Skelund i gamle dage    

Slægtshistorie

Skelund  i  gamle  dage  

Af  Leif  Christensen,  23.  juli  2012.      

kelund   i   gamle   dage   er   flere   forskellige   beretninger   og   fortællinger   samt   billeder   om/af   Skelund   by,   hvor   en   del   af   slægtens   forfædre  har  levet  og  boet  i  mange  år.     Det   drejer   sig   specielt   om   anerne   nr.   3   Henny   Christensen,    nr.  6  Ove  Pedersen  nr.  7  Johanne   Nielsen,  nr.  12  Karl  Otto  Pedersen,  nr.  13  Mette   Kirstine   Pedersen,   nr.   14   Niels   Marinus   Nielsen,   nr.  15  Andre  Petrea  Jensen,  nr.  24  Niels  Peder-­‐ sen,  nr.  25  Maren  Andersen  Bundgaard,  nr.  28   Jens  Nielsen,  nr.  29  Else  Kathrine  Nielsen,  nr.  30   Niels   Jensen,   nr.   31   Johanne   Jensen,   nr.   48   Peder   Christensen,   nr.   49   Kirsten   Nielsdatter,   Kort  over  Skelund  fra  1743   nr.   60   Laust   Jensen,   nr.   61   Mette   Kirstine   Niel-­‐ sen,  nr.  96  Kristen  Pedersen,  nr.  97  Bodil  Nielsdatter,  nr.  115  Marie  Cathrine  Nielsdatter,  114  Thomas  Christensen.       Skelund  har  været  kendt  siden  1200-­‐tallet,  hvor  byens  kirken  blev  bygget,  og  byen  har  til  langt  op  i  1800-­‐tallet  mest   bestået   af   gårde,   der   både   var   selveje   og   fæstegårde.   Fæstegårdene   hørte   for   de   flestes   vedkommende   under   Trudsholm   Hovedgård,   Kastbjerg   Sogn,   Gjerlev   Herred,   Randers   amt,   og   nogle   få   gårde   hørte   under   Visborggård   Herregård,  Visborg  Sogn,  Hindsted  Herred,  Ålborg  Amt  samt  Havnø  Hovedgård,  Visborg  Sogn,  Hindsted  Herred,  Ålborg   Amt.       I  sidste  halvdel  af  1800-­‐tallet  opstod  der  imidlertid  en  del  håndværk,  ligesom  en  del  forretninger  blev  etableret.  I  1888   opførtes   andelsmejeriet   Vestervang,   og   omkring   århundredeskiftet   blev   Als–Skelund   Sognes   foderstofforretning   oprettet.     I   1863   brændte   den   gamle   præstebolig,   hvor   alle   arkiver   og   kirkebøger   gik   tabt.   Igen   i   1868   blev   byen   ramt   af   en   frygtelig  ulykke,  da  en  kraftig  brand  startede  og  4  gårde,  4  huse  og  lærerboligen  med  byens  skole  gik  op  i  flammer.  

S

I   perioden   fra   år   1870   til   1923   eksisterede   der   en   folkehøjskole   med   tilhørende   realskole   i   byen.   Af   efterfølgende   beretning  af  Valdemar  Pedersen  fremgår  det,  at  højskolen  blev  lukket  i  1887,  men  den  må  være  blevet  genåbnet,  da   højskolen  eksisterede  helt  frem  til  1923.     Den  største  omvæltning  i  Skelunds  historie  var  da  Aalborg–Hadsund  Jernbane  blev  etableret  i  1900,  og  byen  fik  status   som   stationsby.   Byens   udseende   skiftede   karakter.   En   del   gårde   måtte   flyttes   til   andre   steder   for   at   give   plads   til   banen.   Der   kom   nye   huse   med   forretninger   og   flere   nye   beboelseshuse   blev   bygget.   Et   par   stykker   i   2   etager.   Derudover  kom  der  en  del  tilflyttere  til  byen,  og    der  blev  samme  år  bygget  en  ny  kro.    

Foto  fra  1902,  med  den  gamle  slægtsgård  ”Nørrevang”  til  højre.  

