Det tager kun fem minutter – brugeroplevelser af digitale fortællinger Kandidatuddannelsen i analytisk journalistik Center for Journalistiske Universitetsuddannelser Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet 2010, Århus 130.592 anslag svarende til 54,4 normalsider. Dertil kommer arbejdsrapporten på 25.892 anslag svarende til 10,8 normalsider samt et journalistisk produkt bestående af artikeltekster (på 3,7 normalsider), samt bl.a. videoklip og billedserie. (Eks. læsevejledning, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste, kildeliste og bilag) Mette Stentoft 20074611 Vejleder: Lars Kabel, Update, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Bivejleder: Henrik Berggreen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Læsevejledning
Det tager kun fem minutter er et speciale indleveret ved Aarhus Universitets uddannelse i analytisk journalistik. Det består af tre dele: Et ’klassisk’ akademisk speciale, der kan læses selvstændigt. En arbejdsrapport, der søger at operationalisere specialets akademiske pointer og bygger bro til et journalistisk produkt, som illustrerer samme pointer. Det akademiske speciale og arbejdsrapporten findes på de følgende sider. Det journalistiske produkt er illustreret undervejs i arbejdsrapporten og kan ses på websitet www.mettestentoft.dk. Her tilgås det med kodeord og brugernavn speciale. Bilag findes i en særskilt rapport.

1

AKADEMISK DEL
Abstract ............................................................................................................ 1 Indledning ........................................................................................................ Problemformulering og begrebsafklaring .......................................................... Specialets undersøgelser og videnskabsteoretiske position................................ 2 Forståelsesramme I: Oplevelser af digitale fortællinger ............................. Den digitale fortælling ....................................................................................... Oplevelse som begreb og fænomen.................................................................... 3 Forståelsesramme II: Netjournalisters vilkår og forforståelser ................. Netjournalisters ændrede vilkår ......................................................................... 4 6 7 8 10 10 18 25 28

Eksisterende viden om oplevelser af digitale fortællinger ................................. 23 Nyhedskriterier og nyhedsproduktion ................................................................ 25 4 Metode .............................................................................................................. 31 Valg af case, testdeltagere og interviewpersoner ............................................... 31 Registrering af klimaartikler ............................................................................. Brugeroplevelser: Test af seks jp.dk-brugere .................................................... 5 Analyse ............................................................................................................. Netavisernes klimajournalistik .......................................................................... Brugernes oplevelse af digitale fortællinger ...................................................... Redaktionelle rammer på jp.dk .......................................................................... 6 Opsamling og konklusion ............................................................................... 8 Litteratur ......................................................................................................... 32 33 36 36 41 55 64 70

Redaktionelle rammer: Observationer og interviews ......................................... 35

7 Perspektivering ................................................................................................ 68

ARBEJDSRAPPORT
1 Indledning ........................................................................................................ Justering af det eksisterende .............................................................................. På vej mod historiepakken i en ny form ............................................................ Emne og vinkel .................................................................................................. 76 78 79 82 2 2 Fra akademisk speciale til journalistisk produkt ......................................... 78

3 Formidlingsanalyse af produktet ................................................................... 82

Et tænkt publiceringsflow .................................................................................. Argumentanalyse ............................................................................................... 4 Kort opsamling og refleksion ......................................................................... 6 Litteratur ......................................................................................................... 7 Journalistiske tekster ......................................................................................

83 87 91 94 95

Design og indholdselementer ............................................................................. 83

5 Kilder ................................................................................................................ 92

BILAG
1: Testdeltagernes grunddata 2: Oversigt over testede artikler 3: Udskrifter af tests og interviews med brugere 4: Besvarelser af recall-test 5: Udskrifter af interviews med jp.dk-medarbejdere 6: Registrerede klimaartikler på jp.dk, pol.dk og berlingske.dk i uge 41 og 48 2009 7: Klimaindhold af mere blivende karakter på jp.dk, pol.dk og berlingske.dk 8: Overblik over jp.dk’s brugere 9: Eksempler på artikelstatistik anvendt af jp.dk-redaktionen 10: Brugernes adfærd på jp.dk’s klimasektion i 2009 11: Kildeliste med kontaktoplysninger 12: Yderligere dokumentation fra artikelregistreringen (på CD-rom) 13: Yderligere dokumentation fra brugertests (på CD-rom) 14: Yderligere dokumentation fra observationer på jp.dk (på CD-rom) 15: Det journalistiske produkt (på CD-rom)

3

Abstract: ‘It only takes five minutes. How users experience digital narratives’

The internet offers a possibility of creating narratives that differ substantially from narratives in print media. Using this possibility could – in principle – create experiences of strong emotional and sensuous character for users of online newspapers. This thesis examines to what extent this is actually the case. Thus it is examined which digital narratives hold the greatest experience potential and to what extent these narratives can be realized within a standard editorial setting. The latter is exemplified by the Danish online newspaper jp.dk. In order to conduct the analysis various theories and concepts are introduced, mainly from the fields of narratology and experience economy. In light of the work of among others Roland Barthes, a concept of a digital narrative is constructed. This new concept is dissociated from the ’classic’ definition of a narrative by emphasizing the presence of various digital media types and ways for the user to co-create, and by disregarding the factors defining the print narrative, such as plot, linearity and suspense. On the field of experience economy the thesis draws on inspiration from Pine and Gilmore, Lund et al. and other experience economists. With this in mind, experience is seen as containing two levels: An immediate level with emotions and senses and a reflexive level with articulation, identity work, social positioning, and memories. Finally media concepts such as news criteria and editorial choice are introduced in order to understand a standard editorial setting. Earlier studies have shown that both jp.dk and other online newspapers only use the possibilities of creating digital narratives to a very limited extent. But in order to conduct a meaningful examination of user experience, a wide array of digital content is needed. Therefore the thesis concentrates on climate journalism. Due to the recent climate conference in Copenhagen, COP15, climate was a very important topic in Danish news media in the fall of 2010 and thus an above average amount of multimedia content could be expected. Besides jp.dk the two other dominating Danish online newspapers, pol.dk and berlingske.dk, are part of a mapping of the online climate content available to users. Throughout a period of eight days the newspapers’ articles on climate were registered. The registration also includes more permanent climate content such as quizzes and 4

This format dominates the registered articles. 5 . archive photos much more than the time consuming work with narration and multimedia. The results show that the multimedial can generate a fairly strong experience through sound. The story package is better suited to these circumstances and can give the users a feeling of co-experiencing an event. A story package with multiple news items covering the same event. This clearly conflicts with prioritizing photos and other non-textual elements. This registration of 75 news articles serves as a background for characterizing three digital archetypes or formats: A quick single without any multimedia content or directly related stories. And finally a multimedial that to a greater extent makes use of the Internet’s narrative possibilities. a lack of integration between the elements and different media types constituting the package etc. qualitative interviews and recall-tests. In addition. a lack of user-friendliness. The observed newsroom practice demonstrates significant obstacles when it comes to creating the content and formats containing the greatest potential for generating experiences.dk’s newsroom have been conducted with regards to the standard editorial setting. Furthermore four days of observation in jp. This ideal supports the use of e. using think out loud-tests. the factors motivating the user to visit jp.dk-users. The two latter have the greatest potential as narratives and experiences. But in general this format does not speak as strongly to the user’s senses and emotions as the multimedial. Above all the journalists are governed by an ideal of speed and promptness.g. escapism and working with one’s own identity. which is characterized by its short duration and the user’s skimming.guides. And there are various obstacles to a substantial user experience.dk are the same factors motivating the use and experience of the single articles: Curiosity. Moreover the journalists regard a story as text and everything else as ’extras’. video and images. as long as two crucial elements are present: A photo generating associations and a subheader raising an interesting question. but that it fundamentally conflicts with the user situation. These reflections serve as backdrop for testing the experience of six jp. Moreover the results show that all news items – including the ones presented in the format quick single – can generate an experience.

Men hvad med nettets fortællinger. Dermed tilbyder stofområdet klima en mulighed for at blive klogere på de oplevelser. der har arbejdet med fortællinger på tryk og film.1 Undersøgelsen tegner et billede af mange. Bl. der skaber vores fælles tolkninger og referencerammer. Først og fremmest er den eksisterende viden om fortællinger på nettet begrænset.a. netavisernes brugere har af forskellige former for journalistiske fortællinger. Netmedierne udvikler sig hele tiden. Journalistens 1 2 Pedersen 2009: 95ff Se bl.og dermed gøre læsningen til en mindeværdig oplevelse. der udnytter nettets muligheder. der taler til brugernes følelser og sanser på en anderledes måde end både skærmens og papirets tekstbaserede nyhedsartikel. billedserier og andre formater. Hvid 2004: 18f 6 . både i medieforskning og journalistisk praksis. Således spænder klimadækningen over mange forskellige måder at fortælle historier på. lyd. og i hvert fald ét stofområde skiller sig tydeligt ud fra undersøgelsens resultater: Klima. Fra de mange journalister og forskere. ved vi. blev slået fast i en undersøgelse fra begyndelsen af 2009. links. hvilke typer. dialog og lignende baner vejen for fundamentalt anderledes fortælleformer.a. trykte fortællinger og film tilbyder? Spørgsmålene er yderligere relevante ud fra en tanke om. ved vi. lige fra den hurtige tekst-nyhed til større udstyrsstykker. Det er interessant af flere grunde. til at gøre læseren til medskaber af og derfor medansvarlig for tekstens konklusioner2 . hvad der får klassisk fortællende journalistik til at fungere godt. at medier udgør en social institution. at den glimrer ved sin evne til at tale til følelser og sanser. former og delelementer appellerer til brugerne? Og adskiller disse fortællingers brugeroplevelser sig fra den indlevelse. Op til det internationale klimatopmøde i december 2009 satsede netudgaverne af de store omnibusaviser Politiken. Berlingske og Jyllands-Posten nemlig ressourcer på produktion af interaktive grafikker. At danske netmedier kun i begrænset omfang udnytter denne mulighed.1 INDLEDNING Nettets muligheder for at gøre brug af video. hurtigt-producerede tekstbaserede historier og ikke af brug af multimedielle elementer eller andre krumspring for at høste den digitale merværdi. end dem vi kender fra tryk: Fortællinger.

1. ressourcer og meget andet har indflydelse på journalisternes praksis. men vigtig brik i det store puslespil om mediers indflydelse på vores verdensbillede. medieinterne eller forståelsesmæssige forhindringer for realisering af fortællingerne støder journalisterne på? Og. Schultz 2006. og er disse fortællinger realiserbare indenfor normale. Medietype vil her sige en bestemt kommunikationsform. Hvilke ressourcemæssige. problemforståelse og handlemuligheder. hvad former de valg og handlinger. lyd eller levende billeder. hvor vaner. hvilke muligheder de mest oplevelsesrige fortællinger har for at blive realiseret i et redaktionelt miljø. journalistisk relevans.italesættelse påvirker med andre ord brugerens verdensbillede og dermed i sidste instans virkeligheden.eks. De seneste år er der lavet flere undersøgelser af netavisernes redaktionelle praksis.3 Samtidig mangler der viden om. Samtidig er det relevant at diskutere. hvorfor de oplevelsesrige fortællinger ikke realiseres af danske netaviser i samme grad som f. men disse fokuserer på nyhedernes indhold og emner. Definitionen af den digitale fortælling uddybes i kapitel 2. Brink Lund et al. hvor fortællingsbegrebet med inspiration fra Roland Barthes og en række fortællingsteoretikere udbygges. 2009 7 . mere overordnet. der afgør. billeder. Den er relevant i et bredere mediesociologisk perspektiv som en lille. traditioner. hvad hundredetusindvis af brugere møder på netavisen? Også i denne diskussion er erkendelsesinteressen både praktisk-journalistisk og samfundsmæssig. tekst. og hvor strukturen er delvist styret af afsenderen. Begrebet oplevelsespotentiale knytter sig til begrebet brugeroplevelse og fortællingens evne til at generere en sådan. amerikanske og norske.1 Problemformulering og begrebsafklaring De ovenstående overvejelser leder hen til følgende problemformulering: Hvilke digitale fortællinger har størst oplevelsespotentiale. hvor mere end én medietype optræder. Brugeroplevelsen omfatter både et 3 Se Gravengaard 2009. Set med sådanne socialkonstruktivistiske øjne har ny viden om brugeroplevelser ikke kun praktisk. redaktionelle rammer? Digital fortælling opfattes som journalistisk indhold på netavisen. og ikke hvilke former og formater indholdet formidles i.

Således udelukkes muligheden for at nå en endegyldig sandhed. det vil sige både de følelser og sanser.5 Dette afføder en opfattelse af forskning som forankret i en social virkelighed og dermed. spiller følgende en rolle i specialet og skal derfor kort defineres her: Multimedier er computerbaserede medier.2 Specialets undersøgelser og videnskabsteoretiske position Problemformuleringen søges besvaret gennem et tredelt empirisk studie: • • • Kvantitativ beskrivelse af klimajournalistik på Danmarks tre ombibusnetaviser. og den efterfølgende bearbejdning i form af italesættelser og minder. at gennemsigtighed er nødvendig i forhold til specialets metodevalg for at 4 5 Se bl. og dermed i denne netavis’ klimasite og nyhedspraksis. redaktionelle rammer skal dermed forstås som jp. der viser sig i stand til at skabe stærke sanseindtryk.umiddelbart og et refleksivt niveau.dk-redaktionen og interviews med fem medarbejdere Som nævnt er specialet socialkonstruktivistisk funderet og baserer sig dermed på en opfattelse af.a. der nævnes i problemformuleringen. der kombinerer lyd. radio eller fjernsyn.dk-brugere Observationer af de redaktionelle rammer på jp. jp. Drotner et al. Fortællingen med det største oplevelsespotentiale bliver følgeligt den. 2006: 304 Jørgensen et al. at viden og verdensforståelse skabes i menneskers sociale og sproglige interaktion. Specialet tager udgangspunkt i jp. ad hvilken en eller flere medietyper distribueres: Web. pol. der fremkaldes af læsningen. Normale. Og platform refererer til den kanal.4 1.dk.dk’s arbejdsvilkår og journalitiske forforståelser. og at virkeligheden først giver mening når den italesættes i en social eller kulturel kontekst.dk og berlingske. Oplevelsesbegrebet uddybes i kapitel 2 med inspiration fra teorier om oplevelsesøkonomi. tekst og billede med interaktiv brug for øje. Udover de begreber.dk Test af udvalgte digitale fortællinger på seks jp. 1999: 14 8 . den trykte avis.dk. fæstne sig i hukommelsen og blive en del af brugernes italesættelse.

Og det erindrer om betydningen af identitet og social kontekst for brugeres og jp. udforsker menneskers perspektiver på verden og artikuleringen af et prærefleksivt niveau. Svith 2006 Christensen 2003: 137f 9 . forskning og dens gyldighed ses på. ligger en interesse i individets følelser.kunne påråbe sig nogen form for gyldighed. og med hvad der dertil hører af den kvalitative forsknings begrænsede evner til repræsentativitet. brugernes umiddelbare oplevelser. Dermed indskriver specialet sig i en fænomenologisk tradition. Alt i alt er specialet først og fremmest fortolkende og er det ud fra en konstruktivistisk-fænomenologisk optik. der ligger langt fra den nævnte optik. at specialet med sin kvantitative beskrivelse af netavisernes klimaartikler trækker på en positivistisk tradition. samt i interviews med begge grupper. sansninger og verdensbilleder.a. Fænomenologien ses som forståelsesgrundlag for den måde. Men socialkonstruktivismens relativisme og dens fokus på sprog står som modpol til fænomenologiens anerkendelse af individets bevidsthed og oplevelser som kilde til indsigt. Det skal nævnes. at viden og holdninger kan eksistere på et ikkediskursivt niveau. Socialkonstruktivismen benyttes til at forstå og fortolke identitetsarbejde og sociale sammenhænge som uomgængelige faktorer i forhold til redaktionel og brugermæssig praksis. 6 7 Kvale 2003: 62 og 225ff. I undersøgelsen af journalisternes praksis. og at andre faktorer end sproget alene har betydning for den enkeltes praksis.dk-medarbejderes praksis. der søges at erherve viden om oplevelser og praksis ved at betragte andre processer end de diskursive. betragtes de som inspirationskilder til forskellige dele af specialets undersøgelse. For så vidt muligt at omgå modsætningen i at trække på to så forskellige positioner. der bl. Samtidig danner socialkonstruktivisme ramme om den måde.6 Socialkonstruktivisme står ikke alene som videnskabsteoretisk inspirationskilde.7 Socialkonstruktivismen anerkender.

8 Roland Barthes.eller historieformater. Til sidst i afsnittet gennemgås de vigtigste af de digitale fortælle. Det er ikke bare en hovedpointe i Hvids bog. I vid udstrækning er elementerne afgørende for. der driver nysgerrigheden og giver fremdrift i læsningen. 1996: 231f. Til sidst i kapitlet opridses den eksisterende viden om brugernes oplevelser af digitale fortællinger.a.1 En klassisk opfattelse af fortællinger Når fortællende journalistik skal defineres. Drotner et al. der tilsammen skaber læsestof af høj kvalitet samt en spænding. og hans tanker kan tilføje en vigtig 8 Hvid 2004: 11-16. og ifølge én definition er fortællende journalistik ’faktaformidling forklædt som litteratur’. Med afsæt i fortælleteori og oplevelsesøkonomi arbejdes i det følgende hen mod disse forståelser.1. en af det 20. henviser både teoretikere og praktikere til fænomenet litteratur.2 FORSTÅELSESRAMME I: OPLEVELSER AF DIGITALE FORTÆLLINGER Problemformuleringens spørgsmål om digitale fortællingers oplevelsespotentiale fordrer en forståelse og en operationalisering af både digitale fortællinger og oplevelser. med denne fremdrift. hvorfor begrebet ikke uden videre kan overføres til en digital kontekst. og i den forbindelse introduceres en række tilknyttede begreber. Derefter diskuteres. 2. der beskrives i litteraturen. Clark 2008: 166f 10 . men en udbredt opfattelse blandt fortælleteoretikere. 2. understreges ligheden mellem tekstuniverserne i fortællende journalistik og realistiske noveller. og en ny definition af fortællebegrebet forsøges sat i stedet. F. og de sættes i relation til specialets fortællebegreb. århundredes mest indflydelsesrige kulturteoretikere. handling/plot og struktur.eks. hvorvidt der overhovedet er tale om en fortælling. Definitionen stammer fra Mikkel Hvids bog ’Fascinerende fortælling’ (2004). Det litterære består i elementerne præmis.1 Den digitale fortælling I det følgende skitseres først en klassisk forståelse af fortællebegrebet. beskæftiger sig bl.

dialogbidder i stedet for blot at få dem refereret eller omtalt. Her skal ikke gås i dybden med hans omfattende teoriapperat. dialogbidder og detaljebeskrivelser. Cobley 2001: 13 12 Barthes 1973: 10f 13 Se bl.10 Detours er afgørende for at skabe en følelse af spænding og for at gøre læsningen af fortællinger attraktiv.12 Udover virkemidlerne plot. der indbyder til henholdsvis passiv forbrugslæsning og aktiv. produktiv læsning.11 Barthes bruger begrebsparret læsbar (lisible) og skrivbar (scriptable) til at skelne mellem fortællinger. præmis.eks. Sønnichsen et al 2002: 184. Cobley 2001: 13 Brooks 1992: 92f og 103f. knytter han én kode til de tekstdele. For de fleste andre fortællingsteoretikere er 9 Barthes 1973: 18-20.eks. der fortæller om karaktertræk ved dens personer og en anden til tekstdele med symbolske betydninger.14 Dermed bliver fortællingen i højere grad ’skrivbar’. mens betydning og fortolkning i den skrivbare tekst vil være forskellig fra læser til læser. hvilke virkemidler der anvendes for på samme tid at drive fortællingen fremad mod et klimaks og forsinke dens fremdrift.og forståelsesforløb. og på samme tid driver læseren fremad.dimension til forståelse af fortællingens egenart.a.13 I Hvids optik knytter identifikationen sig til fortællingens personer og skabes ved hjælp af en usynlig fortæller. der kan skabe identifikation hos læseren. Se også Clark 2008: 161-164 11 Bl. men blot fremhæves begreberne kode og læsbar-skrivbar. lægger en del fortællingsteoretikere vægt på endnu et definerende fortællingselement: Et menneske. der tillader læseren at opleve bl.a. da læseren må danne sine egne konklusioner ud fra det oplevede. Koden afslører nemlig. struktur og detours.9 Med litteraturteoretiker og Barthes-fortolker Peter Brooks’ ord kan den hermeneutiske kode ses som detours: Omveje i form af f. Hvid 2004: 14 14 Hvid 2004: 28-30 10 11 .a. Steensen 2009B: 8-9. I forhold til fortællingens fremdrift er især den såkaldte hermeneutiske kode interessant. som han bruger til at forstå novellens forskellige virkemidler. F. som holder læseren hen ved ikke i sig selv at forklare plottet. Den læsbare tekst har et på forhånd tilrettelagt læse. I sit essay S/Z (1973) analyserer Barthes en novelle ved hjælp af fem koder.

a. følende fortæller. er det vigtigste element sandhed eller fakta. repræsenterer hyperteksten et fundamentalt anderledes struktureringsprincip.a. må yderligere elementer tilføjes rækken.a. der passer dårligt med en lineær fortælleform.15 De nævnte litterære elementer er konstituerende for fortællinger i bredeste forstand.18 Også denne pointe synes der at være bred enighed om. Clark 2001 17 Se bl. Kramhøft 13f 20 Hvid 2004: 86. skal journalistik indeholde dokumentation som kilder eller henvisning til faktiske forløb. læseren kan identificere sig med.17 Hvid tilføjer endnu et konstituerende element: Tydelig relevans. Enhederne hænger sammen hver for sig og indbyrdes. Steensen 2009B: 9f Hvid 2005. der omgiver dem’. skaber brugeren sin egen vej blandt internettets mange enheder. at de litterære og journalistiske kriterier tilsammen skal gøre den fortællende journalistik i stand til at nå sit mål: At informere om fortællingens emne og samtidig skabe en følelsesmæssig effekt hos læseren – og give læseren muligheden for at reflektere over den sociale virkelighed i et socialt eller eksistentielt perspektiv. 1996: 302f 12 . hvorfor det for disse ikke er noget problem med en synlig. men de er ikke bundet sammen i en bestemt rækkefølge. Hvor litteratur må digte. Ifølge Roy Peter Clark (2001). Fortællingen skal lære læserne noget ’væsentligt og relevant om den verden. Torben Nielsen (2004) taler om multilinearitet som definerende for internettet.1. For hvor den trykte fortælling er opbygget med tydelig begyndelse og afslutning. en af den fortællende journalistiks fædre. Men før en fortælling kan karakteriseres som journalistik.2 Fortællinger i en multimedial kontekst Det giver ikke umiddelbart mening at overføre ovenstående opfattelse direkte til web. 1996: 277f 18 Hvid 2005 19 Se bl. Bl. Drotner et al. og den skal formidle kendsgerninger. Hvid 2004: 80 og Drotner et al.identifikation vigtigere end ’skrivbarhed’.a.20 2.16 Denne grundlæggende pointe bakkes op utallige steder. både når det kommer til fortællende journalistik og i den bredere diskussion af journalistik og journalistiske nyhedskriterier. Derfor sættes den lineære fortællings mulighed for 15 16 Se bl. i stedet for at følge én linje defineret af afsenderen.19 Opsummerende kan man sige.

