You are on page 1of 12

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Skelund i gamle dage

Af Leif Christensen, 23. juli 2012.

kelund i gamle dage er flere forskellige beretninger og fortllinger samt billeder om/af Skelund by, hvor en del af slgtens forfdre har levet og boet i mange r. Det drejer sig specielt om anerne nr. 3 Henny Christensen, nr. 6 Ove Pedersen nr. 7 Johanne Nielsen, nr. 12 Karl Otto Pedersen, nr. 13 Mette Kirstine Pedersen, nr. 14 Niels Marinus Nielsen, nr. 15 Andre Petrea Jensen, nr. 24 Niels Peder- sen, nr. 25 Maren Andersen Bundgaard, nr. 28 Jens Nielsen, nr. 29 Else Kathrine Nielsen, nr. 30 Niels Jensen, nr. 31 Johanne Jensen, nr. 48 Peder Christensen, nr. 49 Kirsten Nielsdatter, Kort over Skelund fra 1743 nr. 60 Laust Jensen, nr. 61 Mette Kirstine Niel- sen, nr. 96 Kristen Pedersen, nr. 97 Bodil Nielsdatter, nr. 115 Marie Cathrine Nielsdatter, 114 Thomas Christensen. Skelund har vret kendt siden 1200-tallet, hvor byens kirken blev bygget, og byen har til langt op i 1800-tallet mest bestet af grde, der bde var selveje og fstegrde. Fstegrdene hrte for de flestes vedkommende under Trudsholm Hovedgrd, Kastbjerg Sogn, Gjerlev Herred, Randers amt, og nogle f grde hrte under Visborggrd Herregrd, Visborg Sogn, Hindsted Herred, lborg Amt samt Havn Hovedgrd, Visborg Sogn, Hindsted Herred, lborg Amt. I sidste halvdel af 1800-tallet opstod der imidlertid en del hndvrk, ligesom en del forretninger blev etableret. I 1888 opfrtes andelsmejeriet Vestervang, og omkring rhundredeskiftet blev AlsSkelund Sognes foderstofforretning oprettet. I 1863 brndte den gamle prstebolig, hvor alle arkiver og kirkebger gik tabt. Igen i 1868 blev byen ramt af en frygtelig ulykke, da en kraftig brand startede og 4 grde, 4 huse og lrerboligen med byens skole gik op i flammer.

I perioden fra r 1870 til 1923 eksisterede der en folkehjskole med tilhrende realskole i byen. Af efterflgende beretning af Valdemar Pedersen fremgr det, at hjskolen blev lukket i 1887, men den m vre blevet genbnet, da hjskolen eksisterede helt frem til 1923. Den strste omvltning i Skelunds historie var da AalborgHadsund Jernbane blev etableret i 1900, og byen fik status som stationsby. Byens udseende skiftede karakter. En del grde mtte flyttes til andre steder for at give plads til banen. Der kom nye huse med forretninger og flere nye beboelseshuse blev bygget. Et par stykker i 2 etager. Derudover kom der en del tilflyttere til byen, og der blev samme r bygget en ny kro.

Foto fra 1902, med den gamle slgtsgrd Nrrevang til hjre.


Leif Christensen
Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage


De flgende to sider er en beskrivelse om Skelund, som er et udsnit af en beretning, der er skrevet og forfattet af Peder Andreas Valdemar Pedersen (sn af nr. 24 Niels Pedersen og broder til nr. 12 Karl Otto Pedersen), som var meget historieinteresseret og gennem rene nedskrev en mange-siders beretning om tidens Skelund, landbrug, maskiner og om slgten. Beretningen er sendt til Rigsarkivet, men er dog aldrig blevet bearbejdet og offentliggjort.

Slgtshistorie

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

I nr. 12. Karl Otto Pedersens papirer blev der fundet en optegnelse over de beboere, der levede og boede i Skelund i henholdsvis 1797 og 1890.erne, der hermed gengives.

