Gammeldags tidsregning versus ny tidsregning

Gammeldags tidsregning versus ny tidsregning
Samlet af Leif Christensen, 9. november 2010

Slægtshistorie

N

år kirkebøger fra før 1812-1814 benyttes, vil der som regel være datoer, som er lavet ud fra kirkeårets inddeling. Præsten har altså ikke skrevet selve datoen for, hvornår dåb, begravelse mv. blev foretaget. Han har skrevet (søn)dagens latinske navn eller betegnelse. Havde dagen ikke sit eget navn, har han i stedet skrevet, hvornår (søn)dagen lå i forhold til den nærmeste helligdag eller navngivne søndag. I kirkebogen kan der fx stå, at et barn blev døbt "Dom. 7. p. Trin. 1770". – der betyder den 7. søndag efter trinitatis – i stedet for "søndag den 29. juli 1770". Kirkeårets inddeling er baseret på årets søn- og helligdage. Nogle af dem er faste, dvs. at de falder på samme dato hvert år. Andre er bevægelige. De retter sig efter, hvornår påsken falder det pågældende år. Kalenderreform år 1700 I 1700 blev der indført en ny kalender – den gregorianske kalender – som er dén vi bruger i dag. Tidligere var det den julianske kalender, der blev anvendt, men den var efterhånden blevet for unøjagtig. I år 1700 blev der slettet 11 dage, hvorefter der var et spring fra søndag den 18. februar til mandag den 1. marts. Den gregorianske kalender blev til på initiativ af pave Gregor den 13. og blev indført i de katolske lande allerede i 1582. Det var kun ca. 50 år efter reformationen - og paver var ikke i så høj kurs i Danmark og andre protestantiske lande, hvorfor det varede noget længere inden Danmark - og andre protestantiske lande - indførte den nye tidsregning.

Kirkeåret Kirkeåret starter 1. søndag i advent, hvilket vil sige, at det altså ikke er nytårsdag, som kalenderåret begynder med. I mange kirkebøger før 1814 er der regnet med kirkeåret i stedet for kalenderåret. Kirkeåret "tyvstarter" altså på det nye år: I 1783 faldt første søndag i advent den 30. november. Vi kan så i en kirkebog risikere at se en indførsel fra søndagen d. 23. november 1783, der bliver fulgt af en indførsel for næste søndag, der så kaldes "1. søndag i advent 1784" - selvom kalenderåret ikke var skiftet endnu.

Artikler Der ud over er der mange andre forhold, som der skal tages højde for, blandt andet de faste helligdage og de bevægelige helligdage, og hertil kom, at præsterne ofte anvendte de latinske navne på helligdage og tidspunkter i forhold til kirkeåret og de bevægelige helligdage. På de følgende sider kommer der nogle artikler, der beskriver problemstillingerne og giver løsninger på disse forhold. Først er der en artikel af Svend-Erik Christiansen om kalenderens historie og opdateringer, derefter er der en artikel fra Landsarkivet, der beskriver den gamle tidsregning og kommer med en række eksempler. Endvidere er der slutteligt en artikel om Kirkeårets forskellige dage og fester fra ”På Sporet Af Slægten”. Disse artikler giver et ganske godt indblik i den gamle tidsregning, som det er vigtigt at have kendskab til, når der studeres slægtsforskning.

Kilder:

Svend-Erik Christiansen Statens Arkivers artikel om gammel tidsregning På Sporet Af Slægten DIS-Danmark

Se de efterfølgende artikler, der begynder på side 2.

Side

1

Gammeldags tidsregning versus ny tidsregning
Om kalenderens historie og dateringer.
Af Svend-Erik Christiansen Artiklen var trykt i Slægt & Data 3/94.