ligesom det grundlæggende fortællingskarakteristikum struktur ikke defineres af afsenderen.a. og hvor alle indholdskombinationer er en implicit eller potentiel fortælling. Og opfattelsen af fortællinger som noget udelukkende brugerskabt er vanskeligt operationaliserbar og kun begrænset meningsfyldt. at fortællingsbegrebet. der dog stadig har begyndelse. Nolan 2003: 5f 24 Myrthu 2004: 32f og 100f 25 Ibid: 32 13 . ikke uden videre kan overføres til internettet. brugeren vælger på internettet. som vi kender det fra tryk og film.21 Men der er langt fra enighed om. Der er bred enighed om. Og så er der det ’totale anarki’. Derved har brugeren indflydelse på fortællingen. afsenderdefineret univers. som brugeren sammenstykker. Ingen af disse opfattelser er i sig selv anvendelige som grundlag for en undersøgelse af fortællepraksis på klimaområdet. Steensen 2009A: 13f og Myrthu 2004: 32 Rosenstand 2002: 10ff. Deres definition knytter sig til computerspil og omfatter ikke én afsenderstyret linje.25 hvor brugeren skaber sin egen fortælling. brugeren tilskriver denne.23 Fremherskende i litteraturen er en mere eller mindre eksplicit opfattelse af hypermedialitetens interaktive muligheder som modsætning til narrativitet. og stadig finder sted i et lukket. men en række handlingselementer.22 På den anden side findes en ide om. som en slags grundlæggende dikotomi mellem fortællingstyper. Nolan 2003: 1-3 23 Se bl. Her bruges begrebet nærmere som synonym for den vej. og den betydning.spændingsopbygning i udgangspunktet ud af kraft.a. der arbejder med et fortællebegreb tæt på det klassiske. På den ene side findes computerspil-teoretikere. at brugerens vej på internettet i sig selv kan karakteriseres som en fortælling. De lineære fortællinger giver ikke stor mening i hypermedier. midte og slutning.24 På den ene side er der meget styrede fortællinger uden mange andre interaktionsmuligheder end at bladre i romanen eller vælge computerspil-figurens vej gennem en række eksisterende scener. Og ingen tilbyder en i denne sammenhæng brugbar definition af begrebet. hvad en digital fortælling så er for en størrelse. når sigtet er at 21 22 Se bl.

f.eks. er den anden nærmest uendelig bred. har vi et stærkere redskab til at indkredse et nyt og bredere fortællebegreb og dermed til kortlæggelse af praksis.fortællingens rammer eller univers. ser dem som repræsenterende forskellige grader af narrativitet. Denne optik kan anskueliggøres ved at lade opfattelserne være yderpunkter på et kontinuum mellem fuldstændig brugerstyret og fuldstændig afsenderstyret narrativitet. valgfrihed og interaktivitet. i stedet for at se opfattelserne som væsensforskellige og gensidigt udelukkende. I mellem de to yderpunkter finder vi den tænkte fortælling. Hvor den første opfattelse er meget snæver. Nolan 2003: 1ff 14 . en klart defineret struktur og de hypermediale fordele i form af medskabelse.undersøge fortællingers oplevelsespotentiale. 26 Nielsen 2004. Det afmærkede område indkredser digitale fortællinger. ved at kombinere flere medietyper.a. Brugerstyret narrativitet Afsenderstyret narrativitet Karakteristika: Multi-lineært Potentiel struktur Aktiv læser Karakteristika: Uni-lineært Eksisterende struktur Passiv læser Figur 1: Kontinuumet mellem brugerstyret og afsenderstyret narrativitet. Her definerer afsenderen oplevelsesrummet . I det andet har vi den klassiske fortælling og dermed én fast rækkefølge. I det ene yderpunkt har vi totalt anarki og brugeren som altafgørende skaberkraft i en fortælling. der er skrivbar i højere grad end en trykt af slagsen nogensinde ville kunne være. der balancerer narrativitetens fordele i form af bl. Samtidig kommer nettets mulighed for at fortælle historier på fundamentalt nye måder. mens brugeren selv kan gå på opdagelse i en lang række elementer og dermed være medproducent.26 Hvis vi. ikke til sin ret i nogen af de to opfattelser.

der i mange tilfælde ikke er realiserbar på nettet. kan være en sådan attraktion. eller fordi nettets muligheder ellers ikke udnyttes særligt effektivt. og at der ikke findes én formel for den 27 28 Dette bekræftes af Drotner et al 1996: 309 og Skovbjerg 2009: 163 Myrthu 2004: 93f.Udover et lukket oplevelsesrum og læserens indflydelse på indholdselementernes rækkefølge må endnu et forhold tages i betragtning.. kan det klassiske narrative element spændingsopbygning alt efter emnet tænkes at være vigtigt. der taler til læserens følelser og sanser på en grundlæggende anderledes måde end tekster. hvis synlighed og rækkefølge brugeren helt eller delvist afgør. som trykte fortællinger ifølge Myrthu (2004) og Steensen (2009A) kan tilbyde. 27 Og den intimitet og fordybelse. at en fortælling ikke kan udnytte alle fordele ved afsenderstyring og modtagerstyring samtidig. Men også fordi den digitale fortælling må kunne tilbyde et substantielt alternativ til attraktionerne ved den lineære fortælling: Den afgørende spændingsopbygning. Spændingsopbygning kræver en vis grad af afsenderstyring af indholdselementernes rækkefølge. men længere mod højre. Eksemplet understreger desuden. Indholdselementerne repræsenterer desuden flere forskellige digitale medietyper. og som enkeltvis eller i kombination formår at skabe en følelse af identifikation hos brugeren. Med udgangspunkt i figur 1 kan fortællingerne siges at placere sig forskellige steder indenfor det afmærkede område afhængigt heraf. såfremt den lever op til journalistiske kriterier om fakta og relevans. En samlet definition kunne således lyde: Den digitale fortælling består af et lukket oplevelsesrum med en række indholdselementer. brugen af detours mv.28 Netop brugen af forskellige medietyper. før den digitale fortælling kan defineres: Det multimediale. F. Her skal blot mindes om.eks. Ikke kun fordi begrebet uden et krav om tilstedeværelse af flere medietyper ikke er meningsfyldt. Hvorvidt og hvordan definitionen kan anvendes på netavisers nyheder diskuteres på næste side. og denne styring sker på bekostning af modtagerens mulighed for selv at skabe fortællingen. Steensen 2009A: 16ff 15 . Derfor vil en spændingsopbyggende fortælling ikke befinde sig midt mellem de to yderpunkter. at en fortælling kun kan kaldes journalistisk. Den digitale fortælling kan antage mange forskellige udtryk med større eller mindre grad af afsenderstyret narrativitet.

grafikker.32 Her er vi nærmere afsenderstyret end brugerstyret narrativitet med en tekst. indeholde mindst ét indholdselement udover f. når læseren sammen med politiet jagter sandheden eller løser gåden i f. der meget vel kan leve op til den klassiske 29 30 Skovbjerg 2009: 165 Jf.”31 Nils Ulrik Pedersen (2009) har med sine fire berettermodeller gjort en slags forsøg. At artikler eller grupper af artikler på denne måde kan anskues som digitale fortællinger går igen hos bl. der påpeger fortællepotentialet i den journalistiske netartikels valgmuligheder og indgange. 14. Argumentet er således.1. Annegrete Skovbjerg (2009). hvor alle udtryksformer nok er til rådighed. der skal formidles. Drotner et al. hvordan nyheder præsenteres og organiseres på danske og udlandske sites. journalisten har defineret.. at sammenstillingen af nyhedstekst med billeder.a. at nyheder kan siges at have narrative kvaliteter i kraft af identifikationsmulighederne med interviewpersoner og – i nogle tilfælde – den ’automatiske’ spændingsopbygning. 2. men ikke alle vil befinde sig inden for det afmærkede område. i en brydningstid. Modellerne beskriver. kan fungere som elementer i et lukket oplevelsesrum. Fortællingens grad af modtager/afsenderstyring hænger i stedet – ideelt set – sammen med det indhold. et kort nyhedsreferat og repræsentere flere medietyper end blot tekst.perfekte digitale fortælling. Før en nyhed kan karakteriseres som digital fortælling må den. men hvor nye arketyper knapt er udkrystalliseret.30 Ifølge Skovbjerg befinder netaviserne sig ”. vil de fleste historier kunne placeres på kontinuumet. jf.eks. uopklarede mordsager. modellen er lodret og vægten ligger på lineær læsning uden mange links eller andre interaktive muligheder. De anvendes i det følgende som forsøg på at begribe netavisernes virkelighed og til at forankre og forholde det teoretisk udledte fortællebegreb til praksis.29 Desuden skal det nævnes. definitionen på foregående side.3 Nyheden som digital fortælling i teori og praksis Skal nyhedsjournalistisk praksis forholdes til figuren på s. og de er de nyeste og mest udtømmende af slagsen. Den første berettermodel kaldes Berlingske-modellen og er karakteriseret ved at ’låne’ sit format fra tryk.. links til relaterede historier osv.eks. 1996: 275 31 Skovbjerg 2009: 156 32 Pedersen 2009: 108 16 .

35 Nyhedsbuffeten kan ideelt set fungere som et lukket oplevelsesrum og de enkelte artikler som elementer. analytiske artikler og baggrund .har sit eget faneblad. Den kan derfor i udgangspunktet danne rammen om en digital fortælling. men der er interaktive valgmuligheder undervejs. tænkes af ’gennemhulle’ oplevelsesrummet og sende læseren ud i det ’totale anarki’. Her er vi rykket nærmere modtagerstyret narrativitet. afsenderen har stillet til rådighed. Modellen betegner en slags nyhedsbuffet. Også denne er lodret. hvor ’læseren kan gå ind og ud af den samlede fortælling’. læseren træffer om ikke at klikke på linket men hænge på teksten. læseren kan bruge til at producere sin egen fortælling. en vandret model med mange indgange. Den anden er VG-modellen33. Disse overvejelser gør sig også gældende for Politiken-modellen. fotos.no Pedersen 2009: 108 35 Ibid: 108-109 36 Pedersen 2009: 109 17 . som f. Også denne model stiller et lukket oplevelsesrum med mange muligheder til rådighed og har en indbygget flermedialitet. hvor hver genre – video. Links og valgmuligheder undervejs kan potentielt fungere som detours – ved at forsinke læserens vej mod slutningen af den lineære tekst og samtidig øge spændingen i læseoplevelsen kva det valg. Den vandrette opbygning og store læser-valgfrihed giver i høj grad modtagerstyret narrativitet og udelukker dermed overordnet spændingsopbygning.eks. får sin egen korte nyhed.36 33 34 VG henviser til den norske netavis vg. hvor hver ny kilde mv. Forudsat tilstedeværelsen af flere medietyper kan det være muligt at realisere en digital fortælling indenfor rammerne af denne model. Det fjerde fortælleformat er CNN-modellen.34 Derfor må brugeren siges at have valget mellem to læsestrategier: At følge afsenderens linære artikeltekst eller sin egen vej gennem de forskellige elementer. men som ikke er en digital fortælling. alt efter mængde og placering. Heller ikke selvom modellen indeholder flere indholdselementer end blot artikeltekst.fortællingsdefinition. Samtidig kan de. det vil sige organiseret som en lang artikel à la tryk.

1 Et oplevelsesøkonomisk perspektiv Oplevelsesøkonomi handler kort sagt om at bruge oplevelser som en måde at skabe merværdi for virksomheder i salg af produkter og serviceydelser. der får forbrugeren til at vende tilbage til afsenderen.a. Således findes en implicit definition af oplevelse som et fænomen. fotos eller sproglig iscenesættelse at tale til sanser og følelser. ibid: 36 og From et al. Lund et al. kommunikation. Imidlertid fordrer specialet et begreb. og som skaber en illusion om at være til stede ved den formidlede hændelse.eller medopleve en begivenhed og med multimedier.39 37 38 Se bl. 2. samt hvordan oplevelser skabes. Et sådant begreb indkredses og uddybes vha.2 Oplevelse som begreb og fænomen Mange af de nævnte fortælleteoretikere slår på fortællingers evne til at give brugerne oplevelser ved at lade dem gen. Hos dem er oplevelsen noget ’inherently personal’.a. oplevelser består af. oplevelsesøkonomi. Nærmere end dette kommer fortælleteoretikerne ikke oplevelsesbegrebet. en begivenhed eller noget helt tredje kan gøres til en oplevelse. og hvis værdi ligger i de genererede minder. der opstår mellem bruger og oplevelsesprodukt. Hvordan dette er tilfældet gennemgås herunder og i den afsluttende skitsering af specialets oplevelsesbegreb. Målet er at skabe en positiv oplevelse. 2005: 17f Se bl.a. Denne tilgang kan bidrage til et oplevelsesbegreb. hvis arbejde har dannet grundlag for områdets efterfølgende forskning. der kan beskrive digitale fortællinger som oplevelse både med hensyn til.38 De beskæftiger sig med oplevelser både som produkt og som perspektiv på bl. der får brugeren til at sanse og føle. hvad der gør oplevelsespotentialet større eller mindre. Følgelig er fokus. der kan fungere som forståelsesramme og analytisk pejlemærke for brugernes oplevelse af digitale fortællinger. 2007: 71-72 39 Pine og Gilmore 1999: 19-20 18 . og hvilke målbare elementer.37 Helt centralt står teoretikerne Pine og Gilmore (1999). hvordan et produkt.2.2.

Den lærende som museumsrundvisningen. Figur 2: Oplevelsens dimensioner (efter Pine og Gilmore 1999) Placeringen i midten illustrerer. der lader brugeren forsvinde fra virkeligheden for en tid – og som ofte giver stof til selviscenesættelse og dannelse af personlig og social identitet.Et centralt begreb hos Pine og Gilmore er’the richest experience’. en kropslig eller følelsesmæssig gåen ind i oplevelsen som ved sportsudøvelse og en opslugthed. som ved teaterstykket eller livsstilsmagasinet. Og endelig den eskapistiske som ekstremsport eller livsstilsmagasinet. der anskueliggøres i et diagram som det nedenfor. Her befinder den gode oplevelse sig i midten og indeholder dermed elementer af flere oplevelsestyper: Den underholdende som teaterstykket eller koncerten. at den gode oplevelse på én gang lader brugeren være aktiv medskaber og passiv tilskuer. og at passive elementer således ikke nødvendigvis er et onde. Den æstetiske som den udsøgte middag. Oplevelsestyperne kan sammen med fortælleteorien bidrage til diskussionen af. hvor brugeren gennem en mental eller kropslig indsats får ny viden. hvilke oplevelser digitale fortællinger kan tænkes at give brugerne og dermed til det 40 Pine og Gilmore 1999: 30-38 19 . hvor brugeren læner sig tilbage i sædet og nyder andres udfoldelse. den gode eller fuldendte oplevelse. hhv.40 Midterplaceringen illustrerer også. hvordan den idealtypiske gode oplevelse på én gang skaber indlevelse og absorbering. hvor brugeren gennem sine sanser giver sig hen til nydelsen.

Pine og Gilmores tanker kan kritiseres på flere væsentlige punkter og er ofte blevet det. Selv nævner Pine og Gilmore surfen på internettet som eksempel på en primært eskapistisk oplevelse. at det et stykke hen ad vejen er muligt at designe et produkt. der kan fungere både som pause og som et led i en selviscenesættelse.” Når det i specialet antages. vælges tydeligt side i dén debat. grænseløse internet. Og selvom den digitale fortælling.grundlag. der bliver særligt tydeligt. kan den meget vel indeholde ’passive’ elementer af underholdningsmæssig karakter. så snart de udsættes for de rigtige stimuli. For det forventes nærmest. næppe kan konkurrere med bøger eller film. at oplevelser ikke kan “planlægges. Jantzen og Rasmussen 2004: 4f Ibid: 43 20 . dirigeres eller orkestreres af en ekstern manipulator. Flere danske oplevelsesøkonomer har arbejdet med et syn på oplevelser. når det kommer til fordybelse og opslugthed. end det store. Her skal fremhæves det ret mekaniske brugersyn. ligesom multimediets muligheder for at tale til mange sanser kan tænkes at udnyttes æstetisk eller lærende. Ikke desto mindre fremstår Pine og Gilmores oplevelsessyn stadig overdrevent afsendercentreret. at en oplevelse er unik. mener de. Også Lund et al. fordi den skabes delvis gennem brugerens følelser. Her kan forfatterne bag ’Følelsesfabrikken – oplevelsesøkonomi på dansk’ (Lund et al. der giver anledning til bestemte brugeroplevelser. der tillægger brugeren større betydning. Af disse er Jantzen og Rasmussen (2004) mest vidtgående ved at mene. når deres tanker forsøges anvendt konkret som ovenfor. empirien senere betragtes ud fra (se kapitel 5). mener. forventninger og identitetsarbejde langt mere centralt end Pine og Gilmore. Begge dele kan tænkes at gøre sig gældende for brugen af digitale fortællinger. definition mere ’lukkede rum’.a. idet brugerens egen deltagelse styrer en aktivitet. hvilket alt andet lige fordrer mindre aktiv deltagelse. at brugerne reagerer følelsesmæssigt. idet de stiller brugerens præferencer. 41 42 Se bl. 2005) tilføre en vigtig dimension. Afsenderen fremstår således som oplevelsens hovedansvarlige. men forklaringen er en lidt anden: Det er den. Men både netavisen og fortællingen er pr. identitet.

Høj nyhedsværdi giver høj oplevelsesværdi. 43 44 Lund et al. Med Lund et al. kan et mere brugerorienteret og refleksivt syn indbygges i specialets oplevelsesbegreb. Personligt engagement kan stort set forstås som Pine og Gilmores aktive deltagelse. nyhedsværdi og personligt engagement. det vil sige passe ind i brugerens vaner og dispositioner. hvorigennem en social og personlig identitet konstrueres. Oplevelsen er (. der er afgørende for en oplevelses kvalitet eller værdi: Uforudsigelighed.43 ”Oplevelsen skabes i flere niveauer af tid og forudsætter både en forventning om en oplevelse og en følelsesmæssig pirring. Således er brugeren i centrum for fortællingen om oplevelsen. der bliver til en oplevelse.delvis gennem forventninger og erfaringer før oplevelsen og handlinger og fortællinger efter oplevelsen. gentagelse. forvandles først fra erfaring til oplevelse i det øjeblik. som filmen der mister en betydelig del af sin oplevelsesværdi. og relevant.”44 Her er oplevelsen således i højere grad en refleksiv end en umiddelbar størrelse: Det. 2008: 34-35 46 Lund. som når det samme tv-show ses hver jul. Jantzen og Vetner (2005) overkommer til dels tvetydigheden ved at beskrive. brugeren sanser eller føler under en given hændelse.. Betoningen af det refleksive er i tråd med specialets socialkonstruktivistiske ståsted. 2005: 248-254 21 .. mens gentagelser kan devaluere oplevelsen. 2005: 34f Ibid: 25 45 Fra Bille et al. brugeren italesætter det. et al.) den unikke hændelse.45 Dog kan man argumentere for. det vil sige have nyhedsværdi og uforudsigelighed. Således er også elementet uforudsigelighed tvetydigt. for at give en betydelig oplevelse. hvorved de passive elementer ikke tillægges ligeså stor oplevelsesværdi som aktive. idet den genfortælles. når den ses anden eller tredje gang. Desuden bidrager forfatterne til diskussionen om ’den gode oplevelse’ ved at nævne en række faktorer. Og samtidig kan for meget uforudsigelighed skabe utryghed og afkræfte brugerens normer. hvordan oplevelsen både skal være interessant. at gentagelse i sig selv kan være et oplevelseselement. idet det både kan højne og forringe oplevelsesværdien. 2005: 19-20 47 Jantzen et al.

Pine og Gilmore. minder. igen jf. der skal generere oplevelsen.2 Specialets oplevelsesbegreb Specialets henter sin forståelse af oplevelsens grundkarakteristika i oplevelsesøkonomien. tænkes at overraske både positivt og negativt. dels af et refleksivt niveau bestående af forventninger. Desuden opfattes oplevelser som konstitueret dels af et umiddelbart niveau bestående af sansninger.48 Og betydningen af egenskaber ved det produkt. kan forstås som en slags passive oplevelseselementer. til at gøre brugeren til medskaber og fastholde opmærksomheden og endelig til at generere minder – herunder brugerens mulighed for at italesætte eller efterbehandle oplevelsen. 2. fortællinger og andet identitetsarbejde.Overført på digitale fortællinger kan formater. der i netavis-konteksten fremstår nye. Den digitale fortællings evne til at generere ovenstående afgør følgelig dens potentiale som oplevelse. Sandsynligheden for. der ifølge fortællingsteorien kan bidrage positivt til brugeroplevelsen (se s. oplevelsesdesign fra bunden. som det ofte ses i oplevelsesøkonomien. Ud fra en tankegang om. der vedrører oplevelsen.. Nyhedsværdi kan udover nye formater forstås som journalistisk nyhedsværdi. at detours. lægger specialet sig op af Pine og Gilmores opfattelse af disses værdi. formodes at hænge sammen med dens evne til at fremstå ny og uforudsigelig. at fortællingen er i stand til netop det. følelser mv. Diskussioner om betydningen af oplevelsens kontekst eller setting har ingen fremtrædende plads i litteraturen. 22). hvilket må formodes at være en væsentlig grund til at besøge nyhedsaviser. Begge dele antages at spille en rolle. alt efter brugerens præferencer. Med dette in mente bruges oplevelsesøkonomiens begreber i det følgende til at definere et for specialet operationaliserbart oplevelsesbegreb. Udover en eventuel detour-effekt antages passive elementer at kunne tilføre digitale fortællinger underholdningsmæssige eller æstetiske kvaliteter. Aktive 48 Se dog Boswijk 2007: 205 22 . der opstår i brugerens samspil med oplevelsesproduktet. er stort set fraværende. særligt når fokus som her er test af eksisterende oplevelsesprodukter og ikke.2. idet en oplevelse opfattes som noget unikt og personligt.

jf.elementer skal dog altid være til stede. Hvorvidt brugerens afgørelse falder ud til afsenderens fordel. I det såkaldte digitale design fokuserer man med begrebet user experience godt nok på web. ligesom oplevelsesbegrebet er 23 . der i første omgang undslipper det diskursive plan. Med hensyn til forholdet mellem bruger. Formuleret som en egentlig definition kan ovenstående opsummeres således: I relation til digitale fortællinger forstås oplevelsen som et fænomen. Oplevelsen består ikke blot af det umiddelbare samspils følelser og sansninger. 2. refleksioner og identitetsarbejde. fortælleteoriens diskussioner om medskabelse og skrivbarhed og konsensus blandt oplevelsesøkonomer. produktets brugervenlighed og dermed brugerens mulighed for at navigere i oplevelsesproduktet og dermed for at aktiv medskabelse. Først og fremmest har forskningen på området hovedsageligt været kvantitativ og fokuseret på det oplevelsesniveau. Den i medieforskningen udbredte kvalitative receptionsanalyse anvendes stadig oftest på ’gamle’ lineære medietyper som film og tv og ikke på webbaserede medier. brugeren selv kan formulere. Specialets undersøgelsesdesign og analyseværktøjer opstilles på baggrund af denne definition samt definitionen på digitale fortællinger og gennemgås i metodekapitlet. men her er forskningsobjektet traditionelt kommercielle websites og ikke nyhedssites. hvorvidt potentialet realiseres. I denne kvantitative tilgang ’tabes’ betydningen af brugerens minder. afhænger af brugerens præferencer. Den overser desuden betydningen af minder. der opstår i brugerens samspil med fortællingen. Samtidig tages højde for testkonteksten med forhold som graden af frivillighed.3 Eksisterende viden om oplevelser af digitale fortællinger Den eksisterende viden om netavis-brugeres oplevelse af digitale fortællinger er begrænset i to henseender. Men brugeren afgør. der indeholder et potentiale til at give brugeren en oplevelse – og en bestemt oplevelsestype. at afsenderen kan skabe en fortælling. umiddelbare reaktioner samt muligheden for at spørge ind til følelser og sansninger. forudsat at brugerens dispositioner og præferencer gør det relevant og interessant for vedkommende at realisere den givne fortællings oplevelsespotentiale. men også af minder. afsender og oplevelse antages det.

og at lange netartikler generelt ikke læses.49 Derfor er der heller ikke på dette område megen konkret viden at hente. at mange indgange øger sandsynligheden for.50 Fra Poynter og fra egentlige kvantitative undersøgelser51 ved vi. 49 50 Se bl. Området er dog i hastig udvikling. og især USA har været foregangsland i forhold til at kombinere tekst. står ubesvaret. foto mv. er spørgsmålet langt fra besvaret. Myrthu 2004: 46 53 Pedersen 2009: 96 24 . Men hvorfor dette er tilfældet. at brugeren husker artiklens indhold.52 I skandinavisk perspektiv er både Sverige og Norge relativt langt fremme i forhold nye fortælleformater.noget snævrere end oplevelsesøkonomiens. i brugernes præferencer eller i noget helt tredje. Men metoden er tekstanalytisk. Selvom den velkendte Poynter Eye Track undersøgelse kan give et fingerpeg om amerikanske læseres nyhedssite-præferencer. hvad multimedialt udstyr og andre oplevelseselementer betyder for brugeren. at brugernes præferencer går i retning af tabloidt stof og – på net-tv-fronten – de meget korte klip. Med specialets terminologi kan Steensen siges at afdække oplevelsespotentialet i en række digitale fortællinger men ikke interessere sig for. og om forklaringen skal findes i redaktionelle prioriteringer af netop dette stof.53 Norske Steen Steensen (2009C) gør da også med udgangspunkt i en norsk netavis op med både det kvantitative og nyhedstilgangen ved at fokusere på fortællende netjournalistik. i nye formater. lyd. Forskningens manglende fokus på digitale fortællinger spejler efter alt at dømme praksis: Der bliver produceret langt flere korte nyhedstekster end egentlige digitale fortællinger.a. hvorvidt potentialet realiseres. Forskningen i online-journalistik har nemlig været nyhedsfokuseret og ikke interesseret sig for. Zimmermann 2008: 17ff Smistrup 2009: 52 51 Refereret i Skovbjerg 2009: 159 og 166f 52 Se bl.a. Poynter-undersøgelsen har i øvrigt modsat mange andre lignende undersøgelser beskæftiget sig noget med oplevelsernes minde-dimension og vist. Den eksisterende viden om digitale fortællinger er også begrænset i en anden henseende.

