Indholdsfortegnelse

Analytisk plangeometri
Afstand mellem punkt og linje Side (PDF): 4 I bogen: 185-188 (rød bog) Afstandsformlen Side (PDF): 6 I bogen: 168-171 & 258-259 (rød bog) Cirklens ligning Side (PDF): 8 I bogen: 188-192 (rød bog) Linjers vinkel med vandret Side (PDF): 9 I bogen: 173.... Ortogonale linjer Side (PDF): 10 I bogen: 179-183 (rød bog) Stigningstal for linje Side (PDF): 12 I bogen: 173-176 (rød bog)

Differentialregning
Find differentialkvotienten for f x = a$x2 Side (PDF): 13 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = a x

Side (PDF): 14 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = a$x C b Side (PDF): 15 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = 1 C tan x
2

=

1 cos x

2

Side (PDF): 16 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for differens Side (PDF): 17 I bogen: 188 (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for produkt Side (PDF): 18 I bogen: 188 (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for sum Side (PDF): 19 I bogen: 188 (gul bog) Tangentens ligning (i maple) Side (PDF): 20 I bogen: 196-198 (gul bog) Toppunkt i 2. gradsfunktion Side (PDF): 22 I bogen: -Tretrinsreglen Side (PDF): 25 I bogen: 184-186 (gul bog)

Funktioner
a i en potensfunktion vha. to punkter Side (PDF): 26 I bogen: se side 45-54 (gul bog) a i eksponential udvikling vha. to punkter Side (PDF): 27 I bogen: 63-66 (gul bog) bevis toppunkt Side (PDF): 29 I bogen: -Graf for en potensfunktion f x = b$xa er en ret linje i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem Side (PDF): 31 I bogen: 45-54 (gul bog) Fordoblingskonstant Side (PDF): 31 I bogen: 79-80 (gul bog)

Halveringskonstant Side (PDF): 34 I bogen: 81-83 (gul bog) Logaritmeregler Side (PDF): 36 I bogen: 68 (gul bog) Toppunkt i 2. gradsfunktion Side (PDF): 37 I bogen: --

Geometri og trigonometri
Appelsinformel (arealet af en vilkårlig trekant) Side (PDF): 40 I bogen: 127-132 (rød bog) Cirklens ligning Side (PDF): 42 I bogen: 188-192 (rød bog) Cosinusrelationen Side (PDF): 43 I bogen: 124-127 (rød bog) Sinusrelationen Side (PDF): 45 I bogen: 118-123 (rød bog) Trigonometri i en retvinklet trekant Side (PDF): 48 (49) I bogen: 90-93 (rød bog)

Ligninger og uligheder
2. gradsligninger Side (PDF): 50 (51) I bogen: 59-65 (rød bog)

Vektorer
Projektion - længde og koordinater Side (PDF): 52 (53) I bogen: 240-243 (rød bog) Skalarprodukt

Side (PDF): 55 I bogen: 232-238 (rød bog) Vektor mellem to punkter Side (PDF): 57 I bogen: se Vektorer i bog start side 214... (rød bog)

Samlet beviser
Analytisk plangeometri
Afstand mellem punkt og linje

y = ax C b

dist P x1 ; y1

dist =

ax1 Cb Ky1 a2 C1

Bevis

y = ax C b

a2 C 1 a 1 ax1 C b

dist

ax1 C b K y

y1

P x1 ; y1 x1 C x2; y1

Vi har en linje og et punkt. Vi vil gerne finde den korteste afstand mellem dem, som er en ret linje vinkel ret på linjen. Vi ved hvor x1 og y1 er på akserne. Vi vil gerne finde y-værdien, når x = x1. Det gør vi ved at indsætte x1 i linjens ligning. Så kommer punktet på aksen til at hedde y = ax1 Cb Så vil vi gerne finde afstanden fra punktet P x1 ; y1 til punktet x1 ; ax1 Cb (Se den lodrette streg med klamme). Det gør vi ved at trække y1 fra ax1 Cb og samtidig sætte numerisktegn om (så det også passer hvis punktet er over linjen). Som man kan se har vi nu en retvinklet trekant. (Den er farvet rød) Vi laver nu endnu en trekant på linjen. (Den er farvet blå) Den vandrette side er 1 lang, og vi ved at når man går 1 frem i et koordinatsystem, går man a op. Vi vil nu finde længden af den sidste side ved at bruge Pytagoras sætning. Vi kan nu se at de to trekanter er ensvinklede, fordi: to af vinklerne er rette to af vinklerne har lodret som den ene side og linjen y = ax Cb som den anden side

Hvis to af vinklerne i en trekant er ensvinket med en anden trekant, må den sidste også være det, eftersom der (selvfølgelig) er tre vinkler i en trekant, to af vinklerne er kendte og vinkelsummen i en trekant altid skal være 180° Når to trekanter er ensvinklede kan man udregne formindskelsesfaktoren. De to trekanter er ensvinklet i Vi udregner formindskelsesfaktor ax1 Cb Ky dist = 1 a2 C1 i Vi forkorter ax1 Cb Ky dist = 2 a C1

A

Afstandsformlen

y2

B x2 ; y2

y1 x1

A x1 ; y1 x2

AB =

x2K 1 x

2

C y2K 1 y

2

Bevis Når vi skal bestemme længden af linjestykke |AB|, danner vi først en retvinklet trekant ved at lave et punkt, kaldet C med koordinaterne x2; y1 .

y2

B x2 ; y2 y2K 1 y x2K 1 x C x2; y1 x2

y1

A x1 ; y1 x1

Som vi kan se er A = x1; y1 B = x2; y2 AC = x2 Kx1 BC = y2 Ky1 Så bruger vi Pythagoras sætning til at finde hypotenusen ( AB ) c2 = a2 Cb2 Z AB 2 = x2 Kx1 2 C y2 Ky1 2 i Vi laver || om til (), fordi det er ligemeget om det står || eller (), når det står i anden. AB 2 = x2 Kx1 2 C y2 Ky1 2 i Så mangler vi bare at isolere |AB| AB = x2 Kx1
2