   

 
Leif  Christensen  
Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

1  

Skelund i gamle dage
 

De   følgende   to   sider   er   en   beskrivelse   om   Skelund,   som   er   et   udsnit   af   en   beretning,   der   er   skrevet   og   forfattet   af   Peder   Andreas   Valdemar   Pedersen   (søn   af   nr.   24   Niels   Pedersen   og   broder   til   nr.   12   Karl   Otto   Pedersen),   som   var   meget   historieinteresseret  og  gennem  årene  nedskrev  en  mange-­‐siders  beretning  om  tidens  Skelund,  landbrug,  maskiner  og   om  slægten.  Beretningen  er  sendt  til  Rigsarkivet,  men  er  dog  aldrig  blevet  bearbejdet  og  offentliggjort.    

Slægtshistorie

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

2  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

3  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

I  nr.  12.  Karl  Otto  Pedersens  papirer  blev  der  fundet  en  optegnelse  over  de  beboere,  der  levede  og  boede  i  Skelund  i   henholdsvis  1797  og  1890.erne,  der  hermed  gengives.      

     

     

     

   

 

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

4  

Skelund i gamle dage

Selvom  Skelund  i  gamle  dage  syntes  som  en  rolig  og  fredelig  by,  kunne  der  også  her  ske  ubehagelige  overraskelser,  og   Else  Pedersen  (datter  af  nr.  12  Karl  Otto  Pedersen)  har  afskrevet  en  af  Valdemar  Pedersens  beretninger  herom,  der   lyder  som  følgende:      
En  tragedie  foregået  i  Skelund  i  1880  el.  1881.  –  Berettet  af  min  Farbroder  Valdemar,  men  han   er  ikke  helt  sikker  på  årstallet,  det  kan  også  være  79.     Der   havde   en   dag   været   auktion   i   Skelund   præstegård.   Det   var   vist   fordi   forpagter   Jens   Petersen   ”Nørkær”   nu   også   havde   forpagtet   præstegårdens   jorder   og   avlsbygninger,   hvorfor   gårdens  besætning  og  avlsredskaber  m.m.  skulle  sælges  inden  overtagelsen.       Det  var  vist  en  dag  i  det  tidlige  forår,  og  det  var  dengang  skik,  at  deltagerne  i  auktionen  kunne   få  hvedebrød  og  snaps  på  stedet  (om  gratis  eller  mod  betaling  vides  ikke).  En  mand  ved  navn   Anders   Christian,   med   tilnavnet   Buk,   som   havde   tjent   vist   som   røgter   i   præstegården,   havde   sammen   med   arbejdsmand   og   husejer   Ole   Nielsen   Kusk   (hus   nu   Elbo   på   Nørkærsvej)   nydt   en   del  spiritus.       De   gik   senere   hjem   til   Ole   Kusk   og   fortsatte   ”gildet”.   Ole   var   kendt   for   at   være   noget   rå   og   ikke   fri   for   at   være   en   soldebror.   En   ung   karl,   Anders,     søn   af   gårdmand   Peder   Chr.   Jørgensen   (matr.   20)  var  om  aftenen  kommet  i  selskab  med  dem  (Anders  Christian  Buk  og  Ole  Nielsen  Kusk).  Han   var  ung  og  kåd,  måske  lidt  uartig.  De  sad  og  drak  kaffepunch  og  andet  spiritus  og  blev  stærkt   berusede.       Det   endte   med,   at   de   to   gæster   (Anders   Chr.   Buk   og   Anders   Jørgensen)   kom   i   slagsmål,   og   herunder  trak  Anders  Jørgensen  sin  kniv  og  sårede  Anders  Chr.  Buk  i  overarmen  og  ramte  en   pulsåre  eller  anden  stor  åre,  så  det  blødte  voldsomt.       De   berusede   mennesker   kunne   ikke   sanse   at   få   armen   forbundet   og   standse   blodet.   En   af   mændene,  Anders  Jørgensen,  løb  over  for  at  hente  den  nærved  boende  læge  Nordgård  (i  dag   Doktorstien  8),  men  Anders  Jørgensen   havde  netop  tjent  hos  lægen  og  ofte  været  i  trælle  med   ham,  og  efter  sigende  havde  Anders  Jørgensen  engang  truet  Nordgård  med  et  gevær.       