You are on page 1of 4

Koppe-bekmpelse Slgtshistorie

Leif Christensen side 1


Redigeret 30-09-2022 opdateret 24-10-2014




Forordning om koppevaccination 1810
Fra Institut for Historie og Omrdestudier, Aarhus Universitet
1

Samlet af Leif Christensen


slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-
tallet var Danmark, som mange andre lande, ramt
af en rkke koppeepidemier.

Det fik i 1810 Frederik den 6. og Danske Kancelli til,
sammen med Vaccinationskommissionen, at udarbejde
en forordning, der plagde alle borgerne at blive vac-
cineret mod kopper.

Forordningen kunne dog ikke tvinge folk til at blive
vaccineret, men en forudstning for fx konfirmation,
gifterml, skolegang, lreplads og militrtjeneste var,
at borgerne kunne dokumentere, at de have overvundet
en koppesygdom eller gennemget en koppevacci-
nation. Gennem en vaccinationsattest, som i denne
kilde findes efter forordningsteksten, var der alts
indirekte tale om tvang.

Gennem rhundreder havde kopper (variola) hrget det meste af verden. Det var en meget smitsom infektionssygdom, der
resulterede i hj feber og blrer over hele kroppen. Ddeligheden var ofte 10-25 %. Hvis man overlevede, var man efterflgende
immun over for sygdommen.

Folketroen gik p, at kroppens urene vsker prvede at komme ud ved hjlp af koppeblrerne, og hvis den ikke kom ud, kunne de
syge blive spedalsk. Folk forsgte sig med forskellige behandlingsformer lige fra igler og kopstning, og der blev solgt kopper p
markedspladserne, hvor folk kunne kbe puds (betndelse) fra nogen, der havde haft kopper. Den kunne de s putte ind i et sr p
sig selv - inokulation, som det hedder.

Det vil sige, at der blev overfrte svkket virus, og selvom det var meget risikabelt, virkede det - for hvis 50 % var dde af denne
folkemedicinen, s havde de nok ikke brugt det. Kun 2-3% dde, men det var ogs langt bedre end pludselige epidemier, hvor
halvdelen af en befolkning dde. Inokulation blev indfrt i 1700-tallet mange steder, ogs i Danmark, men lgerne diskuterede om
det var godt eller drligt.

Sidstnvnte metode skulle dog blive forlberen for den senere vaccinationsform, opfundet af englnderen Edward Jenner (1749-
1823), der i slutningen af 1700-tallet opdagede, at malkepigerne p hans egn ikke fik kopper, og det var almindelig kendt p den
tid, at folk sagde, at det var en god id at gifte sig med malkepiger/koner, for de fik ikke kopper, deres hud blev ikke kop-arret, og
de dde heller ikke af kopper.


Edward Jenner var en engelsk lge, som havde praksis i Berkeley, Gloucestershire, England.
Han er bermt for opdagelsen af koppevaccinen.
Fdt 17. maj 1749 i Berkeley - Dd 26. januar 1823 i Berkeley
Fra: www.edwardjennersociety.org
3


S Jenner fik sledes ikke sin id til at bruge ko-kopper og vaccinere ud af den bl luft. Han kendte til folkemedicinen og inokulation,
og det var denne viden Jenner eksperimenterede med, da han udfrte forsg med at overfrer ko-sygdommen til voksne og brn.

Han lavede nogle eksperimenter, som nok ikke var blevet tilladt i dag, men vaccination adskilte sig fra inokulation ved, at folk ikke
blev inficerede med den virus, de skulle beskyttes mod, men en relateret sygdom som f.eks. ko-kopper, der er en mildere form for
kopper, og som derved gr folk immune. De sm ar, som nogen af den ldre befolkning stadig har p skulderen fra
brnevaccinationerne, det er ko-kopper, men i dag bruger vi ordet vaccination eller immunisering om indsprjtning af svkkede
eller dde vira eller proteiner.