C y2 Ky1

2

A
Andet: Midtpunkt x1 Cx2 y1 Cy2 M= ; 2 2

Cirklens ligning

P x;y r C a;b

r2 = x Ka

2

C y Kb

2

r er radius a og b er centrum for cirklen (a ; b) x og y er et punkt på cirklen (x ; y) Bevis P 2 cirkel i (2 betyder tilhører) Dvs. at punktet ligger på cirklens ligning, og derfor passer ind i formlen. CP = r i Brug Pytagoras sætning r= x Ka 2 C y Kb 2 i r2 = x Ka 2 C y Kb 2

A

Linjers vinkel med vandret

y = ax C b

v 1

a

tan v = a i arctan a = v Bevis tan v = Z tan v = a 1 i tan v = a mod hyp

A
Andet: Godt at vide Hvis man vil finde vinklen til lodret, så skal man bare minuse med 90 For at finde v2 (den anden vandrette vinkel (den udenfor hjælpestregen)) skal man bare minuse med 180. Man opgiver altid den spidse vinkel

Ortogonale linjer (vinkelrette linjer)

L1 : y = ax C b

L2 : y = cx C d
L1 t L2 5 ac =K 1 Bevis Vi har et koordinatsystem med to ortogonale (vinkelrette) linjer i.

L1 : y = ax C b Q

a R 1

K c

P L2 : y = cx C d
I L1 ved vi at når man går 1 frem, må man gå a op I L2 ved vi at når man går 1 frem, må man gå c ned. Vi ved c er negativ (fordi linjen er nedadgående), men vi vil gerne have afstanden med et positivt fortegn.Derfor må -c være positivit. Som man kan se har vi nu en stor trekant. Hjørnerne giver vi et bogstav. L1 t L2 i 6Q R P er en retvinklet trekant sætning i QR 2 C RP 2 = PQ 2 i 12 Ca2 C 12 C K 2 = a C K c c er to Pytagoras sætning, men til sidst ligger vi bare de to sidelængder sammen. i 1 Ca2 C1 Cc2 = a2 Cc2 K2 ac de nemme beregninger ud osv. i 2 =K ac 2 i Vi ophæver parenteser, regner

Derfor må vi bruge Pytagoras

2

Vi må gøre det på denne måde fordi der også deltrekanter i den store trekant. Vi bruger igen

K = ac 1 Nu har vi egentlig kun bevist det den ene vej, men man kan argumentere for hele vejen tillbage, så vi har bevist det for begge veje.

A
Stigningstal for linje

y = a$x C b

B x2 ; y2

A x1 ; y1

a=

y2 Ky1 x2 Kx1 Bevis Da A ligger på linjen, må y1 = a$x1 Cb Da B ligger på linjen, må y2 = a$x2 Cb Som man kan se har vi nu to ligninger med to ubekendte Først trækker vi ligning 1 fra ligning 2 y2 Ky1 = a$x2 Cb K a$x1 Cb i y2 Ky1 = a$x2 Cb Ka$x1K b i y2 Ky1 = a$x2 Ka$x1 i y2 Ky1 = a$ x2 Kx1

i a= y2 Ky1 x2K 1 x

Normalt må man ikke trække den ene ligning fra den anden, men en af reglerne for ligningsløsning siger, at man må trække det samme fra på begge sider af lighedstegnet. Det er jo egentlig det vi gør, fordi vi ved, at y2 er præcis det samme som ax2 Cb

A
Andet: Find b Eftersom vi kender to punkter på linje, samt a, har vi nu en ligning med en ubekendt. Vi isolerer b i linjes ligning y = a$x Cb 5 b = y Ka$x For at finde b skal man blot indsætte koordinaterne til et af punkterne, linjen går igennem, samt a

Differentialregning
Find differentialkvotienten for
f x = a$x2 Z f' x = 2$a$x Bevis Vi bruger tretrinsreglen Trin 1 ∆y = f x0 C∆x Kf x0 i Vi omregner 2 ∆y = a$ x0 C∆x Ka$x2 0 i Vi bruger 1. kvadratsætning ∆y = a$ x2 C∆x2 C2$x0$∆x Ka$x2 0 0 i Vi ganger ind i parentesen 2 ∆y = a$x2 Ca$∆x C2$a$x0$∆x Ka$x2 0 0 i a$x2 går ud med hinanden 0 ∆y = a$∆x C2$a$x0$∆x i Vi faktoriserer, pga. trin 3 ∆y = a$∆x$ ∆x C2$x0 Trin 2
2

f x = a$x

2

a$∆x$ ∆x C2$x0 ∆y = ∆x ∆x i ∆y = a$∆x C2$a$x0 ∆x Trin 3 lim a$∆x C2$a$x0 = 2$a$x0
∆x / 0

Som man kan se, går ∆x mod 0, dette udgår derfor. Dvs. at det bare giver 2$a$x0

A

Find differentialkvotienten for
f x = Z a f' x =K 2 x Bevis Vi bruger tretrinsreglen a x

f x =a x

Trin 1 ∆y = f x0 C∆x Kf x0 Z Vi omregner a a ∆y = K x0 x0 C∆x i Vi ganger med den omvendte nævner a$x0 a$ x0 C∆x ∆y = K x0$ x0 C∆x x0$ x0 C∆x i Vi ganger parentesen ud a$x0 a$x0 Ca$∆x ∆y = K x0$ x0 C∆x x0$ x0 C∆x i Vi sætter på fælles brøkstreg a$x0 K a$x0 Ca$∆x ∆y = x0$ x0 C∆x i Vi udregner parentesen