1 Nyhedskriterier og nyhedsproduktion Hvilke hændelser ser. redaktionens og mediets klare holdninger og strategiske valg samt den organisatoriske struktur stofudvælgelsen og formidlingen. behandler og udgiver medierne som nyheder? Og dermed: Hvilke typer fortællinger har reelt mulighed for at blive publiceret? Ifølge Holm et al. vælger. Disse forhold er afgørende for. kilderne og de hændelser.3 FORSTÅELSESRAMME II: NETJOURNALISTERS VILKÅR OG FORFORSTÅELSER Her følger her en kort gennemgang af strategiske. der kan blive til nyheder og med output de forestillinger. der fungerer i samspil med hinanden og på tværs af redaktionslokalet og det omgivende samfund: På det ubevidste plan har journalistens og redaktørernes selvforståelse betydning for valg og udformning af nyheder. På input-planet beskriver Holm et al. hvorvidt og under hvilke omstændigheder en given digital fortælling kan realiseres og er således vigtige for den senere analyse. 3. praktiske og normmæssige forhold. På det bevidste plan former journalistens.eks. der påvirker og former nyhedsredaktioners arbejde. indflydelsen fra medieeksterne faktorer som f. journalister og medier gør sig om modtagerne og om betydningen af deres eget medieprodukt. (2000) afhænger svaret af fire processer eller planer.54 54 Holm 2000: 29 25 .

har opstillet figuren på baggrund af en analyse af mediernes udlandsdækning.Figur 3: Nyhedsproduktionens processer (fra Holm et al. som en del journalister vil mene. Kramhøft 2003: 51f 26 . konflikt. men den kan fint bruges til at strukturere den følgende skitsering af. der findes ’derude’ i mere eller mindre færdig form. 2000) Holm et al. aktualitet og sensation og derefter formidles med det. og som blot udvælges ud fra de fem nyhedskriterier. menneskelige relationer og komplicerede 55 Valeur 1993: 152. Gravengaard 2009: 72ff. væsentlighed. Og den illustrerer en vigtig pointe i forhold til en.55 I stedet er de resultatet af en lang række valg. Erik Valeur kalder ’tilstræbt objektivitet’. typisk journalistisk nyhedsopfattelse: Nyheder er ikke. identifikation. ifølge flere sociologisk-funderede teoretikere. noget. hvilke faktorer der påvirker og styrer nyhedsproduktion generelt.

Med Gravengaard kan en del processer på det ubevidste plan forklares som de magtspil og forhandlinger. påpeger de.a.60 Endnu en grund til Schultz’ og Gravengaards spørgsmåltegn ved nyhedskriteriernes forklaringskraft er. af hvem deres overlevelse afhænger.58 Dette er i tråd med Lars Kabel (2009A).57 Bl. der hjælper mediet til at positionere sig i forhold til konkurrenter og brugere. og som udover et eksklusivitetskriterium bl. det vil sige en histories potentiale til at sætte dagsorden og blive citeret.processer.56 Hverken Ida Schultz (2006) eller Gitte Gravengaard (2009). vold og underholdning til medieforbrugeren. Kabel lister en række medieinterne nyhedskriterier. frem for demokratisk nødvendig journalistik til samfundsborgeren. bl. at medierne trods mange idealer om at have en demokratisk funktion som ’den fjerde statsmagt’ skal overleve på kommercielle vilkår.a. ibid: 73 og Schultz 2006: 223 58 Schultz 2006: 223 59 Kabel 2009A: 28 60 Hjarvard 1999: 34.d. at der som nævnt er en lang række andre faktorer i spil. Her spiller på den ene side ikke-italesatte 56 57 Gravengaard 2009: 73-74 og 81. Kabel 2009A: 23ff Jf. journalisterne i mellem og mellem journalist og ledelse. som alle landets journaliststuderende lærer at se som grundlæggende for al nyhedsarbejde. at der findes flere kriterier end de fem. Schultz foreslår kriteriet eksklusivitet. At idealet stadig trives kommer i øvrigt til udtryk både i mediernes formålsparagraffer. om nyhedsproduktion. underkender den enkelte journalists indflydelse eller indflydelsen af de fem nyhedskriterier. omfatter fotomuligheder og såkaldte news you can use.tillægger kriterierne. Eller sagt med lidt andre ord: Nyheder er konstruerede. der konstant foregår mellem både kilde og journalist.a. Kabel 2009A: 28 61 Gravengaard 2009: 83-84 27 . mange lærebøger – og i nogen grad magtudredningen . der begge har skrevet ph. der involverer mange andre og meget andet end blot journalisten og nyheden.59 Denne positionering knytter an til den væsentlige pointe. reglerne for presseetik og ikke mindst i kritikken af den såkaldt øgede tabloidisering: At medierne leverer sex.61 Mellem det bevidste og ubevidste plan finder vi journalistens og journalistikkens forankring i en given medieinstitution. Men de sætter begge spørgsmålstegn ved den forklaringskraft for mediernes nyhedsudbud.

at nogle af faktorerne i modellen har større betydning i netavisernes nyhedsproduktion.måder at gøre tingene på og Holm et al.65 Således har Holm et al. Til gengæld kan man argumentere for. Omnibusnetavisernes redaktioner er forankret i de samme mediehuse. og at forholdet mellem nogle af processerne er under forandring.og metodevilkår: Opmærksomhedskampen fordi konkurrerende medier hele tiden kun er et klik væk. visioner. Skovbjerg 2009: 163 28 .’s model ikke mistet sin forklaringskraft. Først og fremmest forstærkes betydningen af to grundlæggende arbejds.’s ’korpsånd’ og på den anden side eksplicitte strategier. formål og traditioner. Dermed forstærkes også 62 63 Holm et al 2000: 20f. tidsressourcer og organistionsstrukturer alt sammen en rolle for nyhedsproduktionen. output.62 Den fjerde proces. journalisten henvender sig til. som den trykte presse. Og netjournalisterne er for de flestes vedkommende uddannet de samme steder som alle andre journalister og dermed i vid udstrækning udstyret med samme ’rygmarv’. oven i købet fra en potentielt uinteresseret læser.a. Og kapløbet mod konkurrenterne. men Leif Becker Jensen (2000) beskriver først og fremmest betydningen for nyhedsproduktionens grundlæggende formidlingslogik: Artiklen og mediet kæmper om opmærksomhed med et væld af artikler og medier. Den abstrakte anden kan sidde i baghovedet allerede i stofudvælgelsen. Gravengaard 2009: 78 Se bl. Meilby 1999 og Valeur 1993 64 Jensen 2000: 20f 65 Se bl. vilkår og processer som den øvrige nyhedsproduktion? Et langt stykke hen ad vejen er svaret ja. kan forklares ved hjælp af begrebet ’den abstrakte anden’.63 forestillingen om den læser eller bruger. Derfor er det vigtigt at kommunikere så effektivt som muligt ved at gøre stof og sprog nærværende og underholdende.a.64 3. med de grundlæggende samme ledelsesstrukturer.2 Netjournalisternes ændrede vilkår Er netjournalistikken underlagt de samme kriterier. fordi der principielt er konstant deadline og mulighed for hele tiden at opdatere en historie. idealer.

67 Fejlene kan ifølge bl. det konstante publicerings.og opdateringsflow afføder.eks.66 Det konstante kapløb om positionering og læsergunst påvirker netjournalisternes arbejdsmetode og arbejdsdag.a. især live-potentialet.og mellemregningshistorier. hvis manglende evne til at uddybe historien. der ’breaker’. så hurtigt som muligt citere de historier.a. Det samme kan nogle af de andre kritikpunkter. går udover troværdigheden. Skovbjerg (2009) nævner. ifølge Søren Pagter (2009). består en stor del af netmediernes billedforbrug af billige arkivfotos. F. Alt i alt er der enighed om. Bl. går en del tid med at overvåge konkurrerende nyhedsmedier. Kriterierne sensation og nærhed spiller en stadig større rolle og væsentlighed en mindre.68 Et øvrigt hyppigt fremført kritikpunkt mod netjournalistikken er.69 Også feltets mere analytiske røster påpeger. og derefter følge op med citat. Kapløbet og kravet om hurtighed har betydning for forholdet mellem ’input’ og det endelige redaktionelle valg. Kabel gå udover troværdigheden. F. hvordan den digitale fortælling fordrer arbejdsmetoder. Se også Steensen 2009A: 703 Kabel 2009B: 34-38 68 Pagter 2009: 150f 69 Kritik-eksempler kan ses hos Widding 2009 og Fremmen 2009 70 Se Skovbjerg 2009: 168 og Kabel 2009A: 28 29 . Med Holms terminologi kan man argumentere for. hvordan disse kriterier spiller sammen med nettets potentiale til at skabe fundamentalt anderledes fortællinger. at der finder en øget tabloidisering sted.betydningen af aktualitetskriteriet og af nogle af de såkaldt medieinterne nyhedskriterier. at netjournalistikkens nøgleord er hurtighed og flow.eks. der konflikter med journalistiske 66 67 Kabel 2009A: 26-27. at antagelser om brugerens behov kan tænkes at være flyttet nærmere input-planet. og i netmediernes mange citathistorier kan fejl nemt reproduceres. at sensation er vigtig i kampen om læsernes gunst. Tiden til at tjekke kilder og bureauer bliver nemlig markant kortere. Spørgsmålet er så.70 Og læsergunst er afgørende for denne tabloidisering: I langt højere grad end på andre medier kan redaktionen gennem ’klikstatistikker’ følge den enkelte artikels popularitet og således skabe en form for overblik over gennemsnitsbrugerens præferencer.

vi tidligere kaldte ’effektiv kommunikation’ og til realisering af digitale fortællinger og deres oplevelsespotentiale. at dette ikke er det mest populære format. Se også Myrthu 2004: 40 73 Skovbjerg 2009: 163 30 . at netredaktørernes største arbejdsudfordring er at tilpasse arbejdskultur til ’den digitale tidsalder’. arbejdsmetoder og konventioner eller ideer om.arbejdsmetoder: Den digitale fortælling og udnyttelsen af flere medietyper kræver stor planlægning og integration af de traditionelle arbejdsfaser research og formidling. F. hvad en god fortælling er. er konventionerne for tv-nyheder flyttet med fra fjernsynet til de anderledes omgivelser på nettet. er tesen således. 71 72 Skovbjerg 2009: 166.a. at der er væsentlige barrierer i netjournalisternes vilkår.eks. 2007.71 Og en Poynter-undersøgelse påpeger.72 Skovbjerg antyder desuden en konflikt mellem den ubevidste journalistiske ’rygmarv’ og nettets oplagte fortællepotentialer. Kramhøft 2003: 30 Edmons et al.73 Både i forhold til det. selvom bl. engelske brugerundersøgelser viser.

de har til rådighed. Testdeltagerne er med andre ord valgt. Disse gennemgås i det følgende. hvor mange cases der kræves for at belyse en given problemstilling. Og for det andet besøger netbrugeren ofte mere end en netavis.dk men også pol. som viser. For det første giver en optælling på tre netaviser et større og bredere udsnit af digitale fortællinger. Først en registrering af omnibus-netavisernes klimaartikler.næppe kan anses som firstmover på det digitale område (se bilag 5 og 8). Jp. Neergaard 2001: 23 31 . I specialets kvantitative grundlag figurerer ikke kun jp. Her er valget faldet på én. Det er måske ekstra vigtigt. hvorfor det er nødvendigt med overblik over alle tre aviser for at forstå hvilke fortællinger. nemlig i udvælgelse af brugere til oplevelsestesten og i analysen af de redaktionelle rammer. der i den anden del testes på en række brugere. På baggrund af dette kvantitative grundlag vælges en række digitale fortællinger.dk’s redaktion opfattes som antydet i indledningen som typisk case74 for omnibus-netredaktionerne. testdeltagere og interviewpersoner Der er ingen entydige regler for. så de vidt muligt repræsenterer demografiske karakteristika for jp. De tre dele har forskellige empiriske grundlag og fordrer brugen af forskellige metodikker. 74 Jf. for endeligt at besvare problemformuleringen.1 Valg af case. kan selvfølgelig diskuteres. 4. Dette har flere årsager. Først redegøres kort for valg af case. der – formentlig grundet sin primære målgruppe .dk og berlingske. Det er hensigtsmæssigt.dk er således omdrejningspunktet i såvel specialets modtager. Hvor typisk jp.dk.dk. hvilke fortællinger der stilles til rådighed for brugerne og dermed indenfor hvilket rum. Og med resultaterne af dette in mente analyseres den sidste del. de redaktionelle rammer på jp. når fokus er jp.dk er i forhold til det lille felt af danske omnibus-netaviser.dk. specialet navigerer. der har hver deres profil.4 METODE Specialets undersøgelse kan opfattes som et tredelt empirisk studie. Og jp.dk’s brugergruppe (se bilag 8). da denne case i sig selv er omfattende.som afsenderdel.dk. klimajournalistik på jp.

indenfor hvilket specialet og de testede brugere navigerer. og ikke at indsamle data der kan generaliseres til nyhedsjournalistik generelt eller til tiden efter COP15. særligt da casen klima er udvalgt netop pga. samt i nogen grad deres karakteristika.a. Samtidig skal antallet af registrerede artikler. idet dette i flere tilfælde omfattes af specialets fortælledefinition (bilag 7). ligesom der er tjekket for opdateringer og registreret grundlæggende ’fortællings’karakteristika som antal links. interaktivt indhold mv. billeder. Indholdet til højre (bl. der registreres dagligt . ses i lyset af det forestående topmøde. Således er de tre tophistorier på hver af netavisernes klimasektioner registreret to gange dagligt i optællingsperioderne.4. og det er vigtigt at huske på undersøgelsens sigte: På systematisk og redelig vis at definere det rum. den ikke-repræsentative tilstedeværelse af multimedialt stof. ’COP15 Copenhagen’) registreres som mere blivende. Repræsentativiteten i forhold til netavisernes øvrige journalistik er diskutabel. Screendump der illustrerer opdelingen og placeringen af nyhedsartikler og mere blivende klimaindhold: Centralt i billedet er de tre nyhedsartikler. 32 . Derudover er i samme periode udarbejdet en liste over klimasektionernes mere blivende indhold.2 Registrering af klimaartikler Forbilledet for artikel-registreringen er Pedersens (2009) væsentligt mere omfattende registrering af skandinavisk netjournalistik.

Samtidig opvejer dette delvist to begrænsninger ved testdesignet: For det første at det er svært at få adgang til oplevelsen af de løbende historier.75 men i analysen nævnes kort den overordentligt begrænsede statistik. Molich 2003: 134ff 33 . december 2009. Før testartiklerne fremvises for deltagerne. der har været tilgængelig (se bilag 10).I analysen af de indsamlede data udkrystalliseres tre digitale arketyper. var systemet i første registreringsperiode ikke sat op til at måle på klimaartikler. kapitel 5).og user experience-testform. oktober og 23. Testene har tre led og trækker på metoder anvendt indenfor bl. og deres reaktion på eventuelle opdateringer af tidligere læste historier kan dermed i nogen udstrækning testes ved at 75 Bl. De fleste deltagere vil have læst netavisen mindst én gang på testdagen. 4. 76 Halkier 2008: 31 77 Se bl. der udgør en vigtig del af stoffet på netavisen (jf.77 Tanken er.-26. digitalt design.dk-brugere I alt seks brugere blev hvervet gennem såkaldt snowball-sampling76 og testet. hvor brugeren præsenteres for en række eksempler og bedes om at ’tænke højt’. bedes de om at navigere så naturligt som muligt på jp.dk har på intet tidspunkt registreret kliktal for ’mere blivende indhold’.dk’s forside for at få indblik i deres normale præferencer og navigationsmønstre.dk til de optalte artikler for således at kunne beskrive brugernes klimajournalistiske præferencer kvantitativt. at den oprindelige tanke var at knytte klikstatikstikker fra jp. som bruges iterativt dels som hjælp til at udvælge artikeleksempler til brugertests (se nedenfor) og dels som terminologi til at analysere disse digitale fortællinger som oplevelse. november 2009 . Jp. Artiklerne blev registreret klokken 8 og 14 og tjekket for opdateringer en time efter disse tidspunkter. gennem denne italesættelse og gennem testdeltagerens spontane udbrud.3 Brugeroplevelser: Test af seks jp. Indsamlingsperioden foregik over en periode på to gange fire dage og blev placeret samtidig med observationsperioderne .-9.a.for om muligt at give observationerne et kvantitativt grundlag.a. Dette viste sig af en række praktiske grunde umuligt at indhente.a.6. at få adgang til oplevelsens umiddelbare niveau. Tænke-højt-test: En klassisk brugervenligheds. Grundlaget er seks artikler udvalgt ud fra evnen til at repræsentere de digitale arketyper og aktualitet i testperioden. Det skal i øvrigt nævnes.

79 I praksis var test og interview ikke så opdelt som her beskrevet. For det andet går deltagerne glip af forsidemanchettens henvisning. I deres færd på jp. samt til vaner.78 Interviewene giver mulighed for at spørge ind til oplevelsens refleksive niveau. hjemme eller på jobbet. muligheden for at spørge ind til erindringer og holdninger. herunder netavis-brugens rolle i deltagernes sociale liv. mail for at imødese deres præferencer og travle hverdage. Optimalt set interviewes deltagerne i de omgivelser. Af de øvrige blev flest interviewet hjemme.inddrage forsiden. Retrospektivt burde dette have været sikret på forhånd. da de sendes direkte ind på testartiklen. I to tilfælde bad testdeltagere dog om at mødes andre steder. Kvale 2003: 149ff 80 Se bl. og denne begrænsning imødegås. Mesbah 2006 og Ricci 2002 34 . så hukommelsen ’hjælpes’ mere og mere undervejs. Kvalitativt interview om oplevelsen af artikeleksemplerne og brugerens præferencer og dispositioner: Et gængs værktøj i oplevelses. hvilke gav anledning til en væsentlig mangel ved den indsamlede empiri: I to tilfælde var internetopkoblingen for langsom til at afspille levende billeder. (Se bilag 4) 78 79 Kvale 2003: 17f Jf. men i retrospektiv var dette hensyn forkert at tage. samt for at forholde deltagerne testfasens konklusioner. Dermed overses manchettens eventuelle betydning som oplevelseselement. Først spørges bredt. Begge dele findes transkriberet i bilag 3. hvor de normalt anvender netaviserne. Spørgeguiden til recall-testen er i øvrigt designet. derefter detaljeret. f. Interviewene giver også mulighed for at spørge til ting.og reklameforskningen80 og har i specialet som formål at give adgang til den vigtige oplevelsesdimension minder.og medieforskningen med det formål at forstå verden ud fra interviewpersonens synspunkt. hvilket blev efterkommet. Screendumps af og links til testartiklerne findes i bilag 2.a.dk-forsiden kan deltagernes reaktioner på manchetterne observeres. Recall-test: Huske-testen bruges i medie. præferencer og dispositioner i øvrigt.eks. telefon eller pr. Testdeltagerne fik valget mellem interview pr. der ikke indfanges i testsituationen. De tre telefoninterviews står klart stærkest pga. adfærden overfor løbende opdateringer.

jf. 81 82 Se bl. herunder internetchefen der. Litteraturen på området fraråder ellers dette. Kvalitative interview: Som i brugertesten anvendes interviewene til at få adgang til interviewpersonernes verdens. spiller en rolle. der er lavet på baggrund af observationerne. Dermed laves en slags metodetriangulering. når deres praksis var svær at afkode. ledelse mv. men med den relativt korte observationsperiode in mente bedtes journalisterne. forforståelser mv.a. Dels fokuseres på netredaktionen og ikke mediehuset Jyllands-Posten. hvorvidt oplevelsesrige digitale fortællinger kan realiseres indenfor normale redaktionelle rammer.dk og berlinske.82 Sideløbende med observationerne af journalisternes praksis blev forsiderne på pol. fravælges organisationsteori som forståelsesramme til fordel for mere mediespecifik viden om processer og kriterier (se s. Og selvom organisationsteoriens begreb forandringsparathed kunne bidrage til vurderingen af digitale fortællingers realiseringsmuligheder.81 I alt observeres jp. kapitel 3.og virkelighedsforståelse. Steensen 2009A: 708 og Schultz 2006: 12-13 Spradley 1989: 56 83 Svith 2006 35 .83 Fem medarbejdere blev interviewet. Der er foretaget flere klare afgrænsninger. 25). idet den passive observatør helst skal fungere som en ’flue på væggen’. da dette fremstod som væsentligt for redaktionens arbejde. formodes at have betydning for fortællingernes realiseringsmuligheder. Samtidig giver de mulighed for at spørge ind til observeret adfærd og forholde journalisterne konklusioner.4.4 Redaktionelle rammer: Observationer og interviews Til at besvare spørgsmålet om. benyttes to metoder: Observation: En i stigende grad anvendt metode. sætte ord på tanker og handlinger.dk-redaktionen fire arbejdsdage fordelt i to forskellige uger (uge 41 og 48 2009). selvom mediehusets traditioner.dk samt de såkaldte klikstatistikker tjekket. når målet er at afdække redaktioners vilkår. Overordnet var der tale om passiv observation.

I alt 44 sådanne elementer blev registreret. Resultaterne diskuteres i analysens anden del. der kan skitseres på baggrund af de indsamlede data.dk. Sammen gør analysens dele det muligt at finde svar på. heraf klart flest. I nyhedsartiklerne var det derimod småt med interaktivt indhold. Dette svar findes i specialets konklusion på s. En undtagelse var muligheden for at kommentere enkelte jp. 5. hvor der var mindre end en måned til COP15.dk for 20. 50. Af disse fandtes ingen på jp. og medietyperne tekst og foto dominerede alle tre netaviser. soundslides og interaktive elementer stort set var fraværende. mens blot fire i sig selv kunne repræsentere digitale fortællinger med en sammenstilling af forskellige medietyper i et lukket oplevelsesrum (jf. Heraf bestod de fleste af automatisk generede linksamlinger og lister.1 Netavisernes klimajournalistik I alt blev 75 nyhedsartikler registreret på klimasektionerne i de to optællingsperioder. 15). En del artikler linkede til relateret video. i den sidste periode. billedserier. 36) og til tre digitale arketyper. hvis blivende indhold derimod talte afstemninger.5 ANALYSE I første del af analysen opridses.dk. I tredje del skitseres de redaktionelle rammer på jp. debatmuligheder og tests (se bilag 7).dk for 32. mens grafikker. pol.dk for 23 og jp. Af det samlede antal stod berlingske. 64. på baggrund af artikel-registreringen. Som nævnt i metodekapitlet danner ovenstående grundlag for udvælgelse af seks klimaartikler. der testes på en gruppe brugere.dk-artikler. I samme forbindelse diskuteres artiklerne i forhold til Pedersens berettermodeller (se s. grundkarakteristika ved de tre netavisers klimaartikler med fokus på deres potentiale som digitale fortællinger. Udover nyhedsartikler var der på alle tre klimasektioner indhold af mere blivende karakter.dk. og hvorvidt disse kan realiseres på jp. hvilke fortællinger der indeholder det største oplevelsespotentiale. definitionen s. 36 .

