You are on page 1of 132

Gudumholms lokalhistorie

Slgtshistorie

Gudumholms lokalhistorie

Historisk sammenskrivning af oplysninger om Gudumholm


Samlet af Leif Christensen, 16. december 2011

udumholm by med ca. 800 indbyggere i 2011 er beliggende i Himmerland ca. 20 km sydst for lborg og 3 km syd for Storvorde. Efter kommunalreformen i 2007 ligger Gudumholm nu i lborg Kommune under Region Nordjylland. Gudumholm har en meget interessant historie, og i srdeleshed set i sammenhng med denne slgtshistorie, da anerne nr. 74 Samuel Peter Samuelsen g.m. nr. 75 Ane Kirstine Srensdatter levede der en menneskealder og Samuel arbejdede p fabrikkerne. Deres datter nr. 37 Christiane Samuelsen er fdt der, og boede der, det meste af hendes voksne liv. Hun var gift med nr. 36 Anders Peder Christensen, og sammen passede de den store sluse, der forbandt kanalen med Lindenborg . De fik en sn nr. 18 Sren Christian Christensen, der er fdt i Lovisegaard, Gudum Kr, og opvokset i Gudumholm. Gudumholm by og omrde er kendt og omtalt p skrift helt tilbage til 1343, hvor det er nvnt som Guthingholm eller Gudingholm, og det blev omrdet kaldt i 1300-tallet og i 1400-tallet. Omrdet er den midterste del af Fleskum Herred mellem Romdrup og Lindenborg (Gudum, Sejlflod, Store- og Tegning af lrer Th. Johansen 10-02-1945 Lillevorde, Romdrup og Klarup sogne). I perioden fra 1778 til 1900 blev det der i dag er Gudumholm kaldt Gudum Fabrikker eller Gudumlund Fabrikker, fordi Friedrich von Buchwald, der ejede Gudumlund Hovedgrd fra 1777 til 1798 i 1776 pbegyndte det store kanalbyggeri og i 1778 byggede den frste fabrik et kalkvrk der senere blev efterfulgt af flere andre fabrikker, s som teglvrk, gaverier, handskefabrik, linnedfabrik, hegleri (bearbejdning af hr) m.fl. Friederich von Buchwalds arbejde med fabrikkerne blev fortsat af efterflgeren Grev Schimmelmann, der ejede Gudumlund Hovedgrd fra 1798 til 1831 og der blev udvidet med en sbefabrik, et glasvrk, et saltvrk, en kemisk fabrik, stentjs og fajancefabrikker. De fleste af fabrikkerne blev dog nedlagt igen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der kun kalk- og teglvrket tilbage. I 1900 fik byen imidlertid nyt liv, da Hadsundbanen blev anlagt, og der blev lavet en station i Gudum Fabrik, der fik navnet Gudumholm Station (indviet december 1900), og siden har byen heddet Gudumholm. Syd for fjorden kendes hovedgrden Gudumlund fra 1373; den kom under Erik 7. af Pommern til Viborg Domkapitel og efter Reformationen til kronen, der solgte den i 1573. Amtmand Friedrich von Buchwald (1747-1814) ejede Gudumlund 1777-98. Han og den flgende ejer, Ernst Schimmelmann, anlagde en rkke store fabrikker omkring grden, bl.a. med drivkraft fra Gudumlund Kanal, som blev gravet 1777- 1802 for at rette Lindenborg ud fra Vrst S til udlbet i Limfjorden og for at drne de store omrder. Det var isr tekstilindustri, men der blev ogs oprettet en stentjs- og fajancefabrik. Bortset fra et kalkvrk og et teglvrk ophrte de fleste anlg omkring 1813. Gudumholm er beliggende markant for foden af skrnten af bakkeen og ud til Lindenborg p den flade hvede havbund, og med den skovbekldte skrnt i ryggen. Gudumholm ligger p kanten af Lille Vildmosen. Gudumholm er et af Danmarkshistoriens strste industrieventyr i 1700-tallet omkring Gudumlund Fabrikker (i dag omrdet i og omkring Gudumholm). De gamle fabriksbygninger ligger flot ved byens indfaldsvej mod syd og giver historisk karakter til byen med den gamle hndgravede kanal.
Leif Christensen
Redigeret 20-12-2011