Lægen   turde   derfor   ikke   ene   mand   følge   med   ham,   men   ville   have   bud   efter   fader   (Else   Pedersens   bedstefar   nr.   24   Niels   Pedersen)   som   boede   i   den   anden   ende   af   byen   (matr.nr.   8a).   Der  havde  åbenbart  ikke  boet  mænd  i  nærheden,  som  lægen  havde  tillid  til.       Fader  kom  hurtig  i  tøjet  og  fik  doktoren  med  til  gerningsstedet,  idet  han  bebrejdede  ham  hans   frygtsomhed.   Da   de   kom   ind   i   stuen   sad   den   sårede   på   bænken   næsten   bevidstløs.   Doktoren   tog  nu  affære,  men  det  var  desværre  alt  for  sent,  Ander  Christian  Buks  liv  kunne  ikke  reddes.       Drabet  blev  meldt  til  politiet  og  drabsmanden  blev  arresteret.  Han  blev  idømt  2  eller  3  års  for-­‐ bedringshus,   som   blev   udstået   i   Vridsløselille.   Her   lærte   Anders   Jørgensen   drejerhåndværket,   og  efter  udstået  straf  nedsatte  han  sig  som  drejer  i  huset  hos  sin  far,  som  havde  solgt  sin  gård   og  købt  huset  (nu  Hovedgaden  34),  hvor  der  var  plads  til  et  værksted.     Anders  var  et  pænt  menneske  og  opførte  sig  vist  ordentlig.  Hans  sørgelige  bedrift,  for  hvad  han   blev  straffet,  skyldtes  først  og  fremmest  spiritus.     Anders  ville  gerne  gå  på  jagt  og  en  dag  i  jagttiden,  var  han  sammen  med  Henrik  Fette,  en  ung   snedker,  søn  af  den  tyske  murer,  Hans  Fette,  (han  byggede  huset  hvor  nu  Lydia  og  Ernst  bor,  og   hvor   der   er   fodklinik).   De   gik   sammen   med   bøsserne,   og   da   de   skulle   over   en   grøft,   hvor   der   på   kanten  stod  et  risgærde,  gik  Henriks  bøsse  af,  og  haglene  ramte  kammeraten  (Anders)  i  låret.     Hvordan  han  kom  hjem  fra  ulykkesstedet  ved  jeg  ikke,  men  han  må  nødvendigvis  være  blevet   kørt.  Nu  gik  der  atter  bud  efter  doktor  Nordgård,  som  også  påtog  sig  at  behandle  dette  farlige   sår.   Det   seer   mærkeligt   ud,   at   en   mand   med   et   så   alvorligt   sår   ikke   blev   transporteret   til   et   sygehus,   da   det   måtte   kræve   en   omhyggelig   og   kyndig   behandling,   og   der   fandtes   sygehuse   i   Hobro  og  Ålborg,  men  det  skete  ikke.     Den  sårede  fik  plads  i  den  ene  seng  i  forældrenes  soveværelse,  og  her  blev  han  behandlet  af  sin   gamle  uven  læge  Nordgård,  som  skrev  sig  for  bataljons-­‐kirurgi.  Hans  moder  plejede  ham  (hun   var  datter  af  gårdfæste  Chr.  Thulsted).  Om  behandlingen  var  forsvarlig  efter  tidens  kendskab  til   den  slags,  ved  jeg  ikke,  men  det  stakkels  menneske  pintes  frygteligt.       Der   gik   betændelse   i   såret,   så   materien   flød.   Der   skulle   stadig   nyt   forbindingsstof   til,   og   naboerne   hjalp   med   at   skaffe   linnedklude.   Den   sårede   råbte   til   stadighed   på   morfin.   Efter   en   måneds  eller  måske  halvanden  måneds  lidelse,  døde  han.     Henrik   Fette,   som   uskyldig   var   årsag   i   ulykken,   var   et   begavet   og   meget   afholdt   menneske.   Han   tog  sig  det  skete  meget  nær,  og  led  på  sin  vis  meget.  Han  levede  ikke  mange  år  efter,  da  han   havde  tuberkulose,  og  den  sygdom  var  dengang  næsten  uhelbredelig,  og  lagde  ham  i  graven.    

Slægtshistorie

 

   
  Leif  Christensen  
Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

5  

Skelund i gamle dage
 

Degne-­‐korn   var   naturalieydelse   til   degnen   i   form   af   aftærsket   korn,   som   del   af   hans   aflønning.   Ordningen   afskaffet   med  tiendeafløsningsloven  i  1903,  men  i  1886  eksisterede  ordningen,  og  her  er  en  liste  over  yderne  fra  1886  i  Skelund.      

Slægtshistorie

Degne-­‐korn  listen  for  Skelund  i  1886.    