Slægtshistorie

I en fjern fortid er mennesket begyndt at interessere sig for årets gang og har forsøgt at lave forskellige former for kalendere. Flere oldtidsminder tyder på, at man har fulgt årets cyklus lang tid før, vi har de ældste skriftlige vidnesbyrd herom. Den gamle romerske kalender. Fra Romerrigets tid har vi skriftlige efterretninger om en meget "besværlig" kalender, der af flere omgange blev ændret. Den ældste udgave havde 10 måneder og en årslængde på 304 dage, som dog snart måtte justeres for at opnå en fornuftig årslængde. Efter forskellige ændringer nåede man frem til en årslængde på 355 dage, som hvert andet år skulle have en ekstra skudmåned på 22 dage og hvert fjerde år en skudmåned på 23 dage. Dette gav et gennemsnitsår på 366 1/4 dage, og selv om man på et tidspunkt valgte at ændre hvert ottende år fra de 355 + 23 dage til kun 371 dage, kom kalenderen efterhånden mere og mere ud af trit med årstiderne. Den julianske kalender. Efter en række astronomiske beregninger fandt man med tiden frem til, at et solår måtte være på 365 1/4 dag, og under den berømte romerske kejser Julius Cæsar indførtes i år 47 f. Kristi fødsel en kalender, som havde en årslængde på 365 dage og et skudår hvert fjerde år med 366 dage; denne kalender opfyldte det beregnede årsgennemsnit. For at komme i takt med årets gang blev man i året før nødt til at udvide med ekstra måneder og dage, og året blev på ikke mindre end 455 dage. Den nye kalender blev som nævnt indført i år 47 f. Kristi fødsel, og kaldes efter kejseren for "Den julianske kalender"; i kalenderværker betegnes den ofte "gammel stil". Denne kalender blev i uændret form benyttet i mange hundrede år op til omkring middelalderens slutning. Her blev det mere og mere klart, at den faktisk ikke helt ramte solårets længde. Med moderne udstyr kan vi i dag beregne et solår til 365 døgn, 5 timer, 48 minutter og 46,08 sekunder (365,2422... dage). Som en følge heraf var den benyttede kalender ved år 1500 e. Kr. efterhånden blevet forskudt ca. 10 dage forkert. Den gregorianske kalender. Under pave Gregorius XIII besluttedes det i år 1582 at foretage en ændring af kalenderen, så der ikke altid var skudår hvert 4. år, for dermed at opnå et gennemsnitsår på knap 365 1/4 dag. Det besluttedes at udelukke de hele århundreder, som skudår, hvor 400 ikke går op, dvs. år 1700, 1800, 1900, 2100, 2200 o.s.v., men ikke årstal som f.eks. 2000, 2400. Denne detalje er måske lidt overraskende for mange i dag. Med denne justering blev den gennemsnitlige årslængde meget tæt på den virkelige længde, og det vil kun give en dags forskydning pr. 3571 år. Denne lille fejlmargin skulle ikke gøre det nødvendigt at ændre på kalenderen de første mange år. Med mellemrum sker der ganske vist små sekundjusteringer, men det har vist ingen betydning i vores slægtsforskningssammenhæng. Den nyindførte kalender kaldes efter ovennævnte pave for "Den gregorianske kalender" og betegnes også "ny stil". Den gregorianske kalender blev ikke indført samtidig i alle lande. I flere nordeuropæiske lande havde man nemlig vendt sig mod den katolske kirke og paven (i Danmark ved reformationen i 1536), og lod sig derfor ikke sådan påvirke af nye udspil derfra. I Danmark var det først år 1700, at vi skiftede fra den julianske kalender til den gregorianske kalender, og justeringen blev foretaget med det samme, idet vi i dette år gik direkte fra søndag den 18. februar til mandag den 1. marts. Denne kalender benytter vi stadig i Danmark. Groft sagt skiftede de katolske lande/områder kalender i årene 1582-84, mens de protestantiske lande/områder først skiftede år 1700 (1752-53). Ved indeværende århundredes begyndelse benyttede Grækenland og Rusland stadig den gamle julianske kalender, der nu var ca. 12 dage bagefter. Det forklarer også, hvorfor den russiske "oktoberrevolution" i 1917, foregik i november, men det er en helt anden historie. Som en lille pudsighed skal det lige nævnes, at vores naboland Sverige i år 1700 valgte en mere langtrukken løsning, som bl.a. betød, at februar måned i 1712 måtte udvides til 30 dage; altså hverken 28 eller 29 dage.

