You are on page 1of 68

Europa i 12 lektioner

af Pascal Fontaine

Den Europiske Union

Denne brochure og andre korte og klare oplysninger om EU findes online p ec.europa.eu/publications Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer B-1049 Bruxelles Redaktionen afsluttet i oktober 2006 Illustrationer (omslag og hovedfoto til hvert kapitel): Reporters Bibliografiske data findes bagest i brochuren. Luxembourg: Kontoret for De Europiske Fllesskabers Officielle Publikationer, 2007 ISBN 92-79-02861-8 De Europiske Fllesskaber, 2007 Eftertryk tilladt Printed in Belgium TRYKT P HVIDT KLORFRIT PAPIR

Europa i 12 lektioner
af Pascal Fontaine tidligere assistent for Jean Monnet og professor ved Institut dtudes Politiques, Paris

Europa i 12 lektioner

Indhold

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Hvorfor EU? Ti historiske skridt Udvidelsen og naboskabspolitikken Hvordan fungerer EU? Hvad laver EU? Det indre marked MUen og euroen Mod et videnbaseret samfund Borgernes Europa Frihed, sikkerhed og retfrdighed EU og verden Europa i fremtiden?

4 8 12 16 22 28 32 36 40 44 48 54

10. 11. 12.

Kronologisk oversigt over EUs udvikling

58

Europa i 12 lektioner

1. Hvorfor EU?

EUs ml i det 21. rhundrede er: at skabe fred, velstand og stabilitet for borgerne i EU at bevare Europas genforening efter den tidligere deling i st og vest at sikre, at EUs borgere kan leve i sikkerhed at fremme en afbalanceret konomisk og social udvikling at mde globaliseringens udfordringer og bevare mangfoldigheden i Europa at vrne om de vrdier, europerne har til flles, f.eks. bredygtig udvikling og et sundt milj, respekt for menneskerettighederne og social markedskonomi. Europa i 12 lektioner

I. Fred og stabilitet
Tanken om et forenet Europa var en drm for filosoffer og idealister, lnge inden det blev et konkret politisk ml.. Victor Hugo forestillede sig f.eks. et Europas Forenede Stater, der byggede p fred og humanistiske idealer. Drmmen brast med de to verdenskrige, der delagde det europiske kontinent i frste halvdel af det 20. rhundrede. Men oven p ruinerne af Anden Verdenskrig opstod et nyt hb. Folk, der under krigen havde deltaget i modstandskampen mod de totalitre regimer, var opsat p at overvinde landenes indbyrdes fjendskab i Europa og skabe betingelserne for en varig fred. En rkke modige statsmnd bl.a. Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi og Winston Churchill gik mellem 1945 og 1950 i gang med at overtale folk i deres lande til at tage fat p en ny epoke. Der skulle opbygges nye strukturer i Vesteuropa, som byggede p flles interesser og p traktater, som garanterede retssikkerhed og lighed mellem alle lande. Robert Schuman (fransk udenrigsminister) arbejdede videre p en id, der oprindeligt blev lanceret af Jean Monnet, og foreslog den 9. maj 1950 at oprette Det Europiske Kul- og Stlfllesskab (EKSF). I lande, der fr havde bekmpet hinanden, ville

produktionen af kul og stl blive samlet under en flles myndighed Den Hje Myndighed. Krigens rmaterialer blev sledes p en praktisk, men ogs meget symbolsk mde forvandlet til redskaber til forsoning og fred.

II. Genforening af det europiske kontinent


EU stttede Tysklands forening efter Berlinmurens fald i 1989. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 besluttede de tidligere kommunistiske lande i Central- og steuropa efter rtier under Warszawa-pagtens autoritre g at deres fremtid ligger inden for familien af demokratiske europiske nationer. Udvidelsesprocessen fortstter den dag i dag. I oktober 2005 blev der indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien, og flere Balkan-lande har pbegyndt den proces, der en dag kan ende med EUmedlemskab.

III. Sikkerhed
Men Europa i det 21. rhundrede str stadig over for trusler mod sikkerheden. EU er ndt til at gre noget aktivt for effektivt at ga-

rantere EU-landenes sikkerhed. EU er ndt til at arbejde konstruktivt sammen med regionerne uden for EUs ydre grnser: Balkan-landene, Nordafrika, Kaukasus og Mellemsten. EU er desuden ndt til at beskytte sine militre og strategiske interesser ved at samarbejde med sine allierede isr inden for NATO og udvikle en egentlig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Indre og ydre sikkerhed er to sider af samme sag. Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet indebrer, at politistyrkerne i alle EU-lande skal arbejde tt sammen. Mlet om at gre EU til et omrde med frihed, sikkerhed og retfrdighed, hvor alle borgere har lige adgang til domstolene og ret til lige beskyttelse i henhold til loven, er en ny udfordring, som krver et tt samarbejde mellem regeringerne i EU. Organer som Europol (Den Europiske Politienhed) og Eurojust, som fremmer samarbejdet mellem anklagere, dommere og politifolk i de forskellige EU-lande, skal ogs spille en mere aktiv og effektiv rolle.

regionale myndigheder i deres bestrbelser p at mindske ulighederne forskellige steder i Europa. Der bruges bde penge fra EU-budgettet og ln fra Den Europiske Investeringsbank (EIB) til at forbedre den europiske transportinfrastruktur (f.eks. motorveje og hjhastighedstog) for at give bedre adgang til fjerntliggende regioner og stte skub i samhandelen p tvrs af Europa. EUs konomiske succes vil bl.a. blive mlt p, om det indre marked med sine 500 millioner forbrugere gavner s mange borgere og virksomheder som muligt.

V. Identitet og forskellighed i en globaliseret verden


De europiske postindustrielle samfund bliver mere og mere komplekse. Levestandarden er steget stt, men der er stadig store forskelle mellem rig og fattig. Forskellene er blevet strre efter udvidelserne med lande, hvor levestandarden er lavere end EU-gennemsnittet. Det er vigtigt, at EU-landene arbejder sammen for at mindske forskellene. Disse bestrbelser er dog ikke sket p bekostning af de enkelte EU-landes kulturelle eller sproglige kendetegn. Tvrtimod mange EU-aktiviteter bidrager til at skabe ny konomisk vkst p grundlag af regionale srprg og de meget forskelligartede traditioner og kulturer. Et halvt rhundrede med europisk integration har vist, at EU som helhed er strre end summen af de enkelte dele: EU har langt strre slagkraft bde konomisk, socialt, teknologisk, kommercielt og politisk, end hvis landene stod alene. Det giver mervrdi at optrde samlet og tale med n stemme som EU. Hvorfor? Fordi EU er verdens frende handelsmagt og derfor har en vigtig rolle i internationale forhandlinger, f.eks. i Verdenshandelsorganisationen (WTO) med dens 149 medlemmer og i arbejdet med at gennemfre Kyoto-protokollen om luftforurening og klimandringer.

IV. konomisk og social solidaritet


EU er oprettet for at n det politiske ml om fred, men dets dynamik og succes udspringer af, at det ogs har en konomisk dimension. EU-landene har en stadig mindre procentdel af verdens befolkning. De skal derfor fortstte med at trkke p samme hammel, hvis de skal skabe konomisk vkst og vre i stand til at konkurrere p verdensplan med andre store konomier. Intet enkelt EU-land er strkt nok til at g enegang i verdenshandelen. EUs indre marked giver virksomhederne en vigtig platform til at konkurrere effektivt p verdensmarkedet. Den frie konkurrence i Europa modsvares af en lige s omfattende solidaritet. EUs indsats har benlyse konkrete fordele for borgerne i EU: Hvis de bliver offer for oversvmmelser og andre naturkatastrofer, modtager de hjlp fra EU-budgettet. Strukturfondene, som forvaltes af Europa-Kommissionen, hjlper og understtter de nationale og

Sylvain Grandadam/Van Parys Media

Forenet i mangfoldighed et gadeskilt p to sprog i Malta.

Fordi EU tager stilling til flsomme sprgsml, der optager borgerne, f.eks. miljbeskyttelse, vedvarende energikilder, det skaldte forsigtighedsprincip inden for fdevaresikkerhed, de etiske aspekter ved bioteknologien og beskyttelsen af truede dyrearter. Fordi EU ivrksatte vigtige initiativer for bredygtig udvikling p hele kloden i forbindelse med verdensmiljtopmdet i Johannesburg i 2002. Det gamle ord, der siger, at enhed gr strk, er i dag lige s aktuelt som nogensinde for europerne. Men den europiske integrationsproces har ikke udraderet forskellene i folks mde at leve p og de forskellige traditioner og kulturer i EU. Forskelligheden er tvrtimod en af EUs kernevrdier.

EU str derfor for humanistiske vrdier og en samfundsmodel, som det store flertal af EU-borgerne bakker op om. Menneskerettigheder, social solidaritet, det frie initiativ, en retfrdig fordeling af frugterne af den konomiske vkst, retten til et beskyttet milj, respekt for kulturelle, sproglige og religise forskelligheder samt en harmonisk forening af tradition og fremskridt udgr en vsentlig vrdiarv for europerne. EUs charter om grundlggende rettigheder, der blev proklameret i Nice i december 2000, opstiller alle de rettigheder, der i dag anerkendes af EU-landene og EU-borgerne. Disse vrdier er med til at skabe en flelse af samhrighed mellem EU-borgerne. Som eksempel kan nvnes, at alle EU-landene har afskaffet ddsstraffen.

VI. Vrdier
EU arbejder p at fremme humanistiske og fremadrettede vrdier og at sikre, at mennesker nyder godt af og ikke er offer for de store globale ndringer, der finder sted. Det moderne menneskes behov kan ikke opfyldes af markedskrfterne alene eller af ensidig indsats i de enkelte lande.

Europa i 12 lektioner

2. Ten historic steps

2. Ti historiske skridt

1951: 1957: 1973: 1979: 1981: 1993: 1993: 1995: 2002: 2004:

Rom-traktaten opretter et flles marked. Fllesskabet udvides til 9 medlemsstater og udvikler sine flles politikker. De frste direkte valg til Europa-Parlamentet. Den frste udvidelse i Middelhavsomrdet. Det indre marked gennemfres. Med Maastricht-traktaten etableres Den Europiske Union (EU). EU udvides og tller nu 15 EU-lande. Eurosedler og -mnter kommer i omlb. 10 nye lande tiltrder EU.
lien, Luxembourg og Nederlandene). Mlet var i lyset af Anden Verdenskrig at sikre freden mellem de sejrende og de besejrede nationer i Europa og at bringe dem sammen p lige vilkr inden for flles institutioner.

1. Den 9. maj 1950 blev det i Schumanerklringen foreslet at oprette Det Europiske Kul- og Stlfllesskab (EKSF). Det blev til virkelighed med EKSF-traktaten af 18. april 1951. Dermed blev der etableret et flles marked for kul og stl mellem de 6 oprindelige medlemsstater (Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Ita-

EC

Den 9. maj 1950 fremfrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for frste gang offentligt de ider, der frte til oprettelsen af EU. Den 9. maj fejres derfor som EUs fdselsdag.

Europa i 12 lektioner

De 6 oprindelige medlemsstater opretter Det Europiske Kulog Stlfllesskab.

2. De seks medlemsstater besluttede derp med Rom-traktaten af 25. marts 1957 at oprette Det Europiske konomiske Fllesskab (EF), som var et mere omfattende flles marked for en lang rkke varer og tjenesteydelser. Toldafgifterne mellem de 6 lande blev helt afskaffet den 1. juli 1968, ligesom landene i lbet af 1960erne aftalte flles politikker, isr inden for handel og landbrug.
mark, Det Forenede Kongerige og Irland besluttede at tiltrde Fllesskabet, der ogs var kendt som EF. Samtidig med denne frste udvidelse fra 6 til 9 medlemsstater i 1973 blev der vedtaget nye aktiviteter p social-, arbejdsmarkeds- og miljomrdet, og i 1975 blev Den Europiske Fond for Regionaludvikling oprettet.

til Europa-Parlamentet. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte r.

5. I 1981 blev Grkenland medlem af EF efterfulgt af Spanien og Portugal i 1986. Dermed blev EFs tilstedevrelse i Sydeuropa styrket, hvilket gjorde det endnu mere pkrvet at udvide EFs programmer for regionalsttte. 6. Den globale konomiske afmatning frst i 1980erne gav nring til en blge af Europa-skepsis, som dog blev aflst af et fornyet hb i 1985, da Europa-Kommissionen under Jacques Delors udsendte en hvidbog med en kreplan for gennemfrelsen af det europiske indre marked inden den 1. januar 1993. Dette ambitise ml blev fastsat i den europiske flles akt, som blev undertegnet i februar 1986 og trdte i kraft den 1. juli 1987.

3. Dette forehavende gik s godt, at Dan-

4. Juni 1979 betd et afgrende skridt for EF med det frste almindelige direkte valg

Berlin-muren faldt i 1989, og den gamle opdeling af det europiske kontinent er gradvist forsvundet.

10

Reuters

Samtidig forhandlede medlemsstaterne om en ny traktat, som blev vedtaget af. stats- og regeringscheferne p topmdet i Maastricht i december 1991. Denne traktat om Den Europiske Union trdte i kraft den 1. november 1993. Den fjede nye omrder med mellemstatsligt samarbejde til det eksisterende fllesskabssystem og skabte dermed Den Europiske Union, EU.