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Selvom Skelund i gamle dage syntes som en rolig og fredelig by, kunne der ogs her ske ubehagelige overraskelser, og Else Pedersen (datter af nr. 12 Karl Otto Pedersen) har afskrevet en af Valdemar Pedersens beretninger herom, der lyder som flgende:
En tragedie foreget i Skelund i 1880 el. 1881. Berettet af min Farbroder Valdemar, men han er ikke helt sikker p rstallet, det kan ogs vre 79. Der havde en dag vret auktion i Skelund prstegrd. Det var vist fordi forpagter Jens Petersen Nrkr nu ogs havde forpagtet prstegrdens jorder og avlsbygninger, hvorfor grdens bestning og avlsredskaber m.m. skulle slges inden overtagelsen. Det var vist en dag i det tidlige forr, og det var dengang skik, at deltagerne i auktionen kunne f hvedebrd og snaps p stedet (om gratis eller mod betaling vides ikke). En mand ved navn Anders Christian, med tilnavnet Buk, som havde tjent vist som rgter i prstegrden, havde sammen med arbejdsmand og husejer Ole Nielsen Kusk (hus nu Elbo p Nrkrsvej) nydt en del spiritus. De gik senere hjem til Ole Kusk og fortsatte gildet. Ole var kendt for at vre noget r og ikke fri for at vre en soldebror. En ung karl, Anders, sn af grdmand Peder Chr. Jrgensen (matr. 20) var om aftenen kommet i selskab med dem (Anders Christian Buk og Ole Nielsen Kusk). Han var ung og kd, mske lidt uartig. De sad og drak kaffepunch og andet spiritus og blev strkt berusede. Det endte med, at de to gster (Anders Chr. Buk og Anders Jrgensen) kom i slagsml, og herunder trak Anders Jrgensen sin kniv og srede Anders Chr. Buk i overarmen og ramte en pulsre eller anden stor re, s det bldte voldsomt. De berusede mennesker kunne ikke sanse at f armen forbundet og standse blodet. En af mndene, Anders Jrgensen, lb over for at hente den nrved boende lge Nordgrd (i dag Doktorstien 8), men Anders Jrgensen havde netop tjent hos lgen og ofte vret i trlle med ham, og efter sigende havde Anders Jrgensen engang truet Nordgrd med et gevr. Lgen turde derfor ikke ene mand flge med ham, men ville have bud efter fader (Else Pedersens bedstefar nr. 24 Niels Pedersen) som boede i den anden ende af byen (matr.nr. 8a). Der havde benbart ikke boet mnd i nrheden, som lgen havde tillid til. Fader kom hurtig i tjet og fik doktoren med til gerningsstedet, idet han bebrejdede ham hans frygtsomhed. Da de kom ind i stuen sad den srede p bnken nsten bevidstls. Doktoren tog nu affre, men det var desvrre alt for sent, Ander Christian Buks liv kunne ikke reddes. Drabet blev meldt til politiet og drabsmanden blev arresteret. Han blev idmt 2 eller 3 rs for- bedringshus, som blev udstet i Vridslselille. Her lrte Anders Jrgensen drejerhndvrket, og efter udstet straf nedsatte han sig som drejer i huset hos sin far, som havde solgt sin grd og kbt huset (nu Hovedgaden 34), hvor der var plads til et vrksted. Anders var et pnt menneske og opfrte sig vist ordentlig. Hans srgelige bedrift, for hvad han blev straffet, skyldtes frst og fremmest spiritus. Anders ville gerne g p jagt og en dag i jagttiden, var han sammen med Henrik Fette, en ung snedker, sn af den tyske murer, Hans Fette, (han byggede huset hvor nu Lydia og Ernst bor, og hvor der er fodklinik). De gik sammen med bsserne, og da de skulle over en grft, hvor der p kanten stod et risgrde, gik Henriks bsse af, og haglene ramte kammeraten (Anders) i lret. Hvordan han kom hjem fra ulykkesstedet ved jeg ikke, men han m ndvendigvis vre blevet krt. Nu gik der atter bud efter doktor Nordgrd, som ogs ptog sig at behandle dette farlige sr. Det seer mrkeligt ud, at en mand med et s alvorligt sr ikke blev transporteret til et sygehus, da det mtte krve en omhyggelig og kyndig behandling, og der fandtes sygehuse i Hobro og lborg, men det skete ikke. Den srede fik plads i den ene seng i forldrenes sovevrelse, og her blev han behandlet af sin gamle uven lge Nordgrd, som skrev sig for bataljons-kirurgi. Hans moder plejede ham (hun var datter af grdfste Chr. Thulsted). Om behandlingen var forsvarlig efter tidens kendskab til den slags, ved jeg ikke, men det stakkels menneske pintes frygteligt. Der gik betndelse i sret, s materien fld. Der skulle stadig nyt forbindingsstof til, og naboerne hjalp med at skaffe linnedklude. Den srede rbte til stadighed p morfin. Efter en mneds eller mske halvanden mneds lidelse, dde han. Henrik Fette, som uskyldig var rsag i ulykken, var et begavet og meget afholdt menneske. Han tog sig det skete meget nr, og led p sin vis meget. Han levede ikke mange r efter, da han havde tuberkulose, og den sygdom var dengang nsten uhelbredelig, og lagde ham i graven.