∆y =

a$x0 Ka$x0 Ka$∆x

x0$ x0 C∆x i a$x0 går ud med hinanden K a$∆x x0$ x0 C∆x

∆y =

Trin 2 K a$∆x x0$ x0 C∆x ∆y = ∆x ∆x i ∆y a =K ∆x x0$ x0 C∆x Trin 3
∆x / 0

a lim K x0$ x0 C∆x

a =K 2 x0

a Som man kan se, går ∆x mod 0, dette udgår derfor. Dvs. at det bare giver K 2 x0

A

Find differentialkvotienten for
f x = a$x Cb Z f' x = a Bevis Vi bruger tretrinsreglen

f x = a$x C b

Trin 1 ∆y = f x0 C∆x Kf x0 i Vi omregner ∆y = a$ x0 C∆x Cb K a$x0 Cb i Vi fjerner parenteserne ∆y = a$x0 Ca$∆x Cb Ka$x0 Kb i a$x0 og b går ud med hinanden ∆y = a$∆x Trin 2

∆y

∆x ∆x i ∆y =a ∆x Trin 3 lim a = a

=

a$∆x

∆x / 0

Dvs. at det bare giver a, hvilket også giver mening, da det er en ret linje.

A

Find differentialkvotienten for

f x = 1 C tan x
f x = tan x Z f' x = 1 Ctan x
2

2

=

1 cos x
2

=

1 cos x
2

Bevis h x = tan x = for sig) f x = sin x 0 f' x = cos x g x = cos x 0 g' x =K x sin Z Vi bruge regnereglerne for differentialkvotienter cos x $cos x K K x $sin x sin cos x 2 Csin x h' x = = cos x 2 cos x 2 Dette kan forkortes på to måder: 1) sin x 2 h' x = 1 C = 1 Ctan x 2 2 cos x 2) h' x = 1 cos x 2 Dette kan vi sige ifølge idiotformlen sin x cos x Mellemregninger (Vi laver funktionerne om til differentialkvotienter hver

2

A

Regneregel for differentialkvotienten for differens
h x = f x Kg x Z h' x = f' x Kg' x Dette bevis gælder dog kun, hvis f x og g x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfører at h x er differential Bevis Vi vil bevise at h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x . I dette tilfælde skriver vi dog h x0 = f x0 Kg x0 0 h' x0 = f' x0 Kg' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvæksten) + 2 (sekanthældningen) Vi kan tage trin 1 og 2 på samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med ∆x. Dette kan vi også bare vælge at gøre med det samme Først indsætter vi h x . h x0 C∆x Kh x0 ∆y = ∆x ∆x i Vi ved at h x = f x Kg x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x f x0 C∆x Kg x0 C∆x K f x0 Kg x0 ∆y = ∆x ∆x i Vi opløser parentesen og sætter "f'erne" sammen og "g'erne" sammen f x0 C∆x Kf x0 Kg x0 C∆x Cg x0 ∆y = ∆x ∆x i Jeg deler brøken i to, så "f'erne" sammen og "g'erne" står hver for sig. Eftersom at jeg skriver minus foran brøk nummer to, er jeg nødt til at ændre fortegnene inde i den, fordi minuset dækker hele brøken f x0 C∆x Kf x0 g x0 C∆x Kg x0 ∆y = K ∆x ∆x ∆x Her kan man først se sekanthældningen for f x og derefter sekanthældningen for g x . Det viser altså det, som jeg ved i forvejen, nemlig at h x = f x Kg x Trin 3 (tangenthældning) f x0 C∆x Kf x0 ∆y lim = lim ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x i Jeg bruger den 1. grænseregel f x0 C∆x Kf x0 ∆y lim = lim ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x

K

g x0 C∆x Kg x0 ∆x

K lim

g x0 C∆x Kg x0 ∆x

∆x / 0

i Som man nu kan se, er dette de to differentialkvotienter til f x og g x . Dvs. at jeg kan sige ∆y lim = f' x0 Kg' x0 ∆x / 0 ∆x ∆y Jge ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at ∆x / 0 ∆x h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x

A
Andet: Andre måder at skrive det på h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x kan også skrives på disse måder f Kg '= f'K g' d d d f Kg = f K g dx dx dx

Regneregel for differentialkvotienten for produkt
h x = k$f x Z h' x = k$f' x Dette bevis gælder dog kun, hvis f x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfører at h x er differential Bevis Vi ved at h x = k$f x 0 h' x = k$f' x . I dette tilfælde skriver vi dog h x0 = k$f x0 0 h' x0 = k$f' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvæksten) + 2 (sekanthældningen) Vi kan tage trin 1 og 2 på samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med ∆x. Dette kan vi også bare vælge at gøre med det samme Først indsætter vi h x . h x0 C∆x Kh x0 ∆y = ∆x ∆x i Vi ved at h x = k$f x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x k$f x0 C∆x Kk$f x0 ∆y = ∆x ∆x i Jeg sætter k uden for parentes k$ f x0 C∆x Kf x0 ∆y = ∆x ∆x Man kan nu se at k er ganget på funktionens sekanthældning. Det viser altså det som jeg

ved i forvejen, nemlig at h x = k$f x Trin 3 (tangenthældning) k$ f x0 C∆x Kf x0 ∆y lim = lim ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x i Jeg bruger grænsereglerne f x0 C∆x Kf x0 ∆y lim = k$ lim ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x i Som man nu kan se, er dette differentialkvotienten til f x hvor der er ganget en konstant på. Dvs. at jeg kan sige ∆y lim = k$f' x0 ∆x / 0 ∆x ∆y Jeg ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at ∆x / 0 ∆x h x = k$f x 0 h' x = k$f' x

A
Andet: Andre måder at skrive det på h x = k$f x 0 h' x = k$f' x kan også skrives på denne måde k$f '= k$f'