10. Knap var EU vokset til 15 medlemssta-

8. Denne nye dynamik i Europa og de ndrede geopolitiske forhold p kontinentet fik 3 nye lande Finland, Sverige og strig til at tilslutte sig EU den 1. januar 1995. 9. P dette tidspunkt var EU p vej mod et af sine hidtil mest omfattende projekter indfrelsen af en flles valuta. Euroen blev indfrt som elektronisk betalingsmiddel for finansielle (ikke-kontante) transaktioner i 1999, og eurosedler og -mnter blev sat i omlb tre r senere i 12 EU-lande (ogs kaldet euroomrdet). Euroen er i dag en vigtig global valuta for betalinger og reserver p linje med den amerikanske dollar.
EU-borgerne str over for globaliseringen. Ny teknologi og stigende brug af internettet ndrer konomierne og frer ogs sociale, arbejdsmarkedsmssige og kulturelle udfordringer med sig. I marts 2000 vedtog EU den skaldte Lissabon-strategi for at modernisere EUs konomi og gre den konkurrencedygtig p verdensmarkedet i forhold til andre store aktrer som USA og de nye industrilande. Formlet med Lissabon-strategien er at tilskynde til innovation og erhvervsinvesteringer og at tilpasse uddannelsessystemerne, s de svarer til behovene i informationssamfundet.

ter, fr der blev taget fat p forberedelserne til en ny udvidelse af helt enestende omfang. Midt i 1990erne blev der banket p EUs dr af en rkke tidligere lande fra Sovjetblokken (Bulgarien, Polen, Rumnien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), de 3 baltiske stater, der tidligere havde vret en del af Sovjetunionen (Estland, Letland og Litauen), 1 af republikkerne fra det tidligere Jugoslavien (Slovenien) og 2 Middelhavslande (Cypern og Malta). EU hilste dette velkomment som en mulighed for at bidrage til at stabilisere det europiske kontinent og lade disse unge demokratier f del i fordelene ved det europiske projekt. Tiltrdelsesforhandlingerne blev indledt i december 1997. Den 1. maj 2004 tiltrdte 10 af de 12 kandidatlande EU, som dermed talte 25 medlemsstater. Bulgarien og Rumnien fulgte trop den 1. januar 2007.

11

Europa i 12 lektioner

7. Europas politiske landskab blev fuldstndigt forandret af Berlin-murens fald i 1989. Denne begivenhed frte til, at Tyskland blev genforenet i oktober 1990, og at de central- og steuropiske lande blev demokratier, efterhnden som de brd med den sovjetiske kontrol. Sovjetunionen selv blev oplst i december 1991.

Samtidig er EU-landenes konomier under pres p grund af arbejdslsheden og de stigende pensionsudgifter, hvilket gr det s meget desto mere ndvendigt med reformer. Vlgerne krver i stigende grad, at regeringerne finder praktiske lsninger p disse problemer.

3. Udvidelsen og naboskabspolitikken

12

Efter flere udvidelser er EU vokset fra 6s til 27 medlemsstater. Flere andre lande er kandidater til at blive medlem af EU. Enhver traktat om tiltrdelse af nye medlemsstater skal godkendes enstemmigt af samtlige EU-lande. Forud for enhver ny udvidelse vil EU desuden vurdere sin kapacitet til at optage nye medlemsstater, og om EU-institutionerne fortsat vil vre i stand til at fungere ordentligt. De forskellige udvidelser har styrket demokratiet, gjort Europa mere sikkert og get EUs potentiale for handel og konomisk vkst.

I. Samling af et kontinent
a. Et EU med 25 lande
P topmdet i Kbenhavn i december 2002 tog Det Europiske Rd et af de mest afgrende skridt i den europiske samlings historie. Da EU bd 10 nye lande inden for i EU den 1. maj 2004, forgede det ikke blot sit geografiske areal og befolkningstal. Det bragte delingen af det europiske kontinent til ophr en klft, der fra 1945 og fremefter havde adskilt den frie verden fra den kommunistiske verden. Denne femte udvidelse af EU havde en politisk og moralsk dimension. Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er lande, der er lige s europiske som de andre EU-lande, ikke blot geografisk, men ogs hvad angr kultur, historie og forhbninger til fremtiden. De tilsluttede sig familien af europiske demokratier som ligestillede partnere i det vidtrkkende projekt, der blev udtnkt af EUs grundlggere.

c. Kandidatlande

Tyrkiet, der er medlem af NATO, og som lnge har haft en associeringsaftale med EU, sgte om optagelse i 1987. Landets geografiske beliggenhed og politiske historie fik i lang tid EU til at tve med at besvare ansgningen positivt. Men i oktober 2005 indledte Det Europiske Rd tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet. Der blev samtidig bnet forhandlinger med Kroatien, som ogs er kandidatland. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for, hvornr en fremtidig tiltrdelsestraktat for de 2 lande kan trde i kraft, nr tiltrdelsesforhandlingerne er afsluttet.

d. Vestbalkan

b. Fortsat udvidelse

Bulgarien og Rumnien fik status som kandidatlande i 1995. For disse 2 lande tog processen lngere tid end for de 10 andre lande, men den 1. januar 2007 blev de medlemmer, s EU nu har 27 medlemsstater.

Mange af landene p Vestbalkan var tidligere en del af Jugoslavien og retter nu blikket mod EU for at stte skub i den konomiske genopbygning, at forbedre deres gensidige forbindelser, der har lidt skr under de etniske og religise krige, og at befste deres demokratiske institutioner. I november 2005 gav EU Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) status som kandidatland. Andre mulige kandidatlande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien.

13

Europa i 12 lektioner

EU er bent for alle europiske lande, der opfylder de ndvendige demokratiske, politiske og konomiske kriterier for at blive medlem.

II. Betingelser for medlemskab


a. Retlige krav
Den europiske integration har fra starten vret en politisk og konomisk proces, der er ben for alle europiske lande, som vil skrive under p traktaterne og overtage EUretten i sin helhed. Rom-traktatens artikel 237 bestemmer, at enhver europisk stat kan blive medlem af Fllesskabet. Maastricht-traktatens artikel F tilfjer, at medlemsstaterne skal have styreformer, der bygger p demokratiske principper.

I de r, forhandlingerne str p, modtager kandidatlandene konomisk bistand fra EU for at hjlpe dem med at indhente de gamle medlemsstater. I forbindelse med udvidelsen med 10 nye lande i 2004 blev der ydet godt 41 mia. , primrt til finansiering af strukturprojekter, for at sikre, at de nye medlemsstater kunne opfylde forpligtelserne ved medlemskabet.

III. Hvor stort kan EU blive?


a. Geografiske grnser
De debatter, der foregik i de fleste medlemsstater, da EUs forfatningstraktat skulle ratificeres, viste, at mange EU-borgere har forbehold med hensyn til, hvor EUs grnser skal g, og med hensyn til EUs identitet. Der er ingen nemme svar p disse sprgsml, isr ikke da ethvert land betragter sine geopolitiske og konomiske interesser forskelligt. De

b. Kbenhavnskriterierne

Efter anmodninger fra de tidligere kommunistiske lande om at blive medlemmer af EU blev der p EU-topmdet i Kbenhavn i 1993 fastsat tre kriterier, der skal vre opfyldt, for at et land kan blive medlem. Inden tiltrdelsen skal nye medlemmer: have stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal have en velfungerende markedskonomi, som kan modst konkurrencepresset og markedskrfterne i EU vre i stand til at ptage sig forpligtelserne ved medlemskab og tilslutte sig EUs ml. De skal have en offentlig administration, der er i stand til at gennemfre og forvalte EU-lovgivningen i praksis.

c. Tiltrdelsesprocessen

Tiltrdelsesforhandlinger fres mellem det enkelte kandidatland og Europa-Kommissionen, som reprsenterer EU. Nr forhandlingerne er afsluttet, skal beslutningen om at lade et nyt land blive medlem af EU trffes enstemmigt af de eksisterende medlemsstater forsamlet i Rdet. Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse med absolut flertal blandt sine medlemmer. Alle tiltrdelsestraktater skal derefter ratificeres af medlemsstaterne og kandidatlandene efter det enkelte lands egne forfatningsmssige procedurer.

Adriaterhavets perle Dubrovnik i Kroatien.

baltiske lande og Polen gr ind for, at Ukraine bliver medlem af EU. Udsigten til Tyrkiets optagelse rejser sprgsmlet om, hvorvidt ikke ogs visse lande i Kaukasus f.eks. Georgien og Armenien kan blive medlem.

14

Inger Hogstrom/Van Parys Media

Den politiske situation i Belarus og Moldovas strategiske beliggenhed giver stadig problemer. Nsten alle mener, at det ville skabe en uacceptabel uligevgt i EU, bde politisk og geografisk, hvis Rusland blev medlem af EU.

EU har to parallelle politiske initiativer til at varetage forbindelserne med nabolandene, alt efter om de har status som potentielt kandidatland eller ej. Stabiliserings- og associeringsaftaler giver et land udsigt til at opn status som kandidat til EU-medlemskab, efter en forhandlingsproces.. De frste aftaler af denne art blev indget med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) efterfulgt af Albanien. Andre potentielle kandidatlande i denne forbindelse er Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien. Som led i sin naboskabspolitik har EU handels- og samarbejdsaftaler med andre lande i det sydlige Middelhavsomrde og det sydlige Kaukasus og med en rkke steuropiske lande, hvis fremtidige forhold til EU fortsat er uvist.

b. Administrative begrnsninger

Desuden fastlgger de nuvrende regler om medlemskab i Nice-traktaten fra 2003 den institutionelle ramme for et EU med hjst 27 medlemmer. Skal EU have flere medlemmer, skal der indgs en ny aftale om forholdet mellem medlemsstaterne i institutionerne. Med over 30 medlemmer vil EU f svrere ved at fungere i trd med traktaternes grundlggende principper (se kapitel 4: Hvordan fungerer EU?). Beslutningsprocedurerne ville nje skulle gennemgs for at undg lammelse og sikre, at EU bevarer sin handlekraft. Der er ogs sprgsml, som er flsomme, f.eks. brugen af de officielle sprog. Med Bulgariens og Rumniens tiltrdelse er antallet af officielle sprog nu oppe p 23. EUs udvidelse m ikke fre til, at borgerne fr en flelse af, at deres nationale eller regionale identitet udvandes i et standardiseret EU.

15

Europa i 12 lektioner

Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein opfylder betingelserne for medlemskab, men de er ikke medlemmer af EU, fordi den offentlige opinion i de pgldende lande indtil videre er imod medlemskab.

IV. Kandidatlande og lande, som ikke er kandidatlande

.4. How does the EU work?

4. Hvordan fungerer EU?

16

Europa-Parlamentet reprsenterer borgerne og deler lovgivnings- og budgetbefjelser med Rdet. Europa-Kommissionen varetager EUs flles interesser og er det vigtigste udvende organ. Kommissionen har initiativret til at fremstte lovforslag og skal sikre, at EUs politiske initiativer gennemfres i praksis.

I. Beslutningstrekanten
EU er mere end blot en sammenslutning af stater, men ikke en forbundsstat. Der er tale om en ny form for struktur, som ikke falder ind under nogen traditionel retlig kategori. EUs politiske system er historisk unikt og har vret under konstant udvikling i over 50 r. Traktaterne kaldes primr ret og danner grundlag for vedtagelsen af en omfattende sekundr ret, som har direkte virkning for

EU-borgernes dagligdag. Sekundrretten bestr hovedsageligt af forordninger, direktiver og henstillinger, som vedtages af EUinstitutionerne. Disse love og EUs politik generelt er resultatet af beslutninger truffet i en institutionel trekant bestende af de vigtigste institutioner: Rdet (reprsenterer medlemsstaterne), Europa-Parlamentet (reprsenterer borgerne) og Europa-Kommissionen (et politisk uafhngigt organ, som skal varetage EUs flles interesser).

a. Rdet for Den Europiske Union og Det Europiske Rd

Rdet for Den Europiske Union (ogs kaldet Ministerrdet eller kort Rdet) er EUs vigtigste beslutningsorgan. Formandskabet for Rdet gr p skift mellem medlemsstaterne hvert halve r. I hvert mde i Rdet deltager en minister fra hver medlemsstat. Hvilken minister der er tale om, afhnger af, hvilke sprgsml der er p dagsordenen: eksterne forbindelser, landbrug, industri, transport, milj osv. Rdet og Europa-Parlamentet deler lovgivningsbefjelser efter den flles beslutningsprocedure. Rdet og Parlamentet har som budgetmyndighed ogs ansvar for i fllesskab at vedtage EUs budget. Rdet indgr desuden internationale aftaler, som forhandles af Kommissionen p EUs vegne.
Europa-Parlamentet dit talerr.

EC

17

Europa i 12 lektioner

Ministerrdet reprsenterer medlemsstaterne og er EUs vigtigste beslutningsorgan. Nr det mdes p stats- og regeringschefplan, er der tale om Det Europiske Rd, der har rollen som den politiske drivkraft i forbindelse med vsentlige sprgsml i EU.

Antal stemmer for hvert land i Rdet


Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Tyskland Polen og Spanien Rumnien Nederlandene Belgien, Grkenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn Bulgarien, Sverige og strig Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien Malta I alt:
Der skal mindst 255 af de 345 stemmer (73,9 %) til kvalificeret flertal. Derudover: skal et flertal af medlemsstaterne (i nogle tilflde to tredjedeles flertal) stemme for, og enhver medlemsstat kan anmode om bekrftelse p, at de stemmer, der er afgivet for et forslag, reprsenterer mindst 62 % af EUs samlede befolkning.

29 27 14 13 12 10 7 4 3 345

Iflge traktaterne trffer Rdet afgrelse med simpelt flertal, kvalificeret flertal eller med enstemmighed alt efter sagsomrde. I forbindelse med vsentlige sprgsml f.eks. traktatndringer, ivrksttelse af en ny flles politik eller en ny stats medlemskab af EU trffer Rdet afgrelse med enstemmighed. I de fleste andre tilflde krves der kvalificeret flertal, dvs. der skal opns et nrmere fastsat mindsteantal af stemmer, hvis der skal vedtages en rdsafgrelse. Det antal stemmer, som hvert EU-land rder over, afspejler omtrent dets indbyggertal. Det Europiske Rd er EUs topmder, der normalt finder sted fire gange rligt. Formandskabet varetages af stats- eller regeringschefen for det land, der har formandskabet for Rdet.. Europa-Kommissionens formand deltager som fdt medlem. Med Maastricht-traktaten fik Det Europiske Rd officielt tildelt rollen som drivkraften i forbindelse med vsentlige politiske initiativer i EU og som det organ, der afgr stridspunkter, som ministrene i Rdet ikke har kunnet opn enighed om.