Dog ved vi. Samtidig stemmer fraværet af links til direkte relaterede nyheder dårligt overens med den nyhedsbuffet. og et forsigtigt bud kunne være.dk-artikler har blot fire en journalist i bylinen. I snit brugte disse 4370 brugere knapt et halvt minut på klimaindhold. Links findes kun i dertil beregnede bokse og er hovedsageligt automatisk generede. hvor artikler uden links undervejs lægger op til en lodret.dk. (Se bilag 10) 5. mens statistikken intet siger om. at jp.1 Netavisernes klimaartikler: Forskelle og ligheder Af de 20 jp. nyhedsbuffeten. Det svarer til godt en femtedel af det samlede antal brugere på jp. der rent faktisk fandt vej til den registrerede klimajournalistik på jp. Et yderligere fællestræk var en stor mængde i vid udstrækning automatisk genererede tilknyttede links. hvor lang tid netop disse brugere tilbragte på hele jp.dk.dk. I højere grad har jp. artikellængde og tilstedeværelse af andre medietyper end tekst og foto – sig fra netavis til netavis. at der på indholdssiden var betydelige overlap mellem de tre. samt at artiklerne stort set aldrig blev opdateret. Desuden skal klikstatistikkerne ganske kort inddrages for at anskueliggøre. Derudover adskiller både link-brug og øvrige elementer – som mellemrubrikker.1. er i følgeskab med et foto. statslederes tilog frameldinger til COP15 fyldte meget.dk-artiklerne er relativt korte og for en dels vedkommende linker til 37 . Af dette udgør et halvt minut kun en lille del.dk. De øvrige kommer fra Ritzau. at ’klimabrugerne’ ikke bevæger sig rundt på klimasektionen eller tilgår artikler herfra. også emnemæssigt beslægtede nyheder om f. Generelt er artiklerne korte. der er karakteristisk for den såkaldte Politiken-model. ikke bare bragtes de samme Ritzau-telegrammer. hvor mange brugere. snittet på 221 ord er noget lavere end hos de øvrige to netaviser. Kun i to tilfælde knytter linksene sig direkte til samme nyhed og kan dermed åbenlyst falde ind under Pedersens betegnelse for den mere vandrette model. I den anden optællingsperiode klikkede gennemsnitligt 4370 brugere om dagen på en eller flere artikler om klima.Fælles for netaviserne var også brug af arkivbilleder. Hvordan gennemgås nedenfor. lineær læsesituation. og dette var for tre ud af fires vedkommende fra arkiv.dk træk af Berlingske-modellen. 60 artikler. at gennemsnitsbrugeren tilbringer seks minutter på jp. men at de klikker på klimanyheder i forsidens udbud af historier. Her skal det blot nævnes. og dermed langt de fleste.eks. Det er dog værd at bemærke.

der tydeligst adskiller pol. Således ligger formen nu tættere op af VG-modellen. De fleste links er til relaterede nyheder.dk og jp. at blot fire pol.dk-artikler havde Ritzau som afsender. Berlingske. De resterende artikler akkompagneres hovedsageligt af arkivfotos: Kun i et enkelt tilfælde er der tale om et nyhedsfoto. men også billedserier og grafik. at godt en tredjedel af artiklerne linker til andet end nyhedsartikler. Endelig skal det nævnes. 38 . og heraf indeholder en del som nævnt multimedier og interaktive elementer.dk består udelukkende af tekst og falder således tydeligt udenfor specialets definition af den digitale fortælling.dk er egentlige nyhedsfotos. hvorfor pol. idet de ikke indeholder mellemrubrikker. hvor relativt lange artikler indeholder valgmuligheder undervejs.dk’s. Dermed kan jp. De egenproducerede historier er dog stadig ikke helt ligeså lange som pol.a. uden at nogle af disse beskriver sitets klimasektion udtømmende. har betydning for præsentationen af links. En tredjedel af billederne på pol. En del af forklaringen skal findes i andelen af Ritzautelegrammer – godt en tredjedel – der trækker ned i gennemsnittet. Det skal dog nævnes.dk på klimaområdet befinder sig nærmere Pedersens nyhedsbuffet. Link-placeringen i teksten er i øvrigt det.og Politiken-modellen. En stor del af det registrerede blivende indhold stammer fra pol.dk siges at have træk af både Berlingske. Det gør sig gældende for 17 af de 20 historier.dk fra de øvrige to netaviser. De 23 pol. men godt halvdelen af artiklerne indeholder et eller flere links til andre medietyper. især tv-klip. hvilket bl. Godt en tredjedel af artiklerne på jp.dk’s 32 artikler er med 372 ord i gennemsnit lidt kortere end pol.dk-artiklerne.om ikke direkte relaterede artikler så i hvert fald til emnerelaterede arkivartikler.dk. og i de fleste tilfælde indeholder artiklerne både billedtekster og mellemrubrikker.dk-artikler er med et gennemsnit på 407 ord længere end på berlingske.dk. I højere grad end på jp. I de fleste af disse er mængden af forskellige tekstelementer endvidere begrænset. I første periode er de i en boks og i anden periode placeret undervejs i artikelteksten. hovedsageligt tv-klip. Mellem første og anden registreringsperiode skifter sitet layout.dk linkes til direkte relaterede nyheder. Med tanke på Pedersens karakteristik af berlingske-modellens og dens lange artikler kan det måske overraske.

er der en del fællestræk mellem netaviserne.eks. I mange tilfælde fremstår den hurtige single uden mellemrubrikker og i en del tilfælde uden foto. mellem præsentationen af Ritzau-telegrammer og egenproducerede historier og mellem nyhedsartikler og mere blivende indhold. Disse kan i princippet tænkes at danne grundlag for en vis brugermedskabelse. der brydes op af links.401 ord i snit. mens en del artikler hverken indeholder billedtekster eller mellemrubrikker. Ovenfor fremgår det. Derfor opereres i det følgende med tre arketyper. Berlingske. og som udstyrer den efterfølgende analyse af brugeroplevelser og realiseringsmuligheder med brugbar terminologi. relativt løsrevne telegrammer. I modsætning til pol.dk adskiller sig i øvrigt fra de andre to ved ofte at referere til mere end to kilder i en artikel. Det er værd at bemærke. selvom størstedelen er automatisk genererede og findes i bokse og ikke i selve teksten. f. På ét punkt stemmer berlingske. Som på pol. samt historier. der indfanger nogle typiske træk ved de indsamlede data.dk har flere links i forbindelse med artiklerne end de øvrige to netaviser. Afsenderstyringen er således åbenlys. 5. der integrerer tekst og billeder med andre medietyper som f. fremstår berlingske. at alle tre netaviser både indeholder de korte.dk-artiklerne generelt som lineære tekster uden interaktive valgmuligheder. Den hurtige single er den korte nyhed uden direkte relaterede links. og det giver således mening at opstille et sæt arketyper. Pedersens terminologi kan og skal kun i begrænset omfang forklare disse forskelle. artikler der i højere grad lever op til definitionen ’nyhedsbuffet’. var væsentligt kortere 39 .dk’s artikler. Forskellene gør sig også gældende internt på netaviserne.eks. der her kaldes den hurtige single. svarende til 40 procent. mens resten befinder sig i de glidende overgange mellem dem. at berlingske. den har lagt navn til. historiepakken og den multimediale. 30 af de registrerede artikler.dk er en tredjedel af billederne nyhedsfotos. En del af de registrerede artikler kan tydeligt placeres tæt på arketyperne. Desuden skal det nævnes.2 Tre digitale arketyper Som det fremgår ovenfor.1. at langt de fleste af linkene var til andre nyheder og kun et fåtal til alternative medietyper. i gennemsnit 12. ofte fra Ritzau.dk dog helt overens med den model. tv-klip. men også store forskelle. Af disse indeholder de sidste to det mest åbenlyse grundlag for en eventuel klassifikation som digitale fortællinger.

hvor et bærende element kan siges at udnytte nettets muligheder. men i nogle tilfælde er der debatmuligheder og links til andre medietyper end tekst og foto. i form af interaktive grafikker eller soundslides. hovedsageligt tv-klip.dk-artikler. Den multimediale betegner en historie. Historiepakken adskiller sig fra Pedersens definition af nyhedsbuffetten på to punkter. Langt de fleste nyhedsartikler består af et foto og en række tekstelementer. specialets fortællingsdefinition forventes artikler. men det skal nævnes – som i metodekapitlet – at dækningen af løbende begivenheder er svær at indfange med specialets metodedesign.dk dominerer denne arketype. f. Dels ved ikke nødvendigvis at bestå af énkilde-artikler. 40 . Jf. der lever op til denne betegnelse. 60 procent af de registrerede artikler placerer sig tæt på de beskrevne arketyper. og således næppe kan betegnes et bærende element. Opsummerende må den hurtige single siges at dominere netavisernes klimajournalistik. hvor der som nævnt er fire fortællinger.end gennemsnits-artikellængden på den respektive avis og indeholdt ikke relaterede links. Dog indeholder en del af det registrerede indhold multimedielle kvaliteter i kraft af kombinationen af tekst og fotos med links til andre medietyper. mens de sidste 40 procent har træk af flere forskellige arketyper. Interaktionsmulighederne er begrænsede. Eksempler på den multimediale findes derimod blandt det mere blivende indhold. Historiepakken er i familie med Pedersens nyhedsbuffet: En række nyheder om samme hændelse. mens eventuelle interaktive grafikker kun kan findes via et tekstlink i selve teksten eller en boks. Disse 40 procent falder tydeligt i kategorien hurtig single. og især på jp. dels ved at artiklerne ikke nødvendigvis er specielt korte. der beskriver halvdelen af de registrerede jp. der placerer sig nær enten den multimediale eller historiepakken at kunne danne rammen om en digital fortælling med betydeligt oplevelsespotentiale.eks. 20 procent af de registrerede nyhedsartikler passer tydeligt til denne beskrivelse og kan således siges at indgå i en historiepakke. Dette gør sig især gældende for historiepakkerne. mens den multimediale kun er til stede i meget begrænset omfang.

I Pine og Gilmores optik kan den samlede netavis-oplevelse således siges at have tydelige træk af eskapisme. de allerede har set.dk’s brugere (se bilag 9). Brugerne tilgår først og fremmest netaviserne på arbejdet og i mindre grad derhjemme. opfattelsen hos Lund et al.2 Brugernes oplevelse af digitale fortællinger Artikelregistreringen giver et fingerpeg om. der med egne ord har ”tid nok” – at besøgene i snit varer godt fem minutter. 5. Analysen foretages på baggrund af deltagernes adfærd i forhold til jp. At jp.5. eller om TV. skal der kort redegøres for. Direkte adspurgt fortæller alle testdeltagere på nær én – pensionisten på 63. Det gør sig i øvrigt ikke kun gør sig gældende for de fire arbejdende testdeltagere. Dette stemmer overens med jp. og de hyppige besøg er omfattet af dårlig samvittighed. Også den arbejdsløse fortæller at han bruger netavisen som pause eller aktivitet. Til gengæld er besøgene korte. hvilket udbud af fortællinger og andet indhold. I det følgende analyseres hvilke og hvor stærke oplevelser disse fortællinger giver testdeltagerne. Også ved at bruge af netaviserne primært på arbejdet er test-gruppen repræsentativ for jp.1 Netavisens funktion er eskapistisk og identitetsskabende Før det analyseres. mindst tre-fire gange om dagen. der eksemplificerer typer af digitale fortællinger samt ud fra interviews og husketests. 41 . hvilke oplevelser forskellige slags fortællinger og fortælleelementer afføder.dk’s forside og testartikler.dk først og fremmest tilgås på arbejdet er det første fingerpeg om motivationen for besøget: Netavisen tilbyder et oplagt pusterum i en travl arbejdshverdag. jf. Flere nævner. at også arbejdsgiveren ser netavisen som overspringshandling.2. hvilke vilkår brugeroplevelsen har i forhold til tidsforbrug og formål med at besøge netavisen. at det er vigtigt at læse om kommende eller overståede sportsbegivenheder. når ”jeg går hjemme og keder mig. Og de kommer hyppigt.” Deltagerne forudsætter. En mindre fremtrædende motivation er netavisens funktion som italesættelse for andre oplevelser. Dette bakkes op af deltagerne både undervejs i testen og i det efterfølgende interview. der møder brugerne på netaviserne. der først og fremmest foregår foran skærmen.dk’s brugere generelt.

.. jeg så den i går. F. hvor jeg har fået det fra. For sideløbende med den eskapistiske oplevelse foregår der en læring. Udover erindringen om fakta frem for kilde skyldes dette formentlig brugssituationen. er ikke umiddelbart muligt at sige. der nævnes som en vigtig grund til at besøge sitet. at jeg har set det. Men så får man jo noget at vide på et eller andet tidspunkt. Det er fordi. der er foregået andetsteds. Dette bruger testdeltagerne i sociale relationer efterfølgende. fortæller flere testdeltagere. Hvor meget.eks. der umiddelbart modsiger tilstedeværelse af læring: Stort set ingen kan nævne en artikel.” Pia Besøget handler også om erhvervelsen af dette nyhedsoverblik og bunder således ikke udelukkende i et behov for overspringshandling men også i. at netavisbrugen blot supplerer det nyhedsoverblik. hvad der kan benævnes en reel interesse for nyheder. Snarere er netavisen én brik i et stort puslespil af medier. 42 . Især dette sidste – at det tilegnede stof er samtalestof og dermed muliggør social positionering – er centralt. og hvor meget der skyldes kildeløs erindring. Den vil jeg gerne se.) selvom jeg egentlig ikke læser i dybden med det. ”(. (. der foregår ved hjælp af det erhvervede nyhedsoverblik. antyder netavisens manglende eneposition som viden. Udover den sociale positionering. underholdning og andre oplevelser. en tilegnelse af fakta og overblik. som når en artikel printes ud til børnene.) Jeg kan bare huske. der skyldes brugssituationen.. I fjernsynet eller radioen eller et eller andet. ”Ja det er jo et fantastisk argument: Jeg har selv læst det i avisen!” Jan ”Men jeg kan sgu ikke sige. hvor meget stof gennemses på få minutter.”Blekingegade. Testdeltagerne positionerer sig undervejs i læsningen både i forhold til andre. spiller også selve brugen af avisen en rolle i identitetsarbejdet. sendes til kollegerne eller indgår som kildeløse argumenter i samtaler.” Søren D Bearbejdningen af oplevelser.. de har læst på netavisen indenfor det sidste år.og oplevelsesleverandør på mediefronten.” Søren V Den kildeløse viden kan delvist forklare et forhold. Jeg har læst bøgerne også.

(.2. som deltagerne differentierer sig fra og dermed kan bruge i arbejdet med deres egen identitet. Især den redaktionelle prioritering har betydning for.) jeg synes ikke. Opmærksomhed er altså grundlag for transformationen fra tekst til oplevelse. De har så at sige en slags ikke-diskursivt relevansfilter..” Grethe 43 . Det vil jeg i hvert fald ikke trykke på. Begge grupper tillægges intentioner og præferencer.) For så er man jo bare lige som alle de andre får. jeg har behov for så mange detaljer. skimmer diætisten forsiden for sundhedshistorier..2 Brugernes ’filtre’ er afgørende for valg af artikler Før en fortælling kan give brugeren en oplevelse.” Benny ”Det mest læste. må brugeren vælge fortællingen i et stort udbud og for en tid rette opmærksomhed mod den og dens forskellige elementer.. (.eks.dk udviser alle deltagere en tydelig læsestrategi. Også andre brugeres relevansopfattelse – i form af boksen ’Mest læste’ – har for de fleste deltagere betydning: ”Jeg plejer altid gerne at ville læse den øverste historie. siden det er mest læst. der frasorterer alt irrelevant stof og tillader dem at forholde sig til en lille gruppe relevante artikler. Og det gider jeg satan edderme ikke”. F.. om deltageren læser forsidemanchetten eller måske ligefrem klikker på historien. Dette filter står dog ikke alene som relevansparameter. hvorfor der i det følgende ses nærmere på netop brugernes opmærksomhed. På den måde skimmes forsidens store stofmængde hurtigt og det bliver muligt at skabe en form for overblik. I deres adfærd på jp. Jan 5. ”Jeg tror især den ældre generation kan godt lide at sidde med en fysisk avis og så bruge flere timer på det her. den tidligere lastbilchauffør læser straks historien om en lastbil og håndboldfansene leder efter håndboldhistorier. arbejdsmarkedsjuristen for historier om arbejdsmarkedslovgivning.” Søren D ”Det må jo være ret interessant.imaginære brugere og til journalisterne.

Det er generelt for deltagernes adfærd. Jeg ser ikke de reklamer. at de kun læser rubrik og enten underrubrik eller et par linjer i brødteksten. Det gør sig f. Men er emnet relevant nok – og lever indholdet op til rubrikkens løfter – kan de finde på at skimme eller endda læse hele teksten. De vælger aldrig en af de tidligere artikler om en fortløbende sag.eks. Når de opdager en nyhed i periferien af deres relevanssfære. Kun hvis reklamer fylder hele skærmen eller bruger flash bemærkes de – ofte med irritation. at de fleste deltagere ”kigger bare lige nedover det hele” (Pia). som det fremgår.Det er værd at bemærke at deltagerne i samtlige tilfælde vælger den nyeste og således højst prioriterede historie i en historiepakke. kan det godt udløse et klik – forudsat rubrikken fortæller noget nyt og overraskende. når Søren D minutiøst læser anmeldelsen af Tv-serien Blekingegade. der ikke fanges I historiepakkerne klikker testdeltagerne på den mest fremtrædende artikel og aldrig på tidligere historier af deltagernes relevansfilter er. når de bruger klart længst tid på læsningen af artikler fanget af det personlige relevansfilter.” Søren V ”Men så kan det herovre til højre kan så godt forstyrre mig. Det indhold. så deltagerne kan koncentrere sig om det relevante indhold. ” Jamen sådan noget ser jeg sgu ikke. [Peger på en flash-reklame for Fitness World til højre i skærmbilledet] Fordi der vipper det der op og ned. Og det kommer til udtryk. Dette frasorterer tydeligt reklamer. Det kommer til udtryk i. Udover relevansfiltret gør et lødighedsfilter sig gældende.” Grethe 44 . ikke usynligt. gældende. Så jeg ikke er så koncentreret. før de forholder sig til redaktionens valg af tophistorie. der stadig er på forsiden. Men deltagerens eget filter spiller hovedrollen.

der sammenblander især Google Ads og redaktionelt indhold. om brugeren anvender soundslides.2. falder disse medietyper udenfor deltagernes indholdsforventning. Hvor tekst og fotos afkodes som redaktionelt indhold.dk’s grafiske links. hvordan brugeren oplever fortællingen. F. interaktive grafikker mv.3 Manglende elementintegration kan spænde ben Én ting er brugerens vej til den enkelte fortælling. Andre indholdstyper – soundslides. af.eks. men i ét tilfælde’stjæler’ en ikke-flash reklame opmærksomheden fra artiklerne og starter en lang associationskæde. De fleste deltagere kan efterfølgende slet ikke huske at have set disse. de overses eller mødes med irritation. Som det fremgik. . fortællende tv-klip mv. ligesom fortællingernes billedserier kun tiltrak få. men alle reklamelignende elementer. Mere overraskende er en bieffekt af denne blindhed: Lødighedsfilteret frasorterer ikke blot reklamer. afvises andre former for ’farver og striber’ som ikke-lødigt indhold. Sagt på en lidt anden måde har testdeltagerne en bestemt forventning til netavisens indhold: Redaktionelt indhold består af tekst og fotos.a. Hun aflæser reklamer som reklamer.forventes ikke og registreres kun. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Testdeltagernes lødighedsfilter frasorterer bl. som i tilfældet med flashreklamerne eller centralt placerede billedlinks til tv-klip. ’Bannerblindheden’ hos hovedparten af de testede er et velkendt fænomen. Det går især udover jp. og i den enkelte fortælling sorteres de i vid udstrækning fra. grafiske links tekstlinks undervejs i artikelteksterne.En undtagelse fra frasorteringen af reklamer er den ældste testdeltager. I mindre omfang er også gruppens anden kvinde en undtagelse. 45 . Noget andet er.a. når han kommer så vidt. fandt kun én deltager frem til en af eksemplernes interaktive grafik. hvorfor ingen af testdeltagerne registrerede det mere blivende indhold. Det afhænger bl. 5. Dette forklarer formentlig. hvis det gør opmærksom på sig selv på en meget iøjnefaldende måde.

at de bruger billedserier. at tingene passer sammen. at deltagerne ikke bemærker den. For det andet var reaktionerne på artiklen Landet der drukner. hvis det havde været bedre integreret i teksten. Og for det tredje ytrer et par af deltagerne en fornemmelse af overlap . eller ved at de afviser boksens link som irrelevante og ude af kontekst. og i det omfang de bemærkes. jeg synes. så er det jo fordi. hvor deltagerne blev bedt om at se en soundslide til ende. at deltagerne ville have klikket på multimedielt indhold. Men disse links – både de grafiske og rene tekster – falder udenfor filtre og forventninger. de synes.2.lign.” Søren V Noget tyder på. Og på jp. således at det er unødvendigt at beskæftige sig med begge dele. bliver præsenteret inde i teksterne via tekstlinks og i bokse i siden. opfattes de som uvelkomne forstyrrelser.dk bliver hele ’relateret’-boksen af de fleste sorteret fra. som skaber flere krige. Og denne brugssituation lader i høj grad til at konflikte med fortællingernes evne til at generere følelser. På den måde forsvinder en mulighed for at skabe sin egen ’vej’ indenfor nogle af redaktionen udstukne rammer. skimmer og skynder sig tilbage på arbejde eller videre i cyberspace. hovedsageligt positive (se s. De tilgår dem blot fra deres tydelige placering på forsiden.” Jan ”Og så vil jeg sige. ”Jamen et eller andet sted. eksemplet på den multimediale. 50).mellem især tv-klip og tekst.4 Brugssituationen skaber et grundlæggende dilemma Elementintegration er ikke den eneste udfordring. Alt i alt rejser der sig et vigtigt narratologisk og brugervenligheds-mæssigt spørgsmål til det videre arbejde på feltet: Hvordan kan enkelte elementer i fortællingen integreres. sanser og minder.og dermed manglende integration . ’relaterede artikler: Gratis sex vækker opsigt’ har jo ikke rigtigt noget at gøre med den globale opvarmning. De scroller. For det første fortæller de fleste deltagere. Som nævnt er deltagernes netavisbrug kort og overbliksfokuseret. så oplevelsespotentialet har en reel chance for at blive realiseret? 5. billedserier o. Enten ved. udforske eller medopleve. 46 . Det er jo ikke nødvendigvis det. som det ofte kræves ved eksempler på den multimediale. Deltagerne har ikke tid til at gå på opdagelse.Både grafikker.