Metoden blev efterhnden anerkendt og udbredt over det meste af Europa. Oplysningstidens videnskabsidealer var med til at
overbevise lgekredse og lgevidenskaben om metodens effektivitet. Samtidig var ogs danske lger, under inspiration af
filosofiske ideer sydfra, begyndt at fokusere p forebyggelse og ikke kun behandling.
I
Koppeattest Fra Posten Djursland, dinby.dk en artikel af Trine Grejsen, Historiker, 2013
2

Koppe-bekmpelse Slgtshistorie

Leif Christensen side 2
Redigeret 30-09-2022 opdateret 24-10-2014




Den politiske ledelse var - pvirket af de merkantilistiske strmninger - blevet opmrksom p vrdien af en stor og rask
befolkningsskare, hvilket pvirkede deres lydhrhed over for lgerne og deres engagement i udbredelsen af vaccinen, og endelig i
1810 kom der en lov, der plagde danskerne at lade sig vaccinere mod kopper:

Forordning for Danmark og Norge, ang. Vaccinationen.
Kjbenhavn den 3. April 1810
4
.

Vi Frederik den Sjette &c [etc.] Gjre Vitterligt
At da Vaccinationen eller Indpodningen af Kokopper tilstrkkeligen er bleven prvet i Vore
Stater, og ved de meest paalidelige Erfaringer beviist at vre et sikkert Vrnemiddel imod den,
under Navn af Brnekopper, bekiendte farlige Sygdom; saa tilsiger Omhu for Vore Undersaatters
Helbred og Liv, at Brugen af dette velgirende Middel nu, ved almindelig Lov, vorder paabuden
og hvdet. Vi befaler derfor saaledes som flger:

1) Den i Kjbenhavn nedsatte Commission angaaende Vaccinationen skal, som en herefter stedse
vedvarende Commission, fre Over-Opsynet med Kokoppe-Indpodningen i Danmark og Norge;
og umiddelbart under Samme paaligger Opsynet med denne Indretning Stifts- og Land-Physici.

2) Det specielle Tilsyn med Vaccinationen i ethvert enkelt District paaligger Stedets Lge og i
Kjbenhavn Stadsphysicus. Til Districtslgen, eller i Kjbenhavn Stadsphysicus, skal alle andre,
som befatte sig med Vaccinationen, gire behrig Anmeldelse om Kokoppeindpodningen og de
derved mdende (forekommende) Tilflde; hvorefter denne Embedsmand ved hvert Aars
Udgang har at indsende samtlige Fortegnelser og Beretninger angaaende Vaccinationen til den
vedkommende Stifts- eller Land-Physicus, fra hvem de siden tilstilles Vaccinationscommissionen.

3) Saa skal og Politiet paa ethvert Sted strngeligen vaage over, at Vore Anordninger angaaende
Vaccinationens Udbredelse og Brnekoppernes Forebyggelse blive efterlevede, og Lgernes Forskrifter i saa Henseende niagtigen
opfyldte, samt Overtrdelser herimod hastigen afstraffede.

4) Ligesom der i Kjbenhavn er oprettet et Vaccinations-Institut, hvor enhver uden Betaling kan blive indpodet Kokopper, saaledes
vil Kongen og, for at dette Forebyggelsesmiddel kan komme alle Undersaatterne til Nytte, herved have befalet, at samtlige Districts-
og Provincial-Medici og Chirurger skal, efter en af vedkommende Amtmnd i Foreening med Stifts- eller Landphysicus(distriktets
verste embedslge) affattet Inddeling, aarligen omreise i deres Districter, for Byviis at vaccinere dem, som dertil frivilligen melde
sig. Disse Reiser indrettes saaledes, at den vaccinerende Lge kommer tilbage paa hvert Sted til den Dag, han kan bedmme
Vaccinens gthed. Lgerne skal nyde fri Befordring paa disse Reiser, samt, istedenfor Ditpenge, et Honorarium af 24 Sk[illing] for
hver af dem vaccineret Person, hvilke Udgifter lignes paa Amtet. Hvor de beskikkede Physici, Lger og Chirurger, formedelst
Districternes Vidtlftighed, ikke kan overkomme saadan Omreisen, maae Hielpe-Vaccinateurer fra Vaccinationscommissionen
forlanges og afgives.

5) For at de beskikkede Medici og Chirurger altid kan have og vedligeholde frisk Indpodnings-Materie, skal dem paa Forlangende
anvises nogle Subjecter til at vaccinere blandt de Brn i deres Embedskreds, som nyde offentlig Opdragelse, Underviisning eller
Understttelse, samt befindes at vre sunde og ikke at have haft de naturlige Kopper.