Det Europiske Rd beskftiger sig ogs med aktuelle internationale problemer inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal sikre, at EU taler med n stemme i diplomatiske sprgsml.

b. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er det folkevalgte organ, der reprsenterer EUs borgere. Det frer politisk kontrol med EUs virksomhed og deltager i lovgivningsprocessen. Siden 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt ved almindelige direkte valg hvert femte r.

18

Antal medlemmer af EuropaParlamentet pr. land, 2007-2009


Belgien Bulgarien Cypern Danmark Det Forenede Kongerige Estland Finland Frankrig Grkenland Ungarn Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumnien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland strig I alt 24 18 6 14 78 6 14 78 24 24 13 78 9 13 6 5 27 54 24 35 14 7 54 19 24 99 18 785

Parlamentet deltager i EUs lovgivningsarbejde efter tre procedurer: Efter samarbejdsproceduren, der blev indfrt ved den europiske flles akt i 1987, afgiver Europa-Parlamentet udtalelse om forslag til direktiver og forordninger, som forelgges af Europa-Kommissionen, der kan ndre sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets udtalelse. I 1987 blev der ogs indfrt proceduren med samstemmende udtalelse, som indebrer, at Europa-Parlamentet skal godkende internationale aftaler, som er forhandlet af Kommissionen, og udvidelser af EU. I 1992 indfrtes ved Maastricht-traktaten den flles beslutningsprocedure, som er baseret p ligevrdighed mellem Parlamentet og Rdet som medlovgivere. Under denne procedure deler de to institutioner de lovgivningsmssige befjelser p en lang rkke vigtige omrder: arbejdskraftens frie bevgelighed, det indre marked, uddannelse, forskning, milj, transeuropiske net, sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse mv. Euro-

De politiske grupper i Europa-Parlamentet

I alt : 785
Pr. oktober 2006.

19

Europa i 12 lektioner

Europa-Parlamentet holder normalt sine plenarmder i Strasbourg og supplerende mder i Bruxelles. De 20 udvalg, der forbereder plenarmderne, og de politiske grupper holder i reglen mder i Bruxelles. Generalsekretariatet ligger i Luxembourg og Bruxelles.

pa-Parlamentet kan forkaste lovforslag p disse omrder, hvis et absolut flertal af dets medlemmer stemmer imod Rdets skaldte flles holdning. Sker det, kan sprgsmlet behandles i et forligsudvalg, der prver at opn enighed mellem institutionerne. Europa-Parlamentet og Rdet har som budgetmyndighed ogs i fllesskab ansvar for at vedtage EUs budget. Parlamentet kan forkaste budgetforslaget, hvilket allerede er sket flere gange. I s fald begynder hele budgetproceduren forfra. Europa-Kommissionen udarbejder et budgetforslag, som derp behandles af Parlamentet og Rdet. Parlamentet har i hj grad udnyttet sine budgetbefjelser til at ve indflydelse p EUs politik. Sidst, men ikke mindst, er Europa-Parlamentet EUs demokratiske kontrolorgan. Det kan ved et mistillidsvotum med to tredjedeles flertal tvinge Kommissionen til at g af. Det kontrollerer ogs den daglige forvaltning af EUs forskellige politikker og har i den forbindelse mulighed for at stille mundtlige og skriftlige sprgsml til Kommissionen og Rdet. Det Europiske Rds formand informerer parlamentet om, hvilke beslutninger topmderne har truffet.

Kommissionen indbringe sagen for EF-Domstolen for at f det pgldende land til at overholde EU-lovgivningen. Som EUs udvende organ gennemfrer Kommissionen Rdets beslutninger f.eks. i forbindelse med den flles landbrugspolitik. Kommissionen er i vidt omfang ansvarlig for forvaltningen af EUs flles politikker inden for f.eks. forskning og teknologi, udviklingsbistand og regionaludvikling. Den forvalter ogs budgettet i forbindelse med disse politikker. Kommissionen rder over en administration, der bestr af 36 generaldirektorater og tjenestegrene. De arbejder primrt i Bruxelles og Luxembourg.

II. Andre institutioner og organer


a. EF-Domstolen
De Europiske Fllesskabers Domstol, som har hjemsted i Luxembourg, bestr af n dommer fra hvert EU-land, der bists af otte generaladvokater. De udnvnes for seks r efter flles overenskomst af medlemsstaternes regeringer og kan genudnvnes. De skal vre fuldstndigt uafhngige. Det er EF-Domstolens opgave at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, og at traktaterne fortolkes og anvendes korrekt.

c. Europa-Kommissionen

Kommissionen er den tredje institution i den beslutningstrekant, der forvalter og driver EU. Kommissionens medlemmer udnvnes for fem r efter flles overenskomst mellem medlemsstaterne og skal godkendes af Europa-Parlamentet. Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet og skal trde tilbage samlet, hvis Parlamentet afgiver et mistillidsvotum til den. Siden 2004 har Kommissionen bestet af n kommissr fra hvert EU-land. Kommissionen nyder en stor grad af uafhngighed. Den skal varetage EUs flles interesser, dvs. at den ikke m modtage instruktioner fra nogen national regering. Som traktaternes vogter skal Kommissionen sikre, at de forordninger og direktiver, der vedtages af Rdet og Parlamentet, gennemfres i EU-landene. Sker det ikke, kan

b. Den Europiske Revisionsret

Revisionsretten med sde i Luxembourg blev oprettet i 1975. Den har t medlem fra hvert EU-land, som udnvnes for seks r efter flles overenskomst mellem medlemsstaterne og efter hring af Europa-Parlamentet. Revisionsretten kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af alle EUs indtgter og udgifter og undersger, om EUs budget er blevet forvaltet forsvarligt.

c. Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg


Rdet og Kommissionen skal hre Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg (ESU), fr de trffer beslutninger p en lang rkke politikomrder. Udvalgets medlemmer reprsenterer det organiserede civilsamfund, som er fagforeninger, arbejdsgivere, forbrugere og

20

f.

Marcy Maloy/Photodisc Red/Getty Images

Domstolen har til opgave at srge for, at EUlovgivningen overholdes den har f.eks. sikret, at mdre fr en fair behandling, nr de kommer tilbage p arbejdspladsen.

mange andre interesseorganisationer; Medlemmerne udnvnes for fire r af Rdet.

d. Regionsudvalget

Regionsudvalget, der blev oprettet ved EUtraktaten, bestr af reprsentanter for regionale og lokale myndigheder, der udnvnes for fire r af Rdet p forslag af EU-landene. Iflge traktaten skal Rdet og Kommissionen hre Regionsudvalget om sprgsml af relevans for regioner og kommuner, og udvalget kan ogs afgive udtalelser p eget initiativ.

e. Den Europiske Investeringsbank

Investeringsbanken (EIB) med sde i Luxembourg yder ln og stiller garantier for at hjlpe EUs drligst stillede regioner og bidrage til at gre virksomheder mere konkurrencedygtige.

21

Europa i 12 lektioner

Den Europiske Centralbank (ECB) med sde i Frankfurt er ansvarlig for at forvalte euroen og EUs monetre politik (se kapitel 7 MUen og euroen).

Den Europiske Centralbank

.5. What does the EU do?

5. Hvad laver EU?

22

solidaritet og samhrighed, som omfatter regional-, landbrugs-, socialog arbejdsmarkedsomrdet innovation, som gr ud p at forberede fremtiden p omrder som f.eks. miljbeskyttelse, forskning og udvikling og energi. EUs politiske tiltag finansieres af et rligt budget p over 120 mia. , som primrt betales af medlemsstaterne. Det er kun en lille procentdel af EU-landenes samlede midler (hjst 1,24 % af alle EU-landenes samlede bruttonationalindkomst).

I. Solidaritetspolitikker
EUs solidaritetspolitik sttter gennemfrelsen af det indre marked (se kapitel 6 Det indre marked) og retter op p manglende ligevgt gennem strukturpolitiske tiltag til fordel for regioner, hvor udviklingen gr trgt, eller erhvervsgrene, som har vanskelige vilkr. Behovet for solidaritet mellem EU-landene og regionerne blev endnu mere aktuelt, da EU fik 12 nye medlemsstater, hvis indkomst ligger langt under EU-gennemsnittet. EU bidrager ogs til at sikre en omlgning inden for de erhvervsgrene, der er hrdt ramt af den strkt stigende internationale konkurrence.

indhente EU-gennemsnittet hurtigere ved at forbedre vilkrene for vkst og beskftigelse. Det sker ved at investere i fysisk og menneskelig kapital, innovation, vidensamfundet, tilpasning til ndringer, milj og en effektiv forvaltning. Regional konkurrenceevne og beskftigelse. Mlet er at styrke konkurrenceevnen, beskftigelsen og tiltrkningskraften i andre regioner end de mindst udviklede. Det skal ske ved at foregribe konomiske og sociale forandringer og fremme innovation, ivrkstterlyst, miljbeskyttelse, tilgngelighed, tilpasning og udvikling af rummelige arbejdsmarkeder. Europisk territorialt samarbejde. Dette nye ml skal styrke det grnseoverskridende, tvrnationale og tvrregionale samarbejde. Hensigten er at fremme flles lsninger p sprgsml, som nabokommuner eller naboregioner arbejder med, Det kan f.eks. vre byudvikling og udvikling af landdistrikter og kystomrder, udbygning af konomiske forbindelser og netvrkssamarbejde mellem sm og mellemstore virksomheder. Disse opgaver finansieres af srlige fonde p EUs budget, som supplerer eller stimulerer investeringer, som kommer fra det private erhvervsliv eller fra offentlige myn-

a. Regionalsttte

EUs regionalpolitik gr ud p at overfre midler fra mere velstende til mindre velstende lande. Midlerne bruges til at stte skub i udviklingen i tilbagestende regioner, omstille industriomrder i tilbagegang, hjlpe unge og langtidsledige med at finde arbejde, modernisere landbruget og udvikle ugunstigt stillede landdistrikter. I budgettet for 2007-2013 tjener de midler, der er afsat til regionalpolitiske tiltag, tre forskellige forml: Konvergens. Mlet er at hjlpe de mindst udviklede lande og regioner med at

23

Europa i 12 lektioner

EU-samarbejdet ligger inden for forskellige politikomrder, hvor flles EU-handling er en fordel for medlemslande. Nglebegreberne er:

digheder p nationalt eller lokalt niveau. Der er tale om de skaldte strukturfonde og Samhrighedsfonden: Den Europiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er den frste strukturfond. Midlerne fra denne fond skal styrke den konomiske, sociale og territoriale samhrighed ved at mindske forskellene mellem regionerne og understtte regionale konomiers strukturelle udvikling og tilpasning, herunder omlgning af industriomrder i nedgang. Den Europiske Socialfond (ESF) den anden strukturfond yder konomisk sttte til erhvervsuddannelses- og beskftigelsesinitiativer. Ud over strukturfondene er der ogs en Samhrighedsfond, som finansierer projekter vedrrende transportinfrastruktur og milj i EU-lande, der har et BNP pr. indbygger p under 90 % af EU-gennemsnittet.

Ved produktion af fdevarer er kvalitet mindst lige s vigtig som kvantitet.

b. Den flles landbrugspolitik

De ml, der oprindeligt var fastsat for den flles landbrugspolitik i Rom-traktaten fra 1957, er i vidt omfang net: at sikre landmndene en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forbrugerne rimelige priser og at modernisere landbrugsstrukturerne. Andre principper, som er blevet vedtaget i renes lb, har ogs fungeret hensigtsmssigt. Forsyningssikkerheden er sikret for forbrugerne, og priserne p landbrugsprodukter er stabile og beskyttet mod prisudsvingene p verdensmarkedet. Den flles landbrugspolitiks budget kaldes Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Men den flles landbrugspolitik er blevet offer for sin egen succes. Produktionen steg hurtigere end forbruget, hvilket medfrte omfattende udgifter for EU-budgettet. For at lse dette problem var det ndvendigt med en reform af landbrugspolitikken. Denne reform er begyndt at bre frugt. Produktionen er blevet begrnset. Landmndene tilskyndes til at bruge bredygtige driftsmetoder, der beskytter miljet og landdistrikterne, og som bidrager til at forbedre fdevarekvaliteten og fdevaresikkerheden.

Landbruget har fet den nye rolle at sikre en vis konomisk aktivitet i alle landdistrikter og at bevare mangfoldigheden i Europas landskaber. Denne mangfoldighed og anerkendelsen af betydningen af et liv p landet i harmoni med naturen er en vigtig del af Europas identitet. EU arbejder p, at de globale aftaler i Verdenshandelsorganisationen (WTO) br lgge mere vgt p fdevarekvalitet, forsigtighedsprincippet og dyrevelfrd. EU har ogs pbegyndt en reform af fiskeripolitikken for at reducere overkapaciteten i fiskerflderne, bevare fiskebestandene og yde konomisk sttte til personer, der forlader fiskerisektoren.

c. Den sociale dimension

EUs socialpolitik skal rette op p de vrste uligheder i det europiske samfund. Den Europiske Socialfond (ESF) blev oprettet i 1961 for at fremme beskftigelsen og arbejdstagernes erhvervsmssige og geografiske mobilitet. konomisk sttte er ikke den eneste mde, hvorp EU forsger at forbedre de sociale forhold i Europa. Tilskud kan ikke i sig selv lse de problemer, der skyldes konomisk

24

Chris Windsor/Photodisc Red/Getty Images

afmatning eller ugunstig udvikling i visse regioner. De dynamiske virkninger, der er forbundet med vkst, er ndvendige og m bruges til at skabe sociale fremskridt. Det sikres bl.a. af lovgivning, som garanterer alle visse minimumsrettigheder. Nogle af disse rettigheder er forankret i EU-traktaterne f.eks. lige ln til mnd og kvinder for samme arbejde. Andre er fastsat i direktiver om beskyttelse af arbejdstagerne (sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen) og om vsentlige sikkerhedsnormer. Det Europiske Rd vedtog p topmdet i Maastricht i 1991 fllesskabspagten om arbejdstagernes grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder. Pagten fastsatte de rettigheder, der br glde p EUs arbejdsmarked: fri bevgelighed, rimelig aflnning, forbedring af arbejdsvilkrene, social tryghed, organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger, erhvervsuddannelse, ligestilling mellem mnd og kvinder, arbejdstagernes informations-, hrings- og medbestemmelsesret, beskyttelse af sundheden og sikkerheden p arbejdspladsen og beskyttelse af brn, ldre og handicappede. Med Amsterdamtraktaten i j 1997 blev det besluttet, at pagten skulle integreres i selve traktaten og glde i alle medlemsstaterne.

at beskytte naturlige levesteder og vilde dyr og planter at tackle problemer i forbindelse med milj og sundhed at bevare naturressourcerne og srge for en effektiv affaldshndtering. Handlingsprogrammet er det sjette i rkken af miljprogrammer. Efter mere end 30 rs arbejde med miljlovgivning har EU etableret et omfattende system for miljbeskyttelse. Vidt forskellige emner er behandlet: stj, affald, beskyttelse af naturlige levesteder, udstdningsgasser, kemikalier, erhvervsulykker, kvaliteten af badevand og oprettelse af et europisk informations- og stttenet, som skal gribe ind ved miljkatastrofer som f.eks. olieudslip og skovbrande. Problemerne omkring forureningens pvirkning af menneskers sundhed er senest blevet taget op i en handlingsplan for milj og sundhed 2004-2010. I denne handlingsplan sttes sundhed, milj og forskningspolitikken i sammenhng med hinanden. EU-reglerne sikrer samme beskyttelse i hele EU, men er tilpas smidige til at tage hensyn til lokale forhold. De bliver ogs ajourfrt lbende. Det er sledes f.eks. blevet besluttet at omarbejde lovgivningen om kemikalier. De tidligere regler, som er blevet udviklet hen ad vejen, erstattes med t samlet system til registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier (Reach). Reach-systemet er baseret p en central database, der forvaltes af et nyt EU- kemikalieagentur i Helsingfors. Mlet er at undg forurening af luft, vand, jord og bygninger, at sikre den biologiske mangfoldighed, at forbedre EU-borgernes sundhed og sikkerhed og samtidig at fastholde europisk industris konkurrenceevne.