 
6  

 
Leif  Christensen  
Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

Skelund i gamle dage

 

Den   1.   december   1900   blev   Skelund   en   stationsby,   da   Aalborg   Hadsund   Jernbanen   var   færdigbygget.   De   første   baneplaner  sydøst  for  Aalborg  stammer  helt  tilbage  fra  omkring  1875  men  det  var  først  i  1894,  at  en  privatbane  fra   Aalborg  til  Hadsund  blev  vedtaget.  Bygningen  af    Aalborg  Hadsund  Jernbanen  (AHJ)  forløb  uden  de  store  problemer  og   den  1.  december  1900  blev  banen  indviet  med  stor  festivitas.     Valdemar  Pedersens  har  i  sin  beretning  skrevet  følgende:    
Den   1.   December   1900   vil   være   en   Mærkedag   for   Skelund,   og   i   det   hele   taget   for   Egnen   mellem   Ålborg  og  Hadsund,  idet  nemlig  Jernbanen  denne  Dag  blev  åbnet.  Et  pyntet  (Tog)  Festtog  afgik   med  samtlige  Indbudne  fra  Ålborg  sydpå,  holdende  ved  alle  Stationer.  Disse  var  I  Reglen  også   pyntede   med   Grønt   og   Flag,   således   også   her   (Skelund),   her   var   pyntet   med   Æresport   og   Guirlander,   og   et   Musikkorps   spillede,   da   Toget   rullede   ind.   Der   var   mange   Mennesker   forsamlede.   Er   der   Tilfredshed   med   Banen,   så   er   dette   langt   fra   Tilfældet   med   Køreplanen.   Hadsundboerne  er  især  tilgavns  ærgerlige,  hvad  ikke  er  så  sært,  man  kan  nemlig  pr.  Bane  gøre   to  Ålborgrejser  på  én  Dag,  og  kun  én  Hadsundrejse,  og  Opholdet  der,  kan  kun  blive  på  3  Timer   og  5  Min.   Fra  Ålborg  afgår  Tog  kl.  9,30  –  3,20  og  6,50   Ank  Hadsund  kl.  12,15  –  5,55  –    9,50   Fra  Hadsund  afg.  5,40  –  8,52  –  3,20   Ank  Ålborg  8,35  –  11,24  –  6,13  

Slægtshistorie

Fra  Aalborg  fulgte  AHJ  DSB  strækningen  mod  Randers  og  drejede  efter  nogle  kilometer  mod  øst.  Herefter  fulgte  Gug   station,   Lundergaarde   trinbræt,   Gistrup   station,   Klarup   station,   Stranderholm   trinbræt,   Storvorde   station,   Sejlflod   station,   Gudumholm   station,   Palsgaard   trinbræt,   Louisendal   trinbræt,   Vaarst   station,   Lindenborg   Aa   trinbræt,   Komdrup  station,  Kongerslev  station,  Randrup  trinbræt,  Bjerregaarde  trinbræt,  Bælum  station,  Solbjerg  By  trinbræt,   Solbjerg  station,  Veddum  station,  Skelund  station,  Høgholt  trinbræt,  Visborg  station  og  Hadsund  Nord.       Økonomien   for   AHJ   var   fin   indtil   omkring   1922,   hvor   det   første   underskud   viste   sig.   I   1929   påbegyndtes   en   motoriseringen   af   banen,   men   der   var   stadig   underskud   på   driften.   Anden   verdenskrig   gav   en   voldsom   forøgelse   af   både   trafik   og   overskud,   men   efter   krigen   forsvandt   begge   dele   igen.   Den   første   skinnebus   blev   sat   i   drift   i   1948   efterfulgt  af  endnu  en  i  1952,  men  det  begyndte  for  alvor  at  se  sort  ud.  Med  bilismens  fremgang  i  1960´erne  og  det   stadigt  voksende  underskud  blev  konsekvensen,  at  Aalborg  -­‐  Hadsund  Jernbane  lukkede  den  31.  marts  1969.        

