KBH 2025

Klimaplanen

en grn, smart og Co2 -neutral by

udKast 22.05.12

KBH 2025

KBH 2025
forord af overBorgmesteren og teKniK- og miljBorgmesteren indHoldsfortegnelse
Kbenhavn vil vre verdens frste CO 2 -neutrale hovedstad i 2025. Det er en ambitis plan, der krver en langsigtet indsats, men det kan lade sig gre. Vi er allerede godt p vej. I 2011 havde Kbenhavn reduceret CO2 -udledningen med 21 pct. set i forhold til 2005. Med denne plan viser vi hvordan: vi skal bygge vindmller, og vi omlgger energiforsyningen, alle kbenhavnere skal cykle mere, vi kber busser der krer p el og biogas, bygningerne i Kbenhavn skal energirenoveres, og der skal investeres i solceller og en lang rkke andre initiativer. Mange lsninger baserer sig p i forvejen kendt teknologi, der blot skal implementeres. Andre steder peger vi p behovet for at udvikle ny teknologi. En grundsten i klimaplanen er derfor udvikling i samarbejde med erhvervslivet, staten, organisationer og forskningsinstitutioner. Planen krver investeringer. Men klimaplanen dokumenterer, at de vil tjene sig hjem, bde i forhold til klimaet, miljet og kbenhavnernes sundhed og i forhold til konomien. Mange investeringer giver besparelser p el- og varmeregningen, mens andre danner grundlag for fremtidens jobs. De nye lsninger, der udvikles og testes i Kbenhavn, skaber et unikt potentiale for eksport til de mange byer over hele kloden, der ogs eftersprger lsninger p, hvordan man nedbringer energiforbrug og CO2 -udledning og forbedrer miljet.
Vigtigst af alt er kbenhaVnernes opbakning til planen og arbejdet med at fre den ud i liVet. uden kbenhaVnernes engagement og forstelse kan Vi ikke indfri de mange ambitioner. hVis byen skal Vre Co 2 -neutral, krVer det, at Vi alle er parate til at gre op med Vores Vaner. nr Vi skal gennem byen, skal Vi gre Cyklen og den kollektiVe transport til Vores foretrukne Valg. get sortering af Vores affald betyder bde nye indretninger af Vores kkkener og baggrde. og Vi skal Vise Vilje til at inVestere i energirenoVeringer af Vores boliger. sidst men ikke mindst, skal Vi aCCeptere, at Vores by i perioder Vil Vre en byggeplads, nr Vi skal lgge rr til fjernkling, bygge mere metro eller anlgge nye Cykelstier.

Forord Sdan lser du KBH 2025 Klimaplanen 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6. 1.7. 1.8. 2. 3. 3.1. 3.2. 4. 4.1 4.2. 5 5.1. 5.2 6. 6.1 7 7.1. 7.2. 7.3. 7.4 7.5 7.6 7.7 Kbenhavn: en grn og smart by Vejen til CO 2 -neutralitet i 2025 Mulighed for en grnnere og smartere by En bedre by for kbenhavnerne Rammer for KBH 2025 Klimaplanen Ml og indsatser Perspektiv og udvikling efter 2025 Videre proces evaluering og opflgning Miljvurdering P vej mod 2025 Energiforbrug Hovedudfordringer Ml og initiativer i Kbenhavn frem mod 2025 Energiproduktion Hovedudfordringer Ml og initiativer i Kbenhavn frem mod 2025 Mobilitet Hovedudfordringer Ml og initiativer i Kbenhavn frem mod 2025 Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed Ml og initiativer i Kbenhavn frem mod 2025 konomi og investeringer Klimaplanens konomiske konsekvenser Budgetmssige konsekvenser Samfundskonomiske konsekvenser af omstillingen af energiproduktionen Samfundskonomiske konsekvenser af trafikinitiativerne Konsekvenser for kbenhavnernes privatkonomi Private investeringer Beskftigelseseffekt

4 6 8 8 9 10 12 13 20 21 23 26 28 29 30 36 36 38 42 43 44 50 51 56 56 57 58 58 59 60 61

Kbenhavnerne vil ogs blive de helt store vindere, nr klimaplanen bliver frt ud i livet. Med klimaplanen investerer vi i vkst og livskvalitet: renere luft, mindre stj og en grnnere by giver kbenhavnerne en bedre hverdag. Investeringerne sikrer jobs nu og de nye lsninger skaber fundamentet for en strk grn sektor. Omstillingen til et grnnere Kbenhavn starter med denne klimaplan. Arbejdet krver et langt sejt trk i samarbejde med kbenhavnerne, de grnne organisationer, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, det private erhvervsliv og staten. Vi ser frem til et godt samarbejde frem mod 2025.

Frank Jensen

Ayfer Baykal

1
KbH 2025 Klimaplanen er blevet til i samarbejde med en lang rKKe eKsterne aKtrer indenfor erHvervsliv, videninstitutioner og organisationer
ndvendige CO2-reduktion og de konomiske rammer for KBH 2025 Klimaplanen. Kapitlet afsluttes med en samlet oversigt over ml og initiativer for klimaindsatserne fordelt p fire hovedindsatsomrder: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed. De efterflgende kapitler, beskriver de fire hovedindsatsomrder yderligere i detaljen og danner sledes baggrund for Kapitel 1. Kapitel for kapitel opstiller Kbenhavns Kommune konkrete ml og initiativer, der samlet set kan bidrage til, at n mlet om CO2-neutralitet samtidig med, at Kbenhavn opnr god kommunalkonomi og de mest gunstige betingelser for grn vkst. Kapitel 7 indeholder samtidig et udbygget afsnit om de konomiske rammer og investeringer frem mod 2025. KBH 2025 Klimaplanen er blevet til i samarbejde med en lang rkke eksterne aktrer, virksomheder, organisationer m.fl., der alle har bidraget til udformningen af planen. God lselyst.

sdan lser du KBH 2025 Klimaplanen

I 2009 vedtog Kbenhavns Borgerreprsentation enstemmigt Kbenhavns Klimaplan, der fastlagde en mlstning om, at byen skulle reducere sin CO2-udledning med 20 pct. inden 2015. Derudover formulerede den en vision om et CO2-neutralt Kbenhavn i 2025. I budgetaftalen for 2011 blev det besluttet, at der inden udgangen af 2012 skulle udarbejdes en ny klimaplan for, hvordan Kbenhavn kan blive CO2-neutral i 2025. Nrvrende plan, KBH 2025 Klimaplanen er Kbenhavns Kommunes plan for, hvordan byen skal blive CO2-neutral i 2025. Ud over at relevante initiativer fra Klimaplanen fra 2009 bliver viderefrt i KBH 2025 Klimaplanen, indeholder KBH 2025 Klimaplanen de mlstninger, hovedindsatser og initiativer, der er vedtaget af Borgerreprsentationen, og som skal gennemfres for at n mlet om CO2-neutralitet. Kapitel 1 danner den politiske ramme for klimaplanen. Heri indgr frst og fremmest Kbenhavns Borgerreprsentations hovedmlstning om, at Kbenhavn skal vre CO2-neutral i 2025. Kapitlet beskriver desuden en rkke af de hovedudfordringer og de muligheder, vejen til CO2-neutralitet giver Kbenhavns Kommune. Kapitel 1 indeholder samtidig en beskrivelse af den

CO2-reduktion (1.000 ton)

i 2025 er KbenHavn verdens frste Co2 -neutrale Hovedstad, og byens virKsomHeder og universiteter er frende i udviKlingen af grnne lsninger, der sKaber get besKftigelse og grn vKst.

1.200

Nye initiativer Energibesparelser Solceller

1.000

800

ITS og mobilitet Kollektiv transport Nye drivmidler Cykelbyen

Derudover spiller nye drivmidler til den tunge transport i Kbenhavn og effektiviserings- og adfrdsinitiativer en vigtig rolle. Kbenhavns Kommune vil g forrest og reducere sin CO2-udledning markant. Derfor igangstter kommunen initiativer inden for energiforbrug, mobilitet, drift og styring samt klimavenlig adfrd blandt kommunens ansatte.
kbenhaVn nr mlet initiatiVerne i kbh 2025 klimaplanen er afgrende for at kbenhaVn kan opfylde mlet om Co2 -neutralitet i 2025. i planen udestr reduktion af 70.000 tons Co2, for at kbenhaVn bliVer Co2 -neutral. strstedelen skyldes, at der oprindeligt Var kalkuleret med Co2 -reduktion fra en trngselsring. denne rest kan f.eks. ns med udbygning med Vind og nye initiatiVer p bygningsog transportomrdet. dette Vil bliVe afklaret de nste par r, bl.a. i lyset af udmntningen af regeringens energiforlig og trngselsstrategi, samt konkrete nye initiatiVer fra eu-kommissionen. dette Vil indg i den eValuering og opdatering af kbh 2025 klimaplanen, der Vil ske i 2016. kbenhaVns kommune Vil aktiVt arbejde for at pVirke rammerne p nationalt- og europisk niVeau, s nye initiatiVer kan Vokse frem og sikre at mlet ns.

600

400

Kommunen som klimavirksomhed Udsortering af plast

200

1
KBenHavn en grn og smart By
Kbenhavn vil vre CO 2 -neutral i 2025. Det er en politisk ambition, at Kbenhavn som storby og hovedstad m og vil tage medansvar for klimaet og vise, at det er muligt at skabe vkst og udvikling, samtidig med at CO 2 -udledningen reduceres. I Kbenhavn er klimaindsatsen i fuld gang. I 2009 vedtog en enstemmig Borgerreprsentation Kbenhavns Klimaplan frem mod 2015. Initiativerne i planen har bidraget til betydelige CO 2 -reduktioner, og fra 2005 til 2011 er CO2 -udledningen reduceret med 21 pct. Dermed er der ingen tvivl om, at mlet om at reducere byens CO 2 udledning med 20 pct. i 2015 set i forhold til 2005 ns. KBH 2025 Klimaplanen er Kbenhavns Kommunes implementeringsplan frem mod 2025, med srlig vgt p indsatsen frem til 2017. Samtidig stter den rammerne for tiden efter 2025. Initiativerne i planen finansieres og igangsttes i det omfang, det muliggres via budgetaftaler eller andre bevillingsmssige beslutninger. Men KBH 2025 Klimaplanen er mere end en plan for klimaindsatsen. Det er ogs en plan for, hvordan myndigheder, universiteter og virksomheder skal samarbejde. Det er en plan for, hvordan kbenhavnerne kan bidrage til og engagere sig i klimaarbejdet. Det er en plan for, hvordan fremtidens forsyning skal fremme den ressourceeffektive storby. Det er en plan for, hvordan kommunen som en af landets strste arbejdspladser selv skal agere. Og det er en plan for at udnytte ambitionerne om CO 2 -neutralitet som lftestang for innovation, nye job og investeringer. For at realisere ambitionen skal Kbenhavn gre tingene smartere og grnnere og se nye muligheder.

1.1
vejen til Co2 -neutralitet i 2025
I 2011 var CO2-udledningen fra Kbenhavn ca. 1,9 mio. ton. Denne udledning forventes at falde betydeligt frem mod 2025. Det skyldes blandt andet allerede planlagte aktiviteter i form af omlgning fra kul til biomasse p kraftvarmevrkerne i Hovedstadsregionen, mere vedvarende energi i det danske elnet, energiselskabernes forpligtelser til at spare energi samt strammere EU-krav til bilers brndstofeffektivitet. Uden yderligere initiativer vil CO2-udledningen i Kbenhavn vre p 1,16 mio. ton CO2 i 2025.

Ny VE-baseret kraftvarmeproduktion Vindmller CO 2 til reduktion i 2025 CO 2 -reduktioner fra klimaplanen

figur 2 // CO2-reduktion som resultat af de beskrevne indsatser i KBH 2025 Klimaplanen.

energi og transport i fokus For at blive CO 2 -neutral i 2025 skal Kbenhavn bruge mindre energi, end byen gr i dag og samtidig omstille energiproduktionen til grnne energiformer. For at opveje den udledning, der fortsat vil vre fra blandt andet transport, skal Kbenhavn producere et overskud af grn energi, der modsvarer udledningen. Indsatserne kategoriseres inden for fire temaer: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed.

1.2
muligHed for en grnnere og smartere By
Med Kbenhavns Klimaplan fra 2009 igangsatte Kbenhavn indsatsen for at reducere CO 2 -udledningen markant. Den indsats bliver der bygget videre p med KBH 2025 Klimaplanen. Og kbenhavnerne vil gerne vre med til at gre en forskel for klimaet. De tager cyklen ikke kun i solskin sorterer affaldet, efterisolerer boligen og lrer at leve energivenligt. Kbenhavn er unik. Kbenhavn er en storby, der er stor nok til, at byens klimalsninger er relevante i en international sammenhng og samtidig lille nok til, at det er overskueligt at afprve nye, smarte lsninger. Byen vokser og har derfor store byudviklingsomrder, hvor test og demonstration af nye lsninger og nye mder at tnke og samarbejde p kan ske i stor skala. energibehoVet er stigende Klimaforandringer er reelle og finder allerede sted. Samtidig str den globale konomi over for fundamentale udfordringer. I 2030 vil der vre 3 mia. flere middelklasseforbrugere i den globale konomi, og der bliver p verdensplan brug for 33 pct. mere energi frem mod 2025, hvis udviklingen fortstter som hidtil.

Co 2 - udledning i baselinefremsKrivning
2.500 CO2-udledning (1.000 ton) 2000 1500 1000 500 0 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 vrige sektorer Elforbrug Bygas herunder procesvarme Fjernvarmeforbrug Individuel opvarmning Trafik og vrige mobile kilder

Energibesparelser str for op mod 7 pct. af CO 2 -reduktionerne. Derudover spiller energibesparelser en vigtig rolle i forhold til at reducere de samfundskonomiske omkostninger ved klimaplanen. Dette skyldes, at hver gang kbenhavnerne sparer energi, skal Kbenhavn ikke investere i produktionskapacitet i nye energianlg. Initiativerne omfatter blandt andet energirenoveringer af eksisterende bygninger, implementering af nybyggeri med lavt energiforbrug, fremme af solceller, samt forbedringer af byggeriets rammer og vilkr. Initiativerne indenfor energiproduktion str for 74 pct. af den samlede CO 2 -reduktion i Kbenhavn. Disse omfatter blandt andet opstilling af land- og havvindmller, etablering af et nyt biomassebaseret kraftvarmevrk, etablering af et geotermianlg, og udfasning af fossile brndsler i relation til spidslast. Endvidere kan Kbenhavn reducere CO2 -udledningen fra fjernvarmeproduktionen ved at udsortere og genanvende plasten i affaldet. Den brede vifte af initiativer p transportomrdet str for lidt over 11 pct. af CO2-reduktionen. De vigtigste transportinitiativer er indsatsen p cykelomrdet, biogas- og hybridbusser samt fremme af el- og brintbiler.

figur 1 // Udvikling i CO2 -udledningen frem mod 2025, forudsat der ikke igangsttes yderligere indsatser eller politikker end allerede vedtaget.

10

11

4500 4000 3500 Mio. tnder olie 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2010 Kina Indien 2015 2020 2025 Mellemsten Resten af verden OECD 2030 2035

i byen, bde hurtigt og grnt. Det sker ved at sammentnke hele trafiksystemet, s brugerne fr maksimal udnyttelse af fordelene ved de forskellige transportformer og kombinationerne mellem dem. offentlige myndigHeder liVskValitet Kbenhavn er internationalt anerkendt og udpeget som en af verdens bedste byer at bo i. Den er tryg, inspirerende og mangfoldig med en blanding af gamle og nye bygninger, grnne ndehuller og mennesker, der aktivt bruger byens rum. erHverv Kbenhavn skiller sig ud som en by, hvor livskvalitet er i hjsdet, blandt andet takket vre de mange grnne lsninger, som bde giver et godt milj og en by som fungerer. En langstrakt miljindsats har givet kbenhavnerne adgang til nye havnebade, og byplanlgningen har skabt bedre forhold for cyklisterne og lettet adgangen til byens ndehuller. grn Vkst Kbenhavn har muligheden for bde at blive CO 2 -neutral og skabe grn vkst. Siden 1990 er CO 2 -udledningen reduceret med over 40 pct., og i samme periode har der vret en realvkst p omkring 50 pct. Reduktionen af CO2 -udledningen har i hj grad vret drevet af udvidelser af fjernvarmenettet, som i dag dkker 98 pct. af fjernvarmebehovet i Kbenhavn. Ved at producere el og varme sammen bruges energien nsten dobbelt s effektivt, som nr de produceres hver for sig. Det betyder, at fjernvarmen ikke blot har givet betydelige miljgevinster, men den har ogs sikret kbenhavnerne kontante gevinster i form af billig varme. Sledes koster opvarmning med fjernvarme i Kbenhavn det halve af opvarmning med olie- og gasfyr. En del af de midler, som derved er frigjort fra indkb af fossile brndsler, bliver brugt i Kbenhavn og genererer dermed lokal omstning og beskftigelse. Samtidig har markante miljforbedringer givet kbenhavnerne et bedre bymilj og bedre livskvalitet. Et konkret eksempel p dette er, at det rene vand i havnen har givet mulighed for at etablere havnebadet p Islands Brygge. Dette har sammen med cykelkulturen i Kbenhavn vret omtalt i en rkke internationale livsstilsmagasiner og har dermed profileret Kbenhavn som en attraktiv rejsedestination. Med indsatserne frem mod 2025 bidrager Kbenhavns Kommune aktivt til grn vkst. Alene investeringerne i bygningsrenoveringer og byfornyelse samt forbedret kollektiv trafik og cykelstier skaber nye job, der ger beskftigelsen og mulighederne for innovation i Kbenhavn. Kbenhavn og hovedstadsregionen er i dag frontlbere i den grnne danske konomi. Denne position vil blive accelereret og udbygget i rene frem. Med et CO 2 -neutralt Kbenhavn fr danske virksomheder en samlet platform for demonstration og udstillingsvindue af grnne danske teknologier. Ikke blot i form af knopskud og demonstrationsanlg i mindre skala, men i en 1:1 metropol, hvor

teknologier og lsninger indgr i symbiose, og hvor de p en og samme tid viser deres styrkepositioner enkeltvis og i sammenhng. Det er udviklingen af fjernkling et eksempel p. Internationalt er Kbenhavn meget synlig. Kbenhavn kendes verden over som en grn og ambitis by, der har bud p fremadrettede grnne lsninger. Og den grnne sektor i Kbenhavn er i vkst. Den grnne sektor i Kbenhavn beskftigede i 2009 11.000 personer, og omstningen voksede til 24 mia. kr. Eksportmssigt har sektoren ogs opnet stor vkst og nede i 2009 op p en eksport p 10,5 mia. kr.

videninstitutioner

vrige Asien Rusland

figur 3 // Vksten i udviklingslandene vil fre til en 33 pct. stigning i energiforbruget frem mod 2035 selv hvis de nuvrende klimamlstninger p nationalt niveau gennemfres. Kilde: IEA, World energy outlook 2012.

figur 4 // Samarbejde p tvrs af offentlige myndigheder, erhverv og videninstitutioner skal resultere i lsninger, der er forberedt til fremtiden.

Eftersprgslen p ressourcer og rstoffer som metaller og nringsstoffer vil derfor stige. S meget at eftersprgslen vil vre forget i forhold til udbuddet, og det betyder ogs, at priserne vil stige. Den globale omstilling til en mere grn konomi vil samtidig skabe eftersprgsel p teknologi, know how og effektive lsninger. Kbenhavn er parat til at tage udfordringerne op og parat til at stille byen til rdighed som et grnt laboratorium. Frem mod 2025 forventes Kbenhavn at vokse med knap 100.000 nye indbyggere, ligesom der vil komme ca. 20.000 nye arbejdspladser. Det betyder, at der skal opfres 6,8 mio. m2 ny by. Nr byen forandrer og udvikler sig, giver det muligheder for at udvikle og implementere grnne lsninger. Det glder i forhold til boliger, hvor energirenoveringer kan bidrage til energibesparelser og i forhold til grnne lsninger i srlige udviklingsomrder ssom; Nordhavn, Nrre Campus, Carlsberg, restad, Amager, Enghave Brygge og Kalvebod Brygge. samarbejder p tVrs KBH 2025 Klimaplanen er en samling af konkrete ml og initiativer, som Kbenhavn skal igangstte for at blive verdens frste CO 2 -neutrale hovedstad. Samtidig tager planen hjde for, at verden vil blive ved med at udvikle sig, og at nye lsninger og teknologier vil komme til i lbet af de kommende r. Virksomheder, borgere og forskere vil byde ind med nye forslag og lsninger. Og Kbenhavn vil lytte og samarbejde. Et tt samarbejde med virksomheder og videninstitutioner er en helt central del af planen for at udvikle nye grnne lsninger. De grnne virksomheder bde de nuvrende, dem der flytter hertil, og dem der spirer frem har brug for vkst for at vokse og modne og med tiden finde en vej ud p eksportmarkederne.