II. Innovationspolitik
EU pvirker borgernes hverdag ved at indrette sine aktiviteter, s de bidrager til at tackle de store udfordringer, samfundet str over for f.eks. miljbeskyttelse, sundhed, teknologisk innovation og energi.

a. Miljet og en bredygtig udvikling

Hjrnestenen i EUs miljpolitik er handlingsprogrammet Milj 2010: vores fremtid, vores ansvar, der dkker perioden 2001-2010. Der lgges i programmet srlig vgt p: at afbde og bremse klimaforandringerne og den globale opvarmning

25

Europa i 12 lektioner

b. Teknologisk innovation

EUs grundlggere s med rette, at Europas fremtidige velstand ville afhnge af europernes evne til at holde stillingen i det teknologiske kaplb. De s de fordele, der kunne opns gennem flles forskning. Sam-

sion (en potentielt uudtmmelig energikilde i det 21. rhundrede). Desuden sttter EU forskning og teknologisk udvikling inden for ngleindustrier som elektronik og it, der er udsat for en meget hrd konkurrence fra lande uden for Europa. EU-forskningen finansieres gennem en rkke rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling dkker 2007-2013. Det har et budget p over 50 mia. , hvoraf det meste skal g til sundhed, fdevarer og landbrug, ikt, nanoteknologi, energi, milj, transport, sikkerhed og rumfart og samfundsvidenskab. Hertil kommer andre programmer, der skal fremme ider, mennesker og kapacitet (dvs. pionerforskning), sttte til forskere og deres karriereudvikling og internationalt samarbejde.

Andersen Ross/Digital Vision/Getty Images

c. Energi

Forskning giver konomisk vkst.

tidig med EF oprettede man derfor i 1958 Euratom Det Europiske Atomenergifllesskab som havde til forml at fremme en fredelig udnyttelse af atomenergien. I den forbindelse oprettede man ogs Det Flles Forskningscenter (FFC), der bestr af ni forskningsinstitutioner i fire lande: Ispra i Italien, Karlsruhe i Tyskland, Petten i Nederlandene og Geel i Belgien. Men efterhnden som der er kommet fart i innovationen, har det vret ndvendigt at gre en ekstra indsats for at etablere et samarbejde mellem flest mulige videnskabsfolk og forskere og at finde nye mder at finansiere deres arbejde p og nye industrielle anvendelsesmuligheder for deres opdagelser. Den flles forskning p EU-plan supplerer nationale forskningsprogrammer. Den er koncentreret om projekter, der krver samarbejde mellem laboratorier i forskellige EU-lande. Der udfres ogs grundforskning inden for f.eks. kontrolleret termonuklear fu-

Fossile brndstoffer olie, naturgas og kul str for 80 % af energiforbruget i EU. En stor og stigende del af disse fossile brndstoffer indfres fra lande uden for EU. 50 % af al gas og olie indfres i dag, og inden 2030 kunne der vre tale om hele 70 %. Det gr EU mere srbart over for fald i udbuddet eller prisstigninger som flge af internationale kriser. En anden god grund til at begrnse forbruget af fossile brndstoffer er, at det kan bidrage til at afhjlpe den globale opvarmning. Der vil i fremtiden skulle tages en rkke skridt, f.eks. at spare energi gennem mere intelligent udnyttelse, at udvikle alternative energikilder (isr vedvarende energi i Europa) og at ge det internationale samarbejde. Energiforbruget kunne reduceres med en femtedel inden 2020, hvis forbrugerne ndrede adfrd, og hvis de teknologier, der giver strre energieffektivitet, blev udnyttet optimalt.

26

Targa/Van Parys Media

Klodens naturlige energikilder kan bidrage til at bekmpe klimandringer.

III. EUs budget


EUs politik finansieres via et rligt budget p over 120 mia. . Pengene kommer fra EUs skaldte egne indtgter, som udgr et belb svarende til hjst 1,24 % af alle EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Der er i alt vsentligt tre typer indtgter: told p produkter, der indfres fra lande uden for EU, bl.a. landbrugsafgifter en fast procentdel af momsindtgterne fra varer og tjenesteydelser i hele EU et direkte bidrag fra EU-landene baseret p deres respektive velstand.

Hvert rs budget indgr i en syvrig budgetramme, de skaldte finansielle overslag. De finansielle overslag udarbejdes af Europa-Kommissionen og skal godkendes enstemmigt af EU-landene samt forhandles og aftales med Europa-Parlamentet. I det finansielle overslag for 2007-2013 er budgettet p i alt 864,4 mia. .

27

Europa i 12 lektioner

.7. Economic and monetary union (EMU) and the euro

6. Det indre marked

28

Det indre marked er endnu ikke t samlet konomisk omrde. Visse sektorer ssom offentlige serviceydelser er stadig undergivet national lovgivning. De enkelte EU-lande har stadig hovedansvaret for skatte- og socialsikringsomrdet. Det indre marked understttes af en rkke tilknyttede politikker, der i renes lb er blevet ivrksat af EU. De er med til at sikre, at liberaliseringen af markedet kommer s mange virksomheder og forbrugere som muligt til gode.

I. Vejen frem til oprettelsen af det indre marked i 1993


a. Fllesmarkedets grnser
Traktaten om oprettelse af Det Europiske konomiske Fllesskab (EF) fra 1957 gjorde det muligt at ophve tolden inden for Fllesskabet og at indfre en flles udenrigstold for varer fra tredjelande. Dette ml blev net den 1. juli 1968. Told er dog bare n del af de protektionistiske handelshindringer. I 1970erne var det andre handelshindringer, der stod i vejen for den frie handel. Tekniske forskrifter, sundheds- og sikkerhedsstandarder, nationale bestemmelser om retten til at udve bestemte erhverv og valutakontrollen alt dette hmmede den frie bevgelighed for personer, varer og kapital.

Den europiske flles akt fra 1987 var det retsinstrument, der banede vejen for det indre marked. Den bestemte bl.a., at: Fllesskabet skulle have udvidet sine befjelser p visse politikomrder (social- og arbejdsmarkedspolitik, forskning og milj) det indre marked gradvist skulle oprettes frem til udgangen af 1992 p grundlag af et omfattende lovgivningsprogram, der indebar vedtagelse af hundredvis af direktiver og forordninger der skulle trffes flertalsafgrelser p flere omrder i Ministerrdet.

II. Hvordan ser det indre marked ud i dag?


a. Fysiske hindringer
Al grnsekontrol mellem EU-landene er afskaffet for varer ligesom toldkontrollen af personer. Efter behov foretager politiet dog stadig stikprvekontrol som led i kampen mod kriminalitet og narkotika. Schengen-aftalen, som blev undertegnet af den frste gruppe af medlemsstater i 1985 og senere ogs af de andre medlemsstater (Det Forenede Kongerige og Irland deltager

b. Mlet om et indre marked inden 1993

I juni 1985 udsendte Kommissionen under den davrende formand Jacques Delors en hvidbog med det ml, at alle fysiske, tekniske og skattemssige hindringer for den frie bevgelighed i EF skulle vre afskaffet inden syv r. Formlet var at stimulere udviklingen af industri- og handelsaktiviteter i et stort samlet konomisk omrde p strrelse med det amerikanske marked.

29

Europa i 12 lektioner

Det indre marked er et af EUs vigtigste landvindinger. Begrnsninger i samhandelen og i den frie konkurrence EU-landene imellem er gradvist blevet afskaffet, og levestandarden er steget som flge heraf.

dog ikke fuldt ud), regulerer politisamarbejdet og en flles asyl- og indvandringspolitik. Det har gjort det muligt helt at afskaffe personkontrollen ved EUs indre grnser (se kapitel 10 Frihed, sikkerhed og retfrdighed). De lande, der er blevet medlemmer af EU siden 2004, gennemfrer gradvist Schengen-reglerne.

Offentlige udbud er nu bne for bydende fra hele EU uanset om de tildeles af nationale, regionale eller lokale myndigheder. Det er resultatet af direktiver om vareindkb, bygge- og anlgsarbejder og tjenesteydelser i mange sektorer, bl.a. vand, energi og telekommunikation.

d. Offentlige kontrakter

b. Tekniske hindringer

For de allerfleste produkter har EU-landene indfrt princippet om gensidig anerkendelse af nationale regler. Det betyder, at ethvert produkt, der lovligt fremstilles og slges i t EU-land, ogs skal kunne markedsfres i alle vrige EU-lande. Servicesektoren har kunnet liberaliseres i kraft af den gensidige anerkendelse eller en samordning af de nationale regler om adgangen til at optage eller udve bestemte erhverv (bl.a. inden for jura, medicin, turisme, bank- og forsikringsvirksomhed). Der er dog langt fra fuld fri bevgelighed for personer. Der findes stadig hindringer, der gr det svrt at flytte til eller at udve visse former for virksomhed i et andet EU-land. Der er blevet ivrksat flere tiltag for at forbedre arbejdstagernes mobilitet, srligt for at sikre, at eksamensbeviser og erhvervskvalifikationer (f.eks. for blikkenslagere og snedkere), der er erhvervet i t EU-land, anerkendes i alle vrige EU-lande. bningen af de nationale markeder for tjenesteydelser har gjort telefonsamtaler langt billigere s prisen i dag er en brkdel af, hvad den var for ti r siden. Ved hjlp af ny teknologi foregr telefonsamtaler i stigende grad via internettet. Konkurrencen har ogs fet prisen p prisflyrejser i Europa til at falde markant.

III. Igangvrende tiltag


a. Finansielle tjenesteydelser
EUs handlingsplan om oprettelse af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser inden 2005 er gennemfrt. Det har gjort det billigere for virksomhederne og forbrugerne at optage ln; samtidig med at sparerne fr et stort udbud af investeringsprodukter opsparings- og pensionsordninger fra europiske leverandrer, som de selv kan vlge. Bankgebyrerne for grnseoverskridende betalinger er blevet reduceret.

b. Administrative og tekniske hindringer for den frie bevgelighed

I EU-landene er der stadig ofte en vis modvilje mod at acceptere andre landes forskrifter og standarder og i visse tilflde ogs mod at anerkende udenlandske erhvervskvalifikationer som ligevrdige. De uensartede nationale skattesystemer er ogs en hindring for et integreret effektivt marked.

c. Piratkopiering og varemrkeforfalskning

Produkter fra EU skal beskyttes mod piratkopiering og varemrkeforfalskning. EuropaKommissionen anslr, at denne form for kriminalitet koster EU tusinder af arbejdspladser hvert r. Kommissionen og de nationale regeringer arbejder derfor p at udvide ophavsrets- og patentbeskyttelsen.

c. Skattemssige hindringer

Hindringerne p skatteomrdet er blevet reduceret gennem en delvis samordning af de nationale momssatser. Beskatning af kapitalindkomst er reguleret i en aftale mellem EU-landene og en rkke andre lande (bl.a. Schweiz), som trdte i kraft i juli 2005.

IV. Politikker, der understtter det indre marked


a. Transport
EU har primrt koncentreret sin indsats om den frie udveksling af tjenesteydelser i form af landtransport. Det glder isr den frie adgang til det internationale transportmar-

30

Europas luftfarts politik skal kunne st ml med den verdensomspndende konkurrence. Luftrummet over Europa bliver liberaliseret gradvist, og der bliver derfor strre basis for kapacitetsdeling mellem de store flyselskaber, gensidig markedsadgang og fri prisstning. Samtidig sikrer sikkerhedsklausuler, at flyselskaberne lever op til deres public service-ansvar og behovene for offentlig planlgning for eksempel af lufthavnenes placering.

Formlet er at forhindre, at den frie konkurrence i det indre marked fordrejes af aftaler mellem virksomheder, sttte fra offentlige myndigheder eller misbrug af monopolstillinger. Enhver aftale, der falder ind under traktatens bestemmelser, skal anmeldes til EuropaKommissionen af de berrte virksomheder eller organer. Virksomheder, der overtrder konkurrencereglerne, eller som ikke foretager den foreskrevne anmeldelse, kan f plagt en bde direkte af Kommissionen. Er der tale om ulovlig statssttte, eller er sttten ikke blevet anmeldt, kan Kommissionen krve, at den betales tilbage af modtageren. Fusioner og virksomhedsovertagelser, der kan fre til, at en virksomhed fr en dominerende stilling i en bestemt sektor, skal anmeldes til Kommissionen.