Regneregel for differentialkvotienten for sum
h x = f x Cg x Z h' x = f' x Cg' x Dette bevis gælder dog kun, hvis f x og g x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfører at h x er differential Bevis Vi vil bevise at h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x . I dette tilfælde skriver vi dog h x0 = f x0 Cg x0 0 h' x0 = f' x0 Cg' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvæksten) og 2 (sekanthældningen) Vi kan tage trin 1 og 2 på samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med ∆x. Dette kan vi også bare vælge at gøre med det samme Først indsætter vi h x . h x0 C∆x Kh x0 ∆y = ∆x ∆x i Vi ved at h x = f x Cg x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x

f x0 C∆x Cg x0 C∆x K f x0 Cg x0 ∆y = ∆x ∆x i Vi opløser parentesen og sætter "f'erne" sammen og "g'erne" sammen f x0 C∆x Kf x0 Cg x0 C∆x Kg x0 ∆y = ∆x ∆x i Jeg deler brøken i to, så "f'erne" sammen og "g'erne" står hver for sig f x0 C∆x Kf x0 g x0 C∆x Kg x0 ∆y = C ∆x ∆x ∆x Her kan man først se sekanthældningen for f x og derefter sekanthældningen for g x . Det viser altså det, som jeg ved i forvejen, nemlig at h x = f x Cg x Trin 3 (tangenthældning) f x0 C∆x Kf x0 g x0 C∆x Kg x0 ∆y lim = lim C ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x ∆x i Jeg bruger grænsereglerne f x0 C∆x Kf x0 g x0 C∆x Kg x0 ∆y lim = lim C lim ∆x / 0 ∆x ∆x / 0 ∆x / 0 ∆x ∆x i Som man nu kan se, er dette de to differentialkvotienter til f x og g x . Dvs. at jeg kan sige ∆y lim = f' x0 Cg' x0 ∆x / 0 ∆x ∆y Jeg ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at ∆x / 0 ∆x h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x

A
Andet: Andre måder at skrive det på h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x kan også skrives på disse måder f Cg '= f'Cg' d d d f Cg = f C g dx dx dx

Tangentens ligning (i maple)
Tangentens ligning (i maple) Generelt y = f' x0 $ x Kx0 Cf x0 Eksempel En funktion er givet ved f x d x3 Kx C1 : Vi skal finde tangentens ligning i x0 d 1 :

Her er den y = f' x0 $ x Kx0 Cf x0 Graf 10 10 plot f x , x =K ..10, y =K ..10

10

y

5

K 10

K 5

0

5 x

10

K 5

K 10
Mellemregninger f' x = 3 x2 K1 f' 1 = 2 f 1 =1 = y = 2 x K1

Bevis Generelt ved vi at a er stigningstal y Ky0 = a$ a Kx0 x Kx0 er et punkt på linien

vi ved at a = f' x0 x0; y0 = x0; f x0 Indsæt y Kf x0 = f' x $ x Kx0 i y = f' x $ x Kx0 Cf x0 A

Toppunkt i 2. gradsfunktion

Symmetriakse

f x = a$x2 C b$x C c, a s 0 Parabel

Nulpunkt

Nulpunkt Toppunkt

T=

K b K d ; 2$a 4$a

Bevis Kun x (besværlig metode) Vi ved hvordan man udregner nulpunkter (2. gradsligninger). Hvis man lægger nulpunkterne sammen og dividerer med 2, må man finde x-koordinaten til toppunktet, fordi den ligger præcis midt imellem de to nulpunkter, og toppunktet ligger præcis på symmertriaksen Problemet med dette er blot, at det ikke er alle parabler, der har nulpunkter. Til gengæld har alle parabler et eller to punkter ud for c (skæringspunkt med y-aksen). Eftersom disse to punkter ligger på den samme y-koordinat, må toppunktet ligge præcis imellem de to punkter.

c

T

xT
Jeg finder x-koordinaten svarende til y = c. Men f x = y derfor er f x = c. Vi ved også at f x = a$x2 Cb$x Cc
2 c = a$x Cb$x Cc i 2 0 = a$x Cb$x i 0 = x$ a$x Cb i Vi bruger 0-reglen x = 0 eller a$x Cb = 0 i a$x =K b i K b x= a Nu lægger vi så de to værdier sammen og dividere med 2 Z K b 0C a K b xT = = 2 2$a

A
Kun x (vha. differentialregning) Jeg ved at den generelle ligning for en andengradsfunktion hedder 2 f x = a$x Cb$x Cc Z Jeg finder differentialkvotienten f' x = 2$a$x Cb Z Jeg ved, at hældningen i et toppunkt er 0. Derfor indsætter jeg 0 på f' x 's plads, da f' x er lig hældningen i den oprindelige funktion. 0 = 2$a$x Cb i Jeg isolerer x b x =K 2$a Vha. denne formel kan jeg finde x-koordinatet til toppunktet. Det gælder også for den generelle ligning og ikke kun differentialkvotienten, fordi det er de samme tal jeg bruger.

A
Kun y Nu ved vi, hvordan vi finder x-koordinaten. Hvis man ønsker at finde y-koordinaten, kan vi bare sætte tallet (x-koordinaten) ind på x's plads i 2. gradsligningen. Nu har vi bare ikke noget tal, til gengæld kan vi sætte hele udtrykket ind på x's plads. yT = f i yT = a$ i b b K Cc 2 2$a 4$a i a går ud foroven og forneden i første led. Samme fællesnævner på alle 2 2 b 2$ b 4$a$ c yT = K C 4$a 4$a 4$a i Vi sætter alle tallene på samme brøkstreg og forkorter ud K 2 C4$a$c b yT = 4$a i Vi ved at d = b2 K4$a 5K =K 2 C4$a d b K d yT = 4$a yT = a$
2 2