Og pensionisten har ikke lyd på computeren derhjemme. og klippet indbyder til passiv. Som når Jan går fra jp. ’vinder’ deltagernes praksis: Selvom teksten lægger op til lineær læsning. altså. der kendetegner netadfærden: ”Altså jeg zapper jo meget fjernsyn. skimmes den.Konflikten mellem oplevelsespotentiale og brugssituation kommer måske tydeligst til udtryk i forhold til tv-klip. Generelt mener deltagerne. I teorien kan nogle klip siges at bidrage til de fortællinger. Resten gør det aldrig.” Benny Samtidig mener deltagerne. de præsenteres som en del af. (. som Søren V siger. hvis de ser noget. at de burde læse lange artikler. de ikke lige har tid eller lyst til at læse i første omgang – ”på en regnvejrssøndag”. soundslides og podcasts.dk til dr. at regnvejrssøndags-brugssituationen ikke findes i virkeligheden. at de overfor kolleger og chefer ikke kan tillade sig at have lyd på computeren. Det kan således diskuteres. Her spiller den dårlige samvittighed over for arbejdsgiveren formentlig en rolle. I begge tilfælde besværliggøres brugen af tv-klip. fordi han lige kom til at tænke på et tv-program om klima. En del hævder. Selvom links placeret i teksten. at de vil vende tilbage og gøre det senere. at den overfladiske og hurtige brug af netaviserne er endnu en kilde til dårlig samvittighed.. og forklaringen findes i brugssituation-konflikten: Et enkelt klip optager ofte over halvdelen af besøgets fem minutter. linæer underholdning snarere end den ’zappen rundt’. Samtidig fremstår den enkelte artikel som et permeabelt oplevelsesrum. sådan et indslag det tager alligevel noget tid. Hvor deltagernes praksis konflikter med indholdets struktur. og jeg zapper endnu mere på computeren. i hvor høj grad journalistens på forhånd definerede oplevelsesrum understøtter og forstærker brugerens oplevelse – eller om oplevelsen til en vis grad finder sted på trods heraf.” Jan ”Jeg er nok lidt utålmodig af natur altså. 47 .. frasorteres de. Men kun én deltager ser ind i mellem netavis-tv.) Jeg er en nyhedszapper. Nærmere adspurgt indrømmes. boksen eller forsidemanchetten lægger op til som minimum at opleve et valg.dk. hvor cyberspaces øvrige muligheder aldrig er længere end en association og et klik væk. Det er desuden interessant.

at der ofte er den erkendelse hos sommerhusejerne. Emnets relation til den enkeltes filter er altså et parameter for oplevelsens styrke.2. altså det virker som om. I dyrere skal kyst. deltagerne selv vælger.” Grethe Sommerhus-artiklen illustrerer noget generelt om den type spændingsopbygning. 5. Relevansfiltret har som nævnt betydning for.beskyttelsen forstærkes. Et vellykket eksempel er artiklen Klimaet flytter danske sommerhuse. der er mulig i en gængs nyhedsartikel: Deltagerne forundres eller provokeres og leder 48 . skal det understreges. når den formår at rejse et spørgsmål. deltageren får lyst til at søge svar på i artiklen. der finder udsagnet nyt og overraskende og dem. hvor følgende underrubrik skaber forundring hos de fleste: ’I billige områder skal sommerhuse flyttes. hvor lang tid deltageren bruger på tekst og foto.. Altså så vil jeg nok stoppe med at læse nu.. Det gælder både testartikler og de artikler. og én mellem deltagernes opfattelse af den gode og rigtige måde at gøre tingene på og deres egentlige praksis. Underrubrikken kan fungere som detour. tænker jeg. den multimediale lægger op til. forventninger og forhindringer. Derudover er to parametre afgørende: Underrubrikkens detour-kvaliteter og fotoets grad af skrivbarhed. Altså det. der mener at kende ’svaret’ allerede. det er en mærkelig prioritering.” Pia ”Jamen nu er der lidt af forklaring på. Alligevel lykkes det langt fra altid.Således afføder brugssituationen to konflikter: Én mellem det tidsforbrug og modus. Og det er gængs netjournalistisk praksis at lave rubrikker og underrubrikker der pirrer nysgerrigheden i stedet for – som nyhedstrekanten og traditionerne fra tryk foreskriver – fortæller det vigtigste. det er fordi. at omkostningerne ved at redde sommerhusene ikke står mål med husene værdi.. at en del fortællinger viser sig i stand til at generere følelsesmæssige reaktioner og medskabelse.. om en artikel skimmes eller nærlæses og for. ”Jamen det virker jo lidt mystisk.5 Underrubrikker og fotos er de tydeligste oplevelsesskabende elementer Når alt dette er sagt om filtre. Og det er åbenbart derfor.’ Og den pirrer nysgerrigheden både hos dem.

”Og så læser jeg så overskriften [efter at have kigget på fotoet]. Det kommer tydeligst til udtryk i artiklen Den globale opvarmning skaber flere krige. Oftest stopper læsningen. hvor deltagerne skuffes. for jeg synes måske ikke umiddelbart. fordi Deltagerne oplevede en modsætning mellem rubrikkens dramatiske nøgleord ’krig’ og fotoets relative idyl der ingen forklaring findes. Det gør sig også gældende i den nævnte artikel. at jeg kan se den helt store sammenhæng der. Det skal i øvrigt nævnes. Samtidig er 49 . som når Jan og Pia i sommerhus-artiklen bekræftes i deres tilsyneladende forestilling om samfundets uretfærdighed. Spændingsopbygningen kan forstærkes af en lille diskrepans mellem rubrik og foto. Også her går deltagerne på jagt i teksten og i mindre grad i selve fotoet efter svaret på denne forundring. engagerende afbræk fra arbejdsdagen – eller mere eksistentiel og identitetsmæssig. hvilket uddybes på s. så snart forklaringen er fundet.” Søren D Hvor underrubrikkens nysgerrighedspirring i mange tilfælde er tydeligt overlagt. at andre typer spændingsopbygning kan foregå ved fortløbende begivenheder. Det skal jeg lige have fundet ud af. En jagt der kan være enten rent eskapistisk – et underholdende.efter en forklaring på eller forløsning af disse følelser i teksten ved at skimme mellemrubrikker. i en slags ’jagten på sandheden’. Således fungerer underrubrikken som detour i en spændingsopbygning. hvis forløsning delvist medskabes af deltagerens egen ’jagt’ i artiklens forskellige elementer. scrolle op og ned og læse citater. Her forundres nogle deltagere over sammenstillingen af det fredelige foto og den dramatiske overskrift. 54. er det samme næppe tilfældet med foto-rubrikdiskrepansen.

” Jan ”Hvad er det? Er det en bro.brugerens oplevelse af diskrepans mellem billede og rubrik umiddelbart meget sværere at kontrollere end f. selvom det slet ikke har noget med den situation at gøre. Om det var en Honda.. den irriterede mig i hvert fald den artikel). og fotos og de følelser. eller hvad det var. Det ligner en Honda. at varmen ville skabe krige (eller noget i den retning. hvilket fremgår af citaterne om krigs-artiklen: 50 . som de mener passer ind. Et par deltagere får f... kun et nærmere kig kan afgøre.” Benny ”Den artikel om. og selv da er der ingen entydige svar. Det gør de. og de fleste kan snakke længe ud fra fotoet til Den globale opvarmning skaber flere krige. underrubrikkens effekt. Et Dette foto fremstår som et særdeles skrivbart element eksempel på fotoet som det mest skrivbare element er den multimediale Landet der drukner. de generer. opleves blot en manglende elementintegration og tilhørende irritation. ”Jeg tænkte på.” Søren D (i recall-test) Med hensyn til fotos er de i langt de fleste artikler det mest skrivbare element. ”(. For bliver den for stor. står klart stærkest i deres hukommelse efterfølgende..eks. Fælles for de tre fotos er deres tydelige skrivbarhed.) så går journalisten ind i et arkiv og finder det billede.eks. hvad der foregår. hvor fotoet starter lange associationsrækker hos deltagerne. Det kan jeg ikke se. meget ud af fotoet i sommerhus-artiklen.” Søren V Det samme gør sig i et vist omfang gældende for fotos i andre artikler. der er gået i stykker? Eller hvad er det? Er det oversvømmet? Sejler de over i stedet for at bruge broen? Ja. Samtidig fastholdes deltagernes opmærksomhed længere på fotos end på tekst. hvad det var for en.

der ligger der. og de har nogle dyr og sådan. han sidder der med noget mad..) egentlig så er det nok fordi. det ser ikke helt tosset ud. Jeg synes. Og de mangler jo vand.... noget alle deltagerne tilsyneladende har et forhold til.”Jamen det ser sådan hjemligt ud. at de Deltagerne læser deres positive holdning til Connie Hedegaars person ind i fotoet og aflæser ansigtsudtrykket som optimistisk fleste deltagere reagerer positivt på fotoet af 51 . ser enten træt ud eller kan se afkræftet ud.” Pia Der kan således øjensynligt være en styrke i at referere til noget genkendeligt. [. det drager mig. Det synes jeg. det er jo nok det. de lever af nede i de lande der. der er en positiv del af deres identitet.. og de mangler ting og sager. man må håbe. der tramper på dem. Og der står en ged.) det er fra nogle af de rigtige fattige lande. de får noget ud af det topmøde her..” Grethe I sommerhus-artiklen gør yderligere et forhold sig gældende: Den visuelle reference til kystnatur. der minder deltagerne om noget. Hende. så de ikke får noget ud af det.. så kan man godt.] Jeg ved ikke. (. altså det synes jeg er interessant. For det er sådan med natur. at det ikke bare er alle de rige lande. men. det er et fint billede. Og så tænker jeg. Dette kan også være forklaringen på. jeg godt kan lide sådan noget med naturen og komme ud i naturen og alt det der. giver andre associationsmuligheder.” Pia ”(. eller den eller ham. jeg ved ikke. ”Selve billedet. jeg forestiller mig.. Disse trækker på deltagernes erfaringer og kan fungere som Også dette foto har en tydelig skrivbar effekt en del af identitetsarbejdet. hvem det er...

at det er sådan hele hendes måde at være på hele tiden. ville arbejdskonteksten. hvad hedder det. Fotoet fremstår umiddelbart ikke åbent. 5. En undtagelse er Landet der drukner. Og uanset hvor mange – hvad skal man sige – problemer hun står overfor. Den konklusion forstærkes af. Og havde de endelig klikket på den. Og efter alt at dømme styrker formmæssig nyhedsværdi og åbenlys inviteren til egne fortolkninger oplevelsen i højere grad end genkendelighed. den manglende elementintegration og endelig deres forventninger til netavisens indhold have afholdt dem fra at finde frem til den multimediale fortælling i billeder og lyd.. hun er enormt sådan positiv. For de flestes vedkommende ville den aldrig være nået gennem relevansfiltret. Dette kan formentlig forklares med et positivt forhold til Hedegaard og næppe med særlige kvaliteter ved dette foto. ’tvinges’ deltagerne til at se og høre fortællingen for at undersøge denne arketypes oplevelsespotentiale. hun sidder lige med et grin. at 52 . at hun tror på det. Altså.. der ’gemmer’ sig flere klik bag et link i teksten. at der nok skal ske noget. (. ”Hun ser så glad ud! Prøv at se. hun er virkeligt god til.. At et eventuelt oplevelsespotentiale er svært at realisere fremgår tydeligt.. ikke også. Dette fremgår af både interviews og test-adfærd. at holde fast i. I hvert fald fastholder det overraskende foto i Landet der drukner fire ud af seks deltagere klart længst tid.) Der er et eller andet ved det billede altså som viser. men står i modsætning til momentet nyhedsværdi.6 ’Den multimediale’ har æstetisk og underholdningsmæssigt potentiale Generelt opfordres testdeltagerne til at udvise så naturlig adfærd i forhold til testartiklerne som muligt. men som et typisk arkivfoto. hun har gang i. men så tænker jeg. da den er det klareste eksempel på arketypen den multimediale. at internetopkoblingerne i to tilfælde er så langsomme. Der tænker jeg hun er ret speciel. Selvom konteksten er kunstig og præget af en mindre grad af frivillighed end i resten af testen. Lignende fotos har i hvert fald ikke samme effekt.” Jan ”Nå.” Pia Denne generering af følelsen ’genkendelsens glæde’ er et oplevelsesmoment.2. Men deltagerne læser følelser ind i Hedegaards ansigtsudtryk og filosoferer over hende som person og politiker.Connie Hedegaard i artiklen Connie Hedegaard tror på klimaaftale. altså hun tror på det.

Selvom det indikerer et betydeligt oplevelsespotentiale. Men altså. præget af passiv deltagelse og af æstetik og underholdning.” Grethe ”Men altså – hvad fanden skal jeg gøre ved det? Skal jeg give dem alle mine penge eller gå ned og hænge mig? Altså hvad skal jeg gøre? Skal jeg blive ulandsfrivillig? Eller – jeg ved det jo godt. Og netop her har soundsliden sin tydelige styrker: Med musik og sort-hvid-billeder fastholdes deltagernes opmærksomhed og flere gange undervejs opsluges de tre nævnte deltagere. at fortællingen er ”en behagelig nok måde” at få viden. Men potentialet er der: Tre af de øvrige fire får en mindeværdig og følelsesmæssig oplevelse med mange associationer undervejs: ”De giver en følelse af. Men jeg føler i hvert fald. klart stærkest. at de er. mener. at de føler sig ligeså stakkel. Men hun fortæller. klimaforandringer. det må være – så får de oprettet en skole eller noget lynhurtigt. at hun aldrig ville se den til ende normalt. sikkert. Det er de jo altid blevet. Selvom man kunne forestille sig. tekst og fotos opfattes som integrerede elementer. det er ganske. det er ikke sikkert. ganske forfærdeligt. Soundsliden har nemlig en konkurrencefordel i forhold til de øvrige testartikler fordi deltagerne ’tvinges’ til at bruge klart længst tid på den. at jeg synes. Det tror jeg ikke. Men jeg synes. For det første relevansfiltret.deltagerne ikke kan se fortællingen. Men de har jo bare prøvet det mange gange. de gør. at soundslide. er dette næppe forklaringen. Og det er ikke kun pga. Pia. Resten af Landet der drukner – tekst og stillbilleder – dukker ikke op i recall-testen. de fleste finder ikke emnet specielt interessant 53 . Snarere skyldes det tre andre forhold. må der tages enkelte forbehold. Og for os er det jo fuldstændigt uvirkeligt at bo sådan. fordi den – med specialets terminologi – er placeret i venstre halvdel af Pine og Gilmores diagram. For de kender jo ikke andet. så kommer de op og skal bo i nogle flygtningelejre nu. at de bliver udsat for de ting der. de holder op med at snakke eller svare på spørgsmål. som jeg føler. den skabte.” Jan ”Hvorfor bliver de boende i det område? Fordi de bliver udsat for det hver eneste år jo snart. men tier eller kommer med følelsesudbrud som Grethes ”åh Gud dog”. Både i interviews og recall-tests står soundsliden og den stemning. Og nogle stakkels mennesker.” Søren V Den fjerde deltager.

) så går jeg ned her [scroller ned til bunden af artiklen og op igen] og så tilbage. vil jeg tro. er det heller ikke sikkert.” Grethe Således tilbyder historiepakkerne i visse tilfælde ikke blot eskapisme og nyhedsoverblik men også en form for medoplevelse og en spændingsfastholdelse.” Søren V ”Altså jeg synes selv.7 Historiepakken giver primært medoplevelse Som nævnt er det svært at teste historiepakkerne i en setting. Dette sidste kommer især til udtryk i interviewene. I specialets test behandler deltagerne også i højere grad historiepakkerne som løsrevne ’singler’. kan den lokke til at tjekke sitet oftere end normalt: ”Hvis dagen starter med en eller anden katastrofe. Alt efter begivenheden. Udenfor testsituationen ses artiklerne både i samspil med øvrige mediers nyheder og som dele af en fortløbende fortælling på netavisen. jeg følger rimeligt godt med i. ikke. Og for det tredje tekstens længde.. forsidens relaterede historier og links i teksten. så følger man jo den et par gange om dagen. hvor deltagerne forklarer. ”Men altså en gang i mellem (. når der er noget. Både denne og andre lange artikler får tilsyneladende deltagerne til at miste modet. Udover settingen har dette formentlig at gøre med den nævnte manglende brug af ’relateret’-boksen.” Pia ”Hvis artiklen er alt for lang.og er derfor ikke motiverede til at læse teksten. der støtter op om dens løbende karakter.2. når de scroller op og ned i jagten på overblik. der rækker udover selve besøget. publiceringsflowet og føljetonens evne til at spændingsopbygge.. kan oplevelsen så at sige strækkes udover en eller flere dage: 54 . Er begivenheden spændende nok.” Jan 5. For det andet underrubrikkens manglende detour-kvaliteter. jeg gad give mig i kast med at læse den. De læser den enkelte artikel og klikker ikke på relaterede links. at de følger med i de løbende begivenheder flere gange dagligt. Jeg er jo også rimeligt nysgerrig. Altså ligesom ’kan det svare sig?’.

kan give en betydelig underholdningsmæssig og æstetisk oplevelse.” Grethe Historiepakken som fortælleformat må siges at passe bedre til deltagernes typiske brugssituation og indholdsforventninger end den multimediale. den redaktionelle organisering. Grundlaget er fem kvalitative interviews med medarbejdere samt fire dages observation af praksis. journalisternes (tids)ressourcer og de eksplicitte strategier. (.) Den har i grunden fænget mig en del.i en del tilfælde og under de rette omstændigheder . Med hensyn til organiseringen kan netredaktionen siges at udgøre sin egen ’ø’ i mediehuset med eget arbejdsflow.dk I det følgende kortlægges de redaktionelle rammer på Jyllands-Postens netredaktion med fokus på journalisternes praksis og deres fortælledogmer.3 Redaktionelle rammer på jp. Fordi jeg må nok sige inderst inde er jeg nok ikke helt klar over.1 Det bevidste niveau: Flow og idealer om hurtighed Det bevidste niveau omfatter som nævnt i teorikapitlet bl. Bemandingen udgøres typisk af tre-fire medarbejdere.3. to forhold af afgørende betydning for de digitale fortællingers realiseringsmuligheder. hvor datteren og faren blev anklaget for at have myrdet moren. hvem der har myrdet moren. Og historiepakken har svært ved at give oplevelser af samme styrke som den multimediale og fæstner sig tilsyneladende sjældent i hukommelsen. Men historiepakken tilbyder en helt anden type oplevelse. herunder de jourhavende og en forsidevagt.og praksis og egne selvstændige succeskriterier. samt en reporter i København. Dertil kommer bemandingen på nichesitene spn. Hvor den multimediale . der har været om hende – du ved godt. fpn og kpn. 5. 5. er tiltrækningen ved historiepakken i højere grad medoplevelse og spænding i begrebets klassiske betydning. epn.a. Alt i alt er der både betydeligt oplevelsespotentiale og betydelige udfordringer knyttet til begge digitale arketyper. Kortlægningen er struktureret ud fra Holms niveauer: Bevidst. ubevidst. Den multimediale konflikter med den typiske brugssituation.”Jeg har også fulgt lidt med i den sag. input og ouput.. 55 ..

... Bastholm ”Mange kriminalhistorier i det hele taget er godt netstof. det er simpelthen nettets natur (. Det er nyheder. Fælles for de historier.og opdateringsflow.Vi skal forstå. fordi at der hele tiden er udvikling i det. Mest oplagt er formatet til løbende begivenheder som katastrofer. er alt i alt at de kan udvikles: ”Og der har jeg yndet det der med at brede historier ud.). der refereres i en kernenyhed. Den hurtige single lever op til idealet om hurtighed. Desuden bruges det i høj grad til at ’konstruere’ løbende begivenheder ved løbende at publicere småhistorier med kommentarer og udtalelser til den begivenhed. Og som det fremgår af artikelregistreringen er den hurtige single betegnende for en stor del af nyhedsartiklerne. hvis det er muligt. Der er ikke noget relateret. der fjernedes fra forsidens top med begrundelsen ”det er svært at gøre mere ved den (. 62). samt tilbydes nyt læsestof om samme sag – nye småhistorier i en historiepakke. nyheder. hvilket understreges af journalisternes ret konsekvente betegnelse ’hapser’ om nyheder. at den væsentligste styrke er at fortælle læseren.” Jourhavende Niels Chr.” Journalist Nikolaj Worm 56 . ikke. vi fortæller det ud fra 20 forskellige vinkler. og der kommer nye oplysninger frem hele tiden. som det også fremgår af den kvantitative beskrivelse. Der var ikke var nogen oplagte småhistorier at tilføje kernenyheden.. hvad der sker nu og her.” Internetchef Jørgen Schultz-Nielsen Historiepakken bruges ikke til dækning af alle typer hændelser. Læseren skal hele tiden kunne møde nye historier i forsidens mix af forskelligt stof.). journalisterne prioriterer og er glade for. et konstant publicerings. Jamen. Ja. altså.. større retssager mv. valg. nyheder. som man gør i avisen. vi samler ikke det hele. Historiepakken skal helst opdateres i takt med.” (Søren Munch). der uden en stor indsats kan indgå i det konstante publiceringsflow.Et sæt dominerende og eksplicitte succeskriterier på netredaktionen handler om hurtighed og konstant udvikling. at tingene sker og illustrerer aktualitetskriteriets og live-potentialets store betydning. kriminalsager. Men den hurtige single tilbyder ingen udviklingsmuligheder og har derfor relativt kort levetid. Dette eksemplificeres af historien Dansk dreng forsvundet i Frankrig (screendump s. ”(Hurtighed) er nettets natur.

Journalisterne bruger debatmuligheden ’ordet er dit’. og brugerinvolvering. Betragtes fortælleformen udefra. 5. Hun står bag en række interaktive værktøjer som ’ordet er dit’ samt for indførslen af det. en boks i siden. at det skrevne ord er det absolut afgørende. Links til arkivhistorier genereres automatisk i det såkaldte garnnøgle. Men de forklarer det med Jyllands-Postens brand som debatskaber og ikke med fortællemæssige fordele i brugerinvolvering. der i sin egenskab af projektleder for bl. temaer og interaktivitet står for nettets dækning af klimatopmødet. Det mere blivende multimedie-indhold varetages af en helt tredje redaktion. der i følge registreringen findes forholdsvis mange af på jp.og hurtige singler.dk.a. I opposition til det herskende tekstdogme står Marie Bering. der i specialet kaldes mere blivende indhold. nemlig netavisens kommercielle livsvilkår. at brugerinvolvering og interaktive elementer er med til at konstituere den gode historie og arbejder på at gøre det blivende indhold mere synligt.3.a. repræsenterer en ny vinkel på en given historie og tilføjer yderligere en brik til en historiepakke med samme overordnede vinkel.Udviklingsidealet hænger tæt sammen med endnu et forhold på det bevidste niveau. af en særskilt tv-redaktion. interaktive elementer og billedside ikke prioriteres højt. Og som nævnt en blanding af historiepakker – der dominerer både jp.2 Det ubevidste niveau: Fortælledogmer og nyhedskriterier Det ubevidste niveau omfatter bl. hvert nyt citat. Samtidig tilføjes tv-indslag. Men hun arbejder mod stærke dogmer. Og på trods af påmindelser –”husk det nu og husk det nu og husk det nu og brug vores værktøjskasse” – er det så som så med lydhørhed i forhold til at 57 . der lokker læseren til at klikke. den journalistiske ’rygmarv’ og selvforståelse og har afgørende betydning for stof-prioriteringer og artiklernes endelige udformning.dk-forsiden og journalisternes arbejde og således spiller en større rolle. må jp. når de synes. Flere indgange giver potentielt flere klik og sikrer dermed annonceringen. og journalisterne tilføjer af og til links manuelt. Og hun mener. Begrebet ’vinkler’ skal i øvrigt nærmere forstås på mikroniveau end i sin oprindelige. Om formen må det samtidig slås fast. end registreringen af artikler antyder . det er oplagt. journalistiske betydning: Hver ny kommentar.dk siges at følge samme skabelon som de øvrige netaviser: En fængende rubrik og en manchet.

58 . eller den giver tips til især privatøkonomien.dk og håber den vil være mere fleksibel i forhold til billedbrug. kritikerne helt overser. Journalisterne sætter i mange tilfælde lighedstegn mellem den gode og den populære historie.” Forsideansvarlig Søren Munch Dette kommer også til udtryk i den manglende prioritering af fotos. hvilket illustreres i journalisternes refleksioner: ”Bare sådan noget som at lave et Google-kort (.eks. den handler om mord eller sex. F.) Det tager altså ti minutter hele tiden. hvilket ifølge Jørgen Schultz-Nielsen altid tredobler kliktallet. er det altså en halv time. men mange relaterer sig ikke direkte til historien. om kändis-sladder.. Det skal dog nævnes.10.09). journalisterne ved giver pote hos læserne: Den slår på nysgerrighed med ord som hemmelig og mystisk.bruge tid på ikke-tekstbaserede elementer. ved at bruge billeder af bryster og baller. Et ekstremt men illustrativt eksempel er historien Kunstige bryster koster skattekroner. Ud fra klikstatistikken kunne en ekstremt populær historie nemt skabes. der efter alt at dømme ikke er til diskussion. der blev illustreret af et billede af en nødudgang-lampe.. De fleste fotos passer bedre. Hvis du skal lave tre af dem om dagen. at journalisterne glæder sig til den fremtidige layoutændring på jp. og som tydeligt gør sig gældende på sitet. Journalisterne snakker langt mindre om den værnen om væsentlighed og klassiske hårde nyheder. Det vil sige en historie. og som – mens andre artiklers Et ekstremt eksempel på det manglende fokus på fotos rubrikker m. Det tabloide stof er til stede og forsvares rutineret – den i teorikapitlet nævnte kritik af sensationskriteriets fremmarch er efter alt at dømme et velkendt irritationsmoment. Dette forklarer tilstedeværelsen af det tabloide og det nære. som Dansk dreng forsvundet i Frankrig (8. der går med det. der lå på forsiden mange timer. Men de gør det ikke.v. blev justeret – blev illustreret af et billede af en ældre mand. der indeholder et eller flere af de elementer.