For at sikre de bedste betingelser for vkst skal vi i Kbenhavn fortstte med at opbygge et attraktivt videnmilj, der tiltrkker og fastholder forskere og virksomheder.

1.3
en Bedre By for KBenHavnerne
I 2025 er betingelserne for en hj livskvalitet i endnu hjere grad til stede i Kbenhavn. Der er mindre stj, renere luft, bedre boliger og grn mobilitet. Arbejdet for at blive verdens frste CO 2 -neutrale storby er ikke blot en gevinst for klima og milj. Indsatserne har ogs positive effekter for kbenhavnernes liv og hverdag. Det skyldes, at de er med til at videreudvikle Kbenhavn som en grnnere og smartere by i vkst. Nr kbenhavnerne renoverer deres boliger, reducerer det ikke kun energiforbruget og holder el- og varmeregningen nede. Det giver ogs sundere boliger med bedre indeklima, herunder muligheder for mere dagslys. Samtidig sikrer det boligerne i forhold til dyrere energipriser i fremtiden. Nr kbenhavnerne laver grnne tage p deres bygninger, opsuger det regnvandet, og samtidig ger det antallet af grnne omrder i byen. Mobiliteten er blevet grnnere, og det kollektive trafiksystem hnger sammen p en smart mde, der gr det lettere at komme rundt

figur 5 // Vkst i eksport fra nglesektorer sammenlignet med total vkst i Region Hovedstaden. Kilde: Damvad 2011.

Hovedstadsregionen har i 2010 oplevet en konomisk vkst p 3 pct. i forhold til en vkst p 1,3 pct. i hele landet. Det er med til at understtte regionens rolle som vkstmotor og muligheden for at tiltrkke nye virksomheder.
hVordan beregnes Co 2 -udledningen kbenhaVns kommune opgr driVhusgasudledningen fra byen Vha. Co 2 -beregneren. den er udViklet i samarbejde mellem kommunernes landsforening og klima- og energiministeriet og bygger p de metoder, der anVendes af de enkelte nationer under fns klimakonVention. den kommunale Co 2 -beregner giVer mulighed for at trkke elproduktion baseret p VedVarende energikilder (Ve) fra kommunens elforbrug. det betyder, at kommunens elforbrug er Co 2 -neutralt, nr der produCeres liges meget Ve-el, som kommunen bruger. produCeres der mere Ve-el, end kommunen bruger, fortrnger det kulbaseret elproduktion andre steder og kan derVed kompensere for Co 2 -udledning fra f.eks. trafik.

12

13

1.4
rammer for KBH 2025 Klimaplanen
KBH 2025 Klimaplanen indgr som en integreret del af udviklingen af Kbenhavn. Planen hnger sledes tt sammen med Kbenhavns Kommunes andre planer og strategier. Kommuneplan 2011 Grn vkst og livskvalitet stter den strategiske ramme for de kommende rs planlgning i Kbenhavn. Derudover blev Kbenhavns Kommunes Klimatilpasningsplan vedtaget af Borgerreprsentationen i 2011. Klimatilpasningsplanen indeholder den fysiske planlgning, der skal klimasikre Kbenhavn til at kunne modst mere regn og stigende havvandsniveau i lbet af de nste 100 r. Klimatilpasningsplanen tager dermed hnd om den anden del af klimaudfordringerne: de fysiske forandringer, der flger af CO 2 -udledningen verden over. Klimatilpasning bliver ikke behandlet p beslutningsniveau i denne plan, da det allerede er hndteret i Klimatilpasningsplanen. Derudover knytter KBH 2025 Klimaplanen sig til lokalplaner, Agenda 21-planen, Handlingsplan for Grn Mobilitet, Kbenhavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan, Cykelstrategi 2025 og visionsplanen Miljmetropolen 2015.
grn hVerdag og liVskValitet agenda 21-plan for 2012-2015 kernen i kbenhaVns kommunes agenda 21-plan grn hVerdag og liVskValitet er en rkke aktiViteter, som samlet set udVikler nye muligheder for byens borgere, brugere og Virksomheder, hVor hensyn til milj og klima indgr i hVerdagen p en naturlig mde. aktiViteterne er grupperet i fem temaer: hjemme, ressourCer, byrum, transport samt et tVrfagligt tema, der omfatter innoVation og uddannelse.
Kilde: Hringsudkast, maj 2012

Samtidig er det afgrende, at omstillingen til CO 2 -neutral storby samlet set ikke gr det dyrere at vre kbenhavner. Klimaplanen pvirker kun i meget begrnset omfang kbenhavnernes privatkonomi. Et par med et barn, som bor i lejlighed og har en bil, kan spare omkring 6.500 kr. om ret, hvis de investerer i energibesparelser og bruger cyklen mere. Kbenhavn fr i dag en stor del af sin energi fra fossile brndsler. Prisen p fossile brndsler som kul, olie og gas er i dag hj, men den forventes at stige yderligere fremover. Derfor er det en god investering at satse p energibesparelser og grn energiproduktion. de politiske rammebetingelser De overordnede rammebetingelser er med til at understtte indsatserne og investeringerne i Kbenhavn i rene frem. Bde Danmark og EU har sat ambitise ml for reduktion i udledningen af drivhusgasser. I EU er det flles ml 20 pct. reduktion i 2020, og en rkke lande har valgt at g foran. England, Tyskland, Sverige og Danmark har valgt at hve deres ml til 40 pct. Danmark har yderligere sat et ml om at el- og varmeproduktionen vre uafhngig af fossile brndstoffer i 2035. I marts 2012 blev et bredt flertal i Folketinget enige om Danmarks hidtil mest langsigtede og omfangsrige energiforlig, der viser vejen for landets grnne omstilling frem mod 2020. de loVmssige rammebetingelser En stor del af de lovmssige rammer for grn omstilling sker p statsligt niveau, som Kbenhavns Kommune ikke har direkte mulighed for at pvirke. Men Kbenhavn har i kraft af sin strrelse og position som landets hovedstad mulighed for at dele erfaringer og forsge at pvirke rammerne bde nationalt og internationalt. Dette hvad enten det glder vilkr og rammer inden for CO 2 -reduktion, energiproduktion, energiforbrug, renoveringer og nybyggeri, grn transport, byudvikling, grn vkst og jobskabelse, rammevilkr for hovedstadens erhvervsliv eller flles regionale indsatsomrder. Kbenhavns Kommune gr forrest for klimaet og for grn vkst. Formlet er at accelerere omverdenens indsatser og udviklingen af metoder og teknologier, som skal understtte Kbenhavns indsats frem mod og p den anden side af 2025. Derfor vil Kbenhavns Kommune aktivt arbejde for at pvirke og indg i samarbejder med beslutningstagere p nationalt og internationalt niveau. samarbejde med andre aktrer I rene frem mod 2025 forventer Kbenhavn at gennemfre omfattende investeringer i kommunens egne bygninger, i omstilling af bilflden til nye drivmidler og i udskiftning af gadebelysning for at bidrage mest muligt til indsatsen frem mod 2025.

Samtidig vil Kbenhavn udnytte resundsregionens og Malms styrker. resundsregionen er en af Europas mest dynamiske regioner. Her finder man den strste koncentration af hjtuddannet befolkning i hele Nordeuropa, og i regionen skabes en fjerdedel af Sveriges og Danmarks samlede BNP. P samme mde skal samarbejdet med Hamborg udbygges for at styrke den nordeuropiske akse. De centrale samarbejdspartnere, der skal bidrage aktivt til indsatsen, er: Kbenhavnerne Erhvervsliv, investorer og forskning Selskaber som Kbenhavns Kommune er (med)ejer af Staten. Kbenhavnerne Klimaindsatsen inddrager aktivt kbenhavnerne gennem medejerskab og involvering. Installation af solceller p bygninger, energirenoveringer, byfornyelse og nye transportmuligheder er blot nogle omrder, hvor Kbenhavnerne bliver involveret i indsatserne. Blandt andet fr kbenhavnerne mulighed for at f direkte ejerskab ved at kbe vindmlleandele. Og Kbenhavns Kommune vil aktivt g i dialog med kbenhavnerne for at motivere dem til at vlge grnne lsninger inden for udvikling af byens boliger og rum, transport, forbrug og uddannelse. erhvervsliv, investorer og videninstitutioner I Kbenhavn kan virksomhederne mde en by, der vil skabe gode rammer, nysgerrige forskere, de rette kompetencer samt mod og vilje. Videninstitutioner kan komme i front p intelligent trafikstyring, de kan udforske mulighederne for at lagre vindenergi eller udvikle solceller, der er integreret i bygningerne. Kbenhavn vil tilbyde muligheder, der kan tiltrkke investeringer og skabe grn vkst. Kbenhavn vil vre med til at styrke de virksomheder, der vil vre med. Hele vejen frem mod og efter at Kbenhavn er blevet CO2 -neutral i 2025. selskaber, som Kbenhavns Kommune er (med)ejer af Energibesparelser, CO 2 -neutral energiproduktion og grn mobilitet er helt centrale udfordringer frem mod 2025. Som medejer af en rkke selskaber skal Kbenhavn sikre, at deres ambitise mlstninger spiller sammen med Kbenhavns klimaindsats. Kbenhavns Energi kan inden for selskabets rammer bidrage med omstilling til vedvarende energi og energibesparelser, og Amagerforbrnding kan vise fremtidens lsninger inden for ressource- og affaldsbehandling. Metroselskabet kan energieffektivisere den kbenhavnske metro, mens Movia kan st for forsg med nye drivmidler til busser og intelligent trafikstyring. Alle opgaverne er kerneopgaver frem mod 2025. Derudover skal selskaberne ogs vre samarbejdspartnere for virksomheder og videninstitutioner.

staten Gode rammebetingelser for nye grnne lsninger skal ske i samarbejde med staten, der stter rammerne for mange af de initiativer, som Kbenhavn, virksomhederne og videninstitutionerne vil bringe i spil og engagere kbenhavnerne i. Kbenhavns Kommunes mlstninger flugter med mange af de hensigter, som staten har og lbende udvikler inden for omrder som energiforbrug, energiproduktion og transport. Kbenhavns Kommune vil derfor aktivt arbejde for at pvirke rammebetingelser, som skal sikre en langsigtet afgiftsstruktur, der belnner en grn udvikling. Arbejde for en stramning af miljzonereglerne. Arbejde for at skabe bedre vilkr for at producere og distribuere biobrndstoffer. Og arbejde for at f lst trngselsproblemerne i byen.

1.5
ml og indsatser
I 2025 er Kbenhavn CO2-neutral. Samtidig vil Kbenhavns Kommune vre med til at skabe en grnnere storby med en betydelig grn vkst. Resultatet af klimaplanen er en CO2 -reduktion p i alt 1,6 mio. For at konkretisere mlet rummer denne plan specifikke ml p de fire temaer energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed.

7% 11%

6% Nye initiativer Energiproduktion

2% 74%

Kommunen som klimavirksomhed Mobilitet Energiforbrug

konomiske rammer For at opfylde mlet om CO 2 -neutraliet vurderes det, at der frem mod 2025 vil vre et samlet kommunalt investeringsbehov p omkring 2,7 mia. kr. p de kommunale budgetter. Dette er p niveau med de kommunale investeringer, der er afsat p omrdet igennem de senere r. Heraf udgr investeringen til energirenoveringer af kommunens ejendomme og udskiftning af gadebelysning 1,4 mia. kr. frem til 2025. Det giver lbende sparede udgifter til energiforbrug, som i 2025 har tilbagebetalt en stor del af investeringen.

figur 6 // Fordeling af den samlede CO2 -reduktion i 2025 som flge af indsatserne i de fire temaer.

indsatsomrder Investeringer p alle omrder er ndvendige for at n mlet. Der er ikke plads til at vlge fra. Derfor er CO2-reduktionen inden for alle fire hovedindsatsomrder: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed, afgrende for at n mlet om CO2-neutralitet.

14

15

energiforbrug I 2025 er energiforbruget i de kbenhavnske bygninger reduceret markant. Det glder bde i det eksisterende byggeri, der i forbindelse med anden renovering vil blive energioptimeret i videst mulige omfang, mens der samtidig vil blive taget hensyn til rentabilitet og arkitektur. Nybyggeri skal opfres til et lavt energiforbrug. Det skal sikre, at byggeriet ogs har et lavt forbrug, nr det bliver taget i brug. Der er srligt fokus p energiforbrug i handel- og servicevirksomheder, hvor der er et stort potentiale for energibesparelser. Samtidig skal der installeres solceller p kommunens bygninger, og nye, innovative energiteknologier og metoder vil blive demonstreret og videreudviklet gennem fyrtrnsprojekter. energiproduktion I 2025 vil kbenhavnernes el- og varmeproduktion primrt vre baseret p vind, biomasse, geotermi og affald. Mlet er, at fjernvarmen er CO 2 -neutral i 2025, og at Kbenhavn er med til at sikre vedvarende el-produktion, der samlet overstiger byens energiforbrug. Det betyder, at Kbenhavn vil vre nettoeksportr af grn energi, hvilket dermed reducerer el-produktionen p kul uden for kommunen. Initiativerne gennemfres primrt af energiselskaberne og krver markante infrastrukturelle forandringer. Derfor sker implementeringen gradvis og med hensyntagen til forsyningssikkerhed, milj og konomi. mobilitet Frem mod 2025 igangsttes en lang rkke indsatser for at styrke den grnne mobilitet i Kbenhavn. Det glder srligt i forbindelse med at videreudvikle cyklisternes by, benytte nye drivmidler i transportsektoren, udvikle den kollektive transport og implementere intelligent trafikstyring og trafikinformation. Indsatsen er mangestrenget for at reducere CO 2 -udledningen og udvikle Kbenhavn som storby. Grn mobilitet er med til at skabe den smarte by, der er nem og hurtig at komme rundt i for bde kbenhavnere og brugere af byen. Det giver relativt mindre trngsel, betydelige sundhedsgevinster og en dynamisk storby, der bidrager til Kbenhavns vkstpotentiale. Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed Kbenhavns Kommune har selv muligheden for at g forrest for klimaet. Derfor skal energiforbruget i Kbenhavns kommunes egne bygninger reduceres frem mod 2025, energiforbrug til gadebelysning halveres, og der skal gradvist skiftes til grnnere transportformer og nye drivmidler i kommunens kretjer. Kbenhavns Kommune deltager i at innovere og udvikle transportomrdet sammen med samarbejdspartnere. Derudover videreudvikler kommunen sin grnne indkbspolitik, og kommunens medarbejdere bliver engageret og involveret, srligt i forbindelse med brug, drift og vedligehold af kommunens bygninger og installationer.

nye initiativer Initiativerne i KBH 2025 sikrer at mlet om CO2-neutralitet ns i 2025. Det er ogs af betydning, at en rkke nye initiativer p nationalt plan og yderligere nye initiativer i Kbenhavn bliver ivrksat for at sikre mlet i 2025 opfyldes. Det kan vre initiativer om yderligere udbygning med vind og nye initiativer p bygnings- og transportomrdet. Der er en rkke usikkerheder p transportomrdet. Regeringens transportstrategi og Trngselskommissionen vil give svar p en rkke sprgsml, ligesom det m forventes, at EU-Kommissionen kommer med direktivforslag, der sttter op om deres langsigtede transportstrategi. Derudover vil der i Kbenhavn blive igangsat en rkke udviklingsprojekter p transportomrdet i 2013 og 2014. De forskellige tiltag og projekter vil blive evalueret i slutningen af 2015. P baggrund af erfaringerne og evalueringen vil der blive foretaget en revision af indsatsen frem til 2025, og Kbenhavns Kommune vil bidrage aktivt til arbejdet med regeringens trngselsstrategi og er indstillet p at indg i mulige demonstrationsprojekter p bygningsomrdet. Co2-reduktioner Selv uden KBH 2025 Klimaplanens initiativer vil CO 2 -udledningen fra Kbenhavn falde betydeligt i de kommende r. Det skyldes, at de eksisterende kraftvarmevrker som flge af det energipolitiske forlig ventes at blive omlagt fra kul til biomasse, og at den danske elproduktion bliver grnnere i de kommende r. P baggrund af en fremskrivning, COWI har udarbejdet for Kbenhavns Kommune, er forventningen, at CO 2 -udledningen vil vre reduceret fra de 1,9 mio. ton i 2011 til ca. 1,16 mio. ton i 2025. Det er denne CO2 -udledning, klimaplanen sigter mod at reducere til nul. I 2025 vil der dog uundgeligt stadig vre en vis CO 2 -udledning fra bl.a. trafik i Kbenhavn. KBH 2025 Klimaplanens vej til CO2 -neutralitet bygger p, at Kbenhavn kan kompensere for denne udledning ved p rsbasis at have en nettoeksport af el baseret p vedvarende energi, som fortrnger kulbaseret elproduktion andre steder i energisystemet. Det er naturligvis kun muligt, s lnge den danske elproduktion i et vist omfang er baseret p kul. Det er en realistisk antagelse, at det forholder sig sdan i 2025. Men p baggrund af regeringens mlstning om, at den danske el- og varmeproduktion skal vre uafhngig af fossile brndsler i 2035, m det forventes, at situationen vil ndre sig efter 2025. Det betyder, at CO 2 -neutralitet vil vre et moving target for Kbenhavn, som byen kun kan fastholde, hvis arbejdet med udledningerne, herunder fra trafik, fortstter efter 2025.

roadmap 2025 P side 16-19 er samlet et roadmap over 2025-ml, hovedindsatser og hvilke initiativer, der er planlagt for perioden 2013-2016. Alle initiativer er beskrevet og udfoldet yderligere i denne plans kapitel 3-6 Indsatserne inden for de fire hovedindsatsomrder er prioriteret sledes, at de igangsttes og implementeres p de mest hensigtsmssige tidspunkter, hvor der er de bedste forudstninger for klima, konomi og byens udvikling. Implementeringen af de enkelte initiativer mder forskellige udfordringer. Nogle initiativer er Kbenhavns Kommune allerede i fuld gang med at implementere, f.eks. udvikling af cykelbyen kbenhavn og energirenoveringer i bygninger. Andre initiativer implementeres, nr de teknologier, som lsningerne skal aflse, er udtjente og endelig krver nogle fortsat udvikling og innovation, fr lsningerne er klar til implementering. Roadmappet p de nste sider skitserer de enkelte initiativer ud fra tre forskellige karakteristika, som beskrevet nedenfor. 1. analyse I den frste periode frem til og med 2016 er der stor vgt p foranalyse og strategiudvikling. Der er her behov for at definere rammerne for det videre arbejde. Forskellige lsningsmodeller analyseres og vurderes, strategier og metoder udvikles og lovgivningsmssige rammer sges pvirket. 2. demonstration Ved en rkke af initiativerne ivrksttes demonstrationsprojekter, der i en mindre skala skal give Kbenhavn viden og erfaringer om de enkelte lsningsmodellers styrker og udfordringer. Kbenhavns Kommune bruger bde demonstrationsprojekterne til at bidrage med get viden p omrdet og til at kunne indg i samarbejder og vise omverdenen, hvilke initiativer og lsninger der indgr i fremtidens grnne storbyer. 3. implementering De enkelte initiativer implementeres lbende og er prioriteret, s der er bedst mulig sammenhng mellem klima, konomi og byens udvikling. Nogle initiativer implementeres i n omgang, f.eks. etableringen af et nyt forbrndingsanlg, og andre implementeres over en rrkke, f.eks. udskiftning af gadebelysningen i kommunen. Roadmappet fordeler sig over de nste fire sider, hvor ml, indsatser og initiativer for hvert af de fire spor er oplistet.