K b 2$a K b 2$a
2

Cb$

K b 2$a

Cc

A

Tretrinsreglen
Tretrinsreglen er en metode til at beregne f' x

Tangent Sekant f x0 C ∆x f x0 P f x Q

x0 x0 C ∆x ∆x
Sådan finder man tretrinsreglen Som man kan se, sker der dette: Når ∆x / 0 så vil Q/P så vil sekant / tangent så vil asekant / atangent (hældning) (→ betyder går mod) De tre trin 1. Beregn funktionstilvækst ∆y = f x0 C∆x Kf x0

2. Beregn differenskvotient (sekanthældning) f x0 C∆x Kf x0 ∆y = ∆x ∆x 3. Lad ∆x / 0 og beregn differentialkvotient (tangenthældning) f x0 C∆x Kf x0 f# x0 = lim ∆x / 0 ∆x

Funktioner
a i en potensfunktion vha. to punkter
a= log y2 Klog y1 log x2 Klog x1 hvor P1 = x1; y1 og P2 = x2; y2 Bevis P2 0 y2 = b$xa 2 P1 0 y1 = b$xa 1 Vi dividerer de to ligninger med hinanden. Dette må jeg godt, fordi jeg godt må dividere med det samme på begge side af lighedstegnet i en ligning b$xa y2 2 = y1 b$xa 1 i b forkorter ud y2 xa 2 = a y1 x1 i Vi ved at y2 x2 73 7$7$7 = = 3 2$2$2 2
a

7 2

3

. Dette kan vi udnytte ved at sætte a udenfor parentes

= y1 x1 i Vi bruger log på begge sider af lighedstegnet a y2 x2 log = log y1 x1 i Vi bruger 3. logaritmeregel y2 x2 log = a$log y1 x1 i Vi isolerer a

log a= log

y2 y1 x2

x1 i Vi bruger 2. logaritmeregel log y2 Klog y1 a= log x2 Klog x1

A
Andet: Find b Når man skal finde b, skal man blot tage den generelle ligning og isolere b, fordi man nu har en ligning med en ubekendt. Man kan derfor indsætte alle de andre tal (på x's og y's plads indsætter man blot koordinaterne fra et af punkterne). y y = b$xa 5 b = a x

a i eksponential udvikling vha. to punkter

f x = b$ax

B x2; y2

A x1; y1

a=

x Kx 2 1

y2 y1

Bevis

f x = b$ax y2

B x2; y2

y1 A x1; y1 x1 x2

Vi kan finde punkterne ude på akserne vha. A og B. Vi kan derefter indsætte de to punkter i ligningen B 0 y2 = b$a
x 2 x 1

A 0 y1 = b$a Vi har nu to ligninger med 2 ubekendte. Vi vil gerne dividere ligning 2 med ligning 1 ligning 2 . ligning 1 y2 y1 = b$a 2
x 1 x

b$a i Dette måtte vi godt, fordi vi godt vi godt må dividere med det samme på begge sider af lighedstegnet. Ovenover har vi lige skrevet at de to dele af ligningen er lig hinanden, derfor må vi godt. Vi kan nu dividere med b på begge sider af lighedstegnet y2 y1 = a2 a
x 1 x

i Vi ved at y2 y1 =a 2
x Kx 1

10m = 10m K n n 10

i Vi ved at x2 = y 5 x =

y . Vi ved også at xa = y 5 x =

a

y

a=

x Kx 2 1

y2 y1

A
Andet: Find b Vi har nu en ligning med kun en ubekendt. I x og y kan vi bare indsætte koordinaterne fra et af punkterne y x y = b$a 5 b = x a

bevis toppunkt

Toppunktsformel
T= K K b d ; 2a 4a , hvor d = b2 K4 ac

Bevis
Hvad gælder der i toppunktet?? Toppunktet ligger midt i mellem nulpunkterne. Hvad nu vis der ikke er nogen nulpunkter? Det må så ligge midt imellem to ens y-værdier. Kender vi en y-værdi som grafen går igennem? Ja - grafen skærer y-aksen i c.

Finder x-koordinat
Det vil sige toppunktet ligger midt imellem de to x-værdier som har funktionsværdi . Vi skal altså løsef x = c , finde de to x-værdier og deres midtpunkt. ax Cbx Cc = c 5 ax2 Cbx = 0 5 x ax Cb = 0 5 x = 0 nax Cb = 0 5 K b x=0 n x= a Førstekoordinat til Q er x = K b a K b 2a
2

Toppunktet ligger midt imellem og er xT =

Finder y-koordinat
y-koordinaten findes ved at indsætte x-koordinaten. yT = f yT = f K b 2a K b 2a K b 2a K b 2a =a K b 2a
2

Cb

K b 2a

Cc

=

ab2 b2 K Cc 2a 4 a2 b2 2 b2 4 ac K C 4a 4a 4a K 2 C4 ac b 4a

yT = f yT = f

=

=

yT = f

K b 2a

=

K b K4 ac 4a

2

=

K d 4a

Toppunktet
Det vil sige T = xT; yT = K K b d ; 2a 4a , hvor d = b K4 ac
2

Graf for en potensfunktion dobbeltlogaritmisk koordinatsystem

f x = b$x

a
er en ret linje i et

f x = b$xa i En ret linje et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem Bevis Vi har den generelle ligning f x = b$xa i Vi indsætter log på begge sider log f x = log b$xa i Vi bruger 1. og 3. logaritmeregel log f x = log b Ca$log x i Vi ved nu at log f x = log y . Desuden ved vi at log b og a bare er nogle tal. For at vise at formlen ligner en lineær ligning, erstatter vi a med α og log b med q log y = α$log x Cq i Som man kan se, ligner dette meget en lineær ligning y = a$x Cb. Der er to tal og to koordinater stillet op på samme måde som i den lineære ligning. Punkterne log x ; log y (y og x dækker over alle tal) vil nu ligge en ret linje i et almindeligt koordinatsystem, fordi log y er det samme som y i den generelle ligning og log x er det samme som x i den generelle ligning i Det betyder at: Omvendt må man så kunne sige at x; y ligger på en ret linje i et dobbellogaritmisk koordinatsystem.

