You are on page 1of 7

Myndighedspersoner

Slgtshistorie



Myndighedspersoner

Af Leif Christensen, 1. april 2011


de fleste slgt- og anetavler vil der findes personer, der har


varetaget forskellige myndighedsopgaver s som ridefogeder,
sognerdsformnd, borgmestre, sognefogeder, herredsfogeder,
birkedommere, lensmnd, polititjenestemnd, prster og prov-
ster med flere.

Det er selvflgelig ogs tilfldet i vores slgtshistorie, og i det fl-
gende er en kort beskrivelse af de forskellige myndigheder, der er
reprsenteret i vores slgtshistorie, og til sidst i artiklen er der en
optegnelse over de forskellige personer, der har udfrt forskellige
myndighedsopgaver.
Maleri af et Tingsted fra gammel tid

Ridefogeder
Ridefogeder var den funktionr, der varetog kongens og senere godsejerens myndighed p et gods. De forestod de
mange offentligretslige forvaltningsopgaver som skatteopkrvning, soldaterudskrivning, skifte i ddsboer og stod for
fordelingen af hoveriarbejde, men sjldent deltog de i den egentlige arbejdsledelse. Placeringen som mellemmand
mellem godsejer og bnder gav tidligt ridefogeden et meget drligt ry. Ridefogeder anvendtes fra slutningen af 1400-
tallet til sidst i 1700-tallet, hvor betegnelsen aflstes af ordet forvalter.

Sogneforstanderskab/Sognerd
I 1868 trdte en ny landkommunallov i kraft. Den nye lov ndrede betegnelsen sogneforstanderskab til sognerd. En
gammel regel om, at sogne med flles fattigvsen skulle vre n sognekommune blev opretholdt, mens et
landdistrikt, der hrte under en kbstadskirke, men som havde eget fattigvsen, skulle have eget sognerd. Antallet
af sognekommuner var gennem perioden ca. 1100.

Den nye lov indfrte sognerd, der kom til at regulere den kommunale forvaltning indtil 1933. Sognerdenes
hovedopgaver bestod fortsat i forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvsen, men dertil kom diverse
andre kommunale opgaver.

I 1908 blev sognerdenes demokratiske grundlag strkt udbygget, da alle over 25 r bde kvinder og mnd fik
valgret. Stadig var det sdan, at valgretten blev frataget, hvis man skyldte i skat eller ikke havde tilbagebetalt sin
fattighjlp det blev dog i store trk ophvet i 1933, hvor en ny lov om kommunernes styrelse trdte i kraft, og den
blev frst ndret i 1965, men den indfrte ikke de strre ndringer. Sognerd skulle best af et ulige antal
medlemmer der udgjorde mindst 5 og hjst 19 personer.

Sognerdsformnd
Sognerdsformandens opgaver bestod i at indkalde til mder, samt at lede disse, og han skulle selv fre den
obligatoriske forhandlingsprotokol. Den skulle indeholde alle vedtagelser og mindretalsudtalelser, men han kunne
overlade hvervet til en anden. Endvidere skulle formanden pse, at sognerdets beslutninger blev udfrt i praksis, og
han foretog den lbende korrespondance og lavede de ndvendige regnskabsprotokoller. Han var sledes en magtfuld
mand i lokalomrdet.

Mellem sognerdsmderne kunne sognerdsformanden trffe beslutning om alle lbende sager, som krvede en
afgrelse, men inden for de rammer som sognerdet havde ustukket. I meget f tilflde nedsatte man udvalg, men
det kunne ske p srlige sagsomrder som f.eks. det sociale.

Mderne i sognerdet blev holdt for bne dre, s de var tilgngelige for pressen, men rdet kunne beslutte at holde
et lukket mde. En beslutning kunne kun vedtages, hvis der var flertal for den. Hvis stemmerne stod lige, bortfaldt
forslaget.

Formanden kunne godt f lnnede medhjlpere, nr deres aflnning var godkendt af amtsrdet, men der blev ikke
opbygget en reel sognekommuneforvaltning i sognene i perioden. Derfor mtte man henvende sig til sognerds-
formanden p hans bopl.

Leif Christensen side 1
Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner

Slgtshistorie


Borgmester
Borgmesteren har den verste administrative og politiske ledelse i en bykommune svarer stort set til
Sognerdsformanden i landbosamfundene. Borgmesteren vlges enten direkte af vlgerne eller af medlemmerne af
kommunens folkevalgte forsamling.