Side

2

Gammeldags tidsregning versus ny tidsregning

Slægtshistorie

Evighedskalendere og "besværlige" dateringer. Det er let at huske, at vi i Danmark skiftede kalender fra gammel til ny stil i år 1700, men set med nutidige øjne er der imidlertid en anden og meget mere besværlig ting ved dateringerne i vore slægtshistoriske kilder, nemlig når datoerne er anført i forhold til de bevægelige helligdage. Lettere bliver det ikke, hvis der samtidig dateres i forhold til kirkeåret.

Bevægelige helligdage Kirkeåret er lidt flyttet i forhold til vores nutidige kalenderår og løber fra Advent til Advent. Det betyder f.eks. at 2. søndag i Advent i 1790, faktisk er i december i kalenderåret 1789. I perioder indtil omkring år 1800 har præster og andre med tilknytning til kirken ofte valgt at datere begivenheder i forhold til bl.a. de bevægelige helligdage (f.eks. Advent, Hellig 3 Konger, Påsken, Pinsen, Trinitatis). I denne sammenhæng har Påskens placering i det aktuelle år en central betydning, idet den er styrende for alle de øvriges placering. Som slægtsforsker vil man uundgåeligt støde på denne dateringsmåde på et eller andet tidspunkt i kirkebøgerne. I nogle tilfælde kan man være heldig, at der både er angivet en kirkelig dato og en "almindelig" dato, men som oftest bliver man nødsaget til at foretage opslag i en evighedskalender, hvis man vil opløse datoen i noget nutidigt. Påsken er defineret til at falde på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og såfremt fuldmånen falder på en søndag skal påsken først komme søndagen efter. Det tidligste påsken kan indtræffe er 22. marts og den seneste dato er 25. april. Påsken kan altså svinge op til 35 dage fra år til år, og med udgangspunkt i 35 forskellige kalendere er det faktisk muligt at dække alle årstal og finde de rigtige datoer. Med disse 35 kalendere er det relativt let at opklare, hvornår f.eks. 19. søndag efter Trinitatis i 1758 er. Det er imidlertid almindeligt, at datoerne bliver skrevet med latinske ord (også selv om resten at teksten er på dansk), og så vil nævnte dato blive skrevet som noget i retning af "Dom. 19 post Trinit. 1758", hvor Dom. er en forkortelse for Dominica (=søndag). Adskillige af årets søndage har latinske navne. Det vil føre for langt, at komme nærmere ind på det i denne sammenhæng. Selv om vi i Danmark har ændret kalender et par gange siden den gamle romerske 10-måneders kalender fra Romerrigets ældste periode, der var gældende for mere end 2000 år siden, så er mange af månedernes navne bibeholdt. Månedsnavne som Martius, Aprilis, Maius, Junius, September, October, November og December bruger vi stadig. For de sidste fire nævnte måneders vedkommende indgår det oprindelige måneds-nummer i navnet. F.eks. var October den 8. måned, og december den 10. måned ("octo" er på latin noget med 8, og "decem" er noget med 10). I vores 12-måneders år er disse navne derfor lidt misvisende givet til henholdsvis den 10. og 12. måned. Bauers Kalender Den mest brugte evighedskalender blandt slægtsforskere er utvivlsomt R.W. Bauers bog "Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel", og den skulle årstalsmæssigt være tilstrækkelig for de fleste af os. Bogen indeholder bl.a. de nødvendige 35 kalendere med tilhørende årstalsindgang samt en mere end 40 sider lang alfabetisk fortegnelse med "oversættelse" over fest- og helligdages navne, også indeholdende de latinske betegnelser. Det er sjældent, at man med denne fortegnelse må give fortabt. R. W. Bauer var underdirektør ved Orlogsværftet i København, og bogen blev første gang udgivet i 1868. Den er siden udkommet i adskillige fotografiske genoptrykt; senest i 1993 på foranledning af Dansk historisk Fællesråd. Bogen er også tilgængelig på de større biblioteker under 90.81.