Strauss/Curtis/Van Parys Media

c. Forbrugerpolitik

Mere konkurrence har gjort det billigere at flyve og nemmere.

Stransport er omfattet af EUs konkurrenceregler, uanset om den gennemfres under EU-flag eller af fartjer, der sejler under tredjelandsflag. Mlet er at stte en stopper for illoyal priskonkurrence (bekvemmelighedsflag) og at lse de store problemer, EUs vrftsindustri befinder sig i.

Takket vre EUs forbrugerpolitik kan man som forbruger handle trygt i ethvert EU-land. Samme hje beskyttelsesniveau glder for alle forbrugere. De produkter, du kber, og de fdevarer, du spiser, afprves og kontrolleres for at srge for, at de er s sikre som muligt. EUs indsats skal sikre, at du hverken bliver snydt af userise erhvervsdrivende eller udsttes for falsk eller vildledende reklame. Dine rettigheder beskyttes, og du har mulighed for at klage, uanset hvor i EU du befinder dig, og om du har kbt dine varer i en butik, pr. postordre eller over telefonen eller internettet.

31

Europa i 12 lektioner

ked og sikringen af, at vognmnd har ret at udfre transporter inden for EU-lande, hvor de ikke er hjemmehrende. Der er taget skridt til at harmonisere konkurrencevilkrene i vejtransportsektoren, srligt med hensyn til arbejdstageres kvalifikationer, markedsadgang, den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser, kreog hviletider og frdselssikkerheden.

b. Konkurrence

EUs omfattende konkurrencepolitik gr tilbage til Rom-traktaten. Den er en naturlig flge af bestemmelserne om fri samhandel i EUs indre marked. Politikken gennemfres af Europa-Kommissionen, som sammen med EF-Domstolen skal sikre, at reglerne overholdes.

7. MUen og euroen

32

Tre lande Danmark, Det Forenede Kongerige og Sverige deltog ikke i MUen. De nye medlemsstater forbereder sig p at deltage i euroomrdet, s snart de opfylder de fastsatte kriterier. EU-landene tilstrber get vkst og konomisk konvergens i tillg til valutastabilitet, som er et hovedml for Den Europiske Centralbanks arbejde.

I. Baggrunden for valutasamarbejdet


a. Det europiske monetre system (EMSen)

b. Fra EMS til MU

I 1971 besluttede USA at opgive den faste kobling mellem dollaren og den officielle guldpris, som havde sikret en verdensomspndende valutastabilitet efter Anden Verdenskrig. Det satte en stopper for systemet med faste valutakurser. EU-landene besluttede at danne deres egen monetre union og at forhindre udsving p over 2,25 % i kursen p deres valutaer gennem en samordnet intervention p valutamarkederne. Det frte til skabelsen af det europiske monetre system (EMSen), som trdte i kraft i marts 1979. Systemet havde tre hoveddele: En referencevaluta kaldet ecuen: Der var tale om en kurv af alle medlemsstaternes valutaer. En valutakursmekanisme: Hver valuta havde en valutakurs i forhold til ecuen, og den maksimale udsvingsmargen var fastsat til 2,25 % mellem bilaterale valutakurser. En kreditmekanisme: Hvert land overfrte 20 % af sin valuta- og guldbeholdning til en flles fond.

EMSen havde en broget historie. Efter den tyske forening og det fornyede pres p valutaerne i Europa forlod den italienske lire og det britiske pund EMSen i 1992. I august 1993 valgte EMS-landene midlertidigt at stte den maksimale udsvingsmargen op til 15 %. For at undg store kursudsving mellem medlemsstaternes valutaer og konkurrerende devalueringer havde medlemsstaternes regeringer i mellemtiden besluttet igen at satse p en fuld monetr union og at indfre en flles valuta. P deres topmde i Madrid i juni 1989 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en tretrinsplan for Den konomiske og Monetre Union. Planen indgik i Maastricht-traktaten om Den Europiske Union, som Det Europiske Rd vedtog i december 1991.

II. Den konomiske og Monetre Union (MUen)


a. De tre etaper
Frste etape, som begyndte den 1. juli 1990, omfattede: helt frie kapitalbevgelser mellem medlemsstaterne (ingen valutakontrol) flere midler til at fjerne uligheder mellem medlemsstaternes regioner (strukturfonde)

33

Europa i 12 lektioner

Euroen er EUs flles valuta. 12 af de davrende 15 EU-lande indfrte euroen til ikke-kontante transaktioner i 1999 og til alle betalinger i 2002, da der blev sat eurosedler og -mnter i omlb.

De handlende p torvet i Ljubljana udskiftede den 1. januar 2007 den slovenske tolar med euroen.

konomisk konvergens gennem gensidig overvgning af medlemsstaternes konomiske politik. Anden etape begyndte den 1. januar 1994 og omfattede: oprettelsen af Det Europiske Monetre Institut (EMI) i Frankfurt, som bestod af centralbankcheferne fra de forskellige medlemsstater de nationale centralbankers uafhngighed regler om strrelsen af de nationale budgetunderskud. Tredje etape var indfrelsen af euroen. Den 1. januar 1999 indfrte 11 lande euroen, som dermed blev flles valuta i Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland og strig. (Grkenland indfrte euroen den 1. januar 2001.) Det Europiske Monetre Institut blev erstattet af Den Europiske Centralbank, som fik ansvaret

for valutapolitikken, der fastlgges og gennemfres i euro. Den 1. januar 2002 blev der sat eurosedler og -mnter i omlb i de 12 lande, der tilsammen dannede euroomrdet. Deres nationale valutaer blev taget ud af omlb to mneder efter. Siden da har euroen vret eneste lovlige betalingsmiddel for alle kontant- og banktransaktioner i euroomrdets lande, der udgr over to tredjedele af EUs befolkning.

b. Konvergenskriterierne

Hvert EU-land skal opfylde de fem konvergenskriterier for at deltage i tredje etape: Prisstabilitet: Inflationsraten m ikke overstige den gennemsnitlige inflationsrate i de 3 medlemsstater, der har den laveste inflation, med mere end 1,5 procentpoint. Rentesatser: De langfriste rentesatser m ikke overstige de gennemsnitlige rentesatser i de 3 medlemsstater, der har de laveste rentesatser, med mere end 2 procentpoint.

34

Janez Skok/Corbis

Underskud: Det offentlige underskud m ikke overstige 3 % af BNP. Statsgld: Statsglden m ikke overstige 60 % af BNP. Stabile valutakurser: De fastsatte udsvingsmargener for valutakursen skal vre overholdt i de seneste to r.

e. De nye medlemsstater og MUen

c. Stabilitets- og vkstpagt

Alle nye EU-lande skal indfre euroen, nr de opfylder kriterierne. Slovenien er det frste af de lande, der blev medlemmer i 2004, der opfyldte kriterierne, og landet indfrte euroen den 1. januar 2007.

I juni 1997 vedtog Det Europiske Rd en stabilitets- og vkstpagt. Pagten, som skal sikre, at medlemsstaterne bestrber sig p at overholde budgetdisciplinen, gr det muligt at straffe lande i euroomrdet, der har et budgetunderskud p over 3 %. Pagten blev senere anset for at vre for streng og blev ndret i marts 2005.

d. Eurogruppen

Eurogruppen er et uformelt organ, hvor eurolandenes finansministre mdes. Formlet med mderne er at sikre bedre samordning af de konomiske politikker, at overv-

Creativ Studio Heinem/Van Parys Media

Euroen flles valuta for over 310 millioner mennesker i EU

35

Europa i 12 lektioner

ge eurolandenes budget- og finanspolitikker og at reprsentere euroen i internationale monetre fora.

.8. Towards a knowledge-based society

8. Mod et videnbaseret samfund

36

Prioritering af vkst og beskftigelse EUs svar p globaliseringen er at gre europisk konomi mere konkurrencedygtig, f.eks. ved liberalisering af tele-, service- og energisektoren. EU hjlper de enkelte EU-landes reformprogrammer ved at gre det lettere at udveksle bedste praksis. EU bestrber sig p at afstemme behovet for vkst og konkurrenceevne med mlet om social samhrighed og bredygtig udvikling, som udgr kernen i den europiske model. EUs strukturfonde satser mere p uddannelse, innovation og forskning i budgetperioden 2007-2013. Europa i 12 lektioner

Frst i 1990erne satte to store forandringer deres spor i konomierne og folks hverdag overalt i verden ikke mindst i Europa. Den ene var globaliseringen: konomier i hele verden blev i stigende grad indbyrdes af-

hngige. Den anden var den teknologiske udvikling internettet og de nye informations- og kommunikationsteknologier.

IMAGEMORE Co, Ltd/Getty Images

Borgerne i EU skal vre rustede til det moderne arbejdsmarked.

37

Fremtidens pensionister har krav p social tryghed og det skal forberedes allerede i dag.

I. Lissabon-processen
a. Mlene
EUs stats- og regeringsledere var i 2000 klar over, at der var behov en gennemgribende modernisering af EUs konomi for at vre p forkant i konkurrencen med USA og andre vigtige internationale aktrer. P topmdet i Lissabon i marts 2000 opstillede Det Europiske Rd derfor et nyt ambitist ml: EU skal inden 2010 gres til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden, en konomi, der kan skabe en holdbar konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed.

reform af EU-landenes sociale sikringssystemer. Disse systemer er et af Europas strste aktiver, fordi de gr det muligt at gennemfre strukturelle og sociale ndringer i samfundet, uden at det rammer enkelte borgere for hrdt. Men den sociale sikring skal moderniseres for at sikre deres holdbarhed p lang sigt, s ogs de fremtidige generationer kan f gavn af dem. Hvert forr mdes Det Europiske Rd for at gre status over gennemfrelsen af Lissabon-strategien.

b. Strategien

II. get fokus p vkst og beskftigelse


Da Det Europiske Rd mdtes i forret 2006, lagde man ikke skjul p, at resultaterne af Lissabon-strategien har vret blandede seks r efter vedtagelsen. Man besluttede derfor at stte fokus p den fortsat hje arbejdslshed i mange EU-lande og at

Det Europiske Rd blev ogs enige om en detaljeret strategi til at n dette ml. Den skaldte Lissabon-strategi omfatter tiltag p en stribe af omrder som f.eks. forskning, uddannelse, erhvervsuddannelse, internetadgang og e-handel. Den omfatter ogs en

38

Javier Larrea/Van Parys Media

at lade Europa-Kommissionen spille en strre rolle som koordinator for at understtte medlemsstaterne, srligt ved at udbrede bedste praksis i EU at stte skub i reformerne p finansmarkederne og af de sociale sikringssystemer og at fremskynde liberaliseringen af tele- og energisektoren.

P initiativ af Europa-Kommissionens formand Jos Manuel Barroso, besluttede EUlandene derfor:

39

Europa i 12 lektioner

mlrette EUs indsats mod vkst og beskftigelse. Hvis det skal lykkes for EU at gre konomierne mere produktive og at ge den sociale samhrighed, er man ndt til ogs fremover at koncentrere indsatsen om at ge de konomiske resultater, innovationen og befolkningens kvalifikationer.

at investere mere i forskning og innovation

9. Borgernes Europa

40

EU sttter og finansierer programmer, der bringer borgerne tttere p hinanden, isr p uddannelses- og kulturomrdet. Flelsen af et europisk tilhrsforhold vil udvikle sig gradvist i kraft af de konkrete resultater af EUs arbejde. Blandt symbolerne p den flles europiske identitet er det mest fremtrdende den flles valuta, men der er ogs EU-flaget og EU-hymnen.

I. At rejse, bostte sig og tage arbejde i EU


EU-borgernes vigtigste rettighed er retten til at frdes frit, bostte sig og tage arbejde overalt i EU. I Maastricht-traktaten sls denne ret fast i afsnittet om unionsborgerskab. EU har ved et direktiv indfrt en ordning med gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelser. Direktivet glder for alle universitetsuddannelser af mindst tre rs varighed og bygger p princippet om gensidig tillid til kvaliteten af de nationale uddannelsessystemer. Enhver, der er statsborger i et EU-land, har adgang til at arbejde inden for sundhedssektoren, uddannelsessektoren og andre omrder af den offentlige sektor overalt i EU, bortset fra de omrder, der vedrrer offentlig myndighedsudvelse (politi, militr, udenrigsanliggender osv.). Hvad er mere oplagt, end at en britisk lrer bliver ansat til at undervise i engelsk i Rom, eller at en ung, universitetsuddannet belgier prver at blive ansat i den franske offentlige sektor? Siden 2004 har EU-borgerne hos deres nationale myndigheder kunnet f udstedt et EU-sygesikringskort til brug under rejser i EU. Kortet gr det lettere at f godtgjort udgifter til lge og medicin, hvis man bliver syg under ophold i et andet EU-land.

II. Hvordan gr man sine rettigheder gldende?


Men EU-borgerne er ikke kun forbrugere eller konomiske og sociale aktrer. De er ogs unionsborgere og har som sdanne bestemte politiske rettigheder. Med Maastricht-traktaten fik enhver EU-borger uanset nationalitet ret til at stemme og opstille til kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i det EU-land, hvor den pgldende har bopl. Det bringer EU tttere p borgerne. Unionsborgerskabet er i dag nedfldet i traktaten, der bestemmer som flger: Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og trder ikke i stedet for dette.

III. Grundlggende rettigheder


Amsterdam-traktaten, der trdte i kraft i 1999, styrkede de grundlggende rettigheder. Der blev indfrt en procedure, som indebrer, at der kan ivrksttes foranstaltninger over for medlemsstater, der tilsidestter borgernes grundlggende rettigheder. I Amsterdam-traktaten udvidede man desuden princippet om ikke-forskelsbehandling, s det ikke kun forbyder forskelsbehandling p grundlag af nationalitet, men ogs kn, race, religion, alder og seksuel orientering.

41

Europa i 12 lektioner

Borgerne kan takket vre EU rejse, bostte sig og tage arbejde overalt i EU.