Rdmnd
En Rdmand har siden middelalderen vret et medlem af de rd, der styrede en rkke af kbstdernes anliggender.
Fra 1600-tallet valgtes rdmndene sammen med borgmestrene af kongen, og de udgjorde tilsammen magistraten.
Fra 1900-tallet betegner ordet rdmand et medlem af magistraten i kommuner med magistratsordning (rhus fra
1950, Odense og lborg fra 1970) samt medlemmer af Frederiksberg Kommunes konomiudvalg. Siden 1998 har de
fuldtidsbeskftigede udvalgsformnd i lborg Kommune og Odense Kommune haft titel af rdmnd, idet disse
kommuners magistratsstyre er ndret til det skaldte udvalgsstyre med delt administrativ ledelse.

Sognefogeder
Sognefogeden var fr Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udve
en begrnset politimyndighed.

Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at fre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk
registreret, nr de flyttede til eller fra sognet. Samtidig ptegnede han den pgldendes skudsmlsbog. Fr 1873 blev
denne funktion varetaget af sogneprsten, der frte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til
folkeregisteret.

De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fet lov at best p en rkke smer, hvor det
ordinre politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for eksempelvis husspektakler eller foretage bevissik-
ringer i forbindelse med frdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlndingekontrol. Sog-
nefogederne har ingen srlig uddannelse, og de har ikke videre befjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet,
end almindelige borgere har. Der er i dag (2011) omkring 17 sognefogeder i Danmark.

Herredsfogeder
Herredsfogeden var indtil 1916 den person, der varetog embederne som dommer og vrighed (politimester) i et
herred.

Fr 1660 udnvntes herredsfoged i reglen af lensmanden blandt herredets store bnder, selvejerbnderne eller
kronens fstere. S sent som i r 1600 var der herredsfogeder, der ikke kunne lse og skrive. Efter enevlden blev
udnvnelserne varetaget af kongen, og embedet blev mere en livsgerning, men lnningen, som bestod i en frigrd og
den skaldte dommerkorn (afgifter i form af naturalier) samt nogle sportler (diter eller gebyrer for ydelser i lokal-
forvaltningen), var i hj grad utilstrkkelig. Da det samtidig ikke var et krav, at embedsmande havde en juridisk
uddannelse, var indehaverne af embederne snarere ringere end i ldre tid.

Indfrelsen af juridisk eksamen i 1736 og lnningsvilkrenes forbedring gennem stigende sportelindtgter medfrte
en klar forbedring, og siden slutningen af 1700-tallet har herredsfogederne altid vret jurister og tilhrte den sociale
overklasse.

Herredsfogederne var i begyndelsen ikke dommere og ledte ikke forhandlingerne p tinge. Hvervet var mere som
anklager og at pse kongens interesse. Frst omkring r 1400 blev herredsfogederne formnd for herredstingene, og
efter at herredsfogederne gennem en tid havde dmt sammen med tingmndene, blev de i det 16. rhundrede
overalt enedommere, sledes at de kun i visse sager skulle tage meddomsmnd.

Samtidig gik herredsfogederne tidligere pligter over til andre, dels ridefogeden, dels delefogeden. I den flgende
periode var herredsfogederne da ogs i det vsentlige kun dommer, selv om de ogs havde visse administrative
forretninger, f.eks. tilsyn med vejene, men i 1700-tallet blev herredsfogederne ogs politimestre og dermed den
almindelig undervrighed p landet. Denne ordning forblev undret, indtil retsplejeloven af 11. april 1916 adskilte
retsplejen fra forvaltningen. Efter denne lov anvendes benvnelsen herredsfoged ikke mere, idet forretningerne nu
blev delt mellem underretsdommerne og politimestrene. Herredsfogederne har siden slutningen af 1600-tallet ofte
ogs vret byfogeder.

Sandemnd (forstandig og retsindig mand)
Iflge Jyske Lov og senere Danske Lov skulle der udnvnes indtil 8 Sandemnd i hvert et herred. De skulle vre
lovfaste og bosatte Dannemnd. De blev udnvnt af kongen, senere af Lensmanden, p livstid. De afgav udtalelse i
en rkke grovere sager skaldt sandmnds tov (kendelse), som l til grund for tingets sagsafgrelse.