Side

3

2 Overskrift
Tekst spa t le

Gammeldags tidsregning

Den gammeldags tidsregning
Navnlig i kirkebøger fra før 1812 - 14, vil du som regel finde datoer, som er lavet ud fra kirkeårets inddeling. Præsten har da ikke skrevet selve datoen hvor en dåb, begravelse m.m. blev foretaget. Han har skrevet dagens eller søndagens latinske navn. Havde dagen ikke sit eget navn, har han i stedet skrevet, hvornår søndagen lå i forhold til den nærmeste helligdag eller navngivne søndag. I kirkebogen kan der fx stå, at et barn blev døbt “Dom. 7. p. Trin. 1770”. - altså den 7 søndag efter trinitatis - istedet for “søndag den 29. juli”. Kalenderreform år 1700 Kirkeårets inddeling er baseret på årets søn- og helligdage. Nogle af dem er faste, d.v.s. at de falder på samme dato hvert år. Andre er bevægelige. De retter sig efter, hvornår påsken falder det pågældende år. En anden væsentlig ting er, er at der i år 1700 blev indført en ny kalender, nemlig den gregorianske, som vi bruger idag. Tidligere regnede man efter den julianske, som efterhånden var blevet for unøjagtig. I år 1700 overgik Danmark til den nye kalder, slettede 11 dage, og gik fra søndag d. 18 februar til mandag d. 1. marts. Den gregorianske kalender, der blev skabt på initiativ af var blevet til på initiativ af pave Gregor d. 13, indførtes i katolske lande allerede i 1582. Kirkeåret tyvstarter Kirkeåret starter 1. søndag i advent, modsat kalenderåret, som begynder nytårsdag. I nogle kirkebøger før 1812 - 14 har man brugt kirkeårets “tidsregning” i stedet for kalenderårets. I en sådan kirkebog vil man derfor opleve en forskydning i årstallene. Et eksempel: I 1783 faldt første søndag i advent den 30. november. Man kan derfor i en kirkebog risikere at se en indførsel fra søndagen d. 23. november 1783 blive fulgt af en indførsel for “1. søndag i advent 1784” - selvom kalenderåret ikke var skiftet endnu. Bauers evighedskalender De forskellige helligdages latinske betegnelser kan man slå op i “Bauers calender”. Her på Landsarkivet ligger “Bauer” ved registraturerne i mikrosalen og ved håndbøgerne i registraturbiblioteket i vejledningen. I “Bauer” kan man også se, hvilke datoer de forskellige helligdage dækker over, både før og efter kalenderreformen i år 1700. bag i bogen findes desuden en liste over helligdagenes navne. Man kan i øvrigt selv købe kalenderen - som også fås på diskette - gennem Dansk Historisk Fællesråd. Sådan bruger du Bauer Registeret på side 6 - 11 er det første der skal slås op i. Her findes skemaer, hvor alle år fra 6012200 står. Ud for hvert år står et nummer. Det er nummeret på dét kalenderblad, som gælder for det pågældende år. Hvis der står et “S” foran året er det skudår. Til og med 18. februar 1700 skal man bruge det, der kaldes "Gammel Stil" (juliansk kalender), når man slår op i registeret. Fra og med 1. marts 1700 er det "Ny Stil" (gregoriansk kalender) der gælder. Når man har fundet nummeret på det kaldenderblad man skal bruge, og véd om året var skudår, går man videre til selve kalenderen. Skudår har stjerner på Evighedskalenderen består af 35 enkelt-kalendere, som tilsammen dækker alle mulige kombinationer af ugedage, bevægelige helligdage og skudår. Skudår er klaret ved at forsyne hver eneste enkelt-kalender med en særlig alternativ januar og februar, som kun skal bruges, hvis det år du leder efter, var skudår. De “alternative måneder” står øverst til venstre på siden. De er forsynede med stjerner - som en særlig advarsel: *januar* og *februar*. På hver enkeltkalender er der en tabel, der fortæller, hvilke år (i hvilke lande) kalenderen passer til. Tabellen sidder nederst til venstre. Skudår står med fed, almindelige år med almindelig skrift: Tabellen kan bruges til at tjekke, om man har læst rigtigt i registret.

3

Eksempel fra Bauers Kalender:

Hvis det år, man skal finde en dato i, er et skudår, skal man bruge de “alternative” januar og februar-måneder, som er markerede med en lille stjerne. Resten af kalenderen gælder både for skudår og almindelige år, og fungerer som en helt almindelig kalender.

Kalenderbladet på opslaget gælder for de år som står i denne rubrik. Skudår er markedede med fed.