A

Fordoblingskonstant

f x = b$ax

2$f x f x

x T2

x C T2

Fordoblingskonstanten er den konstant, der viser hvor lang tid, der skal gå på x-aksen, før yværdien bliver fordoblet. log 2 T2 = log a Ved fordolingskonstanten er a O 1 Bevis

f x = b$ax

f x C T2 = 2$f x f x

x T2

x C T2

Vi kan føje til tegningen at 2$f x = f x CT . Vi finder den færdige formel ved at tage denne ligning og løse den f x CT2 = 2$f x i Vi ved at f x = b$ax. I den første del indsætter vi bare x CT2 på x's plads. I den anden del tager vi bare den generelle formel og ganger med 2
2 x b$a = 2$b$a i Vi forkorter b ud xCT

a = 2$ax i Vi ved at 10m C n = 10m$10n. Dette vil vi udnytte. a $a = 2$ax i Vi forkorter ax ud a 2=2 i Vi indsætter log på begge sider log a = log 2 i Vi bruger 3. logaritmeregel T2$log a = log 2 i Vi isolerer T2 log 2 T2 = log a
T 2 T x T 2

xCT

2

A

Halveringskonstant

Halveringskonstant

f x 1 $f x 2 xCT 1
2

x

T1
2

Halveringskonstanten er den konstant, der viser hvor lang tid, der skal gå på x-aksen, før yværdien bliver halveret. 1 log 2 T1 = log a
2

Ved halveringskonstanten er 0 ! a ! 1 Bevis

f x f xCT 1
2

=

1 $f x 2 xCT 1
2

f x = b$ax

x

T1
2

Vi kan føje til tegningen at

1 $f x = f x CT 1 . 2
2

Vi finder den færdige formel ved at tage denne ligning og løse den 1 f x CT 1 = $f x 2
2

i Vi ved at f x = b$ax. I den første del indsætter vi bare x CT 1 på x's plads. I den anden
2

1 del tager vi bare den generelle formel og ganger med 2
xCT

b$a

1 $b$ax 2 i Vi forkorter b ud =
xCT

1 2

a

1 x $a 2 i Vi ved at 10m C n = 10m$10n. Dette vil vi udnytte. =
T

1 2

a $a
T

1 x $a 2 i Vi forkorter ax ud
x

1 2

=

a

1 2 i Vi indsætter log på begge sider =

1 2

T

1 2 i Vi bruger 3. logaritmeregel 1 T 1 $log a = log 2 log a = log
2

1 2

i Vi isolerer T 1
2

T1
2

1 log 2 = log a

A

Logaritmeregler
1. logaritmeregel log a$b = log a Clog b 2. logaritmeregel a = log a Klog b log b 3. logaritmeregel log an = n$log a Bevis 1. logaritmeregel Jeg starter med at opløfte det inde i parentesernet til 10 og sætte log i, fordi 10log ophæver hinanden, så der står det samme som før log a$b = log 10log a $10log b i Jeg ved at 102$107 = 102 C 7. Dette kan jeg udnytte. Jeg sætter dem sammen til en log a$b = log 10log a C log b i Jeg kan nu se at log og 10 ophæver hinanden log a$b = log a Clog b 2. logaritmeregel Jeg starter med at opløfte det inde i parentesernet til 10 og sætte log i, fordi 10log ophæver hinanden, så der står det samme som før a 10log a log = log b 10log b

i Jeg ved at log

107 10
2

= 10

7 K2

. Dette kan jeg udnytte. Jeg sætter dem sammen til en

a log a K log b = log 10 b i Jeg kan nu se at log og 10 ophæver hinanden a log = log a Klog b b 3. logaritmeregel Jeg beviser den bagfra. Jeg tager det hele og tilføjer et log og 10. De ophæver hinanden, så der står stadig det samme som før. n$log a n$log a = log 10 i Jeg ved at 10
2 3

= 10

2$3 n

. Dette kan vi udnytte baglæns

n$log a = log 10 i Jeg kan nu fjerne 10 og log inde i parentesen, fordi de går ud med hinanden. n n$log a = log a

log a

A

Toppunkt i 2. gradsfunktion

Symmetriakse

f x = a$x2 C b$x C c, a s 0 Parabel

Nulpunkt

Nulpunkt Toppunkt

T=

K b K d ; 2$a 4$a

Bevis Kun x (besværlig metode) Vi ved hvordan man udregner nulpunkter (2. gradsligninger). Hvis man lægger nulpunkterne sammen og dividerer med 2, må man finde x-koordinaten til toppunktet, fordi den ligger præcis midt imellem de to nulpunkter, og toppunktet ligger præcis på symmertriaksen Problemet med dette er blot, at det ikke er alle parabler, der har nulpunkter. Til gengæld har alle parabler et eller to punkter ud for c (skæringspunkt med y-aksen). Eftersom disse to punkter ligger på den samme y-koordinat, må toppunktet ligge præcis imellem de to punkter.

c

T

xT
Jeg finder x-koordinaten svarende til y = c. Men f x = y derfor er f x = c. Vi ved også at f x = a$x2 Cb$x Cc c = a$x2 Cb$x Cc i 0 = a$x2 Cb$x i 0 = x$ a$x Cb i Vi bruger 0-reglen x = 0 eller a$x Cb = 0 i a$x =K b i K b x= a Nu lægger vi så de to værdier sammen og dividere med 2 Z

0C xT = 2

K b a

=

K b 2$a

A
Kun x (vha. differentialregning) Jeg ved at den generelle ligning for en andengradsfunktion hedder f x = a$x2 Cb$x Cc Z Jeg finder differentialkvotienten f' x = 2$a$x Cb Z Jeg ved, at hældningen i et toppunkt er 0. Derfor indsætter jeg 0 på f' x 's plads, da f' x er lig hældningen i den oprindelige funktion. 0 = 2$a$x Cb i Jeg isolerer x b x =K 2$a Vha. denne formel kan jeg finde x-koordinatet til toppunktet. Det gælder også for den generelle ligning og ikke kun differentialkvotienten, fordi det er de samme tal jeg bruger.