Endelig rummede Amsterdam-traktaten forbedringer af EUs politik for strre benhed ved i hjere grad at give borgerne adgang til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter. EUs engagement for borgernes rettigheder blev bekrftet i Nice i december 2000, hvor Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder blev proklameret. Chartret blev udarbejdet af et konvent bestende af medlemmer af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, reprsentanter for de nationale regeringer og et medlem af Europa-Kommissionen. I seks afsnit om henholdsvis vrdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfrdighed i retssystemet fastlgger chartrets 54 artikler EUs grundlggende vrdier og EU-borgernes borgerlige, politiske, konomiske og sociale rettigheder. De indledende artikler vedrrer den menneskelige vrdighed, retten til livet, retten til respekt for menneskets integritet og ytringsfriheden og retten til militrngtelse af samvittighedsgrunde. Afsnittet om solidaritet er nyskabende ved at forene sociale og konomiske rettigheder, f.eks.: strejkeretten

IV. Kulturens og uddannelsens Europa


Flelsen af at vre en del af det samme fllesskab og at have en flles fremtid kan ikke skabes p kunstig vis. En sdan flelse kan kun udvikle sig p grundlag af en flles kulturel bevidsthed og EU br derfor nu ikke bare fokusere p konomi, men ogs p uddannelse, medborgerskab og kultur. EUs uddannelsesprogrammer er et led i denne indsats. De fremmer udvekslingsprogrammer, s studerende kan studere i udlandet, deltage i flles uddannelsesarrangementer p tvrs af grnserne og lre nye sprog. Uddannelsessystemets opbygning og indhold fastlgges stadig p nationalt eller lokalt plan. P kulturomrdet bidrager EU-programmerne Kultur og Media til at fremme samarbejdet mellem programfremstillere, formidlere, radio- og tv-selskaber og kunstnere fra forskellige lande. Det er med til at sikre, at der produceres flere udsendelser og film i EU, s der bliver en bedre ligevgt mellem det europiske og amerikanske udbud.

arbejdstagernes ret til information og hring retten til at kunne forene familieliv og arbejdsliv retten til sundhedsbeskyttelse, social sikring og social bistand i hele EU. Chartret fremmer ogs ligestillingen mellem mnd og kvinder og indfrer rettigheder som f.eks. beskyttelse af personoplysninger, forbud mod racehygiejnisk praksis, forbud mod reproduktiv kloning af mennesker, ret til miljbeskyttelse, brns og ldres rettigheder og ret til god forvaltning.

V. Ombudsmanden og retten til at indgive andragender


For at bringe EU tttere p borgerne indfrte man med EU-traktaten en ombudsmand. Ombudsmanden udnvnes af Europa-Parlamentet for fem r svarende til Parlamentets valgperiode. Ombudsmanden har til opgave at modtage og undersge klager mod EU-institutioner og -organer over drlig forvaltning. Alle EU-borgere og enhver, der opholder sig eller har bopl i et EU-land, kan henvende sig til Den Europiske Ombudsmand. Ombudsmanden forsger at finde frem til en mindelig lsning mellem klageren og den institution eller det organ, sagen vedrrer. Alle, der er bosat i et EU-land, har desuden ret til at indgive et andragende til EuropaParlamentet, hvilket er et andet led i forbindelsen mellem borgerne og EU-institutionerne.

42

EUs programmer for livslang lring: anslede tal for programperioden 2007-2013
Omrde Grundskolen EU-program Comenius Ml 5 % af alle skoleelever i EU skal have mulighed for at deltage i flles uddannelsesarrangementer. 3 millioner studerende skal have mulighed for at studere p et universitet i udlandet. 80 000 unge skal hvert r have mulighed for at f et praktikophold p en virksomhed eller erhvervsskole i et andet EU-land. 7 000 personer skal hvert r have mulighed for at deltage i uddannelsesforlb i udlandet. Der skal ydes sttte til akademisk forskning og undervisning i europisk integration. Indfrelsen af eurosedler og -mnter i 2002 har haft stor psykologisk betydning. Over to tredjedele af EU-borgerne styrer nu deres privatkonomi og opsparing i euro. Priserne p varer og tjenesteydelser er angivet i euro, s forbrugerne kan sammenligne dem direkte fra land til land. Grnsekontrollen er afskaffet mellem de fleste EU-lande p basis af Schengen-aftalen (som alle EU-lande forventes efterhnden at tiltrde), hvilket allerede har givet en strre bevidsthed om at tilhre et flles geografisk omrde. Vi sammenslutter ikke stater, vi forener mennesker, udtalte Jean Monnet i 1952. At ge offentlighedens viden om EU og at f borgerne til at engagere sig EUs aktiviteter er stadig en af de store udfordringer, som EU-institutionerne str over for i dag.

Videregende uddannelse Erhvervsuddannelse

Erasmus

Leonardo da Vinci

Voksenuddannelse

Grundtvig

Studier i europisk integration

Jean Monnet

VI. Inddragelse af borgerne


Borgernes Europa er et forholdsvis nyt begreb. Der er allerede flere symboler, der reprsenterer den flles europiske identitet, f.eks. det flles EU-design af pas (indfrt i 1985), EU-hymnen (Beethovens Ode til Glden) og EU-flaget (en cirkel bestende af 12 gyldne stjerner p bl baggrund). Siden 1996 er der blevet udstedt krekort i flles EU-format i alle EU-lande. EU har fet et motto Forenet i mangfoldighed, og Europa-dagen fejres den 9. maj overalt i EU. De direkte valg til Europa-Parlamentet, der har vret afholdt siden 1979, har skabt en mere direkte forbindelse mellem den europiske integrationsproces og den folkelige opbakning. EU kunne gres endnu mere demokratisk ved at styrke Parlamentets rolle, oprette egentlige europiske politiske partier og give borgerne strre indflydelse p beslutningstagningen i EU gennem ngoer og andre frivillige organisationer.

43

Europa i 12 lektioner

.10. Freedom, security and justice

10. Frihed, sikkerhed og retfrdighed

44

Retten til at frdes frit inden for EU krver dog, at der gennemfres get kontrol ved EUs ydre grnser. Det skal gre det muligt effektivt at bekmpe menneske- og narkotikahandel, organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring og terrorisme. EU-landene samarbejder p politi- og retsomrdet for at gre EU sikrere og mere trygt.

EU-borgerne har krav p at leve i frihed uden frygt for forflgelse eller vold overalt i EU. Alligevel er noget af det, der bekymrer borgerne mest i dag, den internationale kriminalitet og terrorismen. Retlige og indre anliggender var ikke blandt de omrder, der var omfattet af de oprindelige traktater fra 1950erne. Men det blev efterhnden klart, at fri bevgelighed indebrer, at enhver overalt i EU skal have samme beskyttelse og lige adgang til domstolene. De oprindelige traktater er derfor blevet ndret ved den europiske flles akt, EU-traktaten (Maastricht-traktaten) og Amsterdam-traktaten, s der i renes lb gradvist er blevet opbygget et omrde med frihed, sikkerhed og retfrdighed.

dertegnede en aftale i Schengen, en lille luxembourgsk grnseby. De blev enige om at ophve kontrollen med personer uanset nationalitet ved de indre grnser, at harmonisere kontrollen ved EUs ydre grnser og at indfre en flles visumpolitik. Der blev dermed oprettet et omrde uden indre grnser Schengen-omrdet. Schengen-reglerne og den afledte sekundrret er nu en integrerende del af EUs traktater, og Schengen-omrdet er gradvist blevet udvidet. 13 EU-lande Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grkenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og strig og desuden Island og Norge har i 2006 gennemfrt Schengen-reglerne fuldt ud. De 10 nye lande, der blev medlemmer i 2004, fik 7 r til at opfylde kriterierne for medlemskab af Schengen-omrdet.

I. Fri bevgelighed
Den frie bevgelighed for personer i EU kan give medlemsstaterne sikkerhedsproblemer, da kontrollen ved EUs indre grnser er afskaffet. Der er derfor behov for flere sikkerhedsforanstaltninger ved EUs ydre grnser. Kriminelle ogs kan udnytte den frie bevgelighed i EU, s det er ndvendigt, at EU-landes nationale politistyrker og retsmyndigheder samarbejder om at bekmpe grnseoverskridende kriminalitet. Et af de vigtigste initiativer til at gre det lettere for borgerne at rejse i EU blev taget i 1985, da Belgiens, Frankrigs, Luxembourgs, Nederlandenes og Tysklands regeringer un-

II. Asyl- og indvandringspolitik


EU er stolt over sin humanitre tradition for at tage imod udlndinge og at give asyl til truede og forfulgte flygtninge. EUs regeringer str i dag imidlertid over for det presserende sprgsml, hvordan de i et omrde uden indre grnser skal tackle det stigende antal indvandrere, bde lovlige og ulovlige.

45

Europa i 12 lektioner

bningen af de indre grnser mellem EU-landene er en meget hndgribelig fordel for borgerne, da man nu kan frdes frit uden grnsekontrol.

Menneskehandlere udnytter de svage i samfundet det er derfor ndvendigt med internationalt politisamarbejde.

EUs regeringer er blevet enige om at harmonisere deres regler, s asylansgninger behandles efter en rkke grundprincipper, som anerkendes i hele EU. I 1999 fastsatte de mlstningen om at indfre en flles asylprocedure og en ensartet status, som glder i hele EU, for dem, der fr asyl. Der blev fastsat visse tekniske bestemmelser, f.eks. minimumsstandarder for modtagelsen af asylansgere og for bevillingen af flygtningestatus. Den Europiske Flygtningefond er blevet oprettet med et rligt budget p 114 mio. . Men trods dette omfattende mellemstatslige samarbejde har EU stadig ikke en egentlig asyl- og indvandringspolitik.

III. Bekmpelse af international kriminalitet og terrorisme


For at asyl- og indvandringspolitikken kan gennemfres, skal EU have et effektivt system til at styre migrationsstrmmene, kontrollere de ydre grnser og forebygge ulovlig indvandring. Der er behov for en samordnet indsats for at bekmpe kriminelle organisationer, som str bag menneskesmugling og udnytter srbare personer, navnlig kvinder og brn. Organiserede kriminelle bliver stadig mere udspekulerede og bruger ofte europiske eller internationale netvrk til deres kriminelle aktiviteter. Terrorismen har klart vist, at den kan sl til med srdeles stor brutalitet overalt i verden.

46

IOM

En af de bedste mder at opspore kriminelle p er ved at spore deres sorte penge. Derfor og for at afskre kriminelle og terrororganisationer fra deres penge har EU vedtaget lovgivning, der skal forhindre hvidvaskning af penge. Et af de vigtigste tiltag i samarbejdet mellem politimyndighederne inden for de senere r har vret oprettelsen af Europol, et EU-organ med hjemsted i Haag. Det bestr af politi- og toldembedsmnd og tager sig af en lang rkke former for international kriminalitet: narkotikahandel, handel med stjlne biler, menneskehandel og ulovlig indvandring, seksuel udnyttelse af kvinder og brn, pornografi, falskneri, handel med radioaktivt og nukleart materiale, terrorisme, hvidvaskning af penge og forfalskning af euroen.

Den internationale kriminalitet og terrorisme tager ikke hensyn til landegrnser. Der er derfor behov for en flles strafferetspolitik i EU, da forskelle i definitionen af strafbare handlinger kan vanskeliggre samarbejdet mellem domstolene i forskellige lande. Mlet er, at EU skal have flles rammer for at bekmpe terrorisme, sikre borgerne et hjt beskyttelsesniveau og styrke det internationale samarbejde p dette omrde. P det civilretlige omrde har EU vedtaget lovgivning, som skal gre det lettere at anvende domstolenes afgrelser i grnseoverskridende sager, f.eks. angende skilsmisse, separation, forldremyndighed og underholdsbidrag, s domme fra et land ogs glder i andre lande. EU har indfrt flles procedurer for at sikre lettere og hurtigere afvikling af grnseoverskridende sager angende sm og ubestridte civilretlige krav, f.eks. i forbindelse med gldsinddrivelse og konkurs.

IV. Mod et europisk retsomrde


I dag eksisterer der side om side mange forskellige retssystemer i EU et pr. medlemsstat. Hvis borgerne skal have samme retsopfattelse, skal retssystemet gre livet lettere og ikke svrere for dem. Det mest fremtrdende eksempel p praktisk samarbejde p dette omrde er det arbejde, der udfres af Eurojust en central, koordinerende struktur, der blev oprettet i Haag i 2003. Eurojust skal gre det muligt for de nationale efterforsknings- og anklagemyndigheder at arbejde sammen om efterforskningen i kriminalsager, som berrer flere EU-lande.

47

Europa i 12 lektioner

Det er baggrunden for, at Schengen-informationssystemet (SIS) blev oprettet. Der er tale om en omfattende database, som giver politi- og retsmyndighederne mulighed for at udveksle oplysninger om personer, for hvem der er udstedt arrestordre eller udleveringsbegring, eller om stjlne biler eller kunstvrker.

Den europiske arrestordre, der blev indfrt i januar 2004, skal erstatte langtrukne udleveringsprocedurer.