6) Samtlige Medici og Chirurger, saavelsom de uden for Lgestanden, der arbeide for Vaccinationens Fremme, og hvis
Bestrbelser Kongen med Velbehag vil ansee, skal, til Beviis for den af dem fuldbyrdede Vaccinations Paallidelighed, meddele
Enhver, der heldigen har gjennemgaaet samme, en Attest af saadant Indhold, som hostrykte Schema udviser [se slutningen af
forordningen], og hvortil autoriserede Blanqvetter skal vorde vrighederne tilsendte for at uddeles til Vedkommende; dog maae
slige Attester ikke medgives andre, end dem, hvis Vacciner ere imellem 7de og 9de Dag efter Indpodningen efterseete og befundne
at vre genuine og gte. Navnene paa dem, hvis Vacciner befindes gte, skal indfres i dertil authoriserede Bger, hvilke
Overvrighederne paa Forlangende skal meddele Lger og andre, som befatte sig med Vaccinationen.

7) Forstandere og Bestyrere for samtlige Underviisnings-Instituter og alle saadanne Skoler, som ei henhre til de ringeste Almue-
Skoler, skal vre ansvarlige for, at ingen, som ei beviisligen er vaccineret, eller har haft de naturlige Kopper, optages som Lrling til
Opdragelse eller Underviisning i bemeldte Instituter eller Skoler.

8) Lige Forpligtelse paaligger alle Oldermnd og Laugsmestre, i Henseende til Lredrenges Antagelse ved Laugene; saa og
Directeurerer og Bestyrere af offentlige Stiftelser i Henseende, til de Personer, der indtages som Lemmer i samme, eller derfra nyde
Understttelse.

9) Enhver, som udskrives til Kgl. Krigstieneste til Lands eller Vands, br, naar han ei tilveiebringer Beviis om at vre vaccineret, ved
at fremlgge den anordnede Attest, eller fremviser umiskendelige Tegn paa at have haft de naturlige Kopper, underkastes
Vaccinationen strax ved hans Ankomst til Tienesten.

10) Naar Confirmander melde sig, som ikke ere vaccinerede eller have haft de naturlige Kopper, br Prsterne formane dem til,
enten strax eller saasnart mueligt at benytte det for deres Liv og Sundhed vigtige Forebyggelsesmiddel mod Koppesygdommen,
som Vaccinationen tilbyder. Saa maae og fra 1 Jan. 1811 af ingen Prst foretage nogen Copulation (Vielse) eller gtevielse, med
mindre de Copulerende, saavel Brudgom som Brud, beviisliggire, at de ere vaccinerede, eller have haft de naturlige Kopper.
Frederik den 6. (1768-1839).
Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907)
5
.

Koppe-bekmpelse Slgtshistorie

Leif Christensen side 3
Redigeret 30-09-2022 opdateret 24-10-2014




11) Naar de naturlige eller Brnekopper udbryde nogetsteds paa Landet i de Kgl. Riger, br samtlige Beboere af den eller de Byer,
hvor Smitten har viist sig, der ikke beviisligen have haft enten disse Kopper Kokopperne, uden Undtagelse strax underkastes
Vaccinationen.

12) For samtlige Kibstder derimod indskrnkes denne Befaling derhen, at alle og enhver i de Huse, hvor de naturlige Kopper
yttre sig, skal vre pligtige strax at lade sig vaccinere, medmindre de have haft de naturlige eller Kokopperne.

13) Saa skal ogsaa de Huse eller Gaarde i Kibstederne, i hvilke Koppesygdommen maatte vise sig, strax gires kiendelige derved, at
en trykt eller skreven Seddel, som indeholder de Ord: "Her er Brnekopper", paaklistres Gadedren eller Porten, og lige Sedler
paahftes alle Indgangene til den Families Vrelser, hos hvilken den Syge opholder sig; og haver Politiemesteren paa ethvert Sted
nie at overholde, at disse Sedler blive staaende urrte, indtil Districtslgen, og i Kjbenhavn Stadsphysicus, skriftligen tillader
deres Nedtagelse. Et saadant Huus, hvor Kopperne have yttret sig, br i vrigt, uagtet den Syge endog bortfres fra samme,
fremdeles ansees som mistnkt for Koppesmitte, og Stedets Lge drage Omsorg for at de ndvendige Rensningsmidler, saasom
mineralske Rgelser o. s. v., der afbenyttes, samt jevnligen undersge, om Sygdommen der videre skulde udbrede sig.