A
Kun y Nu ved vi, hvordan vi finder x-koordinaten. Hvis man ønsker at finde y-koordinaten, kan vi bare sætte tallet (x-koordinaten) ind på x's plads i 2. gradsligningen. Nu har vi bare ikke noget tal, til gengæld kan vi sætte hele udtrykket ind på x's plads. yT = f i yT = a$ i b b yT = a$ K Cc 2 2$a 4$a i a går ud foroven og forneden i første led. Samme fællesnævner på alle b2 2$ b2 4$a$ c yT = K C 4$a 4$a 4$a i Vi sætter alle tallene på samme brøkstreg og forkorter ud K 2 C4$a$c b yT = 4$a i Vi ved at d = b2 K4$a 5K =K 2 C4$a d b K d yT = 4$a
2 2

K b 2$a K b 2$a
2

Cb$

K b 2$a

Cc

A
Geometri og trigonometri

Appelsinformel (arealet af en vilkårlig trekant)

B

c

a

A

b

C

Areal =

1 $a$b$sin C 2

Bevis Først deler vi trekanten i to, kaldet 1 og 2

B

c 1

a h 2

A
Beregn h i 62 Vi ved at modstående side sin C = hypotenusen Z h sin C = a i Isoler h

b

C

h = sin C $a Dette sætter vi ind i den gamle formel i stedet for h. Vi ved desuden at G = b 1 Areal = $a$b$sin C 2

A
Andet: Andre udgangspunkter og navn 1 Areal = $a$b$sin C 2 1 Areal = $b$c$sin A 2 1 Areal = $a$c$sin B 2 Denne fomel kaldes for appelsinformlen, fordi det lyder lidt som en halv appelsin, når man udtaler det. 1 Areal = $a$b$sin C 2 en halv ap pel sin Andet: Gammel formel til at finde arealet af en vilkårlig trekant

h

G

Areal =

1 $h$G 2

Cirklens ligning

P x;y r C a;b

r2 = x Ka

2

C y Kb

2

r er radius a og b er centrum for cirklen a ; b x og y er et punkt på cirklen x ; y Bevis P 2 cirkel i (2 betyder tilhører) Dvs. at punktet ligger på cirklens ligning, og derfor passer ind i formlen. CP = r i Brug Pytagoras sætning r= x Ka 2 C y Kb 2 i r2 = x Ka 2 C y Kb 2

Cosinusrelationen
a = b Cc K2$b$c$cos A Cosinusrelationen bruges i trekanttilfælde 1 og 2 Bevis Vilkårlig trekant med højden indenfor. Indtegn højden og del derefter trekanten i to trekanter med højden som den sidste side. Siden b kalder vi for s og t.
2 2 2

B

c a h

A

s b B B

t

C

c a h 1 2 h

A

s

t

C

61 0

sin A =

h c

Vi bruger formlen Vi isolerer h

sin V =

mod fra trignometri i hyp

en retvinklet trekant i h = c$sin A 62 0

t2 Ch2 = a2 Vi bruger Pytagoras sætning i Vi skriver sidelængderne på en anden måde, den første bare ved at trække det fra, den anden ved hjælp af det vi fandt ud af ovenfor. 2 2 2 b Ks C c$sin A =a i Vi laver s om, vha. formlen hos cos V = 5 hos = cos V $hyp fra trigonometri i en retvinklet trekant hyp 2 2 2 b Kc$cos A C c$sin A =a i Vi fjerner parenteserne, den første vha. kvadratsætningerne, den anden bare ved at sætte det hele i parentesen i anden b2 C c$cos A 2 K2$b$c$cos A Cc2$sin2 A = a2 i Vi fjerner de sidste parenteser ved at sætte det hele i parentesen i anden b2 Cc2$cos2 A K2$b$c$cos A Cc2$sin2 A = a2 i Vi omrokerer lidt, så man nemmere kan se det næste skridt 2 2 2 2 2 2 b Cc $cos A Cc $sin A K2$b$c$cos A = a i Vi sætter c2 udenfor parentes 2 2 2 2 2 b Cc $ cos A Csin A K2$b$c$cos A = a i Ifølge idiotformlen ved vi at cos2 A Csin2 A = 1 a2 = b2 Cc2 K2$b$c$cos A Man kan også gøre det, hvis h er udenfor trekanten. Der har man også to retvinklede trekanter. Beregningerne er de samme.

B

c a h

A

s b

C

t

B

B

c h 1

a h 2

A

s

C C

t

A

Sinusrelationen
a sin A eller sin A a b sin B sin B b c sin C sin C c

=

=

=

=

Sinusrelationen bruges i trekanttilfælde 3, 4 og 5 Bevis Vilkårlig trekant med højden indenfor.