16

17

roadmap >
Hovedindsatsomrder energiforbrug ml for 2025 20 pCt. reduKtion i varmeforbruget 20 pCt. reduKtion af elforbruget i Handels- og serviCevirKsomHeder 10 pCt. reduKtion af elforbruget i HusHoldningerne energieffektive bygninger i Kbenhavn der er installeret solCeller svarende til 1 pCt. af elforbruget Hovedindsatser frem mod 2025 forbedring af byggeriets rammer og vilkr initiativer til og med 2016 udvikle strategi for energiforbruget i byggeriet udvikle og afprve finansieringsmodel til realisering af energibesparelser arbejde for at ndre lovgivning til get grad af energieffektivisering etablere metode og retningslinjer og mlrette midler til get klimarenovering etablere metode og rammer til at sikre sammenhng mellem beregnet og faktiske energiforbrug fremme udvikling af teknologi og lsninger til at sikre nybyggeri med lavt energiforbrug sikre indregulering af varme- og brugsanlg udvikle, afprve og implementere model til realisering af energibesparelser i handel- og servicevirksomheder udbredelse af solceller innovation og profilering motivere og understtte udbredelsen af solceller vidensopbygning og erfaringsudveksling etablere partnerskab til opfrsel af private fyrtrnsprojekter den smarte by etablering af digital infrastruktur til offentlige data understtte get fleksibelt forbrug udbredelse af koncept omkring den smarte bygning lokal brintproduktion forbedring af rammer for brug af landstrm p krydstogtskibe energiproduKtion fjernvarmen i KbenHavn er Co2 -neutral elproduKtionen er baseret p vind og biomasse og overstiger samlet elforbrug i KbenHavn plast fra HusHoldninger og virKsomHeder bliver udsorteret bioforgasning af organisK affald partnerskab til bud p statslige havvindmlleprojekter biomasse p kraftvarmevrkerne nye varmeproduktionsenheder i Kbenhavn vindmller til lands indenfor kommunegrnsen udpeget 4 lokaliteter i Kbenhavn med plads til 14 mller planproces for i alt 7 mller forventes afsluttet i 2013 vindmller i andre kommuner Kystnre havvindmller forhandling med lodsejere om mulige lokaliteter der arbejdes for, at staten fastlgger en gunstig afregningsmodel for kystnre mller realisering af kystnre mller p 2 udpegede lokaliteter mulighederne for at etablere partnerskaber ift. flles bud p havvindmlleprojekter afsges beslutningsgrundlag vedr. etablering af nyt flisfyret kraftvarmevrk udarbejdes beslutningsgrundlag vedr. etablering af geotermianlg udarbejdes beslutnings- og tidslininie for etablering af vedvaredende varmeproduktionsenheder herunder varmepumpe, varmelager og solvarme udarbejdes omstilling af spidslast til Co2 -neutrale brndsler nyt affaldsbehandlingscenter behandling af organisk affald muligheder for omstilling af spidslast analyseres der etableres et beslutningsgrundlag vedr. etablering af et nyt affaldsforbrndingsanlg vurdering af renescience-anlg og andre behandlingsteknologier til bioforgasning af organisk affald forskellige indsamlingsmetoder af organisk affald undersges udsortering af plast i affaldet etablering af indsamlingsordning for hrd plast afklare metoder til forebyggelse, sortering og genanvendelse af plast

analyse

demonstr ation

implementering

2013-2016

18

19

> roadmap
tema mobilitet ml for 2025 75 pCt. af alle ture i KbenHavn foregr i gang, p CyKel eller med KolleKtiv trafiK 50 pCt. af ture til arbejde eller uddannelse i KbenHavn foregr p CyKel 20 pCt. flere passagerer i KolleKtiv trafiK den KolleKtive transport er Co2 -neutral 20-30 pCt. af alle lette Kretjer bruger nye drivmidler 30-40 pCt. af alle tunge Kretjer bruger nye drivmidler Kollektiv transport nye drivmidler i transportsektoren (el, brint, biobrndstoffer) Hovedindsatser frem mod 2025 Cyklisternes by initiativer til og med 2016 udvikling af cykelforbindelserne i og til Kbenhavn etablering af partnerskaber med 600 - 1000 virksomheder om cykelplaner etablering af samarbejde med 300-600 virksomheder om brug af elcykler udvikling og igangsttelse af demonstrationsprojekter med brug af nye drivmidler til let og tung transport etablering af infrastruktur til kretjer, der anvender nye drivmidler udvikling af samarbejder og flles projekter med relevante aktrer arbejde for, at de statslige rammebetingelser sikrer en langsigtet afgiftsstruktur, der belnner biler, der anvender nye drivmidler udvikling og igangsttelse af demonstrationsprojekter med brug af nye drivmidler til let og tung transport forbedring af kollektiv infrastruktur ved implementering af bynet 2018 energieffektiv drift af metro og s-tog intelligent trafikstyring etablering af plan for og monitorering af trafikledelse, der kan forbedre trafikafviklingen etablering af et system til flles trafikledelse og trafikinformation optimering af signalanlg til sikring af mere glidende trafik og bedre fremkommelighed for busser udbredelse af eCo-driving ved gennemfrsel af kurser grn mobilitet etablering af mobilitetsprogram for ndring af transportadfrd langsigtet holdningspvirkning KbenHavns Kommune som virKsomHed energiforbruget i Kommunale bygninger er reduCeret med 40 pCt. Kommunalt nybyggeri opfres indtil 2015 efter Kravene til bygningsKlasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsKlasse 2020 alle KbenHavns Kommunes Kretjer Krer p el, brint eller biobrndstoffer energiforbruget til gadebelysningen i KbenHavn er Halveret der er etableret 30.000 m solCeller p HHv. eKsisterende Kommunale bygninger og p Kommunalt nybyggeri
2

analyse

demonstr ation

implementering

2013-2016

systematisk forbrugskortlgning og energistyring

etablere fjernaflste mlere og systemer til registrering af energiforbrug etablere organisation til vurdering af forbrugets udvikling sikre energistyring og energirigtig drift som en permanent og integreret del af driften

energieffektive bygninger

forstte energisparepulje implementere alle energibesparelser med kort tilbagebetalingstid Klimarenovering af Kbenhavns Kommunes ejendomme nybyggeri opfres klimatilpasset og som lavt energiforbrug sikre energieffektivitet i private lejeml og andre ikke kommunale ejendomme via krav til forbrug opfre fyrtrnsprojekter indenfor klimarenovering og klimatilpasset nybyggeri

solceller p Kbenhavns Kommunes ejendomme omstilling af vognparken til nye drivmidler

etablering af solcelleanlg p Kbenhavns Kommunes ejendomme udvikle og implementere en udskiftningsplan implementering af managementsystem etablere infrastruktur af elladestandere etablering af pilot- og demonstrationsprojekter for brndstofteknologier til tunge kretjer faststtelse af krav til brug af nye drivmidler til eksterne krselsopgaver

indkb adfrd og uddannelse energieffektiv gadebelysning

implementering af indkbsstrategier med fokus p transport, energiforbrugende produkter og bygge- og anlgsomrdet sikre klimavenligvenlig adfrd af Kommunens ansatte indenfor forbrug, transport og indkb via kurser og intromder gadebelysningen udskiftes

20

21

1.6
perspeKtiv og udviKling efter 2025
Efter 2025 fortstter klimaindsatsen. CO2 -neutraliteten og grn vkst skal yderligere forankres og udvikles, i takt med at nye lsninger og teknologier kommer frem og ikke mindst i takt med at byen udvikles og forandres. Derfor er en fortsat udvikling af de grnne lsninger inden for energiforbrug, energiproduktion og mobilitet ndvendig. Med den lange rkke af initiativer, der implementeres frem mod 2025, har Kbenhavn de bedste muligheder for at kunne udvikle byen yderligere efter 2025 og forblive CO2 -neutral frem mod 2035, hvor det er mlet, at Danmark er uafhngig af fossile brndsler. energiforbrug Der vil fortsat vre fokus p energiforbruget efter 2025 for at sikre energirenovering i takt med renovering af den kbenhavnske bygningsmasse. Dette skal ske for at sikre en yderligere reduktion i energiforbruget og dermed ogs et mindre behov for produktionskapacitet, i takt med at den eksisterende kapacitet tages ud af produktionen. Uden en sdan reduktion i energiforbruget vil omstillingen blive for dyr, bde samfundskonomisk og for kbenhavnerne. Nye teknologiske lsninger skal fortsat afprves, ligesom videndeling, nye organisationsformer og nye finansieringsmodeller skal udvikles og afprves i takt med den generelle samfundsudvikling. energiproduktion Energiproduktionen i Kbenhavn og Hovedstadsregionen vil ndre sig vsentligt efter 2025 og frem mod 2050. Det er denne omstilling, KBH 2025 Klimaplanen forbereder. Der vil komme en udvikling med endnu mere vind i det danske elsystem. En del af den nuvrende biomassebaserede varmeforsyning vil blive taget ud af produktion og formodentligt blive erstattet med geotermi og varmepumper. Efter 2025 vil geotermi sammen med biomasse og understttet af varmepumper og affaldsforbrnding udgre basis i den kbenhavnske varmeforsyning. Afhngig af den teknologiske udvikling og konomien, vil varmeforsyningen bliver suppleret med solvarme og brug af varmelager for at sikre strst mulig fleksibilitet i det samlede energisystem. De kommende r bliver det afgrende at f mere viden om udviklingen i perioden 2025 2050 for at kunne udvikle og afprve de ndvendige teknologier for perioden efter 2025. Ved at optimere de kbenhavnske lsninger, vil der kunne opns store effektiviseringsgevinster og gode muligheder for at slge dem globalt. Der skal fortsat vre fokus p innovation og samarbejde mellem de relevante aktrer for at opn succes med omstillingen. mobilitet P transportomrdet er der i hj grad tale om at stte en udvikling i gang fr 2025, men ogs at udvikle nogle samlede mobilitetslsninger, der kan give Kbenhavn en fordel i forhold til grn omstilling i andre byer. Efter 2025 vil Kbenhavn fortsat have ml om at understtte cykler, gang og kollektiv transport, og at omstille den krende trafik til nye drivmidler og sikre en effektiv afvikling af den samlede trafik. Det er svrt at vurdere, hvordan mobiliteten udvikler sig frem mod 2050, men der vil formodentlig ske en udvikling af nye lsninger p omrdet. Udviklingen vil blive fulgt tt i perioden frem til 2025 og indsatserne justeres derefter. Der m frem til og efter 2025 forventes mange udviklingsprojekter p omrdet sammen med virksomheder og forskningsinstitutioner. Kbenhavn har med denne omstilling potentiale til at blive et foregangseksempel for mobilitetsomstilling. grn vkst Efter 2025 vil Kbenhavn ligesom i dag vre n samlet, international show case for grnne teknologier og lsninger tnkt ind i n helhedsorienteret sammenhng i verdens frste CO 2 -neutrale by. I Kbenhavn vil det ikke blot vre muligt at opleve enkeltstende grnne lsninger, der i sig selv er et besg vrd. Man vil kunne opleve en samlet, integreret lsning for fremtidens by, der kombinerer optimering af den eksisterende by med udvikling af nye boliger, kvarterer og byomrder. Det vil vre muligt at opleve en etableret by, hvor hovedparten af bygningsmassen er af ldre dato, der har formet at blive CO 2 -neutral ved at samarbejde p tvrs og tnke i integrerede lsninger, der p en og samme tid reducerer CO 2 -udledningen og sikrer sundhed, livskvalitet og mobilitet i storbyen.

1.7
videre proCes evaluering og opflgning
Kbenhavns Kommune evaluerer lbende indsatserne i alle kommunens planer, og hvert r udarbejdes Kbenhavns Miljregnskab, hvor der gres status p kommunens mange miljml. I Miljregnskabet vil der dermed ogs blive gjort status p udvalgte ml i KBH 2025 Klimaplanen. Evalueringen af KBH 2025 Klimaplanen vil dels ske som en rlig afrapportering dels en mere omfattende evaluering tre gange i lbet af perioden. KBH 2025 Klimaplanen viser, at det er muligt, at Kbenhavn kan blive CO 2 -neutral i 2025, og den viser vejen til, at det kan ns. Den peger dernst p, hvad der skal sttes i vrk i perioden 2013 2016 for at f den optimale videreudvikling af arbejdet i Klimaplanen fra 2009. KBH 2025 Klimaplanen er en plan, hvor der planlgges og udvikles parallelt, samtidig med at indsatserne rligt vurderes og evalueres for at kunne justere udviklingen. Denne proces vil ske i et tt samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, kbenhavnere og Kbenhavns Kommune. Uden et tt samarbejde med alle relevante aktrer om udviklingen af indsatserne og implementeringen af disse, vil det ikke vre muligt at n mlet. Til at understtte denne proces vil der blive lavet en rsberetning, som bde skal gre status p udviklingen, men ogs skal bruges til at fortlle de flles historier om de forskellige projekter. Klimaplanen resulterer i store mngder af erfaringer og opbygger viden p en lang rkke omrder. Det er afgrende for implementeringen, at erfaringer og viden deles med relevante interne og eksterne aktrer i s hj grad som muligt, bde nationalt og internationalt. P et rligt dialogmde i Kbenhavn vil aktrerne mdes for mlrettet at drfte erfaringer og fremtidige muligheder. Denne dialogkonference kan ogs have et internationalt element for at give mulighed for international videndeling. Dialogen kan vre med til at understtte Kbenhavns position som verdens frende miljmetropol. Frem mod 2025 gennemfres tre overordnede evalueringer af KBH 2025 Klimaplanen, hvor de to frste skal give input til nye indsatser og justeringer af planen i den efterflgende periode. Den frste vil blive gennemfrt i 2015-2016, som afslutning p den frste implementeringsperiode 2013-2016. Perioden 2017-2020 bliver evalueret i 2019-2020. I 2025-2026 gennemfres en endelig evaluering, hvor mlopfyldelsen vurderes.

1. periode 2013-2016

2. periode 2017-2020

3. periode 2021-2025

22

23

delanalyser frem mod 2017

1.8
miljvurdering
der laves en samlet 2050 perspektivplan for Kbenhavn indenfor klimaomrdet. perspektivplanen skal vurdere 2025 indsatserne i et 2050 perspektiv. denne plan vil blive udarbejdet inden 2014.

tvrgende KbH 2050 perspektivplan

energiforbrug Helhedsorienteret strategi for energiforbruget i byggeriet strategien skal sikre, at indsatsen for lavere energiforbrug i bde det eksisterende byggeri og i nybyggeriet sker som en sammenhngende og koordineret indsats. regeringen vil sidelbende udarbejde en samlet strategi for byggeriet i danmark. Kbenhavns Kommune vil i videst mulig omfang samarbejde med regeringen, s indsatsen i Kbenhavn konsolideres mest muligt. strategien fremlgges i 2014. Kbenhavns Kommune vil analysere forskellige muligheder og udvikle en finansieringsmodel, s de konomiske barrierer for get energieffektivisering i de enkelte sektorer reduceres. finansieringsmodellen er udviklet inden udgangen af 2013. Kbenhavns Kommune vil sammen med relevante aktrer udvikle en model, der skal ge handels- og servicevirksomhedernes incitament og handlekraft til at opn energibesparelser. den frdige pakke til virksomhederne er klar til implementering i lbet af 2014.

Der er foretaget en vurdering af, hvorvidt KBH 2025 Klimaplanen skal miljvurderes efter Miljministeriets bekendtgrelse om miljvurderinger af planer og programmer. Da KBH 2025 Klimaplanen ikke fastlgger rammer for fremtidige anlgstilladelser er det vurderet, at planen ikke skal miljvurderes efter loven.

finansieringsmodel

model for energibesparelser i handels- og servicevirksomheder

energiproduKtion beslutningsgrundlag for den fremtidige varmeproduktion analyse og planlgning af den fremtidige varmeproduktion, der skal baseres p vedvarende energi. resultatet er et samlet beslutningsgrundlang for den fremtidige varmeproduktion, der fremlgges senest 2015. udbygningsstrategi for geotermi i perioden frem til 2040 fremlgges senest i 2020. beslutningsstrategi og udbygningsstrategi for varmepumper og solvarme fremlgges senest i 2015. analyse og vurdering af bredygtig biomasse i energiproduktionen. grundlaget er frdigt ved udgangen af 2015. beslutningsgrundlag for fremtidig plan for omstilling til Co2 -neutral spids- og reservelast fremlgges senest udarbejdet med ved udgangen af 2015. analyse og vurdering af renescienceanlg og andre behandlingsteknologier og indsamlingsmetoder til behandling af bioaffald. analysen forventet afsluttet i 2013.

geotemi efter 2025 varmepumper og solvarme bredygtig biomasse spidslast og reservelast bioforgasning af organisk affald

mobilitet regeringens transportstrategi der er en rkke usikkerheder p transportomrdet. regeringens transportstrategi vil give svar p nogle sprgsml, ligesom det m forventes, at eu-Kommissionen kommer med direktivforslag, der sttter op om deres langsigtede transportstrategi. dette vil f indflydelse p indsatsen i Kbenhavn frem til 2025 og derefter. der vil i Kbenhavn blive igangsat en rkke udviklingsprojekter p transportomrdet i 2013 og 2014. disse tiltag og projekter vil blive evalueret i slutningen af 2015. p baggrund af erfaringerne og evalueringen vil der blive foretaget en revision af indsatsen p transportomrdet frem til 2025. regeringens trngselsstrategi forventes fremlagt i 2. halvr 2013. Kbenhavns Kommune vil bidrage aktivt til arbejdet med regeringens trngselsstrategi og er indstillet p at indg i mulige demonstrationsprojekter. der udarbejdes en analyse af muligheder for at udnytte biogas fra lynetten og damhusengen til transportforml. analysen skal udarbejdes inden udgangen af 2014.

revision af indsatsen p transportomrdet

trngselskommissionen

KbH 2025 Klimaplanen viser, at KbenHavn Kan blive Co2 -neutral i 2025, og den viser vejen til, at det Kan ns

biogas til transportforml KbenHavns Kommune som virKsomHed nye drivmidler til kretjer over 3.500 kg

pilot- og demonstrationsfase, hvor forskellige brndstofteknologier til forskellige behov indtil 2016 vurderes. erfaringerne skal danne grundlag for, at hele kommunens flde af strre kretjer bruger nye drivmidler.

24

25

26

2
p vej mod 2025
Frem mod 2017 igangstter Kbenhavns Kommune en lang rkke indsatser, der skal sikre CO 2 -reduktioner og skabe rammer for grn vkst. Samtidig er klimaplanen et led i de forberedelser og den udvikling, der skal resultere i kommende indsatser frem mod 2025. Hovedindsatserne frem mod 2025 sker inden for fire centrale indsatsomrder: Energiforbrug Energiproduktion Mobilitet Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed energiforbrug energiproduKtion

3
KbenHavns Kommune som KlimavirKsomHed mobilitet

27

Indsatsen inden for disse omrder skal vre med til at sikre, at Kbenhavn udvikler sig til en by, hvor potentialerne i de strre byudviklingsprojekter i Nordhavnen, Carlsberg, Nrre Campus og frdiggrelsen af restaden udnyttes til at etablere smarte lsninger. Det samme glder for renoveringen af den eksisterende bygningsmasse. Bde i forhold til brugervenlighed, men ogs i forhold til at reducere ressourceforbruget. KBH 2025 Klimaplanen er en helhedsplan, hvor indsatsen for at reducere energiforbruget i den kbenhavnske bygningsmasse hnger ulseligt sammen med omstillingen af energiproduktionen. Desuden skal der vre strre integration mellem energisektoren og transportomrdet. Gennem denne helhedsindsats opns der en positiv samfundskonomi og brugerkonomi. Og den kommunalkonomiske investering str ml med den vrdi, der skabes i byen gennem en grn, smart og sund by, der modsvarer kbenhavnernes behov og nsker til en levende, kreativ og interessant by. Omstillingen skal vre et af elementerne i at skabe strre konomisk vkst i Kbenhavn. Kbenhavn skal tiltrkke flere udenlandske virksomheder inden for den grnne sektor og skal etablere et innovations- og ivrksttermilj, der kan understtte udviklingen af nye lsninger.

