You are on page 1of 2

Sognefoged

Slgtshistorie

Sognefoged

Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

n sognefoged var fr Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udve en begrnset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som var statens lokale reprsentant i landdistrikterne, er en meget gammel forteelse. Helt tilbage i middelalderen sikrede staten sig nogle udvalgte mnd kaldet sognefogeder, sandemnd, bondefogeder mv. som staten kunne trkke p, nr lokale forhold skulle belyses, isr i forbindelse med retssager. Titlen som sognefoged er kendt siden 1500-tallet og svarede oprindeligt til bondefoged, som var en bonde, der varetog den senere Sognefogedkasket sognefogeds opgaver. Betegnelsen blev ogs brugt om den bonde, der forestod hoveriets praktiske fordeling mellem de hoverigrende bnder, men betegnelsen gik af brug ved hoveriets ophr i sidste halvdel af 1700-tallet. Med Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 fik hele kongeriget samme lovgivning, og der blev indfrt sandemnd (dem, der skulle fortlle sandheden) i alle kirkesogne uden for hovedstaden og kbstderne. I 1791 blev titlen som sognefoged lovfstet som betegnelse for den lokale politimyndighed under herredsfogederne og birkedommerne. Herefter fik sognefogederne efterhnden ret s omfattende opgaver blandt andet som lgdsmnd og pantefogeder. Fra 1922 blev sognefogederne ogs den borgelige vielsesmyndighed p landet. Fra 1875 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at fre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk regi- streret, nr de flyttede til eller fra sognet. Samtidig ptegnede sognefogeden den pgldendes skudsmlsbog. Fr 1873 blev denne funktion varetaget af sogneprsten, der frte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. De fleste sognefogedembeder fik med udbygningen af et landsdkkende politivsen gradvis begrnset deres opgaver, og funktionen blev ophvet i 1973 bortset fra p en rkke smer, hvor det ordinre politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for fx husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med frdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlndingekontrol. Sognefogederne har ingen srlig uddannelse, og de har ikke videre befjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebrer en symbolsk ln p mellem 1.200 og 4.000 kr. om ret. Der er i dag (2010) omkring 17 sognefogeder i Danmark. Sognefogeden m ikke forveksles med sognerdsformanden. Uddrag af lovbekendtgrelser:

Ved Lov af 18-05-1875 bestemtes det, at det tilsyn med tjenestefolk der flyttede til eller fra Kirkesognet, og som i henhold til danske Lov af 1683 var blevet udvet af prsten (3-19-8), p landet skulle overg til sognefogeden; med virkning fra 1.7.1875 skulle sognefogeden fre tyendeprotokoller [til aflsning for kirkebgernes til- og afgangslister]. Denne pligt bortfaldt i henhold til lov af 6.5.1921 om medhjlp, men nogle steder vedblev sognefogederne at fre tyndeprotokoller til indfrelsen af kommunale folkeregistre i 1924. Sognefogeders Beskikkelse, deres Embedsforretninger og Belnninger (fra forordningen af 11. november 1791) Vi Christian den Syvende, ofv., At, da det er ndvendigt, at der allevegne i Vort Rige Danmark beskikkes duelige mnd af bondestanden til at vre Sognefogeder; men Vi erfare, at de, som dertil kunde vre bedst skikkede, ikke sjeldent vgre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende belnning for deres tilvorende Arbeide og Mie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte Skulde kunde opfylde de dem paaliggende Pligter saa have Vi, i henseende til Sognefogedernes Udnvnelse, Forretning og Belnning, allernaadigst fundet for godt, herved at anordne flgende:
Leif Christensen
Redigeret 22-07-2012

Sognefoged Slgtshistorie Amtmanden skal i hvert sogn beskikke en sognefoged og uden betaling meddele ham ordentlig bestalling paa denne tieneste, hvilken strax br oplses af prdikestolen til Almuens Efterretning. Dertil br altid vlges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mnd blandt Sognets Almue. De, som nu ved Extrasessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lgdsmnd, skulle ikke vre undtagne fra tillige at kunne udnvnes til Sognefogeder, ei heller disse fra at antages til Lgdsmnd, faa at begge fornvnte Embeder, hvor det findes passende og tjenligt, kunne forenes. De vsentlige af Sognefogedernes Pligter ere: (opsat i flgende punkter der er strkt sammenfattet her) 1. 2. 3. Udfrer vrighedens befalinger vedrrende justits. Selv holde je med god orden i sit sogn. Hvis nogen forfalder til kroshold, krosgang og lignende, skal sognefogeden advare og formane ham. 4. Gr nogen sig skyldig i drab, tyveri m.m. skal han hefte ham. 5. Fremmede betlere skal han straks hefte. 6. Holde je med om der viser sig tegn til oplb i almuen, grunden til dette skal han meddele vrigheden eller til kongen selv. 7. Inddrive bder. 8. Bringe vrighedens bud fra sogn til sogn. 9. Sognefogeden skal vre den mest agtede i almuen, og han skal have sde i samkvemmet. 10. Sognefogeden er fritaget for kongerejser, indkvarteringer, vejarbejde og lignende. 11. Han er fri for at vre delikvent og bropenge. 12. Han m nyde 12 skilling i salrio ved udpantning

Kilder:

Wikipedia, den frie encyklopdi Gyldendal - Den Store Danske Sognefoged, Lgdsmnd og Dannebrogsmnd, udgivet af Slgten Fra knudaagaard.dk/sognefoged.html

Leif Christensen

Redigeret 22-07-2012