Indtegn højden og del derefter trekanten i to trekanter med højden som den sidste side

B

c a h

A

C

B

B

c a h 1 2 A h

C

61 0 sin A =

h c

i h = c$sin A 62 0 sin C = i h = a$sin C h a

Eftersom h = h, så er c$sin A = a$sin C i a$sin C c= sin A i c a = sin C sin A Man kan også bevise at a b c = = ved at tegne højden ved A eller C sin A sin B sin C Hvis man under udregningerne isolere sin C i stedet for C, kan man også vise den sin B sin c sin A modsatte sætning ( = = ) a b c

Man kan også gøre det, hvis h er udenfor trekanten

B

c a h

A

C

B

B

c h 1 2 a h

A

C

61 = Det samme som før h 62 = sin 180 KC = a Eftersom sin C = sin 180 KC må beregningerne herefter være de samme som før

A

Trigonometri i en retvinklet trekant

(Tre beviser)

B

A C
hos hyp mod 2: sin V = hyp mod 3: tan V = hos 1: cos V = Bevis Først laver vi en trekant

B Enhedscirklen

c a

1 sin A A cos A

Der er to ensvinklede trekanter

b

C B

c a

1 sin A A A b

cos A

C

Eftersom de to trekanter er ensvinklede, kan man finde formidskelsesfaktoren. Som sagt er der tre beviser her, så de kommer i samme nummerorden som ovenover. cos A 1 b hos 1: = 5 cos A = dvs. cos V = b c c hyp sin A 1 a mod 2: = 5 sin A = dvs. sin V = a c c hyp mod sin A hyp mod mod 3: tan A = = = dvs. tan V = cos A hos hyp hos hyp sin A tan A = er noget vi ved i forvejen cos A

A

Ligninger og uligheder
2. gradsligninger

Regel
Om 2. gradsligningen a$x Cb$x Cx = 0, a ≠ 0 2 med diskriminant d = b K4 ac, gælder C K K d b 2a
2

a)

Hvis

d O 0, har ligningen to løsninger: x = d = 0, har ligningen én løsning: x =

b) c)

Hvis Hvis

K b 2a

d ! 0, har ligningen ingen løsninger.

Bevis
a$x Cb$x Cc = 0 i sider] 4 a x C4 a$b$x C4 a$c = 0 i 4 a2x2 C2$2 ax$b =K ac 4 i 4 a2x2 C2$2 ax$b Cb2 = b2 K4 ac i kvadratet på en toleddet størrelse] 2 ax Cb i 2 ax Cb
2 2 2 2 2

[Fif: Gang med 4a på begge

[Træk 4ac fra på begge sider]

[læg

b2 til på begge sider]

[Omskriv venstresiden til

= b2 K4 ac [Kald højresiden for d] =d (*)

Der opdeles i tre tilfælde

d O0 Der fortsættes fra (*) 2 ax Cb C = K d i 2 ax Kb C = K d i x =1

d =0 Når d = 0, så fås x =1 x= K b 2a 2K ab

d !0 (*) har ingen løsning når d er negativ

2K a

Dvs. to løsninger

Dvs. én løsning

Dvs. ingen løsning

Vektorer
Projektion - længde og koordinater

b

ba a

Længden a ,b ba = a Koordinaterne a ,b ba = $a 2 a Bevis Der er to delbeviser (længde og koordinater). Begge gælder kun hvis vinklen er under 90° Længde v ! 90°

b v ba a

Som man kan se er der en retvinklet trekant. Derfor kan vi sige at: hos cos v = hyp ZVi bruger cosinus og ikke sinus eller hypotenusen, fordi vi er interesseret i den hosliggende side cos v = ba b i Isoler ba ba = cos v $ b i Gang a på og divider den ud igen. Den vil automatisk gå ud med sig selv på begge sider, men vi beholder den lidt på den højre side cos v $ b $ a a i Som man kan se står der definitionen for prikproduktet øverst i brøken. a ,b ba = a ba =

A
Koordinater v ! 90°

b v ea ba a

a så får man a enhedsvektoren til a. Enhedsvektoren har den samme retning som den oprindelige vektor. Derfor kan vi sige at hvis man ganger længden af ba med enhedsvektoren, så vil det blive projektionen. ba = ea$ ba Vi tegner også en enhedsvektor på. Vi ved at hvis man tager i Vi har lige fundet beviset for ba , så det sætter jeg bare ind. Desuden ved jeg hvordan jeg finder enhedsvektoren, så det sætter jeg også bare ind. a a ,b ba = $ a a i a ,b ba = $a 2 a

A

Skalarprodukt
a , b = a1$b1 Ca2$b2 Bevis Vi bruger først cosinusrelationen, der siger c2 = a2 Cb2 K2$a$b$cos C

B a c

C

b

A

Men man kan også bruge cosinusrelationen i en vektorsubstration, fordi dette også danner en trekant.

a v b

aKb

Når man skal trække to vektorer fra hinanden grafisk, kan man gøre det på flere forskellige måder. En måde at gøre det på er at parallelforskyde de to vektorer, så de har samme begyndelsespunkt. Hvis vi skal finde aK har den nye vektor begyndelsespunkt i samme b punkt som b og pilespids i samme punkt som a.
2 2 2 c = a Cb K2$a$b$cos C Z Indsæt tallene

a K b 2 = a C b K2$ a $ b $cos v i Vi ved at a , b = a $ b $cos v a Kb 2= a C b K ,b 2$a i Vi ved at a = a2 Ca2 5 a = a2 Ca2 1 2 1 2
2 2 2

2

2

a1 Kb1 2 C a2 Kb2 2 = a2 Ca2 Cb2 Cb2 K2$a , b 1 2 1 2 i Hæv parenteserne vha. kvadratsætningerne a2 Cb2 K2$a1$b1 Ca2 Cb2 K2$a2$b2 = a2 Ca2 Cb2 Cb2 K2$a , b 1 1 2 2 1 2 1 2 i De forskellige ting går ud med hinanden K 1$b1 K2$a2$b2 =K , b 2$a 2$a i Dividerer med -2 a , b = a1$b1 Ca2$b2

A

Vektor mellem to punkter

B

AB A

AB =

x2 Kx1 y2 Ky1

Bevis

B x2 ; y2

AB A x1 ; y1 OB OA

Vi tegner først to stedsvektorer. Så bruger vi indskudsreglen. Ifølge indskudsreglen må vi sige følgende: OACAB = OB i Vi isolere AB AB = OBKOA i Vi skriver OB og OA med koordinater x2 x1 AB = K y2 y1 i x2 Kx1 AB = y2 Ky1