Sådan går kirkeåret: 4 søndage i advent 0 - 1 søndage mellem jul og nytår 0 - 1 søndage efter nytår 1 - 6 søndage efter hellig tre konger septuagesima sexagesima fastelavn 5 søndage i fasten (4. = midfaste) palmesøndag påskedag 6 søndage efter påske pinse tii rntatis słndag 22-27 słndage eftr tii ts e rntai. Det er påskens beliggenhed, der bestemmer antallet af słndage eft r h le e l g t e k n e o t i i ts i r o g r g r n ta i

4

Latinske betegnelser for helligdage, m.m.
Dom(inica).....................................søndag Adv(entus)...................................advent Nat(ivitas Christi)...................................jul Nov(us) A(nnus)................................nytår Epiphania..........................hellig 3 konger Jejunium............................................faste Pascha..............................................påske Pentecoste........................................pinse Trin(itatis).....................................trinitatis Søndage før fastelavn: Septuagesima ("70.ma")...2. s. før fastelavn Sexagesima ("60.ma")......1. s. før fastelavn Fastelavn: Quinquagesima("50.ma")......fastel. søndag Esto mihi.........................fastelavns søndag Blå mandag.................mandag e. fastelavn Hvidetirsdag...............tirsdag efter fastelavn Askeonsdag..............onsdag efter fastelavn De 5 søndage i fasten: Jejunium..............................................faste Quadragesima ("40.ma")....1. sønd. i fasten Invocavit...........................1. sønd. i fasten Reminiscere......................2. sønd. i fasten Oculi................................3. sønd. i fasten Lætare (midfaste)...............4. sønd. i fasten Judica...............................5. sønd. i fasten Påske: Palmarum..............................palmesøndag Dimmeluge.....................ugen før påskedag Stille uge........................ugen før påskedag Coena dom(ini)........................skærtorsdag Viridium...................................skærtorsdag Passio (domini)...........................langfredag Parasceue..................................langfredag Sanctum sabbatum..................påskelørdag Sancta dominica.....................påskesøndag Resurrexi................................påskesøndag De 6 søndage efter påske: Quasimodogeniti................1. s. efter påske Misericordia........................2. s. efter påske Jubilate...............................3. s. efter påske Cantate..............................4. s. efter påske Rogate................................5. s. efter påske Vocem jucunditatis..............5. s. efter påske Exaudi................................6. s. efter påske Pinse: Pent(ecoste)............................pinsesøndag Bevægelige helligdage: Store bededag............4. fredag efter påske Kristi himmelfart.........6. torsdag efter påske Faste helligdage 1536-1770: Afskaffede ved frd 26-10-1770: De hellige tre konger.....................6. januar Kyndelmisse................................2. februar Mariæ renselse............................2. februar Mariæ bebudelse.........................25. marts Skt Hans (Midsommer)....................24. juni Mariæ besøgelse................................2. juli Fruedag.............................................2. juli Mikkelsdag (Michaelis).........29. september Allehelgen..............................1. november Mortensdag..........................11. november Latinske helgendags-navne m.m.: Circumcisio...................................1. januar Epiphania......................................6. januar Pauli conversio............................25. januar Purificatio Mariæ..........................2. februar Candelarum................................2. februar Kyndelmisse................................2. februar Cathedra Petri...........................22. februar Peders stol................................22. februar Bissextilis (skuddag)..................24. februar 40 milites martyres.........................9. marts 40 riddere......................................9. marts Annuntiatio Mariæ..........................25 marts Maria Bebudelsesdag...................25. marts Valpurgis (Valborg).............................1. maj Philippi et Jacobi................................1. maj Johannes Baptistæ...........................24. juni Skt Hans..........................................24. juni 7 (septem) dormientes.....................27. juni Syvsoverdag....................................27. juni Visitatio Mariæ....................................2. juli Marie besøgelsesdag..........................2. juli Laurentius...................................10. august Assumptio Mariæ........................15. august Marie himmelfart.........................15. august Bartholomæus.............................24. august Severinus (Søren)......................23. oktober Omnium Sanctorum................1. november Alle helgens dag......................1. november Omnium animarum.................2. november Alle sjæles dag........................2. november Nat(ivitas Christi)...................25. december Stephanus (Steffen)...............26. december Taksigelsesfester: Fest(um) Grat(iarum): 1659 (Stormen på Kbh).............11. februar 1660 (Slaget v. Nyborg)........14. november 1728 (Kbh. brand)....................23. oktober Terminer og regnskabsår: Juni termin.......................................11. juni December termin..................11. december Philippi & Jacobi dag..........................1. maj Stats-finansårets start (til1981)..........1. april Stats-finansårets start (fra1982).....1. januar Latinske ugedags-navne: Dies......................................................dag Dies Solis.........................................søndag Dies Lunæ......................................mandag Dies Martis.......................................tirsdag Dies Mercurii...................................onsdag Dies Jovis........................................torsdag Dies Veneris.....................................fredag Dies Saturni......................................lørdag Dominica........................................søndag Fer(ia).............................................ugedag Feria magna/major......................i påskeuge Feria Prima.....................................søndag Feria Secunda................................mandag Feria Tertia.......................................tirsdag Feria Quarta....................................onsdag Feria Quinta....................................torsdag Feria Sexta........................................fredag Feria Septima....................................lørdag Hebdomada.........................................uge Sabbatum.........................................lørdag Latinske måneds-betegnelser: Mensis/Mense.................................måned 7br(is) / VIIbr(is).........................september 8br(is) / VIIIbr(is).............................oktober 9br(is) / IXbr(is)..........................november 10br(is) / Xbr(is).........................december Flytte (skifte-)dage: Fra gammel tid: Forår...........................3. fredag efter påske Efterår.............................Mikkelsdag 29/09 Fra 1799 i København, fra 1813 i købstæderne og fra 1817 i landdistrikterne: Forår...................................3. tirsdag i april (hvis dagen faldt i påsken, så næste uges torsdag) Efterår............................3. tirsdag i oktober Tamperdage: Jejunia temporalia/legitima 1 i fasten...............2. onsdag efter fastelavn 2 i pinsen ...................1. onsdag efter pinse 3 om høsten.............3. onsdag i september 4 før jul.....................3. onsdag i december