28

29

3
energiforBrug
OVERORDNEDE Ml FOR 2025 I FORHOlD TIl 2010 // 20 pCT. REDUKTION I VARMEFORBRUgET // 20 pCT. REDUKTION AF ElFORBRUgET I HANDElSOg SERVICEVIRKSOMHEDER // 10 pCT. REDUKTION AF ElFORBRUgET I HUSHOlDNINgERNE // DER ER INSTAllERET SOlCEllER SVARENDE TIl 1 pCT. AF ElFORBRUgET

I 2010 var det faktiske varmeforbrug og elforbrug i Kbenhavn hhv. 5.000 GWh og 2.500 GWh. Dette forbrug svarer til 75 pct. af den samlede CO 2 -udledning i Kbenhavn, hvoraf Kbenhavns Kommunes egne bygninger str for ca. 5 pct. Reduktion af CO 2 -udledningen kan ske ved at omlgge energiproduktionen til hjere grad af vedvarende energi eller ved at reducere energiforbruget. De beskrevne indsatser i det flgende vedrrer effektivisering af energiforbruget. Hvis Kbenhavns Kommune ikke foretager sig yderligere vil det samlede energiforbrug i 2025 i bygningerne i Kbenhavn ligge p ca. samme niveau som i 2010. I fremskrivningen af forbruget er der taget hjde for bde el- og varmebesparelser, men ogs for en markant befolkningstilvkst. CO 2 -udledningen relateret til energiforbruget er til gengld reduceret med godt 50 pct. Dette skyldes, at fjernvarmeproduktionen omlgges til biomasse, og at der er planer om, at vind skal udgre 50 pct. af den danske elforsyning i 2020. KBH 2025 Klimaplanen lgger op til markante reduktioner i det samlede energiforbrug. Indsatsen er helhedsorienteret og dkker over alle sektorer i Kbenhavn, men der er et srligt fokus p elforbruget i handels- og servicevirksomhederne, hvor der forventes et stigende forbrug frem mod 2025. Indsatsen skal fremtidssikre den eksisterende bygningsmasse og nybyggeriet i Kbenhavn. Den er mlrettet alle bygninger i Kbenhavns Kommune bortset fra kommunens eget byggeri, der behandles under Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed. Nr kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i Kbenhavn, bliver varmen dyrere set fra en samfundskonomisk vinkel. Der er derfor store konomiske gevinster at hente ved at effektivisere energiforbruget i bygningerne i kommunen. P den mde kan Kbenhavn samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Der er ofte en uoverensstemmelse mellem forventet og faktisk forbrug bde i forbindelse med ibrugtagning af nybyggeri og ved en strre renovering. Det er derfor vigtigt at holde fokus p, at energiforbruget i driften af bde energirenoveret og nyt byggeri holdes p det forventede lave niveau. Bl.a. byggeprocessen, overdragelsen af byggeriet og kbenhavnernes adfrd har en stor betydning for det faktiske energiforbrug. Kbenhavns Kommunes Agenda 21-plan har gennem sine aktiviteter fokus p energiforbruget hos kbenhavnerne. For eksempel handler aktiviteten Spar p energien i hjemmet om at spare p energi gennem ndret adfrd i boligerne, f.eks. ved at bruge varmesystemet p den mest hensigtsmssige mde. Herudover handler aktiviteten Energirenovering af boliger om at sttte og vejlede boligejere og boligforeninger i energirenovering af deres bolig.

finansiering

80% 70% 60% 50%

viden og profilering

lovgivning

40% 30% 20% 10%

teKnologi
figur 8 // Til stadighed udvikles ny teknologi, som kan reducere energibehovet i byggeriet. En rkke barrierer for at bruge den nye teknologi betyder, at forbruget ikke reduceres i s stort omfang som forventet. Barrierer omfatter f.eks. viden blandt relevante beslutningstagere/aktrer, lovgivning og finansiering. Initiativer i KBH 2025 Klimaplanen fokuserer p at reducere disse barrierer.

0%

Fr 1961

1961-1979

efter 1979

figur 9 // En stor del af bygningsmassen i Kbenhavn er opfrt fr 1961 og dermed fr det frste bygningsreglement. Det betyder, at der er et stort potentiale for at energieffektivisere den eksisterende bygningsmasse i Kbenhavn. Kilde: Kbenhavns Klimaplan 2009

andel af den samlede reduKtion

8

7%

80.000 ton Co2

6%

3.1
Hovedudfordringer
Planens ml om at opn markante energibesparelser skal ske gennem en strategisk prioriteret indsats. Udfordringerne knytter sig bl.a. til energiforbruget i det eksisterende byggeri, energieffektivt nybyggeri og behovet for smarte lsninger, der kan styrke balancen mellem energiproduktion og energiforbrug. byen Vokser Bygningsmassen str for strstedelen af byens energiforbrug. Og udfordringen bliver strre i de kommende r. Forventningen er, at Kbenhavn vil vokse med knap 100.000 indbyggere frem til 2025, ligesom der vil komme 20.000 nye arbejdspladser. Det betyder, at der skal opfres 6,8 mio. m2 ny by. Kbenhavns Kommune skal sikre, at den voksende by og dens brugere er ressourceeffektive. Der er i dag skrappe krav til lavt energiforbrug i nybyggeri, og det skal der tages hjde for i byggeprocesserne. Nr der bygges nyt, er det samtidig vigtigt, at byggeriet fremtidssikres, s der bnes mulighed for, at byggeriet gradvist kan optimeres, og dermed leve op til yderligere skrpede krav fremadrettet. Det er med til at sikre et vedvarende lavt energiforbrug og hj kvalitet i driften af bygningen. Samtidig er det vigtigt, at nybyggeri og energioptimeringer sker uden vsentlig fordyrelse af byggeriet.

11% 2% 74%

Nye initiativer Energiproduktion Kommunen som klimavirksomhed Mobilitet Energiforbrug

fordeling af reduKtion fra energiforbrug

12%

fremtidssikring af den eksisterende by Kbenhavns Kommune skal vre med til at fremtidssikre bygningsmassen i Kbenhavn. Det glder bde i forhold til energiforbrug og indeklima. Kravene til energiforbrug i nybyggeri er jvnligt blevet skrpet i bygningsreglementet. Strstedelen af bygningsmassen i Kbenhavn er opfrt fr det frste bygningsreglement blev introduceret, s alene i de ldre bygninger er der mange rentable energibesparelser at hente. Desvrre bliver mange af disse ikke realiseret pga. en rkke forskellige barrierer. Eksempelvis det skaldte ejer-lejer paradoks, der betyder, at hverken ejere eller lejere har incitament til at energirenovere. Derudover skifter virksomheder og boliger ofte ejere og lejere i Kbenhavn. Det betyder, at den konomiske gevinst ved energirenoveringerne bliver markant mindre eller helt forsvinder, da de midlertidige ejere eller lejere ikke nr at f glde af energibesparelsen, fr investeringen er betalt tilbage. Samtidig mangler de forskellige aktrer viden om de konkrete lsninger og mulighederne for finansiering. Kbenhavns Kommune har hyppig kontakt til bde kbenhavnere, virksomheder og staten og vil udnytte denne kontakt til at pvirke aktrerne til at trffe beslutninger, der frer til endnu hjere grad af energieffektivisering. fleksibelt energiforbrug De nationale politikker lgger op til, at vindkraft skal dkke ca. 50 pct. af elbehovet i 2020 og endnu mere p lngere sigt. En strre andel af vedvarende energi i energisystemet giver et get behov for fleksibilitet ogs p forbrugssiden. Derfor vokser behovet for intelligente systemer, der kan skabe balance mellem elproduktionen fra f.eks. vindmller og forbrugernes behov. Et eksempel p fleksibelt forbrug er, at familiens elbil bliver ladet op, nr der er overskud af vedvarende energi i systemet eller p tidspunkter i dgnet, hvor forbruget generelt er lavt.

21%

67%

Reduktion i elforbrug i erhvervsbyggeri Reduktion i elforbrug i husholdninger Solceller

figur 7 // Reduktion af CO2 -udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt p indsatser.

30

31

3.2
ml og initiativer i KBenHavn frem mod 2025
Co 2 nr mlene for det eksisterende byggeri er indfriet, er Varmeforbruget reduCeret med knap 1.000 gWh og elforbruget med 250 gWh i forhold til 2010. energibesparelserne og opstning af solCeller Vil giVe en samlet Co 2 -reduktion p 80.000 ton.

ml for 2025 20 pct. reduktion i varmeforbruget 20 pct. reduktion af elforbruget i handelsog servicevirksomheder 10 pct. reduktion af elforbruget i husholdningerne der er installeret solceller svarende til 1 pct. af elforbruget

Hovedindsatser frem mod 2025 forbedring af byggeriets rammer og vilkr

initiativer til og med 2016 udvikle strategi for energiforbruget i byggeriet udvikle og afprve finansieringsmodel til realisering af energibesparelser arbejde for at ndre lovgivning til get grad af energieffektivisering

rammer og Vilkr P den korte bane frem til 2017 vil Kbenhavns Kommune aktivt arbejde for at forbedre rammer og vilkr for nybyggeri og for energirenoveringer i det eksisterende byggeri. strategi for reduktion af energiforbruget i byggeriet Kbenhavns Kommune vil udarbejde en samlet strategi for reduktion af energiforbruget i byggeriet. Strategien omfatter bde den eksisterende bygningsmasse og nybyggeriet i Kbenhavn. Der er fastsat ambitise ml for energieffektivt byggeri i Kbenhavn, hvilket betyder, at der skal igangsttes en rkke forskellige indsatser, der lser udfordringerne med energieffektivt byggeri fra forskellige vinkler. Strategien vil virke som en guideline, bde kommunen og byggebranchen kan styre efter i den fremtidige planlgning af energirenoveringer i byen. Samtidig kan strategien skabe grobund for udvikling af teknologi og investering i nye lsninger inden for energirenovering. Der opbygges viden om finansiering, teknologiske lsninger, byggeprocesser og organisering gennem forskellige projekter i Kbenhavn. Derfor skal strategien for reduktion af energiforbruget i byggeriet sikre, at indsatsen for at opn et energieffektivt byggeri i Kbenhavn sker som en indsats, hvor erfaringer udbredes til alle relevante parter bde inden for og uden for kommunen. Der skal ske en koordinering p tvrs af de mange indsatser, der i de kommende r bliver ivrksat, og p tvrs af forvaltningerne i Kbenhavns Kommune. Der vil blive fulgt op p om kommunen er p rette vej i forhold til at n de opstillede ml. Bl.a. skal der ske en registrering af gennemfrte energirenoveringer og af opfrt lavenergibyggeri i Kbenhavn, s det er muligt at hste erfaringer og flge op p energiforbruget i gennemfrte projekter. Arbejdet med reduktion af energiforbruget skal derfor organiseres bde tvrfagligt i Kbenhavns Kommune og i tt samarbejde med de medvirkende eksterne parter. incitamenter for get energieffektivisering Mange rentable energibesparelser bliver ikke gennemfrt, fordi incitamentet for den enkelte kan vre svrt at f je p. Dette kan dels skyldes manglende finansieringsmuligheder, dels at investoren ikke ndvendigvis fr gevinsten fra de lavere energiomkostninger. Kbenhavns Kommune nsker at igangstte initiativer, der kan ge antallet af energibesparende tiltag. Kommunen vil reducere de finansielle og organisatoriske barrierer for energibesparelser inden for bde renovering af eksisterende byggeri og nybyggeri. Indsatsen kommer til at ske i samarbejde med relevante aktrer, og sammen med dem vil Kbenhavns Kommune bl.a.:

Medvirke til at udvikle og implementere en finansieringsmodel, der gr det enkelt at finansiere og opn energibesparelser i det eksisterende byggeri og i energirigtigt nybyggeri. Modellen vil tage hensyn til byggeriets forskellige ejerformer, og den vil bl.a. tage afst i ideerne omkring ESCO-konceptet, grnne finansieringsformer og One Stop Shop-ideen. Overvinde det skaldte ejer-lejer paradoks, der betyder, at hverken ejer eller lejer har et konomisk incitament til at investere i energibesparelser. Dette er en udfordring bde i boligog i erhvervssektoren. Arbejde for at regeringen ndrer bygningsreglementet, s bevaringsvrdige bygninger ikke automatisk undtages fra de energibestemmelser, som ikke reducerer bevaringsvrdierne. Virksomheder og boliger i Kbenhavn skifter ofte ejere, hvilket reducerer incitamentet til energibesparelser, da ejere ikke ndvendigvis fr glde af en energibesparende foranstaltning med selv en ganske kort tilbagebetalingstid. Kbenhavns Kommune vil arbejde for, at regeringen etablerer en energiopsparing i de enkelte bygninger som en del af den kommende strategi for bygningsmassen. Udbrede kendskabet til nye finansierings-, organisations- og samarbejdsformer, der giver mulighed for at reducere omkostninger ved opfrelse af lavenergibyggeri. energieffektiVe bygninger i kbenhaVn Kbenhavns Kommune har allerede igangsat forskellige initiativer for at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse og i nybyggeriet. Indsatsen fortstter frem til og efter 2025. Klimarenovering i det eksisterende byggeri Nr det glder det eksisterende byggeri, er det srlig vigtigt, at energibesparelserne bliver foretaget, nr bygningerne alligevel skal renoveres. Derfor er srligt to parametre afgrende for mngden af energibesparelser frem mod 2025: Dels hvor stor en del af bygningsmassen, der bliver renoveret. Dels hvor omfattende energirenoveringerne er. Kbenhavns Kommune har en ambition om at ge renoveringstakten med 0,5-procentpoint pr. r, hvilket betyder, at 33 og 46 pct. af hhv. boliger og erhverv renoveres frem mod 2025. Kbenhavns Kommune vil sikre en proaktiv sagsbehandling med specialkompetence inden for energirenoveringer. Herunder vil kommunen rdgive og vejlede om mervrdien af en hjere boligkvalitet med f.eks. bedre indeklima og mere dagslys.

energieffektive bygninger i Kbenhavn

etablere metode og retningslinjer samt mlrette midler til get klimarenovering etablere metode og rammer til at sikre sammenhng mellem beregnet og faktisk forbrug fremme udvikling af teknologi og lsninger til at sikre nybyggeri med lavt energiforbrug sikre indregulering af varmeog brugsvandsanlg udvikle, afprve og implementere model til realisering af energibesparelser i handels- og servicevirksomheder

Frem mod 2025 igangstter og implementerer Kbenhavns Kommune en lang rkke indsatser for at reducere bygningers energiforbrug. Nedenfor beskrives hovedindsatser sammen med de initiativer, der vil blive ivrksat p den korte bane for at sikre rammer og lsningsmuligheder til at opn energibesparelser frem mod 2025. konomi Kbenhavns Kommunes samlede udgifter til at gennemfre de initiativer, der skal vre med til at reducere energiforbruget i bygningsmassen i Kbenhavn, forventes at vre knap ca. 250 mio. kr. frem til 2025. Dette indebrer bl.a. koncept- og modeludvikling, samt midler til demonstrationsprojekter indenfor nybyggeri og eksisterende byggeri samt udbredelse af solceller. Ved i 2025 at reducere varmeforbruget med 20 pct. og elforbruget med hhv. 20 pct. i handels- og servicevirksomheder og 10 pct. i husholdninger, er den samlede samfundskonomiske besparelse p ca. 1,6 mia. kr. Et par som bor i lejlighed vil i 2025 i gennemsnit spare ca. 4.000 kr. om ret p deres energiforbrug, hvis mlene indfries. Den samlede investering i nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri vil krve investeringer for op til 180 mia. kr. frem til 2025. Den samlede investering i solceller i den private sektor er anslet til godt 425 mio. kr. frem til 2025.

udbredelse af solceller innovation og profilering

motivere og understtte udbredelsen af solceller vidensopbygning og erfaringsudveksling. etablere partnerskab til opfrsel af private fyrtrnsprojekter

den smarte by

etablering af en digital infrastruktur til offentlige data. understtte mulighederne for at ge det fleksible forbrug udbredelse af koncept omkring den smarte bygning lokal brintproduktion forbedring af rammer for brug af landstrm p krydstogtskibe

32

33

Kommunen vil arbejde for at ge renoveringstakten i det almene byggeri, der udgr knap en femtedel af boligsektoren i Kbenhavn. Derudover vil kommunen bruge mulighederne i byfornyelsesindsatsen til at ge renoveringstakt og energieffektiviseringsgrad i det eksisterende byggeri. Kommunen nsker at give tilskud til langsigtede energieffektiviseringer, mens de mest rentable projekter egenfinansieres. overensstemmelse mellem beregnet og faktisk forbrug I dag er der ingen krav til, at det faktiske energiforbrug til opvarmning af en ny lavenergibygning stemmer overens med det energiforbrug, som blev beregnet for byggeriet, inden det blev opfrt. Mlinger p energiforbrug i opfrt lavenergibyggeri viser, at energiforbruget er strre end forventet. Kbenhavns Kommune vil udvikle en metode og arbejde for, at der etableres rammer, der kan sikre sammenhng mellem det beregnede og det faktiske forbrug. Sammen med lokaludvalg og grnne organisationer skal Kbenhavns Kommune skabe ejerskab til dagsordnen om det CO2-neutrale Kbenhavn. Samarbejderne med disse grupper skal fre til at minimere energiforbruget i husholdningerne. Opflgning af energiforbrug i bde eksisterende bygninger og i nye bygninger skal kombineres med denne indsats.

nybyggeri med lavt energiforbrug Nye byudviklingsomrder er i Kommuneplan 2011 udlagt, s byggeriet skal overholde kravene til energiklasse 2015, og allerede fra 2015 skal byggeriet overholde kravene til bygningsklasse 2020. Nybyggeriet vil dermed vre p forkant med kravene til grnt byggeri. Kbenhavn har dermed et stort potentiale for at blive driver for udviklingen af mere energieffektivt nybyggeri og dermed skabe innovation inden for energirigtige teknologier ogs i driftsfasen. Kbenhavns Kommune vil ivrkstte initiativer, der fremmer udviklingen af disse lsninger ved at invitere virksomheder til at udvikle og afprve nye teknikker og lsninger. Initiativerne omfatter bl.a. et tt samarbejde med byggeriets aktrer om bredygtigt og energirigtig byudvikling, samt analyser af hvad der i fremtiden er den mest optimale mde at energiforsyne nye byomrder p. effektive varme- og brugsvandsanlg Kbenhavns Kommune vil sammen med bl.a. Kbenhavns Energi skabe incitamenter til, at der inden 2025 sker en total opgradering af varme- og brugsanlggene i Kbenhavn. Det forventes, at det samlede varmeforbrug i Kbenhavn kan reduceres med 10 pct., hvis varme- og brugsvandsanlggene i Kbenhavn indreguleres og derved i hjere grad tilpasses behovet. Fjernaflsning af varmeforbruget kan bruges til at identificere anlg med usdvanligt hjt forbrug. Ved opsgende arbejde indreguleres og optimeres ineffektive anlg herefter, s temperaturen bliver reguleret bedst muligt.

energibesparelser i handels- og servicevirksomheder Kbenhavns Kommune vil aktivt bidrage til at indfri det store potentiale for energibesparelser i virksomhederne. Allerede i dag inspirerer og hjlper kommunen virksomheder med at reducere deres CO 2 udledning i Grnne Erhverv. Her er bl.a. lettilgngelige vrktjer til klimaindsatsen og energirdgivning, der er skrddersyet til den enkelte virksomhed. Kbenhavns Kommune vil ogs tilbyde en samlet pakke, der skal ge handels- og servicevirksomhedernes incitament og handlekraft til at opn energibesparelser. Pakken skal give virksomhederne viden om, hvordan de kan identificere, finansiere og implementere rentable energibesparelser. Kbenhavns Kommune vil inddrage relevante aktrer i den virksomhedsrettede indsats, f.eks. hndvrkere og energiselskaber til rdgivning og implementering. solCeller Markedsudviklingen af solceller med en international rlig vkstrate p 40 pct., en get effektivitet og et kraftigt prisfald giver anledning til stor optimisme for solcelleteknologien. Ved at samarbejde tt med kbenhavnere og virksomheder kan Kbenhavns Kommune fremme vksten i solcellebranchen yderligere. Kbenhavns Kommune nsker derfor at spille en proaktiv rolle for eksempel i forbindelse med byggesagsbehandling for at motivere og blandt andet via sine selskaber understtte, at kbenhavnerne installerer solceller. Kommunen vil udarbejde arkitektoniske retningslinjer for solceller p byens tage og i forskellig sammenhng informere om mulighederne for opstning af solceller. Samtidig vil kommunen bruge byfornyelsesmidler til at udvikle solcellelsninger, der bde er indpasset i byens arkitektur og har en god energikonomi. Derudover kan Kbenhavns Energi opbygge et forretningskoncept, der skal understtte opstningen af solceller p byens bygninger, sfremt der er et kommercielt forretningsgrundlag for konceptet.

innoVation og profilering Der har i mange r vret fokus p energiforbruget i byggeriet, hvilket har betydet, at energibehovet i bde de eksisterende bygninger og i nybyggeriet er reduceret. Der er dog stadig et stort uforlst potentiale, og der er fortsat behov for videndeling og udvikling inden for lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri. Der skal i hjere grad tnkes i helhedslsninger for den samlede bygning. videnopbygning og erfaringsudveksling Kbenhavns Kommune vil etablere nye partnerskaber med bl.a. relevante organisationer med henblik p at opbygge og sprede viden og erfaringer med gode lsninger inden for nybyggeri og renoveringer. I samarbejde med videninstitutioner og de relevante aktrer i bygningssektoren vil kommunen tage initiativ til at lave et katalog over de gode lsninger, der giver energibesparelser og konomiske fordele ved energirenoveringer alt efter bygningernes alder og stand. Kbenhavns Kommune har udarbejdet et inspirationskatalog til bygherrer om energiforsyning af nye byomrder og om lavenergibyggeri, og Kbenhavns Kommune vil arbejde p at indg aftaler med bygherrer, der kan sikre, at s mange som muligt flger anbefalingerne. fyrtrnsprojekter Kbenhavns Kommune vil gennemfre fyrtrnsprojekter, der kan vise vejen for, hvordan man bygger energirigtige bygninger, og hvordan man udfrer energirenovering. De er designet og udfrt optimalt mht. energiforbrug, indeklima, brugeroplevelse og konomi. Og der er fokus p byggeproces og samarbejde mellem byggeriets parter. Kbenhavns Kommune vil desuden etablere et grnt vkst-partnerskab med udviklere og entreprenrer omkring fyrtrnsprojekter for at f flere eksempelbyggerier inden for det private byggeri, som bidrager til udviklingen indenfor energirigtigt nybyggeri og energirenovering. I forbindelse med nye byudviklingsomrder nsker Kbenhavns Kommune at afprve, hvordan byplanlgning kan give gode energilsninger. Myndigheder, arkitekter, ingenirer, investorer m.fl. skal arbejde sammen om at designe og implementere lavenergibyggeri, der kan overholde de stramme energikrav og samtidig sikre optimale lsninger til energiforsyningen.