Nr.  24  Niels  Pedersen  kompensation  ved  ekspropriation  og  ulempe  ved  banens  opførelse      

 

 
  Leif  Christensen  
Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

7  

Skelund i gamle dage
 

Skelund  som  stationsby  medførte  en  del  ændringer  for  byen  og  fik  blandt  andet  stor  betydning  for  dens  udvikling,  da   der   kom   en   del   flere   erhverv   til   byen,   hvilket   også   medførte,   at   der   kom   flere   folk   til   byen,   som   voksede   sig   større,   da   der  blev  bygget  meget  i  begyndelse  af  1900-­‐tallet.       Afskrift   ved   Else   Pedersen   (datter   af   nr.   12   Karl   Otto   Pedersen)   af   Valdemar   Pedersens   beretning   hvoraf   følgende   fremgår:        

Slægtshistorie

 

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

8  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

    Billeder  fra  det  gamle  Skelund    

 

 

Hotellet  i  Skelund  

 

 

 

 

Hovedgaden  i  Skelund  

   

   

Højskolen  i  Skelund  (tegning)                                                                                                                                                                                                      Forarbejdning  af  hørren  1910                Inge  Marie  Larsen,  Niels  Pedersen  og  Ellen  Gade  

                     N.  Andersens  Galanteri  -­‐  Isenkramhandel  og  tobaksforretning  i  Skelund  

 

           Chr.  Sørensens  Møbelfabrik  i  Skelund  

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

9  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

Markarbejde  med  høet  -­‐  engen  i  Skelund  1910   Fra  venstre  er  det  –  en  tjenestepige,  en  tjenestekarl,  Ingeman  Pedersen  (søn),  en  pige  der  var  på  besøg,  Niels  Pedersen  på  riven  og  Inger  Marie  Larsen  

Familie  i  den  pæne  stue  på  Mosevang  –  1920   Valdemar  Pedersen,  Helga,  Niels  og  Andersine.      

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

10  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

    Skelund  kirke  er  beliggende  i  byens  vestlige  udkant  ikke  langt  fra  det  gamle  vadested  mellem  sognets  to  byer:  Skelund   og  Veddum.     Kirken   er   opført   omkring   1250   i   munkesten.   Af   oprindelige   enkeltheder   ses   nu   kun   savskifter   på   korets   nord-­‐   og   sydside  samt  et  tilmuret  romansk  vindue  i  kirkens  østgavl.  På  grund  af  den  ejendommelige  klokkestabel  ved  kirkens   øst-­‐ende  kan  vinduet  kun  ses  inde  fra  bag  altertavlen.     Våbenhuset  og  sakristiet  er  ifølge  Trap  bygget  i  1647.       Ved   restaureringen   i   1998-­‐99   blev   en   fornem   indgangsportal   mellem   våbenhus   og   kirkeskib   blotlagt   efter   at   have   ligget  skjult  under  århundreders  puds  og  kalk.     Ovenstående  skrevet  af  sognepræst  Finn  Carpentier  (2011)    

Liste  over  præster  i  Visborg  Kirke,  som  også  var  præster  i  Skelund  

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

11  

Skelund i gamle dage

Slægtshistorie

Skelund  i  2012   Byen   har   nu   et   rigt   kulturliv.   I  medborgerhuset   ”Den   bette   skole”   er   der   daglige   aktiviteter   bl.a.   foredrag   i  samarbejde   med  folkeuniversitetet,  samlingssted  for  områdets  pensionister,  familiefester  o.l.     Da  Andelskassen  lukkede  sin  afdeling  i  byen,  blev  bygningen  købt  af  en  gruppe  borgere,  og  stedet  blev  indrettet  som   ”Skelund   Midtpunkt”,   der   huser   andre   sociale   tiltag,   ligesom   der   er   indrettet   en   cafe,   hvor   der   hver   fredag   er   stor   aktivitet.     I  Skelund  er  der  et  rigt  foreningsliv  og  foreningerne  arbejder  godt  sammen.  En  ny  skole  blev  bygget  i  2001,  hvilket  er   et  stort  plus  for  byen.     Skelund  byder  på  forholdsvis  billige  boliger  og  højt  serviceniveau  med  lægehus,  dyrlæge  og  mindre  blandet  erhverv.     Byen  er  beliggende  nær  skov  og  å.  Byens  vandværk  leverer  vand  af  meget  høj  kvalitet.  

Kilder:                    

Skelund-­‐Vedum’s  hjemmeside  http://skelund-­‐veddum.dk/sider/byerne/skelunds-­‐historie      
Wikipedia,  den  frie  encyklopædi   Gyldendal  -­‐  Den  Store  Danske   Nr.  12  Karl  Otto  Pedersen   Peder  Andreas  Valdemar  Pedersen  (broder  til  nr.  12  Karl  Otto  Pedersen)     Sognepræst  Finn  Carpentier   www.jernbanen.dk      

 

Stort  kort  af  Skelund  by,  tegnet  i  1743  

 

                   

 

 

Leif  Christensen  

Redigeret  23-­‐07-­‐2012  

12