14) Da de naturlige Kopper undertiden vanskeligen kan kiendes fra andre Hudsygdomme, saa br ethvert Udslet, som bestaaer af
smaa Blegne og som viser sig strax efter en mere eller mindre kiendelig Sygdom, ansees som mistnkeligt for at vre Kopper, og
br desaarsag anmeldes paa den i 15 og 16 befalede Maade, under de deri fastsatte Straffe i Overtrdelses-Tilflde, naar
Sygdommen siden befindes at vre Kopper.

15) Enhver Huusfader eller Huusmoder skal, saasnart Tegn til Brnekopper vise sig i deres Huse, ufortvet gire Anmeldelse derom,
paa Landet for Stedets Prst eller Sognefogden, om han boer nrmere ved Stedet, hvilke igien skal anmelde det for Districtslgen
og Politiemesteren, som strax har at indberette det til Amtmanden; i Kibstderne for Byfogden eller Stedets Lge; og i Kjben-
havn for Politiemesteren eller Stadsphysicus, paa det at de forndne Foranstaltninger mod Sygdommen strax kan vorde fiede.
Mangel af en saadan Anmeldelse paadrager den skyldige Huusfader eller Huusmoder Straf, fra 8 Dages Fngsel paa Vand og Brd
indtil 3 Maaneders Arbeide i Forbedringshuset, efter Forseelsens Beskaffenhed og Domstolenes Skin.

16) Ligeledes skal det og i Kibstderne vre Pligt for enhver Huusvrt, eller den, som i hans Sted har Opsyn i Huset, nie at
underrette sig om, og uopholdeligen for Districtslgen at anmelde, denne Sygdoms Udbrud. Befindes han at have efterladt saadan
Anmeldelse, uagtet Sygdommen har vret ham bekiendt, straffes han med Mulct (bde) fra 10 R[igs]d[a]l[e]r til 100 Rdlr efter hans
Vilkaar og Forseelsens Grad. Som Flge heraf berettiges Husvrterne til enhver Undersgelse, hvorved de kan sttes i Stand til at
opfylde den dem paaliggende Pligt.

17) Saasnart Lgerne, enten paa den i fornvnte Maade, eller og ved egen Erfaring, komme til Kundskab om
Koppesygdommens Udbrud, skal de, foruden at indberette det til Amtmanden, uopholdeligen give den vedkommende Stifts- eller
Landphysicus saadant tilkiende; ligesom de ogsaa i dette Tilflde strax br gire Indberetning til Commissionen for Vaccinationen.

18) De Forsigtighedsregler, som ved Forordningerne af 17. April 1782 for Danmark og 5. September 1794 for Norge ere foreskrevne
i Henseende til andre epidemiske Sygdomme, skal ogsaa vre udvidede til Koppesygdommen, forsaavidt ikke ved denne Anordning
anderledes er bestemt. Disse Forsigtighedsregler ere: at ingen Uvedkommende maae indfinde sig hos de Syge; at Srgestuer og alle
andre Almue-Samqvem forbydes; at de Dde begraves inden 48 Timer efter Dden, med det samme Ti, hvori de ere bortdde, og
i Kister, som indvendigen ere begede eller tirede, samt nedgraves 4 Alen(1 alen = 2 fod = 0,6277 meter, alts ca. 2.5 m ) under
Jorden; og endeligen: at hverken Liigflge eller Begravelses-Gilder tillades.

19) Naar der til noget Sted i Rigerne indkomme Skibe som enten have Koppe-Patienter, eller Klder, hvoraf disse have giort Brug,
inden Borde, br de henlgges under Quarantaine saalnge, indtil de Syge ere blevne afhentede, og disses Klder behrigen ere
rgede og rensede ombord, samt lige Forsigtighed er iagttaget ved det Rum, hvori de Syge have opholdt sig.