34

den smarte by Kbenhavn som den smarte by betyder, at Kbenhavns Kommune udvikler byen, s vi bde tager hensyn til brugervenlighed og reducerer ressourceforbruget. Udgangspunktet for den smarte by er helheden. Og det betyder, at bde kapacitetsbegrnsninger, vedvarende energiproduktion, forbrugsmnstre og forbrugsbehov integreres i de lsninger, der bliver implementeret. Kbenhavns Kommune nsker med den smarte by at vlge de mest energieffektive lsninger herunder at prioritere strm med en stor andel af vedvarende energi og sikre, at potentialet for fleksibelt energiforbrug udnyttes. Kommunen vil anvende egne kretjer og bygninger til at teste og implementere ny teknologi. digital infrastruktur I den smarte by flger vi energiforbruget bl.a. gennem overvgning og styring af energiforbruget i bygninger og lrer af det. Adgangen til offentlige energiforbrugsdata giver mulighed for nye tjenester og ny information til gavn for bde kbenhavnere og virksomheder. Kbenhavns Kommune vil samarbejde med relevante partnere for at sikre en ben digital infrastruktur, s Kbenhavn fr en ben platform for nye innovative lsninger. Konkret anvendes Nordhavns Energipartnerskab som pilotprojekt for offentliggrelse af energiforbrugsdata p bygningsniveau. Fremover skal energi- og vandforbrug i Kbenhavns Kommunes bygninger fjernaflses og synliggres, s kommunen i samarbejde med relevante aktrer kan optimere og innovere hovedstadens digitale infrastruktur. fleksibelt forbrug og smart grid Fremtiden byder p en get mngde af vedvarende energi i den danske energiforsyning. Det krver et mere fleksibelt forbrug og Smart Grid, der sammen kan bidrage til at indpasse mere vedvarende energi i systemet. Et Smart Grid skal vre bindeleddet mellem energiproduktionen og forbrugeren. Kbenhavns Kommune vil sammen med eksterne aktrer vre med til at undersge mulighederne for at implementere en ordning, hvor kbenhavnere, virksomheder og myndigheder fr bedre mulighed for at vlge at bruge strm, nr andelen af vedvarende energi i energiproduktionen er hj. Kbenhavns Kommune vil ogs igangstte flere initiativer for at sikre intelligent opladning af kommunens egne elbiler. For at minimere produktionen af fjernvarme p anlg, der kun producerer varme, hvilket blandt andet sker i meget kolde perioder, vil kommunen i samarbejde med Kbenhavns Energi undersge, hvorvidt varmesystemet kan blive mere fleksibelt.

den smarte bygning Den smarte bygning er et overordnet koncept, der indebrer en rkke elementer inden for energieffektivitet, fleksibilitet og energistyring. Konceptet vil blive afprvet p to af kommunens ejendomme, inden det vil blive udbredt til forskellige sektorer i Kbenhavn. smart CpH2 I et demonstrationsprojekt skal der p en placering i Kbenhavn produceres brint vha. overskydende energi fra vind. Brinten kan f.eks. bruges til transportforml, hvilket vil give en meget synlig kobling mellem vedvarende energiproduktion og mobilitet i Kbenhavn. landstrm til krydstogtskibe i Kbenhavn Kbenhavn er et populrt ml for krydstogtskibe, som lgger til ved kommunens havne. I dag forsynes skibene, nr de ligger i havn med energi fra deres egne motorer, hvilket betyder stj, luftforurening, et hjt olieforbrug og dermed CO 2 -udledning. I Nordhavnens Energipartnerskab er der sat fokus p problematikken, og her sges at finde en lsning p at forsyne skibene med landstrm. Kbenhavns Kommune vil arbejde for at forbedre rammerne til forsyning af krydstogtskibene med landsstrm, hvilket har positiv effekt p bde lokalmiljet i form af reduceret luftforurening og p den globale CO 2 -udledning.

35

i 2025 er KbenHavn en smart by, Hvor der tages Hensyn til brugervenligHed samtidig med at ressourCeforbruget reduCeres

36

37

4
energiproduKtion
OVERORDNEDE Ml FOR 2025 // FjERNVARMEN I KBENHAVN ER CO2 -NEUTRAl. // ElpRODUKTIONEN ER BASERET p VIND Og BIOMASSE Og OVERSTIgER SAMlET ElFORBRUgET I KBENHAVN. // plAST FRA HUSHOlDNINgER Og VIRKSOMHEDER BlIVER UDSORTERET. // BIOFORgASNINg AF ORgANISK AFFAlD.

I 2025 vil produktionen af strm, varme og kling i Kbenhavn primrt vre baseret p vind, biomasse, geotermi og affald. Mlet er, at fjernvarmen er CO 2 -neutral i 2025, og at Kbenhavn er med til at sikre vedvarende elproduktion, der samlet overstiger byens elforbrug. P den mde fr Kbenhavn en unik position nationalt og internationalt. Dette har en rkke klare fordele. For det frste bliver energiproduktionen baseret p flere forskellige vedvarende energikilder, hvilket giver fleksibilitet i energisystemet. Kbenhavnernes og kbenhavnske virksomheders energibehov varierer over dgnet og over ret. En fleksibel energiproduktion giver mulighed for at opfylde det varierende energibehov p en mde, hvor energiressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Samtidig bliver afhngigheden af enkelte energikilder reduceret. For det andet giver omstillingen mulighed for grnne job. Dels i forhold til omstillingen til eksisterende energiteknologier, dels i forhold til udvikling og demonstration af fremtidens grnne energilsninger i verdens storbyer.

behandlingsteknologier. Resultatet er, at der kommer til at mangle grundlastkapacitet allerede i 2015. Behovet for ny grundlastkapacitet efter 2015 skal derfor vurderes og efterflgende etableres i samarbejde med varmeselskaberne. Den nye grundlastkapacitet bliver sandsynligvis bygget p Amager. Amagervrkets blok 3 og Avedrevrkets blok 1 vil, hvis deres levetid bliver forlnget, kunne vre i drift frem til 2027-2030, hvor anlggene vil vre ca. 35 r. Avedrevrkets blok 2 og Amagervrkets blok 1 kan levetidsforlnges og vil sandsynligvis kunne vre i drift til omkring 2040. Kbenhavns Kommune vil i den forbindelse fortsat reservere en kraftvrksgrund p Amager (Kraftvrkshalven). Grunden kan enten anvendes til en kraftvarmeblok p kort sigt, hvis der ikke kan findes plads p de gamle kraftvrker, eller hvis omstilling til biomasse p de gamle vrker bliver uforholdsmssig dyr. Alternativt reserveres grunden p langt sigt, da det er den eneste tilbagevrende kraftvrksposition til forsyning af Kbenhavn. fleksibelt energisystem En stigende mngde vind i energisystemet giver behov for strre grad af fleksibilitet i den resterende del af energiproduktionen og hos forbrugerne. Det er ndvendigt at satse p flere teknologier som f.eks. lagring, varmepumper og biomassebaseret kraftvarme, der kan tilpasses forbruget. I Varmeplan Hovedstaden 2 er det vurderet, at de selskabs- og samfundskonomiske betingelser for at bruge varmepumper i strre skala i hovedstadsregionen nppe vil vre til stede frem mod 2025. Hovedstadsomrdets fjernvarmesystem kan sandsynligvis bidrage bedre til energisystemets fleksibilitet gennem get dynamik p kraftvrkerne og ved etablering af get mulighed for varmelagring, s energien kan gemmes og bruges, nr der er brug for den. Kbenhavns Kommune vil undersge grundlaget for at bruge store varmepumper i fjernvarmenettet i strre skala for at balancere det samlede energisystem. liberalisering af affald I december 2010 blev markedet for import og eksport af erhvervsaffald liberaliseret. Sker det samme for husholdningsaffaldet, vil det f store konsekvenser for behandlingen af affald. Regeringen fremlgger i 2012 en ny ressourcestrategi og har allerede peget p, at Danmark fremover i hjere grad skal opfatte affald som en ressource, og at genanvendeligt affald skal nyttiggres. Affald er derfor i jeblikket en usikker faktor bde i forhold til mngden af affald til energiproduktion og i forhold til CO2-udledningen fra forbrnding af affald.

Frem mod 2015 bliver der endvidere gennemfrt udviklings- og pilotprojekter om get udsortering af plast fra affaldet samt om udnyttelse af de organiske dele af affaldet. Kbenhavns Kommunes Agenda 21-plan for 2012-2015 Grn hverdag og Livskvalitet har en aktivitet vedrrende affald, hvor det drejer sig om at ge genanvendelse gennem bedre affaldslsninger, som udvikles og testes sammen med borgerne. udVikling i afgifter og prise r Afgiftsstrukturen er et centralt redskab til at understtte den grnne vkst bde samfundskonomisk og hos forbrugerne. For at staten kan fastholde sine indtgter, nr afgiftsprovenuet fra fossile brndsler falder, bliver der indfrt en skaldt forsyningssikkerhedsafgift p brndsler til rumvarme, herunder biomasse. Prisen p biomasse forventes at stige, fordi eftersprgslen stiger, og udbuddet falder. Ud over eftersprgslen til energiproduktion forventes transportsektoren ogs i stigende grad at eftersprge biomasseressourcer i takt med, at de fossile brndstoffer bliver udfaset. Den stigende eftersprgsel betyder ogs, at fokus p biomassens bredygtighed skal skrpes, og at der skal udvikles alternativer til biomasse. I Kbenhavn vil isr mulighederne for at bruge geotermi blive undersgt nrmere. strategisk energiplanlgnin g Fjernvarmenettet i Kbenhavn hnger sammen med nettet i de andre kommuner i hovedstadsregionen, og elnettet er en del af det europiske net. Mlet om C O2-neutralitet krver, at Kbenhavns Kommune og de andre kommuner i Hovedstadsomrdet har en samlet vision for omstilling af energiforsyningen. Derfor samarbejder Kbenhavn med en rkke aktrer om strategisk energiplanlgning for hovedstadsomrdet. Kun gennem samarbejde p tvrs af kommunerne fr Kbenhavn en C O2-neutral energiproduktion i 2025.

andel af den samlede reduKtion

8

13 7% 11% 2%

6%

855.000 ton Co2

Nye initiativer Energiproduktion Kommunen som klimavirksomhed Mobilitet Energiforbrug

4.1
Hovedudfordringer
Kbenhavn str i dag og de kommende r over for en rkke hovedudfordringer i forhold til grn energiproduktion. Udfordringerne er bl.a. manglende grundlast, liberalisering af affaldssektoren, behov for et fleksibelt energisystem samt behov for strategisk energiplanlgning p tvrs af kommunerne i hovedstadsomrdet. Herudover ventes bde konomisk vkst og en betydelig befolkningstilvkst i Kbenhavn. CO 2 -neutral fjernvarme krver, at spidslasten bliver omstillet til CO2 -neutrale brndsler, og at plasten bliver udsorteret fra affaldet. Elforbrug til varmepumper til bl.a. geotermianlg udleder desuden CO2, indtil elproduktionen er omstillet til vedvarende energiproduktion, hvilket iflge regeringen vil vre gennemfrt i 2035. ndringer i energiproduktionen i rene frem I 2014 forventes det, at kraftvarmeblokken p Svanemllevrket er taget ud af drift, og p H.C. rstedsrket forventes de to kraftvarmeblokke at blive taget ud af drift med udgangen af hhv. 2015 og 2023. Svanemllevrket og H.C. rstedsvrket vil dog fortstte som spids- og reservelastvrker. Herudover forventes varmeproduktionen fra affaldsforbrnding at blive mindre end tidligere pga. bedre sortering og brug af andre

74%

fordeling af reduKtion fra energiproduKtion

3% 12%

42%

Vindmller Nyt biomassefyret kraftvarmevrk

43%

Udsortering af plast Omstilling af spidslast til biomasse

figur 10 // Reduktion af CO2 -udledning fra energiproduktion ud af den samlede reduktion og fordelt p indsatser.

38

39

4.2
ml og initiativer i KBenHavn frem mod 2025
Inden for bde el- og varmeproduktionen har Kbenhavns Kommune igennem de seneste r taget de frste skridt p vejen mod C O2-neutralitet ved at omstille og udvikle energiproduktion til vind, biomasse, affald og i mindre skala geotermi og fjernkling. Omstillingen til en C O2-neutral hovedstad sker gradvist og gennem centrale infrastrukturelle prioriteringer og investeringer inden for energiproduktionen. Derfor igangstter Kbenhavns Kommune sammen med centrale aktrer i perioden frem mod 2017 en rkke hovedindsatser inden for energiproduktionen for at mindske CO 2 -udledningen. Vindmller
Co 2 med en realistisk udbygningstakt af Vindmller opnr kbenhaVn en rlig Co 2 -fortrngning p 360.000 ton i 2025.

ml for 2025 der oprettes laug til vindmlleandele solgt til borgere og virksomheder i Kbenhavn der er opstillet 360 mW (100 vindmller) til havs og til lands

Hovedindsatser frem mod 2025 vindmller til lands inden for kommunegrnsen

initiativer til og med 2016 fire egnede lokaliteter er udpeget, og planproces for i alt 7 vindmller p prvestenen og Kalvebod syd ventes afsluttet i 2012/13 Kbenhavns energi forhandler med lodsejere om lokaliteter, og de respektive kommuner opfordres til at begynde planlgning af omrderne

initiativer frem mod 2025 arbejdet med konkrete projekter p de fire lokaliteter fortstter

I forlngelse af den frste klimaplan fra 2009 har Kbenhavn via varmeselskaberne bl.a. arbejdet p at omstille kraftvarme til biomasse. En del af Amagervrket blev i 2010 omstillet til kun at fyre med biomasse, og varmeselskaberne forhandler om omstillingen af den anden del af Amagervrket samt Avedrevrket. Det er med Energiaftale 2012-2020 besluttet, at der vil ske en ndring af varmeforsyningsloven, s el- og varmeproducenter og varmeaftagere kan indg frivillige aftaler om fordelingen af den afgiftsmssige fordel ved omstilling til biomasse. Her er det vigtigt, at forbrugerne ogs tilgodeses. Biomasse til el- og varmeproduktion i hovedstaden er i dag hovedsageligt trpiller. Kbenhavns Kommune nsker, at der vedtages internationale krav til bredygtighed for biomasse til energiproduktion i takt med den stigende eftersprgsel. Biomasse vil spille en stor rolle i energiproduktionen i hovedstaden mange r frem, men Kbenhavns Kommune forventer, at behovet vil aftage i takt med, at de store kraftvarmevrker bliver udfaset. Andre energikilder som vindkraft og geotermi forventes i hjere grad at tage over. Kbenhavns Kommune anser det desuden for vigtigt, at biomassen anvendes effektivt og i de anlg, hvor ressourcen udnyttes bedst. Der er i dag et geotermisk demonstrationsanlg ved Amagervrket. Anlgget har vret i drift siden 2005, og der er efterhnden samlet en rkke driftserfaringer, der kan bruges ved de fremtidige anlg. Inden for de kommende r skal der tages endelig beslutning om geotermiens rolle i energiproduktionen i Kbenhavn, herunder Kbenhavns Energis rolle i en eventuel produktion. Kbenhavns Kommune har et ml om, at varmeforbruget i 2025 er reduceret med 20 pct., mens elforbruget er reduceret med 20 pct. for handel- og servicevirksomheder og 10 pct. for husholdninger i forhold til 2010. Dette nedbringer behovet for energi, hvilket der skal tages hjde for i den fremtidige planlgning af produktionskapaciteten. I 2025 skal Kbenhavn forsynes med CO2 -neutral fjernvarme, primrt baseret p biomasse og geotermi. Amagervrket og Avedrevrket skal omstilles til biomasse, og der skal etableres en ny biomassefyret kraftvarmekapacitet i Kbenhavn. Den nye kraftvarmekapacitet skal imdekomme mangel p grundlastkapacitet i Kbenhavn frem mod 2025. Ud over ny kraftvarmekapacitet er srligt geotermi, men ogs store varmepumper og varmelagre interessante muligheder. Kbenhavns Kommune nsker, at der bliver etableret et energisystem med flere energikilder, der kan supplere hinanden, s byen fr en fleksibel el- og varmeforsyning. Det betyder bl.a., at biomassefyrede kraftvarmeanlg i hjere grad skal tilpasses energiproduktionen, nr det ikke blser, og vindmllerne derfor producerer mindre

energi. Der vil blive set p mulighederne for at reducere behovet for spidslast og omstille resten af denne til CO 2 -neutrale brndsler. fjernkling Kbenhavns Energi har i dag etableret fjernkling til virksomheder omkring Kgs. Nytorv og Rdhuspladsen, og har planer om at etablere fjernkling til Kbenhavns Universitet, Rigshospitalet og Panum Instituttet. Fjernkling er mere energieffektiv, nr den erstatter individuelle kompressorkleanlg i virksomhederne. I vintermnederne producerer anlgget kling ved hjlp af havvand, og i sommermnederne sker klingen ved hjlp af damp fra kraftvrkerne og med eldrevne klekompressorer. Kbenhavns Kommune vurderer lbende energieffektiviteten, konomien og miljgevinsten ved fjernkling. konomi Investeringer i el- og varmeproduktion er dels finansieret af energiselskaberne, dels finansieret via fjernvarmetaksterne. Dog kan Kbenhavns Kommune vlge at stille lnegaranti til: Et flisfyret kraftvarmevrk p 115-350 MW, hvilket svarer til en investering p 1,5-4 mia.kr. Et geotermianlg (65 MW), hvilket svarer til en investering p ca. 1 mia. kr. Et varmelager (kapacitet 200 MW), hvilket svarer til en investering p 0,2 mia. kr.

vindmller i andre kommuner

indsatsen fortstter med fastlggelse af lokaliteter, kommunale lokaliteter, kommunale planprocesser, udvikling og modning af projekter m.v.