Gudumholms lokalhistorie Slgtshistorie Fakta oplysningerne i rammen p foregende side stammer alt vsentligt fra tre artikler, hvor den frste begynder p side 3. Det er en beskrivelse af Gudumholms Fabrikker i den gamle tid skrevet af lrer Th. Johansen, som er en srdeles god og interessant beskrivelse p over 100 sider, og den giver et rigtig godt indtryk af tiden i 1800 og 1900-tallet. Endvidere er der derefter en beskrivelse Fra fabriksby til soveby af Jens Martin Steinwei skrevet i 1981 omhandlende samme periode, men ogs interessant og et godt supplement til ovennvnte artikel. Sluttelig flger Jubilumsskriftet for Gudumholms Kirkes 100-rs jubilum, der har et kort og god historisk beskrivelse af byen og omrdet, og selvflgelig en beskrivelse af Kirkens historie. Det er tre gode historiske beskrivelser, der giver et indtryk af tiden 2 - 3 hundrede r tilbage. Det kan ogs anbefales at lse bogen Kbmand i Gudumholm af Inger og Hans Bjrn, udgivet af Lokalhistorisk Forening for Sejlflod Kommune nr. 29 fra 2005, der beskriver tiden i byen fra 1970 til 1977.

Luftfoto af Gudumholm tv. ved den lange rkke trer er kridtkanten, og th. verste hjrne kan Lindenborg ses. Kirken ses ca. midt i forneden, og vejen, der gr fra kridtkanten og forbi Kirken, fortstter lige ud til Slusen, der netop ligger lige uden for billedet.

Leif Christensen

Redigeret 20-12-2011

100 rs

jubilum

GUDUMHOLM KIRKE 1909- 2009

100 rs

jubilum

Tekst: Provst Lars-Erich Stephansen og sogneprst Jan Brogaard. Foto: Lars W. Beck, Lars-Erich Stephansen og Jan Brogaard. For venligt udln af historisk materiale og kommentarer skal en srlig tak rettes til forh. organist ved pastoratets kirker, Jutta Bloch. Derudover skal her ogs siges tak til mange udenfor sognet, der i tidens lb har udlnt materiale til fotografering, som har vret en uvurderlig hjlp til, at vi i dag er i besiddelse af mange historiske oplysninger om Gudumholm kirke. Ogs en tak til min hustru, Marianne Brogaard, for rd og dd og korrekturlsning. En stor tak skal ogs rettes til menighedsrdet, hvis store engagement for kirken falder smukt i trd med tidligere tiders ildsjle: Anne og Henrik Steenberg, Anna Villadsen, Birgit og Svend Bendsen.

100 rs
denne foretagsomhed, ville omrdet igen ende som mose. Grev Ernst Heinrich von Schimmelmann, Lindenborg, der havde opkbt godset Gudumlund, efter Fr. v. Buchwald forlod rorpinden, fortsatte med at anlgge fabrikker. Under grevskabet Lindenborg blev der indenfor en kort rrkke, for lidt over 200 r siden, opfrt en rkke sm fabrikker med tilhrende arbejderhuse: Gudumlunds Fabrikker, som de hed, blev derfor forlberen for det nuvrende Gudumholm. I 1832 blev disse aktiviteter dog koncentreret omkring to tilbagevrende ting, kalkvrket og teglvrket, og sledes s det ud omkring 1900, hvor udviklingen tager et kmpe spring med anlggelsen af jernbanen. Der blev anlagt station, og denne kom til at hedde Gudumholm Station. Ved starten af 1900-tallet var der ogs den store melmlle, der i 1861 blev flyttet fra hovedgrden i Gudumlund til kanalen i Gudumholm. Efter rhundredskiftet havde byen desuden fet 3 kbmnd, en brugsforening, hotel, realskole, afholdshotel, og en vindmlle, og der kom flere og flere hndvrksmestre til. Af kirkebogen kan man dog se, at der gik et par r inden byens navn, Gudumholm, slog rigtigt igennem. Den almindelige betegnelse var i begyndelsen Gudumlunds Fabrik. I kirkebogen finder man ogs mere specifikke navne,