Latinske benævnelser, m.m.
Gloser for slægtskab m.m.: Avia / Avus.................bedstemor / bedstefar Commater..............................kvindefadder Compater...............................mandsfadder Conjux.........................................ægtefælle Filia / Filius.................................datter / søn Frater..............................................broder Illegitimus..........................................uægte Infans..................................................baby Legitimus............................................ægte Maritus.........................................ægtefælle Mater...............................................moder Matrina...........................................gudmor Parentes........................................forældre Pater..................................................fader Patrinus.............................................gudfar Puerpa......................................barselskone Socer.............................................svigerfar Soror................................................søster Spons(ores)..................................forlovere Sponsatus...................................en forlovet Sponsa (-us)................................brud(gom) Spurius..............................................uægte Susceptrix.......................................gudmor Test(es)........................dåbsvidner, faddere Uxor.................................................hustru Vidua (-us)................................enke(mand) Kirkelige handlinger m.m.: Abs(olutio).........................................skrifte Appellatus...........................kaldt, navngivet Bapt(izatus)..........................................døbt Baptismus.............................................dåb Caemeterium...............................kirkegård Conf(irmatus)............................konfirmeret Conf(irmandus...........................konfirmand Confirmatio...............................bekræftelse Confitens..................................nadvergæst Copulatus......................................ægteviet Defunctus..........................................afdød Denatus............................................afdød Desponsatus..................................trolovet Humatus.......................................begravet Inhumatus.....................................begravet Introductio ..............................introduktion barselskones første kirkegang Matrimonium...............................ægteskab Mortuus..............................................død Nat(us)................................................født Nomen..............................................navn Nomen impositum......................givet navn Nomin(atus)................................navngivet Obiit.....................................han/hun døde Proclama(tio)...................................lysning Pub(lice).............................offfentligt, åbent Publicatio............................bekendtgørelse Sep(ultus)......................................begravet Templ(um).........................................kirke Andre latinske udtryk: A(b)....................................................efter Aetatis suæ...............................i en alder af A(d) d(iem)...........................på selve dagen A(nnus), (Anno)..............................(i) år(et) A(nno) D(omini).........................Herrens år A(nno) Inc(arnationis)...............................år Ante......................................................før Ascensio....................................himmelfart Assumptio.......................optagelse i himlen Cras(tino die)............................dagen efter Cognomen......................................tilnavn Dictus....................................kaldet, omtalt Die(s)...................................................dag Datum ut supra........................samme dato Die ut supra..............................samme dag D / D.ca / Dom(inica).......................søndag Domini.........................................Herrens Eodem die................................samme dag Et c(etera) / &c......................................osv E(x).......................................................fra Fest(um)..............................kirkelig festdag Fol(ium), (Folio).................(på) blad (side..) Grat(iarum)...........................taksigelsesfest Ibid(em)...................................samme sted I(d) e(st)................................................dvs Incarnatio...................Jesus blev menneske undfanget 25/03 og født 25/12 år 1 f.v.t. (år nul findes ikke) Infra...............................................inden Item..............................................ligeledes Kalenda......................første dag i måneden Locus sigilli........................seglets placering I kopier af beseglede originaldokumenter Manu propria...................... med egen hånd (m.p.)(mpria)...........skrevet med egen hånd M.f.P......................................med ført pen M.p.P.............................med påholden pen Meus....................................................min Nat(alis dies)..............................fødselsdag Nomine.......................................ved navn Octava............................7.de dag efter fest Pag(ina).........................................(på) side Pervigilium.........................2dag før festdag P(ost) ............................................. efter Post(ridie).................................dagen efter Pridie...........................................dagen før Profestum............................dag før festdag Sanctus / Sct.......................................hellig Sc(il) = Scilicet.................................nemlig Sive....................................................eller Vide.......................................................se Vid(elicet)........................................nemlig Vigilia..........................dag/aften før festdag Vulgo........................................også kaldet Xtus, Xti............................Christus, Christi