Slgtshistorie


Leif Christensen
Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage


Degne-korn var naturalieydelse til degnen i form af aftrsket korn, som del af hans aflnning. Ordningen afskaffet med tiendeaflsningsloven i 1903, men i 1886 eksisterede ordningen, og her er en liste over yderne fra 1886 i Skelund.

Slgtshistorie

Degne-korn listen for Skelund i 1886.


Leif Christensen
Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Den 1. december 1900 blev Skelund en stationsby, da Aalborg Hadsund Jernbanen var frdigbygget. De frste baneplaner sydst for Aalborg stammer helt tilbage fra omkring 1875 men det var frst i 1894, at en privatbane fra Aalborg til Hadsund blev vedtaget. Bygningen af Aalborg Hadsund Jernbanen (AHJ) forlb uden de store problemer og den 1. december 1900 blev banen indviet med stor festivitas. Valdemar Pedersens har i sin beretning skrevet flgende:
Den 1. December 1900 vil vre en Mrkedag for Skelund, og i det hele taget for Egnen mellem lborg og Hadsund, idet nemlig Jernbanen denne Dag blev bnet. Et pyntet (Tog) Festtog afgik med samtlige Indbudne fra lborg sydp, holdende ved alle Stationer. Disse var I Reglen ogs pyntede med Grnt og Flag, sledes ogs her (Skelund), her var pyntet med resport og Guirlander, og et Musikkorps spillede, da Toget rullede ind. Der var mange Mennesker forsamlede. Er der Tilfredshed med Banen, s er dette langt fra Tilfldet med Kreplanen. Hadsundboerne er isr tilgavns rgerlige, hvad ikke er s srt, man kan nemlig pr. Bane gre to lborgrejser p n Dag, og kun n Hadsundrejse, og Opholdet der, kan kun blive p 3 Timer og 5 Min. Fra lborg afgr Tog kl. 9,30 3,20 og 6,50 Ank Hadsund kl. 12,15 5,55 9,50 Fra Hadsund afg. 5,40 8,52 3,20 Ank lborg 8,35 11,24 6,13

Slgtshistorie

Fra Aalborg fulgte AHJ DSB strkningen mod Randers og drejede efter nogle kilometer mod st. Herefter fulgte Gug station, Lundergaarde trinbrt, Gistrup station, Klarup station, Stranderholm trinbrt, Storvorde station, Sejlflod station, Gudumholm station, Palsgaard trinbrt, Louisendal trinbrt, Vaarst station, Lindenborg Aa trinbrt, Komdrup station, Kongerslev station, Randrup trinbrt, Bjerregaarde trinbrt, Blum station, Solbjerg By trinbrt, Solbjerg station, Veddum station, Skelund station, Hgholt trinbrt, Visborg station og Hadsund Nord. konomien for AHJ var fin indtil omkring 1922, hvor det frste underskud viste sig. I 1929 pbegyndtes en motoriseringen af banen, men der var stadig underskud p driften. Anden verdenskrig gav en voldsom forgelse af bde trafik og overskud, men efter krigen forsvandt begge dele igen. Den frste skinnebus blev sat i drift i 1948 efterfulgt af endnu en i 1952, men det begyndte for alvor at se sort ud. Med bilismens fremgang i 1960erne og det stadigt voksende underskud blev konsekvensen, at Aalborg - Hadsund Jernbane lukkede den 31. marts 1969.

Nr. 24 Niels Pedersen kompensation ved ekspropriation og ulempe ved banens opfrelse


Leif Christensen
Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage


Skelund som stationsby medfrte en del ndringer for byen og fik blandt andet stor betydning for dens udvikling, da der kom en del flere erhverv til byen, hvilket ogs medfrte, at der kom flere folk til byen, som voksede sig strre, da der blev bygget meget i begyndelse af 1900-tallet. Afskrift ved Else Pedersen (datter af nr. 12 Karl Otto Pedersen) af Valdemar Pedersens beretning hvoraf flgende fremgr:

Slgtshistorie

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Billeder fra det gamle Skelund

Hotellet i Skelund

Hovedgaden i Skelund

Hjskolen i Skelund (tegning) Forarbejdning af hrren 1910 Inge Marie Larsen, Niels Pedersen og Ellen Gade

N. Andersens Galanteri - Isenkramhandel og tobaksforretning i Skelund

Chr. Srensens Mbelfabrik i Skelund

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Markarbejde med het - engen i Skelund 1910 Fra venstre er det en tjenestepige, en tjenestekarl, Ingeman Pedersen (sn), en pige der var p besg, Niels Pedersen p riven og Inger Marie Larsen

Familie i den pne stue p Mosevang 1920 Valdemar Pedersen, Helga, Niels og Andersine.

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

10

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Skelund kirke er beliggende i byens vestlige udkant ikke langt fra det gamle vadested mellem sognets to byer: Skelund og Veddum. Kirken er opfrt omkring 1250 i munkesten. Af oprindelige enkeltheder ses nu kun savskifter p korets nord- og sydside samt et tilmuret romansk vindue i kirkens stgavl. P grund af den ejendommelige klokkestabel ved kirkens st-ende kan vinduet kun ses inde fra bag altertavlen. Vbenhuset og sakristiet er iflge Trap bygget i 1647. Ved restaureringen i 1998-99 blev en fornem indgangsportal mellem vbenhus og kirkeskib blotlagt efter at have ligget skjult under rhundreders puds og kalk. Ovenstende skrevet af sogneprst Finn Carpentier (2011)

Liste over prster i Visborg Kirke, som ogs var prster i Skelund

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

11

Skelund i gamle dage

Slgtshistorie

Skelund i 2012 Byen har nu et rigt kulturliv. I medborgerhuset Den bette skole er der daglige aktiviteter bl.a. foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet, samlingssted for omrdets pensionister, familiefester o.l. Da Andelskassen lukkede sin afdeling i byen, blev bygningen kbt af en gruppe borgere, og stedet blev indrettet som Skelund Midtpunkt, der huser andre sociale tiltag, ligesom der er indrettet en cafe, hvor der hver fredag er stor aktivitet. I Skelund er der et rigt foreningsliv og foreningerne arbejder godt sammen. En ny skole blev bygget i 2001, hvilket er et stort plus for byen. Skelund byder p forholdsvis billige boliger og hjt serviceniveau med lgehus, dyrlge og mindre blandet erhverv. Byen er beliggende nr skov og . Byens vandvrk leverer vand af meget hj kvalitet.

Kilder:

Skelund-Vedums hjemmeside http://skelund-veddum.dk/sider/byerne/skelunds-historie


Wikipedia, den frie encyklopdi Gyldendal - Den Store Danske Nr. 12 Karl Otto Pedersen Peder Andreas Valdemar Pedersen (broder til nr. 12 Karl Otto Pedersen) Sogneprst Finn Carpentier www.jernbanen.dk

Stort kort af Skelund by, tegnet i 1743

Leif Christensen

Redigeret 23-07-2012

12