11. EU og verden

48

EU har strre indflydelse i verden, nr der tales med n stemme udadtil. Handelsforhandlinger er et godt eksempel. P forsvarsomrdet har hvert land bevaret sin suvernitet, uanset om det er med i NATO eller neutralt. EU-landene er dog begyndt at udvikle et militrt samarbejde om fredsbevarende opgaver. Af historiske og geografiske rsager flger EU udviklingen i det sydlige Middelhavsomrde og Afrika med stor opmrksomhed (udviklingspolitik, handelsprferencer, fdevarehjlp og menneskerettigheder). Europa i 12 lektioner

EU er i dag en betydelig verdensmagt i konomisk, handelsmssig og monetr forstand. EU er dog blevet kaldt en konomisk kmpe og en politisk dvrg. Det er naturligvis overdrevet. EU har stor indflydelse i internationale organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre af FNs srorganisationer og p verdenstopmder om milj og udvikling. Men det er korrekt, at EU og EU-landene stadig har en del at indhente p det diplomatiske og politiske omrde, fr de kan tale med n stemme om vsentlige internationale sprgsml som fred og stabilitet, forholdet til USA, terrorisme, Mellemsten og FNs Sikkerhedsrds rolle. Og det militre forsvar kernen i den nationale suvernitet styres af de nationale regeringer, som alene er bundet af de alliancer, de har indget, f.eks. inden for NATO.

a. Det politiske og strategiske billede i 2006

Over et halvt rhundredes kold krig er slut Rusland har lagt en ny kurs, og de tidligere kommunistiske lande er blevet medlemmer af NATO og EU nsten samtidig. Det europiske kontinent er ved at blive forenet i fred, og de europiske lande samarbejder for at bekmpe international kriminalitet, menneskehandel, ulovlig indvandring og hvidvaskning af penge. Det udvidede EU har etableret en struktur for partnerskab med sine nabolande, hvoraf nogle har udsigter til at blive medlemmer af EU p mellemlang sigt. USA har accepteret, at europerne kan benytte noget af NATOs logistiske kapacitet f.eks. efterretnings-, kommunikations-, kommando- og transportsystemerne til militraktioner, som amerikanerne ikke deltager i. Den voldelige terror, der har prget verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 og bombesprngningerne i Madrid i 2004 og London i 2005, har ndret det strategiske billede fuldstndigt. EU-landene er ndt til at samarbejde tttere for at fremskaffe oplysninger, der kan bidrage til at forhindre terrorister og disses bagmnd i at gennemfre sdanne angreb. Samarbejdet med USA og alle lande, der sttter demokrati og menneskerettigheder, rkker nu ud over de traditionelle forsvarsalliancer.

I. En flles forsvarspolitik i sin vorden


EUs hovedopgaver p forsvarsomrdet er fastlagt i bestemmelserne om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) i Maastricht- (1992), Amsterdam(1997) og Nice-traktaten (2001). EU har sledes udviklet sin skaldte anden sjle et politisk omrde, der er baseret p mellemstatsligt samarbejde, og hvor Kommissionen og Parlamentet kun spiller en mindre rolle. Beslutningerne trffes med enstemmighed p dette omrde, men de enkelte stater kan ogs afholde sig fra at stemme.

49

Hjlp i nden soldater fra EU er med til at genoprette freden i Congo.

b. Konkrete fremskridt inden for sikkerhed og forsvar

Med Javier Solana fik EU i 1999 sin frste hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik et embede, der blev indfrt med Amsterdam-traktaten. Som led i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har EU-landene opstillet et konkret ml: De skal vre i stand til at udsende en hurtig reaktionsstyrke med luftog fldeenheder og at opretholde den i et r. Den hurtige reaktionsstyrke udgr ikke en egentlig EU-hr, da den er sammensat af kontingenter fra de nationale vbnede styrker. Med oprettelsen af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit (PSC), EUs Militrkomit (EUMC) og EUs Militrstab (EUMS) i Rdets regi og med sde i Bruxelles rder EU dog allerede over et politisk og militrt redskab til at udfre de planlagte opgaver humanitre opgaver uden for Europa, fredsbevarende opgaver og andre krisestyringsopgaver.

De stadig dyrere og mere avancerede militre teknologier gr det i stigende grad ndvendigt, at EU-landenes regeringer samarbejder om vbenproduktion. Hvis deres vbnede styrker skal gennemfre flles opgaver, skal systemerne desuden vre kompatible og materiellet tilpas standardiseret. P topmdet i Thessaloniki i 2003 besluttede Det Europiske Rd at oprette Det Europiske Forsvarsagentur. Siden 2003 har EU gennemfrt en rkke fredsbevarende opgaver og krisestyringsopgaver. De vigtigste har vret i Bosnien-Hercegovina, hvor EUs EUFOR-styrke p 7 000 mand tog over efter NATOs fredsbevarende styrker i december 2004.

50

EC

II. En handelspolitik, der er ben udadtil


EU tror p det regelbaserede system, der ligger til grund for Verdenshandelsorganisationen (WTO), og som giver en vis grad af retssikkerhed og gennemsigtighed i den internationale handel. WTO fastlgger betingelserne for, hvordan medlemmerne kan forsvare sig mod uredelig praksis som f.eks. dumping salg af varer under produktionspris som visse eksportrer anvender over for deres konkurrenter. WTO har ogs en tvistbilggelsesordning, der anvendes ved tvister mellem to eller flere handelspartnere. EUs handelspolitik er tt koblet til udviklingspolitikken. EU yder efter den generelle toldprferenceordning (GSP) toldfrihed eller prferenceadgang med reduceret sats til EU-markedet for de fleste varer, der indfres fra udviklingslandene og fra lande med overgangskonomi. EU er get et skridt vi-

EU har ikke indget srlige handelsaftaler med de strre handelspartnere blandt de udviklede lande, f.eks. USA og Japan. Samhandelen med disse to lande er underlagt WTO-reglerne. USA og EU sger at udvikle forbindelser baseret p lighed og partnerskab. EU-landene er dog ikke altid enige om formen for de diplomatiske, politiske og militre forbindelser med USA. EU arbejder p at ge samhandelen med de nye vkstlande i andre del af verden fra Kina og Indien til Central- og Sydamerika. Handelsaftaler med disse lande omfatter ogs teknisk og kulturelt samarbejde.

Reuters

Vin er en af EUs vigtigste eksportvarer til den strste handelspartner USA.

51

Europa i 12 lektioner

dere over for de 49 fattigste lande i verden, idet eksportvarer fra disse lande dog ikke vben har toldfri adgang til EU-markedet inden for rammerne af et program, der blev ivrksat i 2001.

III. Forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene


Landene syd for Middelhavet er vigtige partnere p grund af deres geografiske beliggenhed, de historiske og kulturelle bnd og de nuvrende og ventede migrationsstrmme. EU har derfor traditionelt valgt at fre en regional integrationspolitik. I november 1995 lagde EU grunden til et nyt Euro-Middelhavspartnerskab p en konference i Barcelona, hvor alle EU-landene og Middelhavslandene deltog (bortset fra Albanien, Libyen og landene i det tidligere Jugoslavien). P konferencen blev der lagt op til et nyt partnerskab:

en politisk dialog mellem de deltagende lande og et sikkerhedspartnerskab baseret p bl.a. mekanismer til rustningskontrol og fredelig bilggelse af konflikter intensivering af de konomiske og handelsmssige forbindelser mellem de to regioner det vigtigste aspekt er etableringen af en Euro-Middelhavs-frihandelszone inden 2010 et partnerskab p det sociale og kulturelle omrde. EU har ydet Middelhavslandene konomisk sttte til et belb af 5,3 mia. i 2000-2006. I budgetperioden 2007-2013 viderefres de forskellige sttteprogrammer for Middelhavslandene og EUs vrige nabolande fra det tidligere Sovjetunionen inden for rammerne af et enkelt europisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI).

Rent vand til alle i verden er en prioritet for EU.

52

EC

IV. Afrika
Forholdet mellem EU og de afrikanske lande syd for Sahara gr langt tilbage. Med Romtraktaten i 1957 blev medlemsstaternes davrende kolonier og oversiske territorier associeret Fllesskabet. Med afkoloniseringen, som begyndte frst i 1960erne, blev der tale om en anden form for associering mellem suverne stater. Cotonou-aftalen, der blev undertegnet i 2000 i Cotonou, hovedstaden i Benin, markerede en ny fase i EUs udviklingspolitik. Aftalen mellem EU og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet de skaldte AVS-stater er den mest ambitise og vidtgende handels- og bistandsaftale, der nogensinde er indget mellem industrilande og udviklingslande. Den er en viderefrelse af Lom-konventionen, som blev undertegnet i 1975 i Lom, hovedstaden i Togo, og som efterflgende er blevet ajourfrt regelmssigt. Det grundlggende forml med aftalen er fortsat det samme som formlet med Lomkonventionen: at befordre og fremskynde den konomiske, kulturelle og sociale udvikling i AVS-staterne og at uddybe og diversificere deres forbindelser [med EU og EUs medlemsstater] p grundlag af solidaritet og gensidig interesse.

EU har givet srlige handelsindrmmelser over for de mindst udviklede lande, hvoraf 39 har underskrevet Cotonou-aftalen. Siden 2005 har de kunnet eksportere stort set alle produkttyper toldfrit til EU. Den Europiske Udviklingsfond (EUF) finansierer sttteprogrammer for AVS-staterne og udbetaler 2-3 mia. om ret.

53

Europa i 12 lektioner

Den nye aftale er langt mere vidtgende end de tidligere aftaler, idet man er get bort fra handelsforbindelser baseret p markedsadgang og over til handelsforbindelser i bred forstand. Aftalen indfrer ogs nye procedurer i tilflde af overtrdelser af menneskerettighederne.

12. Europa i fremtiden?

54

Der vil blive arbejdet videre p at ajourfre bestemmelserne om forbindelserne mellem medlemsstaterne og EU og mellem EU og borgerne. Forfatningstraktaten vil de kommende r st hjt p dagsordenen, uanset hvordan den endelige tekst kommer til at se ud.

Der vil komme en dag, hvor alle nationer p dette kontinent vil smelte sammen i en hjere enhed og danne det europiske brodersamfund. uden at miste deres srlige kvaliteter eller deres stolte sregenhed. Der vil komme en dag, hvor der ikke vil findes andre slagmarker end sindets bne markedsplads for ider. Der vil komme en dag, hvor kugler og bomber vil blive erstattet af afgivelsen af stemmer. Disse profetier blev udtalt af Victor Hugo i 1849, men der skulle g over et rhundrede, fr de begyndte at g i opfyldelse. I den periode frte to verdenskrige og utallige andre konflikter p europisk jord til millioner af menneskers dd. Der var tidspunkter, hvor alt hb syntes ude. I dag giver det frste rti af det 21. rhundrede grundlag for lysere udsigter og fornyet hb. Men EU str samtidig over for nye vanskeligheder og udfordringer. EU har gennemfrt en stor udvidelse. Som en politiker fra et af de nye EU-lande udtrykte det: EU har omsider formet at forlige sin historie og sin geografi. EU vil ogs fremover vre bent for nye medlemmer. I mellemtiden skal EU-lederne vre lydhre over for den folkelige opinion og beslutte, hvor EUs grnser skal g geografisk, politisk og kulturelt. EU er en aftale mellem suverne stater, som har besluttet at dele en flles fremtid og at samle en stadig strre del af deres suvernitet i en flles pulje. Den handler om sprgsml, der er essentielle for borgerne i EU:

fred, konomisk og fysisk velstand, sikkerhed, deltagelsesdemokrati, retfrdighed og solidaritet. Denne aftale er ved at blive forstrket og bekrftet overalt i Europa: 500 millioner mennesker har valgt at leve under retsstatsforhold og i overensstemmelse med klassiske vrdier, som stter mennesket og menneskets vrdighed i centrum. Den teknologiske udvikling ndrer tilvrelsen radikalt i den industrialiserede verden ikke mindst i Europa. Det giver nye udfordringer, som rkker ud over de nationale grnser. Sprgsml som bredygtig udvikling, befolkningsudvikling, konomisk dynamik, social solidaritet og etiske valg i forbindelse med udviklingen inden for biovidenskab kan ikke lngere tackles effektivt p nationalt plan. Vi skal ogs tnke p de fremtidige generationer. Den europiske integration pvirker i dag hele kontinentet, som er en del af en verden i hastig og radikal forandring, og som er ndt til at finde en ny stabilitet. EU pvirkes af, hvad der sker andre steder i verden det vre sig forholdet til den islamiske verden, sygdom og hungersnd i Afrika, USAs tendens til politisk enegang, dynamisk konomisk vkst i Asien eller den globale udflytning af virksomheder og arbejdspladser. EU kan ikke blot koncentrere sig om sin egen udvikling, men skal ogs engagere sig i globaliseringen. Der er stadig lang vej igen, fr EU kan hvde at tale med n stemme eller at vre en trovrdig aktr p den verdenspolitiske scene.

55

Europa i 12 lektioner

Den europiske integration vil fortstte p de omrder, hvor medlemsstaterne mener, at det er i deres interesse at arbejde sammen inden for rammerne af det traditionelle EU-samarbejde (f.eks. handel, globalisering, det indre marked, regional og social udvikling, forskning og udvikling, tiltag til fremme af vkst og beskftigelse og meget andet).

EU-institutionerne har bevist deres vrd, men de skal tilpasses, s de er rustede til udvidelsen og den stigende mngde opgaver, som EU skal varetage. Jo flere medlemsstater EU har, jo strre bliver de centrifugalkrfter, der truer med at rive konstruktionen fra hinanden. Kortsigtede interesser kan alt for let undergrave de langsigtede prioriteringer. Derfor skal enhver, der deltager i projektet ptage sig sin del af ansvaret for at sikre, at EUs institutionelle system ogs fremover kan fungere effektivt. Hvis det bestende system skal ndres gennemgribende, er det vigtigt at sikre sig, at det sker med respekt for pluralismen og mangfoldigheden det er EU-landenes mest vrdifulde aktiv. Reformerne skal ogs omfatte beslutningsprocessen. Fastholdes kravet om enstemmighed i alle sager, vil det fre til handlingslammelse. Det eneste system, der vil fungere, er et politisk og juridisk system baseret p flertalsafgrelser og med indbyggede kontrolfunktioner. Forfatningstraktaten, som de 25 stats- og regeringschefer vedtog i Rom i oktober 2004, og som nu afventer endelig ratifikation, er

et forsg p at forenkle de eksisterende traktater og gre EUs beslutningsproces mere gennemsigtig. Borgerne skal vide, hvem der gr hvad i EU. Frst da vil de fle, at det er relevant for deres dagligdag, stemme ved valget til Europa-Parlamentet og sttte iden om europisk integration. Forfatningstraktaten prciserer fordelingen af ansvar og befjelser mellem EU, EU-landene og de regionale myndigheder. Den gr det klart, at den europiske integration er baseret p to former for legitimitet den legitimitet, der er direkte udtryk for den folkelige vilje, og den legitimitet, som de nationale regeringer reprsenterer. Nationalstaten er stadig den legitime ramme, som de europiske samfund operer inden for. Uanset hvilket forfatningssystem EU-landene ender med at vlge p basis af nye drftelser, skal det ratificeres af alle landene, enten ved afstemning i det nationale parlament eller ved folkeafstemning. Europa-Kommissionen har derfor ivrksat en kampagne plan D D som i demokrati, dialog og debat for at engagere borgerne og fremme debatten.