Leif Christensen side 2
Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner

Slgtshistorie


Fr 1200-tallet var det mest i markskelsager, men derefter var det visse sager mellem kirke og bonde samt forskellige
straffesager (grove sager som voldtgt, hrvrk og drabssager). I det store og hele fungerede de som en slags
nvninge. Efter at have undersgt en sag afgav Sandemndene en beediget udtalelse, som i vrigt kunne efterprves
af biskoppen og stedets bedste bygdemnd. Anvendelsen af Sandemnd ophrte i 1700-tallet. Senere blev det
betegnelsen for de bornholmske sognefogeder.

Politiet
Ordet politi stammer fra det grske ord plis, som betyder by. Afledt heraf er ordene polites (borger) og politeia
(stat). I renssancen blev det latinske ord politia almindeligt brugt om statsforvaltning.

I Danmark kendes ordet fra renssancen og i 1600-tallet fra Store Reces. P dette tidspunkt blev ordet "Politie"
benyttet om den hensigtsmssige samfundsindretning. Begrebet "god Politie" indebar ikke blot orden og sikkerhed
p gaderne, men rettede sig i lige s hj grad mod handelen og det religise liv. Det var frst i lbet af 1700-tallet, at
ordet politi blev synonymt med den myndighed og de personer, som staten ansatte for at tilvejebringe den nskede
samfundsorden.
Politiet eller politikorpset er en offentlig myndighed, hvis hovedopgave er at opretholde almindelig orden og sikkerhed
samt bekmpe forbrydelser. Politiet er den primre udver af statens indre magt, en magtudvelse - i yderste
konsekvens med ddbringende vold - som rettes mod indre fjender, mens militret udver statens magt mod ydre
fjender.
I Danmark er politiet underlagt Justitsministeriet med Rigspolitichefen som den verste daglige chef.
Prster og Provster
Ordet prst kommer af det grske ord presbytos der betyder 'ldre', og var betegnelsen for en
menighedsforstander i oldkirken. I nyere tid str prsten, som en religis funktionr, hvis opgave er at lede en
religions gudstjenester og forrette dens ritualer, bnner og religise ceremonier og skikke. Prster eller
prstelignende embeder findes i strstedelen af verdens religioner.

En dansk prst blev tidligere tiltalt med tiltaleformen rvrdighed, og i ldre tid var prsterne sammen med
degnene oftest de eneste, der i specielt landbosamfundene, kunne lse og skrive, hvorfor de var meget ophjede. I
1800-tallet var de grundet deres uddannelse med i sognerdene og ofte som formnd.

Prster flger menneskers liv fra vugge til grav, og i dag bestr prsters arbejde bde i at holde gudstjenester og
forvalte de rituelle opgaver samt at vre til rdighed for mennesker, som sger rd og vejledning.

De rituelle opgaver indbefatter bl.a. db og nadver. Desuden skal prsten udfre de vrige kirkelige handlinger som
konfirmation, vielse og begravelse. Med til prstens arbejde hrer en del administrativt arbejde og samarbejde med
menighedsrdet.

En provst er en prst, som leder et provsti i samarbejde med provstiudvalget. Han er verste ansvarlige embedsmand
inden for et provsti. Et provsti er en organisatorisk enhed inden for folkekirken. Provstiet er opbygget af sogne, og
sammen med andre provstier udgr det et stift.

Nr en prst af biskoppen bliver udnvnt provst, bliver personen en overordnet og tilsynsfrende prst, som p
biskoppens vegne skal lede provstiet. Oftest er provsten ogs sogneprst i en af sognets kirker.


Kilder:




Uddrag fra Dansk Center for Byhistorie


Hndbog for danske lokalhistorikere redigeret af Johan Hvidtfeldt
Gyldendal Den store Danske
DSLs Historisk ordbog 1700-1950
Wikipedia

Fortsttes nste side

Leif Christensen side 3


Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner

Myndighedspersoner i vores slgt

Ridefogeder

27532





Sognefogeder

00050








00052

Anders Hansen Lund


Ridefoged i Hvidding omkring 1587 og ejer af grden Ulleruplund, Skrbk Sogn,
Hviding Herred, Tnder Amt.
Der er ikke fundet oplysninger om hos/af hvem, han var ansat som ridefoged.

Anders Andersen Bundgaard


Han blev Sognefoged i 1840, da han overtog sin grd i Blum. Den tidligere ejer af
grden var ogs Sognefoged, s han overtog sledes bde grden og embedet.
Han blev gift med Ane Andersdatter, og sammen havde de 3 brn.
Han udvede sit hverv som Sognefoged indtil den 11. oktober 1850, hvor han dde
som flge af et frdselsuheld (lbskrsel).
Hustruen Ane Andersdatter giftede sig igen med Jens Peder Jensen Riise, der ogs
overtog Sognefogedhvervet.