Gamle danske månedsnavne:
Glugmåned................................januar Blidemåned............................februar Tormåned...............................marts Fåremåned.................................april Faremåned.................................april Majmåned......................................maj Skærsommer..................................juni Hømåned.......................................juni Ormemåned...................................juli Høstmåned...............................august fiskemåned.........................september Sædemåned............................oktober Lijlemåned..............................oktober Slagtemåned........................november Kristmåned...........................december Julemåned...........................december

6

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej 10 2200 København N Telefon: 35 24 82 00 Telefax: 35 24 82 01 E-mail: mailbox@lak.sa.dk Hjemmeside: www.sa.dk/lak cshj/2003

Kirkeårets dage, fester m.m.
Slægtsforskeren har god brug for at kende kirkeårets dage, tamperdagene, forskellige ældre helligdage, der nu er afskaffede m.m. Disse dage var en levende del af forfædrenes kalender og optræder ikke mindst i kirkebøgerne. "Skiftedage" kan også være nyttige - ligesom de latinske betegnelser for dage, måneder og lignende.

Dom(inica) Adv(entus) Nat(ivitas Christi) Nov(us) A(nnus)nytår Epiphania Jejunium Pascha Pentecoste Trin(itatis)

søndag advent jul (Kristi fødsel) nytår hellig 3 konger faste påske pinse trinitatis

Søndage før fastelavn:
Septuagesima ("70.ma") Sexagesima ("60.ma")
2. s. før fastelavn 1. s. før fastelavn

Fastelavn:
Quinquagesima ("50.ma") Esto mihi Blå mandag Hvidetirsdag Askeonsdag
fastelavns søndag fastelavns søndag mandag efter fastelavn tirsdag efter fastelavn onsdag efter fastelavn

De 5 søndage i fasten:
Jejunium Quadragesima ("40.ma") Invocavit Reminiscere Oculi Lætare (midfaste) Judica
faste 1. søndag i fasten 1. søndag i fasten 2. søndag i fasten 3. søndag i fasten 4. søndag i fasten 5. søndag i fasten

Påske:
Palmarum Dimmeluge Stille uge Coena dom(ini) Viridium Passio (domini), Parasceue Sanctum sabbatum Sancta dominica Resurrexi
palmesøndag ugen før påskedag ugen før påskedag skærtorsdag skærtorsdag langfredag påskelørdag påskesøndag påskesøndag

De 6 søndage efter påske:
Quasimodogeniti Misericordia2. s. efter påske Jubilate Cantate Rogate Vocem jucunditatis Exaudi
1. s. efter påske 2. s. efter påske 3. s. efter påske 4. s. efter påske 5. s. efter påske 5. s. efter påske 6. s. efter påske