20) Paa det at Koppesygdommen ei ved den hidtil brugte Inoculation skal kunne vedligeholdes og dens farlige Smitte paany
udbrede sig, forbydes herved paa det strngeste al videre Indpodning af Smaakopperne eller de saakaldte Brnekopper. Skulde
nogen Lge desuagtet driste sig til at foretage nogen Inoculation af disse Kopper, da skal det vre ham forbudet videre at
practisere nogetsteds i Kongens Riger og Lande, og skal han derhos, om han er Embedsmand, have det ham anbetroede Embede
forbrudt. Ligeledes skal og enhver, der enten paa sin egen Person, eller paa sine Brn eller andre, lader foretage Indpodning af
forommeldte Kopper, ansees som Kgl. Befalingers forstlige Overtrdere og straffes, om han er Embedsmand med Afsttelse fra
sit Embede, og i andet Fald med Pengebder eller anden Straf efter Omstndighederne.

21) Ligesom der for Kjbenhavn er indrettet et Locale i det almindelige Hospital, hvori Koppe-Patienter ved en udbrydende Epidemi
kan henlgges til Kuur og Pleie, saaledes skal det ogsaa i Tiden foranstaltes, at der i de vrige Kibsteder, saavidt mueligt, haves et
lige Locale i Beredskab.

22) Alle Senge- og Gangklder, som tilhre Koppe-Patienterne og som ikke strax kan lgges i Vand for at vaskes, br flge med
Patienten til ethvert saadant Koppe-Hospital, for der at rges og renses. Ligeledes br i det Vrelse, hvor Koppe-Patienten har
opholdt sig, foretages den forommeldte Rensning.

23) Naar spde Brn, som behve Moderens Die, indlgges til Kuur paa et saadant Hospital, tillades det Moderen, om hun nsker
det, at forblive hos Barnet.

Koppe-bekmpelse Slgtshistorie

Leif Christensen side 4
Redigeret 30-09-2022 opdateret 24-10-2014




24) Uagtet det skal gielde som en almindelig Regel, at de, som i Kibstederne blive angrebne af de naturlige Kopper, skal
henbringes til Afsondring i det dertil indrettede Hospital, tillades dog, at de Familier, hvis Formue stter dem istand til at give
Koppe-Patienterne den forndne Pleie, og som kan udrede de med disses Afsondring forbundne Omkostninger, maae beholde
Patienterne hjemme og lade der udholde den forndne Quarantaine, saafremt Stedets Lge finder deres Boepl beqvem dertil.

25) I saa Tilflde skal Stedets Lge foranstalte, at ikke alene de i 13 omtalte Sedler blive opslaaede paa Huset, men endog at
Gadens Navn og Husets Nummer bliver bekiendtgjort i de offentlige Tidender, som udgives i denne eller en anden Kibsted i Stiftet.
Naar derimod Patienten og dennes smittede Klder blive henbragte til Hospitalet, skal ingen saadan Anmeldelse i de offentlige
Tidender skee.

26) Naar en i Kibsted udbrudt Koppesygdom aldeles er ophrt, skal Stedets Lge bekiendgire saadant i de offentlige Tidender, og
derhos udlove en Prmie af 10 Rdlr til den, som fremkommer med den frste beviislige Angivelse om nyt Udbrud af denne
Sygdom.

27) Alle foregaaende Anordninger og Forskrifter angaaende Vaccinationen ophves herved.

Kokoppe-Indpodnings-Attest
N. N. fd i . og boende i Aar gammel, er af mig underskrevne, Aar . den indpodet med Kokopper. Ved
niagtigt Eftersyn imellem den 7de og 9de Dag efter Indpodningen har jeg fundet alle de Tegn, som vise dem at vre de gte Kokopper:
de vare nemlig hele og ubeskadigede, opfyldte med en klar Vske, i Midten nedtrykkede, og omgivne med en rd Zirkel; N. N. har da
ordentlig giennemgaaet de gte Kokopper, som betrygge ham (hende) for Brnekopper i Fremtiden; hvilket herved paa re og
Samvittighed bevidnes af . den .. Aar



Kilder: Artikel af Malene Steen Nielsen Flagga til dr.dk/nyheder/viden hendes kilde: Plotkin, SA & Mortimer EA
(Eds). "Vaccines." Philadelphia WB Saunders, 1994.
DanmarksHistorie.dk.

1
Institut for Historie og Omrdestudier, Aarhus Universitet.

2
Posten Djursland, dinby.dk en artikel af Trine Grejsen, Historiker, fra 2013.

3
The Edward Jenner Vaccine Society - www.edwardjennersociety.org.

4
Forordningen for Danmark og Norge ang. Vaccinationen.

5
Danmarks Riges Historie (1896-1907).