EU en markedsplads for ider.

56

Flying Colours/Digital Vision/Getty Images

EUs forfatningstraktat Baggrund


For at vre rustet til de mange udfordringer, som udvidelsen med de central- og steuropiske lande ville medfre for EU, nedsatte Det Europiske Rd i december 2001 et konvent, der skulle udarbejde et udkast til en forfatningstraktat. Konventet, som gennemfrte sit arbejde i 2002 og 2003 under ledelse af Valry Giscard dEstaing, havde 105 medlemmer, bl.a. reprsentanter for medlemsstaternes regeringer og kandidatlandene og medlemmer af de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Konventet vedtog enstemmigt udkastet til forfatningstraktat i juni 2003. Traktaten blev formelt undertegnet af regeringerne i Rom den 29. oktober 2004 og sendt til medlemsstaterne til ratifikation. Selv om et flertal af medlemsstaterne har ratificeret traktaten, blev den i maj og juni 2005 forkastet af vlgerne i Frankrig og Nederlandene. Efter dette nej bekendtgjorde Det Europiske Rd p topmdet senere i juni, at der var brug for en tnkepause om forfatningstraktatens fremtid.

Vigtigste bestemmelser i forfatningstraktaten


Det Europiske Rd vlger sin formand med kvalificeret flertal for to et halvt r med mulighed for genvalg en gang. Europa-Parlamentets medlemmer vlger Kommissionens formand med simpelt flertal p forslag af Det Europiske Rd og under hensyn til valget til Europa-Parlamentet. EU fr sin egen udenrigsminister. Chartret om grundlggende rettigheder optages i traktaten. Der skal trffes afgrelse med kvalificeret flertal p flere omrder i Rdet. Europa-Parlamentet fr flere lovgivnings- og budgetbefjelser. Fordelingen af ansvar og befjelser mellem EU og medlemsstaterne prciseres. De nationale parlamenter skal overvge, at EU overholder nrhedsprincippet.

57

Europa i 12 lektioner

Kronologisk oversigt over EUs udvikling

58

1950

1966

Denne dag kan betragtes som Den Europiske Unions fdselsdag, og den 9. maj fejres derfor nu hvert r som Europadagen.

29. januar Luxembourg-forliget: Efter en politisk krise genindtager Frankrig sin plads i Rdet, mod at enstemmighedsprincippet opretholdes, nr vitale nationale interesser str p spil.

1951

18. april 6 lande Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene underskriver i Paris traktaten om oprettelse af Det Europiske Kulog Stlfllesskab (EKSF). Den trder i kraft den 23. juli 1952 for en periode af 50 r.

1968

1. juli Halvandet r fr planlagt ophves tolden p industriprodukter mellem medlemsstaterne, og den flles ydre toldtarif indfres.

1969

1955

1.-2. juni P et mde i Messina beslutter de 6 landes udenrigsministre, at det europiske samarbejde skal omfatte alle konomiske omrder.

1.-2. december P topmdet i Haag beslutter stats- og regeringscheferne, at der skal arbejdes videre med den europiske integration, og baner dermed vej for den frste udvidelse.

1970

1957

25. marts De 6 lande underskriver Rom-traktaten om oprettelse af Det Europiske konomiske Fllesskab (EF) og traktaten om oprettelse af Det Europiske Atomenergifllesskab (Euratom). De to traktater trder i kraft den 1. januar 1958.

22. april I Luxembourg underskrives traktaten om finansiering af EF ved hjlp af egne indtgter og gede kontrolbefjelser til EuropaParlamentet.

1972

1960

22. januar I Bruxelles underskriver Danmark, Det Forenede Kongerige, Irland og Norge traktaterne om tiltrdelse af EF. 1. januar Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland bliver medlemmer af EF, som dermed har 9 medlemsstater (i Norge har befolkningen ved en folkeafstemning stemt nej til medlemskab).

4. januar P Det Forenede Kongeriges initiativ underskrives Stockholm-konventionen om oprettelse af Den Europiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som bestr af en rkke europiske lande, der ikke er medlemmer af EF.

1973

1963

20. juli I Yaound i Cameroun underskrives en associeringsaftale mellem EF og 18 afrikanske lande.

59

Europa i 12 lektioner

9. maj Den franske udenrigsminister, Robert Schuman, holder en vigtig tale, hvor han inspireret af Jean Monnet foreslr, at Frankrigs og Forbundsrepublikken Tysklands kul- og stlressourcer gres til et flles anliggende i en ny organisation, der str ben for andre lande i Europa.

1965

8. april En traktat om oprettelse af et flles rd og en flles kommission for De Europiske Fllesskaber (EKSF, EF og Euratom) underskrives. Den trder i kraft den 1. juli 1967.

1974

9.-10. december P topmdet i Paris beslutter de 9 medlemsstaters stats- og regeringschefer at mdes tre gange rligt som Det Europiske Rd. De giver samtidig grnt lys for direkte valg til Europa-Parlamentet og bliver enige om at oprette Den Europiske Fond for Regionaludvikling.

17. og 28. februar Den europiske flles akt underskrives i Luxembourg og Haag. Den trder i kraft den 1. juli 1987.

1989

15. og 18. juni Det tredje direkte valg til Europa-Parlamentet afholdes. 9. november Berlin-murens fald.

1975

28. februar I Lom i Togo underskrives en konvention (Lom I) mellem EF og 46 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (de skaldte AVSstater). 22. juli Der underskrives en traktat, som giver Europa-Parlamentet strre budgetbefjelser og indebrer oprettelse af Revisionsretten. Traktaten trder i kraft den 1. juni 1977.

1990

3. oktober De to Tysklande forenes.

1991

1979

7.-10. juni Det frste direkte valg til Europa-Parlamentet, som har 410 medlemmer, afholdes.

9.-10. december P topmdet i Maastricht vedtager Det Europiske Rd en traktat om Den Europiske Union (EU), som skaber grundlaget for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et tttere samarbejde om retlige og indre anliggender og oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union, herunder en flles valuta.

1981

1. januar Grkenland bliver medlem af EF, som dermed har 10 medlemsstater.

1992

1984

7. februar Traktaten om Den Europiske Union underskrives i Maastricht. Den trder i kraft den 1. november 1993.

14.-17. juni Det andet direkte valg til Europa-Parlamentet afholdes.

1993

1. januar Det indre marked oprettes.

1985

7. januar Kommissionen med Jacques Delors som formand tiltrder (1985-1995). 14. juni Schengen-aftalen om ophvelse af grnsekontrollen mellem medlemsstaterne underskrives.

1994

9. og 12. juni Det fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet afholdes.

1995

1986

1. januar Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF, som dermed har 12 medlemsstater.

1. januar Finland, Sverige og strig bliver medlemmer af EU, som dermed har 15 medlemsstater (i Norge har befolkningen ved en folkeafstemning stemt nej til medlemskab).

60

27.-28. november P Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona etableres et partnerskab mellem EU og landene syd for Middelhavet.

1997

2. oktober Amsterdam-traktaten underskrives. trder i kraft den 1. maj 1999.

Den

10. og 13. juni Det femte direkte valg til Europa-Parlamentet afholdes. 15. september Kommissionen med Romano Prodi som formand tiltrder (1999-2004). 15.-16. oktober P topmdet i Tammerfors beslutter Det Europiske Rd at oprette et omrde med frihed, sikkerhed og retfrdighed i EU.

1998

30. marts Tiltrdelsesprocessen indledes med de nye kandidatlande Cypern, Malta og 10 central- og steuropiske lande.

Reuters

En ny valuta s dagens lys i 1999, da euroen blev indfrt til finansielle (ikke-kontante) transaktioner. Eurosedler og mnter blev sat i omlb i 2002.

61

Europa i 12 lektioner

23. januar Kommissionen med Jacques Santer som formand tiltrder (1995-1999).

1999

1. januar Starten p tredje fase af MUen: Euroen indfres som flles valuta p finansmarkederne i 11 EU-lande og erstatter deres nationale valutaer til ikke-kontante transaktioner. Den Europiske Centralbank fr ansvar for valutapolitikken. Grkenland indfrer euroen i 2001.

2000

23.-24. marts P topmdet i Lissabon fastlgger Det Europiske Rd en ny strategi, som skal ge beskftigelsen i EU, modernisere konomien og styrke den sociale samhrighed i et videnbaseret samfund. 7.-8. december P topmdet i Nice nr Det Europiske Rd til enighed om en ny traktat, som ndrer EUs beslutningssystem, s EU er klar til udvidelsen. EU-chartret om grundlggende rettigheder proklameres hjtideligt af formndene for Europa-Parlamentet, Det Europiske Rd og Europa-Kommissionen.

2004

1. maj Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer af EU. 10. og 13. juni Det sjette direkte valg til Europa-Parlamentet afholdes. 29. oktober Den europiske forfatningstraktat vedtages i Rom (men skal ratificeres af medlemsstaterne). 22. november Kommissionen med Jos Manuel Barroso som formand tiltrder.

2001

26. februar Nice-traktaten underskrives. Den trder i kraft den 1. februar 2003. 14.-15. december P topmdet i Laeken vedtager Det Europiske Rd en erklring om EUs fremtid, som baner vej for de fremtidige vigtige reformer af EU og nedsttelsen af et konvent, der skal udarbejde et udkast til en europisk forfatningstraktat.

2005

29. maj og 1. juni Vlgerne i Frankrig og tre dage senere vlgerne i Nederlandene stemmer nej til forfatningstraktaten ved en folkeafstemning. 3. oktober Der indledes tiltrdelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet.

2002

1. januar Der sttes eurosedler og -mnter i omlb i de 12 eurolande. 13. december P topmdet i Kbenhavn nr Det Europiske Rd til enighed om, at 10 af kandidatlandene Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn kan blive medlemmer af EU den 1. maj 2004.

2007

1. januar Bulgarien og Rumnien bliver medlemmer af EU. Slovenien indfrer euroen.

2003

10. juli Konventet om EUs fremtid afslutter arbejdet med at udarbejde udkastet til en europisk forfatningstraktat. 4. oktober Den regeringskonference, der skal frdiggre forfatningstraktaten, indledes.

62

Den Europiske Union

63

Europa-Kommissionen

Europa i 12 lektioner
af Pascal Fontaine

Luxembourg: Kontoret for De Europiske Fllesskabers Officielle Publikationer 2007 62 s. 16,2 x 22,9 cm ISBN 92-79-02861-8

Hvilket forml tjener EU? Hvorfor og hvordan blev EU oprettet? Hvordan fungerer det? Hvad har borgerne hidtil fet ud af EU, og hvilke nye udfordringer str EU over for i dag? Hvordan kan borgerne deltage mere i Europa-politikken? Kan EU i globaliseringens tidsalder konkurrere med andre store konomier og samtidig bevare sine sociale standarder? Kan EU blive ved med at vre en vigtig aktr p verdensscenen og deltage i kampen mod terrorismen? Det er nogle af de sprgsml, som Pascal Fontaine EU-ekspert og tidligere professor ser p i den nye 2007-udgave af hans populre brochure Europa i 12 lektioner.

Yderligere oplysninger om EU
Sg online Der findes oplysninger p alle officielle EU-sprog p Europa-webstedet europa.eu Kig ind Der er mange hundrede lokale EU-informationscentre over hele Europa. Adressen p nrmeste center kan ses p: europedirect.europa.eu Ring eller skriv til os EUROPE DIRECT er en tjeneste, der besvarer sprgsml om EU. Vi kan kontaktes gratis pr. telefon p 00 800 6 7 8 9 10 11 (uden for EU ringes der til almindelig takst til (32-2) 299 96 96). Vi kan ogs kontaktes pr. e-post via europedirect.europa.eu Oplysninger og publikationer om EU p dansk fs ogs hos: EUROPA-KOMMISSIONEN Reprsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 Kbenhavn K Tlf. (45) 33 14 41 40 Fax (45) 33 11 12 03 Internet: www.europa-kommissionen.dk E-post: eu@europa-kommissionen.dk EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 Kbenhavn K Tlf. (45) 33 14 33 77 Fax (45) 33 15 08 05 Internet: www.europarl.dk E-post: epkobenhavn@europarl.dk Euro-Jus Europa-Kommissionens retshjlp Retshjlpen giver gratis juridisk rdgivning til borgerne om deres EU-rettigheder. Euro-Jus rdgiver alene privatpersoner og ikke erhvervsvirksomheder. www.europa-kommissionen.dk/repraesenta kommissionen.dk/repraesentationen/eurojus/ Folketingets EU-Oplysning Information om EU og Folketingets behandling af EU-sager Folketingets EU-Oplysning Christiansborg DK-1240 Kbenhavn K Fax (45) 33 37 33 30 Tlf. (45) 33 37 33 37 Internet: www.eu-oplysningen.dk E-post: euopl@folketinget.dk bningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-16.00. I Folketingets mdefri perioder dog kl. 10.00-15.00. Euro-Info-Centre er for erhvervslivet www.europa-kommissionen.dk/netvaerk/eic/ Eures Oplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europa www.ec.europa/eures/ Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har ligeledes kontorer i de vrige EU-lande. EuropaKommissionen har ogs delegationer i andre dele af verden.

Europa i 12 lektioner
Hvilket forml tjener EU? Hvorfor og hvordan blev EU oprettet? Hvordan fungerer det? Hvad har borgerne hidtil fet ud af EU, og hvilke nye udfordringer str EU over for i dag? Hvordan kan borgerne deltage mere i Europapolitikken? Kan EU i globaliseringens tidsalder konkurrere med andre store konomier og samtidig bevare sine sociale standarder? Kan EU blive ved med at vre en vigtig aktr p verdensscenen og deltage i kampen mod terrorismen? Det er nogle af de sprgsml, som Pascal Fontaine EUekspert og tidligere professor ser p i den nye 2007udgave af hans populre brochure Europa i 12 lektioner.

NA-AK-06-290-DA-C