Folketingets åbning.11. så de er ”inden for en meter. selvom journalisterne selv antyder noget andet. Men påvirkningen foregår også den anden vej: Højt placerede historier læses generelt mest. der også fremgik af analysen af brugenes oplevelser. . når jeg har en eller anden politisk historie som tophistorie.nyhedskriterier og idealer. Det lykkes ikke altid. et lovsforslags betydning for læseren.”Så har vi jo dækket andre historier ud fra væsentlighedskriteriet. ”Nogle af (historierne) giver helt sig selv. selvom den er tørt og kedeligt stof. 59 . der vinkler direkte på f. Bastholm Resultatet af prioriteringerne er en god del ’hårde nyheder’ om begivenheder som f.” Journalist Nikolaj Worm En typisk klikstatistik (25. helt sig selv.eks. Og det er værd at bemærke – som flere forskningsprojekter understreger – at væsentlighed og nyhedskriterier og følgelig journalisternes grundlæggende stofudvælgelse opfattes som nærmest naturgivent. Denne type historier prioriteres højt.” Jourhavende Niels Chr. Men også disse søges vinklet. det omgivende avismiljø m. Vi siger. som vi selv har skrevet. Bemærk i øvrigt her det relativt lille antal tabloide historier. journalisterne har med sig fra uddannelsen. Dermed kommer den journalistiske ’rygmarv’ .v. også selvom kliktallene ikke altid er i top.” Forsideansvarlig Søren Munch ”Jeg har det bedst. Jyllands-Postens brand og netavisens status som omnibusavis. Stastikken påvirker journalisternes prioriteringer.eks. nemlig at topplacering af nyheder i sig selv kan give høje læsertal. Men målet er med Mørchs ord mindst en anvisende faktaboks eller rubrikker.til at spille en stor rolle. nu har vi en finanslov. altså næsten ind i intimsfæren” (Søren Munch) – så der er mest mulig identifikation.09). Sådanne prioriteringer begrundes med væsentlighedskriteriet. Samtidig understreger klikstatistikkerne et interessant forhold.

dk – og efter alt at dømme på pol. tophistorier. Amagerbanken tæt på kollaps. ”Vi har ikke lige så meget berøringsangst som avisen.dk ikke en pressemeddelelse eller lignende. det er jo hos os. På jp.3 Input-niveauet: Konkurrenter. ligesom det gjorde sig gældende med Amagerbank-sagen.justeres mix. Dette kom tydeligst til udtryk i sagen om Amagerbankens krise. F.v.3. politirapporter og lignende 5) Netavisens nichesites Konkurrenternes nyhedsdækning overvåges konstant. konkurrenter og inputs fra og viden om brugerne. Her gør det ikke noget. Samtidig har morgenens historievalg i mange tilfælde stor betydning for nyhedsdækningen resten af dagen. bringes konkurrenternes citathistorier.dk.09. Godt nok foretrækker journalisterne egenhistorier jf. vinkler og prioriteringer på de tre netavisers forsider ofte er tæt beslægtede. 84 Se bl. men det er et vigtigere hensyn. 8. at læserne kan finde en given historie på jp. Alle tre faktorer er vigtige på Jyllands-Postens netredaktion. justeringer der på alle tre aviser var baseret på samme pressemeddelelse.eks. Telefoninterviews kom først på tale efter flere timer. de får det. det ikke er nyt.dk og berlingske.dk. at historievalg. Ida Schultz’ eksklusivitetskriterium. Derfor kan høj prioritering af en given sag på én netredaktion tidligt på dagen få stor betydning for arbejde med og fravalg i kølvandet af samme historie i mange timer frem på de andre aviser.10. hvilke historier der realiseres på netavisen: 1) Konkurrenterne. men kapløbet mellem de tre netaviser har også sit eget liv. der kan bruges som udgangspunkt for en egenhistorie om konkurrenternes nyhed. Journalist Nikolaj Worm Konkurrencen om og positioneringen i forhold til læserne spiller uden tvivl en rolle. under indflydelse fra konkurrenternes prioriteringer. 60 . kliktal og TV2 News Inputniveauet omfatter bl.dk og berlingske.dk og pol. der først hed Amagerbanken i akut kapitalkrise.dk 2) Nyhedsbureauer og lignende 3) Papiravisen 4) Pressemeddelelser. særligt berlingske.5. spiller de følgende kilder en rolle for. Og er der på jp.84 hvor journalisterne konstant justerede vinkel og rubrik i forhold til pol.a. Denne praksis har som åbenlys konsekvens.a. rubrikker m. kilder.dk .

Andre nyhedssites indgår ikke på samme måde i konkurrencen. hvad en ’god historie’ er. Tv-stationen kører på en skærm på en del af journalisternes skriveborde. skal denne befinde sig på nettet fra morgenstunden. Den fjerde vej til nyheder på jp.dk i timevis historien om Al Jazeeras Danmarksfilm.a. og dens dækning bestemmer ofte. kørte dr. Brixtofte skal i fængsel igen.dk og berlingske. bt. eb.dk. som f.” Forsideansvarlig Søren Munch Endnu en kilde til historier er papiravisen Jyllands-Posten.eks. I realiteten er der mange eksempler på dobbeltarbejde.09.a. At det ikke er flere.dk-medarbejderne. Direkte adspurgt retfærdiggøres TV2 News’ rolle med stationens kvaliteter: ”TV2 News må på en eller anden måde have en sjette sans.10.eks. særligt som leverandør af citater til historier. Netjournalisterne udvælger først på dagen tre-fire avisartikler og lægger på nettet. Khader bekymret: Danmark-film er stærk tobak. Se bl. oftest forkortede men ellers uversionerede. 85 86 Se bl. udenlandske sites m.86 Men også i andre tilfælde har tv-stationens prioriteringer indflydelse på både jp. skyldes at ”så er der ikke nogen grund til at købe avisen” (Niels Chr. men mange gange er historieudvælgelsen fra disse andre kilder til forhandling.dk og lokalaviser uden nær samme systematik og intenstitet som pol. 61 .v.85 På samme måde tjekkes tv2. Bastholm). Brixtofte-dommen. 06. På baggrund af den kvantitative beskrivelse overrasker Ritzaus rolle som storleverandør af nyheder ikke. Er avisens tophistorie en solonyhed.dk er et hav af andre kilder: Pressemeddelelser. politirapporter. Det kommer til udtryk både på morgenmøderne og i snakke på tværs i lokalet.dk.dk. før den pludselig blev diskuteret af jp.09. men ellers er samarbejdet mellem de to platforme ikke vidtrækkende. hvilke kilder der skal citeres på jp. som redaktionen på forhånd har planlagt at dække.10. Dette er især tilfældet ved tidsbestemte nyheder.dk’s hurtige kernehistorie og de efterfølgende småhistorier. 08. der allerede er i spil. F. Mere overraskende er TV2 News’ betydning.dk. Ofte er der enighed om. Eller også har de et enormt meddelerkorps.

dens popularitet blev rykket helt op som tophistorie. Både i disse og de øvrige historieforhandlinger er det ikke kun mere eller mindre vedtagne fortælledogmer. får straks justeret sin rubrik eller rykkes længere ned. Desuden er kliktallet i høj grad afgørende for historiens videre liv. der afgør udfaldet. Også personlige relationer og præferencer lader til at have betydning. Bemærk i øvrigt billedet. jourhavende lufter ud i lokalet? Alt i alt spiller en blanding af blikket på konkurrenterne og TV2 News. Popularitet hos brugerne kan opprioritere en historie. Et eksempel er historien Dansk dreng forsvundet i Frankrig (8. En tophistorie. hvilke historier der realiseres og udvikles på jp. der efter 30 minutter har et lavt kliktal.dk. Det var tilfældet med den hurtige single ’Dansk dreng forsvundet i Frankrig’. Omvendt kan en lavere prioriteret historie med høje kliktal blive rykket op til forsidens top. Den var baseret på et Ritzautelegram og oprindeligt placeret langt nede. der bærer typisk præg af arkiv.10. der fik ny rubrik og blev rykket op i toppen på baggrund af gode kliktal. der med mellemrum forsøger at afsætte historier til forsiden. 62 . Og også tilfældigheder har noget at skulle have sagt: Hvem er på arbejde? Hvilke stofområder og præferencer har de? Er der nogen til lige at samle op på den idé. F. men pga. efter den er lagt på nettet. der kan kaldes den femte vej til nyheder: Specialredaktionerne. optræder den nye jourhavende meget imødekommende overfor specialredaktionerne og forsøger at fremskynde publiceringen af deres historier overfor den tidligere jourhavende.eks.Forhandlingerne er også åbenlyse i forhold til det. interne magtspil og tilfældigheder sammen med idealer om hurtighed og udvikling en rolle for.09).

som kliktallene repræsenterer. netavisen skal tilbyde.3. der som nævnt spiller en rolle på sitet. (. De har tilsyneladende nogle andre behov om at kunne snakke med. hvorfor en historie ’visner’. journalisternes idé om modtageren. være først om at sende en historie videre. det er en proces. sådan nogle ting. hvordan dagsordenen fastholdes i løbet af nyhedsdøgnet. Men mænd er jo inde hele tiden. der løbende tjekker jp. hvad brugeren vil have.eks.4 Output-niveauet: En knap så abstrakt anden Output-niveauet omfatter bl. bruges som argument og forsvar for det tabloide stof. sammen med disse mere eller mindre italesatte overvejelser om ’den abstrakte anden’.5. 63 . det er nu.a. ”Det (er) ikke kvinder. Den bruger. Men billedet af brugeren har også sit eget liv og er koblet med idealerne om hurtighed og udvikling: Journalisterne forestiller sig en bruger. at den ’abstrakte anden’ er blevet væsentligt mindre abstrakt: Brugerens præferencer kan aflæses som en umiddelbar dom og give et billede af. der sidder og zapper på nyhedssites.. er tilsyneladende ikke til stede.. Fokus er er forsiden og publiceringsflowet.)” Journalist Nikolaj Worm Det nævnte ideal om udvikling hænger. Den viden om brugernes præferencer.. der måtte tjekke netavisen efter formiddagens nyhedskapløb og konstante opdateringer. at to tredjedele af sitets brugere er mænd. Journalisterne kender desuden de allermest grundlæggende demografiske data og ved.dk for nye historier og historie-opdateringer. Udviklingen kan give læseren en følelse af at være med i processen. Andre overvejelser om f. som ovenstående citat illustrerer. er ikke tilstedeværende i journalisternes bevidsthed. når dens forsideplacering ikke længere kan retfærdiggøres med aktualitet eller udviklingsmuligheder. De går andre steder hen. Med teoriafsnittets refleksioner og ovenstående pointe om kliktallene in mente kan man argumentere for. Stoffet kaldes”et pusterum” (Nikolaj Worm) og en vigtig del af det mix.” Forsideansvarlig Søren Munch ”Læseren skal føle. En gang i mellem – en gang om dagen – gør de måske. det sker lige nu og her.

der traditionelt er blevet anset som konstituerende for fortællinger: Plot. 64 . Dette nye begrebet adskiller sig fra den klassiske definition på en fortælling ved at understrege betydningen af forskellige digitale medietyper og brugerens mulighed for medskabelse.6 OPSAMLING OG KONKLUSION For at besvare problemformuleringen introducerer specialet en række teorier og begreber. spændingsopbygning. Til specialets oplevelsesbegreb bidrager Pine og Gilmore. Lund et al.dk. pol. Samtidig frasorterer brugernes ’lødighedsfilter’ de multiemediale. og andre oplevelsesøkonomer. der er hyppig. Den hurtige single dominerer det registrerede indhold men indeholder ikke samme tydelige muligheder for at leve op til specialets definition på en digital fortælling. først og fremmest fra fortælleteori og oplevelsesøkonomi. linearitet mv.dk og berlingske. der oftest er placeret nær reklamerne og visuelt adskiller sig fra nyhedsstoffet. Endelig introduceres mediebegreber som nyhedskriterier og redaktionelt valg for at forstå normale redaktionelle rammer. samt at indgå i brugerens erindring.dk er tre digitale arketyper skitseret: Den hurtige single. Med dette in mente ses en oplevelse som indeholdende to niveauer: Et umiddelbart niveau med sanser og følelser og et refleksivt niveau med italesættelse. tilstedeværelse af flere digitale medietyper i et lukket oplevelsesrum.a. Brugertestene viser. at de tre arketyper har vidt forskellige oplevelsespotentialer. Roland Barthes’ arbejde konstrueres og defineres begrebet digital fortælling. kortfattet og fokuseret på overblik. Men den konflikter tydeligt med den typiske netavis-brug. I lyset af bl. Med afsæt i registreret indhold på klimasektionerne jp. og ved at lægge afstand til elementer. historiepakken og den multimediale. En række eksempler på digitale fortællinger er testet på seks jp. refleksioner og identitetsarbejde. identitetsarbejde og minder. Disse tests danner grundlag for besvarelse af problemformuleringens første spørgsmål: Hvilke digitale fortællinger har størst oplevelsespotentiale? Oplevelsespotentialets ses i denne sammenhæng som betinget af dens evne til at generere følelser og sansninger. Den multimediale indeholder umiddelbart betydeligt oplevelsespotentiale ved at tale til sanser og følelser med lyd og stemningsfulde billeder samt generere minder.dk-brugere.

Men det er værd at nævne. at fotos og underrubrikker kan indeholde betydeligt oplevelsespotentiale.a.Historiepakken passer umiddelbart bedre til brugssituationen og tilgås efter alt at dømme langt hyppigere af deltagerne end den multimediale. links i teksten mv. lyd og levende billeder slår specialet fast. Hvor den multimediale under de rette betingelser kan give en betydeligt æstetisk og underholdningsmæssig oplevelse. hvor eskapisme og identitetsarbejde er fremtrædende. at oplevelser af dette format optimalt skulle testes i en mere dynamisk og hverdagsnær form end i specialet. Eller også opdager de ikke andre medietyper end tekst og foto og har følgelig ingen mulighed for at realisere et eventuelt oplevelsespotentiale. Dette er betinget af fotoets ’skrivbarhed’ og underrubrikkens evne til at fungere som spændingsopbyggende ’detour’. at netavis-brug i sig selv kan anskues som en oplevelse. At dømme ud fra deltagernes følelsesudbrud. Om integrationen af indholdselementer og medietyper skal det også slås fast. Eskapisme fordi besøget på netavisen repræsenterer et kort. og at en del af det læste indhold på netaviserne tilsyneladende indbygges som kildeløst erindringsstof.og opdateringsflow kan sammen med en løbende begivenhed af tilpas interessant karakter virke spændingsopbyggende og give en følelse af at være med ’nu og her’. såfremt disse indeholder fotos. refleksioner og minder indeholder den multimediale umiddelbart potentiale til at give en følelsesmæssigt stærkere oplevelse end historiepakken. hvor meget indhold. til dels skyldsbetonet pusterum fra hverdagen. Specialet slår i øvrigt fast. er deltagernes oplevelse af historiepakken præget af medoplevelse: Historiepakkens publicerings. som forstyrrelser i læsningen og bliver irriterede. at deres manglende integration på to måder kan udgøre oplevelsesbarrierer: Enten registrerer deltagerne grafikker. deltagernes forventning til netavisernes indhold og dermed frasortering af ’usædvanlige’ medietyper som podcasts og soundslides. og i historiepakker. Kildeløsheden nødvendiggør brugen af en mere omfattende og sofistikeret husketest for at fastslå. tv-klip. Denne konklusion understreger oplevelsespotentialet i hurtige singler. Udover indholdselementer som billedserier. Udover brugssituationskonflikten skyldes det bl. 65 . der reelt erindres.

Dette forstærkes af redaktionens ideal om hurtighed. at det ikke uden videre kan forventes at ændre sig. En jævnlig realisering af flere medietyper end tekst og billede. tager det relativt lang tid at tilføje multimediale medietyper. Samtidig er opfattelsen af tekst som bærende element og journalistens rolle som tekstproducent i den grad en del af journalisternes rygmarv og hele arbejdsgangen på jp. der ligger i at vælge hurtige arkivfotos frem for mere skrivbare af slagsen. Her spiller især dogmet om tekst som bærende element en rolle. Problemformuleringens anden del henviser til realiseringsmulighederne for de digitale fortællinger. men brugssituationen og fortællingernes form er præget af væsentlige problemkomplekser. udover netop kommentarfunktionen. Journalisterne giver brugerne mulighed for at kommentere en del artikler.dk.Identitetsarbejde fordi den bidrager med viden. En undtagelse fra denne konflikt er de spændingsskabende underrubrikker. hvilket opretholder den manglende elementintegration. da det konflikter med realiseringen af de indholdselementer. der selvom brugeren kun opholder sig kort tid på sitet har vist sig at have stort oplevelsespotentiale. og fordi deltageren efter alt at dømme differentierer sig selv i forhold til journalisternes prioriteringer og ideer om de øvrige brugere. Alt i alt indeholder netavisernes digitale fortællinger i en del tilfælde betydeligt oplevelsespotentiale. For. der i 66 . I tråd med tekst-dogmet tilføjes tv-klip og multimedialt indhold ikke af netredaktionen selv. Disse to elementer er følgeligt vigtige for oplevelser af alle tre arketyper. Det mest iøjenfaldende resultat heraf er det tab af oplevelspotentiale. fortællingens oplevelsespotentiale eller lignende. men denne interaktive mulighed anvendes med henvisning til Jyllands-Postens brand – hvilket i øvrigt også er argumentet for at lave så relativt mange af de klassiskt væsentlige nyheder – og ikke til brugernes behov. kan således ikke forventes indenfor de eksisterende redaktionelle rammer. der ud fra brugertestene kan siges at indeholde størst oplevelsespotentiale. der bruges i social positionering. som journalisterne påpeger.

Det samme gør den måde. idet der kun ved større begivenheder som klimatopmødet.mange tilfælde spænder ben for brugeroplevelsen. Og her spiller emnet eller indholdet en rolle. der skal opklares eller en væsentlig fælleshistorie. Emnet og mediehusets prioriteringer kan desuden siges at spille en rolle i realiseringen af det multimediale. Derfor er der umiddelbart intet til hindring for et layout. den hurtige single udfylder i journalisternes arbejdsliv.dk. har historiepakken vist sig at indeholde et betydeligt oplevelsespotentiale. uden en løbende begivenhed. der har karakter af enten et mysterium. mens historiepakken – uden ’usædvanlige’ medietyper – har bedre kår. skrivbare foto eller tilføje andre medietyper. Journalisterne vil med andre ord ikke være tilbøjelige til at bruge den nødvendige tid på at finde det rette. og de glæder sig til den fremtidige layoutændring på jp. valg mv.dk. 67 . Dette konflikter med den rolle. der ligger i dens fortløbende karakter. fordi de to formater stiller forskellige krav til journalisternes arbejde med oplevelsespotentialet. Den hurtige single er i højere grad afhængig af forskellige medietyper og velfungerende elementintegration for at give brugerne en oplevelse. ’hapseren’ der nemt og hurtigt vedligeholder opdateringsflowet. bruges ressourcer på udarbejdelse det multimediale. der i højere grad understøtter integrationen af medietyper. Blandt de arketyper. Historiepakken fungerer som nævnt som oplevelse primært i kraft af den fremdrift. Men journalisterne har fokus på betydningen af relateret indhold. Enten dækkes begivenheden ikke. tekstlinks eller placeringen længst til højre i skærmbilledet kan ’skjule’ multimedialt indhold. bliver der ingen historiepakke. Denne sondring er vigtig at nævne. Alt i alt understøtter de nuværende redaktionelle rammer kun i ringe grad arketypen den multimediale. der realiseres på jp. ellers – hvis den er tilpas fascinerende eller vedkommende – bliver den til en hurtig single.

Det gælder i forhold til samtlige oplevelsesaspekter og problemkomplekser. og i syntesen af disse to perspektiver påpeges en række centrale problemstillinger i forhold til realiseringen af oplevelsespotentialer. men at den alligevel har tydelige fortællemæssige kvaliteter. hvilket med fordel kan testes i et mere hverdagsnært og dynamisk metodedesign. I forhold til metodedesignet er det værd at nævne brugertestens begrænsede repræsentativitet og det oplagte i at afprøve specialets konklusioner på en større brugergruppe. kan definitionen forhåbentlig tjene som inspiration til det videre teoriarbejde på området samt til f. I højere grad er det naturligvis nødvendigt. Selvom fokus har været operationalisering til brug for en specifik undersøgelse. at det kunne være meningsfuldt at operere med et dynamisk eller processuelt genrebegreb. særligt i forhold den multimediales effekt. det hensigtsmæssige i 68 . Analysens påpegning af historiepakkens evner til at generere medoplevelse og spændingsopbygning giver i øvrigt anledning til at diskutere.eks. F. Specialets sammenkøring af brugerens og afsenderens perspektiv er usædvanligt. Det mest fremtrædende handler om brugernes oplevelse af historiepakker. tekstnære analyser af netnyheder. med et dagbogsstudie. En tese er. Organisatorisk-journalistisk fordi det i en redaktionel sammenhæng fremstår meningsfuldt at diskutere en række forhold: Brugerens behov. Disse rejser nye spørgsmål af både organisatorisk-journalistik og forskningsmæssig art. selvom en del er tydelige hos samtlige af de ganske forskellige testdeltagere og dermed forventes at gælde videre end blot blandt disse seks. hvor analysen er mindre entydig. Specialet bidrager hertil med sit arbejde med det grundlæggende begreb digital fortælling og sin definition heraf. viste analysen. Analysen rejser yderligere relevante spørgsmål. Samtidig vil det være relevant at arbejde med en sammenkobling af den teoretiske model med analysens pointer.7 PERSPEKTIVERING Teoridannelsen om fortælleformer i en digital eller multimedial kontekst er stadig i sin vorden. f. det altdominerende fokus på tekst.eks. at artiklen som oplevelsesrum i høj grad er permeabelt og ikke – som foreskrevet i den teoretiske definition – lukket.eks. hvorvidt det ’klassiske’ genrebegreb har brug for et teoretisk og empirisk eftersyn.

vigtigheden af billedvalg. readers og andre mobile enheder meget vel blive hurtigere.afkoblet fra nyhedsoverblikket i det. På det kvantitative område ville det være interessant at teste de tre arketyper på flere stofområder og inddrage klikstatistikker i en større og grundigere analyse. hyppigere og endnu mere overfladisk. Rigtig megen digital indholdsudvikling forudsætter en ’lean back’-situation. For dels kan brugen af netnyhederne i kraft af iPhones. Og forskningsmæssigt fordi specialet med sit teoretiske grundlag ikke er i stand til til fulde at besvare de spørgsmål om redaktioners og journalisters forandringsparathed. Dette potentiale kan meget vel realiseres i mere ’lean back’-prægede brugssituationer end netavisens. der rejser sig i forbindelse med vurderingen af fortællingernes realiseringsmuligheder.a. En central pointe i specialet er konflikten mellem den typiske brugssituation og brugerens realisering af særligt det multimediale oplevelsespotentiale.fysisk at placere journalister. 69 . Udviklingen kan meget vel forstærke nødvendigheden af denne sondring mellem oplevelses. Her ville et organisationsteoretisk udgangspunkt føre videre. multimediegrafikere og tv-folk forskellige steder i mediehuset. vi kunne kalde en regnvejrssøndagbrugssituation. der næppe bliver netavisens i den nærmere fremtid. muligheder for i højere grad at fastholde brugeren og sætte dagsorden gennem aktivt arbejde med historiepakker – og meget mere. Således understreger specialet nødvendigheden af et specifikt nyhedskontekst-arbejde med det digitale indhold. Og dels kan arketypen den multimediales brug af tidskrævende elementer af æstetisk og underholdningsmæssig karakter i kraft af bl.og fortællingsdesign møntet på ’lean back’. men ikke i en kontekst præget af hurtighed. overblik og skimning.og ’lean-forward’-situationer. såkaldte e-magasiner meget vel vise sig populært .