jubilum
ssom Det gamle Telt, der hentyder til det sted, hvor de soldater, der var udlnt til grev Schimmelmann, havde haft deres gamle teltlejr. Flere Gudumholmere mindes sledes Teltvejen, st om byen. Navnet Gudumholm gr imidlertid langt tilbage, og frste gang vi hrer om Gudumholm, eller som det hed den gang, for meget lnge siden, Guthingholm, er i et af Valdemar Atterdags breve fra 1345, hvor det betegner omrdet mellem Romdrup og Lindenborg , mod nord afgrnset af Limfjorden. I 1904 blev Hotel Gudumholm indviet, og omkring den tid var man allerede i gang med at arbejde p at f en kirke. Man havde i lngere tid talt om muligheden for at f et forsamlingshus i byen. Der blev holdt et mde om det, men her kom forpagteren p Gudumlund Hovedgrd, Oluf Chr. Brnnum med et nyt forslag: Hvorfor ikke bygge en kirke?

Gudumholm kirke er egentlig opfrt p gammel havbund, idet havet i stenalderen gik helt op til kridtbakken. Her har man fundet rester efter vore forfdre, der ernrede sig ved fiskeri. Gudumholm by er p mange mder grundlagt af den legendariske Friedrich von Buchwald, som i 1776 fik overdraget Gudumlund Hovedgrd af sin mor, Ida Ilsabe von Bassewitz. Buchwaldslgten har i vrigt ogs sat sit spor i Gudumholm kirkes moderkirke, Gudum kirke, der gr helt tilbage til middelalderen. Straks efter overdragelsen i 1776 pbegyndte F. v. Buchwald bygningen af nogle dmninger, for at hindre vandet i at trnge ind i mosestrkningerne, som de havde kbt af kronen. I 1778 str Lindenborg -kanal frdig, som man passerer bl. a. sydfra, nr man krer over den Skve Bro mod Gudumholm. Derefter begyndte Buchwald opfrelsen af et

stort kalkvrk, og dermed lagde han fundamentet til det, der skulle blive til Gudumholm. Garveri, handskefabrik, vve- og linnedfabrikken var da allerede anlagt ved selve hovedgrden. Tidligere stod mindestenen for F. v. Buchwald ogs p kirkens grund, placeret her i 1966, men nu lever den en mere tilbagetrukken tilvrelse i kvarteret Buchwaldshave. Men F. Buchwald er p ingen mde glemt, og spndende er det for Gudumholm skoles brn at hre om dette industriimperium, der desvrre gik fallit i 1798, ikke kun p grund af kanalgravningen, men ogs fordi Buchwald gik i spidsen, for at gre vilkrene tleligere for sine bnder ved at pbegynde afskaffelse af hoveriet allerede i 1781, flere r fr stavnbndets ophvelse i 1788. Dette krvede mange midler, som mtte fremskaffes ved ln og ved igangsttende industrivirksomhed. Uden

Aagade fr kirken blev bygget.

100 rs
I Viborg bispearkiv fra juli 1904 kan man finde tegninger med beskrivelse og overslag til en ny kirke, ledsaget af et andragende om statstilskud p kr. 18.500 kr. (dette belb var p davrende tidspunkt det hjeste belb, man den gang ydede som tilskud til opfrelse af en landsbykirke). 1. august 1904 sender Ministeriet for kirke- og undervisningsvsenet sagen tilbage med forslag om, at ministeriet ikke for tiden vil kunne stille forslag om bevilling til en ny kirke i Gudumholm, og at en betingelse for et sdant forslag om bevilling vil vre, at beboerne, foruden at tilvejebringe en vedligeholdelsesfond p 2.500 kr., m yde et tilskud til selve kirkebygningen. Denne skrivelse er underskrevet af minister for kirke og undervisning I. C. Christensen, der efter systemskiftet i 1901, ville forberede kirken p strre selvstndighed, for at enhver tanke om adskillelse af stat og kirke kunne forhindres. Derfor fik Christensen i 1903 vedtaget en lov, som pbd, at der skulle vre et menighedsrd i hvert eneste sogn i Danmark. Der var nedsat en komit og hele byen var nu i gang med at samle ind til kirken. Det foregik, som ved senere indsamlinger til kirken, ved en stor basar. Grunden til kirken blev sknket af grev Schimmelmann p Lindenborg, der ogs sknkede grunden til kirkegrden, der den gang l p den anden side af jernbanen. Forpagter O. C. Brnnum, der sammen med davrende provst Sommer, kbmand Steenberg, grdejer Knud Nielsen, grdejer Knud Srensen, tmrermester Nielsen, forpagter Nic. Peter Krebs og lrer J. M. Johansen sad i kirkekomiteen, havde en god ven i Kbenhavn, og denne sknkede kirkens klokke, der siden er skiftet ud. En anden ven af Brnnum sknkede lysekronerne til kirken. Efter to rs arbejde stod kirken frdig, og byggesummen lb op p kr. 25.000. ret efter indvielsen blev byen begunstiget med et apotek, og til sammenligning kostede denne bygning 18.000. Man havde utvivlsomt fet meget kirke for pengene, takket vre mange gode gaver fra lokale. Den 19. december 1909 kunne den nye kirke indvies, og dermed ophrte de gudstjenester, der hver 3. sndag var afholdt i en sal p Asylgrden midt i byen. Kirkens arkitekt er L. Olesen, Kbenhavn, der ogs har tegnet kirkerne i Lgstr fra 1892, Dorf fra 1900, Lyngs fra 1902, Hjallerup og Agersted fra 1903, Badskr fra 1909 og Melholt fra 1911 og desuden ogs den i Aalborg s kendte bygning Sohngrdsholm fra 1896. Sammen med O. P. Momme har han desuden tegnet Vor Frelsers kirke i Aalborg 1900-02. Ved indvielsen tog kirken sig enkel og smuk ud, med et trkors som altertavle. Sdan begyndte det ogs i flere af de andre Olesen-kirker, sledes i Hjallerup, Agersted og Badskr kirker, men der kom ikke til at g lang tid, fr kirken blev udstyret med et alterbillede. Aalborg Amtstidende skriver i artiklen om kirkeindvielsen: Kirkerummet er lyst og venligt. Bag to hvide Buer findes Alteret. Forelbig njes dette med et enkelt egetrskors, knt i sin Fattigdom. Men Gudumholmerne vil nu helst have en rigtig Altertavle. Det blev den gamle kirkekomites frste udsmykningsopgave i det, der i forhandlingsprotokollen bliver omtalt som bestyrelsen af Gudumholm filialkirke i Gudum sogn. Det oprindelige kors over alteret blev nu opsat i kirkens kapel, indtil det fandt sin nuvrende plads i 1935 over prdikestolen. Bag kirkebnken i vbenhus findes flere inskriptioner med blyant fra forskellige omforandringer i kirken, og den ldste er fra 1911 mon ikke den har med alterbilledet at gre? Alterbilledet var en kopi af Poul Peter Rubens Die auferweckung des Lazarus, der nu er nedtaget, efter det nye af Poul Anker Bech i 2009 er opsat. Stende p alteret ses bronzekors af Niels Helledie, se omtale senere.

jubilum
Det gamle alterbillede er anbragt i kirkens kapel, der ligger op til korets nordvg.

Herover ses det nye alterbillede, hvorunder nu krucifikset pryder alterbordet, som det ses af modelbilledet.

100 rs
Et eksempel p glden ved at lfte i flok ses af to bevarede eksemplarer af Gudumholm Avis, der for 25 re blev solgt til fordel for det, der blev kaldt det nye orgel i Gudumholm kirke, dateret henholdsvis onsdag den 28. februar, og fredag den 2. marts 1923, som det ses herunder. I slutningen af 1923 blev det besluttet at indhente tilbud om at f elektrisk lys i kirken, ligesom et ydmygt nske fra degnen om en mtte til degnestolen blev imdekommet. I begyndelsen af 1924 ses ansgning fra ringeren om at f fastsat ln for trdning af blgene i orgelet. Man enedes om at tilbyde ham en rlig ln p 50 kr., for hvilket han havde erklret sig villig til at udfre ovennvnte arbejde. Inden kirkens 25 rs fdselsdag den 19. december 1934 blev der igen afholdt basar til fordel for en restaurering af kirken, og der blev anskaffet 50 srkalke og pmonteret hylde p alterskranken, og i 1935 blev kirken malet bde indvendigt og udvendigt, ligesom trvrket blev malet, sledes at farverne nu var ens. En ting som man egentlig havde nret nske om lnge, og som faktisk ogs blev bemrket i Amtstidende 25 r forinden: Ogs prdikestolen er af Egetr, eller i hvert fald egetrsmalet. Men hvorfor er ikke alt Trvrk det samme? Nu straaler Stole og Pulpitur i skrigende grnne og rde Farver. I 1935 fik alterbilledet en ny ramme til erstatning af den sorte gipsramme, som den oprindeligt var monteret i. De mange temperaturskift i den uopvarmede kirke havde gjort rammen drlig. I denne nye mere bastante ramme var der i bundstykket et skriftssted fra Joh. 11. 25: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror p mig skal leve, om han end dr.

jubilum

Her var et program for selve basaren, samt sponsorannoncer for Gudumholm Manufaktur- og Herreekviperingsforretning, Gudumholm Tmmerhandel og Gudumholm Apotek. Der var ogs en takkevise, hvis frste vers lyder sdan her: Mel: Kom, Brdre. Nu vil til Slut vi sjunge til Gamle og til Unge en Tak til hver og n, som stttede Ideen. En tak til hele Raadet, som udfandt selve Maalet. En Tak til hver isr, som hjalp med dette her.

Herover et billede af kirkens nuvrende orgel, der er et af de sjldnere pneumatiske

I 1942 blev orgelet udbygget, og det var ikke lngere muligt at komme over i orgelpulpiturets nordre del, der nu fungerer som et lukket museum, fra den gang der var plads til et lille lokalt kor omkring organisten. Nu sidder organisten i sydsiden og betjener dette skaldte pneumatiske orgel.

Tre interirbilleder af kirken set fra skib mod kor. verst: Det oprindelige kors. Midten: Alterbilledet i gipsramme, samt den gamle degnestol. Nederst: Fra 2009, inden renovering.

10

100 rs
I 1978 fik Gudumholm kirke en ny klokke, til erstatning for den gamle, der var revnet. Den 30. marts 1968 krte HadsundPeter (Hadsundbanen) for sidste gang, og nu blev kirkegrden omsider forenet med kirken, uden at man skulle have agtpgivenhed for togtider og ekstratog. hos en af naboerne til kirken m. h. p. en udvidelse af kirkegrden. ret efter fremkom der nsker om en skolesti over kirkegrden mellem den gamle og ny kirkegrd, d.v.s. dr, hvor togsporet gik tidligere (der var en sti langs med). Dette blev dog nedstemt, og frst 30 r senere lykkedes det at blive enige om at lave en asfalteret vej vest om den gamle kirkegrdsdel (hvor man i gamle dage trak kvg til stationen), sledes at man i dag kan g og cykle vest om kirkegrden. Strkningen blev bnet af Sejlflod Kommunes davrende borgmester, Kristian Schnoor, der selv mdte op p racercykel, og i sin tale mindedes de gode gamle dage med Hadsundbanen. Og det m da ogs siges at vre ren idyl, nr man fra kirkens parkeringsplads, vest om kirkegrden, frdes gennem stien p kirkens reservejord, hvor der er anlagt blsted til fri afbenyttelse. Fra kirkens reservejord gr en gammel sti videre op over bakken til det, der i dag er omrdets vandvrk. I 1975 vedtog menighedsrdet at anvende det meste af et belb fra kirkens 50 rs jubilum, en skaldt borgergave, til indkb af to kandelabre, der blev taget i brug i 1977. I 1977 vedtog man ogs at lave en pnere overgang fra den gamle til den nye kirkegrd, og i dag tnker de frreste p, at Seljernsalleen viser, hvor der i gamle dage l en vej op til kirkegrden, p den anden side af togsporet. I 1981

jubilum
blev der lavet ny parkeringsplads til kirken, langs kirkegrden. Den 19. December 1984 var det 75 r siden Gudumholm kirke blev indviet. Fdselsdagen fejredes 4. sndag i advent, den 23. december med en festgudstjeneste, hvor biskop Henrik Christiansen, Aalborg, prdikede, og et brnekor fra Gudumholm skole medvirkede. I altertjenesten deltog sogneprsten Jakob Grosbll. Festlighederne fortsatte i Gudum Forsamlingshus, hvor ogs bl. a. forhenvrende sogneprst, Hans Jrgen Pedersen var inviteret. Kirken har i dag en grn messehagel, ogs en skaldt borgergave fra 1998 med smuk treenighedssymbolik, ligesom der i forbindelse med 100-ret er sknket kirken en smuk stola. Stolaen har foruden tro, hb og krlighed, viekorset som brende symbol, et symbol vi ogs finder overalt i kirken. Kirkens dbefont af tr stod oprindeligt i korets nordside, og fonten har nu igen fet plads der. Ovenover hnger en bd eller et skib af bronze af Niels Helledie, der giver associationer tilbage til vikingetiden og overgangen til kristendommen. I mange landsbykirker ses skibet enten som kalkmaleri eller som en rigtig sejlskibsmodel, der hnger under loftet. Meningen er her den samme: Kirken er skibet p verdenshavet, og menneskelivet ses som en sejlads, i medgang og modgang, og fra Det nye Testamente

Et billede taget fra den gamle kirkegrd.