Kystnre havvindmller

egnede lokaliarbejdet teter er fundet fortstter i resund, og energiaftale 20122020 omfatter i alt 500 mW kystnre havvindmller. afregningsmodellen er dog endnu ikke er fastlagt borgerreprsentationen har givet Kbenhavns energi mandat til at deltage i f.eks. joint ventures, der kan byde p statslige udbud af havvindmller energiaftale 2012-2020 fastslr, at der frem mod 2020 udbygges med 1.000 mW vindkraft; udbud 2013-2015 med forventet drift fra 2017-2020

Kbenhavn har ivrksat et ambitist vindmlleprojekt, hvor mlet er, at der i 2025 skal vre opstillet over 100 vindmller. Arbejdet omfatter bde opstilling af vindmller inden for og uden for kommunegrnsen og bde til lands og til vands. Kbenhavns Energi er bygherre p vindmllerne, og Borgerreprsentationen har besluttet at stille lnegaranti for rentable vindmlleprojekter inden for en ramme af 5,5 mia. kr. Kommunen lgger ogs stor vgt p lokal forankring og borgerinddragelse. Kbenhavns Kommune og Kbenhavns Energi vil derfor give kbenhavnerne mulighed for at kbe vindmlleandele i frste omgang i vindmllerne i Kbenhavn. Det skal ogs undersges, hvordan kbenhavnske virksomheder kan f mulighed for at bidrage aktivt til udbygningen af vedvarende energi. konomi Kbenhavns Energis anlgsudgift for 360 MW vindmller ansls at vre 5,5 mia. kr. Borgerreprsentationens garanti for Kbenhavns Energis lntagning til rentable vindmlleprojekter bliver udmntet i takt med, at de enkelte projekter modner.

partnerskab til bud p statslige havvindmlleprojekter

Varmeforsyning og biomasse
Co 2 den samlede reduktion af Co 2 -udledningen fra indsatsen omkring Varmeforsyning og biomasse er Vurderet til 395.000 ton pr. r i 2025. elproduktionen fra et nyt flisfyret kraftVarmeVrk kan reduCere den rlige Co 2 -udledning med op til 365.000 ton. omstilling af spids- og reserVekraft til produktion p Co 2 -neutrale brndsler Vil kunne reduCere Co 2 -udledningen med Ca. 30.000 ton pr. r. omstillingen af de eksisterende kraft VarmeVrker til biomasse er en del af kbenhaVns kommunes klimaplan 2009 og er derfor regnet med som forudstning i Co 2 -fremskriVningen.

i 2025 vil energiproduKtionen i KbenHavn vre baseret p vind, sol, biomasse, geotermi og affald

40

ml for 2025 Kbenhavns kraftvarmeproduktion er omstillet til biomasse der er etableret et nyt flisfyret. kraftvarmeanlg der er etableret et geotermianlg p mindst 50 mW og endnu et inden 2030 spidslast er omstillet til Co2 -neutrale brndsler

Hovedindsatser frem mod 2025 biomasse p kraftvarmevrkerne

initiativer til og med 2016 forhandling om omstilling til biomasse p amagervrket og avedrevrket teknisk og konomisk vurdering, planlgning samt projektering af nyt flisfyret kraftvarmevrk

initiativer frem mod 2025 implementering

Amagerforbrnding er ved at vre nedslidt, og der arbejdes derfor p at lave et nyt anlg, hvor forbrnding bliver suppleret med andre teknologier, der kan ge genanvendelse af plast og produktion af biogas. Hvis der tages nye teknologier og lsninger i brug til affaldsbortskaffelse, vil det kunne give strre fleksibilitet i energisystemet. Nr plast i affaldet forbrndes, bidrager det til energiforsyningen, men det udleder ogs CO2, fordi plast er et olieprodukt. Med undret plastindhold i affaldet, forventes CO2-udledningen fra affaldsforbrnding i 2025 at udgre 100.000 ton. Desuden er plast energikrvende at fremstille. Kbenhavn skal i hjere grad forebygge, udsortere og genanvende plast fra husholdninger og erhverv en indsats Kbenhavns Kommune allerede har igangsat i 2011. konomi Indsatser p affaldsomrdet er takstfinansieret. Det sknnes, at et REnescience-anlg med en kapacitet p 80.000 ton affald pr. r koster 0,8 mia. kr. i anlgsudgifter, mens et biogasanlg p 50.000 ton affald pr. r sknnes at koste 120-150 mio. kr. i anlgsudgifter.

etablering af flisfyret kraftvarmevrk

nye varmeproduktionsenheder i Kbenhavn

beslutningsgrundlag vedrrende etablering af geotermianlg udarbejdes der laves en samlet beslutnings- og tidslinje for etablering af varmeproducerende ve-anlg i Kbenhavn, herunder varmepumper og evt. solvarme

implementering

implementering

ml for 2025 implementering

omstilling af spids- og reservelast til produktion p Co2 -neutrale brndsler

udarbejdelse af plan for omstilling

Hovedindsatser frem mod 2025 nyt affaldsbehandlingscenter behandling af organisk affald

initiativer til og med 2016

initiativer frem mod 2025 implementering

organisk affald til bioforgasning der er etableret et fuldskala renescienceeller biogasanlg plast fra husholdninger og virksomheder bliver udsorteret

der udarbejdes beslutningsgrundlag vedrrende etablering af nyt affaldsbehandlingscenter vurdering af renescienceanlg og andre behandlingsteknologier til bioforgasning af organisk affald

affald og energiforsyning
Co 2 den samlede Co2 -reduktion Vurderes at Vre 100.000 ton i 2025 grundet udsortering af plast.

etablering af enten renescience eller anden behandlingsteknologi, s ressourcerne i det organiske affald kan udnyttes udnyttelse af organisk affald, hvis resultatet er positivt arbejdet fortstter

Affaldsforbrnding vil ogs fremover vre en del af hovedstadens varmeproduktion. De kommende ressource- og affaldsplaner fra bde regeringen og Kbenhavns Kommune vil stte rammerne for get genanvendelse og vil formentlig betyde reducerede affaldsmngder til forbrnding. Der er en nje sammenhng mellem initiativer inden for affaldsforbrnding og den vrige fjernvarmeforsyning i Hovedstadsomrdet. Det glder bde i forhold til forbrndingskapacitet og i relation til sortering og genanvendelse samt i relation til nye behandlingsmetoder i affaldshndteringen.

undersgelse af forskellige aspekter vedrrende indsamling af organisk affald i Kbenhavn forebyggelse, udsortering og genanvendelse af plast i affaldet etablering af tre nye indsamlingsordninger for hrd plast, metal og smt elektronik fra byens etageboliger afklare metoder til forebyggelse, sortering og genanvendelse af plast via deltagelse i life projektet plastic Zero projektet om klimavenligt affald

implementering

42

43

5
moBilitet
OVERORDNEDE Ml FOR 2025 // 75 pCT. AF AllE TURE I KBENHAVN FOREgR I gANg, p CyKEl EllER MED KOllEKTIV TRAFIK. // 50 pCT. AF TURE TIl ARBEjDE EllER UDDANNElSE I KBENHAVN FOREgR p CyKEl. // 20 pCT. FlERE pASSAgERER I KOllEKTIV TRAFIK. // DEN KOllEKTIVE TRANSpORT ER CO 2 -NEUTRAl. // 20-30 pCT. AF AllE lETTE KRETjER BRUgER NyE DRIVMIDlER SOM El, BRINT, BIOgAS EllER BIOETHANOl. // 30-40 pCT. AF AllE TUNgE KRETjER BRUgER NyE DRIVMIDlER.
andel af den samlede reduKtion
6% 8

Kbenhavns Kommune har fokus p, at det skal vre mest attraktivt at cykle, g eller tage den kollektive transport, nr man som kbenhavner skal rundt i byen. Hvis kbenhavnerne transporterer sig med bil, er mlet, at s mange som muligt bruger el-, brint-, og hydridbiler eller nye drivmidler som biobrndstoffer. Transporten i Kbenhavn skal bidrage til, at byen er grnnere, smartere og sundere i 2025, hvor flere cykler, gr og bruger kollektiv transport. Nye drivmidler og delebilsordninger er ligeledes mere udbredt. Kbenhavns Kommunes Agenda 21-plan Grn hverdag og Livskvalitet har tre transportaktiviteter som alle har til forml at pvirke kbenhavnernes adfrd mod mere grn mobilitet. Blandt andet fr kbenhavnerne information om og mulighed for at prve andre transportformer som elbiler og delebiler. En anden aktivitet handler om at gre det lettere at vre cyklist og f flere op p cyklen. udbygning af indsatsen Kommuneplan 2011 indeholder visionen om, at trafikken i Kbenhavn skal fordeles med mindst 1/3 af turene p cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og hjest 1/3 med bil. Kommunen styrker lbende cyklisternes forhold, ligesom bl.a. udbygning af metroen og optimering af busnettet har forbedret den kollektive trafik. Alligevel bliver det en stor udfordring at opfylde mlene i 2025. Det krver investeringer i alt fra infrastruktur til cykler, el- og hybridbiler og biobrndstoffer til kollektiv transport, trafikknudepunkter og intelligent trafikstyring. Flere forskellige indsatser understtter udviklingen frem mod en grnnere transport, som det ogs er beskrevet i Handlingsplan for Grn Mobilitet, der er politisk vedtaget i Kbenhavns Kommune i forret 2012. Det glder udbygningen af metroen, suppleret med letbaner og prioriterede buslinjer, udbygning af det overordnede sammenhngende cykelstinet PLUSnettet og cykelsuperstier, der forbinder Kbenhavn og omegnskommunerne, it-styrede signalsystemer, strre stationsombygninger samt et bedre samspil mellem transportformerne. Desuden skal trafikanter ikke blot opfatte sig som bilister, cyklister eller folk, der anvender kollektiv transport alle er det hele, men p forskellige tidspunkter. Derfor vil Kbenhavns Kommune tilbyde trafikanterne den bedst mulige information, s de til hver en tid kan trffe et optimalt valg af transportform. Der er fokus p elbiler i Kbenhavn. Kbenhavns Kommune har et ml om, at 85 pct. af kommunens egne personbiler skal kre p el eller brint i 2015. Det betyder, at Kbenhavns Kommune skal anskaffe over 500 elbiler. For at udbrede infrastrukturen til elbiler i byen er der etableret mere end 200 p-pladser inden udgangen af 2012 og 500 p-pladser til elbiler senest i 2015. Og eventuelt yderligere 5001000 elbilpladser, hvis behovet opstr. Initiativerne skal vre med til at understtte et marked for brug af nye drivmidler i transportsektoren.

Derudover arbejder Kbenhavns Kommune med at fremme brugen af el- og brintbiler, herunder promovering, information og dialogbaserede aktiviteter til kbenhavnerne, virksomheder og andre myndigheder, ligesom der er samarbejde i resundsregionen og omkring klimastrategien for hovedstadsregionen p dette omrde. Der er en rkke usikkerheder p transportomrdet. Regeringens transportstrategi vil give svar p en rkke sprgsml, og det m forventes, at EU-Kommissionen kommer med direktivforslag, der sttter op om deres langsigtede transportstrategi. I Kbenhavn vil der blive igangsat en rkke udviklingsprojekter p transportomrdet i 2013 og 2014, ligesom regeringens Trngselskommission afleverer sit forslag til en samlet strategi i august 2013. De forskellige tiltag og projekter vil blive evalueret i slutningen af 2015. P baggrund af erfaringerne og evalueringen vil der blive foretaget en revision af indsatsen p transportomrdet frem til 2025. Kbenhavns Kommune vil bidrage aktivt til arbejdet med regeringens trngselsstrategi og er indstillet p at indg i mulige demonstrationsprojekter.

transportbehoV og driVmidler Forbedringer af kollektiv trafik, bedre cykelforhold, flere delebiler, bedre samspil mellem transportformerne og mlrettet information skal give bedst mulig mobilitet for de fleste. Men ogs fremover vil der vre behov for biler og tunge kretjer. Da kretjerne i 2025 stadig fortrinsvis krer p benzin og diesel, vil transport fortsat vre rsag til en markant CO 2 -udledning og lokal luftforurening. Derfor er det ndvendigt i videst mulige omfang at omlgge transporten fra benzin og diesel til grnnere drivmidler som el, brint og biobrndstoffer. Prisen p de fossile drivmidler forventes at stige, mens den formentlig vil falde p grnnere drivmidler og de nye lovende teknologier, der benytter dem. P den mde kan en investering i grnnere drivmidler blive en gevinst p lngere sigt bde i form af billigere drivmidler til transport og udvikling af nye teknologier. Behovet for vejtrafik stiller ogs krav til udvikling og afprvning af nye trafiklsninger, der kan forbedre styringen af trafikken, skabe bedre sammenhng mellem transportformerne og bidrage til ny grn vkst. Med andre ord er transportomrdet en stor udfordring, hvis Kbenhavn skal n mlet om at blive CO 2 -neutral i 2025. Det kommer til at krve nye, store indsatser, der kan skabe mere fleksibel mobilitet, mindre trngsel, mindre forurening og bedre sundhed samt bidrage til grn vkst, s Kbenhavn vinder bde klimamssigt og konomisk p at tage ansvar for klimaet.

7% 11% 2%

135.000 ton Co2

Nye initiativer Energiproduktion 74% Kommunen som klimavirksomhed Mobilitet Energiforbrug

5.1
Hovedudfordringer
Co 2 -udledningen fra transport Transport er rsag til en stor del af den samlede CO 2 -udledning i bde Danmark og i Europa. I 2010 udledte transportsektoren i Kbenhavn 544.000 ton CO 2, hvilket svarer til 22 pct. af byens samlede CO 2 -udledning. Heraf udgjorde vejtrafikken alene 70 pct. af udledningen fra transport. Den procentvise andel vil formentlig stige i de kommende r, da udledningen fra de vrige sektorer vil falde. Samtidig stiger behovet for transport. Forventningen er, at Kbenhavn i 2025 har 100.000 flere indbyggere, mens 20.000 nye arbejdspladser er kommet til. Flere kbenhavnere skaber get trngsel, get CO2 -udledning og get stj. Desuden er det afgrende for byens liv og vkst, at mobiliteten fortsat er hj, og at den sparsomme plads i byens rum bliver udnyttet optimalt. Med andre ord er CO 2 -udfordringen p transportomrdet ikke bare stor i dag. Den vil blive strre over de nste mange r.

Co2-udledning uden nye initiatiVer

mlt i 1.000 ton Co2 personbiler Varebiler lastbiler Busser Motorcykler Vej ialt Dieseltog Eltog bane ialt Sfart luftfart i alt, indenrigs Non road industri Non road hus/have vrige ialt total 2010 254 67 25 29 2 377 3 41 44 42 15 63 3 123 544 2025 229 56 27 22 1 335 5 49 54 42 18 51 3 114 503

fordeling af reduKtion fra mobilitet

18% 30% Cyklisternes by 22% Nye drivmidler Kollektiv transport 30% ITS og mobilitetsplanlgning

figur 11 // Reduktion af CO2 -udledningen fra mobilitet ud af den samlede reduktion og fordelt p indsatser.

tabel 1 // CO2 -udledning inden for transportsektoren i Kbenhavn i 2010 og fremskrivning for 2025 uden nye initiativer. Kilde: COWI, 2012.

44

45

gram Co 2 pr. personKilometer

5.2
ml og initiativer i KBenHavn frem mod 2025
For at styrke mobiliteten i Kbenhavn bliver der frem mod 2025 igangsat en lang rkke indsatser. Det glder srligt i forbindelse med at videreudvikle cyklisternes by, benytte nye drivmidler i transportsektoren, udvikle den kollektive transport, implementere intelligent trafikstyring og trafikinformation samt gennemfre mobilitetsplanlgning.

ml for 2025 mindst 50 pct. af alle ture til arbejde eller uddannelse skal foreg p cykel mindst 75 pct. af alle ture foregr til fods, med cykel eller med kollektiv trafik

Hovedindsatser frem mod 2025 udvikling cykelforbindelserne i og til Kbenhavn

initiativer til og med 2016 etablering af plusnettet, der forbinder det overordnede sammenhngende cykelnet med dele af Cykelsuperstinettet og det grnne Cykelstinet. 80 pct. af plusnettet skal have tre baner udvikling af koncept om forbedrede cykelforhold, der kan promovere cykling p arbejdspladser. Konceptet skal vre nemt at benytte, og 600-1.000 virksomheder skal deltage analyse af behovet for infrastruktur til elcykler. samarbejde med 300-600 virksomheder i Kbenhavn om forsg med udln af elcykler, der kan promovere den og informere om dens muligheder som transportmiddel

nye driVmidler i transportsektoren

Co 2 samlet set bidrager nye driVmidler i transportsektoren med en Co 2 -reduktion p 30.000 ton. med 20-30 pCt. af alle lette kretjer der anVender nye driVmidler kan opns en Co 2 -reduktion p omkring 20.000 ton. med 30-40 pCt. af alle tunge kretjer der anVender nye driVmidler kan opns en Co 2 -reduktion p omkring 10.000 ton.

udvikling af partnerskaber og grn vkst p cykelomrdet

figur 12 // Forskellige transportmidlers aktuelle CO2 -udledning mlt i gram CO2 pr. personkilometer. Kilde: Metroselskabets Miljrapport, 2010.

Cyklisternes by
Co 2
udbredelse af brug af elcykler til lngere ture i Kbenhavnsomrdet

alle personture fordelt p transportmidler

22 % 33 % Bil gang 26 % 19 % Kollektiv trafik Cykel

kbenhaVns mange Cyklister er en Vsentlig grund til, at byens Co 2 -udledning fra trafikken er relatiVt laV i forhold til andre storbyer. i dag foregr 35 pCt. af alle ture til arbejde og uddannelse p Cykel. hVis halVdelen af alle ture til arbejde og uddannelsessted i 2025 foregr p Cykel, Vil det medfre en reduktion i Co 2 -udledningen p 40.000 ton Co 2 om ret i forhold til 2010.

Kbenhavns Kommune vil arbejde for at ge brugen af elbiler, brintelektriske biler og biler, der bruger biobrndstoffer. Kbenhavn skal vre kendt som et grnt laboratorium for nye teknologier og produkter p transportomrdet, hvor de nyeste lsninger og produkter bliver testet i stor skala. Hovedindsatserne er udviklingsprojekter, infrastruktur, samarbejde og rammebetingelser. Arbejdet vil forflge tre spor: el-biler: I 2025 vil elbiler vre relevante for kretjer, der krer kortere afstande. 96 pct. af alle bilture i Danmark er under 50 km, s der er basis for et stort marked for elbiler. En landsdkkende og differentieret infrastruktur vil give elbiler mulighed for at dkke det mere sjldne krselsbehov til lngere kreture. brintelektriske biler: Forventningen er, at brintelektriske biler vil udvikle sig de kommende r, s de p lngere sigt kan indg p markedsvilkr. Kbenhavn nsker at vre med til at udvikle og demonstrere teknologien, bl.a. ved at sikre en tilstrkkelig infrastruktur, men ogs ved at afprve brintteknologier i relation til det samlede energisystem. biobrndstoffer: Biobrndstoffer som biogas og bioethanol er velegnede til tunge kretjer som strre varebiler, lastbiler, busser og arbejdsmaskiner, da disse er bde teknisk og konomisk vanskelige at elektrificere, mens eksempelvis bioethanol kan indg i den eksisterende infrastruktur.

Kbenhavn er allerede cyklisternes by. Cykelkulturen er udbredt, og de seneste rs initiativer med srlige cykelruter og bredere cykelstier har fet kbenhavnerne til at vlge cyklen til. Men potentialet er til mere, og nye initiativer er ndvendige for at f endnu flere til at cykle. Trngslen p cykelstierne vokser i takt med, at bde byens indbyggertal og tilvksten i arbejdspladser stiger. Derfor er der behov for at udvikle og forbedre mulighederne for at bruge cyklen bde i og til byen hvis Kbenhavn ogs i fremtiden skal vre cyklisternes by. Kbenhavns Kommune vil stte indsatser i gang, der kan udvikle cykelforbindelserne og udbrede bde almindelige cykler og elcykler blandt virksomheder. konomi Kbenhavns Kommune forventer, at det vil koste omkring 600 mio. kr. frem mod 2025 at realisere indsatserne for cyklisternes by i KBH 2025 Klimaplanen. Heraf er 520 mio. kr. udgifter til PLUSnettet. Udover de tiltag, der er knyttet til KBH 2025 Klimaplanen, vil Kbenhavns Kommune have udgifter p ca. 1 mia. kr. til at udvikle cykelbyen yderligere.

figur 13 // personture i Kbenhavn fordelt p transportmidler i 2010. Mlet for 2025 er, at bilturene kun m andrage 25pct. Kilde: Kbenhavns Miljregnskab 2010.

figur 14 // Andel af ture til arbejde, der foregr med cykel i forskellige byer. Kilde: Copenhagen Solutions.