Pinse:
Pent(ecoste) pinsesøndag
pinsesøndag

Bevægelige helligdage:
Store bededag Kristi himmelfart
4. fredag efter påske 6. torsdag efter påske

Faste helligdage 1536-1770
men afskaffede ved frd 26-10-1770: De hellige tre konger Kyndelmisse, Mariæ renselse Mariæ bebudelse Skt Hans (Midsommer) Mariæ besøgelse (Fruedag) Mikkelsdag (Michaelis) Allehelgen Mortensdag
6. januar 2. februar 25. marts 24. juni 2. juli 29. september 1. november 11. november

Latinske helgendags-navne mm:
Circumcisio Epiphania
1. januar 6. januar

Pauli conversio Purificatio Mariæ, Marie renselse Candelarum. Kyndelmisse Cathedra Petri, Peders stol Bissextilis (skuddag) 40 milites martyres, 40 riddere Annuntiatio Mariæ, Marie Bebudelsesdag Valpurgis (Valborg), Philippi et Jacobi Johannes Baptistæ, Skt Hans 7 (septem) dormientes, Syvsoverdag Visitatio Mariæ, Marie besøgelsesdag Laurentius Assumptio Mariæ, Marie himmelfart Bartholomæus Severinus (Søren) Omnium Sanctorum, Alle helgens dag Omnium animarum, Alle sjæles dag Nat(ivitas Christi) Stephanus (Steffen)

25. januar 2. februar

22. februar 24. februar 9. marts

25. marts

1. maj

24. juni

27. juni 2. juli

10. august 15. august

24. august 23. oktober 1. november 2. november

25. december 26. december

Taksigelsesfester: Fest(um) Grat(iarum):
1659 (Stormen på Kbh.) 1660 (Slaget v. Nyborg) 1728 (Kbh´s brand)
11. februar

14. november

23. oktober

Terminer og regnskabsår:
Juni termin December termin Stats-finansårets start >1981 Stats-finansårets start 1982>
11. juni 11. december 1. april

1. januar

Latinske ugedags-navne:
Dies Dies Solis Dies Lunæ Dies Martis Dies Mercurii Dies Jovis
dag søndag mandag tirsdag onsdag torsdag

Dies Veneris Dies Saturni Dominica Fer(ia) Feria magna/majo Feria Prima Feria Secunda Feria Tertia Feria Quarta Feria Quinta Feria Sexta Feria Septima Hebdomada Sabbatum

fredag lørdag søndag ugedag i påskeuge søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag uge lørdag

Latinske måneds-betegnelser:
Mensis/Mense 7br(is) / VIIbr(is) 8br(is) / VIIIbr(is) 9br(is) / IXbr(is) 10br(is) / Xbr(is)
måned september oktober november december

Flytte (skifte-)dage: Fra gammel tid:
Forår Efterår Fra 1799 i København, fra 1813 i købstæderne og fra 1817 i landdistrikterne: Forår
3. tirsdag i april (hvis dagen faldt i påsken, så næste uges torsdag) 3. tirsdag i oktober 3. fredag efter påske Mikkelsdag 29/09

Efterår

Tamperdage: Jejunia temporalia/legitima
1 i fasten 2 i pinsen 3 om høsten 4 før jul
2. onsdag efter fastelavn 1. onsdag efter pinse 3. onsdag i september 3. onsdag i december

Gamle danske månedsnavne:
Glugmåned

Månederne på gammel dansk:
januar februar marts april april maj juni juni juli august september oktober oktober november december december

I kirkebøgerne vil man næppe støde på de ældre danske betegnelser for de forskellige måneder - men hvem véd, måske kunne de dukke op i et forhør i en tingbog, eller måske i en optegnelse, en bondedagbog eller en meget gammel erindring? De gamle tegnede symboler for dagene vil også være et sjældent møde:

Blidemåned Tormåned Fåremåned Faremåned

Dag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Symbol

Planet Solen Månen Mars Merkur Jupiter Venus Saturn

Majmåned Skærsommer Hømåned Ormemåned Høstmåned Fiskemåned Sædemåned Lijlemåned Slagtemåned Kristmåned Julemåned