Niels Hansen Knudsen


Sognefoged i Lillevorde By og Sogn, Fleskum Herred, lborg Amt.
Han blev sognefoged mellem 1870 og 1880, hvor det er nvnt i folketllingen og igen
nvnt i 1890.
Ved hans dd i 1894 er han nvnt som forhenvrende sognefoged.


00066







Polititjenestemnd

00002










00005 (2-1-2)









00005 (2-2-1)







00015 (4-2-1-2)

Slgtshistorie

Anders Nielsen
Sognefoged i Meilbye, Brorstrup Sogn, rs Herred, lborg Amt.
Nvnt i kirkebogen ved datters fdsel i 1827 og senest i folketllingen 1840.

Leif Christensen
Han blev Politibetjent den 15. oktober 1971 i Kbenhavns Politi, hvor han i 1978 blev
udnvnt til kriminalassistent. I 1981 blev han ansat i Rigspolitiet, Tilsynet med
Udlndinge, og i 1991 blev han ansat i Rigspolitiet, Personaleafdelingen, hvorfra han
blev pensioneret med udgangen af januar 2010 som Politiinspektr.
Jrgen Knudsen og hustru Sanne Brndsted
Jrgen blev Politibetjent den (dato) i Kbenhavns Politi, hvor han i 2014 blev udnvnt
til politikommissr, og hvor han fortsat er tjenestegrende.
Sanne Brndsted blev Politibetjent den (dato) i (sted). Hun er tjenestegrende i K-
benhavns Vestegns Politi.
Hans Christian Villum Hansen
Hans blev Politibetjent den (dato) i Trnby Politi. Han har vret tjenestegrende ved
Grnlands Politi i flere r og har vret ansat i Rigspolitiet som livvagt i mange r, hvor
han fortsat er stationeret.
Morten Sommer Pedersen
Han er Politiassistent i Vestegnens Politi, og han arbejder som efterforsker p
understationen i Hvidovre.

Fortsttes nste side

Leif Christensen side 4


Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner

Slgtshistorie


Sandemnd

27644

Peder Nielsen Thestrup


Grdmand og Sandemand i Ning Herred, rhus Amt. Han ejede grden Nedergrd i


Testrup, Mrslet Sogn, Ning Herred, rhus Amt, Danmark.





Han var en af de 8 Sandemnd, der som en del af retsplejen var udnvnt i Ning


Herred, rhus Amt. Det er ikke oplyst, hvornr han blev udnvnt, men han bestred


hvervet indtil sin dd i 1603.

110580

Niels Nielsen Fog


Nvnt som Sandemand 1508 i Framlev Herred, rhus Amt.



Sognerdsformnd (tidligere Sogneforstandere)

00010

Rasmus Laursen Kristensen


Sognerdsformand i Onsild Sogn, Onsild Herred, Randers Amt.


Varetog hvervet fra 1950 til og med hans dd den 12-06-1959.
Fr den periode var han medlem af sognerdet, og i mange r var han blandt andet
kasserer.


00104

Hans Nielsen (Knudsen)


Sogneforstander i Lillevorde By og Sogn, Fleskum Herred, lborg Amt.
Han er nvnt som sogneforstander ved folketllingen i 1845, men derudover er det
ikke muligt at finde yderligere derom, men han har formentligt vret den frste
sogneforstander i Gudum-Lillevorde efter, at ordningen var blevet oprettet ved lov i
1841 efter mange rs forberedelsesarbejde.


Borgmestre

30 (1)

Lrer Hans Karl Linius Hansen


Han var gift med datteren af nr. 30 Niels Jensen, Inger Marie Jensen, og var Borg-


mester i Kerteminde By og Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, fra 1920.


Han kom fra partiet Venstre og blev i 1919 den frste folkevalgte Borgmester i Kerte-


minde. Der er ikke fundet oplysninger om, hvor lnge han bestred posten.


03454

Jens Rasmussen Laasbye


Han var kbmand i rhus og kirkevrge i Vor Frue Kirke i rhus Domsogn, Hasle


Herred, rhus Amt.


Han blev Borgmester i rhus i 1679 og bestred hvervet indtil sin dd i 1695.

32704

Rasmus Srensen Brockmann


Efter lang tids tjeneste p Island kom han tilbage til Danmark og blev tolder i Kge,


hvor han blev gift ca. 1559. Han boende i Kge resten af sit liv.