Herover ses kirkens nuvrende klokke, med klokkevers fra 1908:


JEG kALDER P GAMMEL, JEG kALDER P UNG FORJTTELSENS FRED JEG FORkyNDER FOR FATTIG, FOR RIG, EFTER ARBEJDET TUNG, MIN kALDEN DIN EVIGHEDSLNGSEL FREMSkyNDER.

Billede af kirkegrden set fra vest. 50-ret blev ogs markeret med fdselsdagsgudstjeneste den 19. december 1959, hvor biskoppen var indbudt og prdikede, og senere var der kaffebord for menigheden p Gudumholm Hotel.

I 1971 blev kirken sidst malet indvendigt, og i 1972 blev et nyt kirkegrdsprojekt godkendt i Stiftsvrigheden. Dette indebar bl. a. kb af mere jord

12

100 rs
husker vi disciplene, som blev bange i uvejret p Genezeret S, sknt flere af dem var garvede sfolk, og Jesus sov trygt, indtil han blev vkket og fik stormen til at lgge sig. Kort fr Grundtvig dde, nsten 90 r gammel, skrev han i sit sidste digt om, hvordan han flte sig om bord p et skib i havsnd, men flte sig tryg ved, at Jesus var om bord. Sdan kan skibet, kirkeskibet ogs stte tanker i gang, nr forldre og faddere samles om kirkens gamle dbefont: Gammel nok jeg nu er blevet mellem vuggen min og grav, nu jeg str ved falderebet ved det store, vilde hav, hvor magneten er Gudsordet, og Guds nd str selv ved roret. Lyd- og teleslyngeanlgget blev anskaffet i 2000, og snart efter fulgte tilsvarende anlg i pastoratets to andre kirker, Gudum og Lillevorde. I dag kommer mange skolebrn ned i kirken med deres lrere, nogle for at g p egen hnd, andre for at hre lidt om kirken og kirkegrden. Minikonfirmander og konfirmander undervises i dertil indrettet lokale p Gudumholm Skole, og mange ture gr derfor til kirken, hvor en del af undervisningen ogs foregr.

jubilum
Efter billedet er blevet frdigt, har undertegnede tilfldigt haft en lille jenbner med en kobling til B. S. Ingemanns salme nr. 381 i salmebogen: Igennem nat og trngsel, som gengivet herunder: 1. Igennem nat og trngsel gr sjlens valfartsgang med stille hb og lngsel, med dyb forventnings sang. Det gennem natten luer, det lysner gennem sky til broder broder skuer og kender ham p ny. 2. Vor nat det lys oplive, som aldrig slukkes ud; t sind os alle give i trngsel trstens Gud; t hjerte krligt lue i hver korsdragers bryst, n Gud, til hvem vi skue, n tro, t hb, n trst! 3. n rst fra tusind munde, n nd i tusinds rst, n fred, hvortil vi stunde, n frelsens, ndens kyst, n sorg, t savn, n lngsel, n Fader her og hist, n udgang af al trngsel, t liv i Jesus Krist!

P den yderste kant


Kirkens nye alterbillede taler godt til et menneske i vor tid, og mange kender maleren Poul Anker Bechs billeder, hvor man ikke kun betragter i et perspektiv, men ogs m lgge hovedet p skr og forestille sig, at vi nu er i luften og ser det hele ovenfra. Kirkens nye alterbillede er ingen undtagelse. Alligevel vil mange nok f associationer i retning af Gudumholm bys kridtskrning, der ved kirken gennembrydes af en sti, hvorfra man har en fantastisk udsigt ud over kret og mosen. Mangen en gudumholmer har vandret her p kridtbakkens kant og gldet sig over udsigten, mske kombineret med et strejf af udlngsel, eller glde over at vre hjemme igen, eller at hre hjemme her. Derfor virker alterbilledet p en mde bekendt, nr man ser denne rkke af forskellige mennesker, som vandrer p toppen af en skrning. Lngst ude i st ses en kant, og her i kirken ledes tanken hen p Golgata. I sine forstudier havde Poul Anker Bech lavet en lille hj lngst ude, som ethvert menneske m over. Denne hj ses ikke p det frdige billede, men her ses tydeligt en kant eller et skel inden og inden perspektivet i vrigt drejes. En beskuer i kirken vil ogs med flere salmelinjer p lben lgge hovedet p skr og se stranden yderst ude i st som en livets kyst.

Til venstre ses skibet af Niels Helledie inden ophngning.

14

100 rs
4. S g vi med hverandre den store pilgrimsgang. Til Golgata vi vandre i nd, med bn og sang. Fra kors, fra grav vi stige med salig lov og pris til den Opstandnes rige, til frelsens Paradis. Rom 15,4-9; Ef 4,4-8 B.S. Ingemann 1843. Poul Anker Bech kaldte denne salme for tt p og nsten dkkende for mit billede. Andre vil naturligvis gennem dag og r gre sig mange andre tanker. Spndende er det ogs at g lidt tttere p og se nrmere p de levende der vandrende ses nr ved og langt ude p skrningen, tt p den yderste kant. De kan ses som vandrende p tidens kant, og man kan jo ogs tnke p den dbssalme, der ofte er brugt i pastoratets tre kirker, nr. 448, vers 5, hvor det om tidens grnse lyder: Og ved tidens grnse lever fortsat dine lfteord ved dbefonten, dbens lys er tndt, nr livet slukkes. Alterbilledet kan p denne mde inspirere til at stte nye ord p troen, hbet og krligheden: At vi ikke behves at st som nomader ved tidens rand og indse den totale ensomhed. I kirken skal det gldelige budskab lede os p andre tanker. Jan Brogaard

jubilum
civiliserede verden kun en tynd skal over et fortvivlende iskoldt tomrum, som mennesket kan falde i og blive opslugt af. P andre billeder sidder de og dingler sorglst med benene ud over kanten. Her ser de spadserende ikke afgrunden, det er en fridag i deres liv. De ved ikke, de kan falde ud af virkeligheden. Bortset fra en. Manden i forgrunden, som kmper sig op ad den stejle skrnt. Hvordan de andre er kommet op, er ikke til at sige; men hverken bedsteforldrene med barnebarnet, den unge kvinde med pudlen eller den modne kvinde ser ud til at have vret igennem en strabadserende opstigning. De er ikke forpustede, men spadserer stille og roligt fremad. De er der bare. De er landet midt i deres bedsteborgerlige liv uden kampe og anstrengelser. De er jensynligt fdt til sndagslivet. Men han, manden i forgrunden! Det er han ikke. Han ser afgrunden. Han er sig meget bevidst, at den truer. Han kmper for at komme derop, hvor de andre er; for han kan se, at dr er godt at vre. Deroppe er de ikke bange. Der nyder de livet. Han er ikke p sndagsudflugt. Han kmper, han har arbejdstasken i hjre hnd. Det gr behageligt ned ad bakke for de spadserende; men det er livets kant, de

P livets kant
Poul Anker Bech malede, kort fr sin dd en altertavle. Han skeptikeren, ironikeren og drillepinden. Men han gjorde det med en respektfuld tilgang til opgaven, selv om det er malet i hans typiske stil. Man ser en flok mennesker, der gr p en af Poul Anker Bechs karakteristiske kanter. Den er spndt op i en elliptisk bue. De bevger sig bort mod et ml i det fjerne. Ved nrmere eftersyn er det ikke en flok, men en rkke enkeltpersoner og smgrupper, der tilfldigvis er p vej det samme sted hen. Der er yngre, der er ldre. Der er fx en yngre fiks kvinde med en puddelhund og en moden kvinde med hat. Der er to bedsteforldre med barnebarnet, der lber og leger omkring dem, frem og tilbage. Nogle gr i egne tanker og nyder det gode vejr. Andre gr og smsnakker. Pne mennesker alle sammen. Bedsteborgere p sndagsudflugten, mske. Mske har de vret i kirke om formiddagen, mske ikke. Der er ingen skve eksistenser. De er alle gode samfundsborgere. Alt nder idyl. De er ikke opmrksomme p, at afgrunden truer under deres sikre og betryggede verden. Som i mange af Poul Anker Bechs billeder er den ordnede,

