i Sovjetunionen havde en ”virkeliggjort socialisme”, hvor markedsøkonomi og parlamentarisme var erstattet af planøkonomi og sovjetmagt. At alternativet eksisterede, var uomtvisteligt. Socialister kunne nøjes med at diskutere, om det var udført ordentligt. Mens de revolutionære afventede revolutionen, revolutionerede de reformistiske arbejderbevægelser og socialdemokratier de gamle klassestater til moderne demokratiske velfærdsstater. Ikke ved revolutionært dagdrømmeri, men ved hårdt praktisk arbejde og politisk kamp hævede jævne folk sig selv i status og velstand. SF blev stiftet i spændingsfeltet mellem revolutionære og reformistiske ideer. På den ene side ville man afska e kapitalismen, på den anden side så man store problemer i den sovjetiske model. På den ene side så man reformismens begrænsninger, på den anden side var det den, man søgte ind ydelse på. Vores idédebatter har derfor ofte fundet sted i dette spændingsfelt. Ved det 20. århundredes start hævdede den polsk-tyske socialist Rosa Luxembourg, at ”de revolutionære er de bedste reformister”. Måske havde hun ret, men så har de revolutionære til gode at bevise det. Til gengæld viste det 20. århundrede, at reformisterne så klart var de bedste revolutionære. Og denne erfaring må være grundlaget for vores idédebatter, her hvor det 21. århundrede for alvor er kommet i gang.

er vi alle socialdemokrater?
Betyder det så, at vi uundgåeligt må forvandles til et socialdemokratisk parti? Svaret er nej. SF er og skal forblive et socialistisk parti. Og vi har hårdt brug for en grundig diskussion af, hvad der adskiller disse to positioner fra hinanden. Socialdemokratisme er – i hvert fald i ordets moderne betydning – en forvaltningstradition. Den tilskriver, at man med afsæt i samfundet, som det ser ud, skal administrere dette på den mest kvali cerede måde, ud fra nogle sympatiske værdier om frihed, lighed og ansvarlighed. En sådan forvaltningstradition ligger ikke os socialister fjernt. Men vores udgangspunkt er

28

end den bidrager med eller ødelægge fællesskaberne. men det handler også om økonomisk og social bæredygtighed. I det 20. Socialdemokratismens åndelige stamfader. som styres og udvikles mest muligt af folk selv. af muligheder for mennesket som forbruger. Bæredygtig produktion. som må forandres på baggrund af erfaringerne. at den slags totaldiskussioner munder ud i luftkasteller. Det gælder naturligvis på den enkelte arbejdsplads. Produktion må ikke koste os mere. så samfundet beskyttes mod eller frigøres fra kapitalismens anarki. må vi fremme eksistensen af stærke nære fællesskaber. men kødet må være de frivillige fællesskaber. hvor langt vi når. mod bestemte forandringer. Mentaliteten med et slag forandres. århundredes socialisme tager udgangspunkt i samfundet. vi skal diskutere tre principper: når vi påtager os magten. lever og arbejder. erklærede i 1899 at ”bevægelsen er alt. I dag må socialister afvise dem begge og i stedet erklære. vil jeg fremhæve to punkter: stisk samfunds udvikling er private investorers ønske om at skabe sig maksimal pro t. hvordan et samfund forandret i socialistisk retning ser ud. Men min påstand er. Vi må have en sammenhængende idé om. Og det er netop karakteren af denne idé. Det socialistiske er samfundet og borgeren. og så må fremtiden vise. Vi griber gerne magten og deltager i forvaltningen af samfundet indenfor de rammer og på de betingelser. er det for at lede samfundet i en bestemt retning. uden samtidigt at måtte aktivere de to andre. må ikke ødelægge vores mulighed for at skabe velstand i morgen. Til kritikken af vores eksisterende kapitalistiske og markedsøkonomiske samfund. Det handler om miljø og ressourcer. Men samtidig løsriver markedsøkonomien individet fra sunde fællesskaber. at det socialistiske slutmål var det eneste afgørende. Markedsøkonomi og privat ejendomsret til virksomheder skulle med et slag fjernes eller kraftigt decimeres. Det har vist sig at være en uhyre e ektiv drivkraft.1. er det for at lede samfundet i en bestemt retning. Det kritiserede hans samtidige partikammerat og modstander Rosa Luxemburg ved at sige. økonomisk og socialt. århundrede var socialisme gerne en pakkeløsning på et helt nyt og anderledes samfund. Eller som det hed i et af SF’s første valgslogans: Socialisme er fremtiden! et helt andet samfund Den moderne socialistiske idédebat må altså handle om to ting: 1) kritikken af det bestående og 2) de politiske grundprincipper for en bevægelse mod noget nyt. De o entlige velfærdsinstitutioner skal være skelettet i det stærke lokalsamfund. der har udviklet samfundets teknologiske niveau og velstand til højder. Over for dette må vi formulere socialistiske principper. et helt andet. Det 21. Vi ønsker at forandre karakteren af vores samfund. at bevægelsen mod målet er alt.Kasper Bjering Søby Jensen 29 . Det socialdemokratiske alternativ til markedet og forbrugeren var staten og klienten. Pengene skulle med et slag omfordeles. Når vi påtager os magten. at ville forandre i en bestemt retning. Hvor mennesker bor. Dette fravær truer samfundet både økologisk. Indholdet skal være mere klart end i løse værdier som lighed og demokrati. Derfor er det for socialisten ikke nok at have stærke værdier. mod bestemte forandringer . Men vi gør det altid med den erklærede hensigt. Stærke lokalsamfund. Man kan ikke aktivere det ene. mennesker selv skaber. hvordan vi sikrer demokratiet overordnet ind ydelse på den økonomiske udvikling. HALVLEG Kasper Bjering Søby Jensen er medlem af SF-Ishøj og SF’s Landsledelse. hvordan pakkeløsningen konkret skal se ud. Den privatiserede økonomi må udfordres af demokratisk indblanding. Demokratiseret økonomi. som det er på godt og ondt. Jeg mener. at disse tre principper er grundstenen til en bedre verden. vi i dag frembringer vores velstand på. Ethvert behov kan i princippet løses ved et køb på markedet. Jeg synes. målet er intet”. ingen havde forestillet sig for bare få årtier siden. som bliver os givet. Men samtidigt skaber det en anarkisk udvikling uden demokratisk besluttede rationaler. som for hovedparten af menneskene er den reelle garant for et liv med frihed. tyskeren Eduard Bernstein. Men den moderne socialisme har først og fremmest brug for at diskutere. Den måde. mulighed og tryghed. De tre principper er gensidigt forbundne. I idédebatter giver et sådan afsæt sig hurtigt udtryk i diskussioner af.