46

47

ml for 2025 20-30 pct. af de lette kretjer krer p el, biogas, bioethanol eller brint i 2025 der er oprettet 500-1.000 offentligt tilgngelige ladestandere og 5.000 ladestandere til el- og hybridbiler, der kun er delvist offentlige der er oprettet 5-10 tankstationer til brintelektriske biler i takt med udviklingen af markedet 30-40 pct. af de tunge kretjer dkkes af biobrndstoffer mindst 10 pct. af de private virksomheders krsel med varebiler og tunge kretjer i 2025 dkkes af nye drivmidler

Hovedindsatser frem mod 2025 udviklingsprojekter

initiativer til og med 2016 medvirke til at forbedre rammerne for el- og brintelektriske biler gennem byplanlgningen og nye byudviklingsomrder stte tre-fem demonstrationsprojekter i gang med fokus p brug af biogas og bioethanol etablere samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner for at stimulere markedet for biobrndstoffer. bl.a. gennem udviklingsprojekter med fokus p omlgning af strre flder af kretjer i virksomheder

konomi Elbiler, brintelektriske biler og biobrndstoffer forventes at blive betydeligt billigere de kommende rtier. Da fossile brndstoffer samtidig forventes at stige i pris, bliver de samlede omkostninger ved at anvende nye drivmidler i stedet for benzin og diesel betydeligt mindre. Nogle af de nye drivmidler kan endda vise sig at blive billigere end de konventionelle. Energistyrelsen har i forret 2012 opdateret sin analyse om alternative drivmidler. Iflge den nye rapport vil elbiler og biler drevet af biogas omkostningsmssigt ligge p niveau med benzin- og dieselbiler allerede i 2020 - ogs uden de nuvrende tilskud og afgiftsfritagelser. I 2030 forventes det, at elbiler og biler drevet af biogas vil vre billigere end konventionelle biler bde ift. indkb og drift. Omkostningsmssigt forventes brintelektriske biler frem mod 2030 ikke at blive s konkurrencedygtige som andre af de nye drivmidler. De brintelektriske biler har til gengld en rkke andre fordele, som lngere rkkevidde og hurtigere tankning. Derudover kan udviklingen af de brndselsceller, som anvendes i de brintelektriske biler vre vigtig for andre dele af transportsektoren samt energiforsyningen. kollektiV transport
Co 2 i forhold til busser skal tiltagene sikre en Co 2 -reduktion p 30.000 ton i 2025. uden nye tiltag Vil Co 2 -udledningen fra s-tog og metro iflge fremskriVningerne Vre p 49.000 ton Co 2 i 2025. Co 2 -udledningen Vil falde mod nul efter 2030, efterhnden som VedVarende energi Vinder strre indpas i energiforsyningen.

hvordan en grn omstilling kan ske i den kollektive transport. Metro og S-tog krer allerede p el. Det betyder, at de bliver CO2-neutrale, efterhnden som hele energiforsyningen bliver omstillet til vedvarende energi. Kbenhavns Kommune vil lbende vre i dialog med DSB S-tog og Metroselskabet for at sikre, at S-tog og metro bliver mere ressourceeffektive og bidrager til at nedstte det samlede elforbrug. konomi De rlige omkostninger for busdriften i og gennem Kbenhavns Kommune er i dag 930 mio. kr. Heraf yder Kbenhavns Kommune 400 mio. kr. Det er vurderet, at kommunen skal afstte omkring 290 mio. kr. til bl.a. at gennemfre demonstrationsprojekter og forbedre infrastrukturen, s den kollektiv transport bliver CO2-neutral frem til 2025.
ml for 2025 den kollektive transport er Co2 -neutral 20 pct. flere passagerer i den kollektive trafik i forhold til 2009 Hovedindsatser frem mod 2025 drivmidler initiativer til og med 2016 gennemfre forsg med el som drivmiddel i store busser udbrede brugen af biobrndsler i busser gennem driftsforsg sammen med movia infrastruktur fortsat forbedring af det kollektive transportsystem gennem implementering af bynet 2018 indsatsen fortstter frem mod 2025 og vil ligeledes forbedre forhold ved trafikknudepunkter samt indebrer tiltag for fremkommelighed, busplantilpasning og trafikinformation metro og s-tog effektiv brug af energien i metro og s-tog

intelligent trafikstyring
Co 2 forVentningen er, at optimering af signalanlg, trafikledelsesCenteret og eCo-driVing samlet kan bidrage med en reduktion p omkring 25.000 ton Co 2 .

infrastruktur

arbejde aktivt for at opstille flere ladestandere og brinttankstationer. i lyset af energiforliget samarbejde med staten om en national handlingsplan for udrulning af en intelligent infrastruktur etablere en sikker forsynings- og infrastruktur til biobrndstoffer. bl.a. gennem opbygning af et produktions- og distributionssystem i samarbejde med relevante aktrer samarbejde med energiselskaberne om brug af naturgasnettet til distribution af biogas arbejde for etablering af et certificeringssystem for grn gas

Den teknologiske udvikling sker med stor fart i disse r og skaber nye muligheder for trafikplanlgning og trafikledelse. Kbenhavns Kommune vil forsge at skabe forudstningerne for get trafikstyring. Indsatsen vil blandt andet ske gennem planlgning og implementering af en indget leverandraftale om byens trafiksignaler. Aftalen skal sikre plidelig drift, vedligehold og udvikling af byens trafiksignaler fra 1. januar 2012 og 8-10 r frem. Kbenhavns Kommune vil stte forskellige tiltag i vrk, der kan forbedre trafikafviklingen og nedstte CO 2 -udledningen. Det glder bl.a. en trafikledelsesplan, der skal skabe overblik over, hvor i byen vi kan opn de strste reduktioner i CO 2 -udledningen ved at optimere trafikafviklingen for cykler, busser og biler. Kommunen vil monitorere data over rejsetider og etablere et egentligt trafikledelsessystem, der kan forebygge forudsete forstyrrelser af trafikken som vejarbejde og omdirigere ved uventede forstyrrelser som ulykker mm. Dertil kommer, at Kbenhavns Kommune vil understtte ECO-driving, der allerede er udbredt blandt busentreprenrer, som bl.a. benytter skaldt ECO-overvgning. Samtidig vil Kbenhavns Kommune forsge at sttte og udvikle forskellige pilotprojekter uden for kommunens regi. konomi Kommunens samlede investering inden for intelligent trafikstyring og trafikledelse forventes at blive ca. 300 mio. kr. for perioden 20132025. Dette omfatter ikke etablering af trafikledelsessystem.

samarbejde

styrke samarbejdet med erhvervslivet og andre offentlige myndigheder, herunder finde incitamenter, der fremmer erhvervslivets indkb af elektriske biler og gre Kbenhavn kendt som byen med verdens grnneste taxier og delebiler forsg og kampagner der kan lade kbenhavnere og virksomheder teste og afprve elbiler, delebiler og brintelektriske biler. tiltagene skal ske i samarbejde med producenter og underleverandrer af kretjer, komponenter og drivmidler

rammebetingelser

arbejde for, at de statslige rammebetingelser sikrer en langsigtet afgiftsstruktur, der belnner grnne biler og strammer miljzonereglerne arbejde for at der kan tilbydes srlige vilkr for parkering af biler, der anvender nye drivmidler

Den kollektive transport er meget synlig i det kbenhavnske bybillede, og der er omkring 750.000 daglige brugere af bus, metro eller S-tog. Kbenhavns Kommune vil derfor via udvikling af busnettet og via anlgsprojekter forbedre sammenhngen i den kollektive trafik, s den samlet set bliver mere attraktiv at bruge. Busnettet skal tilpasses den fortlbende udvikling af metro- og S-togssystemet, og fremkommelighedsprojekter og forbedring af trafikknudepunkter skal sikre, at busserne let og hurtigt kommer gennem byen. Mlet er, at endnu flere bruger den kollektive transport, og at den kollektive bustransport er CO 2 -neutral i 2025. Denne omstilling bidrager ogs til mindre stj og bedre luft. Erfaringerne fra bl.a. Sverige, Norge og Tyskland viser, at det er teknologisk muligt og konomisk overkommeligt at omstille den kollektive transport til biogas og bio-brndstoffer samt el og hybridbusser. Kbenhavns Kommune vil gennem miljkrav og forsg vise,

48

ml for 2025 alle trafikanter (bus, tog, bil, cykel, fodgnger) har adgang til realtidsinformation om deres rejse bussernes rejsetid er reduceret med 10 pct. og busserne regularitet er forbedret med 20 pct. brndstofforbruget for lastbiler er reduceret med 10 pct. p grund af frre stop og accelerationer antallet af alvorlige personskader for fodgngere og cyklister er reduceret med 10 pct. som flge af ny kollisionsforebyggende teknologi i kretjer

Hovedindsatser frem mod 2025 plan for trafikledelse

initiativer til og med 2016 skabe overblik over muligheder for Co2 -reduktioner ved optimering af trafikken sikre trovrdige data for trafikken ved hjlp af f.eks. bluetoothenheder, der i dag findes i ca. 20 pct. af alle motorkretjer samordninger af signaler, der kan forbedre bussernes muligheder for at komme frem, tilpasse signaler til trafikken, s den afvikles mere glidende (adaptiv styring) samt en mere glidende afvikling af tung trafik udarbejdelse af koncept for strategisk trafikledelse i Kbenhavn. relevante aktrer som vejdirektoratet inddrages gennemfre kurser, som uddanner chauffrerne i, hvordan den rigtige krsel kan spare op til 10 pct. af brndstofforbruget automatisk hastighedstilpasning bl.a. elektronisk skiltning

monitorering af trafikledelse

mobilitetsplanlgning Investeringerne i kollektiv trafik, cykelstier og teknologier for nye kretjer vil gre de CO 2 -neutrale transportformer mere attraktive. Det er dog ndvendigt at udbrede og understtte brugen af disse gennem information, kampagner og direkte pvirkning af trafikanterne. Mobilitetsplanlgning skal sikre en mlrettet og tvrgende pvirkning af transportadfrd p tvrs af de andre indsatser p transportomrdet. Desuden skal mobilitetsplanlgningen understtte udbredelse af alternative bilformer som delebiler og samkrsel. Mobilitetsplanlgning handler om at pvirke eftersprgslen efter grn transport og om at f mlgrupperne til at vlge grnnere transportformer. Mlene tager udgangspunkt i virksomheder, lokalomrder og mlgrupper som eksempelvis tilflyttere. konomi Den samlede investering til mobilitetsprogram og langsigtet holdningspvirkning forventes frem til 2025 at vre 50 mio. kr.

49

optimering af signalanlg

etablering af et system til flles trafikledelse og trafikinformation

ml for 2025 10 pct. af medarbejderne i virksomheder med transportplan har ndret transportvaner 10 pct. af alle, der flytter inden for kommunegrnsen, ndrer adfrd 75 pct. af tilflyttere til Kbenhavn vlger grn transport 40 pct. af de skolebrn, der kres i bil i dag, gr eller cykler 25 pct. af turistbusselskaber bruger ruteoptimering, ingen tomgang, eCo-krsel mv. den almindelige holdning til valg af transport i byen har ndret sig, s grnne transportformer opfattes som det naturlige valg

Hovedindsatser frem mod 2025 etablering af mobilitetsprogram. programmet skal synliggre de grnne transportmuligheder over for forskellige mlgrupper og bidrage til at ndre deres transportadfrd langsigtet holdningspvirkning, der skal gre det naturligt at vlge de grnne transportformer. Kbenhavns Kommune vil gennemfre indsatsen i samarbejde med andre myndigheder og forskere

initiativer til og med 2016 etablere erhvervsnetvrk og hjlpe virksomheder med at lave transportplaner samarbejde med lokale krfter om direkte tilbud og information til borgerne om transportmuligheder direkte pvirkning af mlgrupper som f.eks. tilflyttere, turister, skolestartsfamilier m.fl.

eCo-driving

50

51

6
KBenHavns Kommune som KlimavirKsomHed
OVERORDNEDE Ml FOR 2025 // ENERgIFORBRUgET I KOMMUNAlE BygNINgER ER REDUCERET MED 40 pCT. // KOMMUNAlT NyByggERI OpFRES INDTIl 2015 EFTER KRAVENE TIl BygNINgSKlASSE 2015 Og INDTIl 2020 EFTER BygNINgSKlASSE 2020. // AllE KBENHAVNS KOMMUNES KRETjER KRER p El, BRINT EllER BIOBRNDSTOFFER. // ENERgIFORBRUgET TIl gADEBElySNINgEN I KBENHAVN ER HAlVERET. // DER ER I AlT ETABlERET 60.000 M2 SOlCEllER p KOMMUNAlT NyByggERI Og p EKSISTERENDE KOMMUNAlE BygNINgER.
andel af den samlede reduKtion
6% Nye initiativer Energiproduktion Kommunen som klimavirksomhed Mobilitet Energiforbrug

Kommunen vil stille ambitise milj- og klimakrav til egen drift og til leverandrer. Kommunens store indkbsvolumen bliver brugt aktivt til at bevge markedet i en klimavenlig retning. Kommunen som bygherre og som ejendomsejer vil blive brugt til at samle erfaringer om bl.a. byggeprocesser, lsninger til energirenovering, klimatilpasset nybyggeri og brugernes adfrd. Derudover vil Kbenhavns Kommune samarbejde med videninstitutioner samt private og offentlige aktrer om at skabe og formidle ny viden. Samarbejdet skal sikre grn vkst gennem udvikling af ny teknologi, ydelser og kompetencer p milj- og klimaomrdet. Gennem kommunikation, undervisning og adfrdskampagner vil kommunen ogs inspirere sine 45.000 ansatte til at handle klimavenligt.
fakta om kbenhaVns kommune som klimaVirksomhed Kbenhavns Kommune udledte i 2010 110.000 ton Co2 . driften af Kbenhavns Kommune gav i 2010 anledning til 4 pCt. af kbenhaVns samlede Co2 -udledning. Kbenhavns Kommune ejer Ca. 6 pCt. af det samlede etageareal i kbenhaVn, hVilket udgr Ca. 2,2 mio. m2 .

Styring af energiforbrug og energirigtig drift rummer et stort potentiale for energibesparelser og er en forudstning for at f det fulde udbytte af de store investeringer, kommunen vil foretage i energirenovering og lavenergibyggeri. Derfor skal energistyring og energirigtig drift vre en permanent og integreret del af driften af de kommunale bygninger. Den eksisterende energisparepulje, som sttter tiltag foreslet af brugere og driftspersonale, bliver ligeledes viderefrt. Arbejdet med energistyring betyder, at der skal opbygges ekspertise, og der skal etableres en organisation, der vurderer energiforbrugets udvikling og sikrer, at der foretages driftsjusteringer og andre forbedringer p baggrund af de indsamlede data. energieffektivt byggeri Kbenhavns Kommunes eksisterende bygninger og nybyggeri har et stort potentiale for at reducere energiforbruget. Alle energibesparende tiltag med en tilbagebetalingstid p under 10 r fra energimrkningen af de kommunale bygninger gennemfres allerede nu. Den hidtidige indsats for at gennemfre alle rentable energibesparelser bliver viderefrt. P grund af den voksende befolkning i Kbenhavn vil der blive opfrt meget nybyggeri i de kommende r. Kommunalt nybyggeri opfres som klimatilpasset lavenergibyggeri p forkant med udviklingen i bygningsreglementets krav dvs. lavenergiklasse 2015 allerede i dag og bygningsklasse 2020 fra 2015. Indsatsen kan bidrage til at udbrede lavenergibyggeri generelt. Det er vigtigt at gennemfre de langsigtede investeringer i klimarenovering, som sammen med anden renovering sikrer de ndvendige energibesparelser og forbereder bygningerne til fremtidens klimaforandringer. P den mde bliver de samlede udgifter mindre, hvilket gr det muligt ogs at sikre forbedringer p omrder som indeklima m.m. Tilsvarende skal der gennemfres en indsats for at reducere energiforbruget i de mange private lejeml kommunen benytter. Kbenhavns Kommune kan kun realisere det fulde potentiale for energibesparelser inden 2025, hvis hovedparten af den kommunale bygningsmasse bliver renoveret i perioden. solceller p kommunens ejendomme Solcelleteknologien skal ogs bidrage til omstillingen. Kbenhavns Kommune nsker at fremme vksten inden for solcellebranchen, der udvikler sig hastigt i disse r p grund af nye teknologiske landvindinger. Derfor vil kommunen g foran og installere 30.000 m2 solceller p hhv. nybyggeri og eksisterende byggeri dvs. 60.000 m2 i alt.

20.000 ton Co2

7% 11% 2%

74%

fordeling af reduKtion fra KbenHavns Kommune som KlimavirKsomHed

6.1
ml og initiativer i KBenHavn frem mod 2025
energiforbrug i kommunens bygninger Driften af kommunens bygninger str for langt strstedelen af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra Kbenhavns Kommune som virksomhed. Det er et srdeles ambitist ml at reducere energiforbruget i bygningerne med 40 pct. frem mod 2025, hvilket krver en fokuseret indsats for dels opgradering af bygningsmassen, dels brugen af dem. forbrugskortlgning og energistyring Det er ndvendigt at have et overblik over energiforbruget i de enkelte bygninger, for at kunne mlrette indsatsen og for at kunne mle effekten af indsatsen. Der er derfor behov for valide og opdaterede oplysninger om energiforbrugets strrelse, sammenstning og udvikling. Energiforbruget i Kbenhavns Kommune er allerede kortlagt. I de kommende r skal der ske en forbedring af datagrundlaget, der skal baseres p data fra fjernaflste mlere, der etableres p kommunens bygninger. Det forbedrede datagrundlag giver mulighed for i hjere grad at optimere driften. Desuden etablerer kommunen systemer til at indsamle energiforbrug p alle adresser og anlg som kommunen benytter og driver.

13%

50% 37% Bygninger gadebelysning Transport

figur 15 // Reduktion af CO2 -udledning fra Kbenhavns Kommune som virksomhed ud af den samlede reduktion og fordelt p indsatser.

Kbenhavns Kommune gr forrest for klimaet, og der er betydelige gevinster ved at mindske energiforbruget og udvikle kommunen som klimavirksomhed. Med indsatserne vil Kbenhavns Kommune demonstrere, at det er muligt at flytte grnserne for CO 2 -reduktioner og energioptimering. I 2025 har Kbenhavns Kommune nedsat energiforbruget til bygningsdrift og gadebelysning markant. Og alle kommunale kretjer drives p enten el, brint eller andre nye drivmidler.

52

53

ml for 2025 energiforbruget i kommunale bygninger er reduceret med 40 pct. Kommunalt nybyggeri opfres indtil 2015 efter kravene til bygningsklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 der er etableret 30.000 m2 solceller p hhv. eksisterende kommunale bygninger og p kommunalt nybyggeri

Hovedindsatser frem mod 2025 systematisk forbrugskortlgning, registrering af energiforbrug samt energistyring og klimarigtig drift

initiativer til og med 2016 etablere fjernaflste energiforbrugsmlere og etablering af systemer til indsamling af energiforbrug og energistyring etablere organisation til vurdering af forbrugets udvikling afrapportere om energiforbruget med anbefalinger om strre investeringer og strategiske prioriteringer til koncernledelsen

transport Kbenhavns Kommune besluttede allerede i 2009, at alle nyindkbte kommunale kretjer fra 2011 skulle vre el- eller brintkretjer. Samtidig satte kommunen et ml om, at 85 pct. af kommunens flde af personbiler i 2015 skulle best af el- og brintkretjer. Mlet glder stadig og er samtidig udvidet til, at alle personbiler i 2025 drives af el eller brint. Hvis kommunen skal n mlene og derved minimere CO 2 -udledningen fra transporten, er det ndvendigt med en udskiftningsplan for personbiler. Udskiftningsplanen skal sikre, at kretjernes levetid ikke overstiger en alder, hvor driftsudgifterne til vedligehold bliver uforholdsmssigt store. For at sikre den bedst mulige drift af vognparken nsker Kbenhavns Kommune at etablere en Fleet Management lsning og installere et GPS-system i samtlige af kommunens kretjer. Forventningen er, at dette kan nedbringe vognparkens strrelse med ca. 1/4 pga. en hjere udnyttelsesgrad af bilerne. Samtidig skal data fra GPS-systemet danne grundlag for udbygningen af infrastruktur for ladestandere til kommunens kretjer. En infrastruktur for Kbenhavns Kommunes kretjer er ndvendig, da planen er, at kommunen vil skifte til el- og brintbiler, inden infrastrukturen for ladestandere er fuldt udbygget i byen. Kbenhavns Kommune skal p den korte bane have opbygget en infrastruktur af ladestandere til egne kretjer. Ladestanderne skal placeres strategisk og forberedes til, at elbilerne kan oplades intelligent. Kommunen undersger muligheden for at benytte nye drivmidler til kretjer over 3.500 kg. Det sker gennem en pilot- og demonstrationsfase, der har til forml at sikre erfaringer med at bruge forskellige brndstofteknologier alt efter kretj og krselsbehov. Erfaringerne skal danne grundlag for, at hele kommunens flde af strre kretjer bruger nye drivmidler. Kommunen stiller samtidig krav om brug af grnne drivmidler i alle nye kontrakter om krselsopgaver.

ml 2025 alle Kbenhavns Kommunes kretjer krer p nye drivmidler som el, brint eller biobrndstoffer alle eksterne krselsopgaver for Kbenhavns Kommune sker uden brug af fossile drivmidler

Hovedindsatser frem mod 2025 omstilling af vognparken af til el- og brint

initiativer til og med 2016 udvikling og implementering af udskiftningsplan implementering af managementsystem opbygning af infrastruktur af ladestandere til kommunens egne kretjer

ml for 2025 Klima- og miljkrav p flere omrder inden for indkb end i dag

Hovedindsatser frem mod 2025 implementering af indkbsstrategier

initiativer til og med 2016 fokus p transport, energiforbrugende produkter og bygge- og anlgsomrdet nye metoder til afvikling af udbud fokus p implementering og opflgning p aftaler

nye drivmidler i kretjer over 3.500 kg. Krav til eksterne leverandrer om, at alle krselsopgaver for Kbenhavns Kommune skal ske p el, brint eller biobrndstoffer

etablering af pilot- og demonstrationsprojekter for brndstofteknologier til tunge kretjer faststtelse af krav i forbindelse udbud

energieffektivt byggeri

implementere alle energibesparelser med kort tilbagebetalingstid langsigtede energibesparelser og klimatilpasning indgr ved alle strre renoveringer og ombygninger Kommunen opfrer lavenergibyggeri og klimatilpasset byggeri energikrav til private lejeml og andre ikke kommunale ejendomme anvendt til kommunale forml revision af kommunens retningslinjer for milj i byggeri og anlg fortstte energisparepulje

adfrd og uddannelse Medarbejderne i Kbenhavns Kommune spiller en stor rolle, nr det glder om at skabe en kultur, hvor klima og milj er i fokus i hverdagen. Derfor vil kommunen stimulere medarbejdernes klimaadfrd og undervise kommunens driftspersonale inden for indkb, transport og energirigtig drift og forbrug. Udviklingen af undervisningsforlb og kurser vil ske i tt samarbejde med kommunens forvaltninger og ansatte. Bde nuvrende medarbejdere og nyansatte vil blive undervist i god klimaadfrd, s indsatserne bliver forankret bredt i Kbenhavns Kommune.