16

100 rs
gr p. De tror, de er p sndagsudflugt; men for enden venter afgrunden og gyset. De ved det ikke; men de skal konfronteres med deres egen tilintetgrelse. Man ser, det allerede er tyndet ud blandt dem, der er net lngst. Den forreste gr helt alene, for over for dden er man i den sidste ende altid alene. Og s str man s der for enden. P den yderste kant. Ved afslutningen. Og kigger p hvad? Perspektivet gr i bogstaveligste forstand i oplsning, det, som vi ellers regulerer og styrer vort liv med. Det, som giver tilvrelsen struktur. Verden kntrer. Det store intet er klar til at opsluge os. Eller hvad? Nej, Poul Anker Bech har mere at sige. Han kender ogs menneskets hb. Han kender de menneskelige lngsler og drmme. Ogs de metafysiske. Da det desuden ikke er for ingenting, at Poul Anker Bech var gammel pilot, inviterer han os med op i sin flyvemaskine. Hvis vi lgger hovedet p skr ned mod hjre skulder og ser p billedet, s falder et nyt perspektiv p plads. Vi flyver nu hen over havet, som fr var himlen. Skyen, der hang truende over den yderste kant, er forvandlet til en lys og venlig kystlinie. Himlen rdmer let over horisonten i det fjerne, det er aften. Vi flyver mod vest, mod det dejlige land, den flygtige drm om evighedsen i tidernes strm (DS 561,4). Eller er det mod st, mod det forjttede land, der hilses i morgenens spejlklare strand (DS 561,3)? Nu er perspektivet linet op. Der gr en lige linie tilbage til det absurde teater og eksistentialismen. Alterbilledet fortller i sit hovedmotiv om mennesket stillet over for tomheden, om mennesket stillet over for dden, fortvivlelsen. Nu ingen udflugter: Dette er virkeligheden! Nogle vil vige forfrdede tilbage, lukke jnene og dulme smerten. Men der er ingen vej tilbage. Andre vil g det uafvendelige i mde med stoisk ro. Atter andre tror p, at der venter nyt liv hinsides afgrunden og synger Grundtvigs salme: Letvingede hb! Gudbroder, nyfdt i den hellige db! O, ln os den fjederham, nden dig gav, S tit vi kan flyve til landet bag hav, Hvor evigheds sol skinner klart allen stund P saligheds grund! (DS 321,5) Hvad Poul Anker Bech selv troede og mente, siger billedet intet om; for han blev ikke sat i verden for at give svar, men for at stille sprgsml p baggrund af det, han ser. Eksistentielle sprgsml. Med alterbilledets dobbeltperspektiv har han givet plads til bde troen og tvivlen. Han har konfronteret den kristne traditions evighedslngsel og modernismens afvisning: der er kun, hvad du ser. Men reprsenterer alterbilledet et moderne menneskes forstelseshorisont, giver det ogs god mening at kombinere det med Niels Helledies krucifiks. Han blev nemlig sat i verden for at give svar. For mens Poul Anker Bechs billeder altid er bne for tolkninger, er Niels Helledie indiskutabelt bundet til den kristne tradition. Stdigt og ved-

jubilum
holdende har han givet sit ntydige svar i krucifiks efter krucifiks, lige siden han begyndte at lave sine uudgrundelige romanske Kristusfigurer. Nu str hans Kristus s p alteret i Gudumholm kirke og forkynder: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror p mig, skal leve, om han end dr. (Johs. 11,25) Hvis man s gr med Helledie ombord i troens skib, er der som altid hos ham plads til en robust og ligefrem livsglde, som nsten forstrkes af, at man har set dden i jnene: dit rige er der, hvor man dd byder trods, det komme til os! (DS 561,11) Lars-Erich Stephansen

Udsnit af alterbillede.

Alterbilledet. Foto: Lars W. Beck

18

Herover et billede af kirkens kor, som det s ud inden renovering. Dbefonten husker de fleste i dag dog nok fra pladsen i skibets nordstlige side, hvor den var i mange r, indtil ret for renoveringens begyndelse. En smuk kirke, for enden af Aagade i Gudumholm, med parklignende kirkegrd.

GUDUMHOLM KIRKE 1909-2009

Grafiki 96 77 17 16

100 rs

jubilum