Kim (1996): Medier og kultur – en grundbog i medieanalyse og medieteori. Bille. Peelen. Peter Roy (2008): Skriveredskaber – 47 uundværlige råd til skribenten. Jacob (2009): Klik er gud. Albert. Adam. Willig. Paul (2001): Narrative. Rich. Forlaget Ajour. Kirsten. Gerd (2003): Psykologiens videnskabsteori – en introduktion. The Johns Hopkins Press Ltd. The Poynter Institute. Fagbladet Journalisten. 15. Anker. Borgen. Quinn. Routledge. Edmons. Ida. 70 . Blackwell Publishers. Roskilde Universitetsforlag. Clark. Thomas. Fremmen. Trine og Lorenzen. Roskilde Universitetsforlag. Peter Brooks (1982): Freud’s Master Plot: Questions of Narrative.The Question of Reading: Otherwise’. Jensen. Thijssen. Poulsen. London Christensen. Schrøder. Pearson Education Benelux.8 LITTERATUR Barthes. Mark (2009): Hvor kommer nyhederne fra? Forlaget Ajour. Cobley. Roland (1973): S/Z. Boswijk. side 280-300 i Felman (red. Drotner. Samfundslitteratur. Klaus Bruhn. nr. Mathias Bencke og Albrecht. Blach-Ørsten. Sara (2007): Eyetracking the news – a study of print and online reading. Ed (2007): The Experience Economy – A new perspective. september.. Mark (2008): Den danske oplevelsesøkonomi.): ‘Literature and Psychoanalysis . Pegie Stark. Brink Lund. Ib.

Bente (2008): Fokusgrupper.update. Center for Journalistik og Efteruddannelse. 1. Anne Marit (2007): Smagfulde fremstilling. Mikkel (2004): Fascinerende fortælling – Den journalistiske feature. fakta og fortælling. Forlaget Ajour. udgave. 49/50 – Vår/sommer 2009. og Rasmussen. Hans Reitzels Forlag. Roskilde Universitetsforlag. Gravengaard. oplag Hvid. Forlaget Ajour. Tilgængelig på www. Gitte (2009): Journalisters hverdagsmetaforer. (red. Magtudredningens publikationer. 19. Holm. I Jørgen Goul Andersen et. Update. side 72-89. 4 2007. Hjarvard.dk/cfje/vidbase.From. December 2004. Halkier. Tove Arendt (2007): Er oplevelsesøkonomien gammel vin på nye flasker? side 21-45 i Jantzen og Rasmussen (red. 71 . Side 68-92. og Rasmussen. Mikkel (2005): Fiktion. Hans-Henrik (2000): Det udenrigsredaktionelle råderum side 19-29 i Holm (red. Stig (1999): “Politik som mediemontage. Hvid. Tove Arendt (2004): Nyd det så længe det varer! Magasinet humaniora statens humanistiske forskningsråd. Oplevelsesmatricer i mad. side 4-10.al. årgang Jantzen. Om mediernes forandring af den politiske kommunikation”. Aalborg Universitetsforlag. Update.nsf/ID/VB00639450 Jantzen. Chr. RhetoricaScandinavica nr.): Den demokratiske udfordring. Journalistica nr.): Oplevelsesøkonomi – Vinkler på forbrug.): Verden på tilbud – Om udenrigsjournalistik og mediernes udlandsdækning. Unni og Waade. 1.og rejselivsjournalistik. Chr. Samfundslitteratur.

side 19-30 i Kabel (red. Dahl. Lars (2009B): Nyhedsdøgnet – nyhedsstrømmen. Nielsen. 72 . Forlaget Ajour. Roskilde Universitetsforlag. Myrthu. Jacob M. Mesbah. Anna Porse. Rolf (2003): Brugervenligt webdesign. Goldschmidt. 2. Marianne W. Kvale. Molich. Meilby. Forlaget Ajour. Mogens (1999): Journalistikkens grundtrin. side 31-44 i Kabel (red. (2006): The Impact of Linear Versus Nonlinear Listening to Radio News on Recall and Comprehension.. Side 113-154 i Kabel (red. Kramhøft. Kabel.): Nyheder i nytid.): Nyheder i nytid. Henrik W. Leif Becker (2000): Ud af elfenbenstårnet. Lars (2009A): Genren nyhed. udgave. (2009): Brugerne tæt på nyhederne. Kabel. Forlaget Ajour. Samfundslitteratur. Bjarke (2001): Den digitale fortæller – multimedie som oplevelse. Lars. Martinsen. Peter (2003): Journalistik med omtanke – arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik. Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Ingeniøren Bøger. Henrik. Steinar (2003): Interview. Hesham M. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen. Forlaget Ajour. Roskilde Universitetsforlag. Forlaget Ajour. Lund.Jensen. Thomas (2005): Følelsesfabrikken. Børsens Forlag. november 2006. oplag. Side 187-200 i Journal of Radio Studies 13 (2). og Phillips. Forlaget Ajour. Jørgensen.): Nyheder i nytid. 1.

James P. side 45-58 i Kabel (red. Pedersen. Pine. side 155-178 i Kabel (red. Søren (2009): Nyhedsfotografiet. Forlaget Samfundslitteratur. Update. side 139-154 i Kabel (red. Forlaget Ajour. 73 . Helle (2001): Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Side 138-144 i Journal of Educational Psychology. Nielsen.): Nyheder i nutid. Claus A. Sybil (2003).update. Foss (2002): Kreation af narrative multimediesystemer. Journalism online: The seach for narrative form in a multilinear world.): Nyheder i nutid. Harvard Business School Press. Spradley. marts 2002 Rosenstand. Forlaget Ajour. Joseph B. II og Gilmore.): Nyheder i nytid. v94 n1. (1999): The Experience Economy – Work is Theater and Every Business a Stage. Schultz.dk/cfje/VidBase. Ida (2006): Bag nyhederne – værdier. Rinehart and Winston. James H. Nils Ulrik: Webnyheder. Holt. Tilgængelig på www. RMIT University Pagter. Roskilde Universitetsforlag. Forlaget Ajour.Neergaard. side 95-111 i Kabel (red. Skovbjerg. (1989): Participant Observation. Samfundslitteratur. Smistrup. Forlaget Samfundslitteratur.nsf/ID/VB00331396 Nolan. Trine (2009): Nyhedssproget. CM (2002): The Effect of Interactive Media on Children’s Story Memory. Ricci. idealer og praksis.): Nyheder i nytid. Torben (2004): Interaktiv journalistik på internettet. Forlaget Ajour. Annegrete (2009): Video-nyheder på nettet.

Journalism 10. James P. Side 13-29. Steen (2009A): Online Feature Journalism.update. Flemming Tait (2006): Gyldighed. Forlaget Ajour. Præsenteret på 19th Nordic Conference for Media and Communication Research. Journalism Practice 3:1 Steensen. Mark (2002): Virkelighedens fortællere – ny amerikansk journalistik. Steen (2009C): The Shaping of an Online Feature Journalist. 13-15 August 2009 Steensen. Troels Evold (2009): Døde mennesker holder aviserne i live. Swiss Federal Insitute of Technology Zürich. Valeur. september.Spradley. Steen (2009B): What is Feature Journalism? (work in progress). Zimmermann. Side 702-718. Aalborg Stiftsbogtrykkeri. Participant Observation. nr. Update.dk/cfje/VidBase. Tilgængelig på www. Ole og Kramer. Rinehart and Winston Steensen. Holt. 74 . Norge. 15.nsf/ID/VB01402868 Sønnichsen. Svith. Widding. Erik (1993): Stop pressen. Philippe Georges (2008): Beyond Usability – Measuering Aspects of User Experience. Fagbladet Journalisten. (1989). Karlstad.

.

”We are operating in the most creative phase of the media industry’s history.mettestentoft. Dermed bidrager arbejdsrapporten til diskussionen om. En tese er. Øvrigt indhold. der præger netavisens fremstilling og forbrug. der udnytter disse pointer. ro og fordybelse og således retter sig mod ’lean back’-brugssituationer.” Ed Roussel. at mange tiltag på webområdet kræver tid. Bemærk links til artiklerne Allergibomben vokser i din baghave og Allergikere: Vi kan ikke vente på EU i boksen ’Fik du læst…’ hovedartikel og – via en ’relateret’-boks i øverste højre hjørne – to tilknyttede artikler. Og som specialet viser. digital redaktør i Telegraph Media Group 1 1 INDLEDNING Der er langt fra specialets analytiske pointer til en fiks og færdig digital fortælling. Try new projects. see what works. topmenu. Derfor er det meningsfyldt at arbejde med historiepakken.mettestentoft.dk. f. Kun elementer. der 1 Citatet stammer fra Skovbjerg 2009 76 .dk. dels af indholdet på websitet www. Her kommer denne arbejdsrapport ind i billedet: Ved at kombinere specialets konklusioner med en designmæssig og journalistisk tilgang gives et bud på. hvordan den digitale fortælling kan imødekomme nogle af de problemkomplekser. and build on success. hvordan netjournalistik kan give en betydelig brugeroplevelse trods af den hurtighed. og som indeholder det størst mulige oplevelsespotentiale. er klikbare. Transformeringen af specialets konklusioner til design.og indholdsforeskrifter illustreres dels af screendumps i rapporten. ’seneste nyt’ og mange links. er netavis-brugen langt fra ’lean back’.eks. tjener som illustration. A time when broadcast. der nævnes i specialet. Brugernavn og password ’speciale’ giver her adgang til en Det journalistiske produkt kan ses på www. der knytter sig direkte til det journalistiske produkt. Don’t be afraid of failure. text and social media are colliding.

Kapitel 3 diskuterer produktet i forhold til brugssituation og realiseringsmuligheder på jp.dk’s skimmende og relativt traditionsbundne brugergruppe. 77 .stemmer bedre overens med brugernes præferencer og de redaktionelle rammer. I kapitel 4 reflekteres kortfattet over arbejdsprocessen. Udover at illustrere rapportens og specialets pointer fungerer produktet desuden som et stykke journalistisk i sin egen ret. Kapitel 2 udkrystalliserer specialets brugermæssige pointer til operationaliserbare retningslinjer for det journalistiske produkt. og som ikke konflikter grundlæggende med netredaktionens praksis. Desuden indeholder rapporten kilde.dk.og litteraturliste samt produktets artikeltekster. hvorfor kapitlet også indeholder en kortfattet analyse af dets retoriske virkemidler. Sigtet er således at arbejde med historiepakkens oplevelsespotentiale på en måde. der passer til jp.

2: Skriv korte artikler Brugerne læser ikke lange artikler. 3: Brug fem minutter ekstra på hovedfotoet Fotos er helt afgørende for brugerens oplevelse. brødtekst og foto. De frustrerer brugerne og ’taber’ oplevelsespotentiale på gulvet. der tænkes at kunne øge historiepakkens oplevelsespotentiale.dk-redaktionen: Den hurtige singles eksistensberettigelse er dens evne til hurtigt og nemt at indgå i publiceringsflowet. 2. Derefter arbejdes videre med historiepakke-formatet i et omfang. Når fokus her er historiepakken skyldes det specialets analyse af jp. mellemrubrik. 1: Lav mange indgange Brugerne skimmer. Mystiske. Dermed passer forslagene bedre til historiepakken. åbne. der i højere grad udfordrer de eksisterende rammer. Undgå hurtige arkivbilleder. i en separat artikel. scroller og springer. faktabokse. anderledes og skrivbare fotos fungerer bedst. Fotolinks overses ikke og kan med fordel udnyttes til ikke blot – som nu – at henvise til tv-klip. Tænk med andre ord også i billedtekst. fremhævede citater mv. 78 . For at understøtte den adfærd. De klikker heller ikke på links i teksten. der passer dårligt til artiklens budskab. 4: Brug fotos og fotolinks til at tiltrække opmærksomhed Brugerne overser grafiske links. Faktisk kan længden alene afskrække nogle fra at gå i gang med læsningen. giver det mening at lave langt flere indgange en blot underrubrik.2 FRA SPECIALE TIL JOURNALISTISK PRODUKT Ud fra specialet opridses en række forslag.1 Justering af det eksisterende Følgende bud formodes at kunne medvirke til et større oplevelsespotentiale både i historiepakken og den hurtige single. der gerne må omfatte mere arbejde. men til andet vigtigt indhold. der ikke kommer med. Hold derfor artiklerne relativt korte og tilbyd eventuelt den ekstra information.

79 . Men ud fra specialets teoretiske og analytiske overvejelser – samt med citatet fra Ed Roussel på rapportens første side i baghovedet . Dermed kan elementerne forventes at blive bemærket.kan det diskuteres. 6: Adskil emnerelaterede og egentligt relaterede links Ikke alle brugere ser ’relateret’-boksen. at brugernes adfærd og præferencer udvikler sig i vekselvirkning med redaktionernes eksperimenteren og de tekniske muligheder. eller til tydeligere markerede bokse. tv-klip mv. en række bud på forbedringer af det allerede eksisterende.com kan link-bokse. og dyrk de sidstnævnte i højere grad. forundring og forargelse Nysgerrighedspirrende underrubrikker findes på mange netartikler – men ikke på alle. En idé kunne være at give den teoretiske pointe en ekstra chance ved at lade links og indholdselementer optræde undervejs på en ikke-forstyrrende måde.lign. men er samtidig nemme at læse ’rundt om’. cnn. 7: Undgå links undervejs i teksten Som nævnt klikker brugerne ikke på links i teksten. Gem derfor links til afslutningen af teksten.2 På vej mod historiepakken i en ny form Ovenstående forslag kan ses som en slags minimumsliste. De er en vigtig del af brugeroplevelsen. præsenteres undervejs delvist i marginen. at links o. De. Med inspiration fra bl. delvist i teksten – rykket ind i teksten uden at afbryde den. 2. der gør. Samtidig er tesen.5: Brug underrubrikken til at pirre nysgerrighed. Med alt dette in mente søges følgende elementer indarbejdet i det journalistiske produkt: Valgmuligheder undervejs – uden irritation og afbrud Specialets teori om detours lægger sammen med Pedersens berettermodeller op til.a. undervejs i teksten kan bidrage positivt til brugeroplevelsen. Nogle overser dem. Adskil automatisk-generede emnelinks fra manuelt udvalgte links. forventer artikler relateret direkte samme hændelse og ikke blot emnerelaterede links. om ikke det er meningsfuldt at gå skridtet videre og justere på det selve det nuværende jp. andre irriteres over dem. og det kan betale sig at arbejde yderligere med deres evne til at forarge eller forundre.dk-format. hvor brugerne har vist sig at bemærke dem.

Korte tv-klip til at generere følelser og identifikation De testede brugere ser generelt ikke tv-klip. Dels passer klippenes passive, lineære karakter og tilstedeværelsen af en lydside dårligt til brugssituationen, dels opleves et overlap mellem tekst- og videoindhold. En tilpasning til brugssituationen kunne ske ved at forkorte klippene. Og det oplevede overlap kunne imødegås ved at forbeholde en del af indholdet specifikt til netop klippene. Det gør det samtidig muligt specifikt at udnytte levende billeders mulighed for at tale til sanser og følelser. Én idé kunne være at lade klippet danne ramme om en case, der illustrerer historiepakkens problemstilling og skaber identifikation hos modtageren. For at forstærke identifikationen og mindske afstanden til brugeren kan det være en ide at droppe den speak, der dominerer meget net-tv i dag, og lade case-personen tale for sig selv.2 Større arbejde med fotos Billedernes skrivbarhed er som nævnt altafgørende for oplevelsen, hvorfor de hurtige og nemme arkivbilleder må vige pladsen for mere skrivbare af slagsen – gerne egentlige nyhedsfotos, men ellers nøje udvalgte arkivfotos. Samtidig kan billeders oplevelsespotentiale udnyttes ved at lave billedserier. Ikke blot fotojournalisternes lange række af lækre billeder fra samme hændelse, men også arkivfotos, fotos af casepersoner mv. i en serie, der repræsenterer en markant anderledes måde at fortælle historien. Valgmuligheden i enten at læse ’vandret’ i billedserien eller ’lodret’ i teksten kan jf. specialets teorikapitel tænkes at give en følelse af medskabelse og samtidig tilbyde et slags resumé af artiklens budskaber. Et mindre permeabelt oplevelsesrum og en bedre elementintegration Specialet indikerer, at artiklen som oplevelsesrum er permeabelt. Dette er delvist uundgåeligt pga. internettets evigt tilstedeværende muligheder blot et klik væk. Samtidig forhindrer en vis grad af permeabilitet ikke en substantiel brugeroplevelse. Men det kan diskuteres, om et i højere grad lukket rum kan øge oplevelsespotentialet ved at skabe større sammenhæng mellem historiepakkens forskellige medietyper og samtidig fastholde opmærksomheden en lille smule længere. Én mulighed er at integrere billedserier og tv-klip i artiklen, så brugerne ikke som nu sendes ud af artiklens oplevelsesrum ved at klikke på disse. Desuden kan man forestille sig, at
2

Jf. Harms Larsen 1990

80

tydeligere og i højere grad relaterede links kan skabe en fornemmelse af historiepakken som sammenhængende oplevelse også for de, der er ’hoppet på’ den løbende begivenhed undervejs. Skitsering af publiceringsflowet på forhånd Specialet påpeger historiepakkens mulighed for på føljeton-vis at give brugerne en oplevelse, der strækker sig udover selve besøget på sitet. Denne mulighed kunne tænkes at udnyttes bedre ved eksplicit at overveje publiceringsflowet for dagens historiepakker, f.eks. på netredaktionens morgenmøde eller, for den enkelte journalists vedkommende, når pakkens første artikel publiceres. Udover den oplevelsesmæssige gevinst i en sådan planlægning tænkes det at øge mulighederne for at give hver historiepakke længere levetid – med øgede klik til følge.

81

3 FORMIDLINGSANALYSE AF PRODUKTET
I tråd med specialets case er det oplagt at lave et journalistisk produkt på stofområdet klima og til mediet jp.dk. På baggrund heraf argumenteres i det følgende for valg af emne og vinkel, nemlig den stærkt allergifremkaldende plante bynke ambrosies klimabetingede fremmarch i Danmark. Derefter gennemgås det færdige produkt, både i forhold til de nævnte formmæssige krav og til dets retoriske virkemidler. 3.1 Emne og vinkel Historien om bynken, der pga. mildere klima er begyndt at sprede sine mange og meget allergifremkaldende pollen i Danmark, passer tydeligt til stofområdet klima. Samtidig kan man argumentere for, at historien passer fint til jp.dk’s krav om nærhed til brugerens hverdag med sin relevans for både landets mere end én mio. allergikere og for alle os andre, der ifølge eksperter bør fjerne al bynke på vor vej. Endnu en overvejelse har været at udnytte de pointer om brugernes forhold til klimajournalistik, der – selvom det ikke er fokus - kommer til udtryk i brugertestene (se bilag 3). Her udtrykker brugerne træthed i forhold til emnet klima. Flere er skeptiske overfor klimaforandringernes rolle i oversvømmelser mv. og bliver irriterede, hvis de føler, at artiklerne er ude på at give dem dårlig samvittighed. Tanken er at overkomme disse motivationsbarrierer ved at vælge et fænomen, der kan ses her og nu, og som rammer mennesker, der er lette at identificere sig med. Samtidig kan eksperters opfordring til handling forhåbentlig være med til at fjerne den afmagtsfølelse, der kan være en grund til irritationen. En publicistisk forhåbning er i øvrigt, at denne letfordøjelige klimajournalistik kan være med til at gennembryde ’klimabarrieren’ og på den måde bane vejen for de ’tungere’ historier. I denne forbindelse bruges starten af bynke ambrosies vækstsæson som nyhedskrog. Kort før specialets deadline blomstrede historien i øvrigt pludselig op i medierne uanfægtet fraværet af nævneværdige nyhedskroge og af, at hverken vækst- eller pollensæson var i gang. Udover at illustrere journalistisk nyhedsværdi som en ret arbitrær størrelse og specialets pointe om mediernes afsmitning på hinanden, forringer medieopmærksomheden potentielt oplevelsesmomenterne overraskelse og nyhedsværdi, da brugerne kan tænkes at have hørt om ambrosie før. Dette forsøges

82

da produktet ’offentliggøres’ i sin endelige form. men tydelige overlap er søgt undgået pga. Billedserie og artikeltekst skal kunne anvendes uafhængigt af hinanden. Oppositionspolitikeres kommentarer til ministerens udtalelser. ved at tilbyde nye oplysninger. 3. Allergikere: Vi kan ikke vente på EU er et eksempel på en typisk reaktionshistorie. Vi har stadig en chance mod superbynken indeholder nyhedskrogen.og identifikationselementer som videoklip. Artikel 1: Vi har stadig en chance mod superbynken Hovedfotoet er erstattet af en billedserie. den begyndende vækstsæson.2 Et tænkt publiceringsflow Ved løbende begivenheder er det som nævnt oplagt at skitsere et publiceringsflow. Det første fotos skrivbarhed er diskutabel. der holdes i artiklens oplevelsesrum. hvordan produktet med sine indholdselementer og sit layout søger at leve op til de tidligere opridsede retningslinjer. I specialekonteksten er dette flow svært at anskueliggøre.eks. og det er nemt at forestille sig flere reaktionshistorier efter denne: Fødevareministeren tager bladet fra munden. den eventuelle bruger. Allergibomben vokser i din baghave er kortere og har krævet mindre research end den første artikel. 3. hovedsageligt i artikel 3 om EUlovgivning (se s. og så de kan læses uafhængigt af hinanden. Seriens eneste egentlige nyhedsfoto forestiller videoklippets caseperson. der tilgår begge dele. Læserkommentarer til den forventede længere pollensæson. Og så videre. og arbejds. om pollens evne til at rejse langt. 98). billedserie mv. f.imødegået ved at belyse sagen fra nye vinkler. men serien kan i sin helhed forhåbentlig give associationer og vække følelser.3 Design og indholdselementer I det følgende gennemgås.og publiceringsflowet således forskydes. og tænkes at blive publiceret først. Men historiepakkens tre artikler er skrevet. hvorfor den kan publiceres som en nem og relativt hurtig opfølgning. og endelig ’formmæssigt’ med oplevelses. så de potentielt kunne publiceres forskudt i løbet af en dag. Det er praktisk i et produktionsmæssigt ’genbrugs’83 .

dk’s venstremenu. at playerruden ved brugerens klik ’vokser’ og således giver bedre mulighed for at se de levende billeder.perspektiv og kan integrere medietyperne ved at give brugeren lyst til at klikke på klippet. Så langt rakte de tekniske evner i dette tilfælde ikke. der optræder i samme skærmbillede som billedserien. Klippet er et af historiepakkens mere eksperimenterende elementer. Bemærk billedserien og videoklippet.a. muliggøres ved at droppe jp. Tanken er. Screendump af artikel 1. der erstatter traditionel speak – og ikke så meget i kraft af sin længde på halvandet minut.dk er statisk og relativt lille. hvorfor den på www. Venstremenuen erstattes af en ’under’-topmenu. Ligesom fotos og fremhævede citater placeres det indskudt fra tekstens margin. Det adskiller sig fra det normale nyhedsklip i kraft af musik og tekstskærme. hvilket bl. interviewet med en allergiker og musik. som det ses på de øvrige danske netaviser og adskillige udenlandske. Et videoklip skal skabe identifikation og stemning gennem hhv.mettestentoft. og det kræver en egentlig brugertest at fastslå oplevelsespotentialet. Klippet vil sagtens kunne genbruges - 84 .