indkb Kbenhavns Kommune stiller miljkrav i flles indkbsaftaler. Indkbsstrategien for 2011-2014 stter rammerne for, hvordan Kbenhavns Kommune konkret vil arbejde videre med at fremme grn vkst og klima gennem indkb. Grn vkst skal fremover i endnu hjere grad vre en dimension i kommunens indkb bde nr det glder kvalitet, milj og konomi. Kbenhavns Kommunes indkb skal i hjere grad fokusere p indsatser, hvor reduktion af CO 2 -udledning og grn vkst er en direkte flge af kommunens indkb. Indsatserne bliver koncentreret inden for transport, energiforbrugende produkter og bygge- og anlgsomrdet. Samtidig vil kommunen arbejde p at udvikle nye metoder til at afvikle udbud, f.eks. totalomkostninger og funktionsudbud. Endelig skal der vre fokus p implementering og flge op p de aftaler, kommunen har indget og fremover vil indg.

fyrtrnsprojekter

opfrsel af pilotprojekter for klimarenovering og klimatilpasset lavenergi-nybyggeri Kortlgge solcellepotentiale etablere solcelleanlg

solceller p kommunens ejendomme

KbenHavns Kommune gr forrest for Klimaet og for grn vKst

54

ml for 2025 medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfrd og opgavelsning samt energirigtig drift alle nyansatte i kommunen er introduceret til kommunens Co2 -ml samt klimavenlige vaner og arbejdsrutiner

Hovedindsatser frem mod 2025 adfrdskampagner og uddannelse

initiativer til og med 2016 Kurser i klimavenlig adfrd og opgavelsning samt energirigtig drift fra 2012 og frem til 2025 nyansatte bliver introduceret til kommunens Co2 -ml og klimavaner fra 2013 og frem til 2025

ml for 2025 Halvering af elforbruget til gadebelysning

Hovedindsatser frem mod 2025 udskiftning af gadebelysning

initiativer til og med 2016 i perioden 2011-2014 foretager kommunen den lovpligtige udskiftning af omkring 11.000 kvikslvarmaturer fra 2013 eller 2014 foretager kommunen den vrige udskiftning af ca. 20.000 lysrrs- og natriumarmaturer. forventningen er, at udskiftningen vil ske over 3-4 r

55

gadebelysning En del af Kbenhavns Kommunes CO 2 -udledning stammer fra belysning af gader og veje. Kbenhavns Kommune har fremlagt en plan for udskiftning af gadebelysningen i kommunen. Planen er blevet ivrksat i 2011 og har til forml at nedbringe elforbruget til gadebelysning.

byen som laboratorium Kbenhavns Kommune vil indg et varigt samarbejde med videninstitutioner i hovedstadsomrdet om forskning, udvikling og undervisning inden for klima og grn vkst. En del af samarbejdet vil bl.a. vre at tilknytte erhvervs-PhDer til aktiviteterne p centrale omrder. I samarbejde med eksterne parter vil kommunen lave strre samlede bygge- og anlgsprojekter, der skal vre spydspidsprojekter og fungere som laboratorium og udstillingsvindue for fremtidens lsninger. Lsningerne bliver udviklet i samarbejde med eksterne parter inden for afgrnsede omrder med srligt potentiale og udviklingsbehov, bl.a. nye lsninger inden for energirenovering, lavenergibyggeri og klimatilpasning. konomi Den samlede kommunale udgift som klimavirksomhed er i strrelsesordenen 1 mia. kr. frem til 2025, nr energibesparelser og andre reducerede driftsudgifter er trukket fra. De to vsentlige poster er klimarenovering og klimatilpasning af kommunens ejendomme og udskiftning af gadebelysningen. Udgiften til klimarenovering og -tilpasning vil frem til 2025 i alt vre ca. 1,4 mia. kr., hvilket giver en driftsbesparelse p i alt ca. 0,6 mia. kr. i perioden. Efter 2025 forventes indsatsen p kommunens bygninger at give en rlig besparelse p omkring 125 mio. kr. Udskiftning i forbindelse med gadebelysning p LED koster i alt vre ca. 270 mio. kr., og giver en samlet besparelse p elregningen i perioden p ca. 140 mio. kr.

efter 2025 forventes indsatsen p Kommunens bygninger at give en rlig driftsbesparelse p omKring 125 mio. Kr.

56

57

7
Konomi og investeringer
KONOMISKE KONSEKVENSER I 2025 // KBH 2025 KlIMAplANEN gIVER EN pOSITIV SAMFUNDSKONOMI, FORDI gEVINSTEN VED ENERgIBESpARElSER OpVEjER DE gEDE OMKOSTNINgER TIl ENERgIpRODUKTION Og TRANSpORT. // KBH 2025 KlIMAplANEN pVIRKER pOSITIVT KBENHAVNERNES pRIVATKONOMI Og VIRKSOMHEDERNES KONOMI. ET pAR MED ET BARN, SOM BOR I lEjlIgHED Og HAR EN BIl, KAN SpARE OMKRINg 6.500 KR. OM RET. // KOMMUNENS SAMlEDE INVESTERINg FREM MOD 2025 ER CA. 2.7 MIA. KR.
Frst og fremmest skyldes det, at prisen p konventionelle energikilder som kul, olie og gas forventes at stige fremover. Det gr grn omstilling til en god investering set i lyset af, hvad den alternative omkostning ville vre, hvis Kbenhavn fortsat fik dkket hovedparten af energibehovet fra fossile brndsler. Derudover har reduktion af drivhusgasudledninger generelt en bedre samfundskonomi i en by som Kbenhavn end i landet som helhed. Det skyldes, at mange klimatiltag ogs bidrager til at ge kbenhavnernes sundhed og livskvalitet ved at reducere trngsel, stj og partikelforurening. Disse fordele er langt strre i en by som Kbenhavn, hvor tiltagene har effekt p mange mennesker p n gang sammenlignet med andre byer i landet. Omkostningerne er endvidere holdt nede ved at bruge flgende principper i udarbejdelsen af KBH 2025 Klimaplanen: Omstillingen foregr gradvist og over lang tid. Det betyder, at eksisterende kretjer og anlg ikke bliver udskiftet, fr de er udtjente, og at bygninger ikke bliver renoveret, fr det er ndvendigt. Omvendt er det ogs centralt, at omstillingen gr i gang nu, da en rkke af de vrker, der indgr i energiforsyningen i Kbenhavn, er nedslidte og skal erstattes af ny kapacitet i de nrmeste r. Initiativer med god konomi bliver sat i gang hurtigst muligt, herunder energibesparelser og investeringer i vindmller. Omlgningen til grn transport, som er relativt omkostningstung, bliver i de fleste tilflde indledt med udviklingsprojekter. Derefter bliver de nye teknologier ganske langsomt indfaset. Initiativerne tjener i videst muligt omfang flere forml p samme tid og har ikke kun CO 2 -reduktion for je. Der er betydelig usikkerhed om en rkke forudstninger for konomiberegningerne herunder bl.a. prisudviklingen for de fossile brndsler og den teknologiske udvikling inden for nye transportteknologier. Derfor er det ogs vanskeligt at sl fast, hvor store risici stigende og mere svingende energipriser udgr for kbenhavnernes og kommunens konomi. Til gengld er der ingen tvivl om, at KBH 2025 Klimaplanen reducerer disse risici betydeligt.

7.2
Budgetmssige KonseKvenser
At gennemfre KBH 2025 Klimaplanen vil medfre udgifter for kommunen p omkring 2,7 mia. kr. i perioden 2013-25. Finansieringen af energiproduktion sker ikke via kommunens budget. Derfor ligger de kommunale udgifter ved KBH 2025 Klimaplanen primrt inden for transport og energiforbrug. Udgifter til klimatilpasning er ikke medtaget. Der er ikke afsat belb i budgettet med vedtagelsen af denne plan. Initiativerne finansieres og igangsttes i det omfang, det bliver muligt via budgetaftaler eller andre bevillingsmssige beslutninger. Hvorvidt mlet om CO2-neutralitet kan ns, vil afhnge af de rlige investeringer og af, hvordan de kan indg i relevante sammenhnge. Udgifter og indtgter fordeler sig ikke jvnt over perioden, da energibesparelser i kommunens egne bygninger vil reducere de rlige udgifter markant, i takt med at besparelserne bliver gennemfrt. Investeringerne i energirenoveringer af kommunens egne bygninger har en forholdsvis kort tilbagebetalingstid, men da det tager tid at gennemfre projekterne, er der kun i begrnset omfang realiseret energibesparelser i perioden 2013-2016. Investeringen til energirenoveringerne af egne bygninger samt klimatilpasning af disse er p ca. 1,4 mia.kr. og udgr den strste udgiftspost, mens udskiftning af gadebelysning med en udgift p ca. 270 mio. kr. ogs er en vsentlig post p budgettet. Nr det glder mobilitet, er cyklisme den absolut strste enkeltpost med investeringer for ca. 600 mio. kr., mens forbedringerne af den kollektive transport, er p ca. 290 mio. kr.

Demonstrationsprojekter med nye drivmidler

Kollektiv trafik

Kbenhavns Kommune som klimavirksomhed

KBH 2025 Klimaplanen har samlet set en positiv samfundskonomi og vil medfre privatkonomiske fordele for kbenhavnerne. Budgetmssigt forventes planen at medfre et investeringsbehov for Kbenhavns Kommune p omkring 2,7 mia. i perioden frem mod 2025. Investeringen skaber samtidig energibesparelser, der forbedrer kommunens konomi mange rtier ud i fremtiden. Det kan virke overraskende, at det har en positiv samfundskonomi at gre Kbenhavn CO 2 -neutral, og at konsekvenserne for kommunekassen ikke er strre, end de er. Der er flere rsager til, at det forholder sig sdan.

Effektivisering af Kbenhavns Kommunes egen transport

Klimaplanens KonomisKe KonseKvenser

Energirenovering, klimatilpasning og energirigtig drift af kommunale bygninger

ITS og mobilitetsplanlgning

7.1

Cykelbyen

Kommunalt lavenergibyggeri

Fremme af el- og brintbiler

Udskifning af gadebelysning

Energieffektivt byggeri

6%

0% 11% 13% 5% 23% 31% 5%

1%

5%

0%

0%

1%

figur 16 // Samlede kommunale nettoinvesteringer i perioden 2013-25

Byudvikling af Nordhavn

lokal Agenda 21

58

59

7.3
samfundsKonomisKe KonseKvenser af energiBesparelser og omstillingen af energiproduKtionen
Kbenhavns Kommune har foretaget en beregning af samfundskonomien af energibesparelser og ved omstillingen af energiproduktionen for at kaste lys over de konomiske konsekvenser. Samlet set medfrer den omstilling af energiproduktionen, som indgr i KBH 2025 Klimaplanen, en samfundskonomisk gevinst p ca. 1,5 mia. kr. konomien ved de enkelte initiativer fremgr af skemaet herunder.

Som det fremgr af skemaet, medfrer omstillingen til en CO 2 neutral fjernvarmeproduktion betydelige samfundskonomiske omkostninger. Det skyldes, at trpiller og flis er vsentlig dyrere brndsler end kul. Fjernvarmekunderne vil dog i frste omgang ikke mrke noget til omkostningerne, da biomasse er begunstiget med en afgiftsfritagelse, der kompenserer varmeproducenterne for de gede omkostninger til brndsel. Set fra en samfundskonomisk vinkel betyder de gede brndselsomkostninger, at der er store gevinster at hente ved energibesparelser. Helt konkret vil de energibesparelser, der er planlagt i klimaplanen, mere end kompensere for de omkostninger, omstillingen til biomasse medfrer. Endelig er det vrd at bemrke, at kommunens planlagte investeringer i vindmller ud fra Energistyrelsens fremskrivning af elprisen vil vre en srdeles god forretning for samfundet.

Som det fremgr af tabellen, medfrer elbiler, nye drivmidler i bybusser (primrt biogas) og get cykling betydelige samfundskonomiske gevinster. Til gengld er brintbiler og krsel p biobrndstoffer forbundet med samfundskonomiske omkostninger, da disse teknologier er vsentligt dyrere end alternativerne. Gevinster som flge af teknologisk udvikling ift. brintelektriske biler er ikke medregnet. Efter 2025 ventes de samfundskonomiske omkostninger ved brint at komme p niveau med en rkke af de vrige drivmidler. Nr samfundskonomien ved nye drivmidler i kommunens kretjer falder negativt ud, skyldes det, at et strre antal tunge kretjer forventes at kre p biodiesel.

7.5
KonseKvenser for KBenHavnernes privatKonomi
Forventningen er, at energipriserne for forbrugerne vil stige frem mod 2025. Det skyldes et stigende prispres p fossile brndsler og klimapolitiske tiltag p bde nationalt og internationalt niveau. Gennem de energibesparende foranstaltninger, som KBH 2025 Klimaplanen forventes at stte i gang, vil de begrnse de privatkonomiske konsekvenser for kbenhavnerne betydeligt. Endvidere vil forbedringerne af den kollektive trafik og byens cykelstier gre det attraktivt for flere kbenhavnere at cykle eller at tage bussen og metroen. De, som vlger en af disse transportformer frem for at tage bilen, vil opleve en privatkonomisk gevinst som flge af forbedringerne af byens cykelstier og kollektive trafik. For et par med et barn, som har en bil og bor i lejlighed, vil get cyklisme og investeringer i energibesparelser forventes at give anledning til en rlig nettobesparelse p omkring 6.500 kr. Heraf vil energibesparelser udgre ca. 4.000 kr.

7.4
samfundsKonomisKe KonseKvenser af trafiKinitiativerne
Initiativerne p trafikomrdet har en rkke konomiske konsekvenser, som ikke fremgr af de budgetmssige udgifter. Det glder bl.a. lavere sundhedsomkostninger og kortere rejsetider. Derfor er der foretaget en beregning af samfundskonomiske konsekvenser ved initiativerne. Samfundskonomisk giver initiativerne p transportomrdet en gevinst p 70 mio. kr., nr de sundhedskonomiske gevinster tages med i beregningen. konomien ved de enkelte initiativer fremgr af skemaet herunder.

samfundskonomisk geVinst/omkostning Ved energiinitiatiVer i mio. kr. (nutidsVrdi)

Omstilling til biomasse Spidslast p biomasse geotermi (forelbig beregning fra KE)* Varmebesparelser Elbesparelser Vindmller i alt (mio. kr.) -725 - 80 -500 1.015 600 1.425 1.735

Kilde: Data fra Varmeplan Hovedstaden 2 og beregninger af COWI. *KE er pt. i gang med en detaljeret analyse af konomien ved etablering af et geotermianlg, der er ca. 6 gange s stort som det nuvrende forsgsanlg p Margretheholm p Amager. Analysen forventes frdiggjort i 2012.

De potentielle samfundskonomiske gevinster ved energibesparelser er taget med i beregningen for at afdkke, hvilke ndringer der sker i samfundets samlede udgifter til energiomrdet. For at tegne et fuldstndigt billede er de samfundskonomiske omkostninger ved omstillingen fra kul til biomasse p byens kraftvarmevrker ogs taget med i beregningen. Det er gjort, selvom omkostningen er en del af baseline-fremskrivningen og som sdan ikke er et initiativ i KBH 2025 Klimaplanen. Beregningerne for energiproduktionen er baseret p Varmeplan Hovedstaden 2. De samlede samfundskonomiske omkostninger ved denne er justeret i forhold til den seneste udvikling og skaleret til Kbenhavn.

samfundskonomisk geVinst/omkostning Ved trafikinitiatiVer i mio. kr. (nutidsVrdi)

Elbiler Brintbiler Nye drivmidler i kommunale kretjer Nye drivmidler i busser get cykling i alt (mio kr.) Kilde: Beregninger udfrt af COWI. 45 -35 -5 10 55 70

KbH 2025 Klimaplanen Har samlet set en positiv samfundsKonomi og vil medfre privatKonomisKe fordele for KbenHavnerne

60

61

7.6
private investeringer
I perioden frem til 2025 vil der, uafhngigt af Kbenhavns Kommune, blive foretaget en rkke investeringer inden for de omrder, KBH 2025 Klimaplanen omfatter. Der vil blive bygget nye bygninger, eksisterende bygninger vil blive renoveret, der vil blive investeret i nye energianlg, kbt nye biler m.m. Inden for energiforbrug, energiproduktion og mobilitet forventes der under alle omstndigheder investeret omkring 200-250 mia. kr. frem til 2025. Klimaplanens initiativer lgger op til, at der vil ske en yderligere investering p omkring 20-25 mia. kr.. Disse belb skal ses i sammenhng med at den kommunale investering forventes at blive p omkring 2,7 mia. kr. frem til 2025. nybyggeri Frem mod 2025 forventes opfrt 6,8 mio. nye m2 i Kbenhavn, hvilket vil betyde en samlet investering p omkring 130 mia. kr. Nr nybyggeriet bliver opfrt efter de hjeste krav i bygningsreglementet kan det forge omkostningerne med op til 5 pct., svarende til en merudgift p op til 6 mia. kr. Forventningen er dog at omkostningerne ved lavenergibyggeri hurtigt vil tilpasse sig det nuvrende niveau. renovering Med den nuvrende renoveringstakt vil 26 pct. af bygningsmassen, svarende til 11,3 mio. m2 blive renoveret frem mod 2025. Dette vil betyde investeringer for omkring 40 mia. kr. ges renoveringstakten med et halvt procentpoint, som er klimaplanens ml, vil der blive renoveret 13,7 mio. m2. Dette vil medfre ekstra investeringer for omkring 8 mia. kr. Af disse vil investeringer i ekstra energirenovering udgre 3,6 mia. kr. energiproduktion Frem til 2025 forventes det, at der skal investeres op til omkring 1015 mia. kr. p energiproduktionsanlg. Der er planlagt investeringer p 5,5 mia. kr. i vindprojekter, 1,5-4,0 mia. kr i et flisfyret kraftvarmevrk, omkring 1 mia. kr. i geotermi, samt ombygning af spids- og reservelast til biomasse, udbygning af varmelager m.m. Disse investeringer vil blive gennemfrt af energiselskaberne. Dertil kommer investeringer til omlgningen til biomasse i de eksisterende kraftvarmevrker, og investeringer i et nyt affaldsbehandlingscenter p Amager. Endelig forventes de private investeringer i solceller at udgre omkring 0,5 mia. kr. frem mod 2025. transport Frem mod 2025 vil der blive investeret omkring 24 mia. kr. i nye personbiler i Kbenhavn. Dertil kommer investeringer i busser, lastbiler og varebiler. Den forgede anvendelse af nye drivmidler, som ligger i KBH 2025 Klimaplanen, forventes ikke at ndre vsentligt p strrelsesordenen af disse investeringer. Det skyldes, at krsel p nye drivmidler frem mod 2025 omkostningsmssigt forventes at falde til niveauet for konventionelle drivmidler. Elbiler og biler p biogas forventes endog at blive billigere end konventionelle biler i svel anskaffelse som drift.

7.7
BesKftigelseseffeKt
Med indsatsen frem mod 2025 understtter Kbenhavns Kommune bde direkte og indirekte massive investeringer i grn vkst. Investeringerne vil have en betydelig beskftigelseseffekt inden for den grnne sektor og give mulighed for en rkke innovationsprojekter i Kbenhavn i perioden. I hvilken udstrkning investeringer skaber nye job vil afhnge af den generelle konomiske udvikling og vil kunne vurderes for de enkelte projekter med en kortere tidshorisont. Ud fra investeringsbelb kan Kbenhavns Kommune udarbejde et kvalificeret skn over beskftigelseseffekterne af initiativerne i et langsigtet perspektiv frem mod 2025. Beskftigelseseffekten af Kbenhavns Kommunes grnne investeringer er beregnet med udgangspunkt i initiativernes investeringsbelb.

beskftigelseseffekten af kbenhaVns kommunes klimaplan 2025

grnne investeringer mio.Kr jobs pr. besKftigelseseffeKt investeret (rsvrK) mio. Kr 1,3 3.000

Kommunale investeringer Nybyggeri: Merinvesteringer (private sektor) Renovering: Ny investeringer i energirenovering Energiproduktion i alt (mio Kr.)

2.500

6.000

1,3

7.800

3.600 10.000-15.000 22,100-27.100

1,3 1,3

4.680 13.000-19.500 28.480-34.980

Kilde: AE og 3F: Jf. Milj, energi og beskftigelse Hovedrapport, 3F og Det kologiske Rd, 2005.

KBH 2025

kbenhaVns kommune teknik- og miljforValtningen postbox 457 1505 kbenhaVn V WWW.kk.dk/klima udkast maj 2012 layout // tmf grafisk design foto // ursula baCh, jaCob Carlsen, saCha mariC, klaus hjerrild