Fra 1587 til sin dd i 1599 var han Borgmester i Kge.


Fortsttes nste side

Leif Christensen side 5


Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner

Slgtshistorie


Rdmnd

6882

Hans Lydichsen Hyer


Han blev fdt i Hjer i 1592 og dde samme sted i 1670. Han var gift med Maren


Mourits Andreasdatter, og sammen havde de 8 brn.


Han var grdmand i Hjer Sogn og Rdmand samme sted indtil sin dd.

13764

Lydich Mouritsen


Han blev fdt i Hjer i 1570 og dde samme sted i 1618. Han var gift med Karen Marie


Hansdatter, og sammen havde de 5 brn.


Han var grdmand i Husumtoftmar og Rdmand i Hjer


110164

Lars Thgersen


Han blev fdt i Randers omkring 1500 og dde samme sted 1573. Han var gift med


Maren Nielsdatter og samme fik de 3 snner og 2 dtre.


Han var Kbmand i Randers og fra 1558 og indtil sin dd var han Rdmand i Randers.



Herredsfogeder og Birkefogeder

00430

Andreas Hyer


Han var Herredsfoged i Hassing og Refs Herreder, Thisted Amt i perioden fra 1748 til


1753.



Han var Birkefoged i Vestervig Kloster, Vestervig Sogn, Refs Herred, Thisted Amt i


perioden fra 1753 til 1759, og i 1756 var han endvidere Herredsskriver i Hassing.

13792

Anders Lauritsen Bonde


Han var Herredsfoged i Gjern Herred, Skanderborg Amt.


Nvnes i 1555 som Herredsfoged i Gjern og bosiddende p Oustrupgaard. Han be-


stred embedet til sin dd i 1579.

27586

Gjde Eriksen


Han var Herredsfoged i Vrads og Tyrsting Herreder i Skanderborg Amt.


Ingen tidsangivelse, men han levede ca. fra 1490 til 1573.

110128

Peder Troelsen


Han var som sin fader, Troels Winther, Herredsfoged i Hviding Herred, Tnder Amt.


Han bestred embedet fra 1508 1533.


Han levede fra ca. 1470/75 til 5. august 1561.

220256

Troels Winther


Han var Herredsfoged i Hviding Herred, Tnder Amt i perioden 1470 1503, senere


var han Sandemand, da hans sn Svend Troelsen overtog hvervet som Herredsfoged


Han var Grdmand p Astrupgrd, Brns Sogn, Hviding Herred, Tnder Amt.


Han levede fra ca. 1430/40 til 1514.

221160

Niels Nielsen Fog


Han nvnes i en grd i Borum Sogn, Framlev Herred, rhus Amt i 1531. Han var en tid


herredsfoged i Framlev Herred, Aarhus Amt.



Fortsttes nste side

Leif Christensen side 6


Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

Myndighedspersoner



Prster og Provster

00214






00860








00862






27540










55082
























Slgtshistorie

Johannes Hieronymus Hoff


Han var residerende kapellan i Ringkbing fra 3. oktober 1800 til 31. maj 1811 og
prst i Storvorde, Fleskum Herred, lborg Amt, fra 31. maj 1811 til 14. april 1824.
Hans Andersen Hyer
Prst i Tise Sogn, Brglum Herred, Hjrring Amt.
Det fremgr ikke noget om, hvornr han blev prst, men han var i embedet indtil
hans dd i 1744.
Jens Lauritsen Bonne
Han var prst i Hillerslev Sogn og Herred, Thisted Amt, fra den 28. marts 1728 til den
14. maj 1743, hvor han dde af tyfus.
Jacob Jensen Aalborg
Hans fder og dato er ukendt. Han dde i 1612 i Randers. Han var gift med Maren
Thgersdatter, og sammen fik de 5 brn. Han er svigersn til 55082 Thger Lassen.
Han var prst ved Frederiksborg Slotskirke fra 1583 til 1587, hvorefter han blev prst
ved Frue Kirke i Randers (Grbrdre Kirke) fra 1587 og til sin dd 1612.
Thger Lassen
Han var fdt i 1531 i Randers og dde 18. juni 1608 samme sted. Han var gift med
Gertrud Pedersdatter, og sammen fik de en dreng og en pige.
Han var Provst for Stvring Herred og Sogneprst ved Sct. Mortens Sogn og Kirke i
Randers fra 1570 til 1608.
Endvidere var han fra 1557 Rektor og Magister i Randers.

Leif Christensen side 7


Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015