Artikel 2: Allergibomben vokser i din baghave Et Google-kort tjener til at anskueliggøre problemstillingen på en markant anderledes måde end teksten og inviterer brugeren til selv at gå på opdagelse. multimedie og ’mere om klima på jp. Og det imødekommer delvist historiepakkens mangel på tydeligt skrivbare fotos. mystik og fare. antyder relevans. eller i forbindelse med en ny pollensæson. ’pollenkaos’ og understregningen af. der udgør endnu en indgang. Således retfærdiggøres en del af den arbejdstid. når journalisten enten selv filmer eller arbejder relativt tæt sammen med mediehusets tv-redaktion. Brødteksten er søgt holdt i det format. men vil dog føje nogle minutter til journalistens arbejde med artiklen.a. hvorfor relaterede links også findes her. Jacobsen 2009 85 .i historiepakkens øvrige artikler. Boksen er opdelt i direkte relateret (’Fik du læst…’).dk-layout. Og der gives indirekte et løfte om handleanvisninger og om en forklaring på dens farlighed. klippet ’stjæler’. eksterne links. at noget må gøres med det samme. Enkelte efterspurgte links i bunden af Artikel 1’s faktaboks teksten. Denne linkbrug kræver ikke ligeså stort ’ekstra’-arbejde som billedserien. Nils Ulrik Pedersen fremhæver som ideelt for den gængse netartikel og benævner 3x3x3: Tre dele à tre afsnit à tre linjer. 3 Se bl. Samtidig er det er relativt nemt at lave for journalisterne. Dette sker i koncentreret form i en faktaboks.3 I første del opridses problemstillingen og i anden og tredje del indfries rubrikkens ’løfter’. deltagerne udviste i brugertesten. og repræsenterer en betydelig ændring af det nuværende jp. Links findes i en boks øverst på siden for at imødekomme den scrollen op efter endt læsning. Rubrik og underrubrik søger at slå på nysgerrigheden på to måder: Ord som ’ny’.dk’ svarende til det eksisterende ’garnnøgle’.

Bemærk det skalerbare kort samt faktaboksens foto. Artikel 3: Allergikere: Vi kan ikke vente på EU Den velkendte jp. Screendump af artikel 2. Opmærksomhed tiltrækkes med et foto.dk-debatmulighed ’ordet er dit’ stiller spørgsmålet Hvad ville to måneders ekstra allergisæson betyde for dig? og viser dermed lydhørhed og giver 86 .En udvidet faktaboks opfylder samme funktion som en almindelig faktaboks men tænkes via sit link at generere flere klik og dermed styrke annonceringen – helt i tråd med den gængse netjournalistiske tankegang.

Bemærk det fremhævede citat. Møller Nielsen 2007 87 .4 4 Jf. Screendump af artikel 3. Samtidig kan debatfunktionen generere citater og vinkler til fremtidige artikler i historiepakken. Et fremhævet citat udgør yderligere en indgang og understøtter dermed brugerens skimmende læsning. Også i denne artikel findes en udvidet faktaboks. Toulmins argumentationsmodel.mulighed for involvering.3 Argumentanalyse På de følgende sider undersøges konklusionernes holdbarhed vha. 3.

jo nemmere er det at løse. F. er eksemplet Tyskland udeladt.og Naturstyrelsen har modtaget flest indberetninger om bynkefund på Sjælland. pladsmangel. Det er med stor sandsynlighed muligt at begrænse problemet (da der findes konkrete handlingsanvisninger). med oplysningen om.eks. at planten trives bedst i byer. og hjemlerne er. Jo mindre udbredt et givent problem er. Sikkerheden omkring påstandene og vægtningen mellem dem udtrykkes i tekstens opbygningen. Men det kræver en stor indsats fra både politikere og haveejere. først og fremmest pga.Vi har stadig en chance mod superbynken Påstand Planten er et problem Belæg Hjemmel Mange mennesker forventes at være allergiske overfor den. Gendrivelse Men der findes ingen udtømmende undersøgelser af plantens udbredelse. Allergi kan karakteriseres som et problem. at pollen blæser hertil sydfra. fremstår muligheden for at bekæmpe problemet som mere fremtrædende end problemets årsag. Dermed vægtes løsningsorientering højere end årsagsforklaring. Styrkemarkør Det er efter alt at dømme et problem (da omfanget ikke er kendt til fulde og konklusioner er baseret på ’indicier’). Belæg Temperaturerne højest og der er flest fuglefrø-købere på Sjælland. Rygdækning Forskning viser. implicitte. Ikke alle argumentationselementer er medtaget i artiklen. at en del allerede er allergiske. både for den enkelte og samfundet. at problemet vokser os over hovedet Planten har begrænset udbredelse og vokser først og fremmest i private haver. Gendrivelse Men det kræver mere forskning at være helt sikker. så det kan ikke helt udelukkes. F. der foregår via fuglefrø. I Schweiz og Tyskland er det lykkedes at bremse den spredning. bl. og at ambrosiepollen spredes i Danmark. 88 . Udenlandske undersøgelser viser. Hjemmel Planters trivsel afgøres af menneskelige og miljømæssige faktorer. at andre danske ’hotspots’ vil dukke op i senere studier. som det oftest er tilfældet. Rygdækning Forskning viser en højere pollenkoncentration i Storkøbenhavn end på end række jyske lokaliteter. og – i højere grad end det er tilfældet – information om det danske forsøg med ambrosie-allergi (se kildelisten). Med mere plads kunne argumentationen udbygges. Styrkemarkør Bynke ambrosie trives med stor sikkerhed bedre på Sjælland end i Jylland og de øvrige landsdele. Allergibomben vokser i din baghave Påstand Bynke ambrosie trives bedst på Sjælland. Skov.a.eks. da dette nævnes i rubrikken. Men vi kan forhindre.

der kommer fra udlandet med vinden. Rygdækning International lovgivning har på nogle områder afhjulpet problemer med f.Artiklen har karakter af en årsagsforklaring. luftforurening. Når et sådan foto ikke findes. da det vil besværliggøre deres fuglefrøeksport uden at gavne dem selv overhovedet. Reaktionstiden fra første melding til EU har været over et år. Det er nødvendigt med hurtig handling overfor potentielt hurtigtvoksende problemer. Hjemmel Det er nødvendigt med fælles front mod problemer. nævnes ikke de udenlandske undersøgelser. 5 Jf. Bynken kan sprede sig hurtigt. Men bynke-problemet kan ’løbe fra’ EU. Allergikere: Vi kan ikke vente på EU Påstand En international indsats mod planten er en god idé. at det journalistiske produkt er udarbejdet noget længere tid før den forventede læsning end netavisernes indhold bliver det. indsats vil på lang sigt muligvis have begrænset effekt. der ikke respekterer landegrænser. end da spørgsmålet første gang blev rejst i EU. Belæg Problemerne i Danmark skyldes pollen. sikkerhed større i dag.a. Google-kortet fungerer både som en visualisering af rygdækningen og en opfordring til handling. Gendrivelse Men andre lande har lavet deres Men en enkeltstående dansk egne nationale løsningsmodeller. fordi en del køber fuglefrø i udlandet. Som ovenfor er ikke alle argumentationens elementer til stede i artiklen. Mange lande i Syd. Møller Nielsen 2007 89 . Styrkemarkør International regulering fremstår Bynke-problemet er med stor som en oplagt del af løsningen. mens EU-processer ofte tager lang tid.eks. da planten allerede er spredt vidt og bredt. Argumentationen kunne have været styrket af et foto af en spirende ambrosieplante i en typisk dansk have. og ambrosie i udenlandske fuglefrø. skyldes det. da bynke ambrosies tilstedeværelse på Sjælland forklares med ydre faktorer5 som befolkningstæthed og klima. Med andre ord fandtes endnu ingen spirer på skrivetidspunktet.og Østeuropa kan tænkes at modarbejde EUregulering.eks. bl. f. at der ikke kommer EU-regulativer på området foreløbigt. Samtidig er det meget sandsynligt.

og birkeallergi er Birkeallergikere har betydelig sammenlignelige i den risiko for at opleve en længere udstrækning sammenligningen pollensæson. Styrkemarkør Ambrosie. I øvrigt tænkes videoklippet at fungere som belæg for. der var testet for ambrosieallergi. Gendrivelse Men de to planter krydsreagerer Men nogle birkeallergikere vil ikke nødvendigvis med helt de formentlig gå fri.6 idet en gængs løsning problematiseres og en anden foreslås med et bestemt mål for øje.og identifikationsskabende udtryk. og det med oplysningen om. Kun et meget lille antal anonyme danskere er imidlertid testede. birkeallergi. der imødekom henvendelserne inden specialets deadline. 6 Sommerens bynke ambrosie gør allergisæsonen længere for en typisk birkeallergiker. Forskellige allergier giver i vid udstrækning samme symptomer. eller med Niels Møller Nielsens (2007) ord normativ med et målrationelt regulativ. Belæg De to planter scorer som de eneste i Danmark max-point på den officielle allergiskala. De samme forhold gør sig giver det mening at sammenligne. stemnings. går på. at allergi er slemt. hvordan allergien føles for den enkelte allergiker. Er man allerede allergiker er risikoen for ambrosieoverfølsomhed meget stor. Møller Nielsen 2007 90 . Allergiske Trine: Jeg skrev i en døs (videoklip) Påstand Ambrosie.og birkeallergi er direkte sammenlignelige. Hjemmel Så længe en effekt er den samme. Men fødevareministerens pressesekretariat var det eneste. Artiklens argumentation ville i øvrigt styrkes betydeligt med citater fra relevante ministre eller EU-parlamentarikere.og peger i den retning. og at noget må gøres. Den perfekte case havde været en person. Som i de øvrige to artikler er kun udvalgte dele af argumentationen med i selve artiklen.Artiklen er bedømmende og løsningsorienteret.og Allergiforbundet Teoretisk og empirisk forskning sammenligner ambrosie. at ministeren ikke ønskede at udtale sig. gældende for birkeallergikere og alle andre allergikere. samme fødevarer. Derfor opstår udfordringen med at balancere mængden af argumentation – for at gøre sammenstillingen af birk og ambrosie troværdig og forståelig – med klippets æstetiske. Rygdækning Astma.

dk. Og det praktiske arbejde med historiepakken har været en udfordring.4 KORT OPSAMLING OG REFLEKSION Netnyheder med stort oplevelsespotentiale. er ikke er alt for langt fra de nuværende.dk-redaktionens begrænsede tidsressourcer og sejlivede idealer? Et stykke hen ad vejen er svaret – som i specialets konklusion – at de nuværende redaktionelle rammer kun understøtter oplevelsesrige digitale fortællinger i ringe grad. er forkastet. For hvordan kan indholdselementerne bruges til at skabe større oplevelsespotentiale uden i høj grad at overse jp. fordi de ville være alt for tidskrævende at lave i en normal netjournalistisk kontekst. Således formodes en historiepakke à la specialets journalistiske produkt at kunne realiseres på jp. personlig udfordring: En mængde ideer. alle på den ene eller den anden måde er velkendte på jp. det er næsten et oxymoron. Samtidig har en del af arbejdet med oplevelsespotentialet bestået i en layoutændring. der aldrig vil være journalistens opgave. men også udgjort en betydelig. der kunne have gjort oplevelsespotentialet større og fået det journalistiske produkt til at fremstå bedre og mere helstøbt. der anvendes i dette journalistiske produkt. Men det er værd at bemærke. og som de næppe vil have modstand mod. 91 .dk under omstændigheder. at de formater. Denne potentielle realisering har været et mål i sig selv.

1 Mundtlige Carsten Ambelas Skjøth Post.fvm. længere pollensæson og 92 .aspx?ID=11027 Allergiske sygdomme . oktober 2009 v.) Budskab: Vi kan forvente flere allergikere.5 KILDER 5. Sommer et al. Kontakt: 43 22 16 71 Rolle: Ekspert og baggrundskilde Hovedbudskab: Er ambrosie først kommet.pollenallergi og klimaændringer (statusartikel i Ugeskrift for læger 171/44 26. Fødevareministeriet Trine Randahl Allergiker Thor Seierø Mouritzen Pressesekræter Fødevareministeriet 5. Kontakt: 30 48 30 03 Rolle: Talsperson for partskilde (fødevareministeren) Hovedbudskab: Ministeren ønsker endnu ikke at udtale sig i sagen.dk/Bynkeambrosie. Kontakt: 89 99 36 71 Rolle: Ekspert og part Hovedbudskab: EU-lovgivning er løsningen.doc Afd. for atmosfærisk miljø DMU Århus Universitet Janne Sommer Leder af pollentællingerne Astma-Allergi Forbundet Rolle: Ekspert Hovedbudskab: Det er overraskende. Kontakt: 33 92 20 50 Steen Lykke Nielsen Forskningsleder Det jordbrugsvidenskabelige fakultet Århus Universitet Jan Sten Jørgensen Specialkonsulent Plantedirektoratet. at bynke ambrosie kan sprede pollen i Danmark.2 Skriftlige Rapport over undersøgelse af fugleblandinger (Plantedirektoratet) Budskab: Ambrosiefrø-indholdet er bekymrende i over halvdelen af test-blandinger. er den meget svær at slippe af med igen. http://pdir. nye allergier. Kontakt: 46 30 18 78 Rolle: Partskilde Hovedbudskab: EU-lovgivning er ikke nok. Der er forholdsregler. Kontakt: 45 26 38 04 Rolle: Caseperson Hovedbudskab: Det er træls at have allergi. Man kan godt selv sortere sine fuglefrø. Bynke ambrosie er ekstremt allergifremkaldende.

marts 2010) Funktion: Leverandør af citat med miljøministeren.dk/Nyheder/Indland/2010/03/14/144857.htm Retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse af bynke ambrosie (rapport fra EUPHRESCO.dk/ambrosia/outputs/ambrosia_dan. 14. et EU-projekt med formål at undersøge ambrosieproblemet) Funktion: Baggrundsinformation og leverandør af billedmateriale.voldsommere symptomer i fremtiden. En undersøgelse på Odense Universitetshospital har vist. der ligger til grund for artikel 2’s Google-kort. http://www.skovognatur. marts 2009) Budskab: Forekomsten af ambrosiefølsomhed er stigende i Europa Bynke ambrosie (information fra Skov.dr. http://www. nyhedsbrev for Global Allergy and Asthma European Network.8 procent af de testede allergikere reagerede på bynke ambrosie.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/BynkeA mbrosie/ Slut med astmafremkaldende stof i fuglefrøene (artikel på dr. www.dk.agrsci. Increased Prevalence of Ambrosia sensitisation in Europe (artikel i GALEN News.og Naturstyrelsen) Funktion: Baggrundsinformation og leverandør af det kort. at 19.pdf 93 .

Peter (1990): Faktion som udtryksmiddel.dk/cfje/vidbase.nsf/ID/VB01751618 Møller Nielsen.6 LITTERATUR Harms Larsen. Jacobsen. Peter From (2009): Eyetrack med i web-udviklingsarbejde på 3F http://www. Niels (2007): Pragmatisk argumentationsanalyse.): Nyheder i nutid. side 155-178 i Kabel (red.update. Skovbjerg. Forlaget Ajour. Amanda. arbejdspapir. 94 . Annegrete (2009): Video-nyheder på nettet. Roskilde Universitetscenter.

Eller brænd den. Planten er netop begyndt at spire. har over 10 procent af befolkningen udviklet allergi. For vi hjælper selv superbynken med at sprede sig ved at købe fuglefrø. så det er en god ide at holde udkig allerede nu – så planten bliver fjernet før pollensæsonen i august og september. at den vil skabe 100. der forsker i udbredelsen af bynke ambrosie på Danmarks Miljøundersøgelser. regner vi med. siger biolog Janne Sommer fra Astma. Den er ekstremt allergen.Når man først har allergi.000 nye allergikere.og Østeuropa. Det kræver. Enkelte frø kan nemlig overleve 40 år i jorden. at vi stadig har en chance. Og denne nye ’superbynke’ kan ramme landets godt én million allergikere hårdt: . blandt forårsplanterne i danske haver. Det kan fremkalde allergi at røre ved den. Og situationen kan meget vel blive den samme i Danmark. Derfor spirer bynke ambrosie. at vi holder øje godt med haverne – især omkring foderbrættet. opfordrer han. I de områder i Europa.Ryk den op med rødder! Send den til destruktion. er der større risiko for at udvikle andre allergier – for eksempel overfor bynke ambrosie. forklarer. Og husk handskerne.og Allergiforbundet. Hold øje i haven – år efter år Carsten Ambelas Skjøth. Den globale opvarmning har gjort det danske klima mildere. Og har man først én gang set bynke ambrosie i sin have. er det vigtigt at holde øje mange år fremover. .og Østeuropa. der er forurenet med bynken fra marker i Syd.7 JOURNALISTISKE TEKSTER ARTIKEL 1: Vi har stadig en chance mod superbynken Haveejere skal handle med det samme for at undgå pollenkaos fra en ny. der er et udbredt ukrudt i Syd. 95 . allergifremkaldende plante. der allerede har allergi. Og udover den million. hvor planten allerede har fået fodfæste.

Men den passionerede bynkebekæmper kan også selv sortere sine fuglefrø: .og Østeuropa er allerede hårdt ramt af bynke ambrosie. Den gør pollensæsonen to måneder længere. Hold derfor især øje omkring foderbrættet. (Foto: Mario Lesnik) 4: Syd. der har været med til at lave fuglefrø-analysen for Plantedirektoratet. (Foto: Getty) 3: Fugleblandingernes ambrosiefrø kommer fra marker i Syd. Man kan sagtens sigte dem fra selv. Det går blandt andet udover landbruget. før de sendes ud i butikkerne. Her er det en inficeret mark i Tjekkiet. (Tekster til billedserie) 1: Det mildere klima har gjort det muligt for den allergifremkaldende bynke ambrosie at vokse i Danmark. astma og nældefeber. (Foto: Rasmus Steengaard) 96 .og Østeuropa. så det kan godt lade sig gøre.Ambrosie skal ud af fuglefrøene Plantedirektoratet undersøgte for nyligt en række fugleblandinger for ambrosie-frø. der lider af birkeallergi. Den er et sejlivet ukrudt.. Store dele af Schweiz er hårdt angrebet. Solsikkefrø er meget større. (Foto: EAN) 2: Bynke ambrosie kommer til Danmark i fugleblandinger med solsikkefrø. Resultatet var nedslående: Over halvdelen af blandingerne havde bekymrende mange af slagsen. siger Jan Sten Jørgensen. fordi den blomstrer efter de andre allergifremkaldende arter. både hos allergikere og ikkeallergikere. (Illustration: EAN) 5: Mindst hver femte allergiker forventes også at være ambrosie-allergisk. at planten også er ved at få solidt fodfæste i Danmark. I EU diskuterer man at gøre det samme. hvor bynke ambrosie er et udbredt ukrudt. (Faktaboks) Derfor skal bynke ambrosie standses: • • • Den kan give allergi. Det kan blandt andet ramme Trine Randahl. Meget tyder på.Ambrosiefrø er mellem 1. der er svær at slippe af med.5 og 4 mm. og i dag renses schweiziske fugleblandinger.

ved vi faktisk ikke. jeg kender. 97 . siger han. Det er allerede sket i mange danske haver: . Carsten Ambelas Skjøth opfordrer både københavnere og alle andre til at hive den op med rode og indberette fundet til Skov. (Foto: Hans Peter Ravn) ARTIKEL 2: Allergibomben vokser i din baghave Nyt og ekstremt allergifremkaldende ukrudt spreder sig via fuglefrø i danske haver. siger Carsten Ambelas Skjøth fra Danmarks Miljøundersøgelser.og Naturstyrelsen har modtaget klart flest indberetninger om bynke ambrosiefund på Sjælland.Alt andet lige er der flere. Se om den trives nær din have. at det allerede er udbredt. Hvor meget større problemet er i København. Frø der ofte slår rod i nærheden af foderbrættet og bliver til ekstremt allergifremkaldende planter. Carsten Ambelas Skjøth forsker i plantens udbredelse og forklarer forskellen med. men vi regner med. Og planten trives bedst med varme.Det præcise omfang kender vi ikke. der køber fuglefrø i Storkøbenhavn end i Viborg. Samtidig er klimaet på Sjælland en lille smule varmere end i Jylland. Planten er ’opkaldt’ efter gråbynke. Antallet af planter skal nok regnes i hundredetusinder. at den plante har de da fundet i deres have.6: Bynke ambrosie er så småt begyndt at spire i forårshaverne. Men ukrudtet har ikke lige gode vilkår alle steder. der fodrer fugle. Blandt fuglefoderets solsikkekerner ligger frø af planten bynke ambrosie. København er værst Skov. Og alle dem.og Naturstyrelsen (eksternt link). som er en helt almindelig plante i Danmark. siger. at der bor flere mennesker – og at de bor tættere – på Sjælland: . Men der måles klart mere pollen.

som mange danskere allerede er allergiske overfor.og Østeuropa nordpå og generer danske allergikere. Husk handsker! Det kan give udslæt at røre ved planten.Pollen fra bynke ambrosie respekterer ikke landegrænserne. Køb fugleblandinger i danske supermarkeder. så kan frøene sprede sig. 4 mm lange og nemme at kende fra solsikkefrø. Hiv planten op med rode. Du kan selv indberette et fund på Styrelsens hjemmeside (eksternt link). Når vindretningen er til det. De er ca. (Faktaboks) Sådan kommer du ambrosie til livs: Fjern bynke ambrosie i haven.og Naturstyrelsen. Ifølge en undersøgelse fra Plantedirektoratet indeholder supermarkedets fugleblandinger mindre bynke ambrosie end en række andre blandinger. (foto: Hans Peter Ravn og Agroscope) ARTIKEL 3: Allergikere: Vi kan ikke vente på EU EU-lovgivning mod superbynke lader vente på sig. Planten bliver i løbet af sommeren en meter høj og kan kendes på sine spidse blade. Imens spreder planten sig til gene for tusindvis af allergiske danskere. EU-lovgivning er helt 98 . Sigt selv ambrosie-frøene fra fugleblandingen. runde og behårede stængel og sine små. Fra samme marker kommer en del af de fuglefrø. grønne.(Billedtekst) Kortet viser bynke ambrosies udbredelse i Danmark og er baseret på indberetninger til Skov. klokkeformede blomster. blæser pollen fra markerne i Syd. Du må ikke kompostere den. Derfor er en international indsats vigtig: . Det lille foto viser ambrosie-frø ved siden af solsikkefrø. på byggetomter og ved foderbrættet i parken og skoven. vi fodrer fuglene med – og som er forurenet med bynk ambrosie. (Billedtekst) Bynke ambrosie ligner den såkaldte gråbynke. Brænd den eller put den i en lukket pose. og bliver cirka en meter høj.

I første omgang håber jeg. Det har den globale opvarmning ændret på.Hvorfor skal vi vente på en EU-lovgivning. . at deres produkter ikke indeholder det her. I Astma. og ministeren vil ikke udtale sig til jp. Danmark første gang rejste spørgsmål om bynke ambrosie i EU. udtalte hun for nyligt til DR. Nu er klimaet så mildt. at planten har vist sig at trives i Danmark. Men ministeriet vil afvente EU’s afgørelse.og Allergiforbundet. Astma.og Allergiforbundet har i flere år påpeget problemet. siger pollenekspert Janne Sommer. at importørerne ad frivillig vej vil sikre. Først nu er der så småt ved at ske noget: EU’s fødevaresikkerhedsudvalg har bynke ambrosie på dagsordenen til et møde næste uge. der hører under Fødevareministeriet. fordi temperaturerne var for lave. Plantedirektoratet. I første omgang vil ministeren dog ikke lovgive på området. (Billedtekst) Tidligere har bynke ambrosie ikke kunnet sprede sine pollen herhjemme. Samtidig er pollen-kornene 99 . (Foto: Agroscope) (boks) Fakta: En ekstrem allergifremkalder Pollen fra bynke ambrosie er ekstremt allergifremkaldende – på linje med birk. Og planten udsender flere pollen end nogen anden plante.og Allergiforbundet er man utålmodige: . Superbynken venter ikke Det er næsten et år siden. lyder det fra specialkonsulent Jan Sten Jørgensen. Det samme har Plantedirektoratet.dk. Ministeren håber på frivillig ordning Astma. at problemet er fuglefrøene? Det her er ved at blive et problem for Danmarks én million pollenallergikere.klart løsningen på det her. Nu har Miljøminister Karen Ellemann (V) taget problemet til efterretning og vil arbejde på at få bynke ambrosie ud af fuglefrøene – gerne inden næste fodringssæson. når vi ved. der kommer om et år eller to.

Astma. (Billedtekst) Bynke ambrosie har flere pollen en nogen anden kendt plante. bliver danske allergikere generet af bynke. Er vindretningen rigtig. Er man allerede allergiker.meget små og lette og kan derfor rejse langt med vinden. der vokser i Polen. er risikoen for at blive overfølsom overfor bynke ambrosie stor. (Foto: Getty) 100 . Og jo mere ikke-allergikere er i kontakt med planten.og Allergiforbundet anslår. jo større er deres risiko for at udvikle allergi. op mod 100 millioner.000 danskere de næste år vil udvikle allergi overfor superbynken. at 100.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful